Efterskolen 5-2013

28. november 2013 Nr. 5

IT gør det ikke alene 28

Efterskolens lokale betydning Minister Carsten Hansen vil igangsætte pilotprojekt, der skal udvikle efterskolernes betydning for lokalsamfundet.

10

Godt nok er ikke nok Design- og Idrætsefterskolen Skamling har vendt skuden. Faldende elevtal er vekslet til fyldte senge.

14

Inklusion af unge med eksplosiv adfærd Efterskolerne har enestående chance for at skabe nye muligheder for temperamentsfulde unge.

38

Indhold

Efterskolen 28. november 2013 Nr. 5 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 10 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Rounborgs Grafiske Hus Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 46. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 10

Efterskolens lokale betydning

Minister Carsten Hansen vil igangsætte pilotprojekter, der skal udvikle efterskolernes betydning for lokalsamfundet.

14

Godt nok er ikke nok

Design- og Idrætsefterskolen Skamling har vendt skuden. Faldende elevtal er vekslet til fyldte senge.

24

Mennesker i efterskolen

Annemette Feldbæk arbejder som coach og vil styrke glæden ved at spise.

32

Pro Et Contra

Fordele og ulemper ved at udstyre alle elever med iPads.

34

Hvorfor taler vi ikke om IT En jungle af digitale redskaber.

36

20

EfterskoleMAD 22

Ansvaret gælder hele døgnet

Seneste dom i præstøsagen understreger, at skolelederen har ansvaret for, hvad der sker på skolen hele døgnet.

Kurser og møder 38

Inklusion af unge med eksplosiv adfærd

Efterskolerne har enestående chance for at skabe nye muligheder for temperamentsfulde unge.

Nyheder

Replik

Q&A: »Politiske ambitioner om at vende tidevandet mod erhvervsuddannelserne fortjener ros.

Men det er let at blive forført af et simpelt og gennemsigtigt system, hvor adgangskravene udelukkende baseres på karakterer.

Karakterer fortæller kun en del af historien, og vi risikerer at afholde mange motiverede unge med lave karakterer fra folkeskolen fra at bruge en gymnasial uddannelse som et springbræt til en videregående uddannelse.« Stina Vrang Elias, adm. direktør, tænketanken DEA

Hvad er bestyrelsens fornemste opgave?

Christian Kloppenborg-Skrumsager Bestyrelsesformand, Design- og Idrætsefterskolen Skamling »Det er at kigge ledelsen over skulderen, uden at ledelsen føler, at der er tale om kontrol eller indblanding i driften. Vi skal selvfølgelig ikke blande os i driften, men vi skal være så tæt på skolens hverdag, at vi opdager, når der er tegn på, at noget ikke fungerer.«

Jens Brusgaard, bestyrelsesformand, Eriksminde Efterskole

Knyttede næver for 10. klasse Øsende regn gjorde, at de ikke faldt i flok, da 130 unge fra Gørlev Idrætsefterskole aktionerede som en del af efterskolernes Pluskampagne-event, ”Gruppefald mod Frafald”. I stedet knyttede de unge en regnvåd tirsdag i november næverne i luften for at vise, at de er modstandere af KL, DI og Dansk Metals forslag om at begrænse adgangen til 10. klasse. Efterskoler fra hele landet deltog i kampagnen.

Opbakningen til efterskolernes sag har også været tydelig på de sociale medier og i avisernes debatsider, hvor forstandere,

nuværende og tidligere efterskoleelever, forældre og lærere har tilkendegivet deres støtte til efterskolernes 10. klasse. »Det har været fantastisk at se, hvor mange mennesker, der mener, at efterskolerne spiller en meget betydelig rolle i vores uddannelsessystem, ligesom det er fantastisk at se, hvad vi som skoleform kan opnå, når vi står sammen om at tale til politikerne. Det er både lykkedes os at få Christiansborg-politikerne og de lokale politikere i tale,« siger direktør i Efterskoleforeningen, Bjarne Lundager Jensen.

»Bestyrelsens fornemste opgave er at støtte ledelsen med fokus på mere end blot det økonomiske. Økonomien er vigtig, men bestyrelsen skal have opmærksomheden rettet mod skolens samlede opgave.«

Efterskolen · 28. november 2013

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Udendørs videoinstallation

Efterskoleelever mærker suset Eleverne på Sydøstsjællands Idrætsefterskole mærkede suset, da de i 20 meters højde kastede sig ud i en tur på en 475 meter lang svævebane. Arrangementet, der foregik på Camp Adventure, var en del af skolens temadage ”Mærk suset”.

Elevernes højdeskræk blev udfordret, men de fleste trodsede den og gennemførte turen i højderne. Inden de unge kastede sig ud i den store tur, trænede de på nogle lettere baner. Målet var at gennem-

føre den røde bane, som ud over turen i svævebane også indeholdt en klatrevæg, en svingtur i et tarzantov, en tur i et net og andre udfordringer. »Det var en stor udfordring, og følelsen, da det hele var gennemført, kan ikke beskrives med ord. Det var al den mælkesyre, træthed, skræk og spænding værd,« siger to piger, som gerne vil anbefale andre unge at tage den samme tur.

Teknisk efterskole Rinkenæs Efterskole satser på en linje, hvor eleverne kan bruge både hænder og fantasi. Linjen, som hedder innovation og håndværk, kunne ifølge forstander John Østergaard kaldes en slags teknisk efterskole, hvor eleverne forberedes til en kommende erhvervsuddannelse. I den forbindelse har

WWW.BHS.DK

BYHØJSKOLEN 4

Efterskolen · 28. november 2013

skolen indledt et samarbejde med EUC Syd. Ideudvikling, planlægning og produktfremstilling er hovedelementerne i undervisningen. »VI uddanner ikke eleverne til håndværkere, men lærer dem at tænke på en anden måde,« udtaler John Østergaard til Jyske Vestkysten.

Sidst i november indviede Eriksminde Efterskole et tredelt kunstværk, som består af to udendørs videoprojektioner og et stort skulpturelt objekt. Kunstværket er lavet af Eva Koch og støttet af Ny Carlsbergfondet. Ved skumringstid vises videoprojektioner på to af skolens gavle.

På den ene gavl ses et videobillede af jorden set fra månen, og på en anden vises portrætter af alle de personer, der er tilknyttet efterskolen. Projektionen er lydløs, men indenfor i de tilstødende rum kan man høre, de projicerede personer sige deres navn.

Installationens tredje element er en skulptur i form af en stor gylden bronzeskål med en diameter på 6,3 meter og en dybde på 0,8 meter, der er lagt ned i jorden, sådan at kanten på skålen er lige under jordniveau. Det er en skulptur, som skal bruges i hverdagen. Her kan man ligge og suge sol, her kan man skate og tumle.

Ved at vise det levende billede af jorden i omdrejning og de personer, der befinder sig på Eriksminde netop nu, peger projektet på to yderligheder i tilværelsen. Det universelle – det ubegribelige, på den ene side, og på den anden side det ganske jordnære, vores daglige virkelighed.

Jazz - Afro - Electro - Elektronisk Sammenspil - Sangskrivning 30 timer ugentlig - start 13. januar/11. august Sammenspil - teori - hørelære - klaver - SDS musikhistorie - turne - studie Forberedelse til uddannelse i musik

Rundt om folk

Nyt mediehus Bornholms Efterskole indviede i begyndelsen af november et nyt mediehus.

Huset som blandt andet indeholder professionelt film-, foto- og lydstudie er et skridt på efterskolens vej mod at blive fremtidens skole frem for industrisamfundets. »Tidligere var vi en analog skole, som afspejlede industrisamfundet. Vi puttede eleverne ind i klasseværelserne, og der skulle de være, til det ringede ud,« sagde forstander Margrethe Kjellberg ved indvielsen.

Skolen er i gang med et opgør med denne traditionelle undervisning organiseret i klasseværelser. Med baggrund i et samarbejde med Rosan Bosch omdanner man skolen, så den passer til det 21. århundredes børn, for hvem det digitale både fylder og er naturligt.

Ibsen i det midtjyske Elverne på midtjysk Efterskole har netop haft premiere på et teaterstykke inspireret af Henrik Ibsens ”Peer Gynt”. Eleverne har selv skrevet stykkets scener. »I ugerne op til forestillingen har de unge lært om Henrik Ibsen og hans berømte værk, og på baggrund af det, skaber vi vores helt egen historie,« fortæller teaterlærerne Majbritt Jensen og Ulla Søndergaard.

Alle elever er på et tidspunkt på scenen, også dem der har opgaver bag scenen. »Eleverne får en oplevelse af at være sammen om noget. De skal opleve at fuldføre et projekt, og at hver enkelt har et ansvar for, at det lykkes,« siger Ulla Søndergaard.

Lærer på Gudenådalens Efterskole, Janni Lybech, har modtaget Professionshøjskolernes og fagbladet Folkeskolens pris for en af årets bedste bachelorprojekter inden for lærerområdet.

Projektet, der handler om litteraturundervisning i det senmoderne samfund og er skrevet på Professionshøjskolen Via er blevet belønnet med en pengepræmie på 4.000 kr. og et boggavekort på 3.000 kr.

Janni Lybech har leveret et lærerfagligt projekt, som argumenterer overbevisende for en undervisning, der bæres af dialog og fællesskab.

Søren Haubjerg, 42, bliver fra 1. februar ny forstander på Onsild Idrætsefterskole. Han kommer fra en stilling som skoleleder på Oddense skole i Skive kommune og har tidligere været efterskolelærer på Bjergsnæs Efterskole i Viborg. Søren Haubjerg har stor foreningserfaring inden for gymnastik og har tidligere været medlem af bestyrelsen på Bjergsnæs Efterskole. Der var 16 ansøgere til stillingen.

Troels Laursen går efter 37 år i de frie skoler på efterløn.

Siden 2007 har Troels Laursen været ansat på Vrigsted Efterskole i Østjylland. Han er uddannet fra Den Frie Lærerskole og har tidligere haft ansættelser på Nordfyns Ungdomsskole og Karlskov Friskole.

Dorthe og Jan Pedersen Fredsted, der gennem en halv snes år har stået i spidsen for Balle Fri-, Musik- og Idrætsefterskole, blev i slutningen af oktober fyret med øjeblikkelig virkning.

Samarbejdet er ifølge skolens bestyrelse blevet afbrudt, fordi man ikke længere har den nødvendige tillid til forstanderparret.

1. december har Gitte Isager-Nielsen 25 års jubilæum som sekretær på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole.

Hun blev ansat 4½ år efter skolens start, og udover altid at have fod på sekretæropgaverne har hun også gennem årene hjulpet med andre opgaver som aftenvagt, rengøringstjekker, syge-mor og kontaktlærer.

Der vil blive holdt jubilæumsreception på efterskolen for familie, venner, kolleger og netværk fredag d. 10. januar fra kl.

14.00 – 16.00.

Jesper Ø. Pedersen tiltrådte 1. november som forstander på Tirstrup Idrætsefterskole.

Jesper Ø. Pedersen er 43 år og kommer fra en stilling som afdelingsleder på Rundhøjskolen i Aarhus.

Han har de sidste år primært arbejdet med udvikling og implementering af et idrætsskolekoncept, og koordinering af arbejdet med skolens elitesportsklasser.

Dhe Efterskolen Skjern har ansat Bjørn Scherbarth som forstander.

Han er 38 år og kommer fra en stilling på BGI Akademiet.

På grund af Kim Mollerups fratrædelse som forstander ved Nysted Efterskole har bestyrelsen besluttet at konstituere Per Just som forstander.

Efterskolen · 28. november 2013

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Palæstinensisk besøg

Ny kunstgræsbane På Glamsdalens Idrætsefterskole står en sprit ny kunstgræsbane nu klar. Det betyder, at skolen kan tilbyde de over 100 fodboldelever træning gennem hele vinteren. Skolen ser også frem til at vise den nye bane frem til maj, hvor Glamsdalens Idrætsefterskole står for DM i fodbold for efterskoler.

Unge palæstinensere har besøgt Dronninglund Efterskole. Besøget er resultat af et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og en kristen organisation i Palæstina, skriver Midtvendsyssels Avis.

Gæsterne skal i ugens løb deltage i undervisningen på Dronninglund Efterskole, besøge danske hjem og et økologisk landbrug, holde foredrag på Dronninglund Gymnasium og lære noget om det danske samfund og dansk kultur.

Til februar rejser elever fra den nordjyske efterskole på genbesøg i den palæstinensiske by Beit Sabour tæt ved Bethlehem. De danske elever skal ved besøget opleve forholdene i Palæstina og sætte sig ind i Israel-Palæstinakonflikten. De skal også besøge Israel, hvor de skal opleve byerne Jerusalem og Tel Aviv.

Unge talenter giver koncert Vostrup Efterskole var i november vært for et arrangement, hvor fire singer-songwritere spillede deres numre. Tre af de optrædende har tidligere gået på Vostrup Efterskole. Den fjerde var blandt andet inviteret for at have et kvindeligt modspil til de tre tidligere elever, der alle er mænd. De fire kunstnere var Bastian Kallesøe, Tina Bacher, Tim Schou og Dirch Dybbøl.

Street Workout Tre elever fra Adventure Efterskolen deltog sidst i november i en opvisning i street-workout. Showet foregik på en udendørs træningsbane i Esbjerg, og tilskuere fik mulighed for at se, hvordan street-workout bliver skabt, og hvordan man tager det til et nyt niveau. ”Street-workout er en fed form for styrketræning i fri luft. Bedre end altid at stå i et svedigt fitness lokale” siger Mike Pedersen, der er elev på Adventure Efterskolens Adventure Body linje, og hans kammeret Daniel Sørensen tilføjer, at man sagtens kan lave noget fornuftigt og sundt på gader og stræder.

6

Efterskolen · 28. november 2013

Kommende efterskole i problemer Skoleprojektet Ros Efterskole, som sigter på at lave en outdoor efterskole nær Roskilde er løbet ind i problemer, som måske kan føre til, at projektet må opgives. Ifølge Dagbladet Roskilde havde projektet håbet på en hjælpende hånd fra Roskilde Byråd. Skoleprojektet har fået stillet Haraldsborg til rådighed. Men for at opfylde lovens krav er skolen nødt til selv at eje bygningerne, der har en værdi af 25 millioner kroner. Sagen har været oppe i kommunens økonomiudvalg, og et bredt flertal var enige om, at folkene bag skolen skal forsøge at skaffe pengene frem til slutningen af februar, hvor man så vil tage sagen op igen. »Vi kan jo ikke forære en bygning til mange millioner kroner væk. Det er en dårlig løsning, som vi ikke kan være bekendt overfor andre,« udtaler socialdemokraten Morten Gjerskov til dagbladet.

Han understreger, at han håber på, at skolen har held med at finde frem til de manglende penge.

Efterskoleholdet 2013 indstillet til pris DGI har som den ene af tre kandidater indstillet Efterskoleholdet 2013 ved Tina Mailil til kulturministeriets idrætspris 2013. »Efterskolerne er måske det stærkeste folkeoplysende element i det danske samfund. Gennem efterskoleholdets aktive medleven ved Landsstævne 2013 i Esbjerg gav de den folkeoplysende idé krop og sjæl. Holdets 4600 elever og 500 lærere gav stævnets deltagere, lokale, gæster og tv-seere konkrete billeder på værdien af fællesskaber. At kunne samle så mange deltagere til en fælles opvisning er i sig selv en logistisk præstation. Men vigtigere er det, at holdet under Tina Mailils enestående ledelse demonstrerede, hvordan så mange unge mennesker med en mangfoldighed af kompetencer kan samles i et fællesskab til en opvisning, der både formåede at vise en sammenhængende og udfordrende koreografi og udstråle en spontan og smittende livsglæde.

Efterskoleholdet tilførte Landsstævnet en uforglemmelig oplevelse, der rækker langt ud over opvisningerne,« hedder det i indstillingen.

storbyrejser

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

Prag Berlin Krakow Paris Firenze

troværdighed ærlighed tryghed

fra kr. 945 fra kr. 950 fra kr. 1.045 fra kr. 1.145 fra kr. 1.215

Få råd og vejledning til skolerejsen Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Efterskolen · 28. november 2013

7

5 hurtige

Efterskoler populære i Sydslesvig

Rune Henningsen, efterskolelærer og koordinator for Flex10 på Frøslevlejrens Efterskole. Har orlov med fri vikar for at arbejde på projekt om 10. klasse. Projektet gennemføres sammen med efterskolelærer Martin Holst. ?: Hvad er det I vil undersøge

Vi vil indsamle de erfaringer, som efterskolerne har med at lave undervisning på 10. årgang. Mange efterskoler gør noget særligt.

?: Hvilke særlige undervisningsforløb tænker du på

Det handler ikke kun om skoler, der kører projektorienteret undervisning. Der er mange andre nye tiltag, der fungerer godt. Det kan være en faglig profil, skoler der arbejder med medborgerskab, skoler med et højt niveau eller særlige projektlinjer. Vi vil gerne belyse det, der fungerer godt og på den måde få de gode eksempler frem i lyset. Mange steder arbejder man ret innovativt og med høj kvalitet, men det er måske ikke så kendt uden for vores egen verden.

?: Hvorfor er der behov for det

Der er ingen tradition for i efterskoleformen at beskrive, hvordan man bedriver undervisning. Ofte lader vi praksis tale for sig selv. Vores projekt har flere formål. For det første kan vi ikke pr. automatik forvente politisk opbakning. I det lys er det nyttigt, at vi beskriver, hvordan vi bedriver undervisning i 10. klasse. 10. klasse er blev udviklet meget siden 2006 ,men vi skal blive bedre til at forklare for andre, hvordan kostskoleformen og dannelsesaspektet spiller sammen.

?: Så I vil inspirere indadtil og informere udadtil

Ja, på en måde er projektet politisk motiveret. Vi vil gerne gøre politikere og samfund opmærksomme på efterskoleformens værdi. Men vi mener også, der er behov for at sprede de gode undervisnings- og vejledningsmæssige erfaringer i 10. klasse internt i skoleformen. Som et tredje aspekt vil vi gerne påvirke forskningen. Det ser ud som om, meget skoleforskning har fokus på folkeskolen, men med et sådant projekt kan vi måske også få forskerne til at få øjnene op for efterskolerne. Det kan være et håb, at vi får indsamlet så megen viden, at det kan ende ud i en bog, som kan bruges på læreruddannelsen, da det vil give de studerende indblik i de særlige muligheder på de frie skoler.

?: Hvordan kan efterskolerne hjælpe jer

De skal være klar til at vise omverden og beskrive, hvad de kan. Det betyder også, at de skal være klar til dele erfaringer. Jeg er klar over, det kan være en udfordring, fordi vi også er i skarp konkurrence med hinanden. Men vi er nødt til at åbne os og vise omverdenen, at vi laver 10. klasse på helt nye måder. Motivationen for os og de efterskoler, der skal deltage må være, at der er pres på 10. klasse. Det betyder, at vi er nødt til at vise den kvalitet og nytænkning frem, som foregår på en lang række af efterskolerne.

8

Efterskolen · 28. november 2013

Unge fra det danske mindretal i Sydslesvig viser stigende interesse for at komme på efterskole i Danmark.

Sidste år søgte 43 elever mod nord, og i år er antallet steget til 60. Sammen med de 60 elever, der går på den sydslesvigske efterskole, Ladelund Ungdomsskole, benytter 120 elever sig altså af dette tilbud, skriver Flensborg Avis.

Elever laver julekalender Elever fra Vostrup Efterskole er i gang med at producere deres egen juleklender, Jul på Teatret. Eleverne har selv skrevet manuskript og musik. Musikker er indspillet i skolens lydstudie, og filmen er optaget med skolens professionelle videoudstyr.

Julekalenderen vises i december måned på: www.facebook.com/Julpaateatret

Plads til alle på årsmødet Alle, der var til Efterskoleforeningens årsmøde sidste år, husker sandsynligvis, at pladsen var trang. Men til næste møde ser det ud til, at pladsproblemerne er blevet løst.

Indtil nu har den maksimale kapacitet i salen på Nyborg Strand været 986 pladser (896 pladser v. borde. + 90 løse stole). Uden borde ville antallet af pladser ikke stige, blandt andet på grund af hensyn til brandmyndighedernes krav til gangplads mellem stolene.

Efterskoleforeningen har efterfølgende været i dialog med Nyborg Strand om pladsudfordringen og mulighederne for at afhjælpe problemet. Nyborg Strand har nu indkøbt helt nye og smallere stole, og med de nye stole samt beslutningen om at fjerne bordene, er det muligt at være 1.120 deltagere i salen. »Vi er rigtig glade for, at vi har fundet en løsning. Sidste år var der deltagere, der måtte sidde på gangene og følge med i generalforsamlingen på storskærme.

Sådan skal det ikke være. Det er ærgerligt, at der ikke længere er plads til borde, men til gengæld kan alle deltagere nu få en plads i salen, og vi mener, at det er det vigtigste,« siger Sune Kobberø, kommunikationsansvarlig i Efterskoleforeningen.

Afl

se

rU

øs NI• C er UN tjen I•C est tje er ne st er

Vi tager os af IT...

Vi tager IT...skole!

- Så os kan af I lave - Så kan I lave skole!

Skolernes IT-afdeling Skolernes 43 58 45 75 IT-afdeling UNI-Login - 43 58 45 75 - Pædagogisk rådgivning - Fuld service - Fast mdl. ydelse - Cloudprint - Igang fra første skoledag Webfilter - Klar til smartphones, tablets, Chromebook, Mac og Windows - Gratis opstartsseminar - Driftsikre bærbare Hosted Administration der overholder Persondataloven Prøvenet for -elever - Salg af Microsoft UNI-Login - Pædagogisk rådgivning -- Fuld serviceog- nattelukning Fast mdl. ydelse Cloudprint - Igang fra første Licenser skoledag Webfilter - Klar til smartphones, tablets, Chromebook, Mac og Windows - Gratis opstartsseminar - Driftsikre bærbare Hosted Administration der overholder Persondataloven - Prøvenet og nattelukning for elever - Salg af Microsoft Licenser

Cisco Netværk • Cloudroom • BOYD • Hosted kontor • IP-telefoni Cisco Netværk • Cloudroom • BOYD • Hosted kontor • IP-telefoni hele... på det Vi tænker remt iden f il t r la k I - Så er ddaegt! hele... r å e p v h r e k n Vi tæn il fremt ide t r la k I - Så er hver dag!

www.skoleit.dk • kontakt@skoleit.dk • 43 58 45 75

POLITIK

Lokalsamfundet

Minister:

Dialogmøder skal styrke efterskolernes lokale betydning Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), ønsker at igangsætte pilotprojekter, der skal udvikle efterskolernes betydning for lokalsamfundet Tekst: Signe Funding Therkildsen, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskoler er ikke kun skarpe til at proppe dannelse og læring ind i de unge menneskers hjerner. Efterskoler forstår også at engagere sig lokalt de steder, hvor de er placeret.

Og står det til Carsten Hansen (S), miniser for by, bolig og landdistrikter, skal efterskolernes lokale arbejde styrkes endnu mere.

Derfor inviterer han nu Efterskoleforeningen til møde for at indgå i dialog om den lokale forskel.

«Når vi ser, at omkring 6000 mennesker arbejder rundt omkring på lan10

Efterskolen · 28. november 2013

dets efterskoler, har det jo en kolossal betydning for vores landdistrikter og udkantsområder. Hvis Efterskoleforeningen er indstillet på det, vil jeg derfor gerne invitere til et møde, hvor vi kan igangsætte nogle forsøgsprojekter for at undersøge, hvordan vi i fællesskab kan styrke efterskolernes betydning for landdistrikterne,« siger Carsten Hansen.

Da Carsten Hansen for omkring to år siden blev udnævnt som minister, var Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, til møde med ham for netop at snakke om efterskolernes lokale betydning. En dialog, der af sig selv flød ud i sandet.

»Men samtalen er ikke gledet ud af mit hoved. Derfor ser jeg meget gerne, at vi genoptager dialogen,« siger Carsten Hansen.

Borring: Stor anerkendelse Troels Borring ser invitationen som en anerkendelse af, at efterskolerne gør et

stort stykke arbejde for at engagere sig i det lokalmiljø, som de er en del af. Derfor er han ikke sen til at tage imod invitationen med kyshånd. »Siden vi var til møde med Carsten Hansen for et par år siden, har vi ikke siddet på hænderne. Flere efterskoler har blandt andet etableret samarbejde

med lokale virksomheder og skoler. Men vi skal hele tiden se fremad. Derfor siger jeg et stort og ubetinget ja tak til invitationen,« siger foreningens formand.

Troels Borring understreger, at Efterskoleforeningen i forvejen vægter efterskolernes lokale arbejde meget højt. Så højt, at det er skrevet ind i en af forenin-

gens fire målsætninger: "Efterskoleforeningen vil fremme samarbejdsaktiviteter mellem de enkelte efterskoler og aktører i det omgivende samfund”. »Det er dog ikke et mål i sig selv, at efterskoler skal arbejde for at gøre en lokal forskel. Det er den faglige læring og dannelse, der har første prioritet. Men om- • Efterskolen · 28. november 2013

11

POLITIK

Lokalsamfundet

Når omkring 6000 mennesker arbejder rundt omkring på landets efterskoler, har det jo en kolossal betydning for vores landdistrikter.

Carsten Hansen, Minister for by, bolig og landdistrikter

12

Efterskolen · 28. november 2013

vendt kan det ikke benægtes, at mange skoler er fyrtårne og samlingspunkter i lokalområderne. Det tilfører vækst og energi til området. Og det skal vi selvfølgelig tage alvorligt og bidrage til, hvor vi kan,« tilføjer Troels Borring.

Efterskolerne er en grundpille Carsten Hansen og Troels Borring er ikke alene om at tale efterskolernes lokale betydning op.

I sidste nummer af Efterskolebladet viste en undersøgelse således, at 88 procent af de nuværende byrådspolitikere enten er enige eller delvist enige i, at landets efterskoler spiller en vigtig rolle for lokalsamfundet.

Et resultat, der ikke kommer bag på Carsten Hansen. »Vi bliver nødt til at anerkende, at efterskolerne er en vigtig spiller og en af grundpillerne i vores landdistrikter. Og derfor bør vi tænke skolerne ind i arbejdet med at styrke lokalområderne,« siger Carsten Hansen. »Mit fokus på efterskolernes lokale arbejde betyder ikke, at jeg underkender efterskolernes faglige betydning for eleverne. Mine børn har selv gået på efterskole, og det er nogle af de bedste penge, jeg har givet ud.« »Jeg ønsker bare, at vi også begynder at fokusere på, at efterskoler kan gøre en stor forskel i visse landdistrikter, hvor man eksempelvis oplever stor fraflytning,« siger Carsten Hansen.

Han forklarer efterskolernes væsentlige rolle i lokalsamfundet med to ting.

Dels at skolerne sikrer en omsætning i arbejdet med skolens løbende vedligeholdelse, hvor mange efterskoler eksempelvis får lokale håndværkere til at stå for renoveringen. Og dels at mange af efterskolernes lærere og elever bidrager til landdistrikternes økonomi, ved at de for eksempel lægger penge i den lokale brugs eller kiosk.

Finder inspiration fra kulturprojekt Hverken Troels Borring eller Carsten Hansen nævner, hvilke konkrete ting, de forestiller sig, der skal diskuteres på dialogmødet. »Jeg ønsker ikke at trække noget ned over hovederne på landets efterskoler.

Første skridt er at etablere en dialog, og så må vi så se, hvad der sker,« siger Carsten Hansen.

De henviser begge til, at flere efterskoler etablerer erhvervsorienterede 10. klasseforløb, hvor den respektive efterskole samarbejder med lokale virksomheder og ungdomsuddannelser. Et samarbejde, som potentielt kan bredes ud til flere efterskoler og derved give inspiration til, hvordan det lokale engagement kan styrkes og udvikles.

Desuden nævner Carsten Hansen projektet KulturDanmark, hvor han sammen med kulturminister Marianne Jelved (R) er gået i brechen for at styrke det kulturelle potentiale, som Danmark rummer. En af projektets fem arbejdsgrupper undersøger muligheden for at udbygge et aktivt og engagerende kulturliv både i byområder og landdistrikter.

Et fokusområde, der kan give inspiration til arbejdet med at styrke og udbygge efterskolernes lokale engagement. »Måske kunne vi inddrage nogle ting fra dette projekt i samarbejdet med efterskolerne,« siger Carsten Hansen.

Det forventes, at det første dialogmøde vil finde sted i løbet af januar næste år. Udover Troels Borring vil også Efterskoleforeningens direktør, Bjarne Lundager Jensen, deltage i dialogmødet. �

Dansk · 7.-10. klasse

(20104) Helside-EFTF5-2013

Skriv bedre!

NYHED

Tid til skrivning 1 og 2 træner eleverne i at blive bedre til at udtrykke sig skriftligt og giver dem differentierede udfordringer inden for skriftlig dansk.

Hæfterne består af tekster og opgaver, fordelt på de fem grundlæggende måder at skrive på. Nemlig at skrive for at: • informere • beskrive • fortælle • argumentere • reflektere.

Elevhæfte 3 og fælles lærervejledning er under udarbejdelse!

Materialet er en dansk oversættelse og bearbejdning af det anmelderroste norske materiale ’SKRIV’ af bl.a. forskeren Kjell Lars Berge.

Se uddrag af bøgerne på alinea.dk. alinea.dk · tlf.: 3369 4666

EfterskoleLIV

Faldende elevtal

Godt nok er ikke nok Rettidig omhu var baggrunden for, at Design- og Idrætsefterskolen Skamling for godt fem år siden gik i gang med at forandre skolens kultur. Godt nok er afløst af en stræben efter det bedste. Undervejs stirrede man i afgrunden. Elevtallet var alarmerende lavt, men en målrettet indsats har vendt udviklingen Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Midt i maj 2011. Alarmklokkerne overdøver alt andet på Design- og Idrætsefterskolen Skamling. Kun 55 elever til det kommende skoleår. En bombe under skolens eksistens og på ingen måde til at leve med. Bestyrelsen træder sammen og kigger hinanden dybt i øjnene. »På det bestyrelsesmøde gik det for alvor op for alle parter, at vi stod i en meget vanskelig situation, som krævede øjeblikkelig handling,« siger bestyrelsesformand Christian KloppenborgSkrumsager og forklarer, at hvis ikke tingene ændrede sig dramatisk, ville skolen kun have et år tilbage. »Det gik også op for os, at vi stod med et fælles problem, så alle var indstillet på at gøre en ekstra indsats,« siger han.

Nye og anderledes tiltag Og en ekstra indsats blev sat i værk.

I første omgang handlede det om at skaffe elever til de eksisterende linjer.

Forstanderen sløjfede sommerferien og holdt blandt andet optagelsessamtaler helt frem til skolestarten i august.

Lærerne blev bedt om aktivt at skaffe flere unge. Eksempelvis tog håndboldlinjens lærere kontakt til en række håndboldklubber. Og til trods for den dårlige økonomi skruede skolen op for markedsføringen. »Vi besluttede, at vi ville gøre mere af det, vi allerede gjorde, men også at vi ville gøre noget nyt og anderledes,« siger bestyrelsesmedlem Ulla Visbech og 14

Efterskolen · 28. november 2013

Kulturen er ændret, og vi går nu efter det bedste.

En tidligere direktør i Toyota sagde engang at enten er man under udvikling, eller også er man under afvikling.

Vi er under udvikling.

Brian Vittrup

peger som noget af det nye på, at adventure-linjen tog på spejderlejr, hvor de reklamerede via aktiviteter på skolens mobile klatrevæg. Men også en mere bevidst og aktiv brug af de sociale medier, hvor skolens elever blev inddraget, var et nyt tiltag.

Kulturændring »Det var vigtigt for os at inddrage alle omkring skolen i arbejdet med at vende udviklingen. Dels fordi opgaven var stor, men også fordi vi allerede var i gang med at ændre kulturen på skolen,« siger Christian Kloppenborg-Skrumsager.

Han fortæller, at bestyrelsen nogle år tidligere havde skudt en proces i gang, som skulle sikre skolens eksistentsgrundlag fremover. »Vi ønskede at udvise rettidig omhu og lave skole i tiden og til tiden,« siger Christian Kloppenborg-Skrumsager og tilføjer, at det krævede et opgør med kulturen på skolen. »Kulturen var præget af en vis grad af selvtilfredshed og modstand mod forandring. Man synes, at man gjorde det godt nok,« siger han og fortæller, at bestyrelse og ledelse gerne ville ændre denne kultur og i stedet udvikle en orga- •

Anne Sophie Nielsen, elev i 9. klasse og på adventurelinjen: »Jeg så Skamlings mobile klatrevæg på spejderlejr og prøvede den. Jeg synes, den var ret fed, og at det var nogle flinke mennesker, der stod for den. Så da jeg skulle på efterskole, kom jeg i tanke om Skamlings logo, fandt frem til skolen, søgte og kom ind. Og det har jeg ikke fortrudt«

Som led i markedsføringen var skolen repræsenteret på spejdernes landslejr med en mobil klatrevæg.

Efterskolen · 28. november 2013

15

EfterskoleLIV

Faldende elevtal

nisation, der hele tiden stræber efter at blive bedre. »I bestyrelsen frygtede vi, at skolen ville gå i stå, hvis vi hvilede på laurbærrene, så selv om vi ikke havde vigende elevtal, ændrede vi skolens navn og indførte fire linjer,« siger Christian Kloppenborg-Skrumsager. Midt i dette forløb kom finanskrisen, og selv om man vidste, at en ny profil ville føre til et dalende elevtal i en periode, havde ingen forestillet sig, at skolens overlevelse var truet. »Det var bestemt ikke noget sjovt bestyrelsesmøde der i maj 2011, men der var ikke andet at gøre end at klø på,« siger han.

Bestyrelsen i arbejdstøjet Og så kløede alle på, og bestyrelsen trak i arbejdstøjet, også helt bogstaveligt. »Vi arrangerede en arbejdsdag på skolen, hvor vi malede og lavede småreparationer, og her deltog bestyrelsen. Vi ville gerne vise flaget og sende et signal om, at opgaven krævede alles aktive deltagen,« siger Christian KloppenborgSkrumsager. Han fortæller, at bestyrelsesmedlemmernes arbejdsindsats er øget meget kraftigt.

Ulla Visbech vurderer, at hun har lagt i hvert fald dobbelt så meget arbejde som tidligere. »Det har været forskelligt, hvor meget hver enkelt har bidraget med, men alle har lagt så meget arbejde, de kunne, når det civile job og familien også skulle passes,« siger hun og glæder sig over, at resultatet er blevet godt. »Vi er og kan med rette være stolte over det, vi har gjort,« siger hun.

Pas på selvtilfredsheden Konkret har indsatsen resulteret i, at alle senge nu er fyldt, og der er elever skrevet op også til de kommende år. Der er investeret i nye værelser, så elevtallet nu er på 120. Skolen optager hørehæmmede elever. Man tilbyder 8. klasse. Og to nye linjer har set dagens lys. En ride-linje som ligger i tråd med skolens idrætsprofil, men henvender sig til elever, som ikke før søgte skolen.

16

Efterskolen · 28. november 2013

Vi besluttede, at vi ville gøre mere af det, vi allerede gjorde, men også at vi ville gøre noget nyt og anderledes.

Ulla Visbech

Og en App-design linje, der hænger godt sammen med skolens design profil og tiltrækker en ny og anderledes type drenge. »Men det er vigtigt, at vi ikke bliver selvtilstrækkelige,« siger Henrik Zoega.

Han er lærer på skolens adventure-linje og forklarer, at alle hele tiden må være oppe på beatet for ikke at gå i stå. »Hvis vi læner os tilbage nu, risikerer vi at ende, hvor vi begyndte. Vi skal gå efter at være de bedste, og eleverne skal vælge os som deres første prioritet,« siger han og peger på, at skolens ledelse har haft en væsentlig andel i succesen.

«Forstanderen har været god til at holde os fast på en retning, og han har været god til at inspirere personalet,« siger Henrik Zoega.

Men det er vigtigt, at vi ikke bliver selvtilstrækkelige.

Henrik Zoega

Svær ledelsesopgave Forstander på efterskolen, Brian Vittrup, synes, at det ind imellem har været vanskeligt at være personaleleder. »Når skolen pludselig er lukningstruet, kan det godt trække energien ud af organisationen, og det har da også nogle gange været op ad bakke. Små ting har i de sværeste perioder vokset sig store i personalets optik,« siger han og fortæller, at han i processen har været mest bange for at miste de dygtige lærere. Til gengæld er han glad for, at hele skolen har stået sammen om at løse opgaven. »Kulturen er ændret, og vi går nu efter det bedste. En tidligere direktør i Toyota sagde engang, at enten er man under udvikling, eller også er man under afvikling. Vi er under udvikling,« siger Brian Vittrup og fortæller, at skolen opererer med femårsplaner.

Femårs planer »Vi arbejder ud fra en femårsplan, og

den er vi i det store og hele nået i mål med, men udviklingen skal jo fortsætte, derfor samles vi snart til en visionsdag, hvor vi gerne skulle lave en ny femårsplan,« siger Christian KloppenborgSkrumsager og fortæller, at skolen efter den gamle plan skulle være mere skarp på linjeudbuddet. At der skulle skaffes plads til flere elever. At økonomien skulle være sund. At elevsøgningen skulle stabiliseres på et højt niveau. Og at skolen skulle være mere synlig både lokalt og i bredere sammenhænge »Vi er i havn med stort set det hele, det er en god fornemmelse,« siger han og giver gerne råd til andre efterskoler.

Gode råd »hvis jeg skal råde andre efterskoler vil jeg pege på, at man aldrig må blive passiv. Man skal hele tiden arbejde aktivt og fremadrettet,« siger Christian Kloppenborg-Skrumsager og peger desuden på et godt og konstruktivt samarbejde

Vi arrangerede en arbejdsdag på skolen, hvor vi malede og lavede småreparationer, og her deltog bestyrelsen. Vi ville gerne vise flaget og sende et signal om, at opgaven krævede alles aktive deltagen.

Christian Kloppenborg-Skrumsager

med ledelsen som meget væsentligt.

Forstander Brian Vittrup råder til at gå 100 procent efter det koncept, man beslutter sig for. »Jeg er overbevist om, at havde vi tøvet eller rystet det mindste på hånden, så var vi ikke kommet i mål,« siger han og tilføjer, at et vedvarende og vågent øje på økonomien også er en god ide.

Ulla Visbech opfordrer til at være meget opmærksom på, at de rigtige kompetencer er til stede i bestyrelsen. »Når der har været udskiftninger i vores bestyrelse, har vi fået folk ind, som havde noget nyt at byde på. Vi har blandt andet fået en med bankbaggrund og en fra reklameverdenen,« siger hun og fortæller, at en bestyrelse med mange forskellige kompetencer giver en rigtig god dynamik. »Og så er det vigtigt, at man ikke gør, som man plejer, og at man lægger sit hjerte på is, når de svære beslutninger skal tages,« siger Ulla Visbech. �

Skolen oprettede to nye linjer for at få tag i f lere elever. Den en er en ridelinje.

Efterskolen · 28. november 2013

17

EfterskoleLANDSKAB

?

Faldende elevtal

Elevrekruttering.

Mange efterskoler kæmper med faldende elevtal. Tre forstandere fortæller om, hvad de har gjort for at vinde kampen.

Forstander Ulrik Murel, Halstedhus Efterskole: I juni 2009 havde vi 51 elever indskrevet til det kommen skoleår, men fik dog i alt 80. I dag har vi 144 elever, som er fuldt hus.

Vi har brugt Facebook meget målrettet i vores annoncering, og i forbindelse med for eksempel efterskolernes dag har vi kørt deciderede kampagner på Facebook. Vi følger så tæt som muligt, hvordan vores indsats giver resultat. Men markedsføring er jo en vanskelig ting, hvor det ikke altid er muligt direkte at aflæse effekten. Og det er dyrt. Jeg tror, at vi har tredoblet markedsføringsbudgettet i min tid. Endelig er det vigtigt, at man tror på den strategi, man har valgt.

Vi gør rigtig meget for at møde de unge, der hvor de er. Det betyder, at vi for eksempel tager ud til håndboldstævner for at møde potentielle elever til vores håndboldlinje, og vi sender forskelligt materiale til foreningerne. Det er klart, at vi helst vil hverve elever til vores egen linje, men noget af indsatsen går også på skoleformen som helhed.

Vi åbner os nu mere mod det lokale samfund.

Ikke fordi vi rekrutterer så mange lokale elever, men fordi det er med til at skabe positive historier om efterskolen.

18

Efterskolen · 28. november 2013

Vi har skærpet vores profil og er ikke mere så almen som tidligere. Vi arbejder hele tiden med at udvikle skolen, og næste år udvider vi med en svømmelinje. Man kan mærke konkurrencen fra de andre efterskoler, og eleverne er også mere kritiske end tidligere. Derfor handler det også om at tage godt imod de unge, når de kommer på skolen. Markedsføring er vigtig, men hvis ikke man har et godt og konstruktivt første møde, så kan det være lige meget.

Vi har været gennem en tilpasningsperiode, som blandt andet har betydet, at vi har skiftet meget ud i personalet. Nogle er rejst, fordi de ikke kunne se sig selv som del af skolens nye linje, og andre er blevet i overskud, fordi de ikke havde de rigtige kvalifikationer.

Hvis jeg skal råde andre, vil jeg opfordre til ikke at gøre det, man plejer at gøre, men finde på noget nyt og anderledes. Man er nødt til at tage nogle chancer og vide, at det koster penge at gøre det.

Og så er det vigtigt, at man er enige om strategien og følger den.

Forstander, Maria Vinding Perera, Femmøller Efterskole I august 2012 begyndte vi skoleåret med kun 54 elever, men i dette skoleår har vi 94, så vi har gjort noget rigtigt. Vi har arbejdet både på den korte og den lange bane. Da situationen gik op for os bakkede alle omkring skolen op om at skaffe flere elever. For eksempel påtog hver lærer sig opgaven med at skaffe elever via deres netværk. Vi skrev indlæg i aviserne. Vi aktiverede gamle elever, så de kunne reklamere for skolen. Vi besøgte forskellige skoler lige op til efterskolernes dag, lavede små happenings og delte informationsmateriale ud. Jeg besøgte en lang række gymnasier, for at rekruttere nogle af de elever, som typisk dropper ud af 1.g. Og vi reklamerede i biografer i Århus og Ålborg.

På den længere bane satser vi på digital markedsføring. Vi har fået en ny hjemmeside, der henvender sig direkte til de unge. Den er båret af billeder, små videoer og animerede småfilm, som vi har fået lavet af et firma inde i Århus. Vi bruger Google AdWords og betaler desuden et firma, som sikrer, at vi kommer til at ligge højt i google-

søgninger. Vi har optimeret vores facebookside og har en klar plan for, hvornår og hvor tit der skal postes noget. Desuden forsøger vi at poste billeder eller videoer frem for tekst. Og vi har udvidet med to nye linjer, dans og elektronisk musik Jeg har gennem hele forløbet været sikker på, at det er det rigtige, vi har gjort, men det har da ind imellem krævet noget is i maven, det er jo mange penge vi har investeret i markedsføring og branding.

Jeg vil meget gerne kunne danne mig et billede af, om det vi foretager os for at tiltrække de unge også har en effekt. I den forbindelse bruger jeg analytics, som er et rigtig godt værktøj. Jeg er desuden meget systematisk i min indsamling af viden om de unges bevæggrunde for at vælge os, og om hvordan de har hørt om skolen.

Mit råd til andre skoler vil netop være det at skabe sig et overblik over, hvad der virker, så man kan bruge sine markedsføringspenge på den mest hensigtsmæssige måde.

Forstander Jesper Wedel Rosbæk, Husby Efterskole I dette skoleår er vi fuldt belagt med 68 elever, men vi begyndte skoleåret 2012/13 med 39, så fremgangen er til at få øje på. Fremover ser det ud til, at vi får fyldt op. For det kommende år har vi venteliste, og vi har elever skrevet op flere år frem.

Det har været rart at opleve, hvordan alle omkring skolen har bakket op omkring processen, så det gode resultat er noget alle ansatte og bestyrelse har andel i. Vi har arbejdet med at skærpe vores linjer, og nu er vi vel mere en profilskole end en almen efterskole. Vi har strømlinet skolen og været nødt til at afskedige medarbejdere i processen. For eksempel har vi ikke mere vores eget køkken, men køber maden eksternt. Vi har også forsøgt os uden pedel, men ansætter nok en på deltid til at tage sig af at klippe græs og stå for de små reparationer.

Vi har også arbejdet med rabat for at tiltrække elever. De elever, der tilmeldte sig skolen i forbindelse med efterskolernes dag, fik nedslag i prisen. Og generelt går vi bevidst efter at være en af landets billigste efterskoler.

På markedsføringsdelen har vi lavet aftale med et firma, som står for annoncering på Facebook og for Google AdWords. De er også ind over vores hjemmeside. Til gengæld er vi helt stoppet med at annoncere i aviserne.

Vi er desuden meget opmærksomme på, at elever og forældre føler sig godt taget imod, når de kommer på skolen.

Det er dejligt, at vi nu ser ud til at have nok elever også fremover, men det betyder jo ikke, at vi kan læne os tilbage. Vi skal blive ved med at udvikle vores tilbud. I den forbindelse er det vigtigt, at man ser på, hvad de andre skoler gør. Vi skal jo ikke til at være en idrætsefterskole, som alle de andre skoler i området. Vi skal finde og udvikle vores egen profil.

Det sværeste, ved arbejdet med at tiltrække elever, er den langstrakte proces. Det er lidt ligesom at købe julegaver i januar og pakke dem ud til jul. Tingene kan nå at ændre sig, mens man er i gang. Hvis jeg skal råde andre, vil jeg derfor sige, at de skal være ud i god tid og ikke sidde på hænderne, og så skal de være skarpe på, hvad det er, de vil.

Efterskolen · 28. november 2013

19

EfterskoleMAD

Opskrift

Gulerodssuppe med chili og ingefær Køkkenet på Risskov Efterskole foreslår en god og stærk suppe til den kolde tid Rens/skræl alle grøntsager og skær dem i ca. 2 cm tykke skiver.

Varm olien op i en tykbundet gryde og steg først finthakket hvidløg, ingefær og chili til de er gyldne.

Tilsæt dernæst kartofler, gulerødder og løg og lad det hele stege i ca. 5-6 min til grøntsagerne netop har taget lidt farve.

Hæld da bouillonen over, læg låg på og lad suppen simre ca. 20 min til grøntsagerne er helt møre.

Blend derefter suppen med stavblender så den er helt lind.

Smag til med salt, peber og citron.

Servér suppen rygende varm med frisk, grofthakket persille og ristet rugbrød.

Rugbrødskiver skæres over på skrå (trekanter), pensles med olie og drysses med urtesalt. Ristes i ovnen ved 225°C i ca. 15 min. til de er sprøde.

WWW.BHS.DK

BYHØJSKOLEN

WWW.BHS.DK

BYHØJSKOLEN 20

Efterskolen · 28. november 2013

1 spsk revet ingefær 2 fed hvidløg 1 rød chili 500 g gulerødder 2 bagekartofler 2 løg 1½ spsk olivenolie 1 bdt. frisk bredbladet persille 1 stk. lime eller citron 1,5 liter hønsebouillon salt, peber Tilbehør Ristet rugbrød 4-6 skiver rugbrød Olie Urtesalt

Jazz - Afro - Electro - Elektronisk Sammenspil - Sangskrivning 30 timer ugentlig - start 13. januar/11. august Sammenspil - teori - hørelære - klaver - SDS musikhistorie - turne - studie Forberedelse til uddannelse i musik

En af landets ældste, bedste og mest nyskabende skoler indenfor fotografi.

Efter et ophold på skolen har du alle muligheder for at blive en mere kompetent, tænksom og eksperimenterende fotograf.

Start 13. januar/11. august.

Gør fortiden levende!

• Kronologisk opbygget • Righoldigt billedmateriale • Dækker alle kanonpunkter

8. klasse

af Søren Elmerdahl Hemmingsen og Hans Hostrup Et anderledes historiesystem Klar, parat, historie! sætter fokus på de gode historier i vores fælles fortid – og på den enkelte elev. Eleven kommer på en kronologisk tidsrejse, der både behandler kanonpunkterne og verdenshistorien omkring dem.

Gør fortiden levende En tidslinje guider gennem de forskellige perioder og styrker elevens historiske overblik. Det rige billedmateriale gør fortiden levende og lader eleverne føle sig som en del af historien.

9. klasse

Til hvert klassetrin hører en udførlig lærervejledning.

3.-7. klasse

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(20104) Helside-EFTF5-2013

Historie · 3.-9. klasse

EfterskoleLIV

Landsretsdom

Vi råder skolerne til at sikre, at de har nedskrevet alle retningslinjer og aftaler.

Rud Nielsen

Formand for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, tager landsretsdommen til efterretning og er tilfreds med dommen i den forstand, at den præciserer, hvor ansvaret ligger.

Ansvaret gælder hele døgnet

Præstøsagen understreger, at skolelederen har ansvaret for, hvad der sker på skolen i alle døgnets timer præstøsagen Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Østre Landsret har stadfæstet byrettens dom i sagen om kæntringsulykken i februar 2011 på Præstø Fjord. Det betyder, at forstander på Lundby Efterskole, Truels Truelsen, bliver idømt 60 dages 22

Efterskolen · 28. november 2013

betinget fængsel, og i en periode på tre år frakendes retten til at forestå og medvirke til undervisning eller lignende aktiviteter til søs.

Dommen slår fast, at forstanderen var ansvarlig for, at skolen havde retningslinjer for sikkerhed til søs, og at lærerne kendte dem. »Dommen betyder, at skolelederen har ansvaret i alle døgnets 24 timer hele

året rundt,« siger formand for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen. Han fortæller, at Frie Skolers Ledere er tilfredse med dommen forstået sådan, at den præciserer, hvor ansvaret ligger.

Støttede anken »Vi havde behov for en mere klar ansvarsbeskrivelse, da byrettens dom ikke skelnede mellem, hvad der var skolens

ansvar, lederens ansvar og lærerens ansvar. Derfor støttede vi en anke,« siger Rud Nielsen og tilføjer, at ansvarsfordelingen meget tydeligt præciseres i landsretsdommen. »Vi tager dommen til efterretning og synes, at den giver et klart og tydeligt signal om, at det er lederen, der er ansvarlig, at han er det hele døgnet, og at skriftligheden er vigtig på skolerne, så regler og aftaler er kendte og tydelige for alle,« siger han.

Opfordrer til skriftlighed »Vi råder skolerne til at sikre, at de har nedskrevet alle retningslinjer og aftaler,« siger Rud Nielsen og fortæller, at Frie Skolers Ledere mødes med Efterskoleforeningen i nærmeste fremtid for sammen at diskutere udløbere af Præstøsagen. »Det er vigtigt, at forældre og unge er trygge ved at gennemføre et efter-

skoleophold,« siger han og tilføjer, at de skriftlige retningslinjer i den sammenhæng er vigtige, men arbejdet med at stramme op på sikkerheden begyndte allerede lige efter ulykken, så her forestiller Rud Nielsen sig ikke, at landsretsdommen vil ændre det store.

Færre vandaktiviteter »Men jeg tror, at flere skoler, hvis ikke de allerede har gjort det, vil skære ned på vandaktiviteterne. Man vil være helt sikker på, at sikkerheden er i orden, ellers vil man finde andre aktiviteter,« siger Rud Nielsen, som støtter, at sikkerheden hele tiden er i top, så også foreningens medlemmer kan føle sig sikre. �

MEDLEM AF REJSEGARANTIFONDEN NR. 1961 WWW.CONNSEB.EU - TEL.: +45 4249 4580 - INFO@CONNSEB.EU

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Madfreak frem Annemette Feldbæk arbejder som sundhedscoach og vil styrke glæden ved at spise

24

Efterskolen · 28. november 2013

På Risskov Efterskole kan eleverne møde en madglad pædagog og sundhedscoach, som ser sunde spise- og levevaner som en del af sin mission i arbejdet med de unge. »Jeg er madfreak, og jeg har en passion for at arbejde på at give de unge gode og sunde oplevelser omkring måltidet,« siger Annemette Feldbæk, der er uddannet pædagog med en ekstra uddannelse som sundhedscoach.

Det lå ikke lige i kortene, at hun skulle have ansættelse på Risskov Efterskole, for de søgte oprindelig en medarbejder til at være i køkkenet og til rengøring.

Støvekost og gulvmoppe var dog ikke lige, hvad Annemette Feldbæk brændte for, men hendes særlige kompetencer på sundhedsområdet, fik alligevel efterskolen til at ansætte hende. I dag bruger hun fire dage på arbejdet i køkken og en dag om ugen som coach i forhold til øvrige trivselsproblemer. »Vi lægger meget vægt på at give de unge en glæde ved at spise, og vi har et princip om, at alle skal smage på det, vi serverer. For nogle er det grænseoverskridende at spise lammegryde med kanel og ingefærd, hvis de er mere vant til frikadeller. Men ved at tale om maden

bliver de også mere åbne over for flere madoplevelser.

På den tidligere husholdningsskole får eleverne mulighed for fordybelse, når de i løbet af skoleåret er med i køkkenet i en uge. Køkkenet består af tre medarbejdere og der er kun to elever med på køkkentjansen ad gangen. »Det betyder, at der er tid til en god dialog med eleverne. På den måde kan vi i højere grad arbejde med madopdragelsen. Når eleverne er i køkkenet skal de med ind i processerne og have indflydelse.« En oplevelse at spise Køkkenet gør også meget ud af at præsentere maden for eleverne og forklare, hvorfor det er vigtigt at spise varieret. »Vi arbejder rigtigt meget med, hvordan måltidet sammensættes, og hvordan det ser ud. Vi arbejder med farver og sanser, således at der er noget, der knaser sødt og salt. Kontrasterne skal være til stede, så det skærper opmærksomheden og giver en oplevelse, når man spiser. Det betyder også, at vi bruger mange ord, når vi taler med eleverne om mad.« Foruden efterskolen er der også en uddannelse af ernæringsassistenter på

mer sundheden matriklen, og det smitter af på madoplevelserne. Det betyder for eksempel, at der eksperimenteres meget i køkkenet, og det oplever efterskoleeleverne også som en del af deres dagligdag. »Vi synes, det er en forpligtelse for os at sende et signal om en god og sund madkultur. I dag er det blevet nemt at købe færdigretter og fastfood. Mange undlader at lave mad. Men vi vil gerne vise, at det er dejligt selv at lave mad, og at der er nogle kvaliteter i at være sammen om et sundt måltid,« siger Annemette Feldbæk.

Hygge i spisesalen Med et hundrede elever i spisesalen kan der dog godt være en del støj. Derfor skal der også arbejdes med lydniveau og atmosfære. »Vi lægger vægt på, at det skal være hyggeligt at sidde i spisesalen. Derfor taler vi om, at man skal kunne hyggesnakke, og vi pynter op med lys, dekorationer og skiftende kunstnere på væggene,« fortæller sundhedscoachen.

For Annemette Feldbæk handler sundhed dog ikke kun om vitaminer og sunde kalorier. Det er et også et spørgsmål om trivsel.

I dag er det nemt at købe færdigretter og fastfood. Vi ser det som en forpligtelse at sende et signal om en god og sund madkultur.

Annemette Feldbæk, sundhedscoach, Risskov Efterskole

Coach skaber trivsel Derfor er et andet virkefelt at arbejde som coach for elever, som oplever, at de har hjemve eller føler sig uden for fællesskabet. »Det fungerer i praksis sådan, at kontaktlærerne kan bede mig om at tage samtaler med elever, som har problemer af en eller anden karakter, som kommer til at stå i vejen for, at de kan være en del af fællesskabet. Nogle gange er en enkelt samtale nok, andre gange laver vi et forløb, hvor eleven får en række coachsamtaler.« Nogle elever oplever ensomhed og at kammeratskabet ikke rigtigt fungerer for dem. »Man kan hurtigt føle sig ensom på en efterskole, fordi det store fællesskab er så synligt. Føler en elev sig ikke set og hørt bliver oplevelsen af ensomhed dobbelt stærk, fordi der er så mange glade kammerater rundt om hele tiden. I den situation ser vi, at eleverne har gavn af nogle coachende samtaler, hvor de får mulighed for at reflektere over, hvordan de er tilstede i forskellige sammenhænge,« fortæller Annemette Feldbæk. �

Efterskolen · 28. november 2013

25

Løst og fast

Frikvarter

Giv astmabørn gode idrætsoplevelser

Ollerupkursus 2014 Faglighed, fordybelse, ny viden og inspiration er omdrejningspunktet, når Ollerupkursus 2014 løber af stablen fra 7. - 11. april.

Journalistspirer kan bryde tavsheden Vold, skilsmisse, misbrug, seksuelle overgreb og psykisk sygdom bliver omdrejningspunktet for Mediekonkurrencen for skoler 2014. Konkurrencen arrangeres af Politiken og Ekstrabladet i samarbejde med Red Barnet. Den løber af stablen i foråret og har temaet ”Kaos i familien – bryd tavsheden”.

Elever i 6. til 10. klasse kan deltage og tilmeldingen skal være på plads senest 20. december 2013.

Se mere på www.politiken.dk/skole og www.ekstrabladet.dk/skole

Hvis du vil med, skal du melde dig senest 10. januar.

Læs mere på www.dfl-ollerup.dk

Unge gratis til USA

Jeg har ikke noget imod, at folk ser på deres ur, når jeg taler, men jeg kan ikke udstå, når de begynder at ryste det, for at se om det skulle være gået i stå.

Lord Birkett

26

Efterskolen · 28. november 2013

Astma-Allergi Danmark har udviklet en ny app, som giver inspiration til idrætslærere og instruktører om, hvordan de kan inddrage astmabørn i fysisk aktivitet.

Materialet, ”Astma og fysisk aktivitet hos skolebørn”, består af en række filmoptagelser af opvarmningsøvelser for børn med astma samt skriftlige beskrivelser af øvelserne.

De kan tilgås fra computer, smartphone eller tablet via følgende link: http://astma. astma-allergi.dk/astma-idraet-app Målet med materialet er, at man som underviser føler dig klædt på til at inddrage børn med astma i idrætsundervisningen på lige fod med andre børn, ved at sørge for god opvarmning og tilrettelæggelse af aktiviteterne i en bestemt rækkefølge.

Unge over 14 og under 16 år har mulighed for at få et gratis ophold i USA. Camp Rising Sun-fondene indbyder en dansk dreng og pige til et lejrophold i staten New York. Turene løber af stablen sidst i juni og midt i august 2014.

Fondene opfordrer lærere til at henlede egnede elevers opmærksomhed på legaterne.

Interesserede kan se mere på www.risingsun.dk

64 procent af de mindst motiverede elever i folkeskolen ser sig selv fortsætte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen - DEA

Big Bang i Vingsted “Big Bang - naturfag for fremtiden” er konferencen, hvor naturfagslærere landet over hvert år mødes, for at blive opdateret i forhold til undervisningen. Konferencen afholdes 20.-21. marts 20 14 på Vingsted Hotel og konferencecenter ved Vejle.

Forskere, udviklere og undervisere giver i løbet af konferencens to dage deres bud på den nyeste viden fra didaktisk forskning og udviklingsarbejde inden for fagene.

WWW.BHS.DK

BYHØJSKOLEN

Desuden er der lejlighed til at dele erfaringer og få inspiration til bedre undervisning.

Konferencen er organiseret i spor, som giver mulighed for at sammensætte sit eget program - enten inden for et enkelt interessefelt eller ved at plukke sin favorit buket fra forskellige spor. Jazz - Afro - Electro - Elektronisk SammenLæs mere og tilmeld dig påspil - Sangskrivning bigbangkonferencen.dk

30 timer ugentlig - start 13. januar/11. august Sammenspil - teori - hørelære - klaver - SDS musikhistorie - turne - studie Sig det som det er!

Forberedelse til uddannelse i musik

Nyt undervisningsmateriale fra Red Barnet fokuserer på tabuiserede emner som vold i familien, alkohol og For unge mennesker er smartphone og psykiske lidelser. internet svært at undvære. Kontakten til De små film om tabuiserede emner understøttes vennerne døgnet rundt er blevet uundaf lærervejledning med overvejelser over undervisværligt, hvis man vil være del af fællesningsformer og generelle informationer om emnerne. skabet. bedste og mest nyskaTavshed og tvivl er ofte svaret på mødet med psykiEn af landets ældste, En ny bog tager pulsen på danske børn og ske lidelser, alkoholmisbrug og vold. Hvis den tilgang bende skoler indenfor fotografi. unges brug af de digitale medier. Bogen skal ændres, er det ifølge Red Barnet nødvendigt Efter et En opholdvejleder på skolen harseneste du alle mulighud fra den forskning om, at tage fat på tematikken allerede i grundskolen. hvad deres forældre,tænklærere og undersøgelse viser for eksempel at 70eder procent forafat blive enbrugerne, mere kompetent, pædagoger skal være opmærksomme på 16-25 årige unge med psykiske lidelsersom ikke synes, at WWW.BHS.DK og eksperimenterende fotograf. for at undgå uheldige faldgruber. lærerne og skolen har været opmærksomme på deres sygdom.

Start 13. januar/11. august.

På www.redbarnet.dk/MEGAFONEN/sigdet kan man finde forslag til aktiviteter med mere.

Med livet i lommen

BYHØJSKOLEN

WWW.BHS.DK

BYHØJSKOLEN

Grundskole og Værkstedskole for nutidskunst For alle der vil arbejde og uddanne sig inden for de kreative fag “Vi elsker at udfordre og blive udfordret - af eleverne, af tiden og af kunsten, naturligvis.”

Efterskolen · 28. november 2013

27

EfterskoleLIV

IT i skolen

IT gør det ikke alene IT i undervisningen har længe haft vind i sejlene. De store investeringer ser dog ikke ud til at give det forventede afkast. Effekten er nemlig afhængig af, hvordan IT bruges og ikke af hvor meget isenkram, man har indkøbt Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

28

Politikere, virksomheder, lærere og forældre har længe haft tillid til, at IT kan skabe en bedre skole, men hidtil har det ikke vist sig at gøre den store forskel. John Hattie vurderer således i sin forskning, at IT kan forøge sandsynligheden for læring, men at der ikke er en nødvendig forbindelse mellem at have computere, anvende computere og læringsudbyttet. »Hattie viser, at der ikke er nogen synderlig effekt. Pointen er, at IT i sig selv eller traditionel undervisning med IT ikke flytter noget og ikke giver resultater af betydning,« siger Jeppe Bundsgaard. Han er lektor ved Aarhus Univesitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, og har blandt andet været med til at udarbejde en forskningsrapport om kvaliteten ved digitale læremidler og deres anvendelse i den pædagogiske praksis. »I det store billede har IT stort set ikke påvirket pædagogik og didaktik på anden måde end, at det har skabt en masse spildtid og besvær for lærere og elever,« siger han og tilføjer, at man skal spørge sig selv, hvad det er for en type undervisning, man vil have, og hvordan IT kan understøtte denne.

IT skal støtte læringen På Hou Maritime Idrætsefterskole støtter man elevernes læring med iPads.

Alle lærere og elever er udstyret med en iPad, og den bruges langt det meste af tiden.

«Vores projekt er et læringsprojekt mere end et IT projekt,« siger Heidi Zülau, der er lærer på skolen. Hun forklarer, at iPad´en støtter de unges læ-

Vi er optaget af, hvad målet med undervisningen er, og hvordan vi kan bruge iPad´en som et redskab for den enkelte.

Heidi Zülau ring, hjælper dem med at organisere og strukturere deres arbejde, og sætter dem i stand til at bearbejde ny viden. »Det er jo ikke nok, at de får Ipad´en i hånden, så bruger de den bare til spillemaskine,« siger hun og forklarer, at de unge skal have anvist nogle muligheder, nogle veje og nogle redskaber for at få et læringsmæssigt udbytte. »Vi er optaget af, hvad målet med undervisningen er, og hvordan vi kan bruge iPad´en som et redskab for den enkelte,« siger hun og tilføjer, at det konkret betyder, at lærerne anvender mange forskellige programmer og apps i deres undervisning. »Vi tænker, at vi i høj grad skal have forskellige tilgange til undervisningen og respekterer, at de unge lærer på forskellig vis,« siger Heidi Zülau, som synes, at hun er godt hjulpet af de digitale undervisningsmidler, hun og kollegerne har adgang til.

Materialer støtter traditionel undervisning Jeppe Bundsgaard er dog ikke imponeret over det generelle udbud af digitale undervisningsmidler.

•

Efterskolen · 28. november 2013

29

EfterskoleLIV

IT i skolen

»Det meste af det materiale, der findes på markedet, støtter i høj grad en traditionel form for undervisning,« siger han og peger på, at undervisning, der fremmer selvstændighed, fordybelse og virkelyst, som loven foreskriver, er ringe stillet i størstedelen af de digitale undervisningsmidler. »Det er blevet bedre, men de digitale materialer er ikke på højde med de analoge,« siger han og foretrækker kombinationen af det digitale og analoge. »For mig er det ikke et succeskriterie, at man udelukkende bruger IT. Man skal bruge de materialer, der bedst støtter den undervisning, man går efter.

Indholdet må komme før formen,« siger Jeppe Bundsgaard og tilføjer, at teknologien jo er med til at fremme en særlig praksis.

Simple svar og komplicerede problemer »Interaktive whiteboards blev en sådan succes, fordi de talte til alles fore-

I det store billede har IT stort set ikke påvirket pædagogik og didaktik på anden måde end, at det har skabt en masse spildtid og besvær for lærere og elever.

Jeppe Bundsgaard

30

Efterskolen · 28. november 2013

stilling om, hvordan undervisning foregår. Nu kunne det bare gøres sjovere og flottere,« siger Jeppe Bundsgaard og tilføjer, at IT er et redskab som så meget andet. Og at han generelt er betænkelig ved forestillingen om, at teknologi kan håndtere alle problemstillinger. »Jeg taler imod, at der findes simple løsninger på komplekse problemstillinger, og det opfatter jeg de investeringsbølger, der har præget grundskoleområdet, som et udtryk for,« siger han og peger på, at den megen fokus på iPads i undervisningen risikerer at falde i samme grøft.

Faldgruber »Der er to faldgruber når vi taler om IT,« siger Jeppe Bundsgaard og forklarer, at den ene handler om fascinationen af, hvor flot tingene kan præsenteres på de digitale platforme. »Det er indlysende, at elevernes produkter er et delaspekt af den gode undervisning, men hvis vi glemmer at overveje, hvad de lærer i den sammenhæng, så er det forfejlet,« siger han og forklarer, at man desuden skal passe på med at tro, at eleverne lærer noget ved at spille de mange læringsspil, som findes på markedet. »Det giver ikke meget, når eleverne for eksempel spiller et fodboldspil, for at lære at lægge tal sammen. Og i forhold til de mange apps, der findes i læringskategorien i appstore, så er de for 99 procents vedkommende ubrugelige,« siger han og tilføjer, at IT optimalt skal bruges bevidst og fungere som en form for stillads for undervisningen. �

Gratis og digitale forløb gør det nemt at sætte trafik på skemaet: 360˚ – Kom hele vejen rundt om en virkelig ulykke - Interaktiv dokumentarfilm, der fordrer til dialog og refleksion

Sikker Trafik LIVE

- En personlig fortælling om konsekvensen af en alvorlig trafikulykke

Skillevej – Valget er dit

- Involverende forløb, der diskuterer valg og fravalg i ungdomslivet Hvert forløb kan afvikles på to lektioner og dækker trinmål for dansk, samfundsfag og færdsel.

Debat

iPads i undervisningen

Pro Et Contra:

At udstyre alle elever Forstander Peter Gordon, Hou Maritime Idrætsefterskole iPads til alle elever og lærere har boostet læringsdiskussionerne og gjort undervisningen mere mobil og innovativ

På Hou Maritime Idrætsefterskole er man nu på tredje år med iPads til alle.

Erfaringerne er gode. Den lille tablet har gjort undervisningen mere mobil og innovativ, og lærerne diskuterer læring i langt højere grad end tidligere. »Vi er glade for iPad´en. Den har stort set levet op til de forventninger, vi havde til den,« siger forstander Peter Gordon og tilføjer, at han med udleveringen af iPad´en gerne ville forstyrre læringskulturen på en god måde. »Spørgsmålet var, hvad det ville sige at lave god undervisning, når nu alle fik en iPad. Det satte gang i en masse frugtbare læringsdiskussioner i lærerkollegiet,« siger han og fortæller, at den desuden understøtter skolens ønske om at gøre undervisningen mere mobil.

Større mobilitet »iPad´en har sat nogle undervisningsrum fri. Læringen foregår nu langt flere steder end før, fordi de unge let og ubesværet kan tage iPad´en med,« siger Peter Gordon. Han peger desuden på, at iPad´en er rigtig god til at samle og organisere både lærere og elevers materialer. »Alt er samlet et sted og kan tages med 32

Efterskolen · 28. november 2013

iPad´en har sat nogle undervisningsrum fri.

Læringen foregår nu langt flere steder end før, fordi de unge let og ubesværet kan tage iPad´en med.

over alt,« siger han. Når skolen for eksempel er på tur til Holland, er iPad´en med og bliver blandt andet brugt til at indsamle viden og til dokumentation. »iPad´en er fantastisk i forhold til at arbejde med eleverne som producenter.

Den giver desuden rigtig gode muligheder for at differentiere undervisningen.

Og så er den god til at understøtte det innovative,« siger forstanderen og peger på, at det også er en stor fordel, at alle har samme teknologi.

Driftsikkerhed »Alle har de samme devices, og det er en fordel, men det er klart, at vi også ind-

drager andre teknologier, når det er naturligt. Vi er ikke gift med Apple, men vi synes, at det fungerer godt med iPad´en, og det giver en vis driftsikkerhed,« siger Peter Gordon og fortæller, at eleverne er meget begejstrede for iPad´en, og at lærerne direkte adspurgt foretrækker iPads frem for andre teknologier. »Lærerne ser mange muligheder i andre teknologier, men når de skal vælge èn, peger de på iPad´en,« siger han og tilføjer, at iPad´en også bakker op om fællesskabet.

Et læringsprojekt »Det er let at dele, når man arbejder på iPad´en, og det ligger meget fint i tråd med efterskolens ide om at styrke fællesskabet,« siger Peter Gordon. Han fortæller, at skolen prioriterer de unges samarbejde og bevidst arbejder på at øge elevernes evne til at dele viden og information »iPad´en har givet os flere miljøer, hvor elverne kan samarbejde,« siger han og fortæller, at ipad´en er et værktøj, som skal kvalificere læringen. »Vores projekt er ikke et IT-projekt, men et læringsprojekt,« siger han. �

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

med iPads Lektor Ole Christensen, Professionshøjskolen UCC iPads til alle er udtryk for en simplificeret teknologiforståelse. Det er didaktiske og pædagogiske overvejelser, der skal styre undervisningen - ikke teknologien

Ifølge lektor ved Professionshøjskolen UCC, Ole Christensen, har iPad´en været en form for trylleformular de seneste år. Mange har ment, at hvis bare man udleverer det lille vidunder, vil det ændre læringsrummet. Ændre vores måde at undervise på, at forberede os, at vejlede og at dele viden på. »Men det er jo langt fra sikkert, at det vil ske,« siger han og fortæller, at han ikke har noget imod iPads i undervisningen, ligesom han heller ikke er imod kuglepenne. Det afgørende for ham er, at iPad´en bliver brugt som et redskab. »Man skal først se på de elever, man har, og afgøre hvilke læreprocesser, man vil sætte i værk. Derefter vælger man den teknologi, der bedst løser opgaven,« siger han og tilføjer, at han ikke kan forstille sig specielt mange situationer, hvor man i så fald ville pege på iPad´en eller på en anden enkelt teknologi. »Der findes ikke én teknologi eller én digital ressource, der kan understøtte alle dele af læreprocessen,« siger han Simple svar på komplicerede udfordringer »Læreprocesser er komplicerede, og jeg tror ikke på, at man kan løse komplekse

opgaver med simple og ensartede redskaber,« siger Ole Christensen og tilføjer, at det generer ham, at man mange steder abonnerer på kun en teknologi og tror, at den kan gøre forskel. »Hvis man forlods låser sig fast på for eksempel kun at bruge iPads, så låser man sig fast på en teknologiforståelse, der er styret af noget bestemt, og det tror, jeg ikke er frugtbart, når vi ser, hvor kompleks medieverdenen er, og hvor hurtigt den ændrer sig,« siger han og forklarer, at fokus flyttes fra det væsentlige. Genstanden bliver afgørende og mål i sig selv.

Mange teknologier må være svaret »iPad´en kan være et godt redskab, også i forhold til at løse væsentlige opgaver.

Den er intuitiv, visuel og let at betjene,« siger Ole Christensen og peger på, at den er god til nogle ting, men at den ikke er svaret på alle udfordringer. Og at den kommer til kort, hvis den skal spille sammen med andre devices »At bruge iPad´en er lidt som at tisse i bukserne for at få varmen, for lynhurtigt opdager man, at det er vanskeligt at få den til at fungere sammen med andre teknologier, og i realiteternes verden er

det jo ikke sådan, at man kun bruger en teknologi, man blander. Hvorfor skal skolen så kun vælge en,« siger han og synes, at når mediekulturen nu er sådan, at man bruger det, man har, så bør det også gælde i skolen. »Vi skal altså designe læringsmiljøer, hvor mange forskellige teknologier kan spille sammen,« siger han og forklarer, at man så også undgår situationer, hvor man, inden man har lært at bruge en bestemt teknologi, bliver overhalet af en ny og bedre.

Teknologiforståelse af bagvejen »Jeg forstår ikke, hvorfor alle skal have det samme. I mange andre sammenhænge er differentiering vigtig, hvorfor så kun en teknologi. Vi taler jo om 21. century learningskills, hvor innovation og eksperimenteren er i fokus. Det kan vanskeligt understøttes af kun en teknologi,« siger han og peger på, at ved at vælge iPads, uden først at have taget stilling til, hvad opgaven er, indfører man en teknologiforståelse af bagvejen. En forståelse man ikke har taget stilling til. »Man bruger så at sige teknologierne uden at have udviklet en teknologiforståelse,« siger Ole Christensen. � Efterskolen · 28. november 2013

33

Debat

Hvorfor taler vi ikke om it

En jungle af digitale redskaber De seneste år har der været fokus på ”it-iceringen”, og de fleste af landets skoler er nu udstyret med IWB-tavler. Klasseværelset har så at sige fået strøm, men er det nok til at opfylde faghæfte 48 og udfordre og udvikle elevernes digitale itkompetencer?

Når jeg i jobsammenhænge har været ude at besøge forskellige skoler, har jeg været meget nysgerrig omkring, hvordan it bliver integreret i den daglige undervisning.

Tendensen er ofte den samme; den sorte tavle er skiftet ud med et hvidt board, hvorpå læreren kan skrive med en tusch. Lysten og ambitioThomas Yung redaktions- nen om at gøre klasseværelset mere chef for frem- digitalt er absolut til stede, men medsprog hos angsten for at blive udstillet eller Clio Online tidsfaktoren, hvis teknikken driller, er ofte en af grundene til, at it ikke inddrages i højere grad.

Hvorfor taler vi ikke om, at det kan være svært at tilrettelægge og gennemføre en digital undervisning, der kan udfordre og udvikle eleverne? Der findes en jungle af digitale læremidler, værktøjer og udstyr, og det er en kunst at udvælge det gode! Og hvordan finder man som fagperson materialet? Hvordan lærer man som lærer at integrere it som en naturlig del af undervisningen? Et bud kunne være et styrket samarbejde i fagteams, så trygheden og styrken kolleger imellem bliver så stor, at døren kan åbnes. Men det kan være svært at tage imod gode råd fra en kollega, som bare kan det der med digital undervisning. Derfor er det vigtigt, at der 34

Efterskolen · 28. november 2013

i fagteamet er en konsensus om, at hjælpen og støtten ikke handler om vores usikkerhed, men fokuserer på målet med at opkvalificere undervisningen og elevernes it-kompetencer.

Lad os tale om, hvordan vi i de enkelte fagteams kan være med til at hjælpe hinanden endnu længere i digitaliseringen.

Thomas Yung

Skylder vi ikke eleverne at blive bedre til at tale om, hvordan vi kan udvikle os og sikre, at eleverne bliver støttet og stilladseret bedst muligt? Jo, det gør vi – og det kan vi bl.a. gøre ved at inddrage kollaborativ læring og derved give eleverne de bedst mulige it-kompetencer.

Der findes uendelige muligheder for at inddrage it i undervisningen, og det er klart, at undervisningen

kan opkvalificeres i højere grad, hvis it bliver indtænkt og inddraget på fornuftig vis. Men teknologien skal og bør ikke blot anvendes, fordi den findes. Ligesom alle andre undervisningssituationer gælder det om at være over sit faglige stof, at kende de redskaber og værktøjer, der findes – og så se mulighederne.

Eksempelvis kan en computer både bruges traditionelt – som en tekstbog med strøm i – og som platform for kreative produktioner og elevinddragende undervisning. Brug kompetencerne i de enkelte fagteams og del eventuelle it-værktøjer imellem hinanden, sådan at tilog fravalgene sker på et reflekteret grundlag.

For mig at se er det vigtigt, at vi anerkender hinandens forskelligheder og taler åbent om, at vi er forskellige som undervisere. Nogle er helt fremme i bussen og altid med på de nyeste apps, andre er mere afventende og tilbageholdende – og det er helt okay! Vi er nået rigtig langt med digitalisering af undervisningen allerede, og det kan vi godt klappe os selv og hinanden på skulderen over. Så lad os tale om, hvordan vi i de enkelte fagteams kan være med til at hjælpe hinanden endnu længere i digitaliseringen. Lad os hjælpe hinanden til at navigere i junglen og finde lige præcis de lærermidler, hvor fagdidaktik og it-didaktik går hånd i hånd og støtter op om den enkelte lærers undervisning, sådan at eleverne bliver optimalt rustet til deres digitale fremtid. �

Tysk

“Einfach Spitzenklasse!”

(20066) Helside · EFT5 · 2013 · Pris ekskl. moms · Forbehold for prisstigninger og trykfejl.

Ein neuer Anfang er som udgangspunkt et overgangsmateriale, som skaber sammenhæng mellem tysk i grundskolen og fortsættertysk i gymnasiet. Bogen er dog velegnet i de ældste klassetrin i grundskolen, hvor eleverne vil få stort udbytte af bogen - og særligt svagere elever bliver samlet op.

Fokus ligger på læsning af autentiske tekster, styrkelse af sociale relationer og træning af kommunikative kompetencer i kraft af faste vendinger og basalt ordforråd. De autentiske tekster er korte og rigt gloseret.

Bogen er inddelt i tre hovedemner: ”Ein neuer Anfang”, ”Wo bleibt die Zeit” og ”Helden und Vorbilder”. af Mathilde Nygaard Beck og Christina Hove 144 sider, Kr. 185,-

Materialet rummer også en hjemmeside, hvor der er arbejdsark til hvert emne. Fortrinsvis opbygget efter Cooperative Learning-strukturer.

Læs uddrag af bogen, og køb på lru.dk

”

Her sidder jeg nu med et materiale, hvor jeg har fornemmelsen af, at det kan gøre en forskel for de elever, der for år tilbage fik en skæv start på tyskfaget, og som følge heraf nu er meget tavse i tysktimerne, fordi de mangler helt basale ord og vendinger. ”Ein neuer Anfang” er et varierende materiale med vedkommende emner, samtidig med at det har masser af elev- og sociale aktiviteter.

Einfach Spitzenklasse!

Jette Larsen, Folkeskolen 2013

Tilmeld dig nyhedsbrevet her, og modtag nyheder og tilbud til dine fag.

Vognmagergade 11 · 1148 København K · Telefon 4350 3030 · info@lru.dk · lru.dk

“

Kurser og møder

miljø

Kalender

uddannelse

KURSER Faglighed

- et kursus om inklusion af unge med udviklingsforstyrrelser 11. marts - 12. marts På kurset får du viden om udviklingsforstyrrelser som fx ADHD og Aspergers syndrom, forståelse for de vanskeligheder, som kan opstå i undervisningen af denne målgruppe og målrettede redskaber til den pædagogiske og undervisningsmæssige indsats i forhold til disse unge.

Sted: Kursuscenter Brogaarden, Strib Arrangør: Generator Tilmeldingsfrist: 10. februar, 2014

Se flere kurser på 36

Efterskolen · 28. november 2013

viden

MØDE

debat

Diagnosticerede unge

&

sprog

LÆRING

10/12 - Kl. 8.30-11.30 Hotel Strandparken Holbæk Oplæg, debat og refleksion om aktionslæringens muligheder for udvikling af lærerrollen og arbejdsmiljøet. Læs indsparket aktionslæring giver mening på facebooksiden Tine Dalskov Facilitator: Tine Dalskov info@skoleiforandring.dk eller på facebook – pris 500 kr.

skole

Aktionslæring giver mening

Kursus for sekretærer

31. marts - 1. april Personlig effektivitet: Få mere ud af din tid samt inspiration til at bryde daglige vaner og mønstre. Indsigt og træning i konkrete kommunikative værktøjer og persontypologi. Netværk med andre sekretærer.

Arbejdsret og personaleadministration.

Sekretærernes egne ansættelsesforhold.

Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 25. februar, 2014

Pedelkursus 2014 2. april - 4. april Det årlige pedelkursus giver pedellen eller pedelmedhjælperen relevant faglig viden og inspiration, og det giver en fin mulighed for mødes med andre inden for samme arbejdsområde.

Sted: Byggecentrum Kursuscenter, Middelfart Arrangør: Efterskoleforeningen

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

Frie SkolerS ledere går ForreSt... for en selvstændig lederforening

Frie Skolers Ledere fik i begyndelsen af november fuld opbakning fra både ledere og lærere til at arbejde for en helt selvstændig fagforening for lederne på de frie skoler.

Målet er, at vi – sammen med øvrige ledere i Lærernes Centralorganisation (LC) – får forhandlingsretten.

Friheden og forhandlingsretten hænger sammen. Uden forhandlingsretten kan vi kun se til udefra. Med forhandlingsretten og vores gode samarbejdspartnere kan vi agere politisk frit og være en selvstændig stemme for lederne på de frie skoler.

Vi vil skabe de bedste vilkår for vores ledere og de frie skoler - i samarbejde med skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening.

Og det kan vi. Fordi vi kender skolerne. Fordi vi kender lederne. Fordi vi har relationerne.

Frie SkolerS ledere har

• • • • • • •

mere end 700 medlemmer skræddersyede lederkurser fuld fokus på lederrollen et stærkt fagligt fællesskab et kontingent på 670 kr./ md. indgående viden om lønforhandling, arbejdsvilkår- og miljø et kompetent sekretariat kun for ledere

Vil du have flere facts om Frie SkolerS ledere, så ring til vores sekretariat på 87 46 91 50 eller tjek www.frieskolersledere.dk

Annonce.indd 1

Efterskolen · 28. november 2013 37 18/11/13 13.58

EfterskoleLIV

Inklusion

Inklusion af unge med eksplosiv adfærd

Efterskolen har en enestående chance for at skabe nye muligheder for unge med eksplosivt temperament. Læs gode råd her ’Tekst: Gry Bastiansen, lærer og forfatter

Martin er lige startet på efterskole i 9. klasse. Hans tidligere skolegang i grundskolen har været svær og problematisk, og han har gennem de sidste år glædet sig og set frem til at skulle væk fra det hele. Et år på efterskole, et år med en ny chance, hvor ingen kender ham. Igennem hele sin skoletid har Martin haft en eksplosiv adfærd. Hvis noget gik ham imod, eller nogen drillede, reagerede Martin med en voldsom vrede. Han råbte og skreg de grimmeste ord, og han kunne også finde på at bruge fysisk vold. Et år på efterskole giver en dreng som Martin en ny chance – eller gør det? Martin og hans forældre vælger ikke at sige noget til efterskolen om Martins problemer i håb om at hjælpe Martin.

Dette er nok en situation, flere efterskoler kender til. Familierne tier med de eksplosive problemer i håb om, at det nok skal gå. Som regel går det også godt det første stykke tid, men når hverdagen melder sig, kommer problemerne med en eksplosiv adfærd hurtigt til udtryk.

Ofte i vredesudbrud, der kan komme helt bag på omgivelserne. Det er ikke kun børn med diagnoser, der kan have denne adfærd. Blandt de mange børn og unge, jeg har arbejdet med, havde kun en lille del en diagnose.

Efterskolen - en enestående chance Gennem de sidste ni år har jeg arbejdet med inklusionsprocessen i folkeskolen.

38

Efterskolen · 28. november 2013

Samtidig har jeg boet og færdedes på en efterskole det meste af mit liv og kan se, at efterskolerne også bliver udfordret af de samme inklusionsproblematikker som folkeskolen. Dette er blandt andet omtalt i Efterskolen nr.3, hvor man kan læse, at efterskolerne gerne vil inkludere, men mangler redskaber. I forhold til børn og unge med eksplosiv adfærd mangler der generelt set redskaber til, hvordan man kan arbejde med dem og skabe inkluderende læringsmiljøer for dem og omgivelserne. Her har efterskolen som skoleform en enestående chance for at skabe nye muligheder for unge med eksplosivt temperament. For en del af disse unge er det netop et skoleskift, der kan være med til at løfte dem ud af

rollen som den, der ikke kan tåle modstand uden at springe i luften.

Jeg har gennem de sidste mange år haft over 100 børn og unge igennem et program, der kan reducere eller fjerne den eksplosive adfærd helt. Når den unge starter på efterskole, er der et godt grundlag for at skabe en ny positiv forandring. Den unge er som regel topmotiveret for at forandre sig. Det er en ny chance, og den unge oplever en anden måde at være sammen med lærere og kammerater på, som også er med til at motivere til nye handlemuligheder. Det er dog ikke nok bare at tage på efterskole. Det kræver nye strategier, når den unge møder modstand.

Derfor er det af stor betydning, at man som efterskole kender til problemet, før den unge begynder, så forberedelserne kan gå i gang, eller at efterskolen har lagt en handleplan, der hurtigt kan træde i kraft, hvis en eksplosiv adfærd registreres.

På vagt over for eksplosiv adfærd I bogen ”Børn med eksplosiv adfærd” beskriver jeg, hvordan man kan arbejde med unge mennesker med eksplosiv adfærd. Ud fra en simpel tegning, der præsenterer en særskilt tilgængelig begrebsverden og sprog for adfærden, lærer den unge at styre sin temperamentsbombe, mens omgivelserne lærer, hvordan de bedst forholder sig. Det er ofte de samme ting eller personer, der udløser et raseri. Jeg kalder det ”tændstikker”, og de fleste unge med eksplosiv adfærd har været udsat for det og har i ungdomsårene et indgående kendskab til dem. Der er kammerater, der synes det er sjovt at prikke til dem, fordi det er spændende at se en, der bliver godt gal i hovedet. Dette udløser også en øget opmærksomhed hos de professionelle voksne, og en overlevelsesmekanisme, som kaldes ”1, 2, 3, altid”, kan blive udløst.

Når man har oplevet noget tre gange, så er det altid sådan. Et mønster, der kan være med til at holde de unge i en

eksplosiv adfærd. De oplever selv, at de reagerer eksplosivt, når noget går dem imod, og når de kommer på efterskolen, er det den fortælling, de har med sig.

Det kan kræve en særlig indsats at få lavet den fortælling om. Jeg har oplevet situationer, hvor elever har fået skyld for noget, selv om de ikke er i skole. Når det larmer i klassen, så er det ”1, 2, 3, altid, Dennis der gør det!”. Når en eksplosiv adfærd registreres hos en elev, vil omgivelserne være på vagt. Der skal ikke ske mange vredesudbrud, før de nye efterskolekammerater og lærere har noteret sig, at her er et ”farligt” menneske. Som efterskoleform har I muligheden for at give disse unge en anden oplevelse af sig selv. Jeg vil her i korte træk beskrive, hvordan man kan arbejde med Bombekurset.

Bombekursus - hvordan?

Det er ikke muligt at starte et forløb op, uden at den unge selv ønsker at deltage.

Det kræver, at de er motiverede for forandringen. Samtidig skal skolens personale været orienteret om forløbet, så de kan bakke den unge op, da den eksplosive adfærd kan komme til udtryk i forskellige situationer i dagligdagen. Der skal vælges en person fra personalet, der er personlig vejleder for den unge igennem hele forløbet. Det er vigtigt, at kemien passer mellem den unge og vej-

lederen. Det er et forløb, hvor den unge skal få selvindsigt og skabe en positiv fremtid.

Forløbet er beskrevet i form af en tegning i ni trin. Her lærer den unge at gå for sig selv, når vredesudbruddet kommer, og der indgås aftaler med omgivelserne om, hvor den unge går hen, og hvordan han/hun kommer tilbage til fællesskabet igen. Den unge lærer at mærke de fysiske signaler, kroppen udsender. Det er et tegn på, at det er ved at være på tide at trække sig, frem for at gå ind i et frontalt verbalt eller fysisk angreb. Her skal vejlederen og den unge være særligt opmærksomme på de tændstikker, der kan være i omgivelserne. Den unge har ugentlige samtaler med sin vejleder, som tager udgangspunkt i en arbejdsbog, der sætter den unge godt ind i forløbet. Via arbejdsbogen fører den unge dagbog for at holde øje med, hvor det lykkedes at gå for sig selv og eventuelt hvilke problemstillinger, der skal arbejdes med.

Denne arbejdsbog kan frit downloades på www.grybastiansen.dk.

Hver 14. dag får den unge tilbagemeldinger fra de lærere, han/hun har den tætteste kontakt med, og eventuelt også fra udvalgte kammerater. Et møde der tager 15 minutter, og som tager udgangspunkt i den positive udvikling. Dermed ikke sagt, at der ikke kan komme noget negativt frem, men det er vigtigt at foku- • Efterskolen · 28. november 2013

39

EfterskoleLIV Inspiration

Inklusion

sere på, at når man øver sig i noget, der er nyt og svært, kan man fejle. Min erfaring er, at det tager kort tid at reducere og fjerne den eksplosive adfærd hos den unge. Når det er gjort, skal der arbejdes videre med at få skabt et positivt selvværd, hvilket kan tage noget længere tid. Her er ordet selvindsigt et væsentligt element.

De personlige styrker Den unges evne til at tænke abstrakt og reflektere hjælper, når selvindsigt skal skabes. Gennem de sidste mange år har jeg arbejdet med den positive psykologi i daginstitutioner og skoler i hele landet, og forskning viser, at tilgangen skaber højere trivsel og læring hos eleverne.

I bogen ”Positiv psykologi og Styrketræning” beskriver jeg, hvordan man kan arbejde med tilgangen i praksis.

Jeg har udviklet konkrete værktøjer skabt til efterskolens arbejde med inklusion og trivsel for alle elever. Her er noget at hente, hvis man som skoleform gerne vil blive endnu bedre til at skabe trivsel for alle. Det handler ikke kun om den eksplosive elev selv, men også om at få en forståelse for andre og blive en del at et fællesskab. Konkret tager jeg udgangspunkt i Martin Seligmanns 24 personlige styrker. Styrkerne er både en styrke, men kan også blive en svaghed, hvis de bruges for meget. Tænk på Emil fra Lønneberg. Nogle af hans topstyrker er nysgerrighed, mod, kreativitet og opfindsomhed. Nogle gange bliver han for opfindsom, nysgerrig og modig, og så går det galt.

Jeg har arbejdet med en pige med eksplosiv adfærd. Hendes topstyrker var perspektiv-visdom og kærlighed. Disse to styrker brugte hun for meget. I samværet med andre var hun meget belærende og havde svært ved at tåle, hvis de påstod, at det, hun mente, var forkert.

Hun forventede også at blive mødt med et venskab meget hurtigt i relationen.

Derfor lukkede hun af, hvis ikke hun hurtigt mærkede en gengældt kærlighed. Da hun fik denne selvindsigt, blev hun i stand til at ændre sin adfærd, og hendes raseri forsvandt. Sammen fandt 40

Efterskolen · 28. november 2013

vi alle de gode situationer, hvor hun kunne bruge sine styrker, og det lykkedes hende at etablere venskaber og blive en god støtte for andre elever i den faglige undervisning.

Inklusion, hvordan?

Så hvad skal efterskolerne så gøre for at arbejde med inklusion af eksplosive unge og andre udsatte grupper?

Skolens personale har et ansvar for, at alle elever trives, og jeg tror på, at det, der skal til, er fælles uddannelse, der er meget praksisnært, og mulighed for at trække på nøglepersoner, der kan give personalet sparring. Jeg kan se, hvor

meget det gør for elevernes personlige og faglige udvikling i folkeskolen, når jeg har haft lærere og pædagoger på kursus. Det højner også arbejdsglæden og energien hos de professionelle.

Efterskolen byder på unikke muligheder for at kvalificere inklusionen af alle elever, men det kræver videreuddannelse af personalet på det område, da efterskolerne også skal matche en ny inkluderende folkeskole. Set ud fra opmærksomheden på elevtal tror jeg, at der ligger et uforløst udviklingspotentiale gemt i efterskoleformens arbejde med inklusion, som kan få flere elever til at vælge et år på efterskole. �

G ry B a st ia n se

n

Børn med e ks plos i v a d fæ r d e t k u r su s i p o si t iv u dv ik li n G

8 5 6 7 4 12 3 9 “Hvad skete der?”

“Der skete ...”

0-100 km på en time?

0-100 km på et sekund?

AkAdemis

“Hvad skete

der?”

“Der skete ...”

k F o r l Ag

Børn med eksplosiv adfærd Forfatter: Gry Bastiansen Omfang: 96 sider . Pris: 249 kr.

Om Gry Bastiansen

Ved udgangen af 2013 går Jørgen Lycke, konsulent i Efterskoleforeningen på pension.

Jørgen har haft utallige samarbejdsrelationer gennem tiden.

Derfor inviterer foreningen til reception fredag d. 13. december kl. 12-14 på Kursuscenter Brogaarden, Abelonelundvej 40 Strib, Middelfart

Uddannet lærer, har arbejdet i folkeskolen, efterskolen og på specialområdet Konsulent for AKT og inklusion i Vejen Kommune i 6 år Pt. Ansat som Centerchef for Arbejdsglæde og positiv psykologi i Axept A/S Underviser, forfatter og foredragsholder Opvokset på Nordborg Slots Efterskole Bosiddende på Rejsby Europæiske Efterskole Mor til tre, hvoraf en har været, og en er på efterskole

Efterskolen · 28. november 2013

41

de STORE læser

r e s l æ æ l s s er læ r e æ s l æ l er læser læser ser læ r r s e s e æ æ s l s s e r l l æ er læ æser l r e s æ se r l æ æs Annoncer

Konference om læsning på de ældste trin i grundskolen 3o. - 3l. januar 20l4 · Golf Hotel Viborg MØD: lektor Jan Mejding · lærebogsforfatter Ayoe Quist Henkel · lektor og lærebogsforfatter cand.mag Alice Bonde Nissen · lektor og lærebogsforfatter cand.mag Johannes Fibiger · anmelder Steffen Larsen · efterskolelærer og lærebogsforfatter Lise Stadelund · forfatter Sanne Søndergaard · forfatter Søren Jessen· cand.psych Anders Colding-Jørgensen · pædagogisk konsulent Lis Pøhler · cand.pæd i dansk Anette Fonnesbæk Skyt · cand.pæd Simon Skov Fought · fagkonsulenterne i dansk, Undervisningsministeriet Lise Vogt & Charlotte Rytter samt forfatter Jan Sonnergaard

viacfu.dk/destorelæser De store læser 2014 Ann. Efterskolen.indd 1

12/11/13 14.59

TRE GODE GRUNDE TIL AT JERES KLASSE ER I DE BEDSTE HÆNDER HOS OS: HOTELS & HOSTELS

God indretning

Rigelig mad

Mange fritidstilbud

lt i

3x centra

Berlin Velegnet til det perfekte ophold i Berlin.

Førstevalget for skole- og grupperejser i mere end 10 år!

MED KAMPAGNEKODEN ”EFTERSKOLEN” FÅR I 10% RABAT PÅ OVERNATNINGSPRISEN* Booking og forespørgsler via gr@aletto.de, www.aletto.de/gruppen eller tlf. 0049 30 233 214 200.

Tilbuddet er også tilgængeligt via udvalgte rejsearrangører såsom Rose Rejser ApS, info@roserejser.dk, tlf. 73 78 00 57.

Gældende for alle henvendelser for perioden 31.10.13. – 31.08.14. Særlige datoer undtaget.

*

Viceskoleleder søges

Amager Lille Skole, der er en gammel lilleskole udvider sit ledelsesteam.

Derfor søger vi den helt rigtige viceskoleleder.

Du skal sammen med personalegruppen, forældrene og lederen være med til at udvikle Amager Lille Skole.

Amager Lille Skole er kendetegnet ved at kombinere høj faglighed med kreative projekter i klassen, i afdelingen og på tværs af hele skolen. Vi vægter fællesskabet meget højt, men formår samtidig at tage udgangspunkt i den enkelte.

Skolen er forankret i lokalområdet, men har også blik for omverdenen, hvilket bl.a. afspejles i vores årlige lejrskoler og rejser.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte: • indgå i den daglige ledelse med reference til skolelederen • sparringspartner for skolelederen • administrative opgaver indenfor personaleledelse – skema, kalender, vikarer, arbejdstid o.lign.

• daglig leder af SFO’en (Klubben) • udvikling af Klubben, så den matcher skolens værdier, fremtidens krav og får sit eget unikke særkende • deltage i det daglige pædagogiske arbejde i Klubben Skulle du derudover have kompetencer indenfor hjemmesider, intranet, IT i dagligdagen på lidt mere end bruger niveau, så er det bare et ekstra plus.

Som menneske skal du være • god til at skabe relationer • kunne arbejde struktureret • være rodfæstet i de værdier, der matcher skolens værdigrundlag • have blik for det lange stræk OG kunne handle i hverdagen, som den er her og nu • have anlæg for at kommunikere med børn, personale og forældre - på skrift og i tale • vær rar, omgængelig og gerne med et glimt i øjet • kunne bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag Du skal være vidende og dygtig på det pædagogiske felt, og meget gerne med ledelseserfaring.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning efter aftale i intervallet 373.098-443.868 kr. (1.4.2012). Ansættelse så hurtigt, som det for den rette er muligt at tiltræde. Skulle denne lille præsentation have gjort dig nysgerrig er du meget velkommen til at besøge os på www.amagerlilleskole.dk eller aftale besøg på skolen med skoleleder Merete Thybring på 32 59 13 90. Vi foretrækker at modtage din ansøgning elektronisk på skoleleder@amagerlilleskole.dk. Ansøgningsfristen er 20.12.2013 og første samtalerunde finder sted i uge 2/3, og anden runde er i uge 3/4.

Silkeborg Efterskole

søger engageret, fagligt velfunderet og begejstret lærer

Personalegoder....

- hvad må vi som skole?

Læs mere på bdo.dk/skoler

Vi er en grundtvigsk skole, som - udover at løfte eleverne fagligt - i væsentligt omfang er en holdningsbærende dannelsesinstitution for knap 100 unge mennesker.

Vores smukke, solide gamle bygninger ligger midt i byen med udsigt til Gudenåen og bøgeskoven.

VI TILBYDER 1 årsvikariat (barsel) dækkende engelsk på 9. og 10. klassetrin, dansk som andetsprog, kulturfag og evt. pigefodbold.

Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Nærmere oplysninger kan indhentes hos forstander Arne Lund eller viceforstander Carsten Mathiasen.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne.

Ansøgningsfrist 16/12 kl. 12

Ansættelsessamtaler 15/1 kl. 16 - 18

Åhavevej 44-46, tlf. 8682 0399

www.silkeborgefterskole.dk Efterskolen · 28. november 2013

43

Annoncer

ENGHAVESKOLEN I FAABORG SØGER LEDER Vores energiske skoleleder skifter spor og Enghaveskolen, Faaborg Friskole, søger derfor en ny leder til at stå i spidsen for 196 elever og 25 ansatte og være med til at præge en udviklingsorienteret skole.

Enghaveskolen er en grundtvig-koldsk prøve- og karakterfri friskole, beliggende i naturskønne omgivelser ved Faaborg.

Vi ønsker os • at du er pædagogisk visionær og kan tilføre fornyelse i respekt for traditioner og værdier • at du har kompetencer indenfor pædagogik, økonomi og personaleledelse • at du kan lide at stå i spidsen for fællesskabet og være skolens ansigt udadtil • at du er den dynamiske kraft, der formår at samle alle tråde i et levende fællesskab • at du kan kommunikere klart og tydeligt med alle skolens parter • at du har en motiverende tilgang til elever, forældre og medarbejdere

Skoleleder Frederiksberg Friskole

Da vores leder gennem 19 år går på pension, søger vi ny skoleleder med start 1.7.2014 – evt. 1.8.

Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole med ca. 165 børn fra børnehaveklasse til 7. klasse.

Skriftlig ansøgning (på papir) stiles til bestyrelsesformand Laurids Kristian Fahl.

Ansøgningsfrist: 6.1.2014 Yderligere information findes på www.frederiksbergfriskole.dk Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Læs mere om skolen på Viby Efterskole www.enghaveskolen-faaborg.dk og rekvirér skriftligt annonce 83x110_Friskolebladet.indd 1 materiale på skolens kontor tlf. 62611270 eller søger 2 lærere vh@enghaveskolen-faaborg.dk En fast stilling og et barsels-vikariat med tiltrædelse d. 1. februar 2014

Ansøgninger, incl. CV og relevante bilag - sendes som PDF eller wordfil til vh@enghaveskolen-faaborg.dk –senest mandag d. 2. december 2013 kl. 12.

Ansættelsessamtaler d. 5. dec. og 9. dec. 2013.

Løn og tiltrædelse:

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. Kr. 403.683-484.027 (pr. 31.marts 2012).

Tiltrædelse 1. februar 2014 eller efter aftale.

Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen kan rettes til viceskoleleder Vibeke Holm tlf. 62611270 el. 29284796.

Stilling 1 - fast fuldtidsstilling: DANSK ENGELSK MATEMATIK Stilling 2 – barselsvikariat: DANSK TYSK

Hvis du er den rette person - og brænder for andre fag - så ser vi, hvad der ellers er muligt.

Vi forventer engagement – fagligt, holdningsmæssigt og socialt – et engagement, der også kan rumme andre med efterskole-livet forbundne opgaver.

Hvis du vil vide mere, eller har fået lyst til at aflægge skolen et besøg, er du velkommen til at kontakte skolens forstanderpar Kari og René Holm Hansen på tlf.: 64 42 12 41 og aftale nærmere.

Du kan læse mere om skolen her: www.viby-efterskole.dk Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem L.C. og Finansministeriet.

Ansøgningsfrist: D. 13. december 2013 kl. 12:00

Der afholdes samtaler i starten af uge 51

Ansøgning sendes på mail til: forstander@viby-efterskole.dk

44

Efterskolen · 28. november 2013

07/11/13 21.51

Skolerejser med fagligt indhold Vi går helt tæt på de store oplevelser og den faglige indsigt Skal I vide noget om Tysklands historie, se en saltmine i Krakow, på historisk byvandring i Prag eller på kanalrundfart i Amsterdam, så er vi behjælpelige med at sammensætte det helt rigtige program.

Berlin

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.195

Prag

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.395

Krakow

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.360

Amsterdam

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.395

Bruxelles

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.360

München

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.460

Budapest

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.495

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Aktivtur til Cesky Raj i Tjekkiet Det Bøhmiske Paradis i Tjekkiet byder på udfordringer af enhver art og masser af hygge og kammeratskab.

• Klatring i Krkonosebjergene • Rafting i Jizerafloden • Mountainbike på skråningerne Mulighed for andre aktiviteter. I har egen bus til rådighed, så mulighederne er mange for udflugter i naturen eller nærliggende byer. Kan kombineres med overnatning i Prag.

Med bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.685 Prisen inkluderer bustransport i 4-stjernede turistbusser, 3 overnatninger med helpension, 3 aktiviteter med professionelle instruktører og bussen til rådighed til udflugter.

Ring og få et tilbud

Billige studie- og grupperejser til hele verden SKOLEREJSE TIL

berlin 690,4 dage/3 nætter bus + hostel, fra kr.

Top 3 studiebesøg i Berlin: · Sachsenhausen · Berliner Unterwelten · Stasi fængslet Hohenschönhausen

50

års

JUBILÆUM 1963 2013

Andre rejsemål: Paris med egen bus 6 dg/3 nt på hostel .... fra kr. 1.765,Prag med bus 6 dg/3 nt på hostel ................. fra kr. 1.275,Firenze med fly 5 dg/4 nt på hostel .............. fra kr. 2.650,Amsterdam med bus 6 dg/3 nt på hostel .. fra kr. 1.370,Dublin med fly 5 dg/4 nt på hostel................ fra kr. 2.175,Madrid med fly 6 dg/5 nt på hostel .............. fra kr. 2.570,Kompetent rådgivning til jeres studierejse Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning.

Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I kan få mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Kontakt Helle Bendesen på tlf: 46 91 02 49 group@team-benns.com www.team-benns.com

Mød os på facebook.com/TeamBenns

Efterskolen · 28. november 2013

45

Annoncer

BERLINSPECIALISTEN

SKOLEREJSE TIL

Istanbul

6 dage/5 nætter på hostel. fra kr.

2.295,-

Kreativ supervision Et træningskursus i kollegial supervision Se mere på:

Danmarks førende i grupperejser til Berlin

hostgaard.dk

HØsTGAArD

Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

kIlroygroups.com Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

Forslag til skolebesøg: · Skolebesøg · Virksomhedsbesøg ved Maersk · Iman besøg Kontakt os for mere information: · 7022 0535 · hol@kilroygroups.dk

Deadlines:

gør studIerejsen en klasse bedre

Nr. 6 Udkommer 19. december Annoncefrist 9. december Nr. 7 Udkommer 23 januar Annoncefrist 13. januar Nr. 8 Udkommer 20. februar Annoncefrist 10. februar

I samarbejde med DFDS tilbyder vi lige nu et helt ekstraordinært tilbud på vores rejser til Oslo.

SPECIALTILBUD

OSLO kr. 998,-

For kun kr. 998,- pr. person får I en rejser der strækker sig over 5 dage. På turen overnatter I 2 gange på færgen og 2 gange på hostel i Oslo. Det giver jer hele 3 dage til at opleve det spændende Oslo.

RING GRATIS TIL CHRISTIAN - 80 20 88 70

Hos AlfA Travel er vi eksperter i at arrangere grupperejser for efterskoler. Hos os har vi kun erfarne medarbejdere, og god service og sparring er inkluderet i prisen. Christian har mere end 25 års erfaring i at arrangere grupperejser. Ring GRATIS på nummeret 80 20 88 70.

Ring GRATIS 8020 8870 info@alfatravel.dk www.alfatravel.dk

46

Efterskolen · 28. november 2013

Nr. 9 Udkommer 27. marts Annoncefrist 17. marts Kontakt Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, Redaktør

Karakterer er ikke alt Tal er blevet et koldt og kontant styringsredskab mange steder. Politikerne planlægger også, at unge i højere grad end i dag kan styres på plads på deres fremtidige uddannelser efter et tal. Spørgsmålet er blot, om det er den medicin, der skal til over for uafklarede og umotiverede elever.

Når det i fremtidsperspektiverne for en reform af erhvervsuddannelserne ligger, at elever kun kan optages, hvis de har opnået 02 i dansk og matematik, glemmer man helt, at der er andre faktorer, der spiller ind, end præstationen ved eksamensbordet.

For eksempel bør elevernes lyst til at lære, deres motivation og sociale kompetencer også spille ind, når eleverne optages på såvel erhvervsskoler som andre uddannelser.

Nye beregninger fra tænketanken DEA viser, at det ikke er uden betydning for videre uddannelse, hvilke karakterer folkeskolen afsluttes med. Mere end 40 pct. af de elever, der begynder på gymnasiet med folkeskolekarakterer under 02 i dansk og matematik, falder fra. Det gælder kun for 10 pct. af de dygtigste elever med karakterer over 7.

Men overraskende er det, at halvdelen af de unge, som har karakterer under 4 fra folkeskolen, i dag er færdige med eller i gang med en videregående uddannelse. Det viser jo med al tydelighed, at tal og karakterer ikke er det sandfærdige og eneste svar på alt.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

Direktør Stina Vrang Elias fra tænketanken DEA siger således: ”Politiske ambitioner om at vende tidevandet mod erhvervsuddannelserne fortjener ros. Men det er let at blive forført af et simpelt og gennemsigtigt system, hvor adgangskravene udelukkende baseres på karakterer. Karakterer fortæller kun en del af historien, og vi risikerer at afholde mange motiverede unge med lave karakterer fra folkeskolen fra at bruge en gymnasial uddannelse som et springbræt til en videregående uddannelse.”

Det vil være direkte skadeligt, hvis elever udelukkes fra deres drømmeuddannelse, fordi de ikke har opnået en bestemt karakter. Ovenstående viser jo, at der er en sammenhæng imellem at få lov til at arbejde med noget, man er motiveret for, og hvor godt det går.

Konsekvenserne ved at stramme på karakterskruen er, at nogle unge ikke vil få en ungdomsuddannelse. Noget tyder samtidig på, at det vil modarbejde bestræbelser på, at fremme andelen af unge, der bryder den negative sociale arv. Det vil give færre mønsterbrydere.

I stedet for et ensidigt fokus på tal, burde den politiske opmærksom rettes på, hvordan der i langt højere grad skabes motivation for at lære over alt i uddannelsessystemet.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

HISTORIE Portalen udkommer 1.3.2014 Se med og afprøv GRATIS allerede fra 1. december 2013

EN L A T R O l.

P

FAG rie 7.-9. k Histo

Scan koden eller gå ind på historie.gyldendal.dk

8951

Fagportalen til historie 7.-9. klasse indeholder undervisningsforløb, kildekursus, materiale til historiekanon med opgaver, tidslinjer, information og video om prøven i historie m.m.

få

tilskud

Undervisningsforløbene indeholder et varieret kildemateriale med tilhørende spørgsmål. Undervejs i forløbene stilles eleverne desuden opgaver, hvor de bl.a. skal bruge web 2.0værktøjer.

Kildekurset giver eleverne en grundig indføring i, hvad kilder og kildekritik er. Mange forskellige kildetyper præsenteres, og eleverne lærer, hvilke kildekritiske greb der skal anvendes i arbejdet med de forskellige kilder.

Mediebasen indeholder tekster, billeder, statistikker, film m.m.

Materialet kan fx bruges som supplement i undervisningen eller i forløb, som læreren selv sammensætter.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk Efterskolen · 28. november 2013

Kr. 800,- ex moms pr. år pr. klasse