Efterskolen 7 2015 by Efterskoleforeningen

19. februar 2015

Nr. 7

Elevstøtten spares op Puljen til individuel supplerende elevstøtte spares mange steder op i stedet for at blive brugt til at nedbringe forældrebetalingen. 10

INDSTIK

ÅRSMØDE

HÆFTE

De unge i centrum Efterskolen vil noget med de unge. Forslag til nyt formål pålægger skoleformen at arbejde for at uddanne unge til livsduelige og demokratiske medborgere. 20

Det glemte samfundsansvar De frie skoler glemmer ofte deres egen tradition og pædagogik og overser hermed deres altafgørende samfundsansvar.

Foto: Per Gudmann

Sådan bliver du samfundsborger Vores uddannelsessystem er afgørende for den demokratiske dannelse af vores unge, sagde rektor Stefan Hermann på Efterskoleforeningens konference om dannelse. Dannelse vil altid være et pædagogisk anliggende. 24

Indhold

Efterskolen 19. februar 2015 Nr. 7 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk

Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk

dan

nel

2+2=4

Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 47. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Nyt fra efterskolerne 10

Elevstøtten spares op

Puljen til individuel supplerende elevstøtte spares mange steder op i stedet for at blive brugt til at nedbringe forældrebetalingen. 14

Eleverne siger ja til sig selv

På Kerteminde Efterskole arbejder man målrettet med trivslen. 18

Succes til eftersyn

Efterskolerne har succes målt på elevtal, men der er behov for mere viden og forskning om, hvad der virker. 20

De unge i centrum

Efterskolen vil noget med de unge. Forslag til nyt formål pålægger skoleformen at arbejde for at uddanne unge til livsduelige og demokratiske medborgere. 22

Frikvarter

Sådan bliver du samfundsborger

Fokus på den demokratiske dannelse i en globaliseret verden var på dagsordenen ved udsolgt konference på Vartov. 28

Skiture frem for dannelse

Skyder efterskolerne sig i foden ved at markedsføre sig på rejser frem for kerneydelsen? 32

Efterskolerne ruster de unge

Søren Pape (C) mener, at efterskolerne ruster de unge til arbejdslivet og til at begå sig i verden. 37

Alternativ jobsamtale

Efterskole Epos udvidede jobsamtalen til at vare en hel weekend. 38

Det glemte samfundsansvar

De frie skoler glemmer ofte deres egen tradition og pædagogik og overser hermed deres altafgørende samfundsansvar.

Nyheder

Replik

De unge skal ikke blot lære at forstå et "nej", de skal også selv lære at sige "nej" - og sætte grænser over for andre. De skal nægte at være med, når andre bliver mobbet, og i stedet forsøge at stoppe dem, der mobber. Vil den, der aldrig har mødt grænser hjemme eller på skolen, være i stand til at sætte grænser for sig selv og andre? Fra bogen Angsten for opdragelse, Per Bjørn Foros og Arne Johan Vetlesen, forlaget Klim.

Man dannes ikke ved at underkaste sig autoriteter. Man dannes ved at underkaste sig i ikke-underkastelsen. Alexander Von Oettingen, udviklingsdirektør, UC Syd

Jeg anser svaret på efterskolens succes for fattigt, hvis det begrænses til at blive forklaret med kostskoleformen, for derved glemmer man Grundtvig, Kold og værdierne. Desuden sker der ingen dannelse uden faglig viden, og uden at lærerne står ved deres autoritet. Stefan Hermann, rektor, Metropol

Efterskolen bilder sig ind, at den har dannelsesmonopol. Men efterskolen giver kun et beskedent, omend et vigtig bidrag til dannelsen. Mennesket dannes i mødet med den anden, og her spiller efterskolen en afgørende rolle. Alexander Von Oettingen, udviklingsdirektør, UC Syd

Iskold innovation På Hestlund efterskole sysler Cecilie Danielsen og Emma Nygaard med en innovativ ide. De er i gang med kontakter til erhvervslivet – og med at kvalificere sig til konkurrencen NextLevel i Odense, hvor elever fra 8-10. klasse kan præsentere deres entreprenante ideer. Eleverne skal udvikle ideer til for eksempel et produkt, der kan give glæde og værdi for andre. De skal selv arbejde med ideen og planlægge processen fra ide til handling. Pigernes ide handler om isterningposer med forskellige faconer isterninger. I

poserne er puttet forskellige slags smag, så forbrugeren kan købe isterningposer, der allerede er tilsat smag og blot skal putte vand i inden frys. For eksempel røde hjerter med jordbærsmag. Gule stjerner, grønne træer osv. De har lavet en undersøgelse på nettet om behovet for det nye produkt og hørt et par erhvervsfolk. »Vi fik ideen, da vi surfede rundt på nettet efter noget helt andet i faget INNOVA10 her på Hestlund Efterskole,« siger Emma Nyegaard.

På efterskolen møder du nogen, der er anderledes end dig selv, så du lærer at blive et tolerant menneske. Peter Kemp, professor, Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Univeritet.

Citater fra konferencen "Efterspørgslen til eftersyn." Læs mere på side 18.

Efterskolen · 19. februar 2015

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Grundloven som musical På Hørby Efterskole vil årets store musicalsatsning have grundloven i centrum. I år er det 100-året for Grundloven af 1915, og det vil musicalteamet gerne markere ved årets opsætning. I 1915 fik de 5 f’er (fruentimmere, folkehold, fattiglemmer, fjolser og forbrydere) valgret og dermed indflydelse på det danske demokrati. Samtidig er det i år 100-året for etableringen af De Frie Skoler, hvilket også skal markeres. Hørby Efterskole har søgt og fået penge til opsætningen gennem Folketingets Grundlovspulje. Pengene skal blandt andet bruges til at muliggøre, at omegnens skoler kan komme og se stykket samt til at sende Hørbys elever på “Grundlovstur” til København til foråret.

Vandgang mod uretfærdighed Midtjysk Efterskole åbnede svømmehallen for alle interesserede i forbindelse med Danmarksindsamlingen. Entreen gik ubeskåret til indsamlingen. Arrangementet i svømmehallen foregik i samarbejde

med den lokale svømmeklub, og skolens elever boltrede sig i bassinet og satte forskellige lege i gang. Blandt andet kunne man prøve at gå på vandet eller lave flotte spring fra vipperne.

Hver morgen ser jeg frem til at stå op og gøre, hvad jeg synes allerbedst om: At gå på arbejde på efterskolen. Det er måske forkert at kalde det et arbejde. Når jeg står op til at lave, hvad jeg holder rigtig meget af. Det er måske et privilegium i stedet. Efterskolelærer er en livsstil. Og jeg elsker det. Dolly Awards for anden gang I slutningen af januar blev filmfestivalen Dolly Awards afholdt på Lunderskov Efterskole. Ti efterskoler medvirkede, og en række priser blev uddelt. Prisen for bedste film gik til Lunderskov Efterskole for filmen ”Mænd”. Dolly Awards er en rigtig filmfestival,

Efterskolen · 19. februar 2015

for den er andet og mere end en konkurrence. Udover prisuddelingsfesten lørdag aften er weekenden tilrettelagt, så deltagerne kommer hjem med ny inspiration, ny viden og et større netværk - ligesom i Cannes, Berlin og de andre lidt større festivaler.

Lars Lunde, lærer, på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole siden august.

Ridning på Flyvesandet Efterskolen Flyvesandet udvider ifølge fyens.dk med en hestelinje. Den ny linje starter efter sommerferien, og de unge får mulighed for at ride på islandske heste, svenske skovheste og andre koldblodsrace. »Vi er en skole i naturen. Vi ligger i de bedste omgivelser på Nordfyn med skove, marker og strand, så en hestelinje er lige til højrebenet,« udtaler forstander Pavia Jakobsen til det fynske medie.

Efterskolen interesserer syd for grænsen Efterskolernes dag er netop blevet afholdt på Duborg-Skolen i Flensborg. 19 danske efterskoler deltog i arrangementet og fik mulighed for at få kontakt til potentielle efterskoleelever. Ifølge Flensborg Avis er der en stigende interesse indenfor det danske mindretal for at tage på efterskole i Danmark. Det er femte gang arrangementet afholdes.

697.428

kroner samlede efterskolerne ind i forbindelse med Danmarksindsamlingen. 37 efterskoler deltog i indsamlingen, og 300 elever fra 10 efterskoler var med under TV showet. Skals Efterskole stod med 255.492 kroner for det størst indsamlede beløb. Næstbedste resultat stod Vesterdal Efterskole for, de indsamlede 57.214 kroner. Grønsund Idrætsefterskole stod for flest sms-stemmer af 20 kroner. - 1186 sms´er blev det til. Ranum Efterskole fik med 587 sms´er det næstbedste resultat.

Udvider med nyt musiklokale Nørre Nissum Efterskole udvider ifølge Folkebladet Lemvig med to nye musiklokaler, der forbindes med et studie. Et projekt til 2,5 millioner kroner. »Vi har to idrætshaller, en svømmehal og en kunstgræsbane, så nu synes vi, tiden er kommet til at investere i de kreative fag,« siger forstander Brian Hoff Larsen

Ukrainsk besøg i Grejsdalen På Grejsdalens Efterskole har man de første 20 dage af 2015 haft besøg af en ukrainsk familie, som har været i Danmark for at fortælle om deres projekt blandt fattige, forældreløse sigøjnere, og for at hente inspiration til projektets lille selvforsyningslandbrug. Besøget er kommet i stand, fordi forstander René Brorson tidligere har været

på besøg i Ukraine og oplevet projektet blandt sigøjnere på nærmeste hold. I Danmark ville familien gerne i kontakt med et mindre selvforsynende landbrug, og derfor skabte Grejsdalens Efterskole kontakt til ”Bonderøven”. Den Ukrainske familie besøgte Frank Erichsen på Kastaniegården, og meget hurtigt var der en god kontakt.

Elever bliver trods mediestorm Sportsefterskolen Sine har den seneste tid fået meget dårlig medieomtale, men tilsyneladende får det ikke betydning for skolens elevtal. Talsmand for bestyrelsen Finn Peter Hansen oplyser til JyskeVestkysten, at der er indskrevet 272 elever til start i august mod de 210 elever, der aktuelt er på skolen. »Under heftige medieomtale, der var alt andet end positiv, fik skolen ikke en eneste udmelding. Til gengæld fortsatte strømmen af tilmeldinger,« oplyser Finn Peter Hansen til JyskeVestkysten. Efterskolen · 19. februar 2015

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Efterskole udvider med højskole

Musiktræf på Brøruphus

Højer Design Efterskole oplever stor tilstrømning på linjerne for spildesign, design og innovation. Skolen vælger derfor at udvide og forstærke dette område ved at etablere en højskole i tilknytning til efterskolen. Den ny højskole har netop modtaget godkendelsen fra kulturministeriet og vil tage imod de første kursister i august 2015. Skolen kommer til at hedde Designhøjskolen Højer. Den nye højskole vil delvist blive etableret i efterskolens eksisterende lokaliteter, men også i nyerhvervede bygninger, som

Hvert år i januar arrangerer Brøruphus Efterskole musiktræf for efterskolerne i Sydøstlylland. En af skolens haller bliver for en dag omdannet til et super spillested. Der er hyret professionelle lyd- og lysfolk ind, så eleverne oplever, hvordan det er at stå på en scene, hvor rammerne er optimale. I år optrådte Midtjysk, Elbæk og Flemming Efterskole og sammen med eleverne fra Brøruphus Efterskole, skabte de en fantastisk stemning. Musiktræffet har eksisteret siden 1996.

i løbet af foråret vil gennemgå en større renovering. Efterskolen vil med den ny højskole opleve et endnu større kreativt miljø, og man forventer en synergi effekt, som vil udvikle et højt fagligt niveau på begge skoler. »Det er målet, at de to designskoler på sigt skal udvikle et stærkt DNA indenfor design og innovation, hvor designprocesser skal være med til at styrke den enkelte i en tid, hvor konkurrencen aldrig har været større,« siger forstander Kirsten B. Hansen.

Beatles på efterskole

Efterskole håber på hurtigt net

Fællesskab har ifølge Lokalavisen Skanderborg været i fokus for Efterskolens Ådalens 80 elever, der i en uge har arbejdet meget målrettet med at skabe en teaterkoncert. Temaet har været Beatles sange. Det normale skema har været suspenderet, og eleverne har brugt tiden på at få teaterkoncerten stablet på benene. Sceneopbygning, grafiske videoindslag, plakater, koreografi og sangvalg har været noget af det, der har afløst den normale undervisning. »Eleverne skal have en fornemmelse af fællesskab, og vi har forsøgt at få alle til at være på scenen på den ene eller anden måde, og det er lykkedes,« siger lærer Tore Liltorp til det østjyske medie.

Nørbæk Efterskole håber ifølge ”Landsbyerne” på, at der snarest kommer fibernet til byen. En forudsætning er, at der er tilstrækkeligt mange tilmeldinger til, at udbyderne vil grave kabler ned, og aktuelt mangler der syv tilmeldinger for at få gravemaskinerne aktiveret. IT ansvarlig på Nørbæk Efterskole Brian Harly Nielsen håber, at de sidste tilmeldinger kommer i hus, men er nervøs for, at det kan blive lidt op ad bakke. Han bliver dagligt mindet om hvor nødvendig en hurtige forbindelse er. I øjeblikket klarer man sig med en såkaldt radiokæde løsning fra TDC. »Den er både dyr og efterhånden også utilstrækkelig,« siger Brian Harly Nielsen til ”Landsbyerne”.

Efterskolen · 19. februar 2015

Rundt om folk

Brand hurtigt slukket En brand på Faxehus Efterskole opstod ifølge Sjællandske i en håndspritbeholder, og der blev ringet 112. Melding lød, at der var brand i elevbygning 7, men at alle var reddet ud. Da brandvæsenet nåede frem var branden slukket af elever, der havde hentet en pulverslukker i køkkenet. Skolen vil nu få undersøgt om en sådan spritbeholder kan selvantænde »Jeg har aldrig oplevet en brand her før. Det er lykkeligt, at ingen kom noget til, og det var en virkelig flot indsats af de tre elever, som både sørgede for, at alle kom ud og bagefter slukkede ilden. Vores brandøvelse har ikke været forgæves,« siger forstander Jakob Rud Hansen til Sjællandske.

Efterskole håber på udvidelse Nye lokaler, større spisesal og tag over cyklerne er nogle af de tiltag, elever på Hellebjerg Idrætsefterskole kan se frem til, hvis den nye lokalplan over efterskolens areal bliver godkendt i Hedensted byråd, skriver Horsens Folkeblad. Hvis lokalplanen vedtages, er det planen at renovere elevboliger, spisesal og undervisningsfaciliteterne. Målet er dog ikke flere sengepladser. »Det er ikke, fordi vi agter at udvide elevtallet. Det handler om, at vi gerne vil gøre vores forhold bedre,« siger forstander Henning Christiansen til den østjyske avis.

Michael Bjørn, 55 år, bliver fra 1. april ny forstander på Vejstrup Efterskole, hvor han afløser Esben Jensen, der går på pension. Michael Bjørn kommer fra en stilling som centerkoordinator for Forsknings-og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring, ligesom han var chefkonsulent ved University College Lillebælt. Han kender blandt andet Vejstrup Efterskole, i det hans tre børn alle har gået på skolen.

Fem kandidater har meldt sig til at kæmpe om de ledige pladser i Efterskoleforeningens Styrelse. Tre pladser skal besættes på årsmødet i marts. Lone Greve Petersen genopstiller, mens nye kandidater er Morten Budde, forstander på Thorsgaard Efterskole, Harald Gustav Olesen, bestyrelsesformand på Brejninggaard Efterskole, Mette Ibsen Thesbjerg, sekretær på Den danske Design- og Håndværksefterskole og lærer Andreas Vind, Flemming Efterskole. Læs præsentation af kandidaterne i årsmødehæftet, som er med som indstik i dette blad.

Glamsdalens Idrætsefterskole er på jagt efter en ny forstander, som afløser for Lene Møller. Formand Bjarne Pedersen er på jagt efter “en stærk personlighed med mange talenter, der kan lede en af landets største efterskoler.” Derfor har skolen allieret sig med en headhunter for at få stillingen besat. Geert Hansen er konstitueret forstander.

Nysted Efterskole skal på forstanderjagt igen. Forstander Søren Black Jensen er stoppet som forstander på Nysted Efterskole efter knapt et år på posten. Det er anden gang på halvandet år Nysted Efterskole skal have ny forstander, og igen er det viceforstander Per Just, der udfylder rollen som konstitueret forstander

Gymnastikefterskolen Stevns har besluttet at styrke den eksterne kommunikation og har derfor valgt at ansætte hele to kommunikationsmedarbejdere. Katrine Kæmsgaard er bachelor i Medievidenskab fra Syddansk Universitet i Odense. Hun er journalist for Gymnasten og blogredaktør for Fuss & Disturb. Hun har dyrket gymnastik hele sit liv og var i 2012/2013 gymnast på DGI Verdensholdet. Pernille Basballe er uddannet Cand.merc. (Kom.) fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere arbejdet som journalist og kommer senest fra en stilling som kommunikationsmedarbejder i it-virksomheden PBJ A/S. Pernille har dyrket gymnastik hele livet og sidder nu i bestyrelsen i AIK 65 Strøby Gymnastik, hvor hun også underviser på Mor/far/bedste-barn-holdet. Der har den seneste måned været en del udskiftning på Sportsefterskolen SINE i Løgumkloster. Skolen kom i den landsdækkende presse efter en straffeaktion mod seks af skolens elever. I kølvandet af den aktion kom der fokus på, at forstander René Jacobsen samtidig er direktør og medejer af rejsebureauet Conseb, som skolen har købt rejser af. Det førte til fyring af forstanderen og hans hustru Conni Schlüter, der var administrationschef på efterskolen. Forstanderparret var med til at starte efterskolen i 1997. Formand Johan van Putten, næstformanden Preben Thomassen og forældrerepræsentanten Søren Simonsen trak sig i kølvandet på balladen. På en ekstraordinær generalforsamling i begyndelsen af februar blev tre nye bestyrelsesmedlemmer valgt og Frank Andersen indsat som ny formand.

Efterskolen · 19. februar 2015

EfterskoleLANDSKAB

5 hurtige

Der skal være plads til humor, hygge, faglighed og fællesskab

Inger Kleinstrup har været lærer i 20 år på specialskolen Fenskær Efterskole

?: Hvorfor blev du lærer på en specialefterskole Jeg har været på Fenskær i 20 år. Jeg begyndte som vikar og faldt for den måde, man på efterskolerne gør tingene. Det der med, at man lærer mange sider af eleven at kende. At mange af de unges kompetencer sættes i spil, og man lærer, hvordan de reagerer både fagligt og socialt. Mit fokus har gennem årene været på relationsarbejdet, selv om det måske hed noget andet, da jeg startede, og det er fantastisk at være tæt på de unge og opleve deres succeser. Jeg kan godt lide den pædagogiske tilgang, der er til arbejdet på en efterskole og er rigtig glad for, at vi her arbejder med lange moduler, det giver basis for en anden læring, end hvis man kører de traditionelle lektionslængder. Det giver bedre tid og rum til fordybelse. Tid til at de unge kan undre sig og reflektere.

?: Hvordan gør du en forskel Jeg tror, at relationsarbejdet er basis for læring og udvikling i vores elevgruppe, og det er der, jeg tror, jeg gør en forskel. Det betyder også, at jeg kontinuerligt har fokus på, hvordan jeg udvikler mit relationsarbejde. Jeg skal turde sætte mig selv i spil og reflektere over det, jeg ser og hører. Være åben overfor den feedback, jeg får fra elever og kolleger. Jeg føler mig godt klædt på til opgaven, blandt andet fordi jeg har en PD i psykologi og er i gang med en KREP uddannelse (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik). Det er med til at give mig et vist overskud i forhold til arbejdet. Vi arbejder tæt på hinanden her på skolen. Vores elevgruppe kræver blandt andet, at der er et tæt samarbejde mellem de voksne. At aftalerne er på plads og bliver holdt. På den måde lærer vi af hinanden og gør hinanden stærke. Det er helt sikkert med til at gøre en forskel. 8

Efterskolen · 19. februar 2015

?: Hvordan arbejder du med dannelsesdelen

Kostskoleformen giver nogle indlysende fordele i dannelsesarbejdet, fordi der en nødvendighed i at få samværet til at fungere. Overordnet handler det om at have fokus på, hvad der skal til for, at de unge kan føres ind i det voksne liv. Handler om, at de unge finder et ståsted. Når vi arbejder med dannelsen, tager vi jo udgangspunkt i det nære og langsomt udvides cirklerne, og vi lærer dem at se sig selv som del af et større fællesskab. Det er samtalen og dialogen, der er i centrum, og vi arbejder med at etablere den fælles refleksion. At afprøve egne holdninger og meninger er noget, man skal lære. De unge skal finde ud af, hvilke værdier man skal læne sig op af. Og selvfølgelig har vi et projekt med de unge. Vi vil noget med dem. Men svarene må ikke være fastlagt på forhånd. Vi skal som lærere være undersøgende nysgerrige.

?: Hvad er en god efterskole En skole hvor der er plads til fagligheden, fællesskabet og den gode trivsel. Plads til hygge og humor. Og hvor der er tid til at gøre sine ting ordentligt. Tid til at være en god udgave af sig selv. Nogle gange kan tiden godt være under pres. Der er for eksempel kommet meget mere skiftlighed, det tager tid, og nogle gange kan man godt synes, at det går for stærkt. For mig handler det om at have et stort fagligt overskud, så jeg kan synke ned i nuet, være til stede og øve mig i at aflæse relationerne, også selv om man har kortere tid.

?: Hvad er specialefterskolernes udfordring Inklusionsdagsordenen ændrer vores elevgruppe. Tidligere havde vi ofte elever, der var her to år og derefter fik bevilget et udslusningsforløb. Nu er det mere almindeligt, at de unge er her et enkelt år og så sendes tilbage i kommunernes egne tilbud. Det bliver økonomi, der styrer, og mine vurderinger af, hvad der skal til for, at den unge trives og udvikler sig, bliver ikke hørt i samme grad som tidligere. Men det er klart, at når elevgruppen ændrer sig, så må vi også rette til, og det gør vi. •

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET H E

per hansen special (kold)

* * OR * * AT HO ME * * OR AT VAR ** TOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

EfterskoleLIV

Elevstøtte

Efterskoler sparer på elevstøtten økonomi Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskolen · 19. februar 2015

Mange efterskoler bruger ikke puljen til individuel supplerende elevstøtte, som skal nedsætte forældrebetalingen, men sparer i stedet pengene op. Det er problematisk, mener Efterskoleforeningen

Forældre, som har vanskeligt ved at finde penge i budgettet til et efterskoleophold har de senere år fået en ny mulighed for at får hjælp til betalingen gennem en pulje til individuel supplerende elevstøtte, som hver enkelt efterskole administrerer. Men mange af pengene bliver slet ikke brugt og puger i stedet sammen på efterskolernes bankkonti. I øjeblikket har landets efterskoler godt 40 millioner kroner stående ubrugte på deres konti, viser en undersøgelse som Efterskoleforeningen har foretaget blandt 221 efterskoler. Det svarer til i gennemsnit 184.786 kroner på hver af de efterskoler, der er med i analysen. Den individuelle elevstøtte blev markant forhøjet i 2012 i forbindelse med statens tilbagerulning af elevstøtten. Målet er at sikre, at det er overkommeligt for alle familier at sende deres barn på efterskole og samtidig sikre en bred elevsammensætning på de enkelte efterskoler. Torben Vind Rasmussen, der er medlem af Efterskoleforeningens styrelse, mener ikke, det harmonerer med de oprindelige intentioner, når efterskolerne sparer pengene op. »Det kan vi faktisk ikke være bekendt, hvis vi vil leve op til tankerne bag tilbagerulningspakken. Efterskoleforeningens undersøgelse viser ydermere, at 30 procent af efterskolerne kun oplyser om den supplerende elevstøtte, hvis forældrene henvender sig. Det kan vi også godt gøre bedre,« sige Torben Vind Rasmussen. Efterskolerne må ikke bruge pengene til andre formål. Derfor opfordrer specialkonsulent i Efterskoleforeningen Mette Hjorth Madsen efterskolerne til at opstille kriterier for uddeling af midlerne. »Intentionen er, at pengene skal bruges på at gøre det mere overkommeligt for nogle familier at sende deres børn på efterskole og derfor må opgaven være, at hver enkelt efterskole finder ud af, hvordan pengene skal udmøntes. En begyndelse kan være, at skolerne opsætter nogle retningslinjer for forvaltningen af midlerne, for det har halvdelen af sko-

lerne ikke i dag. Retningslinjerne kan handle om, hvem der skal have del i støtten, om pengene skal komme nogle få eller mange til gode og dermed også hvor store beløb, der kan udmøntes pr. elev,« siger Mette Hjorth Madsen.

4 gode råd Individuel supplerende elevstøtte

• S kolen skal oplyse om individuel supplerende elevstøtte Nogle skoler benytter hjemmesiden, informationsmøder og optagelsessamtaler for nye elever til at fortælle om muligheden. Andre bruger skriftlig information. Det er ikke nok kun at oplyse om muligheden, hvis forældrene selv henvender sig. • S tøtten skal gøre en forskel for den enkelte familie. Beløbet skal kunne mærkes – og det skal være de elever med størst behov, som får del i midlerne.

Mette Hjorth Madsen, specialkonsulent i Efterskoleforeningen.

Pengene kan bruges Mens en række efterskoler gemmer på elevstøttekronerne, så er der også eksempler på efterskoler, som bruger puljen fuldt ud og mere til. Efterskolen Kildevæld modtager i år omkring 140.000 kroner til individuel supplerende elevstøtte, men lægger selv penge ind i puljen og bruger rundt regnet en halv million kroner om året på at nedsætte forældrebetalingen for de mest trængende forældre. »Vi er stadig en privilegeret skoleform, der bygger fine faciliteter, og i det lys har vi også en forpligtelse til at anvende midler på at flest mulige unge får adgang til vores skoletilbud,« siger forstander Poul Jørgensen. Det er forældre med lave indkomster, enlige forsørgere og familier med flere søskende på efterskolen, der får del i støtten.

• S kolen bør formulere retningslinjer for fordelingen af individuel elevstøtte. Efterskoleforeningen anbefaler, at skolerne udarbejder nogle enkle retningslinjer for anvendelsen af individuel supplerende støtte. Retningslinjerne må ikke udelukke det individuelle skøn, men kan f.eks. omfatte; eneforsørgere med højeste statslige elevstøtte uden anden form for støtte, familiens situation præges af sygdom, arbejdsløshed, indtægtsnedgang. Retningslinjerne bør være besluttet af bestyrelsen. • B estyrelsen har ret til indsigt i, hvordan pengene er brugt Bestyrelsen er både ansvarlig for skolens økonomi og eneste klageinstans, hvis en familie vil klage over en afgørelse. Derfor er det problematisk, hvis bestyrelsen ikke har indblik i, hvordan pengene fordeles, og hvordan de er brugt det enkelte år. Efterskolen · 19. februar 2015

•

EfterskoleLIV

Elevstøtte

Fakta om individuel elevstøtte: • I 2012 blev puljen til individuel supplerende elevstøtte ekstraordinært forøget fra ca. 4 mio.kr. om året til 30 mio.kr. ud fra målsætningen om, at det skal være økonomisk overkommeligt for alle familier at få råd til et efterskoleophold. • I skoleåret 2014/15 er der ca. 2300 elever som har fået bevilget individuel støtte (233 skoler). Det svarer til ca. 8,5 % af eleverne. • Eleverne fik i gennemsnit 266 kr. pr. uge eller 11.150 kr. pr. skoleår (41,5 uger). • De ikke-kombinerede efterskoler havde ved udgangen af 2013 opsparet i alt 40 mio.kr. i uforbrugt individuel elevstøtte. • Midlerne kan ikke bruges til andre formål, men kan overføres fra et regnskabsår til det næste. • Efterskoleforeningens undersøgelse fra oktober 2014 viser, at 30 % af efterskolerne kun oplyser om muligheden for at søge individuel supplerende elevstøtte, hvis forældrene henvender sig. • 50% af skolerne har ikke nogen retningslinjer for forvaltningen af midlerne.

Efterskolen · 19. februar 2015

»De fleste penge bruger vi på at nedsætte forældrebetalingen for bl.a. enlige med en lav husstandsindkomst. Som støtteberegningen er nu, vil de skulle betaler omkring 30.000 kroner for et ophold, og det kan man ikke honorere. De laveste indkomster får således et tilskud på 8.000 kroner og hertil kommer vores øvrige fordeling, for eksempel til familier med flere børn på skolen og til elever, som går hos os to eller tre år« siger Poul Jørgensen. Også på en af landets største efterskoler, BGI Akademiet, med 487 elever, bruges støttepuljen fuldt ud. I år får 58 af skolens elever del i puljen, som er på 496.000 kroner. »Vi har nogle ret faste kriterier, som forældrene skal ansøge efter, og vi giver alle lige muligheder. Det betyder, at alle der falder ind under kriterierne får støtte selvom vores pulje er brugt op. I år lægger vi således 300.000 kroner oven i puljen,« siger administrativ leder Tina Buhl. På BGI Akademiet har bestyrelsen været med til alt opstille kriterierne, og forældrene orienteres om muligheden for individuel elevstøtte på orienteringsdagen. Udover lavindkomstfamilier kan andre også komme i betragtning til puljen. Det kan for eksempel være forældre, som bliver skilt midt i skoleåret eller, hvis en forældre mister jobbet. Efterskoleforeningens styrelse opfordrer til, at skolerne lægger en plan for, hvordan pengene kan komme i spil. Torben Vind Rasmussen siger: »Pengene er øremærket til elevstøtte og kan ikke bruges til andet. Så det skal være en opfordring til skolerne om at bruge

Torben Vind Rasmussen, medlem af Efterskoleforeningens styrelse.

flere penge, og vel at mærke bruge dem rigtigt, så vi kan leve op til loven om at sikre, at der er overkommeligt for alle familier at sende deres børn på efterskole og sikre en bred elevsammensætning.« •

skitur

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Nyheder 2016... priser inkl. skileje og liftkort! Winterberg • kort rejsetid Inkl. transport, overnatning, helpension samt 3 dage skileje og liftkort

fra kr. 2.275

Trysil • skiløb for alle Inkl. transport, overnatning, slutrengøring samt 4 dage skileje og liftkort

fra kr. 2.495

Hemsedal • Nordens Alper Inkl. transport, overnatning, slutrengøring samt 4 dage skileje og liftkort

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

fra kr. 2.595

EfterskoleLIV

Trivsel

De siger ja til sig selv

I Lotusgrupperne bliver der talt meget, men kroppen er ogs氓 med.

Efterskolen 路 19. februar 2015

På Kerteminde Efterskole arbejder man målrettet med trivslen. De sårbare unge lærer at forstå og acceptere sig selv. De unge profiterer af arbejdet, og det samme gør skolen Sårbare unge

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

”Det bedste år i mit liv”, ”en fantastisk oplevelse”, ”har fået venner for livet” og ”et fabelagtigt sammenhold” er bare nogle af de begejstrede sange, der synges om oplevelsen på en efterskole, men det er ikke alle unge, der kan tilslutte sig koret. »For nogle elever bliver det, de havde forestillet sig som et festfyrværkeri måske kun til en våd stjernekaster, og mange gange giver de sig selv skylden for det,« siger Sisse Jæger. Hun er ansat som trivselslærer på Kerteminde Efterskole, der arbejder meget målrettet med de unges trivsel. »Vi oplever, at de unge de senere år er blevet mere sårbare og ramt på selvværdet. Og ofte har de ikke nogen at tale med om de problemer, de står i. For nogle har det betydet, at de kaster håndkædet i ringen og forlader skolen med et nederlag i bagagen,« siger forstander Lars Brudvig, om baggrunden for, at skolen for tre år siden fokuserede ekstra meget på de unges trivsel. »Vi udpegede et par lærere, der i forvejen var dygtige til den svære samtale og motiverede for at arbejde med de unges trivsel, og satte dem i spidsen for en ekstra trivselsindsats,« siger han. Lære at acceptere sig selv Sisse Jæger er den ene af de to lærere, og hun fortæller, at skolens kontaktlærerordning indlysende nok arbejder med elevernes trivsel.

»Men som et supplement tilbyder vi individuelle samtaler og et forløb i det, vi kalder ”lotusgrupper”,« siger hun. De unge, der melder sig, mødes fem gange fire timer i grupperne og arbejder med det, de synes er svært. »Vi starter altid med, at de unge uden at blive afbrudt fortæller, hvad de synes, der er i vejen for, at de kan få et godt efterskoleliv,« siger hun. Derefter drejer det sig om at udstyre eleverne med værktøjer, der sætter dem i stand til at ændre på deres situation. »Det handler om, at de unge lærer at sige ja til den, de er. Lærer at observere sig selv og acceptere hvad de ser,« siger hun og fortæller, at arbejdet i grupperne både er intellektuelt og kropsligt. »Mange gange får de unge kropslige reaktioner, som uro i kroppen og ondt i maven. Vi arbejder med at få dem til at opdage tegnene, forstå dem og acceptere dem, men også finde frem til nogle handlinger, der kan flytte fokus,« siger hun. En løbetur kan hjælpe Anne Sofie Sloth Larsen, der var elev på skolen sidste år, fortæller at hun fandt ud af, at hun fik det bedre, når hun løb sig en tur. »Jeg har altid haft lidt svært ved at være sammen med mange mennesker, og dem er der jo en del af på en efterskole, men jeg fandt ud af, at når jeg løb en tur, fik jeg lidt ro i hovedet og mere energi til at møde alle de andre,« siger hun og tilføjer, at deltagelsen i lotusgruppen hjalp hende til at blive mere sikker på sig selv og også til at slippe af med en voldsom eksamensangst. »Men det kunne også være svært i gruppen, svært at skulle åbne sig for de andre, fordi man jo troede, at man var den eneste med problemer, så det

var godt, at der også var de individuelle samtaler,« siger hun. Vi arbejder fremadrettet »Det er helt klart kombinationen af grupperne og de individuelle samtaler, der giver pote,« siger skolens anden trivselslærer, Leif Hansen og fortæller, at alle eleverne på skolen får tilbuddet om at melde sig, efter de har fået en introduktion til, hvad det handler om på et fællesmøde.

Det handler om, at de unge lærer at sige ja til den, de er. Lærer at observere sig selv og acceptere hvad de ser. Sisse Jæger

»Kun hvis der er tale om cutterproblematikker eller seksuelt misbrug siger vi nej, ellers har vi ikke nægtet nogen at komme med,« siger han og pointerer, at arbejdet som udgangspunkt er fremadrettet. »Vi konstaterer, hvad det er den enkelte kæmper med og giver kognitive værktøjer til at håndtere det. Vi arbejder coachende og målet er, at de unge • Efterskolen · 19. februar 2015

EfterskoleLIV

Trivsel

får en større selvindsigt, men vi går ikke ind og behandler, det er vi slet ikke uddannet til,« siger han.

Kerteminde Efterskole Kerteminde Efterskole er en almen efterskole med plads til 130 elever i 9. og 10. klasse. Skolen hviler på et Grundtvig/Koldsk skolesyn om at begejstre, engagere og oplyse. Frihed og ansvar er nøgleord, og skolen ønsker at styrke elevernes kreative sider gennem kropslige og musiske udfoldelser.

Godt samarbejde Sisse Jæger og Leif Hansen har begge en AKT-uddannelse, har bygget oven på med en konfliktcoachuddannelse og en lederuddannelse i regi af Bodynamic. »Vi bruger hele tiden vores uddannelse i arbejdet, og vi planlægger, og evaluerer sammen og superviserer hinanden, men nogle gange kan man blive overrasket over, hvor let det egentligt er at arbejde med de unge. Det handler fundamentalt om at lytte og være nærværende og så have den nødvendige tålmodighed,« siger Leif Hansen og er glad for, at skolen har afsat de ressourcer, der skal til for, at der er plads til tålmodigheden. Kontaktlærerne står også for god trivsel »jeg synes timerne til trivselsprojektet er givet godt ud. Når først eleverne er startet på skolen, skal vi gøre alt, hvad

»De individuelle samtaler er meget vigtige i trivselsarbejdet. Vi hører mange livshistorier og nogle gange hører vi noget, som vi er nødt til at bringe videre, så inddrager vi ledelsen. De unge er bekendt med, at det er et af grundvilkårene i trivselsarbejdet,« siger Sisse Jæger.

Efterskolen · 19. februar 2015

vi kan for, at de får et godt ophold,« siger Lars Brudvig og tilføjer, at der også er fornuftig økonomi i det, fordi arbejdet giver mindre frafald. »Men trivslen må ikke kun blive et anliggende for trivselslærerne,« siger han og peger på vigtigheden af, at alle lærere er dygtige til relationsarbejdet, og tager det på sig. »Jeg ser en tendens til, at det bliver for nemt for kontaktlæreren at sige; du må vist hellere snakke med den og den, så nu laver vi en pædagogisk weekend, hvor relationsarbejdet er på dagsordenen.« siger han og håber dermed at kunne præcisere grænserne mellem kontaktlærerens arbejde og trivselslærerens. Man er ikke sine tanker I Lotusgrupperne er det børnenes grænser, der er i spil. »De unge har problemer med at afgrænse sig, og for de 80 procent af eleverne i trivselsprojektet gælder, at de er særligt sensitive, så for dem er det særdeles aktuelt,« siger Sisse Jæger og fortæller, at de blandt andet laver en øvelse, hvor den unge ligger i midten af en garncirkel, og sætter ord på, hvem der skal være inden for cirklen, og hvem der er nødt til at være uden for. »En god og konkret øvelse, som ofte overrasker de unge, fordi de måske opdager, at en veninde, de holder af, ikke nødvendigvis skal helt tæt på,« siger Sisse Jæger og peger på vigtigheden af, at de unge lærer at reflektere og lærer, at man ikke altid er sine tanker. »Vi arbejder med overbevisninger. Det der med hvad man tror, de andre mener om en. Det kan fylde helt vildt meget i de unges hoved, og det er sjældent positive tanker. Og vi prøver at tage det lidt humoristisk,,« siger hun. Fedt job »Vi griner meget og gerne af os selv, for humor er vigtig,« siger Sisse Jæger, der bliver glad, hver gang en elev flytter sig og bliver lidt bedre til at sætte pris på sig selv. »Det er et fedt job. Meget livsbekræftende, og jeg går glad fra arbejde hver

dag,« siger Sisse Jæger. Hun ser gerne, at de unges trivsel kommer mere i fokus i andre sammenhænge også, og er stoppet som almindelig efterskolelærer for at bruge al sin tid på trivselsarbejde.

Nogle gange kan man blive overrasket over, hvor let det egentligt er at arbejde med de unge. Det handler fundamentalt om at lytte og være nærværende og så have den nødvendige tålmodighed. Leif Hansen

»Nu laver jeg kun trivselsarbejde på Kerteminde Efterskole. Ved siden af holder jeg kurser og foredrag og fungerer som konsulent,« siger hun og fortæller, at hun har været ude på et par efterskoler og holde oplæg. Trivsel skal i fokus på efterskolerne »Det er vigtigt, at efterskolerne har fokus på den gode trivsel. Det kan være skræmmende og meget svært at håndtere det med at komme i en ny livssituation. Der skal vi træde til og hjælpe. Det gavner jo også den unge på længere sigt,« siger Sisse Jæger. Anne Sofie Sloth Larsen har haft stor gavn af trivselsarbejdet på Kerteminde Efterskole. »Jeg har lige gennemført grundforløbet på den pædagogiske assistentuddannelse, og jeg har haft rigtig god hjælp af det, jeg lærte på efterskolen. Nu går det fint med det sociale, og jeg har været til eksamen uden, at jeg blev helt ødelagt af nerver,« siger hun. •

»I samtalen med den unge, er der selvfølgelig tale om et asymmetrisk forhold, og det er vores opgave at få de unge til at føle sig trygge. Det handler om nærvær, og om at den unge føler sig værdsat som menneske,« siger Leif Hansen.

SKOLEMESSEN Din fagmesse for læremidler

James Nottingh

Jens Rasmusse

Sara Ejersbo

Gratis kurser Gratis adgang 60 gratis foredrag Mere end 120 udstillere

Daniel Zimakoff

Mette E. Bruun

Følg med på

Hella Joof

skolemessen.dk

Bestil også her din GRATIS billet og deltag i konkurrencen om hotelophold

Scandinavian Congress Center · Aarhus · 22. og 23. april 2015 · Begge dage kl. 9 - 17 Gyldendal

Alinea

Landbrug & Fødevarer ·

Ordbogen.com

Solutors

FUI

Protac A/S

· Centre for Undervisningsmidler Efterskolen · 19. februar 2015

EfterskoleLIV

Forskning

Behov for mere forskning i hvad der virker i efterskolen

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskolerne har succes, hvis der måles på antal fyldte senge. Eleverne og forældre er begejstrede for skoleformen, og mange elever genvinder motivationen for at gå i skole. Men med succesen følger også mod til at få kigget nærmere på, hvorfor netop samvær 24 timer i døgnet virker. Det var baggrunden for en konference på DPU i begyndelsen af januar under titlen ”Efterspørgslen til eftersyn”, hvor en række forskere gav deres bud på, hvad der er på færde i skoleformen. Forskermødet viste også, at der nok er enighed om, at skoleformen kan noget særligt med de unge, men også at det ikke står lysende klart, hvad det er. Og det kalder på et særligt blik fra forskerside. »Det kan undre, at der ikke er større forskningsmæssigt fokus på efterskolerne, som for mig at se indiskutabelt er den mest succesfulde skoleform gennem de sidste 30 år,« mener professor Ove Korsgaard fra Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet. Og efter en længere debat, sagde rektor ved Professionshøjskolen Me18

Efterskolen · 19. februar 2015

Succes skal ses efter i sømmene tropol, at der er behov for langt mere systematisk opsamling af, hvad der sker på efterskolerne. »Debatten vidner om, at der er stor uenighed om, hvad det er der virker på efterskolen,« sagde Stefan Hermann. Forud var gået en stribe bidrag fra forskere, som under forskellige overskrifter kredsede om, hvad der gør efterskolen unik. Disciplin sætter retning Kombinationen af disciplin og udfoldelsesmuligheder er grundlaget for successen, mente Ove Korsgaard, men berørte samtidig den blufærdighed, der i årtier har været imod at tale om opdragelse og disciplin som del af en pædagogisk praksis. Der har således været en tendens til på humanistisk vis i højere grad at tale om menneskets udviklingsmuligheder fremfor muligheden for at skabe en karakterdannelse. »Der er sket en forskydning fra at tale om karakterdannelse til at tale om udvikling, hvor den enkelte elevs personlige udvikling og selvudvikling er afgørende. Men der er tegn på, at karakterbegrebet nu vender tilbage, det ses med Svend Brinkmanns bestseller bog ”Stå fast” og sidste års udgivelse ”Styrk dit barns karakter”.«

I efterskolen er det ikke nyt, men der er ifølge Ove Korsgaard behov for at italesætte skoleformens bidrag til karakterdannelse i et nyt og moderne sprog. »Den klassiske efterskole havde en underliggende dagsorden om morallære, når der blev fortalt historier og nordiske myter. Høj- og efterskolelærerne kom ikke med en løftet pegefinger, de kom med en historie, som i sig bar klare værdier og normer. Gennem fortællingen var tesen, at man ikke skulle belære, men derimod indirekte skabe en refleksion og en dannelse i mennesket. Jeg tror, dette karakterbegreb kan genopstå i en ny form, fordi flere vender sig imod den udviklingstvang, der har været herskende i flere år.« Ønsket om mere forskning opsummerede Efterskoleforeningens direktør, da han rundede dagen af: »Der er behov for mere viden og mere forskning i, hvad der virker, og hvad der er på færde på tværs af de meget forskellige efterskoler. Fra Efterskoleforeningens side vil vi meget gerne medvirke til, at der opbygges et forskningsmiljø, som kan tage afsæt i de frie skolers forhold, så vi både kan blive klogere på egen praksis, men også kan dele ud af det, der virker til for eksempel folkeskolen,« sagde Bjarne Lundager Jensen. •

INKLUSION Hvordan skaber vi et trygt miljø omkring børn med særlige behov? Sansestimulerende hjælpemidler er en simpel måde at afhjælpe motorisk og psykisk uro samt nedsat koncentration med henblik på indlæring

Protac MyBaSe®, Protac SenSit® og Protac GroundMe®

Foto: Sølystskolen Silkeborg

Foredrag om ”Sanseintegration og indlæring” v/ergoterapeut Pouel Thomsen n n

Danmarks Læringsfestival den 4. marts kl. 10.30, lokale 70 Skolemessen i Aarhus den 23. april kl. 12.30, lokale D

Besøg Protacs stand på begge messer... og få en sanseoplevelse!

Protac tilbyder n

gratis foredrag på DIN skole om ”sanseintegration og indlæring”

book ergoterapeut på 8619 4103

prøv vores produkter i praksis

tilbud på klassesæt

20 års erfaring med sanseintegration

Tilmeld nyhedsbrev på www.protac.dk eller scan QR-koden

ForeningsNYT

Nyt formål

De unge er omdrejningspunkt i nyt formål Efterskolen vil noget med de unge. Nyt formål pålægger skoleformen at arbejde for at uddanne unge til livsduelige og demokratiske medborgere Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskoleforeningen sætter en fed streg under sit samfundsansvar med et oplæg til nyt formål, hvor de unge nævnes langt mere direkte end tidligere. Formålet kommer til debat og vedtagelse på årsmødet i marts. Det gamle formål, som taler om at skabe de bedste og frieste vilkår for såvel elever som skoler m.fl., afløses af nyt aktivt ordvalg, hvor foreningen skal bidrage aktivt til samfundet, uddanne unge til livsduelige og demokratiske medborgere og i øvrigt skabe mulighed for, at alle unge kan vælge efterskole. »De sidste seks-syv år har vi ændret kurs i foreningen til i højere grad at tage samfundsansvar og tale ind i den uddannelsespolitiske debat. Fordi vi vil noget med de unge og vores skoler. I det lys giver det ikke længere mening blot at tale om, at skolerne skal have de frieste og bedste vilkår, vi er derimod nødt til at sætte mere retning bag foreningens arbejde, og det gør vi nu også med et nyt formål,« siger Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen. Skolernes frie idégrundlag er naturligvis grundkernen, hvor de enkelte efterskoler har frihed til at indrette deres pædagogik og være et alternativ til folkeskolen. »Men vi er de senere år gået i en retning, hvor foreningen er mere initiativ20

Efterskolen · 19. februar 2015

rig, sætter mere retning og har mod til at tale med i den samlede uddannelsesdebat, fordi vi faktisk har noget at byde ind med, og fordi efterskolerne er en del af løsningen på de udfordringer, samfundet står over for i forhold til uddannelse, demokratisk medborgerskab og dannelse,« siger Troels Borring. »Vores skoler skal fortsat agere under en frihedstradition, men vi skal have blik for, at de frieste forhold ikke i alle sammenhænge er nok eller godt nok. Vi skal have mod til også at sige, når noget ikke slår til, for vores mål er at arbejde for hele Danmarks ungdom, og derfor lancerer vi nu også bestræbelser på at være hele Danmarks efterskole.« Plads til flere Med begrebet ”hele Danmarks efterskole” ønsker foreningen at stille efterskolerne til rådighed for, at unge får en skolegang, hvor de udvikler sig til robuste unge, der tager aktivitet del i samfundet. »Men vi må også erkende, at vi stadig har udfordringer med at rekruttere unge fra alle samfundsgrupper. Vi har stadig få unge med anden etniske baggrund, vi har få unge fra nogle af de største byer, og endelig er der familier, som ikke kan betale, hvad det koster at gå på efterskole. Der er måske 25 procent af de unge, som af forskellige årsager slet ikke har efterskolerne inde i deres overvejelser, og det er ikke godt nok, når vi kan være en del af løsningen på mange samfundsudfordringer,« siger Troels Borring. Helt aktuelt arbejder Efterskoleforeningen sammen med andre organisationer under Dansk Folkeoplysnings Samråd på at spille en mere aktiv rolle i at byde flygtninge velkomne i Danmark, så de får en god start og kan involvere sig i foreningslivet. Missionen er ikke først

Udnytter vi den pædagogiske spilleplads, som friheden giver os, eller er vi så optagede af at stå mål med folkeskolen, at vi ender med at overføre folkeskolens målsætninger til vores hverdag?

og fremmest at skaffe elever, men at tage et samfundsansvar. »Vi tager ikke politisk stilling til, om der kommer for mange eller for få flygtninge til Danmark. Vi forholder os nøgternt til den aktuelle situation, hvor efterskolerne kan stille faciliteter til rådighed for at skabe vilkår, hvor flygtningene får et indholdsrigt liv, så længe de er her. Det sker allerede rundt om i landet, men vi vil gerne bidrage til at udbrede erfaringerne, for vi ønsker at være en offensiv, mangfoldig og ansvarlig aktør i samfundet,« siger Troels Borring. Frafald er en udfordring På samme vis mener formanden, at alle efterskoler kontinuerligt skal overveje, hvordan de kommer til at spille en rolle for flere grupper af unge, blandt andet også ved at udnytte mulighederne for supplerende elevstøtte, så flere familier får råd til at være en del af efterskolefællesskabet. »Vi har nu opbakning fra medlemmerne til at forhandle et socialt taxameter. Men jeg mener, vi skal videre end det, vi skal også turde gå ind i problemstillingen om frafald. 15 procent

godt nok, for vi skal hele tiden have for øje, hvordan vi kan spille en rolle for endnu flere unge.« Ingen minimal-forening På de helt indre linjer har det i processen om et nyt formål været diskuteret om tiden er inde til at afløse den brede skoleformsforening med en mere målrettet brancheforening. I det endelig forslag til nyt formål lægges der ikke op til forandringer, og det passer formanden godt. »Meget kunne være lettere, hvis foreningen kun skulle varetage skolernes interesser. Men det handler ikke om, hvad der er lettest. I efterskoeleformen skal alle løfte sig op og interessere sig for det, der er større end en selv. Skoler, medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer, og elever skal være ligeværdige parter, og jeg tror, vi får den stærkeste og mest slagkraftige forening ved, at vi kan håndtere den komplekse problemstilling, det er at tilgodese det samlede billede. Vi er ikke en minimal-forening, der kun tænker i enkeltskolers overlevelse. Vores mission er langt større,« siger Troels Borring. • Efterskoleforeningen skal ikke længere arbejde for de frieste forhold til efterskolerne, for det sætter ingen retning, hvis de uddannelsespolitiske mål skal nås, mener foreningens formand, Troels Borring.

af vores elever forlader af den ene eller anden grund hvert år vore skoler, og det tal er ganske enkelt for højt, når vi gerne vil gavne alle Danmarks unge, og når vi vil tage et socialt ansvar. Der vil naturligvis altid være elever som afbryder et ophold, men frafaldsprocenten skal mindst halveres. Det er en udfordring, vi skal tage på os.« Efterskolerne modtager unge, som kommer fra kummerlige sociale forhold, og unge som har et dårligt skoleforløb bag sig. Men dem skal efterskolerne kunne rumme, lyder det fra formanden. »Jeg er optaget af den polarisering, der er sket i det danske samfund, hvor en meget stor del af de unge har forældre, der både kan og vil betale for et efterskoleophold, men hvor det også er tydeligt,

at der er familier, som aldrig vil komme i nærheden af et efterskoleophold, hvis de selv skal betale. Med det nye formål pålægges vi direkte at arbejde for, at alle unge får muligheden, og det hilser jeg velkomment.« Pædagogisk frihed i spil Troels Borring opfordrer ligeledes til, at efterskolernes frihed udnyttes til at være pædagogiske frontløbere. »Vi bør stille os selv spørgsmålet, om vi godt nok udnytter den pædagogiske spilleplads, som friheden giver os eller, om vi er så optagede af at stå mål med folkeskolen, at vi ender med at overføre folkeskolens målsætninger til vores hverdag. Som en fri skole skal vi hele tiden være i udvikling. Det må aldrig blive

Forslag til Foreningens nye formål • at arbejde for skoleformens frie idégrundlag og skabe gode vilkår for skoleformens udvikling. Foreningen skal arbejde for • at skoleformen bidrager til at danne og uddanne unge til livsduelige og demokratiske medborgere, • at skoleformen bidrager aktivt i samfundet, • at alle unge har mulighed for at vælge efterskole. Det samlede forslag til nye vedtægter blev udsendt sammen med Efterskolen nr. 6 i december. Kan også læses på efterskoleforeningen.dk 21

Løst og fast

Frikvarter

Det er underholdende at se fjernsyn, men det kan alligevel aldrig erstatte den gode gamle tradition med at kigge gennem et nøglehul. Brigitte Bardot

Tegneserien i undervisningen

Har vi lov til det?

Hvad betyder det for dig at have stemmeret? Hvordan bruger du din ytringsfrihed? Hvor langt må man gå i sine ytringer på facebook? Det er nogle af de spørgsmål, der er til debat på 36 nye samtalekort, som Grundtvigsk Forum og Dansk Folkeoplysnings Samråd står bag i anledning af Grundlovsjubilæet i 2015. Kortene kan bruges alle steder, men er særlig målrettet ungdomsuddannelserne. Samtalekortene, der er støttet af Folketingets grundlovspulje, er gratis og kan bestilles på www.grundtvig.dk

Efterskolen · 19. februar 2015

Tegneserierne vinder mere og mere indpas på skole- og læringsområdet. Der er en stigende erkendelse for formatets særlige potentialer over for børn og unge. Forlaget Cobolt har på det grundlag besluttet at gå lidt udenfor vante udgivelsesrammer og udgiver et opgavehæfte til gymnasier og udskolingen, som vil blive introduceret på Læringsfestivalen i Bella Center, 3.-4. marts 2015. Hæftet styrker elevens analyseevner og har en praksisorienteret tilgang. Tegner og gymnasielærer, Ina Korneliussen, introducerer og redegør for tegneseriernes historie og virkemidler, og gennem opgaver og øvelser bliver eleverne bedre til at forstå tegneserier og billedfortællinger – lysten til selv at tegne og fortælle er et konstant element i udgivelsen.

Ny national ordblindetest på tværs af uddannelser Undervisningsministeriet kommer nu med en ny national ordblindetest, som skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser lige fra 3. klasse i grundskolen til de videregående uddannelser. Den nye ordblindetest skal bidrage til en sikker og ensartet identifikation af ordblindhed både på tværs af kommunegrænser og uddannelser. Testen bygger på international anerkendt forskning på ordblindeområdet. Samtidig er den blevet til i tæt samspil med praksis, da repræsentanter fra både grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelsesinstitutioner løbende har afprøvet og evalueret testen sammen med testudviklere og forskergruppe. Undervisningsministeriet afholder en række informationsmøder om den nye ordblindetest i forbindelse med lancering af testen. Som opfølgning på Ordblindetesten udvikler Undervisningsministeriet et pædagogisk vejledningsmateriale om indsatser målrettet ordblinde elever i grundskolen. Det pædagogiske vejledningsmateriale bliver offentliggjort i begyndelsen af skoleåret 2015/2016.

Børnetelefonen har vokseværk I 2014 var børnetelefonen aktiv knap 36.000 gange. Det betyder, at omkring 3500 flere unge end i 2013 benyttede Børns Vilkårs rådgivning, hvor frivillige via telefoenen taler med de unge om alt fra kærestesorger over mobning til overgreb. Tallene viser, at mere end hver 10. samtale handler om seksualitet og kroppens udvikling.

Kritisk ringe læsefærdigheder hos mange indvandrere En stor gruppe indvandrere fra ikkevestlige lande har så svært ved at læse, at det påvirker deres mulighed for fuldt ud at tage aktiv del i det danske samfund, påpeger SFI-analyse. En stor del af de ikke-vestlige indvandrere er markant dårligere til at læse og forstå komplekse tekster end etniske danskerne. Det efterlader en stor udfordring. »Indvandrerne vil formentlig have sværere ved at klare sig på arbejdsmarkedet, hvor man oftest skal have læsefærdigheder. Der er selvfølgelig job, hvor det ikke er så nødvendigt som i andre, men det begrænser jo mulighederne,« siger seniorforsker Vibeke Jakobsen og uddyber: »Det har også betydning for deres samfundsdeltagelse. Det kan være i kontakten med det offentlige, når de skal handle i supermarkedet, når de skal have kontakt med andre organisationer, eller når de skal stemme ved et valg. Så det har mange konsekvenser.«

SFI har også set på sammenhængen mellem uddannelsesniveau og evnen til at læse og forstå tekster. Og det viser sig måske ikke overraskende, at læsefærdighederne stiger i takt med uddannelsesniveauet, og personer i job har også bedre læsefærdigheder end personer, der ikke er i beskæftigelse. Men i en direkte sammenligning mellem etniske danskere og ikke-vestlige indvandrerne halter sidstnævnte bagefter, lige meget om man ser på uddannelse eller beskæftigelse. »Resultaterne tyder dermed på, at det ikke kun er indvandrere uden uddannelse og beskæftigelse, som har brug for at øge deres almene færdigheder – det har indvandrere, der er i beskæftigelse også,« konkluderes det i analysen fra SFI, der er lavet i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), og som blev publiceret i Samfundsøkonomen i december 2014. Kilde: SFI-Update

Læreren som leder Lederskabsudvikling for lærere

”Læreren som leder” er både en bog og et studiehæfte. Bogen indeholder en række tekster, der er tænkt som inspiration til refleksion og diskussion lærere imellem. Når lærere udvikler deres lederfærdigheder bliver de bedre til at møde hver enkelt elev og til at lede gruppen. Dette bidrager til at fremme et godt og inkluderende klima for læring. I bogen er der også en beskrivelse af, hvordan man kan organisere og gennemføre en studiecirkel omkring bogens forskellige temaer. Deltagerne får mulighed for både teoretiske diskussioner og praktisk tilpasning af nye kundskaber og færdigheder. I studiecirkelformen kan lærere sætte ord på, hvad de gør, dele med andre og lære af både gode eksempler og vanskeligheder.

Frivillig Fredag

Fredag d. 25. september 2015 fejres Danmarks frivillige på den nationale frivillighedsdag, Frivillig Fredag. Dagen er lagt an som en aktivitetsdag, hvor alle fra foreninger til kommuner, frivilligcentre, virksomheder og skoler byder ind med aktiviteter, så som debatarrangementer, markeder, gadeevents, frivilligfester, mv., der synliggør, anerkender og fejrer de frivillige for deres store indsats. Sidste år blev der afholdt 356 forskellige aktiviteter fordelt på 86 kommuner. I år er temaet for Frivillig Fredag Grokraft for fællesskaber! Her dykker vi ned i de fællesskaber, som vi alle er en del af, og spørger til hvordan frivillighed kan styrke kvaliteten af vores relationer - blandt andet i skolen. Frivilligrådet står for den nationale koordinering af dagen og forsøger at støtte op om jeres lokale aktiviteter med gratis merchandise, tema-seminarer, nyhedsbreve, PR og med inspiration til aktiviteter via aktivitetskoncepter på hjemmesiden og gennem årets tema. Læs mere om Frivillig Fredag på hjemmesiden www.frivilligfredag.dk

Det irriterende ved dumme mennesker er, at de er så dumme, at de ikke besidder evnerne til at se, hvor dumme de er. John Cleese

Efterskolen · 19. februar 2015

Dannelse

Konference

Demokratiet har brug for st忙rke autoriteter

Efterskolen 路 19. februar 2015

Arrangementet ”Sådan bliver du samfundsborger” satte i slutningen af januar demokratisk dannelse på dagordenen. Lige fra pædagogisk praksis til refleksioner om nødvendigheden af demokratisk dannelse i en globaliseret verden var på dagsordenen, da dagens mange talere tiltrak fuldt hus på Vartov Tekst: S ally Hilden, journalist redaktion@magasinhuset.dk Foto: Per Gudmann

Demokrati kræver autoriteter. Det kræver, at de, der skal lære fra sig, tør fortælle unge mennesker, hvad der er rigtigt og forkert. Det mener i hvert fald Rune Lykkeberg, kulturredaktør på Politiken. Han var dagens første taler på Efterskoleforeningens debatarrangement ”Hvordan bliver vi samfundsborgere?” i januar. Her fortalte han om en af hans venner, der gennem et stykke tid underviste en ung mand, der til hans store frustration ikke deltog i undervisningen. Indtil den dag, hvor han følte sig uretfærdigt behandlet. Dét fik ham op ad stolen. Han skrev en velformuleret og kompetent klage til systemet, han handlede som en kompetent borger. Men han var stadig en dårlig demokrat, forklarer Rune Lykkeberg: »Det negative demokrati i Danmark er stærkt. Vi har en meget stærk krænkelsessensitivitet, hvor ´ingen skal bestemme over mig’, fylder meget. Men vi er dårlige til at bestemme i fællesskab,« siger han. Det kræver, at de, der har ansvaret for de unges demokratiske dannelse, tager deres autoritet på sig og tør vise, at der er noget, der er bedre end noget andet, mener Rune Lykkeberg. »Demokrati betyder, at der er fællesbestemmelse i et fællesskab. Og det kræver en fælles forståelse, af, hvad der er rigtigt og forkert. Og det får vi først i det øjeblik, vi ikke længere er bange for at være autoritære.«

Globalisering giver udfordringer og muligheder Arrangementet, der blev afholdt for fulde huse på Vartov i København, er første skridt i den dannelseskaravane, der skal sætte demokratisk dannelse på dagsordenen, forklarede foreningens direktør Bjarne Lundager Jensen, da han kom på talerstolen. For demokratisk dannelse bliver tema på foreningens årsmøde til marts, ligesom foreningen lige nu er i færd med at etablere samarbejder med andre aktører på uddannelsesområdet, forklarede han.

Reducerer vi skolen til at være det, der går forud for arbejdsmarkedet, får vi aldrig skabt en mere lige og demokratisk verden. Annette Vilhelmsen, SF.

For det er nemlig vigtigt, at vi holder fast i, at demokratisk dannelse er vigtigt, mener han: »Vi er på mange måder udfordrede af globaliseringen, der både indeholder • Efterskolen · 19. februar 2015

Dannelse

Konference

Ifølge Rune Lykkeberg har vi en meget stærk krænkelsessensitivitet, hvor ´ingen skal bestemme over mig’. Det resulterer i et negativt demokrati, som er ret udbredt i Danmark.

mange muligheder, men også mange udfordringer i forhold til politik, tro og religion. Det er derfor, vi til stadighed forsøger at sætte den demokratiske dannelse på dagsordenen,« sagde Bjarne Lundager Jensen. Den tråd blev også taget op af formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, der til daglig er rektor på KG Gymnasium, der arbejder aktivt med globalt medborgerskab. »Diskussionen om dannelse bliver ofte meget snæver. Den kommer til at handle om, hvad der forgår indenfor Danmarks grænser. I stedet bliver vi nødt til at se på, hvordan vi bedst muligt lærer vores unge, at de er en lille del af 26

Efterskolen · 19. februar 2015

en stor verden, hvor de skal kunne begå sig respektfuld med mennesker, der har en vidt forskellig baggrund fra dem selv,« siger hun. Hun kom med en række praktiske eksempler på, hvordan det globale medborgerskab bliver inddraget i dagligdagen på KG, blandt andet gennem digitale projekter og rejseaktiviteter i hele verden. »Nogle opfatter globaliseringen som en trussel, man skal skærme sig imod. Men på mit gymnasium forsøger vi at ændre de unges tilgang. Globaliseringen er en del af deres samtid, som de må og skal lære at agere i.«

Mangel på demokratisk sindelag er et problem Debatarrangementet fandt sted kun få uger efter terrorangrebet på det parisiske satiremagasin Charlie Hebdo. Det fik flere af talerne til at understrege nødvendigheden af den demokratiske dannelse. Folketingspolitiker Merete Riisager (LA) argumenterede for, at Vesten står med en stor udfordring i forhold til unge fra andre kulturer, der ikke får det demokratiske sindelag med hjemmefra. »Det er et problem, at vi har et globalt samfund, der ikke anderkender demokratiets præmisser, og det bliver vi nødt til at tage meget alvorligt,« sagde hun. Politikere fra samtlige Christians-

borg-partier var repræsenteret, og de gav alle udtryk for, at den demokratiske dannelse kort sagt er uundværlig i demokratiet. »Skolens opgave er at skabe samfundsborgere, og jeg ser gerne at vi får mere fokus på den proces i uddannelsessystemet. Her er det blandt andet afgørende at være en del af et fællesskab, hvor man forpligter sig til hinanden,« sagde Rosa Lund (EL), blandt andet. Annette Vilhemsen (SF) tog også den tråd op, og fortalte blandt andet om et besøg på en grønlandsk efterskole, hvor det forpligtende fællesskab var et af skolens bærende elementer. Det er vigtigt, at der fortsat er skoler, der forbereder de unge til at blive samfundsborgere, mener hun. »Reducerer vi skolen til at være det, der går forud for arbejdsmarkedet, får vi aldrig skabt en mere lige og demokratisk verden.« ”Sådan bliver vi samfundsborgere” blev afholdt den 23. januar 2015. •

Nogle opfatter globaliseringen som en trussel, man skal skærme sig imod. Men på mit gymnasium forsøger vi at ændre de unges tilgang. Anne-Birgitte Rasmussen, rektor.

Stefan Hermann fungerede som ordstyrer.

Meninger

Rundt om: Rejser

Skyder efterskolerne sig i foden ved at markedsføre sig på rejser og springhaller i stedet for at fokuserer på kerneydelsen dannelse, medborgerskab mm. Debatten blev rejst af forstander Jakob Carl Christensen i sidste nummer. Her er bud på, hvad andre mener

Carsten Petersen Forstander, Oure Efterskole Jeg tilslutter mig ikke koret, der synger om, at rejseaktiviteter og profilefterskoler undergraver skoleformen, at vores eksistens er på spil, og at vi ikke er tro mod kerneydelsen. Og hvad er kerneydelsen i øvrigt, og hvem skal bestemme, hvad den er? Jeg udtaler mig kun på vegne af vores egen skole, men her handler det om, at vi har et klart værdigrundlag. Vi ønsker at lave myndige og ansvarlige verdensborgere, og det gør vi ved at arbejde med sport og performing arts, med høj faglighed i det boglige og med fællesskabet eller fællesskaber i det, vi kalder for det kostskolepædagogiske rum. Når vi laver rejser, er det jo ikke for at få eleverne til at melde sig, men fordi det er en integreret del af værdigrundlaget og af undervisningen. Vores rejser er studieture, og de er vigtige for den dannelse, vi ønsker at give vores elever. Der er jo heller ikke nogen af eleverne, der vælger os, fordi de så kommer på en rejse. 90 procent af vores elever har allerede rejst meget, og den nye forældreundersøgelse viser jo også, at det er andre ting end rejserne, der tæller for forældrene. Rejser var vist nummer fire eller fem. Den enkelte skoles værdigrundlag skal gennemsyre det, der foregår på skolen. Man skal selvfølgelig ikke være blåøjet, og vi markedsfører os selvfølgelig. Men at tro at rejser og sport alene sælger en skole er for mig at undervurdere vores elever og forældre. Sådan spiller det ikke, og det er klart, at man har et problem, hvis man ikke formår at koble eventuelle rejser til værdigrundlaget og undervisningen. Jeg er ikke så bange for skoleformens eksistens, og for at politikerne skulle trække tilskuddet. Vi legitimerer os jo ikke gennem rejser. Vi legitimerer os gennem kvalitet, og hvis ikke vi er i stand til det, så får vi det svært.

Efterskolen · 19. februar 2015

facebook Facebook kommentarer til artiklen; 10. klasse kan ikke legitimeres med skiture Ole Vind Vi har fuld gang i det han påstår vi skal gøre... Måske springcentre og skiture tager hans udsyn.... Men ingen af de dele fortæller om indhold blot om ydre rammer for at arbejde med dannelse og uddannelse... Trist tilgang til det arbejde der hver dag bliver lavet på landets efterskoler. Vi kan ikke debattere indhold med udgangspunkt i ydre rammer. Det er for billigt og substansløst. Men et alment anvendt udgangspunkt i debatten om det "gode" efterskolearbejde. Men hilser debatten velkommen. Vi skal blot et spadestik dybere end starte debatten ved de ydre rammer....

Jesper Laubjerg Forstander, Himmerlands Ungdomsskole Det er jo et dilemma, vi står i hver eneste dag, men jeg synes ikke, vi skal gøre det til et enten eller. Vi kan og skal fastholde efterskolens kerneværdi, også selv om vi er nødt til at råbe højt i mediebilledet for at tiltrække de unge mennesker. Og der er nogle ting, der er lettere at synliggøre end andre. Jeg er dog sikker på, at når de unge mennesker forlader efterskolen, er det ikke rejserne, der fylder i hovedet på dem, så er det fællesskabet og den personlige udvikling, der betyder noget. Og jeg ville ønske, at man kunne råbe højt om Grundtvig i stedet for rejserne, men jeg har ikke endnu fundet en måde at gøre det på, så det får samme effekt. Jeg er betænkelig ved den måde, vi efterhånden konkurrerer med hinanden og ved omfanget af vores markedsføringsbudgetter. Og jeg tror, at hvis det hele bliver for spraglet, vil vi blive draget til ansvar på den ene eller den anden måde Hos os sætter vi faktisk en ære i at skære på markedsføringen. Jeg tror dog ikke, vi som skoleform kan pålægge hinanden restriktioner i forhold til markedsføring, men måske kunne vi kigge på Efterskole.dk, som er et fantastisk værktøj og giver os mange elever. Måske kunne man her finde en måde til at sikre, at kerneværdierne var i fokus. Under alle omstændigheder ville det være fantastisk, hvis nogen kunne komme op med en god ide til at flytte fokus over på det væsentligste.

Jacob Lycke Efterskolerne bør ikke være en konkurrence om hvem der kan tilbyde eleverne det bedste sabbatår inden de videregående uddannelser. Efterskolerne bør holde fokus på det centrale, nemlig at udvikle og modne vores elever både personligt og fagligt. Det er det vi altid har været gode til, og det, som giver os en berettigelse til at eksistere i dagens Danmark. Og vi er en lang række af efterskoler, som ikke sælger vores skoler på baggrund af mængden af skiture og springhaller!

•

Karen Maigaard Konkurrence er godt - og at "butikkerne er placeret på den samme gade" betyder, at det er der kunderne søger hen. Læs bare Sandalmagernes gade. Men vi skal konkurrerer på et ordentligt grundlag. Og det er vel demokratisk dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning.

Efterskolen · 19. februar 2015

Meninger

Rundt om: Rejser

Stine Marie Aaby Lærer Farsø Efterskole, styrelsesmedlem Det er et problem, at vi markedsfører os på noget, som ikke er kerneydelsen, også selv om nogle af tingene måske har kerneydelsen i sig. En tur til Afrika kan bestemt bidrage til de unges dannelse. Men vi kan få et problem med at argumentere for de tilskud, vi får. Hvis der er rum til en afrikarejse i økonomien, vil staten så blive ved med at bidrage til finansieringen? Når en ny springgrav bliver et konkurrenceparameter, kan man godt opfatte det, som en markedsførings investering, og man kunne vel med rette spørge, om ikke pengene i stedet kunne bruges på at nedbringe forældrebetalingen. Det er jo ikke springgraven, der er indholdet og nok heller ikke det, eleverne husker, når de forlader skolen. Det kan let blive skruen uden ende, for hvad skal man gøre næste gang for at overgå naboskolen. Men jeg er med på, at der er en udfordring. En skole vil jo gerne overleve, og vi vil også gerne have fat på nye grupper af unge. Det er meget lettere, at vise et billede af det vi har, end af det vi gør. Så vi er nødt til at udvikle nye måder, at fortælle historien om vores skole på, og mund til mund er måske i virkeligheden det stærkeste værktøj. En ide kunne være at få nuværende efterskoleelever ud og møde andre unge i de miljøer de færdes i og vise noget af det, som skolen kan. Efterskoleelever kunne for eksempel arrangere en tøseaften i en ungdomsklub i Herlev, eller kunne gennemføre et kunstprojekt sammen med unge fra Volsmose. Jeg har ikke svarene, men jeg synes, vi er nødt til at finde nye måder at fortælle om vores skole, så vi på en eller anden måde får fortalt, hvad det er for en følelse, man får på efterskolen, og ikke har fokus på rammerne.

Finn Pedersen Forstander, Bindernæs Efterskole Jeg synes, at det har taget overtag med markedsføringen, og jeg frygter lidt, at vores skoleform er på vej til at blive et BonBon-land med overnatning. Det er efterhånden et spørgsmål om, hvem der kan tilbyde de bedste faciliteter eller de sjoveste rejser, og man er jo nødt til at hoppe med på vognen, for ellers bliver man valgt fra af eleverne, og det er jo dem, der sikrer, at vi kan få det hele til at hænge sammen. Og vi har da også fine faciliteter her, men det er ikke den vej, jeg synes vores skoleform skal gå, jeg ved bare ikke, hvad man skal gøre. Det hjælper jo ikke rigtigt at sætte sig og satse på dannelsen i markedsføringen, hvis det er det andet, eleverne kommer efter Så man er nødt til at have faciliteterne i orden, men man skal vægte dannelsen og huske, at det er det, der er kerneydelsen og målet med de unges ophold på skolen. Når først vi har dem indenfor på skolen, tror jeg også generelt, at vi i skoleformen er gode til at holde fast i den vinkel. Jeg er sikker på, at det kun er et spørgsmål om tid, før beslutningstagerne får øje på, at efterskolerne har ressourcer, der gør, at de kan tage eleverne på store udlandsrejser. Vi bliver jævnligt kontaktet af firmaer, der vil arrangere rejser til Nepal og lignende steder, og de kontakter os jo kun, fordi der er andre skoler, som allerede arrangerer den slags rejser.

Efterskolen · 19. februar 2015

Debat

Hvorfor taler vi ikke om…

Værdier i hverdagen - også på skituren

Andreas Vind Lærer, Flemming Efterskole

I sidste udgave af Efterskolen argumenterer Jakob Carl Christensen for, at 10. klasse ikke kan legitimeres med skiture. Det er svært at være uenig i, men jeg undrer mig og synes, retorikken bliver for hård, når skiture, interessefag og flotte byggerier negligeres til ’slik på kagen’. Han skal bestemt ikke, som han selv nævner, korsfæstes, for han rejser en spændende debat, og jeg er helt enig med Jakob, når han afslutningsvis sammenfatter, hvad 10. klasse bør være: en fabelagtig dannelsesmulighed. Men det er ærgerligt, hvis gode og flotte ydre rammer per automatik bliver ensbetydende med tomt indhold, hvor der ikke dyrkes livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Jeg synes ikke, vi hverken behøver at anskue rammerne eller ”bedst mulig dannelse” som konkurrenceparametre, og de bør slet ikke være hinandens modsætninger. Men måske er det bedre at bruge kræfterne på at debattere med modstanderne af 10. klasse. Som efterskole skal vi skabe rum til udsyn og fordybelse,

og vi skal have vores hovedsigte med os i alt det, vi gør. Vi skal med andre ord sørge for, at indholdet af skituren, interessefagene og de flotte byggerier emmer af vores værdier og holdninger til demokratisk dannelse.

Jeg undrer mig og synes, retorikken bliver for hård, når skiture, interessefag og flotte byggerier negligeres til ’slik på kagen’.

Det er vel også medborgerskab og dannelse, når eleverne rustes og opmuntres til at tage del i det folkelige foreningsliv efter et år på efterskole. Hvorfor skal dette arbejde gøres mindre betydningsfuldt, blot fordi det foregår i en smuk hal eller et veludstyret musiklokale? Min oplevelse er, at man også her kan bedrive dannelse.

Det samme gælder skituren. Der foregår rigtig meget godt efterskolearbejde og almen dannelse, når hele skolen tager på tur. Vi forbereder turen i tysktimerne, møder en anden fremmed kultur i byen, hvor vi bor, og bliver fysisk udfordret, når vi hjælper hinanden med at få kontrol over skiene. Selvfølgelig kan sådan en tur ikke stå alene, og det er i høj grad i hverdagen, vi skal løfte vores dannelsesopgave, men jeg synes, det er trist, at man som efterskolemenneske ikke mener, at vi løfter sådan en opgave bedre, mere kvalitativt og dannelsesrigt end andre skoletilbud. ”Lad os udfordre hinanden på dannelsen” skriver Jakob Carl Christensen, og ja: lad os tage en levende og opbyggelig debat! Men det er min klare holdning, at vi i høj grad også danner eleverne i interessefagene, på skituren, i sangtimerne eller idrætshallen, og vi skal tilføre disse aktiviteter den ånd og den kvalitet, vi som efterskoler er særligt dygtige til. •

Efterskolen · 19. februar 2015

POLITIK

Interview

Søren Pape Poulsen

Forældre kan selv afgøre om børnene har brug for 10. klasse

Partilederrunden: Efterskolens interviewserie med danske toppolitikere. Mød denne gang lederen af Det Konservative Folkeparti.

Efterskolen · 19. februar 2015

•

Efterskolen 路 19. februar 2015

POLITIK

Interview

Efterskolerne bidrager i høj grad til at ruste de unge til arbejdslivet og til at begå sig i en verden med både mange udfordringer og muligheder. Det mener de konservatives leder Søren Pape Poulsen, som samtidig afviser, at det er hans politik at begrænse adgangen til efterskolerne »Jeg har ikke mødt ét ungt menneske, som ikke har været begejstret for sit efterskoleophold. Og det er i høj grad fordi efterskolerne sætter et andet dannelsesaspekt i spil, hvor de unge lærer at begå sig i nye sammenhænge. Det er noget af det, der gør efterskolerne helt unikke, både for dem der har det svært og skal have en hjælpende hånd, men i ligeså høj grad for de stærke unge, som er fagligt dygtige. På efterskolen lærer de unge at begå sig sammen med andre, og det er netop det, der er vigtigt at kunne, når de unge kommer ud på arbejdsmarkedet,« siger Søren Pape Poulsen. Den nye leder af Det Konservative Folkeparti har foruden sin baggrund som borgmester i Viborg, en fortid som lærer og ungdomsskoleleder gennem ti år og tillægger selv disse erfaringer en betydning i hans syn på skolen. »Jeg er klar over, der også er andre holdninger i mit parti til for eksempel de unges mulighed for at tage et år i 10. klasse på efterskole, men personligt synes jeg, vi har fundet en god balance med det tilbud, hvor forældrene selv vælger, hvad der er brug for i forhold til deres børn,« siger han. Så i din optik er det ok, at de unge bruger et år i 10. klasse på efterskole? »Ja, fordi det giver så meget at være på efterskole. Jeg vil da hellere have, at de unge bruger et år på efterskole og får meget med sig, end de tager et sabbatår efter gymnasiet og står på en pølsefa-

Efterskolen · 19. februar 2015

brik. Politisk kan vi godt tage en lang diskussion om 10. Klasse, og om hvem der bør gå der, og hvem der bør hurtigere igennem. Men jeg mener nu, at rigtig mange har stort udbytte af efterskolen i 10. klasse. Man kan ikke læse sig til det, de får med sig fra et efterskoleophold. Så for de unge der har mulighed og lyst til et efterskoleophold, synes jeg, det er et fremragende tilbud.« Men der er politikere i dit eget parti og kræfter i blandt andet DI, som gerne vil have de unge hurtigere i gennem? »Jo, men de unge skal kun komme hurtigere igennem, hvis de er klar til det. Jeg har det sådan, at er de unge klar, så bør de alt andet lige videre. Men der er tusinde grunde til, at et ungt menneske måske ikke er klar. Du kan godt være fagligt parat til en ungdomsuddannelse, men ikke socialt og modenhedsmæssigt klar. Der kan være så mange grunde til, at et efterskoleophold er godt. Det skal jeg som politiker ikke vurdere. Det må være en vurdering, der foregår i hver enkelt familie, og forældrene betaler immervæk også en del penge for at sende deres børn på efterskole, så jeg har tillid til, at de bedst kan vurdere, om det er et godt tilbud for deres børn. Jeg er skolemand og rundet af skoleverdenen, hvor jeg har mødt mange unge. Derfor har jeg også set, at et efterskoleophold giver stor værdi og gør godt for mange unge mennesker.«

Så det bliver ikke dig, der tager DI’s forslag om at begrænse 10. klasse med under armen, hvis du skal være med til at skrive et regeringsgrundlag? »Det er bestemt ikke min intention. Jeg tror nu også, vi har så mange andre udfordringer, vi bør interessere os for, så jeg har svært ved at se, at 10. klasse kan blive en del af et kommende regeringsgrundlag. Hvis man ser på hvilket ungt menneske, man får ind og hvilket der kommer ud af efterskolen, så tror jeg de fleste vil sige, at pengene er givet godt ud. Det ser jeg ingen grund til at lægge hindringer i vejen for. I den ende af landet, hvor jeg kommer fra har jeg set, at efterskolen er et godt tilbud for unge mennesker. De går der ikke bare for sjov og for at spille håndbold. Man kan med rette sige, at de i den grad får noget med sig fra et efterskoleophold.«

På efterskolen lærer de unge at begå sig sammen med andre, og det er netop det, der er vigtigt at kunne, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Søren Pape Poulsen

Hvilke udfordringer synes du, unge står over for i dag? »Det er vigtigere end nogen sinde, at unge lærer at mestre at forholde sig til en globaliseret verden, hvor der er kort til alting. Alle ved, hvad der sker i hele verden, men vi lever i en verden, hvor man knapt ved, hvem der er ven eller fjende. Da jeg var teenager var der et jerntæppe ned gennem Europa, så dengang var det forholdsvis nemt at finde ud af, hvem man sympatiserede med. I dag er kravet, at man kan agere og kan forholde sig kritisk til den verden vi lever i. Og at man får en god uddannelse, så man kan tage jobs ikke bare i Danmark, men også i resten af verden. De unge skal blive parate både fagligt og til at kunne begå sig. Det er en udfordring både for Danmark og de unge, hvis vi taber konkurrenceevne og vækst, for så bliver Danmark et frilandsmuseum, mens væksten sker alle andre steder. Så kravet er, at vi er skarpe, og at de unge får gode uddannelser.« Du har selv været lærer. Hvad var det for nogle udfordringer, du så i skolen? »Det er at sikre, at alle bliver så dygtige som overhovedet muligt. Som lærer kunne jeg se, at vi havde en stadig større gruppe af elever, som har det svært. I min egen skoletid synes jeg, vi havde nogle få meget stærke og nogle få svage og et stort midterfelt. Da jeg selv var lærer, synes jeg den balance var knækket over til, at der var mange flere stær-

ke, et lille midterfelt og alt for mange som hang for meget. Det er en stor udfordring at få dygtiggjort vores unge mennesker og få alle med. Det handler naturligvis både om, hvad de har med hjemme fra, hvordan skolen møder de unge, og hvilken kammeratskabskreds de får. Jeg kan se, at der er mange unge, som mangler den hjælpende hånd og trøstende skulder, og det kan man mærke i sin lærergerning. Men uanset at vi har professionelle voksne i skolerne, så skal vi også holde fast i, at det er forældrenes ansvar at give deres børn gode værdier med hjemme fra. Vi må kunne forvente, at de hjemmefra ved, hvad der er rigtigt og forkert, at de har en madpakke med, og at de kommer udhvilede i skole. Jeg er med på, at nogle forældre skal have et skub, men vi må ikke opgive troen på, at forældrene vil det bedste for deres børn.« Hvilke udfordringer står vi over for i uddannelsespolitikken? »Vi skal holde fast i, at flest muligt får en ungdomsuddannelse og sikre, at der ikke er så stort frafald. Sikre at de unge kan få en praktikplads. Resten af verden drøner af sted, så det handler også om, at hvis ikke vi accepterer, at vi skal være dygtigere, så bliver vi sat af. Når vi diskuterer gymnasiereform og karakterkrav, så handler det netop om at ruste de unge bedst muligt.«

Men vi hører jo så, at nogle gymnasier med et karakterkrav på 4 vil miste en stor del elever. Hvad har vi så opnået, hvis eleverne faktisk ikke kan være i systemet? »Jeg kan vende den om og sige: Vi hører også om, at gymnasielærere og rektorer er dybt frustrerede over et faldende niveau. Det er ikke sikkert, at alle skal på et gymnasium. Et gymnasium er et sted for dem, der er meget boglige. I min verden er det så også sådan, at hvis der er et krav, så kan det være, du giver den en ekstra skalle for at nå derhen. Jeg synes, der er en misforstået holdning i vores samfund om, at vi ikke må stille krav, og hvis folk har det svært, så må vi for alt i verden ikke stille krav. Det værste du kan gøre over for et menneske er ikke at have forventninger. Tænk sig at være det menneske, som der ingen forventninger er til. Det er en fejlvurdering ikke at stille krav. Det der løfter os er, at nogen har forventninger til os. Det er ikke godt nok, hvis holdningen er, at man kan gøre, som man vil, og så skal det nok gå alligevel. Vi begår børn og unge en bjørnetjeneste, hvis vi ikke stiller krav og har forventninger. Så er der naturligvis nogle unge, som skal have en hjælpende hånd og derfor bliver karakterkrav fulgt op af dispensationsordninger og suppleringskurser. Vi må bare ikke få det sådan, at vi har et socialt system, som får folk til at blive apatiske. •

Efterskolen · 19. februar 2015

Kalender

Kurser og møder

Ollerupkursus 2015

Inklusion på efterskolen

Unikt fagligt kursusforløb som er udviklet i takt med nutidens krav til skolen, lærerne og undervisningen. Tid: 23. marts - 27. marts Arrangør: Den frie Lærerskole, Ollerup

- af elever med diagnoser eller diagnoselignende udfordringer – tilgang og redskaber Bliv klædt bedst muligt på til at inkludere elever med diagnoser eller diagnoselignende udfordringer. Tid: 20. april - 21. april Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 18. marts, 2015

Inklusion med IT Digitale metoder for undervisere af elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Tid: 24. marts kl. 10:00- 15:00 Sted: Bork Havn Efterskole Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde

Kursusdag for køkkenpersonale Hvordan laver man billig, velsmagende, økologisk mad i hverdagen - som unge mennesker ikke kan lade være med at sætte tænderne i? Tid: 26. marts kl. 09:00- 18:00 Sted: Horne Efterskole Arrangør: Horne Efterskole og Landsforeningen Mad og læring Tilmeldingsfrist: 12. marts, 2015

Dannelse gennem fællessang - brugsklaver, sangundervisning og formidling af sange Så er der atter mulighed for at deltage på kurset om fællessang. I efteråret 2014 blev det første kursus afholdt. Kursusdeltagerne var alle meget begejstrede og opfordrede kraftigt til at slå kurset op igen. Det gør vi nu – i en let revideret og udvidet udgave med flere nye tiltag: et modul om stemmetræning og en workshop om formidling af sangene/den gode historie. Tid: 9. april kl. 10:00 - 10. april 15:00 Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 5. marts, 2015 36

Efterskolen · 19. februar 2015

Arbejdsmiljøuddannelse Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse”. Tid: 21. april - 23. april Sted: Hornstrup Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

”Lyst til ledelse” Kurset henvender sig til lærere på høj- og efterskoler, som har lyst til ledelse. Det vil sige lærere, som tænker, at de gerne på sigt vil arbejde med ledelse, eller som er nye i ledelsesfunktioner. Det kan enten være dig, som drømmer om at blive forstander, eller dig, der er ny som afdelingsleder, fagleder, viceforstander eller lignende. Tid: 23. april - 24. april Sted: Brogården i Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 19. marts, 2015

Parkourkursus for undervisere På dette kursus sætter vi fokus på simpel formidling af parkour i den daglige undervisning – formidling som alle idrætslærere nemt kan få ind under huden. Tid: 17. april - 18. april Sted: Gerlev Idrætshøjskole, Slagelse Arrangør: Gerlev Idrætshøjskole og BGI akademiet

Inklusion i efterskolen PD modul Alle efterskoler skal håndtere inklusion, og selv den mest erfarne lærergruppe kan møde store udfordringer i de meget sammensatte elevgrupper, som kommer til efterskolen. Her er et nyt uddannelsestilbud, som giver viden og metoder til det daglige arbejde med inklusion i efterskolens særlige rammer. Tid: 1. september - 13. november Sted:Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør:Den frie Lærerskole, Efterskoleforeningen og UC Lillebælt Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2015

Vejledning i efterskolen (Diplommodul) Modullet kan tages i forlængelse af Basiskurset som overbygning eller som efter/ videreuddannelse for den erfarne. Modullet afholdes over 3 gange: Introdag den 1.9.15., den 23. - 25. september og 11. - 13. november 2015. Tid: 1. september - 13. november Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2015

Se flere kurser på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

EfterskoleLANDSKAB

Ansættelse

Spiller og leger sig til job Ansættelsessamtalen var udvidet til en weekend på Efterskolen Epos. Ansøgerne brugte weekenden på rollespil, teatersport og filosofiske diskussioner samt fremviste egne undervisningskompetencer, så det 10 mand store ansættelsespanel kunne vælge de rette Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Efterskolen Epos, der starter efter sommerferien, er tæt på at have hele elevholdet på plads, og nu er lærerstaben også udpeget. Skolens pædagogik kommer til at bygge på læring gennem leg og spil, og 14 ansøgere til de seks lærerstillinger brugte en weekend på at lege og spille sig gennem et utraditionelt ansættelsesforløb. Ansøgerne deltog sammen i en række aktiviteter, og et ti mand stort ansættelsespanel observerede og vurderede kandidaternes kvalifikationer. »Det kræver en vis mængde overskud at starte en ny skole op. Vi havde derfor tilrettelagt ansøgningsforløbet med henblik på at spotte denne kvalitet hos ansøgerne, og den skriftlige ansøgning var mere omfattende, end de fleste nok er vant til: Deltagerne skulle blandt andet vedlægge en videopræsentation af sig selv og en synopsis for et undervisningsforløb, der inkluderede leg og spil,« siger forstander Mathias Granum. Højt fagligt niveau Og legende elementer var en væsentlig del af weekendens indehold. »Ansøgerne kom igennem konkrete undervisningssituationer, samarbejdsøvelser, case-arbejde, teatersport, rollespil og filosofiske diskussioner,« siger Mette Østerby, der er afdelingsleder på Sjølundsskolen og en af de ti, der skulle bedømme ansøgerne. Hun var meget begejstret for det, hun så. »Ansøgerne tog mig med storm. De

Alle ansøgerne havde inden weekenden lavet en synopsis for et undervisningsforløb, der inkluderede leg og spil. Nogle havde udviklet et helt undervisningsmateriale fra bunden, som for eksempel dette kortspil om politik, som kommende Epos-lærer Tue Thinggaard havde designet med inspiration fra det populære Fantasy-kortspil, Magic the Gathering.

var sprudlende, kreative, imødekommende, kloge, sjove, tænksomme, tjekkede, ansvarlige og fantastisk søde,« siger hun og var imponeret over feltets kreative og legende tilgang til undervisningen samt det høje faglige niveau. Vi fik set dem undervise »Da ansættelsespanelet voterede søndag eftermiddag, skete det på et meget kvalificeret grundlag,« siger forstander Mathias Granum og tilføjer, at kriterier som faglig robusthed, mundtlig formidlingsevne, dialogiske kompetencer og samarbejdsevner indgik. »Mange af de kvalifikationer kan være svære at vurdere i et traditionelt jobinterview,« siger han og fortæller, at det desuden har været givtigt for ham at se ansøgerne undervise. »Vi fik for eksempel indtryk af, hvor-

dan de i praksis strukturerer, og hvordan de inddrager eleverne,« siger han og synes, at der var en god stemning blandt alle hele weekenden. Uformel atmosfære »Vi gjorde en del ud af at fremme en uformel atmosfære. Ansættelsespanelet var ofte med ”på gulvet” sammen med ansøgerne, deltog for eksempel i samarbejdslege og agerede elever, når kandidaterne skulle undervise,« siger Mathias Granum og tilføjer, at den åbne, anerkendende og venlige atmosfære var afgørende, fordi formålet ikke kun var at finde den rette lærer. »Det handlede jo også om at etablere den samarbejdskultur, vi gerne vil have kommer til at kendetegne Efterskolen Epos,« siger han og er sikker på, han har fundet de rette personer. • Efterskolen · 19. februar 2015

KRONIK

Hvorfor taler vi ikke om samfundsansvar

De frie skolers glemte samfundsansvar Folkeskolen blev aflivet som dannelsesinstitution med sidste skolereform, det må ikke ske for de frie skoler. Aldrig har der været mere brug for de frie skolers livsoplysning og folkelige oplysning. De frie skoler er nemlig en folkelig bevægelse, ikke en samling af selvtilstrækkelige markedsbaserede private skoler. De frie skoler glemmer ofte deres egen tradition og pædagogik, og overser hermed deres altafgørende samfundsansvar. Det skal der her advares mod, for det er meget farligt for de frie skolers eksistens

Iben Benedikte Valentin Jensen Lektor UC Syddanmark

Folkeskolen er i dag under afvikling som pædagogisk institution. Det er ikke længere en dannelsesinstitution, men en kompetence-anstalt i snæver økonomisk kamp mod kineserne. De frie skolers frihed betyder, at de har et ekstra ansvar for at være kritiske overfor vores fælles skole- og uddannelsessystem, hvis det bliver stadigt stigende inhumant. Det er derfor, vi har frie skoler i et demokrati og understøtter dem økonomisk. Det gør samfundet for, at de kan supplere og korrigere det etablerede skolesystem. Vi mangler i samfundet de frie skolers offentlige og politiske tilkendegivelse af, hvad de frie skoler egentlig repræsenterer historisk og pædagogisk, og en kritisk solidarisk debat om folkeskolens formål i et senmoderne samfund. Da vores folkeskole på alle mulige måder er ophørt med at være en dannelsesinstitution, er de frie skolers tavshed i den forbindelse en katastrofe. Ikke i forhold til efterskolerne, der forhåbentlig fortsætter med at være udmærkede dannelsesinstitutioner i praksis. Men det er en

Efterskolen · 19. februar 2015

katastrofe i forhold til folkeskolen, der er ladt helt i stikken og må sejle sin egen sø under vægten af den ene mere absurde reform efter den anden. Og i sidste ende kan turen komme til de frie skoler. Det handler derfor nu om, at de frie skoler finder sammen i en fælles pædagogisk samfundsprotest, så de frie skoler - igen - historisk kan bidrage afgørende til et Danmark, der er humant og demokratisk. Vi må minde vores regering om, at vi i Danmark har en stolt folkeoplysende pædagogisk tradition både inden for de frie skoler og folkeskolen. Den er vi nu ved at sætte over styr, til trods for at den i over 100 år har været forudsætningen for et demokratisk og humant samfund. De frie skolers tradition og pædagogik Undervisere på de frie skoler blev i sin tid bl.a. uddannet på Askov Udvidede Højskole. Højskolebevægelsen har historisk haft en broget buket af skoler. Forenklet fremstillet har der været nogle mytologiske, der fokuserede på kristendommen og det hjemlige, og nogle, der tog

naturvidenskaben til sig og blev mere læreanstalter og politiske i bred forstand. Askov Højskole kom ad åre til at høre til den sidste kategori, og mange elever fik karriere som embedsmænd, skolefolk og politikere. På denne måde blev også folkeskolen påvirket af livsoplysnings- og folkeoplysningsperspektivet. Det bidrog til, at folkeskolen blev en dannelsesinstitution op i gennem 1900-tallet bl.a. ved at højskoleelever senere blev ansat som forvaltere af eller direkte i folkeskolen. Folkeskolens tidligere formålsparagraffer vidner herom, men alt dette er nu forandret med den nye formålsparagraf. Men hvad ligger der i de frie skolers – og hermed efterskolens – hovedsigte om bl.a. livsoplysning og folkelig oplysning? Går man til kilderne, er det interessant at læse, hvad der på Askov Højskole var den didaktiske og pædagogiske samværsform og formål. Tidligere forstander for Askov Højskole (1928 – 1953) Arnfred beretter i 1965 om undervisning og samvær: ”Det er en af højskolens opgaver at give udsyn og påvise sammen-

dan nel se

2+2=4

Da vores folkeskole på alle mulige måder er ophørt med at være en dannelsesinstitution, er de frie skolers tavshed i den forbindelse en katastrofe.

hæng i de områder af tilværelsen, hvor de unge er interesserede og spørgende, og her er foredraget en fortrinlig undervisningsform(…). Hvis solide skolefolk nu ville mene, at det meste af alt det meget, der øses ud over elevflokken i foredragssalen, snart glemmes, så er det ubestrideligt sandt, blot må tilføjes, at det samme gælder om, hvad de har læst i bøgerne. Men den menneskelige værdi af ordet består heller ikke blot i, hvor meget man kan huske, hvis man da ikke netop fagligt har brug for denne viden, men i, om det giver bidrag til en personlig afklaring og vækst” Undervisningen var livsoplysende i den forstand, at det ikke handlede om at huske på eller blive dit eller dat, men om af få en personlig afklaring i forhold til, hvilket ansvar og opgave man ville påtage sig i livet fremover. Mange har siden misforstået dette, som en rendyrket reformpædagogisk pointe om altid at have eleven i centrum. Det er det på ingen måde. I stedet handlede det om at have den personlige livsopgave i centrum: At møde netop det, der lå udenfor individet: det historiske og poetiske. I moderne termer betyder det, at være kritisk og aktiv (som i dag er reduceret til en markedsorienteret aktivitet: det kreative, innovative og entreprenante). Askov Højskole havde tidskriftet Dansk Udsyn (fra 1920), som betegnende nok havde følgende forord: ”Nu er det jo tidehverv med uro og brydning fra folk til folk, så selv gamle fastslåede sandheder tages op til ny drøftelse, og vi mener derfor, at der er særlig brug for et tidsskrift, der ser det som sin opgave at bringe bud om de åndelige og sociale strømninger ude og hjemme(…) og derfor vil vi(…) gerne

bringe oplysning om nogle af de åndelige strømninger ude i den store verden, der har særligt ærinde til os” At holde skole var ikke at være sig selv nok eller beskytte sig mod samfundet udenfor. Det var at søge oplysning, altså kritisk og konstruktivt (aktivt) at forholde sig til strømninger i verden. De frie skoler har samlet set aldeles sluppet dette udsyn og haft mere fokus på ind-synet. Man er blevet det, Rousseau kaldte en pædagogisk ø: alene det, der var inden for matriklens ydre mure har interesseret efterskolen. Den har generelt ikke blandet sig i den offentlige debat, der kunne have kritiseret skolereformens mangel på dannelsesidealer. Ikke engang hinanden har efterskolen kunnet rumme. I stedet har der i mange år været konkurrence mellem efterskolerne og en iver for at tilbyde større og dyrere faciliteter end nabo-efterskolen. Således er efterskolerne nu langt bedre udstyret end folkeskolen, og fremstår nærmest som private eliteskoler for den i forvejen privilegerede middelklasse. Der har i mange år manglet udsyn. Det er vigtigt at det ændres nu. Dannelsesaspektet i det senmoderne Der er specielt tre aspekter ved de frie skolers tradition og pædagogik, som er væsentlige i forhold til folkeskolereformen i dag. Det ene handler om formålet, det andet om indholdet og det tredje om metoden. Hvis man kigger på formålsparagraffen for folkeskolen, så er en del ændret. Begrebet elevens personlige alsidige udvikling blev reduceret til alsidige udvikling i 2006. Ifølge debatten i den forbindelse skyldes det formodentlig en

kritik af reformpædagogikkens fokus på barnet fremfor elevrollen og den dominerende brug af psykologiske teorier. Men her har man glemt de frie skolers tradition og pædagogik, for det er slet ikke det, der ligger i begreberne ”en personlig afklaring og vækst” (som første citat sluttede med). I stedet er begrebet personlighed en fokus på, at livet altid fordrer et konkret personligt ansvar, fordi det ikke kan leves i teorien eller i en abstraktion. Hans Henningsen, tidligere forstander (1980 – 1993) for Askov Højskole, formulerer det således: ” Livsoplysning er at vise ”hvordan Menneske-Livet seer ud naar Lyset skinner på det” siger Grundtvig ” Altså hvad det drejer sig om, er ikke meninger om livet, men livet selv. Det er ikke os, der giver tilværelsen liv med vore meninger om den, med vore anskuelser eller målsætninger, men aktøren i livsoplysningen er livet selv”(…)”Hvert eneste fag er dybest set en spændende fortælling om den gåde, menneskelivet er, og ethvert menneske har mulighed for at se sig selv som en del af denne sammenhæng” En folkelig skole handler derfor ikke enten om elevens subjektive udvikling og erfaring eller om fagets kanonlignede begreber og systematik, omend den pædagogiske debat ofte svinger mellem disse modpoler. Begge er blindgyder. Det handler derimod om forholdet mellem erfaringen og begreberne. Folkehøjskolerne blev bygget på en vekselvirkning mellem på den ene side folkets kropslige, sproglige, produktive og historiske erfaringer og på den anden side de videnskabelige teorier og begreber. Således at folket kunne udvikle evnen og lysten til at tage et personligt ansvar i • Efterskolen · 19. februar 2015

KRONIK

Hvorfor taler vi ikke om samfundsansvar

Efterskolen har haft mere fokus på ind-synet, end den har blandet sig i den offentlige debat. Den kunne have kritiseret skolereformens mangel på dannelsesidealer. og bidrage til et demokratisk og humant samfund. Folkeskolens som dannelsesinstitution handlede og handler om det samme: Om forholdet mellem elevers fundamentale erfaringer og skolefagets elementære begreber, således at eleven kan møde omverdenen, og udvikle ”fornuftighed, selvbestemmelsesevne, tankeog handlefrihed” (Klafki) og kan få muligheden for at udvikle ”kommunikation af idealer, håb, forventninger, normer og meninger” (Dewey). Livsoplysningen og almen pædagogikken - uanset om traditionen har bygget på N. F. S. Grundtvig, I. Kant eller J. J. Rousseau - handlet om viljen, ansvaret og myndigheden. Kort sagt om frihed og fællesskab. Inspirationen til de sidste folkeskolereformer har derimod fundet inspiration et helt andet sted fra, nemlig fra den angelsaksiske kvantitetsbaserede videnskab (clearinghouse), fra teknologien (kravet om it-basering), fra systemteorien (kravet om en styret skriftlig dokumentation og evaluering) fra managementteorier (kravet om effektivitet og ”harmoniseret” enshed) og den behavioristiske metode (metoder frem for faglig forberedelse og personlige ansvar). Vi går nu fra dannelsesteorier til læringsteorier og kompetencemål. Det vil sige, at skolen ikke længere handler om at finde et personligt ansvar og opgave, som i livsoplysningen og almenpædagogikkens nordeuropæiske tradition, men i stedet om på bedste amerikanske og japanske vis nationalt at klare sig i pisa-testen, komme først i forskningskapløbet mod kineserne og avancere på et individuelt højere kompetenceniveau. 40

Efterskolen · 19. februar 2015

Indhold og metode styres centralt Vi kender tendensen fra skolesystemer rundt omkring i verden: indhold og metode styres fra centralt holdt, læreren skal trænes til at anvende blåstemplede metoder, disciplinering minder om adfærdsregulering og intelligens forstås som neuro-baserede kognitionsstrategier, der skal stimuleres i en programmeret systematisk og dokumenteret undervisning. Alt dette ligger helt i tråd med en liberal konkurrenceorienteret individualisme krydret med den moralisme og behaviorisme, som den findes i Amerika og Japan. Det benævnes så med ordene globalisering og internationalisering, som om det samlet set er et neutralt og uundgåeligt udviklingsbegreb. En skandinavisk kontinental dannelsestradition med fokus på kritisk dialogisk selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet er på få år systematisk fjernet ved hjælp af en læreruddannelse med modulerede skriftlige kompetencemål og ved hjælp af en dominerende testkultur i folkeskolen, således at folkeskolen kan ”vurderes” af folk uden for det pædagogiske fag (den såkaldte djøffisering). Til gengæld har folkeskolen fået tilført en tsunami af læringsmetoder, der skal implementeres som korte, hurtige, løbende fix via kommunale kurser. Vi behøver angivelig ikke længere kritiske myndige lærere og pædagoger, men positive, omstillingsparate, dokumenterbare og effektive eksperter i undervisningsmetoder. I forsøget på at reducere kompleksiteten i de politiske niveauer og faglige fælleskaber, som skolerne burde være, har vi indført styringsmetoder, der ikke skelner skoler fra virksomheder, ikke skelner lærere fra andre professionelle og ikke skelner eleverne fra kunder-i-butikken. Om det havde Grundtvig allerede advaret imod: ”En videnskabsteori, der ikke samtidig forstår sig selv historisk og forankrer sig som et historisk fænomen, må efter Grundtvigs begreber være falsk. Derfor betragter han systemtænkningen, der kan være effektiv og sandfærdig nok i det enkelte, som en stor løgn,

hvis den vil overskride sin egen lukkede sandhedskreds og hævde sig i en mere filosofisk forstand.” (K. B. Gjesings forord til NFS Grundtvigs Om mennesket i verden). Hjerte og fantasi nødvendigt De fleste skoler har forsøgt at leve op til kommunale styringskrav og glemt, at pædagogikken kræver didaktisk fantasi og eksperimenter. Elevers dannelsesog læringsprocesser kræver fagfolk og pædagogik. Af en eller anden grund er forældre også holdt op med at spørge til den gode skole, men accepterer nu den nødvendige skole. Det er lykkes nogle politikere med at bilde befolkningen ind, at der ikke er råd til at være normativ eller kritisk, eller overhovedet at søge det gode og menneskelige. Som om det gode er en luksus, vi ikke har råd til. Globaliseringen har talt og teksten udlagt en gang for alle af orakler fra CBS og DI. De frie skoler skal derfor endnu en gang erindre om det, de blev sat i verden for: Erindre om følgende, her formuleret af endnu en tidligere forstander (1953 – 1968, 1970 – 1971 ) for Askov Højskole, Knud Hansen: ”Opgaven er måske det ganske simple at gøre opmærksom på, at intet menneskeligt problem i dag kan løses af sagkundskaben og effektiviteten alene, altså gøre opmærksom på at der i endnu højere grad er brug for mennesker med hjerte og samvittighed, mennesker med en medmenneskelig fantasi. Kun hvis et menneske har hjerte og samvittighed, er der mulighed for, at han kan påtage sig et arbejde som specialist uden at blive teknokrat. Og kun hvis den sagkyndige har medmenneskelig fantasi, er der mulighed for, at han kan virke som funktionær eller rådgiver uden at begå forbrydelser i effektivitetens navn”. Og forbrydelser i effektivitetens navn, det er lige det, vi er ved at begå. Elever med særlige læringsforudsætninger bliver inkluderet hurtigere end nogen institution og menneske med rimelighed kan omstille sig til. Lærere bliver udsat for lockout midt i forsøget på at tackle de pædagogiske problematikker,

Efterskolerne er nu langt bedre udstyret end folkeskolen, og fremstår nærmest som private eliteskoler for den i forvejen privilegerede middelklasse. Der har i mange år manglet udsyn. Det er vigtigt at det ændres nu.

Metodefrihed og faglig myndighed Der er en grund til, at de frie skoler har været og er frie! Også efterskolen. De vidste, at undervisning kræver fantasi, eksperimenter og mod, et konkret møde mellem hele mennesker og troen på elevens selvstændige fremtid som menneskelig borger og samfundsansvarligt menneske. En didaktisk tilgang, der helt er elimineret efter at have været problematiseret af tre dominerende danske professorer ved årtusindeskiftet: Jens Rasmussen, Niels Egelund og Lars Qvortrup. Jeg skal her undlade en længere kritik, men alene citere Rasmussen som repræsentant for alle tre herrer samt for regeringens strategi for både folkeskolen og læreruddannelsen det sidste årti: ”Syntesen mellem teori og praksis får lov til at foregå i den enkelte lærerstuderendes eget hoved. Det er ikke godt nok, når vi faktisk har veldokumenteret viden om og metoder, der kan vejlede lærerstuderende og lærere i differentiering af undervisningen på kyndig vis. Det er det, vi ser i Canada og Singapore.” Det er bekymrende, at denne udmelding ikke gav et ramaskrig blandt humanister og alle i de frie skoler. Hvis ikke lærere og pædagoger kan stå frit myndige og ansvarlige i forhol-

LD NI NG ER

og vækst, som mit første citat refererede til, var ikke et forsøg på at styre læringsprocesser. Elever og lærere må komme hinanden frit i møde. Vi kan ikke møde hinanden anderledes. Men vi kan forpligte hinanden på et undervisende og vejledende samvær, som har det formål at udvikle myndige selvstændige mennesker. Det er ikke mennesker, hvis formål alene er at honorere en pisatest, indgå i læringsprocesser for at kunne dokumenteres og evalueres eller først og fremmest være nyttige i konkurrencen med kineserne.

som kræver en høj grad af kritisk-konstruktiv samfundsopbakning. Skolehjem-samtaler forvandles til et rent skemalæsning af testresultater og med den engelske skoleforsker John Hattie har kommuner sprunget den fælles undervisningsdiskussion over og gået lige til det individuelle begreb læring. Men vi kan kun kritisere vores egen undervisning, aldrig elevernes læring. Det er ikke meningsfuldt at mene, børns læring kan være synlig. Læringsprocesser er per definition usynlige og individuelle. Vi hverken kan eller skal se ind i hinandens hoveder. Vi kan planlægge en undervisning, der giver eleverne mulighed for at møde et indhold, en sag. Men i dag handler folkeskolen fejlagtig alene om den læring, vi - uanset evidente metoder - aldrig kan se og måle. Alle pædagogiske lærebøger udfolder i dag alene læringsteorier, der er uden undervisningsindhold. De handler aldrig om den dannelsesorienterede sag, som er hele omdrejningspunktet i det at holde skole: menneskelivet. Grundtvig pegede altid på sagen. Her lå livsoplysningen. Isoleret at pege på elevers læring ville for ham være intimiderende og resultere i at eleven blev ufri. Mennesket bliver frit, når det møder et indhold og herigennem forstår sin egen opgave og ansvar i livet. Vi bliver ikke frie ved autistisk at fokusere på egen læringsproces. Lærere bør alene tage ansvar for undervisningen, der er det planlagte samvær, som vi er forpligtet på i skolerne. Alt andet er en intimidering for både lærere og elever. Den personlige afklaring

dan nel se

2+2=4

• Efterskolen · 19. februar 2015

KRONIK

Hvorfor taler vi ikke om samfundsansvar

det mellem teori og praksis, hvad vil det så sige at være myndig og pædagogisk professionel? Det kan kun betyde, at der direkte afprofessionaliseres med en manual og et katalog af Ikea-simplemetoder, som ansatte skal bruge uden at forholde sig til kvaliteten og relevansen. Derved bliver der mere ”kateder-tid” og mindre forberedelsestid/færre møder. Og det er da også lige præcis det, kommunerne ville have prompte, og derfor lockouten foråret 2013. Vi ville oprindelig ikke have en kanon i folkeskolen, men fik nu i stedet en metode-kanon. Uagtet at alle konklusioner om viden og metoder, som Clearing House og Jens Rasmussen refererer til, understreger vigtigheden af lærernes kritiske sunde fornuft. Ph.d. Kirsten Krogh-Jespersen opsummerer Hattie således: ”Hattie´s undersøgelser dokumenterer en række kendte træk ved den gode undervisning og understreger, at de dygtige lærere tager ansvar og udviser mod, når de i stedet for at være afhængig af faste regler fundere deres virksomhed på deres dømmekraft – et kriterium på professionalitet i videns- og menneskearbejde.” Der er langt fra Rasmussens metode-kanon til Krogh-Jespersens pædagogiske skøn: Læreren skal bruge sin dømmekraft og udvise ansvar & mod. Ikke hovedløst vendte på en akademisk hvidvasket metode. Det betyder ikke, at vi planløst skal holde skole, og at vi ikke skal inspireres af metoder i undervisningen. Vi skal jo ganske rigtig, som der står i den nye formålsparagraf ”give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse”. Uddannelse er ikke som før kun for nogen. Uddannelse er i et senmoderne samfund nødvendigt for alle. Det interessante er bare, om uddannelse og dannelse hænger sammen i vores samfund. Om læreren kan være myndig og gøre eleven myndig. Eller om læreren skal umyndiggøres af en metode-kanon og eleven af kravet om at slå kineserne. 42

Efterskolen · 19. februar 2015

Skolen handler ikke længere om at finde et personligt ansvar og opgave, som i livsoplysningen og almenpædagogikkens nordeuropæiske tradition, men i stedet om på bedste amerikanske og japanske vis nationalt at klare sig i pisa-testen.

Det er af altafgørende betydning for alle skoler og hele samfundet. Vores fælles fremtidige udfordring Politik og pædagogik er andet end metoder og økonomi. Det forsøger en del forskere endnu at holde fast i og en hel gruppe har fundet sammen om bøger under navnet Uren Pædagogik, og andre har oprettet forlaget Nyt Askov. Skoleforsker Leo Komischke-Konnerup peger her på de frie skolers pædagogiske viden, erfaring og samfundsansvar i forhold til folkeskolen. Han skriver bl.a.: ”Der skal mere end blot økonomisk sammenhængskraft til for at få et moderne demokratisk samfund til at hænge sammen. Dermed peger de frie kostskolers hovedsigte på det, der er afgørende, når man taler om de frie skolers frihed – nemlig grundlovens §76. Her slås det fast, at staten ikke har monopol på dannelse, og at landets borgere kan oprette og drive deres egne skoler (…)Vi står her overfor et grundlæggende demokratisk princip, som skal modvirke en ensidig statslig opdragelse af både nuværende og fremtidige borgere og i stedet muliggøre frie dannelsesprocesser uden statens direkte medvirken eller indgriben (…)Som dannelsesinstitutioner er de (frie skoler: red) ikke frie fra hverken staten og samfundet. De er tværtimod uhjælpeligt bundet til en opgave, der er af største betydning for samfundet og staten – og det uanset, hvilke politiske og pædagogiske misforståelser der i disse år har vind i sejlene.” (KomischkeKonnerup, L. (2011): Hvad skal vi med de frie kostskoler?)

Mit anliggende med denne artikel var, med afsæt i overnævnte Leo Komischke-Konnerups forskning, at argumentere for og konkludere, at folkeskolen ikke længere kan betragtes som en dannelsesinstitution, og at det lægger et stort pres på de frie skoler, herunder efterskolerne. Ikke, fordi de frie skoler nu kan skumme fløde og får flere kunder i butikken og hermed travlhed; kort sagt profiterer økonomisk af folkeskolens død. Nej, men fordi begrebet og institutionen Folkeskolen er sammensat af ordet folk og skole. Til et folk hører en sammenhængskraft, et fællesskab og et skolesystem for alle. De frie skoler har netop historisk og pædagogisk kæmpet for et sådan folkeoplysende skolesystem for alle. Et skolesystem, der tog folkets erfaring alvorligt og påtog sig et personlige ansvar for at etablere konkrete praktiske og solidariske fællesskaber. Dette ansvar og formål er nu ved at forsvinde i et globaliseret konkurrenceorienteret samfund med et snævert fokus på individuelle kompetencer og elevens nytteværdi på markedsvilkårene. Hvis ikke de frie skoler - med deres specielle tradition og pædagogik - kan og vil kæmpe for folkeskolen, så har Danmark nu kun private skoler og hermed hverken en folkeoplysningsbevægelse eller en folkeskole. Heldigvis har vi frie skoler, herunder efterskoler, der holder fast i den folkelig oplysning og tager del i det samfund, som de frie skoler både har krav og pligter overfor. Utallige beretninger fra elever vidner om, at de fik lov at forholde sig til menneskelivet, friheden og fællesskabet på landets efterskoler. •

DIGITALE LÆREMIDLER FRA CFU • Lån e-bøger • Stream film og tv • Vurdér digitale læremidler Læs mere på cfu.dk L

Å OS P MØD ARKS L M DAN FESTIVA GS ÆRIN S

CFU servicerer grundskoler og ungdomsuddannelser med læremidler, vejledning og kurser.

MART 3.-4.A CENTER BELL

Find dit lokale CFU på cfu.dk

E F t E ru d d a nnEl sE MAST E R

Fra forskning til klasse Masteruddannelsen bygger videre på den viden og erfaring, du har som lærer. Uddannelsen giver dig kompetencer til at perspektivere og udvikle din undervisningspraksis. Blandt andet: ❚ Indblik i aktuel naturvidenskabelig forskning ❚ Træning i at reflektere, så du kan udvikle din undervisning ❚ Kompetence til at igangsætte udviklingsprojekter i din kommune Læs mere på ➜ www.sdu.dk/naturfagsundervisning For sk ningsba sE rEt

naturfagsundervisning EfTERuddAnnELSESMESSE ➜ Tirsdag d. 17. marts kl. 15-19 på Syddansk Universitet i Odense.

❚ Uddannelsen starter i september. ❚ Ansøgningsfristen er 30. juni. ❚ Ring på tlf. 65 50 10 54 eller på e-mail: efteruddannelse@sdu.dk EFt E rud d a n n El sE

Internationalt

De unges ansvarlighed imponerer Alternative skoler i Korea søger inspiration på frie danske skoler. Motivation og sammenhæng mellem de frie skoler og resten af uddannelsessystemet var i fokus for 19 skolefolk på studierejse i Danmark. Efterskoleeleverne imponerer koreanerne ved at udvise en naturlig ansvarlighed

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Nitten koreanske skolefolk syner ikke af meget i samlingssalen på Ryslinge Efterskole sådan en mørk torsdag i januar. Og de 20 år som alternative skoler har på bagen i Korea fylder heller ikke meget i forhold til de mere end 150 år, der har været fri skole i Ryslinge. Men man mærker, at engagementet er stort. Og det er det nødt til at være, for det er ikke den store anerkendelse, de frie skoler, eller de alternative skoler som koreanerne selv kalder dem, får i hjemlandet »Konkurrence fylder alt for meget i vores skolesystem, og det er en konkurrence om de bedste karakterer. Om at komme ind på de bedste universiteter. Det kommer til udelukkende at handle 44

Efterskolen · 19. februar 2015

om den enkeltes egne resultater. Fællesskabet fylder intet,« siger Rektor på Sanmaeul High School, An Seongkyun, og fortæller, at hvis man sammenligner danske og koreanske unge og bruger metaforer fra atletikverdenen, så vil koreanerne være de dygtigste sprintere, men danskerne de bedste maratonløbere »På min og andre alternative skoler vil vi gerne ændre dette, og give eleverne en uddannelse, der rækker længere frem end den næste test. Vi vil gerne lave skole for livet,« siger han og håber, at turen til Danmark kan inspirere. Motivationen vigtig Det er ikke den faglige inspiration, der ligger lige for. Korea klarer sig godt, når elevernes faglige udbytte måles, men det viser sig, at de koreanske skolelever er blandt de mest ulykkelige i OECD landende, og man kæmper med en høj

selvmordsrate blandt unge mennesker. »Vi håber, at denne tur kan give os nogle bud på, hvordan vi kan motivere vores elever, og så virker det som om, der er en god og harmonisk balance mellem de frie skoler og det statslige uddannelsessystem. Det håber vi at blive klogere på,« siger An Seongkyun. To typer alternative skoler Ifølge Maren Skotte, der er kommunikationsansvarlig i Dansk Friskoleforening og har besøgt Korea, er det en hård kamp, de alternative skoler kæmper med det statslige uddannelsessystem. Hun fortæller, at der findes to typer alternative skoler. Den ene får et vist tilskud og har et anerkendt statsligt curriculum. Den anden type får intet tilskud, og eleverne forlader disse skoler uden at have lært noget, som det statslige uddannelsessystem anerkender.

Vi håber at denne tur kan give os nogle bud på, hvordan vi kan motivere vores elever, og så virker det som om, der er en god og harmonisk balance mellem de frie skoler og det statslige uddannelsessystem. Det håber vi at blive klogere på. An Seongkyun

»Der er omkring 230 af den sidste type alternative skoler, og de har det indlysende nok svært,« siger hun og fortæller, at de koreanske skolefolk hun har mødt er optaget af, hvordan man håndterer friheden i det danske skolesystem »Hvordan kan man give dele af ansvaret fra sig som lærer og samtidigt stole på, at de unge alligevel lærer noget, er noget af det, de kigger på,« siger hun. Ansvarlige unge An Seongkyun er imponeret over, hvor ansvarligt de danske unge opfører sig. »Det overrasker mig, at eleverne helt naturligt tager ansvar for det fælles, uden at en lærer giver ordrer om det. Efter middagen rydder de unge for eksempel af bordene og gør rent. Hos os er de voksne nødt til at styre det,« siger han og peger på, at de danske unge generelt

Vi lever efter en filosofi, der handler om at søge den totale harmoni for krop, tanke og sjæl. At søge den rigtige balance og vokse som mennesker. Derfor forsøger vi at uddanne til livet. Og derfor kan vi finde inspiration hos de frie skoler i Danmark. Efterskolen · 19. februar 2015

•

Internationalt

ser ud til at have flere rettigheder end koreanere. »Jeg har hørt, at unge her i landet kan tage sig et år, hvor de holder pause fra deres uddannelse. Det ville være helt utænkelig hos os, dels fordi staten ikke ønsker det, men også fordi de unge slet ikke har de personlige rettigheder til at tage et sådant valg,« siger han og tilføjer, at mange ting i Danmark kan inspirere. »Vi burde tage det bedste herfra og det bedste fra vores egen verden og kombinere det,« siger han.

Grundtvig og hans tanker er kendt af mange i Korea, og for professor Sun Jai Sung, der var med på studieturen, har Grundtvig været en stor inspirationskilde.

MTB til bevægelse og valgfag

Mads A. Christensen i skoven med MTB-valgfagshold fra Vestervangskolen, Randers.

Mountain biking (MTB) er en oplagt måde at implementere bevægelse. Ring og hør mere om klassesæt, ‘Bevægelsesmodulet’, valgfag, tværfaglige muligheder, kursustilbud og sikkerhedspakker.

T: +45 89 14 14 80 · M: info@principia.dk · www.hfchristiansen.dk 46

Efterskolen · 19. februar 2015

Går hele vejen »Koreanerne har fokus på fagligheden. De unge er flittige og gode til at fordybe sig i et fagligt emne. Det kunne vi godt lære noget af,« siger Jens Poulsen, som er international koordinator på Ryslinge Efterskole og har besøgt flere koreanske skoler. Han fortæller, at de alternative skoler arbejder meget målrettet med at profilere sig. »De skoler vi besøgte var 100 procent fokuseret på deres profil. For eksempel besøgte vi en skole med en økologisk profil og her var ingen slinger. De gik hele vejen – meget tankevækkende,« siger han og fortæller, at Ryslinge er på vej ind i et samarbejde med en koreansk skole. Udveksling på vej »Vi arbejder på at etablere en form for udveksling med en koreansk skole. Helst hvor de unge indkvarteres privat,« siger Jens Poulsen og fortæller, at udvekslingen gerne skulle give de danske unge et mere nuanceret syn på både det koreanske samfund, men også det danske. »Man lærer rigtig meget om sig selv, når man spejler sig i noget, der er anderledes. Og det er meget anderledes i Korea,« siger han. •

Pædagogik

Ordblinde

Nyt center udbreder viden om ordblindhed

Nyt Kompetencecenter For Ordblinde med tidligere efterskoleforstander i spidsen holdt den 4. februar igen kursus for undervisere. Denne gang på Vrigsted Efterskole i Østjylland. Kurset havde flere deltagere end nogensinde før, og efterspørgslen er konstant stigende. Dagen startede med introduktion af ejer Bent Jacobsen, tidligere forstander på Gylling Efterskole, som berettede om indgangsvinklen for KFO og visionerne på ordblindeområdet. »Det er for KFO magtpåliggende at få skabt muligheder for de ordblinde børn og unge, som generelt møder urimeligt mange fordomme og manglende ressourcer til at varetage deres behov og dermed også mulighederne for at udnytte deres omfattende potentiale,« siger han. KFO ønsker at sætte fokus på inkluderende undervisning for de ordblinde med udgangspunkt i brugen af IT-værktøjer. Netop ved brug af f.eks. CD-ORD får de ordblinde en reel mulighed for ikke at føle sig begrænset i læsning og indta-

gelse af viden og dermed at udleve faglige ambitioner. Flere tidligere efterskoleelever fra Gylling Efterskole er undervisningsassistenter i KFO og vejledte kursusdeltagerne, som blev undervist af tre ordblindelærere fra Vrigsted Efterskole. For de tidligere elever har det været livsforandrende at blive mødt med positive forventninger af undervisere, som samtidig havde ressourcer og redskaber til at sikre læring og udviklingsmuligheder. Jens Thim Nielsen, som selv er ordblind, er gået i gang med en HHX uddannelse, men undrer sig over, at ressourcestærke elever udelukkende på grund af læsevanskeligheder bliver negligeret og sat bagerst i klassen. Ordblinde Jens Thim Nielsen har gennem sin skolegang, inden efterskoleopholdet, selv oplevet mange lærere med manglende indsigt i, hvad ordblindhed egentlig er. Af en underviser blev han ligefrem betegnet som blind, så alle hans klassekammeraterne i en periode troede, at han havde synsproblemer.

KFO’s afholdte kursus om inklusion ved hjælp af IT havde stort fokus på vidensdeling gennem en praktisk tilgang, hvor deltagerne igennem hele dagen afprøvede de forskellige IT-værktøjer fra MV-Nordic, hvilket gav stort udbytte til fordel for den fremtidige undervisning af ordblinde. Netop de tekniske begrænsninger er ifølge kursusdeltager, Lars Lynge Larsen fra Vandel Efterskole, noget af det, som skaber udfordringer i undervisningen. Ved at blive udrustet med disse kompetencer opbygges mulighederne for at skabe en langt mere kvalificeret undervisning. »De unge ordblinde har behov for at føle, at disse hjælpemidler er berigende fremfor nærmest degraderende og begrænsende,« siger Lars Lynge Larsen, som også mener, at der stadig forekommer mange fordomme omkring læringsmetoder og muligheder. • www.kfordblinde.dk

Efterskolen · 19. februar 2015

Annoncer

RINGE FRI- OG EFTERSKOLE Gymnastik Musik Idræt Vi søger tre gymnastiklærere til faste stillinger med drengegymnastik og pigegymnastik Stillingerne indeholder obligatorisk drengegymnastik, obligatorisk pigegymnastik, spring, dans, engelsk og andre skolefag. Stillingerne er med tiltrædelse 1. august 2015. Ansøgningsfristen er mandag den 16. marts kl 12, og samtalerne finder sted fra den 30. marts til den 1. april 2015. Desuden søger vi en lærer på 75-100 pct. ansættelse til vores friskole. Der er tale om 11 idrætstimer, samt evt. matematik, natur/teknik og hjemkundskab. Stillingen er foreløbig tidsbegrænset og starter 1.8.2015 og varer foreløbig frem til 31.12.2015. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Finn Larsen eller til viceforstander Bente Mousten på telefon: 62 62 13 68 (efterskolestillinger). Se endvidere uddybende stillingsopslag på www.rfe.dk. Friskoleansøgere kan få yderligere oplysninger hos skoleleder Elsebet Suurballe på tl. 62623110. Ansøgningen sendes til rfe@rfe.dk eller til Ringe Fri- og Efterskole, Rolighedsvej 25, 5750 Ringe, og bedes mærket henholdsvis ”ansøgning efterskolen” og ”ansøgning friskolen”.

NY SKOLELEDER SØGES Gjerrild-Bønnerup Friskole ligger naturskønt i en levende landsby. Vi er pt. 125 elever og har snart 25 års jubilæum. Se det fulde stillingsopslag på www.gbfriskole.dk Ansøgningsfrist 13. marts med ansættelse 1. august 2015.

FORSTANDER

Idrætsefterskolen Klintsøgaard Har du lederevner og lyst til at stå i spidsen for en velfunderet og økonomisk sund idrætsefterskole med stærke værdier? Er du klar til at påtage dig et spændende, men også krævende ledelsesansvar, og evner du at bringe dine kompetencer i spil og levere resultater? Så er du måske den nye forstander, som vi leder efter til vores kunde Idrætsefterskolen Klintsøgaard, der ligger 200 meter fra Kattegat – mellem Sjællands Odde og Nykøbing Sj.

Videreudvikling og aktiv profilering af en moderne skole Med reference til bestyrelsen står du i spidsen for at videreudvikle og drive en moderne skole, der bygger på et humanistisk menneskesyn med fokus på bevægelse og sund kost. Du driver en udadvendt og aktiv profilering af skolen – herunder markedsføring og branding, der understøtter visioner og værdier. Som en aktiv netværksperson skaber du opbakning til skolen og indgår partnerskaber med attraktive institutioner og foreninger til fordel for skolens elever. Du er synlig på skolen – en aktiv person i skolens dagligdag og et naturligt samlingspunkt for børn og unge. Du har naturligt fokus på at skabe trygge og ligeværdige rammer, så elever og medarbejdere trives og udvikler sig. Du vil have direkte personaleledelsesansvar for medarbejderstaben, der tæller 21 engagerede medarbejdere (lærere og teknisk administrativt personale).

Demokratisk og åben ledelsesstil – du skaber aftryk og gør indtryk Du har solid erfaring med pædagogisk ledelse. Denne erfaring har du enten gjort dig i en stilling fra skole- og uddannelsesmiljøet eller i det private erhvervsliv. Du er visionær og har et strategisk mindset, ligesom du har økonomisk indsigt og væsentlig interesse for idrætten. Samtidig praktiserer du en demokratisk og åben ledelsesstil og har en god evne til at håndtere medarbejderstabens forskelligheder, mange idéer og gode input. Du har før prøvet at sætte en ny retning – og eksekveret den med succes. Ligeledes er du god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt. Du har en uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau, det kan være en læreruddannelse, pædagogikum, DPU eller noget tilsvarende. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, vigtigst er et solidt pædagogisk fundament. Jobbet fordrer, at du er robust, har gennemslagskraft og udviser tydelighed i din adfærd og visioner på en måde, der kan skabe aftryk og gøre indtryk, og som skaber ejerskab og respekt – både hos medarbejdere, elever, forældregruppen og omverdenen. Du navigerer sikkert på et overordnet niveau i interaktion med eksterne samarbejdspartnere og bestyrelsen, og samtidig er du aktiv og nærværende i dagligdagen i forhold til medarbejdere, elever og forældregruppen.

Ansøgning og cv Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål til jobbet eller processen, er du velkommen til at kontakte Konsulent Naja Ørnbjerg Gissel på tlf. 61 68 41 26 eller Researcher Iben Ferré Hjortkjær på tlf. 26 35 07 89. Send din ansøgning via www.pphr.dk og vedlæg dit cv. Alle henvendelser behandles fortroligt. Ansøgningsfrist: Søndag den 8. marts 2015, men vi indkalder løbende til samtale. Ansættelsestidspunkt: 1. maj 2015 eller snarest herefter. Søg og læs mere om stillingen via www.pphr.dk – ledige stillinger og besøg også gerne skolens hjemmeside her: www.klintsoegaard.dk

Gjerrild-Bønnerup Friskole Knud Albæksvej 4, Gjerrild, 8500 Grenaa Tlf 86 38 44 22, lr@gbfriskole.dk

Efterskolen · 19. februar 2015

Klintvej 71 · 4500 Nykøbing Sj · Tlf. 59 30 40 26 · www.klintsoegaard.dk

Viceforstander – Kastanievej Efterskole, Frederiksberg Til Kastanievej Efterskole søger vi en ny viceforstander, som i tæt samarbejde med skolens forstander skal varetage den daglige ledelse. Da vi er en mindre, dynamisk organisation, vil viceforstanderen - ud over ledelsesopgaverne - også skulle tage del i den daglige drift.

På vores hjemmeside www.kastanie.dk kan du læse mere om stillingens indhold samt vores forventninger til dig.

Kastanievej Efterskole er en veldrevet institutionen, som bygger på et stærkt værdigrundlag, hvor engagement, tolerance, ansvar og respekt er fundamentet for skolens aktiviteter og samvær. Vi har eksisteret siden 1914 og fra 1983 som efterskole.

Ansættelsen sker efter overenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC. Løninterval pr.1.april 2014 er årligt kr. 374.615 – 445.673.

I dag har vi 95 elever, alle 10 klasser, som har det til fælles, at de udviser en stor interesse for kreativ udfoldelse. Mange af skolens linje- og valgfag er derfor kreative, som fx drama, musik, film og keramik. Derudover undervises der naturligvis også i mere traditionelle fag som engelsk, matematik og dansk.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2015.

Ansøgning HR Short Cut assisterer Kastanievej Efterskole ved denne rekruttering. Yderlige oplysninger om stillingen rettes derfor til konsulent Ernst Løvenkjær Röder fra HR Short Cut på telefonnummer 21 20 12 10. Din ansøgning mærket ”Viceforstander” og dit CV sendes til e-mail-adressen elr@hr-short-cut.dk. Ansøgningsfristen er onsdag den 11. marts 2015.

Ågård Efterskole – Gymnastiklærer •

En skole som er tydelig både i sit værdigrundlag, rammerne, undervisningen og samværet

•

Smartboards til den boglige undervisning

PIGEGYMNASTIK – RYTMISK

•

Bærbar PC

Skriv også hvilke andre fag du brænder for, både boglige fag og valgfag.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Til gengæld kan vi bl.a. tilbyde dig: • Et meget positivt arbejdsmiljø med dygtige, hjælpsomme og engagerede kolleger, hvor der er rige muligheder for udfordringer

Læs yderligere om arbejdslivet på Ågård Efterskole på skolens hjemmeside: www.aagaardefterskole.dk, hvor du også kan komme videre til vores Facebook-side.

På Ågård Efterskole er GYMNASTIK et vigtigt kit til at skabe FÆLLESSKAB og GLÆDE. Da en af vore dygtige kvindelige gymnastiklærere har fået bevilget uddannelsesorlov, søger vi pr. 1. august 2015 en årsvikar til

•

136 dejlige unge mennesker – et miljø med nærvær, hvor ingen ”bliver væk”

•

Et værdisæt forankret i den grundtvigske skoletradition, hvor det at give de unge mod på tilværelsen og styrke deres selvværd er grundstenen i vores efterskolearbejde

•

To haller med moderne springfaciliteter

Yderligere oplysninger om skolen gives gerne af Ole Sørensen, tlf. 75 55 31 33. Ligeledes er du meget velkommen til efter aftale at besøge os. Ansøgningsfrist: 12. marts Ansøgningen sendes til: Ågård Efterskole, Kirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved eller på mail: post@aagaardefterskole.dk

Efterskolen · 19. februar 2015

Annoncer

Haastrup Friskole

skolen for livet

Visionær, humoristisk og tydelige skoleleder søges til

Haastrup Friskole

Vi er en 22 årig Grundtvig Koldsk Friskole, beliggende i den aktive landsby Haastrup i et naturskønt område tæt ved de fynske alper. Vi er en lille skole stærkt forankret i lokalmiljøet, hvor der er et stort engagement og opbakning til friskolen, med en aktiv forældre- og skolekreds. Vi er et levende fællesskab med 50 elever fordelt fra 0. til 7. klasse, samlæst på 3 hold. Der er mulighed for at gå på Haastrup Friskole til og med 9. klasse inkl. afgangseksamen. Rammerne for vores værdier” faglighed, tryghed og kreativitet” dannes bl.a. gennem musikken, naturen og bevægelsen. • Rytmer, oplevelser, sanser og udtryk gennem musikken. • Den rige natur omkring Haastrup bruges ofte i undervisningen. • Bevægelse tænkes ind i undervisningen. Vi er en skole for alle og vi åbner også dørene for et antal elever med særlige behov. Vi bestræber os på at møde eleverne og forældrene med en anerkendende tilgang og med den ligeværdige samtale som det vigtige redskab. Du indeholder: • En leder med stort hjerte og drømme for fremtiden • Stort overblik og overskud, samt administrativ og økonomisk ansvar • Frontfiguren og ansigtet udadtil • En del af undervisningen med høj faglighed • Evnen til samtalen der mestrer både personale og pædagogisk ledelse • Kommunikation og vægter forældresamarbejde højt • En iver for at videreudvikle vores lærings- og arbejdsmiljø • Nytænkning og nærvær • Skæve og overraskende tanker Skolens overlevelse er betinget af at både leder, medarbejdere og bestyrelse kan se fremad, derfor glæder vi os til at høre, hvilke ideer du har til fortsat at tiltrække elever udefra og udvikle skolens tilbud til vores dejlige børn. Er ovenstående lige DIG, tilbyder vi ansættelse fra 1. maj. Ansøgning skal være os i hænde senest d 9/3 2015 og samtalerne vil blive afholdt i uge 12 og 13. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 374.616 til kr. 445.674 (april 2014). Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen enten pr. mail eller tlf. jvf. nedenstående kontaktoplysninger. Ansøgningen stiles til

Bestyrelsen Haastrup Friskole: Hanne Rasmussen Karina Nielsen

Efterskolen · 19. februar 2015

Haastrup Friskole ATT. Bestyrelsen Bygaden 14, Haastrup 5600 Faaborg tlf. 21 24 60 27 tlf. 28 68 17 72

mail: bestyrelsenHF@gmail.com mail: hannerasmussen@hotmail.com mail: familien-nielsen@hotmail.com

grundtvigskforum MED LIV OG SJÆL

K I R K E S K O L E K U LT U R S A M F U N D

Vartov i hjertet af København søger ny forvalter/vicevært Da vores mangeårige forvalter og vicevært går på pension, søger Vartov en ny forvalter/vicevært til at overtage stillingen pr 15. april 2015. Eller hurtigst muligt derefter. Vi søger en alsidig person med en håndværkerbaggrund og gerne med erfaring fra bygningsvedligeholdelse med mod på mange forskellige arbejdsopgaver både tidligt og sent. Du skal både mestre det store overblik og den fine detalje i et hus, der er fredet i klasse A og samtidig besøges af og bruges af mange mennesker hver eneste dag året rundt. Blandt arbejdsopgaverne er: • Planlægning, budgettering og opfølgning af vedligeholdelses- og ombygningsopgaver • Kontakt med lejere i såvel fast lejemål samt gæster i konferenceafdelingen • Afvikling af arrangementer i konferenceafdelingen, herunder tilrigning og afrigning af EDB- og AV-udstyr og øvrige konferenceopstillinger • Udvendig renhold og rengøring • Indvendig vedligeholdelse • Ejendommens EL og EDB-installationer

• Drift og vedligeholdelse af varmcentral Vi søger en medarbejder, der kan varetage hosstående (og mange flere opgaver) og kan kende sig i følgende karakteristik: Selvstændig – ansvarsfuld – serviceminded – fleksibel - systematisk – omhyggelig – og ikke uden humor! Vi tilbyder: • Engagerede kolleger og et inspirerende arbejdsmiljø • Løn efter kvalifikationer • Embedsbolig i Vartov, som vil blive tilbudt efter prøvetiden på 3 måneder Ansøgningen stiles pr mail inklusive relevante bilag til sekretariatsleder Joachim Juel Vædele senest 6. marts 2015. For information om jobbet, kontakt sekretariatsleder Joachim Juel Vædele (22 11 01 22, jv@vartov.dk) eller forvalter Søren Winther (40 43 78 72, winther-vartov@mail.tele.dk) – efter den 20. februar) Jobsamtaler forventes afholdt i uge 12.

VARTOV et kulturelt kraftcenter lige ved Rådhuspladsen, der lever 24 timer i døgnet. Vi har knap 10.000 m2 under tag i en fredet bygning fra 1700-tallet, som i dag huser erhvervslejemål, børneinstitutioner, en konferenceafdeling, et kollegium og mange forskellige institutter og NGO’er. Vartov er ejet af ”Grundtvigsk Forum”, et landsdækkende netværk af kredse og enkeltmedlemmer, hvis formål det er at sætte Grundtvigs tanker i spil i nutiden. Der er ca. 200 arbejdspladser i Vartov, hvoraf Grundtvigsk Forum har 12. Se mere på www.grundtvig.dk eller www.vartov.dk.

KÆRLIGHED TIL MAD OG BØRN – HALD EGE FRI- & EFTERSKOLE SØGER KØKKENLEDER Vi søger pr. 1. april 2015 en køkkenleder på fuld tid med stor kærlighed til mad og børn. Du har ansvaret for tilberedningen af måltiderne, skolens kostpolitik, køkkenets budgetter samt personaleansvaret for det øvrige køkkenpersonale, som du indgår i tæt samarbejde med omkring alle de storkøkkenopgaver, der er, når der hver dag skal bespises ca. 340 elever og ansatte på Hald Ege Fri- og Efterskole. Weekend- og aftenarbejde vil – dog nok for branchen i begrænset omgang – indgå. Vi har store forventninger til vores kommende kollega: Du er enten uddannet kok, ernæringsassistent eller lignende og har stærke holdninger til mad. Du har høje ambitioner på dit fags vegne og tager det med højt humør, når visionerne kolliderer med budgetter og skolehverdag. Samtidig har du det godt med at være en del af et større team, der i et hektisk køkken, hvor også efterskoleeleverne indgår i køkkenvagter mm., laver mad til mange hver dag. Du har stor lyst til at engagere dig i børnene, de unge, skolelivet og kollegerne og lyst til at gøre dig umage med hver dag at lave en rigtig god fri- og efterskole for

en flok dejlige elever. Og her er kosten og måltiderne jo netop den tap, hvorom meget drejer sig. Derfor er vores kommende køkkenleder en nøgleperson på Hald Ege Fri- & Efterskole. Tjek i øvrigt friskoleafdelingen ud på www. friskolenhaldege.dk og efterskoleafdelingen på www.hald-ege-efterskole.dk. Evt. spørgsmål om stillingen til skolens forstander Erik Junker på tlf. 86 638255. Løn ifølge gældende overenskomst. Ansøgningen sendes senest mandag, den 16. marts med post eller på mail til

Hald Ege Fri- og Efterskole Att. Erik Junker Videbechs alle 137 Hald Ege 8800 Viborg Mail: info@hald-ege-efterskole.dk

PR og IT-ansvarlig med flair for kommunikation og administration Dejbjerglund Efterskole søger en PR- og IT-medarbejder fra 1. maj 2015. Der er tale om en nyoprettet stilling. Desuden skal du delvis indgå i efterskolearbejdet, måske som underviser eller som vagtlærer. Vi er en idrætsinteresseret efterskole med 128 elever. Gymnastik, håndbold, fodbold, golf og musik er en vigtig del af hverdagen på vores skole. På Dejbjerglund Efterskole er vi seriøse med de boglige fag! Du skal løfte følgende opgaver: • Webmaster med ansvar for hjemmeside og sociale medier • Daglig IT-ansvarlig (i samarbejde med et eksternt firma) • Styring af information (PR, intranet, infoskærme, foto mm.) • Administrative opgaver (bl.a. håndtering af elevtilmelding, udlejning og kurser) Andre opgaver kan komme på tale, f.eks.: • Underviser i et bogligt fag • Underviser i valgfag i forhold til dine kvalifikationer • Vagtlærer Ansættelse efter gældende overenskomst (En evt. lærerdel: Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation) Yderligere henvendelse kan ske til: Forstander Kjeld Lykke Christiansen, tlf. 40383719 Ansøgningen sendes til: kjeld.christiansen@skolekom.dk Ansøgningsfrist: Den 16. marts 2015

Dejbjerglund Efterskole Uglbjergvej 10, Dejbjerg 6900 Skjern www.dejbjerglund.dk

Efterskolen · 19. februar 2015

Annoncer

Mammen Fri søger ny skoleleder Friskole, børnehave og vuggestue Da vores skoleleder søger nye udfordringer søger vi en ny skoleleder der vil stå i spidsen for Mammen Fri. – Et godt sted at være, et godt sted at lære. Vi er en Grundtvig/Koldsk friskole startet i 2004, børnehaven kom med i 2013 og vuggestuen i 2015. Således blev en vision til virkelighed, alle tre institutioner blev til en enhed. Du bliver således leder af hele Mammen Fri med en afdelingsleder i Børnehave /vuggestue og en souschef i skolen som en del af ledelsesteamet. Friskolen tilbyder undervisning fra bh.-klasse til 8. klasse, vi har p.t. 80 elever i skolen, 47 børn i vores SFO, 37 i børnehaven og 20 i vuggestuen. Vi søger en skoleleder der i samarbejde med ansatte, bestyrelse, elever og forældre vil videreføre og udvikle vores dejlige skole. En leder der forstår at udtrykke sig klart og som er parat til at støtte op, så alle inviteres til at tage ejerskab for den skole, vi er stolte af at være en del af. Vores forventninger til skolelederen: • Du har visioner for læring og udvikling, med udgangspunkt i de gode tiltag vi allerede er i gang med • Du er en dygtig formidler og kommunikator

• Du er optaget af pædagogik og læring, og kender til det Grundtvig/Koldske • Du er god til økonomistyring og har administrativt overblik • Du har lyst til at være skolens ansigt i lokalsamfundet • Du har lyst til at undervise i et vist omfang Vi tilbyder: • Et hus med engagement og lyst til udvikling • Et hus der sætter fællesskabet højt • Et hus med fokus på idræt og bevægelse fra vuggestue til de ældste elever • En hverdag med glade, motiverede og livlige børn For yderligere information find os på Facebook eller besøg vores hjemmeside www.mammenfri.dk For spørgsmål og/eller aftale om besøg: Souschef, Helle Rasmussen, 29 80 16 77 eller bestyrelsesformand, Dorte Lund, 25 16 14 88. Ansøgningsfrist den 2. marts. Ansøgningen sendes til ansog2mammenfri@gmail.com Samtaler afholdes i uge 11, en eventuel 2. runde afholdes i uge 13. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation, (løninterval 374.616 - 445.674.)

en Vil du være nde e del af en riv udvikling?

Vi søger

Fagligt stæ rke, engagered e og motivered e lærere

Vi søger pr. 1. august 2015 mindst 2 fagligt stærke, engagerede og motiverede lærere til at undervise på vores dejlige efterskole.

fo Vi har brug

assetrin. k på 9-10. kl si fy g o k ls , enge og • Matematik gymnastik nastik, pige arkour & freerunning. ym sg lle p • Fæ nastik samt springgym SGE er en skole med plads til 183 elever. Vi har et engageret og dygtigt personale. Skolen lægger vægt på gymnastik, og et fagligt højt niveau i alle fag. Se flere oplysninger på vores hjemmeside www.soroefterskole.dk

Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfristen er 15. marts 2015. Ansøgningen mailes til fkh@sge.nu

Stillingen er med tiltrædelse: 1. august 2015.

Vokslev Friskole og Børnehave

søger ny skoleleder Med over 110 elever fra 0. til 9. klasse, en velfungerende børnehave med 20 børn og en aktiv SFO er Vokslev Friskole et sted med ambitioner for både børn og voksne.

• en medlevende, aktiv og engageret bestyrelse • solid forankring i lokalsamfundet, bl.a. med mulighed for samarbejde med idrætsforeningen

På Vokslev Friskole danner og uddanner vi hele børn, som kan gå trygge og velforberedte ud i livet. Vi vægter både faglighed og socialisering – gerne med en musisk eller praktisk dimension. Vi anerkender eleverne som individer og dyrker samtidig de gode fællesskaber – både for børn, forældre og ansatte.

Vi søger en skoleleder, der: • har en troværdig, anerkendende og lyttende tilgang i mødet med elever, forældre og personale og er synlig i sit daglige virke som skoleleder • kommunikerer tydeligt, både mundtligt og skriftligt, og på den måde er den, der tegner skolen udadtil • har sans for – og lyst og evne til at lede det samarbejde, der skal til mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolens bestyrelse • er bevidst om, at skolen skal være og markedsføres som områdets attraktive uddannelsestilbud, herunder kunne styrke og udvikle skolens profil

Vi er en friskole, der lægger vægt på: • at eleverne bliver fagligt dygtige og udvikler deres kompetencer • at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs stærke sider • at eleverne oplever tryghed og trivsel • at eleverne tør være sig selv – uden at være sig selv nok • at forældrene inddrages og har medansvar for skolen Skolemiljøet er præget af: • at det enkelte barn ses, høres og forstås • at der er højt til loftet, men samtidig faste rammer • elevsamarbejde og nærvær på tværs af årgange • at alle passer på hinanden og skolen Vokslev Friskole og Børnehave har: • dygtige og engagerede lærere og pædagoger

Efterskolen · 19. februar 2015

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation i lønintervallet kr. 410.611 - 492.334 pr. 1. april 2014. Yderligere oplysninger hos bestyrelsesformand Anette Marcher på tlf. 21 20 02 41. Ansøgning inkl. bilag mailes til bestyrelsesformand Anette Marcher senest 9. marts 2015 på anettemarcher@mail.dk. Samtaler vil finde sted: 11. og 12. marts. Tiltrædelse pr. 1. maj eller efter aftale.

Skoleleder til Hindholm Privatskole Da vores nuværende leder gennem mange år går på efterløn søger Hindholm Privatskole en ny skoleleder, der med det rette miks af handlekraft, nytænkning og respekt for skolens historie, kultur og værdier kan føre os sikkert ind i fremtiden. Om Hindholm Privatskole Hindholm Privatskole er økonomisk sund og veldrevet, og både lærere og elever trives i et miljø, hvor glæde og tryghed er fundamentet for et højt fagligt niveau både bogligt og kreativt. Vi lægger stor vægt på at fremme selvstændighed og alsidighed og varierer undervisningsformerne, så alle får det størst mulige udbytte. Samtidig er det vigtigt for os, at alle ved, at vi er her sammen. Hvert enkelt individ er med i et værdifuldt fællesskab, både til hverdag og i et større, samfundsmæssigt perspektiv. En del af ansvaret for fællesskabet er, at man bidrager med det, man kan. Det kan måske lyde, som begreber, der er gået lidt af mode, men vi ser flid, arbejdsdisciplin og dannelse som dyder, der ikke blot gør eleverne til gode medborgere, men grundlæggende gør deres vej gennem livet lettere. Konkret betyder det f.eks. at på Hindholm Privatskole er lektier en naturlig del af undervisningen. Som forberedelse og som faglig træning, men også som en del af det at opbygge en god arbejdsdisciplin. Vi er glade for vores skole og også stolte af den, og vi søger nu en skoleleder, der vil stå i spidsen for den videre udvikling. Vi søger … • En synlig, handlekraftig og autoritativ skoleleder • En demokratisk og empatisk skoleleder, der inddrager, lytter og lader sig inspirere af personalet • En skoleleder, der har fingeren på pulsen og tænker nyt, men gør det i respekt for det eksisterende • En person, der kan få hele holdet til at yde deres bedste samtidig med, at trivslen er i top • En god og lyttende sparringspartner både for den enkelte og for holdet • En, der kan håndtere en konflikt, så alle kommer styrkede videre På det mere formelle plan skal du være uddannet lærer og have erfaring med ledelse, økonomi og administration. Det er desuden en fordel, men ikke et krav, at du har en del af erfaringen fra privat-, fri- eller efterskolemiljøet. Vi tilbyder … • Et spændende job på en skole med en høj faglighed • Masser af udfordringer og udviklingsmuligheder • Et arbejde i gode, velholdte rammer med gode up-to-date it-faciliteter • En engageret lærerstab, bestyrelse og forældregruppe • En skole med varieret pædagogik, hvor bl.a. udeundervisning og cooperative learning er en del af hverdagen Øvrigt … Spørgsmål til stillingen er velkomne og kan rettes til bestyrelsesformand Lars Frederik Henningsen, som træffes på mobil 41 29 92 37. Ansøgningsfrist: 16. marts 2015. – Tiltrædelse: 1. juli 2015 eller efter nærmere aftale. Indkaldelse til og afholdelse af samtaler forventes at ske ultimo marts 2015. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønningen ligger i intervallet 410.611 – 492.334 kr. Dertil kommer pensionsordning. Ansøgningen sendes til bestyrelsen via bestyrelsesformanden på e-mail larsfrederik.henningsen@gmail.com

Hindholm Privatskole Telefon 55 45 31 14 · Hindholmvej 21 · 4250 Fuglebjerg · E-mail: privatskole@hindholm.dk · www.hindholm.dk

Efterskolen · 19. februar 2015

Annoncer

Vi søger ny

gymnastiklærer

Sundeved Efterskole er en boglig efterskole, som bygger på Grundtvigs skoletanker. Gymnastikken har en særdeles central placering på skolen og er på mange måder skolens ansigt udadtil. Vi har 150 elever. Vi søger en dygtig og ambitiøs lærer til undervisning i pigegymnastik, fælles gymnastik, linjefaget “rytmisk gymnastik” og sundhedslære. Du vil komme til at indgå i et team på fem fastansatte gymnastiklærere og fire timelærere. Derudover hører vi gerne, om du kan undervise i et eller flere boglige fag.

Tlf: 0 3 1 9 5

Trysilfjellets billigste skiutleie Pris eks alpinpakker

1 dag

6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr Voksen nybegynner alpint/snowbl. Voksen middels Alle typer utstyr Avansert alpint

80 195 255 295 350

295 595 695 795 970

Avansert pluss alpint

435

1150

Langrenn Racing Langrenn standard Langrenn Ungdom 0–15 år

255 155 130

695 44 320

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

Opptil 50 % for Efterskoler Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

Vi kan være behjælpelige med at finde egnet bolig. Løn og ansættelsesforhold sker efter overenskomst mellem LC og finansministeriet. Ansættelse pr. 1. august 2015.

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE

Ansøgningsfrist: 9. marts 2015.

Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Øvrige oplysninger og ansøgning stiles til forstander Bjarne Ebbesen, Bovrup Storegade 5, 6200 Åbenrå. Tlf. 74 68 03 11. Mail: forstander@sundeved-efterskole.dk Hjemmeside: www.sundeved-efterskole.dk

Tlf +47 03195 - info@skishop.no

Udgivelsesplan

Sådan udkommer Efterskolen frem til sommerferien: Sundeved Efterskole blev oprettet i 1957 og ligger i landsbyen Bovrup mellem Åbenrå og Sønderborg. Skolen er røgfri for elever og ansatte. Der er meget gode skole- og børnepasningsmuligheder i byen.

Nr. Udkommer 8 26. marts 9 23. april 10 21. maj 11 18. juni

Annoncedeadline 16. marts kl. 12 13. april kl. 12 8. maj kl. 12 8. juni kl. 12

Annoncebestilling: Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, annonce@efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586 Øvrige annoncer: AC Annoncer, ac@ac-annoncer.dk, tlf. 86280315, mobil 21725939,

Efterskolen · 19. februar 2015

Kompetent rådgivning til studierejsen DUBLIN fra kr.

2075,med fly, 5 dg/4 nt.

Hos BENNS sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt. Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Andre rejsemål: Madrid, fly, 5 dg/4 nt .................................... Bruxelles, egen bus, 5 dg/3 nt ...................... Istanbul, fly, 6 dg/5 nt .................................... Berlin, rutebus, 3 dg/2 nt ................................... Rom, fly, 5 dg/4 nt .............................................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

2190,1490,2225,795,1990,-

Top 3 faglige besøg i Dublin: • Gaelic Games • Trinity College & Book of Kells • Udflugt til Wicklow Mountains & Glendalough Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Lone på tlf: 46 91 02 59 lope@team-benns.com

Dit personlige rejsebureau

www.benns.dk

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway? Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595 pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495 Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595 Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995 London, 6 dage fra kun kr. 1.995 Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

NR_07_Efterskolen_181x119mm.indd 1

Studlieherleevejsrdeenr ti

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.” Kontakt: 86 20 77 80 | cabh@jr.dk

70 20 19 15

www.jr.dk

22-01-2015 10:23:56 Efterskolen · 19. februar 2015

Annoncer

STUDIEREJSE TIL

BUDAPEST 5 dg./4 nt. FLY fra kr.

1.675,-

GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE..... Spar tid og penge med KILROYs studierejsekoncept Styrk Fagligheden med kompendium & studiebesøg Tryghed & Sikkerhed Erfarne rejsekonsulenter

KILROY er specialister i at arrangere studierejser med et højt fagligt indhold. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær. Forslag til studiebesøg i Budapest: • Skolebesøg • Virksomhedsbesøg ved f.eks. Grundfos • Foredrag om sigøjnere Forslag til andre rejsemål: Paris, fly, 5 dg/4 nt ................................... Edinburgh, fly, 5 dg/4 nt ......................... Barcelona, fly, 5 dg/4 nt .........................

fra kr. fra kr. fra kr.

1.975,2.040,1.980,-

Firenze, fly, 5 dg/4 nt ............................... Wien, fly, 5 dg/4 nt ..................................

fra kr. fra kr.

2.245,1.880,-

NU til Barcelona fra Billund

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroygroups.dk

kilroy.dk

Skolerejser med bus 

Skirejser mod nord eller syd



Adventure-rejser



Storby-rejser

Læs mere på www.up-travel.dk eller kontakt lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Efterskolen · 19. februar 2015

Billige skolerejser til Europas storbyer Hvor skal årets skolerejse gå til? – lad os hjælpe dig i gang. Søg inspiration i vores store udvalg af billige skolerejser til attraktive storbyer i Europa. Berlin Hamborg Prag Amsterdam München Krakow

Prisen er baseret på tranport med moderne turistbus og ophold 3 nætter med morgenmad.

fra kr. 965,fra kr. 995,fra kr. 1.240,fra kr. 1.350,fra kr. 1.450,fra kr. 1.540,-

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

GRBannonce_181x119+3mm.indd 2

05/02/15 13.56

Island er et enestående rejsemål i forbindelse med årets skolerejse. Specielt er øens natur og geografi med til at gøre besøget til noget helt specielt. Mange grupper indkvarteres i Reykjavik, som er en levende og meget moderne hovedstad med mange spændende aktivitetsmuligheder.

på vulkaner....

ISLAND

PROGRAMFORSLAG

FORTRYLLENDE NATUR - ENESTÅENDE GEOGRAFI SPÆNDENDE HISTORIE - GEOTERMISK ENERGI & GEJSERE

Krýsuvik - varme kilder og kogende mudder På cykel gennem Reykjavik Borgarfjödur -islandske sagaer, vandfald og lavafelter Altinget - et af verdens ældste demokratier Historie på Nationalmuseet og Frilandsmuseet Hesteriding, hvalsafari, fulgeliv og vulkaner

PRISeR FRA kR. 2.248,-

Flyrejse fra København 4 dage/ 3 nætter fra kr. 2.248,Flyrejse fra København 5 dage/ 4 nætter fra kr. 2.738,Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse. Vi arrangerer ture til hele verden laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Heine Pedersen

VARIERET PROGRAM FULD VALUTA FOR PENGENE ANDERLEDES OG ENESTÅENDE

Efterskolen_Island_jan.indd 1

Juliane Frederiksen

Kirsten Kallesøe

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 1/29/2015 2:02:15 PM Efterskolen · 19. februar 2015

Annoncer

Spar tid på at arrangere

studierejsen

Vores online registreringsservice letter administrationen af tilmeldingerne. Se mere på: www.profil-grupperejser.dk/online-registreringsservice Profil Grupperejsers 55 rejsespecialister kender verden – og vi skræddersyer det faglige indhold på studierejsen efter jeres ønsker.

Kontakt os og bliv inspireret: www.profil-grupperejser.dk/studierejser • kontakt@profil-grupperejser.dk • 77 33 55 33 efterskolen_bladet_kvartside.indd 1

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

 Busrejse T/R  6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension  4 aktiviteter  Heldagsudflugt til Prag

12-01-2015 11:21:58

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1

Deadline: Nr. 8 Udkommer 26. marts. Annoncefrist 16. marts kl. 12

03/11/14 13.57

BERLINSPECIALISTEN

RØNNE REVISION

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning

Kontakt

Opgaver og idéoplæg

Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, annonce@ efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586

Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

Øvrige annoncer: AC Annoncer, ac@ac-annoncer.dk, tlf. 86280315, mobil 21725939

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler. Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet. Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

Efterskolen · 19. februar 2015

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Tag ansvar Efterskolerne tager på årsmødet i marts formentligt et opgør med et sæt vedtægter, som helt i frihedstraditionens ånd taler om, at Efterskoleforeningens formål er at skabe de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse. Det er værdier hevet ud af den bedste af alle verdener, men måske også både utopiske og naive, hvis man vil sætte en fælles retning. For en skoleform, som er blevet så stor og væsentlig som efterskolen, er det bydende nødvendigt, at ingen kan gemme sig bag frihedens navn. Det er nødvendigt, at der også kan sættes en fælles retning, som er indiskutabel, hvis der skal gøres alvor af de seneste års udsagn om, at efterskolerne er en del af løsningen på de uddannelsespolitiske dagsordener. Hvis den målsætning skal lykkes, må der kunne indgås klare aftaler om at løfte et socialt og uddannelsesmæssigt ansvar. For et par år siden forhøjede regeringen skolernes midler til supplerende individuel elevstøtte ganske markant. Formålet var skåret helt klart ud. Nemlig at sikre, at det er overkommeligt for alle familier at sende deres børn på efterskole og sikre en bred elevsammensætning. Efterskolerne fik altså et redskab – og penge – til at gøre det billigere for familier, som har svært ved at betale efterskoleopholdet. Det var udtryk for en stor tillid til efterskolerne at lægge pengene ud decentralt. Helt i tråd med intentionen om, at efterskolerne skal have de frieste vilkår, for at de til gengæld så kan udvirke gode løsninger. Men et eller andet sted er kæden hoppet af. For fakta er, at alt for mange efterskoler har sparet pengene til individuel supplerende elevstøtte op, i stedet for at sende pengene ud at virke til gavn for forældrene og for at sikre en billiggørelse af opholdet for særligt trængende familier. Det er ikke godt nok. Med et vilkår om at fungere under frie forhold og forvalte under tillid hører også en pligt til at lytte til politiske signaler, og herunder påtage sig et socialt ansvar. Det vil være ganske klogt, at alle efterskoler hurtigst muligt lægger en plan for, hvordan den supplerende individuelle elevstøtte kan bruges fuldt ud og på en fornuftig måde, så pengene kommer til at gøre gavn efter hensigten.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

GRATIS KURSUS 7. maj

9474

FAGPORTAL FYSIK OG KEMI 7.-10. KLASSE Med portalen til fysik/kemi har du alt, hvad du skal bruge i din undervisning samlet på et sted. ■

Interaktive opgaver, videoer og lettilgængelig notesbog

■

Dækker de nye Forenklede Fælles Mål

■

Nyhedscafe med aktuelle artikler og faglige opdateringer

■

Læs om Gyldendals kurser på kurser.gyldendal.dk

■

Få tilskud, se på gyldendal-uddannelse.dk

Se portalen på fysik-kemi.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk