Efterskolen 4-2018 by Efterskoleforeningen

13. november 2018 Nr. 4

Forstanderfruen Unge Julie Korsgaard tager stolt og bevidst den gamle titel på sig. Og giver den nyt indhold. 40

Skole bygger på iværksætteri New Nordic Youth i gang med sit 2. skoleår.

Værn om ånd og frihed Forstandere giver opsang i ny bog

Debat om demokratiet Medlemmerne ytrer sig om foreningen.

30 & 38

Indhold

Efterskolen november 2018 Nr. 4 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Redaktion Torben Elsig-Pedersen, ansvarshavende redaktør Tlf. 40945740, torben@magasinhuset.dk Ole Wisler, journalist Tlf. 40287888 , ole@magasinhuset.dk. Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 51. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

38 4

Nyt fra efterskolerne 10

Mr. Oh hædres

Grundtvigs pris til sydkoreaner med fokus på efterskoler. 12

New Nordic Youth

1 G N R . 54

Teknologi som fag

Efterskolen i Balle kobler undervisning i robotter med dannelse. 28

Fake debat

Debatprogrammer reducerer deltagerne til hanaber med opsvulmede røvbalder. Men det flytter ingenting, lyder det fra Frirummets Fællesdag.

Portræt af efterskolen for iværksætteri. 30

Værdierne tilbage til skolen

To forstandere kæmper for ånd og frihed i ny bog. YK

Hjælp til unge med angst

”At holde balancen” er ny udgivelse fra Efterskoleforeningen med hjælp til arbejdet med unge, der lider af angst, depression, spiseforstyrrelse og selvskade. 22

Frikvarter

Medlemsdemokrati Debat om nye vedtægter. 32

Togetherness

International konference om unges tilhørsforhold 40

Forstanderfruen

Julie Korsgaard skal bære traditionelle og hjemlige værdier frem på Eriksminde Efterskole.

Nyheder

Replik

Nogle af de kritiske lærere, der har været med til at skabe forandring i skolen, er nogle fantastisk dygtige og dybt respekterede lærere. Det ville være en frygtelig skam, hvis de kritiske lærere forlod skolen. Anders Bondo Christensen om behovet for lærere, der offentligt kritiserer konsekvenserne af lovgvinignen på skoleområdet.

True North vandt rap undervisning Alle skoler skal betale til KODA (KOmponistrettigheder i DAnmark, red.) og hvert år kan en skole vinde et særligt arrangement. I år vandt True North Efterskole, og de fik derfor besøg af Kristian “UFO” Humaidan, som er én af rapperne i det kendte rapper-par “Ufo & Yepa”. Præmien er en workshop, hvor Ufo kom og hjalp TNE´s elever med at lave deres egen rap og indspille den. “Ufo” fortalte også om, hvordan KODA hjælper professionelle musikere og sangs-

krivere med at sikre en indtægt fra det arbejde, de laver. Kristian “UFO” Humaidan satte en forrygende brainstorm i gang, og alle blev enige om temaet: “Hvad er hårdt ved at være teenagere på en efterskole”. Der blev så undervist i rappens sproglige nuancer og rim. Den færdige TNE-rap endte med at blive en satirisk rap, der nu er indspillet. “Ufo" producerer så sangen færdig, og derefter vil eleverne fra TNE- lave en musikvideo til deres rap.

Flere test er den forkerte vej Lene Tanggaard, professor ved Aalborg universitet, skriver bl.a. i Skoleliv.dk:

Et firma i Danmark er nu på markedet med en test, der kan gøre det muligt at arbejde struktureret med de bløde færdigheder som kreativitet, indre motivation og samarbejde i skolen. Man har simpelthen udviklet en test med 19 kategorier i et spørgeskema. … Men hvem køber logikken om, at et spørgeskema med 19 kategorier kan give lærerne en viden om elevernes kreativitet, motivation og samarbejdsevne, som de ikke allerede har i kraft af de tusindvis af timer, de med al sandsynlighed har tilbragt sammen med eleverne? Nuvel, måske kan testen give anledning til en overraskende ’aha-oplevelse’, og det er da også præcis sådan, at testen bliver solgt... … Er vi sikre på, at testen måler det, den intenderer? Det sidste er nok særdeles tvivlsomt. I hvert fald ved vi, at personlighedstest ikke måler personligheden, og vi ved også, at kreativitetstest sådan set ikke måler kreativitet i hverdagen, men snarere måler det, man kan måle i en test i divergent tænkning. Så nej, flere test er ikke per automatik vejen til en systematisk evalueringskultur. Vi skal derimod i langt højere grad fremme, diskutere og forholde os kritisk til hverdagens evaluering i skolen. Og vi skal have lærere, der er skarpe til at beskrive, analysere og fortolke det, de ser med eleverne hver dag. Så får man en skærpet evalueringskultur.

Efterskolen · 13. november 2018

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Raslede sig ud i lokalsamfundet

Arkitekturpris til "Koncerten" Ollerup Efterskoles nye musikhus ’Koncerten’ har modtaget Svendborg Kommunes Arkitekturpris. Musikhusets arkitektoniske kontraster med sort-hvid, høj-lav, lyst-mørkt og hårdt-blødt i høj grad understøtter visionen om at forene musikalske yderpunkter fra symfonisk musik til solid forstærket rockmusik i et klart og enkelt udtryk. Selve konstruktionen på foyeren er inspireret af de bløde, karakteristiske

former, man kender fra flyglet, harpen og guitaren, og selve koncertsalen fremstår mere stringent og rå med sine kantede former og mørke materiale. Kombinationen af de to modsætningsfyldte bygningsdele forener harmonisk det moderne og nutidige hus med det smukke omgivende landskab, idét hele den vestlige del af musikhuset er lavet i glas og således er transparent, hvilket gør bygningen meget imødekommende.

Efterskoleelever laver møbler til byens bibliotek Eleverne fra Ladelund Efterskole har i år gjort sig ekstra umage i faget Håndværk & Design. De skulle nemlig designe og producere udendørs møbler til Holsted Medius og byens bibliotek. Både elever og lærere oplevede, det gav noget ekstra, at der skulle laves et produkt, som faktisk skulle ud og anvendes. »Alle har været mere omhyggelige med møblerne,« fortæller lærerne Peter Torpe og Verner Storm. Ladelund Efterskole er med i projektet E2E, hvor efterskoler samarbejder med erhvervslivet og erhvervsskolerne, så de unge får et godt øje til erhvervsuddannelserne.

Efterskolen · 13. november 2018

Da der først i november var landsindsamling for Dansk Flygtningehjælp, drog 60 elever fra Midtjysk Efterskole ud med raslebøsser i lokalsamfundet ved Ejstrupholm, hvor efterskolen ligger. Formålet var at samle penge ind til mennesker på flugt i verdens brændpunkter. Men skolen havde også en anden dagsorden med at sende eleverne på gaden den råkolde efterårsdag. »En efterskole kan godt komme til at kredse lidt om sig selv. Det her rækker ud over eleverne selv, og det tror jeg faktisk godt, de kan lide,« siger Arne Kvåle Jensen, der er lærer på efterskolen. Han bakkes op af eleverne. »Man kommer til at tænke på, der er nogen, som har det dårligere, end man selv har det. Samtidig kommer man i kontakt med lokalsamfundet, så det er fedt, at efterskolen støtter det,« siger Ida Pape Thomsen, der er elev.

Polak dømt for cykeltyveri En 31-årig polak er ved retten i Hjørring blevet idømt to et halvt års fængsel, hvorefter han bliver udvist for bestandigt af Danmark. Manden blev kendt skyldig i 45 ud af 49 anklager, hvoraf den ene omhandler tyveri af cykler fra Farsø Efterskole i maj sidste år. Den dømte havde gennem et års tid stjålet over 200 cykler rundt omkring i Danmark og kørt dem til Polen og solgt dem. I samme ombæring havde han udfærdiget falske kvitteringer i tilfælde af, han skulle blive stoppet.

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Vandel Efterskole fylder 70 år Den 5. november 1948 kunne søskendeparret Astrid og Thorkild Puggaard Kristensen åbne Vandel Ungdomsskole, som Vandel Efterskole hed dengang. 70 år og tre forstandere senere lever skolen i bedste velgående, noget større og med et fuldt elevhold på 144. Den årlige jubilarfrokost, der holdes hvert år den første lørdag i november, bød i år på et udvidet program med foredrag af komikeren Christian Fuhlendorff og festmiddag om aftenen.

Man kommer til at tænke på, der er nogen, som har det dårligere, end man selv har det. Samtidig kommer man i kontakt med lokalsamfundet, så det er fedt, at efterskolen støtter indsamlingen. Ida Pape Thomsen, elev på Midtjysk Efterskole.

Rekordmange sydslesvigere Grænseforeningens magasin ”Grænsen” skriver, at der i år er 111 sydslesvigske elever fordelt ud på forskellige danske efterskoler. Tilbage i 2006 var tallet kun 18. Fremgangen skyldes ifølge Jeppe Pers, projektleder i Grænseforeningen, samarbejdet med Efterskoleforeningen i Danmark, Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Grænseforeningen. Efterskoleforeningens fælles projekt ’Mindretal på efterskole’ giver eksempelvis alle 7. klasses elever fra Sydslesvig

Falster Efterskole solgt Den godt 1.250 kvadratmeter store Falster Efterskole blev solgt to dage før tvangsauktionen skulle løbe af stablen. Ejendomsvurderingen lød på 8.150.000 kroner, men den blev solgt til et anonymt par fra København for 4.500.000 kr. »Jeg ved ikke præcist, hvad de skal bruge ejendommen til, men jeg regner med, det nok er Bed & Breakfast eller anden form for indtægtsgivende udlejning.« siger advokat Jens Brusgaard, fra Trolle Advokater i Fredericia, der har stået for salget af ejendommen. Tidligere var det en efterskole for unge muslimske piger, men efter kupforsøget i Tyrkiet i sommeren 2016 kom skolen i modvind. Der gik rygter om, at skolen havde forbindelse til Gülen-bevægelsen, som af Tyrkiets præsident Erdogan beskyldes for at stå bag kupforsøget. Mange forældre trak derefter deres børn ud af efterskolen. Til sidst havde skolen kun få elever tilbage og lukkede i november 2017. 6

Efterskolen · 13. november 2018

muligheden for at opleve et døgn på efterskole. Et andet bidrag til stigningen skal findes i, at elever ikke længere kan komme til at gå et år om, når de kommer tilbage fra efterskole. »Før 2016 fik eleverne ikke altid anerkendt efterskoleåret i Tyskland, og fik dermed ikke adgang til gymnasiet, før de var gået året om. Nu spilder de sydslesvigske elever ikke længere et år ved at tage på efterskole,« siger Hanne Lautrup fra Efterskoleforeningen.

Ny hal og auditorium til Stevns Gymnastikefterskolen Stevns har taget det første spadestik til et nyt byggeprojekt, der over 9 måneder skal blive til en ny træningshal med gode muligheder for TeamGym, Grand Prix, spring, rytme og dans. Det skal også danne rum omkring det sociale liv på skolen.

Forældre mærker fynsk efterskoleliv Vestfyns efterskole inviterede elevernes forældre på skoleovernatning under overskriften "et døgn på efterskole." Et af døgnets praktiske gøremål, som forældrene blev udfordret med, var "Slagt din egen høne!". »Det er jo en del af vores dagligdag. Vi bor midt i den fynske natur, omgivet af marker. Eleverne passer vores mange husdyr som en del af den daglige undervisning. Vi går meget op i at vores elever får noget sundt at spise, og vi satser på selv at fremstille så mange af råvarerne som muligt. Så vi spiser også vores egne dyr,« fortæller Marie Klit, som er forstander på den lille efterskole. Den gamle gymnastiksal bygges om til et stort auditorium, som skal rumme foredrag, sang, musik og livsoplysning. Den overskydende jord fra byggeriet skal bruges til skolens udendørs opholdsområder med pumptrack, træningsfaciliteter og et loungeområde. Byggeriet forventes at stå færdigt i april 2019.

Aabæk Efterskole er Borgernes Favorit Aabæk Efterskole er kåret til ’Borgernes Favorit’ af Aabenraa Kommune med tæt på 50 procent af borgernes stemmer. »Over en lang periode har skolen arbejdet på at få et nyt samlingspunkt for eleverne. Det har resulteret i den nye tilbygning ’Skibet’, som skyder sig ud fra landskabet og kobler sig på den eksisterende hal. På den måde har skolen fået et helt nyt liv og udtryk med rå og enkle materialer samt stærke farver, der bidrager til et friskt og ungdommeligt miljø, som samtidigt kan tåle at blive brugt,« siger Philip Tietje, formand for Bygningspræmiering 2018 og formand for Vækstudvalget for Land og By.

Dansklærere * Forældre * Årets boggave 2018 Giv den som mandel-, jule-, konfirmations-, værtsgave – eller forkæl dig selv. SKRIVEKLØE er en antologi med tekster af 75 forfattere (73 danske) og 95 originale tegninger af mesterlige Klaus Albrectsen. FraThit Jensen til Jan Sonnergaard, fra Holberg til Natasja, fra Morten Nielsen til Tine Høgh – og mange flere.

204 sider. Kr 199. Flere oplysninger www.ebbepreisler.dk. Køb hos boghandler eller hos forlaget@underskoven.dk.

“Inspirerende samling. Det sprogmusikalske er en fin, rød tråd gennem det meget varierende udvalg … Klaus Albrectsens illustrationer giver en ekstra sansedimension, så man læser, lytter og ser. Appelerer til inspiration og læselyst.” Lektørudtalelse

Annonce_104x140.indd 1

Efterskolen · 13. november 2018

06/11/2018 17.06

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Halvårsmøde i midt- og østjyske region 70 medarbejdere fra Efterskolen Ådalen, Tirstrup Idrætsefterskole, Hald Ege, Levring, Gødvad, Rønde, Frijsenborg, Himmelbjergegnens og Bjergsnæs Efterskole mødtes den 24. oktober til midt- og østjyske regions halvårsmøde på Efterskolen Ådalen i Hørning. Lærere, forstandere og øvrige ansatte netværkede og sang fællessange, debatterede og blev fagligt klogere på blandt andet Astra videncenter, efterskolernes integrationsindsats, angst blandt unge og digital dannelse. En af dagens udfordringer kom fra foredragsholTegn. nr.: bestyrelse. I der Jeppe Søe fra Efterskoleforeningens 1-401-2 efterskole-debatten savner han stemmer, der ved, hvad de taler om. Og Jeppe Søe opfordrer efterskolernes ansatte til i højere grad at blande sig i debatten og gennem viden og fakta fortælle, hvad efterskolerne er gode til.

Arkitekt Tegning: Facader

Går fra 87 til 125 elever i St. Andst Øst 1 : 200

Vest 1 : 200

150

Nord 1 : 200

Forslag til materialer: Mørk mursten f.eks. RT 475 Prima Bari Pladebeklædning i sort ved hoveindgang Træ-alu vinduer i sort

års jubilæum på Klank Efterskole Syd 1 : 200

Ordblindeefterskolen i St Andst vil snart gå fra 87 til 125 elever. Både skolen og medarbejderstaben skal udvides. Der skal opføres godt 1.000 nye kvadratmeter som forventes at koste 17-18 millioner. »Det at være ordblind er i dag langt mere anerkendt, end det var tidligere, og det kan vi tydeligt mærke. Samtidig er den store interesse for det vi tilbyder, formentligt også et udtryk for, at vi gør det godt som efterskole,« siger Karsten Degnbol, der er forstander. Han har allerede en stor elevventeliste at tage hul på. Der skal opføres en bygning i to etager. Øverst laves der elev-værelser, der de-

Efterskolen · 13. november 2018

St. Andst efterskole

signes som små lejligheder, hvor eleverne Skitseforslag Tegning: Facader bor sammen fire og fire med eget toilet og bad. Den nye bygning rummer også ren ny, stor spisesal samt et indgangsparti med let adgang til skolens administration. Det eksisterende køkken skal udvides og to eksisterende bygninger bygges sammen, så der skabes en ny, lys fællessal med store vinduespartier. Den eksisterende fællessal omdannes til to store klasseværelser, og en renovering af de eksisterende elevværelser er godt i gang. Antallet af medarbejdere skal følge stigningen i elevtallet og Karsten Degnbol forventer, der skal ansættes seks mere. Sagsnr.: 1829

ATRA arkitekter a/s

Vestergade 6

DK 7500 Holstebro

Tlf 97 42 05 11

Gravensgade 10, 1. sal

DK 9000 Aalborg

Fax 97 42 53 99

Kongensgade 77, 1. tv

DK 6700 Esbjerg

Klank Efterskoles fejrede 150-års 1-401-2 Dato: 16.07.2018 jubilæum lørdag 3. november. Programmet til jubilæumsreceptionen var fyldt til bristepunktet med taler, sange og film. Blandt dagens særlige indslag var premiere på Kris Hermans sang skrevet specielt til jubilæet og dagens afsluttende taler var ingen ringere end Bertel Haarder. Tegn. nr.:

Tegner: Gida

Format:

Mål: 1 : 200

www.atra.dk

atra@atra.dk

a r k i t e k t e r a/s

Hvilket device fungerer bedst i undervisningen? Hvor ofte bruger lærerne digitale læremidler? Og er du en del af de 38 %, der oplever ustabilt internet? Vi har spurgt 4.979 lærere. Find hele undersøgelsen og lær mere om digitale læremidler i Danmark 2018 på clioonline.dk/survey

Clio Online Inspirerer til ny viden

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Rundt om folk

Vesterlundelever dominerer på landshold Da Danmark i efterårsferien kæmpede for guld til EM i TeamGym i Portugal var der mange tidligere efterskoleelever på holdet. Alene 29 af de 72 var nuværende eller tidligere elever på Vesterlund Efterskole. Det høje antal af Vesterlund-gymnaster på såvel junior- som seniorlandsholdene imponerer Frank Veje Jakobsen, der er formand for TeamGym-udvalget og medlem af GymDanmarks bestyrelse. »Vi har mange foreninger og efterskoler i Danmark, der dyrker TeamGym på et meget højt plan, og derfor er det en enestående præstation af Vesterlund Efterskole, at de er repræsenteret med hele 29 nuværende eller tidligere elever. Det kan efterskolen godt være stolte af,« siger Frank Veje Jakobsen. GymDanmark har strategisk partnerskab med otte efterskoler.

Mr. Oh får Grundtvigs pris

Salg af nye og brugte busser/minibusser • • • • • • • • • • • •

Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser. Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker. Reparation af trafik skader. Udskiftning af ruder. Maling og foliearbejde. Montering og rensning af partikelfilter. Hjælp med finansiering. Evt. services aftale. Eftermontering af sikkerhedsseler. Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. Mulighed for hjælp med transport til og fra vores værksted. Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel. 30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

Efterskolen · 13. november 2018

Journalist, forfatter og iværksætter Yeonho Oh – kendt som mr. Oh – har modtaget Grundtvigs Pris på Grundtvigsk Forums årsmøde i Vartov for at bringe Grundtvig til Sydkorea - og tilbage igen. Han er blandt andet kendt af deltagerne i efterskolernes årsmøde sidste år, hvor han fortalte om den lykke-revolution, han har sat sig for at gennemføre i Sydkorea med solid inspiration fra Grundtvig og efterskolerne. Han har startet en hel bevægelse i Sydkorea, bygget på Grundtvigs skoletanker, og har siden 2014 holdt mere end 800 foredrag om Grundtvig, Danmark og efterskoler. Han har skrevet en bog, Can we also be happy?, – om Danmark, Grundtvig og det danske skolesystem, herunder efterskolerne – der har solgt mere end 80.000 eksemplarer. Hans bog er læst af mange af Sydkoreas politiske ledere inklusiv præsident Moon. Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte den første efterskole, som Yeonho Oh åbnede i 2016, hvor han blandt andet sammenlignede Yeonho Oh med Kresten Kold. I motivationen for tildelingen af prisen lyder det fra Grundtvigs Forum, at ”Yeonho Oh’s initiativ er et eksempel på ’eksport fra neden’, et civilsamfundsinitiativ som sætter sig spor og bliver hørt. Yeonho Ohs projekt med at bringe Grundtvig til Sydkorea giver

Foto: Jeanne Kornum

dermed også fornyet inspiration til os i Danmark blandt andet til de danske efterskoler, som bliver mindet om vigtigheden af den Grundtvigske arv, men også til alle dem, der stadig tror, at Grundtvig ikke kan forstås uden for Danmark.”

Inspirationen går begge veje I Efterskoleforeningen har man gennem de senere år været i tæt kontakt med Yeonho Oh og de delegationer fra Sydkorea, der har været på besøg på danske efterskoler. Derfor glæder det også foreningens direktør, Bjarne Lundager Jensen, at prisen går til Yeonho Oh: »Mr. Ohs kæmpe arbejde med at bringe den danske efterskoletradition til Sydkorea er en stor inspiration for efterskolerne i Danmark, hvor vi bliver mindet om betydningen af efterskolernes helt unikke kombination af faglighed og fællesskab. Mr. Oh har skabt en sand efterskolebevægelse i Sydkorea, og alene i denne uge har fire koreanske delegationer besøgt Danmark for at lære om efterskolerne. Vi er stolte over, at vores unikke skoleform er med til at sætte Danmark på verdenskortet som et land med en unik skoletradition.« Mr. Oh har været i Danmark 17 gange fra 2013 og har hver gang besøgt Vartov.

Kirsten Storgaard og Ole Sørensen har efter 25 år som forstanderpar på Ågård Efterskole valgt at gå på pension. Ole Sørensen stopper til sommer, mens Kirsten Storgaard bliver på skolen frem til sommeren 2020. Det næste år bliver det Kirsten Storgaards opgave at hjælpe et nyt ledelsesteam i gang. Bestyrelsen har ansat Lene Balle som viceforstander fra 1. november i år og går nu i gang med at rekruttere en ny forstander.

Kirsten Mouritsen, 63, har fået overrakt Den Kongelige Belønningsmedalje for 40 års tjeneste som lærer på Galtrup Efterskole. Hun har hele sit arbejdsliv været lærer på Galtrup Efterskole.

Johnna Erdmann har efter 13 år i Efterskoleforeningens sekretariat valgt at gå på pension. Hun har blandt mange opgaver bl.a. været bagmand bag foreningens designlinje og har holdt et højt æstetisk niveau i foreningens publikationer.

Britt Jelena Dürr, 43, er ansat som ny kontorelev i Efterskoleforeningen, hvor hun bl.a. vil besvare telefoner og løse administrative opgaver. Britt er oprindeligt uddannet fagottist fra Musikkonservatoriet i Århus og i USA, og hun har i 20 år været freelancer og spillet i forskellige orkestre, ensembler og undervist på musikskoler og i folkeskolen. Nu vil hun gerne have et job i skoleverdenen, der er mere administrativt, stabilt og med mere normale arbejdstider.

Ole Vind, forstander på 20. år på Flemming Efterskole i Østjylland, er ny borgmesterkandidat for Venstre i Hedensted Kommune. Dermed er han sat i spil for, at partiet kan vinde den borgmesterpost, de tabte ved det seneste valg. Han er i dag formand for Udvalget for Læring, der har ansvaret for kommunens skoler, børnehaver, dagpasning og familieafdelingen.

Alle navnenyheder har vores interesse. Send redaktionen et tip og et foto. Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 13. november 2018

EfterskoleLIV

Iværksætteri

New Nordic Youth:

Efterskolen trumfer udskolingen, når de unge skal lære om iværksætteri I august 2017 åbnede New Nordic Youth dørene til en efterskole med overskriften iværksætteri. Idéen til den nye skole voksede ud af to læreres frustrationer over folkeskolens fastlåste rammer, når det kom til at lære de unge om iværksætteri og programmering

Motion spiller en stor rolle på New Nordic Youth. Derfor er sport og udendørsliv også en betydelig del af skemaet – og et slag bordtennis er der også plads til.

Tekst: Marie Enevoldsen, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

I midten af det store, mørklagte klasselokale står et bordtennisbord. Et par meter derfra, hele vejen rundt, er elevernes borde vendt på højkant, så de danner en bande, der afgrænser spilområdet. To drenge danser sløvt efter bordtennisbolden, når den nærmer sig. De har 12

Efterskolen · 13. november 2018

allerede været i gang i flere timer, men bolden skal holdes i luften længe endnu, for drengene og deres klassekammerater har besluttet at afholde en 24-timers turnering. Det er en af de sidste dage i efterskoleåret 2017/2018, og 10. klasserne fejrer, at de er færdige med sidste eksamen på iværksætterefterskolen New Nordic Youth. Den nye efterskole, som åbnede dørene for første årgang i 2017, er blevet til,

fordi drømmen om en friere udskoling spirede i to lærere for godt fire år siden. »På ministeriets hjemmeside stod der, at man skulle arbejde med iværksætteri og med programmering, men det havde meget svære vilkår i folkeskolen. Det her med at sætte projekter op og lave case-arbejde, det var rigtig sjovt, og det gav mening for ungerne, men det er bare svært at passe ind i et skema i udskolingen,« fortæller Jane Holstein, som i dag

udgør den ene halvdel af det lederteam, der står i spidsen for New Nordic Youth. Hun og forstanderkollegaen Dennis Perschke glæder sig ligesom eleverne over, at alle eksamener snart er i hus. Sidste skoledag markerer nemlig ikke kun afslutningen på et godt skoleår – det er også beviset på, at Jane og Dennis’ idé var bæredygtig. Ville lave ny udskoling Oprindeligt så drømmen dog lidt anderledes ud. I 2014 fik Jane Holstein den tanke, at hun kunne oprette en helt ny udskoling – en selvstændig skole, hvor rammerne var friere, og hvor undervisningsformen gav rum til netop case-arbejde og kreative processer. Efter at have delt sine tanker med flere kollegaer, meddelte Dennis Perschke og to andre lærere, at de gerne ville være med i projektet. »Vi ville rigtig gerne møde fremtidens kompetencer. For når man snakker om uddannelse, så syntes vi, at vi blev mødt af et system, der mest orienterede sig mod, hvad eleverne skulle lige bagefter – gymnasiet, handelsskolen eller noget andet. Men hvad er det for et arbejdsmarked, de en dag kommer ud på?« spørger Jane Holstein. Desværre stod det hurtigt klart, at gruppens tanker om en anderledes udskoling blev umulige at realisere. Ifølge lovgivningen er det nemlig ikke længere

Som led i undervisningen på New Nordic Youth har Fifi Dissing (tv.) og Anja Tandrup (th.) udviklet en ny app, der fungerer som hjælpemiddel til folk med sygdommen PKU – en sygdom, der gør kroppen overfølsom for en lang række af madvarer.

Hvis vi skulle lave cases, have besøg og selv tage ud på besøg, så var efterskolen en særdeles god ramme. Jane Holstein

muligt at oprette selvstændige udskolinger. »Jane havde jo en rigtig god idé om at lave en udskoling, som var meget mere orienteret mod fremtidens kompetencer, og så ringer jeg ind til ministeriet og siger: Nu har vi fået en idé, der virkelig kan sparke r-ø-v hos de unge mennesker, og så får man et halvstøvet svar, der lyder, at det må vi ikke. For det skal hedde 0.-9. klasse, og ellers kunne vi ikke lave nogen skole. Så jeg var noget slukøret bagefter,« fortæller Dennis Perschke og fortsætter: •

Stor passion for iværksætteri Atdhe Krasniqi Er 16 år og afsluttede i sommer 10. klasse på New Nordic Youth Hvorfor har du valgt denne efterskole? Det er den eneste efterskole for iværksætteri, og det er den første, så det ville jeg gerne være en del af. Og så hørte jeg også, at der var en kompetence (linjefag, red.), der hed business, og det går jeg meget op i. Jeg læser meget om det og har en stor passion indenfor iværksætteri og business. Jeg ser selv frem til at være iværksætter i fremtiden med flere forskellige virksomheder, og derfor var det oplagt for mig at vælge den her efterskole og lære mere om det.

Hvad er det vigtigste, du tager med herfra? Netværket – de andre elever og de ting, de er gode til. Har du allerede nu en idé til, hvad du vil arbejde med i fremtiden? Ja. Jeg er faktisk allerede i et bureau indenfor sociale medier, hvor jeg styrer virksomheder og laver marketing. Og jeg har en Instagram-side på 70.000 følgere, hvor jeg motiverer andre.

Efterskolen · 13. november 2018

EfterskoleLIV

Iværksætteri

»Så måtte vi tilbage til tegnebrættet, og det var så der, efterskoleidéen blev født. Selvom vi ikke vidste særligt meget om det.«

New Nordic Youth arbejder med helheden i iværksætteri. Det er vigtigt for fremtidens samfund, at alle typer af iværksætteri bliver italesat for at skabe værdi i samfundet. Vi arbejder for, at eleverne får en indsigt i og kan agere indenfor iværksætteri i alle kategorier. Det gøres blandt andet ved, at der på skolen samarbejdes med en bred palette af personer fra uddannelses-, erhvervs- og foreningslivet. Personer, der kan give eleverne en fortælling om succes, faldgruber, udvikling, værdier samt ikke mindst betydningen af at igangsætte.

Efterskole giver friere rammer Men snart stod det dog klart, at det ville være en fordel at oprette en efterskole. »Hvis vi skulle lave cases, have besøg og selv tage ud på besøg, så var efterskolen en særdeles god ramme. For i folkeskolen var der jo et sluttidspunkt midt på eftermiddagen, og det her med at være kreativ på kommando og fordybe sig, det var svært,« fortæller Jane Holstein. Derfor besluttede hun sammen med Dennis Perschke og deres to kollegaer, at de skulle knokle for at realisere efterskoledrømmen. Og knoklet blev der. To gange om ugen, hver torsdag aften og hele søndagen, mødtes de fire lærere for at arbejde på den nye efterskole. Hen ad vejen faldt to af kollegaerne fra, og tilbage stod Dennis og Jane i fortsat jagt på blandt andet lokaler, samarbejdspartnere og økonomisk støtte. »Med al respekt, så har vi jo sat hvert et komma selv. De advokater og revisorer, vi har haft inde over, har sat deres underskrifter, men det er os, der har fyldt indholdet i, og vi har selv lavet skrivelser og pitchet for kreditforeningerne og kommuner. Og det gør selvfølgelig, at vi kender vores koncept rigtig godt,« påpeger Holstein.

Federe at være selvstændig Albert Wulff Er 16 år og afsluttede i sommer 10. klasse på New Nordic Youth Hvorfor har du valgt denne efterskole? Fordi jeg synes, det at være selvstændig er federe end at være i et arbejdsmiljø, hvor jeg er under en chef. Jeg kan godt lide selv at bestemme, og derudover var der den her Tech-linje på efterskolen, som havde e-sport, og det er jeg utrolig stor fan af. Hvad er det vigtigste, du tager med herfra? Jeg har virkelig lært at starte en virksomhed op, hvis man er helt ny og bare har en

Efterskolen · 13. november 2018

god ide. Vi har lært meget om, hvad man gør rent økonomisk, og hvad man skal huske i processen. Har du allerede nu en idé til, hvad du vil arbejde med i fremtiden? Jeg vil forsøge at skabe nogle kontakter og få noget tilskud, så jeg selv kan bygge noget op. De konkrete idéer kommer forhåbentlig en dag. Nu har jeg i hvert fald redskaberne til at starte noget op.

Missionen lykkedes Det hårde arbejde bar heldigvis frugt, og skolen lidt udenfor Hundested kunne derfor byde velkommen til godt 80 elever for godt et år siden. To af de elever var Anja Rezanova Tandrup og Fifi Elvira Asta Dissing,

Som led i opstarten af de nye efterskole besluttede de to ledere at få lavet en personlighedstest. Testen viste, at de to komplimenterer hinanden rigtig godt. Mens Dennis Perschke især er iværksættende og skabende, er Jane Holstein især handlingsorienteret.

begge 16 år. Når man spørger dem, er der ingen tvivl om, at skoleåret på New Nordic Youth har givet dem en helt anden tilgang til iværksætteri. De to piger har nemlig ikke kun brugt tiden på at færdiggøre en 10. klasse. De har også udviklet en ny app. »Min storebror har en sygdom, der hedder PKU, hvor man ikke kan tåle protein. Folk med den sygdom går rundt med et lille gul kort, hvor der står, hvor mange gram af forskellige madvarer, de kan tåle – og så ville vi gerne lave det om til en app,« forklarer Fifi Dissing, som sammen med veninden udviklede idéer til den nye app. På opfordring fra skolens lærere deltog hun og Anja Tandrup desuden i konkurrencen Unge Forskere, hvor de nåede hele vejen til semifinalen. Netop samspillet med verden udenfor skolens fire vægge betyder en hel del for undervisningsformen. Eleverne – som har valgt at specialisere sig i en af

På ministeriets hjemmeside stod der, at man skulle arbejde med iværksætteri og med programmering, men det havde meget svære vilkår i folkeskolen. Jane Holstein

tre kompetencer; Tech, Business eller Mediedesign – får ofte besøg af iværksættere udefra, og de kommer selv på virksomhedsbesøg. I undervisningen arbejder eleverne typisk projektorienteret, og de er med til at løse rigtige opgaver for virksomheder ude i den virkelige verden. Næste skridt, påpeger Dennis Perschke og Jane Holstein, er at udvide fagpakken med flere fag indenfor velfærdsteknologi. Det skal være med til at lokke flere piger som Fifi og Anja til skolen. Indtil videre er 80 procent af eleverne drenge. Så synes I alt i alt, at jeres mission er lykkedes? »Ja, bestemt. Vores elever skal først og fremmest gå herfra med en viden om, hvad fremtidens arbejdsmarked også er, og med lysten til at skabe og modet til at turde. Og det gør de,« siger Jane Holstein. • Efterskolen · 13. november 2018

5 hurtige

Ny bog

Jesper Oehlenschläger (tv) svarer her på 5 hurtige. Sammen med Jan Dufke vil han have mere ånd i skolen.

Jesper Oehlenschläger, forstander på Nordsjællands Efterskole, har sammen med forstander Jan Dufke på Skovbo Efterskole skrevet bogen ”Alle unge vil gerne lykkes”, hvor de reflekterer over dannelse og efterskoleliv. Her svarer Jesper Oehlenschläger, der er tidligere sognepræst, på 5 hurtige Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskolen · 13. november 2018

?: Hvorfor har I skrevet bogen

I vores praksis som forstandere, kan vi se, at alle unge bærer på en drøm om at lykkes med deres liv, men der er for meget pres på de unge til at præstere. De omgærdes af en ekstrem evalueringskultur og et pres for hele tiden at levere resultater. Vi vil med vort ståsted gerne sige højt, at der også er andre måder at bygge et godt liv op, at det ikke kun handler om, at de unge skal være en brik i den store præstationsmaskine, men at dannelsesprojektet også er vigtigt. De unge skal ikke bare være uddannede, de skal også være dannede. Derfor skal dannelsesprojektet på dagsordenen, og vi vil slå et slag for at få ånden tilbage. Vore skoler har afsæt i et kristent livsgrundlag, og vi vil gerne sige højt, at vi ikke bare skal mistænkeliggøre og afskrive det, vi ikke forstår, og det uanset om man er muslim, jøde eller kristen. Vi er så trætte af den mistænkeliggørelse af folk, der har et religiøst eller ideologisk ståsted, og vi frygter, at det i sidste ende er til fare for frihedstænkningen i det danske samfund.

?: I mener, at flere bør hejse det ideologiske flag. Er der for lidt holdning og kant i skoleformen?

Det ideologiske projekt er vigtigt på skolerne, så vi ikke blot er optaget af faciliteter, rejser og det materielle. Jeg ved godt, at en fri skole også er en forretning. Men hvis ikke vi får fat om det grundlæggende projekt, bliver vi opslugt af forretningen. Vi skal med stolthed stå frem med vore værdigrundlag, med vores tro, med vores ideologier. Hvis man stræber efter, i skolen og samfundet, at religion og ideologi udviskes, så bliver der kun en leverpostejs-sekularisme tilbage, og dermed glemmer vi de traditioner og den tro, som vores land er rundet af. Vi vil kæmpe for ånden, men også for friheden, blandt andet også til muslimers og kommunisters ret til at drive fri skole.

Værdier bør fylde mere end forretning ?: Hvordan kan skolerne argumentere for deres eksistensberettigelse ud fra ideologiske holdninger, når politikerne efterspørger faglighed og unge der vælger erhvervsuddannelse

Fordi efterskolerne har et fuldstændig fantastisk projekt med livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse. Det er grundlaget. Det skal være vores fokus, for hvis vi bare bliver en klon af folkeskolen, opfylder vi ikke vores formål – og måske tjener vi ikke til nogen gavn. Der er brug for nogen, der bruger skolefriheden og ser verden fra et andet sted, hvor det ikke handler om bare at tæske unge gennem systemet, så de får høje karakterer. Vi ønsker jo ikke et samfund som i Asien, der alene er båret frem på et vækstparadigme, hvor de unge bliver små producenter til den evindelige vækst. Når politikerne sætter spørgsmålstegn ved 10. klasse, bør de tænke over, om det er vigtigst, at de unge bliver hurtigt færdige eller om det er vigtigere, at de bliver livsduelige og robuste. Det nytter jo ikke at mestre de små og store tabeller, hvis man ikke kan mestre et kæresteforhold, kan mestre livet osv. De unge skal rustes til at være i relationer til andre mennesker, og de skal kunne modstå at få modstand. Derfor er det ikke nok med en skole, der prioriterer fagligheden. I et dannelsesperspektiv kan efterskolerne byde på meget.

?: I repræsenterer skoler med et kristent livssyn. Er det en bog for menigheden eller kan den også inspirere andre

Jeg håber ikke kun, vi skriver til vores egne rygklappere. Vi håber bredt at give plads til refleksion over praksis og til en forståelse for, hvor udfordret unge på mange måder er. Vi appellerer til en rummelig skoleform, hvor det ikke handler om sanktioner og straf. For der er unge, som ikke magter alle kravene. Bl.a. advarer vi imod, at vi som skoler understøtter en brug-og-smid- væk-kultur overfor de unge, der ikke bare retter ind. Vi siger: Slap nu lidt af og stil dig på de unges side. Det nytter ikke at dømme unge ude, f.eks. blot fordi de har røget en cigaret. Som frie skoler skal vi tage samfundsansvar med plads til inklusionsbørn, plads til rygere osv. Det bliver betænkeligt, hvis vi tager os den luksus at sortere i eleverne. Opgaven bliver for let, hvis vi ikke ser det som en nødvendighed at sørge for stor diversitet i elevgruppen.

?: Hvad er dannelse på en efterskole

At have karakter er bedre end at få karakterer. Det handler om at blive menneske, ikke kun om at levere resultater. Dannelse er at blive i stand til at indgå i fællesskaber, at kunne ytre sig uden at krænke andre. Dannelse er også at opøve en god dømmekraft i forhold til, hvad der vigtigt i livet og vide, hvordan man anvender vi-

den på en god måde for sig selv og andre. Ranglister og undersøgelser om faglighed og karakterer bliver næsten ligegyldige, hvis ikke de unge er i stand til at indgå i fællesskaber med hinanden. Derfor bruger vi på en efterskole så meget energi på værelseskonflikter, ritualer, kæresteforhold, og hvordan vi taler til hinanden. Dannelse bliver meget nærværende på en efterskole, fordi vi interesserer os for, hvordan det vi gør og siger påvirker værelseskammeraten. Det er en vigtig træning i at være sammen, som man får brug for så mange steder i livet. •

Jesper Oehlenschläger Jan Dufke

Alle unge vil gerne lykkes Refleksioner over unges dannelse og efterskoleliv

”Alle unge vil lykkes” er en debatbog om åndelighed og samfundstendenser med et opråb til mennesker i vores højeffektive præstationssamfund. Forfatterne vil have ånden tilbage i uddannelsessystemet. Bogen er desuden en hyldest til efterskoleformen. Bogen kan købes hos forlaget www.boedal.dk

Efterskolen · 13. november 2018

Psykologi

Angst

Hold balancen Statistikken viser, at du højst sandsynligt vil møde unge med angst på din efterskole. Det gælder derfor om, at kunne hjælpe med at holde balancen, når unge rammes af angst – både for elevens skyld, men også for de andre elever, dig selv og din skoles skyld

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk Illustration: Frits-Ahlefeldt

SÅRBARE UNGE

Design: Kabus / Illustrationer: Frits Ahlefeldt / Tryk: Rosendahls

At holde balancen En vejledning i arbejdet med unge med angst, depression, spiseforstyrrelser og selvskade på efterskoler

At holde balancen Efterskoleforeningen har nyligt udgivet hæftet: ’At holde balancen’. Det er en let tilgængelig vejledning på 24 sider til håndteringen og arbejdet med unge, der kan have angst eller lide af depression, spiseforstyrrelse eller selvskade. Hæftet er sendt ud til alle efterskoler, men hvis du vil have din egen, kan du hente en PDF på: www.efterskoleforeningen.dk/da/ Publikationer/At_holde_balancen

Efterskolen · 13. november 2018

Præstationskulturen og en øget grad af individualisering er med til at skabe et stort pres på de unge. Det giver desværre et negativt udslag med en stigning af mistrivsel og i sidste ende måske angst, selvskade, spiseforstyrrelser eller depression. Hele 15% af alle unge mellem 16 og 24 år rammes af angstsymptomer i løbet af et år, viser undersøgelser fra Psykiatrifonden. Efterskolerne får hvert år små 30.000 elever ind, og der er stor sandsynlighed for, at jeres efterskole også vil opleve elever med angst eller en anden form for mental mistrivsel. Derfor har efterskoleforeningen nu udgivet hæftet ’At holde balancen’. I hæftet får du en vejledning til at håndtere unge med angst, spiseforstyrrelser, selvskade eller depression. Primært for at kunne hjælpe den unge selv, men også til at kunne håndtere det i forhold til resten af elevgruppen, dig selv og skolen. Ikke et behandlingstilbud Efterskolen er et skoletilbud, ikke et behandlingstilbud. Det skal holdes for

øje. Skoleformen skaber dog i sig selv en god ramme for en slags ’kur’ mod præstationsræset, ensomheden og angsten. Efterskolen tilbyder nemlig; fællesskab, nærvær, stærke relationer til andre unge og til voksne, samtaler om det svære og det gode ved at være ung, bevidsthed om egne evner, svagheder og styrker, fokus på interesser og livet som helhed. Alt sammen noget, der kan være

med til at gøre livet bedre for de unge. »Efterskolen er på mange måder det rette sted for unge med angst. Forældre kan have en tilbøjelighed til at pakke deres børn ind og ikke udfordre angsten,« siger psykolog Malene Klindt Bohni, og forklarer, at angst skal italesættes, udfordres, men tages forsigtigt og med små skridt ad gangen. »Eleverne er på efterskolen 24/7, efterskolelæreren har en professionel tilgang, kender eleven og kan ofte sige det, som forældre ikke altid kan. De unge oplever og lytter typisk til en lærer på en anden måde end med deres forældre,« siger Malene Klindt Bohni. Hun påpeger dog, at mens efterskolen, for nogle unge med angst, spiseforstyrrelse, selvskade eller depression, kan være det bedste, så kan den faktisk forværre tilstanden for andre. Det er meget individuelt fra person til person og fra skole til skole. Hvad er angst Alle mennesker har et indbygget angstapparat, der skal hjælpe os med at undgå farlige situationer. Men alle menne-

sker kan komme i ubalance og dermed rammes af uhensigtsmæssige angstsymptomer. Der er tale om to typer af angst; social angst og generaliseret angst. Social angst kommer til udtryk ved ubehag i forbindelse med mødet med mange mennesker. Generaliseret angst er en vedvarende følelse af uro eller bekymrethed. »Vi skal naturligvis passe på med at se angst alle steder. Det er eksempelvis helt naturligt at være ængstelig før et oplæg for en større forsamling, og det er også ok at være ked af det, hvis kæresten går. Men vi må ikke negligere det, og man kan næsten ikke gå fejl, når man italesætter det. Og når angst fylder meget og griber ind i ens liv, mere end der er normalt, så skal der handles på det,« siger Malene Klindt Bohni. Reaktionerne kan være voldsomme, ubehagelige og i yderste konsekvens ende i et panikanfald. Der er ofte tale om en ond cirkel, hvor man i stigende grad undgår steder eller situationer, hvor angsten er værst.

Efterskolen kan hjælpe Efterskolens rum, med mange mennesker og fælleskab, kan i sig selv være en udfordring for unge, der lider af social angst, men efterskolen kan også være med til at vise den unge, at det slet ikke er så farligt. Faktisk så kan efterskolen blive en stor hjælp til unge, der er diagnosticeret med angst. Skolen kan være med til at understøtte et egentligt behandlingsforløb, hvor eleven med angst overskrider grænser, men oplever det på en god måde som både trygt og udfordrende. »Personale skal ikke diagnosticere elever, og de skal passe på med at konkludere. Men man må ikke negligere observationer, der tyder på mistrivsel, og man kan faktisk ikke gøre noget forkert ved blot at italesætte det og være der for eleven,« siger Malene Klindt Bohni. Hun fortæller, at det er meget svært at diagnosticere eksempelvis en depression eller graden af en depression. »Jeg tænker, de første ti depressions-diagnosticeringer, som jeg, tilbage som helt nyudklækket psykolog, beskrev som ’svær depression’, i stedet var •

Efterskolen · 13. november 2018

Psykologi

Angst

en ’middel depression’ (der er tre; let, middel og svær, red.). Men på det tidspunkt havde jeg bare aldrig oplevet personer med en svær depression,« fortæller Malene Klindt Bohni. I hæftet ’at holde balancen’ får du i hvert afsnit anvisninger på, hvad efterskolen kan gøre. Det er naturligvis vigtigt at få professionel hjælp koblet på i tilfælde af svær angst, eller hvor der er tale om spiseforstyrrelser, selvskade, længerevarende sorg eller depression. Her går den første kontakt til forældre eller familie, så der hurtigt kan sættes en professionel læge- eller psykolog-behandling i værk, hvis det er påkrævet. Der er også svar på, hvordan samarbejdet omkring den unge, derefter kan praktiseres med handleplaner, aftaleforhold og samtalemodeller.

Efterskolen · 13. november 2018

Inspiration Der er også god inspiration at finde hos kollegaerne på andre efterskoler. I Ollerup har man god erfaring med at udfordre angst gennem træklatring. Under sikre og rolige forhold oplever eleven, med lærerens hjælp, at føle tryghed i trætoppene oppe i 12 meters højde. Det er en følelse, der kan bruges i andre situationer, når angsten viser sig. På Ingstrup Efterskole har de ladet sig inspirere af Cool Kids, der er et angstbehandlingsprogram med strategier og metoder, som kan hjælpe med at håndtere angst og bekymringer i hverdagen. Det er så tilpasset efterskolens kultur, hvor elever med angst eller i gråzonen følger valgfaget ’stresshåndtering’. Projekt Isbryder hjælper elever med sorg, angst og manglende selvværd på Ringe Efterskole. Der er tale om fem workshops, hvor 10-12 elever mødes og har samtaler, visualiseringsøvelser, mindfulness og meditation. På Bjergnæs Efterskole har de et klart program for at håndtere elever med spiseforstyrrelser. Et forløb, der understøtter den diagnose og det behandlingsforløb, som elevens læge eller psykolog udformer. Det indeholder som oftest også en kostplan fra en diætist, som køkkenet følger.

Psykisk førstehjælp ved panikanfald Fysiske symptomer ved panikanfald: • Åndenød • Hjertebanken • Svimmelhed • Svedeture • Kvalme • Sløret blik Er du tilstede, når en elev får et panikanfald, så: ➜ Bevar roen og bliv i situationen sammen med eleven. ➜ Fortæl eleven, at det ikke er farligt. ➜ Fortæl, at man ikke kan dø eller tage skade af, at man ryster, sveder, har åndenød, hjertebanken osv. ➜ Undgå mange spørgsmål eller krav til eleven. ➜ Brug eventuelt vejrtrækningsøvelser til at få styr på kroppen igen. Du kan sætte dig sammen med eleven og lave dybe vejrtrækninger. ➜ Hjælp eventuelt eleven til at mærke sin krop igen efter anfaldet. ➜ Nogen har brug for et kram, andre ønsker ikke at blive rørt ved, men kan have gavn af at drikke et glas koldt vand, da eleven så mærker kroppen indefra. ➜ Tal bagefter med eleven om, hvad der mon udløste anfaldet, og hvordan det kan forebygges en anden gang.

Verdensmål

Festival for fælles forandring Et nyt, fælles sjællandsk initiativ ser dagens lys i denne ellers mørke vintertid. Flakkebjerg har netop sendt invitation til den første verdensmålsfestival ud til alle sjællandske efterskoler Festivalen finder sted på Flakkebjerg Efterskole d. 28. maj 2019 og er resultatet af et samarbejde mellem elever, lærere og ledere fra Sejergårdens Musikefterskole, Baunehøj Efterskole og Flakkebjerg Efterskole, Ambitionen er, at engagere efterskoleelever i verdens udvikling gen-

nem FN’s 17 verdensmål. Festivalen samler efterskoler på tværs af værdigrundlag, profiler og linjer. Alle deltagere kommer til at bidrage med arbejde eller events, som tager afsæt i FN’ verdensmål. Ingen kan nøjes med at være tilskuer.

I første omgang skal festivalen gennemføres på sjælland, men med tiden skal den gerne brede sig til alle landets regioner. »Vi har høje ambitioner og sætter alle sejl ind for, at festivalen bliver en vigtig og samlende begivenhed i efterskoleformen. Vi arbejder nu på at skaffe midler til at købe 17 telte i alle verdensmålsfarverne. Teltene kan så turnere til andre festivaler og folkemøder rundt i landet,« fortæller Jan Coermann, der er forstander på Flakkebjerg Efterskole •

Lærerstandens Brandforsikring er et forsikringsfællesskab for udvalgte faggrupper, blandt andre lærere. Vi er ejet af vores medlemmer med alle de fordele, der følger med. Vores mål er at sikre dig den lavest mulige pris og den højest mulige erstatning. Tjener vi for meget på en forsikring, kommer det også dig til gode, enten ved at vi sænker priserne eller forbedrer dine forsikringer. Derudover belønner vi dig årligt med en rabat på dine forsikringer, når du har været medlem i tre år.

Et forsikringsfællesskab for dig, der ved, at det store frikvarter først begynder sidst i juni.

Hvis du kan se meningen, så se, hvordan du bliver medlem. Gå ind på lb.dk/blivmedlem eller ring til os på 33 48 51 05. Vores forsikringer er flere gange kåret Bedst i test af Forbrugerrådets magasin Tænk Penge. Senest for vores indboforsikring.

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

Løst og fast

Frikvarter

KENDER DLPUER?

ÅRETS FØRSTEHJÆ

person, Du kan nu indstille en rlig sæ en der har ydet ddet liv. re og ts førstehjælpsindsa dk/indstil Gå ind på rødekors. sidste frist d. 10. dec

2018

Det generelle billede af, at mange lærere ikke er linjefagsuddannede, er naturligvis ikke godt nok. Men specielt udviklingen i kompetencedækningen i faget natur/teknologi. hvor eleverne gerne skal have en optimal undervisning, går alt for langsomt. Næsten hver tredje undervisningstime i faget foregår i dag uden en linjefagsuddannet lærer. Så bliver det unægteligt sværere for regeringen at leve op til egne intentioner, om at flere unge skal vælge at blive ingeniører, biokemikere eller datamatikere. Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA

17 millioner

Så mange penge udlodder Friluftsrådet til nye naturprojekter, som kan skabe bedre muligheder for friluftsliv eller øge befolkningens naturforståelse. Ansøgningsfrist er 1. februar 2019. Der gives penge inden for fire temaer, som også spiller op til efterskolerne: Bedre forståelse af naturen. Undervisning i naturen. Bevæg dig i naturen og Flere ud i den nære natur. Se mere på friluftsraadet.dk

3 ting - der skal til for at udvikle professionelle læringsfællesskaber: 1. Undervisningen er et fælles anliggende for teamet. 2. Teamet har fokus på elevernes læring. 3. Ledelsen skaber tydelige rammer for og prioriterer det professionelle læringsfællesskab. Kilde: EVA, Danmarks Evalueringsinstitut

Efterskolen · 13. november 2018

Nye tal for elevernes fravær i folkeskolen i skoleåret 2017/18 viser, at eleverne i gennemsnit er fraværende fra skolen i næsten 12 dage på et skoleår. Det svarer til 5,9 procent af skoleåret. Kilde: Undervisningsministeriet

SMS er vigtig livline

Fysisk vold Lærere og andre fagpersoner, der arbejder med børn og unge, som har oplevet psykisk og fysisk vold i barndommen kan blive klogere på senfølgerne på en dagskonference 26. marts 2019 arrangeret af TUBA. Konferencen foregår i Odense. Du kan se mere her: www.flexbillet.dk/tuba/ konference2019

Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at hver tredje af de unge kvinder mellem 16 og 24 år har dårligt mentalt helbred.

Hver tredje unge kvinde mellem 16 og 24 år har dårligt mentalt helbred, og antallet er stigende. Men med en enkelt sms kan de unge piger få hjælp. På bare et år har sms-ordning fra non-profit-organisationen Girltalk.dk fået 1500 henvendelser og vist sig som en livline for hundredvis af unge piger med selvmordstanker. »Sms-ordningen får de unge piger væk fra de akutte selvmordstanker. Med sms’en kan de række en hånd ud, når de har brug for det, og det er for mange mere overskueligt end at skulle ringe op. Vi oplever, at pigerne bruger det som en livline, når de sidder med de svære tanker,« fortæller psykolog og direktør i Girltalk.dk, Anna Bjerre.

EFTERSKOLETUR

TIL KRAKOW

6 DAGE/3 NÆTTER, FRA KR. 1.620,Vi tilbyder også skolerejser til Berlin, Prag, London og mange flere destinationer...

98 12 70 22 • info@eurotourist.dk • www.eurotourist.dk

Efterskolen · 13. november 2018

Teknologi

Dannelse

Elever skal forstå konsekvenserne af ny teknologi Teknologiforståelse og science-fag vinder mere og mere indpas på landets efterskoler. De unge skal have en bedre forståelse af den teknologi, der er med til at skabe den fremtid, de skal være en del af Tekst: Ole Wisler, journalist Ole@magasinhuset.dk

SCIENCE

»Dét her, det er altså skide spændende. I skal programmere robotten. Jeg forventer, at I kan forstå det program, når I skal til prøve. Og I skal lave en rigtig blockbuster trailer til at præsentere jeres robot. Hvis I er i tvivl om hvordan, så gå ind og se trailer for Transformers. Der skal pang på. Jeg sætter holdene. Vi er 27 elever og der er 9 LEGO Mindstorm robotter.« Der er pivstille blandt eleverne i fysiklokalet. De lytter alle koncentreret. Kun én taler. Entusiastisk. Det er Ole Andersen, og han er fysikog kemilærer på Balle Musik- og Idrætsefterskole. Efter et projektforløb med 3D-print skal hans 10. klasse i fysik og kemi nu i gang med at lære og lege med LEGO Mindstorm robotterne. Behov for teknologisk dannelse Der er gennem de senere år kommet et øget fokus på at skabe teknologiforståelse blandt de unge. Og med ambitionen om digital vækst i Danmark, har UVM i en forsøgsperiode over tre år implementeret faget teknologiforståelse på små 50 folkeskoler rundt om i Danmark. Det er naturligvis også med til at skabe en udvikling i de klassiske naturfag, hvor flere efterskoler også har gjort science til et fagspeciale. »Jeg har fulgt med, siden jeg begyndte som lærer i 2005. Til at begynde med var 24

Efterskolen · 13. november 2018

det et klassisk fokus på fysik og kemi, vi skulle have. Henad vejen er der kommet mere og mere teknologiforståelse ind. I 2009 og 2011 begynder det at tage form og for alvor i 2013, hvor der står ordet ’programmering’ i videns- og færdighedsmålene, som et af hovedemnerne. Og det er dér, jeg for alvor begynder at ændre min undervisning for at danne de unge til en mere teknologisk fremtid,« fortæller Ole Andersen. Han kan godt være lidt bekymret for, hvor lidt de unge i dag bekymrer sig om teknologien. »Det kan godt skræmme mig, hvor lidt de unge forstår og bekymrer sig om de teknologier, de anvender i deres hverdag. Altså, de ved faktisk ikke, hvad bluetooth eller et trådløst netværk er. Om teknologiforståelse

Simon Jacobi, 16 år, Esbjerg Naturfag er lige mig. Jeg er bare automatisk god til det. Det er dejligt at prøve Lego Mindstorm, jeg har nemlig altid godt ville prøve noget programmering, men har aldrig kunnet tage mig sammen til det selv. Kommer du til at bruge det? Jeg har altid tænkt på noget med IT, men ved ikke, om det er det, jeg endeligt skal arbejde med i fremtiden.

Teknologierne er bare noget, der er. En naturlig del af livet, som de er vokset op med,« oplever Ole Andersen. Kritisk nysgerrige Det er Ole Andersens lærerambition, at de unge skal dannes til at kunne forstå og fungere i en meget foranderlig verden, hvor disruption via nye teknologier vil påvirke alles hverdag. »Vi skal gøre eleverne nysgerrige på de forskellige teknologier, og de skal lære at være kritiske overfor, hvad en teknologi gør for os og ved os selv som mennesker. Det er vigtigt for de unges dannelse. Man skal kunne forstå teknologien, hvis man skal være klædt på til fremtidens disruptive verden.« siger Ole Andersen, og sigter på, at teknologien skal give mening i forhold til det, man skal udrette. Han mærker, at hans elever faktisk begynder at se, hvad teknologien kan bruges til, når de kommer tættere på. Der er endda en del, der går videre med det – eksempelvis efter forløbet med 3D print. »Jeg har elever, som bruger mere fritid på det, end jeg havde forventet. Også piger. Altså elever som ikke interesserede sig for teknologi, før de kom her,« fortæller teknologilæreren glad. Han konstaterer dog tørt, at der stadig er en del, som ikke helt tager det til sig, og forholder sig til det. Dedikeret faglærer For Ole Andersen er jobbet som fysikog kemilærer ikke bare et kald, det er også båret af en personlig interesse for

Ole Andersen har selv en stor entusiasme for den teknologiske dannelse, og han vil gerne lære eleverne, hvad teknologien gør for os - og ved os.

den teknologiske udvikling. Han bruger derfor meget tid, også udenfor skoletid, på at for at være up-to-date med den seneste udvikling. »Personligt går jeg meget op i mulighederne og udviklingen indenfor 3D-print. Her, som med næsten al anden teknologi, går det stærkt. Det, der var nyt sidste år, det er stærkt forældet i år,« siger Ole Andersen. Han er ret fascineret af de mange muligheder, der ligger i at kunne designe, programmere og 3D-printe. Generelt mener han, at man også skal være på, for at kunne være en god faglærer i teknologiforståelse. »Hvis du vil være med helt fremme, helt forrest, så er du nødt til selv at gå forrest og være aktiv. Jeg bruger meget af min fritid på at være ajour gennem diverse fora. Og så bruger jeg rigtigt meget af min forberedelsestid på at kigge fremad i stedet for bagud,« fortæller Ole Andersen, og priser sig i øvrigt lykkelig for, at han ikke er ansat til at undervise i mange forskellige fag, hvor man skal have fokus 45 minutter her og så 45 minutter der … Oles teknologiske årshjul I forhold til den klassiske fysikog ke-

miundervisning, så rummer den nyere undervisning med teknologiforståelse, nogle helt fantastiske pædagogiske ’try and error’ muligheder, når man skal gøre undervisningen mere praksisnær og anvendelsesorienteret. »Hvis det ikke virker, så kan eleven hurtigt rette på noget og se, om det så virker. Også de svage elever kan sagtens gøre det,« siger Ole Andersen begejstret. Så hele undervisningsåret er planlagt omkring nogle større teknologi-projekter. »Jeg har 4-5 større temaer, når jeg planlægger et undervisningsår. De forskellige temaer skal gerne indeholde en grundlæggende forståelse af kemi og fysik og så en teknologi, der kan trækkes ind og blandes sammen. Det kan eksempelvis være at designe og printe vindmølle-vingeprofiler, og så måle på effekten bagefter,« fortæller Ole Andersen. Oles undervisningsårshjul rummer i år først et projekt med 3D-print. Nu er det så Lego Mindstorm med temaet, 'affald og genbrug', der kører indtil årsskiftet. Derefter kommer et projekt omkring bioetanol, hvor eleverne skal lære om katalysatorer og enzymer i processen. Og til sidst i foråret kommer der et biogas-projekt, hvor processen skal

Det er vigtigt for de unges dannelse. Man skal kunne forstå teknologien, hvis man skal være klædt på til fremtidens disruptive verden. Ole Andersen, fysikog kemilærer. • Efterskolen · 13. november 2018

Teknologi

Dannelse

genskabes omend i mindre målestok. Ved skoleårets udgang er de omkring de fastsatte læringsmål, og så skal eleverne til prøve. Om teknologiforståelse

Man skal passe på med at lægge ansvaret for undervisningen ud på virksomhederne. Ole Andersen, fysikog kemilærer.

Laura Sundall Nielsen, 16 år, Ågaard Fysik og kemi er lidt kedeligt, men det er jo kun, når jeg ikke forstår det. Når jeg kan finde ud af tingene og det lykkedes er det sjovt nok. Det skal nok blive sjovt at prøve med Lego Mindstorm, Kommer du til at bruge det? Jeg ved ikke, om jeg får brug for det. Jeg skal på gymnasiet, og så vil jeg gerne uddanne mig til ungevejleder.

Ingen sodavandsbesøg En stor del af undervisningen er forankret i Ole Andersens samarbejde med virksomheder af forskellig karakter, »Jeg har eksempelvis haft et rigtigt godt samarbejde med Daka. Det er dog afsluttet nu, men jeg kan fint fortsat bruge det undervisningsmateriale, vi har lavet sammen. Det er de ok med,« siger Ole Andersen, og anbefaler, man kommer ud og laver samarbejde med lokale virksomheder. Han har dog lært noget undervejs,

Ole Andersens 10. klasse samlet omkring LEGO Mindstorm. Han oplever, at flere elever har fanget en interesse for teknologi, også selvom de ikke interesserede sig for det, inden de kom på efterskolen.

Efterskolen · 13. november 2018

og påpeger, man ikke bare må komme med 100 elever og høre, om virksomheden kan lave noget for dem. »De gider ikke de der ’sodavandsbesøg’ mere. Altså der hvor der kommer nogle elever ud og får et foredrag og en sodavand, og så kører de igen,« forklarer Ole Andersen og fortsætter: »Man skal virkelig undgå at lægge ansvaret for elevernes undervisning ud på virksomheden. Den skal altid komme fra dig som lærer.« I dag samarbejder

Om teknologiforståelse

Malene Kragelund Jacobsen, 16 år, Tarm Jeg kan rigtigt godt lide naturfagene, og glæder mig til Lego Mindstorm. Det tekniske bliver udfordrende, men det er altid godt at blive udfordret. Kommer du til at bruge det? Ja. Jeg vil være læge, så det er meget godt at have forståelse for fysik, kemi og teknologierne.

han med firmaet Shape Robotics, der laver Fable-robotten. »Jeg skrev til dem, at jeg havde noget at tilbyde, og at jeg synes, det var vildt spændende, det de laver. Og nu bruger

vi så også Fable robotten i vores undervisning,« fortæller Ole Andersen. Den billige er også god Der findes en hel verden af undervisningstilbud til underviserne i naturfagene og teknologiforståelse. Der er en bred palette, og det spænder også bredt rent økonomisk. Her kan førstegangsinvesteringen være forholdsvis dyr, hvis man eksempelvis gerne vil have mange robotter. En Lego Mindstormrobot koster omkring 5.000 kr. men der er billigere alternativer. Blandt andet Lego Edison. En lille robotbil som kan lidt af det samme som Mindstorm modellen, men som har nogle begrænsninger. »I den helt billige ende ligger der Arduino. Det er faktisk lidt gammeldags med printkort, små dioder, led pærer og krokodillenæb. I mange henseender er det pædagogisk lige så fint til at skabe teknologiforståelse med og det faglige udkomme er det samme. Eleverne bruger også en computer til at lave programmer, der er drag ’n’ drop, hvor man kan trække ting ind på pladen og se, hvad der sker; lyser den, lyser den ikke,« forklarer Ole Andersen, der også er begejstret for Fable-robotten. »Det er mere over i det industrielle, hvor eleverne eksempelvis kan teste om en robot kan gentage den samme bevægelse 100.000 gange uden at miste noget eller gøre noget forkert. Måske er armen lidt primitiv, men selve måden at programmere på er todelt, og man kan både benytte simpel drag ’n’ drop eller programmering med bogstaver. Derfor synes jeg, den er vildt spændende, for eleverne får en større forståelse for programmering den vej. Her lægger vi et lag mere på,« siger Ole Andersen engageret. Og så er der 3D-printerne, som har Oles kærlighed. Skolen har 12 printere stående. De har eksempelvis lige lavet små 3-D vindmøllevinger med eleverne, og så måler de effekten på de små vindmøller. »Jeg har selv lavet undervisningsmateriale til et forløb, hvor vi arbejder med bio-plastik. Det er i øvrigt ret trendy og bæredygtigt nu, hvor alt naturligvis skal være biologisk nedbrydeligt,« slutter Ole Andersen. •

Konference om Teknologi og Dannelse Efterskoleforeningen og Balle Musik- og Idrætsefterskole inviterer til stor konference om Teknologi og Dannelse – den 3. december 2018. Bliv klogere på teknologiens betydning og rolle som katalysator for forandringer i samfundet. Få indblik i teknologiuddannelser for unge, og hør om erhvervslivets syn på fremtidens krav og forventninger til teknologier på skoler, ungdomsuddannelser og i virksomheder. Hør blandt andet Mikkel Hjort, Ph.d. VIA University, fortælle om teknologiforståelse og dannelse, Magdi Engelstoft el-Toukhy , udviklingsdirektør i Hippomini, fortælle om kreativitet, innovation, entreprenørskab og Ole Kjær Thomasen fra ministeriets udvalg om teknologiforståelse. Elever og lærere fra HTX-uddannelsen i Vejle fortæller om teknologi- og entreprenøruddannelser. Dagen byder også på 3 workshops med konkrete idéer til undervisningen i: 1) Bioteknologi, 2) Teknologi og design og 3) Robotteknologi Se programmet og tilmeld dig her: KORTLINK.DK/V7EQ

Efterskolen · 13. november 2018

Debatkultur

Frirummet

Den traditionelle debat er fake Er den politiske debat reduceret til et spørgsmål om underholdning og høje seertal? Eller er der en ny vej med Frirummets debatkultur Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magsinhuset.dk

Hvad er Frirummet Målet med en frirumsdebat er ikke at blive enige eller opnå konsensus. Konflikten er en uundværlig del af en debat. Frirummets debatpiloter iscenesætter debatten i tre runder, hvor der 1. Trækkes fronter op i konfliktens centrale uenigheder, 2. Hvor debattørerne reflekterer ved at forholde sig til modpartens argumenter, 3. Hvor debattører drøfter initiativer og bidrager til nye løsninger og konkrete handlinger. Frirummet er etableret af Efterskoleforeningen, Folkehøjskolernes Forening og Dansk Friskoleforening med økonomisk støtte fra TrygFonden. Se mere på www.frirummet.org eller på Facebook.

Efterskolen · 13. november 2018

Den politiske debat er blevet reduceret til et spørgsmål om at vinde på ord. Det handler ikke om at blive klogere. To eller flere debattører står i hvert deres hjørne med skarpe synspunkter, der affyres i så lind en strøm, at modtager nærmest ikke når at høre argumenterne, før han replicerer med et nyt sæt af postulater. Det vil den nye debatform Frirummet gøre op med. På Frirummets Fællesdag i oktober stillede formanden for Folkehøjskolernes Forening, Lisbeth Trinskjær retorisk spørgsmålet, om tiden ikke er inde til en ny debatform. »Når vi ser politikere i tv gentage det samme synspunkt igen og igen, så virker det som designerpolitik uden nerve. Jeg tror, mange oplever den politiske debat som spin og fake,« sagde højskoleformanden, som sammen med Dansk Friskoleforening og Efterskoleforeningen har taget initiativ til Frirummet, der er ledsaget af støtte fra TrygFonden. Indtil videre er der uddannet 120 debatpiloter, der kan sætte debatter i gang på nye præmisser, hvor der både er plads til tvivl, forundring og refleksion, uden at konflikter og uenigheder negligeres. En ny debatbevægelse er således sat i gang på de frie skoler. »Samtale skal ikke være en konkurrence om, hvem der vinder, men derimod et sted, hvor man kan blive klogere. Men også et sted, hvor man lærer at være i uenighed, for det er der behov for i en kompleks verden, hvor vi skal kunne rumme konflikt for at få løsninger på store spørgsmål som migration og klima,« siger Lisbeth Trinskjær.

Målet med Frirummet er at gøre de frie skoler til lokale demokratiske kraftcentre, hvor en folkelig debat kan udfolde sig. Med 800 frie skoler er der således også et godt afsæt for at introducere børn og unge til en ny form for samtale, som sætter helt nye normer for debatten. Underholdning og høje seertal Frirummets Fællesdag viste også, at flere professionelle debattører selv er ved at få nok. Alternativets leder spurgte således ud i salen, om det egentlig giver mening at stille op i Debatten på DR2. Forfatter Carsten Jensen kunne sige, at han selv to gange med få ugers mel-

Sagt på Frirummets Fællesdag: Med de sociale medier mister politikerne i stigende grad kontrollen over det, de siger. De bliver bange for at tale klart og præcist, og derfor ender budskaberne også med at være mere intetsigende. Martin Krasnik

Illustration: Sidse Elsig

Jeg vil ikke medvirke til at trække debatten ned på et niveau, hvor vi skal ind i et abebur som en flok hanbavianer, der render rundt og viser deres opsvulmede røvbalder frem for at imponere. Carsten Jensen, forfatter

lemrum havde takket nej til at stille op i programmet: »Jeg vil ikke medvirke til at trække debatten ned på et niveau, hvor vi skal ind i et abebur som en flok hanbavianer, der render rundt og viser deres opsvulmede røvbalder frem for at imponere.« Carsten Jensen talte i stedet for den debatkultur, der kan foregå i forsamlingshuse og frie skoler. »DR er reduceret til et spørgsmål om underholdning og høje seertal, men det fremmer ikke en god samtalekultur.« Tidligere Deadline-vært og nuværende chefredaktør på Weekendavisen, Martin Krasnik, trak dog i en lidt anden retning og mindede om, at der reelt er noget på spil og derfor også brug for en hård meningsudveksling. »Politik er jo konflikt. Det kan være repræsenteret af to vidt forskellige partier, to vidt forskellige holdninger til hvilken vej samfundet skal. Det handler ikke om at tale sig til rette, men om at trumfe sine ideer og sager igennem. « I det lys er der måske et stykke vej til realiseringen af til det underfundige spørgsmål i dansk politik, der prydede væggene ved Frirummets Fællesdag: ”TØR DU VÆRE I TVIVL”.

Folk følger med på Facebook, hvor algoritmerne favoriserer de sjove, de vrede og de hurtige. Lader man sine holdninger forme af den nyhedsstrøm, går man glip af rigtig meget Ida Auken, MF, (R) På journalistuddannelsen lærer man ikke de to spørgsmål, der peger fremad: Hvad så nu? Og Hvordan? Disse spørgsmål ville give mere plads til politikere med ideer og løsninger. Ulrik Haagerup, Constructive Institute Nej, politik er ikke kun konflikt. Det handler om at tale sig til rette, for 90 procent af det, der foregår på Christianborg, bliver aftalt gennem kompromisser. Ida Auken, MF, (R) Efterskolen · 13. november 2018

DEBAT

Vedtægter

Af Sophus Bang Nielsen, tidligere sekretariatsleder i Efterskoleforeningen

Ændringer i vedtægter løser ikke problemerne overbevisning om, at det tjener det fælles formål, Efterskoleforeningen har et flot formål, som vi, og at man eksempelvis kun kan rekruttere og fastder er engageret i at bidrage til, at alle unge får et udviklende dannelsesforholde elever, hvis alle anløb på vore skoler, har musatte har ordentlige vilkår. lighed for at være medlem Beslutningskompetence af. Jeg er stolt af at være og afstemningsregler medlem, men jeg kan også Demokratisk set, har det se nogle problemer ved derfor altid generet mig, foreningens vedtægter og at det af vedtægterne både struktur. Jeg tror ikke, at fremgår, at generalforsamde løses ved de foreslåede ændringer i vedtægterne. lingen er højeste myndigEf terskoleforen i ngen hed, men også at ændring er organitorisk set en proaf skolekontingentet efterblematisk størrelse, idet følgende skal godkendes den indeholder skolerne, ved urafstemning blandt arbejdsgiverne (bestyskolerne. Den bestemmelrelserne), arbejdstagerne se indeholder en mistillid (ledere og øvrige ansatte) til generalforsamlingens og interessenter (sådan demokratiske legitimitet, nogen som mig, der kan og en manglende tiltro til, Sophus Bang Nielsen slutte op om formålet). at generalforsamlingens Det giver sjældent udslag flertal af ansatte vil vedi konflikter mellem gruptage tyngende økonomiske kår, der vil gå ud over mulighederne for sund skoperne, men modsætningsforhold kommer frem, når foreningen i overenskomstforhandlinger eller ledrift. ved konflikter mellem arbejdstager og skoler opDet vil være mere regulært, at generalforsamlintræder som repræsentant for arbejdsgiverne, samt gen ikke stemmer om ændringer i kontingent, eller når fagforeningen påstår at være ene om at arbejde at man indføjer en bestemmelse om, at fx 25 % af for de ansattes interesser. Da foreningen hed Forgeneralforsamlingens deltagere kan forlange en geeningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler var denne neralforsamlingsvedtagelse efterprøvet ved urafrolleforening klar. steming blandt skolerne. Jeg har i øvrigt svært ved Jeg vil imidlertid hævde, at foreningen, i al den at se, hvordan bestyrelsens forslag til vedtægtsæntid jeg har kendt og arbejdet for den, har formået at dring kan praktiseres – hvem skal afgøre, hvad der arbejde for alle medlemsgrupperingerne ud fra en er væsentlig økonomisk konsekvens, og hvordan

Efterskolen · 13. november 2018

samler man på generalforsamlingen 10 % af det altuelle antal medlemskoler?

Fasthold den aktuelle model baseret på ens beløb baseret på elevtal. Det vil være ødelæggende for sammenhængskraften, hvis de store skoler både slipper billigere og har bedst råd til at betale for ekstra ydelser fra foreningen. Sophus Bang Nielsen

Repræsentation i foreningens bestyrelse Alle de efterskolebestyrelser, jeg har kendt, har været sammensat af såvel bestyrelsesmedlemmer som ansatte, men jeg har ikke oplevet uenighed eller modsætninger begrundet i styrelsesmedlemmernes baggrund. Jeg er dog enig i, at det er vigtigt for foreningens folkelige forankring, at der vælges bestyrelsesmedlemmer ind i foreningens bestyrelse. Mit bud er, at man indfører en valgbestemmelse om, at mindst 2 af bestyrelsens medlemmer skal være formænd eller bestyrelsesmedlemmer fra medlemskolerne. Jeg opfordrer også til, at man fastholder den nuværende prioriteringsvalgmetode, da det er den metode, der bedst sikrer, at et mindretal holdningsmæssig eller ansættelsesmæssigt bliver repræsenteret. Valgmetoden kan synes vanskelig at forstå, men stadig flere har stemt taktisk, d.v.s. kun brugt førsteprioriteten til at fremme valget af den kandidat, de helst så valgt. Der har i øvrigt på intet tidspunkt været mere end 1-3 ugyldige stemmesedler, så valgmetoden er måske ikke så svær at forstå alligevel. Kontingent Fasthold den aktuelle model baseret på ens beløb baseret på elevtal. Det vil være ødelæggende for sammenhængskraften, hvis de store skoler både slipper billigere og har bedst råd til at betale for ekstra ydelser fra foreningen.

Efterskolen · 13. november 2018

Togetherness

The Power of Belonging

Tid og rum til at høre til Det kræver både god tid og det rette rum for at skabe de relationer, der gør, at vores unge oplever at høre til i skolen og være en del af fælleskabet. Vi mødte de to hovedtalere på årets Togetherness Conference til en snak om, hvad der udfordrer unges tilhørsforhold i dag Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

INTERNATIONALT

»Der skete noget. Den dag. I klasseværelset. Hun vidste ikke, hvad der overraskede hende mest: Den nye verden, der var blevet åbenbaret for hende eller den voksende interesse, hun opdagede i sig selv. Det var ligegyldigt. Da hun gik hjem fra skolen den dag, var noget ændret. Hun var forandret.« Jan Masschelein, der er professor i filosofi fra det belgiske universitet Leuven, fanger opmærksomheden hos deltagerne i Togetherness konferencen med eksemplet på pigen, der gennem en biologilektion lærer om fugle og dyr på den anden side af jorden, og derved får placeret sig selv og hendes forhold til verden omkring hende – gennem skolen, undervisningsrummet, smukke plancher af fugle, fascinerende verdenskort og en lærer med pathos. Jan Masschelein trækker salen frem og tilbage mellem antikkens græske filosoffer, moderne filosofi og pædagogikkens grundforståelse, som kun en sand filosof kan. Han har en central pointe, og han har salens opmærksomhed. Han advokerer nemlig for, at skolen har ’das ding an sich’, og helt i sig selv netop rummer dén pædagogiske form, der er med til at skabe et tættere tilhørsforhold, og at vi skal have mere skoling for at skabe bedre ’belonging’ til verden omkring os. 32

Efterskolen · 13. november 2018

Skolen skal genopfindes »Udfordringerne i dag kalder på en genopfindelse af skolen, så jeg forsøger at give en prøvesten for skolen, der kan påvise eller definere, at; hvis dette er en skole, så skal den være i stand til at levere skoling,« siger Jan Masschelein. Han oplever, at

Professor i filosofi, Jan Masschelein, tiltrak sig stor opmærksomhed på baggrund af en, for mange, ny og mere filosofisk funderet perspektivering af skolens rolle og indsats, som skaber af elevens tilhørsforhold til verden.

vores skoler i dag i stigende grad instrumentaliseres og omdannes til personlige læringsstier med elevcentrering, kompetenceorientering, motivationsstrategier, talent og behovsdiagnoser samt vægt på målstyring og valg, og at der opereres med personaliseringsteknologier relateret til profilering og facilitering. »Der er i dag en meget stærk tilbøjelighed til at personliggø-

re og individualisere eleverne. Og det udgør faktisk en stor udfordring for opmærksomhed i undervisningen og muligheden for ”ikke-personalisering,« påpeger filosoffen engageret. Han ser gerne, at skolelæreren igen får mulighed for at tale til alle. Ikke den enkelte. Og at vi skal til at tænke på veje, hvor vi kan undgå, at læreren kommer ind i personlige 1:1 relationer. »Jeg mener, at hvis du er lærer, så skal du undervise og tale til alle, ikke bare til en person. Prøv det og antag at alle kan opnå alt. Øvelsen er at give eleven mulighed for at få en slags frihed, og derved forholde sig til verden, så den åbner som et eksistentielt rum. Det er med til at skabe et tilhørende forhold,« opfordrer Jan Masschelein.

”Der er i dag en meget stærk tilbøjelighed til at personliggøre og individualisere eleverne. Og det udgør faktisk en stor udfordring …” Jan Masschelein, professor i filosofi, Leuven Universitet, Belgien

Verdensomspændende udfordring Verden er udfordret af unge, der mistrives og ikke fungerer i et skolesystem, der bliver mere og mere individuelt, instrumentelt og måleffektivt. Nye undersøgelser fra PISA blandt omkring 540.000 15-årige fra 72 lande viser en verdensomspændende trend: Mindst en ud af fire – altså over 25% - føler ikke, de hører hjemme i skolen, og de mangler fornemmelsen af ’belonging’. •

Torben Vind Rasmussen, konstitueret formand for Efterskoleforeningen

”Fællesskabet bliver også nødt til at forankre sig i den verden, vi er en del af.” Hvad kan efterskolerne lære af togetherness-konferencen? Jan Masschelein udfordrer os. Vi skal forstå, at individet sådan set ikke er noget, medmindre man erkender, at man hører til et fællesskab. Og det er ikke nok, vi bare bekender os til et fællesskab, der er frit hængende. Fællesskabet bliver også nødt til at forankre sig i den verden, vi er en del af. Overordnet præsenterer ’Togethenesskonferencen’ flere forskellige videnskabelige undersøgelser og observationer, der underbygger værdien af det, der virker for efterskolerne og fællesskabet. Det kan vi bruge, når vi siger, at et efterskoleophold på et lille år faktisk svarer til syv års dannelse. Vi ved, det virker, og nu har vi fået flere, gode, videnskabelige argumenter. Efterskolens fællesskabskonstruktion, og det at høre til, er en referenceramme mange steder. Hvad kan vi bruge det til?

Jeg synes, vi må tage den forpligtelse på os, der ligger i at være en referenceramme for dannelse af fællesskab og det at høre til. Når grundskolen i dag blot er blevet et produktionsapparat, så må vi kæmpe med næb og klør for, at den ’belonging-platform’, som efterskolerne er med til at skabe, bevares og udvikles. Andre skoleformer siger: ”Jamen, I kan jo sagtens, for I har dem 24/7”. Man kan spørge, om vi efterskoler måske hviler på laurbærene? Jeg synes, det i virkeligheden handler om at putte laurbærene i en ny gryderet og se, hvad det gør ved os. Vi skal aktivt bruge vores erfaring og grundlag, til at komme et nyt sted hen. Og det tager tid. Det er det store dilemma og problem i vores uddannelsessystem. Hvis man skal undervise, skabe rum for refleksion, tilknytning, fælleskab og demokratisk dannelse fremfor blot at lave en produktionskultur, så tager det tid. 24/7.

Efterskolen · 13. november 2018

Togetherness

The Power of Belonging

Hvad er ’belonging’? Som afslutning på konferencen mødtes alle deltagere til en fælles opsamling, hvor man kunne dele sin opfattelse. Hver især tager noget med sig hjem, og der kom da også masser af bud på, hvad der er i spil for at opnå en god fornemmelse af at høre til - eksempelvis: Tillid, ærlighed, accept, respekt, anerkendelse, deltagelse, kærlighed, ansvarlighed, autenticitet, interesse, kulturforståelse og det at gøre noget sammen, i fælleskab.

Og specielt en relation træder tydeligt frem i OECD’s undersøgelse af de unge og deres oplevelse af tilknytning til skolen: Mange studerende føler ikke, de får den opmærksomhed og følelse af tilknytning, som de forventer og behøver fra deres lærer. Her er elever med en lavere socio-økonomisk baggrund mere tilbøjelige til at rapportere et lavt tilhørsforhold til skolen end unge fra mere velhavende familier. Og i lande som Danmark, Finland, Norge, England og USA oplever drenge faktisk et større tilhørsforhold til skolen end piger gør. De unges oplevelse af at have et godt

tilhørsforhold til skolen indeholder både aspekter omkring læringspotentiale, sociale og mentale forhold. Læreren er afgørende »Alle har brug for at høre til et sted, og at føle sig tilknyttet. Helt fra vi bliver født er vi tilknyttede og har behov for tilknytning,« fortæller Kelly-Ann Allen og gennemgår livets faser fra ung til gammel. Hun er Ph.d. psykolog og ungdomsforsker ved University of Melbourne, og har for nyligt gennemført en stor undersøgelse, der omfattede 67.378 gymnasieelever. Målet var også her at identificere

faktorer, der vedrører og påvirker følelsen af at høre til – i skolen. Undersøgelsen viste klart, at den stærkeste faktor for følelsen af et tilhørsforhold, var det forhold eleven har med deres lærer. Studerende rapporterede en større følelse af tilhørsforhold, når de følte, at læreren respekterede og værdsatte dem. »Lærere, der opfattes som retfærdige, og som hjælper med både akademisk og social støtte, fremmer en positiv relation og fremmer gensidig respekt med den unge ved at vise, at de kærer sig,« forklarer Kelly-Ann Allen, og påpeger, at vi, ved at værdsætte lærerne, fremmer et

Der er helt klare forskningsresultater, der tydeligt viser, at hvis eleven oplever en stor fornemmelse af at høre til i skolen; med læreren og kammeraterne, så præsterer eleven meget bedre skolemæssigt. Dr Kelly-Ann Allen fra Australien har et andet perspektiv på ’belonging’ end filosoffen Jan Masschelein. De er dog begge enige om, at læreren udgør en central figur i den relation.

Efterskolen · 13. november 2018

Dr. Kelly-Ann Allen, Ph.d. psykolog og ungdomsforsker, University of Melbourne, Australien

stærkere og mere produktivt samfund. En god investering – af tid Det, at føle man hører til, er en essentiel del af menneskers forudsætning for at klare sig godt. Undersøgelser viser, at

mennesker med gode sociale relationer klarer sig bedre og endda lever længere end ensomme mennesker, der føler sig udenfor. De unge elevers opfattelse af at høre til i skolen har også en klar samz menhæng med deres skolepræstationer.

»Der er helt klare forskningsresultater, der tydeligt viser, at hvis eleven oplever en stor fornemmelse af at høre til i skolen; med læreren og kammeraterne, så præsterer eleven meget bedre skolemæssigt. Og samtidigt er det med •

Mrs. Eunyoung Yoo, generalsekretær, Teachers College for Life, Sydkorea og Mr. Seongkyun An, rector, Sanmaeul High School og næstfmd, Teachers College for Life, Sydkorea

www.pe5sportstours.com

”Mange unge sydkoreanske elever og studerende har ikke og oplever ikke ’belonging’ i deres skoledag – eller i det hele taget.”

Tilbyder kvalitets fodboldrejser for efterskoler og fodboldklubber

Hvorfor er I med på Togetherness konferencen? Vores skolesammenslutning Teachers College for Life og Efterskoleforeningen er i et partnerskab. Temaet på konferencen er jo ’power of belonging’, og i Sydkorea er der stor interesse for det begreb. Mange unge sydkoreanske elever og studerende har ikke og oplever ikke ’belonging’ i deres skoledag eller i det hele taget. Mange er meget ensomme i deres liv, men de vil gerne have et fællesskab med andre i samfundet. Det er et meget stort problem i Sydkorea.

+ Udenlandske fodboldrejser + Premier League Match Day oplevelser + Træning med professionelle trænere + Kampe imod lokale modstandere + Kulturelle oplevelser + Stadionrundvisninger

Hvad tager I med hjem fra konferencen? Vi har lært meget om filosofien omkring ’belonging’, og værdien ved fælleskabet i Danmark. Det er et meget vigtigt element i de danske skoler – specielt friskoler. Og vi ønsker at blive klogere på det, for vi tror på, det kan lade sig gøre at skabe mere ’belonging’ og ’togetherness’ i Sydkorea.

+44 (0) 131 564 1950 | info@pe5sportstours.com

Kontakt PE5 Sports Tours for at drøfte den perfekte rejse for Jer i næste sæson PE5 SPORTS TOURS

PE5 udbyder nu følgende sportsgrene: FOOTBALL

BASKETBALL

DANCE

RUGBY

NETBALL

HOCKEY

Efterskolen · 13. november 2018

Togetherness

The Power of Belonging

Togetherness Conference Det var stor international interesse for årets Togetherness Conference, der havde 175 deltagere fra 21 lande. Der var koblet tre ekstra dage på konferencen, der udover videnskabelige oplæg bød på skolebesøg, workshops, belonging-aktiviteter og togetherness. Konferencen afholdes hvert andet år og arrangeres i fælleskab af de frie skoler; Højskolerne, Dansk Friskoleforening, den frie Lærerskole og Efterskolerne. Se videoer fra konferencen her: www.friskoler.dk/ the-power-of-belonging-2018/

”Mindst en ud af fire – altså over 25% - føler ikke, de hører hjemme i skolen og de mangler fornemmelsen af ’belonging’.”

Efterskolen · 13. november 2018

Det er vigtigt, man kan spejle sig i andre og få anerkendelse fra andre. Og så det der med at løfte hinanden på en positiv måde og have nogle personlige oplevelser sammen, der betyder noget for den unge. Det skaber et sammenhold.

Niels Konnerup, lærer på Tolne Efterskole

”Jeg forstår nu, der er meget mere til begrebet ’belonging’, end da jeg kom.” Hvorfor er du med på Togetherness konferencen? Fordi jeg synes, fællesskabet er noget af det min efterskole – og måske alle efterskoler – arbejder allermest med. Det er vigtigt at skabe et fællesskab og have et tilhørssted, have et forhold til nogen, som går dybere end bare det at vinke til hinanden.

Hvad tager du med hjem fra konferencen? Jeg tager en anden måde at tænke på med hjem. Jan Masschelein skubbede godt og grundig til min forestilling om, hvad ’belonging’ er. Hans metafor, hvor vi skal lægge tingene – eller ordene - på bordet indenfor en armlængde af hinanden, sådan vi kan mærke det, vi kan se det, lugte det, smage på det. Og finde ud af; hvad er det? Hvad er betydningen af det? Det er ikke bare en indforståethed af, at vi alle sammen synes ’belonging’, det er bare så interessant. Måske har jeg blot forstået, jeg skal forstå noget mere. Jeg forstår nu, der er meget mere til begrebet ’belonging’, end da jeg kom. Det er en god ting; at når man bliver klogere, så bliver man også klogere på, hvad man ikke er klog på …

til at reducere omfanget af mentale problemer blandt de unge,« forklarer Kelly-Ann Allen. En af hendes vigtige pointer er, at vi skal være opmærksomme på, at ting tager tid. »De gode relationer tager tid at etablere. Mens effektivitets- og pensumskrav stiger, bliver klasserne større. Lærerne føler sig mere og mere pressede og stressede, så de gode relationer bliver sværere at skabe og vedligeholde. Skoleledere og politikere bør skabe positive skoleforhold og sikre, at lærerne også selv får en følelse af at tilhøre skolen,« mener Kelly-Ann Allen. Hun påpeger, at god tid måske lige netop er forklaringen på, at danske efterskoler har så stor succes med at skabe en god fornemmelse af fællesskab blandt efterskoleelever. Skolen for alle Udover lærerens helt centrale rolle for elevernes oplevelse af at høre til, så er der naturligvis også andre faktorer, der spiller ind. Blandt andet påpeger Kelly-Ann Allen, at det er vigtigt, at give de unge nogle værktøjer og aktiviteter, der hjælper den unge med at blive bevidst om sig selv og deres rolle og betydning for fællesskabet i eksempelvis skolen. »Der er et stort pres på at skabe et akademisk, resultatorienteret udkomme af

skolen, men vi må ikke glemme behovet for at fokusere på det hele menneske; personlig velvære, trivsel og elevens sociale kompetencer,« siger Kelly-Ann Allen. Hun mener også, at forældre skal hjælpe deres børn med at opretholde en god følelse af forbindelse til og med skolen. »Forældre bør hjælpes til at få skabt positive holdninger til skolen,« siger Kelly-Ann Allen og forsætter: »Og så er det er i det hele taget vigtigt, at skolens fokus, principper og indsatser for at skabe en bedre tilknytning til skolen for eleverne fremgår tydeligt af skolens politik, praksis, prioriteter og etos. Skolens lederskab skal fremme den ’belonging-kultur’, man ønsker, og man skal nøje overveje proces og gennemførelse for at sikre, langsigtede løsninger!« Hun påpeger endvidere, at politikere og ledere skal være opmærksomme på det negative pres som fremdriftsreformer, tests og PISA-vurderinger kan have på elever, lærere og forældre. »Vi skal fortsat aktivt undersøge og se på, hvordan det påvirker vores unge og samfundet. Vi ved trods alt, at den gode akademiske præstation ikke devalueres af en opmuntrende og tilhørsskabende skoleform. Tværtimod. Det hjælper blot at skabe et autentisk skolemillieu, der skaber en følelse af en skole, som tilhører alle,« slutter Kelly-Ann Allen. •

Togetherness Conferencen med temaet ‘power of belonging’ tiltrak deltagere fra 21 lande verden over.

Paulina Sepulveda, lærer på Nyborg Efterskole

"… da jeg kom alene til Danmark, forstod jeg ikke helt, hvad der skete for mig. Nu forstår jeg meget bedre, de mekanismer, der er med til at skabe ’belonging’ og ’togetheness’." Hvorfor er du med på Togetherness konferencen? Det er en smuk mulighed for at komme tættere på begrebet ’belonging’, da det er en naturlig del af det, at gå på efterskole: Eleverne skal føle, de hører til der, mens de er der. Det er meget vigtigt at have et tilhørsforhold. Det er den vigtigste måde, hvorpå vi kan få vores elever til at have selvtillid og være glade for at være på efterskolen, dele med andre og ikke være isolerede på deres værelser. De skal føle, de er en del af hele skolen og det liv, der er dér. Hvad tager du med hjem fra konferencen? Jeg synes, det, som Dr Kelly-Ann Allen fra Australien snakkede om, er vigtigt. Vi skal vide, at vi har et tilhørsforhold fra det øjeblik, vi fødes, og det er et grundlæggende behov for alle – et behov som aldrig stopper. Eksempelvis da jeg kom her til Danmark fra Chile kendte jeg ingen. Det var meget svært i begyndelsen. Så jeg kender udmærket følelsen af, ikke at høre til nogen steder. Jeg forstod dog ikke helt, hvad der skete for mig. Nu forstår jeg meget bedre, de mekanismer, der er med til at skabe ’belonging’ og ’togetheness’. Så snart du er en del af noget, føler du dig respekteret og eller elsket. Dit liv bliver nemmere og bedre. Når du ikke føler, du hører til nogen steder, så trækker du dig, og er alene. Jeg tager også med mig, at vi lærere er meget vigtige katalysatorer for elevernes fornemmelse af at høre til. Vi skal have øjnene på de elever, der måske ikke er glade og har mere brug for hjælp end andre. Efterskolen · 13. november 2018

DEBAT

Medlemsdemokrati

Efterskoleforening eller bevægelse En kommentar til debatten om demokrati i Efterskoleforeningen

Henrik Søgård Jørgensen medlem af bestyrelsen på Nørbæk Efterskole

Efterskoleforeningen er en folkelig bevægelse, der henter sin legitimitet i efterskolernes bagland. Efterskoleforeningen er mere en bevægelse end en forening. Det, som vi i bevægelsen grundlægende er sammen om, er, at det er godt for unge mennesker at komme hjemmefra, at opleve det at være i et fællesskab, at deltage og underlægge sig fællesskabet og derigennem håber vi at opnå, at deltagerne får en demokratisk dannelse. Vi er i bevægelsen ikke enige i de grundlæggende værdier i pædagogikken og måden, der skal drives skole på. Vi er politisk rivende uenige, men driver dog alle skoler efter efterskoleloven. De grundlæggende værdier og skolens pædagogik dyrkes på den enkelte skole. Værdierne og pædagogikken bør problematiseres og debatteres i en åben samtale for, at den enkelte deltager (skole) derigennem opnår øget indsigt i egne værdier og den virkelighed, som vi er en del af. Men enige bliver vi forhåbentlig aldrig. For mennesker er forskellige både i sind og måden at gøre tingene på.

Efterskolen · 13. november 2018

Rettidig omhu Efterskoleforeningens mål er at varetage skoleformens interesser overfor den enkelte skole og det øvrige samfund både politisk og strukturelt. Det er vigtigt i denne tid, at bevægelsen kan handle hurtigt på det politiske plan, for ellers bliver vi ikke hørt. Det er derfor vigtigt, at vi ikke, i en debat om demokratiet i foreningen, låser muligheden for styrelsen til at handle. Dermed ikke sagt, at det ikke ville være godt med mere debat, og jeg kunne tænke mig, at styrelsen blev pålagt, at arrangerer et årligt møde i hver region, hvor aktuelle problemstillinger kunne diskuteres. Efterskolebevægelsen har interesse i skoleformen og muligheden for at drive frie skoler. Derfor er der oprettet et sekretariat til at varetage skoleformen og rådgive den enkelte skole. Det er de enkelte skolers bestyrelsers ret, indenfor loven, at finde ud af, hvordan de vil drive skole - om det er store eller små skoler, hvordan de vil organisere sig også videre. Men det er for mig at se efterskolebevægelsens opgave at sørge for friheden og muligheden til at drive skole. Således at der kan drives både små og store skoler på

Vi er politisk rivende uenige, men driver dog alle skoler efter efterskoleloven.

rimelige vilkår. Derfor er det ”rettidig omhu”, når foreningen mærker, at det er sværere at drive en lille skole end en stor, sender forslag om omfordeling af statstilskuddet til Folketinget. Det var en god beslutning, der blev truffet på årsmødet. En afgift på elever De store skoler synes de betaler meget i kontingent til bevægelsen. Men for mig at se er det ikke den enkelte skole, men eleverne der betaler. De betaler en afgift til skoleformen for, at foreningen kan drive et sekretariat - rådgive og arbejde for skolerne og på det politiske plan. Er det så ikke retfærdigt, at alle betaler det samme og at pengene inddrives via årselevantallet. Det er så et spørgsmål om kontingentet er for højt. Og det kan diskuteres . En bevægelse Efterskoleforeningen er ikke en for-

ening, men en bevægelse bestående af engagerede medlemmer, der har tilknytning til en efterskole. Bevægelsen danner et folkeligt grundlag for efterskoleformen. Alle ansatte og skolekredsmedlemmer, der er tilknyttet en efterskole og som har tilkendegivet, at de ønsker at være med i foreningen, er medlemmer. De kan deltage i diverse møder, blive hørt og stemme på årsmødet om, hvem der skal side i styrelsen, og hvem der skal være formand. De fleste af os, der er med i efterskolebevægelsen betaler ikke selv kontingent – det gør dem som bruger efterskolen. Der burde fremsættes et forslag om at omdøbe Efterskoleforeningen til efterskolebevægelsen. Efterskoleforeningen omfatter alle os, der bakker op om efterskoleformen som ansatte eller gennem vores frivillige tilknytning til skolerne og arbejdet i bestyrelsen på hver enkelt efterskole. Hvor stor en tilknytning den enkelte

efterskole har til foreningen er så op til den enkelte skolebestyrelse eller det enkelte menneske med tilknytning til en efterskole. Dermed er foreningen ikke afhængig af, at alle skoler og medlemmer møder op, hver gang der bliver kaldt. Jeg mener, det er vigtigt at fastholde, at Efterskoleforeningen (bevægelsen) arbejder for efterskoleformen. At det her ikke drejer sig om den enkelte skole, men om skoleformen. Og at det dermed er dens interesser, som skal varetages i foreningen (bevægelsen). Skolerne derimod er forskellige og lægger vægt på forskellige værdier, de handler forskelligt. Dermed er fællesskaberne forskellige på skolerne – men skolerne er alle udtryk for, at nogen mener, det er den rigtige måde at drive skole på. Derfor holder jeg af den brogede verden og dermed af ”Hele Danmarks efterskole”. •

Efterskolen · 13. november 2018

Portræt

Mennesker i Efterskolen

Forstanderfruen Julie Korsgaard er ny forstanderfrue på Eriksminde Efterskole. Hun skal, sammen med sin forstandermand, Lynge Korsgaard, bære traditionelle og hjemlige værdier frem på skolen i en moderne og bæredygtig ledelsesstil. Læs med og kom hudløs tæt på den engagerede forstanderfrue

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Det lå ikke umiddelbart lige for, at 34-årige Julie Korsgaard skulle blive forstanderfrue på en efterskole, men på den anden side, så ligger det faktisk helt naturligt og lige for. Hun brænder nemlig for efterskolen. »Det, der tænder en ild i mig, i forhold til efterskolen, er at få lov at arbejde med unge mennesker hver dag. Det er et farverigt laboratorium, og det er mega livgivende, men det er også svært. Jeg er fascineret og begejstret for et statement, jeg så engang, og som jeg vil tage med mig ind i mit nye job som forstanderfrue: ”Træd varsomt. Her bliver mennesker til!” Vi har jo kun de unge mennesker i et lille år, og vi vil gerne have dem til at finde det allerbedste og gladeste frem i sig selv,« siger Julie Korsgaard engageret. Hun har netop indledt en helt ny æra som den ene halvdel af det nye, unge, forstanderpar på Eriksminde Efterskole. Her skal hun bo og arbejde sammen med sin ægtemand og forstander, Lynge Korsgaard. Vejen til den frie skole Egentlig var hun på vej til at lave sit

Efterskolen · 13. november 2018

eget firma efter at have gået hjemme og været fuldtidsmor for parrets tre små børn; Bue på 4 år, Rud på 3 år og Jo, der er 2 år. Men hele Julies ungdom, uddannelse og personlighed har faktisk peget mere og mere på et liv i efterskolen – vel at mærke i en familie-kombi-pakke. »Jeg har jo ikke gået på friskoler eller er opvokset i et friskolemiljø som min mand, Lynge, men da jeg var ung, ville jeg være lærer, og så meldte jeg mig ind på Jelling Seminarium. Jeg meldte dog fra igen den allerførste dag, for jeg kunne mærke, det ikke sprudlede i mig.« fortæller Julie Korsgaard eftertænksomt. Hun husker, at hun derefter kiggede på den frie Lærerskole i Ollerup, hvor hendes moster havde gået. »Jeg søgte, og fik en meget gammeldags hjemmeside op, hvor jeg fandt et telefonnummer og fik bestilt deres brochure. Og da den så kom. Ja, jeg siger dig, jeg sad og græd og græd og græd,« fortæller Julie berørt og fortsætter: »Jeg var egentlig ikke så følsom dengang, som nu, hvor jeg har fået børn, men jeg græd, for på Ollerup ville de bare lige nøjagtigt det med mig, som jeg gerne ville. Jeg blev vildt tændt over de pædagogiske tanker og den måde, der var beskrevet, de havde lyst til at løfte mig på. Jeg kunne godt se, at ved, at de •

Det, der tænder en ild i mig i forhold til efterskolen, er at få lov at arbejde med unge mennesker hver dag. Det er et farverigt laboratorium, og det er mega livgivende … Julie Korsgaard, forstanderfrue på Eriksminde Efterskole

Efterskolen · 13. november 2018

Portræt

Mennesker i Efterskolen

løftede mig, så kunne jeg blive vildt dygtig til at løfte andre.« Mødte kærligheden Men det var ikke kun kærlighed til den Frie Lærerskole, der udfoldede sig for den dengang 20-årige Julie. På skolen mødte hun nemlig den jævnaldrende Lynge Korsgaard. Han kom fra en ægte friskoleslægt, hvor han var vokset op på Gerlev Idrætshøjskole med en far, der var forstander og en mor, der var lærer. »Vi kunne begge godt lide det skolepolitiske, og var ret engagerede. Lynge meget mere end mig. Han havde også en fortid i DGS (danske gymnasieelevers sammenslutning, red). Det var dog ikke det, jeg forelskede mig i. Jeg tror mere, at vi fandt hinanden i, at vi var helt vilde med at danse og feste, være sådan lidt ungdomstossede, og så holdt vi begge af det der højskolemiljø på seminariet,« fortæller Julie glad. Julie og Lynge blev begge færdige som lærere på Den Frie Lærerskole i 2009. Lynge fik job som efterskolelærer på Eriksminde, og Julie fik job på Gudenaadalens Friskole og siden på Ørting Friskole, hvor hun har arbejdet med autistiske unge. Det unge par flyttede sammen til Århus, men efter nogle år blev byen for meget, og de valgte i 2013 at flytte til Eriksminde, hvor de har boet i forskellige boliger siden. Firmastarten der udeblev »Da min barsel med Rud var ovre, skulle jeg tilbage til Ørting Friskole, men jeg vidste, at jeg var gravid igen. Og da skolen er for sårbare unge med autisme, vurderede jeg, det ikke var fair overfor de unge og mine kollegear, at komme tilbage for så, efter et halvt år, at skulle på barsel igen,« fortæller Julie, der derfor har gået hjemme med parrets børn igennem de seneste år. Da barslen med Jo, den yngste, nærmer sig sin afslutning beslutter Julie, at hun til sommer skal ud at søge arbejde. »Jeg har den her vildt fede uddannel42

Efterskolen · 13. november 2018

se, og jeg har faktisk også været ret meget engageret i Alternativet, mens jeg har fået børn. Været med i hovedbestyrelsen og fået rigtigt mange spændende bekendtskaber,« fortæller Julie. Det har givet hende god energi, og hun har i øvrigt også i mellemtiden taget en spændende projektlederuddannelse. »Så jeg sidder der og får vildt meget lyst til at gøre noget modigt: Jeg vil lave mit eget firma, og får derfor sat gang i hele mit fede netværk,« siger Julie energisk. Hun har været ved at gå ud af sit gode skind i de mange år, hvor hun har skullet bruge meget af sin tid på at smøre madpakker samt køre og hente børn i institutioner ... »Det var vildt kedeligt, og jeg syntes, det var sindsygt spild af min tid blot at være transportmor,« fortæller hun ærligt og forsætter:

Vi ved godt, det kan blive problematisk, hvis nogen i personalet eksempelvis skulle have noget at udsætte på mig. Julie Korsgaard, forstanderfrue på Eriksminde Efterskole

»En uge inden jeg vil sætte det hele i gang med nyt firma, går det så op for mig, at jeg, eksempelvis i forhold til alt det der ræseri med at køre og hente børn i institutioner rundt omkring, jo også bare kan vælge at gå hjemme ved børnene.« Hun er faktisk lidt overrasket over, hvordan hun er blevet lullet ind i en stereotyp tankegang uden at kunne se det selv. »Jeg har levet totalt ligesom alle andre i den her verden: Jeg overvejede slet ikke så mange andre spændende løsninger på mit liv. Det var bare sådan; få børn, put dem i institution og så gå ud og arbejd,« siger Julie og slår lidt målløs ud med armene. Husmor og forstanderfrue »Det er en kæmpe beslutning for mig. Jeg kan også huske, at Lynge var lidt bekymret for, om jeg nu også kunne finde ud af det. Om hvor psykisk debil, jeg ville blive af at gå hjemme som husmor. Men så bliver vi enige om, at det er vi nødt til at prøve, for vi kan jo altid beslutte os om. Men det skal være nu, for om fire år, går vores børn i skole og så er det for sent,« siger Julie. Det var meningen, at parret skulle have endnu mere tid sammen med børnene og være mere hjemme, men pludselig kommer så stillingen som forstander på Eriksminde Efterskole, og det er Lynges drømmejob. »Lynge søger stillingen, og i sin ansøgning indikerer han – dog ikke som et ultimatum – at han har et ønske om, at jeg følger med på en eller anden måde. Og jeg bliver så bedt om også at sende en ansøgning til bestyrelsen,« fortæller Julie. Bestyrelsen på Eriksminde vælger Julie og Lynge, som skolens nye unge forstanderpar og lægger i deres beslutning vægt på, at parret både repræsenterer en erfaring og ungdommelighed, der både kan videreføre skolens traditioner og give dem en ny form. Der har været forstanderpar på Eriksminde Efterskole igennem mange årtier. Før Julie og Lynge var der Per og

Familietid er højt prioriteret hos det unge forstanderpar, der sigter efter at få en god stund sammen i privaten hver eftermiddag. Fra venstre er det Julie, Jo, Bue, Lynge og Rud.

Helle, som var der i 24 år, og før dem var det forstanderparret Kis og Tjelle, der var der i 35 år. Det er også mine børn Lynge og Julie har i dag kun været ansat som forstanderpar et par måneder, så meget er nyt for dem. Julie er ansat i en halvtidsstilling, som morgenlærer. »Jeg har nogle generelle omsorgsfunktioner, og skal være der for de sårbare unge, være hjemmelærervikar, passe hjemmelærertelefonen, som forældre kan ringe til, gå sygerunder og eventuelt køre elever til læge eller sygehus. Og så har jeg hjemlighedsfunktioner, hvor jeg blandt andet skal koordinere elevernes køkken- og rengøringsaktiviteter. Jeg har også en værtsrolle som forstanderfrue, hvor jeg er tovholder på arrangementer, sørger for gæster bydes velkommen, bydes på kaffe og i det hele taget har det godt. Det er også min opgave at sørge for at blomster og interiør i øvrigt er i orden i huset,« fortæller Julie.

Det har været vigtigt for hende, at der er tale om en ansættelse, så der deri ligger en officiel anerkendelse og værdi af funktionen som forstanderfrue. Hun er i jobbet som morgenlærer og forstanderfrue, drevet af hjemligheden og den værdi, der faktisk ligger i det – både for skolens elever, hendes mand og hende selv. »For mig er jobbet også, at kunne støtte op om Lynge. Han vil rigtigt gerne være forstander på Eriksminde. Og da jeg gerne vil leve et vildt glad liv, så ved jeg, at det kan jeg med en vildt glad mand. Men jeg kan også se, at Lynge ikke kunne blive forstander uden mig. For så ville han miste det mest værdifulde, vi har i vores familieliv,« fortæller Julie. De var begge nemlig bange for, at familielivet var i fare, hvis Julie skulle ud og arbejde et andet sted. »Det, at være forstander, er virkelig at være på, og det er en kæmpe belastning for et privatliv. Der er så mange perioder, hvor det konflikter, for det er jo et kald, hvor man skal være der. Vi er

simpelthen nødt til at være sammen om det, for at de unge mennesker på skolen også er mine unge, og at vores børn også er vores børn, og at vi kan være sammen i det,« siger Julie. Hun har allerede oplevet, hvor godt det spiller at have et fællesskab som forstanderpar »Vi harmonerer hinanden. Altså, når Lynge står om aftenen og siger: Nu er der en lærer, der er syg. Så kan jeg sige: Ok, er det dig eller mig, der går over? Og ikke: Du svigter os ved at gå. Det kan nemlig ligeså godt være mig, der så tager aftenvagten. Så det der med, at vi er fælles i to ansvars opgaver, det er vildt fedt og hænger godt sammen,« fortæller Julie Korsgaard. Frygten for jalousi og misforståelser Med til de mange overvejelser omkring det nye job hører også bekymringen om, hvordan kollegaerne på skolen vil møde hende, forstanderens kone. Vil der være nogen, der føler forstanderfruen forfordeles, og vil personalet se hende som forstanderens forlængede arm? • Efterskolen · 13. november 2018

Portræt

Mennesker i Efterskolen

Vi ved, det kan blive katastrofalt grimt, hvis den dag kommer, hvor vi to mennesker i et tæt kærlighedsforhold måske ender i et skænderi. Det er det grimmeste skænderi, man kender, siger Julie Korsgaard.

»Det har jeg tænkt rigtigt meget over – og hele tiden. Lynge og jeg har derfor prøvet at pakke det ud, og han har været tydelig omkring, at det er ham, der er leder. Og at man ikke skal komme til mig med personalemæssige spørgsmål,« fortæller Julie. Hun understreger, at hun har sikret sig, der ikke ligger ledelsesopgaver i jobbet. Det står Lynge for. »Vi ved godt, det også kan blive problematisk, hvis nogen i personalet eksempelvis skulle have noget at udsætte på mig,« fortæller Julie og pointerer, at dér har Lynge sagt til personalet: ”Jeg siger ikke, det bliver nemt, men sådan må det være. Og I må komme til mig som forstander, lægge svesken på disken, og så må vi snakke om det.” Julie er godt selv klar over, hun er et meget talende menneske, at hun meget gerne tænker højt og med, og at hun altid har en forventning om, at vi som mennesker ser og forstår hinanden på lige fod. »Jeg kan dog tydeligt mærke, der er nogle ting, jeg skal øve mig på i det her. Hvis jeg siger noget, som jeg ikke lige tænker over, kan lyde på én måde, men som en lærer eller ansat kan tolke anderledes nu, og at de måske tænker: Har Julie og Lynge nu talt med hinanden om 44

Efterskolen · 13. november 2018

det derhjemme,« fortæller Julie ærligt. Hun er bevidst om, at hun kan blive fejlplaceret i tolkninger, som hun skal lære at agere i, og derfor er der spillet med helt åbne kort fra begyndelsen. »Personalet på skolen er også generelt bevidste om, at jeg ved det her. Og at jeg arbejder med det. Og vi har begge – Lynge og jeg – været meget åbne om, at man gerne må været meget hjælpsom. Hvis vi alle skal have det godt, er det en god idé at være hjælpsom – også over for mig. Så kom og vær hjælpsom og sig; jeg forstod det der sådan og sådan,« beder Julie om og fortæller, at hun tidligere var et lidt mere styrende menneske, men at hun nu har lagt det fra sig og over til Lynge, fordi hun netop har brug for ikke at få sine følelser i klemme i beslutningerne. Familiens ulidelige fordele Det unge forstanderpar kunne måske have gjort det lettere for sig selv ved, at Julie blot blev ansat som efterskolelærer, som man gør de fleste steder. Og forstanderparret er opmærksomme på, at de sætter noget på spil for at forandre og gøre det bedre. »Vi er gang med at udforske det her, og hvordan vi kan gøre det bedre. Men vi vil

rigtigt gerne sætte os her, hvor det måske er lidt besværligt, men hvor der måske også er en højere gevinst at få, end ved at jeg bare ansættes som lærer,« siger forstanderfruen. Hun tænker også på de nære og kære relationer, der er mellem hende og Lynge. De er nemlig begge passionerede og engagerede mennesker. »Vi ved, vi er et par og i en form for ledelse, hvor Lynge er lederen. Vi ved også, det kan blive katastrofalt grimt, hvis den dag kommer, hvor vi to mennesker, i et tæt kærlighedsforhold, måske ender i et skænderi. Det er det grimmeste skænderi, man kender, ikk’? Det kan jo risikere at blive helt uden filter.« Julie pauser lidt, kigger spørgende og følger så selv op spørgsmålet. »Vi er blevet enige om, at kommer det dertil, så er vi nødt til at være tydelige og åbne om, at vi har det svært,« siger Julie, og summerer elegant hele ideen og formålet med at bygge videre på deres moderne konstellation af det klassiske forstanderpar. »Eleverne kan jo heller ikke skjule sig. De går her jo også hver dag, har kærestesorger eller er sure på hinanden. De lever hele deres liv her – på godt og ondt. Og

så er vi jo ligesom nødt også at gøre det samme,« siger Julie. Observationen er åbenbar. Hvorfor skal man som voksen gå og skjule sig selv, når det nu er en af de væsentlige læringselementer i efterskolernes fælleskabsforståelse; at alle mennesker er sårbare? Det er nok det, de unge mennesker lærer mest af i forhold til at blive medmenneskelige. Det er her formatet med et forstanderpar har sin styrke. En forstander alene, er måske mere ham, der er en smule distanceret. Det er ham eller hende, der holder talen, holder morgensamling og tager det administrative ansvar. Men det er ikke nødvendigvis en, man kommer tæt på. Derimod kommer både elever og medarbejdere måske tættere på mennesket bag forstanderen, når man også oplever parret, kærligheden og familien. »Ja, og så glæder det mig, at eleverne er glade for, de bare kan komme hjem og besøge os. Og at det ikke kun er Lynge, de skal have fat. Tidligere, da Lynge var lærer, kunne jeg ikke hjælpe dem så godt, for jeg havde jo ikke noget at gøre med efterskolen. Det har jeg nu, for nu er de også mine elever,« siger forstanderfruen ansvarsbevidst. Privat og professionel Det unge forstanderpar er opmærksomme på, at de ikke bare skal leve deres personlige og private relationer ud i skolens fællesrum, selvom forstanderkonstruktionen trækker de familiære værdier ind til fordel for eleverne. Både for at passe på skolen, eleverne og de ansatte, men også for at passe på familien. »På skolen, dér er vi professionelle. Det er en kutyme, der altid har ligget på Eriksminde. Man er ikke privat på skolen, selvom man er par,« fortæller Lynge og Julie samstemmende. »Der har været situationer, hvor jeg på møder har cuttet dig af og sagt; nu skal videre. Og så griner de andre og siger: Nå, gør han også sådan derhjemme,« griner Lynge. Det unge par lever dog efterskolen og går all in samtidigt med, at de er bevidste om, at de også er forældre.

»Ja, vi bliver begge meget nemt opslugte. Dette skoleunivers er som slik for os. Der er så meget skolepolitisk at snakke om og udvikle på. Og vi er begge to meget nysgerrige på at blive dygtigere men også at gøre andre dygtigere. Vi vil så gerne blive inspireret til at forandre,« supplerer den aktive forstanderfrue.

Lynge, hvad betyder det for dig, at Julie er med som forstanderfrue i dit nye job som forstander på Eriksminde Efterskole? Det betyder sindssygt meget. Hvis Julie havde noget andet arbejde, så tror jeg ikke, hun kunne yde samme støtte, omsorg og forståelse for, når jeg eksempelvis fredag aften bliver kaldt over til en elev, eller når jeg skal forberede mig om aftenen til et møde. Det er værdien i, at hun er med, og så giver det en fælles forståelse omkring opgaverne. Det bliver ikke skolen versus familie. Det bliver ét hele. Jeg synes, vi supplerer hinanden pissegodt!

»Vi har blandt andet vores børn med over til morgenmad, men vi er også forældre til små børn, så derfor er vi også meget bevidste om, at det ikke bare skal gå op i arbejde det hele,« fortæller Lynge. Han sigter altid efter at være hjemme lidt over tre om eftermiddagen, ligge arbejdet helt væk og bare være far. »Så tager vi til gymnastik og svømning, og hvad der ellers er på ungernes program og ellers bare nyder at være sammen med dem. Og så, når de sover, kan man gå i gang igen. Vi har faktisk en ret stram opdeling, for at det ikke flyder fuldstændigt sammen. Det kan det hurtigt gøre,« siger den ansvarsfulde far og forstander.

Bæredygtig fremtidsfamilie Julie og Lynge vil med familiemetaforen skabe en efterskole, der bygger på noget så umoderne som det nære, trygge og familiære. »Ambitionen er at skabe hus, hvor de unge efterskoleelever kan føle sig hjemme og trygge. Vi vil give de unge et sted at stå fast i – i en tid, der er meget foranderlig, siger Lynge Korsgaard. Eriksminde har i dag 110 elever og 25 ansatte og sådan er det også om fem år, hvis det står til forstanderen. »Et fælleskab har et maksimum. Og fælleskabet er vigtigt for Eriksminde. Hvis man når udover 120 elever, så kan man ikke rumme det i et fællesskab. Det er dokumenteret. Her skal det være sådan, at alle elever efter et år kan pege på hinanden og sige: Dig kender jeg,« siger forstanderen. Skolen har masser af kreative fag og også et kunstnerisk fokus. Det skal fortsætte, men Eriksminde familien skal også være endnu mere bæredygtig i fremtiden. Ikke kun omkring de familiære relationer, men også i hele skolens fundament. »Vi vil gerne skabe et bæredygtigt liv i den enkelte elev. Derudover vil vi være en bæredygtig skole. Vi anlægger køkkenhave og sår egne grønsager. På sigt skal vi have en nulsom skole med hensyn til energiforbrug og et godt klimaregnskab. Det skal vi give videre til de unge. De skal være bevidste om det, for at kunne skabe forandring. Ikke af frygt, men af håb. De skal lære at skabe ideer og samarbejde,« slutter det nye forstanderpar. •

Efterskolen · 13. november 2018

Kalender

Kurser

Se alle kurser på www.efterskoleforeningen.dk

Konference: Teknologi og dannelse

Formandstræf for bestyrelsesformænd 2019

Friluftskonference for friluftslærere

Bliv klogere på teknologiens betydning og rolle som katalysator for forandringer i samfundet. Få indblik i ungdomsuddannelsernes teknologiuddannelser og hør eksempler på erhvervslivets syn på fremtidens krav og forventninger til teknologier på skoler, ungdomsuddannelser og i virksomheder. Tid: 3. december Sted: Balle Musik- og Idrætsefterskole Arrangør: Balle Musik- og Idrætsefterskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 19. november, 2018

Efterskoleforeningen indbyder igen til en landsdækkende kursusdag, der er specielt tilrettelagt for formænd og næstformænd. Tid: 26. januar kl. 10:00- 16:00 Sted: Ladelund Efterskole Arrangør : Efterskoleforeningen

I dette døgn får undervisere i friluftsliv/ adventure inspiration og ny viden til undervisning og aktiviteter. Temaerne i workshopperne vil blandt andet være friluftsdidaktik og teamtankegang, overnatning og turplanlægning, vild mad. Tid: 6. maj kl. 12:00 - 7. maj 12:00 Sted: Brejning Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 22. april, 2019

Verden ind i efterskolen Efterskoleforeningens internationale udvalg ønsker med kurset at sætte fokus på Iben Jensens forskningsprojekt om den internationale dimension på efterskolerne samt Efterskoleforeningens visioner for verdensborger-skab Tid: 4. december kl. 09:00- 16:00 Sted: Vejle Idrætsefterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 26. november, 2018

Efterskolen · 13. november 2018

Skræddersyede, billige studieture til hele verden Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 55 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse • Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Berlin | Bus | 3 dage/2 nætter London | Fly | 5 dage/4 nætter Barcelona | Fly | 5 dage/4 nætter Rom | Fly | 5 dage/4 nætter Amsterdam | Bus | 5 dage/3 nætter

665 1.695 1.598 1.915 1.115

4.645 2.535 1.295 1.498 1.775

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. * New York er eklkl. morgenmad. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Annoncer

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

VESTERDAL EFTERSKOLE SØGER

VICE

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

FORSTANDER

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Da vores nuværende viceforstander overtager forstanderjobbet, søger Vesterdal Efterskole fra 1. januar 2019, eller snarest derefter, en ny viceforstander.

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

SKOLEN Vesterdal Efterskole er en almen efterskole med 115 fantastiske elever og 25 stærkt engagerede medarbejdere. På Vesterdal er fællesskabet baseret på frihed, ansvarlighed og gensidig respekt, og hverdagen præget af seriøsitet, humor, rummelighed, leg og dialog. Vi er en skole i god gænge og stabil drift med vilje og lyst til udvikling og god plads til kreativ udfoldelse. januar 2010 januar januar2010 2010

DIG Du har såvel pædagogiske som administrative kompetencer og er en dynamisk og engageret person. Du kan fungere i en organisation med en tradition for decentral beslutningskompetence. Du trives med at holde mange forskellige bolde i luften – og helst gribe dem igen.

JOBBET Du vil skulle indgå i et tæt, dagligt samarbejde i skolens ledelsesteam og med skolens øvrige medarbejdere, og du bliver en innovativ sparringspartner til skolens forstander omkring efterskolens udvikling. Dine primære arbejdsopgaver bliver at få skolens hverdag til at fungere, og derfor bliver bl.a. skemalægning, vikaradministration, tjenestetid og tilskudsdokumentation væsentlige arbejdsområder. Som viceforstander vil du være i daglig kontakt med både elever, forældre, medarbejdere, besøgende på skolen etc. Dette nødvendiggør, at du er inkluderende og empatisk og således har en klar fornemmelse for, hvornår der skal holdes af og holdes om, og hvornår der skal tages svære samtaler.

STUDIEREJSER - rejser med karakter Berlin

Bus

3 dage/2 nætter

kr.

628

Det vil være en forudsætning, at du har stærke IT- og administrative kompetencer. Og der er knyttet undervisning og tilsyn til stillingen svarende til ca. en halv stilling. Derfor vil vi gerne vide, hvad du har at tilbyde Vesterdal.

Prag

Bus

6 dage/3 nætter

kr.

1.258

Budapest Fly

5 dage/4 nætter

kr.

1.498

Ansættelse sker ifølge overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation pr. 01.01.2019, hvor basisløn udgør kr. 426.687,56 + tillæg.

London

Fly

5 dage/4 nætter

kr.

1.798

Rom

Fly

5 dage/4 nætter

kr.

1.998

Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du meget velkommen til at kontakte skolens kommende forstander, Peter Aagaard Johnsen, på tlf. 30 28 28 75 eller mail peter@vesterdal.dk. Enhver henvendelse, mundtlig såvel som skriftlig, behandles naturligvis fortroligt.

Barcelona Fly

5 dage/4 nætter

kr.

1.998

Alle priser er FRA-priser inkl. transport, overnatning og morgenmad

Din ansøgning, med relevante bilag, skal være os i hænde senest onsdag den 21. november 2018 kl.12.00. Ansøgning mailes til: vesterdaljob@gmail.com. Samtaler afholdes i uge 48.

Vesterdal Efterskole // Gl. Assensvej 12 // 5580 Nr. Åby // www.vesterdal.dk

Efterskolen · 13. november 2018

A+ Studierejser • Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8646 1060

grupper@aplus-studierejser.dk • aplus-studierejser.dk

Torrevieja fra kr. 3.298,-

Tjekkiet fra kr. 2.598,-

Troll Aktiv fra kr. 1.918,-

Vrådal fra kr. 1.548,-

AKTIVREJSER FOR EFTERSKOLEN Sportsaktiviteter og fysiske udfordringer i naturen fylder mere og mere i dagligdagen hos mange efterskoler. Derfor er det også meget naturligt at de fysiske udfordringer og oplevelser i naturen fylder mere på skolerejsen.

Erfaren håndtering af både små og meget store grupper

Unikt udvalg af spændende aktiviteter

Erfarne og uddannede instruktører Uanset om I rejser til Norge, Spanien eller Tjekkiet så forrgår aktiviteterne altid med uddannede instruktører, og det er jeres garanti for at alle aktiviteter afvikles på en sikker og forsvarlig måde.

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

Skal I på aktivrejse? Ring til os i dag for en snak om jeres ideer om mulighederne.

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Annoncer

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

E R U T E I D U T S opa r u E f a e t s e m t - til de

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad

 Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

Efterskolen · 13. november 2018

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y Storb ilding u b m a e t & n io t ac

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Logik vil få dig fra A til Z; fantasi vil få dig overalt

Albert Einstein

I en iværksætterkultur, i et opfinderunivers og En række nye fag er ved at vinde indpas i både foli innovation er det langt ude at stræbe efter en keskoler og efterskoler i disse år: Teknologiforståperfekthed baseret på en nulfejlskultur. Skal man else, innovation, iværksætteri, entreprenørskab. udrette noget stort og nyt, må man være klar til at Ofte præsenteres de som lige dele favntag med gå til kanten, til at risikere og dermed også være favre nye verden og som en legitimering af, at skoparat til, at fejl er en del af det len byder ind på dagsordenen at udvikle. Det handler ikke med at ruste og inspirere flere om at reproducere viden, men elever til et valg af erhvervsfagom at skabe ny viden. Og når lige, naturvidenskabelige og Man kan ikke blive man bevæger sig derud, begår teknologiske uddannelser. god til at lære, hvis man fejl. Senest har tusindvis af skoman ikke forstår at Derfor bærer fag og metoder leelever landet over i 6.-7. klasfejle. Og hvis man er som iværksætteri, innovation se kastet sig ud i eksperimenbange for at fejle, og entreprenørskab i sig som ter i innovationskonkurrencen vil man ikke opsøge en forudsætning, at de i den Edison og i dette nummer besituationer, hvor man grad inviterer til at tænke det skriver vi, hvordan teknologioplever glæden ved at 21. århundredes kompetencer forståelse også kan fylde som udforske det ukendte. som kommunikation, kritisk fag i efterskolen. tænkning, kreativitet, teknoDe ”nye” fag er dog langt fra – og må aldrig – kun blive et logisk mestring og samarbejde Rachel Simmons, leder af ’failing well’-programmet spørgsmål om at bibringe elei sig. på Smith College i Massachusetts. Hvis den bevægelse kan verne nye specifikke færdigsmitte af på hele den politiske heder, der vil tjene dem – og forståelse af skolen, er meget erhvervslivet – i form faglige opnået. Tænk hvis vi får en situation, hvor det ikke kompetencer og interesse. I en skolesammenhæng bare handler om at blive så dygtige som man kan er det dannelsesaspekt, der er knyttet til udfortil at opfylde test og ranglister, men om at blive så dringer som klimakrise, ulighed, fattigdom og dygtige som man kan til at mestre livet og fremtifremmedgjorthed lige så vigtige elementer. Og så tilbyder fagene en vifte af læringsmuligdens udfordringer. Skolerne er klar. Små politiske vinde begynder at blæse lidt i samme retning, som heder, som i sig bærer et opgør med den rigtig/ når uddannelses- og forskningsminister Tommy forkerthedskultur eller nulfejlskultur, som alt for Ahlers siger, at en ide vil være at have et grundforlænge har præget den politiske diskussion om skolen – bundet op på og understøttet af forsimplede løb ude på universiteterne, hvor man får at vide, at færdighedstest. man godt må begå fejl.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring (sygemeldt) Torben Vind Rasmussen, fung. formand

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Vi driver din IT, så du kan fokusere på dine elevers læring Netværk og gæsteportal er skolens digitale rygrad. Med Scanditek IT Solutions i ryggen får jeres skole et gennemført og højtydende trådløst netværk, der forankrer undervisning, læring og projektforløb. Scanditek IT solutions leverer og installerer det ITudstyr, din skole har brug for. Hverken mere eller mindre. Samtidig tager vi hånd om alle processer i implementeringen af vores IT-løsninger. Du slipper altså helt for at skulle spekulere på IT, så du i stedet kan bruge din tid og energi på indlæringen. Skolefaglig rådgivning, kommunikation i øjenhøjde og øjeblikkelig support står øverst på vores prioritetsliste. Bestil et uforpligtende inspirations- eller løsningsmøde ved at kontakte Cean Lystrup på cl@scanditek.dk eller på telefon 87 42 52 00, hvis du vil sikre, at lige netop din skole er med på fremtidens netværk!

Scanditek Vest Eriksvej 24, 8960 Randers Sø

Wi-Fi fra Aruba og Aruba Clearpass sørger for digital gæstfrihed og læring, samtidig med, at de sætter de digitale regler for takt og tone for alle skolens aktører. Høj driftsikkerhed og oppetid. Samspil med UNI-Cs produkter og skolens internetudbyder Særlig brug af internettet i forbindelse med eksamener Sikker regulering af BYOD - elevernes ønske om at kunne bruge deres private mobile enheder på skolen Sikrer forskellige adgangsmuligheder for medarbejderne på skolens netværk. Scanditek Øst Smedeland 36 2600 Glostrup