Efterskolen 5-2018

12. december 2018 Nr. 5

Følg eleverne To elever fortæller om deres oplevelser

12

Troels Borring går af

Flygtninge mister tilskud Integration i fare

14

Sygdom tvinger Efterskoleforeningens formand fra posten

S: Færre idrætshaller, mere socialt arbejde Efterskoler bør tage mere ansvar

26

10 & 30

Indhold

Efterskolen december 2018 Nr. 5

12

Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Redaktion Torben Elsig-Pedersen, ansvarshavende redaktør Tlf. 40945740, torben@magasinhuset.dk Ole Wisler, journalist Tlf. 40287888 , ole@magasinhuset.dk.

Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 51. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

26 4

Nyt fra efterskolerne 10

Foreningen skal have ny formand Troels Borring stopper til marts.

1212 Mit efterskoleår

Følg med i Andreas og Linneas år på efterskolen.

1414 Tilskud til flygtninge ryger

Finanslov fjerner integrationstilskud.

1616 Medlemsdemokrati

YK

SA

61

TR

8

Stemningsrapport fra et medlemsmøde.

1 G N R . 54

-

20 20 4 medlemmer, 4 synspunkter

Debat om medlemsdemokratiet.

24

Frikvarter

14 26

S efterlyser mere socialt ansvar

Interview med uddannelsesordfører Annette Lind.

28 28 Frihed under beskydning

Kronik af René Jacobsen, tidligere forstander.

30 30 Troels Borring gør status

Takker af som formand til marts.

3636 Generalforsamling

Efterskoleforeningen indbyder til årsmøde.

3838 Kurser 3939 Elever i klemme

Ny optagelsesbekendtgørelse gør det svært.

4747 I denne juletid

Nyheder

Replik

Jeg synes grundlæggende, at alle unge danskere, uanset etnicitet, skal tage et år på efterskole. Det er en fantastisk måde at introducere mange af de værdier, som vores samfund bygger på, men som kan være svære at forholde sig til, når man ikke for alvor har bevæget sig ud i voksenlivet. Selvstændighed, fællesskab, tillid, læring og oplysning er måske ikke værdier, vi alle går vældigt op i hjemme eller i skolen, men det gør man på efterskolerne.

Anna Thygesen, Kommunikationsrådgiver i Jyllands-Posten

Fællessang skal samle Danmark Med over 8 mio. kr. fra Nordea-fonden levendegøres et historisk stort og landsdækkende fællessangsprojekt. Initiativet starter januar 2019 og den store kulmination bliver markeringen af 75-året for Danmarks befrielse den 4. maj 2020. Bag projektet står Grundtvigsk Forum, Dansk Forfatterforening og Spil Dansk.

ALSANG 2020 tilbyder sangaktiviteter, som alle borgere kan deltage i. Blandt andet fem regionale giga-events med fællessang, som vil samle i titusindvis af borgere samt en kæmpestor Tv-transmitteret fællessangsbegivenhed. Men sangen skal også ud til dem, som ikke plejer at synge sammen med andre. Målet er, at samtlige 98 kommuner skal lave arrangementer lokalt. Og så vil ALSANG 2020 er også tænkt som en hyldest til nutidens og fremtidens demokratiske, frie og åbne rum – dér hvor vi bliver til som hinandens medborgere.

Forenet i håndbold »Vi havde bare en kanon dag, hvor vi spillede kampe og sluttede af med fællessang, spisning og præmieoverrækkelse,« fortæller Mette Ibsen Thesbjerg fra den Danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern. Hun er, sammen med sin lærerkollega Bo Møller, primus motor for den årlige Unified Håndbold dag, der blev afholdt den 4. december. Her bød efterskoleeleverne velkommen til ’Special Olympics’ spillerne fra Skjern Håndbold, der er et hold bestående af håndboldspillere med et udviklingshandicap.

»Når vi mødes, så er det fællesskabet og glæden ved håndbolden, der tæller på den store pointtavle,« siger Mette Ibsen Thesbjerg og fortsætter: »Unified Håndbold dagen er en idé født af Tage Jepsen i planlægningsfasen op til det store landsstævne i Ålborg. Idéen blev ikke til noget, men vi har ført den videre her i Skjern, og det er blevet en stor succes for både skolen, vores elever og de udviklingshandicappede fra Special Olympics holdet!«

»De nye sange, der indgår i projektet, skal være med til at skabe en fælles eftertænksomhed i forhold til, hvad frihed er anno 2020, og hvad der skaber gode vilkår for det frie åbne samfund,« fortæller Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet.

Efterskolen · 12. december 2018

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Outdoor stiger i popularitet

Vesterdal Efterskole vinder ved Danish Entrepreneurship Award 2018 De tre elever fra 10. pro på Vesterdal Efterskole, Tue Ammundsen, Lea Martine Herforth Kølbæk og Zenia Munk Als, vandt ved Danish Entrepreneurship Award 2018 i Fredericia.

De tre unge deltog med deres idé til app’en UU-Hjælperen og modtog 10.000 kroner fra Otto Bruuns Fond for deres førsteplads.

Tue Ammundsen, Lea Martine Herforth Kølbæk og Zenia Munk Als boblede af glæde, da de kom ned fra scenen med prisen og den store check i hænderne:

»Vi er megaglade. Det har været helt vildt fedt og sindssygt spændende. Vi har fundet på en app, der gør uddannelsesvalget lettere. Rigtig mange unge føler nemlig ikke, at de har fået den nødvendige hjælp til at vælge. Vi er i kontakt med Undervisningsministeriet, som er interesseret, og dem skal vi til møde med senere.« Idékonkurrencen er awardens største konkurrence med omkring 2.000 deltagere. Der deltog i alt 6.700 innovative unge ved award-eventen i Fredericia.

Friluftslivet er blevet populært – også på efterskolerne. På Hou Maritime Efterskoles outdoorlinje har man i løbet af de seneste ti år fået flere ansøgere, og næste år er der venteliste for at blive optaget på linjen. »Aldrig har så mange ønsket at vælge outdoor som linjefag. Da jeg startede som lærer for ti år siden, lå vi og rodede rundt på ti elever og overvejede at sløjfe linjen. Næste år er der venteliste for at blive én af de 50, der er plads til på linjen,« fortæller Lars Johnsen, der er lærer på Hou Maritime Efterskoles outdoorlinje til Jylland-Posten. Den udvikling underbygges også hos DGI’s outdoorsektion. »Der er en klar tendens til, at danskere, som gerne vil dyrke idræt, søger udenfor.

Naturen er den største idrætsarena, som folk vil have adgang til,« siger Thomas Larsen Schmidt, der er programleder på DGI’s outdorområde. DGI assisterer foreninger, kommuner og skoler i at finde på nye veje indenfor outdoorområdet.

82 elever på Hestlund Efterskole rammes hårdt, når Region Midtjylland lukker rute 77. Det betyder nemlig, at Bording Kirkeby og dermed også Hestlund Efterskole står helt uden den normale busforbindelse med omverdenen. Der kører godt nok en gratis kommunal skolebus, men kun på skoledage og tilpasset skolernes ringetider. »Jeg bliver nødt til at kontakte kommunen og finde en løsning. Vi skal sikre, at 4

Efterskolen · 12. december 2018

vores elever kan komme til og fra skolen.

Skolens elever bruger bussen dagligt, når de tager til Ikast eller Bording for at købe ind. Vi har elever fra København og Sjælland, som tager bussen, når de skal på weekend. Deres forældre kommer ikke bare lige forbi og henter deres børn, siger forstander Johannes Pedersen til Herning Folkeblad. Skolen bruger også bussen, når de skal på ture i weekenden.

Foto: Lars Aarø

Elever og skole mister busforbindelse

Højer Efterskole rykker eleverne med udvekslingsbesøg Eleverne fra Højer Efterskole, var værter for en dansk efterskoleoplevelse for 30 elever og lærere fra Hamborg. Det er en helt bevidst prioritet og strategi fra skolens side, fordi hvert eneste besøg rykker noget hos eleverne. »Nogle elever rykker sig meget, mens andre tager mindre skridt. Men det vigtigste er, at vi oplever en forskel. Besøgene skaber relationer og lærer eleverne om andre unges liv. I sidste ende håber vi, at udvekslingen giver eleverne mod på endnu mere,« fortæller lærer på Højer Efterskole, Michaela Zabel, der er en af tovholderne på udvekslingen med Hamborg-skolen.

Gruppen fra Hamborg var på besøg i fire dage, og det giver også de tyske unge en på opleveren for den danske efterskoleform fascinerer. »Det er cool at se, hvordan en dansk efterskole fungerer. Vi er sammen hele tiden, og det er virkelig som en stor familie, smiler 14-årige Lisa Warnke fra Hamborg. Hun godt kunne tænke sig at gå på en lignende skole.

Mind & Skills kåret som bedste 9. klasse Fjordvang Efterskoles Mind & Skills er det bedste 9. klasses forløb i Danmark. I hvert fald var det, hvad 400 danske skoleelever fra hele Danmark stemte for.

To gange om året samler organisationen Danske Skoleelever (DSE) fremtidens politikere og meningsdannere til debat om aktuelle emner i det såkaldte Policy Lab. Og nyligt var 400 unge skoleelever så samlet i Randers, hvor de skulle designe den bedst mulige 9. klasse.

Fra Fjordvang Efterskole deltog 16-årige Rasmus Emil Andersen, der i flere år har været aktiv i DSE. »Det var en super spændende weekend, hvor vi arbejdede med at skabe den bedst mulige 9. klasse i Uhrskolen, der er en fiktiv skole. I løbet af weekenden fik jeg mulighed for at præsentere Fjordvang Efterskoles Mind & Skills, og efter at vi havde arbejdet med det, valgte de andre elever Mind & Skills, som den bedste måde at gå i 9. klasse på – i hele Danmark. Det er lidt vildt,« siger Rasmus Emil Andersen.

Skolens 9. klasses elever kan enten vælge et spor med en tydelig praktisk og innovativ dimension, som kaldes Skills, eller et spor med en boglig og gymnasieforberedende dimension, som kaldes Mind”. Undervisningen er tilrettelagt efter faglig interesse, og det høstede stor ros blandt de unge skoleelever på DSE’s Policy Lab. »Vi ønsker ikke at blive delt efter, hvor dygtige vi er til dansk og matematik. Det giver langt bedre mening at opdele os efter de forskellige interesser, vi har. Vi lærer alle forskelligt, og det tager Mind & Skills virkelig højde for,« forklarer Rasmus Emil Andersen.

Efterskolen · 12. december 2018

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Det bedste og det værste Eleverne på Ollerup Efterskole har ud fra en række benspænd – billeder, grafik, ord og tekniske benspænd – samt det overordnede tema: 'Det bedste' og 'det værste' skabt en teaterforestilling med otte korte fortællinger. Eleverne arbejdede selv med at sætte forestillingen op, og stod for dialog, lys, lyd, multimedie, scenografi samt komposition af musik og sangtekster, der fremhæver det bedste og det værste i livet. Emnerne er jordnære og handler om de små ting, men rækker også ud mod stjernerne og beskæftige sig både med store emner som klimaforandringer og kærlighed.

Teaterforestillingen “Det bedste og det værste” blev vist ved seks forestillinger, sidst i november – i Ollerup Efterskoles nye koncerthus – og trak omkring 1.000 tilskuere.

125 år uafbrudt for Flemming Efterskole Ikke engang to verdenskrige kunne lukke ned for Flemming Efterskole, der i dag er den længst fungerende efterskole i landet.

De har nemlig uafbrudt modtaget efterskoleelever i alle 125 år uden at have haft lukket ned. Det fejrede skolen den 4. november.

Samtidig fejrede man også lærer Marianne Wollenberg 40 års jubilæum samt yderligere to 25 års jubilarer blandt lærerne.

Formand for skolens bestyrelse, Niels Bie, blev også hyldt for sit formandsarbejde for skolen igennem 25 år.

Joseph Pedersen (billedet) oprettede Flemming Efterskole, hvor han holdt indvielsestale den 2. november 1893. Den 4. november ankom de første elever.

6

Efterskolen · 12. december 2018

På efterskolerne er der faste tider. Man står op og spiser morgenmad med et bestemt hold af mennesker, som man skal være sammen med hver dag. Det hele er drevet af gentagelser, og på den måde fungerer efterskolen som en isoleret ø, hvor tiden går langsommere end i resten af samfundet.

Dannelsestid er en langsom tid, og man kan kun for alvor lære, når der er tid til den gentagelse, der for eksempel findes på en efterskole.

Leo Komischke-Konnerup, chefkonsulent på Professionshøjskolen UC Syd

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Ingen vil købe Borremose Efterskole Fremtiden for Borremose Efterskole i St. Binderup er endnu uvis. Der var nemlig ikke nogen bud på skolen, da den i november var på tvangsauktion. Panthaverne har efterfølgende anmodet om en ny tvangsauktion.

Borremose Efterskole rummer 15 bygninger og er vurderet til 24 millioner kroner. Skolen har eksisteret siden 1962. I sommer måtte bestyrelsen kaste håndklædet i ringen, da det stod klart, at der kun var 26 elever tilmeldt det forestående skoleår.

Til trods for at flere interesserede købere har været på banen, er det endnu ikke lykkedes at sælge skolen.

Borremose Erhvervsefterskole havde de seneste år satset hårdt på at give et målrettet skoletilbud til unge, der efterfølgende ønsker en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt andet tog skolen navneforandring og lod erhvervsefterskole indgå klart i profilen.

Efterskole kvalificerer sig til VM for skolehold

Sportsefterskolen Sjælsølund – SES – kunne rejse hjem som vindere af finalekampen i Odense i elitefodboldturneringen »ISF CUP«, som er for akademier og idrætsefterskoler i hele landet.

Efter at være have vundet den indledende pulje og have slået Sportsefterskolen SINE med 2-0 i semifinalen ventede Hjalleseskolen i finalen. De to skoler havde allerede mødt hinanden i den indledende pulje, hvor de spillede uafgjort. Finalen blev også en tæt og intensiv match, der endte uafgjort efter ordinær spilletid.

Derfor måtte de ud i en nervepirrende straffesparkkonkurrence inden drengene fra SES kunne hæve pokalen som vindere.

Den fornemme sejr sender de dygtige fodbolddrenge til VM for skolehold i Serbien til april, hvor de stolt skal repræsentere Danmark.

SES har de gennem de seneste år markeret sig kraftigt på fodboldsiden. De har et officielt samarbejde med Lyngby og har de seneste år også har haft en række FC Nordsjællandsspillere gående på skolens fodboldlinje. Efter den store sejr blev fodbolddrengene fra SES hædret for deres indsats hos byens borgmester i Hørsholm, der modtog dem på byens rådhus.

1.100 nye kvadratmeter til Brammings skolehjerte Forstander Kirsten Tygesen fra Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole kunne nyligt byde velkommen i efterskolens nye lokaler, inden hun viste gæsterne rundt i det 1.100 kvm store byggeri, hvor de 800 er nye kvadratmeter under tag.

- Det, jeg er allermest glad for ved det nye byggeri, er, at det bliver skolens hjerte. Man kan komme alle steder i huset herfra, og det bliver det centrale samlingspunkt. Ud over, at vi har masser af moderne faciliteter til undervisning, så har vi nu også fantastiske rammer til det sociale samvær, der er så vigtigt på en efterskole, sagde forstander Kirsten Tygesen.

8

Efterskolen · 12. december 2018

Rundt om folk

Elsk Bramming Eleverne på Sydvestjyllands Efterskole kommer i denne søde juletid ud og hjælper de borgere i Bramming, der har brug for en hjælpende hånd. Det er en succes for både byens ældre borgere og skolens elever. »Eleverne får øjnene op for, at vi også gør noget for os selv og lærer noget om os selv, når vi gør noget for andre,« siger Torben Linden til Jydske Vestkysten. Han er viceforstander og idémand til projektet: Elsk Bramming. »Det er andet år, vi er i gang. Vi havde i år elever ud på omkring 40 steder i november. Den ene dag havde vi 65 elever ude og den anden 75. Elverne leverer eksempelvis gratis, praktisk arbejde som vinduespudsning eller de river gårdpladsen. Og så bruger eleverne også tid på at drikke kaffe og snakke med de ofte, ældre mennesker, de besøger,« siger Torben Linden. Dermed får eleverne også mulighed for at øve sig i både venlighed og hjælpsomhed.

Torben Linden står bag skolens nyeste linje, Ræk-ud-linjen, der har en helt særlig, medmenneskelig tilgang ved at række hjælpende hænder ud til folk, der har brug for det. Undervisningen er en blanding mellem teori og praksis, og netop Elsk Bramming og julehjælpen er en del af linjens aktiviteter.

Jens-Henrik Kirk har sagt sin stilling som forstander på Mariager Efterskole op, da han fra årsskiftet vil hellige sig arbejdet på at blive valgt til Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Han sidder tillige i Mariager Byråd, hvor han er 2. viceborgmester. Da Jens-Henrik Kirk blev ansat i 2005 var han Danmarks yngste efterskoleforstander, dengang kun 27 år gammel.

Indtil ny forstander ansættes, overtager de tre tilbageværende i ledelsesteamet, Klaus Rasmussen, Trine Jakobsen og Morten Wøhler Iversen, opgaven med at lede skolen.

Anne-Marie Fledelius bliver ny forstander på Østerskov Efterskole fra 1. februar. Hun kommer fra en stilling som arrangements- og kulturkonsulent i Viborg og har mange års erfaring med at arrangere kulturarrangementer for børn og unge, ligesom hun har været hovedkoordinator for Viborgs årlige kulturuge for børn, “Snapsting for børn”. Anne-Marie Fledelius har en bachelor i litteraturvidenskab og er cand. mag. i kulturformidling.

I august valgte et flertal i bestyrelsen på Østerskov Efterskole at fritstille Mads Lunau, der nåede at være forstander på rollespilsefterskolen gennem 12 år.

Alle navnenyheder har vores interesse.

Send redaktionen et tip og et foto.

Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Thomas Hjarnø (tv) og Peter Aagaard Johnsen.

Thomas Hjarnø Petersen har efter godt 22 år på Vesterdal Efterskole valgt at stoppe for at søge nye udfordringer.

Thomas blev ansat som lærer i 1996 og havde inden da været i praktik på Vesterdal. Sidenhen blev han viceforstander og i 2013 blev han forstander på skolen.

Thomas Hjarnø Petersen har stået i spidsen for både langsigtede strategier, skoleudviklings- og byggeprojekter, men han har heller aldrig været bleg for at slå græsset, hvis det trængte eller gribe et forklæde og en grydeske, når køkkenpersonalet var på kursus. Forstanderposten overtages efter nytår af skolens nuværende viceforstander, Peter Aagaard Johnsen, mens Stine Bossen Davidsen bliver ny viceforstander.

Elevholdet 2018/2019 er Anne Nyhus og Ole Kirks sidste som forstanderpar på Vesterlund Efterskole. De kom til Vesterlund i 1981, og efter 12 år som lærere fik Anne og Ole stillingen som forstanderpar. De har således stået i spidsen for Vesterlund Efterskole i 26 år og haft flere end 5.500 efterskoleelever under vingerne.

Efterskolen · 12. december 2018

9

Foreningen

Formand

Efterskoleforeningen skal have ny formand Troels Borring, der har stået i spidsen for foreningen siden 2007 trækker sig på årsmødet i marts. Ingen i den nuværende bestyrelse ville før redaktionens deadline melde sig som kandidat

Troels Borring vender efter en længere sygdomsperiode efter planen tilbage i formandsstolen 1. januar, men kun for en kort bemærkning. Han har nemlig som en konsekvens af sit sygdomsforløb besluttet ikke at genopstille, når hans tre-årige valgperiode udløber ved årsmødet i marts måned. »Det var mit inderligste ønske at tage en periode mere, så det er alene på grund af min sygdom, at jeg vælger at stoppe til marts. Jeg har været igennem et længere sygdomsforløb og er fortsat i kemobehandling, så der går noget tid inden mine batterier er ladet fuldt op. Jeg synes foreningen har brug for en formand, der har fuld energi til at løse opgaven,« siger Troels Borring om sin beslutning.

Troels Borring har siddet i Efterskoleforeningens bestyrelsen siden 2004, hvor han var næstformand frem til

2007, hvor han blev valgt som foreningens første fuldtidsformand.

Beslutningen kommer efter, at Troels Borring har været sygemeldt og i behandling for en kræftsvulst i hjernen siden marts i år. Hans oprindelige plan var at fortsætte som formand tre år mere indtil han fylder 65 år. Men sygdomsforløbet har ændret planerne, hvilket han fortæller om i et større interview i dette nummer (se side 30).

De øvrige medlemmer af bestyrelsen fik beskeden i begyndelsen af december, og havde derfor nogle dage til at overveje deres egen eventuelle rolle i forhold til et formandsvalg, før dette blad gik i tryk. Men ingen har valgt at melde deres kandidatur til formandsposten, før bladet gik i tryk, fordi eventuelle interesserede ville vejre stemningen på et bestyrelsesmøde den 11. december. •

Foto: Henning Hjort

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Torben Vind Rasmussen har fungeret som formand i Troels Borrings sygdomsperiode. Før redaktionens slutning ville han ikke tilkendegive, om han stiller op som formand.

Kandidater til formandsposten skal senest indgive deres kandidatur den 4. februar 2019 til Efterskoleforeningens sekretariat.

10

Efterskolen · 12. december 2018

Gra tis kurs us

Få robuste elever på 3 timer

elever

for efterskole

Kursusprogram Efterskoleelever kan få en særlig oplevelse – et kursus fra Beredskabsforbundet, som gør dem i stand til at passe på sig selv og tage vare på andre. Efterskolen får besøg af vores frivillige undervisere, som klæder eleverne på til at kunne spille en robust rolle i samfundet.

3 timer

Brand

• Alle bliver udfordret på ”hvad nu hvis” og ser hverdagen i et nyt lys.

• Efter kurset får alle deltagende elever et kursusbevis til deres CV. 3 timers undervisning ud fra elevernes perspektiv Kurset tager afsæt i de rammer, eleverne oplever i deres hverdag og de kritiske situationer, som kan opstå. Eleverne lærer både at forebygge og handle hurtigt og rigtigt, hvis en kritisk situation opstår.

Evakuering

Førstehjælp

Apps

Undervisningen kombineres med små videoer, gruppearbejde, øvelser og åben dialog. På den måde kommer eleverne igennem en række relevante emner, så det er sjovt, realistisk og involverende for alle.

Terror

Arranger et gratis kursus – så er I i sidste ende med til at gøre samfundet mere trygt.

SoMe

Vold

e med i bagagen.

Giv eleverne dett us i 2. semester.

Arranger et kurs bsforbundet:

Kontakt Beredska

Drugs

Alkohol

+45 3524 0000 eredskab.dk

robustborger@b

r/ er.dk/efterskole

www.robustborg

Beredskabsforbundet er organisationen for alle frivillige i det danske redningsberedskab.

Frivillige stiller sig til rådighed, når samfundet har brug for hjælp. Vores opgave er at blandt andet, at gøre danskerne mere robuste, så vi alle kan forbygge og tage vare på hinanden, når vores hverdag og samfund bliver udsat.

www.robustborger.dk

EfterskoleLIV

Elever

De første udfordringer For de to 16-årige klassekammerater Andreas Hvidberg og Gry Linnea Nielsen, bare kaldet Linnea, var efterårsferien i uge 42 en tiltrængt pause med tid til refleksion. Det fortæller de om i denne anden del af artikelserien Mit efterskoleår

Tekst: Marie Enevoldsen, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

MIT EFTERSKOLEÅR

Linnea Nielsen og Andreas Hvidberg er enige: Ferien i uge 42 var en bittersød oplevelse. De havde begge to svært ved at undvære deres nye venner, men samtidig gav efterårsferien også tid til at fordøje de mange indtryk fra efterskoleårets to første måneder.

Brug for at geare ned »Ferien var ren afslapning, for jeg skulle lige geare ned – lige bearbejde alt det, der er sket, og tænke lidt over det,« siger 16-årige Andreas og uddyber: »Der er virkelig mange indtryk i dagligdagen. Specielt når man lige er startet, og jeg er en type, der godt kan blive overstimuleret. Det havde jeg ikke tænkt over, inden jeg startede på efterskolen, for jeg kan rigtig godt lide det sociale, og jeg søger hen imod det konstant. Men det kan altså godt – helt uden

at jeg opdager det – blive for meget. Og det var det, der var sket inden ferien.« Netop derfor synes Andreas, at efterårsferien er en god ting. Men selvom han nød at slappe af, kunne han ikke lade være med at tænke på alle de nye venner. »Jeg tænkte meget på efterskolen og længtes efter at komme tilbage igen,« siger han.

Savnet fyldte også hos Linnea, som brugte ferien anderledes aktivt, blandt andet på en tur til Berlin sammen med en gammel veninde.

Linnea og Andreas deler ud af deres oplevelser i føljetonen "mit efterskoleår".

12

Efterskolen · 12. december 2018

Mit efterskoleår I dette skoleår følger vi to elevers rejse fra start til slut på efterskolen.

Dette er andet afsnit, og her fortæller Andreas og Linnea om nogle af de udfordringer, der også følger med efterskolelivet.

Både Andreas og Linnea har altid haft nemt ved at følge med i skolen. Det samme gælder de boglige fag på efterskolen, hvor de begge påpeger, at niveauet ikke er helt så højt som forventet. Til gengæld bliver de udfordret i deres valgfag. Andreas oplever fx, at han bliver udfordret på sin perfektionisme i faget ’Værket’, hvor opgaverne ofte skal løses hurtigt. Det var bl.a. tilfældet, da eleverne i grupper skulle kamuflere deres klassekammerater på disse fotos.

»Det var rigtig hyggeligt, men der var mindst 20 forskellige personer, jeg tænkte på i løbet af ugen. Det er sjældent, at man oplever, at man savner så mange mennesker på én gang.« Ny roomie Både Linnea og Andreas sætter det sociale på efterskolen allerhøjest. De nyder at dyrke nye venskaber og har allerede fået flere tætte venner. »Folk her på skolen kender dig på en anden måde, end vennerne fra din tidligere skole gjorde – fordi man er så meget og så tæt sammen. Det er de små ting, der betyder mest. En gåtur i byen, et brætspil i stuen og den slags. Det er det, der gør forskellen,« forklarer Linnea, som bakkes op af klassekammeraten: »Jeg har den tilgang, at en hver person, jeg møder, kunne være min nye, bedste ven,« siger Andreas.

Alligevel har den første tid på efterskolen budt på sociale udfordringer for begge to. Linnea måtte blandt andet sande, at hun og værelseskammeraten ikke gik i spænd. De to havde meget for-

skellige rytmer og tilgange til hverdagen og reglerne på efterskolen, og derfor lavede skolen et værelsesbytte efter ferien, således at Linnea skulle dele værelse med en helt ny elev. »Det er en rigtig god løsning for alle, at

Det er sjældent, at man oplever, at man savner så mange mennesker på én gang.

Linnea Nielsen

vi rokerede værelser. Der er ikke dårlige vibrationer imellem mig og min gamle roommate, for vi har begge to accepteret, at det ikke fungerede. Så nu kan vi se hinanden på gangen og smile til hinanden og sige hej,« siger Linnea.

Problemer skal løses hurtigt Ifølge hende og Andreas er det altafgø-

rende, at man snakker sammen, når der opstår problemer. »Kommunikation er simpelthen det vigtigste, når det kommer til ens roomie,« siger Andreas.

Men det er ikke kun på værelserne, at man kan få brug for at snakke om tingene. Selvom Andreas trives godt med de fleste, har han også oplevet, at det tætte efterskoleliv kan byde på udfordringer. »Jeg var indblandet i et lille drama, hvor der var nogle rygter. Men det løste vi ret hurtigt, for det gad jeg simpelthen ikke. Der var nogle andre, som fortalte historier om mig, der ikke var helt sande. Der blev sagt nogle ting, som godt nok passede, men som blev taget ud af kontekst, så det gav en helt anden mening. Det var nogle ret personlige ting, jeg havde sagt, og så havde de fortalt det videre, selvom det egentlig var en hemmelighed,« fortæller Andreas.

Heldigvis er trådene for længst redt ud, fordi Andreas hurtigt tog konflikten op.

Og både han og Linnea er nu ved at finde de venner, som de er tryggest ved. • Efterskolen · 12. december 2018

13

Finanslov

POLITIK

Flygtningebørn mister tilskud Finanslov skærer i efterskolernes muligheder for integrationsarbejde

Et tilskud på 10. mio. kroner årligt til efterskolernes optag af unge flygtninge og indvandrere er med regeringen og DF’s finanslov for 2019 fortid.

Regeringen har på pres fra Dansk Folkeparti fjernet integrationstilskuddet, hvilket formentlig betyder, at færre unge med anden etnisk herkomst kommer på efterskole.

Fungerende formand for Efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen står uforstående over for besparelsen på et integrationstiltag, som rent faktisk virker.

Salg af nye og brugte busser/minibusser • • • • • • • • • • • •

Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

Reparation af trafik skader.

Udskiftning af ruder.

Maling og foliearbejde.

Montering og rensning af partikelfilter.

Hjælp med finansiering.

Evt. services aftale.

Eftermontering af sikkerhedsseler.

Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

Mulighed for hjælp med transport til og fra vores værksted.

Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

14

Efterskolen · 12. december 2018

Foto: Peter Klode

ØKONOMI

»Det er ganske enkelt ikke i orden at tage midler fra en ordning, der fungerer efter hensigten i jagten på ligegyldige symbolpolitiske handlinger.

Det er jo ikke de elever vi har, der bliver sendt ud på en øde ø. De flygtninge/indvandrerelever efterskolerne optager vil også næste år og næste år have behov for gode tilbud, der kan integrere dem i det danske samfund,« siger Torben Vind Rasmussen.

Han er overbevist om, at det tilbud efterskolerne har kunnet yde, er både det bedste og billigste tilbud. »Det har flere politikere for slukkede mikrofoner givet os ret i. Foreningen må nu ud og kæmpe for andre måder, hvorpå vi kan hjælpe de skoler, der på eksemplarisk vis løfter denne opgave,« siger han.

Det var oprindelig regeringens hensigt at øge tilskuddet til efterskolernes integration i forbindelse med oplægget til en frihedspakke for skoleformen.

Men pres fra DF gjorde, at regeringen af egen drift fjernede pengene til efterskolernes integrationsindsats.

Efterskoleforstander Mogens Jensen, Horne Efterskole, siger til TV2 News, at de ti integrationselever, der går på skolen i år, ikke vil kunne være der til næste år, som konsekvens af de mistede tilskud.

En nylig rapport om efterskolernes integrationsindsats viser ellers et markant udbytte for eleverne. De opnår løft i deres sprogkundskaber og får kendskab til dansk kultur og samfund. •

Foreningen

Medlemsdemokrati

Demos er De kom. Og de lyttede.

Efterskoleforeningens bestyrelse og demokratiudvalg mødtes i november med omkring 100 forskellige efterskoler landet over for at lytte til medlemmernes bud på nye demokratioplæg til årsmødet 2019.

Møderne var pakket ind i et frirumsinspireret debatformat med personlige, ægte og divergerende holdninger

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Inspiration fra Frirummet. Esben Jensen (til venstre) og Ulrik Goos Iversen (til højre) fra Demokratiudvalget leverede helt ægte personlige debatoplæg til de ’’frirumsdebat-inspirerede’ demokratimøder.

16

Efterskolen · 12. december 2018

dem og os Der er dem, og så er der os. Fjerner vi og’et mellem dem og os, står der pludselig ’demos’. Det er Aristoteles’ gamle, græske begreb for den helhedsorienterede ledelse, hvor mange mennesker er repræsenteret.

Der er blot tale en tilfældig dansk, sproglig finurlighed, men den summerer meget godt den oplevelse, som Efterskoleforeningens bestyrelse leverede på novembers demos-tour rundt i efterskolelandskabet: Nemlig at god ledelse er at samle dem og os for i fællesskab at møde de forskellige synspunkter, lytte og lære af hinanden.

Medlemsmøderne blev initieret på baggrund af det lidt turbulente årsmøde i marts, hvor der var en intens, intern debat omkring tilskudssystemet. »Vi afholdt derfor allerede tilbage i maj de første medlemsmøder, og nu her i efteråret igen. Det er strukturelt med til at sikre, at alle medlemmer også kan komme til orde, ikke kun på årsmødet, som jo er kæmpestort, og derfor kan virke intimiderende på nogle medlemmer.

Så hele demokratiprocessen, med medlemsmøder rundt i landet, er yderligere med til at øge og skærpe medlemmernes demokratiske muligheder i foreningen,« siger Torben Vind Rasmussen, der er konstitueret formand for Efterskoleforeningen.

•

Efterskolen · 12. december 2018

17

Foreningen

Medlemsdemokrati

Demokratiprocessen I november inviterede bestyrelsens arbejdsgruppe om medlemsdemokrati til fire medlemsmøder rundt omkring i landet. Formålet var at høre medlemmernes synspunkter på oplæg til vedtægtsændringer, som omfatter følgende fire temaer: (du kan læse de fire temaer udførligt i Efterskolen #3 fra side 25-33) 1. Medlemsbegrebet 2. Beslutningskompetence og afstemningsregler: Mulighed for urafstemning 3. Repræsentation i bestyrelsen 4. Kontingentstruktur På Fyn og i jylland var der også mulighed for at tale om regionernes rolle.

I forlængelse af medlemsmøderne har arbejdsgruppen nu formuleret en indstilling til bestyrelsen, der så stiller forslag til generalforsamlingen i 2019.

De endelige forslag til årsmødet udsendes senest den 21. december 2018.

18

Efterskolen · 12. december 2018

Lyttemøde baner vej for demokratioplæg Siden årsmødet i marts har demokratiudvalget – en arbejdsgruppe nedsat af bestyrelsen – arbejdet med en række forslag til ændringer i foreningens vedtægter. Og før bestyrelsen vil lave de endelige forslag til konkrete vedtægtsændringer, er de taget på landsturné for at høre medlemmernes mening. »På vores møder rundt i landet har det været vigtigt, det er medlemmerne, der er kommet til orde og er med til at sætte de fire forslag i perspektiv. Det har for os i bestyrelsen været et lyttemøde«, siger Torben Vind Rasmussen, der fik en del nye perspektiver med retur fra medlemmerne. »Der er nogle ordvalg i vores oplæg, vi skal have smagt efter. Eksempelvis kan jeg se, som det korrekt fremføres, at når vi er helt inde og snakke vedtægter, så må der ikke være fortolkningsmuligheder, der kan skabe tvivl som eksempelvis; hvornår noget er ’væsentlige økonomiske argumenter’. Og vi skal også vurdere, om der ikke også skal være plads til andre væsentlige emner end økonomi i urafstemningerne. Det har medlemmerne ret i,« siger Torben Vind Rasmussen.

Han og resten af bestyrelsen samler nu sammen og ser på, hvordan forslagene til årsmødet skal strikkes sammen for at imødekomme de mange udmeldinger fra medlemsmøderne. »Jeg har fornemmet en pragmatisk tilgang og en positiv, gensidig attitude fra medlemmerne. Det kan godt være, man ikke er enige, men man forstår hinandens synspunkter, og at noget kan tale for, vi går andre veje, og at der derfor ikke nødvendigvis går noget fra en, hvis den lander der,« siger Torben Vind Rasmussen, der er glad for, at kunne tage et stort demokratisk overskud med retur fra møderne.

Inspiration fra Frirummet Formen på de nye ’demokrati-medlemsmøder’ havde lånt lidt inspiration af frirummet, der jo netop i sin debatform er med til at skabe plads til en gensidig præsentation, lytning og refleksion omkring forskellige opfattelser. Det fungerede rigtigt godt og mødte stor tilfredshed hos de medlemmer, der deltog.

Så det var også en tilfreds formand for Demokratiudvalget, der kunne se tilbage en foreløbig, succesfuld proces. »Jeg er ret stolt af den proces. Jeg sy-

Jeg er ret stolt af den proces. Jeg synes, vi har gjort det rigtige.

Det har været givtigt – også for mig – forstået på den måde, at jeg selv har ændret synspunkt på stort set alle punkter…

Ulrik Goos Iversen, formand for Demokratiudvalget og bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen

nes, vi har gjort det rigtige. Det har været givtigt – også for mig – forstået på den måde, at jeg selv har ændret synspunkt på stort set alle punkter. Eksempelvis synes jeg nu, det er et udmærket kompromis at indføre urafstemninger. Det har helt klart betydet noget for mig at høre de argumenter, der er fremført,« siger Ulrik Goos Iversen, som er formand for Demokratiudvalget og bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen. Han og Es-

ben Jensen, også fra demokratiudvalget, præsenterede mødedeltagerne for to forskellige perspektiver på de fire oplæg. »Vi ville ikke spilde en masse tid med en masse powerpointoplæg, så vi besluttede i udvalget, at vi ville have holdninger på banen med det samme.

Og dermed også gøre det klart, at der er forskellige holdninger repræsenteret i bestyrelsen,« fortæller Ulrik Goos Iversen og fortsætter:

»Så når Esben og jeg præsenterer hvert vores synspunkt ude på møderne, som så repræsenterede de forskellige synspunkter, så var de samtidigt også vores egne, ægte holdninger til de fire demokratioplæg.« Forslag ude inden Jul »Det smukke ved et demokrati er, at man kan have en holdning, men at man også kan leve med, der er andre holdninger. Og holdninger, det fik vi fra de engagerede medlemmer på møderne, som har givet os mange gode betragtninger og argumenter med tilbage,« siger Ulrik Goos Iversen.

De mange indlæg fra mødedeltagerne blev alle skrevet ned og taget med retur.

Bestyrelsen har allerede holdt et møde om de fire demokratioplæg, og skal mødes igen medio december for endeligt at gøre oplægget til vedtægtsændringer klart. »Oplæg til vedtægtsændringer skal være sendt ud inden den 21. december, så bestyrelsen skal have et resultat klart til medlemmerne på det kommende møde her i december,« slutter Ulrik Goos Iversen.

Formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring, er så småt tilbage fra sin sygeorlov, og han deltog i god form på nogle af demokratimøderne. Troels Borring påpegede, det er vigtigt, at bestyrelsen sætter sig selv i spil og også tør stå ved sine demokratiske værdier og de forslag, der stilles til årsmødet.

Efterskolen · 12. december 2018

19

•

Foreningen

Medlemsdemokrati

Fire medlemmer, fire synspunkter...

… i stedet for at gå ind og se, hvad man kan justere i det nuværende, kunne vi jo spørge os selv: Hvis vi skulle starte forfra i dag, hvordan ville vi så lave en forening?

Rud Nielsen Skoledirektør på Hjemly Idrætsefterskole med 225 elever

Hvad er det vigtigste i de fire oplæg?

Måske skulle vi havde gået et spadestik dybere, end man har gjort i demokratiprocessen. Jeg blev på mødet klogere på, at man måske indledningsvis burde havde tænkt: Hvordan driver man en nutidig forening. Vi kunne jo spørge os selv: Hvis vi skulle starte forfra i dag, hvordan ville vi så lave en forening?

Jeg fik ikke svaret på det, men jeg blev klogere på, at det nok skulle havde været udgangspunktet.

Ellers ligger det vigtige for mig om-

20

Efterskolen · 12. december 2018

kring beslutningskompetencen og at kunne lægge emner ud i en urafstemning. Jeg foreslog på mødet, at det ikke kun er emner omkring økonomi, der kan lægges ud, men derimod, at alle væsentlige emner kan komme til afstemning.

Og en urafstemning skal ikke kun være foranlediget af, hvad mindst 10 efterskoler opfordrer til, som foreslået.

Bestyrelsen i Efterskoleforeningen skal også kunne gå ud med en urafstemning blandt skolerne, hvis der er behov for det.

Hvad synes du om debatformatet og demokratiprocessen?

Jeg synes oplægget er godt, og det er udmærket at foreningen kommer landet rundt. Debatformen er god, og vi når at få belyst de væsentlige ting. Jeg kan godt lide inspirationen fra frirums-debatten.

Jeg synes også udvalget har honoreret den bundne opgave, de har fået. At jeg så synes, det skulle gå et spadestik dybere, det er blot noget, jeg er blevet klogere på under debatten.

Jeg kan dog se nogle problemer i, at der måske nogle steder kan være en bestyrelse, der kommer til at bestemme, hvad hele medarbejdergruppen skal.

Så medarbejdergruppen skal på en eller anden måde også integreres i den beslutningsproces.

Rita Nielsen Forretningsfører på Efterskolen EPOS med 70 elever

Hvad er det vigtigste i de fire oplæg?

Jeg har været en dem, der har kæmpet for, at vi fik nogle andre personalegrupper med i foreningen, så det ikke kun var lærere, forstandere og bestyrelser.

Det er vigtigt, vi har mangfoldigheden repræsenteret.

Jeg kunne ønske, vi arbejder for at sikre en bestyrelsesplads til et medlem fra TAP-personalet. Det er også hensigtsmæssigt med en ligelig fordeling af bestyrelsesmedlemmer, forstandere og undervisere, og at de, der bliver valgt, vil arbejde aktivt for hele efterskoleformen.

Jeg tænker også, det er godt, vi får urafstemningerne lagt ud på skolerne.

Jeg kan huske dengang, hvor man selv skulle betale for at være medlem. Dér havde vi en anden indgang til det. Det jeg kan se i dag er, at rigtigt mange, især medarbejdere, bare møder op og synes, det er en god fest, de skal til.

Med urafstemninger ude på de enkelte skoler, bliver man tvunget til at diskutere nogle ting. Jeg kan dog se nogle problemer i, at der måske nogle steder kan være en bestyrelse, der kommer til at bestemme, hvad hele medarbejdergrup-

pen skal. Så medarbejdergruppen skal på en eller anden måde også integreres i den beslutningsproces.

Hvad synes du om debatformatet og demokratiprocessen?

Det er bare rigtigt godt. Jeg synes dog, det måske allerede var her, man skulle begynde at få regionerne lidt mere på banen. De kunne jo godt have en anpart og medejerskab i de demokratimøder, der netop kører ud over landet.

•

Foreningen

Medlemsdemokrati

Allan Trelborg Forstander på Finderup Efterskole med 58 elever

Hvad er det vigtigste i de fire oplæg?

Det har været godt at komme ud og få forskellige vinkler på de emner, der er.

Det vigtige for os er, at væsentlige emner sendes til urafstemning og at en skole har en stemme.

Det skaber en god debat ude på de enkelte efterskoler, og der er god tid til refleksion og til at gennemtænke det ordentligt. Og man kan tage nogle af de ting, man har hørt på årsmødet med sig hjem og diskutere det videre. Demokratiprocessen er ikke bare årsmødet. Det skal videre ud på de enkelte skoler.

Kontingentet er nok det, jeg har været mest i tvivl om, men jeg er blevet bekræftet i min holdning; at det er fair nok

22

Efterskolen · 12. december 2018

Jeg er blevet bekræftet i min holdning; at det er fair nok at indføre en grundtakst.

Og det siger jeg, selvom vi er en lille skole, som kommer til at betale mere. at indføre en grundtakst. Og det siger jeg, selvom vi er en lille skole, som kommer til at betale mere. Jeg vil også gerne bidrage som lille skole, og for mig er det vigtigt, at vi har en samlet skoleforening, at der er små og store skoler, der hver især kan noget unikt. Nu lyttede man tidligere til de små skoler i forhold til tilskudsreformen, så er det fint, at vi også giver noget her.

Bestyrelsen skal repræsentere hele skoleformen og ikke sit eget bagland.

Derfor synes jeg ikke, der skal være kvoter i bestyrelsen. Man skal melde ud, hvilke kompetencer, der mangler i bestyrelsen og så skal man vælge ud fra det. Bestyrelsen skal bare stå stærkest

muligt, og så kan man nedsætte alle de underudvalg, man vil, til at varetage de forskellige medlemmers interesser.

Hvad synes du om debatformatet og demokratiprocessen?

Godt oplæg og god mødeform. Det er godt med den debatkonstruktion inspireret af frirummet. Der var to forskellige oplæg og så stillede de spørgsmål til hinanden. Det var ikke så tørt.

Jeg føler egentligt alt er godt. Jeg ved ikke, om der er et demokratisk underskud. Det synes jeg ikke. Vi kan få god hjælp på sekretariatet, og det er det vigtigste for mig, som har en lille skole.

Jeg siger ikke, vi skal have et kontingent på eksempelvis 93.000 kr, men vi skal have et interval med et loft på kontingentet.

Spændet går i dag fra 34.000 kr for dem, der betaler mindst og op til næsten 600.000 kr. (Oure).

Der er simpelthen for stort et gab.

Troels Ross Petersen Forstander på BGI akademiet med 550 elever

Hvad er det vigtigste i de fire oplæg?

Tre ting er væsentlige for mig: regioner, kontingent og kvoter.

I forhold til regionerne og sammenhængskraft, så er det væsentligt at gøre noget for, at efterskoleformen får en opbakning fra flere end de, der møder op til demokratimøderne. Blandt andet også i forhold til årsmødet, hvor der er 1/3, som ikke deltager. Det siges, at nogle regioner er så store, at tingene ikke hænger ordentligt sammen. Måske trænger vi til at få vendt nogle sten og kigget nærmere på den måde, vi er bygget op på i forhold til regionerne?

Hvem siger, vi skal have det antal regioner, vi har nu? Og er de måske for store til at supportere de mere nære og tætte samarbejder?

I forhold til kontingentet skal vi væk fra at se skævt til hinanden, som vi oplevede i den proces, vi har været igennem omkring tilskudssystemet. Der har nogle steder manglet tillid og tro på kollegaerne. Vi skal udover janteloven, hvis vi vil noget med efterskolen. Vi skal give hinanden plads og tillid. De store skoler skal kunne forsvare det kontingent, de giver. Og de skal også give mere end

den lille skole. Men det er ikke i orden, der er nogle, der skal betale eksempelvis 550.000 kr. Vi kan ikke dokumentere service og ydelser, der berettiger dén skala.

Jeg siger ikke, vi skal have et kontingent på eksempelvis 93.000 kr, men vi skal have et interval med et loft på kontingentet. Spændet går i dag fra 34.000 kr for dem, der betaler mindst og op til næsten 600.000 kr (Oure). Der er simpelthen for stort et gab.

Hvis jeg skulle definere det, skulle kontingentet ligge i et interval mellem 50.000 – 150.000 kr – i nogle forskellige kategorier, afhængig af skolestørrelse.

Det matcher på nogle måder også det, som foreningen byder ud med, hvor der er en grundsats på 25.000 kr plus elever.

Men alligevel ikke helt, for i det oplæg er der stadig skoler, som skal betale en halv million i kontingent!

Med hensyn til kvoter er det fornuftigt at afbalancere et forslag, hvor der er en kvoteordning med to fra bestyrelsen, to fra forstander og ledelse og to lærere, og så er der spil om de sidste pladser.

Jeg har oplevet, det flere gange har været meget tæt på, at bestyrelserne

ikke har været repræsenteret. Og nogle gange har det været meget tilfældigt og præget af, hvem der lige, i to minutter, kunne peptalke godt på årsmødet, der har afgjort, hvem der bliver valgt.

Hvad synes du om debatformatet og demokratiprocessen?

Jeg synes, det var et fint møde med inspiration fra Frirumsdebatten. Vi er nogle gange for dårlige til at diskutere, og lige netop i den her sammenhæng var det fint, at Ulrik og Esben præsenterede forskellige perspektiver og havde en ping-pong i forhold til de oplæg, der blev fremlagt.

Jeg synes dog, det er forkert – i en demokratisk proces – at bestyrelsen er så markant i de førstehåndsudmeldinger, der er i bladet, hvor man udtaler sig om, at kontingentet både er fornuftigt og retfærdigt …

Og så har jeg i øvrigt ikke meget til overs for de, der vil parkere debatten, skyde til hjørnespark og vente et år… Så dør vi, hvis vi ikke kan tage debatten.

Troels Borring har ret: Vi skal fan’me også turde at gøre et eller andet engang imellem – og komme derudaf! •

Efterskolen · 12. december 2018

23

Løst og fast

Frikvarter

Foto: Colourbox

Hver dag begynder 40 børn og unge at ryge.

Der er brug for, at skolerne bruger deres enorme potentiale til at forebygge rygning.

Tenna Børsting Christiansen, Kræftens Bekæmpelse

Flere børn mistrives Antallet af samtaler på BørneTelefonen om psykisk mistrivsel er steget fra 5.305 samtaler i 2012 til 12.205 samtaler i 2017. »Samtalerne på BørneTelefonen om psykisk mistrivsel afspejler en bekymrende samfundsudvikling, nemlig at flere børn og unge har ondt i livet,« siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Psykisk mistrivsel opstår tidligt og fylder mere og mere gennem barndommen. Mens 16 pct. af samtalerne blandt de 6-9-årige handler om psykisk mistrivsel, er det omdrejningspunktet for 40 pct. af samtalerne med de unge på 18 år og derover.

Børnene får deres egen højskolesangbog 124 år efter at den første udgave af Højskolesangbogen så dagens lys, udkommer nu Højskolesangbogen for børn, illustreret og med 74 sange fra Højskolesangbogen.

I modsætning til mange af de mange andre gode børnesangbøger, der findes, indeholder Højskolesangbogen ikke deciderede børnesange, men højskolesange, der er særligt velegnede til børn.

HØJSKOLE SANGBOGEN FOR BØRN

Det, at man får kærlighed til noget i verden, som man kan undersøge og fordybe sig i, er guld værd i en dannelsesproces. Og så er det næsten ligegyldigt, hvad det er. Og det er jo præcis nørdens indstilling.

Svend Brinkmann, i Politiken

24

Efterskolen · 12. december 2018

Højskolesangbogen for børn Med illustrationer af Zarah Juul.

100 sider, pris: kr. 249,- (vejl.).

Udgivet af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

25 procent af pigerne i gymnasiet oplever søvnproblemer mere end en gang om ugen.

Kilde: Ungdomsprofilen 2014, Statens Institut for Folkesundhed.

Foto: Colourbox

Rygeregler på grundskoler 23 pct. af skolerne har røgfri skoletid for elever og ansatte 28 pct. af skolerne har røgfri skoletid for elever 49 pct. af skolerne har røgfri matrikel eller andre regler, der tillader rygning uden for skolens område 11 kommuner har indført eller sat dato for røgfri skoletid på alle kommunens skoler

Hver fjerde grundskole er nu røgfri En helt ny kortlægning af grundskolernes rygeregler fra Kræftens Bekæmpelse viser, at hver fjerde grundskole med overbygning har gjort skoletiden røgfri. Det betyder, at elever og ansatte ikke må ryge i løbet af skoledagen - heller ikke uden for skolen. Derudover har godt en fjerdedel af skolerne røgfri skoletid kun for elever. »Vi er glade for, at så mange skoler har indført røgfri skoletid. Vi ved, at flere unge ryger, hvis de oplever lærere og skolekammerater ryge. Røgfri skoletid har betydning for, om eleverne får en fremtid uden rygning og afhængighed,« siger Tenna Børsting Christiansen, der er projektleder i Kræftens Bekæmpelse.

Undersøgelsen viser dog også, at eleverne på hver anden skole kan gå uden for skolens område og ryge, hvis de vil. Og det på trods af, at de ikke er gamle nok til at købe cigaretter i en butik.

EFTERSKOLETUR TIL

AMSTERDAM 5 DAGE/3 NÆTTER, FRA KR. 1.465,Vi tilbyder også skolerejser til Krakow, Prag, Berlin, London og mange flere destinationer...

98 12 70 22 • info@eurotourist.dk • www.eurotourist.dk Efterskolen · 12. december 2018

25

POLITIK

Uddannelse

S-ordfører ønsker større socialt ansvar fra efterskolerne selv Uddannelsesordfører Annette Lind (S) opfordrer efterskolerne til selv at sikre en bredere elevgruppe. Pengene skal komme fra prioriteringer på skolernes budgetter

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

CHRISTIANSBORG

Efterskolerne skal ikke vente på nye penge eller initiativer fra Christiansborg for at skabe en større social mangfoldighed, men i stedet selv prioritere midlerne til at favne en større andel af landets unge. Sådan lyder meldingen fra Socialdemokratiets uddannelsesordfører Annette Lind. »Det er vigtigt for efterskolerne at tage et socialt ansvar, og hele tiden arbejde på at få en større bredde i elevgruppen. Vi kan se, at det generelt set ikke er børn fra de mest belastede hjem, der kommer på efterskole, og det er egentlig synd, at de ikke får del i det fællesskab,« siger Annette Lind, og erkender, at familierne skal have en vis økonomisk volumen for at kunne sende børnene på efterskole.

Hun opfordrer efterskolerne til selv at lave ordninger, så flere unge får muligheden, og hun peger på muligheden for,

26

Efterskolen · 12. december 2018

at efterskolerne selv regulerer på prisen for et ophold. »Jeg ser ikke for mig, at der kan sendes flere penge efter efterskolerne. Jeg synes, det niveau, vi leverer i dag, er passende. Men når jeg besøger efterskoler, ser jeg jo ofte, at der er mulighed for at investere i nye sportshaller og lignende, og måske skulle skolerne i fremtiden overveje at bruge nogle af midlerne til at regulere på prisen for et ophold for at tiltrække andre typer af elever.« Forkert sted at spare Annette Lind ser ligeledes gerne, at efterskolerne arbejder mere på at få flere integrationselever med i fællesskabet.

Af samme grund vender hun og Socialdemokraterne sig også imod regeringens planer om at fjerne tillægstaksten på integrationselever.

Måske burde efterskolerne overveje at bruge nogle af midlerne til at regulere på prisen for et ophold for at tiltrække andre typer af elever.

Annette Lind, Uddannelsesordfører for Socialdemokratiet.

et fællesskab på tværs af alle familier og børnetyper. Men jeg ser også gerne, at efterskolen favner det fællesskab, der går på tværs af økonomiske og sociale skel, og derfor ser jeg gerne en endnu større bredde i elevsammensætningen på efterskolerne.«

Annette Lind sad i byrådet i Holstebro i 2010-2011, indtil hun blev valgt til Folketinget.

Den tidligere lærer og skoleleder har folkeskolen som en hjertesag: ”Folkeskolen er kernevelfærd, og vi skal arbejde for, at folkeskolen igen bliver førstevalget for alle forældre i hele landet,” lyder det i hendes valgprogram.

»Det forslag om at fjerne ti millioner kroner på integrationseleverne er en direkte nedskæring, og det er det helt forkerte sted at spare. Vi medvirker ikke til at hive tæppet væk under det integrationsarbejde, der foregår på efterskolerne,« siger hun og fortsætter: »Lige netop her gør integrationsarbejdet en forskel, så det er det helt forkerte sted at fjerne pengene.« Men Annette lind opfordrer også efterskolerne til selv at kigge i egne rækker og komme med løsninger, som kan føre til flere integrationselever. »Vi kan jo lige så godt sige det, som det er. Der er ikke ret mange integrationselever på efterskolerne, så jeg så gerne hvis skoleformen havde mulighed for at gøre mere selv og tiltrække flere fra målgruppen. Det ville klæde efterskolerne.«

Folkeskolen er førstevalg Annette Lind lægger ikke skjul på, at Socialdemokratiet gerne ser folkeskolen som forældres naturlige førstevalg. »Men et år på efterskole kan være et fint alternativ for mange elever i overbygningen. Jeg kommer jo selv fra Vestjylland med en stor andel af unge, der tager et år på efterskole, og kan se, at mange har glæde af den stærke tradition. Det er tydeligt, at de unge, der har været på efterskole, har oplevet fællesskab og god trivsel. Det er nok det væsentligste udbytte, at de oplever et så tæt fællesskab,« siger Annette Lind, der selv er uddannet lærer og før sin tid i Folketinget bl.a. har arbejdet som leder i folkeskolen »Ideologisk ønsker vi først og fremmest at fremme folkets skole og skabe

Samarbejde med erhvervsskolerne Socialdemokraterne er med i den nye aftale om en styrkelse af erhvervsuddannelserne Et element er, at kommunerne belønnes for at lægge deres 10. klasser over på erhvervsskolerne. »Med aftalen er det fortsat muligt at tage en 10. klasse på en efterskole på samme vis som i dag. Det synes vi er vigtigt. Men jeg synes godt efterskolerne må påtage sig en forpligtelse til at samarbede mere med erhvervsskolerne og rette nogle af deres tilbud ind mod EUD. Når det er sagt, så er det vigtigt, at de unge både fra 10. klasse på en efterskole og i kommunen frit kan vælge mellem de forskellige ungdomsuddannelser.« 10. klasse skal således ikke alene være en forskole til en erhvervsuddannelse, for skoleåret skal også opfylde en rolle for de mange unge, der har behov for et ekstra år for at blive moden til en ungdomsuddannelse.. »10. klasse er vigtig for os, i forhold til at nogle unge skal have lidt mere i ryksækken, inden de er klar til vælge en ungdomsuddannelse. Nogle har brug for det ekstra år for at ruste sig fagligt, mens andre bruger året på at udvikle nogle mere personlige sider. Så vi ser stadig 10. klasse som en god mulighed for mange unge, inden de beslutter sig på en ungdomsuddannelse,« lyder det fra Annette Lind. •

Efterskolen · 12. december 2018

27

KRONIK

Friheden

Af René Jacobsen tidligere forstander på Risskov Efterskole og Sportsefterskolen SINE

Hvad de dog ikke skal kunne - de efterskoleforstandere En rundtur i efterskolernes mangfoldighed, meningsfulde fællesskaber og en frihed under stadig hårdere beskydning – reflekteret efter besøg på fem forskellige efterskoler men dog med en vis fornemmelse af, at friheden er under Morten Albæk har lige gjort en ny bog, “Et liv - Én tid beskydning. At kontrollisten hos revisorerne er mere end - Ét Menneske”. Nu er denne artikel ikke en anmeldelse flerdoblet inden for de sidste 10 af benævnte bog, men Morten A år. At mængden af formularer og plæderer for vigtigheden af, at underretningspligt til modernilivet ikke deles op i de tre gamle fagpolitiske mantraer - 8 timers seringsstyrelse og ministerium er arbejde, 8 timers hvile, 8 timers lang som en søndag hos svigermor. søvn. Meget kort resumeret af en At timetællingsprocedurer, årsbog på 200 sider. En tænkning planer, ugeplaner og andre regnder gennem mere end et århundskaber til sikring af, at man holder sig indenfor en mere og mere rigid rede har delt livet op i èt arbejdslæreroverenskomst, hvor alle opliv, èt familieliv, èt fritidsliv.

Jeg læste bogen i sidste uge, gaver tidsbestemmes, nærmest samtidigt med, at jeg havde en lilkræver et fuldtids arbejde.

En iagttagelse meget langt fra le turné rundt på fem af landets det ønskescenarie som Morten efterskoler. En tur der bragte mig Albæk maler i sin bog. Et scenafra Mors og nord for limfjorden, gennem midtjylland, over trerie hvor alle livets gøremål fletter sig ind i hinanden og hvor man kantområdet, Fyn og til Sjælland. ikke kan skelne den ene aktiviMissionen med turnéen var først og fremmest, af egen intetet som én type liv fra den anden René Jacobsen type aktivitet til ét andet liv. resse, at måle temperaturen på efterskolelivet og forstanderlivet.

Jeg forsøgte generelt at time mine ture, så jeg enten rendte ind i den obligatoriske formiddagskaffe med varme boller og pålæg kl. 9.30 eller frokosten kl. 12.00. At starte et møde med alle elever og hele personalet samlet er livgivende – og måske der hele sjælen af kostskolerne ligger.

Frihed under beskydning Min overskrift på møderne hed: “Hvor er friheden i 2018 for de frie skoler?”. Det kom der flere gode pointer ud af,

28

Efterskolen · 12. december 2018

Og alligevel oplevede jeg disse fem forstandere, og de mange andre efterskolefolk jeg hilste på undervejs, som værende meget tæt på denne tænkning. At man ikke har nogen fast arbejdstid, og dermed heller ikke nogen fast familietid eller fritid. At opgaverne på skolerne bliver løst, når opgaverne er der, og at de bliver løst eller udført uden skelen til tidsforbruget eller lønnen. At der er en samhørighed om opgavernes udførelse i samarbejdsgruppen - som vist ellers hedder personalegruppen.

Jeg får en fornemmelse af, at friheden er under beskydning.

At kontrollisten hos revisorerne er mere end flerdoblet inden for de sidste 10 år. At mængden af formularer og underretningspligt til moderniseringsstyrelse og ministerium er lang som en søndag hos svigermor.

Brændende hjerter Og opgaverne og visionerne er mange og store. Jeg var forbi en skole, som nærmest havde et mindre landbrug at bestyre, hvor forstanderen var økologisk landmand, økonomi ansvarlig, bygningsansvarlig for flere historisk fredede bygninger, pædagog, lærer og udviklingsfacilitator. En anden skole som udførte NGO-lignende arbejde i hele landet og flere steder i det, man kalder tredje lande, med en forstander der var NGOér, oplysnings- og dannelses missionær (det ville han næppe selv kalde sig), pædagog, lærer m.m. En skole som brugte idrætten og gymnastikken som platform til en dannelsesproces for de unge, som lå i direkte forlængelse af hele den mere end 200 årige europæiske oplysningstanke. Og jeg var på den helt store skole, hvor der blev bygget flotte haller - ja i flertal - skabt af en økonomi, der med rettidig omhu og stor indsigt i markedskræfter, blev funderet over flere år efter en stærk og solid strategi som holdt vand. Denne forstander var CEO - COO - og forstander og pædagog. Og jeg var på den helt lille skole, hvor forstanderen vækkede eleverne og hvor disse havde nærmest fri adgang til forstanderens dagligstue.

Det var ledere, der med brændende hjerter levede det liv som Morten A plæderer for. Hvor status og løn ikke har været årsagen til jobvalg. Alene lønnen – som er så dejlig målbar og konkret at tage fat på – er omkring 150 t. kr mindre end en tilsvarende skoleinspektør på en større skole i Aarhus, men det betyder jo netop ikke noget i denne sammenhæng.

Meningsfyldte fællesskaber Men for at komme tilbage til mit ærinde på skolerne: “Hvor er friheden i 2018 for de Frie skoler?”

Friheden og det meningsfyldte hænger uløseligt sammen. Man kan ikke tale om frihed uden mening. Mening i forhold til sine omgivelser. Mening i forhold til hele sigtet med jobbet – her efterskoleledelse. Mening i forhold til elevernes udbytte som mere end kvantificeret målbarhed på en 7 trins eller tretten trins skala. Mening i forhold til det, der på nudansk kaldes “togetherness”, men hvor jeg lidt gammeldags bare vil kalde det for det meningsfyldte fællesskab.

Og meningerne èr mange og forskellige på de forskellige skoler, men alle med en klar bæredygtighed i forhold til lovkrav om oplysning og demokrati.

Alligevel sad jeg med en lille knude i maven, da jeg den fredag kørte hjem fra den sidst besøgte skole i denne omgang. En knude, der ikke må få Gordisk karakter, men som ramte ind i problematikken om den mere og mere kontrollerede og underretningspligtige skoleform, som, hvis den mister sin frihed, blot bliver et spejl af folkeskolen. Selvom det så må betyde en pæn økonomisk lønstigning til forstanderne – og lærerne, – så tror jeg ikke, der er nogen af dem, der ønsker det.

Og for så at tage Morten Albæks konklusion, i den korte form, har han argumenteret noget, vi måske vidste i forvejen i efterskoleverdenen i bogen “Et liv - Én tid - Ét menneske”. Det handler om et meningsfuldt liv, som kan projiceres ud til ens omgivelser og være det gode eksempel. Og jeg må konkludere, at det sker på efterskolerne uanset størrelse, ideologisk grundlag, historisk anciennitet eller andre af de mange forskelligheder efterskolerne er bygget på. •

Efterskolen · 12. december 2018

29

Portræt

Mennesker i Efterskolen

Vi fik sat en god retning for en proaktiv forening Efterskoleforeningens formand gennem de sidste 12 år, Troels Borring, ser med tilfredshed på foreningens skarpere profil med fokus på de unge og deres muligheder. Til marts går han som formand på foreningens talerstol for sidste gang

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

30

Efterskolen · 12. december 2018

Da Troels Borring gik på talerstolen lørdag den 3. marts i år var det med vanligt overskud, humør og energi. Han tog den mere end et tusinde mennesker store forsamling med ind i det univers af kærlighed for unge, politik og efterskoler, han brænder for. Weekenden klappede. Formanden var i sit es.

Fredagen efter noterede hustruen Anne Mette første gang, at noget var galt. De var i byen sammen og Troels hilste ikke på en, han kender. Han kunne ikke genkende ham og balancen svigtede. Han lod vandhanen løbe. Han så kun to mennesker på tv-skærmen, mens andre så tre. Noget var galt. Anne Mette og Troels tog fredag den 9. marts på skadestuen i Herning, hvor de var på besøg. Men han blev sendt hjem med besked om, at årsmødet og optakten med forberedelser og taleskrivning nok havde gjort ham stresset. Tag hjem, hold dig i ro, så kommer du ovenpå igen, lød beskeden.

Da han ugen efter under aftenmåltidet i hjemmet tabte gaflen ud af hånden, var han og Anne Mette klar over, at noget ikke var, som det skulle være. De tog på Odense Universitetshospital, hvor Anne Mette insisterede på, at hendes mand skulle have en ct-scanning.

Derefter startede en udredning og et længere sygdomsforløb.

Efter få dage stod det klart, at Troels Borring havde en kræftsvulst i baghovedet. Siden har han været sygemeldt fra sit formandsjob i Efterskoleforeningen og har gennemgået to operationer, strålebehandling og to kemoforløb.

Hele vejen igennem har han udadtil holdt den positive og optimistiske tone, alle i skoleformen kender ham for.

Hans rastløse gemyt sørgede for, at han arbejdede på at vende tilbage til den formandsgerning, han brænder for. Men hele tiden vendte spørgsmålet tilbage, om han var klar til en ny periode på tre år i spidsen for efterskolerne. Den endelig beslutning traf han for få uger siden og meldte ud til bestyrelsen i begyndelsen af december.

Troels Borring stopper som formand ved årsmødet i marts måned.

•

Efterskolen ¡ 12. december 2018

31

Portræt

Mennesker i Efterskolen

Mit inderste ønske var at tage en periode mere og først stoppe i 2022, når jeg fylder 65. Det var min plan.

Men den er nu ændret.

Troels Borring

Stopper før planen »Der er ingen tvivl om, at der kun er en grund til beslutningen, nemlig min sygdom. Jeg sagde på årsmødet sidste år, at jeg ville fortsætte til jeg havde besøgt samtlige efterskoler, men jeg mangler lige nu 40-45 skoler. Mit inderste ønske var at tage en periode mere og først stoppe i 2022, når jeg fylder 65. Det var min plan. Men den er nu ændret,« konstaterer Troels Borring, der mener, det er for usikkert for både ham selv og foreningen, hvis han fortsætter.

Han vender dog tilbage fra sin sygeorlov 1. januar og fungerer som formand frem til årsmødet i marts. Derefter giver han efter 15 år i bestyrelsen stafetten videre. »Jeg er fortsat i kemoforløb, og jeg mangler at få ladet batterierne helt op efter sygdomsforløbet. Foreningen har brug for en formand fuld af energi, og hverken efterskolernes medarbejdere, baglandet eller de mange eksterne kontakter må være i tvivl om, at foreningen har en formand, der kører på fuld power.

Derfor stopper jeg efter 12 fantastiske år som formand,« siger Troels Borring, der indrømmer, at det har taget tid at erkende.

Men han signalerer også helt klart, at han ikke er færdig med de frie skoler, folkeoplysningen eller foreningslivet, som har været en væsentlig del af hans arbejds- og fritidsliv i mange år.

32

Efterskolen · 12. december 2018

Nødvendig forandring »Jeg ser tilbage på min formandsperiode med tilfredshed over, at vi har sat en god retning for organisationsudviklingen af foreningen. Lige før jeg overtog formandsposten fik vi kniven for struben i det store opgør om 10. klasse, og det blev helt klart for mig, at vi havde brug for en helt ny vision for, hvordan foreningen kunne være proaktivt tænkende og handlende. Vi skulle ikke bare være afventende på, at andre kom med udspil. Vi skulle mere frem i skoene,« siger Troels Borring, og konstaterer, at der er sket store forandringer i foreningens måde at agere og arbejde på.

Han er bevidst om, at ikke alle medlemmer har været lige begejstrede for udviklingen. Men han mener det var nødvendigt. »Forandringerne og de mange udspil har været til irritation for nogle medlemmer, men det var nødvendigt med forandringer,« siger Troels Borring, hvis dagsorden hele tiden har været at skabe de bedste vilkår for de unge som det første, men naturligvis også at sikre gode rammevilkår for efterskolerne.

Troels Borring overtog i 2007 styringen af en forening, som var præget af pragmatisme og konsensuskultur. Hvor meget var usagt, for ikke at skabe intern splid skoler imellem, der har forskellige værdisæt, regler og størrelser. Den enkelte skoles frihed stod over det meste andet.

»Jeg synes, det var en forkert holdning, og ja, det var undertiden ved at kvæle mig,« siger Troels Borring, som ret hurtigt fik sat en ny kurs for foreningsudviklingen: »Jeg så en fare for, at hvis ikke vi selv tog teten og kom med nogle klare politiske udspil, så kunne vi nemt lukke os om os selv og dermed miste indflydelse.

Derfor var min mission at sætte en ny retning, hvor der også skulle opbygges mange flere relationer både til det politiske landskab, men også til interesseorganisationer, som vi ikke tidligere havde arbejdet så tæt sammen med.« Det sidste indebar blandt andet møder med Dansk industri, som havde et erklæret mål om at forandre 10. klasse markant. Trods meningsforskellene affødte det et samarbejde som kulminerede på sidste års folkemøde på Bornholm, hvor de to organisationer gik sammen om debatarrangementer.

Rygende uenige Troels Borrings formandsperiode blev indledt med klare udmeldinger omkring røgfri efterskoler, hvilket allerede på årsmødet i 2008 førte til en skarp debat. Mange i baglandet var direkte uenige med deres nye formand. »Jeg ville have os af den vogn, hvor man kunne sige, at de unge lærer at ryge på efterskolen. I dag tror jeg ikke, der er nogle, der vil benægte, at det var

En aktiv familie. Idræt, dans og musik skildres i dette familieportræt, som Anne Mette og Troels Borring ønskede sig da de fyldte 60.

Familien består foruden de dansende forældre til højre på maleriet af børnene Andrea (27), Mathilde (30), Jonas (33) og Rasmus (37). Maleriet er udført af Frank Buchgraitz.

godt vi fik det opgør. Men jeg ved godt, at nogle mente, at jeg knaldede for hårdt ind i skolernes frihedsrettigheder og selvbestemmelse, men jeg var og er stadig overbevist om, at det var den rigtige beslutning. Derfor var jeg heller ikke bange for at køre hårdt frem og stå fast.

Min tilgang har været, at det er ufatteligt vigtigt at sige tingene, uden at skulle tækkes forskellige synspunkter. Jeg vil gerne lytte og samarbejde, og det tror jeg, man har oplevet, men vi var også nødt til at sætte en klar retning for foreningen.« Mod til at stå frem Det er også den linje, der har ligget bag udspil om flere etniske unge på efterskole, et socialt charter som skal gøre skoleformen til et sted for alle Danmarks unge uden sociale og økonomiske barrierer. »Jeg synes, det er vigtigt, at foreningen har en formand og en bestyrelse med mod til at gå i opposition og sige lige ud, at tingene kan være anderledes. Det

er nødvendigt for skoleformens udvikling, og derfor har jeg heller aldrig følt, at jeg skulle please nogle bestemte grupperinger. Der kan være blevet tolket på, hvad jeg har ment, men jeg har virkelig ikke en forkærlighed for nogle bestemte skoletyper eller skolestørrelser. Der er ingen, jeg holder mere af end andre.« Troels Borrings hjerte brænder for de unge og deres muligheder for at få et år i kostskolemiljøet. »Vores mission er at ruste de unge til at kunne agere i en verden af mangfoldighed og uforudsigelighed. Det betyder, at vi skal tage ansvar for, hvordan vi vil have verden skal se ud. Vi skal ikke vente på, at vi bliver spurgt.« Altid under pres På samme vis skal foreningen heller ikke være afventende på, hvad der sker med 10. klasse. Politikerne på Christianborg har netop vedtaget en ny erhvervsskolereform, som lægger op til, at kommunerne i stigende grad kan lægge

deres 10. klasse på en erhvervsskole. »Mange spørger, om det sætter vores 10. klasse under pres. Til det siger jeg nej. Vi er ikke under større pres end tidligere, for en fri skole vil altid være under pres. Derfor er det vigtigt, at vi har en vision, der har til formål at kvalificere unge til at komme godt videre. Det er drivkraften. Og så skal vi huske, at hele nerven i vores skoleform ligger i vores hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Intet er stærkere end dette.« Fra malkekøer til bonede gulve Troels Borrings vej ind i efterskoleformen var ikke givet. Han begyndte derimod efter et år på idrætshøjskole i 1974 på en landbrugsuddannelse, og arbejdede således som landmand frem til 1982, hvor han kom ind på HF – som han selv siger, på dispensation på baggrund af sit malkebevis – og senere på lærerseminariet i Herning.

Sideløbende med læreruddannelsen

Efterskolen · 12. december 2018

33

•

Portræt

Mennesker i Efterskolen

Troels Borrings arbejdsliv • Landmand fra 1975 til 1982.

• Læste derefter hf og kom på lærerseminariet • Troels Borring arbejdede som timelærer på Brejninggård Efterskole, mens han læste til lærer. Senere var han og Anne Mette lærerpar på skolen.

• I 1989 var de med til at starte Glamsdalens Idrætsefterskole.

• Fra 1994 til 2007 var de forstanderpar på den kombinerede Sdr. Nærå Fri- og Efterskole (i dag Midtfyns Efterskole) • Formand for Efterskoleforeningen fra 2007.

Diverse poster • Har bl.a. siddet i bestyrelsen for Anti Doping Danmarks bestyrelse.

• Været medlem af bestyrelsen i Dansk Folkelig Oplysnings Samråd.

• Sidder i øjeblikket i Den Frie Lærerskoles styrelse.

• I det lokale har det handlet om lokalrådet og menighedsrådet for Sdr. Nærå valgmenigheds kirke.

Troels Borring: »Intet var større, end da jeg blev efterskolelærer. I det job kan man få det hele i spil, hver dag, til glæde for de unge.«

De mange udspil har været til irritation for nogle medlemmer, men det var nødvendigt med forandringer.

Troels Borring.

34

Efterskolen · 12. december 2018

blev han ansat som timelærer på Brejninggård Efterskole i Vestjylland, hvor hustruen Anne Mette var lærer. Deres parløb fortsatte som lærerpar og senere forstanderpar frem til 2007, hvor Troels blev formand for Efterskoleforeningen.

Anne Mette fik ansættelse som lærer på SOSU-skolen i Odense. De nåede som lærer- og forstanderpar, at få et tæt forhold til mere end 3.000 efterskoleelever gennem årene. »Jeg husker stadig, da jeg blev efterskolelærer, intet var større. Man kommer gennem et år tæt på de unges hverdagsliv, og de er så afhængige af, hvordan vi går til dem. Når en voksen mand i dag kommer og siger, at det havde afgørende betydning at han mødte mig som lærer, eller når en mor efter flere år kommer med en helt særlig hilsen om, hvad man har betydet for hendes barn, så er man klar over, at man kan gøre en forskel for et ungt menneske. Det er en personlig glæde. Og jeg ved, at lærerne på landets efterskoler hver eneste dag sætter spor i de unges liv,« siger Troels Borring, der ser glad tilbage på et arbejdsliv, hvor han begyndte i gummistøvler, senere trak i idrætstøjet og indtil videre sluttede af med laksko på de bonede gulve. »Jeg føler, jeg er den samme uanset, hvor jeg kommer, og at jeg bærer rundt på de samme værdier,« siger Troels Borring, der efter årsmødet til marts vil til at skabe et nyt indhold i både fritids- og

Alle vores fire børn er vokset op på efterskole.

Vi har ikke kunnet give dem en bedre barndom.

Troels Borring

arbejdsliv. Hustruen Anne Mette har netop valgt at gå på pension fra sit lærerjob, fordi det har været for krævende at have fuldtidsjob som lærer, sidde i byrådet i Faaborg-Midtfyn Kommune og samtidig være tilstede i sin mands sygdomsforløb. I de kommende år vil

hun koncentrere sig om byrådsarbejdet og på at skabe en ny tilværelse i hjemmet på Stationsvej i midtfynske Årslev.

Troels Borring ser fremad efter at have været ramt på sin eksistens: »Vi får nu mulighed for at bygge en ny tilværelse op og skabe et nyt hverdags-

liv. Det tager tid at skubbe bekymringer og sygdoms til side. Jeg skal nok lære at give det tid. Men vi står i en situation, hvor vi hver morgen kan sige, at alt er nyt og vi skal finde nye gøremål, som giver mening.« •

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Kan

Nyhe

d:

nu o g el-try så fås m e kkna pper d

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

Efterskolen · 12. december 2018

35

Årsmøde

Generalforsamling i Efterskoleforeningen Efterskoleforeningens ordinære generalforsamling holdes på Hotel Nyborg Strand lørdag den 2. marts 2019 Skoleformen er inde i en positiv udvikling. Vi tiltrækker stadig flere elever til vores mange skoler, og der kommer også stadig flere deltagere og gæster til foreningens generalforsamling på Nyborg Strand.

Vi håber, at vi får nogle gode debatter om blandt andet 10. klasses fremtid, regionernes rolle og vedtægtsændringer.

Efterfølgende skal vi have valgt tre repræsentanter til Efterskoleforeningens bestyrelse. Det ligger os meget på sinde, at vi har en så bred repræsentation af foreningens forskellige medlemsgrupper som muligt.

Om valghandlingens regler

I paragraf 7 i foreningens vedtægter står: - at forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes til foreningens sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen.

- at forslag til ændring af vedtægter indsendes til foreningens sekretariat senest 10 uger før generalforsamlingen.

- at forslag til formandsvalg og bestyrelsesvalg fremsættes skriftligt til foreningens sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen. Der skal fra kandidaterne foreligge skriftlig accept, og opstillingen skal indeholde mindst 5 og højst 25 underskrevne stillere.

Forslag fra medlemmer til ændring af vedtægterne, som er modtaget i Efterskoleforeningen senest fredag den 21. december 2018, betragtes som rettidigt fremsendt.

Forslag til kandidater til formands- og bestyrelsesvalget - samt øvrige medlemsforslag - som er modtaget i Efterskoleforeningen senest mandag den 4. februar 2019, betragtes som rettidigt fremsendt.

Hvem er på valg Formand Troels Borring Bestyrelsesmedlem Mette Ibsen Thesbjerg Bestyrelsesmedlem Ulrik Goos Iversen Af vedtægternes paragraf 8 og 9 fremgår det, at formand og bestyrelsesmedlemmer vælges for en 3-årig periode.

36

Efterskolen · 12. december 2018

Kandidater bedes sammen med accept af opstillingen indsende foto, data og en programerklæring til Efterskoleforeningen, gerne pr. mail. Læs retningslinjerne for kandidatpræsentationer på www.efterskoleforeningen.dk/aarsmoede I overensstemmelse med vedtægternes paragraf 7 udsendes senest 8 dage før generalforsamlingen et hæfte med indkomne forslag samt navne på kandidater til bestyrelsesvalget. Hæftet udsendes med bladet ”Efterskolen” nr. 7.

Deltagelse i generalforsamlingen Adgang til generalforsamlingen er forbeholdt medlemmer af Efterskoleforeningen samt foreningens gæster.

Formanden for en skoles bestyrelse kan ved fuldmagt overdrage skolens stemmeret til et andet medlem af samme skoles bestyrelse, der deltager i generalforsamlingen. Ingen kan dog afgive mere end én stemme.

Overdragelsen skal meddeles skriftligt til foreningens sekretariat senest torsdag den 28. februar 2019. Øvrige medlemmers stemmeret kan ikke overdrages.

Samtlige medlemmer vil modtage en ordinær indkaldelse til generalforsamlingen med forslag til vedtægtsændringer, samt naturligvis en invitation, umiddelbart efter nytår. Altså mindst 6 uger forud for generalforsamlingen, som det fremgår af foreningens vedtægter.

Efterskoleforeningens årsmøde 2019 Fredag den 1. marts

8 foredrag Ankomst og kaffe fra 13.30 14.00 – 15.30 1) Bæredygtig madkultur v. Ulla Sognstrup Larsen, Madkulturen 14.00 – 15.30 2) Kan det betale sig? Bæredygtig drift v. Henrik Engberg Johannsen, tidl. Matas 14.00 – 15.30 3) Bæredygtighed og verdensmål i undervisningen v. Malene Rungvald Christensen og Signe Lehmann, Ungdomsbyen 14.00 – 15.30 4) Økologi – følelser eller fornuft? Frirumsdebat m. Ida Auken, Flemming Fuglede og Peter Westermann 16.00 – 17.30 5) ’Interkulturelle kompetencer’ og ’Dannende undervisning og samvær på efterskoler’ v. forskerne Ulla Højmark Jensen og Iben Jensen 16.00 – 17.30 6) Efterskolen som reflektorisk vandhul v. Søren Østergaard, Center for Ungdomsstudier 16.00 – 17.30 7) De unges stemme i samfundsdebatten v. Line Rønn Tofte og Maja Hagedorn Hansen, Altinget 16.00 – 17.30 8) Dannelse på brandudsalg. Søe's forsamlingshus om markedsføring af efterskolerne. Med blandt andre kultur- og kirkeminister Mette Bock og kommunikationsprovokatør Anna Thygesen 18.00 – 19.00 Regionsmøder 19.15 Middag i restauranten

Lørdag den 2. marts 08.30 Kaffe samt udlevering af årsmødematerialer 09.30 Velkomst ved foreningens formand 09.45 Generalforsamling i Efterskoleforeningen

1. Valg af dirigenter og stemmetællere

2. Beretning fra bestyrelsen v/formanden 10.45 – 11.15 Årsmødetale 11.15 - 11.35 Kaffepause 11.35 – 12.30 Generalforsamlingen genoptages 12.30 – 13.30 Frokost 13.30 – 17.30 Generalforsamlingen genoptages

3. Forelæggelse af revideret regnskab

4. Behandling af forslag

5. Behandling af forslag til budget og kontingent

6. Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

7. Eventuelt 17.30 – 19.00 Loungemusik ved Bistroen 20.00 Middag i restauranten med efterfølgende dans v. Bobo Moreno & Band

Søndag den 3. marts 08:30 Morgensang for de morgenfriske v. Mette Sanggaard Schultz 09.00 Foredrag ”Misdannelse”. Ved Sebastian Dorset, standupkomiker og skribent 10.15 Kaffepause 10.45 Foredrag ”Dannelse i det 21. århundrede”. Ved Søren Pind, tidligere uddannelses- og forskningsminister 12.00 Årsmødet afrundes af formanden.

Derefter frokost og afrejse

Efterskolen · 12. december 2018

37

Kalender

Kurser

Arbejdsmiljøuddannelse den obligatoriske Nye arbejdsmiljørepræsentanter og de ledere, der er udpeget til arbejdsmiljøorganisationen, skal på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen særligt tilrettelagte kurser for de frie skoler.

Tid: 22. januar - 24. januar Sted: Roskilde Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Ollerupkursus Faglighed. Fordybelse. Ny viden. Inspiration. I Ollerupkursusugen udbydes en alsidig vifte af velbegrundede, faglige kurser med høj kvalitet i indholdet og i formidlingen. Ollerupkurset er et mødested for lærere, ledere, pædagoger fra forskellige skoleformer og institutioner.

Tid: 8. april - 12. april Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole i Ollerup Tilmeldingsfrist: 21. januar, 2019

Kursus for pedeller Formandstræf for bestyrelsesformænd 2019 Efterskoleforeningen indbyder igen til en landsdækkende kursusdag, der er specielt tilrettelagt for formænd og næstformænd.

Tid: 26. januar kl. 10:00- 16:00 Sted: Ladelund Efterskole Arrangør : Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 8. januar, 2019

Efterskoleforeningens årlige pedelkursus er en meget fin kursusmulighed for pedellen eller pedelmedhjælperen. Her kan man få relevant faglig viden og inspiration, og kurset giver muligheder for at netværke med andre inden for samme arbejdsområde.

Tid: 10. april - 12. april Sted: Løgstør Parkhotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. februar, 2019

Kursus for administrative medarbejdere Program og tilmelding forventes klar i januar, men sæt allerede nu et kryds i kalenderen Tid: 10. april - 11. april Sted: HUSET, Middelfart Arrangør: Efterskoleforeningen

Friluftskonference for friluftslærere I dette døgn får undervisere i friluftsliv/ adventure inspiration og ny viden til undervisning og aktiviteter. Temaerne i workshopperne vil blandt andet være friluftsdidaktik og teamtankegang, overnatning og turplanlægning, vild mad.

Tid: 6. maj kl. 12:00 - 7. maj 12:00 Sted: Brejning Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 22. april, 2019

Se alle kurser på www.efterskoleforeningen.dk

38

Efterskolen · 12. december 2018

Optagelse

Elever med alternativ 10. klasse i klemme En ny optagelsesbekendtgørelse til gymnasiet vil forringe vilkårene for de 2000 efterskoleelever, som går i en alternativt 9. eller 10. klasse uden prøver. De fleste går på 10. årgang og er begyndt på eftersolen med en prøve fra 9. klasse, der ville give dem retskrav på optagelse i gymnasiet, hvis de var gået direkte. Men en række elever vælger et alternativt 10. skoleår for at blive afklaret omkring uddannelsesvalg, for at afprøve sig selv i nye læringsformer og for at modne personligt og socialt.

Efterskoleforeningen har reageret på den nye optagelsesbekendtgørelse over for Undervisningsministeriet, fordi optagelsesprøven er placeret relativt sent i skoleåret og fordi foreningen finder det uhensigtsmæssigt, at eleverne både skal rejse hjem til det pågældende gymnasium for at aflægge prøven og dernæst for at deltage i en optagelsessamtale.

Holte-Hus Efterskole søger en ny forretningsfører 32 timer om ugen, pr. 1. marts 2019

Holte-Hus er en dag- og efterskole for ordblinde elever på 8., 9. og 10. klassetrin. I alt ca. 96 skønne, kloge og sjove elever.

Vi bor smukt nær skov og sø tæt på Holte Station.

Der er 16 lærere ansat på skolen og herudover en teknisk/administrativ gruppe på 6 mennesker, bestående af en pedel, to køkkenansatte, en it-supporter, en viceforstander og en forstander.

Vi søger en forretningsfører, der brænder for, at skolens regnskaber og dokumentation er á jour og i orden. Du skal være uddannet inden for regnskab og meget gerne have erfaring med skoleøkonomi, herunder lønregnskab.

Vi arbejder i det administrative system Komit, hvor både bogføring og lønregnskab indgår. Det er en fordel, hvis du kender til dette system. Hvis ikke, skal du være interesseret og opsat på at lære funktionerne i Komit.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med skolens lærere, det teknisk-/ administrative personale og ledelsen. Vi brænder alle for at drive den bedst mulige skole for vores elever.

Arbejdsopgaverne er følgende: Besvarelse af telefoner og andre henvendelser til skolens kontor.

Bogføring og afstemninger (kontantkasse og bankkonti).

Debitor- /kreditorbogholderi, lønregnskab, skolepengeopkrævning, elevadministration og indberetninger til ministerium, kommuner og andre samarbejdspartnere samt opfølgning på budget i samarbejde med ledelsen. Løn efter kvalifikationer Ansøgning med cv sendes til mail@holte-hus.dk senest den 11/1-2019 Oplysning om stillingen kan rettes til forstander Helle Toftekær på tlf. 2617 1769. Vi glæder os til at høre fra dig!

JULEGAVEN I ÅR? Er du gaven til Lykkegårdskolen?

Har man taget en prøve i 9. klasse burde den også være gældende året efter.

Annette Lind, uddannelsesordfører (S) Også Socialdemokratiets uddannelsesordfører Annette Lind er gået ind i sagen og har stillet spørgsmål i Folketinget omkring de prøvefri skolers muligheder. »Jeg er med på, at vi er med i forliget, men jeg synes vi burde drøfte, om ikke det kan justeres, så elever, der har et retskrav på optagelse fra 9. klasse godt kan have et alternativt skoleår, uden det skal gå ud over deres muligheder for optagelse i gymnasiet,« siger Annete Lind. •

Hvis du er ude efter en veletableret grundskole med ordnede forhold, fint musiklokale og skolekor. Kan du samtidig regne den ud, så er vi måske gaven til dig. Vi søger snarest eller pr. den 1. februar 2019 en musik- og matematiklærer. Undervisningen vil overvejende være på mellemtrinnet, hvor du også vil blive knyttet til trinteamet. Du vil blive klasselærer i 5. klasse og skemaet ligger til dig.

Vi ser samlet på dine faglige kompetencer, erfaringer og resultater, og du kan sagtens komme på tale, hvis du er nyuddannet.

Vores ca. 200 elever er dygtige, videbegærlige og de tager medansvar og sammen med din klasserumsledelse danner det rammen om et godt undervisningsmiljø.

Lykkegårdskolen i Kolding er en kristen friskole, som ligger vægt på det kristne livs – og menneskesyn. Eleverne er fordelt på 0.-9. klasse i et læringsmiljø med plads til forskellighed. Vi har egen SFO, engagerede ansatte og forældre. Vi forventer, at du er forankret i den kristne tro, står inde for skolens værdigrundlag og aktivt vil arbejde for at fremme det. Skriv i din ansøgning hvordan du vil gøre det.

Stillingen er på 80-100% med ansættelse snarest eller fra den 1. februar 2019.

Ansættelserne sker efter overenskomst med Finansministeriet og LC. Har du spørgsmål, kan du kontakte skoleleder Niels Albinus på tlf. 2496 3707. Ansøgning med CV og relevante bilag sendes pr. mail til kontor@lykkegaardskolen.dk. Eller med post til Lykkegårdskolen, Lykkegårdsvej 75, 6000 Kolding.

Du kan se mere på lykkegaardskolen.dk Ansøgningsfrist er mandag 17. december, og vi vil afholde samtaler i uge 51.

Efterskolen · 12. december 2018

39

VI SØGER FORSTANDER ”Gnist, Vilje og Ledelseskraft” Har du gnisten til sammen med engagerede medarbejdere og bestyrelse at sætte den retning, der styrker og udvikler unge menneskers ståsted i en global verden?

Har du viljen til at bære Vesterlund Efterskole tidssvarende ind i fremtiden?

Og, har du ledelseskraften til at forankre det i konkrete resultater i hverdagen?

Så er DU måske vores kommende forstander.

På Vesterlund Efterskole har vi store forventninger til hinanden – fagligt som menneskeligt. Vi sætter en ære i at gå forrest og sammen skabe nye tendenser.

Og ja, på Vesterlund Efterskole er vi dygtige til gymnastik. Men vi er også dygtige til de boglige fag samt friluftsliv og musik, og vi har store ambitioner hele vejen rundt. Undervisning og samvær med eleverne er vores kerneopgave, og vi har plads til alle - men vi drømmer om flere drenge i elevflokken.

Med afsæt i vores levende hverdag får du ansvaret for at videreudvikle og realisere de strategiske mål. Samtidig er du, i samarbejde med medarbejdere og den øvrige ledelse, ansvarlig for at fastholde en sund økonomi og sikre den pædagogiske linie.

En af de første opgaver bliver at designe den fremtidige ledelsesmæssige organisering, med mulighed for at præge dit eget hold.

Faglig og ledelsesmæssig sparring er en naturlig del af dit DNA, og du er tillidsfuld og anerkendende i dit ståsted. Som nærværende og inkluderende leder er du med til at styrke samarbejdet på tværs i organisationen og har øje for trivsel og udvikling hos medarbejderne.

Som erfaren leder kender du vigtigheden af både at kunne lede andre og lede dig selv, og kan fremvise hvordan du tidligere har sat en strategisk retning og skabt resultater i følgeskab med andre.

Du ved, hvad der rører sig i efterskoleverdenen, har fingeren på pulsen og mærker og agerer på tidens trend. Du tror på, at vi kan styrke fagligheden ved at opbygge, dyrke og udvikle strategiske partnerskaber udenfor skolen – og du har ideerne til at gøre det.

Din erfaring fra foreningsliv og din interesse for gymnastikken bærer du naturligt med i dit lederskab.

Menneskeligt ser vi dig som • empatisk med en mærkbar personlighed - krydret med humor • autentisk og rodfæstet – også under pres • lydhør og ser mangfoldighed som en styrke • stærk i relationer og møder mennesker med smil og åbent sind • opmærksom på det enkelte menneske og behandler andre med respekt • drevet af lyst til at arbejde med og for de frie skoler Ledelsesmæssigt vægter vi, at du er • visionær, og kreativt kan omsætte fra ord til handling • synlig indadtil som udadtil • en fremsynet leder, der formår at balancere strategisk ledelse og daglig drift • en tillidsvækkende og dygtig kommunikator til alle målgrupper • tydelig i din lederstil med evne og lyst til at lede og udvikle gennem andre • en personaleleder, der skaber følgeskab og kan motivere alle faggrupper på skolen • optaget af at udvikle, styrke og bringe medarbejdernes kompetencer i spil

Det praktiske

Om os Vesterlund Efterskole har 190 elever. Vi bygger på et solidt værdigrundlag,

Har du gnisten, viljen og ledelseskraften til at blive vores nye forstander,

hvor vi forventer, at du sætter dit præg med respekt for den grundtvigske

så send din ansøgning og CV til bestyrelsesformand Henrik Nygaard, mail:

tankegang på stedet. Du kommer til at stå i spidsen for en mangfoldig orga-

formand@vesterlund-efterskole.dk

nisation med sund økonomi og en kompetent medarbejderstab på 40 ildsjæle.

Har du spørgsmål til stillingen, eller er du interesseret i en rundvisning, kan

At drive efterskole ser vi som en livsstil, og vi nyder fællesskabet omgivet af

Henrik ligeledes kontaktes på telefon 27 90 05 51.

flot natur med mulighed for friluftsliv og bevægelse med højt til loftet.

Forstanderbolig står til rådighed på skolen, og ellers ser vi gerne, at du tager

• Ansøgningsfrist den 9. januar 2019

bopæl indenfor rimelig afstand.

• Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation • Tiltrædelse 1. august 2019 • 1. samtalerunde finder sted den 21. og den 22. januar, 2. samtalerunde 30. januar

VESTERLUNDVEJ 33, 7323 GIVE · TEL 75 73 61 11 · WWW.VESTERLUND-EFTERSKOLE.DK

FORSTANDER SØGES

Da vores forstander har valgt at gå på efterløn, søger vi en ny forstander pr. 1. august 2019.

Glamsbjerg Fri- og Efterskole er en kombineret skole med tilhørende vuggestue og børnehave.

Vi opfatter menneskers forskellighed som en inspiration og styrke, og vi ser det som vores vigtigste opgave at udvikle elevernes faglige kompetencer, samtidig med at de er en del af et forpligtende fællesskab, hvor de lærer at tage ansvar for sig selv og andre.

Vores kommende forstander skal være med til at videreudvikle en moderne institution, så den svarer til nutiden, imødekommer fremtiden og fortsat er et attraktivt alternativ, der har en central placering i skolebyen Glamsbjerg.

Vi ønsker en forstander, som • er en inspirerende pædagogisk leder.

• har ledelseserfaring og økonomisk overblik og interesse.

• har interesse for alle afdelinger og er synlig i dagligdagen • viser tillid og er demokratisk i sin ledelsesform.

• er skolens ansigt udadtil og er engageret i lokalsamfundet.

Vi tilbyder • en engageret medarbejderstab og skønne børn i alle aldre • en skole og et børnehus i sund udvikling • en institution med god økonomi • en afvekslende hverdag i en rar atmosfære • gode og vedligeholdte lokaler og bygninger og masser af grønne områder

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgningen stiles til bestyrelsen og sendes til kontor@gfeskole.dk senest 14.01.2019. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 4 og 5.

Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til bestyrelsesformand Lise Ferdinand, tlf.: 40192001 eller viceforstander Gitte Jørgensen, tlf.: 23416712 Læs et mere deltaljeret stillingsopslag på vores hjemmesider: www.glamsbjergfriskole.dk www.gfeskole.dk www.glamsbjergboernehus.dk

HALD EGE EFTERSKOLE SØGER EFTERSKOLELÆRER, DER BÅDE KAN OG VIL ELEVERNE NOGET.

Vi søger først og fremmest en efterskolelærer med hjertet på rette sted, der kan undervise i matematik og naturfag i 9. og 10. klasse Også spændende at høre om du kan undervise i nogle af de andre fag, som skolen tilbyder.

Der er primært tale om en stilling i efterskolen, men undervisning i friskoleafdelingen – Friskolen Hald Ege – kan indgå.

Vi lægger meget vægt på, at du har: • Glæde ved at arbejde med og være sammen med unge mennesker.

• En klar opfattelse af, hvad det for dig vil sige at være ansat på en efterskole.

• Tænkt dig om og vil de unge mennesker noget.

• Tro på, at du kan bidrage til en fortsat udvikling på skolen med faglighed, engagement og højt humør.

Tjek skolerne ud på www.hald-ege-efterskole.dk og www.friskolenhaldege.dk Ansættelsesforhold i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at kontakte viceforstander Charlotte Stou på tlf.nr.: 86 63 82 55 / 61 77 67 50.

Ansøgningsfristen er den 13. januar, og ansættelsessamtaler afholdes i uge 3. Ansøgningen sendes i en samlet fil til: charlottestou@gmail.com eller til Hald Ege Efterskole.

Att. Charlotte Stou, Videbechs Alle 137, 8800 Viborg

Efterskolen · 12. december 2018

41

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Annoncer

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Kvie Sø Efterskole søger forstander/forstanderpar Vi søger en forstander/forstanderpar, som sammen med os, vil være med til at stå i spidsen for opstarten af Kvie Sø Efterskole Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: - en efterskole for udviklingshæmmede Kvie Sø Efterskole er en specialefterskole for unge med særlige læringsforudsætninger, herunder Downs syndrom, autisme, erhvervet hjerneskade, udviklingshæmning og andre læringsvanskeligheder.

Kvie Sø Efterskole ønsker at unge med særlige læringsforudsætninger får mulighed for at opdage eget potentiale og talent, samt udvikle deres voksne identitet.

Kort sagt et fantastisk ophold på efterskole for de unge mennesker.

Kvie Sø Efterskole ligger i naturskønne omgivelser ved Ansager mellem Grindsted og Varde.

Kvie Sø Efterskole forventes at starte op i august 2019. Målsætningen er at begynde med 50 elever i skoleåret 2019/2020, som i løbet af de følgende skoleår øges til 84 elever.

Kvie Sø Efterskole har en nærværende og engageret bestyrelse.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Personprofil Som vores forstander er det vigtigt: • At du har et menneskesyn der naturligt rummer vores målgruppe og som en naturlig ting ser deres evner og potentialer.

• At du kan udvikle skolen i et gensidigt tillidsfuldt samarbejde med skolens medarbejdere, bestyrelse og forældre med udgangspunkt i skolens værdigrundlag. januar 2010 • At du er i stand til at udstikke en klar retning og klare mål.

• At du besidder pædagogiske, økonomiske og administrative kompetencer i forhold til ledelse af en fri skole.

• At du kan arbejde målrettet, visionært og analytisk i forhold til at videreudvikle og præge skolen pædagogisk og fagligt i et dynamisk og trygt læringsmiljø.

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

Uddannelses- og erfaringsprofil Vi ser gerne, du kan svare ja til flere af følgende udsagn: • Du har baggrund i og erfaring med efterskoleverdenen.

• Du har erfaring/kendskab med skolens målgruppe.

• Du har relevant ledelsesmæssig erfaring.

• Du har kvalifikationer/kendskab indenfor pædagogik, økonomi og kommunikation.

Vi tilbyder • En unik mulighed for at være primus motor og sætte dit personlige præg på Kvie Sø Efterskole.

• En unik mulighed for at være primus motor i ansættelse og opbygning af et velfungerende medarbejderteam med de rigtige kompetencer til opgaverne.

• En moderniseret, fuld indrettet efterskole i naturskønne omgivelser med store udviklingsmuligheder.

• Tjenestebolig ses som målsætning for forstanderen.

Om ansættelsen Ansøgningsfrist d. 1. februar kl. 12.00.

Ansøgningen mærkes ”forstanderstilling” og sendes på mail til bogholder@kviesoefterskole.dk.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Supplerende beskrivelse af Kvie Sø Efterskole og forstanderstillingen: www.kviesoefterskole.dk/forstander. Ønskes yderligere oplysning eller uformel fremvisning af Kvie Sø Efterskole, sker henvendelse til Peter Fog, formand for bestyrelsen, på tlf. 2061 8355.

STUDIEREJSER - rejser med karakter Berlin

Bus

3 dage/2 nætter

kr.

628

Prag

Bus

6 dage/3 nætter

kr.

1.258

Budapest Fly

5 dage/4 nætter

kr.

1.498

London

Fly

5 dage/4 nætter

kr.

1.798

Rom

Fly

5 dage/4 nætter

kr.

1.998

Barcelona Fly

5 dage/4 nætter

kr.

1.998

Alle priser er FRA-priser inkl. transport, overnatning og morgenmad

A+ Studierejser • Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8646 1060

grupper@aplus-studierejser.dk • aplus-studierejser.dk

42

Efterskolen · 12. december 2018

Annonce størrelse Efterskolebladet: 1/1 side 181 x 243 mm.

Dok ref.: 18112640

RÅGELUND EFTERSKOLE Søger forstander fra d. 1. april 2019 Rågelund Efterskole er en ordblindeefterskole med 94 elever beliggende 6 km øst for Odense.

Vi tilbyder: Inspirerende skolemiljø, en skole med sund økonomi og nyere forstanderbolig.

Ansættelse sker i henhold til "Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation", aflønning i intervallet kr. 490.305,48 – kr. 568.218,37 (okt. 2018) Spørgsmål eller aftale om besøg på skolen kan rettes til bestyrelsesformand Jan Christensen på mobil 40 21 99 34 eller jc@raagelund.dk. Ansøgning inkl. CV og relevante bilag sendes til jc@raagelund.dk (gerne samlet pdf) senest 8. januar 2019.

Efterskolen · 12. december 2018

43

Annoncer

R E D N A T FORS

TILTR ÆDELSE

TOR SDAG 1. AUGUST 201 9 Læs mere om processen og stillingsprofilen på: WW W.A AGA ARDEFTERS KOLE.DK/ JOB/FORSTANDER Kontak t viceforstander Lene Balle, 2620 1208 eller bestyrelsesformand Birgit Munk, 4033 654 9, for yderligere information er og aftale om besøg.

Der er til stillingen kny ttet en bolig, som den komme nde forstander forventes at bebo.

R VI LEDER EFTE ST ID EV ET VÆRDIB VIL ER D MENNESKE, ..

T. A F HOLDE A

Gymnastik & fællesskab

A

1

stå i spidsen for en

samarbejde med personale og bestyrelse med afsæt i følgende ledelsessyn:

· veldrevet, · udviklingsorienteret og · traditionsbevidst efterskole og føre den videre ind i fremtiden sammen med skolens nyudnævnte viceforstander, der gennem sit mangeårige virke som lærer og afdelingsleder har indgående kendskab til skolens hverdag og ånd.

God efterskoleledelse skaber en tydelig ramme. Inden for denne ramme er der udstrakt tillid, samt rum til at meninger kan brydes i gensidig respekt. Væsentligt er desuden oprigtig interesse for den enkelte, en opsøgende tilgang og synlig involvering i dagligdagen.

X

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganis ation.

Aflønning sker i interva llet kr. 490.305 – 568.218 (ok tober 2018).

inspirere til videreudvikling af en skole, der er baseret på · et tydeligt arbejde med de unges dannelse · et bredt fagtilbud, der ses som en del af skolens profil · gymnastik og sang som centrale, fælles elementer · undervisning, fysiske rammer og faciliteter af høj kvalitet.

Vi er vedholdende omkring skolens værdier, men vi vil samtidig gerne udfordres og bringes nye steder hen i vores pædagogiske praksis.

ANSØGNINGSF RIST

TORSDAG 10.

JA NUAR 2019 ANSØGNINGEN SENDES NY FORSTANDER @AAGA ARDEFT TIL ER SKOLE.DK – SOM ÉN SA ML ET PDF!

44

Efterskolen · 12. december 2018

Skræddersyede, billige studieture til hele verden Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 55 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse • Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Berlin | Bus | 3 dage/2 nætter London | Fly | 5 dage/4 nætter Barcelona | Fly | 5 dage/4 nætter Rom | Fly | 5 dage/4 nætter Amsterdam | Bus | 5 dage/3 nætter

665 1.695 1.598 1.915 1.115

New York | Fly | 7 dage/5 nætter* Malta | Fly | 5 dage/4 nætter Prag | Egen Bus | 6 dage/3 nætter Budapest | Fly | 5 dage/4 nætter Paris | Bus | 6 dage/3 nætter

4.645 2.535 1.295 1.498 1.775

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. * New York er eklkl. morgenmad. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

Annoncer

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

E R U T E I D U T S opa r u E f a e t s e m t - til de

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad

 Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

46

Efterskolen · 12. december 2018

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y Storb ilding u b m a e t & n io t ac

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

I denne juletid Det skete i de dage i måneden op til jul, at landets øverste ville tælle dansken og ikke-dansken i mandtal og dele ud af rigets finanser.

På den store borg i landets hovedstad samledes de viseste af de vise mænd, rynkede hovederne i alvorlige folder og lod forstå, at et paradigmeskifte var nødvendigt, hvis dansken skulle få en god og fredfyldt jul i tryghed.

Rigets mønter og sedler blev talt og talt, for nu skulle regnskabet gøres op, så gaver kunne deles ud op til jul.

Der var gamle som fik en skilling, så de kunne få ekstra grisesul. Der var vilde dyr som ikke længere måtte optræde i cirkus. De skulle da have en værdig alderdom. Det havde de fortjent efter alt det slid. En kæk stemme spurgte i en vildfarelse af feber, om man kunne aflive de gamle og udtjente cirkuselefanter. For syv millioner kroner var jo mange penge til en pensionsordning for gamle trætte ronkedorer. Men de vise mænd blev vrede. Hvad bildte han sig ind? En så brutal skæbne for de gamle dyr, ville jo sprede både opstandelse og tårer på danskens kind.

Derude i mørket gik en flok mørke og meget unge mænd og kvinder, som så gerne ville have husly for et år på en efterskole. De havde hørt, at efterskolerne plejede at få en ekstra skilling for at åbne deres døre. Det de ikke havde hørt var, at de vise mænd netop havde brugt alle pengene, smækket kassen i. For 10 millioner kroner til integration på en efterskole var jo mange penge.

Men den viseste af de vise mænd lod forstå, at man nu havde erobret en øde ø, så hvis pladsen blev trang, gik der en færge der ud morgen og aften.

Der var taget højde for alt. Dansken og de vilde dyr kunne få en glædelig jul. Måske tænker du at der var nogle, som ikke blev så glade i julen. Men det var der også tænkt på. For det var jo dem, der slet ikke holdt jul.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring (sygemeldt) Torben Vind Rasmussen, fung. formand

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Vi driver din IT, så du kan fokusere på dine elevers læring Netværk og gæsteportal er skolens digitale rygrad.

Med Scanditek IT Solutions i ryggen får jeres skole et gennemført og højtydende trådløst netværk, der forankrer undervisning, læring og projektforløb.

Scanditek IT solutions leverer og installerer det ITudstyr, din skole har brug for. Hverken mere eller mindre. Samtidig tager vi hånd om alle processer i implementeringen af vores IT-løsninger. Du slipper altså helt for at skulle spekulere på IT, så du i stedet kan bruge din tid og energi på indlæringen.

Skolefaglig rådgivning, kommunikation i øjenhøjde og øjeblikkelig support står øverst på vores prioritetsliste.

Bestil et uforpligtende inspirations- eller løsningsmøde ved at kontakte Cean Lystrup på cl@scanditek.dk eller på telefon 87 42 52 00, hvis du vil sikre, at lige netop din skole er med på fremtidens netværk!

Scanditek Vest Eriksvej 24, 8960 Randers Sø

Wi-Fi fra Aruba og Aruba Clearpass sørger for digital gæstfrihed og læring, samtidig med, at de sætter de digitale regler for takt og tone for alle skolens aktører.

Høj driftsikkerhed og oppetid.

Samspil med UNI-Cs produkter og skolens internetudbyder Særlig brug af internettet i forbindelse med eksamener Sikker regulering af BYOD - elevernes ønske om at kunne bruge deres private mobile enheder på skolen Sikrer forskellige adgangsmuligheder for medarbejderne på skolens netværk.

Scanditek Øst Smedeland 36 2600 Glostrup