Efterskolen 5-2014 by Efterskoleforeningen

18. december 2014 Nr. 5

TEMA: Mad og køkken

Eleverne lærer at sætte pris på at glæde andre 24

Dårlige kostvaner tages med på efterskole Efterskolernes sundhedstiltag lider under elevernes kolossale indtag af slik, chips og sodavand. 10

Tolerance er kodeordet Et mangfoldigt samfund skal respektere, at mennesker og skoler er forskellige, mener de radikales leder, Morten Østergaard. 28

Dannelsen bør være global Fremtiden råber på globale verdensborgere. Anne-Birgitte Rasmussen, formand for gymnasierektorerne. 36

Indhold

Efterskolen 18. december 2014 Nr. 5 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 47. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Nyt fra efterskolerne 8

Lederne løsner båndet til fagforeningen Fem hurtige til formanden for Frie Skolers Ledere. 10

Dårlige kostvaner

Eleverne indtager for meget sukker. 12

Arbejdsmiljø i køkkenerne Efterskolernes køkkenpersonale har travlt, og risikoen for konflikter er håndgribelig. 14

Efterskoleopholdet satte sig på sidebenene Efterskolen blev en fed oplevelse for Heidi Elgaard Sørensen, der tog 15 kilo på. 16

Man skal sætte pris på at glæde andre På Baunehøjs kokkelinje er der fokus på at glæde andre og på at kunne sit kram.

Slår et slag for den brune sovs Kokken Arne Christoffersen står på tyvende år i spidsen for køkkenet på Gylling Efterskole. 28

Ensretning er aldrig godt Et mangfoldigt samfund skal ifølge de radikales leder respektere, at mennesker og skoler er forskellige. 32

Indkaldelse til generalforsamling 36

Dannelsen skal række ud over Danmarks grænser Vi må løfte blikket og se ud i verden, mener formand for gymnasieskolernes rektorforening Anne-Birgitte Rasmussen. 42

Cambridge English

Stadig stor forvirring i efterskoleverdenen.

Nyheder

Replik

Vi har brugt 200 år på en dannelsesproces, der startede med Grundtvig. Her blev danskerne dannet til et homogent folk med en fælles identitet og forståelse. Men samfundet forandrer sig, og globalisering og øget konkurrence har sat vores demokrati, fællesskab og frihedsrettigheder under pres. Derfor er det vigtigt, at foreningslivet og højskolerne fornyr sig og spiller ind i de aktuelle samfundsudfordringer. Kulturminister Marianne Jelved ved lanceringen af ny vision for folkeoplysningen

Q&A: - om mad og madvaner

Ida Tingleff , 10. klasse Jeg synes, maden på efterskolen er bedre, end jeg havde forventet, men det er jo ikke sådan tre Michelinstjerner. Jeg tror, den bliver bedre af, at vi selv er med til at lave den.

Nicholai Beyer, 10. klasse Jeg spiser gerne slik, chips og sodavand, når jeg kan komme til det, men det er blevet mindre i den tid, jeg har været på efterskolen. Her laver skolen nogle mellemmåltider, og så har man ikke så meget brug for det. Og så er det jo dyrt.

Emma Loft Gjelstrup, 10. klasse

Kvium på Blåkilde 10. klasse på Blåkilde Efterskole har i Drama og Filosofi produceret en række “Kvium-billeder”, som mange har fundet interessante på Facebook. På 17 timer fik billederne således 800 likes, 55 kommentarer og 64 delinger fra kunstmuseet

Aros´ facebookfølgere. Billederne er produceret på en dobbeltlektion og to formiddage. Elverne skulle udtrykke menneskelige grundfølelser og grundvilkår og valgte at tage udgangspunkt i Kviums billeder.

Jeg ved godt, at det er forkert at spise for meget sukker, men jeg har ikke dårlig samvittighed, når jeg gør det, og jeg synes, det ville være forkert, hvis man forbød det på skolen. Det ville ikke gå særlig godt.

Efterskolen · 18. december 2014

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Rollespil forbedrer læringen På Østerskov Efterskole er rollespil omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde. Og nu viser ny forskning, at det er en god ide. Forskere på Aalborg Universitet har set på om læringsrollespil giver mere engagerede elever, og det viser sig ifølge DR.dk at være tilfældet. 93 procent af eleverne, der deltog i undersøgelsen af rollespil, følte de fik et bedre fagligt udbytte. Og 63 procent mente de deltog mere i undervisningen.

Pris til entreprenante elever Fem elever fra Ryslinge Efterskole har for tredje gang på fire år vundet Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprice Award, hvor 2000 elever fra landets grundskoler kæmper i en stor idekonkurrence. Årets vindere har udviklet en app, som de kalder ”Don’t Look At This App-App”. Appen skal få folk til at kigge op fra deres mobiltelefoner og tablets og være mere nærværende i hverdagen. Efter dommernes udsagn en app, der på en spændende måde giver bud på et stigende samfundsproblem. App´en giver en oversigt over det daglige forbrug samtidigt med, at den giver bud på, hvad man ellers kan foretage sig uden for den digitale verden.

179

elever på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole er blevet sendt hjem på grund af et udbrud af fnat på skolen, skriver BT. Fem af skolens elever havde fået sygdommen, men for at gardere sig mod, at alle skulle blive smittet, valgte ledelsen at sende alle elever hjem. 4

Efterskolen · 18. december 2014

Friskole og efterskole samarbejder om undervisningen Elever fra Skovlund Friskole og Skovlund Efterskole er ifølge JyskeVestkysten sammen i matematiktimerne. Undervisningen foregår på efterskolen og samarbejdet giver mulighed for at arbejde med holddeling i en grad, som det ikke var muligt før. Den største forhindring for et udvidet samarbejde er elvernes skemaer.

40 år

har Hellebjerg Idrætsefterskole nu rejst penge til unge rundt i verden. Unge der ikke har de samme privilegier som danske efterskoleelever. Pengene samles blandt andet ind ved det årlige julemarked, som igen i år blev en succes blandt borgere i Juelsminde og elevernes forældre. En del elever tjente desuden penge ved i dagene op til julemarkedet at arbejde for lokale borgere og erhvervsdrivende. Årets overskud på 40.000 kr. fordeles til organisationerne Dansk Børnefond, SOS Børnebyerne, Fremtidsbørn via Danmission, Folkekirkens Nødhjælp og til et gadebørnsprojekt i Cameroun.

Fitness og forberedelse på Brøruphus Efterskole

Risskov i Rio og New York Elever fra Risskov Efterskole har været i New York og Rio de Janairo. I det brasilianske var Idræts & Friluftslinjen på hike på et af de smukke bjerge omkring byen, De dykkede desuden i havet nord for byen og prøvede kampdansen Capoeira. Den Internationale linje besøgte en organisation, der organiserer unge i en af byens favelaer og meget overraskende slog de brasilianerne 3-2 i fodbold. I New York oplevede basketlinjen en kamp i Madison Square Garden og en gang streetbasket. Design & Stuff linjen fandt inspiration på Designers Market på Manhatten og på det kendte Flee Market i Brooklyn. Mad & Gastronomi linjen brugte alle sanserne i China Town, hvor ”de modige” bl.a. smagte på hønsefødder og østers i en ægte kinesisk restaurant. Men linje-eleverne fik dog også smagt på mere traditionel amerikansk mad, bl.a. på Mads Refslunds restaurant Acme i Soho.

Nyt forum for kristne skoler Samarbejds- og inspirationsforum for høj- og efterskoler med folkekirkelig tilknytning er netop etableret, og formålet er inspiration til forkyndelse og skoleudvikling på de høj- og efterskoler, der har en folkekirkelig forankring. »Vi ønsker at være inkluderende og glæder os til at samarbejde med endnu flere af de skoler, der har fokus på at give eleverne mulighed for at drøfte livets store spørgsmål – samt vove at levere svar på dem,« siger netværkets formand Martin Diget Aamann, der til daglig er forstander på Vesterbølle Efterskole.

Brøruphus Efterskole har netop fået byggetilladelse til at opføre et fitnesscenter og lærerforberedelseslokale. Byggeriet er på i alt 328 m2, og løber op i godt 3 mio. kr. 108 af skolens 172 elever har linjefag i fodbold, håndbold eller badminton. Derfor har de behov for at kunne styrkeog motionstræne og samtidig kunne genoptræne efter skader. Skolen oplever også en øget efterspørgsel efter et fitnesscenter, hvor eleverne kan træne i fritiden. De nye arbejdstidsregler har desuden gjort det nødvendigt med mere plads til lærernes forberedelse og mødevirksomhed.

94,4 %

af de elever, der forlod Hørby Efterskole i 2014 mener, at opholdet på efterskolen har gjort dem mere parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det skriver Østvendsyssels Folkeblad. Hørby Efterskole gennemfører hvert år en elevundersøgelse i samarbejde med et konsulentfirma, og undersøgelsen viser blandt andet, at de unge også profiterer fagligt af efterskoleopholdet. Således har 80 procent af eleverne forbedret deres faglige niveau.

De kyske og de tro Hvad vil det sige at tage sig af sin næste? Kan nonner gå i sommerkjoler? Er hostesaft virkelig godt for kroppen? - er nogle af de spørgsmål, man får svar på, når Vostrup Efterskoles hold 3 opfører komedien ”De kyske og de tro”. En nonneorden fra Skaduhavebankistan bor i kloster langt ude i bjergene for at leve langt væk fra alle fristelser. Deres store troskab til herren bliver sat på prøve, da der pludselig kommer en mand ind på klosteret, og de skal tage stilling til, hvordan man er en god kristen i forhold til en mand i nød. Klosteret bliver sat på den

anden ende, og nonnerne ændrer deres syn på, hvordan livet skal leves. Teaterlinjen har arbejdet med genren komedie i deres undervisning frem mod denne forestilling. En vigtig del af arbejdet har været at arbejde med karaktererne i stykket. At finde frem til personen bag den komiske rolle, så eleverne i kærlig forståelse for deres karakterer, har kunnet karikere dem, når deres hverdag og rutiner bliver brudt. Det kræver stort forarbejde at være sjov for alvor.

Efterskolen · 18. december 2014

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Hjertestarter på Nørbæk Efterskole Takket være foreningen Kunsten at redde liv får Nørbæk Efterskole nu en hjertestarter. Midt i januar bliver hjertestarteren overrakt, og i den forbindelse bliver borgere fra Nørbæk inviteret til at deltage i et kort gratis kursus. Efterskolen har længe ønsket muligheden for at tilbyde førstehjælpsundervisning til eleverne, der er blevet et krav, når de unge skal tage kørekort til både knallert og traktor. Derfor søgte Nørbæk Efterskole Trygfonden om økonomisk støtte til at etablere dette. Trygfonden har doneret 50.000 kr til projektet. Pengene er nu brugt. Der er indkøbt livredningsdukker, hjertestarter trænere, undervisningsmaterialer og to lærere er blevet uddannet som førstehjælpsinstruktører hos Dansk Folkehjælp og godkendt af Dansk Førstehjælpsråd.

Højer i Strasbourg Højer Design Efterskole har været på besøg i Strasbourg. Skolens Design og Innovationsklasse var blevet udvalgt af Euroscola til en dag i Parlamentet, hvor de sammen med 500 andre unge fra Europa debatterede vigtige punkter, som efterfølgende skulle vedtages i Parlamentet. Det var en super oplevelse for alle, og flere af de unge fik blod på tanden i forhold til at fortsætte som politikere i EU.

Antropolog observerer efterskoleelever

450

elever var i december samlet til kortræf på Midtjysk Efterskole. Kortræf er en årligt tilbagevendende begivenhed for efterskolerne i Region Sydøstjylland. For de fleste deltagere er det første gang, de oplever den lydmæssige kraft, der opnås, når 450 elever står sammen om at synge - en oplevelse der helt sikkert bliver for livet. Line Groth Riis, som er en yderst erfaren og kompetent korleder stod for den musikalske ledelse af kortræffet. 6

Efterskolen · 18. december 2014

Hårslev Efterskole har de seneste tre måneder haft besøg af en antropologistudeende. Hun har boet på skolen og blandt andet observeret efterskolelivet og elevernes indbyrdes relationer, skriver Sjællandske. Forstander Rasmus Bjørn synes, det er godt at få fremmede øjne til at kigge på skolen. »Måske bliver der observeret noget, som vi ikke havde tænkt over, og som vi kan blive bedre til,« udtaler han til Sjællandske. Antropologen er blevet mest overrasket over, at de fleste elever fortæller, at de er skoletrætte, men alligevel vælger at gå på efterskole. Hun er også overrasket over, hvor kærlige og tæt knyttede eleverne bliver til hinanden, og hvor hurtigt de betragter skolen som deres hjem.

Rundt om folk

Ny hal indvies op til jul Rudehøj Efterskole får en tidlig julegave, når de den 19. december indvier deres nye hal. »Det flotte og funktionelle byggeri bliver et aktiv for efterskolen og højner kvaliteten af vores efterskoletilbud samt giver mulighed for en bred vifte af både sportslige, kulturelle og skolerelaterede arrangementer,« skriver skolen i en pressemeddelelse.

Carsten Holvad, forstander på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole fylder 50 år, og i den anledning er skolens bestyrelse vært ved en reception 29. januar klokken 17.30. Dagen begynder i øvrigt med forældrekaffe klokken 15.00 og håndboldkamp med elevhold kl. 17.30.

Jan Fredsted, der siden sommer har været konstitueret forstander på Rantzausminde Efterskole på Sydfyn, er blevet fastansat i stillingen. Der var 13 ansøgere. Jan Fredsted, der for et års tid siden blev fyret som forstander på Balle Musik- og Idrætsefterskole, bliver boende i Vejle.

Efterskoleforstander Kristian Andersen, Tarm, er nu klar til at tage kampen op om en vestjysk plads i Folketinget for KristenDemokraterne. Kristian Andersen er forstander på Efterskolen Solgården

Leif Rye Hauerslev er tiltrådt som ny uddannelsesleder på Viborg Tekniske Gymnasium.  Han er 37 år og kommer fra en stilling som lærer på Bjergsnæs Efterskole, hvor han bl.a. har fungeret som projektkoordinator for forandringsprojektet Ny Nordisk Skole.

Efterskole samarbejder med superligaklub Vestsjællands Idrætsefterskole har indledt et samarbejde med FC Vestsjælland.  I korte træk går aftalen ud på, at FCV’s unge spillere kan tage 9. eller 10. klasse på idrætsefterskolen, spille en masse fodbold her og samtidig bevare tilknytningen til FCV og træne for eksempel en gang om ugen i Slagelse og spille med i kampe, skriver Sjællandske. »Tanken med samarbejdet er også en form for gensidig inspiration forstået på den måde, at vi her på skolen vil kunne få FCV’s trænere på besøg og lære lidt af dem, ligesom vores fodboldlærere vil kunne deltage i træningen hos FCV og nok også lære noget af det,« siger idrætsefterskolens forstander, Henrik Dahl.

Sidste års vinder får kontrakt Mads Koefoed, som sidste år vandt Efterskolernes Sangskrivningskonkurrence, har fået en pladekontrakt hos det legendariske Medley Studios og er nu klar med sin Debut Ep! Den er en samling af akustiske numre og er en forløber for et fuldt album, som forventes at komme i løbet af 2015. Mads’ Ep udkom sidst i november, og han har sideløbende været på tour med Stine Bramsen.

Rundt om folk Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 18. december 2014

EfterskoleLANDSKAB

5 hurtige

Ledere løsner båndet til fagforeningen

Frie Skolers Ledere flytter 1. januar sin sekretariatsfunktion fra lærerforeningens FSL-hus i Risskov til København. Ledernes formand, efterskoleforstander Rud Nielsen fortæller her, hvorfor man kapper båndene til lærerforeningen

?: Hvad er signalværdien i, at I flytter væk fra lærerforeningens kontor »Vi sender flere signaler med flytningen. Under lockouten forlod nogle ledere os med den begrundelse, at vi var for tæt knyttet til lærerforeningen. Til dem sender vi nu et klart signal om, at vi er på vej væk. Den alternative lederforening har ligeledes haft det samme synspunkt, og samtidig sender vi nu også et signal til de cirka 400 ledere i de frie og private skoler, som slet ikke er organiseret. Vi oplever, at vores nuværende medlemmer kvitterer for beslutningen ved at sige, at det er rart med handling bag ordene om en mere selvstændig lederforening.«

?: I er stadig knyttet til FSL gennem hovedbestyrelsen og til Lærernes Centralorganisation, så hvor stor er jeres frihed egentlig »Vi arbejder bedst for løsrivelsen ved at sidde med ved bordet. Vores flytning væk fra lærerforeningens kontor er et godt signal i mod målet om løsrivelse, men vi arbejder bedst for denne proces ved at være repræsenteret i hovedbestyrelsen. I LC ar-

Efterskolen · 18. december 2014

bejder vi på en reorganisering, og hvis det skal give mening, skal vi være sammen med de øvrige lederforeninger på skoleområdet. Desuden er det indtil videre sådan, at vores forhandlingsret reelt kun giver mening, hvis vi er en del af LC-systemet. De lederforeninger, som står uden for, har ingen reel forhandlingsret. Det er min forventning, at vi nu arbejder frem mod en langt mere selvstændig lederorganisation inden for LC, og at der vil ske store ændringer ved repræsentantskabet i 2016.«

?: Hvordan kan lederne få en tydeligere stemme i LCsystemet »I Frie Skolers Ledere har vi et frihedsbrev fra lærerforeningen, og det kan vi bruge til at påvirke det øvrige LC, så vi kan få et styrket og mere selvstændig lederforum.«

?: Der er også en anden lederforening. Vil jeres flytning kunne bane vej for en fusion af lederforeningerne inden for de frie skolers område »Vi har aktuelt gode sonderinger og møder med den anden lederforening, og det er min klare forventning, at vi er godt på vej mod målet om en samlet lederforening inden for de frie skoler. Dialogen er meget konstruktiv. Vores flytning væk fra lærerforeningens kontor er et godt signal i den proces.«

?: Hvad er ledelsesudfordringen lige nu »Det er at få Lov 409 til at fungere og samtidig fastholde det gode arbejdsliv på skolerne. Vi ser, at mange ledere er i et krydspres, hvor de får en ny lederrolle, nogle steder med pres fra bestyrelsen om at være mere markante, og samtidig er der fokus på, hvordan folkeskolereformen skal påvirke de frie skoler. For ledere, der har været vant til en lederrolle som den forreste blandt ligemænd, er der nu en ny og mere markant lederrolle at leve op til. Det påvirker naturligvis mange. Vi har ikke belæg for at sige, at flere siger op på grund af forandringerne eller at flere er sygemeldte, men der er behov for, at vi har fokus på at sikre, at lederne kan trives i den nye rolle.«

Idrætsfaget Ny læringsportal fra Clio Online

Gør idræt interaktivt

Få inspiration til undervisningen, og bliv klar til afgangsprøven med Clio Onlines komplette undervisningsmateriale til idræt. Prøv gratis på idrætsfaget.dk

EfterskoleTEMA

Kost & køkken

Slik og sodavand undergraver efterskolernes sundhedstiltag Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

sundhed

Mange unge tager deres dårlige kostvaner med på efterskole og fylder sig med chips, slik og sodavand i løbet af dagen. Efterskolernes sundhedstiltag risikerer derfor at være uden effekt Mindre sukker, mindre fedt, mere motion. Vi ved det godt, og det gør de unge sandsynligvis også, selvom de ikke lever efter det. Undersøgelser viser i hvert fald, at de unge har dårlige kostvaner. De spiser blandt andet uregelmæssigt og konsumerer store mængder sukker. Og de elendige vaner følger med på efterskole. »De unge har dårlige kostvaner, har aldrig indøvet en ordentlig spisekultur, og det er hovedparten af de unge, der har problemet, uafhængigt af social arv,« siger Frede Bräuner. Han er forfatter og kostekspert, har haft forbindelse med en række efterskoler og mener, at problemet er stigende, men også at der sker en polarisering. Der er nogle som godt kan styre det, men ernæringsmæssigt er der en stor gruppe, som har både fysiske og psykiske problemer. 10

Efterskolen · 18. december 2014

»De unge havner i en ond spiral,« siger han og tilføjer, at sukkeret er den store synder. Sukkerafhængighed »Vi ved, at indtaget af sukkerholdige ting som sodavand, slik og kager er meget stort, og hvis ikke man er bevidst om, hvor meget sukker, der følger med en cola, så ryger der hurtig en masse indenbords,« siger professor ved DTU, Fødevareinstituttet, Inge Tetens og tilføjer, at hun ikke har set evidens for, at man kan blive afhængig af sukker. »Men man hører jo rigtig tit om unge, som siger, at de er afhængige af sukker,« siger hun. Carsten Jensen, der er forstander på Kongensgaard Efterskole, hvor overvægtige elever får hjælp til at tabe sig, er ikke i tvivl om, at mange unge er afhængige af sukker. »De unge siger selv, at de føler sig afhængige af sukkeret. Her på skolen får de ikke sukker, men hjemme på week-

Jeg tror, det flytter meget med en kostpolitik, men der er et stort problem med, at de unge hygger sig med sodavand, chips og slik ved siden af den sunde mad. Frede Bräuner

end er det ofte en anden sag,« siger han og fortæller, at når så eleverne møder mandag er de typisk overaktive, og om tirsdagen, når sukkeret er væk fra blodet, er de irritable og indelukkede, mens det først er onsdag, at de er tilbage på et mere normalt funktionsniveau. »De får simpelthen abstinenser, når sukkeret ikke er der,« siger han. Uden sukker en måned Frede Bräuner har på flere efterskoler været med til at etablere et forsøg, hvor eleverne var uden sukker i en måned. »Det er tankevækkende, at meget få af eleverne er i stand til at gennemføre det,« siger han. En af de elever, der gennemførte forsøget på Horne Efterskole, fortæller til Tv2Nord, at han syntes, det var svært, især når han fik tilbudt sodavand eller slik, men det var også dejligt, fordi han fik meget mere energi. »Jeg hører det samme fra de andre forsøg,« siger Frede Bräuner, der mener, at den meget sukker og de dårlige kostvaner går ud over de unges læring. Læringen påvirkes »Konsekvensen er, at den tid de unge kan koncentrere sig bliver kortere, så den tid hvor de kan lære noget reelt bliver mindre,« siger han og forklarer, at det både er hans egen erfaring, men at der også er forskning, der peger i den retning. Ifølge professor Inge Tetens er der dog ikke videnskabelig evidens for en entydig sammenhæng mellem sukker, dårlige kostvaner og læring.

»Det er egentligt heller ikke nødvendigt med den videnskabelige evidens. Det er jo simpel sund fornuft, at når ikke der er benzin på motoren, så kan man ikke køre,« siger Frede Bräuner, der synes, det er positivt, at rigtig mange efterskoler har en kostpolitik. Godt med kostpolitik Konsulent i Efterskoleforeningen, Ole Borgå, fortæller således, at langt de fleste efterskoler har en kostpolitik. »Og det er rigtig godt, at efterskolerne har øje for betydningen af sund kost,« siger Frede Bräuner og forklarer, at kostskoleformen netop giver optimale muligheder for at påvirke de unge omkring det kostmæssige. »Jeg tror, det flytter meget med en kostpolitik, men der er et stort problem med, at de unge hygger sig med sodavand, chips og slik ved siden af den sunde mad, og der er rigtig mange unge som øger deres forbrug på efterskolerne. På den måde indtager de ufatteligt mange kulhydrater,« siger han og synes, at man skulle gribe til forbud. Er forbud vejen? »Man kan for eksempel forbyde de unge at drikke sodavand i timerne og i det offentlige rum, og måske forbyde forældrene at komme med lagre af slik og sodavand,« siger Frede Bräuner. Han mener, at forbud i en eller anden grad er nødvendigt.

»Det der med at appellere til de unge, det er misforstået, man skal fortælle dem, hvad der er rigtigt og forkert,« siger han. På Kongensgaard Efterskole har man et forbud, og forstander Carsten Jensen fortæller, at hvis de voksne opdager, at eleverne snyder, så bliver det, de har købt konfiskeret og smidt ud. »Hos os er et forbud den rigtige måde at gøre tingene på, og det har givet resultater, men om det er den vej, alle efterskoler skal gå, kan jeg ikke sige, det må afhænge af elevflokken, og af de værdier man har,« siger han. Køkkenchef på Horne Efterskole, Uffe Truelsen, foretrækker information og oplysning frem for forbud. »Vi er en efterskole, hvor vi lærer eleverne at navigere i deres eget liv, og forbud er måske ikke det bedste pædagogiske redskab,« siger han og forklarer, at et forbud også kan være med til at isolere nogle af de unge og understøtte en subkultur. »Og spørgsmålet er, om man ønsker at skubbe det ud som en subkultur, eller man ønsker at holde det inde, hvor man kan snakke med ner de unge om det,« siger han og tilføFrede Bräu jer, at han dog meget gerne så, at de populære energidrikke blev forbudt. Og ikke kun på efterskolen, men alle steder.

årlige d r a h e g n De u aldrig r a h , r e n a kostv entlig d r o n e t e v indø g det o , r u t l u k e spis ten r a p d e v o h er er d , e g n u e d af et, m e l b o r p r ha t af uafhængigv. social ar

Energidrikkene er et problem »Energidrikke burde være totalt forbudt, De unge bliver jo syge af at • Efterskolen · 18. december 2014

EfterskoleTEMA

+ Frede Bräuners råd til efterskolerne: • Forbyd slik, chips, sodavand og energidrikke i det offentlige rum • Forbyd de unge af have store lagre af slik, chips, sodavand og energidrikke på værelserne • Påvirk forældrene til ikke at give børnene slik, chips, sodavand og energidrikke med hjemmefra

Kost & køkken

drikke det stads,« siger Uffe Truelsen og fortæller, at eleverne ikke kan sove om natten, når de har fået et skud koffein gennem en eller flere energidrikke. »Så står de jo der og ryster om morgenen og kan ikke koncentrere sig om det, de skal. Så bliver de nødt til at drikke en ny energidrik, og på den måde er de jo afhængige af det,« siger han.

• Lad de unge deltage i madlavning • Totalt forbud mod energidrikke

Uffe Truelsen

Frede Bräuner anser energidrikkene for at være et kæmpe problem. »De unge bliver rastløse, lider af hovedpine, sover dårligt og oplever, at de bliver trætte,« siger han og peger på, at Fødevarestyrelsen advarer mod drikkene, og at en tekst på dåserne gør det samme. »WHO har lige udsendt en advarsel mod energidrikkene. I den opfordrer de til, at man forbyder de unge at købe drikkene,« siger han og så gerne, at efterskolerne gik samme vej. Ros til efterskolerne, men... »Efterskolerne kunne godt gå forrest og forbyde energidrikkene. Skolerne gør et godt stykke arbejde for at fremme sundheden, og det synes jeg, de skal have ros for,« siger Frede Bräuner og peger på, at efterskolerne for eksempel lærer de unge at lave mad og derved er med til at give konkrete bud på det sunde måltid. »Men der er stadig udfordringer omkring elevernes dårlige kostvaner, omkring det meget sukker og specielt omkring energidrikkene,« siger Frede Bräuner. •

Relationskompe

Og spørgsmålet er, om man ønsker at skubbe det ud som en subkultur, eller man ønsker at holde det inde, hvor man kan snakke med de unge om det.

• Gør alle måltider obligatoriske • Lav individuelle kost og motionsplaner

Efterskolekøkkenet:

Efterskolen · 18. december 2014

Efterskolernes køkkenpersonale har travlt, og risikoen for konflikter er håndgribelig. God ledelse og kompetenceudvikling kan sikre det gode arbejdsmiljø Maden skal stå på bordet til tiden og selvfølgelig være både sund og mættende, så ofte løber man hurtigt i efterskolekøkkenet, og risikoen for konflikter er til at få øje på. Mange gange bliver programmet ændret med kort varsel. En lærer har måske glemt at give besked om, at en gruppe elever skal på tur og have madpakke med. Fleksibilitet er derfor en kernekompetence for køkkenpersonalet. »Deres opgave er meget kompleks og helt vildt vigtig,« siger Helle Bak Holvad, der er viceforstander på Vivild Gymnastikog Idrætsefterskole og har afholdt kurser for efterskolernes køkkenpersonale. »Vi stiller meget høje krav til køkkenpersonalet. Blandt andet har man mange steder elever med i køkkenet. Men langt de fleste ansatte i køkkenet har kun en køkkenuddannelse,« siger hun og peger på, at der er et efteruddannelsesbehov med fokus på samarbejde og relationskompetencer. »De kurser, jeg har arrangeret, tager udgangspunkt i det amerikanske koncept, Arbinger, som netop handler om relationskompetencer, og jeg har fået rigtig gode tilbagemeldinger fra kursisterne,« siger Helle Bak Holvad, der desuden anser god ledelse som en forudsætning for et godt arbejdsmiljø.

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

tencer kan sikre arbejdsmiljøet

Arbejdsmiljøet er presset nogle steder »Vi har ikke tal på, hvordan det ser ud med arbejdsmiljøet i efterskolernes køkkener, men vi ved, at det kan være betændt, og ofte bunder i samarbejdsproblemer,« siger specialkonsulent i Efterskoleforeningen, Hanne Lautrup, der hører om problemerne, når de fører til afskedigelsessager. »I virkeligheden er det ikke anderledes end på alle andre arbejdspladser. Det handler om god ledelse, og ansvaret er både forstanderens og køkkenlederens,« siger hun og peger på, at der er behov for at udvikle køkkenpersonalets kompetencer omkring samarbejde og konflikthåndtering. »Forstanderne skal prioritere køkkenpersonalets kompetencer og videreuddanne dem, og måske er det nogle gange en personalegruppe, som ikke prioriteres så højt i den sammenhæng,« siger hun. •

Takker for samarbejdet med alle de efterskoler der valgte at rejse med os i år. Vi ser frem til endnu et godt samarbejde i 2015.

Glædelig jul & Godt Nytår! www.connseb.dk For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen på tlf. 71 99 20 40

- Grupperejser med holdning

Connseb Travels • Kirstinelund, Skæringvej 90B, 8520 Lystrup • info@connseb.dk

EfterskoleTEMA

Kost & køkken

Opholdet satte sig på sidebenene Efterskolen blev en fed oplevelse for Heidi Elgaard Sørensen, der tog 15 kilo på. Usund kost , masser af slik og pizza gav vægtøgning

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskolen · 18. december 2014

Der blev hentet slik og chips i store mængder hos den lokale købmand, og pizzabuddet var ofte på besøg, da Heidi Elgaard Sørensen gik på efterskole. Så selvom det var en efterskole med en stærk gymnastikprofil og mange andre fysiske aktiviteter på skemaet, var det ikke udelukkende en sund oplevelse.

I løbet af efterskoleåret tog Heidi Elgaard Sørensen 15 kilo på, og mange af hendes kammerater fik også flere kilo på sidebenene. Efterskoleåret ligger tilbage i 2006/07, og i dag er Heidi Elgaard Sørensen stadig optaget af mad. Men nu med et sundere fortegn, idet hun er ved at afslutte den tre årige uddannelse som

Heidi Elgaard Sørensen er snart udlært som ernæringsassistent fra køkkenet på Risskov Efterskole.

Vi fik megen opbagt sovs, og vi kunne skrive os på kagelisten hver aften. Heidi Elgaard Sørensen

ernæringsassistent og oven i købet gennem en læreplads i køkkenet på en anden efterskole. Hun husker tilbage på sit eget efterskoleophold i det midtjyske som en periode, hvor der ikke var fokus på sund kost. »Vi fik megen opbagt sovs og industrifremstillede kødretter. Desuden kunne

vi skrive os på kagelisten hver aften. Når man er på en gymnastikefterskole og går rundt i løst joggingtøj hele tiden, går der nogen tid, før man opdager, at kiloene har sat sig,« fortæller Heidi Elgaard Sørensen, der i dag arbejder i køkkenet på Risskov Efterskole. Hun husker efterskolemaden som meget fed og en spisekultur, hvor hun og mange andre spiste til længe efter, de var mætte. Desuden blev der brugt meget hvidt mel til boller og kage. »Vi hyggede os også rigtig meget på værelserne, og derfor fik vi en vane med at bestille pizza og spise slik i store mængder. Det var naturligvis vores egen skyld, for man kunne bare sige fra, men så melder man sig også på en måde ud af fællesskabet,« husker Heidi Elgaard Sørensen. Når hun og de andre elever var hjemme på weekend, havde forældrene også ofte et ønske om at forkæle dem lidt. Derfor fik de slik og chokolade med tilbage på efterskolen. »Jeg var fysisk aktiv med løb, fitness og badminton, inden jeg tog på efterskole, og det høje aktivitetsniveau fortsatte på skolen. Men hvis kroppen er vant til at forbrænde meget, så tager man altså på alligevel, når man begynder at spise mere og især mere af nogle forkerte ting,« siger Heidi Elgaard Sørensen. De mange ekstra kilo gjorde Heidi ked af det »Jeg bestemte mig for gennem motion og ændrede spisevaner at slippe af med de mange kilo igen, inden de satte sig for godt fast. Og det lykkedes heldigvis.« Hun har sit eget efterskoleophold i tankerne, når hun arbejder i køkkenet på Risskov Efterskole, hvor de hver uge både har en vegetar- og en fiskedag. »Jeg synes også, det er en efterskoleopgave at præsentere eleverne for en sund kost, der smager godt. Men også her er vi da udfordret af, at der både ligger en shop og et helt indkøbscenter inden for få hundrede meter, så det er let for eleverne at supplere op med usunde indkøb.« •

Heidis menu Køkkenelev Heidi Elgaard giver her et bud på, hvad hun vil servere en enkelt dag på efterskolen

Frokost:

Sprødstegt laks med citronmarinade, ovnstegte kartfofler. Hertil kold dilddressing lavet på fedtfattig creme fraice/skyr. Grønt efter årstiden, f.eks. grillede grøntsager på salatbund vendt i olie-eddike dressing.

Aftensmad:

Til aftensmaden er det altid rugbrød. Vi har nogle kriterier, som vi skal overholde. Der skal altid være: 1 lun ret, 1 fiskeret, 1 vegetarret, min. 2 forskellige slags pålæg og grønt. Eksempler: Tunlagkage (fiskeret) Fyldte pandekager (lunret) fyldig salat (vegetar) pålæg: kalkun og roastbeef Sæsonpræget grønt udskåret.

Efterskolen · 18. december 2014

EfterskoleTEMA

Kost & køkken

En kok skal glædes ved at glæde andre og skal kunne sit kram. På Baunehøj Efterskoles kokkelinje er der fokus på begge dele

Tekst: S vend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

KOKKELINJE

Baunehøj Efterskole Baunehøj Efterskole er en almen efterskole der ligger ned til Isefjorden nær Jægerspris. Skolen har plads til 100 elever og udgør en hel lille landsby med blandt andet værksteder, køkkenhave, ride- og springbane, tennisbane, ridehal og elevboliger spredt rundt i det smukke landskab. Skolen er en holdningsskole med en tro på håndens, åndens og hjertets dannelse.

Jeg har lært at holde fokus i stressede situationer, at være rolig når der for eksempel kun er et kvarter, til maden skal være færdig. Vår Thim Hansen

Efterskolen · 18. december 2014

Man hører tit, at tonen i et køkken kan være hård, men det er ikke det, der præger stemningen i køkkenet på Baunehøj Efterskole denne fredag formiddag i november. Ti elever fra skolens linje, KokAmok, er i gang med frokosten til de 120 elever og lærere. Den står på stegte sild, flæskesteg, pølse, kylling, brie, brød, råkost og pastasalat. De unge arbejder målrettet med hver sin arbejdsopgave, og ind imellem spørger de en kammerat til råds, småsnakker om det der lige ligger for og kalder af og til på Tino Stott, der er kok, har haft sin egen kro i mere end 25 år, er køkkenleder på efterskolen og lærer på KokAmok linjen. »Jeg kan ikke se meningen med den hårde tone og slet ikke her i vores køkken, men jeg presser da de unge,« siger han og forklarer, at man altid er presset i et køkken, fordi tingene skal være færdige til tiden, og at det er vigtigt, at de unge lærer at håndtere presset. Vår Thim Hansen, der er elev på KokAmok linjen, synes, hun har fået styr på det. »Jeg har lært at holde fokus i stressede situationer, at være rolig når der for eksempel kun er et kvarter, til maden skal være færdig,« siger hun og tilføjer, at det er fedt, at man med køkkenarbejdet med det samme kan se resultatet af det, man gør, og at der er øjeblikkelig afregning oftest som ros.

At glæde andre »De unge får tit ros, når de serverer noget godt for kammeraterne,« siger Tino Stott og forklarer, at netop det at glæde andre er det, der giver energi i et køkken. »Hvis ikke man kan glædes ved at glæde andre, skal man ikke blive kok. Det er det, som KokAmok handler om, og så om håndværket,« siger han og fortæller, at maden bliver lavet fra grunden, og at eleverne lærer de grundlæggende teknikker. »Det er ikke så længe siden, vi fik en hel elg, som eleverne var med til at skære op,« siger han og forklarer, at nogle af eleverne på linjen vil være kokke, skal fortsætte på teknisk skole og gerne have en praktikplads. »Når først de kommer ud i et køkken, er det en stor fordel, at de kan deres kram og blandt andet kan håndtere værktøjet,« siger han og fortæller, at de unge kommer med vidt forskellige forudsætninger. Alle elever laver mad »KokAmok er en erhvervsrettet linje, og i optagelsen prioriterer vi dem, der gerne vil videre på erhvervsuddannelserne,« siger Ulrik Goos Iversen, der er forstander på efterskolen. Han fortæller, at skolen oprindeligt har været en husholdningsskole. »Så her er tradition for det med maden, og en af skolens grundpiller er, at alle elever skal lave mad. Alle har et fag, vi kalder fra jord til bord, hvor de er med til at dyrke grøntager og på skift står for maden, og Tino er den eneste ansatte i køkkenet,« siger han og fortæller, at •

Man skal sætte pris på at glæde andre

Som en del af undervisningen præsenteres maden altid inden den serveres. Kammeraterne har højere forventninger til den mad KokAmok eleverne laver end til det, de spiser, når der er skolens andre elever, der har stået for maden. Efterskolen · 18. december 2014

EfterskoleTEMA

Kost & køkken

KokAmok eleverne lærer de helt grundlæggende teknikker. Tino Stott vejleder en elev, der er i gang med at producere hjemmelavet rødkål.

KokAmok er en del af skolens valgfag, hvor det også er muligt at vælge andre håndværk. »Vores skole vil gerne være med til at rykke på forestillingen om, at alle unge skal have en gymnasial uddannelse. Vi vil gerne gøre håndværk mere tillokkende, og det er blandt andet det, KokAmok skal være med til,« siger han og peger desuden på, at skolen har fokus på det at skabe hjem. »Et uddøende håndværk som man jo tidligere lærte på husholdningsskolerne. Og det handler både om at tilegne sig en række færdigheder, men det er i høj grad også et dannelsesprojekt. Her lærer de unge at tage hensyn til andre, at glæde andre, og at forholde sig til hvad kvalitet er,« siger Ulrik Goos Iversen.

Efterskolen · 18. december 2014

Lære at høre efter »Nu skal stegene i ovnen, ellers når vi det ikke,« siger Tino Stott uden på nogen måde at hæve stemmen. Et par elever, som har stået og gjort stegene klar, spørger til temperatur og til hvilken kraft varmluften skal have, hører svaret og sætter stegene i ovnen. »Når man arbejder i et køkken er det vigtigt, at man hører efter og gør, hvad man bliver sat til. Det lærer de unge her, og jeg synes, de bliver gode til det,« siger Tino Stott. Han ved, at det er en egenskab, man sætter stor pris på ude på arbejdspladserne, og han fortæller, at KokAmok eleverne for nogle år siden hjalp brødrene Price med at lave mad i forbindelse med en landsindsamling. »Eleverne fik megen ros af pricerne, netop fordi de gjorde det, de blev bedt

om, og gjorde det godt,« siger Tino Stott, der meget sjældent udleverer opskrifter. Plads til fejl »Der kan være kager, som er svære at lave uden opskrift, men for det meste får eleverne lov til at prøve sig lidt frem. På den måde synes jeg, de lærer mere,« siger Tino Stott. Emil Buus Bille, der er elev på KokAmok har prøvet at lave noget, der ikke helt blev, som det skulle have været. »Tino er god til at lære os tingene, og hvis noget glipper, så siger han bare, at det jo sker, når vi prøver noget af,« siger han og fortæller, at han godt kan lide, at der er så meget praktisk arbejde på KokAmok. »På KokAmok laver vi mad, og ind imellem er det selvfølgelig nødvendigt med noget teori, men jeg hægter det al-

Vores skole vil gerne være med til at rykke på forestillingen om, at alle unge skal have en gymnasial uddannelse. Vi vil gerne gøre håndværk mere tillokkende, og det er blandt andet det KokAmok skal være med til. Ulrik Goos Iversen

tid på det praktiske,« siger Tino Stott og fortæller, at de unge er meget forskellige. Mere kritiske i løbet af året »Nogle kan allerede en hel masse, når de kommer på KokAmok, men alle er indstillet på at lære noget, og der sker rigtig meget med dem i løbet af året,« siger Tino Stott. Han oplever at de unge bliver mere kritiske i forhold til, hvad de spiser og i forhold til kvaliteten af den mad, der bliver lavet på skolen. »Hvis ikke æggene er økologiske stejler eleverne, og bæredygtighed er noget, de går op i,« siger han og tilføjer, at han gerne på sigt ville gøre skolen mere bæredygtig. Bæredygtighed »Jeg ville gerne have, at vi for eksempel havde får og grise på skolen og dyrkede endnu flere grøntager, så vi måske

kunne blive selvforsynende,« siger Tino Stott og forklarer, at det kunne være med til at give de unge et endnu mere bevidst forhold til, hvad god kvalitet betyder for vores mad. »Vi har helt klart en bæredygtighedsagenda her på skolen, og fremover kan det være noget af det, vi skal udvikle på,« siger forstander, Ulrik Goos Iversen, som nok synes, det er vigtigt, hvad skolen helt konkret gør i forhold til bæredygtigheden og den sunde mad, men mere er optaget af, hvordan eleverne dannes på efterskolen. »Eksempelvis er vores opgave ikke nødvendigvis at være økologiske, men vi skal sikre, at de unge får deres egen holdning til, hvad de synes er vigtigt,« siger han og fortæller, at der ved skolestart ikke var en eneste vegetar blandt eleverne, men at der nu er 25.

»Det er da et eksempel på, at de unge tager stilling,« siger han. Oprydning hører med Maden er rettet an, bordene dækket og skolens elever står tydeligvis uden for døren og venter på at komme ind. Tino Stott samler roligt KokAmok eleverne, spørger om alt er, som det skal være og spørger, hvem der vil fortælle om dagens mad. Dørene åbnes og salen fyldes af sultne unge, som utålmodigt lytter til, hvad dagens menu består af og straks går ombord i herlighederne, da de får lov. »Nu er der så tilbage at rydde op og gøre rent. Det er jo også en del af det at arbejde i et køkken,« siger Tino Stott. Han fortæller, at det selvfølgelig ikke er det, de unge finder mest spændende. »Men de gør det,« siger han. • Efterskolen · 18. december 2014

EfterskoleTEMA

Kost & køkken

Claus Holm vil have begejstring i efterskolekøkkenet kostskolen

Mange har glemt, at mad er følelser, iscenesættelse, relationer og myter. Det handler ikke kun om, hvad man spiser, men også om hvordan man spiser, mener tv-kokken Claus Holm, der opfordrer efterskolerne til at genskabe glæden ved mad. Fordi kosten er så vigtig, når eleverne bor på efterskolerne. »Begejstringen skal ind i køkkenet, så der kan eksperimenteres og leges noget mere. Men det gælder sådan set for alt, hvad vi foretager os i livet. Mange steder siver begejstringen ud. Det er en opgave at genskabe begejstringen, og efterskolerne har om nogen mulighederne for det. Helt ud i køkkenerne og ind i spisesalene,« siger Claus Holm. Han ønsker at genskabe et folkekøkken i øjenhøjde med helt almindelige menneskers smagsløg. »Når jeg vil genskabe et folkekøkken, handler det om at invitere mange forskellige til at bidrage. Vi skal ikke bare overlade maden til kokkene. På en efterskole kan man tage en tyrkisk, en afrikansk og en dansk elev, og sige de sammen skal lave en ny udgave af en frikadelle. Hvis den ene er muslim, bliver det uden svinekød, men så kommer den måske i stedet til at består af kalv, æbler og mango. Det vigtige ved at invitere eleverne til at udvikle maden er, at de får ejerskab til maden, og samtidig bliver de andre elever interesserede i maden. For vi vil gerne spise noget, som vores kammerater og kolleger har lavet til os.« Tv-kokken vil nyfortolke de klassiske retter, hvis de skal eksisterer om 50 år. Desuden skal vi have et øje på verden og favne alle de nye og spændende input. »Danmark består i dag af grønlændere, muslimer, afrikanere, amerikanere, kinesere og asiater. Vi skal lade os inspirere, og derfor er en kylling ikke bare noget, der steges i en gryde med margarine. Den kan krydres på mange forskellige måder.« Claus Holm fnyser dog på næsen over den racismedebat, der er opstået i kølvandet af stegt flæsk som nationalret. For selvfølgelig kan vi spise stegt flæsk. »Stegt flæsk er en god, gammel ret fra den gang mænd og kvinder havde fysisk hårdt arbejde og skulle have godt med kalorier. I dag ville jeg nok poppe retten lidt op med lakrids, salat og sellerisalt. Men det er da helt klart ikke noget, vi skal undskylde, at vi spiser.« For Claus Holm skal smag og sundhed gå hånd i hånd. »Maden skal smage godt, men ikke sund. Smagen er det vigtige. Hvis man fjerner fløden fra maden, må man finde noget at sætte i stedet, så det stadig smager godt,« siger Claus Holm, der arbejder efter, at maden altid skal både have noget surt, sødt, salt og bittert. Hans bud på en god ret i vinterens efterskolekøkken er en langtidsbraiseret nakkesteg med gode grøntsager efter årstiden. »Det er nemt at lave, og jeg garanterer, at det kilder dine smagsløg. Mange unge hader rosenkål, men hvis de tilsættes bacon, honning og citron forsvinder det bitre, og det ender som slik for voksne.« • 20

Efterskolen · 18. december 2014

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Tv-kokkens vintermenu Braiseret Nakkekam i æblemost og bacon, stegte persillerødder og smør glaserede rosenkål og mos med peberrod til 4 personer

Braiseret nakkekam Det skal du bruge: 2 kilo nakkekam (gris) 100 gram smør 1 liter æblemost Timian- persille Lidt laurbær blade 150 gram bacon Røget salt 2 løg i både Væske ca. 1/2 liter vand eller fond Evt gulerødder 1 fed hvidløg Sådan gør du: Brun kødet godt af - tilsæt løg og bacon - evt. lidt gulerødder samt hvidløg. Krydr kødet - tilsæt væske og læg låg på - lad det simre så længe som muligt - min 1 1/2 til 2 timer, hold øje med væske - må ikke koge tør til slut når det er mørt, tilsætter du friske krydderurter og pisker lidt smør i den sidste væde. Nuuiii det smager. Krydres med salt og peber.

Persillerødder Det skal du bruge: 4 stk persillerødder, skrælles og deles på tværs 50 gram smør Salt og peber 1 stk laurbærblad

Rosenkål Det skal du bruge: 20- 25 rosenkål- stok og blade fjernes. 1 klat smør 1 spsk honning 1-2 skiver bacon Lidt citron saft Sådan gør du: Steg bacon af i små strimler smid rosenkål i sammen med honning og citron - plus salt - lidt vand i bunden - lad det snurre i 2 minutter.

Kartoffelmos med peberrod Det skal du bruge: 600 gram kartofler 70 gram reven peberrod Salt og peber Lidt citron Klat smør Sådan gør du: Kog kartoflerne i 17-20 min vandet væk, moses med en gaffel - vendes med citron og smør. Riv peberrod ned i og smag til serveres straks.

Sådan gør du: En pande med smør på -herpå rødder med skære side ned - krydres med salt og peber plus laurbærblade. Kom lidt vand ved - et lille låg af sølvpapir på - tænd og lad det stege - vandet forsvinder - rødderne steger gyldne og bum det smager. Efterskolen · 18. december 2014

EfterskoleTEMA

Kost & køkken

? Vi har spurgt en række køkkenledere, hvordan det er at have eleverne med i køkkenet

Nina Kristensen, køkkenleder, Lundby Efterskole Vi har tre elever med en uge ad gangen. Så er de fritaget fra undervisningen i den uge. Jeg synes, det er vigtigt, at de unge er med i køkkenet, på den måde lærer de, at man sagtens kan lave sund, lækker og varieret mad fra bunden. Når så de sidder i spisesalen og spiser maden, så ved de, hvad der kræves, og hvor meget arbejde der ligger bag. At man ikke bare åbner en pose eller en dåse. På den måde får de mere respekt for køkkenarbejdet, fordi de selv har prøvet det. Mange er meget benovede over, hvad man kan lave, men også over hvor stort et arbejde, der ligger bag. Hos os kommer de unge omkring det meste, men en gang imellem er jeg nødt til at overveje, om det, de kan få ud af en opgave, står mål med den tid, de skal bruge på det. Men jeg synes, at vi lærer dem meget. Mest omkring det praktiske. Når vi så for eksempel står og steger nogle falafler, så kan vi jo også godt putte lidt teori på. Jeg har også en uddannelse som kostvejleder, og mange elever er interesserede i den del af det. Jeg kan godt lide det der med, at ugerne er forskellige, man ved aldrig, hvordan en uge vil blive. Nogle gange får man elever, som er vildt interesserede i køkkenarbejdet. Nogle gange kan de være delvist selvhjulpne Og andre gange skal man tage sig meget af dem. Ligegyldigt hvad, forsøger vi at give de unge nogle valgmuligheder, så de oplever at have indflydelse på det, der foregår. Og de skal i hvert fald ikke bare sendes alene ud i grøntsagsrummet. Vi forsøger at få dem omkring det hele. Jeg føler, at jeg er godt klædt på til opgaven. Man lærer jo hurtigt, hvordan man skal tackle de unge, og humor det kommer man jo langt med. Så er det måske lettere at tage noget af det sure som rengøring og opvask. Vi taler ordentligt til hinanden, og det er vigtigt med en ordentlig tone. Der er sjældent nogen, der taler grimt til mig, blandt andet fordi jeg jo taler pænt til dem. Hvis det skulle glippe, tager vi de unge til side og forklarer, hvordan man bør opføre sig. Men selvfølgelig kan jeg blive irriteret på en ung. Hvis for eksempel de ikke kommer til tiden, og man er nødt til at vække dem den ene gang efter den anden, så kan jeg godt finde ud af at lære dem det på den hårde måde og sætte dem til at lave noget af det kedelige arbejde. Men for det meste går det uden problemer, og det er fedt, når de unge sidst på ugen fortæller, at de godt nok har lært meget. Så bliver man glad. 22

Efterskolen · 18. december 2014

Jytte Høffner, køkkenleder, Efterskolen Kildevæld Hvis ikke eleverne var med i køkkenet, så kunne jeg lige så godt arbejde et andet sted. Det er dejligt at arbejde med teenagere. Det giver simpelthen så meget, og det synes vi alle sammen her i køkkenet. De unge er jo meget forskellige og møder frem i køkkenet med meget forskelligt i rygsækken. Det er vigtigt, at man behandler dem forskelligt, og det synes jeg, vi er opmærksomme på. Det er noget, jeg har lært med tiden. Da jeg begyndte her, tænkte jeg, at jeg ville have godt af et eller andet pædagogisk kursus, men erfaringen herfra har gjort, at jeg nu synes, jeg er klædt godt på til opgaven. Og så hjælper det jo, at jeg selv er mor. Jeg kan godt lide fornemmelsen af at lære de unge noget, og de lærer meget her. Vi forsøger at lade dem være med til alt det, der er muligt. Men ind imellem er der nogle sikkerhedsmæssige ting, vi skal tage hensyn til. De får for eksempel ikke lov at bruge vores pålægsmaskine, og de får heller ikke lov at tage varme ting ud af ovnen. De unge er her jo for at lære noget. Ikke nødvendigvis for at lære at lave mad, men de skal lære, at det er et job, og at maden ikke laver sig selv, og det synes jeg, at langt de fleste lærer at forstå og respektere. De lærer rigtig meget om hygiejne og selvfølgelig noget om at lave mad. De fleste elever vil gerne i køkkenet, men ind imellem er der selvfølgelig nogle som ikke er helt så vilde med det, og af og til kan der opstå en konflikt. Når det sker tilstræber vi, at den, der har konflikten, selv løser den, og hvis ikke det virker, træder jeg til. Hvis det heller ikke løser noget, så går jeg til forstanderen, men det gør jeg meget nødigt, og det er meget sjældent, at det sker.

Charlotte Hoé, køkkenleder, Strib Idrætsefterskole Hos os har vi seks elever ad gangen i køkkenet, og jeg synes, at vi har en god tone, hvor vi småsnakker om alt muligt, mens vi arbejder. På den måde kommer man virkelig ind under huden på de unge, og der er nogle, som stadig kommer her ned i køkkenet og hilser på, når de besøger efterskolen. Der er også ind imellem nogle, som vælger at uddanne sig indenfor området. Hvis der er elever, som viser speciel interesse for køkkenarbejdet, tilbyder vi dem at komme i praktik hos os. Så er de for eksempel med til at udarbejde menuen og er med i alle processerne. De unge er til stor hjælp i køkkenet, og hvis ikke de var her, ville vi være nødt til at ansætte mere personale, så de udfører helt sikkert et reelt stykke arbejde. Det er klart, at der ind imellem er nogle, som måske ikke er så vilde med køkkenarbejdet. Som måske konsekvent kommer for sent. Så tager vi fat i dem og forklarer, at køkkenarbejdet er en naturligt del af efterskolens fællesskab, og så finder vi en løsning. Det kan være meget forskelligt, hvordan man lige løser et sådant problem. Men jeg føler mig egentligt godt klædt på til den side af arbejdet, og jeg tilstræber at give dem en oplevelse af at være en del af vores team. Det er vigtigt, at de unge ikke bliver ladt alene med en kedelig opgave. Vi deles om opgaverne, og på den måde viser vi, at vi ikke er for gode til at tage noget af det sure slid. Ind imellem kan det være lidt udfordrende med logistikken. Vores elever bytter ofte vagter, og det kan nogen gange være en udfordring at holde styr på det. Det hænder også, at der opstår konflikter mellem de voksne og eleverne. Hvis jeg i den forbindelse vurderer, at mine ansatte kunne have handlet anderledes, så er det altid noget, vi senere løser i enerum. Jeg synes, de unge får meget ud af at være med i køkkenet. Det kan for eksempel være, at de for første gang i deres liv skal prøve at vaske tøj. Og der er rigtig mange elever, som kommer og fortæller, at de har lært meget hos os, og at de har fået stor respekt for køkkenarbejdet. Efterskolen · 18. december 2014

EfterskoleTEMA

Mennesker i efterskolen

Han slår et slag for den brune sovs Kokken Arne Christoffersen står på tyvende år i spidsen for køkkenet på Gylling Efterskole. God og nærende mad er et godt grundlag for elevernes trivsel Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskolen · 18. december 2014

Livet som kok med mange aften- og weekendvagter kan være udforende for en børnefamilie. Det var også årsagen til, at Arne Christoffersen i 1994 søgte jobbet som køkkenleder på Gylling Efterskole ved Odder. I første omgang var tanken, at det kunne være et fint job nogle år, mens børnene var små. I dag tyve år senere trives han fortsat i et køkken med tre medarbejdere og nye elever, der hjælper til hver uge. Da Efterskolen kommer forbi, er Arne Christoffersen ved at anrette den store og obligatoriske salatbar, mens køkkenet dufter af frikadeller, hjemmelavet rødkål og brun sovs. »Vores sundhedspolitik går ud på at lave mad af sunde råvarer. Vi serverer gerne groft, magert og sparer på sukkeret, men vi går ikke af vejen for klassiske retter som frikadeller med brun sovs. For det kan eleverne lide, og det er bedre, at de får en god kost, fremfor at de går over vejen og køber slik i Brugsen,« siger Arne Christoffersen. »Jeg kan godt grine lidt af, at nogle køkkener vælger en sundhedsprofil, hvor man helt bandlyser sovsen. Man kan altså godt spare på fedtet i opbagningen ved at jævne med udkogte kartofler og grøntsager.« Lokal Brugsen ligger bogstavelig talt på den anden side af vejen og frister med tilbud om hurtige kalorier

»Det bedste værn mod, at eleverne køber en masse slik og chips er, at vi laver noget mad, de kan lide, så de fylder tallerkenen op med en kost, der grundlæggende er sund.« Faglig stolthed Til dagens menu er gået 23 kilo frikadeller, hvor køkkenet selv har hakket kødet og rørt farsen. For alt skal helst laves fra bunden, mener køkkenlederen fra Gylling. »Det handler om, at vi så ved, hvad der er puttet i, men også om faglig stolthed. Desuden er det muligt at skabe en bedre økonomi i køkkenet, når vi laver tingene fra bunden,« siger Arne Christoffersen, som også har et pædagogisk sigte. »Der ligger en opdragelse over for eleverne i, at de kan se, at vi laver maden fra bunden, og de får selv lov til at være med i processen. Det er et helt andet signal, end hvis man åbner en pose med færdigretter.« Ny ugerytme Eleverne er på skift med i køkkenet, og i år har man ændret på ugerytmen. Før var eleverne med fra mandag til fredag, men det kunne være en lang uge, hvor gejsten gik lidt af sidst på ugen. Nu er elevernes køkkentjans fra onsdag til tirsdag med weekenden fri.

Det bedste værn mod, at eleverne køber en masse slik og chips er, at vi laver noget mad, de kan lide.

»For det første er det nemmere at tage imod nye elever midt på ugen, for om mandagen er der altid meget, der skal planlægges. Desuden får de en bedre oplevelse og mere energi, når ugen er splittet op,« siger Arne Christoffersen, der lægger vægt på en positiv tone i køkkenet. »Det skal være rart at være med i køkkenet, og eleverne skal føle, at de udfører et job, som er nødvendigt. Derfor forsøger vi også på forskellig vis at værdsætte deres indsats. Det må aldrig blive en straf at skulle være med til at lave maden. Det er en vigtig tjans, uanset om der skal skrælles kartofler, eller om menuen skal planlægges.« Kokken løber stærkt Selvom Arne Christoffersen ikke går af vejen for at servere klassiske danske retter i køkkenet, er han selv et forbillede for, at det ikke behøver sætte sig på sidebenene. Fritiden bruger han som aktiv i cykelklubben i Horsens og på motionsløb. I mange år har han jævnligt cyklet de 25 kilometer hver vej til og fra arbejde i Gylling, og de senere år er motionsinteressen også kombineret med skolelivet. To gange om året stiller et lille hold medarbejdere og typisk 10-12 elever op til halvmaraton. Sidste gang gav kokken resten af holdet baghjul ved at gen-

nemføre de 21,0975 km på en time og 39 minutter. »Det gode ved efterskolelivet er, at vi har et godt sammenhold. Det er ikke bare et arbejde, man møder ind til. Vi bekymrer os om hinanden. Det giver også et godt sammenhold, når vi laver ting som for eksempel at løbe sammen. Så har vi et fælles projekt at gå op i.« Men det bedste ved efterskoleli-

vet er at følge elevernes udvikling, mener Arne Christoffersen. »Vi er en skole for ordblinde elever, og mange kommer med en oplevelse af, at de har siddet bagerst i klassen. Jeg sammenligner dem lidt med blomster, der ikke er sprunget ud og måske hænger lidt med hovedet, når de kommer. Det er dejligt, at se, at vi i løbet af året kan give dem selvtillid, så de blomstrer op. Det er en god følelse at se, at vi er med til at gøre en forskel for de unge,« siger Arne Christoffersen. •

Arne Christoffersen elsker livet på efterskolen, hvor han står i spidsen for køkkenet på 20. år.

Efterskolen · 18. december 2014

Løst og fast

Frikvarter

I følge Børns Vilkår bliver hvert sjette danske barn mobbet i skolen, og i et TV-indslag for nyligt foreslog foreningens formand, at mobbeofre skal kunne søge erstatning hos skolen eller kommunen, hvis de er blevet mobbet i skolen. I vores naboland, Sverige, har man siden midten af halvfemserne haft en mobbelov, der betyder, at såfremt skoler og kommuner ikke griber ind overfor mobning, risikerer de at skulle betale erstatning til mobbeofrene. Loven førte i 2007 til, at en svensk dreng fik tildelt en rekordstor erstatning på 87.500 svenske kroner, blandt andet fordi han var blevet bundet og filmet på skolen. I Danmark har vi ikke en lov magen til den svenske, men der er allerede i dag mulighed for at søge erstatning for mobning. Det fortæller advokat Litten Posselt Olsen fra Erstatningsgruppen, der er en del af Advodan. »Hvis det kan bevises, at man har handlet uagtsomt, og at denne adfærd har medført en skade hos offeret, kan mobberen ifalde ansvar. Det kan dog være svært at bevise, hvad der er sket, men nu til dags hvor en stor del af mobningen f oregår på for eksempel Facebook og SMS, vil det formentlig være lettere, end det tidligere har været« siger Litten Posselt Olsen I Danmark er det altså mobberen selv, der vil komme til at hænge på en eventuel erstatning og ikke skolen/kommunen, som det er tilfældet i Sverige. Litten Posselt Olsen understreger dog, at det naturligvis til hver en tid er at foretrække, hvis man kan forebygge mobningen i stedet for at lade det komme så vidt. 26

Efterskolen · 18. december 2014

Børn kan søge erstatning for mobning

Gratis film til undervisningen

Når undervisningen drejer sig om emner som folkedrab, fedme, dyreetik, ghetto-problematik, u-landpolitik og om at være hjemløs i Danmark kan den nu understøttes af film. Mayday Press stiller en række film gratis til rådighed for interesserede. Journalist Helle Maj og fotograf Jørn Stjerneklar har via Mayday Press produceret film siden 1993. En del af de film er gået hen og blevet historisk dokumentation, som filmen om krigen og sultkatastrofen i Somalia fra 1993, filmen om folkedrabet i Rwanda eller landeportrætterne fra Afrika.   Fælles for de film, vi her lægger frem til gratis

brug for landets studerende er, at de er debatskabende og derfor egnede til undervisning. Du kan se mere og hente filmene på www.maydaypress.com/ films/page409/ page409.html

En ekspert er en person, der har gjort alle de fejl, det er muligt at gøre, inden for et begrænset felt. Niels Bohr

I gennemsnit foretager danskere i alderen 10-84 år 0,43 cykelture per dag, med en gennemsnitslængde på 3,5 km for hver tur, svarende til 1,5 km om dagen. Cykelture udgør i dag 17 % af alle personture i Danmark, og 3,9 % af transporten i kilometer. Kilde DTU

Giftig jul

Så er det jul igen, og hyggen spreder sig i de små hjem. Men det er ikke kun fryd og gammen. Mange af de symboler, vi traditionelt benytter os af i julen, kan ifølge Giftlinjen være skadelige. Stearinlys belaster således indeklimaet, og tætheden af de bittesmå partikler, som lysene afgiver til luften indendørs, er rent faktisk større end den udendørs partikelforurening. Når der som i julen bliver brændt mange levende lys, generer det helbredet for personer, der i forvejen har luftvejslidelser. Julestjernen er giftig, og erfaringen viser, at børn tiltrækkes af de farvestrålende blade. Planterne indeholder giftene euphorbin og euphorobon. Giften er mest koncentreret i de røde blade, men findes overalt i planten. Forgiftningssymptomerne viser sig som opkastning, slimhindeirritation, diarre, mavesmerter og eventuel temperaturstigning. Det er derfor en god ide at stille blomsterne, så børn ikke kan nå dem. Misteltenen er efter sigende god at stille sig under, men lad være med at spise dens bær. Planten kan virke tiltrækkende med dens hvide bæragtige frugter, men bør ikke indtages. Den indeholder lectin og viskotoxiner, som er proteinlignende stoffer, der dog ikke optages i tarmen. Desuden indeholder den cholin og acetylcholin. De skadelige stoffer er til stede i både stængler, blade og bær. Kristtorn bruges ofte i juledekorationer og anden udsmykning. Alle dele af kristtorn eller kristtjørn, som den også kaldes, er giftige. Både de bærlignende stenfrugter og bladene indeholder saponiner i form af ilicin, ilexanthin og ilicinsyre, som virker meget irriterende på slimhinder.

At forstå og arbejde

MED ADHD Antallet af børn og unge, som får diagnosen ADHD, bliver større. Men hvad er ADHD, og hvordan kommer det til udtryk? Bogens forfatter, Camilla Carlsson Kendall, behandler dette emne på en konkret og enkel måde. Hun kommer med ideer til strategier, der kan lette hverdagen, og forslag til hvordan man kan arbejde med de problemer, der opstår.

Danske elever ligger i toppen

1864 – veje til katastrofen Denne undervisngsbog til udskolingen giver en kronologisk gennemgang af krigen i 1864. Der er til de enkelte afsnit i bogen udarbejdet elevspørgsmål og problemstillinger, der dels forholder sig til krigen minut for minut dels trækker tråde op til nutiden.

Danske børn ligger i toppen i en ny international undersøgelse, der sammenligner skoleelevers computer- og informationskompetencer i mere end 20 lande. Kun unge fra Tjekkiet klarer sig bedre end de danske. Men myten om børn som fødte superbrugere holder ikke. De danske elever er skrappe til det basale. »Danske elever har generelt meget lang erfaring med at bruge computere, og de oplever dem brugt meget i skolen i forhold til eleverne i de andre deltagende lande. Samtidig er de danske lærere blandt dem, der i størst omfang integrerer it i den daglige undervisning,« siger lektor ved Institut for Uddannelse og Læring, Aarhus Universitet, Jeppe Bundgaard og tilføjer, at de danske elever dog er langt fra forestillingen om den digitale indfødte. »Langt den største gruppe af eleverne kan forholdsvis simple tekniske ting og lave digitale produkter, men det er ikke specielt kompetente produkter« siger han. Se hele rapporten på edu.au.dk/icils Efterskolen · 18. december 2014

POLITIK

Interview

Partilederrunden: Efterskolens interviewserie med danske toppolitikere. Mød denne gang lederen af Radikale Venstre.

Ensretning er aldrig godt Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Foto: Kim Vadskær

Et mangfoldigt samfund skal respektere, at mennesker og skoler er forskellige. Tolerance er derfor et kodeord for de radikales leder Morten Østergaard, der også gerne giver plads til den forskellighed, de frie skoler kan bidrage med

Efterskolen · 18. december 2014

Efterskolerne spiller en væsentlig social rolle i vores uddannelsessystem. Morten Østergaard

•

Efterskolen · 18. december 2014

POLITIK

Interview

For de radikales leder, Morten Østergaard, handler politik om at give muligheder til mennesker. Det ligger helt i forlængelse af det frisind, som partiet baserer sin politik på, siger han i dette interview, hvor han også spiller efterskolerne på banen som en del af løsningen, når det handler om at løfte alle unge. »Det er afgørende for mig, at dem, der ikke har de samme muligheder som os selv, kan mærke fællesskabets stærke hånd som en støtte i ryggen. Derfor er mit budskab, at når vi skal udvikle velfærdssamfundet, bør alle os med vores på det tørre, sikre muligheder for dem, der ikke har fået alle muligheder med fra fødslen.« Frisind er et grundvilkår i det radikale univers, og for Morten Østergaard handler det om at give lige muligheder, men ikke om at alle skal leve på samme måde. »Det er helt afgørende for mig, at det danske samfund er præget af frihed til at leve, som man vil, så længe det ikke er på bekostning af andre. De værdier, Radikale Venstre, og jeg som partileder bærer med ind i den politiske debat, er, at vi på den ene side hylder frisindet, tolerancen over for det anderledes, og på den anden side tager ansvar for at sikre muligheder for dem, der ikke ligner os. Der er ingen, der melder sig ind i Radikale Venstre for at varetage deres egene interesser, derimod er det, der samler os, interessen for at gøre noget for andre, der ikke har de samme muligheder i livet, som vi selv har,« siger Morten Østergaard I forlængelse af det har Radikale Venstre for nylig lanceret sloganet ”Det handler om mennesker, ikke om vælgere”. Som et korrektiv til den tendens, der er til, at partierne designer deres politik efter meningsmålinger. ”Vi skal håbe og tro på, at vælgerne vil følge os, hvis vi gør det, vi tror på og leverer resultaterne – og i øvrigt gør det uden omsvøb,” hedder det på partiets hjemmeside. Hvordan harmonerer den enkeltes frihed med konkurrencestatens krav 30

Efterskolen · 18. december 2014

Efterskolen får trykket på nogle knapper, så den enkelte unge bliver lidt klogere på sig selv. Morten Østergaard

om mere effektivitet, mere viden og en optimering af den enkeltes evne til at bidrage mere? »Jeg tror, at dem, der er mest fortørnede over konkurrencestaten, er dem, der har misforstået udgangspunktet for konkurrencestaten. Ove Kaj Pedersen, der står fader til begrebet, har den pointe, at vi uanset, om vi kan lide det eller ej, lever på konkurrencestatens præmis. Vi lever i en verden, hvor vi er udsat for en global konkurrence, hvor der er pres på, at man bliver dygtigere, hvis vi skal kunne opretholde det i vort samfund vi er så glade for. Det er også derfor reformer af dagpenge, su og kontanthjælp er forudsætning for, at vi på den seneste finanslov har fået mulighed for at gøre noget for børnene i de svageste familier. Sandheden er, at lavede vi ikke de reformer, som sigter på, at flere forsøger sig selv, så havde vi ikke ressourcer i de kommende år til, at vi kan løfte de svageste i samfundet.« Hvad kræves af de unge for at kunne agere i fremtidens samfund? »Der kræves mange ting. Først og fremmest, at de unge har de basale kundskaber i orden. For mig er det en anstødssten ved vort ellers udmærkede samfund, at vi ikke er i stand til at bryde den negative sociale arv efter ni års skolegang, og derfor har vi med folkeskolereformen taget en lang række initiativer, som skal løfte og udfordre alle unge. Vi ønsker både at hæve fagligheden og trivslen, fordi færdigheder og almen dannelse går hånd i hånd for mennesker, der er

i balance med sig selv og har muligheder. Det andet, der er lige så vigtigt, er spørgsmålet om at udvikle engagerede samfundsborgere, og i det lys kunne jeg godt tænke mig, at begrebet global dannelse kom mere i fokus, for vi har brug for, at vores unge har en stærk fornemmelse af verden omkring os og har begreb om, hvordan man begår sig rundt om i verden. Jeg kunne godt ønske mig, at alle unge som led i deres skolegang og uddannelse fik mulighed for at prøve at opholde sig i udlandet.« I har lavet mange reformer på uddannelsesområdet. Hvad er ledetråden? »Jeg ønsker at bevare mangfoldigheden i vores uddannelsessystem, fordi når børn og unge er forskellige, skal der også være forskellige tilbud. Men der er brug for, at vi bliver bedre til at skabe sammenhæng mellem vores uddannelser og uddannelsesniveauer. Der er brug for en bedre brobygning, så vi for eksempel ikke oplever, at unge kører ind på blinde veje. Det er blandt andet derfor, vi nu gør det meget mere tydeligt, at man godt kan gå ind på en erhvervsuddannelse og siden hen komme ud som ingeniør. De muligheder var ikke så tydelige før, og ofte så vi unge, der kørte ind i en blindgyde.« Betyder det, at der skal være færre uddannelsesveje at vælge imellem? »Vi forsøger at værne om, at ændringer i uddannelsessystemet ikke må være på bekostning af, at børn og unge er forskellige, og derfor kan vi ikke ensrette det

hele, hvis der skal være plads og mulige veje for alle. Men jeg mener godt, man kan have en ambition om at skabe lige muligheder og rydde op i blindgyderne, uden at det bliver på bekostning af mangfoldigheden. Det er derfor, det skal være lige så fint at blive ingeniør over en erhvervsuddannelse, som det er at komme fra en matematisk studentereksamen. Det har vi skabt muligheder for nu, men sådan har det jo ikke været før.« Hvordan ser du efterskolernes rolle og betydning? »Mit grundlæggende synspunkt er, at ensretning ikke er godt, og alene i det lys er det godt med de frie skoler, for vi bliver aldrig klogere, hvis alle gør det samme. Derfor er der fundamentalt brug for, at vi har skoleformer, der adskiller sig fra det gængse, for de kan gøre os alle opmærksomme på, hvordan man kan arbejde med børn og unge på andre måder i al deres mangfoldighed. Desuden er der et civilsamfundsargument for efterskolerne. I et demokratisk og frit samfund skal folk kunne organisere sig frit, fordi de har andre idéer. Det tredje er, at målsætningen om at skabe lige muligheder for alle unge også kan understøttes af efterskolernes måde at arbejde på.« Morten Østergaard nævner, at han har oplevet masser af venner, som har brugt efterskoleopholdet på at blive klogere på sig selv og til at finde ud af, hvilken vej de skulle i livet. »Noget af det, jeg er glad for, er, at vi gav stipendier til unge med anden etniske baggrund, så de kan komme på efterskole. Jeg har besøgt efterskoler, som har gjort sig erfaringer med det, og det har været særligt illustrativt, at deres forældre i første omgang var lidt bange for, at efterskolen mindede for meget om ustruktureret guitarspil. Men da de kom inden for opdagede de, at efterskolen har en fast struktur med pligter, fælles måltider og lektielæsning. For mange har det betydet, at efterskolen faktisk bragte dem videre og gjorde dem klar til en ungdomsuddannelse, efter en måske ellers noget sporadisk skolegang.«

Den historie illustrerer for Morten Østergaard, at efterskolerne kan spille en afgørende rolle over for unge, som ikke udfordrer sig selv til det yderste i det gængse skolesystem. »Efterskolen får trykket på nogle knapper, så den enkelte unge bliver lidt klogere på sig selv og får lysten og muligheden for at tilegne sig nogle sociale og faglige færdigheder.« Hvordan stiller du dig til, at efterskolerne selv peger på, at der bør indføres et socialt taxameter? »Det er ikke en tænkning, der er fremmed for os, og vi indfører nu et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne. Men jeg synes, det vil være rigtig stærkt, hvis efterskolerne selv på en mere struktureret måde var klar til at tage det ansvar og sætte et mål for sig selv i skoleformen. Efterskolerne spiller en væsentlig social rolle i vores uddannelsessystem. Jeg ville hilse det meget velkomment, hvis man ville sigte på, hvordan man i højere grad kan komme til at spille den samme rolle i forhold til de unge, som ikke i dag så ofte kommer på efterskolerne. Har man ideer til, hvordan man kan komme til det, står min dør i hvert fald åben.« Efterskolernes 10. klasse er nogle gange under beskydning som et overflødigt skoleår. Hvordan stiller du dig til det? »Jeg synes, 10. klasse er en god mulighed, og man skal passe på med at tro, at det kun er godt for dem, der objektivt set har svage faglige forudsætninger, for der er mange andre unge, der har ganske stor gavn af at få muligheden for at blive lidt klogere på sig selv i det 10. skoleår.« Men også den nuværende regering vil jo gerne have de unge hurtigere igennem? »Ja, som uddannelsesminister har jeg selv stået fader til at nedbringe forsinkelse i uddannelsessystemet, men vi har hele tiden sigtet til, hvor der var blindgyder og ventetid. For mig handler det om at fjerne barriererne for de unge,

som oplever, at uddannelserne ikke i tilstrækkelig grad er indrettet, så man kan skifte spor. Det vil derimod være bedrøveligt, hvis man begrænsede unge menneskers muligheder for at bruge 10. klasse. Og det er ikke fordi, vi ikke har lyst til at se på, hvordan danske unge kan være lidt yngre, når de træder ind på arbejdsmarkedet, men jeg synes, der er en verden til forskel på at fjerne nogle uhensigtsmæssigheder og blindgyder og så begrænse unge mennesker mulighed for at tage ansvar for sig selv, hvilket jeg i høj grad ser, at 10. klasse kan være.« Så at leve 24 timer i døgnet sammen med andre unge i et år er ikke en blindgyde? »Hvis man selv synes, det er en blindgyde, skal man lade være. Men jeg er sikker på, at alle dem, der tager på efterskole synes, de får oplevelser og styrker med som er væsentlige for dem. Og måske får de også en afklaring af, hvilken ungdomsuddannelse, de gerne vil i gang med og på den måde måske også mindre frafald på et senere tidspunkt. Min egen 10. klasse var et high school ophold i USA. Det er ikke fordi jeg har brugt det til ret meget siden, udover at det måske hjalp mig lidt med engelsk i gymnasiet, men til gengæld vil jeg da ikke for noget have undværet det år. Om det er et efterskoleophold med masser af sport eller et high school ophold i USA, er for mig underordnet. Jeg har aldrig hørt folk sætte spørgsmålstegn ved, at de unge tager på high school eller anden udveksling, og derfor forstår jeg heller ikke diskussionen om 10. klasse på efterskole. Jeg føler, udveksling og efterskoler er helt beslægtede og vil lade det være op til familiernes frie valg. Så selvom jeg ikke selv har gået på en dansk efterskole, føler jeg helt, jeg kan sætte mig ind, hvad det er for en motivation, der kan ligge i at tage på et efterskoleophold. Jeg ville naturligvis sagtens kunne have klaret mig i gymnasiet, selvom jeg ikke havde været på det high school ophold, men det gav mig nu så meget andet.« •

Efterskolen · 18. december 2014

EfterskoleFORENINGEN

Årsmøde

Indkaldelse til generalforsamling Efterskoleforeningens ordinære generalforsamling holdes på Hotel Nyborg Strand lørdag den 7. marts 2015.

Efterskolen · 18. december 2014

I paragraf 7 i foreningens vedtægter står: - at forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes til foreningens sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen. - at forslag til ændring af vedtægter indsendes til foreningens sekretariat senest 10 uger før generalforsamlingen. - at forslag til formandsvalg og styrelsesvalg fremsættes skriftligt til foreningens sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen. Der skal fra kandidaterne foreligge skriftlig accept, og opstillingen skal indeholde mindst 5 og højst 25 underskrevne stillere. Styrelsen fremsætter ændringsforslag til foreningens formål samt øvrige vedtægter. Forslaget kan læses i sin helhed i indstik i bladet.

Efterskoleforeningens årsmøde 2015 Program Fredag den 6. marts 3 kursustilbud 14.00 - 18.00 1) Fra kaffeklub til kraftcenter – den professionelle bestyrelse i den frivillige verden 14.00 - 18.00 2) Ungdomsliv, efterskole og faglighed 14.00 - 18.00 3) Faldende ungdomsårgange – skal skoleformen på skrump, eller skal markedsandelen øges? 19.00

Middag

Forslag fra medlemmer til ændring af vedtægterne, som er modtaget i Efterskoleforeningen senest mandag den 5. januar 2015, betragtes som rettidigt fremsendt.

Lørdag den 7. marts

Forslag til kandidater til styrelsesvalg - samt øvrige medlemsforslag, som er modtaget i Efterskoleforeningen senest mandag den 9. februar 2015, betragtes som rettidigt fremsendt.

09.30 Velkomst ved foreningens formand

Af vedtægternes paragraf 8 og 9 fremgår det, at formand og styrelsesmedlemmer vælges for en 3-årig periode. Styrelsesmedlemmerne Dorthe Frimann Nielsen, Lone Greve Petersen og Bent Bisballe Østergaard er på valg. I 2015 er der ikke formandsvalg. Lone Greve Petersen modtager genvalg. Dorthe Frimann Nielsen og Bent Bisballe Østergaard genopstiller ikke. I overensstemmelse med vedtægternes paragraf 7 udsendes senest 8 dage før generalforsamlingen et hæfte med indkomne forslag samt navne på kandidater til styrelsesvalget. Hæftet udsendes som indstik i ”Efterskolen” nr. 7. Kandidater bedes sammen med accept af opstillingen indsende foto, data og en programerklæring til Efterskoleforeningen. Læs retningslinjerne for kandidatpræsentationer på www.efterskoleforeningen.dk/aarsmoede Deltagelse i generalforsamlingen Adgang til generalforsamlingen er forbeholdt medlemmer af Efterskoleforeningen, samt foreningens gæster. Formanden for en skoles bestyrelse kan ved fuldmagt overdrage skolens stemmeret til et andet medlem af samme skoles bestyrelse, der deltager i generalforsamlingen. Ingen kan dog afgive mere end én stemme. Overdragelsen skal meddeles skriftligt til foreningens sekretariat senest torsdag den 5. marts 2015. Øvrige medlemmers stemmeret kan ikke overdrages. •

08.30

Kaffe samt udlevering af årsmødematerialer

Generalforsamling i Efterskoleforeningen • Valg af dirigenter og stemmetællere • Beretning fra styrelse og enheder

11.15 - 12.30

Gruppedrøftelser (kaffe ved gruppelokaler)

12.45

Frokost

13.45 - 17.30

Generalforsamlingen genoptages • Forelæggelse af revideret regnskab • Behandling af forslag • Behandling af forslag til budget og kontingent • Valg af styrelsesmedlemmer og suppleanter • Eventuelt

20.00 Middag i store sal med efterfølgende dans til Nightfever

Søndag den 8. marts 09.00

Morgensang Foredrag ved professor Gert Tinggaard Svendsen ”Efterskolernes betydning for tillid, lykke og rigdom”

10.15

Kaffepause

10.45

Funky foredrag ved Per Vers

12.00

Årsmødet afrundes af formanden Derefter frokost og afrejse

Efterskolen · 18. december 2014

Debat

Indspark

Af Laila Venø Bendsen, Omlægningskonsulent og souchef i Grøn Fokus

Et bæredygtigt valg Måltiderne er en stor del af efterskolevirket og er både brændstof til vores unge mennesker, men også et af de vigtigste sociale samlingspunkter. Gode og sunde måltider er afgørende for indlæring og koncentrationsevne, og der serveres hver dag 100.000 måltider på landets efterskoler. Men spørgsmålet er, om den megen mad og de mange råvarer produceres bæredygtigt, og om det har en betydning for eleverne? Regeringen satte i 2011 det mål, at 60 procent af råvarerne i de offentlige måltider skal være produceret økologisk i 2020. Det mål hænger sammen med ønsket om, at 15 procent af Danmarks landbrugsareal dyrkes økologisk ligeledes i 2020. Ved at øge efterspørgslen fra det offentlige af de bæredygtige varer, øger man incitamentet hos flere landmænd til at parkere marksprøjten og omlægge til økologisk drift.

Det gør en kæmpe forskel for miljø, natur, dyrevelfærd og bæredygtigheden, hvad vi vælger både privat, og når de store indkøbsmuskler går i gang, herunder også efterskolerne. Sundere og renere mad for de samme penge Det har vist sig, at køkkener kan omlægge indenfor samme driftsomkostninger. Metoden er mad med mindre kød, mere af årstidens grønt, droppe halvfabrikata og lave tingene fra bunden og dermed udnytte råvarerne optimalt og samtidig minimere madspil. Resultatet er ikke bare økologisk mad. Det er også en sundere og mere miljø- og klimavenlig kostsammensætning. Dertil kan man lægge, at økologiske varer er fri for 330 af de E-numre, som er tilladt i uøkologiske varer, fri for pesticidrester, mælk og kød fra kvæg på græs har et højere indhold af vitaminer og sunde fedtsyrer. Og ikke mindst, at økologiske fødevarer er fri for GMO.

Hvor står efterskolerne? Jeg vil gerne opfordre til, at efterskolerne tager stilling til bæredygtigheden i skolens kost. Der er nemlig meget andet og mere i spil end miljømæssig bæredygSignalværdi og branding tighed. Bl.a. sundheden, Økologi er noget, der i høj signalværdien og bevidstgrad betyder noget for danheden om mad og kostsamskerne. Således også for formensætning hos elever og ældre og børn på landets efansatte. terskoler nu og i fremtiden. Jo større andel, der proSignal- og brandingværdien duceres økologisk, jo større for en efterskole overfor arealer skånes for sprøjteLaila Venø Bendsen kommende forældre og elegift, hvilket igen beskytter ver ved at fokusere på sund grundvand for forurening og bæredygtig kost, er også en vigtig faktor. med rester af sprøjtegifte. For at sætte et billede Jeg håber, at man på flere efterskoler vil tage stilpå effekten, så dannes der hvert år 200 liter grundling til bæredygtighedsbegrebet i deres egen konvand under det areal en økologisk mælkeproducent tekst og overveje, hvor man kan styrke sin egen bæskal bruge til foder til koen, for at den leverer én liter redygtighed. Madområdet er et godt sted at begynde mælk. Vælger man en liter økologisk mælk, svarer at træffe de bæredygtige valg. • det derfor til, at 200 liter grundvand – morgendagens drikkevand – ikke risikerer forurening med pesticidrester. 34

Efterskolen · 18. december 2014

2015

Tilmeld se din klas i dag

Pengeuge 2015 – 9. til 13. marts Det er både sjovt og spændende at beskæftige sig med penge og privatøkonomi. Under Pengeuge 2015 kan dine elever lære de grundlæggende færdigheder og værktøjer, de har brug for til at styre deres egen økonomi. Indholdet i Pengeuge følger de nye krav til undervisning i privatøkonomi. Pengeuge er arrangeret af Finansrådet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening. Vi tilbyder: • Nyt undervisningsmateriale målrettet folkeskolens ældste klasser. • Digitalt læringsscenarie, der skaber mulighed for differentiering og fordybelse. • Landsdækkende konkurrence for 7. og 8. klasser. Besøg www.pengeuge.dk og tilmeld din klasse. Du kan også ønske gæsteundervisning og finde gratis undervisningsmaterialer.

Pengeuge • Finanssektorens Hus • Amaliegade 7 • 1256 København K • Tlf.: 3370 1000 • mail@pengeuge.dk

DGI Print

Print og grafisk hjælp til efterskoler Fra idé til færdigt produkt til attraktive priser Vi hjælper efterskoler med print og grafisk opsætning af for eksempel:

Plakater Postkort Hæfter/Foldere Roll-ups osv.

Kontakt salgskonsulent: Søren Therkildsen Tlf. 20 51 77 69 st@dgi.dk

Læs mere på print.dgi.dk

Efterskolen · 18. december 2014

Dannelse

Dannelse skal række langt ud over Danmarks grænser Hvis diskussionen om dannelse skal nytte noget, må vi løfte blikket og se ud på verden, mener formand for gymnasieskolernes rektorforening, Anne-Birgitte Rasmussen. For mens vi har travlt med at danne nationale samfundsborgere, råber fremtiden på globale verdensborgere

Efterskolen · 18. december 2014

Mens globaliseringen ændrer verden, bruger vi i Danmark mange kræfter på at danne vores unge til at være nationale medborgere. I stedet burde vi sørge for at sikre, at vores børn og unge får en solid forståelse for, hvordan man begår sig i en kompleks, global verden. Det mener i hvert fald Anne-Birgitte Rasmussen, formand for gymnasieskolernes rektorforening og til daglig rektor på Københavns Åbne Gymnasium. »I mine øjne bliver diskussionen om dannelse ofte meget snæver. Den kommer til at handle om, hvad der foregår indenfor Danmarks grænser. I stedet bliver vi nødt til at se på, hvordan vi bedst muligt lærer vores unge, at de er en lille del af en stor verden, hvor de skal kunne begå sig respektfuld med mennesker, der har en vidt forskellig baggrund fra dem selv, siger rektorformanden, der deltager i debatten på Efterskoleforeningens dannelsesmøde i januar.

Efterskolen · 18. december 2014

•

Dannelse

Tolerance fremfor angst Anne-Birgitte Rasmussen forklarer, at man på Københavns Åbne Gymnasium bevidst forsøger at danne unge til globalt medborgerskab frem for nationalt medborgerskab. »En national medborger behøver ikke at vide så frygtelig meget om, hvad der foregår udenfor landets grænser eller hvordan man samarbejder med mennesker, der har en anderledes baggrund,« siger hun. Her har verdensborgeren et helt andet udgangspunkt: »En verdensborger er en, der agerer og handler i forhold til de udfordringer og muligheder, der er i verden. Som evner at gå i dialog med andre. Helt grundlæggende handler det om at være tolerant og ikke angst for det fremmede,« forklarer Anne-Birgitte Rasmussen. Klar til et globalt arbejdsmarked Globaliseringen – og dens konsekvenser – kan ellers synes overvældende. Særligt de asiatiske tigerøkonomiers fremtog op gennem nullerne har fået mange vesterlændinge til at holde vejret, og tvudsendelser som ’9.Z mod Kina’ er blevet symbolet på det, mange danskere er bange for. »Nogle opfatter globaliseringen som en trussel, man skal skærme sig imod. Men på mit gymnasium forsøger vi at ændre de unges tilgang. Vi vil gerne have dem til at forstå, at det ikke er en trussel, der kommer udefra, men en del af deres samtid, som de må og skal lære at agere i. Det giver nogle særlige udfordringer, det er klart. Men det giver også mange muligheder,« mener Anne-Birgitte Rasmussen. »I mange år har det handlet om nødhjælpsarbejde, når skoler har taget fat på internationale forhold. Men det er ikke vores mission: Vi vil lære de unge at se fremad og forberede dem til et globalt arbejdsmarked ved at lære dem at arbejde sammen med mennesker fra hele verden.«

Efterskolen · 18. december 2014

? Hvordan blev du dannet til at være en global verdensborger? Det, der har gjort hele forskellen for mig, er de mange nysgerrige og engagerede elever med anden etnisk baggrund, der går på Københavns Åbne Gymnasium. Det har fået mig til at indse, hvor vigtigt det er, at vi bliver i stand til at sætte mangfoldighed i perspektiv. Jeg har stor respekt for den diversitet, der er på min egen skole, det er meget berigende og lærerigt.

Globale verdensborgere skal have netforbindelse Og det kræver i virkeligheden ikke meget mere end en god netforbindelse at starte globale samarbejder med skoler i andre lande, forklarer formanden. Internettet har mange fora, hvor skoler fra hele verden efterlyser klasser fra andre lande til samarbejder. På Københavns Åbne Gymnasium har elever blandt andet lavet projektopgaver med indiske unge om store virksomheders CRS-politikker og diskuteret ungdomskultur og identitetsdannelse med elever fra en skole i Cairo. Alt sammen online. »Selvom de unge ikke mødes fysisk, lærer de alligevel meget om, hvordan man samarbejder på tværs af lande og kulturer,« siger Anne-Birgitte Rasmussen Det kan være nærliggende at tro, at unge i dag er gode til selv at netværke globalt via internettet. Men det er hun uenig i. »Mange undersøgelser på området viser, at man interagerer med folk, der ligner en selv, når man færdes på nettet,« fortæller hun.

»Derfor er det nødvendigt, at vi som lærere er med til at hjælpe den her type samarbejder på vej.« Udlandsrejser er en balancegang Selvom meget kan klares over nettet, rejser man også en del på gymnasiet, fortæller Anne-Birgitte Rasmussen. Både til andre europæiske lande og til fjernere destinationer i Mellemøsten eller Afrika. For eksempel har gymnasiet lige fået et hold elever hjem fra Kenya. De opdagede, at Kenya er et land, der rent faktisk fungerer. Det er sådan nogle oplevelser, der er med til at mindske frygten og fordommene hos de unge. »Vi forsøger altid at finde en balance, når vi rejser ud. For det skal ikke blive så dyrt, at der er nogle, der ikke kan være med. Men det er omvendt for nemt at sige, at man også kan få et globalt udsyn ved at rejse til Ålborg. Så når vi rejser, er det med klare faglige mål, og vi forsøger så vidt muligt at få de unge indkvarteret hos familier i det land, de besøger. Det handler om at give de unge nogle oplevelser, de ikke kunne have fået på andre måder,« siger formanden. De unge er ikke blevet mere tolerante På Anne-Birgitte Rasmussens gymnasium har man brugt meget tid på at diskutere, hvad det vil sige at være en global verdensborger, og hvordan det adskiller sig fra at være en national medborger. »Det er ikke fordi det ene udelukker det andet. Man kan godt være en national medborger med et globalt udsyn. Men jeg oplever desværre ikke, at hverken de unge eller os i de ældre genrationer er blevet mere tolerante, åbne eller vidende i løbet af de sidste årtier, heller ikke selvom vi har fri adgang til information fra hele verden. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at vi, der har ansvar for de unges dannelse, er bevidste om, at vi skal lære de unge at begå sig uden frygt i en globaliseret verden.« •

Design: Kabus // Tryk: Rosendahls

Læs mere og tilmeld dig på www.efterskoleforeningen.dk/da/ Om-os/Kalender/Kurser/2015/Debatmøde

invitation Efterskoleforeningen inviterer til debat om uddannelsessystemets rolle i den demokratiske dannelse af unge.

fredAg d. 23. jAnuAr 2015

Vi fødes ikke som demokrater Mød Stefan Herman, rektor, Rune Lykkeberg, kulturredaktør på Politiken, Michael Böss, lektor ved Aarhus Universitet, Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening og en lang række politiske ordførere

Er demokratisk dannelse noget, man kan læse om i en bog? Skal demokratisk dannelse integreres i alle fag. Skal der indføres et nyt fag om medborgerskab? Eller er kimen til dannelse den måde, vi inddrager eleverne i undervisningen? Efterskoleforeningen vil gerne rejse en debat om, hvordan vi konkret styrker, udvikler og sætter mål for demokratisk dannelse og læring i vores uddannelsessystem. Den demokratiske dannelse er en central del af vores uddannelsessystem og selvforståelse. Og vi er stolte af den måde, vi danner vores unge til både at blive fagligt dygtige og ansvarlige selvstændige samfundsborgere. Men det er vigtigt kontinuerligt at udvikle og kvalificere uddannelsessystemets bidrag til udviklingen af fremtidens samfundsborgere. Debatmødet afholdes på Vartov fredag d. 23 januar kl. 13. •

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

 Busrejse T/R  6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension  4 aktiviteter  Heldagsudflugt til Prag Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer. 03/11/14 13.57 Efterskolen · 18. december 2014 39

Kalender

Kurser og møder

Arbejdsmiljøuddannelse

Kursus for køkkenansatte: Lær at se!

Diplommodul

Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse". Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Tid: 20. januar - 22. januar Sted: Aabenraa Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Lean som metode til køkkenets udviklingsarbejde. Kursets formål er at give køkkenansatte inspiration til at gennemføre forandringer i køkkenerne, der kan gøre arbejdsgangene mere effektive og frigøre tid til udvikling og tid til at lave endnu bedre mad. Tid: 27. januar - 28. januar Sted: Brogaarden i Strib, Middelfart Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 18. december, 2015

Kursus om vejledning i fællesskaber og gruppevejledning. At vejlede i fællesskaber og grupper er et nyt pædagogisk vejledningsmodel, som passer lige ind i vejledningen på efterskoler, højskoler og frie fagskoler. Dette diplommodul/kursus udbydes i et samarbejde mellem de nævnte foreninger og Via University College og er således tonet til netop kostskoleformen. Tid: 3. februar - 4. februar Sted: Brandbjerg Højskole,Jelling Arrangør: Efterskoleforeningen, højskoleforeningen og Frie fagskoler Tilmeldingsfrist: 9. januar, 2015

Formandstræf for bestyrelsesformænd 2015 Efterskoleforeningen indbyder som noget nyt til en landsdækkende kursusdag, der er specielt tilrettelagt for formænd og næstformænd. Tid: 17. januar kl. 10:00- 16:00 Sted: Vejle Idrætsefterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 8. januar, 2015

Hvordan bliver vi samfundsborgere? Debatmøde Efterskoleforeningen inviterer til debat om uddannelsessystemets rolle i den demokratiske dannelse af unge. Tid: 23. januar kl. 13:00- 16:00 Sted: Vartov, Farvergade 27, København Arrangør: Efterskoleforeningen i samarbejde med Grundtvigsk Forum Tilmeldingsfrist: 16. januar, 2015

Inklusion i efterskolen - PD modul Alle efterskoler skal håndtere inklusion, og selv den mest erfarne lærergruppe kan møde store udfordringer i de meget sammensatte elevgrupper, som kommer til efterskolen. Her er et nyt uddannelsestilbud, som giver viden og metoder til det daglige arbejde med inklusion i efterskolens særlige rammer. Tid: 2. februar - 26. juni Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole, Efterskoleforeningen og UC Lillebælt Tilmeldingsfrist: 12. januar, 2015

Se flere kurser på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

Efterskolen · 18. december 2014

Inklusion med IT Digitale metoder i den inkluderende undervisning for undervisere af elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Tid: 4. februar kl. 10:00- 15:00 Sted: Vrigsted Efterskole Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde

Inklusion på efterskolen - af elever med diagnoser eller diagnoselignende udfordringer – tilgang og redskaber. Bliv klædt bedst muligt på til at inkludere elever med diagnoser eller diagnoselignende udfordringer. Tid: 20. april - 21. april Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 18. marts, 2015

Bevægelse i Sproget / Sproget i Bevægelse Bevægelse i sproget Fælles oplæg for engelsk, tysk og fransk v/Brian Skaaning Jacobsen Workshop inden for de enkelte sprog . Sproget i bevægelse: Den nye reform og sprogfagene v/Lilian Rohde Drøftelse af oplæg og erfaringsudveksling i faggrupper. Tid: Lørdag den 21. marts 2015, fra kl. 9:00-16:30 Sted: Signatur Hotel Storebælt i Nyborg Arrangør: Sproglærerforeningen Tilmeldingsfrist: 19. januar www.sproglærerforeningen.dk

Succes til eftersyn Efterskolerne har vind i sejlene. Skoleformen er en succes målt på efterspørgslen. Men selv en succes trænger ind imellem til et eftersyn. Skoleformen kigges således efter i sømmene på en konference i februar. Pædagogikken, dannelsen, lærerrollen, elevrollen og samværsformerne sættes blandt andet under lup via en række oplæg og efterfølgende debat. Blandt oplægsholderne er Ole Korsgaard, Alexander Von Oettingen, Stefan Herman, Flemming Nørgaard, Camilla Hutters, Peter Kemp og Claus Holm. Konferencen arrangeres af Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik i samarbejde med Efterskoleforeningen. Konferencen afholdes 5. Februar på Campus Emdrup i København. Læs mere og tilmeld dig: edu.au.dk/kalender

Bliv en del af

Ny Nordisk Skole Dialog med undervisningsministeren og NNS-formandskabet om ny ansøgningsrunde til Ny Nordisk Skole 0-18 år i 2015 – også for efterskoler: Dialogmøder 12/1 i Slagelse og København

15/1 i Aarhus 19/1 i Viborg og Aalborg 26/1 i Kolding Tilmelding, tid og sted på nynordiskskole.dk Vær med til at udvikle – Bliv en del af Ny Nordisk Skole

Efterskolen · 18. december 2014

Debat

Hvorfor taler vi ikke om…

Cambridge English Stadig stor forvirring i efterskoleverdenen For et par uger siden fik jeg en mail fra en tidligere kollega, som bad mig forklare forskellen mellem det, der officielt hedder “Cambridge English Language Assessment” og “Engelsk som fremmedsprog” i IGCSE-regiet. Det gjorde jeg naturligvis gerne. Efterfølgende kom jeg til at tænke på, at der jo også er skrevet et par artikler i Efterskolebladet om emnet. Jeg gik derfor ind på bladets hjemmeside for at se, hvad man har skrevet om henholdsvis. IGCSE og “Cambridge Engelsk”. Nu er jeg glad for, at jeg ikke henviste min tidligere kollega til artiklerne i Efterskolebladet. Der er ganske enkelt for mange misforståelser/fejl i dem. Da jeg samtidig er blevet klar over, at mange i efterskoleverden er lige så forvirrede som min tidligere kollega, tænkte jeg, at det måske ville være en god idé at forklare forskellen for bladets læsere. “Cambridge International Examinations” (hvorunder “IGCSE” hører) og “Cambridge English Language Assessment” er organisatorisk placeret i det “Syndicat” (organisation) som hedder “Cambridge Assessment” på University of Cambridge. De er altså en slags søsterorganisationer.

Rud Larsen Pensioneret efterskoleforstander og Cambridge Presenter, Danmark

Efterskolen · 18. december 2014

Der er tale om to vidt forskellige systemer med hver sine fordele og ulemper. Man bør undersøge disse muligheder grundigt, før man beslutter, hvilket system man vil bruge.

Cambridge Assessment “Cambridge Assessment” er en stor organisation, som tilbyder et meget stort antal forskellige eksamener. Både i Storbritannien og uden for landets grænser. Blandt de mange eksamener Cambridge Assessment står for i Storbritannien, findes den, der hedder GCSE. En eksamen, der nogenlunde svarer til det danske FSA / FS10 niveau. I 1988 tilføjede man en ny eksamen, som kom til at hedde IGCSE

og som kort fortalt er en international udgave af englændernes svar på vores FSA/FS10. Det er den organisation, som Skals Efterskole repræsenterer i Danmark. For at kunne tilbyde eleverne at gå op til de eksamener som IGCSE tilbyder, skal en efterskole inspiceres og godkendes af Skals Efterskole. Det er også til Skals Efterskole, at man betaler kontingentet for at blive tilmeldt, det årlige kontingent og de afgifter, der er, når man fører elever op til eksamen. Cambridge English “Cambridge English” startede i 1913 og bliver i Danmark administreret af Studieskolen i København. Studieskolen er Danmarks eneste eksamenscenter for “Cambridge English”. Det vil sige, at de efterskoler, som ønsker, at deres elever skal op til eksamen i “Cambridge English”, skal tilmelde dem via Studieskolen. Eksamenerne bliver dog afholdt på de enkelte skoler eller på en naboskole. I modsætning til IGCSE-systemet, er der i “Cambridge English” ikke noget krav om, at efterskolerne skal inspiceres og/eller godkendes. Det er, som for alle andre fag, forstanderens ansvar, at eleverne modtager den nødvendige under-

visning. “Cambridge English” har heller ikke noget kontingentsystem. Det eneste økonomiske mellemværende, som findes mellem efterskolerne og eksamenscentret (Studieskolen) er den afgift, som skal betales, hvis eleverne ønsker at gå til eksamen. Ifølge hjemmesiden for IGCSE er målgruppen for deres elever 14 til 16 årige på det niveau, der - som tidligere nævnt - svarer til FSA/ FS10. På det niveau tilbyder man et meget stort antal fag / eksamener, herunder “Engelsk som fremmedsprog.” ”Cambridge English” tilbyder kun engelsk. Til gengæld tilbyder man mange forskellige niveauer og adskillige specialer i engelsk. For eksempel, har man et særligt system for yngre børn. Dette kan f.eks. være interessant for kombinerede fri- og efterskoler. I “General English” findes fem forskellige niveauer. Der er altså noget for både de svagere elever og dem, som skal udfordres. Et andet speciale er ”Business English”, som indeholder store muligheder for elever, der er interesserede i internationalt arbejde. To systemer og misforståelser Der er altså tale om to vidt forskellige systemer med hver sine fordele og ulemper. Det er derfor vigtigt, at man undersøger disse muligheder grundigt, før man beslutter, hvilket system man vil bruge. Det kan man gøre ved at henvende sig hos henholdsvis Skals Efterskole og Studieskolen. Man er også meget velkommen til at kontakte undertegnede via 7529 6670 /3048 6670. Lad mig slutteligt rette de to værste misforståelser i tidligere artikler i Efterskolebladet. Skals Efterskole er ikke moderskole for alle danske efterskoler, der underviser i Cambridge engelsk - kun for de efterskoler som følger IGCSE-systemet og er heller ikke moderskole for Cambridge konceptet - kun for IGCSE-konceptet. •

Ny Nordisk Skole bejler til efterskolerne Kun syv efterskoler er med i Ny Nordisk Skole, men håbet er at flere melder sig i næste ansøgningsrunde Institutioner, der arbejder med børn og unge i alderen 0-18 år, står midt i omfattende forandringer. Det kan være forandringer i forhold til børn og unges udvikling og læring, i måden at tænke samvær og undervisning på og i den generelle udvikling af den pædagogiske praksis. Ny Nordisk Skole er et tilbud om et understøttende fundament for medarbejdere og lederes arbejde med reformer og andre udviklingsindsatser.

Efterskolerne opfordres til at overveje at være med , når der åbnes for den tredje ansøgningsrunde. I Ny Nordisk Skole får medarbejdere og ledere i institutioner på tværs af 0-18-års-området hjælp og vejledning til at arbejde med at skabe de forandringer, der er nødvendige for at nå de fælles målsætninger: At skabe de bedste muligheder for alle børn og unge, uanset social baggrund, gennem en fælles vilje og et stærkt, fagprofessionelt samarbejde. Hvis man vil vide mere om Ny Nordisk Skole, inviteres til dialogmøder i januar 2015. Man kan læse mere og tilmelde sig på www.nynordiskskole.dk og læse mere i introduktionsfolderen Bliv en del af Ny Nordisk Skole. •

Bliv partnerskabsskole Vil din skole gøre en særlig indsats for historiefaget? Vil I tæt på den nyeste viden om historiedidaktik? Se mere om hvordan I bliver partnerskabsskole på historieogkulturarv.ucl.dk

Efterskolen · 18. december 2014

Annoncer

Projektleder Efterskolernes Landsstævnehold 2017 Der deltog 4.600 efterskoleelever i et brag af et DGI landsstævne i 2013 i Esbjerg. Alle elever og tilskuere fik en særlig oplevelse for livet. Nu skal vi i gang med at forberede næste Landsstævne i Aalborg i 2017 og har behov for at ansætte et engageret og kompetent menneske som projektleder, der kan løfte denne store opgave på Efterskoleforeningens vegne. Det er femte gang efterskolerne deltager i DGI´s landsstævne. Til forberedelse, planlægning og afvikling af Efterskoleforeningens deltagelse i DGI´s Landsstævne i Aalborg 2017 søger vi derfor en fuldtids projektleder i perioden 1. marts 2015 – 31. august 2017. Sammen med Efterskoleforeningen skal du definere og udvikle opgaven, varetage kontakt og samarbejde med de deltagende efterskoler, DGI, Aalborg Kommune og øvrige samarbejdspartnere. Vi forestiller os, at du • har erfaring med foreningsarbejde, gymnastik og idræt • har relevant projektlederuddannelse og -erfaring • tænker kreativt og handler struktureret • er dygtig til at kommunikere og til at få mennesker til at spille sammen • har solidt kendskab til mangfoldigheden i efterskoleverdenen Løn og øvrige ansættelsesvilkår vil blive forhandlet ud fra dine kvalifikationer. Det er aftalt med DGI, at projektlederen af hensyn til sparring med andre landsstævnemedarbejdere får arbejdsstation hos DGI-huset/Nordkraft i Aalborg, typisk 3 dage om ugen. Ansøgning fremsendes til info@efterskoleforeningen.dk, mærket Ansøgning L17. Ansøgningsfrist 19. januar 2015. Vi forventer ansættelsessamtaler i København den 28. og evt. 29. januar. Yderligere oplysninger om Landsstævnet og projektlederstillingen kan fås hos formand Troels Borring, tlf. 2179 2410. Det foreløbige kommissorium for L17 kan rekvireres i Efterskoleforeningen hos Ole Borgå, tlf. 3317 9760, ob@efterskoleforeningen.dk

Efterskolen · 18. december 2014

DEJBJERGLUND EFTERSKOLE

Waldemarsbo Efterskole søger 1 lærer fra d. 1. februar 2015

Da en af vores håndboldlærere skifter til en gymnasiestilling, søger vi en fysik- og håndboldlærer i en tidsbegrænset stilling fra 1. februar 2015 til 1. juli 2015 evt. med mulighed for fastansættelse. ___________________________________________ Waldemarsbo Efterskole, Faxe Ladeplads, er en efterskole for elever med særlige læringsforudsætninger, som ligger i naturskønt område tæt på skov og strand midt i Faxe Ladeplads. Vi har brug for en lærer, der har lyst til at undervise unge i alderen Vi er en idrætsinteresseret efterskole med 128 elever. Waldemarsbo Efterskole søger 2 lærere pr. 1.8.2014 15-18 år i et afvekslende og udfordrende efterskolemiljø. Lærere der brænder for Gymnastik, håndbold, fodbold og almen idræt er en vigtig elevgruppen, har forståelse for elevernes forskellige udfordringer og har mod på hverdagen på vores skole. og lyst til at bruge sine faglige og personlige viden i et tæt pædagogisk samarbejde Lærere, som brænder for elevgruppen, og som har lyst til at med skolens øvrige medarbejdere.

del af

undervise unge i alderen 18gerne år i et afvekslende og udfordrende Følgende15 fag–skal dækkes:

De undervisningsopgaver og pædagogiske muligheder der er i spil, og som du skal • Fysik/kemi efterskolemiljø. Lærere, som har forståelse for elevernes forskellige kunne varetage nogle af, er: • mod Biologi/geografi udfordringer og har på og lyst til at bruge deres faglige og • Fagområder indenfor livsstil (køkkenlinje, Idrætslinje). Evt. også meget gerne musik • Håndbold (juniordivision) personlige viden i et tæt pædagogisk samarbejde med skolens • At være didaktisk og formidlingsmæssigt kreativ Andre fag efter aftale. • At have lyst til at arbejde med de unges faglige, personlige og sociale udvikling. øvrige medarbejdere. Waldemarsbo Efterskole er en efterskole for • At man kan trives i en helhedspræget efterskolehverdag og være indstillet på elever med særligeAnsættelse læringsforudsætninger. deltagelse i kostskolelivets mangeartede opgaver. Eksempelvis aften – og weekefter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærerendvagter, arrangementer, forældrekontakt mm. Kort sagt en skolehverdag, hvor De fagområder og pædagogiske muligheder, der for er lærerbolig. i spil er: nes Centralorganisation. Der er mulighed undervisning og samvær går hånd i hånd. • At handle værdibaseret

•

Yderligere henvendelse ske til: (medie, kortfilm, Fagområder indenfor Medie kan & Udtryk natur &

Kjeld Lykke(idræt, Christiansen Det er vigtigt, at vores kommende medarbejdere har et godt humør, let til latterdrama og evt. Forstander musik) og Udeliv det grønne/ har lyst til at engagere sig i fællesskabet og livet på efterskolen. Stillingen er som Tlf. 4038 3719. teknik) udgangspunkt et vikariat resten af skoleåret. Der er dog mulighed for eventuelt at fortsætte i en fast lærerstilling. • At være didaktisk og formidlingsmæssigt kreativ Ansøgningen sendes til:

• på At have lystkjeld.christiansen@skolekom.dk, til at arbejde med de unges faglige, personlige Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Tine Engell Kjøller og skal være skolen i hænde tlf. 56 71 63 88 mobil 28 14 41 26. og sociale udvikling. Søg endvidere oplysninger om skolen på www.waldemarsbo.dk. deni 20. 2015, • At man kansenest trives endecember helhedspræget efterskolehverdag og Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. kl. 12.00. være indstillet på deltagelse i kostskolelivets mangeartede Ansøgning sendes senest d.22.12.2014 til tk@waldemarsbo.dk. Samtaler vil finde sted i uge 2. opgaver. Eksempelvis aften – og weekendvagter, arrangementer, forældrekontakt mm. Kort sagt en skolehverdag, hvor undervisning og samvær går hånd i hånd.

Glæde & Fællesskab Tillid & Troværdighed Ansvarlig & Menneskeklog Professionalisme & Udvikling

Det er vigtigt, at vores kommende medarbejdere har et godt humør, let til latter og har lyst til at engagere sig i livet på efterskolen.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Tine Engell Kjøller Nord-Samsø Efterskole ny forstander på tlf. 56 71søger 63 88 mobil 28 14 41 26. Se yderligere oplysninger på www.waldemarsbo.dk Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Efterskolernes overlevelse er betinget af, at både leder, med-

Nord-Samsø Efterskole er en lille skole med ca. 60 elever, beliggende i hjertet af Samsøs smukke natur.

arbejdere og bestyrelse kan se fremad. Derfor glæder vi os til at

Ansøgning sendeshøre, senest d.7.6.2014 til til tk@waldemarsbo.dk. hvilke ideer du har fortsat at tiltrække elever og udvikle

Vi er en skole for alle, og vi åbner også dørene for et antal elever med særlige behov. Vi bestræber os på at møde eleverne med en anerkendende pædagogik og med den ligeværdige samtale som det vigtigste redskab. Skolens målsætning er at uddanne unge mennesker til demokrati, selvstændighed og fordomsfrihed.

skolens tilbud til de unge.

Vores skole er en blanding af undervisning, hjemlig hygge og trygge rammer, hvor klare værdier og aftaler udleves. Vi har tradition for en flad ledelsesstruktur, hvor åbenhed og fællesskab omkring beslutninger har været et stærkt fundament.

Stillingsopslaget kan i sin helhed læses på www.n-s-e.dk. For yderligere oplysninger kan henvendelse ske til skolen eller bestyrelsen ved formand Peter Lund på tlf. 5126 1668.

Du kommer til at samarbejde med dedikerede medarbejdere med holdånd og stor ansvarsfølelse - medarbejdere som i mødet med eleverne lægger vægt på de unges personlige, sociale og faglige udvikling.

Ansættelse sker i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønning finder sted i intervallet kr. 420.722 - 493.201.

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2015 med ansættelse fra den 1. august 2015. Samtaler vil finde sted fredag den 6. marts 2015.

NORD-SAMSØ EFTERSKOLE Sdr. Møllevej 5 · 8305 Samsø · Tlf. 8659 6500 · www.n-s-e.dk · kontor@n-s-e.dk

Efterskolen · 18. december 2014

Annoncer

Køkkenleder søges

Sproglærer

til Nordfyns Højskole

Vi søger en køkkenleder, der er team-player, der kan skabe klarhed, tilpasse udfordringer og udvikle den enkelte medarbejder. Du skal være en ildsjæl og brænde for kostens betydning for et godt liv. Stikord: Ansvarsbevidsthed, selvsikkerhed, nærvær, synlig ledelse og selvfølgelig lyst til selv at lave mad. I køkkenet produceres der dagligt mad til 80-100 mennesker. Du skal have en køkkenfaglig uddannelse eller tilsvarende erfaring inden for området. Du skal have erfaring med økonomistyring i et køkken og det er en fordel, at du har erfaringer med køkkenledelse fra de frie kostskoler. Skriv til christina@nfhs.dk for stillingsbeskrivelse. Ansøgningsfrist: D. 5. januar 2015 Ansøgning sendes til: christina@nfhs.dk Samtaler forventes afholdt i uge 3. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Forstander Mogens Godballe på telefon 51512946 / mogens@nfhs.dk. Nordfyns Højskole Fælledvej 11 - 5400 Bogense Tlf.: 64 81 32 80

www.nordfyns.nu

Vi søger en fultidsansat lærer som… • kan undervise i engelsk, tysk, fransk og evt matematik/støttematematik • evt. kan undervise i valgfagsmusik • kan byde ind på Global-linjen og med spændende valgfag • har erfaring med efterskoleverdenen og har lyst til at arbejde med unge mennesker • kan indgå i alle de for efterskolelivet forbundne opgaver blandt andet aften- og weekendvagter Vi tilbyder… • engagerede og dygtige kollegaer • stor indflydelse på egen hverdag Ansøgere, der kan bebo nyere tjenestebolig tæt på skolen, foretrækkes. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgning sendes til: forstander Thorkild Specht på ts@hoengefterskole.dk og skal være skolen i hænde senest tirsdag den 13.1. 2015 kl. 12. Samtaler forventes afholdt den fredag den 16.1. 2015. Yderligere oplysninger samt aftale om rundvisning kan fås ved henvendelse til forstander Thorkild Specht på 5885 2005 eller 4250 0518.

HØNG EF T ER SKOL E · T R A N EV EJ 15 · 4270 HØNG W W W.HOENGEF T ER SKOL E .DK

Vil du være den der tager førertrøjen når vores børn skal gøres til den bedste udgave af sig selv Kan du lede den process som skal gøre dem selvstændige, give dem selvdiciplin og selvtillid til at turde sigte efter stjernerne Vi er ikke bange for at udfordre den traditionelle opfattelse af hvordan og med hvilke metoder skolen danner og uddanner, men vi går ikke på kompromis med målet. Din evne til at tænke kreativt er derfor lige så vigtig som dine pædagogiske kompetencer. Vi er ambitiøse på vores børns vegne og vi søger en skoleleder der kan og vil skabe rammer for en hverdag, hvor vores og ikke mindst børnenes egne ambitioner kan trives og udfordres. På Ærø Friskole bliver du del af et fællesskab hvor både børn, forældre og ansatte engagerer sig. Et fællesskab hvor alle bliver set og har betydning. Her er lysten til at lære og være til stede meget høj - vores børn glæder sig hver dag til at komme i skole. Er du vores fremtidige leder, og har du stor lyst til at udvikle Syddanmarks absolut bedste friskole på en af Danmarks ubetinget skønneste øer, så ser vi med spænding frem til at modtage dit oplæg!

Ærø Friskole

Læs mere på www.aeroefriskole.dk 46

Efterskolen · 18. december 2014

Vi søger ny lærer til matematik, samfundsfag og eventuelt fodboldtræning pr. 1. marts 2015 Sportsefterskolen Sjælsølund S/E/S oplever en stor efterspørgsel og derfor ekspanderer vi i forhold til elevantal. For at fastholde denne positive udvikling på skolen søger vi pr. 1. marts 2015 en ny kollega til fast ansættelse. Den kommende lærer skal kunne dække et eller flere af følgende prøveforberedende fag i matematik og samfundsfag på 9. og 10. klassetrin. Stillingen er på fuld tid og vi ser gerne, at ansøgerne har en sportslig profil eventuelt som fodboldtræner. Vi forventer at du: • har undervisningskompetence i de prøveforberedende fag. • har lyst til at arbejde med unge mennesker, såvel fagligt som når der er tilsyn med eleverne. • vil deltage aktivt i efterskolens mangfoldige hverdag, herunder eventuelt på vores årlige linje- og skitur. • vil indgå i en tilsynsordning med kollegerne, der bl.a. indebærer aften- og weekendvagter. • har masser af lyst og energi til en hverdag i højt tempo på mange tider af døgnet. • har en læreruddannelse eller lignende. • eventuelt besidder en fodboldtræner uddannelse. Se også skolens hjemmeside for flere informationer: www.sjaelsoelund.dk. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Peter Bruhn Jepsen eller viceforstander Jens H. Nissen på telefon 45 86 09 16. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

BERLINSPECIALISTEN

SKOLEREJSE TIL

DUBLIN 5 dg./4 nt. fly, hostel fra kr.

2.145

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

Ansøgningsfrist for ansøgning sendt pr. mail er fredag d. 23. januar kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af uge 5. Din ansøgning – mærket ”Ny lærer” – samt relevante bilag med referencer sendes på mail: efterskole@sjalesoelund.dk

KILROYGROUPS.COM

Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse Forslag til faglige besøg:

• Wicklow Mountains • Kilmainham Gaol • Gaelic Games

Kontakt os for mere information: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

Deadline: Sportsefterskolen Sjælsølund · Sømærket 3 · 2970 Hørsholm · Tlf. 45 86 09 16 mail: efterskole@sjaelsoelund.dk · www.sjaelsoelund.dk

Nr. 6 Udkommer 22. januar. Annoncefrist 12. januar kl. 12 Nr. 7 Udkommer 19. februar. Annoncefrist 6. februar kl. 12 Nr. 8 Udkommer 26. marts. Annoncefrist 16. marts kl. 12

GØR SKOLEREJSEN EN KLASSE BEDRE

FMJ

AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

RING, og få et GRATIS lokale-check af en AV-ingeniør, i op til 2 timer, hos Jer

Underviser til Natur & Friluftsliv Brænder du for kano/kajak, mountainbike, klatring eller noget helt fjerde? Har du lyst til at formidle din erfaring til en flok friske elever, der gerne vil udfordres? Kan du undervise i ét eller flere boglige fag? Så se stillingsannoncen på vores hjemmeside: venoe-efterskole.dk Vi glæder os til at høre fra dig! Ansøgningsfrist 16. februar 2015. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Kontakt

Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, annonce@ efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586 Øvrige annoncer: AC Annoncer, ac@ac-annoncer.dk, tlf. 86280315, mobil 21725939

• Smart Board • Tavler • Projektorer • Lydanlæg

Telefon: 75 85 91 00 E-mail: fmj@fmj.dk

www.fmj.dk Venø Efterskole . Nørskovvej 8, Venø . 7600 Struer Tlf. 97 86 80 86 . info@venoe-efterskole.dk

Reel AV rådgivning siden 1969

Efterskolen · 18. december 2014

Annoncer

Kompetent rådgivning til studierejsen Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt. Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse

BARCELONA

Andre rejsemål: Amsterdam, fly, 4 dg/3 nt ............................. London, fly, 5 dg/4 nt ..................................... Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt ................................ Firenze, fly, 5 dg/4 nt ....................................... Prag, fly, 5 dg/4 nt ..............................................

fra kr.

2360,med fly, 5 dg/4 nt.

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1750,1915,695,2245,1525,-

Top 3 faglige besøg i Barcelona: • La Sagrada Familia • Gaudi tematur • Byrundtur i Barcelona, på cykel eller til fods Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Sanne på tlf: 46 91 02 59

Mød os på facebook.com/TeamBenns

savr@team-benns.com www.team-benns.com

Det er os du kommer tilbage til…

OPLEV

Grupperejsebureauet har i mere end 10 år arrangeret studierejser til de europæiske storbyer. Vores størrelse er vores ubetingede styrke for vi er lige der, hvor vi er store nok til at have de bedste aftaler med de bedste steder i Europa – og små nok til at yde en personlig og målrettet service over for vore kunder. Krakow

bus 6 dage/3 nætter

KRAKOW 1.495

fra kr. 1.495

Der er mange muligheder for studiebesøg og oplevelser i Krakow: • • • • • •

Wieliczka saltminen Auschwitz Markedspladsen Rynek Arbejderbyen Nova Huta Schindlers fabrik Kongeslottet Wawel

Efterskolen · 18. december 2014

Ring og få et tilbud

fra kr.

Store grupper med små budgetter Vi arrangerer skolerejser til alle europæiske storbyer. Men for en efterskole med et stramt budget er det oplagt at vælge en busrejse, der giver den bedste pris. Her et par eksempler: Berlin

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.095

Prag

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.295

Budapest

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.550

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i New York, bygningsværker i Dubai, historiske seværdigheder i Beijing eller opleve kulturen i Delhi? Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

Delhi i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – Delhi t/r • 6 overnatninger

fra kun kr.

4.995 Pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly

Dubai, 6 dage Washington, 7 dage Beijing, 8 dage New York, 7 dage

5.495 fra kun kr. 5.995 fra kun kr. 5.995 fra kun kr. 5.595 fra kun kr.

Priserne er pr. pers., hvis man rejser i en samlet gruppe.

Læs mere på jr.dk

Rejsekonsulent

Gunnar Fischer-Kjellman

har over 5 års branche erfaring og har speciale i studierejser. Kontakt Gunnar og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov. Kontakt: 86 20 77 86 / gufk@jr.dk

70 20 19 15

14090_JR_ann_HE1_Efterskolen_181x119mm_r2.indd 1

www.jr.dk

21/03/14 11.00

SKOLEREJSER 2015

NYHED!

JUBILÆUMSREJSE - MURENS FALD

Vi har gjort det meget lettere at arrangere studierejsen - og spare tid.

Læs mere om gaten:

BERLIN M. BUS & PROGRAM

FRA KR. 1.298,CHECK IND OG SPAR TID!

Alle grupper hos AlfA Travel får deres helt egen AlfA Gate - GRATIS. Gaten er en unik portal på nettet, som giver dig adgang til al information om rejsen - både før, under og efter. Du får også mulighed for let og effektivt at kommunikere med rejsedeltagerne og din rejsekonsulent. Kontakt os og hør mere...

Vi fejrer også jubilæet for Berlin Murens fald i 2015! I får 5 dage/4 nætter, busrejse, program med entré til Museum am Check Point Charlie, 3 timers guidet cykeltur, guidet besøg ved Hohenschönhausen.

Ring GRATIS til Tommy og Lise på 80 20 88 70.

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 Efterskolen_Berlin_nov.indd 1

12/4/2014 4:52:30 PM Efterskolen · 18. december 2014

glædelig jul

Annoncer

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

troværdighed ærlighed tryghed

Tak til de mange skoler, der har valgt at rejse med os. Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer. De bedste julehilsner fra os alle hos Unitas Rejser

• Pr y b r Sto Sälen • i Sk

5 . 94 r k a r f 1.275 . r k a fr

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

5 . 1.42 r k a r f 1.145 . r k a fr

indl p S r elle w o k a /Prag r n K e • d n res o i D t / n c i l r A Be

• e i d u St

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Spisesalen er skolens vigtigste læringsrum dannelsesprofil kan udfoldes og Mad betyder noget for mennesker. hvor der kan inspireres til gode og Engang spiste vi for at overleve, for Hvis man kan lære sunde madvaner. at have noget at stå imod med til sine børn at lave Mange efterskoler opretter i disse dagens fysisk hårde arbejde. Sådan og sætte pris på år kokkelinjer, og det er de fleste steer det ikke længere, men madens god mad, har man der naturligt, at eleverne påtager sig betydning ser ikke ud til at være pligter i køkkenet. Det er fint. dalet alligevel. Mad er et af de emgivet dem en gave Men når man besøger en efterner, der fylder mest i programflaskole, kan man ret hurtigt forden, ikke alene på de kommercielle Veronica Grandi nemme skolens tilgang og holdning kanaler, men også på DR, som qua til eleverne, hvis man deltager i et sin public serviceforpligtelse om måltid. Er der mange regler, hvordan bliver måltinogen må vide, hvad befolkningen bør inspireres af det præsenteret, hvordan er medarbejdere og elever – og spises af med. Billeder af det, vi spiser, er også sammen, er der irettesættelse på opførsel og restriknoget af det, vi oftest deler på de sociale medier, og tioner på det man spiser? Alt sammen noget, der ikke kokke er rykket fra at være anonyme håndværkere i alene siger noget om elevsammensætningen, men sterile køkkener til at være tv-kendisser med meninogså noget om hvordan skolen lykkes med at skabe ger om mad og hvad som helst. dannelse gennem måltidet. Mad har betydning. Som kok Claus Holm siger i dette nummer er mad Mad er også det, der binder os sammen. Både her i følelser, iscenesættelse, relationer og myter. Altså er julemåneden, hvor vi mødes om vigtige måltider og der rigtig gode muligheder for ikke bare at undervise samvær, men også året igennem. og informere i køkkenet og under måltidet, der er For efterskoleeleverne er måltidet med til at skabe mulighed for at vække begejstring og engagement, fællesskab, og maden med til at give tryghed, når som er mindst lige så stærk som det der foregår på de man som 16-årig med ét flytter hjemmefra. Derfor profillinjer, eleverne har valgt af lyst. Efterskolerne er mad og måltider ikke bare et spørgsmål om ernæbør udnytte måltidets potentiale til at skabe et læring og sundhed. Det er hygge, opdragelse, dannelse, ringsrum, hvor det er muligt at tale direkte til maven intimitet, fællesskab og meget mere. og hjertet. Derfor er der også så megen mere grund til at interessere sig for måltidet som pædagogisk rum på Med ønsket om en glædelig jul… efterskolerne. Køkkenet og spisesalen er et læringsog god appetit til alle. rum, hvor der kan opbygges fællesskab, hvor skolens

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

SPROG

R E ØV

R tysk P B WE k og ls e g n til e

9416 Alle priser er ex moms

MÅLRETTET PRØVETRÆNING Webprøverne giver eleverne mulighed for at teste deres niveau i lytte- og læseforståelse, sprog og sprogbrug samt øve sig i skriftlig fremstilling. Alle prøver er udarbejdet med udgangspunkt i de officielle skriftlige prøver. De digitale prøver sparer læreren for tidskrævende rettearbejde og giver samtidig mulighed for at følge med i elevernes udvikling. DIFFERENTIEREDE PRØVESÆT Webprøverne er målrettet de enkelte klassetrin og giver eleverne mulighed for at arbejde individuelt med deres prøvefærdigheder. Eleverne får altid en detaljeret respons på deres besvarelser, og læreren får et overblik over elevernes resultater i form af procentsats og karakter.

Webprøver til engelsk

kr. 249,-

Webprøver til tysk

kr. 249,-

Skoleabonnement, pr. år pr. fag pr. klasse ex moms

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

få

tilskud

NU OGSÅ PRØVESÆT TIL TYSK I 10. KL. OG ENGELSK I 8. KL.