Efterskolen 6 2015

22. januar 2015

Nr. 6

Forældre i ny undersøgelse:

Foto: Lene Esthave

Vores børn finder ud af, hvad de vil 10

For hele livet Anni Matthiesen (V) har en søn på efterskole. Hun synes, et efterskoleophold er en gave, som holder resten af livet.

24

Løftet pegefinger Ombudsmanden har fokus på bortvisninger.

26

Grundtvig eller skiture Forstander er bekymret for udviklingen omkring efterskolernes 10. klasse.

Han vil have opdragelse og dannelse og knap så mange skiture.

28

Indhold

Efterskolen 22. januar 2015 Nr. 6 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 47. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 8

Stor besparelse med biobrændsel

Sundeved Efterskole har skiftet fra naturgas til biobrændsel og sparer rigtig mange penge.

10

Efterskolen bruges til afklaring

Næsten otte ud af ti forældre synes, at efterskolen hjælper deres barn til et kvalificeret uddannelsesvalg.

13

To medlemmer forlader styrelsen 14

Samarbejde frem for konkurrence

Tre østjyske efterskoler samarbejder om at udvikle deres egne skoler.

18

Demokratisk handling skal sikre forvandling

Nyt projekt har fokus på efterskolernes aktive rolle i lokalsamfundet.

22

Frihed og tvang i efterskolen

Det er gennem tvang, at efterskoleeleven møder sit potentiale.

24

Venstrepolitiker slår et slag for efterskolen

Anni Matthiesen synes, et efterskoleophold er en god investering - også samfundsmæssigt.

26

Ombudsmanden løfter pegefingeren

Folketingets Ombudsmand bekymrer sig for, om de unge høres i forbindelse med bortvisninger.

28

10. klasse kan ikke legitimeres med skiture

Efterskoleforstander vil have fokus på opdragelse og dannelse frem for antallet af skiture.

34

Ny international efterskole

Engelsksproget efterskole åbner dørene i august i Vedersø.

Nyheder

Replik

Lærerne har været meget interesserede i at implementere den nye arbejdstidsreform til gavn for elever – og i sidste ende dem selv. De siger som Pippi Langstrømpe: ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt.”

Ole Sørensen, forstander Ågård Efterskole

HENDES MAJESTÆT DRONNINGENS NYTÅRSTALE ...Vi skal virkelig forvente noget af vore medmennesker, ligesom vi ønsker, at nogen skal forvente noget af os. Det er at have tillid til hinanden, at tro på mulighederne for hinanden.

Derfor skal vi tale op i stedet for ned.

Det begynder allerede i skolen. Hvem husker ikke sin skoletid? Den har præget os alle. De fleste af os husker nok en lærer, som var særligt god til at få det bedste frem i hver enkelt af os i klassen. De lærere er der altid brug for, og sådanne lærere er der fortsat rigtig mange af.... ....Vi må ikke blive så magelige, at vi ikke kræver nok af os selv og hinanden. Tværtimod skal vi blive ved med at stræbe efter ny viden, nye færdigheder og ny kundskab. Vi skal blive ved med at gøre vort bedste. Det er sådan, vi kan bevare og udvikle det rige og trygge samfund, vi har.

Je suis Charlie Øse efterskole markerede de tragiske begivenheder omkring mordet på journalister fra satirebladet Charlie Hebdo med en symbol demonstration, som eleverne frit kunne vælge at deltage i. »En verden i brand kræver stillingtagen, diskussion og forståelse, så selvfølgelig havde vi kaldt til fællessamling efter de forfærdelige begivenheder i Paris,« siger viceforstander Michael Schweigler, som synes, det er vigtigt, at en efterskole markerer en så chokerende hændelse.

»Vigtigt, fordi der i elevflokken gerne skulle være en journalist eller to, og de skal turde skrive og trykke billeder og synspunkter. Vigtigt, fordi der i elevflokken er en samfundsdebatør eller tre, og de skal turde forholde sig til og give udtryk for deres meninger og holdninger. Og vigtigt, fordi resten af elevflokken gerne skulle forstå værdien og betydningen af ytringsfrihed,« siger han.

Det gælder for de unge, som det gælder for os alle. Vi skal gøre os umage. Vi skal gøre vort bedste i alle livets forhold, også når andre behøver hjælp. Måske er der en kollega, som har brug for opmærksomhed og omsorg, bare en venlig bemærkning, et smil på en grå dag eller en håndsrækning, som viser, at vi kerer os om hinanden. Vi kan også blive vidne til, at nogen bliver chikaneret eller mobbet. Så kan man hurtigt blive fristet til at tænke: ”Hold mig udenfor. Hvad kan jeg stille op? Det må andre tage sig af”.

Men hvis ingen gør noget, og alle bare lurepasser, så bliver ingenting bedre. Vi kan jo også selv få brug for, at et menneske standser op og rækker os sin hånd...

Efterskolen · 22. januar 2015

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Teaterkoncert involverer hele Skovbo Teaterkoncerten ”Family Portrait” havde premiere 16. januar på Skovbo Efterskole. Forud var gået en intens periode, hvor alle skolen elever var involveret i arbejdet med at få forestillingen på benene. Hver morgen mødtes hele skolen til en halv times undervisning, som relaterede sig

til teaterkoncerten, og derefter gik man i gang med dagens arbejde. Scenen skulle bygges, kulisser laves, musikken indøves, roller terpes og dansetrin læres. Hele processen er blevet fulgt tæt af skolens Mediespor, som dækker forløbet omkring teaterkoncerten med tekst, foto, web og video.

Brand og politi på efterskole

Efterskolepersonale foretager civil anholdelse

På Midtfyns Efterskole tilbyder man fra det kommende skoleår en ny brand- og politilinje. Forstander Mette Sanggaard Schultz fortæller til Fyens Amtsavis, at det er den første af sin art i landet, og at linjen er tænkt som et bud på, hvordan efterskoler i højere grad kan tænke sig selv som overgangen til et videre uddannelsesforløb frem for afslutningen på grundskolen. »Mange vil være politibetjent, men der er flere muligheder inden for området.

Det kan være, at de finder ud af, at de skal være falckredder, fængselsbetjent eller noget tredje. Så linjen kan altså også have en afklarende rolle for de unge,« siger Mette Sanggaard Schultz til den fynske avis.

Personale fra Halstedhus Efterskole foretog midt i januar en civil anholdelse af en biltyv, som havde kørt særdeles hasarderet rundt på skolens område til fare for børn og ansatte. »Han var meget tæt på at køre et par af vores elever og en ansat ned. De måtte springe for livet, og han nåede at køre ind i vores hestefold og en anden bygning inden han kørte fra skolen,« siger forstander Ulrik Muriel til LollandFalsters Folketidende. Personale fra skolen valgte at følge efter biltyven og kontaktede politiet. Tyven forlod på et tidspunkt bilen og gik fra den til fods, og personalet valgte at stoppe ham. »Vi lagde ham ned indtil politiet kom ti minutter senere,« siger Ulrik Muriel til den lokale avis.

4

Efterskolen · 22. januar 2015

Et efterskoleophold er en gave fra ressourcestærke forældre til deres børn - i håbet om, at det vil sikre dem en god fremtid.

Det er en investering i sit barns uddannelse ligesom skolegang i en privatskole og intensiv lektiehjælp.

Et efterskoleophold er ikke for alle. Et efterskoleophold er for dem, der har forældre med en god indtægt og et stort overskud.

Derfor bør du medbringe en Gucci- eller Louis Vuittontaske, hvis du har et ønske om at passe ind socialt.

Marie Bjerg Larsen, elev i 9 klasse, Politiken 7. Januar 2015

Vostrup støtter Kræftens Bekæmpelse I begyndelsen af januar arrangerede Vostrup Efterskoles elever en cafeaften, hvor forskellige bands blandt andet optrådte. Overskuddet gik til Kræftens Bekæmpelse. Arrangementet var kommet i stand gennem elevernes arbejde i faget ”Innovation, Iværksætteri og ledelse”, som har det formål at udvikle elevernes selvstændighed og kreativitet, og sætte dem i stand til at strukturere og planlægge projekter både individuelt og i fællesskab.

Sydkoreanere kigger på efterskoler Fra den 18. til den 26. januar besøger 18 sydkoreanere fire danske efterskole.

Rejsby Europæiske Efterskole, Ryslinge Efterskole, Vestfyns Efterskole og Samsø Efterskole er værter for de asiatiske gæster. I øjeblikket er der et enormt fokus på danske uddannelser i Sydkorea, og det er blandt andet baggrunden for studieturen.

Fælles kampagne for fællesskabet I Sydøstjylland er 19 efterskoler gået sammen om at lave en kampagne, der skal få de unge til at tænke mere fællesskabsorienteret.

Kampagnen, som lanceres op til Efterskolernes Aften 14. januar, skal være med til at flytte fokus fra selviscenesættelse og en tenderende narcissistisk kultur, især på de sociale medier, til en kultur, hvor fællesskabet er omdrejningspunktet. »For tiden er der mere fokus på det enkelte individ end på fællesskabet. Den tendens vil vi gerne være med til at ændre,« siger forstander på BGI Akademiet, Helle Vestergaard.

Forstander på Midtjysk Efterskole, Bo Thorup, fortæller, at der over et skoleår er 19 fælles arrangementer, hvor skolerne mødes på kryds og tværs, og hvor elverne oplever værdien af fællesskabet »Netop det store fællesskab er noget vi arbejder aktivt med i efterskolerne.

Dels det fællesskab, der opstår på den enkelte skole, men i høj grad også det, der opstår, når skolerne mødes til arrangementer og stævner, hvor flere skoler deltager,« siger han.

Elevernes mange selfies skal overtages af wefies, hvis det står til de sydøstjyske efterskoler. I en film, som er en del af kampagnen, er der lavet en wefie med mere end 500 elever. For at kunne få alle med på wefie’en skal nogle af eleverne danne en menneskepyramide.

Nordjyske mestre i basketball 13 hold fra 8 forskellige nordjyske efterskoler indledte det nye år med at dyste om de Nordjyske Mesterskaber i basketball med Himmerlandscentrets Idrætsefterskole (HCI) som arrangør.

Da sidste dribling var taget og sidste bold sendt i kurven, stod HCI med guldet hos både drengene og pigerne, medens der hos pigerne var sølv til Åbybro og

bronze til HCI3. Hos drengene gik andenpladsen til debutanterne fra Ranum Efterskole, medens HCI2 sluttede på tredjepladsen.

De fire finalehold har sikret sig deltagelse ved de Danske Mesterskaber, som spilles på Sjælland i maj. Her stiller HCI op som regerende mestre hos pigerne i 2014, hvor drengene vandt sølv.

Efterskolen · 22. januar 2015

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

True North rejste mod syd I november besøgte True North Efterskoles 135 elever og 20 voksne Kenya i forbindelse med skolens årlige challengerejse. I Kenya var skolen på safari i Masai Mara og oplevede girafferne, elefanterne, gnuerne og alle de andre afrikanske dyr.

Programmet bød også på et besøg i en

masai landsby og en lokal skole. Nogle Eleverne lærte at danse som masaierne og synge på Swahili. Andre lærte afrikansk træhåndværk og at flette kurve. En gruppe cyklede og vandrede til toppen af bjerget Mount Logonot, og andre prøvede kræfter med riverrafting.

Selvværdet kom op – på væggen På Midtjysk Efterskole har pigerne som afslutning på valgfaget ”Spring ud” lagt grundig make-up og stillet sig til rådighed for en fotografs nærgående linse.

Det er der kommet seks lige så nærgående portrætter ud af, og de er blevet hængt op i glas og ramme, så alle kan se dem.

Det er bare én af de måder, eleverne på Midtjysk Efterskole arbejder med udviklingen og styrkelsen af selvværdet. »Vi tror på, at en af forudsætningerne for, at man kan udvikle sine faglige kompetencer er, at man i et trygt miljø kan arbejde med sig selv og sit selvværd,« siger viceforstander Helle Nørregaard.

I faget arbejder eleverne med deres stærke sider, og lærer Maibritt Jensen vurderer, at arbejdet har givet resultat, og at pigernes trivsel udvikler sig positivt.

6

Efterskolen · 22. januar 2015

I Nairobi indeholdt programmet blandt andet et besøg på en skole, hvor de danske og kenyanske elever udvekslede erfaringer om det at gå i skole, og om hvordan liver former sig i Danmark og Kenya.

Rundt om folk

Forstander Finn Larsen kan i år fejre 25 års jubilæum som forstander på Ringe Fri- og Efterskole. Det fejres ved en reception på skolen fredag den 23. januar klokken 13:30–16:00.

René Holm Hansen har efter ni år som forstander på Viby Efterskole søgt nye udfordringer. Han er netop tiltrådt som leder af Dansk Talentakademi i Holstebro. Indtil en ny forstander tiltræder er en anden Holm Hansen konstitueret i stillingen - nemlig viceforstander Kari Holm Hansen, der er gift med den netop afgåede forstander. Parret bor fortsat i efterskolens forstanderbolig.

25

Grundstenen til Skals Efterskole blev nedlagt 2. februar 1990, og skolens 25 års jubilæum markeres med en række forskellige arrangementer. I januar afholdtes en koncert med Steffen Brandt. Der var offentligt adgang til koncerten, og overskuddet gik ubeskåret til Danmarksindsamlingen, som Skals Efterskole i flere år har prioriteret meget højt.

Grundstensnedlæggelsen markeres med en kyndelmisse gudstjeneste i Skals Kirke for skolens elever. Efterfølgende serveres der fødselsdagslagkage på skolen.

Den 28. februar, inviterer skolen til reception, og der afholdes en stor fest om aftenen i skolens store hal. Desuden udgives der et jubilæumsskrift, der fortæller skolens historie.

44-årige Jan Hannibal, Nyborg, bliver fra 1. august ny forstander på Kerteminde Efterskole. Han afløser Lars Brudvig, der har været skolens forstander siden 2004. Jan Hannibal kommer fra Vejstrup Efterskole, hvor han er lærer. Han er uddannet fra Odense Seminarium og afslutter i løbet af 2015 en diplomuddannelse i ledelse fra Ledelses Akademiet Lillebælt. Han har tidligere været lærer på flere efterskoler: Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole, Sportsefterskolen Sine i Løgumkloser og på Kerteminde Efterskole, hvor han altså vender tilbage som forstander.

Elisabeth Berg , nu pensioneret fra Midtfyns Efterskole, arbejder utrætteligt med at skaffe midler til arbejdet mod køb af kvinder fra fortrinsvis Afrika til Danmark. Hendes forening Hope Now har netop vundet European Crime Prevention Award 2014 ved en stor international prisuddeling i EUs kriminalpræventive netværk. Prisen på 75.000 kr. blev givet for foreningens arbejde mod menneskehandel, der ofte er rettet mod udsatte kvinder, mænd og børn, som udnyttes til tvangsarbejde, prostitution, kriminalitet, tiggeri, narkotikasalg og tyveri.

Den daglige ledelse af Hammerum Fri- og Efterskole er siden foråret 2014 blevet varetaget af Kristina Thygesen.

Ved hendes side har Jørn Damgaard været viceforstander kombineret med opgaverne som daglig leder af Hammerum Efterskole, mens Morten Thylstrup har været afdelingsleder på efterskolen. Bestyrelsen har besluttet, at den konstituerede ledelse også fortsætter efter august 2015.

Jens-Henrik Kirk, forstander på Mariager Efterskole. stiler efter Folketinget. Han er ny folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Herning Kommune.

Sorø Gymnastikefterskole stiller lokaler til rådighed for byttebørsen, Frivilligcenter Sorø. Det begrunder forstander Karsten Haim således: »Som efterskole er vi en del af lokalområdet, vi ser foreningslivet og erhvervslivet i et positivt samarbejde til gavn for os alle, derudover hænger arrangementet godt sammen med vores foreningsopdragelse af eleverne.«

Tom Hagedorn, forstander på Odsherreds Efterskole, mener at Undervisningsministeriets udspil til en ny lov og plan for at øge eksporten af danske ungdomsuddannelser er alt for uambitiøst: »Det er nu, de rykker i Asien. Jeg savner større visioner. Man burde nedsætte en task force og lave en national handlingsplan på tværs af ministerierne frem for at nøjes med et udspil fra en enkelt minister,« siger han til Sjællandske. Efterskolen i Odsherred har tidligere flirtet med tanken om at lave uddannelseseksport til Kina, men løb ind i problemer, da en efterskole ikke uden videre kan sælge sine ydelser.

Efterskolen · 22. januar 2015

7

EfterskoleLANDSKAB

5 hurtige

Sundeved sparer på energien yderligere besparelse på 10 til 15 procent, afhængigt af hvor høj komfort vi ønsker. Kedelanlægget repræsenterer en investering på cirka 2,6 millioner kroner, inklusiv varmestyringen, som har kostet 300.000 kroner.

?: Hvad har udfordringerne været i forbindelse med det nye anlæg

Kim Schack er pedel på Sundeved Efterskole, som for nyligt har taget et nyt og moderne biovarmeanlæg i brug

?: Hvordan fungerer det nye anlæg

Vi ligger i et område, der er udlagt som gasområde, og det betyder blandt andet, at vi ikke måtte lave et anlæg, der var for stort, fordi vi så ville blive opfattet som en varmecentral.

Så det har været en opgave, at få de nødvendige tilladelser og komme fri af DONG, men det er lykkedes ved, at vi ikke har overskredet en kedelstørrelse på 250 KW. Det er mig, der har stået for arbejdet med at finde den bedste løsning. Jeg har blandt andet været rundt og kigget forskellige kedler. Men alt papirarbejdet har forstander Bjarne Ebbesen taget sig af.

Vi har bygget en ny værkstedshal, og i den er vores kedelanlæg bygget ind. Samtidigt er der i et firkantet rum med betonvægge plads til opbevaring af mit biobrændsel. Jeg tror, vi har et af Danmarks fineste kedelrum, hvor rør er pakket ind i blik og alt muligt. Det ligner faktisk et showroom, så skarpt er det.

Desuden er vi den første skole i landet, som har fået lavet et opbevaringsanlæg med en skrabebund. Det betyder, at vi ikke har siloer, og at vi kan fyre med en hvilken som helst form for biobrændsel. For eksempel kan man ikke bruge træpillesmuld, hvis man har siloer. Og for øjeblikket er det træpillesmuld, vi bruger. Det har samme brændværdi som træpiller, men koster 400 kroner mindre pr ton. For øjeblikket giver vi 890 kroner pr. ton, og det kan bare ikke gøres billigere.

Det kan godt lyde som om, jeg er lidt doven, men fremover kan jeg i princippet sidde på mit kontor og styre det hele, så på den måde bliver det lettere. Jeg skal tømme askeskuffen cirka hver tiende dag. Rør og brændkammer er selvrensende. Og så skal jeg stille på kedelanlægget, hvis jeg skifter brændselstype. Ellers kan jeg styre det hele fra computeren eller telefonen.

Tidligere skulle jeg passe 13 gasanlæg rundt i skolens forskellige huse, og nogle af dem var meget gamle og slidte, så jeg skulle rundt og tjekke dem, men nu får jeg en alarm på telefonen, hvis noget ikke er, som det skal være.

?: Hvor meget sparer I med det nye anlæg

?: Har I flere investeringer på vej

Hidtil har vi fyret for omkring 650.000 kroner årligt, men med det nye anlæg vil udgiften være på omkring 200.000 kroner.

På den måde vil vi have tjent investeringen ind i løbet af en seks syv år. Det er ret overraskende for mig. Og selv om gasprisen er faldet på det sidste, er det stadig en god forretning, da prisen også er blevet mindre på biobrændsel. Samtidigt har vi investeret i en Danfoss varmestyring, som skulle give en

Vi vil gerne være selvforsynende med al energi, og det er jo nu opfyldt for varmens vedkommende. Men vi regner med også at opsætte solvarmeanlæg, som kan producere vores varme vand i sommerperioden. Vi producerer lige nu selv 35 procent af skolens elforbrug, men vi håber at kunne få sat flere solceller op, blandt andet på en ny hal vi gerne skulle have bygget. På den måde skulle vi kunne blive selvforsynende også med el. •

8

Efterskolen · 22. januar 2015

?: Hvordan vil det nye anlæg påvirke dit daglige arbejde

Tjekkiet

”

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

ndl i p S • Ski l d 1.695 . n r i k p a r S f n• o i t 5 c 2 .4 g A .355 1 a . ra kr. 1 r r f k P a • fr y g a r Storb a kr. 945 P en | d fr s e r |D n i l r e ur • B t e i d Stu

Jeg føler mig godt guidet igennem hjemmefra!

Riverrafting, svævebane, sommerbobslæde og rappelling - Husby Efterskole i Vestjylland har prøvet det hele på deres skolerejse til Spindl. ”Udfordringerne kan tilpasses den enkelte, og der er ingen, der står og håner hinanden, hvis nogen føler sig presset. Der er en forståelse for, at nogle er mere usikre, for det er langt at rappelle 38 meter ned ad en mur. Den eneste, der grines af, er mig, fordi jeg ikke tør. Vi oplever, at de tjekkiske guider på stedet har rigtig godt styr på sikkerheden. Eleverne føler sig trygge, og der er mange hænder til at støtte op om dem”.

Sammen med vores team af professionelle guider er vi klar til at tage imod Unitas Rejsers grupper i Spindl. Vores 20 års erfaring med danske elever skal komme skolerne til gode!

Forstander Jesper Wedel, Husby Efterskole

Jitka og Martin, Spindl i Tjekkiet

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Undersøgelse

Foto: Lene Esthave

EfterskoleLIV

Stine bruger efterskoleåret på at udvikle både sociale og faglige kompetencer, og så er hun blevet mere sikker på sig selv. Hendes mor, Mai Britt Elmelund, ser året som en fornuftig investering i datterens fremtid.

Forældrene:

Efterskole skal bruges til afklaring 10

Efterskolen · 22. januar 2015

79 procent af de elever, der starter på efterskole, har brug for at få afklaret, hvilken uddannelses- og karrierevej, de skal vælge.

Det viser en ny analyse fra Efterskoleforeningen, der har spurgt 1700 forældre, hvorfor de har sendt deres barn på efterskole

Forældre Tekst: Sally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

På papiret var Mai Britt Elmelunds datter Stine klar til at komme på gymnasiet i sommer. Karaktererne fra 9. klasse-prøverne var ikke prangende, men de var gode nok, og selvom Stine var en stille pige, fungerede hun fint med sine jævnaldrende kammerater.

Alligevel mente Mai Britt Elmelund og hendes mand, at Stine ville have godt af et efterskoleophold i 10. klasse. »Helt grundlæggende tror jeg, at man lærer sig selv rigtig godt at kende både fagligt og socialt, når man går på efterskole. Og det er vigtigt at kende sig selv, når man som ung skal træffe valg om, hvor man vil hen i livet,« siger Mai Britt Elmelund.

Familien Elmelund er ikke alene om at mene, at et efterskoleophold kan hjælpe de unge med at finde ud af, hvilken vej de skal gå i livet. Efterskoleforeningen har i en analyse spurgt 1700 forældre, hvorfor de har sendt deres barn på efterskole. Her mener 79 procent blandt andet, at deres børn har brug for at få afklaret deres evner og interesser i forhold til valg af uddannelse – og at efterskolen kan hjælpe deres børn på rette vej.

En langsigtet investering Mange forældre ser efterskoleopholdet som en langsigtet investering. Det fortæller konsulent i Efterskoleforeningen Mette Hjort Madsen, der har stået bag analysen. »Når forældrene fortæller, at deres børn har brug for at få afklaring i forhold til, hvad de skal i fremtiden, er det vigtigt at understrege, at afklaring i denne sammenhæng ikke kun er et spørgsmål om at blive fagligt klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det handler om at blive klar på, hvem man er som menneske, hvad man vil bruge sit liv til på sigt,« forklarer hun.

Hun er overrasket over, hvor mange forældre der giver udtryk for, at deres

Jeg tror, at efterskolen på sigt vil spare Stine for spildtid i hendes uddannelsesforløb, fordi hun har lært ting, der kræves, når man går på en uddannelse, både fagligt og socialt.

Mai Britt Elmelund, mor til Stine. børn har brug for udvikling, før de er klar til uddannelse. »For langt de fleste forældre er efterskoleopholdet en stor udskrivning, og der er ingen tvivl om, at forældrene håber, at efterskolen er noget, der kan gavne deres børn mange år frem,« siger hun.

Direktør i Efterskoleforeningen, Bjarne Lundager Jensen, fortæller, at han er positivt overrasket over undersøgelsens resultater. Han mener, at den er et udtryk for forældres ønske om at give deres børn de bedste forudsætninger for at klare sig godt i voksenlivet: »Det er spændende læsning, der viser, at forældrene har en opfattelse af, at gode karakterer alene ikke er nok til at klare sig i uddannelsessystemet. Det kræver også en social modning og en robusthed,« mener han. »Vores undersøgelse peger på, at forældrene har en stor bevidsthed omkring deres børns valg af uddannelse, og de ser efterskoleopholdet som en vigtig investering i deres barns fremtid.« Tolerance som på en arbejdsplads Stine Elmelund har gået på efterskole i et halvt år, og indtil videre har opholdet været en stor succes, fortæller hendes mor. Stines lærere beretter, at hun går til arbejdet med en anden stædighed, end Mai Britt Elmelund oplevede i datterens folkeskoletid: »Hendes lærere fortæller, at hun er flittig og kæmper for at forstå de ting,

der er svære. Førhen accepterede hun, hvis der var noget hun ikke forstod, og hun spurgte ikke til det. Nu stiller hun spørgsmål, hvis der er noget, som hun ikke forstår. Jeg er glad for at hun har lært, hvor vigtigt det er, at man er stædig, når det kommer til at lære noget nyt; det er noget, man kan bruge resten af livet,« fortæller Mai Britt Elmelund.

Men mindst ligeså vigtigt er Stines personlige udvikling: »På en efterskole er man sammen med andre mennesker døgnet rundt, og det er ikke dem alle sammen, man har det store til fælles med. Men man bliver nødt til at være åben og lære at arbejde sammen med dem alligevel. Det er ligesom på en arbejdsplads; det kan godt være, at du ikke er bedste venner med din kollega, men I bliver nødt til at få det til at fungere,« siger hun.

Familien vidste, at det var en af de ting, der ville blive en udfordring for Stine, fordi hun er genert og lidt forsigtig. Men i løbet af det halve år, hun har gået på efterskolen, er hun nået langt, fortæller Mai Britt Elmelund: »Min oplevelse er, at hun har åbnet sig og er blevet mere modig i sociale sammenhænge. Hun er kort sagt begyndt at tro på, at hun er god nok,« siger hun.

Fællesskabet er stadig det største trækplaster Lige inden jul cirkulerede der på Facebook en historie om en kræftsyg dreng, der ønskede sig julekort. Her sørgede • Efterskolen · 22. januar 2015

11

EfterskoleLIV

Undersøgelse

Bjarne Lundager Jensen er glad for, at det stadig er efterskolens grundlæggende kerneværdier, der er et af de store trækplastre.

Mange forældre giver udtryk for, at deres børn har brug for udvikling, før de er klar til uddannelse, fortæller Mette Hjort Madsen.

Stine og en veninde for, at skolen fik sendt postkort med underskrifter fra alle elever og lærere, ligesom hun sammen med seks andre elever fra skolen var med, da Dansk Folkehjælp producerede julegaver til syriske flygtninge. Mai Britt Elmelund er stolt. »Jeg er ikke sikker på, at Stine ville have vist den slags initiativ, før hun kom på efterskole. Gennem det fælles12

Efterskolen · 22. januar 2015

skab, hun oplever på efterskolen, har hun fået en klar fornemmelse af, at man sammen kan gøre en kæmpe forskel for andre, selv ved at gøre ganske lidt,« siger hun.

72 procent af de adspurgte forældre mener, at en af de vigtigske egenskaber ved skoleformen er, at de unge lærer at tage ansvar for fællesskabet, forklarer Mette Hjort Madsen. »Man kan sige, at fællesskabet både er efterskolens middel og dens mål,« siger hun.

Og Bjarne Lundager Jensen er glad for, at det stadig er efterskolens grundlæggende kerneværdier, der er et af de store trækplastre. »Vi kan jo kun glæde os over, at man søger efterskolens særlige 24/7 fællesskab, der rækker ud over undervisningen. At forældrene mener, at det er vigtigt, at man lærer sine børn at arbejde og leve sammen med mennesker, der er forskellig fra en selv,« siger han.

Konkurrencepres kræver robusthed Faktisk er fællesskabet så vigtigt for forældrene, at mange af dem pointerer, at det faglige på efterskolerne ikke må prioriteres på bekostning af fællesskabet og fokus på elevens hele udvikling. »Forældrene beretter i undersøgelsen, at de oplever, at resten af skolesystemet er meget præstationsorienteret.

Efterskolen bliver for mange unge et rum, hvor de for en kort stund kan få luft til at bringe andre sider af deres personlighed og kompetencer i spil i forhold til de faglige og sociale udfordringer, der venter forude,« forklarer Mette Hjort Madsen.

Undersøgelsen er i det hele taget med til at belyse efterskolens betydning og funktion i det danske uddannelsesvæsen, mener Bjarne Lundager Jensen. »Vi lever i en tid med øget konkurrencepres, og det betyder, at presset på den enkelte stiger. Det kræver robusthed at håndtere. Og her er vi igen tilbage til diskussionen om en skoleform, der giver de unge den selvtillid og selvstændighed, vores samfund kræver,« siger han. »Et efterskoleophold er udtryk for

?

Efterskoleforeningen har spurgt 1700 forældre, hvorfor de har sendt deres børn på efterskole. I korte træk viser undersøgelsen, at: De unge skal bruge året på afklaring og personlig udvikling De unge har brug for en ny kontekst: 10. klasse er starten på noget nyt.

Drengene skal modnes – pigerne skal have løftet selvværdet Efterskolen hjælper de unge, som ikke er parate til at starte direkte på en ungdomsuddannelse Forældrene lægger vægt på faglighed og fællesskab De unges udviklingsbehov går på tværs af økonomi og socialt baggrund Kilde: Forældreanalysen 2014. Rapporten findes på efterskoleforeningen.dk

forældrenes omsorg for deres børn. De vil sikre, at deres børn får en personlig robusthed, der kan bringe dem igennem ungdomsuddannelserne og ud i et videre uddannelsesforløb,« mener foreningens direktør.

Mai Britt Elmelund er da heller ikke et øjeblik i tvivl om, at pengene til Stines efterskoleophold er givet godt ud. Både her og nu og i fremtiden: »Opholdet har indtil videre været en stor succes, og Stine er meget glad for at være der. Jeg tror, at efterskolen på sigt vil spare hende for spildtid i hendes uddannelsesforløb, fordi hun har lært ting, det kræver, når man går på en uddannelse, både fagligt og socialt. Hun ved, hvad hun vil, og hvad hun skal vælge.« •

ForeningsNYT

Styrelsen skal have to nye medlemmer

Lone Greve Petersen genopstiller

Bent Bisballe Østergaard og Dorthe Frimann Nielsen stopper Efterskoleforeningens ni mand store styrelse får ved årsmøde i marts mindst to nye medlemmer, idet Bent Bisballe Østergaard og Dorthe Frimann Nielsen stopper efter henholdsvis at have været medlem siden 2010 og 2011. Samtidig er Lone Greve Petersen på valg, men hun er villig til at fortsætte arbejdet.

Dorthe Frimann Nielsen har haft orlov fra styrelsesarbejdet de seneste måneder på grund af ekstra travlhed som forstander på Kastanievej Efterskole, der er ved at ansætte ny viceforstander. »Jeg har brug for at være fuldt til ste-

Bent Bisballe Østergaard stopper

Dorthe Frimann Nielsen stopper

»Det ville være forkert, så jeg vil gerne gøre plads til flere unge i styrelsesarbejdet,« siger han, men erkender, at han kommer til at savne arbejdet. »Det er det bedste bestyrelsesarbejde, jeg har været med til, fordi det er et privilegium at arbejde med de unges muligheder for uddannelse. Det er et særdeles vigtigt stykke arbejde,« siger Bent Bisballe Østergaard, der udtaler sig på baggrund af tidligere erfaringer med organisationsarbejde inden for landbruget og som byrådsmedlem i Ringkøbing.

Interesserede, der gerne vil stille op til Efterskoleforeningens styrelse skal melde deres kandidatur senest mandag den 9. februar. Nærmere information findes på efterskoleforeningen.dk eller i Efterskolen nr. 5 fra december 2014. •

de på efterskolen i en periode, hvor vi skal etablere nyt ledelsesteam, og derfor vælger jeg at stoppe i styrelsen nu,« siger Dorthe Frimann Nielsen, men understreger, at det er et privilegium at få lov til at være med til at arbejde for hele skoleformen i en periode. »Der sker meget i efterskoleverdenen netop nu, og der er mange spændende projekter i støbeskeen. Men jeg vil ikke gøre arbejdet halvt og vælger derfor at koncentrere mig om forstanderjobbet.« Også Bent Bisballe Østergaard har valgt at stoppe, både som styrelsesmedlem og som bestyrelsesmedlem ved Bøvling Fri- og Idrætsefterskole. Han bliver 65 år til april og har svært ved at se sig selv sidde i styrelsen som 68-årig om tre år.

Danmarks Læringsfestival Den 3. og 4. marts 2015 i Bella Center Oplev 200 producenter, tjenester og organisationer fra hele landet i udstillingen.

Og hør faglige og inspirerende foredrag i konferencen.

Vi har ny viden og løsninger i praksis – meld dig til nu og vær en del af Danmarks Læringsfestival.

Udstilling og oplæg for 50,- / Konference og forplejning fra 1.090,-

/danmarkslaeringsfestival

/laerfestdk

danmarkslæringsfestival.dk

20

Danmarks 15 Læringsfestival

EfterskoleLIV

Udvikling

Efterskole for Scenekunst Efterskolen for Scenekunst er en almen efterskole med plads til 88 elever i 9. og 10. Klasse, Skolen lægger vægt på boglig undervisning og kreative udfordringer i teater, musik og dans. Eleverne føres op til FSA og FS10.

Hou Maritime Idrætsefterskole Hou Maritime Idrætsefterskole er en almen efterskole med plads til 155 elever og tilbyder linjerne Outdoor & Adventure, Fodbold, Håndbold og Sejlads. Eleverne kan vælge at tage FSA eller FS10.

Himmelbjergegnens Natur- og idrætsefterskole Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole er en almen efterskole med plads til 112 elever. Skolen er en boglig skole med fokus på biologi, idræt og udeliv. Skolen tilbyder FSA og FS10 og har desuden en prøvefri 10 klasse.

Jens Jacobsen fra JJ-Kompetence har været konsulent på projektet og tror, at en del af netværkene vil fortsætte. Men han gør opmærksom på, at det er krævende at etablere velfungerende netværk, og at medarbejderne har mange dagsordener, der kan konkurrere med et nyt netværk i hverdagen.

14

Efterskolen · 22. januar 2015

Tre efterskoler samarbejder om at udvikle deres egen skole Tre østjyske efterskoler samarbejder frem for at konkurrere. Målet er at skabe bedre skoler for elever og medarbejdere. Metoden er netværk, hvor de ansatte sparrer om faglige, pædagogiske og værdimæssige problemstillinger samarbejde Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Efterskoler bliver ofte beskyldt for at isolere sig. For at være øer uden den store forbindelse til verden omkring.

Beskyldningerne gælder både i forhold til andre skoleformer og det resterende uddannelsessystem, men også i forhold til andre efterskoler, der traditionelt opfattes som konkurrenter. Himmelbjergegnens Natur- og idrætsefterskole, Hou Maritime Idrætsefterskole og Efterskolen for Scenekunst har med midler fra Statens Kompetencecenter forsøgt at råde bod på det sidste. Sammen har de lavet et udviklingsforløb, hvor medarbejdere fra de tre skoler mødes i netværk på tværs af skolerne og udveksler erfaringer. »Grundlæggende har vi haft et ønske om, at vores ansatte i højere grad end nu tænker sig selv som en del af hele skolens strategiske beredskab, og det gælder alle ansatte,« siger forstander på Efterskolen for Scenekunst, Heine Boe og tilføjer, at hvis alle tænker deres arbejdsopgaver, som en del af helheden, vil man få en bedre skole både for elever og medarbejdere. »Vi vil gerne flytte fokus fra den ansvarshavende ansatte til den ansvarstagende medarbejder,« siger han og tilføjer, at der er blevet arbejdet i fælles workshops og i faglige netværk.

Netværk på tværs af skolerne Et af projektets vigtigste omdrejningspunkter er netværksdannelser på tværs af skolerne, hvor medarbejderne mødes og sparrer i faglige fællesskaber. »Faglig sparring med medarbejdere fra andre skoler kvalificerer arbejdet på den enkelte skole,« siger Heine Boe og peger på, at refleksionen får bedre vilkår, når man er sammen med nogle fra andre skoler, fordi det så giver mest mening at hæve sig over det dagligdags. »Her er der skabt nogle rammer, så vi kan reflektere over det, vi går og gør. I det daglige tager vi os ikke altid tid til det, fordi vi har travlt,« siger Lise Bojer Søndergaard, der er lærer på Hou Maritime Idrætsefterskole, og lærer Kim Heine Sørensen fra samme skole supplerer: »Det er altid godt at indgå i samarbejde med andre skoler og se, at tingene kan gøres på mange måder, og især refleksionen giver noget. Et par af vores netværksmøder har da også været særdeles givende.« Forskelligt udbytte Der er dog stor forskel på, hvor meget medarbejderne har profiteret af de netværk, de har været en del af. »Fysiklærerne har eksempelvis fået rigtig meget ud af det her. De har tidligere følt sig alene med deres fag, og nu får de pludselig nye kolleger,« siger Heine Boe og fortæller, at TAP personalet dog ikke i samme grad har høstet fordel af netværksarbejdet. Både sekretærer, pedeller og køkkenledere har længe har haft meget velfungerende netværk med

Her er der skabt nogle rammer, så vi kan reflektere over det, vi går og gør. I det daglige tager vi os ikke altid tid til det, fordi vi har travlt.

Lise Bojer Søndergaard

andre skoler. »TAP netværket har haft lidt sværere ved at finde ud af, hvad indholdet i arbejdet skulle være. Men for eksempel har de haft fokus på, hvad god kommunikation er og på betydningen af det,« siger han og fortæller, at nogle af netværksgrupperne vil fortsætte fremover.

Ser gerne netværkene fortsætte »Vi vurderer ikke forløbets succes i forhold til, hvor mange netværksgrupper der fortsætter næste år, men vi afsætter tid og ressourcer til dem, der gerne vil,« siger Heine Boe, der er helt sikker på, at fysikgruppen fortsætter og tror, at omkring halvdelen af grupperne også fungerer næste år. »Det kan være, at der bliver rykket lidt rundt på personsammensætningen, fordi nogle måske ønsker et andet netværk.

Og det er der selvfølgelig plads til,« siger han og tilføjer, at de tre skolers forstandere har besluttet, at det bliver frivilligt, om man vil deltage i et netværk fremover. • Efterskolen · 22. januar 2015

15

EfterskoleLIV

Udvikling

Tre efterskoler samler TAP´ere

Lotte Brink Gregersen Køkkenleder, Efterskolen for Scenekunst »Der er helt klart nogle ting, hvor det er meget givende at sparre med lærere fra andre skoler, og det har været et fint forløb. Men vi er jo en forholdsvis ny skole, og jeg skal også lige lære at samarbejde med mine egne kolleger«, siger Fia Maria Glahn fra Efterskolen for Scenekunst.

Personligt udbytte nødvendigt »Jeg er ikke afklaret i forhold til, om jeg synes, vores netværk skal fortsætte,« siger Leif Damgaard, der er lærer på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole. For ham er det afgørende, hvad et sådant netværk bliver på bekostning af. »Er det for eksempel i stedet for andre kurser, eller er det vores forberedelsestid, der bliver mindre. Sådanne overvejelser er helt afgørende for mig,« siger han.

Lise Bojer Søndergaard er på samme linje og peger på, at den nødvendige ressource skal være til stede. »Det er altafgørende, om skolen lægger den nødvendige energi i det, og for mig er det desuden en vurdering af, om jeg kan bruge noget af det, jeg får med fra netværket, direkte i min hverdag,« siger hun og tilføjer, at hun synes, netværksarbejdet allerede har givet en vis bonus. »Det her netværk har givet en fortrolighed og en tillid, som gør, at jeg uden videre kan ringe til for eksempel Hans fra Himmelbjergegnens Efterskole og bede om et råd,« siger hun. •

Fysiklærerne har eksempelvis fået rigtig meget ud af det her. De har tidligere følt sig alene med deres fag, og nu får de pludselig nye kolleger.

Heine Boe 16

Efterskolen · 22. januar 2015

Jeg synes, det er fantastisk at møde andre folk fra efterskoleverdenen. Folk der sidder i de samme problemstillinger, som jeg selv gør. Jeg er ny i efterskoleverdenen, så det har været meget givende at mødes i netværket.

Vi har haft fokus på kommunikation og samarbejde, fordi det er det, der er fælles for vores tre medarbejdergrupper. Og jeg har helt klart fået noget med herfra. Jeg har fået sparring på konflikthåndtering, kommunikationen og samarbejdet med mine medarbejdere. Det har været lærerigt. Selv synes jeg, at jeg på den baggrund er blevet mere opmærksom på, at man kan se tingene fra flere sider, og at jeg ikke altid kan få det lige præcist, som jeg vil have det. Det fantastiske ved efterskoleverdenen er jo, at vi er forskellige sammen.

Jeg ville gerne fortsætte i netværket.

Men noget tyder på, at vi ikke skal fortsætte, derfor er jeg glad for det netværk, vi har for køkkenledere.

Skoleudviklingsprojektet, hvor Hou Maritime Idrætsefterskole, Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole og Efterskolen for Scenekunst samarbejder, inddrager alle medarbejdergrupper. TAP personalet er således samlet i netværk og sparrer om faglige, pædagogiske og værdimæssige problemstillinger. God kommunikation har fyldt meget i netværksarbejdet. Noget tyder dog på, at netværksgrupperne lukker efter projektet. TAP personalet har i forvejen meget velfungerende netværk.

Gitte Isager

Henning Petersen

Det her projekt har givet mig meget som efterskoleansat, men ikke så meget specielt som sekretær, hvor vi jo i forvejen har et gammelt og meget velfungerende netværk. Men det har været meget fint at møde folk fra andre skoler og medarbejdergrupper og høre, hvor forskelligt man kan gøre tingene. Fælles for vores tre grupper er nok, at vi er lidt i undertal på skolerne, at vi er små medarbejdergrupper og måske ind i mellem kan føle os lidt ensomme i vores funktion. Og det er også mit indtryk, at der ind imellem sidder nogle, som føler sig overset, Men det er også noget, vi kan tale om i sekretærnetværket.

Vi trådte lidt vande i begyndelsen, men da vi først fandt frem til hvad, der er fælles for os, så gik det bedre, og jeg kan godt lide den grundlæggende tanke bag projektet. At alle medarbejdere er en del af skolen og skal være med til at udvikle den.

Jeg har ikke rigtig fået noget ud at være med i det her netværk. I forvejen har vi et meget velfungerende netværk for pedeller. Derfor har det virket lidt overflødigt med det her arbejde. Især i starten var det tungt. Jeg blev lidt negativt stemt, fordi vi brugte megen tid på at sidde og snakke om værdier. Og selvfølgelig er værdier vigtige, men den måde, vi snakkede om det på, gav ikke så meget mening for mig og hang ikke så godt sammen med det arbejde, jeg går og laver til dagligt. Det med de fælles værdier skulle vi måske mere snakke om på den enkelte skole. Jeg synes, det er vigtigt, at alle medarbejdere føler ejerskab til skolen, og i det daglige kan der godt opstå problemer, fordi lærere og andet personale ikke nødvendigvis tænker ens. Men som sagt, føler jeg, at det er noget, man skal tage op på sin egen skole.

Det blev lidt bedre i netværket, da vi først havde fundet ud af, hvad der var fælles for os, Men jeg synes, at det eksisterende netværk løser opgaven på fineste vis. Her kan vi både tale om samarbejde og kommunikation, om mere praktiske ting og vi kan låne ting af hinanden. Så jeg har ikke behov for at dette netværk fortsætter.

Sekretær, Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole

Efterskole for Scenekunst Efterskolen for Scenekunst er en almen efterskole med plads til 88 elever i 9. og 10. Klasse, Skolen lægger vægt på boglig undervisning og kreative udfordringer i teater, musik og dans. Eleverne føres op til FSA og FS10.

Pedel, Hou Maritime Idrætsefterskole Hou Maritime Idrætsefterskole Hou Maritime Idrætsefterskole er en almen efterskole med plads til 155 elever og tilbyder linjerne Outdoor & Adventure, Fodbold, Håndbold og Sejlads. Eleverne kan vælge at tage FSA eller FS10.

Himmelbjergegnens Natur- og idrætsefterskole Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole er en almen efterskole med plads til 112 elever. Skolen er en boglig skole med fokus på biologi, idræt og udeliv. Skolen tilbyder FSA og FS10 og har desuden en prøvefri 10 klasse.

Efterskolen · 22. januar 2015

17

EfterskoleLIV

Skolen og samfundet

Demokratisk handling skal sikre forvandling Nyt projekt har fokus på, hvordan efterskolerne gennem demokratisk handling kan være med til at skabe forvandling og aktivitet i landdistrikterne

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Efterskolerne ligger oftest i mindre byer eller på landet og har stor betydning for det lokale samfund. En del ansatte bor i lokalområdet, håndværkere får nyt i ordrebogen, den lokale købmand øger omsætningen, og eleverne kan være med til at sikre grundlaget for lokale busruter.

Men måske kan efterskolerne få endnu større betydning for udviklingen i landdistrikterne og samtidigt øge de unges forståelse for, hvad engagement og demokratisk deltagelse betyder.

Et nyt projekt, som er et samarbejde mellem Efterskoleforeningen og Landdistrikternes Fællesråd, skal give bud på dette. »Det handler om, at efterskoleeleverne får en forståelse for, at man kan bruge demokratiet aktivt. De skal opleve betydningen af demokratisk handling, men også se at der sker en forvandling,« siger mf. Troels Ravn (S). Han har været med i processen omkring formuleringen af projektet og peger på, at forandringerne både skal ske på skolen, men også uden for skolen i det lokale. »Der skal tænkes i nye lokale initiativer og aktiviteter, derfor får innovation og iværksætteri en væsentlig placering i projektet,« siger han.

Innovation og iværksætteri »Det handler om, at de unge sætter sig selv i spil, ser nye muligheder, og gør 18

Efterskolen · 22. januar 2015

Hele tanken om, at vi dannes som aktive medborgere, der tager ansvar lokalt, er rigtig spændende og godt set med det her projekt.

Troels Ravn (S) noget de ellers ikke ville gøre, derfor bliver innovation, iværksætteri og entreprenørskab omdrejningspunktet for projektet,« siger formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring og tilføjer, at de unge gennem projektet skal tilegne sig redskaber, der sætter dem i stand til at handle aktivt. »På sigt vil det være der, hvor de bor, de engagerer sig, men i første omgang vil det være efterskolens lokalområde, der profiterer af de unges ideer og engagement,« siger han Lokal udvikling »Vi håber, at projektet sætter sig blivende spor i lokalområdet. At eleverne kommer med spændende input til, hvordan landsbyen og lokalsamfundet kan udvikle sig. Det kan for eksempel være bud på, hvordan landsbyerne bliver attraktive for de unge at bo i. Og det kan både dreje sig om nye faciliteter og samarbejdsaftaler af forskellig art,« siger Steffen Damsgaard. Han er formand for Landdistrikternes Fællesråd, som deltager i projektet. »Samtidigt vil de unge, når de forlader efterskolen, bære deres ny viden og

engagementet med til gavn for det sted, hvor de bor. Måske endda en by i landdistrikterne,« siger han.

Det lokale er to ting Baunehøj Efterskole har meldt sig til projektet, og forstander Ulrik Goos Iversen er opmærksom på, at det lokale i denne sammenhæng er to ting. Dels efterskolens lokalområde og dels elevernes hjemby. »For os er det afgørende, hvad eleverne får med herfra. Vores værdigrundlag handler jo om at danne de unge, men hvis det kan kombineres med, at efterskolen åbner sig mere mod lokalområdet, så er det rigtig godt,« siger han og tilføjer, at Baunehøj Efterskole også i dette projekt prioriterer, at de unge kommer ud i det lokale og oplever, at de kan være med til at gøre en forskel. »Undervisningen i demokrati må aldrig blive tavle til røv undervisning,« siger han og forventer, at projektet kan være med til at inspirere skolen på det innovative område. »Vi er nysgerrige på, hvad der kan komme ud af det her og vil meget gerne klædes bedre på til at arbejde pædagogisk med innovation og iværksætteri,«

Foto: Colourbox, Peter Klode og Lars Aarø

Vi håber, at projektet sætter sig blivende spor i lokalområdet. At eleverne kommer med spændende input til, hvordan landsbyen og lokalsamfundet kan udvikle sig.

Steffen Damsgaard, formand Landdistrikternes Fællesråd siger han og håber, at de unge gennem projektet blandt andet oplever, at man kan få indflydelse mange andre steder end gennem de politiske partier. »Vi vil gerne lære de unge, at det er vigtigt, at man engagerer sig og gerne lokalt,« siger han.

Fokus på fællesskabet »Hele projektet handler om dannelse,« siger Troels Ravn og tilføjer, at når vi taler om aktivt medborgerskab, taler vi om demokratisk dannelse, og om at de

unge erhverver sig redskaber, de kan bruge i forhold til at engagere sig i samfundslivet. »Det drejer sig om, at du får nye handlemuligheder som ungt menneske, og at du påtager dig et ansvar, måske endda uden at du tænker over det. At du i det hele taget kommer til at tænke noget mere i de, os og fællesskab, frem for at det altid drejer sig om mig og jeg. Hele tanken om, at vi dannes som aktive medborgere, der tager ansvar lokalt, er rigtig spændende og godt set med det her projekt,« siger han. •

Demokratisk Iværksætteri - demokratisk handling, der giver forvandling Et samarbejde mellem Efterskoleforeningen og Landdistrikternes Fællesråd. Karin Skjøth er ansat som projektleder. Hun kommer fra en stilling som efterskolelærer på Ladelund Efterskole.

19

Løst og fast

Frikvarter

De unge er blevet mere fornuftige Ny forskningsrapport fra SFI viser, at de unge spiser mere sundt – for eksempel spiser de ældste drenge meget mindre fastfood. De 15-årige ryger væsentligt mindre i dag – kun 4 procent ryger hver uge. De drikker mindre – især drengene er ikke så ofte fulde som tidligere - og de tager færre stoffer.

De er også i mindre grad udsat for kriminalitet, ligesom de unge begår mindre kriminalitet: Der er et generelt fald i tyveri, vold og hærværk – også her gælder det særligt for drengene. De unges forbrugsmuligheder er desuden faldet.

Det skyldes ikke færre lommepenge, men at færre har fritidsjob.

Som noget nyt afleverer nogle af de 15-årige med fritidsjob en del af lønnen til forældrene til opsparing.

De unges samvær med vennerne har også forandret sig: De er ikke så ofte sammen i fritiden, til gengæld chatter de langt mere med hinanden. De unge er altså ikke mindre socialt aktive, men har flyttet en del af deres samvær til det virtuelle liv.

Undersøgelsen viser også, at unges risikoadfærd hænger sammen med, hvor ofte de er sammen med deres venner, og hvor mange penge de har mellem hænderne. Unge med få forbrugsmuligheder bliver i mindre grad udsat for eller begår kriminalitet. Unge, der tit ses med deres venner udenfor hjemmet, oplever flere risici end unge, der mere sjældent ser deres venner.

20

Efterskolen · 22. januar 2015

...stavefejl på de sociale medier De unge synes generelt, at folk, der laver fejl med stumme bogstaver eller dobbeltkonsonanter, virker dumme. Det er fejl, som ifølge de unge får folk til at fremstå uvidende. For hvis man skriver hvad uden h, så viser det, at man ikke har tilegnet sig en kompetence, man burde have tilegnet sig allerede i sjette klasse, som en af de unge udtrykker det.

Marianne Rathje, adjunkt på institut for sprog og kommunikation, til Politiken

Hjernen er et vidunderligt organ.

Den begynder at arbejde allerede i det øjeblik man står op om morgenen og holder ikke op, før man kommer på arbejde.

Robert Frost

Skolereform giver boom i træneruddannelse for unge Skolereformen har givet en markant stigning i antallet af unge, der får en træneruddannelse eller på anden vis får smag for at blive frivillige i idrætten.

Et stigende antal skoler tilbyder nemlig en træneruddannelse som valgfag.

Siden august har DGI lavet aftaler med skoler og idrætsforeninger om over 45 uddannelseshold – sidste år var der kun omkring 15.

A og døden Bogen er en temabog om døden inddelt i fem emner med tilhørende opgaver, og henvender sig til de ældste elever i grundskolen. I en fortælling møder man bogens hovedperson A i fem livsfaser og i forhold til fem problemstillinger vedrørende døden: selvmord, abort, aktiv dødshjælp, dødsstraf og selve døden – og hvad der måtte være derefter. Alle fem afsnit kan læses særskilt. Bogen er skrevet af Henrik Krog Nielsen og udkommer på forlaget X.

De rigeste familier findes i Midtjylland Når familiernes samlede indkomster er reduceret med skatter og forøget med f.eks. udbetalte kapitalpensioner har den gennemsnitlige familie i region Midtjylland 372.171 kr. til rådighed. I hovedstaden er tallet 369.758 kr. I Nordjylland 342.548 kr. Region Sjælland 357.946 og Sønderjylland 357.828.kr – Kilde: Penge og Privatøkonomi

Danmarks bedst sælgende bog udkommer som app En livsforsikring er noget af det Højskolesangbogen i sit karakteristiske blå mest underlige format bliver brugt over hele landet på skoler, højskoler, i forsamlingshuse og i hjemder findes. mene. Igennem tiderne har den solgt i næsten Det er en slags 900.000 eksemplarer. Nu udkommer den også som app med integrerede melodier, noder og væddemål, baggrundstekst om sangene. hvor du og forsikringsBæredygtig Skoleudvikling selskabet vædder om, at du vil leve.

En fortælling om Kirsten Schalburg, der gennem en Du holder på, række interviews beretter at du ikke vil, om sin kamp for en skoleudvikling til gavn for alle. investerer Den er en cocktail af udderefter en dannelsespolitiske analyser spækket med Kirsten Schalformue og håber burgs eksempler på, hvordan sproglig og kulturel mangbare på, foldighed kan integreres i at modparten skoleudvikling. Forfatterne Bergthora Kristjansdottir vil vinde. og Lene Timm giver desuden Samtaler med Kirsten Schalburg

læseren indblik i, hvordan danske politikere poster millioner af kroner ind i projekter om tosprogede elever – uden at bruge erfaringer og nyvunden viden til noget.

Forfatternes pointe er , at embedsmænd og politikere stædigt holder fast i, at de tosprogede elever når længst og lærer bedst ved at arbejde udelukkende med dansk, mens undersøgelser og erfaringer viser det modsatte. Selv formåede Kirsten Schalburg som skoleleder på Enghøjskolen i Hvidovre at hæve de tosproglige elever over landsgennemsnittet ved blandt andet at bruge elevernes modersmål i undervisningen ved siden af det danske sprog.

Milton Berle

Efterskolen · 22. januar 2015

21

KRONIK

Pædagogik

Frihed og tvang i efterskolen Eleven bliver ufri, når hun melder sig ind i efterskolens fællesskab med rammer, regler og disciplin. Men det er netop gennem tvang, at efterskoleeleven møder sine potentialer

Flemming Nørgaard efterskolelærer, Ågård Efterskole

22

Dette er et forsøg på at beskrive nogle forhold mellem frihed og tvang i efterskolen. Hvorfor skal man beskæftige sig med disse begreber? Er det ikke at blive i den pædagogiske kravlegård for novicer?

Svaret er, at det skal man for at kvalificere og diskutere efterskolelærerens professionalitet og virke. Bevares, det er ikke svært at forstå, at opdragelse kan forstås som paradoksalt, hvis målet med eleverne er at gøre dem til frie tænkende borgere, og efterskolelæreren tvinger eleven til aktiviteter m.m. Det er heller ikke det, som er vigtigt. Det, der er vigtigt, er forståelse af og bevidsthed om bl.a. at bringe skolens værdigrundlag i spil i efterskolelærerens didaktiske og pædagogiske overvejelser. Det kan en diskussion af frihed og tvang bringe.

Det er altså min påstand, at ved at have en bevidsthed om frihed og tvang, gør det efterskolelæreren i stand til at stille de rigtige spørgsmål.

Spørgsmål både til egen praksis og efterskolens praksis og værdigrundlag. Sidstnævnte er inddraget, for heri er svaret på, hvad det er for en efterskole du arbejder på, og deraf hvem du er som efterskolelærer.

Ja, frihed og tvang er grundlæggende begreber i pædagogik. Men det er lidt lige som at diskutere de nuværende konflikter i Mellemøsten uden at kende til uenighederne mellem sunni- og shiaislam. Det er altså med andre ord særdeles relevant at diskutere, så længe vi i dansk opdragelse og skole anvender et begreb som dannelse.

At blive et menneske Så længe efterskolen har et hovedsigte mod livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse er det vigtigt at forstå de grundlæggende forhold vedrørende undervisning og samvær for at være i stand til kvalificeret at forholde sig til efterskolens hovedsigte.

Det er her min påstand, at der findes nogle efterskolemennesker, der har et potentiale til at blive bedre til at forstå og forholde sig kvalifi-

Efterskolen · 22. januar 2015

ceret til egen praksis. Ved at holde nogle grundlæggende begreber som frihed og tvang op mod efterskolens hovedsigte, sin egen efterskoles værdigrundlag og egen praksis, kan noget af det føromtalte potentiale forløses.

Jeg er helt med på, at disse begreber ikke fylder elevsenge eller skal bruges som slogan for efterskolerne. Se det for dig: ”Vælg efterskolen og bliv disciplineret og tvunget hele dagen lang”. Nej, det går nok ikke. Men ved at diskutere, kan du måske komme på nye tanker om din eller skolens praksis.

Al opdragelse, disciplinering eller pædagogik kan koges ned i ét spørgsmål. Hvordan kan et menneske blive menneske? Det er omdrejningspunktet for vores virke: hvad enten det sker i musiklokalet, gymnastiksalen eller i en skov midt om natten. Heri skal efterskolelæreren skabe mening for eleven, samt formidle at læring eller det at være menneske IKKE altid er nemt.

Elever underlægger sig tvang Begreberne frihed og tvang er altså på mange måder interessante i forhold til at blive mere bevidst om, hvad efterskoleopholdet er med til at give eleverne. Dannelse er mangesidet og i denne sammenhæng forstås den som en proces, der former eleven, så denne får mere indsigt i sig selv. Dette syn er på mange måder umoderne i konkurrencesamfundet eller hvad? Denne dannelsesproces på efterskolerne skal også gerne gøre eleven i stand til at stille kritiske spørgsmål, tænke selvstændigt og handle, eller med andre ord blive uafhængig. I hvor høj grad denne dannelse kan finde sted er forskellig fra efterskole til efterskole.

Frihed og tvang skal overvejes i forhold til din praksis, fordi efterskolerne på mange måder er ufrie, hvor efterskoleeleven og forældrene selv vælger efterskolen og tvangen. I denne ufrie ramme kan man tale om, at eleverne vælger efterskolen for at lære sig selv at kende igennem den anden og med andre ord opleve forskellige

fællesskaber. Dermed bliver efterskolerne ramme for en selvvalgt fremmedgørelse. Her bliver spørgsmålet på den ene side, om din praksis skal handle om at finde tid og frihed i skemaet, så eleven selv kan opsøge fremmedgørelse. På den anden side kan du også overveje, hvor eller hvordan du kan tvinge eleverne ud i fremmedsituationer, som de ikke selv i første omgang vil opsøge.

Kunne det være med faste pladser i spisesalen eller i foredragssalen, som roterer med jævne mellemrum?

Benspænd fremmer udvikling Opdragelse er på mange måder paradoksalt, da det ikke handler om at give frihed til eleverne, så de kan tænke på og gøre, som de ønsker, men faktisk tvinge dem til at fremmedgøre sig selv endnu mere. Igen er jeg med på, at ordet tvang ikke sælger mange sengepladser, men det er i tvang eller i indskrænketheden, at der åbnes op for udviklingspotentialer hos eleverne. Vi kender det fra benspænd i projektarbejde eller i litteraturen. Vi kender det fra dogmer i dogmefilm eller restaurant Noma. Jeg vil gå så vidt til, at det er i det ufri, at efterskolerne har sin styrke - omfavn det og italesæt det for dig selv og dine kolleger. Et efterskoleophold er som sådan uinteressant, hvis der ikke sker modstand eller tvang. Den modstand eller tvang skal du rammesætte og give eleverne.

Helt grundlæggende er et efterskoleophold først interessant, når eleverne oplever fællesskaber, hvor nogen eller noget andet er vigtigere end dem selv. I forlængelse heraf er det min påstand, at unikke individer eller uafhængige elever først rigtig træder frem i mødet med

Ordet tvang sælger ikke mange sengepladser, men det er i tvang eller i indskrænketheden, at der åbnes op for udviklingspotentialer hos eleverne.

andre, med hvem man ikke har noget til fælles. Derfor skal vi tvinge eleverne ud i situationer, som de ikke selv vil have valgt. For eksempel ved at sætte eleven på værelse med en, som de ikke deler fritidsinteresser med - altså en bevidst fremmedgørelse af eleven.

Vi skal hele tiden huske, at et efterskoleophold ikke er en fri, men en frigørende proces, hvor lærerens pligt er at skabe mening for eleven. Vi er forpligtet, fordi der under efterskoleopholdet sker og opstår en stærk socialiseringsproces. En proces som gør eleven særlig formbar og åben over for omverdenen og efterskolemiljøet. Derfor er efterskoleelever mere tilbøjelige til at vælge til i stedet for fra i forhold til den pædagogiske praksis, du præsenterer for dem.

At kende sig selv gennem den anden Jeg er af den overbevisning, at tvang ikke er opdragende i sig selv men et nødvendigt middel for, at eleven kan opnå uafhængighed og blive unik. Men hvorfor vælger eleven tvangen eller disciplinen på efterskolen? En del af svaret findes, som tidligere nævnt, i oplevelsen af fællesskaber. Det hedder også at lære sig selv at kende igennem den anden. Efter-

skolen er altså som udgangspunkt allerede ramme for en selvvalgt fremmedgørelse. En ramme og fremmedgørelse som læreren skal skubbe til og forstyrre eleven med.

Hvordan er du med til at forstyrre eleven?

Hvad sker der, hvis vi ikke skubber eller forstyrrer eleven? I første omgang ikke så meget som der kunne. Problemet ved ikke at forstyrre eleven er, at denne får for få rationaler at forstå verden med. Rationaler forstået som måder at tænke på. Problemet opstår, fordi der venter en kompleks verden med utallige rationaler, som kræver, at mennesker har tilsvarende mange rationaler og måder at forstå verden. Vi er som skoleform forpligtet på at give eleverne mange rationaler og ikke blot lære dem at spille guitar, springe eller trille med en fodbold. Skoleformen kan så meget mere. Her kan du spørge dig selv; hvordan sikrer I mangfoldigheden i elevflokken? Hvad gør du for at rumme hele elevflokken? Hvilke rationaler er der på din efterskole?

Til eftertanke Din efterskole er ikke neutral. Den vil forandre mennesker. Givet den stærke socialiseringsproces, hvor eleven skal underlægge sig normer, regler og værdigrundlag, så kan pædagogiske paradokser forstås ”bredere” i efterskolen end for eksempel i folkeskolen. Heraf er en tilbagevendende udfordring for efterskoleformen at skulle opdrage og skabe individuel læring igennem mange forskellige fællesskaber. Heraf kan du som efterskolemenneske overveje, om eller hvor din efterskole er en stopklods for elevens individuelle læring? • Efterskolen · 22. januar 2015

23

EfterskoleLIV

Mennesker i efterskolen

Man bliver klogere på livet Folketingsmedlem Anni Matthiesen fra Venstre glæder sig over den afklaring, efterskolerne skaber for de unge. I år går hendes søn Søren i 10. klasse på Vandel Efterskole, og han har indtil videre fået et nyt blik på sin videre uddannelse Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Et ophold på efterskole er en god investering. Det er en gave, som holder resten af livet. Ordene kommer fra Anni Matthiesen, folketingsmedlem for Venstre, som denne vintermorgen sidder sammen med sønnen Søren i fællesrummet på Vandel Efterskole vest for Vejle. Som sit partis ordfører for friskole og efterskoler har hun et politiks blik på efterskole, men som mor har hun også personlige erfaringer med sine to sønners efterskoleophold. »Som 15-16-årig er der rigtig mange beslutninger om uddannelse, og man står et sted i livet, hvor man er ved at danne sin identitet. Derfor er det vigtigt med et rum, hvor de unge kan prøve sig af. Jeg synes, jeg ser en stor gruppe unge, som ikke er klar til at træffe alle de valg lige efter 9. Klasse, og derfor synes jeg, det er godt, vi har efterskolerne som en mulighed i 10. klasse.,« siger Anni Matthiesen.

Søren valgte selv Vandel Efterskole, fordi han med det samme på efterskolernes dag fornemmede en god stemning. Det valg har hans mor, Venst repolit ikeren Anni Matthiesen bakket op.

24

Efterskolen · 22. januar 2015

Søren går i 10. klasse og glæder sig over det sammenhold, som ret hurtigt opstod i begyndelsen af efterskoleåret. »Det er virkelig godt at være her, for båndene mellem eleverne er stærkere end i folkeskolen. Det kommer af, at vi spiser og bor sammen, deler livet døgnet rundt,« siger Søren Matthiesen.

Og i ugerne op til jul, hvor Efterskolen møder mor og søn på efterskolen, er det ikke den daglige undervisning, der fylder. Et større projekt om at samle ind til Danmarks Indsamling forener hele skolen, og Søren ser desuden frem til skiferien i begyndelsen af det nye år.

Men det bekymrer ikke hans mor, Venstrepolitikeren, at tiden er koncentreret om andre projekter, end det rent fag-faglige. »Jeg er slet ikke bek y mret.

Jeg tror ikke, DI er helt klar over, hvor stor gavn deres medlemsvirksomheder har af, at en stor del af de unge har erfaringer og dannelse med fra et efterskoleophold.

Det eleverne får med i projektugerne kan sagtens måle sig med den faglighed, de får med i den mere traditionelle undervisning,« siger Anni Matthiesen. »Det er klart, at der skal være fokus på faglighed i skolen, men eleverne lærer også af projekterne, og måske er det især vigtigt for drengene, at der også er en anderledes tilgang til at lære. Desuden får de prøvet sig selv af som menneske ved at arbejde på nye måder.« En mulighed for alle Anni Matthiesen lægger vægt på, at alle bør have økonomisk mulighed for at sende deres børn på efterskole, og med de forskellige ordninger for fripladser og den individuelle elevstøtte, mener hun, at muligheden er til stede for de fleste. »Efterskolens succes afhænger af, at alle samfundslag mødes på efterskolen.

Det nytter ikke, at efterskolen kun er for de rigeste, som kan betale et stort beløb for det eller for de allersvageste. Som ordfører for de frie skoler ser jeg det som min opgave at tale ringene op, for der er ingen tvivl om, at efterskolerne har en stor værdi for mange unge.« Christiansborgpolitikeren er ikke blind for at ”regnedrengene” hurtigt kan gøre op i et regneark, at 10. klasse koster samfundet penge. »Men som politikere har vi et ansvar for at fortælle, hvorfor de penge er givet godt ud,« siger Anni Matthiesen, der heller ikke forstår, at en interesseorganisation som DI med jævne mellemrum rejser en debat for at skære ned på 10. klasse.

DI tager fejl »Jeg tror ikke, DI er helt klar over, hvor stor gavn deres medlemsvirksomheder har af, at en stor del af de unge har erfaringer og dannelse med fra et efterskoleophold. Og det nytter ikke, som foreslået af DI, at efterskolernes 10. klasse primært er for de svageste unge, for så går hele ideen og systemet i stykker. Det vil give disse unge endnu et stempel som svage. Der skal være en blanding af elevgrupper, hvis alle skal løftes af et efterskoleophold. Samtidig er jeg overbevist om, at de stærke elever også bliver klogere på livet, når de møder unge, der er forskellige fra dem selv på en efterskole.« Anni Matthiesen kigger eftertænksomt ud i det grå vintermørke, og siger: »Det er i grunden mærkeligt, at jeg som Venstre-kvinde skal tage disse kampe med Dansk Industri, det burde ikke være nødvendigt, når alle kan se hvilket engagement, der tændes i de unge, når de er på efterskole.« Søren rykker lidt utålmodigt i stolen.

Mor har taget politikerkasketten på, mens han har mest lyst til at komme tilbage til projektarbejdet.

Afklaring kom på efterskolen Her et par måneder før det endelige valg af ungdomsuddannelse, er Søren desuden mere optaget af sit eget uddannelsesvalg end af landspolitiske diskussioner. Han oplever, at efterskolen har været med til at give ham en afklaring, og lige nu er han mest opsat på at vælge erhvervsgymnasiet. Inspirationen kom

efter brobygningsugerne og fra skolens vejleder. »Det er rart med en vejledning, hvor læreren ser den enkelte unge og får et helt billede af ham eller hende. Ellers tror jeg ikke, det var erhvervsgymnasiet, vi i første omgang var kommet til at tænke på. Men vejlederen her på skolen har virkelig blik for de unge, og det er befriende, at rådene også går andre veje end det almene gymnasium,« siger Anni Matthiesen.

Både Søren og hans mor synes, efterskoleopholdet har været med til at skabe afklaring både personligt og i forhold til uddannelsesvalg. »Jeg synes også, der er mere rum til at give eleverne dannelse med i 10. klasse, og jeg er overbevist om, at det er en hjælp til de unge videre i livet. Og det er ikke alt, man kan måle i karakterer.« Oplevelser venter Men inden en ungdomsuddannelse venter på 16-årige Søren til sommer, er der mange oplevelser at høste på efterskolen. Lige nu ser han frem til forårets store gymnastikopvisninger, hvor engagement og fællesskab går op i en højere enhed. Ikke fordi han har dyrket gymnastik før han kom på efterskole. Men som mange andre har det store fællesskab i gymnastikken en magisk virkning. »Jeg glæder mig til, at vi skal optræde for omkring 5000 mennesker i Aarhus.

Det bliver noget helt særligt,« fortæller Søren Matthiesen. •

Efterskolen · 22. januar 2015

25

EfterskoleJURA

Etik

Ombudsmanden løfter pegefingeren Folketingets ombudsmand er bekymret for, om bortvisningen af elever i de frie grundskoler foregår på en rimelig måde. Han har bedt ministeriet om at se på problemstillingen. Efterskoleforeningen ser helst, at skolerne selv løser problemet Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Hvert år bortvises elever på landets frie skoler, og Efterskoleforeningen har gennem årene været involveret i sager, hvor eleverne og deres forældre ikke er blevet hørt i forbindelse med bortvisninger.

Nu har Folketingets Ombudsmand bedt undervisningsministeriet kigge nærmere på området. »Efter børnekonventionen har et barn en grundlæggende ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører barnet. Denne rettighed er ikke afspejlet i reglerne på privatskoleområdet, og derfor har jeg nu på baggrund af to konkrete klager bedt Undervisningsministeriet om generelt at overveje problemstillingen,« skriver ombudsmand Jørgen Steen Sørensen på ombudsmanden.dk. Han pointerer dog, at han ikke har taget stilling i sagen.

En løftet pegefinger Specialkonsulent i Efterskoleforeningen Hanne Lautrup vurderer, at der kan være risiko for en regulering på området. »Det er en løftet pegefinger overfor skolerne om, at hvis ikke de sikrer gode processer, så risikerer vi en regulering af en art,« siger hun og forklarer, at forældre og børn hidtil ikke har haft klagemuligheder, men at oprettelsen af Om26

Efterskolen · 22. januar 2015

Det er en løftet pegefinger overfor skolerne om, at hvis ikke de sikrer gode processer, så risikerer vi en regulering af en art.

Hanne Lautrup

budsmandens Børnekontor i 2012 har ændret på dette. »Ombudsmandens Børnekontor skal sikre, at FN´s børnekonvention overholdes, og det betyder blandt andet, at børnene skal høres i sager, der vedrører dem,« siger Hanne Lautrup og tilføjer, at Efterskoleforeningen har sendt deres egen vejledning ”Etik og Kontrakt” ind til ministeriet, for at forebygge yderligere regulering på området. ”Etik og Kontrakt” indeholder blandt andet en vejledning til, hvordan skolerne kan håndtere sager, hvor elever bortvises.

En dårlig sag er en for meget »Det er mit indtryk, at langt de

Det ville være rigtig ærgerligt, hvis der laves lovgivning eller regler på det her område. Vi skal tage fat i nakken på os selv og sikre, at vi også opfører os ordentligt, når vi afbryder et samarbejde.

Artikel 12 i FN’s børnekonvention: 1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.”

Troels Borring

fleste bortvisninger foregår på en ordentlig måde, men vi hører om sager, som er håndteret på en helt uacceptabel måde, og én dårlig sag er også i denne sammenhæng en for meget,« siger formand i Efterskoleforeningen, Troels Borring, som finder det katastrofalt, hvis der skulle komme snærende regulering på området. »Det ville være rigtig ærgerligt, hvis der laves lovgivning eller regler på det her område. Vi skal tage fat i nakken på os selv og sikre, at vi også opfører os ordentligt, når vi afbryder et samarbejde. Det handler om egen justits. Hvis vi ønsker den frihed, vi hele tiden himler op om, så skal vi jo også opføre os ordentligt i forhold til bortvisninger,« siger han Kun skolerne kan løse problemet Undervisningsministeriet oplyser, at de den kommende tid vil indkalde til en møderække med skoleforeningerne for at drøfte sagen, men at de ikke på nuværende tidspunkt kan sige noget om, hvad der konkret bør gøres i forhold til den rejste problemstilling. Troels Borring mener, at skolerne selv må løse dette problem. »Lovgivning vil være skidt, og en ministeriel vejledning er jeg ikke meget for,« siger han og tilføjer, at hvis der skulle blive tale om en vejledning, skal skolerne sørge for at få indflydelse på udformningen af den. »Men det bedste er, at vi selv løser problemet. Det kan jo ikke passe, at alle skoler skal lide under, at nogle få skoler ikke opfører sig etisk korrekt,« siger han. •

Tlf: 0 3 1 9 5

Trysilfjellets billigste skiutleie Pris eks alpinpakker

1 dag

6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr Voksen nybegynner alpint/snowbl.

Voksen middels Alle typer utstyr Avansert alpint

80 195 255 295 350

295 595 695 795 970

Avansert pluss alpint

435

1150

Langrenn Racing Langrenn standard Langrenn Ungdom 0–15 år

255 155 130

695 44 320

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

Opptil 50 % for Efterskoler Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Tlf +47 03195 - info@skishop.no Efterskolen · 22. januar 2015

27

Debat

Hvorfor taler vi ikke om dannelse

10. klasse kan ikke legitimeres med skiture Vi undergraver vores egen legitimitet ved at konkurrere indbyrdes i antal skiture, springhaller og luksusbyggerier, skriver forstander Jakob Carl Christensen. Efterskolernes må besinde sig på sin kerneopgave: Dannelse og opdragelse

Jakob Carl Christensen Forstander på Tommerup Efterskole

28

Jeg kan lige så godt indrømme det fra første linje: Jeg er bekymret på vores skoleforms vegne.

Helt fundamentalt handler min bekymring om, i hvilket omfang 10. klasse har sin berettigelse på skolerne, og under hvilke omstændigheder vi kan forsvare vores egen eksistens, med integritet vel at mærke. Inden min, på denne konto, forventeligt forestående korsfæstelse, så tillad mig alligevel at redegøre for, hvorfor jeg kommer med et så åbenlyst kætteri.

Sagen åbnes bedst ved i al uskyld at stille spørgsmålet: Hvorfor skal man sende unge mennesker på efterskole i 10. klasse? For at kunne svare kvalificeret på dette, er man efter mine begreber for det første nødt til at gøre sig klart, hvad formålet med efterskolens 10. klasse overhovedet er? Det betyder endvidere, at man for det andet tydeligt skal kunne redegøre for, hvad der er kvalitativt anderledes i 10. klasse end i 9. klasse, fordi der ikke er tale om et obligatorisk skoleår, men et tilvalgsår. Det er ikke min dagsorden med dette indlæg at forsøge at svare på alt eller lægge guldkarameller for nogens fødder, men blot

Efterskolen · 22. januar 2015

at tegne et perspektiv, som jeg mener, det er fundamentalt afgørende vi som skoleform forholder os til.

Frihedsregler og forpligtelser Vi er i god, dansk tradition beskyttet af nogle frihedsregler. De giver os en frihed til at drive skole, så vi på den ene side spejler det officielle system, men på den anden side kan være et alternativ, et korrektiv, en vision om andre ting og dybere lag (det er der i alt fald frihed til at mene). Det er i fuld overensstemmelse med grundtvigske tanker om folkesjæl, frihed og dannelse.

Men friheden forpligter os stærkere end de skoler, der lever i den statslige ramme, fordi vi i højere grad skal være vore egne dommere.

Det stiller krav til os om at værne om afgørende elementer i skolelivet, for hvis vi ikke er opmærksomme på frihedens forpligtelser, mister vi legitimitet, folkelig støtte og samfundsmæssig betydning.

Sagens kerne er derfor, at vi i dag har behov for at genfortolke 10. klasse som et frirum til at udfylde netop det, der er skoleformens berettigelse. Hvis vi ikke magter selv at begrunde vores eksistensberettigelse som andet end et tilfældigt held-område, der ikke er blevet ramt af finansministeren endnu,

eller med uddannelsesparathedsvurderinger der er positive i marginalernes marginaler, så vil det med sikkerhed ske, at regulering vil komme oppefra eller udefra, om man vil. Det vil blive krævet af os, at vi leverer varen, når det kommer til at bryde social arv, når det drejer sig om flygtninge-indvandrere, og når det drejer sig om at bygge bro til erhvervsskolerne, bare for at nævne tre oplagte eksempler.

Disse ting er ikke dårlige, langt fra, men dagsordenen er sat i et system, der ikke har samme målsætning som den frie skole.

Hvad er så det fede ved 10. klasse?

Hvad er så det særlige, det fabelagtige, det fede, det smukke, det livgivende og det forunderlige ved 10. klasse på efterskolen? Hver gang jeg i efterskolesammenhæng har luftet tanken om den kvalitative forskel mellem 9. klasse og 10. klasse hører jeg de samme argumenter for 10. klasse: “De er mere modne…”, “Man kan ligesom noget andet med dem…” og “De har ikke så mange skolefag og derfor kan de...”.

Min anfægtelse af dette består ikke i, at jeg er uenig i ovenstående betragtninger, men i at det ikke

er et holdbart argument, for at de skal gå i 10. klasse på en efterskole. Der er tale om almene betragtninger, som vil kunne gælde en hvilken som helst skoleform, på et hvilket som helst stadie.

Når eleverne bliver et år ældre sker der under normale omstændigheder det ganske simple, at de bliver mere modne.

Det sker i overgangen fra 0. klasse til 1. klasse. Det sker i overgangen fra bachelor-studiet til kandidat-delen på universitetet. Det står tindrende klart for mig, at det var dét, der blev sagt, da jeg selv afsluttede mine studier: Når man er færdig, ja SÅ er man klar til at studere.

Det er altså intet særkende for efterskolen, at større modenhed giver nye muligheder, men det er blot en osteklokkebetragtning og navlepilleri, der ikke i sig selv er et argument for 10. klasses berettigelse i en efterskolesammenhæng.

Det faktum, at de ikke har så mange skolefag, som man også ofte hører, som argument for hvorfor 10. klasse fungerer bedre end 9. klasse, er en åbenlys generel fordel for de hobbyorienterede fag, fordi skoleformen jo ikke ligefrem brillerer med at lægge ekstra timer og vægt på de ordinære, obligatoriske fag. Med andre ord: Jo færre hårde skolefag de behøver have, desto flere interessefag kan vi give dem. Men heller ikke dette er et særkende for skoleformen - det gælder jo et hvilket som helst initiativ: Jo mere slik du kan lægge på kagen, desto mere kage sælger du. En erhvervsuddannelse til mekaniker med valgfagstilbud tilpasset lærlingens fritidsinteresser og 3 skiture oveni får med størst tænkelige forudsigelighed større interesse end én uden disse ting. Men er det udtryk for, at der er tale om en bedre ud-

Lad os udfordre hinanden på dannelse! Lad os kappes om medborgerskab!

Lad os debattere uendeligt om Grundtvigs betydning for skoleformen og om, hvordan vi omsætter det til skoleliv.

Jakob Carl Christensen

dannelse og et mere kvalificeret dannelsesforløb, blot fordi interessen er større?

Konkurrenceparametret for vores skoleform er mere end nogensinde antallet af stykker slik på kagen, ikke mindst hvad angår 10. klasse. Hvilken skole siger: “Hos os får du ikke tre skiture, men 3 ekstra timers matematik om ugen”? Det er der ingen der gør, fordi det ikke er en sællert. Pointen er ikke, at matematik per definition er af det gode og skiture af det onde, men blot at det er et faktum, at konkurrenceparametret

og indholdssiden totalt domineres af tilbud, som hører til den ikke-obligatoriske del af et skoleophold.

I en samfundsmæssig, uddannelsesmæssig og faglig sammenhæng er der altså virkelig god grund til at betvivle, at vi som skoleform har ekstraordinært meget at byde på for 10. klasserne, sådan som vi forvalter tingene nu. Jeg sidder ikke og skyder med skarpt her - vi er ikke en pind bedre end så mange andre - jeg siger det til kritisk selvrefleksion.

De marginaler der statistisk kan bevises for f.eks. uddannelsesparathed er så ubetydelige, at det er rent ud sagt er dybt pinligt, det ikke er bedre, når der lægges så mange skattekroner i projektet. Vi løfter heller ikke nogen væsentlig byrde, når det kommer til flygtninge-indvandrere, og de erhvervsskole-orienterede elever er underrepræsenterede på langt de fleste skoler. Faktisk viste Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse for nogle år siden, at hvor 10. klassecentrene klart opfylder et behov for klargøring til ungdomsuddannelserne, var efterskolens 10. klasse lige så entydigt for de, der var uddannelsesparate.

Sat på spidsen Pointen med ovenstående betragtning er, at de argumenter vi har for, at de skal gå i 10. klasse på efterskole lige så godt kunne bruges på et 10. klassecenter, hvis de fik sammenlignelige kår at arbejde under. Et efterskoleophold for en elev i 10. klasse koster staten i omegnen af 90.000, hvor et år på et 10. klassecenter koster i omegnen af 60.000. Hvis 10. klassecentrene fik 30.000 ekstra pr. elev, mon ikke de ville være i stand til at tilbyde noget, som ville matche efterskolernes tilbud?

• Efterskolen · 22. januar 2015

29

Debat

Hvorfor taler vi ikke om dannelse

Den spontane reaktion på dette er ofte et stålsat modargument: “Ja, det er måske rigtigt, din kætter, men på efterskolen giver vi dem noget helt andet… fællesskab… oplevelser… dybde… udsyn… vi bruger skolefriheden til at danne dem som mennesker...“.

Hvilket naturligvis er helt rigtigt for det er nemlig heri vores skoleforms berettigelse består. Hvilket tydeligt demonstrerer, at 10. klasses værdi netop ikke består i de fritidsbetonede tilbud, men i kerneydelserne.

Så hvornår holder vi op med at påstå, at 10. klasse har en uddannelsesmæssig signifikans, der overhovedet er nævneværdig? Sagen er, at det er - om ikke ligegyldigt - så dog er uden særlig betydning!

At elever gennem et ophold i 10. klasse på en efterskole forbedrer deres chancer for at gennemføre en gymnasieuddannelse en smule, er da det allermindste man kan forlange, men stadig er det blot et tilfældigt bi-produkt. Langt, langt hovedparten af dem er i forvejen uddannelsesparate.

Hvad er så det vigtige?

Sigtet med og berettigelsen for vores skoleform, og i særdeleshed med den enorme frihed, vi har for 10. klasserne, er menneskelig dannelse. Personlig udvikling. Forpligtende fællesskab. Duelige mennesker med sans for solidaritet, venskab og gensidighed. Det er dét, de gerne vil have, og dét vi bør give dem, og det er, hvad vores samfund fortjener og har brug for.

Så hvornår holder vi op med at undergrave vores egen legitimitet ved at sælge os selv billigst muligt? Og når jeg siger billigst muligt, tænker jeg ikke på kroner og ører, men på, at vi bruger offent30

Efterskolen · 22. januar 2015

Det er navlepilleri at påstå, at det er et særkende kun for efterskolen, at de unge får større modenhed og nye muligheder.

Jakob Carl Christensen

lige midler på at konkurrere indbyrdes i antal skiture, springhaller og luksusbyggerier.

Lad os udfordre hinanden på dannelse! Lad os kappes om medborgerskab!

Lad os debattere uendeligt om Grundtvigs betydning for skoleformen og om, hvordan vi omsætter det til skoleliv, nu og her! Lad os skærpe hinandens sanser for opdragelse og folkelighed!

Se, dét giver et perspektiv for 10. klasse, der er værd at kæmpe for og som kan noget andet, end man får tid og rum til i 9. klasse eller 1.g eller på erhvervsskolerne. Det bør være tilgængeligt for alle og en mulighed for enhver dansker. Det har folkelig styrke, fordi det handler om alt det andet. Resten af uddannelsessystemet

og jobmarkedet skal nok sørge for at strømline de unge, men efterskolens 10. klasse kan få dem til at løfte blikket, tænke dybt, reflektere over deres identitet, finde sig selv, danne relationer for livet og støbes som mennesker, der har noget på hjerte. Det er der rigtig, rigtig mange danskere, der gerne vil have og betale for. Det er, hvad vores samfund har brug for, fordi der er tale om almenmenneskelige behov, som rækker ud over dét, der kan opgøres i en statistik.

Men for at det kan blive til noget, er vi nødt til at handle, inden der bliver handlet for os. Hvor længe bilder vi os selv ind, at det går, som det går nu? Den siddende regering har haft modet til et lock-out og har gennemført en erhvervsuddannelsesreform, som alene i Region Syddanmark forventeligt giver 2.000 unge mennesker, der ikke kan komme videre til sommer, fordi de ikke lever op til minimumskravet på 02 i dansk og matematik. Hvor længe mon de stiltiende vil se til, at efterskoleelever i 10. klasse i et uddannelsesmæssigt perspektiv i bedste fald er opbevaring?

Vi møder hammeren en dag, hvis vi ikke holder op med at gøre som om, vi finder vores berettigelse i at være en strømlinet del af uddannelsessystemet. Hvis vi som skoleform ønsker at bruge slagkraftige uddannelsespolitiske argumenter, skal der helt, helt andre boller på suppen. Nej, lad os ikke rive med af strømlinethedsstrømmen og heller ikke forlade os på politisk goodwill, men holde fast i, at vi danner, former og finpudser Danmarks ungdom på en måde, som ingen andre i hele uddannelsessystemet formår. Dét er vores særkende og legitime

værdi og samfundsbidrag. Hvis de så bliver mere uddannelsesparate af det, så er det fint, men når alt kommer til alt, er det et biprodukt.

For at få lov at bevare den frihed, som er så fantastisk, og vi er så velsignede at have, må vi kæmpe for den, pege på den, holde den højt op og sikre, at den ikke misbruges. Lad os føre en samtale om, hvordan vi gør det! Lad os ikke gøre det for let for et politisk forlig at skille sig af med 10. klasse.

Som det er nu, kan de jo klandre os for at være hyggecentre for den øvre middelstands velfungerende unger, som får det

meste af tiden til at gå med fritidsaktiviteter, som sikkert er vældig skægge, men nemt kan undværes.

Tilbage til start Mit vidtløftige skryderi vil jeg hermed afslutte ved at vende tilbage til udgangspunktet: Hvorfor sende unge mennesker på efterskole i 10. klasse? Som et afsluttende forsøg kan det vendes om: Hvad mister et ungt menneske, som ikke får muligheden for et efterskoleophold i 10. klasse? Hvad mister vi som samfund?

Hvem vil - i det store perspektiv - savne velbjergedes mulighed for at sende deres børn på efterskole med 3-4-5 gange på ski, på snorkleture i Egypten eller på sightseeing i New York som en særegen efterskolemulighed? Altså; vi mister ikke noget som samfund, og det unge mennesker mister ikke noget af betydning, ved ikke at gøre disse ting i 10. klasse på efterskolen.

Lad os derfor kaste vores energi ind i det, der er vigtigt, nemlig det betydningsfulde vi vitterlig risikerer at miste: En fabelagtig dannelsesmulighed. •

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Efterskolen · 22. januar 2015

31

Kalender

Kurser og møder

Diplommodul/kursus om vejledning i fællesskaber og gruppevejledning At vejlede i fællesskaber og grupper er et nyt pædagogisk vejledningsmodel, som passer lige ind i vejledningen på efterskoler, højskoler og frie fagskoler. Dette diplommodul/kursus udbydes i et samarbejde mellem de nævnte foreninger og Via University College, og er således tonet til netop kostskoleformen Tid: 3. februar - 4. februar Sted: Brandbjerg Højskole,Jelling Arrangør: Efterskoleforeningen, Højskoleforeningen og Frie fagskoler Tilmeldingsfrist: 28. januar, 2015

Ollerupkursus 2015 Unikt fagligt kursusforløb som er udviklet i takt med nutidens krav til skolen, lærerne og undervisningen.

Tid: 23. marts - 27. marts Arrangør: Den frie Lærerskole, Ollerup

Inklusion med IT Digitale metoder for undervisere af elever med specifikke indlæringsvanskeligheder.

Tid: 24. marts kl. 10:00- 15:00 Sted: Bork Havn Efterskole Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde

Arbejdsmiljøuddannelse Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse”.

Tid: 3. marts - 5. marts Sted: Hornstrup Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Temadag Styrk skolens arbejdsmiljø med fokus på kerneopgaven Temadag for ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter på de frie skoler.

Tid: 4. marts kl. 10:00- 16:00 Sted: Hotel Scandic, Roskilde Arrangør: FSL og skoleforeningerne Tilmeldingsfrist: 2. februar, 2015

Dannelse gennem fællessang - brugsklaver, sangundervisning og formidling af sange Så er der atter mulighed for at deltage på kurset om fællessang. I efteråret 2014 blev det første kursus afholdt. Kursusdeltagerne var alle meget begejstrede og opfordrede kraftigt til at slå kurset op igen.

Det gør vi nu – i en let revideret og udvidet udgave med flere nye tiltag: et modul om stemmetræning og en workshop om formidling af sangene/den gode historie.

Tid: 9. april kl. 10:00 - 10. april 15:00 Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Efterskoleforeningen

Inklusion på efterskolen af elever med diagnoser eller diagnoselignende udfordringer – tilgang og redskaber Bliv klædt bedst muligt på til at inkludere elever med diagnoser eller diagnoselignende udfordringer.

Tid: 20. april - 21. april Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 18. marts, 2015

Kursus for sekretærer Kurset indeholder emner om god administrationspraksis og tilskudsregler, som det er nødvendigt, at den/de administrative medarbejdere har helt inde under huden, da det er af afgørende betydning for, at efterskolen kan navigere inden for gældende regler. Desuden har kurset særlig fokus på regler for ansatte på særlige vilkår og på mundtlig kommunikation.

Tid:14. april - 15. april Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 2. marts, 2015

Se flere kurser på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

32

Efterskolen · 22. januar 2015

Tilskud til ungdommens topmøde Efterskoleforeningen giver igen i år tilskud til elever, der ønsker at deltage i Ungdommens topmøde på Christiansborg i marts.

Elever, der kunne tænkte sig at blive dus med EU-politikken, se Christiansborg indefra og finde kreative løsninger på nogle af tidens største politiske udfordringer har mulighed for at deltage i Ungdommens topmøde den 7. og 8. marts 2015. På mødet gennemføres et realistisk rollespil, hvor de unge får mulighed for at agere både politikere, embedsfolk og journalister. Efterskoleforeningen giver et tilskud på 500-700 kroner per elev til transport og overnatning.

Mere information eller ansøgning om tilskud: Kontakt konsulent Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk

Prøver bliver moderniseret

Succes til eftersyn Efterskolerne har vind i sejlene. Skoleformen er en succes målt på efterspørgslen.

Men selv en succes trænger ind imellem til et eftersyn. Skoleformen kigges således efter i sømmene på en konference i februar.

Pædagogikken, dannelsen, lærerrollen, elevrollen og samværsformerne sættes blandt andet under lup via en række oplæg og efterfølgende debat. Blandt oplægsholderne er Ole Korsgaard, Alexander Von Oettingen, Stefan Herman, Flemming Nørgaard, Camilla Hutters, Peter Kemp og Claus Holm.

Konferencen arrangeres af Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik i samarbejde med Efterskoleforeningen.

Konferencen afholdes 5. Februar på Campus Emdrup i København.

Tilmeldingsfrist: 31. januar.

Læs mere og tilmeld dig: edu.au.dk/kalender

Folkeskoleforligskredsen har taget initiativ til en række moderniseringer af folkeskolens prøver. De fleste af initiativerne er først gældende fra skoleåret 2015/16, men efterskoler har mulighed for at implementere nogle af de nye tiltag allerede i indeværende skoleår.

1.) Mulighed for adgang til internettet ved skriftlige prøver i dansk – 9. og 10. Klasse.

2.) Forsøg med adgang til internettet ved skriftlige prøver i fremmedsprog – 9. Klasse.

3.) Mulighed for at tilrettelægge prøven i fysik/kemi som gruppeprøve – 9. klasse og 10. klasse.

3.a) Forsøg med gruppeprøve i fysik/kemi i 9. og 10. klasse ved prøvetermin december/januar 2014/2015.

4.) Mulighed for at aflægge prøve med selvvalg problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab – 9. klasse.

Mere information på www.efterskoleforeningen.dk

Udvikling af 9. klasse 12 efterskoler skal det næste halvandet år undersøge, hvordan man styrker undervisningen og samværet i 9. klasse.

I projektet vil man eksperimentere med en række tværgående temaer: Efterskolernes muligheder som frie skoler, relationsarbejdet til unge med særlige udfordringer, efterskolens fællesskab, vejledning og ikke mindst overgange til ungdomsuddannelserne.

De 12 skoler, der deltager i projektet er Askov Efterskole, Brejninggaard Efterskole, Ollerup Efterskole, Osted Fri- og Efterskole, Faarevejle Fri- og Efterskole, Faaborgegnens Efterskole, Ladelund Efterskole, Rejsby Europæiske Efterskole, Ågaard Efterskole, Vandel Efterskole, Vesterdal Efterskole og Bjergsnæs Efterskole.

Efterskolen · 22. januar 2015

33

INTERNATIONALT

Ny skole

Første engelsksprogede efterskole på vej i Vestjylland Efterskolen The International, der først var planlagt til start i 2014, bygger nu 18 millioner kroner ny skolebygning og har planlagt skolestart i 2015. Der er tale om en helt ny engelsksproget efterskole, som er den første af sin art i Danmark Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

The International bygger på de samme principper som en traditionel dansk efterskole med fokus på fællesskabet, fortælling, sang og fælles oplevelser, men på ét vigtigt punkt skiller den sig markant ud: Der tales engelsk fra morgen til aften – lige som i de mange virksomheder i Danmark, hvor man har engelsk som koncernsprog. The International er en engelsksproget afdeling af Vedersø Idrætsefterskole i Vestjylland. Skolen får sit eget undervisnings- og bomiljø med elevboliger og hovedbygning. Skolen tilbyder gymnasieforberedende undervisning på højt fagligt niveau og får plads til 60 elever.

I første omgang var skolestart planlagt til 2014, men et veto fra kirkemyn34

Efterskolen · 22. januar 2015

dighederne satte i første omgang en stopper for byggeriet af 1600 kvadratmeter skolebygninger med klasseværelser og boliger. »Nu er lokalplanlen på plads, og byggeriet til 18 millioner kroner kan gå i gang, så det første elevhold kan begynde til august,« siger forstander Finn Tarpgaard, der både er leder for Vedersø Idrætsefterskole og den nye internationale afdeling.

Siden 2010 har Vedersø Idrætsefterskole kørt en Cambridge klasse, hvor folkeskolens 10. klasses prøve er skiftet ud med de internationalt anderkendte Cambridge Examinations IGCSE prøver. Nu tages skridtet fuldt ud med en selvstændig international efterskole med fodfæste i den danske kultur, men med perspektiv ud i verden, som forstander Finn Tarpgaard udtrykker det.

Skolen deler administration og sportsfaciliteter med Vedersø Idrætsefterskole, men derudover vil den fungere som en selvstændig skole i nye bygninger og med egne lokaler.

Engelsksproget hverdag The Internationals kommende elever kan se frem til en noget anderledes hverdag, end de har været vant til fra den traditionelle danske folkeskole. Det er nemlig ikke kun undervisningstimerne, men også alle samlinger og det meste af kommunikationen imellem lærere og

elever, som vil foregå på engelsk.

The International henvender sig derfor specielt til de ambitiøse folkeskoleelever, der gerne vil satse på en international profil og kan se sig selv på et globalt arbejdsmarked, hvor tekniske og sproglige færdigheder på et højt niveau er en nødvendighed.

Men også udenlandske elever har vist interesse for The International. »Vi henvender os også til danskere i udlandet, som gerne vil have, at deres børn møder dansk kultur. Nogle af disse børn taler ikke dansk og begår sig bedst på engelsk. Desuden forventer vi at rekruttere elever fra udlændige, som arbejder i Danmark,« siger Finn Tarpgaard.

Spændende studierejser På The International er målet at skabe kompetente verdensborgere med et solidt, personligt netværk, der strækker sig langt ud over Danmarks grænser. »Det opnår man ikke ved at sidde på en efterskole i Vestjylland og lære om verden. Man skal selvfølgelig ud og opleve den! Erfaringen fra Vedersø Idrætsefterskole viser, at studierejser fremmer elevernes udvikling både på det sproglige, kulturelle og personlige plan.

Derfor vil The International ligesom søsterskolen byde på spændende studierejser,« siger Finn Tarpgaard. •

g la

s op en

Stevns Friskole er en skole med rødder dybt forankret i den grundtvig-koldske traStevns Friskole er en skole med rødder dition og sin egen pædagogiske model med dybt forankret den grundtvig-koldske tratydeligt afsæt i ien kreativ-musisk og histodition og sin egen pædagogiske model med risk-poetisk tænkning.

G

Stevns Friskole

På Stevns Friskole tror Friskole vi på: tror vi på: På Stevns

 at plads til den enkelte i et forpligtende fællesskab,  at plads tilerden i et forpligtende fællesskab, hvor dannelse en enkelte forudsætning for uddannelse, hvor er enlivsduelige forudsætning for uddannelse ,er er det, derdannelse skaber hele, mennesker, der i det omgivende samfund og selvstændet, der skaber hele, livsduelige mennesker, der er er rodfæstet i tilværelsen og har mod på at digt vælge den vej, vi tror på, i en omVi søger konstant at spejle vores værdier rodfæstetafsøge i tilværelsen og har mod på at afsøge nye nye horisonter. skiftelig verden. i det omgivende samfund og selvstænhorisonter.  at barnets frie leg og fantasiens væsen, det levende ord, Vores mantra VILvifrem Det digt vælge dener vej, tror for på,SKAL. i en ommusik og drama sammen med en højt faglig og gælder voksne skiftelig verden.såvel som børn. Vi tror på,  at barnets frie leg og fantasiens væsen, det levende anerkendende tilgang er uundværlige elementer. at tillid indenfor tydelige rammer skaber ord, musik og drama sammen med en højt faglig og an at ligestille håndens oguundværlige åndens arbejde. motivationen, får den leder, erkendende tilgang er elementer.

Vores mantra der er VIL fremenkelte for SKAL. Det medarbejder og elev til at få oplevelsen af  VIL frem for SKAL. gælder voksne såvel som børn. Vi tror på, at lykkes såvel fagligt som personligt.  at ligestille håndens og åndens arbejde. at tillid indenfor tydelige rammer skaber

tydeligt afsæt i en kreativ-musisk og histoVi søger konstant at spejle vores værdier risk-poetisk tænkning.

Stevns Friskole kendt at skabe de motivationen, dererfår den for enkelte leder, gode resultater vores elever, der skal til medarbejder ogfor elev til at få oplevelsen af forlykkes at komme i livet uddannelsesat såvelvidere fagligt somog personligt. systemet.

 formidler, VIL frem for SKAL. Vi søger en dygtig der synligt for alle kan binde skolens værdier og profil sammen i en levende fortælling, der fænger både indadtil og udadtil.

Stevns Friskole kendtog for at skabe Vi har fokus på ater bevare udvikle dende søger en dygtig formidler, synligt for for alle kan helhedstænkning om læring og udvikling, gode resultater for vores elever, der skal til Vi Vi lægger vægt på, at du kander føle ejerskab derat erkomme skolens videre varemærke. skolens værdier og profil sammen i en levende for i livet og uddannelses- binde Stevns Friskole. En vigtig opgave er trods forskelfortælling, der fænger både indadtil og udadtil. ligheder at samle og udvikle skolen med dens 118 systemet.

Skolen har for kun 2 år siden indført Folkeskolens Afgangsprøve og vi arbejder stadig

familier, 22 medarbejdere og 177 elever i et stort

Vi fællesskab. lægger vægt på, at du kan føle ejerskab for Stevns Friskole.atEn opgave og er udvikle trods forskelligVi forventer, duvigtig kan motivere vores heder at samle og udvikle skolen med dens 118 fadygtige medarbejdere samt indgå i en alsidig ling for at nå de mål, vi sætter os. Derfor milier, 22 medarbejdere og 177 elever i et stort fælfaglig og værdibaseret refleksion. har vi høje forventninger til vores nye leder. lesskab.

Skolen har for kun 2 år siden indført FolkeMen vi er også godt klar over, at en leder skolens og viDerfor arbejder ikke gørAfgangsprøve det på egen hånd. stårstadig vi på at finde vores egen måde at gøre det på. Vi forventer, at du kan motivere og udvikle vores klar til at gøre alt for, at vores nye leder dygtige medarbejdere samt indgå i en alsidig faglig skal lykkes og trives på Stevns Friskole. skolens hjemmeside www.stevnsfriskole.dk og På værdibaseret refleksion.

Vi er ambitiøse og er i en konstant udvikVi søger en jordnær, grundtvig-koldsk ildkan du finde flere informationer om job– og personling for at nå de mål, vi sætter os.

Derfor sjæl med ledelsesmæssig, administrativ, profilen. har vi høje forventninger vores nye leder. økonomisk, pædagogisk ogtildidaktisk erfaMen er med ogsåtydelig godt klar over, at en ledelleder Supplerende oplysninger kan endvidere fås hos ring,vider og professionel bestyrelsesformand Henrik Larsen på telefon ikke gør det egen målrettet hånd. Derfor vi se formår at på arbejde med står skolens 4083 6585 eller 5650 6585. klar til at gøre alt for, at vores nye leder vision og overordnede strategier.

På Din skolens hjemmeside www.stevnsfriskole.dk skal lykkes og trives på Stevns Friskole. ansøgning skal sendes elektronisk til formandkan Det skal ske i et ledelsesteam bestående af du Henrik finde flere informationer om job– og personprofiLarsen på bestyrelsen@stevnsfriskole.dk vores souschef og vores afdelingsleder for len. senest 22. februar 2015 kl 12.00.

Vi søger en jordnær, grundtvig-koldsk ildSFO´en i tæt samarbejde med bestyrelsen. sjæl med ledelsesmæssig, administrativ, Ansættelse sker efter gældende overenskomst Vi forventer,pædagogisk at du indsigtsfuldt og mederfatySupplerende oplysningerog kan endvidere fås hos beøkonomisk, og didaktisk mellem Finansministeriet Lærernes Centralordelige holdninger kan finde dig til rette i Henrik Larsen på telefon 40836585 ring, der med tydelig og professionel ledel- styrelsesformand ganisation. Lønnen aftales i intervallet 410.611skolens holdningsmæssige univers. Samti56506585 492.334 (per 1. april 2014). se formår at arbejde målrettet med skolens eller dig gør det ikke noget at kunne tænke anvision og og overordnede strategier.

Tiltrædelse efter aftale. derledes vise mod og handlekraft.

Din ansøgning skal sendes elektronisk til formand Det skal ske i et ledelsesteam bestående af Henrik Larsen på bestyrelsen@stevnsfriskole.dk senest 22. februar 2015 kl 12.00 vores souschef og vores afdelingsleder for SFO´en i tæt samarbejde med bestyrelsen.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst melEfterskolen · 22. januar 2015 35 CentralorganisaVi forventer, at du indsigtsfuldt og med ty- lem Finansministeriet og Lærernes tion. Lønnen aftales i intervallet 410.611 – 492.334 delige holdninger kan finde dig til rette i (per 1. april 2014). skolens holdningsmæssige univers. SamtiVi fokusvores på ategen bevare ogatudvikle den påhar at finde måde gøre det på. helhedstænkning om læring og udvikling, Vi er ambitiøse og er i en konstant udvikder er skolens varemærke.

Annoncer

2 EFTERSKOLELÆRERE SØGES TIL KØKKEN-SUNDHEDSLÆRER GØDVAD EFTERSKOLE, SILKEBORG SØGES TIL GØDVAD EFTERSKOLE –I SILKEBORG pr. 1. august 2014

– pr. 1. april 2015, gernebasisfør friluftsliv, kanosejlads, klatring,

2 lærere søges til undervisning på linjerne ”Håndværk, Kunst og Design” og ”Idræt og Friluftsliv”.

Gødvad Efterskole søger en lærer til

skolens ”KøkkenKunst & Sundhedslinje”.

En Håndværk, og Design underviser primært skaltegne varetage Vi søger ensom lærer, der kan underundervisningen for linjens i madlavvisningen på skolens linjeelever for ”Håndning, egenkontrol, rengøring, planlægning, værk, kunst og design” sammen med indkøb mv., og som har lyst at indgå linjens 3 øvrige lærere.

Dettilskal være i et team sammen medkan de undervise øvrige lærere en underviser, som i bl.a. på linjen og med køkkenets personale. håndværksmæssige og kreative områder i skolens værksteder: træværkstedet og I undervisningen på denneDulinje fremstilles billedkunst-værkstedet. skal have alle dagens måltider, og de almene skoerfaring inden for både træarbejde og lefag implementeres undervisningen.

Vi andet håndværk, og isamtidig have flair søger en person med pædagogisk uddanfor både kunst og design. nelse eller relevant undervisningserfaring.

Idræt og Friluftsliv Desuden søger vi en, der kan lave mad, Vi søger en lærer, der kan tegne skolens og som også har en uddannelse som kok, Idræts- og Friluftlinje sammen med PB i ernæring, linjefag i hjemkundskab linjens 3 øvrige lærere. Det skal være eller lignende. en underviser, som kan undervise i bl.a.

idrætsfag mv., og som i det hele taget er vild medundervisning idræt og friluftsliv har lyst til Udover på linjenogindeholder at tænke efterskolelærerens det ind i skolens liv. stillingen opgaver: aftenvagter, kontaktlærerfunktion, Udover undervisning på linjen indeholder studieture,efterskolelærerens weekendvagter mm., samt stillingen opgaver undervisning på 1-2 valgfag. (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm.) samt Vi…. undervisning på 1-2 valgfag. Stillingen - er en specialefterskole med 95vejledning unge kan også omfatte IT-funktion: med af særlige behov og læringsi brug skole-intra, IT særlige i undervisningen, forudsætninger. vedligehold af computere mv. Ansøger - er en som harpraktisk-musisk-kreativ–prøvefri kendskab til skovarbejde har efterskole også interesse.

- kobler den boglige undervisning

Vi…. sammen med den praktiske.

– er en specialefterskole med unge - har en veludbygget skole med gode med særlige behov og særlige faciliteter - smukt beliggende ved læringsforudsætninger Silkeborg Langsø og Gudenåen – er en praktisk-musisk-kreativ og - arbejder med begreber som selvforprøvefri efterskole syning, produktion og konkret læring.

– kobler den boglige undervisning sammen med den praktiske –Du… har en veludbygget skole med gode faciliteter er smukt beliggende ved - brænder for og at arbejde med unge menSilkeborg Langsø Gudenåen nesker og har lyst til og efterskolelivet –- har tilbyder med lyst til et at spændende arbejde med job vores udgangspunkt i en af skolens linjer elevgruppe.

–- erarbejder med begreber som selvforen glad og levende underviser, der syning, konkret læring sætter prisproduktion på at væreog velforberedt.

- er fortrolig med at beskrive og evaluere Du… mundtligt og skriftligt.

– elever brænder for at arbejde med unge men- har erfaring medlyst pædagogisk arbejde nesker og har til efterskolelivet en naturlig ingen –- besidder har kendskab til ogautoritet, lyst til atsom arbejde betvivler. med vores særlige elevgruppe.

– er en glad og levende underviser, der Læssætter mere pris om Gødvad Efterskole på på at være velforberedt.

–www.goed.dk har lyst til at udfordre vores elever både fagligt, personligt og socialt.

Vi håber at have vakt din interesse.

– ved, at lærerjobbet er nobelt og kræver engagement

– er fortrolig med at beskrive og evaluere elever mundtligt og skriftligt –Skolens har erfaring medJacob pædagogisk forstander Thorningarbejde kan –kontaktes besidder naturlig information autoritet, som foren yderligere på tlf. ingen 86 82 betvivler 08 11. Du kan tilmelde dig informationsmøde torsdag den 29. januar

Vi håber, at have vakt din interesse. kl. 14.30 eller mandag den 2. februar kl.

Skolens forstander, Jacob Thorning, kan 14.30 hos skolens sekretær på 86 82 08 kontaktes for yderligere information på 11 eller info@goed.dk. tlf.

86 82 08 11. Vi holder informationsmøder mandag den 2. juni kl. 16.00 og Ansøgningsfristen er 10.00. torsdagTilmelding d. 5. onsdag den 4. juni kl. kl.sekretær 10.00. Samtaler afholdes tilfebruar skolens på info@goed.dk den 19.2. eller 86 82 08 11.

Ansøgningsfristen eroverenskomst tirsdag d. 10.

Ansættelsen sker efter juni 2014 kl. 10.00. Samtaler finder sted mellem Finansministeriet og Lærernes den 16. juni fra kl. 14.00.

Centralorganisation.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Gødvad Efterskole er en specialefterskole, der henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har 98 elever og 30 ansatte. Kernen iGødvad vores undervisningstilbud er undervisningen på vores praktiske, musiske linjer, som alle elever skal i etergrundforløb, inden ide vælger Efterskole er en specialefterskole, der henvender sig5tillinjer unge–med særlige kreative behov ogog generelle indlæringsvanskeligheder.

Vi hargennemgå 95 elever og 28 ansatte. Kernen vores sig ind på en eller flere linjer. som- praktiske, selvforsyning, produktion oglinjer konkret er nøgleord, der gennemsyrer Undervisningen i almene skolefag skoletilbud er undervisningen på Begreber vores 5 linjer kreative og musiske - somlæring alle elever skal igennem.

Begreber somhverdagen. selvforsyning, produktion og konkret læring er implementerer vi i linjefagsundervisningen, på valgfag mv. skolefag implementerer vi i linjefagsundervisningen. Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, nøgleord, der gennemsyrer hverdagen. Undervisningen i almene som tilbydeshar åretviigennem.

Derudover en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem. – Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk

Skoleleder til Sydvestmors Rejsby Europæiske Efterskole søger Friskole søges pr. 1. august 2014 barselsvikar frem til sommerferien

Har du skolemæssig baggrund, relevant erfaring med ledelse, er en gymnasieforberedende efterskole med et europæisk og ogVibrænder du for et spændende, krævende og udfordrende job, sigte, hvor –145 har deres friskole, dagligeder gang. ersamfundsfagligt dette måske din ønskestilling.

Vi erelever en 2 år gammel har til huse Hverdagen er præget faglighed, besøg vore udenlandske i helt nye rammer, tilknyttetafnyhøj idrætshal fra 2011 medfra topmoderne facaliteter. samarbejdsskoler og en masse fritidsaktiviteter og valgfag, hvor Digital platforme og Ipads til alle elever. eleverne er flittige brugere af tilbuddene.

Sydvestmors Friskole har • 0.-9.en klasse Vi ønsker lærer der kan og vil:• Stor lokal opbakning • Inspirere og være nysgerrig på •elevernes udvikling • 145 elever Unikke fysiske rammer • Indgå i en omskiftelig hverdag •Friskolen Undervise dansk, engelsk, kreative fag, samt valgfag er idet stærke fundament fagligt ogidræt menneskeligt, hvorfra •den Anvende IT-kundskaber enkeltesine elevgode føler sig rustet til livet.

• Arbejde i et miljø med unge mennesker og andre faggrupper Vi vægter: • Deltage aktivt i efterskolens mangfoldige hverdag med alle dens • faglighed, kreativitet og lærelyst aspekter, herunder rejser, projektuger og weekendarrangementer.

• sundhed og bevægelse

ansvarlighed, samarbejde og fællesskab Der•kan være mulighed for forlængelse hele næste skoleår.

• nærvær og rummelighed

Yderligere oplysninger kan du finde på www.rejsby-efterskole.dk.

Skolen er den trygge base, eleven hver dag har lyst til at være en vigtig For at få et godt billede af jobbet er du meget velkommen til at del af. ringe på 7475 3622 og komme forbi på et besøg.

Vi tilbyder: Ansættelse efter overenskomst ml. finansministeriet og LC. • rig mulighed for at sætte dit helt eget faglige og personlige præg på ener nyere skoleden 27. januar kl. 13.00 Ansøgningsfrist tirsdag • en aktivafvikles og engageret forældre-, og støttekreds og samtaler torsdag den 29.skolejanuar.

• en meget engageret personalegruppe.

Din mærket ”lærer” sendesmellem som PDF Løn ogansøgning ansættelsesvilkår efter overenskomst Finansministeriet og til kontor@rejsby-efterskole.dk Lærernes Centralorganisation. – Løninterval kr. 403.683 - 484.027.

Ansøgningsfrist senest 8, juni 2014 Rejsby Europæiske Efterskole Tiltrædelse pr. 1. august 2014 eller efter aftale.

Kogsvej 3 · 6780 Skærbæk SeTlf. det7475 fulde 3622 stillingsopslag – herunder vore forventninger og krav til dig på · www.rejsby-efterskole.dk www.svmf.dk

36 42

Efterskolen · 22. januar 2015 maj 2014

Waldemarsbo Efterskole Udgivelsesplan søger 2 lærere pr. 1. august 2014

Sådan udkommer Efterskolen frem til sommerferien: __________________

Lærere, som brænder for elevgruppen, og som har lyst til at undervise unge i alderen 15 – 18 år i et afvekslende og udfordrende efterskole Nr. Udkommer Annoncedeadline Eftersk miljø. Lærere, som har forståelse for elevernes forskelligeWaldemarsbo udfordringer på 7 og19. februar kl. 12 viden i et og har mod lystfebruar til at bruge deres6. faglige og personlige tæt pædagogisk medarbejdere.

8 samarbejde 26. martsmed skolens 16.øvrige marts kl. 12Lærere, som brænder Waldemarsbo Efterskole er en efterskole for elever med særlige lærings 9 23. april 13. april kl.

12 undervise unge i alder forudsætninger.

8. maj kl. 12 efterskolemiljø. Lærere og har mo • Fagområder indenfor Medie & Udtryk (medie, kortfilm, drama evt. viden i et tæ personlige musik) og Udeliv (idræt, det grønne/ natur & teknik) øvrige medarbejdere.

Annoncebestilling: • At være didaktisk og formidlingsmæssigt kreativ elever med særlige læ • At have lyst til at arbejde med de unges faglige, personlige og sociale De fagområder og pæ udvikling.

Jobannoncer: • At man kan trives i en helhedspræget efterskolehverdag og være indEfterskoleforeningens stillet på deltagelse i kostskolelivets Sekretariat, mangeartede opgaver. Eksempelvis • Fagområder in aften –annonce@efterskoleforeningen.dk, og weekendvagter, arrangementer, forældrekontakt mm. Kort drama evt. mu sagt en skolehverdag, hvor undervisning og samvær går hånd i hånd. tlf. 33179586 teknik) 10 21. maj

De fagområder pædagogiske muligheder, derkl. er 12 i spil udfordringer er: 11 og18. juni 8. juni

Det er vigtigt, at vores kommende medarbejdere har et godt humør, • At være didakt let til latter og harannoncer: lyst til at engagere sig i livet på efterskolen. Øvrige • At have lyst til Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Tine Engell AC Kjøller på tlf.Annoncer, 56 71 63 88 ac@ac-annoncer.dk, mobil 28 14 41 26. Se yderligere oplysninger og sociale udv på www.waldemarsbo.dk tlf. 86280315, mobil 21725939, • At man kan triv Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.være Ansøgning sendes senest d.7.6.2014 til tk@waldemarsbo.dk.

indstillet opgaver. Ekse arrangemente skolehverdag, hånd.

Det er vigtigt, at vores let til latter og har lyst t

Udfordr livet – bliv forstander på Viby Efterskole Vi er en grundtvigsk efterskole kendt og respekteret for et særdeles højt niveau på både den boglige og den kreative side. Kvalitet og ambition er væsentlige begreber, som i vores hverdag kommer til udtryk i en ”omvendt jantelov”.

På Viby Efterskole har vi en særdeles dygtig og kreativ medarbejderstab samt en bestyrelse, der har planlagt og udført en gennemgribende renovering og udvidelse af skolen, så den i august 2015 fremstår moderne og up-to-date.

Du skal være…

Vi forventer…

Vi lægger vægt på…

Du er klar til…

Det er en fordel…

Du er glad for…

klar til at gå forrest og tegne skolen udadtil du kan identificere dig med skolens værdigrundlag og formår at fastholde og udvikle Vibys linje – med dit personlige præg et dynamisk samspil mellem bestyrelse, ledelse, personale, elever og forældre at påtage dig et ansvar for administration, økonomi og pædagogik du har ledelseserfaring, praktiske- og pædagogiske evner at være blandt unge, at være synlig og engageret i elevernes hverdag, og du brænder for efterskolelivet

Vores forstander gennem 9 år har søgt nye udfordringer, og derfor er stillingen ledig med tiltrædelse snarest.

Viby Efterskole, den fynske efterskole for musik, dans og teater, med 112 elever i 10. klasse er centralt beliggende i trekantsområdet nær Middelfart.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning er i intervallet 463.938 – 537.665 (april 2014).Der er mulighed for fritliggende bolig til stillingen. Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du meget velkommen til at kontakte skolens viceforstander, Kari Holm, på tlf. 6442 1241 eller skolens formand, Henning M. Mortensen, på tlf. 6442 2034 / 6017 4967. Motiveret ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest mandag d. 23. februar 2015.

Samtalerne afholdes i uge 10. Ansøgning og CV mailes til: forstander@viby-efterskole.dk.

Viby Efterskole · Vibyvej 26a · 5580 Nørre Aaby · www.viby-efterskole.dk

Ågård Efterskole – Gymnastiklærer På Ågård Efterskole er GYMNASTIK et vigtigt kit til at skabe FÆLLESSKAB og GLÆDE. Vi søger pr 1. august 2015 en lærer til • DRENGEGYMNASTIK • SPRING • RYTMISK Skriv også hvilke andre fag du brænder for, både boglige fag og valgfag.

Til gengæld kan vi bl.a. tilbyde dig: • Et meget positivt arbejdsmiljø med dygtige, hjælpsomme og engagerede kolleger, hvor der er rige muligheder for udfordringer • 136 dejlige unge mennesker – et miljø med nærvær, hvor ingen ”bliver væk” • Et værdisæt forankret i den grundtvigske skoletradition, hvor det at give de unge mod på tilværelsen og styrke deres selvværd er grundstenen i vores efterskolearbejde • To haller med moderne springfaciliteter

• En skole som er tydelig både i sit værdigrundlag, rammerne, undervisningen og samværet • Smartboards til den boglige undervisning • Bærbar PC Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Læs yderligere om arbejdslivet på Ågård Efterskole på skolens hjemmeside: www.aagaardefterskole.dk, hvor du også kan komme videre til vores Facebook-side.

Yderligere oplysninger om skolen gives gerne af Ole Sørensen, tlf. 75 55 31 33. Ligeledes er du meget velkommen til efter aftale at besøge os.

Ansøgningsfrist: 16. februar.

Ansøgningen sendes til:

Ågård Efterskole

Kirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved

Efterskolen · 22. januar 2015

37

Annoncer

Klank Efterskole søger timelærer/ barselsvikar i engelsk og ridning

Underviser til Natur & Friluftsliv

Klank Efterskole er en almen efterskole beliggende i udkanten af Galten midt mellem Århus og Silkeborg. Vi er en efterskole med ca. 100 elever fordelt på to 9. klasser og tre 10. klasser.

Brænder du for kano/kajak, mountainbike, klatring eller noget helt fjerde?

Alle elever vælger endvidere et af vore 8 linjefag: Fodbold, Dans, Adventure, Kunst, Musik, Design, Cykling og Ridning.

Har du lyst til at formidle din erfaring til en flok friske elever, der gerne vil udfordres?

Klank Efterskole søger snarest muligt en timelærer i engelsk, og fra 1. april en ridelærer med ansvar for undervisning på – og drift af vores ridelinje. Vi ser helst, at den samme person kan dække både engelsk og ridning, da stillingen fra 1. august bliver til et barselsvikariat på fuld tid med ovennævnte fagkombination, vagter, kontaktlærerfunktion m.m.

Kan du undervise i ét eller flere boglige fag?

Så se stillingsannoncen på vores hjemmeside: venoe-efterskole.dk Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist 16. februar 2015.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Venø Efterskole . Nørskovvej 8, Venø . 7600 Struer Tlf. 97 86 80 86 . info@venoe-efterskole.dk

Vi forventer at du: • har undervisningskompetence i ovennævnte fag • kan føre eleverne op til henholdsvis FSA og FS10 prøverne i engelsk • brænder for at arbejde med unge mennesker • har et godt humør og masser af lyst til livet som efterskolelærer Da fagkombinationen måske er svær at ramme, modtager vi også gerne ansøgninger fra lærere, der kan byde ind på et af fagene.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolens forstander Klaus Larsen på tlf. 8694 4166 eller mobil 2425 1760. Læs mere om Klank Efterskole på www.klank-efterskole.dk Ansættelsen sker i henhold til “Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”.

Ansøgningen sendes til: Klank Efterskole, Skolevej 70, 8464 Galten eller på mail til post@klank-efterskole.dk Senest fredag d. 30/1-2015. Samtaler finder sted i uge 6.

Forstander Til at stå i spidsen for en af Danmarks største efterskoler søges en forstander. Du kan ringe til bestyrelsesformand Bjarne Pedersen, 7268 1020 eller konsulent Ulla Bach Rosendal, 2991 1521. Find mere information og stillingsprofil på www.glamsdalen.dk. Ansøgningsfrist den 23. februar 2015 kl. 12.00.

38

Efterskolen · 22. januar 2015

Spar tid på at arrangere

studierejsen

Vores online registreringsservice letter administrationen af tilmeldingerne. Se mere på: www.profil-grupperejser.dk/online-registreringsservice Profil Grupperejsers 55 rejsespecialister kender verden – og vi skræddersyer det faglige indhold på studierejsen efter jeres ønsker.

Kontakt os og bliv inspireret: www.profil-grupperejser.dk/studierejser • kontakt@profil-grupperejser.dk • 77 33 55 33 efterskolen_bladet_kvartside.indd 1

12-01-2015 11:21:58

Skolerejser med bus 

Skirejser mod nord eller syd



Adventure-rejser



Storby-rejser

Læs mere på www.up-travel.dk eller kontakt lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Efterskolen · 22. januar 2015

39

Annoncer

Det er os du kommer tilbage til…

OPLEV

Grupperejsebureauet har i mere end 10 år arrangeret studierejser til de europæiske storbyer. Vores størrelse er vores ubetingede styrke for vi er lige der, hvor vi er store nok til at have de bedste aftaler med de bedste steder i Europa – og små nok til at yde en personlig og målrettet service over for vore kunder.

Krakow

bus 6 dage/3 nætter

KRAKOW 1.495

fra kr. 1.495

Der er mange muligheder for studiebesøg og oplevelser i Krakow: • • • • • •

Wieliczka saltminen Auschwitz Markedspladsen Rynek Arbejderbyen Nova Huta Schindlers fabrik Kongeslottet Wawel

Ring og få et tilbud

STUDIEREJSE TIL

AMSTERDAM 4 dg./3 nt.

FLY fra kr.

1745,-

fra kr.

Store grupper med små budgetter Vi arrangerer skolerejser til alle europæiske storbyer. Men for en efterskole med et stramt budget er det oplagt at vælge en busrejse, der giver den bedste pris. Her et par eksempler: Berlin

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.095

Prag

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.295

Budapest

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.550

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE.....

Spar tid og penge med KILROYs studierejsekoncept Styrk Fagligheden med kompendium & studiebesøg Tryghed & Sikkerhed Erfarne rejsekonsulenter

KILROY er specialister i at arrangere studierejser med et højt fagligt indhold. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Forslag til studiebesøg i Amsterdam: • Besøg Ajax museum • Tag på kanalrundfart • Besøg i Anne Franks hus Forslag til andre rejsemål: Madrid, fly, 5 dg/4 nt ...............................

Edinburgh, fly, 5 dg/4 nt .........................

Rom, fly, 5 dg/4 nt ...................................

Krakow, fly, 5 dg/4 nt ...............................

Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt .........................

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroygroups.dk

kilroy.dk

40

Efterskolen · 22. januar 2015

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

2.190,2.040,1.990,1.780,795,-

HOTTe

Hamborg blev i 2011 udnævnt til europæisk miljøhovedstad pga. byens mange initiativer indenfor miljø og bæredygtighed.

Byen har samtidig en spændende historie, en levende industri og stor maritim sektor. -Et oplagt skolerejsemål.

HAMBORG

Spændende pROGRAM International miljøorganisation Energibunkeren Wilhelmsburg & Energieberg Georgswerder Lufthansa - Airbus Hafencity - Speicherstadt BallinStadt og udvandrerhistorie Spion ubåden U434

BÆREDYGTIG - MILJØVENLIG - FREMSYNET MODERNE - HISTORISK - INDUSTRIEL & MARITIM

pRiSeR fRA kun kR. 798,-

HAMBORG med bus 3 dage/ 2 nætter fra kr. 798,HAMBORG med tog 4 dage/ 3 nætter fra kr. 998,Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse. Vi arrangerer ture til hele verden laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag.

Ring GRATIS 80 20 88 70.

Tommy Iversen

NYT SPÆNDENDE PROGRAM KORT REJSETID LAV PRIS & GOD KVALITET

Lise S. Pedersen

Kirsten Kallesøe

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

Efterskolen_Hamborg_jan.indd 1

1/9/2015 8:50:19 AM

Kompetent rådgivning til studierejsen Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse

PRAG fra kr.

1525,med fly, 5 dg/4 nt.

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 49

meeb@team-benns.com www.team-benns.com

Andre rejsemål: Paris, egen bus, 6 dg/3 nt .............................

London, fly, 5 dg/4 nt .....................................

Barcelona, fly, 5 dg/4 nt ................................

Hamborg, egen bus, 3 dg/2 nt .....................

Athen, fly, 5 dg/4 nt ................. ........................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1765,1865,2335,735,2595,-

Top 3 faglige besøg i Prag: • Theresienstadt • Besøg på Skoda-bilfabrikken • Foredrag med tidl. ansat v. den danske ambassade Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Mød os på facebook.com/TeamBenns

Efterskolen · 22. januar 2015

41

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Annoncer

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte!

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skoleleder skifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleleder erfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profil-beskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.

• Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne.

• Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.

Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

januar 2010

RØNNE REVISION

januar januar2010 2010

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

Deadline: Nr. 7 Udkommer 19. februar.

Annoncefrist 6. februar kl. 12 Nr. 8 Udkommer 26. marts.

Annoncefrist 16. marts kl. 12

Kontakt

Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, annonce@ efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586 Øvrige annoncer: AC Annoncer, ac@ac-annoncer.dk, tlf. 86280315, mobil 21725939

42

Efterskolen · 22. januar 2015

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

Efterspil

Af Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Frihed og værdier forpligter Jeg har tidligere arbejdet som lærer og skoleleder i en folkeskole, og der oplevet, hvad man garanteret også oplever på efterskolerne, nemlig elever der opførte sig fuldstændigt urimeligt. Unge som bryder alle både skrevne og uskrevne regler. Unge som overhovedet ikke kan forstå, at der skal være plads til andre end dem selv. Unge som slet ikke er modtagelige for sund fornuft. Jeg har i den forbindelse af og til været udsat for en behandling, jeg på ingen måde fandt rimelig, og jeg kan bestemt ikke sige mig fri for ind imellem i arrigskab at have mistet det kølige professionelle overblik. Mere end en gang har jeg haft en ubændig lyst til at smide elever på porten med fynd og klem. Men det var aldrig en option. Lovgivningen forhindrede det.

Og i virkeligheden var det meget godt, for jeg synes faktisk, at det er vigtigt at behandle de unge ordentligt også i konfliktsituationer.

Men billedet er anderledes på efterskolerne. Her er ikke på samme måde en lovgivning, der foreskriver, hvad der bør gøres. Her er det op til den enkelte skole at sørge for, at etikken er på plads. Og det er vel i virkeligheden rigtig godt, for de regler, jeg var underlagt i folkeskolen, kunne i andre sammenhænge være snærende. Efterskolerne har friheden, og det forpligter. For selv om en elev har forbrudt sig mod reglerne på en måde, så bortvisning ligger lige for, er det helt indlysende rimeligt, at vedkommende får lov at give udtryk for sin opfattelse af, hvad der er sket.

En løftet pegefinger fra Folketingets Ombudsmand aktualiserer denne problemstilling. Med oprettel-

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

sen af et børnekontor hos ombudsmand blev hans beføjelser udvidet til at også at omfatte børns forhold på private institutioner. Ganske få bortvisningssager, hvor børn og forældre ikke føler sig hørt, har fået ombudsmanden til at rette en henvendelse til Undervisningsministeriet. Han har bedt ministeriet om at kigge nærmere på, hvad der kan gøres på de frie skolers område. De meget få sager indikerer måske, at det slet ikke er et problem, men som formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, udtaler andet sted i bladet, så er én dårlig sag en for meget.

Dårlige historier rammer jo ikke kun den skole, der er skyldig, men kan smitte af på hele skoleformen.

Og hvis det kommer så langt, at der indføres reguleringer på området, er det i hvert fald alle skoler, der kommer til at lide under det. Derfor er det vigtigt at gribe i egen barm, at holde intern justits, hvis man ellers kan finde en fornuftig måde at gøre det på. For ingen kan vel være interesseret i, at skolernes frihed indskrænkes.

Og ingen kan vel heller være interesseret i at behandle de unge urimeligt. Efterskolerne slår sig jo netop op på at udvikle eleverne til hele dannede mennesker og besynger gerne samtalen og den demokratiske dannelse. Så giver det da ingen mening, hvis ikke skolerne lever op til det.

Værdier er ikke noget, man kun tager frem og pudser af til festlige lejligheder, de skal stå deres prøve i dagligdagens handlinger. Værdier forpligter.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

TIL ALLE KLASSETRIN

skoleordbog.dk

NYHED

-få gratis prøveadgang

skoleordbog.dk er online ordbøger tilpasset elevens sproglige niveau og behov.

■

Dansk – engelsk – tysk – fransk – spansk

■

Begynderordbøger til 0.-3. klasse, skoleordbøger til 4.-6. klasse, røde ordbøger til 7.-10. klasse

■

Sproglige øvelser

■

Lydfiler og illustrationer

■

Bestil gratis prøveadgang på ordbog@gyldendal.dk

9440

skoleordbog.dk tlf. 33 75 56 00 ordbog@gyldendal.dk