Efterskolen 6-2013

19. december 2013 Nr. 6

Motivation kræver gode rammer 10

Røgfri efterskoler Anerkender efterskolen, at der er rygere blandt eleverne, er der mulighed for at arbejde med rygeafvænning.

8

Øst, vest, hvad er bedst Diskussionerne nåede rundt i alle verdenshjørner på temadag om arbejdstiden.

16

Prisvinder slår et slag for littteraturen Nyuddannet lærer ser litteraturundervisningen som en del af elevernes dannelsesproces.

24

Indhold

Efterskolen 19. decmber 2013 Nr. 6 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 10 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborgs A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 46. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 8

Røgfri efterskoler har også rygere

Anerkender efterskolen, at der er rygere blandt eleverne, er der mulighed for at arbejde med rygeafvænning.

22

Indkaldelse til generalforsamling 24

Prisvinder slår et slag for litteraturen

Nyuddannet lærer ser litteraturundervisningen som en væsentlig del af elevernes dannelsesproces.

10

De unge er motiverede, men rammerne demotiverer

Alle unge er motiverede, men mange mister undervejs lysten til at lære, og ofte er det rammerne, der demotiverer.

26

Unboss efterskolen

Selvlært ledelseskonsulent, Jacob Bøtter, opfordrer til at tænke ud af de begrænsende strukturer.

34

14

Løst og fast 16

Øst, vest, hvad er bedst

Diskusionerne nåede rundt i alle verdenshjørner, da Efterskoleforeningen holdt temadag om arbejdstiden.

Kurser og møder 43

Efterspil

Nyheder

Replik

Q&A: Unge slider sig gennem ungdomsuddannelserne med kronisk ondt i maven, fordi næste karaktergivning, elevsamtale, matematikprøve skuler frem fra næste hjørne... Der er stigende konkurrence om pladserne på forreste række, om lærerens opmærksomhed, om de pokkers tolvtaller. Og det avler frygt.

Laura Meier Hagested, gymnasieelev i Politiken

Minister vil bevare 10. klasse 10 klasse løfter den opgave den skal. Det slog undervisningsminister Christine Antorini fast, da hun besøgte landets største 10. klassecenter, Xclass i Slagelse, for et par uger siden. »Jeg har ingen planer om at ændre på 10. klasse udover at udføre en ny EUD10, som led i erhvervsskolereformen. Derimod vil vi gerne lade os inspirere af alt det gode, der foregår i 10. klasse, og bringe det ind i resten af folkeskolen,« siger Christine Antorini.

Hun lægger dog ikke skjul på, at hvis den øvelse lykkes over en årrække, så bliver grundskolen så god, at der på sigt vil være færre, som får behov for 10. klasse.

Besøget på Xclass, som var kommet i stand gennem en invitation fra Danmarks Lærerforening, Landsforeningen af 10. klasseskoler, UU Danmark og Danmarks Vejlederforening, kom helt naturligt til at handle om den debat, der er rejst efter blandt andre KL og Dansk Industri har foreslået en kraftigt beskæring og adgangsbegrænsning til 10. klasse. Men det er ikke planer, regeringen bakker op. »Vi har ingen planer om at nedlægge 10. klasse, men det gør ikke noget, hvis færre unge søger 10. klasse på sigt.« siger Christine Antorini.

Hvad ser du som den væsentligste faktor for de unges motivation?

Olav Storm Johannsen, Forstander , Ranum Efterskole For at skabe motivation hos unge mennesker er det vigtigt at give dem forståelsen af, at de har friheden til selv at træffe nogle valg. De er skolet i et system, hvor det er meget normativt, hvad de skal lave, og der er truffet beslutninger ud fra mål om, hvordan de skal gøre det. Så det handler om at give dem fornemmelsen af, at de har friheden til selv at sætte nogle mål og selv træffe de valg, der vil føre frem til målet.

Hans Bilde Jacobsen, lærer, Dronninglund Efterskole Jeg tror, den vigtigste motivationsfaktor for unge i dag er, at de føler, der er brug for dem, og at de er “gode nok”. Jeg synes, mange af de skønne unge mennesker, jeg dagligt omgås, kan have svært ved at leve op til egne og omgivelsernes høje forventninger, og derfor kan have ondt i livet og svært ved at finde mening med det hele.

Men de har alle ambitionen om at ville lykkes i fællesskabet.

Efterskolen · 19. december 2013

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Efterskoleelever sejrer i idekonkurrence

Hedemølle skandinaviske mestre Som vindere af den danske udgave af First Lego League deltog syv elever fra Hedemølle Efterskole i den nordiske finale i Bodø og vandt. De kan nu kalde sig skandinaviske mestre og var synligt stolte, da de modtog en check på 5000 kroner for præstationen. Eleverne vandt samar-

Efterskole samarbejder med Kulturmarkt Fremover vil der være mulighed for at få endnu flere nye og spændende kulturoplevelser i Vostrup Teater og Musikhus.

Skolen er gået i kompagniskab med Kulturmarkt, der står bag en lang række shows og bidrager med kulturoplevelser på mange scener i Jylland og Fyn. Kulturmarkt er et kulturelt supermarked med hylder fulde af teater, comedy, fortælling, magi, dans og nycirkus. Målet er at bidrage og berige med kultur tæt på hvor folk bor.

De første 4 shows løber af stablen først i det nye år, og til den kommende sæson vil der blive budt på yderligere en lang række spændende arrangementer.

4

Efterskolen · 19. december 2013

bejdsprisen, blev nomineret i teknologi og markedsføring og vandt Championprisen.

I april går turen derfor til USA, hvor eleverne skal deltage i World Festival i St. Louis, Missouri. Og allerede under festmiddagen blev der lagt planer for, hvordan gruppens robot og forskningside kan videreudvikles.

Taget letter på efterskole Bodil var hård ved mange, da hun fejede over landet. Og Thorsgaard Efterskole i Hobro mærkede naturens kræfter helt ind på elevværelserne. Taget på et af skolens elevhuse lettede og skræmte både elever og voksne. »Da en elev kommer grædende hen til mig, går jeg med over og ser på bygningen. Her ser jeg, at gavlen på et af elevhusene simpelthen er forsvundet. Det virker helt surrealistisk,« udtaler lærer Dorthe Budde til DR P4-Nordjylland.

Hun og kollegerne turde ikke tage nogen chancer, så de indlogerede skolens 64 elever i en gammel gymnastiksal. »Heldigvis gik det ikke så galt som frygtet. Falck har været ude og vurdere skaderne, og det er kun det ene elevhus, der skal være lukket,« fortæller Dorthe Budde.

Fem elever fra Ryslinge Efterskole vandt idekonkurrencen for grundskoler ved Danish Entrepreneurship Award, som blev afviklet i Fredericia sidst i november.

Den vindende ide, som de unge kalder ”How To Culture”, er en app, der giver rejsende gode råd om, hvordan man skal opføre sig i forskellige lande. »Det er ikke en app om, hvad man skal se eller spise. Man kan trykke på et land, og så kommer der nogle oplysninger frem om, hvordan man skal opføre sig i landet. For eksempel er det ikke en god idé at fløjte på åben gade i Indien, da det opfattes som uhøfligt. På den måde er man bedre rustet til at begå sig,« udtaler de fem vindende elever.

Tidligere på dagen havde eleverne stået ansigt til ansigt med nogle af Danmarks skarpeste erhvervsfolk. Mere end 200 erhvervsfolk havde meldt sig som dommere og mentorer ved Danish Entrepreneurship Award 2013. De havde alle hevet en dag ud af kalenderen og stillet sig gratis til rådighed for at vejlede de unge iværksættere.

Danish Entrepreneurship Award 2013 er arrangeret af Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise i samarbejde med Trekantområdet Danmark.

Manglende bad gav hygge På Strib Idrætsefterskole kan eleverne nu få sig et bad i nyrenoverede omgivelser. 39 af skolens værelser har fået nye badefaciliteter. Renoveringen, der er foregået mens elverne har været på skolen, har betydet at en del af eleverne i perioder har været indlogeret på et nærliggende kursuscenter. De ”hjemløse” fik støtte af skolens andre elever, der inviterede indenfor på deres værelser. »Det gav et helt enormt godt sammenhold og der blev hygget igennem på værelserne lige indtil sengetid,« siger forstander Ole-Kristian Warthoe.

Rundt om folk

Målmand vinder tur til England Maria Dalgaard Larsen, der går på Glamsdalens Idrætsefterskole, har vundet et fodboldophold i England.

Det 16-årige målmandstalent deltog, som eneste pige i en fodboldcamp i Odense, og blev af trænerne udpeget som den heldige vinder af turen til fodboldens moderland. Det er endnu ikke afgjort hvilken klub hun skal besøge, men Liverpool FC og Everton er i spil.

Carpet Bowls i det nordvestjyske Eleverne på Svankjær Efterskole får nu mulighed for i fritiden at more sig med at spille Carpet Bowls. I samarbejde med Svankjær Krocket & Petanqueklub og DGI blev elever og lærere introduceret for spillet i julemåneden.

Håbet er, at der skabes en tættere kontakt mellem lokalbefolkning og skole, elever og lærere.

Efterfølgende forventes det, at elevernes interesse er vakt, så de fremover som aftenbeskæftigelse efter aftale kan benytte Svankjær-klubbens baner med løbende støtte fra klubbens medlemmer og lærerne.

Mindeord: Christian Kloppenborg-Skrumsager er sovet stille ind i en alt for ung alder kun 41 år. Det tidligere styrelsesmedlem efterlader sig kone og to børn på 9 og 11 år.

Christian blev sidste år ramt af kræft, han blev i august erklæret rask, men kræften vendte tilbage og han blev syg igen i oktober, herfra gik det stærkt, Christian sov stille ind i sit hjem med sine kære omkring sig.

Christian var bestyrelsesformand på Design- & Idrætsefterskolen Skamling i 6 år. Han har gjort en helt ekstraordinær stor indsats for skolen gennem alle årene, både når der skulle arbejdes med visioner, når der skulle tages svære beslutninger og når der rent fysisk skulle tages ved. Christian har fulgt skolens dagligdag tæt, han kom ofte på skolen, hvorfor han altid havde fingeren på pulsen og en god fornemmelse for skolens liv og trivsel.

Christian var som formand visionær og var en central figur i skolens profilændring, han har en stor del af æren for at skolen i dag er fyldt op og er i ”god trivsel”. Christian formåede med sit strategiske blik og lune sind at rammesætte et bestyrelsesarbejde, der var præget af engagement, arbejdsomhed og stor humor.

Christian har i en kort periode været medlem af Efterskoleforeningens styrelse, et arbejde han kastede sig over med stor ildhu.

Livet koster livet, det ved vi alle. Men at en familiefar på 41 år ikke skal have lov at se sine børn vokse op er ganske uforståeligt. For vores skole er det svært at forstå at vi har mistet en formand, der utrætteligt kæmpede for vores skole, skolens forankring i lokalsamfundet og for efterskoleformen generelt. Æret være Christians minde.

På bestyrelse og medarbejderes vegne Ulla Visbech og Brian Vittrup

Mette Hjort-Madsen, 37, er ansat som ny konsulent i Efterskoleforeningens sekretariat med første arbejdsdag 6. januar. Hun er uddannet cand. scient. pol og kommer fra en en stilling i Rigsrevisionen. Der var 62 ansøgere til stillingen.

Kulturminister Marianne Jelved og professor Ove Korsgaard er tildelt N.F.S. Grundtvigs Pris. De fik prisen for deres lavmælte men ihærdige indsats for i en bred offentlighed – med tydeligt afsæt i Grundtvigs tanker - at insistere på vigtigheden af at tale om det fælles, om hvad det er for et samfund vi vil have. For at insistere på frihed og dannelse til medborgerskab og på engagement i verden.

Lene Blinksbjerg er pr. 1. november ansat som ny forstander på Nørbæk Efterskole. Lene er 52 år og har været lærer på Nørbæk siden 1989. Hun kommer oprindeligt fra Fyn og var med til at starte Oure Idrætsefterskole. Hun har endvidere for 2-3 år siden været konstitueret forstander på Nørbæk, så hun er ikke helt ukendt med arbejdet. Privat er Lene gift med Søren Kristensen, som også er lærer på skolen.

Halvandet år fik Edwin Koolen som forstander på Efterskolen Flyvesandet.

Det hurtige farvel til efterskolen skyldes et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Edwin Koolen fik et tilbud om at blive en del af ledelsesteamet på Nislevgård Efterskole.

På Efterskolen Flyvesandet har man konstitueret Kristian Holme Andersen i forstanderstillingen. Han kommer fra Nordjylland og havde frem til sommerferien en lignende stilling på Vittrup Efterskole. Kristian Holme Andersen skal ikke kun fungere som konstitueret leder, men skal også bistå bestyrelsen med at finde den kommende forstander.

Efterskolen · 19. december 2013

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Velgørenhedsmiddag for hjemløse Eleverne på Horne Efterskole hjælper gerne folk, der har behov. Og i januar arrangerer de en velgørenhedsmiddag, hvor overskuddet går til hjemløse og bladet ”Hus Forbi” Middagen bliver serveret en helt almindelig tirsdag. Det er de unge på efterskolens madlinje HorneGastro og deres underviser Uffe Truelsen, der tilbereder maden til en stor fiskebuffet.

Det er andet år i træk, at efterskolens elever samler ind til de hjemløse og ”Hus Forbi”. De unge knokler for at slå sidste års rekord, hvor det lykkedes at samle over 5.000 kroner ind.

Den kæmpe fiskemiddag kommer ifølge Vendelboposten til at foregå i hallen på Horne Efterskole, hvor der bliver dækket op med duge, stearinlys og alt godt fra havet. Taffelmusikken leveres af den moderne folkemusiker og troubadour Mikael K. Og maden er sponsoreret af leverandørerne, derfor kan alle pengene gå ubeskåret til ” Hus Forbi”.

Klassisk musik i højsædet

Hårslev vinder koncert

Ny Efterskole for musik og teater er på vej i de bygninger, der tidligere husede Maglesø Efterskole. Efterskolen med navnet Musik- og Teaterefterskolen fokuserer på klassisk musik og musikteater. Den ny efterskoles forstander, Jens Horn, har tidligere været med til at starte Den Rytmiske Efterskole i Båring på Fyn, og ifølge Dagbladet sidder chefen for Tivoli-garden Sven H. Heidelberg og James Price med i gruppen bag skolen. »Vores musiklærere er alle konservatorieuddannede, og der er ikke rigtigt andre efterskoler på Sjælland, som underviser i klassisk musik. Vi har også lavet et samarbejde med Borreby Teater ved Skælskør, hvor vores elever kommer til at være med i forestillingerne enten som musikere eller skuespillere,« udtaler Jens Horn til det sjællandske medie.

Ud over klassisk musik og musikteater kan eleverne vælge linjer inden for rytmisk musik og sang på skolen, der optager elever til både 9. og 10. klasse.

Eleverne på Hårslev Efterskole kan se frem til at få besøg af Klumben og Raske Penge samt Tako Lako. Efterskolens elever har vundet i Dansk Flygtningehælps Ungedyst, og som præmie giver kunstnerne koncert på efterskolen.

Hårslev Efterskole vandt koncerten efter en lodtrækning blandt de efterskoler, der havde stillet med flest indsamlere.

Kæmpekor på midtjysk efterskole Midtjysk Efterskole danner igen i år rammen om en dag i korsangens tegn. Omkring 400 elever og lærere fra efterskoler i regionen mødes og deler glæde ved at synge sammen.

Efterskolernes Korkoncert er en årligt tilbagevendende begivenhed, og de mange deltagere plejer at give publikum en god oplevelse.

6

Efterskolen · 19. december 2013

»Man mærker en helt unik energi, når de unge står fælles om at løse den store samarbejdsøvelse det er at få forskellige sange og stemmer til at gå op i en højere enhed,« siger musiklærer Morten Pehn.

For de fleste deltagere er det første gang, de oplever den kraft, der opstår, når 400 elever sammen åbner for sluserne og synger igennem.

Nye medlemmer til Friluftsudvalget Der er nu 2-3 ledige pladser i efterskolernes friluftsudvalg, der har følgende formål.

At skabe et forum for efterskolelærere, der arbejder med natur-/ friluftliv/udeaktiviteter og udeidræt på efterskolerne.

Formålet med forummet er at være med til at skabe inspiration, ide-udvikling og dygtiggørelse for undervisere, samt at formidle og diskutere de sikkerhedsregler og diskussioner, der er i friluftsfagområderne (fra diverse samråd og styrelser).

Derudover optræder udvalget som en sparrings- og høringsgruppe for naturvejlederen, der er ansat i et samarbejde mellem Ungdomsringen og Efterskolerne. Udvalget kan være en resursegruppe omkring friluftsfagets placering og udviklingsmuligheder i efterskoleregi, være samarbejdspartner omkring kursus og formidlingsvirksomhed.

Kan sparre med bestyrelsen i forbindelse en evt. naturvejlederordningen i forbindelse med ansøgninger og dermed opgaveprioriteringer.

Hvis du er interesseret eller vil høre nærmere kan du henvende dig til Christian Munksgaard, mail: cm@mse.dk, mobil: 27576231 eller til naturvejleder Lars Borch, mail: larsborch@tdcadsl.dk, mobil: 21600302 Svar senest 15. januar 2014.

5 hurtige

Sanne Marker, efterskolelærer og rygestopkonsulent på Bornholms Efterskole ?: Hvad består dit arbejde i som rygestopinstruktør

125 års jubilæum Sorø Gymnastikefterskole 125 års jubilæum fejret med et brag lørdag den 30. november. 800 mennesker var inviteret til et kæmpe show med professionelle artister, gamle elever og selvfølgelige skolens nuværende elever.

Showet bød på artisteri i høj klasse med streetdance & parkour fra Gerlev Performance Team, dans fra PI-X, luftakrobatik & vilde spring fra JumpingDNA, akrobatik & styrke fra No Limits Acrobatics og ildshow fra Tore Munch.

Multihal på vej på Venø Venø Efterskole vil gerne bygge en ny multihal, og nu ser det ud til, at projektet skal overvinde en forhindring mindre.

Formand for Venø Efterskoles bestyrelsen, Peter Petersen, glæder sig ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern over, at Naturstyrelsen har givet grønt lys for, at hallen kan opføres på en placering, som ejeren af jorden omkring efterskolen, Christian Kjær, kan acceptere. »Det gode er, at vi langt om længe ser ud til at have en løsning, som alle parter kan gå ind for.

Nu ved vi, at vi kommer i gang, og det er vi selvfølgelig rigtigt glade for,« siger Peter Petersen til det vestjyske dagblad.

Første spadestik ligger dog noget fremme i tiden og kræver blandt andet en ny lokalplan.

Jeg holder samtaler med de elever, der ryger og lægger sammen med dem en plan for, hvordan de kan nedtrappe og helt stoppe rygningen. Jeg har 50 timer om året til de individuelle samtaler, men bruger en del mere tid. Mange spontane samtaler opstår jo også, når jeg har vagt om aftenen.

?: Hvorfor har du påtaget dig denne opgave

Jeg synes, det er ærgerligt, at unge begynder at ryge. Vi er alle så oplyste og ved at det er farligt, men alligevel er der nogle, som begynder at ryge af den ene eller anden årsag. Jeg vil gerne være med til at ændre de unges vaner.

Desuden har jeg konsekvenserne helt tæt på livet, idet min egen mor har haft lungekræft siden 2007. Hun har en række følgesygdomme af kemo- og strålebehandling, så jeg ved hvor galt det kan gå. Den erfaring bruger jeg også i arbejdet med de unge.

?: Hvad er dit succeskriterium

Det er en succes for mig, hvis der er unge som holder helt op med at ryge, mens de går på efterskolen. Men det er også rart, at vi griber rygeindsatsen sådan an, at de unge får tillid til os som voksne og selv kommer og fortæller, hvordan det går. Det betyder, at de er i proces og arbejder på at blive røgfrie, og det er i selv et godt tegn.

?: Burde rygning egentlig ikke bare være en privat sag

Jo, og derfor arbejder jeg også på at tage hyggeelementerne ud af de unges rygning, så det ikke er en social aktivitet. Vi skal væk fra, at der er fællesskaber omkring rygning. Men modsat er det jo heller ikke kun et privat anliggende at ryge. For det første ved vi nu, at passiv rygning også er farligt, for det andet har vi et ansvar for hinanden, og jeg vil gerne være med til at påvirke de unges vaner og holdninger.

?: Har du selv været ryger

Ja, det har jeg faktisk. Jeg tog en kold tyrker, før jeg blev gravid og stoppede på den måde fra den ene dag til den næste. Det var ikke let, men det handler i høj grad om selvdisciplin.

Læs mere om efterskolernes projekt røgfri efterskole på side 8-9.

Efterskolen · 19. december 2013

7

EfterskoleLIV

Rygepolitik

Røgfrie efterskoler har også rygere Da Bornholms Efterskole før dette skoleår skrev ud til de kommende elever og forældre, at skolen nu som konsekvens af den nye rygelov var røgfri, var det med en forventning om, at der ville dukke meget få rygere op første skoledag.

For eleverne havde jo sommerferien til at vænne sig af med cigaretterne. Men sådan gik det ikke. Ved skoleårets begyndelse var der omkring 25 rygere ud af skolens 68 elever. Et ganske højt tal.

Derfor er indsatsen mod rygning blevet et pædagogisk projekt, og Bornholms Efterskole er sammen med ni andre efterskoler med i Efterskoleforeningens projekt Røgfri Efterskole, hvor der arbejdes med rygeafvænning. »Mange rygere bruger cigaretterne som selvmedicinering og som en trøst for noget andet, de mangler i deres liv. Man kan ikke se bort fra, at mange rygere kan have behov for en cigaret. Derfor nytter det ikke at være sur eller stille med løftede pegefingre. Vi er nødt til at arbejde med problemerne,« siger Sanne Marker, der er efterskolelærer og rygestopkonsulent på Bornholms Efterskole.

Hun bakkes op af Lucca Lyngbak Nymand, der er projektkoordinator i Efterskoleforeningen og som har projekt Røgfri Efterskole som sit arbejdsfelt. »Selvom en efterskole har erklæret sig røgfri, er det jo ikke et udtryk for, at skolen kun har ikke-rygere som elever. Det 8

Efterskolen · 19. december 2013

Foto: Colourbox

Anerkender efterskolen at der er rygere blandt eleverne, er der mulighed for at arbejde pædagogisk med rygeafvænning

er min påstand, at stort alle efterskoler har rygere blandt eleverne. Men i projekt Røgfri Efterskole arbejder vi på at mindske antallet af rygere i løbet af skoleåret,« siger Lucca Lyngbak Nymand.

På Bornholms Efterskole kan Sanne Marker glæde sig over, at fire elever indtil videre er stoppet med at ryge i dette skoleår, mens resten af rygerne er i en proces. Det betyder blandt andet, at rygerne har en række samtaler med rygestopkonsulenten og sætter mål for, hvordan de nedtrapper og måske i løbet af året helt stopper med at ryge.

Pædagogisk ansvar Det er nu forbudt at ryge på efterskole, men skolerne kan godt tillade, at eleverne ryger uden for efterskolens matrikel.

Der er stor forskel på, hvordan efterskolerne håndterer det. Nogle steder laver man aftaler og inddrager forældrene, således at det er klart, hvor eleverne skal gå hen, hvis de skal ryge. »På den måde tager skolen et pædagogisk ansvar, for der er ingen tvivl om, at der blandt rygerne er en del af de unge, som måske har allerstørst behov for at gå på efterskole,« siger Lucca Lyngbak Nymand.

65 procent af efterskolerne oplever da også, at de har elever som ryger på eller uden for efterskolen, viser en undersøgelse, som Efterskoleforeningen har foretaget.

Det er et dilemma i loven, at det er forbudt, at elevene ryger på skolen, men at der ikke stilles krav om, at skolen skal

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

torben@magasinhuset.dk

arbejde på at afvænne eleverne med rygning. »I princippet kan en efterskole bare sende eleverne uden for matriklen, når de skal ryge, men dermed sendes de jo også uden for skolens pædagogiske rækkevidde. Jeg ser det som en opgave, at efterskolen finder en løsning på, at der rent faktisk er rygere blandt eleverne og derfra arbejder med rygestop og andre pædagogiske tiltag,« siger Lucca Lyngbak Nymand.

Anerkender problemet På Sofie Rifbjerg Efterskole på Falster anerkender man i år, at der er rygere blandt eleverne. Det sker efter, at skolen i sidste skoleår havde totalt rygeforbud for eleverne, der alle har særlige undervisningsbehov. »Der er sikkert lidt flere rygere blandt vores elevgruppe end gennemsnittet, men vores elevgruppe har også behov for et efterskoleophold, og derfor holder det ikke at være meget firkantet omkring et rygeforbud,« siger efterskolelærer og rygestopkonsulent Aage Smedegaard. »Vi har dårlige erfaringer med at sende elever hjem på en tænker. Det er langt bedre at arbejde med eleverne, mens de er på skolen og samtidig inddrage forældrene. Vi forsøger at se virkeligheden i øjnene,« siger han.

Virkeligheden på Sofie Rifbjerg er, at 23 elever er rygere ud af en elevflok på 80. Rygerne skal leve op til en række betingelser, som blandt andet indebærer, at forældrene skriver under på, at eleven må ryge og at eleverne ifører sig et refleksbånd og går ud på vejen, når de skal ryge. Der skal de stå på en af de

gule pletter, som er malet på vejen med 20 meters mellemrum. Dermed er det sociale element i rygningen fjernet.

Alle har rygepolitik Blandt landets efterskoler har stort set alle forholdt sig til rygningen og har nu enten en formel og skriftlig rygepolitik eller en praksis som håndterer rygningen. En rundspørge viser, at 90 procent af efterskolerne svarer, at de har en rygepolitik. »Det reelle svar er, at det formentlig er alle efterskoler, fordi alle jo har forholdt sig til rygning, men alle har måske ikke fået det skrevet ned,« siger Lucca Lyngbak Nymand.

Delte meninger om rygestop Derimod er efterskolerne mere delt i spørgsmålet om rygestopkurser. Cirka halvdelen af efterskolerne tilbyder rygestop til eleverne. Ud af den halvdel, som ikke har et tilbud om rygestop, er der et flertal af skoler, som heller ikke har planer om at stille med et tilbud til rygerne. »Nogle mener, de sender et forkert signal, hvis de har tilbud om rygestop, når skolen er erklæret røgfri skole. Spørgsmålet er dog, om det er realistisk at tro, at en skole ikke har rygere blandt eleverne, blot fordi den er røgfri. Blandt efterskolerne i projekt Røgfri Efterskole har vi den tilgang, at rygning er en problemstilling, man vil møde, når mange unge er samlet på et sted, og det uanset hvad loven siger. Derfor arbejder vi med forskellige tiltag for at håndtere rygningen,« siger Lucca Lyngbak Nymand. �

Røgfri Efterskole

15 procent af de 15-årige drenge anslås at være smårygere og 5 procent storrygere. Tallet er lidt lavere for pigernes vedkommende. Det betyder, at der er omkring 4000 rygere blandt efterskolernes elever.

(Kilde: 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, 2012).

Målet med projekt Røgfri Efterskole er at sænke dette tal til højst 1000 elever i 2015.

Ti efterskoler deltager i projekt Røgfri Efterskole Svankjær Efterskole Rovvig Efterskole Salling Efterskole Gødvad Efterskole Bråskovgård Efterskole Flakkebjerg Efterskole Osted Fri- og Efterskole Sofie Rifbjerg Efterskole Bornholms Efterskole Efterskolen Helle.

Erfaringerne fra projektet skal udbredes til de øvrige efterskoler.

Efterskolen · 19. december 2013

9

Baggrund

De unge er motiverede, men rammerne demotiverer Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Alle unge er motiverede for at tage en uddannelse, men mange mister undervejs lysten til at lære, og ofte er det rammerne, der demotiverer. Efterskolerne har åbenlyse fordele i forhold til at motivere de unge, men kunne gøre det endnu bedre

Læreren skal vinde relationen, og det skal ske ved, at de unge føler, at læreren er solidarisk med dem og vil dem noget.

Tilde Mette Juul

Uddannelse, uddannelse og mere uddannelse. Et mantra som fylder i den offentlige debat. Et budskab der er sivet ind blandt de unge i en grad, så det vanskeligt lader sig gøre at finde en ung, der ikke ønsker at gennemføre en uddannelse. Men et budskab de unge reagerer forskelligt på. En stor gruppe kan ikke leve op til forventningerne.

Udvikler selvbeskyttende adfærd, giver op og dropper ud af uddannelsessystemet. Andre forsøger at leve op til forventningerne i en grad, så de udvik10

Efterskolen · 19. december 2013

ler stress og deraf afledte sygdomme. »Der er tale om en polariseringstendens. Vi ser en stor gruppe unge, som mister motivationen, men samtidigt ser vi en gruppe, som er nærmest overmotiverede,« siger videnskabelig assistent ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, Tilde Mette Juul. Hun er en af fire forfattere til bogen ”Unges Motivation og Læring”, som udkom i sensommeren. En bog hvor tolv eksperter belyser de unges motivation for læring og uddannelse.

»De fleste af de forskere, der er med i bogen, peger på, at det ikke er eleverne som sådan, der mangler motivation, men at det mere er rammerne, de er i, der ikke formår at få dem til at føle glæde ved at gå i skole og give dem lyst til at lære,« siger hun.

Nytte frem for dannelse De demotiverende rammer præges af uddannelsespolitikken, som de seneste år har bevæget sig mod et beskæftigelsesmæssigt udgangspunkt. Målet er

der foregår i skolen,« siger Tilde Mette Juul og tilføjer, at mange gange bebrejder de unge oven i købet sig selv for den manglende motivation.

Ungdomskulturen »Individualiseringen bliver mere og mere tydelig og gør, at vi ser flere og flere unge, som synes, det er deres egen skyld, hvis ikke de har succes i uddannelsessystemet,« siger Tilde Mette Juul og forklarer, at også ungdomskulturen spiller ind i forhold til motivationen. »Ungdomslivet er blevet længere, og ofte er man først voksen med egen bolig

Foto: Peter Klode

nu at sikre kvalificeret arbejdskraft og ikke i samme grad som tidligere at fokusere på et højt uddannelsesniveau. Der er fokus på nytte frem for dannelse, og konkurrence spiller en større og større rolle. »For nogle unge virker denne udvikling demotiverende,« siger Tilde Mette Juul og forklarer, at nytte og konkurrence fremelsker en præstationskultur. »Har man en præstationskultur frem for en læringskultur retter opmærksomheden sig mod, hvordan man klarer sig sammenlignet med andre,« siger hun og henviser til professor i pædagogik

ved Cambridge Universitet, Diane Reay, som mener, at den øgede konkurrence, der præger den globale økonomi, er sivet ned i uddannelsessystemet. Konsekvensen er blandt andet nationale test, flere prøver, sammenligning af elever og skoler, resultatløn til lærere og ledere, elevplaner og handleplaner. »Det ser paradoksalt nok ud til, at initiativer, der skulle styrke motivationen, kommer til at virke demotiverende for en række unge mennesker, som har svært ved at finde meningen med det,

og økonomi, når man bliver 30,« siger Tilde Mette Juul og forklarer, at identitetsdannelsen fylder mere og mere.

Professor emeritus ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Knud Illeris, peger i bogen ”Unges Motivation og Læring” på, at der er et øget pres på de unge for at finde en sammenhængende identitet i en konstant foranderlig verden. Noget som let kan flytte fokus fra studierne og påvirke motivationen.

Der er således mange dagsordener og •

• 1 8 procent af drengene og 14 procent af pigerne har ikke en ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen • Andelen, som ”virkelig godt kan lide skolen”, falder fra 5.

– 9. klasse. For pigerne fra 40 til 24 procent og for drengene fra 32 til 18 procent • 41 procent af unge på ungdomsuddannelser oplever, at undervisningen generelt er ensformig • Frafaldet på ungdomsuddannelserne er stort. På de gymnasiale uddannelser falder cirka 20 procent fra, mens det gennemsnitligt gælder 32 procent på erhvervsuddannelserne • 72 procent af lærerne på erhvervsuddannelserne oplever, at andelen af umotiverede elever er vokset i de seneste år. 4 procent angiver, at det vil medføre større frafald Kilde: ”Unges Motivation og Læring”, Hans Reitzels Forlag 2013.

I bogen belyser 12 eksperter unges motivation for læring og uddannelse set i lyset af de forandringer, der præger samfundet, uddannelsesverdenen og ungdomslivet i dag.

Efterskolen · 19. december 2013

11

Baggrund

meget på spil, når læreren i de konkrete undervisningssituationer skal give de unge lyst til at lære noget.

Lærer-elev-relationen »Relationen mellem børn og voksne har forandret sig. Afstanden og hierarkiet er blevet mindre og det påvirker relationen mellem lærer og elev,« siger Tilde Mette Juul og forklarer, at lærerne ikke som tidligere automatisk har en autoritet via faglige og didaktiske dyder. »Læreren skal vinde relationen, og det skal ske ved, at de unge føler, at læreren er solidarisk med dem og vil dem noget,« siger hun og tilføjer, at også undervisningens indhold og tilrettelæggelse har betydning for motivationen.

Anerkendelse »Det betyder meget, hvordan arbejdet er organiseret, om indholdet er relevant for de unge, og om de føler, at de bliver udfordret på det rigtige niveau,« siger Tilde Mette Juul og tilføjer, at også medbestemmelse og en vis grad af valgfrihed er vigtig. »Og det er vigtigt, at de unge får den rette støtte, både konkret til en opgave, men også mere emotionelt ved at anerkende, at de er gode nok,« siger hun og

peger på, at det endda ser ud til at behovet for anerkendelse bliver større jo ældre eleverne bliver. »Det er en fejl at tro, at unge og voksne ikke har brug for anerkendelse. Den er vigtigt for motivationen og dermed lysten til at yde en indsats,« siger Tilde Mette Juul og forklarer, at efterskolerne ser ud til at have nogle fordele, når det handler om at motivere de unge.

Efterskoler frisætter energi »Efterskolerne har gode resultater med at motivere de unge, blandt andet fordi den faglige, sociale og personlige udvikling spiller sammen på en konstruktiv måde,« siger Tilde Mette Juul. Hun peger blandt andet på trygheden i samværet. På den tætte relation mellem lærer og elev. På den udbredte accept af retten til at være anderledes. Og på de unges mulighed for at finde interessefællesskaber på efterskolen, fællesskaber hvor de kan dele deres lidenskab for musik, programmering eller noget andet med andre. Alt sammen noget som frisætter energi til læring. »På mange efterskoler er der desuden en tradition for at prøve nye ting.

I læringssituationen giver det en effekt, fordi eleverne så ikke er bange for

at komme ud på lidt dybere vand,« siger hun og tilføjer, at efterskolernes gode resultater godt kan forbedres.

Erfaringerne bør anvendes »Selv om mange efterskoler gør det godt, er der altid plads til forbedringer,« siger Tilde Mette Juul og peger på, at efterskolerne er langt bedre til at motivere elever i 10. klasse end dem i 9. klasse. »10. klasse har været efterskolernes guldgrube, og det er her, man har vist de bedste resultater,« siger hun og opfordrer til, at man udnytter den viden, man har fra vellykkede forløb i 10. klasse til også at skabe et bedre resultat med 9. klasserne. »Mange efterskoler har i forhold til 9. klasserne følt sig bundet af fælles mål, prøver og eksaminer i en grad, der har gjort, at man måske har fastholdt en mere traditionel tilgang til undervisningen,« siger hun og forklarer, at lysten til at lære ofte bliver større hvis undervisningen er vedkommende. Der er således brug for at udvikle didaktikken og sikre at indholdet i undervisningen er relevant for de unge. »Her kunne erfaringerne fra efterskolernes 10. klasser gøre gavn,« siger Tilde Mette Juul. �

Vi har Danmarks bedste priser på klædeskift - ring og bestil nu!

• Salg af nye og brugte billard- og poolborde, samt alt i tilbehør.

• Salg af fodboldspil, bordtennis og airhockey samt alt i tilbehør.

• Stor erfaring i billardbranchen.

Besøg vores

Showroom på Trehøjevej 31 i Grindsted ÅBEN EFTER AFTALE

Dansk Billardservice ApS · Trehøjevej 31 · 7200 Grindsted · danskbillardservice.dk

12

Efterskolen · 19. december 2013

Frank Pedersen Mobil 30 70 91 33 30 års erfaring

Ole Widding Mobil 30 70 91 44 22 års erfaring

glædelig jul til alle

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

Tak til de mange skoler, der har valgt at rejse med os.

Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer.

De bedste julehilsner fra os alle hos Unitas Rejser

Få råd og vejledning til skolerejsen Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Løst og fast

Frikvarter

Kommunen får børnene op

Vi har en angst for at inddele børnene efter kompetencer, fordi man ikke vil såre nogen. Det betyder, at andelen af meget dygtige elever simpelthen er for lav, og at for mange har det meget svært.

Lene Espersen uddannelsesordfører og folketingsmedlem (K)

Københavns Kommune har succes med et projekt, hvor de møder op hjemme hos elevens familie for at få børnene op om morgenen.

Siden 2012 er konsulenter med familiers samtykke trådt til og har sørget for, at børn er kommet op, har fået morgenmad og har været ude af døren til tiden. Det er en gruppe elever med højt fravær på Østerbro i København, der har fået hjælp til at komme ud af fjerene.

Fra årsskiftet bliver forsøgsordningen permanent og kommer også til at dække Indre By.

Højskoler får unge i uddannelse Højskolerne er gode til at hjælpe unge, der er droppet ud af en ungdomsuddannelse, tilbage i uddannelsessystemet. Men et højskoleophold forøger også de unges chance for at gennemføre en videregående uddannelse markant, viser en analyse udarbejdet af Lange Analyser.

Chancen for at vende tilbage til uddannelsessystemet forøges med 17 procent for unge, der har forladt en ungdomsuddannelse. Denne effekt er særlig markant for unge, der dropper en erhvervsrettet uddannelse. Her er den hele 27 procent større.

Højskoleophold er i særlig grad til gavn for unge, der kommer fra ikke-uddannelsesvante hjem, viser undersøgelsen også.

Sandsynligheden for at vende tilbage til uddannelsessystemet efter afbrudt erhvervsfaglig uddannelse øges med hele 55 procent for unge fra ikke-uddannelsesvante hjem, hvis de tager på højskole efter afbruddet.

14

Efterskolen · 19. december 2013

En hjemmeside med gamle sange

En ny hjemmeside vil arkivere den lokale sangskat. Folk skal blot hjælpe eller sende deres sange til manden bag. Det er Jens Randers fra Nørresundby, der har taget initiativ til en hjemmeside, hvor folk kan få gemt og arkiveret deres lokale sange - til glæde for eftertiden.

Projektet er rent filantropisk, oplyser Jens Randers, der på alle mulige måder forsøger at få kontakt med folk, som kan bidrage eller hjælpe med indsamlingen.

Men hvorfor et register over lokale digte og sange?

Fordi de forekommer spredte i bøger, tidsskrifter og aviser, hvorfor de kun med besvær kan findes frem. Fordi de kan fortælle om byens historie, udvikling og begivenheder. Og fordi det må være en hjælp, at man på et sted har samlet og registeret alle de ofte utrykte lokale guldkorn om egn, by og personligheder, siger Jens Randers..

Sang-hjemmesiden kan findes på: http://findsang.123hjemmeside.dk/

De store handlinger er ofte lettere, end man tror.

Voltaire

Fagligheden er der brug for i et komplekst samfund. Men dannelsen er vigtig, for i bund og grund er det dannelsen, der gør os til mennesker og danner billedet på vores indre skærm af: "Hvem er jeg" samt "hvordan er min relation til andre?"

Hver fjerde danske skoleelev føler sig ikke sund 15.000 skoleelever har undersøgt, hvordan forskellige faktorer i deres nære omgivelser har indflydelse på deres sundhed. Resultaterne af masseeksperimentet peger på, at mange danske skoleelever ikke føler sig sunde.

De elever, der kan lide at være udendørs i frikvartererne, vurderer i højere grad sig selv som sunde, set i forhold til de elever, der ikke bryder sig om at være ude i frikvartererne.

Det er en af del-konklusionerne, der netop er offentliggjort fra dette års Masseeksperiment under overskriften "Tag pulsen på din skolevej". Eksperimentet er en del af Dansk Naturvidenskabsfestival og er udarbejdet af Danish Science Factory, Aktiv Rundt i Danmark og UC Syddanmark.

Finn Mogensen, der er lektor på UC Syddanmark og forskeren bag eksperimentet, har nu analyseret resultaterne. »Resultaterne peger på, at der skal være nogle strukturelle betingelser til stede i elevernes omgivelser, så det overhovedet er muligt for dem at være fysisk aktive.

Det har bl.a. stor betydning at skabe nogle gode forhold i skolegårdene - fysiske og sociale - som gør, at eleverne føler sig godt tilpas udendørs i frikvartererne,« siger Finn Mogensen.

Resultaterne viser også, at elever, der har været aktive mindst 20 minutter i skoletiden hver dag, føler sig sundere end elever, der ikke er fysisk aktive i skoletiden. Eksperimentet støtter hermed tankerne bag den nye folkeskolereform med hensyn til, at eleverne gennem hele deres skolegang skal have ca. en skoletimes fysisk bevægelse per dag.

Uffe Strandby forstander, Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Erhvervsgrunduddannelse får unge i arbejde 60 procent af de unge, som begyndte på EGU i 2010, er selvforsørgende eller i uddannelse tre år efter. Det viser en undersøgelse, som KL´s nyhedsbrev, Momentum, har foretaget. Den to-årige erhvervsgrunduddannelse (EGU) virker altså. »EGU’en er fornuftig og tilfredsstil-

lende som et tilbud til unge, der ikke har kompetencer eller motivation til at tage en ordinær uddannelse. 60 procent er flot, når alternativet var helt at blive tabt af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet,« siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Simon NeergaardHolm.

Et taberprojekt

25 procent af de unge skal tage en erhvervsuddannelse i 2020 og 30 procent i 2025. I dag er det blot 18,7 procent af de unge, som går håndværkervejen lige efter 9. eller 10. klasse.

Kilde: Regeringens oplæg til en reform af erhvervsuddannelserne

Lene Andersen, civiløkonom og forfatter, går i Berlingske i rette med konkurrencestaten: “Konkurrencestatskonceptet er fundamentalt forfejlet. Nationalstater er ikke virksomheder. De er nationalstater, og det er som sådan, de må og skal agere. Det giver ganske enkelt ikke mening i en globaliseret verden at opfatte de andre stater som vores konkurrenter. Tværtimod er de andre stater vores kolleger. Som nation har vi fælles interesser med de andre nationer, og tanken om, at vi på nationalt plan kan konkurrere os til en bedre fremtid, er hul i hovedet.

Nationalstaterne konkurrerer i øjeblikket om at være dem, der tør sænke skatterne mest muligt. Nationalstaterne har kort sagt kastet sig ud i et kollektivt race to the bottom, og konsekvensen er, at der før eller siden ikke er nogen penge at drive nationalstat for.”

Efterskolen · 19. december 2013

15

EfterskoleLIV

Arbejdstid

Langt de fleste gik mod øst og pegede på, at fleksibiliteten er vigtigt, at man nogle gange skal have fuld tilstedeværelse, men at dele af arbejdet mere kvalificeret kan foregå et andet sted.

Øst, vest, hvad er bedst?

Diskussionerne nåede rundt i alle verdenshjørner, da Efterskoleforeningen holdt temadag om arbejdstiden. De fleste deltagere forestiller sig en øget tilstedeværelse på skolen, men ikke via en lokalaftale Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Verdenshjørnerne er markeret med sedler på salens fire vægge. Hver kompasretning repræsenterer en måde at organisere lærernes tilstedeværelse på skolen, når den ny arbejdstidsaftale slår igennem. Vi er til temadag om ar16

Efterskolen · 19. december 2013

bejdstiden på Ranum Efterskole, og de 85 deltagende ledere fra mere end 40 efterskoler fordeler sig under sedlerne.

Langt de fleste klumper sammen i øst.

Nogle få går i syd, en lille gruppe placerer sig mellem syd og vest, og en fem seks stykker søger mod vest. Kun en enkelt sætter sig i nord, som udtryk for, at han regner med at gøre, som man altid har gjort.

»Vi har set det samme mønster på de andre temadage,« siger specialkonsulent i Efterskoleforeningen, Christian Petersen. Han er den ene af oplægsholderne på temadagen og forklarer, at de mange, som er gået mod øst, regner med en øget men fleksibel tilstedeværelse.

Og de vil ikke indgå en lokalaftale, men løse tingene i dialog med den enkelte lærer.

»Det er ikke overraskende, at de fleste går mod øst. Her vil det nemlig være muligt at tage hensyn til forskelligheden,« siger han. Og kommentarerne fra flokken i øst bekræfter hans opfattelse.

Man peger på, at fleksibiliteten er vigtigt, at man nogle gange skal have fuld tilstedeværelse, men at dele af arbejdet mere kvalificeret kan foregå et andet sted.

De fleste lærere ser muligheder i det her, men vi skal have afmonteret en tilgang til arbejdet, som styres af folk uden for skolen.

Fleksibilitet er vigtig, så nogle gange skal vi have fuld tilstedeværelse, og andre gange kan noget af arbejdet foregå hjemme.

Lokalaftale De, som drog mod vest, ser gerne at dele af lærernes arbejde foregår et andet sted. De forestiller sig mere tilstedeværelse, men ønsker at indgå en lokalaftale for dele af arbejdstiden. På folkeskoleområdet har lærerne i Århus indgået en sådan, hvor 215 timer på forhånd er beskrevet og kan disponeres af den enkelte. I syd peger man på fuld tilstedeværelse, og nogle i gruppen forestillede sig, at man begynder med fuld tilstedeværelse og så langsomt bevæger sig mod noget mere fleksibelt. Der var således lidt forskellige tilgange til, hvordan den ideelle hverdag kommer til at se ud, men der var bred enighed om, at aftalen varsler nye tider.

Paradigmeskift Økonomisk konsulent i Efterskoleforeningen, Ole Bjerring, beskrev i sit oplæg de nye tider som udtryk for et paradigmeskift. »Aftalen betyder, at ressourcerne ikke længere er bundet i en central overenskomst, men giver mere ledelsesrum på den enkelte skole,« sagde han og pegede desuden på, at en meget detaljeret styring forsvinder til fordel for overordnede rammer, og at akkorder afløses af dialogbaseret personaleledelse. Og netop dialogen blev nævnt igen og igen, når lederne kommenterede oplæggene.

Venter på cirkulæret Ole Bjerring opfordrede i sit oplæg til, at skolerne i dialog med de ansatte formulerer, hvordan en god efterskole skal se ud. »Det er vigtigt, at formulere visioner og mål, før man prioriterer ressourcer •

Det handler om at give læreren frihed, og det kunne vi godt med den gamle aftale, så jeg ser gerne, at vi fortsat arbejder stort set, som vi hidtil har gjort.

Arbejdsmiljø handler blandt andet om gennemsigtighed. Derfor har vi brug for rammer, der om ikke er ens for alle, så i hvert fald er gennemsigtige.

Vi skal turde diskutere alle arbejdsopgaver, og det kunne vi ikke med den gamle aftale.

Vi skal undgå bureaukrati og regneark

Efterskolen · 19. december 2013

17

EfterskoleLIV

Arbejdstid

og skrider til konkrete handlinger. Man skal ikke sidde og hakke i detaljen i en forandringsproces,« sagde han og tilføjede, at processen er vigtig og indlysende nok fylder på skolerne lige nu.

Det er vigtigt, at formulere visioner og mål, før man prioriterer ressourcer og skrider til konkrete handlinger.

Man skal ikke sidde og hakke i detaljen i en forandringsproces.

Ole Bjerring

18

Efterskolen · 19. december 2013

»Vi venter på cirkulæret, som er på vej. Når det kommer, kan vi være mere konkrete,« siger Christian Petersen og fortæller, at henvendelserne til Efterskoleforeningen hidtil har drejet sig om, hvornår der kommer noget mere konkret. »Skolerne er afventende. Derfor har vi også valgt at lave disse temadage på et overordnet niveau, men når cirkulæret kommer, vil der nok være behov for mere konkrete udmeldinger,« siger han, men opfordrer til at skolerne går i gang med processen.

Tidsregistrering? »Der er mange diskussioner, som man kan tage nu,« siger Christian Petersen.

Han peger på, at den nye aftale for eksempel giver mulighed for at differentiere lærernes forberedelse. Og at det vil være fornuftigt så hurtigt som muligt at finde ud af om og hvordan, man kan gøre det. »På de andre temadage fyldte diskussionen om forberedelsestid mere, end det har gjort her i Ranum,« siger Christian Petersen og tilføjer, at det også vil være klogt at diskutere, hvordan og i hvilket omfang man vil lave tidsregistrering. »Man skal jo registrere undervisningstiden. Spørgsmålet er, om det er klogt at registrere andre dele af arbejdstiden,« siger han og peger desuden på, at det kan være en god ide at diskutere, hvordan en opgavebeskrivelse skal se ud efter den ny aftale. »Vi forestiller os at opgavebeskrivelsen kan laves på en A4 side, og den skal ikke beskrive, hvornår opgaven skal løses. I øvrigt er der ikke formkrav til beskrivelsen,« siger Christian Petersen og tilføjer, at der er nok at kaste sig over.

Lederuddannelse De mange opgaver stiller nye krav til ledelsen og Efterskoleforeningen udbyder derfor i samarbejde med det private firma Cubion et lederuddannelsesforløb.

Her bliver lederne klædt på til den nye opgave og får inspiration til det daglige ledelsesarbejde. �

Hvis vi vil lave god skole sammen, er vi nødt til at være sammen, derfor er mere tilstedeværelse nødvendigt.

Jeg kan ikke se, hvordan vi skulle kunne komme uden om at registrere lærernes arbejdstid

Hvad nu hvis opgaven ikke bliver løst i tilstedeværelsestiden eller bliver løst for dårligt, hvad gør vi så?

Udgangspunktet er tilstedeværelse, og så må vi bevæge os derfra.

For eksempel kan store dele af forældresamarbejde ikke holdes inden for tilstedeværelsestiden, derfor er vi nødt til at lave fleksible rammer.

Efterskolen · 19. december 2013

19

Meninger

Tjenestetid

?

Hvordan står det til med den nye arbejdstid?

Niels Kirk, forstander Fenskær Efterskole Vi har haft en række uformelle møder med tillidsmanden og har talt om den ny aftale på lærermøder. Og alle er klar over, at vi ikke bare kan fortsætte, som om intet var hændt. Der vil komme nogle forandringer. I tæt samarbejde med lærerne vil vi gerne udnytte de muligheder, aftalen giver og lave en bedre skole.

Der vil blive noget mere tilstedeværelse på skolen, og det forestiller jeg mig skal bruges til

samarbejde og ikke til mere undervisning.

Vi er en specialefterskole og ofte har det været vanskeligt at samle lærerne omkring for eksempel en bestemt elev. Det bliver lettere nu, til gavn for både lærere og elever.

Jeg forestiller mig, at vi aftaler med tillidsmanden, hvor meget tilstedeværelse lærerne skal have. Hvordan den enkeltes lærers opgaver fordeles, vil vi aftale individuelt.

Ole Conrad Kondrup forstander, Rydhave Slots Efterskole Vi fulgte lockouten meget tæt og er enige med FSL om, at læreren har været udsat for et overgreb, og at de demokratiske spilleregler har været tilsidesat. Men ikke desto mindre står vi nu med et resultat, som giver skolen nogle fantastiske muligheder. Vi er begyndt med en anerkendelse af, at lærerne er blevet kørt over.

Med det udgangspunkt er vi gået hånd i hånd med TR og samarbejdsudvalg for at se, hvilke nye muligheder det har givet skolen.

Konkret indretter vi en kontorfløj, hvor der bliver mødelokaler og plads til lærernes forbe20

Efterskolen · 19. december 2013

redelse og samarbejde. Og som udgangspunkt forestiller jeg mig, at lærerne anvender hele deres arbejdstid på skolen. Men hvis det viser sig, at der er opgaver, som bedre løses et andet sted, så forhandler vi det på plads.

Jeg regner med, at vi indgår lokalaftaler for dele af arbejdstiden, og at vi kommer til at operere med forskellige forberedelsesfaktorer.

Det giver for eksempel god mening, at man får mere forberedelsestid, hvis man skal undervise i et nyt fag.

Thomas Meier forstander, Svankjær Efterskole Vi er ikke kommet så langt, men jeg har da gjort mig nogle tanker om, hvordan processen skal forløbe, og dem har jeg præsenteret for medarbejderne. Jeg har også nogle personlige overvejelser over, hvordan vi skal arbejde fremover, som jeg dog ikke endnu har præsenteret for lærerne. Jeg forestiller mig, at der skal være noget mere tilstedeværelse på skolen, men har

ikke et færdigt bud på, hvordan det skal foregå.

Jeg oplever, at lærerne efterspørger noget mere fælles tid. Vi har for eksempel mere og mere projektarbejde på skolen, og det kræver mere fælles tid. Og jeg tror at den nye aftale kan være med til at løse det problem.

Vi skal se på det hele med nye øjne og det skal foregå i et samarbejde med lærerne.

Mette Marie Bauer forstander, Helgenæs Naturefterskole På ledelsesniveau har vi foreløbigt gjort os nogle tanker om, hvordan det kan se ud fremover. Tanker som tager udgangspunkt i skolens kultur. Og det er vigtigt, at alle føler, at de kan have sig selv med i det, der kommer til at ske.

Så foreløbigt har vi taget hul på udviklingen på metaniveau, så kommer detaljerne bag efter.

Vi har behov for at modnes, så vi er parate til de forandringer, der vil komme. Jeg ser mange

muligheder i den ny aftale. Der vil blive mere tilstedeværelse, men jeg ser gerne, at det kommer til at foregå, så den enkelte kan finde sig selv i det. Nogle har måske behov for at lave en del af forberedelsen hjemme, og andre kan få mere ud af det på skolen sammen med kollegerne. Begge muligheder skal der være plads til. For mig skal man ikke være på skolen for enhver pris.

Berno Jacobsen forstander, Østhimmerlands Ungdomsskole Vi er ikke så langt, og jeg har tænkt mig at ligge i baghjulet af de andre. Jeg kan ikke se, at vi med det her får nogle muligheder, som vi ikke havde i det gamle system. Jeg har ikke hørt noget visionært, og der er en stor risiko for, at vi kommer til at gå i for små sko, og for mig er det vigtigt, at vi går i store sko. Jeg er bange for, at den individualitet der er lagt op til kan skabe misundelse, og at vi kommer til at bruge en masse tid på at tale om noget, som ikke rigtigt rykker. For at skabe en god skole er det vigtigt, at læreren opfatter sit arbejde som en livsform. Derfor skal

der være plads til at gøre det på forskellige måder. Og hvis nogle lærere forbereder sig bedst hjemme, så skal det da være en mulighed.

Jeg er ikke meget for differentieret forberedelse, da jeg synes, at alle fag er lige vigtige, og så frygter jeg, at vi kommer til at bruge en masse tid på administration. Jeg ser mere bureaukrati end ledelse i den ny aftale, og det er skidt.

Vi driver en god skole, og den skal vi holde fast i, så en ny aftale ikke ødelægger det, vi har bygget op.

Efterskolen · 19. december 2013

21

EfterskoleFORENINGEN

Årsmøde

Indkaldelse til generalforsamling

Efterskoleforeningens ordinære generalforsamling holdes på Hotel Nyborg Strand lørdag den 1. marts 2014.

I paragraf 7 i foreningens vedtægter står: - at forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes til foreningens sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen.

- at forslag til ændring af vedtægter indsendes til foreningens sekretariat senest 10 uger før generalforsamlingen.

- at forslag til formandsvalg og styrelsesvalg fremsættes skriftligt til foreningens sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen. Der skal fra kandidaterne foreligge skriftlig accept, og opstillingen skal indeholde mindst 5 22

Efterskolen · 19. december 2013

og højst 25 underskrevne stillere.

Forslag fra medlemmer til ændring af vedtægterne, som er modtaget i Efterskoleforeningen senest torsdag den 2. januar 2014, betragtes som rettidigt fremsendt.

Forslag til kandidater til styrelsesvalg - samt øvrige medlemsforslag, som er modtaget i Efterskoleforeningen senest mandag den 3. februar 2014, betragtes som rettidigt fremsendt.

Af vedtægternes paragraf 8 og 9 fremgår det, at formand og styrelsesmedlemmer vælges for en 3-årig periode.

I 2014 er der ikke formandsvalg. Styrelsesmedlemmerne Thomas Buch, Hans Jørgen Karlshøj-Andersen og Mette Sanggaard Schultz er på valg.

Hans Jørgen Karlshøj-Andersen og Mette Sanggaard Schultz modtager genvalg.

Thomas Buch genopstiller ikke.

I overensstemmelse med vedtægternes paragraf 7 udsendes senest 8 dage før generalforsamlingen et hæfte med indkomne forslag samt navne på kandidater til styrelsesvalget. Hæftet udsendes som indstik i ”Efterskolen” nr. 8.

Plads til alle Alle, der var til Efterskoleforeningens årsmøde sidste år, husker sandsynligvis, at pladsen var trang.

Men ved årsmødet i 2014 løses pladsproblemerne.

Hotel Nyborg Strand har bl.a. indkøbt helt nye og smallere stole, og med de nye stole samt beslutningen om at fjerne bordene, er det muligt at være 1.120 deltagere i salen.

Dermed skulle der være skabt plads til alle, der ønsker at deltage.

Efterskoleforeningens årsmøde 2014 Program Fredag den 28. februar 3 kursustilbud 14.00 1) Rekrutteringsdesign og pressearbejde 14.00 2) Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen 14.00 3) Vinderkultur 19.00 Middag

Lørdag den 1. marts 08.30 Kaffe samt udlevering af årsmødematerialer 09.30 Generalforsamling i Efterskoleforeningen

• Valg af dirigenter og stemmetællere

• Beretning fra styrelse og enheder

• Forelæggelse af revideret regnskab

• Behandling af forslag

• Behandling af forslag til budget og kontingent

• Valg af styrelsesmedlemmer og suppleanter

• Eventuelt 11.15 Kaffepause 11.30 - 12.45 P aneldebat med uddannelsesordførere med Clement Kjersgaard som ordstyrer 13.00

Frokost

14.00 - 17.30 Generalforsamlingen genoptages Foto: Peter Klode

Kandidater bedes sammen med accept af opstillingen indsende foto, data og en programerklæring til Efterskoleforeningen. Læs retningslinjerne for kandidatpræsentationer på efterskoleforeningen.dk/aarsmoede Deltagelse i generalforsamlingen Adgang til generalforsamlingen er forbeholdt medlemmer af Efterskoleforeningen, samt foreningens gæster.

Formanden for en skoles bestyrelse kan ved fuldmagt overdrage skolens stemmeret til et andet medlem af samme skoles bestyrelse. Ingen kan dog afgive mere end én stemme. Overdragelsen skal meddeles skriftligt til foreningens sekretariat senest torsdag den 27. februar 2014. Øvrige medlemmers stemmeret kan ikke overdrages.

19.45 Middag i store sal med efterfølgende dans til ”Gasoline”

Søndag den 2. marts 09.00

orgensang og musikalsk foredrag M ved Phillip Faber, chefdirigent for DRs pigekor ”Løft din glædes vinger – et indblik i fællessangen, stemmens udtryksmuligheder og den danske sangtradition.”

10.15 Kaffepause 10.45

oredrag ved Tor Nørretranders F ”Sammenhæng i sammenfundet”

12.00 Årsmødet afrundes af formanden

Derefter frokost og afrejse

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Prisvinder slår

Nyuddannede Janni Lybech vil have de unge til at læse mere litteratur.

Selv har hun en passion for det skrevne ord. Og hun har netop vundet en pris for sin bacheloropgave, der tænder op under litteraturundervisningen

Litteraturen har ikke samme tag i de unge som tidligere. Mange foretrækker at se en film eller video frem for at fordybe sig i en bog. Og en stor gruppe læser sjældent på eget initiativ, men dykker kun ned i fiktionen på lærerens foranledning.

Sådan har Janni Lybech det ikke.

For hende er litteraturen en passion.

Hun læser med fornøjelse moderne som klassiske værker, og hun ser meget gerne, at litteraturen får en større rolle i de unges bevidsthed. En mission hun aktuelt forsøger at realisere på Gudenaadalens Efterskole. I den sammenhæng er hendes bacheloropgave om litteraturundervisningen i det senmoderne samfund til megen hjælp. En opgave der netop har modtaget Professionshøjskolernes og fagbladet Folkeskolens pris for et af årets bedste bachelorprojekter. »Det var overraskende at modtage prisen,« siger 24–årige Janni Lybech, som fortæller, at hendes lærer og censor i forbindelse med eksaminationen spurgte, om de måtte indstille opgaven. »Det måtte de selvfølgelig gerne, men jeg tænkte ikke mere over det, før jeg blev kaldt til København, fordi jeg var en af de sidste tre i konkurrencen. Og så var jeg en af vinderne, det var jo fedt,« siger hun og tilføjer, at hun kontinuerligt bruger opgaven i forbindelse med sin undervisning.

Litteratur støtter dannelsen »Opgaven beskæftiger sig med, hvorfor vi skal undervise i litteratur, og hvordan vi bedst gør det,« siger Janni Lybech.

For hende er litteraturen en del af dannelsesprocessen.

24

Efterskolen · 19. december 2013

»I en omskiftelig verden møder vi mange forskellige mennesker, som vi er nødt til at forstå, og her kan litteraturen hjælpe os,« siger hun og forklarer, at når eleverne forsøger at sætte sig i romanpersonernes sted. Forsøger at forstå deres følelser, tanker og bevæggrunde.

Så udvikler de en empati, der danner grundlag for de sociale kompetencer, som er vigtige for at kunne håndtere de senmoderne udfordringer. »Litteraturen bliver et redskab til dannelse. Og litteraturundervisningen bliver en øvelsesarena, hvor eleverne kan afprøve og udvikle en række af de kompetencer, som samfundet stiller krav om, at de besidder,« siger Janni Lybech og tilføjer at fællesskabet og dialogen spiller en væsentligt rolle i den forbindelse.

Dialog bærer undervisningen »Jeg arbejder med dialogen i undervisningen. På den måde kan eleverne genkende følelser og tematikker, som giver mening for dem,« siger Janni Lybech og forklarer, at samtalen både handler om det, der er ligetil, men også om det mærkelige, om det de unge ikke umiddelbart forstår, om det der frustrerer dem og ikke mindst om det, der er fedt. »I samtalen åbenbarer litteraturen sig,« siger hun og fortæller, at hendes elever viser en stigende interesse for litteraturen. Hun eksemplificerer det med en af de lidt ”tunge” drenge, der meget begejstret fortalte, at han ikke forstod noget som helst, da han læste bogen, men efter den fælles dialog gav den pludselig mening. »Jeg synes generelt, at de unge tager

et slag for litteraturen godt imod det, vi laver, og min opgave støtter mig i det daglige,« siger hun og forklarer, at hun konstant udvikler sin undervisning, og som ny lærer indlysende nok prøver forskellige ting af.

Drømmejobbet Og ny i jobbet er hun. Knap et halvt år har hun fungeret som lærer. Uddannelsen afsluttede hun i juni, da hun dimitterede fra læreruddannelsen i Silkeborg. Hun var i praktik på en efterskole og syntes rigtig godt om skoleformen. »Da drømmejobbet viste sig på Gudenaadalens Efterskole, søgte jeg det øjeblikkeligt og var heldig at få det,« siger hun og fortæller, at drømmejobbet var en stilling, hvor hun underviser i dansk, engelsk og kreative fag.

I de kreative fag arbejder hun blandt andet med glaskunst og maleteknikker. Det kreative har altid interesseret hende. Og både på seminariet, men også i private sammenhænge har hun dygtiggjort sig via forskellige kurser. »Men det er litteraturen, jeg er mest bidt af,« siger hun og forklarer, at efterskoleformen gør det lettere at motivere de unge.

Tætte relationer giver pote »De tætte relationer, man får til sine elever på efterskolen, gør det lettere at koble litteraturundervisningen til de unges virkelighed,« siger Janni Lybech, som ikke tror, at efterskoleelever er mere motiverede for litteratur end alle andre unge, men synes at det går fint med at motivere dem. »Det handler om at hive de komplekse problemstillinger ned på jorden og gøre

dem vedkommende for de unge, så tænder de på litteraturen,« siger hun.

Litteraturen bliver et redskab til dannelse. Og litteraturundervisningen bliver en øvelsesarena, hvor eleverne kan afprøve og udvikle en række af de kompetencer, som samfundet stiller krav om, at de besidder.

Janni Lybech

Passioneret lærer Selv tændte hun på litteratur, da hun i gymnasiet mødte en lærer, der kastede det ene værk efter det andet i hovedet på eleverne og meget engageret førte dem ind i det litterære univers. »Jeg havde ikke læst specielt meget før gymnasiet, og i mit hjem husker jeg ikke, at bøger fyldte det store,« siger hun, men husker at lærerens passion smittede. »Nu læser jeg rigtig meget og meget forskelligt. Det er fascinerende, at litteraturen er universel, og at klassikerne stadig har noget at byde på,« siger Janni Lybech og fortæller, at hun har en forkærlighed for Johannes V. Jensen. »Hans fortællinger giver mening også for de unge i dag. Han er faderen til mange af de litterære traditioner. Og så skriver han helt fantastisk,« siger hun og glæder sig til at omsætte dele af den vundne pris til bøger.

Slotsophold med kæresten »En del af præmien var et boggavekort, det skal omsættes, og jeg tror, at jeg i første omgang vil kaste mig over noget poesi,« siger Janni Lybech og fortæller, at resten af præmien nok skal bruges sammen med kæresten. »Jeg tror, vi trænger til lidt forkælelse, så et slotsophold er i støbeskeen,« siger hun. �

Efterskolen · 19. december 2013

25

Debat

Indspark

Af Jacob Bøtter, selvlært ledelseskonsulent

Unboss efterskolen Hvis efterskolen også skal spille en vigtig rolle i samfundet i fremtiden, så bliver det nødvendigt at tænke ud af de begrænsede strukturer, der i dag omgiver systemet

lens arbejde, bliver jeg som leder så ikke bare begravet i For et par år siden sendte jeg en mail til godt 100 ledere henvendelser jeg skal svare på? Kun hvis du tænker som fra hele verden og spurgte om de ville hjælpe Lars Koen struktur. lind og jeg med at afdække, hvordan De mange mennesker vi spurgte til fremtidens organisation ser ud. Det råds, da vi skrev Unboss, pegede os bragte os ud på et eventyr af cases fra i retning af, at fremtidens organisajorden rundt og for halvandet år siden tion vil være bygget op af mekaniskunne vi udgive det bedste som bogen mer mere end strukturer. Det vil altså "Unboss". sige, at de mange tusinde mennesker, En bog som tusindvis af ledere, fra der involverer sig i din efterskole skal både det offentlige og det private erkunne regulere hinandens adfærd, hvervsliv, har taget til sig, men endnu mere end at det tvivler på din autoriikke i efterskolen. Det er jo mærketative ledelse som boss. Du skal være ligt, når man tænker på at efterskolen unbossen, der byder op til dans og i den grad også har brug for at forny støtter som tjener, ikke bossen der disig i det 21. århundrede. En efterskole rigerer hele festen. drevet ikke for elever og forældre, Jacob Bøtter Tænk igen på Wikipedia. Her er men med elever og forældre. der tusindvis af mennesker, der hvert Det hele starter med, at landets efminut skal blive enige om, hvordan terskoler bliver bedre til at forklare en given kendsgerning skal beskri"hvorfor" de eksisterer og hvorfor anves i leksikonet. Tænk hvis alle disse dre udenfor deres system bør involveDe mange tusinde mennesker ville holde et møde af én re sig i dét, i stedet for at forklare side mennesker, der times varighed for hver udfordring. op og ned om "hvad" skolen laver - det involverer sig i din Det ville give et kæmpe bureaukrati, rammer jo kun dem, der allerede har efterskole skal kunne der ikke bare var langsomt, men også forstået formålet. Efterskolen skal regulere hinandens ekstremt dyrt, at holde kørende. blive en uundværlig del af samfundet adfærd, mere end Jeg vil opfordre dig til at kaste dig med så stærkt et formål, at alle danat det tvivler på din ud i det. Du kan starte med at samle skere ønsker at hjælpe den på vej. autoritative ledelse dine kolleger i morgen og spørge dem; I dag består en gennemsnitlig ef"Hvorfor er I dukket op i dag?" Så terskole måske af 30 medarbejdere, som boss. kan du prøve at stille eleverne sammen tænk hvis den kunne bestå af me spørgsmål og måske endda deres tusindvis af frivillige som donerer et forældre? Måske vil du indse, at du par timer om året? Det er ikke en helt sjældent har fået forklaret dine kolleger, hvorfor de bør utopisk tanke i den tid vi lever i, hvor millioner af mendukke op, men måske har brugt mere tid på at forklare nesker sammen har skabt Wikipedia. Mulighederne for dem, hvad de skal lave? at involvere flere i skolens arbejde, lige fra undervisning til markedsføring, er altså lige for - dét er bare at komme Jacob Bøtter og Lars Kolind har udgivet bogen Unboss om i gang med at prøve det af. arbejde og ledelse.

Men hvis tusindvis af mennesker involverer sig i sko-

26

Efterskolen · 19. december 2013

Vi vil ikke hjem

”

fordi jeg har lært så meget uden at opdage det – Amalie, efterskoleelev

”

Efterskolens særlige blanding af faglighed og fællesskab er en effektiv formel, hvor undervisning og fritid går op i en højere enhed. Det betyder blandt andet, at unge, som har gået på efterskole får højere karakterer og har lavere frafald på ungdomsuddannelserne end dem, der ikke har gået på efterskole.

Vil du ligesom Amalie lære mere på den sjove måde? Så kom til Efterskolernes Aften onsdag den 8. januar mellem kl. 18.00 og 21.00, når efterskoler i hele landet holder åbent hus. Eller tjek efterskole.dk og bliv klogere allerede i dag.

www.vivilikkehjem.dk

Debat

10. klasse

Undervisning der rækker ind i fremtiden Camilla Mørk, lærer, Klejtrup Musikefterskole

I stedet for hele tiden at diskutere opbygningen af vores skolesystem ud fra nogle økonomiske mindstemål, kunne vi jo også forsøge at udfordre de unge på de kompetencer, som de hver især har brug for Camilla Mørk

Hvad er det, eleverne kan få med sig fra en 10. klasse på efterskole, og hvorfor er det, at der i dette år kan ligge nogle faglige og studietekniske værdier som ikke bare er overflødige, men som styrker et mere målrettet uddannelsesforløb, også hos de fagligt stærke elever På Klejtrup Musikefterskole tilbyder vi, som på så mange andre efterskoler, en projektorienteret 10. klasse, fordi vi her ser muligheden for nogle andre læringspotentialer.

Ca. 65 pct. af skolens 10. klasses elever har i år valgt 10.Å, som klassen hedder.

Undervisningen er bygget op omkring 4 store tværfaglige projektforløb med udgangspunkt i de tre grundfag; dansk, engelsk og naturfag. Der gives ingen karakterer og i stedet for folkeskolens 10. klasses prøve, afsluttes der med et selvstændigt projekt evalueret af eksterne censorer.

Vi gør meget ud af at understrege, at klassen er et tilbud til de fagligt velfunderede elever, som efter 10 år i folkeskolen har brug for nye kompetencer, anderledes undervisningsformer og nye udfordringer i modsætning til muligheden for at udbygge de mere traditionelle faglige kompetencer, som vi tilbyder i vores almindelige 10. klasser.

På gymnasierne vil eleverne ikke kun blive mødt af stærke faglige krav, men også af øgede krav om selvstændighed, evnen til at kunne strukturere lange forløb, omskiftelige skemaer og så videre. Netop disse kompetencer oplever vi, at mange af vores elever kæmper med, når de kommer her efter 9. klasse.

Udfordrende forløb I 10.Å forsøger vi på forskellig vis at udfordre dem på de områder, samtidig med at vi tilrettelægger undervisning, der med udgangspunkt i de tre grundfag arbejder med nye fagområder, som ikke nødvendigvis er en del af det almindelige pensum i 9. og 10. klasse. Sociologiske, kulturelle, psykologiske og eksistentielle vinkler er typisk bærende for den humanistiske del af undervisningen.

28

Efterskolen · 19. december 2013

I skrivende stund er vi netop startet på 2. projektforløb: Musik og kultur. Eleverne skal i løbet af de næste 6 ugers undervisning i mindre grupper udarbejde et projekt, hvor de med udgangspunkt i besøg hos forskellige professionelle og ikke-professionelle musikmiljøer skal undersøge på hvilken måde musik kan betyde noget i forskellige menneskers liv. Hvilken rolle spiller musikken hos de udøvende musikere på rap-akademiet i Gellerupparken ved Aarhus, i Nordkraft Bigband i Aalborg, eller hos Kulturrødderne i Rødding.

I projektets undervisningsdel præsenteres de bl.a. for antropologiske metoder og redskaber, og studietekniske redskaber i forhold til projektstyring. I dansk står den på sprog og kulturanalyse, i naturfag arbejdes der med skalaanalyse og lyd, og i engelsk undersøger de forskellige fremmede musikkulturer.

Der skal udarbejdes en rapport, hvori de dels skal analysere og vurdere de steder, de har besøgt, dels perspektivere deres besøg til et musikkulturelt område og lave en musikhistorisk eller samfundsrelevant analyse. Afslutningsvis skal de holde et oplæg på engelsk, hvor de i PechaKucha formen (20 slides a 20 sekunder) præsenterer deres projekt.

Undervisningen foregår denne gang i samarbejde med klassernes 4 musiklærere og som en del af projektet, skal eleverne i musiktimerne komponere numre, med inspiration i ikke-vestlige musiktraditioner. Kompositionerne skal danne udgangspunkt for de musikvideoer som grupperne yderligere skal producere som en del af deres samlede projekt. Til fremlæggelsen skal de redegøres for hvilke æstetiske eller musikkulturelle udtryk de har lagt vægt på i videoen.

Trænger til et boost Vi forsøger at lave undervisning, der rækker ind i gymnasiet og hen på den anden side. Give dem nogle kompetencer og faglige udfordringer, som bryder med de almindelige faggrænser og i højere grad udfordrer dem på at være studerende frem for at være elever.

Foto: Peter Klode

Netop denne problematik er en udfordring man slås med langt op i det videregående uddannelsessystem. Og her kan 10.Å måske blive opstarten på en proces hos den enkelte elev, og være medvirkende til, at de i langt højere grad lærer at tage ansvar for egen læring i deres videre uddannelsesforløb.

Vi har ingen adgangskrav, det er eleverne selv og deres forældre, som afgør om det er 10.Å, der er det rigtige for dem, eller om det er bedre at vælge vores almindelige 10. klasse.

Mange af vores unge giver udtryk for, at de trænger til et boost i forhold til glæden ved at gå i skole inden 3 år i gymnasiet venter. Nogle af vores elever vælger klassen, fordi de har svært ved projektformen og ved, at det er et krav i gymnasiet og derfor ønsker at få nogle flere redskaber i hånden, men de fleste vælger klassen, fordi de elsker projektarbejde og har oplevet, at de netop i sådanne forløb har fået mest ud af undervisningen i deres tidligere skoleforløb.

Kunne de leve foruden? Sikkert.

Men i stedet for hele tiden at diskutere opbygningen af vores skolesystem ud fra nogle økonomiske mindstemål, kunne vi jo også forsøge at bygge et system op, hvor der i højere grad tages individuelle hensyn, og hvor de unge udfordres på de kompetencer, som de hver især har brug for, hvad enten det handler om at styrke deres faglige grundredskaber, deres sociale kompetencer eller om de har brug for et år, hvor der er plads til fordybelse og styrkelse af andre læringsmæssige potentialer.

Det har vi råd til. �

Personalegoder....

- hvad må vi som skole?

Læs mere på bdo.dk/skoler BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne.

Efterskolen · 19. december 2013

29

Debat

Julen

Pro Et Contra:

Julen set fra redakti Journalist Svend Krogsgaard Julen er hjerternes fest, men mange gange bliver den hjerternes pest. Gamle konflikter stikker hovedet frem og forstyrrer idyllen. Så lad os springe den over Hvis ellers man skal tro min kone, er Scrooge det rene vand ved siden af mig.

Min afvisning af julen nærmer sig ifølge hende fundamentalisme. Og hvert år forsøger hun at omvende mig. Klistrer huset til med kravlenisser. Tænder levende lys overalt og elektriske lyskæder for resten. Hænger mine gamle strømper op og fylder dem med chokolade.

Forsøger ufortrødent at snige lidt julehygge ind i mit julemartrede sind.

Men nej! – julen, den kan I godt glemme!

Og det er ikke kún fordi jeg altid kommer i den langsomste kø i Magasin.

Og ikke kún fordi jeg igen i år skal takke tante Oda for de strikkede strømper, som bliver gemt inderst på hylden. Ikke kún fordi jeg får kvalme af gris på hundrede måder.

Ej heller er det kún fordi min tinnitus højlydt vægrer sig ved lyden af White Christmas, Rudolf og alle de andre julesange, der forpester december. Og det har ikke kún noget at gøre med det fuldstændigt hysteriske overforbrug, som sætter resten af verdens fattigdom i relief.

30

Efterskolen · 19. december 2013

Det hyggelige samvær når ikke de dybder, man håbede.

Tætheden fordamper med anden.

Det skyldes heller ikke det faktum, at det altid er børnene, der vinder mandelgaven. At jeg bliver presset med i kirke, hvor alle sangene er i en toneart, jeg ikke kan synge. At alle stresser op og sitrer ved den mindste berøring. At jeg hele tiden skal passe på ikke at stille mig under misteltenen. At jeg får intetsigende postkort fra folk, jeg ellers ikke plejer omgang med. Eller at jeg skal bruge det meste af lillejuleaften på at lede efter juletræsfoden, som jeg véd, jeg stillede under kældertrappen sidste år, men som ikke står der mere.

Nej, det er forventningen, der gør det ved mig. Forventningen der næres af klicheerne om hvor godt vi har det sammen, og hvor hyggeligt det er at sænke sig selv ned i julefreden. Forventningen om, at vi denne ene gang om året kan glemme alle konflikterne og etablere et ægte, tæt og fredfyldt samvær. Forventningen som langsomt og sikkert afløses af skuffelse og frustrationen over, at det ikke gik som det skulle.

Det hyggelige samvær når ikke de dybder, man håbede. Tætheden fordamper med anden. Og freden afløses af konflikter. Gamle uoverensstemmelser stikker hovedet frem og opflammes af de skuffede forventninger. Idyllen krakelerer.

Jeg hørte nyligt om en undersøgelse, som viser, at 35 procent oplever konflikter alene i forbindelse med planlægningen af, hvordan julen skal holdes. Det siger da det hele.

Så julen – nej, den kan I godt glemme!

Jeg tager et fly syd på eller endnu bedre øst på til et land, der ikke fejrer jul. �

onen Redaktør Torben Elsig-Pedersen Julen er en lyksalig gentagelse af det velkendte.

En forudsigelighed, der giver god plads til det nære Kan næsten ikke vente. I min alvorstunge voksendom må jeg virkelig holde igen med julepynt, lys på træet i haven og brunkager, indtil kalenderbladet viser 1. søndag i advent. Men hvilken glæde, når jeg sammen med min kone skal finde trappestigen frem og balancere adventskransen – altid med røde bånd og hvide lys – tilrette på krogen i loftet.

Ikke noget med alternative løsninger med fire lys i et lerfad på stuebordet her.

Det skal være den traditionelle udgave og gerne på den krog, der nu har båret vores adventskrans 24 år i træk.

For julens essens er gentagelsen af noget forudsigeligt.

December er en herlighed af duftende gran, dampen fra nybagte julekager, klistrede fingre fra den hjemmelavede marcipan og forventningens glæde over at alt er ved det gamle.

Måske får jeg igen i år et par bukser, jeg ikke kan passe. Måske skal jeg igen stå i kø mellem jul og nytår sammen med andre ”fejl-begavede” som gerne vil have et tilgodebevis. Men selv dette hører med til den lyksalighed af genta-

December er en herlighed af duftende gran, dampen fra nybagte julekager, klistrede fingre fra den hjemmelavede marcipan og forventningens glæde over at alt er ved det gamle

gelse, som udgør forventningen om den gode og helstøbte jul. Og skal gaven byttes, er det jo ingenlunde en skuffelse, men tværtimod en påmindelse om, at min kone eller børn faktisk har gjort sig umage for at overraske mig med en ny model af et par bukser eller en skjorte, som ingen på forhånd kan vide om passer til mit snit. Det sender jo et signal

om, at de har tænkt sig om og gjort sig umage for at glæde mig.

Juleaftens dag er noget helt særligt, for forberedelsen af julemiddagen er en god afledning af den forventningsglæde, der efterhånden ikke er til at udholde længere. Anden skal stoppes med svesker og æbler og der skal hviskes i krogene. For har vi nu husket det hele og er gaven til børnene pakket ind.

Når vintermørket sænker sig midt på eftermiddagen, er det tid til en tur i kirken, ikke for at opleve noget nyt, men for at få en velkendt fortælling og de samme salmer som sidste år og året før.

Ingen andre steder glæder vi os over så megen gentagelse som i julen. Højtiden og fridagene er et lys i en mørk tid.

Når man ikke som i hverdagen skal forholde sig til noget nyt hele tiden, skabes plads til det nære. Julen giver rum til gode tanker om og til hinanden. Familien er samlet om at have god tid til mad, spil, en gåtur, bøger og samtaler i skumringen. Jeg kan næsen ikke vente.

Nu er det lige om lidt.

Glædelig jul til alle. �

Efterskolen · 19. december 2013

31

Annoncer

Flygtning for et døgn Oplev livet som flygtning i rollespillet Unge på Flugt Unge på Flugt er et læringsrollespil, som giver jeres elever i 7.-10. klasse et unikt indblik i, hvad det vil sige at være på flugt.

Vi tilbyder flugten fra Somalia, et 24 timers rollespil, der er rettet imod 8.-10. klasse og flugten fra Congo, et 4 timers rollespil for 7.-10. klasse.

Eleverne får en oplevelse med stof til eftertanke, når de som somaliske familier eller congolesiske børn må flygte fra krig, korruption, sult og fattigdom for at finde tryghed i et fremmed land.

Undervejs møder eleverne en lang række udfordringer, når de skal skaffe sig udgang fra hjemlandet, klare sig gennem checkpoints, afhøres af de danske myndigheder og meget andet.

Med rollespillet som læringsform ruster Unge på Flugt jeres elever til at forholde sig mere nuanceret og kritisk til flygtningeproblematikker, når de møder dem i hverdagen. Dermed skaber spillet grobund for øget tolerance og forståelse mellem mennesker.

Unge på Flugt leverer et komplet rollespil med: • forberedelsesmøde med jeres lærergruppe.

• et passende antal instruktører.

• planlægning og koordinering før og under rollespillet.

• motivering af jeres elever under flugten.

• en fyldig evaluering af rollespillet sammen med eleverne.

• en vejledning og tjekliste med henblik på lærergruppens forberedelse.

Somalia: Mellem 30 og 150 personer kan deltage i hver flugt.

Congo: Mellem 15 og 50 personer kan deltage i hver flugt.

Prisen afhænger af valg af flugttype og deltagerantal.

Hør mere om Unge på Flugt eller book en flugt på skolekontakt@gmail.com eller 28 95 66 05.

Ungdommens Røde Kors hjælper børn og unge i hele landet.

Fra lektiehjælp og ferielejr til chat og væresteder. Læs mere om vores aktiviteter på www.urk.dk

32

Efterskolen · 19. december 2013

Debat

Hvorfor taler vi ikke om social mobning

Synes-godt-om

Anne Nyhus forstander, Vesterlund Efterskole

Jeg synes, mine elever skal opføre sig ordentligt. Jeg har den filosofi, at hvis eleverne oplever at blive behandlet ordentligt, så er der basis for, at det giver mening at være ordentlig overfor andre. Det er sådan set meget simpelt. Nærmest logik for perlehøns. Da jeg har nogle års erfaring med arbejdet med de unge mennesker, så ved jeg dog godt, at ikke alle er lige hurtige til at ”synesgodt-om” den her tankegang, så derfor erindrer jeg år efter år eleverne om, at hvis få elever foretager sig noget fjollet, så vil der prompte falde dom over hele elevholdet. Det virker synes jeg. Jeg synes da også, at jeg jævnligt oplever, at mine elever får ros for at være ordentlige, når de deltager i det ene eller andet ude eller hjemme. Jeg bilder mig ind, at jeg har styr på mine elever – ligefrem på den gode måde. Vi har talt os til rette om at vise hensyn og tage ansvar.

Men nu er jeg er revet ud af min naive vildfarelse. Jeg er ramt i hjertekulen. Jeg har fået en mental mavepuster. Men jeg vil ikke sendes til tælling.

Lige lidt baggrundsorientering: Jeg får en opringning fra en forstander på en anden efterskole, som spørger til hvad mine elever laver lige nu. ”Jamen, de er i brobygning og så skriver de på deres OSO”, svarer jeg med overbevisning.

Ikke alle sammen får jeg at vide af min forstanderkollega. ”Lige nu er en flok af dine elever i gang med at sjofle, mobbe og ydmyge mine elever på Facebook”.

Det viser sig faktisk fuldstændig at holde vand.

12 af mine drenge bliver hentet hjem af deres forældre. Forældrene får ved afhentningen hver en kuvert med udskrift af 24 sider Facebook platheder, som er grænseoverskridende arrogante, sjofle og usympa-

Og det var jo ikke fordi de ville noget ondt, det kom bare til at gå lidt over gevind Anne Nyhus

tiske. Jeg tænker, at det kan være berigende for forældre og drengens mulighed for at snakke om sønnikes sprogblomster, litterære niveau og evne til at vedhæfte klamme billeder. Det er ikke for sarte sjæle.

Efter nogle dage kommer drengene tilbage til individuelle samtaler sammen med deres forældre. Vi må finde ud af, hvor vi har hinanden, og om der er basis for et videre samarbejde.

Der er helt overvejende forældreopbakning til os som skole, og der er

mange reflekterende forældrereaktioner.

De fleste drenge siger, at det var dumt det de gjorde, men det var jo kun for sjov, og sådan gør man så tit på de sociale medier. Det er faktisk helt normalt! Og det var jo ikke fordi de ville noget ondt, det kom bare til at gå lidt over gevind.

Meget over gevind. Faktisk helt ude af kontrol.

Jeg spørger systematisk, hvordan de har det med, at når man synesgodt-om, så tager man også ansvar for det, de andre har skrevet. Fordi man erklærer sig enig i. Fordi man giver sin opbakning. Men den synes flere drenge, at jeg er for langt ude med. En mor supplerer , at hun kender da godt det med synes-godtom fra sig selv. Det går jo så hurtigt, og det er jo ikke for alvor. En anden forældre vender sagen på hovedet og siger: ”Hvordan kan vi fortælle vores søn, hvordan han skal opføre sig på de sociale medier, når vi ikke ved noget om, hvad det er og hvad der foregår ?"

Jeg erkender at være en amatør på de sociale medier. Jeg skal tage mig sammen. Etik og moral har andre konditioner på de sociale medier end i den ”virkelige” verden har jeg lært.

Vi tog en time out en formiddag med alle elever og brugte tiden på at formulere nogle one-liners om netetik. Det gik de unge mennesker helt vildt op i, og hold op hvor de er reflekterende på den gode måde.

Måske virker det i resten af dette skoleår? Man har da altid lov at håbe. � Efterskolen · 19. december 2013

33

Kurser og møder

miljø

Kalender

uddannelse

viden

&

22. januar kl. 10:00- 15:00 På frie skoler med mere tilstedeværelse og forberedelse på skolen får arbejdsmiljøgruppen nye fokuspunkter: Målgruppe: arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdslederen Sted: Hornstrup Kursuscenter, Vejle Arrangør: FSL og skoleforeningerne Tilmeldingsfrist: 9. januar, 2014

LÆRING

MØDE

sprog

debat

Indretning af lærearbejdspladser

skole

KURSER Faglighed

Indretning af lærearbejdspladser 29. januar kl. 10:00- 15:00 På frie skoler med mere tilstedeværelse og forberedelse på skolen får arbejdsmiljøgruppen nye fokuspunkter: Målgruppe: arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdslederen Sted: Scandic, Roskilde Arrangør: FSL og skoleforeningerne

Diagnosticerede unge - et kursus om inklusion af unge med udviklingsforstyrrelser

Efterskoleforeningens Lederuddannelses forløb

11. marts - 12. marts På kurset får du viden om udviklingsforstyrrelser som fx ADHD og Aspergers syndrom, forståelse for de vanskeligheder, som kan opstå i undervisningen af denne målgruppe og målrettede redskaber til den pædagogiske og undervisningsmæssige indsats i forhold til disse unge.

Sted: Kursuscenter Brogaarden, Strib Arrangør: Generator Tilmeldingsfrist: 10. februar, 2014

13. marts - 14. marts - god ledelse gør en forskel i tider med brydninger, markante forandringer og stigende kompleksitet. Efterskoleforeningen udbyder i samarbejde med konsulentvirksomheden Cubion A/S et nyt uddannelsesforløb.

Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen og Cubion Tilmeldingsfrist: 12. februar, 2014

Se flere kurser på 34

Efterskolen · 19. december 2013

Kursus for køkkenpersonale - Samarbejde og relationer 20. marts - 21. marts Målgruppe: Køkkenansatte på efterskoler, der har de unge med i køkkenet.

Sted: Bollegård Bed and Breakfast, 8950 Ørsted Arrangør: Arbinger Institute Tilmeldingsfrist: 7. februar, 2014

Kursus for sekretærer 31. marts - 1. april Personlig effektivitet: Få mere ud af din tid samt inspiration til at bryde daglige vaner og mønstre. Indsigt og træning i konkrete kommunikative værktøjer og persontypologi. Netværk med andre sekretærer.

Arbejdsret og personaleadministration.

Sekretærernes egne ansættelsesforhold.

Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 25. februar, 2014

Pedelkursus 2014 2. april - 4. april Det årlige pedelkursus giver pedellen eller pedelmedhjælperen relevant faglig viden og inspiration, og det giver en fin mulighed for mødes med andre inden for samme arbejdsområde.

Sted: Byggecentrum Kursuscenter, Middelfart Arrangør: Efterskoleforeningen

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

Debat

Læreruddannelsen

Læreruddannelsen og efterskolerne hånd i hånd?

Et bud på, hvad efterskolerne kan gøre i forhold til praktikanter og læreruddannelsen Tekst: Flemming Nørgaard, tidligere efterskolelærer, Ågård Efterskole, studerer cand. gen. pæd. IUP, Århus

Den seneste forskning fortæller at lærerstuderende skal være morgendagens expert teachers (Hattie, 2012). Heldigvis har efterskoleverdenen luret den udvikling og her findes kun expert humans ikke sandt?

Hvorfor skal et efterskolemenneske tænke over udviklingen af en lærerstuderende? Når man er så dygtige til sit arbejde som efterskoler og efterskolelærere, så kan det godt skabe tunnelsyn, så kompetencefælden klapper, da man er blevet så god til noget, at man kun ser enden af tunnelen. Med dette mener jeg, det er vigtigt, at skabe forståelse hos lærerstuderende for, hvad efterskolelivet indebærer, så det ikke kun er forbeholdt tidligere efterskoleelever og andre friskolemennesker at blive ansat og komme i praktik på en efterskole. For hvis det kun er mennesker med efterskole dna, så er det reproduktion med fordele og ulemper, hvilket også kan forstås med begrebet ”efterskolens dynamiske træghed” (Oettingen, 2011), som fortæller at efterskolen kan ses udefra som en institution, der ikke vil tilpasse sig det moderne samfund og ikke er omstillingsparate. Men på samme tid kan efterskolens dynamiske træghed være udtryk for, at efterskolen netop har noget at tilbyde det moderne samfund og som ikke varetages andre steder. Det

er netop efterskolen som institution, der har en unik måde og mulighed for at drive skole på, som praktikanter og praktiklærere gerne skal have adgang til og udbytte af.

Frafald eller fravalg Siden det første seminarium, Blaagaards (1871), har der udviklet sig et teoripraksis forhold, som de studerende har skullet forholde sig til, så det er ikke noget nyt fænomen. I starten har det været begrænset til måder at indføre eleverne i katekismus, hvor det i tidens løb har formet sig mere komplekst. Denne udvikling og en række andre faktorer har midlertidig skabt et såkaldt teori-praksis problem, som har stor betydning for frafald eller fravalg af lærererhvervet i Danmark såvel som i udlandet.

Frafaldet eller fravalget kan skyldes mange ting, ud over førnævnte problemstilling. Der kan nævnes lærerstuderendes forforståelse af lærererhvervet som undervisningen, der foregår inde i klasselokalet, hvilket betyder de kan blive slemt skuffet i deres praktikker, da arbejdet er langt mere komplekst end som så. En kompleksitet og forforståelse, som er seminariernes klare opgave at løse.

Begrebet teori stammer fra theoria, som i den græske oprindelige betydning betyder betragtning og spekulation, hvor begrebet praksis har praxis med betydningen handle og gøre som sin oprindelse (Gyldendal, 2009-2013). Teori

og praksis er nærmest to poler, i sine oprindelige betydninger, med henholdsvis betragte og handle. Disse to poler beskriver på samme tid modsætninger mellem de studerendes forventninger omkring lærererhvervet, som det der sker i klasseværelset og selve undervisningen (handle), og ikke til møder eller den teoretiske del af seminarium undervisningen, som de studerende ser som litterært teori (betragte). Det er udvisket i praktik på efterskolerne, da det er et efterskoleliv praktikanten indvilliger i, men det forstår mange praktikanter ikke, så her skal de have hjælp af deres praktiklærere og personaleflokken.

Det faktum at studerende ikke ser teori (betragte) som rammegivende for deres professionelle udvikling er meget beklageligt, og end dog meget vigtigt at bevidstgøre for de studerendes fremtidige praksis (handle).

Den internationale forskning fortæller, at der ikke findes en hurtig løsning, som kan løse teori-praksis problemet (Haastrup 2013). Det der kan gøres for at bløde op for teori-praksis problemet, fra efterskolernes side, er at have fokus på de udfordringer, studerende oplever i praksis, og inddrage de studerendes praksiserfaringer fra tidligere, og dermed ikke med udgangspunkt i praktiklærerens, da det er praktikanten, som skal lære.

Desuden er samarbejde et nøgleord, hvor der skal skabes en dialog, om teori og praksis, hvor undervisere, stude- • Efterskolen · 19. december 2013

35

Debat

Læreruddannelsen

Lærer til Performance rende og praktikvejledere samarbejder, så parterne får teori-praksis begreber at tænke med og derved eksplicitere hinandens forforståelser og forventninger til gavn for den studerende. Der er altså et krav til praktikstederne om at være mere teorinære, så praktikvejlederne kan hjælpe de studerende med at se sammenhænge mellem praksisoplevelser og deres teoretiske viden (Haastrup 2013).

Stil spørgsmål At praktikken er udført, er ikke det samme som, at det automatisk er værdifuldt eller frugtbart for efterskolen, praktikanten eller seminarium. For at maksimere udbyttet skal der stilles krav til praktikanten, og med dette teori-praksis forhold i baghovedet kan du stille nogle spørgsmål for at blive bevidste og give bedre udbytte til praktikanter og jer selv: Hvad gør vi for at lærerstuderende oplever et godt praktikophold? Hvilke ressourcer afsætter I på jeres efterskole til praktikanter? Hvilket ideal har I på efterskolen for den gode lærer? Hvordan har I fokus på de studerendes oplevelser i praksis? Hvad gør I for at praktikanten bliver den gode lærer? Hvordan skaber I refleksion hos den studerende? Hvilke krav har vi til praktikanten? Hvad er vores skoles særkende som praktikanten skal formes af? Hvordan begrebsafklarer vi teori – praksis problemet på skolen?

Nu er det ikke for at opstille en illusion om, at når spørgsmålene er besvaret, så har din efterskole løst opgaven. Ideen er samtalen, og det er i samtalen, at spørgsmålene kan bruges til refleksion over hverdagen. Om det så sker på bestyrelses-, lærer-, team-, kaffe-, praktik- eller et helt andet møde er underordnet. � Litteratur:

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi.

Hattie, J. (2012). Visible learning for teachers: maximizing impact on learning.

Haastrup , L. (2013). Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne: sammenfattende rapport (pp. 61).

Oettingen, A. v. (2011). Dannelse der virker: efterskolens pædagogik.

36

Efterskolen · 19. december 2013

ved Flakkebjerg Efterskole

• • • • • • • •

Du er teamplayer.

Du er dedikeret efterskolemenneske.

Du kan lede og skabe motivation i klassen.

Du er hjemme i den projektorienterede undervisningsform.

Du er dygtig til teater i teori og praksis, særlig skuespil.

Du er skarp i dansk og gerne i musik eller sprog.

Du er optaget af dannelse og uddannelse af fremtidens medborgere.

Du er måske vores kommende lærer på Performance?

Se stillingsopslaget på www.flakkebjergefterskole.dk

VANDEL EFTERSKOLE Da en af skolens lærere d. 1. februar 2014 tiltræder en lederstilling på en anden efterskole søger vi en dygtig og engageret lærer i dennes sted pr. 1. marts.

EftErskolElærEr søgEs Da en af skolens lærere d. 1. februar 2014 tiltræder en lederstilling på en

Så har du lyst til et udfordrende og meningsfuldt efterskolelærerjob sammen anden efterskole søger vi en dygtig og engageret lærer i dennes sted pr. med dedikerede kolleger på en velfungerende og udviklingsorienteret skole så 1. marts. er muligheden der.

Så har du lyst til et udfordrende og meningsfuldt efterskolelærerjob sammen

Vi underviser 10. klassetrin efter et alternativt program i de boglige med idedikerede kollegerpå på3. enår velfungerende og udviklingsfag: Vandelorienteret 10. Derskole er her gode muligheder for at præge videreudviklingen af så er muligheden der. skolens boglige profil.

Vi underviser i 10. klassetrin på 3. år efter et 10 alternativt program de boglige Der er mulighed for undervisning i både 9. og klassetrin i eti eller flerefag: af Vandel 10. Der er her godesamfundsfag, muligheder for at præge videreudviklingen af skolens følgende fag: matematik, fysik, evt. musik/sang, håndbold, boglige profil. springgymnastik. Øvrige fag efter aftale.

Der er mulighed for undervisning i både 9. og 10 klassetrin i et eller flere af

følgende fag: matematik, fysik, samfundsfag, evt.kostskoleopgaver musik/sang, håndbold, springUdover undervisning vil der være tilsyn og andre forbundet gymnastik. Øvrige fag efter aftale. med arbejdet.

Udover undervisning vil der være tilsyn og andre kostskoleopgaver forbundet Stillingen er en fuldtidsstilling. med arbejdet. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Vandel Efterskole er en grundtvigsk efterskole, som gennem et forpligtende fællesskab Vandel Efterskole er en grundtvigsk efterskole, som gennem et forpligtende søger at styrke og udvikle eleverne fagligt og personligt, så de bliver livsduelige unge fællesskab søger at styrke og udvikle eleverne fagligt og personligt, så de bliver mennesker med mod på tilværelsen. livsduelige unge mennesker med mod på tilværelsen.

Gymnastik er obligatorisk fag og derudover vælger eleverne mellem følgende linjefag: Gymnastik er obligatorisk fag og derudover vælger eleverne mellem følgende Design, fodbold, håndbold, musik oghåndbold, teater. Vimusik er en og veludbygget med gode, skole linjefag: Design, fodbold, teater. Vi erskole en veludbygget tidssvarendemed faciliteter. gode, tidssvarende faciliteter.

Vi forestiller os, at du er en livsglad og engageret person, som ønsker at indgå i forestiller os, atog duskolens er en livsglad engageret person, som ønsker at indgå fællesskabetVimed 135 elever øvrigeog ansatte. i fællesskabet med 135www.vandelefterskole.dk elever og skolens øvrige ansatte.

Se mere på skolens hjemmeside: Se mere på skolens hjemmeside: www.vandelefterskole.dk

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse tilforstander, skolens forstander, Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolens Lars Mortensen på tlf.: på tlf. 75 88 50 33 eller 29 48 33 35.

75 88 50 33 Lars ellerMortensen 29 48 33 35.

Ansættelse sker i henhold til ”Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Ansættelse sker i henhold til "Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Lærernes Centralorganisation”. Der forefindes tjenestebolig.

Centralorganisation".

Der forefindes tjenestebolig.

Ansøgningen, der skal være skolen i hænde senest d. 8. januar 2014.

Samtaler uge 3.

Ansøgningen, der skal være skolen i hænde senest d. 8. januar 2014.

Samtaler uge 3.

Ansøgning stiles til: Ansøgning stiles til:Efterskole, Grindstedvej 37, Vandel 7184 Vandel. Eller på mail til

Vandel Efterskole, Grindstedvej 37, 7184 larsm@vandelefterskole.dk.

Ansøgning Vandel. EllerMrk.: på mail til larsm@vandelefterskole.dk. Mrk.: Ansøgning

Ryslinge Efterskole skaber Ja-power!

rstander

Ryslinge Ef terskole søger vicefo 10. klasse Projektledelse Internationalt spor Cambridge esol certificeret exam.

Science Kunst og design Adventure Teater Musik Journalistik

En af landets smukkeste efterskoler med en stærk medarbejderstab og en rivende udvikling søger nu viceforstander/daglig leder af efterskolen.

Ryslinge Efterskole ligger midt på Fyn og har 140 elever i 10. klasse og er desuden et regionalt kulturcenter med højskole, kurser, udlejning og konferencer.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 8. januar kl. 12.

Læs mere om skolen og stillingen på www.ryslinge-efterskole.dk

Højskolen 1 · 5856 Ryslinge · 6267 1020 · mail@ryslinge-efterskole.dk · www.ryslinge-efterskole.dk

Korinth EFtErSKoLE-SPEJDErSKoLEn SøgEr

ViCEForStAnDEr

På Korinth Efterskole – Spejderskolen vil vi kendes på, at vi med udgangspunkt i spejderbevægelsens principper, udvikler skolens elever til selvstændige og ansvarlig unge.

Unge, der er parate til at møde fremtidens udfordringer, og som igennem tiden på efterskolen får et godt afsæt til at gennemføre en uddannelse og til at sætte spor i verden.

Skolen er midt i en rivende udvikling og for at understøtte den, søger vi en viceforstander. Viceforstanderen skal i samarbejde med forstanderen, være med til at videreudvikle en skole som dog holder fokus på sine traditioner og værdier. Stillingen vil indebærer både ledelse, administration og undervisning og ønskes besat pr. 1. marts 2014.

Vi søger en person som kan ”tænde ild” i både bål og begejstring hos elever og medarbejdere, som har erfaring med/indsigt i efterskolemiljøet, har undervisningserfaring, har ledererfaring eller lederevne der kan videreudvikles, har kendskab til administration i form af skemalægning, nye arbejdsregler, arbejdsplaner samt erfaring med budget og økonomistyring.

Du skal have konstruktive samarbejdsevner, være fremsynet, struktureret og en dygtig afslutter, have lyst og evne til konflikthåndtering samt være god til at kommunikere og formidle. Skulle du derudover have kompetencer indenfor hjemmesider, intranet, PR og marketing, så er det et ekstra plus!

For yderligere information om skolen samt stillingsbeskrivelse, se vores hjemmeside http://www.korinth-efterskole.dk, og ring til skolens forstander Henrik Madsen på skolens telefon 62 65 10 67 eller forstanderens mobil

20 73 50 67 for uddybende informationer og/ eller aftale om besøg med rundvisning på skolen. Har du masser af energi og lyst til i tæt samarbejde med forstanderen, at lede og udvikle Korinth efterskole-spejderskolen og ligeledes at tage hånd om de nye udfordringer som ligger i fremtiden, modtager vi gerne din ansøgning.

Ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation – dvs. i lønintervallet fra 368.295 til 438.154 gældende for små skoler.

Tjenestebolig kan tilbydes.

Ansøgning med kopi af relevante bilag sendes pr mail til lisnav@webspeed.dk eller med post til bestyrelsesformand Lisbeth Navntoft, Rydtoften 39, 2750 Ballerup. Ansøgning og forespørgsel behandles naturligt fortroligt Ansøgningsfrist: 28. december 2013

Efterskolen · 19. december 2013

37

Korinth d. 21.06.201

Annoncer

Forstander til Københavns Idrætsefterskole

Du får ansvaret for: - strategisk og pædagogisk skoleledelse – udvikle visioner og mål i samarbejde med bestyrelse og medarbejdere, Vores forstander igennem 10 år har besluttet at stoppe i - sikre at eleverne er i centrum, løbet af foråret. Derfor søger vi en efterfølger til at - personaleledelse og personaleudvikling, videreføre en skole i fortsat udvikling.

- økonomisk ansvar for skolens drift, Kies er en velfungerende idrætsefterskole, hvor fokus på - kontakt til skolens ”moderklubber” og fastholde relasport, efterskoleliv, faglig og personlig udvikling går hånd tionen til det lokale foreningsliv. i hånd.

Hvis din interesse er vækket, hører vi gerne fra dig.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at Vi er 132 engagerede elever og 25 fantastiske medkontakte forstander Jan Barslev på 41415599. Det er arbejdere. Vores personale medvirker til at give elevogså muligt efter aftale at tale med bestyrelsens næstforerne en oplevelse for livet – du er en naturlig leder mand, Peter Bøgelund. Du kan læse mere om jobbet i en for disse grupper, og det er dette skoleliv, du skal stå i udvidet beskrivelse på vores hjemmeside, www.kies.dk. spidsen for. Du er lederen, der skaber sammenhæng, og et nærværende menneske, der udvikler gode relationer Ansættelsen sker efter overenskomst mellem LC og omkring skolen. finansministeriet i lønintervallet kr. 456.110 - 528.589,(grundløn pr. 1.4.2012). Tjenestebolig kan stilles til Kies eleverne brænder for deres sport og forfølger rådighed på skolen. drømmene, en vigtig premis og en af styrkerne i hverdagen.

Ansøgningsfrist er d. 13. januar kl. 12 og samtaler afholdes i uge 3 Kies spiller sammen med moderklubberne en central Københavns og 4. Ansøgningen sendes på mail rolle i udviklingen af Valby Idrætspark. Dette arbejde idrætsefterskole til kontakt@kies.dk skal fortsætte med dig som leder.

Kies søger en ny forstander.

38

Efterskolen · 19. december 2013

ERIKSMINDE EFTERSKOLE SØGER NY FORSTANDER Med udgangen af indeværende skoleår har skolens forstander gennem 24 år valgt at fratræde.

Vi søger derfor en ny forstander pr. 1. august 2014.

Eriksminde Efterskole er en grundtvig-koldsk skole der vægter det eksistentielle, det boglige og det kunstneriske højt.

Eleven er altid en ligeværdig samtalepartner og i det åbne møde udvikles den enkelte og fællesskabet løftes.

Vi søger de gode historier, som når de fortælles skaber mening i tilværelsen og giver rum til fantasi og kreativitet.

Skolen ligger 25 km. syd for Århus og har en levende historie som fri skole, der går tilbage til 1865.

Vi er 108 elever og 25 engagerede medarbejdere.

Du er en person: med menneskeindsigt og lyst til at arbejde med unge med visioner der både udfordrer og respekterer skolens historie og værdigrundlag med ledelseserfaring eller lyst til ledelse med sans for økonomi såvel som gode bud på efterskoleformens fremtid der har lyst til at bo på skolen med sin familie Vi tilbyder: forstanderbolig med bopælspligt åbent og inspirerende miljø ansættelse og løn iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC (aflønning i intervallet kr. 456.110,00 - kr. 528.589,00 (marts 2012)) Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen kan rettes til bestyrelsesformand Jens Brusgaard på mobil 22 62 03 44 eller jb@fredericiaadvokaterne.dk.

Ansøgning inkl. CV og relevante bilag sendes til jb@fredericiaadvokaterne.dk (pdf eller word-fil) senest 12. januar 2014.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført og afsluttet inden udgangen af januar måned 2014.

Yderligerer oplysninger på www.eriksmindeefterskole.dk og se særskilt filmappe vedr. stillingen.

ny forstander efterskolebladet.indd 1

02/12/13 23.07 Efterskolen · 19. december 2013 39

Annoncer

Forstander Nysted Efterskole Forstander Forstander NystedEfterskole Efterskole Nysted Nysted Efterskole ligger smukt placeret i Nysted på det naturskønne sydøstlige Lolland og har direkte

Nysted Efterskole ligger smukt placeret i Nysted på det naturskønne sydøstlige Lolland og har direkte udsigt over Østersøen.

at gå i skole og modtage undervisning på Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved en lidt anden måde. Skolen spænder fra stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job – og personprofilen på www.

Folkeskolens Afgangsprøver over en række bogetorp.com eller på skolens hjemmeside værkstedsfag til botræning. Den har 140 Vi kan tilbyde dig: ligger smukt placeret www.nysted-efterskole.dk elever fordelt på 8. – 9. -10. klasse og ca.

Nysted Efterskole i Nysted på det naturskønne sydøstlige Lolland og har direkte udsigt over Østersøen.

• stor indflydelse på skolens vision og Du er velkommen til at kontakte Mogens 45 ansatte. Der er bl.a. viceforstander, udsigtudvikling – frihed til ledelse over Østersøen.

Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp afdelingsleder, sekretær, regnskabsfører og • en efterskole med en stærk økonomi (24 87 19 05) eller formand, Henrik Nyberg flere andre med specielle opgaver.

Vi kan tilbyde dig: • en dygtig, engageret og loyal personale (21 26 22 48)) eller konstitueret forstander i en god Vi søger en forstander som: Per Just (25 18 79 14).

Vi kangruppe tilbyde dig:humørfyldt hverdag • en skole med tidssvarende undervis• har erfaring som leder og lyst til at arbejTiltrædelse 1. marts eller efter aftale. stor indflydelse på skolens vision og udvikling frihed til ledelse Ansættelsen sker i henhold til overensningsfaciliteter, dejlige administrations de sammen med unge – mennesker lokaler mv. en efterskole med en stærk mellem Finansministeriet og LC. • økonomi har pædagogisk indsigt og er god til stor indflydelse på skolens vision og udvikling – frihed til ledelsekomst • en skole med både traditionelle og Aflønning i intervallet 456.100 – 528.589 skriftlig og mundtlig kommunikation en dygtig, engageret og loyal personalegruppe i en god humørfyldt hverdag utraditionelle undervisningsformer og (marts 2013).

• har økonomisk forståelse og er en god en efterskole med en stærk økonomi muligheder personaleleder, tør uddelegere ansvarsen skole med tidssvarende undervisningsfaciliteter, dejlige administrationslokaler mv. områder Ansøgningsfrist: • en skole med en positiv og engageret en dygtig, engageret og loyal personalegruppe i en god humørfyldt hverdagSend ansøgning, CV og • har personlig udstråling, overblik og kan relevante bilag som PDF eller Word-fil på bestyrelse, som bakker op om skole og en skole med både traditionelle og utraditionelle undervisningsformer og muligheder en skole med tidssvarende undervisningsfaciliteter, dejlige administrationslokaler mv. skabe tryghed og tillid mail til: MB@bogetorp.com senest den 1. ledelse en skole med en positiv og engageret bestyrelse, som bakker op om skole og ledelse • har en naturlig autoritet, er visionær og februar. Jobsamtaler afholdes 6. og 19.

• en skole, der rummer rigtig mange muen skole med både traditionelle og utraditionelle undervisningsformer og muligheder ligheder for en spændende udvikling målsættende februar. en skole, der rummer rigtig mange muligheder for en spændende udvikling • er initiativrig, anerkendende, engage en skole med en positiv og engageret bestyrelse, som bakker op om skole og ledelse Nysted Efterskole er en almindelig eftersko ret, synlig i hverdagen og god til at tage le, som samtidig er en praktisk efterskole, ansvar og beslutninger en skole, der rummer rigtig mange muligheder for enerspændende udvikling der især retter sig Nysted Efterskole er en almindelig efterskole, som samtidig en praktisk efterskole, der især retter sig mod unge, som ønsker

mod unge, som ønsker at gå i skole og modtage undervisning på en lidt anden måde. Skolen spænder fra Afgangsprøver over en række værkstedsfag til er botræning.

Denefterskole, har 140 elever på 8. – sig 9.

NystedFolkeskolens Efterskole er en almindelig efterskole, som samtidig en praktisk derfordelt især retter -10. klasse og ca.

45 ansatte.

Der er bl.a. viceforstander, afdelingsleder, sekretær, regnskabsfører og flere mod unge, som ønsker at gå i skole og modtage undervisning på en lidt anden måde. Skolen spænder fra andre med specielle opgaver.

Folkeskolens Afgangsprøver over en række værkstedsfagLærer til botræning. har 140 elever fordelt på 8. – 9.

Fænøsund Friskole søger lærer til Den Sport-linjen -10. klasse og ca. ansatte.som: Der er bl.a. viceforstander, afdelingsleder, sekretær, regnskabsfører og flere Vi søger en 45 forstander ved Flakkebjerg Efterskole Fænøsund Friskole er placeret i et • Evt. er uddannet specialunderandre med specielle opgaver. visningslærer naturskønt område i Middelfart. har erfaring ogundervise lyst til på atmelarbejde Vi er en Grundtvig-koldsk friskole. som • leder Ønsker at

sammen med unge mennesker

Kreativitet, Ansvar- som: indsigt lemtrinnetog er god til skriftlig og mundtlig kommunikation Vi søger enRefleksion, forstander har pædagogisk

lighed, Fællesskab og Tillid er de har forståelse enmed: god personaleleder, tør uddelegere ansvarsområder værdiord vi baserer voreøkonomisk handVi kan tilbydeog en er skole linger på, og som vores daglige • Et godt kollegialt sammenhold har personlig udstråling, overblik og kan skabe tryghed ogunge tillid mennesker har erfaring som leder og lyst til at arbejde sammen med praksis tager udgangspunkt i.

• Teamorganisering og teamhar en naturlig autoritet, visionær og målsættende har pædagogisk indsigt og er er god til skriftlig og mundtlig kommunikation samarbejde er initiativrig, anerkendende, engageret, synlig i• hverdagen og god til at tage ansvar og beslutninger Vi har 167 fordelt på • Engagerede og elever Du er teamplayer. harelever økonomisk forståelse og erforældre en god personaleleder, tør uddelegere ansvarsområder 0. til 9.klasse. Vi er maksimalt • En beskæftigelsesgrad på • Du er dedikeret efterskolemenneske. har personlig og for kan skabe tryghed og og tillid 18 elever i klasserne.

Vi er 25udstråling, 0,80 overblik % med mulighed at stillingsbesættelsen.

• Du kan lede Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved Seskabe denmotivation brederei klassen. beskrivelse af job – og engagerede voksne, som glæder læse vikartimer • Du er hjemme i den projektorienterede undervisningsform. harpersonprofilen en naturlig autoritet, er visionær og målsættende på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside www.nysted-efterskole.dk os til at byde vores nye kollega • Du er dygtig til idræt i teori og praksis, særlig adventuresport. er initiativrig, anerkendende, engageret, synlig i hverdagen og godogtilgerne at tage ansvar og05) beslutninger Du er velkommen tilAnsættelse at kontakte Mogens Bregendahl fraerKonsulenthuset Bøgetorp (24 87 19 eller velkommen. efter overenskomst • Du skarp i matematik i naturfag/musik/sprog. mellem (21 Finansministeriet LC. konstitueret • Du er forstander optaget af dannelse uddannelse formand, Henrik Nyberg 26 22 48))ogeller Per og Just (25 18 af79fremtidens 14). medborgere.

Vi søger en ny kollega: Ansøgningsfrist 13.1.2014. Der • Du er måske vores kommende lærer på sport-linjen?

Konsulenthuset medvirker ved stillingsbesættelsen.

Se den bredere beskrivelse af job – og • Der vil og Tiltrædelse kan indgå i et forpligblive afholdt i uge 4 1. martsvileller eftersamtaler aftale. tende fællesskab Fælles rundvisning for alle ansøpersonprofilen på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside Se stillingsopslaget på www.nysted-efterskole.dk Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet • Der har erfaring med teamgere den 7.1.2014 kl.15.00 www.flakkebjergefterskole.dk Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (24 87 19 05) eller 456.100 – 528.589 (marts 2013). samarbejde og vil være med til Tiltrædelse snarest muligt. at lave skoleudvikling formand, Henrik Nyberg (21 26 22 48)) eller konstitueret forstander Per Just (25 18 79 14).

Ansøgningsfrist: • Brænder for matematik, Yderligere oplysninger fås ved Send idræt ansøgning, CVhenvendelse ogefter relevante bilag som engelsk, biologi, og til skoleleder Dorte PDF eller Word-fil på mail til: MB@bogetorp.com Tiltrædelse 1. marts eller aftale. friluftsliv senest den 1. februar.

JagerJobsamtaler eller souschef Tabita Rado- 6. og 19. februar. afholdes sker iethenhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet •Ansættelsen Har kompetencer indenfor af or Jensen på tlf. 64410747. vore linjefag – – Drama, musik(marts Skolens hjemmeside 456.100 528.589 2013). og billedkunst www.sundfri.dk •Ansøgningsfrist: Er en dygtig fortæller

Bøgetorp

Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til: MB@bogetorp.com senest den 1. februar. Jobsamtaler afholdes 6. og 19. februar.

40

Efterskolen · 19. december 2013

Skolerejser med fagligt indhold Vi går helt tæt på de store oplevelser og den faglige indsigt Skal I vide noget om Tysklands historie, se en saltmine i Krakow, på historisk byvandring i Prag eller på kanalrundfart i Amsterdam, så er vi behjælpelige med at sammensætte det helt rigtige program.

Berlin

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.195

Prag

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.395

Krakow

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.360

Amsterdam

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.395

Bruxelles

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.360

München

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.460

Budapest

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.495

Aktivtur til Cesky Raj i Tjekkiet Det Bøhmiske Paradis i Tjekkiet byder på udfordringer af enhver art og masser af hygge og kammeratskab.

• Klatring i Krkonosebjergene • Rafting i Jizerafloden • Mountainbike på skråningerne Mulighed for andre aktiviteter. I har egen bus til rådighed, så mulighederne er mange for udflugter i naturen eller nærliggende byer. Kan kombineres med overnatning i Prag.

Med bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.685 Prisen inkluderer bustransport i 4-stjernede turistbusser, 3 overnatninger med helpension, 3 aktiviteter med professionelle instruktører og bussen til rådighed til udflugter.

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Ring og få et tilbud

Kompetent rådgivning til jeres studierejse Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I kan få mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er med jer hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Paris fra kr.

1.765,pr. person 6 dg/3 nt i egen bus

Kontakt os på tlf: 46 group@team-benns.com

91 02 59

Andre rejsemål: Bruxelles med egen bus 6 dg/3 nt på hostel ........fra kr. 1.485,Istanbul med fly 5 dg/4 nt på hotel ............................fra kr. 2.245,Krakow med fly 5 dg/4 nt på hostel ..........................fra kr. 1.985,Budapest med egen bus 6 dg/3 nt på hostel .......fra kr. 1.495,Top 3 studiebesøg i Paris: · De gamle kloaker · Versailles slottet · Parc de la Vilettet (”Videnskabsbyen”)

Mød os på facebook.com/TeamBenns

Efterskolen · 19. december 2013

41

Annoncer

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin

STUDIEREJSE TIL

barcelona 5 dage/4 nætter fly + hostel, fra kr.

2.395,-

Kreativ supervision Et træningskursus i kollegial supervision Se mere på:

hostgaard.dk

HØsTGAArD

Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

spar tid og penge og styrk fagligheden på studierejsen studiebesøg

Faglige tryghed & kompen- sikkerhed dier

erfarne konsulenter

Kontakt os på 70 22 05 35, hol@kilroygroups.dk www.kilroygroups.com

Deadline:

gør studierejsen en klasse bedre

MEDLEM AF REJSEGARANTIFONDEN NR. 1961 WWW.CONNSEB.EU - TEL.: +45 4249 4580 - INFO@CONNSEB.EU

42

Efterskolen · 19. december 2013

Nr. 7 Udkommer 23 januar Annoncefrist 13. januar

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, Redaktør

Eksistens Landets lærere kan gå på juleferie med endnu et gok i nøden fra den seneste Pisa-undersøgelse, som sammen med andre rangordninger og effektmålinger, synes at være hovedargument i dansk skoledebat.

Flere politikere har fortsat blikket rettet mod målingerne. Hitliste-politikerne burde dog for det første indse, at dansk konkurrenceevne og elevernes livsduelighed ikke nødvendigvis er et spørgsmål om en placering på disse tvivlsomme ranglister. Konkurrencestatens logik om nationalstaternes indbyrdes konkurrence om færdigheder i matematik og læsning er desuden en ret diskutabel diskurs.

I en kronik i Politiken påviser professor emeritus Svend Kreiner, at sammenligning i læsefærdigheder i Danmark og Canada afhænger af forholdet mellem antallet af opgaver om henholdsvis information og antallet af opgaver om refleksion. ”Det er forskernes blanding af kortene i højere grad end læsefærdigheden, der bestemmer, hvor Danmark og Canada ligger i forhold til hinanden,” skriver han. Videre slår han fast, at den mest slående effekt af Pisa er, at det systematisk er lykkedes for politikere og Pisa-forskere at nedbryde respekten for folkeskolen og lærerne i Danmark.

Lægger man hertil, at en ny rapport fra Aarhus Universitet netop har påvist, at det ikke er de unges manglende evner til at læse, der gør, at de klarer sig dårligt på erhvervsuddannelserne, må man undre sig over det massive fokus på nogle vigtige, men meget snævre definitioner af faglighed og læring.

Professor Peter Allerup siger således, at ”Pisalæsescoren ikke kan forudsige, om de unge gennemfører en ungdomsuddannelse eller ej – og det gælder både på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser”.

Men en drivkraft i dansk skolepolitik – også i den nye reform af folkeskolen – er fortsat et mas-

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

sivt fokus på flere timer til læsning og matematik.

Spørgsmålet er så om disse tiltag vil gøre en afgørende forskel for de unges læring og videre muligheder.

Meget tyder på, at en hovedproblemstilling i skolen er en del unges manglende motivation for at gå i skole. Folkeskolereformen kan med de nye timer til den understøttende undervisning og mulighed for at lægge profillinjer ind gøre noget ved dette. Det giver mulighed for at få unge til at brænde, hvilket smitter af på selvværd og glæden ved at udfordre sig selv. Men det kræver, at skolerne går helt ind i denne opgave og ikke som ventet lader sig styre af, at de fremadrettet i langt højere grad skal måles på deres evne til at skabe resultater i læsning og matematik.

Meget tyder på, at efterskolerne kan knække de unges motivationskrise gennem et inspirerende ungdomsmiljø og muligheden for fordybelse i interessefelter.

Men efterskolerne vil også noget på de unges vegne på et langt dybere plan. Det ses, når skolerne for alvor tager fat om, hvad det vil sige at være menneske. Det formuleres forskelligt fra efterskole til efterskole. Men man kan blive helt glad i låget, når en skole i sin stillingsannonce skriver, at de ikke alene vægter det boglige og kunstneriske, men også det eksistentielle. Så har man fat i kernen af det, der bør være skolens opgave, og som er afgørende for et hvert menneskes udvikling til en robust og livsduelig borger.

Det eksistentielle er selve spørgsmålet om meningen med livet. Heraf følger den enkeltes arbejde på at være i verden og skabe en meningsfuld livsudfoldelse. Det er måske sværere at arbejde med livets grundvilkår end at tage en ny test. Spørgsmålet er dog, hvad der ruster eleven til et godt liv.

Glædelig jul til alle.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

DANSK

10 7 SK

AN D L TI

EN isning L A T nderv POR u

FAG ital dansk – dig

8979

Dansk.gyldendal.dk – ikke til at komme udenom Faglige forløb, stort bibliotek, træningsopgaver, web 2.0 – og meget mere til din undervisning!

Få gratis prøvelogin på dansk. gyldendal.dk SENESTE NYT Yahya Hassan: Tidens mest omdiskuterede digter er aktuel med sin selvbiografiske digtsamling. På danskportalen kan eleverne analysere og fortolke et udvalg af digtene, og debatten bringes ind i danskundervisningen.

Dig og mig ved daggry: Gå ikke glip af årets store ungdomsroman om Louise og Liam, der hives op af Limfjorden med hænderne bundet sammen.

Eksklusivt: Læs hele romanen på lærerens side.

Gyldendal præsenterer: Få inspiration til din egen læsning med nyheder fra Gyldendal Skønlitteratur. Her er korte omtaler og adgang til læseprøver af nye, aktuelle udgivelser.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk Efterskolen · 19. december 2013

Skoleabonnement, pr. år pr. kl.

Kr. 1.000,- ex moms