Efterskolen 7-2017 by Efterskoleforeningen

20. februar 2017

Nr. 7

Ministeren:

Efterskolen flytter de unge Merete Riisager ser gerne, at flere indvandrere bliver en del af efterskolens dannelsesrum. 10

BONUS Efterskole foreningens beretning

KL vil ensrette 10. klasse med fokus pĂĽ erhvervsuddannelse. 16

Foto: Claus Peuckert

The International Her tales kun engelsk. 18

Mindre opfindsomhed Professor Lene Tanggaard advarer imod lĂŚringsmĂĽl, test og PISA. 46

Indhold

Efterskolen 20. februar 2017 Nr. 7 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk

EftErskolE forEningEns årsmødE 2017

Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935

Årsm ødeh æfte s med foren ingen tning skrift lige bere

Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530

Årsmødehæfte

Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 49. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

med beretning, kandidater og forslag følger med dette nummer. 4

Nyt fra efterskolerne 11

Merete Riisager: Plads til flere indvandrere

Undervisningsminister ønsker at flere møder Danmark gennem et efterskoleophold.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

KL vil erhvervsrette 10. klasse 18

The International Besøg på en ny efterskole, hvor man kun taler engelsk.

Frirummet

De frie skolers foreninger vil genskabe den demokratiske samtale. 32

Lærer skriver sang Mette Poulsen har skrevet landsstævnesangen. 34

Debat 38

Læring gennem evaluering 46

DM i Skills

Efterskoler med for første gang. Fokus på håndværksfag.

Læringsmål er misforstået redskab

Professor Lene Tanggaard taler imod test og læringsmål.

Nyheder

Replik

Efterskoleeleverne skal smage på at være et aktivt medlem af et demokratisk samfund. Jeg tror på, at vi kan ændre noget, hvis vi gør det i fællesskab. Og en vigtig del af efterskolerne i Danmark er netop, at vi skal vise de unge mennesker, at de i fællesskab har handlekraft og mulighed for at gøre en forskel. Sune Kobberø, kommunikationsansvarlig i Efterskoleforeningen, i interview til Kristeligt Dagblad i forbindelse med Danmarks Indsamling.

6 kæmper om 4 pladser Der bliver kamp om bestyrelsespladserne, når Efterskoleforeningen holder årsmøde første weekend i marts. Ekstraordinært er fire kandidater på valg, men der er seks personer, som byder ind på en plads i bestyrelsen.

Torben Vind Rasmussen Genopstiller

Stine Marie Aaby Genopstiller

Stine Bossen Davidsen

Danmarksindsamlingen.

Ny kandidat

Efterskolerne ydede igen i år en stor indsats i forbindelse med Danmarksindsamling. I alt indsamlede efterskolerne 598.756 kroner, og den skole der samlede mest, var igen i år Skals Efterskole, som bidrog med omkring halvdelen af det samlede beløb. Svimlende 294.840 kroner nåede skolen, som blandt andet har arrangeret koncert med Steffen Brandt, solgt mobilcovers og samlet rigtig mange penge ind ved at hjælpe folkeskoler med at arrangere sponsorløb. På de næste to pladser kom Bjergsnæs Efterskole med 30.364 og Haarby Efterskole med 26.436 kroner.

En del af de penge, skolerne indsamlede, kom fra en konkurrence om, hvem der kunne samle flest sms stemmer for videoer, skolens elever havde lavet og uploaded til Youtube. Hver afgiven stemme støttede Danmarksindsamlingen med 20 kroner. Grønsund Idrætsefterskole indtog med 693 sms stemmer førstepladsen i denne konkurrence, Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole tog andenpladsen med 520 stemmer, og på tredjepladsen kom Gymnastikefterskolen Stevns, der opnåede 287 sms stemmer.

Mette Ibsen Thesbjerg Genopstiller

Hans Jørgen Karlshøj-Andersen Genopstiller

Esben Jensen Ny kandidat

Læs præsentationerne i årsmødehæftet, som følger med dette nummer af bladet. Efterskolen · 20. februar 2017

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Iværksættercamp på New Nordic Youth

Nøvlingskov rejser til Myanmar 33 elever og tre lærere fra Nøvlingskov Efterskole rejser til Myanmar i uge seks og syv i forbindelse med projektet "Minglabar Myanmar". Det er et internationalt projekt i FDF, KFUM og KFUK i samarbejde med Danmission og tre organisationer i Myanmar, der arbejder for at styrke unges engagement i deres civilsamfund. Eleverne har siden november arbejdet med projektet, fået undervisning om

Flere kvadratmeter til flere elever Første spadestik til en ny bygning på 1220 kvadratmeter bliver ifølge Randers Amtsavis taget i april på Mariager Høj – og Efterskole. Behovet for de nye kvadratmeter skyldes en markant stigning i elevtallet. Efterskolen satser på et ”Akademi”, som er en overbygning på 10. og 11. , og det kræver mere plads. Det nye byggeri skaber plads til 168 elever i efterskolen. Det er 40 mere end, hvad skolen har i år.

Efterskolen · 20. februar 2017

landet og samlet cirka 50.000 kroner sammen. Det er første gang, Nøvlingskov Efterskole sender elever til Myanmar. Det flotte beløb på ca. 50.000 kr. er bl.a. indsamlet ved arbejdsdage, skolens adventsstue og ved et sponsorløb, og eleverne kan ved selvsyn se, hvor stor gavn pengene kan gøre i forbindelse med projektet i Myanmar.

Fundraising på efterskole Eleverne fra Vesterbølle efterskole har i februar afholdt det årlige fundraising arrangement. Formålet er at samle penge til elevernes rejseaktivitet. I år går rejsen til Tyskland og El Salvador. Arrangementet er for alle interesserede og deltagerne har blandt andet mulighed for at vinde forskellige præmier i en række lotterier. »Der er tradition for, at det er en hyggelig aften, hvor eleverne gør et stort stykke arbejde for, at gæsterne også får noget for billetprisen,« siger forstander Martin Diget Aamann.

Den kommende efterskole, New Nordic Youth, efterskolen for iværksættere i Nordsjælland holdt iværksætter camp i vinterferieugen. Unge i alderen 13 til 16 år havde her mulighed for i fire dage at arbejde med iværksætteri inden for forskellige områder. Målet var at udbygge de unges kompetencer inden for iværksætteri, for at kunne skabe deres eget job i fremtiden og at etablere solide netværk. De unge mødte en række særdeles kompetente oplægsholdere, og arbejdede blandt andet med kortfilm, programmering, udviklede apps, havde fokus på eventudvikling, på webshops og blogs, og arbejdede med design og eSport på nye og anderledes måder. Og det hele blev bundet sammen med hyggeligt samvær.

Mere hjerterum på Waldemarsbo Første spadestik er netop taget til en ny tilbygning på Waldemarsbo Efterskole. Noget af nybyggeriet kommer til at indeholde det, skolen kalder et ”hjerterum”. Det kommer til at ligge i forlængelse af spisesalen, bliver niveaudelt og vil give eleverne mulighed for at gå for sig selv og alligevel opleve at de er en del af fællesskabet. »Det er vigtigt for vores elever, at de føler et fællesskab. Der bliver talt meget om inklusion, og hvis det skal lykkes for os, bliver eleverne nødt til at have nogle steder, hvor de kan føle sig som en del af fællesskabet samtidig med, at de kan få noget ro. Og det får de med de nye fysiske rammer,« siger forstander Tine Engell Kjøller. Efterskolen har skaffet penge til de nye rammer, der ud over hjerterummet også kommer til at indeholde et nyt køkken, ved hjælp af midler fra A. P. Møller Fonden, men har også selv sparet op.

96.000

kilowatt timer kan Sorø Gymnastikefterskole spare om året ved at skifte det eksisterende lys til LED-lys. Skolen bruger 260.000 kwt om året hvor af 1/3 er på lys. Prisen for investeringen er 600.000 kroner, men investeringen kommer hjem igen i løbet af godt to år, da den årlige besparelse vil ligge på 210.000 kroner samt et energitilskud på 90.000 fra staten. Det er vigtigt for Sorø Gymnastikefterskole at være med til at nedbring CO2’en og i fremtiden være med på den vedvarende energibølge. Skolen har investeret 1,4 million i “Projekt energi-rigtig efterskole” i 2016. Fokus har været på loftisolering og vinduer og nu er turen kommet til lyset.

Femmøller på turné

I uge fire til seks var Femmøller Efterskole på turné med teaterkoncerten ”Verden går sin gang”. 14 sange af Lars Hug og gruppen Kliche er blevet , og skolens elever og lærere har i fællesskab omarrangerer numrene og iscenesat teaterkoncerten. Tre uger har man gennem intenst arbejde fokuserer udelukkende på at skabe en

NYHED! Grammatik som animation

NYT TIL ENGELSK

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 64 kr. • Facithæfte, 44 sider, 29 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

fantastisk , alt imens skolens store fællesskab er blevet styrket. Hele efterskolen er på turné som går til destinationerne Ålborg, Odense, København og til sidst til spillestedet TRAIN i Århus. Der spilles i alt 18 forestillinger for venner, familie samt en masse skoleelever fra 6.-9. klasse.

Ny indlæringsform af engelsk grammatik 18 animationer á 5 minutter, baseret på bogen “Stifinderen en differentieret engelsk grammatik”. Fremragende som forberedelse, til undervisning i klassen eller til repetition. Giver større indlæring, idet nutidens elever er meget visuelle. Velegnet til “Flipped Classroom”. Se en gratis animation på www.andrico.dk Priser ekskl. moms

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

•

8660 Skanderborg

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk

Efterskolen · 20. februar 2017

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

” Jeg har vænnet mig til at være sammen med mennesker hele tiden…..Jeg følte ikke, jeg var alene, da jeg var hjemme, men nu hvor jeg har følt, hvor dejligt det er at være sammen med folk og altid have dem omkring mig, bliver jeg lidt bange for, hvordan det for eksempel bliver på gymnasiet, og om jeg kan få lige så gode venner der.” elevcitat fra rapporten: Hørby – en efterskole med karakter

Nybyggeri til 11 millioner kroner Rejsby Europæiske Efterskole ved den sønderjyske Vadehavskyst satser offensivt for at gøre en i forvejen populær skole endnu mere attraktiv. Ikke bare for elever fra Danmark, men fra hele verden. Skolen har netop indviet et nybyggeri med 6 nye elevrum til i alt 18 elever, men skolen har valgt kun at øge elevtallet med 8 til i alt 152 elever i 9. og 10. årgang. Samtidig er der etableret nyt indgangsparti, fællesarealer samt opført nye, moderne klasseværelser med skydevægge, der kan slås sammen og anvendes som storrum. Sidst, men ikke mindst, har den nye tilbygning på 680 kvadratmeter givet den ældste del af skolen et arkitektonisk løft. »Byggeriet løber sammen med etablering af en ny p-plads op i 11 millioner kr., og vi skylder Tønder Kommune stor tak for deres velvilje og en kommunegaranti på 3,5 millioner kr. Vi tolker dette som et skulderklap til vores arbejde og en tro på, at efterskolen også i fremtiden vil være et 6

Efterskolen · 20. februar 2017

aktiv for lokalsamfundet og hele kommunen, « siger forstander Brian Bastiansen. Rejsby Europæiske Efterskole tiltrækker ikke bare elever fra hele landet samt Sydslesvig, men også fra fjerne horisonter som USA, og man vil gerne have flere udenlandske unge på skolen »Der bliver allerede nu kommunikeret på mange sprog hos os, ikke mindst i de uger, hvor vi har besøg af elever fra skoler i Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien. Vi får imidlertid det mellemfolkelige kulturmøde endnu tættere på, når vi fra det næste skoleår indleder et samarbejde med elevudvekslingsorganisationen AFS. Mange danskere kender allerede AFS, enten fordi de har haft en udvekslingsstuderende boende eller fordi, at en af familiens unge har været i udlandet gennem ASF. Nu vil ASF altså også give unge fra udlandet mulighed for at opleve denne specielle danske skoleform,« siger Brian Bastiansen.

Ministeren besøgte Korinth Efterskole I forbindelse med Skolevalg 2017 besøgte undervisningsminister Merete Riisager (LA) Korinth Efterskole. DR Ultra sendte live fra Christiansborg, da valget afsluttedes og havde reportere på tre skoler, hvoraf en var Korinth Efterskole. 60 elever stillede kritiske spørgsmål til ministeren. Nogle undrede sig blandt andet over, at den lovede daglige times bevægelse ikke var blevet til noget, og andre fandt det mærkeligt, at man stadig havde lektier. De lange skoledage var også genstand for en del kommentarer. Eleverne har arbejdet med politik, valg og demokrati i et tre ugers forløb op til valget. »Det har været et langt forløb. Indimellem lidt kedeligt, men også meget hyggeligt. Vi har fået en masse at vide og er kommet ind i, hvad partierne står for,« siger Michelle Frandsen, 10. klasse, og Celia Marker Christensen, 9. klasse.

elever fra Ladelund Efterskole fik en alvorlig forskrækkelse da den bus de sad i først i februar væltede i Norge, men heldigvis kom ingen alvorligt til skade. Eleverne var på vej på ski-lejrskole. Ifølge BT fik alle elever og bussens chauffør tilbudt krisehjælp, og skolens sekretær oplyste, at eleverne efter den dramatiske oplevelse glædede sig til at komme ud og stå på ski.

Klar til den nye EU-persondataforordning

Seminar om ny forordning v/ Nis Peter Dall EU-persondataforordningen stiller fra 25. maj 2018 nye krav til skolers håndtering af persondata. Bøderammen forhøjes. Bliv klædt på til at gøre skolen klar til den nye EU-forordning. SkoleIT indbyder frie skolers ledelse og administration til seminar d. 24/4 17. Læs mere på www.skoleit.dk/eu2018 Nis Peter Dall er advokat og partner i Bird&Birds internationale it-sektor gruppe i Danmark. Som medforfatter til “Persondataforordningen – en håndbog for praktikere” er Nis Peter en kvalificeret vejleder til den konkrete udfordring, frie skoler står foran.

KR Kirstinelund Lyshøjen 2 8520 Lystrup

Seminar, materialer og fuld forplejning Kr. 1.500 inkl. moms

Seminaret foregår d. 24. april 2017 kl. 9 - 15

Tilmelding senest d. 3. april på mail eu2018@skoleit.dk

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Generationskløften bliver mindre

Aabæk Efterskole får ifølge JydskeVestkysten hver tredje måned besøg af ældre i et samarbejde med Ældresagen. Ved seneste arrangement begyndte man i musiklokalet, hvor de unge blandt andet stiftede bekendtskab med sangen ”Vi er børn af sol og sommer”, som kun en elev kendte. Senere stod den på kaffe og kage og en rundtur på efterskolen. De ældre fik mulighed for at deltage i nogle af skolens valgfag. Samarbejdet handler om at nedbryde fordomme. »Den dybe generationskløft, man taler om bliver fyldt, og det er noget alle involverede sætter pris på. Vores unge lærer, at når man har passeret de 30 år, så er man stadig i live. Og måske tænker nogle af de ældre, at de unge er dovne og aldrig kommer op om morgenen - vi er med til at vise, at det kan de sagtens,« siger en af efterskolens lærere, Kaj Asmussen.

Gratis solceller på Hjemly Det er nu muligt for fynske skoler, foreninger og virksomheder at låne penge til energi-besparelser uden at hive penge op at lommen. Tilbuddet kommer fra en 300 millioner stor fond, som administreres af udviklingsselskabet Sustain Solutions, der har indgået et samarbejde med Miljøforum Fyn. Hjemly Fri- og Idrætsefterskole har således lånt fire millioner til solceller,

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk 8

Efterskolen · 20. februar 2017

varmepumper og LED-lys. Det kommer til at give en besparelse på 270.000 kroner årligt. De sparede penge går til at betale lånet tilbage, hvilket vil tage 12 år, men anlægget vil holde i langt flere år. »Det havde været umuligt for os at lave projektet, hvis vi ikke havde haft den her mulighed,« siger forstander Rud Nielsen.

OBS!

Lige nu 4 å rs “OMKOSTN INGSGARA NTI” UDEN merp ri s og UDEN s erviceaftale !

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Rundt om folk

1463

gode gerninger blev det ifølge Ugeavisen Øboen til, da Langelands Efterskole brugte en dag på at samle ind til Danmarksindsamlingen. Ole Kirk´s Fond donerede 25 kr. per gode gerning, og det betød, at eleverne samlede i alt 36.675 kroner. »Dagen bød på mange sjove og dejlige oplevelser for skolens elever, der arbejdede kreativt og koncentreret. Der blev vasket biler, gjort drivhuse rene, luftet hunde, sunget i kor og meget mere,« oplyser Gitte Mølsted fra Langelands Efterskole

Emil fra Lønneberg på efterskole Eleverne fra Stubbekøbing Efterskole har ifølge Lolland-Falsters Folketidende i en uge arbejdet med projekt teateruge, hvor eleverne har været involveret i alle aspekter af en teaterproduktion. De har således haft travlt med skuespil, lys og lyd, sceneteknik, rekvisitter og kostumer, PR og forældrecafé. Forestillingen var Emil fra Lønneberg og blev ved en lukket forestilling spillet for forældre og pårørende. Senere kunne borgere fra Stubbekøbing og venner af skolen komme til en offentlig forestilling, hvor alle var velkomne.

Efterskole fejrer jubilæum i tre etaper Vrigsted Efterskole har ifølge Hedensted/Juelsminde Avis i år 150 års institutionsjubilæum. Efterskolen ligger i bygninger som tidligere husede Vrigsted Højskole, der slog dørene op for 150 år siden. Efterskolen fejrer jubilæet med tre arrangementer.

Lars Wendelboe blev i januar ny viceforstander på Sorø Gymnastikefterskole, da den tidligere viceforstander Jørgen Nielsen er gået på pension. Lars Wendelboe blev ansat 1. marts 1993 som lærer og har været afdelingsleder i en del år. I 2018 kan han fejre sit 25 års jubilæum på SGE.

Efterskolelærer og cand.pæd.psyk. Thomas Kjeldgaard, 38, bliver første skoleleder på den ny friskole Åskolen i Hørning, som åbner til sommer. Han kommer fra en stilling på Efterskolen Ådalen, som også ligger i Hørning syd for Aarhus. Den ny friskole baseres på tanker om glæde, læring, fællesskab og motivation men ikke skiftende politiske overbevisninger og eksperimenter.

Mette Højbjerre Jensen og Jan Uhre Thomsen er tiltrådt som nyt forstanderpar på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole. Han er opvokset i efterskoleverdenen. Først på efterskolen i Agerskov, siden i Store Andst i Sydjylland, hvor hans far var efterskoleforstander og hans mor skolesekretær. Det nye forstanderpar mødte hinanden, da de arbejdede på Brøruphus Efterskole. Aktuelt kommer Jan Uhre Thomsen fra en stilling som viceskoleleder på Lystrup Skole nord for Aarhus, mens Mette Højbjerre Jensen har arbejdet som lærer i udskolingen på Solbjergskolen ved Aarhus.

Per Just har arbejdet på Nysted Efterskole i 27 år. Han har gennem tiden været ansat som lærer, afdelingsleder, viceforstander, men har siden januar 2015 stået ved roret som forstander. Den 9. marts fylder Per Just 60 år, og i den anledning inviterer skolen til reception. Per Just har i sine to år som forstander samlet Nysted Efterskole fra at være to skoler til én skole, og samtidig har han indført en klar linje gennem ressourceorienteret relationspædagogik, hvor alle er lige værdige.

Holstebro Elitesport & Sportsakademi har ansat Claus Kjærgaard Thygesen som ny elite- og talentkonsulent. Han kommer fra en stilling som lærer på Idrætsefterskolen Lægården. Tidligere har han været lærer på Lyngs Idrætsefterskole, ligesom han igennem fire år var professionel fodboldspiller i Viborg FF.

Alle navnenyheder har vores interesse: jobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage osv. Send redaktionen et tip og et foto. Navnenyt sendes i mail til redaktionen@ magasinhuset.dk

250

efterskoleelever mødtes i februar til Region Sydøstjyllands årlige basketstævne, som i år foregik i Fredericia og blev arrangeret af Koldingegnens Idrætsefterskole. 21 drengehold og 5 pigehold deltog. »Basketball er specielt et stort hit blandt drengene, som synes, det er sejt og cool at spille basket. Pigerne er lidt mere

forbeholdne,« siger stævneleder Anders Rud Christiansen fra Koldingegnens Idrætsefterskole. De deltagende efterskoler var BGI Akademiet, Elbæk, Kragelund, Vestbirk, Vrigsted, Midtjysk og selvfølgelig arrangørerne Koldingegnens Idrætsefterskole.

Efterskolen · 20. februar 2017

Politik

interview

Efterskolen Âˇ 20. februar 2017

Merete Riisager om efterskolen:

Der sker et spring i udviklingen Den nye undervisningsminister fortryder, at hun ikke selv fik lov til at komme på efterskole. Hun kan se, at der sker en stor udvikling for de unge, mens de bor i det anderledes læringsrum

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk Foto: Claus Peuckert

•

Efterskolen · 20. februar 2017

Politik

interview

Efterskolerne er en fantastisk del af den danske uddannelsestradition. Skolerne er meget selvstyrende, civilsamfundet har enorm betydning, og unge mennesker får mulighed for at fordybe sig i det faglige, men også mulighed for at udvikle sig personligt. Sådan siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) i sin beskrivelse af efterskolerne og slår samtidig fast, at skoleformen har stor betydning for de unges udvikling: »På en efterskole kommer et ungt menneske ind i en ramme, hvor man kan være uden mor og far og sammen med kammeraterne. Det er en unik mulighed for at få almendannelsen ind i nogle gode rammer. Så efterskolerne er en fantastisk og velfungerende del af vores uddannelsessystem, som jeg skatter meget højt,« siger ministeren. Og så står det klart i hendes egen erindring, at hun aldrig selv kom af sted på efterskole. Forældrene syntes, det var for tidligt at give slip. »Jeg ville ellers meget gerne, men det blev ikke til noget. Jeg tror, det hænger sammen med, at min mor allerede da jeg var 15 havde en fornemmelse af, at jeg ville flytte tidligt hjemmefra, og det gjorde jeg også, da jeg fyldte 18. Hun har nok tænkt, at jeg tidligt nok kunne komme hjemmefra.« Trods ministerens blik for skoleformen springer det i øjnene, at efterskolerne ikke er nævnt med et ord i regeringsgrundlaget, hvor der står meget om folkeskolen, men hvor højskoler, frie grundskoler og mange andre uddannelsesinitiativer er nævnt. Men fraværet skal man ikke tolke for meget på, mener Merete Riisager. Vil ikke styre efterskolen »Der er mange ting som er vigtige, men som ikke er nævnt i regeringsgrundlaget. Så det, at efterskolerne ikke er nævnt i regeringsgrundlaget, betyder ikke, at de ikke er vigtige. Når de frie skoler er nævnt, er det blandt andet fordi, der har været en periode, hvor man har skruet ned for koblingsprocenten, hvilket har haft en stor og uheldig be12

Efterskolen · 20. februar 2017

tydning for nogle af de små frie skoler i udkantsområder, hvor man måtte skrue forældrebetalingen i vejret.« Merete Riisager opfordrer efterskolerne til selv at komme på banen med ønsker til udviklingen, for det er ikke meningen, at efterskolerne skal være centralt styret fra et ministerkontor. »Det fine ved efterskolerne er, at det er en udvikling nede fra og op. Jeg skal ikke bestemme, hvad der er vigtigt ude på efterskolerne. Efterskolerne spiller en vigtig rolle i de unges identitetsafklaring i en kompleks tid. Derfor tror jeg også, at efterskolerne hele tiden er nødt til at genopfinde sig selv i en verden i forandring. Det bedste er, at efterskolerne selv laver den afklaring og spiller ind til mig, hvor vi politisk kan hjælpe til,« siger Merete Riisager. Efterskoleforeningen har allerede hilst den nye minister velkommen med en række forslag til forandringer i lovgivningen, omfordeling af statsstøtten med mere. Men Merete Riisager er varsom med løfter, før hun har talt med forligspartierne. Ønske om mere frihed Højskolerne fik flere frihedsgrader. F.eks mulighed for at bo til leje. Den mulighed ønsker efterskolerne også, ligesom der er et ønske om at kunne drive skole på flere matrikler? »Ja, det er spændende forslag, og jeg vil gerne kigge på dem. Jeg er optaget af, at skoleverdenen kan få flere frihedsgrader, for lovgivningen skal ikke stå i vejen for, at man kan etablere spændende uddannelsestilbud. Men først må jeg se, hvad der er af politiske muligheder.« Plads til flere indvandrere Hvad siger du så til forslaget om at omfordele forældrestøtten, så det bliver billigere for lavindkomstfamilierne? »Det er jeg også klar til at kigge på, og jeg har lige holdt møde med Efterskoleforeningen, hvor vi har drøftet mulighederne. Men for mig handler barriererne for at komme på efterskole ikke kun om økonomi. Når jeg ser på, hvem der kommer på efterskole, er det tydeligt, at der

Tre skæve til ministeren Et godt ord Frihed Hvad er hygge for dig Det er tid med familien. Ild i brandeovnen og en fisketur med mand og børn. Det du husker fra din egen skoletid? Min klasselærer Søren Schmidt satte sit aftryk, fordi han var faglig dygtig, og fordi der var plads til lidt galskab i undervisningen. Han kunne sørge for, at vi lærte at stave og bruge endelser korrekt. Blev der for meget uro, så lavede han et stunt, hvor han knappede sin gamle cardigan – den var en smule for lille – og spændte brystkassen, så knappen sprang gennem lokalet. Så havde han i hvert fald vores opmærksomhed. Han brugte nogle gange lidt uortodokse metoder i sin undervisning, det var ikke alt sammen så retlinet, der var plads til det skøre. Han havde nogle faglige interesser i f.eks. vulkaner, så det blev puttet ind i alle mulige situationer. Det smitter når folk er optaget af noget. Merete Riisager har gået i folkeskolen, Kroggaardskolen i Odense, og i 9. klasse på Stige Friskole.

ikke er så mange to-sprogede elever. Her er det måske snarere nogle kulturelle barrierer, end det er økonomiske barrierer. Jeg kunne godt tænkte mig at høre fra efterskolerne, hvordan de kan rekruttere flere elever med anden etnisk baggrund. Jeg tror, man skal kigge på, hvordan man kan invitere de unge inden for, og hvordan man kan være med til at bryde nogle af de kulturelle barrerier.« Undervisningsministeren er med på, at der er nogle andre traditioner i nogle minoritetsfamilier. »I nogle familier er der ikke samme tradition for, at unge lige så tidligt står på egne ben og får de frihedsgrader, som der er på en efterskole, hvor drenge og piger bor sammen på en fri måde. Derfor er der formentlig færre, der får lov til at tage af sted, og det synes jeg er synd. For uanset hvor mor og far kommer fra, vil jeg gerne have, at de unge har lige muligheder for at deltage i det ungdomsliv, der for eksempel er på en efterskole.«

Jeg skal ikke bestemme, hvad der er vigtigt ude på efterskolerne.

Dannelse bygger på kundskaber Der er stort fokus på faglighed og kundskaber i de her år. Hvordan ser du på vægtningen imellem faglighed og dannelse? »For mig hænger de to begreber sammen. I regeringen arbejder vi med et dannelsesbegreb, der bygger på kundskaber. Det handler om, at den indsigt, man får gennem fagene, kan man bruge til at opbygge en personlig myndighed og til at kunne navigere i verden. Så faglighed og dannelse er nært sammenhængende. Og det kender man jo også på efterskolerne, hvor den unge er i en situation, hvor man dels får en masse kundskaber og dels hele tiden skal fungere sammen med andre mennesker. På en efterskole lærer de unge at begå sig, fordi der er hurtig respons fra kammerater og lærere. I efterskolen er der en meget tydelig vekselvirkning mellem den personlige myndighed og kundskabsdannelsen.« Og hvad det faglige niveau angår på efterskolerne, giver Merete Riisager udtryk for, at hun mener, der er en god • Efterskolen · 20. februar 2017

Politik

interview

vekselvirkning mellem boglige og kreative fag. »Mit indtryk er, at man langt hen ad vejen har godt styr på det faglige niveau. Men på en efterskole har man jo også mere tid til at arbejde med anderledes fag, og det er en god mulighed. På en efterskole skal der være plads til at slå ud med armene og give nogle flere muligheder.« Differentieret 10. klasse? Debatten om en begrænset adgang til 10. klasse er oppe med jævne mellemrum. Kan du løfte sløret for, hvor du står? »Den tidligere regering har nedsat en ekspertgruppe omkring de forberedende tilbud. Når den kommer med sit udspil, vil jeg lytte til, hvad de siger om 10. klasse. Det er halvdelen af alle danske unge, der går i 10. klasse, men det er ikke alle, der går på en efterskole. Mange går i almindelige 10. klasser i kommunerne.« Er det en åbning for at tale om differentieret tilgang til 10. klasse ud fra, om vi taler folkeskolens eller efterskolernes 10. klasse? »Det er nok for tidligt at sige noget om. Der ligger evaluering af folkeskolens almindelige 10. klasser, men ingen nyere evalueringer af 10. klasse i efterskolen. Men det er klart, at det er to helt forskellige uddannelsesrum, og det er også forskelligt, hvad man giver de unge med videre fra de forskellige 10. klassestilbud. På efterskolerne bliver de unge bragt ind i et helt andet rum for kundskabstilegnelse og dannelse, hvor der er helt andre muligheder for at arbejde med de unge, fordi de er på skolen hele døgnet. De lærere der er på efterskolerne agerer også i en helt særlig kultur og livsstil, som gør, at de kan sætte tingene i spil på andre måder end i dagtilbuddene,« siger Merete Riisager og vender tilbage til udbyttet af et ophold på efterskole: »Der sker et spring i udviklingen for de unge, der tager på efterskole. De unge

Efterskolen · 20. februar 2017

Der sker et spring i udviklingen for de unge, der tager på efterskole. på efterskole får i højere grad mulighed for at være ansvarlige for deres eget liv. Det er anderledes end den ordinære 10. klasse, der mere er en fortløbende proces fra noget, de unge har været i gang med i en årrække. Der sker måske ikke altid lige så stort et spring«. Vil du mene, at der fortsat bør være fri adgang til 10. klasse? Ministeren kigger, længe – og smiler. »Jeg kan ikke komme det nærmere lige nu.« Tilbage til kernen Hvordan vil vi komme til at mærke, at ministeren nu hedder Merete Riisager og er fra Liberal Alliance? »Jeg håber det bliver på, at der bliver flere frihedsgrader til skolen og mere inddragelse af forskning i beslutningerne. Desuden vil jeg gerne have, at civilsamfundet kommer til at spille en rolle i hele uddannelsesområdet, og at vi får en mere praksisnær tilgang til skolen. Men jeg kommer ikke med en revolution i baglommen. Jeg er optaget af, at de professionelle, der arbejder i praksis, får bedre muligheder for at udføre deres arbejde, og at forældrene får bedre muligheder for at vælge de tilbud, de finder er bedst. Og så er kernen, at børnene får en god undervisning. Jeg vil tilbage til kernen i det, skolen handler om.« •

Iøvrigt mener jeg Merete Riisagers udmeldinger ”Jeg ønsker ikke at pege fingre ad nogen, men man har jo nærmest italesat erhvervsuddannelserne på en instrumentel måde. Og der må man bare sige, at hvis man er 14-15 år og står og kigger på uddannelsesverdenen og tænker over, hvad der kunne være spændende, så er det jo en retorik, der ikke appellerer ret meget. Så kan vi godt sidde som voksne og have alle mulige logiske bekymringer og betragtninger, men hvis vi ikke sætter os i de unges sted, så begår vi en fejl.” ”Vores uddannelsessystem har udviklet sig på den måde, at uddannelse er blevet en pligt mere end et privilegium. Børn og unge paces igennem systemet. De presses og lokkes og formanes, og trykket er lagt på SKAL. Vi skal i langt højere grad fokusere på, hvad de unge vil med deres liv, fokusere på, hvad der vil være spændende for dem. I dag er der mange unge, der farer vild i systemet – som dropper ud eller kører i ring. Tiden er inde til at betragte uddannelse som et privilegium. Vi skal have mindre tvang og pres – og mere egen-ansvar.” (Ministeren til Altinget Uddannelse) ”Folkeskolen er ikke en form, man hælder børn ind i, og ud marcherer borgere, der er formet i statens billede – klar til at indtage deres rolle som skatteydere og produktionsmedarbejdere i velfærdsstaten. Folkeskolen er folkets skole – og derfor skal folket have meget mere at skulle have sagt.”

Jeg vil tilbage til kernen i det, skolen handler om. At eleverne får en god undervisning, siger Merete Riisager.

”Jeg synes , det er vigtigt, at børnene skal lære noget. Og en gang imellem er det hårdt at lære noget.” (Ministeren til bladet Folkeskolen)

Efterskolen · 20. februar 2017

Politik

Nej tak til klageinstans Mobbeofre

En række foreninger inden for de frie skoler, herunder Efterskoleforeningen, opfordrer i fællesskab undervisningsminister Merete Riisager til at droppe den påtænke klageinstans for mobbeofre. Argumentet er, at indsatsen mod mobning skal foregå i et tæt samarbejde mellem elever, forældre, lærere og skoleledelse. “Vi frygter, at en national klageinstans vil svække indsatsen mod mobning. For det første ved at indføre et bureaukratisk apparat, som forsinker og besværliggør arbejdet – og det er ikke mere bureaukrati, der er brug for. For det andet fordi en klageinstans flytter ansvaret for og fokus væk fra skolerne,” hedder det blandt andet.

Spis mod ensomhed Måltid

Ældresagen og Folkebevægelsen mod Ensomhed sætter fokus på ensomhed med fællesspisning i uge 17. Efterskoler, der vil arrangere fællesspisning, kan søge op til 15.000 kroner i støtte til projektet. Som en del af Danmark Spiser Sammen skal der som minimum søges støtte til ét spisearrangement i uge 17. Skoler kan gå sammen med andre medlemmer af Folkebevægelsen mod Ensomhed og tilrettelægge et arrangement. Læs på www.efterskoleforeningen.dk

Efterskolen · 20. februar 2017

10. klasse

KL vil erhvervsrette KL vil i nyt udspil ændre 10. klasse. Men ikke udelt begejstring hos alle kommunalpolitikere KL- UDSPIL Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Kommunernes Landsforening lægger i nyt udspil op til, at 10. klasse i folkeskolen fortrinsvis skal være for elever, som er erklæret ikke-uddannelsesparate. Samtidig foreslår organisationen, at efterskolerne målretter 10. klassetilbuddet og aktiviteter mod erhvervsuddannelserne. Det nye udspil kommer få uger før regeringens ekspertudvalg om overgange kommer med sine anbefalinger til, hvordan de forskellige forberedende tilbud i højere grad kan løfte de udsatte unge ind i en ungdomsuddannelse. KL’s forslag har dog ikke meget sympati hos kommunalbestyrelsesmedlem og formand for Hedensted Kommunes udvalg for læring, Ole Vind (V). Han kalder det et »håbløst forslag.« »KL’s forslag er sådan en Østrebro fortolkning af Danmark, hvor man har siddet over en café latte og er blevet enige om, hvad man skal gøre ved de unge. Men virkeligheden er, at 10. klasse på efterskole gør en forskel for alle unge, uanset om de er fagligt dygtige, udsatte eller skal i gymnasiet,« siger Ole Vind, der også er forstander på Flemming Efterskole. Han minder om, at det ikke nytter at skabe en 10. klasse kun for de udsatte unge, for der skal et miks af unge til, hvis alle skal løftes.

»Vi lykkes jo netop på efterskolerne med at løfte alle unge, fordi vi bringer unge fra forskellige miljøer sammen. Det er modsat de forberedende tilbud i kommunerne, hvor man nu i mange år har kørt tilbud for udsatte unge, uden at det har virket. Så skal vi da ikke have den samme model trukket ned over 10. klasse på efterskolerne,« siger Ole Vind. Fortsat fri adgang KL var tilbage i 2013 også ude med et forslag om at begrænse adgangen til 10. klasse. Men denne gang er forslaget dog mere pragmatisk, mener borgmester Egon Fræhr (V) fra Vejen Kommune. Han er som formand for det kommunale samarbejde, KKR, på Fyn og Sydjylland en central aktør i KL’s politikskabelse. »De drøftelser, jeg har deltaget i gennem KL, har haft de kommunale 10. klasser som omdrejningspunkt, ikke efterskolerne. Udgangspunktet er, at vi flere steder i kommunerne ser et samarbejde mellem den kommunale 10. klasse og erhvervsskolerne, samtidig med at vi er nødt til at forholde os til den store dagsorden, der hedder, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Jeg ser KL’s udspil ind i den dagsorden, og det bakker jeg op.« Arbejdet i KL på tværs af samtlige politiske partier betyder, at der udadtil ofte vises høj grad af konsensus, for at give organisationen mulighed for at stå stærkt i debatten. Men Egon Fræhr lægger vægt på, at selvom efterskolerne er nævnt i oplægget, så er det ikke organisationens hovedfokus. Han ser ikke, at

efterskolernes 10. klasse

KL anbefaler – 10. klasse i kommunerne Uddrag af rapporten ”Godt på vej – alle unge skal med”: • Et enstrenget kommunalt 10. klassetilbud med få og enkle regler.

KL’s oplæg på nogen måde er tænkt som et opgør med efterskolernes 10. klasse. Direkte adspurgt siger han, at »der naturligvis fortsat skal være fri adgang til efterskolernes 10. klasse.« I KL’s bestyrelse har flere ifølge Jesper Kiel (Ø) ytret, at det på ingen måde skal være et oplæg til at nedlægge 10. klasse. »KL’s oplæg er åbne for fortolkning, men hvis det læses sådan, at den fri adgang til 10. klasse skal begrænses, så er jeg i hvert fald ikke enig i oplægget. Det er en misforståelse, hvis man tror, at alle unge, der går i 10. klasse på efterskole, skal på en erhvervsuddannelse bagefter. Det bør ikke være KL’s mission at ændre på den tradition, der er flere steder i landet, for at sende børnene på efterskole, « siger Jesper Kiel. Formanden for KL’s børne- og kulturudvalg, Anna Mee Allerslev (R), har ikke haft tid til at svare, men KL’s udviklingsdirektør Arne Eggert siger, at »KL’s udspil ikke lægger op til nogen be-

KL’s udspil lægger ikke op til nogen begrænsninger i adgangen til 10. klasse på efterskole. Arne Eggert, udviklingsdirektør i KL

grænsninger i adgangen til 10. klasse på efterskole.« Til spørgsmålet om, hvorvidt det er et skridt i retning af at presse de unge i en bestemt retning, siger Arne Egggert: »Det vil og skal altid være de unges eget valg, hvilken vej de ønsker at gå uddannelsesmæssigt. Men jeg mener ikke, at vi hidtil har været gode nok til at fortælle om og vise de unge de muligheder, der er i en erhvervsuddannelse. Det skal vi blive langt bedre til – blandt andet ved at have et større fokus på erhvervsuddannelserne i 10. klasse. For mange unge vælger i dag gymnasiet som lidt en automatreaktion, uden at de nødvendigvis har gjort sig helt klart, hvilke muligheder det giver, og hvilke muligheder de ville have haft med en erhvervsuddannelse. Det skyldes blandt andet, at mange forældre, lærere og andre omkring de unge også ser gymnasiet som det naturlige og ”sikre” valg. Det er også det rigtige for mange, men langt fra for alle.« Ensretning er ingen løsning I Efterskoleforeningen er KL’s udspil mødt med stor undren. Foreningens direktør Bjarne Lundager Jensen skriver i en klumme på efterskoleforeningen.dk: “De unge har ikke brug for et ensrettet tilbud. Al ekspertise peger på det modsatte. De her unge har behov for fleksibilitet og et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb. For de unge er vidt forskellige, og det er deres behov også. Hvis man virkelig ønsker at hjælpe disse unge videre, er man nødt til fortsat at

• Fortrinsvis adgang til det nye 10. klassetilbud for elever, som er erklæret ikke-uddannelsesparate i 9. klasse. • Som udgangspunkt tilrettelagt som en adgangsvej til en erhvervsuddannelse. KL anbefaler – 10. klasse på efterskolerne • Efterskolerne opfordres til at levere 10. klassetilbud og aktiviteter målrettet erhvervsuddannelserne. • Alle efterskoler får mulighed for at kombinere 10. klasse med erhvervsuddannelsernes grundforløb.

have forskellige undervisningstilbud, der kan tilgodese den enkelte unges behov.” Samtidig mener Bjarne Lundager Jensen, at det værste ved forslaget er, at KL vil målrette 10. klasse som en forberedelse til de erhvervsfaglige uddannelser. Det er en “decideret rambuk ind i 10. klasse, som vi kender den i dag. Kommunerne siger det ikke direkte. Men det, vi hører, er at de foreslår, at 10. klasse i folkeskolen og på efterskolerne KUN skal være forberedende tilbud til erhvervsuddannelserne. Det ville være en stor fejl.” Debatten om 10. klasse ventes at fortsætte, når ekspertudvalget med Stefan Hermann som formand udgiver sin rapport, forventeligt i uge 9. • Efterskolen · 20. februar 2017

EfterskoleLIV

Globalt

Alt har en international dimension - men The International er først og fremmest en efterschool The International – Academy and Boarding School of Denmark er en helt ny efterskole, hvor alt foregår på engelsk. Alt er nyt, og alle har travlt, men man er godt i gang med at opbygge en fælles kultur. Den største udfordring har været at få de udenlandske elever og lærere til at vænne sig til efterskoleværdierne, og det at være så tæt på hinanden Læring

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

To unge spiller fodbold på fladskærmen henslængt i et par lænestole, tre sidder omkring et sofabord og spiller kort, to er i gang med en gang pool. På barstole og i en sofa sidder fire elever og taler højlydt sammen, mens de også får tid til at kommentere billardspillernes indsats. »It´s the white one, you have to hit,« råber en til poolspillerne. »Yes of course, jeg er klar over det,« svares der prompte. Vi er i fællesrummet på The International, som er en nystartet efterskole med international profil. Her undervises eleverne på engelsk i alle fag og taler engelsk sammen også i fritidsdelen. 18

Efterskolen · 20. februar 2017

Skolens 62 elever kommer fra 23 forskellige lande og blandt andet for, at ingen skal føle sig uden for, kræver skolen, at al samtale foregår på engelsk. »Det er klart, at det lige tager lidt tid for de unge at vænne sig til det, så der bliver også kommunikeret på andre sprog, men det engelske bliver mere og mere naturligt for alle,« siger afdelingsleder Alex Mason. Han fortæller som eksempel, at da en gruppe elever, som alle havde dansk baggrund for nylig var på tur i en nærliggende by foregik al samtale mellem de unge helt naturligt på engelsk. »Der er nogle af de danske elever, som har haft lidt svært ved at tale engelsk i begyndelsen, men der bliver længere og længere mellem, at man hører det danske, og jeg synes, det er fedt at tale så meget engelsk,« siger Clara Funch Adamsen, som er en af de elever, der har

dansk baggrund. »Vi straffer jo ikke de unge, hvis de ikke taler engelsk, og vi er opmærksomme på, at man kan have et behov for at bruge sit modersmål. Det kan for eksempel være i forhold til trivslen, hvor det kan være lettere at give udtryk for sine følelser på modersmålet,« siger lærer Jon Ross. Internationalt lærerkollegie Jon Ross er skolens eneste danske lærer, men har tidligere boet en længere periode i udlandet. De resterende otte lærere kommer fra Spanien, Ungarn, Tyskland, Australien, Sydafrika, England og Nordirland. »Det er fantastisk at have kolleger med så anderledes en baggrund. Vi har en god kemi og er helt på det rene med, at vi er forskellige. Det ser vi som en styrke,« siger han og forklarer, at der selv-

Specielt i science har nogle af vores danske elever oplevet udfordringer, også fordi de pludselig skulle til at lære fagsproget på engelsk. Alex Mason

Vi er frem for alt en efterskole, men med en international profil. Vi arbejder for at øge de unges interkulturelle kompetencer og kulturforståelse, fortæller Alex Mason.

følgelig har været situationer undervejs, hvor man har talt lidt ved siden af hinanden. Og selv om det er godt at være forskellige, ønsker skolen, at lærerne er på linje didaktisk og pædagogisk. »Det betyder, at vi holder mange møder, og personligt bliver jeg stærkt inspireret af at tale med andre om, hvad der er den rigtige måde at gøre tingene på,« siger han. Jon Ross forklarer, at det er forholdsvist enkelt at tale om selve undervisningen, men at relationerne til de unge og efterskoleværdierne kan være lidt sværere for de udenlandske kolleger at vænne sig til. Forberede til livets prøve »Det har været en fantastisk oplevelse at komme her. Jeg havde hørt om efterskoler, men ikke haft personlige erfaringer med dem,« siger lærer Paul Friel, der stammer fra Nordirland, hvor hans

opgave som lærer var at gøre eleverne parate til at blive testet. »Men her arbejder vi med at forberede eleverne på livets prøve og ikke bare til et liv med prøver, det er en stor forskel,« siger han. På skolen er der ikke den opdeling mellem for eksempel katolikker og protestanter, som fyldte meget i Nordirland, og det anser Paul Friel som en styrke. »Her har vi jo store forskelle i race, kultur og religion, men her handler det om langt mere. Her er forskelligheden netop grundlaget for skolen og vores måde at være sammen med eleverne,« siger han. Sprunget ud af Vedersø Idrætsefterskole »Forskelligheden er vigtigt, og vi er jo en international skole, men vi er først og •

Seminar om internationalt læringsmiljø Sted: Eisbjerghus Internationale Efterskole, Nørre Aaby Tid: Tirsdag den 9. maj 2017 Tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/ kurser Efterskoleforeningens internationale udvalg ønsker med seminaret at kvalificere og se på hvordan efterskoler på vidt forskellige måder skaber internationale læringsmiljøer til gavn for alle skolens elevers tilegnelse af interkulturelle kompetencer

Efterskolen · 20. februar 2017

EfterskoleLIV

Globalt

fremmest en efterskole,« siger Alex Mason og fortæller, at The International er en selvstændig afdeling under Vedersø Idrætsefterskole, hvor ideen til den internationale efterskole opstod for nogle år siden.

Her rækker folk hånden i vejret og byder ind med noget. Det skete aldrig på min gamle skole. Jeg gør det også selv, og det er helt sikkert, at man lærer mere på den måde. Sunny Kanthatham

»Man var begyndt at tilbyde Cambridge IGCSE fag og havde succes med det, man havde fået en venskabsskole i Sydney, men man ville gerne gå hele vejen uden at ødelægge det, der gennem mange år er opbygget på idrætsefterskolen,« siger han. Resultatet står nu som en helt nybygget efterskole, der ligger små 100 meter fra, hviler på det samme værdigrundlag som og officielt er en afdeling af Vedersø Idrætsefterskole. »Vi er en international efterskole, som lægger vægt på at udvikle elevernes interkulturelle kompetencer og kulturforståelse, og hvor den demokratiske dannelse og livsoplysningen er essentiel. Her møder eleverne verdenen« siger Alex Mason. Der er morgensamling, hvor man blandt andet hører nyheder sammen, og der er en ugentlig kulturaften, hvor enten gæster eller nogle af skolens egne lærere og elever holder oplæg. »Eleverne har også mulighed for at vælge en række mere traditionelle efterskole valgfag og benytte de ressourcer, der findes på idrætsefterskolen, og så har vi blandt andet gennem kontakt20

Efterskolen · 20. februar 2017

De udenlandske elever har skullet vænne sig til maden. De har måske aldrig mødt leverpostej og kender ikke frikadeller. I starten af året lavede køkkenet små sedler, som blev sat på retterne, så man kunne se, hvad det var, og hvad det bestod af.

lærerordningen fokus på trivslen,« siger han og tilføjer, at eleverne også har praktiske opgaver i dagligdagen. Nyt at skulle deltage i det praktiske Sunny Kanthatham, der er fra Thailand, synes ind imellem, at det kan være lidt irriterende, at man skal gøre rent, vakse tøj og have køkkentjans. Hun har aldrig tidligere gjort nogle af delene. »Men det er ok, og så er det med til at

gøre mig mere ansvarlig. Det er rigtig godt,« siger hun og fortæller, at det har været fantastisk at komme på skolen. Dejligt at møde så mange andre unge og få nye gode venner, men også mærkeligt at skulle vænne sig til en omgangsform, hvor man kommer tæt på lærerne. »I Bangkok sagde man Sir hele tiden, og lærerne var slet ikke interesseret i, hvordan vi havde det. Her er det mere loose, og det kan jeg godt lide,« siger hun

og bemærker, at undervisningen er bedre på efterskolen end på hendes gamle skole. Eleverne er aktive Sunny Kanthatham er glad for undervisningen. Lærerne stiller høje krav til eleverne, noget hun er vant til fra sin tidligere skole. Men hun synes, undervisningen er bedst på efterskolen, fordi eleverne er meget mere deltagende i det, der sker, og det er med til at kvalificere diskussionerne og øge læringen. »Her rækker folk hånden i vejret og byder ind med noget. Det skete aldrig på min gamle skole. Jeg gør det også selv, og det er helt sikkert, at man lærer mere på den måde,« siger Sunny Kanthatham, der er glad for det høje faglige niveau.

Sunny Kanthatham kommer fra Thailand. Hun er så glad for den danske efterskole, at hun overvejer at tage endnu et år.

Clara Funch Adamsen er dansker, men har irsk mor. Hun vil gerne uddanne sig og måske bo i et andet land.

Høje faglige krav The international har fokus på det boglige og kravene i Cambridge IGCSE undervisningen er høje. »Specielt i science har nogle af vores danske elever oplevet udfordringer, også fordi de pludselig skulle til at lære fagsproget på engelsk,« siger Alex Mason. Han pointerer, at skolen er for alle, og at særdeles gode engelskkundskaber for eksempel ikke er en forudsætning for at blive optaget. »Men det er klart, at man skal ville tale engelsk, ellers giver det ikke meget mening,« siger han og glæder sig over den interesse der har været for skolen. »Vi budgetterede forsigtigt med 40 elever her det første år, men har fået 62, og der er skrevet 50 op til næste år, så vi håber på at få fyldt alle 72 senge,« siger han og tilføjer, at prisen for et ophold ligger omkring gennemsnittet for danske efterskoler.

Eleverne på The International er motiverede for at lære og arbejder engageret og målrettet med fagene. Der er nok at lave og mange lektier. I starten var det en udfordring for nogle, at undervisningen foregik udelukkende på engelsk.

Helst ikke blive en billig skole »De udenlandske elever kan ikke alle få tilskud, det afhænger af i hvilken grad, de har en familiemæssig tilknytning til Danmark,« siger Alex Mason og forklarer, at det desuden mange gange er almindeligt at betale langt mere for et skoleophold i udlandet. • Efterskolen · 20. februar 2017

EfterskoleLIV

Globalt

The International – Academy and Boarding School of Denmark • Er en boglig international efterskole med plads til 72 elever • Aktuelt er der 62 elever, og 23 nationaliteter er repræsenteret • En selvstændig afdeling af Vedersø Idrætsefterskole i helt nybyggede lokaler • The International deler værdigrundlag med Vedersø Idrætsefterskole • Skolen fokuserer på at udvikle elevernes interkulturelle kompetencer og kulturforståelse • Køkken, fysikhuset og idrætsfaciliteter deles med Vedersø Idrætsefterskole • Alt foregår på engelsk på The International. På et højt fagligt niveau • Eleverne undervises i og føres til prøver i Cambridge IGCSE matematik, science, engelsk, global perspectives og business studies • Eleverne kan vælge at følge danskundervisningen på Vedersø Idrætsefterskole og gå op til folkeskolens afgangsprøve • Eleverne kan vælge tysk, dansk som andet sprog, fransk og spansk • Skolen har profilfag i dans, fodbold, og medie • Der er en række andre valgfag som tumbling, springgymnastik, film og andet. Disse udbydes i samarbejde med Vedersø Idrætsefterskole • Der er to udenlandsrejser. Den ”store” der går til USA, Sydafrika eller Australien, og den ”lille” der er en udvekslingsrejse i Europa med genbesøg på skolen 22

Efterskolen · 20. februar 2017

I fælleslokalerne spilles der pool og hænges ud. Lærerne fortæller, at der ikke er den store forskel på eleverne. De er alle teenagere og på mange områder optaget af de samme ting på tværs af nationaliteter.

»Man skal også passe på, at man ikke kommer til at fremstå som et ”billigt” skoletilbud set med internationale øjne,« siger han. Ønsket er, at antallet af udenlandske elever bliver endnu større de kommende år, og at der bliver knap så travlt. Fået en ilddåb »Vi har fået vores ilddåb, alt hvad vi gør er noget, vi gør for første gang, men vi er godt i gang, har fået opbygget en fælles kultur, og næste år bliver mange ting lettere,« siger Alex Mason og glæder sig for eksempel til at kunne vise en skole frem for de kommende elever.

»Dem, der er startet i år, har jo ikke haft mulighed for at se skolen, men fremover vil man blandt andet kunne få en Skype rundvisning,« siger Alex Mason og forklarer, at den store udfordring er at få de udenlandske elever til at forstå, hvad en efterskole er. »Og det er vigtigt, for vi er en først og fremmest en efterskole, og med tiden er jeg sikker på, den gode fortælling om os vil brede sig, og dermed være med til at øge kendskabet og forståelsen til vores skoleform,« siger han. • Læs i næste nummer kronikken: Hvad er et internationalt læringsmiljø?

Højskolesangbogen Alle tiders efterskolesangbog med 572 sange til hele livet

“Der ligger et stærkt dannelsesideal i at møde både ældre og nyere sange i Højskolesangbogen. Det skaber et kulturelt fundament.”

”Højskolesangbogen er stadig skoleformens foretrukne.” Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Rasmus Skov Borring, pianist og komponist til bl.a.“Gi’ os lyset tilbage”

Normalpris kr. 215,-

Rabatpris kr. 183,- pr. stk. ved køb af mindst 20 højskolesangbøger.

NYHED! Det Blå SaNghæfte med 17 nye sange og cd med akompagnement. hæfte 25,-/cd 99,-

17 nyE SanGE

ork ew f th ro ne ow

rodu rep

served. Unauthorised ced re copy ing, hir

ing , le nd ing

ing of this recording pro hibite dcast broa d.

eP rod of t h

a ce

rakk ompa Pian ist: R gnemen t til asmus skov fællessan borr g ing

rm rfo pe

Klave

de s a n t bl å ghæ fte

uc er an d

l ub

SanGhæfTE mEd 17 nyE SanGE

dbs20

16 © ff

d’s fo rlag

App med sangene hent app med højskolesangbogen og det blå sanghæfte i Google Play eller apple app Store. app’en rummer sangtekster, melodier, noder og baggrundstekster.

SanGBøGERnE kan køBES På:

hojskolesangbogen.dk

Løst og fast

Frikvarter

Partier vil slippe folkeskolen fri

TIL ELEVERNE

– SKYD SIGT –

FLÅ –

o-o

! M L I F EN

LER

FILM I DANSK OG DE PRAKTISK-MUSISKE FAG Forfatter: Lars Knudsen – Redaktør og medforfatter: Ditte Mejlhede – Grafisk design: mariahagerup.dk – Dec. 2016

I NTRO – side 1

ID OM IRKEM RLØB ILMISKE VA SSE F M FO 7 FIL ATURGI, .– 1 0. KL DRAMENRER I 7 OG G

Film i undervisningen Kulturregion Fyn udgiver stort filmundervisningsmateriale samt praksiskatalog med konkrete forslag til det gode filmproduktionsforløb i grundskolen. Dertil kommer et tilbud til lærere om at booke en filmprofessionel at sparre med, når der står film på skemaet. Elevernes filmfaglige kompetencer styrkes bedst ved at give de praktiske og filmskabende aktiviteter mere plads i undervisningen. Det viser forskningsrapporten ”Udvikling af tværfaglig filmpædagogik” fra Syddansk Universitet www.filmportalfyn.dk

Myte at unge vil læse digitalt 83 procent af de 18-29-årige foretrækker at læse længere tekster på tryk, viser analyse foretaget af Megafon for Bjerg Kommunikation.

I svundne tider bøjede børn saligt hovedet og foldede hænderne i bøn. I dag bøjer børn hovedet ind over deres personlige iPad-alter – i al for lang tid, med skadelige virkninger på nakken til følge. Christian Aziz, sprogofficer og folkeskolelærer, i debatindlæg i Politiken.

Efterskolen · 20. februar 2017

Først på året spillede SF ud med et forslag om forsøgsvist at indføre såkaldte folkefriskoler. Forslaget handlede om mere decentralisering og mindre kontrol. Senest er Alternativet kommet med et nyt skoleudspil, hvor folkeskolerne skal gøres fri af centralisering, kontrol og stram målstyring og i stedet have langt mere lokal selvbestemmelse og frihed til selv at bestemme og fastlægge skolens rammer og dagligdag. Også for eksempel skoledagens længde. Til gengæld skal skolebestyrelserne spille en tungere rolle.

Foto: Colourbox

Misbrug, druk og vold er hverdag for mange børn Hvert fjerde barn i Danmark udsættes for vold, hver ottende pige for seksuelle overgreb, og hvert femte barn vokser op i familier med alkoholproblemer. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden På BørneTelefonen hos Børns Vilkår fortæller børn jævnligt om overgreb, der ofte er gentagne og strækker sig over lang tid, uden at nogen reagerer. Rapporten viser bl.a., at 40 procent af danskerne ikke kender til den såkaldte underretningspligt, som er pligten til at underrette kommunen, hvis man har kendskab til, at et barn mistrives. Samtidig svarer blot en ud af tre danskere, at de ville underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn bliver slået.

29 procent af de udsatte børn i 14-15 års alderen er overvægtige, mens det samme kun gælder 18 procent af de andre børn i samme aldersgruppe. Kilde: KL-analysen, ”De udsatte børn - Nøgletal”.

Drømmer om iværksætteri

It-millionær, selvstændig konsulent eller butiksejer med fod under eget bord. Danske unge har mange iværksætterdrømme. Det viser en undersøgelse foretaget af revisionog rådgivningsvirksomheden Deloitte. Her siger 33 pct. af de 18- til 29-årige, at de drømmer om at starte egen virksomhed. Det er langt flere end blandt de ældre generationer. Både it- og designvirksomheder scorer højt, når det gælder om at starte egen virksomhed, hvilket er positivt, fordi der her findes et stort vækstpotentiale. Allermest populære er dog stadig de mere traditionelle iværksættervirksomheder inden for handel, butik, restauration og håndværk.

Vi er så totalt forhippede på, at vi bare skal op og bone helt vildt ud på de faglige parametre. Og der er ikke nogen, der tør spørge, hvorfor det egentlig er så vigtigt. Carolina Magdalene Maier, undervisningsordfører for Alternativet

Få bedre styr på teknikken Dorado Technique Trainer Ny mini trampolin med fokus på træning af teknik. Dorado Technique Trainer er monteret med 16 specialfjedre, som er inddelt i zoner. Specialfjedrene bevirker, at trampolinen kan benyttes af både mindre og knap så stærke gymnaster, samt større og stærkere gymnaster, fordi trampolinen ændrer karakter og bliver hårdere og hurtigere i nogle af dens arbejdsområder. Leveres med 36 og 40 fjedre. I er altid velkommen til at kontakte os Tlf.: 73 84 51 00 www.trampolin.dk Varierende hårdhed på fjedre

Tilpasser sig gymnastens styrke

Træning af afsætsteknik

Mød os på

Efterskolen · 20. februar 2017

Vejledning

Erhvervsuddannelse

Efterskoler til DM i Skills Uddannelsesmessen DM i Skills fik i år et nyt punkt på programmet. For første gang deltog en række nordjyske efterskoler i messen, hvor de dystede imod hinanden for at blive 2017-mestre i at løse håndværksopgaver. Fra 2019 kan alle landets efterskoler deltage Tekst: Marie Enevoldsen, journalist redaktionen@magasinhuset.dk Aalestrup Efterskole løb med sejren og vandt dermed en luksusfrokost til hele efterskolen. Kun få millisekunder skilte dem fra 2’eren, Farsø Efterskole.

DM i Skills: - Er en årlig uddannelsesmesse, der sætter fokus på erhvervsskoleuddannelser. - Næste år gæster messen Herning, og her kan både de midtjyske og de nordjyske efterskoler deltage. - Fra 2019 kan alle landets efterskoler deltage i DM i Skills. - Skolerne skal selv dække transporten til og fra messen, men kan derudover deltage gratis.

Efterskolen · 20. februar 2017

På podiet står de otte hold klar. Eleverne tripper på stedet, og flere griner nervøst. Foran dem venter fem praktiske opgaver, som de skal løse. Helst hurtigere end de andre hold, for ellers vinder de ikke konkurrencen. Der går et par minutter, før alle er på plads. Så hæver konferencier Per Hansen endelig armen og sætter finalen i gang. Den 26. januar deltog ti nordjyske efterskoler for første gang i uddannelsesmessen DM i Skills, hvor de dystede imod hinanden i kampen om at blive danmarksmestre i håndværk. Tidligere har efterskolerne ikke officielt været en del af messen, men det har et nyt samarbejde mellem Efterskoleforeningen og DM i Skills nu ændret på. Det nye samarbejde opstod, da Lis Brok-Jørgensen fra Efterskoleforeningen sidste år blev kontaktet af sekretariatet for DM i Skills. »Jeg var ikke i tvivl på Efterskoleforeningens vegne om, at det var et godt tiltag,« forklarer hun. Sammen med blandt andre chefkonsulent hos DM i Skills og finalekonferencier, Per Hansen, forsøger hun nu at skabe en ny tradition for landets efterskoler. De to er enige om, at DM i Skills er en oplagt måde at give efterskoleeleverne et indblik i håndværksfagene. Skal sætte fokus på erhvervsuddannelser »Vi håber på, at Skills kan få flere af efterskoleeleverne til at søge en erhvervsskoleuddannelse. At de også får øjnene op for håndværksuddannelserne, så de ikke bare

bevidstløst vælger en uddannelse på gymnasierne. Hvis vi bare kan rykke et par stykker, er det virkelig godt,« siger Lis Brok-Jørgensen, som bakkes op af Per Hansen. Han mener, at det handler om at så nogle frø og påpeger desuden, at Skills-konkurrencen også byder på en anden fordel: »Det er ikke nødvendigvis de bogligt stærke, der er gode til f.eks. at skære fliser, og det vil sige, at det ryster posen lidt på efterskolerne. Nogle får en succes, hvor de ikke plejer at have det, og det er jo faktisk en forholdsvis nem måde at lave noget anderledes undervisning på,« forklarer Per Hansen. Inden finalen har han besøgt de tilmeldte skoler for at afholde de indledende runder. Med sig har Per Hansen haft den såkaldte Skills-trailer med alle remedier til konkurrencen. Gør op med fordomme En af de skoler, som Per Hansen har besøgt, er Hørby Efterskole. »Vi er primært med for at få præsenteret eleverne for andre uddannelsesmuligheder end dem, som de fleste forældre fortæller deres børn om,« forklarer Helle Krogsgaard, som er lærer på skolen. »Det er selvfølgelig konkurrencen, der er hovedattraktionen, og som giver kriller i maven. Men det, at her også er dygtige repræsentanter fra erhvervsuddannelserne, er en bonusting. Og så er en stor del også mødet med de andre efterskoler,« uddyber hun. Ifølge hende, skaber Skillskonkurrencen et positivt

møde med håndværksfagene. »Der var nogle klare fordomme om fagene, og det var overraskende for eleverne, at de synes, det her var fedt,« siger hun. Lis Brok-Jørgensen fra Efterskoleforeningen er glad for den positive respons fra de nordjyske efterskoler. Hun

håber på, at antallet af tilmeldte skoler stiger til næste år, hvor DM i Skills afholdes i Herning. Her får både de midtjyske og de nordjyske skoler mulighed for at deltage, og fra 2019 kan alle landets efterskoler være med til DM i Skills. •

Hvornår blev din efterskoles bygninger sidst efterset af et par nye øjne? VICTUM bygningsrådgivning ApS er specialist inden for drift, vedligehold samt optimering af bygninger. Kontakt os og hør hvilke muligheder, der er i din efterskole. www.VICTUM.dk

Tlf.: 50 70 55 90 Efterskolen · 20. februar 2017

FRIrummet

Interview

Frie skoler i fĂŚlles front: Vi vil genskabe den demokratiske samtale

Efterskolen Âˇ 20. februar 2017

Med traditionen til fælles og 4 millioner fra Tryg-fonden i ryggen stiller højskolerne, friskolerne og efterskolerne sig i spidsen for Frirummet, et initiativ der skal forbedre den demokratiske samtale. Vi har mødt formændene for de tre foreninger, der tilsammen repræsenterer mere end 800 skoler over hele landet

Tekst: Andreas Harbsmeier (Højskolebladet), Claudi Clausen (Friskolebladet) og Torben Elsig-Pedersen (Efterskolen) Foto: Klaus Holsting

Samtale

Samtalen går lystigt mellem formændene for de tre frie skoleformer, friskolerne, højskolerne og efterskolerne. Det har den gjort lige siden valgkampen op til Folketingsvalget forrige år. Da blev det tydeligt for de tre formænd, at der var noget galt med den måde, den demokratiske debat udspillede sig på i Danmark. Og her blev det tydeligt, at lige netop de tre skoleformer har en særlig forpligtelse til at handle og hæve stemmerne, når lige netop den demokratiske samtale er kuldsejlet. De tre formænd er bragt sammen for at fortælle om det nye initiativ, Frirummet, en ny debatform, der skal lirke den fastlåste debatkultur op. Det er Lisbeth Trinskjær fra højskolerne, Peter Bendix Pedersen fra friskolerne og Troels Borring fra efterskolerne, der har taget plads omkring bordet. Med godt 800 skoler i ryggen kan de tre tale med en vis vægt. TrygFonden har med fire millioner kroner også ydet et væsentligt bidrag til, at ressourcerne også er der til at realisere Frirummet. Konkret er Frirummet en ny debatform, der følger nogle klare spilleregler med nogle forudbestemte elementer. Ved at følge formatet for en Frirumsdebat kommer man på to timer gennem de tre faser, der er nødvendige for at have en konstruktiv debat: Først trækker man fronterne op, så man ved, hvor man

er uenige. Så reflekterer man sammen over, hvad man har til fælles, og hvad man selv er usikker på. Til sidst forpligter debattører og deltagere sig til at forsøge at finde frem til initiativer, der kan bringe os videre til fælles bedste. Det er såkaldte debatpiloter, der initierer og faciliterer Frirumsdebatter. Frirummet tilbyder en gratis to-dages debatpilotuddannelse til lærere, forstandere eller andre fra de frie skolers bagland. Den demokratiske debat er konkurrenceunderholdning Det var ikke givet fra starten, at de tre formænd kunne blive enige om, hvad der skulle til for at lave et fælles initiativ. Og hvad det så skulle munde ud i. Men nu er det talt igennem, og de tre formænd er enige om grundpræmisserne. »Vi har en forpligtelse til at komme op med noget, der ligger ud over vores egen hverdag. Vi har en fælles historie, og vi er berammet af det samme DNA. Vi skal prøve at komme et skridt videre end blot tale om, at vi er et historisk fællesskab. Vi har også en forpligtelse rent samfundsmæssigt. Vi skal være dygtige til det, vi hver især arbejder med i dagligdagen, men vi skal også byde ind med noget på den rent folkeoplysende bane,« indleder Troels Borring, efterskolernes formand, og der nikkes fra de to andre. Den udfordring, skolerne skal byde ind på, er den måde, det demokratiske samfund fungerer på i dag – ikke mindst i medierne. »Al form for samtale – i hvert fald uden for vores egne kredse – er bygget op om en vinder og en taber, og det er konfliktfyldt. Det er underholdning,

og det er noget, hvor man skal sidde og tænke: Hvem vandt denne gang? Man sidder tilbage som menig borger med en fornemmelse af, at det eneste, man i hvert fald ikke blev, det var oplyst. Man kan godt være i konflikt, men man skal være det på en ordentlig måde,« siger Troels Borring. Lisbeth Trinskjær, højskolernes formand, tager over: »Megen debat lige nu kører over en formel, hvor konflikten skal være så markant, at der bliver skabt to tydelige grøfter. Og alt det, der er der imellem, er ikke særlig interessant. Men hvis vi kigger på den folkeoplysende tradition og den måde, vi tænker på, så er det netop alt det, der er imellem grøfterne, der er allermest spændende. Fordi det er det, der er med til at bygge broerne.« Og Peter Bendix Pedersen fra friskolerne supplerer: »Ét er måden, vi taler sammen på. Noget andet er, at vi også mister nuancerne. Og når vi mister nuancerne, så mister vi også forståelsen og fordybelsen. Vi mister evnen til at gennemskue nogle ting. Dermed går vi også glip af fællesskabet. Og fællesskabet er noget af det, vi allermest kerer os om – os tre skoleforeninger. Da vi kom frem til sætningen ’Det Danmark, der taler sammen, hænger sammen’ kom vendepunktet. Den rammer rigtig godt ind, hvorfor vi gør det her.« Om at bringe folk sammen Frirummet taler også direkte ind i aktuelle debatter og populisme og folk og elite, ifølge de tre formænd. Lisbeth Trinskjær forklarer: »Populismen får magt, fordi de hurtige løsninger og de nemme svar virker super attraktive. Men så simpel er verden bare ikke. Vi vil gerne have unge og børn til at kunne håndtere den verden, som er virkeligheden. Ellers får vi bare mere og mere populisme. Det handler om at få et værn imod populismen. For udfordringerne er blevet mere komplekse.« Peter Bendix kommer med et eksempel: »Tag bare debatten om bæredyg- • Efterskolen · 20. februar 2017

FRIrummet

Interview

Frirummet Frirummet er et initiativ skabt af de frie skoler (efterskole, højskoler og friskoler) med støtte fra TrygFonden. Frirummet er en ny debatform, der først trækker konfliktens fronter op, for dernæst at skabe refleksion og give plads til tvivl og derefter prøve at finde frem til initiativer, der peger fremad – ikke nødvendigvis mod enighed, men dog i retning af det fælles bedste. 30

Efterskolen · 20. februar 2017

Det er såkaldte debatpiloter, der initierer og faciliterer Frirumsdebatter. Frirummet tilbyder en gratis to-dages debatpilotuddannelse til lærere, forstandere eller andre fra skolernes bagland. Uddannelsen tilbydes kun til friefter- og højskoler. Interviewet er lavet i fællesskab af redaktørerne for de tre blade, Efterskolen, Friskolebladet og Højskolebladet. Artiklen bliver trykt i alle tre blade.

tighed. Alle er bekymrede for klimaet. Men vi har alle svært ved at gøre noget ved det, fordi det er så megastort og yderst komplekst. På den ene side ved vi alt muligt – vi kunne faktisk løse det, hvis vi ville – vi har viden, og vi har også pengene. Men vi gør det ikke, fordi det er så uoverskueligt. Vi bliver nødt til at insistere på nuancerne – og også turde være uenige. Så kridter vi banen op – for der er masser af dynamik i forskellighederne,« siger han. Men det er ikke kun de store nationale og globale debatter, Frirummet skal sættes ind i forhold til. Også på lokalt plan er udfordringen til stede. Mange af de frie skoler ligger steder, hvor der er langt mellem husene. »Det handler ikke kun om, hvordan vi taler sammen. Det handler om, at vi taler sammen. I Kalundborg, som er nærmeste by til min højskole, er der problemer med nogle af de unge. Men bare det at rekruttere disse unge, der er så frustrerede, at de brænder biler af, til sådan en debat sker ikke ved at indrykke en annonce i avisen. Det skal vi gøre en kæmpe stykke arbejde for. Vi skal ud og finde dem, der skal bygges bro imellem,« forklarer Lisbeth Trinskjær. Det peger på et andet problem, Frirummet retter sig mod, nemlig forestillingen om, at vi i stigende grad kun omgiver os med mennesker og holdninger, der ligner os selv og vores egne. Vi kender ikke længere hinandens virkeligheder. »I Danmark har vi gennem mange år haft den holdning, at hvis folk er socialt udsatte, er det kollektivets opgave at drage omsorg for dem. Der er ved at ske en ændring – også blandt unge – i retning af en holdning, der hedder, at det nok er en situation, man selv har bragt sig i. De unge er hverken dårligt begavede eller onde. De er bare kommet så langt væk fra den type udfordringer,« siger Lisbeth Trinskjær. Har de frie skoler svigtet? Ser man ud i landskabet har det gennem mange år, med få væsentlige undtagel-

ser, været vanskeligt at få øje på de frie skoler i den brede demokratiske samtaler. Har de frie skoler svigtet? Troels Borring: »Hvis man skal svare helt kort og præcist på det – så ja. Der er også en del af drivkraften bag Frirummet. Vi er forpligtede til at være den frie stemme i debatten.« Lisbeth Trinskjær: »Jo færre, der har reelle muligheder for at rejse en kritik, jo vigtigere er det, at vi gør det. Der er også den udfordring, at der er mange i vores skoleformer, der prøver at blande sig – også i den offentlige debat. Men de trænger ikke igennem, fordi det ukontroversielle synspunkt har trange kår.«

Al form for samtale – i hvert fald uden for vores egne kredse – er bygget op om en vinder og en taber, og det er konfliktfyldt. Det er underholdning, og det er noget, hvor man skal sidde og tænke: Hvem vandt denne gang? Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Peter Bendix Pedersen: »Det handler om at få civilsamfundet til at råbe op, så det ikke er staten og markedet, der løber med hele balladen. Der har vi muligvis sovet, og derfor har vi en forpligtelse. Det forsøger vi at leve op til ved på den ene side at rejse debatten om debatten. Og så kommer vi med et bud på, hvordan vi så rent faktisk skal føre den samtale.« Det bud indebærer ifølge formændene en ambition om, at der i løbet af tre år skal være gennemført lige så mange frirumsdebatter, som der er skoler. Det er 800 debatter. Den første frirumsdebat

er allerede løbet af stablen på Tølløse Slots Efterskole før jul. Det gav nogle indikationer på, hvad formatet kan, men også på, hvad der kan forbedres. Tillid til mennesker Frirummet bliver stadig udviklet, og de forhåbentlig mange debatpiloter, der bliver uddannet den kommende tid, vil kunne være med til den proces. På længere sigt er det også tanken, at Frirummet kan udvikles til et pædagogisk værktøj, som også de yngre elever på efterskoler og friskoler direkte kan have gavn af, forklarer Troels Borring. »Hvis vi kan lære børnene det her, så understøtter vi fremtidens debatkultur. Hvis ikke vi gør det, så tager de ved lære af de sociale medier,« siger Peter Bendix, og Lisbeth Trinskjær supplerer: »De unge er loyale, De gør det, samfundet har brug for. Vi skal lære dem, at det ikke er altid, at samfundet har ret. Måske er der brug for noget andet. Jeg tror, at mange politikere, synes, at Frirummet er en god ide. Det politiske system har brug for borgere, der tager stilling og handler. Apatien er dyr«” Troels Borring mener, at det er helt afgørende, at vi lærer vores børn og unge at være i tvivl: »Hvis man er demokrat og i øvrigt mener, at frisind er noget, der har betydning i praksis, så er man nødt til at lade de andre tale og tvinge sig selv til at lytte.« Alle formændene har både talt og lyttet sig gennem interviewet. Det har været en samtale. De forventer ikke, at alle vil hilse frirummet velkomne. Tværtimod håber de, at initiativet i sig selv vil give anledning til en debat. »Der vil være nogen, der siger, at det ikke noget nyt. Der vil være nogen, der siger: I prædiker for de frelste. Der vil være nogen, der siger, at vi er bedrevidende. Men vi er nødt til at holde fast i, at intet af det er vores intention,« forklarer Trinskjær, der også får det sidste ord: »Vi har tillid til, at mennesker vil hinanden det ordentligt. Hvis ikke vi tænker sådan, hvem skulle så gøre det?« • Efterskolen · 20. februar 2017

Landsstævne

Sang

Efterskolerne får ny sang til DGI Landsstævne Når efterskolerne for 9. gang skal deltage i DGI Landsstævne til sommer, tager de traditionen tro en nykomponeret sang med i kufferten Tekst: Marie Enevoldsen, journalist

Til sommer skal hele 61 efterskoler med til DGI Landsstævne, og som noget nyt skal eleverne i år ikke kun kaste sig ud i gymnastikken. Denne gang er tilbuddene nemlig bredt ud, så efterskoleeleverne også kan prøve kræfter med andre discipliner – blandt andet mountainbike, svømning og musik. Det betyder, at årets landsstævnesang ikke kun skal synges, når eleverne mødes til samlinger under stævnet. I år får den også plads på scenen. Under stævnet skal et stort efterskolekor nemlig optræde med den nye sang. Lærer på Klejtrup Musikefterskole Mette Poulsen står bag både melodi og tekst, og hun har skrevet sangen med udgangspunkt i årets landsstævnetema: Mærk pulsen. Mød magien. »Sangen hedder ”Øjeblikket” og handler om de der magiske øjeblikke, der kan opstå nogle gange. Det kan være, når man endelig får lært at regne tredjegradsligninger på efterskolen, fordi man får ny lærer. Eller det kan være, når man pludselig tør bryde ud af nogle mønstre, eller når man står til et landsstævne og mærker magien,« forklarer Mette Poulsen, som også har tænkt temaet ind i sangens melodi.

Efterskolen · 20. februar 2017

Efterskolelærer Mette Poulsen har både komponeret og forfattet efterskolernes landsstævnesang.

»I musikken er frasen ”i et øjeblik” helt kort. Der er nogle, som har spurgt mig, om den ikke skulle være trukket længere, men der er altså tænkt over det. Man kan jo ikke trække det der øjeblik, men man kan bagefter tænke tilbage på det,« fortæller Mette Poulsen, som håber, at eleverne tager sangen til sig. ”Øjeblikket” kan findes på YouTube ved at søge på ”Øjeblikket L2017 med akkompagnement”. •

Øjeblikket L2017 Tekst og mel: Mette Poulsen

En livssejlads mod en fjern horisont Vi navigerer mod vest og må stå sammen med fælles front om det er sol eller blæst Med små skridt og store spring på vejen frem og rundt i ring I sort/hvid eller funklende blå sammen ka’ vi lær’ at forstå. Din udstrakte hånd knytter et bånd mærk magien spire gør dette øjeblik til en evighed. Hvis lys i glimt slipper længere ind da findes vilje og mod et splitsekund der fanges dit sind det griber fat og slår rod Med små skridt og store spring på vejen frem og rundt i ring Jeg hører dig og din melodi sammen er vi en symfoni. Jeg drømmer og tror på at vi gror mærker pulsen stige gør dette øjeblik til en evighed Når dette mod nu vil sætte os fri da glemmes tvivl og besvær gi’r minderne en større værdi så mærker du jeg er her. Med små skridt og store spring på vejen frem og rundt i ring I mørket skal du nok finde vej stjernerne de lyser for dig. Med længsel og glød alt det betød mærk at vi er sammen i dette øjeblik Vi slipper den fri denne magi håb og hjertevarme gør dette øjeblik til en evighed.

En ny måde at tænke værelser på ser lyset. Vores nye koncept, Living, bygger på mange års erfaring og indblik i de krav, som stilles til funktionelle og fleksible værelser. Senge-, opbevarings- og arbejdsplads har altid været de primære parametre for et komplet værelse, men stadig flere parametre kommer til og udfordrer den traditionelle tankegang. Living tager udfordringen op! Design: Thorsø

DET HANDLER OM, AT SKABE RAMMER DET HANDLER OM, AT SKABE PLADS DET HANDLER OM, AT SKABE NÆRVÆR DET HANDLER OM, AT SKABE TRYGHED DET HANDLER OM, AT SKABE ET HJEM FØLG OS PÅ FACEBOOK facebook.com/thorsoeas Thorsø A/S | Håndværkervej 1 | DK-8881 Thorsø | Tel 86 96 60 75 | Fax 86 96 70 03 | www.thorsoeas.dk

Debat

Indspark

Af forstander Asbjørn Lyby, Sdr. Feldings Efterskole

Smuldrer vores råstof? De frie skoler må ikke falde i søvn, mens funktionalistisk ideologi ødelægger vores vigtigste ressource: Lærernes dannelsesmæssige indsigt Kronikken bekræfter en mistanke, som har været undervejs et stykke tid: Det kniber med kundskaber inden for det dannelsesmæssige aspekt. Vores grundlag for at diskutere og undervise i samfundsindretning og frisind, kristendom og religion samt historiske og idehistoriske sammenhænge forarmes og gøres åndsløse. Der er ganske enkelt ikke afsat tilstrækkelig tid til at undervise i disse fag. Det bliver til projektarbejde og sammenblanding af fag, fremfor kundskab om og indsigt i et specifikt fag med egne karaktertræk. Det er foruroligende og bør kalde på skarp kritik. Med psykolog Steen Clod Poulsens ord er det en meget risikabel vej at gå: ”Forståelse forudsætter viden […] og uden sikre, præcise og relevante enkeltfaglige kundskaber er ingen tværfaglighed og problemorientering mulig”. Sammenblandingen af fag, som vi har set det ske inden for de sidste år, er et karaktermord på det enkelte fag. Det tjener ikke vores elever, vores lærerstuderende, vores skoler og ej heller vores samfund. Da verden omkring os forandrer sig hastigt, bliver også vores værdigrundlag udfordret. Historieløshed præger desværre de politiske diskussioner, og viden om demokrati, historie og kristendom nedprioriteres åbenbart i samme takt på landets læreruddannelser. Det er Asbjørn Lyby usundt, uklogt og mangler forståel-

Sdr. Feldings Efterskole er en efterskole for helt almindelige skønne unge elever med læse - og stavevanskeligheder. Vi kæmper bravt side om side med eleverne for at få bogstaverne til at falde rigtig på plads. Det lykkes for de fleste at flytte den faglige overligger ganske betydeligt, og det er en glæde hvert år at se, når kampen lykkes for den enkelte. Men vores elever skal mere end bare blive så dygtige som muligt. De skal lære at tage ansvar for sig selv. De skal lære at se sig selv i en sammenhæng, og de skal lære, at fællesskabet er en styrke og en forpligtigelse. De skal dannes. Det har vi traditionelt været gode til på de frie skoler, men spørgsmålet er, om vi er faldet i søvn, mens åndløse, teknokratiske konsulenter har maltrakteret nogle af vores vigtigste ressourcer: Hvor er det poetiske sprog, kulturarven og den demokratiske dannelse blevet af i læreruddannelsen? KLM-faget under pres På læreruddannelsen er faget Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab (KLM) under pres. For nylig dokumenterede lektor Marianne Vihøj m.fl., at faget – på trods af politiske løfter om det modsatte – er barberet faretruende ned. (Kronik: Vi fik desværre ret: ”KLM-sag viser reformens skyggeside”, Kristeligt Dagblad 10. januar). 34

Efterskolen · 20. februar 2017

Åndløse og teknokratiske konsulenter har maltrakteret nogle af vores vigtigste ressourcer: Hvor er det poetiske sprog, kulturarven og den demokratiske dannelse blevet af i læreruddannelsen?

”En ulærd Ole” - en kort kritik af kritikken Tekst: Alexander von Oettingen, dr.pæd., prorektor, UC Syd

se for den dannelsesmæssige indsigt, der skal til for at vores unge kan videreføre de værdier, som dybest set bærer vores samfundsindretning. For vores nyuddannede lærere, som på alle måder er dygtige og engagerede unge, er det en særdeles svær opgave at balancere mellem læringsmål, evalueringer og andet mærkværdigt fra konkurrencestatens embedsværk på den ene side og på den anden så den dannelsesopgave, de til enhver tid er forpligtet på. Kamp for dannelsesfagene Læringsmål og test kan være vigtige redskaber i den faglige opkvalificering som vores elever skal igennem, men vi risikerer at reducere danske børn og unge til statslig ejendom, der skal fodre den danske produktionsmaskine, hvis ikke vi sikrer og opprioriterer sociale, kulturelle, historiske og eksistentielle aspekter i uddannelsessystemet. ”Vi ender som fagfolk uden ånd og nydelsesmennesker uden hjerte” som sociologen Max Weber advarede os om for mere en 100 år siden. Vi skal i skolen oplyse og uddanne om, alt hvad der er værd at vide om verden – med faglig dybde og omhyggelighed, med ny teknologi, med strategi og uddannelsesplaner og med en skarp fornemmelse for den enkeltes elevs mulighed og potentiale. Men først og sidst skal vi oplyse om livet. Vores liv vokser, når vi plejer det. Hvis ikke vi holder fast i overordnede værdier, visner vores undervisningsverden – ja hele vores fælles liv – i effektiviseringskulturens malstrøm. Vi skal være bedre til, at tage ansvar for det vigtigste råstof vi har: Næste generation af lærere. Det er på sin plads, at vi sammen råber advarende op om især dannelsesfagenes defensive placering i uddannelsessystemet og påvirker politiske beslutningstagere, hvor vi kan. Det har vores skoler hårdt brug for, frie såvel som folkeskoler. •

Jeg har med forundring læst Ole Borgås anmeldelse af Leo Komischke-Konnerups bog ”Menneske eller borger. Skolens pædagogiske grundproblem”, Akademisk Forlag 2016. Egentlig skal man ikke kommentere anmeldelser, da de i sagens natur er subjektive og beror på anmelderens egen faglige prioriteringer etc. Men Ole Borgås anmeldelse fortjener at blive modsagt, fordi den rammer fuldstændig forbi. ”Menneske eller borger” handler ikke om at ”forberede lærerstuderende og lærer i efteruddannelsen på, hvad almen og politiske dannelse er”, og den er heller ikke en introduktionsbog til læreruddannelsens fagområde almen dannelse, som anmelderen mener. Det står ganske klart beskrevet i bogens indledning, hvad bogens anliggende er. Den præsenterer tre studier af spørgsmålet om mennesket og borgeren og undersøger og belyser et alment problem i pædagogisk praksis: ”Hvem er skolen og dens pædagogiske professionelle egentlig repræsentanter for?” Repræsenterer skolen mennesket eller borgeren? Til det belyser forfatteren Rousseau, Humboldt og Benner. Tre pædagogiske filosoffer som har præget vores moderne forståelse af barndommen, dannelse, skolen og undervisning. Bogen går ind i deres univers og gør det overbevisende og grundig. Det er ikke nemt, da det drejer sig om grundtekster og tankegange, som vi til dels har glemt, men som betyder meget for vores almenpædagogiske forståelse. Det arbejde forstår anmelderen ikke. Han synes, det er ”en lærd Leo” og ”varm luft” og reducerer hele indholdet til det banale slogan ”ansvar for egen læring”. Dermed afslører anmelderen, at han ikke har forstået indholdet og måske skulle han derfor have valgt slet ikke at anmelde den. Hvad man ikke forstår, kan man ikke anmelde. Det er ulærd Ole! • Efterskolen · 20. februar 2017

Debat

OK 18

Basislønnen skal op Efterskolelærerne halter lønmæssigt bagefter. Kommende overenskomstforhandlinger bør løfte lønnen og samtidig sørge for, at der følger penge med til skolernes udgifter, så det ikke blot er ”matadorpenge”

To væsentlige parametre for, at man trives og udvikler sig i arbejdslivet er løn og tryghed. Det er dog også sådan, at det ikke nødvendigvis er lønnens størrelse, der er helt afgørende. Der er mange andre parametre, der spiller ind. Men det der altid spiller ind Esben Jensen, er forholdet til ligestilledes bestyrelseslønforhold. Hvis man der halmedlem BGI ter bagefter, vil det ”føles uretAkademiet, færdigt”. Aktuelt sidder en del tidligere efterskoleforstander med denne følelse rundt om på landets efterskoler. Selvom der kan argumenteres meget for, at arbejdsforholdene ikke kan sammenlignes, så bliver der sammenlignet med de kommunalt ansatte lærere og ledere. Det er over en årrække nemlig lykkedes de kommunale forhandlere at sikre en højere basisløn, end det der er gældende for ansatte i friskoler og på efterskoler. Velvidende at der er et helt år til næste forhandlingsrunde, så ved jeg erfaringsmæssigt, at det er nu forberedelserne starter i de respektive organisationer. Der er eksempelvis allerede indkaldt til det første møde i forhandlingsfællesskabet i marts måned 2017. Organisationerne går netop nu i gang med at forberede deres krav og ønsker, lave køreplan for møder med med-

Efterskolen · 20. februar 2017

lemmer, og udarbejde relevante statistikker til brug for deres argumentation. Ret op på basislønnen Derfor bør man allerede nu opstille et bastant ønske om at få rettet op på basislønnen. Det skal ikke være lokallønnen, der på den enkelte skole skal bruges til dette. Sådan har det været de seneste år, og det bør stoppe nu. Det er med til at skabe splid og utryghed lokalt. Lokallønnen skal bruges til det, den er tænkt som - eksempelvis som mulighed for lokalt at give rekrutteringstillæg, fastholdelsestillæg, funktionstillæg, honorere særlig indsats m.m. Så derfor en kraftig opfordring til både lærer- og lederforening, Efterskoleforeningen og Moderniseringsstyrelsen om at sætte dette højt på listen, når de starter deres forberedelser til OK18. Gerne så der følger penge med til skolernes udgifter til et løft af basislønnen, så det ikke blot er ”matadorpenge”, der forhandles om. Der må være kroner til dette via omprioriteringspuljerne eller den nylige besparelse ved at begrænse antallet af tilskudsuger til 42. Klæd bestyrelserne på Et andet element i trygheden er den

”ordentlighed”, der bør være på alle efterskoler. Det betyder at alle skolers aktører, personale, ledelse og bestyrelse bør være ”klædt ordentlig på”. Være kompetente til deres andel af skolens virke. For lærere og ledelse foregår dette primært via kurser og erfaringsudveksling i forskellige netværk. Dette bør styrkes for skolens bestyrelse, og jeg håber, at det arbejde som Efterskoleforeningen har igangsat, får yderligere fokus og opmærksomhed i de kommende år. Min erfaring fra eget arbejdsliv som lærer og leder og min erfaring fra efterskoleforening, lærerforening og lederforening har ofte bragt mig i situationer, hvor samarbejdet på skolerne har været i spil, og hvor bestyrelsernes beslutninger har betydet rigtig meget. Deres handlinger er ofte udslagsgivende for både elever, forældre og medarbejdere. Derfor er det en af Efterskoleforeningens vigtige opgaver, at bestyrelserne kvalificeres og ”klædes på” til deres arbejde. Jeg vil fortsat arbejde for, at foreningen kommer til at yde den bedste støtte til bestyrelserne i både hverdagen og i tilspidsede situationer, og under mottoet: ”Man sidder ikke i en bestyrelse, man arbejder i en bestyrelse”. •

koledag s n e k o o B kole

lle ie c e p s t s e m ts e rs e iv n U og finurlige skoledag!

e.dk/efte

på univers

I Universe byder vi på fede og originale undervisningsforløb til alle klassetrin. Her kan I bl.a. dyste om at bygge den bedste raket eller udforske naturens kræfter, ved at føle kulden fra en gletsjer og se en gejser springe. Alt efter klassetrin vil I også kunne opleve Virtual Reality, klatre i Sky Trail, køre Segway, se dinosaurer i 5D eller rejse ud i rummet i den nye 360 Full dome. Vi sørger for de perfekte rammer for en spændende og lærerig dag.

Åbningstider 1

S 16 17 18 17 S

S S 17 17 18 16 S

S S 17 17 18 S S

S 16 17 17 18 S S

S 17 16 17 18 S 16

S 16 16 17 18 S 17

17 S 16 17 18 16 16

APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT

S S 17 18 16 16 16 17 18

Åben: 10 – 16 Åben: 10 – 17 Åben: 10 – 18 23. juni - Åben: 10 – 21

9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

17 S 16 17 18 17 S

17 S 17 18 18 16 S

17 S 16 18 18 S S

17 17 16 18 17 S S

17 17 16 18 17 S 16

17 17 16 18 17 S 17

17 S 16 18 17 16 17

17 S 16 18 17 17 17

17 S 17 18 17 16 17

16 S 16 18 17 S 17

16 16 16 18 17 S 17

16 17 16 18 17 S 17

16 16 16 18 16 S 17

17 S 16 18 16 16 17

16 S 21 18 16 17 16

S S 17 18 16 16 16

S Skoledag (Kun åbent for bookede forløb)

S 17 16 18 16 S 16

S 17 16 18 17 S 16

S 17 16 18 16 S 16

16 17 16 18 16 S 16

17 S 16 18 16 16 16

16 S S 16 18 18 16 16 17

Universe, Mads Patent vej 1, 6430 Nordborg

•

Oplevelsesparken hvor sjov er en videnskab

KRONIK

Evaluering

Formativ vurdering skaber læring Tekst: Marie Neergaard, cand. mag, i sprogpsykologi, adjunkt på UCSJ

Formative vurderinger signalerer til eleverne, at de er i et ”øverum”, hvor fejl er velkomne endog nødvendige for deres læring. Efterskolens fællesskabsideal lægger op til formative vurderinger, da de skal ske i dialog mellem lærer, individ og klassekammerater

Når vurdering er et vigtigt element i enhver læringsproces, er det fordi undervisning er en betinget aktivitet. Eleverne lærer med andre ord ikke det, vi underviser dem i. Uanset hvordan vi tilrettelægger vores undervisning, kan vi ikke forudsige, hvad eleverne vil lære som følge af et forløb. Derfor må læreren skabe effektive læringsmiljøer, der gør det muligt for både lærere og elever at se, at læringen bevæger sig i den tilsigtede retning. Den bedste måde, man kan gøre det på, er at vurdere eleverne, og netop derfor kan vurdering danne broen mellem undervisning og læring. Undervisningen må starte, hvor elevernes læring slutter Den amerikanske psykolog, David Ausubel, argumenterede år tilbage for, at hvis man skulle koge undervisningen ned til et simpelt princip, så skulle det være: ”Find ud af, hvad eleverne allerede ved, og undervis dem derfra.” Vygotsky taler tilsvarende om ”Zonen for Nærmeste Udvikling”. Begrebet beskriver det stadie, der ligger mellem det 38

Efterskolen · 20. februar 2017

Formativ vurdering former elevernes læring. Summativ vurdering summerer elevernes læring op.

niveau, hvor eleven kan løse en opgave ved hjælp af vejledning fra voksne og det niveau, hvor eleven kan løse en opgave på egen hånd. Vurderingerne skal tilvejebringe information om elevernes nærmeste udviklingszone, så læreren kan tilrettelægge undervisningen, så den starter der, hvor elevernes læring slutter. Hvis vi gerne vil bygge broen fra vores undervisning og til elevernes læring, så er det imidlertid ikke lige meget, hvilken vurderingsform, vi anvender. Der findes nemlig forskellige vurderingsformer, der har hver deres formål. Vurderingens formål Når vi vurderer, så fastslår vi en værdi af noget. I skolesammenhæng handler vurderinger om at indhente information til bedømmelse af elevernes kompetencer. Læreren vurderer typisk omfanget, dybden eller kvaliteten af en præstation eller forståelse. Sådanne bedømmelser giver ofte associationer til test, prøver og karakterer. Men vurderinger kan have mange forskellige udtryk i praksis og også være af mere uformel karakter. Traditionelt set taler man om to former

FORMATIV VURDERING:

FORMÅL: Dokumentation og kontrol

FORMÅL: At fremme læring

Er en bagudrettet vurdering, der har til formål at kontrollere om en indsats eller præstation lever op til bestemte standarder.

Er en fremadrettet vurdering, der har til formål at støtte og fremme elevernes læring. Vurderingen skal løbende afhjælpe elevernes fejl og give læreren nyttige information til videre planlægning af undervisningen.

”Når gæsten smager på suppen, er det en summativ vurdering. Slutproduktet er blevet vurderet, og der er draget en konklusion.”

”Når kokken smager suppen til og justerer den undervejs, er det en formativ vurdering.”

Summativ vurdering kaldes også vurdering AF læring

for vurdering, der har hver deres formål: Den summative vurdering, hvis formål er dokumentation og kontrol og den formative vurdering, hvis formål er at fremme læring. Summativ vurdering - vurdering AF læring Summativ vurdering er en slutvurdering, der giver en bedømmelse af elevens viden og kompetencer. Vurderingen er

Fotos: Colourbox

SUMMATIV VURDERING:

Formativ vurdering kaldes også vurdering FOR læring.

et ”fotografi” af elevens præstation og har primært en dokumenterende og kontrollerende funktion. Således bruges vurderingen til at kortlægge elevens niveau, og informationen bruges til at rangordne eleverne. Det sker f.eks. gennem karaktergivning. Informationerne er også til dem, der ikke er direkte involveret i den daglige læringsproces og undervisning. Det kan f.eks. være politikere, skoleledere, lærere, forældre og

andre uddannelsesinstitutioner. Lærerens rolle er at være ”dommer” og at sikre vurderingens pålidelighed, stabilitet og neutralitet, så vurderingerne bliver sammenlignelige. Karakteren 7 skulle gerne dække over det samme niveau, lige meget om den gives i København eller Aalborg. Det kaldes også vurderingens reliabilitet. Summative vurderinger er enten udformet af læreren eller af en myndighed. • Efterskolen · 20. februar 2017

KRONIK

Evaluering

Det er læreren, der har ansvaret for hele vurderingsprocessen. Elevens rolle er afgrænset til det fagfaglige arbejde. Summative vurderinger signalerer til eleverne, at de er i et ”prøverum”. Det gælder om at præstere på højest mulige niveau, og dette indebærer at lave så få fejl som muligt. Summative vurderinger understøtter derfor en præstationskultur. Formativ vurdering - vurdering FOR læring Formativ vurdering er en førvurdering eller undervejsvurdering, der har til hensigt at samle information om elevernes kompetencer og færdigheder. Informationerne anvendes til, at både elever og lærere kan få indblik i elevernes læringsprocesser, så de kan justere elevernes brug af læringsstrategier. Desuden bruger læreren informationerne til at overveje, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, så den understøtter elevernes videre læring. Formative vurderinger foregår løbende gennem dialoger, observationer, opsummeringer og opsamlinger. På den måde er de en integreret del af undervisningen. Hvor det i summative vurderinger er lærerens rolle at sikre stor pålidelighed, er der i formative vurderingsprocesser et større fokus på validitet. Måler man det rigtige? Og foretager man vurderingen i netop den læringsproces, der leder eleven frem mod det faglige mål? Lærerens rolle er at være rådgiver og vejleder for eleverne og at inddrage og involvere dem i vurderingsprocessen. På den måde bliver eleverne aktive i egne læringsprocesser. Formative vurderinger signalerer til eleverne, at de er i et ”øverum”. Her er fejl velkomne endog nødvendige for deres læring. Formativ vurdering understøtter derfor en læringskultur. •

Efterskolen · 20. februar 2017

5 nøglestrategier for formativ vurdering Begrebet formativ vurdering dækker ikke kun over selve vurderingen eller vurderingsredskabet, men snarere den proces, hvor både undervisningen og elevernes læring forbedres. Derfor er det vigtigt at få en dybere forståelse af, hvordan en formativ vurderingspraksis kan realiseres. Dette hjælper Wiliam os med ved at beskrive 5 nøglestrategier for formativ vurdering: 1) At tydeliggøre, dele og skabe forståelse af læringsmål og succeskriterier. 2) At iscenesætte klasserumsdiskussioner, aktiviteter og læringsopgaver, der frembringer evidens om læring. 3) At give fremadrettet feedback. 4) At aktivere eleverne som undervisningsressourcer for hinanden. 5) At aktivere eleverne som ejere af deres egen læring. (Wiliam, 2015) De tre første strategier handler om at reducere kløften mellem elevens aktuelle forståelse og et ønsket mål ved at strukturere undervisningen, så den giver eleven svar på disse tre spørgsmål: 1) Hvor skal jeg hen? 2) Hvor er jeg nu? 3) Hvad er mit næste skridt? De to sidste strategier understreger, at det ikke kun er læreren, der skal give eleverne svar på de tre spørgsmål,

men at eleverne både må engageres og involveres i egne og kammeraters læringsprocesser. Grundantagelsen er nemlig, at det er gennem dialogen med andre, eleven erkender sig selv og sin omverden og konstruerer sin forståelse og viden. Selvom det er den enkelte elev, som bliver vurderet, og som skal lære at vurdere sig selv, så er eleverne afhængige af at arbejde sammen om at forstå det faglige stof, tolke opgaverne og vurderingskriterierne. De fælles forhandlede forståelser gør det muligt for eleverne at vurdere både hinandens og egne præstationer. En formativ vurderingspraksis kan derfor kun realiseres gennem et vurderingsfællesskab i et dialogisk klassemiljø, hvor udvikling af læring ikke går fra den enkelte og til fællesskabet, men fra fællesskabet og til den enkelte. Dette er en pointe som afslutningsvis kvalificerer formativ vurdering som et stærkt svar på, hvordan vi bringer efterskolens fællesskabsideal helt ind i klasseværelset, ind i undervisningens organisering og ind i lærerens pædagogiske og didaktiske valg.

Kilder: Hattie, J. (2013): Synlig Læring - for lærere. Dafolo Wille, T. S. (2013): Vurdering for læring i klasserummet. Dafolo Wiliam, D. (2015): Løbende formativ vurdering. Dafolo

Med NKI i spidsen for jeres nye kunstgræsbane-projekt sikres en op mal projektstyring fra A- l-Z. Vi kan stå for den fulde entreprise og har et bredt netværk af pålidelige samarbejdspartnere l både bundopbygning, drænløsning, hegn, lys, mål/net mv. Vi har mere end 17 års erfaring med anlæg af kunstgræsbaner, og har inden for de seneste 4 år etableret mere end 20 FIFA ** anlæg landet over.

��lgende e�erskoler har vi ind l videre ha� fornøjelsen af at anlægge baner hos:

· · · · · · ·

Brøruphus Bramming Gymnas k- og �drætse�erskole EVN, Nyborg �drætse�erskolen Gr�nsund �venstrup ��erskole �ydvestjyllands ��erskole VGI, Vivild

For NKI ophører et samarbejde ikke med at banen er anlagt.

Vi indgår gerne i en a�ale om e�erf�lgende vedligehold� således at de spillemæssige egenskaber er op mal i hele anlæggets leve d.

Rig gt vedligehold forlænger din investerings leve d.

Vi indgår også gerne a�aler om vedligehold af baner der ikke er anlagt af os.

Vi vægter afpasningen af jeres behov, holdt op mod kvalitet, de miljømæssige aspekter og ikke mindst opfølgning, ekstremt højt, hvilket meget tydeligt fremgår af vores referencer. Besøg meget gerne vores hjemmeside www.kunstgræs.dk og læs udtalelser på referencesiden.

NY KUNSTGRÆSBANE FACILITETEN DER GØR EN FORSKEL Efterskolen · 20. februar 2017

Kalender

Kurser og møder

Arbejdsmiljøuddannelse den obligatoriske Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse”. Tid: 7. marts - 9. marts Sted: Aalborg Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Stormøde for specialefterskoler om det nye tilskudssystem for specialundervisning Kurset henvender sig primært til forstandere, viceforstandere, afdelingsledere og sekretærer. Fra hver skole kan der deltage op til 3 personer. Tid: 20. marts kl. 13:00- 16:00 Sted: Rågelund Efterskole, Fyn Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 7. marts, 2017

Inklusion med IT

Det personlige lederskab – stol på din dømmekraft som leder og sig tingene som de er! Kurset består af to moduler d. 22.-23. marts og d. 26.-27. april. Tid: 22. marts - 23. marts Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 22. februar, 2017

Konference om bedre læring for unge ordblinde Velkommen til spændende oplæg, erfaringsudveksling, foredrag og et stort udbud af workshops om læring, læse-og skriveteknologi, innovativ brobygning og meget mere. Konference med fokus på vidensdeling blandt undervisere og andre fagpersoner med tilknytning til unge ordblinde. Tid: 20. april kl. 09:00- 15:30 Sted: Gylling Efterskole Arrangør: Ordblindeefterskolerne i samarbejde med Huset Jandorf

Hands on international cooperation Kvalificer skolens internationale fokus, rejserne samt den internationale dimension i undervisningen. Fire dages seminar om den internationale dimension - heraf to dages kontaktseminar sammen med lærere fra hele Europa. Tid: 13. november - 16. november Sted: Riga, Letland Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2017

Efterskolebestyrelseskursus Kom og vær med til et par spændende dage sammen med mange andre bestyrelsesmedlemmer fra alle landets efterskoler. Der er både politiske- og faglige input samt en masse erfaringsudveksling og sparring med andre bestyrelsesmedlemmer. Tid: 29. september kl. 15:00 - 30. september 13:00 Sted: Frøslevlejrens Efterskole Arrangør: Bestyrelsesudvalget under efterskoleforeningens region syd samt Efterskoleforeningen

Internationale læringsmiljøer Hvordan kvalificeres verdensborgerskab og den internationale dimension på efterskolen? Tid: 9. maj kl. 09:00- 16:00 Sted: Eisbjerghus Efterskole (ved Middelfart) Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. maj, 2017

Se flere kurser på efterskoleforeningen.dk

Foto: Colourbox

For undervisere af elever med læse- og skrivevanskeligheder. På dette kursus lærer du blandt andet, hvordan iPads og iPhones kan bruges som supplement i den daglige undervisning, hvordan du gør eleven prøveklar mht it-redskaber og bliver klog på relevante digitale undervisningplatforme. Tid: 21. marts kl. 10:00- 14:30 Sted: Vrigsted Efterskole Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde og Efterskoleforeningen

Det personlige lederskab

Efterskolen · 20. februar 2017

F S L M I NIKURSUS FORÅR 2017

2½ time der løfter dine kompetencer

KODNING

KURSUS i undervisningen Lær at bruge programmering Den Digitale og kodning i din undervisning – også selv, om du aldrig Tarzanbane har prøvet det før.

LOMMEFILM KURSUS

i undervisningen Bliv ven med Fra skole/hjemidé til færdig film: Sådan bruger du elevernes samtalen egne produktioner i din undervisning.

FEEDBACK

i undervisningen Bliv bedre til at evaluere og bruge feedback, som udvikler eleverne, dig og din undervisning.

Tilmeld dig på

• Ni kurser spredt over hele landet • Inspirerende og praksisnær undervisning • Gratis for FSL-medlemmer

fsl.dk /kurser

Efterskolen · 20. februar 2017

STUDIETUR MED UNITAS REJSER

HANSESTADEN BREMEN

STUDIETUR TIL BREMEN OG BREMERHAVEN En studietur til Hansestaden Bremen er interessant for jer, der overvejer en rejse med fokus på historie, naturvidenskab eller kunst. I centrum troner byens rådhus med dets smukke facade opført i Weser-renæssancestil. Rådhuset og den store Bremer Roland skulptur på Marktplatz er på UNESCOS verdensarvsliste. Statuen ”Bremer Stadtsmusikanten” fra Brødrene Grimms eventyr kan også beundres på torvet.

PÅ STUDIETUREN KAN I OPLEVE... • Universum Bremen - opdagelsesrejse i videnskabens verden • Bremens historiske bymidte • Klimahaus - oplev alle klimaer på jorden • Bunker Valentin - tidligere ubåds bunker med 25 info-stop på ruten • Übersee Museum - mulighed for fordybelse i fjerne kontinenter • Kunsthalle Bremen - samling af Europæisk og international kunst • Helgenen Ansgars grav i Skt. Petri domkirken.

Få et gratis tilbud for et linjehold - eller tag hele skolen af sted med mulighed for differentieret programindhold for linjerne FÅ INSPIRATION PÅ UNITASREJSER.DK... ELLER RING 8723 1240

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

Vini Adriansen Tyskland-ekspert

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8682 5611 rejser@unitas.dk

Varieret undervisning med digitale værktøjer Besøg CFU’s stand på Danmarks Læringsfestival 2017, og bliv skarp på, hvordan: ● du og dine elever streamer film og tv på mitcfu.dk ● dine elever læser e-bøger på mitcfu.dk ● dine elever lærer at søge kritisk med værktøjet søgsmart.dk Vi glæder os til at se dig!

KOM GRATIS IND Registrér dig på skolemessen.dk inden 4. april og deltag i konkurrencen om hotelophold.

Efterskolen · 20. februar 2017

7794 - jyst

Scandinavian Congress Center Aarhus 26. - 27. april 2017

Følg os Faceboopå og Twitt k er

Pædagogik

Interview

Læringsmål begrænser elevernes udbytte Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Stigende fokus på test og læringsmål i skolen fremmer en kultur, hvor det handler om ikke at begå fejl, og hvor det ikke tæller at stille sig kritisk og fantasifuldt an over for opgaverne. Men det er dybt bekymrende, mener professor i kreativitet, Lene Tanggaard, der er oplægsholder på Efterskoleforeningens årsmøde i marts. For dermed indsnævres det kreative rum, hvor eleverne kan lære at arbejde nysgerrigt og opfindsomt. På sigt risikerer vi at miste konkurrenceevne i virksomhederne. Med test, læringsmål og undervisning styret efter manualer får vi teaching to the test. Det går ud over fagligheden »Når jeg møder virksomhedsledere, spørger de lige ud, om jeg ikke kan gøre noget ved den udvikling, der foregår i uddannelsessystemet, fordi de kan se, at det er en forkert kurs, der skader vores konkurrenceevne og kreativitet,« siger Lene Tanggaard. Men hun frygter, at der er mere på vej af samme skuffe. For når statsministeren i sin nytårstale vil sætte ind med en særlig indsats på udvalgte skoler ligger det lige for, at vi får mere af de it-undervisningssystemer, test og kontrol, som vinder frem i USA og resten af den vestlige verden. »Jeg er nervøs for, at den stramme 46

Efterskolen · 20. februar 2017

Test og læringsmål er et misforstået redskab til at fremme fagligheden, mener professor i kreativitet Lene Tanggaard. Hun frygter, at vi er på vej til et samfund med mindre opfindsomhed og risikovillighed

læringsmåltænkning indsnævrer undervisningsrummet til at handle om fortiden. For mål kan vi kun producere retrospektivt, vi kan ikke lave et mål for noget, vi ikke ved, hvad er. Sproget er begrænset til, at vi kun kan tale om det, vi kender. Læringsmålene fastholder os i den fortid, vi kender, og det er et problem.« Frygt fører til styring Lene Tanggaard registrerer, at hver gang vi bliver angst over en ny PISA-måling, så er svaret, at skolen skal styres endnu mere. »I stedet burde vi forstå at forene fagligheden med legen, fantasien og kreativiteten. Vi skal forstå, at der ikke er modsætning mellem at være kreativ og fagligt dygtigt. Det kreative er det nye, værdifulde og passende. Men det kan man ikke fremme, hvis der kun er ét snævert fastlagt mål for undervisningen.« Problemet med test er, at fokus bliver rettet mod de færdigheder, der testes, men et kreativt barn med en divergent tænkning kommer til at score lavt i testen, som kun måler de rigtige svar. »I et meget testorienteret skolesystem er der ikke ret meget plads til at undre sig. Guildford, der var grundlægger af kreativitetsforskningen i 1950, siger, at hele den måde vi evaluerer på, altså vores eksamenssystem, er den største barriere for vores kreativitet. Han taler om

multiple choise test som noget, der er direkte antikreativitet.« Respekt for lærerne I stedet for at styre med test og læringsmål efterlyser professoren fra Aalborg Universitet, at der genskabes en respekt om lærernes faglighed. Men i øjeblikket går det den gale vej. »Selv nogle af de nyuddannede lærere æder den nye diskurs råt, for de vil tages alvorligt af systemet. Men de underminerer deres faglighed uden at vide det, for den præmis, der ligger gemt, er, at hvis vi har bestemte test, så kan vi sætte en automat til at fodre eleverne med viden, så de kan svare korrekt på testen. Det er bare ikke den læring, der er brug for.« Som underviser på Aalborg Universitet møder Lene Tanggaard også studerende, der gerne vil lykkes og derfor vælger standardiserede metoder i deres projekter. »Jeg har lige haft en oplevelse, hvor de studerende blev sure på mig, fordi jeg insisterede på, at de skulle være i undersøgelses- og undringsfasen noget længere, inden de valgte metode. Tendensen til at ville indkapsle, regulere og styre for at opnå sikkerhed for et godt resultat er meget udbredt. De studerende måles på at komme hurtigt igennem, så på den vis kan jeg godt forstå dem, men det giver ikke den bedste læring.«

• Efterskolen · 20. februar 2017

Pædagogik

Interview

Belønner det reproducerende Lene Tanggaard nævner eksempler på undervisere, der siger, at de gerne vil have, at eleverne er originale og nytænkende, men samtidig giver de højeste karakterer til de elever, der reproducerer de synspunkter, som læreren har fremsat. »Det at de studerende forsøger at kode, hvad underviseren vil have, møder vi også meget på universitet, for vi har fået sat lighedstegn mellem høj faglighed og de faste svarmuligheder, der ligger i testsystemet. Men høj faglighed er jo netop det stik modsatte, nemlig at man gennem kreativiteten og nysgerrigheden hele tiden udvider sit fagområde ved at afsøge grænserne. Det kreative er ikke en modsætning til det faglige, men derimod en måde at undersøge det faglige stof, hvor man er i gang med at overskride rammer, udforske, finde sprækkerne.«

Jeg er nervøs for, at den stramme læringsmåltænkning indsnævrer undervisningsrummet til at handle om fortiden. Lene Tanggaard, professor i kreativitet, Aalborg Universitet Der er længe nok talt om læringsoptimering og -maksimering. Nu er der ifølge Lene Tanggaard brug for en genrejsning af det pædagogiske sprog, hvor der kan tales om lidenskab, fordybelse, fryden ved at lære. Det er ord, der er ved at forsvinde ud af skolen. Kreativitet undertrykkes I øjeblikket undertrykkes kreativiteten i vores samfund. Vi måler, vejer, systematiserer og kontrollerer alting i skolen og på vores arbejdspladser i en sådan grad, at det hæmmer vores kreativitet. 48

Efterskolen · 20. februar 2017

Lene Tanggaards søn gik på efterskole i 10. klasse. Her oplevede hun, at der var mere fokus på hele barnet, alle de potentialer han besad, fremfor en ensidig fokus på fagene.

Vi bruger så meget energi på det, at der er for lidt tid tilbage til selve kerneopgaven, det vi skal leve af, og det vi gerne vil have mere af. Men der er undtagelser. Megen af Lene Tanggaards forskning foregår i virksomheder. På et tidspunkt mødte hun en flok lærlinge i en virksomhed, som efter endt arbejdsdag blev i virksomheden for at ”fuske”, som de kaldte det. De eksperimenterede, afprøvede og fandt løsninger på forskellige problemstillinger, de tumlede med. Ledelsen var helt bevidst om at give rum for dette ”fuskeri”, fordi det var her den største læring fandt sted. »Lærlingene fik et legende frirum stillet til rådighed, de havde udviklet en stor grad af selvforvaltning, så de ikke behøvede en lærer til at styre dem, og det mundede ud i mange kreative løsningsforslag. Den slags rum bør man også etablere i uddannelsessystemet,« foreslår Lene Tanggaard. Kollektive evalueringer I Grundfos er ledelsesfilosofien, at der hele tiden skal eksperimentres og være risikovillighed til stede, hvis virksomheden – og Danmark – skal have noget at leve af i fremtiden. For at kunne udvikle skal der også være lyst til at gå så langt til grænsen, at noget slår fejl. Ellers har man ikke afprøvet mulighederne.

»I Danmark har vi hidtil været stærke på det felt. I Grundfos består innovationsteam af forskellige medarbejdergrupper; teknikere, ingeniører, ph.d-studerende og så videre. Alle tager ansvar. En tekniker kan godt banke på døren hos en ingeniør og komme med løsningsforslag. Derfor opfatter de også arbejdet som et fælles anliggende. En af deres ledere siger, at det ligefrem er skadeligt at måle på individuelle præstationer, fordi alle er afhængige af hinanden. Men i skolen måler og tester vi kun rigtige svar for hver enkelt elev,« siger Lene Tanggaard, der mener at vejen frem er en helt anden. I folkeskolens 8.-9. klasse burde man i stedet eksperimentere med kollektiv evaluering af hele klassens performance, så eleverne lærer at hjælpe hinanden til kollektivt at nå mål. »I fremtiden skal vi leve af, at vi er stærke til at finde nye løsninger. Det sker i teams. I skolen burde vi forberede eleverne på, hvad de skal kunne, når de kommer ud i erhvervslivet. Og her lever vi i høj grad af vores opfindsomhed, samarbejdsevne og kreativitet,« siger Lene Tanggaard. • Mød Lene Tanggaard, professor i kreativitet ved Aalborg Universitet, på Efterskoleforeningens årsmøde søndag den 5. Marts.

Giv eleverne et sundt indeklima – miljøvenligt og meget billigere MicroVent er rørløs og energibesparende ventilation, som gør det nemmere og billigere at forbedre indeklimaet.

Dronninglund Efterskole Diskrete skærme udvendigt.

Fordele ved MicroVent: a50 % lavere anlægspris a85 % lavere elforbrug a85 % varmegenvinding aMeget lavt lydniveau aHøj brugerkomfort aTil værelser, opholdsrum, undervisningslokaler, bad og toilet.

Optager ingen plads indenfor.

Se +40 referencer på inventilate.dk

InVentilate Orionvej 2 7430 Ikast Tlf. 72 301 024 info@inventilate.dk www.inventilate.dk

Efterskolen_feb17_vs1.indd 1

KAN MAN UNDERVISE I SVÆRE FØLELSER?

02-02-2017 10:49:08

Endagskursus og fri adgang til onlinemateriale til udskolingen: 995 kroner eks. moms.

Vi holder kursus i Kærlig Talt:

Taler dine elever pænt til hinanden og dig? Kan de skabe trygge relationer og sætte grænser? Ved de, hvordan de skal håndtere svære følelser som vrede og afmagt?

20. marts i Aarhus 4. april i København 9. maj i København Læs mere og tilmeld dig på projektkærligtalt.dk

Kærlig Talt er et interaktivt undervisningsforløb, som sætter respektfuld kommunikation, følelser og trivsel på skemaet i udskolingen. Materialet er let at gå til og udviklet i øjenhøjde med de unge.

656_kaerlig-talt_ann_jan-2017_210x92.indd 1

01/02/2017 12.48

Efterskolen · 20. februar 2017

Annoncer

Jazz - Afro - Folk/Country/World - Musikproduktion - Sangskrivning 30 timer ugentlig - start januar/august Sammenspil - teori - hørelære - klaver - SDS musikhistorie - turne - studie Forberedelse til uddannelse i musik WWW.BHS.DK

Grundskole og Værkstedskole for nutidskunst For alle der vil arbejde og uddanne sig inden for de kreative fag. “Vi elsker at udfordre og blive udfordret - af eleverne, af tiden og af kunsten, naturligvis.” WWW.BHS.DK

En af landets ældste, bedste og mest nyskabende skoler indenfor fotografi. Efter et ophold på skolen har du alle muligheder for at blive en mere kompetent, tænksom og eksperimenterende fotograf. Start januar/august. WWW.BHS.DK 50

Efterskolen · 20. februar 2017

Forstander til Musikefterskolen i Humble Da vores forstander gennem mange år har valgt nye udfordringer, søger vi en handlekraftig og visionær forstander, der brænder for at stå i spidsen for vores musikefterskole. Skolen har plads til 120 elever fordelt på 9. og 10. klassetrin. Som vores nye forstander arbejder du tillidsbaseret sammen med skolens medarbejdere og bestyrelse med udgangspunkt i skolens værdigrundlag. I et forpligtende fællesskab søger vi at fremme et fordoms frit og inkluderende efterskoleskolemiljø for eleverne. Du er empatisk og tillidsvækkende samt har en arbejdsglæde, der smitter. Du vægter inddragelse, dialog og medejerskab højt, men er i stand til at ud stikke en klar retning og mål for det fælles arbejde.

Arbejdsopgaver og forventninger Udvikle og synliggøre skolen både lokalt og globalt. Have dialog med skolens medarbejdere og bestyrelse om pædagogik og økonomi. Samarbejde med skolens elever og forældre. Holde dig ajour med relevante politikker og lovgivning på efterskoleområdet. Have ansvar for budgetlægning og løbende tilsyn med økonomien. Udarbejde en strategiplan i samarbejde med skolens medarbejdere og bestyrelse. Samarbejde om fortsat udvikling af skolens økologiske og bæredygtige kostprofil.

Vi tilbyder

Jobprofil Du besidder pædagogiske, økonomiske og administra tive kompetencer i forhold til ledelse. Du skal have forståelse for musikken som vidensk abs og kulturfag, samt de boglige fags betydning som byggesten i elevernes forberedelse til voksenlivet. Du vil stille dig til rådighed for de mangeartede op gaver, som efterskolelivet byder, og være parat til en varieret og til tider hektisk hverdag. Du kan arbejde målrettet, visionært og analytisk i for hold til at videreudvikle og præge skolen pædagogisk og fagligt i et dynamisk og trygt læringsmiljø. Du evner at træffe nødvendige og professionelle beslutninger. Du skal kunne varetage morgensamlinger, fortælletimer og undervisning.

Uddannelses- og erfaringsprofil Vi ser gerne, du kan svare ja til flere af følgende udsagn: • Du har relevant ledelsesmæssig erfaring. • Du har de nødvendige kvalifikationer indenfor pædagogik, musik, økonomi eller kommunikation. • Du har baggrund i uddannelsesverden. • Du har indblik i bekendtgørelser og lovgivning på skoleområdet.

En yderst kompetent, velfungerende og ansvarlig medarbejdergruppe, som samarbejder udviklings orienteret og på tværs af faggrupper. En stilling med fokus på både ledelse og mere praktiskorienterede opgaver. En medarbejdergruppe som har høje ambitioner på elevernes og egne vegne. En skole, der værdsætter det forpligtende fællesskab. Et miljø, der vægter høj trivsel for både elever og med arbejdere. En velfungerende skole hvor ledelse, medarbejdere og bestyrelse diskuterer, griner og arbejder tæt men med respekt for den enkeltes handlerum. Har du spørgsmål, kan henvendelse ske til vicefor stander Ulla Madsen 6257 1363 eller bestyrelsesfor mand Bibi Bechmann 2015 0356. Ansøgningsfrist 5. marts 2017. Der forventes to samtalerunder. Samtalerne finder sted i uge 13 og uge 14. Ansøgningen mærkes ”forstanderstilling” og sendes på mail til viceforstander Ulla Madsen på um@musikefterskolen.dk. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og LC. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 433.294 – 507.938 (april 2016). Tiltrædelse 1. august 2017.

Musikefterskolen i Humble · Hovedgaden 21 · 5932 Humble · www.musikefterskolen.dk

Efterskolen · 20. februar 2017

Annoncer

VEDSTED FRISKOLE Terpsvej 1, Birkelse, 9440 Aabybro Tlf. 29 48 07 22 – SFO 29 48 07 28 skolen@vedsted-friskole.dk - www.vedsted-friskole.dk

genopslag!

forstander ollerup efterskole sang og musik Vores nye forstander skal kunne tage roret og fortsætte kursen, og vi vil glæde os til at skabe fremtidens Ollerup Efterskole sammen med en forstander, som: • Er et menneske, der naturligt placerer sig i midten af skolens hverdag. • Er et musikalsk og nysgerrigt menneske med et hjerte, der banker for den frie skoletradition. • Har relationer til både elever, forældre og medarbejdere, der er præget af tillid, god kommunikation og en naturlig sans for det gode samarbejde. • Med humor, intellekt og solid viden er i stand til at inspirere omverdenen. • Har erfaring med at arbejde på en efterskole.

Fast med Dansk, Engelsk og Tysk Fastlærerstilling lærerstilling med Dansk, Engelsk Vedsted Birkelse - Nordjylland VedstedFriskole, Friskole, Birkelse - Nordjylland

og Tysk

Da en af vores lærere går på pension til sommer, søger vi en ny, dygtig og energisk underviser Daenen vorespå lærere går påstart pension til sommer, søger vikunne en ny,undervise dygtig i: til fastafstilling fuldtid, med 1. august 2017. Du skal bl.a.

og energisk underviser til en fast stilling på fuldtid, med start 1. august • dansk 2017. Du skal bl.a. kunne undervise i: • engelsk

• • dansk tysk • engelsk • tysk .. men har du andre spændende fag at byde ind med er vi også åbne for det. .. men har du andre spændende fag friskole at bydemed indca. med vi også åbne i Birkelse Vedsted Friskole er en Grundtvig-koldsk 100er elever, beliggende (Nordjylland). Vi vægter et trygt miljø med glade børn og voksne, forpligtende fællesskab, for det. kreativitet og faglighed. Vedsted er en med Grundtvig-koldsk friskole ca. 100 elever, Vi søger enFriskole kollega, gerne erfaring fra fri-, eftereller med højskoleverdenen, med humor og beliggende Birkelse Vi vægter trygti det miljø medarbejde, gla- alene og mandsmod ogimed lyst til (Nordjylland). at ville arbejde i frihed under et ansvar daglige sammen kollegaer forpligtende og forældre. fællesskab, kreativitet og faglighed. de børnmed og voksne, Ansøgningsfrist den 17. marts Vi søger en kollega, gerne2017. med erfaring fra fri-, eftereller højskole-

verdenen, med humor og mandsmod og med lyst til at ville arbejde i frihed under ansvar i det daglige arbejde, alene og sammen med kollegaer og forældre. ANSØGNINGSFRIST DEN 17. MARTS 2017.

Vi tilbyder dig: • En dygtig og engageret personalegruppe. • En skole med højt aktivitetsniveau med fokus på elevernes trivsel og udvikling. • En arbejdsplads med højt til loftet og hvor musik, tillid, godt humør og engagement er nøgleord. • Indflydelse på skolens vision og udvikling. • Mulighed for at overtage 220 m2 fritliggende forstanderbolig. Læs mere om os og stillingen på www.ollemus.dk. Henvendelse kan ske til skolens formand, Anne Kirstine Primdahl, 6226 1917 eller konstitueret forstander Poul Stenum, 2942 6334, som gerne aftaler besøg på skolen. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval (456.110 - 528.589 kr.) Ansøgningen stiles til bestyrelsesformand Anne Kirstine Primdahl og sendes til mail: ps@ollemus.dk Ansøgningsfrist 10. marts - der vil være to ansættelsessamtaler. Første samtale finder sted den 15. marts og anden samtale den 21. marts. Tiltrædelse snarest eller 1. august.

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Efterskolen · 20. februar 2017

Talent for science og fodbold? Haarby Efterskole mangler en lærer til vores studieretning science, samt fodboldtræning på vores fodboldlinje. Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i formativ evaluering, hvor eleverne er meget involveret i deres egen læring. Eleverne får ikke karakterer for de skriftlige opgaver, men arbejder i stedet med feedbackprocesser, hvor refleksioner over egen læring er i højsædet. Derfor søger vi en lærer, der kan designe læreprocesser, hvor eleverne inddrages, er aktive, og ses som ressourcer for hinanden. Fra skoleåret 2016/17 startede Haarby Efterskole ud med 4 nye studieretninger: Science, business, global og fitness. Sammen med vores idrætslinjer, tegner det billedet af en efterskole med ambitioner på de unges vegne.

som kontaktlærer tungt, da vi tror på den gode relation til eleverne som udgangspunktet for personlig, social og faglig udvikling. Haarby Efterskole har udelukkende 10. klasses-elever. Hos os møder du motiverede unge, og du får mulighed for at blive en del af en meget engageret personalegruppe. Du skal kunne starte hos os senest d. 1. april 2017. Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Stillingen rummer ud over de nævnte opgaver, aften-og weekendtilsyn, og så skal vores kommende kollega også indgå i de forskellige efterskoleopgaver, der finder sted i løbet af året.

Vi får brug for en lærer, der har følgende kompetencer:

Kan du se dig selv på Haarby Efterskole, så send din ansøgning til os på mail senest kl. 10.00 d. 22. februar 2017. Samtaler afvikles fredag d. 24. februar 2017.

· Du har flair for det naturvidenskabelige og vil medvirke i den fortsatte udvikling af vores science studieretning. Du bliver en del af et lærerteam, der skal dække fag som science, fysik/kemi og evt. matematik. Det er en fordel, hvis du tidligere har ført elever til fp10 i fysik/kemi.

For mere information om stillingen, kontakt viceforstander Henrik Thrane på tlf. 21226640 / forstander Kim Thynebjerg på tlf. 24402035. Du kan ligeledes læse mere om vores skole og nye studieretninger på hjemmesiden haarbyefterskole.dk

· Gode IT kompetencer, så du kan udfordre eleverne gennem relevant inddragelse af digitale teknologier.

Mail: ht@haarbyefterskole.dk. Mærk mailen med ”ansøgning science og fodbold”

· Fodboldtræner til drengefodbold tre gange om ugen. Vi deltager i flere turneringer og tager generelt idrætten seriøst. Det forventes at du har trænererfaring med aldersgruppen og træneruddannelse eller lyst til at tage en træneruddannelse.

Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

· Hvis du er bredt funderet idrætsligt, vil der være mulighed for at indgå i anden idrætsundervisning end fodbold. Desuden skal du være kontaktlærer for ca. 10 elever, hvor den primære opgave består i at være sparringspartner til de unge. Vi vægter opgaven

Syddjurs Friskole – Så er der noget ved at gå i skole!

Molsvej 80B - 8410 Rønde – 86365252

SYDDJURS FRISKOLE SØGER EN NY LÆRER PR 1. MAJ 2017 SYDDJURS FRISKOLE er en velfunge rende og traditionsrig friskole med 175 børn. Skolen er beliggende på kanten af Mols – lige udenfor Rønde. Vi vægter fællesskabet, nærværet og trivslen for børn og voksne. Vi prioriterer det ugentlige fællesmøde for alle børn og voksne, den årlige lejrtur for hele skolen, kulturrejse for de ældste elever, og et stort antal temauger – med bl.a en stor årlig teateropsætning. Vi sætter fagligheden højt - og har et tæt samarbejde med forældre og bestyrelse.

VI TILBYDER Stillingen er en fuldtidsstilling. Hvor du skal undervise i natur og teknik i 2. 4. 5. og 6. klasse. Dansk i 6. og 7. klasse samt klasselærerfunktion Derudover er det godt hvis du kan indgå i faget håndværk – og har interesse for IT!

BESØGSDAG Torsdag d 2. marts kl 16 - 17 ANSØGNING SENDES TIL kontoret@syddjursfriskole.dk senest torsdag d 9.3 2017 SAMTALER i uge 12

Et rigt skolemiljø med motiverede ansatte, engagerede forældre og en sjov og omskiftelig hverdag.

Kontaktpersoner: Viceskoleleder Birgitte Lund 61 66 78 62

En mulighed for at udvikle sig og gøre erfaringer på en skole, hvor der er plads til gode ideer

Skoleleder Else Marie Hansen 22 87 1645

LØN i forhold til overenskomst

www.syddjursfriskole.dk

Molsvej 80b, 8410 Rønde – Tlf 86 36 52 52

Efterskolen · 20. februar 2017

Annoncer

Hundige Lille Skole er en fri grundskole etableret i 1968. Skolen hviler på et humanistisk menneskesyn og en demokratisk grundholdning. Der lægges betydelig vægt på et solidt samarbejde mellem forældre, lærere og elever. Skolen har ikke noget specifikt ideologisk, politisk eller religiøst tilknytningsforhold. Vi søger en lærer, som primært kan undervise i fagene dansk, geografi, idræt og valgfag 7.-9. klasse. Derudover skal du varetage klasselærerfunktionen for kommende 7. klasse. Der kan også blive tale om varetagelse af enkelte specialundervisningstimer. Vi forventer, at du • udover at være faglig dygtig, også er empatisk med en god portion humor • er en dedikeret lærer, der er god til at motivere dine elever og er engageret og ambitiøs på skolens og egne vegne • vil indgå i et forpligtende teamsamarbejde, hvor du med dit engagement og din viden kan sparre med dine kollegaer om konkrete undervisningsprojekter

• har en anerkendende og respektfuld tilgang til både børn og voksne Vi tilbyder • en positiv og fremadrettet skole 0.- 9. kl. med maks. 24 elever i hver klasse • en særdeles aktiv og engageret lærergruppe • et positivt forældresamarbejde • kollektiv decentralløn og matrikelfrihed Ansættelse sker pr. 1. august 2017 i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningen sendes til skoleleder på LSH@HUNDIGE-LS.DK Ansøgningsfristen er fredag d. 31. marts 2017, kl.12.00. Oplysninger om skolen kan læses på www.hundige-ls.dk For spørgsmål ang. stillingen kan skoleleder Lars Støchkel-Hinnum kontaktes på tlf.: 43 97 43 05 eller viceskoleleder Zitta Østergaard Nielsen på tlf.: 43 97 43 06.

E R U T E I D U T S ropa u E f a e t s e m t e - til d

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

Efterskolen · 20. februar 2017

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y b Stor ing d il u b m a e t & n actio

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

NYHED!

BLIV KLOG PÅ

NASSFELD SKIFAKTA 110 KM. PISTER: 27% BLÅ 63% RØD 10% SORT LÆNGSTE NEDFART: 8 KM HØJESTE SKILØB: 2.200 M 30 LIFTER

NASSFELD - BLANDT DE 10 BEDSTE I ØSTRIG 7 DAGE/4 NÆTTER - FRA 3.498,- PR. PERSON • • • •

Moderne og populært skiområde med minimal kø Tæt på den italienske grænse, stor snesikkerhed og mange solskinstimer Indkvartering kun 500 m. fra pisten Jugendsportshotel Leitner har fælles opholdsrum, egen læge og mulighed for egen, afspærret etage kun til jeres gruppe

PRISEN INKLUDERER: Busrejse t/r, 4 overnatninger, helpension, 5 dages liftkort & skileje

VI HAR STADIG DANMARKS BILLIGSTE SKIREJSER FOR GRUPPER Neukirchen 6 dage/3 nætter: fra 2.598,- pr. person (flexpris: 2.098,-) (inkl. busrejse, halvpension, 4 dages liftkort & 4 dages skileje)

Neukirchen 7 dage/4 nætter: fra 2.998,- pr. person (flexpris: 2.498,-) (inkl. busrejse, halvpension, 5 dages liftkort & 5 dages skileje)

Kontakt vores skieksperter

Brian og Lise sidder klar til at hjælpe. Skriv til brian@alfatravel.dk eller lise@alfatravel.dk. Ring GRATIS på kundenummeret 8020 8870. TLF 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Annoncer

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Fang en frisk lærer Bladet Efterskolen udkommer hvert forår i ekstra stort oplag til de studerende på landets læreruddannelser. Det er en god mulighed for, at skolerne kan gøre ekstra opmærksomme på sig selv i forbindelse med stillingsopslag. Så indryk din jobannonce i Efterskolen nr. 9 og få kontakt med de lærere, som snart er nyuddannede. Efterskolen nr. 9 udkommer 19. april og sendes til læreruddannelserne i ekstra oplag. Fristen for bestilling af annoncer til dette nummer er 3. april til annonce@efterskoleforeningen.dk Fo to :C ol ou rb ox

Se mere annonceinformation www.efterskoleforeningen.dk

Annonceadministration

Hanne Skøtt | annonce@efterskoleforeningen.dk | Tlf. 3317 9586

Udgivelsesplan for Efterskolen Nr. Udkommer Annoncedeadline 8 15. marts 2017 6. marts 2017 9 19. april 2017 3. april 2017 Nr. 9 udkommer i ekstra stort oplag til læreruddannelserne.

Efterskolen · 20. februar 2017

Annoncebestilling:

Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, annonce@efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586

Tryghed og komfort • Vi anvender altid 4-stjernede luksusbusser • Vi går ikke på kompromis med køresikkerheden • Vore chauffører er veluddannede og erfarne • Vore chauffører er vant til at køre med unge mennesker • Udflugter er indlagt i prisen

RING OG FÅ ET TILBUD

BUSREJSER oplevelser og fællesskab

Berlin fra 995,-

Krakow fra 1.395,-

Prag fra 1.285,-

Aktivitetsrejse til tjekkiet: Det Bøhmiske Paradis byder på udfordringer i alle sværhedsgrader. Klatring i Krkonosebjergene, rafting i Jizerafloden, mountainbike og masser af hygge og kammeratskab. Professionelle instruktører. Egen bus til rådighed til udflugter i naturen eller nærliggende byer.

44 94 60 90

Se mere på www.grupperejsebureauet.dk

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annoncer

e tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

Efterskolen · 20. februar 2017

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Pres virker ikke Når danske unge ikke vælger erhvervsuddannelser i samme takt som erhvervslivet efterspørger, lyder svaret, at der må noget mere pres til på de unge. Så de kan vælge rigtigt i samfundsøkonomisk forstand. Og vi har hørt det før: Test, pres, sanktioner og benspænd skal få unge til at rette ind. Nu senest er KL ude med et forslag om at målrette 10. klasse mod erhvervsskolerne. Ikke-uddannelsesparate unge skal spores ind på et bestemt uddannelsesspor. Det er sikkert ment godt. Spørgsmålet er om man kan presse resultater igennem. For uanset, hvor instrumentielle og rationelle forslagene lyder, så skal man huske, at de skal virke på mennesker med irrationelle følelser, drømme, blokeringer. Mennesker påvirket af egne og andres forentninger. Derfor var det også befriede, da undervisningsminister Merete Riisager for nylig til Altinget Uddannelse udtalte, at ”børn og unge paces igennem systemet. De presses og lokkes og formanes, og trykket er lagt på SKAL. Vi skal i langt højere grad fokusere på, hvad de unge vil med deres liv, fokusere på, hvad der vil være spændende for dem."

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

Sandheden er jo, at det ikke fører til noget godt at presse. De unge kan vejledes på en sådan måde, at de bliver oplyste om deres muligheder, at de finder motivationen og derefter selv får mulighed for at træffe nogle valg. Alternativet er såmænd bare, at de falder fra. At de kommer ind på et spor, som ikke siger dem noget. Det betyder så, at de på et tidspunkt vil tage en ny uddannelse, hvilket uddannelsesloftet – lempelser eller ej – også lægger gevaldige benspænd ud for. Det er forståeligt, at der er stor frustration over unges frafald. Over unge, der ikke får en ungdomsuddannelse. Over mangel på faglært arbejdskraft. Men pres virker ikke. Og som Efterskoleforeningens formand og direktør skriver i et indlæg på Altinget Uddannelse, så er det ikke helt simpelt: ”Når unge vælger uddannelse, leder de efter mere end et fag. De leder efter identitet, venner og social status. Det er kun de færreste unge, der tager udgangspunkt i, at de skal ud og sikre virksomhedernes konkurrenceevne. Som samfund hverken kan eller skal vi tvinge de unge til at blive konkurrencestatens soldater. Den sang lytter de unge ikke til.”

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Tilbuddene gælder KUN i en begrænset periode

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Køkken & catering

GD930 S110U Professionel Støvsuger

Rengøring

Kun

1999,s 2499,-

Inkl. mom

0,-

SPAR 190

En førsteklasses støvsuger – brugt af millioner verden over! • Sugeeffekt ved mundstykket: 270W • Nominel effekt: 1000W • 15 meter orange ledning

Varenr. 700098 700121

Beskrivelse Nilfisk GD 930 S110U Støvsuger Nilfisk Støvposer, 10 stk

Førpris 3899,119,-

Se mere på: lomax.dk/nilfisk SC250 Professionel Gulvvasker Opstartstilbud på effektiv batteridrevet letvægtsgulvvasker – nem at manøvrere!

Varenr. 376541

Online www.lomax.dk

Beskrivelse Nilfisk SC250 professionel gulvvasker

Førpris 19.999,-

Kun

13999,s 17499,-

Inkl. mom

0,-

SPAR 600

TILBUD 13999,-

Ring

E-mail

Lomax

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

salg@lomax.dk

Elsenbakken 37 3600 Frederikssund

Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

TILBUD 1999,99,-