Efterskolen 5-2015

17. december 2015 Nr. 5

Flerkulturelt møde giver perspektiv i undervisningen 24

TEMA Hver ottende falder fra Frafald skal nedbringes, hvis efterskolen skal være for alle typer af unge.

10

Kærlighed eller konsekvens Özlem Cekic går i rette med nultolerance.

22

Egoistiske fællesskaber Vil værdifællesskaberne bliver udfordret af selvoptimering og selvskabelse?

32

Indhold

Efterskolen 17. december 2015 Nr. 5 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 48. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 8 8

Nedtur at blive sendt hjem

Per Larsen, formand for både Børnerådet og Københavns Idrætsefterskole, udfordres på fem hurtige spørgsmål om efterskolernes frafald.

10 10

For mange falder fra

18

Energifestival

Nyt tilbud for alle efterskoler.

22 22

Gør stor forskel

Udsatte unge har gavn af efterskoleophold, mener socialfaglig konsulent.

2424

Verdensborgere i Velling Flerkulturelle kunstnere på besøg hos Fjordvang Ungdomsskole.

Mange årsager til, at 3000 elever hvert år afbryder deres ophold.

2828

14 14

Indkaldelse til Efterskoleforeningens generalforsamling.

Individuelt fokus

Handlingsplaner for den enkelte minimerer frafald.

16 16

Samsø knækker kurven

Kom til årsmøde 3030

Fællesskabet har en fremtid

Er gået fra 30 til 12 procent frafald.

Medlemmer kigger på fremtidens efterskole.

17 17

3434

Gørlev Idrætsefterskole har gode erfaringer med coaches.

Elever giver deres bud på efterskolens styrker og udfordringer.

Coaches hjælper

Elevperspektiv

Nyheder

Replik

Man så bort fra, at skolens allervigtigste formål er dannelsen af alle, uanset faglige evner, til social ansvarlighed. Det var katastrofalt, for ikke alle kan blive lige dygtige ved uddannelse, nogle mangler evner eller lyst til at indgå i kapløbet om at blive de dygtigste. Men alle kan lære, hvordan man lever sammen med andre i et samfund, ja, hvordan man som dansker også kan leve sammen med andre mennesker fra andre samfund og kulturer.

Peter Kemp, professor emeritus, i en kronik i Politiken om skolereformen.

tion æst a r p e gend tion em ra e præsta r f n or de ortri n lig ves f f i tion g 2 1 æst a r den r o f p s e on ve tion stati n god æ e 10 g i r d p æst a r r e o p f n s e v e elig tat n jæ 7 g iv ræk k lige præs or de t f s l s i e t k ke 4 g iv r den lstræ tation i es fo t v u i g æs 02 tatio r den ge pr præs es fo n v i e i r d g n n 00 tion age r de es fo rem r ge præsta f v i n g e -3 or d inli on ves f fortr n e stati d 12 g i æ r r o f p tion ves ode æst a 10 g i r den g p æst r o e f vn es ge pr i æ v l j i e g n k 7 ræ æk r de es fo lige p t i l st r e n k e k d 4 g iv or t ræ ves f uti ls ation 02 g i s for den r æst s p e g ve in e præ i r d g n n 0 e e 0 rd ra g es fo frem n e d -3 g iv or ves f 12 g i

02

4

7

00

12

00

7

02 10

-3

Karakterræs Der foregår et hidsigt karakterræs i det danske uddannelsessystem. De studerende på universiteterne betaler sig til bedre karakterer og køber ritalin, betablokkere og andre opkvikkere for at kunne præstere, mens historisk mange gymnasieelever er optaget af at få den stribe 12-taller, som stadig flere studier kræver for at komme ind.

Peter Brøndum, pædagogisk koordinator på Øregård Gymnasium i Hellerup siger til Mandag Morgen: »Vi oplever en elevkultur, hvor man presser sig selv for at få gode karakterer. Det skaber en usund kultur.«

Henter jagttrofæ i Tyrkiet To elever fra Samsø Efterskole havde en fantastisk jagtoplevelse, da de på efterskolens årlige studietur til Tyrkiet var heldige og dygtige nok til at nedlægge de dyr, de var taget ned for at jagte. Begge elever har meldt sig til det populære jagtvalgfag, og på studieturen betyder det, at de inden for 24 timer deltager i fire forskellige typer jagt. De er selvfølgelig nødt til også at få sovet lidt i løbet af de 24 timer, men når det er overstået, skal de bruge tid på rough shooting, pürchjagt, spotlighting og anstandsjagt.

Selv om eleverne skulle være uheldige ikke at få nedlagt et bytte, er turen stadig en stor og anderledes oplevelse. Jagten foregår i bjergrigt område, og kontrasten til

jagterne på Samsø er til at få øje på. »Naturen og omgivelserne er fantastiske. Det kan godt få Danmark til at virke lidt kedeligt,« siger 17-årige Rasmus Lemvigh, der kan strege et af de sværere jagttrofæer af listen. Det lykkedes ham nemlig at nedlægge en Stenhøne, som er temmelig vanskelig at få ram på.

Alexander Nielsen, der også er 17 år, kan strege vildsvin på sin liste. Et vildsvin kom mod ham, men på det første skud missede han dog vildsvinet, der skiftede retning, da det opdagede ham. »Da Vildsvinet trak til venstre gav det mig tid nok til at skyde igen, og denne gang ramte jeg det lige i hovedet,« siger han.

Men intet tyder på et opgør med den kultur. Tværtimod. Regeringen planlægger en gymnasiereform, der indfører karakterkrav for at komme ind.

Uddannelsesforsker og professor på Københavns Universitet Jens Dolin ser i følge mandag Morgen kun tegn på, at karakterne i det hele taget kommer til at fylde mere. Og det er et problem: »Det eneste, der tæller i et karaktersystem, er karakteren. Alt andet bliver underordnet.«

Efterskolen · 17. december 2015

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Business class på Ingstrup Stadigt flere elever ønsker en handelsrettet uddannelse. Derfor vil Ingstrup Efterskole fra næste år tilbyde en 10. klasse, kaldet business class, som har et handelspræget snit, skriver Nordjyske Stiftstidende. I den ny klasse skal der stadig undervises i de traditionelle fag, men indholdet vil blive ændret, og i matematik sættes der for eksempel fokus på privat- og erhvervsøkonomi, budgettering og økonomistyring. Faget medborgerskab erstattes desuden af innovation og virksomhedsøkonomi.

Lysets år markeret på Klank FN´s generalforsamling har udnævnt 2015 til ”Lysets år”, og i november markerede Klank Efterskole dette med en række flotte installationer. Skolen havde sat en uge af til projektet, hvor eleverne i små grupper skulle arbejde med temaet; lys. Helt konkret skulle hver gruppe fremstille en installation, der kunne indgå i en guidet rundtur på skolen. Forældre, søskende og venner var inviteret til udstillingen på skolen, og mere end 180 gæster mødte frem og blev guidet rundt på skolen i mindre grupper. »Projektdagene har helt bevidst været præget af meget høj frihedsgrad. Vi mener, at der er en stor læring for eleverne i at blive kastet ud i et projekt som dette.

Personalet på skolen har selvfølgelig

støttet grupperne, når dette har været nødvendigt, men ellers har vi forsøgt at blive stående på sidelinjen. Herfra har vi kunnet se unge mennesker, der både har været glade, frustreret og hårdtarbejdende,« siger Jesper Friis, der var tovholder på projektet. Han fortæller, at eleverne på meget forskellig vis har arbejdet med begrebet lys. »Vi har set grupper fortolke lys i den naturfaglige retning, nogle lyrisk/bibelsk og andre mere sanseligt,« siger han og synes, at det er flot at de unge mennesker har formået at vise så forskellige emner som blandt andet livet, døden, det gode mod det onde, lys i poesi og lysets påvirkning i de skiftende årstider.

Undervisningen sker i samarbejde med Aalborg Handelsskole og Handelsgymnasiet på EUC Nord i Hjørring. Undervisningen vil primært ske på efterskolen, men hvis der arbejdes med emner, som lærere på en af de andre skoler har mere styr på, vil eleverne noget af tiden blive undervist der i stedet. »Vi forventer en mere alsidig elevflok, og at undervisningen bærer præg af øget motivation. Vi håber også at kunne øge skolens elevtal,« siger lærer på Ingstrup Efterskole Kasper Nyholm til det nordjyske medie.

Fællesspisning og demokratisk iværksætteri Vostrup Efterskole inviterede midt i december til fællesspisning og talkshow, hvor skolens elever interviewede lokale ”fyrtårne” - mennesker, der via deres daglige virke eller i fritiden er med til at skabe sammenhængskraft lokalt.

Det er i forbindelse med et nyt fag for 10. årgang, at skolen tog dette initiativ. Demokratisk Iværksætter er et fag, som skolen 4

Efterskolen · 17. december 2015

tilbyder i samarbejde med Efterskoleforeningen og Landdistrikternes Fællesråd.

Målet er, at eleverne bliver bevidste om, at det at deltage i demokratiske processer også starter i det små. Demokratisk Iværksætter sætter fokus på samspillet borgerne imellem i nærområderne, og i denne sammenhæng anses alt foreningsliv, politisk engagement i lokal partiforening,

kulturelle arrangementer mv. som del af de demokratiske processer og medvirker til, at der skabes sammenhængskraft i det lokale demokrati og hverdagsliv.

Ikke plads til alle

Nye moderne rammer på Kragelund Efterskole.

Der har været fart over feltet på Sydøstsjællands Idrætsefterskole, hvor en gruppe elever har arbejdet en uge på at stable en musical på benene. De har i fællesskab løftet opgaven og stykket en musical sammen, der handler om det ikke at skille sig ud fra mængden. Der er blevet arbejdet intenst omkring musicalen, hvor energiske og engagerede elever har løftet opgaven med et smil på læben.

Den 4. december indviede Kragelund Efterskole officielt en helt ny fløj og indgangsparti til skolen.

Det 900 m2 store nybyggeri indeholder helt nye og moderne undervisningslokaler, 12 nye elevværelser og tilhørende faciliteter. Desuden byder de nye rammer på grupperum og fællesområder. Ligeledes er der etableret en ny, præsentabel og moderne indgang til skolen. Byggeriet skaber 5 nye elevpladser, så skolens elevtal nu er 93 ordblinde elever.

Byggeriet er en del af en helhedsplan for skolens fremtidige udvikling. Indvielsen fejres med et åbent hus arrangement for byens beboere, samarbejdspartnere, forældre og andre interesserede. Byggeriet er så småt taget i brug af skolens elever og personale.

Byggeriet er udført som en totalentreprise udført af det lokale firma KA-Byg, Løsning. Et samarbejde der har forløbet gnidningsfrit, og til alles tilfredsstillelse, gennem hele den 6 måneder lange byggeperiode.

Samlet har eleverne uddelegeret opgaverne på kryds og tværs. Både skuespillere, dansere, musikere og scenografer har bidraget til at få stykket til at køre på skinner. Sydøstsjællands idrætsefterskole inviterede alle interesserede til en forestilling. Arrangementet var gratis, men der var garanti for et billigt grin, en god stemning, et glimt af efterskolelivet samt det gode fællesskab.

Musicalen blev modtaget med åbne arme af tilskuerne, der kvitterede med et kæmpe bifald. En vellykket uge sluttede af med succes.

Efterskolen er ikke en lukket boble, vi rækker ud til det omgivende samfund.

De danske efterskoler er gode til at lave fællesskaber, og det er oplagt, at vi viser flygtningene, hvad danskhed er.

Jori Snell, lærer på Thorsgaard Efterskole

Efterskolen · 17. december 2015

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

“De Hvide Busser” kører igen I direkte forlængelse af begivenhederne i slutningen af anden verdenskrig, kørte der på midt i december en kortege bestående af ”hvide busser” fra grænselandet til hovedstaden. Denne gang dog ikke med befriede fanger fra nazisternes koncentrationslejre, men med elever fra Frøslevlejrens Efterskole og fire andre skoler i grænselandet, der var gået sammen om, at skabe en levende fortælling om den historiske begivenhed. 250 børn blev i oktober samlet i Frøslevlejren og fik et indtryk af fangernes forhold. Siden har børnene arbejdet med emnet på deres skoler og i december gik turen så til nationalmuseet i København, hvor der netop er en udstilling om de hvide busser

The Big Five Eleverne på Finderup Efterskole, en mindre specialefterskole i Vestjylland, skal i løbet af året gennemføre fem halvmaratonløb. Løbene foregår forskellige steder og på forskelligt underlag og skal være med til at styrke de unge. »Vi arbejder en del med robusthed og tro på egne evner, og vores elever er normalt ikke nogle, der er vant til at dyrke motion,« siger Birgitte Iversen, der er lærer på skolen.

De unge skal selvfølgelig træne op til de fem løb og skal vælge, om de vil løbe, gå i raskt tempo eller kombinere de to ting. Der kan vindes en medalje for hvert løb, og til sidst er der en årspokal til den elev, som sammenlagt har klaret løbene bedst i forhold til egne forudsætninger. »At gennemføre et løb er en kæmpe sejr for vore elever. De er ikke forvænt med medgang, og vi er så stolte over dem, at de tør og at de gennemfører,« siger Birgitte Iversesen.

6

Efterskolen · 17. december 2015

Gymnastik til Danmarks Indsamlingen Hvert år står hele landet sammen om Danmarks Indsamlingen, Brejninggaard Efterskole vil i år bidrage til indsamlingen med noget af det, de er allerbedst til ­gymnastik. De ved nemlig, at gymnastikken kan skabe både økonomisk og menneskeligt overskud.

For den vestjyske efterskole er gymnastikken et hjertebarn, og de ser ligheder mellem gymnastik og velgørenhed på flere områder: »Gymnastikken binder os tættere sammen på tværs af landegrænser og skaber en fælles kulturforståelse og medmenneskelig respekt. Lidt ligesom et stort fælles humanitært støtteprojekt

kan gøre. Danmarks Indsamlingen skaber en fælles opmærksomhed på dele af vores verdenssamfund, som vi alle bør tage et ansvar for. Igennem gymnastikken møder vi hinanden i et ligeværdigt og legende fællesskab og opdager, at vi alle er mennesker,« siger viceforstander på Brejninggaard Efterskole, Kristian Grell.

Brejninggaard Efterskole og venner inviterer derfor til Gymnastik for Danmarks Indsamlingen i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter ­Skjern Bank Arena. Gymnasterne videregiver ikke kun energi, men ønsker også at donere aftenens overskud og indsamling til Danmarks Indsamling 2016

Undervisningsministeren besøgte Ladelund Efterskole Undervisningsminister Ellen Trane Nørby og folketingspolitiker Anni Matthisen var på turne i det vestjyske og benytte lejligheden til at besøge Ladelund Efterskole.

Besøget startede i foredragssalen med fællessang og velkomst. Undervisningsministeren fik også lejlighed til at tale med tre elever om, hvorfor de har valgt at gå på Ladelund Efterskole og de muligheder, der er på skolen for at få erfaringer og læring i fag, der gør eleverne klar til ungdomsuddannelserne. Undervisningsmi-

nisteren var meget interesseret i at vide, hvorfor elever vælger 10. klasse, og hvad det er der gør efterskolen til et godt valg.

Ellen Trane Nørby var også interesseret i at høre om Campus Vejen, hvor en række skoler og institutioner i samarbejde vil skabe et ungemiljø, der kan skabe rammer for læring, fysisk aktivitet og fællesskab.

Besøget sluttede med en lille rundvisning på skolen, hvor hun fik lejlighed til at møde flere elever og se skolens mange muligheder.

Rundt om folk

450 efterskoleelever fra ni efterskoler sang i begyndelsen af december sammen i et stort kor. Det skete da Region Sydøstjylland afholdt det årlige kortræf på Midtjysk Efterskole. Line Groth, der forestår adskillige kortræf på efterskoler og gymnasier stod for den musikalske ledelse. Hun fortæller, at det ved et sådant arrangement gælder om at have det godt og forhåbentligt sjovt. »Koncentrationen kan godt falde lidt hen over dagen, men når først koncerten nærmer sig, musikerne kommer og publikum indfinder sig er alle klar til at give den gas,« siger hun.

Efterskoleelever på vandvognen Eleverne på Midtjysk Efterskole ved at vand er sundt, og nu ved de også, hvor meget vand kroppen har brug for I nogle uger har eleverne gennem forskellige events fået skærpet deres opmærksomhed på at drikke vand. En dag var der for eksempel pludselig blå mænd over alt. De var ved deres tilstedeværelse med til at huske eleverne på budskabet, som også spredes via plakater og flyers. Skolen har oprettet en vandbod, hvor drikkekrusene næsten bliver tømt, før de er fyldt op. Grunden til den megen vanddrikkeri er, at skolen gerne vil give eleverne nogle gode vandvaner. »Jeg har jo set, eleverne komme slæbende med store flasker sodavand fra købmanden, og tænkt, at de nok hellere skulle drikke noget vand,« siger Lene Hauge, som til daglig står for rengøringen på skolen, men også har taget en uddannelse i sundhed. Hun satte sig for at prøve at ændre på adfærden.

Eleverne er blevet spurgt, om de har ændret vandvaner, og det har 30 procent.

Povl Asserhøj genopstiller ikke til Efterskoleforeningens bestyrelse ved årsmødet i marts.

Derfor skal der findes mindst et nyt medlem til bestyrelsen. På årsmødet er formand Troels Borring og bestyrelsesmedlem Helle Krogsgaard også på valg. De genopstiller begge.

Peter Munk Povlsen bliver fra 1. januar ny forstander på Tommerup Efterskole. Han kommer fra en stilling som lærer på Silkeborg Højskole.

Han er 30 år og uddannet cand.scient. pol fra Aarhus Universitet og har tidligere været drifts- og projektleder på fairbar – KFUM og KFUKs non-profit café i Aarhus med ca. 120 frivillige.

Åsmund Kaldråstøyl takker af efter 29 år i spidsen for Gørlev Idrætsefterskole.

På den stiftende generalforsamling i 1986 blev han valgt som formand for den første bestyrelse, og da skolen blev indviet i august 1987, var det helt naturligt med Åsmund som skolens forstander. I skolens 29-årige liv er elevtallet steget fra 63 elever til de 155 elever i dag. Åsmund Kaldråstøyl går på efterløn, men vil fortsat være tilknyttet skolen, bl.a. fortsætter han med faget fortælling.

Forstanderen på Kongenshus Efterskole, Arne Munkgaard, er pludselig fratrådt sin stilling. Beslutningen bunder i uenigheder om den pædagogiske linje mellem Arne Munkgaard og bestyrelsen. Parterne ønsker ikke at uddybe, hvad der konkret ligger i uenighederne. Skolen søger nu efter en ny forstander.

Esben Højlund, som er tidligere elev på Ollerup Efterskole, er nomineret til titlen som ”Årets Nye Jazznavn”. Hans værk ”Morgen” vil blive uropført uropført af DR Big Bandet i DR Koncerthuset til januar, hvor han er i konkurrence med to andre lovende musikere, som er nomineret til prisen.

Nicklas Dannevang, fodboldmålmand på AC Horsens 1. Divisionshold, får nu en ekstra opgave, idet han skal være træner for unge fodboldmålmænd blandt eleverne på Hellebjerg Idrætsefterskole i Juelsminde.

Ole Conrad Kondrup bliver ny forstander på Brejning Efterskole ved Vejle fra 15. januar. De seneste tre år har han været forstander på Rydhave Slots Efterskole i Holstebro Kommune. I Brejning skal han være med til at arbejde videre med planerne om at udvide med en højskole og et naturcenter.

Rundt om folk Jobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage, mennesker der rykker.

Send redaktionen et tip og et foto.

Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 17. december 2015

7

Flygtninge

5 hurtige

Per Larsen:

Efterskolerne har et ansvar over for de unge og skal holde fast i dem så længe som muligt ?: Hvilken rolle spiller bestyrelsen i forhold til frafald

Per Larsen, formand for Børnerådet og bestyrelsesformand på Københavns Idrætsefterskole, opfordrer bestyrelser til at være meget opmærksomme på frafaldet. Ledelse og bestyrelse skal sikre, at skolens værdier og tilbud passer til de elever, man har, og at eleverne passer til tilbuddene

Ethvert frafald påvirker jo økonomien. En efterskole skal ikke producere overskud, men budgetterne skal holde. Både ledelse og bestyrelse skal derfor være meget opmærksomme på frafaldet . De skal kontinuerligt sikre, at skolens værdier og tilbud passer til de elever, man har, og at eleverne passer til tilbuddene.

Når så det af den ene eller anden grund er nødvendigt, at en elev forlader skolen, skal man sikre, at det foregår på en ordentlig måde. I den sammenhæng skal man blandt andet være opmærksom på ombudsmandens retningslinjer og sikre, at de overholdes.

?: 12 procent af efterskoleeleverne afbryder deres ophold i utide, hvordan vurderer du størrelsen af frafaldet

?: Er nultolerance en løsning

Umiddelbart forekommer det at være meget højt. Meningen med vores efterskoler er jo netop, at vi skal suge de unge til os og give dem en god oplevelse, så det er ærgerligt, at så mange må stoppe.

?: Hvad betyder det for unge mennesker at måtte forlade efterskolen

For langt de fleste vil det være en form for personlig nedtur at skulle forlade efterskolen, men det er klart, at det afhænger lidt af, hvorfor man stopper. Det vil betyde, at man nu skal til at bekymre sig om, hvad man så skal. Så det giver en kæmpemæssig udfordring både for eleven og forældrene.

Skolerne skal være opmærksomme på, hvad det betyder. Og for eksempel skal man ikke bare lige smide nogle ud, fordi det er bekvemt. Vi har et ansvar for de unge, og vi skal holde fast i dem så længe som muligt. Men det er klart, at der også er et hensyn at tage til andre elever og forældre, som jo har betroet os at have deres poder i varetægt døgnet rundt. De skal kunne sove roligt og føle sig sikre på, at vi gør det, vi har lovet. Men man skal ikke bare holde på en elev for pengenes skyld, for det kan jo forpeste hele skolen, så det er en balancegang.

8

Efterskolen · 17. december 2015

Det er afgørende, at skolerne tager ansvar for de unge, der nu engang går på skolen. Det kan meget vel betyde, at man skal behandle de unge forskelligt. Der skal måske tages særlige hensyn til nogle af dem. Tit kan en hjælpende hånd være bedre end krabasken. Men i nogle sammenhænge er nultolerance på sin plads. Hos os gælder det for alkohol, stoffer og rygning. Og der håndhæver vi reglerne meget nidkært.

Det er vigtigt, at man sikrer sig, at alle har forstået reglerne.

Rigelig og tydelig kommunikation skal der til, og hos os har vi gode erfaringer med optagelsessamtaler og kontrakter, som forældre og elever skriver under. Forventningsafstemningen skal være på plads. Og så skal vi have fokus på den enkeltes trivsel. Hos os sker det blandt andet gennem en kontaktlærerordning. Jeg er sikker på, at der er mange forskellige gode tiltag rundt på landets efterskoler. Tiltag som andre kan lære af.

?: Hvad kan foreningen gøre

I denne sammenhæng må skolerne kunne inspirere og lære af hinanden. Foreningen kan stå i spidsen for en eller anden form for erfaringsudveksling og samle op og videreformidle de ”best practice”, som findes rundt på skolerne. ●

8:35 PM

Clio Online PRØV GRATIS

WEBINAR

KURSER

LOG IND

Komplette digitale læringsportaler til dine fag Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål Klik på din favoritportal §

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk

TEMA

Frafald

Hver ottende falder fra Hvert år forlader knap en ud af otte elever en efterskole i utide. Tallet er steget fra 1993 til nu, men har ligget stabilt de seneste syv år. Det dækker over meget store forskelle på skolerne. Efterskoleforeningen opfordrer til, at skolerne nedbringer frafaldet

frafald Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Hjemve, personlige problemer, fejlplacering, konflikter med lærere og kammerater eller overtrædelse af skolens regler. Der er mange forskellige grunde til, at godt 12 procent af de elever, der begynder på en efterskole, forlader den inden skoleåret er omme.

En opgørelse fra Efterskoleforeningen viser, at frafaldet siden 1993 er steget fra omkring 6 procent til de nuværende 12. »Men de seneste syv år har det ligget nogenlunde konstant omkring 12 procent,« siger specialkonsulent i Efterskoleforeningen, Mette Hjort-Madsen.

Tallet dækker over elever, der selv vælger at forlade skolen, elever hvor skole og forældre bliver enige om, at tilbuddet ikke er det rigtige, og elever der sendes hjem, fordi de for eksempel har været i konflikt med skolens regler. »De tolv procent betyder, at mere end 3000 elever hvert år forlader en efterskole før tiden, og det er simpelthen for mange,« siger formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring. Han tror ikke, at man fuldstændigt kan undgå frafald, men ser flere gode grunde til at nedbringe det.

10

Efterskolen · 17. december 2015

De tolv procent betyder, at mere end 3000 elever hvert år forlader en efterskole før tiden, og det er simpelthen for mange.

Troels Borring

Frafaldet skal ned »Der er jo indlysende økonomiske fordele ved at nedbringe frafaldet, men det handler også om, at vi påtager os et samfundsmæssigt ansvar,« siger han og peger på, at frafald er et problem flere steder i uddannelsessystemet og dermed en samfundsmæssig udfordring. »Den bør vi bidrage til at løse,« siger han og er klar over, at det ikke er let og ligetil at nedbringe frafaldet. Han har svært ved at sætte et egentligt tal på, hvad et acceptabelt frafald på efterskolerne er. »Frafaldet skal ned, og det optimale ville jo være, hvis det slet ikke eksisterede, men i første omgang kunne man sigte mod et frafald på omkring otte procent. Et lavere tal ville indlysende nok være endnu bedre, men det er godt med realistiske mål. Mål man kan bruge som pejlemærke, og som kan ændres, når de nås,« siger han og ved, at der er meget stor forskel på, hvor meget frafaldet er på den enkelte skole.

Store forskelle »Vores tal dækker over store forskelle mellem skolerne,« siger Mette Hjort-

3.000 elever vender hvert år næsen hjemad før tid.

Madsen og forklarer, at der er skoler, som slet ikke har noget frafald, mens enkelte skoler kommer helt op i nærheden af 50 procents frafald. »Udsvingene er dog blevet mindre i perioden fra 2003 til 2014. Der er således blevet færre skoler med under fem procents frafald, men også færre med over 30 procent,« siger hun og tilføjer, at frafaldet også varierer i forhold til skoletyper. »Frafaldet på skoler for unge med særlige behov og ordblindeefterskolerne udgør kun 15 procent af det samlede frafald, men procentvis har disse skoletyper et større frafald end de almene efterskoler,« siger hun og forklarer, at unge med særlige behov ofte har dårligere forudsætninger for at gennemføre et efterskoleophold. »Dels kommer mange af disse elever med sociale og kognitive udfordringer, men mange kommer også fra socialt udsatte hjem, som det måske kan være vanskeligt for skolerne at etablere et godt og konstruktivt samarbejde med,« siger Mette Hjort-Madsen og tilføjer, at det er vanskeligt præcist at forklare, hvor-

for frafaldet for skoleformen er steget fra 1993 og frem til nu.

Flere med ondt i livet »Vi har ikke tal, som giver bud på, hvorfor eleverne afbryder deres efterskoleophold i utide, men en del af forklaringen kan ligge i, at der fra 1993 og til nu er kommet næsten 40 procent flere elever på efterskolerne,« siger Mette HjortMadsen. Hun forklarer, at skolerne desuden rekrutterer bredere geografisk, og mange elever på den måde er meget langt væk hjemmefra. »Hvis man skal tro medier og forskere på området, er der desuden flere unge i dag, som i en eller anden grad har ”ondt i livet”. Og det er vores klare opfattelse, at sårbare unge har en større risiko for at afbryde deres efterskoleophold i utide,« siger hun Forstå tidsånden Generelt er de unge presset på mange fronter, og den øgede individualisering samt forventningerne om, at man skal

være en succes påvirker helt indlysende efterskolernes frafald.

Troels Borring peger på, at efterskolerne til enhver tid skal være skarpe på, hvad der rører sig blandt eleverne, hvad der presser dem, og hvordan man kan hjælpe dem. »Vi skal så at sige forstå tidsånden og agere i forhold til den - også omkring frafaldet,« siger han og tilføjer, at store dele af frafaldet kan bekæmpes med pædagogiske initiativer.

Flere ressourcer i fritidsdelen »Vi skal sætte høje pædagogiske standarder for at komme frafaldet til livs,« siger Troels Borring. Han opfordrer skolerne til at være meget opmærksomme på fritidsdelen. »Selvfølgelig skal vi bruge ressourcer på undervisningen og på at eksperimentere med den, men vi skal have fokus på samværsdelen, der ikke udvikler sig af sig selv, og som ofte er den udløsende faktor i forhold til frafald,« siger han og • Efterskolen · 17. december 2015

11

TEMA

Frafald

flere skoler tilsyneladende bruger foreningens pjece om etik og kontrakt. »Vi gør jo meget ud af at tage ordentligt imod vores elever, men vi skal huske også at behandle dem ordentligt, når vi afbryder samarbejdet. Og det gælder selvfølgelig også, når vi bortviser elever,« siger han.

peger på, at et stærkere fokus på forældresamarbejdet formodentligt også vil have en positiv indvirkning. »For mig at se er det muligt at tilføre flere ressourcer til samvær og forældresamarbejde også indenfor de økonomiske rammer, skolerne aktuelt fungerer under,« siger han og tilføjer, at Efterskole-

Vi har ikke tal, som giver bud på, hvorfor eleverne afbryder deres efterskoleophold i utide, men en del af forklaringen kan ligge i, at der fra 1993 og til nu er kommet næsten 40 procent flere elever på efterskolerne.

Mette Hjort-Madsen

foreningen har taget flere initiativer, som kan være med til at mindske frafaldet.

Fastholdelsestaxameter Blandt de projekter, som kan være med til at mindske frafaldet er Task Force 40, som arbejder for, at flere tager en erhvervsuddannelse. Og 9. klasses projektet, som skal øge kvaliteten i skolernes tilbud til 9. klasse. »Og så har vi jo længe arbejdet for et socialt taxameter, som vi nu kalder for fastholdelsestaxameteret,« siger han.

Ideen med fatsholdelsestaxameteret er blandt andet, at kanalisere midler til de elever, der har svært ved at klare sig og ofte beskrives som sårbare. »Vi håber på og arbejder for at få midler gennem den såkaldte omstillingsreserve,« siger han og ser desuden initiativerne omkring ”Hele Danmarks 12

Efterskolen · 17. december 2015

Efterskole”, som en del af kampen mod frafald.

Gensidig inspiration Torben Vind Rasmussen fra Efterskoleforeningens bestyrelse er formand for Efterskoleforeningens tænketank omkring Hele Danmarks Efterskole, der netop har afsluttet arbejdet. Frafaldet har været diskuteret i tænketanken, og der opfordres til, at efterskolerne kigger selvkritisk på deres egen praksis. »Jeg tror desuden, at en endnu bedre vejledning, kan være med til at fastholde flere og vil gerne opfordre til, at skolerne i højere grad end nu går i dialog, inspirerer hinanden og samarbejder om at tilbyde elever, der falder fra, et nyt efterskoletilbud,« siger han.

Samarbejde mellem skolerne »I skoleåret 2014/15 var der i alt 1606 elever, som startede efter skoleårets begyndelse. Heraf var der 410 elever, som skiftede fra en anden efterskole. Den andel har de senere år ligget forholdsvis stabil omkring de 400,« siger Mette Hjort-Madsen.

Troels Borring ser gerne, at tallet stiger, og at der etableres et øget samarbejde mellem skolerne. »Det handler jo også om, at vi er ansvarlige og behandler de unge ordentligt,« siger han og er glad for, at flere og

30 procent bortvises Ifølge Efterskoleforeningens opgørelse udgør antallet af elever, der bortvises 30 procent af det samlede frafald. Tallet har ikke ændret sig væsentligt de senere år, men Troels Borring ser gerne, at det bliver mindre. »Vi vil kontinuerligt italesætte problemet. Man kan nok ikke helt undgå at sende elever hjem, når de overtræder skolens regler, men vi opfordrer skolerne til at løse problemerne med pædagogiske tiltag,« siger han og glæder sig over, at flere og flere skoler tilsyneladende går nye veje for at øge den generelle trivsel. »Vi hører om flere og flere skoler, som tager andre professioner ind. Det kan være psykologer, pædagoger, socialrådgivere eller andre. Det er en god udvikling, som også kan være med til at nedbringe frafaldet,« siger Troels Borring. ●

For mig at se er det muligt at tilføre flere ressourcer til samvær og forældresamarbejde også indenfor de økonomiske rammer, skolerne aktuelt fungerer under.

Troels Borring

Frafald i tal

Udvikling i elevfrafald År

Antal skoler

Elevtal Frafald antal Frafald procent

1993

206

18556

1143

6,2 %

2003

222

20056

1721

8,6 %

2007

250

23947

3315

13,8 %

2014

232

25753

3114

12,1 %

Frafald fordelt på skoletype Skoletype Bortviste Hjemsendte Selv rejst Antal afbrud Afbrudte ophold

andre årsager i alt i alt i % af

(% af frafald) (% af frafald) (% af fravær) samlet elevtal Almene efterskoler

25,5 %

5 %

65,4 %

2638

11,4 %

Ordblindeefterskoler

37,8 %

6 %

53,9 %

216

16,3 %

Skoler for elever med særlige behov

30,3 %

20 %

48,7 %

260

19,7 %

Alle

26,8 %

6 %

63,1 %

3114

12,1 %

Frafald i % af elevtal ved kursusstart

Andel skoler fordelt på frafald i % af elevtal, 2003, 2007 og 2014 30% 25-30% 20-25% 15-20% 10-15% 5-10% 0,1-5% Antal=0 5

10

Andel skoler i undersøgelsen (%)

15 2014 (N=233)

20

25 2007 (N=249)

30

35

2003 (N=220)

Efterskolen · 17. december 2015

13

TEMA

Frafald

Individuelle handlingsplaner giver lavt frafald Opmærksomhed på samværsdelen og individuelle handlingsplaner for de elever, der er i risiko for at stoppe, giver lavt frafald på Waldemarsbo Efterskole

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Ifølge statistikkerne er eleverne på Waldemarsbo Efterskole i større risiko for at afbryde deres efterskoleophold før tid end andre unge. »Vi er en skole for elever med særlige læringsforudsætninger, og vores elever kan være sårbare. De har måske ikke den samme udholdenhed som andre unge og kaster ind imellem håndklædet i ringen tidligere end andre, når de støder på modstand,« siger forstander Tine Engel Kjøller og fortæller, at skolen for nogle år siden havde det, de selv synes var et stort frafald. Fem af skolens elever stoppede før tid. Siden er det lykkedes at nedbringe frafaldet. »Vi har aldrig haft et frafald, som er i nærheden af de gennemsnitlige frafald for vores skoletype,« siger hun og ærgrer sig over, at hun i dette skoleår har måttet sige farvel til to af skolens 73 elever. »Det ville være fantastisk, hvis vi kunne undgå frafaldet, og det arbejder vi bestemt på,« siger hun.

Fokus på samværet For Waldemarsbo Efterskoles elever er det ofte fritiden, der er sværest at håndtere. Skolen har derfor haft fokus på samværsdelen og har blandt andet eks14

Efterskolen · 17. december 2015

tra aftenvagt på skolen. »Vi sørger også for, at strukturere fritiden, så de unge kan benytte en lang række tilbud. Det kan være ture ud af huset eller aktiviteter på skolen. Og hvis vi ved, at der er elever, der er i fare for at opgive, følger vi dem specielt og sørger for, at de ikke sidder alene på et værelse,« siger Tine Engel Kjøller og fortæller, at man også opererer med individuelle handlingsplaner for de elever, der ikke trives.

Individuelle handlingsplaner »Vi er meget opmærksomme på vores elevers trivsel, og måske er vi også nødt til at være mere opmærksomme, end man er på for eksempel en idrætsefterskole,« siger Tine Engel Kjøller.

I første omgang er det kontaktlæreren, der tager sig af de unges trivsel. Men vurderer læreren, at der skal mere til involveres i første omgang forstanderen.

Forældrene bringes på banen, og der udarbejdes en individuel handlingsplan, som kontinuerligt evalueres. »Planerne er meget forskellige, fordi de unges udfordringer er forskellige. Så planen kan både handle om, hvad eleven og skolen skal gøre og om hjemmets opgave,« siger Tine Engel Kjøller og tilføjer, at man som samlet medarbejdergruppe også har et fælles ansvar for, at projektet lykkes for de enkelte.

De unge kan godt forstå, at alle ikke skal behandles lige, siger Tine Engel Kjøller.

Lighed gennem forskellig behandling De individuelle handlingsplaner betyder, at der godt kan være forskellige krav til de unge. »Der kan være elever, der måske får lidt længere snor end andre i forhold til nogle af skolens regler,« siger Tine Engel Kjøller og peger på, at man er nødt til at behandle eleverne forskelligt for at sikre, at alle har lige kår. »De unge kan godt forstå, at alle ikke skal behandles lige,« siger hun Selvforståelsessamtaler »Generelt tror jeg, de unge er blevet mere sårbare, og vores elever er jo ofte ekstra sårbare. I de senere år er vi blandt

Silke Fogelberg, formand for Danske Skoleelever

Overraskende stort frafald

Vi er meget opmærksomme på vores elevers trivsel, og måske er vi også nødt til at være mere opmærksomme, end man er på for eksempel en idrætsefterskole.

Tine Engel Kjøller, forstander på Waldemarsbo Efterskole

andet derfor begyndt at afholde det, vi kalder selvforståelsessamtaler med eleverne,« siger Tine Engel Kjøller. Hun er sikker på, at de unge har gavn af jævnligt at tale med en voksen om, hvordan man for eksempel kommer væk fra grå tanker, hvorfor der ikke er noget galt med en, og hvorfor det egentligt er, at man er på efterskolen. »Vi har gode erfaringer med selvforståelsessamtalerne, og vi overvejer at udvide antallet af dem, for vi vil gerne være med til at gøre de unge mere robuste. Sikre at de kan klare udfordringer i stort og småt, især når livet er svært« siger hun. ●

For mig er et frafald på 12 procent overraskende stort og umiddelbart også for stort. Man hører jo altid om, at eleverne er glade for deres efterskoleophold, og at det udvikler dem meget. Det er ikke så meget, jeg beskæftiger mig med efterskoleforhold, men generelt vil jeg da opfordre til, at eleverne tager det seriøst og ikke bare tager på efterskole for at slappe af, som man nogle gange hører.

Vi har af og til unge, som henvender sig til vores elevtelefon og er utilfredse med, at de er blevet smidt hjem fra deres efterskole.

De føler ikke, at de er blevet hørt i processen og føler sig dårligt behandlet. I den forbindelse vil jeg opfordre efterskolerne til at behandle dem, der sendes hjem, på en ordentlig måde.

Jeg synes, det er i orden, at skolerne sender hjem, og på nogle områder opererer med nultolerance. Men det er vigtigt, at eleverne kender reglerne, så er det jo deres eget ansvar, hvis de ikke overholder dem.

Mette With Hagensen, landsformand Skole og Forældre

Et vist frafald er naturligt Tydelig kommunikation er nødvendig

Organisationen er rettet mod folkeskolen, og det er kun omkring en procent af de henvendelser, vi får, der stammer fra forældre med børn på en efterskole. Typisk handler henvendelserne om trivsel, og om hvordan forældrene kan arbejde for at fastholde barnet på efterskolen. Men det kommer ikke bag på mig, at der er et vist frafald på efterskolerne. En del elever tager måske på efterskole, fordi de har nogle personlige udfordringer, de gerne vil have hjælp til at løse, og det kan desuden være svært at gå i skole langt væk fra mor og far. Det er vanskeligt for mig at sige noget præcist om frafaldets størrelse, men det er mit indtryk, at efterskolerne gør en stor indsats i forhold til elevernes trivsel. Det skal de selvfølgelig blive ved med, men et vist frafald er nok svært at undgå.

Rigelig og tydelig kommunikation er vigtig både for skolerne og for forældre og elever. Regler og konsekvenser skal være kendte, også hvis man f.eks. af og til afviger fra reglerne. Særlige problemer kalder nogle gange på særlige løsninger og det skal skolerne gøre klart.

Efterskolen · 17. december 2015

15

TEMA

Frafald

Task force nedbringer frafaldet Samsø Efterskole har de seneste syv år nedbragt frafaldet fra omkring 30 til cirka 12 procent. En task force, der tager sig af frafaldstruede elever, er en del af forklaringen. Ændringer omkring skolens 8. klasser er en anden Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Vi har nedbragt frafaldet, så vi nu ligger omkring landsgennemsnittet. En Task Force, der tager hånd om frafaldstruede elever, har været stærkt medvirkende til det lavere frafald.

For syv år siden havde Samsø Efterskole en af de højeste frafaldsprocenter i landet. Omkring en tredjedel af eleverne forlod skolen i utide. En målrettet indsats har bragt frafaldet ned, så det nu ligger på landsgennemsnittets 12 procent. »Det er klart, at det veksler lidt fra år til år, men der er tale om en markant nedgang,« siger forstander Lasse Ovesen, der, da han trådte til for syv år siden som noget af det første, tog fat på det, han betragtede som et alt for stort frafald. »Vi er meget godt tilfredse med det lavere frafald. Jeg tror aldrig, man kan undgå frafaldet helt, men jeg kunne da godt tænke mig, at det blev endnu lavere,« siger han og fortæller, at en task 16

Efterskolen · 17. december 2015

force, der tager hånd om de frafaldstruede elever, er en af forklaringerne på den gode udvikling.

Personlige forløb »Vi har givet en pulje timer til nogle lærere, som så laver specielle og personligt tilrettede indsatser i forhold til de unge, der af forskellige årsager er i farezonen,« siger Lasse Ovesen og fortæller, at task forcen for eksempel har bedt ham om at tage sig af en dreng, der ikke trives. »Drengen er vild med at gå på jagt, så nu tager jeg ham med, når jeg alligevel selv skal af sted. Det hjælper drengen, men task forcen arbejder selvfølgelig også på andre måder,« siger han og forklarer, at det forebyggende arbejde har virket og også resulteret i et større fokus på de elever, der måske ikke trives helt i top. »Vi er nu mere opmærksomme på at indhente de nødvendige oplysninger om elever, der skal starte her. På den måde finder vi ud af, om vores skole overhovedet er et tilbud til eleven, eller vi får bedre muligheder for at tage de nødvendige hensyn til den unge,« siger han og tilføjer, at der selvfølgelig også er elever, der undervejs i forløbet bliver frafaldstruede af den ene eller anden grund.

Den gruppe elever tager task forcen hånd om, typisk ved at kontaktlæreren beder om hjælp til den unge. Skolen tager desuden færre 8. klasse elever ind.

Færre 8. klasse elever »Da det var værst, havde vi et frafald på omkring 80 procent i vores 8. klasser,« siger Lasse Ovesen og peger på, at der blandt efterskoleelever på 8. klassetrin generelt er flere frafaldstruede elever end på 9. og 10. klassetrin. »Ofte er efterskoleeleverne i 8. klasse mere sårbare, og desværre oplever vi også, at kommunerne på alle klassetrin sender elever af sted, som måske i virkeligheden trængte til et helt andet og formodentligt dyrere tilbud, og det påvirker jo frafaldet,« siger han og fortæller, at skolen blandt andet for at nedbringe frafaldet har ændret på antallet af 8 klasse elever, så man nu kun har en klasse på 16. »Og så fordeler vi 8. klasses eleverne, så der kun er en i hver kontaktgruppe, det ser ud til at hjælpe de ”små”, så de i højere grad føler sig som en del af skolen,« siger han. Skolen er også begyndt at holde møder med 8. klasses eleverne inden de bliver indskrevet på skolen. »Vi ligger jo på en ø, og det gør det lidt sværere at holde den slags møder. Vi holder derfor et i København og et i Jylland for på den måde at imødekomme de kommende elever,« siger Lasse Ovesen og fortæller, at frafaldet stadig er størst blandt 8. klasseeleverne, men at det nu er bragt ned, så det kun ligger et par procent over skolens totale frafald. ●

Vi har givet en pulje timer til nogle lærere, som så laver specielle og personligt tilrettede indsatser i forhold til de unge, der af forskellige årsager er i farezonen.

TEMA

Frafald

Coaches tager trykket To lærere med coach uddannelse tager hånd om de elever, der er i fare for at forlade Gørlev Idrætsefterskole før tid Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Langt de fleste af de elever, der benytter coachordningen, finder en løsning på deres udfordring, kommer videre og gennemfører deres efterskoleophold.

Gørlev Idrætsefterskole har et lavt frafald. I indeværende år har fire af skolens 165 elever forladt skolen. Frafaldet er således langt under landsgennemsnittet på 12 procent, der ville have betydet, at knap 20 elever skulle forlade skolen i utide. »For nogle år siden havde vi cirka dobbelt så stort et frafald. Omkring otte elever forlod os hvert år, og selv om det måske ikke lyder af voldsomt meget, synes vi, at det var for højt,« siger forstander Åsmund Kaldråstøyl og fortæller, at skolen derfor etablerede en coach ordning.

To coaches »Vi har to lærere, der er uddannet som coaches, og når eleverne får problemer med trivslen og måske overvejer at forlade skolen, bliver de sat i forbindelse med coachene,« siger Åsmund Kaldråstøyl. De unge får det antal samtaler, der er nødvendige for at løse deres udfordringer. De samles i grupper, så de opdager, at også andre elever har noget at kæmpe med. Og skolen har rigtig gode erfaringer med ordningen, som er med til at sikre det lave frafald. »Langt de fleste af de elever, der benytter coachordningen, finder en løsning på deres udfordring, kommer videre og gennemfører deres efterskoleophold,« siger forstanderen.

Ordningen intensiveret »De sidste år har vi intensiveret arbejdet med coachordningen og fået den sat i system,« siger Åsmund Kaldråstøyl. Så snart en elev får et problem kobles vedkommende på ordningen. I indeværende år arbejder coachene med en gruppe på 15 elever. »Det er vigtigt, at eleverne får talt om de problemer, de står med. Derfor har eleverne mange samtaler, og coachen følger dem tæt,« siger han.

Eleverne kommer i kontakt med ordningen ved selv at henvende sig, eller ved at kontaktlæreren eller en anden lærer vurderer, at en coach kan hjælpe.

Coach arbejdet anerkendes »Det er klart, at kontaktlærerne også gør en indsats for elevernes trivsel, men i nogle sammenhænge er det måske bedre, hvis en coach tager over,« siger Åsmund Kaldråstøyl og peger på, at de to coaches qua deres uddannelse har bedre forudsætninger for at løse problemerne end lærerne. »Lærerne er meget tilfredse med ordningen, og de anerkender det arbejde, coachene gør,« siger han og tilføjer, at alle profiterer af ordningen.

Hjemve fylder »Der er jo ikke nogen, der kan lide frafaldet; hverken forældre, elever eller skole.

En coachordning har været med til at halvere frafaldet på Gørlev Idrætsefterskole.

Jeg tror dog ikke, man fuldstændigt kan undgå frafald, men man kan arbejde for at minimere det. Og det er det, vi med succes gør gennem coachordningen,« siger Åsmund Kaldråstøyl. Han fortæller, at langt de fleste af de elever, der er i risiko for at forlade skolen i utide, lider af hjemve, og som noget specielt oplever man af og til elever, der forlader skolen, fordi de har fået alvorlige skader. »Vi er jo en idrætsefterskole, så hvis man ikke kan deltage i idrætten, går man glip af rigtig meget,« siger han.

Ordentlig behandling Skolen bestræber sig på at behandle dem, der forlader skolen, ordentligt. Ledelsen sikrer sig således altid, at eleven kommer videre til et andet tilbud. »Nu har vi jo kun 10. klasser, og i langt de fleste tilfælde har eleverne en aftale om at starte på det lokale 10. klasse center. Men vi er meget opmærksomme på, at de ikke bare skal hjem til ingenting,« siger Åsmund Kaldråstøyl. ● Efterskolen · 17. december 2015

17

Stævne

Esbjerg

Energifestival skal vise hele efterskolens bredde 28. april mødes op imod 1500 efterskoleelever til en ny stor festival med dans, musik, sport, teater, kunst og demokrati. Målet er at skabe et nyt kulturmøde, hvor efterskolerne mødes på tværs, men også viser mangfoldigheden til resten af befolkningen

Foto: Colourbox

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

En ny ”Energifestival” i Esbjerg bygger videre på Landsstævnet, men kommer til at favne langt flere forskellige aktiviteter og dermed på sigt et bredere udsnit af efterskolerne. Formålet er at lade efterskoleelevernes energier mødes på tværs af interesser og sociale baggrunde i et kulturelt megakosmos.

Dagen vil være fyldt med workshops, hvor eleverne mødes i fælles interesse for at få en på opleveren, og dagen afsluttes med fælles korsang, middag, stand up og koncert. »Vi vil fortælle historien om, at efterskolen er for alle. Derfor laver vi et stævne/kulturmøde/festival, hvor hele efterskoleverdenen viser sig i sin fulde bredde. Landsstævnet er et fint ansigt udadtil, men vi har også brug for et arrangement, som samler alle dem, der ikke går i ens træningstøj, men folder sig ud i alle

18

Efterskolen · 17. december 2015

mulige andre aktiviteter og profiler,« siger Jens Rode Petersen, der er forstander på Øse Efterskole og med i initiativgruppen bag Energifestival.

Arrangementet finder sted 28. april første gang. Målet er, at det skal blive en tilbagevendende begivenhed hvert 2. år.

Med i initiativgruppen er Efterskoleforeningens Syd- og Sønderjyske region, Musikhuset Esbjerg, Esbjerg Kommune og Sport & Event Park Esbjerg.

Inspiration fra landsstævnet »Ideen kom oprindeligt i forbindelse med Landsstævnet, hvor der var en helt fantastisk stemning i Esbjerg. Da Landsstævnet kun er hvert fjerde år, vil vi gerne tilbyde noget mere, som på sigt skal være for alle. En festival, hvor man kan fordybe sig i det, man interesserer sig for. Efterskoleforeningen var med det samme med på ideen, så allerede i 2016 har vi mulighed for at skabe en Energifestival for efterskolernes elever, som vil være udgangspunkt for en videreudvikling,« siger Niels Bækgård, direktør for Sport & Event Park Esbjerg.

Også byens borgmester glæder sig til igen at møde efterskolerne. »Når det lykkes for lokale aktører at tiltrække nye events, som bygger oven på forbin-

delser skabt ved tidligere værtsskaber, kommer vi i mål med vores strategi for at huse de store begivenheder i Kommunen. Efterskoleeleverne og EnergiMetropolen Esbjerg er et godt match.

Efterskoleeleverne imponerede gang på gang ved DGI Landsstævnet i 2013, og tydeligst husker jeg deres medrivende begejstring. Det vil jeg glæde mig til at opleve igen ved Energifestivalen,« siger Johnny Søtrup, borgmester i Esbjerg.

Der bliver op imod 40 forskellige workshops inden for kategorierne adventure, sport, dans, musik, vand, teater, kunst, outdoor, digitalt, medie, science og demokrati. ●

Se mere på www.energifestival.com eller følg begivenhed på facebook og på #energifestival

glædelig jul...

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår Tak til de mange skoler, der rejste ud i verden med os i 2015 Vi glæder os til det nye år, hvor vi igen får mulighed for at give jeres elever en oplevelse for livet De bedste julehilsner fra os alle hos Unitas Rejser Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Løst og fast

Frikvarter

Foto: Colourbox

Tydelige lærere skaber trivsel og faglighed

Lærere, som formår at sætte det faglige i centrum for deres undervisning på en attraktiv måde, løfter skoleklasser fagligt og socialt på samme tid. Det påviser Helle Plauborg i sin nye ph.d.-afhandling ved DPU, Aarhus Universitet. Afhandlingen sætter fokus på, hvordan det didaktiske, det faglige og det sociale spiller sammen i undervisningssammenhænge. »Pointen er, at det didaktiske ikke kan adskilles fra det faglige og det sociale i skolen, selvom vi ofte kommer til at tale om de her aspekter af det at undervise, som om de lever separate liv. Et af målene med undersøgelsen er at give handleanvisninger for lærere i klasseværelserne. Viden, lærere kan bruge i praksis, og forhold som de skal være opmærksomme på. Også med henblik på at synliggøre hvor komplekst det er at undervise og holde skole,« siger Helle Plauborg.

Hun viser i undersøgelsen, hvordan forhold uden for klasserummet hele tiden træder ind i det.

Fra store kvantitative undersøgelser er der en generel viden om sammenhænge mellem f.eks. lærerhandlinger og elevers læringsresultater eller trivsel, men de fortæller ikke meget om, hvordan undervisningen skal tilrettelægges i praksis for på én gang at befordre faglighed og velfungerende sociale klassekulturer.

Igennem casestudier har Helle Plauborg fået indblik , hvad der virker i praksis. »Det er meget tydeligt i undersøgelsen, at i de timer, hvor det faglige er i forgrunden og er tydeliggjort som ramme for undervisningen på en meningsfuld måde, der bliver eleverne løftet både fagligt og socialt i klasserne trods ydre begrænsninger,« siger Helle Plauborg. »Lærere, der formår at gøre undervisningens mål tydelige for eleverne, som er grundige i deres instruktion, giver klar feedback, og som samtidig arbejder målrettet med at ’forstyrre’ den sociale orden i klasserne, f.eks. med elev-elev læring og ændrede gruppesammensætninger, forbedrer både det faglige og trivslen i deres klasser.« 20

Efterskolen · 17. december 2015

Hvor er folkeskolen på vej hen?

De første resultater af følgeforskningen om reformen er netop offentliggjort. Og de viser en folkeskole, der er under forandring. Eleverne trives, men de oplever generelt ikke, at der foregår særligt mange aktiviteter uden for skolen. Lærerne er positive over for målstyret undervisning, men det pædagogiske personale er udfordret i forhold til tid og plads til forberedelse. Bag undersøgelserne og de foreløbige konklusioner gemmer sig spørgsmålene: Hvor er skolen på vej hen? Og er det en vej, vi ønsker at gå? Disse spørgsmål kastes i luften den 12. januar 2016, når Generator inviterer til den højaktuelle konference: Pulsen på folkeskolen.

For yderligere information om konferencen: kurserogkonferencer.dk/pulsen-paafolkeskolen-tendenser-og-visioner/

Gymnastik Kabalen viser sig frem I Brøndby Tre stærke kræfter inden for gymnastikkens verden er gået sammen om et nyt opvisningsshow; GymnastikKabalen. Det er Gymnastikefterskolen Stevns, Sorø Gymnastikefterskole og GymDanmark, der i fællesskab samler gymnastikkens esser i et brag af et show søndag den 10. april 2016 i Brøndbyhallen. Billetter kan købes på www.gymnastikkabalen.dk, og prisen inkl. billetgebyr er kr. 150,- for voksne og kr. 70,- for børn. Læs mere på hjemmesiden og følg med på Facebook og Instagram.

Mange udsatte unge kommer fra middelklassehjem Det er ikke kun børn fra socialt udsatte familier, der risikerer et liv på kanten af samfundet. Et nyt studie viser, at halvdelen af de 18-24-årige danskere, der har erfaringer med misbrug, psykisk sygdom, hjemløshed eller fængselsophold, har forældre, der aldrig har oplevet noget tilsvarende. En femtedel af de unge kommer fra hjem med højtuddannede forældre.

Det er SFI, der kortlægger omfanget af social marginalisering i Danmark.

Tallene viser, at henholdsvis 10 og 14 pct. af alle voksne kvinder og mænd på et tidspunkt i løbet af deres liv har været i kontakt med det offentlige system i forbindelse med misbrug, psykisk sygdom, hjemløshed eller et fængselsophold.

Kun et fåtal af dem – ca. 25.000 personer – kan dog siges at tilhøre de mest marginaliserede.

Kun halvdelen af de unge, der har været i kontakt med det offentlige i forbindelse med misbrug, psykisk sygdom, hjemløshed eller et fængselsophold har forældre, der også har den type erfaringer. Og kun en femtedel af dem har forældre uden anden uddannelse end grundskolen, mens en tredjedel har forældre, der har været udenfor arbejdsmarkedet i længere perioder af de unges barndom.

300 skoletrætte teenagedrenge fra hele landet har gennemgået et sommerskole-turboforløb på tre uger med stor success.

De fik mere selvtillid og rykkede sig fagligt svarende til 1-3 klassetrin på blot tre uger.

Rapport om effekten af sommerskoleforløbet DrengeAkademiet, der er finansieret af Løkkefonden.

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

En dreng, hvis far har et alkoholproblem har tre til fire gange større risiko end andre for selv at udvikle et alkoholproblem. Kilde: TUBA

Elever trives på små skoler Mindre folkeskoler har mere ro, og undervisningen er spændende, siger eleverne i ny landsdækkende trivselsundersøgelse. Derfor skal flere mindre skoler bevares, mener Landdistrikternes Fællesråd, men kommunerne er ikke enige i den udlægning: Alene siden sommerferien har kommunerne lukket 19 folkeskoler og slået 79 sammen, skriver ugebrevet A4.

Efterskolen · 17. december 2015

21

Tænketank

Socialt ansvar

Kan gøre stor forskel for udsatte unge

Özlem Cekic:

Mere brug for kærlighed end for strikse regler

Efterskolerne har potentialet til at hjælpe unge på kanten af samfundet på ret kurs. Men det kræver, at skolerne reelt beslutter sig for at være rummelige Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskolerne kan være med til at skabe et nyt fundament for udsatte unge, så de får sat en ny kurs mod uddannelse og arbejdsmarked. Sådan lyder vurderingen fra socialfaglig konsulent i Københavns Kommune, Rasmus Just Christensen. Gennem de seneste år har han været tovholder på et samarbejdsprojekt mellem kommunen og Efterskoleforeningen, hvor målet er at give udsatte unge en ny mulighed på en efterskole.

På et møde i Efterskoleforeningens tænketank ”Hele Danmarks Efterskole” ridsede han for nylig op, hvad det er efterskolerne kan gøre for disse unge, som kommer med en række sociale barrierer i form af afvigende adfærd, udsatte familier eller kriminalitet: Ifølge Rasmus Just Christensen kan efterskolen ændre de unges adfærdsmønstre, sikre en normal skolegang, skabe grundlag for videre uddannelse og føre de unge ind i ressourcestærke netværk. »Vores erfaring er, at de unge får succesoplevelser på efterskolen, og at det giver et kæmpe boost til selvtilliden,« siger Rasmus Just Christensen.

Han pointerer samtidig, at efterskolernes mulighed for at gøre en forskel for de udsatte unge forudsætter, at skolen reelt ønsker at være rummelig. »Det er vigtigt, at både skole og kommune aftaler spillereglerne med hinanden. Men også, at rummelighed betyder, at et enkelt fejltrin fra den unges side ikke pr. automatik fører til hjemsendelse.« ●

22

Efterskolen · 17. december 2015

Efterskolen giver en god ramme for en kursændring, for eleverne lærer at opføre sig ordentligt, at passe deres skole, at det er rart at spise sammen og have et fællesskab, siger Özlem Cekic.

Jeg har aldrig forstået, hvad det skal hjælpe børn fra sårbare familier at smide dem ud af skolen! Replikken faldt, da tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic deltog i møde i Efterskoleforeningens tænketank om ”Hele Danmarks Efterskole”. »De her børn har kun oplevet voksne, der ikke kan rumme dem. Så nytter det ikke, at de kommer hen på en skole, som heller ikke kan rumme dem,« sagde Özlem Cekic, der betonede, at udsatte børn og unge har brug for voksne, der kan støtte dem. »Alle mønsterbrydere har på et tidspunkt mødt nogle voksne, der gjorde en forskel. På efterskolerne har I mulighed for at være de voksne.« Hun gik dermed i rette med skolernes nul tolerancepolitik. »Det duer ikke over for svage børn og unge. De har brug for en ekstra chance. Vi hjælper dem ikke ved at fastholde nogle strikse regler, som i nogle tilfælde fører til, at de sendes bort fra skolen dagen før skoleårets afslutning, fordi de er faldet i og har røget hash.« Özlem Cekic kommer selv fra en opvækst, hvor børnene godt var klar over, at de var anderledes. »Vi kaldte hinanden for taberbørn,« siger hun og fortæller, at hendes tysklærer heller ikke formåede at tale dem op, når han sagde: ”Det er utroligt som i kæmper, når vi ved, I aldrig bliver til noget”.

Hun ser dog, at efterskolerne kan spille en afgørende rolle for børn fra ressourcesvage familier. Men det kræver, at kommunerne bakker op med tilskud, og at efterskolerne går helhjertet ind i opgaven. »Jeg fik min egen nevø på efterskole, og det blev en kæmpe oplevelse for ham,« siger hun. ●

Åbent brev til ...

bestyrelsesmedlemmer og forældre med børn på de frie skoler Hvis du er sikker på, at lærerne får en fair løn på den frie skole, som dit barn går på, eller som du sidder i bestyrelsen for, så behøver du ikke at læse videre.

Men hvis du er den mindste smule usikker, vil vi opfordre dig til snarest at spørge skolens ledelse, hvordan I lønner jeres lærere. For det kan ikke passe, at de frie skoler skal kendes som dem, der ligger i bunden af lønstatistikken.

Men sådan er det desværre, og det er ikke i orden. På de frie grundskoler tjener lærerne i gennemsnit 1000 kr. mindre om måneden end folkeskolelærerne, mens efterskolelærernes månedsløn ligger 1500 kr. under

folkeskolelærernes niveau. Og hvad værre er: Hvis ikke snart de frie skoler begynder at udbetale den decentrale løn, som er indeholdt i skolernes statstilskud, så vil det månedlige løngab være vokset med over 800 kr. den 1. april 2018, hvor overenskomsten udløber.

Sådan må det ikke gå. De frie skoler skal være et værdimæssigt alternativ til folkeskolen – ikke et lavtlønsområde for lærerne.

De frie skoler er forældrenes og bestyrelsernes skoler. Derfor er det også jeres ansvar, at skolerne aflønner lærerne ordentligt. Lærere, som er

der 100 procent for jeres børn hver eneste dag. Lærere, som er med til at gøre skoleformen til en succesfuld elevmagnet. Lærere, som hver dag arbejder loyalt for at realisere bestyrelsens pædagogiske og skolepolitiske vision. Kompetente, engagerede, professionelle og fleksible lærere. Vis dem, at I værdsætter deres indsats. Giv dem fair lærerløn - nu.

Venlig hilsen Frie Skolers Lærerforening

Vedtaget på foreningens repræsentantskabsmøde den 6. november 2015.

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 Efterskolen · 17. december 2015

23

Flerkulturelt

Fjordvang Ungdomsskole Almen og bred efterskole med cirka 115 elever på 9. og 10. årgang. Fjordvang Ungdomsskole ønsker at møde eleverne med et åbent og fordomsfrit sind til en ligeværdig samtale om livet og dets muligheder – og besværligheder.

Efterskole uddanner verdensborgere i Velling Undervisningsmaterialer om flerkulturelle kunstnere fra Zimbabwe, Ghana og Madagaskar styrker forståelse for identitet, ’verdensborgerskab’ og Afrika Tekst: Kathrine Storgaard Carlsen, journalist

”Mit hoved bærer rundt på et utal af historier. Kapitler på kapitler af liv ligger og slumrer lige her indlejret i mit hårs tykke krøller.”

Mens et voldsomt regnskyl kortvarigt slører udsigten fra et klasseværelsesvindue på Fjordvang Ungdomsskole få meter fra Ringkøbing Fjord, læser Martin Bojsen første strofe i ’Hår’. ’Hår’ er en dansk oversættelse af et digt skrevet af poetry slammeren Sista Zai fra Zimbabwe. Og Martin Bojsen er en af skolens 18 elever, som 15 timer om ugen arbejder med internationale temaer på tværs af dansk-, engelsk- og samfundsfagsundervisningen på linjen ’Udsyn’.

Afrika er langt væk »For mange danske unge er Afrika langt væk, fordi deres viden om kontinentet er meget begrænset. Det gør det sværere for dem at identificere sig med afrikanere,« oplever Lillian Kristensen. Hun er den ene af tre lærere, som underviser på den internationalt orienterede linje. Ønsket om at udvide elevernes viden om Afrika er en af grundene til, at man 24

Efterskolen · 17. december 2015

i ’Udsyn’ læser digte og artikler på en ny undervisningsportal, hvor Sista Zai og andre kunstnere med ord, musik og billeder rejser spørgsmål om identitet, nationalitet og Afrika. Og det er af samme grund, at de nogle uger senere åbner undervisningen for en workshop med Sista Zai og tre andre poetry slammere, som introducerer eleverne til spoken wordgenrens rolle på tværs af Afrika. Bag de digitale undervisningsmaterialer og workshoppen, hvor eleverne også selv skal skrive og performe deres tekster, står Images Ung under Center for Kultur og Udvikling (CKU). »CKU’s undervisningsmaterialer rykker i høj grad ved elevernes forståelse. Men det er mindst lige så vigtigt, at de møder kunstnerne ansigt til ansigt. Jeg tror, de får en endnu større forståelse og interesse, når de møder kunstnerne bag de digte, som de har arbejdet med i undervisningen,« siger Lillian Kristensen.

Det er også forventningen hos 16-årige Michael Stengaard Nielsen, en af eleverne på ’Udsyn’. »I nyhederne hører man kun om, hvordan danske journalister oplever og

Afrikanske kunstnere rykkede ind på efterskolen og gav nyt syn på verden.

ser på verden med en dansk synsvinkel.

Jeg glæder mig til at lytte til de afrikanske kunstneres perspektiver på verden,« siger han.

Hans klassekammerat 15-årige Frederikke Nikoline Graversen er enig.

Hun synes, det er vigtigt at beskæftige sig med verden uden for Danmark. »Verden bliver mere og mere international. Det tøj, vi køber, er ofte produceret langt væk fra Danmark, og når man skal ud og rejse eller arbejde i udlandet, er det vigtigt, at man taler mange sprog,« siger hun.

At høre til og føle sig hjemme På whiteboardet i klasseværelset har den anden af de tre lærere, som underviser på Udsyn, Conny Gnutzmann, skrevet ’Verdensborgere i Velling’. Det

er titlen på den avis, som ’Udsyn’-eleverne skriver sideløbende med, at de arbejder med materialerne på undervisningsportalen. To og to har de interviewet og skrevet artikler om ni af de 18 udlændinge, som bor i den 140 hustandstore by Velling, hvor Fjordvang Ungdomsskole ligger. Om tilflytternes forhold til Danmark, danskerne og det danske sprog. Om hvorfor de bosatte sig i en lille vestjysk landsby få hundrede meter fra Ringkøbing Fjord. Og om de føler sig som verdensborgere, danskere eller refererer til de lande, hvor de er født, når de definerer deres identitet. »Flygtninge vælter ind over Europas grænser i øjeblikket, og medierne spreder massevis af historier og budskaber på ingen tid. Det er vigtigere end nogensinde før, at de unge forstår, hvad der

sker i verden, hvad der får mennesker til at flygte, og hvad det vil sige at være verdensborger,« siger Conny Gnutzmann.

Ifølge hende har CKU’s undervisningsmaterialer om de afrikanske kunstnere givet eleverne en større forståelse for, hvordan det er at have en flerkulturel baggrund og leve i et andet land, end det man er født og opvokset i. Og at den nye forståelse har gjort det nemmere for eleverne at interviewe og skrive portrætterne til ’Verdensborger i Velling’.

Det er også Michael Steengaard Nielsens oplevelse. »Jeg var meget overrasket over Crystal Tetteys historie. Hvilket menneske er man, hvis ens forældre kommer fra to forskellige lande, man er født i et tredje og er præget af så mange forskellige kul- • Efterskolen · 17. december 2015

25

Flerkulturelt

turer? Det har jeg tænkt meget over. Her i Danmark er vi mange, der kun kender den danske kultur,« siger han og refererer til en artikel på undervisningsportalen om poetry slammeren Crystal Tettey, som sammen med Sista Zai underviser på skolen nogle uger senere: ”Hendes mor er fra Madagaskar, og hendes far er fra Ghana. Hun er født i Rusland, og foruden i begge sine forældres hjemlande har Crystal Tettey boet i Mauritius og Frankrig. Hun har sunget og reciteret digte i hele verden og bor for tiden i den østafrikanske østat, hvor moren er født,” lyder det i artiklens indledning. »Jeg havde nok ikke vidst, hvordan jeg skulle stille interviewspørgsmålene, hvis ikke vi havde læst om hende og arbejdet med identitet i undervisningen,« siger Michael Steengaard Nielsen.

Conny Gnutzmann sætter pris på, at artiklerne har fået eleverne til at tænke over, hvad det vil sige at føle sig hjemme og trygge.

26

Efterskolen · 17. december 2015

»Det har været en svær opgave, men mange af dem har haft fine refleksioner over, hvad det vil sige at høre til,« siger Conny Gnutzmann.

Læringsmål med internationale perspektiver Til samtlige materialer på undervisningsportalen er udviklet omfattende oplæg til, hvordan de kan anvendes i den læringsmålstyrede undervisning i dansk, engelsk og samfundsfag. Ved alle materialerne er angivet hvilke Forenklede Fælles Mål, de er udviklet med afsæt i. Derudover findes to til fire undervisningsaktiviteter, og ved hver undervisningsaktivitet kan eleverne læse, hvilke læringsmål de arbejder med, og hvordan de udviser tegn på læring. »Materialerne rummer det internationale perspektiv og lægger op til den tværfaglighed, vi gerne vil arbejde på grundlag af og giver os mulighed for at bringe både engelsk, dansk og samfundsfag i spil,« fortæller Conny Gnutzmann. ●

?

Hvem er Images Ung? Det er sjette år i træk, at Images Ung under Center for Kultur og Udvikling (CKU) i samarbejde med danske kommuner, kultur- og uddannelsesinstitutioner inviterer unge kunstnere fra lande i Afrika, Mellemøsten og Asien til Danmark for at skabe globalt udsyn i undervisningen. Mere end 10.000 elever på 90 danske skoler, ungdoms- og kulturinstitutioner har modtaget workshops, siden 2010. Siden 2010 har CKU udviklet digitale undervisningsmaterialer.

I år er materialerne udviklet under rådgivning fra Center for Undervisningsmidler (CFU) og Undervisningsministeriets internationale vejledere.

Læs mere her: www.cku.dk/undervisningsmaterialer-med-globalt-udsyn/ Vil I booke en workshop i 2016 Kontakt: Programleder for Images Ung, Aya Lee E-mail: al@cku.dk Tlf.: +45 33 38 97 35

Debat

Indspark

Af Bodil Christensen, seminarielærer, Læreruddannelsen Aalborg

Grundtvig og glæden ved at høre nyt fra gamle elever bet står centralt, men hvor der samtidig er plads til gode ”Hej Bodil, jeg har været langt undervejs med at finde relationer og glæden ved at være en del af et fællesskab. frem til, hvad mit kald i livet er, og det fandt jeg ud af for Unge værdsætter i uddannelsesregi i højere grad et år siden. Så nu vil jeg gå all in med hensyn til at blive fagligt fællesskab sammen med kammerater og lærere fotograf. Her kommer lidt billeder fra de sidste par dage fremfor gode relationer uden fagligt indhold. i Tønder, hvor jeg bor.”

Mads, der som elev bliver interviewet i forskningsproSådan stod der i en facebookbesked fra Stefan – elev jektet, siger: ”Det er meget motiverende for mig. At have på det første efterskolehold på ”min” efterskole. Det følelsen af, du er ved en svær er mere end tyve år siden, opgave, men fatter pointen Stefan gik på efterskole i 9. og kan løse opgaven korrekt. klasse, men for nogle tager Så føler man, at man virkelig det (som han selv skriver) Og han har aldrig kan noget. Det skal også være længere tid end for andre at levet, som klog på det noget læring, som du føler, du beslutte sig for, hvilken uder blevet, han først ej får et udbytte af, altså en nytdannelse og hvilken karriere, havde kær. tig viden.” der skal følges.

Det er dækkende for mange Stefan har fulgt mange N.F.S. Grundtvig elever. Det skal være meomveje, før han nu ved, hvad ningsfuld læring. han vil. Hvad der motiverer Motivationsforskningen unge (og ældre) til uddannelsiger intet om vigtigheden af, at eleverne arbejder målsesvalg, og hvad der motiverer unge til at ”gå i skole” er styret mod smalle eller brede kompetencemål. Den siger fokuspunktet i en et stort forskningsprojekt ”Unges lyst derimod, at elever bliver motiveret af alt muligt forskeltil læring” fra Center for Ungdomsforskning. ligt, at det er individuelt, hvad der motiverer, at fællesIkke overraskende gælder det, at motivation er skabet og relationerne spiller en rolle, men alle påpeger, en særdeles kompleks størrelse. Man motiveres af en at det faglige indhold er uundværlig som motivationsglæde ved at blive klogere, af at få gode karakterer (præfaktor. stationsmotivation), at mestre et stof, gode relationer Forskningsresultaterne kan således bruges i skole- og eller ved at have indflydelse på indhold og form. Det uddannelsesregi til nok engang at få markeret og tydebekymrende er, at forskningen tydeligt viser, at ”præliggjort, at Grundtvig havde helt ret, da han i 1834 skrev: stationsmotivationen”, altså motivationen, der bygger ”Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han på kampen for at få gode karakterer, har en tendens til først ej havde kær.” at overskygge alle andre motivationsformer. Det er beForskningsresultaterne kan også bruges til nok kymrende, for arbejder man udelukkende på grund af engang at diskutere, hvor mange test og prøver, der giden belønning, der ligger i karakterskalaen, så får man ver den rette balance mellem præstationsmotivatiofor det første aldrig fotografer som Stefan, og for det nen og videns- og mestringsmotivationen. Fremtidens andet får man en generation, der ikke er drevet af enarbejdstagere skal ikke blot være opgaveløsere, de skal gagement og glæden ved at være god til et stof og et fag, også i høj grad kunne motivere sig selv i et kreativt og man er optaget af; men udelukkende drevet af andres problemløsende arbejdsliv. påskønnelse.

Jeg husker ikke, om Stefan i 1993/94 fik gode karakForskningsprojektet viser, at skal man undgå den terer i dansk og matematik. Men han makerede sig med faldgrube, der er gymnasiediskursens sorte side, så skal arbejdsglæde på efterskolens medielinje. ● der skabes en klasserumskultur, hvor læring og fællesska-

Efterskolen · 17. december 2015

27

EfterskoleFORENINGEN

Årsmøde

Indkaldelse til generalforsamling Foto: Peter Klode

Efterskoleforeningens ordinære generalforsamling holdes på Hotel Nyborg Strand lørdag den 5. marts 2016.

28

Efterskolen · 17. december 2015

I paragraf 7 i foreningens vedtægter står:

Efterskoleforeningens årsmøde 2016

- at forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes til foreningens sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen.

Program

- at forslag til ændring af vedtægter indsendes til foreningens sekretariat senest 10 uger før generalforsamlingen.

- at forslag til formandsvalg og bestyrelsesvalg fremsættes skriftligt til foreningens sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen. Der skal fra kandidaterne foreligge skriftlig accept, og opstillingen skal indeholde mindst 5 og højst 25 underskrevne stillere.

Fredag den 4. marts

3 kursustilbud Ankomst og kaffe fra 13.30

14.00 - 17.30 1) Hvordan bliver vi hele Danmarks efterskole?

14.00 - 17.30 2) Karakterdannelse i efterskolen anno 2016 14.00 - 17.30 3) Nye markeder, nye medier 18.00 – 19.15 Regionsmøder 19.30

Middag

Forslag fra medlemmer til ændring af vedtægterne, som er modtaget i Efterskoleforeningen senest mandag den 4. januar 2016, betragtes som rettidigt fremsendt.

Lørdag den 5. marts 08.30

Kaffe samt udlevering af årsmødematerialer

Forslag til kandidater til formands- og bestyrelsesvalget samt øvrige medlemsforslag, som er modtaget i Efterskoleforeningen senest mandag den 8. februar 2016, betragtes som rettidigt fremsendt.

09.30

Velkomst ved foreningens formand

09.45

Generalforsamling i Efterskoleforeningen • Valg af dirigenter og stemmetællere • Beretning fra bestyrelse og enheder

10.45

Tale ved undervisningsordfører Anni Matthiesen (V)

11.15 - 12.30

Generalforsamlingen genoptages

12.45

Frokost

Af vedtægternes paragraf 8 og 9 fremgår det, at formand og bestyrelsesmedlemmer vælges for en 3-årig periode.

Formand Troels Borring er på valg og modtager genvalg.

Bestyrelsesmedlemmerne Helle Krogsgaard og Povl Asserhøj er på valg.

Helle Krogsgaard modtager genvalg. Povl Asserhøj genopstiller ikke.

I overensstemmelse med vedtægternes paragraf 7 udsendes senest 8 dage før generalforsamlingen et hæfte med indkomne forslag samt navne på kandidater til formands- og bestyrelsesvalget. Hæftet udsendes som indstik i ”Efterskolen” nr. 7.

Kandidater bedes sammen med accept af opstillingen indsende foto, data og en programerklæring til Efterskoleforeningen. Læs retningslinjerne for kandidatpræsentationer på www.efterskoleforeningen.dk/aarsmoede Deltagelse i generalforsamlingen Adgang til generalforsamlingen er forbeholdt medlemmer af Efterskoleforeningen, samt foreningens gæster.

Formanden for en skoles bestyrelse kan ved fuldmagt overdrage skolens stemmeret til et andet medlem af samme skoles bestyrelse, der deltager i generalforsamlingen. Ingen kan dog afgive mere end én stemme. Overdragelsen skal meddeles skriftligt til foreningens sekretariat senest torsdag den 3. marts 2016. Øvrige medlemmers stemmeret kan ikke overdrages. ●

13.45 – 14.25 Workshops – Måske ku' vi 14.45 - 17.30

Generalforsamlingen genoptages • Forelæggelse af revideret regnskab • Behandling af forslag • Behandling af forslag til budget og kontingent • Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter • Eventuelt

17.30 - 19.00 Loungemusik 20.00

Middag i store sal med efterfølgende dans til Jungle Boogie Band

Søndag den 6. marts 09.00

Heartbeat ”Morgenvækning”

10.15

Kaffepause

10.45

Foredrag ved Peter A.G. Nielsen ”Kunsten og det sansende menneske”

12.00

Årsmødet afrundes af formanden Derefter frokost og afrejse Efterskolen · 17. december 2015

29

Medlemsmøde

Fremtid

Værdifællesskaber får også en plads i en egoistisk tid Trenden går mod mere individualisering, hvor den enkelte deltager i det, der optimerer egne muligheder. Men efterskolefolk insisterer på, at værdier og fællesskaber også har en fremtid. Rapport fra et medlemsmøde Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Hvem tror, samfundet bevæger sig i retning af mere individualisering, hvor folk i højere grad er styret af følelser end af fornuft? Spørgsmålet lyder ud over en skare af efterskolefolk, som er samlet til medlemsmøde i Efterskoleforeningen. De bliver bedt om helt konkret at bevæge sig rundt på en værdiskala i den store idrætshal på Ryslinge Efterskole.

Mange, rigtig mange sætter kursen mod en fremtid med stigende individualisering, hvor den enkelte går efter at opfylde sine egne behov. Nogle går så langt, at de mener fremtidstrenden

30

Efterskolen · 17. december 2015

bliver selvoptimering: Man arbejder og handler for alene at få noget ud af det for sin egen skyld. En direkte modsætning til selvforståelsen på efterskolerne.

Så fremtiden kan vise sig at være en direkte konfrontation med et skolesyn, der bygger på, at mennesker skaber noget ved at være fælles om det. Øvelsen er et forsøg på at indkredse den virkelighed og de markedsvilkår, som efterskolerne kan ventes at skulle agere i om måske 10-15 år. I den forbindelse leger efterskolefolkene denne eftermiddag med fire forskellige fremtidsscenarier. Da de senere bliver bedt om at placere sig i det fremtidsscenarie, der

bedst beskriver fremtidens efterskoler, kommer der gang i fødder igen. Efterskoler bliver ikke et egoistisk tilbud for selvoptimerende elever, der sætter sig selv i centrum før fællesskabet. Langt de fleste bevæger sig ned i feltet med værdifællesskaber. En efterskole, hvor fællesskabet og de fælles værdier er bærende, men også et skoletilbud, den unge vælger mere ud fra følelser end fornuft.

Læreren bliver coach Forud er gået et oplæg fra fremtidsforsker Anne Marie Dahl, der betoner, at individualismen i stigende grad har tag i de unge.

»Mange vil gerne iscenesætte sig selv.

Tendensen ses blandt andet i, at der er flere ansøgere til at deltage i Paradise Hotel, end der er til læreruddannelsen,« siger hun. Så når efterskolefolk holder fast i en efterskolefremtid båret på værdifællesskaber, er der måske tale om en modtendens.

Fremtidens efterskole skal være endnu skarpere på værdierne. Vi skal skabe fællesskaber og i mindre grad markedsføre os på linjer, lyder det friske bud fra en af de grupper, der har arbejdet med at sætte ord på, hvordan en efterskole baseret på værdifællesskaber ser ud. I det scenarie bliver lærerne i højere grad coaches, der understøtter elevernes udvikling, end de bliver faglærere. Eleverne skal være medskabende og i højere grad have undervisning i innovation end i traditionelle fag på skemaet.

En efterskole, der gør eleverne livsduelige, kan aldrig være spild af tid.

Efterskoleelev

Unge skaber sig »Før i tiden fik unge at vide, at de ikke skulle skabe sig. I dag er det helt modsat.

Nu gælder det om at skabe sig selv, så du kan skille dig ud, være unik og få et liv i konkurrencestaten. Følelser og lyst får langt større betydning i vores valg. De unge vælger i høj grad det, de føler er rigtigt,« siger Anne Marie Dahl og peger på individualismens fremmarch. De unge har mange muligheder at vælge imellem og dermed også mulighed for at fremstå helt unikke i valg af uddannelse, tøj, stil, kæreste og så videre. »Det er ikke kun efterskoler, som tilbyder linjer. Københavnske folkeskoler

Fremtidsforskerens udsagn Det sagde Anne Marie Dahl også på medlemsmødet: Følelserne får langt større betydning i vores valg af job, valg af uddannelse og køb af varer. Man spørger sig selv: ”Hvad har jeg lyst til”.

I innovationssamfundet vælger man med hjertet, og empati bliver en nødvendig egenskab for at orientere sig.

Før i tiden fik unge at vide, at de ikke skulle skabe sig.

I dag er det helt modsat. Nu gælder det om at skabe sig selv, så du kan skille dig ud og være unik, siger Anne Marie Dahl, fremtidsforsker.

markedsfører sig nu også som profilskoler. De unge behøver ikke længere vælge den lokale folkeskole, men kan vælge helt ud fra, hvad de føler er rigtigt. Et fremtidsscenarie er, at den tendens forstærkes, så den enkeltes selvskabelse kan få fuld udfoldelse,« mener Anne Marie Dahl.

Elever tror på fællesskabet En flok elever fra Ryslinge Efterskole var inviteret med til medlemsmødet og gav også deres bud på en fremtid for efterskolerne. Akkurat som lærere, forstandere og bestyrelsesmedlemmer gav de ikke en efterskole drevet frem af den enkeltes selvoptimering nogen chancer. »En efterskole, der giver ansvar til eleverne om i fællesskab at finde frem til de værdier, der skal være bærende for skoleåret, har en fremtid. Det handler om at bygge efterskolen op på nogle grundværdier for, hvordan vi skal være sammen. Eleverne skal have reel indflydelse, for så bliver udbyttet af opholdet, at eleverne bliver livsduelige. Det er måske det vigtigste udbytte,« lyder det fra eleverne. »Kan det lykkes, vil et efterskoleophold aldrig være spild af tid. Vi får færdigheder til livet.« ●

I fremtiden skal vi leve af oplevelsesøkonomi, dansk design og teamwork.

Unge er opvokset med drømme.

Måske er det derfor, der er flere som søger ind til Paradise Hotel end til læreruddannelsen.

Hvis det ikke gik så godt i skolen før i tiden, bad forældrene barnet om at tage sig sammen. I dag er det læreren, der får på puklen for ikke have forløst det enkelte barns unikke potentialer.

Flere tager en ironman eller løber en maraton. Nogle går til coach for at finde den bedste udgave af sig selv. Vi ved, vi skal holde os konkurrenceklar. I velfærdssamfundet blev vi støttet, hvis noget gik galt. I konkurrencestaten er det vores eget ansvar at holde os markedsklar.

På nedenstående link kan du se Anne Marie Dahls slides fra mødet. www.efterskoleforeningen.dk/~/ media/DE2DFB8DE8A54D2D9F3AB29E4E94BAFA.ashx

Læs flere af elevernes udsagn på side 34 Efterskolen · 17. december 2015

31

Medlemsmøde

Fremtid

Fremtidens

Hvor bevæger efterskolen sig hen?

Fornuft - mål mig

Individualisme

32

• Tidsånd: jeg optimerer mit liv, min tid, uddannelse, indsats på arbejde • Elever: MINE behov i centrum, ”klipper ind” i fællesskabet når det passer MIG. MIT projekt • Forældre: Gør MIT barn markedsklar! Karakterer på nettet, Særydelser, tilkøbsydelser • Arbejdsmarked: Globalt, konkurrencepræget • Almen dannelse: Lære at begå sig fagligt, socialt og kulturelt i konkurrencepræget verden, resiliens • Læring: Individuel indlæring: ”vælg selv” online, stimulering, kognitiv udvikling, 24/7, lynhurtig feedback, test • Skolens medarbejdere: Markedsleverandører; hyperfleksible,service-mindede og omstillingsparate • Efterskolens profil og organisation: Supermarked, klippekort, ”Smileys” på nettet

• Tidsånd: Behov for struktur, fællesskab, reducere kompleksiteten, enighed, normer • Elever: Få det, vi har meldt os til; stabilitet, forudsigelighed, driftssikkerhed, synergi • Forældre: Lær mit barn at samarbejde, dan mit barn bredt, forældremøder om regler. Certificering • Arbejdsmarked: Partnerskaber, sikker leverance, insourcing? Fastansatte, løfte i flok, koordinering • Almen dannelse: Fælles mental madpakke til at indgå i fællesskaber og samfund, rationel samarbejdsevne • Læring: Fagfællesskaber, test ved sammensætning af grupper, partnerskaber med arbejdsmarkedet, fælles forståelsesramme, normer, grundviden • Skolens medarbejdere: Dannelseskonsulenter; repræsentanter for spilleregler, for rigtigt og forkert.

• Efterskolens profil og organisation: ”Skole” med klare rammer, struktur, regler og standarder.

Efterskolen · 17. december 2015

Selv optimering (rationalitet-individualisme)

Kanon fællesskaber (fornuft – fællesskab)

Fællesskab

efterskole?

Fire bud fra fremtidsforsker Anne Marie Dahl

Selv skabelse (følelser – individualisme)

Værdi fællesskaber (følelser- fællesskab)

- spejl mig

• Tidsånd: Konstante, evige valg, kun JEG kan vælge for MIG • Elever: Relationer flygtige; noget for MIG, identitet, selvrealisering, oplevelse, MIN scene • Forældre: Få mit barn til at føle sig unikt og finde sit eget indre potientale, 24/7 curling service • Arbejdsmarked: Ydelse udvikles med individuelle kunder, krøllede hjerner • Almen dannelse: Rustes til flydende, innovationssamfund, sætte scenen, finde mening, det kreative kan ikke måles • Læring: Vildt spændende undervisningsmiljø, være ”på”, zappe ind/ud, konstruktion af egen viden, lystmotivering • Skolen medarbejdere: Oplevelsesguider, individuelt orienteret • Efterskolens profil og organisation: Adaptivt, byggeklodser, valgfrihed

• Tidsånd: Behov for at spejle os, relation, netværk, helhedssyn • Elever: Uddannelse give mening, ”noget med mennesker”, redde verden, større end os selv • Forældre: Lær dit barn at være socialt og arbejde sammen. Klart værdisat, inddragelse af forældregruppen • Arbejdsmarked: Åben innovation, dialog med kunder/brugere om ydelser, værdier i opgaveløsningen • Almen dannelse: Forberedes i værdibaseret netværkssamfund, evne til samarbejde, relationer • Læring: Fra modtager til medskaber, gøre en forskel med andre; reflekterende teams, situeret læring • Skolens medarbejdere: Faglige proceskonsulenter, ”coaches”, projektspiller, skabe relationer, kulturbærer • Efterskolens profil og organisation: ”Klub”, relationerne i fokus, fælles-kulturskabende, global netværksdannelse

Følelser - føl mig

- se mig

Efterskolen · 17. december 2015

33

Medlemsmøde

Voxpop

? Hvad er efterskolens styrker og udfordringer?

Vi lader en stribe efterskoleelever komme til orde. De er alle fra Ryslinge Efterskole og deltog i Efterskoleforeningens medlemsmøde

Jakob Bjørn, efterskoleelev Man skal vælge efterskolen, fordi man får et fællesskab, som man ikke finder andre steder. Man er sammen på en anden måde, og det bliver helt tydeligt, når man går her. Det er et fællesskab, man ikke kan finde i folkeskolen eller på gymnasiet. Men det er naivt at tro, man kun kan sælge efterskoleopholdet på fællesskab, for folk vil også have noget fagligt ud af det inden for deres interesseområder.

Efterskolen skal gøre det, som folkeskolen ikke altid formår; nemlig at skabe dannede mennesker. På efterskolen lærer man andre værdier, man lærer at få og at leve op til et ansvar. Det er nok det vigtigste. Og så lærer man noget om at være menneske og om at indgå i fællesskaber.

Sissel Lund, efterskoleelev Du kan ikke gemme dig bag en facade på en efterskole, for det kræver for megen energi, når man skal være sammen med andre konstant. Du er nødt til at være dig selv. Derfor lærer man meget mere på efterskolen. Det er enormt hårdt at gå på efterskole, så man lærer at skrælle det ligegyldige væk og fokusere på det vigtigste.

Efterskolen skal have forståelse for, at det kan være svært for unge at befinde sig i et fællesskab, der er så konstant.

Det er en meget stor omvæltning at komme på efterskole.

Efterskolerne skal satse på at udvikle elever, der hviler i sig selv, der tør stole på, hvad de selv gør og er standhaftige i deres egne beslutninger. Altså skabe stærke individer.

34

Efterskolen · 17. december 2015

Thea Skovhøj, efterskoleelev Det gør en stor forskel, når du kommer et nyt sted hen, hvor du ikke kender nogen. Det giver muligheden for at prøve dig selv af i nye sammenhænge.

Jeg tror, efterskolens udfordringer kan være, at tilbuddet ikke er bredt nok. Hvis man har en musicalefterskole, hvor man kun rekrutterer elever, der har de samme interesser, bliver det ikke så mangfoldigt. På en efterskole med en bred profil vil der være nogle, der interesserer sig for science, og nogle der er interesserer sig for kunst og teater. Det giver en større menneskeforståelse, fordi du kommer til at møde mange flere personligheder.

Det vigtige er, at efterskolerne ruster eleverne til at være uddannelsesparate. Man skal vide, hvad man vil efter opholdet.

Emma Stolten, efterskoleelev Efterskolen er et helt andet fællesskab end folkeskolen – meget mindre overfladisk, og man får lov til at lære nye sider af sig selv at kende. Som efterskoleelev bliver du hele tiden placeret i nye situationer og sammenhænge, så du lærer, hvordan du agerer i nye situationer. Man lærer meget om sig selv og skal hele tiden overskride personlige grænser.

Efterskolens udfordring er, at mange tror, det er et slapperår. Efterskolen skal forklare, at man også får noget andet og mere med end det rent faglige.

Skolen skal gøre eleverne bevidste om, hvem de er og omderes ressourcer, så de er mere parate til at tage det næste valg.

Efterskolen · 17. december 2015

35

ErhvervsLIV

Task Force 40

Fire forlovelser ved første match-making Et øget samarbejde mellem efterskoler, virksomheder og erhvervsskoler skal medvirke til, at flere elever vælger erhvervsskolevejen. Match-making møde arrangeret af Task Force 40 har netop resulteret i fire nye samarbejder.

Flere møder er på vej, men skal arrangeres af lokale efterskoler

Fire efterskoler og fire virksomheder indgik forlovelse, da Efterskoleforeningen havde indkaldt til Match-making på Nøvlingskov Efterskole. 40 mennesker fra efterskoleverdenen, virksomheder, erhvervsskoler, brancheforeninger og fagforeninger havde sat hinanden stævne på den midtjyske efterskole. Målet var at etablere kontakt mellem deltagerne med fokus på at få flere efterskoleelever til at vælge erhvervsskolevejen frem for det ofte automatiske gymnasievalg. »I betragtning af, at der var ni efterskoler repræsenteret, anser vi det som en succes, at fire kontakter blev etableret,« siger chefkonsulent i Efterskoleforeningen, Christine Sestoft, der håber, at forlovelserne vil holde på længere sigt og føre til et konstruktive samarbejde.

»Nu har vi skabt kontakten, og det ser ud til, at det, vi gerne vil, stemmer overens med virksomhedens ønsker,« siger han og fortæller, at Hestlund Efterskole arbejder med innovation, entreprenørskab og projektledelse, og at det er i den forbindelse samarbejdet med en virksomhed skal kvalificere elevernes læring. »Vi vil gerne lave projekter, som tager afsæt i reelle problemstillinger på virksomheden,« siger han og forklarer, at eleverne på den måde dels får et kendskab til, hvad det indebærer at arbejde på en virksomhed, men samtidigt er i en læringssituation. »Det er vigtigt, at virksomheden også profiterer af vores samarbejde. Og jeg er overbevist om, at vores elever kan komme med gode løsningsforslag på nogle af virksomhedens udfordringer,« siger han.

Gensidigt udbytte af samarbejde Hestlund Efterskole og virksomheden KP Komponenter var en af de fire forlovelser. Forstander på Hestlund Efterskole, Johannes Fomsgaard Pedersen er glad for kontakten og tror, at samarbejdet bliver en realitet.

Svært ved at tiltrække lærlinge Jacob Rasmussen fra KP Komponenter glæder sig til samarbejdet. »Jeg er sikker på, at vi kan finde nogle konkrete udfordringer, der kan danne udgangspunkt for elvernes projekter, og hvis projekterne resulterer i konkrete

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

36

Efterskolen · 17. december 2015

forbedringsforslag, vil det være fantastisk,« siger han og tilføjer, at virksomhedens bevæggrund for at indgå aftalerne desuden er et ønske om at udbrede kendskabet til hvilke muligheder, der ligger for job og karriere i industrien. »Vi har svært ved at tiltrække lærlinge, blandt andet fordi mange tror, at det er noget med samlebåndsarbejde og olie på tøjet. Vi er nødt til at få skabt nye og mere konstruktive billeder hos de unge,« siger han, og men klar over, at det er en udfordring også andre virksomheders står med.

Mangel på arbejdskraft Og udfordringen er ifølge Trine Rasmussen fra Dansk Metal til at få øje på. Mange virksomheder mangler allerede nu kvalificeret faglært arbejdskraft, og på mange områder ser det ud til at blive værre, hvis ikke udviklingen kan vendes. »Inden for vores område har vi lavet undersøgelser, der viser, at når omkring 4000 forlader arbejdsmarkedet, kommer kun 2000 til, så vi har en udfordring,« siger hun og fortæller, at Dansk Metal er med i gruppen kaldet Task Force 40, som har stået bag arrangementet.

I betragtning af at der var ni efterskoler repræsenteret, anser vi det som en succes, at fire kontakter blev etableret.

Christine Sestoft

!

Task Force 40 Er et samarbejde mellem Efterskoleforeningen, Danske Erhvervsskoler, LO, Arbejdsgiverne metal+håndværk, HK, Dansk Metal og Dansk Erhverv.

Målet er, at antallet af efterskoleelever, der starter på en erhvervsuddannelse, øges med 40 procent fra de nuværende cirka 3500 elever til 5000.

Task Force 40 har fokus på at skabe konkrete samarbejdsrelationer mellem erhvervsskoler, efterskoler og virksomheder og på at udvikle en brobygning, der er mere fleksibel end den nuværende.

•

Efterskolen · 17. december 2015

37

ErhvervsLIV

Task Force 40

Det er svært for os at tiltrække lærlinge, og det handler mest om, at de unge ikke ved, hvilke muligheder der ligger i at arbejde i industrien. De tror, at der er kedsommeligt og rutinepræget arbejde, og at man bliver beskidt af det. Og i den sammenhæng kan samarbejdet mellem efterskoler og virksomheder være med til at gøre en forskel.

Task Force 40 Task Force 40 er et samarbejde mellem Efterskoleforeningen og en række brancheorganisationer og fagforeninger.

Målet er at øge andelen af unge, der går fra en efterskole til en erhvervsuddannelse, med 40 procent. »Det er selvfølgelig en kompleks problemstilling, og ikke noget der lige løses over natten, men foreløbigt har vi valgt at arbejde for flere og bedre kontakter mellem efterskoler, virksomheder og erhvervsskoler, og for at sikre en mere fleksibel brobygning,« siger Christine Sestoft. Hun peger på, at efterskolerne er udfordret af elevernes manglende lokale tilknytning.

Bedre brobygning nødvendigt »Generelt kan det være vanskeligt at motivere de unge til at vælge erhvervsskolerne, også når de skal i brobygning, og for efterskoleeleverne er den manglende tilknytning til det lokale en yderligere forhindring,« siger Karsten Pedersen fra Silkeborg Tekniske Skole og vil meget gerne være med til at kigge på, hvordan den traditionelle brobygning kan blive bedre. »Viden og oplysning er vigtig i den sammenhæng,« siger han og fortæller, 38

Efterskolen · 17. december 2015

at de unge aktuelt vælger ud fra, hvordan de synes, de passer ind blandt de elever, der i forvejen går på ungdomsuddannelsen. »Mange gange er det ting som fester og muligheden for at møde en kæreste

Det er overraskende tit man møder lærere og af og til også vejledere, som ikke ved særlig meget om, hvad for eksempel en industritekniker laver. Så de ansatte på efterskolerne skal vide mere, og virksomhederne skal være bedre til at fortælle om, hvad det er, der foregår hos dem og hvilke karrieremuligheder, der ligger.

Niels Nejbjerg

på skolen, der er afgørende for deres valg,« siger han og peger helt konkret på, at brobygningen kunne forbedres ved, at efterskolelærerne for eksempel deltog i brobygningsforløbet på teknisk skole. »Det vil også være med til at klæde læreren bedre på i forhold til at vide, hvad det reelt er, elverne kan vælge på erhvervsskolerne.

Lærer og vejleder Lene Wejse fra Bjergsnæs Efterskole, der har arbejdet med at skabe en mere fleksibel brobygning er enig. »Mange lærere føler sig trygge ved gymnasiet, fordi de selv kender det. De ved for lidt om erhvervsskolerne, derfor er vi nødt til at få lærerne ud på erhvervsskolerne. De skal have en mere detaljeret viden om mulighederne med en erhvervsuddannelse,« siger hun.

Lærerne skal vide mere Niels Nejbjerg lærer på Blåkilde Efterskole med en længere erhvervskarriere bag sig er på samme linje. »Det er overraskende tit, man møder lærere og af og til også vejledere, som ikke ved særlig meget om, hvad for eksempel en industriteknikker laver. Så de ansatte på efterskolerne skal vide mere,

og virksomhederne skal være bedre til at fortælle om, hvad det er, der foregår hos dem og hvilke karrieremuligheder, der ligger,« siger han og fortæller, at han ikke selv har fået en kontakt på mødet. »De virksomheder, der er repræsenteret her, ligger for langt væk fra os. Vi skal kunne cykle til dem. Men det har været meget inspirerende at være med, og jeg vil bruge erfaringer herfra, når jeg kommer hjem og skal udbygge de kontakter, vi er ved at opbygge med lokale virksomheder,« siger han og ser gerne andre lignende match-making møder, men mere lokalt.

Forlovelserne skal være lokale »Vi håber, at dette første møde resulterer i flere konkrete samarbejder, og vi forestiller os, at der skal arrangeres lignede møder rundt i landet,« siger Christine Sestoft og peger på, at møderne skal være lokalt forankrede. »Det skal være de lokale efterskoler, der står for arrangementerne. Efterskoleforeningen og Task Force 40 kan så tilbyde støtte til at etablere arrangementet,« siger hun og forestiller sig, at efterskolernes vejledernetværk kan være en central spiller i forhold til kommende match-making møder. ●

Ud over muligheden for at etablere konkrete samarbejdsrelationer var inspiration også en del af match-making mødet. Vejleder Peter Ove Frendø fra Nøvlingskov Efterskole fortalte om, hvordan man kan kvalificere virksomhedsbesøgene, så det ikke kun handler om, at de unge får en hurtig rundvisning og en sodavand.

SAVNER DU REDSKABER TIL AT SÆTTE KOMMUNIKATION OG SVÆRE FØLELSER PÅ DAGSORDENEN I DIN KLASSE?

Kærlig Talt styrker elevernes evne til at skabe sunde relationer og håndtere svære følelser som vrede og afmagt. Kærlig Talt er et interaktivt under visningsforløb til udskolingen – let at gå til og i øjenhøjde med de unge.

Intropris for kursus og online-materialer: 600,- pr. deltager.

Læs mere og tilmeld dig på www.projektkaerligtalt.dk

350_kaerlig-talt_ann_210x92.indd 1

Efterskolen · 17. december 2015

3904/12/2015

15.48

Kalender

Kurser og møder

Politisk salon

- Har din efterskole deltaget i demokratiet i dag?

Efterskoleforeningen inviterer alle medlemmer til Politisk Salon. Arrangementet er gratis. Vi skal diskutere efterskolernes og de unges demokratiske deltagelse i hverdagen og i aktuelle politiske dagsordener.

Tid: 14. marts kl. 14:00- 18:00 Sted: Askov Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 7. marts, 2016

Pas på arbejdsmiljøet, når eleverne mistrives

Det kan gå hårdt ud over arbejdsmiljøet, når eleverne mistrives. For det påvirker lærerne, at eleverne har det svært. Og hvis ansatte gennem længere tid er tæt på elever eller elevgrupper med sociale eller psykiske problemer, kan det udvikle sig til et decideret arbejdsmiljøproblem og i sidste ende betyde stresssygemeldinger og udbrændthed.

Tid: 27. januar kl. 10:00- 15:00 Sted: Roskilde Scandic Arrangør: FSL og Skoleforeningerne Tilmeldingsfrist: 17. december, 2015

Verdens bedste 9. klasse...

har vi ikke endnu – men det kan du være med til at ændre. Hvis vi lægger hovederne i blød, udveksler gode ideer og erfaringer, kan vi sammen udvikle og forbedre efterskolernes 9. klasse. Vær med på et af Efterskoleforeningens møder om 9. klasse, hvor du også vil høre nyt om det 9. klasses uddannelseseksperiment, flere efterskoler er med i.

Tid: 20. januar kl. 11:00- 15:00 Sted: Sydvestjyllands Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen og regionerne Tilmeldingsfrist: 6. januar, 2016

Formandstræf for bestyrelsesformænd

”Når elever udfordrer skolens regler” Efterskoleforeningen indbyder igen i år til en landsdækkende kursusdag, der er specielt tilrettelagt for formænd og næstformænd.

Tid: 23. januar kl. 10:00- 16:00 Sted: BGI akademiet, Hornsyld Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 7. januar, 2016 40

Efterskolen · 17. december 2015

Copenhagen Coaching Center har udviklet kurset, som styrker dig i alle de roller og relationer, som et 24/7-efterskolelærerliv giver. Kurset giver dig anvendelige værktøjer og indsigter, så du kan udnytte dit potentiale fuldt ud i alle efterskolens centrale læringsrum.

Tid: 31. marts - 1. april Sted: Hornstrup Kursuscenter, Vejle Arrangør: Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening Tilmeldingsfrist: 18. februar, 2016

Kursus for pedeller

Inklusion med IT

Digitale metoder i den inkluderende undervisning for undervisere af elever med specifikke indlæringsvanskeligheder Tid: 12. januar kl. 10:00- 15:00 Sted: Vrigsted Efterskole Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde

Efterskolelærerens rolle 24/7

workshop

Hvordan hjælper vi de sårbare og frafaldstruede elever til at hjælpe sig selv og hinanden?

På denne workshop får du inspiration til, hvordan man kan arbejde med målgruppen, så den enkelte elev både bliver hjulpet selv og oplever at blive støtte for sine kammerater.

Tid: 1. februar kl. 09:30- 16:00 Sted: Haarby Efterskole Arrangør: Anni Brejnholt Tilmeldingsfrist: 25. januar, 2015

Ollerupkursus 2016

Faglighed. Fordybelse. Ny viden.

Inspiration.I Ollerupkursusugen udbydes en alsidig vifte af velbegrundede, faglige kurser med høj kvalitet i indholdet og i formidlingen. Ollerupkurset er et mødested for lærere, ledere, pædagoger fra forskellige skoleformer og institutioner.

Tid: 14. marts - 18. marts Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole i Ollerup Tilmeldingsfrist: 13. januar, 2016

Se flere kurser på efterskoleforeningen.dk

Efterskoleforeningens årlige pedelkursus er en meget fin kursusmulighed for pedellen eller pedelmedhjælperen. Her kan man få relevant faglig viden og inspiration, og kurset giver muligheder for at netværke med andre inden for samme arbejdsområde.

Tid: 6. april - 8. april Sted: Hotel des Nordens, Harrislee, lige syd for grænsen Arrangør: Efterskoleforeningen

Kursus for sekretærer

Kurset giver viden og konkrete værktøjer at styrke administrative medarbejderes håndtering af de mangeartede opgaver og ansvarsområder, der er knyttet til administrationen på efterskoler.

Tid: 14. april - 15. april Sted: DGI-byen, Kbh. Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 5. februar, 2016

Parkour

- en del af din daglige undervisning Parkour er ikke længere nyt, og mange har hørt om fænomenet eller ligefrem stiftet bekendtskab med det – specielt børn og unge. På dette kursus sætter vi fokus på simpel formidling af parkour i den daglige undervisning – formidling som alle idrætslærere nemt kan få ind under huden.

Tid: 29. april kl. 13:30 - 30. april 17:30 Sted: BGI Akademiet Arrangør: BGI Akademiet og Gerlev idrætshøjskole Tilmeldingsfrist: 1. april, 2016

Balle kursus & læring

BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Fagkurser i 1. HalVÅr 2016 MaTeMaTik GeoGebra for begyndere 27. - 28. januar / Instruktør Troels Christensen Dansk Brug af internettet til prøverne 1. februar / Instruktør Birgitte Therkildsen engelsk Give your students the freedom to learn 8. - 9. marts / Instruktør Frank Lacey MaTeMaTik GeoGebra for øvede og fortsættere 10. - 11. marts / Instruktør Troels Christensen legO MinDsTOrM Robotter og programmering 31. marts / 1. april Instruktør Lisa Kristensen MaTeMaTik Lav selv de mundtlige matematikprøver 4. - 5. april / Instruktør Mikael Skånstrøm engelsk First Class English 6. april / Instruktør Frank Lacey Dansk Kreativt, sikkert og nuanceret arbejde med skriftlighed.

14.-15. aprill / Instruktør Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard MaTeMaTik Målstyret undervisning - gode mundtlige prøveoplæg 3. - 4. maj / Instruktør Henrik Dagsberg

TeMakurser Og pæDagOgiske kurser YOga 1 Input til bevægelse, koncentration og læring 12. januar Instruktør Helle Yde FlippeD ClassrOOM Vend din undervisning på hovedet 1. - 2. marts Instruktør Anders Schunk lØB alT HVaD Du kan Fif og ideer til effektiv løbetræning 14.-15. marts Instruktør Stine Christiansen & Thijs Nishuis YOga 2 Input til bevægelse, koncentration og læring 3. marts Instruktør Helle Yde sangskriVning Kreativ sangskrivning 11.-12. april Instruktør Roar Amundsen & Christian Hjelm MÅlsTYreT unDerVisning Og klasseleDelse 19. maj Instruktør Mette Stange

naTurFag Samarbejde i naturfagene, ideer og inspiration 17. - 18. maj / Instruktør Jens Hviid

Du kan læse en udførlig kursusbeskrivelse på www.balle-kursus.dk Tilmelding online på www.balle-kursus.dk/tilmelding Ønskes yderligere information så kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen på mail kursus@balle-mail.dk

Kursus & Læring Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

Annoncer

Søger lærer til Kunst- & Designlinjen

Her får du en unik mulighed for at være med til at sætte dit præg på en efterskole i udvikling. mulighederne er mange på vores skole, så uanset dine fagkombinationer bør du overveje at søge, så længe du er linjefagsuddannet i billedkunst. Vi vil gøre os umage med at lave et godt skema til dig.

Vi søger en dedikeret lærer som…

Vi tilbyder…

• er linjefagsuddannet i billedkunst og en dygtig formidler • brænder for matematik og kan undervise og føre til prøve på FS10 niveau • brænder for engelsk og kan undervise og føre til prøve på FS10 niveau • vil være en betydningsfuld person i elevernes frie rum • har en synlig lyst til at arbejde med unge mennesker • muligvis kan undervise i andre fag

• engagerede og kompetente medarbejdere som løfter i flok • en efterskole i udvikling • mange ressourcestærke elever • mulighed for (videre)uddannelse • særdeles gode undervisningsfaciliteter

Næsgaard Efterskoles placering lige ned til Østersøen og nogle af Danmarks smukkeste skove gør den til en af landets absolut flotteste arbejdspladser. Skolen er en 1-årig skole for elever på 9. og 10. årgang. Næsgaard Efterskole tilbyder et højt timetal på 4 linjer, og vægter boglige fag og linjefag lige.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC. Stillingen er fuldtids med tiltrædelse senest 1. marts – men gerne før. Ansøgninger sendes som en samlet PDF-fil til: forstander@naesgaard.dk senest mandag den 11. januar 2016.

Ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt mandag den 18. januar. Bemærk at skolen er på skilejrskole fra den 2. januar til den 10. januar.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Anders Bøje Jørgensen på 54 86 80 30 eller 61 70 50 20. Du kan finde skolens hjemmeside på www.naesgaard.dk

næsgaard efterskole | Bringserevej 2 | 4850 Stubbekøbing | Telefon: 54868030 | kontor@naesgaard.dk | www.næsgaard.dk

sportlinje Jobopslag-næsgaard_dec2015.indd 1

42

Efterskolen · 17. december 2015

nAturlinje

kunst/designlinje

musiklinje

Venner for liVet 08/12/2015 15.26

Kolding Friskole søger ny leder KoldingFriskole Friskole søger skoleleder Kolding søger nynyskoleleder Sammenhæng og fortsat udvikling i det pædagogiske, sociale og faglige miljø

Du pædagogiske, skal have fokus på ledelse og miljø Da vores nuværende Sammenhæng og fortsat udvikling•i det sociale og faglige

KOLDING FRISKOLE

gennem mange år Daleder Kolding Friskoles nuværende går gennem på pension, leder mangesøger år går på Koldingsøger Friskole enskoleny vi en ny Dapension, Kolding Friskoles nuværende skoleleder 1.8.16. leder pr. 1.8.16.

leder gennem mange år går på

udvikling medarbejderne.

• Du skalafhave mod til at holde fast i friskoletanken.

• Du skal være tydelig i din kommu­ •Du skal Du skal ogi have økonomisk • nikation. havevære mod struktureret til at holde fast friskoleog administrativ indsigt. tanken.

møde eleverne og i børnehøjde. medarbejderne.

• kunne Du skal være struktureret have økonomisk •og administrativ Du skal væreindsigt. tydelig i din kommunikation.

• Du skal i samarbejde med medarbej­

• Du tage del i sikre, undervisningen kunne ogskal bestyrelse at nårog deaf • dere Du skal have fokus på ledelse og vi udvikling møde eleverne i børnehøjde. mål, vi sætter os. medarbejderne.

•

Du skal i samarbejde med medarbejdere og

hinanden med en anerkendende tilgangvil med den værdier, medarbejdere, elever og forældre bestyrelse sikre,iprofileringen at når de mål, •• Du Du skal skal være tydelig dinvikommunikation. fortsætte afvi sætter

ligeværdige samtale som det vigtigste Påskabe Kolding Friskole bestræber osredskab. på at sammenhæng og sikre fortsatviudvikling i møde hinanden med Fundamentet for sociale vores en skole er et miljø. forpligtende det pædagogiske, og anerkendende faglige fællesskab, og tryghed forsamtale den enkelte. tilgang med glæde den ligeværdige På Kolding Friskole bestræber os på at– møde som detvægter vigtigste redskab.

Skolen – foruden detviboglige de kreaFundamentet forfag vores skoletilgang er et forplig­ tive og musiske højt. Morgensang, fortælling hinanden med en anerkendende med den og projektarbejdsformen erog kendetegnende tende fællesskab glæde tryghed for for ligeværdige samtale som det vigtigste redskab. skolen. den enkelte.

Fundamentet vores skole et forpligtendepå Se mere om for vores skole oger værdigrundlag

Skolen vægter – foruden det boglige – www.koldingfriskole.dk. fællesskab, glæde og tryghed for den enkelte. de kreative og musiske fag højt.

Kolding Friskole er økonomisk sund og veldreMorgensang, projekt­ Skolen vægter –fortælling forudenmedarbejdergruppe detogboglige – de kreavet med en dedikeret og arbejdsformen ermøde kendetegnende forglade tive og musiske højt.

Morgensang, bestyrelse.

Du fag vil 25 ansatte, fortælling 192 skolen. og begejstrede børn samt en meget engageret

og projektarbejdsformen er kendetegnende for forældregruppe.

Seskolen. mere om vores skole og værdigrund­ lag på www.koldingfriskole.dk

Se mere om vores skole og værdigrundlag på

Kolding Friskole er økonomisk sund og www.koldingfriskole.dk.

Ko l d ien n g engageret Fr i s ko l e • B rmedarbej­ a m d r u p s kov v e j veldrevet med Kolding Friskole er økonomisk sund og veldredergruppe og bestyrelse.

vet med en dedikeret medarbejdergruppe og

•bestyrelse.

Du skal have holde192 fast i Du vil mod møde til 25 at ansatte, glade ogfriskoletanken. begejstrede børn samt en meget engageret •forældregruppe.

Du skal være struktureret samt have økonomisk og administrativ indsigt.

• Du tage delfokus i undervisningen og • skal Du skal have på ledelse og udvikling af

Vileder, søger en leder, som med detmiks rette miks EnKOLDING som med det rette af af pension, søger vi en ny for skolehandlekraft, nytænkning ogog respekt skolens handlekraft, nytænkning respekt for FRISKOLE leder pr. 1.8.16. værdier, medarbejdere, elever og forældre vil skolens værdier, medarbejdere, elever skabe sammenhæng og sikre fortsat udvikling i ogVidet forældre vil skabe sammenhæng og søger en leder, som med det rette miks af pædagogiske, sociale og faglige miljø. sikre fortsat udvikling i det pædagogiske, handlekraft, nytænkning og respekt forpåskolens På Kolding Friskole bestræber vi os at møde sociale og faglige miljø.

os. Friskole.

Kolding

• •Du skal tagefortsætte del i undervisningen og af kunne Du skal profileringen Kolding eleverne børnehøjde. ansatte, Du møde vil Friskole. møde 25 idedikerede

og begejstrede børn samt en0379) •192 Duglade skal isouschef samarbejde medDanefeldt medarbejdere og Kontakt Methe (2441 meget engageret bestyrelse sikre, atforældregruppe. vi når de mål,Foldager vi sætter (2727 eller bestyrelsesformand Kenni 6139) rundvisning eller hvis du har spørgsmål os. for Kontakt souschef Methe Danefeldt 2441 til stillingen.

ellerfortsætte formand Kenni Foldager •0379 Du skal profileringen af Kolding2727 Ansættelse sker efter gældende 6139 for rundvisning eller hvisoverenskomst du har Friskole. mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i

Dansklærer til udskolingen Vi søger en dygtig friskolelærer med undervisningskompetencer indenfor dansk i 8.-9- klasse, hvor du også skal være klasselærer.

Du skal kunne arbejde med elevernes trivsel og læring gennem dialog, og se dannelse som et væsentlig perspektiv og mål for din undervisning. Erfaring med innovation og projektledelse vægtes højt idet du skal indgå i et lærerteam omkring projektfag i 7-9 kl.

Derudover vil vi gerne høre om, hvad du brænder for.

spørgsmål til stillingen.

intervallet 412.461 - 494.552 (april 15). Tiltræ-

delsesouschef pr. 1.8.2016 eller efter nærmere aftale.

Kontakt Methe Danefeldt (2441 0379) Ansættelse efter gældende overens­ Første samtalerunde forventes afviklet i februar. komst mellem Finansministeriet og LC. eller bestyrelsesformand Kenni Foldager (2727 Send ansøgning bestyrelsesformanden Lønnen aftales i intervallet ­ 6139) for din rundvisning ellertilhvis du412.461 har spørgsmål (kennifoldager@gmail.com) senest 31.1.16. til494.552 stillingen. (april 15).

Ansættelse skerpr.efter gældendeeller overenskomst Tiltrædelse 1.8.2016 efter nærmere aftale. mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet 412.461 - 494.552 (april 15).afviklet TiltræFørste samtalerunde forventes delse pr. 1.8.2016 eller efter nærmere aftale. i februar.

Første samtalerunde forventes afviklet i februar.

2 5 • 6 0 0 0 Ko l d i n g • w w w. ko l d i n g f r i s ko l e . d k

Ansøgningen sendes til bestyrelses­

formanden kennifoldager@gmail.com Send din ansøgning til bestyrelsesformanden senest 31.1.2016 (kennifoldager@gmail.com) senest 31.1.16.

Kolding Friskole • Bramdrupskovvej 6000Kolding Kolding • www.koldingfriskole.dk Kolding Friskole • Bramdrupskovvej 25 25 •• 6000 • www.koldingfriskole.dk

Rødding Friskole ser fællesskab som vores centrale værdi og det er vigtigt, at du har lyst til at være en del af det arbejde, som skaber fællesskab for såvel elever, forældre, som ansatte på skolen.

Tiltrædelse den 1. marts 2016 eller tidligere.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Ansøgning pr. mail til post@roeddingfriskole.dk senest den 6. januar 2016 kl. 12.00.

Se hele stillingsopslaget på vores hjemmeside www.roeddingfriskole.dk Rødding Friskole – Tingvej 8 – 6630 Rødding – 74 84 15 42 – post@roeddingfriskole.dk – www.roeddingfriskole.dk Rødding Friskole er en Grundtvig- Koldsk friskole med 116 elever og 28 børn i vores børnehave. Skolen er oprettet i 1946 og bor i hyggelige omgivelser i den 4-længede gård Klokkehøj midt i Rødding by.

Kongenshus Efterskole, Karup J, Midtjylland søger ny forstander med tiltrædelse foråret 2016 Kongenshus Efterskole søger ny forstander med tiltrædelse i foråret

Kongenshus Efterskole har fokus på samvær og fællesskab med

2016. Efterskolen er en Grundtvig-Koldsk efterskole oprettet i 1983.

temaer indenfor idræt, fitness, boksning, outdoor aktiviteter,

Bag skolen står en stabil Skolekreds og et øvrigt bagland. Efterskolen

lystfiskeri, klatretårn, art og design, kost og motion, begynder-

er placeret i naturskønne omgivelser mellem den jyske Alhede og

musik og samspil, robotbygning, studieture til storby, skitur o.m.a.

Karup Å. Skolen har plads til 80 elever og bygger i sit værdigrundlag på fællesskab, ansvarlighed og tolerance samlet i undervisning inden

Skolen søger en innovativ forstander, som i samarbejde med besty-

for ”det boglige”, ”det fysisk aktive” og ”det musisk/kreative” med

relse og skolens ansatte kan være med til at udvikle skolen i dens

elever på 3 klassetrin, 8., 9. og 10. klasse.

tilbud. Du skal være faglig velkvalificeret, have sans for og holde af unge mennesker, brænde for efterskoleformen og have lyst til være

Vi søger en forstander med: • Pædagogisk/psykologisk baggrund • Lederevner og ledelsesmæssig erfaring • Indsigt i og erfaring med økonomi og styring

leder for et velfungerende medarbejder team.

Vil du vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte skolens konstituerede forstander, Johan Johansen, på tlf. 9745 6040. Du kan også søge yderligere informationer på skolens hjemmeside: www.kongenshusefterskole.dk

• Fokus på trivsel, god kommunikation og samarbejde med elever, medarbejdere, forældre og lokalsamfund • Gennemslagskraft og menneskelig forståelse • Forståelse for vigtigheden af psykisk og fysisk tilstedeværelse og at vise ”det gode eksempel” for medarbejdere og elever

God forstanderbolig hører til stillingen.

Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Stillingen aflønnes i intervallet 429.870,60 - 503.925,66 (april 2015).

Ansøgning sendes til formand Svend Skov Madsen på sm@eucnordvest.dk senest den 10. januar 2016.

Efterskolen · 17. december 2015

43

Annoncer

Brøderup Efterskole søger viceforstander

Skoleleder søges til 10. klassecenter I Tiendeklasse Center Roskilde varetages undervisningen af den overvejende del af kommunens 10. klasseelever samt Lejre Kommunes 10. klasseelever.

Desuden er der en del elever fra Køge, Tåstrup og Holbæk kommuner.

Der er i dette skoleår 180 elever. Skolens personale består af 17 lærere, en souschef med undervisningsforpligtelse samt en sekretær.

Roskilde Kommune ønsker en leder, der har erfaring i arbejdet med unge mennesker. Denne kan hentes fra tilsvarende skoler, almindelige folkeskoler eller fra efterskoler.

Vi ønsker endvidere en person, der har ledelseserfaring enten fra lignende stilling eller erfaring som afdelingsleder/souschef.

Vi vil lægge vægt på, at den nye leder har visioner for arbejdet med unge mennesker og kan være en ”læringscentreret skoleleder”, der kan arbejde med lærerne i det læringsmæssige og didaktiske felt.

Vi lægger også vægt på, at den kommende skoleleder kan sikre en god og stabil drift i kraft af sin indsigt i økonomistyring, lovgivning og rammerne for arbejdet i en politisk styret organisation.

Den nye skoleleder skal gerne være en moden person med selvindsigt, ro og refleksionsevne. En der er ambitiøs på skolens vegne, tydelig i sin kommunikation, tillidsfuld, delegerende og frem for alt fleksibel og tilgængelig.

Du kan læse mere og søge stillingen på www.roskilde.dk/job.

Ansøgningsfrist den 15. januar 2016.

Brøderup Efterskole er grundlagt i 1867 efter Grundtvigs tanker om skole og livsoplysning for folket. Gennem tiden har skolen, med udgangspunkt i Grundtvigs tanker, skabt et læringsmiljø nøje afstemt med, hvordan vi mener, unge mennesker bedst trives, udvikles og forberedes til en god fremtid i et demokratisk samfund.

De unge skal både kunne virke konstruktivt i forhold til samværet med andre mennesker og være i stand til at påvirke samfundet i en positiv retning.

Brøderup Efterskole ønsker at være en betydende faktor i udviklingen af de unge med udgangspunkt i vores værdier og ikke mindst i respekt for forskellighed og kultur.

Brøderup Efterskole er en fagligt og personligt udviklende efterskole smukt beliggende i en enestående natur. Vi lægger stor vægt på, at vores omgivelser er ordentlige, hyggelige, imødekommende og inspirerende.

Dine arbejdsopgaver • Varetage den daglige pædagogiske ledelse • Undervisning på – 10. klasses niveau • Være synlig i hverdagen i forhold til personale, elever og forældre • Stå for planlægning i forhold til elever og elevadministration • Stå for planlægning i forhold til lærere og administration • Deltage i markedsføring og profilering af skolen • Netværke for at skabe samarbejde i lokalområdet og med kolleger i og uden for efterskolen Derudover dækkes også vagter og arrangementer, som struktureres i samarbejde med forstanderen.

Dine kvalifikationer og kompetencer • • • • • • • • •

Den nødvendige pædagogiske og skolemæssige uddannelse Relevant faglig baggrund og dokumenteret ledelseserfaring God igangsætter og afslutter Inddrager og uddelegerer i samarbejde med medarbejderne Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag Brænder for at omgås og kende eleverne Er stabil, pligtopfyldende og robust Kan identificere dig med Brøderup Efterskoles værdigrundlag Hvis du i tillæg kan spille klaver/guitar eller synge for, vil det være en fordel

Vi tilbyder

• • • • •

en skole med stabil elevsøgning og venteliste til de kommende årgange en aktiv og engageret medarbejderstab gode og æstetisk fine rammer en skole hvor empati, tillid og demokrati er en fast del af hverdagen gode undervisningsfaciliteter og god stabil økonomi

Ansøgning Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2016. Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval 376.304 – 447.682 pr. år.

Ansøgningsfrist 3. januar 2016.

Ansøgning med relevante bilag sendes til skolen via mail til kontoret@befs.dk Spørgsmål

Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte skolechef Holger Bloch Olsen på telefon 4631 5201 eller 3084 1371.

www.roskilde.dk/job

44

Efterskolen · 17. december 2015

Spørgsmål kan rettes til bestyrelsesformand Philip Green på tlf. 2162 3040 eller forstander Kasper Luffe tlf.: 2215 4136 Der er mulighed for efter aftale at besøge skolen i ansøgningsperioden.

Brøderup Efterskole Faglighed

Mangfoldighed

Fællesskab

Udvikling

sætter spor

Brøderup Efterskole, Karlshøj 40, 4733 Tappernøje - www.brøderupefterskole.dk

Skoleleder Er du en ildsjæl?

Brænder du for ledelse, og drømmer du om at gøre en forskel?

Så venter der dig et spændende job på Ferritslev Friskole.

Nærhed, traditioner og fornyelse Ferritslev Friskole er en Grundtvig Koldsk Friskole med dybe rødder i lokalsamfundet, og vi kan i år fejre skolens 157 års fødselsdag. Engagementet i nærmiljøet er essentielt for vores identitet og vores værdigrundlag, hvilket afspejler sig i det faktum, at vi i mange klasser har elever, hvis forældre og bedsteforældre også engang var elever på Ferritslev Friskole. Vi er en skole, som godt tør holde fast i traditionerne, samtidig med at vi glædes og er åbne over for fornyelse og visioner.

Den gode stemning Vi har grønne planter og kunst på væggene, og det er vigtigt for os alle, at skolen føles som vores andet hjem. Vi har en familiær tone, og vi passer godt på hinanden, således at den gode og glade stemning er bærende for vores kultur. De enkelte individers trivsel – elever og personale samt dem imellem – er kontinuerligt i fokus på alle niveauer, lige som det forpligtende fællesskab er skolens omdrejningspunkt.

Engagement, tilvalg og forventninger På skolen er vi stolte af det engagement, som både medarbejdere og forældre udviser.

Begge parter har taget et aktivt tilvalg, og man mærker tydeligt involvering, stolthed og glæden ved at ”brænde” for skolens virke, og på Ferritslev Friskole tør vi godt have forventninger til hinanden på både det faglige og sociale plan!

Faglig stolthed Vi vægter et høj fagligt niveau både på det boglige, det idrætslige og det kreative/musiske plan, som tilbydes igennem alle 10 skoleår. Vi ved, at vores unge mennesker efter et afsluttet skoleforløb på Ferritslev Friskole er godt rustet til at møde livets videre udfordringer både fagligt og socialt.

Om dig Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring eller et udpræget talent for ledelse, som tydeligt kommer til udtryk, når de daglige ud-

Ferritslev Friskole

fordringer skal løses. Kort sagt: Du trives i rollen som leder og er bevidst om din position.

Du har lysten og evnen til at være vores fyrtårn og ledestjerne!

Vi forventer, at du er i besiddelse af stærke kommunikative evner og menneskelige egenskaber, som gør, at du kan skabe den gode dialog med elever, forældre samt personale.

Du ønsker at udvikle den enkelte medarbejder og skolen som helhed i en ambitiøs og visionær retning. Du brænder for at være med til at udvikle Ferritslev Friskole i en respektfuld sondring mellem fastholdelse af traditioner og fornyelse! ”Den gode arbejdsplads” På Ferritslev Friskole får du mulighed for at udfolde dine ledelsesmæssige kompetencer i samarbejde med et engageret og kompetent ledelsesteam bestående af viceleder og afdelingsleder for Spiren og Legeskolen samt bestyrelsen. Du vil ligeledes møde ansvarsbevidste og stolte medarbejdere på en skole, som er økonomisk velfunderet. Vil du være en del af Ferritslev Friskoles fortsatte succes, så grib chancen nu.

Ansøg Hvis du kan se dig selv i ovenstående stilling, ser vi frem til at modtage din ansøgning på birthe.koldby.veje@gmail.com – senest den 10. januar 2016.

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og LC. Aflønning inden for intervallet 412.461 - 494.552 (april 2015) Tiltrædelse hurtigst muligt.

Såfremt du har spørgsmål til jobbet eller ønsker en rundvisning på skolen, er du velkommen til at henvende dig til bestyrelsen.

Se kontaktoplysninger på vores hjemmeside ferfri.dk.

Scan koden og se mere om Ferritslev Friskole i denne video.

Ferritslev Friskole består af 4 enheder: Skolen med 194 elever fra bh.kl. til 9. klasse, tilhørende SFO (Spiren), en musikskole med ca. 50 elever samt en børnehave med 24 børn (Legeskolen). I dagligdagen er der stor fokus på, at disse 4 enheder føler sig som én samlet helhed med fælles aktiviteter trods deres forskellige udgangspunkter. Ferritslev Friskole beskæftiger 30 medarbejdere.

Efterskolen · 17. december 2015

45

Annoncer

Forstander til Højer Efterskole

HØJER

EFTERSKOLE

Konsulenthuset Bøgetorp søger en forstander til Højer Efterskole Højer Efterskole er beliggende i den smukke sønderjyske natur ved marsken og vadehavet – en enestående natur i Danmark.

Efterskolen er en spændende og velfungerende skole med gode faciliteter og rammer. Der er plads til 90 elever fordelt på 8.-9.-10. klasse.

Ud over de traditionelle skolefag undervises der som linjefag i kampsport, spring, sprog, musik og japansk. Gymnastik er obligatorisk for alle elever og en vigtig del af skolens fællesskab.

Skolens grundsyn er at drive en moderne grundtvigsk præget efterskole med udgang i grænselandets historie og kultur. Man ønsker at styrke respekten for fællesskabet i ord og handling.

Højer Efterskole kan tilbyde dig: • Stor indflydelse på skolens vision og udvikling – frihed til ledelse • En efterskole med en god økonomi og elevtilgang • En dygtig, engageret og loyal personalegruppe • En skole med højt aktivitetsniveau med henblik på elevernes trivsel og udvikling • En arbejdsplads, hvor humør og gejst i udstrakt grad præger hverdagen • En velfungerende og engageret bestyrelse • Mulighed for at overtage skolens rummelige og flotte forstanderbolig Vi søger en forstander som • er synlig i hverdagen, har en naturlig autoritet og er visionær • har ledererfaring, kan samarbejde på alle planer og kan tage ansvar

• • • •

har pædagogisk indsigt og ser kommunikation og åbenhed som en vigtig faktor kan indgå i fornyelse og styrke personalets udviklingspotentiale har økonomisk indsigt og formår at styre skolens daglige økonomiske ledelse er initiativrig, engageret, inspirerende og anerkendende i sin ledelsesstil

Forstanderens profil: • Du har empati, engagement og brænder for at arbejde med unge mennesker • Du formår at holde styr på de daglige praktiske opgaver • Du er dynamisk, åben og troværdig – lytter og støtter • Du evner at skabe begejstring omkring dig • Du kan debattere og omsætte pædagogiske tanker og ideer til handling • Du vil efterskolelivet og er en god sparringspartner for dit personale Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905) eller formand Martin Brunsgaard (6172 6965).

Tiltrædelse snarest muligt Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 420.722 - 493.201 (marts 2012).

Send ansøgning, CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag som PDF- eller Word-fil på mail til: MB@bogetorp.com senest den 8. januar 2016 kl. 12.00.

Jobsamtaler afholdes 14. og 21. januar 2016.

Afdelingsleder til Sejergaardsskolens Musikefterskole Sejergaardsskolen består af en Musikefterskole med plads til 70 elever og en privatskole 0.-9. kl. med 480 elever. Efterskolen har eksisteret siden 1992, og har gennem årene udviklet sig til at være en anerkendt musikefterskole, der særligt er kendetegnet ved en høj faglighed inden for de almindelige skolefag, men også i forhold til elevernes musikalske formåen og musikundervisningens niveau. De fleste af eleverne tager musikken med sig gennem hele livet – nogle som professionelle kunstnere.

Vi forventer, at du er læreruddannet eller har anden pædagogisk indsigt, har kendskab til efterskoleverdenen samt har erfaring med ledelse. Musik er vigtigt for dig både som udøver og lytter.

Du har en anerkendende tilgang til mennesker, er lyttende og hjælper gerne medarbejdere og kolleger til at finde deres egne løsninger.

Vi ønsker vores nye efterskoleleder kan: • Være en efterspurgt og passende forstyrrelse på en velfungerende musikefterskole • Udarbejde en markedsføringsstrategi og omsætte den til konkrete tiltag • Opsøge, gribe og iværksætte gode idéer fra medarbejdere og øvrige netværk • Implementere nye tiltag i samarbejde med lærerkollegiet og den øvrige ledelse • Respektere traditioner men samtidig turde prøve kræfter med ”vi plejer” • Administrere den daglige drift af efterskolen Vi tilbyder en stilling i et spændende musikalsk miljø, hvor der ikke er to dage, der ligner hinanden.

46

Efterskolen · 17. december 2015

Medarbejderne er erfarne, engagerede og vil efterskolen. Årsager til ønsket om forandringer i ledelsesopgaven er bl.a. den stigende konkurrence på markedet, den teknologiske udvikling i og uden for klasselokalet, nye arbejdstidsregler, ny viden om læringseffekter og teamsamarbejde og ikke mindst en ændret ungdomskultur, der kræver mere af den enkelte lærer.

Skolens øvrige ledelse består af en skolebestyrelse, en skoleleder, en administrativ leder, en afdelingsleder for 0.-4. kl. og SFO samt en musikskoleleder for privatskolens musikskole.

Musikefterskolens nuværende afdelingsleder vil være behjælpelig med overlevering, råd og vejledning frem til sommerferien.

Ansøgningsfrist: Ansættelsessamtaler: Tiltrædelse:

Mandag den 18. januar 2016 kl. 12.00 Uge 4 og 5, 2016 1. april 2016 eller snarest herefter

Henvendelse til: Afdelingsleder: Lone Hansen, 3022 1719 eller lh@sejergaardsskolen.dk eller skoleleder Eva Hede, 3089 6273 eller eh@sejergaardsskolen.dk Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønintervallet ligger mellem 358.895 447.682 kr. Hertil kommer pension.

Din ansøgning sendes elektronisk til ansoegning@sejergaardsskolen.dk Læs mere om Sejergaardsskolen på www.sejergaardsskolen.dk Sejergaardsskolen er beliggende centralt i Tølløse og meget tæt på stationen.

Velkommen hjem til en dejlig, dansk morgencomplet

Rugbrød 4 forskellige rundstykker Blødkogte æg 3 slags pålæg Ost 2 slags marmelade Kaffe, te, juice og mælk

Vi har plads til 180 personer Bestil i god tid hos Vagn på tlf.

74 67 00 66

OK Plus Padborg Lejrvejen 12 6330 Padborg Tlf.: 74 67 00 66

Efterskolen · 17. december 2015

47

Annoncer

UDSYN MED INDSIGT STUDIEREJSER I EURopa GRUppEREJSEBUREaUET – NåR DET faGlIGE ER vIGTIGT

pRaG fRa kR. 1.240,BERlIN fRa kR. 895,haMBoRG fRa kR. 995,-

44 94 60 90

RING ET oG få TIlBUD

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway?

Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595 pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495 Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595 Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995 London, 6 dage fra kun kr. 1.995 Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

NR_07_Efterskolen_181x119mm.indd 1

48

Efterskolen · 17. december 2015

Studlieherleevejsrdeenr ti

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.”

Kontakt: 86 20 77 80 | cabh@jr.dk

70 20 19 15

www.jr.dk

22-01-2015 10:23:56

STUDIEREJSE TIL

ISTANBUL 2.160,6 dg./5 nt. fly fra kr.

GØR S TUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE.....

Spar tid & penge

Styrk Fagligheden

Tryghed & Sikkerhed

Erfarne rådgivere

KILROY er specialister i at arrangere studierejser med et højt fagligt indhold. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Forslag til studiebesøg i Istanbul: • Møde med Imam• Foredrag med Dansk journalist • besøg ved Mærsk Forslag til andre rejsemål: Prag, egen bus, 6 dg/3 nt ........................

Athen, fly, 5 dg/4 nt ..................................

London, fly, 5 dg/4 nt ...............................

Madrid, fly, 5 dg/4 nt ................................

Amsterdam, fly, 4 dg/3 nt ........................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1.270,2.330,1.675,1.895,1.785,-

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroy.dk

kilroy.dk

Kompetent rådgivning til studierejsen

DUBLIN fra kr.

1.895,med fly 5 dg/4 nt.

Hos BENNS sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Top 3 faglige besøg i Dublin: • Gaelic games • Udflugt til Wicklow og Glendalough • Trinity College/Book of Kells Andre rejsemål: Budapest, egen bus, 6 dg/3 nt ..........................

Chesky Raj, egen bus, 5 dg/3 nt .......................

Firenze, fly, 5 dg/4 nt ............................................

Barcelona, fly, 5 dg/4 nt ......................................

Paris, egen bus, 6 dg/3 nt .....................................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1.600,1.795,2.295,1.995,1.775,-

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Tina tlf: 46 91 02 59 tibr@benns.dk

www.benns.dk

Dit personlige rejsebureau

Efterskolen · 17. december 2015

49

Annoncer

AFSKEDSRECEPTION I anledning af

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter

Forstander

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

Åsmund Kaldråstøyl har valgt at gå på pension, afholder

fra kr. 790

Gørlev Idrætsefterskole

pr. person

www.berlinspecialisten.dk

afskedsreception

Lørdag den 19. december 2015 kl. 14-17 i spisesalen på skolen

Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

RØNNE REVISION

Bestyrelsen

Udgivelsesplan for Efterskolen Nr. 6 7 8 9

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

50

Efterskolen · 17. december 2015

Udkommer 21. januar 2016 18. februar 2016 17. marts 2016 21. april 2016

Annoncedeadline 11. januar 2016 8. februar 2016 7. marts 2016 11. april 2016

Annoncebestilling: Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, annonce@efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586 Øvrige annoncer: AC Annoncer, ac@ac-annoncer.dk, tlf. 86280315, mobil 21725939,

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

I julelysenes skær Julens budskab er kærlighed til hinanden.

I julen mindes vi om, at vi ikke er alene, og derfor er der også vilje til at række en hånd ud til dem, der måske ikke har det så godt eller ikke har så meget som os selv.

Midt i vores eget hektiske julegaveindkøb og forbrug er vi måske også lidt mere tilbøjelige til at stikke en seddel til et godt formål.

Mange byder sig til som frivillige på plejecentre og ved arrangementer for hjemløse. Og nødhjælpsorganisationerne har travlhed med at sælge gavebeviser, som kommer folk i nød til gavn.

Midt i denne gode tid er det måske også oplagt at kigge på, om efterskolens rummelighed er lige så varm, tillidsfuld og fuldbyrdet som den kærlighed og de gode hensigter, vi fyldes med i juledagene.

I dette nummer har vi sat fokus på efterskolernes frafald. Det nytter ikke at pege fingre ad dem med højt fravær, for sagen er kompleks. Årsagerne til frafald er mange. Men det er tankevækkende, at nogle efterskoler stort set ikke oplever frafald, mens andre siger farvel til et tårnhøjt antal elever i løbet af skoleåret. Det er også tankevækkende, at man håndterer hjemsendelser så vidt forskelligt.

Frafald og hjemsendelser er en sten i skoen,

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

hvis efterskoleformen reelt skal blive ”Hele Danmarks Efterskole”. Den tidligere folketingspolitiker Özlem Cekic siger således i dette nummer, at sårbare unge ikke har brug for strikse regler eller endnu et nederlag. De har brug for kærlighed og tillid. Vil efterskolen favne den sociale opgave, så skal der mere til end en fast hånd, konsekvens og strikse regler.

Forudsætningen for at løfte et samfundsansvar på dette område må være, at man på hver enkelt efterskole drøfter, hvordan man kan inkludere og være rummelig. Og at man tænker over sine handlinger i et nyt lys næste gang, man er fristet til at henvise til en kold krybbe uden for skolens trygge matrikel.

Nogle siger, at hjemsendelser ikke helt kan undgås. Men det er farligt, hvis den retorik er med til at legalisere hjemsendelser.

I det mindste burde efterskolerne i fælles flok forpligte hinanden på, at ingen elever sendes bort, uden at skolen har hjulpet med til at finde et reelt og godt alternativ.

I julelysenes ulideligt klare skær, må det være tydeligt, at man ikke slår hånden af nogen. Man rækker ud, favner og hjælper på vej.

Med ønsket om en glædelig jul til alle

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Gratis

PRØVELOGIN i 30 dage

9826

PORTAL TIL GEOGRAFI 7.-9. KLASSE Fagportalen til geografi gør undervisningen digital med omfattende forløb inden for alle geografifagets områder.

■

Bygger på det anmelderroste GEOS-system

■

Strukturerede forløb kombinerer tekst, billede, animation og video

■

Masser af øvelser, eksperimenter og projekter

■

Lærerværktøj gør det enkelt at planlægge undervisningen.

Besøg os på geografi.gyldendal.dk Se mere på engelsk.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk