Efterskolen6-2018

24. januar 2018

Nr. 6

Bjergkongen retour Michael Rasmussen har lagt op- og nedture samt en dopingskandale bag sig. Nu er han efterskolelærer.

32

Social profil Ny model for tilskud styrker indsats for de svageste.

12

Helt X’ed Viby satser på kulturel iværksætter klasse.

16

Sig nej Skolen overophedes af politiske krav, mener Alexander von Oettingen.

20

Indhold

Efterskolen 24. januar 2018 Nr. 6 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Ole Wisler, ole@magasinhuset.dk. Tlf. 40287888 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 50. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 10

Større social profil

Bestyrelsen klar med ny tilskudsmodel.

12

Helt X’ed

Viby Efterskole lancerer ny 10. klasse.

20

Sig fra

YK

SA

61

TR

8

Skolen skal ikke løse samfundsopgaver, mener Alexander von Oettingen.

1 G N R . 54

-

24

Klædt på

Gode råd til kontaktlæreren

28

Kloge justeringer

Formanden varmer op til årsmødet.

32

Deler forstanderjobbet Frijsenborg deler lederstillingen på to personer.

38

Bjergkongen på efterskole

Kyllingen er forbillede for unge på to efterskoler.

45

Kurser 51

Efterspil

Nyheder

Replik

Mange børn af i dag har ikke lært så simple ting som at vaske et gulv eller vride en klud op. Mange har aldrig haft et stykke værktøj i hånden og fået glæden ved at udføre et stykke praktisk arbejde.

Kunne man forestille sig en folkeskole, hvor eleverne blev undervist i rengøring? En skole, hvor pedellen var uddannet underviser og tog eleverne med i alle de praktiske gøremål?

Poul Petersen, tidligere efterskoleforstander

Den perfekte projektklasse

Eleverne fra projekt-klasserne på Skals og Thorsgaard efterskoler besøgte i uge 50 hinanden for at arbejde sammen om et projekt og skabe ‘den perfekte projektklasse’. TE10 og SIP er begge projek-

torienterede 10. klasser, der hverken har prøver, karakterer eller almindelige fag. I stedet har de gennem hele året forskellige projekter med højt ambitionsniveau, samt meget ansvar og handlefrihed. Den væsentligste forskel på klasserne er den mere internationale profil i SIP-klassen (Skals), hvor alt foregår på engelsk.

I løbet af ugen har SIP/TE10 holdet på Skals Efterskole sat fokus på handicappede og de problemer, de kan støde på i hverdagen. I løbet af samarbejdsprojektet har TE10’erne lært om ledelse og struktur på en helt anden måde, mens Skals-eleverne er blevet introduceret til en tilgang til projekterne, hvor der er mere fokus på den kreative proces.

På Skals blev TE10 mødt af ambitiøse og entusiastiske elever og en klasse, hvor ledelsen er mere synlig i form af en ‘Steering Committee’. På Thorsgaard er Skals-eleverne blevet mødt af en uvant kreativitet. »Den kreative proces er meget anderledes her end den er på Skals. Det er virkelig fedt at opleve en mere dybdegående brainstorm for eksempel. Jeg tror, at vi kan lære meget af Thorsgaard,« siger Agnete Møller Breum, elev i SIP. I løbet af det sidste halve år har begge klasser lavet mange forskellige store projekter. Det er langt fra de samme projekter klasserne har lavet, men de har samme tema, at videreudvikle og hjælpe andre.

SIP-klassen har hjulpet andre ved at samle penge ind til bl.a. KidsAid, mens TE10 har haft meget fokus på at udvikle bæredygtighed.

40

koreanske embedsfolk og politikere har netop været på inspirationstur rundt i det danske efterskolelandskab. De besøgte blandt andet Hårslev Efterskole ved Næstved.

Den koreanske skoledag er noget anderledes. Den begynder kl 08:00 og byder på mere end 70 timers skolegang om ugen …

»Jeg forstår ikke, hvordan de kan lære til sidst. De må være så trætte,« siger Rosa Kirstine Skovly, der er elev på Hårslev Efterskole.

Du kan se indslaget her: https://goo.gl/3vTWg5

Efterskolen · 24. januar 2018

3

Et efterskoleophold kan være en kæmpe gevinst - både for den unge, men også for forældrene.

Foto: Colourbox

Nyt fra efterskolerne

EfterskoleLANDSKAB

Sally Flindt-Hansen, Skoleforeningen for Sydslesvig

Nu skal elever lære at lappe cykler og lave regnskab

30.000 kr Så meget samlede eleverne på Hestlund Efterskole ind ved et sponsorløb til fordel for fattige børn i Rumænien. Hestlund Embrace er Hestlund Efterskoles humanitære initiativ. Det er både et valgfag og et projekt for hele skolen – og handler om at ‘være noget’ for sine medmennesker lokalt såvel som internationalt.

Viceforstander og Embrace-tovholder, Lars Hansen beretter:

4

Efterskolen · 24. januar 2018

»Vi tager til Rumænien til april og overbringer pengene til forskellige værdigt trængende projekter målrettet fattige, udsatte børn. Eleverne beslutter selv hvilke projekter, der skal tilgodeses, efter at have besøgt dem.« Hestlund Efterskole har med Embrace skabt et projekt, der sigter efter at gøre eleverne bedre til at favne deres medmennesker både internationalt og i nærmiljøet.

Djurslands Efterskole udvider antallet af valgfag med faget ’LifeSkills’. Det går kort og godt ud på at gøre eleverne klar til de udfordringer, man møder, når man engang flytter hjemmefra.

Læreren i faget hedder Jonas Kiil Sørensen, og for ham giver det god mening at undervise eleverne i alt fra at lappe en cykel til at lægge et regnskab. »Mange af tingene er nogle, jeg først selv har tillært mig efter, at jeg flyttede hjemmefra, så jeg synes, det giver god mening,« siger Jonas.

Han har i et Facebookopslag opfordret folk til at give eksempler på ting, som de unge ville have nytte af at lære, og her kører debatten lystigt.

Nogle emner, der går igen i forslagene, er ting som at lave en selvangivelse, et CV og at tegne en forsikring, og det overrasker Jonas Kiil Sørensen, som egentlig havde tænkt det mest praktisk. »Det handler om, at vi gerne vil forberede eleverne på et virkeligt liv efter efterskolen, så det er et fag, hvor man skal lære alt det, der skal læres før, man flytter hjemmefra. Tanken var af praktisk karakter, så det kommer også til at handle om at lappe en cykel, bore et hul i væggen og binde en butterfly, men det får nok også noget med de andre ting at gøre,« siger han.

Lærer engelsk og tysk gennem kodesprog Programmering – eller kodning – af computere har fundet vej til skemaet på Midtjysk Efterskole. Nu får eleverne et helt Kinderæg af undervisning: Tysk, engelsk og matematik går op i en højere enhed, og kodesproget fyger gennem luften. »Der er en rigtig god læringsproces i det med at gå i dybden med noget og sætte sig ind i, hvordan tingene fungerer. Hvad sker der, hvis jeg beder computeren udføre en bestemt handling, og hvad sker der, hvis den ikke gør det,« fortæller Stephan Lauridsen, som er matematiklæreren i et tværfagligt projekt.

SKOLEREJSER der gør en forskel

SKOLEREJSEN DER UDFORDRER ELEVERNE En aktiv skolerejse sikrer, at alle elever får en oplevelse for livet...

Og rig mulighed for at udfordre egne grænser!

Kodning kalder de bedste kompetencer frem i alle, og det er et ægte gruppearbejde at få idéerne til at blive til virkelighed på skærmen.

I projektet skal eleverne kode et computerspil med udgangspunkt i engelsk eller tysk grammatik. Matematiklæreren har sammen med tysklæreren og engelsklæreren på 10. klasse sat undervisningen sammen i et forløb over nogle uger. »Grammatik er jo også en slags kodesprog. For at kunne analysere en sætning må man bryde den ned i enkeltelementer, og det er det samme, man gør, når man programmerer,« siger tysklærer Birthe Sidsel Strunge.

At kodning ikke kun fanger drenge, som man måske kunne forledes til at tro, vidner det store engagement, som pigerne lægger i projektet. »Jeg synes, det er vildt sjovt at lave, og jeg tror bare, at det er for alle, som har lyst til det,« siger Matilde Nivi Andersen fra Ringkøbing. Hun synes, at det godt kan være lidt forvirrende, at der er så mange brikker, man skal holde styr på for at få noget til at bevæge sig.

I Harrachov i Tjekkiet kan I prøve kræfter med • Cave-Expedition og Kickbike • Mountainbike og Zipline • Klatring og Rapelling • Bjergvandring m. overnatning • ...

SAMARBEJDE MED FOKUS Dialogen med jer som skole er vigtigst - og det er den lige fra første samtale, til I er vel hjemme igen.

Vælg et bureau, der har fokus på • Tryghed • Fleksibilitet • Personlig service FÅ BESØG PÅ SKOLEN Ring til os og fortæl om jeres overvejelser omkring den næste skolerejse. Vi kommer gerne ud til et møde hos jer.

KONTAKT OS Få GRATIS tilbud, der matcher jeres ønsker, behov og budget Tlf.: 82 303 909 Mail@aktivferie.dk

AktivFerie.dk Jernbanegade 44 | 6000 Kolding Læs mere på www.aktivferie.dk

Efterskolen · 24. januar 2018

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Ny 9. klasse på Fjordvang

Ranum står til søs Et nyt samarbejde mellem Ranum Efterskole og det maritime uddannelsescenter MARTEC skal gøre den maritime uddannelses- og karrierevej tilgængelig og interessant for de i forvejen eventyrlystne efterskoleelever. Den slagne vej vil således være en 9./10 klasse, en HFSøfart, kombineret med et togt med Skoleskibet DANMARK, eller Den Grundlæggende Maritime Uddannelse. Herefter er vejen åben til den maritime branche, eller til at læse videre som Skibsfører eller maskinmester. »Eleverne på Ranum Efterskole College er eventyrlystne og åbne i deres tilgang til uddannelse. Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet, der både vil integrere og udvide de muligheder, eleverne allerede har inden for de maritime elementer.

Intentionen er i første omgang at etablere et maritimt Career related Programme ( IB CP) på Ranum Efterskole College i

samarbejde MARTEC. Det er ikke set før i Danmark, og det vil åbne en helt ny mulighed på det maritime område,« siger Pia Ankerstjerne, direktør på MARTEC. MARTEC og Ranum Efterskole er gået sammen om at udarbejde en helt ny uddannelsesform i Danmark. I stedet for at holde sig til det traditionelle gymnasie- eller erhvervsskolesystem åbnes en parallel mulighed. »Hvis en studerende har en drøm om at blive maskinmester, er det vigtigt at pleje denne drøm, og sørge for at eleven holder øjnene på målet. Der er ikke den store pointe i, at eleven skal lægge en masse timer og kræfter i fag som billedkunst og oldtidshistorie, hvis tiden er bedre brugt på matematik, fysik, engelsk og ikke mindst de praktiske aspekter i de efterfølgende maritime uddannelser,« siger efterskoleforstander Olav Storm Johansen.

Fjordvang Efterskole vil fra næste skoleår tilbyde to 9. klasses spor: Skills og Mind.

Skills er en praktisk innovativ og erhvervsrettet linje, mens Mind har et bogligt gymnasieforberedende fokus. »Vi har allerede mange elever med fokus rettet mod erhvervsuddannelserne. Det er nok cirka en trediedel af vores elever,« siger forstander Jacob Gravlund Jørgensen, der oplever at både elever og forældre er glade for den tydeligere retningsbestemmelse. »Der skal hele tiden nyudvikling og markedsføring til, og den her ændring giver rigtig god mening både i forhold til skolen, hvor vi har de lærere og den erfaring, der skal til for, at det kan lykkedes,« siger Jacob Gravlund.

Bedre efterskole med lav klassekvotient Lyngs Idrætsefterskole udvider nu med nyt byggeri samt en forøgelse i antallet af elever fra 125 til 132 elever. Årsagen til udvidelsen er, at skolen i flere år har fået flere og flere elever. Og at skolen har en målsætning om at gøre det bedste for elever og lærere i undervinsingen. »Det her byggeri handler sådan set ikke så meget om udvidelse, men om at kunne gøre det bedre rent fagligt. Ved at udvide med otte elever og få en klasse mere, så kan vi sænke klassekvotienten, og vi tror på, at jo færre elever, der er i en klasse, jo nemmere er det at nå rundt for lærerne,« siger forstander Søren Toft i et interview til Lemvig Folkeblad.

6

Efterskolen · 24. januar 2018

Der bygges en ny to-etagers værelsesgang med 18 nye elevværelser, en udvidelse af spisesalen, et forberedelsesrum til lærere, et vagtværelse og mere plads til administration.

Rundt om folk

Undervisning med værdier Lærere fra Portugal, Finland, Norge og Tyskland har besøgt Efterskolen Solgården i Tarm i en uge, som bød på masser af pædagogisk udvikling på tværs af nationaliteterne. En hel temadag med fokus på de værdier, som ligger til grund for undervisning har givet stor inspiration til alle deltagerne.

»Al undervisning er båret af værdier.

Man kan ikke undervise værdineutralt – derfor må begrebet ’påvirkning med respekt’ være centralt hos alle undervisere,« lød det bl.a. fra Carsten Hjort-Pedersen, der er pædagogisk konsulent.

Hans pointe var, at man som lærer bør være meget bevidst om de værdier som man underviser ud fra.

Efterskolen Solgården deltager over de kommende to skoleår i et såkaldt Erasmus+ projekt, der er et europæisk udvekslingsprojekt for både lærere og elever, som er støttet med EU-midler.

I det første projektbesøg i Danmark var fokus på, hvordan god undervisning kan blive endnu bedre. Gennem debat og oplæg kom lærergruppen vidt omkring lige fra oplæg om Grundtvigs skoletanker til begreber som ”åndfrihed” og værdibaseret undervisning. »Det er meget spændende at lytte til hinanden og lære mere om, hvad det vil sige at undervise i de forskellige lande.

Gennem debat og de forskellige snakke blev jeg faktisk mere bevidst om, hvorfor jeg underviser, som jeg gør og jeg fik mulighed for at lære nyt om de forskellige grundlæggende tilgange, der er til undervisningen i de forskellige lande,« fortæller Peter Jensen fra Solgården.

Eriksminde Efterskole ved Odder skal til at se sig om efter en ny forstander, idet Søren Møllgaard Kristensen, 43, har fået jobbet som forstander på Egmont Højskolen.

Han har været forstander for Eriksminde Efterskole i fire år og var inden da han lærer på efterskolen i en årrække.

36-årige Mads Koefoed-Hessellund tiltrådte 1. januar i jobbet som forstander på Sædding Efterskole. Han kommer fra en stilling som lærer på Løgumkloster Efterskole, der ligesom Sædding Efterskole har sit ståsted i Luthersk Mission.

Familien flytter til egnen, husturen Pernille har også været lærer på Løgumkloster Efterskole, og vil ligeledes få en funktion på Sædding Efterskole.

Christoffer M. Dresager er ansat som kommunikationsmedarbejder på Levring Efterskole. 27-årige Christoffer blev i sommeren 2017 færdiguddannet ved Aarhus Universitet i Nordisk Sprog og Litteratur med kandidattilvalg i Film og Medier.

Henrik Thrane vil fortsat være at finde i forstanderkontoret på Haarby Efterskole.

Han har været viceforstander på skolen i syv år og har senest været konstitueret i forstanderstillingen.

Forstanderparret Karen Back Nielsen og Ole Korsholm Nielsen sagde med årets udgang farvel til Frøstruphave Efterskole efter fem et halvt år. Valget er deres eget, tiden er inde til at geare ned, mener de. »Vi sætter i frigear. Kunsten er at stoppe, inden batterierne er flade,« siger Ole Korsholm Nielsen.

Skolen har fundet et nyt forstanderpar.

Det er Inge Vigsø Østerby og Anders Østerby fra Bramming, der tiltræder den 19. februar.

Try Efterskoles mangeårige forstander, Mogens Leth Gregersen, er ved årsskiftet stoppet for at gå på pension. Hans afløser er tidligere viceforstanThomas Wind Eskildsen der, Thomas Wind Eskildsen, der har været viceforstander de sidste to et halvt år. Lars Wieland Tornøe er ny viceforstander. Han er både lærer og lederuddannet og kommer med Lars Wieland Tornøe mange års erfaring fra specialsektoren - både som underviser og afdelingsleder.

Karen Ballisager Nielsen, der fyldte 100 år i december, startede sammen med sin mand Aksel Nielsen som det første forstanderpar på Gudenådalens Ungdomsskole i 1948 og blev her til de lod sig pensionere i 1976. Karen har været et forbillede for mange elever på Gudenaadalen. Den runde dag blev markeret sammen med eleverne på skolen.

Efterskolen · 24. januar 2018

7

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

”Waits in Wonderland” I ugerne 4-6 tager hele Femmøller Efterskole på turné med teaterkoncerten Waits in Wonderland, der er et mash-up af Tom Waits og Alice in Wonderland.

Det er årets største projekt, både kunstnerisk samt pædagogisk. Imellem forestillingerne har skolen lejrskoleaktiviter for eleverne.

Turnéen fører dem hele Danmark rundt. Der spilles både i, København, Odense og til sidst på TRAIN i Århus. Der spilles i alt 19 forestillinger for venner, familie samt en masse skoleelever fra 6-9 klasse.

Skideskægt ræs på lokummet

Handlingen foregår i en spøgelsesagtig, forladt forlystelsespark, hvor et menneske forsøger at finde vej til sig selv.

Hovedpersonen er inspireret af Alice i Eventyrland og der dukker andre karakterer fra historien op undervejs.

Efterskole køber børnehave Skals Efterskole køber bygningen, der huser børnehaven Kærhuset i Skals.

Skals Efterskole ønsker at fremtidssikre og ser masser af muligheder i Kærhusets lokaler. »Vores nuværende lokaler er meget traditionelle klasselokaler. Lokalerne i Kærhuset kan give plads til andre, kreative undervisningsformer. For eksempel til musikalsk undervisning eller som mediehus,« siger Sven Primdal, der er afgående forstander på Skals Efterskole.

8

Efterskolen · 24. januar 2018

Der mødte eleverne noget af en oplevelse, da Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole markerede forstanderskiftet med en ret så røvgo’ event. Dagen blev fejret med lokumsræs og eleverne var vilde med det og syntes, det var skideskægt, fortæller efterskolelærer Henrik

Lind Jørgensen.

Gymnastiksalen blev lavet om til en racerbane med oppustelige bander, hvor eleverne kunne køre om kap på de eldrevne toiletter. Se videoen her: https://goo.gl/AGu7jm

Livsstilsændring på Kongenshus Livsstilsændring med sund kost, motion og fællesskab kommer på skoleskemaet på Kongenshus Efterskole i Sdr. Resen i dette forår.

Livsstilslinjen er et tilbud til unge, der kæmper med vægten. Måske har de søgt ind på julemærkehjem uden held eller måske kommer de fra et hjem og ønsker hjælp til at opretholde de gode vaner.

Holdet skal have 10 - 12 elever, der følger undervisningen med de øvrige elever og spiser sammen med de andre. Der er løbende optag hen over året, og eleverne på linjen får deres egen gang, så de kan dyrke deres fællesskab om sund kost, motion og coaching

Hanne Kirkegaard er nyansat coach for eleverne på holdet. Hun er uddannet pædagog og coach, og har tidligere arbejdet ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Skive Kommune og Herning Kommune.

TILLID SKAL MÆRKES Det handler om tillid. Mellem elever og medarbejdere.

Ledelse, forældre og bagland.

Tillid opstår, når handling følger ord. Når forventninger indfries og nye skabes. Tillid kan mærkes.

Skabes tillid af reklame?

Nej. Et år af et ungt menneskes liv er en tillidssag. Et ansvar.

VOSTOK kommunikation sætter rammen på de sociale medier og hjemmesiden. I annoncer, pressemeddelelser og video. Vi gør det sammenhængende og troværdigt.

For skoler over hele landet. Hver dag.

Vi er der, når I har brug for krisekommunikation.

Elever, forældre, ledelse, medarbejdere og bagland skal vide, at I er til at stole på. At I er de samme i morgen.

At I er tilliden værd.

Vi sørger for, at det mærkes.

VOSTOK.DK

Efterskolen · 24. januar 2018

9

Økonomi

Tilskudsrevision

Lidt mere i grundtilskud Efterskoleforeningen er klar med et nyt sæt af redskaber og rådgivning til efterskolernes bestyrelser, når de skal ansætte ny forstander. »En af de vigtigste, sværeste og dyreste opgaver for en bestyrelse er, når der skal ansættes en ny forstander. Efterskoleforeningen bistår allerede i større og mindre omgang. Nu suppleres det med et systematisk materiale, som er lige til at bruge for den enkelte bestyrelse,« siger Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

Foreningen har udviklet et idékatalog i samarbejde med Troels Møller fra konsulentvirksomheden Cubion. Idékataloget indeholder input til processen fra start til slut.

Der er samtidig konkrete værktøjer til download. Med materialet kan bestyrelserne varetage store dele eller hele ansættelsesproceduren selv. Se mere på www.efterskoleforeningen.dk eller kontakt konsulent Ole Bjerring i Efterskoleforeningen.

Tlf.: 3317 9766 eller obj@efterskoleforeningen.dk

3

genopstiller

Tre af de nuværende medlemmer af Efterskoleforeningens bestyrelse går efter genvalg på årsmødet i marts. Det er Lone Greve Petersen, Esben Jensen og Mette Ibsen Thesbjerg. De skal slås om de fire ledige pladser i bestyrelsen med et endnu ukendt antal bejlere til posterne. Fristen for at melde sig som kandidat er 5. februar.

10

Efterskolen · 24. januar 2018

Udspil fra Efterskoleforeningens bestyrelse sikrer, at det bliver lidt mere overkommeligt for lavindkomstfamilier at sende deres børn på efterskole, ligesom der skal nyt fokus på 8. klasse Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

FORSLAG

Forslagene i kort form:

Målrettet supplerende elevstøtte I dag udmøntes midler med en takst pr. årselev. Forslaget er, at individuel supplerende elevstøtte fremover beregnes efter skolernes andele af elever fra lavindkomstfamilier. Lav indkomst defineres som de fem nederste trin på den nuværende elevstøtteskala (i 2018 er det op til 445.000 kr. i husstandsindkomst).

Midlerne kan dermed målrettes familier med lave indkomster, som objektivt set har størst behov for nedsættelse af egenbetalingen.

Den politiske intention med ordningen er, at det skal være muligt for alle familier at få råd til et efterskoleophold. Skolerne skal fortsat have frihed i forvaltningen af midlerne, så alle familier kan komme i betragtning uanset deres husstandsindkomst.

Foto: Colourbox

Hjælp til rekruttering

Mere elevstøtte til lave indkomster Skalaen for statslig elevstøtte justeres med henblik på at øge elevstøtten til de laveste indkomster fra 345.000 kr. og nedefter. Justeringen finansieres ved at nedsætte elevstøtten tilsvarende for indkomster over 895.000 kr. og op til 1,02 mio.kr. (Alle beløb i 2018-niveau.). Forslaget ligger i forlængelse af ønsket om at være Hele Danmarks Efterskole.

og større social profil Efter måneders drøftelser om en revision af efterskolernes tilskudssystem, lægger foreningens bestyrelse op til fire konkrete ændringer på årsmødet i marts. Ændringerne giver et lidt højere grundtilskud, hvilket især kan mærkes på de mindste skoler, mens de øvrige forslag på hver sin måde tager fat på forskellige sociale udfordringer.

»Vi lægger blandt andet op til en justering af elevstøtteskalaen, så det bliver mere overkommeligt for familier med lave indtægter at få deres børn på efterskole, og vi foreslår en tillægstakst for elever på 8. klassetrin. Vi ved, at der i denne årgang går mange elever som skal have ekstra fokus for at blive uddannelsesparate. Vi er en skoleform for de 14-18-årige og har haft fokus på 9. og 10. årgang i forskellige projekter. Nu sætter vi også målrettet ind på 8. årgang, hvis vi kan få årsmødets godkendelse,« siger foreningens formand Troels Borring.

De fire forslag kommer til afstemning hver for sig på årsmødet. Herefter vil de danne grundlag for de drøftelser, foreningen har med embedsmænd og politikere på Christiansborg, da de for at kunne effektueres skal indarbejdes i lovgrundlag og tilskudsmodeller.

Det samlede oplæg kan findes på foreningens hjemmeside og udgives i den skriftlige beretning, som udkommer sammen med næste nummer af Efterskolen. • Læs interview med Troels Borring på side 28

Tillægstakst 8. klasse

Forhøjet grundtilskud Det er vigtigt for skoleformens samlede mangfoldighed, at der findes skoler i forskellige størrelser.

Der indføres et nyt tilskud, som ydes pr. skole. Tilskuddet skal beløbsmæssigt svare til en forøgelse af grundtilskuddet på 30% af taksten i 2018, dvs. ca. 182.000 kr. pr. skole.

Forslaget om at omlægge midler fra driftstaksterne pr. årselev til fordeling pr. skole skal øge det økonomiske råderum for mindre skoler.

Grundtilskuddet er ikke fulgt med udviklingen i udgifterne til driftstaksterne og heller ikke med udviklingen i lønreguleringen og udgifterne til undervisning i øvrigt.

Det nuværende grundtilskud udgør 607.069 kr. i 2018. Et tilskud pr. skole som foreslået svarer til 182.121 kr. mere i tilskud pr. skole. Herefter vil de samlede (grund)tilskud udgøre 789.190 kr. Omlægningen finansieres ved en reduktion af de aktivitetsbaserede driftstakster.

Der oprettes en tillægstakst til elever i 8. klasse på 7.821 kr. (2018-niveau). Tillægstaksten svarer til forskellen på driftstakst 1 og 2 og finansieres ved en reduktion af driftstaksterne på ca. 0,7 %.

Forældre til efterskoleelever i 8. klasse ligger indkomst- og uddannelsesmæssigt under landsgennemsnittet (Moos-Bjerre for Efterskoleforeningen, 2017).

Data understøtter dermed den erfaring, som skoler med 8. klasse beretter om, nemlig at der bruges flere ressourcer på yngre elever.

I de senere år er andelen og antallet af undervisningspligtige elever på efterskolerne imidlertid gået tilbage.

Skoler, der har elever i 8. klasse løser her en særlig social opgave.

Elever i 8. Klasse er typisk mere umodne og der er tendens til, at elever i 8. klasse i højere grad kommer på efterskole med ’push-faktor’, dvs. at man skal væk fra et miljø, snarere end at efterskolen alene er motiveret af et positivt tilvalg.

Efterskolen · 24. januar 2018

11

EfterskoleLIV

10. klasse

X’ed

Tekst: Ole Wisler, journalist Ole@magasinhuset.dk

VibyX er en helt ny kreativ, kulturel og innovativ, iværksætter-10. klasse, der får en unik mulighed for at lære af nogle af Danmarks største navne indenfor sang, musik, teater, business og eventmageri.

UDVIKLING

Man kan næsten sige, eleverne på Viby Efterskole er helt X’ede med det nye projektklassetilbud … Her bliver der øvet intenst til premieren på forestillingen Den eneste Ene.

12

Efterskolen · 24. januar 2018

Der summer af aktivitet overalt. Der forstander på Viby Efterskole. Han er bliver øvet replikker, sange, musik og oprigtigt bekymret for den aktuelle tilder gøres klar i den store sal med opstilstand i det kulturelle og kunstneriske felt. ling og scenografi. Alle elever og lærere »Jeg kan mærke, at der i dag, rent er i fuld sving op til premieren på musisamfundsmæssigt, først bliver sat pris calen: Den eneste Ene. Halvdelen af alle kulturelle og kunstneriske projekter, forestillinger er allerede udsolgt, så det hvis det har afledt en økonomisk værdi. tegner til at blive et succesfuldt LIVE Lige nu er det sådan, at man skal arguLILLEBÆLT event.

Men successen kommer ikke gratis. mentere samfundsøkonomisk og ud fra Der ligger nemlig en en konkurrencestatshel del bagved – eller mentalitet, før man rettere foran – sucfår tildelt en værdi.

Den vil vi gerne vencessen. Ikke alt er båret af dygtige mude rundt og i stedet give det kunstnerisical-performere, der inciterende spiller, ske virke værdi i sig synger eller danser. selv,« siger René Holm For at lande den gode Hansen. Han er overkulturevent, skal bevidst om, at netop der nemlig også inddet fokus kan være med til at skabe en ledningsvis leveres substans i de kultuen god portion kreativitet, innovation, relle og kunstneriske PR-arbejde samt proevents, som netop gør, Mads Molina, 16 år, at de bliver mere intejektledelse og økonoVibyX pilotklassen 17/18 mistyring. Det ved ressante og vedkomde af erfaring på Viby mende.

Efterskole, der gennem mange år har produceret masser af kulturevents både Kulturgeneration X på vej til huset selv og til hele LillebæltsregioDen anden del af Viby Efterskoles amnen omkring Middelfart. bitioner, er, at de ønsker sig en projekt-klasse, som fokuserer på andet end Levedygtige kulturevents lige 10-klasses dansk, matematik og enDerfor opretter man nu en helt ny lingelsk med prøver. »Vi har derfor fusioneret vores kulje på skolen – VibyX, skal den hedde – hvor eleverne kan lære innovativ og tur-værdi-ambition og ønsket om en kreativ eventledelse. Det primære for projektklasse til det, vi kalder VibyX,« Viby Efterskole er at bidrage til at hæve siger René Holm Hansen. X’et står roværdidebatten omkring danske kultumertal 10, og er med til at signalere en helt ny 10. Klasse – og så dufter det jo revents. Der er nemlig opstået en tone også lidt af X-factor. Projektklassen skal i kulturdebatten, hvor kunstneriske og idéudvikle og levere spændende, nye kulturelle begivenheder i dag næsten kulturelle og kunsteriske arrangemenkun måles ud fra økonomiske resultater. »På den ene side ønsker vi at gå aktiv ter i LIVE LILLEBÆLT, der er skolens ind i det kulturelle liv i Danmark med nye eventorganisation. vores ståsted her i Middelfart Kommu»Vores elever skal ud at gøre noget, sådan 1:1, ude i den virkelige verden. De ne. Vi vil sætte gang i noget kulturelt skal ikke bare sidde foran en computer for de unge og med de unge som aktøpå en e-sport linje. De skal få erfaring rer – både lokalt, regionalt og nationalt, med at arrangere, udvikle og udføre kul- • fortæller René Holm Hansen, der er

At fremlægge for alle de kendte folk, det var sat’me fedt!

VibyX VibyX bliver en helt ny, prøvefri, projektorienteret klasse på omkring 25 elever, hvor hovedsigtet er kreativ, kulturel innovation og iværksætteri.

En af klassens opgaver primære opgaver bliver at drive organisationen “Live Lillebælt”. Der er koblet 3 faste lærere på, og der afsættes 9 timer ugentligt på skemaet, hvor eleverne skal arbejde med og undervises i og omkring 5 indholdsmæssige fokuspunkter: 1. Kreativitet og innovation 2. Proces og projektledelse 3. Kulturelt iværksætteri 4. Formidling og præsentation 5. Personlige kompetencer/ressourcer Undervisningen skal kvalificere og give de unge mod på at: • påtage sig et organisatorisk og kunstnerisk ansvar • tage udfordringen op overfor det politiske lag (lokalt, regionalt og nationalt) • inddrage erhvervslivet • deltage som aktører i deres lokalsamfund og generelt i samfundsdebatten • være aktive medborgere og ikke mindst kultur-skabere

Efterskolen · 24. januar 2018

13

EfterskoleLIV

10. klasse

Kendisser står bag

Live Lillebælt og Advisory Board’et Live Lillebælt er en elevstyret event-organisation, der springer ud fra Viby Efterskole. Den der skal udvikle, nytænke, planlægge, bestyre, afholde og gennemføre events.

Live Lillebælt styres udelukkende af eleverne fra VibyX og organisationen har sit eget fornemme Advisory Board, som består af professionelle kunstnere, erhvervsleder, markedsføringsekspert, politiker samt forstanderen på Viby Efterskole.

• Thomas Hartmann, standupkomiker og manuskriptforfatter • Steffen Brandt, musiker, sangskriver og tekstforfatter • Camilla Bendix, skuespiller • Trine Jepsen, sanger og direktør på Nørre Vosborg • Marianne Jelved, politiker, MF • Jeppe Søe, journalist, rådgiver, foredragsholder og redaktør • Martin Nørholm Baltser, direktør i Middelfart Sparekasse • René Holm Hansen, forstander på Viby Efterskole Eleverne skal overfor dette rådgivende organ indledningsvis pitche alle aspekter af deres planer for en sæson af Live Lillebælt events. Og ved afslutningen af skoleåret indgår boardet også som en slags eksterne censorer ved den afsluttende Xsamen i VibyX omkring et iværksætteri-projekt, som skal være gennemført.

turelle events. De skal udtænke helt nye samarbejdssituationer og –partnere.

For det er jo det, vi hører politikere sige: I skal finde private sponsorer, finde nogen i erhvervslivet, der vil samarbejde med jer – i stedet for statsstøtte,« fortæller René Holm Hansen. Han håber de unge fra den nye kulturgeneration X kan være med til at gøre Viby Efterskole til et aktivt center for kulturdebat og -events i lokalområdet. »De unge vil blive set og hørt af både politikere og erhvervsliv i området. På den måde er de med til at skabe en op-

14

Efterskolen · 24. januar 2018

Steffen Brandt

1. Jeg har meget svært ved at stå for begejstring og Viby Efterskoles drøm om ikke bare at beskrive, men også at tage ansvar for områdets kulturliv, er værd at bakke op om!

2. Mit bedste råd er: Lad være med at lytte til råd fra sådan nogen som mig.

Tænk selv: Vildt og dristigt. Verden trænger til at blive overrumplet!

3. Jeg forstår projektet som en læringsproces, der i den sidste ende kan resultere i, ikke flere, men bedre festivaler, koncerter, events!

mærksomhed omkring kulturlivet, og i det hele taget en debat og en holdning til, at unge kan og vil noget med kulturen,« fortæller René Holm Hansen energisk og fortsætter: »Vi, efterskolerne i Danmark, er jo en mastodont, hvis du ser på kulturel og demokratisk dannelse. Vi har sindssygt mange unge mennesker igennem vores skoler, så vi bør også fylde noget debatmæssigt i samfundet. Vi vil derfor, indenfor det kunstneriske felt, bære ved og tage et ansvar – med de unge i centrum!«.

Glade unge eventpiloter Det nye koncept for VibyX lander rigtigt godt hos eleverne på Viby Efterskole. I dette skoleår er en del af dem med i pilotprojektet, og de er meget passionerede. Flere har i forbindelse med deres OSO arbejdet med LIVE LILLEBÆLT. Det har været ret krævende og eleverne har selv valgt at bruge en stor del af deres fritid på det. »Jeg har spurgt dem, hvorfor de også bruger deres fritid på det, og de svarede: ”Det er vores ansvar og I blander jer ikke!”. Så de er drevet af passion,

1. Hvad driver dig i forhold til at takke ja til posten som member af Live Lillebælt Advisory Board?

2. Hvad er dit bedste råd til unge, der vil arbejde med kultur-events?

Camilla Bendix

1. Jeg vil gerne se og følge, hvad det er, der er ved at blive bygget op.

Det er en svær opgave og vil kræve et stort arbejdsiver. Det vil jeg gerne støtte.

2. Hvis jeg skal komme med et råd, må det være hårdt arbejde, tålmodighed og samarbejde. Andre mennesker ved ikke, hvad du tænker, så kommunikation er den eneste vej. Også når man er uenige. Og vær konkret i det, du vil. Det skal kunne siges i en sætning.

I øvrigt: Jeg har boet i det område (Båring) som ung, og jeg ved, hvor meget man savner, at der sker noget andet: At verden kommer til en og ikke omvendt!

3. Man kan ikke få kultur nok. Det er det, der opdrager os til at se noget, vi ikke forstår, men kan lide. Noget, som vækker vores virkelighed.

Måske har vi shows og events nok, men ikke i det område og ikke hvor det er unge mennesker, der står for det.

og det er dér, man skaber de største resultater,« fortæller Rene Holm. Han suppleres af 16-årige Elwira Marie Hamilton-Wittendorff, der kommer fra Svendborg. »Det er en fed mulighed at være med til at starte LIVE LILLEBÆLT op. Det mest spændende er, at man får så meget ansvar som ung. Det var helt frivilligt, om man ville være med til det, så vi har alle sammen deltaget med stor lyst til at lave events, sprede budskabet og få sat gang i kulturlivet!« siger Elwira Marie Hamilton-Wittendorff og fortæller,

3. H vad er dit svar til ham eller hende, der spørger: ”Hvad skal vi dog med mere kulturliv? Har vi da ikke nok shows, festivaler, koncerter og events i Danmark?”

Thomas Hartmann

1. Kan jeg hjælpe andre med at navigere udenom de faldgruber, der udgør et veritabelt minefelt indenfor den danske kulturverden, vil det være direkte tarvelig ikke at gøre det. Hvis jeg kan påvirke yngre generationer til at bidrage med noget positivt, vil jeg jo selv kunne nyde godt af resultatet. Det er kort sagt en win-win situation!

2. Man lykkedes bedst ved, hvis man følger sin egen vision. Man skal naturligvis aldrig føle sig for skråsikker til at modtage råd, men banebrydende kunst kommer ikke af at følge den sti, andre har udstukket. Man får man aldrig andet end et overflødigt resultat ud af at plagiere andre. Bevarer man derimod sin egen identitet og sit eget udtryk, er der ingen andre, der kan gøre det bedre. Man er altid den bedste til at være en selv!

3. Der kan vel, som udgangspunkt, aldrig være for stort udbud.

hun senere gerne vil arbejde indenfor det kreative, og at det helt klart skal være noget, hvor man står med et ansvar for at holde nogle bolde i luften og være med til at skabe noget.

Også 16-årige Mads Molina fra Tårstrup er blevet interesseret i eventledelse. »Jeg kan rigtigt godt lide, at man hele tiden skal tænke kreativt og udvikle sin idé, så det med innovation er interessant, og det har jeg også tænkt mig at fortsætte med, når jeg er færdig med Viby,« fortæller Mads Molina. Han vil ind på Niels Brock til næste år og læse

på innovationslinjen – og så vil han dyrke sin passion for teater i fritiden.

En truet art Hvis man ser på rekrutteringen af nye, kreative unge med fokus på kulturelle eller kunstneriske færdigheder, så ser man, at der lidt er tale om en truet art og at søgningen er vigende i disse år. Måske det skyldes, at de unge og deres forældre er bevidste om, at ikke alle vinder X-faktor og bliver store stjerner. Måske det skyldes, at det politiske klima trækker forældre og unge i en anden retning ...

•

Efterskolen · 24. januar 2018

15

EfterskoleLIV

10. klasse

Viby Efterskole sigter efter et tværkulturelt miljø og vil med LIVE LILLEBÆLT være mere udadvendt og blive et kulturcenter for lokalområdet.

»Vi kan i hvert fald se, at de elever, der ender med at stå som professionelle på scenen eller leve af deres kunst, udgør en relativ lille procentdel af eleverne.

Der er derimod en større procentdel, der ender med at blive eventmanager,« fortæller René Holm Hansen. Han ser er stor fordel i, at eleverne også får den kunstneriske indsigt med, fordi de selv er performere på en eller anden måde og dermed kan indgå i en god dialog med de kunstnere, de skal samarbejde med.

Udover at VibyX og LIVE LILLEBÆLT understøtter ambitionen om levere en mere værdibaseret kulturdebat med skolens nye projektklasse, så skal det nye initiativ også sikre en fortsat udvikling og vedligeholdelse af elevsøgningen til Viby Efterskole.

16

Efterskolen · 24. januar 2018

Mads Molina fra Tåstrup drømmer om et liv som teater- og musicalstjerne men han vil uddanne sig indenfor projektledelse og innovation.

Elwira Marie Hamilton-Wittendorff fra Svendborg elsker at spille bas, teater og danse. Hun vil holde gang i det kreative og måske arbejde som eventkoordinator i et pladeselskab.

De kendte personer fra vores advisoryboard skal ikke bruges i en markedsføringskampagne, fortæller forstander René Holm Hansen.

»Vi kan tydeligt mærke, at de kulturelle og kunstneriske fag ikke søges så aktivt, som de gjorde for bare fem år siden. Det er en udfordring, at beholde det antal elever man har, og sikre en god søgning, så vi er nødt til at udvikle os.« siger René Holm Hansen. Viby Efterskole har 112 senge og de holder elevtallet, men for fem år siden var skolen altid fyldt op mindst et helt år forud. Sådan er det ikke mere ...

Fedt med Brandt, Bendix og Hartmann Viby Efterskole er dog nu fyldt op til næste skoleår, hvor den nye VibyX-klasse foldes helt ud. Konceptet er blevet udviklet igennem næsten to år, og tre lærere skal fast stå for undervisningen,

hvor de kommende elever på VibyX får 9 timer om ugen til arbejdet i LIVE LILLEBÆLT regi.

Eleverne på pilotprojektet har i år brugt omkring 2 timer om ugen ved siden af deres normale timeplan. Så de er naturligvis ikke nået lige så langt, som de kommende elever vil. De har tre events i år som de har pitchet for advisory boardet i LIVE LILLEBÆLT, »At fremlægge for alle de kendte folk, det var sat’me fedt. Bare det at Steffen Brandt, Camilla Bendix og Thomas Hartmann er med, lytter, nikker og hører efter. Og man får at vide, man har en god udstråling og er god til at forklare sig. Det var altså en megafed udfordring,« fortæller Mads Molina. Han er mest til ”innovation” og ”personlige

kompetencer” af de fem fokuspunkter, der undervises efter på VibyX linjen, men han har faktisk siddet som leder for al regnskabet i LIVE LILLEBÆLT. »Det synes jeg også er megaspændende. Jeg elsker matematik, og det er jo en del af det. Men vi er jo også fælles om at udvikle ideer og lave innovation,« siger Mads Molina. »Økonomi siger mig ikke helt så meget, så jeg er på PR, og laver videoer til vores facebook, instagram og snapchat.

Det er helt vildt spændende at komme ud til en stor målgruppe og få feedback fra de professionelle« siger Elwira Marie Hamilton-Wittendorff.

Til juni skal de unge eventpiloter igen mødes med advisoryboardet og evaluere deres første event-sæson. • Efterskolen · 24. januar 2018

17

Løst og fast

Frikvarter

Verdensklasse Under det nye navn ”Verdensklasse” vil Mellemfolkeligt Samvirke skrue op for arbejdet med at knytte danske skoleklasser tættere til unge mennesker verden over. »Vi oplever en stigende interesse fra skoleklasser i Danmark for at få mere viden om den verden, de lever i. Derfor vælger vi at udvide det arbejde med vores nye projekt ”Verdensklasse”. Vi glæder os meget til at bygge videre på det fine arbejde, der er foregået hidtil i Globale Skolepartnerskaber,« siger projektleder Helle Skovmose.

Tilbage i 2011 blev Globale Skolepartnerskaber stiftet som selvstændig organisation og har siden arbejdet på at styrke den globale dimension i undervisningen i fx folkeskolen, på

Hvad er dannelse?

Fra pædagoger og lærere til forskere og ministre tales der kritisk og bekymret om, at dannelsen har trange vilkår i skole- og uddannelsessystemet. Men ofte er det imidlertid uklart, hvad der menes med begrebet dannelse, og hvordan man kan og bør fremme dannelse i skole og uddannelse.

Der er brug for en afklaring af dannelse som begreb og mere præcise bestemmelser af dannelsesprocessers karakter, hvor de end foregår.

Det er baggrunden for, at forskningsenheden i Samtidsdiagnostik ved DPU, Aarhus Universitet 1. februar inviterer til en konference om dannelse og uddannelse. www.edu.au.dk

18

Efterskolen · 24. januar 2018

gymnasier, efterskoler og højskoler. Det sker bl.a. gennem partnerskaber mellem danske skoler og skoler i andre dele af verden. Det arbejde overtager Mellemfolkeligt Samvirke nu. »Vi har i Mellemfolkeligt Samvirke mange års erfaring med at udvikle tilbud til skoler – bl.a. i form af elev- og lærerkurser med fokus på aktivt medborgerskab, elevinvolvering og kulturforståelse. Samtidig har vi et kæmpe netværk verden over.

Derfor følger vi os rigtig godt rustede til at give unge danskere muligheden for at lære vor verden bedre at kende,« siger Helle Skovmose.

Læs mere om projektet på http://verdensklasse.dk

Der er opstået det krav til læreren, at han eller hun alene i kraft af sin tilstedeværelse skal skabe sin autoritet. Men eftersom langt de fleste lærere er ganske gennemsnitlige, hvad angår karisma og personlighed, ender vi med fuldstændigt magtesløse lærere, der intet kan stille op, når det støjende mindretal i klassen forhindrer flertallet af eleverne i at lære noget.

Viggo Smitt, cand. pæd. og foredragsholder. Han mener, at der stilles alt for høje forventninger til, at skolelæreren gennem karisma og personlighed kan styre undervisningen uden om uro og andre disciplinære problemer.

Flere fattige børn: Der blev 10.500 flere børn i fattige familier i 2016. Forventningen er, at over 60.000 børn lever i fattige familier i år.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det er nødvendigt at styrke blandt andet folkeskolelærernes viden om erhvervsuddannelser og samarbejdet mellem skoler og virksomheder, hvis vi skal sikre flere faglærte i fremtiden, skriver Jannik Bay fra Dansk Arbejdsgiverforening og LO’s Ejner K. Holst i et debatindlæg i Altinget Uddannelse.

De foreslår, at virksomheder såvel som erhvervsskoler skal være en del af undervisningen i folkeskolen, og alle elever skal i deres skoletid prøve at gennemføre projekter eller dele af fag på eller i samarbejde med en erhvervsskole eller en virksomhed.

Da jeg var lille, ville vi alle være professionelle håndboldspillere eller fodboldspillere, brandmænd eller politimænd. I dag vil mange sige, at de vil være kendte. Altså ikke, at de vil være dygtige til noget, men bare at folk skal se dem, og det er da helt skævt.

Nogle gange spørger en 10-årig mig, hvor mange penge jeg tjener, og den slags giver jo ingen mening i min verden. I den alder skal man jo bare rende rundt og lege med sine venner og drømme.

Det andet er da sørgeligt og tamt.

Mikkel Hansen, håndboldspiller.

INSPIRATION INDSIGT RELEVANS

- og de

t hele

er

TIS GRAA arhus 18.-19.

april

8429 - jyst

Udstilling, foredrag og kurser

Bestil din gratis billet på skolemessen.dk

Efterskolen · 24. januar 2018

19

Samfund

Skolens opgave

Uden frihed, ingen skole Der sker en overophedning i skolen, hvis den påtager sig opgaven at gøre eleverne robuste og nyttige for samfundet, mener prorektor Alexander von Oettingen. Skolens kerneopgave ligger et helt andet sted. Derfor bør de frie skoler sige fra over for politiske krav, og i stedet besinde sig på friheden til at lære eleverne at tænke frit DANNELSE Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskolerne skal besinde sig og stå fast på det vokabularium, der har været grundlaget for skoleformen i 200 år, i stedet for at ville tale politikerne efter munden med ytringer om at skabe robuste samfundsborgere. Det mener prorektor på UC Syddanmark, Alexander von Oettingen »Siger man det, man forventer politikerne vil høre, så lefler man for en politisk dagsorden, men det holder ikke i virkeligheden. Ingen skole eller kulturinstitution kan garantere, at den skaber nyttige, robuste og samfundsbevidste borgere. Skolen – også efterskolen – har både elever, der bliver læger, maskiningeniører og kriminelle. Derfor skal man passe meget på med at gøre sig bedre end andre,« siger Alexander von Oettingen med direkte adresse til efterskolernes arbejde på at lave politikker for socialt ansvar og retoriske udmeldinger om at efterskoleelever bliver robuste.

20

Efterskolen · 24. januar 2018

Han mener, at efterskolerne i stedet skal sige fra, når skolefriheden trues og skoleverdenen lægges under for målstyring og kontrol. De frie skoler skal ikke gøre sig gode venner med politikerne, men derimod sige klart fra, når udviklingen er forkert. Og det har efterskolerne forsømt, mener prorektoren på UC Syddanmark. »Der er for meget teflon og fernis på skoleformen, når man benytter sådan nogle udtryk som at skabe robuste samfundsborgere. Det er intetsigende at bruge den slags udtryk, for efterskoleelever bliver også arbejdsløse, de bliver også skilt og ikke alle vil leve et sundt liv.

I stedet for at have så travlt med at tale med på en dagsorden om at gøre nytte i samfundet, må efterskolen insistere på sin oprindelige berettigelse og idé.« Overophedning i klasselokalet Alexander von Oettingen mener, at skolen bliver overophedet, hvis den skal påtage sig alle de dagsordener, som politikerne efterlyser. Skolens dannelse består i at gøre verden tilgængelig for

eleverne gennem undervisning, men kan ikke påtage sig ansvar for alle mulige politiske ideer og tiltag. »Skolen danner. Kulturlivet danner.

Men når jeg hører den diskurs om, at man vil have mere almen dannelse, som er meget rettet mod at formidle danske værdier, en kanon og nogle helt bestemte idéer, så gør man skolen alt for moralsk tung. Man overopheder skolen i en sådan grad, at den slet ikke kan leve op til alt det, man forventer. Skolen kan kun danne gennem undervisning og læringsprocesser, men den kan ikke danne

Siger man det, man forventer politikerne vil høre – f.eks. robuste og samfundsbevidste unge – så lefler man for en politisk dagsorden.

Alexander von Oettingen, prorektor, UC Syddanmark

gennem moralske forskrifter.« Læreren kan altså fremvise stoffet og opfordre til stillingtagen og kritik. Men læreren kan ikke sikre sig, hvordan det bliver modtaget og opfattet. »Det kan altid gå begge veje. Det kan hverken politikere eller skolefolk styre, for i skolen danner du dem, der forstår at indgå i et dannelsesfællesskab senere i livet, men skolen danner også dem, der bliver kriminelle og til fare for samfundet. Præmissen er, at du danner dem alle, ikke kun dem som skal være gode samfundsborgere.«

For Alexander von Oettingen er rammen omkring skolen formålsparagraffen, både i folkeskolen og i de frie skoler.

Udover det bør politikerne ikke komme rendende med en masse værdier, de vil have presset ind over skolen. For det ender alt for nemt bare i nogle floskler, som skolen alligevel ikke kan indfri.

Skolen er ikke bedre end os »Hvis politikerne eller skoleforeningerne bare siger, at de vil have mere medborgerskab eller flere danske værdier i skolen, så siger man indirekte, at man

forventer at skolen skal være bedre end det samfund, den er en del af. Det kan skolen ikke være. Vi er alle sammen nogle sjufter. Og skolen kan ikke være bedre end os. Det må man acceptere, for ellers pålægger man skolen opgaver, den ikke er i stand til at løse,« lyder det fra Alexander von Oettingen.

Derimod bør skolen besinde sig på de reelle udfordringer. Nemlig at for mange børn og unge kommer ud af skolen uden at kunne læse tilstrækkeligt godt. »Det er en megavigtig dagsorden for skolen at forholde sig til. Det er et pro- • Efterskolen · 24. januar 2018

21

Samfund

Skolens opgave

Når politikerne vil have mere almen dannelse, som er meget rettet mod at formidle danske værdier, så gør man skolen alt for moralsk tung.

Man overopheder skolen i en sådan grad, at den slet ikke kan leve op til alt det, man forventer.

Alexander von Oettingen, prorektor, UC Syddanmark

blem, hvis eleverne ikke læser godt nok, hvis de ikke lærer at argumentere og tænke. For hvis de kommer ud af skolen uden disse færdigheder, har vi for alvor spillet fallit. Men vi kan ikke kontrollere gennem en masse værdier, hvordan de unge håndterer den viden og de færdigheder, de får gennem skolen. Lærer vi en elev at læse, kan vi ikke kontrollere, om han også læser den litteratur, vi ikke bryder os om. En del af vores frihedsbegreb i et frit samfund er, at vi kan formidle kompetencer og stille muligheder til rådighed, men vi kan ikke stille garantier op,« siger Alexaner von Oettingen, der mener, at den aktuelle debat om skolens rolle har mistet blikket for skolens grundlæggende opgave. »Der er for mange børn, der ikke lærer at læse og for mange børn, der kommer ud med en for ringe forestilling om, hvad det vil sige at lære videre. Jeg mener, vi burde ruste langt mere op på det fagdidaktiske i både skolen og i læreruddannelsen. Der er en del forskning i emner som trivsel og tværgående elementer, men uddannelsesforskningen har ikke

22

Efterskolen · 24. januar 2018

samme fokus på fag som f.eks. matematik, naturfag, dansk og så videre.« Frihed eller målstyring Og så mener Alexander von Oettingen, at frihedsbegrebet trænger til at blive hevet frem igen. Som et modspil til tidens trends med målstyring og nationale test siger han: »Friheden er skolens etos. Læreren har brug for frihed til at styre processerne i klasseværelset. Læreren skal have didaktisk frihed. Eleven har brug for frihed til at tænke frit. Den pædagogiske frihed er enorm vigtig for skolen, for uden frihed, ingen skole. Så enkelt kan man sige det,« mener von Oettingen som en replik til den styring og de forventninger, der kommer fra både politikere og interesseorganisationer. Han understreger, at frihedsbegrebet ikke handler om at være fri for krav og modstand. »Ingen, heller ikke den fri skole, har frihed til at gøre, som man vil. Man har frihed til at involvere sig i tanker, kultur og fag. Der er tale om en bundet frihed

til at arbejde ud fra formålsparagraffen.

Derimod er den målstyring, vi har set i folkeskolen gået alt for vidt, fordi det er helt umulig pædagogisk og didaktisk at arbejde efter. Man lægger klasselokalet ned med den form for styring.« På tilsvarende vis mener Alexander von Oettingen, at politikerne går for vidt i deres indgreb mod friskolernes frihed og tilsyn i deres iver efter at styre nogle få muslimske friskoler. »Jeg synes, der sker et politisk overgreb, hvor man fører symbolpolitik og kræver mere tilsyn frem for blot at bruge det system, der allerede eksisterer, og som har vist sig at virke, fordi tilsynet kan gribe ind. Det værste er sådan set, at det ikke bare er et overgreb mod de frie skoler, men også imod det frisind og den frihed, vi har bygget vores samfund på. Her synes jeg, at de frie skoler i samlet flok og i langt højere grad, end det er sket, burde sige fra. Man bør ikke lægge sig ned for disse overgreb mod selve frihedstraditionen,« mener Alexander von Oettingen. •

Avis på engelsk

Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt.

Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 7-8 klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster kun Dkr 649,- (ekskl. moms) Abonnementet løber fra jan-dec og inkluderer: Teacher og Student login til undervisningsportalen School Times artikler online som audiotekster i MP3 format Opgaver, øvelser, ordforklaringer og ‘Worksheets’ Adgang til School Times Archive, alle numre & audiotekster udgivet siden 2004 Aktuelle og kommende emner: Fake News, Russia 2018, Recycling Ocean Waste Derudover film news, environment, music news, sport, og mange andre emner For at bestille online, hente mere information, eller finde pøveartikler & audio, besøg The School Times webside på:

schooltimes.eu The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg  +45 49133394  email: st@schooltimes.com

Kronik

Kontaktlærer

Klædt på til rollen som kontaktlærer Kontaktlærer, reservemor, indpisker, trøster, advokat, hyggeonkel og rådgiver for forældre. En kontaktlærer har utallige funktioner i én og samme rolle.

Hvordan er du klædt på til den mangfoldige rolle som kontaktlærer?

Tekst: Grethe Lindbjerg, teenagecoach, foredragsholder og kommunikationsterapeut

De fleste efterskolelærere går i gang med opgaven som kontaktlærer ved hjælp af helt almindelige medmenneskelige kompetencer – uden yderligere forberedelse. Efter min mening er almindelig sund fornuft og almen menneskeforståelse et rigtig godt udgangspunkt for en kontaktlærer. Men mon ikke de fleste kontaktlærere har stået i en situation, hvor de blev i tvivl om, hvad der egentlig vil være det bedste at gøre lige nu.

I denne artikel vil jeg fremhæve nogle elementer i kontaktlærerrollen, som jeg mener, er betydningsfulde for et godt og relationsskabende kontaktlærerarbejde.

Efterskoleelev – barn eller voksen Man kan nemt komme til at have for store forventninger til efterskoleeleverne i dagligdagen. Mange elever kan virke voksne i deres fysiske fremtoning. Uanset om det drejer sig om høje unge mænd eller veltalende piger. Eleverne kan optræde meget vidende, selvbevidste og modne.

Bag den tilsyneladende næsten voksne elev gemmer sig et barn. Dette er en viden, som er god at have i baghovedet i det daglige møde med eleverne. På den måde bliver det nemmere at afstemme vores forventninger til eleverne og ikke lade os vildlede af deres ydre tilsyneladende voksne fremtoning.

24

Efterskolen · 24. januar 2018

Det er værd at huske, at efterskoleelever endnu ikke har den samme evne til empati, refleksion og risikostyring som voksne. De unge træffer i højere grad beslutninger på et følelsesmæssigt og til tider irrationelt grundlag. Elevernes følsomhed og umiddelbart egoistiske handlinger kan sætte en kontaktlærers tålmodighed og professionelle rolle på prøve i hverdagen.

En god portion tålmodighed samt indsigt og forståelse for unge menne-

Hvad kan vi (ikke) forvente af eleverne?

Følgende evner er under udvikling i efterskolealderen, og disse evner er derfor ikke på højde med voksnes: • Risikostyring – evnen til at kunne forudsige og tage højde for de langsigtede konsekvenser af egne handlin-ger/beslutninger.

• Refleksion – evnen til at inddrage samtlige aspekter i sine overvejelser.

• Empati – at se tingene fra andres vinkel og evnen til at kunne sætte sig i andres sted.

skers igangværende udvikling, ser jeg, som vigtig ballast for en kontaktlærer.

Efterskolehverdagen giver eleverne rig mulighed for at styrke deres udvikling af empati og evnen til risikostyring.

Som kontaktlærer kan du give dine elevers personlige udvikling et ekstra løft, ved at hjælpe eleven til at reflektere over sine egne reaktioner og handlinger samt hjælpe eleven til at korrigere uhensigtsmæssig adfærd.

De gode relationer Den gensidige tillid mellem kontaktlærer og elev er af uvurderlig vigtighed, hvis det skal lykkes kontaktlæreren at hjælpe og støtte eleverne optimalt i løbet af efterskoleåret. Hvis ikke der er en god relation, kan eleven virke usikker, ligeglad eller decideret afvisende i sin adfærd.

En elev har brug for at have en grundlæggende tillid til sin kontaktlærer for at turde åbne sig og tale om sine problemer eller for at kunne tage imod hjælp i svære situationer. Det er ikke nok, at vi siger til eleverne: ”Du kan altid komme, hvis der er noget.”

Vi bliver langt mere troværdige i elevernes øjne, hvis vi med vores adfærd viser oprigtig interesse for eleven.

I nogle tilfælde opstår den gode relation nærmest automatisk. Andre gange må kontaktlæreren arbejde bevidst for at opbygge relationen til eleven. I nogle tilfælde er det særligt svært, og kontaktlæreren må arbejde professionelt med relationen, hvis det skal lykkes.

Indsigt og forståelse for unge menneskers igangværende udvikling, er en vigtig ballast.

Jeg har samlet en håndfuld fokuspunkter, som jeg mener, er vigtige i relationsarbejdet. Flere af punkterne kan forekomme banale og selvfølgelige, men det gør dem ikke mindre vigtige. Det er ofte de små ting, der har størst betydning for relationer mellem mennesker.

Relationsarbejde foregår hele tiden Relationsarbejde er ikke noget, der foregår i afgrænsede tidspunkter af efterskolehverdagen. Relationsarbejde foregår hele tiden. Alt hvad du gør og siger, bliver af eleverne tolket som en del af relationen. Denne viden blev ekstra tydelig for mig under læsning af Louise Klinges Ph.d. om lærerens relationsarbejde.

Du er altså ikke kun kontaktlærer for eleven i særlige kontaktgruppesituationer. Elevens tillid til dig bliver påvirket af den måde, de oplever dig på i alle situationer på efterskolen: i undervisnin-

gen, ved rengøringstjek, i mødet med andre elever osv.

Venlighed og respekt Elever kan hurtigt blive usikre på, om deres lærer kan lide dem. Det er ikke en selvfølge for alle elever, at deres lærer interesserer sig for dem. Denne tanke kan fx komme af tidligere dårlige skoleerfaringer, eller den kan opstå af elevens indre usikkerhed.

En stærk trædesten i opbygningen af gensidig tillid er derfor noget så simpelt som at optræde med venlighed og respekt overfor eleverne. Et lille smil kan gøre en verden til forskel.

Fokuspunkter -i opbygning af lærer-elev-relationer: • Relationsarbejde foregår hele tiden.

• Venlighed og respekt.

• Personlig interesse.

• Fordel opmærksomheden.

• Tydelighed.

Personlig interesse Når du viser eleven personlig interesse, bliver relationen ofte styrket. At du kan huske dine elevers navne, at du er opmærksom på deres daglige trivsel • Efterskolen · 24. januar 2018

25

Kronik

Kontaktlærer

En god portion tålmodighed samt indsigt og forståelse for unge menneskers igangværende udvikling, ser jeg, som vigtig ballast for en kontaktlærer.

Grethe Lindbjerg Teenagecoach, foredragsholder og kommunikationsterapeut.

Grethe har tidligere arbejdet som efterskole-lærer. Hun holder kurser og foredrag samt skriver bøger om kommunikation, relationer og teenagere. Du kan besøge Grethes hjemmeside her: http://grethelindbjerg.dk

og kan stille venlige og interesserede spørgsmål kan styrke elevens tillid til dig som kontaktlærer.

Fordel opmærksomheden I hverdagssamtalerne med kontaktgruppen vil jeg anbefale, at du forsøger at fordele din opmærksomhed mellem alle dine elever. Der er ofte elever i kontaktgruppen, som snakker mere end andre og derfor nemt kommer til at fylde.

Der kan også være elever, som det falder dig nemmere at snakke med på grund af fælles interesser. Det er vigtigt, at alle elever føler sig set og hørt af dig som kontaktlærer.

Tydelighed Elever er oftest mest trygge ved tydelige lærere. En tydelig lærer er let at aflæse og ensartet i sine reaktioner. Mange elever bliver utrygge, hvis læreren bruger ironi og sarkasme, fordi de simpelthen ikke er i stand til at afkode, hvad læreren egentlig mener. Min anbefaling er, at kontaktlæreren dropper sarkasmen og skruer ned for ironien, for at sikre en tillidsfuld relation.

Når du som kontaktlærer er sammen med eleverne, har du, som den voksne, ansvaret for samværet. Det betyder, at du skal være opmærksom på elevernes opførsel overfor hinanden. Jeg mener,

26

Efterskolen · 24. januar 2018

at du har pligt til at påtale og korrigere, hvis eleverne siger eller gør ting, som kan virke sårende for andre elever. Hvis vi lukker øjne og øre og lader noget passere uden vores reaktion, har vi indirekte accepteret denne form for handling.

Sårbare og frafaldstruede elever Mange efterskoler døjer for tiden med frafaldsproblemer, og der er gang i mange tiltag for at afhjælpe problematikken.

Set fra mit ståsted er dét at skabe gode og tillidsfulde relationer mellem elev og kontaktlærer en meget vigtig brik, når vi skal spotte og hjælpe sårbare og frafaldstruede elever.

En tjekliste med faresignaler er svær (måske umulig) at opstille, men ved at vise vedholdende opmærksomhed på alle elever og stille interesserede spørgsmål, kan vi komme tættere på den enkelte elev og dennes trivsel. Den tillidsfulde relation øger desuden chancerne for, at en sårbar eller frafaldstruet elev selv opsøger hjælp hos kontaktlæreren.

God arbejdslyst Kontaktlærere rundt omkring på landets efterskoler gør hver dag en kæmpe indsats for deres elever. Jeg håber, denne artikel kan give yderligere inspiration til kontaktlærerarbejdet. •

Vil du vide mere?

Kontakt Kirsten på 33394000/spor@lf.dk spor.dk

Ikke højt til loftet?

Prøv naturen Flyt klassen uden for med Spor i landskabet.

Brug naturen aktivt — fx i biologi, geografi og fysik/kemi.

Stimulér dine elever fagligt og styrk sammenhold og samarbejde.

Vi bidrager med materialer, det er gratis, og vi står for koordinering og rådgivning. I dag er der mere end 300 spor — vær med til at lave næste markerede natursti i lokalområdet!

Meld din klasse til Spor i landskabet. kontakt Kirsten på 33394000 / spor@lf.dk

ForeningsNYT

Formandsinterview

Troels Borring:

Små kloge justeringer skal give plads til flere unge på efterskole Mange følelser er i spil ved ændringer i tilskudssystemet. Men Efterskoleforeningens formand opfordrer til, at alle holder fokus på, hvad der giver flest unge mulighed for et efterskoleophold. Samtidig skal forslaget samle skoleformen i stedet for at splitte den

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhsuet.dk

Når medlemmerne på Efterskoleforeningens årsmøde i marts skal diskutere ændringer i tilskuddet til efterskolerne, har det i bund og grund ét overordnet formål. Nemlig at sikre, at flere unge kan komme på eftersole og få del i den dannelse og uddannelse, der foregår hver eneste dag på landets efterskoler. I formand Troels Borrings optik går der i omegnen af 8.000 unge rundt, som ikke er på efterskole. Enten fordi deres familier ikke har råd, de ikke kender tilbuddene eller fordi, der i dag ikke er et efterskoletilbud, som appellerer til dem. »Jeg er med på, at der kan være mange følelser og økonomiske overvejelser hos vores medlemmer, når vi spiller ud med ændringer i tilskudssystemet. Men jeg synes, vores fokus skal være rettet imod vores mission om at være efterskole for alle Danmarks unge, og dermed må vi hele tiden forandre for at opnå dette mål. De foreslåede ændringer i tilskudssystemet er små og kloge,« lyder det fra Troels Borring.

Når du siger, at de unge skal være i centrum for alt, hvad foreningen 28

Efterskolen · 24. januar 2018

foretager sig, så må du lige forklare, hvordan tilskudssystemet kan understøtte den mission? »Det handler om, at når midlerne fordeles mellem efterskolerne, skal det ske på en måde, så vi understøtter målet om at være hele Danmarks efterskole. Det skal understøtte, at vi har forskellige typer af efterskoler, at vi repræsenterer en mangfoldighed af skoler i størrelser, pædagogiske tilbud og geografisk spredning. Der er i dag unge, som ikke kommer på efterskole, og vi skal gøre hvad vi kan, for at de også kan få del i oplevelsen og den demokratiske dannelse, som foregår på efterskolerne.« Flere elementer i spil Bestyrelsen foreslår et lidt højere grundtilskud, højere tilskud til elever i 8. klasse, bedre støtte til familier med lave indkomster og en målretning af den supplerende elevstøtte, så den især hjælper skoler med mange elever fra lavindkomstfamilier. Dermed rummer forslagene også en social profil.

Er jeres forslag udtryk for det bedste forslag eller for det bedste kompromis? »Det er de bedste forslag, for det er også nogle forslag, som jeg tror, er realistiske at arbejde videre med i forhold

Man skal være drevet af at lave den bedste efterskole for sine elever. Det skal ikke være nødvendigt at have en vækstdimension for at kunne realisere sine planer. Men det skal heller ikke være sådan, at systemet holder hånden under en skole, som eleverne vælger fra. På hver enkelt efterskole skal man selv tage ansvar for at have et tilbud, der er relevant og efterspørgsel efter.

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen til politikerne på Christiansborg. Vi skal huske, at vi ikke får ændret noget, uden det sker i dialog med politikere og embedsmænd. Men det er rigtigt, at der ikke er noget jordskred i det, vi foreslår. Ændringerne bygger på de principper, vi kender, men det er jo også fordi hele

debatten i revisionsgruppen har ført til, at vi faktisk synes, at der ligger nogle gode principper i det nuværende system. Samtidig er der en erkendelse af, at vi ikke kan ændre radikalt på systemet, hvis det skal ske i konsensus.« Troels Borring forholder sig til, at modellen både rummer et incitament til ikke at overdrive vækstforholdene på den enkelte skole og et incitament til at arbejde på at inkludere eleverne, så de ikke falder fra. Samtidig har alle efterskoler mulighed for at byde ind på at løse bestemte opgaver og dermed få økonomisk støtte gennem tillægstaksterne. »Alle efterskoler har gode muligheder for at løfte nogle opgaver. Samtidig synes jeg, vi skal blive bedre til at anerkende hinanden i skoleformen og ikke kun det arbejde vi hver især står for selv.

Jeg synes ofte, man forsvarer sin egen måde at drive skole på. Men der er mange rigtige måder at drive efterskole på, og vi skal ikke gå i for små sko i forhold til hinanden. Derimod synes jeg, at vi hver især skal bestræbe os på at danne og uddanne de unge til at blive langtids-

Der er ikke brug for splittelse, men for samling.

Derfor håber Troels Borring, at årsmødet vil bakke op om foreningens justeringer af tilskudssystemet.

holdbare, samtidig med at vi glæder os over alt det, de laver på de andre efterskoler. Kun ved at vi er forskellige og har forskellige tilbud til de unge, kan vi realisere målet om, at endnu flere unge skal kunne finde plads på en efterskole.« Troels Borring understreger, at det selvfølgelig også hænger sammen med muligheden for at nye efterskoler kan skyde op.

Lovændring hjælper til »Nogle af de lovændringer, der allerede er vedtaget om, at nye skoler kan bo til leje i stedet for at eje bygningerne vil forhåbentlig føre til, at vi ser flere nye efterskoler de kommende år. Det vil give nye typer af efterskoletilbud til nye grupper af unge,« siger Troels Borring.

Har I taget mange hensyn, så ingen

får ømme tæer af tilskudsforslaget.

Der ligger jo åbenlyst konfliktstof i f.eks. pengefordelingen mellem store og små skoler? »Der er ikke ømme tæer i vores forslag. Vi synes, der er fundet en god balance. Jeg er klar over, at der er nogle, som ønsker sig et meget højere grundtilskud af hensyn til de mindre skoler, mens andre ønsker alle ressourcer fordelt efter taxametertilskud pr. årselev.

Men jeg vil ikke stille mig til dommer over, hvornår en skole er for stor eller for lille. Det valg træffer medarbejdere og bestyrelse på hver enkelt efterskole bedst selv. Forslaget fra Efterskoleforeningens bestyrelse sigter på, at kunne forene hele bevægelsen af efterskoler, for vi er dybt afhængige af hinanden. Jeg ønsker ikke at splitte skoleformen. Jeg • Efterskolen · 24. januar 2018

29

ForeningsNYT

Formandsinterview

ønsker, at vi samler os, og det håber jeg, at vores forslag kan gøre. Vi skal fortsat kunne stå sammen som skoleform, hvis vi skal udrette store resultater.«

både at følge mere med i, hvad foreningen melder ud, men også til at byde ind med, hvordan vi kan få et bedre samspil i bevægelsen.«

Medlemsdemokrati til debat På foreningens årsmøde bliver der også præsenteret et oplæg til, hvordan medlemsdemokratiet skal fungere i foreningen i fremtiden. Det handler blandt andet om dialog i bevægelsen og måske et nyt sæt vedtægter, som skal drøftes det næste års tid.

Men hvordan kan nye vedtægter gavne de unge? »En vedtægtsændring giver ikke mening i forhold til et ungt menneske. Men vi skal indrette foreningen på en sådan måde, at vi gennem dialog, skolerne imellem, hele tiden er i stand til at fremsætte de forslag, der gavner de unge. For ikke bare foreningens bestyrelse, men også medlemmerne, har en forpligtelse til hele tiden at være fremme i skoene, så vi kan udvikle vores tilbud.« En stor del af arbejdet med medlemsdemokratiet kommer til at handle om medlemskommunikation, for det piner formanden, at foreningen sidste år blev beskyldt for demokratisk underskud. »Jeg blev ramt af det udsagn. Det er svært at leve med sådan en beskyldning mod foreningen, men hvis det er sådan nogle oplever det, må jeg tage det til mig.

Derfor har alle også en forpligtelse til

Nyt midtvejsmøde Et helt konkret nyt tiltag kunne ifølge Troels Borring være et årligt midtvejsmøde i august, hvor skoleformen kan drøfte aktuelle problemstillinger og udfordringer. »Min intention er, at vi allerede kan være klar med sådan et møde i august.

Vi har hidtil indkaldt til stormøder, når der var en brændende platform, men vi behøver ikke vente til nogen vil os noget ondt. Vi har mange problemstillinger, vi selv kan tage op til drøftelse for at styrke skoleformen,« siger Troels Borring, der også opfordrer til, at flere blander sig i samfundsdebatten om uddannelse, medborgerskab, test i folkeskolen og alt det andet, der vedrører os som mennesker. »Vi må ikke blive en så strømlinet bevægelse, at ingen tør sige sin mening. Vi holder af den demokratiske samtale, så må vi også selv risikere at deltage i en fri debat. Vi har alle meget at byde ind med og kan ikke undskylde os med, at andre må tage teten. Vi kan hver især starte med os selv, hvis vi vil bidrage til udviklingen af det her samfund. Der er nok at tage fat på.« •

30

Efterskolen · 24. januar 2018

Jeg blev ramt af det udsagn.

Det er svært at leve med den beskyldning.

Troels Borring

SYNG S P I S OG SNAK KALENDER FORÅRET 2018 17. januar Vrå Højskole 24. januar Nørgaards Højskole 29. januar Gymnastikhøjskolen i Ollerup 30. januar Brandbjerg Højskole 1. februar Rødding Højskole 13. februar Grundtvigs Højskole 19. februar Ryslinge Højskole 20. februar Børkop Højskole 26. februar Gymnastikhøjskolen i Ollerup 28. februar Vrå Højskole 20. marts Den Rytmiske Højskole 3. april Grundtvigs Højskole 6. april Rødding Højskole 9. april Ryslinge Højskole 10. april Børkop Højskole 12. april Suhrs Højskole 1. maj Nørgaards Højskole 5. juni Suhrs Højskole 7. juni Den Rytmiske Højskole 14. juni Brandbjerg Højskole

Alle, der har lyst, kan være med www.højskolesangbogen.dk

Nye arrangementer til efteråret

Ledelse

Forandring

Frijsenborg deler forstanderstillingen i to Frijsenborg Efterskole er inspirereret af erhvervslivet, hvor det er normalt med flere direktører i samme virksomhed.

Efter 14 år som forstander får Jens Petersen en ligeværdig forstanderkollega fra årsskiftet Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

32

Efterskolen · 24. januar 2018

En travl hverdag for en forstander byder på mange udfordringer. Det ene øjeblik en svær samtale med en medarbejder, det næste administration af budgetter og indberetninger. Indimellem samtaler med forældre og involvering i kriser blandt eleverne. Hvis der bliver tid, skal der også tænkes i pædagogisk udvikling, så skolen har en berettigelse om to år.

Arbejdsopgaverne kræver ikke alene mange arbejdstimer. Det er også vidt forskellige kompetencer, der skal sættes i spil. Måske er det næsten for meget forlangt, at den samme person er lige stærk på alle de krævede kompetencer.

Det er en del af baggrunden for, at Frijsenborg Efterskole ved Hammel

fra årsskiftet, efter fire års tilløb, tager skridtet fuldt ud og ansætter to ligeværdige forstandere, som deler opgaverne i mellem sig. Skolens forstander gennem de sidste 14 år afgiver således en væsentlig del af sit arbejdsområde til skolens hidtidige viceforstander, der får titel af forstander. »Vi kunne godt dele opgaverne som forstander og viceforstander, men uanset hvordan man vender det, så er det altid forstanderen, der står tilbage med ansvaret, spekulationerne og de svære beslutninger. Ved at dele opgaverne ud på to forstandere, sender vi et meget klart signal til medarbejdere, elever, forældre og den øvrige omverden om, at der helt reelt er to beslutningstagere,

som arbejder på hvert deres felt,« fortæller den ny forstander Brian Ovesen, som de sidste 11 år har været viceforstander på skolen.

De to forstandere får præcist samme løn, hvilket er muligt inden for overenskomsten, og i dagligdagen vil de være helt ligeværdige. Men rent juridisk kræver ministeriet, at der er en formel forstander, hvis noget år galt. Den rolle varetager Jens Petersen fortsat. Men det er i høj grad en juridisk konstruktion, hvorimod dagligdagen skal afspejle et forstanderteam.

For Jens Petersen fik tanken om en delt forstanderstilling frit spil, da han sidste år fyldte 60 år. »Jeg har prøvet det hele inden for sko- •

Efterskolen · 24. januar 2018

33

Ledelse

Forandring

De to forstandere på Frijsenborg Efterskole supplerer hinanden godt.

En person- og kompetenceanalyse af de to profiler viser, at de er ret forskellige.

ledrift og udvikling, og må erkende at jeg har fået nok af den daglige drift. Samtidig fik jeg tanken, om jeg skulle sætte en slutdato på mit forstandervirke eller om jeg skulle forsøge med en ny struktur.

Jeg er ikke klar til at stoppe, men jeg vil heller ikke slutte på en uværdig måde, hvor alle omkring én kun venter på, at jeg går på pension. Jeg har set for mange skrækeksempler i skoler og i virksomheder,« siger Jens Petersen.

Med i overvejelsen spillede også ind, at han for nogle år siden blev ramt af stress. »Jeg har oplevet, hvad det vil sige at brænde ud, hvor jeg begyndte at tvivle helt grundlæggende på, om jeg kunne magte opgaven. Jeg rejste mig efter en orlovsperiode, men det satte mange tanker i gang omkring, hvordan jeg er leder og hvordan vi bør strukturere os.« Faktisk ligger tanken om et delt lederskab år tilbage i tiden.

Hjælp fra ledelseskonsulent Idéen om at dele ansvaret imellem de to ledere er ikke helt ny. For fire år siden involverede Jens Petersen og Brian Ovesen en coach og ledelseskonsulent i en række samtaler omkring deres ledelsesroller. I den proces blev de klar over, at de var meget forskellige, besad forskellige kompetencer og forskellige personprofiler. »Det er en styrke, for det betyder, at vi kan supplere hinanden. Jeg synes, det er spændende at arbejde med udvikling og gerne på et abstrakt niveau, hvor jeg 34

Efterskolen · 24. januar 2018

ikke altid kender målet, mens Brian er matematikeren, der er god til drift og personalehåndtering,« fortæller Jens Petersen.

De har således aldrig set deres forskellighed som en trussel mod det gode samarbejde. »Hvis vi var ens, ville det her projekt ikke kunne lykkes. Det vil aldrig gå med to alfahanner, der kæmper om magten inden for de samme områder. Vi har forskellige styrker, og dem har vi fået analyseret og talt om. Det er et godt udgangspunkt,« siger Brian Ovesen. De to forstandere anbefaler klart, at andre involverer professionel rådgivning, hvis de vil begive sig ud på samme spor som på Frijsenborg, fordi det også kræver en meget tæt samtale, hvor der stilles kritiske spørgsmål.

Udtænkt i en trætop Foruden en ekstern konsulent har de brugt skolens formand Jens Ove Friis til at stille de næsvise og udfordrende spørgsmål. Han har selv ledelseserfaring fra en tid som indehaver af et stort pladeselskab. Det var også ham de to forstandere først indviede i deres planer for omkring fire år siden.

Han blev ringet op og bedt om at stille uden for sin havelåge klokken 9 om morgenen uden videre instruktioner. Herefter hentede Jens Petersen og Brian Ovesen ham, og sammen kørte de hen til et kursuscenter ved Kaløvig, hvor de af en rebstige kunne krave op i en hytte med ro og udsigt.

Der, fra toppen af et træ, blev tanker, personprofiler og perspektiver lagt frem. »Det er afgørende for mig, at det var et fælles projekt for Brian og Jens, og at det var så tydeligt, at de komplementerer hinanden. Så der, hvor den ene har mistet interessen eller har ”svage sider”,

Udvikling kræver, at man ikke sidder fast i driften, at man får lidt luft i hverdagen til at stille skarpt på, om vi driver den rigtige skole.

Jeg oplever at det er blevet mere kompliceret at drive efterskole og derfor skal vi også justere til, så ledelsen reelt kan håndtere de nye krav.

Jens Petersen, Forstander Frijsenborg Efterskole der har den anden sin styrke og interesse. På den måde ser jeg det her som en professionalisering af vores ledelsesstruktur,« siger formanden og understreger, at det kræver rummelighed og fleksibilitet, for at det kan fungere. »Men der er heller ingen tvivl om, at det slider på en forstander, som står ale-

Pakkeløsninger funktionelle kvaliteter stærke priser til efterskolers elever og lærere

ne år efter år, når vi forventer en skole, hvor der hele tiden arbejdes på at skabe rummelighed for eleverne og når vi samtidig forventer kontinuerlig pædagogisk udvikling. Og det indikerer, at der er god grund til at se på, hvordan vi understøtter ledelsen,« siger Jens Ove Friis, der ikke lægger skjul på, at en del af inspirationen også kommer fra det private erhvervsliv, hvor det i mange år har været naturligt med flere direktører i samme virksomhed. »I det private erhvervsliv er det jo også en erkendelse af, at arbejdspresset er stort, men også at de nødvendige kompetencer i ledelsen ikke nødvendigvis kan rummes i en person,« siger formanden.

Miley Hoodie fås også i disse farver

Power pant, unisex str. XXS-3XL Miley hoodie, dame str. XS-3XL Mike Hoodie, herre str. XXS-3XL COOLDRY® KVALITET, ÅNDBAR OG SVEDTRANSPORTERENDE samlet sætpris ekskl. moms

Power pant fås også i denne farve

399,-

Inkl. moms kr. 498,75

Ved årsaftale på 1, 2 el. 3 år ekstra 10, 15, 20% i rabat (Ved køb af min. 50 sæt)

tornvigs

Bestyrelsens involvering Bestyrelsen på Frijsenborg Efterskole er gået grundig til værks i beslutningen omkring en ny ledelsesstruktur. Der er således holdt tre bestyrelsesmøder med et tema omkring den fremtidige ledelse.

Med formandens ord handler det om at gøre skolen klar til fremtiden. »Vi ser, at nogle efterskoler bruger meget tid på at udvikle udad med flere elever og nye profiler. Vi sætter fokus på at udvikle skolen indad. Det synes vi, der er behov for, i stedet for med store reklameskilte at hive elever fra andre efterskoler for selv at blive større,« siger Jens Ove Friis.

Med den nye ledelsesstruktur bliver der således mere fokus på at arbejde med skolens kvalitet og indhold.

Brian Ovesen supplerer: »Der er meget, der lander på forstanderens bord.

Fremover er der to sæt skuldre til at løfte opgaverne.

Nogle vil måske tænke, at det var der også før med en forstander og en viceforstander. Men der er stor forskel på det signal og det mandat, der ligger i at begge er forstandere,« mener den nye forstander.

Jens Petersen nikker. Han kan allerede mærke forandringerne.

•

Mike Hoodie fås også i disse farver

Kontakt Image Kompagniet for nærmeste forhandler på tlf. 7585 8493

Ledelse

Forandring

Jens Petersen og Brian Ovesen deler nu forstanderrollen på Frijsenborg Efterskole. Det har fuld opbakning fra bestyrelsesformand Jens Ove Friis (tv).

»Jeg kan mærke det rent fysisk, at der tages nogle opgaver og noget ansvar væk. Der sker noget mentalt, når jeg ved, at jeg har en forstanderkollega, der for eksempel har kompetencen til at tage personalesamtalerne, uden jeg behøver at føle, jeg burde være involveret. Det er klart, at det kræver en løbende sparring mellem os, så vi udvikler en reel fælles ledelse med ligeværdighed,« siger Jens Petersen.

Et forbillede for andre skoler Bestyrelsesformanden mener modellen kan give inspiration til andre efterskoler. »Jeg tror, det her kan blive et forbillede for andre skoler. Men man skal også vide, at det ikke er så enkelt endda at indføre en delt ledelse, for det kræver, at de to parter vil det. Derfor har vi heller ikke i bestyrelsen taget en principbeslutning om, at vi til alle tider vil have delt forstanderledelse på Frijsenborg.

Lige nu passer det godt med de to personprofiler, vi har ansat i ledelsen, men ved et forstanderskifte, skal vi tage en ny vurdering,« siger Jens Ove Friis.

Som formand er han også opmærksom på, at han får en ny rolle. For det første går han til den forstander, som har ansvarsområdet, når han har et spørgsmål. For det andet bliver han sparringspartner for ledelsen på en helt ny måde. »Vi har i Jens en karismatisk forstander, og selv om han selv er indstillet på den ny rolle, så skal jeg som formand da også være opmærksom på og have et blik udefra på, om der er plads til to forstandere. Vi har aftalt, at jeg kan stille de undrende og lidt kritiske spørgsmål. Derfor holder vi jævnligt møder sammen alle tre. Det er nødvendigt for at udvikle en ny ledelsesstruktur og for at holde den på sporet,« siger Jens Ove Friis. • 36

Efterskolen · 24. januar 2018

Fåborg var først med to forstandere Allerede i 2003 brød Faaborgegnens Efterskole kutymen med kun at have en forstander. For allerede da den sydfynske efterskole blev etableret, var det med en delt forstanderpost, og den model kører videre i dag, selvom den ene halvdel af forstanderparret er gået på pension og erstattet med ny mand på posten. »Vi får mere dialog om de store beslutninger, og vi bliver et bedre ledelsesteam,« siger Michael Thagaard, der er den halvdel af det nuværende forstanderteam, som har været med siden skolens start.

Han oplever, at det helt afgørende er, om personsammensætningen er på plads, hvis forstanderrollen skal deles. Der skal på den ene side ikke været oplagte konflikter, men modsat skal de to forstandere også være så forskellige i deres kompetencer, at de samlet set bibringer skolen mere, end en person kan. »Der er i dag så mange facetter ved at drive efterskole, at jeg synes, det må være svært at rumme alle nødvendige kompetencer i en person. Når vi har to forstandere, så oplever vi, at vi kan arbejde med de områder, hvor vi hver især har vores styrkesider. Samtidig frigør det tid til, at vi også kommer ud af kontoret og får mere samvær med eleverne,« siger Michael Thagaard.

NOTE

Specialefterskole

Ny jysk efterskole for unge med indlæringsvanskeligheder Der er ni special-efterskoler i Danmark, hvoraf otte er for unge med specifikke diagnoser. Der er dog kun én efterskole for unge med generelle indlæringsvanskeligheder; Karise Efterskole syd for Køge. Ni af de 90 børn på skolen kommer vest fra Storebælt, og der står børn på venteliste til Karise.

Rejsebøvl og total mangel på tilbud til børn i Jylland er grunden til, at Else Marie Fog og Stine Tryk nu vil lave en ny, jysk efterskole for unge med generelle indlæringsvanskeligheder. Det er foreløbigt planen, at skolen skal ligge i Årre – tæt på Varde.

Else Marie Fogs har været lærer på Skovlund Efterskole, og hun har en datter, der går på Karise. Og der er langt fra Skovlund til Karise – omkring 540 km ...

Stine Tryk er uddannet som vejleder i Karlstadmodellen, en model der hjælper unge med at udvikle, lære og anvende sprog. Hun underviser en dag om ugen på Karise.

Hvis alt går vel drømmer de to initiativtagere om, at skolen allerede kan starte fra sommeren 2019. Det er ambitionen, der skal være 70 elever, men indledningsvis skal der være 24 børn for at projektet kan søsættes. •

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

OBS!

Lige nu 4 å rs “OMKOSTN INGSGARA NTI” UDEN merp ri s og UDEN s erviceaftale !

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Efterskolen · 24. januar 2018

37

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Historien om Kyllingen fra Tølløse »Eleverne på Hald Ege kalder mig bare Michael, men det er også helt OK med mig, når de siger ”Kyllingen”. Det har jeg levet med helt siden mine unge MTB-dage. Det er en meget, meget gammel historie. Jeg blev kylling meget tidligere end ”ørnen” blev til ”ørnen”,« griner Michael Rasmussen. Kælenavnet kom sig af, der var en fyr på MTB landsholdet, som hed Flemming. Han fik kælenavnet ”Bamse” – efter Flemming ”Bamse” fra Bamses Venner. »Og så en dag til træning, hvor det regner voldsomt, sidder fire mand og spiller kort. En af dem siger i forbindelse med snakken om Bamse: Så mangler vi bare en kylling!

I samme nu kommer jeg drivvåd ind af døren. Alle fire kigger på hinanden. Og så kigger de over på mig.

Så kigger de på hinanden én gang til. Og så var det ligesom det. Så hang den der. Jeg kom til at hedde ”Kyllingen”.

Der var jeg 19 år gammel.« fortæller Bjergkongen fra Col d'Aubisque.

38

Efterskolen · 24. januar 2018

Bjergkongen Retour Der har været bump, nedture og dopingskandaler, men også masser af successer og store sejre som professionel cykelrytter på både mountainbike og landevejscykel. I dag giver han noget tilbage til unge på blandt andet Klintsøgaard Efterskole og Hald Ege Efterskole.

Her får du historien om bjergkongen Michael Rasmussens vej tilbage – retour Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Da cykelrytteren Michael Rasmussen takker ja til at undervise på henholdsvis Klintsøgaard Efterskole og Hald Ege Efterskole er det med afsæt i de seneste tre år, hvor han har været ansat som mentor, underviser og inspirator for unge kontanthjælpsmodtagere, der har siddet fast i systemet igennem længere tid uden at komme videre.

Den tidligere bjergkonge fra Tour de France skulle træne de unge og motivere dem til at kunne cykle fra Danmark til Frankrig samt hele vejen op på Alpe d’Huez. Det har været en stor succes – både for de unge deltagere, men også for Michael Rasmussen selv. »Det har været enormt spændende, at kunne få lov at være med til at flytte de unge mennesker i en svær situation. Det var faktisk lige så udfordrende, som at skulle udvikle en pro cykelrytter,« fortæller Michael Rasmussen, der senest har været kaptajn på sit eget pro cykelhold med Christina Watches, og igennem sin professionelle cykelkarriere har vundet VM i mountainbike samt både den prikkede bjergtrøje og den gule førertrøje i Tour de France. »Jeg skulle finde helt andre ressourcer frem i mig selv i den nye rolle, men jeg synes, det har været så enormt givende at være med i den proces. Det er et privilegie at få lov til at videregive sin viden,« siger Michael Rasmussen. Nu fortsætter han så arbejdet med unge mennesker på to danske efterskoler, der tilbyder nye, dedikerede cykellinjer. Det er henholdsvis linjen med landevejscykling på Klintsøgaard Efterskole i Nykøbing Sjælland samt den nye mountainbikelinje på Hald Ege Efterskole ved Viborg.

40

Efterskolen · 24. januar 2018

Uniformt fællesskab Michael Rasmussen skal stå i spidsen for cykellinjerne på de to efterskoler. Her skal eleverne naturligvis lære at køre på cykel og forbedre sig på flere områder, men der er plads til alle, og cykellinjerne matcher godt med efterskolernes vision om fællesskabsdannelse. »Vi har absolut ikke noget krav om, at man skal være på landsholdniveau, men vi har forventninger om, at man kommer her for at blive bedre, at man er en aktiv deltager, bidrager til fælleskabet og er klar over, man har en forpligtigelse for resten af holdet. Og hvis man skal trække holdet, så trækker man,« forklarer Michael Rasmussen lidt kontant.

Han forventer en vis grad af commitment på et linjefag.

Interessen for cykling og især mountainbike er i fremgang i disse år. Der er flere og flere, der cykler og samles om det fællesskab. »Vi ved, at når vi står der, i vores cykeluniform med hjelm på hovedet, så er der s’gu ikke nogen af os, der ser kønne ud, vel? Og det er uanset, om man er den dummeste, den smukkeste eller den grimmeste, om man kommer fra direktørfamilien eller er datter af fejedamen ude fra lageret. Når først man sidder på cyklen, i cykeltøjet, så er vi alle sammen lige. Det er et nyt fællesskab,« siger Michael Rasmussen smilende og fortæller, der kan snakkes rigtigt meget og rigtigt godt på en god cykeltur.

Du dør ikke af det Michael Rasmussen er vild med efterskolen, og det eneste, han ind imellem kan savne, er generelt en smule mere disciplin blandt de unge. »Jeg synes, der er utrolig få problemer her. Jeg kan se, de unge bliver bedre men-

nesker af at komme på efterskole. Fordi der også stilles krav. Du får en masse ansvar og opgaver: Der skal vaskes op, der skal laves mad, og du ér en del af det fællesskab. Det skaber bedre mennesker,« siger Michael og fortsætter:

Det kræver mindst 10 års dedikeret træning at blive god. Der er ikke noget quickfix.

Michael Rasmussen »Jeg har oplevet, hvordan de unge i beskæftigelsessystemet er blevet strøjet med hårene, hele vejen igennem, af sagsbehandlere, psykologer og mentorer. Og der er ikke blevet stillet nogen krav. Og så ender de altså med at blive en del af sådan en offerkultur.« Den tidligere top-professionelle cykelrytter kommer fra en anden verden, hvor foden er blevet sat ned, og der er blevet sagt: Nu gider vi ikke høre mere vrøvl. Og det er også lidt af den pædagogik, der kommer med, når Michael underviser og træner. »Jeg kan altså godt se, du ikke har ondt i benene. Det kan godt ske, du har lidt ondt bagi og i nakken, men nu skal du se: Det her er et brækket kraveben, og mit venstre ben er længere end det højre, fordi det har været brækket. Jeg er 13% invalid, men jeg kan godt køre på

cykel. Ja, jeg kan mærke det hver eneste gang, jeg sætter mig op, men jeg dør ikke af det. Og du dør heller ikke af at køre på cykel,« siger Michael Rasmussen lidt udfordrende. Han er dog meget bevidst om, at han på efterskolen ikke er kaptajn på et pro tour cykelhold, men at det er unge på 15-16 år, der både fysisk og mentalt er inde i en udvikling, og at der skal tages hensyn til det i undervisning og samvær. »Man skal passe på ikke at presse unge 15 til 16-årige. Det gør sig gældende på både det fysiske plan i træningsog fitnesslokaler samt på det mentale, idrætspsykologiske plan. Det er grænser for, hvad du kan putte ind i hovederne på de 15-16 årige,« fortæller Michael Rasmussen. Derfor bliver undervisningen også tilpasset, koordineret og tilrettelagt med de andre faglærere, så det matcher den pædagogiske linje på efterskolen. Men de unge skal lære at tage vare på sig selv, når de forlader skolen, mener Michael Rasmussen. Også på det helt simple plan. »Jeg har eksempelvis erfaret, at der blandt eleverne på efterskole er en opfattelse af, at short og T-shirt er en helårs-beklædning, uanset hvad man skal lave,« griner han, og fortsætter: »Det er jo absolut ikke tilfældet, hvis man skal præstere optimalt. Som cykelrytter bliver man påvirket på mange måder. Og sult og kulde, det er i hvert fald noget, der kan påvirke den måde, vi agerer på.« I kan ikke multitaske Michael Rasmussen vil også integrere undervisning i teknik, mekanikerdelen, idrætspsykologi, kost, korrekt træning og påklædning samt planlægning på de nye cykellinjer.

Michael Rasmussen er godt tilfreds med kombinationen af at undervise i både landevejscykling og mountainbike. Og han er godt tilfreds med, de to skoler ligger perfekt til hver deres cykelgenre. »Her på Hald Ege ligger vi så smukt, klods op ad Dollerup Bakker og med let adgang til de omkring 100 km MTB-spor, som Viborg Kommune har bidraget med. Og på Sjælland ligger Klintsøgaard Efterskole i et dejligt område, der trafikmæssigt er meget ugenert. Og så har vi kun 12 km til et perfekt træningsområde ved Veddinge Bakker,« fortæller Michael Rasmussen.

»Jeg kan se, der er mange unge, der har store problemer med at formulere en målsætning. Både en langsigtet og en kortsigtet. Jeg ved, jeg har været privilegeret ved at have en klar målsætning for mit liv. Og jeg ved, det kan være enormt svært at vide, hvad man vil, når man er 16 år. Der er så mange indtryk, man som ung skal forholde sig til i dag,« fortæller Michael Rasmussen.

Han synes i den forbindelse, det har været fantastisk at være med Hald Ege

Efterskole, der tager sine elever med til Ghana i Afrika, som et led i dannelsesprocessen. »De unge skal nok få deres skiferie eller en anden luksuriøs rejse på et tidspunkt.

Men ni dage i Ghana, i Afrika, det er altså en oplevelse, der har værdi for samtlige elever. De får skabt en evne til at få snævret tragten ind og se; nu er det lige præcis her vi er. Ingen computer, ingen smartphone. Fordi, der er ikke noget net her.

Skidtet virker ikke herude,« fortæller • Efterskolen · 24. januar 2018

41

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

mer sin ydmyghed, og præsenterer sit tredje gode råd: »Husk at bevare din integritet undervejs,« lyder det simple råd, og er naturligvis essensen fra Michael Rasmussens erfaring med sig selv og en hel cykelverden, der havde et problem i deres omgang med sandheden. Og med doping.

Michael Rasmussens 10 største cykelsejre 1999: VM i MTB 2003: 7. etape af Vuelta a España og en samlet 7. plads.

2004: 6. etape af Dauphiné Liberé.

14. plads i Tour de France.

2005: 9. etape af Tour de France og en samlet 7. plads.

Den prikkede bjergtrøje i Tour de France.

Michael Rasmussen, der oplevede, at det efter 2-3 dage begyndte at gå op for eleverne, hvor meget og godt de pludseligt fik snakket sammen, fordi der jo ikke var nogen forstyrrende elementer. »Og det tror jeg, er noget, man kan bruge i sportens verden. Det er i hvert fald noget af det, jeg tror på,« siger Michael Rasmussen dedikeret, og fortsætter ligesom henvendt til sine kommende elever: »Lad nu være med at tro, I kan gøre to ting, at I kan multitaske. Det kan I ikke!

Hvis I skal gøre noget, så gør det ordentligt og hold fokus på lige netop det, I er i!« Dit kald, vedholdenhed og integritet Michael Rasmussen har tre vigtige ting fra sin lange cykelkarriere, han gerne vil 42

Efterskolen · 24. januar 2018

2006: 16. etape af Tour de France.

Den prikkede bjergtrøje i Tour de France.

2007: 8. etape af Tour de France - erobrer den prikkede bjergtrøje og den gule førertrøje.

16. etape af Tour de France.

give videre til sine kommende elever på cykellinjen. For det første: »Du skal finde dit kald. Finde det du virkelig vil. Det er typisk det, du bliver bedst til. Jeg kender alt for mange eksempler på folk, der bare arbejder på at få deres fritid sponsoreret. De bliver sjældent rigtigt glade,« siger han og præsenterer sit andet mantra: »Vedholdenhed. Det lange seje træk.

Det er de titusindvis af timer, der skal til for at lykkedes. Man bliver ikke Tiger Woods, Caroline Wozniacki eller for den sags skyld Michael Rasmussen henover natten. Det kræver mindst 10 års dedikeret træning. Det skal man være klar over. Man skal forstå, der ikke er noget quickfix,« siger Bjergkongen fra Tour de France, der ikke glem-

Opgøret med dopingspøgelset Det er nu snart 5 år siden Michael Rasmussen i januar 2013 tonede frem skærmen i et stort pressemøde, hvor han erkendte, at han havde taget doping fra 1998 til 2010. Faktisk så husker han en episode, hvor han lidt før offentliggørelsen holdt et foredrag i Viborg, og han havde det ekstremt dårligt med ikke at kunne fortælle sandheden til folk. »På det tidspunkt har jeg ligget i retssag med Rabobank i 6 år. Og jeg har haft retssager i Schweitz, Østrig, Monaco, Italien, Holland og i Danmark. Jeg var så træt. Og min familie var træt og brugt,« fortæller Michael Rasmussen. Rabobank ønskede ikke sagen om fyringen i højesteret, og der blev indgået et forlig.

Dopingsagen kom i kølvandet på Lance Armstrongs sag, hvor Michael Rasmussens navn kom frem igen. Det blev katalysatoren til at melde ud, vel vidende, at han ville stå til en karantæne. »Det var en enorm befrielse efter pressemødet, og det har givet mig en utrolig ro i maven siden,« fortæller Michael Rasmussen. Man sporer stadig lettelsen i hans stemme.

Sig sandheden Han var dengang godt klar over, det var enden på den professionelle cykelkarriere, men omvendt vidste han også, at han, i en alder af 38 år på det tidspunkt, alligevel var ved enden af sin cykelkar-

Michael Rasmussens detour

riere. Der skulle ske noget nyt. Knuden i maven skulle forløses. Det har også været retningen for ham efterfølgende. At konfrontere virkeligheden. Sandheden.

Og nogle gange gerne med et lille tvist.

Jeg glæder mig over, hvor dejligt det er at arbejde med de unge mennesker, og ser frem til, at have dem med til Gardasøen og vise dem det perfekte cykelscenarie.

»Da vi lærere skulle præsentere os for forældre og kommende elever på ”nye elevers dag”, så lå dagen på den 1’ste april. En af lærerne fortalte indledningsvis, at man derfor nok ikke kunne regne med, hvad der blev fortalt. Da det var min tur, stod jeg op og fortalte forældrene, at jeg nok var den eneste, der havde papir på, man ikke kunne regne med, hvad jeg sagde. Det lettede stemningen i lokalet en del. Alle grinede,« siger Michael Rasmussen med et stort smil.

Med en grad af selvironi er han lykkedes med at demontere de barrierer, der naturligt kan ligge i forhold til hans person og dopinghistorien. Men opgøret med løgnen er definitiv for ham, og han vender tilbage til rådet om at bevare sin integritet. »Løgnen smitter. Og jeg kan kun forsøge at forklare, hvorfor det er blevet

sådan.

Jo flere gange man lyver, omend det bare er lidt, så mister man en lille bitte smule af sig selv. Og nogle gange kan det også være bedst, bare at få sagt tingene rent ud. Jeg råder mine elever til at være ærlige: Hvis I nu har et problem med hinanden, så sig det til hinanden. Lad være med at sige det til en anden.« Samtidigt forholder Michael Rasmussen sig også til problemet med doping i dag, hvor de unge lærer om de problemer, der følger i kølvandet på anvendelsen steroider og andre præstationsfremmende midler. »På en idrætsefterskole er de unge sportsinteresserede, så de skal også rustes til at forstå og dermed modstå doping. Eksempelvis giver jeg dem indsigt i, hvorfor det meste af det russiske hold blev udelukket fra OL for et år siden. Hvad ligger der i det og hele opbygningen af et topstyret, korrumperet idrætsforbund, der muliggør doping på højt plan,« fortæller Michael Rasmussen.

Retour Michael Rasmussen har i dag genfundet glæden ved livet. Båret oppe af gløden og kærligheden til cykelløbet. Kæden er på plads og sporet genfundet. »Det var en nedtur. Det er der ingen tvivl om. Men omvendt vidste jeg, at jeg ikke ville kunne leve med at cykle op og ned langs Gardasøen resten af min tid.

Og drikke espresso indtil jeg ikke kunne det mere. Jeg skulle også ud at give noget, ud at formidle noget af min viden, fordi ellers ville jeg betragte det som ressourcespild,« fortæller Michael Rasmussen.

Og man må sige, han er kommet op på jernhesten igen. Han er i dag i fuld sving

2007. Tour de France. 16’ende etape.

Kongeetapen. Målet er næsten nået.

Det mål, han som 9-årig, i et interview til den lokale avis i Holbæk, lovede hele verden: At vinde Tour de France.

En totalt udmattet Michael Rasmussen har sat alle sine konkurrenter.

Han når alene målstregen på Col d'Aubisque. Han er på toppen. Der er kun 4 etaper igen og med over 3 minutter ned til Contador på andenpladsen, er sejren så godt som hjemme.

Han står til at vinde Tour de France.

Men pludselig ramler Michaels verden.

Han tages samme aften ud af løbet, og bliver fyret af sit hold – hollandske Rabobank. Der er sået tvivl om hans whereabouts – altså hvor har han været, da dopingkontrollen tidligere på året ville tjekke ham. Han har selv sagt, han var i Mexico, men han er blevet set i Italien på samme tidspunkt …

Fra 2010 til 2013 bliver han – efter 2 års karantæne fra professionel cykling – ansat som kaptajn på Pro Tour holdet Christina Watches Onfone.

Igennem årene kører han samtidigt en stor retssag om uberettiget fyring mod Rabobank med et erstatningskrav på 40 mio kr.

I 2013 fortæller Michael Rasmussen, at han, som mange andre af sine vindende, professionelle kollegaer i cykelsporten dengang, har taget doping. Senere på året udgiver han bogen Gul Feber, men ambitionen om, at gøre op med tavshedskulturen og bringe cykelsporten videre med en ærlig historie om uærligheden i cykelsporten.

Hele det turbulente forløb omkring dopingskandalen slider så voldsomt på parforholdet, at han i 2014 bliver skilt fra Carina Munoz Carrete. Hun bliver boende ved Gardasøen med deres fælles søn Milo. I dag flyver Michael Rasmussen hver måned frem og tilbage mellem Danmark og Italien for at være sammen med sin 12-årige søn.

• Efterskolen · 24. januar 2018

43

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

med cykelrejser, vinimport, et stort byggeprojekt i Italien, foredrag og så er han fast tilknyttet cykel-ekspert på Ekstra Bladet og skal til Tour de France for 4. gang som kommentator og cykelekspert. »Og nu er jeg så fast tilknyttet de to cykellinjer på efterskolerne samt adventurelinjen på Hald Ege Højskole, så min kalender er fyldt godt op,« siger han glad. Han glæder sig over tilliden fra både Klintsøgaard og Hald Ege Efterskole.

Glæder sig over, hvor dejligt det er at arbejde med de unge elever, og ser frem til,

at han skal have dem med til Gardasøen og vise dem det perfekte cykelscenarie.

Men Bjergkongen fra Tour de France tænker også stadig store tanker. »Mit liv er perfekt, sådan som det ser ud i dag. Men et eller andet sted, omme i baghovedet, rumsterer der måske en tanke om at lave et stort cykelhold på et tidspunkt. Det skal være stort og det skal være med nogle, der har så meget tillid til mig, at de skriver en rund check på 100.000.000 kr. Eller 2 gange 50.000.000 kr. Og så bliver det gjort ordentligt! Indtil videre er det dog rigtigt

fint med ansvaret for en tur til Gardasøen med mine MTB-elever,« griner den gamle cykelrytter, og fortæller, han er ved at skrive en bog nu. En to’er. Om alt det, der ikke blev skrevet i bogen ”Gul Feber”. »Jeg er mere glad for denne bog. Der er mere med, og jeg er tvunget til at reflektere meget mere over det, der er sket,« siger Michael Rasmussen. Bogen udkommer til februar 2018, og har ikke nogen endelig titel endnu.

Man kunne måske kalde den ”Retour”? •

Stensbæk - Den Holistiske Højskole

www.holistisk-hojskole.dk Tlf.: 51 36 18 09 Stensbækvej 29, 6510 Gram

Har du drømmen, så har vi stedet, hvor du kan udfolde den Stensbæk – Den Holistiske Højskole søger en leder eller et lederpar til at stå i spidsen for højskolens drift og videre udvikling.

Linnea Beek Hansen, der er ophavskvinde til højskolen, helliger sig nu coaching, drømmetydning og Transformational Breath®; og derfor er der brug for nye ansvarsfulde ildsjæle.

Den Holistiske Højskole havde, efter cirka 2 års forberdende arbejde, stiftende generalforsamling i 2008. Året efter flyttede højskolen til Stensbæk; og i 2010 begyndte kurserne. Vi har typisk mellem 20 og 40 kursister af gangen.

Missionen på højskolen er, at det enkelte menneske vil vælge et liv i kærlighed til naturen, livet, sig selv og andre. Dette integreres gennem kurser i personlig og spirituel udvikling.

Den Holistiske Højskole er placeret i en unik og smuk natur mellem Ribe og slotsbyen Gram. På selve grunden er der en stor økologisk køkkenhave og flere små oaser rundt omkring i haven. Vi spiser vegetarisk mad :-) Højskolen har gennem årene tilbudt en bredt vifte af kurser; og er også åben for retreats og udlejninger til firmaer, der matcher højskolens virke.

Den Holistiske Højskole er gældfri, og har en voksende og tilfreds kundekreds.

Kursusprogrammet for 2018 er lavet med mulighed for evt. udvidelse med flere kurser, hvis dette måtte ønskes.

Da højskolen ikke får statsstøtte (endnu), er det meste af arbejdet funderet på frivillig basis.

Ansøgning mailes senest 1. marts til: info@holistisk-hojskole.

Vi håber du kan starte senest 1. maj.

Læs mere på vores hjemmeside om den unikke mulighed for at udfolde dine drømme.

44

Efterskolen · 24. januar 2018

Kalender

Kurser

Inklusion med IT Giv jeres ordblinde elever det bedste skoleår. For undervisere af elever med læse- skrivevanskeligheder Tid: 21. februar kl. 10:00- 14:30 Sted: Vrigsted Efterskole Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde

Arbejdsmiljøuddannelse - den obligatoriske Nye arbejdsmiljørepræsentanter og de ledere, der er udpeget til arbejdsmiljøorganisationen, skal på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen særligt tilrettelagte kurser for de frie skoler.

Tid: 13. marts - 15. marts Sted: Aalborg Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Det synlige køkken - kursus for køkkenledere og forstandere Hvordan arbejder vi bedst med køkkenbudgettet? Hvordan finder vi pengene til forandringer. Og hvordan skaber vi et trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø i køkkenet så vi kan klare enhver situation?

Tid: 4. april - 5. april Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 4. marts, 2018

Styrk dine roller som efterskolelærer 24/7 Kurset styrker dig i alle de roller og relationer, som et 24/7-efterskolelærerliv indeholder, og giver dig anvendelige værktøjer og indsigter, så du kan udnytte dit potentiale i efterskolens centrale læringsrum. Kurset afholdes over 2 moduler. 2. modul den 2.. - 3.5. 2018.

Tid: 12. april - 13. april Sted: Hornstrup Kursuscenter, Vejle Arrangør: Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening Tilmeldingsfrist: 25. februar, 2018

Kursus for sekretærer Kurset har til formål gennem øget viden og konkrete værktøjer at styrke administrative medarbejderes håndtering af de mangeartede opgaver og ansvarsområder der er knyttet til administrationen på efterskoler. Program er under udarbejdelse, men sæt allerede nu et kryds i kalenderen.

Tid: 16. maj kl. 09:30 - 17. maj 15:00 Sted: HUSET, Middelfart Arrangør: Efterskoleforeningen

Vejledning i efterskolen (Diplommodul) - kostskolepædagogikkens særlige muligheder. Introduktion til PD-modulet den 3. september 2018 og 2 internater den 26.9. -28.9.2018 og den 7.11.9.11.2018.

Tid: 3. september Sted: Den Frie Lærerskole i Ollerup Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2018

Basiskursus for nye vejledere i Efterskolen Efterskolens vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. Målgruppe: Nye vejledere i efterskolen, samt vejledere i efterskolen med max. 2 år som vejledere. De 2 internater afholdes den 3.10- 5.10.2018 og den 28.11.- 30.11.2018.

Tid: 3. oktober - 5. oktober Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2018

Efterskolen · 24. januar 2018

45

Annoncer

d ig

Forstander

amm

be s a k s u

Vil d

ed en m

os?

ØU – Efterskolen for det kreative og kunstneriske Østhimmerlands Ungdomsskoles tredje forstander siden skolens start i 1954 vil gerne gå på pension.

Derfor søger vi en forstander pr. 1. august 2018. Vil du være den fjerde?

Vores efterskole er stærkt værdibåret. Vi er en grundtvigsk skole med vægt på det kunstneriske og skabende. Vi fokuserer på livsglæden, på det skabende og legende i os alle.

Det er vigtigt for os, at vores hverdag foregår i et hjemligt miljø for eleverne med et forpligtende fællesskab og plads til forskellighed. Samtidig hviler samværet i det daglige på stærke traditioner, hvor ligeværd, gensidig tillid og frihed under ansvar er helt naturligt centrale værdier. Vi arbejder hele tiden med at være såvel bogligt som kulturelt dannende for vores elever.

Et markant omdrejningspunkt for os er vores ambitiøse og originalt skabende linjefag.

Også vores kommende forstander vil være samlingspunkt for skolens traditioner og værdier og i nytænkning af traditionerne. Forstanderen er en meget synlig del af hverdagen. Sammen med lærerstaben og det øvrige personale sætter forstanderen dagsordenen for de kreative rum i fællesskabet, sådan at vi sammen kan være med til at fremme vores elevers læring, personlige udvikling og sociale modning.

Som forstander på ØU er det vigtigt at brænde for noget - og være nysgerrig på samfundet, den gode historie og det skabende. Samtidig er det af stor betydning for os, at forstanderen har en pædagogisk baggrund, og at han/hun har en god portion økonomisk indsigt plus det store overblik over det praktiske.

Forstanderen skal som noget af det første være med til at ansætte to nye lærere pr. 1. august.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønindplacering vil ske i intervallet kr. 444.998 - kr. 521.660 årligt. Der er forstanderbolig til stillingen.

Ansøgning sendes pr. e.mail til skolens e.mail: oeu@oeu.dk senest onsdag den 21. februar 2018.

Første samtalerunde finder sted søndag den 11. marts 2018.

Det er vigtigt, at du tjekker vores ansøger-service på www.oeu.dk/forstanderstilling, før du sender os din ansøgning.

Østhimmerlands Ungdomsskole Skolevej 10 9574 Bælum www.oeu.dk

46

Efterskolen · 24. januar 2018

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Aalborg Sportshøjskole søger

forstander med engagement og visioner Aalborg Sportshøjskole er en velfungerende skole med en rigtig sund økonomi og fyldte elevhold.

Et stærkt og ambitiøst hold af medarbejdere og en god bestyrelse har tilsammen skabt en skole der både danner og uddanner unge mennesker til og i idrættens verden.

Som forstander på Aalborg Sportshøjskole bliver du en del af et inspirerende og aktivt miljø, hvor mennesket og sporten er i centrum.

Se det fulde stillingsopslag på www.sportshojskolen.dk/om-højskolen/ledige-job Ansøgningsfristen er tirsdag den 20. februar kl. 12.00

Efterskolen · 24. januar 2018

47

Annoncer

PRAG FRA KR. 1.405,-

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

KRAKOW FRA KR. 1.590,-

SKOLEREJSER MED FAGLIGT INDHOLD

Vi tilbyder også skolerejser til London, Dublin, Amsterdam, Berlin, Barcelona, Milano, Hamburg og mange flere spændende destinationer...

98 12 70 22 • info@eurotourist.dk • www.eurotourist.dk

E R U T E I D U T S ropa u E f a e t s e m t e - til d

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

48

Efterskolen · 24. januar 2018

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y b Stor ing d il u b m a e t & n actio

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

BERLIN

NEUKIRCHEN

NEW YORK

BARCELONA

TOP 4 REJSEMÅL FOR EFTERSKOLER Få inspiration til jeres studietur eller linjetur i 2018 blandt 4 af vores mest populære rejsemål for efterskoler.

Berlin - bus 3 dage fra kr. 698,New York - fly 7 dage fra kr. 5.158,Barcelona fly - 5 dage fra kr. 1.998,Ski 2019 - Neukirchen - bus 6 dage fra kr. 2.598,(skiture inkl. halvpension, 4 dages liftkort og skileje)

Erfaren håndtering af små og meget store grupper

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

Kontakt os og få et gratis rejsetilbud til DIN gruppe idag!

Prisen inkluderer: transport, indkvartering, morgenmad

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annoncer

once tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Udflytning til storbyen Uddannelse er blevet et nyt konkurrenceparameter landets kommuner imellem. Ikke bare fordi flere unge i kommunen giver et bedre ungemiljø med byliv og kultur, men også fordi det understøtter det lokale arbejdslivs behov for kvalificeret arbejdskraft. Alle ved nemlig, at det kan være svært at tiltrække unge, der har studeret i Aarhus eller København, ud i provinsen til job i Tønder eller Nakskov.

Så når regeringen i sin ”indflytning” af job til provinsen nu også føjer ti nye uddannelsesinstitutioner til, som placeres steder som Kalundborg, Holstebro, Guldborgsund, Fredericia, Svendborg, Ringkøbing-Skjern, Bornholm og en læreruddannelse i Helsingør, er der mange fordele.

For regeringen handler det om at få uddannelsespladserne tættere på de unge for at bringe Danmark i bedre balance. Men også om at understøtte vækst og udvikling. Minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V) siger, at ”indflytningen” af uddannelser er en hjælp til store dele af Produktionsdanmark ude i landet, som skriger efter kvalificeret arbejdskraft.

Efterskolen er også en meget decentral uddannelsessektor med ”stationer” 250 steder ud over det gangske land– ofte væk fra de dyreste hovedstrøg og byer. Den placering har været en del af efterskolens ubestridelige succes i forhold til at løfte mange unge i landområder ind i et videre uddannelsesforløb, de ellers ikke vil have valgt i samme grad. Vi ved nemlig, at uddannelse tæt på den unge har stor betydning for, om det er attraktivt og realistisk at komme

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

videre med sine kvalifikationer. I det lys er regeringens planer gode, om end betydningen nok bliver oversolgt en kende i den politiske spin-maskine. For der er trods alt kun tale om ti specifikke uddannelsesspor spredt ud over landet.

Efterskolernes mangeårige tradition med at løfte unge i store dele af Danmark, især uden for de største byer, er et godt forbillede, hvis regeringen vil videre med sin ”indflytning” af uddannelse til resten af landet. Dog er dette bilede ikke sort-hvidt. For ungdomsgruppen er stærkt polariseret. Nogle unge vælger kun uddannelse i knallertafstand fra fødehjemmet, mens andre drømmer om studier i de største byer. For en del i det segment er selv Aarhus for småt. Så det bedste vi kan gøre, er at give muligheder, og dernæst lade de unge vælge frit.

For efterskolerne forestår også en geografisk udfordring. Her handler det ikke om at flytte efterskoler fra storbyen til landet. Her handler det om at ”udflytte” efterskoletilbuddet til hjertet af de største byer. Fordi det er her mange unge i dag ikke har et skoletilbud tæt på og derfor heller ikke, i samme omfang som unge i Ringkøbing-Skjern, kommer på efterskole.

Folketinget har med sine lempeligere regler omkring nye efterskoler gjort det muligt, at ”udflytningen” til storbyen kan ske. Den første efterskole synes at være på trapperne i Roskilde, og flere ”storby-efterskoler” følger formentlig de kommende år. Som et bidrag til dannelsen og uddannelsen af alle Danmarks unge.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Vi driver din IT, så du kan fokusere på dine elevers læring Netværk og gæsteportal er skolens digitale rygrad.

Med Scanditek IT Solutions i ryggen får jeres skole et gennemført og højtydende trådløst netværk, der forankrer undervisning, læring og projektforløb.

Scanditek IT solutions leverer og installerer det ITudstyr, din skole har brug for. Hverken mere eller mindre. Samtidig tager vi hånd om alle processer i implementeringen af vores IT-løsninger. Du slipper altså helt for at skulle spekulere på IT, så du i stedet kan bruge din tid og energi på indlæringen.

Skolefaglig rådgivning, kommunikation i øjenhøjde og øjeblikkelig support står øverst på vores prioritetsliste.

Bestil et uforpligtende inspirations- eller løsningsmøde ved at kontakte Cean Lystrup på cl@scanditek.dk eller på telefon 87 42 52 00, hvis du vil sikre, at lige netop din skole er med på fremtidens netværk!

Scanditek Vest Eriksvej 24, 8960 Randers Sø

Wi-Fi fra Aruba og Aruba Clearpass sørger for digital gæstfrihed og læring, samtidig med, at de sætter de digitale regler for takt og tone for alle skolens aktører.

Høj driftsikkerhed og oppetid.

Samspil med UNI-Cs produkter og skolens internetudbyder Særlig brug af internettet i forbindelse med eksamener Sikker regulering af BYOD - elevernes ønske om at kunne bruge deres private mobile enheder på skolen Sikrer forskellige adgangsmuligheder for medarbejderne på skolens netværk.

Scanditek Øst Smedeland 36 2600 Glostrup