Efterskolen 6-2012

efterskolen

No. 06 · 22. november 2012 · efterskoleforeningen

Foto: Tine Hvolby/Fotoco

ny serie: f på sporet a s rmen efterskolefo dna

08

elever får blik for industrien To vestjyske virksomheder og Dejbjerglund Efterskole åbner de unges øjnefor karrieremulighederne i industrien.

Samarbejdet er led i projekt støttet af Industriens Fond.

04 råd til udkantsskoler:

18 gourmet på efterskole 22 er efterskolen for dyr?

Debatten går højt i arbejdsgruppe om skoleformens tilskud.

"Mad og livtag" er nyt linjefag på Faaborgegnens Efterskole. Målet er at få de unge til at tænke over, hvad de putter i munden.

flyt hen hvor eleverne er

Stor reportage fra lederkonference, hvor meningsdannere tørnede sammen om deres syn på efterskolen.

02 indhold

04 efterskole n No. 06 · 22.

08

novembe

r 2012 · efterskole

foreninge

n

Foto: Tine Hvolby/Fotoco

ny serie: på sporet af efterskoleformens dna

no. 06 november 2012

08

elever får blik for ind ustrien

04

To vestjyske virksomhed er og Dejbjerglund de unges øjnefor karrieremuli Efterskole Samarbejde åbner t er led i projekt ghederne i industrien. støttet af Industriens Fond.

råd til udkan tsskole flyt hen hvor eleverne r: er

redaktion

Debatten går højt formens tilskud. i arbejdsgruppe om skole-

18 gourmet

på eftersk

ole

"Mad og livtag" egnens Efterskole.er nyt linjefag på FaaborgMålet er at at tænke få de unge over, hvad til de putter i munden.

22 er eftersk

olen for dyr?

Stor reportage fra lederkonfere meningsdan nce, hvor nere syn på efterskolen.tørnede sammen om deres

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Flegborg 2A, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk

04

tilskud redder ikke udkantsskoler Udkanten er truet af fraflytning. Det eneste, der kan redde efterskoler i disse områder er et særligt pædagogisk projekt eller at flytte skolen til større byområder, lød det på møde om efterskolernes tilskud.

Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740

06

Svend Krogsgaard Jensen, journalist, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935

nyt fra efterskolerne

layout

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

08

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

industriprojekt motiverer de unge

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

Et samarbejde mellem to vestjyske industrivirksomheder og Dejbjerglund Efterskole åbner unges øjne for karrieremuligheder i industrien.

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

12

deadline

de 10 bud

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com

Hvad hjælper det, at man kan stave, hvis man ikke kan de 10 bud? Se læserdebatten.

abonnement

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.

14

dårlig idé Det er en dårlig idé at målrette 10. klasse mod de ressorucesvage. Foreningens formand skriver i læserdebatten.

udgiver

18

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

gourmet i faaborg

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

17578 Mediegruppen

efterskolen · no. 06 · november 2012

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 45. årgang.

Eleverne skal lære at forholde sig til, hvad de putter i munden. Gourmetkok har indtaget køkkenet på Faaborgegnens Efterskole og udbyder nyt linjefag.

15

efterskoleopskrift Inspiration til efterskolens køkken.

20

skoleformens dna Formanden indkredsen skoleformens DNA, og lister op, hvad skolerne som minimum bør forholde sig til. For frihed kræver handling.

22

for dyr?

Forskere og debattører diskuterede efterskole gennem et par døgn på lederkonference.

26

nyt fra foreningen Styrelsesmedlem Thomas Buch skriver om efterskolernes sociale ansvar.

28

jobannoncer

34

kurser & møder

35

efterspil

nyhed 03

18

"Mange elever valgte at punge ud af egen lomme og selv betale de 300 kroner, så de kunne tage en fridag i stedet for at arbejde for Operation Dagsværk. De elever valgte aktivt ikke at tage del i fællesskabet, men betalte sig i stedet fra det. Man kan ikke betale sig fra samfundsansvar".

Ellen Trane Nørby

35

mere inspiration på tværs fremfor internationale målinger af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Videncenter mener, frie skoler og folkeskoler kan inspirere hinanden til et bedre læringsmiljø. Efterskolerne kan bl.a. lære at give mere faglig feedback til eleverne

H

formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal, på, at de internationale sammenligninger har taget overhånd: »Vi skal kigge indad i den danske skole og fokusere på, hvad vi kan og hvordan vi kan inspirere hinanden, i stedet for at tro, at vi kan hente alle løsninger i udlandet.« Udsagnet ligger i direkte forlængelse af det budskab, de frie grundskoler aktuelt kører en større annoncekampagne for i medierne. Her er bl.a. kritik af, at politikere, uddannelsesforskere og skoleledere tror, de kan finde inspiration i Singapore, Canada og Finland. ”Lad os åbne vinduet mod Danmark og blive inspirere af hinanden”, hedder det med en opbakning til projekt Ny Nordisk Skole.

Videncenter opfordrer til dialog Nationalt Videncenter for Frie Skoler er på linje og har sat sig for at styrke dialogen mellem de frie skoler og folkeskolen. Afsættet er en større undersøgelse af læringsmiljøet i 9. klasse på tværs af skoleformerne. »Resultaterne viser, at der er forskel på, hvordan eleverne opfatter læringsmiljøet på frie grundskoler, efterskoler og folkeskoler.

Derfor giver det god mening at skabe en dialog på tværs af skoleformerne, fordi der er mulighed for at blive inspireret på tværs. Der er et potentiale for forbedringer og vækst i undervisningsmiljøet, hvis skoleformerne begynder at lade sig inspirere af hinanden,« siger centerleder Christina Lüthi.

Centrets undersøgelse viser, at efterskolerne er særdeles gode til at skabe arbejdsro og gode relationskompetencer, så eleverne føler sig trygge og taler pænt til hinanden og lærerne. Derimod kan efterskolerne lære af de øvrige skoleformer, når det handler om at give feedback på elevernes faglige præstationer, viser undersøgelsen.

Den viser samtidig, at elever på efterskolerne har færrest problemer med ondt i hovedet på grund af indeklimaet. Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvorvidt årsagen er bedre faciliteter eller det faktum, at efterskoleelever får flere daglige måltider og ofte flere fysiske udfordringer i form af idræt.

Undersøgelsen udkommer i begyndelsen af 2013.

efterskolen · no. 06 · november 2012

vis skolen skal blive bedre, skal lærere og ledere i højere grad hente inspiration hos hinanden på tværs af skoleformerne i stedet for i udlandet. Men det kræver et opgør med den politiske tendens til, at danske skoler i et væk skal måles og sammenlignes med uddannelsessektoren i udlandet. »Man skal være varsom med at sammenligne danske skoler med uddannelsessystemet i New Zealand eller Singapore, fordi kulturen er så vidt forskellig, at det ikke giver mening. Man kan ikke kopiere new zealandsk skolekultur til Danmark, når vi ved at en væsentlig faktor for læringen i New Zealand er en kultur med hjemmegående husmødre, der frivilligt hjælper med børnenes læsning i skolen. Det er ikke en situation, vi kan kopiere til vores samfundsmodel,« siger lektor Frans Ørsted Andersen, DPU, der forsker i gode læringsmiljøer.

Hvis vi skal hente inspiration fra udlandet giver det kun menig at gå til de øvrige nordiske lande, fordi vi har store sammenfald i kultur og samfundsopbygning, mener Frans Ørsted Andersen.

På en konference arrangeret af Nationalt Videncenter for Frie Skoler pegede også

04 nyhed

tilskud kan ikke redde udkantsskoler af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Hvis efterskoler ikke kan få elever i udkantsområder, må de flytte, hvis de vil overleve. Sådan lød et forslag, da tænketank om efterskolernes tilskudssystem mødtes for anden gang

efterskolen · no. 06 · november 2012

E

fterskolerne synes at være stort set lige så afhængige af markedsmekanismerne som den lille købmand på landet. Enten kan skolerne profilere sig på en helt særlig pædagogik eller også må de lukke, fordi kunderne ikke vil køre så langt efter tilbuddet.

Tendensen rammer især de mindre efterskoler i yderområderne, hvor der i disse år er fraflytning.

Efterskolernes tilskudssystem kunne sikkert indrettes, så det især favoriserer visse skolestørrelser, men det er næppe en løsning, der kan få opbakning i skoleformen. Den følgegruppe, som i øjeblikket arbejder på en analyse af efterskolernes tilskud, ser i hvert fald ikke ud til at bakke op om, at støtten skal prioriteres til særlige skolestørrelser for at undgå nedlæggelser. Arbejdsgruppens medlemmer er for eksempel blevet spurgt, om de synes, at tilskudslovgivningen bør ændres med udgangspunkt i, at især mellemstore skoler har svært ved at skabe økonomisk overskud. Et massivt flertal vender sig imod at ændre på tilskuddene for at imødekomme de skoler, som har det økonomisk svært.

Forstander Lars Mortensen fra Vandel Efterskole fremlagde på arbejdsgruppens møde i oktober talfremskrivninger, der viser, at antallet af store skoler vil fortsætte med at stige, hvis man tager udgangspunkt i de seneste ti års udvikling. »Alt tyder på, den tendens vil fortsætte og med færre elever i hver årgang, vil det betyde, at flere efterskoler må lukke. Det er bekymrende, at vi bevæger os mod stadig større efterskoler,« lød det fra Lars Mortensen.

Tendensen understøttes af, at de større efterskoler bliver ved med at investere i faciliteter for at gøre sig attraktive, mener bestyrelsesformand Erling Gaardsdal fra Dejbjerglund Efterskole. »Det er den lille købmand om igen.«

Spejl af samfundet Men måske er det en naturlig udvikling, som ikke er særlig for efterskolerne, men rammer hele samfundet. »Vi ser også et stort antal folkeskoler nedlægges, fordi der skal effektiviseres i den offentlige sektor. De små skoler vurderes til at være for små og urentable. Den samme tendens rammer naturligt nok efterskolerne, for vi er en del af de tendenser, der foregår i resten af samfundet,« sagde efterskoleleder Helle Vestergaard fra BGI Akademiet.

Hun mindede samtidig om, at de store efterskoler med deres investering i nye profilfag har tiltrukket nye grupper af unge til skoleformen.

Flyt skolen Men måske er det afgørende i diskussionen slet ikke skolernes størrelse, men den mission skolen har. Forstander Anne Fabiansen fra Tølløse Slots Efterskole var overbevist om, at de store efterskoler netop har andre motiver end de økonomiske. »Vi kan ikke diskutere tilskudssystem med det formål at omfordele midler fra skoler, der klarer sig godt, til dem der har svært ved det.

De stærke efterskoler klarer sig måske godt, fordi de har defineret et klart skoleprojekt.

De skal ikke bøde for, at andre skoler er geografisk placeret sådan, at de har svært ved at tiltrække elever. Hvis disse skoler har et vigtigt pædagogisk projekt, er der jo ikke andet at gøre, end at flytte skolen til et sted, hvor de kan tiltrække elever,« sagde Anne Fabiansen.

Hun mener, det er historien om Bilka og Spar købmanden om igen. Bilka har et udvalg, der er attraktivt for mange, men Bilka ligger heller ikke ude på landet, hvor der ikke bor mennesker.

nyhed 05

Deltagerne i følgegruppen var forud blevet spurgt, om der skal være et særligt taxametertilskud til skoler i geografiske yderområder. En model man kender fra ungdomsuddannelserne. Deltagerne er dog helt imod at indføre sådan et tilskud på efterskoleområdet. Kun to ud af 14, mener det er en god idé.

Derimod er der åbenhed overfor, at efterskolerne bør have muligheder for at fusionere eller indgå i administrative fællesskaber, hvilket efterskoleloven sætter hindringer op for i dag.

Arbejdsgruppen skal fremlægge en analyse om efterskolernes tilskud til foreningens styrelse. Herefter vil styrelsen præsentere arbejdet ved årsmødet i marts. torben@magasinhuset.dk

Følgegruppe åbner for socialt taxameter

D

er synes enighed om, at efterskolerne skal tage et socialt ansvar ved at inkludere flere unge fra uddannelsesfremmede hjem. Men når det kommer til, hvordan det skal ske, opstår der hurtigt mere tvivl.

Deltagerne i arbejdsgruppen om efterskolernes tilskud er blevet spurgt, om det kunne være en tilskudsbetingelse, at en skole optager en kvote på for eksempel 5 procent elever fra uddannelsesfremmede hjem. Svarene deler stort set deltagerne lige over med en lille overvægt blandt dem, der er enige i, at det kan være en mulighed. På et møde i den følgegruppe, der analyserer efterskolernes tilskud, viste debatten, at man er enige i hensigten om at tage socialt ansvar, men at man nødig vil give slip på skolernes frihed til at optage elever og prioritere, hvordan pengene skal bruges.

Der synes dog en åbning over for et helt konkret forslag om, at Efterskoleforeningen kan arbejde på, at de op i mod 60 mio. kr., som i løbet af de kommende år bliver indefrosset til en omstilllingsreserve i Børne- og undervisningsministeriet, kanaliseres over i et socialt taxameter. Pengene bliver taget fra efterskolernes tilskud. Hvis politikerne vil, kan pengene bruges på, at efterskolerne i højere grad får mulighed for at løfte socialt svage elever. »Det vil være godt med et socialt taxameter, så skolerne får ekstra midler til at løfte det arbejde, som følger med, hvis vi skal lykkes med elever fra uddannesslesfremmede hjem,« mener efterskoleforstander Rud Nielsen fra Hjemly Idrætsefterskole.

Flere fulgte op og anbefalede, at alle efterskoler forsøger at rekruttere en vis procentdel fra uddannelsesfremmede hjem eller unge med sociale problemer. »Et socialt taxameter er en god idé, men vi skal fortsat sikre, at efterskolerne har en bred sammensætning af elever. De uddannelsessvage unge skal have noget at blive inkluderet i,« mener formanden for Glamsdalens Idrætsefterskole, Bjarne Pedersen.

Han foreslår derfor, at et socialt taxameter udformes sådan, at der er en grænse for hvor stor en procentdel uddannelsessvage elever, der kan udløse ekstra tilskud på hver skole. »Vi har med Damvad-rapporten set, at klassekammerateffekten har stor betydning, når de stærke elever kan løfte de svage. Men vi ved også, at for mange svage elever i en klasse er en dårlig idé,« sagde han.

Anne Fabiansen, forstander på Tølløse Slots Efterskole, er enig. En vis procentdel af uddannelsesfremmede elever på alle efterskoler vil gøre en forskel for de unge. »Men samler vi 60 elever med store udfordringer på en enkelt efterskole, løftes de ikke voldsomt. Men kunne alle efterskoler have måske 10 procent, ville vi vise samfundsansvar og give et stærkt bidrag til, at flere unge får en ungdomsuddannelse.«

Hvad mener du?

Efterskolernes tilskud er til debat.

Send dit synspunkt til bladet: redaktionen@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 06 · november 2012

De stærke efterskoler klarer sig måske godt, fordi de har defineret et klart skoleprojekt. De skal ikke bøde for, at andre skoler er geografisk placeret sådan, at de har svært ved at tiltrække elever.

skoler vil gerne tage socialt ansvar

06 nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Gospel på Bjerget Bjerget Efterskole lagde lokaler til en gospelkoncert, hvor efterskolens koncertkor sammen med Gospelkoret Concentus gav 200 tilhørere en oplevelse bestående af rytmisk gospelmusik og mere stille og bluesinspireret gospel.

Fjerritslev Avis skriver, at dirigenten for Gospelkoret Concentus, Klaus Zilke, og fem af korets medlemmer arbejdede en hel dag på at indøve et fælles repertoire sammen med efterskolens elever. Derfor kom koncerten til at bestå af otte fællesnumre blandet op med optræden af både Concentus og koncertkoret fra Bjerget Efterskole.

Bjerget Efterskole har lige siden skolens start arbejdet meget bevidst med at udvikle en tradition for rytmisk kormusik blandt de unge mennesker på skolen, hvilket har ført til at det hvert år er mellem 75 og 95 procent af skolens elever, der vælger at synge med i skolens koncertkor.

Hoptrup præsenterer fuldblodsmusical

efterskolen · no. 06 · november 2012

Hoptrup Efterskole tager nu skridtet fuldt ud og blænder op for en ægte musicalforestilling. Ambitionen på Hoptrup Efterskole er at bide skeer med den professionelle teater- og musicalverden, og i år ser det ud til, at skolen er kommet tættere på end nogensinde.

Hoptrup Efterskoles solide og kompetente lærerteam bakkes nu op af yderligere to stærke kræfter indenfor musical- og danseverdenen. Kristian Studsgaard er uddannet performing artist fra London Studio

Center. Han har arbejdet 15 år i London og København som professionel skuespiller og danser. Marianne Skaarup er uddannet koreograf og har blandt andet haft egen danseskole i 10 år.

Kristian Studsgaard fortæller: »Det har været en kæmpe positiv omvæltning for mig. Jeg kommer med 15 år fra den professionelle branche i min bagage, og jeg har masser af kreative ideer, som jeg ikke behøver gå på kompromis med her.

Jeg oplever, at eleverne har bevæget sig op på et højt niveau, fordi målet er at lave en professionel musical med alt, hvad der hører dertil. Publikum kan se frem til en toptjekket forestilling. Vi er der 90 procent nu, og når tæppet går på premieredagen er vi der 120 procent.« Årets forestilling ”Emma” er vanen tro skrevet af Lars Thelonius, og musikken er komponeret af Kasper Skytte, som har boet og arbejdet i London som vocalcoach og kapelmester på flere store musicalopsætninger.

Drengelinje på Horne Efterskole Ifølge DR Nordjylland vil Horne Efterskole fra næste skoleår tilbyde en linje kun for drenge.

Leder på Horne Efterskole Mogens Jensen mener, at der er brug for en sådan linje. »Jeg tror, vi er rigtig mange drenge, der trænger til at blive beskidte, hugge et træ ned og mudre os til på en mountainbike,« siger han til DR Nordjylland.

Fra Odysseen til Mama Mia Vandel Efterskole opfører i år musicalen Mama Mia, men egentligt var planen, at det skulle have været Odysseen, de unge mennesker skulle have prøvet kræfter med.

Elevsammensætningen med 44 drenge og hele 93 piger gjorde det dog umuligt at opføre det gamle græske drama. »Mama Mia er jo en lidt tynd historie, som er blevet klæbet på de fede, fede sange,« udtaler Aage Graae Rasmussen til Vejle Amts Folkeblad. Sammen med Birthe Tarp Hansen underviser han i drama på efterskolen. Han fortæller, at alle er blevet glade for Mama Mia efter at de er begyndt at øve den.

Efterskole går ind i trafikplanlægning Ifølge Vejle Amts Folkeblad vil Flemming Efterskole nu hjælpe kommunen med at etablere et vejbump tæt på skolen.

Efterskolen har tilbudt at betale de cirka 25.000 kroner, det vil koste, og politikerne i

25 efterskole byggerier udført i totalentreprise.

Se mere på www.Idraetshal.dk. Eller kontakt os på 75 64 23 66.

nyt fra efterskolerne

Hedensted Kommune har accepteret, at efterskolen betaler den hastighedsdæmpende foranstaltning. »Det er hjælp til selvhjælp, at vi har tilbudt at betale for at lave en hastighedsdæmpende foranstaltning. Vi anlagde for godt et år siden en fodboldbane på den anden side af Honum Skovvej, og derfor krydser vores elever dagligt vejen, hvor bilerne kører forholdsvis stærkt,» siger efterskolens forstander, Ole Vind.

Kommunen har sikret sig, at de kan bestemme, hvordan vejbumpet skal se ud, og de overtager ejendomsretten til det, når først det er etableret.

50 års jubilæum

Anden plads i legokonkurrence

Det glade vanvid på Lundby

To elever fra Hedemølle Efterskole besatte andenpladsen, da de deltog i First Lego League i Herning. De to drenge havde ifølge Midtjyllands Avis nogle problemer med deres robot, alligevel lykkedes det at sikre en plads i finalerunden. Her var der dog en logoklods, som blokere robottens ene hjul, og de to drenge måtte tage til takke med andenpladsen. Et plaster på såret var det, at drengene imponerede dommerne med deres oplæg om robottens konstruktion, deres strategi på banen og deres programmering. Det betød, at de i denne disciplin kom ind som nummer et blandt 36 deltagende hold.

Sjællandske Næstved skriver at vanviddet har bredt sig på Lundby Efterskole. Eleverne har haft teateruge og har arbejdet på teaterforestillingen, Det Glade Vanvid. Handlingen i den humoristiske musical foregår på et sindsygehospital.

Hele efterskolen arbejder på opsætningen, og det er muligt for udefrakommende at komme ind og se forestillingen.

Film i egen biograf

Fantastisk eventyrverden i Rinkenæs! ”Elverstjerne”, er navnet på årets musical på Rinkenæs Efterskole, der netop nu forvandler hele efterskolen til et kæmpe kreativt landskab med værksteder i alle hjørner. Stykket tager dig med ind i en fantastisk eventyrverden med elverfolk, menneskeguder og onde væsner, og historien er ikke gammel før balladen indtræder. Elverstjernen, der giver kraft til Elverfolket og Menneskeguderne bliver stjålet og kampen om det gode og onde er på sit højeste. ”Elverstjerne” er skrevet og gennemkomponeret af Anders Davidsen og Mikkel Mikkelsen, som til dagligt er lærere på Rinkenæs Efterskole, og musicalen vil efter sin uropførelse blive udgivet på dansk teaterforlag.

Processen varer halvanden uge, og da alt bliver opbygget fra bunden, arbejder elevere og lærere intenst fra morgen til aften med alt lige fra musik og drama til kulisser, kostumer og teknik.

Finalen på halvanden uges musicalarbejde bliver fire festlige forestillinger, hvor over 700 mennesker indtil videre har sagt ja til at overvære ”Elverstjerne”.

Efterskoleelever udstiller på Brandts Fem elever fra kunstholdet på Langelands Efterskole er ifølge Fyns Amts Avis blevet inspireret af et besøg på Brandts i Odense. Og inspireret i en sådan grad, at de har sendt en række værker ind til udstillingen ”Inspirered by…”. De fem elevers værker er blevet nomineret til at deltage i en kunstkonkurrence, hvor de dyster mod værker skabt af unge fra hele Region Syddanmark.

iPads til alle eleverne Nordvestnyt oplyser, at alle elever på Tølløse Privat- og Efterskole i begyndelsen af skoleåret 2013/14 får udleveret en personlig iPad. Hvis eleverne gennemfører hele skoleforløbet kan de tage ipad´en med hjem.

r noget ? e d r e k S ole eftersk der n i d å p og bille

yheder til Korte n sendes kolerne t.dk e fra eft rs magasinhuse n@ e n o ti k reda

efterskolen · no. 06 · november 2012

På Hardsyssel Efterskole skal eleverne lave en film sammen med den professionelle filminstruktør Aage Reis. »Film er unges medie i højere grad end nogensinde før. De er omgivet af film, men det er først, når de arbejder med film helt ned i detaljen ved selv at producere, at de finder ud af, hvad mediet kan. Eleverne finder også ud af, hvor meget arbejde, det kræver at producere en spillefilm. Der er ganske enkelt opgaver til alle,« siger forstander på Hardsyssel Efterskole Rolf Sanderhoff til Lemvig Folkeblad.

Skolen har netop indrettet en biograf, som bliver indviet i forbindelse med filmprojektet.

Dronninglund Efterskole kan i denne måned fejre sin 50 års fødselsdag. Jubilæet fejres med et stort arrangement. Det begynder med en festgudstjeneste i Slotskirken, efterfølges af en reception og kulminerer med en festmiddag for nuværende og tidligere ansatte, bestyrelsesmedlemmer og repræsentantskab. Østvendsyssel Avis fortæller, at skolen i forbindelse med jubilæet har skabt en skolehverdag, som den så ud for 50 år siden, med lærere klædt i datidens tøj og mad, som man spiste det i 1962.

07

8 xxxx

industriprojektet

09

y/Fotoco Foto: Tine Hvolb

det praktiske motiverer de unge af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

To vestjyske virksomheder og Dejbjerglund Efterskole åbner de unges øjne for karrieremulighederne i industrien. De praktiske erfaringer kobles til den teoretiske undervisning, og de unge oplever, at det, de lærer i skolen, kan bruges i virkeligheden

B

deltager i. Et projekt der er kommet i stand i samarbejde med Industriens Fond. Et projekt som skal få de unge til at se karriere muligheder indenfor industrien, og få flere dygtige efterskoleelever til at vælge en erhvervsuddannelse.

Teori og praksis på en gang For Dejbjerglund Efterskole er projektet en naturlig følge af, at man de sidste par år har haft en erhvervsklasse. »Vi synes, det var naturligt at deltage i projektet, som en slags overbygning på vores erhvervsklasse,« siger viceforstander på Dejbjerglund Efterskole, Gitte Christiansen. Skolens projekt er faldet i to dele. En som retter sig mod unge, der sigter på at fortsætte på en erhvervsuddannelse. Og en der er rettet mod de elever, som gerne vil på HTX. »Vi har fokus på både de fagligt velfunderede og dem, der er mere praktisk orienterede,« siger Gitte Christiansen og tilføjer, at det for begge typer elever gælder, at de gennem projektet skal have erfaringer med det praktiske arbejde, men også lære om teorierne bag. »Hvis der skal svejses, er det ikke nok bare at gøre det. De skal også forstå fysikken og matematikken bag og gerne se det hele i en større sammenhæng,« siger hun.

Dannelse og fordybelse »For mig og for vores efterskole er dannelsen det vigtigste, og jeg synes, at dette projekt er interessant, fordi vi her tænker dannelsesprojektet sammen med industriens faglige og tekniske kunnen og viden,« siger Gitte Christiansen og forklarer, at kombina-

tionen er spændende, blandt andet fordi de unge oplever, at det, de arbejder med på efterskolen, giver mening og kan bruges til noget i den virkelige verden. »De unge får indsigt i industriens vilkår, bliver klogere på sig selv, og motivationen stiger, når de oplever, at der er sammenhæng mellem det, man lærer på skolen, og det der sker i erhvervslivet,« siger hun og tilføjer, at det får de unge til at fordybe sig og blive dygtigere til det, de går i gang med.

Men det kræver, at skolens lærere evner at udfordre eleverne til at reflektere over det, de ser og oplever.

To verdener mødes Henriette Bjergbæk, der er lærer i tiende klasse på Dejbjerglund Efterskole, fortæller, at det ikke er nok, at de unge ser en række processer. De skal også lære at reflektere over det, de ser og komme med bud på, hvordan ting kan gøres anderledes og bedre. »Det er vigtigt, at vi hjælper eleverne med at reflektere over det, de har oplevet.

Jeg tror ikke, at oplevelsen på virksomheden alene vil få dem til at se industrien som en mulig karrierevej,« siger hun og tilføjer, at det også stiller krav til virksomhederne om at reflektere over, hvordan de møder de unge. »Det er to verdener, der mødes her. Vi ved noget om eleverne og deres udvikling, og virksomheden har den specifikke faglige indsigt, men det skal kombineres,« siger Henriette Bjergbæk og fortæller, at der er forskel på, hvordan Vestas og IPL, de to virksomheder efterskolen samarbejder med, går ind i projektet. Hun tror, forskellene kan forklares med virksomhedernes forskel-

efterskolen · no. 06 · november 2012

rummende udsugning, knitrende svejseflammer og lyden af en hammer mod metal. Den knagende lyd af en europalle, der slæbes hen af gulvet, en summende gaffeltruck og høje stemmer, hvor ordene ikke kan tydes.

Lydtrykket er betydeligt, og der lugter af metalslagger og smøringsolier. Jonas Lykke Kristensen og Jeppe Holk Madsen fra tiende klasse på Dejbjerglund Efterskole står i sikkerhedssko og næsten nyt arbejdstøj. De har netop lavet en tegning af en mand. Tegnet ham på en computer. Nu står de og kigger på, at manden bliver skåret ud af en stor jernplade. Et skærehoved, der opererer ved hjælp af laser, svæver i lange sammenhængende bevægelser hen over pladen og brænder sig uden nogen form for besvær gennem jernet. Efter et kvarters tid skubber maskinen jernpladen ud, og de to efterskoleelever løfter deres to meter høje mand op og stiller ham på gulvet. »Det er sjovt at se, at den lille mand, vi tegnede på computeren, nu er blevet så stor,« siger Jonas Lykke Kristensen. Han og Jeppe Holk Madsen er på industrivirksomheden IPL Dana Tank som en del af et projekt, Dejbjerglund Efterskole

10 industriprojektet

De unge får indsigt i industriens vilkår, bliver klogere på sig selv, og motivationen stiger, når de oplever, at der er sammenhæng mellem det, man lærer på skolen, og det der sker i erhvervslivet.

lige størrelse, historie og kultur, og hun er opmærksom på, at hendes rolle er forskellig i forhold til de to virksomheder. »På Vestas er det en HR-medarbejder, der tager sig af projektet, og det kører rigtig godt. På IPL skal vi have et møde med driftslederen og lave nogle konkrete aftaler om, hvordan vi kommer videre. Og det skal nok komme på plads,« siger hun.

Sikkerheden kan stå i vejen Driftsleder på IPL, Michael Haahr, fortæller at virksomheden er gået ind i projektet, fordi de gerne vil åbne de unges øjne for, hvad branchen kan tilbyde og gerne udvikle og fastholde lokal arbejdskraft. Men han er lidt i tvivl om, hvorvidt det er lykkedes at fange de unge. »Jeg tvivler lidt på, om vi har solgt varen godt nok. Men det er svært, fordi der er så mange ting, de unge ikke må, når de er ude i produktionen,« siger han.

Magnus Kristensen fra Dejbjerglunds tiende klasse kunne godt tænke sig, at han måtte lave lidt mere og ikke kigge så meget på.

»Vi må ikke så meget her,« siger han og fortæller, at han specielt i begyndelsen var skuffet over, hvor lidt han egentligt fik lov at lave. Han synes helt klart, at det mest interessante var at tegne og skære på den store laserskærer.

Det gode samarbejde Konsulent i Efterskoleforeningen Christine Sestoft fortæller, at noget af det projektet kan være med til at sætte fokus på er, hvordan det gode samarbejde mellem skole og virksomhed optimalt kan foregå. »Virksomhederne skal være opmærksomme på, at de i denne sammenhæng er et læringsrum, og at det stiller krav til den måde, de går ind i samarbejdet. En rundvisning og en sodavand er ikke nok,« siger hun og tilføjer, at efterskolerne på den anden side skal forstå, at virksomhederne skal have den daglige produktion til at fungere. »Hvis vi på skolerne mener, at anskuelighedsundervisning og praktik har værdi, så er vi nødt til at forstå de vilkår, virksomhederne går ind i samarbejdet med,« siger Christine Sestoft og tilføjer, at de samtaler hun hidtil

efterskolen · no. 06 · november 2012

Foto: Tine Hvolby/Fotoco

industriprojektet 11

Foto: Tine Hvolby/Fotoco

Om Industriprojektet Med støtte fra Industriens Fond etableres et partnerskab mellem fonden, Efterskoleforeningen, tre efterskoler samt en række erhvervsuddannelser og industrivirksomheder. Målet er at få flere dygtige efterskoleelever til at vælge en erhvervsuddannelse (basis eller gymnasial) efter 10. klasse og have øje for karrieremuligheder inden for dansk industri. Tilsvarende er målet at erhvervsvirksomhederne får øje for kvaliteten af efterskolens pædagogiske kostskoleprojekt.

Organisering på Dejbjerglund Efterskole På Dejbjerglund kører Industriprojektet over hele skoleåret, med en fast projektdag om ugen, plus nogle hele praktik- og projektuger. Alle parter i projektet skal deltage i evalueringen af elevernes arbejde.

Eleverne på Dejbjerglunds Industriprojekt er delt i to grupper. Den ene, som skal i praktikforløb hos Vestas, orienterer sig mod at skulle i gymnasiet (HTX), den anden, som skal i praktikforløb på IPL, mod at skulle tage en erhvervsuddannelse (EUD).

Skolen undervisningsdifferentierer de faglige undervisningsforløb i projektet, så de afstemmes de to forskellige elevgrupper og praktikken.

har haft med dem, der er involveret i projektet, tyder på, at man godt kan få det til at fungere. »Når først aftalerne er på plads, så hører jeg kun, at samarbejdet er sjovt og giver god energi,« siger hun.

falde på plads, blandt andet fordi både skole og virksomhed er opmærksom på, at der her er noget, som kan forbedres. »Det er eleven, der er i centrum i dette projekt. Det er deres udvikling og læring, der er vigtig,« siger Henriette Bjergbæk og fortæller, at eleverne generelt er positive overfor projektet. »En af milepælene var, da eleverne byggede modeller med Lego-mindstorm og bag efter ude på virksomheden så, hvordan cncstyring fungerer i virkeligheden. Her glemte eleverne simpelthen at holde frikvarter. En ret god indikator på fordybelse,« siger hun.

Magnus Kristensen fra tiende fortæller, at det har været en god oplevelse at komme ind på teknisk skole »Lærerne trak forskellige matematiske ting, man bruger her på IPL og på Vestas ind i undervisningen. På den måde fik man et godt billede af, hvad matematik kan bruges til i virkeligheden,« siger han.

Eleverne skal forstå sammenhænge Henriette Bjergbæk fortæller, at samarbejdet med HTX og teknisk skole fungerer rigtig godt. »De er dygtige til at få teori og praksis til at hænge sammen, så eleverne kan se, hvad teorier bruges til på virksomhederne,«

siger hun. For de elever, der er på Vestas, er der eksempelvis en snæver sammenhæng mellem, det der sker på virksomheden og på HTX. »Vestas har mange nationaliteter ansat.

På HTX lærer eleverne derfor om forskellige kulturer, og når de på virksomheden møder nogen fra andre lande, er det pludselig lettere at forstå deres reaktioner,« siger Henriette Bjergbæk og forklarer, at den måde at arbejde på giver eleverne mulighed for mere kvalificeret at overskue det, de står i på virksomheden og se det i et bredt perspektiv. »På den måde kommer vi tættere på målet om, at de unge skal få øje på karrieremuligheder i industrien,« siger hun og fortæller, at det første års erfaringer kan gøre forløbet endnu bedre i det kommende skoleår.

Kvalificerer skolens praksis »Det er spændende at være med i et sådant pilotprojekt. Det kvalificerer for eksempel vores refleksion over egen praksis, og den megen bevågenhed, som projektet har medført, er stærkt inspirerende og motiverende for hele organisationen, så vi fortsætter meget gerne næste år,« siger viceforstander Gitte Christiansen. svend@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 06 · november 2012

Eleverne i centrum Henriette Bjergbæk er sikker på, at projektet bliver en succes, også for de elever som lige nu synes, at de ikke får lov til nok i selve produktionen. »I det videre forløb skal de unge fordybe sig i en ting, som de selv vælger. Her skal jeg sammen med virksomheden sikre, at de unge kommer i gang med noget, der er vedkommende, og som også udfordrer dem,« siger hun og tilføjer, at det nok skal

Det er vigtigt, at vi hjælper eleverne med at reflektere over det, de har oplevet. Jeg tror ikke, at oplevelsen på virksomheden alene vil få dem til at se industrien som en mulig karrierevej.

12 læserdebat

t e d r o b å p t e ord hvad hjælper det at man kan stave, hvis man ikke kan de 10 bud? af: Lone Primdahl, Forstander på Farsø Efterskole

En kommentar til Anders Staberg Pedersen fra Ateistisk Selskab

I

sidste nummer af Efterskolen faldt jeg over overskriften ”Hvad hjælper det, at man kan de 10 bud, hvis man ikke kan stave”. Det var sludder i mine ører.

Jeg er forstander på en efterskole med 85 dejlige livlige og fornuftige unge mennesker, hvoraf ingen kan stave, da de er ordblinde. De kan heldigvis ved hjælp af it-teknologi og målrettet undervisning klare sig alligevel i forhold til fag og prøver. Og så kan de leve et liv som mennesker, hvor etiske udfordringer kræver velovervejede valg og hvor godt og ondt, liv og død, lys og mørke er en del af livet.

Det er derfor godt, at vi udover dansk og matematik, samfundsfag og historie

og så videre har kristendomsfagdage, hvor der er tid og rum for eftertænksomhed og samtale om tro og tvivl. Hvilken religion eller hvilken tro de unge mennesker kan finde brugbare værdier i – om nogen overhovedet skal være op til den enkelte, men jeg er så stolt af, at vi tør prioritere det, der for alvor betyder noget.

Derfor vender sætningen helt omvendt for mig: Hvad hjælper det, at man kan stave, hvis man ikke kan de 10 bud?

INVOLVERENDE UNDERVISNING OM UDVIKLINGSARBEJDE

efterskolen · no. 06 · november 2012

Skal du i gang med et forløb eller undervisning, der kunne bruge et anderledes input med direkte bro til den virkelige verden? Vi tager gratis ud på efterskoler og gymnasier med et caseforløb i elevernes øjenhøjde, hvor de vil blive udfordret i faglige problemstillinger indenfor kerneområder i NGO- og udviklingsarbejde.

Help Every Day arbejder med langsigtet social og økonomisk udvikling i nogle af verdens fattigste områder.

Kontakt os og hør nærmere om, hvordan vi kan supplere din undervisning bedst muligt.

Web: www.helpeveryday.org Mail: office@helpeveryday.org Tlf.: 61 30 63 15

læserdebat 13

lærerforening vil altid gerne diskutere arbejdstid af: Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL)

Det kræver dog, at der er et behov, skriver formanden for FSL

B

I folkeskolen har man en helt anden slags aftale, som bestemt ikke er en industriaftale men derimod en professionsaftale. I den fastlægges et maksimalt undervisningstimetal og resten af timerne fordeles efter kommunalt aftalte regler, sådan at der slet ikke skal tælles mere. Man skal gøre det, som er nødvendigt for at understøtte det job, man har.

Så vi har to meget forskellige aftaler på de to skoleområder.

Forsøg er velkomne I 2008 rejste FSL faktisk krav om at få en aftale a la folkeskolens. Det ville Moderniseringsstyrelsen ikke være med til. Derfor iværksatte vi en del forsøg med arbejdstiden, så skoler, som havde spændende tanker om, hvordan man alternativt kunne skrue arbejdstidsaftalen sammen på, kunne få hjælp til dette. Det blev aldrig noget stort tilløbsstykke. I dag er der fire efterskoler, som laver forsøg med arbejdstiden. Resten har vi enten ikke hørt fra, eller også kunne de forsøg, som blev foreslået, rummes inden for den eksisterende aftale.

Vores konklusion er, at behovet for en ny aftale reelt er yderst beskedent. Vi er da også helt åbne for at diskutere arbejdstid.

Så sent som i sommer startede en efterskole et nyt forsøg, og er der andre, så kan de trygt henvende sig til FSL. Vores eneste betingelse er, at både lærere og leder synes, at det er god ide, samt at skolen har en tillidsrepræsentant.

Sporene skræmmer Hvis BL mener, at vi helt skal afskaffe arbejdstidsaftalen, så må jeg sige, at sporene skræmmer. Vi har siden 1999 haft et Ny

Løns-system, som betyder, at lærerne på efterskolerne i gennemsnit er tre procent dårligere lønnet end i folkeskolen. Den glidebane skal vi ikke ind på med arbejdstiden også.

Man skal også passe på, hvad det er, man ønsker sig – man risikerer som bekendt at få det. Hvis hele ledelsesretten skal overgå til forstanderen, så får denne også ledelsespligten. Hver eneste lærer skal have at vide, hvad hun skal gøre, hvornår hun skal gøre det, og hvor mange timer der er sat af til at gøre det. Det kommer til at gå ud over ledernes muligheder for strategisk og pædagogisk udvikling af skolen til fordel for administrativ ledelse.

Det er ikke det, vi ønsker som lærere på en fri skole.

Lærere har et grænseløst arbejde, og kravene til lærerne er steget ikke mindst fra omverdenen. Det er optimalt at have en arbejdstidsaftale, som klart definerer spillereglerne på skolerne. Når begge parter står inde for aftalens indhold, har man et fælles udgangspunkt for det at drive skole. Det skal vi værne om og udbygge.

Men samtidigt skal arbejdstidsaftalen selvfølgelig gøre det muligt at lave god skole for alle. Så derfor vil FSL altid gerne være med til at lave nye spændende tiltag omkring arbejdstiden på skolerne.

Så ja, FSL tør godt og går allerede andre veje end DLF. Vi har to meget forskellige arbejdstidsaftaler og to forskellige lønsystemer. Begge dele forhandlet i to forskellige regi. Men vi vil ikke slippe arbejdstiden helt fri, for det vil ikke være et gode for hverken de frie skoler eller de ansatte i de frie skoler.

efterskolen · no. 06 · november 2012

jarne Lundager (BL) fra DEA tager i sidste nummer af Efterskolen fat i debatten om lærernes arbejdstid. Det er unægtelig et spændende tidspunkt at rejse debatten på, da Kommunernes Landsforening (KL) netop har lækket deres krav til de forhandlinger, som skal foregå for de kommunale lærere i folkeskolen. Kravene fra KL er ganske enkle: Afskaf arbejdstidsaftalen. Det er det samme som at afskaffe aftaleretten, inddrage den sjette ferieuge og indskrænke anvendelsen af tillidsmandsbeskyttede titler, så det bliver nemmere at fyre ”de rigtige” i besparelsesøjemed. Herudover skal der ske en reel sænkning af lønnen til lærerne.

BL nævner ikke, hvilke konkrete ændringer han ønsker i lærernes arbejdstidsaftale – andet end større fleksibilitet. Men er det ovenstående krav, han hylder, så er det flere skridt baglæns på spillepladen.

Nu kan fleksibilitet være mange ting, men lad os lige for klarhedens skyld belyse, hvad det er for en aftale, som findes på det frie skoleområde.

Aftalen kan ganske rigtigt udlægges som en industriaftale, som BL også gør. Alting skal i udgangspunktet tælles op. Det er lidt omstændeligt, og derfor fungerer aftalen de fleste steder som en tilbagefaldsaftale – altså en aftale som gælder, hvis man ikke lokalt aftaler noget andet.

Og det er netop det, skoler gør. Laver noget andet. Vi har netop gennemført en arbejdstidsundersøgelse i vores forening, og den viser, at næsten alle skoler har lavet lokalaftaler om hele eller dele af skoletiden. Vi har løbende møder med skoleforeningerne, og selvom både de og vi kan finde skønhedsfejl i aftalen, så fungerer den for både skoler og ansatte.

14 læserdebat

t e d r o b å p t e ord 10. klasse kun for ressourcesvage er en dårlig idé af: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

I

den seneste tid har Dansk Industri (DI) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) kritiseret blandt andet efterskolernes 10. klasse for at koste for meget. De mener, at 10. klasserne af samfundsøkonomiske hensyn fremover bør være et målrettet tilbud til de ressourcesvage elever. Men eftersom alle bestræbelser i disse år går på at inkludere og bevare mangfoldigheden i landets klasselokaler, undrer vi os over dén udmelding. Vi synes, at det er højst besynderligt, at DI og AE i deres overraskende makkerskab åbenbart har sat sig for at genindføre opdelingen af elever efter evner og social baggrund.

DI og AE’s holdning strider mod resultaterne af de adskillige undersøgelser (heriblandt AE’s egen), der peger på, at den såkaldte klassekammerateffekt har stor betydning. Både karakterer og motivation for uddan-

nelse styrkes betragteligt hos de fagligt svage elever, når de kommer i klasse med fagligt stærke elever. De samme undersøgelser peger også på, at de fagligt svage elever omvendt klarer sig dårligere, hvis de kun går i klasse med andre fagligt svage elever.

Det danske samfund har ikke råd til, at unge mennesker falder igennem systemet, fordi de ikke får lov til at udvikle deres evner tilstrækkeligt til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Som det ser ud i dag, er vi stadig et stykke vej fra at fuldføre regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal uddannes. Skal dén ambition blive til virkelighed, kræver det en bred vifte af tilbud, der hver især kan give det bedste grundlag for at styrke de unges faglighed, samarbejdsevner og innovative sans.

Derfor tror vi ikke på, at en målret-

tet 10. klasse alene til de svageste elever er den rigtige løsning. Det er dokumenteret, at efterskolernes brede elevsammensætning skaber bedre karakterer og øget motivation for uddannelse, ikke kun hos de fagligt svage elever, men også hos de fagligt stærke.

Vi arbejder ihærdigt på at komme nærmere regeringens målsætning, og glæder os over, at et af de steder i landet, hvor uddannelsesmobiliteten er mest markant, også er et af de steder, hvor efterskoletraditionen står stærkest, nemlig i Nord- og Vestjylland.

10. klasse skal være et tilbud til alle unge, der ønsker udvikle deres evner på bedst mulig vis, og 10.klasse skal inkludere og skabe sammenhængskraft.

Alt andet vil være en dårlig investering for Danmark.

Prøvespørgsmål til de mundtlige prøver i matematik efterskolen · no. 06 · november 2012

Et nyudviklet materiale der understøtter dig og eleverne i det daglige arbejde og ved prøverne. En fin kombination af bogens styrker og de muligheder der ligger i at anvende webbaseret materiale. Du får indblik i hele prøvesystemet, og de muligheder det giver dig.

PRØV!

Webbaseret

Konstruer din personlige opgavebank

Nyhed fra Forlaget Matematik

PRØV! Systemet er et online system, hvor en lærer kan logge ind og oprette mundtlige prøvespørgsmål til sine klasser. Læreren kan selv danne flere spørgsmål.

En lærervejledning med fyldige eksempler og forklaringer til prøvebekendtgørelsen følger med PRØV!

Konference om prøverne Afsæt tid allerede nu, og tilmeld dig fra den 15. november til konference og workshop om, hvordan du forbereder dig og dine elever i dagligdagen og hvordan I gennemfører den mundtlige prøve.

Mød kompetencepersoner og kolleger i Odense Congres Center onsdag den 23. januar 2013 kl. 10-16.

Læs mere på www.dkmat.dk Materialet kan bestilles til levering til jul.

foto: Skistar / Hemsedal

læserdebat 15 Skeikampen Hafjell

Sjusjøen

Hemsedal Golsfjellet Geilo

Oslo

Norge

TjerneDe ALTID 4-S eD GOD BUSSer M !

KOMFOrT

3 1 20

Skitur

Sverige

Danmark Aarhus Helsingør

Vejle

Grupperejser

Helsingborg Lyngby

Fredericia Odense Nyborg

København Køge Slagelse Ringsted

Er I ikke nok til at fylde jeres egen bus?

Best Travel har faste busafgange til Norge 2 gange om ugen - og her er også plads til jer! fx.

• • • •

Hemsedal

8 dage med bus lørdag-lørdag 5 overnatninger i lejlighed/hytte 6 dages liftkort og skileje Ophold i ugerne 2-6 & 10-12 fra kr.

2.995

Pris pr. person v/min. 14 pers.

fx.

• • • •

Weekendski

5 dage med bus torsdag-mandag 2 overnatninger i lejlighed/hytte 3 dages liftkort Afrejse i ugerne 2-6 & 10-12 fra kr.

1.995

Pris pr. person v/min. 14 pers.

For yderligere information, spørgsmål og tilmelding, kontakt gruppeansvarlig Mette Nielsen på direkte tlf. 46 95 58 41 eller se mere på www.besttravel.dk/grupperejser BeSt tRAVeL • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • tlf.: 70 20 98 99 • mail: grupperejser@besttravel.dk

16

stort & småt

r e t r a v frik

klasselokale under 16

festival

" Humo ristisk sans er kork bæltet i livets flod."

- Uken dt -

efterskolen · no. 03 · september 2012

efterskolen · no. 06 · november 2012

Spring over hest med iPad University College Sjæ lland sætter fokus på at integrere it i alle fag. Projektet sæ tter spor på Brøderup Un gdomsskole.

Målet er at forberede de studerende på frem tidens undervisning. I idræt dyr ker lærerstuderende såle des idræt med en iPad i hån den. En af fordelene ved at inddrage teknologien i gymnstiktimerne er, at teorien kobles direkte til praksis i gymnastiksalen.

Måske lyder teknol ogi og idræt umiddelb art som et umage par. Me n i idrætsundervisningen på læreruddannelsen i Vor dingborg filmer de stu derende hinanden på iPad. På den måde optages, analyse res og forbedres spring, spydka st og baggerslag.

Under viser i idræt Do rte Palm bruger ipad’e n til at optage både boldsp il, atletik og gymnastik.

Hun oplever, at teorien kom mer mere med i idrætsu ndervisningen med en ipad. »Idræt har været et meget teoriforladt fag med fokus på at få sved på panden. Men når vi opt ager et redskabsspring, får vi en samtale om den kor rekte placering af fødderne og hovedets stilling, så teo rien kommer med ind i pra ksis. Og så bliver de stu der end e mere engagerede, når de kan sammenligne to billeder af deres forker te og kor rekte spring,« siger Do rte Palm.

Ved siden af sine stu dier har Carina Bollese n fået job som gymnastiklære r på Brøderup Ungdoms skole, og hun ser mange muligh eder i at anvende en iPa d som hjælpemiddel i sin egen undervisning: »Jeg vil helt sikkert bruge en iPad. Jeg ska l undervise i rytmisk gymnastik, og der kan jeg optage vores serier, når vi øver. Ved at vise en serie på video kan eleverne nemmere se, om det er synkront og se, hvad de skal ændre for at ska be et flottere udtryk. Des uden kan jeg uploade videoe n til intranettet, så elever ne kan øve sig,« forklarer Carina Bollesen.

rerteamet Feedback i læ ves redska-

gi i lærerteamet risk feedback to Re n forskel i ge en bo r Med ller, der gø le gode lærerro ber til at udvik ke og klasselokalet. feedback st yr nnem retorisk ge n ka dere un rn i re Læ mmunikere på ens måde at ko øget nd af na hi rm le fo i vik ud e resultater det giver synlig , mener ne er ev el s visningen, så ho læring motivation og engagement, e. kk Ly l he ica rM personligt og bogens forfatte vil udvikle sig n re re læ at , er g ba n ne, og at ee Id ev

leder for el er rollemodel og arbejdsmiljø e dr be blive en bedre et yrkes gennem st d he ig gl rvisningsfa teamets konkrete unde l feedback på ne sio es of pr med rerteamet, men situationer. redskaber til læ ot bl ke ik r hånd ve Bogen gi lærer på egen n den enkelte da or n hv , de til r t ve også inpu suden gi e lærerroller. De sin nye ed og m e ge jd un be ve kan ar r ønsker at gi de e, er ed el torol en sk i form af m inspiration til til lærerpraksis ng ga er ov d lærere en go ninger og vejlederord r til, be ka ds re t sam kan lv hvordan de se på ck give feedba munilærernes kom n. katio ck i Retorisk feedba på er et am lærerte ster ko og er sid 80 t på 229 kr. Udgive g. rla Fo Akademisk

stort & småt 17

Grundtvig og den nordiske skole

ole k s j ø h å p d n Bliv su

afklaoplyste, mere er – de bliver sk ne en Aarhus m fra ge re un r nye døre for lv. Nu er forske ke også sig se sskaHøjskolen åbne ås lle m æ r ef de ol fin jsk tydning, hø e venner og be n de på e m rede, finder ny ærksom lv værd. ed blevet opm res trivsel og se Universitet tilm ndhed – for de su føler sig ’nye’ le ta ne en er m ev s unge peger på, at el se el bet har for de øg rs de re, gøre no un og lyst til at væ kkene i vores får nye livssyn »Hovedtræ de at gens proble , pt da er ce oplever ac samtidig, at hv r ve le res op De og glade, at de ve frit. løsninger på de ed andre og le n gennemskue ka t ad gr itu get sammen m st re In je d i hø pædagogik ve dre, ligesom de or i sundheds kt le n mer bliver min t, te of or ist pp W n står bag ra forklarer Kare iversitet. Hun problemer,« ’Ånden’ i gik, Aarhus Un go da dersøgelse af Pæ un og En se d? he nd su ld for Uddannel fu lsen af enings tion til opleve fællesskab – m element i rela gs in dn Meningsfuldt ty be t ig kabet som mul højskolefælless . liv t at leve et sund

Fucking luder – lille bøsserøv

Konferencen foregår på Syddansk Universitet i Odense 28.-29. januar. Tilmeldin g senest 18. januar 2012 på www.grundtvig centret.dk

95% er urealistisk

Det er usandsynligt, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse inden for de næste 10 år.

Det er meldingen fra knap halvdelen af de 356 ungdomsuddannelsesvejledere, der har deltaget i en rundspørge, som Politiken Research har lavet.

De uddannelsesvejledere, som er tæt på de unge, er altså særdeles skeptiske over for de klare politiske målsætninger.

efterskolen · no. 06 · november 2012

Nyt film-site til eleverne i de ælds te klasser tager fat om de unges vold somme hverdagssprog.

Ord som fucking luder – bøsserøv – smatso og homosvin er gledet ind i mange unges sprog, som således er præget af hårde seksualis erede udtr yk. Ofte er bøsserøv, billig luder og homo udtr yk for sexmobning. Altså mobning, hvor de unge prøver at ramme hinanden netop dér, hvor det i pubertetsårene gør allermest ondt, nem lig på seksualiteten.

StopSexmobning.dk er et nyt undervisningssite, der med 16 film og mange flere opgaver tager fat på sexmobning og det seksualiserede sprog fra mange forskellige vinkler. Materiale t er gratis.

Som fagligt begreb er sexmobni ng ikke så udbredt herhjemme, skøn t denne form for mobning praktiseres i stor stil. En rapport fra AMOK – Antimobbeko nsulenterne – viser af 7 ud af 10 elever har oplevet den ene eller den anden form for seksuelle krænkelser – langt hovedpar ten spro gligt.

Det er vanskeligt at forstå dansk skole tradition uden et blik på Grundtvig. Neto p inspirationen fra Grundtvig er blevet udla gt som noget særligt dansk og delvist nord isk. Det nordiske er senest blev taget op af undervisningsminister Christine Antorini i form af programmet Ny Nordisk Skole.

Men hvad er det særlige ved den nordiske skoletradition? Og i hvilken grad er Grundtvigs tanker om skole og unde rvisning i givet fald en del af den nordiske skoletradition?

Disse spørgsmål vil konferencen ”Et komparativt blik på nordisk pædagogisk tradition set i relation til Grundtvigs pædagog iske tænkning og begrebet ”Ny Nordisk Skole” forsøge at besvare. En lang række oplægsholdere fra ind- og udland vil forsø ge at indkredse den nordiske skole med et særligt blik på Grundtvig.

18 måltid

gourmetmad

styrker fællesskabet af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Kvalitet og godt håndværk er omdrejningspunktet, når det ny linjehold på Faaborgegnens Efterskole laver mad. Der er fokus på at komme ud af huset med maden. Den enkeltes udvikling er i centrum, men arbejdsfællesskabet driver projektet

K

økkenleder Claus Truelsen har tidligere stået for maden på et stort norsk konferencehotel, været køkkenchef på Nyborg Strand og drevet sin egen restaurant i Svendborg. Men nu er det elever og ansatte på Faaborgegnens Efterskole, der nyder godt af hans kulinariske evner, når de tager for sig af retterne ved de daglige måltider. Som et nyt initiativ får en del af skolens elever desuden særligt udbytte af Claus Truelsens færdigheder. En ny linje har set dagens lys på efterskolen. »Mad og Livtag, kalder vi det nye fag,« fortæller Claus Truelsen. Aktuelt har han tretten elever på holdet, som arbejder med kokkeriets hemmeligheder. Alle skolens elever har køkkentjans, men de tretten linjeelever bruger mere tid på madlavningen. En gang om ugen samles holdet og arbejder med sundhed, gode råvarer, den gode smag og duft og med håndværket. »Jeg kalder det gourmet mad,« siger Claus Truelsen og fortæller, at en af de unge definerede madholdets frembringelser, som mere luksus end det man normalt får. »Målet er, at de unge begynder at tænke over, hvad det er, de putter i munden og får en holdning til, hvad de spiser,« siger Claus Truelsen og tilføjer, at livtaget handler om at påvirke de unge til at turde tage de chancer, der byder sig.

efterskolen · no. 06 · november 2012

Ud af huset »Når man står ude midt i vadehavet og skal spise en østers, man lige har samlet op, så

udfordrer det mange af de unge,« siger Claus Truelsen og henviser til en af de ture, som madholdet har været på. Det er nemlig en væsentlig del af holdets arbejde at komme ud af huset. Det kan være på ture, hvor eleverne lærer om råvarer og produktion, som når de samler kantareller, eller som da de var på besøg på Falsled Kro og så, hvordan kokken arbejdede, og hvordan kroen dyrker sine råvarer. Men det er også, når eleverne laver mad, som skal ud af huset. »Vi forsøger, at få vores mad ud til så mange som muligt, og vi var blandt andet med på en madmesse, der hedder ”Fynske Fristelser”, hvor vi serverede tapas,« siger Claus Truelsen og fortæller, at det var en meget stor succes. De unge var meget engagerede og fik rigtig mange positive tilbagemeldinger. Selv blev han kontaktet af en række kolleger, som var imponerede over de unges mad. »Det ser ud til, at vi skal være med til noget, der hedder ”Faaborg Sommerrock”, hvor vi skal lave og sælge mad,« siger han og tilføjer, at det motiverer de unge, når de ser, at det de laver kan bruges af andre.

Arbejdsfællesskabet »Der er ikke meget, der er mere bekræftende, end når andre roser den mad, man har lavet,« siger Claus Truelsen. Han er sikker på, at det giver de enkelte unge en lidt rankere ryg. Men samtidigt er han meget opmærksom på fællesskabets betydning. »Et køkken er et arbejdsfællesskab, og

vi kommer ingen vegne, hvis ikke vi arbejder sammen,« siger han og forklarer, at han har fået installeret et langbord, som står midt i køkkenet. Her kan alle eleverne stå og arbejde på en gang og på den måde se hinanden. »Det er rigtig godt for fællesskabet,« siger han og fortæller, at der er en god tone i køkkenet. De mange historier, der går om koleriske køkkenchefer og dårligt arbejdsmiljø, er ikke noget, der får lov at udvikle sig i efterskolens køkken. »Her er en afslappet stemning, hvor alle viser respekt for hinanden, og det er vigtigt for mig, at det er sådan,« siger Claus Truelsen. Han vægter, at der er plads til både at have det sjovt, til at snakke om ting, der betyder noget for den enkelte, og til faglig fordybelse.

De glemmer pauserne »Det er fantastisk at opleve, hvor meget de unge tager ved,« siger Claus Truelsen. Han har flere gange oplevet, at eleverne glemmer, at de skal have pause, fordi de lige er i gang med noget, der skal være færdigt. Og det er tydeligt for ham, at de udvikler sig fagligt. Får viden om håndværket og får holdninger til, hvad kvalitet er.

Claus Truelsen fortæller om en elev, der den første dag blev bedt om at stille sin gryde over på komfuret. Højst overraskende kunne den unge ikke finde komfuret. »Det er meget forskelligt hvilke forudsætninger de unge kommer med, men de rykker

Efterskoleopskrifter I kommende numre vil vi som inspiration bringe opskrifter fra efterskolernes køkken.

Her er en opskrift fra Faaborgegnens Efterskole.

Den røgede brie er blandt andet blevet serveret til frokost, da 122 deltagere i en konference om kreativitet var samlet på efterskolen.

Røget brie med pærekompot Til 4 personer Røget brie: Ingredienser: 1 Brie 400-500 g Træmel Fremgangmåde: Drys træmel ud i en bradepande i et tyndt, men ikke for tyndt lag. Sæt bradepanden på et tændt blus på komfuret og vent til det begynder at ryge kraftigt. Det gør ikke noget at det bliver sort rundt omkring så længe det ikke brænder.

Læg brierne på en rist over bradepanden og pak den tæt ind i folie. Der skal helst ikke kunne komme noget røg ud.

Sæt bradepanden udenfor. Lad brierne stå i et par timer.

Pærekompot: Ingredienser: 2 pærer 100 g. brun farin 5 dl vand 100 g. sukker 5 kviste timian 1 løg kartoffelmel hurtigt,« siger han og forklarer, at der både er dem, der er trætte af skolen og andre som generelt har livsoverskud. »Min opgave er at få dem til at fungere sammen, og her er køkkenets arbejdsfællesskab det helt rigtige,« siger Claus Truelsen. Det er ikke afgørende, at de unge vælger en vej inden for branchen, men dem der er interesserede og viser talentet, vil han gerne hjælpe på vej. »Jeg har gode forbindelser til restaurationsmiljøet. Jeg har allerede fået en enkelt ind som lærling på Nyborg Strand og håber at få flere samme vej,« siger han og tilføjer, at det vigtigste er, at de unge gør, hvad de kan.

svend@magasinhuset.dk

Brien skæres i passende stykker. Læg 2-3 pærefileter på en tallerken med lidt vædde. Oven på kompotten ligges 2-3 stykker brie og til sidst en kvist timian eller to. Serveres med honning-ristet rugbrød eller hjemmelavet knækbrød.

efterskolen · no. 06 · november 2012

Det kreative De unges udbytte af undervisningen skal som det sidste inden sommerferien stå sin prøve. Her vil de få udleveret en kasse med råvarer, og opgaven bliver så at kreere og tilberede en menu. »Der er rigtig mange kreative elementer i madlavning. Selv at kreere en menu ud fra givne råvarer er en af dem,« siger Claus Truelsen. Han er sikker på, at de unge kommer op med rigtig gode og kreative forslag til den tid. Det er blandt andet det, som store del af undervisningen handler om. »De unge lærer at prøve ting af. Lærer at kaste sig ud i noget de ikke helt har styr på,« siger han og forklarer, at det er med til at stive dem af som mennesker. »De skal stole på, at de har styr på det og lære at mærke på sig selv, hvornår noget er godt,« siger Claus Truelsen.

Fremgangsmåde: Løg skrælles og skæres i både. Sorteres af i olie til de er gyldne. Skræl pærene og skære dem i både. Pærene vendes sammen med løgene. Derefter tilsættes sukker, brun farin, vand og timian. Det skal småsimre i 20 min. Til sidst jævnes kompoten med kartoffelmel til den bliver tyktflydende.

20 udspil

efterskoleformens af: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Efterskolerne er bedst tjent med frihed, men har samtidig en forpligtelse til at arbejde for inklusion, mindre frafald og flere etniske unge. Efterskoleforeningens formand indkredser her skoleformens DNA

D

e unge og morgendagens samfund har – i den grad – brug for efterskoleformen, men ”går vi i andres fodspor kommer vi aldrig foran”.

efterskolen · no. 06 · november 2012

De store ord Innovation, inklusion og eksklusion.

Mangfoldighed, frihed og bæredygtighed.

Forandringsledelse, fornyelse og reformer.

Der bliver brugt mange og store ord i den offentlige uddannelsesdebat, hvad enten det er folkeskoler, friskoler eller efterskoler.

I efterskolelandskabet tillægger vi begreberne stor betydning, og giver dem mening, så de passer ind i vores egen virkelighed.

Det er naturligt, og en god begyndelse, for store ord må naturligvis være andet end tomme floskler. Derfor kræver det et målrettet samarbejde, når ordene skal forankres i vores daglige arbejde og komme vores elever til gavn, både på den enkelte efterskole og efterskolerne imellem.

Vi skal være en skoleform, som lever op til det samfundsmæssige udsyn, uden at vi bliver bedt om det. Ingen af os kan ryste på hovedet og fralægge sig ansvaret.

Vores stærkeste kort er, at vi selv bestemmer. Vi kan gøre begreberne til virkelighed fra i morgen, og det kræver ingen lovændringer eller bekendtgørelsesjusteringer. Det kræver kun holdning og mod.

Grundloven Skåret ind til benet er vores eksistens som efterskole sikret gennem grundlovens § 76.

Staten har ønsket, at det danske undervisningssystem er fritaget for monopol.

Formålet er at fremme et humanistisk og demokratisk samfund. Det betyder efter min opfattelse, at hver enkelt efterskole må forholde sig til og tage del i de samfunds-

mæssige udfordringer, vi kontinuerligt står over for.

For at løse opgaven bedst, tror jeg, at det til stadighed kræver, at hver enkelt efterskole har friheden til at drive skole på idegrundlag og indhold, som den enkelte skole finder bedst. Det giver et mangfoldigt efterskolelandskab, og det er der i høj grad brug for, hvis vi skal kunne ”tale med og til samtlige” unge og deres forældre.

For i sidste ende er det forældrene, og ikke staten eller efterskolerne, der vurderer, hvad der er bedst for deres børn. Den ret og det ansvar kan ingen anfægte. Er forholdet mellem vores skoleform og det, forældre mener, er bedst for deres børn, uligevægtigt, er det derfor os som skoleform, der må tage det fulde ansvar.

Når jeg har brug for at understrege de her forhold, hænger det sammen med, at jeg ofte oplever, at vi glemmer denne meget afgørende præmis.

Ren Efterskolelov Jeg tror ikke, at visitationer, kvoter eller et behov for at styre forældrenes valg efter, hvor der er ledige pladser, kan eller bør overtrumfe forældres frihed til at vælge.

Konjunkturerne i samfundet kan vi heller ikke styre. Det er lige så meningsløst, som når politikerne siger, at de ønsker ”verdens bedste folkeskole”.

Vi er – kort sagt – ikke sat i verden for, at der skal være flest mulige efterskoler, eller at vi skal have ét bestemt idegrundlag. Vi er sat i verden for at flest mulige unge reelt får muligheden for et efterskoleophold.

De enkelte skoler kan ikke køre sit eget løb og ingen efterskole kan købe sig fri af opgaver. I den tilskudsmodel, vi har nu, er der implicit midler til, at alle kan agere dag-

udspil 21

DNA

mål

Fotos: Hann e Loop

Frivillighed forudsætter handling Vi kunne vælge at foreslå, at inklusion og mangfoldighed blev en del af lovgrundlaget. Men skønt det ikke er en tanke, jeg bryder mig om, er det omvendt en mulighed, vi ikke skal afstå fra. Frivillighed kræver handling: • Alle efterskoler skal tage del i inklusion – ingen kan undlade det.

• Alle efterskoler skal tage del i at få flere unge ind med anden etnisk baggrund – i 2017 skal vi have 2000 unge fra denne gruppe, hvis vores egne ord skal være troværdige, og det skal de.

• Alle skal arbejde med skolekammeratskabseffekten og arbejde med sin elevgruppe, så der er en god fordeling af unge.

ligt og dertil kommer tillægstaksterne til de unge, som har brug for ekstra assistance.

Det er egentlig meget enkelt, og en model som passer rigtig godt til skoleformen, hvor hver enkelt efterskole kan udvikle sin efterskole og samtidigt have en bred repræsentation af unge.

Jeg synes, vi har en god Efterskolelov og jeg ser gerne, at lovfælleskabet med De fri fagskoler og Højskolerne ophæves.

Kulturministeren har bebudet en lovrevision for Højskolerne.

Glimrende initiativ.

Deltag i debatten om efterskoleformens DNA Send dit synspunkt til: redaktionen@magasinhuset.dk

• Vi skal have et nyt lønsystem, som sikrer vores lærere og ledere får en ordenligt løn. Det er ganske et forfærdeligt system, vi har i øjeblikket. Øvrige faggruppers løn- og ansættelsesforhold skal harmoniseres.

• Vi skal have en ny arbejdstidsaftale. Den, vi har nu, er skrevet i en tidsalder, som ikke eksisterer længere.

• Bestyrelserne skal kvalificere sig selv i bestyrelsesarbejdet i større udstrækning end tilfældet generelt er nu.

efterskolen · no. 06 · november 2012

Dette indlæg er det første ud af tre. Det næste indlæg: ”Efterskoleforeningens DNA” og det sidste indlæg: ”Forældrenes DNA” bringes i kommende numre.

• Skoleformen har for stor frafaldsprocent, og det er en fælles forpligtigelse at få den reduceret meget kraftigt.

22 lederkonference

Leo Komischke-Konnerup: Man kan ikke legitimere efterskole udelukkende ud fra en økonomisk tankegang.

er efterskolen

for dyr? af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Dansk Industri vil med økonomiske argumenter lade de dygtige unge tage på efterskole i niende klasse og lave tiende klasse for de svageste elever. På årets lederkonference blev det dog påpeget, at man ikke kan betragte efterskolen udelukkende fra en økonomisk vinkel

D

ansk Industri mener, at tiende klasse på efterskole er for dyr. Og at vi i for høj grad sender penge efter de stærke elever, som ikke har behov for hjælp. Argumentationen tager afsæt i, at landet fattes penge og konkret foreslog forskningspolitisk chef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, at man flytter ressourcer fra de stærke til de svage ved blandt andet at målrette efterskolernes tiende klasse til dem, der har brug for et fagligt løft. »Man bliver sådan lidt socialt indigneret, når man ser, at vi betaler rigtig mange penge for, at velfungerende unge kan få et år på efterskole, og samtidigt ser en række svage unge, der kunne have brug for flere ressourcer,« sagde hun på Efterskoleforeningens årlige lederkonference.

efterskolen · no. 06 · november 2012

Økonomi er ikke nok På samme konference holdt Leo Komischke-Konnerup, der er leder af Videncenter

Hvis pludselig vi havde uanede ressourcer, kunne det godt være, vi skulle holde en fest og lade alle tage tiende klasse med.

for Almen Pædagogik og Formidling ved UC Syddanmark, et oplæg om efterskolens samfundsmæssige ansvar. Han indledte sit oplæg med at gøre opmærksom på, at man ikke udelukkende kan legitimere efterskolen ud fra en økonomisk vinkel og forklarede, at efterskolerne er Danmarks måske største ungdomspædagogiske succes, som kan og bør inspirere resten af uddannelsessystemet. »Efterskolen eksisterer ikke i kraft af nødvendighed, men på grund af frihed,« sagde han og tilføjede, at der ikke er tale om en frihed fra noget, men en frihed til at forpligte sig på noget, der rækker ud over efterskolens egen matrikel. »Efterskolen står midt i uddannelsessystemet og er grundfæstet i grundlovens paragraf 76. Det betyder blandt andet, at efterskolen nødvendigvis må protestere, når uddannelsessystemet bliver menneskefjendsk. Den må gøre opmærksom på, at skole ikke blot handler om økonomi, men også om at gøre de unge til mennesker,« sagde Leo Komischke-Konnerup.

Tiende for de svage Ifølge Charlotte Rønhoff fra Dansk Industri har efterskolerne meget at byde på, men hun synes, pengene kan bruges på en bedre måde. På konferencen fremlagde hun en række tal. Tallene viser blandt andet, at en elev i tiende klasse på en efterskole er knap 40.000 kr. dyrere end en tilsvarende folkeskoleelev, at efterskolerne har langt flere dygtige elever end folkeskolen, og at efterskolerne stort set ikke er med til at løfte integrationsopgaven.

Andre tal viser, at tiende klasse gør en stor forskel for de svageste elever, og Charlotte Rønhoff foreslog, at man i højere grad målretter tiende klasse mod de svageste elever, og lader de dygtige tage niende klasse på efterskolen i stedet for tiende. »Hvis halvdelen af de elever, der tager tiende på efterskole i stedet tog niende på efterskole, vil det give en besparelse på omkring en halv milliard,« sagde hun og tilføjede, at pengene så kunne bruges til at give de svage et løft.

Knappe ressourcer I en global verden, hvor Danmark bliver fattigere målt i forhold til andre lande, er det for Charlotte Rønhoff vigtigt, at ressourcerne udnyttes så effektivt som muligt.

Ud over en tiende klasse målrettet de svageste pegede hun på, at efterskolerne i højere grad bør byde ind i forhold til integrationsopgaven. Hun bad desuden lederne overveje, hvordan efterskolerne kan hjælpe med at flere søger de naturvidenskabelige uddannelser. Og hun pegede på, at efterskolerne bør arbejde for, at flere unge søger ind på erhvervsuddannelserne. »De penge, der bruges af fællesskabets kasse, skal bruges rigtigt, og jeg synes, at de bør gå til dem, der har mest behov for det. Hvis pludselig vi havde uanede ressourcer, kunne det godt være, vi skulle holde en fest og lade alle tage tiende klasse med,« sagde hun. Men da ressourcerne netop er knappe opfordrede hun forsamlingen af efterskoleledere til at overveje, om det nu også er den rigtige samfundsopgave, skoleformen løser i dag.

lederkonference 23

Det betyder blandt andet, at efterskolen nødvendigvis må protestere, når uddannelsessystemet bliver menneskefjendsk. Den må gøre opmærksom på, at skole ikke blot handler om økonomi, men også om at gøre de unge til mennesker.

bonus Efterskolen i Samfundet – almene pædagogiske synspunkter

Ny bog sætter fokus på efterskolernes samfundsmæssige betydning. Bogen er skrevet på baggrund af et udviklingsprojekt, hvor 11 efterskoleledere fra Vejle-området i samarbejde med Videncenter for Almen Pædagogik og Formidling ved professionshøjskolen UC Syddanmark satte sig for: • At blive klogere på og udvikle spørgsmålet om efterskolernes samfundsmæssige fornuft.

• At udvide og udvikle det regionale ledernetværks samarbejde.

• At udvikle bidrag til den interne og den offentlige debat om efterskolen og dens betydning for samfundet og staten.

Charlotte Rønhoff: - Jeg synes det er forkert at sende penge efter de velfungerende, når vi kunne bruge dem bedre på dem, der har behov for et løft.

de til enhver tid givne forhold, eller er der noget, der binder dem sammen, og i fald hvad er det så,« spurgte han og pegede selv på, at det er den frie skoleform, der er fællesnævneren. »Frihedsbegrebet binder skoleformen mere end det sætter den fri. Binder den til et humant og demokratisk projekt,« sagde han og forklarede, at frihedsbegrebet knyttes til forestillingen om et menneskeliv, hvor der ikke findes opskrifter på, hvordan det bedst leves, og det fører til en række udfordringer. Etiske, kulturelle, politiske og pædagogiske udfordringer. Udfordringer som alle er del af efterskolens hverdag. »Det giver derfor ikke mening udelukkende at legitimere efterskolen økonomisk,« sagde Leo Komischke-Konnerup.

efterskolen · no. 06 · november 2012

En række udfordringer Også Leo Komischke-Konnerup ville have de tilstedeværende til at tage stilling til, om efterskolerne løser den rigtige samfundsopgave. Han beskrev efterskolen i spændingsfeltet mellem en stadig mere styrende og kontrollerende stat og et stadig mere flydende samfund.

Et krydspres mellem en stigende statslig centralisering med krav om øget dokumentation og evidensbaseret handling, og et individualiseret samfund der blandt andet gør det sværere og sværere at fastholde forpligtende fællesskaber. Han fandt det vigtigt, at efterskolen her finder sine egne ben. »Er efterskolerne en uendelig række af forskellige institutioner, der tilpasser sig

Udviklingsarbejdet foregik på en række arbejdsseminarer, hvor forskellige særlige gæster blev inviteret.

Politikere, forskere, organisationsfolk, erhvervsfolk og andre inspirerede deltagerne i udviklingsarbejdet.

Bogen består af en række artikler, som er skrevet af eksperter og efterskoleforstandere. Artiklerne udtrykker alene den enkelte forfatters holdning, og udviklingsarbejdet har tjent som inspirationen for artiklerne. »Bogen er tænkt som en kritisk belysning af efterskolen og ikke som en lovprisning. Vi håber, at den vil føre til kritiske diskussioner i bestyrelser, på skoler og andre steder,« sagde Leo Komisnhke-Konnerup på Efterskoleforeningens lederkonference, hvor han præsenterede bogen.

24 lederkonference

debat på årets lederkonference Clement Kjersgaard styrede en debat, som samlede op på dette års udgave af Efterskoleforeningens lederkonference. Debatten søgte svar i forhold til konferencens overskrift: Efterskolens bidrag, berettigelse og betydning.

En række personer dannede et panel, som gav deres bud på problemstillingen. Spørgsmål fra salen blev brugt som input i diskussionen.

Her bringer vi en række citater fra diskussionen:

Troels Borring, for

mand Efterskoleforen

ingen

det er muligt. Vi kan scene, og jeg tror også, erobre den pædagogiske ne ger d spil. Men det er ikke gra i r den me i vil Vi for at vores faglighed kom g bru er der ter, ere skal også per ikke forlade os på eks en. Forstandere og lær formand, der er på ban ns nge eni me til for kom ole at rsk ved Efte nok, at det er at man har lettest der, de kan. Det er klart, ste være de å alle alts en til, att re deb bed i e blande sig tror jeg også, vi skal bliv ning af ch med nogen, og det ost clin i bek på går n os ma re s file hvi pro e, ord a, for jeg vil ikke e. Men det er et dilemm lidt mere fandenivoldsk l finde en anden vej. ska vi så ne, ser suddannel folkeskolen eller ungdom

Lars Bo Kaspersen, professor, Københavns Universitet

efterskolen · no. 06 · november 2012

Konkurrencestatens logik kommer til at fylde mere og mere, jo mere vi taler om den, og i konkurrencestatens logik er det helt indlysende: Drop tiende klasse, indfør adgangsbegrænsning, øg antallet af timer i de boglige fag og afskaf de kreative.

Anni Matthiesen,

MF for venstre

er et problem, at en gere under vejs, og det Også politikere bliver klo op til, Pisaundersøniveauer, man skal leve række standarder, fælles i forsøget på at leve tninger fører til, at man gelser og fælles målsæ . Men vi står også veje , forsømmer at gå nye op til det, der for ventes e, det der skal til, for ring i at få lær t vores ung med en alvorlig udford globaliserede verden. at vi kan klare os i den

lederkonference 25

, Leo Komiscke-Konnerup mark dan Syd UC er, led ter videncen kurrencenok ikke kan afskaffe kon I erkendelse af, at man kurrenkon på som ærk at gøre opm samfundet, er I nødt til tale om den l, som er, at det kun vil cesamfundets akilleshæ ens opgave kol ngskraft. Det er efters økonomiske sammenhæ t er andet ske nne me jekt, der siger, at at kny tte an til det pro ejdskraft. arb til res uce red bare kan og mere end noget, der

Olav Storm Johannsen , forstander, Ranum Eft erskole Jeg er ikke så pessimisti sk, som andre er. Vi kan noget, og det er da efterskolerne, der sætter tren den. Vores retorik er præget af fryg t for ikke at få tilstrækkelige midler, og det skal vi gøre op med. Jeg opleve r, at der er bud efter os og den ind sigt, vi har i, hvordan man kan udvikle de unges kompetencer.

og kultuogså findes etisk, politisk Efterskolerne ved, at der er er de kol ers eft nge men alt for ma rel sammenhængskraft, . den sor dag iske økonom seneste år løbet efter den

Lars Bo Kaspersen, professor, København

s Universitet

Vi har jo i ti-tyve år troet, at vi levede i et videns samfund, hvor vi kunne klippe hinandens hår hele tiden, men det er ved at gå op for folk, at vi bliver mere og mere skaldede.

Vi er nødt til at genopfinde produktionsvirkso mheder. Der er faktisk en ide i at producere fysiske produkter og sælge dem, og der er vi blevet taget med bukserne nede. Vi vil derfor stå os godt ved at flytte folk over fra gymnasierne til erhver vsuddannelserne, men erhver vsuddannelser med noget mere prestig e.

Troels Mühlenberg , chefredaktør Fyens Sti ftiden

de

Frihed er noget man tag er. Hvis jeg skal forsvare, at dele af min e skattepenge går til den frie skole, så vil jeg også have nogen, der laver det anderle des. Jeg vil have nogen, der udfordrer det bestående og det formelle. Jeg vil hav e nogen som ikke bare siger, der er for me get kontrol til, at vi kan lave innovation.

I stedet skal de gå imod den megen kontro l.

Peter Amstrup, ver vsskoler formand Danske Erh met har efter min Hele uddannelsessyste ikke haf t en udbedste overbevisning ste ti-femten år. sid dannelsespolitik de

Lad din klasse deltage i Young Energy Quest. Vi garanterer et spændende og motiverende forløb, hvor eleverne kommer til at arbejde tværfagligt og innovativt i samspil med kendte virksomheder.

Forløbet vil give gode muligheder for at opfylde mange af de centrale mål inden for det naturfaglige område.

Præmier: ,10.000,-/5.000 ,00 /2.0 suden Lærerne får de rsus ku is tilbudt et grat eer til id te re nk med ko eativt at arbejde kr t. tiv va no in og

Hvem kan deltage?

Klasser fra grundskolens 7. - 10. klasse, STX, HTX og EUD i Region Syd, Midt og Nord. tilmelding Tilmelding kan ske frem til 4. januar, men er du hurtig og tilmelder dig før den 1. december, deltager du i lodtrækningen om kr. 3.000 til klassekassen.

Læs mere om konkurrencen og tilmelding på: www.okolariet.dk/YEQ

efterskolen · no. 06 · november 2012

mark er jo en Den politiske debat i Dan ssystem, der debat om et uddannelse ikke længere der , ligger i en virkelighed en skizofren elig virk jo er eksisterer. Der annelsespolitiske forskel mellem den udd hed, det skal debat og så den virkelig er der for efter ann udd holdes op imod. Vi ejdsmarked, arb et til e ung bedste evne de isterer. som måske slet ikke eks

Plads til kreativ og innovativ naturfagsundervisning?

26 foreningsnyt

nyt fra

efterskoleforeningen

frihed og socialt ansvar Det er en fare, hvis skoleformen er ved at udvikle sig til de stærke unges reservat. Men der er kun de enkelte efterskoler til at sikre, at det ikke sker

af: Thormas Buch, medlem af styrelsen

efterskolen · no. 06 · november 2012

P

å den netop afholdte lederkonference for efterskoleledere i Vejle blev der i den grad sat spørgsmålstegn ved efterskolernes selvforståelse og på, om vi er opmærksomme nok på at varetage vores sociale ansvar angående vores forpligtelse til at løfte de uddannelsesfremmede.

Med mere eller mindre kærlighed til vores skoleform blev der af mange oplægsholdere stillet spørgsmålstegn ved, om skoleformen er ved at udvikle sig til de stærke unges reservat, og der blev advaret om, at hvis dette er tilfældet, kan det sætte skoleformen under et meget stort pres.

Med et blik tilbage på konferencen kan man derfor stille sig spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at efterskolen reelt er åben for alle samtidig med, at vi bevarer friheden til at lave den skole, vores værdigrundlag tilsiger os?

Hvordan sikrer vi, at efterskolen reelt er en skoleform, hvor kammeratskabseffekten hjælper til med at udvikle alle unges muligheder for et værdigt liv? En skoleform, der ikke blindt kører med på samfundsudviklingen i retning af at oprette ”reservater” for forskellige befolkningsgrupper?

Lov om inklusion Efterskoleforeningen har været inviteret til at deltage i et lovgivningsarbejde i Undervisningsministeriet med henblik på at revidere lovgivningen om specialundervisning og inklusion i efterskolen. Fra skoleåret 2013 har Folketinget efterfølgende vedtaget en lov om inklusion af elever med under 9 timers støttebehov på de almindelige efterskoler.

I denne ændring fremgår det bl.a., at alle skoler skal kunne inkludere disse elever, og at det er en betingelse for at opnå tilskud, at man dokumenterer sit tilbud på hjemmesiden og ved hjælp af individuelle elevplaner.

Til gengæld kan skolens forstander selv vurdere, om en elev har støttebehov, og støtten kan gives til både undervisning og samvær.

Alt i alt en, efter min mening, god lovændring, der kan åbne for nye muligheder, og som stadig sikrer, at pengene går til de elever, der har behov.

Dette rejser nogle spændende spørgsmål, der i høj grad kan have indflydelse på skoleformens udvikling: Hvordan sikrer vi, at alle elever stadig har fri adgang til de skoler, der passer bedst til dem, til de skoler, hvor der er størst sandsynlighed for, at de kan komme ind i en positiv udvikling mod et værdigt liv som deltagere i samfundets mange fællesskaber?

Hvordan sikrer vi, at de elever, for hvem det vil være bedst at blive inkluderet med støtte sammen med mere uddannelsesstærke elever, rent faktisk har mulighed for det? - Og hvordan sikrer vi, at de elever, der har bedst af en midlertidig ”eksklusion” til skoler, der har specialiseret sig i netop deres særlige forudsætninger, får mulighed for det, netop fordi dette for dem er den bedst mulige vej mod inklusion i samfundets fællesskaber?

Kan man forestille sig et langt stærkere samarbejde mellem skoler for unge med særlige behov (særlige læringsforudsætninger), ordblindeefterskoler og ”normal” efterskoler om udvekling af elever og uddannelse?

Kan man forestille sig en mere fleksibel elevgennemstrømning?

Kan man forestille sig partnerskaber mellem skoler om udveksling af lærerkræfter, viden, uddannelse og meget mere?

Man kunne i hvert fald forestille sig meget, og det er både spændende og nødvendigt at tage fat på arbejdet.

Plads til alle Derfor glæder jeg mig også meget til at tage fat i arbejdet i det nye udvalg for mangfoldighed og social inklusion, Efterskoleforeningen har nedsat. Her er meget forskellige skoler repræsenteret sammen med foreningen og fagpersoner. Det er et udvalg, hvor der er store muligheder for, at vi kan tage fat i disse spørgsmål.

Det er vigtig at finde en vej, hvor vi i fællesskab sikrer, at der på en gang er plads til skolernes frihed til dynamisk at udvikle deres skoleprojekt og samtidig sikrer, at vi er en skoleform, der tager vores sociale ansvar alvorligt.

Dette tror jeg ikke er gjort ved, at skoleformen som sådan er inkluderende og rummer alle – men ved, at ALLE skoler overvejer, hvordan de kan medvirke til rummelighed og social inklusion på deres skoler.

Hver en skole, hver en skoleledelse og hver en medarbejder bør overveje, hvordan man kan være med til at skabe skoler og et samfund, hvor der er plads til alle og brug for alle.

annoncer 27

Undskyld, må vi forstyrre jeres elever de næste 2 år?

Vi synes, at efterskoleeleverne i 10. klasse skal vide, at toårig hf: er for elever, der har andet end 9. klasse i bagagen, fx et efterskoleophold, De unge kan finde toårig hf på www.hf-2.dk – plakater til efterskolens opslagstavle er på vej.

har plads til alle, da rummelighed og mangfoldighed er i højsædet, ikke giver årskarakterer men fokuserer på processen frem mod eksamen.

efterskolen · no. 06 · november 2012

Plakat og web er udarbejdet af hf2net.dk, et netværk for 10 uddannelsessteder, der alle har toårig hf som centralt arbejds- og interesseområde. I netværket er Gentofte HF, Herning HF og VUC, HF-Centret Efterslægten, Horsens HF og VUC, Nørre Nissum Seminarium og HF-kursus, Randers HF og VUC, Th. Langs HF og VUC, FYNs HF-kursus (HF og VUC Fyn), Frederiksberg HF-kursus og Århus Akademi.

Mere om netværket på www.hf2net.dk

giver adgang til videre uddannelse efter kun to år,

28 jobannoncer

nyhed Frie skoler skal dele informationer om elever ved skoleskift Børne- og undervisningsminister Christine Antorini opfordrer frie grundskoler og folkeskoler til at dele deres viden om elever ved skoleskift. Efterskoleforeningen hilser forslaget velkomment

Bråskovgård Efterskole søger lærer!

Vi søger pr. 1/1 2013 – eller snarest derefter – en lærer, der kan påtage sig undervisning i: • • • •

dansk (fsa-niveau) engelsk støttehold: (prøveforberedende) matematik støttehold (ikke prøveforberedende) historie/samfundsfag støttehold (ikke prøveforberedende).

Ud over undervisning vil du også blive involveret i mange andre efterskoleopgaver, herunder tilsyn, planlægning, lejrskole mv.

Desuden er godt humør og engagement bestemt ingen hindring!

Der er mulighed for at aftale en ansættelsesgrad på mellem 75 og 100%.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 29. nov. 2012 til Bråskovgård Efterskole, Bråskovvej 59, 8783 Hornsyld eller på mail til kontor@bge.dk Vil du vide mere om os, kan du klikke ind på www.bge.dk eller ringe på 75 68 73 22 og tale med forstander Peter Dam eller viceforstander Bo Laursen.

efterskolen · no. 06 · november 2012

F

lere folkeskoler oplever, at de ikke får tilstrækkelig information, når de modtager elever fra frie grundskoler. Og samme problem gør sig gældende, når det er omvendt. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini opfordrer derfor i et brev skolerne til at hjælpe hinanden med at skabe den bedst mulige overgang for eleverne ved skoleskift.

Det er eksempelvis en stor hjælp for en skole at vide, hvis en elev, de modtager, har faglige eller sociale behov, der skal tages hensyn til, understreger Christine Antorini. »Alle elever er forskellige. Nogle klarer sig fint både i og uden for skolen, mens andre måske har svært ved dansk eller matematik eller har problemer hjemme. Og når en skole modtager en elev, skal den gøres opmærksom på det, hvis den skal kunne tage ordentlig hensyn. Derfor er det vigtigt, at skolerne kommunikerer bedre med hinanden, når elever skifter fra den ene til den anden skole,« siger børne- og undervisningsministeren.

Udmeldingen falder fint i tråd med et igangværende arbejde i Efterskoleforeningen. Gennem de sidste par år har en række efterskoler gennem projekt ”Mønsterbrud” arbejdet sammen med børne- og familieenheden i Brønshøj, og det arbejde munder nu ud i en guide til det gode samarbejde mellem kommuner og efterskoler. Guiden udkommer i den nærmest fremtid og giver konkrete eksempler på, hvordan efterskole og kommune kan udveksle oplysninger. »Desuden skal mulighederne for at videregive vigtige informationer i uddannelsesplanen udnyttes. Det kan være oplysninger om, hvilke støtteforanstaltninger, der har været iværksat på den afgivende skole og hvilke behov der vurderes at være i et fremtidigt skoletilbud. Men elevens aktuelle behov skal naturligvis også altid vurderes, så der ikke bliver tale om automatik i hvilke støttebehov, eleverne har på en ny skole,« siger Anette Ingemansen, der er souschef i Efterskoleforeningen.

Hun peger samtidig på, at det er vigtigt, at it-hjælpemidler som er stillet til rådighed for eleven på en uddannelse også kan følge eleven fra den ene skoleform til den anden og fra grundskole til ungdomsuddannelse. En problemstilling ministeriet også arbejder på at løse. I øjeblikket er det for eksempel ikke muligt at overføre it-rygsækken til ordblinde elever fra efterskole til erhvervsskole.

Bråskovgård Efterskole er beliggende midt mellem Vejle, Horsens og Juelsminde.

Vi er ca. 35 ansatte og har 140 elever, hvoraf 35 har boglige vanskeligheder og 20 er hørehæmmede.

Deadline Blad nr. 7 udkommer 12/12 Annoncefrist 3/12 kl. 10.00

Kontakt Hanne Skøtt tlf. 33179586, annonce@efterskoleforeningen.dk

jobannoncer 29

ER DU VORES NYE FYRTÅRN? OSTED FRI- OG EFTERSKOLE SØGER NY FORSTANDER DU HAR · overblik, indsigt og udsyn · bred erfaring med ledelse, økonomi og markedsføring · et grundtvig/koldsk skoleog menneskesyn

VI ER · 35 børnehavebørn · 200 friskoleelever · 120 efterskoleelever · 80 medarbejdere

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC i lønintervallet 456.110 kr. - 528.589 kr.

Ansøgningsfrist: 14.12.12 Læs mere på www.ofe-skole.dk

Assendløsevejen 1, 4320 Lejre Midtfyns Efterskole

Forstander

Sdr. Nærå Friskole og Midtfyns Efterskole er en kombineret skole beliggende i de naturskønne midtfynske omgivelser. Vi er en moderne skole med værdier, der tager udgangspunkt i nutidige Grundtvig-Koldske traditioner med plads til og respekt for alle.

Vi har moderne bygninger og store udenomsarealer. Der er plads til 90 efterskoleelever i 9.-10. klasse og ca. 220 friskoleelever i 0.-9. klasse.

Skolen lægger stor vægt på faglighed, fysisk aktivitet gennem sport og bevægelse, udfordringer, oplevelser, kreativ udvikling alt sammen i et trygt og tillidsfuldt fællesskab.

Vi søger en forstander som: • kan varetage den daglige skoledrift og indgå i et velfungerende miljø, • besidder en tillidsvækkende personlighed og en naturlig autoritet,

FRISKOLE

• har empati, engagement og er en ildsjæl, • er motiverende og anerkendende i sin tilgang til elever, forældre og personale, • evner en åben og tydelig kommunikation internt som eksternt, • værdsætter et åbent og positivt samarbejde mellem bestyrelse, skole og hjem, • er visionær i tanke og handling.

Din primære opgave er at have og bevare overblikket over de to skoleformer, sikre den daglige drift og pædagogiske udvikling, samt at skolen fortsat vil være attraktiv for både elever og personale.

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job- og personprofilen på www.bogetorp.com – www.midtfyns-efterskole.dk eller www.voresfriskole.net Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp, tlf. 24 87 19 05 eller skolens formand, Heine Isaksen, tlf. 29 17 02 84.

Tiltrædelse efter aftale.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 456.110 - 528.589.

Der afholdes to jobsamtaler – første samtale den 12. januar, hvor der udvælges kandidater til personprofiltest og anden samtale, som afholdes den 21. januar.

Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil pr. mail til: MB@bogetorp.com – senest den 1. januar 2013.

efterskolen · no. 06 · november 2012

Vi tilbyder dig: • stor indflydelse på skolens vision og udvikling – stor frihed til ledelse, • en skole med en fornuftig økonomi, • en levende arbejdsplads med en sund og humørfyldt hverdag, • en dygtig, engageret og loyal personalegruppe, • en skole med tidssvarende undervisningsfaciliteter, • en skole, som er midt i en spændende udvikling, • en skole med positiv og imødekommende forældreopbakning, • en positiv og velfungerende bestyrelse, der bakker op om dig og skolen.

Sønder Nærå

30 jobannoncer

Barselsvikar til tysk og dansk søges pr. 1. februar 2013

VICEFORSTANDER Husflidsefterskolen i Skjern – Dhe-Skolen for kreativ og aktiv udvikling

Weekend- og aftenarbejde må derfor påregnes. Stillingen er i perioden 1.2. 2013 - 31.7. 2013 en 100% stilling, som fra den 1.8. 2013 og resten af perioden bliver til en 80%-stilling.

søger en viceforstander pr. 01.03.2013 med indsigt i – og som brænder for efterskoletanken – til afløsning af vores dygtige nuværende viceforstander, der har fået andet ønskejob.

Lyngs Idrætsefterskole har 116 elever, som alle har idrætten til fælles.

Skolen ligger på det naturskønne Thyholm i landsbyen Lyngs, tæt ved fjorden og med gode transportmuligheder til de omkringliggende større byer.

I indeværende skoleår har vi 187 elever fordelt på fire 9. klasser og fem 10. klasser. Skolen er fuldtegnet til 2013-2014.

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Du kan læse mere om skolen på: www.dhe.dk

Vi søger en person med et positivt livssyn og en tillidsvækkende natur, og som har – gode og konstruktive samarbejdsevner – administrative og organisatoriske evner – stor fortrolighed med IT samt lyst og evne til at arbejde med tjenestetidsplaner, skemalægning, klasse- og teamdannelse m.v – mod på at undervise (evt. engelsk) Dhe er en efterskole i udvikling. Vi har nyere og velholdte bygninger og en sund økonomi. Skolen ligevægter de kreative håndværksfag med boglige fag – fortælling og gymnastik.

Har du masser af energi og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med skolens forstander om at lede og udvikle Dhe, modtager vi gerne din ansøgning.

Løn og ansættelsesforhold: Efter Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. (lønnen ligger i intervallet 394.509-457.814 kr. 1/4 2012).

efterskolen · no. 06 · november 2012

Vi søger en glad, udadvendt og initiativrig lærer til at undervise vores elever i tysk og dansk. Desuden indeholder stillingen vagtopgaver, kontaktlærerfunktion samt deltagelse i forskellige arrangementer på skolen.

Yderligere oplysninger kan ske ved henvendelse til: Forstander Uffe Østergaard, tlf. 97 35 40 44 eller 40 44 70 02.

Ansøgningen sendes til: dhe@dhe.dk med en vedhæftet fil eller til Dhe, Skolebyen 11, 6900 Skjern – inden den 15. december 2012.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at besøge skolens hjemmeside på www.l-i-e.dk – eller ringe til skolen på 9787 8005 eller til skolens forstander, Søren Toft, på tlf. 2076 1746.

Din ansøgning sendes til: forstander@l-i-e.dk Ansøgningsfrist den 2. december 2012 – samtaler vil blive afholdt i uge 49.

Skoleleder Blåbjerg Friskole er inde i en spændende udviklingsproces, vi arbejder bl.a. med læringsstile og Cooperative Learning for at give vore elever de bedste muligheder for læring.

Vores nuværende skoleleder brænder for skolen – men mest for undervisning – hvorfor alle hendes gode kræfter fremadrettet skal anvendes der. Vi søger derfor en motiverende og driftsorienteret skoleleder.

Vores undervisning, dagligdagen og tilgangen til eleverne tager afsæt i nøgleordene: nærvær, udfordringer, faglighed og fællesskab.

Fakta om Blåbjerg Friskole • Ligger tæt på mark, skov og strand og tilbyder undervisning fra begynderklasse til og med 9. kl.

• Grundtvig-Koldsk friskole med ca. 100 elever Læs hele annoncen på på www.blaabjergfriskole.dk – ”Det bedste sted at lære og at være”.

Blåbjerg Friskole og Børnehave

annoncer

Vores nuværende forstander har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en person, der • brænder for efterskolelivet • har lyst til og mod på at præge unge mennesker • er synlig blandt elever og personale og kan tegne skolen både indadtil og udadtil • kan videreføre og udvikle skolen i tæt samarbejde med bestyrelse og personale • har administrativ og økonomisk indsigt og erfaring

31

Vi har • en velfungerende skole i smukke omgivelser med en hyggelig og hjemlig atmosfære, som vi værner om • en hverdag, der bærer præg af vores respekt for såvel håndens som åndens arbejde • 22 dygtige og engagerede ansatte • 112 dejlige elever i 10.klasse – og en flok heste!

• gode faciliteter til vores valg- og linjefag • en god og stabil økonomi Desuden stiller vi en forstanderbolig til rådighed.

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Pr. 1/4-2012 er lønintervallet kr. 462.058 - 535.482 + pension

Flyrejser

Har I e

ndnu

Skirej s

ikke b

en 20

estilt

Få et 13?

Norge uforpligten de tilb • Sveri ud ge eller T • Østrig • Ita til jekkie lien t

Fly til hele verden Fly og transfer til hotellet

Ring eller læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk Tlf. 87 231 245 • rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk • Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg

efterskolen · no. 06 · november 2012

Fly, bo og oplev - vi klarer hele pakken

32 rejseannoncer

MĂŚrk verden med Jysk Rejsebureau - grupperejser til hele verden

Hos Jysk Rejsebureau er eventyrlysten den drivende kraft - ogsü nür vi sammensÌtter studie- og grupperejser. Vi tilrettelÌgger grupperejser i hele verden og arrangerer dem ud fra jeres behov og ønsker.

Vores gruppeafdeling bestĂĽr af 7 rejsekonsulenter med tilsammen 52 ĂĽrs erfaring i at skrĂŚddersy og tilrettelĂŚgge rejser. Vi tilbyder en udstrakt service, der betyder, at vi er med jer under hele processen - fra idĂŠ til den veloverstĂĽede rejse. Vi laver rejser til hele verden f.eks.

Barcelona, Rom, London, Dubai, Bangkok, Beijing og New York.

Vi tilbyder bl.a.: t 4BNNFOT�UOJOH BG IFMF SFKTFO nZ PQIPME PH UVSF t "SSBOHFSJOH BG USBOTGFS PH MPLBM USBOTQPSU t #FTUJMMJOH BG CJMMFUUFS UJM TJHIUTFFJOH BSSBOHFNFOUFS N W t 4VWFS�OF QSJTBGUBMFS t 3BCBU Q SFKTFVETUZS t 3BCBU Q SFKTFGPSTJLSJOH t (SBUJT SFKTFGPSFESBH t 0WFST“JTLF TFSWJDFLPOUPSFS t %“HOCFNBOEFU O“EUFMFGPO t 4BNBSCFKETQBSUOFSF WFSEFO PWFS

Jysk Rejsebureau ĂĽbnede i 1982 og har i dag mere end 50 ansatte. Vi skrĂŚddersyer ĂĽrligt 20.000 eventyrlige rejser til hele verden og har egne servicekontorer, hoteller, resorts, skibe m.m. Vores dygtige rejsekonsulenter, der har rejst i mere end 127 lande tilsammen, sidder klar pĂĽ vores kontorer i Ă…rhus og Ă…lborg, for at sikre dig en rejse ud over det sĂŚdvanlige.

mĂŚrk verden

XXX KS EL t HSVQQFS!KS EL t 5MG 86 18 42 88

efterskolen ¡ no. 06 ¡ november 2012

Skolerejser til alle europĂŚiske storbyer Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skrĂŚddersyede studierejser til alle europĂŚiske storbyer.

44 94 60 90 info@grupperejsebureauet.dk

toP 5 destinationer:

berlin: TV-tĂĽrnet og StasifĂŚngsel ............

Prag: sort teater og gult marked ............ bruxelles: EU og Waterloo ...................

KontaKt os og fĂĽ et tilbud:

Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........

eller se alle vores rejsemĂĽl pĂĽ

grupperejsebureauet.dk ...... det er os, du kommer tilbage til

annoncer

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Christianslyst er beliggende ca.

45 km syd for den dansk/tyske grænse.

Vi har gode faciliteter og er et godt udgangspunkt for aktiviteter i Sydslesvig/Sønderjylland.

Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

33

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

CHRISTIANSLYST Lejrskole og Kursuscenter Nottfeld · D-24392 Süderbrarup Tlf. 0049 4641 92229 Fax 0049 4641 922229 christianslyst@sdu.de www.christianslyst.de

SKOLEREJSE TIL

bruxelles 5 dg./4 nt. 2.520 fly fra kr.

Den gælder alle, der efter 1. januar 2013 bliver visiteret til et fleksjob, eller som skifter fleksjob.

superpris fra kr.

1.490

Vidste du at der er ny fleksjobordning pr. 1. januar 2013?

kilroygroups.com

pr. person

Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

Forslag til skolebesøg: • EU-parlamentet • Chokoladefabrikken Duval • NATO-hovedkvarteret

Læs mere på www.bdo.dk/skoler BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

kontakt for mere: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

Skolerejse Budapest sKolerejse Med bus 6 dage /3 nætter

i flersengsværelse på hostel

Top 3 studiebesøg:

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 49 meeb@team-benns.com

gør skolerejsen en klasse bedre

Annoncer Kontakt Hanne Skøtt tlf. 33179586 annonce@efterskole-foreningen.dk

efterskolen · no. 06 · november 2012

• Skole-/Institutionsbesøg • Virksomhedsbesøg f.eks.

Grundfos eller Coloplast • Foredrag om sigøjnere

34

kurser&møder

kalender

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@magasinhuset.dk

Dialogmøde 4. december Sted: Sorø Gymnastikefterskole Tilmeldingsfrist: 28. november, 2012

Lærerkursus i landstævnegymnastik

6. december Sted: Brøruphus Efterskole Tilmeldingsfrist: 29. november, 2012 www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Der er to lærerkurser med undervisning i landsstævnegymnastik. På kurserne bliver de forskellige koreografier til festaftenerne gennemgået.

Arrangør: Kernestyregruppen bag Efterskoleholdet Tilmeldingsfrist: 26. november, 2012

Foreningen inviterer til dialogmøder.

Kom og vær med til at præge fremtidens efterskole.

Med udgangspunkt i et kort oplæg ønsker vi at diskutere efterskolernes rummelighed, både på den enkelte skole og i skoleformen som helhed. At vi som skoleform skal udvise socialt ansvar kan ingen være i tvivl om, men spørgsmålet er, hvordan vi gør det bedst – både nu og i fremtiden? Hvilket mandat er I som medlemmer parate til at give styrelsen i de videre politiske forhandlinger om skoleformens fremtidsvilkår?

Når der konkret tages hul på emnet, viser der sig også mange spørgsmål og dilemmaer, som i sidste ende vil kalde på en drøftelse af, hvorvidt Efterskoleskoleforeningens formålsparagraf – "… de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse" er tidssvarende.

Derfor sætter vi også foreningens struktur og rolle i forhold til medlemmerne i spil.

Repræsenterer Efterskoleforeningen de enkelte medlemmers interesser eller de samlede medlemmers interesse?

Skal foreningen praktisere selvjustits i forhold til skoler, hvis adfærd strider mod god efterskoleskik?

efterskolen · no. 06 · november 2012

Se også kalenderen på

Status på Efterskoleforeningens arbejde Derudover vil vi give en kort status på de opgaver, som vi fik med hjem fra årsmødet 2012 • Det internationale arbejde • Efterskolens sociale ansvar • Analyse af tilskudsmodellen

3. – 4. december Sted: BGI Akademiet

Forstanderuddannelsen ”ledelse af en skole i udvikling” 4. februar – 24. april Sted: Vejle Center Hotel Uddannelsen henvender sig til ledere i efterskolen, der er interesseret i at udvikle deres personlige og professionelle lederskab samt bibringe det filosofiske perspektiver.

Arrangør: Efterskoleforeningen og Copenhagen Coaching Center Tilmeldingsfrist: 6. januar, 2013

Arbejdsmiljøuddannelse

Ollerupkurset 2013

17. – 19. december Sted: København

18. – 22. marts Den frie Lærerskole, Ollerup

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse".

Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl

Ollerupkurset har eksisteret siden 1976. Den frie Lærerskole har i alle årene dannet rammen om dette unikke faglige kursusforløb og udviklet det i takt med tidens krav til skolen, lærerne og undervisningen.

Ollerupkursets formål er: at udbyde en alsidig vifte af velbegrundede faglige kurser med høj kvalitet i indholdet og i formidlingen, at være et frit mødested for ansatte fra forskellige skoleformer og institutioner, at fremme den levende dialog og stillingtagen til aktuelle pædagogiske, didaktiske, skolepolitiske, kulturelle og eksistentielle spørgsmål.

Se kursuskataloget og flere informationer på http://www.dfl-ollerup.dk Tilmeldingsfrist: 21. december

Grundtvig og Ny Nordisk Skole 28. – 29. januar Sted: Syddansk Universitet, Odense Et komparativt blik på nordisk pædagogisk tradition set i relation til Grundtvigs pædagogiske tænkning og begrebet ”Ny Nordisk Skole”.

Hvad er det særlige ved den nordiske skoletradition? Og i hvilken grad er Grundtvigs tanker om skole og undervisning i givet fald en del af den nordiske skoletradition?

Arrangør: Grundtvig Centeret m.fl. http://grundtvigcenteret.au.dk Tilmeldingsfrist: 18. januar, 2013

Kursus for nye efterskolelærere 22. – 23. april Sted. Vejle Center Hotel Klæd de nye efterskolelærere ordentligt på til udfordringen. Sæt kryds i kalenderen til forårets kursus for nye efterskolelærere.

Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. marts, 2013

synspunkt 35

efterspil dovne elever går imod Operation Dagsværks ånd af: Ellen Trane Nørby, politisk ordfører (V)

O

mæssigt ikke var enig i det års valgte støtteprojekt. I stedet var jeg aktiv i demokratiarbejde gennem mange andre internationale organisationer.

At personer fravælger noget, de ikke kan stå inde for, har jeg fuld respekt for. Men det vi ser i år, er en anden udvikling. En rundspørge fra Politiken viste, at på 14 ud af 20 gymnasier har mange elever valgt at punge ud af egen lomme og selv betale de 300 kroner, så de kunne tage en fridag i stedet for at arbejde. De elever valgte aktivt ikke at tage del i fællesskabet, men betalte sig i stedet fra det. Ånden i Operation Dagsværk handler ikke kun om at støtte et godt formål med 300 kroner. Signalværdien er mindst lige så vigtig som kolde kontanter. OD handler også om at lære unge om værdien af at gøre en frivillig indsats for andre, og at man ikke kan betale sig fra et samfundsansvar. Danmark ville ikke kunne hænge samme, hvis ikke der var frivillige, som laver alt fra at være fodboldtrænere, brandmænd og besøgsvenner. Vores samfund er bundet op på, at man tager et fælles ansvar.

I Go’ Aften Danmark hørte jeg en ung pige forklare, at hun hverken vil arbejde eller give penge til Operation Dagsværk, fordi hun ikke føler, at hun er blevet oplyst nok til at kunne tage stilling. Det er en sund indstilling, at

man gerne vil vide, hvad ens penge går til, men vi lever i en tid, hvor få tryk på smartphonen kan føre dig til søgetjenester og videre til alverdens oplysninger. Aldrig før har der været så gode muligheder for at søge oplysninger, og det tog ikke mig mange minutter at finde masser af oplysninger om Operation Dagsværk.

Er gymnasieeleverne dovne og forkælede, når de ikke vil knokle et par timer for at hjælpe unge i verdens fattigste lande? Ja, de er dovne, men hvem var ikke det som teenager. En fridag fra undervisningen var da skønt der midt i 2.g. Men det problematiske ved den tendens, der har vist sig ved årets Operation Dagsværk er, at mange unge tror, man kan betale sig fra et samfundsansvar. Det kan man ikke. Som medborgere i et samfund har vi et ansvar for at tage os godt af hinanden, og for mig, er det ikke en pligt, men en selvfølge, at vi hjælper dem, der har mest brug for det. Man kan være imod OD. Fair enough. Men at købe en fridag er bare at melde sig ud. OD kunne være en blandt mange andre muligheder for at kigge ud over egen næsetip, og næste gang de sparker rundt med fodbolden, kan de tænke på, at deres hjælp har skaffet bolde, mål og støvler til masser af unge irakere og været med til at gøre en forskel.

efterskolen · no. 06 · november 2012

nsdag den 8. november rev landets gymnasieelever en hel dag ud af skolekalenderen for at tage på arbejde og tjene nogle penge.

Men eleverne gjorde det ikke for at putte lønnen ned i egen lomme til en ny Iphone eller til nye Converse-sko.

Hver en krone blev afleveret for at støtte unge i verdens fattigste lande.

Projektet hedder Operation Dagsværk og går ud på, at danske gymnasieelever bliver fritaget for undervisningen én dag om året for at indsamle penge til projektet. I år støtter de danske gymnasieelever organisationen Cross Culture Project Association, som vil bruge pengene på fodboldskoler til unge i Irak. De sidste 25 år har danske gymnasieelever støttet OD, men i år kneb det med at få eleverne i arbejdsskoene.

OD har altid skilt vandene. Nogen er imod, at deltagerne ikke får fravær, enkelte bare principielt imod, at en dags undervisning byttes til arbejde, mens andre mener det er problematisk, at OD ofte har samarbejdet med organisationer på den yderste venstrefløj. Jeg har selv som gymnasieelev deltaget aktivt i to OD. Den ene med malertøjet på, hvor jeg sammen med tre andre fik til opgave at udsmykke legerummet på et feriecenter. Et enkelt år tilvalgte jeg undervisningen og fravalgte OD, fordi jeg holdnings-

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K 36 vedr. xxxxabonnement ring venligst 33 17 95 86 Ændring

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

(17208 · BureauLIST) EFT6-2012

Engelsk · 7.-10. klasse

Glæd dig til GEKKO Nyt supplerende online-materiale • Emnebaserede undervisningsforløb • Interaktive opgaver og digitale værktøjer • Videovejledninger i brug af onlineprogrammer

GEKKO-engelsk er dit nye online-materiale med aktuelle emner. Suppler din undervisning med afsluttede forløb, der har fingeren på pulsen og indeholder film, musik, litteratur, kulturmøder, projektarbejde og meget mere.

Didaktik med digitale fordele GEKKO-engelsk er god didaktik med digitale fordele.

Her er interaktive opgaver til fx læse- og lytteforståelse, notatværktøjer, oplæsning af alle tekster og andre hjælpeværktøjer.

Se mere på gekko-engelsk.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666