Efterskolen 7-2016

Page 1

Nr. 7

Foto: Lasse Hyldager

19. februar 2016

MUS giver tilfredshed og udvikling Tillidsrepræsentant Ulrik Rasmussen og viceforstander Britta Brigsted er glade for ny målrettet samtalemodel

10. klasse virker Uddannelsesvejledning og profilfag hjælper elever på vej. 10

Socialt charter Flere efterskoler skal bidrage til mangfoldighed i elevfællesskabet. 24

14

Dummere politikere Clement Kjersgaard taler ud om spin, politikere og uddannelse. 28


Indhold

Efterskolen 19. februar 2016 Nr. 7 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk

4

Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Nyt fra efterskolerne

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

509.643 kroner

4 4

Så meget samlede efterskolerne ind til årets Danmarks Indsamling.

24

Socialt charter

Skolernes frihed bevares, men alle skal forpligte sig på nye opgaver. 2828

Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 48. årgang.

9 9

Politikere bliver dummere

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

10 10

3232

Uddannelsesvalget hjælpes på vej i 10. klasse, viser rapport fra tænketanken DEA.

Hjemsendelser var tema på formandsmøde.

Tryk Arcorounborg A/S

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Rundt om folk 10. klasse giver afklaring

Clement Kjersgaard om politik, spin og uddannelse.

Regler eller pædagogik

12 12

3434

5 hurtige til Stina Vrang Elias fra tænketanken DEA.

Lomborg Efterskole forsøger med nye tiltag at påvirke uddannelsesvalget.

Efterskoler motiverer

Rykker ved valget

14 14

4040

Medarbejdersamtaler skaber udvikling og tilfredshed på Vrigsted Efterskole.

Portræt af foredragsholder, der har besøgt 97 efterskoler.

Målrettet MUS 18 18

Nye aktiviteter

Landsstævnet skal være et tilbud til flere efterskoler.

Lever af svagheder 4747

Efterspil


Nyheder

Noter

For mig at se er almendannelse ikke kun noget, man kan læse sig til i bøger, men i mindst lige så høj grad noget, man kan lære gennem mødet med mennesker, der ikke ligner én selv. Almendannelse handler om at øge sit kendskab til emner, der gør én i stand til at reflektere over individets forhold til medmennesker, natur og samfund. Selvfølgelig er det vigtigt at have et uddannelsessystem, der sætter faglighed højt. Men er det ikke mindst lige så vigtigt, at uddannelsessystemet medvirker til at gøre eleverne til samfundsborgere? Ida Schou, tidligere gymnasieelev i dagbladet Information

Efterskole indgiver konkursbegæring Bestyrelsen på Thyland Idrætsefterskole lukkede den 11. februar for driften og indgav konkursbegæring. Bestyrelsesformand Poul Overgaard oplyser til Thisted Dagblad, at eleverne hentes af deres forældrene senest d. 12 februar og henviser i øvrigt til en pressemeddelelse, hvor bestyrelsen beklager konkursen. »Det er desværre ikke lykkes os at få balance i indtægter og udgifter, dette skyldes, langt hen ad vejen, et helt unaturligt fald i elevtallet gennem skoleåret ... Vi er enormt kede af, det ender sådan her, men har ikke set andre udveje,« hedder det i pressemeddelelsen. Thyland Idrætsefterskole har fungeret siden 1947.

Dementi

Musiktræf på Brøruphus Efterskole For en dag var en af hallerne på Brøruphus Efterskole forvandlet til det fedeste spillested med to scener, professionelle lyd- og lysfolk og masser af god musik. Musikeleverne oplevede, hvordan det er at spille på en stor scene foran et veloplagt publikum. I år optrådte eleverne fra Vestbirk, Midtjysk, Vesterlund, Flemming, Elbæk og Balle

efterskoler, og sammen med eleverne fra Brøruphus Efterskole skabte de en fantastisk stemning, uanset om der blev spillet rock, pop, hip hop eller egne numre. Musiktræf på Brøruphus Efterskole har eksisteret siden 1996 og er et af de musikalske højdepunkter for alle musikglade efterskolelever i Sydøstjylland.

I forlængelse af omtalen af omprioriteringsbidraget i sidste nummer oplyser Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark, at højskolerne ikke har fået ekstra midler sidste år. »Tværtimod står højskolerne nu tilbage som den eneste af de frie skoleformer, der blev beskåret ved genopretningspakken, uden at være blevet kompenseret herfor. Både efterskoler, frie fagskoler og nu frie skoler har fået sløjfet besparelser svarende til genopretningspakken. Højskolerne ser derfor frem til, at det nu kan blive deres tur til at blive prioriteret ved forhandlingsbordet,« siger Niels Glahn.

Efterskolen · 19. februar 2016

3


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Faglig voldgift afgjort Efter 1½ år med usikkerhed er det ved faglig voldgift blevet afgjort, at efterskolelærere ikke optjener frihedsopsparing for aftenarbejde. Med afgørelsen er det afklaret, at efterskolelærere ikke optjener frihedsopsparing for aftenarbejde ved siden af kostskoletillægget. Kostskoletillægget dækker således alle de ulemper, som efterskolelærere har ved nogle gange at skulle arbejde om aftenen. Afgørelsen er i overensstemmelse med den rådgivning, som Efterskoleforeningen har ydet siden indførelsen af de nye regler, og afgørelsen kan ikke ankes.

509.643 kroner var efterskolernes samlede bidrag til årets Danmarksindsamling. Fire elever fra Skals Efterskole og Idrætsefterskolen Stevns overrakte en kæmpecheck ved TV indsamlingsshowet, og siden er de resterende knap 4000 kroner klikket ind på Efterskolernesdanmarksindsamling.dk. Skals Efterskole var den skole der med 192.936 kroner samlede flest penge. På andenpladsen kom Vejle Idrætsefterskole med 44.020 og på tredjepladsen Ågård Efterskole med 31.580 kroner. En del af indsamlingen foregik ved, at

man kunne donere 20 kroner ved at sende en sms til de enkelte skoler. Grønsund Idrætsefterskole samlede med 1023 flest sms´er tæt fulgt aft Idrætsefterskolen Stevns, der nåede 943. På tredjepladsen i den konkurrence kom Gribskov Efterskole, som samlede 370. Efterskolerne gør hvert år en stor indsats i forhold til Danmarksindsamlingen. I år bidrog 20 efterskoler med mere end 1000 kroner, og i alt 50 efterskoler har doneret penge. Siden 2009 har efterskolerne indsamlet 6,8 millioner kroner.

Flæskesteg giver resultater Sandsynligheden for at lande en politisk aftale med Dansk Folkeparti, er ifølge Kristian Thulesen Dahl markant større, hvis der bliver serveret flæskesteg, end hvis menuen står på sushi. Det fortalte han med et glimt i øjet til eleverne på Brøruphus Efterskole. Han var på besøg til skolens årlige politikerdag, hvor eleverne debatterer aktuelle politiske problemer, laver prøvevalg og har en paneldebat med repræsentanter fra alle de politiske ungdomsorganisationer. »Det er fantastisk at få en toppolitiker på besøg, der kan fortælle om livet i magtens centrum og give eleverne et indblik i, hvordan beslutninger bliver truffet, og 4

Efterskolen · 19. februar 2016

hvordan medierne er med til både at formidle og fordreje den politiske virkelighed,« fortæller Niels Christian Jørgensen, der underviser i samfundsfag og har været med til at arrangere dagen. Det er vigtigt for Kristian Thulesen Dahl at forsøge at gøre unge mennesker opmærksom på, at rigtig mange af de beslutninger, der træffes til hverdag er politiske, og at det derfor giver rigtig god mening at engagere sig politisk. »Både ved at give indflydelse til Dansk Folkepartis ungdomsorganisation og ved at besøge Brøruphus Efterskole i dag, kan jeg være med til at engagere unge mennesker i politik,« sagde han.

Rejsby Europæiske Efterskole vil udbygge En udvidelse af elevtallet gør det nødvendigt at udbygge Rejsby Europæiske Efterskole, så den kan rumme 152 elever. Ifølge Jydske Vestkysten vil skolen udvide med to nye klasselokaler og nogle elevværelser. I alt vil projektet løbe op i ni millioner kroner Kommunalbestyrelsen har givet projektet en hjælpende hånd i form af en kommunegaranti på 3,5 millioner kroner. »Vi forventer at kunne tage det hele i brug til efterårsferien,« udtaler forstander Brian Bastiansen.

Den du er Frøstruphave Efterskoles årlige musical bliver i år opført to gange, og skolen regner med, at mellem 1200 og 1500 tilskuere vil få fornøjelse af elevernes præstationer. Ugeavisen.dk kan fortælle, at skoleskemaet ryddes, og at alle arbejder målrettet på at skabe en forestilling, der i år har titlen, ”Den du er”. Musicalen er skrevet af lærer Jette N. Andersen sammen med fem af skolens elever. Det gælder både manuskript og musik.


Nye Partnerskaber I Ollerup Som noget nyt har Demokratifestivalen i Ollerup år indgået tre partnerskabsaftaler, for på den måde at udvikle og sikre den demokratiske debat og samtidig holde en folkefest for landets forfatning. Forberedelserne til 2016-udgaven af Demokratifestivalen er i fuld gang. Faktisk har styregruppen bag Demokratifestivalen, der består af medarbejdere fra de fire frie skoler i Ollerup, arbejdet siden august på at skabe fundamentet om dette års store demokratifestival. »Vi er stolte over, at der nu er indgået partnerskabsaftaler med Kulturhus Borgerforeningen, egnsteatret Baggårdsteatret og Radio Diablo, fortæller efterskoleforstander,« Jesper Vognsgaard. Det er planen at partnerskaberne blandt andet skal resultere i en stor rockkoncert, et teaterstykke og en konkurrence om at skrive og holde årets grundlovstale.

Nyt værdigrundlag fylder sengene op Levring Efterskole har for første gang i mere end 10 år fyldt skuffen med tilmeldingsblanketter op allerede her i begyndelsen af året. Forstander Svend Hagelskjær er indlysende nok meget tilfreds og peger på specielt to forklaringer på den store interesse. Den ene er arbejdet med et nyt værdigrundlag, design og logo, som blev påbegyndt for halvandet år siden og nu ser ud til at bære frugt. »Desuden er det af stor betydning, at vi har fået ansat en kommunikationsmedarbejder. Vi er blevet meget bedre til at fortælle, hvad vi går og laver,« siger han.

Karise Efterskole med i Operations Dagsværk Alle eleverne på Karise Efterskole blev i forbindelse med Operation Dagsværk for en dag ansat på skolen. Arbejdsopgaverne spændte vidt, nogle fejede gård og andre agerede forstander for en dag. I stedet for at finde arbejde ud i byen til skolens elever, som alle har særlige læringsforudsætninger, besluttede skolen at ansætte hele elevflokken og betale dem en dagsløn på 300 kroner, der så går til Operations Dagsværk. Projektet var en del af efterskolens medborgerskabsundervisning, og i en video produceret af TVØst fortæller forstander Nicolaj Rysager, at han er glad for, at eleverne har haft mulighed for at deltage i Operation Dagsværk. »Vi har vist en række af de officielle videoer, der ligger fra operation dagsværk og talt om, at det specielt er kvinder og unge piger, der har svært ved at komme videre i uddannelsessystemet, og at nogle måske er nødt til at flytte til et andet land for at få en uddannelse, og det er jo noget, der gør indtryk også på vores elever. De er jo også optaget af ungdomsliv og uddannelse og så videre,« siger han til TVØst. Du kan se videoen på: www.youtube. com/watch?v=XC8fr EQgQjQ

Konfirmander på efterskole 100 konfirmander fik i weekenden en lille forsmag på efterskolelivet, da Vestebølle Efterskole afviklede den ene af to årlige konfirmandweekender, skriver nordjyske.dk. Konfirmanderne fik lov at prøve kræfter med forskellige aktiviteter, som for eksempel friluftsliv, action, kunst og design, og nogle deltog i konkurrencer i fodbold og høvdingebold. Dagen blev afsluttet med en gudstjeneste.

...OG HJÆLP VERDENS FATTIGSTE I KAMPEN MOD SULT

Bagedyst-vinder Annemette Voss har udviklet en helt særlig påskekage til Bag Så Det Batter. Bag kagen, sælg den og doner overskuddet til Folkekirkens Nødhjælp. Det batter! Hvis I donerer inden 25. juni 2016 er i automatisk med i lodtrækningen om en spændende præmie til klassen. Tilmeld jer, find opskrift og lærervejledning på www.bagsådetbatter.dk

Efterskolen · 19. februar 2016

5


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Medaljer til Hørby Alle Hørby Efterskoles fire hold, som deltog i nordjyske mesterskaber i indefodbold tog medaljer med hjem. »Det var en helt fantastisk tur. Ikke bare fordi vi alle fik medaljer, men også fordi det var fedt at opleve sammenholdet på holdet, og den måde vi bakkede hinanden op på,« siger elev Ida Guldsmed til Sæby Folkeblad. I alt deltog 12 nordjyske efterskolemed i alt omkring 300 elever i arrangementet, der blev afholdt i Vrå.

Efterskole får udelukkende strøm fra vindmøller

Flygtningeindsamling på cykel Tre piger fra Vesterdal Efterskoles Pro klasse har samlet ind til flygtninge på en lidt usædvanlig vis. De ville gerne have en ide om, hvad flygtninge gennemgår under deres flugt, hvordan det opleves at være på farten uden at vide, hvad målet er, hvor man skal sove, og hvordan man skaffer sig mad. De oprettede derfor en facebookside for at samle penge ind ved at cykle en kilometer for hver 50 kroner, der via mobilpay blev doneret til projektet.

Superligatræner på efterskole Superligaklubben FC Nordsjælland og Klintsøgaard Efterskole har indgået et samarbejde, som ifølge SN.dk betyder, at efterskolens fodboldlinje fremover får gæstetrænere fra superligaklubben og at de vil få mulighed for at træne på Farum Park. Til september vil FC Nordsjælland også hjælpe efterskolen med at etablere skolens minifodboldakademi, og skolens fodboldlærere vil løbende deltage i superligaklubbens interne træneruddannelse. 6

Efterskolen · 19. februar 2016

Et par uger efter cykelturen fortæller pigerne, at de har fået en bedre forståelse og en kæmpe respekt for flygtninge. »Vi har oplevet, hvordan det, at befinde sig i uvished, uden hjem og base, kræver utrolig meget energi og ikke efterlader overskud til meget andet,« fortæller de. Mere end 11.000 kroner fik de samlet ind på cykelturen, som var en del af hele PRO klassens indsamling, der i alt gav mere end 20.000 kroner

Fordi det er første forsøg, er mange koreanere lidt bekymrede for resultatet, men efter at have studeret efterskoler har vi tiltro til projektet. Vi har lært, at hvis vi elsker de studerende, kan vi skabe et godt forhold mellem studerende og undervisere. Yeonho Oh, der er manden bag ny koreansk efterskole til metroxpress.

Efterskolen for Scenekunst vil meget gerne deltage i miljøtiltag og dermed være med til at forbedre vores fælles miljø. Skolen har lavet forskellige tiltag for at spare på varme og vand og er meget bevidst om, at forbruget af madvarer etc. skal være så bæredygtigt som muligt. Eleverne vil desuden meget gerne medvirke og efterspørger, hvad de kan gøre for det fælles miljø. Udfordringen for Efterskolen for Scenekunst er, at miljøtiltag som virkelig batter noget er meget kostbare. Vindmøller, solpaneler, jordvarmeanlæg. er økonomisk uopnåelige drømme for en forholdsvis ny efterskole. Skolen er derfor gået en helt anden retning. Den har lavet en energiaftale med elselskabet E.ON, som betyder at hele skolens El-forbrug fremover vil komme fra deres vindmøllepark Rødsand II. Aftalen betyder, at skolen sparer miljøet for 29 tons CO2 årligt.


Driftsansvar • Fri support • Fast pris

Vi tager os af IT Så kan I lave skole...

Tlf: 4358 4575


Vivild Gymnas k– og Idrætse�erskole

Bramming Gymnas k– og idrætse�erskole

Med NKI i spidsen for jeres nye kunstgræsbane-projekt sikres en op mal projektstyring fra A- l-Z. Vi kan stå for den fulde entreprise og har et bredt netværk af pålidelige samarbejdspartnere l både bundopbygning, drænløsning, hegn, lys, mål/net mv. Vi har mere end 16 års erfaring med anlæg af kunstgræsbaner, og har inden for de seneste 3 år etableret mere end 20 FIFA ** anlæg landet over. ��lgende e�erskoler har vi ind l videre ha� fornøjelsen af at anlægge baner hos:

For NKI ophører et samarbejde ikke med at banen er anlagt.

· Bramming Gymnas k- og Idrætse�erskole

Vi indgår gerne i en a�ale om e�erf�lgende vedligehold� således at I har en bane der er op mal i hele anlæggets leve d.

· EVN, Nyborg · Idrætse�erskolen Gr�nsund

· �venstrup ��erskole

Rig gt vedligehold forlænger din investerings leve d.

· �ydvestjyllands ��erskole

Vi indgår også gerne a�aler om vedligehold af baner der ikke er anlagt af os.

· VGI, Vivild

Vi vægter afpasningen af jeres behov, holdt op mod kvalitet, de miljømæssige aspekter og ikke mindst opfølgning, ekstremt højt, hvilket meget tydeligt fremgår af vores referencer. Besøg meget gerne vores hjemmeside www.kunstgræs.dk og læs udtalelser på referencesiden.

NY KUNSTGRÆSBANE FACILITETEN DER GØR EN FORSKEL 8

Efterskolen · 19. februar 2016


Rundt om folk

Katastrofe på Skals Elverne på Skals Efterskole har i februar brugt knap en uge på at arbejde med katastrofer. I grupper har de taget fat om forskellige former for katastrofer og produceret små film ud fra emnet. »Det er et fedt projekt, som jeg glæder mig meget til at arbejde videre med. Emnet katastrofer vedrører os alle på en eller anden måde, så det er rigtig spændende,« siger elev på Skals Efterskole Andreas Blinksbjerg. Katastrofeugen blev afsluttet med et show, der blev vist for forældre og andre interesserede.

250

løbere stiller Næsgaard Efterskole ifølge BT.dk med, når SNIK´s forårsklassiker og BT halvmaraton løber af stablen den 1. maj, og dermed sætter de rekord. De 250 løbere er tidligere eller nuværende elever og lærere fra efterskolen, og de slår den tidligere rekord, som Sparta med 182 løbere satte i 2010. Efterskolens forstander, Anders Bøje Jørgensen, er drivkraften bag skolens løbeprojekt. »Løb er en naturlig del af undervisningen. Det er vores erfaring, at en aktiv hverdag styrker indlæringen, og det er en stor glæde for både elever og lærere at løbe i den smukke natur og opleve det sociale fællesskab,« siger han til BT.dk

43-årige Mikkel Fjord-Larsen bliver ny forstander for Højer Efterskole. Han kommer fra en stilling som lærer på Frøslevlejrens Efterskole og tiltræder som forstander på Højer Efterskole pr. 1. marts. Mikkel Fjord-Larsen har siden 2006 været ansat på Frøslevlejrens Efterskole, hvor han blandt andet har været ansvarlig for skolens markedsføring. »Højer Efterskole har en unik beliggenhed og nogle særdeles indbydende og varme rammer. Det er et godt udgangspunkt for at skabe en efterskolehverdag, hvor nærvær, tryghed og tillid er i højsædet,« sier den ny forstander. Privat er Mikkel Fjord-Larsen gift med Ditte, der arbejder som skoleleder på Fjordskolen i Aabenraa. Familien består yderligere af fem børn. Skolesekretær Jytte Spinding kan den 1. februar fejre 25 år på Skals Efterskole. Efter korte ansættelser på først Galtrup og dernæst Skyum kom Jytte til den nystartede skole i Skals, hvor hun med sin store faglighed og bankende efterskolehjerte blev sekretær for alle på og omkring skolen. I et samarbejde med Efterskolernes Sekretariat var Jytte Spinding i mange år med til at efteruddanne kolleger, samtidig med at hun også hjalp til rundt om på naboskolerne, når der manglede viden og kompetencer. Jytte Spinding går på pension til sommer. Borgmester Winni Grosbøll, Bornholms Kommune, har anbefalet sine byrådskolleger at forlænge en lånegaranti til Bornholms Efterskole. Hendes begrundelse er at bevare, stimulere og udvikle private arbejdspladser på Bornholm. Herunder også de 20 private arbejdspladser på efterskolen. Et smalt flertal i byrådet bakkede op om lånegarantien.

Rundt om folk Jobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage. Send redaktionen et tip og et foto. Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Kåre Heide-Ottosen er konstitueret forstander på Rydhave Slots Efterskole Han var frem til december forstander for Gråsten Landbrugsskole, og arbejder nu som selvstændig ledelsesrådgiver. Det er med denne baggrund, at han sagde ja til opgaven. Formanden genvalgt. Ja selv før Efterskoleforeningens årsmøde er afholdt, kan formand Troels Borring godt gøre sig klar til endnu en tre-årig periode i spidsen for foreningen. Der var nemlig ingen modkandidater, da fristen udløb. Troels Borring kom ind i Efterskoleforeningens styrelse i 2004 og blev valgt som formand første gang i 2007. Der bliver kampvalg om pladserne i Efterskoleforeningens bestyrelse på årsmødet 5. marts. Helle Krogsgaard og Povl Asserhøj er på valg. Sidstnævnte genopstiller ikke. Tre kandidater har meldt sig til at kæmpe om de to pladser. Helle Krogsgaard genopstiller, og nye på banen er sekretær Mette Ibsen Thesbjerg, Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern og forstander Anne Ingstrup Fabiansen fra Tølløse Slots Efterskole.

Povl Asserhøj stopper

Helle Krogsgaard genopstiller

Mette Ibsen Thesbjerg stiller op

Anne Ingstrup Fabiansen stiller op

Efterskolen · 19. februar 2016

9


10. klasse

Arkivfoto: Per Gudman

Baggrund

Efterskolernes 10. klasse skaber motivation til videre uddanelse, viser undersøglese fra DEA.

10. klasse ruster elever til valg af uddannelse Efterskolernes valgfag, profiler og særlige uddannelsesvejledning er et godt afsæt for valg af ungdomsuddannelse, konkluderer tænketanken DEA i ny rapport om 10. klasse på efterskole Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskolerne er som en slags laboratorier, hvor der er frihed til at tænke kreativt i overgangen til ungdomsuddannelse. Det slår igennem i 10. Klasse elevernes evne til at vælge ungdomsuddannelse efter opholdet på en efterskole, viser en ny rapport fra tænketanken DEA. Rapporten sætter fokus på efterskolernes 10. klasse og arbejdet med at skabe overgange til ungdomsuddannelse. 10

Efterskolen · 19. februar 2016

Målet med rapporten er at dele inspiration efterskolerne imellem, men også at inspirere folkeskolerne i arbejdet med at skabe en sammenhængende, åben og udviklende skole, som skal sikre god overgang til ungdomsuddannelse. Stina Vrang Elias, direktør i DEA, fremhæver efterskolernes større frihed til at udvikle nye tilbud til eleverne. »Efterskolerne arbejder målrettet på at integrere valgfag og praktiske aktiviteter i undervisningen. Det kan være en god inspirationskilde for andre grundskoletilbud, ikke mindst i disse år, hvor grundskolerne er i fuld gang med at udvikle den åbne skole og andre udskolingsaktiviteter. Vi har også en debat om, hvordan vi kan motivere flere unge til at søge mod de erhvervsfaglige uddannelser. Her ser vi efterskoler arbejde med at motivere unge, som har en primær interesse i de praktiske fag.« Endelig ser Stina Vrang Elias efterskoler undervise eleverne i at kunne anvende den viden, de får. »Det er også interessant i et større uddannelsespolitisk perspektiv, og noget

som Kvalitetsudvalget fremhævede i deres rapporter om behovene på de videregående uddannelser.« I DEA’s rapport peger eleverne lige som i tidligere undersøgelser på, at de har valgt efterskolen for at opnå personlig udvikling og modning. Således siger en blandt mange elever i undersøgelsen: ”Jeg er blevet meget mere åben og social, og jeg har lært mig selv bedre at kende. Og jeg er blevet mere moden.” Det er altså ofte mere end ønsket om en faglig opkvalificering, der trækker ved efterskoleformen. Rapporten fremhæver muligheden for at påvirke og arbejde med elever 24/7, hvilket både smitter af på dannelse og læring. Samtidig peges på adgangen til lektiehjælp, fordi det ofte er lagt ind som en del af skemaet, og fordi der er adgang til at få hjælp af en lærer uden for normal skoletid. Fra dannelse til uddannelsesparat Når eleverne skal uddannelsesparathedsvurderes, sker det foruden på de faglige forudsætninger også på personlige kompetencer som motivation, selv-


stændighed, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed. Forskerne fra DEA finder et betydeligt overlap til de værdier, som efterskolerne arbejder på at lære eleverne. ”De personlige kompetencer siger bl.a. noget om, hvordan eleven arbejder og løser opgaver. Det faktum, at skolerne har eleverne døgnet rundt, skaber gode rammer for at understøtte og vurdere den sociale og personlige udvikling,” skriver DEA i rapporten, hvor der også er fokus på, hvordan efterskolerne tilrettelægger undervisningen for at forberede eleverne til ungdomsuddannelse. Her hæfter DEA sig blandt andet ved efterskolernes obligatoriske fagblokke med henblik på at øge elevernes faglige kompetencer, men også efterskolernes særlige muligheder med sammenhæng mellem skole og fritid og/eller samvær til at tilrettelægge undervisningen anderledes i kortere eller længere perioder.

De mange linje- og valgfag og skolernes profiler fremhæves som en mulighed for at øge elevernes faglige kompetenceniveau i forhold til overgang til ungdomsuddannelserne. ”Linjefagene er ikke ligegyldige – de har nemlig betydning for elevernes overgang til videre uddannelse,” hedder det. Det fremhæves for eksempel, at nogle efterskoler forbereder eleverne til deres efterfølgende ungdomsuddannelse ved at give dem en smagsprøve på fagene allerede i 10. klasse. Trivsel og læring Det er karakteristisk for de efterskoler, DEA har besøgt, at trivsel opfattes som et omdrejningspunkt for elevernes læring. Det er både, når det kommer til 12-talseleven, der har brug for at blive mere robust over for de krav, der stilles i konkurrencesamfundet, eller den ordblinde elev, der skal acceptere sin ordblindhed som et livsvilkår og finde

ENGELSK I EN EFTERSKOL

sin vej både i livet og i uddannelsesverdenen. ”Trivsel er simpelthen et kodeord for læring, som man arbejder indgående med døgnet rundt,” skriver DEA. Et konkret eksempel på, hvordan trivsel naturligt bliver forudsætningen for læring, mødte forskerne på Gylling Efterskole, hvor alle lærere arbejder med trivsel i deres faglige undervisning. De oplever, at de tætte relationer, som får eleven til at trives, kan være adgangsgivende til faglig udvikling. Derfor taler de tit med eleven om, hvordan det går med de andre aktiviteter end skolefagene, hvad de har lavet i weekenden og så videre. Læs 5 hurtige spørgsmål til DEA’s direktør på næste side.

Også som interaktive e-bøger

“Step by Step”

- En engelsk basisgrammatik med øvelser af Wacher og Kjærgaard

Grammatik + øvebog i én bog. Grammatikken står på venstre-siderne og øvelserne på højre-siderne, så eleven straks kan afprøve sin forståelse uden at skulle bladre rundt i bogen. Hvert kapitel indledes med en “Basics boks”, som giver en kort introduktion til et grammatisk emne. • Step by Step, 80 sider i A4 format, 99 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Step by Step (interaktiv e-bog), enkeltlicens: 89 kr, klasselicens: 595 kr for 6 måneder, 895 kr for 1 år, 1.895 kr for 3 år.

FA

Forlaget Andrico

Se vores andre bøger til engelsk og tysk på www.andrico.dk (priser ekskl. moms)

Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk Efterskolen · 19. februar 2016

11


10. klasse

5 hurtige

Elevgrundlaget må ikke blive en sovepude ?: Der er i disse år meget fokus på faglighed, læringsmål og test. I jeres undersøgelse peger I på, at efterskolerne primært har fokus på trivsel. Hvad er din kommentar til det?

Efterskolerne skaber motiverende læringsmiljøer, mener Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA. Men hun advarer imod, at efterskolerne lukker sig om sig selv. De skal være i dialog med de øvrige uddannelsessystem

?: Hvad vil du især fremhæve i forhold til efterskolernes evne til at ruste eleverne til videre uddannelse Efterskolerne har en god evne til at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer, som er med til at udvikle og danne de unge. Det forbereder de unge til de udfordringer, som møder dem på ungdomsuddannelserne og senere i livet.

?: Hvad tænker du om efterskoleelevernes valg efter 10. klasse

Generelt sender grundskolerne mange videre til det almene gymnasium. Og efterskolerne gør det i endnu højere grad. En del af forklaringen kan dog findes i efterskolernes elevgrundlag. Men elevgrundlaget må ikke blive en sovepude, og der er brug for, at alle efterskoler foretager en selvransagelse og arbejder målrettet med, hvordan de kan vejlede og motivere eleverne også mod de praktiske fag og den praktiske dannelse. Der er generelt brug for, at vi udfordrer de unge på mere eller mindre per automatik bare at vælge det almene gymnasium. 12

Efterskolen · 19. februar 2016

For mig hænger faglighed, læringsmål og trivsel tæt sammen. Test er blot en metode til at undersøge, om man lykkes med at nå de mål, som man sætter sig. Debatten er meget polariseret i de her år – og det ærgrer mig. Det er fint at have fokus på trivsel, men det skal jo gerne være trivsel med en retning.

?: Mange efterskoler udbyder valgfag og profillinjer. Hvilken rolle spiller de i forhold til overgang til ungdomsuddannelse?
 Nogle fag kan være særligt tilrettelagt til at give eleverne en smagsprøve på den faglighed, de vil møde på forskellige ungdomsuddannelser. Det gælder både håndværksmæssige og gymnasiale fag. Og det er godt, da mange unge har brug for at prøve tingene af, inden de beslutter sig for, hvilken ungdomsuddannelse de ønsker. Andre valgfag og linjer er mere fokuserede på, at eleverne skal have lov til at dyrke en særlig interesse, og har ikke noget med deres valg af ungdomsuddannelse at gøre. Det har ikke så meget med overgang at gøre, men det kan være med til at skabe en øget motivation og uddannelsesglæde hos de unge.

?: Er der områder, hvor efterskolerne bør have et nyt fokus

Efterskolernes frihedsgrader giver dem et særligt ansvar for at agere uddannelseslaboratorium, hvor der er højt til loftet, og hvor rammerne konstant udfordres. Men det er også vigtigt at huske, at mens efterskolerne er et fristed for mange unge, må de ikke lukke sig om sig selv. Især i et overgangsperspektiv er det vigtigt at samarbejde med de uddannelser, som skal aftage de elever, som sendes videre. Først og fremmest for de unges skyld, men også for samfundet, som vil få et mere sammenhængende uddannelsessystem, hvilket der er brug for. Derudover bør flere efterskoler overveje, hvordan de aktivt kan bidrage til at løfte den gruppe af unge, som hvert år forlader grundskolen uden hverken fagligheden eller motivationen i behold. ●


Bliv klar til de digitale prøver med Clio Onlines interaktive og selvrettende opgavesystem Prøv gratis

Træningsøvelser

Evalueringsopgaver

Vælg mellem mere end 1.500 selvrettende opgavesæt til alle kulturfag, naturfag og sprogfag. Du har også mulighed for at skabe dine egne interaktive opgaver og differentiere opgavesæt fra elev til elev eller ud fra klassens behov. Med Clio Onlines opgavesystem sikres det bedst mulige grundlag for den praktiske prøveforberedelse.

Prøv gratis i 30 dage på clioonline.dk

Prøver


EfetrskoleLIV

Udvikling

MUS er blevet en vigtig del af årshjulet Vrigsted Efterskole, lagde billet ind på de statslige overenskomstparters tilbud om hjælp til at opprioritere og målrette MUS. Det blev starten på en udviklingsproces, som allerede har sat sig tydeligt positive spor og skabt større medarbejdertilfredshed samt styrket den fælles indsats for at virkeliggøre skolens visioner samtale Tekst: Jakob Vedelsby, freelancejournalist

14

Efterskolen · 19. februar 2016

Der lå en helt konkret årsag bag, at ledelsen på Vrigsted Efterskole valgte at ansøge om at komme med i de statslige overenskomstparters særlige MUS-indsats, ”MUS med værdi”, der gennemføres af Kompetencesekretariatet, fortæller viceforstander Britta Brigsted. »Vores MUS havde en tendens til at være en ret ineffektiv affære, og vi var overbeviste om, at de store mængder af tid, vi brugte på sagen, kunne udnyttes bedre. Vi ledte kort sagt efter inspiration til at gå nye veje,« siger hun. »Som en del af forløbet deltog jeg og den øvrige ledergruppe på et MUSkursus sammen med ledelserne fra flere andre efterskoler. Vi fik glimrende input fra konsulenterne og god sparring og idéudveksling med ledelseskollegerne. Det var en meget lærerrig proces, som mundede ud i, at hver enkelt skole udviklede sit eget nye MUS-koncept.«

Trefaset MUS-forløb Resultatet blev, at medarbejdere og ledelse på Vrigsted Efterskole i dag er bedre forberedt på MUS, som derfor også er mere målrettet end tidligere. »Vi har udarbejdet en række nye spørgsmål, som lærerne skal forholde sig til inden samtalen. Det har den effekt, at MUS, udover at omhandle lærerens faglige og personlige udviklingsbehov, får større fokus på, hvordan den enkelte kan bidrage til, at vi sammen kan virkeliggøre de overordnede visioner for skolen,« siger Britta Brigsted, der videre fortæller, at hun, som en del af det nye koncept, efter hver MUS udarbejder et grundigt referat, som efterfølgende sendes til medarbejderen. Referatet bliver taget op på det faste planlægningsmøde før sommerferien og danner her afsæt for en fælles beslutning om, hvordan lærerens og ledelsens ønsker, som


Foto: Lasse Hyldager

på Vrigsted Efterskole er kommet frem på MUS, kan realiseres i det kommende skoleår. »Opfølgningen på MUS fortsætter ved en såkaldt mini-MUS, som vi afholder om efteråret. Her ser vi især på, om det, vi aftalte på planlægningsmødet, virker i praksis, eller om læreren oplever handlingskrævende udfordringer eller har fået nye ideer. På den baggrund kan vi tilpasse aktiviteterne, så både den enkelte og skolen får det bedst mulige resultat,« fortæller Britta Brigsted. MUS forpligter Tillidsrepræsentant Ulrik Rasmussen, der underviser i dansk, samfundsfag og idræt, lægger ikke skjul på, at der tidligere var generel utilfredshed med MUS på Vrigsted Efterskole. »Det var en udbredt holdning blandt lærerne, at man ikke helt kunne se, hvad vi skulle med de der MUS-samtaler, som

ofte blot handlede om at samle op på diverse udeståender. Set fra lærerside er det derfor klart en god idé at opprioritere og samtidig formalisere MUS, så alle parter ved, hvad det skal gøre godt for,« siger Ulrik Rasmussen, der sammen med arbejdsmiljørepræsentant Mette Hansen, deltog i flere introduktionsmøder med Kompetencesekretariatet. Møderne havde ikke mindst fokus på at skrue et MUS-projekt sammen, som svarede til de specifikke behov på Vrigsted Efterskole, fortæller Mette Hansen. »Undervejs fik vi endvidere fundet en god placering af MUS og opfølgning på MUS i årets gang på skolen. På grund af travlhed hos både ledelse og medarbejdere, har der været en tendens til at udskyde MUS, som derfor ikke sjældent endte med at blive afholdt i akut opståede ledige stunder og uden den store

forberedelse,« siger Mette Hansen og tilføjer, at det næste skridt var, at hun og Ulrik Rasmussen kom med input til de spørgsmål, som lærerne skal forberede sig på forud for MUS. »Samtidig var det vigtigt for os at skabe et MUS-koncept, som betyder, at hverken ledelse eller medarbejdere kan løbe fra det, der bliver aftalt på MUS. Vi skal forpligte hinanden på, at vi vil MUS – at det er vigtigt her på skolen.« MUS skal finde sin form Ifølge Ulrik Rasmussen er der på lærerværelset på Vridsted Efterskole generelt set tilfredshed med, at det nu er mere gennemsigtigt, hvad det egentlig er, man skal foretage sig på MUS, og hvad formålet er med samtalerne. »MUS giver kort sagt mere mening i dag end førhen,« siger han. »Det er vigtigt for den enkelte medar- • Efterskolen · 19. februar 2016

15


EfetrskoleLIV

Udvikling

bejder at kunne se sig selv som en del af skolens overordnede projekt og strategi, og derfor er jeg meget tilfreds med, at MUS nu også handler om at fællesgøre skolens mål for ledelse og medarbejdere,« siger han og fremhæver samtidig, at skolens MUS-koncept stadig er i opbygningsfasen og skal finde sin endelige form. »Vores mini-MUS i efteråret endte med at blive væsentligt længere samtaler, end både ledelsen og jeg havde forventet. Men det afspejler jo, at der er et stort behov for en struktureret dialog mellem medarbejdere og ledelse. I praksis skal vi forfine formen og finde en struktur og den rette længde på samtalerne, så vores MUS finder sin rette placering blandt alle de andre opgaver.« Britta Brigsted er ligeledes tilfreds med, at skolen har indført en grundig opfølgning på MUS, så der ikke længere bare er tale om et enkelt møde hvert år. Samtidig glæder det hende, at MUS og mini-MUS er fuldt integreret i årshjulet, så alle parter ret præcist ved, hvornår samtalerne finder sted.

Det er dejligt, når ledelsen har en plan for, hvordan vi som medarbejdere kan udvikle os, siger Mette Hansen. Foto: Lasse Hyldager

16

Efterskolen · 19. februar 2016


Mus med værdi Under overskriften ”Mus med værdi” gennemfører de statslige overenskomstparter via deres sekretariat – Kompetencesekretariatet – en særlig indsats for MUS på statslige arbejdspladser. Foreløbig har 50 arbejdspladser med over 4.700 ansatte været igennem forløbet. Succesen betyder, at der nu er åbnet for, at yderligere 40 arbejdspladser har mulighed for at være med over de kommende to år. Indsatsen er betalt af overenskomstmidler og ansøgning sker via www.kompetenceudvikling.dk/ deltag-i-ok-parternes-mus-indsats

»Vores nye MUS signalerer, at ledelsen tager lærernes overvejelser og ønsker alvorligt, og at vi tager en lang række vigtige beslutninger sammen. Men vi er endnu ikke helt i mål. En evaluering for nyligt viste, at både lærere og ledelse mener, at der stadig er lidt for

meget sniksnak under samtalerne. Men vi er kommet godt fra start med en proces, som vil få stor betydning for både den enkelte og skolen som helhed,« siger Britta Brigsted. Mette Hansen er enig. Hun er glad for, at man i skolens ledelse er blevet mere bevidst om, at MUS ikke alene er et gode for de ansatte, men også et redskab til at udvikle og styrke skolen som helhed. »For os som medarbejdere er det dejligt at opleve, at ledelsen gør sig tanker om, hvordan vi kan udvikle os – ved at de for eksempel siger: Vi har en plan for dig. Vi kunne godt tænke os, at du udvikler dig på dette bestemte område. Lad os tage en snak om, hvordan du kommer derhen,« siger Mette Hansen og tilføjer, at man på Vrigsted Efterskole er begyndt at tale om at placere en mini-mini-MUS i årshjulet. »Det bliver nok kun for dem, der specifikt har behov for det. Det er under alle omstændigheder vigtigt at kunne lave justeringer løbende, hvis noget ændrer sig. Tiden må vise, om det er nødvendigt. Nu skal vi først gennemteste vores nye MUS-koncept,« slutter hun. ●

Vrigsted Efterskole

Efterskole for normaltbegavede elever med læseog skrivevanskeligheder. Skolen tilbyder fire linjer: Outdoor, musik & performance, sport og design. Skolen blev oprettet i 1996.

Efterskolen · 19. februar 2016

17


Idræt

Landsstævne

Landstævnet er mere end gymnastik Jepsen, der er projektleder for efterskolernes landsstævnehold. En musikefterskole har vist interesse, og skal formodentligt levere livemusik til det store show, som efterskoleholdet tre gange opfører for 13.000 på Aalborg Stadion. »Der er også skoler, som skal stå for nogle musikworkshops rundt i Aalborg midtby,« siger Tage Jepsen og fortæller, at der er plads til, at flere og forskellige typer efterskoler melder sig til, og at der vil være en række aktiviteter, der appellere bredt.

Gymnastikken fylder på landstævnet, og traditionelt kommer mange af de knap 5000 deltagende efterskoleelever fra idrætsefterskoler, men der er også plads til unge med andre interesser. Nye aktiviteter har trukket andre typer af efterskoler til Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Der er netop åbnet for tilmelding til det efterskolehold, der skal deltage i DGI Landstævnet 2017. Sædvanligvis vil det være idrætsefterskolerne, der leverer langt de fleste af de knap 5000 unge, der fra 26. juni til 2. juli får sig en oplevelse for livet sammen med omkring 20000 andre. Men i år har Efterskoleforeningen ønsket, at flere forskellige typer af efterskoler deltager. Og det ser ud til, at ønsket bliver opfyldt. »Der er allerede nye og andre typer af efterskoler, der har tilmeldt sig, og flere nye skoler har vist interesse,« siger Tage 18

Efterskolen · 19. februar 2016

Tilmelding Ønsker I at deltage på efterskoleholdet til Landstævnet 2017 i Aalborg, kan I melde jer på efterskoleholdet.dk. Sidste frist for tilmelding er 1. april. Er der noget I gerne vil vide mere om, kan I kontakte Tage Jepsen på 21 78 09 17. Det er også muligt at lave en aftale om, at Tage Jepsen besøger jeres skole.

Der vil være noget for de fleste, og som noget nyt kommer efterskoleeleverne til at bo i Aalborg midtby. Plads til alle »Vi har mange nye og forskellige aktiviteter med i år,« siger Tage Jepsen og nævner i flæng musik, ocean rescue, triathlon, dans, flashmobs, parkour og forskellige former for friluftsaktiviteter.

»Der vil være noget for de fleste, og som noget nyt kommer efterskoleeleverne til at bo i Aalborg midtby,« siger han og tilføjer, at skolerne ikke skal holde sig tilbage af frygt for, at de ikke er dygtige nok. »Der er plads til alle, og vi stiller ikke specielle krav til skolerne. Det vigtigste er, at man har lyst til at deltage og har lyst til at være del af et stort og spændende fællesskab,« siger han og tilføjer, at skolerne i år som noget nyt har mulighed for at lade deltagelsen i landsstævnet indgå som en af efterskolens kursusuger. ●


skituren 2017

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk Tag med på præsentationstur 31. marts - 3. april 2016 Østrig eller Italien Ring 8723 1245 og få mere information

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Har du læst den nye skibrochure 2017? Læs brochuren online på www.unitasrejser.dk - eller ring 8723 1245 og få den tilsendt

troværdighed ærlighed tryghed


v o j s r o v h t e d e t S b a k s n e d i v er en

heder g i l u m f a erden v n e – e s niver U i e g a d e Skol

Hele klassen hele dagen

2.800,Klar til at lege hjernen større? En skoledag i Universe indeholder engagerende undervisningsforløb og fri leg i parken. Uanset om I bygger robotter, udforsker vulkaner indefra eller opfinder attraktioner til parken, garanterer vi lige dele grineflip og voksehjerne. Både hjernen og kroppen udfordres på helt nye måder, og eleverne lærer at omsætte teori til praksis inden for naturfag, innovation og meget mere.

Spændende forløb til alle klassetrin Tag din klasse med til en forunderlig verden, hvor børn er raketingeniører, og voksne er legebørn. Alle vores 14 forløb lever op til Fælles Mål og er integrerede i ét dagsprogram, som er tilpasset til indskoling, mellemtrin og udskoling. Læs mere om alle vores skoleforløb på universe.dk/skoler eller ring til os på 8881 9500

Pris for skoleåret 2016 – 2017

Sådan kunne jeres dag se ud 10:00 Undervisningsforløb/ oplevelsesbånd

12:00 Frokostpause med fri leg og scienceshow

14:00 Undervisningsforløb/ oplevelsesbånd

16:00 Tak for i dag


Hvad vil I blive klogere på?

Her er 4 af de 14 forløb, vi udbyder. Se mere på universe.dk/skoler

Fremtiden har brug for kloge og kreative naturvidenskabelige og teknologiske hoveder, der kan tænke opfindsomt og ud af boksen. Forløbene er designet til at udfordre elevernes evne til at tænke innovativt og problemløsende i en legende og inspirerende ramme.

Opfinderuniverset

Innovations specialisten

Mærk Matematikken

Mindstorm

Eleverne bliver stillet over for en udfordring, der tager udgangspunkt i deres egen hverdag. De bliver tilbudt forskellige værktøjer og materialer, og resultatet er en konkret opfindelse, der til sidst skal præsenteres. Hvem har den bedste idé, der kan løse problemet?

Gennem en narrativ ramme bliver eleverne ansat i en innovations-virksomhed, der har til hovedformål at opfinde nye geniale ideer. Eleverne skal via WeDo og deres evne til at samarbejde og konstruere deres eget produkt.

Forløbet er et stjerneløb, hvor eleverne er på en undersøgende og eksperimenterende opdagelse i parken. Vi skal bl.a. finde højden på Blå Kube, finde omkredsen på parkens store hamsterhjul, give ordrer ved gravemaskinerne og meget mere. Parkens unikke design gør det muligt at arbejde med anvendt matematik på en inspirerende og nærværende måde.

Rammerne er sat; en computer, en robot og 3 elevhoveder samlet om et bord med mærkelige streger og farver. Først kommer eleverne igennem et forløb, hvor de lærer robotten at kende. Programmørerne er klar til ukendte udfordringer.

RSE E V I N U LEJRSKOLE

Overnat i vores hyggelige lejrskole med fuld forplejning og gør jeres skoledag til en lærerig lejrtur.

universe.dk/lejrskole

Alt det praktiske • • • •

Prisen for en hel dag inkl. 1 undervisningsforløb er 2.800 kr. inkl. moms. Prisen er for skoleåret 2016-2017 med max 28 elever og 2 lærere. Skoledage skal bookes min. 14 dage i forvejen. Skoledage ligger på udvalgte hverdage (man-fre) i følgende perioder: 29. marts - 27. maj og 5. september - 14. oktober 2015. • På parkdage kan undervisningsforløb bookes for 1.695 kr. og samtidig udløse en billigere entré.

Universe · Mads Patent Vej 1 · 6430 Nordborg · info@universe.dk · universe.dk

...hvor sjov er en videnskab


Løst og fast

Frikvarter

Angst er en følelse, mange kender til, men hos omkring 5 % af alle børn og unge i skolealderen kommer følelsen til at fylde så meget, at det ødelægger deres hverdag og skoleliv. Derfor lancerer Angstforeningen nu et nyt, stort, online informations- og undervisningsmateriale, der er blevet til med støtte fra Eg-

mont Fonden. Ud over at forebygge og oplyse om angst hos børn og unge mellem 11-17 år har materialet også særligt fokus på forældre og skoler. “Vær ikke bange for angsten”, som materialet hedder, samler for første gang viden om angst til børn og unge, deres forældre, skolelærere og andre

Selve grundlaget for at lave skole er udfordret. Reformer, pisasprog og hensyn til markedets behov har lagt en ny kurs, der er så altdominerende af målbarhed og sammenlignelighed, at ånd og historie ikke længere danner baggrund som et samlende friheds- og værdifællesskab. Laura Lundager Jensen, lektor ved Metropol og valgmenighedspræst, i bladet Dansk Kirketidende. 22

Efterskolen · 19. februar 2016

fagpersoner under ét, så det nu bliver lettere for alle at søge og finde viden og hjælp til at forstå og håndtere angst. Oplysnings- og undervisningsmaterialet kan frit downloades på angstforeningen.dk/vaerikkebange eller via Angstforeningens hjemmeside angstforeningen.dk.

Rapport om digital mobning I en ny undersøgelse foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø peger på, at digital mobning har stor betydning for elevernes trivsel. DCUMs undersøgelse viser, at børnenes jagt på ‘likes’ og onlinepopularitet ofte fører til digitale konflikter, som kan udvikle sig til decideret mobning. Fænomenet er en del af alle børns hverdag, og det kræver nytænkning af selve mobbebegrebet og indsatserne imod mobning. Undersøgelsen er en interviewundersøgelse, hvor elever i 7. til 9. klasse fortæller, hvordan de har oplevet digital mobning. De adspurgte elever ønsker hjælp og indsatser overfor digital mobning, men forældre og lærere har svært ved at hjælpe, fordi de ganske enkelt ikke forstår børnenes digitale univers og ikke ved hvad de skal stille op. DCUMs rapport indeholder anbefalinger til både skole og forældre. Forældrene skal bl.a. interessere sig for børnenes digitale liv og sætte sig mere ind i, hvordan de sociale medier virker, mens skolen i højere grad bør tænke webetik og digital adfærd ind i skemaet. Læs rapporten på: www.dcum.dk/digitalmobning


3,1 milliarder kroner bruger kommunerne årligt på meromkostninger blandt borgere med et overforbrug af alkohol. For en gennemsnitskommune med 50.000 borgere svarer det til 28, 3 millioner om året. Kilde: Danske Kommuner

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen

Ny undersøgelse om hold og linjer Mange skoler er inden for de seneste år begyndt at opdele eleverne i hold eller linjer i 7.-9. klasse, og skolerne finder generelt, at opdelingen styrker elevernes motivation for og udbytte af at gå i skole. En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har set nærmere på, hvad det er ved hold- og linjeinddelingen, som motiverer eleverne – og på hvordan centrale udfordringer i linjeog holdorganiseringen Undersøgelsens ene del er en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på alle skoler med udskolingsafdeling. Den viser, at mere end hver tredje af landets skoler arbejder med en organisering af udskolingen i enten linjer eller hold – og at det mange steder er en forholdsvis ny praksis. Det er en udbredt opfattelse blandt skolelederne, at de nye organiseringsformer styrker elevernes motivation og faglige udbytte. Undersøgelsens anden del er et tilbundsgående casestudie af tre skoler, som hver især har arbejdet intensivt med at håndtere nogle af de udfordringer, der kan være i at arbejde med linjer og hold i udskolingen Undersøgelsen ”Linjer og hold i udskolingen” kan hentes på www.eva.dk

Undervisningsfilm skal bringe menneskerettighederne ind i klasseværelset. Med tre korte film fra Institut for Menneskerettigheder har lærere i folkeskolens ældste klasser fået et nyt redskab til at tale med eleverne om menneskerettighederne. »Menneskerettigheder kan være et svært emne at tage fat i, og der har blandt andet manglet små undervisningsfilm målrettet børn og unge, der tager fat i de menneskeretlige systemer og børns rettigheder i en dansk kontekst,« siger projektleder Kristina Helland Strandby.

Udskyder Ringkøbing-Skjern Kommune har ifølge Danske Kommuner succes med et projekt kaldet ”Tænk efter”, som får de unge til at vente med at drikke den første alkohol. Projektet, der har kørt siden 2009, er et tværgående projekt mellem kommunen, SSP, politiet sundhedsplejersken og Sundhedscenter Vest. Gennem leg og læring forsøger man at udvide elevernes forståelse onkring alkohol. I 8. klasse blev eleverne stillet en række spørgsmål om deres forhold til alkohol, og deres svar faldt således ud.

De tre film giver en introduktion til menneskerettighederne generelt, en introduktion til tre grundlæggende rettigheder, ligebehandling, privatlivsbeskyttelse og retssikkerhed, og en introduktion til børns rettigheder. Se filmene og læs mere på: menneskeret.d k/ nyheder/instituttetlaver-film-skoleelever

alkoholdebut • 20 procent af eleverne havde prøvet at være fulde. • 34 procent havde drukket alkohol uden deres forældres vidende. • 68 procent talte med deres forældre om hvornår og hvor meget alkohol de måtte drikke. • 10 procent havde prøvet at drikke så meget, at der var noget de ikke kunne huske. • A ndelen af unge, der ikke ville drikke alkohol til næste fest var steget fra 34 procent i 2011 til 43 procent i 2015, og i 2014 var tallet helt oppe på 50 procent.

Vi er verdens bedste land, hvor få har for meget og færre format. Paul Hammerich

Efterskolen · 19. februar 2016

23


Mangfoldighed

Hele Danmarks Efterskole

Vi er ikke fri til at sige nej tak Efterskolernes frihed skal bevares, men må aldrig stå i vejen for at tage et socialt ansvar. Derfor skal årsmødet tage stilling til et charter for socialt ansvar, som forpligter alle efterskoler til at definere, hvordan de vil arbejde for størst mulig mangfoldighed i elevfællesskabet Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

socialt ansvar

En stor gruppe af Danmarks unge kommer aldrig i nærheden af et ophold på efterskole. Barriererne kan både være økonomiske, sociale og kulturelle, men nu lægger Efterskoleforeningens bestyrelse op til, at alle efterskoler målrettet skal arbejde for en større mangfoldighed i elevgrundlaget. Det er også på tide, hvis man følger udsagn fra flere af de efterskolefolk, som har deltaget i tænketanken Hele Danmarks Efterskole: »Det er blevet for dyrt at være efterskoleelev, og det udelukker helt klart elever fra at komme på efterskole,« siger forstander Lissi Braae fra Sydøstsjællands Idrætsefterskole. »Det økonomiske aspekt er også afgørende at få ændret, så også enlige forsørgere kan sende deres børn på efterskole.« På årsmødet lægger Efterskoleforeningen op til at få vedtaget et charter for socialt ansvar, som dels understreger, at skolernes frihed skal bevares, men også at friheden ikke kan bruges til

at sige ”nej tak” til at være rummelig for alle unge. (Forslaget kan læses i årsmødeberetningen, som distribueres sammen med dette nummer). Udgangspunkt for chartret er et oplæg fra tænketanken om ”Hele Danmarks Efterskole”, som blandt andet har redegjort for, at unge fra familier med lave indkomster, socialt udsatte og unge fra minoritetsgrupper ikke frekventerer efterskolerne i samme omfang som andre unge, En af årsagerne er en stigning i efterskolernes ugepris med 22 procent

Tænketanken skriver, at skolerne ikke er frie til at sige nej tak til socialt ansvar. Hvad lægger du i det? Lissi Braae, forstander Vi bør alle løfte opgaven i det omfang, det er muligt og arbejde på, at skolen har de fornødne kompetencer. Den danske efterskole er for alle! Men det kræver mere åbenhed og ærlighed ved optagelse – især fra kommunerne. Ofte opdager vi for sent, at elever har en baggrund, som kunne have været tacklet helt anderledes, hvis vi havde været informeret.

Der findes desværre rigtig mange skoler, der siger nej tak til at tage et socialt ansvar. Det foregår på mange måder. Alt lige fra optagelseskrav og forventninger over meget specialiserede eller elitetære tilbud til opskruede priser. Morten Budde, forstander 24

Efterskolen · 19. februar 2016

de seneste ti år. Men udover at holde prisen i ro kan skolerne også skabe rum for en mere mangfoldig elevgruppe. Det sociale charter lægger op til, at hver enkelt efterskole skal være tilbageholdende med prisstigninger og i højere grad udmønte den individuelle elevstøtte efter formålet. Samtidig skal hver

Hvis det stod til dig, hvad er der så behov for, hvis skoleformen skal blive mere mangfoldig og tage imod flere elever fra alle målgrupper? Kirsten Jeppesen, efterskolelærer: At vi som efterskole, har et bud til sårbare unge og har uddannede lærere til at tage sig af dem. Det kræver også vilje til at samarbejde med familier, kommuner og sagsbehandlere, ligesom vi skal være på forkant med de unges behov. Som skoleform skal vi ønske, at efterskolen er med til at løfte et socialt ansvar.

enkelt efterskole kigge på om regler, pædagogik og sanktioner understøtter muligheden for at rekruttere blandt en bred gruppe af unge. »Problemet er, at vores skoletilbud enkeltvis og tilsammen ikke længere rummer tilstrækkelig plads til de svage, sårbare og ustabile,« siger efterskoleforstander Morten Budde, der er bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen og har deltaget i tænketankens arbejde. Han mener, der kan skabes en forandring, hvis efterskolerne udfordrer hinanden på vigtigheden af at tage et socialt ansvar.


»Ingen skole skal være fri til at fravælge det sociale ansvar. Men i dag findes der desværre rigtig mange skoler, der siger nej tak til at tage et socialt ansvar. Det foregår på mange måder. Alt lige fra optagelseskrav og forventninger over meget specialiserede eller elitetære tilbud til opskruede priser. Men subtile signaler på hjemmesider, som tegner et billede af efterskolens tilbud som en lukket fest for dem der har styr på tingene, er også et område hvert enkelt skole bør se nærmere på,« siger Morten Budde. Regler kan være en barriere Også efterskolelærer Kirsten Jeppesen fra Efterskolen Solbakken har deltaget i tænketankens arbejde. Hun mener, at mange skoler kan åbne sig mod nye målgrupper ved at kigge på skolens regler. »Skolerne skal til at se deres ”efterskole” som et tilbud til en elevgruppe, de

Tænketankens arbejde er et kompromis. Hvis det stod til dig, hvad er der så behov for, hvis skoleformen skal blive mere mangfoldig? Lissi Braae, forstander: Vi skal have bedre uddannelse for at løse opgaven. Tilskuddet bør reguleres og ekstra midler målrettes elever med særlige behov. Som opfølgning på det sociale charter skal vi på vores skole helt klart have defineret det sociale ansvar og have lavet en kompetenceplan for vores medarbejdere.

ikke har på skolen i dag,« siger Kirsten Jeppesen og hentyder dermed til, at alle efterskoler må åbne sig over for nye målgrupper. Men skolerne skal også kigge på reglerne. »Mange udsatte unge har brug for en

fast struktur, men de kan også komme til at træde ved siden af. Det skal skolerne give mulighed for. Differentierede regler kan være en vej, så unge kan få en ekstra chance,« siger hun som en kommentar til nultolerancepolitikken. Men netop dette punkt er der ikke entydig enighed om i tænketanken. Forstander Lissi Braae mener ikke nødvendigvis, at alle efterskoler skal slække på deres nultolerancepolitik: »Vi oplever ofte, at både forældre og elever søger faste og tydelige rammer« siger hun. Morten Budde støtter, at skolerne fortsat har ret til at sætte sine egne regler og dermed også har mulighed for at afbryde et samarbejde. Men han beklager samtidig, at så mange skoler har automatregler: »Det skaber unødige tabere og mange pædagogiske initiativer bliver aldrig •

Foto: Ivan Riordan

Unge fra flere forskellige miljøer skal være en del af efterskolen. Derfor skal hver enkelt skole tage stilling til, hvordan den får en mere mangfoldig elevgruppe.

Efterskolen · 19. februar 2016

25


Mangfoldighed

Hele Danmarks Efterskole

til virkelighed. Driver man skole efter nultolerancepolitik, kommer man også automatisk til at bruge bortvisninger til at statuere eksempler.« Prisen er en udfordring Samtidig med et større socialt fokus, bør skolerne se på prisstrukturen. »Prisen på et efterskoleophold er bogstaveligt talt eksploderet over en årrække. Langt ud over hvad den almindelige prisstigning i samfundet retfærdiggør. Det har den uheldige sideeffekt, at færre mindrebemidlede finder vej til vores skoler,« siger Morten Budde, der opfordrer til pristilbageholdenhed. Kirsten Jeppesen mener, at skoleformen bliver sårbar, når der oven i ugeprisen kommer dyre ekstratilbud i form af rejser mv. »Jeg synes ikke, at vi som skoleform, skal have tilbud, der kun henvender sig

til familier, der økonomisk har råd til at sende deres børn på dyre rejser. Det er ofte socialt udsatte elever, der ikke har midlerne. Lad os lave skole, hvor vi har lige tilbud til vore elever. Så kan højskolerne tage sig af rejsevirksomheden, for der kan man forvente, det er den unge, der betaler,« siger hun. ●

Ville kvoter ikke være mere effektive end henstillinger i et socialt charter? Morten Budde, forstander: Kvoter og regler er effektive, men ikke ønskværdige idet de ikke nødvendigvis skaber en forandring, der er til gavn for den enkelte elev og skole. Og så har kvoter også den ulempe, at de skal defineres, administreres og følges op på. Vi har bestemt ikke brug for mere bureaukrati.

Bliv værtsfamilie

– og lær en ny kultur at kende i dit eget hjem! Vi modtager 150 unge fra hele verden i august - og her har I muligheden for at få udvidet familien med en udvekslingsstudent på 15-18 år. AFS Interkultur er en frivilligdrevet organisation, der arbejder for at skabe større forståelse mellem kulturer gennem udveksling. Vi har programmer for: 15-18 årige skoleelever, dig der vil arbejde frivilligt og værtsfamilier.

Bliv klogere på www.afs.dk AFS er Danmarks største og ældste non-profit udvekslingsorganisation. 26

Efterskolen · 19. februar 2016

Socialt charter Skolerne skal gøre rede for, hvordan de ud fra deres værdigrundlag udmønter kriteriet om, at efterskolen skal være åben for alle, herunder fx udsatte unge, unge med særlige udfordringer og unge med minoritetsbaggrund. De skal redegøre for, hvordan de særligt imødekommer unge, hvis forudsætninger for at vælge og gennemføre et efterskoleophold er ringere end andre unges. Uddrag fra Socialt Charter. Find forslaget i årsmødeberetningen.


LEJRSKOLE PRØV DANHOSTELS ALL INCLUSIVE

På Danhostel får I høj faglighed, spændende udflugter, god mad hver dag og placeringer tæt på seværdigheder. I får hjælp til at få undervisningen bygget ind i lejrskoleturen.

V

idste du, at 37 Danhostels er professionelle lejrskolesteder. De er alle certificerede til, at yde den bedste service, til både lærere og elever. Certificeringen er klassens garanti for, at en række parametre opfyldes under opholdet. ”Med mere end 143.000 lejrskoleelever om året, har Danhostel markeret sig som markedsledende inden for Lejrskoleophold” siger Danhostels marketingchef Anette Brylov og fortsætter ”Vores lejrskolecertificering sikrer bl.a. at der er mulighed for enkelt og dobbeltværelser til lærerne, tre gode fleksible måltider om dagen - herunder specialforplejning, gode fællesrum og grupperum til fagligt og socialt samvær og så skal der være

friskolebladet.indd 1

FÆLLES OPLEVELSER OG LÆRING FOR LIVET

personale tilstede, der kan hjælpe klassen tilrette” slutter Anette Brylov. Danhostels værter arbejder sammen med de fagspecifikke læringsmiljøer, der ligger i områderne omkring de mange Danhostel-lejrskolers beliggenhed. På den måde kan vi, sammen med skolens lærere sikre, at børns faghistoriske viden og pædagogiske læringskrav bliver opfyldt. Danhostel udvikler hele tiden kædens lejrskolekoncept. Lige nu er der fokus på udvikling af nye opskrifter på ny og lækker lejrskole mad, samt et forestående samarbejde med Skoletjenesten både regionalt og nationalt.

VIDSTE DU AT LEJRSKOLE ER ALL-INCLUSIVE

- De fleste Danhostel inkluderer tre gode hjemmelavede måltider om dagen

MADPAKKEN ER OGSÅ MED

- Madpakken på udflugten får I også med

VÆRTER MED LOKALKENDSKAB

- Alle Danhostels har egen vært, med stort lokalkendskab

DSB FRIREJSE

- Husk også - at bestille frirejse til DSB så snart I har bestilt jeres ophold. Frirejse skal bestilles mindst 10 uger før afrejse hos DSB Skolerejser

Læs mere på danhostel.dk/lejrskole

05-02-2016 13:58:45

Efterskolen · 19. februar 2016

27


Interview

Foto: Scanpix

Hvis man stiller spørgsmål til en politiker, og han giver det samme svar fem gange, er det politikeren, der optræder respektløst.

28

Efterskolen · 19. februar 2016


Clement:

Politikerne bliver dummere og dummere Stadig flere politikere kommer med indstuderede papegøjesvar, mens en stadig mere veluddannet befolkningen ønsker substans og perspektiv, mener Clement Kjersgaard, der i dette interview taler om en afkobling mellem befolkningen og det politiske system Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

»Det er besynderligt, at borgerne kan blive klogere og klogere, når vi samtidig har en situation, hvor politikerne bliver dummere og dummere.« Ordene kommer i en rivende hast, men beslutsomt fra Clement Kjersgaard under dette interview. Det finder sted få dage før han har Mette Frederiksen i studiet til et interview, der siden er blevet massivt udskældt for sin konfronterende form, men som også huskes for en partileder, der gang på gang undlod at besvare spørgsmålene. Clement tager en sluk af kaffen. Kigger op. »Når jeg siger, politikerne bliver dummere og dummere, så mener jeg det,« lyder det fra manden, der uge efter uge inviterer de selv samme politikere og meningsdannere i studiet. Han synes, politikerne henvender sig til borgerne på en både skamløs og respektløs måde. Når han så få dage efter dette interview forsøger at holde Socialdemokraternes leder fast og afkræve hende nogle svar, er det ikke et nyt indskud i Clements ræsonnement. Hans ærinde er at stille væsentlige spørgsmål. Og få svar. Allerede for et år siden sagde han til Højskolebladet: »Hvis man stiller spørgsmål til en politiker, og han giver det samme svar fem gange, er det politikeren, der optræder respektløst. I den situation bliver jeg nødt til at spørge igen. Politikerne skylder borgerne at give ordentlige svar.« Clement Kjersgaards insisteren er altså ikke et nyt påfund.

Efterskolen · 19. februar 2016

29


Interview

Politikerleden breder sig Politikerlede og skepsis kendetegner efterhånden vælgerne fra det yderste venstre til det yderste høje. Clement Kjersgaard har et bud på hvorfor: »Der er sket en afkobling mellem politikere og befolkning. Politikerne tror, de kan klare sig igennem 4-5 dages debat om komplekse emner ved at stå og gentage de samme meningsløse fraser, der er skrevet af deres studentermedhjælpere. Men det kan borgerne godt gennemskue.« Så når du hævder, politikerne er blevet dummere, er det så ikke fordi de bliver ofre for deres eget spin? »Jo i høj grad. Du bliver, hvad du spiser.« Du har i et interview med Euroman udtalt, at du nærer dyb mistillid til alle politikere… »Ja, det har jeg altid gjort.« …men det til trods, inviterer du politikere i studiet hver eneste uge. »Eller også er det fordi jeg omgås dem. Jeg har altid været meget skeptisk over for politik.« 45 sekunder Clement Kjersgaard nærer ingen romantiske forestillinger om, at alt var meget bedre før spin og sociale medier blev en aktiv medspiller i det politiske univers. »Jeg vil ikke romantisere gamle dage, men vi har i 15 år haft en nyhedscyklus, der kører meget hurtigt. Lektien fra Anders Fogh Rasmussen er, at jo mere man gentager de samme paroler, desto bedre går det. Politikerne har taget den såkaldte papegøejemetode til sig. Når vi nu har et nyt hold af politikere, der kun er trænet i at tænke i 45 sekunders horisont hele tiden – indrettet efter mediernes nyhedskrav – men som ikke har så megen historisk forståelse eller i hvert fald ikke tør fortælle, hvordan de er nået frem til deres konklusioner, så får vi en demokratisk debat, der bliver dummere og dummere. Ja som i virkeligheden slet ikke er nogen debat, fordi den bare består af paroler i stedet for argumentation.« 30

Efterskolen · 19. februar 2016

Clement Kjersgaard mener, at politikerne insisterer på hverken at diskutere fortiden eller fremtiden, når de affærdiger spørgsmål som overdrevent historiske eller filosofiske, konkrete eller hypotetiske. »Dermed reducerer politikerne politik til en serie af rituelle kampe, som ikke udgør nogen større fortælling. Hver gang de nulstiller diskussionen, nulstiller de deres egen troværdighed. Samtalen begynder hele tiden forfra.« Udfordret af kompleksitet Ifølge Clement Kjersgaards tankerække er der samtidig sket det, at de politiske udfordringer er blevet større. Før i tiden var problemerne og meningsforskellene små i Danmark. Vi var enige om det meste og kunne løse de problemer, der opstod.

»Vi er ikke trænede i at håndtere eskalerende og komplekse meningsforskelle. I 150 år har dansk demokrati været bygget til godt vejr, og nu er det storm. Illusionen om konsensus er væk. Før havde vi højskolebevægelsen, forsamlingshusene, fagforeningerne og andelsbevægelsen til at involvere folk i en demokratisk debat, men i dag foregår den folkelige debat ikke disse steder. Samtidig er partierne i højere grad blevet rene valgkampsmaskiner, der kan håndtere medierne, fremfor at være steder, hvor den folkelige debat udfolder sig.« Taler ned til vælgerne Et andet kritikpunkt fra Clement Kjersgaard er, at politikerne taler ned til vælgerne. Når han selv holder foredrag for gymnasieelever, oplever han stor lyst til

Jeg synes, undervisningssystemet generelt svigter sin opgave. Det spilder de studerendes tid og det spilder lærernes tid.

»De seneste år har nogle problemer fået en kompleksitet og uoverskuelighed, som er svær at håndtere. Vi har problemer, der er større end for tyve år siden. Og meningsforskelle i både det politiske system og i befolkningen er kaldt meget mere frem og er mere tydelige. Det ses i hele spørgsmålet om flygtningene, men vi ser det også i debatten om velfærdsstaten. Der er enorm forskel på, hvordan venstre- og højrefløj synes, velfærdsstaten skal være indrettet om fem år.« Så mens nogle problemer bliver større og samtidig sværere at løse, kommer en ny konfrontation.

at diskutere udenrigsforhold frem for små dagligdags problemstillinger. »Jeg oplever en ung generation, som er fantastisk engageret og har meget stor viden. Hvis man har et billede af en generation, der ikke interesserer sig for verden og mangler blik for verdens kompleksitet, er det direkte forkert. De unge er nok usikre og søgende, men de er vanvittigt interesserede. Jeg synes, de unge bliver svigtet af politikerne, af medierne og af undervisningssystemet.« Hvorfor mener du det? »Fordi vi taler ned til dem. Man prøver at reducere tingenes kompleksitet.


Se hvad der er sket det sidste halve år i flygtningedebatten. Forslag der for et halvt år siden var højrefløjs yderligtgående og langt uden for mainstream, er nu mainstream. Det kan ske på et halvt år. Hvis du så har undervisere, der står og fastholder et billede af verden, der er løbet ud for et øjeblik siden, så gennemskuer eleverne det. Alt er i forandring, men meget hænger stadig fast i en gammel opfattelse af ideologi og dogmer, som var gældende før 1989.« Men vi kommer ikke tilbage til før murens fald, og de unge orienterer sig ifølge Clement på en ny værdiskala og en uortodoks måde. De melder sig ikke bare ind i et parti og følger ikke bare partilinjen. Hvor står undervisningssystemet i det her? »Jeg synes, undervisningssystemet generelt svigter sin opgave. Det spilder de studerendes tid, og det spilder lærerens tid. Det gør sig gældende fra grundskolen og helt op til universitetsniveau.« Skolen svigter fagligheden Det bliver du nødt til at uddybe? »Vi har haft den opfattelse, at al uddannelse er godt, jo mere uddannelse desto bedre, alle skal have en uddannelse. Hvis du bygger et uddannelsessystem op på den tese, at det hele bliver godt, hvis alle bare får mere uddannelse, så træffer du en række beslutninger, som er anderledes, end hvis du havde et fagligt udgangspunkt, hvor målet var at sikre det stærkest faglige indhold. Jeg føler mig meget sjældent bekræftet i, at det faglige niveau er højt nok i uddannelsessystemet.« Men vi har også et samfund, hvor vi gerne vil have alle med? »Ja, ja. Men jo mere du vil have alle med, desto større krav stiller det til din faglige forståelse som underviser. Jeg siger ikke, det eneste problem er, at vi vil have alle med. Det store problem er også det engagement som uddannelsessystemet selv bringer til bordet. Lærere og rektorer svarer altid, at de er presset på ressourcer. Min simple pointe er, at man skal tænke uddannelsessystemet med

udgangspunkt i faglighed. Altid. Med faglighed mener jeg ikke, at der kun skal være plads til de gode. Men man er nødt til at se på hvilke udfordringer, man har og så bruge sin faglighed. Jeg synes, uddannelsessystemet spilder folks tid.« Skolerne har også mange opgaver ud over det faglige, som de skal løse. For eksempel den demokratiske dannelse? »Ja, og der har efterskolerne en fordel, fordi de er båret af mennesker, som har valgt netop efterskolen. På en høj- eller efterskole er man båret af en idé og et fælles projekt. Den korpsånd kan andre uddannelsesinstitutioner lære af. Men i folkeskolen ser man ofte, at dannelsen ligger ved siden af 25 andre opgaver ud over den faglige, som man har pålagt skolen. Oven i kommer nu en skolereform med en helddagsskole. Men jeg har svært ved at forestille mig, at drenge på ti år, der er skoletrætte, bliver mere motiverede af at skulle være i skolen til kokken 16.30. Skolens og politikernes problem er, at man ikke tager udgangspunkt i de faglige hensyn, og i hvor forskellige eleverne er.«

MØD CLEMENT I POLITISK SALON Du kan møde Clement Kjersgaard 14. marts på Askov Efterskole klokken 14-18, hvor han deltager i Efterskoleforeningens politiske salon. Titlen på eftermiddagen er: Har din efterskole deltaget i demokratiet i dag? Clement Kjersgaard skitserer tendenser i tiden i forhold til borgernes demokratiske deltagelse. Samtidig byder eftermiddagen på oplæg om efterskolernes mulighed for at gå i dialog med politikerne ligesom Askov Efterskole fortæller, hvordan de arbejder med elevernes demokratiske deltagelse. Tilmelding seneste 7. marts. Se mere på www.efterskoleforeningen.dk

Legitimitet skal komme fra kerneopgaven Clement Kjersgaards advarsel til de frie skoler er, at de skal passe på med ikke at påtage sig alle mulige opgaver, som folkeskolen er blevet pålagt. Og slet ikke for at legitimere sig politisk. »En skole kan sætte ekstra fokus på naturfag ud fra en faglig betragtning, men det er farligt at sige, at man vil være erhvervsrettet for at tækkes en politisk dagsorden. For skolen risikerer at tage en opgave, som den ikke kan løse, og det risikerer at ende i en social proces eller i ren beskæftigelsesterapi. Risikoen er at bygge sin skolen op om nogle narrativer, som er nemme at pille fra hinanden. Men bygger man skolen om en faglighed, hor man gør en forskel for eleverne, så har man legitimitet for sit projekt med det samme.« ●

Efterskolen · 19. februar 2016

31


Formandsmøde

Illustration: Kim Jønsson

Pædagogik

Mette Sanggaard Schultz arbejder på at udvide det pædagogiske rum, så flest mulige elever kan inkluderes på skolen. Målet er at lave skole for de elever, der er på skolen og at arbejde pædagogisk med eleverne, så længe der er en tro på, at det kan lykkes.

Bortvisning er at give op To forskellige holdninger til nultolerance tørnede sammen på møde for efterskolernes formænd. Forstander Mette Sanggaard Schultz mener, at bortvisning udstiller skolens manglende pædagogiske evner, mens Tommy Mikkelsen forsvarede princippet om nultolerance 32

Efterskolen · 19. februar 2016

Tekst: T orben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Elever, der udfordrer og bryder skolen regler, rejser mange dilemmaer på lærerværelset og hos forstanderen. To vidt forskellige måder at tackle elevernes brud på alkohol- og hashregler blev foldet ud, da omkring 70 formænd fra efterskolerne mødtes til formandstræf i januar. Fostander Mette Sanggaard Schultz fra Midtfyns Efterskole argumenterede

på den ene side for at udvide efterskolens pædagogiske rum til at kunne rumme de udfordringer, eleverne bringer med sig ind på skolen. »Viser man elever bort, sender man et signal om, at vi ikke er dygtige nok. Det udstiller skolens pædagogiske formåen til, at den ikke slår til, når en elev træder ved siden af. På den anden side står laissez faire pædagogik, som er alt for slap. Efterskolens pædagogiske rum ligger midt i mellem, og mit mål som forstander er at gøre det rum så stort som muligt, så vi kan arbejde pædagogisk


med eleverne,« sagde Mette Sanggaard Schultz. Hun vendte sig imod, at en bortvisning er et stærkt signal om konsekvens. »Jeg mener, bortvisning har en ringe signalværdi, for det man i realiteten siger er, at skolens pædagogiske evner ikke række til at arbejde med de problemstillinger, der opstår i en ungdomskultur.« Hun mener, det kræver stort pædagogisk mod at turde argumentere for at fastholde elever, der for eksempel har brudt et alkohol- eller hashforbud. For at argumentere for en mere konsekvent linje var forstander Tommy Mikkelsen fra Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole på programmet. Han kom i mediernes søgelys i sidste skoleår, da skolen sendte 25 elever hjem for at have røget hash i gennem en længere periode.

»Vi har seks klare regler, som er nedskrevet i en kontrakt, som både skole og elever skriver under ved skolestart. Det betyder, at alle ved, at det er borvisningsgrund at indtage alkohol eller euforiserende stoffer. Alle ved, at vi har nultolerance,« sagde Tommy Mikkelsen. Det betyder ikke, at skolen kun forholder sig til reglerne. »Vi ved, unge prøver grænser af, og derfor er alt en proces. Vi vil gerne holde på eleverne, og derfor arbejder vi på mange fronter med de udfordringer, der dukker op i løbet af et skoleår. Men der er nogle få punkter, hvor vi ikke går på kompromis.«

raser. Da Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole kom i medierne, søgte skolen hjælp til professionel krisekommunikation, fordi der var mange facetter, som skulle kommunikeres. Tommy Mikkelsen bedyrede, at trods en klar holdning og konsekvens, var det ikke en nem situation at stå i som forstander. For der kom pres fra alle sider. »Det er en meget kritisk situation at stå i, og det er det værste, jeg nogensinde har oplevet. Derfor er det vigtigt, at I som bestyrelser bakker op om den daglige ledelse. Evaluering skal man tage bagefter, når stormen har lagt sig.« ●

Bak op om forstanderen Hans budskab til bestyrelserne er, at de skal bakke forstanderen og den linje op, man har valgt. Også når stormen

Nem adgang til læremidler – ta’ på messe og bliv skarp på mitCFU

mitc

fu.dk

Besøg CFU-standen på forårets store fagmesser, og hør, hvordan du: • booker bøger, e-bøger og konkrete læremider • gemmer og deler søgninger • streamer film og tv • giver eleverne adgang til tv-udsendelser – i skolen eller hjemme • laver kapitelinddelinger i film og tv Danmarks Læringsfestival, Bella Center, 15.-16. marts 2016 Skolemessen, SCC Aarhus, 13.-14. april 2016

Efterskolen · 19. februar 2016

33


Vejledning

Lomborg Efterskole til kamp mod bevidstløse uddannelsesvalg Lærer og vejledere på Lomborg Efterskole har siden september forsøgt at rykke ved deres elevers til tider forudsigelige valg af de gymnasiale ungdomsuddannelser. Et nyt forløb med fællesvejledning, præsentationer og en praktik med et klart formål skal forsøge at gøre eleverne mere bevidste om deres ønsker for fremtiden

Tekst: Christian Bødker Tegllund, journalist christian@magasinhuset.dk

Valg

En konstant summen af snak fylder den store sal fra det blanke halgulv til de tunge lamper i loftet. Lyden af et søm, hvis hoved forsvinder i en træstub, bryder det monotone lydtæppe. »Den er sgu da helt i!, « råber en ranglet fyr med kasket, mens han demonstrativt peger på det forsvundne søm med hammeren. Tømrerhandlen er blot en af mange små boder, der denne dag fylder gulvet i Lemvig Idræts- og Kulturcenter. Ved siden af står pædagogerne og længere henne står journalisterne, advokaterne, politibetjentene, tandlægerne, og listen kunne fortsætte. Denne dag kulminerer det store stykke arbejde, de ansatte på Lomborg Efterskole har leveret for at skubbe til deres elevers engagement og viden omkring de uddannelser, de vælger. I følge en af kvinderne bag projektet har den nye vejledningsform været et tigerspring ud i det uvisse, men et nødvendigt et af slagsen. »I gamle dage smed politibetjenten tre knejter om på bagsædet, og så kunne de ellers komme med på patrulje. Men det må de jo ikke i dag. De må jo ingenting 34

Efterskolen · 19. februar 2016

længere. Jeg mener ærligt talt, at den traditionelle praktik har spillet fallit. Der er simpelthen for mange restriktioner,« siger Gitte Pedersen, viceforstander og vejleder på Lomborg Efterskole. Lomborg 10+ - et skridt foran »Der er mange ting i den nye vejledning, men først og fremmest er det et forsøg på at gøre eleverne mere bevidste omkring deres valg. Men det er jo også et forsøg på at promovere Lemvig og vise, at byen også kan noget,« siger Gitte Pedersen og forklarer, at den nye vejledning på Lomborg Efterskole netop tager sit udgangspunkt i den tætte kontakt til det lokale erhvervsliv i og omkring Lemvig. Gennem et erhvervssamarbejde med de lokale virksomheder får eleverne lov til at prøve kræfter med konkrete opgaver og bliver på den måde forhåbentlig mere afklarede om deres uddannelsesvalg. Vejledningen, eller erhvervssamarbejdet om man vil, forløber over to runder i løbet af skoleåret. I første runde vælger eleven den erhvervsretning, vedkommende umiddelbart tænker at ville arbejde med i fremtiden. Herefter bliver eleverne opdelt i grupper, som hver især får tildelt en virksomhed der matcher deres interesser. De håndværksinteresserede får tømrerhandelen, de økonomiinteresserede får banken, de

socialtinteresserede får børnehaven og så videre. Elevernes opgave i første runde er helt enkelt at undersøge virksomheden. Hvad kan den, hvad kan den ikke - og mangler den noget, som gruppen kan bidrage med? Herefter konkretiseres idéen i de trygge omgivelser hjemme på efterskolen, så den er køreklar til anden runde af forløbet. »Det kræver meget af dem. Det er selvfølgelig også lettere bare at komme ud i

I gamle dage smed politibetjenten tre knejter om på bagsædet, og så kunne de ellers komme med på patrulje. Men det må de jo ikke i dag. De må jo ingenting længere. Jeg mener ærligt talt, at den traditionelle praktik har spillet fallit. Der er simpelthen for mange restriktioner. Gitte Pedersen, viceforstander


»De skal først og fremmest have lyst til at gå på gymnasiet, men de skal også vide, hvad de skal bruge det til efterfølgende,« siger Jane Christensen, afdelingsleder og underviser i dansk og engelsk på Lomborg Efterskole

en forretning og få at vide, hvilke kasser der skal op på hvilke hylder. Her skal de løse en opgave. De skal skyde væsentligt mere energi ind i arbejdet, fordi de ikke bare skal kigge på, men faktisk indgå i et samarbejde med virksomheden,« siger Gitte Pedersen. I anden omgang kommer grupperne tilbage til virksomheden, hvor de skal præsentere idéen og løsningen. Herefter evalueres hele projektet og afsluttes med udarbejdelsen af den Obligatoriske Selvvalgte Opgave. »I år har OSO været meget produktorienteret, hvor den tidligere har fokuseret mere på elevens research og valg af kilder. Nu skal de fokusere på deres projekt og de tanker, de har gjort sig før, under og efter. Vores indtryk er, at det har gjort processen nemmere, da eleverne jo har haft fingrene nede i det, det handler om,« siger Jane Christensen, afdelingsleder og underviser i dansk og

engelsk i 10. klasse. Hun fortæller samtidig, at det selvfølgelig ikke vil være et problem, hvis en stor gruppe elever stadigvæk vælger at tage på gymnasiet. »Så længe de er bevidste om, hvorfor de gør det. De skal først og fremmest have lyst til at gå på gymnasiet, men de skal også vide, hvad de skal bruge det til efterfølgende,« siger hun. Større indsigt Ovenpå halgulvets virvar af røde, gule, grønne og blå streger, er præsentationerne i fuld gang. »Det er sådan nogle net, Plastix fisker op af havet! Det laver de til plastikgranulat, og så kan man pludselig lave det til sokker eller skateboards. Det er faktisk ret vildt,« siger Lærke Olesen med et stort smil. Sammen med tre andre 10. klasseselever har hun været tilknyttet den lokale virksomhed Plastix, som de i dag præsenterer i Lemvig Idræts- og Kulturcenter. De

fire elever ønskede henholdsvis at blive klogere på fagene kemiingeniør, laborant, bygningsingeniør og energiingeniør og blev derfor sat sammen i en gruppe hos firmaet, der genanvender plastikaffald fra fiskeindustrien. »Før havde vi jo kun den viden, vi kunne læse os til. Så mit syn og min viden om branchen har da klart ændret sig,« siger Amanda Skou og fortsætter. »Jeg vil gerne være laborant, og nu har jeg set, hvordan det hele foregår. Vi har haft arbejdet i vores egne hænder og har på den måde kunnet gå meget mere i dybden med det. Jeg føler i hvert fald, jeg har fået en større indsigt i branchen og jobbet,« siger hun. De fire elever valgte i samarbejde med Plastix at styrke virksomhedens kommunikation på Facebook. Et valg der krævede en stor mængde research og viden om firmaets baggrund og formål. Anders Raft, der er indkøbschef hos • Efterskolen · 19. februar 2016

35


Vejledning

Amanda Skou og Lærke Olesen var begge tilknyttet den lokale virksomhed Plastix som en del af det nye vejledningsforløb på Lomborg Efterskole

Plastix og kontaktperson i forløbet, er ovenud tilfreds med samarbejdet. »De elever vi har haft ude hos os har løst deres opgave på en utrolig kreativ og intelligent måde,« siger han. »I forhold til lokalmiljøet har vi længe fløjet under radaren rent kommunikationsmæssigt. Men nu er vi altså blevet hevet frem i lyset, og det var måske også på tide.« Selvom samarbejdet mellem de mange virksomheder og Lomborg Efterskole for de fleste endte lykkeligt, skulle der dog generelt kæmpes hårdt for at få de i alt 26 virksomheder ombord på projektet. »Det har været et enormt telefonarbejde at få alle virksomhederne til at gå med. De stejlede jo straks, da vi sagde, vi ville have vores elever i praktik hos dem, for de havde jo kun prøvet det gamle system, hvor de skulle underholde i en uge,« siger Gitte Pedersen. Større holdånd På lærerværelset snakker de nu langt mere job og uddannelse, fortæller Jane Christensen. 36

Efterskolen · 19. februar 2016

»Førhen kunne der være en forståelse af at nogle tog sig af vejledningen, mens de andre så ikke rigtig behøvede at tænke på det. Nu er det blevet et fællesprojekt for alle. Køkkendamerne er jo også med i dag og har hjulpet med at bage kage og stille op. Det er virkelig blevet et rigtigt efterskoleprojekt,« siger hun. Evaluering Eleverne fik fredag d. 5 februar udleveret et evalueringsskema som en sidste opgave, inden de kunne slippe forløbet fuldstændigt. Her blev eleverne blandt andet spurgt til, om den nye vejledningsform havde haft betydning for deres valg af uddannelse (se boks).

»Jeg synes tallene beviser, at vi langt hen ad vejen har nået målet. Projektet har fået de fleste af eleverne til at reflektere over deres valg og det er jo rigtig positivt,« siger Gitte Pedersen i telefonen fra Lomborg Efterskole. Når 10. klasseseleverne efter sommerferien bliver spredt landet over på forskellige skoler og uddannelser, betyder det i grunden ikke så meget, hvor de ender. Én ting ønsker Gitte Pedersen dog for sine snart tidligere elever. »Jeg håber at høre fra dem, at de valgte rigtigt. Jeg håber, at de tør tro på deres valg, fordi de fik den nødvendige viden med fra herfra,« siger hun. ●

RESULTAT AF EVALUERING Det har ikke haft en betydning:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 elever Det har påvirket mit valg: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 elever Det har fået mig til at tage et nyt valg:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 elever Jeg er overbevist om, at jeg har valgt rigtigt:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 elever


�1

8 16-20 1 6

i s r t h en C

2 0 d 0 l o å r K

Jubilæumsfest

på Ryslinge Høj- og Efterskole 29. marts 2016 kl. 17.00 - 21.30 17.00 Kold i sang, musik, billeder og tale v/ violinist Harald Haugaard, pianist Janne Wind og skuespiller Anders Momme

18.30 Buffet 19.30 Er de frie skoler frie eller er de bare fede? Debatmøde med journalist Niels Krause Kjær

Pris: 150 kr. inkl. buffet

Tilmelding senest 16. mart s på mai l@ryslinge-hoj

skole.dk eller 62671020

Arrangeret af:

Ryslinge

Høj- og Efterskole

Efterskolen · 19. februar 2016

37


Kalender

Kurser og møder

Verdens bedste 9. klasse... har vi ikke endnu – men det kan du være med til at ændre. Hvis vi lægger hovederne i blød, udveksler gode ideer og erfaringer, kan vi sammen udvikle og forbedre efterskolernes 9. klasse. Vær med på et af Efterskoleforeningens møder om 9. klasse, hvor du også vil høre nyt om det 9. klasses uddannelseseksperiment, flere efterskoler er med i. Tid: 9. marts kl. 11:00- 15:00 Sted: Høng Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen og regionerne Tilmeldingsfrist: 24. februar, 2016

Kursus for køkkenansatte Vejen til forandring og udvikling Hvordan vil du gerne have, at trivslen skal være på din arbejdsplads? Hvordan tilpasser du dig selv og dine kolleger til fremtidens krav? Hvordan lærer og udvikler mennesker sig bedst? Og hvordan kan du trænge igennem med nye ideer – og bakke dine kollegers ideer mere op? Kurset afholdes over 2 dage: den 10. marts og den 19. april samt en aftalt jobbyttedag. Tid: 10. marts - 19. april Sted: Østerskov Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. marts, 2016

Politisk salon Har din efterskole deltaget i demokratiet i dag? Efterskoleforeningen inviterer alle medlemmer til Politisk Salon. Arrangementet er gratis. Vi skal diskutere efterskolernes og de unges demokratiske deltagelse i hverdagen og i aktuelle politiske dagsordener. Tid: 14. marts kl. 14:00- 18:00 Sted: Askov Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 7. marts, 2016 38

Efterskolen · 19. februar 2016

At stå mål med folkeskolen efter reformen

Parkour - en del af din daglige undervisning

Præsentation af de nye forenklede Fælles Mål Konference om de nye forenklede Fælles Mål for ledere og lærere i de frie skoler. Tid: 31. marts kl. 11:00- 15:00 Sted: Radisson Århus Arrangør: Efterskoleforeningen og de øvrige frie skoler Tilmeldingsfrist: 1. marts, 2016

Parkour er ikke længere nyt, og mange har hørt om fænomenet eller ligefrem stiftet bekendtskab med det – specielt børn og unge. På dette kursus sætter vi fokus på simpel formidling af parkour i den daglige undervisning – formidling som alle idrætslærere nemt kan få ind under huden. Tid: 29. april kl. 13:30 - 30. april 17:30 Sted: BGI Akademiet Arrangør: BGI Akademiet og Gerlev idrætshøjskole Tilmeldingsfrist: 1. april, 2016

Når medierne banker på, og stormen raser Dit omdømme er i spil, når du skal i medierne. Hvert enkelt ord vejer tungt, når du har to minutter til at forklare din sag. Og dine ord kan få vidtrækkende konsekvenser både positivt og negativt. Derfor skal minutterne bruges rigtigt. Budskabet skal sidde lige i skabet. Tid: 26. april kl. 09:30- 15:30 Sted. Balle Musik- & Idrætsefterskole Arrangør: Efterskoleforeningen og Balle Musik- & Idrætsefterskole Tilmeldingsfrist: 17. april, 2016

Eksperiment eller misbrug?

Kursus om unges brug af hash på efterskoler 50 % af drengene i gymnasiet har prøvet at ryge hash viser en ny undersøgelse. Hash er blevet en udbredt og almindelig del af ungdomskulturen og vi støder derfor også på unge, der ryger hash på efterskolerne. Men hvad er årsagerne til unges stigende brug af hash? Og hvad kan og skal vi som efterskoler gøre ved det? Eksperter, efterskolefolk og erfarne på området giver os deres bud på, hvordan efterskoleformen kan håndtere unges brug af hash på skolerne. Tid: 28. april kl. 10:00 - 29. april 15:30 Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 28. marts, 2016

Efterskolen ud i verden Seminar om efterskolernes udenlandsrejser Efterskolerne rejser meget og over hele verden men med vidt forskelligt udbytte for eleverne. Internationalt udvalg ønsker med seminaret at sætte fokus på efterskolernes rejser for at støtte skolernes konstante fokus på at kvalificere egne rejser Tid: 11. maj kl. 09:00- 16:00 Sted: Glamsdalens Idrætsefterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 25. april, 2016

EU’s udfordringer - studietur til Bruxelles Formålet med studieturen er at give kursisterne en bred viden om EU’s institutioner, det daglige arbejde i Bruxelles samt nuværende og fremtidige problemstillinger indenfor EU samarbejdet. Herudover at kvalificere undervisningen omhandlende EU i forhold til at kunne skabe sammenhæng mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark, samt refleksion over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde. Tid: 22. maj - 24. maj Sted: Bruxelles Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. maj, 2016


Den professionelle underretning

Vejledning i efterskolen (Diplommodul)

Basiskursus for nye vejledere i Efterskolen

På dette kursus får du et bedre overblik over, hvornår og hvordan du skal underrette. Du får også viden om diverse §§ i lovgivningen omkring underretning, ligesom vi kommer ind på hvad tavshedspligt betyder, samt på hvad din opgave som lærer er og hvad kommunens opgave er. Vi prøver også at lave en handleplan ud fra cases. Alt dette for at gøre dig mere professionel. Tid: 23. maj kl. 09:30- 16:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 21. april, 2016

Efterskolens vejledning er en integreret dimension i arbejdet med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. Den tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden. Modulet kan tages i forlængelse af Basiskurset som overbygning eller som efter/videreuddannelse for den erfarne. Tid: 1. september - 11. november Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2016

Efterskolens vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. Den tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden. Tid: 5. oktober - 2. december Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2016

7194 - jyst

Scandinavian Congress Center Aarhus 13. - 14. april 2016

Følg os på Facebook og Twitter

KOM GRATIS IND Registrér dig på skolemessen.dk inden 1. april og deltag i konkurrencen om hotelophold.

Efterskolen · 19. februar 2016

39


EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Lever af sine svagheder Foredragsholder Anders Kofoed Pedersen snakkede for meget i skolen og fik at vide, at han var dårlig til at skrive. De seneste år har han skrevet artikler til flere dagblade og levet af at holde foredrag, oftest for unge og under overskriften ”Er jeg god nok”. Han har blandt andet besøgt 97 efterskoler og hans eget efterskoleophold gjorde en stor forskel for ham

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Anders Kofoed Pedersen voksede op på et mindre landbrug på Thyholm, hvor han kom til verden for 38 år siden som nummer fem i en søskendeflok på otte. I skolen kæmpede han med et lavt selvværd, var urolig, snakkede for meget og fik at vide, at han var dårlig til at skrive, og at det han skrev grænsede til pjat. »Ironisk nok lever jeg i dag af de ting, som i min barndom var forbundet med megen smerte,« siger han. De seneste seks år har han gennem sit eget firma levet af at holde foredrag, og han har skrevet adskillige artikler, som er blevet trykt i både Berlingske og Politiken. Foredragene, der oftest henvender sig til unge, kredser alle om spørgsmålet; er jeg god nok? »Min egen kamp med det lave selvværd giver mig troværdighed og gennemslagskraft i forhold til de unge, der kæmper deres egne kampe. Og ved at spejle sig i mig kan de unge se, at deres svagheder ikke behøver at definere deres fremtid på negativ vis,« siger han og fortæller, at efterskolen gjorde en stor forskel for ham. Efterskolen - et stærkt koncept På Frøstruphave Efterskole mødte Anders Kofoed Pedersen folk, der forsøgte at forstå ham, folk der på mange måder tænkte som ham selv, og dér forstod han, at livet ikke var et soloprojekt, men at han var del af et fællesskab. »Jeg forstod, at jeg havde et liv, der var værd at leve, at jeg havde noget at

40

Efterskolen · 19. februar 2016

tilbyde og kunne gøre en forskel,« siger han og synes, at efterskolen er et fantastisk koncept, som alle unge burde opleve. Et koncept med fokus på det hele menneske, og et koncept som får en masse forærende, fordi de unge er tæt sammen i hele døgnet og er tæt på de voksne. Og selv om det kan være hårdt at skulle forholde sig til en masse andre unge, mener han, at der ligger en styrke i, at man ikke kan gemme sig. »Når først du accepterer efterskolens præmis, bliver det lettere at forlige dig med sig selv, og når du gør det, er det også lettere for de andre at forlige sig med dig,« siger han og fortæller, at for ham blev efterskolen en afgørende beslutning, som på mange måder har præget resten af hans liv. Professionel foredragsholder »Lige efter gymnasiet fik jeg et barselsvikariat på Haslev Idrætsefterskole. Udover fornøjelsen ved at opleve dagligdagen fra den voksnes side, gjorde det også, at jeg endte med at bosætte mig øst for Storebælt og fik lyst til at læse til lærer,« siger Anders Kofoed Pedersen, der blev færdiguddannet i 2005. Men i stedet for et fast job i skolen, valgte han at fokusere på, hvordan han med sine foredrag kunne være med til styrke de unges selvværd og karakter. »Jeg har holdt mine foredrag i mere end ti år, og for omkring seks år siden blev det mit levebrød,« siger han. Foredragene kan både være for forældre, for


Min egen kamp med det lave selvværd giver mig troværdighed og gennemslagskraft i forhold til de unge, der kæmper deres egne kampe. Og ved at spejle sig i mig kan de unge se, at deres svagheder ikke behøver at definere deres fremtid på negativ vis.

Globetrotter Og der er en del at fortælle om. Han har arbejdet med udsatte unge i forskellige sammenhænge. Han er blevet gift og fået tvillinger, der nu er halvandet år. Han har deltaget i en Robinson ekspedition. Og han har rejst i mere end 80 lande, hvor han oftest har opsøgt steder, som man ikke normalt finder i rejsebureauernes kataloger. For eksempel tog han til Iran i forbindelse med Muhammed krisen for at møde rigtige mennesker og komme bag om mediernes fremstilling af, hvordan muslimerne reagerede på tegningerne. »Jeg fik smag for rejseriet, da jeg som 16-årig blaffede alene til Rumænien. Noget jeg håber, jeg selv vil turde lade mine børn gøre - hvis de får lyst. For selv om meget gik galt på den

Foto: Søren Kjeldgaard

seniorer, for konfirmander og for efterskoleelever. Foreløbigt har han besøgt 97 efterskoler. »Jeg fortæller om mit eget liv, og om hvad det har gjort ved mig, men for mig giver det kun mening at fortælle om mig selv, hvis det er med til at åbne op for tilhørerens egen verden,« siger han.

tur, så var det også voldsomt lærerigt,« siger Anders Kofoed Pedersen og peger på, at det netop er, når noget er svært, at vi udvikler os. At alle har noget, der er svært, men at det afgørende er, at vi ikke begynder at tro, at vi er forkerte, når det er svært. »Vi har alle et valg, og jeg håber, at noget af det vigtigste, de unge tager med fra mine foredrag, er en forståelse for, at det ikke er vores følelser, tanker og de ting, som bliver gjort mod os, der definerer hvem vi er. Men hvordan vi vælger at handle, når noget er svært,« siger han. De unge er udfordret. »Det kan være virkelig svært at være ung i dag. Tidligere talte vi om udsatte unge, og det giver måske stadig mening, men jeg synes faktisk, at alle unge er udsatte,« siger Anders Kofoed Pedersen. Han synes, de unge mødes af et voldsomt forventningspres. Både fra omverdenens side, men også fra dem selv. De skal være lykkelige og interessante. De skal have den bedste uddannelse. De skal have den rigtigste kæreste. De skal have de rigtige venner. De skal gå i det rigtige tøj. På alle områder skal de være perfekte. »Og hvis ikke det lykkes for dem, så er det de- • Efterskolen · 19. februar 2016

41


EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

res egen skyld, og de står alene tilbage med skammen,« siger han og håber, at hans foredragsvirksomhed kan være med til at vise, at der er andre veje, at der er håb. »Min far døde, da jeg var ti, og skolen var en udfordring for mig. Jeg har fejlet rigtig meget og haft mit at kæmpe med, og selv om jeg er blevet voksen, fejler jeg stadigvæk, men jeg har lært, at mine fejl og min fortid ikke behøver definere resten af min fremtid. På den måde er jeg et forbillede for de unge. Et levende bevis på, at det hele menneske netop ikke er perfekt,« siger han og tilføjer, at efterskolen skal huske, at den er til for det hele menneske. Huske efterskolerødderne »Jeg er sikker på, at alle efterskoler er optaget af det hele menneske, hele konceptet støtter også det fokus, men der er en utrolig opmærksomhed på kompetencer og faglige færdigheder i dag, og der er konkurrence om eleverne,« siger Anders Kofoed Pedersen. Han advarer mod, at skolerne indgår for mange kompromisser alene for at fylde sengene op. »Efterskolen skal fortsat være en skole, der tilgodeser de unges behov, ikke deres forældres eller samfundets ønsker. Skolerne skal selvfølgelig manøvrere i det farvand, de sejler i, men må ikke falde i den grøft, hvor man tror, at hvis bare man får lært tilstrækkeligt med faglige færdigheder, så skal man nok klare sig,« siger han og forklarer, at det man lærer let risikerer at blive forældet. »Men læringen om, hvordan man lærte det, vil være relevant for de unge resten af livet,« siger han. Turde at være sig selv »Jeg har lært mange ting på den hårde måde, og jeg er sikker på, at der er andre måder, det kan gøres på, men jeg tror, at det er vigtigt, at vi tør være den original, vi er skabt til at være,« siger han velvidende, at det er meget nemmere at sige end at leve efter. »Jeg tror på at alle har et liv – der er værd at leve, derfor piner det mig, når jeg ser mennesker bruge så meget tid på at leve andres liv i stedet for det liv, de har fået. Mit håb er, at jeg, med det jeg gør, kan være med til at hjælpe mennesker til at acceptere, hvem de er, i stedet for at leve i jagten på at blive noget andet. I folkeskolen konstaterede jeg, at jeg var en rigtig dårlig kopi af alle andre, men efterskolen blev startskuddet til at forstå, at jeg er helt ok til at være mig,« siger han. ● 42

Efterskolen · 19. februar 2016

FARSØ EFTERSKOLE SØGER EN KREATIV DANSKLÆRER Vi har fra 1. november brug for en efterskolelærer, som kan undervise i dansk, engelsk, kristendom og på vores kreative linje samt udbyde billedkunst og/eller keramik, som valgfag. Da alle elever på Farsø Efterskole er i læse- og skrivevanskeligheder foregår undervisningen på mindre niveaudelte hold. Brugen af it-teknologi og troen på den enkeltes muligheder er udgangspunktet for den læring der sker. Har du lyst til videreuddannelse vil der blive mulighed for at tage en diplomuddannelse i læseog skrivevanskeligheder. Værdigrundlaget på Farsø Efterskole tager sit udgangspunkt et kristent livssyn. Vi vægter høj faglighed, spændende linjer/valgfag og rejser. Der vil være mulighed for at deltage i en af vores rejser til Tanzania, Slovakiet eller Asien. Skolen ligger naturskønt lige ud til Limfjorden. Vi vil gerne være behjælpelig med at finde en bolig i nærområdet, på sigt kan der blive tale om en tjenestebolig. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger på vores hjemmeside www.fe.dk og hos forstanderpar Lone Primdahl og Søren Dolmer tlf. 98 63 62 22. Du er meget velkommen til at komme og se skolen og få en snak med os, inden du evt. søger. Ansøgningsfrist: 19. september 2014, sendes til an@f-e.dk. Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 39. Farsø Efterskole har baggrund i 3 folkekirkelige ungdomsorganisationer - FDF, KFUM-Spejderne, KFUM og KFUK. Til skolen hører nybygget idrætshal, værksteder, mindre landbrug og 5 medarbejderboliger. Vi er pt. i gang med et byggeri og som indebærer en mindre udvidelse af elevtallet. Vi er i alt 28 medarbejdere, heraf 15 lærere.


Lilleskole søger overbygningslærere Vi er en veldrevet 1-spors lilleskole med holdning, forpligtende fællesskab, pædagogisk udvikling – og dertil smukt beliggende i Vestskoven.

Lilleskole søger overbygningslærere

Vi søger to læreruddannede kolleger til overbygOm du er erfaren eller lige udklækket Vi erbare en veldrevet lilleskole med holdning, forpligtende ningen, der tilsammen kan bidrage medfællesskab, følgende: fra seminariet er ikke vigtigt, du har 1-spors pædagogisk udvikling – og dertil smukt beliggende i Vestskoven. den rette ånd: • Dansk på linjefagsniveau med kendskab til Da det er afgørende for os at genrepædagogik samt matematik på ok-niveau - Du arbejder efter devisen: ”Ingen kan alt, få den denrette helt ånd: rigtige kollega og Omkan du vi er det erfaren udklækket seminariet er med ikke interesse vigtigt, bare Matematik påfra linjefagsniveau i du har alle kan noget – tilsammen hele”eller•lige medarbejder, forventer vi, at praktisk matematik samt dansk på ok-niveau - Du kan godt lide udfordringer og elsker du har sathele” dig grundigt ind i, -­‐ Du arbejder efter devisen: ”Ingen kan alt, alle kan noget – tilsammen kan vi det • Fysik på linjefagsniveau at diskutere pædagogik og omsætte den hvilken skole vi er, før du søger. -­‐ Du kan godt lide udfordringer og elsker at diskutere pædagogik og omsætte den i praksis • Biologi og geografi på linjefagsniveau i praksis Så ring for besøg og/eller -­‐ Du ser i dagligt at arbejde tværs afpåklasser og fag om elevgruppen • Gerne idræt og/ellerpåengelsk linjefagsniveau - Du ser fordelene i dagligt at arbejde på fordelene samtale med skolens leder på -­‐ Du sætter elevernes læring i centrumIT, ogfilm har og/eller et bredt læringssyn • Glad for friluftsliv, teater tværs af klasser og fag om elevgruppen 43 45 12 30 og læs om os på Du kan med mange undervisningsformer lidebilledat undervise www.albertslundlilleskole.dk. projektorienteret fagligheder fx og sløjd, - Du sætter elevernes læring i -­‐centrum ogjonglere har • Kreative/manuelle kunst, hjemkundskab et bredt læringssyn -­‐ Du ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere om skolelivet Ansøgning med referencer, - Du kan jonglere med mange -­‐undervisningsDu er dygtig, stabil, robust, professionel, humoristisk, samarbejds- og eksamenspapirer udviklingsorienteret og cv pr. mail Vi tilbyder: former og lide at undervise projektorienteret -­‐ Du kan følge fælles retning og bidrage selvstændigt og konstruktivt senest torsdag d. 3. marts. - Du ser forældrene som vigtige samarbejdsSamtaler afholdes torsdag d. 10. • Fastansættelse senest 1. august men med mulig partnere om skolelivet Vi søger to læreruddannede kolleger til overbygningen, der tilsammen kan bidrage martsmed efterfølgende: kl. 16 og evt. tiltrædelse fra 1. april • Dansk på linjefagsniveau med kendskab til genrepædagogik samt matematik på ok-niveau - Du er dygtig, stabil, robust, professionel, 2. samtale tirsdag d. 15. marts. • Ansættelse i hht. OK mellem FSL (Frie Skolers Matematik på linjefagsniveau med interesse i praktisk matematik samt dansk på ok-niveau humoristisk, samarbejds- og •udviklingsLærerforening) og Finansministeriet. • Fysik på linjefagsniveau Albertslund Lille Skole orienteret • Dialogorienteret arbejdsplads, nærværende • Biologi og geografi på linjefagsniveau Herstedøster Skolevej 28 - Du kan følge fælles retning og bidrage selvledelse og ikke mindst gode kolleger, der lever • Gerne idræt og/eller engelsk på linjefagsniveau 2620 Albertslund stændigt og konstruktivt op til Att. Skoleleder, Trine Nielsen • Glad for friluftsliv, IT,ovennævnte. film og/eller teater •

Kreative/manuelle fagligheder fx sløjd, billedkunst, hjemkundskab

Vi tilbyder: • Fastansættelse senest 1. august men med mulig tiltrædelse fra 1. april • Ansættelse i hht. OK mellem FSL (Frie Skolers Lærerforening) og Finansministeriet. • Dialogorienteret arbejdsplads, nærværende ledelse og ikke mindst gode kolleger, der lever op til ovennævnte.

Forstander søges til Han Herred Efterskole »Efterskole Classic« med idræt, natur og sprog

Da det er afgørende for os at få den helt rigtige kollega og medarbejder, forventer vi, at du har sat dig grundigt ind i, hvilken skole vi er, før du søger. Så ring for besøg og/eller samtale med skolens leder på 43 45 12 30 og læs om os på www.albertslundlilleskole.dk. Spændende udfordringer i den skønneste Ansøgning med referencer, eksamenspapirer og cv pr. mail senest torsdag d. 3. marts. Samtaler Læs om efterskolen og. se hele afholdesfra torsdag d. 10. marts efter kl. 16 og evt. 2. samtale tirsdag d. 15. marts natur kun 10 minutter Vesterhavet

og Limfjorden!

Albertslund Lille Skole Herstedøster Skolevej 28 2620 Albertslund Vi søger pr. 1. august 2016 en visionær og initiaAtt. Skoleleder, Trine Nielsen

tivrig forstander, der har lyst til at stå i spidsen for at videreudvikle og styrke skolens profil med vægt på efterskoletankens klassiske værdier. Han Herred Efterskole har stærke rødder i lokalsamfundet omkring centerbyen Fjerritslev og er samtidig inde i en yderst positiv udvikling som en aktiv del af det lokale kulturog idrætsliv.

stillingsopslaget på www.hhe.dk

Du er velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Jørgen Gabel på telefon 24 66 42 08 for nærmere oplysninger. Send din ansøgning med relevante bilag senest tirsdag 29. marts 2016 kl. 12.00 til bestyrelsesformand Jørgen Gabel på gabel.nielsen@mail.dk

Aggersundvej 237 • 9690 Fjerritslev Telefon 98 21 17 75 • www.hhe.dk

IDENTITETSDANNELSE • FÆLLESSKAB • FAGLIGT ENGAGEMENT • BEVÆGELSE • AUTENTISKE VOKSNE Efterskolen · 19. februar 2016

43


Annoncer

Brænder du også for efterskolelivet? Vi søger en matematiklærer til skolestart 1. august 2016 På Samsø Efterskole giver vi vores elever oplevelser til lands, til vands og i luften. De over 30 valgfag, som efterskolen tilbyder eleverne, spænder vidt, lige fra windsurfing og sejlads til ridning og billedfag. Den boglige undervisning foregår på niveaudelte hold. Samsø Efterskole søger en underviser der udover matematik kan dække mindst et af følgende boglige fag: Dansk, engelsk, fysik eller tysk. På valgfagssiden skal du gerne kunne byde med ind med et af disse fag: Sejlads, windsurfing, fitness, adventure race. Har du andre spændende færdigheder, som kan bruges i et valgfag, må du gerne skrive om det i din ansøgning. Vi forventer at du: • Er engageret i unge menneskers udvikling og formår at gå i dialog med dem • Kan inddrage til lands, til vands og i luften i din undervisning • Har let til smil • Har lyst til at bo på smukke Samsø Til stillingen er tilknyttet kontaktgruppelærerfunktion, tilsyn og andre kostskolerelaterede opgaver. Vi tilbyder: • En aktiv skole med ca. 30 engagerede kollegaer • 160 unge mennesker fra hele landet, der venter på at du udfordrer dem Ring til forstander Lasse Ovesen 8659 1111 / 3036 4111 for yderligere oplysninger. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og L.C. Ansøgningsfrist: d. 7. marts kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt d. 15.-16. marts. Ansøgningen sendes til: Lærer Samsø Efterskole Besser Kirkevej 30 8305 Samsø info@samsoefterskole.dk

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

SØGER NY FORSTANDER Idet vores nuværende forstander, af helbredsmæssige årsager, har valgt at stoppe, søger vi en ny forstander med tiltrædelse 1. maj eller snarest muligt, som er parat til at påtage sig det overordnede pædagogiske, økonomiske, administrative og ledelsesmæssige ansvar. Vores skole er en efterskole med elever i 8. 9. og 10. klasse – med et særligt fokus på at forberede eleverne til deres fremtidige erhvervsvalg. Vi har et særligt samarbejde med lokale virksomheder – hvor elever med relevante profilfag kan forberede sig på de krav og vilkår, der stilles på en fremtidig arbejdsplads. På Borremose Erhvervsefterskole indgår eleverne og skolens medarbejdere i et forpligtende fællesskab, hvor åbenhed, hjælpsomhed, imødekommenhed og gensidig respekt er centrale begreber. Skolens bagland er KFUM og KFUK, Indre Mission, FDF og Y’s mens - og bygger på de kristne grundværdier, holder morgensamling og deltager i gudstjenester i sognet. Vi har brug for en forstander: • der er synlig i dagligdagen med en naturlig autoritet i forhold til personale, elever og forældre • er initiativrig, engageret, inspirerende og anerkendende i sin ledelsesstil

44

Efterskolen · 19. februar 2016

• kan uddelegere opgaver så øvrige medarbejdere inddrages • der er åben og troværdig, som både lytter og støtter Vi kan tilbyde • en dygtig og engageret personalegruppe • en skole med højt aktivitetsniveau, med fokus på elevernes trivsel og udvikling • en arbejdsplads med højt til loftet og hvor godt humør og seriøsitet er nøgleord • forstanderbolig Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønning sker i intervallet 420.722 – 493.201 (1/4-2012). Ansøgningsfrist er 11. marts kl. 12.00, og sendes med relevante bilag til bestyrelsesformand Ulrik Simoni via mail: krogstrupvej10@gmail.com. Ansættelsessamtaler 15. og 16. marts. Spørgsmål kan rettes til konstitueret forstander Karl Halskov på tlf. 2263 5107, eller skolens sekretær Marianne Jensen på tlf. 9865 6044. Se og læs mere om skolen på: www.borremose.dk


Vi søger tre seriøse og dygtige gymnastiklærere til vores fantastiske elever, med ansættelse pr. 1. august 2016

Vi søger tre gymnastiklærere, to til pigegymnastik og en til drengene, som kan indgå i vores fantastiske lærerteam i tre stillinger på næsten fuldtid (87,5% + 87,5% + 92,5%). Du skal kunne undervise i enten obligatorisk drengegymnastik (92,5%) eller pigegymnastik (87,5%) samt fællesgymnastik og spring eller rytme og skal i samarbejde med de tre øvrige gymnastiklærere udvikle det årlige opvisningsprogram.

Lyngs Idrætsefterskole er en Grundtvigsk efterskole med 124 elever i 9. og 10. klasse. Vi har et godt og velfungerende medarbejderteam på 22 ansatte. Vi har en veludbygget skole med gode faciliteter som kunstgræsbane, hal, spring- og dansesal med springgrav, et helt nyt springcenter og gode undervisningslokaler beliggende i et naturskønt område på Thyholm. Skolen kan tilbyde at hjælpe med en bolig.

Derudover har vi brug for støtteundervisning i forskellige boglige fag, afhængigt af elevernes behov, så vi hører gerne, hvad du ellers kan byde ind med. Vi er seriøse omkring idrætten, hvor vi har høje forventninger til både elever og undervisere. På Lyngs Idrætsefterskole har vi tre linjer; håndbold, fodbold og gymnastik/dans, som er lige højt prioriterede. Der vil i nogen grad blive tale om opgaver som vagtlærer og deltagelse i ture mm. – vi tager både til Playitas på Fuerteventura i uge 47 og på ski i Østrig i uge 6.

Vil du vide mere om stillingen eller Lyngs Idrætsefterskole kan du finde os på www.l-i-e.dk, eller ringe til forstander Søren Toft på tlf. 9787 8005 – mobil 2076 1746. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Vi lægger vægt på at du er fleksibel, dygtig omkring dit fag, og at du gerne vil involvere dig med eleverne i dagligdagen på skolen.

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

 Busrejse T/R  6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension  4 aktiviteter  Heldagsudflugt til Prag

Samtalen vil bestå af både en praktisk-/undervisningsdel og en snak med ansættelsesudvalget, og vil foregå i uge 10 og 11. Ansøgningen skal være skolen i hænde senest fredag d. 4. marts 2016. Den kan mailes på: forstander@l-i-e.dk eller sendes til skolen: Lyngs Idrætsefterskole, Jestrupvej 8, Lyngs, 7790 Thyholm, att. Søren Toft.

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1

03/11/14 13.57

Skolerejser med bus

Ring eller mail efter uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 Efterskolen · 19. februar 2016

45


Annoncer

BLIV KLOG PÅ INSPIRERENDE ISLAND

KONTAKT OS IDAG PÅ 8020 8870 Vi er specialister i grupperejser for undervisningssektoren. Vi tilbyder rejser til alle de klassiske rejsemål, men også dem, som er lidt anderledes. Lige nu tilbyder vi, i samarbejde med Icelandair, helt specielle og lave kampagnepriser på vores skolerejser til Island. Er I fleksible med rejseperioden, så koster en rejse på 5 dage helt ned til kr. 2.598,- pr. person.

KAMPAGNEPRISER MED ICELANDAIR 5 DAGE BILLIGST FRA KR. 2.598,Prisen inkluderer: Flyrejse Reykjavik t/r 4 overnatninger på hostel

HUSK, vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene. Ring idag eller skriv til os og få et tilbud.

BILLIGST FRA KUN 2.598, TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Efterskolen_Island.indd 1

2/4/2016 2:16:33 PM

STUDIEREJSER EUROPA

BERLIN..............fra kr. 995

UDSYN MED INDSIGT

KRAKOW..........fra kr. 1395 PRAG.................fra kr. 1285 HAMBORG.......fra kr. 1295 BRUXELLES.....fra kr. 1550 BUDAPEST.......fra kr. 1395 AMSTERDAM...fra kr. 1485

Forførende

BERLIN fra kr.

tlf. 4494 6090 | 46

Efterskolen · 19. februar 2016

995

mail: info@grupperejsebureauet.dk | www.grupperejsebureauet.dk


Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Løsningen kommer fra os selv Det er noget skidt, når regeringen skærer 40 millioner kroner på efterskolerne i år. Det er rigtig skidt, når DI angriber 10. klasse. I de situationer kan vi som efterskoleform samles om den ydre modstand. Og vi kan pege på løsninger, som andre skal hjælpe os med. Men i år bør interessen på Efterskoleforeningens årsmøde først og fremmest samle sig om indre anliggender. Det er nemlig skoleformen selv, der kan løse en stor del af den udfordring, som handler om at blive Hele Danmarks Efterskole. Efterskolerne kan godt nok bede politikerne om flere penge eller få ministreret til at ændre på forældrestøtten. Men det væsentlige arbejde i bestræbelsen på at favne alle Danmarks unge kommer fra efterskolerne selv. Første skridt er at stemme ja til det sociale charter, som Efterskoleforeningen lægger frem for årsmødet. Det er nemt gjort. Næste skridt bliver, at samtlige efterskoler - hver og en - går hjem og trækker i arbejdstøjet. For skal Hassan, Brian og Amanda alle på efterskole, og endda have mulighed for at møde hinanden på den samme efterskole, skal der for alvor tages livtag med principper, værdier, optagelsesprocedurer og meget mere. På hver eneste efterskole landet over. Og det er faktisk, hvad det sociale charter lægger op til: At bestyrelse og ledelse analyserer de sociale, økonomiske og kulturelle barrierer, som gør, at ikke alle unge vælger

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

jeres efterskole. I forlængelse af analysen skal I lægge en plan for, hvordan I tager et socialt ansvar og favner nye målgrupper. Skal skoleformen lykkes med at blive for hele Danmark, kræver det, at alle spiller med. Og at alle efterskoler kommer ud af bestyrelseslokalet med en klar plan, som lægger op til forandringer. Hvis en skole forfalder til, at man gør det godt nok, kan målet ikke nås. Alle skal bidrage og åbne sig mere, gøre sig mere rummelig og klar til at inkludere de typer af unge, som i dag ikke kommer på efterskole. Som det står i chartret skal hver enkelt efterskole bl.a. redegøre for, hvordan den åbner sig for socialt udsatte unge. Skolen skal indgå samarbejde med for eksempel kommuner eller andre organisationer mv. Det lyder måske ikke så svært. Men det kan komme til at gøre ondt. For det kræver forandringer og opgør. Det handler nemlig også om at være selvkritiske over for de signaler som ens egen efterskole sender i form af nultolerance, rigide regler, danskhed i form af en særlig gymnastikkultur eller særlige profilfag, som henvender sig til ressourcestærke unge. Og så handler det om, hvordan man håndterer ventelister, om man holder pladser åbne og meget mere. Ingen kan sige nej til den sociale opgave. Men et ja til det sociale charter forpligter til at gøre en forskel i praksis. Og det er en opgave, som kun den enkelte efterskole kan løse.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410


Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

HARRACHOV I KRKONOSE BJERGENE

SKOLEREJSER I TJEKKIET

Holtum Rejser er specialister i at lave Adventure rejser til Harrachov & Krkonose Bjergene. Den smukke by danner rammerne for en lang række af spændende udfordringer der blot venter på Jeres besøg. Vores rejser styrker et godt sammenhold i klassen. De grænseoverskridende udfordringer udfordrer alle deltagers mod. I vil bevæge Jer igennem unik natur og komme tæt på Tjekkiets historie.

RING TIL OS

Få råd og vejledning af erfarende konsulenter. De kender området og alle muligheder. Vi kan også implementerer Jeres linjefag på turen. Fx ved turnering mod lokal sportsforening.

Tlf.: 75 72 22 00

Vedelsgade 85A • 7100 Vejle www.holtum-rejser.dk • info@holtum-rejser.dk Rejsegarantifond: 2661

Vi glæder os til at høre fra Jer!


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.