Efterskolen 7-2012

efterskolen

No. 07 · 13. december 2012 · efterskoleforeningen

Foto: Colourbox

ny serie: f på sporet a s efterskolen dna

08

naturfag i praksis tænder eleverne 04 dilemmaer til debat

17 lasagne til 400

20 det svære kulturmøde

Er det i orden, at nogle skoler kan betale sig fra, at andre tager socialt ansvar? Sådan lød et af dilemmaerne på Efterskoleforeningens medlemsmøder.

Månedens opskrift kommer fra BGI Akademiet, hvor eleverne holder af den mexicanske udgave af lasagne.

Trods gode intentioner om at møde verden på lige fod, når skoler rejser ud, viser det sig mere end svært i praksis. Forsker sætter kritisk blik på skolerejser.

02 indhold

04 efterskole n No. 07 · 13.

08

decembe

r 2012 · efterskole

foreninge

n

Foto: Colourbox

no. 07 december 2012

08

04 dilemm

aer til debat

redaktion

ny serie: på sporet af efterskolens dna

Er det i orden, at nogle skoler at andre tager kan betale socialt ansvar? sig fra, dilemmaern e på Efterskolefo Sådan lød et af møder. reningens medlems-

17 lasagne

naturfag i pra tænder ele ksis verne

til 400

Månedens opskrift kommer hvor eleverne fra BGI Akademiet, holder af den mexicanske af lasagne. udgave

20 det svære

kulturmøde

Trods gode intentioner om at møde lige fod, når verden på skoler rejser ud, end svært i praksis. Forsker viser det sig mere skolerejser. sætter kritisk blik på

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Flegborg 2A, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk

08

anvendt teori tænder

Flakkebjergs samarbejde med industrivirksomheden Haldor Topsøe og HTX tænder eleverne. Vi besøger endnu en skole, som er involveret i industriprojekt støttet af Industriens Fond.

Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740

04

Svend Krogsgaard Jensen, journalist, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935

medlemsmøde om socialt ansvar og mangfoldighed

layout

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

Dilemmaer sat i spil på medlemsmøder.

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

05

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

jægersoldat åbner efterskole Østjysk efterskole skal bygge på principperne fra True North.

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

06

deadline

nyt fra efterskolerne

abonnement

11

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com

naturfag for piger

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.

Brøruphus Efterskole vil med højt fagligt niveau få flere piger til at vælge ny natur- videnskabelig linje.

12

udgiver

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

17579 Mediegruppen

efterskolen · no. 07 · december 2012

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 45. årgang.

16

læserdebat: den mobile efterskole

17

efterskoleopskrift Inspiration til efterskolens køkken.

20

det svære kulturmøde Forsker sætter kritisk lys på skolernes rejser.

22

foreningens dna Formanden indkredser Efterskoleforeningens DNA.

24

rejsebrev fra en forstander

læserdebat: rummelighed uden at få penge for det

Jens Petersen har taget orlov og kobler af på en coaster. Det kommer der en del refleksioner ud af.

14

28

læserdebat: succeshistorie fra udkanten

indkaldelse til årsmødet

31

jobannoncer

nyhed 03

20

22

elevorganisation

vil have fat i efterskoleeleverne af: Tinus Elsig, journaliststuderende

28 efterskolelever var i slutningen af november samlet, da Danske Skole Elever holdt elevkursus i retorisk argumentation. Gennem påfuglekneb, boldspil med appel, patos, logos og etos, blev eleverne opfordret til at sige deres mening og engagere sig politisk i skolernes dagligdag

D

evnen. Forskning viser, at får man selv et ansvar for sin læring, ja så stiger karaktererne også.« DSE arbejder for skoleelevers rettigheder til skolebestyrelser og elevpolitiske initiativer med henblik på at samle danske skoleelever i et nationalt fællesskab. Ifølge David Alexander Hvidbak Østergaard skiller netop efterskoleleverne sig positivt ud, når det gælder meninger og initiativer: »Efterskoleelever er fantastisk dygtige, og modne. Mange har allerede et politisk standpunkt. Jeg synes, jeg ser en mærkbar forskel på efterskolelever og almene folkeskoleelever i den måde de opfatter deres omverden på. De har prioriteret at deltage i vores arrangement i en weekend, hvor der sikkert er sket en masse andet sjov på deres egne efterskoler og det ses på motivationen.

De er meget engagerede i det vi kommer med.« Interesse for elevpolitik 17-årige Kasper Fabricius fra Ranum Efterskole var en af de elever, der deltog i kurset.

Han er selv erfaren DSE’er og har fået sin interesse for elevpolitik via det fællesskab, der åbnede sig for ham: »Jeg har gået i specialklasse det meste af mit liv, og har derfor været lidt afskåret fra det store fællesskab,« siger han. »Men da jeg gik ind i DSE, sprang alting i luften.

Jeg fik så utroligt mange venner gennem min politiske interesse. Det har givet mig blod på tanden efter at sige min mening, på min måde,« forklarer Kasper Fabricius, der mener, at den efterskole han selv går på, er rigtigt god til at lytte til eleverne og deres meninger.

15-årgie Pernille N. Hansen fra Rebild Efterskole mener, at det også handler om at stå ved den man er. »Det er vigtigt ikke at være bange for at sige sin mening. Hvis man tør stille sig frem og sige det, man mener, så styrker det også en selv i troen på, at man er god nok.« På Victor Asboe Thomsens efterskole har man netop sat solcelleanlæg på for 1,7 millioner kroner som resultat af et selvstændigt skoleprojekt. Selv meldte han sig til weekenden for at styrke sine retoriske færdigheder, så han kan blive bedre til mundtligt eksamen. »Det handler ikke kun om, at kunne argumentere for sin sag overfor skolen, men om at lære nogle basale ting, der gør en i stand til at være en dygtig skoleelev og debattør i al almindelighed.« Danske Skole Elever vil også fremover forsøge at rette nogle af aktiviteterne i mod efterskoleeeleverne. redaktionen@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 07 · december 2012

anske Skole Elever går nu målrettet efter at få mere kontakt med efterskoleeleverne. Startskuddet var det årlige elevarrangement i november, hvor der i år var fokus på retoriske færdigheder. 28 elever fra forskellige efterskoler landet over havde meldt sig til arrangementet, der bød på alt fra klassisk auditorieundervisning til boldspil med appel. Det er første gang, at DSE indbyder efterskolerne til at deltage, men der er ifølge en af de to tovholdere, 17-årige David Alexander Hvidbak Østergaard, en særlig grund til, at organisationen nu tager mere kontakt til efterskolerne. »Det er helt tydeligt, at efterskolerne er underrepræsenterede som medlemmer af DSE. Og det er synd, for forstanderne på efterskolerne går per natur rigtigt meget op i medborgerskab. Vi vil gerne give efterskoleeleverne nogle redskaber til, hvordan de kan være mere med til at skabe deres egen skole,« siger David Alexander Hvidbak Østergaard og forklarer, at eleverne jo er ”hverdagens eksperter”, hvorfor de også selv skal have indflydelse på skolepolitikken. »Jeg tror ikke, man finder et sted, hvor der er så højt til loftet for egne tanker og ideer som på en efterskole. Efterskolerne vil gerne lytte til deres elever. Derfor synes jeg, det virker logisk, at eleverne også er med til at skabe de rammer, efterskolelivet udfolder sig indenfor. Desuden fremmer det indlærings-

04 medlemsmøde

Søren Black Jensen, viceforstander på Næsgaard Efterskole på Falster: Hver enkelt skole skal tage et socialt ansvar for, at hele skoleformen samlet kan leve op til sit samfundsansvar. Vi er frie skoler under ansvar, og derfor kan vi godt håndtere at tage socialt ansvar uden at have socialt taxameter eller andre instrumenter. Jeg er bange for, at det bliver en pligt og vil hellere, at vi fortsat bygger på, at hver enkelt skole har et ansvar for at tage socialt ansvar. Vi er forpligtede af en skoletradition, hvor vi er vant til at tage ansvar, og hvor vi hilser alle typer af elever velkomne, uanset om de er rige eller fattige, skæve eller lige.

Socialt ansvar og mangfoldighed På to medlemsmøder i begyndelsen af december lagde Efterskoleforeningen op til debat om dilemmaerne omkring skolernes mangfoldighed og sociale ansvar. Dilemmaerne kan drøftes videre på de enkelte skoler.

Foruden de viste dilemmakort her på siden var følgende spørgsmål til debat:

efterskolen · no. 07 · december 2012

Dorte Bondo, forstander Sofie Rifbjerg Efterskole på Falster: Både og. Som skoleform skal vi løfte socialt ansvar, men det kan kun lade sig gøre, hvis hver enkelt skole bidrager. Men der skal være respekt for, at vi ikke kan løfte samme sociale opgave, fordi skolerne er forskellige.

Skolerne må tage ansvar for elevgrupper, der matcher skolens kompetencer, profil og faglighed. Jeg går ikke ind for et system, hvor skoler kan miste tilskud, hvis de ikke tager en bestemt type socialt ansvar. Men det kan være nødvendigt, at der gives ekstra ressourcer til skoler, der tager sig af bestemte grupper af unge, fordi det kræver ekstra ressourcer at løfte bestemte opgaver.

• Findes et fælles bedste? Og hvis dette skal varetages, hvad gør foreningen og medlemmerne så, når det fælles bedste ikke nødvendigvis er det bedste for alle medlemmer eller for den enkelte skole?

• Hvad gør, at nogle skoler er særligt gode til at inkludere?

• Er foreningens formål tidssvarende – at skabe de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse – f.eks. i forhold til at arbejde med en fælles ambition om socialt ansvar?

• Skal et socialt ansvar modvirke polarisering mellem vores frie skoletilbud og den offentlige skole, eller skal det modvirke polarisering internt i efterskoleverdenen?

• Hvordan undgår vi at stigmatisere en lang række unge i forbindelse med et socialt taxameter?

• Er den gode samfundsfortælling om efterskolerne, der tager socialt ansvar og udnytter skolekammerateffekten, altid en god fortælling? Eller skræmmer den nogle af jeres elever væk?

• Hvordan skal vi definere målgrupper, når vi snakker inklusion? Hvem skal inkluderes?

Hvem gør en skole mangfoldig?

nyhed 05

kort nyt Tidligere jægersoldat bag ny efterskole En ny efterskole slår dørene op efter sommerferien. True North Efterskolen kommer den til at hedde, har plads til 107 elever og bygger på de erfaringer True North og den tidligere jægersoldat og sociolog Nicolai Moltke-Leth har gjort sig med teenagere, undervisere og skoler. På skolens hjemmeside fortæller man, at True North siden 2007 har haft mere end 8000 teenagere igennem et udviklingsprogram indenfor personligt lederskab og sociale kompetencer. Den ny skoles tilgang til eleverne og undervisningen bygger på undervisningsdifferentiering gennem den enkeltes elevs læringsstil, egne styrker og anvendelse af positiv psykologi.

Vibeke Bergfeldt, lærer på Haslev Idrætsefterskole: Vores skole er som vores børn. Og der kommer ikke noget konstruktivt ud af at gøre sig klog på, hvordan andre opdrager deres børn. Vi har også set på årsmøder, at det nemt ender i mudderkastning, når vi gør os kloge på hinandens skoler. Det kan være ganske ødelæggende for skoleformen, hvis vi kritiserer hinanden. Vi driver i stigende grad skoler som virksomheder, hvor vi laver strategier og markedsføring for hver enkelt skole.

Måske skal vi ligesom andre virksomheder så også hente sparring fra konsulenter ude fra i form af konstruktiv kritik.

Den ny efterskole har til huse i et tidligere hotel- og konferencecenter tæt ved stranden i Snaptun.

Plads til kreativ og innovativ naturfagsundervisning?

Lad din klasse deltage i Young Energy Quest. Vi garanterer et spændende og motiverende forløb, hvor eleverne kommer til at arbejde tværfagligt og innovativt i samspil med kendte virksomheder. Forløbet vil give gode muligheder for at opfylde mange af de centrale mål inden for det naturfaglige område.

Præmier: 0,10.000,-/5.00 ,00 .0 /2

Alle skoler bør påtage sig socialt ansvar, og derfor bør ingen kunne betale sig fra at optage bestemte, besværlige eller udsatte unge. Det nytter ikke, hvis nogle skoler tager alle de svage og andre alle de stærke elever. Der bør være en blanding af elever på alle efterskoler. Man kan godt diskutere om der er det i dag, når nogle profilskoler optager idræts- eller musikeliten. Spørgsmålet er, om de skoler har ret mange udsatte unge. Nogle skoler kunne nok godt tage større del i den sociale opgave.

tilmelding Tilmelding kan ske frem til 4. januar, men er du hurtig og tilmelder dig før den 1. december, deltager du i lodtrækningen om kr. 3.000 til klassekassen. Læs mere om konkurrencen og tilmelding på: www.okolariet.dk/YEQ

efterskolen · no. 07 · december 2012

Jeanette Nielsen, lærer på Efterskolen Østergaard på Sjælland:

suden Lærerne får de rsus is ku at gr et dt bu til ideer til med konkrete tivt ea kr e jd be at ar t. og innovativ

Hvem kan deltage?

Klasser fra grundskolens 7. - 10. klasse, STX, HTX og EUD i Region Syd, Midt og Nord.

06 nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Ny miniarena

Vesterdal vinder opfinderpris

Sydvestjyllands Efterskole har netop indviet en miniarena, som er etableret i samarbejde med DBU. Banen er 12x24 meter med lysanlæg og kunstgræs. Den skal bruges i både fritiden og til undervisning.

Opfinderkonkurrencen Danish Entrepreneurship Award 2012 blev en succes for Vesterdal Efterskole. Fyens.dk fortæller, at elever fra den fynske efterskole ryddede alle konkurrenter af vejen og satte sig på samtlige fire finalepladser i kategorien ”grundskoler”.

Skolen kunne således juble allerede inden finalen, da det stod klart, at førstepræmien på 10.000 kroner ville havne hos dem.

Den gruppe, som slutteligt vandt finalen kaldte sig ”Opladerne”. Deres idé var en miljøvenlig oplader, som genererer strøm fra kropsvarme.

Skovlund udvider med ottende Fra skoleåret 2013-14 er det ifølge Ugeavisen Varde ikke kun elever i niende og tiende klasse, som kan se frem til et år på Skovlund Efterskole. »Vi har haft henvendelser fra 8. klasses elever og overvejet situationen. Specielt skolens sprogundervisning i Cambridge Engelsk, hvor man blandt andet kan følge kurser og tage eksaminer på højt niveau, er oplagt for de elever i ottende klasse, som trænger til større faglige udfordringer,« siger forstander Steen Møller. Skolen udbyder derfor ottende fra det kommende skoleår.

efterskolen · no. 07 · december 2012

Fokus på rim, flow og rytme Sidst i oktober var der fokus på rim, rytme, flow og ordspind på Rudehøj Efterskole.

Skolen afhold danskdag med besøg af rapperne Mund De Carlo og Balhasar. Dagen var et mix af optræden fra de to rappere og elevarbejde, hvor der var fokus på det lyriske ved genren rap, og her var rapperne på banen med motivation og energi, som smittede af på elevernes arbejde. Dagen sluttede med en fælles koncert med rapperne og eleverne. En elev, Johanne Wejse, der optrådte, udtaler dette om dagen: »Mund de Carlo & Balthasars var bare helt vildt søde og kunne lære mig lige præcis, hvordan man laver rap. De opmuntrede mig til at stille mig op på en scene foran hele skolen og rappe en selvskreven tekst, og jeg nød det. Noget, jeg aldrig ville have gjort, hvis ikke de havde været så helt komplimenterende og positive overfor mig,« udtaler Johanne Wejse, der er elev på efterskolen.

Iværksætterdyst på Lomborg Den sidste dag i november var Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole omdannet til en markedsplads, hvor 29 butikker solgte ting og tjenesteydelser, som skolens elever havde frembragt. Markedet, der blev åbnet af borgmester Erik Flyvholm, var det synlige resultat af et stort iværksætterprojekt, hvor eleverne er blevet undervist af eksperter fra Young Enterprice, Ringkøbing Landbobank samt Kop & Kande. Op til markedet har ord som markedsføring, videresalg, kalkulationer, dækningsbidrag og forretningsplan fyldt i de unges samtaler.

Den af elevernes virksomheder, der slutter med størst overskud, bliver præmieret, og markedets samlede økonomiske gevinst går til elevrådet på skolen.

Ladelund Rock på storskærm Teknikken og musikken var i top da Ladelund Efterskole i november for tolvte gang inviterede til Ladelund Rock. I dette års udgave var der ikke sparet på den innovative brug af moderne teknik. Hele dagen kunne følges online via livestreaming på en hjemmeside, så dem der hjemme også kunne følge med. Og en storskærm bag scenen, samt et tv ude i forhallen, viste alt, hvad der skete på scenen.

Lysshowet, som farvestrålende akkompagnerede de mange bands, havde professionel karakter. De forskellige bands, som trykkede den af på scenen, bestod af efterskoleelever fra skolen og lokale unge talenter, men også efterskolens undervisere var oppe og give et par numre.

Bogbus koncert Elever fra Musik og Sang Efterskolen i Uge spillede en mindre koncert I Aabenrå Kommunes bogbus, kaldet Boblebussen.

Koncerten kom i stand i forbindelse med et landsdækkende bogbusprojekt med navnet, “Det gode liv i landområderne – udvikling af mobile biblioteker”. Undersøgelser viser, at de 14 til 18 årige er svære at få ind på biblioteket, derfor kommer biblioteket med bogbussen til de unge i stedet. »Det er en erfaring, at efterskolerne er et godt afsæt for dialog med de unge. Her er de en del af en verden, hvor de i forvejen bliver fastholdt på at være søgende og nysgerrige. I den dannelsesproces vil vi kunne hjælpe dem på vej, og på den måde blive et supplement til efterskolens arbejde med de unge,« fortæller udviklingsleder for Børn & Boblebussen, Hanne Trøstrup.

Globale udfordringer på skemaet Eleverne var friske og veloplagte – og det til trods for at undervisningen foregik på en lørdag. Frijsenborg Efterskole havde fået besøg af syv unge undervisere fra Mellemfolkeligt Samvirke (MS). De var inviteret til at

nyt fra efterskolerne

Højer vil have ottende igen Jyske Vestkysten oplyser, at Højer Efterskole efter i en årrække ikke at have tilbudt ottende klasse nu igen slår dørene op for elever på dette klassetrin. Beslutningen er kommet efter, at skolen i forbindelse med en Efterskole Camp, hvor unge fra sjette til niende klasse fik mulighed for at opleve, hvordan det er at være på efterskole, oplevede, at flere unge spurgte efter muligheden for at tage ottende som et efterskoleophold.

Ifølge den vestjyske avis ser forstander Erling Joensen det blandt andet som et udtryk for den nye skolestruktur, hvor en del skoler nu slutter efter 6. klasse, og eleverne så skal finde nye steder at tilbringe de sidste år i grundskolen. føre skolens 85 elever igennem en temadag med spændende udfordringer samt skæve og sjove løsninger på nogle af verdens allerstørste problemer. Indenfor emnerne ”Globalisering og globalt medborgerskab” samt ”Kulturforståelse og kommunikation” blev eleverne sat til at diskutere, brainstorme og tegne sig frem til en forståelse af, hvilken rolle de har som danske unge i en globaliseret verden.

Mads Frimor, elev på Frijsenborg Efterskole, siger om temadagen: »Det har været en sjov og lærerig dag. Især var det sjovt at lave rollespil, hvor man forestillede sig at være aktør i en international forhandling.

Det gav en forståelse af, hvad det vil sige at handle mellem landene.« Louise Slemming, MS underviser i ”kulturforståelse og kommunikation”, siger om eleverne i hendes gruppe: »Eleverne var vildt engagerede, og jeg følte, at de gik derfra med et nyt syn på verden, og at de fik kommunikationsredskaber, som vil gøre deres fremtidige kulturmøder til noget sjovt og berigende.”

Skriverier gør en forskel

Vitrup Efterskole har været præget af en række mord. Heldigvis er der ikke tale om den totale socialrealisme, men om en uge, hvor skolens elever og ansatte har arbejdet med rollespil.

Chicago i tyverne har været rammen, og mafiaens moralkodeks har fyldt en del, men der har selvfølgelig været en bagtanke med galskaben. »Det handler blandt andet om fælles teambuilding for alle,« siger Ditte Handberg, der normalt er lærer på skolen, men i rollespillet er redaktør på Chicago Tribune. »Eleverne har været inddelt i familier og drevet hver en ”dæk-forretning” – men den virkelig indtjening er sket gennem salg af illegale alkoholleverancer og ikke mindst gennem mord på hinanden. Det kræver et høj grad af samarbejde, og at man formår at lægge en strategi og efterleve den. Præcist som en virksomhed, der er i konkurrence med andre. Det er den, med den bedste plan og strategi, som vinder! Og eleverne lever sig så meget ind i det, at det er ægte tårer, der triller, når flere dages god planlægning spoleres af en rivaliserende families lidt bedre timing,« hedder det i en udtalelse fra skolen.

Adventure Efterskolen søger ny forstander Ifølge Lokalbladet Budstikken har bestyrelsen for Adventure Efterskolen modtaget forstander Karsten B. Dressøs opsigelse til fratrædelse den 1. februar 2013, idet han tiltræder jobbet som forstander for Gråsten Landbrugsskole.

Til det siger næstformand i bestyrelsen, Jørn Lehmann Petersen: »Bestyrelsen og personalet har været rigtig glade for samarbejdet og er med det samme gået i gang med at søge efter Karstens afløser til at fortsætte den særdeles positive udvikling som Adventure Efterskolen er inde i.«

Ny idrætshal på vej Mejlby Efterskole er godt i gang med at bygge ny idrætshal. Aktuelt er der travlhed med grave- og støberiarbejdet. Byggeriet er lidt forsinket. Viceforstander Jørn Franke fortæller til Nordjyske Stiftidende, Himmerland, at arbejdet skulle have været sat i gang i august, men der opstod problemer med nogle kloakledninger, som forsinkede processen. »Byens borgere får mulighed for ind imellem at benytte den nye hal til forskellige sportsaktiviteter, så måske kan der arrangeres et lokalt mesterskab i volleyball eller badminton,« fortæller forstander Gyrite Andersen.

Den nye idrætshal på et samlet areal på 1.300 kvm. bliver med en foyer bygget direkte sammen med efterskolens spisesal. »På den måde bliver hallen en direkte integreret del af efterskolen,« siger forstanderen til den lokale avis.

Fra Risskov til Rio Eleverne på international linje på Risskov Efterskole rejser til Rio og møder andre unge. Turen har overskriften: Brasilien – et upcoming land? Men hvad med de unge?

Eleverne står for planlægningen af turen, og programmet indeholder møde med unge i en af Rios favelaer. En fodboldkamp mellem nogle af de bedste hold i landet. Kontakt til et ungdomsprojekt, der arbejder for bedre vilkår for unge fra mindre velstillede dele af byen. Deltagelse i katolsk messe. Løbetur og morgendukkert på Cobacabana og meget andet.

noget r e d r e Sk le? ftersko er e n i d på billed

og yheder s til Korte n e sende rn le o k rs set.dk u h in fra efte s @maga n e n o ti redak

efterskolen · no. 07 · december 2012

Eleverne på Langelands efterskole vil gøre en forskel og deltager derfor i kampagnen, "Skriv for liv - maraton", som er arrangeret af Amnesty International.

Projektet går i sin enkelthed ud på, at tusindvis af mennesker fra mange lande sender breve til myndighederne i ti forskellige lande, der i specifikke sager ikke overholder menneskerettighederne.

Langelands efterskole er I dette projekt med til at lægge et massivt pres, som måske kan hjælpe og give nødstedte mennesker en chance for at blive behandlet med værdighed.

Mord på efterskolen

07

8 xxxx

anvendt teori tænder eleverne af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Samarbejde med industrivirksomhed og HTX tænder eleverne på Flakkebjerg. Teori og praksis går hånd i hånd på en måde, som begejstrer de unge.

Projektet er en succes både for skole, elever og virksomhed

E

efterskolen · no. 07 · december 2012

t virvar af rør, ventiler og haner.

Ventilerede glasskabe med kolber og reagensglas. Avancerede måleinstrumenter, computere og andet teknologisk isenkram.

Der var nok at se på, da eleverne fra Flakkebjerg Efterskole blev lukket ind i hjertet af Haldor Topsøe i Lyngby. De unge var på rundvisning, og rundvisningen var en del af

Det er helt vildt, som det her projekt har tændt eleverne.

Erling Noer, lærer

et seks ugers projekt støttet af industriens Fond. Et projekt, hvor eleverne arbejder med en række cases, som ingeniørerne på Haldor Topsøe har formuleret. Cases der afspejler de problemstillinger Topsøe ingeniørerne arbejder med i det daglige. Netop denne direkte sammenhæng mellem skolearbejdet og virkeligheden i industrien har været det helt store scoop i projektet. »Det er helt vildt, som det her projekt har tændt eleverne,« siger lærer på Flakkebjerg Efterskole, Erling Noer. Han fortæller, at efterskolen kontinuerligt arbejder med projektorganiseret undervisning, og selv tilstræber han altid at gøre sin undervisning så virkelighedsnær som muligt, men samarbejdet med Haldor Topsøe har sat nye standarder i den sammenhæng. »De unge har set, at det de bokser med

på skolen, er det samme som udfordrer dem på Haldor Topsøe,« siger Erling Noer og tilføjer, at det desuden virkede stærkt motiverende, at en række forskere sad og lyttede og stillede uddybende spørgsmål, da de unge fremlagde deres overvejelser og konklusioner.

Kreative processer »Dem fra Topsøe tager os alvorligt, når vi fortæller om vores projekt. Det er som om, vi er ligemænd. Det er ret fedt,« siger Helena Buxbom, der går i tiende klasse på Flakkebjerg Efterskole. Hun har konkret arbejdet med at producere katalysatorer. Eksperimenteret med forskellige former og testet dem for at se hvilke, der var mest effektive. Et arbejde som var praktisk, men som krævede, at hun brugte teorien fra fysik, kemi og

industriprojektet

matematik. Men også et arbejde som stillede krav om at tænke kreativt. »Topsøes folk formulerede meget åbne opgaver, og det har gjort, at de unge har arbejdet meget eksperimenterende,« fortæller Erling Noer, som er sikker på, at kombinationen af høj faglighed og en kreativ tilgang til opgaven har været stærkt motiverende for de unge. Han fortæller, at eleverne i deres begejstring ofte har glemt pauserne.

Fagligt input til lærerne Begejstringen og engagementet har været til at få øje på i hele projektet. Ikke kun hos eleverne. »Jeg har mødt et kolossalt engagement hos både Topsøe og hos lærerne på HTX, hvor efterskolens elever har fået en del af den teoretiske undervisning. Det har været en meget positiv oplevelse,« siger Erling Noer, som er sikker på, at engagementet har haft stor betydning for elevernes motivation, men det har også været til stor inspiration for ham selv. »Jeg har fået et enormt fagligt input, og det har været en fantastisk proces,« siger han og forklarer, at han til dagligt har elever, der kan kapere et højt fagligt niveau, men

i dette forløb har det overrasket ham, hvor meget teori de unge har været i stand til at håndtere. »Måske har alle ikke forstået alt i detaljen, men det har i hvert fald været en appetitvækker for eleverne, og der er ikke nogen, som har knækket halsen på det,« siger Erling Noer. I næste projekt vil han dog gerne begynde med det praktiske og gemme teorien til lidt senere. »Det vil gøre motivationen endnu større,« siger han.

Projektet kører videre Og der bliver en næste gang. Forstander Jan Coermann er sikker på, at den begejstringsbølge som både Topsøe, HTX og efterskolen rider på, vil gøre, at projektet også kan fortsætte, når pengene fra Industriens Fond ikke længere er i spil. »Vi er nået til et punkt, hvor vi kan se, at alle parter får noget ud af projektet,« siger han.

HTX stiller sig positivt Rektor ved gymnasierne på Selandia, Niels-Erik Hybholt er også positiv overfor projektet.

Kan man, som her, lave et samarbejde, hvor eleverne ser en tydelig sammenhæng fra grundskolen til gymnasiet og videre til de videregående uddannelser, så har man nået meget.

09

»Dels vil vi gerne bidrage til at styrke naturfagsundervisningen generelt. Og dels ser vi et perspektiv i, at vore elever kan inddrages i projektet også,« siger han og forklarer, at teknisk gymnasium i Slagelse er et moderne gymnasium, der gerne vil samarbejde med det omgivende samfund. »Kan man som her lave et samarbejde, hvor eleverne ser en tydelig sammenhæng fra grundskolen til gymnasiet og videre til de videregående uddannelser, så har man nået meget,« siger Niels-Erik Hybholt og tilføjer, at han tror på, at projektet også kan fortsætte, når pengene fra Industriens Fond stopper. »Der er åbnet en dør til et spændende samarbejde mellem os, Flakkebjerg og Haldor Topsøe,« siger han.

God forventningsafstemning Haldor Topsøe vil meget gerne slå et slag for de naturvidenskabelige uddannelser. »Det er vigtigt, at de unge ser, der en vej gennem de naturvidenskabelige uddannelser. Vi har i mange år haft folkeskoler og gymnasier på besøg og også tit haft studerende, som har lavet praktiske forløb her,« siger Hr-maneger Ole Stahl og tilføjer, at dette projekt dog er anderledes. Han mener, at kombinationen af efterskolen, HTX og virksomheden giver noget helt specielt. »Det er fantastisk at se den begejstring, som lyser ud af øjnene på eleverne,« siger han og tror, de unges motivation kommer af projektets evne til at inddrage den konkrete verden i undervisningen. »Det er jo det, der motiverer,« siger han og fortæller, at samarbejdet har været

Niels-Erik Hybholt, rektor ved gymnasierne på Selandia

efterskolen · no. 07 · december 2012

10 industriprojektet

konstruktivt. At rollerne er fordelt på passende vis, og at der er sket den nødvendige forventningsafstemning.

Forskellige verdener »Vi er jo forskellige verdener, der mødes i dette samarbejde, så gode aftaler er vigtige, og de har været på plads,« siger Ole Stahl og forklarer, at Haldor Topsøe, som en forskningsbaseret virksomhed er vant til, at der kan gå flere år fra noget er sat i gang, til man ved, om det kan bruges til noget.

Denne tankegang gennemsyrer måden Haldor Topsøe indgår i projektet. Effekten af samarbejdet kan ikke nødvendigvis måles lige nu, men virksomheden er for eksempel altid på jagt efter kvalificeret arbejdskraft.

»Vi vil have de bedste, og det kan jo godt være, at nogle af de her elever om nogle år kommer til at gå rundt på vores gange,« siger Ole Stahl og tilføjer, at projektet desuden rummer muligheden for, at nogle af de unge kommer op med ideer, som ingen tidligere har fået.

Elevernes ideer »Eleverne er ikke på samme måde som os fanget ind i en bestemt tankegang. Derfor kan de måske komme med nye ideer og løsningsforslag,« siger General Maneger, Kim Johansen. Han fortæller, at efterskoleeleverne allerede er kommet med nogle interessante løsningsforslag. Tiden vil nu vise om ideer holder.

Eleverne er ikke på samme måde som os fanget ind i en bestemt tankegang. Derfor kan de måske komme med nye ideer og løsningsforslag.

Kim Johansen, General Maneger

»De unges løsninger skal jo testes, og så må vi se om, de holder,« siger han.

Helenas Buxbom fra tiende klasse på Flakkebjerg Efterskole håber, at nogle af hendes ideer kan bruges, men selv om det ikke skulle være tilfældet, er hun meget tilfreds med projektet. »Det er fantastisk at blive taget så seriøst, som vi bliver her,« siger hun. svend@magasinhuset.dk

Om Industriprojektet Med støtte fra Industriens Fond etableres et partnerskab mellem fonden, Efterskoleforeningen, tre efterskoler samt en række erhvervsuddannelser og industrivirksomheder. Målet er at få flere dygtige efterskoleelever til at vælge en erhvervsuddannelse (basis eller gymnasial) efter 10. klasse og have øje for karrieremuligheder inden for dansk industri. Tilsvarende er målet at erhvervsvirksomhederne får øje for kvaliteten af efterskolens pædagogiske kostskoleprojekt.

Organisering på Flakkebjerg Efterskole Flakkebjerg efterskole samarbejder med Haldor Topsøe. Rammen om samarbejdet er fire virkelige cases fra Haldor Topsøes forskningsafdeling, som eleverne skal arbejde med, på forskellig vis.

efterskolen · no. 07 · december 2012

HTX Slagelse, Selandia, er Flakkebjergs anden samarbejdspartner.

Selandia forestår undervisningen på egen skole og bistår projektet med faglig sparring, med særlig fokus på at danne bro mellem virksomhedens cases og elevernes faglige niveau.

Selandia står også til rådighed for elevernes undersøgelse af uddannelses- og karrieremuligheder, herunder studiemiljø.

Forløbet i Flakkebjergs del af Industriprojektet består af et koncentreret 6 ugers projektforløb. Alle parter i projektet deltager i fremlæggelsen af bedømmelsen af elevernes endelige projektpræsentationer.

De åbne opgaver som Topsøes forskere havde stillet flakkebjergs elever, udfordrede deres kreativitet og havde både en teoretisk og en praktisk vinkel.

naturfag 11

ny linje vil have fat i pigerne af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Ny naturvidenskabelig linje på vej på Brøruphus Efterskole. Et tilbud på et højt fagligt niveau til de specielt interesserede. Et tilbud, som skal få flere piger med på den naturvidenskabelige vogn.

Skolen har undersøgt, hvad der skal til for, at de unge prioriterer naturfagene.

Resultaterne er lige på trapperne

M

Pigerne vil have kemi og biologi Ole Vistisen fortæller, at skolen med den ny linje meget gerne vil tiltrække flere piger.

Traditionelt er naturvidenskaben og specielt matematikken og fysikken mest noget, der appellerer til drengene. »Det håber vi at lave om på med den ny linje,« siger han og fortæller, at de foreløbige resultater af undersøgelsen peger på, at pigerne tænder mest på kemi og biologi. »Det ser desuden ud til, at pigerne langt mere end drengene prioriterer det skriftlige arbejde frem for forsøg og lignende,« siger Ole Vistisen. Planen er derfor, at den ny linje skal prioritere arbejdet med rapporter og andre skriftlige produkter. Men det er også essentielt, at skolen får et samarbejde op at stå med andre uddannelsesinstitutioner og med lokale virksomheder.

De unge vil gerne virksomhederne »I undersøgelsen ser det ud til, at de unge, der er dygtige til naturfag og gerne vil skabe sig en karriere indenfor naturvidenskaben, meget gerne vil ud og se, hvordan fagene bliver brugt i praksis,« siger Ole Vistisen og forklarer, at han derfor er i gang med at skabe kontakter til virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Han ville dog gerne have lidt mere medvind i den sammenhæng.

»Dansk Industri er jo interesseret i at skabe en forbindelse mellem skolerne og virksomhederne, men når jeg kontakter den enkelte virksomhed, støder jeg på modstand,« siger Ole Vistisen. Han fortæller, at man godt kan lave aftaler om besøg på virksomhederne, men at det er sværere at lave mere forpligtende samarbejder. »Vi har fået nogle kontakter, men vil gerne have flere,« siger han og fortæller, at samarbejdet med konkrete virksomheder har meget høj prioritet i arbejdet med, at få den nye linje stablet på benene.

Behovet er der Ifølge Ole Vistisen er der klart et behov for en sådan linje. En linje, hvor de unge kan fordybe sig i deres naturvidenskabelige interesse. 80 procent af de 700 adspurgte gymnasieelever svarer således, at de finder naturfagene interessante. »Og det er jo et tal, der slet ikke svarer til, hvor mange der vælger at gå videre med fagene,« siger Ole Vistisen, som gerne ser, at flere unge vælger naturfagene. Han forestiller sig, at den ny linje på Brøruphus Efterskole kan være med til, at det kommer til at ske.

efterskolen · no. 07 · december 2012

ange efterskoler har linjefag, som tiltrækker unge, der er gode til at spille fodbold, med stor fornøjelse spiller teater, har en musiker i maven eller gerne vil bruge hænderne. På Brøruphus Efterskole synes man, at der mangler et tilbud til de unge, der tænder på naturvidenskaben. Det vil skolen råde bod på ved at lave en naturvidenskabelig linje, som begynder i august 2014. »Her vil de unge få mulighed for at fordybe sig i det naturvidenskabelige på et højt fagligt niveau,« siger lærer på skolen, Ole Vistisen. Han fortæller, at den grundlæggende ide med den ny linje er, at de unge skal ud af skolen. »Eleverne skal ud på virksomheder og opleve, hvordan naturvidenskaben bliver brugt,« siger han og tilføjer, at det desuden er meningen, at de unge skal møde en række gæstelærere på skolen. »Her tænker vi ikke på lærere, men på fagfolk der arbejder med kemi eller fysik i det daglige,« siger Ole Vistisen og forklarer, at han er ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse foretaget blandt 700 gymnasieelever. En undersøgelse der har fokus på, hvad der skal til for, at de unge vælger den naturvidenskabelige vej.

12 læserdebat

t e d r o b å p t e ord ingen broget elevflok ad frivllighedens vej af: Morten Budde, forstander, Thorsgaard Efterskole

Samfundsudviklingen, markedsvilkårene og de enkelte skolers set up gør det meget vanskeligt at forestille sig et scenarie med en meget blandet elevskare på hver enkelt efterskole

I

efterskolen · no. 07 · december 2012

ndledningsvis vil jeg godt takke redaktion og skribenter for den, i mine øjne, mest relevante, velskrevne og provokerende udgave af Efterskolen (No. 06 2012) i mands minde.

Særligt de to bidrag fra styrelsen ved Troels Borring og Thomas Buch er meningsfyldte. Jeg mener, at de beskriver det allervigtigste spørgsmål i vores branche i dag: Hvordan skal vi af frivillighedens vej og i frihedens navn få alle skoler til at tage deres naturlige del af ansvaret for, at alle slags unge mennesker skal få muligheden for at få et godt år på efterskole. Netop friheden til at lave den skole man ønsker og brænder for, er vel det, der har gjort vores skoleform til den store succes, som den vitterligt er i dag.

Paradoksalt nok tror jeg, at selvsamme frihed kan udvikle sig til at være den, der spænder ben for os i bestræbelsen på at være samfundsrelevante og gøre os fortjente til at blive forgyldt økonomisk i det omfang, som vi er blevet i mange år.

Desværre er jeg pessimistisk i forhold til af frivillighedens vej at skabe den påkrævede rummelighed på de enkelte skoler. Det er jeg fordi, at muligheden for at tiltrække og rekruttere bestemte elevgrupper og skabe interesse-reservater for dem er en anden meget væsentlig grund til mange skolers store succes.

Alle skoler vil gerne have harmoniske og stabile elever, der giver en sikker indkomst, et lavt frafald, et godt ry og mulighed for vækst på alle fronter fremadrettet.

For mig er det en selvfølge, at vores skoleform skal rumme disse unge uden at få ekstra penge for det.

Denne selektering af elever forgår mere eller mindre åbent og på mange forskellige måder. Udviklingen er ikke skabt af efterskolerne alene, men er en del af den generelle samfundsudvikling. Se blot, hvordan familier i de større byer flygter fra folkeskolerne over i privatskoleregi, hvor der tilsyneladende er en større chance for at få det, man ønsker uden ubekvemt og forstyrrende samvær med samfundets bærme.

Således er det også på efterskoleområdet i dag legitimt at forvente sig, at eleverne på ens barns efterskole er nogenlunde ligeså velfriserede og motiverede som ens eget barn. Måske er det ikke en urimelig forventning, når ugeprisen i de dyreste tilfælde reelt er over 3000 kr. om ugen for opholdet. Rigtig mange forældre ville betakke sig, hvis deres børns dyrt betalte efterskoleophold skulle forstyrres af larmende, uhygiejniske, umotiverede, tobaksrygende unge fra de såkaldt uddannelsesfremmede hjem. For slet ikke at tale om indvandrerbørn. Efterskolerne er i dag i meget høj grad en vare, man køber helt på linje med andre forbrugsgoder.

læserdebat 13

Mange forældre ville betakke sig, hvis deres børns dyrt betalte efterskoleophold skulle forstyrres af larmende, uhygiejniske, umotiverede, tobaksrygende unge fra de såkaldt uddannelsesfremmede hjem.

Principielt åben for alle Alle i branchen ved, at alle skoler principielt er åbne for alle, men alle ved også, at virkeligheden er en anden. Når disse forhold ind imellem påtales offentligt oplever jeg, at mange lynhurtigt spiller frihedskortet.

Vi har ret til, at lave den skole vi ønsker, og familierne har ret til at træffe deres valg.

Frihedsbegrebet bliver let et spørgsmål om rettigheder, hvor den forpligtigelse, der også følger med tilsyneladende, ofte er sværere at håndtere.

Vi har på mange måder udviklet os til legepladser for de velfungerendes unger.

De kan hos os boltre sig i dyre musikstudier, alverdens rejser eller i professionelt videoudstyr, der filmer om 15-årige unge nu slår deres kolbøtte på den helt rigtige måde.

Måske er det dybest set ikke så underligt, at politikerne begynder at spørge sig selv, hvorvidt det kan være noget, de for alvor skal beholde en i forvejen dyr aktie i.

Ikke mindst når man tænker på, hvordan folkeskolerne ser ud rundt omkring.

Usolidarisk mod udkanten Knap så spændende er det at læse indslaget om tilskudsdebatten, hvor medlem af styrelsens arbejdsgruppe angående tilskudsordningen Anne Fabiansen blandt andet udtaler følgende ” Vi kan ikke diskutere tilskudssystem med det formål at omfordele midler fra skoler, der klarer sig godt til dem, der har svært ved det.

De stærke skoler klarer sig måske godt, fordi de har defineret et klart skoleprojekt.

De skal ikke bøde for, at andre skoler er geografisk placeret sådan, at de har svært ved at tiltrække elever. Hvis disse skoler

har et vigtigt pædagogisk projekt, er der jo ikke andet at gøre end at flytte skolen til et sted, hvor de kan tiltrække elever”.

Her svares der på et helt hypotetisk spørgsmål vedrørende fordeling af tilskud.

Måske er det mig, der sover, men jeg har endnu ikke hørt nogle geografisk dårligt placerede skoler slå til lyd for, at de heldigere placerede, mere velsmurte skoler skal bøde for de uheldige, der bor i yderområderne. Jeg gik ellers rundt og troede, at debatten gik på, hvorvidt det er rimeligt, at tilskudsystemet tilgodeser store skoler og animerer til yderligere vækst.

At det handlede om, hvorvidt vi skal have et tilskudsystem, der giver reel mulighed for selv at beslutte, om man vil drive lille eller stor skole og sikre mangfoldighed i branchen.

Helt uforståeligt bliver det, da Anne Fabiansen giver gode råd til de uheldige om, hvordan de hjælper sig ud af deres egen elendighed: Flyt jeres skoler derhen, hvor eleverne er, hvis I da ellers har et vigtigt pædagogisk projekt! Jeg vælger at opfatte forslaget som en utidig og usolidarisk joke.

Man kunne også vælge at opfatte det som en hån mod de skoler, det bagland, de ansatte og de familier og de elever, der driver efterskoler på pressede vilkår i de dele af nationen, hvor alt hurtigere end beregnet lukkes ned. Eller som en opfordring til hurtigst muligt at få affolket den såkaldt rådne banan. Det lyder som den mætte, der kloger sig på begrebet sult. Som et fuldstændig urealistisk forslag, der i enhver økonomisk, idemæssig og administrativ forstand er uden hold i virkeligheden. Jeg håber og tror, at debatten i arbejdsgruppen i øvrigt har været mere indsigtsfuld og ikke mindst er foregået med en højere grad af empati.

efterskolen · no. 07 · december 2012

Pinlig diskussion Dem, vi engang for ikke så længe siden også var skole for og kendte for at kunne noget helt særligt med, skal der nu indføres særlige taxametre for, førend vi vil arbejde med dem. Jeg oplever hele diskussionen om dette særlige taxameter som meget pinlig for vores skoleform, idet jeg ikke mener, at en problematisk elev i dag er meget anderledes, end en problematisk elev var for 10 år siden. Der tales om dem, som var de en race for sig, der skal doseres på de forskellige skoler med forsigtig hånd. Måske skulle vi få snakken ned på jorden og betragte dem, som det de er.

Nemlig usikre, skoletrætte og utilpassede personer. Mennesker, der er i tvivl om, hvor deres liv bærer hen. I tvivl om egen

berettigelse i verden og med en ofte ikkeeksisterende værdioverlevering fra deres forældre.

For mig er det en selvfølge, at vores skoleform skal rumme disse unge uden at få ekstra penge for det. Det burde ikke være til diskussion. For mig lyder det helt ulogisk, at vi har råd til alverdens bekostelige tiltag og (ind imellem) ekstravagante byggerier på skolerne, men ikke kan finde overskud eller lyst til at løfte en helt basal skole og samfundsopgave. Så måske er tiden kommet, hvor vi skal kigge os selv i spejlet og spørge, hvad vi kan gøre for at inkludere dem i stedet for som nu at prøve at undgå dem. Og se i øjnene, at denne øvelse meget vel kan koste os velmotiverede og forventningsfulde elever, der måske netop kommer på efterskole for at møde ligesindede med samme gode udgangspunkt.

Så ja, jeg håber meget, at vi finder derhen, hvor det er en selvfølge, at vi alle har en broget elevflok. Jeg tvivler bare på, at det kan ske ad frivillighedens vej.

Samfundsudviklingen, markedsvilkårene og de enkelte skolers set up gør det meget vanskeligt at forestille sig et sådant scenarie. Spændende og meget relevant.

14 læserdebat

t e d r o b å p t orde succeshistorie fra udkanten af: Carsten Morsbøl, lærer på Horne Efterskole

T

efterskolen · no. 07 · december 2012

ilmeldingerne sneglede sig ind hele foråret 2010. Efteråret forud havde der været nogenlunde skub på, selvom 40 ved jul ikke var mange. Det var blevet dyrt at gå på efterskole, hvis man var 10. klasse.

Misundelsen på de store efterskoler, der åd sig tykke og fede, voksede. Og utilfredsheden med Efterskoleforeningen, der tørt konstaterede, at man ikke kan vende samfundsudviklingen, fyldte lærerværelset.

På Horne blev det mere og mere tydeligt, at der skulle fyres folk, hvis ikke der skete noget. Snart. Pengetanken var tom. Brugt tidligere på ideer og tiltag for at vende udviklingen og få Horne på højkant. Vi nåede op på 75, da vi startede 2011-12.

Men det blev et kanon efterår. Vi havde sagt farvel til 3 medarbejdere. 3 gode folk, der havde lagt mange år og mange kræfter i skolen. Men den nye hverdag jog de sorte skyer væk, for det var fantastisk at være så få. Fællesskabet var enormt.

Vi var én stor tæt familie. I virkeligheden meget bedre end at være stor skole. Indtil januar. Da var der tre piger, der stoppede.

Og inden udgangen af året var vi 63.

Fra at have været 100 året før, og 125 i 2008, var vi 63. Og vi lå stadig længst mod nord. Landets nordligste efterskole.

Forbi 50 efterskoler på vejen herop. Forbi alle de store byer. Og så 15 km mere.

Derop hvor et højhus er en villa med kvist, hvor købmanden har døgnåben fra 10-18, og hvor en sportsprofil hedder a boll.

Hornes DNA Selvom vi havde sagt farvel til tre medarbejdere, var der en god stemning i medarbejdergruppen. I nogle år havde vores forstander, Mogens D Jensen, arbejdet på at skabe samhørighed og skabe en flad struktur med fokus på frihed

og ansvar, og med stor forståelse for at bringe de personlige kompetencer i spil.

Køkkenfolk, pedel, og viceforstander havde på skift været med i Afrika for at se, hvad vi laver dernede. Det betød en afgørende reduktion af afstanden mellem skolens forskellige områder. Og over flere omgange blev hjemmesiden omstruktureret og gennemskrevet for at skabe sammenhæng og identitet, så værdigrundlag, pædagogisk tænkning, skoleprofil og skolehverdag har en sammenhæng, der er synlig og konkret.

I forbindelse med bogen Unboss fortalte Lars Kolind om at være virksomhed med et større sigte end profit. Imod neokapitalismen handler business ikke først og fremmest om at tjene penge, men om at udfylde en funktion i samfundet. Viser det sig, at denne funktion giver et økonomisk afkast, betyder det blot endnu større mulighed for at realisere sin ide og være en del af samfundet.

Og Steen Hildebrandt tænker i samme retning, når han samtænker bæredygtighed og ledelse.

På samme måde med efterskolen. Der er nødt til at være et større mål end at være mange elever. Synergien i at være mange skaber ikke i sig selv mening. Jo, en mening, der er flygtig, likvid og enorm ressourceforbrugende, men som ikke har retning eller formål. Og det ville vi ikke. Vi havde ikke ressourcerne, og vi troede der måtte være en anden vej end at skabe en udkantsforlystelsespark.

Med ti forskellige nationaliteter flere år i træk var der identitet og sammenhæng i at skabe en mangfoldighedstænkning og udvikle en mangfoldighedspædagogik, som matchede globaliseringen og rustede eleverne til at tænke multikulturelt. Måske

det kunne være en identifikation af Hornes DNA?!

Og var det bæredygtigt? Havde det tilstrækkelig krudt i sig til at trække elever? Og kunne det, at vi ligger længst mod nord, så eleverne skal rejse langt og bevæge sig ud af konformiteten og komfortzonen være et positivt element?

Være med til, at de tager skridt i retning af nye perspektiver, lukke op for en ny verden.

Som ikke har storby og stordrift som mantra, men som vil mere. Vil en større verden.

Forankringen til værdigrundlaget og den store kulturbog (Bibelen) var indlysende, og i det nære efterskolefællesskab ville vi kunne udvikle demokratiforståelsen ind i en global sammenhæng og med en mindre skæv verden som mål.

Hvis du ikke kan ses, eksisterer du ikke Profilovervejelserne, arbejdet med at synliggøre værdigrundlagets værdier og relatere dem til de udfordringer vi står i som samfund, skabte gejst og legitimitet. Tro på at vi havde fat i noget rigtigt og vigtigt.

Det gjorde, at vi gad arbejde. Arbejde langt ud over timeplanen. Og sammen med forstander arbejde indædt på at nå ud i medierne. Blive set og hørt. I hele landet.

Konkurrencen i Nordjylland gjorde, at vi var nødt til at hente elever langvejs fra.

Så vi fyldte bussen med fotoudstyr og lavede portrætdag i Aarhus. Og bagte boller og tog til Aalborg for at reklamere for den nye horneGastro. Vi lavede nipnapper og flipflapper og farvede foldere og besøgte skoler for at fortælle om Afrika og efterskole. Og vi forholdt os til samfundsspørgsmål i medierne, og inviterede til Efterskole For En Dag. Mange dage. Og der kom 7. Og 7 var en start.

læserdebat 15

Nogle af eleverne begyndte at kalde os medieliderlige. De følte, næste års elever var vigtigere end dem. Andre elever stod frem ved forældrearrangementer og fortalte om Hornes overlevelseskamp: Hvis du ikke er synlig, eksisterer du ikke.

Og da vi startede i august 2012 var vi 103.

På ét år var vi vendt tilbage til tidligere niveau.

Havde præsteret 3 pct. elevfremgang i forhold til opstarten året før. Og 65 pct. i forhold til afskedsdagen inden sommerferien! Vi synes det er succes.

af: Anne Ingstrup Fabiansen, forstander, Tølløse Slots Efterskole

I

sidste nummer af Efterskolen er jeg citeret forkert. I tænketanken om efterskolernes tilskudssystem sagde jeg, da debatten om små og store skoler kom frem, – at ”man ikke kan klandre Bilka for at have et større overskud end Sparkøbmanden”. Hvordan de to forretninger er blevet blandet ind i et helt andet udsagn, skal jeg ikke begive mig ud i at forklare.

Vi kan tale os fra hinanden i Efterskoleforeningen eller vi kan tale os hen imod hinanden. Hvis vi vælger det første og krampagtigt holder os fast i en diskussion om, hvorvidt små eller store skoler skal have lige mange penge eller ej, så fjerner vi os samtidig fra muligheden for at lære af hinanden og give hinanden den sparring, vi i perioder har brug for.

Hvis vi derimod taler os hen imod hinanden i foreningen, sikrer vi, at vi i det offentlige rum står tydeligt og klart som en skoleform, der gør en markant forskel for Danmark.

Noget af det, som fortsat står mere og mere klart for mig, er vigtigheden i at være præcis i sin skoles vision og værdier, at udleve dem og dermed gøre dem til en stor og naturlig del af det liv, som leves på skolen (= ægte troværdighed).

Hvis vi som ledere og medarbejdere ikke har et helt tydeligt mål om, hvor vi vil hen, bliver det også meget svært at overbevise kommende elever og forældre om, hvad de får med sig i lige netop vores skoles pakke. Vi skal alle, til hver en tid, være helt klare i mælet på spørgsmålet: ”Hvilken forskel gør netop jeres skole for Danmark?”

Lad os sammen vise, at uden os ville Danmark være et fattigere land. Fattigere fordi individualisme, materialisme og manglende ansvarlighed ville blive altoverskyggende. Lad os vise, at vi, ligesom en række andre grunduddannelsesinstitutioner arbejder for at styrke demokratiet og medborgerskabet. Hver i sær skal vi vise, at vi forstår, at det er ideerne, værdierne og troværdigheden, der tæller, og at den geografiske beliggenhed er af helt underordnet betydning.

PS: Lad os tage del i det fælles sociale ansvar, det er at få unge med en skidt start på livet på ret kurs. Selvom det kan virke som et hug i skolernes frihed, læner jeg mig mere og mere op ad tanken om, at vi alle skal have 10 % af unge med særlige behov – det være sig bogstaver (OCD, ADHD…) børn fra uddannelsesfremmede hjem, børn af misbrugere osv.

Vi må aldrig blive så små, at vi vender mundvigene nedad og går glip af den virkelige kamp, fordi vores nabo klarer sig forrygende.

efterskolen · no. 07 · december 2012

Se mulighederne i det man har Ove K Pedersen fra CBS har udstukket pejlemærkerne for fremtidens Danmark i sin analyse af velfærdssamfundets overgang til konkurrencestat.

Det gælder også efterskolerne. Vi er i fri konkurrence og skolerne i tyndtbefolkede områder skal ikke behandles som svagelige eller sygelige.

Men det kræver, at varerne på hylderne skinner.

Og at folk gider køre forbi 40 andre efterskoler på vejen op, fordi de har bestemt sig for, at det er Horne, de vil op til.

Derfor skabte vi en minimalistisk reklamefigur, horneBananen, og købte fast reklametid forud for alle filmvisninger, samtidig med at vi vedvarende havde fokus på, at se mulighederne i den umiddelbare hverdag omkring os.

F.eks. da Mogens havde aftalt møde med skolens forsikringsagent. Han er en hyggelig fyr.

Færdes i KFUMkredse og spiller badminton på højt plan. Han syntes der var hyggeligt på Horne og ku’ godt tænke sig at være på en efterskole.

Det blev til horneBadminton, og en ekstra ildsjæl og ressourceperson i lærergruppen. På deltid indtil linjen er bæredygtig. Men med badmintonstævne på Horne i efterårsferien og badmintondag på store torv i CitySyd rykker dagen hurtigt nærmere.

Eller da debatten om pigeskole blev for mange ord og for lidt handling. For lærerThomas havde mere end én gang vist, at drengene var vilde, når han lavede svedhytte, eller skitur, eller piskede stemningen op til halvmarathon.

Det blev til horneDrengeværelset. Som røg på TV2’s landsdækkende nyheder og blev emne for smagsdommerne i søndagsfrokosten på DR. Vi er ikke 200, og vi er én blandt rigtig mange skoler i Nordjylland. Men vi er overbeviste om, at varerne på vores hylder skinner. Og vi har dagligt nye folk på skolen, som fortæller, at de har set sammenhængen mellem pædagogik og profil, og som har lyst til at være en del af mangfoldigheden.

Vi kalder det succes. Og vi oplever, at vi gør verden større. Elevernes verden. Og vores. Faktisk tror vi, at selvværd, diversitet og innovation vokser ud af det små.

en korrektion og lidt mere…

16 læserdebat

t e d r o b å p t orde den mobile efterskole… af: Benny Christensen, konstitueret forstander på Action-efterskolen i Udkantsdanmark (Bagenkop)

Den mobile efterskole kommer måske snart i dit nærområde.

Hvem har sagt, at en efterskole skal blive liggende på det samme sted i en årrække?

efterskolen · no. 07 · december 2012

J

eg skriver denne kommentar inspireret af Anne Fabiansens udtalelser i artiklen: ”Tilskud kan ikke redde udkantsskoler”: Som noget helt nyt i efterskoleverden tilbyder vi en mobilløsning for dit nærområde. Hvis du bor et sted, hvor der er mange potentielle efterskoleelever er vi lige løsningen for dig. Bor du i Udkantsdanmark vil elevgrundlaget dog nok være for spinkelt til, at vi tør satse på dit område. Vores udgangspunkt vil være 96 10. klasses elever. 48 piger og 48 drenge.

Der kan udvides med 24 ad gangen. Helst unge mennesker med en lovende karriere indenfor sport, unge som har haft sin daglige gang i den lokale musikskole eller som er selvskrevet til holdet til landsstævnet. Det vil være en fordel for de unge (og skolen), hvis de ved optagelse kan fremvise dokumentation for studievalg på gymnasiet, og hvis de allerede er skrevet op til kollegieværelse i nærheden af et større universitet. Der skal i området også gerne være nok elever til en lille venteliste, ikke noget særligt. Vi forestiller os ca.

20, så vi har lidt at tage af, hvis en af de optagne ikke lige passer ind i konceptet.

Vi skal jo gerne kunne koncentrere vores kræfter om det væsentlige. Det er nok ikke nødvendigt at pointere, at alle skal

være ikke-rygere. Det er efterskoleelever jo principielt nu.

Vi tilbyder et fantastisk efterskolemiljø for ligesindede med lyse og luftige 4sengs værelser, hvor eleverne flytter rundt 4 gange på et år for at skabe så mange relationer som muligt. Man skal jo nødig blive låst i for faste kammeratskabsrelationer. Dette tiltag giver også anledning til at øve sig til sidste skoledag, hvor man alligevel skal tage afsked med alle. Undervisningslokalerne har den sidste nye ITteknologi og eleverne får selvfølgelig den nyeste iPad udleveret ved ankomst. Skulle der komme en ny i løbet af skoleåret bliver de selvfølgelig byttet.

Således skulle der være de bedste forudsætninger for lige at pudse formen af inden det store spring ind i de voksnes verden. Skolen vil også have et internationalt tilsnit. Vi åbner os ud mod verden og tilbyder i skoleåret studierejser rundt i verdens brændpunkter, så de unge er fuldt opdaterede på verdens tilstand. For at være på forkant gennemfører skolen et obligatorisk intensivt kursus i kinesisk hverdags- og forretningssprog.

Foruden efterskolens egne engagerede lærere, der selvfølgelig har fuld opbakning fra deres familie til at flytte rundt i landet,

vil vi sørge for de bedste professionelle kræfter til at vejlede og supervisere de unge. Lionel Messi vil komme og give tips om at blive topscorer i de bedste fodboldligaer. Steven Taylor og Britney Spears vil spotte elever med mest X-factor, som derefter får hver deres personlige coach, Tiger Woods tager sig af golfen og Bill Gates kommer forbi og fortæller, hvordan man bliver USA's rigeste mand.

I første omgang vil vi tilbyde én mobil enhed, men vi forstiller os at potentialet er så stort, at vi hurtigt må udvide. I øjeblikket foretager vi kraftig men diskret research rundt i Danmark for at finde det sted, hvor der er flest af vore kommende elever. Vi koncentrerer os om områder, hvor der i forvejen ligger store musikalske, gymnasieforberedende idrætsefterskoler.

Det må jo være der eleverne er. …Det kan endelig også være, at vi prøver at holde efterskole der, hvor vi nu en gang er. Vi prøver med nye tiltag, aggressiv markedsføring og i sidste ende nyt navn. Hvis det så ikke virker og der ikke kommer nok elever, må skolen i sidste ende måske dreje nøglen om.

opskrift 17

Efterskoleopskrifter I dette nummer præsenterer køkkenet på BGI Akademiet en populær opskrift på mexicansk lasagne.

Den mexicanske lasagne er elevernes livret, det er altid det de ønsker. Der kan kommes rigtig mange grønsager/rodfrugter i.

Send jeres favoritopskrift med foto til redaktionen.

Mexicansk lasagne Til 400 personer Opskrift fra BGI Akademiets køkken.

Ingredienser: 60 kg hk. oksekød 10 kg løg i tern 100 fed hvidløg 3 kartoner mexicansk krydderi (den røde fra santa maria) 4 store dåser tomat koncentrat 20 kg hk. tomat 5 kg rød peber i tern 5 kg grøn peber i tern 5 kg majs 10 kg revet gulerod/persillerod/pastinak eller andet Salt og peber 400 stk. fuldkorns pandekager 20 liter bechamel sauce Revet ost Kan serveres med tortilla chips, salsa, cremefraiche, guacomole, majsbrød og salatbar.

Fremgangmåde: Der laves en kødsauce.

1 gasto bradepande fyldes med kødsauce i bunden 4 pandekager lagvis 3 gange.

Bechamel sauce og revet ost over.

Gratineres i ovnen ved 160 grader i ca. 35 min.

mystik, løgne, mord og noget om kroppen louise rick fanger skurken – i en let udgave Sara Blædels roman Kald mig prinsesse i serien Lette klassikere.

Louise bliver sat på en vanskelig sag med netdating, voldtægter og mord. kr 98,-

Ungdomscaféen har fået et nyt niveau Det nye, gule niveau er skrevet på lix 7-8.

Bøgerne er illustrerede.

Noget om…

Kroppen – om højde, drøjde, udseende, følelser og helbred.

Mystik – om tro og overtro, kontakt med de døde, uhyrer, hekse, vampyrer, spøgelser, spådomme og ufoer. kr 96,- for 5 ens hæfter

Special-pædagogisk forlag Birk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk · www.spf-herning.dk

Priser exCl moms

Læs mere om indhold og niveauer på www.spf-herning.dk

efterskolen · no. 07 · december 2012

I Den sorte kappe er der lagt op til en fest fuld af mystik og uhygge Allehelgensaften.

I Løgne bliver David viklet ind i et net af sine egne løgne. kr 56,- pr bog

18 stort & småt

r e t r a frikv

klasselokale under 18

festival

er bange n r ø b e k s n a D armning, v p o l a b lo g r fo r forurefo e k s n a ik fr a strofer ta a k r tu a n g ning o ices, Big

Unge har ikke styr på præventionen Plakaten er som van udarbejdet af Nikl dt plakatko as, nkurrencen Thomas, Josephin under tem aet ”Nye prævention i forbindelse med e, Mikkel og Sop hie Verdens sformer”.

Prævention fra Xclass, sdagen 2012

Verdens Præventionsd der skal agen – eller øge unges World Contra fokus på ception Day prævention.

(WCD) – I Danma er en årligt rk står Sex tilbagevenden & Samfu nd bag kampa de, verden somspænden gnen, som finansieres de kampa af lægem gne, iddelfirmaet Bayer Health

Care.

En ny undersøgelse fra Sex & Samfund viser, at de unges viden om prævention hal ter gevaldigt.

Sex & Samfund har for nylig spurgt 933 unge i alderen 16-25 om deres kendsk ab til prævention. Svaren e tegner et klart billede af unge, som ikke bare har store huller i deres viden om præven tion som p-piller og min i-piller. Det halter især i forhold til de nye former for præ vention som p-plastre, p-stav, eller slikkelapper.

• For eksempel ved ove r halvdelen af de unge (64 pro cent) ikke, hvordan et p-plaster skal anvendes.

• Kun 49 procent af de unge ved, om p-piller beskytter månedligt, ugentligt elle r her og nu.

• Hele 85 procent ved ikke, hvor hyppigt en slik kelap skal anvendes, hvis den skal virke præventivt.

• Det manglende ken dskab til især de nye præ ventionsformer trådte også tyd eligt frem i den landsd ækkende plakatkonkurrence, som Sex & Samfund for nyl igt afholdt i anledningen af Verdens Præventionsda gen. ”Fristelsen narrer dig , husk, prævention bev arer dig” sådan lyder overskriften på den plakat, der løb af med sejren.

efterskolen · no. 03 · september 2012

efterskolen · no. 07 · december 2012

Fakta: Unge og prævention • Kun cirka halvdelen af landets unge bruger kondom, når de er samme n med en ny sexpar tne r • Næsten tre fjerdele af de unge mener, at risi koen for at blive smitte t med en kønssygdom er enten lille eller meget lille • Op mod hver tredje ung vil få en sex sygdom , inden de fylder 25 – en del endda flere gange • Ca. 50.000 danske re smittes hvert år med klamydia – op mod hal vdelen af de smittede vil ikke opleve symptome r

else ”Small Vo årlige undersøg rn (29 Børnefondens tre danske bø godt én ud af at , er bekymvis t s” es m m Drea ng som det obal opvarmni gl r overgået ha n t) ku en e oc st je pr aret er det hø Sv . m le ob r global pr rende miljø t bekymrede fo procent er mes 36 or hv n, af Japa se omfatter opvarmning. de undersøgel en nd ve ge ba til Den årligt 11 rige lande.

36 fattige og I et 6200 børn fra børn i Afrika. iller sig ud fra sk rn ent af bø oc ke pr ns Da e svarer 44 afrikanske land er ov andt it bl sn er r em fe genn turkatastro rurening og na n to Ku t. es m alle børn, at fo m mrer de mer, der beky de for global de miljøproble mest bekymre er rn bø e sk an rik af af t procen O/direkt ør opvarmning. ende, mener CE er tankevækk r i Afrika er ilie m fa Resultatet netop fattige da , en ns te ris gerne.

Bolette Ch klimaforandrin satte over for ud t es r i deres m ve de le blandt er, som de op er de problem gt rne tæt fry n ge ør in dr »B an

ene klimafor rn bø r ha a rik gvis på hverdag. I Af ikke nødvendi en de tænker m n, pe edet st op I . kr inde på kt forstand dringer i abstra an or drinaf an im or kl af e im global erne af kl om konsekvens siger sig r,« se de el r m re m øm ky sv be t tørke og over de an dt an bl gerne som nsen.

Bolette Christe

Tag hånd om den svære mistanke Hvad er omsorgssvigt? Hvad skal man lægge mærke til ved forskellige typer af omsorgssvigt hos børn? Hvilke muligheder har man for at gøre noget ved det, og hvordan laver man en underretning?

Det er nogle af de spørgsmål, ”Omsorgssvigt – Et redskabshæfte til professionelle” giver svar på. Borgen er nu kommet i en revideret udgave og henvender sig til lærere, pædagoger og andre, der arbejder professionelt med børn. »Læseren får gennem bogen grundlæggende viden om tegn på omsorgssvigt og helt konkrete råd til at tage hånd om mistanke,« fortæller souschef i Børns Vilkår, Bente Boserup, som er den ene af bogens forfattere.

stort & småt 19

Gl

Elever gratis til USA Camp Rising Sun fondene indbyder en dansk dreng og en dansk pige til henholdsvis drengelejren i Red Hoo k og pigelejren i Clinton (begge N.Y., USA ).

Begge ophold foregår sidst i juni – midt i aug. 2013. Rejse og ophold er grati s.

Lejrsproget er engelsk. Ansøgere skal kunne bidrage til lejrenes internatio nale fællesskab og skal være fyldt 14 år, men må ikke være fyldt 16 år den 1. juni 2013.

Lærere anmodes om at henlede egne de elevers opmærksomhed på legaterne .

En hjemmelavet gave siger meget mere end en færdigkøbt fidus. Den fortæller, at man har brugt tid og kræfter. Den fortæller, det er noget personligt. Den fortæller, at man får for lidt i lommepenge.

el i

g

ju

l

Steen (fra tegneserien Steen & Stoffer (1985-95) af Bill Watterson

Oplysninger og ansøgningsskema på: www.risingsun.dk eller hos udvæ lgelseskomiteens næstformand Mette Schlü tter: stipendie@risingsun.dk.

– Jeg holdt op med at tro på Julemanden, da jeg var seks år. Min mor tog mig med hen for at se ham i et stormagasin, og han bad mig om min autograf.

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 8. januar 2013.

Camp Rising Sun er en non profit NGO, som gennem mere end 60 år har afholdt sine sommerskoler i USA . Yderliger e oplysninger på www.risingsun.dk eller www.lajf.org.

æd

Shirley Temple, amerikansk tidligere barnestjerne, skuespillerinde og diplomat

– Julemanden er inde på noget rigtigt: Besøg folk én gang om året.

Victor Borge, dansk pianist og entertainer

Anonym

Calvin Coolidge, amerikansk præsident 1923-29 (fra hans juletale i 1927)

efterskolen · no. 07 · december 2012

– Jul er når dine svigerforældre giver dit barn det stykke legetøj, du havde sværget ikke skulle indenfor din dør.

– Jul er ikke en tid på året men en sindstilstand. At fremme fred og velvilje, at være rig på barmhjertighed, er at have julens rette ånd. Hvis vi tænker på disse ting, vil der blive født en frelser i os, og over os vil der skinne en stjerne, der sender sit skær af håb til verden.

20 rejser

Ulla Ambrosius Madsen forsker i de pædagogiske muligheder, udfordringer og paradokser, som knytter sig til skolernes rejser.

usikkerhed spærrer for kulturmødet af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Elever mangler ofte viden til at forstå det de møder, når de rejser i fjerne verdensdele

efterskolen · no. 07 · december 2012

D

anske elever og lærere rejser ud i verden for at møde lokale på lige fod og er optagede af at få et ægte kulturmøde. Men ofte kommer forudindfattede meninger og manglende viden til at stå i vejen for kulturmødet.

Lektor Ulla Ambrosius Madsen har gennem omfattende analyser baseret på rejser, hun har tilbagelagt sammen med en række ungdomsuddannelser og efterskoler, fundet frem til, at de gode hensigter med skolerejserne har svært ved at blive indfriet.

Gennem sit arbejde påviser hun, at lærere og elever ofte ubevidst bærer på en post-kolonialisme, når de møder verden. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at danske elever

ser kulturmødet i en dansk optik, fremfor at møde verden som den er. »Jeg tror det er vigtigt at lære eleverne noget om flertydighed, inden de rejser ud.

At verden og de mennesker man møder ude i verden ikke nødvendigvis skal betragtes ud fra vores eget verdensbillede, men at vi skal være mere åbne over for at møde verden, som den eksisterer forskellige steder på kloden,« siger Ulla Ambrosius Madsen, der for nylig holdt oplæg på Efterskoleforeningens konference om rejsens betydning. En konference, der samlede 70 deltagere og derfor vidnede om et stigende fokus på det internationale arbejde i efterskoelformen.

Ulla Ambrosius Madsen har gennem sine

rejser med danske skoler registeret, hvordan vores egen historie – blandt andet som kolonimagt og udviklingsland – spiller ind på elevernes opfattelse af det, de møder i den tredje verden. »Der eksisterer nogle globale hierarkier mellem verdensdelene, som spiller ind, når vi rejser. Danske elever bærer spor fra kolonitiden med sig som kommer til udtryk i en ny postkolonialistisk tilgang til verden, hvor dem de møder tillægges bestemte kulturelle egenskaber. Ofte bliver de andre gjort til noget specielt og eksotisk, fordi eleverne mangler et sprog til at beskrive det ukendte og flertydige de møder.«

rejser 21 Lidt på afstand På internationalt udvalgs konference for nylig refererede Ulla Ambrosius Madsen en række observationer, hun har gjort under rejser med danske skoler.

Selvom målet med rejserne ofte er ganske klart formuleret som ønsket om et kulturmøde, hvor unge deler hverdag med for eksempel afrikanske eller kinesiske unge, så bliver resultatet et ganske andet.

Eleverne vil måske gerne være del af en fremmed kultur for en tid, men observationerne viser, at hvis verden er for forskellig eller for barsk, lukker de danske elever af.

Ulla Ambrosius har således oplevet, at danske unge og deres lærere havde svært ved at høre om tragiske pigeskæbner, udnyttelse og omskæring eller at eleverne på trods af et udtalt ønske om at være del af det rigtige Afrika, tog for let på de opgaver, de blev stillet.

Da en afrikansk kvinde – som havde været oppe siden klokken 4 om morgenen – bad om elevernes hjælp til madlavning – var deres umiddelbare reaktion, at de var trætte, at de ville komme om lidt ligesom der er eksempler på, at danske elever vælger til og fra i det de møder på trods af, at de vil møde det rigtige Afrika.

Dem og os »I vores forståelse af det, vi møder, tager vi i for høj grad udgangspunkt i os selv, og

det vi kender. Meget ofte måler vi dem, vi møder, ud fra vores eget udgangspunkt.

Måske hænger det sammen med, at vi kommer fra et lille land, og at vi dermed ubevidst kompenserer for vores marginale position ved at booste, det vi har, for eksempel vores demokrati og vore kritiske tænkning.« Det fører nemt til, at danske unge cementerer fordomme om, at unge i Kina og Afrika ikke er gode til kritisk tænkning og mangler selvstændighed. »Vi er meget optagede af, hvad vi selv kommer fra, hvilket blænder for at se, hvad de andre har at byde på. Det er synd, at vi ikke bruger mere tid på at forstå, det vi møder. I en global verden er vi nødt til at åbne os mere og lade os forstyrre. Vi må lade os udfordre på vores egne hellige antagelser om os selv og de andre,« siger Ulla Ambrosius Madsen.

I stedet for forståelse problematiserer danske unge ret hurtigt det de møder.

Kinesiske unge bliver ret hurtigt karakteriseret som små læringsrobotter uden kritisk tænkning.

Hun mener ikke, svaret er at udarbejde en lang række nye pædagogiske strategier for skolernes udlandsrejser. Ofte kommer strategierne til at stresse kulturmødet, fordi der bliver lagt nogle forudbestemte mål ned over rejserne. Hendes svar er derimod åbenhed over for flertydighed i verden og at lærere og elever bevidst forholder sig til post-kolonialismens indvirkning på kulturmødet. »Men jeg er også rystet over hvor lidt unge reelt ved om historiske, kulturelle og religiøse forhold, når de rejser ud. Det vil være gavnligt, at eleverne ved noget mere om de lande, de besøger. De mangler faglighed til at kunne sætte sig ind i den kompleksitet, de møder. Samtidig er der brug for at drøfte de etiske retningslinjer for elevernes opførsel, så de ikke bare vælger til og fra, når de præsenteres for nogle opgaver.« Eleverne bruger ofte en del tid på at skrive dag- eller logbøger, når de rejser. »Det kan let blive til, at de klynger sig til dagbogen, hvilket er udtryk for usikkerhed, hvor det ville være mere hensigtsmæssigt, at eleverne i stedet oplevede nuet uden barrierer,« siger Ulla Ambrosius Madsen.

Mere viden og bedre opførsel »Eleverne er meget hurtige til at konkludere om det de møder. Måske bunder det i en global usikkerhed, som i sidste ende kommer til udtryk i en form for dansk national narcisisme,« siger Ulla Ambrosius Madsen i sit kritiske syn på elevernes møder med verden.

en" d n u m f d a u r e t g u "De l "De lugter af våd hund" "De er ikke så udviklede"

"De tilbeder os"

her" l e k s r o f n "Vi gør e

"De kan ikke tænke selv"

il os "De ser op t

"De er ikke så modne"

Udsagn samlet på Ulla Ambrosius Madsens rejser sammen med danske unge til den tredje verden.

efterskolen · no. 07 · december 2012

"De er ikke så se lvstændige"

22 udspil

efterskoleforeningens – en gammel, men moderne forening af: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Efterskoleforeningens formand kortlægger skoleformens DNA. Denne gang har han fokus på foreningen

I

Efterskoleforeningen har vi et klart formål, nemlig ”at udbrede kendskabet til skoleformens frie idégrundlag og dens folkelige og kulturelle muligheder og betydning. At skabe de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse.”

Det er vigtigt, at vi alle ved, hvad foreningens formål er. Ellers er det ikke muligt at samle 256 skolers meget forskellige opfattelser af, hvad idealet for en efterskole er, og hvordan økonomien skal fordeles. Foreningens opgave er enkel og kompliceret på én og samme tid: Vi skal holde alle interesser for øje i vores skoleform. Det er ingen let opgave, men jeg kan konstatere, at vi hos politikere og andre organisationer nyder stor troværdighed som talerrør for skoleformen.

efterskolen · no. 07 · december 2012

Efterskoleforeningens medlemmer er passionerede og insisterende. Der er mange meninger om Efterskoleforeningen – og heldigvis for det. Der er altid nogen, som holder øje med os, nogle, der mener, vi gør det godt, gør det skidt, blander os for meget eller siger for lidt. Vi er glade for at mærke jeres engagement, og vi vil fortsat gerne have at vide, hvornår I mener, vi gør det godt, og hvornår vi ikke gør det godt nok.

Kun på det grundlag er vi i stand til at træffe hurtige beslutninger, når det med jævne mellemrum kræves af os.

Efterskoleforeningen og efterskoleformen som helhed står overfor de hidtil største udfordringer i de snart 25 år, jeg har været i skoleformen som lærer, som forstander og nu som formand. I den periode har der kun været fremgang – skoleantalsmæssigt og elevmæssigt. Stagnation og tilbagegang er stadig relativt nye ord for os. Men i 2008 ændrede konjunkturerne sig, og med det blev presset på os øget. Når alle skoler er fyldte med elever, samfundsøkonomien blomstrer og fremtiden tegner sig lys, er

det unægteligt meget lettere at tale sig ind i en idealistisk diskurs. Men nu er idealer og såkaldte bløde værdier ikke længere tilstrækkelige, når vores skoleform skal sælges til politikere og offentlighed. Der skal også være konkurrencedygtighed og god samfundsøkonomi i foretagendet. Det kan vi mene om, hvad vi vil. Men vi kan ikke lukke øjnene for det, og vi bliver nødt til at handle på det.

Med afsæt i Efterskoleforeningens visioner og pejlemærkerne i ”Efterskolen i en foranderlig verden” forsøger vi at være foregribende og opsøgende. Det betyder blandt andet, at vi i 2013 fremlægger fire-fem strategiske målsætninger, som vi fremover vil arbejde knivskarpt efter. Vi vil signalere klart og tydeligt til omverdenen, at vi ikke er her for vores egen skyld, men fordi vi tror på, at et efterskoleophold gavner alle unge, og at alle unge derfor skal have reel mulighed for at komme på efterskole.

Op gennem nullerne var der lange ventelister på landets efterskoler, men sådan er det ikke længere. Nu beslutter mange forældre og elever sig i sidste øjeblik for hvilken efterskole, de vil gå på, og vi kan se, at der er store regionale forskelle på rekrutteringen. Efterskoleforeningen skal sammen med skolerne finde nerven i de forandringer, som blandt andet geografien fremviser, og vi skal handle derefter. Vi ved, at det ikke er en opgave, den enkelte skole kan løse alene, men det er heller ikke en opgave, foreningen kan løse uden skolernes indblanding. Vi håber – også her – på et tæt og demokratisk samarbejde i fremtiden.

Efterskoleforeningen er efterskolernes forening. Vi tror på fællesskabet for skoleformen, særligt i svære tider. Den enkelte efterskole kan ikke stå distancen alene, for det er medspillet med andre, som danner karakter for den enkelte skole og for skolefor-

xxxx 23

DNA men som helhed. Dermed være ikke sagt, at vi skal være enige – tværtimod. Vi tror på, at der ligger en stor styrke i den diversitet, som er særdeles tydelig, når vi kigger ud over efterskolelandskabet. Men det er vigtigt, at vi, uenigheder til trods, deler vores viden og erfaringer med hinanden, for fremtiden ligger i fællesskabet.

Dette indlæg er det andet i en række af tre.

I sidste nummer skrev formanden om efterskoleformens DNA. Deltag i debatten om foreningens DNA Send dit synspunkt til: redaktionen@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 07 · december 2012

Der ligger en stor styrke i den diversitet, som er særdeles tydelig, når vi kigger ud over efterskolelandskabet. Men det er vigtigt, at vi, uenigheder til trods, deler vores viden og erfaringer med hinanden, for fremtiden ligger i fællesskabet.

med efterskolen om bagbord af: Jens Petersen, forstander

Forstander Jens Petersen fra Frijsenborg Efterskole har taget orlov og er gået ombord på en stor coaster. Dannelsesrejsen bringer ham over Atlanten og ind i refleksionens verden, hvor han sætter perspektiv på efterskolen

Rejsebrev nr. 1.

efterskolen · no. 07 · december 2012

D

et er en erfaring som er svær at videregive, at den ”frugt”, der er havens smukkeste og mest velsmagende tillige har kerner, der både er bitre og sygdomsfremkaldende. Det er den oplevelse jeg har haft efter først 13 år som skoleleder i folkeskolen ­og nu 8 år som forstander i efterskolen – at en så spændende arbejdsplads, som efterskolen udgør i den danske skoletradition, samtidig kan overbelaste, udmarve og undergrave de personer, der som lærere og ledere brænder for skoleformen.

Efter at have sendt elevhold 12-13 på sommerferie, oplevede jeg at være totalt udmattet og flad. Sommerferien gik ”med håndbremsen trukket” og efter skolestarten i august måtte jeg lytte til min krop og forsøge at sætte nyt fokus.

Jeg har derfor søgt og nu fået bevilget orlov, hvilket betyder, at jeg befinder mig på et 250 meters, 63.000 ton fragtskib, der med sine 1897 containere og en fart på 18 knob i skrivende stund er på vej ud af Antwerpens havn. I 30 dage skal jeg, som eneste passager, tage turen fra Europa over Atlanten, gennem Caribien, Panama kanalen og langs vestkysten af Sydamerika med endelig destination i Valparaiso, Chile.

Det var med en underlig fornemmelse, jeg

kl. 6.30 i morges havde den sidste samtale med min kone, udover den satellit baserede mail forbindelse, må jeg vente med at høre hendes stemme indtil næste stop i Santo Domingo i den Dominikanske Republik.

Siden vi forlod Hamborg for 5 dage siden, har der været stop og pålæsning i henholdsvis Tilbury og nu senest Antwerpen. Jeg er langsomt, men sikkert, ved at finde mig tilrette blandt den 25 mand store besætning. Jeg knokler dagligt i træningscentret, arbejder med at få opdateret mit spanske, samtidig med, at jeg får vendt tanker med såvel de polske officerer som de filippinske søfolk, men vigtigst, jeg har i høj grad tid til eftertanke i forhold til styrker og svagheder i vor skoleform.

Når man som undertegnede har været på flere forskellige folkeskoler, heraf på to som leder, er der mange forhold, der overrasker i efterskolen: Engagementet (som naturligvis også findes i den almindelige skole, men som i særlig grad får næring i vor skoleform), intensiteten i nærværet såvel med elever som med kolleger, de utallige muligheder for pædagogisk udvikling (hvis det prioriteres), men også den på mange måder fortidige organiseringsform.

Jeg husker, hvor forundret jeg var over, at vi afholdt ugentlige møder o ­ fte med en løs

dagsorden, der åbnede mulighed for masser af gode anekdoter, men samtidig uendelige diskussioner om enkelte elever. Hvor jeg kom fra, var der fire årlige pædagogiske rådsmøder, hvilket var alt for lidt, men her var traditionen den modsatte, uendeligt mange møder, et levn fra en tid, hvor denne form for ”konsensussamvær” var en fornuftig og brugbar anvendelse af tiden sammen. I roligt tempo blev der strammet gevaldigt op på møderne – forberedelse, præcisering og ansvarsuddelegering var nøgleord, men stadig står denne erfaring for mig som et godt eksempel på en uhensigtsmæssig og fortidig organiseringsform, som kan være en styrke på nogle punkter, men også en kilde til frustration i en tid, hvor hastighed og omskiftelighed præger os.

Rejsebrev nr. 2.

D

er er gået et par uger og en helt anden hverdag end efterskolens fylder mig.

Jeg oplever en ro og regelmæssighed, som er vederkvægende. Tidligt op, kaffe på broen, mens jeg holder øje med, at solen står op som den skal.

Herefter morgenmad og en god times træning i skibets lille motionsrum Inklusiv en tur i sauna + et dyp i det lille bassin med frisk havvand. Herefter er klokken godt 9.00 – og tænk, resten af dagen kan bruges til at gå til hånde, læse, skrive, meditere og ikke mindst – blot være til stede!

Det er stadig formiddag, horisonten er knivskarp og bølgerne stadigt større. Jeg har allerede trænet og været i sauna. Nu vil jeg læse en bog, hvorefter jeg måske vil tillade mig at kede mig lidt i et par timer. Hvor heldig har man lov at være.

Når jeg hører om den undervisning besætningen her om bord har været gennem og ikke mindst, hvordan de centraleuropæiske sømænd oplever deres egne teenagerbørns mangel på ambitioner og deres indstilling til en kommercialiseret og overfladisk livsform, så forstår jeg deres optagethed af det, jeg fortæller om vores skoleform.

Især polakkerne beskriver en ungdom med en mere og mere uansvarlig indstilling til fremtidigt liv, arbejde, og samfundsmæssigt fællesskab. Denne mangel på motivation og samfundsansvar er blevet en agenda i den østlige del af Europa i de senere år.

Igen står det klart, hvilken guldgrubbe af engagement og videbegærlighed, vi i efterskolen har mulighed for at opdyrke hos eleverne. Når jeg fortæller, at unge i tusindtal i Danmark ønsker at være en del af en

Det er spændende og rigtigt, at flere efterskoler også tiltrækker elever ved at tilbyde ture og rejser. Personligt har jeg en lille angst for, at det ”eksotiske” kommer til at overskygge det dannelsesmæssige, samt at det økonomiske aspekt vil skabe en urimelig stor forskel i forhold til, hvilke elever der rekrutteres.

Jeg er dog ikke et øjeblik i tvivl om, at den læringsmæssige basis, som Tvind startede i 1970’erne, med den rejsende højskole, havde mange rigtige og gode ideer, der naturligvis skal udvikles – specielt i en tid, hvor konkurrencen til et efterskoleophold tillige kommer fra et års ophold på en high school i USA, et ophold, der kan være billigere end 10 måneder på efterskole!

For mig at se, er det vigtigste dog, at vi alle tager hånd om det internationale og gør det til en agenda i vor undervisning på alle måder og til alle tider. Den uendelige mulighed, moderne teknologi giver i form af at skabe internationale kontakter og erfaringer, som eksempelvis en videokonference med elever i Ægypten, et samarbejde med Amnesty International, med fokus på menneskerettigheder – eller for den skyld, udveksling af selvfremstillet matematikopgaver med elever fra et polsk gymnasium, skal udnyttes i vor skoleform – specielt fordi vi ikke behøver at være begrænset af faggrænser, fagmoduler, tidspunkter etc…hvis det altså er det, den enkelt skole vælger at prioritere.

For mig at se, er der her en oplagt mulighed for at bringe ilt til vor skoleform, hvad enten man fysisk rejser – eller om man lægger det internationale snit i den undervisning, vi alligevel forestår.

efterskolen · no. 07 · december 2012

I efterskolen anno 2012, tror jeg at vi er nødt til at medtænke, hvorledes vi med hovedsigtets mål om livsoplysningen, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, medtænker hvorledes vi giver vore elever og hinanden som kolleger mere rum for eftertanke og fordybelse.

Jeg oplever, at mange forældre roser efterskolen for, at vi i den grad udfordrer eleverne, på en måde, så de nærmest er fysisk og psykisk udmattede i friweekenderne. Det er naturligvis en god melding, men er det grundlæggende en fornuftig medindlæring?

Hvornår er der tid til at sætte mål for, at eleverne lægger distance til det hektiske, det (nærmest) uoverkommelige? Hvor er efterskolens bidrag til ikke blot at sikre faglighed, målrettethed, iværksættertrang og innovativ tankegang, men også evnen til rolighed, eftertanke og fordybelse?

Er det OK, at mange gode kolleger smutter fra vor skoleform, når de selv får børn, grundet uforenelighed i det at leve et ”normalt” liv og samtidig være efterskolelærer? Er det nutidigt, at forstanderen skal bo på skolen? Tiden med skolefar/mor er vist forsvundet fra de fleste skoler, men er forventninger til disse allestedsnærværende, multitaskende orakler der ikke stadig?

Jeg tror jeg starter et periodefag i meditation, når jeg er tilbage.

Vi er 25 mænd ombord; 7 officerer, heraf 6 polakker + en kroat samt 15 filippinske besætningsmedlemmer, hvilket udgør de 22 der er den nødvendige besætning for at sætte 63.000 tons, heraf 1983 fyldte containere i drift.

De resterende 2 er to kadetter, begge filippinske og på alder med eleverne på efterskolen, og så undertegnede.

Jeg spiser sammen med ”de 7” i officersmessen. Man kommer til tiden, ønsker god appetit – spiser – og siger velbekomme!

Sådan er det i hvert fald med de 5 officerer.

Det er derfor blevet mig en sport at stille et spørgsmål, når jeg møder dem i maskinen, på broen, på kontoret etc. for på den måde, at få en form for en samtale i gang, det er nærmest umuligt – ikke at de er afvisende, men blot ”men of few words…” De ville ikke holde 24 timer på en efterskole. Til gengæld er vor kaptajn en særdeles talende mand – efter ham kommer maskinmesteren. Så mit behov for samtale bliver dækket fint ind med masser af diskussioner, lige fra økonomisk krise, over oplevelser i ungdommen i et kommunistisk land til gode film og klassiske musikstykker. Hertil kommer kokken og 2. styrmanden, som begge er filippinere, der spørger ind til det danske sundheds-, skoleog arbejdsmarkedssystem. Det er spændende at skulle forklare og sammenligne så forskellige størrelser.

klosterlignende skoleform, med distance til den almene ungdomskultur, der jo helst skal krydres med sex, alkohol og røg, forbløffes de.

At unge på trods af de indskrænkninger i den individuelle frihed som efterskolen giver, står i kø for at være en del af dette, forstår de ganske enkelt ikke, og alligevel er der en forståelse for, at det deres unge mangler, netop er det trygge og afgrænsede rum som vor skoleform tilbyder.

Vi har som skoleform masser at byde på, og vi skal naturligvis medtænke det internationale såvel i foreningsregi som på de enkelte skoler. De muligheder vi har for at involvere vore elever og sætte en dannelsesmæssig dagsorden er enestående.

26 portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e n n e m

skatter frivillige bestyrelser af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Bestyrelsesformand med tyske aner er begejstret for efterskoleformen. Han er glad for det frivillige arbejde i bestyrelsen, men frygter at udviklingen går i retning af professionelle bestyrelser

efterskolen · no. 07 · december 2012

E

n civil karriere som advokat og en opvækst i en sydtysk lærerfamilie er for Johannes Leipold en naturlig indgang til bestyrelsesarbejdet på Lomborg Idrætsefterskole. »Fra min opvækst er jeg vant til diskussioner om pædagogik og børns udvikling,« siger han og tilføjer, at som alle andre advokater besidder han desuden et forholdsvist stort organisationsgen.

Kombinationen førte ham ind i bestyrelsen på Lomborg Idrætsefterskole, da de søgte efter fornyelse.

Konen havde været lærer på efterskolen og den vej rundt havde Johannes Leipold fået kendskab til en skoleform, som han slet ikke vidste eksisterede. »Før 2001 havde jeg overhovedet ingen relation til Danmark, og kendte ikke det mindste til efterskoleformen,« siger han. Men gennem sin kone fik han indblik i, hvad efterskolen gør for de unge, og det imponerede ham. »Det er fantastisk at opleve den udvikling og forandring, de unge gennemgår i det ene år, de er på efterskolen,« siger han og tilføjer, at noget lignende slet ikke findes i Tyskland.

Tæt relation mellem lærer og elev »I Tyskland niveaudeler man eleverne, det betyder, at man til en vis grad allerede i fjerde klasse skal tage stilling til, hvad man vil med resten af sit liv,« siger Johannes Leipold. I den sammenhæng synes han, at det danske system er bedre. Men den tydeligste forskel ser han i forholdet mellem lærer og elev. »I Tyskland er der stor afstand mellem lærer og elev. Det betyder blandt andet, at de unge ofte skubber ansvaret for, hvor meget de lærer over på læreren,« siger Johannes Leipold. Han ser en helt anden positiv relation mellem lærer og elev i Danmark, og på efterskolerne er den særdeles tydelig.

Han synes dog, at det er svært at sammenligne de to skolesystemer og peger på, at hvis danskerne skulle lære noget fra det tyske, kunne det være et større fokus på, at de unge bør tilegne sig en vis portion viden. Og ikke bare lære, hvordan man finder frem til den. »Generelt ville jeg dog gerne have nogle af de danske ideer overført til det tyske system, og specielt efterskolernes pædagogik kunne man lære af sydpå,« siger Johannes Leipold.

Bestyrelsesarbejdet fascinerer Han stiftede bekendtskab med efterskolernes pædagogik, da hans kone var på efterskolen i Lomborg, og meget hurtigt fik han lyst til at være en del af organisationen omkring skolen. »Det er fascinerende at være med til at skabe optimale rammer for de unges læring og udvikling,« siger Johannes Leipold og fortæller, at det tænder ham at se resultaterne af bestyrelsesarbejdet. »Bestyrelsen er jo med til at skabe gode boforhold, sikre lærernes arbejdsforhold og sørge for at undervisningsmidlerne er opdaterede,« siger han og tilføjer, at hans baggrund som advokat er en stor hjælp i bestyrelsesarbejdet. »Det er en klar fordel, at jeg er vant til at arbejde med love og regler og har erfaringer med at udvikle organisationer,« siger han og fortæller, at det dog bekymrer ham, at der stilles større og større krav til bestyrelsernes kompetencer.

Fare for professionelle bestyrelser »Jeg frygter, at de øgede krav til bestyrelserne kan føre til, at efterskolerne er nødt til at have professionelle bestyrelser,« siger Johannes Leipold. Han ser adskillige tegn

portræt 27

på, at kravene til kvaliteten i bestyrelsens arbejde øges. Han synes, at det finansielle fylder mere og mere og oplever, at der strammes op på lovkrav med blandt andet øget selvevaluering til følge. »Man kan se, at Efterskoleforeningen hele tiden laver kurser, som skal klæde bestyrelserne bedre på, og det er rigtig godt, men også et klart udtryk for at opgaven er blevet mere krævende,« siger han og tilføjer, at han gerne så, at det frivillige kunne fortsætte.

Diskussion nødvendig »På nye skoler kan det måske være forholdsvist let at sammensætte en frivillig bestyrelse med den nødvendige

Jeg frygter, at de øgede krav til bestyrelserne kan føre til, at efterskolerne er nødt til at have professionelle bestyrelser.

efterskolen · no. 07 · december 2012

Frivilligt arbejde en fin tanke »Der er rigtig mange fordele ved det frivillige, og jeg håber, at det kan fastholdes som princip,« siger Johannes Leipold og peger blandt andet på, at det frivillige arbejde bygger på engagement og interesse for sagen. »Det frivillige bygger jo på en rigtig fin tanke om, at man skal tage ansvar for det, der sker omkring en,« siger han og forklarer, at det frivillige dog er under pres, da færre og færre i disse år melder sig under fanerne. »Folk har travlt og kan have svært ved at få tid til det frivillige arbejde,« siger han og ser derfor en fare for, at bestyrelserne langsomt mister den nødvendige ekspertise.

kompetence. Her er typisk en stor grad af engagement. Men på en skole, som har fungeret i mange år, mister man måske opmærksomheden på, at de rette kvalifikationer er til stede,.« siger Johannes Leipold. Han opfordrer til, at man tager diskussionen om eventuelt professionelle bestyrelser op, så det ikke er noget, der sniger sig ind af bagdøren. »Jeg foretrækker den frivillige bestyrelse, men diskussionen er vigtig. Og det er vigtigt, at man sikrer sig en måde at få de rigtige og nødvendige kvalifikationer repræsenteret i bestyrelserne,« siger Johannes Leipold.

28 årsmøde

efterskoleforeningen

indkaldelse til generalforsamling

efterskolen · no. 07 · december 2012

Efterskoleforeningens ordinære generalforsamling holdes på Hotel Nyborg Strand lørdag den 2. marts 2013 I paragraf 7 i foreningens vedtægter står: • at forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes til foreningens sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen.

• at forslag til ændring af vedtægter indsendes til foreningens sekretariat senest 10 uger før generalforsamlingen.

• at forslag til formandsvalg og styrelsesvalg fremsættes skriftligt til foreningens sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen. Der skal fra kandidaterne foreligge skriftlig accept, og opstillingen skal indeholde mindst 5 og højst 25 underskrevne stillere.

Forslag fra medlemmer til ændring af vedtægterne, som er modtaget i Efterskoleforeningen senest onsdag den 2. januar 2013, betragtes som rettidigt fremsendt.

Forslag til kandidater til formandsvalg og styrelsesvalg – samt øvrige medlemsforslag, som er modtaget i Efterskoleforeningen senest mandag den 4. februar 2013, betragtes som rettidigt fremsendt.

Af vedtægternes paragraf 8 og 9 fremgår det, at formand og styrelsesmedlemmer vælges for en 3-årig periode.

I 2013 er formand Troels Borring og styrelsesmedlemmerne Povl Asserhøj og Christian Kloppenborg-Skrumsager på valg.

I overensstemmelse med vedtægternes paragraf 7 udsendes senest 8 dage før generalforsamlingen et hæfte med indkomne forslag samt navne på kandidater til styrelsesvalget.

Hæftet udsendes som indstik i ”Efterskolen” nr. 9. Kandidater bedes sammen med accept af opstillingen indsende foto, data og en programerklæring til Efterskoleforeningen. Læs retningslinjerne for kandidatpræsentationer på www.efterskoleforeningen.dk/aarsmoede

årsmøde 29

Efterskoleforeningens årsmøde 2013 Program FREDAG den 1. marts 3 KURSUSTILBUD kl. 14.00-18.00 kl. 14.00-18.00 kl. 14.00-18.00 KL. 19.00

1) Kommunikation, profilering og brug af sociale medier 2) Efterskolen som springbræt til ungdomsuddannelserne 3) Opgør med konkurrencestaten Middag

Lørdag den 2. marts kl. 08.30

Kaffe samt udlevering af årsmødematerialer

kl. 09.30

Generalforsamling i Efterskoleforeningen • Valg af dirigenter og stemmetællere • Beretning fra styrelse og enheder • Forelæggelse af revideret regnskab • Behandling af forslag • Behandling af forslag til budget og kontingent • Valg af formand, styrelsesmedlemmer og suppleanter • Eventuelt

kl. 11.00-12.15

Oplæg og dialoggrupper ”Efterskolen i en foranderlig verden”

kl. 12.30

Frokost

kl. 13.30-17.30

Generalforsamlingen genoptages

kl. 19.45

Middag i store sal med efterfølgende dans til ”Midt om natten”

Søndag den 3. marts kl. 09.00

Morgensang Foredrag ved Peter Bastian, musiker, forfatter, foredrags holder m.m.: ”Mesterlære – en livsfortælling”

Formanden for en skoles bestyrelse kan ved fuldmagt overdrage skolens stemmeret til et andet medlem af samme skoles bestyrelse.

Ingen kan dog afgive mere end én stemme.

Overdragelsen skal meddeles skriftligt til foreningens sekretariat senest torsdag den 28. februar 2013. Øvrige medlemmers stemmeret kan ikke overdrages.

kl. 10.15

Kaffepause

kl. 10.45

Foredrag ved Michael Brautsch, sognepræst og foredragsholder: ”Arbejdsglæde”

kl. 12.00

Årsmødet afrundes af formanden Derefter frokost og afrejse

efterskolen · no. 07 · december 2012

Deltagelse i generalforsamlingen Adgang til generalforsamlingen er forbeholdt medlemmer af Efterskoleforeningen, samt foreningens gæster.

30 noter

kort nyt undREvisning udfordrer værdierne E

r værdierne noget værd? Hvad skal vi med dem? Hvad har værdi?

Kan vi få øje på vores skoles værdier i hverdagen? Er det vigtigt, at eleverne kender skolens værdier? Kan man overhovedet undervise i værdier? Hvis den slags spørgsmål er relevante for dig og dine elever, kan ny webportal nu inspirere dig.

I efterskolens hverdag er værdierne kontinuerligt på spil. Kostskolehverdagen stiller dagligt eleverne i dilemmaer mellem frihed og fællesskab. Elevens egne værdier udfordres af andres holdninger og handlinger, og skolens værdigrundlag spiller med.

Der giver således god mening at kigge nærmere på værdierne i hverdagen, og bedst sammen med eleverne. Efterskoleforeningen har derfor taget initiativ til den ny webportal, hvor lærere kan hente hjælp til arbejdet med værdierne.

Undrevisning Undren og forundring er udgangspunktet for pædagogikken, og i undrevisningen gælder det om i fællesskab at stille de gode spørgsmål,

og så se hvad der sker, når de forskellige svar kommer på banen.

Målet er, at de unge skal kunne identificere væsentlige værdier omkring sig, sætte ord på egne værdier og genkende skolens værdigrundlag i hverdagen Konkrete indspark til undrevisningen, håndgribeligt materiale, brugsanvisninger og lærervejledninger hjælper undervisere til at aktivere eleverne.

Konference i april Og elevernes aktive deltagen er væsentlig. De kan blandt andet prøve sig selv af på portalens blog. De kan deltage på www.facebook.com/ vaerdier. De kan afprøve deres færdigheder gennem en række digitale medier. Og de kan deltage i en konference for elever på Vartov i København først i april.

Ideen er, at en række skoler skal arbejde med værdierne i hverdagen i februar og marts måned. Vil man deltage, kan man gøre det via webportalen: vaerdierihverdagen.skoleblogs.dk

led din skole i udvikling

efterskolen · no. 07 · december 2012

A

t lede en efterskole er et fuldtidsjob.

En travl hverdag, hvor der skal tages stilling til et hav af forskellige ting på et væld af forskellige abstraktionsniveauer.

Mange gange også et ensomt job, og et job hvor der er mange, der gerne vil bestemme, hvad man skal lave. Uddannelse kan derfor være en stor hjælp.

Efterskoleforeningen udbyder en forstanderuddannelse, ”Ledelse af en skole i udvikling”. Den kan være med til at kvalificere dine ledelsestiltag. En uddannelse, som kan være en del af ”Diplom i ledelse” og giver 5 ETCS-point.

Egne erfaringer bringes i spil Målet er, at lederen i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis bliver i stand til at arbejde med analyse, refleksion og håndtering af ledelse og filosofi. Kursisternes egne erfaringer og fortællinger fra efterskolen inddrages i undervisningen, for at forankre læring og udvikling i praksis. Uddannelsen falder i to moduler – Det personlige lederskab og Filosofi og ledelse – og afsluttes med en skriftlig opgave og en synopsis-eksamen. Det er muligt at søge SVU. Større overblik Finn Tarpgaard, der er forstander på

Vedersø Idrætsefterskole, har gennemført uddannelsen og anbefaler andre forstandere at gøre det samme. »Jeg har fået nye perspektiver på min lederrolle og oplever, at jeg nu har et større overblik over mit komplicerede job. Det gør det mere overkommeligt,« siger han og tilføjer, at der er en direkte overførsel fra, det man lærer på uddannelsen til dagligdagen på skolen.« Du kan læse mere om uddannelsen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender, hvor du også kan se, at tilmeldingsfristen er 6. januar.

jobannoncer 31

otte efterskoler går nordisk Mere end 350 dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser har tilmeldt sig Ny Nordisk Skole. Heraf otte efterskole. Der skal nu udvælges 200 institutioner, som skal arbejde sammen i netværk på minimum tre institutioner. De udvalgte institutioner, der ikke på forhånd har en netværkspartner, vil blive kontaktet af Ministeriet for Børn og Undervisning med henblik på en dialog om at finde en relevant partner i deres lokalområde.

De institutioner, som udvælges, får besked inden jul. Samtidigt vil de få mere at vide om, hvilke værktøjer og sparring de vil få tilbudt som støtte til arbejdet med Ny Nordisk Skole.

Efterskolerne er: Ranum Efterskole Dejbjerglund Efterskole Skals Efterskole Rantzausminde Efterskole Dronninglund Efterskole Fjordvang Efterskole True North Efterskole Snaptun/ Snaptun Efterskole Næste ansøgningsfrist er på grund af den store interesse rykket til 3. juni 2013.

Vi søger 1 lærer på fuld tid Start: Snarest Arbejdsområde: Tysk samt fag indenfor det humanistiske område, evt specialundervisning.

Stillingen omfatter derudover tilsyn, arrangementer og det med kostskoleformen forbundne arbejde.

Hvem er vi?

En efterskole med 8., 9. og 10. klasse, hvor eleverne trænger til at fokusere på sund kost og større fysisk aktivitet, evt. med henblik på vægttab.

Kongensgaard Efterskoles værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn med rod i den danske folkekirke.

For yderligere oplysninger om skolen henvises til skolens hjemmeside: www.kge.dk Hvad ønsker vi af dig: • Du brænder for at arbejde med unge.

• Du kan tilslutte dig skolens værdier • Du ser vigtigheden af motion og sund livsstil

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Carsten Jensen tlf. 97891544. kge@kge.dk Ansøgningsfrist den 15. januar 2013.

Besked om samtaler umiddelbart herefter.

Ansøgningen sendes til

Kongensgaard Efterskole Nygårdvej 2, Nr. Nissum, 7620 Lemvig

SØGER NY FORSTANDER

Vores forstander har efter mange år på skolen valgt at gå på pension.

Vi søger derfor en ny forstander pr. 1. maj 2013.

Skolen Marie Mørks Skole er en traditionsrig skole grundlagt i 1895 i Hillerød. Skolen er en 2-sporet fri grundskole, med ca. 500 børn fra 0. til 10. klasse. Til skolen hører to SFO’er med i alt ca 175 børn.

• Skolen har en engageret medarbejderstab på 62 personer.

• Skolen er under stadig udvikling og er rustet til de udfordringer, der bydes en privat grundskole idag.

• Skolens økonomi er stabil og god.

Skolens kultur Marie Mørks Skole sætter en høj grad af faglighed i centrum, ligesom områder som selvforståelse, almendannelse, fællesskab, demokrati og historisk indblik også er en del af skolens fundament.

• Skolen er præget af overskuelighed, engagement og tolerance i en balance mellem boglige, teknologiske, kreative og sociale ambitioner.

• Vi lægger vægt på at bevare skolens traditioner – herunder morgensang med alle elever samt de årlige sports- og musik-arrangementer.

• Vi fokuserer på sammenhold og en positiv indstilling til livet.

Jobbet og vores forventninger Vi søger en ny forstander med dokumenteret ledererfaring, der kan forestå den pædagogiske, strategiske og administrative ledelse af skolen.

Dine nærmeste kolleger bliver viceforstanderen, afdelingslederen og SFO-lederne, som sammen med dig danner skolens ledelse. I administrationen er ansat en sekretær og en regnskabsfører.

Du skal som leder kunne tage ansvaret for skolens pædagogiske linje og udvikling. Du skal kunne udvise interesse og omsorg for dine medarbejdere og skolens elever. Derudover skal du kunne lytte og træffe afgørelser og skabe gode relationer til forældre og elever. Du skal desuden varetage skolens relationer og interesser udadtil.

Vi forventer, du bliver en samlende og synlig forstander, der agerer med omtanke.

Vi tilbyder Vi tilbyder til gengæld et spændende lederjob i en velfungerende privatskole med glade og energiske elever samt en medarbejderkreds præget af stor faglighed og engagement.

Ansættelsen sker i lønintervallet Dkr. 444.796 - 535.482 (1.4. 2012 niveau). Lønnen fastsættes i forhandling med skolens bestyrelse i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet, Lærerenes Centralorganisation og organisationsaftale mellem Danmarks Privatskoleforening og Frie Skolers Lærerforening.

Du kan finde flere oplysninger på skolens hjemmeside www.mms.dk Du er også velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Michael Hoeck på mail munc.hoeck@post.tele.dk eller forstander Bjarke Schmidt på mail bjarke.schmidt@mms.dk Ansøgning stiles til Bestyrelsen og sendes til bestyrelsesformand Michael Hoeck på mail munc.hoeck@post.tele.dk senest den 21. januar 2013. Samtaler forventes gennemført i uge 5.

efterskolen · no. 07 · december 2012

Løn og ansættelsesforhold i henhold til Finansministeriet og Lærernes Centralor. ganisation

MARIE MØRKS SKOLE

32 nyhed

kort nyt Elever julehygger med skrot og skrammel I år valgte Halstedhus Efterskole at få en ny vinkel på julepynten. Eleverne lavede julepynt af affald de selv havde fundet

D

et er ikke nødvendigt at indkøbe dyre materialer til eleverne for at skabe en hyggelig julestemning og få fint julepynt ud af det. Det kunne lærere og elever sande på Halstedhus Efterskole, da de havde besøg af Anette Warming fra BEVAR, som inspirerede til at se affald med nye øjne.

Susser Murel, skolens leder siger: »Eleverne elsker jo julen og vil gerne pynte op alle vegne. Så det har været en oplagt mulighed at få lidt opmærksomhed på

affald og genbrug, fordi det er så fint i tråd med, at vi gerne vil have opmærksomhed på de to temaer i 2013.« Det hele startede midt i november, da Anette Warming kom forbi efterskolen og fortalte om affald, genbrug og julepynt. Efter besøget havde eleverne et par uger til at dykke ned i affaldsspandene og finde interessante ting frem.

På julepyntedagen var der så fokus på forvandling og kreativitet. Der blev lavet

julepynt af konservesdåser, gamle ugeblade, nodepapir og landkort. Og en forældet dansktysk ordbog syntes at have en særlig interesse hos eleverne, da de fik lov til at klippe i den også.

Alt i alt blev det til nogle hyggelige timer og måske endda starten på en ny tradition på skolen.

Forstander til Bøvling Idrætsefterskole Bøvling Fri- og Idrætsefterskole søger – som en del af et planlagt generationsskifte – en ny forstander til Idrætsefterskolen med tiltrædelse 1. august 2013 Skolen er en kombineret skole med en leder for friskolen og en forstander/leder for idrætsefterskolen. Begge lederjobs er selvstændige.

Et godt og tæt samarbejde imellem lederne er vigtigt. Skolens idégrundlag er grundtvig-koldsk. Skolen har også et samarbejde med Bøvling Valgmenighed og Bøvling Børnehus.

efterskolen · no. 07 · december 2012

Idrætsefterskolen har plads til 72 elever fordelt på 9. og 10. klassetrin. Skolen vægter gymnastikken højt sammen med et højt fagligt niveau.

Vi ønsker en forstander: • der kan lide unge mennesker, og sammen med de øvrige ansatte, kan give de unge et fundament, de kan bruge i deres videre liv og uddannelse.

• der kan styrke skolens profil og fastholde skolen på landkortet over de bedste gymnastikefterskoler i landet.

• der har erfaring med ledelse, administration og økonomi evt. inden for skoleverdenen.

• som kan sætte visionære mål, realisere dem og samtidig holde fokus på trivsel og velvære, samt fastholde den gode kommunikation mellem de ansatte og skolens bagland.

• der kan videreføre og udvikle skolens traditioner og undervisningsprofil.

Vi kan tilbyde: et job på en velfungerende efterskole, hvor du har mulighed for at præge skolens virke i samarbejde med engagerede og loyale ansatte og bestyrelse.

Ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 426.208,21 - 499.632,34 (1. april 2012).

Ansættelsesforløb Enhver ansøgning og forespørgsel behandles fortroligt. Ansøgning med kopi af relevante bilag og CV fremsendes pr. e-mail inden d. 18. januar 2013 kl. 12 til bestyrelsesformand Peder Frølund Buch på peder@hornvarefabrikken.dk Med udgangspunkt i din ansøgning og visioner for skolen vil du herefter blive indkaldt til en samtale i uge 6. Det kan komme på tale med to samtaler.

Uddybende informationer om eller besøg på Bøvling Idrætsefterskole får du ved at henvende dig til forstander Kristian Andersen (info@bi-efterskole.dk / 2144 3405), bestyrelsesformand Peder Frølund Buch (peder@hornvarefabrikken.dk / 2241 3527), næstformand Jørn Holm Larsen (kyllinghus@hotmail.com / 2191 8903).

Besøg også vores hjemmeside på www.bi-efterskole.dk

jobannoncer

33

Gudenaadalens Efterskole søger en lærer

Gudenaadalens Efterskole søger en lærer.

Da en af vore gode kollegaer er gået bort, søger vi en lærer på fuldtid med start fra 1/1 2013 eller snarest derefter. Stillingen er en fast stilling.

Da en af vore gode kollegaer er gået bort, søger vi en lærer på fuldtid med

start fra 1/1i2013 eller snarest derefter. fast stilling.

Du skal kunne undervise dansk i 9. klasse samtStillingen fodbold erforendrenge.

Det er vigtigt, at du harDuenskal godkunne faglig baggrund til at løfte fodbold beggefor opgaver, undervise i dansk i 9.kunne klasse samt drenge. og Det at er at du har en Vi godstarter faglig baggrund til at kunne pr. løfte1/8 begge opgaver, du har lyst til at vigtigt, gøre en forskel. med fodboldlinje 2013.

Her og at du har lyst til at gøre en forskel. Vi starter med fodboldlinje pr. 1/8 2013. vil du få en central og derfor er trænererfaring med ungemed i alderen Her placering, vil du få en central placering, og derfor er trænererfaring unge i alderen 15 -17 år en nødvendighed.

15-17 år en nødvendighed.

Andre fag kunne være fysik/kemi, basketball eller badminton.

Andre fag kunne være fysik/kemi, basketball eller badminton.

Vi hører desuden gerne, hvad du ellers brænder for.

stillingen hørerdu også kostskolearbejde Vi hører desudenTilgerne, hvad ellers brænder for.så som tilsyn med eleverne på aftalte hverdage og i nogle weekender.

Til stillingen hører også kostskolearbejde så som tilsyn med eleverne på aftalte Gudenaadalens Efterskole er en Grundtvig/ Koldsk efterskole med 166 elever hverdage og i nogle i 9. ogweekender.

10. klasse. Vi er et godt og velfungerende medarbejderteam på 35 Vi har en veludbygget skole med gode faciliteter som hal, Gudenaadalens ansatte.

Efterskole er en Grundtvig/ Koldsk efterskole medmed 166bl.a. elever og vi har gode undervisningslokaler nye springcenter, springsal musiklokaler og etog velfungerende naturfagslokale alt sammenpå beliggende i et i 9. og 10. klasse.

Vi er et godt velfungerende medarbejderteam 35 naturskønt område med Gudenåen som nærmeste nabo. ansatte. Vi har en skole med gode faciliteter springcenter, Duveludbygget er meget velkommen til at besøge os, men kansom ogsåhal, møde os på: springsal og vi har gode undervisningslokaler med bl.a. nye musiklokaler og et velfungerende naturfagslokale altwww.gudenaadalen.dk sammen beliggende i et naturskønt område vil ske nabo. efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. med Gudenåen Ansættelse som nærmeste Yderligere oplysninger kan fås hos skolens forstander Jesper Emil Sørensen

Du er meget velkommen til at besøge men kan også møde os på på:telefon på telefon 26816315 elleros, viceforstander Torben Stampe 28563212.

www.gudenaadalen.dk

Ansøgningen skal være skolen i hænde senest den 29/12 2012 og sendes

Ansættelse vil ske til: efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger kan fås hosGudenaadalens skolens forstander Jesper Emil Sørensen på Efterskole Hovedgaden telefon 2681 6315 eller viceforstander Torben2 Stampe på telefon 2856 3212.

8860 Ulstrup

Att: Jesper Emil den Sørensen/ Ansøgningen skal være skolen i hænde senest 29/12Torben 2012Stampe og sendes til:

Gudenaadalens Efterskole

Hovedgaden 2, 8860 Ulstrup Att: Jesper Emil Sørensen/ Torben Stampe

Lærer søges til

Efterskolen Helle Stillingen opslås også som akutjob Vi søger pr. 1. februar 2013 eller snarest herefter en lærer til at undervise på skolens Køkkenlinje.

Ansøgere skal også kunne undervise i flere af følgende fag: Dansk, engelsk, matematik, idræt samt valgfag og aftenskolefag.

Stillingen er en midlertidig ansættelse indtil sommerferien 2013 med mulighed for efterfølgende forlængelse.

Se det fulde stillingsopslag på www.efterskolenhelle.dk Ansættelse og løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist den 11. januar 2013 kl.

12.00.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til forstander Poul Bang, 2311 4466 eller viceforstander Anne Mette Reeckmann, 2112 4465.

Dyrehavevej 28, Gjerrild, 8500 Grenå.

Tlf: 8638 4466 E-mail: kontor@efterskolenhelle.dk www.efterskolenhelle.dk Efterskolen Helle er en specialefterskole, der henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har ca. 72 elever og 20 ansatte.

Skolen ligger nær skov og strand i Gjerrild 12 km nord for Grenå.

Samsø Efterskole tilbyder eleverne oplevelser til lands, til vands og i luften. De 30 valgfag, som skolen tilbyder eleverne, spænder vidt lige fra dykning og sejlads til ridning og billedfag. Den boglige undervisning foregår på niveaudelte hold.

I perioden 1. april - 30. juni 2013 søger Samsø Efterskole en barselsvikar til at dække dansk (8.-9. kl.) og matematik (9.-10. kl.). I begge fag skal eleverne forberedes til de skriftlige prøver, mens læreren, der er på barsel, selv fører eleverne til mundtlig prøve.

Vi forventer at du: • kan inddrage ”til vands, til lands og i luften” i din undervisning • er engageret i unge menneskers udvikling og formår at gå i dialog med dem • trives med varierende arbejdstider • har let til smil Til stillingen er tilknyttet kontaktgruppelærerfunktion, tilsyn og andre kostskolerelaterede opgaver.

Vi tilbyder: • en aktiv skole med 32 engagerede kolleger og 156 unge mennesker fra hele landet • et job i centrum af Danmark på den skønneste ø Ring til forstander Lasse Ovesen 8659 1111 / 3036 4111 for yderligere oplysninger.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og L.C. Ansøgningsfrist: d. 19. februar 2013 kl. 12.00

Ansøgningen sendes til: “Barselsvikar” – Samsø Efterskole Besser Kirkevej 30, 8305 Samsø info@samsoefterskole.dk

Gylling Efterskole søger 1-2 lærere Vi tilbyder: • gode kolleger med højt ambitionsniveau • gode undervisningsfaciliteter • et spændende pædagogisk miljø Vi er: • en grundtvig-koldsk efterskole • en succesfuld skole for elever med faglige vanskeligheder i dansk og/eller matematik Du har: • lyst til at engagere dig i efterskolelivet • interesse for vores elevgruppe • lyst og evner til samarbejde og udvikling Du kan: • Undervise i nogle af flg. fag: matematik, fysik/kemi, engelsk, gymnastik og herunder spring, valg- og orienteringsfag Læs mere på: www.gylling-efterskole.dk

efterskolen · no. 07 · december 2012

Efterskolen Helle

Forår på Samsø?

Samsø Efterskole søger barselsvikar til dansk og matematik

34 jobannoncer

Svankjær Efterskole i Thy søger ny forstander/forstanderpar med tiltrædelse den 1. marts 2013

Forstander med visioner, ambitioner og begge ben på jorden Vi søger en forstander eller et forstanderpar med visioner og ambitioner, som vil gå foran i et samspil med medarbejdere, elever, forældre, bestyrelse og skolens bagland. Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med mange

EN SYNLIG OG INSPIRERENDE LEDER Vi forventer, at du er klar til at varetage skolens ledelse sammen med viceforstanderen og vil påtage dig det pædagogiske, administrative og økonomiske ansvar; at du kan formidle skolens værdier på en synlig måde, og at du trives med at være frontfigur.

Du kan lide at være sammen med unge mennesker og tager del i dagligdagen på skolen, hvor du er nærværende og tillidsskabende.

FÅ MERE AT VIDE OM SKOLEN OG STILLINGEN Yderligere oplysninger samt aftale om besøg på skolen fås hos bestyrelsesformand Morten Gramstrup, tlf. 9794 5875 (efter kl. 16.30) og 6134 8008, eller hos skolens forstander Hans Rabenhøj tlf. 9794 8270, privat 9787 5714 / 2618 3747.

Skolens værdigrundlag og uddybende stillings- og personprofil findes på www.svankjaer.dk.

ERFARING OG HUMOR Du har kendskab til efterskoleverdenen, er udviklingsorienteret og kan bevare overblikket. Du har humor og en naturlig autoritet.

Sammen med skolens medarbejdere vil du sætte dit præg på skolens hverdag og dens videre udvikling.

SKRIFTLIG ANSØGNING Ansøgning med CV sendes til Morten Gramstrup, Brydbjergvej 8, 7755 Bedsted Thy eller på formandens e-mail ullagramstrup@mail.dk.

Ansøgningsfrist er fredag d. 18. januar 2013 kl. 12.00.

ANSÆTTELSESFORHOLD Ansættelse sker i henhold til ”Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”. Løninterval for stillingen er kr. 426.208,21 – kr. 499.632,34 (pr. 1/4 2012). Mulighed for tjenestebolig.

ANSÆTTELSESFORLØB Indledende ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 22. januar. Indkaldelse hertil sker den 19. januar.

Ansøgere må være indstillet på at gennemføre en persontest. Enhver ansøgning og forespørgsel behandles fortroligt.

Hedegårdsvej 59, Svankjær, 7755 Bedsted Thy · Tlf.: 9794 8270 · Fax: 9794 8326 · kontoret@svankjaer.dk · www.svankjaer.dk

Svankjær Efterskole ca. 30 km sydvest for Thisted har plads til 90 elever. Skolen er velfungerende med mange udfoldelsesmuligheder og et aktivt fællesskab. Vi er nabo til Nationalpark Thy, Danmarks første nationalpark, med mange muligheder inden for natursport. Skolen er oprettet i 1977 og er en kristen efterskole, hvis mål er at give eleverne indblik i kristendommen og gøre denne til et muligt livsgrundlag.

1 2 1 2 Fre e ha n d.d k

efterskolen · no. 07 · december 2012

udviklingsmuligheder.

jobannoncer

35

Gylling Efterskole søger forstander/par Du har: • pædagogisk baggrund og indsigt • lyst og evne til at lede i en flad struktur • økonomisk indsigt og overblik

Vi er: • et engageret og nærværende personale • en skole med grundtvig-koldsk menneskesyn • en skole med stærk økonomi og gode faciliteter

Vi tilbyder: • en succesfuld efterskole for 120 elever • en skole hvor eleverne lykkes • en skole med høj faglighed og lyst til udvikling

Læs mere på: www.gylling-efterskole.dk

SKOLELEDER SØGES Vi ønsker en skoleleder: - Med en åben, positiv og anerkendende ledelsesstil, - Som har tillid til at personalet tager ansvar for egne opgaver, og som forstår at motivere dem, - Som har god forretningsforståelse og økonomisk flair, - Som er synlig og tilstedeværende og som også har lyst til at undervise, - Til tiltrædelse pr. 1. juli 2013.

Du ønsker at være skoleleder for en skole: - Hvor et godt socialt miljø er fundamentet for solid indlæring, - Med 220 skoleglade elever og et motiveret personale, der færdes i et trygt læringsmiljø, - Med en engageret forældrekreds og en aktiv bestyrelse.

Ansættelse og aflønning:

Rekrutteringsprocessen: - Varetages af Curia Management - Ansøgningsfrist 1. januar 2013 - Læs mere om stillingen på: www.curia.dk

efterskolen · no. 07 · december 2012

Sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet 408.947 - 490.339 kr.

Hertil kommer pensionsordning. Der kan derudover forhandles et personligt tillæg.

36 rejseannoncer

Skolerejser til alle europæiske storbyer Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skræddersyede studierejser til alle europæiske storbyer.

44 94 60 90 info@grupperejsebureauet.dk

toP 5 destinationer:

berlin: TV-tårnet og Stasifængsel ............

Prag: sort teater og gult marked ............ bruxelles: EU og Waterloo ...................

KontaKt os og få et tilbud:

Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........

eller se alle vores rejsemål på

grupperejsebureauet.dk ...... det er os, du kommer tilbage til

Kulturrejser Har I e

ndnu

Skirej s

ikke b

estilt Så sky 13?

Norge nd dig at få • Sveri et tilb ge ud eller T • Østrig • Ita til jekkie lien t

en 20

Berlin - Dresden Paris - Normandiet efterskolen · no. 07 · december 2012

Barcelona - Alquezar Firenze - Montecatini Terme Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk Tlf. 87 231 245 • rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk • Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg

annoncer

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

Annoncefrist Blad nr. 8 udkommer 31. januar 2013 Annoncefrist 18/1.

Blad nr. 9 udkommer 21. februar 2013 Annoncefrist 8/2.

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

Kontakt Hanne Skøtt tlf. 33179586, annonce@efterskoleforeningen.dk

GØR I DET GODT NOK? BDO’s regnskabsanalyse giver svaret!

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 47.000 medarbejdere i 119 lande.

WWW.BDO.DK/SKOLER

37

Caravelle 2,5 TDI automatic · 150 HK Årgang: 2008.

Frikørt taxa i tip-top stand sælges. Helt køreklar, 8-peroner + fører.

Vognen er gennemgået fra A til Z hos VW i Tyskland og har bl.a. helt nyt ventilhus.

Står meget flot og bør ses – og prøves.

Km: 323.000 – med mindst det samme tilbage i motoren.

.500

: 328 Pris

Henvendelse på tlf. 26 73 12 09

Kontakt Hanne Skøtt tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk

efterskolen · no. 07 · december 2012

Annoncer

38

kurser&møder

kalender Forstanderuddannelsen ”ledelse af en skole i udvikling”

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@magasinhuset.dk

Arbejdsmiljøuddannelse

Pedelkursus

22. januar – 24. januar

10. april – 12. april Pedelkurset vil fokusere på støjdæmpning, men vil også beskæftige sig med gulvbelægning og lys, og der vil være lidt om pedellers ansættelsesforhold. Som tidligere bliver der god mulighed for at udveksle erfaringer med andre pedeller, og der bliver tid til hyggeligt, socialt samvær.

Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 6. februar, 2013 Tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/ kalender

4. februar – 24. april Uddannelsen henvender sig til ledere i efterskolen, der er interesseret i at udvikle deres personlige og professionelle lederskab samt bibringe det filosofiske perspektiver.

Sted: Vejle Center Hotel

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse".

Sted: Vejle Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/ kalender

Arrangør: Efterskoleforeningen og Copenhagen Coaching Center Kursus for køkkenansatte Tilmeldingsfrist: 6. januar, 2013.

Tilmelding: www.efterskoleforeningen. dk/kalender

Førlederkursus, Modul 2 6. marts kl. 09.30 – 16.00 Kurset er et inspirationskursus for alle køkkenansatte på efterskoler og indeholder oplæg, debat og erfaringsudveksling om emnerne madspild og takt og tone på arbejdspladsen.

Sted: Risskov Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/ kalender

15. april kl. 09.00 – 17. april 16.00 Modul 2 er et værktøjsorienteret kursus, hvor kursisterne bliver præsenteret for en overordnet indføring i love og overenskomster på efterskoleområdet. Desuden sættes fokus på forstanderen som personaleleder.

Sted: Brogården i Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/ kalender

Sekretærkursus 2 9. april – 10. april Kursus for nye efterskolelærere Kurset indeholder meget væsentlige emner om administration af bl.a. elever, tilskud og skolekontrakter, som det er nødvendigt, at den/de administrative medarbejdere har helt inde under huden.

efterskolen · no. 07 · december 2012

Sted: DGI-Byen, København Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 3. februar, 2013 Tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/ kalender

22. april – 23. april Klæd de nye efterskolelærere ordentligt på til udfordringen. Sæt kryds i kalenderen til forårets kursus for nye efterskolelærere.

Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. marts, 2013 Tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/ kalender

synspunkt 39

efterspil julen giver ro til kreative tanker af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

E

en række mindre efterskoler har det svært økonomisk. Men en styrkelse af deres økonomi vil gå ud over andre skoler – for eksempel de skoler som har et tilbud, der er slået godt an i markedet. Spørgsmålet er derfor, om det er rimeligt, at de populære og velbesøgte efterskoler skal betale for at bevare de mindre. De små kan jo bare flytte eller komme op med tilbud, der er rift om på markedet, som det har lydt i tænketankens diskussioner.

Modsat har det altid været et grundvilkår, at der skal være frihed til at indrette sit skoletilbud ud fra værdier og ikke kun ud fra den sidste nye markedstrend eller hvad der bedst kan betale sig.

Desuden vil styrelsen blive nødt til at forholde sig til, hvordan skoleformen tager samfundsansvar og om et bud er at indføre et socialt taxameter. Blandt de tanker, som har været fremme i tænketanken, er, at alle skoler skal forpligtes på at tage en vis andel af elever med svag social baggrund.

Enten kan skoler reduceres i tilskud, hvis de ikke har for eksempel 10 procent af denne gruppe elever. Eller det kan udløse ekstra tilskud, hvis skolen optager elever fra uddannelsesfremmede hjem. I princippet handler det om, hvorvidt skoler kan betale sig fra at tage et socialt ansvar.

Spørgsmålet om et socialt taxameter er, om det vil skabe bedre skoler og bedre vilkår for unge fra uddannelsesfremmede hjem, for hvis de alli-

gevel ikke søger efterskolerne i større antal, har skoleformen alene skaffet sig politisk legitimitet, men reelt ikke løst en større social opgave.

Derfor bør hele tanken om et socialt taxameter følges op af debat om, hvordan hver enkelt efterskole og skoleformen som helhed kan tiltrække elever bredt fra det danske samfund.

Den diskussion kommer så samtidig til at rokke ved det grundlæggende princip, som vel stadig står ved magt, at børn og forældre frivilligt vælger efterskolen – og hvilken efterskole de vil frekventere.

Det sidste synes dog for nogle kun at være en teoretisk mulighed, hvis ugeprisen ligger i den dyre ende.

Friheden er altså begrænset af familiens økonomiske virkelighed. Og det i stigende grad, fordi statstilskuddet har været stagnerende og forældrebetalingen stigende gennem de sidste ti år.

Så et nyt tilskudssystem sætter mange elementer i spil. Bevarelse af forældres og skolers frihed, spørgsmålet om sociale kvoter, omfordeling af tilskud mellem efterskolerne og så videre.

Styrelsens opgave er nu at komme med en udmelding, der kan samle skoleformen. Men det kræver også, at hver enkelt efterskole holder den fælles vision for øje - nemlig at alle skal have mulighed for et efterskoleophold.

Glædelig jul til alle.

efterskolen · no. 07 · december 2012

fterskolernes ansatte kan i disse uger se frem til julen, og hvad den levner af plads til at koble lidt fra det daglige arbejde. Det er godt og sundt med en tid uden daglige gøremål og med plads til frie tanker.

Også medlemmerne af Efterskoleforeningens styrelse får god brug for frie tanker i julen. De får nemlig en særlig opgave med på juleferie. De skal i begyndelsen af det år finde ud af, hvordan de vil håndtere spørgsmålet om efterskolernes fremtidige tilskudssystem. En opgave, der blev stilet på årsmødet sidste år. I de seneste måneder har en tænketank bidraget med forstyrrelser, argumenter og holdninger til, hvilke kriterier der skal i spil, hvis tilskudssystemet på et tidspunkt skal ændres. Forløbet viser, at der er rigtig mange dilemmaer.

Derfor får styrelsesmedlemmerne brug for at tænke ”utæmmet kreativt” i et forsøg på både at tilgodese hensynet til den økonomiske bæredygtighed for alle skolestørrelser på den ene side og på den anden muligheden for at omfordele tilskud, så nødvendige samfundsmæssige opgaver løses.

Frie og gode tanker dukker ofte op i de sprækker, der åbner sig i et travlt menneskeliv. Derfor er julen en god anledning.

Dilemmaerne er mange i tilskudsdiskussionen. For det første lurer lige under overfladen faren for, at ingen vil afgive noget som helst, men at alle gerne vil modtage. Det er tydeligt, at

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K 40 vedr. xxxxabonnement ring venligst 33 17 95 86 Ændring

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

(17221 · BureauLIST.dk) EFT7-2012

Dansk · 7.-10. klasse

Litteraturundervisning som du kender det – med digitale fordele

Med iLitt.dk får du skræddersyede og gennemarbejdede faglige forløb til litteratur- og medieundervisningen til dansk i overbygningen.

Elevernes indsigt og viden støttes af interaktive opgavebesvarelser, fagbokse og interaktive assistenter, som hjælper eleverne til refleksion og faglig fordybelse.

Bestil gratis prøveabonnement i en måned på alinea.dk.

introvideo: Se en kort præsentation af iLitt.dk ➜

alinea.dk · tlf.: 3369 4666