Efterskolen 4-2015

12. november 2015 Nr. 4

Kulturmøde når elever bor på asylcenter 10

Kur mod hjemve Efterskole tager narrative metoder i brug.

16

Flere ryger sig skæve Tema: Hash. Behov for beredskabsplan på efterskolerne.

Tænketank vil omfordele Økonomi er barriere for at sårbare unge kommer på efterskole.

38

Foto: Peter Klode

22

Indhold

Efterskolen 12. november 2015 Nr. 4 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 48. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 8

Fem hurtige

Røde Kors: Efterskolerne kan være mere aktive over for flygtningebørnene.

10

Elever rykker ind på asylskole

Eriksminde Efterskole bidrager med glæde og energi.

16

Hjemve kan tales væk

Efterskole bruger narrative metoder i kamp mod hjemve.

22

Tema: Hash

Flere elever ryger sig skæve 26

Debat om nultolerance

30

Minister vil give ordblinde en chance

Debatindlæg fra Ellen Trane Nørby 34

Iværksætterdrøm tændt på elevværelset Mød to tidligere elever, der nu driver firma sammen 36

Træn hukommelsen

Arbejdshukommelsen er vigtigere end IQ. 38

Tænketank vil omfordele Udspil på vej, så alle unge får mulighed for et efterskoleophold.

51

Efterspil

Nyheder

Replik

De dannelsestraditioner, der tidligere har formidlet holdninger, normer og menneskesyn er kommet under pres. Tidligere have man f.eks. som generel forudsætning for vores måde at være sammen på, at du ikke snyder andre. Markedstænkningen lærer os derimod, at det eneste handlingsparameter er, om noget kan betale sig. Gerne i kontant forstand. Idealet for både samfund, virksomheder og individer er at akkumulere penge så meget som overhovedet muligt for næsten enhver pris. Det har naturligvis altid været en fristelse, men dannelsen har været den faktor, der skulle modvirke den fristelse. Vi oplever for tiden en hastig erodering af dannelsen. Og når dannelsen forsvinder, er fanden løs.

Mikkel Wold, sognepræst, i bladet Dansk Kirketidende.

God pædagogik

på kanten Faktorer som kan hjælpe unge på kanten. De unge som risikerer at falde igennem skolesystemet og samfundet. Udpluk fra Frans Ørsted Andersens nye bog Pædagogik på kanten – især for drenge, men også for piger: Mild konkurrence i stærke fællesskaber (ikke benchmarking).

Undervisning med udgangspunkt i elevens aktuelle niveau (og tilsvarende holddannelse).

Mentorordninger og personlig coaching.

Etablering af gode hverdagsvaner vedrørende søvn, motion og kost.

Dannelse af stærke netværk og forpligtende fællesskaber, der rækker ud over skolen.

Udvikling af evnen til at være taknemmelig, hensynsfuld, hjælpsom og høflig i hverdagen.

På Øse Efterskole sover de længe!

Al forskning peger på, at vi generelt sover for lidt, og at vores både fysiske og psykiske kondition lider under dette søvnunderskud. Specielt i vintertiden, hvor lyset er sparsomt er kroppen indstillet på mere hvile. Hvis man sætter dette sammen med teenagerperiodens store søvnbehov, så får man alle gode grunde til, at lade dagen på en efterskole begynde en time senere om vinteren.

På Øse Efterskole besluttede man sig allerede for tre år siden - efter års kamp med og navnlig mod mange trætte og vinterdepressive unge - at indføre sommer

og vintertid i det daglige skema.

Rent konkret betyder dette, at fra 26. oktober til 1. marts står der skema 2 på dagsplanen, hvilket betyder at dagen først begynder 07.40 med morgentjek, gåtur i det spæde morgenlys og morgenmad inden dagens undervisning tager over.

Og resultatet er masser af glade og morgenfriske elever, der er klar til dagens oplevelser.

Det har givet veloplagte elever og kan som ekstra bonus direkte aflæses i faldende fraværstimer og stigende humør, oplyser efterskolen.

Klasseledelse via personlig gennemslagskraft, autenticitet og opmærksomhedssyring.

Listen er kun et udpluk. Bogen Pædagogik på kanten er udgivet på Forlaget Mindpace

Efterskolen · 12. november 2015

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Eu-debat på Norborg Slots Efterskole Eleverne på Nordborg Slots Efterskole havde bandt andet besøg af ex-minister Benny Engelbrect (S), da de sidst i oktober inviterede til debatmøde om, hvorvidt Danmark skal have et retsforbehold. Ifølge Lokalavisen Sønderborg var eleverne både entusiastiske og engagerede og bidrog til en varieret og uformel debat. De 200 fremmødte blev klædt på til debatten gennem et oplæg, som blev holdt af oplysningsforbundet DEO, og var efterfølgende meget debatlystne.

Nyt parkourcenter i Sorø Efter jul er Sorø Gymnastikefterskoles nye parkourcenter klart til at blive taget i brug. Centeret bliver 26 x 15 meter og kommer til at koste omkring en million kroner plus udgifter til etablering af døre, vinduer og eventuelt ovenlys.

Parkour & Freerunning kører nu på sit 5. år på Sorø Gymnastikefterskole. Det er et

valgfag, som er vokset eksplosivt gennem årene, og som har gjort, at SGE nu har over 60 elever og 3 parkour-lærere fordelt på forskellige parkour-hold.

Parkourbanen bliver efter planen bygget op i bambus, som er både hårdt, stift og slidstærkt og ser rigtig flot ud, men det er en udfordring, da det ikke tidligere er gjort.

Jeg har jo selv gået på Salling Efterskole og var faktisk så begejstret for det, at jeg valgte at tage to år.

Inger Støjberg

Støjberg besøgte Flakkebjerg »Jeg har jo selv gået på Salling Efterskole og var faktisk så begejstret for det, at jeg valgte at tage to år,« indledte Inger Støjberg, da hun besøgte Flakkebjerg Efterskole for at tale om værdier, få en rundvisning og samt svare på spørgsmål fra eleverne. I en halv time fortalte ministeren om sin egen baggrund, og svarede på spørgsmål om flygtninge- og integrationspolitik. Det første spørgsmål drejede sig dog om noget lidt andet. Inger Støjberg måtte starte med at fortælle historien om, hvordan hun og Johanne Schmidt-Nielsen mødes og drikker cola af og til. »Det startede egentlig med, at vi virkelig ikke kunne lide hinanden. Og vi var ikke begejstrede, da vi skulle på tur sammen til en flygtningelejr i Kenya, men efter seks dage i Kenya, fandt jeg ud af, at Johanne Schmidt-Nielsen er ekstremt godt selskab, og hun er altid velforberedt. Man kan altså sagtens fungere sammen, selvom ens politiske standpunkter er langt fra hinanden. Det er der stærke traditioner for i Danmark,« fortalte Inger Støjberg.

Asbjørn fra Globallinjen tog hul på snakken om flygtninge- og indvandrerpolitik, og han spurgte Inger Støjberg om, hvordan det påvirker hende, når hun ser billeder fra eller besøger flygtningelejre, som hun for eksempel gjorde i Libanon tilbage i august måned.

4

Efterskolen · 12. november 2015

»Det påvirker mig selvfølgelig at møde mennesker, der er så meget i nød, og det er derfor, vi i regeringen prioriterer at hjælpe i netop nærområderne. Her kan vi hjælpe flere, end hvis de kommer til Danmark,« sagde Inger Støjberg.

Efter yderligere en række spørgsmål fra salen tog ministeren videre mod et møde i Holbæk. »Selvom vi nok ikke bliver enige om, hvordan Danmark tackler flygtningeproblematikken bedst, så var det en stor oplevelse at have Inger Støjberg på besøg og opleve en flig af mennesket bag.

Jeg synes også, det var stort, at hun gav sig god tid til at svare og debattere elevernes spørgsmål,« sagde forstander på Flakkebjerg Efterskole, Jan Coermann.

6

elever fra Sydvestjyllands Efterskole var ifølge Ugeavisen Bramming sammen med otte modne kvinder mannequiner, da den lokale Røde Kors butik viste efterårets mode frem. Eleverne havde selv valgt det tøj de viste frem.

Ny tilbygning i tråd med Howard Gardner Håndværkerne er i gang på den tidligere håndværkerskole, der siden 1972 har huset Hørby Efterskole. En ny tilbygning tegnet af arkitekterne Friis og Moltke fra Ålborg skal skabe mere plads til eleverne.Behovet for moderniseringen forklares med den pædagogiske udvikling, hvor skolen med baggrund i Howard Gardners teorier om læringsstile har arbejdet med kreativ og nytænkende undervisning. Pædagogikken stiller krav om mere fleksible klasselokaler, blandt andet med plads til at arbejde i grupper.

Det omfattende arbejde breder sig over 400 kvm. og ventes at stå færdigt ved årsskiftet.

Unge Ildsjæle bliver klar til udrykning Foreningslivet gisper efter frivillige trænere og ledere. Derfor har Midtjysk Efterskole, Ejstrupholm Skole og foreningerne i byen etableret et samarbejde om at uddanne og inspirere unge til at rykke ud i foreningslivet og tage et ansvar.

Før i tiden var der en naturlig tilgang af nye frivillige trænere og ledere. Når far og mor var frivillige i den lokale klub, blev næste generation det også. »Men det er lige som om den kæde har sprunget et led over. Ikke kun idrætsforeningerne klager, det gælder også spejderne, kulturlivet og så videre. Det vil vi gerne rette op på, ved at inspirere de unge til at blive kommende unge trænere og ledere,« siger forstander på Midtjysk Efterskole, Bo Thorup.

Initiativet hedder ’Unge Ildsjæle’, og lige nu er 8 elever fra efterskolen og 18 fra folkeskolen i fuld gang med at blive oplært som frivillige leder og trænere. Det foregår i undervisningstiden nogle timer hver uge. Men de unge er så engagerede, at de

også møder op til undervisning i et par weekender.

For den lokale folkeskole og Midtjysk Efterskole er der tale om et længe næret ønske om at bruge hinanden mere. »Samarbejdet med Midtjysk Efterskole har længe været et samtaleemne og et ønske, da to skoler i den samme by bør kunne få en samarbejdseffekt, som vi kan have glæde og udbytte af på længere sigt,« siger viceskoleleder Morten Høyberg Christensen, Ejstrupholm Skole. »Og så vil vi gerne vise, at vi er med til at løfte et samfundsansvar ved at give vores elever nogle redskaber, så de kan gå ud og tage ansvar og en aktiv rolle i udviklingen af samfundet,« siger Bo Thorup.

Dorthe Topbjerg Nielsen som er leder af ungdomsafdelingen i Ejstrupholm Idrætsforening fortæller, at de unge kommer til at opleve, at det giver noget at være frivillig. »Og det er ikke en stor byrde, for vi hjælper dem med alt det udenom,« siger hun.

Linjefag for skatere en succes På Billeshave Efterskole har man et linjefag for skatere, og det trækker mange unge til. »Vi plejer at have 18 til 20 elever på et linjehold. På skaterholdet har 27 elever,« siger forstander Lars Bendtsen til Jv.dk. Han forklarer at skolen har lagt vægt på, at skaterholdet er et sportshold og har i den forbindelse måttet afvise unge fra subkulturer, der også dyrker skating. »Der er nogen, der tror, at hvis man er skater, laver man graffiti og ryger hash. Sådan er det ikke generelt, og sådan er det med sikkerhed ikke på vores skaterhold. Det er unge mennesker, der

brænder for at skate. De træner gerne ti timer om dagen for at lære et trick,« siger skaterlærer Morten Bennetsen og fortæller, skolen gør de unges skaterinteresse til en del af undervisningen i en række af skolens fag. »Vi bygger selv vores skatebane ved skolen, og dér lærer de nogle grundlæggende principper om konstruktioner. Og hvis du skal analysere et trick, er det godt at vide lidt om fysik og matematik. Men først og fremmest lærer eleverne at fokusere. Man kan ikke bekymre sig om noget, mens man skater, for så falder man,« udtaler Morten Bennetsen.

Efterskolen · 12. november 2015

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

For meget! – på Ollerup Efterskole Ollerup Efterskoles musikteaterforestilling tager afsæt i det, som er ”For meget!” i livet. På bare 10 dage får de kreative og nytænkende elever banket en forestilling med otte korte teaterstykker op, hvor de skaber historierne, videokulisser, manuskripter, skriver dansksproget musik på højt niveau, laver medielandskaber, kostumer, lys, lyd og så videre.

På baggrund af temaet og en række musikalske og scenografiske benspænd bevæger eleverne sig fra 0 til 150 km/ timen, når de udforsker store emner og dilemmaer, som rører sig i dem: Skilsmisse, præstationsræs, terrorisme, ulighed og meget andet.

Budskaberne står i kø i årets forestilling men læreprocessen er ifølge instruktøren lige så vigtig er, »Processen skal så vidt muligt være deres eget værk, ligesom teaterforestillingen også skal være udmøntningen af elevernes store livsspørgsmål. Vores største og fineste opgave er at give eleverne redskaber til at navigere i en turbulent, kreativ og tempofyldt skabelsesproces, og i samarbejde med andre løse problemstillinger under tidspres,« siger Marco Grimnitz.

Der er åbne forestillinger onsdag den 11., torsdag den 12. og fredag den 13. november - alle dage kl. 19.

6

Efterskolen · 12. november 2015

Musical støtter flygtninge

Guldbold til efterskole

Entreen ved årets musical på Efterskolen ved Nyborg går til dansk flygtningehjælp. Musicalen ”Ali i Eventyrland” handler om Ali, der flygter fra Syrien og når til Danmark, hvor han må kæmpe med sproget og de kulturelle forskelle og ikke mindst landets statsminister, ”Hjerter Dame”. »Vi besluttede, at temaet i år skulle være flygtninge, fordi vi oplever, at problematikken optager mange, også blandt vores elever, og den er derfor vigtig at forholde os til. Og så vil vi donere alt, hvad vi får ind af penge, til Dansk Flygtningehjælp, for uanset hvad er der lige nu mennesker i nød, og dem vil vi gerne hjælpe,« siger forstander Keld Schmidt.

Gymnastikefterskolen Stevns har ifølge Dagbladet Køge modtaget en BT´s guldbold, som oprindeligt var givet til Ejvind Bjerre for at score et hattrick i en pokalkamp. Den 85 årige kunstmaler spillede i sin ungdom fodbold i AB, men da han ikke regner med at skulle spille meget mere, synes han, det var en god ide at donere guldbolden til efterskolen. »Efterskolen gør det så godt, at de skal have guldbolden til deres fodboldlinje.

De fortjener det bedste, da jeg ved, hvor behjælpelige skolen og forstanderen er over for folk i nabolaget,« siger Ejvind Bjerre til det sjællandske medie.

Efterskoleforeningens kampagnefilm vinder guld Efterskoleforeningens kampagnefilm “Der er mange plusser ved et år på efterskole” har vundet guld ved THE TRUE AWARD 2015 prisuddelingen i hovedkategorien Bedste film online. Filmen har haft stor succes, fordi rigtig mange efterskoler og elever har været engagerede i at sende den rundt viralt.

Juryen sagde: »Kommercielle film på nettet har som oftest travlt. Travlt fordi tesen er, at der ingen tålmodighed er hos de digitale forbrugere og dommen er nådesløs. Men måske der alligevel er et alternativ til at have travlt og i stedet holde publikum fast med en god historie. Afte-

nens vinder i Online kategorien har taget chancen og satset på et langt format med velskrevet dialog og interessante karakterer. Målgruppen genkender sig selv i al tåkrummende klarhed, og vi griner med dem hele vejen hjem. Det er godt skrevet, godt castet og godt instrueret. Sådan!« Det er kommunikationsbureauet København, der har fået ide og skrevet manuskript til filmen for Efterskoleforeningen, og Oliver Zahle har instrueret.

THE TRUE AWARD er Danmarks reklamefilmpris. Prisen er tilegnet og hylder de bedste danske reklamefilm.

Rundt om folk

125

år som efterskole blev for nyligt fejret på Vestsjællands Idrætsefterskole. De 125 år gør ifølge Sn.dk skolen til den ældste efterskole på Sjælland. Gennem årene har skolen haft forskellige navne, og trods den anseelige alder er skolen fulgt med tiden. »Jeg ser positivt på fremtiden. Vi har en stor søgning af elever, selvom der er hård konkurrence mellem efterskolerne.

Derfor er det vigtigt med en skarp profil,« siger forstander Henrik Dahl til de sjællandske medie.

Jubilæet blev blandt andet fejret med en emneuge, som sluttede med en stor festforestilling, hvor 300 elever optrådte for 600-700 forældre i den store gymnastiksal.

Kreativt jubillæum

Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern holder 25 års jubilæum lørdag den 21. november i tidsrummet klokken 13-16. Der er reception i ”Det kreative Hus” på efterskolen, hvor der også er udstilling af elevernes håndværk.

Peter Spohr, der har stået i spidsen for Tjele Efterskole de seneste fem år, stopper med udgangen af oktober, og hans hustru, Pia Spohr, der har været såkaldt skolemor, stopper samtidig.

Frem til marts varetages ledelsen af konstitueret forstander Kim Daugbjerg Hansen og Hanne Witting Andersen.

De har været henholdsvis lærer og tillidsmand på skolen i ni år og kontorleder i seks år.

Efter 13 år som forstander på Bråskovgård Efterskole er Peter Dam og skolens bestyrelsen blevet enige om at lade vejene skilles. Der er ikke noget ondt blod, og vi skilles i fred og fordragelighed, lyder det fra den afgående forstander.

Forstanderen på Gymnastikefterskolen Stevns, Carlo Mathiasen, er netop fyldt 60 år. Han kom til den sydsjællandske efterskole i 1997 . Siden har skolen gennemgået en enorm udvikling. Skolens gymnastikprofil er trukket helt skarpt op, og en stor hal, springcenter, klasselokaler, spisesal og boafsnit er bygget til, så der i dag er plads til 178 elever.

Foto: Daniel Rye

Maniitsumi Efterskoli i Grøndland har fået ny forstander. Jakob Møller Lyberth tiltrådte stillingen pr. 1. oktober 2015. Han afløser Kunuunnguaq Olsen.

Tidligere Challenge Tour-vinder, Anders Schmidt Hansen, skal træne golfeleverne på Hellebjerg Idrætsefterskole.

I 2007 vandt Anders Schmidt Hansen Challenge Touren og pt. spiller han i Nordic League, hvor han træner op til at kvalificere sig til Europa Tour. Ind imellem sine træningspas har han siden efterårsferien 2015 fundet tid til at træne Hellebjergs 21 golfelever 3 gange om ugen. »Jeg har prøvet at undervise før, men ikke i et fast forløb, hvor jeg igennem et helt år kan følge de enkelte elever. Jeg har kun været i gang i et par uger her på Hellebjerg og jeg glæder mig til at lære golfeleverne bedre at kende og til at bidrage aktivt til, at de kan udleve deres drøm om at blive bedre.«

Torben Vind Rasmussen, forstander på Ryslinge Efterskole og medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse, fylder 50 år. Der er reception på Ryslinge Efterskole fredag den 13. november kl. 15.

Brøderup Efterskole har udnævnt den hidtidige viceforstander, Kasper Luffe, som ny forstander.

Rundt om folk Jobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage, mennesker der rykker.

Send redaktionen et tip og et foto.

Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 12. november 2015

7

Flygtninge

5 hurtige

Røde Kors:

Efterskoler bør være mere aktive over for flygtningebørnene Jesper Lorentz Bertelsen, der er seniorkonsulent i Dansk Røde Kors, opfordrer efterskolerne til at åbne sig mere for flygtningebørnene.

Det er et oplagt sted at lære dansk sprog og kultur, mener han

?: Gør efterskolerne nok for unge med flygtninge baggrund »Som jeg helt uvidenskabeligt ser på efterskoleverdenen, tænker jeg, at der er mange flere som burde gøre noget aktivt for at påtage sig en rolle her.«

?: Hvad kan efterskolerne konkret gøre

»Jeg ser mange skoler med fyldte elevhold og masser af elever fra ressourcestærke hjem, som uden problemer kunne reservere et antal pladser til unge uledsagede flygtninge.«

?: Hvor meget gør kommunerne for at få uledsagede flygtninge på efterskole?

»Røde Kors samarbejder i øjeblikket med 60 kommuner omkring opgaven med at finde frivillige værger (kontaktpersoner) for disse unge. Her og nu har vi mere end 300 fri-

8

Efterskolen · 12. november 2015

villige familier som påtager sig denne rolle. Det er oplagt at etablere et samarbejde mellem efterskolerne og vores frivillige for herigennem at sikre, at de unge får muligheden for et efterskoleophold. Men i forhold til kommunerne har jeg ikke viden om nogen systematisk indsats. Vi har flere eksempler på unge, der bliver sendt afsted på efterskole, men det handler meget om den enkelte sagsbehandler.«

?: Efterskolerne oplever ofte en barriere i, at flygtningefamilier ikke kender til efterskolerne. Hvad er din erfaring? »Her er det oplagt at samarbejde med de frivillige organisationer, herunder Røde Kors, der arbejder med at sikre flygtningenes integration i lokalsamfundet. En frivillig kontaktperson eller en lektiehjælper er en rigtig god indgang her, de kan både dele information og hjælpe med de lidt længere forklaringer.«

?: Nogle efterskoler byder sig til med aktiviteter til børn og unge på flygtningecentrene. Hvad er din kommentar til det? »Røde Kors asylcentre arbejder målrettet på at åbne centrene for omverdenen. Jo mere kontakt der kan skabes med det omkringliggende samfund desto bedre. For efterskolerne er der muligheder begge veje, man kan både invitere børn fra asylcentre til arrangementer på efterskolen og komme på besøg i asylcenteret. Jeg ved i øvrigt, at Røde Kors asylcenter i Jelling har samarbejde med efterskoler i området, hvor der er oprettet venskabsklasser mellem asylcenterets skole og efterskolen.« ●

Nye regler for chaufføren af efterskolens bus!

Nyt lovkrav betyder, at alle der fører en bus i arbejdstiden skal have EU-Efteruddannelse senest d. 29.2.16.

Det tager kun 5 dage (efter 29.2.16 tager det 20 dage).

Har du ikke kørekort til bus i forvejen kan du tage ét på kun 30 dage.

For mere information kontakt os på 70 60 65 00 eller info@dekra.dk

www.dekra.dk AMU-mål 40531 Personbefordring med bus, 30 dg/3.300 kr./32.487 kr., og 40527 EU-Efteruddannelse for rute- og bybuschauffører, 5 dg/550 kr./5.448 kr., er underlagt den til enhver tid gældende AMUlovgivning. Prisen er betinget af, om kursisten er i arbejde, og om kursisten har en videregående uddannelse, der har været brugt i erhvervsmæssig sammenhæng de sidste 5 år. For målgruppe, minimumsantal og yderligere info - se www.dekra.dk DEKRA AMU Center Sjælland A/S, Kirkebjerg Allé 90, Brøndby - DEKRA AMU Center Hovedstaden ApS, Industrigrenen 4, Ishøj - DEKRA AMU Center Sydjylland A/S, Gamstvej 1a, Vejen - DEKRA AMU Center Fyn ApS, Hans Egedes Vej 4, Odense NV - DEKRA AMU Center Midtjylland ApS, Arnborgvej 1B, Skjern - DEKRA AMU Center Midtjylland ApS, Logistikparken 5, Brabrand.

Flygtninge

Integration

Efterskolerne kan gøre en kæmpe forskel for flygtningene på et asylcenter. Sådan lyder det fra skoleleder Anders Brolev fra asylskolen ved Hanstholm Asylcenter. Der går 200 elever på skolen i alderen 17 år og op. »Jeg oplever, at efterskoleeleverne kommer med gejst, livsenergi og glæde som smitter af på flygtningene. Vi har oplevet beboere, som ikke har smilet i månedsvis, fordi de står i en svær livssituation. De ved ikke, om de må være her eller om de skal sendes ud af landet igen.

De er utroligt pressede. Men besøget af efterskoleeleverne smittede af. Flygtningene blev revet med og fik nogle fantastiske dage,« siger Anders Brolev.

Her nogle uger efter besøget oplever han stadig flygtninge, som snakker om det. »Jeg ved ikke om efterskolerne er klar over den energi, de kan bidrage med til andre. For os har det været helt unikt, og meget anderledes end en rundvisning for en skoleklasse,« fortæller skolelederen.

Foto: Peter Klode

Efterskolen kommer med glæde og energi

Elever boede hos flygtninge i tre dage Flygtningespørgsmålet gøres nærværende på Eriksminde Efterskole, når efterskoleelever møder asylansøgere ansigt til ansigt 10

Efterskolen · 12. november 2015

Både flygtninge og efterskoleelever bidrog til undervisningen.

Asylskole

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Flygtningesituationen er gjort til et særligt tema i undervisningen på Eriksminde Efterskole ved Odder i disse måneder. Lærere og elever nøjes oven i købet ikke med at tale om det, for nogle uger siden pakkede elever og lærere bagagen for at flytte ind i tre dage på asylskolen ved Hanstholm.

Under opholdet gik børn og unge fra

asylcentret i dialog med eleverne om det at være flygtning. Efterskoleeleverne så, hvordan flygtningene boede og der var en række fælles lege, musik og dans. »Vi kom og præsenterede en række aktiviteter, men vores elever fik også undervisning af flygtningene, for det handler om at alle parter både giver og modtager. Det mellemfolkelige møde er vigtigt, fordi det giver en forståelse for hinanden som mennesker. Vi fik indsigt i flygtningenes vilkår, og det giver et andet billede end det eleverne møder i medierne,« fortæller forstander Søren Møllgaard Kristensen.

Allerede sidste år havde efterskolen en mindre gruppe på 40 elever indkvar-

teret på asylskolen, men i år havde man valgt at involvere hele efterskolen. Parterne er allerede nu enige om, at samarbejdet fortsætter i næste skoleår.

Blandt de mange aktiviteter var et stort blomsterprojekt, hvor elever og asylansøgere i fællesskab skabte blomster ud af balloner og på den måde fik skabt en hel blomstermark. Det gav en fornemmelse af samhørighed og en masse dialog på kryds og tværs. »En del flygtningebørn og -unge er ofte opgivende og står i en meget uvis situation. Men vi oplevede under opholdet en stor glæde. Det var meget livsbekræftende og dejligt, at vi og vores elever kan bidrage til noget positivt for • Efterskolen · 12. november 2015

11

Flygtninge

Integration

Vi må hjælpe mennesker i nød Efterskolernes hovedsigte forpligter på, at de unge klædes på med udsyn og en forståelse for at hjælpe, når mennesker kommer i vanskeligheder, mener Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

Derfor mener han, at efterskoler landet over bør træde til og byde flygtninge velkomne. »Efterskolerne kan med enkle handlinger give gode oplevelser til familier, børn og unge. Give dem fornyet mod på tilværelsen. De kan opleve en efterskolehverdag i forskellige nuancer, eller det kan være sammen med egnens folke- og friskoler, foreninger, højskoler og oplysningsforbund. Lad det være et samlet kendetegn for vores skoleform, at vi tager ansvaret på os og hjælper til med at tage godt imod mennesker, der er kommet i nød,« siger Troels Borring.

Han peger samtidig på, at uanset om flygtningene skal være her i længere elle kortere tid, så kan efterskolerne også bidrage med at formidle en forståelse for dansk demokrati og kultur, så flygtningene nemmere kan blive en del af samfundet.

Syriske flygtninge budt på leg og pandekager 60 asylansøgere fra Syrien fik en glad dag, da eleverne på linjen “fokuskristendom” inviterede på pandekager og en række forskellige lege, idræt og dans på Løgumkloster Efterskole midt i oktober. »Sådan et arrangement er en god dag for flygtningene, og vores elever får en oplevelse ved at gøre noget for andre. Det er vores lille bidrag til mennesker i en svær situation,« siger forstander Niels Kousgaard.

Han peger på, at efterskolerne er en del af samfundet og derfor må være med til at tage et medansvar for flygtningene. For skolens elever er arrangementet også en øjenåbner: »Når eleverne er på efterskole, får de nok ikke set så mange nyheder, som hvis de bor derhjemme. De er lidt i en osteklokke nyhedsmæssigt. Når flygtningene kommer ind på skolen, bliver eleverne revet ud af den osteklokke og får et perspektiv på tingene.« Forstanderen forventer, at eleverne kan nå at arrangere et par lignende dag for flygtningene på det nærliggende asylcenter i løbet af skoleåret.

12

Efterskolen · 12. november 2015

mennesker, der står i en svær situation,« siger Søren Møllgaard Kristensen.

Efterskolen integrerer oplevelsen i undervisningen. Før opholdet på asylskolen var flygtningespørgsmålet en del af fortælletimer og undervisningen i faget ”Samfund og politik”. I denne måned står en emneuge i flygtningeproblematikkens tegn med besøg af en flygtning på skolen og Dansk Røde Kors.

Verden er vidne til en global flygtningekatastrofe, hvor flere end 50 millioner mennesker er på flugt. Det mærker vi også i Danmark. Både asylcentre og kommuner i hele landet står overfor en række udfordringer.

Lad det være kendetegnende for efterskolerne, at vi tager godt imod mennesker, der kommer hertil i nød.

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Hvad kan I bidrage med i forhold til flygtninge? »Vi kan møde dem med varme og nysgerrighed, altså møde dem som mennesker. Der er tale om et mellemfolkeligt møde. Når der sættes ansigter på de skæbner, der kommer til landet, får eleverne lyst til at hjælpe og til at tage et samfundsansvar. Som efterskoler har vi både en samfundsmæssig pligt og en menneskelig pligt til at skabe forståelse mellem mennesker, men også til at bidrage til, at flygtningene får et mere meningsfuldt liv, mens de er her,« siger Søren Møllgaard Kristensen.

Samarbejde med kommunen Efterskolen ved Odder er samtidig i gang med at drøfte med kommunen, hvordan skolen som arbejdsplads kan åbnes for flygtninge, så flygtningene kan opbygge kendskab til det danske arbejdsmarked og dagligliv . »Det kan for eksempel ske ved, at nogle flygtninge får deres gang på skolen nogle dage om ugen, hvor de indgår i forskellige opgaver. Dermed bliver de en del af hverdagen på en arbejdsplads, og flygtningene bliver en naturlig del af hverdagen for elever og medarbejdere. Vi håber på den måde at kunne give vores lille bidrag til at integrere nogle mennesker og give dem et meningsfuldt liv,« siger forstanderen. ●

8:35 PM

Clio Online PRØV GRATIS

WEBINAR

KURSER

LOG IND

Komplette digitale læringsportaler til dine fag Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål Klik på din favoritportal §

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk

NOTER

Hvad bringer fremtiden?

Det vil mange sikkert gerne vide, også i lyset af, hvad der skal til for at drive efterskole, som fænger morgendagens ungdomsgeneration. På et medlemsmøde 26. november lader Efterskoleforeningen en fremtidsforsker give nogle bud på spørgsmålet.

Samtidig kommer deltagerne til at arbejde med fire scenarier, hvor der skal arbejdes i fire fremtider, der vil give vidt forskellige svar og inspiration til nutiden.

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl star bag oplæg og procesarbejdet, hvor der stilles skarpt på et globalt konkurrencesamfund, der udfordrer og stiller krav om ekspertise, målbarhed og konstant omstillingsparathed. Hvordan ser fremtidens samfund og arbejdsmarked ud? Hvilke kompetencer bliver centrale? Hvad er dannelse? Hvad er fællesskab? Hvad bliver lærerens rolle? Hvordan ruster vi de unge bredt til morgendagens samfund og arbejdsmarked? Og hvad skal der til for at motivere dem? Det er nogle af de spørgsmål, som rejses på medlemsmødet.

Medlemsmødet foregår på Ryslinge Efterskole på Midtfyn.

Tilmelding og mere info på www.efterskoleforeningen.dk under Kurser og møder.

American Charter Schools – De frie skoler i USA Findes der virkelig skoler i USA, hvor eleverne både lærer det, de skal ifølge de nationale test, og hvor de er glade for at gå?

Det påstår American Charter Schools – en særlig skoleform, der er offentlig finansieret, men som har meget store frihedsgrader. Det er interessante samarbejdsskoler for efterskoler.

Der findes knap 4000 charter schools i hele USA. Tag med til Massachusetts 12.-19. marts 2016 og besøg skolerne i New Bedford. Se en smagsprøve her: www.glcps.org Der vil også være mulighed for at møde Dr. Andy Hargreaves i Boston, en af de mest fremtrædende forskere i skoleledelse.

Der afholdes forberedende møde for rejsedeltagerne 1. februar på CfU i Odense.

Turen arrangeres og ledes af John Kraaer fra UCL og Tove Heidemann.

En gadedreng, Danmarks nationalskjald – vores Kim

Kom godt i gang med bearbejdning af nye tekster

En historie om Kim Larsens barndom, ungdom og voksenliv som skolelærer, fattig musiker og vejen mod succes og berømmelse på godt og ondt. kr 98,-

Materialet indeholder nyttige angrebsteknikker og redskaber til tekstanalyse og tekstforståelse som styrker elevernes interesse for litteratur.

Teksthæfte kr 42,Opgavehæfte kr 21,-

Forpustet, Livredderen og Klitbandit – en uhyggelig sommer Tre spændende noveller om forelskelse, overfald, mord på en ung pige og uskyldigt mistænkte. kr 108,-

Læs nærmere om tilbuddet og prisen på cfulink.dk/boston

Kys og knuste drømme En gribende og varm historie om ensomhed, omsorgssvigt og den konstante angst for moderens tilbagefald til drikkeriet. kr 149,-

Kataloger Du kan bestille papirkata­ loger og se e­udgaver på www.spf­herning.dk

Special-pædagogisk forlag Birk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk · www.spf-herning.dk

14

Efterskolen · 12. november 2015

PRISER EXCL MOMS

Vi sender gerne til gennemsyn.

nyhed!

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

UNITAS

Vi har fundet perlen i de italienske alper til jer!

Kigger I efter et nyt skiområde til skituren i 2016 eller 2017? Så kast blikket mod Monte Maniva • Varieret skiløb med brede pister, off-piste og snowpark Ligger i 1.750 meters højde med stor snesikkerhed • Ski in/out af hotellet (plads til ca. 160 pers. i lejligheder) • Få halv- eller helpension. Eller lav selv frokost/aftensmad i lejlighederne eller i storkøkken (morgenmad er inkl.)

Pakkepris inkl. transport i langtursbus Danmark - Maniva t/r, 3 overnatninger i flersengsværelser, 4 x morgenmad, 4 dage alpin skileje, 4 dage liftkort, sengelinnned, håndklæder og slutrengøring samt bidrag til rejsegarantifonden

Fra kr. 2.775,- pr. person (v. 50 personer) Læs mere om Monte Maniva på www.unitasrejser.dk

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

#Håndbogen for skolerejser Gratis guide til dig, der står for skolerejsen Ring 8723 1245 eller læs guiden på www.unitasrejser.dk

Hjemve

Den sorte 16

Efterskolen 路 12. november 2015

Foto: Per Gudmann

På Vardeegnes Gymnasieforberedende Efterskole er tavlen et centralt redskab i arbejdet med at ændre de unges fortællinger om hjemve. Skolens hjemvegruppe arbejder med en narrativ tilgang for at give de unge handlemuligheder og blandt andet undgå, at elever opgiver og forlader skolen Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

tavle fjerner hjemve Efterskolen · 12. november 2015

•

17

Hjemve

4

Lise Hadrup er fascineret af den narrative tilgang til arbejdet med de unge. Hun er imponeret over den handlekraft, der ligger i at arbejde med at ændre den unges fortælling om sig selv.

Fire trin i det narrative I hjemvegruppen arbejder man narrativt og kommer omkring fire trin i arbejdet: Eksternalisering: Problemet tages så at sige ud af den unge, og det giver mulighed for, at den unge kan kortlægge problemets indflydelse på sit liv og sine relationer samt kortlægge sin egen indflydelse på problemets liv.

Effekt: Det kortlægges, hvordan problemet påvirker den unges handlinger, relationer, følelser og tanker.

Evaluering: Den unge tager stilling til, hvad hun synes om effekterne af problemet og reflekterer over, om hun er tilfreds med situationen eller ønsker ændringer.

Værdier: Den unge reflekterer over hvilke værdier, der skal styre hendes liv.

Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole har en hjemvegruppe, hvor eleverne kan komme, hvis de har lyst og behov. Det er meget forskelligt, hvor mange der er fra gang til gang, og det ændrer sig hen over skoleåret. En onsdag sidst i september er gruppen samlet. Ni piger sidder på hver sin stol i en halvcirkel. Blikket er rettet mod tavlen, hvor viceforstander Lise Hadrup står med kridtet i hånden. Hun spørger, om nogen har mødt hjemveen den sidste tid, og en pige fortæller, at hun valgte at blive på skolen i weekenden, og der blev overmandet af hjemve. »Hvad gjorde du så,« spørger Lise Hadrup, og eleven fortæller, at hun kom til 18

Efterskolen · 12. november 2015

at græde. Lise Haldrup skriver ”kom til at græde” på tavlen og spørger, om det var godt eller skidt at græde. »Tavlen er vigtig i arbejdet i hjemvegruppen. Når vi skriver på den, eksternaliserer vi den unges udfordring,« siger Lise Hadrup og forklarer, at det er første skridt i det narrative arbejde.

Problemet skal ud af personen »Ifølge den narrative teori forstår vi os selv ud fra de livsfortællinger, vi skaber omkring vores identitet,« siger Lise Hadrup og forklarer, at vi læser, det der sker omkring os og med os, ind i vores fortælling om os selv. »Når vi skriver på tavlen, tager vi på

en måde problemet ud af personen, og derved bliver det muligt at få øje på nye aspekter ved problemfortællingen,« siger hun og forklarer, at når man på den måde skildrer problemet på en anden måde, fjerner man skyldsspørgsmålet og den unge får lettere ved at handle.

På en eller anden måde er det lidt trylleagtigt.

Man skriver op på tavlen, lytter og spørger og så er problemet ofte løst. Det er da fascinerende.

»Målet med samtalerne er altid at tale en virkelighed og nogle fortællinger frem, som giver den unge flere handlemuligheder,« siger hun og tilføjer, at når hjemveen virkelig kommer, bliver den unge totalt handlingslammet.

Hjemve er en fysisk oplevelse »Hjemve kan være flere ting, men når den oversvømmer en, kan man slet ikke finde ud af, hvad man skal gøre. Det er en fysisk oplevelse, den kan mærkes i halsen, i brystet eller i maven og giver den unge lyst til at stikke af. Lyst til at komme hjem,« siger Lise Hadrup og forklarer, at hjemvegruppen blev dannet, fordi for mange elever smed håndklædet i ringen og droppede efterskolen på grund af hjemve. »Arbejdet i gruppen har helt klart hjulpet, men vi er ikke helt i mål endnu, hvis man overhovedet kan komme det,« siger hun og fortæller, at der det seneste skoleår var en enkelt, der opgav og rejste hjem.

God åben stemning i gruppen »I år er alle foreløbigt blevet, og eleverne siger, at det hjælper dem at komme i hjemvegruppen,« siger Lise Hadrup og forklarer, at det er meget forskelligt fra

ung til ung, hvor stort et behov de har for at komme i gruppen, og hvor tit de føler, de skal komme.

Thea Adolph Jensen, der går i 9. klasse på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole har været i gruppen fire - fem gange og synes, det har været en god oplevelse. »Det er rart at opleve, at man ikke er den eneste, der har hjemve, og det er rigtig godt, at Lise hele tiden forsøger at få os til at tænke over, hvad vi kan gøre ved det,« siger hun og er glad for den måde, det foregår på i hjemvegruppen. »Der er ikke noget med at tale i munden på hinanden, man respekterer hinanden og tavlen er med til at gøre det hele mere klart,« siger Thea Adolph Jensen, som synes, at man både lærer noget, når det er ens eget problem, der tales om, men at man også får noget ud af at høre om de andres kampe. »Der er en god og åben stemning i gruppen, og det er let at komme der, selv om man selvfølgelig var lidt beklemt første gang,« siger hun.

Ingen navlepilleri »Nogle elever kan godt være lidt nervøse for, om de på en eller anden måde ville blive udstillet i hjemvegruppen, men den frygt er gjort til skamme« siger Lise Hadrup og forklarer, at der ikke er noget navlepilleri i gruppen. Det er hjemveen, der er i fokus, og hvis det undervejs viser sig, at en af de unge kæmper med andre problemer, er det ikke noget, der tages op i gruppen. »Vi tager selvfølgelig fat i de udfordringer, vi møder, men det er ikke terapi, og hvis det handler om mere personlige udfordringer, tager vi den på et andet møde, hvor kontaktlæreren også er med,« siger hun og tilføjer, at kollegerne generelt har taget godt imod hjemvegruppen.

Ekstra tilbud I begyndelsen var nogle lærere lidt skeptiske, fordi initiativet blander sig i det arbejde, de i mange år har gjort som kontaktlærere. »Jeg kan godt forstå tankegangen,

men det har aldrig været meningen at udvande kontaktlærerens arbejde. Det er det alt for vigtigt til. Og kontaktlærerne arbejder jo også med elvernes hjemve,« siger Lise Hadrup og opfatter hjemvegruppen som et ekstra tilbud. Et tilbud hvor eleverne kan komme og tale om deres hjemve eller bare komme og høre på.

Lidt trylleagtigt Mange elever har benyttet tilbuddet, der nu kører på tredje år, og tavlens betydning for arbejdet har bestemt sat sig spor hos eleverne. »Til revyen sidste år fremstillede eleverne mig som en, der hele tiden render rundt og skriver ting op på en tavle, så gruppens arbejde er blevet bemærket,« siger Lise Hadrup og fortæller, at hun også bruger tavlen og den narrative tilgang i andre sammenhænge. »Jeg er vejleder, og der kan jeg godt finde på at bruge tavlen og det narrative,« siger hun og peger på, at det også

Målet med samtalerne er altid at tale en virkelighed og nogle fortællinger frem, som giver den unge flere handlemuligheder.

kan være godt i forbindelse med samtaler med enkelte elever, som kæmper med specielle udfordringer. »Og det virker. På en eller anden måde er det lidt trylleagtigt. Man skriver op på tavlen, lytter og spørger og så er problemet ofte løst. Det er da fascinerende,« siger hun og opfordrer til, at andre efterskoler også tager fat i den narrative metode. ●

Efterskolen · 12. november 2015

19

Løst og fast

Frikvarter

It varierer undervisning Underviserne på ungdomsuddannelserne bruger primært it til at producere og holde oplæg, men kunne med fordel bruge it som pædagogisk redskab, især i forhold til undervisningsdifferentiering. Det viser en ny kortlægning fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Når underviserne anvender it, er det primære formål at skabe variation i den traditionelle undervisning. It bruges i langt mindre grad til at ændre undervisningsformen. Hvis de didaktiske potentialer for at anvende it i undervisningen skal indfries, er det ifølge EVA vigtigt at udvikle brugen af it som pædagogisk redskab på skolerne.

Skoler er mere digitale end nogensinde De seneste to år er brugen af digitale læremidler i landets grundskoler mere end fordoblet. Det viser tal fra Clio Online.

Da skoleeleverne i august vendte tilbage til skolebænken, var taskerne lettere end nogensinde før. Bøgerne er i høj grad blevet erstattet af digitale læremidler.

Mere end 90 % af landets folkeskoler har i dag abonnement på en eller flere læringsportaler fra Clio Online, der er Danmarks største digitale undervisningsforlag.

Sammenlignet med august 2013 har mere end dobbelt så mange skoler i år fået adgang til forlagets digitale læremidler.

Ifølge Forlæggerforeningens skole- og lærebogsstatistik udgør digitale læremidler i dag omkring 36 % af det samlede marked for læremidler i grundskolen. I 2009 var samme andel blot 3,3 %.

20

Efterskolen · 12. november 2015

Fra analog skole til digital succes På Rydhave Slots Efterskole har man haft stor succes med de digitale læremidler. Efter en periode med nedgang i antallet af ansøgere til skolen samt utilfredsstillende resultater valgte skolens bestyrelse at sadle om. En offensiv digital strategi blev vendepunktet, og skolen har for andet år i træk forbedret elevernes karakterudvikling fra skolestart til skoleslut. »Vi var reelt en skole i krise, men vi tog et aktivt valg om, at vi ville satse mere på en digital tilgang til undervisningen samt sætte fokus på elevernes ansvar for egen læring. Det har resulteret i, at den generelle faglighed er steget blandt vores elever og lærere, og vores negative udvikling er vendt til, at eleverne har oplevet et karakterløft,« siger forstander Ole Conrad Kondrup.

Rydhave Slots Efterskole anvender i dag digitale læremidler i alle fag til alle skolens klassetrin.

Lokal skole i en global verden 23. november 2015 inviterer Grundtvigsk Forum til debatmøde i Vartov om den gode lokale skole i en global verden.

Folkeskolereformen er nu 2 år gammel, og resultaterne af de nye tiltag begynder at vise sig. Grundtvigsk Forum griber anledningen til at spørge, om vi nu også fik den skole, vi har brug for? Er det en skole, der danner og uddanner mennesker, der kan klare sig i det fremtidige samfund, og kan vi stadig fastholde skolen som lokal skole med sans for mangfoldighed?

Dagens program byder bl.a. på oplæg om karakterdannelse af professor Per Schultz Jørgensen, paneldebat og Politikens uddannelsespolitiske redaktør Jakob Fuglsang taler under titlen ”Blev løgnen om uddannelse til virkelighed?”

Små klasser: Forældrene synes, at 17-20 elever i en klasse er et passende niveau. Det viser en undersøgelse fra KORA – Det Nationale institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning.

De mest brugte begreber i jobannoncer på jobindex.dk i 3. kvartal i år.

I mit lange liv som børnelæge har jeg aldrig oplevet noget lignende. Børn melder sig med stress og mistet livsmod. Og for børn med særlige behov er der stor risiko for, at de bliver tabt i uddannelsessystemet.

Karen Tilma, speciallæge i børnesygdomme i dagbladet Politiken.

% Efterspørgsel på robusthed

Nye begreber som robust og solid er hastigt på vej frem i jobannoncerne, når arbejdsgivere søger medarbejdere. Jobindex har set på sprogbrugen i jobannoncerne, hvor de mest anvendte udtryk for den gode medarbejder er selvstændig, engageret, fleksibel, dynamisk og målrettet.

Men der er altså også i stigende grad efterspørgsel efter modstandsdygtige eller robuste medarbejdere. Klinisk psykolog Eva Hertz siger til ugebrevet A4, at robusthed er blevet et buzzword: »Der er langt større efterspørgsel fra virksomhedernes side på at få trænet medarbejdernes mentale robusthed. Vi får henvendelser hver eneste uge fra virksomheder, der enten allerede arbejder med det, eller ønsker at arbejde med det,« siger hun.

Det er blandt andet kravet om konstante forandringer, der får virksomhederne til at efterspørge robuste medarbejdere.

Massivt frafald stoppet Adgangskrav til erhvervsuddannelserne ser ud til at virke i den forstand at færre nu falder fra. I september var der tale om et frafald på 3,2 pct. af de elever, der blev optaget på en erhvervsuddannelse efter sommerferien. Det svarer til, at 350 ud af i alt 10.775 elever er faldet fra – eller i gennemsnit fem elever pr. skole, viser en opgørelse fra Danske Erhvervsskoler. Det er langt færre end tidligere.

Skolereform påvirker ikke elevers trivsel

Danske skoleelever er fortsat glade for at gå i skole, viser en termometermåling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. På spørgsmålet om eleverne er glade for at gå i skole svarer 79,5 procent ja, altid eller ja, for det meste.

Tallet er på niveau med året før. Målingen giver således en pejling på, at skolereformen ikke har påvirket elevernes trivsel.

Efterskolen · 12. november 2015

21

TEMA

HASH

Flere og flere efterskoleelever ryger sig skæve Cannabis

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Unge mennesker er søgende. Leder efter en identitet, og eksperimenterer ofte for at finde deres egne ben. Hash er noget af det, flere og flere unge prøver af.

Og tilsyneladende prøver de det også af på efterskolerne. I forbindelse med at en sønderjysk efterskole i foråret sendte 25 elever hjem på grund af hashrygning, ringede DR Syd til 24 efterskoler i det sønderjyske, og halvdelen kunne således fortælle, at de inden for de seneste to år havde oplevet elever, der røg hash på skolen.

Pia Spohr, der er skolemor og kontaktlærer på Tjele Efterskole støder på problemet stort set hvert år. »Hash er over det hele og derfor også på efterskolerne, og når nogle efterskoler siger, at de ikke har problemet, tror jeg simpelthen ikke, det er rigtigt,« siger hun. Hashmisbrugsekspert Christopher Schmitz er enig og fortæller, at der i en gennemsnitlig 9. klasse sidder syv drenge og to piger, der har prøvet at ryge hash, og at cirka to drenge og måske en pige har røget inden for den seneste måned.

22

Efterskolen · 12. november 2015

Hashrygningen er et stigende problem blandt de unge i 16 års alderen og også på efterskolerne. Mange elever sendes hjem, når de fanges med en joint. En løsning som ikke hjælper den unge, men mere skolens renommé. En beredskabsplan kan måske hjælpe både efterskoler og elever »Så efterskolerne har helt sikkert også problemet,« siger han og fortæller, at hashrygningen appellerer til de unges behov for at prøve sig selv af.

Behov for en pause »Hashrygningen tilfredsstiller de unges behov for at eksperimentere og overskride grænser,« siger Christopher Schmitz og peger desuden på, at hashen kan være en pauseknap for mange. »Det kan være en måde at få en time out fra den daglige trummerum og ikke mindst de mange valg, de unge hele tiden skal tage,« siger han og tror, at der er en sammenhæng mellem det stigen-

de forbrug og den generelle udvikling i ungdomslivet, der netop præges af mange valg og kravet om det perfekte liv. »Og begynder en ung at ryge jævnligt, kan det have ødelæggende konsekvenser,« siger han.

Nedsat indlæringsevne »Jo tidligere de unge starter med hash jo større er risikoen for, at de begynder at ryge flere gange om ugen, og hvis de gør det, ved vi, at det kan gå ud over deres skolegang,« siger professor Mads Uffe Pedersen, Center for Rusmiddelforskning, Psykologisk Institut, Aarhus • Universitet og forklarer, at det jævnlige

Jo tidligere de unge starter med hash jo større er risikoen for, at de begynder at ryge flere gange om ugen, og hvis de gør det, ved vi, at det kan gå ud over deres skolegang Mads Uffe Pedersen

Skolearbejde og hashrygning – en dårlig cocktail 50 procent af de tilfælde, hvor en ung bortvises eller falder fra en ungdomsuddannelse, skyldes det problemer, der sammen med eventuelt andre faktorer relaterer sig til hash.

Anslået ryger 5 – 10 procent af de unge på de danske ungdomsuddannelser så meget hash, at det forringer deres indlæring og uddannelsesresultater De fleste hashrygere har svært ved at se hashrygning som noget problematisk og har en overbevisning om, at netop han/ hun kan gennemføre en uddannelse og ryge hash

Foto: Colourbox

Kilde: Komphash

»Unge hashrygere risikerer, at deres kognitive evner, såsom hukommelse og indlæringsevne, nedsættes betydeligt. Vi ser samme påvirkning hos voksne hashrygere, men hvor de voksnes skader forsvinder eller genoprettes, når de stopper med at ryge hash, så tyder meget på, at de unges tab er blivende« Merete nordentoft, formand for arbejdsgruppen bag rapporten Cannabis og Sundhed, fra Vidensråd for Forebyggelse, udgivet 2015

Efterskolen · 12. november 2015

23

TEMA

HASH Kursus på vej Efterskoleforeningen er aktuelt i gang med at udvikle et kursus for efterskoler om rusmidler med særligt fokus på hash.

forbrug formindsker koncentrationsevnen og skaber problemer med indlæringen. »For nogle betyder det, at de dropper ud af skolesystemet,« siger han og forklarer, at specielt den gruppe af unge, der i forvejen kæmper med skolegangen og ofte beskrives som sårbare, er i farezonen. »Vi skal derfor have specielt fokus på denne gruppe af unge, som også er den gruppe, der ryger mange smøger og drikker meget,« siger han.

Det smitter Christopher Schmitz mener, at det er alle unge, som er i risiko for at udvikle et stort forbrug. »Det er ikke kun de sårbare, der falder

På efterskoler, hvor eleverne er så tæt sammen, kan der derfor være risiko for, at når først nogle begynder, trækker de flere med sig.

Christopher Schmitz

i,« siger han og fortæller, at hashen også har en tendens til at smitte. »På efterskoler, hvor eleverne er så tæt sammen, kan der derfor være risiko for, at når først nogle begynder, trækker de flere med sig,« siger han og er bekymret for retorikken omkring hash. »Mange forskellige mennesker taler om, at hash ikke er så farligt, og Københavns overborgmester er endda en af dem,« siger Christopher Schmitz og advarer imod tendensen, som gør det sværere, at få de unge, som ryger for meget, til at holde op. »Hvis en ung skal holde med at ryge hash, er det afgørende, at vedkommende selv er indstillet på det, og når man ofte hører, at det ikke er farligt, bliver det sværere at motivere den unge,« siger han og tilføjer, at efterskolerne skal 24

Efterskolen · 12. november 2015

»Dialogen er vigtig i det forebyggende, og social pejling, hvor eleverne får mulighed for at rette, det vi kalder flertalsmisforståelser, er det stærkeste forebyggende redskab. Det bør alle efterskoler benytte sig af,« siger Christopher Schmitz.

have fokus på de tegn, der viser, at en ung ryger hash.

Udsmidning hjælper ikke den unge »Hvis en ung ryger hash, vil han ofte hjemme have en tendens til at isolere sig i forhold til familien, men på efterskolen vil rygningen nok foregå i en gruppe.

Hashrygere finder oftest sammen med ligesindede og er ikke specielt ensomme i forhold til kammerater. Man skal kigge efter ændret adfærd hos den unge. Det kan blandt andet dreje sig om problemer med at komme op til tiden,« siger Mads Uffe Pedersen og tilføjer, at mange efterskoler har nultolerance overfor hashrygning. »Det er nok mest for ikke at skade skolens renomme, og det hjælper ikke den elev, der sendes hjem,« siger han.

Indgår kontrakt Pia Stohr synes ikke, en automatisk udsmidning løser ret meget. »Hos os er det bestemt ikke tilladt at ryge hash, og vi laver en stor indsats for at sikre, at de unge ikke gør det,« siger hun og fortæller, at skolen blandt andet benytter hashhunde og kræver urinprøver af elever, der mistænkes. »Men vi smider ikke hjem automatisk.

Vi inddrager forældrene, laver en plan og indgår en kontrakt med den enkelte elev. Og finder vi det nødvendigt, laver vi underretninger og skaber eventuelt kontakt til misbrugsbehandlere,« siger

hun og synes, at efterskolerne har et ansvar også overfor dem, der har brudt reglerne.

Egen beredskabsplan Christopher Schmitz er enig og synes, at efterskolerne bør lave deres egne beredskabsplaner for hash. »Det er afgørende, at det er en plan, der passer til den enkelte skole, og det betyder blandt andet, at den skal udarbejdes i samarbejde med dem, der er omkring de unge. Der skal for eksempel etableres et fælles sprog,« siger han og forklarer, at det kan ske på en temadag.

Han peger desuden på, at skolen skal tage sig af det, der er skolens opgave. »Det er ikke skolens opgave at behandle de unge. Man skal konstatere, at der er røget hash og lave en plan, så de unge får mulighed for at vise, at de godt kan deltage og fungere i skolens liv,« siger han og forklarer, at målet er, at få den unge til at arbejde med på at skabe den bedste udgave af sig selv. »Her er anerkendelse vigtig, men også klar kommunikation,« siger han og så gerne at flere efterskoler viste interesse for at lave beredskabsplaner.

Beredskabsplan også for efterskoler »Jeg hjælper mange skoleformer med at etablere beredskabsplaner for hash, men i den sammenhæng er efterskoler langsomme i optrækket,« siger Christopher

Schmitz og fortæller, at han endnu ikke har hjulpet en efterskole med en plan.

Tjele Efterskole har en præcis praksis, men ikke en decideret beredskabsplan for hash. Pia Spohr ser dog mange kvaliteter ved en plan, som er lavet i samarbejde med alle omkring skolen. »Og jeg vil opfordre alle efterskoler til at udarbejde en beredskabsplan, som lige nøjagtigt passer til den enkelte skole,« siger hun og forklarer, at det også gælder for de skoler, som måske ikke synes, de har problemet. »Jeg er sikker på, at alle skoler vil opleve det her på et tidspunkt, og så er det

godt at være forberedt,« siger hun og opfordrer til, at efterskolerne generelt er ærlige og erkender, at der er et problem, som ikke skal forties. Åbenhed skader ikke renomméet »Mange efterskoler er givet vis bange for, at de skal få et dårligt renommé, hvis de åbent taler om, at der findes hash på deres skole,« siger Pia Spohr og fortæller, at de på Tjele Efterskole er helt åbne om det, og aldrig har oplevet forældre, der af den grund valgte skolen fra. »De ser jo netop, at vi tager os af problemet, hvis det opstår,« siger hun. ●

Hash er over det hele og derfor også på efterskolerne, og når nogle efterskoler siger, at de ikke har problemet, tror jeg simpelthen ikke, det er rigtigt.

Pia Spohr

Kilde: Cannabis og sundhed – en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, udgivet 2015 Appellerer mest til drenge: Både piger og drenge prøver hash af, men flest drenge fortsætter. Således har 63 procent af kvinderne og 50 af mændene blandt de 16 – 34 årige prøvet at ryge hash inden for det seneste år, mens kun 5 procent af kvinderne og 17 procent af mændene har haft et forbrug, der overstiger 20 dage på et år.

nt oce r: 45 pr t at e v t e prø god røv pro nge havde årige p ap 24 r det a M 14 n fo nt 24 s kn I 2 0 e 1 6 – , m e n t i n d e p ro c e e h d 1 g 1 s f a e ha e rø nap den ryg t havd r, og k en for n å d ce este et in . sen de røg åned hav este m l ig t : lde jævn e unge i a or se n r e g f y k r s n n e e in d is a ng 0 da Så m 0 – 17.00 vde i 2014 t cannab g 0 a u h r .0 b år 16 åned 5 -2 5 re n 1 e n e s te m d a g l i g t . n s den t/næste g d a g li

dt unge: rbrug blan Stigende fo ar brugt cannabis h Andelen, der seneste måned er en d r fo inden 10,3% i 1% i 2010 til steget fra 7, anske 16 -24 -årige. td 2014 bland Forskelle fra egn til egn: 7,9% af de 16-44-årige fra København havde I 2014 brugt cannabis inden for den seneste måned, mens det samme var tilfældet for 3,5% af de 16-44-årige fra Lolland.

Efterskolen · 12. november 2015

Foto: Colourbox

Skæve fr a I Da n m a n s km æ n d : rk har fo r e k se m p brugt ca el. nn mens tall abis inden for d 6% af de 15 -16 -å en rig et er 1,6% i Norge o seneste måned, e g 23,8% i Frankrig .

25

EfterskoleLIV

?

Rundt om: HASH

Oplever I elever, der ryger hash?

Inger Dueholm Forstander Ingstrup Musik- og Idrætsefterskole

Vi havde en sag for tre år siden, men det er ikke noget, vi ellers har de store problemer med.

Hvad gør I, hvis I støder på det?

Hvis vi får en mistanke, beder vi eleven om en urinprøve, og hvis den viser sig at være positiv, så afbryder vi samarbejdet med det samme. Der er vi meget firkantede. Selvfølgelig har vi kontakt til forældrene, og vi forsøger at hjælpe eleven videre. Det kan for eksempel være ved at hjælpe med at finde en anden efterskole.

Hvorfor nultolerancen?

Vi frygter simpelthen, at det vil brede sig, hvis ikke vi er meget præcise med reglerne og håndhæver dem konsekvent. Vi gør rigtig meget ud af at oplyse om vores regler, så der ikke er nogle af eleverne, der kan være i tvivl om, hvad der sker, hvis de overtræder dem.

Dorthe Frimann Nielsen Forstander Kastanievejens Efterskole

Ja det gør vi. Sidste år blev vi for eksempel nødt til at sende seks elever hjem. Vi oplever også, at de unge i stigende grad har svært ved at forstå, at hash skulle være et problem.

Nogle kommer måske fra hjem, hvor også forældrene ryger og har på den måde svært ved at se, hvad problemet skulle være. De giver typisk udtryk for, at vi er hysteriske.

Hvad gør I, hvis I støder på det?

Vi accepterer ikke hash. Vi forsøger blandt andet at forebygge og har for eksempel i år haft et arrangement for elever og forældre, hvor vi havde besøg af Drugrebels. Vi forsøger ikke at hemmeligholde, at hash også kan være på en efterskole, for vi ved jo, at det eksisterer alle steder. Vi italesætter det, og når vi støder på det, tager vi affære, men vi smider ikke automatisk eleverne hjem.

Hvorfor ikke nultolereance?

Vores menneskesyn gør, at vi ikke kasserer mennesker. De unge kan fejle, som alle andre, så vi forsøger at finde løsninger, hvor den unge kan fortsætte på efterskolen, men det er ikke altid, at det lykkes, og så må vi afbryde samarbejdet.

26

Efterskolen · 12. november 2015

Torben Munk Damgaard Bestyrelsesformand, Glamsdalens Idrætsefterskole

Vi har haft elever, der har røget hash, og vi har også været nødt til at sende dem hjem på grund af det.

Hvad gør I, hvis I støder på det?

Det normale er, at vi sender elever, der har røget hash, hjem. Når vi afbryder samarbejdet, forsøger vi at hjælpe dem videre til et andet tilbud. Det gør vi med alle elever, der stopper hos os, også når de har røget hash, men det er selvfølgelig ikke altid, at det lykkes.

Vi oplever, at de elever, der kommer på skolen, i nogle tilfælde kæmper med problemer, som vi gerne havde kendt til på forhånd, men som vi ikke bliver oplyst om. Vi kunne godt tænke os en større åbenhed i den forbindelse, og derfor forpligter det også os selv til at være åbne og blandt andet hjælpe de unge videre.

Hvorfor nultolerancen?

Det er vigtigt for os, at eleverne får et trygt efterskoleophold, og at forældrene er trygge ved at sende deres børn her hen. Så vi tænker meget på skolens renommé i den sammenhæng. Desuden er vi ikke en skole, der har prioriteret specielle ressourcer til at tage sig af elever, der kæmper med den slags problemer. Ikke at vi ikke påtager os et socialt ansvar, for det finder vi vigtigt, men i forhold til hash er det anderledes. Det accepterer vi ikke, blandt andet fordi det jo også er forbudt i samfundet.

Det normale er, at vi sender elever, der har røget hash, hjem. Eleverne får et trygt efterskoleophold, og forældrene er trygge ved at sende deres børn her hen. Så vi tænker meget på skolens renommé i den sammenhæng.

Torben Munk Damgaard

Efterskolen · 12. november 2015

27

Debat

HASH

Pro Et Contra: Skal efterskoleelever, der ryger Kim Thavi Albrecht Forstander, Osted Fri- og Efterskole: Hashrygere sendes hjem Hvorfor har I nultolerance overfor hash hos jer?

For det første er hash ulovligt, og så er det naturligt, at vi heller ikke accepterer det. Desuden tager vi hensyn til de øvrige elever, som overholder reglerne og til forældrene. De skal føle sig trygge ved at sende deres børn på vores skole.

Det handler også om at beskytte de svageste elever, så der ikke er nogle, der bliver presset til at gøre noget, de ikke ønsker. Hos os kan de henvise til tydelige konsekvenser omkring hash, og på den måde lettere sige nej, hvis de skulle blive lokket. Og selvfølgelig er det også en holdning, vi har for at beskytte skolens renommé og eksistens. Vi har ingen interesse i at blive kendt som en hashskole.

Selv om alle er kede af det, så ryster vi ikke på hånden. Vi er meget konsekvente, og eleverne er i flere omgange blevet grundigt informeret.

Kim Thavi Albrecht Forstander, Osted Fri- og Efterskole

28

Efterskolen · 12. november 2015

Hvad gør I helt konkret når I støder på hash?

Vi tager kontakt til forældrene. Vi lytter til de unge og hører gerne kammeraterne også. Og så laver vi det opklaringsarbejde, der er nødvendigt for at finde ud af, om eleven rent faktisk har røget, eller der er tale om ondsindede rygter. I langt de fleste tilfælde indrømmer eleven det, og så kender både han og kammeraterne konsekvensen. Og selv om alle er kede af det, så ryster vi ikke på hånden. Vi er meget konsekvente, og eleverne er i flere omgange blevet grundigt informeret om, hvordan det forholder sig. Det er klart, at vi derefter hjælper den unge med eventuelt at finde en anden efterskole, eller med på anden vis at komme videre. Vi tager godt i mod vores elever her og vil også gerne sige farvel på en ordentlig måde.

Det er jo ikke forbrydere vi har med at gøre, men unge mennesker, der stadig skal lære i et beskyttet miljø.

Hvad er udfordringen?

Det er synd for den elev, der skal rejse, fordi det, der skulle være alle tiders oplevelse alligevel ikke bliver, og mange gange er det svært for de andre elever at forstå. De synes måske, at vi kunne give en chance mere. Men vores erfaring er, at der ikke kommer noget godt ud af at give flere chancer i forhold til hash. Hashen gør noget ved de unge, sidder længe

i kroppen, skaber afhængighed og får dem til at ændre adfærd over længere tid. Vi tror, at det er vigtigt, at de unge mærker konsekvensen af det, de har gjort, og at de på den måde forstår, at det er farligt med hash. I forhold til andre regelbrud for eksempel omkring alkohol, der jo ikke er forbudt i samfundet, har vi ikke på samme måde nultolerance. Ikke at vi accepterer det, men vi tager stilling i hver sag, og det medfører ikke automatisk hjemsendelse.

Hvordan reagerer elever og forældre?

Forældrene er positive overfor vores regler, også dem der oplever, at deres barn bliver sendt hjem. Mange gange er vi blevet takket for, at vi på den måde har givet den unge en advarsel, og eleven har lært konsekvenserne af sine handlinger.

Eleverne er selvfølgelig kede af at miste en kammerat, men de siger stort set alle, at så kunne han jo bare have ladet være, for han kendte jo reglerne.

Vi er en skole med tydelige værdier og holdninger og tager mange forskellige slags elever, som selv har valgt at komme her, når de så ikke kan indrette sig efter vores regler, har de også selv valgt, at de ikke vil være her mere. Inden de starter sikrer vi os, at alle ved, hvordan reglerne er på det her område. Dermed har de muligheden for at vælge os fra. ●

hash, mødes med nultolerance?

Ulrik Goos Iversen Forstander, Baunehøj Efterskole: Vi ekskluderer ikke de unge Hvorfor har I ikke nultolerance overfor hash hos jer?

Grundlæggende handler det om, at vi vil være en efterskole for alle. Det er vigtigt, at vi ikke laver nogle strukturer på skolen, som gør, at vi kommer til at ekskludere specielle grupper af unge.

Eksempelvis nogle som kommer med en baggrund, hvor der ikke er den store forståelse for, at hash skulle give anledning til problemer. Vi ønsker at behandle eleverne individuelt, også dem der ryger hash. Og vi ønsker at vurdere hver enkelt sag for sig, men vi er ikke eftergivende. Vi accepterer ikke hash, og vi tager fat i det hver gang, vi møder det.

Hvad gør I helt konkret når I støder på hash?

Nogle mener, at hashrygning er en sag mellem skolen, og den der har røget, men vi mener faktisk, at det er en sag, der vedrører hele fællesskabet. Et brud på fællesskabets regler.

Vi har en filosofi, hvor vi er dem, der formidler reglerne og bakker op om elevernes fællesskab, så når nogen bryder en regel her, er det et internt tillidsbrud, der er på spil.

Derfor inddrager vi hele elevgruppen og også hele forældregruppen. Der er nogle, der mener, at vi på den måde hænger folk ud, men vi har ved skoleårets start informeret grundigt om, hvordan

vi gør. En sag kan godt ende med, at vi afbryder samarbejdet med eleven. Det handler om, hvor meget eleverne, og de ansatte kan holde til. Men det sker ikke automatisk, vi vurderer det hver gang.

Hvad er udfordringen?

Nultolerance lyder jo hårdt og tolerance blødt, men vi oplever det på en måde omvendt. Der er utroligt meget og hårdt arbejde i det, når vi støder på hash. Det betyder jo, at hele skolen involveres. Lærerne og elevflokken kommer på overarbejde, og det kan måske tage flere dage, før der igen er ro på skolen. Vi tror på det og tager hver gang udfordringen op.

Men det er vigtigt for mig at sige, at det er noget, der giver mening for os her på skolen. Jeg vil ikke stille mig til dommer overfor, om der kan være bedre løsninger for andre skoler.

Hvordan reagerer elever og forældre?

Eleverne er ofte hårdere dommere end vi og er mere tilbøjelige til at kræve, at hashrygningen får konsekvenser som hjemsendelse. Men jeg er sikker på, at det på mange måder hjælper eleverne med vores holdning. Når vi opdager hash, er det næsen altid, fordi vi hører det fra kammerater, og hvis vi praktiserede nultolerance, tror jeg ikke, der var mange, der vil ”angive” deres kammera-

Eleverne er ofte hårdere dommere end vi og er mere tilbøjelige til at kræve, at hashrygningen får konsekvenser.

Ulrik Goos Iversen Forstander, Baunehøj Efterskole

ter, men nu fortæller de os om det for at hjælpe en kammerat.

Jeg har aldrig fået klager fra forældre på grund af den måde, vi gør det på, men vi har også gjort et stort stykke arbejde for at fortælle, hvad det er vi gør og hvorfor. Jeg tror, at opbakningen fra forældrene hænger sammen med, at mange af dem netop sender deres børn her op, fordi de gerne vil have, at deres børn møder unge med en anden baggrund og andre værdier end deres egen. De ønsker, at deres børn oplever det forpligtende fællesskab, og netop i det forpligtende ligger, at vi tager problemer og udfordringer op, sammen leder efter løsninger og ikke slår autopiloten til. ●

Efterskolen · 12. november 2015

29

Debat

Indspark

Af Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling

Ordblinde skal have gode muligheder for at blive faglærte en stopklods for motiverede elever. Udover muDet er afgørende for ordblinde, at de har mulighed ligheden for optagelse gennem samtale, hvis man for at bruge hjælpemidler, når de skal til optagelsesikke har 02, så kan man også starte hvis man har prøve. Derfor er det ærgerligt, at Lone Primdahl fra en uddannelsesaftale med en virksomhed. bestyrelsen for ordblindeefterskolerne i Efterskolen Vi har indført er adgangskrav til erhvervsuddanden 8. oktober kritiserer, at der ikke stod klart, om nelserne på 02 i dansk og matematik for at sikre, at ordblinde måtte have it-rygsæk med til optagelsesansøgerne har de nødprøven for at komme ind vendige grundlæggende på en erhvervsuddanlæse-, skrive- og regnenelse. færdigheder for at kunne Ordblinde skal have gennemføre en erhvervsde bedst mulige betingeluddannelse. Allerede nu ser for at komme ind på melder erhvervsskolerne en erhvervsuddannelse, om mere motiverede elehvis de har de faglige forver og lavere frafald. Det udsætninger. Derfor er er rigtig positivt. Elever, det også en del af aftalen der efter få måneder på om reformen af erhvervsen ungdomsuddannelse uddannelserne, at elever må give op fordi de ikke med særlige behov skal kan følge med, er sjældent have adgang til hjælpegodt for elevernes selvtilmidler ved optagelsesprølid, og derfor er det vigverne til erhvervsuddantigt, at vi har en klar fornelserne. ventningsafstemning om, Prøveudfordringerhvad det kræver at tage en ne for ordblinde indgår erhvervsuddannelse. Alt også i den evaluering af andet er urimeligt for eleoptagelsesprocesserne verne - ikke mindst dem, som er lige ved at blive 02 er på ingen måde som måske ville have haft afsluttet. Det er afgørenen stopklods for større gavn af en bedre de, at der ikke er tale om motiverede elever. forberedelse inden start, en gentagelse af afgangseksempelvis på en EUD10 prøven, men at det er en Ellen Trane Nørby eller lignende forløb. reel test for at se, om de Foto: Irfaan Khan Jeg er meget optaget unge er motiverede og af, hvordan vi gør optagelhar evnerne til at gensesprocessen endnu bedre og lytter gerne til forslag nemføre en erhvervsuddannelse. I år blev 177 unge fra ordblindeefterskolerne. Dem vil jeg så tage med i øvrigt optaget på en erhvervsuddannelse gennem mig i min evaluering af processen, så vi kan justere og en samtale, hvor de viste, at de var motiverede for forbedre rammerne inden næste års optagelse. ● at komme i gang, og skolen vurderede, at de kunne gennemføre en uddannelse. 02 er på ingen måde

30

Efterskolen · 12. november 2015

Med Clubcommander kan skolens administration spare tid og få et samlet online overblik over tilmelding og betaling til blandt andet: • Efterskolernes dag • Skolens camps • Udflugter, foredrag, musicals m.m.

• Gammel elev dag • Elev foreninger • Elev fester

“Det er utrolig nemt at oprette og opdatere events, og samtidig har det gjort det let for alle at tilmelde sig efterskolens events.

Vi kan trække deltagerlister samt kontaktinformationer over alle deltagere til vores events. Derudover kan vi sende beskeder til eleverne direkte via systemet og f.eks. invitere dem til skolens elevfester.

Online billetsalg gør arbejdet nemmere for vores administration. Én af fordelene er, at vores administration ikke længere er nødsaget til fysisk at ligge inde med kontanter, for derefter at gå i banken og indbetale pengene. Alt i alt, så sparer det vores administration for en del ekstra arbejde, og der er altid god og venlig support, hvis vi skulle få brug for hjælp eller sparring.”

René Thomsen, Viceforstander, Bernstorffsminde Efterskole

Besøg os på: clubcommander.com/efterskoler Eller ring på tlf. +45 21 12 28 21

Få 25% på oprettelsen!

Brug koden efterskole25 ved signup inden d. 1/1-16.

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk 32

Efterskolen · 12. november 2015

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

7 FEDE TILBUD FRA BEMÆRK – FRAGTFRI LEVERING

189,-­‐

30708170 – ab@sportpromoXon.dk

369,-­‐ 249,-­‐

SELECT NO. 10 SELECT INDOOR SELECT ULTIMATE BOLDPUMPE

49,-­‐

10 stk. Veste + metalring

KR. 300,-­‐ HÆTTE SWEAT

KR. 175,-­‐ INCL. 1-­‐FARVET TRYK MIN 25 STK. Leveres i flere farver

SWEAT MED RUND HALS

KR. 125,-­‐ INCL. 1-­‐FARVET TRYK MIN. 25 STK. Lev. I flere farver

BEMÆRK PRISERNE ER INCL. MOMS

Efterskolen · 12. november 2015

33

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Virksomhed startet på efterskoleværelset

Daniel Johannes Friis og Gustav Gammelgaard var roomies på Haslev Idrætsefterskole. På værelset lagde de planer, og i dag sidder de 20 år gamle med egen virksomhed, der leverer hjemmebiografløsninger Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Der blev lagt forretningsplaner på elevværelset, når Gustav Gammelgaard og Daniel Johannes Friis kom i seng. I dag er de partnere i deres fælles firma.

De har sammen etableret et firma, som hjælper folk, der ikke har den store forstand på teknik eller er usikre på lavprisvarehusenes tilbud. Så har du ikke lyst til at investere en formue i din hjemmebiograf, så træder Gustav Gammeltoft og Daniel Johannes Friis, der begge er 20 år, gerne til. Deres firma BIO7 leverer komplette hjemmebiografer til lave priser. »Vi har vurderet markedet og lagt os mellem lavprisvarehusenes slagtilbud og de dyre løsninger. Og vi leverer hele pakken, så kunden får hjælp til det tekniske og praktiske, når hjemmebiografen skal etableres,« siger Daniel Johannes Friis, der sammen med kompagnonen Gustav Gammeltoft i år arbejder på fuld tid i firmaet. »Det går rigtig godt. Vi har travlt, og vi nyder at være herrer i eget hus,« siger han og fortæller, at ideen om at starte egen virksomhed tog form, da han og Gustav Gammeltoft blev roomies på Haslev Idrætsefterskole.

Styrken ved et efterskoleophold er jo, at man dels lærer sig selv at kende, men også lærer at respektere dem, der er anderledes end en selv, og lærer at være sig selv blandt de andre Daniel Johannes Friis

34

Efterskolen · 12. november 2015

Vi lå om aftenen og lagde planer, og vi fandt ud af, at vi begge meget gerne ville være selvstændige.

Daniel Johannes Friis »Vi lå om aftenen og lagde planer, og vi fandt ud af, at vi begge meget gerne ville være selvstændige,« siger Daniel Johannes Friis og fortæller, at deres venskab meget hurtigt udviklede sig positivt.

Modsætninger mødes »Daniel er ikke den mest udadvendte fyr, jeg har mødt i min tid, men jeg fandt hurtigt ud af, at han havde meget at byde på,« siger Gustav Gammeltoft, der selv er socialt anlagt og med det samme befandt sig strålende mellem de mange nye kammerater på efterskolen. Daniel Johannes Friis havde en sværere start. »I starten levede efterskoleopholdet ikke rigtigt op til mine forventninger, og jeg syntes ind imellem, at det var svært at være sammen med alle de mennesker, men på værelset med Gustav gik det hurtigt godt,« siger han og peger på, at det måske netop er på grund af, at de er så forskellige, at det har fungeret godt. »Vi er meget forskellige, men når vi lå på værelset med slukket lys og snakkede om vores drømme og fremtidsplaner, var det rigtig fint og rigtig sjovt. Nogle gange så sjovt, at de klagede fra andre værelser, fordi vi grinede for højt,« siger Daniel Johannes Friis.

Tæt sammen De to tidligere roomies, der nu er kompagnoner har det stadig sjovt sammen og nyder arbejdet i deres lille to mands firma. »Mange af vores kammerater spørger, om ikke det bliver for meget at være sammen bare os to i op mod ti timer hver dag, men det er slet ikke et problem,« siger Gustav Gammeltoft og forklarer, at

de begge brænder for at udvikle firmaet, og at det, der startede på efterskoleværelset, har udviklet sig til et meget tæt venskab, som gør, at de hele tiden ved, hvor de har hinanden. »Det kan meget let være noget møg, hvis man er for ens. Vi ved, vi er forskellige, og vi bidrager med vidt forskellige ting til firmaets drift,« siger han og tilføjer, at efterskoleopholdet på flere måder har været en forudsætning for virksomhedens succes.

Efterskolen har hjulpet »Styrken ved en efterskoleophold er jo, at man dels lærer sig selv at kende, men også lærer at respektere dem, der er anderledes end en selv, og lærer at være sig selv blandt de andre,« siger Daniel Johannes Friis og fortæller, at han og Gustav Gammeltoft både respekterer og udnytter hinandens stærke sider. »Gustav tager hurtigt initiativer og handler på det, der sker i virksomheden, mens jeg i højere grad er den, der tænker efter, og det har vi lært at udnytte,« siger han og er taknemlig for den ballast, efterskolen har givet både ham og kompagnonen.

Betale tilbage »På en måde føler jeg, at vi skylder efterskolen, fordi vi der blev bragt sammen og fik mange af forudsætningerne for at etablere firmaet,« siger Daniel Johannes Friis, der godt kan forestille sig, at firmaet, når det har etableret sig, kunne sponsorere en hjemmebiograf på Haslev Idrætsefterskole. »Det kunne være vores måde at takke skolen for det, den har gjort for os,« siger

han og fortæller, at ideen til BIO7 konkret blev formuleret i tiden efter efterskolen.

Fuld tid i firmaet »Vi boede et stykke vej fra hinanden og gik i skole hvert vores sted, så lige efter efterskolen var vi mest i kontakt via telefonen, men da vi blev 18 og fik kørekort var det lettere at mødes,« siger Daniel Johannes Friis og fortæller, at det, der på efterskolen var en fælles ide om at etablere et firma, blev til virkelighed efter en grundig analyse af markedet. »På efterskolen diskuterede vi mange forskellige ting, vi kunne kaste os over.

Men en grundig analyse viste os, at der var et potentiale i det at sælge komplette hjemmebiografer, og så gik vi i gang,« siger han og fortæller, at de nu har afsluttet deres ungdomsuddannelse og derfor er begyndt at arbejde på fuld tid i firmaet, som er flyttet i egne lokaler i Køge.

Uddannelse må vente »Hvis det bliver ved med at gå godt i firmaet, så fortsætter vi med at lægge vores kræfter her,« siger Daniel Johannes Friis og forklarer, at en eventuel yderligere uddannelse så må vente. »Det kan jo også være, at det slet ikke bliver nødvendigt med en uddannelse, det må vi se på senere,« siger han og håber, at der bliver tid til at noget fysisk aktivitet i fremtiden. »Vi har jo gået på en idrætsefterskole, men det er ikke meget, vi får os rørt mere. Det skal vi have gjort noget ved. Vi må prioritere det, men det er svært, når man har travlt og er glad for det,« siger han. ●

Efterskolen · 12. november 2015

35

Fag & pædagogik

Læring

Her kan du få inspiration!

På hjemmesiden www.arbejdshukommelsen.dk kan du finde øvelser, strukturer og strategier, der træner arbejdshukommelsen. Det er ganske gratis!

Artiklen er skrevet med udgangspunkt i arbejdet med specialet “Hukommelsestræning i undervisningen” af specialegruppen: Louise Skov, Sandie Hansen, Sarah Lindenberg, Eva Nyhuus, Tine Woldby og Rebekka Kølbæk, “Hukommelsestræning i undervisningen”, Den frie Lærerskole.

Hukommelsestræning Har du oplevet, at dine elever er ukoncentrerede, dagdrømmende eller opgivende?

Eller har du hørt din elev sige: “Jeg kan ikke huske, hvad jeg skal nu”. “Jeg kan ikke finde ud af det”. “Jeg kan ikke huske, hvor vi er kommet til”. Eller “hvad var det nu, jeg skulle skrive ned?” Så kan det være tegn på en svag arbejdshukommelse, og så er der god grund til at læse videre Det er januar, og femte årgang på Den frie Lærerskole er så småt ved at have deres endelige emner til specialet på plads. I det ene hjørne sidder der seks ambitiøse kvinder. Midt mellem dem ligger et papir med arbejdstitlen “Hukommelsestræning i undervisningen”.

Mange tanker og ideer flyver gennem luften, mens forventningerne til det kommende halve år stiger.

I løbet af januar og februar er fordybelse nøgleordet - der skal læses mange 36

Efterskolen · 12. november 2015

og til tider tunge bøger omkring hukommelse og neuropædagogik. Specielt én form for hukommelse dukker op igen og igen i forbindelse med indlæring - arbejdshukommelsen!

Marts måned går med interview af fagpersoner på området og undersøgelse af lærernes viden om arbejdshukommelsen. Vi bliver hurtigt bekræftet i, at vores speciale har relevans.

Forskning viser nemlig, at arbejdshukommelsen har direkte indflydelse

på, om eleven kan leve op til de krav læringssituationerne i skolen stiller. Desuden er det bevist at arbejdshukommelsen kan trænes, og derved kan elevernes indlæring forbedres. Derfor bruges den sidste tid på at udarbejde et inspirationshæfte med øvelser, strukturer og strategier til træning af arbejdshukommelsen, som kan bruges som en del af undervisningen i skolerne.

Vigtigheden af arbejdshukommelsen Arbejdshukommelsen er den hukommelse, der bygger bro mellem korttidshukommelsen og langtidshukommelsen. Det er her, at alt stoffet bearbejdes, og hvor eleverne jonglerer med flere “bolde” i luften ad gangen.

Nyere forskning peger på, at en funktionsdygtig arbejdshukommelse er afgørende for et succesrigt skoleliv. Man har i flere år har set IQ som forudsætning for læring, men forskere mener nu, at den faktisk ikke har nogen betydning - overhovedet. Derimod har arbejdshukommelsen en afgørende faktor for indlæring i skolen, fordi den sikrer lagring af det faglige stof i langtidshukommelsen. I modsætning til IQ kan arbejdshu-

kommelsen optrænes og er uafhængig af arv og miljø. Med dette nyere syn på indlæring får eleverne i skolen altså lige forudsætninger for at udvikle deres læringspotentiale. Det handler bare om, at vi som lærere træner elevernes arbejdshukommelse.

Førhen troede man ikke, at man kunne træne en persons arbejdshukommelse, men hjerneforsker Kjeld Fredens og andre forskere har konkluderet, at arbejdshukommelsen kan styrkes gennem relevant træning og derved blive bedre.

Lærernes viden om arbejdshukommelsen En spørgeskemaundersøgelse, vi har foretaget, viser, noget om lærernes viden om arbejdshukommelsen. Kun 63 procent af de 122 adspurgte lærere ved, hvad arbejdshukommelse er, og kun ca. halvdelen af de adspurgte lærere laver generel hukommelsestræning i deres undervisning. Da nyere forskning stadfæster arbejdshukommelsens vigtighed i forhold til indlæring, er det påfaldende, at så få lærere har kendskab til, hvad ar-

bejdshukommelse er, og arbejder med hukommelsestræning i undervisningen.

81 procent af de adspurgte lærere, der ikke arbejder med hukommelsestræning i deres undervisning, svarede, at grunden hertil er, at de mangler viden om emnet. Hvis de havde mere viden om hukommelsestræning i undervisningen, ville de arbejde mere med det.

Langt størstedelen af de adspurgte lærere svarede, at de mangler inspiration til øvelser, strukturer og strategier, der kan træne og støtte arbejdshukommelsen i undervisningen. ●

g i undervisningen

Foto: Colourbox

Nyere forskning peger på, at en funktionsdygtig arbejdshukommelse er afgørende for et succesri gt skoleliv. Også mere afgørende end et højt IQ .

Efterskolen · 12. november 2015

37

ForeningsNYT

Tænketank

Tænketank vil omfordele skolernes penge Målet er et stærkere socialt sigte, så flere unge får mulighed for at komme på efterskole.

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Manglen på penge er en af de væsentligste barrierer for, at en del unge aldrig kommer i nærheden af et efterskoleophold. Derfor lægger tænketank nedsat af Efterskoleforeningen nu op til en række initiativer, så skoleformen reelt kan blive hele Danmarks efterskole.

Nogle af instrumenterne bliver en omfordeling af efterskolernes tilskud og et forslag om en ny elevstøtteskala.

Omfordeling af efterskolernes tilskud har tidligere givet voldsomme gnidninger i skoleformen, men tænketankens formand, Torben Vind Rasmussen, der også sidder i Efterskoleforeningens bestyrelse, mener, at der denne gang er udsigt til bred forståelse for, at forandringer er nødvendige. »Der sidder tyve meget forskellige efterskolefolk i tænketanken. Vi repræsenterer vidt forskellige skoletyper og vidt forskellige holdninger, men det

38

Efterskolen · 12. november 2015

Tænketanken arbejder på en anbefaling om, at den individuelle elevstøtte fordeles som et socialt taxameter på den måde, at skoler med flest elever fra lavindkomstfamilier får flest af pengene.

Torben Vind Rasmussen, bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen.

tegner sig til, at vi kan enes om en række anbefalinger til årsmødet i marts. Vores udgangspunkt er, at efterskolen skal være for alle, og at vi derfor er nødt til at definere de økonomiske, kulturelle og sociale barrerier, som står i vejen for, at en del unge aldrig kommer på efterskole. Det er vi godt i gang med, og der begynder også at være enighed om en række anbefalinger,« siger Torben Vind Rasmussen.

Ny fordeling af tilskud Tænketankens formand understreger, at ingen af forslagene er endeligt formuleret, men han ønsker på nuværende tidspunkt at løfte sløret for, hvad der tegner sig. Det gælder blandt andet en fælles forståelse af, at den individuelle elevstøtte, som administreres af hver enkelt efterskole, ikke fungerer hensigtsmæssigt. Pengene bliver brugt me-

Tænketank Hele Danmarks efterskole Tænketanken består af tyve forskellige efterskolefolk.

Vi kommer med anbefalinger som skal fjerne de barrierer, som forhindrer, at en del unge aldrig kommer i nærheden af et efterskoleophold, siger Torben Vind Rasmussen, der er formand for tænketanken "Hele Danmarks efterskole."

Målet er at undersøge, hvordan de sidste 20 procent unge får en reel mulighed for at gå på efterskole.

Ved at analysere og identificere de økonomiske, sociale og kulturelle barrierer i skoleformen, som gør, at visse grupper af unge reelt ikke har mulighed for at vælge efterskole.

På baggrund af analysen komme med konkrete løsningsforslag til at overkomme/mindske disse barrierer.

Tænketanken kommer med sine anbefalinger inden for nogle måneder, så de kan behandles på årsmødet i marts 2016.

get forskelligt og ikke altid i tråd med anbefalingerne. »Derfor overvejer vi at komme med en anbefaling om, at pengene til den individuelle elevstøtte fordeles som et socialt taxameter på den måde, at skoler med flest elever fra lavindkomstfamilier får flest af pengene. Det drejer sig om cirka et tusinde kroner pr. årselev i skoleformen, så det er ret mange penge, der er til fordeling. Skoler med mange elever fra lavindkomstfamilier vil således få et pænt beløb og dermed have flere ressourcer til at gøre en forskel,« siger Torben Vind Rasmussen.

Desuden har tænketanken drøftet at ændre på beløbsgrænserne for elevstøtten. I dag modtager de dårligst bemidlede familier maksimalt 1165 kroner i tilskud pr. kursusuge. Støtteskalaen giver det samme for alle med en indtægt under 330.000 kroner.

»I tænketanken er der villighed til at foreslå en ny støtteskala, så den enlige mor med en indtægt under 330.000 kroner kan får mere end 1165 kroner i støtte om ugen. Ændringen skal finansieres inden for den nuværende sum, så det vil betyde, at familier i den øverste indkomstgruppe vil få mindre i elevstøtte.« Forslaget er således udgiftsneutralt for statskassen, men kan være med til at gøre det mere overkommeligt for forældre med lave indkomster at sende børnene på efterskole.

Kvoter eller frihed under ansvar I diskussionen om skolernes sociale ansvar har tænketanken desuden drøftet om alle skoler skal påtage sig en kvote af elever med særlige udfordringer. »Det mest vidtgående forslag vil være, at vi via kvoter forpligter skolerne på at tage et socialt ansvar, men det vil også

være at gå på kompromis med skolernes frihed til selv at optage elever. Der er ingen tvivl om, at kvoter vil sikre, at alle skoler tager et socialt ansvar. En anden vej kan være, at alle skoler skal beskrive, hvordan de tager socialt ansvar og så leve op til det på samme måde som de har et formuleret værdigrundlag som basis for skoletilbuddet. Vi står midt i den debat lige nu,« siger Torben Vind Rasmussen.

Udgangspunktet er klart. Skoleformen skal i stigende grad favne alle unge.

Det er forudsætningen for at kunne leve op til at være ”Hele Danmarks efterskole”. Et skoletilbud for alle unge. Det kildne spørgsmål for tænketanken er, om det er nødvendigt med tvang i form af kvoter eller om efterskolerne kan håndtere en frihed, hvor de forpligter sig at melde ind på at løse sociale opgaver i forhold til helt bestemte elevgrupper. ●

Efterskolen · 12. november 2015

39

Kalender

Kurser og møder

Kursus for køkkenansatte: Lær at se! Lean som metode til køkkenets udviklingsarbejde Kursets formål er at give køkkenansatte inspiration til at gennemføre forandringer i køkkenerne, der kan gøre arbejdsgangene mere effektive og frigøre tid til udvikling og tid til at lave endnu bedre mad.

Tid: 12. januar kl. 09:00 - 13. januar 16:00 Sted: Brogaarden i Strib, Middelfart Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 4. december, 2015

EdCamp om det at være fri skole – og herunder om at arbejde i og med fællesskaber EdCamp om det at være fri skole – og herunder om at arbejde i og med fællesskaber Tid: 20. januar kl. 11:00- 15:00 Sted: Sydvestjyllands Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen og regionerne Tilmeldingsfrist: 6. januar, 2016

Formandstræf for bestyrelsesformænd ”Når elever udfordrer skolens regler” Efterskoleforeningen indbyder igen i år til en landsdækkende kursusdag, der er specielt tilrettelagt for formænd og næstformænd.

Tid: 23. januar kl. 10:00- 16:00 Sted: BGI akademiet, Hornsyld Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 7. januar, 2016

Fundraising kursus Hvordan får man succes med fundraising?

Hvor finder vi pengene? Hvordan udformes og præsenteres den gode ansøgning?

Tid: 2. februar kl. 09:00- 16:00 Sted: Brogaarden Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. december, 2015

Ollerupkursus 2016 Faglighed. Fordybelse. Ny viden.

Inspiration.I Ollerupkursusugen udbydes en alsidig vifte af velbegrundede, faglige kurser med høj kvalitet i indholdet og i formidlingen. Ollerupkurset er et mødested for lærere, ledere, pædagoger fra forskellige skoleformer og institutioner.

Tid: 14. marts - 18. marts Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole i Ollerup Tilmeldingsfrist: 13. januar, 2016

Efterskolelærerens roller 24/7 Copenhagen Coaching Center har udviklet kurset, som styrker dig i alle de roller og relationer, som et 24/7-efterskolelærerliv giver. Kurset giver dig anvendelige værktøjer og indsigter, så du kan udnytte dit potentiale fuldt ud i alle efterskolens centrale læringsrum.

Tid: 31. marts - 1. april Sted: Hornstrup Kursuscenter, Vejle Arrangør: Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening Tilmeldingsfrist: 18. februar, 2016

Se flere kurser på efterskoleforeningen.dk

Drone Service Danmark - Vi skaber overblik...

Professionel præsentations video af Din efterskole - TILBUD 4.995,-

normalpris 7.995,-

mulighed for tilkøb af 15-20 billeder for 1495,Se dronevideo på vores hjemmeside

www.droneservicedanmark.dk - Tlf. 5080 6060 40

Efterskolen · 12. november 2015

Alle priser er ex. moms

SØGER SPECIALLÆRER Er du parat til livet på en efterskole i udvikling?

Borremose Erhvervsefterskole er en almen efterskole med vægt på erhverv og uddannelse. På grund af overgang til anden stilling søges pr. 1. januar 2016 eller snarest en Speciallærer: Du skal gennem dit arbejde stå for skolens planlægning af den nødvendige specialundervisning incl. udfærdige div. ansøgninger omkring tilskud. Du skal også forestå den almindelige specialundervisning i matematik, dansk og engelsk, samt dansk som 2. sprog.

For stillingen gælder iøvrigt: • Du skal kunne identificere dig med skolens kristne værdigrundlag.

• Du skal være parat til at indgå i et forpligtende og udviklende samarbejde.

• Du vil møde en efterskole, hvor det enkelte menneske betyder meget.

• Du vil møde 90 unge mennesker i 8.,9. og 10. klasse • Du vil møde en flok engagerede medarbejdere, som glæder sig til at møde dig.

• Du vil få mulighed for at være med i et rivende udviklingsarbejde – med mange nye tanker.

• Du vil komme til en skole med gode rammer.

• Du skal være minded for brug af IT. Borremose Erhvervsefterskole er oprettet af FDF, IM, KFUM og KFUK, samt Y’s men Club i Himmerland.

Der kan tilbydes en tjenestebolig.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgninger skal være skolen i hænde senest torsdag d. 3. december. Ansættelsessamtalerne vil finde sted mandag d. 7. december.

Henvendelse til skolens forstander Poul Johansen, Løgstørvej 170, Kgs. Tisted, 9610 Nørager, tlf. 9865 6044 eller 2344 6561, mail: pj@borremose.dk

114 FANTASTISKE ELEVER // KUNST & DESIGN // FILM & MEDIE // SKUESPIL & DRAMA // IDRÆT // MUSIK //

Da en af vores kunstlærere skal på barsel, søger vi fra 1. januar 2016 en vikar, der brænder for kunst og et job i efterskolen, og som har lyst til at indgå i et tæt kollegialt samarbejde. Vi forventer, at du vil engagerer dig i efterskolelivet og blive en del af et intenst fællesskab blandt unge mennesker og dynamiske kolleger.

Vi forestiller os, at du kan dække undervisningen i et bredt felt inden for vores kunstnerisk/kreative blok. Kan du dække andre fag, hører vi bestemt gerne om disse. Der er tale om en tidsbegrænset stilling indtil 30. juni 2016.

I forbindelse med ansættelsen kan det komme på tale med nedsat tid, og ansættelsesgraden vil være 80-90 % - afhængigt af hvilke og hvor mange fag, du kan dække.

På Vesterdal Efterskole lægger vi vægt på udviklingen af det musisk-kreative menneske. Derfor er hverdagen præget af musik, kunst & design, drama, idræt og film/medie. Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 64 42 11 12.

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

musik

drama

Din ansøgning skal være hos os senest den 23. november 2015 kl. 12.00 via mail til pia@vesterdal.dk.

kunst design

WWW.VESTERDAL.DK // VESTERDAL EFTERSKOLE, GL.ASSENSVEJ 12, 5580 NR. ÅBY

filmedie idræt

FORSKELLIGHED (EN STYRKE) // OMSORG (FOR ALLE) // RØDE RUTH (BUS) // OG MEGET MERE...

Efterskolen · 12. november 2015

FRIHED UNDER ANSVAR (FUNDAMENTET) // KAGE (ONSDAG)

SKITUR (SVERIGE) // MUSIKTEATER (ALLE) // VESTERLOVE

VESTERDAL EFTERSKOLE SØGER KUNSTLÆRER

41

Annoncer

Skyum Idrætsefterskole søger fodbold- og matematiklærer pr. 1. januar 2016 Skyum Idrætsefterskole har en stærk idrætsprofil, og vi søger en topkvalificeret, engageret og dygtig ildsjæl til at varetage fodboldundervisningen på pigesiden.

Stillingen udbydes i samarbejde med FC THY Piger, så en kombinationsstilling er mulig. Ansøgere skal meget gerne have DBU’s A-træneruddannelse.

Funktionen på Skyum indeholder: • Undervisning på to ugentlige profiltræninger (morgentræning) • Undervisning på valghold fodbold piger • Undervisning på træner-lederuddannelsen fodbold • Deltagelse i mange stævner og turneringer med mulighed for at skabe synlige resultater • Udvikling af skolens fodboldprofil Funktionen i FC THY Piger vil bestå i træning af de ældste piger.

Du bliver coachen, der får stor indflydelse på og kommer til at videreudvikle skolens pige-fodboldprofil.

Stillingen indeholder yderligere to matematikhold på fp10niveau, kontaktlærerfunktion og tilsyn.

Som fodboldlærer skal du være ”fodboldgal”, men samtidig skal du kunne se værdien i og arbejde for det fælles efterskoleprojekt.

Det er vigtigt, at du er en både empatisk og rummelig men også tydelig og autentisk rollemodel.

Samarbejdsvilje, godt humør, fleksibilitet og loyalitet er et must i arbejdet på Skyum Idrætsefterskole.

Vi er en 10. klasses idrætsefterskole med 172 motiverede og velfungerende elever; heraf godt 60 elever, der har valgt fodbold som profilfag i 2015/16.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Send din ansøgning som mail til hanne@skyum.dk og vedhæft relevante bilag hurtigst muligt eller senest fredag den 20/11.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.

For yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skolen eller kigge på vores hjemmeside: www.skyum.dk Vi ses på Skyum…

Skyum Idrætsefterskole · Tøttrupvej 15 · 7752 Snedsted · Tlf. 9793 6888 · hanne@skyum.dk

En friskoleleder og en efterskolelærer søges til Vesthimmerlands Naturfriskole og Farsø Efterskole Friskoleleder, der vil lave en naturfriskole søges pr. 1/8 2016

Efterskolelærer med lyst til innovation og engineering

Er du en ildsjæl, som brænder for at lave friskole, hvor omdrejningspunktet er natur, bevægelse, kreativitet og musik er dette stillingen for dig. Værdigrundlaget udspringer af det Grundtvig-Koldske skolesyn. Vi ønsker, at skolen udvikler vores elever til hele mennesker med et sundt selvværd.

Vi søger fra 1. februar alternativt fra 1. august 2016 en efterskolelærer, der er ”vild” med værkstedsfag (træ, metal, el, motorlære mv.), og som har lyst til at bidrage til udvikling af vores praktisk/innovative linje. Hvis også du er en dygtig fodboldtræner, og/eller kan undervise i et eller flere af fagene matematik, engelsk eller tysk er det en ekstra bonus.

Vi vil gerne udover ovenstående profilere os på at være en friskole, der favner både den stærke læser og barnet som er i læse- og skrive vanskeligheder. It bliver et vigtigt redskab i elevernes faglige udvikling. Du må gerne være igangsætter, da vores naturfriskole er under etablering med skolestart august 2016. Vi tilbyder unikke muligheder for i tæt samarbejde med mange interessenter, at skabe den skole du og vi drømmer om.

Vores 94 elever på Farsø Efterskole er i læse- og skrivevanskeligheder så brug af it-teknologi og ikke mindst troen på den enkelte elevs muligheder er udgangspunktet for den læring, der finder sted. Værdigrundlaget på Farsø Efterskole tager sit udgangspunkt i et kristent livssyn. Vi vægter samværet med eleverne, høj faglighed, spændende linjer/valgfag og rejser - kort sagt hele efterskolelivet!

Elevgrundlaget er tilstede, vi regner med 60 til 80 elever i opstartsåret 16-17. Det bliver vildt spændende A. Vi er 40 engagerede mennesker i arbejdsgrupperne og allerede godt i gang støttet af et stærkt og aktivt lokalsamfund.

Såvel læreruddannede som personer med en anden uddannelsesmæssig baggrund er velkommen til at søge. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Til stillingen hører tjenestebolig med bopælspligt.

Skolen og boligen ligger naturskønt ved Limfjorden.

Ansættelsen sker efter aftale mellem finansministeriet og LC. Aflønning inden for intervallet 376.304 kr. - 447.682 kr. (april 2015) + eventuelle tillæg.

Yderligere oplysninger på vores hjemmeside www.f-e.dk og hos forstanderpar Lone Primdahl og Søren Dolmer tlf. 98 63 62 22. Du er meget velkommen til at komme og se skolen, huset og få en snak med os, inden du evt. søger.

Ansøgningsfrist: 5/12-2015. Ansøgning sendes til an@f-e.dk.

Ansættelsessamtaler i uge 50/51.

Ring og høre mere om stillingen hos formand Lina Hartmann 51 50 41 11.

Ansøgningsfristen er 5/12-2015, samtaler gennemføres den 12/12-2015.

Ansøgning med bilag sendes til vhnaturfriskole@gmail.com.

VESTHIMMERLANDS NATURFRISKOLE

42

Efterskolen · 12. november 2015

Vi søger derfor en ny forstander med tiltrædelse pr.

1. august 2016, der er parat til at påtage sig det overordnede pædagogiske, økonomiske, administrative og ledelsesmæssige ansvar.

Tolne Efterskole er en efterskole for unge med særlige læringsforudsætninger. Vi har 85 elever og 38 ansatte.

Vi har en tryg, social ramme og et tydeligt værdigrundlag , hvor vi praktiserer en helhedsundervisning. Det betyder en hverdag, hvor der både tages hensyn til den enkelte og fællesskabet. Og det betyder en hverdag, hvor det forstandsmæssige, følelsesmæssige og sociale går op i en højere enhed.

Vi er en praktisk og prøvefri efterskole og hos os er arbejde og læring nært sammenknyttede begreber.

Vi tilstræber, at alt, hvad vi foretager os med eleverne giver læring – i en praktisk/kreativ, konkret, handlende og funktionel sammenhæng.

Dine kvalifikationer og kompetencer • Har relevant faglig baggrund og ledelseserfaring • Har erfaring med økonomisk styring • Har kendskab til skoleverden og gældende lovgivning • Kan uddelegere opgaver så øvrig ledelse og medarbejdere inddrages.

• Kan identificere dig med skolens værdigrundlag Vi tilbyder: • En skole med stabil elevsøgning • En aktivt og engageret medarbejderstab • Veludbyggede fysiske rammer og god økonomi • En skole med en god og humørfyldt omgangstone • Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation hvor lønrammen er fra kr. 466.028,11 til kr.

540.083,17 • Pensionsordning på 17,3% Der er mulighed for tjenestebolig

Helt afgørende for os er: Yderligere udvikling af vore elevers kompetence til at klare sig i tilværelsen uanset evner og anlæg.

Dine arbejdsopgaver: • Være udadvendt og aktivt profilere skolen i lokalsamfund og relevante organisationer • Være synlig i dagligdagen i forhold til personale, elever og forældre • Være med til at udvikle skolen som medarbejderne fortsat er stolte af, og hvor elever og forældre er i centrum

Ansøgning: Ansøgningsfrist 5. januar 2016. Samtalerne afholdes torsdag den 28. januar 2016. Ansøgning med relevante bilag tilsendes via mail til ansoegning@tolneefterskole. dk att. bestyrelsesformand Erik Christoffersen Spørgsmål: Alle spørgsmål rettes til bestyrelsesformand Erik Christoffersen på tlf. 29 26 20 53 eller forstander Jens Kjær på tlf. 22 73 26 36.

Efterskolen · 12. november 2015

43

Annoncer

True North Efterskole søger lærere til undervisning i tysk, engelsk, fysik og valgfaget “waterlife” (dykning, windsurfing med mere).

Vi har brug for dig på et stærkt hold på True North Efterskole. Du kan være lærer- eller universitetsuddannet. Det vigtigste er, at din faglige ekspertise er høj, og at din personlige gennemslagskraft er over det sædvanlige.

Undervisningen på True North Efterskole er nøje overvejet og baseret på nyere empirisk forskning, bl.a. synlig læring. Derudover er vi grundlæggende optagede af forskningsresultater fra positiv psykologi og styrkebaseret læring. Skolen er privilegeret med en bestyrelse, der rummer flere danske forskere, dygtige skolefolk og konsulenter. De er alle eksperter i uddannelse. Det giver en sikker kurs for vores skole.

True North Efterskole er optaget af det, der rent faktisk virker Faglighed, personligt lederskab og sociale kompetencer er det, der for os definerer et menneske i balance.

Det er det, der er målet med efterskoleåret på True North Efterskole. I faget Unlocking Potential (UP) arbejder vi med temaer som f.eks. mindset og personligt lederskab. Vi trækker elevernes erfaringer og fremskridt herfra med ind i den prøveorienterede undervisning og skolens valgfag, som vi er meget seriøse omkring.

True North Efterskole er en målrettet arbejdsplads. Derfor er det vigtigt for os at blive dygtigere og dygtigere. Vi har løbende lærertræning – og vi synes selv, vores faglige sparring er ud over det sædvanlige.

Som ny lærer vil du modtage træning i True North-pædagogik både teoretisk og praktisk. På den måde lever og udvikler vi vores pædagogik og idéer hver dag. Det giver dynamik i et solidt, samarbejdende fællesskab.

Vi tror på, at rammer er med til at skabe gode resultater. Vi har en fantastisk beliggenhed ved hav og skov. Sammen med et køkken i topklasse giver det os de bedste muligheder.

Rammer indebærer også tydelig retning og struktur. Ledelsen uddelegerer gerne ansvar – og har omvendt udtalte forventninger om, at tingene når i mål. Derfor er der også en stor grad af frihed og selvstyring i et lærerjob på True North Efterskole. Bl.a. får du fleksibel arbejdstid, rettereduktion og mulighed for kvalifikationsløn.

Vi er en skole på vej. Vi stiller høje krav til hinanden. Vi forventer, at du grundlæggende er både mentalt fleksibel og robust. Du skal kunne favne eleverne og skabe de bedste muligheder for faglig fordybelse, læring og trivsel.

Målet er, at den enkelte elev opnår de bedst tænkelige kompetencer og derved bidrager til et stærkt fællesskab.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgning sendes hurtigst muligt til forstander Karen Marie Madsen på km@truenorthefterskole.dk - og du er også velkommen til at ringe på 41734127.

44

Efterskolen · 12. november 2015

TILTRÆDELSE

1. JANUAR 2016 – ELLER SNAREST MUL

SØGES

IGT!

MUSIKLÆRER

...

– DER KAN REGNE DEN UD

Har du lyst til at blive en drivende kraft på Efterskolen Flyvesandet?

Skolen, som ligger i den storslåede natur på toppen af Fyn, er en nordisk orienteret efterskole med en stærk profil og fem linjefag med udgangspunkt i friluftsliv og outdoor. Som skolens viceforstander skal du forholde dig til det nære, strukturerende arbejde i huset og blandt andet varetage følgende opgaver: • Administration og ledelse i samarbejde med forstander.

• Planlægning og praktisk tilrettelæggelse af skoleår indenfor de økonomiske og ressourcemæssige rammer.

• Skoleårets kalender, skemalægning, opgavelister og tjenestetid.

• Tilrettelæggelse af arrangementer for elever.

• Sparre med forstander og bestyrelse i arbejdet med skolens langsigtede udvikling. Herunder strategisk analyse, værdiarbejde og visioner.

• Inklusionskoordinator.

Derudover dækkes der vagter, undervisning og arrangementer i en 37 timers arbejdsuge som struktureres i samarbejde med Forstanderen.

Efterskole handler om at lære eleverne om det bedste i deres liv. Om at få dem til at skabe en forståelse for, at de er drivkraften i deres eget liv.

Og give dem troen på, at denne kraft vil føre dem stærkere ud i livet.

Det handler om at stimulere nysgerrigheden for morgendagen og gøre hver enkelt elev klar til fremtiden. Eleverne skal finde deres potentialer og vide, at de kan gøre en positiv forskel i en omskiftelig verden, hvis de investerer sig selv i det, de gør.

Med andre ord - vi lærer eleverne at: DET ER UMAGEN VÆRD AT GØRE SIG UMAGE MED SIT LIV. Vi ønsker os en ny kollega, der kan sige ja til følgende: • Brænder igennem for musikken og har lyst til at skabe en stærk bandkultur • Vil videreudvikle musikken og de musiske faciliteter på Brejninggaard Efterskole • Har overblik og kan planlægge • Har ambitioner på elevernes vegne og har øje for den enkelte elevs nærmeste udviklingszone • Gerne har erfaringer med at undervise i matematik På Brejninggaard Efterskole arbejder vi i selvstyrende teams med høj fokus på kerneopgaven. Vi er en veludbygget grundtvigsk efterskole, som har til huse i en gammel herregård beliggende i naturskønne omgivelser i Vestjylland. Vi har 146 elever på 9. og 10. klassetrin.

Vi forventer, at du positivt og aktivt vil være med til at berige en hverdag, hvor der er fuld fart over feltet. Vi kan tilbyde en mindre tjenestelejlighed.

Vi hjælper gerne med anden type bolig, hvis dette ønskes. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger – og gerne aftale om besøg på skolen – kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Alan Larsen, på tlf. 9738 1644.

Besøg også vores hjemmeside: www.brejninggaard.dk Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 23. november og sendes til: Brejninggaard Efterskole, Brejninggårdsvej 12, 6971 Spjald, att.: Forstander Alan Larsen Vi vil se positivt på, at ansøgere vil besøge os til en rundvisning.

Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2016. Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval (april 2015) 376.304 - 447.682 pr. år.

Ansøgningsfrist: fredag d. 20 november kl. 12.00 Ansættelsessamtaler: uge 48 Efterskolen Flyvesandet Flyvesandsvej 27, Egeby 5450 Otterup Telefon: 51 17 27 10 Email: forstander@flyvesandet.dk

Efterskolen · 12. november 2015

45

Annoncer

ER

DU

VORES NYE LÆRERKOLLEGA PR. 1. JANUAR 2016?

Vi søger en ny lærerkollega – en der har lyst til at deltage aktivt i videreudviklingen af Svenstrup Efterskole.

Er du fagligt velkvalificeret, har humor og let til smil, holder af unge mennesker, og ser muligheder i de fleksible arbejdstider en efterskole kan tilbyde, er det måske dig, der har lyst til at være en del af vores velfungerende medarbejderteam.

Du skal kunne undervise i tysk og gerne i et af fagene engelsk, matematik eller fysik.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid.

Vi kan tilbyde: • En boglig skole hvor faglighed vægtes højt, og hvor alle elever går op til folkeskolens prøver • Fuldt elevhold med 135 dejlige elever fordelt på 6 klasser – en 9. kl og fem 10. kl • 25 inspirerende, ansvarlige og humoristiske kollegaer

• Rigtig gode faciliteter og sund økonomi • Rum og ressourcer til såvel individuel, som fælles kompetenceudvikling • En skole for ikke-rygere For yderligere informationer se www.svenstrup-efterskole.dk Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enten forstander Gitte Edelgaard eller viceforstander Martin Nielsen på tlf. 5575 2050.

Ansøgningsfrist senest torsdag d. 19. november 2015.

Samtalerne forventes afholdt uge 48.

Ansøgningen sendes pr. mail til: Gitte@svenstrup-efterskole.dk Ansættelse efter overenskomsten mellem Finansministeriet og lærernes Centralorganisation.

SVENSTRUP EFTERSKOLE Vi søger en lærer til en fast stilling pr. 1/2 2016

Vi søger en dygtig lærer, der kan undervise på mountainbike-linjen. Herudover skal der undervises i et af følgende fag: fysik, IT eller matematik.

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole er en aktiv skole, med plads til 125 unge mennesker.

Vi lægger vægt på naturoplevelser og har følgende linjefag: Mountainbike, Adventure, Outdoor, Orientering og Islandske heste. Vi er en boglig skole, der fører til prøve i FSA og FS10, og derudover har vi også en projektklasse. Se mere om vores aktiviteter og værdigrundlag på vores hjemmeside: www.himmelbjergegnens.dk Vi forventer at du -

Kan undervise på vores MTB-linje Kan byde ind med et af følgende fag: fysik, matematik, IT (på superbruger-niveau og måske erfaring med skoleintra-administration eller AV-udstyr) Har lyst til at blive en del af efterskolelivet med alt hvad dertil hører, fx vagter på skæve tidspunkter, ture, kontaktgruppelærerfunktion osv.

Har lyst til at færdes blandt efterskoleelever

Vi tilbyder -

Mulighed for at du sammen med skolens øvrige personale kan præge skolens udvikling Ambitiøse og humoristiske kollegaer som løfter i flok Elever der gerne vil udfordres og favnes Gode muligheder for medindflydelse på dine arbejdsområder

Yderligere oplysninger fås ved forstander Lars Fey (26127656) eller viceforstander Anna-Mette Fischer (29858381) Ansøgningen skal være os i hænde senest tirsdag d. 1. december kl. 13.00. Ansøgningen sendes elektronisk til: kontor@himmelbjergegnens.dk Vi forventer at gennemføre samtaler torsdag d. 10. december 2015 Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC.

46

Efterskolen · 12. november 2015

STUDIEREJSE TIL

GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE.....

LISSABON 5 dg./4 nt.

FLY fra kr.

Spar tid og penge med KILROYs studierejsekoncept

2.335,-

Styrk Fagligheden med kompendium & studiebesøg Tryghed & Sikkerhed Erfarne rejsekonsulenter

KILROY er specialister i at arrangere studierejser med et højt fagligt indhold. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Forslag til studiebesøg i Lissabon: • Besøg ved vinproducent • Besøg på NOVA universitetet • Heldagstur til Cabo da Roca og Sintra NOVA universitet

Forslag til andre rejsemål: Hamborg, egen bus, 3 dg/2 nt ................

Rom, fly, 5 dg/4 nt ...................................

Krakow, fly, 5 dg/4 nt ..............................

Barcelona, fly, 5 dg/4 nt .........................

Bruxelles, egen bus, 5 dg/3 nt ................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

855,1.990,1.820,1.995,1.560,-

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroy.dk

kilroy.dk

Sintra

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway?

Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595 pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495 Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595 Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995 London, 6 dage fra kun kr. 1.995 Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

NR_07_Efterskolen_181x119mm.indd 1

Studlieherleevejsrdeenr ti

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.”

Kontakt: 86 20 77 80 | cabh@jr.dk

70 20 19 15

www.jr.dk

22-01-2015 10:23:56 Efterskolen · 12. november 2015

47

Annoncer

UDSYN MED INDSIGT STUDIEREJSER I EUROPA

GRUPPEREJSEBUREAUET – NÅR DET FAGLIGE ER VIGTIGT

BERLIN BUS FRA KR. 895 KRAKOW BUS FRA KR. 1.725 HAMBORG BUS FRA KR. 995

RING ET OG FÅ TILBUD

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Attraktive priser og høj faglighed til studierejsen

ATHEN fra kr.

2.330,med fly, 5 dg/4 nt.

Hos BENNS sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Andre rejsemål: Wien, fly, 5 dg/4 nt ................................................ fra kr. 2.330,Berlin, rutebus, 3 dg/2 nt ..................................... fra kr.

750,London, fly, 5 dg/4 nt ........................................... fra kr. 1.675,New York, fly, 7 dg/5 nt Bo på Manhattan fra kr. 4.995,Edinburgh, fly, 5 dg/4 nt ..................................... fra kr. 1.995,Top 3 faglige besøg i Athen: • Foredrag om det moderne Athen • Antikke Delfi • Rundvisning på det Olympiske område Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 59 mera@benns.dk

48

Efterskolen · 12. november 2015

www.benns.dk

Dit personlige rejsebureau

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

 Busrejse T/R  6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension  4 aktiviteter  Heldagsudflugt til Prag

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1

03/11/14 13.57

sPÆnD skistØVlerne

Østrig

uge 2 kun kr. 2.598,-

Danmarks billigste skirejser Vores skirejser til Neukirchen er Danmarks billigste skirejser for skolegrupper. Vores priser er altid inkl. busrejse, indkvartering, halvpension, liftkort og skileje. Rejs fx 7 dage i uge 2 fra kun kr. 2.598,-

sPeCialtilbUD 2016 Gasthof Venedigerhof d. 08.01. - 13.01.2016 kr. 2.398,d. 11.01. - 17.01.2016 kr. 2.798,- OBS! inkl. 5 skidage d. 11.01. - 17.01.2016 kr. 2.598,- OBS! inkl. 4 skidage d. 02.02. - 07.02.2016 kr. 2.598,UGE 7 d. 16.02. - 21.02.2016 kr. 2.998,Kontakt en af vores erfarne skieksperter for en uforpligtende snak om jeres skirejse til Østrig. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe.

Ring GRATIS 80 20 88 70.

Lise S. Pedersen

Christian Skadkjær

Allan Nielsen

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

Velkommen hjem til en dejlig, dansk morgencomplet

Rugbrød 4 forskellige rundstykker Blødkogte æg 3 slags pålæg Ost 2 slags marmelade Kaffe, te, juice og mælk

Vi har plads til 180 personer Bestil i god tid hos Vagn på tlf.

74 67 00 66

OK Plus Padborg Lejrvejen 12 6330 Padborg Tlf.: 74 67 00 66

Efterskolen · 12. november 2015

49

Annoncer

RØNNE REVISION

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

de

s.s.12 12

Rønne Revision har specialiseret sig inden frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler landet.

185i hele frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

nuar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Udgivelsesplan for Efterskolen Nr. 5 6 7 8 9

Udkommer 17. december 2015 21. januar 2016 18. februar 2016 17. marts 2016 21. april 2016

Annoncedeadline 7. december 2015 11. januar 2016 8. februar 2016 7. marts 2016 11. april 2016

Annoncebestilling: Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, annonce@efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586

januar januar2010 2010

Øvrige annoncer: AC Annoncer, ac@ac-annoncer.dk, tlf. 86280315, mobil 21725939,

50

Efterskolen · 12. november 2015

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Det handler om mennesker Millioner af mennesker er på flugt. Fordrevet fra deres hjem. Mange har mistet alt. De fleste bor i lejre i nabolandene, mens et mindretal er på en uvis færd igennem Europa.

I Danmark blænder vi uge efter uge op for debatprogrammer, hvor danske politikere og meningsdannere – uanset katastrofens omfang – formår at fokusere problemet over på rent danske og indenrigspolitiske forhold.

Altså om vi kan håndtere 1000 flygtninge fra eller til.

Proportionerne i debatten er sendt på en lige så vild flugt som de mennesker, der forsøger at undgå krig og ødelæggelse.

En lang række folkeoplysende organisationer er gået sammen om initiativet ”Folkeoplysning for flygtninge”. Ideen er at fællesskaber, der arbejder med medborgerskab og demokratisk dannelse, kan stille sit netværk til rådighed og møde mennesker, der kommer hertil i nød. Efterskolerne er en meget oplagt spiller i den sammenhæng.

Vi ser i disse måneder flere efterskoler, som involverer sig i flygtningespørgsmålet ud fra en tilgang om at bidrage med aktiviteter, sprede lidt livsmod og vise mellemmenneskelig forståelse.

Det sker når Vejle Idrætsefterskole inviterer flygtningebørn på en formiddag med idræt og leg. Når Løgumkloster Efterskole involverer sig i leg, bevægelse og madlavning med syriske flygtninge. Eller når Eriksminde Efterskole

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

flytter tre dage ind på en asylskole for både at give og modtage.

Det er en helt anden menneskelig tilgang, end den der rulles op i debatprogrammer, hvor det hver gang ender med at trække modsætningerne skarpt op.

Da tv for nogle måneder siden fulgte et asylcenter i Toftlund, viste det sig hurtigt, at der var skepsis og direkte modstand i lokalbefolkningen. Men da journalisterne inviterede nogle af de mest kritiske med ind på asylcentret, var sagen en anden. Den hadske holdning, der var udtrykt hjemme i et trygt sofamøblement, blev pludselig udfordret, fordi de pågældende mødte de mennesker, det hele handler op. Det var mennesker med håb, drømme, frygt. Som dig og mig.

Det skaber forståelse, når flygtninge og danskere møder hinanden som mennesker. Men det skaber afstand, hvis vi udelukkende gør flygtningespørgsmålet til en hård politisk debat på tv.

Vi frygter det, vi ikke kender. Men vi får forståelse og medmenneskelighed i spil, når vi møder hinanden som mennesker.

Det er her efterskolerne kan give et bidrag.

I dette nummer efterlyser Dansk Røde Kors endnu mere medspil fra efterskolerne. Det bør være anledning til at overveje, hvordan medborgerskabet kan sættes i spil på den enkelte efterskole. ●

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Gratis

PRØVELOGIN i 30 dage

9783

HISTORIE.GYLDENDAL.DK 7.- 9. KLASSE Gyldendals fagportal til historie i udskolingen samler alt til dit fag på ét sted med mange forløb og kilder samt et rigt billedmateriale.

■

■

■

Hjælper eleverne med at arbejde med problemstillinger og kilder Giver eleverne et meget konkret eksempel på den nye prøveform Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi dig alt om det nye på portalen

Gratis plakat om Danmarkshistorien på gu.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk