Efterskolen 5-2012

efterskolen

No. 05 · 01. november 2012 · efterskoleforeningen

Foto: Peter Klode

kom til øde medlemsm i december ide 24 – se mere s

04

motiverede klassekammerater trækker de svage med op Mangfoldighed i elevgruppen giver et boost til den enkeltes dannelse og til sammenhængskraften i samfundet.

03 rekordmange elever

10 direktør turde ikke

35 hildebrandt:

Efterskolernes landsstævnehold sætter endnu en gang rekord. Flere end tidligere vil med på holdet til DGI's landsstævne til sommer.

Nu kæmper han for at ordblinde unge får muligheder gennem et år på efterskole.

Brug for opgør med eksklusionstænkning, hvor der næsten sættes lighedstegn mellem arbejdsløs og værdiløs, mener professor i ledelse.

med til landsstævne

række hånden op

alle duer til et eller andet

02 indhold

04 efterskole n No. 05 · 01.

10

novembe

r 2012 · efterskole

foreninge

n

Foto: Peter Klode

kom til medlemsmøde i december – se mere side 24

no. 05 november 2012 redaktion

04

motivered klassekame trækker de merater svage me d op

Mangfoldig hed i elevgruppen dannelse giver et boost og til sammenhæ til den enkeltes ngskraften i samfundet.

03 rekordmange med til landss elever tævne

Efterskolern es landsstævne gang rekord. hold sætter endnu en Flere end tidligere vil til DGI's landsstævne med på holdet til sommer.

10 direktø r turde ikke række hånde n op

Nu kæmper han for at ordblinde muligheder unge får gennem et år på efterskole.

35 hildebrandt: alle duer til et eller

andet

Brug for opgør med eksklusionst næsten sættes ænkning, lighedstegn hvor der værdiløs, mener professor mellem arbejdsløs og i ledelse.

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Flegborg 2A, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk

04

det rette miks

En forudsætning for et velfungerende læringsmiljø er, at der både er svage og stærke elever i klassen. Derfor nytter det ikke at målrette 10. klasse mod bestemte elevgrupper.

Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740

14

07

Frie Skolers Lærerforening kan gøre op med rigide regler. Men tør lærerforeningen, eller ligger den under for DLF?

Østjysk efterskole fik en busfuld potentielle elever på besøg fra stenbroen. Led i samarbejde med UU København.

18

08

Nørre Nissum Efterskole vil danne eleverne til at gøre en forskel. Et af midlerne er en rejse til Palæstina.

nyt fra efterskolerne

Svend Krogsgaard Jensen, journalist, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935

layout

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

københavnere på besøg

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

vælg at være fremragende

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

Skal vi klare os i den globale konkurrence, skal vi være mere fremragende. Og det er en holdning, vi selv vælger. Skolerne skal vælge at gøre en forskel, mener Lars Goldschmidt fra DI.

deadline

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com

abonnement

10

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.

nervøs i skolen – direktør i livet

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 45. årgang.

Kaj Egholm er ordblind og turde ikke række hånden op i skolen. Et efterskoleophold gav anerkendelse. I dag er han virksomhedsejer og direktør.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

12

udgiver

debat: vejled til erhvervsuddannelserne

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

tør lærerforeningen gå nye veje

globale teenagere

20

sex i skolen Mere end 500 elever har deltaget i projektarbejde i anledning af Verdens Præventionsdagen.

22

vovemod og kreativitet Nyt netværk vil arbejde for mere kreativitet i skolen – en forudsætning er, at mageligheden udfordres og trygheden ikke står i vejen for vovemodet.

24

kom til medlemsmøde

SF-politiker udfordrer efterskolerne.

17577 Mediegruppen

efterskolen · no. 05 · november 2012

06

35

efterspil

nyhed 03

18

20

rekordmange med på efterskolernes landsstævnehold af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

4500 efterskoleelever har meldt sig til landsstævnet i Esbjerg 4. – 7. juli 2013, og det er rekord. Efterskoleeleverne bliver en del af det største hold, der nogen sinde har været med til et landsstævne

E

Står for festen Efterskoleelevernes store opvisning vil i Esbjerg være festaftenerne, der ligger fredag og lørdag med samme showopsætning begge aftener. Et kunstnerisk team er allerede i fuld gang med planlægningen, og temaet for aftenerne er ”Fremtidens Stjerner – en bevægende aften,” hvor indholdet tager udgangspunkt i stemninger, følelser og begivenheder fra et efterskoleår udtrykt i bevægelser.

Efterskoleeleverne har udover at være en del af festaftenerne også mulighed for at melde sig på forskellige valgfag som kor, strandhåndbold, spring, badminton, beachvolley og fodbold.

Sammen med de 4500 elever fra 48 efterskoler deltager også over 410 lærere i landsstævnet.

Ekstra bonus I DGI er der også stor tilfredshed med efterskolernes opbakning. »Det er skønt at se, at så mange synes, landsstævnet er interessant. Landsstævnet er et stævne, der går på tværs af generationer,

og der er tradition for, at alle aldersgrupper fordeler sig jævnt,« siger Søren Brixen, direktør i DGI. Han slår fast, at der venter de unge og alle os andre en fantastisk oplevelse, når det kæmpe efterskolehold bliver primus motor for landsstævnets festaftener på Blue Water Arena. »En ekstra bonus er, at vi ved, at en stor del af disse efterskoleelever bliver bidt af stemningen og det at være fysisk aktive, hvilket efterfølgende får dem til at gøre en indsats i det frivillige foreningsliv,« siger Søren Brixen.

Se mere her: www.L2013.dk eller www.efterskoleholdet.dk

efterskolen · no. 05 · november 2012

leverne på 48 efterskoler vil rigtig gerne have en ekstra oplevelse med masser af idræt og fællesskab og forlænge deres efterskoleophold med en uge. Det står klart, når man ser på antallet af tilmeldinger til DGI og DDS’ landsstævne i Esbjerg den 4. – 7. juli.

Hele 4500 efterskoleelever har tilmeldt sig, kort før tilmeldingsfristen for efterskoleelever til landsstævnet udløber.

Der er tale om det største efterskolehold nogen sinde. Efterskoleholdet var med første gang til landsstævne i Odense i 1985. Siden har efterskoleholdet overgået sig selv i elevantal ved hvert landsstævne. Det hidtil største hold var i Holbæk 2009 med 3857 elever – og den rekord bliver nu slået, for der er over 600 flere elever tilmeldt til Landsstævnet i Esbjerg næste år. »Jeg er yderst tilfreds og stolt over, at så mange unge gerne vil deltage på efterskoleholdet. Det er en helt særlig oplevelse at være en lille brik i et stort puslespil, som man er på så stort et hold. Landsstævnet har en særlig aura, der giver oplevelser for livet,« siger formand i Efterskoleforeningen, Troels Borring.

04 nyhed

tiende på efterskole sikrer sammenhængskraften

efterskolen · no. 05 · november 2012

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Tiende klasse og dermed efterskolerne er aktuelt under beskydning. Men tiende klasse på en efterskole bidrager seriøst til den sociale sammenhængskraft. Det kræver dog, at mangfoldigheden i elevgruppen bevares

I

disse år bor og lever vi mere opdelt end tidligere. Der er således en tendens til, at de unge kun møder nogle med samme baggrund og værdisæt som dem selv. En tendens som kan være gift for den sociale sammenhængskraft. »Den sociale sammenhængskraft er en forudsætning for de samfundsmæssige systemer, og betyder for eksempel meget for tilslutningen til vores velfærdssystem,« siger Alexander von Oettingen, der er udviklingsdirektør ved University College Syddanmark.

Hans forskning viser, at efterskolerne har en væsentligt betydning for sammenhængskraften. »På efterskolen får de unge erfaring med og viden om, at man ikke kun er til for ens egen skyld, men også for fællesskabets,« siger han og tilføjer, at specielt tiende klasse spiller en stor rolle i den sammenhæng, fordi rammerne er mere frie end i ottende og niende. »Det er ikke en frihed til at gøre lige,

hvad man vil, men en frihed til sammen med kammerater og lærere oppe på skolen at lære at leve på en anden måde dette ene år,« siger Alexander von Oettingen og slår på tromme for, at tiende klasse fortsat skal eksistere, og at tiende klasse på en efterskole kan noget ekstra.

Tiende under pres Store magtfulde organisationer som Dansk Industri og senest Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er aktuelt ude med riven i forhold til tiende klasse. Dansk Industri ser gerne, at de ressourcestærke elever springer tiende klasse over, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har aktuelt foreslået, at færre skal begynde i tiende klasse. Ideen er, at de ressourcer, der frigives, hvis færre tager tiende, og specielt hvis færre tager tiende på efterskole, kan øremærkes de svage elever og dermed være med til at sikre 95 procent målsætningen.

Noemi Katznelson, leder ved Center for Ungdomsforskning på Århus Universitet i

nyhed 05 Foto: Hanne Loop

En forudsætning for et velfungerende læringsmiljø er, at der er det rette miks af stærke og svage elever. »Tiende klasse på efterskole giver et enormt socialt boost i forhold til sammenhængskraften og er for mig at se en god investering,« siger han og peger på, at alle unge profiterer af mødet med anderledes unge, men effekten er speciel stor for de ressourcesvage.

Foto: Peter Kl ode

Kammeratskabseffekten En netop offentliggjorte rapport fra konsulentfirmaet DAMVAD peger på det samme.

Den viser, at ressourcesvage elever forøger deres chance for at begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis de har gået i skole med ressourcestærke unge. En effekt, som rapporten kalder kammeratskabseffekten. Denne er signifikant større, hvis eleverne har gået på en efterskole og har taget tiende klasse med.

Alexander von Oettingen kalder det i sin forskning for lærende venskaber og fortæller, at det både har betydning for det faglige udbytte, men også for det dannelsesmæssige. »De unge lærer, at livet kan leves på flere måder. Deres identitetsdannelse udfordres, og for eksempel opdager de svage elever, at uddannelse ikke nødvendigvis er noget, der skal forbindes med nederlag,« siger han og peger på, at det ikke er noget, der sker af sig selv, men at det skal understøttes af en bevidst pædagogik. Efterskolerne har i denne sammenhæng en organisatorisk fordel frem for folkeskolen. »På efterskolen lever og lærer de unge og lærerne sammen,« siger Alexander von Oettingen. Et forhold som gør det lettere at etablere et læringsmiljø, der understøtter mangfoldigheden. »En forudsætning for et velfungerende læringsmiljø er dog, at der er det rette miks af stærke og svage elever,« siger han.

Mangfoldigheden er vigtig Forstander på Faxehus Efterskole, Jakob Rud Hansen, oplever kammeratskabseffekten i praksis og er meget opmærksom på, hvordan mikset er. »Mangfoldigheden er vigtig for os, og vi går bevidst efter at få så bred en elevgruppe som muligt, netop fordi det er sundt for de unge at møde noget nyt og anderledes,« siger han og tilføjer, at der dog er en grænse for hvor mange ressourcesvage, en skole kan håndtere, uden det tipper over og fører til en negativ udvikling.

Specialisering kan være farlig Alexander von Oettingen er helt enig.

Lærerne er meget vigtige for de unges dannelsesaspekt. »Samspillet mellem de svage og stærke elever og de stærke lærere er afgørende,« siger han og forklarer, at det handler om, at man organiserer de unges hverdag og har en pædagogik, der udnytter mangfoldigheden og fokuserer på, at de unge støtter hinanden. »Efterskolerne har skabt det brede almene læringsrum, og det har givet fantastiske resultater både for den enkelte elev, men også for den sociale sammenhængskraft,« siger han og tilføjer, at man skal passe på ikke at tabe det på gulvet. Det gælder både i forhold til diskussionen omkring tiende klasse, men også i forhold til hvordan efterskolerne selv udvikler sig. »Der har været en tendens til specialisering, hvor nogle efterskoler appellerer til unge med ens baggrund, og det er farligt, hvis det tager overhånd,« siger Alexander von Oettingen.

efterskolen · no. 05 · november 2012

København, peger i Berlingske på, at det er vigtigt at vægte det sociale aspekt lige så højt som det faglige. Hun tror, at man hjælper flest svage elever igennem ved at inkludere dem i et bredt tilbud. Hun er således betænkelig ved at målrette tiende klasse til de svage elever. »Hvis man gør tiende klasse til et særligt tilbud, så bliver det et tilbud på linje med produktionsskoler, og det kan have store konsekvenser for elevernes mulighed for at gennemføre,« udtaler hun til det københavnske dagblad.

Alexander von Oettingen finder effektiviseringsvinklen, som ligger i den aktuelle diskussion om tiende klasse, problematisk.

Han ser tiende klasse som en vigtigt del af de unges forsøg på at finde et ståsted i livet. Og her er tiende på en efterskole bedst.

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at grænsen går omkring de 30 procent. Hvis der i en skole eller en klasse kommer mere end 30 procent ressourcesvage unge, vil det trække de dygtige elever ned. Tallene gælder de unges faglige udbytte og er målt på karakterer. På Faxehus Efterskole tror man dog også, at for mange svage elever kan påvirke dannelsesdelen. »Det kan simpelthen blive for tungt for selv velfungerende unge, at skulle forholde sig til for mange kammerater, der kæmper med personlige problemer,« siger Jakob Rud Hansen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger også på, at en vis mangfoldighed er vigtig. ”Derudover vil det også være uhensigtsmæssigt at fjerne alle stærke elever fra 10. klasserne, da stærke elever i en klasse trækker de svageste op, og den såkaldte klassekammerateffekt taler derfor hen imod, at der skal være nogle fagligt stærke rollemodeller i en klasse,” hedder det i analysen.

Jakob Rud Hansen mener, at det handler om at etablere en positiv ungdoms- og læringskultur. Den kan være vanskelig at få på benene, hvis der er overvægt af svage.

Og det er helt afgørende, hvordan lærerne går ind i processen. »De voksne er værdisættende og skal sørge for, at de rigtige rammer er til stede,« siger han.

06 nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Triatlondag med vokseværk Hårslev Efterskole havde rekord stor tilslutning til årets triatlondag. 175 unge triatleter fra en række sjællandske efterskoler stillede til start. De mange deltagere svømmede 475 meter, cyklede 22,5 km og løb 5,3 km. Det er 16. Gang skolen gennemfører triatlondagen, og arrangementet har gennem årene vokset sig stort.

Forstander på Hårslev Efterskole Rasmus Bjørn fortæller til Sjællandske Næstved, at det for 16 år siden begyndte som en dag kun for skolens elever. »For hvert år, der er gået, er arrangementet vokset og vokset,« siger han og fortæller, at hele efterskolen er involveret i afviklingen af løbet. I år gennemførte knap fyrre procent af skolens elever. Resten stod for den praktiske afvikling. »Alle har en rolle, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi er sammen om at løfte projektet,« siger forstanderen og tilføjer, at arrangementet nu er så stort, at skolen i år har benyttet elektronisk tidtagning. Hver deltager har således haft en lille chip på foden.

Bandekrig på efterskole

efterskolen · no. 05 · november 2012

På Onsild Idrætsefterskole har to bander i ugen op til efterårsferien ligget i krig med hinanden. Med maskingeværer har de to bander kæmpet for at udvide territoriet.

Krigen var en del af skolens musical, hvor eleverne i år opførte Bugsy Malone. De unge har i ugen op til premieren knoklet med kulisser, lys, lyd, kostumer, sminke, replikker, dans og musik. Forestillingen blev spillet for forældre, og for elever fra andre efterskoler.

Ny efterskole på Thyholm Søndbjerg Efterskole måtte dreje nøglen i august, og skolens lokaler har stået tomme siden. Men nu er der ifølge Folkebladet Lemvig håb om, at der igen kan drives efterskole i Søndbjerg på Thyholm. En ny efterskole er ved at se dagens lys. Den 26. august var der stiftende generalforsamling. Den ny efterskole kommer til at hedde Handbjerghus Efterskole og tager dermed navnet med

fra Handbjerghus Ungdomskostskole ved Vinderup, som bliver lukket fra næste år.

Ungdomskostskolen, der er den sidste af sin art i landet, er ejet af Albertslund Kommune, som har besluttet at lukke den.

De tomme bygninger på Thyholm er ejet af Nykredit, som gerne vil sælge og også er villige til at låne den ny efterskole de nødvendige penge, »Det er særdeles positivt, at der atter kommer lys i vinduerne og aktivitet på skolen i Søndbjerg,« siger borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) til Folkebladet Struer og tilføjer, at skolen også giver arbejdspladser til området.

Grænseoverskridende rejse På Midtjysk Efterskole har eleverne været på en musikalsk rejse jorden rundt. Forestillingen, ”Vi lever”, bygger på musik af Gnags og handler om et band, der er på turne og møder en række forskellige kulturer undervejs. De fysiske grænser mellem kulturerne vises gennem dans og kostumer, men for de unge er der også tale om, at de selv overskrider en række grænser i processen. »Det er grænseoverskridende for mange at deltage i teaterstykket. Men vi støtter hinanden og får en fed oplevelse ud af det,« siger Søren og Anne, der begge spiller med.

Miljøråd skal sikre solcelleanlæg På Dejbjerglund Efterskole kan et nyt solcelleanlæg blive virkelighed i den nærmeste fremtid. Skolens bestyrelse kan ifølge Dagbladet Ringkøbing Skjern ret hurtigt regne med at modtage en ansøgning fra skolens miljøråd om, at der frigives penge til et solcelleanlæg. Miljørådet er netop nedsat. Det er elevernes øverste organ i forhold til et projekt under Friluftsrådets ”Grønt flag – grøn skole”. Et projekt der har fokus på naturvidenskab og miljø. Målet er, at eleverne selv udvikler en miljøpolitik. »Hvis ansøgningen fra eleverne godkendes, vil solcelleanlægget til cirka 150.000 kroner blive det synlige resultat,« oplyser en af lærerne i projektet, Peter Pilely, til Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Nordjyske løbere i smuk kulisse Rammerne var perfekte, da Himmerlandscentrets Idrætsefterskole (HCI) i Haverslev torsdag før efterårsferien arrangerede Nordjyske Mesterskaber i løb på to af de længere distancer: Halv- og kvartmarathon.

Ruten gik gennem en efterårsklædt Rold Skov, som specielt på stykket rundt om Store Økssø viste sig fra sin smukke side med træernes gyldenbrune blade, der spejlede sig i det spejlblanke vand på en smuk efterårsdag.

I alt deltog 150 løbere i arrangementet. Arrangørskolens piger satte sig tungt på medaljerne på pigernes lange distance, medens Hørby tog guldet hos drengene. På kvartmarathon var det også Hørby, som tog guldet hos pigerne, medens arrangørskolen tog sig af guldet hos drengene på denne distance. Også lærerne kunne løbe med – her var Hørby bedst på den lange distance, medens Farsø Efterskole nappede guldet på kvartmarathon.

Med succesfulde løb i smukt vejr to år i træk, ser det ud til, at den himmerlandske idrætsefterskole har skabt en ny tradition for løbeglade efterskolefolk.

Inspirationsdag og forældrekursus på Farsø Unge, der kæmper med ordblindhed, har stor glæde af at bruge IT som støtte for læringen. På Farsø Efterskole afholder man kurser for forælde, så de bliver bedre til at hjælpe deres børn med at bruge for eksempel it-rygsækken. »Det er skolens opgave at lære eleven at bruge it-rygsækken, men forældrene synes måske ikke, at den bliver brugt tilstrækkeligt derhjemme, blandt andet fordi de ikke selv kan hjælpe barnet med at lave lektier. Der er i hvert fald mange forældre, som gerne bruger en lørdag på at lære rygsækkens programmer at kende,« udtaler viceforstander Søren Dolmer til Folkeskolen.dk. I år afholdes kurset den tredje november.

Farsø Efterskole afholder desuden en inspirationsdag for lærere, læsevejledere og PPR-ansatte på nord- og midtjyske skoler.

Deltagerne får blandt andet mulighed for

nyt fra efterskolerne

at lære om brugen af it-teknologier ved afgangsprøverne. De kan desuden deltage i en række workshops om brugen af it-teknologier som for eksempel mobiltelefoner og iPads i den daglige undervisning.

penge ind. Han havde skaffet så mange sponsorer, at han alene kunne spytte 5330 kroner i kassen.

Mountainbike som linjefag Nye tider på Midtfyns Efterskole Midtfyns efterskole, der de sidste år har gennemgået en spændende udvikling fra almen efterskole til en profileret adventure, fodbold & parkour efterskole, har netop indviet skolens nye ”street soccer” bane og ”parkourpark”. Skolen fornyr ikke bare de fysiske rammer, men også skolens ledelse bliver fornyet, idet Martin Falk efter fem et halvt år som skolens forstander har søgt nye udfordringer. »Lisbeth Larsen konstitueres som forstander fra 1. november, hvorefter skolens bestyrelse i samarbejde med personalet og konsulentfirmaet Bøgetorp går i gang med at søge efter skolens nye forstander,« udtaler skolens formand Heine Isaksen.

Nyt musikhus giver succesoplevelser Ulstrup Efterskole har taget et nyt musiklokale i brug. De 100 nye kvadratmeter rummer blandt andet to øvelokaler og et lille lydstudie. Ulstrup Efterskole er en skole for elever med særlige behov. Mange af eleverne er bogligt svage og har ikke den store tro på egne evner. »De er godt trætte af skoleforløbet, og vi hjælper dem til at blive bedre til at læse, skrive og regne. De får succes-oplevelser og tro på sig selv, blandt andet gennem musikken. Pludselig kan de en hel masse,« siger forstander Ann West til nordvest.dk. Hun glæder sig over de mange muligheder, det nye musikhus giver.

Elever løb sig til over 50.000 kr.

Appetitvækker på Højer Højer Efterskole giver 10. og 11. november interesserede unge muligheden for at prøve skolens linjer, som for eksempel Cambrigeengelsk, karate, tysk og springgymnastik. »Det er en helt unik og eksklusiv weekend, hvor eleverne får smagsprøver på efterskoleformen,« siger Erling Joensen. Han blev ansat som forstander i maj måned og har en klar forventning om, at Højer Efterskole igen til de kommende skoleår kan melde alt udsolgt med 85 elever. Det er ifølge ham det optimale elevtal i forhold til at skabe et trygt efterskolemiljø, hvor alle elever og medarbejdere får et nært kendskab til hinanden.

Solbakken udnytter solen På efterskolen Solbakken satser man på at kunne dække 80 procent af elforbruget med solens stråler. Et nyt solcelleanlæg er sat op flere at skolens bygninger. En investering man efter planen har tjent hjem efter otte år, men det er ikke kun den økonomiske fordel, der har fået skolen til at sætte de 250 skinnende paneler op. »Det at være en bæredygtig skole er rigtig vigtigt. Det er en del af vores selvforståelse. Vi arbejder blandt andet med økologi og genbrug,« siger forstander Marianne Mortensen, til Skelskør Avis og fortæller, at skolen regner med at kunne bruge det nye anlæg i undervisningen.

Ingstrup modtager arkitekturpris Ingstrup Efterskole har netop modtaget Jammerbugt Kommunes Arkitekturpris. Efterskolen har de seneste år været gennem en omfattende om- og tilbygning. Prisoverrækkelsen fandt sted i efterskolens nye " hjerte", som forstander Inger Dueholm kaldte det. »Målet har været at samle skolens mange bygninger, og det virker. Alle går her igennem, og der er åbent ind til lærerværelset. Det giver en bedre kontakt mellem elever og lærere,« siger hun til Lokalavisen Sydvestvendsyssel.

En del af byggeprojektet har været istandsættelsen af den gamle del af skolen, Kettrupgaard. Gården har lokalhistorisk betydning, og derfor har skolen valgt at restaurere den gamle bygning frem for at rive den ned og bygge nyt.

Storbyunge på efterskole Som led i, at unge fra Storkøbenhavn skal præsenteres for muligheden af et efterskoleophold, har UU København haft en busfuld unge på besøg på den østjyske efterskole BGI Akademiet. Dagens formål var at give en forsmag på, hvad det vil sige at være på efterskole. Derfor bestod dagen af rundvisning og parvis snak med BGI eleverne, deltagelse i fag som dans, gymnastik, dansk, parkour, fodbold, håndbold, introduktion til baggrunden for efterskolerne og "hvordan en efterskoledag kan se ud…"

Intentionen med dagen var at introducere de unge til en for dem "Ny verden" – Efterskoleverdenen. Det var dermed et generelt tiltag for at få de unge til at tage på efterskole, ikke nødvendigvis at få dem til at tage på BGI. Alle deltagerne i dagen havde fået foreslået at deltage i dagen af deres UU vejleder.

r noget Sker de erskole? eft på din er og billeder

yhed til Korte n sendes kolerne t.dk e ft fra e rs magasinhuse en@ n o ti k a red

efterskolen · no. 05 · november 2012

Skovbo Efterskole deltog fredag inden efterårsferien i Skolernes Motionsdag. Skolen benyttede motionsløbet til at samle penge ind til forskellige projektet. Eleverne skulle løbe så langt som muligt, og hver løbet kilometer gav penge på kontoen. Og det blev til mange penge. Skolesekretær Tina Jakobsen fortæller til Dagbladet Køge, at eleverne i alt samlede godt 58.000 kroner ind.

Eleverne løb til sammen 1216,5 kilometer. Blandt drengene imponerede Mathias Bertelsen med 28 kilometer og hos pigerne løb Rebecca Grenov længst med 27,5 kilometer. Anders Andersson fik skrabet flest

Himmelbjergegnes Natur- og Idrætsefterskole har gjort mountainbike til et selvstændigt linjefag. »Vi har i de seneste år mærket en stigende interesse for det at køre på mountainbike for den aldersgruppe, vi arbejder med, de 14 til 17-årige, og med vores beliggenhed med skoven som nærmeste nabo, ligger det lige til højrebenet,« siger forstander Lars Fey til Lokalavisen Skanderborg. Skolen har tidligere tilbudt mountainbike som valgfag, men de unge har haft behov for flere timer til at udfordre skovene omkring Himmelbjerget.

07

08 ny nordisk skole

vælg at være fremragende af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Det fremragende er nødvendigt, hvis Danmark skal klare sig i en global verden. På stormøder landet over slår Lars B. Goldschmidt fast, at det er et valg, om man vil være fremragende

D

et fremragende er nødvendigt, hvis danskerne skal klare sig i den globale konkurrencen. Og selv om vi er gode til mange ting, skal vi blive bedre. Bedre til trods for at vi må se frem til færre ressourcer.

Bedre til trods for at vi ind imellem støder på vilkår, der synes urimelige. Direktør i Dansk Industri, Lars B. Goldschmidt, turnerer som en del af formandskabet i Ny Nordisk Skole landet rundt. Han ser en alvorlig udfordring.

En udfordring der kun kan løses, hvis dem, der arbejder med børn og unge, kan genvinde begejstringen. En begejstring der de sidste mange år er druknet i love og regler. »Der er ikke noget, der tyder på, at de mange regler og love har virket og slet ikke, at det har skabt begejstring,« siger han og tilføjer, at forandringer kun sker, hvis dem, der arbejder med tingene, tror på, at det er muligt, ønsker at noget nyt skal ske, oplever at nye tiltag er nødvendige og på egen krop føler, at den ny vej er troværdig. »Det er derfor afgørende, at ansatte i skoler og dagtilbud vælger at ville gøre en forskel. Vælger at ville være fremragende,« siger han og tilføjer, at det at gå fra at være god til at være fremragende ikke er noget, man kan gøre alene.

En sammensværgelse »Vi kan se, at det rykker, når ledelse og medarbejdere sammen beslutter at gøre noget.

Altså laver en sammensværgelse,« siger Lars B. Goldschmidt og forklarer, at ønsket om en sammensværgelse bygger på det faktum, at i en professionel organisation kan man kun drive god ledelse, når medarbejdere og ledelse er enige om, hvad god ledelse er. »Det er derfor vi stiller krav om, at mindst 85 procent af medarbejderne på en institution skal støtte op om dogmer, manifest og mål i Ny Nordisk Skole,« siger han.

Samtidigt pointerer han, at de nødvendige forandringer begynder med, at der er nogle, der beslutter, at der er ting, der kan gøres bedre.

Tordenskjolds soldater Ofte er der en tendens til, at de samme mennesker tager initiativ til forandringer. »Vi kalder dem Tordenskjolds soldater, og ser det som noget negativt, men man skal huske, at det jo var Tordenskjolds soldater, der vandt krigen,« siger Lars B. Goldschmidt. Han er sikker på, at der rundt i landet allerede er gang i rigtig mange god ting, som kan gøres endnu bedre.

»De menneskelige og intellektuelle ressourcer til at skabe nye institutioner er allerede til stede. Øvelsen er at få det gode bredt ud til alle de andre,« siger Lars B. Goldschmidt.

Han er dog på det rene med, at forandringer kan virke skræmmende for nogle.

Man har et valg »Ofte bliver forslag om at gøre noget på en anden måde opfattet som kritik. Øvelsen bliver derfor at fastholde hinanden i, at ændringerne er nødvendige,« siger Lars B. Goldschmidt. Han peger på, at der altid er mindst to muligheder. »Man kan strække våben og vente på, at andre kommer og løser problemerne. Men man kommer nok til at vente rigtig længe,« siger han og peger i stedet på, at man kan tage kampen op. At man i fællesskab på institutioner og skoler bevidst kan arbejde på at forbedre det, man i forvejen gør godt. »Forandringerne skal drives af de professionelles ambition om at blive bedre,« siger han og tilføjer, at det afgørende er, om der er en vilje til at ville forandringen. »Man vælger, om man vil være fremragende,« siger Lars B. Goldschmidt. svend@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 05 · november 2012

Lærerne skal genvinde begejstringen, mener direktør i DI, Lars Goldschmidt.

Det er derfor afgørende, at ansatte i skoler og dagtilbud vælger at ville gøre en forskel. Vælger at ville være fremragende.

Dækning

tilbud

anmeld skader

pædagoger i skole

09

rejsekort

priser

grønt kort

policer

oversigt

mit LB - mine muligheder

Få adgang til dine forsikringer, når det passer dig på www.lb.dk

på mit LB kan du:

Hent vores app, så du kan have LB med dig i lommen døgnet rundt og verden rundt.

Læs mere om app’en på www.lb.dk/app

ANDROID APP ON

Du kan få mere at vide på www.lb.dk - tlf: 33 11 77 55

efterskolen · no. 05 · november 2012

• Ændre dækning på dine forsikringer • Få tilbud på nye forsikringer • Anmelde skader • Se skader fra de sidste fem år • Bestille rødt og grønt kort • Bestille rejsekort • Se prisoplysninger • Læse dine forsikringsvilkår • Tilmelde til Betalingsservice • Bestille nye girokort • Bestille kopi af policer • Se din forsikringsoversigt • Se dækningsoplysninger

LB App

10 ordblinde

direktøren turde ikke række hånden op holm er ordblind og Den succesrige erhvervsmand Kaj Eg da han kom på ungfik først mod til at række hånden op, p for, at nutidens orddomsskole. Nu kæmper han en kam i skolen, end han fik blinde børn og unge får bedre tilbud e levernes udby tte på ordblindeefterskolern viser Det llid. selvti større og er øget faglighed "Unge midtvejsrapporten fra forskningsprojektet ing ordblinde", hvor Center for Ungdomsforskn e særlig den af undersøger, hvad unge får ud indeundervisning, der tilbydes på landets ordbl efterskoler. er Med i forskningsprojektets følgegruppe har selv der lm, direktør og idéudvikler Kaj Egho af at et optag t stærk er dag i og gået på efterskole met. syste skole i inde ordbl for tsen fremme indsa »Der skete så meget med mig på den unganerdomsskole,« husker Kaj Egholm. »Jeg blev mere jeg lærte år to på og er, kendt som den jeg n.« skole folke end i hele arbejde Erhvervsmanden Kaj Egholm har skabt mapå lland Vestjy i til små hundrede mennesker i fuld de allere er og ig Lemv i lm skinfabrikken Egho e solgt ren brode og Han kt. proje e næst gang med over sig Egholm A/S til Nilfisk i 2011 og kastede ktmoddet, de er bedst til: Idégenerering og produ det nye med riet sætte iværk af ning. Men ved siden til at af tid også lm Egho Kaj r sætte b, firma JK-La inde. gøre en indsats for nutidens unge ordbl gruppe Den vestjyske fabrikant sidder i en følge n af gavne r rsøge unde der kt, for et forskningsproje oler. ftersk indee ordbl 21 Danmarks her. »Jeg vil bare så gerne være med til det på er komm dag i Jeg kan høre, at de unge, der selv jeg det, af t noge er oplev ordblindeefterskole kole. omss ungd på kom tid sin i jeg da oplevede, ole og set, Jeg har selv besøgt en ordblindeeftersk igen og e øjnen i hvordan eleverne har fået glimt lyst til fremtiden.« er også Kaj Egholm er sindig vestjyde. Men han et er fyldt af ivrig. Hænderne gestikulerer, og hoved produkter. mere end bare idéer til maskiner og nye til at unge de få at n ande idém Det gælder om for har de m selvo t, noge til duer k faktis de at opleve,

efterskolen · no. 05 · november 2012

E

kan ikke problemer med at læse og skrive. Og det gå hurtigt nok: uden »Det er jo synd at blive sat ind i 0. klasse kan vi tror, Jeg for. brug har at få den hjælp, man kan vi hvis , bane lange den på e peng e spare mang allerede i bruge ordblindeefterskolernes erfaringer de små klasser.« Ordblind og kreativ kan Kaj Egholm er om nogen manden, der ive og kreat ler bekræfte, at ordblinde ofte udvik ssen succe Men ter. talen iværksættermæssige havde en hård start: jo »De første syv år i skolen, der tænkte jeg galt t noge lthen bare: Jeg er dum! Der er simpe med mig,« forklarer Kaj Egholm. han Da ungdomsskolen havde lært ham, at af de mere faktisk var en af de bedste til en række rkelsespraktiske værkstedsfag, begyndte en bemæ løbet i han da fart, tog yret værdig karriere. Event Christian af 90’erne sammen med broderen Jens er på fik kæmpe succes med sine redskabsmaskin fabrikken i Lemvig.

Forskning: Faglig og social gevinst arbejKaj Egholm følger spændt med i forskernes de allere r tegne ing de. Center for Ungdomsforskn ole ftersk indee ordbl en el forsk nu et billede af den kan gøre. por90 % af de unge oplever ifølge midtvejsrap og dansk både i t ten, at de har udviklet sig faglig Et eksempel andre fag efter endt efterskoleophold. ved starten der elev, en er frem, er trækk forskerne au, snive i 8. klasse kun kunne læse på 1. klasse på elen elord bach rt men til sommer har gennemfø en ller fortæ idig Samt e. nnels en universitetsudda llid skyder i meget stor del af eleverne at deres selvti e læsesamm vejret, når de møder andre unge med selv. dem og skrivevanskeligheder som

ordblinde 11

efterskolen 路 no. 05 路 november 2012

12 læserdebat

t e d r o b å p t e ord efterskoler bør vejlede til erhvervsuddannelser af: Lisbeth Bech Poulsen, folketingsmedlem, SF

Lisbeth Bech Poulsen fra SF fortæller her, hvad hun tager med fra visionsdebat med fynske efterskoler

E

efterskolen · no. 05 · november 2012

fterskolerne er en fantastisk ingrediens i vores uddannelsessystem, og en undersøgelse viser at et 10. klasses ophold på en efterskole øger sandsynligheden for, at eleven starter på en ungdomsuddannelse. Men færre starter på en erhvervsuddannelse.

Hvordan kan det være? Og er det et problem?

Lad det være sagt med det samme – jeg elsker de danske efterskoler. I 1997-98 gik jeg selv på Nordborg Slots Efterskole i Sønderjylland. Efter et par skoletrætte år i et (ikke usædvanligt) hårdt teenage-univers, var det en fornøjelse at starte på ny. Godt nok kun 30 km fra min hjemby Sønderborg, men det kunne lige så godt have været på en anden planet. Ikke fordi, denne efterskole, eller efterskoler generelt, på mirakuløs vis er undtaget intriger, kliker, rygter og de andre ingredienser i et ungdomsliv. Men de blev behandlet bedre, ofte i tide og med lærere omkring 24/7 blev meget grebet i optakten.

Klassekammerateffekt Efterskolerne blev beskåret af den tidligere regering. Disse besparelser fjernede vi, da vi fik regeringsmagten.

Vi mener nemlig, at efterskolerne er helt centrale for at få en stor gruppe af unge godt igennem skoleårene og for at nå målsætningen om at give flere

unge en ungdomsuddannelse. Her er uddannelsesmobiliteten høj og efterskolerne sikrer ofte en ny motivation for ellers skoletrætte elever, ganske som hos mig selv.

Netop motivationen og den såkaldte ’klassekammerat-effekt’ på efterskoler har en dokumenteret betydning for at flere unge i 10. klasse med en uddannelsesfremmed baggrund, starter på en ungdomsuddannelse, end hvis den unge ikke har gået på efterskole. Det viser den netop offentliggjorte rapport fra konsulentfirmaet Damvad. Undersøgelsen viser også at det trækker i retning af en gymnasiel uddannelse. Et notat fra Efterskoleforeningen fra maj i år viser den samme tendens, nemlig at det er gymnasierne der i høj grad er aftagere af efterskoleeleverne, og at efterskolerne dermed ikke er med til at øge optaget på erhvervsuddannelserne. Faktisk er der dobbelt så mange der ender på erhvervsuddannelserne fra folkeskolen, som fra efterskolerne. Konklusionen er, at efterskolerne kan være stolte af deres indsats, der betyder at flere unge går videre til en ungdomsuddannelse, samtidig med at vi må spørge os selv om der er for meget ensretning mod gymnasiet.

Har efterskolerne et problem?

På den visionscamp, jeg deltog i på

Ollerup Efterskole i september, var det tydeligt, at der var en berettiget stolthed over den udvikling, de unge gennemgår i løbet af et eller to år, samt det bidrag efterskolerne giver til at opfylde målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Jeg bed mærke i udtrykket ’gymnasiet’ ofte blev brugt som et synonym hver gang der blev henvist til ungdomsuddannelserne generelt. Det fik mig til at tænke på hvorvidt vejledningen i for høj grad fokuseres på gymnasierne.

Hvis de unge oplever, at de voksne, som de stoler på og respekterer, ofte henviser til gymnasierne som det eneste saliggørende, så har vi et problem.

Fra SF’s side ønsker vi at højne både kvalitet og anseelse, når det kommer til erhvervsuddannelserne. Det indebærer, at vi fra politisk hold skal – og er i gang med at – løse en række problemer, herunder specielt praktikpladsproblematikken. Men også vejledning, holdningskultur og klassefællesskab betyder rigtig meget. Det betyder også, at vi skal se kritisk på os selv og hvilke signaler vi sender til de unge. Og hvis vi siger ’gymnasiet’ hver gang vi taler om ungdomsuddannelserne, så er det sværere for den unge at se den brede vifte af tilbud.

læserdebat 13

hvad hjælper det, at man kan de 10 bud, hvis man ikke kan stave?

Anders Starberg Pedersen fra Ateistisk Selskabs lokalafdeling i Ålborg udtaler:

H

ver elev som afslutter 9. klasse. har i sin folkeskoletid fået ca. 300 timers kristendomskundskab. Det er dobbelt så meget, som f.eks. samfundsfag, geografi eller biologi.

Vi foreslår at fjerne kristendomskundskaben, og til gengæld bruge de 300 timer på fag, som elever rent faktisk kan bruge til noget.

Ateistisk Selskab foreslår, at Statsministeren ændrer folkeskoleloven samt Børne- og Undervisningsministeriets vejledende timetal, så kristendomskundskaben helt skrives ud.

Til gengæld skal historieundervisningen styrkes, så den får plads til religionshistorie. Derudover bør dansk og matematik styrkes, og endeligt bør det være obligatorisk for skolerne, at undervise i udviklingslæren, hvortil en styrkelse af biologi er nødvendigt.

Med forslaget sparer vi eleverne for at spilde deres tid på en menneskeskabt Gud, for i stedet at få kvalifikationer, som virksomhederne rent faktisk efterspørger, og som samtidig skærper elevernes kritiske sans.

Hvad hjælper det, at man kan de 10 bud, hvis man ikke kan stave?

de STORE læser

læ r r e r e s l æ æ e s l s s e r æ er læ se læser læ r læse l æ l r s r er læ r læser læse læs læsseer læser ser læser læser læ Konference om læsning på de ældste trin i grundskolen 3l. januar - l. februar 20l3 · Golf Hotel Viborg

www.viacfu.dk/destorelæser

efterskolen · no. 05 · november 2012

MØD: lektor Erik Skyum-Nielsen · anmelder Steffen Larsen, ph.d. Anette Øster · lærer og forfatter Amanda Lundberg Kelly · Master i Børnelitteratur Mette B. Westergaard · forfatter Kim Blæsbjerg · forfatter Josefine Ottesen · forfatter & poetry slammer Frank Langmack · lektor Elisabeth Arnbak · fagbogsforfatter Lena Bülow-Olsen · fagkonsulenterne i dansk, Ministeriet for Børn og Undervisning Lise Vogt & Charlotte Rytter · læsekonsulent Lillian Byrialsen og forfatter Søren Ulrik Thomsen

14 læserdebat

t e d r o b å p ordet tør lærerforeningen gå

nye veje?

af: Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i tænketanken DEA

efterskolen · no. 05 · november 2012

S

tatsminister Helle Thorning Schmidt forsøgte ved Folketingets åbning at sætte behovet for en bedre og mere fleksibel folkeskole på dagsordenen. Den navnkundige Emil skal efter statsministerens opfattelse gå i en styrket faglig og pædagogisk heldagsskole, der interessant nok rummer mange af de læringselementer, vi kender fra efterskoleverdenen.

Statsministerens åbningstale var også en slet skjult opfordring til parterne ved de kommende overenskomstforhandlinger i 2013 (OK 2013) om at udvise ansvarlighed, herunder ikke mindst en opfordring til at Danmarks Lærerforening træder ned fra barrikaderne fra industrisamfundet. Og medvirker til at skabe en mere fleksibel moderne arbejdsplads, der passer bedre til den virkelighed, der er i det øvrige samfund.

Det kommer desværre ikke til at ske foreløbigt. Danmarks Lærerforening (DLF), der i øvrigt er ledet af nogle meget dygtige mennesker, er blinde for den ”proletarisering” af lærergerningen, som den detaljerede og bureaukratiske arbejdstidsaftale desværre har afstedkommet. En af de måske allermest mistrøstige udviklingstendenser i det danske samfund i mands minde.

Derfor skal hjælpen til DLF ikke komme fra ”fjender”, men fra gode venner. Og hvem er nærmere til at kunne hjælpe end Frie Skolers Lærerforening, der også organiserer

efterskolelærerne. Det bør blive en ny historisk mission for lærerforeningen, at gøre op med de nuværende arbejdstidsregler og timetællingstyranniet. Og til gengæld lave en rammeaftale til OK 2013, der giver både elever, lærere og ledelse bedre mulighed for at tilrettelægge undervisningen lokalt på landets fri- og efterskoler.

Trækker vejret frit De Frie Skolers Lærerforening har nemlig det privilegium, at der bag alle de mange lag af overenskomstregler og formelle rettigheder, som de har tilkæmpet sig siden 1980’erne, er mange lærere i de frie skoler og ikke mindst i efterskolen, der stadig trækker vejret frit og lever i den ånd, der gør efterskoleverdenen til noget helt særligt for alle de mange elever og deres forældre.

Da Ulla Ambrosius Madsen i 1995 udgav sin legendariske ph.d. afhandling om efterskolens ungdomskultur, medførte det et nødvendigt fokus på, at der på mange efterskoler var en for beskeden interesse for lektier og fag.

Det er i høj grad den nye generation af lærere, der har sat stadig højere standarder for, at et efterskoleophold i dag både er en garanti for et løft i de faglige og sociale kompetencer.

Denne professionalisering af lærergerningen på efterskolen har været helt nødvendig. Men professionaliseringen har også haft en bagside. Som bl.a. seminarielektor Bodil Christensen

har formuleret det i bogen ”Mere end en skole”: ”Mens det tidligere var det personlige engagement, der drev værket, så er det karakteristisk for de nye lærere efter årtusindeskiftet, at de er mere tilbøjelige til at tænke i lønmodtagerbaner.”

Dette er et resultat af ophævelse af bopælspligten og de stadig mere regulerede tjenestetidsaftaler, som inviterer til, at alt blev målt og vejret på lærerværelserne. Pointen er ikke her, at vi skal genindføre bopælspligten, selvom det ville glæde Jørgen Olsen. Men at skabe nogle tidssvarende overenskomster, der på den ene side sikrer den nødvendige tryghed i ansættelsen, herunder en ramme på 37 timers arbejdsuge og på den anden side giver mulighed for at understøtte den mangfoldighed og fleksibilitet i undervisningsformerne, der jo netop er efterskolernes profil og identitet.

Stive regler undergraver virkelysten Lad mig slutte af med at udtrykke min og mange andre forældres taknemmelighed over den kæmpeopgave, der i det daglige udføres af mange dygtige ildsjæle og lærere på landets efterskoler. Og ikke mindst for det faglige løft, der er gennemført i de seneste 15-20 år, uden det har svækket efterskolernes særlige undervisningsform.

Men prisen for professionalisering må ikke være udviklingen af en løn-

læserdebat 15

fodbold har styr på det

af: Bjarke Sabroe, Gørlev Idrætsefterskole

E

Det bør blive en ny historisk mission for lærerforeningen, at gøre op med de nuværende arbejdstidsregler og timetællingstyranniet.

Prisen til forskel Den store hund i spillet er økonomien. I efterskoleregi har vi en turnering, hvor vi først skal have penge op af lommerne (udover til dommere og transport, hvilket man også skal i Dansk Skoleidræt), når man i givet tilfælde skal til et tre dages DM. Hos Dansk Skoleidræt betaler man 1000 kroner pr. hold bare for at deltage. Jeg harcelerer ikke over prisen hos Dansk Skoleidræt, de har en administration, de skal have til at køre. Helt fair. Vi kan bare gøre det samme uden, at det koster noget. Hos os er det sådan at kvalificerer man sig ikke, betaler man ikke noget.

Vi har et DM-udvalg der består af fire personer – 2 medlemmer vælges hvert år for to år af gangen. Vi har som nævnt en fast drejebog for hele kvalifikationen og DM-stævnet. DM-udvalget har i samarbejde med DBU fået DBU talentdommere til at dømme alle kampe med trioer.

Prisen for at deltage i selve DM-stævnet, når man har kvalificeret sig, bliver beregnet af den enkelte arrangerende skole for at dække omkostninger, uden at jeg tror, den pris, der betales, kan dække helt – for det er noget af et arrangement, når 450 fodboldspillere samles på en skole i 3 dage.

Vil og kan lidt mere Trods det er der prestige i at afholde DM. Vi har DM planlagt de næste fire år med ansvarlige skoler og “hele pibetøjet“. Det er korrekt, at man i en vis grad er afhængig af, at der er nogle ildsjæle, der vil stå for en del arbejde, men de har været til at finde (uden problemer) indtil nu. Det skulle gerne være en af styrkerne ved efterskolen – at man vil lidt mere – men også kan lidt mere.

Det er en god ide med en samlet hjemmeside for de forskellige DM for efterskoler – andre DM for efterskoler end fodbold kunne måske bruge af erfaringerne fra fodboldens DM-udvalg, for her fungerer det og har i en del år fungeret upåklageligt og med høj kvalitet.

Skrevet på vegne af DM-fodboldudvalget, der består af Søren Petersen fra SINE, J.P. Nielsen fra BGI, Preben Christensen fra Haslev Idrætsefterskole og artiklens forfatter.

Præcisering fra redaktionen: Artiklen "Dm for efterskoler bør koordineres", som vi bragte i Efterskolen nr. 04 var illustreret med et billede af fodboldspillende elever. Det kunne forstås, som om fodbold var en af de sportsgrene, der havde problemer med koordineringen. Artiklen tager imidlertid ikke konkret stilling til, hvilke sportsgrene der med held kan koordinere deres mesterskaber. Den refererer alene en diskusion, som fandt sted på et møde mellem foreningens styrelse og regionerne.

efterskolen · no. 05 · november 2012

modtagerkultur med stive arbejdstidsregler, der på sigt undergraver den daglige virkelyst og personlige ansvarlighed hos den enkelte efterskolelærer.

Derfor bør Frie Skoler Lærerforening sætte sig i spidsen for en mission, der kan gøre OK 2013 til en epokegørende begivenhed. Den overenskomst, der for første gang i 30 år skaber nogle mere fleksible centrale arbejdstidsregler, der giver mulighed for, at lederne og lærerne på den enkelte skole i højere grad kan finde lokale løsninger.

Med denne mission vil Frie Skolers Lærerforening ikke bare styrke lærernes incitamenter og arbejdsvilkår på hele fri- og efterskoleområdet. De vil også kunne bane vejen for de første spæde skridt til, at DLF måske turde åbne op for øget fleksibilitet, der vil kunne medvirke til at gøre folkeskolen til en mere attraktiv arbejdsplads for dygtige lærere og ledere. En sådan historisk mission vil jeg opfordre lærerforeningen til at tage på sig.

Men tør lærerforeningen gå andre veje end i DLF’s fodspor?

fter at have læst en artikel af Svend Krogsgaard Jensen står man som initiativtager/deltager/ udvalgsmedlem tilbage med en underlig fornemmelse fra fodboldens side. Artiklen med et halvsides fodboldbillede giver det indtryk, at der ikke er styr på DM – et indtryk man kunne have fået kraftigt revideret ved en kontakt til DM-fodbold organisationen.

Lad mig oplyse: DM i fodbold for efterskoler er stærkt reguleret. Vi har regioner, der står for at kvalificere skoler til et tre dages DM efter nøje regulerede regler, to kvalificerende slutspilsstævner til de sidste pladser og et udvalg der styrer det hele. De enkelte regioners turneringer kører upåklageligt.

DM-stævnet, som i 2012-13 holdes på Hellebjerg, kører ud fra en på forhånd bestemt skitse og har fået fremragende feed back i adskillige år fra de deltagende skoler.

Der medfølger et større kompendium til den skole, der afholder stævnet fra forrige skole, og den skole der afholder næste år er på besøg for at få input. Stævnet har været reguleret og kørt efter rammer de sidste mindst 10 år og har ingen behov for “koordination“.

Vi deltager på Gørlev Idrætsefterskole også i skoleligaen, der er styret af Dansk Skoleidræt.

Om de har mere ekspertise end os andre, skal jeg være lade usagt. Dansk Skoleidræts turnering kører også glimrende, ikke et ondt ord om dem, men har ikke nær så mange deltagende skoler.

16

stort & småt

r e t r a v frik

klasselokale under 16

festival

Kom billigere til BogForum

Har du integrit er alt et, a n d et l ige meg Har du et. ikke int e rgritet, er alt a n d et l ige meg et.

–

Bogdu billigere ind til rabatbillet kommer lla CenBe til Med Efterskolens erg sb derik tter fra Forum på Fre iteter tiv ak , Forum, som i år fly rag ed for er et eldorado af rum gfo Bo . ad est Ør ter i tere. af bøger og for fat og præsentationer

Alan S impso

erg, og derfor har Eft r undervisningsforla te ved sat an Som vanligt deltage dre an og e rer d for at tilbyde læ skolen fået mulighe r rabatbilletter. ne tio titu ns esi els skoler og uddann 9.-11. november.

BogForum foregår .dk. på ww w.bogforum Tjek programmet

RABATBILLET ENTRÉ

n –

80 KR. (NORMALPRIS 110 KR

.)

BELLA CENTER

BOG FORUM FRE 10 - 19 LØR & SØN 10 - 18

d Klip u og d tag me

9-11 NOV 2012

efterskolen · no. 03 · september 2012

efterskolen · no. 05 · november 2012

WWW.BOGFORUM.DK

TJEK PROGRAMMET Jeg underviser i

Jeg kommer fra

PÅ DIN SMARTPHONE ❏ Grundskolen ❏ Voksenuddannelse ❏ Storkøbenhavn ❏ Fyn

: M.BOGFORUM.DK ❏ Ungdomsuddannelse ❏ Andet ❏ Sjælland og Øer ❏ Jylland

Underskrift

Rabatbilletten er kun gyld ig BELLA CENTER A/S · CEN

med underskrift og afk

TER BOULEVARD 5 · 230

rydsning

0 KØBENHAVN S

stort & småt 17

Send seminarielærerne i praktik

frie te g u r b n e s lm e h Vil ræt b g n i r p s m o s r le o sk

– har et Annette Vilhelmsen

litiker – ske mest omtalte po d.

De seneste ugers må lerne i særdeleshe rerskole skoler og i eftersko rer fra Den frie Læ læ solidt afsæt i de frie et nn da ud er ter nis mi og d fire foran på r SF’s ny partiform r hun også stillinge d sig i bagagen ha Me . sminde ne au ’er ntz 80 Ra af i begyndelsen eegnens Efterskole, Nemlig Kertemind . ler ko ers th. eft rin og Ko i skellige friSpejderefterskolen pædagnens Friskole og ndt som selvstændig ke Efterskole, Faaborge st me k no år ere sen de for er er led sen ter senest som cen Annette Vilhelm for de frie skoler og ver som e ga nd op d he e me nd t ke gogisk konsulen . Læsere vil også Frie Skoler i Ollerup for ter cen en Vid Nationalt d. t i nærværende bla fast klummeskriben

Der er store og kreative muligheder i affald.

BEVAR er et nyt initiativ, der er opstået i indignation over det store overforbrug i den vestlige verden, og initiativtagerne vil op til jul gerne i dialog med efterskoler, der kunne tænke sig en workshop, hvor der produceres unikt julepy nt ud af gammelt nodepapir, blik, tebreve og konservesdåser. Under vejes komm er workshoppen også til at handle om affaldsproblemer, klodens ressou rcer og kreativitet.

Se mere på www.bevar.dk

I Politiken skriver han: ”Hvorfor tror jeg, dette vil virke?

Fordi forslagene gør op med opsp litningen mellem teori og praksis. Teori uden praksis bliver gold. Praksis uden teori hove dløs.”

efterskolen · no. 05 · november 2012

Julepynt af genbrug

Mange unge lærere får et praksisch ok, når de møder skolens hverdag. Det får nogle kommuner til at sende de nyuddann ede på kursus. Lektor Erik Sigsgaard fores lår i Politiken, at læreruddannelsens unde rvisere sendes på arbejde på skolerne nogl e uger hver t år, mens lærerne på skolerne sendes ind på læreruddannelserne for at gå i dialog med de studerende.

Han foreslår samtidig en glide nde jobstart, således at de nyuddannede har en fire dages arbejdsuge, mens den sidste dag bruges til at mødes på seminarie r for at reflektere over praksis.

globale teenagere giver en sort-hvid verden farver

efterskolen · no. 05 · november 2012

af: Niels Norman Brygger, journalist

Et hold danske efterskoleelever og lærere drager hvert år til Palæstina med Nørre Nissum Efterskole, der vil gøre noget ved en skæv verden. At samle penge, plante oliventræer og sprede ordet om tilgivelse og fred giver håb til alle parter om en bedre verden

S

olen bager på en flok efterskoleelever med hakker, spader og fingre, der svier af bristede vabler efter flere timers arbejde i en kommende olivenlund. Med udsigt til Jerusalem, sveden haglende nedover ansigtet og en mund så tør som sandpapir, kan de mærke historiens vingesus. Et sus, de er en del af. Jorden er hård, som tonen mellem israelerne og palæstinenserne har været gennem generationer i et af verdens brændpunkter. En umiddelbart sort-hvid verden.

Men på Nørre Nissum Efterskole vælger man at finde nuancerne gennem projekt ”global teenager”. I mødet med de lokale palæstinensere og israelere udveksler man erfaringer og idéer, som giver en bedre forståelse for, at verden er skæv, og målet er at give eleverne en følelse af at kunne gøre

noget ved det – at gøre en forskel, hvor det er værst.

Dannelsen til at gøre en god gerning Ifølge efterskolelærer Solvej G. Bang er det et dannelsesprojekt for de danske elever, men på samme tid et spørgsmål om at give troen tilbage til de lokale gennem fundraising. Det hedder ”Keep hope alive.” »Som kristne har vi en forpligtigelse til at tale for dem, der ingen stemme har. I denne konflikt er det ofte palæstinenserne, der taler for fred, forsoning og retfærdighed. Det gør en kolosal forskel for dem at vide, de har partnere i udlandet, der sammen med dem forsøger at holde håbet om fred i live.« At gøre en god gerning var også baggrunden for, at Nørre Nissum Efterskoles

verden 19

Når man møder andre mennesker, føler man sig forpligtet til at hjælpe. bestyrelse søsatte projektet, der skulle tage udgangspunkt i deres kristne værdigrundlag.

I samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og en israelsk organisation, der minder om KFUM/K, blev alle sejl sat, og efter to succesrige ophold, kører det videre tre år mere. I forhold til den sædvanlige skitur eller storbyrejse giver rejsen til Bethlehem Nørre Nissum eleverne noget ud over gode oplevelser og et stærkt fællesskab. »Globalturen er vitterligt denne her dannelsesrejse, hvor de ændres som mennesker og tager ned for at blive klogere på verden og sig selv. Vi glædes og overraskes som lærere over den forvandling, vi ser vores elever gennemgår, og den seriøsitet de møder turen med,« siger Solvej G. Bang og fortsætter, »Vi synes, vi har fundet guld med dette projekt. Så naturligvis skal det fortsætte. Og så glemmer vi ikke, at vi også gør en forskel for YMCA/YWCA i Palæstina. Ikke alene samler vi penge ind til deres projekter, men en ligeså stor del er at fortælle deres historier videre, så opfattelsen af hvad der foregår i området kan nuanceres lidt.« Eleverne får til opgave at holde foredrag om deres oplevelser, når de kommer hjem til Vestjylland, og det gør stort indtryk på de voksne og dem selv at kunne formidle en konflikt, der stikker så dybt i et områdes historie.

fakta

Global teenager

Skolen vægter desuden kulturmøde og religionsdialog højt og har fokus på det fordomsfrie møde mellem mennesker.

efterskolen · no. 05 · november 2012

Formålet med projektet på Nørre Nissum Efterskole er at uddanne en gruppe elever til at være internationalt orienterede og globalt ansvarlige unge mennesker, der med baggrund i et kristent menneskesyn tager ansvar for den verden, vi lever i og får en oplevelse af, at de kan gøre en forskel.

Vi har et ansvar for vores næste Pigtråden, betonmuren og lugten af frygt sidder stadig printet på Andreas’ nethinde.

Et bombardement af sanseindtryk, der rejser med ham for livet. Det at kunne gøre en forskel med en hakke, oliventræer og ved ordets magt, har gjort den globale teenager bevidst om projektets vigtighed for ham og andre. Han har opdaget en verden udenfor Danmark. Og den er ikke sort-hvid. »Forskelsbehandling, undertrykkelse og nedgørelse af palæstinenserne gør et stort indtryk på én,« siger tiende klasse elev Andreas Kjær Nørgaard og fortsætter: »Når man møder disse mennesker og får en forståelse for deres situation, har man lyst til at arbejde for bedre forhold. »Der er mange steder i verden, hvor man kan gøre en forskel. Jeg har et specielt forhold til Palæstina nu. Når man møder andre mennesker, føler man sig forpligtet til at hjælpe. Til indsamlinger eller tage derud. Jeg ved bare, at jeg kan gøre en forskel nu.«

20 sikker sex

unge fortæller unge om sikker sex af: Jane Kofod, journalist

Sikker når du slikker – kun en dummi bruger ikke gummi – horror night med klamydia, kønsvorter og herpes. Over 500 elever fra efterskoler og 10. klasser fra hele landet har i anledningen af Verdens Præventionsdagen arbejdet intenst med prævention og sexsygdomme, og hvordan et budskab om sikker sex bedst kan formidles på en plakat til unge

efterskolen · no. 05 · november 2012

D

et har været sjovt og givende at være med. Sådan lyder det fra lærer Sanne Rønholt, der havde tilmeldt sin 10. klasse til Sex & Samfunds sikker sex-plakatkonkurrence i anledningen af Verdens Præventionsdagen 2012. »Det har for eksempel været skægt at arbejde med detaljerne som at finde ord til plakatteksten, der fanger. Vi har gået og smagt på ordene og prøvet os frem for at finde de helt rigtige,« siger Sanne Rønholt, der underviser i engelsk og billedkunst på Flakkebjerg Efterskole ved Slagelse. »I den årlige konkurrence skal eleverne arbejde med budskaber, billeder og layout og komme med deres bud på, hvordan man bedst kan fortælle unge om prævention og sikker sex. Flakkebjerg Efterskole er en projektorienteret skole, og det var naturligt at køre hele forløbet i samarbejde med dansklæreren. »Vi underviser sammen i billedkunst. Og da konkurrencen jo handler om skulle producere noget visuelt for at kunne kommunikere et budskab, lå det lige til højrebenet, at vi gjorde det sammen. Det passede også fint, at eleverne som en del af konkurrencen skulle arbejde med noget skriftligt og begrunde, hvorfor de gjorde, som de gjorde,« fortæller hun.

Vinderplakaten blev kåret ud fra kriterier som originalitet, design, kreativitet, humor og elevernes evne til at reflektere over deres valg i arbejdet med plakaten. Plakaten vil nu blive trykt og sendt ud til alle landets efterskoler og 10. klasses skoler. Dommerpanelet, der bestod af repræsentanter for Sex & Samfund og Bayer HealthCare, havde også en præmie til skolerne bag de tre bedste plakater. Skolerne får besøg af SexOraklerne

– Sex & Samfunds erfarne undervisere, som tager ud på skoler og oplyser, underholder og besvarer anonyme spørgsmål om prævention, sex og seksualitet gennem teater, quiz og spil.

Billeder og tekst Det er anden gang, at Flakkebjerg Efterskole deltager i plakatkonkurrencen. Årets 10. klasse sendte fem plakater ind, og forløbet har ifølge Sanne Rønholt givet eleverne mulighed for at arbejde meget konkret med billeder og tekst. »De er blevet mere opmærksomme på, at billeder kommunikerer, og at det sommetider er det enkle, der fungerer stærkest. Det duer ikke at putte det hele ind i én pærevælling af tekst og billeder. Og så er det helt bestemt motiverende, at de skulle kommunikere til andre unge. Responsen fra eleverne var, at det har været en sjov opgave,« siger Sanne Rønholt.

Sex og Samfund producerer hvert år undervisningsmateriale til forløbet. Materialet i år lagde op til, at eleverne først tilegner

sig viden om nye præventionsformer som p-stave, slikkelapper og femidom, unge og seksualitet på et særligt elevsite. Den nye viden skal de bruge til at udvikle et budskab og en plakat, som fænger de unge.

Undervisningsmaterialet er tilrettelagt, så det både kan indgå i pensum for dansk og kommunikation/mediefag. Men det kan også inddrages i andre fag.

Sanne Rønholt valgte at bruge materialet ret fleksibelt og ikke som decideret seksualundervisning, og hun beskriver materialet som en god støtte og inspiration til forløbet. »Vi lagde det i forlængelse af et forløb om reklamer, og vi har talt meget om forskellen på reklamer og kampagner. Hvordan kan man få nogen til at gøre noget andet, end de plejer. På den måde kan man godt sige, at vi har haft mest fokus på proces og produkt. Vi har arbejdet med at lade billede og tekst gå op i en højere enhed i forhold til budskabet – på at være skarpe i forhold til at skabe den type kommunikation, og det har fungeret godt.

bonus

Vær med næste år Verdens Præventionsdagen er en årlig og verdensomspændende kampagne, der skal øge unges fokus på prævention. Verdens Præventionsdagen, der finansieres af Bayer HealthCare, falder den 26. september. I dagene og ugerne omkring denne dato gennemfører institutioner og ngo'er over hele verden aktiviteter omkring prævention. Det er planen, at 2013 byder på en ny plakatkonkurrence arrangeret af Sex & Samfund.

sikker sex 21

bonus

Det ved vi om unge og seksualundervisning • Unge har mange (ubesvarede) spørgsmål om sex.

Årets vinderplakat En iøjnefaldende plakat, som man får lyst til at studere nærmere. Sådan beskriver dommerpanelet årets vinderplakat, der er udarbejdet af Sophie, Mikkel, Niklas, Josephine og Thomas fra 10. klasse på Xclass i Slagelse.

"Plakaten er fyldt med humor og kreativitet. Og den får på fin vis budskabet frem uden at viderebringe de sædvanlige krops- og kønsstereotyper, som unge ofte præsenteres for i mediebilledet," lyder begrundelsen.

Det imponerede også dommerpanelet, at de fem elever har indarbejdet en QRkode i plakaten. På den trykte plakat vil QR-koden føre videre til Sexlinien.dk, der er Sex & Samfunds rådgivningstilbud for unge.

• Mange drenge taler slet ikke med nogen om sex.

• Det kan være svært at tale med sin lærer eller forældre om de mange forskellige aspekter af seksualitet.

• Danske unge bliver i stadig stigende grad smittet med sexsygdomme, især klamydia, som anslås at ramme 50.000 unge hvert år. Hver fjerde ung har været smittet med en sexsygdom.

• Mange unge vælger ikke at bruge prævention.

• Antallet af aborter blandt helt unge piger fra 16-19 år er steget med 16 procent siden 2001.

Kilde: Sex & Samfund.

efterskolen · no. 05 · november 2012

s Året kat pla r e d Vin

22

det kreative skolenetværk

bonus

Manifest for Det Kreative Skolenetværk (Version 1.0) Vi forstår kreativitet som processer for individer eller grupper, der fører til nye ideer, tanker, handlinger eller initiativer, som har værdi for den enkelte eller for små og store fællesskaber.

Vi ser ikke modsætninger mellem høj grad af kreativitet og høj grad af faglighed og færdigheder, idet vi betragter det som hinandens forudsætninger.

Vi tror på at kreativitet er en afgørende faktor for trivsel, bæredygtig udvikling og imødegåelse af problemer og udfordringer for den enkelte, for fællesskaber og i samfundet.

I skole og (ud-)dannelsesprocesser vil vi arbejde for at optimere betingelser for udvikling af kreative processer og tanker.

efterskolen · no. 05 · november 2012

Læs mere på www.kreativitetiskolen.dk

det kreative skolenetværk 23

det kreative skal have bedre kår af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Det kreative skal have mere plads på skolerne. De unge skal turde kaste sig ud på det dybe vand. Et nyt netværk med udgangspunkt på det sydlige Fyn vil sætte fokus på, hvordan skolerne kan skabe de rette rammer for kreativiteten

A

merikanske undersøgelser viser, at skolen dræber børnenes evne til at afsøge flere forskellige muligheder, når de står over for et problem. Altså, dræber deres evne til divergent tænkning og derved spænder ben for de unges kreative udvikling.

Forklaringer på hvorfor kan være lange og komplicerede, men resultatet er alarmerende. Og endnu mere alarmerende når fokus i uddannelsessystemet aktuelt er på det målbare. »Det kreative kan være svært at måle,« siger Jens Fabricius. Han er skoleleder på Vester Skerninge Friskole og sammen med forstander på Faaborgegnens Efterskole, Michael Thagaard, initiativtager til et netværk for skoler, der gerne vil kvalificere arbejdet med den kreative dimension i undervisningen. »Kreativiteten er en meget vigtig del af de unges dannelse, og vi svigter børnene, hvis vi som skole sætter forhindringer op, så de ikke kan udvikle det kreative,« siger Jens Fabricius og forklarer, at skolen i for høj grad sætter børnene i båse, og i for ringe grad accepterer når børnene fejler.

tagt havde medbr Shane Brox . De inder kk du e flere af sin lige eget person gik i hans m ea kr n da hvor oplæg om, til at bryde dt nø er n tivitete nkningen. med vanetæ

Netværket »Netværket har godt et halvt år på bagen, men vi synes, at det går den rigtige vej,« siger Jens Fabricius. Han fortæller, at der er kommet meget positiv respons på den netop afholdte konference.

En konference hvor vidensdeling var i fokus, hvor deltagerne blev inspireret gennem oplæg og workshops. »De 122 deltagere kom fra efterskoler, højskoler og frie grundskoler. Fantastisk at vi kunne samle tre skoleformer,« siger Jens Fabricius og fortæller, at han meget gerne ser, at netværket udvides med andre skoleformer. »Jeg så meget gerne, at der for eksempel var folkeskoler med,« siger han og opfordrer alle, der er interesserede, til at kontakte netværket.

Manifest og hjemmeside »Vi har en hjemmeside hvor vores manifest blandt andet ligger,« siger Jens Fabricius. Han peger desuden på netværkets facebookgruppe, som gerne skulle blive et mødested. Et forum for erfaringsudveksling. »Aktuelt overvejer vi, om vi skal udvide styregruppen, og jeg forestiller mig, at vi laver en ny konference om et års tid,« siger han og tilføjer, at netværket ikke skal opfattes som en protestbevægelse. »For os er kreativiteten en væsentlig del af dannelsen, og vi vil gerne inspirere, så det kreative får bedre vilkår,« siger han. svend@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 05 · november 2012

Turde fejle »For at leve det kreative liv må vi komme af med angsten for at lave fejl,« sagde Shane Brox på en konference om kreativitet og dannelse, som Det Kreative Skolenetværk afholdt på Faaborgegnens Efterskole først i oktober. Shane Brox holdt et meget personligt oplæg om, hvordan det at tænke kreativt ofte kan være frustrerende og kræver mod til at bryde med vanetænkningen. »Det kreative frigøres først, når man erkender, at det man laver kan blive en fiasko. Problemet er, om man vover den risiko,« sagde han og tilføjede, at kreativitet efter hans opfattelse kan trænes, indøves og læres.

Fejlerkultur Jens Fabricius fortæller, at netop vovemod er et af Det Kreative Skolenetværks fokusområder. »Vi er nødt til at skabe en kultur, hvor mageligheden bliver udfordret, hvor trygheden ikke står i vejen for vovemodet,« siger han og tilføjer, at det handler om at skabe den tryghed, der skal til for, at de unge tør kaste sig ud på det dybe vand. »Det er en balanceakt, som vi hele tiden skal være opmærksomme på,« siger han og fortæller, at en af netværkets ambitioner er at skabe grundlag for, at den balance bliver mulig.

24 Foreningsnyt

nyt fra

efterskoleforeningen

Foreningen inviterer til dialogmøde

kom og vær med til at præge fremtidens efterskole Den 4. december 2012, kl. 17-20 på Sorø Gymnastikefterskole, Sjælland Den 6. december 2012, kl. 17-20 på Brøruphus Efterskole, Østjylland

M

angfoldighed og rummelighed skal også i fremtiden sikre vores skoleform. I Efterskoleforeningens pejlemærker, som blev præsenteret på sidste årsmøde under titlen "Efterskolen i en foranderlig verden", indgik tanker om mangfoldighed og socialt ansvar.

Efterskoleforeningen inviterer hermed foreningens medlemmer til at fortsætte diskussionen på de to dialogmøder.

efterskolen · no. 05 · november 2012

Med udgangspunkt i et kort oplæg ønsker vi at diskutere efterskolernes rummelighed, både på den enkelte skole og i skoleformen som helhed. At vi som skoleform skal udvise socialt ansvar kan ingen være i tvivl om, men spørgsmålet er, hvordan vi gør det bedst – både nu og i fremtiden? Hvilket mandat er I som medlemmer parate til at give styrelsen i de videre politiske forhandlinger om skoleformens fremtidsvilkår?

Efterskoleforeningens rolle Når der konkret tages hul på emnet, viser der sig også mange spørgsmål og dilemmaer, som i sidste ende vil kalde på en drøftelse af, hvorvidt Efterskoleskoleforeningens formålsparagraf – "… de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse" er tidssvarende.

Derfor sætter vi også foreningens struktur og rolle i forhold til medlemmerne i spil. Repræsenterer Efterskoleforeningen de enkelte medlemmers interesser eller de samlede medlemmers interesse?

Skal foreningen praktisere selvjustits i forhold til skoler, hvis adfærd strider mod god efterskoleskik?

Status på Efterskoleforeningens arbejde Derudover vil vi give en kort status på de opgaver, som vi fik med hjem fra årsmødet 2012 • Det internationale arbejde • Efterskolens sociale ansvar • Analyse af tilskudsmodellen

Vi håber, at I har tid og lyst til at deltage i dialogen om skoleformens fremtid og Efterskoleforeningens rolle.

Med venlig hilsen Efterskoleforeningens styrelse Troels Borring

Tilmeldi

ng

Tilmeldin g til begg e m ø d er sker på E fterskole fo re ningens hjemmesi d e un d e r kurser. w w w.ef terskole forening en.dk

nyheder 25

nyheder vestjyske unge søger igen efterskolerne

er forskellige formålsparagraffer en hindring for regionalt samarbejde?

Efterskolernes regioner fungerer meget forskelligt. Nogle har et højt aktivitetsniveau, andre et lavere. Nogle føler sig tæt knyttet til hovedforeningen, og andre ser det lokale som det væsentligste. Nogle steder føler man sig forpligtiget af fælles beslutninger.

Andre steder er det sværere at beslutte noget for alle.

På et fælles møde for styrelsen og regionerne fortalte formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring, at forskellene blandt andet bunder i, at regionerne har forskellige formålsparagraffer. »Det er på mange måder lidt rodet. Efterskoleforeningen har et sæt formålsparagraffer, og regionerne har hver deres, og de peger ikke nødvendigvis i samme retning,« sagde han og tilføjede, at styrelsen meget gerne vil have et tæt samarbejde med regionerne. »Vi har brug for netværk, og vi vil meget gerne prioritere regionsnetværket,« sagde han.

Mødes om formålsparagrafferne Konkret blev det besluttet, at man på et møde i marts 2013 vil sammenligne de forskellige regionernes formålsparagraffer. Målet er at se, om de er hensigtsmæssige i forhold til et eventuelt samarbejde.

Formand for Region Fyn, Birgitte Rasmussen, havde tidligere på mødet foreslået, at hele regionsbestyrelsen deltager i møder med styrelsen. På baggrund af det forslag indkalder styrelsen til mødet i marts og inviterer hele regionens bestyrelse med.

I Region Midt- og Vestjylland er der nu stigende interesse for at komme på efterskole. En rundspørge til regionens 31 efterskoler viser, at der igen er fremgang i interessen for at bruge et år på en efterskole. I nogle tilfælde er der tale om, at interessen nu er dobbelt så stor som for et par år siden. Meget få efterskoler har oplevet en svigtende interesse, og mange har oplevet stigninger på ti og tyve procent. »Det generelle billede er, at man oplever, at interessen har været stigende her i 2012, så mange kan allerede nu melde fuldt hus til det kommende skoleår 2013-14,« udtaler formand for Efterskoleforeningen, Region Midtog Vestjylland, Finn Tarpgaard. Han tilføjer, at det dog er meget forskellige tidspunkter, de enkelte efterskoler optager elever, så flere skoler er først lige begyndt optagelsen til det kommende skoleår. »Min vurdering er, at vi er tilbage på det normale niveau for søgningen til vores skoleform.« siger Finn Tarpgaard.

Til P4 Midt & Vest udtaler han, at krisen har skærpet efterskolernes markedsføring, og at fremgangen giver så megen optimisme, at det vil smitte af de kommende år, og fremgangen derfor må formodes at fortsætte. »Forældrenes holdning er også ændret nu i forhold til for et år siden. Nu vil de gerne betale ekstra for den oplevelse et efterskoleophold er,« siger regionsformanden.

25 efterskole byggerier udført i totalentreprise.

Se mere på www.Idraetshal.dk. Eller kontakt os på 75 64 23 66.

værelser

spisesal

efterskolen · no. 05 · november 2012

Thorsø | Håndværkervej 1 · DK-8881 Thorsø · Tel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03 · www.thorsoe-moebler.dk

ophold

26 portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e menn

tidligere lærer samler de bedste foredrag af: Julie Bendtsen, journalist

Rasmus Schiellerup forlod sit trygge job i 2010 for at være iværksætter.

Nu udbyder han målrettede foredrag på www.efterskoleforedrag.dk

F

efterskolen · no. 05 · november 2012

or unge er efterskolerne en fantastisk mulighed for at udvikle sig og finde ind til dét potentiale, der kommer til at definere en stor del af deres fremtid.

Men skolerne kan blive endnu bedre, mener Rasmus Schiellerup, der er tidligere underviser, afdelingsleder og souschef på Københavns Idrætsefterskole.

Da han forlod de trygge rammer som ansat i 2010 besluttede han at gøre en forskel gennem foredragsvirksomhed.

Her i efteråret har han taget initiativ til www.efterskoleforedrag.dk – en portal, der dels samler en række foredragsholdere til efterskolerne og dels vil specialisere sig i arrangementer som for eksempel oplæg og pædagogiske dage for lærer- og personalegrupper rundt i landet.

»Vi mener, at vi med portalen kan give efterskolerne en højere kvalitet og større målrettethed i de foredrag, de booker,« forklarer Rasmus Schiellerup. »Jeg har selv siddet som foredragsbooker på en efterskole, og jeg syntes, det var fantastisk, når elever og personale fik input og inspiration, der for alvor inspirerede og motiverede dem.« Følger årsplanen Som booker oplevede Rasmus Schiellerup en del udfordringer ved de foredrag, han bookede. Blandt andet kunne det være svært at ramme de helt rigtige emner, og så var foredragene ofte for dyre til skolernes økonomi.

»Mange foredragsbureauer henvender sig meget bredt og ligger i et prisleje, hvor efterskolerne simpelthen ikke kan og vil være med. Derfor satte vi os ned og lavede en lang liste over specifikke, relevante emner og problemstillinger og havde samtidig i baghovedet, at foredragene skulle struktureres, så de passede ind i en typisk årsplan på en efterskole, så der var en tydelig rød tråd,« siger Rasmus Schiellerup og understreger, at www.efterskoleforedrag.dk trods navnet ikke kun er relevant for efterskoler. »Rigtig mange institutioner som højskoler, gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler og folkeskoler vil kunne få glæde af portalen. Vi henvender os til unge mellem 15 og 30 år, og vi laver også oplæg til personalegrupperne,« uddyber Rasmus Schiellerup og forklarer, at portalens navn mest af alt skal findes i hans egen omfattende baggrund i efterskoleverdenen.

Portalens foredragsholdere har vidt forskellige baggrunde, men fælles for dem alle er, at de er nøje udvalgt ud fra kriterier, der skal sikre, at foredragene bliver så vedkommende og brugbare som overhovedet muligt. »Mange af vores foredragsholdere er normalt en hel del dyrere at booke, men

portræt 27

Rasmus Schiell erup bag ny foredragsp ortal.

Mange foredragsbureauer henvender sig meget bredt og ligger i et prisleje, hvor efterskolerne simpelthen ikke kan og vil være med. har indvilget i at lave såkaldte ”efterskolepriser”, der betyder, at vi kan sende dem ud til efterskolerne for en noget lavere pris,« siger Rasmus Schiellerup.

Vidensdeling Selv om www.efterskoleforedrag.dk allerede nu kan byde på en velvoksen gruppe af foredragsholdere, er der ikke tale om en lukket fest. Portalen er nemlig meget interesseret i at vidensdele med skolerne, som opfordres til at komme med anbefalinger, hvis de har kendskab til andre dygtige foredragsholdere, som burde være en del af teamet.

Målet med portalen er at give elever og ansatte landet over mulighed for at blive klogere på sig selv og andre gennem målrettede, kvalitetssikrede foredrag.

efterskolen · no. 05 · november 2012

Skræddersyede tilbud Blandt de mange udbud finder man også tilbud til skolernes lærer- og personalegrupper. »Vi sammensætter pædagogiske dage for personalegruppen, så vi i samarbejde med den enkelte skole kan tilrettelægge det helt rigtige program og udvælge de helt rigtige foredragsholdere til de aktu-

elle problemstillinger, skolen står med,« siger Rasmus Schiellerup og nævner, at nogle eksempler på oplæg i personalegruppen kan være inklusion, kooperativ læring, IT i undervisningen, konflikthåndtering og meget mere.

Til eleverne kan emnerne være selvværd og selvopfattelse, identitet, præsentationsteknik, ungdomsproblemer, iværksætteri, musiske indslag – blandt mange andre temaer samt mere konkrete værktøjskurser som ”Tag ansvar for dit liv” og ”Udnyt dit potentiale”.

28 jobannoncer

frihed under ansvar (fundamentet) // musikfestival (1-dags) // omsorg (for alle) // 111 fantastiske (elever)

Vesterdal Efterskole viceforstander Da vores forstander går på pension og vores viceforstander overtager forstanderjobbet, søger Vesterdal Efterskole fra 1. januar 2013, eller snarest derefter, en ny viceforstander.

Vi søger en dynamisk og engageret person, der er kan indgå i et tæt samarbejde i skolens ledelsesteam og med skolens øvrige medarbejdere.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at få skolens hverdag til at fungere.

Derfor bliver bl.a. skemalægning, vikaradministration, tjenesteplaner og tilskudsdokumentation dine primære arbejdsområder. Endvidere forventer vi, at du bliver en innovativ sparring til forstander omkring efterskolens udvikling. Det er endvidere vigtigt, at du kan fungere i en organisation med en tradition for decentral beslutningskompetence. Og så vil det være en forudsætning, at du har stærke IT-kompetencer.

Der er knyttet undervisning og tilsyn til stillingen svarende til ca. en halv stilling. Derfor vil vi gerne vide, hvad du har at tilbyde Vesterdal.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation, og lønnen fastsættes i intervallet 399.653 kr. til 463.783 kr.. Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du meget velkommen til at kontakte skolens kommende forstander, Thomas Petersen, på tlf. 61 22 25 57.

Din ansøgning, med relevante bilag, skal være os i hænde senest den 19. november 2012 kl.12.00. Ansøgning mailes til: karen@vesterdal.dk

vesterdal efterskole // w w w. vester dal. dk gl. assensvej 12, 5580 nr. åby

musik

drama

kunst design

filmedie idræt

forskellighed (en styrke) // filmfestival // fællesaften (ons.) // og meget mere...

Deadline

efterskolen · no. 05 · november 2012

musikteater (alle) // norge (alle) // røde ruth (bus) // kage (onsdag) // turné (musik) // kreativitet (nye vinkler)

musik // skuespil & drama // film & foto // kunsthåndværk & design // idræt

Løgumkloster Refugium søger pr. 1. marts 2013 en ny

FORSTANDER Løgumkloster Refugium – beliggende midt i Sønderjylland nær Vadehavet og den dansk-tyske grænse – er en aktiv del af det kirkelige og kulturelle liv i Sønderjylland.

Refugiets opgave er således at støtte det kirkelige, folkelige og kulturelle liv gennem formidling af kristendom, dansk ånd og dansk kultur.

Refugiet er opholdssted for mennesker, der i en kortere eller længere periode ønsker den ro og fred, som hele institutionen udstråler. Desuden tilbyder Refugiet ophold med en række programmer med varieret indhold, og samtidigt fungerer Refugiet som pensionat for kursister på præsternes efteruddannelsescenter TPC. Forstanderen har ansvar for at opfylde ovenstående formål, hvorfor vi forventer, at ansøger bl.a.: ● Har viden om folkeligt og kirkeligt arbejde i Danmark ● Kan udarbejde programmer i henhold til ovenstående ● Er i stand til at samarbejde med medarbejderne og skabe et attraktivt refugie- og kursusmiljø for såvel gæster og kursister som medarbejdere ● Har administrativt overblik ● Har sans for økonomisk styring ● Har evne og lyst til samarbejde til mange sider Løgumkloster Refugium har en høj bygningsmæssig standard og har et særdeles engageret og velfungerende personale.

Blad nr. 6 udkommer 22/11 Annoncefrist 12/11 kl. 10.00

Stillingen aflønnes efter tjenestemændenes lønsystem, lønramme 34, skalatrin 47.

Blad nr. 7 udkommer 12/12 Annoncefrist 3/12 kl. 10.00

Ansøgningen stiles til: Bestyrelsen for Løgumkloster Refugium v. fmd. Paul Anton Martinussen, Refugievej 1, 6240 Løgumkloster.

Ansøgningsfrist: 3. december 2012.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til formanden, tlf. 74 74 39 77.

Kontakt Hanne Skøtt tlf. 33179586, annonce@efterskoleforeningen.dk Refugievej 1, 6240 Løgumkloster. Tlf. 74 74 33 01 www.loegumkloster-refugium.dk

jobannoncer 29

Dansk Friskoleforening søger sekretariatsleder Dansk Friskoleforening søger pr. 1. marts 2013 eller snarest derefter en ny leder af foreningens sekretariat bestående af otte medarbejdere. Sekretariatet servicerer vores 271 medlemsskoler spredt over hele landet. Som sekretariatsleder forventer vi, at du kan indgå i et tæt samarbejde med den politiske ledelse om fortsat udvikling af foreningen og sekretariatet.

Vi søger en leder, som • kan skabe dynamik og udvikling af sekretariatet i samarbejde med de øvrige ansatte og foreningens politiske ledelse • kan varetage den interne personaleledelse i en åben og dialogbaseret atmosfære • har viden om og sans for jura, administration og organisation • har gode kommunikative evner og kan indgå i rådgivningsopgaver i konsulentteamet og i foreningens kursusvirksomhed • har sans for at skabe netværk til relevante interessenter • kan repræsentere foreningen • er god til at skabe overblik og opsøge de nødvendige informationer til brug for hovedstyrelsens arbejde og beslutningsgrundlag.

Vi anser det for at være en fordel, hvis du har kendskab til de frie skoler.

Du kan læse mere om stillingen på www.friskoler.dk, og du er også velkommen til at kontakte landsformand Ebbe Lilliendal på 2172 3380 eller ebbe@friskoler.dk, hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget.

Lønniveauet er skalatrin 50 svarende til 527.889 kr. med mulighed for forhandling af personlige tillæg. Der er tilknyttet pensionsordning til stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som skal sendes til job@friskoler.dk senest mandag den 26. november 2012 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 49. efterskolen · no. 05 · november 2012

Efterskolen, Friskole Bladet og Frie Skoler som trio-annonce.

30 annoncer

Materialet er sendt som bĂĽde word-format og pdf-format.

Meld tilbage, hvis du har brug for flere ting eller hvis du mener jeg har glemt noget i annoncen.

søger viceforstander viceforstander søger med tiltrÌdelse tiltrÌdelse snarest. med snarest

Medie –– Adventure Adventure –– Kunst Kunst ––Musik Musik Medie � BrÌnder unge menneskers udvikling – ogsü for haft det svÌrt?

BrÌnder du du forforunge menneskers udvikling – dem, ogsüder forhardem, der har haft det svÌrt? � Har du hjertet pü rette sted?

Har pĂĽoverblik, rette sted? â—? du Kanhjertet du bevare nĂĽr der er mange bolde i luften?

Kan bevare overblik, nĂĽr der er mange bolde i luften? â—? du Er du god til at lytte og arbejde sammen med andre? du til lystattillytte at vĂŚre Erâ—?duHar god ogleder? arbejde sammen med andre?

Hvis ja püleder? de 5 spørgsmül, Hardudukan lystsvare til at vÌre er du evt. kandidat til at vÌre Hvis du kan svare ja pü deviceforstander 5 spørgsmül,pü Gram Efterskole.

Gram har fuld fart fremad efter enviceforstander periode med nogen turbulens.

Nu ser viEfterskole. os i stand til at tilbyde en er duEfterskole evt. kandidat til atigen vĂŚre pĂĽ Gram spĂŚndende stilling, hvor du kan vĂŚre del af vores engagerede personalegruppe.

Gram Efterskole har fuld fart fremad igen efter en periode med nogen turbulens. Nu ser vi os i stand til Vi har 75 elever, 4 linjer, gode faciliteter‌ se mere pü hjemmeside: gram-efterskole.dk at tilbyde en spÌndende stilling, hvor du kan vÌre del af vores engagerede personalegruppe.

AnsĂŚttelsen skal ske snarest muligt, dog senest til 1. januar 2013.

Vi har 75 elever, 4 linjer, gode faciliteter ‌ se mere pü hjemmeside: gram-efterskole.dk.

AnsĂŚttelsen efter fĂŚllesoverenskomst mellem Finansministeriet og LĂŚrernes Centralorganisation.

AnsĂŚttelsen skal ske snarest muligt, dog senest til 1. januar 2013.

Løn efter intervallet for skoler under 100 elever: Fra 373.097 kr. til 443.867 kr. plus pension (april 2012).

AnsĂŚttelsen efter fĂŚllesoverenskomst mellem Finansministeriet og LĂŚrernes Centralorganisation.

Ansøgningsfrist er den november. forventes ugeplus 47. pension (april 2012).

Løn efter intervallet for12. skoler underAnsÌttelsessamtaler 100 elever: Fra 373.097 kr. gennemført til 443.867 ikr.

Ansøgningen sendes elektronisk til bestyrelsesformanden Wernerforventes Sternberg gennemført pü wernersternberg@gmail.com Ansøgningsfrist er den 12. november.

AnsĂŚttelsessamtaler i uge 47.

Hvis du vil høre mere om stillingentilkan du kontakte Ansøgningen sendes elektronisk bestyrelsesformanden Werner Sternberg pü wernersternberg@gmail.com. forstander Klaaby pü 74 82 04 82 eller bestyrelsesformand Werner Sternberg pü 41 98 72 76.

Hvis du vil Henriette høre mere om stillingen kan du kontakte forstander Henriette Klaaby pü 74 82 04 82 eller bestyrelsesformand Werner Sternberg pü 41 98 72 76.

MĂŚrk verden med Jysk Rejsebureau - grupperejser til hele verden venlig hilsen Werner Sternberg, formand for bestyrelsen

Gram Efterskole, Slotsvej 19, 6510 Gram, telefon 7482 0482 kontor@gram-efterskole.dk, Skolekode 511300 Best.formand: Werner Sternberg, Ă˜sterkrogsforte 35, 6200 Aabenraa, telefon 4198 7276, wernersternberg@gmail.com

efterskolen ¡ no. 05 ¡ november 2012

Hos Jysk Rejsebureau er eventyrlysten den drivende kraft - ogsü nür vi sammensÌtter studie- og grupperejser. Vi tilrettelÌgger grupperejser i hele verden og arrangerer dem ud fra jeres behov og ønsker.

Vores gruppeafdeling bestĂĽr af 7 rejsekonsulenter med tilsammen 52 ĂĽrs erfaring i at skrĂŚddersy og tilrettelĂŚgge rejser. Vi tilbyder en udstrakt service, der betyder, at vi er med jer under hele processen - fra idĂŠ til den veloverstĂĽede rejse. Vi laver rejser til hele verden f.eks.

Barcelona, Rom, London, Dubai, Bangkok, Beijing og New York.

XXX KS EL t HSVQQFS!KS EL t 5MG 86 18 42 88

Vi tilbyder bl.a.: t 4BNNFOT�UOJOH BG IFMF SFKTFO nZ PQIPME PH UVSF t "SSBOHFSJOH BG USBOTGFS PH MPLBM USBOTQPSU t #FTUJMMJOH BG CJMMFUUFS UJM TJHIUTFFJOH BSSBOHFNFOUFS N W t 4VWFS�OF QSJTBGUBMFS t 3BCBU Q SFKTFVETUZS t 3BCBU Q SFKTFGPSTJLSJOH t (SBUJT SFKTFGPSFESBH t 0WFST“JTLF TFSWJDFLPOUPSFS t %“HOCFNBOEFU O“EUFMFGPO t 4BNBSCFKETQBSUOFSF WFSEFO PWFS

Jysk Rejsebureau ĂĽbnede i 1982 og har i dag mere end 50 ansatte. Vi skrĂŚddersyer ĂĽrligt 20.000 eventyrlige rejser til hele verden og har egne servicekontorer, hoteller, resorts, skibe m.m. Vores dygtige rejsekonsulenter, der har rejst i mere end 127 lande tilsammen, sidder klar pĂĽ vores kontorer i Ă…rhus og Ă…lborg, for at sikre dig en rejse ud over det sĂŚdvanlige.

mĂŚrk verden

rejseannoncer

Adventure

31

forår

Har I e

ndnu

Skirej s

ikke b

estilt en 20 Få et u 13?

Norge forpligten de tilb • Sveri ud t ge eller T • Østrig • Ita il jekkie lien t

Tjekkiet • Spindleruv Mlyn og Prag Italien • Toscana og Firenze/Pisa/Lucca Polen • Pieniny Mountains og Krakow Spanien • Sierra De Guada og Barcelona Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk Tlf. 87 231 245 • rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk • Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg

budapest m. fly fra kr.

Superpriser på skolerejser - med bus eller fly AMsterdAM • med bus • 6 dage/3 nætter...........

fra kr.

1.335

Top 3 studiebesøg: Kanalrundfart • Virksomhedsbesøg • Zaanse Schans, Marken & Volendam

PrAg • med fly • 5 dage/4 nætter ...........................

PrAg • med bus • 6 dage/3 nætter .........................

fra kr. fra kr.

1.655 1.170

PAris • med fly • 5 dage/4 nætter ..........................

PAris • med bus • 6 dage/3 nætter ........................

fra kr. fra kr.

2.195 1.725

Top 3 studiebesøg: Kloakkerne • Explora Videnskabsmuseum • Versailles

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 49

meeb@team-benns.com

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

pr. person 5 dg/4 nt.

teAM BeNNs er: • Flest rejsemål & bedste priser • Kompetent/erfaren • Stort fagligt program • Tryghed & sikkerhed • Vi gør arbejdet for dig

efterskolen · no. 05 · november 2012

Top 3 studiebesøg: Theresienstadt • SKODA-fabrikkerne • Foredrag v. tidl. dansk ambassadeansat

2.070

32

rejseannoncer

Annoncer Næste blad udkommer 22. november Annoncefrist 12/11 kl. 10.00

BERLINSPECIALISTEN

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning · Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk

NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

Kontakt Hanne Skøtt tlf. 33179586, annonce@efterskoleforeningen.dk

INVOLVERENDE UNDERVISNING OM UDVIKLINGSARBEJDE Skal du i gang med et forløb eller undervisning, der kunne bruge et anderledes input med direkte bro til den virkelige verden? Vi tager gratis ud på efterskoler og gymnasier med et caseforløb i elevernes øjenhøjde, hvor de vil blive udfordret i faglige problemstillinger indenfor kerneområder i NGO- og udviklingsarbejde.

Help Every Day arbejder med langsigtet social og økonomisk udvikling i nogle af verdens fattigste områder.

Kontakt os og hør nærmere om, hvordan vi kan supplere din undervisning bedst muligt.

Web: www.helpeveryday.org Mail: office@helpeveryday.org Tlf.: 61 30 63 15

efterskolen · no. 05 · november 2012

Skolerejser til alle europæiske storbyer Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skræddersyede studierejser til alle europæiske storbyer.

44 94 60 90 info@grupperejsebureauet.dk

toP 5 destinationer:

berlin: TV-tårnet og Stasifængsel ............

Prag: sort teater og gult marked ............ bruxelles: EU og Waterloo ...................

KontaKt os og få et tilbud:

Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........

eller se alle vores rejsemål på

grupperejsebureauet.dk ...... det er os, du kommer tilbage til

annoncer 33

EFtErSkolEForEningEn

Værd at vide om løn og ansættelse

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

Løn er skolens største udgiftspost. Derfor inviterer BDO til et seminar i tilknytning hertil: • Den gode ansættelse – og den korrekte opsigelse. v/ advokat Jens Brusgaard fra Fredericia Advokaterne.

• Kommunale besparelser på folkeskolen – kan de frie skoler lære noget? v/ manager Rasmus Duus fra BDO Kommunernes Revision • Lønrevision – hvad kigger revisor på?

Møderne afholdes i november hos BDO i København, Århus, Odense og Herning og deltagelse er gratis.

Scan koden eller find flere oplysninger på www.bdo.dk/skoler

Inkl. bus, færge, ski og liftkort / 4 til 6 dage Gautefall i hytte fra 1.745,Nesbyen (hotel inkl. helpension) fra 2.995,-

KRAKOW 5 dg./4 nt. 1.855

TJEKKIET Inkl. hotel, helpension, bus, ski og liftkort

fly fra kr.

fra 2.795,-

Europas STORBYER Prag 6 dg. fra. 1.395,- Budapest 6 dg. fra 1.495,Berlin 4 dg. fra 1.395,- Paris 6 dg. fra 1.765,Inkl. bus, 3 nætter med morgenmad Priserne er ved samrejse og fuld bus.

Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam

AKTIVE rejseprogrammer

KilROygROups.cOm Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

erfarne konsulenter

Forslag til skolebesøg: • Auschwitz koncentrationslejr • Foredrag i Det Nordisk Hus • Virksomhedsbesøg Kontakt for mere: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

gøR sKOleRejsen en KlAsse bedRe

Norge – Troll Mountain 3 dg. fra 1.895,Inkl. 3 aktiviteter, hytte /lavo, færge til Hirtshals Tjekkiet – Bøhmiske Paradis 6 dg. fra 1.885,Inkl. bus, aktiv. i 3 dage, helpension, og udflugt til Prag 2 aktivitetsdage og én nat i Prag fra 1.745,-

www.jellingrejser.dk www.jellingrejser.dk||info@jellingrejser.dk info@jellingrejser.dk||7587 75872344 2344

efterskolen · no. 05 · november 2012

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UKbaseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne.

SKIREJSER til Norge

SKOLEREJSE TIL

34

kurser&møder

kalender Dialogmøde

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen ud i verden – verden ind i efterskolen!

Efterskolelærer der spiller til fællessang 22. – 23. november

Kom og vær med til at præge fremtidens efterskole 4. december kl. 17.00 – 20.00 på Sorø Gymnastikefterskole 6. december kl. 17.00 – 20.00 på Brøruphus Efterskole

Se omtale side 24.

29. november kl. 09.00 – 15.00 Seminar om efterskolernes udenlandsrejser Sted: Eisbjerghus Efterskole, Nørre Aaby Arrangør: Efterskoleforeningens internationale udvalg Tilmeldingsfrist: 16. november, 2012

Kurset udbydes med det formål at give ny inspiration til fællessangen. Undervisningen retter sig mod både det at spille til fællessang og at se højskolesangbogen i et bredere perspektiv.

Sted: Den Rytmiske Højskole i Vig Arrangør: Efterskoleforeningen m.fl.

Tilmeldingsfrist: 11. november, 2012

Mellemlederseminar Arbejdsmiljøuddannelse 29. – 30. november 3. – 5. december

Kursus for nye bestyrelsesmedlemmer 17. november kl. 10.00 – 16.00 Kurset er primært tiltænkt nye bestyrelsesmedlemmer. Mere erfarne bestyrelsesmedlemmer er dog også velkomne i det omfang der er plads på holdet.

Sted: Hjemly Idrætsefterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmedingsfrist: 9. november, 2012

Mellemlederens position har igennem de seneste år forandret sig meget. Uanset om du er viceforstander i et topersoners team med din forstander, eller om du er afdelingsleder i et større ledelsesteam, så vil der være udfordringer, dilemmaer og muligheder forbundet med det at være mellemleder.

Sted: DSB Kursuscenter Knudshoved Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 29. oktober, 2012

Forstanderuddannelsen ”ledelse af en skole i udvikling” Efterskolen i samfundet – en konference om efterskolens frihed og sociale ansvar 15. november kl. 09.00 – 15.30

Bestyrelsens arbejde med efterskolens strategiske udvikling – gå-hjem-møde

efterskolen · no. 05 · november 2012

19. november kl. 17.00 – 21.00 Bestyrelsen har en central rolle i forhold til arbejdet med efterskolens strategiske udvikling. Det er en af de bestyrelsesopgaver, som både er spændende og udfordrende. På dette møde vil du få lært nogle metoder og værktøjer at kende, og dermed få inspiration til det videre arbejde hjemme på skolen.

Sted: Agerskov Ungdomsskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 4. november, 2012

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse".

Sted: Aalborg Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Efterskolen er en skoleform der reelt skal være åben for alle, uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund – en vision eller en umulighed? Konference for og om efterskolen.

Sted: UCSyd, Kolding Arrangør: Nationalt Videncenter for Frie Skoler og professionshøjskolen University College Syddanmark.

4. februar – 24. april 2013 Uddannelsen henvender sig til ledere i efterskolen, der er interesseret i at udvikle deres personlige og professionelle lederskab samt bibringe det filosofiske perspektiver.

Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen og Copenhagen Coaching Center Tilmeldingsfrist: 6. januar 2013

Kursus for nye efterskolelærere 22. – 23. april 2013 Klæd de nye efterskolelærere ordentligt på til udfordringen. Sæt kryds i kalenderen til forårets kursus for nye efterskolelærere.

Sted. Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen

synspunkt 35

efterspil dem, der ikke duer til noget, duer til noget andet af: Steen Hildebrandt, professor, Ph.D.

D

verden. Er det et rigt land, der har alle disse problemer og problemsymptomer? Er det fornuftigt at definere al uddannelse som ensidigt og udelukkende rettet mod et arbejdsmarked – der ikke findes – eller skal vi frem til, at det skal have en værdi i sig selv at have en uddannelse?

Skal det være værdifuldt også at være uden for det formelle og officielle arbejdsmarked, og skal der være en række officielt accepterede og værdsatte opgaver, et tredje arbejdsmarked, hvor mennesker uden for det formelle arbejdsmarked arbejder og løser opgaver? Skal vi til at revidere de gamle kasser og anskuelser, som vi har placeret og defineret os selv og samfundet ind i gennem de sidste mange årtier og have vendt noget af dette rundt, så det kommer til at se helt anderledes og tidssvarende ud?

Vi har udviklet en arbejdsdeling i de nordiske samfund, der indebærer, at vi kan opretholde en situation, hvor mindre end halvdelen i den såkaldt arbejdsduelige alder officielt arbejder.

Det vil ændre sig igennem de næste ti år, bl.a. på grund af den demografiske udvikling med bl.a. stadig flere ældre borgere. Sådan har vi traditionelt sagt det, bl.a. fordi mange mennesker går på pension i de kommende år. Og vi har antaget, at netop så mange vil gå

på pension, at det vil kunne bringe mange af de mennesker i beskæftigelse, der i dag er arbejdsløse, således at vi igen kan se frem til en periode med en form for traditionel fuld beskæftigelse. Det scenario er der grund til i dag at betvivle. Jeg tror, at vi grundlæggende står over for helt andre problemstillinger i det danske samfund, der indebærer, at vi skal til at tænke helt anderledes om arbejde, uddannelse, fritid, frivillighed – herunder tænke nyt og anderledes om, hvad der er henholdsvis det traditionelle arbejdsmarked, og hvad der kan udvikles til at blive et tredje arbejdsmarked. De, der ikke duer til noget, duer til noget andet. Jeg siger ikke, at der ikke kan være og sandsynligvis er gode grunde til at ændre på nogle af de nuværende systemer.

Det er jeg tvært imod overbevist om, at der er. Men samtidig kan vi ikke blive ved med at opretholde en retorik og nogle systemer, der fastholder os i denne eksklusionstænkning: Enten er du på det formelle arbejdsmarked eller også er du uden for arbejdsmarkedet, en sondring og en retorik, der næsten sætter lighedstegn mellem arbejdsløs og værdiløs.

efterskolen · no. 05 · november 2012

et ser ud som om, industrisamfundet med dets vækst- og tempotænkning ophober store mængder af problemer og symptomer foran sig, problemer, der ikke kan løses gennem mere økonomisk vækst, øgede hastigheder – eller som én af mine kolleger formulerede det forleden ved et møde: ”Det nytter ikke at blive ved med at rationalisere”. Dermed mener han måske noget i retning af: Det nytter ikke at blive ved med at gøre det samme; det nytter ikke at blive ved med at forsøge at løse problemerne med den tænkning og de fremgangsmåder, der har skabt dem. Nye veje er nødvendige.

Alt dette tyder på, at der er noget, der er ude af balance, noget, der ikke stemmer overens – for nu at sige det mildt. Der er nogle kæder, der hopper af, når vi forsøger at beskrive og forklare det nuværende samfund og dets udvikling. Vi er rige. Ja, vi taler oven i købet om verdensklasse. Og vi er i krise. Vi har stor arbejdsløshed.

Vi sætter utrolige anstrengelser ind på at få mennesker uddannet og få mennesker i arbejde, selv om der ikke er tilstrækkeligt (traditionelt) arbejde.

Noget kunne f.eks. tyde på, at vi måler forkert og utilstrækkeligt, når vi ud fra de officielle målinger konkluderer, at Danmark er et af de rigeste lande i

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K 36 vedr. xxxxabonnement ring venligst 33 17 95 86 Ændring

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Matematik · 0.-10. klasse

– det digitale matematiksystem • Enkelt i brug – omfattende i indhold (17149 · BureauLIST.dk) SFT5-2012

• Fremmer forståelsen af matematik • Optimalt til differentiering

NYHED

MaxiMat er et nyt digitalt matematiksystem.

Det er nemt at bruge og velegnet til både lange og korte undervisningsforløb.

Matematik for alle sanser MaxiMat udnytter det digitale medies mange muligheder som f.eks. lyd og film og fremmer dermed elevernes forståelse af matematik. Det tilgodeser mange forskellige arbejdsmåder, og lader elevernes kompetencer komme i spil. Ved hjælp af digital simulering og modellering bliver opgaverne dynamiske og levende.

Nemt og fleksibelt Der er tilrettelagt færdige undervisningsforløb til et helt skoleår. Men du kan også sammensætte dit eget undervisningsforløb, så det passer til netop dine elever. Eller udvælge mindre portioner til elever med særlige behov eller bruge MaxiMat som supplerende materiale til det system, du allerede anvender.

Få mere at vide på maximat.dk Du kan læse meget mere om fordelene ved MaxiMat og afprøve et forløb på maximat.dk.

Besøg os på Uddannelsesforum d. 6.-7. nov. 2012

alinea.dk · tlf.: 3369 4666