Efterskolen 5-2017 by Efterskoleforeningen

14. december 2017 Nr. 5

Køkkenklog på livet Køkkentjansen er efterskoleelevernes nye dannelsesrum.

Vincent & DUDE

Det bobler op og koger over på de sociale medier. Nu kommer D.U.D.E med digital dannelse til de unge. 32

Læring the Hardsyssel way Hun gik fra mareridt til mestring - intensivt. 16

Hvem skal have pengene Masser af feedback på dialogmøder om tilskudssystemet. 20

Indhold

Efterskolen 14. december 2017 Nr. 5 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Ole Wisler, ole@magasinhuset.dk. Tlf. 40287888 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 50. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Nyt fra efterskolerne 8

Den fede køkkentjans Nyt projekt sætter spot på køkkenet som dannelsesrum. 12

Jul i køkkenet

Før i tiden fik køkkenpersonalet først fri, når julemiddagen var serveret for forstanderparret. 16

Intensiv læring

Debatoplæg om OK18. 32

Vincents nye verden

Professor Vincent F. Hendricks vil lære os at navigere i infostorme og fake news. 36

Debatpanelet

Denne gang med fokus på et nyt tilskudssystem. 38

Ny bus for efterskoler Tager konkurrencen op med DSB og trafikselskaber.

Attraktiv arbejdsplads

Hardsyssel giver Ann-Sofie nyt fokus på skolegangen. Fra mareridt til mestring.

1 G N R . 54

Revision af tilskud

Tag med til et medlemsmøde, hvor skolernes tilskud kom til debat. 28

Generalforsamling 2018 Indkaldelse til foreningens årsmøde.

Kurser 47

Efterspil

Nyheder

Replik

Når den uddannelsespolitiske debat i Danmark i dag primært bygger på såkaldte eksperter og politikeres egne erfaringer fra dengang, de selv gik i skole eller på en ungdomsuddannelse, risikerer vi uddannelsesreformer, der fungerer kontraproduktivt i forhold til de opstillede mål. Peter Kuhlman, rektor på Frederiksborg Gymnasium og HF til Altinget Uddannelse.

Nationale tæsk En lærer har med et opslag på Facebook atter sat en debat i gang om de nationale test. Ann Marie Kirkegaard Lindbjerg, lærer på Sevel skole: Åh, hvor bliver jeg som lærer ked af det, når de nationale test skal laves. Jeg bruger det meste af mit skoleår på at overbevise mine skønne elever om, at de er mega gode på hver deres måde. Når ministeriet så på et splitsekund kan ødelægge det hele med deres ALT for svære test. Så bliver jeg næsten grædefærdig. Zenia Stampe, Radikale Venstre: Helt ærligt. Vi bliver nødt til at få sandheden frem om de her test…. Vi må have en ende på galskaben. Og gerne inden ministeren tvinger endnu flere groteske test ned over hovedet på vores børn. Henrik Dahl, Liberal Alliance: Nationale test har mange formål: at sikre, at forældrene ikke bliver snydt af deres barns skole. At forhindre, at for mange forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter. Men ikke mindst har de det meget vigtige formål at give det enkelte barn en sund realitetssans.

Dramaelever debuterer med verdensstjerne Drama-eleverne på Efterskolen Ådalen fik langt fra en stille og rolig debut på de skrå brædder. Dramalinjen blev nemlig udvalgt til at spille med i en stort anlagt teater-koncert i Odder sammen med et top-professionelt emsemble og den

verdenskendte færøske sanger Teitur. Alligevel lykkedes det de unge skuespillere, der går i 9. og 10. klasse, at kontrollere nerverne og stemmebåndene. På billedet er dramaholdet og Teitur (i midten) fotograferet back-stage.

Caroline Magdalene Maier, Alternativet: De nationale test var designet som et pædagogisk redskab, udviklet til at være en hjælp for den enkelte lærer. Men paradoksalt nok bruges de til at føre kontrol med dem. Testene er derfor et udtryk for manglende tillid til skolerne og lærernes faglige kompetencer. Hvis testene var ment som et redskab, der kunne hjælpe lærerne i deres undervisning, er der ingen grund til, at testene skal være obligatoriske. Det fratager den enkelte lærers faglige vurdering af, hvad eleverne har brug for i deres personlige og faglige udvikling. Efterskolen · 15. december 2017

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Danmarksindsamlingen

Efterskoler samler ind til børn uden hjem

Siden 2009 har efterskoleelever i alt samlet 7,2 mio kr til at hjælpe nødstedte i hele verden. Og efterskolerne deltager også i den kommende Danmarks Indsamling. Temaet er ”Hjælp børn uden hjem” og arrangørerne udtrykker store forventninger til efterskolernes evne til at omsætte dette tema til sjove og skøre indsamlingsaktiviteter, som både er med til at skabe god omtale for efterskolerne og for indsamlingen. Efterskolernes indsamling starter 1. december. På indsamlingssitet www.efter-

skolernesdanmarksindsamling.dk kan alle efterskoler hente et billede med skolens navn og skolens sms-kode til at dele på nyhedsbreve og Facebook. Indsamlingen kulminerer med det store tv-show på DR lørdag 3. februar. Showet vil foregå i Århus, og igen i år vil salen være fyldt med glade efterskoleelever som publikum. Du og din efterskole kan bestille indsamlingsbøsser, gratis indsamlings-nåle, hente logo og læse mere om årets tema på www.efterskoleforeningen.dk/danmarksindsamling

Efterskolernes Aften Efterskolernes Aften sætter fokus på ”det særlige ved en aften på efterskolen”, når alle landets efterskoler holder åbent hus den 10. januar klokken 18.00-21.00 På www.efterskoleforeningen.dk/aften kan din skole hente materiale til skolens hjemmeside, pdf med plakat samt se tilbudsbreve fra de landsdækkende medier, som i samarbejde med Efterskoleforeningen udgiver et efterskoletillæg i ugerne op til arrangementet. 4

Efterskolen · 15. december 2017

Forstander Battle For at støtte Danmarks Indsamling arrangerer Efterskoleforeningen en forstander battle, hvor finalen bliver afgjort på live tv til det store indsamlingsshow lørdag den 3. februar. Eleverne skal lave en kampagne-video med budskabet ”hjælp børn uden hjem, og skolens forstander eller viceforstander skal i videoen levere en tale, sang, dans, rap, skuespil eller noget helt andet. Fake-news, humor og overdrivelser er tilladt! Alle kneb gælder for at lave den bedste kampagne-video og få folk op af stolen og deltage i indsamlingen. Du kan se mere på www.efterskoleforeningen.dk/danmarksindsamling, hvor jeres skole også kan uploade videoen til youtube med teksten ”forstander battle” i titlen, og I kan dele link på www. facebook.com/efterskole.dk

Konkurrencen går i gang mandag den 15. januar, hvor det vil være muligt at stemme på skolens battle-video på www.efterskolernesdanmarksindsamling.dk via sms. Hver sms-stemme bidrager med 20 kroner til Danmarks Indsamling. De tre efterskoler som har flest sms-stemmer på deres battle-video inden onsdag den 31. januar klokken 12.00, går videre til finalen på live tv til DRs indsamlingsshow 3. februar i Århus. Finalen består i at få flest sms-stemmer fra fredag den 2. februar kl 9.00 til live-afgørelsen i TV lørdag aften.

43.472

Måtte nøjes med en halv hal

kroner pr. måned plus pension er den højeste løn for en forstander på en skole med under 100 årselever pr. 1. december 2017. For skoler med over 100 årselever ligger lønnen på 46.591 kroner pr. md. plus pension. Kravene til efterskoleledere er høje og antallet af kvalificerede ansøgere til efterskolerne er få. Efterskoleforeningen anbefaler derfor, at lønintervallerne for lederne generelt forhøjes. Og samtidigt skal lønnen for efterskolelærere op, så efterskolerne er attraktive arbejdspladser, der tiltrækker de bedste og dygtigste lærere. Det kan være svært at låne penge, hvis man er efterskole og bor i det forkerte postnummer. Igennem 12 år har Kongensgaard Efterskole i Nørre Nissum ønsket sig en hal, så alle var glade, da man sidste år kunne indvie ”Æsken”, som den lille hal er døbt lokalt. Efterskolen havde selv sparet 4 mio kr sammen til en ny hal, men man manglede yderligere finansiering. »Vi gik derefter til tre-fire realkreditselskaber for at låne penge. Men så snart jeg sagde ”efterskole”, fik jeg at vide, at det ikke havde nogen interesse. Det var helt umuligt at låne penge,« siger forstander Flemming West til Folkebladet Lemvig.

Derfor er ”Æsken” kun blevet en halv hal. Det kostede 8 mio kr at bygge den, og man fandt de resterende 4 mio kr igennem et banklån. »Med et realkreditlån var vores månedlig betaling af renter og afdrag blevet mindre, og vi ville have haft flere penge at drive skolen for,« siger Flemming West. Kongensgaard Efterskole er en livstidsefterskole for overvægtige unge med plads til 90 elever. De bliver fortsat nødt til at låne hallen i Nørre Nissum, da ”Æsken” er for lille til håndbold og fodbold. Det er dog meningen, at den halve hal skal udvides, når efterskolen på et tidspunkt får råd.

Horne-Hjælpen til de hjemløse Horne Efterskole havde stor succes med deres velgørenhedsdag og Horne-Hjælpen, som de kalder det. Overskuddet går til Hus Forbi. Efterskolens elever leverede en storslået teaterforestilling, der var marked i den store sal, fiskeauktion, spis-sammen-arrangement, og så blev der solgt 850 lækre Horne-burgere. Eleverne har i et stykke tid arbejdet med hjemløseemnet på forskellige måder, og Efterskolen samarbejder med mange folk udefra, som giver alt muligt til Horne-hjælpen.

»Skolens værdier går i høj grad ud på at lære eleverne, at vi ikke er stærkere end de svageste i samfundet. De må gerne opleve, der faktisk er mennesker, som går hjemløse rundt, og som ligner os rigtig meget, men som har været uheldige på et bestemt tidspunkt i livet, fortæller Mogens D. Jensen, der forstander på Horne Efterskole. Hus Forbi skal bruge pengene til at lave et køkken med café, hvor Hus Forbi-sælgerne kan få sunde og regelmæssige måltider og finde et fællesskab.

Fnat lukker efterskole Hald Ege Efterskole måtte sende deres knap 180 elever hjem på tidlig weekend, da man havde konstateret fnat hos 18 elever. »Efter råd fra embedslægen sendte vi eleverne hjem på weekend, så de kunne få vasket alt deres tøj, håndklæder og sengetøj,« siger forstander Erik Junker og fortsætter »Det er jo et rigtigt efterskolefænomen. Fnat smitter ved tæt kropskontakt, og det er der heldigvis meget af på en efterskole. Der gives knus og kram hele tiden, og sådan skal det jo også være,« siger Erik Junker. Fnat er irriterende og giver kløe, men en behandling med den rette salve får normalt hurtigt bugt med lidelsen. »Efter nytår skal vi til Ghana i Afrika, så vi har sagt til eleverne, at de kan tage det roligt. Det er jo ikke ebola, de har fået,« siger Erik Junker til Viborg Amts Folkeblad.

Efterskolen · 15. december 2017

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Efterskole kræser for vegetarer I den fede juletid bliver der kræset ekstra om vegetarerne på Midtjysk Efterskole. Undersøgelser viser, at hvis vi spiser 35 procent mindre kød, og erstatter det med frugt, grønt og fuldkorn, kan vi spare klimaet for 26 procent af madens miljøbelastning. Det er blandt andet baggrunden for et forsøg på Midtjysk Efterskole, som i en periode får vegetarretter leveret og komponeret med økologiske måltidskasser fra Aarstiderne. Vegetarmad skal ud over at være nærende og indeholde alt det, kroppen har brug, også se godt ud og smage godt. Det kan være en udfordring for efterskolens køkken, og derfor har det været nyttigt at få inspiration udefra.

»Jeg kan godt lide at udvikle på ting, og så har vi fået lidt lækrere mad,« siger Amalie Holmark Andersen, som er én af skolens begejstrede vegetarer. Hun stoppede med at spise oksekød og blev helt vegetar af hensyn til klimaet og miljøet. For køkkenet har eksperimentet givet ny inspiration til det grønne. »Vi har set nye måder at tilberede og servere de vegetariske retter, og det har åbnet vores øjne,« fortæller Køkkenleder Lene Mortensen. Hun sigter efter to vegetardage om ugen på skolen da flere og flere foretrækker det grønne køkken.

Efterskolen · 15. december 2017

Ordblinde vinder ved selv at undervise

Store Andst Efterskole hjælper unge i 8. 9 og klasse med læsevanskeligheder, og gør dem klar til livet efter grundskolen. Og flere af efterskolens elever har fået en ny mission, som har vist sig at være en stor gevinst for de unge, ordblinde på efterskolen: De underviser nemlig frivilligt børn i det nærliggende Andst Børnecenter, som også har besvær med at læse. En del af Børnecenterets 142 elever fra 0. til 6. klasse har nemlig også problemer med læsningen. »Det er en win-win-situation. På efterskolen har vi ordblinde elever med særlige udfordringer, men når de, som de ældste elever, underviser de yngste, får de en tro på sig selv, anerkendelse og ros,« siger forstander på Store Andst Efterskole,

Karsten Degnbol til Jydske Vestkysten. Netop succes er et af nøgleordene i de to skolers samarbejde om læseundervisningen for når man har problemer med ordblindhed er troen på sig selv og mærke succes med til at styrke motivationen fremover. En af de fem frivillige elever fra Store Andst Efterskole er 15-årige Alberte Cornett, der kommer fra Aabenraa.  »Det er rigtigt godt, at jeg har kunnet hjælpe andre, og at jeg har kunnet bruge nogle af de redskaber, som vi bruger i læseundervisningen på efterskolen. Jeg kan mærke, at jeg også selv bliver en bedre læser, men det er ikke bare min læsefærdighed, det hjælper på - jeg er også blevet bedre til at skrive,« fortæller Alberte Cornett.

Der er elever, der har behov for små skoler, de kan ikke bare fungere på en skole med 500 elever. Der er lige lovligt lidt fokus på en pædagogisk ungetilgang. Det vi jo skal huske på, er, at vi skal være en skole, der er åben for alle og tilgængelig for alle... Anette Ingemansen, vicedirektør i Efterskoleforeningen, på dialogmødet i Gørlev om tilskudssystemet.

Rundt om folk

Årsmødets tovholder går på pension

”Efterskoleforeningen… Det er Connie Sandholt”. Mange kender foreningen på den rolige og karakteristiske stemme, der i gennem tyve år har besvaret mange opkald i sekretariatet i Vartov. Men ligeså mange kender Connie Sandholt, som den myndige kvinde, der sammen med en håndfuld andre medarbejdere, har stået i spidsen for koordinering og afvikling af Efterskoleforeningens store årsmøde i marts. År efter år har Connie Sandholt i måneder op til mødet forberedt enhver detalje, så arrangementet med mere end et tusinde deltagere altid forløber, som om det ingen sag er at fylde Nyborg Strand med så mange gæster over tre dage.

Men det er en sag, der kræver både mange regneark, noter, møder og stor akkuratesse. Et kendetegn for Connie Sandholt er, at hun skaber struktur og bevarer roen, så tingene kommer til at fungere. Ved årsskiftet går 68-årige Connie Sandholt på pension. Hun kom til Efterskoleforeningen fra et job som folkeskolelærer, men kastede sig fortrøstningsfuldt ud i de mange administrative opgaver med at holde styr på bevillinger til kurser, orlovsansøgninger fra skolerne og fordeling af de midler til efteruddannelse, som foreningen administrerer. Gennem årene har Connie Sandholt samtidig været med til at stå for telefonrådgivning af forældre og UU-vejledere, som skulle informeres om efterskoleophold og valg af efterskole. I den del af jobbet har hun draget stor nytte af sin fortid som lærer. »Når folkeskolelærere og vejledere har henvendt sig, har det været en stor fordel at kunne trække på mine egne lærerkompetencer, og dermed tale med om de behov og udfordringer, der kan være for den enkelte unge. Jeg tror også, det betyder, at jeg fra mit skolekendskab har kunnet give forældrene en rådgivning i skolevalget, som bygger på mine konkrete erfaringer,« siger Connie Sandholt.

Efterskolernes landsstævnehold er med i opløbet om at modtage Kulturministeriets idrætspris. DGI har indstillet efterskoleholdet ved chefkoreograf Lars Bak

Larsen til prisen for en imponerende opvisning ved Landsstævnet i Aalborg. I begrundelsen hedder det, at det var ligeså imponerende at overvære 6.700 elever og 700 lærere fra 61 efterskoler i et show, hvor både begyndere og øvede gymnaster kunne deltage. Lars Bak Larsen og de andre instruktører formåede at forene og lede et storhold, hvor niveauintegrering spiller en betydelig rolle. Der er 12 kandidater til prisen, som uddeles 11. december for en ekstraordinær præstation eller indsats inden for idrætten.

Bente Toft Henriksen er ansat i Efterskoleforeningen fra 1. december, hvor nogle af hendes væsentligste arbejdsopgaver bliver administration af kursusmidler og kompetencefondsmidler, oplysning/rådgivning om efterskoler samt planlægning og afvikling af foreningens årsmøde. Bente Toft Henriksen er uddannet cand.mag. i engelsk og dansk. Fra 2010 ansat ved Professionshøjskolen UCC som administrativ koordinator i Den Fælles Studieadministration i 6 år, og som underviser på Pædagoguddannelsen Nordsjælland i 1 år.

Ingstrup Efterskole har fra sommer ansat Mie Sloth Rasmussen, der har været lærer på skolen de sidste tre år, og nu er souschef, som ny forstander. Mie Sloth Rasmussen er 42 år gammel, gift med Henrik Rasmussen og har to drenge. Familien bor i Sulsted, men flytter i løbet af sommeren ind i skolens forstanderbolig. Hun afløser Inger Dueholm, der har været på skolen i 35 år.

57 årige Tage Jepsen, der var hovedansvarlig for efterskolernes landsstævnehold, tiltræder 1. januar som ny forstander på Venø Efterskole. Han afløser Nikolaj Vangkilde Terp, som starter på Skals Efterskole. Tage Jepsen stoppede i 2015 på Fjordvang Efterskole efter 15 år som forstander. Ved sommerens landsstævne i Aalborg stod han i spidsen for de 6700 elever og 700 lærere på Efterskoleholdet.

Efterskolen · 15. december 2017

Mad & måltid

Efterskolekøkkenet

Der steges frikadeller, der smager som vores mormor lavede dem. Og de unge på Risskov Efterskole elsker det.

Efterskolen · 15. december 2017

Den fedeste køkkentjans Efterskole-køkkenet skal være et helt naturligt dannelsesrum på linje med de andre læringsrum på efterskolerne. Projektet ”Efterskolernes køkkentjans” har netop modtaget næsten 11 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden. Projektet skal nu bredes ud på landets efterskoler og hjælpe med at levere den fedeste køkkentjans til alle elever

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Mange unge har en mangelfuld viden om mad, de har ikke mange køkkenfærdigheder, og de bruger også mindst tid på madlavningen. Faktisk så bruger 40% af unge under 25 år mindre end 15 minutter på deres aftensmad. Og så anvender de i stor stil færdigretter eller convienience produkter. Det vil Efterskoleforeningen gøre noget ved gennem projektet ”Efterskolernes køkkentjans”. Det er lavet i et tæt samarbejde med Madkulturen, en institution under Miljø- og Fødevareministeriet, der er sat i verden for at give danskerne mod på bedre mad. Projektet skal sætte fokus på en god madkultur ude på efterskolerne. Igennem køkkentjansen skal de unge hjælpes til at få evnerne, lysten og modet til at tage vare på mad, måltider, sig selv og hinanden. »Vi skal udvikle merværdien af sociale og personlige kompetencer, som blandt andet køkkenet og måltidet i høj grad bidrager til. Den læring, og det praktiske arbejde i køkkenet, giver de unge forstand på livet, indsigt og udsyn. Man får reflekteret over meget og træ-

net sin selvdisciplin, når der i fælleskab laves sund og lækker mad til kammeraterne,« siger Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen. Næsten 11 mio. kr. til køkkentjansen Nordea-fonden besluttede sidst i oktober at tildele næsten 11 mio. kr. i støtte til projekt ”Efterskolernes køkkentjans”, og det har naturligvis vakt stor begejstring i Efterskoleforeningen, hvor Christine Sestoft er chefkonsulent.

tentiale,« siger Christine Sestoft. Hun ser ”Efterskolernes køkkentjans” som et oplagt projekt til at vise det helt særlige, som efterskolen kan med de unge. Og så er hun glad for samarbejdet med Madkulturen, som er hovedentreprenør på projektet. »Det er en organisation, som vi i Efterskoleforeningen deler mange værdier med,« fortæller hun. 20 skoler om året Efterskolerne får mulighed at få deres køkkenmedarbejdere opkvalificeret, så de kan tage endnu bedre vare på det pædagogiske og dannelsesmæssige arbejde i køkkenet. ”Efterskolernes køkkentjans” kører fra nu af, hvor fire efterskoler skal være pilotskoler, og så går det for alvor i gang i skoleåret 2018/19 og tre skoleår frem. Der bliver plads til 20 skoler om året. »Vi vil løbende rekruttere skoler til projektet, så hold øje med vores nyhedsbrev, Efterskolelandskabet,« siger Christine Sestoft. Hun forventer, at der vil komme 192 køkkenmedarbejdere og 6.400 elever igennem det nye køkkentjansforløb, når projektet slutter i 2021.

Vi får mulighed for at kvalificere efterskolekøkkenerne som dannelsessrum. Christine Sestoft, chefkonsulent i Efterskoleforeningen. Hun har med sine kollegaer arbejdet på at udvikle projektet sammen med Madkulturen. »Vi kan nu få gang i et omfattende og grundigt projekt, hvor vi får mulighed for at kvalificere efterskolekøkkenerne som dannelsesrum og udfolde alle de vigtige køkkenmedarbejderes fulde po-

Kærligt-kritisk fælles projekt Hos Efterskoleforeningen ser man det • Efterskolen · 15. december 2017

Mad & måltid

Efterskolekøkkenet

Igennem køkkentjansen skal de unge hjælpes til at få evnerne, lysten og modet til at tage vare på mad, måltider, sig selv og hinanden.

som helt oplagt, at skoler, der går og overvejer at tage fat på at udvikle køkkenet som læringsrum, men ikke lige kan overskue, hvor der skal tages fat, melder sig. »Vi håber nu også, at nogle af de skoler, som igennem de sidste 30 år har kørt ’business as usual’ i køkkenet, vil gå med«, siger Christine Sestoft, og opfordrer efterskolerne til at kaste et kærligtkritisk blik på sit køkken og sine måltider. Og vurdere, om man rent faktisk har det, man egentlig gerne vil have. »Projektet er en gave til skoleformen, og vi håber, det vil skabe netværk og vidensdeling imellem skolerne. Derfor er skoler, der allerede er godt i gang med at nytænke deres køkken og køkkentjans, også meget velkomne. En mangfoldig flok kan løfte kvaliteten af det fælles projekt,« fortæller Christine Sestoft. Glæde og god mad i Aarhus Alle elever på Risskov Efterskole i Aarhus har allerede i dag glæde af deres køkkentjans. Her har køkkenleder Marianne Hansen lagt skolens kostpolitik. I den forbindelse er der også lavet en plan for elevernes læring igennem køkkentjansen. »Vores idé med køkkentjansen er, at eleverne får noget læring, mens de er i køkkenet. De bliver koblet på personalet og kommer med igennem alle opgaver i køkkenet. Både med hygiejne, men også, hvordan farsen skal laves, føles og steges. De laver stort set det hele, og vi står ved siden af og vejleder. Så de lærer noget i den uge, de har køkkentjans,« siger Marianne Hansen. Hun har taget en uddannelse i global nutrician and health med speciale i lifestyle and he10

Efterskolen · 15. december 2017

Andreas Holst har køkkentjansen i denne uge. Han har lært om god køkkenhygiejne, lækre salater og den rigtige frikadellefars. Han vil nemlig ikke leve af ketchup og pasta, når han flytter hjemmefra.

alth education. Det lyder fancy, men det er såmænd blot en engelsk version af ernæring- og sundhedsuddannelsen, der kan tages på VIA University College i Skejby ved Århus. Uddannelsen har givet hende en god base for at kunne sætte et sundt og inspirerende mad- og køkkenprogram op for på Risskov Efterskole. Det kan eleverne godt lide. Imponere kæresten »Jeg går meget op i min kost. Jeg træner og løber en del, så min kost er vigtig for mig. Nogle af mine andre venner, der går på andre efterskoler, får meget traditionel og kedelig mad som hamburgerryg og kartofler. Her er det anderledes. Vi får rigtig god og varieret mad,« fortæller Andreas Holst, der har ugens køkkentjans. »Køkkenpersonalet er gode til at inddrage os i madlavningen. Vi lærer også at stege frikadeller eller lave gode salater og gøre klar til maden. Vi lærer om hygiejne; man skal have handsker på, og at man ikke må have armbånd, ure og

sådan noget på. Det har vi lært om inden køkkentjansen, og det er godt at få det brugt i praksis også,« siger han og fortæller glad, hvor meget de også har hygget sig, haft det sjovt og hørt højt musik i ugens løb. Alle elever på Risskov Efterskole har én hel uge med køkkentjans, og hvis man er der i weekenden, har man også en tjans der. »Generelt er det nemt at få eleverne med på køkkentjansen. Vi prøver at få dem til at føle sig hjemme i køkkenet, og de får lov at tage deres egen musik med, når de har køkkentjans. Vi laver også små, hyggelige konkurrencer i hverdagen. Det kan de godt lide,« fortæller Marianne Hansen. Andreas har været glad for forløbet, og pointerer, at han i hvert fald ikke bare skal spise pasta og ketchup, når han flytter hjemmefra. »Jeg har været glad for at lære at lave god og sund mad her. Det er både for min egen skyld, og så kan jeg jo måske også imponere en kæreste engang,« griner Andreas. •

Tilmeld din efterskole til Efterskolernes Køkkentjans TILMELD JER

- se her hvad I får og hvad I skal gøre Alle efterskoler har mulighed for at ansøge om at deltage. Projektet ønsker at favne en bred vifte af efterskoler inden for forskellige fokusområder og med forskellige værdier Det vigtigt, at I som efterskole er indstillet på at indgå i et projekt, som lige dele giver, udfordrer og kræver nogle ressourcer af jer.

Efterskoler som deltager i Efterskolernes Køkkentjans får i løbet af et år bl.a.: - Et skræddersyet todages kulinarisk-pædagogisk kursus for op til fire køkkenmedarbejdere og eventuelt relevante faglærere. Afholdes i juni 2018 - Et regionsnetværk og to netværksmøder med sparring om forløb og aktiviteter. Første kursus afholdes cirka en uge før de nye elever starter i august. - To endagskurser med fokus på den daglige køkkentjans og planlægning af elevaktiviteter på efterskolen. Afholdes i omkring oktober 2018 og januar 2019 - Inspirationsmateriale til afvikling af selvstændige aktiviteter - Mulighed for løbende rådgivning

• Efterskolerne afholder selv udgifter til vikartimer, transport, tid til planlægning og udgifter ved selvstændige aktiviteter på skolen • Der er hvert år udvalgt to – tre regioner, hvorunder der udvælges 20 efterskoler, som kan deltage. Det forventes at fordelingen vil tage udgangspunkt i følgende efterskoleregioner: 2018-19: Sjælland + Fyn 2019-20: Midt- og Østjyske + Syd- og Sønderjyske 2020-21: Nordjyske + Sydøstjyske + Midt- og Vestjyske •E t projektforløb varer 1 år, men det forventes, at man som skole arbejder på at opnå en langsigtet forankring. •H ele projektet kører over 3,5 år, med start for de første efterskoler i juni 2018 •D et er muligt at ansøge til både år et, to og tre fra januar 2018, hvorefter efterskolerne tildeles pladser efter ’først til mølle’ princippet • I kan allerede nu læse mere om projektet og skrive jeres efterskole op her: www.tilmeld.dk/kokkentjansen Vi kontakter jer så senest en uge før der er mulighed for at ansøge.

Efterskolen · 15. december 2017

Historie

Juletradition

Den go’e gamle jul i skolekøkkenet Marianna Nielsen husker tilbage på de mange juleaftensdage, hvor hun skulle bage friske julekager og lave stegt and til forstanderparret. Hun kunne først tage hjem til sin familie, når alt var klar til den store aften i forstanderboligen godt 550 elever, over 90 ansatte og et forstanderpar.

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Hvis der findes en Matador-Laura ude i de danske efterskolekøkkener, må det være 64-årige Marianna Nielsen. Da hun begyndte som helt nyuddannet køkkenleder tilbage i 1974 på BGI-akademiet, dengang hed det Bjerre Herreds Ungdomsskole, var det med opgaver og ansvar, der vækker minder om Laura’s tjeneste i køkkenet hos familien Varnæs fra den elskede TV-serie Matador. »Vi var fem i køkkenet. Jeg havde to køkkenleder-elever, det samme som ernæringsassistenter i dag, og så havde jeg også to stuepiger. Når de var færdige med morgenens stuepigeopgaver, der også gik omkring forstanderboligen, kom de og hjalp i køkkenet,« fortæller Marianna Nielsen. Hun husker de lange arbejdsdage, hvor man også arbejdede i weekenden. »Der var altid to retter på køkkenets menu, og vi var først færdige klokken ni om aftenen, når aftensforfriskningen var serveret. Vi havde så delte vagter og kunne godt have fri to timer midt på dagen,« siger Marianna Nielsen. Det var en anden tid. Hjemmelavet Bjerre Herreds Ungdomsskole havde dengang sin egen urtehave, så det er ikke noget nyt i det nordiske køkken. Og forstander Erik Busk opdrættede 12

Efterskolen · 15. december 2017

Marianna Nielsen, køkkenleder gennem 43 år.

blandt andet ænder og høns på skolen i begyndelsen af 70’erne. »Vi plukkede selv friske krydderurter, bær og grøntsager i vores urtehave. Og vi syltede og lavede saft. Vi fik frisk kød fra vores lokale slagter, og Busk havde ænder og høns, som vi selv slagtede,« siger Marianna Nielsen. Da skolen senere skulle bruge en større sportsplads forsvandt urtehaven, ligesom traditionerne med det hjemmelavede gled ud til fordel for færdiglavede marmelader, juice samt storindkøb af kød, fisk og fjerkræ. I dag har BGI også en anden størrelse. Den er vokset fra 55 elever, 14 lærere og et forstanderpar tilbage i begyndelsen af 1970’erne til i dag at være en af Danmarks største idrætsefterskoler med

Forstanderparrets Jul I denne juletid tænker Marianna Nielsen specielt tilbage på de mange år med jul og nytår på skolen. Igennem mere end 40 år har skolens forstandere – heraf tre forstanderpar alle nydt godt af køkkenlederens sans for jule- og nytårstraditioner. Men det var dog noget anderledes i begyndelsen. Her var det en del af køkkenets opgaver at sørge for julemaden for forstanderparret. Så Marianna Nielsen kunne først komme hjem til familien, når alt var klart og leveret til juleaften i forstanderboligen. »Den 24. december, Juleaftensdag, bagte vi julekager, stegte and, lavede sovs, rødkål og kartofler til forstanderparret,« fortæller Marianna Nielsen. Hun havde kun to fridage til jul og nytår. Det var første Juledag og så første Nytårsdag. Anden juledag skulle køkkenet og stuepigerne servicere forstanderparret og deres julegæster samt de ansatte, der stadig var på skolen julen over. Og Nytårsaftensdag blev der handlet ind og gjort klart til nytårsmaden. Anderledes i dag Marianna husker dog tilbage med glæde. Det har været mange dejlige år som køkkenleder, og der er kun gode minder. »Det var selvfølgelig hårdt op til jul med forberedelse og rengøring, men det var også hyggeligt og højtideligt. Jeg husker især det store, smukke juletræ, vi pyntede ude i hallen. De bedste

– og så vil jeg egentligt bare ønske Hr. og Fru forstander en glædelig jul!

Den 24. december, Juleaftensdag, bagte vi julekager, stegte and, lavede sovs, rødkål og kartofler til forstanderparret. juleoplevelser var nok, når forældrene kom til jul, og vi serverede flæskesteg med brun sovs, kartofler og rødkål. Jeg kunne mærke, at eleverne satte stor pris på, der blev hygget om dem og kræset for dem. De elskede vores flæskesteg og ris a la mande,« husker Marianna, og fortsætter: »Det gør de altså også i dag, men jeg føler de værdsatte det mere dengang. I dag tager de det mere selvfølgeligt. Eleverne

er såmænd lige så søde, men det er lidt anderledes i dag.« I dag sørger forstanderparret i øvrigt også selv for deres juleaftensmad. Og køkkenpersonalet skal heller ikke møde ind første juledag for at servicere forstanderparrets julegæster. Epilog: Marianna Nielsen er netop gået på efterløn den 1. november efter 43 år som køkkenleder på BGI. Forstander Helle

Vestergaard har dog været en smule bekymret, for det er mange års efterskolekultur og –historie Marianna Nielsen tager med sig. Hun har derfor allieret sig med Marianna, og sørget for, hun stadig er med til at skabe julehygge på BGI, hvor hun blandt andet skal være med til at lave juledekorationer og juledekorere på skolen. Og de kan nok også få hjælp i køkkenet, hvis de vil være sikre på, at sværen på julestegen er helt sprød og knasende. • Efterskolen · 15. december 2017

Løst og fast

Frikvarter

Museumssamarbejde engagerer børn og motiverer lærere 15 skoler, museer og kommuner har gennem halvandet år samarbejdet om at skabe læringsforløb til skoleelever. Følgeforskning har fulgt de 15 projekter, og viser tydeligt hvor udbytterigt partnerskaber er for både skoleelever, museumsformidlere og lærere. Ifølge en rapport fra Historielab er der belæg for, at inddragelse af elever i udviklingen af læringsforløb er gavnlig for elevernes egen vurdering af opnået læringsudbytte, og på den baggrund anbefales det at inddrage elever som medudviklere af undervisningsforløb. Eleverne bliver mere interesserede i at komme på museer efter forløbet, når de har oplevet medbestemmelse i udviklingsprocessen. Samtidig vurderer de elever, som har oplevet medbestemmelse også, at de har lært mere end de elever, som tester forløb, de voksne har udviklet. Resultaterne af følgeforskningen peger på, hvor engagerende og motiverende det er for både elever og lærere at træde ud på en anderledes scene for undervisning.

Vi stiller et helt urimeligt krav, når vi som forældre, skoleledelse og samfund forventer, at skolelæreren i kraft af sin blotte tilstedeværelse er i stand til at tage kontrollen over klasselokalet, motivere og skabe ro. Ikke desto mindre er det som om, at vi for længst har glemt, at skolelærere er ganske almindelige mennesker uden en helt særlig medfødt autoritet. Derfor har både lærere og elever brug for fast struktur og klare undervisningsrammer. Viggo Smitt, cand.pæd., forfatter og foredragsholder.

Det hele menneske Perron 3 inviterer til ungekonference over to dage i maj, hvor alle der arbejder med unge får mulighed for under titlen ”Det hele menneske”, at høre om unge og rusmidler samt unges trivsel og mistrivsel. Konferencen sætter fokus på nogle af de mulige årsager til mistrivsel i et samfundsmæssigt, biologiske, psykologisk og socialt perspektiv. Desuden vil fokus være på metoder og pædagogiske tilgange, som som lærere og socialarbejdere kan anvende for at forbedre trivslen for de unge, der har brug for det. Programmet kan tjekkes ud her: perron3.slagelse.dk/ ungekonferencen-2018. 14

Efterskolen · 15. december 2017

Læseheste I Gentofte låner indbyggerne I gennemsnit 21 bøger hver om året på biblioteket. I Vesthimmerland låner hver borger kun 4,6 bog. Læsø ligger helt i bund med 2,6 bog I gennemsnit.

I 1629 blev der i en kongelig forordning indført en passus, som aldeles forbød de løsslupne og ukristelige julefester. Danske Lov fra 1683 indeholdt ligeledes en bestemmelse om, at ”al forargelig legen om julen forbydes strengeligt og bør alvorligt at straffes”.

FLYGTNINGEBØRN IEN FOLKESKOLEN GUIDE TIL MODTAGELSEN AF FLYGTNINGEBØRN

Flygtningebørn.dk OG DERES FAMILIER

Ny undervisningsportal med historier og materiale om børn på flugt, der egner sig godt til undervisning og projektarbejde. Portalen indeholder en del pædagogiske materiale og oplæg om børn og unge på flugt, dilemmaspil og meget mere.

selvskadeABC:

Hjælp til elever, der skader sig selv Selvskade er et markant tegn på mistrivsel, og i en typisk 9. klasse i Danmark er der ca. fem elever, som har skadet sig selv. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - LMS har sammen med sektionen for læringsteknologi i Region Hovedstaden udviklet et e-læringsprogram, som klæder lærerne og forældrene på til bedre at håndtere selvskade. Lærerne spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om at spotte selvskade - og ikke mindst handle, når det opdages. Men ofte kommer lærerne til kort, for hvad skal man sige til eleven, forældrene og de andre elever i klassen? Kan man komme til at gøre det værre, og hvor mange skal vide noget? Det er svære spørgsmål at stå med, når man har en elev, der skader sig selv. Nu er der hjælp at hente Det værste man kan gøre, når man opdager selvskade hos en elev, er ikke at gøre noget. SelvskadeABC fører lærere og andre brugere igennem fire moduler, der informerer via tekst, quizzer, lydoptagelser og videoer. Man får grundlæggende viden om forskellige former for selvskade, viden om årsager til selvskade og indblik i forskellige måder at håndtere den svære samtale med eleven og elevens forældre. Der er gode råd til, hvordan man håndterer selvskaden sammen med klassen, og sidste del giver inspiration til, hvordan skolen kan udarbejde et beredskab og en handleplan, så man er forberedt, hvis der opstår tilfælde af selvskade på skolen. Materialet, der er finansieret af Trygfonden, er frit tilgængeligt på selvskadeABC.dk.

Indvandrere klarer sig bedre Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere får i gennemsnit lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse, men forskellene bliver mindre fra generation til generation. En analyse fra Danmarks Statistik viser, at karaktergennemsnittet stiger henover generationerne. Børn af efterkommere klarer sig altså bedre end efterkommere, der til gengæld klarer sig bedre end indvandrere. En anden konklusion er, at karakterforskellen mellem grupperne reduceres, når man tager højde for baggrundsforhold. Hvis man sammenligner elever, der ligner hinanden på baggrundsforhold såsom forældres alder og uddannelse, så er forskellene mellem elever af dansk oprindelse og elever med indvandrer- eller efterkommerbaggrund generelt ikke så store.

Salg af nye og brugte busser/minibusser • • • • • • • • • • • •

Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser. Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker. Reparation af trafik skader. Udskiftning af ruder. Maling og foliearbejde. Montering og rensning af partikelfilter. Hjælp med finansiering. Evt. services aftale. Eftermontering af sikkerhedsseler. Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. Mulighed for hjælp med transport til og fra vores værksted. Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel. 30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

Efterskolen · 15. december 2017

Pædagogik

Læringsforløb

Fra mareridt til mestring På Hardsyssel Efterskole har 10 elever fået en enestående mulighed for at forandre deres liv. Den 16-årige Ann-Sofie har flyttet sin skolegang fra mareridt til mestring. Efter et succesfuldt intensivt læringsforløb ved hun nu, at hun faktisk godt kan mestre sin læring INTENSIVT Hardsyssel Efterskole Hardsyssel Efterskole, der ligger i Vejrum Kirkeby mellem Holstebro og Struer, er oprettet af FDF i 1970 og bygger på et åbent kristent livs- og menneskesyn. Skolen er en boglig efterskole, hvor der også er plads til elever med bevægelseshandicap.

Efterskolen · 15. december 2017

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Det var et mareridt. Folkeskolen. Og tit begyndte hun at tude, fordi hun ikke kunne overskue det. Hun kunne simpelthen ikke følge med i matematik … I dag er mareridtet heldigvis ovre for 16-årige Ann-Sofie Nielsen. Hun flyttede fra sin folkeskole, og blev allerede i 8. klasse elev på Hardsyssel Efterskole. I dag er hun er glad. Hun er nemlig blevet meget bedre i skolen. »De har altså mere tid til at hjælpe dig på efterskolen. Også i fritiden. Fordi lærerne jo er her. Så det er sådan, at vi, i vores lektietid, kan gå op til matematiklæreren og snakke om matematikopgaven og få hjælp til det,« fortæller Ann-Sofie Nielsen. Hun går nu i 9. Klasse, og er en af de 10 elever, der netop har deltaget i et fire ugers intensivt læringsforløb på Hardsyssel Efterskole. Det har rykket hende endnu mere. »Det har hjulpet mig til bedre, at kunne holde fokus på at lave matematik og

ikke give op for hurtigt. Det kan jeg allerede mærke nu. Jeg giver ikke bare op, fordi jeg ikke lige kan finde ud af det. Nu rækker jeg i stedet hånden op og spørger læreren. Det har jeg haft enormt svært ved tidligere,« fortæller hun og fortsætter glad: Jeg har lært at arbejde med mig selv, og føler nu, jeg rent faktisk kan finde ud af noget. Så det har været en rimelig stor øjenåbner for mig at finde ud af; jeg kan faktisk godt det her!« Ann-Sofie synes, det er trist forløbet stopper nu, men hun er så heldig, at hendes bedste veninde også har været på det intensive læringsforløb, så de har lovet at hjælpe hinanden fremdadrettet. Bæverjagt hitter Igennem fire uger har den stået på intensiv læring i dansk, matematik og så et fag, der kaldes ”mit liv”. De 10 elever har været ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, og er derfor udvalgt til at deltage i det intensive forløb på Hardsyssel Efterskole. Den første dag i forløbet var en ryste-

Der er her tiden en lærer ved hånden under det intensive læringsforløb. Her får Ann-Sofie Nielsen hjælp til matematikken af lærer Charlotte Steenkjær.

sammen-dag, og her havde lærerne arrangeret bæverjagt på Klosterheden. »Vi lavede lejr og koblede igennem dagen en masse aktiviteter på. Her var blandt andet bæverjagten ude i sumpene et stort hit. Vi fik vi også interviewet eleverne samt præsenteret dem for de 7 pædagogiske styrker, som er taget direkte fra drengeakademiet,« fortæller Jørgen Bendtsen, der er lærer på Hardsyssel Efterskole. Han oplevede, det var en rigtig god måde at lære hinanden at kende på og samtidigt få sat rammerne for forløbet. Igennem de fire uger har der været koblet understøttende aktiviteter på de tre fag – både i forhold til det faglige og pædagogiske. »Vi har haft en café, hvor der er en del frilæsning, og vi læser også for eleverne. Nogle bager en kage, og vi skaber et hyggeligt rum ligesom klassens time. Det har vi valgt at have hver dag. Og så har vi

en makkerordning, hvor eleverne sidder sammen, bruger hinanden og hjælper hinanden,« fortæller Jørgen Bentzen. I mentorordningen har Hardsyssel Efterskole haft tre lærere fast koblet på, og de følger eleverne meget tæt igennem forløbet. Mentoren skal også følge eleven resten af skoleåret, og hver måned vil mentor og elev mødes og samle op. »Her vil vi snakke om, hvordan eleven bruger det, de har lært. For eksempel hvad de har lært om sig selv, og hvad de har lært af deres læringsprofil. Det har vi gjort meget ud af; hvordan de sådan gebærder sig socialt,« fortæller Jørgen Bendtsen. Fælleskabets udfordring Fælleskabet har været noget af det bedste for Natasha Jensen, der kommer fra Ålborg. »Jeg er begyndt at snakke med andre, og jeg har fået nye venner igennem for-

løbet,« siger Natasha Jensen. Hun blev faktisk tilbudt det intensive læringsforløb, allerede da hun første gang besøgte efterskolen for at se, om det var noget for hende. Her var det udslagsgivende, at skolen kunne hjælpe hende specielt med dansk og matematik. »Jeg har altid haft problemer med dansk og matematik. Jeg havde stort fravær – i både 7. og 8. klasse. Jeg havde det rigtigt svært, og syntes ikke det var sjovt at gå i skole. Så efterskolen er det rigtige valg for mig,« siger Natasha og fortsætter: »Jeg er blevet meget gladere for at gå i skole. Altså virkelig meget mere! Jeg er mere interesseret i timerne og prøver virkeligt at lære mere. Jeg er også fagligt blevet bedre og har lært en masse, som jeg ikke kunne før.« Hun er overbevidst om, at det, at der kun er 10 elever på holdet, og der altid er to lærere koblet på, gør en stor forskel. • Efterskolen · 15. december 2017

Pædagogik

Læringsforløb

Efterskolernes intensive læringsforløb

Målet er livsduelige unge for de otte efterskoler, der i dette skoleår deltager i Efterskoleforeningens store projekt omkring ”Intensive læringsforløb i 9. klasse på efterskoler”. Det skal gøre eleverne uddannelsesparate, men det er også med til at styrke deres sociale mestring. Netop efterskolen kan igennem koblingen af undervisning, samvær og det, at eleverne er der 24/7 opnå rigtigt gode resultater med intensiv læring. Det er Hellebjerg, Dronninglund, Blidstrup, Borremose, Midtfyns, Ølgod, Hardsyssel og Faxehus Efterskoler, der nu – over to skoleår – hver især får muligheden for at tilbyde og afprøve intensive læringsforløb til 10 udvalgte elever fra 9. klasse. I alt vil 160 elever kunne deltage i projektet over de to år, det kører. Skolerne er faciliteret af Metropol, som også har stået for undervisningen af de deltagende skolers lærere og ledere op til projektstarten. Under forløbet bliver eleverne evalueret af Epinion, der foretager test før og efter. Der vil også blive holdt et midtvejsseminar, og evalueringens resultater skal tilpasses de intensive forløb, der kommer i det 2. skoleår. Projektet er udviklet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol, og har modtaget to millioner kroner i støtte fra Egmontfonden.

Jørgen Bendtsen evervejer, om der skal laves noget forskelligt ofr drenge og piger fremover, da der er kønsmæssige forskelligheder at tage højde for i læringen og mestringen

»De er der altid til at hjælpe en, når man har brug for det!« siger Natasha, der nu glæder sig til at komme tilbage til klassen – altså den ”rigtige” klasse, som hun har været væk fra i fire uger. Og det er måske en af udfordringerne i de intensive læringsforløb; separationen fra det normale skoleforløb i efterskoleklassen. »Ja, det er også præcist det, vi oplever. Specielt med nogle af de sociale piger. De vil rigtigt gerne tilbage til klassen. Man er jo isoleret og lidt ligesom på en øde ø igennem fire uger, med de samme drenge og piger,« siger Jørgen Bendtsen. Forskel på drenge og piger En de tydelige erfaringer, der er samlet op på Hardsyssel Efterskole, er omkring de deltagende elevers motivation. Deltagere i intensive læringsforløb på eksempelvis drengeakadamiet ansøger selv og deltager frivilligt. Det genererer en anden motivationsfaktor end i skolen, hvor man ”prikkes” til deltagelse på grund af sin placering i kategori ikke-uddannelsesparat. Det er en observation, man vil tage med sig i den kommende planlæg-

Efterskolen · 15. december 2017

ning omkring intensive læringsforløb på Hardsyssel. »Vi har oplevet nogle motivationsmæssige udfordringer for nogle af dem, der er på holdet i år. Og så er det helt tydeligt, at der er forskel på drenge og piger i sådant et forløb,« siger Jørgen Bendtsen. Han overvejer, om man måske skal lave noget for drenge og noget for piger, da det er vidt forskellige ting, de ligger vægt på. »Så kan drengene shine lidt i matematik, og pigerne kan brilliere i dansk og vice versa; at de modsat har svært ved de to fag,« siger Jørgen Bendtsen. Der er altså nogle kønsmæssige forskelligheder, der skal tages højde for i læringen og mestringen. Og så betyder motivationen for deltagelse også noget for udbyttet, specielt for nogle af pigerne. Oplevelse af mestring Jørgen Bentzen har en master i positiv psykologi, og så har han altid været optaget af pædagogisk udvikling. Derfor har han med stor interesse deltaget i projektet med den intensive læring.

»Jeg ser det ligeså meget som et udviklingsprojekt for Hardsyssel Efterskole i forhold til, at vi udvikler os pædagogisk. Og så håber jeg, vi kan sprede de erfaringer, vi har – dels på det pædagogiske miljø, men også den oplevelse af mestring, som eleverne får,« siger Jørgen Bendtsen. Han vurderer, at det er vigtigt i en tid, hvor efterskolerne rammes af en stor spredning i elevflokken, med en polarisering som man også oplever i folkeskolen. »Vi får nogle rigtigt dygtige elever, og vi får nogle elever, der har det sværere. Og derfor kan man ikke møde dem med et ensartet bogligt tilbud, hvor de alle sammen skal puttes ned i den samme skabelon,« siger Jørgen Bendtsen. Derfor er det ambitionen, at Hardsyssel Efterskole skal bygge videre på de pædagogiske erfaringer, og bruge projektet med det intensive læringsforløb som en løftestang for skolens pædagogiske profil i øvrigt. »Det vigtigste, som konceptet med intensiv læring, kan bibringe os, er, at det med mestring er enormt vigtigt. Vi kan tydeligt se, at når de unge laver noget, de kan, så arbejder de,« siger Jørgen Bendtsen. Han mener i øvrigt, at efterskoleformen i forvejen er ekstrem intensiv læring i sig selv. »Vi har jo mottoet: Ét år på efterskole svarer til 7 år i virkeligheden. Så det må jo i sig selv være intensiv læring. Den sociale mestring foregår i forvejen på en efterskole. Og resilliensen er der også; man skal bo med 9 andre gutter eller piger i en gruppe. Og dér bliver man virkelig høvlet igennem i forhold til ens socia-

le kompetencer,« siger Jørgen Bendtsen. Et pædagogisk laboratorium Det står endnu ikke præcist klart, hvorledes læringen fra det intensive læringsforløb skal implementeres i skolens fremtidens, praktiske skemalægning. Der vil blive evalueret på forløbet, og skolens ledelse skal inddrages. Men det står klart, at de enkelte elever har flyttet sig, men at det er forskelligt, hvor meget de har flyttet sig. »Jeg håber på, vores projekt her kan blive en løftestang for skolens pædagogiske udvikling hen imod, at kunne, ikke nødvendigvis ændre vores boglige præmis, men i hvert fald præcisere den,« siger Jørgen Bendtsen. Han vurderer, at man ikke går ud med eet langt intensivt læringsforløb, men at der måske skal tænkes i nogle moduler omkring dansk og matematik for at løfte de unge, der ikke er uddannelsesparate. Konkret kan der blive tale om et differentieret tilbud, som rigtig mange elever kan profitere af. Og så ser han i øvrigt frem til at høre, hvad de andre deltagende skoler, har oplevet. »Det vi på Hardsyssel er ved at skabe evidens for, er, hvad der virker på vores skole. Det bliver spændende, at se, hvordan det så virker på andre skoler, og hvordan teorien er blevet sat i spil. Så det er et laboratorium, og som sådan skal vi også arbejde med det« slutter Jørgen Bentsen. Han synes, det er fantastisk med en mulighed for at afprøve, hvad læring helt basalt er, og hvilke byggesten der skal til, for at elever kan lære. •

det har været en rimelig stor øjenåbner for mig at finde ud af; jeg kan faktisk godt det her!

Et godt råd til lærerne i intensive læringsforløb Efter et intensivt forløb på fire uger var der et par gode råd fra elev til lærer:

Natasha Jensen, 16 år og fra Ålborg »Jeg tror, det er vigtigt, at se på de personer man sætter sammen. Det er ikke sjovt, hvis man ikke kan snakke med de mennesker, der er der. For det handler også meget om at være sammen heeeeele tiden. Vi er jo sammen 24/7 igennem fire uger!«

Ann-Sofie Nielsen, 16 år og fra Bigum »Det er godt at have mere tålmodighed med eleverne. Det går måske ikke så godt de to første gange, man gør det, men så må man jo bare fortælle det en gang til. Og være klar på, at eleverne måske ikke helt forstår det første gang!«

Ann-Sofie, 16 år

Efterskolen · 15. december 2017

Økonomi

Tilskud

Et spørgsmål BAGGRUND: I 2016 bliver ”charter for socialt ansvar” vedtaget med et stort flertal på Efterskoleforeningens generalforsamling. Målet er, at alle unge skal have en reel mulighed for at komme på efterskole. Derfor er det vigtigt at sikre efterskoleformen, så den også i fremtiden er så pædagogisk og værdimæssig mangfoldig, at alle unge kan finde en skole, der matcher netop deres behov og interesser. Det har sat fornyet fokus på tilskudsvilkår og fremtidsperspektiver i skoleformen – en diskussion, der har kørt i foreningen siden 2010. På generalforsamlingen i 2017 beslutter efterskoleforeningen så at nedsatte en arbejdsgruppe, der skal levere forslag til en samlet revision af tilskuds-systemet. Forslagene skal sikre formålet om skoleformens frie idégrundlag og gode vilkår for skoleformens udvikling i fremtiden. Kommissoriet blev vedtaget på generalforsamlingen, og der blev nedsat en arbejdsgruppe på 15 medlemmer, der nu har holdt fem møder i løbet af 2017. I november kom så den planlagte rapport fra Efterskoleforeningens arbejdsgruppe om tilskudsrevision 2017

Efterskolen · 15. december 2017

Igennem november måned rejste repræsentanter fra Efterskoleforeningens bestyrelse og sekretariat rundt i landet for at præsentere og diskutere rapporten om tilskudsrevision på dialogmøder. Kom med og mød Anne Fabiansen, der er formand for arbejdsgruppen, og bliv klogere på den syv år gamle tilskudsdiskussion, der netop nu modelleres og gøres klar til endelig afstemning på generalforsamlingen 2018

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

TILSKUDSREVISION

Der er gjort klar til eftermiddagens dialogmøde i salen på Gørlev Idrætsefterskole. Om en time kommer omkring 50 deltagere – primært efterskoleforstandere fra Sjælland – for at diskutere den nye rapport med anbefalinger til revision af tilskudssystemet for efterskolerne. Anne Fabiansen fra bestyrelsen er spændt. Hun har siden foråret siddet som formand for arbejdsgruppen, og det har bestemt ikke være lige let hele vejen. Der er fra start 30 efterskoler, som gerne vil ind i arbejdsgruppen, men det er besluttet og fastlagt i kommissoriet, der skal være 15 medlemmer fordelt på store skoler, små skoler samt specialefterskoler fra hele landet. Det gør, at der indledningsvis er en række skoler, der gerne vil have indflydelse, men som ikke kan få plads i arbejdsgruppen. »Jeg tror bestemt, alle skoletyper ser sig repræsenteret i arbejdsgruppen, men det, at nogle ikke kom med i arbejdsgruppen gør, at en del af arbejdsgruppens arbejde er foregået bagved, altså i kulissen,« siger Anne Ingstrup Fabiansen. Hvis hun kunne skrue tiden tilbage og gøre noget om, ville hun gerne undervejs have holdt flere medlemsmøder.

Anne Fabiansen og resten af bestyrelsen i efterskoleforeningen modtog flere gode, nye indspark under deres turné rundt i landet. De indspark vil nu, sammen med arbejdsgruppens anbefalinger, komme med i bestyrelsens videre arbejde mod at levere gode, fremadrettede og balancerede forslag til generalforsamlingen 2018

om penge

Det var god tone på det konstruktive dialogmøde om tilskudssystemet, men der er stadig forskellige opfattelser af, hvorledes tilskudsmidlerne skal fordeles mellem efterskolerne.

»Vi skal inspireres på det her felt, og bestyrelsen ønsker inspiration. Det kunne eksempelvis have været faciliteret med forskellige workshops rundt i landet,« siger Anne Ingstrup Fabiansen. Det kommer så nu med præsentationen af rapporten og møderne rundt i landet. »Dialogen er central. Det har været meget vigtigt for os, at vi har kunnet tale sammen i arbejdsgruppen. Og de seneste møder har i den grad været frugtbare. Trods uenighed har gruppens medlemmer formået at spørge ind til hinandens holdninger, og det er første skridt på vejen mod en løsning,« siger Anne Fabiansen. Små og store hårdknuder Den mindste hårknude i arbejdsgruppens temaer er omkring de nye skoler. Her er man let og forholdsvis hurtigt nået til enighed om et sæt anbefalinger. »Vi er alle enige om, hvor vigtigt det er, man kommer igennem det store stykke

papir- og tænkearbejde samt beskrivelse af, hvad man vil, inden man kan søsætte en ny efterskole. Det er en ekstrem vigtig proces,« siger Anne Fabiansen. Der, hvor der ikke er opnået enighed i arbejdsgruppen, er omkring anbefalingen om, er at hæve grundtilskuddet mærkbart. Et flertal på 2/3 af arbejdsgruppen bakker op om det, mens et mindretal frygter en øget polarisering. De mener, at hvis man flytter penge, via grundtilskuddet, til de mindre skoler, fra de skoler, som har mange elever, så vil de store måske øge prisen, og det vil igen være med til at øge den polarisering, der i forvejen er; at de mere velstillede familier kommer på de store skoler. På den politiske side finder vi temaet med elevstøtten, og forslaget om at strække støtten, så elever fra velhavende familier, der eksempelvis tjener over 1 mio kr, kommer til at få mindre tilskud, for så at give større tilskud til de lavestlønnede familier.

»Det er jo at blande os i statens fordelingspolitik. Og, spørger nogen: Er det Efterskoleforeningens opgave at blande sig i det?«, fortæller Anne Fabiansen, og karakteriserer debatten om det tema, som en ideologisk uenighed. Den svageste anbefaling er den om de frafaldstruede elever, hvor ideen om et fastholdesestaxameter synes rigtigt. »Her er det måske nok lidt let at sige, vi bare bruger omprioriteringsbidraget. Det er gratis for alle, så det er jo let at blive enige mellem efterskolerne, når ingen skal af med penge. Vi skal bare spørge ministeriet, om man kan få omprioriteringsbidraget ført tilbage og bruge det til et fastholdelsestaxameter,« siger Ane Fabiansen og fortæller, at erhvervsskolerne har fået det tilbage, så man kan forestille sig, det kan lade sig gøre. »Det er jo ikke således, at vi i Efterskoleforeningen ikke har spurgt til det tidligere, men lad os nu se. Jeg håber da, anbefalingen omkring de frafaldstrue- • Efterskolen · 15. december 2017

Økonomi

Tilskud

de elever bliver stærkere, og den går lige igennem på generalforsamlingen,« siger Anne Fabiansen. Det drejer sig om penge På mødet i Gørlev er dialogen – som i arbejdsgruppen – sober og konstruktiv, men det fremgår tydeligt, der er forskellige opfattelser af, hvordan pengene skal fordeles. Specielt omkring ”tema 3: Drift og udvikling” samt ”tema 4: Statslig elevstøtte og individuel supplerende elevstøtte”. Her er de større efterskoler med mange elever fortalere for, at pengene skal følge eleven, mens de mindre skoler favoriserer en ny fordelingspolitik, der flytter flere midler til de mindre skoler for netop at kunne honorere det sociale charter om at efterskoleformen, også i fremtiden skal være så pædagogisk og værdimæssig mangfoldig, at alle unge kan finde en skole, der matcher netop deres behov og interesser. »Jeg oplever, der er enighed om mange af principperne, men den store hurdle, er jo drift. Det er penge, det drejer sig om. Og om, vi skal tage nogle fra nogen og give til andre – og hvor man så kan tage, og hvor det skal flyttes hen,« siger Anne Fabiansen, og pointerer: »I øvrigt er det jo ikke os, der skal tage og give, det er jo ministeriet. Så det handler egentligt om, at vi skal have lavet noget, vi efter generalforsamlingen kan foreslå Undervisningsministeriet. Så må vi se, om de vil bruge det.« Men før det kan ske, skal Efterskoleforeningens bestyrelse mødes i december for at evaluere dialogmøderne og rapportens indstillinger. Bestyrelsen skal på den baggrund vedtage forslag til generalforsamlingen 2018. Sammen er vi stærkest Der er fra Efterskoleforeningen bestyrelse side stærkt fokus på at levere forslag, der kan møde stor tilslutning. »Jeg mener, det er meget vigtigt, vi

Efterskolen · 15. december 2017

kommer med noget, der er samlende for foreningen. Det anser jeg for at være helt centralt. Det er vigtigt også at forholde sig til mindretallet. Vi må aldrig blive som mange siddende regeringer og sige, at man bare skal kunne tælle til 90. For vi repræsenterer alle skoler i foreningen,« siger Anne Fabiansen og fortsætter optimistisk: »Jeg ved ikke, om vi lykkedes med at samle 245 skoler om forslaget, men 240 måske. Det er vigtigt, vi når til enighed, eller trods alt kan se fornuften i, at det her er til vores fælles bedste. Det her handler om, at vi taler med én stærk stemme. Det gør vi, når der står 245 skoler bag. Hvis der pludselig kun står 200 skoler, vil politikerne sige; hvorfor kan I ikke finde ud af det sammen?« Anne Fabiansen og resten af bestyrelsen sætter sig nu sammen og gennemarbejder forslagene til revision om tilskudssystemet. »Det er mit indtryk, at rapporten og arbejdsgruppens arbejde er blevet godt modtaget. Og på baggrund af dialogmøderne, hvor vi har modtaget ekstra indspark, håber og tror jeg på, at vi i bestyrelsen bliver klar til at stille nogle gode, fremadrettede og balancerede forslag på generalforsamlingen 2018. På bestyrelsesmødet den 9. januar 2018 bliver bestyrelsen færdig med de endelige ændringsforslag til tilskudsordningen,« slutter Anne Fabiansen. •

Der har været en del toppe, som skulle passeres og barberes af Arbejdsgruppen omkring tilskudssystemet, men gruppens formand Anne Fabiansen har ihærdigt gjort sit til at trække gruppen over de vanskeligste hurdler.

Efterskolen Âˇ 15. december 2017

Økonomi

Tilskud

Tidsplanen Her får du et overblik over den vedtagne tidsplan fra kommissoriet: Marts 2017: Årsmøde. Bestyrelsens forslag til kommissorium for arbejdsgruppe om revision af tilskudssystemet vedtages.

April 2017: Arbejdsgruppen om tilskudsrevision nedsættes og udformer endeligt kommissorium for arbejdet.

Maj-juni 2017: Arbejdsgruppen arbejder.

September-oktober 2017: Medlemsmøder om forslag til tilskudsrevision.

Anbefalinger og kommentarer Tema 1:

Tema 2:

Arbejdsgruppen anbefaler; 1. at lempe kravet om bankgaranti som forudsætning for udbetaling af tilskud. En optimal mulighed herfor ville være, at skolen for eksempel efter fem kursusugers realiseret drift, kan få udbetalt tilskud, som ikke er forskud. Dette kan ske på baggrund af revisorattesteret aktivitetsopgørelse.

Arbejdsgruppen anbefaler; 4. At lægge elevernes husstandsindkomst til grund for udmåling af andelen af frafaldstruede elever på en skole. Husstandsindkomst er ikke en perfekt indikator, men det er den bedste enkeltstående indikator for frafaldsrisikoen på elevniveau, som vi aktuelt har adgang til.

Nye skoler

2. at fremrykke udbetaling af forskud efter godkendelse fra nuværende 1. august til for eksempel 1. maj, da nye skoler altid har aktivitet i forberedelsen af skoleåret. 3. oprettelse af et mentorkorps bestående af erfarne efterskolefolk, som kan bistå nye initiativer med råd og vejledning i den første tid. Mentorkorpset faciliteres indledningsvist fra Efterskoleforeningens sekretariat på Vartov.

Kommentarer på Gørlev-mødet: • Vi er enige om, at vi skal have et højt indholdsmæssigt niveau. • Det er vigtigt, at de, der vil oprette en efterskole, skal opleve et vist pres. Det skal ikke være for nemt. • Der er for mange i de senere år, der har måttet opgive, men det skal koste blod sved og tårer. • Det er godt med et minimum på 75 elever. Det er med til at skabe gode arbejdsvilkår og et godt fundament for efterskolen. 24

Efterskolen · 15. december 2017

Frafaldstruede elever

5. Oprettelse af et fastholdelsestaxameter på 2%, som finansieres ved tilbageførsel af omprioriteringsbidraget til sektoren, som det senest er sket på fx erhvervsuddannelsesområdet. Taxameteret fordeles på basis af skolens andel af elever fra de fem nederste indkomstintervaller. Den enkelte skole skal have frihed til at udmønte midlerne lokalt for eksempel i form af mentorstøtte, udvidet vejledning, mv. 6. at skoleformen forpligter sig til at nedbringe frafaldet med mindst 2 procentpoint over en årrække.

Kommentarer på Gørlev-mødet: • Skal vi rykke på det sociale charter, er det her ret vigtigt. • Hvis trivsel er det, vi fokuserer på? Er det skolens eller er det elevens? • Det ligger ikke i kortene, at regeringen fjerner omprioriteringsbidraget. • Husk på at pengene følger eleven. • De unge kan sagtens være sårbare, selvom der er mange penge i familien. • Vi skal ikke holde på dem for at holde på dem. Det skal være for elevens skyld. • Et netværk mellem samtlige skoler kunne hjælpe elever med at finde det rigtige sted.

November-december 2017: Endelig finpudsning af forslag til revision af tilskudssystemet.

December 2017: Arbejdsgruppens forslag vedtages af Efterskoleforeningens bestyrelse.

Januar-marts 2018: Arbejdsgruppen indhenter uformelt UVMs vurdering af forslagets tekniske og administrative konsekvenser.

Marts 2018: Godkendelse på årsmødet 2018 med efterfølgende urafstemning.

TILSKUDSREVISION

Tema 3:

Drift og udvikling

Et flertal i arbejdsgruppen anbefaler; 7. at grundtilskuddet hæves mærkbart. Arbejdsgruppen har drøftet, men ikke besluttet, hvad mærkbart er i kroner og ører. Finansieringen skal i givet fald findes indenfor skolernes nuværende finansielle ramme. Et mindretal i arbejdsgruppen tilslutter sig ikke anbefalingen om at øge grundtilskuddet. De udtaler følgende: Vi frygter, at reducerede driftstakster vil føre til øget polarisering i skoleformen, da en række skoler vil føle sig nødsaget til at hæve skoleprisen som kompensation for mistet tilskud. Det er en grundlæggende forkert præmis at drøfte eventuelle omfordelinger af tilskud med afsæt i skolestørrelse. Elever skal ligestilles økonomisk således, at tilskud følger eleven. Endvidere skal der identificeres metoder, hvor ekstra midler følger de elever, der kræver en større pædagogisk indsats og som kan være frafaldstruede.

Kommentarer på Gørlev-mødet: • Vi er enige i at sidestille elever, men vi mener ikke tallene er i orden. Det vil få stor indflydelse på nogen skoler, hvis vi flytter penge fra en til en anden skole. • Jeg kan ikke se entydigt, hvorfor der er forskel på en lille og en stor skole. • Der er flere udgifter pr elev for de mindre end de store skoler. • Før snakkede vi elever, så flytter vi pludselig fokus til skolen. • Jeg synes, pengene skal følge eleven. Vi skal ikke snakke skolestørrelse, muslimske eller kristne … • Det er smaddervigtigt, at vi har små og store skoler • Der er elever, der har behov for små skoler, de kan ikke bare fungere på en skole med 500 elever. Der er lige lovligt lidt fokus på en pædagogisk ungetilgang. • Skoler, der klarer sig godt, kan blive en del af et taskforce, der kan tage ud og løfte dem, der har det svært.

Tema 4:

Statslig elevstøtte og individuel supplerende elevstøtte Arbejdsgruppen anbefaler, 8. at skalaen for statslig elevstøtte tilføres flere midler i bunden, så støtten til de laveste indkomster øges. Der er imidlertid ikke enighed om finansieringen heraf. Et flertal i gruppen anbefaler at finansiere den øgede støtte til de laveste indkomster ved at strække skalaen i toppen, mens et mindretal er uenig i denne anbefaling. 9. en målretning af puljen for individuel supplerende elevstøtte til skoler med mange elever fra lavindkomstfamilier, fx fra de fem nederste indkomsttrin. Modellen medfører, at alle skoler stadig vil få del i midlerne, men skoler med mange elever fra lavindkomstfamilier vil få relativt mest.

Kommentarer på Gørlev-mødet: • Man har måske været for ambitiøs med dette mål. • Lad os diskutere dette tema på årsmødet, så vi alle kan tilslutte os det rigtige forslag – vi har brug for mere tid.

Vil du vide mere Vil du have det fulde indblik i arbejdsgruppens anbefalinger og mindretalsudtalelser, kan du læse hele rapporten her: https://goo.gl/KwQHzE

Efterskolen · 15. december 2017

Økonomi

Tilskud

Vi har spurgt et par af de forstandere, der deltog på dialogmødet i Gørlev, hvad de tænker om processen frem mod og indholdet i et kommende, nyt tilskudssystem for efterskolerne

Fint med en deadline

Dorthe Bondo, forstander på Sofie Rifbjerg Efterskole (specialefterskole) Hvad synes du om processen med arbejdsgruppen, rapport og medlemsmøder? Jeg synes, jeg som forstander har været OK faciliteret. Jeg var på årsmødet i år, hvor emnet også var oppe. Her blev emnet udsat til næste år, så der blev ikke nogen kæmpestor diskussion eller debat på årsmødet, fordi man nedsatte arbejdsgruppen. Jeg mener, det er fint, der nu er en deadline, for jeg er sikker på, at vi, i vores skoleforening vil kunne blive ved med at diskutere det her emne til 2022, som Troels Borring kigger frem imod. Så jeg tænker, det er rigtigt fint, der er en deadline, og at der kan tages nogle beslutninger. Er du enig eller uenig i, i forhold til de anbefalinger, der ligger i rapporten? Jeg tilslutter mig de anbefalinger, der er kommet i rapporten. Jeg synes, det er nogle rigtigt fine anbefalinger, fordi jeg overordnet oplever, de tager højde for, vi også i fremtiden kan have nogle mindre skoler, som den elevgruppe, jeg kender, kan overskue. Det er meget vigtigt.

Efterskolen · 15. december 2017

Nu blev der sagt, at det her ikke er drastiske ændringer, vi snakker. Det er jeg enig i. Det er små forandringer, der gør, at man tilgodeser en sikker økonomi også på de mindre skoler. Og jeg har siddet og tænkt på, at arbejdsbetingelserne på mindre skoler også er anderledes for en del forstandere, som tager mange nattevagter, lige træder ind og tager noget undervisning. Det er et vilkår, som kan være ret krævende for en forstander på en lille skole. Jeg kender skoler med 45 eller 55 elever, hvor det er således. På store skoler har de bedre økonomi, så der kan køres nattevagter og et antal weekendvagter ind. Vores skole er ikke helt lille. Vi har 90 elever. Vi vil dog nok også få lidt bedre vilkår, da vi har en stor del elever fra lavindkomst-familier.

Tror du, der opnås koncensus i 2018 – og at der kommer en fælles resolution til GF2018? Det håber jeg. Jeg håber lige præcis, at de store skoler oplever, at det netop ikke er drastisk, at sætte grundtilskuddet op. Det vil have betydning for mindre skoler. Grundtilskuddet er under en million kroner og udgør derfor kun en lille procentdel af tilskuddet til en stor skole.

TILSKUDSREVISION

Vi skal tænke os om

Thomas Madsen, forstander på Glamsdalens idrætsefterskole Hvad synes du om processen med arbejdsgruppe, rapport og medlemsmøder? Jeg er jo ny indenfor efterskoleverdenen. Har været forstander siden 2015. Det giver mulighed for at kigge på det med andre øjne. Jeg synes, det er gået hurtigt. Allerede da forslaget blev stillet, tænkte jeg, som Anne også skriver i sit forord, at det er meget ambitiøst. Og da jeg så begyndte at spørge – jeg havde i øvrigt et indlæg i forrige efterskoleblad, om det her med, hvornår folk betragter sig som en stor eller lille skole – så var det ikke noget, der var helt målfast. Det var bare noget, som man nu opfattede sig selv som. Og så kunne jeg godt høre, det rakte ind i nogle andre, mere holdningsmæssige diskussioner. Jeg synes, det er vigtigt, at processen bliver lavet på en måde og i et tempo, så vi bevarer sammenhængskraften, og det hører jeg heldigvis også mange sige her i dag. Og Troels Borring slutter af med at sige: Det er det allervigtigste. Jeg frygter allermest en proces, der går for hurtigt, og som er på et for spinkelt beslutningsgrundlag, Jeg brugte meget af min tid i mit ph.d på at læse en bog, der hedder: ”At tænke hurtigt og langsomt”, af Daniel Kahneman. Han gør en dyd ud at sige, at når der er noget, der er svært, så skal man give sig selv mere tid. Og mere tid gør, at man får tænkt sig grundigt om. Det tror jeg, er et kardinalpunkt i det, vi er i gang med her.

Er du enig eller uenig, i forhold til de anbefalinger, der ligger i rapporten? Nej, jeg er ikke enig. Og jeg synes, det er svært at gennemskue konsekvenserne af alle anbefalingerne. Jeg synes, der er nogle gode punkter med omkring det at understøtte de elever, der har allermest behov for at blive understøttet. Rasmus siger her til sidst, at der er nogle skoler, man ikke skal holde hånden under, og der er nogle skoler, der klarer sig godt uden. Og derfor så tror jeg, en omfordeling rammer skævt. Det er det nemmeste, men jeg er ikke sikker på, det er det bedste. Jeg tror, vi skal kigge på, at det er eleverne, der skal have vores fokus. Og pengene skal følge eleverne. Igen for ikke at splitte sammenhængskraften i foreningen, så skal vi kigge på eleverne, for det er dem, vi laver skole for. Tror du, der opnås koncensus i 2018 – og at der kommer en fælles resolution til GF2018 Nej. Men det behøver vi jo heller ikke. Torben sagde jo, at en beslutning kan være, at man beslutter, at man vil diskutere det. Det synes jeg på en eller anden måde er elegant, for så køber vi os jo den nødvendige tid og det nødvendige debatrum. Lige nu virker det som om, at den her proces skal gå så hurtigt, at vi, modsat det vi vil med frirummet, ikke giver os selv lov til at debattere noget, som er enormt vigtigt for os. Og som ny forstander kunne jeg godt tænke mig flere af de her medlemsmøder og muligheder for at diskutere de her ting. Som Niels Hausgaard har sagt: Enighed gør dum. Og jeg tror sådan set, at det er rigtigt. Vi skal turde være uenige, men vi skal også turde være uenige på en ordentlig måde.

Efterskolen · 15. december 2017

EfterskoleFORENINGEN

Årsmøde

Indkaldelse til generalforsamling Efterskoleforeningens ordinære generalforsamling holdes på Hotel Nyborg Strand lørdag den 3. marts 2018.

Skoleformen er inde i en positiv udvikling. Vi tiltrækker stadig flere elever til vores mange skoler, og der kommer også stadig flere deltagere og gæster til foreningens generalforsamling på Nyborg Strand. På generalforsamlingen om lørdagen kommer finansminister Kristian Jensen, Venstre, og taler om sine og regeringens forventninger til skoleformen. Vi håber, at vi får en god debat om bestyrelsens og formandens beretning. Der vil blive rig mulighed for blandt andet at diskutere socialt ansvar, tilskudssystemet, og hvordan vi styrker medlemsdemokratiet. Og efterfølgende skal vi have valgt nye repræsentanter til foreningens bestyrelse. Det ligger os meget på sinde, at vi får valgt de bedst mulige kandidater, og at vi har en så bred repræsentation af foreningens forskellige medlemsgrupper som muligt i bestyrelsen. 28

Efterskolen · 15. december 2017

Regler om valghandlingen I paragraf 7 i foreningens vedtægter står: - at forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes til foreningens sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen. - at forslag til ændring af vedtægter indsendes til foreningens sekretariat senest 10 uger før generalforsamlingen. - at forslag til formandsvalg og bestyrelsesvalg fremsættes skriftligt til foreningens sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen. Der skal fra kandidaterne foreligge skriftlig accept, og opstillingen skal indeholde mindst 5 og højst 25 underskrevne stillere. Forslag fra medlemmer til ændring af vedtægterne, som er modtaget i Efterskoleforeningen senest tirsdag den 2. januar 2018, betragtes som rettidigt fremsendt. Forslag til kandidater til bestyrelsesvalget - samt øvrige medlemsforslag, som er modtaget i Efterskoleforeningen senest mandag den 5. februar 2018, betragtes som rettidigt fremsendt. Af vedtægternes paragraf 8 og 9 fremgår det, at formand og bestyrelsesmedlemmer vælges for en 3-årig periode. Hvem er på valg? Bestyrelsesmedlemmerne Hans Jørgen Karlshøj-Andersen, Lone Greve Petersen, Anne Fabiansen og Esben Jensen er på valg. Hans Jørgen Karlshøj-Andersen og Anne Fabiansen genopstiller ikke. Lone Greve Petersen og Esben Jensen modtager genvalg. I overensstemmelse med vedtægternes paragraf 7 udsendes senest 8 dage før generalforsamlingen et hæfte med indkomne forslag samt navne på kandidater til bestyrelsesvalget. Hæftet udsendes med bladet ”Efterskolen” nr. 7. Kandidater bedes sammen med accept af opstillingen indsende foto, data og en programerklæring til Efterskoleforeningen. Læs retningslinjerne for kandidatpræsentationer på www.efterskoleforeningen.dk/aarsmoede. Deltagelse i generalforsamlingen Adgang til generalforsamlingen er forbeholdt medlemmer af Efterskoleforeningen, samt foreningens gæster. Formanden for en skoles bestyrelse kan ved fuldmagt overdrage skolens stemmeret til et andet medlem af samme skoles bestyrelse, der deltager i generalforsamlingen. Ingen kan dog afgive mere end én stemme. Overdragelsen skal meddeles skriftligt til foreningens sekretariat senest torsdag den 1. marts 2018. Øvrige medlemmers stemmeret kan ikke overdrages.

Efterskoleforeningens årsmøde 2018 Fredag den 2. marts

6 foredrag Ankomst og kaffe fra 13.30

14.00 - 15.30 1) Ungdomsliv – tendenser og trivsel v. Niels Ulrik Sørensen 14.00 - 15.30 2) Virtuel efterskole – digitale trends der kan forandre verden v. Christiane Vejlø 14.00 - 15.30 3) Bortvisning – er det en nødvendig sanktion? Frirumsdebat 16.00 - 17.30 4) Har efterskolens forpligtende fællesskab en størrelse? Frirumsdebat 16.00 - 17.30 5) Spændingsfelter i ledelse af frie skoler v. Klaus Majgaard 16.00 - 17.30 6) Relationskompetente handlinger, der styrker efterskoleelevers engagement v. Louise Klinge 18.00 - 19.00 Regionsmøder 19.15

Middag, musikalsk indslag ved Nicolaj Holmboe

Lørdag den 3. marts 08.30

Kaffe samt udlevering af årsmødematerialer

09.30

Velkomst ved foreningens formand

09.45

Generalforsamling i Efterskoleforeningen 1. Valg af dirigenter og stemmetællere 2. Beretning fra bestyrelsen

10.45 - 11.15

Tale ved finansminister Kristian Jensen

11.20 - 11.35

Kaffepause

11.35 - 12.15

Decentrale drøftelser

12.30 - 13.30 Frokost 13.30 - 17.30

Generalforsamlingen genoptages 3. Forelæggelse af revideret regnskab 4. Behandling af forslag 5. Behandling af forslag til budget og kontingent 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 7. Eventuelt

17.30 - 19.00 Loungemusik foran Auditoriet 20.00

Middag i store sal med efterfølgende dans til Jungle Boogie Band

Søndag den 4. marts 08.30

Morgensang for de morgenfriske ved Per Krøis Kjærsgaard og Helle Krogsgaard

09.00 Foredrag ”Gider I lige!”– om unges motivation for læring eller mangel på samme. Ved Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet 10.15

Kaffepause

10.45 Foredrag ”Lykke”. Ved Hella Joof, skuespiller, filminstruktør og komiker 12.00 Årsmødet afrundes af formanden Derefter frokost og afrejse Efterskolen · 15. december 2017

Debat

Stine Bossen

Torben Vind Rasmussen

Esben Jensen Alle bestyrelsesmedlemmer i Efterskoleforeningen

Hvorfor taler vi ikke om løn

Efterskoler skal bevares som attraktive arbejdspladser Efter nytår starter overenskomstforhandlingerne for offentligt ansatte, og i den forbindelse kommer vi her med Efterskoleforeningens ønsker til, hvordan løn og arbejdsforhold for lærere og ledere skal udvikle sig i fremtiden. Efterskolerne er attraktive og meningsfyldte arbejdspladser for lærerne. Her er spændende arbejdsopgaver, fleksibilitet og personlige udviklingsmuligheder. Men de senere år har der været en hurtigere udvikling i folkeskolelærernes løn end i efterskolelærernes centralt fastsatte løn. Det har betydet et stigende pres på den del af lønnen, der forhandles lokalt på skolerne, for at følge med folkeskolen. Lønnen skal kunne sammenlignes med folkeskolen Det er helt centralt for Efterskoleforeningen, at efterskoler ikke får udviklet ry for at være et lavtlønsområde for lærere. Vi skal stadig være attraktive arbejdspladser og tiltrække de bedste og dygtigste lærere. Derfor opfordrer vi overenskomstparterne til centralt at sikre, at løn- og ansættelsesvilkårene

Efterskolen · 15. december 2017

for efterskolelærere er tilfredsstillende i forhold til andre ansættelsesområder for lærere - herunder i folkeskolen. Forhøjet kostskoletillæg At være en kostskole er en del af efterskolernes særkende. Derfor ønsker vi at bevare kostskoletillægget som et særskilt tillæg. Kostskoletillægget knytter sig særligt til arbejdet på efterskoler og gives bl.a. andet for at være sammen med eleverne på døgnets skæve tidspunkter. Aften, nat og weekend. Som led i at sikre efterskolelærernes lønudvikling i forhold til andre lærerlønninger, kan en væsentlig forhøjelse af kostskoletillægget være en mulighed og træde i stedet for nogle af de lokale lønmidler, der bruges meget tid på at forhandle på skolerne. Fleksibilitet i arbejdstidsreglerne Arbejdstidsreglerne på efterskoleområdet er i dag velfungerende. Afskaffelsen af de centralt aftalte timerammer for lærernes arbejdstid ved lovindgrebet i 2013 har medført en øget fleksibilitet til gavn for

skoleformen og medarbejderne. Efterskoleforeningen er derfor tilfreds med det nuværende regelsæt omkring arbejdstiden. Samtidig er vi indstillet på, at overenskomstens parter kan indgå en egentlig arbejdstidsaftale om lærernes arbejdstid. Dog under forudsætning af, at fleksibiliteten i anvendelsen af lærernes arbejdstid bevares. Mulige områder for en centralt aftalt arbejdstidsaftale kan være varslingsbestemmelser og øget fleksibilitet for placeringen af fridage. Bedre lederløn og et nyt løninterval Forstandere og viceforstandere har i dag hver to lønintervaller, der afhænger

af skolestørrelsen. Højeste løn for en forstander på en skole med under 100 årselever er pr. 1. december 2017 43.472 kr. pr. md. plus pension. For skoler med over 100 årselever ligger lønnen på 46.591 kr. pr. md. plus pension. De fleste forstandere ligger i toppen af intervallerne. Herudover er det muligt at give et årligt – ikke fast – engangstillæg. Kravene til efterskoleledere er høje. Samtidig er det en realitet, at antallet af kvalificerede ansøgere til lederstillinger på efterskolerne er få. Herudover er intervallerne for lederløn ikke steget med samme udvikling som lærerlønningerne. Efterskoleforeningen anbefaler der-

for, at lønintervallerne for lederne generelt forhøjes. Samtidig anbefaler vi at indføre et nyt interval for store efterskoler, f.eks. ved over 200 årselever med omtrent samme afstand som de to andre intervaller (ca. 3.000 kr.). Enkelt lønsystem Det er vigtigt for os, at lønsammensætningen skal være så enkel som muligt. Det skal den af hensyn til både administration og lærere og for at sikre korrekte lønudbetalinger. Ved fremtidige ændringer af lønsystemet bør enkeltheden derfor være et væsentligt parameter. •

Skift til den læringsplatform, lærere og elever er glade for! • Læringsforløb vises direkte i skoleskemaet • Direkte integration til Cicero • Synkronisering med Google Classroom • Klar til Aula

”Vi er meget tilfredse med MoMo og har ikke været i tvivl, da vi skulle vælge læringsplatform. MoMo tager udgangspunkt i lærernes hverdag og er tænkt som et positivt bidrag til lærernes arbejdsliv. Man kan mærke, MoMo er udviklet af lærere – og der skiller den sig ud fra de andre læringsplatforme, vi har testet” Lene Ejsing Drost Lærer og PLC-konsulent, Tingagerskolen

Vil du vide mere om læringsplatformen MoMo, så send os en mail på learning@systematic.com eller læs mere på www.systematic.com/momo

Dannelse

Digitalt

NYE

Vincent’s verden Vincent F. Hendricks, professor i filosofi, har dissekeret internettet og de sociale mediers anatomi. Han vil lære os om bobledannelser, så vi kan blive bedre til at navigere i den nye verden fuld af infostorme og fake news. Og nu er han snart klar med D.U.D.E, der er en ready-to-go uddannelsespakke i digital dannelse

Tekst og foto: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

FILOSOFFEN

Din værdi som menneske, din sociale kapital, måles på antallet af følgere og hvor mange likes dine opslag leverer på nettet. Og har du mange følgere, ja, så får du flere. Det vigtigste handelsaktiv er andres opmærksomhed, for det kan konverteres til indflydelse, penge og magt. »Der er i dag to milliarder skrivende ”journalister” på Facebook, og der uploades 1 milliard timer med video hver uge på Youtube”. Der er voldsomme mængder af information til rådighed. Tror I så, at mere information giver bedre beslutninger? Wrong! Kant og Rousseau – to af oplysningstidens største filosoffer – ville drømme sig tilbage til den mørke middelalder, hvis de levede i dag,« tordner filosofiprofessor Vincent Hendricks ud til salen med efterskoleforstandere. De er samlet til lederkonference i Faaborg for at blive klogere på fremtiden og de unge. Og de

Efterskolen · 15. december 2017

lytter, for han ved, hvad han taler om; filosofiprofessoren fra København. Igennem de seneste fem år har han forsket i begrebet infostorms, og for tre år siden oprettede han Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet. Her forsker han i, hvordan såkaldte boblegæstfrie miljøer opstår på de sociale medier, og hvilke mekanismer der får historier til at gå viralt, så de får en massiv indflydelse på både individet og hele vores samfund. Det koger og bobler – på nettet I den finansielle verden har vi igennem tiden oplevet forskellige bobler – som dot.com boblen eller boligboblen. »Økonomiske bobler begynder typisk med, at man jagter ”smarte penge”. Der investeres heftigt, både fra store fonde og banker, og man ender i en situation, hvor der til sidst er flere penge i produktet end det egentligt er værd. På samme måde bevæger bobler sig på de sociale medier,« fortæller Vincent Hendricks. Han viser kurven for en økonomisk boble og sammenligner den med, hvorledes kurven for en shitstorm på twitter eller et viralt hit bevæger sig. Han ser investorerne, som de aktive

brugere, der handler med aktive midler som ”likes” og ”follows”. Når man kan opbygge stor opmærksomhed, er det nemlig det ideelle boblemiljø. Og der jagtes opmærksomhed derude på nettet. Og målet helliger midlet. Prostituerede elever Samtidig er brugere på de sociale medier også produkter for de store udbydere. Det er ikke gratis at være på Facebook, Twitter, Snapchat eller Instagram, som det måske umiddelbart føles. »Når du ikke betaler, er det fordi, du ér produktet. Jeres elever er informationsmæssigt prostituerede, der har en alfons, som enten hedder Facebook, Google, Twitter, Snapchat, Instagram eller Youtube. Hver gang de unge er på, er de med til at sælge sig selv og generere trafik, som sælges. Trafik er penge, magt, indflydelse og status,« siger Vincent Hendricks. Han beretter om, hvor langt det allerede er kommet. Hvordan jagt på magt, status og indflydelse får brugere til at livestreame alt. Sågar mord og selvmord er blevet livestreamet i jagten på likes. Og tilsyneladende er det ikke nødvendigvis talent, kvalitet eller substans, der •

Jeres elever er informationsmĂŚssigt prostituerede, der har en alfons, som enten hedder Facebook, Google, Twitter, Snapchat, Instagram eller Youtube. Vincent F. Hendricks, professor i filosofi

Efterskolen Âˇ 15. december 2017

Dannelse

Digitalt

Benjamin Lasnier er populær på de sociale medier. Så populær, at han fik en pladekontrakt uden at kunne synge. I begyndelsen blev han kendt, fordi nogle mente, at han lignede Justin Bieber. Til magasinet TJECK teens har han fortalt, at en af de vildste oplevelser var, da en italiensk pige med hele sin familie opsøgte ham i det kvarter, hvor han boede i Vejle. Hun havde været rundt i hele nabolaget for at ringe på dørklokker med det formål at finde frem til ham.

skal til for at få følgere og likes. Således har unge Benjamin Lasnier fra Vejle skabt sig en indbringende online-karriere med 5.200.000 følgere på Facebook og næsten 1.000.000 på Instagram. Han fik sågar en pladekontrakt med Sony, på trods af han faktisk ikke kan synge. Du kan også følge hans hund, der har 40.000 følgere. Og Benjamin Lasnier selv har omkring 60.000 likes per selfie, han poster – og dem kommer der i snit 12 af om dagen. Han har i dag tjent en formue. På hvad? Jo, han ligner det amerikanske popfænomen Justin Bieber på en prik. »Kan vi være enige om, at der her er tale om en overophedet, social kapital?« spørger Vincent Henricks retorisk. Flertalsmisforståelse Jagten på social kapital og opmærksomhed tilsidesætter i nogle tilfælde både kvalitet, substans og sandhed. Og på det socialpsykologiske område påvirkes individet også, fordi man kollektivt skrives ind i nogle sociale normer, man måske slet ikke synes om. »Det kaldes ”social proof”. Vi kan se, hvad andre gør, og kopierer det. Det skal I være meget opmærksomme på. Eksempelvis kan en elev synes, det ikke er fedt at drikke sig i hegnet fredag, men hun gør det alligevel, fordi hun tror, alle gør det. Og hun vil ikke tabe sin sociale kapital. Det er det, jeg kalder fler-

talsmisforståelse,« fortæller Vincent Hendricks. Og han opfordrer efterskolerne til at fortælle de unge om strukturen og dynamikken i flertalsmisforståelsen. Det virker nemlig, når de unge undervises i det, så de ser og forstår det. »Det er vigtigt, vi ved noget om måden, vi er sammen på. Vi skal blive kloge på kaskadeeffekter og overbevisningspolarisering, så vi bedre forstår, hvorfor mange bevidstløst kan gå i samme retning,« siger professoren og fortsætter kontant: »Vi kan ikke have en verden, hvor dem med mange følgere har magten. Fordi, det i så fald vil betyde, at popmusikeren og rapperen Kanye West bliver præsident i USA – han har faktisk sagt, han stiller op. Kanye West er gift med realitystjernen Kim Kardashian, og så bliver hun udenrigsminister, når han bliver

præsident. Det vil svare til, at Amalie bliver statsminister i Danmark, og at Linse Kessler får justitsministeriet. Og så er det dem, der skal klare World Economics Forums 10 store udfordringer til en verden med migrationer af millioner af flygtninge, verdens sundhed og nu også det verdensomspændende problem med misinformation på nettet, som World Economics forum anser som en global udfordring på lige linje med klima, migration og flygtninge. Og så kan I sige: Vincent, det kommer aldrig til at ske. Og så siger jeg bare: I fik Donald Trump. Bare til en start!« DUDE til efterskolen Digital Dannelse kan til næste skoleår blive en integreret del af de store fag i matematik, dansk, samfundsfag, historie og engelsk, når D.U.D.E udkommer.

Man kan komme op i shitstormens anatomi, markedet for hævnporno eller måske tillid i bilateral handel med tøj på nettet. Vincent F. Hendricks, professor i filosofi

Efterskolen · 15. december 2017

SKOLEREJSEN DER UDFORDRER ELEVERNE Det er en ready-to-go uddannelsepakke, som er udviklet af Vincent Hendricks og kollegaer på Center for Informationsog Boblestudier på Københavns Universitet. Projektet er treårigt og støttet med 6.1 mio kr fra Trygfonden »Den grundlæggende idé er at lave et undervisningsmateriale, der består fire ben; nemlig undervisningsmateriale, et ambassadørkorps, noget forældreinvolvering samt en spilplatform,« fortæller Vincent Hendricks. Projektet hedder D.U.D.E, og det står for Digital Uddannelse / Dannelse. Det er tænkt som et færdigt og klart undervisningsmateriale til udskolingen og gymnasiet. Materialet faciliterer, at begrebet digital dannelse og uddannelse lægges ind i fagene. Hele bogen er skruet sammen af 15 kapitler og indeholder blandt andet noget om digital demokrati, digital mobning, rygtedannelse og socialpsykologiske fænomener. Det er suppleret med øvelser og eksempler. Og eleverne kan selv skrive ind i eksempler, så de får et aktivt ejerskab til deres digitale dannelse. »Når du lægger det ned i de store grundlæggende fag, så får man faktisk en forståelse for, hvad det er for nogle skruer og møtrikker, der skal til for at blive et dannet skråstreg uddannet menneske i en digital tidalder. Man kan vise og måle sociale mediers rygtedannelse i matematik, man kan spille ”bystander-effekt-spillet" og i matematiktimen lave graf-teori på det. Eller man kan lave en retorisk, komparativ analyse af Donald Trump versus Mussolini med 20 tweets fra Trump og en tale fra Mussolini. Og man kan komme op i shitstormens anatomi, markedet for hævnporno eller måske tillid i bilateral handel med tøj på nettet,« fortæller Vincent Hendricks begejstret og lover, det ikke bliver et addendum på en i forvejen travl hverdag for læreren. Det kommer til at blive en del af den uddannelse, som eleverne alligevel skal have, hvad enten det er i dansk eller matematik. D.U.D.E kører lige nu som pilotprojekt, og det udkommer medio 2018, så det er klar til det kommende skoleår. •

KONTAKT OS

En aktiv skolerejse til tjekkiske Harrachov sikrer, at alle elever får en oplevelse for livet. • Cave-Expedition og Kickbike • Mountainbike og Zipline • Klatring og Rapelling • Bjergvandring • ...

Niels Peter Nielsen

Masser af aktiviteter, der med garanti flytter grænser hos den enkelte elev! Kombiner programmet med • Besøg i Prag • Stop i Teresienstadt • Virksomhedsbesøg SAMARBEJDE MED FOKUS Dialogen med jer som skole er den vigtigste - og det er den lige fra første samtale, til I er vel hjemme igen. Vi har fokus på: • Tryghed • Fleksibilitet • Personlig service FÅ BESØG PÅ SKOLEN Ring til os og fortæl om jeres overvejelser omkring den næste skolerejse. Vi kommer gerne ud til et møde hos jer.

Betina Smidt

Charlotte Boes

Få et GRATIS tilbud, der matcher ønsker og budget Tlf.: 82 303 909 E-mail: Mail@aktivferie.dk

AktivFerie.dk Jernbanegade 44 | 6000 Kolding Læs mere på www.aktivferie.dk

Efterskolen · 15. december 2017

DEBATpanelet

Indspark

Af: Rasmus Agergaard Pedersen, viceforstander på Midtsjællands Efterskole

Nødvendigt med en løsning på tilskuddet Kære styrelse - smøg ærmerne endnu højere op og kom med konkrete forslag om revision af tilskud.

15 i arbejdsgruppen har haft ualmindeligt svært ved at blive enige om helt centrale ting omkring drift og udvikling. Selvom ambitionen med den arbejdsgruppe nok var høj, så må uenigheden ikke ende med, at vi kun taler om et ”eventuelt” forslag til revision af tilskud. Jeg håber, I vil komme med et eller flere konkrete forslag om revision af tilskud. Det er ikke nok kun at samle sig om de ting i rapporten, der er enighed om, som for eksempel at gøre det nemmere at oprette nye skoler, støtte til frafaldstruede elever og en ændring i den statslig elevstøtte.

De sidste 7-8 år har vores tilskud, og i forlængelse heraf – skoleudviklingen, været genstand for en debat, der ikke altid har været lige køn. Men som tiden går, bliver det mere og mere presserende, hvis vi forsat vil sikre en bred mangfoldighed af efterskoler, både i typer, størrelser og geografi. Det er jo netop bredden, der sikrer og skaber den folkelige forankring, vi så ofte værdsætter og hylder. Ok, at vi bliver meget uenige Hvis ikke vi som sektor selv Der hvor uenigheden rammer os kan komme med bud til politier i spørgsmålet om grundtilskud og finansiering ved omfordeling kerne om et fremtidigt tilskudsi den statslig elevstøtte. Selvom system, så gør de det selv for os, det er svært at tale om, så lykkemen måske ikke i en retning, vi Vi skal åbent bredt set selv ønsker!? des det i arbejdsgruppen, omend diskutere nyt Jeg har haft fornøjelsen af at der ikke kunne opnås enighed om tilskudssystem være med i arbejdsgruppen, der noget konkret. Den samtale skal og prisen for efter sidste generalforsamling vi og I turde at brede ud, også selv et efterskoleblev nedsat for at komme med om vi helt sikkert bliver meget ophold. forslag til en samlet revision af uenige. tilskudssystemet. Fem møder Bevæggrunden for denne nødmed 15 folk fra forskellige skoler. Rapporten er nu vendige samtale er den udvikling vores sektor er i. udgivet og præsenteret på tre medlemsmøder ultFor eksempel at antallet af skoler er faldende. Selvimo november. Allerede i forordet til rapporten og om der er startet nye op, lukker der flere. Vores geni velkomsten på medlemsmødet står det klart, at vi nemsnitstørrelse vokser. Vores ugepriser er vokset;

DEBATPANEL: Engagerede efterskolefolk vil fremover bidrage med synspunkter i Efterskolens debatpanel.

Efterskolen · 15. december 2017

nogle steder eksploderet. Og ikke mindst er der en tendens til, at små skoler gennemsnitligt har mange elever fra lavindkomstfamilier. Gruppen af skoler med økonomisk set stærkere elever er mere differentieret og omfatter både mellemstore og helt store skoler. Ifølge revisionsfirmaet BDOs årlige temperaturmåling står det helt tydeligt i de sidste par års rapporter: mindre skoler er økonomisk udfordret, og det er i denne gruppe, de lukningstruede skoler er. Nuvel der findes undtagelser, hvor små skoler klarer sig godt. Men forlænges tendenserne, bliver vi færre skoler, og de tilbageværende vil blive af en størrelse, som mange potentielle efterskoleelever vil finde for store. Der skal, efter min mening, være plads til skoler, hvor alle ved, hvem Liva er, når de hører navnet, uden at de først skal finde hende på et gruppebillede eller intranet.

Det er ikke nok kun at samle sig om de ting, der er enighed om.

Ikke en økonomisk frihed Vi har hver især vores egen overbevisning om, hvad der pædagogisk og værdimæssigt er rigtigt. Vi skal alle respektere at være en del af en skoleform, hvor andre har ret til deres overbevisning om og frihed til at indrette sig med de pædagogiske metoder, strukturer og værdier, der fremmer lovens hovedsigte og de unges alsidige og almene udvikling. Friheden kan dog ikke nødvendigvis være en fuldstændig økonomisk frihed, hvis vi virkelig skal arbejde med at være hele Danmarks efterskole og stå ved foreningens formål om, at alle unge skal have mulighed for at komme på efterskole. Dertil er polariseringen allerede alt for godt i gang. •

Efterskolen · 15. december 2017

Noter

Hjælp til kristne unge der frygter gymnasiet Mange kristne unge har det svært, når de skal begynde i gymnasiet. De frygter hvordan de andre reagerer på, at man er kristen? Den 23-årige Rasmus Jonstrup Hansen savnede selv noget vejledning, da han skulle han begynde i gymnasiet. Derfor skrev han sidste år bogen ”Gymnasietro - Forbliv kristen og gør en forskel”, som bygger på de råd, tanker og oplevelser, som han samlede under sin gymnasietid. Ved siden af teologistudiet på Aarhus Universitet holder han i dag foredrag på efterskoler for at klæde andre unge, kristne på til gymnasietiden. »Jeg kan huske, at jeg savnede viden om, hvordan man lever et kristent liv på gymnasiet. Skulle jeg til at forsvare min tro, eller skulle jeg gemme den væk i skolen,« fortæller Rasmus Jonstrup Hansen. Han blev først selv kristen i teenageårene, og efter folkeskolen tog han to år på kristne efterskoler, og som gymnasietiden nærmede sig, kom skræmmehistorierne også tættere og tættere på. »Det værste var det med festerne, og at man enten ville komme til at blive holdt udenfor eller tvunget til at drikke sig fuld, tale et grimt sprog og være seksuelt aktiv. Jeg kan huske, at jeg tænkte, om det virkelig kunne være rigtigt, og hvordan jeg i så fald skulle tackle det,« siger han. Undersøgelser viser, at der blandt unge i gymnasiet er 39,1%, der ikke tror på Gud, mens der er 31,4%, som tror på Gud og 29,4%, som måske tror på Gud …

Muslimske Vesterborg Efterskole erklæret konkurs Faldende elevtal er med til at lukke den muslimske Vesterborg Efterskole. Der har kun været 12 elever indskrevet til dette skoleår, og det er langt fra de 30 elever, der skal til for at skolens økonomi kan løbe rundt. Derfor erklærede skolens bestyrelse sig konkurs sidst i november. Forstander Ensar Kacar fortæller til Lolland-Falsters Folketidende, at han er overbevist om, at tilbagegangen skyldes, at skolen har været beskyldt for at være en del af Gülen-bevægelsen i Tyrkiet, så forældre ikke har turdet melde deres børn ind. Skolen er muslimsk, men har fra starten lagt stor vægt på, at den også bygger på danske værdier, og tidligere har Vesterborg efterskole scoret det fjerdehøjeste karaktergennemsnit af danske efterskoler. Tyrkiets præsident Erdogan har beskyldt den muslimske imam Fethullah Gülen og hans tilhængere for at stå bag det militære kupforsøg mod ham i 2016. Siden er tusindvis af tyrkere blevet fængslet eller fyret, fordi de ifølge præsidenten støttede kupforsøget. Jagten på kupmagerne har også fundet sted i andre lande, og Vesterborg Efterskole skal have været på den tyrkiske præsidents liste over Gülen-tilhængere. 38

Efterskolen · 15. december 2017

Efterskolebus tager konkurrencen op mod offentlig trafik Stadig flere virksomheder får øjnene op for efterskolerne, som med godt 28.000 elever er et godt lille nichemarked, som har nogle behov, der ikke nødvendigvis tilgodeses af de eksisterende tilbud. Efterskolebussen, som drives af CentrumTurist, er et af de seneste eksempler på en virksomhed, der har set et behov hos efterskoleeleverne. Efterskolebusserne kører i dag fra en række jyske og fynske efterskoler, hvor de samler elever op, som skal hjem på weekend. »Vi startede sidste år, da vi overtog transporten fra nogle efterskoler, der havde lavet en transportløsning på Fyn og Langeland, som skulle gøre det nemmere for deres elever at komme til og fra efterskolen. Men efterhånden har flere efterskoler, eleverne og ikke mindst deres forældre vist interesse for, at vi udvider til stadig flere efterskoler,« fortæller Mia Kristensen, der er administrator på Efterskolebussen. Årsagen er, at en del forældre synes, det er mere trygt at sende eleverne med bussen, hvor de typisk kører hen til de større byer rundt om i Danmark. En elev der skal hjem fra Højer Efterskole i det sydvestjyske kan således blive fragtet direkte til DGI-Byen i København eller skifte i Fredericia, hvis han for eksempel skal til Aarhus. Indtil videre er 15 efterskoler koblet på, som fordeler sig på fem forskellige efterskoleruter. Målet er nu, at bussystemet kommer til at dække hele landet.

Anvendelse

”Lykken svæver over urtegården” - en kogebog fra Aarhus Efterskole Anmeldt af: N ickie Halsted, kok, Hjemly Fri og Efterskole

En af den slags kogebøger, hvor man får lyst til at starte fra en ende af og langsomt, men sikkert arbejde sig frem gennem bogen, opskrift for opskrift. Kogebogen er en hyldest til hverdagen. Forstander Bent Ole Bærenholdt beskriver smukt i introen til bogen hvorfor de har valgt at ” hylde hverdagen” ”Vi skal lære at være i verden og forstå os selv i verden. Ligesom vi må smage på verden og tilværelsen gennem læsning i bøgerne, i musikken, i kunsten, så må vi også smage på verden gennem måltiderne og de gode råvarer i brødet, kødet, fiskene, urterne og grøntsagerne – ikke fordi det er sundt men fordi det smager godt” Efterskolelivet byder jo også på en hverdag som alle andre oplever i deres familieliv derhjemme. På skolen indtages måltiderne også i fællesskab. Ved måltidet møder vi hinanden. Vi deler med hinanden… her konstituerer vi vores fællesskaber også selvom vi fra tid til anden må spise selv. 5 hovedafsnit med hver sit tema Aarhus Efterskole har vegetarmandage, mormortirsdage (sovsetirsdage ifølge eleverne), fiskeonsdage, kokkens torsdage og suppe- og ostefredage. Lærerne har også fået lov at give deres bud på et par favoritter i Teachers Corner. Desuden er der bud på forskellige galla-middage samt diverse sylteting, dips og brød samt marmelader. Bogen er krydret med dejlige billeder af retterne samt afstemte tekster i form

af sange passende til måltiderne, ingredienserne og årstiderne. Der er lette små salater og risretter, små fiskelækkerier og mere buldrende og stærkt krydrede retter. Det er ikke fordi man behøver at købe sig fattig i ingredienser for at kunne lave bogens retter, slet ikke. Det er kun enkelte af dem, der inkluderer meget anderledes ingredienser. Bogen er dejlig overskuelig og indeholder en masse hverdagsfavoritter og nyfortolkninger af klassikere samt flotte billeder og letlæselige opskrifter. Kogebogen er som nævnt fra Aarhus Efterskole men den kan bruges af alle. Vi har alle vores præferencer når det kommer til at lære nyt. Denne kogebog indeholder lidt af det hele og giver et dejligt og velfunderet indtryk i mad-livet på en efterskole i dagens Danmark. Hvad enten man er til det gamle danske køkken eller til nye krydrede østlige retter eller bare søger lidt inspiration, er her forslag til alle. Jeg synes denne bog er alsidig, letlæselig og god inspiration til hverdag og festlige lejligheder. Men vi læser jo alle sammen med forskellige tilgangsvinkler….. For sagen er, at jeg overhovedet ikke læser kogebøger pga. af opskrifter, men næsten udelukkende drages af stemning, ord og det visuelle. Selvfølgelig skal opskrifterne inspirere, være realistiske og tale til min mave, men det er mere hele pakken som gælder. Konceptet ”Lykken svæver over urtegården” leverer varen – skøn var den at læse og man glæder sig til at afprøve de skønne opskrifter. •

8. klasser er i vildrede En stor del af de ikke-parate unge i 8. klasse oplever ikke, at der igangsættes en indsats, der kan hjælpe dem til at blive parate. Det viser en analyse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) står bag. Omkring 20 % af de unge, som er blevet vurderet ikke-uddannelsesparate, ved faktisk ikke, at det er tilfældet, og yderligere 25 % ved enten ikke, om de er blevet vurderet, eller mener slet ikke, at der er sket en vurdering.

Udvikling af 10. klasse Livsduelighed og dannelse, masser af elever og gode overgange til ungdomsuddannelse. Det kendetegner efterskolernes 10. klasser. Men nu inviterer arbejdsgruppe til seminar for at gøre tilbuddet endnu mere unikt. »Når vi skal udvikle vores skoler, handler det i høj grad om at være i tæt dialog med hinanden. Om hvordan vi hver især og sammen eksperimenter med vores undervisning, vores pædagogik og vores organisering,« siger Troels Borring, der sidder i spidsen for et af Efterskoleforeningens tre nye indsatsområder – nemlig udviklingen af 10. klasse. Seminariet afholdes den 22. januar. Se mere på www.efterskoleforeningen.dk

Efterskolen · 15. december 2017

Kalender

Kurser og møder

Formandstræf for bestyrelsesformænd 2018 Efterskoleforeningen indbyder igen i år til en landsdækkende kursusdag, der er specielt tilrettelagt for formænd og næstformænd. Tid: 20. januar kl. 10:00- 16:00 Sted: Ryslinge- Høj- og Efterskole Arrangør : Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 8. januar, 2018

Hold fast i fornyelsen! Seminar om skoleudvikling Efterskoleforeningen inviterer til arbejdsseminar for lærere og ledere. En aktiv eftermiddag, hvor skolerne deler viden og inspirerer hinanden til, hvordan man holder sig skarp og lykkes med at lave god skoleudvikling. Eftermiddagen struktureres omkring korte oplæg og workshops, hvor man kan møde en række af de efterskoler, der har arbejdet med uddannelseseksperimenter på deres skole. Tid: 22. januar kl. 12:00- 16:00 Sted: Vesterdal Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 14. januar, 2018

Arbejdsmiljøuddannelse den obligatoriske Nye arbejdsmiljørepræsentanter og de ledere, der er udpeget til arbejdsmiljøorganisationen, skal på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen særligt tilrettelagte kurser for de frie skoler. Tid: 23. januar - 25. januar Sted: Roskilde Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Efterskolen · 15. december 2017

Ollerupkursus 2018 Faglighed. Fordybelse. Ny viden. Inspiration.I Ollerupkursusugen udbydes en alsidig vifte af velbegrundede, faglige kurser med høj kvalitet i indholdet og i formidlingen. Ollerupkurset er et mødested for lærere, ledere, pædagoger fra forskellige skoleformer og institutioner. Tid: 19. marts - 23. marts Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole i Ollerup Tilmeldingsfrist: 15. januar, 2018

Styrk dine roller som efterskolelærer 24/7 Kurset styrker dig i alle de roller og relationer, som et 24/7-efterskolelærerliv indeholder, og giver dig anvendelige værktøjer og indsigter, så du kan udnytte dit potentiale i efterskolens centrale læringsrum. Kurset afholdes over 2 moduler. 2. modul den 2.. - 3.5. 2018. Tid: 12. april - 13. april Sted: Hornstrup Kursuscenter, Vejle Arrangør: Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening Tilmeldingsfrist: 25. februar, 2018

Kursus i psykisk førstehjælp Flere og flere unge rammes af psykisk sygdom. Også på efterskolerne mærker vi, at flere elever har psykiske udfordringer. Målet med kurset i Psykisk Førstehjælp er at klæde dig på at til kunne handle og hjælpe elever, der har det psykisk svært. På kurset får du viden om psykiske sygdomme og kriser og du får kompetencer til at kunne handle, hvis du møder en elever, der viser tegn på psykisk mistrivsel. Tid: 18. april - 19. april Sted: Brogaarden, Strib Arrangør. Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 18. marts, 2018

Kursus for pedeller Efterskoleforeningens årlige pedelkursus er en meget fin kursusmulighed for pedellen eller pedelmedhjælperen. Her kan man få relevant faglig viden og inspiration, og kurset giver muligheder for at netværke med andre inden for samme arbejdsområde. Program og tilmelding er klar i begyndelsen af december 2017, men sæt allerede nu et kryds i kalenderen. Tid: 18. april - 20. april Sted: Dalum Landbrugscenter Arrangør: Efterskoleforeningen

Ringe Fri- og Efterskole søger forstander Vi søger en forstander pr. 1. april 2018, der med stærk energi, livsglæde og pædagogisk ballast kan inspirere og lede os sikkert videre i en god balance mellem skolens historie og kvalitetsbevidst fornyelse. Forstanderen er skolens overordnede leder og daglige leder på efterskolen. Vores nye forstander skal efterfølge Finn Larsen, der efter 28 år på posten går på pension. På skolen arbejdes der ud fra et værdigrundlag, der bygger på den Grundtvig-Koldske skoletradition og hylder mangfoldighed, almen dannelse og fællesskab. Sang og fortælling er centrale og vigtige elementer, der sidestillet med en klar profil inden for gymnastik/idræt, musik og kompetent faglighed danner rammen om skolens hverdag. Vi prioriterer det legende, kreative og glædesfyldte og lykkes med at sende tillidsfulde og veloplyste elever ud i samfundet. Det er væsentligt, at vores kommende forstander kan navigere i krydsfeltet mellem det almene og det profilerede. Vi leder efter et menneske, der evner at være tilstede, nærværende og synlig på hele skolen, og som alle elever kender og refererer til. Dette gælder også for alle skolens 55 medarbejdere, der dagligt udfylder hver deres væsentlige rolle. Forstanderen skal kunne kombinere dette med en høj prioritering af det analytiske, strategiske og langsigtede ledelsesarbejde. At være en kombineret skole rummer for personen med det rette overblik mange muligheder og styrker. Vi leder efter et menneske, der kan se og italesætte disse og sikre, at vi fortsat er hinandens forudsætninger og udvikler os, så skolens to afdelinger nyder godt af hinanden både, hvad angår faciliteter og pædagogisk arbejde. I skolens medarbejderstab findes der på én gang stor rutine, faglig stolthed og en stærk vilje til at værne om skolens værdigrundlag, men også lysten til at kaste sig ud i nye og spændende projekter. Skolen har i dagligdagen en åben ledelsesstil, hvor større beslutninger træffes i fællesskab og bakkes op i fællesskab.

Vigtigt for os er i øvrigt, at vores forstander: • I ord og handling kan stå fast på vigtigheden af at være en almen og værdibåren skole. • Er bevidst om og optaget af samfund, pædagogik og læring. • Ser tilstedeværelse og deltagelse i alle facetter af skolelivet som væsentligt. • Har solid erfaring fra det frie skoleområde, som lærer eller leder. • Kender og stoler på sig selv – også når tingene er tilspidsede eller svære. • Er iderig, udadvendt og bevidst om vigtigheden af at sprede ringe i vandet. • Har lyst til at bo i vores attraktive fritliggende forstanderbolig. • Har indsigt i administrative og økonomiske forhold. Vi regner med, at du har lyst til at besøge skolen, inden du søger jobbet. Vi holder åbent hus den 18. december og 5. januar. Begge dage kl. 10.00. Kontakt for tilmelding bestyrelsesmedlem Thomas Mogensen (22 62 07 62). Formand Jens Baadegaard (24 23 26 55) kan kontaktes for øvrige spørgsmål. Der er også mulighed for at træffe aftale om individuelt besøg. Ansøgningsfristen er 12. januar 2018 Ansøgning med bilag og referencer sendes i ét samlet pdf-dokument til forstanderstilling@rfe.dk og mærkes ”Ansøgning”. Tiltrædelse 1. april 2018 eller snarest derefter. Samtaler finder sted fra 22. januar 2018. Ansættelsen sker efter aftale mellem finansministeriet og LC. Lønindplacering vil ske i intervallet 482.429 - 559.090 kr. (Grundbeløb pr. 1. december 2017). RFE har eksisteret siden 1875 og har i dag ca. 145 efterskoleelever og 200 friskolelever. Skolen har et rigtig godt elevoptag og en særdeles stærk økonomi, der rummer plads til nye omfattende initiativer. Vores skole er fuldt udbygget med fine og velholdte faciliteter. Vi ligger attraktivt og centralt placeret i Ringe by.

Ringe Fri- og Efterskole | Rolighedsvej 25 | 5750 Ringe | 62 62 13 68 | rfe@rfe.dk

Efterskolen · 15. december 2017

Annoncer

Efterskolen Âˇ 15. december 2017

VI BYGGER FÆLLESSKABER Roskilde Festival Højskole søger viceforstander Brænder du for de unge og for højskolelivet? Har du erfaring fra højskolepraksis, og vil du medvirke til at skabe en helt ny og levende højskolekultur?

Vi søger en engageret viceforstander og underviser, der sammen med skolens forstander og kommende ansatte vil stå i spidsen for at omsætte den nye højskoles idealer til praksis. Vores undervisning tilrettelægges i spændingsfeltet mellem høj faglighed, praksisbaseret projektarbejde og samarbejde i læringsfællesskaber. Roskilde Festival Højskole er under etablering og modtager det første forårshold den 6. januar 2019. Vi har taget det bedste fra den danske højskoletradition og kombinerer det med Roskilde Festivals erfaringer inden for frivillighed, holdningsarbejde og kulturproduktion. Sammen med højskolens forstander og forretningsfører kommer du til at indgå i højskolens ledelsesteam med ansvar for det pædagogiske personale. Du kan læse mere om stillingen på rofh.dk/viceforstander. Ansøgningsfrist den 4. februar 2018. Tiltrædelse den 1. maj 2018.

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Efterskolen · 15. december 2017

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Annoncer

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

BERLINSPECIALISTEN

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Vi er specialister på grupperejser til Berlin

Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

Berlin 4 dage/3 nætter

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

januar 2010

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

E R U T E I D U T S ropa u E f a e t s e m t e - til d

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

Efterskolen · 15. december 2017

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y b Stor ing d il u b m a e t & n actio

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Tryghed og komfort • Vi anvender altid 4-stjernede luksusbusser • Vi går ikke på kompromis med køresikkerheden • Vore chauffører er veluddannede og erfarne • Vore chauffører er vant til at køre med unge mennesker • Udflugter er indlagt i prisen

RING OG FÅ ET TILBUD

BUSREJSER oplevelser og fællesskab

Berlin fra 995,-

krakov fra 1.395,-

Prag fra 1.285,-

Aktivitetsrejse til tjekkiet: Det Bøhmiske Paradis byder på udfordringer i alle sværhedsgrader. Klatring i Krkonosebjergene, rafting i Jizerafloden, mountainbike og masser af hygge og kammeratskab. Professionelle instruktører. Egen bus til rådighed til udflugter i naturen eller nærliggende byer.

44 94 60 90

Se mere på www.grupperejsebureauet.dk

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Annoncer

IT & MEDIER

OUTDOOR

KULTUR

IDRÆT

LINJETURE TIL UDLANDET - SKRÆDDERSYET! Vi skræddersyr rejser for alle efterskolens linjer. Vil du høre mere om jeres muligheder? Ring på 8020 8870!

Erfaren håndtering af meget store grupper

Tag fx OUTDOOR-LINJEN på aktivrejse til Gardasøen: 5 dage/4 nætter ved Gardasøen fra kun 2.998,-/pers.

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Prisen inkluderer bl.a.: -Flyrejse og lufthavnstransfer t/r -Indkvartering med selvforplejning -Leje af mountainbike i 1 dag + halvdagsudflugt m. guide -Busleje til nordspidsen af Gardasøen eller Verona

Fast kontaktperson og dialog fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Tid til store beslutninger Det skal være nemmere at oprette efterskoler. Det skal fortsat være muligt for forældre og elever at vælge mellem forskellige slags efterskoler; store og små, skoler med forskelligt pædagogisk og indholdsmæssigt sigte. Efterskolerne skal løfte et større socialt ansvar, så alle unge reelt har mulighed for at finde en efterskole, der passer til dem. Ovenstående og en række andre parametre er der formentlig bred opbakning til i skoleformen. Og det er et godt afsæt, når der kigges på de økonomiske tilskud, som staten fordeler mellem efterskolerne. Men arbejdet i gruppen vedrørende en revision af tilskuddet har også vist, at trods en principiel enighed om mangfoldighed i skoleformen, så er det vanskeligt at nå til fuld konsensus omkring ændringer i pengestrømmene. Det skyldes formentlig mindst to forhold. For det første kan der være en helt legitim uenighed om, hvordan man bedst understøtter de overordnede målsætninger om socialt ansvar, forskellige skolestørrelser og mangfoldighed. For det andet vil enhver forandring betyde, at nogle efterskoler mister penge, mens andre modtager.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

Skoleformen har nu siden 2010 diskuteret en ændring af tilskudssystemet. Derfor er tiden inde til, at alle giver en forandring en chance. Det er opslidende, hvis en revision atter skal trækkes i langdrag, fordi nogle foreslår, at det kræver mere tid. For er sandheden ikke, at uanset hvor meget tid der gives, så vil nogle skulle afgive, mens andre må modtage? Og er sandheden ikke også, at man aldrig finder et system, som er retfærdigt, yder tilfredshed for alle og som løser alle udfordringer? En ny model vil ikke indfri alle ønsker. Og det kan det nuværende system heller ikke. Men en ny model kan bringe tildelingen af ressourcer lidt tættere på de idealer og de principper, man er enige om. Alternativet til en beslutning er, at alt i bedste fald forbliver status quo. I værste fald at udviklingen uden om skolerne løber fra os. Udeladelsen af en beslutning har også konsekvenser. Bl.a., at man reelt ikke tager fat om at understøtte de principper, man er enige om at fremme. Der er ofte højt til loftet i skoleformen. Der er plads til store tanker og social ansvarlighed. Lad der også blive plads til storsind og store beslutninger, selvom alle ikke kan få deres vilje. Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår til alle.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

TIL SKOLER

Tilbuddene gælder til og med 5. januar

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Køkken & catering

Rengøring

Fleksibel indretning til skoler Perfekt til undervisningslokaler, kantiner og mødelokaler - Leveres med hjul for høj mobilitet.

Stol kun

999,SPAR 400,-

Bord kun Online video Varenr. 8000098 356798 356801

Beskrivelse Flip-top undervisningssæt, 1 bord og 2 stole Flip-top bord 140x60 cm Learn undervisningsstol

Førpris 5297,2499,1399,-

TILBUD 3997,1999,999,-

1999,SPAR 500,-

Bestil nemt på lomax.dk/flip-top Online www.lomax.dk

Ring

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

E-mail

Lomax

salg@lomax.dk

Elsenbakken 37 3600 Frederikssund

Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

Gratis levering ved køb for min. kr. 800,- ekskl. moms (kr. 1000,- inkl. moms)