Efterskolen 4-2016

10. november 2016 Nr. 4

Elever lærer at gøre sig umage På Halvorsminde Efterskole trækker de gamle værdier og dyder frem.

16

Forsøg med erhvervsuddannelse Ellen Trane Nørby på vej med nyt lovforslag.

10

Intensiv læring For to millioner kroner skal efterskolerne udvikle forløb, der hindrer faglige nederlag.

14

Temperaturmåling på socialt ansvar Syv efterskoler fortæller, hvor langt de er.

26

Indhold

Efterskolen 10. november 2016 Nr. 4 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 49. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 10

Lov baner vej

Efterskoler får efter alt at dømme lov til at udbyde erhvervsskolernes grundforløb.

1212 Kampen om dannelsen

30

EM styrker fællesskab 3232 Vendsyssel samarbejder Pædagogisk udvikling i fællesskab.

34 34 Karakteren styrkes

Stefan Hermann aktuel med ny bog.

Temadag med besøg af Thomas Ziehe på Hørby Efterskole.

1414 Intensive forløb

3838 Jonathans køkken

1616 Gamle værdier i spil

42 42 Sydkoreas efterskole

24 24 Socialt ansvar

48 48 Kurser

Nye læringsforløb skal hindre faglige nederlag.

Halvorsminde Efterskole har vendt alvorlig elevkrise til succes.

Arbejdet med det sociale charter ved at komme i gang på landets efterskoler.

Portræt af køkkenlederen på Humble Musikefterskole.

Rapport fra besøg på Asiens første efterskole.

Nyheder

Replik

Modeord som omstilingsparathed, innovativ tænkning og selvrealisering er fine nok. Men de giver ikke mening, hvis de ikke står på en fast grund af kompetence, rutine og grundighed.

Mange af de kreative mennesker, som vi i dag beundrer, er jo utroligt grundige og ærgerrige og har været igennem utallige rutiner for at tilegne sig deres færdigheder. Dyderne er selve grundlagt for, at man kan udfolde sig. Selvrealisering med bund i, kalder jeg det. Enhver kan lave et eller andet enormt flippet om Holberg, men hvis man ikke har anstrengt sig for at læse og fortolke ham i dybden, så bliver det bare ligegyldigt.

Danskhed Danskhed er ikke noget stationært.

I debatten om danskhed taler man, som om det at være dansker er noget fikseret; at en dansker er på en bestemt måde. Man har et snit gennem tiden, der dækker det sidste århundred, og så siger man: Det her er dansk, det er sådan, vi er.

Stefan Hermann, rektor for professionshøjskolen Metropol i dagbladet Politiken.

Superhelte for bæredygtighed På Efterskolen Epos har biologilærer og bæredygtighedsentusiast Nina Tofte Hansen nedsat en anderledes arbejdsgruppe. Gruppens mål er at gøre Epos grøn og bæredygtig. For at ”klæde sig selv på” til den store opgave, trækker gruppemedlemmerne i superhelte-outfit.

Gruppen tæller ud over biologilæreren tre elever, og sammen er de med til at foreslå måder, hvorpå skolen kan nedbringe sin miljø- og klimabelastning samt holde elever og medarbejdere fast på at ændre daglige vaner. »På Epos interesserer vi os for, hvordan leg, kostumer og roller påvirker, hvordan vi går til en opgave og løser problemer. Vi arbejder med dette i den daglige undervis-

ning, så hvorfor ikke bruge samme princip, når vi skal ændre vaner i forhold til bæredygtighed?« siger Nina Tofte Hansen.

Der bliver arbejdet med skraldesortering og kompostering af køkkenaffald. Desuden er skolens årgangstrøjer produceret af fair trade og 100% økologisk bomuld. »Vi har tænkt bæredygtighed ind i skolens budgetter, og I vores køkken laver vi overvejende økologisk mad. Faktisk er vi den kun tredje skole i landet, som får sølvmærket i økologi. Det får man, når mindst 60 procent af køkkenets råvarer er økologiske,« siger forstander Mathias Granum.

Men hvis man tager de historiske briller på, må man erkende, at danskhed altid har ændret sig. De første danskere var lave stenalderjægere med mørk hud.

Senere blandede de sig med indvandrere fra Mellemøsten og Østeuropa. Hele den genetiske varietet variation, vi finder i Europa i dag, er i høj grad et resultat af de folkevandringer fra Mellemøsten og Østeuropa.

Det er glimrende, at der er så mange holdninger til danskhed, men når man taler om danskhed, lige meget hvilken politisk overbevisning man har, er det væsentligt at huske på fakta. Og fakta er, at det at være dansker og europæer som sådan har været en foranderlig størrelse.

Eske Willerslev, biologo og dna-forsker til Politiken, hvor han pointerer, at lukkede grænser fører til, at danskerne er et uddøende folk.

Efterskolen · 10. november 2016

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Parkourcenter i bambus Da Sorø Gymnastikefterskole for to år siden besluttede at få en indendørs parkourbane, besluttede de også at gå andre veje end de eksisterende parkourbaner. »Vi har brugt rigtig lang tid på at gennemtænke og udvikle et anderledes parkourmiljø,« fortæller afdelingsleder og parkouransvarlig Rasmus Fouirnaies Vinther Sinding.

Skolen havde i forvejen kontakt til gruppen Street Movement. Så det var nærliggende at samarbejde med arkitekt og parkourudøver Mikkel Rugaard derfra.

Forstander på Gerlev Idrætshøjskole Finn Berggren, der var den første skole, der fik parkokur på programmet, var inviteret med til indvielsen og han sagde blandt andet: »Et fantastisk rum, der indeholder essensen af, hvordan parkour og kultur kan udvikle sig sammen. Et rum der inviterer til bevægelse og samtidig er æstetisk flot.

Et parkourcenter der i den grad bringer parkour ind i en anden æra«.

Det helt unikke ved Sorøs nye parkourcenter er, at det er lavet i bambus. Der er ikke bare lavet en bane i den gamle gymnastiksal. Den gamle gymnastiksal er

blevet til et helt specielt miljø. De skulpturelle bambusforhindringer kombineret med rails (jernstænger) i forskellige højder fylder rummet, og i den ene ende af salen er et stort stykke gulv beklædt med kraftig skumunderlag.

Kreativ træning med Cube Parkour Cube Parkour Cube Systemet er, med det smarte plug-in system, let og enkelt at opstille, og indbyder til aktivitet og endeløse muligheder i opbygning af bevægelseslandskaber.

Systemet består grundlæggende af tårne, mure og vægge, hvortil der kan kobles et væld af træningsredskaber.

Perfekt til træning af parkour, crossfit og fitness.

Cube Systemet er TÜV-godkendt.

I er altid velkommen til at kontakte os Tlf.: 73 84 51 00 www.trampolin.dk Kreativ og funktionel træning 4

Efterskolen · 10. november 2016

Innovativt og fleksibelt

Sæt dit eget præg med print

Mød os på

Karise med i Operation Dagsværk

Hashhunde som forebyggelse

Først i november deltog Karise Efterskole og Kariseuddannelsen igen i år i Operation Dagsværk. Det er anden gang, at eleverne på Karise Efterskole og de studerende på STU Kariseuddannelsen skal i arbejdstøjet og ud og arbejde for et godt formål. I år går pengene til at skabe uddannelse og jobs for de unge mayaer i Guatemala. Rigtig mange unge opgiver livet i Guatemala og forsøger at nå til USA som illegale indvandrere, hvilket oftest ender som et decideret mareridt.

Operation Dagsværk prøver at hjælpe de unge, så de kan realisere deres drømme i deres eget land, og det er vi rigtig glade for at støtte og være en del af. »Karise Efterskole er den eneste efterskole, hvor eleverne har særlige læringsforudsætninger, der deltager i projektet, hvilket vi selvfølgelig er stolte over,« fortæller Forstander Nikolaj Rysager og forklarer, at projektet har rødder i en, som handler om at styrke vore unge mennesker i at blive myndige og aktive borgere i deres eget samfund.

Missionen er dels at få vore unge til at bidrage til andre unges udvikling gennem deres donation til Operation Dagsværk, men også at give noget tilbage til Karise og omegn. »Vi kalder det KARISE KARMA,« siger han.

På Billeshave Efterskole har man ifølge Fyens Stiftstidende strammet skolens hashpolitik, så der nu er mere kontrol, end der hidtil har været. Det betyder, at eleverne kan få uanmeldt besøg af hashhunde, som snuser sig frem til eventuelle forbudte stoffer hos eleverne. Baggrunden for den skærpede politik er, at der er elever, der ryger hash, mens de går på efterskolen, og for nyligt så man sig nødsaget til at bortvise otte elever, fordi de havde haft gang i det euforiserende stof.

Billeshave Efterskole er blevet inspireret af andre fynske efterskoler, der ligeledes har indført skærpede regler. »Vi har snakket med nogle af de efterskoler, der har haft hunde på besøg, og de mente, at det havde en præventiv virkning. Ud fra deres erfaringer har vi taget en beslutning,« siger forstander Thomas Arvad Meier. Han fortæller desuden, at hundene tidligere på året har været forbi, men at der blev ikke blevet fundet hash på efterskolens areal i den sammenhæng.

200

året for Kristen Kold fejredes i Velling med et optog. De 3 frie skoler i Velling; Vestjyllands Højskole, Velling Friskole og Fjordvang Efterskole, markerede i oktober 200 året med et fælles optog og ved at jubilaren besøgte hver enkelt skole.

Brætspil på skemaet På Langelands Efterskole har man indført brætspillet GO, som en fast del af matematikundervisningen. En gang om ugen mødes alle skolens elever i kantinen og spiller det mere end 4000 år gamle asiatiske brætspil som en del af matematikundervisningen. »Vi er en kreativ skole, hvilket kan være udfordrende at få til at skinne igennem i et fag som matematik, men vi synes, at dette spil åbner for nogle nye indfaldsvinkler for alle, samtidig med at det kan være ekstra gavnlige for de elever, der har opbygget modstand mod faget,« siger forstander Lone Holme Jensen.

Virgil Bendixsen, der er elev på skolen roser spillet, som han synes har gjort matematikken noget sjovere. »Det er et herregodt spil. Lidt skak, men mere overskueligt. Jeg synes, det hjælper med at tænke logisk og koncentreret. Man skal kunne tænke nogle træk frem hele tiden, så på den måde styrker det også arbejdshukommelsen,« siger han.

Jeg er bare generelt bange og bekymret for at skulle blive voksen.

Jeg er nervøs for, at jeg ikke kan opfylde de mange flere krav, der vil blive stillet til mig. Jeg holder ligesom op med at være i den gråzone mellem barn og voksen, når jeg stopper på Hørby Efterskole.

Elevcitat fra Hørby Efterskoles rapport om – En efterskole med karakter.

Efterskolen · 10. november 2016

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Computerspil hitter på efterskole

Elever fra efterskolen Ådalen modtager DR-pris Elever fra efterskolen Ådalen modtager pris for et af de bedste nyhedsindslag i DRs skolekampagne I Sandhedens Tjeneste.

En fredag i oktober var elever fra efterskolen Ådalen i DR-byen i Aarhus, for at være med i den landsdækkende DRworkshop I Sandhedens Tjeneste, som tusindvis af skolelever deltager i.

Alle deltagere har forud for dagen produceret og indsendt et nyhedsindslag og stor var overraskelsen, da TV-Avisens Erkan Özden overrakte elever fra efterskolen Ådalen en pris for at have lavet et af de bedste nyhedsindslag. »I Sandhedens Tjeneste handler om at lære at være kritiske medieforbrugere og ikke bare tro på alt, hvad der bliver vist på en skærm. Opgaven var så at lave et nyhedsindslag set fra de unges perspektiv, altså hvordan et godt nyhedsindslag skal se ud, hvis man er 16 år gammel,« fortæller Thomas Kjeldgaard, der er lærer for de elever fra Projek10l (10. klasse), der har produceret det vindende nyhedsindslag, som kan ses på skolens facebookside og youtube.

40

unge prøvede ifølge Midtjyllands Avis kræfter med efterskolelivet i skolernes efterårsferie. De mange unge fik svar 6

Efterskolen · 10. november 2016

»Eleverne har selv produceret og sat op, og de har lavet et meget aktuelt indslag om unges adfærd på internettet. De har lavet deres egne guidelines for, hvordan man skal gebærde sig på en god og konstruktiv måde, når man er på de sociale medier,« fortsætter Thomas Kjeldgaard, som forklaring på hvorfor netop det indslag blev udvalgt som et af de bedste, og uddyber: »Det passer rigtig godt ind i vores undervisning, fordi vi arbejder med, at de skal være kritiske overfor de medier, de møder, og de skal kunne gennemskue, hvad der er på spil. Samtidig arbejder vi også digitalt på skolen, så det har været en god udfordring både det, at skulle være en kritisk samfundsborger, men også det at kunne bruge de tekniske elementer af undervisningen, som vi også lægger stor vægt på.« I Sandhedens Tjeneste er et skole/ undervisningstilbud udbudt af DR. Der afholdes workshops i Sønderborg, Aarhus, København og Randers. Alle deltagere skal producere et nyhedsindslag.

De ni bedste deltager i den store finale i Randers.

på, hvorvidt det er noget for dem at gå på efterskole, og hvilke fag de eventuelt skal vælge, da de i efterårsferien prøvede efterskolelivet af på Gudenådalens Efterskole i Ulstrup. De Deltagende unge boede på elevværelser, spiste i spisesalen, fulgte linjefag og stod op og gik i seng til faste tider, som om det var et rigtigt efterskoleophold.

Ugeavisen NordFyn skriver, at Nordfyns Efterskole har stor succes med valghold for dem, der dyrker e-sport. Denne sommer startede man det første valghold for de computerspillende elever, og det blev hurtigt fyldt op. Interessen har været så stor at skole fra næste år dobler op og laver to valghold, så i alt 40 unge kan udvikle deres spillekompetencer. »Men der er alligevel venteliste til det kommende år,« siger forstander Bjarne Flyman.

Holder plads til flygtninge På Efterskolernes Dag indskrev 51 kommende elever sig på Levring Efterskole. De mange udfyldte indmeldingsblanketter betyder, at skolen stort set har fyldt op. Men man holder pladser åbne til unge med flygtninge- indvandrerbaggrund og til 9. kasse elever. »Vi ønsker et godt 9.klasse tilbud,« siger forstander Svend Hagelskjær og forklarer, at man for at sikre det har oprettet venteliste for 10. klasse. »Vi holder også pladser åbne til flygtninge eller indvandrere,« siger han og ser gerne, at denne gruppe unge får bedre kendskab til skoleformen.

Rundt om folk

Ollerup får koncertsal Efter et lang tilløb, et tilløb der har varet i næsten 6 år, er der nu indgået og underskrevet entreprisekontrakt om opførelse af den kommende koncertsal i Ollerup. »Det er nu både sikkert og vist, at vi får en fornem koncertsal i Ollerup,« fortæller forstander Jesper Vognsgaard. Formand, Anne Kirstine Primdahl supplerer med, at denne sal faktisk har stået på dagsordenen lige siden skolen blev oprettet for snart 20 år siden. »Derfor er glæden endnu større, når vi i dag har skrevet under på en aftale, der betyder, at byggeriet går i gang inden for meget kort tid,« siger hun.

Med denne sal får Ollerup Efterskole endnu bedre faciliteter for skolens elever. »Men koncertsalen skal også udvikle sig til at være et aktiv for hele det sydfynske område,« fortæller Jesper Vognsgaard. Med koncertsalen, der er designet til akustisk musik – men som også kan lyddæmpes, så rytmiskforstærket musik vil klinge smukt, vil hele Sydfyn få en markant scene, der gerne skal gøre det endnu sjovere at bo i området.

Salen er tegnet i et tæt og meget konstruktivt samarbejde med arkitekt Steffen Søby og ingeniør Niels Hammerich. Entrepriseopgaven er efter udbud gået til GK Kaysen, Svendborg – der ser frem til at skulle forløse opgaven, så tonerne snart vil klinge så fint. »Tidsrammen betyder, at det nuværende elevhold, der slutter ultimo juni, kan se frem til at opleve en koncertsal skyde op af jorden, og selv være med til at indvi den i forbindelse med skoleårets afslutning,« forklarer Jesper Vognsgaard.

Claus Kjærgaard Thygesen, der de sidste syv år har arbejdet som lærer på Idrætsefterskolen Lægården, er ansat som ny elite- og talentkonsulent på Holstebro Elitesport & Sportsakademi.

Han er tidligere professional fodboldspiller I Viborg FF

Jesper Vognsgaard, der har været forstander på Ollerup Efterskole gennem mere end 8 år, har nu valgt at skifte det sydfynske skole- og kulturliv ud med en stilling som chef for Kulturmaskinen i Odense, et større kultur- og koncertsted

Pia Poulsen, 48 år, er ny viceforstander på Sundeved Efterskole. Hun har i 19 år været lærer og siden souschef på Bøvling Idrætsefterskole.

Det seneste år har hun dog arbejdet med asylansøgere i Herning.

Foto: Daniel Rye

Kim Thavi Albrecht fratrådte midt i oktober sin stilling som forstander på Osted Fri- og Efterskole for at søge nye udfordringer.

Afdelingsleder i friskolen Isabel Hansen er konstitueret som forstander.

»Jeg vil rigtig gerne gøre opmærksom på en problematik, der stadig hersker i fodboldmiljøet, så de unge talenter kan få bedre udviklingsvilkår, end jeg selv havde.« Ordene kommer fra Mads Beierholm, der er tidligere professionel fodboldspiller og i dag ansat som lærer på Gymnastikefterskolen Stevns. For 16 siden stod han som ungt fodboldtalent midt i en voksenverden, der ikke formåede at tage hånd om den unge Mads.

Nu har han skrevet bogen ”Når fodbold gør ondt” om et miljø med strippere, narko og alkohol til julefrokosterne og ludomani. Bogen er udkommet på forlaget Turbine.

Alle navnenyheder har vores interesse: jobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage osv. Send redaktionen et tip og et foto.

Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 10. november 2016

7

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Ny idrætslinje på Glamsdalen I august 2017 præsenterer Glamsdalens Idrætsefterskole en helt ny triatlonlinje, hvor man kan få lov til at prøve kræfter med at kombinere løb, cykling og svømning. Den nye idrætslinje er til alle, både de som kender sporten – men også til de, som ikke selv har prøvet den.

Det er en individuel sport, hvor man kommer til at vægte fællesskabet højt for at skabe en teamspirit. Atleterne kommer til at presse hinanden til træning, og gennem det fællesskab skabes en træningskultur, hvor fællesskab, glæde og hårdt arbejde går hånd i hånd.

Fællesskabet skal være fundament for, at man presser sig selv og får mod på at rykke sine grænser.

Den erfarne triatlet, Søren Kirketofte, der blandt andet er udtaget til det danske Agegroup (AG) triathlon-landshold, kommer til at undervise på den nye idrætslinje. »Man kommer til at træne rigtig meget, men der kommer altid til at være noget teori bag, så man ved, hvorfor man træner på den måde, man gør. Der skal gerne opstå en glæde ved at træningen.

Trilinjen kommer til at favne bredt, og der er stor fokus på fællesskabet, selvom der bliver lagt individuelle programmer. Man møder eleven, hvor eleven er,« fortæller Søren Kirketofte.

Han er uddannet socialpædagog, lærer med blandt andet linjefag i idræt og gennemgår i skoleåret 2016-17 uddannelse i DIF niveau 1+2 samt DTriF niveau 1. Ud over at undervise på trilinjen skal Søren Kirketofte også undervise i krop og sundhed samt idræt i 9. klasse.

Glamsdalens Idrætsefterskole har unikke træningsfaciliteter med egen svømmehal, over 3 km MTB spor, skov og 400m løbebane samt flere træningsrum.

8

Efterskolen · 10. november 2016

Erhvervsstyrelsen hædrer Venø Da Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen i starten af oktober uddelte Erhvervsstyrelsens Landdistriktspris, var Venø og Venø Efterskole en af de tre vindere. Landdistriktsprisen gives til en ildsjæl, et projekt eller en forening, der har gjort en særlig indsats for at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. Ifølge ministeren og dommerpanelet anerkendes Venø Efterskole for at gøre en stor og positiv forskel for livet og udviklingen på øen, der blandt andet har medført en øget tilflytning, siden skolen blev etableret i 1997. »Venø Efterskole kan være til stor inspiration for andre øer i at tage afsæt i deres stedbundne ressourcer til at skabe et unikt produkt. (…) Skolen skaber nye ambassadører for kvaliteterne og livet på de danske øer,« hedder det i begrundelsen.

Venø Efterskole blev udvalgt blandt i alt 49 indstillede, og det var derfor en stolt smilende forstander, der kunne trykke ministeren i hånden og modtage hæderen. »Den unikke relation skolen har til øen og dens beboere har altid været en super vigtig del af skolens DNA. Det betyder derfor meget for både øen og skolen, at det tætte samarbejde bliver bemærket og værdsat. Udmærkelsen kan kun være en yderligere drivkraft i det fremtidig samarbejde mellem øen og skolen bl.a. i bestræbelserne på at få lavet et nyt Øhus til fælles glæde,« udtaler Nikolai Terp.

Venø Efterskole ligger i den sydvestlige del af Limfjorden to minutters færgefart ud for Struer og udnytter sin unikke beliggenhed til at fokusere på surf og sejlads, natur og friluftsliv og en forfatterlinje.

Springsikker efterskole Fremover kan eleverne på Blåkilde Efterskole springe højt uden at være bange for, hvordan landingen kommer til at foregå. Skolen er blevet certificeret som springsikker efterskole. »Som den ansvarlige for skolens aktiviteter finder jeg det vigtigt, at skolen har en gennemarbejdet politik på sikkerhedsområdet - også inden for spring, og at vi har den nødvendige ekspertise blandt skolens ansatte til at varetage springundervisningen. Derfor kontaktede

vi DGI Vestjylland for at blive certificeret sm Springsikker Efterskole,« fortæller forstander Henning Kristensen til det vestjyske medie. Skolens elever er også glade for, at skolen har fokus på at skabe trygge rammer i springcentret. »Jeg kan mærke, at sikkerheden er vigtigt for skolen, for der var spring, som vi ikke måtte udføre i starten af efterskoleopholdet. Vi skulle først godkendes af vores springunderviser Patrick,« fortæller Emil Brik, som er andet-årselev på skolen.

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig der har været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

REGIONSMØDE OG GENERALFORSAMLING I SYD- OG SØNDERJYSKE REGION Sæt kryds i kalenderen den 28. marts 2017 Traditionen tro afholder vi regionsmøde og general­ forsamling den samme dag. Vi kan med stolthed præsentere et fremragende program, som du godt kan glæde dig til: 09:00 ­ 09:30 Morgenkaffe 09:30 Morgensamling v/Troels Borring 10:00 Foredrag af Per Schultz Jørgensen 11:15 Generalforsamling 12:00 Frokost 13:00 Foredrag af Abdel Aziz Mahmoud 14:15 Eftermiddagspause 14:45 Koncert med Folkeklubben 15:30 Farvel og tak Samlet tilmelding fra skolerne sendes til lustrupvej32@gmail.com senest 6.marts 2017.

Arrangementet finder sted på Skanderup Efterskole.

Efterskolen · 10. november 2016

9

Nyhed

Skolepolitik

Forsøgsordning skal få flere på en erhvervsuddannelse Op til seks efterskoler skal som forsøg have mulighed for at udbyde erhvervsuddannelsernes grundforløb 1. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby er på vej med et lovforslag Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

erhverv

Fremover bliver det formentligt muligt at gå på efterskole, samtidig med at man tager det første halve år på erhvervsskolen. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby vil efter alt at dømme åbne for en forsøgsordning, hvor op til seks efterskoler kan tilbyde erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Det vækker begejstring på Odsherreds Efterskole, hvor forstander Tom Hagedorn i et par år har argumenteret for muligheden og blandt andet har involveret erhvervsskoler, arbejdsmarkedets organisationer og politikere for at få opbakning. »Der er store muligheder i det her, for det kan på sigt få betydning for mange efterskoler, som dermed kan få et nyt tilbud på hylden. For de unge giver det mulighed for at få noget ekstra ud af året på efterskole,« siger Tom Hagedorn.

Flere politikere på Christiansborg har talt for, at efterskolerne bør kunne udbyde erhvervsuddannelsernes grundforløb. Årsagen er den simple, at man gerne vil have flere til at tage en erhvervsuddannelse. Derfor ventes også flertal for et lovforslag, som undervisningsministeren vil fremsætte efter nytår. »I dag er der ikke lovhjemmel til det, men hvis der er enighed blandt partierne, lægger jeg op til at ændre loven, så vi kan lave forsøg med erhvervsuddannelsernes grundforløb forlagt på en efterskole. Forhåbentlig kan det medvirke 10

Efterskolen · 10. november 2016

Erhvervsforløb kan tiltrække nye elevtyper til efterskolerne.

til at få flere unge til at tage en erhvervsfaglig uddannelse – det er jo vores fælles mål for det hele,« siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby til Altinget.

I første omgang bliver der tale om en treårig forsøgsordning med et loft på seks skoler og 200 elever.

Tiltrække nye elever I Efterskoleforeningen bliver meldingen fra ministeriet modtaget med kyshånd.

Direktør Bjarne Lundager Jensen siger: »Det er en mulighed for, at skoleformen kan være med til at stimulere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Med de nye forsøg får flere unge en mere reel valgmulighed mellem gymnasiet og en erhvervsuddannelse, fordi kendskabet til erhvervsuddannelserne styrkes.« Bjarne Lundager Jensen pointerer, at foreningen og efterskolerne er godt i

gang med at forbedre brobygningen, har fokus på overgange til ungdomsuddannelse og udbyder nye linjer inden for erhvervsfagene. Forsøgsordningen ligger i en god forlængelse af dette arbejde. »Jeg forventer, at efterskolerne ved at udbyde erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 kan tiltrække nye typer af elever, som kan se en fordel i både at få et fuldt efterskoleophold og et stempel oveni, som viser, at de har gennemført grundforløbet. Det er derfor mit håb, at der er efterskoler, som vil byde ind på at være med i forsøgsordningen,« siger Bjarne Lundager Jensen.

Spændende indhold I praksis skal grundforløbet udbydes i et samarbejde mellem en erhvervsskole og en efterskole, hvor det er erhvervsskolen, som står for kvalitetssikring, prøver med videre. Men Tom Hagedorn på Ods-

Lovforslag haster I Odsherred glæder Tom Hagedorn sig til, at lovforslaget fremsættes. Han håber på en hurtig behandling, for allerede i dag er der elever, som gerne vil i gang til næste skoleår. »I øjeblikket kan vi ikke love de kommende elever, at vi er klar til næste skoleår, for vi ved ikke, om det kan nås at få loven vedtaget og alle detaljer på plads.

Så vi ved reelt ikke om det først bliver en mulighed i skoleåret 2018/19.« Samtidig er der ikke uvæsentlige forhold omkring finansieringen.

Foto: Flemming Leitorp

herreds Efterskole forventer, at det, eleverne vil møde, er noget helt andet, end det erhvervsskolerne kan udbyde alene. »En efterskole kan lave et meget spændende grundforløb, fordi den i forvejen har et attraktivt tilbud til de unge.

Med grundforløbet bygges blot endnu flere ting oven på, som kan være med til at motivere de unge for en erhvervsuddannelse.« På den sjællandske efterskole bliver der tale om en international businesslinje, hvor eleverne blandt andet kommer til at samarbejde med iværksættervirksomheder i blandt andet Afrika og med en businessorganisation i Asien. »Vi giver i forvejen eleverne globalt udsyn gennem vores rejser, men med det nye grundforløb kan vi også give eleverne en fornemmelse af, hvordan det er i praksis at arbejde sammen med nystartede virksomheder om helt konkrete opgaver ude i verden. Vi skal leve op til de faglige krav på erhvervsskolen, men jeg tror, vi kan lægge noget meget spændende og motiverende oveni,« siger Tom Hagedorn.

De unge vil samtidig få tre gymnasiale fag på C-niveau, som de går til prøve i. Det betyder, at de i praksis har et forspring, hvis de vælger den gymnasiale eux. For nogle vil det betyde, at de kan udfordre sig selv ved at hæve flere fag til A-niveau på den gymnasiale uddannelse, forudser Tom Hagedorn.

Også på Borremose Erhvervsefterskole ved Års vil man studere undervisningsministerens lovforsalg med interesse. Erhvervsefterskolen har specialiseret sig med en række profilfag inden for erhvervsområdet. »Vi har i forvejen et samarbejde med Erhvervsskolerne i Aars, som forhåbentligt vil kunne udbygges med henblik på deltagelse i udviklingsprojektet,« siger forstander Marianne Sloth.

Hun finder det samtidig interessant med nogle nye intensive læringsforløb for de ikke uddannelsesparate. »Der er behov for, at de kan opkvalificere deres kompetencer og dermed bestå adgangskravene til erhvervsuddannelserne,« siger hun.

Minister siger nej til nøgenbilleder etisk kodeks

Det er en mulighed for, at skoleformen kan være med til at stimulere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Bjarne Lundager Jensen, Direktør i Efterskoleforeningen

»I den politiske proces skal der skabes klarhed om taxametertilskuddet.

Hvis det ender med en model, hvor efterskolerne er ringere stillet, fordi man skal finansiere en væsentlig del på erhvervsskolerne, så forudser jeg, at det bliver svært at skabe tilstrækkeligt antal partnerskaber med erhvervsskolerne. Vilkårene skal være af en sådan beskaffenhed, at alle kan se en fordel i at gå med. Det tror jeg er en forudsætning for, at det bliver en succes,« siger Tom Hagedorn.

I Efterskoleforeningen er forventningen, at lovforsalget er klar inden det kommende skoleår. »Derfor har vi også brug for, at nogle efterskoler melder ind på at være med i forsøgsordningen, og vi indgår gerne allerede nu i sparringen, så efterskolerne kan være klar, så snart lovgivningen er på plads,« siger direktør Bjarne Lundager Jensen. Han opfordrer derfor interesserede efterskoler til at kontakte ham. •

Efter adskillige unge har fået delt nøgenbilleder og sexvideoer mod deres vilje, har en arbejdsgruppe udarbejdet retningslinjer for, hvordan elever, lærere og forældre skal håndtere den slags sager. »Det er fuldstændig uacceptabelt og mange gange også ulovligt at dele krænkende billeder af andre på nettet.

Med et etisk kodeks bliver det nemmere for både elever, lærere og forældre at droppe den berøringsangst og usikkerhed, som mange har overfor at reagere på deling af krænkende materiale på nettet,« siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

Find det etiske kodeks på www.uvm.dk

Integreret vejledning virker Individuel vejledning

Efterskoleelever får i høj grad integreret vejledning, viser en undersøgelse fra EVA foretaget for undervisningsministeriet.

75 procent af eleverne svarer således, at de har haft en samtale med en fag-, linje- eller kontaktlærer om fremtidlige uddannelsesønsker, og 81 procent af eleverne har fået individuel vejledning.

Undersøgelsens resultater bygger på et spørgeskema blandt 9.- og 10-klasser og specialklasser på alle landets efterskoler i april 2016.

Nyheden stammer fra Efterskoleforeningens elektroniske nyhedsbrev.

Tilmeld dig på www.efterskoleforeningen.dk Efterskolen · 10. november 2016

11

5 hurtige

Dannelse

Fastlåste positioner ?: Hvad mener du, når du skriver, at kampen om dannelsen udkæmpes på en arena præget af misforståelser, letkøbt dæmonisering og historieløshed?

Stefan Hermann, rektor for Professionshøjskolen Metropol, er aktuel med bogen, ”Hvor står kampen om dannelsen”, hvor han udpeger to positioner i kampen om (ud)dannelsen: den konservativtpædagogiske og den administrativtpolitiske. Men ingen af dem gør os klogere, for de lytter ikke til hinanden. Stefan Hermann stiller sig mellem disse positioner og giver samtidig sit bud på, hvordan man bør genstarte samtalen mellem det politiske system og uddannelsessystemet Interview: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

torben@magasinhuset.dk

12

Efterskolen · 10. november 2016

Den letkøbte dæmonisering findes righoldigt på begge flanker og betjener sig af figurer og stereotyper om den dovne lærer, om det sammenspiste oligarki, der sammen ødelægger skolen, om embedsmænd, der kun kan tænke i regneark. Der udskammes flittigt på begge sider af hegnet. Misforståelserne angår ofte opfattelserne af motiver, men findes i høj grad også i de sprogspil, hvor en kritik fra det pædagogiske Danmark af lovgivning, reformer eller styring alene opfattes som ufine politiske tacklinger, eller når den pædagogisk konservative position miskender helt legitime spørgsmål om kvalitet og ressourcer som ækel topstyring, mangel på tillid, jagt mv. Der er en uendelighed af det. Ansatserne til historieløshed er mange. Én af dem handler om, at den politisk-administrative position altid opererer med en nutid, der er et nulpunkt for fremtiden. Vores tid er altid fremtids fortid – og den har derfor vanskelig ved at kende den historie, der er dens vilkår. På den anden side miskender den pædagogisk-konservative position hyppigt, at en af de mest dominerende fornyelser i dannelsesforståelser og formålsorientering fra dagtilbud til videregående uddannelse, er fremkomsten af demokratiet, den demokratiske dannelse, som nyt element.

?: Dannelsens fortalere, lærere og andre benævner du som de pædagogisk-konservative. Hvori består det konservative i at insistere på dannelsens betydning?

Jeg benævner ikke lærere og andre som konservative, men at dannelsespositioner bliver defensive ståsteder, der mest er defineret ved det, som man ikke vil, frem for det man vil. Og det at man vil forbindes alt for lidt til den demokratiske vilje i det repræsentative demokrati, vi har i Danmark. Det er faktisk ret tankevækkende, at spørgsmålet og mange kommentarer til min bog sætter lighedstegn mellem lærere og så den pædagogisk-konservative position. Jeg tror ikke, flertallet af landets lærere er der; jeg anholder blot at det er den position, der inviterer næsten lokkende. I 1970’erne mente mange, at dannelse var konservativt. I dag er det min påstand, at en dannelsesforståelse, der er stærkere i sin sans for fællesskaber, og det jeg kalder anstrengelsens poesi, er progressivt. Dannelse er at blive sig selv ved at overskride sig selv i en læreproces, der

i uddannelsesdebatten gør dig til en del af et fællesskab. Derfor også min insisteren på dyder som ordentlighed, grundighed, lydhørhed osv.

De er ikke det eneste saliggørende, men de har været påfaldende marginaliseret i dansk toneangivende pædagogisk tænkning.

?: Hvad betyder konkurrencestaten for dannelsen?

Konkurrencestat i sin rene form har i sit eget sprog ikke noget blik for dannelse, men den rummer en dannelsesforståelse.

Dannelse er her forædling af din evne til at skabe en produktiv værdi for andre eller minimere deres omkostninger ved dit selskab. Det nye almene er her arbejdsmarkedet, som vi skal integreres i, for en myndig status er knyttet til selvforsørgelse. Der er således en art dannelsesideal i konkurrencestaten – som har spor tilbage i liberal tænkning i 1800-tallet, ja endog

Stefan Hermann Hvor står kampen om dannelsen?

Informations Forlag 100 sider, kr. 49,95 Fås også som e-bog på www.butik.information.dk

Pluk fra bogen Den politisk-administrative position vil have data og tal for det meste og bliver forlegen, når tallene ikke passer. Da kan den ikke begrunde sine tiltag og venter straks på det næste kontrollerende forsøg.

Den pædagogisk-konservative position bør anerkende, at fag og kundskaber er nødvendige forudsætninger for demokrati og frihed.

Den ene position vil have dannelse til livet og til demokratisk samvær, og den anden til arbejdsmarkedet og fremtidens rigdomskilder...

De har begge utallige skavanker. Grundlæggende har begge positioner vanskeligt ved at reflektere begrænsningerne i egen tænkning og praksis. Hvis de kunne, ville de åbne sig for den anden position.

hos Grundtvig, der var meget optaget af selvforsørgelse som forudsætning for selvstændighed.

Når konkurrencestaten – her vel at mærke som fortegnet, næsten tegneserieagtig figur – ikke tænker i dannelse som sådan, bliver dens enorme orientering mod uddannelse og uddannelsesverdenen påfaldende. Så samtidig med, at konkurrencestaten orienterer sig mod arbejdsmarkedet og ikke mestendels mod kategorier som folk, demokrati mv., da investerer den stærkt i uddannelse for at forøge økonomiernes humane kapital. For så vidt konkurrencestaten er ensbetydende med tempoforøgelse, simpel styring efter mål og effekter, ja da er den en trussel mod en stærk dannelse. Min pointe i bogen er, at konkurrencestaten ikke er så entydigt et vilkår som den bliver gjort til, hvorfor den skal kritiseres væsentligt mere præcist end tilfældet er i dag, hvor begrebet synes at være blevet et skældsord.

?: Bliver dannelsen ikke let tilsidesat af nødvendighedens politik – test, kompetencemålinger, ressourceoptimering osv.?

Jo, det kan sagtens være tilfældet, og det er en forfaldsform ved test og målinger, når de bliver herrer og ikke tjenere for et højere formål som dannelse. Men man kan modsat spørge: Har vi taget alt det dannelsen stod for alvorligt, når vi ofte har et vagt og utydeligt sprog for dannelse, når det ofte forbliver uklart, hvordan dannelse omsætter sig, hvordan vi mener, vi er kommet nærmere vore dannelsesidealer og så videre. Har vi så ikke bare gjort dannelse til en slags besværgelse, et sprogligt ritual uden videre konsekvens.

?: Du er vel på en måde fortaler for at finde en sandhed i mellem den pædagogisk-konservative position og den politisk-administrative. Men hvilken mening giver det at stille sig mellem almen dannelse og målstyring?

Præmissen for spørgsmålet er vel ikke præcis eller rigtig. Al god undervisning orienterer sig vel mod mål. Det afgørende for mig er, at disse mål tjener formålet først og fremmest, og dermed må de ikke afkorte læreprocesserne, indsnævre dem.

De må ikke få fordybelsen til at blive udgrænset af præstation.

De må ikke gøre opmærksomheden på egen progression til vigtigere end at lære i et fællesskab. • Efterskolen · 10. november 2016

13

Pædagogik

Turboforløb

Faglige nederlag kan vendes med intensiv læring Forsøg med intensive læringsforløb i grundskolen viser, at elever med store faglige nederlag kan rykke betydeligt både fagligt og personligt efter blot få ugers forløb. Efterskolerne får nu to millioner kroner til at udvikle modeller Redigeret af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør. torben@magasinhuset.dk

Egmont Fonden har netop bevilliget to millioner kroner til Efterskoleforeningen, der i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol skal udvikle og afprøve en model for intensive læringsforløb på landets efterskoler. Forsøget skal bygge på de gode erfaringer, der er fra forsøg på grundskoleområdet. De eksisterende projekter finder primært sted i regi af folkeskolen eller som eksterne camps uden for skolen, og senest har Ungdomsskoleforeningen lanceret et stort udviklingsprojekt om intensive læringsforløb. Der er ikke tilsvarende arbejdet systematisk med udvikling af intensive læringsforløb på efterskolerne.

Direktør i Egmont Fondens Støtte og bevillingsadministration Henriette Christiansen fortæller om de to millioner kroner til forsøget på efterskoler: »På efterskolerne er eleverne sammen alle døgnets 24 timer, syv dage 14

Efterskolen · 10. november 2016

om ugen, ti måneder om året. Det giver unikke muligheder for at arbejde med en helhedsorienteret indsats, hvor de faglige, personlige og sociale kompetencer udvikles i samspil. Det giver også mulighed for at tænke træningen ind i elevernes fritid, ligesom efterskolernes stærke elev-lærer-relationer er et godt kort i forhold til at styrke udsatte børn og unges læring og livsduelighed. Derfor ser vi mange perspektiver i at afprøve intensive læringsforløb på efterskolerne.« Flere svage unge på efterskole Efterskoleforeningen oplever, at efterskolerne i disse år modtager et stigende antal elever med svære faglige, sociale og personlige udfordringer.

Knap otte pct. af eleverne på de almene efterskoler, svarende til omkring 2.000 elever, modtager enten supplerende faglig undervisning eller egentlig spe-

cialundervisning og mange af dem er erklæret ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, inden de begynder på efterskole.

Mange af eleverne kommer med dårlige skoleerfaringer og har mistet troen på sig selv og dermed også motivationen for læring. »Det er vigtigt at få styrket de elever, der har faglige og sociale udfordringer.

Efterskolerne er en vigtig aktør i det arbejde, fordi vi har børnene i en lang periode og dermed kan gøre en reel forskel.

Derfor ser jeg også store perspektiver i, at vi nu får mulighed for at udvikle intensive læringsforløb,« siger Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

Dette arbejde ligger derfor i direkte forlængelse af charter for socialt ansvar, hvor efterskolerne forpligter hinanden på i endnu højere grad end i dag at være for alle unge. Udviklingsprojektet vil opkvalificere skolerne i deres arbejde med de elever, der har dårlige skoleforudsætninger og manglende motivation; elever, der har brug for ekstra opmærksomhed og en særlig indsats, inden de skal videre i uddannelsessystemet. Der er således en invitation på vej til efterskolerne, hvor der søges 8 efterskoler, som vil deltage i udviklingsarbejdet.

Fakta om projektet Målgruppen er unge, der i 8. klasse er blevet erklæret ikke-uddannelsesparate, og som går i 9. klasse på efterskole. De deltagende skolerne vil blandt andet blive tilbudt opkvalificeringsforløb og teamsparringsforløb, som er udviklet af Professionshøjskolen Metropol, som har erfaring fra flere andre projekter med intensive læringsforløb.

Projektet skal være klar til eleverne i skoleåret 2017/18 og 2018/19

INVITATION

FÅ DINE VANER VENDT PÅ HOVEDET

NU ÅBNER VI FOR TILMELDING TIL FORÅRETS WORKSHOPS. MEN SKYND DIG. DET ER ’FØRST-TIL-MØLLE’.

EST E Rfår R E N I D u

d F E U D pAiration til, hvordadnet koster R E M FÅ iden og ins n at iserne ken ude Du får v ologi i dit køk fordrer underv adm øk ud 30-60% Arla® ØKOlab l.a. til at bruge b å P ig kus på ekstra. lingen d der. Der er fo r i id m r o å tf e fra Frug ester på nye m med nye rutin d r e e e r og råva i dagens arbejd af erfaringer m n d e il g madsp vekslin t og i ud e n e k k ø k lleger. dine ko

NYE VE

JE TI Alle din e sanse L M E R E S r komm M AG når vi ve er på ar nd bejde i handler er dine vaner køkke på hove om det. Det net, smagssæ SMAG – om le g t fløde og ninger af bl.a. m med forskellig e grønt i d ejeri. Vi et sund har foku Vi eksp erimen h s på edsbev tere ids og hytte ost bliv r med skyr til a te køkken. er til bå lle målti gende m de s de a fedtind yonnaise og re preads og vels r, hold. mamoulad e med la vt

SMAGS lab Ingredienser til et herligt måltid:

Vidste du, at hytteost kan blive til:

Spread

Pålægssalat

Remoulade

Popcorn

HVEM KAN DELTAGE?

Gratis workshops i Aarhus og København for køkkener med mere end 100 bespisninger om dagen: Kantiner • Efterskoler og højskoler • Hoteller og konferencecentre Max. 2 personer fra samme køkken

TILMELDING

Læs mere, se workshop-datoerne og tilmeld dig på: arlafoodservice.dk/workshop

EfterskoleLIV

Kursændring

Det giver respekt at gøre sig umage Halvorsminde Efterskole Placeret i Hjørring midt i Vendsyssel.

Cirka 135 elever fordelt på efterskole og fri fagskole. Før i tiden kom 95 procent af eleverne fra Vendsyssel, i dag kommer 30 procent fra resten af landet. Der er stor mangfoldighed i elevernes baggrund. For eksempel bød skolen velkommen på ti forskellige sprog ved skoleårets start.

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

skoleudvikling

16

Efterskolen · 10. november 2016

Halvorsminde Efterskole i Nordjylland var for tre år siden i alvorlig elevkrise. Ny forstander genopfandt de gamle værdier og åbnede skolen mod omverdenen Hvis jeg havde penge nok, ville jeg købe rygrad til hele den danske ungdom.

Ordene stammer fra Frode Nielsen, forstander for Halvorsminde Efterskole i Hjørring frem til sin død i 1949. Underforstået ligger, at de unge, både da Frode Nielsen huserede på efterskolen og i dag, har brug for almen dannelse og værdier.

Men det er også nogle af de første ord, der strømmer ud af munden på skolens nuværende forstander Jens Beermann, kort tid efter han har taget imod på parkeringspladsen.

Han antyder, at jeg lige skal lande efter to en halv times køretur, have en kop kaffe og indsnuse havluften, som kommer ind fra vest. Men skolens forstander gennem de sidste tre år har meget på hjerte, så inden vi ser os om, er vi godt i gang med fortællingen foran en væg med historiske billeder i indgangspartiet. Her hænger portrætter af flere generationer af familien Nielsen, som grundlagde skolen for fem drenge i overgangsalderen i 1903. Siden var det helt frem til 1992 nye slægtsled fra familien Nielsen, som agerede i rollen som forstanderpar. De første mange år drevet som en privat og familieejet skole. Finn

Nielsen blev som den sidste forstander fra slægten begravet i september i år, men ånden synes at leve videre.

De senere år har ellers været noget omskiftelige for Halvorsminde Efterskole. Da Jens Beermann trådte til for præcist tre år siden, var det en skole i forfald. Det regnede ned gennem taget i idrætshallen, skolen var dunkel, slidt og træt. Tilstrømningen af elever tørret ud. »Da jeg tiltrådte i oktober måned for tre år siden, var der kun indskrevet få elever til det kommende skoleår. Tallet var oppe på 17 i januar måned,« fortæller Jens Beermann, der kendte skolen fra sin lærerpraktik 26 år tidligere. De mellemliggende år var gået med jobs i folkeskolen, som foreningsaktiv og håndboldtræner med meget mere. Han søgte jobbet, fordi han på grund af en øjensygdom, hvor han mister synet, besluttede sig for at stoppe som lærer. »Jeg ville ikke ende med at være en lærer, som eleverne huskede for en, der ikke magtede jobbet. Det har vist sig, at min øjensygdom er den største gave, jeg har fået, for den har tvunget mig til at fokusere på det vigtige. Jeg har fået

Jens Beermann er ramt af en øjensygdom, hvor han ikke kan se detaljer. Som leder er det en gave, siger han: »Det betyder, at jeg udelukkende arbejder med overblik

et rigere liv,« siger han og ligner en, der mener det.

Jens Beermann er ramt af den sjældne øjensygdom Stargardt, som medfører kraftigt nedsat syn. »Jeg kan ikke se detaljer, jeg kan ikke se ansigter.« Så når Jens Beermann bevæger sig rundt mellem skolens elever indleder han med ordene ”Hvad hedder du…”

Men et kram og en oprigtig interesse fjerner enhver distance, selvom eleverne ikke var genkendt ved det første møde. »Ledelsesmæssigt gør det en stor forskel, at jeg ikke kan se detaljer. Det betyder, at jeg udelukkende arbejder med overblik. Fokuserer på de overordnede linjer. Min tid går på udvikling, på at tegne skolen, lave arrangementer og bygge netværk.« Brændende platform Alt det var der også rigeligt brug, da han tiltrådte for tre år siden. »Vi stod på en brændende platform med svigtende elevtilgang. Man havde glemt at pleje alt det, der skulle gøre skolen til et fantastisk sted. Man havde glemt at male, glemt at reparere taget, glemt at uddanne personalet, sløjdlokalet var lukket. Byen registrerede ikke, at skolen eksisterede. Der var ingen åbne arrangementer.«

En af de første handlinger var, at den nytiltrådte forstander burede sig inde i et hus på skolen sammen med fire andre i 48 timer. Da de kom ud, vidste de præcis, hvilken skole Halvorsminde skulle være. Der skulle være fire læringsprofiler, så eleverne både kunne gå i skole på en måde, så det var sjovt, så der var boglig læring, og hvor man kunne have et håndværk i sine hænder. Og samtidig skulle nogle gamle dyder i spil.

På en skole har vi brug for, at der træffes beslutninger.

Jens Beermann, forstander

Undervejs havde man støvet hylderne igennem for inspiration fra historien.

Her stødte man på Steffen M. Pedersens poesibog. Han var elev i 1943. Han skrev bl.a., at det man lærer på Halvorsminde

er at gøre sig så umage, at man vil sætte sit navn under alt det, man laver. Ellers skal man blive ved, indtil opgaven er løst. »I dag er der tre ting, vi lægger vægt på at lære de unge. Det er at møde til tiden, at være en god kollega og at dyrke sin passion, så man gør sig umage. Det er ikke nyt, men det var måske glemt i en periode. Skolen har bygget på værdier lige siden den blev etableret i 1903, og i dag forsøger vi at bringe værdierne i spil igen.« Efterskole 1.0 Derfor står der også Halvorsminde Efterskole 1.0 ved indgangen. Mens andre designer en udgave 2.0 efter et udviklingsprojekt, så er Halvorsminde gået tilbage. Har besindet sig på udgangspunktet. Derfor 1.0.

Det faldt også i god smag hos Finn Nielsen, der var forstander gennem 27 år på Halvorsminde. Før sin død for nylig sagde han til det lokale dagblad: ”Aldrig har der været så meget Halvorsminde som nu.” Åbnede skolen Noget af det første den nye ledelse satte sig for var at åbne skolen mod lokalsamfundet og invitere samarbejdspartere inden for. Det betyder, at skolen i dag lægger lokaler til en forening, der bedri- • Efterskolen · 10. november 2016

17

EfterskoleLIV

Kursændring

ver nicheidrætten stortrampolin. Skolen er blevet kendt i miljøet for at have stortrampoliner og kan derfor tiltrække et par håndfulde elever med den særlige interesse. På samme vis er der etableret samarbejde med elitebordtennisklubben B75, og det har været et trækplaster for elever med ambitioner og interesse inden for bordtennis. I øjeblikket er 24 elever knyttet til valgfagene i bordtennis, hvor de både træner på skolen og i klubben.

Nichefagene betyder, at efterskolen ikke er i direkte konkurrence med efterskoler i området om de samme elever.

Elever rejser langt for at få netop de særlige tilbud.

At skolen ved siden af almen dannelse er åben for specialiserede idrætter og håndværksfag, ser Jens Beermann ikke som en modsætning. »Det er da fedt at være nørdet, for det handler jo netop om at gå op i noget og gøre sig umage. Jeg vil gerne gå imod den tendens til, at man ikke må være nørdet. Det må man gerne her, og derfor gør vi også noget ud af, at eleverne kan bruge cirka 15 timer om ugen på at fordybe sig i deres linjefag.« Fri fagskole sidste år Skolen er indtil videre den eneste kombinationsskole, hvor der både er efterskole

Vi har lige modtaget en elev, som blev smidt ud af sin efterskole, fordi der faldt en æske snus ud af hans taske.

Når det er grund til at afbryde opholdet, så er vi altså ikke særligt rummelige i skoleformen.

Jens Beermann, forstander

og fra sidste år fri fagskole. Kombinationen er med til at udvide mangfoldigheden på matriklen, fordi skoleformerne appellerer til to forskellige målgrupper.

I den fri fagskole er der 12 elever i klassen, hvor der i høj grad arbejdes med praktiske fag. 35 elever går i øjeblikket på den fri fagskole, men målet er at komme op på 50.

Både eleverne på efterskolen og den fri fagskole får del i det store fællesskab og efterskolens dannelse. Det betyder f.eks., at alle elever er med i gymnastikopvisningerne, de spiser sammen, og de har en række valg- og fritidsfag sammen, så de alle oplever, at de går på Halvorsminde. »Alle elever skal præsenteres for Halvorsmindepakken, der består af Grundtvig, fortælling, rengøring, køkkentjans og demokratisk iværksætteri.

De skal alle have ind under huden at kunne være værter for skolens besøgende, fordi vi er blevet en meget åben skole,« siger Jens Beermann.

Alle lærer værtsskab Når skolen holder foredrag, loppemarked, koncerter eller andre større events for omverdenen, handler det om, at alle gør sig umage med at tage imod gæsterne. »Værtsskab er ikke noget, vi underviser i. Som medarbejdere starter vi med

Simone Lind Christensen, 16 år, har valgt linjen håndværk og kloge hænder på fri fagskole, mens hendes værelseskammerat Emma Davidsen, 15, gør det i håndværksfag. »Jeg gik på efterskole sidste år, men har nu valgt fri fagskole, fordi jeg gerne ville arbejde mere praktisk med fagene og var træt af de boglige lektier,« fortæller Simone. Hun har oplevet, at der er meget stor interesse blandt kammeraterne for at gøre en indsats i timerne. »Alle er med og går op i det, men vi får også lov til at arbejde med nogle fag, vi brænder for.« For Emma er året på fri fagskole en stor forskel i forhold til skolegangen i folkeskolen. »Man er meget mere sammen med sine kammerater, så fællesskabet er en stor forskel i forhold til folkeskolen. Desuden oplever jeg, at man meget hurtigt får hjælp, hvis man har det svært i nogle fag som dansk og matematik. Det er helt klart rart med den ekstra hjælp,« fortæller hun.

18

Efterskolen · 10. november 2016

os selv, og så smitter det også af på eleverne,« siger Jens Beermann.

Umiddelbart efter Jens Beermanns ansættelse rekrutterede han en viceforstander, som i høj grad skal tage sig af de detaljer, som han ikke selv formår.

Den ny viceforstander rekrutterede han blandt en af de medstuderende på en lederuddannelse, hvor han selv gik. Ann Marika Leth Klinge ser i dag tilbage på en kæmpe forandringsproces. Men det er stort set de samme medarbejdere, som er på skolen plus en række nye, flere ansat i deltidsstillinger, fleksjob og løntilskud. Der er således rykket mange nye kompetencer og mennesker ind på skolen, hvilket har givet ny energi og mangfoldighed.

Forandring gør ondt En hver forandring gør ondt. Alle vil noget nyt, men ingen vil af med noget.

Men både medarbejdere og ledere stod på en brændende platform, hvor skolen og dermed deres job ville forsvinde, hvis ikke der blev gjort noget afgørende nyt. »Vi var helt derude, hvor vi diskute-

rede, om alle skulle gå 20 procent ned i løn. Når man står i den situation, er det ikke modstand imod forandring, som er i forgrunden. Så handler det for alle om at redde den arbejdsplads, de elsker.

Derfor oplever jeg heller ikke, at det var konfliktfyldt at lave skolen helt om,« fortæller Ann Marika Leth Klinge.

Jens Beermann bryder ind: »Det er klart, at vi i processen forsøgte at vise respekt for medarbejderne, hvoraf nogle havde været her i rigtig mange år, en enkelt i 31 år. Som ledelse insisterede vi på ikke at fyre folk. Det blev vi så nødt til, da vi skulle have økonomien til at hænge sammen det første år med et lavt elevtal, men ellers lavede vi aftaler med medarbejdere om at tage på højskolekurser for nogle jobrotationsmidler, vi søgte,« siger Jens Beermann.

Den ordning betød så også, at skolen kunne få nogle helt nye fagligheder og kompetencer ind på skolen, hvilket var nødvendigt for at starte på en frisk med en ny profil. Men det gibbede i nogle medarbejdere, da der begyndte at komme mange nye medarbejdere ind på skolen.

»Men vi lever af, at der kommer folk på skolen. Vi lever af den energi, de bringer med. Derfor måtte jeg også hurtigt skære igennem den modstand ved blot at konkludere, at der faktisk allerede kommer 12 nye praktikanter i morgen. Vi er værter. Så kan vi også tage imod nye medarbejdere, der er med i en periode.« Ny beslutningskultur Med Jens og Marikas entre på efterskolen kom også en ny ledelseskultur. »På en skole har vi brug for, at der træffes beslutninger. Vi går i dialog med berørte medarbejdere, og vi spørger i pædagogisk råd, men det er os som ledere, der træffer beslutninger. Dels fordi vi ikke har tid til at vente, dels fordi det slider alt for hårdt på alle, hvis vi skal diskutere alt i tre måneder, før vi kan forandre. Vi er nødt til at have mod som ledere til at træffe beslutninger, prøve af, men også til at erkende, hvis noget af det så skal justeres til igen efter en periode,« siger forstanderen.

Jens Beermanns mange år i folkeskolen har vist ham, at alt for mange gode • Efterskolen · 10. november 2016

19

EfterskoleLIV

Kursændring

intentioner ikke føres ud i livet. Fordi der alt for sjældent træffes beslutninger. »Karikeret sagt, så foregår det ofte sådan i folkeskolen, at vi siger til hinanden: ”Skide god idé – så det gør vi ikke”.

Fordi ingen tager beslutningen.« Ann Marika Leth Klinge: »Vi vil undgå de lange processer, hvor ideerne dør undervejs. Vi er optaget af at skabe energi. Vores held har så samtidig været, at alle kunne se, at det var helt nødvendigt.«

Det er da fedt at være nørdet, for det handler jo netop om at gå op i noget og gøre sig umage.

Jens Beermann, forstander

Udvider mangfoldigheden Et led i forandringen er også at drive en skole med plads til forskellige elever.

Viceforstanderen udtrykker det således, at man må arbejde med de problemer, der opstår, når eleverne udfordrer grænserne. At smide elever ud ligger ikke øverst i værktøjskassen. »Vi har lige modtaget en elev, som blev smidt ud af sin efterskole, fordi der faldt en æske snus ud af hans taske. Vi tænkte, at der måtte ligge meget mere bag og ringede til skolen. Men det var den æske snus, der førte til, at opholdet blev afbrudt. Så er vi ikke særligt rummelige i skoleformen, når den slags sker.

Vi vil selvfølgelige heller ikke have, at eleverne ryger cigaretter og heller ikke hash. Men hvis de vil skolen, og de vil arbejde med det, kan vi finde en løsning.

Det værste for os er, hvis eleverne lyver.

For så er det svært at arbejde med dem,« siger forstanderen.

Derfor er hash eller cigaretter ikke automatisk hjemsendelsesgrund. I stedet tilbydes rygestopinitiativer og i forhold til hash et 4-5 ugers clean forløb. »Vi gør forskel på eleverne. Nogle

Karl Brandt Andersen, 16 år, valgte fri fagskole, hvor han med fag som dansk, matematik, engelsk og fysik kan hæve sin faglighed samtidig med, at han har valgt linjen it og medier. »Det er fedt at gå i skole på den måde, hvor man hele tiden er sammen med andre. Der er et godt socialt fællesskab. Jeg får mulighed for at dyrke min interesse for it, så det er en helt ny måde at lære på,« fortæller Karl, som gerne vil uddanne sig videre inden for it og forventer at søge ind på Tech College.

kommer fra svære kår. Så nytter det jo ikke meget blot at sende dem hjem. Vi skal arbejde med dem,« siger Ann Marika Leth Klinge.

Skolen har to trivselspersoner, som arbejder med de elever, som har svært ved at komme op om morgenen eller overhovedet at komme til undervisningen. »Når vi behandler eleverne forskelligt, må vi nogle gange tage dialogen med de elever, der godt kan finde ud af det, hvis de ikke helt kan forstå, hvorfor de så ikke kan få længere snor. Men hvis man har kunnet finde ud af at stå op til tiden, skal man jo ikke gøre sig dårligere, blot fordi nogle af ens kammerater har et problem. Det forstår de heldigvis, når vi konfronterer dem, og derfor er det heller ikke et argument, at man skal statuere eksempler eller have de samme grænser for alle elever,« mener Ann Marika Leth Klinge. • 20

Efterskolen · 10. november 2016

Ny løsning!

SKEMA & ARBEJDSTID Én samlet løsning

Intuitivt og fleksibelt

Mød VIGGO, en platform til hele skolen Overblik over arbejdstid Håndter fag, tilstedeværelse, forberedelse, aktiviteter, tilsyn og opgaver Publicér løbende til alle brugere Flere skemaudkast og perioder Rum og fora Dagbog og fravær Fildeling på tværs af roller Beskeder Vikardækning Lektier og afleveringer

LOGISK

EDB-Brugs synkronisering

NEMT

FOR DIG

... Og meget mere!

“

Inituitivt og fleksibelt. En super udviklingsproces sammen med Viggo-holdet.

“

Rune Peitersen Forstander Skanderup Efterskole

“

Gennemtænkt og veldisponeret, stor brugbarhed.

Innovativ og udbytterig process, i samarbejde med udviklingsholdet.

Lars Wendelboe Afdelingsleder Sorø Gymnastikefterskole

“ “

Stor fleksibilitet og god sammenhæng.

Et virkeligt godt redskab for overblik og gennemsigtighed for ansatte. Det bliver en fornøjelse at lægge næste års skema.

Se mere og bestil gratis prøve på hvemerviggo.dk

Heine Ravnholt Viceforstander Bork Havn Efterskole

“

Løst og fast

Frikvarter

5 ting, der styrker teamsamarbejdet EVA udpeger i ny rapport fem elementer, der styrker teamsamarbejdet: 1. Tydelig retning for samarbejdet En tydelig faglig og pædagogisk retning giver teamet en fælles forståelse. Fælles mål og en løbende dialog med ledelsen om den pædagogiske retning.

Energifestival 2017

Så er datoen for Energifestival 2017 lagt fast, og det bliver onsdag den 20. september. I 2016 blev festivalen, hvis vision er et kulturmøde mellem efterskolelever, afholdt for første gang med omkring 1000 elever, der deltog i et væld af spændende workshops, folkedans og koncert.

2. Klar ansvarsfordeling mellem leder og team Tydelig ansvarsfordeling og lederens opbakning giver et stærkere teamsamarbejde om undervisningen, da det giver teamet klarhed over, hvilken rolle teamet har.

3. Teamet er fælles om undervisningen Et tæt parløb om undervisningen gør, at underviserne kan trække på hinandens viden og finde inspiration til at forny undervisningen.

4. Fælles kompetenceudvikling i teamet At kompetenceudvikle i fællesskab er en vigtig løftestang for den pædagogiske udvikling af undervisningen.

5. Gode sociale relationer Gode sociale relationer betyder, at underviserne oparbejder en højere grad af tillid til hinanden. Tillid er et helt fundamentalt nøgleord for et godt teamsamarbejde.

Igen i 2017 bliver Energifestival til i et stærkt samarbejde med Esbjerg Kommune og Sport & Event Park, Esbjerg, som stiller lokaler til rådighed.

Efterskoler fra hele landet er velkomne, og man kan læse mere på www.energifestival.com eller kontakte Anders Østerby på 6133 8228.

Folk keder sig ikke mere, alle sidder med næsen i mobiltelefonen og glemmer verden omkring sig. Det er ærgerligt, for ud af kedsomhed kommer kreativitet. Man er nødt til at give hjernen en pause, ellers er den ikke kreativ.

Martin Lindstrøm, rådgiver og brandingekspert til avisen Erhverv+ Østjylland.

22

Efterskolen · 10. november 2016

De danske kommuner har sendt over 700 politikere og embedsmænd til Ontario i Canada for at få inspiration til at implementere folkeskolereformen herhjemme.

Jeg kan godt se værdien af en Pisa-undersøgelse, men den måler ikke menneskelige værdier og kontakter. Et af asiaternes problemer er netop at bygge bro mellem lærer og elev. Det danske problem er måske, at vi har taget det lidt for langt i den anden grøft; at der er for lidt disciplin og faktuel viden. Det skal selvfølgelig også være der. Vi har meget at lære af hinanden.

Jørgen Ørstrøm Møller, økonomiprofessor, tidligere ambassadør i Singapore.

Mistrivsel Mange unge forventer af sig selv, at de skal leve det perfekte liv. »De unge tager konkurrencestaten helt ind; de indoptager på en eller anden måde, at Danmark er en stat i konkurrence med andre stater, og har et stort skræmmebillede af, at hvis vi ikke præsterer og er innovative og kreative, så taber vi den globale konkurrence og ender med at blive et uland.« Sådan siger sociolog Kenneth Salomonsen som en kommentar til en ny stor undersøgelse om, at stadig flere unge trives årligt.

Ny forskning: Virtual Reality er bedre end video i undervisningen Det er langt mere motiverende at modtage læring ved hjælp af Virtual Reality end ved almindelig video. Sådan er konklusionen af et forsøg fra University College Sjælland, hvor 40 studerende er blevet testet på forskellige studieformer.

Meget tyder på, at Virtual reality og 360 graders video står foran et stort gennembrud i de kommende år - også i uddannelsessektoren. Det betyder, at fremtidens studerende kan komme til at modtage instruktioner eller undervisning gennem et såkaldt HMD, eller headmounted display. Et HMD giver mulighed for at kigge og i visse tilfælde bevæge sig rundt i et virtuelt miljø.

University College Sjælland - som nogle af de første i verden - netop gennemført et forsknings-

projekt, der blandt andet testede effektiviteten af instruktioner afgivet i en såkaldt 360 graders VR video. »Forsøget viser klart, at forsøgspersonerne opfatter VR-undervisningen langt mere positivt end undervisning via almindelig video, og det kan skyldes, at VR giver en øget fokus af tilstedeværelse,« siger Frank Ulrich, der forsker I brug af teknologi.

Efterskolen · 10. november 2016

23

Socialt ansvar

Status

Det fælles håndslag er ved at give pote Arbejdet med det sociale charter er ved at komme i gang på landets efterskoler. Men det er forskelligt, hvor langt man er er rundt omkring. Efterskoleforeningen vil skaffe sig det store overblik ved blandt andet at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse. Målet er, at foreningen kan støtte skolerne på den rigtigste måde Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

På årsmødet 2016 gav landets efterskoler hinanden håndslag på at løfte et endnu større socialt ansvar, end man gør i dag. Charter for socialt ansvar blev vedtaget med overvældende flertal. Visionen er, at det bliver muligt for alle unge at vælge et efterskoleophold, og nu ser det ud til, at indsatsen så småt er ved at give pote, og at skolerne begynder at tage opgaven på sig også i praksis. Specialkonsulent i Efterskoleforeningen, Mette HjortMadsen, vurderer i hvert fald, at de fleste skoler allerede har taget de indledende skridt til at definere, hvad de forstår ved socialt ansvar, og hvilke veje de vil undersøge for at konkretisere målet. »Vi ved jo, at rigtig mange skoler i forvejen har arbejdet med det sociale ansvar, og det er vores klare fornemmelse, at der bliver talt rigtig meget, om det sociale charter på skolerne, men det helt store forkromede overblik over, hvad der sker, har vi ikke endnu,« siger hun og tilføjer, at der derfor inden jul laves en spørgeskemaundersøgelse.

Behovsanalyse »Vi vil gerne høre, hvad skolerne allerede har gjort, hvad de påtænker at gøre, og hvad de har behov for af viden og hjælp til at komme videre,« siger Mette Hjort-Madsen. Spørgeskemaundersøgelsen er således en behovsanalyse, som kan danne baggrund for de beslutnin24

Efterskolen · 10. november 2016

ger, Efterskoleforeningen vil træffe om, hvordan de bedst kan støtte skolerne. »Undersøgelsens resultater vil også indgå i den status, foreningen vil gøre på årsmødet,« siger hun og forklarer, at udgangspunktet for arbejdet med det sociale ansvar er, at den enkelte skole skal bevare sin pædagogiske frihed til at formulere, hvordan den vil bidrage til det samlede billede. »Der er ikke kun en bestemt løsning på arbejdet med det sociale charter, det bedste er, at skolerne finder den løsning, der fungerer for dem,« siger formand for Efterskoleforeningen Troels Borring.

Finde skoven i de mange træer Charteret formulerer en række principper for arbejdet og en række forpligtelser for både skolerne og Efterskoleforeningen, og siden årsmødet har foreningen blandt andet arbejdet med de økonomiske anbefalinger, tænketanken fremsatte, om at strække elevstøtteskalaen, så familier med lave indkomster kan få mere i støtte, og med mulighederne for at omfordele den individuelle elevstøtte efter en mere social model. I respekt for den enkelte skoles frihed har foreningen ikke formuleret hverken måltal eller kvantitative milepæle i forhold til at lave en stram styring af processen. »Vi skal undgå en bureaukratisk projektmodel, og i stedet fange målet i bevægelsen ved at indhente beskrivelser fra skolerne, og på den baggrund forsøge at finde skoven i de mange træer,«siger Mette Hjort-Madsen. •

Serie: Socialt ansvar Efterskolernes sociale charter fastlægger principper for skoleformens arbejde med socialt ansvar og definerer en række konkrete forpligtelser for den enkelte skole . Målet er, at efterskolerne åbner sig for flere grupper af unge, så skoleformen i højere grad blvier tilgængelig for alle unge.

Illustration: Frits Ahlefeldt.

Læs hvordan forskellige skoler arbejder med det sociale charter på de følgende sider.

Durch, für, gegen, ohne, wider, um. Kannst du nicht den Akkusativ, dann bist du wirklich dumm!

Der findes sjovere måder at lære tysk på ...

Tyskfaget Prøv gratis på clioonline.dk

Socialt ansvar

Status

Syv tilfældige efterskoler fortæller, hvordan arbejdet med det sociale charter skrider frem

Kongensgaard Efterskole

Rudehøj Efterskole

Efterskolen Flyvesandet Viby Efterskole Haslev Idrætsefterskole

Rejsby Europæiske Efterskole

Gunslevholm Idrætsefterskole

Kongensgaard Efterskoles værdigrundlag bygger på det kristne livs- og menneskesyn med rod i den danske folkekirke. Man har plads til 90 elever og tilbyder både 8., 9. og 10. klasse. Skolen henvender sig til unge, som trænger til at fokusere på sund kost og større fysisk aktivitet, evt. med henblik på et vægttab.

Forstander, Flemming West.

Vi arbejder med overvægtige unge, og rigtig mange af vores elever trækkes ud over de mange kilo også med sociale udfordringer. Mange har været udsat for mobning, og en del er vokset op under dårlige sociale forhold. Den sociale dimension er derfor noget, vi altid har arbejdet med. Vi prioriterer arbejdet 26

Efterskolen · 10. november 2016

højt og har afsat de nødvendige ressourcer. Vi synes det er en god ide med det sociale charter, men det har ikke givet anledning , at vi har ændret på det, vi går og gør.

Vi opnår gode resultater med de unge, og det synlige bevis på resultaterne er blandt andet, at vores 90 elever tilsammen taber i nærheden af et ton, mens de går her.

Vi har netop besluttet nærmere at undersøge, hvad det er, der virker og er ved at indgå en aftale om at samarbejde med Defaktum fra Region Midt, som på forskningsbasis vil se på, hvad det er vi gør, og hvad det er, der virker.

Jeg forestiller mig, at Efterskoleforeningen i den sammenhæng kan inddrages, men har ikke et konkret bud på, hvordan og i hvilket omfang.

Rejsby Europæiske Efterskole har plads til 152 elever i 9. og 10. klasse, og skolens grundlæggende værdier bygger på det Grundtvig/Koldske kulturgrundlag. Skolen vægter oplysninger om historiske, politiske og kulturelle sammenhænge højt, og elevernes deltagelse i samfundsdebatten ses som en vigtig del af den enkelte elevs almendannende personlige udvikling.

Forstander, Brian Bastiansen.

Jeg synes, der er en tendens til, at man opfatter inklusion som noget, der udelukkende ”vender nedad”, altså at man skal inkludere unge, som er udfordret på det faglige eller sociale i en grad, så det giver dem problemer med at fungere optimalt. Men vi synes også, inklusionen ”går den anden vej”, og vi har en del elever, der er fagligt dygtige, men har en række udfordringer på det personlige og sociale plan.

Det kan være unge der kæmper med udfordringer som aspergers syndrom og lignende diagnoser. Elever som profiterer af den tydelige struktur, vi arbejder med i hverdagen. Vi tænker på dem som inklusionselever, men de udløser ikke tilskud, som de mere traditionelle inklusionselever.

Vi har en bredt sammensat elevflok, og vi stiller ikke krav om, at man skal

være specielt dygtig til et eller andet for at komme her. Men vi vil gerne have flere flygtninge indvandrere og har blandt andet rettet henvendelse til en række kommuner, uden at det dog har resulteret i elever. Vi har også samarbejdet med AsylSyd og blandt andet haft en aktivitetsdag her på efterskolen, hvor unge asylansøgere kom og fik et billede af, hvad en efterskole er for en størrelse. Men det er ikke let for os at få tag i flygtningeindvandre gruppen. I den forbindelse betyder vores profil helt indlysende en del.

En gymnasieforberedende undervisning kan være svær at følge med i, hvis man kun har været i landet i et år.

Men det er ikke umuligt, og vi har da også haft udenlandske elever fra for eksempel Mali og Californien, som har klaret sig meget fint på trods af sproglige udfordringer.

Haslev Idrætsefterskole er en nutidig og åben skole med et kristent livsog menneskesyn. En skole der tilbyder 10. klasse og har plads til 120 elever. En skole hvor ligeværd, nærvær næstekærlighed og evnen til at udtrykke forundring er væsentlige værdier.

Forstander Torben Svendsen.

Som resultat af det sociale charter samarbejder vi med fire andre efterskoler, som også ligger i Faxe Kommune. Vi har haft møde med borgmesteren og skolechefen i kommunen for at diskutere, hvordan vi som efterskoler kan være med til at løse de problemstillinger, der er omkring flygtninge, der kommer til kommunen. Vi har planlagt et møde for politikerne på en af efterskolerne for at vise, hvad vi som skoleform kan byde ind med. Det virker som om, der er politisk vilje til, at vi kan være med i en eller anden udstrækning, men den store udfordring vil nok være at få flygtningefamilierne til at forstå og se de muligheder, skoleformen byder på. Samarbejdet mellem de fem skoler fortsætter, og vi kan blandt andet inspirere hinanden i forhold til arbejdet med at blive hele Danmarks efterskole.

Et andet resultat af vores overvejelser omkring det sociale charter er, at vi har taget kontakt til UU vejlederne på vestegnen for at få fat i de elever, der befinder sig i grænselandet mellem at skulle på en almen efterskole og en specialefterskole. Målet er, at vi kan rumme flere elever, som er optaget af idræt, men fagligt måske har det svært.

Illustrationer: Frits Ahlefeldt.

Efterskolen · 10. november 2016

27

•

Socialt ansvar

Status

Syv tilfældige efterskoler fortæller, hvordan arbejdet Rudehøj Efterskole er opstået som en vision i den kirkelige fornyelsesbevægelse, der hedder Dansk Oase. Skolen er en åben skole, der henvender sig til enhver elev uanset baggrund. Det er udgangspunktet, at alle mennesker har lige høj værdi og vil blive behandlet som sådan.

Der er plads til 110 elever, og skolen tilbyder 8., 9., 10. og 11. klasse.

Forstander, Jacob Hørning.

Vi har altid vægtet mangfoldigheden og det sociale ansvar og arbejder meget bevidst med rummeligheden.

Vi kunne godt fylde skolen op udelukkende med elever fra vores bagland, men vi afsætter hvert år otte til ti pladser til elever med særlige udfordringer som ADHD. Ikke fordi vi skal være en specielefterskole, men for at sikre mangfoldigheden.

Og efterhånden har vi opbygget stor ekspertise omkring arbejdet med ADHD-eleverne.

Vi støtter helt klart værdierne i det sociale charter, som kalder på det gode i os, og det kan godt være, at charteret pålægger os noget. Selv om vi er frie skoler, der inden for de rammer, vi selv definerer, skal drive skole, er det vigtigt, at vi ikke definere rammerne så smalle, at mangfoldigheden forsvinder. Derfor er det fint, at vi også pålægges noget.

På den næste bestyrelsesweekend sidst i november skal vi definere Rudehøj Efterskoles eget sociale charter. Desuden sidder vi sammen med otte andre skoler i en netværksgruppe, hvor der er afsat en formiddag til at arbejde med det sociale charter næste gang vi mødes.

28

Efterskolen · 10. november 2016

Viby Efterskole er en efterskole for musik, dans og teater. En grundtvigsk skole der vægter den historiske, kristne og nationale dimension, hvilket udmøntes i en stor respekt for tradition. Skolen bygger på det musiske element, engagement og personlig ansvarlighed, som en vigtig kilde til at føle selvværd. Der er plads til 112 elever, og skolen tilbyder 10. klasse.

Viceforstander, Kari Holm.

Vi synes, det er et helt rigtigt tiltag med det sociale charter, og her på skolen har det betydet, at vi har kigget vores arbejde med rummeligheden efter i sømmene. Da vi i den forbindelse overvejede at søge ekstra midler til inklusionsarbejdet endte det med, at vi slet ikke søgte, fordi vi faktisk allerede inkluderer eleverne på bedste vis. For at få flere midler skulle vi således ændre på den måde, vi hidtil har gjort, og det ville for os at se betyde, at inklusionsarbejdet forringedes. Så vi sætter ikke nye initiativer i værk, men fortsætter det arbejde, vi allerede gør.

Vi har i mange år arbejdet med rum-

meligheden og haft inklusionselever, og for os er det vigtigt, at de er en del af skolens normale hverdag, derfor sætter vi ikke særlige tiltag i gang men inkluderer dem i det, vi i forvejen gør.

Vi har efteruddannet vores personale, så de er klædt ordentligt på til opgaven. Vi har blandt andet arbejdet med den svære samtale, udvidet kontaktlærernes værkstøjskasse og haft fokus på brugen af forskellige interventionsformer. Vi niveaudeler undervisningen, og vi har efteruddannet en ordblindelærer.

Vi oplever en tendens til, at der kommer flere og flere inklusionselever, og nogle gange er det desværre først i løbet af året, at vi opdager dem.

med det sociale charter skrider frem Efterskolen Flyvesandet er en skole, der bygger på det grundtvig/koldske syn på skolen og menneskelivet. Der lægges vægt på et åbent og ligeværdigt samvær, hvor alle har en plads i fællesskabet, og derfor lægges der vægt på en undervisning og et samvær, som udspringer af glæden ved livet, og som skal sætte eleverne i stand til at leve deres liv som frie og selvforvaltende mennesker. Skolen har plads til 76 elever og tilbyder 8., 9. og 10. klasse.

Viceforstander, Lucca Nymand.

Man kan næste sige, at vi laver et omvendt socialt charter.

Vi har traditionelt haft rigtig mange elever med faglige, sociale eller personlige udfordringer, og vi vil meget gerne have færre, så vi får en bedre balance i elevgruppen. Det kan være svært at arbejde med at inkludere de unge, hvis den gruppe, der skal inkluderes, er større end den gruppe, de skal inkluderes i. For at skabe den rigtige balance er vi blevet mere skarpe omkring optagelsen af elever.

Vi arbejder meget bevidst med elevgruppen og forsøger at ændre vores tilbud, så de matcher elevernes udfordringer. Blandt andet har vi lavet en erhvervsklasse for at imødekomme de elever, der har brug for en anderledes form for undervisning.

Vi har afholdt en pædagogisk dag, hvor vi blandt andet diskuterede, hvordan vi kan arbejde med det sociale charter. Vi synes, det er en rigtig god ide med charteret, fordi det er vigtigt, at vi også som frie skoler kan tale sammen.

Og så længe, det er indenfor skoleformen og ikke ovenfra, vi pålægger hinanden noget, er det ikke et problem.

Gunslevholm Idrætsefterskole bygger på et grundsyn om dannelse til et demokratisk samfund. På skolen lægges vægt på gradvist at fremme elevernes positive karakteregenskaber, så de får mulighed for at udvikle ansvarlighed, mod, selvdisciplin, ærlighed, selvindsigt, engagement, åbenhed og empati.

Skolen har 164 elever og tilbyder 10. klasse.

Forstander, Anders Bo Johnsen.

Vi synes, det er en rigtig god ide med charteret. Mangfoldigheden er en væsentlig del af efterskolernes værdigrundlag, og bør være det også fremover. Det er jo netop en styrke, at de unge som her på skolen møder andre elever med helt anderledes baggrund og sammen skal få en hverdag til at fungere. Det med at highlighte et område er en rigtig god ide. Vi har jo travlt på efterskolerne, og mange gange kan det betyde, at der er ting, man ikke når eller får ordentligt fat i, men charteret er med til at fastholde fokus, og det er et godt sted at fokusere.

Vi arbejder med rummeligheden i dagligdagen og har blandt andet taget nogle initiativer i forhold til de stille piger og de udadvendte drenge.

Vi er ikke kommet i gang med at se på selve charteret og dets betydning for os, men det er da noget, vi skal have kigget på blandt andet i forbindelse med vores mere langsigtede strategi overvejelser.

Efterskolen · 10. november 2016

29

EfterskoleLIV

Gymnastik

Tur til EM styrker fælleskabet og fokus på linjefag Gymnastik- og idrætsefterskoler fra hele Danmark var stærkt repræsenteret, da der midt i oktober blev holdt europæiske mesterskaber i teamgym i Maribor i Slovenien.

Lærere som aktive landsholdsdeltagere og efterskoleelever som heppekor Tekst: Lise Ravnkilde, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

Fællesskab

Adskillige af de danske landstrænere, der er tre juniorhold og tre seniorhold, kommer fra forskellige efterskoler, ligesom flere af seniorgymnasterne tjener deres penge som gymnastiklærere på en af de mange gymnastik- og idrætsefterskoler.

Kigger man på landsholdene har langt hovedparten af gymnasterne været på efterskole, hvilket er en stærkt medvirkende årsag til, at de danske juniorhold klarer sig så forrygende i den europæiske konkurrence.

Formanden for det danske teamgymudvalg under GymDanmark, Frank Veje Jakobsen, er begejstret for, at gymnastikken har så dybe rødder på efterskolerne. Han er enormt glad for at se den udvikling på mange af gymnastikefterskolerne, hvor skolerne laver deciderede teamgymlinjer. »Tilbuddene fra efterskolerne til gymnasterne bliver bedre og bedre. På efterskolerne arbejder de målrettet med teamgym, og de unge har mulighed for at træne dagligt under meget dygtige trænere. Jeg er sikker på, at det er en væsentlig del af grunden til, at de danske juniordrenge er så stærke,« siger han.

Til dette EM var det ikke kun som aktive gymnaster, man kunne finde repræsentanter fra de danske efterskoler, også på tilskuerpladserne var efterskolerne stærkt til stede. Både Sorø Gymnastikefterskole og Gunslevholm 30

Efterskolen · 10. november 2016

Idrætsefterskole havde valgt at sende et hold elever på tur til mesterskaberne.

Styrker fællesskabet Når Gunslevholm tager til Slovenien for at overvære et EM, er det ikke bare for at give eleverne en god oplevelse. For skolen er det vigtigt, at linjefagsgruppen har det godt og trygt sammen. Derfor giver det ekstra mening med en tur tidligt på året. »Det giver sindssygt god mening på noget, vi som skole er forpligtet til: At styrke fællesskabet. Det arbejder vi med i de helt små fællesskaber, som eksempelvis på værelserne og helt op til det store fællesskab, som hele skolen repræsenterer - og så selvfølgelig som her, på linjefaget,« forklarer forstander på Gunslevholm Idrætsefterskole, Anders Johnsen.

Boost til fagligheden Et er fællesskabet og trygheden i linjefagsgruppen, noget andet er fagligheden på linjefaget, og den får også et boost. »Flere af eleverne på teamgymlinjen ved ikke, hvad teamgym er, når de starter. Nogen har været opvisningsgymnaster, og andre har dyrket en helt anden idræt, som for eksempel karate,« fortæller timelærer i konkurrencerytme Emilie Pingel.

Hun mener derfor, det er guld værd, når eleverne sammen oplever en teamgymkonkurrence på allerhøjeste niveau. Og hun er rigtig glad for, at det sker allerede tidligt på skoleåret, for så er der fire måneder at arbejde i, inden DM for efterskoler. »Træningsmæssigt kan jeg allerede

Teamgym Teamgym består af tre discipliner, spring fra trampet, spring på bane og en rytmisk serie. Et hold skal bestå af minimum seks og maksimum 12 gymnaster.

Der konkurreres i dame, herre og mixrækker. Danmark er med blandt de bedste og kom hjem med seks medaljer ud af seks mulige fra dette EM.

se, de har fået mere forståelse for sporten og lyst til at lære uanset, hvad deres niveau er.« Gunslevholm sørgede også for, at eleverne fik decideret undervisning i reglementet for teamgym. Fredag inden konkurrencestart samledes eleverne udenfor konkurrencehallen og fik en times undervisning af Kenneth Pingel, der er medlem af GymDanmarks udvalg for teamgym.

Efterskolelærere og gymnaster Gymnastik på højt niveau er populært på mange af idrætsefterskolerne i Danmark. Der er gennem de sidste ti år blevet investeret mange millioner i nye veludstyrede gymnastikhaller. Det er dog ikke nok at have faciliteterne, der skal også være dygtige lærere til at udnytte dem. Derfor finder man på mange efterskoler nogle af Danmarks bedste gymnaster som timelærere, og nogle af de bedste træner i de danske foreninger og på landsholdene arbejder som efterskolelærere.

Konkurrencerne foregik om eftermiddagen og aftnen, så eleverne havde tid til andre aktiviteter om formiddagen og først på eftermiddagen. En af dagene blev der løbetrænet i det bakkede terræn omkring hotellet, en anden dag var alle i spa, og en formiddag blev der trænet gymnastik i en lånt hal i byen. »Det var lidt anderledes træning,« fortæller elev på teamgymlinjen Alberte Kasper. Det var nemlig en hal til

idrætsgymnastik, skolen havde lånt, så eleverne prøvede at lave gymnastik i ringe, reck og på bomme.

Elever oplever holdånd Alberte Kasper har netop valgt Gunslevholm på grund af sammenholdet og gymnastikfaciliteterne. Hun var egentlig stoppet med konkurrencegymnastik, men er blevet så inspireret, at hun vil tage det op igen.

»Det er megafedt at være her. Det får mig til at glæde mig til, vi skal til konkurrence. Stemningen er helt vild og gymnasterne er sindsygt gode,« fortalte hun begejstret fra tilskuerpladserne på finaledagen.

Der var en generel stemning af begejstring og stærk holdånd blandt eleverne.

Joachim Nielsen, der ikke kendte til teamgym før han startede på Gunslevholm, er efter EM blevet fuldstændig bidt af det. »Jeg har fået blod på tanden efter at have set det her. Jeg har allerede tænkt over, at jeg vil fortsætte med gymnastik, når jeg er færdig på Gunslevholm,« fortæller han.

Opbakning til aktive lærere Gunslevholms teamgymlinje var fantastiske til at bakke de danske hold op.

Vedholdende og højlydt heppede de på de danske gymnaster, især selvfølgelig deres egne gymnastiklærere, Nicky Schumacker fra mixholdet og Joakim Alexander Mortensen fra herreholdet.

Noget der betød meget for de to lærere. Under konkurrencen mærkede de, hvordan deres opgave som rollemodeller blev forstærket, når eleverne så dem i aktion til EM. »Når vi træner på skolen, kan der godt være nogle af eleverne, der kan finde på at være bedrevidende. Der giver det noget mere respekt, når de har set deres lærer på gulvet,« fortæller Joakim Alexander Mortensen. Han var begejstret for elevernes meget højlydte opbakning.

Det samme var Nicky Schumacker »Stemningen var overvældende. Jeg kunne mærke eleverne og høre dem, når jeg stod ved tilløbet til trampetten. De skreg mit navn, så kunne jeg ikke lade være med at smile,« griner han.

De to lærere var dårligt nået tilbage fra Slovenien, før de var i aktion igen.

Gunslevholm holdt nemlig camp for 12-14 årige i efterårsferien, og de unge, der havde valgt gymnastik på campen, syntes det var supersejt, at blive undervist af to landsholdsgymnaster, der lige havde vundet medaljer ved EM. • Efterskolen · 10. november 2016

31

Vejledning

Foto: Svend Wøjcik-Jonasson

Konference

Efterskolerne i Vendsyssel har samarbejdet om pædagogisk udvikling , bland t andet for at skabe det gode liv for unge ved at styrke lærerrollen. Projektet blev formelt afsluttet i oktober.

The Vendsyssel Way Efterskolerne i Vendsyssel har de sidste år arbejdet sammen og delt viden. Både for at udvikle den pædagogiske praksis og for at stå stærkere i forhold til at rekruttere nye grupper af unge Tekst: Torben Elsig-Pedersen, reaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskolerne har både rammer og energi til at kunne skabe udvikling i landdistrikterne, og derfor er det vigtigt at en efterskole ikke lukker sig om sig selv, men er åben over for omverdenen.

32

Efterskolen · 10. november 2016

Det har været en del af afsættet i et stort udviklingsprojekt blandt efterskolerne i Vendsyssel over de seneste år.

Den åbne tankegang har også smittet af på de deltagende efterskoler. For istedet for at agere konkurrenter, der holder kortene tæt til kroppen, har hele ideen været, at efterskolerne vil og kan mere, hvis de samarbejder. Derfor har der både været arrangementer med et udviklingsfokus for lærere, bestyrelser og ledelser. »Projektet kan ses ind i tanken om at gøre efterskolen til hele Danmarks efterskole. I dag er der 22 procent af de unge, som skoleformen ikke har kontakt med. I stedet for at frygte, at efterskolerne tager elever fra hinanden,

har udgangspunktet været at et samarbejde kan være med til at åbne efterskolen over for nye målgrupper blandt de unge,« fortæller Jens Jakobsen, der har været facilitator på projektet.

Projektet har således lagt op til, at efterskolerne skal dele viden. Den tanke tiltaler Efterskoleforeningens formand Troels Borring, der har fulgt Vendsysselprojektet tæt: »Hvis alle efterskoler ude i landet har mod til at dele viden med hinanden, så er det min overbevisning, at vi endnu hurtigere kan rykke på dagsordenen om at blive hele Danmarks efterskole. Vores mål er, at endnu flere unge får gavn af et fællesskab med folkeoplysning og demokratisk dannelse, og det mål når vi hurtigere, hvis vi samarbejder om at udbrede mulighederne til de unge,« sagde Troels Borring, da han deltog i afslutningskonference for Vendsysselprojektet. •

Opsang

I skal turde være efterskole classic Præst og far Kristian Bødker var i sin tid selv to år på efterskole. Det blev skelsættende på en positiv måde, lader han forstå. Nu leder han efter en skole til sin datter. Det afføder en række refleksioner, som han delte ud af ved afslutningskonferencen på projekt Vendsyssel Efterskolerne er i indbyrdes konkurrence med hinanden om elever og der er pres på at forberede til erhvervslivet.

Men sognepræst Kristian Bødker advarer alligevel om at overgive sig til markedskræfterne. I stedet opfordrer han til mere efterskole classic, hvor det vigtige er at give eleverne et sprog, der gør livet dybere, større og sætter eleverne i stand til at stå imod, når livet er svært.

Her et pluk af Kristian Bødkers iagttagelser: - Nogle skoler har et meget firekantet regelsæt og en hurtig hånd på aftræk-

keren, når det gælder om at sende elever hjem, enten permanent eller på en tænkeferie. Et sted blev en flok drenge sendt hjem en uge, fordi de havde bestilt pizza.

Et andet sted var et par elever sendt hjem, fordi de havde røget - ikke hash, men cigaretter.

- Efterskolerne kæmper sikkert også om kunderne ved at fremstå konsekvente overfor alle de velfungerede unges forældre. Alligevel er det forkert, når det nogle steder minder lidt om en kaserne. For eksempel dér, hvor eleverne skulle tage armbøjninger, hvis de kom for sent eller løbe en tur, hvis væ-

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

relset ikke var pænt.

- At smide eleverne hjem må være den absolut sidste løsning , ellers er det en pædagogisk og menneskelig falliterklæring.

- Hvorfor ønsker efterskolerne primært elever i 10. klasse? Kunne man ikke også lave god efterskole for 8. og 9. årgang. Jeg er sikker på, der er unge som ville have godt af at komme af sted allerede i 8. klasse.

- Nogle efterskoler har megen luksus i form af udstyr, idrætshaller og springgrave. Kunne man ikke spare lidt her.

•

OBS!

Lige nu 4 å rs “OMKOSTN INGSGARA NTI” UDEN merp ri s og UDEN s erviceaftale !

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Efterskolen · 10. november 2016

33

Dannelse

Pædagogik

Hørby styrker karakte På Hørby Efterskole er karakterdannelsen i fokus. Lærerne har arbejdet bevidst med en række karakterdannende begreber, og i samarbejde med UCN har man foretaget en før og en efter måling for at se, hvordan et efterskoleophold indvirker på karakterdannelsen

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Konference

I Kim Larsens sang må de andre ikke lege med ham, fordi han har en svag karakter. Om der var blevet plads til ham i fællesskabet, hvis han havde gået på Hørby Efterskole er svært at svare på, men han havde i hvert fald fået chancen for at styrke sin karakter. Hørby Efterskole har nemlig med forsøgs- og udviklingsmidler fra Undervisningsministeriet haft fokus på karakterdannelsen og netop afleveret en rapport, som kan findes på Efterskoleforeningens hjemmeside. »Det er vigtigt, at vi i efterskoleverdenen bliver ved med at tale om dannelse, men vi skal sikre os, at vi forstår, hvad hinanden mener, når vi taler om den og den gode karakter,« siger viceforstander på Hørby Efterskole, Ole Læborg, og peger på, at karakterdannelse er det, der giver de unge reel indflydelse på deres eget liv, og at skolen skal hjælpe de unge til at få de kvaliteter frem i deres væsen, som giver dem mulighed for at ”træde i karakter”.

Processerne er det vigtige Ifølge professor Per Schultz Jørgensen, som har været en del af projektet, skal man styrke de processer, der giver mulighed for faste holdepunkter og udvikling af en indre målestok. »Og processerne er det vigtige. At tage del i et andet menneskes verden eller at gå over broen til et andet menneske, det 34

Efterskolen · 10. november 2016

er det, der giver resultat,« siger han og forklarer, at karakterdannelsen peger mod en række begreber, hvor han anser nysgerrighed, social empati, vedholdenhed og ansvarlighed som de fire vigtigste. »Som lærer kan man arbejde med begreberne og processerne i alle sammenhænge, og det handler blandt andet om at skabe trygge relationer, sætte normer og rammer og sikre, at den enkelte mødes med krav, som vedkommende skal leve op til,« siger han.

Strukturer nødvendige Professor Thomas Ziehe, der også har været en del af projektet, taler om, at de unge har brug for faste og venlige rammer og tydelige strukturer. »Eleverne hader ikke strukturer, de har tværtimod brug for dem og faste rammer,« siger han og tilføjer, at rammerne dog skal adskille sig fra det normale hverdagsliv og tilbyde en symbolsk virkelighed, som har en aura af noget, eleven gerne vil prøve at blive en del af. »En pædagogisk situation, som er diffus og ustruktureret, er ikke produktiv, når det gælder eleverne i dagens skole,« siger han og forklarer behovet for struktur med et kulturelt opbrud, som har resulteret i fraværet af stabile ydre rammer, således at det enkelte individ så at sige er overladt til sig selv.

Ny skolekultur Eleverne har dog aldrig været overladt til sig selv på Hørby Efterskole. »I lærergruppen har vi haft en udvidet opmærksomhed på de begreber, som er centrale for karakterdannelsen og diskuteret, hvordan vi kan gøre dem til en del af skolens dagligdag. Meget gjorde vi i forvejen, men nu er vi mere fok userede og bevidste om, hvad det er,

vi gør, og det har været godt,« siger lærer Nanna Jensen, og Per Schultz Jørgensen fortæller, at mange af skolens lærere i evalueringen giver udtryk for, at lærersamarbejdet er forbedret, og at man har udviklet et fælles sprog. »For mig at se er Hørby Efterskole godt i gang med at udvikle en skolekultur omkring karakterdannelsen,« siger han og tilføjer, at en række essays, som

eren

eleverne har skrevet om, hvordan det har været at gå på Hørby Efterskole, peger på, at de unge har haft en oplevelse af at tilhøre fællesskabet, udvikle sig fagligt og personligt og finde en egen identitet.

Før og efter målinger University College Nordjylland har deltaget i arbejdet og blandt andet lavet en

På den afsluttende konference om Hørby Efterskoles arbejde med karakterdannelsen sagde Thomas Ziehe: »I dag påvirkes de unges opfattelse af sig selv altid af deres opfattelse af, hvad andre tænker om dem. Man kalder det egocentrisme, og den gør det svært for de unge at se andre måder, man kunne opfatte dem og deres handlinger på. Det betyder, at den unge får en meget ensidig opfattelse af sig selv.

Derfor er det vigtigt at finde læringsmodeller, der kan få de unge til at tænke på andre måder om sig selv. De skal lære forskel på den indre realitet og den ydre.«

Jeg synes, det er svært at gøre det, men jeg er stolt over, at jeg kan – altså selv vaske mit tøj.

Det har flyttet mig.

Citat fra elevessay

før og efter måling, som gør det muligt at se, hvordan eleverne har udviklet sig. »Undersøgelsen er struktureret omkring de unges faglige, personlige og sociale kompetencer,« siger Jesper Læborg fra UCN og fortæller, at målingerne i forhold til det faglige ikke viser den store forskel fra før til efter, når det drejer sig om elevens faglige forventninger og indfrielsen af disse, men samtidigt • Efterskolen · 10. november 2016

35

Dannelse

Pædagogik

oplever 90,6% af eleverne, at efterskoPer Schultz Jørgensen: leopholdet i nogen eller i høj grad har »Forældre, der er plaget af gjort dem mere parate til at gennemføre skyldbevidsthed over ikke at en ungdomsuddannelse. give børn tid nok, risikerer at imødekomme så meget – I forhold til den personlige udvikling for den gode relations skyld siger 72,7 procent, at efterskoleophol- at de afstår fra at give dedet har gjort dem bedre til ”at holde ud res børn en styrke og en indre modstandskraft, der gør og ikke give op ved modgang”. Det er en dem i stand til at dæmme op stigning på 11,7 procent fra før til efterfor deres egen angst og usikkerhed… med det resultat målingen, og en lignende tendens ses i at.. de mangler modstandsspørgsmålene om ”at tage imod kritik kraft, når de begynder at fra andre” samt ”hvor gode de er til at løbe ind i problemer.« styre sig selv, når de er føler sig presset”.

Disse tendenser understøttes af elevernes essays.

Vedrørende det sociale viser undersøgelsen kun en lille stigning på henholdsvis 6,3 og 7,2 procent mellem før og efter målingen, når de unge vurderer, om ”de er gode til at tage hensyn til fællesskabet og til at medvirke til løsning af konflikter”. Til gengæld svarer henholdsvis 69,5 og 47,7 procent, at efterskoleopholdet har gjort dem bedre til tage hensyn til fællesskabet og til at medvirke til at løse konflikter. en Vi har fået en, lærer: vi Jesper Læborg vurNanna Jens ordan, det hv , om thed karakterøget bevids l ti er ag derer, at i forhold til den r, bidr godt. konkret gø ret rigt igt Det har væ personlige og sociale dannelsen. udvikling tyder noget på, at eleverne i løbet af efterskoleopholdet har ændret opfattelse af, hvad det vil sige at være god til at løse konflikter, samt være vedholdende og robust. Eleverne har så at sige hævet barren for, hvad det vil sige at være god på de pågældende områder. »Jeg tror ikke, at en lignende undersøgelse på en anden efterskole nødvendigvis ville være meget anderledes, men jeg synes, det er vigtigt, at vi får talt mere om, hvordan man kan arbejde bevidst med karakterdannelsen i praksis,« siger Ole Læborg. • Ole læborg: Det er vigtigt, at vi i efterskoleverdenen bliver ved med at tale om dannelse, men vi skal sikre os, at vi forstår, hvad hinanden mener, når vi taler om den og den gode karakter.

36

Efterskolen · 10. november 2016

”Hf-søfart giver et godt fællesskab”

Få vind i sejlene med hf-søfart! se mere på vucfyn.dk/hfsøfart

FAKTA

OM HF-SØFART

HVAD: Gymnasiel uddannelse på 3 år - adgangsgivende til videregående uddannelse og maritim karriere HVOR: Svendborg og Marstal (Ærø) HVORDAN: Veksler mellem traditionelle gymnasiefag og praktisk undervisning i maritime emner HVEM: HF & VUC FYN i samarbejde med Marstal Navigationsskole og Svendborg Søfartsskole HVORFOR: En uddannelse, der modner og giver venner for livet :-)

Efterskolen · 10. november 2016

37

KøkkenLIV

Mennesker i Efterskolen

I Jonathans butik skal alle smage lammehjertern Jonathan Sales er ildsjæl i et eksperimenterende køkken. Det er både et pædagogisk læringsrum, hvor hans elever skal udfordres og uddannes og en butik, hvor produktet skal leve op til både elever og forældres forventninger Tekst: Sally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

1000 års sygdom. Det var det, Humble Musikefterskolens årgang 14/15 kaldte resterne fra en økogris, som Jonathan Sales havde braiseret og rørt med sennep og syltede agurker. Svinerilletten stod og tronede på frokostbordet, og eleverne de skulle i hvert fald ikke nyde noget. »Men jeg småtvang dem til at smage på det. Og så kunne de jo godt lide det.

Det var værre, dengang jeg lavede en postej på lammehjerter til dem. Der fortalte jeg dem altså ikke, at det ikke var en helt almindelig leverpostej før bagefter,« griner Jonathan Sales.

Han er autodidakt kok og har været køkkenleder på Humble Musikefterskole de sidste to år. Han har – med egne ord – gøglet sig gennem uddannelse og arbejdsliv, og det er på mange måder tilfældigt, at han er havnet som efterskolekok. Og så alligevel: Faderen har været leder og lærer på Oure-skolerne, og Jonathan Sales har i lange perioder arbejdet i køkkenet. Det meste af sin ungdom har han dog været i kantiner og på restauranter i København og Frankrig.

Nose to tail og madspild Men for en håndfuld år siden kom hans ældste søn Storm til verden, og han og hans kone var helt enige om, at København ikke er et sted for små børn. Så de rykkede teltpælene op og flyttede til Sydfyn, og pludselig var der en åbning i køkkenet på Oureskolerne. Den greb Jonathan Sales.

38

Efterskolen · 10. november 2016

»Oures køkken bliver brugt aktivt som et pædagogisk værksted, og den tilgang var enormt lærerigt for mig,« siger han.

Nu er han så på Humble Musikefterskole. Det er ikke så lidt, han har taget fat på i de to år, han har arbejdet her: Han arbejder så effektivt med madspild, at Efterskoleforeningen har inviteret ham til at holde et oplæg på et kursus for køkkenansatte, han har indført et nose-to-tail-princip, hvor alt på

Hvis eleverne kun vil have leverpostej og cornflakes, skal de selvfølgelig udfordres. Som udgangspunkt har vi lovet dem og deres forældre, at de får sund, lækker mad. Det løfte skal vi holde.

CV Jonathan Sales er 37 år, og autodidakt kok. Før han i 2014 blev ansat på Humble Musikefterskole, arbejdede han som køkkenleder på Oureskolerne efter en årrække som kok i København. Han bor i Lundeborg på Sydfyn med sin kone og deres to drenge Storm og Dirk på fire og syv.

ne

dyret skal spises (heraf svinerilletten og lammehjerterne), han har arrangeret fællesspisning med asylcentrene på Langeland og indført omkring 70 procent økologi i skolens køkken. Men Jonathan Sales er ikke det mindste forpustet: »Vi har gang i en masse superfede projekter for tiden, og det er helt fantastisk. Når man arbejder på en efterskole, er det vigtigt, at man er i stand til at træde ud af køkkenet og række hånden ud til lokalsamfundet.« Eleverne er kunder i min butik Først og fremmest skal køkkenet på

Humble være et sted, der er rart at være.

Både fordi køkkenet giver mulighed for at komme tæt på eleverne på en helt unik måde. Men også fordi der i køkkenet skal leveres et produkt, som eleverne er tilfredse med. Køkkenlederen forsøger hele tiden at finde en balance mellem det pædagogiske mindset og den mere traditionelle markedstankegang, som han har taget med fra sin tid i restaurationsbranchen. »Jeg er her for eleverne. De er kunder i min butik, og det er vigtigt, at jeg leverer et produkt til dem, som de kan lide.

Altså, hvis eleverne kun vil have leverpostej og cornflakes, skal de selvfølge-

lig udfordres, men som udgangspunkt har vi lovet dem og deres forældre, at de får sund, lækker mad. Det løfte skal vi holde,« siger han.

Køkkenfolk i kulissen Der har altid været tradition for, at eleverne var med i køkkenet på landets efterskoler. Men hvor de tidligere gik til hånde og skrællede kartoflerne, mens de ansatte tog sig af de komplicerede retter, ser Jonathan Sales nu en tendens til, at eleverne mange steder er i centrum i køkkenet.

På Humble lærer de unge at lave mad fra bunden. Det er dem, der tilbereder •

Efterskolen · 10. november 2016

39

KøkkenLIV

Mennesker i Efterskolen

Livet er for kort til at gå på arbejde, hvis man ikke synes, det er sjovt. Men lige nu er det rigtig, rigtig sjovt.

maden, mens Jonathan Sales og hans kollegaer helst løber rundt i baggrunden og får tingene til at hænge sammen. »Det skal give mening for eleverne at være i køkkenet. De skal have noget ud af det, få kærlighed og ejerskab til det, de spiser. Mange teenagere har ikke oplevet særlig meget madmæssigt, og jeg vil gerne presse dem til at tilberede og spise noget, de ikke har smagt før.

For nogle betyder det rå løg, for andre er det hele udtrækket med lammehjerter og skaldyr, de selv skal pille,« siger han.

40

Efterskolen · 10. november 2016

Mad giver en god energi Mad er en stærk ting, mener Jonathan Sales. Det er et håndværk, et kulturmøde og en god måde at møde folk første gang. Det giver en rigtig fin energi.

Derfor sker der også noget, når de unge kommer ud i køkkenet. »Man får en særlig relation til hinanden i et køkken. På den ene side kan køkkentjansen være et break, fordi der ikke er noget krav om lektier og den slags. På den anden side får man en meget direkte evaluering på sit arbejde: Bliver det spist? Det er hamrende vig-

tigt, at man er stolt af det mad, man laver. Ens arbejde skal være i orden, når man skal servere det for så mange mennesker.« At Jonathan Sales selv er stolt af sit arbejde, skinner igennem. Der er ingen tvivl om, at han er landet et godt sted på Humble. Men om han skal blive i efterskole for altid, det ved han ikke: »Jeg er sådan en, der gølger mig igennem tingene, så nu må vi se. Livet er for kort til at gå på arbejde, hvis man ikke synes, det er sjovt. Men lige nu er det rigtig, rigtig sjovt.« •

_

STUDIETUR MED UNITAS REJSER

KOM TÆTTERE PÅ HINANDEN OG VERDEN

STUDIETUR MED FAGLIGT INDHOLD På studieturen kan I gå et spadestik dybere med faglige problemstillinger. Benyt muligheden for at rykke klasse­ værelset ud i virkelige rammer.

I kan også tage på en aktiv studietur, hvor de unge prøver egne grænser af ­ eller modsat, en pilgrimsvandring med vægt på mental selvfordybelse og kulturforståelse. Rejsen tilpasses jeres ønsker og behov! Vi gør os umage, hver gang, for at I skal få en optimal studietur.

PÅ STUDIETUR MED UNITAS REJSER FÅR I...

• Attraktive priser • En studietur der matcher jeres budget • Én erfaren rejsekonsulent fra A­Z • Troværdighed, ærlighed og tryghed • Indkvartering gearet til ungdomsgrupper • Tilbud om fællesrum • 24 timers vagttelefon på studierejsen

Få et gratis tilbud for et linjehold eller tag hele skolen af sted sammen - med mulighed for differentieret programindhold for linjerne FÅ INSPIRATION PÅ UNITASREJSER.DK ELLER RING 8723 1240

Lone Jørgensen Rejsekonsulent i skoleafdelingen

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8682 5611 rejser@unitas.dk

Sydkorea

Efterskole

Can we also be happy?

Sydkorea henter inspiration i verdens lykkeligste land og det danske skolesystem.

Efterskoleforeningens formand og kommunikationsansvarlig Sune Kobberø var med på statsminister Lars Løkkes officielle delegation til Sydkorea for nylig Tekst: Sune Kobberø, kommunikationsansvarlig

Larmen fra pressefotografernes blitzlys er næsten overdøvende, mens Mr. Junghyun Lee, formand for det konservative regeringsparti, byder Efterskoleforeningens udsendte velkommen. »Jeg noterer mig, at Danmarks statsminister som det allerførste på sit besøg til Korea vælger at besøge Koreas første 42

Efterskolen · 10. november 2016

efterskole. Det siger mig noget om betydningen af denne skoleform,« indleder Mr. Lee. Mr. Lee fortæller, at han forud for mødet har læst bogen ”Can we also be happy”, hvor journalisten Mr. Oh undersøger årsagen til Danmarks placering som verdens lykkeligste land og finder svaret i det danske skolesystem og i efterskoletraditionen i særdeleshed. »Jeg læste hele din bog på en enkelt dag. Den var meget inspirerende,« fortæller Mr. Lee, henvendt til Mr. Oh, som sammen med Efterskoleforeningen deltager i mødet.

Demokratisk iværksætter i superligaen Politikerne kender Mr. Oh. Han er grundlæggeren af den ”demokratiske medievirksomhed” OhMyNews med sloganet ”enhver borger er en journalist”, som i dag har 110 medarbejdere og har

høstet international anerkendelsen for sin nyskabende tilgang til journalistik. »For 15 år siden startede jeg min virksomhed OhMyNews, og dengang var der ikke lovgivning, der passede til vores type virksomhed. Det er der i dag. Nu har jeg startet en efterskole, og mit ønske er, at Korea får en efterskolelov, som gør det muligt at få samme statsstøtte som de øvrige offentlige og private skoler.« Efterskoleforeningens formand tager ordet og understreger, at efterskolen i Danmark ikke er i modsætning til folkeskolen, men at efterskolen og folkeskolen supplerer hinanden til fælles gavn.

Efterskolen er et pædagogisk væksthus, som bidrager til udvikling af det offentlige skolesystem.

En brændende platform Senere samme dag skal Efterskoleforeningen mødes med Mr. Sangho Woo,

næstformanden fra det liberale oppositionsparti, som står til at vinde en jordskredssejr ved næste års præsidentvalg, men det er den konservative formand Mr. Lee, som til alles store overraskelse går længst i sin støtte til efterskolen. »Jeg vil arbejde for, at vi i Korea kan få en efterskolelov,« siger Mr. Lee, og tager sig god tid til at udveksle gaver og visitkort med Efterskoleforeningens udsendte, inden han en halv time senere dukker live op på tv-skærmen og skal forsvare en politiske skandale, præsidenten er blevet involveret i samme dag. »De konservative er nødsaget til at vise reformvilje, hvis de skal overleve næste valg,« forklarer Mr. Oh efter mødet og henviser til en dugfrisk meningsmåling, som viser historisk lav tillid på kun 25 pct. til landets konservative præsident Park. »For politikere er initiativet vigtigt,« smiler han, og konstaterer at det alligevel er en stor overraskelse for ham, at det kriseramte konservative regeringsparti ser ud til at overhale det reformvenlige liberale parti i deres støtte til efterskolen.

som Danmark?”, spørger Mr. Oh i bogen og henviser til Danmarks førsteplads som verdens lykkeligste land i FNs World Happiness Report i både 2013 og 2014, en førsteplads som efter bogens udgivelse er blevet tildelt Danmark igen i 2016.

Tre besøg i Danmark over halvandet år gav inspiration til bogen, som udkom i 2014 og blev fulgt op af ikke mindre end 550 foredrag til et samlet publikum af 60.000 personer.

Grin og tårer Efterskoleforeningens udsendte er inviteret med som publikum til et af disse foredrag, og Mr. Ohs rolle får tilføjet endnu en ny dimension. Der er ingen tolk til foredraget, men sprog er ikke nødvendigt for at mærke, at Mr. Ohs budskab er vigtigt. Han har tilhørerne i sin hule hånd, og som en anden folkeforfører leverer han sine budskabet med så

stort engagement, at Efterskoleforeningens to udsendte sidder spændt lyttende på stolekanten, selvom det eneste ord vi forstår er den hyppige gentagelse af ordet ”efterskole”.

Forsamlingen reagerer med begejstring og grin, og vi får senere at vide, at det af og til sker, at tilhørerne ligefrem begynder at græde ved tanken om den glæde deres egne børn går glip af i det store pres de udsættes for i det koreanske skolesystem.

Hvad er en efterskole?

Det, vi er vidner til, er intet mindre end en ”bevægelse”, startet af Mr. Ohs bog om Danmark og efterskolen. Folk mødes og diskuterer bogen i læsegrupper, og Mr. Oh har seks gange været rejseleder for grupperejser til Danmark for de læsere, som vil se det lykkelige Danmark og efterskolen med egne øjne.

•

Uddannelse er samfundets hjørnesten Mr. Ohs bog ”Can we also be happy?”, som den konservative Mr. Lee henviser, til har plantet begrebet efterskole godt og grundigt i den koreanske debat om uddannelse og samfundsudvikling.

Mr. Ohs erklærede mission med sin succesfulde ”demokratiske medievirksomhed” var at ændre samfundet, og nu ser han efterskolen som sit bedste redskab til at forsætte dette arbejde. Økonomien boomer i Sydkorea, men befolkningens trivsel er i bund, hvilket bl.a. kan aflæses i, at landet har den udviklede verdens laveste fødselrate, højeste skilsmisseprocent og verdens højeste selvmordsrate. ”Hvordan kan vi blive lykkelige ligeEfterskolen · 10. november 2016

43

Sydkorea

Efterskole

Sydkoreanske refleksioner Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Hvad er dit vigtigste indtryk fra turen til Sydkorea?

Det er unikt at møde mennesker som så langt hjemmefra arbejder på at udbrede efterskoletanken i et land med et helt andet skolesystem. På deres efterskole kunne vi mærker samme nerve og atmosfære som på en dansk efterskole, vi så det samme fællesskab og samme ild i øjnene på de unge.

Hvad overrasker dig mest ved deres uddannelsessystem?

For dem handler det om at være nummer 1, de unge har ikke et ungdomsliv, men et skoleliv. Det har enorme konsekvenser for deres unge, for det er ikke glade unge, vi møder, det er pressede unge. Derfor er det også glædeligt, at der er mennesker i Sydkorea, som er inspireret af vores tanker om en anden måde at gå i skole på og en anden måde at udvikle sig som menneske på.

Så du noget, som vi kan lære af?

Jeg synes, det er tankevækkende, at vi herhjemme sammenligner os i diverse undersøgelser med Sydkorea. De ligger ofte nummer 1. Men vi skal virkelig besinde os på, hvordan vi presser vores unge. I Sydkorea kan man se, hvad konkurrencestatens tænkning har af konsekvenser for mennesker. Men nu går flere i Sydkorea, herunder nogle af de ledende politikere, i en anden retning, når de er optaget af, hvordan vi i Danmark arbejder på at skabe balance i menneskers liv. Ganske enkelt fordi det andet har for store menneskelige omkostninger. Jeg håber da, at konkurrencestatens fortalere herhjemme ulejliger sig med at reflektere over dette.

44

Efterskolen · 10. november 2016

Grupperejserne har hver gang gjort stop i Vartov, hvor Efterskoleforeningen har mødt deltagerne til to timers efterskoleforedrag og spørgsmål-svar, og bistået med efterskolekontakter til skolebesøg.

Næste skridt for Mr. Oh var at lade sin medievirksomhed købe en nedlagt folkeskole og indrette den til efterskole, og 22. februar kunne han slå dørene op til Ggumtle Efterskole med 30 elever.

Skolen, som har fået stor opbakning fra Danmarks ambassadør i Korea, Thomas Lehman, er på alle tænkelige måder ”en klassisk efterskole” og vidner om, at Mr. Oh har gjort sin research grundigt.

• Skolen er en et-årig kostskole for 16-17 årige • Skolen ledes af et forstanderpar • Der er kontaktgrupper og kontaktlærere • Dagen starter med morgengymnastik og fortælletime • Eleverne har køkkentjans og gør selv rent på skolen • Lærerne varetager både undervisning og samvær Undervisningen er prøvefri, ligesom den danske efterskole var de første 100 år, og skolens forstander fortæller ærligt om, hvordan man har måttet gøre flere justeringer for at finde den rette

undervisningsform, som i øjeblikket er en blanding af praktiske og kreative fag samt projekter.

Det er ligesom hos os!

Eleverne dyrker bl.a. ris, og under Lars Løkkes besøg på efterskolen står Løkke og hustru og kigger på elevernes rishøst, som ligger til tørre på en presenning i skolegården. Mens de lader blikket vandre ud over de omkringliggende rismarker, fortæller Mr. Oh om elevernes månedlige obligatoriske hjemmeweekend for at holde kontakten vedlige med forældrene. »Det er ligesom hos os,« udbryder Løkkes hustru. »Vores søn ville heller ikke hjem i weekenden, da han var på efterskole.« Herefter fortsætter delegationen ind i skolens foredragssal, hvor eleverne møder Løkke med sang og fortællinger.

Efterskoleforeningens udsendte ser ud over de koreanske efterskoleelever med hættetrøjer og rottehaler, som lader fællessangen fylde rummet, inden de med stor humor og engagement stiller skarpe spørgsmål til Løkke. Statsministerfruens udsagn hænger i luften: ”Det er ligesom hos os.”

Unge mennesker på efterskole strutter af selvtillid, livsglæde og lærelyst.

Også når efterskolen ligger i Korea. •

Studietur til Sydkorea 3. - 9. april 2017 Se mere på www.efterskoleforeningen.dk

Udgivelsesplan for Efterskolen Nr. Udkommer 5 15. december 2016 6 18. januar 2017 7 20. februar 2017 8 15. marts 2017

Annoncedeadline 5. december 2016 9. januar 2017 6. februar 2017 6. marts 2017

Annoncebestilling:

LÆRER TIL NATURFAG OG MATEMATIK PÅ E F T E R S KO L E N F LY V E S A N D E T Du et naturfagsmenneske med særligt fokus på fysik/kemi, natur og teknologi samt matematik.

På Efterskolen Flyvesandet mangler vi i perioden 1 januar til 1 juli 2017 en vikar til dækning af fysik og matematik, samt til at indgå i samarbejdet med vores erhvervsrettede klasse.

Ud over det, vil du skulle varetage undervisningen henholdsvis linjefaget Fiskeri eller Science/Outdoor afhængig af dine kompetencer. Stillingen vil være med evt. mulighed for forlængelse afhængig af vores nuværende kollegas eventyr til det arktiske. Vi afholder samtaler 6. december 2016.

Hvorfor vælge os?

Fordi vi har en fantastisk elevgruppe, meget humørfulde og kompetente kollegaer med et godt sammenhold og en skole i en rivende udvikling.

Se mere på www.flyvesandet.dk eller ring til Lucca Nymand på: 5117 2914

Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, annonce@efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586 Øvrige annoncer: AC Annoncer, ac@ac-annoncer.dk, tlf. 86280315, mobil 21725939,

Ansøgning skal være os i hænde torsdag d. 1 december kl. 12.00.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

2 EFTERSKOLELÆRERE SØGES TIL GØDVAD EFTERSKOLE, SILKEBORG - pr. 1. februar 2017 - 2 lærere søges til undervisning på linjerne ”Musik og teater” og ”Køkken og sundhed”

Musik og teater linjen

Vi….

Vi søger en lærer, der sammen med linjens 3 andre lærere tegner skolens Musik - er en specialefterskole med unge med og teater linje. Det skal være en underviser, der er allround i et musiklokale, særlige behov og særlige læringsforudsætninger kan lede sammenspil og kender til ”de unges musik”. Vi søger en, der kan spille - er en praktisk-musisk-kreativ og prøvefri efterskole 2 EFTERSKOLELÆRERE SØGES TIL GØDVAD EFTERSKOLE, SILKEBORG til fællessang mv. og gerne har erfaringer med at arbejde med teater og drama.

- tager udgangspunkt i en narrativ samtalepraksis for at skabe de bedst - pr.

1. februar 2017.

Erfaring med indspilning, dans & bevægelse eller musik- og teateropsætninger mulige udviklings- og læringsrum for den enkelte elev vil være en fordel.

- kobler den boglige undervisning sammen med den praktiske - arbejder med begreber som selvforsyning, forpligtende fællesskab 2 lærere søges til undervisning på linjerne ”Musik og teater” og ”Køkken og sundhed”.

Køkken og sundheds linjen og praktisk undervisning.

Vi søger en lærer til skolens ”Køkken & Sundheds linje”. En underviser som Musik og teater linjen Du… primært skal varetage undervisningen for linjens elever i madlavning, egenkonVi søger en lærer, med 3 andre lærere tegner skolens Musik og teater - brænder for linjens at arbejde med unge mennesker og har lyst til efterskolelivet trol, rengøring, planlægning, indkøb mv. En som har lyst til at indgå i et teamder sammen Det skal være en underviser, der eruddannelse allround i et musiklokale, kan lede sammenspil og - har pædagogisk eller relevant undervisningserfaring. sammen med de øvrige lærere på linjen og med køkkenetslinje. personale omkring kender til ”de unges søger en, derlyst kantilspille til fællessang og gerne har - harVi kendskab til og at arbejde med voresmv. særlige elevgruppe. fremstilling af alle dagens måltider og køkkenets mange øvrige funktioner.

Vi musik”. erfaringer med ati at arbejde med teater drama.

- er en glad ogog levende underviser, der sætter pris på at være velforberedt. søger en, der er passioneret omkring madlavning og ernæring, og vil indgå Erfaring med indspilning,- har dans & til bevægelse eller musikteateropsætninger en lyst at udfordre vores eleverog både fagligt, personligtvilogvære socialt. vedligeholde og udvikle skolens kostpolitik.

- er fortrolig med at beskrive og evaluere elever mundtligt og skriftligt fordel.

Ud over undervisning på linjerne indeholder stillingen efterskolelærerens opgaver (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm.) samt undervisVi håber, at have vakt din interesse. Skolens forstander Jacob Thorning kan ning på 1-2 valgfag. kontaktes for yderligere information på tlf. 86820811. Vi holder informationsKøkken og sundheds linjen Stillingen kan også omfatte undervisning i dansk el. matematik i udskolingen, brug møder onsdag &den 23. november samt mandag den 28.skal november Vi søger en lærer til skolens ”Køkken Sundheds linje”.kl.

En16.00 underviser som primært af IT i undervisningen mv. varetage undervisningenkl.for10.00. linjens elever i madlavning, egenkontrol, rengøring,eller 86 82 08 11.

Tilmelding til skolens sekretær på info@goed.dk planlægning, indkøb mv. En som har lyst til at indgå i et team sammen med de øvrige

lærereSamtaler på linjenfinder og med personale Ansøgningsfristen er tirsdag d. 5. december 2016 kl. 10.00. stedkøkkenets den 15. december fra omkring kl. 14.00.fremstilling af alle dagens måltider og køkkenets mange øvrige funktioner. Vi søger en, der er passioneret omkring madlavning og Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. ernæring, og vil indgå i at vedligeholde og udvikle skolens kostpolitik.

Gødvad Efterskole er Danmarks ældste og største specialefterskole, og henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har 98 elever og 30 ansatte. Kernen i skolens undervisningstilbud er undervisningen på vores 5 linjer: Landbrug & gartneri, Køkken & sundhed, Musik & teater, Idræt & friluftsliv samt Håndværk, kunst & design. Begreber som selvforsyning, udviklingsmuligheder og forpligtende fællesskab er nøgleord, der gennemsyrer hverdagen. Skolen arbejder med en Ud over undervisning linjen indeholder som stillingen efterskolelærerens opgaver praktisk undervisning som indgangsvinkel til den boglige undervisning.

En helt særlig på undervisningsmetode unge med særlige behov og indlæringsvanskeligheder kan (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm.) samt undervisning på 1profitere af, og som giver mulighed for faglig, personlig og social udvikling. Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem.

2 valgfag.

Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk Stillingen kan også omfatte undervisning i dansk el. matematik i udskolingen, brug af IT i undervisningen mv.

Efterskolen · 10. november 2016

Vi….

- er en specialefterskole med unge med særlige behov og særlige læringsforudsætninger - er en praktisk-musisk-kreativ og prøvefri efterskole

45

Samarbejde

Pædagogik

Iværksætteri i det frie rum Der findes en gave, som alle efterskoler deler. Trods en mangfoldighed af pædagogisk ståsteder, didaktiske profiler og fagtilbud er der én forudsætning, der er fælles for alle.

Eleverne er på skolen minimum 5 dage om ugen, og de går ikke hjem kl. 16. Men der stopper gaveregnen også. For hvordan forvalter vi dette privilegium? Hvordan udnytter vi det pædagogiske potentiale, der ligger i at have vores elever i deres fritid?

Innovation Tekst: A ndreas Heuck Steinicke, Undersøgelsesudvalget, Flakkebjerg Efterskole

Lærere fra Baunehøj, Kastanievejens, Tølløse Slots og Flakkebjerg Efterskole mødtes en oktoberdag med et fælles mål: Vi ville gerne have vores elever til at tage ansvar for deres eget frie rum.

Det stod os hurtigt klart, at vi her bevægede os ind i kernen af et 300 år gammelt paradoks. Nemlig det pædagogiske paradoks, som to af pædagogikkens mest betydningsfulde skikkelser Emmanuel Kant og Jean-Jacques Rosseau, brugte et livsværk på at undersøge. Det handler kort sagt om udfordringen ved at have et pædagogisk mål samtidig med at sikre den enkeltes frihed.

Det er vigtigt for os, at elevernes frie rum bliver bevaret samtidig med, at vi skaber en iværksætterkultur blandt vores elever – dvs. at vi som lærere faktisk har et mål med deres fritid. Dagen på slottet blev startskuddet til et aktivt arbejde i det efterfølgende år for at styrke elevernes evner, muligheder og lyst til at tage hånd om deres eget frie rum. Det naturlige var derfor, at elever fra de fire skoler deltog i undersøgelsen af, hvordan vi kan skabe iværksætteri i det frie rum på en efterskole. Et undersøgelsesudvalg bestående af forstandere, et par lærere og elever fra hver skole trak i arbejdstøjet, men gik ydmygt til opgaven.

Det første spørgsmål, der pressede sig på var; hvad mener vi, når vi siger iværksætteri i det frie rum?

46

Efterskolen · 10. november 2016

Iværksætteri og frit rum At sætte noget i værk. Det at tage et nyt initiativ og finde på noget. Men det er helt essentielt, at det er eleverne, der sætter noget i værk og ikke lærerne.

Derfor kredser projektet om at skabe en iværksætterkultur, hvor det er helt naturligt, at eleverne tænker deres efterskoleår som et år, hvor de selv er medskabere og ikke blot er passagerer.

At gå på efterskole er ikke et tog, hvor eleverne kan hoppe af og på alt efter, om det er sjovt nok. De skal selv være en aktiv del af det, der holder toget i gang, og hvis de hopper af, går det i stå.

Det hele starter med en idé, men hvis det skal være rigtig iværksætteri, så skal idéen følges op af en handling.

Det er lige præcis her udfordringen ligger. Det viser sig at være en lang og til tider uoverskuelig rejse at gå fra idé til handling.

Det skal jo også foregå i et frit rum.

Elevernes frie rum var for os ikke blot fritid, men kan nærmere beskrives som et rum uden en lærerstyret didaktisk agenda.

Læreren som rammesætter Læreren må ikke være igangsætter, men må heller ikke være usynlig i processen.

En stærk iværksætterkultur blandt vores elever er ikke noget, der sker af sig selv. De har brug for ressourcerne til at tage initiativer, og de har brug for de mest gunstige rammer for at tænke kreativt.

Det er lærerens ansvar at styrke ressourcerne, vejlede og at rammesætte.

En rammesætter udvikler tiltag, som skal styrke iværksætterkulturen. Det kan være helt konkrete tiltag, men også en generel italesættelse af skolens fokus på, at man gerne vil elevernes egne projekter, og at man har lysten og kompetencerne til at støtte dem. En rammesættelse kan også ske som et produkt af undervisningen. Der kan undervises i entreprenørskab, idégenerering, økonomi, eventmanagement, foreningsliv osv.

Som vejleder består lærerens rolle i at være en støtte på vejen fra idé til handling. Dermed ikke sagt, at læreren skal kunne forudse hvilke udfordringer, der måtte komme, ej heller hvordan endemålet måtte tage sig ud. Det kan være en støtte til hvilket skridt der skal tages i hvilken rækkefølge.

Fiaskofrygt eller fiaskofest Når vi snakker med vores elever om udfordringerne ved at tage initiativ i en efterskolehverdag, er der et scenarie, der gentagende gange bliver pointeret: frygt for fiasko. Fiaskofrygten er altid nærværende, når vores unge skal gøre noget ”på egen hånd”. Tænk nu hvis de andre synes, det er en dårlig idé, og initiativtageren vil stå som én, der har satset og tabt. Et tab der føles stort i det sociale spil.

Det er en frygt, vi har taget seriøst i vores undersøgelse, og med stor hjælp fra vores elever, har vi skabt et idéfo-

Vi ønsker at skabe en kultur, hvor fiaskoen fejres i ligeså høj grad som succesen. Fiaskoen kan sagtens være et produkt af en initiativrig proces, men kan medføre at eleven ikke tør kaste sig ud i endnu et projekt. man følge sin idé igennem en visuel proces fra idé til handling og derigennem få øjnene op for udfordringer og gevinster på vejen. Denne giver både eleven et bedre overblik, men skaber også et godt udgangspunkt for læreren som vejleder.

På ”Slottet” har de PULS-linjen. Her har de fokus på et kreativt og involverende fællesskab og med personlig udvikling og lederskab, hvor innovation og iværksætteri er bærende elementer.

På Flakkebjerg Efterskole nævnes FE-tinget som det store aktivitetsgenererende forum. Et stormøde for alle lærere og elever på skolen, hvor dagsordnen til hvert møde er planlagt af en elevbestyrelse. Her bliver idéer delt og samarbejder opstår.

På tværs af fire sjællandske efterskole har lærere og elever udforsket rammerne for at skabe mere iværksætteri blandt eleverne.

rum på de fire skoler. Det er et rum, hvor idéer deles og afprøves inden den endelige dom afsiges i det store fællesskab.

Den næste frygt kan dog være endnu større – frygten for at projektet bliver en fiasko. Her ønsker vi at skabe en kultur, hvor fiaskoen fejres i ligeså høj grad som succesen. Fiaskoen kan sagtens være et produkt af en initiativrig proces, men kan medføre at eleven ikke tør kaste sig ud i endnu et projekt. Derimod skal processen ses som lærerig og selve det at kaste sig ud i noget med en risiko er en succes i sig selv.

Iværksætteri på de fire skoler Igennem forløbet har de fire skoler lavet flere tiltag for at styrke iværksætterkulturen.

På Kastanievejens Efterskole har de udviklet Idéposen. Alle idéer bliver lagt i posen, og til hvert stormøde (en gang om ugen) udtrækkes en idé til en aktivitet. Idéens bagmand forpligtiger sig til at planlægge aktiviteten med støtte fra andre elever og lærere.

Baunehøj har udviklet en procesmodel. En model hvor idéer kan visualiseres og udsættes for sparring. Her kan

Italesættelse af iværksætteri Generelt er den helt store gevinst på skolerne kommet igennem en generel italesættelse af, at vi gerne vil have eleverne til at tage ansvar for deres eget frie rum. Elevinddragelsen i projektet har været en vigtig faktor til bevidstheden blandt skolernes elever, og har på samtlige af de fire skoler medført et boost i elevinitiativer.

Eleverne har i den grad grebet bolden og har mødt både lærere og kammerater, som har støttet dem. En aktivitet der har motiveret os til at arbejde videre med at skabe en inspirerende iværksætterkultur på efterskolerne. • Efterskolen · 10. november 2016

47

Kalender

Kurser og møder

Formandstræf for bestyrelsesformænd 2017

Sekretærkursus

Efterskoleforeningen indbyder igen i år til en landsdækkende kursusdag, der er specielt tilrettelagt for formænd og næstformænd.

Tid: 21. januar Sted: Århus Efterskole Arrangør : Efterskoleforeningen

Kurset er under forberedelse - program klar primo december 2016 Tid: 21. marts - 22. marts Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 20. februar, 2017

Arbejdsmiljøuddannelse den obligatoriske

Kursus for pedeller

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse”.

Tid: 24. januar - 26. januar Sted: Roskilde Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Efterskoleforeningens årlige pedelkursus er en meget fin kursusmulighed for pedellen eller pedelmedhjælperen. Her kan man få relevant faglig viden og inspiration, og kurset giver muligheder for at netværke med andre inden for samme arbejdsområde.

Tid: 26. april - 28. april Sted: Tune Kursuscenter Arrangør: Efterskoleforeningen

Kursus for køkkenansatte

Klar, parat - ledelse!

Kurset sætter fokus på inklusion af alle slags elever i køkkenarbejdet, samarbejde, madspild og holdninger til mad.

Tid: 8. februar - 9. februar Sted. Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeninhgen Tilmeldingsfrist: 9. januar, 2017

Medarbejdere, der overvejer at gå ledelsesvejen eller er nye i ledelsesfunktioner.

Kurset består af et kursusinternat d. 17.18. maj samt 2 coaching-sessioner d.30. maj og d. 20. juni (af 2 timers varighed) Tid: 17. maj - 18. maj Sted: Fuglsang Centeret Arrangør: Efterskoleforeningen

48

Efterskolen · 10. november 2016

Det personlige lederskab Det personlige lederskab – stol på din dømmekraft som leder og sig tingene som de er! Kurset består af 2 moduler d.

22.-23. marts og d. 26.-27. april.

Tid: 22. marts - 23. marts Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen

Skriftlige produktioner med adgang til internettet Udbudt af Tysklærerforeningen Tid: 8. Marts 2017 kl.14:00-17:00 Sted: Aarhus Efterskole Pris: 400 kr.

Tilmeldingsfrist: 31.01.2017 på www.tysklaerer.dk

Se flere kurser på efterskoleforeningen.dk

STUDIEREJSER EUROPA

BERLIN..............fra kr. 995

UDSYN MED INDSIGT

KRAKOW..........fra kr. 1395 PRAG.................fra kr. 1285 HAMBORG.......fra kr. 1295 BRUXELLES.....fra kr. 1550 BUDAPEST.......fra kr. 1395 AMSTERDAM...fra kr. 1485

BERLIN 995 fra kr.

tlf. 4494 6090 |

mail: info@grupperejsebureauet.dk | www.grupperejsebureauet.dk

BLIV KLOG PÅ ANTIKKE ROM

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70 Vi tilbyder kampagnepriser på studierejser til Rom med afrejse i foråret og efteråret 2017. KLM flyver fra både Aalborg, Billund og København.

Studierejse til Rom, 5 dage/4 nætter fra kr. 2.498,- pr. person.

Prisen inkluderer: - Flyrejse t/r - Indkvartering - Morgenmad - Mulighed for tilkøb af program - se nedenfor

PROGRAMMULIGHEDER I ROM: • Lærerig skattejagt rundt i den antikke by • Spændende foredrag med dansk journalist • Fodboldkamp og italiensk stadion-stemning

• Besøg det nationale institut for kernekraft • Oplev klassiske Rom: Colosseum, Peterskirken, Pantheon, Forum Romanum m.m.

Få et gratis tilbud på jeres studierejse på 8020 8870!

AlfA Travel i samarbejde med KLM

ROM FRA KUN: KR. 2.498,-

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Efterskolen · 10. november 2016

49

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Annoncer

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

BERLINSPECIALISTEN

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

Vi er specialister på grupperejser til Berlin

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Berlin 4 dage/3 nætter

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 januar 2010

pr. person

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

 Busrejse T/R  6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension  4 aktiviteter  Heldagsudflugt til Prag

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1

03/11/14 13.57

Skolerejser med bus

Ring eller mail efter uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 50

Efterskolen · 10. november 2016

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Åndsfrihed Der var en gang et lille frit land højt mod nord, hvor man var fri i tanke og tro…

Nej, det går vist ikke at starte en fortælling om Danmark på denne måde i en tid, hvor regeringen er i gang med at arrangere en statsautoriseret kulturkanon for danskhed, hvor grænserne lukkes, og stadig flere ser sig frygtsomt over skulderen. Vi er blevet en nation af glade turister, der gerne rejser til fjerne himmelstrøg for fornøjelsens og adspredelsens skyld, for en lille eksotisk oplevelse, men ser os frygtsomme og angste over skulderen, når vi herhjemme møder folk fra fremmede himmelstrøg.

Politikerne står i kø for at underbygge frygten. For det er i realiteten det, der sker, når man med den ene udmelding efter den anden deler mennesker op i dem og os. Man underbygger, at vi alle hellere må være lidt bange for fremtiden, for de fremmede, for de anderledes tanker og ikke mindst religioner.

Kirsten M. Andersen, formand for Grundtvigsk Forum, sagde det således i sin beretning for nylig: ”Der er en tendens til, at den politiske styreform demokratiet sættes ind som en modsætning og et værn mod religion. Det er nyt i en dansk sammenhæng, hvor vi godt nok har skelnet mellem religion og stat, men ikke adskilt dem fra hinanden.”

Helt konkret hentyder hun til de ændringer i religionspolitikken, folkeoplysning- og friskoleloven, der indenfor det seneste halve år

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

er blevet fremsat i Folketinget som en umiddelbar følge af TV2s dokumentarudsendelse om ”Moskeerne bag sløret”. ”Falder vi for forbuddets fristelser og indskrænker trosfriheden og udøvelsen af den, så følger snart indskrænkning på andre områder. Religionsfrihedens betydning for samvittighedsfrihed og åndsfrihed er grundlæggende et gode for staten,” sagde Kirsten M. Andersen.

Men politisk skyer man ingen midler. I en tid, hvor kulturministen har beordret kanondebat om danskhed, skulle man tro, at der var politisk begejstring for flygtninge, som tager den kristne tro til sig og konverterer. Men dette er nu også et problem. Underforstået, at de konverterer nok for at opnå nogle fordele, som de ikke ville have som muslimer.

Men det siger måske mere om dem, der får den tanke, end om dem der ønsker at skifte tro. Måske skal vi ikke frygte det anderledes, men i højere grad være vagtsomme over for vores eget moralske og åndelige forfald, som med Venstrekvinden Birthe Rønn Hornbechs ord betyder, at vi forlader frihedens grund.

Vi trækker på skuldrene, når trosfrihed og skolefrihed indskrænkes og sættes under skærpet tilsyn. For måske er der alligevel noget om snakken, lyder det i den varme stue. Og det rammer jo ikke direkte mig. Hvis det er sådan, vi tænker, når vi undlader at gøre oprør, er der måske for alvor noget galt i det lille land højt mod nord.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

HARRACHOV I KRKONOSE BJERGENE SKOLEREJSER I TJEKKIET Holtum Rejser er specialister i at lave Adventure rejser til Harrachov & Krkonose Bjergene. Den smukke by danner rammerne for en lang række af spændende udfordringer der blot venter på Jeres besøg.

Vores rejser styrker et godt sammenhold i klassen.

De grænseoverskridende udfordringer udfordrer alle deltagers mod.

I vil bevæge Jer igennem unik natur og komme tæt på Tjekkiets historie.

RING TIL OS Få råd og vejledning af erfarende konsulenter. De kender området og alle muligheder. Vi kan også implementerer Jeres linjefag på turen. Fx ved turnering mod lokal sportsforening.

Tlf.: 75 72 22 00

Vedelsgade 85A • 7100 Vejle Efterskolen · 10. november 2016 www.holtum-rejser.dk • info@holtum-rejser.dk Rejsegarantifond: 2661

Vi glæder os til at høre fra Jer!