Efterskolen 6-2016

21. januar 2016

Nr. 6

Mændene indtager køkkenerne 23

TEMA Demokratisk iværksætter Ti efterskoler involverer sig med lokalsamfund.

10

Grøn energi Madaffald bliver til grøn energi på Sydfyn.

20

Dømt for drabsforsøg, nu rollemodel Efterskole har tidligere kriminel i praktik.

32

Indhold

Efterskolen 21. januar 2016 Nr. 6 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk

4

Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Nyt fra efterskolerne

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

En lukket klub

Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 48. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

8 8

Nultolerance, dansk gymnastiktradition og håndfaste regler gør, at mange efterskoler aldrig får fat i en bred gruppe af elever. Forstander efterlyser mere socialt ansvar.

10 10

Demokratisk iværksætter

Eleverne på Vostrup Efterskole inspireres til selv at tage initiativer til gavn for andre og lokalsamfundet. Skolen er en blandt flere i projekt Demokratisk iværksætter.

14 14

Iværksætter-status

Så langt er ti forsøgsskoler med deres demokratiske iværksætteri.

16 16

Selvtilfredshed er største trussel Troels Borring, Efterskoleforeningens formand, advarer mod at blive tilfreds med et elevtal på 28.000. Endnu flere unge skal have mulighed for et efterskoleophold.

20

Madaffald bliver til grøn energi Vejstrup Efterskole har etableret nyt affaldssystem.

2323

Flere mænd søger køkkentjans

Kokke er tiltrukket af arbejdstiderne.

2424

Mændene og deres køkkener

Mød fire mænd i deres efterskolekøkken.

2828

Debat

Efterskolen appellerer til de ekstroverte.

Men hvad med de indadvendte?

3030

Kriminel får ny chance

En dom på 8 års fængsel for drabsforsøg er ingen hindring for at lægge livet om og blive rollemodel for unge.

4747

Efterspil

Nyheder

NYHED

Der findes allerede curlingbørnebørn – altså børn, der er opdraget af forældre, der ryddede enhver forhindring af vejen for dem, og nu har fået børn. I mine øjne er den største trussel mod kommunernes budgetter (og de ansattes mentale sundhed) curlingbørnenes curlingbørn, der er opdraget til, at et nej er noget midlertidigt, der hurtigt bliver trukket tilbage igen.

Sebastian Dorset, standupkomiker, til bladet Kommunen.

De maler på væggene På Bjergsnæs Efterskole må eleverne male på væggene, endda på de helt nye vægge. I forbindelse med en udvidelse af spisesalen har skolen hyret kunstneren Kristian Vodder Svensson, som sammen med eleverne laver en række malerier på de nye hvide vægge. Eleverne er både med til at udvælge motiverne og er aktive med pensel og farve. Kunstværket udtryk-

ker, hvad en efterskole er og hvordan eleverne oplever det er at gå på skolen.

Forstander Troels Aamand er meget tilfreds med projektet. »Det har vist sig, at Kristian er en dygtig pædagog, så eleverne har haft en fantastisk oplevelse, og så glæder jeg mig over, hvordan vi i mange år fremover kan se på, hvad vi åbenbart er for nogle,« siger han.

Store besparelser i vente 40 millioner kroner mister efterskolerne i tilskud i år. Og tallet bliver højere år for år frem mod 2019. Besparelsen er en del af regeringens omprioriteringsbidrag, hvor en række uddannelsesområder beskæres to procent om året stigende til 8 procent i 2019, hvor efterskolerne står til at miste 160 millioner kroner årligt. »Det er en forfærdelig tilgang til uddannelsespolitik, for vi har store udfordringer med fastholdelse og at favne visse elevgrupper. Derfor skal vi have stoppet de besparelser, så pengene i stedet kan bruges på et fastholdelsestaxameter og andre målrettede initiativer,« siger Efterskoleforeningens formand Troels Borring.

Foreningen har ikke været offensive i offentligheden med sin modstand i år. Det er der en grund til. »Det er bevidst, at vi ikke har protesteret højlydt i år. Jeg forholder mig reelt til virkeligheden. Omprioriteringsbidraget er møntet på hele uddannelsesområdet, og det er min vurdering, at vi kan lave god efterskole for de ressourcer, vi har til rådighed nu. Vi kan komme igennem 2016. Men fremover kan vi ikke acceptere de besparelser.« Efterskolerne blev tilgodeset i 2011, da SR regeringen rullede genopretningspakken tilbage på efterskoleområdet. Derfor var vurderingen, at efterskolerne ikke stod for tur til at få ekstra midler i år.

Sidste år fik højskolerne ekstra midler og i år har friskolerne fået forbedret koblingsprocenten. Fremover er målet at omprioriteringsbidraget bliver i skoleformen.

Efterskolen · 21. januar 2016

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Nyt navn mod forvirring

Arvid frier til Julie i en kano På Midtjysk Efterskole skal eleverne prøve alle skolens seks linjer, før de vælger en af dem. I år har skolen valgt at illustrere linjerne ved hjælp af en fotoserie, hvor nogle af de unge fungerer som fotomodeller. »Vi forsøger på en humoristisk måde at fortælle, hvad man kan forvente på Midtjysk Efterskole. Vi ved fra vores undersø-

Elever skriver til dagblad På Himmerlands Ungdomsskole har man en journalistklasse. Her arbejder eleverne med en række journalistiske genrer og udtryksformer. Ideen er, at eleverne så vidt det overhovedet er muligt skal opleve, hvordan en rigtig journalist arbejder. I forbindelse med den skrevne artikel har elever fået deres artikler trykt i Nordjyske Stiftstidende. Artiklerne blev bragt midt i december med iværksætteri som den fælles overskrift.

4

Efterskolen · 21. januar 2016

gelser, at over halvdelen af vores elever ender med at vælge en helt anden linje, end den, de måske troede, de ville vælge,« siger forstander Bo Thorup.

Billedserien sætter fokus på det, at man skal igennem alle linjerne i det, skolen kalder linjerunden. Den består af et to-ugers forløb fra skoleårets start til et stykke hen i november.

1

aktivt døgn på efterskole får elever i 5. – 7. klasse nu mulighed for at opleve. Ågård Efterskole giver eventuelt kommende efterskoleelever mulighed for at opleve, hvad det vil sige at være på en efterskole. 16. til 17 april kan dem, der har lyst og melder sig, komme på skolen et helt døgn. Alle deltager i gymnastik, spring, lege, sang og overraskelser. Derudover kan de prøve kræfter med to af skolens valgfag. Op til jul lancerede Ågård Efterskole tilbuddet som et gavekort som familie og venner kunne give de unge i julegave.

Fjordvang Ungdomsskole skifter navn til Fjordvang Efterskole. Det sker fordi betegnelsen ungdomsskole har skabt forvirring om, hvad det er Fjordvang Efterskole byder på. »Vi oplever ofte, at folk tror, vi er en kommunal skole eller en efterskole for børn med særlige behov på grund af navnet,« siger forstander Jacob Gravlund Jørgensen og tilføjer, at skolen er en klassisk efterskole der bygger på Grundtvigske principper. »Og i en tid hvor mange efterskoler specialiser sig, er det derfor endnu vigtigere, at der findes efterskoler, som tilbyder en bred vifte af muligheder, som Fjordvang Efterskole gør. Vi har elever fra hele landet, og vi hylder i høj grad mangfoldigheden på Fjordvang,« siger forstanderen.

Sydligere fokus har givet pote Salling Efterskole rettede ifølge Skive Folkeblad for et par år siden blikket mod syd i forhold til at rekruttere elever. »Vi skiftede kreds fra nordjyske til midt- og vestjyske region, som for os har vist sig at være et langt bedre rekrutteringsområde. Vi er gået fra at være den sydligste efterskole i nordjyske region til at være den nordligste af de midt- og vestjyske på efterskole.dk,« siger forstander Leif Lundsgaard. Det har betydet, at skolen oplever en større søgning end tidligere.

På nuværende tidspunkt mangler skolen kun seks elever for at have alle 166 senge besat, og der står 20 elever på venteliste til 10. klasse.

Nak og æd giver kunder i butikken Nak og Æd programmerne i fjernsynet er ifølge lærer Michael Frandsen formodentlig en del af grunden til, at flere og flere af hans elever vælger jagtlinjen på Efterskolen Flyvesandet. »For tiden oplever vi en støt stigende interesse for jagt særligt blandt de lidt ældre herrer fra 36 år og op efter. Denne interesse smitter af på de unge,« siger han og fortæller, at der aktuelt er 24 elever på jagtlinjen, som handler om mere end leg, sjov og ballede. Nemlig om at værdsætte naturen og være en del af den. Linjefaget byder på alt fra vildt-og revirpleje, våbenhåndtering, afstandsbedømmelse til etik omkring jagten. »Det er også muligt at have sin egen jagthund med på efterskolen, og om efteråret ser vi også på hundearbejdet forbundet med jagten, tager på skydebane og træner med lerduer. Fra januar, når jagtsæsonen slutter, begynder vi at træne op til den svære jagttegnsprøve,« udtaler Michael Frandsen.

Make it grand Femmøller Efterskole forbereder i de tre første uger i 2016 Kashmir teaterkoncerten “Make it Grand”. 15 sange fra det populære danske band er blevet udvalgt, og skolens elever og lærere omarrangerer og iscenesætter i fællesskab. »Kashmirs sange handler om de helt store følelser og om de store begreber liv, død, eksistens, forvandling, frihed, lighed og broderskab. Det har vi ladet os inspirere af,« skriver skolen i en pressemeddelelse. Handlingen i forestillingen sættes ind i et univers, der er inspireret af tiden omkring den franske revolution, hvor den nye verden fødes, men hvor meget også bliver smadret.

I ugerne 4-6 tager hele efterskolen på turné til destinationerne Ålborg, Odense, København og til sidst til spillestedet TRAIN i Århus.

Her er ikke tid til at se TV eller hænge i sofaen.

Virkeligheden fylder alt for meget.

Alexander på Sundeved Efterskoles hjemmeside

Mere end perfekt

eSport på Frøslevlejrens Efterskole esport fylder mere og mere blandt grupper af de unge. Og i tv er der programmer, som transmitterer fra eSports begivenheder. Fra næste skoleår kan eleverne vælge eSport som valgfag på Frøslevlejrens Efterskole. Faget er målrettet de unge, der hver dag bruger masser af tid og energi på at sidde foran computeren og spille og har lyst til at udfordre sig selv. Undervisningen kommer til at indeholde flere forskellige aspekter, som blandt gør den enkelte og vedkommendes hold til bedre spillere, og eleverne får færdigheder, som kan bruges i mange andre sammenhænge i forbindelse med uddannelse eller arbejde. Det kan dreje sig om teori, teknik, strategi og samarbejde på holdet med planlægning af mål og delmål og klar kommunikation, skriver efterskolen på sin hjemmeside.

Årets teaterkoncert på Skovbo Efterskole har fokus på de unges livtag med de perfekte idealer, som unge blandt andet oplever på de sociale medier.

Forestillingen kigger bag den perfekte facade kigger på det ægte. Det der i virkeligheden er mere end perfekt. Som en del af baggrunden for arbejdet med at sætte forestillingen indgår resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, som skolen foretog i november blandt skolens eleverne. Undersøgelsen havde fokus på ungdomslivet.

Alle skolens 104 elever indgår i forestillingen og forberedelsen af den. Premieren løb af stablen midt i januar.

114 unge synger nytåret ind For 19. år i træk afholdt Ollerup Efterskole nytårskoncert med skolens store fælleskor, der består af alle efterskolens 114 elever. Nytårskoncerten fandt sted i Vor Frue Kirke i Svendborg først i januar, skriver Ugavisen Svendborg. »Det er glædeligt, at det er blevet en tradition og et tilløbsstykke med disse koncerter,« siger forstander Jesper Vognsgaard.

I forbindelse med nytårskoncerten samlede efterskolens elever ind til Danmarksindsamlingen.

Efterskolen · 21. januar 2016

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

6

Rocker rykkede ved fordomme på Efterskolen Ådalen Med sin skaldede isse og tatoveringer fra top til tå ligner Torben Bohnhardt ikke en typisk iværksætter, men efter at have forladt bandemiljøet har han star-

efterskoler deltog med 20 hold i alt hold da den årligt tilbagevendende udgave af det nordjyske mesterskab for efterskoler i basketball løb af stablen i begyndelsen af januar. Ifølge Nordjyske Stiftstidende stillede 9 hold på pigesiden og 11 hos drengene. Stævnet blev afholdt i idrætshallen ved Himmerlandscenterets Idrætsefterskole (HCI) i Haverslev.

I pigerækken var HCI suveræne og

®

vandt en sikker finalesejr over Horne Efterskole. Drengefinale var et tæt opgør som sluttede med en sejr til HCI og en andenplads til Han Herred Efterskole. Finaleholdene er kvalificeret til at deltage i det kommende danmarksmesterskab. »Vi havde et rigtig godt stævne med mange velspillede og spændende kampe,« siger viceforstander på HCI Søren Troelsen.

Det perfekte valg til undervisning

55”/ 65“/ 75”/ 84” 4K UHD 10P TOUCH

tet konsulentvirksomheden HeadON, som hjælper unge ud af kriminalitet. Den 7. januar gæstede Torben Bohnhardt Efterskolen Ådalen i Hørning, og han formåede at holde elevernes fulde opmærksomhed i knap to en halv time med fortællinger fra livet i den kriminelle løbebane. Torben Bohnhardt talte lige ud af posen om sine erfaringer med fristelser, valg og konsekvenser, og budskabet var klart: kriminalitet kan aldrig betale sig. I sidste halvdel af foredraget skiftede Torben Bohnhardt joggingtøjet og lædervesten ud med et jakkesæt og et par briller, og dermed fik han også prikket til publikums bevidsthed om, i hvor høj grad vi dømmer hinanden på udseendet.

Se meget mere på

adisplay.dk

4K

ULTRA HD

Imponerende 4K (3840 x 2160) Plug&Play (Ingen kalibrering)

Efterskolerne på Rådhuspladsen.

10 punkts touch Hurtig respons og præcision Direkte salg fra importør

PRISER FRA KUN

17.385,Priser er ekskl. moms og levering

AV Distribution A/S kendetegnes ved et højt niveau af service og support. Vi har mere en 15 års erfaring med distribution og salg, hvilket sikrer kunderne optimale løsninger hver gang.

Kontakt os for uforpligtende rådgivning og tilbud.

AV Distribution A/S - Møllevangen 14A, 7550 Sørvad - Tlf.:9613 0000 - salg@avd.dk

6 annonce.indd 1

Efterskolen · 21. januar 2016 11-01-2016 12:00:39

Rundt om folk

Bråskovgård Efterskole har ansat Preben Haugaard Brunsgaard som ny forstander. Han kommer fra en stilling som viceforstander på Skanderup Efterskole.

Ishockey på skoleskemaet Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole og Vojens Ishockeyklub indleder fra skoleåret 2016/ 17 et helt nyt og unikt samarbejde. Efterskolen tilbyder fra august 2016 Danmarks eneste ishockeylinje i samarbejde med den lokale ishockey klub. »Tanken er, at man går på efterskolen, men træner og spiller kampe sammen med klubbens hold, så man bliver medlem af Vojens Ishockeyklub i det skoleår, hvor man er på efterskolen,« siger forstander på Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole, Tommy Mikkelsen.

Hver fredag formiddag vil de unge have et træningspas kun for efterskolens ishockeyelever med cheftræneren for Vojens Ishockeyklub.

Efter snart syv års ansættelse som forstander, har 60-årige Jens Sørensen besluttet, at han forlader jobbet på Han Herred Efterskole ved skoleårets udgang. »Jeg er bestemt ikke kørt træt i jobbet.

Det er noget af det mest privilegerede arbejde at være med til at give unge i 9. og 10. klasse den bedste ballast for at kunne udvikle sig både fagligt og menneskeligt,« siger Jens Sørensen.

Dunja Rakic, serbisk volontør på Midtjysk Efterskole, satte sig i januar for at lærer eleverne noget om fremmede kulturer og bød derfor på et arrangement, hvor eleverne oplevede, hvordan man fejrer serbisk jul. Den serbiske jul foregår således, at 6. januar er en fastedag, som slutter med et måltid bestående af fedtfattige ingredienser som fiskesuppe, bønner og brød. Om aftenen går alle ud og brænder bål, som skal være tændt op med egetræ. Når bålet er ved at brænde ud, skal deltagerne purre op i gløderne med grene af egetræ. Gløderne stiger til himmels med ønsker om alt muligt godt i det nye år. Julemanden kommer 7. januar. Så eleverne på efterskolen nåede at holde jul to gange med få ugers mellemrum.

14 ansøgere havde meldt sig, og syv slap igennem det indledende nåleøje, da bestyrelsen for Bogø Kostskole og Idrætsefterskolen Grønsund gik i gang med at lede efter en ny, fælles forstander for de to skoler. Nu er personen, der skal følge i fodsporene på kostskoleforstander Jørn Søllingvrå og efterskoleforstander Peter Mikkelsen fundet: Valget faldt på den 35-årige Tinella Svarrer fra Nykøbing Falster.

Tinella Svarrer har studeret idræt ved Københavns Universitet og har taget sin læreruddannelse på Vordingborg Seminarium. Hun har tidligere arbejdet på Sydfalster Skole og de seneste par år har hun været viceskoleleder på Lindeskovskolen i Nykøbing Falster. Sideløbende med arbejdet har hun desuden taget diplomuddannelse i ledelse.

Samtidig har bestyrelsen ansat en ny viceforstander. Det blev en af skolens mangeårige lærere, Kresten Fjord, som er UU-vejleder og underviser i sejlsport, medie og bordtennis.

Jørgen Skouboe fra tv-programmet Nak & Æd har været forbi Fjordvang Efterskole for at fortælle om sit syn på jagt, natur og udendørsliv.

Rundt om folk Jobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage, mennesker der rykker.

Send redaktionen et tip og et foto.

Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 21. januar 2016

7

Flygtninge

5 hurtige

Efterskolen bliver let en lukket klub

Jens Hvid, forstander på Galtrup Musik- og Idrætsefterskole, mener, at efterskolerne med nultolerance og tilbud, der kun appellerer til snævre grupper af danske unge, skræmmer børn fra socialgruppe 5 eller flygtninge bort. Han efterlyser en helt anden tilgang, hvis alle unge skal have mulighed for at komme på efterskole

går disse unge at søge efterskolerne. I stedet for nultolerance må vi arbejde ud fra, at det er menneskeligt at fejle, hvis bare man lærer af det. Hos os arbejder vi med, at tilgivelse er nødvendig. Hvis en ung ikke kan identificere sig med de fælles gymnastikopvisninger – og den type af elever der er tiltrukket af det – så vælger eleven ikke at tage på en gymnastikefterskole. Er man overvægtig eller har et kropsligt mindreværd, har man nok heller ikke lyst til at stille op i stramt siddende gymnastiktøj. Vi har også konstateret, at mange unge i flygtninge- og indvandrergruppen ikke tiltales af den form for opvisning. Vi vil gerne have mange forskellige unge, så derfor har vi valgt gymnastikopvisningen fra, fordi det kun appellerer til nogle få, som er fortrolige med dyrkelse af danskheden i den klassiske gymnastiktradition.«

?: Hvad gør I konkret for at tiltrække unge med forskellig etnisk baggrund ?: Tager efterskoler nok del i det sociale ansvar? »Nej. Vi kan i hvert fald som samlet skoleform gøre mere.«

?: Du har udtalt, at halvdelen af efterskoleeleverne ikke møder en flygtning eller en elev fra socialgruppe 5. Vil du uddybe det »Unge vil gerne kunne identificere sig med andre, der ligner dem selv. Derfor er der en lemmingeffekt, hvor de samme typer af elever søger hen imod bestemte efterskoler. Det er mest udtalt på idrætsefterskolerne, men tendensen kan ses mange steder. Lyshårede piger, der er interesseret i håndbold, søger derfor hen til skoler, hvor der er andre lyshårede piger, som vil spille håndbold.«

?: Kan efterskolerne indrette tilbuddet på en sådan måde, at man i højere grad appellerer til unge, der ikke i dag kommer på efterskole »Vi arbejder på at have plads til forskellighed. Det betyder blandt andet, at vi ikke har uoverskuelige regler eller nultolerance, for der er unge som på forhånd ved, at de ikke kan håndtere de krav, der ligger i meget faste regler. Derfor und8

Efterskolen · 21. januar 2016

»Det sværeste er at få den første flygtning eller indvandrerelev. For unge vil gerne gå et sted, hvor de kan identificere sig med nogle, der ligner dem selv. I stedet for den klassiske gymnastikopvisning har vi et Galtrupshow, hvor vi udnytter multinationaliteten på skolen. Vi har 11 forskellige nationaliteter og derfor også 11 forskellige faner med i opvisningen, og de forskellige nationaliteter viser noget af deres kultur frem. Hos os kan vi tilbyde 6-8 timer dansk som andet sprog, der tales 6 forskellige sprog på skolen, og vi dyrker elevernes forskelligheder som i Galtrupshowet. Derfor kommer der også mange forskellige elever til vores skole.«

?: Hvad skal der til, hvis vi skal nå målet om at blive ”Hele Danmarks Efterskole”

»Så skal opholdet blive billigere for de laveste indkomster.

Vi er nødt til at lave en omfordeling af elevstøtten. Men efterskolerne er også nødt til at give plads til, at man kan være forkert eller anderledes. Hos os har vi et motto om, at ”vi er gode til ikke at være ret gode”, men til gengæld er vi gode sammen. Vi skal signalere, at der reelt er plads til alle. Det er nødvendigt, hvis flere elevgrupper skal turde søge efterskolens fællesskab.« ●

Nye regler for chaufføren af efterskolens bus!

Nyt lovkrav betyder, at alle der fører en bus i arbejdstiden skal have EU-Efteruddannelse senest d. 29.2.16.

Det tager kun 5 dage (efter 29.2.16 tager det 20 dage).

Har du ikke kørekort til bus i forvejen kan du tage ét på kun 30 dage.

For mere information kontakt os på 70 60 65 00 eller info@dekra.dk

www.dekra.dk AMU-mål 40531 Personbefordring med bus, 30 dg/3.300 kr./32.487 kr., og 40527 EU-Efteruddannelse for rute- og bybuschauffører, 5 dg/550 kr./5.448 kr., er underlagt den til enhver tid gældende AMUlovgivning. Prisen er betinget af, om kursisten er i arbejde, og om kursisten har en videregående uddannelse, der har været brugt i erhvervsmæssig sammenhæng de sidste 5 år. For målgruppe, minimumsantal og yderligere info - se www.dekra.dk DEKRA AMU Center Sjælland A/S, Kirkebjerg Allé 90, Brøndby - DEKRA AMU Center Hovedstaden ApS, Industrigrenen 4, Ishøj - DEKRA AMU Center Sydjylland A/S, Gamstvej 1a, Vejen - DEKRA AMU Center Fyn ApS, Hans Egedes Vej 4, Odense NV - DEKRA AMU Center Midtjylland ApS, Arnborgvej 1B, Skjern - DEKRA AMU Center Midtjylland ApS, Logistikparken 5, Brabrand.

Lokalt

Iværksætteri

Lokale fyrtårne inspirerer demokratiske iværksættere Eleverne på Vostrup Efterskole får inspiration fra en række lokale iværksættere.

Skolen er en af ti skoler, der deltager i projektet Demokratiske Iværksættere. Målet er, at eleverne får en håndgribelig oplevelse af, at de gennem lokalt engagement og handling kan gøre en forskel. Projektet udfordrer den gængse lærerrolle, og det afsluttes med et Demokratisk Iværksætter parlament på Christiansborg

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Sprøde toner flyder fra en enlig piges saxofon. Omkring 120 personer finder stilfærdigt en plads i teatersalens halvmørke. Og på scenen står en sofa til to og en lænestol oplyst af projektører. Aftenens talkshow er klar til at gå i gang på Vostrup Efterskole. Et talkshow hvor skolens elever interviewer en række personer, som har gjort en særlig indsats i lokalområdet. Interviewer dem om, hvad de som ”lokale fyrtårne” konkret har sat i gang, og om hvad der har drevet dem.

Arrangementet er en del af Vostrup Efterskoles bidrag til projektet ”Demokratisk Iværksætter”, hvor skolen sammen med ni andre efterskoler gennem innovation og iværksætteri har fokus på den demokratiske dannelse, og på hvilke muligheder der er for konkret at skabe demokratisk funderede aktiviteter i lokalsamfundet.

Lærer Tina Munch Søndergaard håber, at eleverne gennem projektet opdager, at demokrati ikke kun er noget, der foregår på Christiansborg. »Formålet med det, vi laver her, er, at eleverne får en håndgribelig oplevelse af, at det at engagere sig og tage et initiativ kan være med til at skabe forandringer. At man som menneske kan gøre en forskel,« siger hun.

10

Efterskolen · 21. januar 2016

»Det er fedt, at det ikke er læreren, der bestemmer det hele i det her projekt. Jeg er sikker på, at det er blevet meget bedre af, at vi har haft stor indflydelse, på det der skal ske,« siger elev på Vostrup Efterskole Maria Sørensen.

Inspiration til det videre arbejde Og aftenens fem ”lokale fyrtårne” har bestemt gjort en forskel. De har på forskellig måde vist, at engagement og foretagsomhed kan føre til konkrete resultater. Efterskoleeleverne bliver tydeligvis inspireret af de historier, der rulles ud fra scenen. »Jeg synes, det er fedt at høre, at de her folk har gjort noget, de gerne vil. Det er for eksempel fantastisk, at Tove Lauritsen har skabt en billedskole og et lokalt aktivitetshus. Det er da inspirerende,« siger Maria Sørensen, der er elev på Vostrup Efterskole. Hun glæder sig til det videre arbejde, hvor eleverne skal formulere og

gennemføre egne projekter. »I morgen går vi i gang med at finde ud af, hvordan vores egne projekter skal være. Vi skal i grupper finde en ide, vi tror på kan blive til noget, og gøre den til virkelighed,« siger hun.

Skabe de gode billeder »Det med at gøre ideerne til virkelighed er vigtigt for os,« siger Tina Munch Søndergaard og forklarer, at en af udfordringerne i den forbindelse har været, at give eleverne billeder på, hvor fantastisk et sådant projekt kan være »Her er vi jo vant til at lave teater, og der har de unge et klart billede af, hvad det

skal ende med, men i det her projekt er det en anden sag,« siger hun og fortæller, at man derfor har valgt at blive meget længe i forståelsesfasen. Klæde de unge grundigt på, så de har den nødvendige viden til at formulere egne projekter »Og det er ikke fordi, vi oplever modstand, men vi kan mærke, at jo mere eleverne får fingrene i det, jo mere begejstrede bliver de,« siger hun.

Forståelsesfasen vigtig Karin Skjøth, der er Efterskoleforeningens projektleder for demokratisk iværksætteri, fortæller, at det på alle projektskolerne har vist sig at være en god ide at blive længe i forståelsesfasen. »Selv om skolerne har arbejdet på meget forskellig vis, har både lærere og elever alle steder haft brug for at opbygge viden for at skabe det rette rum til at ideudvikle,« siger hun og tilføjer, at det ret tidligt i projektet viste sig nødvendigt at skabe en didaktisk ramme.

En didaktisk ramme nødvendig »De ti skoler er meget forskellige og vil noget forskelligt, derfor lagde vi en didaktisk ramme ned over projektet. En ramme som arbejder med fire faser; forståelsesfasen, idefasen, realiseringen og evalueringsfasen,« siger Karin Skjøth og fortæller, at det er meget forskelligt, hvor langt den enkelte skole er i forhold til de fire faser, men at rammen på bedste vis håndterer arbejdet med projektets tre ben; det innovative og iværksætteriet, det demokratiske og det lokale.

Det innovative motiverer »Det innovative motiverer og giver ejerskab, og derved bliver den enkelte elevs læring stærkere,« siger Karin Skjøth.

Der er sikker på, at det på den måde bliver mere sandsynligt, at de unge hjemme i deres eget lokalområde vil tage initiativer til eller deltage i lokale aktiviteter. For Maria Sørensen giver dette god mening. »Det her har givet mig et godt billede på, hvordan jeg selv kan være aktiv og gøre noget hjemme, hvor jeg bor. Og det har jeg aldrig før tænkt på var noget for

Jeg synes, det er fedt at høre, at de her folk har gjort noget, de gerne vil. Det er for eksempel fantastisk, at Tove Lauritsen har skabt en billedskole og et lokalt aktivitetshus. Det er da inspirerende.

Maria Sørensen

mig,« siger hun.

Tina Munch Søndergaard peger på, at netop det, at eleverne kommer hjem fra efterskolen med ny viden om, hvordan man kan gøre en forskel, er et af Vostrup Efterskoles succeskriterier. »De projekter eleverne laver her, håber vi selvfølgelig bliver succesfulde, men vigtigere er det, at de unge lærer, at det kan gøre en forskel at handle og sætte noget i værk,« siger hun.

Lokal afsmitning »Mange gange kan efterskolerne komme til at leve i en boble uden den store kontakt til det lokale. Det her projekt kan være med til at gøre efterskolerne mere synlige lokalt,« siger Karin Skjøth.

Og et af målene med det demokratiske iværksætteri er netop at sætte ting i værk og skabe aktiviteter i de ofte mindre lokalområder, hvor skolerne ligger.

En del af finansieringen kommer da også fra det nu nedlagte Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter, og Landdistrikternes Fællesråd er partner i projektet.

Formand for Landdistrikternes fællesråd Steffen Damsgaard forventer, at der i forbindelse med projektet etableres lokale partnerskaber mellem efterskolerne og lokale foreninger eller organisationer. »Vi håber projektet giver bud på nye måder at samarbejde på, og at disse forankres lokalt. Det er jo et pilotprojekt, så præcist hvordan det skal ske, må tiden vise. Men vi forestiller os en eller anden form for tilbagevendende aktivitet eller • Efterskolen · 21. januar 2016

11

Lokalt

Iværksætteri

proces, som både skole og lokalsamfund profiterer af,« siger han.

»Når man engagerer og involverer sig, kan man være med til at skabe det, man gerne vil have skal ske. Det er en meget vigtig læring,« siger Tina Munch Søndergaard.

Vores elever er meget kreative, og der sker hurtigt noget spændende, når de tager fat. Som lærere skal vi være opmærksomme på at give plads til elevernes innovative ideer.

Tina Munch Søndergaard 12

Efterskolen · 21. januar 2016

Lokalt teater Vostrup Efterskole vil meget gerne samarbejde lokalt. »Vi vil gerne ses som en gevinst for lokalsamfundet, så vi ikke bliver en isoleret ø. Vi har hidtil haft fokus på det kulturelle, men vil meget gerne det lokale også. Man kunne måske forestille sig, at noget af det, eleverne sætter igang, kan overtages af kommende elever. Det kunne som eksempel være en teaterforestilling spillet for de lokale børn, som blev en tilbagevendende begivenhed,« siger Tina Munch Søndergaard, der finder det vigtigt og er sikker på, at eleverne vil komme op med nogle gode ideer. »Vores elever er meget kreative, og der sker hurtigt noget spændende, når de tager fat. Som lærere skal vi derfor være opmærksomme på at give plads til elevernes innovative ideer,« siger hun.

Anden lærerrolle »Det har vist sig, at lærernes rolle er lidt anderledes end normalt, når de arbejder med det her projekt,« siger Karin Skjøth og forklarer, at lærerne i højere grad skal facilitere processerne og træde et

Mange gange kan efterskolerne komme til at leve i en boble uden den store kontakt til det lokale. Det her projekt kan være med til at gøre efterskolerne mere synlige lokalt.

Karin Skjøth

skridt tilbage i forhold til indholdet, og på den måde bliver de procesledere. »Det har vist sig, at de deltagende lærere har haft behov for at få en indføring i FIRE-modellen og metoderne til undervisning i det innovative og entreprenante. Derfor har vi i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab afholdt to lærerkurser for dem. Her har de haft mulighed for at få inspiration og udveksle erfaringer,« siger hun.

Vidensdeling Erfaringerne fra projektet formidles gennem fire undervisningsfilm. Disse skal inspirere både de deltagende lærere og andre, der gerne vil i gang med lignende projekter. »I forbindelse med filmene etableres der desuden en hjemmeside, hvor anvendte undervisningsmaterialer bliver tilgængelige for alle,« siger Karin Skjøth og tilføjer, at pilotprojektet afsluttes i

maj med et Demokratisk Iværksætter parlament på Christiansborg.

Demokratisk Iværksætter parlament Det afsluttende arrangement kommer til at foregå både på Christiansborg og på Vartov. »Den første del bliver på Christiansborg, hvor der desværre kun er plads til 150 deltagere,« siger Karin Skjøth. Alle projektets partnere er inviteret, og blandt andet har Erhvervs- og Vækstminister, Troels Lund Poulsen, meldt sin ankomst. »Vi vil gerne give plads til alle, der er interesserede, derfor har vi om eftermiddagen arrangeret et gadeparlament i gården på Vartov,« siger Karin Skjøth.

Her bliver der sat en scene op, hvor skolerne kan vise deres projekter frem. »Baunehøj Efterskole er med i projektet, og de vil sørge for, at der er mad til alle deltagerne,« siger hun. ●

»Man skal forstå målene for det lokale på to niveauer. Eleverne sætter noget i værk og lærer derved noget væsentligt om, hvordan man kan skabe forandringer lokalt. Noget de tager med sig. Det andet niveau er samarbejdet mellem efterskole og lokalsamfundet, hvor der opstår nye relationer og samarbejdsplatforme, som kan forankres på længere sigt,« siger Karin Skjøth.

Gode råd til de kommende iværksættere: »Hvis man brænder for noget, skal det nok blive til noget, og det er vigtigt, at I som elever kommer ud og møder de folk, der sætter ting i gang, og mærker den ild, der brænder i dem,« siger Tove Lauritsen, som har startet en billedskole og taget initiativ til at etablere et lokalt kulturhus.

»Hvis I dropper facebook og slukker fjernsynet, så har I masser af tid til at sætte ting i værk,« siger Thomas Jensen, der har taget initiativ til at flytte fodboldbaner og klubhus tættere på Vostrup Efterskole for at styrke det lokale fælles liv.

»Hvis man regner på alting på forhånd, så bliver det sjældent til noget. Man skal tro på sin ide og så gå i gang,.

Handle frem for at tænke for meget. Så må man blive klogere hen ad vejen,« siger Hanne Mette Jensen, der har købt et forsamlingshus, som hun driver og bor i.

Efterskolen · 21. januar 2016

13

Lokalt

Iværksætteri

Så langt er skolerne med demokratisk iværksætter Ved årsskiftet er 9 ud af 10 skoler i gang med undervisningsforløb i Demokratisk Iværksætter projektet. Skolerne arbejder meget forskelligt både organisatorisk og indholdsmæssigt Højer Efterskole:

10. klasserne arbejder med temaet: ”Mellem ensomhed og fællesskab”. Eleverne har gennem forståelsesfasen opnået en indsigt i og forståelse af, hvad skaber der ensomhed, og hvad der skaber fællesskab. Eleverne udvikler herefter projekter i lokalsamfundet, der fremmer fællesskab.

Tølløse Slots Efterskole:

26 elever har valgt at arbejde med Demokratisk Iværksætteri i flere miniprojekter fordelt over hele skoleåret. Alle eleverne deltog i Holbæk Kommunes borgermøde ”Liv i Landdistrikterne” som en del af forståelsesfasen. En gruppe elever har valgt at være en del af en udviklingsgruppe i Tølløses nye Kulturhus – købt på Folkeaktier.

Vostrup Efterskole:

Efterskolen har tidligere erfaringer med IIL (Innovation, Iværksætteri og Ledelses projektet) og 10. kl bruger gennem hele året værktøjer herfra til at udvikle den innovative vinkel. Som del af Demokratisk Iværksætter arrangerer eleverne et Talkshow med lokale Fyrtårne for blandt andet at få inspiration til selv at blive iværksættere.

Baunehøj Efterskole:

Efterskolen har et partnerskab med Svanholm Gods, og gennem fokus på bæredygtighed får eleverne på ”Jord til Bord” linjen basisforståelse for økologisk og bæredygtig planteavl og udvikling af bæredygtige måltider. Baunehøj Efterskole og Svanholm Gods leverer bæredygtig frokost til Gadeparlamentet på Vartov den 26. maj 2016.

Glamsdalens Idrætsefterskole:

Efterskolen vil gerne booste den faglige læring i 9. kl. Samfundsfaglig linjen har valgt, at Demokratisk Iværksætter skal være indholdet i linjens 1,5 ugentlige timer.

Eleverne har i forståelsesfasen arbejdet med skoleovertagelse og flygtningeaktiviteter.

Frøslevlejrens Efterskole

Flex10 linjen skal i dette projekt samarbejde med Frøslevlejren. Eleverne skal dels udvikle en museumsapp til Frøslevlejrens museum, og udvikle ideer til, hvordan museet kan få tag i unge mennesker. Projektet går i gang i foråret 2016.

14

Efterskolen · 21. januar 2016

Musikefterskolen i Humble:

15 elever i 10. kl. har arbejdet med kunst, musik og demokrati. Efterskolen etablerede et partnerskab med tre lokale professionelle kunstnere. Elever og kunstnere har debatteret sammenhængen mellem kunst og demokrati, og herefter har eleverne komponeret et musikstykke til et kunstværk.

Efter realiseringsfasen har en af kunstnerne inviteret sin musikgruppe til et fortsat samarbejde omkring åbning af galleri og ferniseringer.

Halvorsminde Efterskole:

Efterskolen har 5 profilfag, som alle arbejder med Demokratisk Iværksætter på forskellig vis. Derudover har 50 elever i 10. kl. faget Demokratisk Iværksætter 1,5 time om ugen plus en emneuge. Her udviklede de ideer til hvad Hjørring kan tilbyde medarbejderne i statslige udflyttede arbejdspladser. Sprog og Kulturlinjen har Venligboerne i Hjørring som partnerskab, og eleverne på denne linje udvikler yderligere ideer til, hvordan flygtninge kan føle sig velkomne i Hjørring.

Skanderup Efterskole

På Skanderup Efterskole hedder demokratisk iværksætteri “Idéfabrikken”. Her kommer alle skolens elever til at arbejde med et projekt i samarbejde med Landsbyforeningen i Skanderup samt repræsentanter for Kolding Byråd og et lokalt plejecenter.

Eleverne bliver bedt om at udvikle idéer til et projekt, der skal øge livskvaliteten for de ældre beboere på et nærliggende plejecenter – især med fokus på levende minder. Projektet løber af stablen i løbet af foråret 2016.

Pengeuge 14.-18. marts Råd #1 Prioritér dine penge.

Du har ikke altid råd til alting, så find ud af, hvad du helst vil have.

Skal din klasse være Danmarks bedste til privatøkonomi?

598 7.-9. klasser deltog i Pengeuge 2015, nu er det jeres tur. Tilmeld jer på www.pengeuge.dk, hvor I også kan ønske gæsteundervisning fra banken og bestille gratis undervisningsmaterialer. Finansrådet og Danmarks Matematiklærerforening arrangerer Pengeuge.

Pengeuge.dk

Efterskolen · 21. januar 2016

15

ForeningsNYT

Skoleformen dør, hvis vi bliver selvtilfredse Foto: Henning Hjorth

Hver enkelt efterskole skal sørge for at få et repræsentativt udsnit af de unge. Også de sårbare og besværlige. Det kræver et opgør med nultolerancepolitik, siger Efterskoleforeningens formand, Troels Borring. Visionen er at blive for alle unge, men der er lang vej inden målet er nået

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Hvilke udfordringer ser du for efterskolen lige nu? »Den absolut største udfordring er, at vi skal blive hele Danmarks efterskole, uden undtagelse, og at de elever, vi modtager, ikke falder fra. Målet med ”Hele Danmarks Efterskole” er, at vi har et unikt tilbud til de unge, og at staten fortsat kan se værdien i at støtte skoleformen, fordi vi kan ruste alle unge til at blive selvstændige og robuste, at de får demokratisk indsigt og kan agere i et demokratisk samfund. Vores opgave er at støtte og udvikle de unge, så de får en solid personlig kerne. Vi skal ikke være tilfredse med, at vi i dag har 28.000 elever, for så stagnerer vi som skoleform. Der er mange unge, som slet ikke kommer i nærheden af tilbuddet.« 16

Efterskolen · 21. januar 2016

Så staten skal også mærke, at den får valuta for pengene?

»Det er klart, at et statstilskud betyder, at vi skal stille med et tilbud, der er betydningsfuldt. Jeg tror, det er vigtigt, at vi i skoleformen sørger for, at alle unge har mulighed for at være del af tilbuddet.

Det betyder ikke, at alle skal på efterskole, men det betyder, at alle hjem uden undtagelse skal have mulighed for at sige ja eller nej til det. Det må ikke være et spørgsmål om, at de ikke kender tilbuddet eller ikke har økonomisk mulighed.«

Hvor billigt skal det være at komme på efterskole, hvis det skal være for alle? »Opholdet skal under ingen omstændigheder være gratis, for det skal fortsat være en prioritering, der koster. Familien skal selv yde for, at det kan blive en realitet.

Men der skal være sammenhæng i, hvad det er muligt at spare op, og hvad det koster. Derfor foreslår vi nu, at forældrestøtten ændres, så det ikke koster 30.000 for lavindkomstfamilierne, men måske i stedet cirka 15.000 kr. Så vil vi kunne snakke

Det har konsekvenser, at vi med foreningens nye formål er gået fra at sætte hver enkelt efterskoles frihed i centrum, til at vi nu har sat de unge i centrum. Opgaven er nu at give et tilbud til alle Danmarks unge.

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Nultolerance er et dårligt begreb.

Arbejder man med unge, kan man ikke administrere efter nultolerance og faste kontrakter med de unge.

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

om, at det er muligt for alle. Det der sker lige nu er, at den gruppe af familier med ganske almindeligt arbejde kan være afhængige af, at andre vil hjælpe til. Det skal ikke være sådan, at barnet skal have en diagnose og dermed kunne få tilskud fra kommunen, for at familien har råd til efterskolen.«

Men hvor skal pengene til mere forældrestøtte komme fra?

»Det er naivt at tro, at vi kan hente de ekstra penge i staten lige nu. Derfor skal vi arbejde med en omfordeling. Det betyder, at nogle familier må betale mere for opholdet. Men det er der også råd til i de bedst lønnede familier. Vi har lige været igennem en julehandel, hvor danske familier brugte 9 milliarder kroner på gaver, så er der også familier, som har råd til at prioritere et efterskoleophold.

Mit mål er at sikre, at alle reelt har råd til at sige ja til et ophold.«

Hvis efterskolen skal være for alle, bør der vel også arbejdes med den nultolerance politik over for alkohol, stoffer og sågar cigaretter som nogle efterskoler kører efter? »Nultolerance er et dårligt begreb.

Arbejder man med unge, kan man ikke administrere efter nultolerance og faste kontrakter med de unge. Teenagere

befinder sig i en besværlig fase i livet, og derfor må vi som efterskolefolk tage begreberne om livsoplysning og folkelig oplysning alvorligt. Det betyder, at der ikke kan være en facitliste på, hvornår man skal afbryde et samarbejde.«

Der tales om at tage større socialt ansvar. Var det ikke rimeligt med nogle kvoter, så alle efterskoler tog en andel af de sårbare flygtninge, og dem der har det svært? »Jeg er enig i, at hvis alle efterskoler afsatte 4 pladser pr. 100 elever til særlige grupper så billedet helt anderledes ud. Og jeg synes, hver enkelt efterskole hvert år i bestyrelsen bør drøfte, hvordan de kan tage større socialt ansvar, og hvordan vi rækker ud til alle Danmarks unge. Ingen må sige nej til, at vi har et samfundsmæssigt ansvar. Foreningen kan skubbe på, men ikke styre gennem forordninger. Vi kan tale os til, at det sker i frivillighedens navn. Samtidig kan vi som forening arbejde på, at midlerne til skoleformen fordeles på en sådan måde, at det styrker mangfoldigheden af elever.«

Selvom foreningen har lanceret begrebet ”Hele Danmarks Efterskole”, ser vi stort frafald, at tilbuddet bliver dyrere, at der er få unge

med anden etnisk baggrund. Er det ikke et hult signal at sige, vi er hele Danmarks efterskole?

»Jo, det går ikke for godt. Vi mangler at få fat i 25 procent af de unge. ”Hele Danmarks Efterskole” er en overordnet vision om, at vi er nødt til at gøre noget ved det. Jeg mener, at enhver efterskole har pligt til oplyse om sit tilbud til alle dem, der ikke kender det og har pligt til se på sit eget mangfoldighedssyn. Man må spørge sig selv, om vi gør det godt nok i forhold til at have et repræsentativt udsnit af Danmarks unge. Den refleksion skal foregår på alle 249 efterskoler.

Desuden må man drøfte, om den individuelle supplerende elevstøtte anvendes på en ordentlig måde. Vi kan jo se, at pengene hober sig op, og det duer simpelthen ikke.

Med foreningens nye formål er vi gået fra, at hver enkelt efterskole var i centrum, og vi skulle arbejde for de frieste vilkår for skolerne, til at vi nu har sat de unge i centrum. Det er en helt ny tilgang. Vores mål er at give et tilbud til alle unge, så de bliver stærke, engagerede mennesker i samfundet.

Det nye syn bør også afspejle sig i arbejdet i bestyrelseslokalet og i ledelsen på den enkelte efterskole.« ●

Efterskolen · 21. januar 2016

17

Løst og fast

Frikvarter

Unge forskere

For tredje år i træk åbner dørene 24.-25. april til Danmarks største science- og teknologimesse i Forum. Lego, Google, Novozymes og en række andre virksomheder, museer og organisationer står klar til at inspirere med den nyeste forskning og spændende hands-on aktiviteter for både store og små.

For gymnasier og de ældste elever i grundskolen vil der om mandagen være en spændende debat med Etisk Råd. Her vil både fortalere og modstandere diskutere den nye genteknologi CRISPR, som forskere allerede nu har anvendt til at manipulere et menneskefosters gener. www.scienceiforum.dk/tilmeld

Måske skal vi erkende, at livet i det hele taget ikke bare handler om at opleve så meget som muligt, men også om at leve op til mellemmenneskelige fordringer, og at det forudsætter en villighed til at gå glip af noget.

Svend Brinkmann, professor i psykologi, til Politiken.

18

Efterskolen · 21. januar 2016

Skolen skal lære af Norge For ikke så mange år siden skulle skolen lære af New Zealand, så blev det Finland og for tiden rejser alle skolepolitikere og forvaltningschefer til Ontario. Men de behøver slet ikke rejse så langt, mener professor Jens Rasmussen fra DPU, Aarhus Universitet. Hvis elever skal rustes til fremtiden, bør danske politikere tænke og handle mere fremsynet, som man gør i Norge.

Elever skal lære det i skolen, de får brug for senere i livet.

Selv om fremtidens uddannelses- og arbejdsliv ganske vist i vidt omfang er ukendt, er man nødt til at gøre sig forestillinger om det. Alt for ofte tager diskussionen om skolen udgangspunkt i nutiden og fortiden, mener professor Jens Rasmussen fra DPU, Aarhus Universitet. »Reformer svarer på problemer, der er kendte. Det vil sige, at de næsten altid er lidt bagud. Hvis man vil klæde elever på til mødet med fremtiden, skal man selvsagt se fremad og foregribe det ukendte,” siger han.

For to år siden nedsatte den norske regering et udvalg, Fremtidens Skole - eller Ludvigsen-udvalget, som det blev opkaldt efter formanden. Udvalget fik til opgave at rejse 20-30 år ud i fremtiden og se på, hvordan fremtidens kompetencer og fremtidens skole kan tage sig ud. Jens Rasmussen deltog i dette udvalgsarbejde, og han mener, at nedsættelsen af udvalget udtrykker et fremsyn, danske politikere kan lære af. »Norge er ikke bare optaget af at finde svar på aktuelle problemer, men ser også på de udfordringer, der tegner sig ude i fremtiden.« Udvalget peger på, at eleverne både skal lære mere i det enkelte fag – og mere om at lære, kommunikere, samarbejde, deltage, udforske og skabe.

Rapporten fastholder de nuværende læreplaners fokusering på kognitive og praktiske kompetencer, men supplerer dem med emotionelle og sociale kompetencer. Desuden påpeger rapporten nødvendigheden af at forny skolefagene, hvis de skal give eleverne indsigt og kompetencer, som er relevante over tid, idet de forskellige discipliner forandrer sig hurtigere end nogensinde før.

Fornyelsen af fagene må ske ved at sætte fokus på tre ting: 1) Metakognition, altså at eleverne lærer at reflektere over det, de har lært og måden, de har lært det på, så de kan anvende deres læringsstrategier aktivt og målrettet til fremme af deres egen læring, 2) Selvreguleret læring, der skal gøre eleverne i stand til at styre deres egne læreprocesser og 3) Dybdelæring, som bidrage til at styrke elevernes varige sammenhængende forståelse af det, de har beskæftiget sig med.

Unge fra økonomisk trængte familier lider i højere grad end andre unge af bl.a. hovedpine og ensomhed.

Kilde: Ny undersøgelse fra Børnerådet.

Kultur handler om alt det, der ligger ud over det nødvendige. I en tid, hvor man har så travlt med nødvendighedens politik, er det ekstra vigtigt at sætte fokus på alt det, der ikke er nødvendigt, men som giver livet indhold og mening.

Bertel Haarder, kulturminister til Information

Godt gang i bevægelsen Foto: Johnny A. Wichmann

Med skolereformens ankomst sidste skoleår fulgte også et krav om, at elever på landets skoler skal bevæge sig 45 minutter om dagen. Dermed er bevægelse

ikke kun et tema i idrætstimerne, men også i de boglige fag. En ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt og TrygFonden blandt 1.513 lærere og pædagoger fra hele landet vurderer 75 % af de adspurgte, at den skole, de er ansat på, opfylder kravet om 45 minutters daglig bevægelse.

I undersøgelsen siger 69 % af lærerne og pædagogerne samtidig, at kvaliteten af bevægelsen er tilfredsstillende.

Lederne og lærerne skilles Med det nye år har 850 ledere og forstandere forladt Frie Skolers Lærerforening, for i stedet at være organiseret i deres egen selvstændige organisation, Frie Skolers Ledere. »Jeg mener, at det er en helt naturlig udvikling. Efter regeringsindgrebet og Lov 409 har lederne identificeret sig mere med arbejdsgiverne end med lærerne, og derfor er det også på sin plads, at vi får hver sin organisation til at varetage vores fagpolitiske interesser«, siger Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening.

Skilsmissen mellem lærerne og lederne er forløbet fredeligt.

Formanden for Frie Skolers Ledere, forstander Rud Nielsen, mener, at lederorganisationen kan styrke ledernes stemme i skoledebatten: »Som en selvstændig forening vil vi lettere kunne bidrage med og udtrykke ledersynspunkter på det frie skoleområde«, siger han.

Søren Bruun: - En dag skal vi alle dø, Nuser!

Nuser: - Ja, men ikke alle de andre dage!

Efterskolen · 21. januar 2016

19

MILJØ

Køkken

En biotank som denne er placeret udendørs på Vejstrup Efterskole – tanken kan også placeres i en kælder eller være gravet ned.

Foto: Vejstrup Efterskole

Madaffald omdannes til grøn energi Vejstrup Efterskole har installeret et nyt system til at fjerne deres madaffald i skolens køkken. Det sparer elever og ansatte for mange tunge arbejdsgange. Samtidig omdannes køkkenets madaffald til grøn energi Tekst: Lotte Overbjerg redaktionen@magasinhuset.dk

Når dette års elever bliver sendt på køkkentjans på Vejstrup Efterskole, skal de ikke frygte at bruge deres dag på at slæbe tunge spande med madaffald ud til containerne. Derimod kan de forvente nemt at komme af med de mange grøntsagsskræller, brødskorper og rester. Skolens køkken har nemlig fået installeret et nyt affaldssystem, der dels letter arbejdet for personalet i køkkenet og dels producerer grøn energi.

20

Efterskolen · 21. januar 2016

Bioaffald opbevares i tank I 2015 fik Vejstrup Efterskole installeret et affaldssystem, hvor al madaffald ganske enkelt hældes direkte ned i en madkværn, der er placeret i køkkenet. »Arbejdet i køkkenet er blevet lettet betydeligt for ansatte og elever, fordi vi ikke skal bruge tid og kræfter på at skubbe de tunge affaldsspande ud hver dag og flytte rundt på dem, når vi vasker gulv. Affaldsspandene var tunge, og selvom de blev kørt på hjul, skete det ind i mellem, at de væltede og det gav et værre griseri. Det slipper vi helt for nu,« fortæller Ghita Aarhus, der er køkkenleder på efterskolen.

Køkkenets madkværn er på størrelse med en almindelig husholdningsopvaskemaskine. Kværnen har en snitter i bunden, der finsnitter affaldet og sender det via et rørsystem ned i en stor tank. Tanken på Vejstrup Efterskole er placeret uden for bygningen, men den kunne også stå i kælderen eller være gravet ned, alt afhængig af omgivelserne.

Lejet system Affaldssystemet er leveret af den fynske virksomhed BioTrans Nordic. »Den flydende biomase kan opbevares i længere tid end madaffald i en container, da PH-værdien på massen falder til lige under fire. Når tanken er fuld, suges biomassen op af en slamsuger, der afhenter massen og kører den til det nærmeste biogasanlæg, hvor det laves om til biogas,« forklarer konsulent Søren Pihl fra BioTrans Nordic. »Tidligere fik vi hentet madaffald af en skraldebil en gang om ugen. Fremover kan vi nøjes med at få besøg af slamsugeren en gang om måneden,« tilføjer Ghita Aarhus.

Vejstrup Efterskole har cirka tre tons madaffald, som nu bliver hentet hver 6. uge.

Efterskolen har lavet en lejeaftale med BioTrans Nordic, der cirka koster det samme, som skolen sparer på affaldsafhentning, nemlig 30.000 kroner plus prisen for tømninger.

Når madaffaldet er hældt ned i kværnen i køkkenet, ser elever og køkkenpersonale ikke mere til det. Det opbevares i en biotank, indtil det afhentes af en slamsyger cirka en gang om måneden.

Foto: Vejstrup Efterskole

Elever lærer om bæredygtighed Som de fleste andre efterskoler har Vejstrup også elever i køkkenet efter tur, og ud over de lettere arbejdsgange med affaldet får eleverne også lidt læring med fra deres køkkentjans. »Det er godt, at eleverne også her lærer om miljø og genanvendelse,« siger Ghita Aarhus, der hver dag har fem elever på køkkenhold og cirka 240 elever på døgnkost.

Det er slut med at bakse med tunge madaffaldsspande i køkkenet på Vejstrup Efterskole, fortæller køkkenleder Ghita Aarhus. Arbejdet i køkkenet er blevet lettet betydeligt for ansatte og elever, fordi de ikke skal bruge tid og kræfter på at skubbe de tunge affaldsspande ud hver dag.

Foto: Vejstrup Efterskole

Normalt giver det omkring 500 kilo madaffald om ugen, som altså omdannes til fjernvarme og el.

Vejstrup er så vidt vides den første efterskole, der på denne måde direkte genanvender deres madaffald. Den store økonomiske besparelse for køkkenerne ligger i den reducerede skraldevognskørsel. Med det lukkede affaldssystem behøver et storkøkken kun at få afhentet madaffald 10 til 12 gange om året. De fleste køkkener får normalt afhentet affald tre-fire gange om ugen.

Vejstrup Efterskole

Grundtvig/Koldsk Efterskole med 213 elever. Skolen oprettedes som højskole i 1867 og har siden 1930 været efterskole.

Skolen har en markant gymnastikprofil og ønsker at øge elevernes lyst til at indgå som aktive deltagere i folkelige demokratiske fællesskaber.

Omdannes til el og fjernvarme Når slamsugeren tømmer køkkenets tank, afleveres bioaffaldet på det nærmeste biogasanlæg, hvor det omdannes til strøm og varme.

Slagelse Sygehus var det første sted, hvor en lignende affaldskværn blev opstillet. Det første år blev der opsamlet cirka 16 tons biomasse, der er blevet omdannet til 63.000 kWh el og 80.000 kWh fjernvarme. Det svarer til cirka 20 husstandes forbrug.

Ud over de lettere arbejdsgange for køkkenpersonalet er forstander Michael Bjørn på Vejstrup Efterskole glad for den grønne tankegang. »Vi har ansvar for at uddanne vores unge mennesker – og her er omtanke for vores miljø også en vigtig del,« siger Michael Bjørn. ● Efterskolen · 21. januar 2016

21

Foredrag om stoFmisbrug og aFhængighed Jeg hedder Martin og jeg var narkoman og stofmisbruger i mere end 13 år.

I 2010 blev jeg stoffri og idag holder jeg foredrag på skoler i hele Danmark, hvor jeg fortæller om min destruktive fortid.

“Hej Martin! Tak for et godt foredrag.

Du fortalte din historie med stor indlevelse og eleverne var med fra start til slut.

Mange elever var rørte efter dit foredrag og det var tydeligt, at din livserfaring gav dybde og troværdighed, vi sjældent når i den almindelige undervisning.”

Peter D. Larsen Assens10

www.martinfritzen.com/skole skole@martinfritzen.com 5258 1107 efterskole_ann_181x119.indd 1

20/12/15 22.03

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk 22

Efterskolen · 21. januar 2016

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Køkken

Flere mænd søger efterskolernes køkkener Antallet af mænd, der arbejder i efterskolekøkkenerne, er stigende. Mændene går efter køkkenlederstillingen Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Kokkefaget domineres af mænd, både på uddannelsesstederne og i køkkenerne. Og nu ser det ud til, at mændene også er på vej ind i efterskolekøkkenet. I hvert fald er antallet af mænd i landets efterskolekøkkener steget til det dobbelte siden 2008, således at mændene nu udgør otte procent af de ansatte. »Numerisk er der ikke tale om så mange, men tendensen er tydelig,« siger specialkonsulent i Efterskoleforeningen, Hanne Lautrup og tilføjer, at der des-

uden er en tydelig tendens til, at mændene har en kokkeuddannelse og går efter køkkenlederstillingerne. En tendens som kendes fra de fleste brancher, da der generelt er der langt flere mandlige end kvindelige ledere. Det gælder også restaurationsbranchen. For eksempel er der kun kvindelige køkkenchefer på to af Danmarks 18 restauranter med en eller flere michelinstjerner.

Bedre arbejdstider At der er så langt mellem kvinderne i restaurationsbranchen skyldes ifølge en rapport fra SFI sandsynligvis, at det kan være vanskeligt at forene et fami-

lieliv med en stilling som køkkenchef.

Arbejdstiderne i et efterskolekøkken er langt lettere at kombinere med et familieliv. Det har kvinderne længe set, men nu tyder det på, at også mændene er ved at få øjnene op for det.

Køkkenlederen på Aarhus Efterskole, Lars Lassen er tidligere køkkenchef på et hotel og en af dem, der har opdaget de muligheder, der ligger på efterskolerne. »Det var svært at få det til at hænge sammen med børn og familie, da jeg arbejdede på hotel. Det er meget lettere her.

Og selv om arbejdet er meget anderledes, er der masser af muligheder for at anvende min kokkefaglighed,« siger han. ●

Danmarks Læringsfestival 15. og 16. marts 2016 i Bella Center

Inspiration til læring

Alle skal registrere sig via hjemmesiden

Festivalmagasinet er på jeres skole nu – find det på biblioteket!

Læs om udstillingen, oplæg, konferencen og planlæg jeres dag på festivalen.

www.danmarkslæringsfestival.dk

Efterskolen · 21. januar 2016

23

Køkken

Mændene og deres gryder Man siger jo, at for mange kokke fordærver maden.

Jeg tror, at det er rigtig godt at have folk med forskellig uddannelse i køkkenet, fordi de kan noget forskelligt.

Men jeg synes, at der skal være kokke i køkkenet, fordi der er brug for den måde de tænker.

Michel Mønsted Kok og køkkenleder

24

Efterskolen · 21. januar 2016

Martin Petersen Kok og køkkenleder Høng Efterskole Hvorfor søgte du en stilling på en efterskole?

Jeg havde en kammerat, der arbejdede i et efterskolekøkken, og han fortalte, at det var fedt at arbejde med de unge mennesker, og dejligt at man blev værdsat hver eneste dag. Og så fik jeg børn og ville gerne undgå arbejdstiderne i à la carte køkkenet. Og nu arbejder jeg, hvor jeg bor og er tæt på mine børn, det er dejligt.

Kan du få opfyldt ambitionerne i efterskolens køkken?

Ja det synes jeg. På á la carte restauranten er det ofte den samme mad, man laver i en måneds tid, men på efterskolen laver vi nye retter hver dag. Og så er det jo en ambition at ændre de unges opfattelse af mad. Lære dem nye og sunde vaner. Give dem historierne om, hvorfor vi spiser sæsonens råvarer, hvorfor det lokale er godt, udfordre deres smagsløg, og her har vi også fokus på økologien. Vi har det økologiske spisemærke i bronze, og det synes jeg faktisk, at alle efterskoler burde have. Så er det også spændende at arbejde med de unge i køkkenet og på den måde være en del af det pædagogiske. Jeg forsøger blandt andet at skabe en sammenhæng mellem det, der sker i køkkenet, og det eleverne arbejder med i deres linjefag. En pige fra designlinjen kan jeg måske udfordre med kreativ borddækning og præsentation af maden.

Er der brug for flere kokke i efterskolekøkkenet?

Jeg tror, det er godt, at der nu kommer flere kokke ind, fordi der så kommer et nyt blik på, hvordan man kan gøre tingene.

En gang imellem kan jeg da også savne at være i et køkken, hvor alle var faglærte kokke. Det var inspirerende, og alle var optaget af at udvikle og finde på nyt. Men jeg tror også, at det er godt, at der er andre faggrupper i køkkenet, fordi man på den måde kan supplere hinanden.

Betyder antallet af mænd i et køkken noget?

Det afgørende må være fagligheden. Den skal være til stede, så er kønnet underordnet. Men det betyder da noget for tonen i køkkenet. Mange gange tror jeg, at mændene med deres jargon kan være gode til at motivere nogle af de unge, som måske i starten har lidt modstand på køkkentjansen.

Michel Mønsted Kok og køkkenleder Brøndby Idrætsefterskole Hvorfor søgte du en stilling på en efterskole?

Jeg er udlært på Nimb, og dengang kan jeg huske, jeg tænkte; du skal bare aldrig arbejde i en kantine. Men heldigvis ændrer tingene sig, og det er heller ikke mere så ilde set, at kokke arbejder i kantiner. Det handler jo om arbejdstider. Da min kone blev gravid stod jeg i køkkenet på Restaurant Teaterkælderen, og arbejdede fra 9 til 23. Så hvis familien skulle fungere, var jeg nødt til at finde et job med andre arbejdstider.

Kan du få opfyldt ambitionerne i efterskolens køkken?

Jeg savner ind imellem det der med de fine og dyre råvarer, men heldigvis har vi af og til arrangementer, hvor køkkenet rigtigt kan få lov at skinne igennem, og vi kan kræse for mad og præsentation. Og man skaber jo selv, det der skal ske.

Jeg har haft en udfordring med at få køkkenet til at køre med det ret lave budget, jeg har. Jeg ønsker jo, at vi laver tingene fra bunden og undgår præfabrikerede produkter. Det er heldigvis billigere at lave det selv, men det er tidskrævende. Sundhed er vigtigt og økologi fylder, men ikke så vi går efter et økologiske spisemærke. Det er økonomien ikke til hos os.

Er der brug for flere kokke i efterskolekøkkenet?

Der er i hvert fald forskel på, hvordan vi gør, afhængigt af hvilken uddannelse, vi har. Som kok er man jo optaget af at lave fine kombinationer af forskellige smagsstoffer, og synes at præsentationen er vigtig. Hvis en kok steger frikadeller tænker han nok på at stege den på x antal sider, mens nogle af dem med andre uddannelser måske mere tænker, at når bare smagen er i orden, så behøver den ikke være længere.

Carl Kær Kok og køkkenleder Skovlund Efterskole Hvorfor søgte du en stilling på en efterskole?

Da jeg fik børn handlede det om arbejdstiderne. Jeg har arbejdet på en sæsonåben á la carte restaurant i Blåvand. Det var hele ugen fra 10 til 10 og lidt svært at få til at hænge sammen med familien. Og så har jeg selv gået på den her efterskole, så det var helt oplagt at søge her.

Kan du få opfyldt ambitionerne i efterskolens køkken?

Du får ikke det samme adrenalinkick som i et á la carte køkken, men det ligger jo lidt til en selv. Vores ambition er sund og varieret mad, og så skal børnene lære, hvordan tingene egentligt skal smage. Det ved de ofte ikke, så vi laver selv vores ting fra bunden. Vi sylter selv agurkerne, laver marmeladen og bruger slet ikke halvfabrikata. Da jeg kom her tog jeg som det første et rullebord og fyldte det med halvfabrikata, som jeg smed i skraldespanden. Jeg ville aldrig drømme om at give det til mine egne børn, og man aner ofte ikke, hvad der er i det, så det bruger vi ikke her.

Er der brug for flere kokke i efterskolekøkkenet?

Jeg tror, det er godt med kokke i køkkenet. Maden bliver formodentligt lidt mere varieret. Men det kan også godt blive lidt mere kaotisk med kokke, fordi de hele tiden er optaget af at lave nyt og udvikle. For nylig var jeg på køkkenkursus, hvor vi skulle lave en personlighedsprofil. Man fik en farve, og det var meget tydeligt, at kokkene var gule. Det betød, at de var optaget af at få nye ideer, mens mange af dem med en anden baggrund var mere strukturerede.

Betyder antallet af mænd i et køkken noget?

Det betyder i hvert fald noget for omgangstonen. Hvis det kun er piger, kan der måske godt gå lidt hønsegård i det.

Efterskolen · 21. januar 2016

25

Køkken

Efterskolens køkken udvider elevernes horisont På Aarhus Efterskole er maden og arbejdet i køkkenet en del af dannelsesprocessen. De unge lærer blandt andet om kultur, kvalitet og samarbejde, de opnår konkrete færdigheder og udvider deres madmæssige horisont. Det sker, fordi efterskolen prioriterer køkkenet Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Kokke

Flere efterskoler ansætter kokke i køkkenerne. Det gælder også Aarhus Efterskole, hvor to medarbejdere og køkkenlederen er kokkeuddannet. Ifølge 37-årige Lars Lassen, der på fjerde år leder køkkenet på den aarhusianske efterskole, kan kokkebaggrunden være med til at hæve niveauet i køkkenet. Selv er han uddannet i London og har arbejdet på flere a la carte restauranter samt været køkkenchef på et hotel, inden han tog over i efterskolens køkken. »Man er trænet anderledes og tænker på en anden måde som kok. Man er vant til at skulle præstere høj kvalitet og perfektion på hver eneste tallerken, man serverer,« siger han og peger på, at et højere niveau selvfølgelig kræver, at skolen prioriterer og bakker op om køkkenet. »Her prioriterer ledelsen køkkenet, og jeg tror, at vi med 50 kroner per elev per dag har et af de højeste budgetter i landet. Det giver os nogle fine muligheder for blandt andet at udvide elevernes madmæssige horisont,« siger han.

Køkkenet en del af dannelsesopgaven Elevernes deltagelse i arbejdet i køkkenet var en af de ting, Lars Lassen var mest usikker på, da han kom på efterskolen. Nu skatter han den del af arbej26

Efterskolen · 21. januar 2016

det, og han sætter stor pris på efterskoleformens værdier. »Skolen er jo elevernes hjem i det år, de er her, og derfor skal vi sørge for, at de føler sig hjemme og sørge for, at de udvikler sig. Og der bidrager køkkenet lige så meget som skolens andre aktiviteter,« siger Lars Lassen og forklarer, at eleverne dels prøver kræfter med det køkkenfaglige og udvikler deres social og samarbejdsmæssige egenskaber, men at de også lærer om sundhed og hygiejne, får en forståelse for kvalitet og lærer om forskellige madkulturer. »Køkkenet er med til at præge eleverne som mennesker,« siger han og tilføjer, at køkkenet også har en stor PR værdi.

Kogebog i støbeskeen »Eleverne husker, hvis køkkenet har et højt niveau, og på den måde kan det være med til at brande efterskolen,« siger Lars Lassen og er sikker på, at også forældrene lægger mærke til det, hvis køkkenet præsterer noget specielt til forældrearrangementer og lignende. »På Aarhus Efterskole tænker vi bevidst på at bruge køkkenet til at gøre opmærksom på os selv. For eksempel

Køkkenet yder et væsentligt bidrag til at brande Aarhus Efterskole. Blandt andet har de unge produceret marmelade, som dels sælges, dels gives væk som reklame. Via etikkettens QR-koder kan man få adgang til efterskolen hjemmeside, facebookside og en Youtubevideo om skolen.

har vi sammen med eleverne lavet marmelade, som vi dels sælger, men også ind imellem forærer væk som en reklame for skolen,« siger han og fortæller, at han har planer om at lave en kogebog med de bedste af køkkenet opskrifter. »På den måde kan vi også være med til at inspirere andre efterskoler, og det med at inspirere hinanden, synes jeg er en rigtig god ide,« siger han.

Køkkenkursus med inspiration Den gensidige inspiration er en del af et nyt kursus Efterskoleforeningen har udbudt. Kursisterne deltager i forbindelse med kurset en dag i arbejdet i en anden skoles køkken. »Jeg besøgte Bråskovgaard Efterskole, og det var meget fint at se, hvordan de gjorde tingene. Skolen har en stor egenproduktion af råvarer og er certificeret med Det Økologiske Spisemærke i

Her prioriterer ledelsen køkkenet, og jeg tror, at vi med 50 kroner per elev per dag har et af de højeste budgetter i landet. Det giver os nogle fine muligheder for blandt andet at udvide elevernes madmæssige horisont.

sikker på, at mange kan få noget ud af,« siger Lars Lassen, som synes, han blandt andet blev klogere på, hvordan han kan arbejde med udvikling i sit køkken. »Fra kokkeverdenen er jeg vant til, at man hele tiden skal forbedre sig, og det har jeg taget med ind i efterskolekøkkenet. Vi skal hele tiden drive køkkenet så langt som muligt ,« siger han.

Perfektion i fokus »På a la carte restauranterne er det hver eneste tallerken, der skal være fejlfri.

Her er det fadene og buffet’en, der skal være perfekte,« siger Lars Lassen. Han er sikker på, at eleverne lærer rigtig meget af den ambitiøse tilgang til maden.

At de sætter pris på præsentationen og de gode historie om den mad, der serveres. At de kan se meningen med, at vi dyrker egne krydderurter lige uden for vinduet. At de lærer at forstå, hvorfor råvarer har en sæson. »Ambitionen skal være der hver dag.

Og så skal vi nogle gange give den en ekstra tand,« siger han og fortæller, at køkkenet ved specielle lejligheder flere gange om året tager fat i de madvarer, som ellers ikke normalt findes i et efterskolekøkken. »Vi arbejder nogle gange med hummer, trøfler, foie gras og andre meget dyre råvarer, som vi serverer på tallerkner. På den måde giver vi eleverne en ekstra madoplevelse, og for det meste tager de rigtig godt imod det,« siger han.

Kokke tænker på en anden måde.

Vi er vant til at skulle præstere høj kvalitet og perfektion på hver eneste tallerken, siger Lars Lassen.

bronze,« siger Lars Lassen. Besøget har blandt andet gjort, at han overvejer, om også Aarhus Efterskole skal gå efter en sådan certificering. »Jeg er dog ikke helt klar til det endnu, da det blandt andet kræver en del papirarbejde, men det ligger i baghovedet,« siger han og tilføjer, at kurset var meget inspirerende også på andre felter.

Ledelsesdelen fylder »Ledelse fyldte en hel del i kurset, og det

er rigtig godt. Som kok har jeg jo styr på det faglige, men ledelsesdelen kan jeg godt blive klogere på, og det synes jeg, at kurset tog fat i på en god måde,« siger Lars Lassen. Kurset tog fat om lederens personlige udvikling blandt andet gennem arbejdet med en adfærdsprofil. Forandringsledelse med fokus på modstand, medvind og motivation blev introduceret. Og der blev arbejdet med den gode kommunikation og samarbejdet. »Det var et rigtig godt kursus, som jeg er

God feed back I det hele taget får Lars Lassen god feed back på sit arbejde, og det sætter han selvfølgelig pris på. Eleverne kommer dagligt med gode tilbagemeldinger, og ved forældrearrangementerne fortæller flere forældre, at deres børn har fået et anderledes syn på det hjemlige køleskab. »Det kan være, at eleven spørger til, hvad historien lige er bag en ost, familien altid har købt, eller at de stiller krav til kvaliteten af kødsovsen. For mig er det bevis på, at vi gør en forskel og er med til at udvide de unges syn på mad og kvalitet,« siger Lars Lassen. ● Efterskolen · 21. januar 2016

27

Debat

Læserbrev

Skal introverte personer på efterskole?

Efterskolen tilbyder et fællesskab, hvor den udadvendte elev kan folde sig ud i opvisninger, fremlæggelser og optrædener. Men hvornår begynder efterskolerne at indrette tilbuddet til de introverte?

Ole Vistisen, forælder og efterskolelærer

28

ekstroverte på efterskolerne, dem skolerne værdiJeg læste i for nylig, at forældre sender deres sætter og henvender sig til. børn på efterskole for at gøre dem mere udadvendte, men bliver de alle det?

Tilrettelagt for de udadvendte Efterskolen er et sted, hvor kreativiteten blomEfterskolerne tilgodeser de ekstroverte; man arstrer, eleverne får mulighed for at dyrke deres særbejder i teams, undervisningen foregår i grupper, egne interesser i fællesskab med andre ligesindede man går i plenum. Eleverne skal være udadvendte, unge mennesker. Vise hvad de kan, komme udover de skal være sociale, skal kunne scenekanten, spille og synge samarbejde, være et hold og for et større publikum, vise styrke fællesskabet. kunstudstilling, være med til at Efterskolen iværksætter et sætte pokaler i pokalskabet og Det kan være svært fællesskab, værdsætter og fremopleve publikums klapsalver til for de introverte mer fællesskabsfølelsen blandt en gymnastik- opvisning samt at begå sig i denne eleverne. Det er dejligt at være vise teater på et højt plan. verden, og derfor med i en gruppe og være inkluEfterskolen værdsætter de har de let ved at deret i fællesskabet, det som efelever, der kan fremføre Hamblive overset. Det terskolen er kendt for. Men kan let, sætte sig ved et klaver, score gælder også i man være alene i fællesskabet? i en håndboldkamp, tage styrinefterskolens store Hvem er det, der danner fællesgen, være den aktive i klassen, fællesskab. skabet? Det kan måske se ud til kan tage et initiativ og vise noat være det ideelle fællesskab, get for andre. ikke det individuelle, men det I øjeblikket lever vi i en ekser de ekstroverte, der skaber rammerne og laver trovert efterskoleverden, de ekstroverte hyldes på reglerne for fællesskabet. Vi skaber fællesskabet efterskolerne. Betyder det så, at introverte persoomkring individualister og dyrker den ekstroverner ikke skal på efterskole, eller vil efterskolerne tes forcer. ændre de introverte til ekstroverte?

Hvor er det så efterskolen oplever ”Fællesskabet”: Nu kan vi ikke dele befolkningen op i udelukTeaterforestillingen, oplæsningen, håndboldkende ekstroverte og introverte. De fleste menkampen, koncerten, sangtimen, friluftsturen osv. nesker har dele af begge, altså ambivalente. Der Alle steder, hvor de ekstroverte sætter en dagsorer ca. en sjettedel der er introverte. (Larsen, Veden, og de introverte bliver tilskuere. del).

En Amerikansk undersøgelse viser, at op til en Introverte skal have ro tredjedel af befolkningen er introverte.

Det kan være svært for de introverte at begå sig i Om vi tager udgangspunkt i den ene eller anden denne verden, og derfor har de let ved at blive overundersøgelse betyder mindre, men der et antal set. Det kan også være de bliver ”Falske ekstroverunge, som ikke bliver imødekommet på den måde, te”. Man kunne sige problemet så var løst, men man efterskoler tilrettelægger deres dagligdag. At så gør vold på mennesker, når det ikke sker i overensmange personer er introverte kommer måske bag stemmelse med deres personlighed. på efterskolerne. Procentvis er der måske også flere

Efterskolen · 21. januar 2016

Introverte skal have arbejdsro, have muligheden for at trække sig tilbage, ikke føle sig presset og et minimum af afbrydelser, hvorimod den ekstroverte ofte kommer til at kede sig og gerne vil forstyrres, gerne komme forbi kontoret/lærerværelset for at drøfte forskellige muligheder/løsninger. (Kærby Hansen).

De introverte er kreative, stille, seriøse, intelligente, eftertænksomme, men har også mindre chancer for at skabe sociale allierede. De introvertes adfærd vil vanskeliggøre kortsigtet succes og kan have svært ved at finde en partner, har let ved familiemæssige relationer, bruger ikke tid til overfladiske bekendtskaber. (Larsen, Vedel).

Ved mødet med introverte personer, en til en, vil man opleve den introverte som både vellidt, nærværende og interesseret. At have sociale kompetencer er en færdighed, mens at være social er et behov (Signe Hinge). Endvidere skriver hun, at introverte opleves som triste, men for introverte er glæde ofte forbundet med harmoni, nydelse og lykke.

Fest og farver giver status Den måde, unge oplever anerkendelse på i dag, er ofte gennem de sociale medier. Det er at blive anerkendt gennem facebook. De billeder man uploader, de begivenheder, man deltager i og deler med andre, betyder utroligt meget for unge, så de nærmest ikke kan deltage i andre aktiviteter, hvilket også inkluder undervisning.

Alt det, der i dag giver status gennem medierne, er de aktiviteter de ekstroverte deltager i. På den måde bliver det fest og farver, iscenesættelse af sig selv og udseende, alle unge stræber efter. At man laver lektier på værelset, besøger sin bedstemor eller er til familiefester giver ikke status blandt unge.

Skab plads til de introverte Efterskolen har i dag et antal elever, der ikke slår til i dagligdagen og ikke bliver anerkendt af skolen og de andre elever.

Er det de elever, der i dag har et mindre selvværd, lider af stress og mangler mod på livet?

Det, efterskolerne også skal værdsætte, er de ”bløde” dyder, tætte venner, fokusere på uddannelse og lektier. ”En ny undersøgelse, udgivet i tidsskriftet Learning and Individual Differences, viser nemlig, at personlighedstræk, som selvdisciplin og omhyggelighed, er forbundet med en bedre præstation i gymnasiet og universitetet end vores IQ”. (Christensen 2015). Arbejdsindsats, læse pensum og lave afleveringer er vigtige elementer for god faglighed. Det er noget, de introverte sagtens kan være med i og værdsætter.

Sætter man mere fokus på disse områder, vil det samtidig hjælpe med til at sætte de introvertes dyder på niveau med de ekstrovertes aktiviteter. Derved vil efterskolen kunne imødekomme de introverte personer, og de vil have en plads i efterskolelandskabet. ●

Litteratur: Lars Larsen: lektor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Artikel: Personlighed er meget mere end at være introvert eller ekstrovert.

Anna Vedel: Ph.D.-studerende, Institut for Psykologi, Aarhus Universitet.

Artikel: Personlighed er meget mere end at være introvert eller ekstrovert.

Susan Cain: forfatter til den bedst sælgende "Quiet", Styrken ved at være introvert i en højtråbende verden.

Lotte Kirkeby Hansen: Artikel: Introverte tromles på arbejdspladsen.

Signe Hinge, Ledewebr: Væksthuset for ledelse.

Artikel: 10 misforståelser om introverte medarbejdere.

Bo Christensen: Artikel: Personlighed påvirker karakterer mere end intelligens.

Efterskolen · 21. januar 2016

29

30

Efterskolen 路 21. januar 2016

EfterskoleLIV

Socialt ansvar

Det er aldrig for sent at lægge sit liv om, siger Morten Jon Pedersen, der nu er i praktik på en efterskole.

Før var han hardcore kriminel

DØMT FOR DRABSFORSØG PÅ TO BETJENTE, NU ROLLEMODEL FOR UNGE

Tekst: T orben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

• Efterskolen · 21. januar 2016

31

EfterskoleLIV

Socialt ansvar

Morten Jon Pedersen åbnede ild mod politibilen og ramte blandt andet et dæk og bilens forrude. Ved et lykketræf blev ingen af de to betjente i bilen ramt.

Sådan lød beskrivelserne i landets dagblade for godt fire år siden, da Morten blev idømt 8 års fængsel for drabsforsøg på to betjente. Skudsalven mod politibilen blev angiveligt affyret med et militær M66-gevær under en hektisk politijagt i kølvandet på et indbrud i en lokal maskinhandel på Lolland. Gerningsmanden røg i fængsel og har i de forgange år siddet inde sammen med nogle af landets mest hårdkogte kriminelle.

som han begyndte at se op til. En fyr med smarte biler, penge og succes i en 17-årig og rodløs knægts øjne. Fyren rekrutterede unge til en lokal bande. »Jeg har været hardcore kriminel fra jeg var 17 ½ år. Jeg kastede mig hovedløs ud i det, og fik masser venner, der havde dårlige ting i bagagen. Jeg kom mere og mere på afveje,« fortæller Morten Jon Pedersen i et tilbageblik. Hans første væbnede røveri begik han som 18årig, han var involveret i flere slagsmål og tog stoffer. »Jeg brændte min hjerne mere og mere af,« siger Morten Jon Pedersen.

Folkeskolen var ikke nogen succes for

minalitet kom i 2011. Dommen for drabsforsøg på to politibetjente blev et vendepunkt. »Først der gik det op for mig, at jeg mistede alt. Min fængselsdom er noget af det værste, der er sket for min familie, men det bedste der er sket for mig.

Jeg begik kriminalitet for at berige mig selv, men jeg gjorde min kone og mine børn ondt, jeg ødelagde min familie. Det fik jeg god lejlighed til at tænke over, da jeg blev låst inde 23 timer i døgnet på 12 kvadratmeter.« Samtidig blev familien hårdt ramt, og Morten kunne intet gøre, for han var låst inde. Det var en smertelig periode,

Min fængselsdom er noget af det værste, der er sket for min familie, men det bedste der er sket for mig. Det var anledningen til at lægge livet om. »Anholdelsen og dommen blev et vendepunkt i mit liv,« siger Morten Jon Pedersen, da Efterskolen møder ham på lærerværelset på Midtfyns Efterskole.

I dag er han i gang med en udslusningsproces og har derfor det sidste halve år haft sin daglige gang på efterskolen. Det er en usædvanlig historien om en mand, der har været kriminel siden ungdommen, men som nu er initiativtager til en række projekter, underviser og er rollemodel for unge på den midtfynske efterskole.

Historien begynder i 90’erne, hvor Morten Jon Pedersen voksede op i en almindelig dansk familie på Falster.

Forældrene havde job, to biler og førte et familieliv som så mange andre. Men Morten Jon Pedersen var let at friste.

Han begyndte at ryge hash og røg det kontinuerligt fra han var 15 år og indtil han blev anholdt for godt fire år siden.

Som 17-årig flyttede han hjemmefra og fik værelse over for en noget ældre fyr, 32

Efterskolen · 21. januar 2016

den unge falstring. Han klarede sig dårligt. »Jeg var boglig svag og havde aldrig succes med noget i skolen. På et tidspunkt kom jeg på produktionsskole, for noget skulle jeg jo lave. Der mødte jeg nogle andre rødder. Vi røg hash, stjal nogle biler og derfra gik det bare ned ad bakke,« lyder selverkendelsen i dag. »Men da jeg som 17-årig stod midt i det, var jeg jo sej, for jeg lignede de lidt ældre og hårde fyre. Vi imponerede hinanden med vores kriminalitet.« Trods en tidlig kriminel debut, undgik Moren Jon i mange år en længere fængselsstraf. Han levede et dobbeltliv med kæreste og to børn, en række midlertidige jobs og i fritiden kriminalitet for at få ekstra penge. En enkelt fængselsstraf på et par måneder, da det hele gik hurtigt, betragtede han som en lille ferie.

Dom blev et vendepunkt Kulminationen på omkring 15 års kri-

da hans mor fik konstateret kræft og døde i løbet af 18 måneder i den periode, hvor Morten sad fængslet. Samtidig fik faren en blodprop, svigermoderen døde også af kræft, og hans søster slog hånden af ham. »Min kæreste smuttede oven i efter 15 år, og jeg kan se tilbage på, at mine to børn på i dag 8 og 15 år har lidt stor overlast. Fængselsdommen, og alt det der fulgte med, fik mig til for første gang at mærke alvoren i det, jeg havde lavet.« Tog uddannelse i fængslet I fængslet tog Morten ret hurtigt en beslutning. Han ville indordne sig, tage uddannelse og ændre sit liv. Han havde forvoldt skade nok på sine kære. Målet var at komme ud på halv tid. Guleroden var at se sine børn. »Jeg tog folkeskolens afgangsprøve som det første og har siden fulgt en række hf fag. Jeg har taget stort set alle de voldsforebyggende programmer og

Efterskoleeleverne Rasmus Mikkelsen og Thor Krüger beskriver deres nye lærer som en voksen, man altid kan gå til.

terapiforløb, som kriminalforsorgen tilbyder, for det er vigtigt med uddannelse for at skifte spor og komme ud af en kriminel løbebane,« lyder det fra Morten Jon Pedersen.

Fængselsbetjentene i både Vridsløselille statsfængsel og på Søbysøgaard ved Ringe måtte også sande, at de havde fået en fange med en vis iver efter at gøre en bedre forskel.

I Vridsløselille overtog han et biavlerprojekt fra en fængselsbetjent, og han blev således Danmarkshistoriens første biavler i et lukket fængsel. Han skrev også en børnebog, som er et eventyr om en lille mus. Musen slipper til sidst ud af sit bur, fordi nogen har glemt at lukke lågen. Bogen er illustreret af en tatovør.

En ny bog om en Grevlingefamilie er stort set færdig og venter på udgivelse. »Jeg har fundet en ny side af mig selv, fordi jeg har besluttet, at der må være noget andet, jeg kan bidrage med, end det jeg brugte de første 30 år af mit liv

til. Jeg røg hash fra jeg var 15 til jeg fyldte 30. Jeg stoppede fra den ene dag til den næste, da jeg begyndte at se konsekvenserne i øjnene. 39 dage senere lagde jeg også cigaretterne på hylden. Hash og stoffer betyder, at min hukommelse ikke fungerer så godt, jeg er udfordret af selv helt almindelige dagligdags gøremål. Jeg har mistet sociale relationer og tabt uddannelse, da jeg var ung. Man kan ikke leve et så hårdt kriminelt liv og lægge det om uden hårdt arbejde og uddannelse. Derfor har jeg knoklet med mig selv og min uddannelse i fængslet.« Foredrag er terapi For et års tid siden blev Morten spurgt af en fængselsbetjent på Søbysøgaard, om han ville med ud for at holde et foredrag for unge mennesker. Selv havde han ikke set sig i den rolle, men sagde ja. Det blev en hård tjans at stå ansigt til ansigt med unge og lærere og fortælle en historie, han ikke er særlig stolt af. Sveden

haglede af Morten. »Men jeg fandt ud af, at jeg har en historie, som er vigtig at fortælle. Mange unge kan godt identificere sig med almindelige drengestreger, hvor man starter med at køre ulovligt på en knallert og prøver hash. Men det kan hurtigt udvikle sig til mere hardcore kriminalitet.« Morten blev selv forblændet af de hårde drenge i miljøet, som gik med guldkæder, kørte i Audi og havde det fede tøj. »For unge kan det se ud som et glansbillede. Men det indebærer et kæmpe personligt tab at gå den vej. Jeg tror, jeg med større autenticitet og autoritet kan forklare de unge om konsekvenserne end deres forældre. For jeg har været det igennem og kan fortælle, hvordan det har ødelagt mit liv.« Samtidig har Morten et førstehåndsindtryk af det kriminelle miljø, og hvordan det »flyder med stoffer, der hvor de unge færdes, når de går i byen.« Efterskolen · 21. januar 2016

33

•

EfterskoleLIV

Socialt ansvar

Han ligner lidt en gangster To af de elever, der er blevet fanget af Mortens tilgang, er eleverne Rasmus Mikkelsen og Thor Krüger. De har ham til valgfag, men bruger også Morten som samtalepartner. »Der er mere stille i hans timer, både fordi det er et valgfag, som vi går op i, men også fordi der er en anden respekt omkring Morten. Det er jo en vild historie, han har,« siger Rasmus Mikkelsen, mens Thor Krüger beskriver ham som en voksen, man altid kan gå til. »Der er jo stadig lidt gangster over ham. Han er altid glad og smilende, og man kan tydelig mærke, at han gene vil hjælpe unge mennesker. Det er nemmere at lytte til en, der har prøvet tingene selv, han ved, hvad det handler om. Der er lidt mere respekt omkring ham end at lytte til en psykolog,« siger Thor Krüger.

Rasmus Mikkelsen brugte Morten efter en hjemmeweekend, hvor han havde røget hash. Tømmermændene meldte sig, for hvor skadeligt er det egentlig?

Derfor opsøgte han Morten. »Min samtale med Morten gjorde stort indtryk, og jeg har ikke røget hash siden. Han er mere forstående, men samtidig gør det indtryk, når han med argumenter fra sit eget liv kan fortælle, hvor ødelæggende hash kan være.« I dag er Morten i gang med sin udslusning. Derfor har han mulighed for at have en praktik på Midtfyns Efterskole, mens han bor på en pension under kriminalforsorgen på Midtfyn. Målet er at blive løsladt til sommer og flytte tilbage til Falster, hvor hans to børn bor hos deres mor.

Sad isoleret i mange måneder Men et tilbageblik på fængselsopholdet bød ikke på mange lyspunkter i begyndelsen. I 19 måneder var Morten varetægtsfængslet og sad i isolation i fem måneder. »Jeg var isoleret og måtte kun ringe til min kone og min døende mor en gang om ugen. Jeg skulle ringe på en klokke, hvis jeg skulle på toilet. Senere kom jeg ud af isolationen og kom til at sidde på gang med folk, jeg ikke selv havde valgt.« 34

Efterskolen · 21. januar 2016

Jeg glæder mig hver morgen til at stå op og køre på arbejde, og jeg går glad hjem hver dag.

og vil derfor også gerne vise det i vores praktik-politik,« siger forstanderen.

Det var nogle af de hårdeste fanger.

En terrorist dømt for drabsforsøg på en satiretegner og en mand, der havde skudt sin bror i hovedet og forsøgt at skaffe ham af vejen på den mest bestialske måde. »Det kræver stor selvbeherskelse at klare sig igennem opholdet i et lukket fængsel. En forkert bemærkning og du bliver slået ned. Skal du tale med en fængselsbetjent, skal du sørge for at have en af de andre fanger med som bisidder, for at undgå tæsk, når du kommer tilbage på gangen. Alle frygter, at der bliver sladret og vogter derfor på hinanden,« fortæller Morten som en lille flig af det lukkede samfund bag murerne. Et samfund de færreste begriber.

Foredrag førte til praktik Da Morten første gang stiftede bekendtskab med Midtfyns Efterskole var det for at holde et foredrag. Han troede, det ville blive et engangsbesøg, hvor han som en del af sin nye foredragsturne sammen med en fængselsbetjent skulle være sammen med eleverne et par timer. Og så videre. Men ikke bare eleverne blev grebet af fortællingen og af personen Morten. Forstander Mette Sanggaard Schultz blev også optaget af mødet. »Det, der overbeviste mig om, at vi kunne tage ham i praktik var en helt bestemt ting. En sårbar pige begyndte at græde under hans foredrag. Da han var færdig satte han sig ned foran hende og spurgte, om hun ville fortælle, hvad hun var blevet ked af. Det ville hun ikke lige, og det respekterede han, men sagde også, at hun var velkommen til at henvende sig senere.« Det gjorde pigen så samme dag og forstanderen overværede samtalen mellem pigen og Morten. »Mortens håndtering af dette var både meget empatisk og også meget pædagogisk dygtigt. Inden pigen gik opmuntret derfra, fik hun lige et lille kram. Det overbeviste mig om, at han havde meget at tilbyde vores elever på det menneskelige plan. Ikke mindst fordi han tilsyneladende var i besiddelse af

»Personligt synes jeg, det har været fantastisk at se et menneske, der har været foldet sammen i et langt fængselsophold nu folde sig ud og opdage en helt ny verden,« siger forstander Mette Sanggaard Schultz.

et åbenlyst pædagogisk talent.« Udgangen blev, at Morten blev tilbudt en praktikplads, og kriminalforsorgen bakkede op.

Men beslutningen skulle kommunikeres til det kommende hold af forældre.

De har stort set bakket op. En enkelt var meget bekymret og undersøgte gennem kommunen om det var forsvarligt. »Lidt flere forklaringer betød, at forælderen bakkede op. Flere har meldt positivt tilbage, at de synes, det er et fantastisk tiltag, der viser, at vi mener noget med vores værdier. Vi har klart haft flere positive tilbagemeldinger end bekymrede,« siger Mette Sanggaard Schultz.

Med i overvejelserne om at tage Morten i praktik var også, at skolen har elever, der kender til at danne "modkultur", og at Morten kan nå dem med et positivt budskab på en anden måde end de øvrige ansatte. »Vi er en mangfoldig skole og vil gerne lære eleverne, at der findes mange forskellige mennesker og livsforløb. Vi tror på, at alle mennesker fortjener en chance. Det praktiserer vi overfor eleverne

En fantastisk verden Godt et halvt år henne i praktikken går Morten fortsat ihærdigt til arbejdet. »Efterskolen er en fantastisk verden,« siger Morten og hans øjne lyser for første gang under interviewet for fuld kraft. »Jeg har aldrig før haft arbejde, der bare er mig. Arbejdet her er så berigende, og giver god mening.« Med det sidste hentyder Morten til, at der også blandt efterskoleleverne på en helt almindelig dansk skole er unge med udfordringer. Nogle har det svært derhjemme, nogle har ondt i livet, andre begynder så småt at falde uden for samfundets firkantede kasser. »Nogle af de unge har jeg lettere ved at komme i dialog med end andre af de voksne omkring de unge. Jeg er ikke bare ham skolelæreren, for de unge kender min historie. De er ikke bange for mig, men der er en respekt for mig. Jeg kan sætte mig ind i dem, for jeg har selv været den usikre dreng, der var på vej ud i noget skidt. For mig startede det jo også i småtingsafdelingen.« Da Morten som 15-årig stjal sin mors bil for at brænde dæk af, var det jo kun for at være sej over for en kammerat. »De unge kan bedre give sig til kende over for mig, for jeg kan ikke være dømmende. Men jeg kan sige, hvilke konsekvenser det kan have. Det gælder også unge, der efter en hjemmeweekend bekymret kommer og siger, at de har røget hash. Så vil de gerne vide noget mere om, hvor skadeligt det er. På den måde giver det så god mening for mig at være en del af efterskolelivet.« Tvivl på lærerværelset Lærer Jens Christian Jensen erkender, at der var tvivlere på lærerværelset, da Mortens praktik kom på tale. Nogle mente, at folk skal have deres straf. »Men selv har jeg det sådan, at folk også skal have en chance, når de er i stand til at ændre adfærd? Når man hører Mortens foredrag er man ikke i tvivl om, at han har et ærinde i forhold til de Efterskolen · 21. januar 2016

35

•

EfterskoleLIV

Socialt ansvar

bane, som vil stå på Midtfyns Efterskole i mange år frem. For de elever, der er med i projektet, kan det give et ejerskab til banen. De kan være med til at sætte en milepæl for skolens træningsfaciliteter,« siger Morten og lægger ikke skjul på glæden ved arbejdet. »Jeg glæder mig hver morgen til at stå op og køre på arbejde, og jeg går glad hjem hver dag. Det er aldrig for sent at lægge sit liv om, men det kan være hårdt arbejde, hvis du kommer for langt ud.« På sin gæstfrie facon følger Morten mig ud til bilen og gør klar til at vinke farvel. Men banker så alligevel på ruden. »Skal du ikke have et billede af mit rygmærke?« Han vender sig om og viser skolens logo frem. »Jeg er bare så stolt af at være en del af det her.«

Han rammer de unge på en god måde, og så fylder han godt i lærerkollegiet, fortæller lærer Jens Christian Jensen om sin nye kollega.

unge. Han er meget sympatisk og har god udstråling, så det har båret ham ind her,« siger Jens Christian Jensen, men tilføjer med et glimt i øjet at Morten er lidt en ”dum skid at få ind på skolen”. »Han er veltrænet, og han snakker godt med de unge. Vi andre blegner lidt, men det er jo kun positivt. Han rammer de unge på en god måde, og så fylder han godt i lærerkollegiet, for han holder sig ikke tilbage. Han bidrager og kommer selv med ideer.« Men Morten nøjes ikke med at være mentor for nogle af de unge. Han har også sit eget fag, hvor de unge får lov til at tonse løs med crossfit, parkour styrketræning og får lidt teori om kost, anatomi og sundhed. I fitnesslokalet er Morten med sine muskuløse overarme og drengede stil et forbillede.

36

Efterskolen · 21. januar 2016

»Dybeste set handler mit valgfag også om, at man kan rykke sine grænser og sætte nye mål for sig selv gennem idræt.

Derfor udfordrer vi hinanden i faget.

Men jeg lægger også vægt på, at fortælle om sund livsstil, og hvad det gør ved kroppen, hvis man lever forkert.« Morten indgår desuden i de almindelige opgaver omkring samvær og samtaler med eleverne, og i øjeblikket er han hjælpelærer i matematik i en af klasserne.

Hans næste projekt er at bygge en stor udendørs træningsbane ud af 54 træstammer. Han gennemførte et lignede projekt på Søbysøgaard statsfængsel. Han har fået en lokal skovejer til at sponsere de 54 træstammer og har sat et pædagogisk mål op: »Det tager tre uger at bygge sådan en

●

Lombardiet

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

NYHED: Studietur til Norditaliens skatte Få sammensat et indholdsrigt program med fokus på fx historie, kultur, mode, design, science, gastronomi, musik, teater eller adventure...

Byerne Milano, Bergamo, Cremona, Monza, Verona, Venedig, Bologna, Parma og Modena samt de naturskønne søer Como, Maggiore, Garda, d’lseo og d’ldro ligger inden for få timers kørsel.

• • • • • • • •

Kokkekursus på gourmetniveau eller pizzabagning i gammel stenovn Besøg på Lamborghini fabrikken og Monza formel 1 banen Teaterkursus af lokal teatertrup og besøg i La Scala i Milano Eksklusiv koncert på Stradivari-violinmuseet på original Stardivarius og workshop hos violinbygger Danselektioner i moderne dans Rundvisning på gen-forskningsinstitut med væddeløbsheste Besøg på 1700-tals gård med blandede oprindelige dyreracer Adventure aktiviteter, fx canyoing, klatring/rappeling og mountainbike

Få et gratis tilbud for et linjehold eller tag hele skolen af sted sammen med mulighed for differentieret programindhold for linjerne.

Læs mere på www.unitasrejser.dk/skolerejser eller ring 8723 1245.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Kalender

Kurser og møder

Workshop

Hvordan hjælper vi de sårbare og frafaldstruede elever til at hjælpe sig selv og hinanden?

På denne workshop får du inspiration til, hvordan man kan arbejde med målgruppen, så den enkelte elev både bliver hjulpet selv og oplever at blive støtte for sine kammerater.

Tid: 1. februar kl. 09:30- 16:00 Sted: Haarby Efterskole Arrangør: Anni Brejnholt Tilmeldingsfrist: 25. januar, 2015

Verdens bedste 9. klasse.. har vi ikke endnu – men det kan du være med til at ændre. Hvis vi lægger hovederne i blød, udveksler gode ideer og erfaringer, kan vi sammen udvikle og forbedre efterskolernes 9. klasse. Vær med på et af Efterskoleforeningens møder om 9. klasse, hvor du også vil høre nyt om det 9. klasses uddannelseseksperiment, flere efterskoler er med i.

Tid: 9. marts kl. 11:00- 15:00 Sted: Høng Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen og regionerne Tilmeldingsfrist: 24. februar, 2016

Politisk salon - Har din efterskole deltaget i demokratiet i dag?

Efterskoleforeningen inviterer alle medlemmer til Politisk Salon. Arrangementet er gratis. Vi skal diskutere efterskolernes og de unges demokratiske deltagelse i hverdagen og i aktuelle politiske dagsordener.

Tid: 14. marts kl. 14:00- 18:00 Sted: Askov Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 7. marts, 2016

Kursus for administrative medarbejdere på efterskoler Kurset giver viden og konkrete værktøjer at styrke administrative medarbejderes håndtering af de mangeartede opgaver og ansvarsområder, der er knyttet til administrationen på efterskoler.

Tid: 14. april - 15. april Sted: DGI-byen, Kbh. Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 5. februar, 2016

Når medierne banker på, og stormen raser At stå mål med folkeskolen efter reformen - præsentation af de nye forenklede Fælles Mål Konference om de nye forenklede Fælles Mål for ledere og lærere i de frie skoler.

(Konferencen gentages i Århus den 31.3.16 og i Odense den 8.4.16) Tid: 17. marts kl. 11:00- 15:00 Sted: Scandic Roskilde Arrangør: Efterskoleforeningen og de øvrige frie skoler Tilmeldingsfrist: 1. marts, 2016

Dit omdømme er i spil, når du skal i medierne. Hvert enkelt ord vejer tungt, når du har to minutter til at forklare din sag. Og dine ord kan få vidtrækkende konsekvenser både positivt og negativt. Derfor skal minutterne bruges rigtigt. Budskabet skal sidde lige i skabet.

Tid: 26. april kl. 09:30- 15:30 Sted. Balle Musik- & Idrætsefterskole Arrangør: Efterskoleforeningen og Balle Musik- & Idrætsefterskole Tilmeldingsfrist: 17. april, 2016

Eksperiment eller misbrug?

Kursus for køkkenansatte - vejen til forandring og udvikling Hvordan vil du gerne have, at trivslen skal være på din arbejdsplads? Hvordan tilpasser du dig selv og dine kolleger til fremtidens krav? Hvordan lærer og udvikler mennesker sig bedst? Og hvordan kan du trænge igennem med nye ideer – og bakke dine kollegers ideer mere op? Kurset afholdes over 2 dage: den 10. marts og den 19. april samt en aftalt jobbyttedag.

Tid: 10. marts - 19. april Sted: Østerskov Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. marts, 2016 38

Efterskolen · 21. januar 2016

Efterskolelærerens roller 24/7 Copenhagen Coaching Center har udviklet kurset, som styrker dig i alle de roller og relationer, som et 24/7-efterskolelærerliv giver. Kurset giver dig anvendelige værktøjer og indsigter, så du kan udnytte dit potentiale fuldt ud i alle efterskolens centrale læringsrum.

Tid: 31. marts - 1. april Sted: Hornstrup Kursuscenter, Vejle Arrangør: Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening Tilmeldingsfrist: 18. februar, 2016

- kursus om unges brug af Hash på efterskoler 50 % af drengene i gymnasiet har prøvet at ryge hash viser en ny undersøgelse. Hash er blevet en udbredt og almindelig del af ungdomskulturen og vi støder derfor også på unge, der ryger hash på efterskolerne.

Men hvad er årsagerne til unges stigende brug af hash? Og hvad kan og skal vi som efterskoler gøre ved det? Eksperter, efterskolefolk og erfarne på området giver os deres bud på, hvordan efterskoleformen kan håndtere unges brug af hash på skolerne.

Tid: 28. april kl. 10:00 - 29. april 15:30 Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 28. marts, 2016

Vejledning i efterskolen (Diplommodul) Efterskolens vejledning er en integreret dimension i arbejdet med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. Den tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden. Modulet kan tages i forlængelse af Basiskurset som overbygning eller som efter/videreuddannelse for den erfarne.

Tid: 1. september - 11. november Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2016

Parkour - en del af din daglige undervisning Parkour er ikke længere nyt, og mange har hørt om fænomenet eller ligefrem stiftet bekendtskab med det – specielt børn og unge. På dette kursus sætter vi fokus på simpel formidling af parkour i den daglige undervisning – formidling som alle idrætslærere nemt kan få ind under huden.

Tid: 29. april kl. 13:30 - 30. april 17:30 Sted: BGI Akademiet Arrangør: BGI Akademiet og Gerlev idrætshøjskole Tilmeldingsfrist: 1. april, 2016

Se flere kurser på efterskoleforeningen.dk

Kursus:

Styrk dine roller som

24/7-efterskolelærer

Copenhagen Coaching Center har udviklet kurset, som styrker dig i alle de roller og relationer, som et 24/7-efterskolelærerliv indeholder.

Kurset giver dig anvendelige værktøjer og indsigter, så du kan udnytte dit potentiale i alle efterskolens centrale læringsrum.

På baggrund af en personlig, psykologisk profil (BIG FIVE) lærer du, hvordan du bliver bedre til at motivere og inspirere, og hvordan du opbygger din autoritet og skaber tillid og tryghed hos eleverne.

Læs mere mere på på w www.fsl.dk/kurser ww.efterskoleforeningen.dk Læs under kurser

Tre medlemmer søges til internationalt udvalg Udvalget blev oprettet i 2008 som en udløber af Efterskoleforeningens ønske om at fokusere mere på mulighederne for internationalt samarbejde. Formålet med udvalget er at bringe internationale spørgsmål på dagsordenen på efterskolerne. Udvalgets medlemmer sidder i to år af gangen med mulighed for at forlænge med yderligere to år.

Noget for dig?

Vi forestiller os, at du er lærer eller forstander på en efterskole og har erfaring med internationalt samarbejde, eller at du arbejder for en organisation med relevans for efterskolernes arbejde med den internationale dimension. Dit arbejde i udvalget består i at sætte din viden på området i spil til gavn for alle landets efterskoler.

Er du interesseret i at deltage i udvalgets arbejde, så skriv en e-mail til Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk inden den 1. april 2016.

Vi vil gerne vide, hvilken skole, du kommer fra, hvorfor du gerne vil være med i udvalget, og hvilke erfaringer og kompetencer du kan byde ind med.

Efterskolen · 21. januar 2016

39

Annoncer

FSLLÆRER K UR S U S Klasseledelse i praKsis FRIE SKOLERS

FSL@FSL.DK

flipped learning LÆRERFORENING • +45 87469110

Kurset styrker dine evner til klasseledelse gennem en eksemplarisk, involverende og praksisnær undervisning.

Du får en række teoretiske inputs, som øger din viden om, hvad klasseledelse er, og hvordan det bedst praktiseres, og gennem diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver bliver du bevidst om og udvikler din egen praksis.

Undervisere: Søs Rask Andresen – proceskonsulent, lærer & coach. Nanna Paarup - udviklingskonsulent, cand. merc. & coach dato: 12. og 13. september 2016

Cooperative learning 1

Kurset henvender sig til alle, der med cooperative learning vil opnå mere motivation og fokus i undervisningen, mere aktive elever og et højere læringsudbytte for alle elever, uanset deres niveau og eventuelle særlige behov.

Undervisere: Cooperative Learning DK leverer underviserne dato: 3. og 4. oktober 2016

lærerens arbejdsrelationer

Som lærer på en fri skole skal du kunne samarbejde med mange forskellige mennesker – forældre, kolleger, elever og ledelse – og relationerne mellem jer er afgørende for et godt og konstruktivt samarbejde. På kurset får du hjælp til at komme godt fra start med de afgørende relationer, og du får inputs til helt nye måder at gribe samarbejdet an på.

Arbejdsformen er en god blanding af oplæg, diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver.

Underviser: Lisa Ott har holdt flere godt besøgte og flot evaluerede kurser for Frie Skolers Lærerforening dato: 5. og 6. december 2016

Kurset introducerer dig til flipped learnings særlige læringssyn og giver et bud på, hvordan undervisning med digitale medier understøtter og fremmer den enkeltes læringsproces bedst muligt – blandt andet ved at flytte ejerskabet for undervisningen væk fra læreren og hen imod elevens aktive deltagelse i læringsprocessen. Flipped learning handler om at tænke pædagogik og didaktik mere end at tænke digitale materialer.

Undervisere: Roald Hachmann og Peter Holmboe er fra UC SYD og forfattere til flere bøger om flipped learning dato: 17. og 18. januar 2017

Cooperative learning 2 Dette kursus er til dig, der allerede har en del erfaring med cooperative learning og kender den grundlæggende teori.

Kurset varer to dage, og sammen med del 1 danner det et sammenhængende kursusforløb på fire dage.

Undervisere: Cooperative Learning DK leverer underviserne dato: 6. og 7. februar 2017

MotivationspædagogiK

Kurset formidler inspiration fra nogle af tidens mest omtalte læringsprojekter og sætter fokus på, hvordan du arbejder pædagogisk med motivation i en moderne kontekst. Du får inspiration til at organisere din undervisning, så alle lærer mest muligt, du får viden om positiv psykologi og de fem trivselskategorier, og du opnår kendskab til flowteorien og får konkrete ideer til at arbejde med flow i din undervisning.

Underviser: Svend Erik Schmidt fra TV 2-serierne ”Plan B” og ”Skolen – Verdensklasse på 100 dage” dato: 18. og 19. april 2017

Læs mere om FsL Lærerkursus på FsL.dk/kurser NY_Helsides Efterskolen 2016.indd 1 Efterskolen · 21. januar 2016

40

11/01/16 13.29

NY FORSTANDER SØGES! Eisbjerghus Internationale Efterskole søger ny forstander Idet vores nuværende forstander, af helbredsmæssige årsager, har valgt at stoppe, søger vi en ny med tiltrædelse snarest muligt, og senest 1. august 2016, som er parat til at påtage sig det overordnede pædagogiske, økonomiske, administrative og ledelsesmæssige ansvar.

Vores skole har en international profil og et højt bogligt niveau. De ca.125 elever er fordelt på 9. og 10. klasser.

Alle klasser arbejder med internationale projekter og udveksler p.t. med partnerskoler i enten Kina, Japan, Indien, Frankrig eller Spanien. Vi samarbejder med University of Cambridge om engelsk, Goethe-institut om tysk og Institut Francais om fransk.

Vi kan tilbyde dig: • Stor indflydelse på skolens vision og udvikling – frihed til ledelse • En dygtig og engageret personalegruppe • En skole med højt aktivitetsniveau med fokus på elevernes trivsel og udvikling • En arbejdsplads med højt til loftet og hvor godt humør og seriøsitet er nøgleord • Mulighed for at overtage forstanderbolig Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgning

På Eisbjerghus Internationale Efterskole indgår eleverne og skolens medarbejdere i et forpligtende fællesskab, hvor åbenhed, imødekommenhed, hjælpsomhed og gensidig respekt er centrale begreber.

Ansøgningsfrist 15.03.2016. Ansøgning med relevante bilag sendes via mail til bestyrelsesmedlem Carsten Bo Madsen på carstenbomadsen62@icloud.com

Kvalifikationer, arbejdsopgaver, kompetencer og profil:

Spørgsmål

• Er synlig i dagligdagen med naturlig autoritet i forhold til personale, elever og forældre

Evt. spørgsmål rettes til viceforstander Kåre Kramer på tlf. 3062 3840 eller bestyrelsesformand Tove Heidemann på tlf. 2028 4876.

• Er med til fortsat at udvikle skolen som medarbejderne er stolte af

Se og læs mere om skolen på www.eisbjerghus.dk

• Har ledererfaring og kan samarbejde på alle planer og tage ansvar • Har erfaring med økonomisk styring • Har kendskab til efterskoleverdenen og gældende lovgivning • Kan uddelegere opgaver så øvrig ledelse og medarbejdere inddrages • Er initiativrig, engageret, inspirerende og anerkendende i din ledelsesstil • En åben og troværdig leder, der både støtter og lytter • Har empati, engagement og brænder for at arbejde med unge mennesker • Taler flydende engelsk og har kendskab til andre sprog

EISBJERGVEJ 2, 5580 NR. ÅBY · EISBJERGHUS@EISBJERGHUS.DK · +45 6442 3840

Efterskolen · 21. januar 2016

41

Annoncer

LYNE FRISKOLE I DET VILDE WESTJYLLAND – SØGER NY SHERIF Vores skoleleder har trukket pensionskortet, og derfor søger vi fra 1.8. 2016 en ny leder, der kan få os videre ud over stepperne.

Hvis du er den vi efterlyser, skal din ansøgning være skudt afsted senest 1. marts 2016 inden solnedgang!

Vi er en velfunderet friskole med knap 80 små cowboys- og girls, og p.t. 16 sjæle på lønningslisten.

Dusør udbetales i h.t. overenskomst mellem Finansministeriet og LC med aflønning i intervallet 376.304 - 447.682 kr.

Våbentilladelse og jagttegn er ikke et krav – derimod vil det være en fordel, om du læser og forholder dig til det fulde stillingsopslag på vores hjemmeside www.lynefriskole.dk

- sammen i leg og læring

Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern søger ny afdelingsleder I forbindelse med en ny ledelsesstruktur på skolen, ønsker vi at få ansat en afdelingsleder, der skal være koordinator for de boglige fag på skolen, og dermed kan stå for gennemførsel af nogle af skolens udviklingsprojekter.

Den danske Design- og Håndværksefterskole er en Grundtvig-Koldsk efterskole hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil. Vi tror på, at når eleverne gør sig umage med alle aspekter i livet på skolen vil både den enkelte, men også fællesskabet vokse og udvikle sig i en positiv retning.

Vi tror på engagerende nærvær og respekt omkring den enkeltes ret til at være den man er. Stillingen består af 50% ledelse og 50% timer som lærer.

Vi tilbyder • En spændende skole med 45 engagerede medarbejdere og 175 aktive elever.

• En bestyrelse der brænder for at give de bedste betingelser for at alle på skolen kan udvikle sig.

• Et job hvor der er plads til at udvikle sig som leder og som menneske.

• Et ledelsesteam bestående af en forstander samt en souschef.

Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern søger ny afdelingsleder.

Ansættelsen sker i henhold til aftale mellem Finansministeriet og LC. Aflønningen er inden for intervallet 358.895 – 447.681 (pr.1.4.2015)

Ansættelsen sker iAnsøgningen henholdkantilfremsendes aftale elektronisk mellemtilFinansministeriet og LC. forstander Leif Hansen på lh@dhe.dk senest fredag den 5. februar kl. 12.00.

Samtalerne 358.895 afholdes i uge – 8. Ansættelse den 1. april 2016.

Aflønningen er inden for intervallet 447.681senest (pr.1.4.2015)

Vi vægter et besøg fra mulige ansøger højt, tidspunkt og yderligere oplysninger kan gives ved henvendelse til forstander Leif Hansen mobil 81802650 eller souschef Otto Pilgaard mobil 30132935.

Dine arbejdsopgaver Ansøgningen kan fremsendes elektronisk til forstander Leif Hansen på Læs mere om skolen www.dhe.dk I forbindelse med en ny vi at få ansat enpå afdelingsleder, der skal være • Koordinator for de boglige fag ledelsesstruktur på skolen, ønsker lh@dhe.dk senest fredag den 5. februar kl. 12.00.

• Stå for i samarbejde med de andre i ledelsen udvikling af en ny 10. klasse, Samtalerne afholdes i uge 8.

Ansættelse senest den 1. april 2016. koordinator for de boglige fag på skolen, og dermed kan stå for gennemførsel af nogle af skolens IT i undervisningen samt målstyring/evaluering inden for de boglige fag udviklingsprojekter.

• Deltage i løsninger af problemstillinger med elever/forældre/medarbejdere Vi vægter et besøg fra mulige ansøger højt, • Stå for vikardækningen samt kursuskoordinering tidspunkt og yderligere oplysninger kan gives • Være synlig i hverdagen over for elever og medarbejdere ved henvendelse til forstander Leif Hansen Den danske Design- og Håndværksefterskole er en Grundtvig-Koldsk efterskole hvor boglig, aktiv og kreativ mobil 8180 2650 eller souschef Otto Pilgaard Dine kvalifikationer undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil. Vimobil tror3013 på,2935. at når eleverne gør sig umage med alle • Du er uddannet lærer aspekter på skolen den enkelte, men også vokse og udvikle sig i en positiv • Er god itillivet at igangsætte, engagerevil og både afslutte arbejdsopgaver Læsfællesskabet mere om skolen på www.dhe.dk • Kan arbejde struktureret og målrettet i en travl hverdag retning.

• Kan identificere dig med skolens værdier og holdninger Skolebyen 11 · 6900 Skjern · Tlf. 97 35 40 44 · dhe@dhe.dk · www.dhe.dk • Gerne ledelseserfaring

Vi tror på engagerende nærvær og respekt omkring den enkeltes ret til at være den man er.

Stillingen består af 50% ledelse og 50% timer som lærer.

42

Efterskolen · 21. januar 2016

Dine arbejdsopgaver

Lærer til Tirstrup Idrætsefterskole pr. 1. februar 2016 eller snarest derefter

Vi søger 1 lærer, helst på deltid 75 – 80%

Vil du hjælpe vores elever med at udvikle sig fagligt og socialt med idræt som omdrejningspunkt? Og brænder du for at gøre en forskel for eleverne – og i særdeleshed for din egen kontaktgruppe? Så har du nu muligheden for at blive en del af teamet omkring Tirstrup Idrætsefterskole.

Start: Snarest.

Arbejdsområde: Tysk FP10 og dansk FP9, evt. kostundervisning samt evt. kreative fag. Stillingen omfatter derudover tilsyn, arrangementer og det med kostskoleformen forbundne arbejde.

Én af vores lærere har fundet nyt arbejde, og vi har derfor en ledig fuldtidsstilling fra 1.2.2016 eller snarest derefter.

Hvem er vi?

En efterskole med 8., 9. og 10. klasse, hvor eleverne trænger til at fokusere på sund kost og større fysisk aktivitet, evt. med henblik på vægttab.

Kongensgaard Efterskoles værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn med rod i den danske folkekirke. For yderligere oplysninger om skolen henvises til skolens hjemmeside: www.kge.dk

Vi søger en lærer, der: • har lyst til at prøve noget nyt og sætte sit positive præg på Tirstrup Idrætsefterskole • er vild med at tale tysk med eleverne og føre dem til prøve i FS10 • brænder for danskfaget og kan føre til prøve i FS10 • måske er fodboldentusiast og kan indgå i fodbold-teamet – gerne i forhold til pigefodbold • kan undervise i valgfag efter elevernes ønsker og dine egne interesser og kompetencer • vil gøre en forskel for eleverne

Hvad ønsker vi af dig: • Du brænder for at arbejde med unge • Du kan tilslutte dig skolens værdier • Du ser vigtigheden af motion og sund livsstil Løn og ansættelsesforhold i henhold til Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Carsten Jensen tlf. 9789 1544. Mail: kge@kge.dk Ansøgningsfrist den 14.02.16. Besked om samtaler umiddelbart herefter.

Mulighederne er mange, og vi håber at kunne imødekomme dig med dine kompetencer.

Ansøgningen sendes til: Kongensgaard Efterskole, Ringvej 80, Nr. Nissum, 7620 Lemvig eller kge@kge.dk

Du bliver en del af et stærkt hold på en tilpas overskuelig idrætsefterskole med 120 elever. Vi arbejder med den enkelte

elevs positive personlige udvikling i en uhøjtidelig, men professionel atmosfære. Tirstrup Idrætsefterskole har seks idrætslinjer og en skoledag, der balancerer mellem idræt og de boglige fag.

Stillingen indbefatter aften- og weekendtilsyn såvel som rejseaktivitet, som pt er to udenlandsture med hele elevholdet.

Vi udvikler hele tiden skolen og faciliteterne og er pt i gang med at anlægge en kunstgræsbane – et projekt du som evt. fodboldlærer både kan og vil få stor indflydelse på.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC. Vil du vide mere om stillingen og skolen kan du kontakte os på telefon 8636 4055 eller mail kontor@tirstrup-ie.dk.

Du kan spørge efter forstander Jesper Ø. Pedersen eller viceforstander Thomas Eldrup. Vi behandler naturligvis alle henvendelser med fuld diskretion.

Ansøgningsfrist Din ansøgning skal sendes til kontor@ tirstrup-ie.dk, senest 26.januar 2016 kl. 12:00. Vi bekræfter modtagelsen af ansøgningen. Vi afholder samtaler den 27. januar 2016. Send gerne din ansøgning tidligere, vi læser dem igennem løbende.

Nysted Efterskole søger viceforstander Løn og ansættelsesvilkår Ansættelser sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC indenfor lønintervallet: 403.088 – 467.769

Stillingen er en fuldtidsstilling med ledelse, undervisning, tilsyn og andre pædagogiske opgaver.

Vi søger viceforstander som kan se sig selv som: • Leder, der gennem sparring med forstander, ansatte og bestyrelse, kan løfte Nysted Efterskole videre ind i fremtiden.

• Engageret pædagogisk leder med afsæt i Nysted Efterskoles anvendelse af ressourceorienteret relationspædagogik.

• Sparringspartner til lærerne i deres pædagogiske og faglige arbejde.

• Ansvarlig for en række administrative opgaver vedr. planlægning og koordinering.

Tiltrædelse 1. april eller efter aftale. Ansøgning med bilag sendes til: info@nysted-efterskole.dk i én samlet pdf-fil, mærket ”viceforstander” og skal være skolen i hænde senest mandag d. 29. februar kl. 09.00.

Ansættelsessamtaler gennemføres uge 10-11.

Vi forventer endvidere at du kan, eller vil lære at anvende: • EDBbrugsen • Skoleintra SKOLEPLAN

Nysted Efterskole er en praktisk og teoretisk efterskole, der hovedsagligt henvender sig til elever, der har brug for et anerkendende og inkluderende tilbud. Skolen er for elever på 8.-9.-10. og 11. årgang. Nysted Efterskole tilbyder en ligelig prioritering af såvel boglige- som praktiske værkstedsfag.

Vi tilbyder…

• engagerede og kompetente medarbejdere • en efterskole i udvikling og omstrukturering • udviklingsorienteret ledelsesteam

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Per Just på 25187914 og bestyrelsesformand Henrik Nyberg på tlf. 21 26 22 48. Læs mere om skolen på www.nysted-efterskole.dk

Ved ansættelse som leder ved Nysted Efterskole, er det obligatorisk, at du har gennemført eller gennemfører en diplomuddannelse i ledelse, eller lign. uddannelse. Uddannelsen skal påbegyndes indenfor 2 år efter din ansættelse.

S k a n s e ve j 2 2

·

4880 Nysted

·

T l f. 5 4 8 7 1 1 7 8

·

i n f o @ ny s t e d - e f t e r s ko l e . d k

·

w w w. ny s t e d - e f t e r s ko l e . d k

Nysted Efterskole søger viceforstander.

Stillingen er en fuldtidsstilling med ledelse, undervisning, tilsyn og andre pædagogiske opgaver.

Efterskolen · 21. januar 2016 43 Vi søger viceforstander som kan se sig selv som: • Leder, der gennem sparring med forstander, ansatte og bestyrelse, kan løfte Nysted Efterskole videre ind i fremtiden.

Annoncer

FORSTANDER SĂ˜GES TIL MUSISK KREATIV EFTERSKOLE VED VARDE

SE POTENTIALET OG UDNYT DET

Skaber du fÌllesskabsfølelser og motivation gennem anerkendelse og har du visioner om at skabe den bedste skole, sü er du müske vores nye forstander. Du viser den gode vej og für büde elever og personale til at udnytte deres potentiale.

Du ved, der er stor motivation i anerkendelse – at det fx er med til, at dit personale føler ejerskab for skolen og derfor arbejder mod at skabe verdens bedste skole.

Dit overblik gør, at du ser udviklingspotentialet hos büde personale, elever og for skolen som helhed. Pü den müde skaber vi nye interessante müder at formidle viden, dannelse og lÌring til vores elever.

• • •

Du har erfaring med at arbejde med unge mennesker og personaleledelse Du er vant til at bruge pĂŚdagogiske teorier i dit arbejde Du er god til at formidle og kommunikere bĂĽde i skrift og tale

Ă˜SE EFTERSKOLE

Skolen er for elever pü 9. og 10. ürgang, der interesserer sig for kunst, musik, teater og film, animation og IT, som er vores linjefag. Vi lÌgger vÌgt pü skolens traditioner og vÌrdier og pü vores 3 M’er: Medleven + Medansvar = Medbestemmelse. Vi lÌrer vores elever at tro pü, at de med deres gode idÊer og deltagelse kan fü medbestemmelse i livet.

UDVIKLING GENNEM ENGAGEMENT OG INDDRAGELSE

Som forstander leder du vores efterskole baseret pü dialog med büde bestyrelsen, lÌrere og elever. Du er en tydelig leder, der inddrager og lytter, før du trÌffer beslutninger. Der arbejdes hele tiden med udvikling, sü vi forbliver en attraktiv skole, som elever og deres forÌldre søger mod, ligesom det udvikler og motiverer büde personale og elever til at yde den ekstra indsats, der gør büde dem selv og os bedre.

SPĂ˜RGSMĂ…L TIL STILLINGEN?

Ă˜se Efterskole samarbejder med konsulenthuset Bøgetorp om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte konsulent Mogens Bregendahl pĂĽ 24 87 19 05 eller bestyrelsens formand Erling S. Pedersen pĂĽ 20 51 99 23.

TILTRÆDELSE DEN 1. AUGUST ELLER EFTER AFTALE.

AnsÌttelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 420.722 – 493.201 (marts 2012).

Send din ansøgning, CV og relevante bilag til MB@bogetorp.com senest d. 3. april 2016.

Der afholdes samtaler d.19. og 25. april.

Besøg skolen pü www.oese.dk og lÌs mere om stillingen pü www.bogetorp.com.

Forstander til efterskole med kreativt fokus

Er du den der fĂĽr det bedste ud af dine medarbejdere, skaber gode relationer med eksterne samarbejdspartnere og udvikler unge Forstander til efterskole med kreativt fokus mennesker, sĂĽ er du sikkert voresEr nye med sans og historisk interesse. du denforstander der fĂĽr det bedste ud af kreativ dine medarbejdere, skaber gode relationer med eksterne

samarbejdspartnere og udvikler unge mennesker, sĂĽ er du sikkert vores nye forstander med kreativ sans og

historisk interesse.

Frøslevlejrens Efterskole fokuserer pü kreativitet fortÌller nye elever og forÌldre om vores skole og de muligheder, den Frøslevlejrens Efterskole (FLE) er for elever pü 8., 9., og 10. ürgang, giver eleverne.

Frøslevlejrens Efterskole fokuserer pü kreativitet som har interesse i et af vores linjefag: teater,Frøslevlejrens dans, musik,Efterskole film, lyd/(FLE) er for elever pü 8., 9., og 10. ürgang, som har interesse i et af vores linjefag: I det daglige er du synlig for büde elever og personale, som du stoler lys og eSport. Vores teatersal, moderne dansefaciliteter, 3 musiklokaler teater, dans, musik, film, lyd/lys og pü, eSport.

Vores teatersal, moderne dansefaciliteter, 3 musiklokaler for du ved, det er den bedste müde at klÌde elevernemed pü til deres og lÌkkert teknisk grej gør, at vores elever kan fordybe sig i netop deres interesse. Samtidig für de med lydstudie og lÌkkert teknisk grej gør, at lydstudie vores elever kan fordybe nÌste skridt i livet. undervisning pü sig i netop deres interesse. Samtidig für de undervisning püsolidt solidtbogligt niveau og vores 15 medarbejdere sørger for, at dagligdagen kører optimalt. • Du har erfaring i arbejdet med unge mennesker og med bogligt niveau og vores 15 medarbejdere sørger for, at dagligdagen Udvikl skolen med fokus pü samarbejde, uddelegering og tiltrÌkning af nye elever personaleledelse kører optimalt.

Som ny forstander leder du vores efterskole og gür forrest for at udvikle den. I tÌt samarbejde med skolens • Du en godvision forhandler, somelever kan argumentere godt sin sag bestyrelse og personale arbejder du hen imoderskolens om, at vores bliver motiveret til atfor tage Udvikl skolen med fokus pü samarbejde, uddelegering • Du kan Samtidig skabe rammer fordupÌdagogisk udvikling i en ansvar for og fordybe sig i egen og fÌlles lÌring. tiltrÌkker nye elever, fordi du formür at fri skole og tiltrÌkning af nye elever fortÌlle historien om FLE og de gode oplevelser, unge mennesker für hos os.

Som ny forstander leder du vores efterskole og gür forrest for at udvikle Spørgsmül til stillingen? den. I tÌt samarbejde med skolens bestyrelse og personale arbejder �Vi har knÌkket koden til, hvordan de unge bliver bedst rustet til ungdomsuddannelserne efter 10.

FLE samarbejder med Konsulenthuset Bøgetorp om denne rekrutklasse.

Samspillet du hen imod skolens vision om, at vores elever bliver motiveret til mellem det boglige og kreative giver vores elever en fordel, nür de skal tering. Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra videreuddanne sig.� at tage ansvar for og fordybe sig i egen og fÌlles lÌring.

Samtidig Konsulenthuset Bøgetorp pü 24 87 19 05 eller skolens formand, tiltrÌkker du nye elever, fordi du formür at fortÌlle historien om FLE og Relationsbygger med ledelseserfaring Erik Schrøder pü 40 59 90 99. de gode oplevelser, unge mennesker für hos Du os.skaber relationer med dit gode humør, dine gode samarbejdsevner samt din übne kommunikation om TiltrÌdelse efterogaftale. og vÌrdier fortil FLE. Du fortÌller nye elever forÌldre om vores skole og de muligheder, den giver �Vi har knÌkket koden til, hvordan de ungevisioner bliver bedst rustet eleverne.

AnsÌttelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet ungdomsuddannelserne efter 10. klasse. Samspillet mellem det og LC. intervallet kr.pü, 420.722 - 493.201 (marts 2012). boglige og kreative giver vores elever en fordel, nür deerskal I det daglige du synlig for büde elever ogAflønning personale,i som du stoler for du ved, det er den bedste müde videreuddanne sig.� at klÌde eleverne pü til deres nÌste skridt i livet.

Søg stillingen Send dinmennesker ansøgning, relevante bilag til MB@bogetorp.com Relationsbygger med ledelseserfaring Du har erfaring i arbejdet med unge og CV medog personaleledelse senest d. 21. februar 2016.

Du skaber relationer med dit gode humør, dine gode samarbejdsevner Du er en god forhandler, som kan argumentere godt for sinDer sagafholdes samtaler d. 29. februar og 7.

Dufor kanFLE. skabe rammer for pÌdagogisk udvikling i en fri skole marts. samt din übne kommunikation om visioner og vÌrdier Du Spørgsmül til stillingen?

! pü www.bogetorp.com #"" ( # $ " " " " Besøg skolen pü www.fle-skole.dk og lÌs mere

om stillingen

! !# " #! " " 24 87 19 05 ! ! ' 40 59 90 99(

44

Efterskolen ¡ 21. januar 2016

! "" ! ! " $ ! !" ! !" " ( " $ " 420(722 * 493(201 + "! 2012,(

Fast stilling på fuld tid En af Dybbøl Efterskoles dygtige lærere har søgt nye udfordringer.

Med tiltrædelse snarest muligt, har vi derfor brug for en fuldtidsansat lærer til at dække fagene dansk og matematik. Hvis du også kan dække valgfaget ”RKS”, engelsk eller idræt, er det et plus.

Hertil kommer alle de andre ting, som naturligt hører til efterskolelivet – herunder dag- og aftenvagter, weekendtilsyn og andre fælles aktiviteter.

Vi er en skole, som brænder for at give vores elever et år, hvor det er både alvor og sjovt at gå i skole. Og hvor efterskolelivet giver den dér helt særlige fornemmelse af fællesskab. Du er gerne ung af sind og derudover en ildsjæl, som har hjerte for netop vores elevgruppe og ønsker at skabe gode, trygge rammer for eleverne – både inde og uden for klasserummet.

Dybbøl Efterskole er en specialundervisningsefterskole med plads til 85 elever. Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling og skolen bygger på kristne værdier. Læs mere på skolens hjemmeside.

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter

Yderligere oplysninger om stillingen samt aftale om besøg på skolen kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Jakob Carl Christensen, på telefon 74 48 70 80 / 42 24 60 23.

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

Send din ansøgning senest fredag den 29. januar kl. 11.00 til: jcc@dybboelefterskole.dk.

fra kr. 790 pr. person

Samtaler afholdes i uge 5.

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Ragebølskovvej 3 • 6400 Sønderborg • Tlf. 7448 7080 dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk • www.dybboelefterskole.dk

STUDIEREJSER EUROPA UDSYN MED INDSIGT

BERLIN..............fra kr. 995 KRAKOW..........fra kr. 1395 PRAG.................fra kr. 1285 HAMBORG.......fra kr. 1295 BRUXELLES.....fra kr. 1550 BUDAPEST.......fra kr. 1395 AMSTERDAM...fra kr. 1485

Pulserende

PRAG fra kr.

tlf. 4494 6090 |

1285

mail: info@grupperejsebureauet.dk | www.grupperejsebureauet.dk

Efterskolen · 21. januar 2016

45

Annoncer

BLIV KLOG PÅ MULIGHEDERNE

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70 Vi er specialister i grupperejser for efterskoler, og vi tilbyder de mest efterspurgte rejsetyper - de klassiske og de anderledes. Vi ved, hvilke udfordringer der er forbundet med at rejse med store grupper, og hjælper gerne med at realisere jeres rejseplaner.

Aktiv- og træningsrejser Italien, Spanien, Tjekkiet, Østrig & Norge Skirejser Østrig, Norge & Sverige Storbyrejser Europa, USA & Kina Få et gratis rejseforslag på www.alfatravel.dk/tilbud

AKTIVREJSER fRA KUN KR. 1.498, TLF. 8020 8870 - www.ALFATrAVEL.dK - INFo@ALFATrAVEL.dK

Skolerejser med bus

Ring eller mail efter uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

 Busrejse T/R  6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension  4 aktiviteter  Heldagsudflugt til Prag Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1

46

Efterskolen · 21. januar 2016

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

03/11/14 13.57

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Smartere og billigere Efterskolerne står til at miste 400 millioner kroner samlet set over de næste fire år. Det er konsekvensen af finansloven, hvor det såkaldte omprioriteringsbidrag i 2016 udgør en besparelse på 2 procent på uddannelsesområdet, herunder på efterskolerne. I årene 2017, 2018 og 2019 spares yderligere hvert år 2 procent. I år modtager efterskolerne således 40 millioner kroner mindre i tilskud stigende til 160 millioner kroner i 2019. Akkumuleret over fire år er det et mistet tilskud til efterskolerne på 400 millioner kroner.

Lignende besparelser rammer også en lang række andre uddannelser.

Så sent som i september skrev undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), at ”kvaliteten af de danske uddannelser skal være tårnhøj.

Det er regeringens klare ambition. Derfor har vi ikke tænkt os at spille hasard med Danmarks fremtid, når det gælder niveauet på vores uddannelser”.

Men så kommer tilføjelsen lidt senere, nemlig at vi hele tiden skal ”blive bedre til at løse eksisterende opgaver smartere og billigere – også i uddannelsessektoren.”

Det er naturligvis en lidt mere moderat måde at sige det på i forhold til hendes ministerkollega i forskningsministeriet, der fik lanceret besparelser på universitetsområdet med ord om, at ”kornfede” institutioner sagtens kan slankes.

Men hvad undervisningsministeren glemmer at nævne i sin argumentation om, at ting kan gøres smartere og billigere er, at der gennem en årrække hvert år har været indregnet forskellige tekniske effektiviseringsgevinster.

Nemlig med udgangspunkt i, at uddannelserne

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

– herunder efterskolerne – skulle være omkostningsbevidste og foretage indkøb billigere.

Problemet er, at enhver godt drevet virksomhed allerede i forvejen har optimeret sine indkøb, længe før der kommer et sparekrav fra ministeriet. Så hver besparelse går stadig tættere på kerneydelsen.

Det samlede Folketing har en ambition om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Arbejdernes Erhvervsråd påviser i en analyse, at 16 procent af den årgang, der gik i 9. klasse i 2014, ikke vil have fuldført en ungdomsuddannelse ti år efter, altså når de er 26 år. Tallet er ganske vist ikke så pessimistisk i ministeriets udlægning, men det skyldes, at man der regner med en 25-årig horisont, altså ser på om de ”unge” har gennemført en ungdomsuddannelse, når de fylder 41 år.

I teknokratiets ånd kan man naturligvis hævde, at man sagtens kan nå i mål ved en smartere og billigere uddannelsessektor. Men i virkelighedens verden ved vi, at der er store grupper af unge, som kræver en særlig indsats og støtte.

Der er sårbare unge, som skal støttes i at blive robuste til først at agere i livet og samtidig til at blive fastholdt på en uddannelse. Der er unge med anden etnisk baggrund, hvoraf nogle har svært ved at finde den rette vej. Der er unge med ondt i livet og mange flere.

For disse unge kan et efterskoleophold være et vendepunkt. Måske vil det både være smartere og billigere at investere omprioriteringsbidraget i en målrettet indsats, så de unge på kanten kan få glæde og gavn af et efterskoleophold.

Lige nu forsvinder pengene ud af sektoren, og det hjælper i hvert fald ikke de unge. ●

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP

ADVENTURE

ID nr. 42042

Ring til os

Få råd og vejledning af erfarne konsulenter. De kender området og alle dets muligheder.

Vi kan også implementerer Jeres linjefag på turen fx med en turnering mod en lokal sportsforening.

Vi glæder os til at høre fra Jer!

Skolerejser i Tjekkiet

Holtum Rejser er specialister i Adventure rejser i Harrachov & Krkonose Bjergene. Vi har en lang række af udfordringer, der blot venter på Jeres besøg.

Nyheder i 2016

• Kickbiking Adventure • Adventure Day m/High Rope • Stumpovka Challenge Med vores rejser styrkes et godt sammenhold.

De grænseoverskridende udfordringer udfordrer alle deltageres mod. I vil bevæge Jer igennem unik natur og komme tæt på Tjekkiets historie.

Læs meget mere på www.holtum-rejser.dk

Tlf.: 75 72 22 00

www.holtum-rejser.dk • info@holtum-rejser.dk

HOLTUM REJSER

– En verden af oplevelser

HOLTUM REJSER • Vedelsgade 85A • 7100 Vejle • www.holtum-rejser.dk • info@holtum-rejser.dk Rejsegarantifond: 2661