Efterskolen 7-2018 by Efterskoleforeningen

19. februar 2018

Nr. 7

Curlingforældre får en opsang Minister sætter opdragelse på dagsordenen. Efterskolefolk giver deres bud på behovet for mere opdragelse.

Illustration: Helle Scheffmann

Læsehjælp bliver til livshjælp

Vi er født relationskompetente

Digitale sexkrænkelser – hvad gør du som lærer

Indhold

Efterskolen 19. februar 2018 Nr. 7 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Ole Wisler, ole@magasinhuset.dk. Tlf. 40287888 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530

Foto: Colourbox

Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 50. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Nyt fra efterskolerne 10

Ungdomsoprør er en by i Rusland

Unge er politisk vidende, men meget passive, mener Jonas Lieberkind.. 12

Stor kampvalg venter

Mange kæmper om magten i Efterskoleforeningens bestyrelse.

1 G N R . 54

Læsehjælp bliver til livshjælp

Kragelund Efterksole har succes med koncept for ordblinde. 20

Vi er født relationskompetente

Ekspert sætter fokus på forholdet mellem lærer og elev

Digitale sexkrænkelser Sådan håndterer du det som lærer. 26

Den empatiske pedel

Portræt af Brian Antonsen, praktisk mand på Vandel Efterskole 30

Spanskrør kontra laissez faire

Opdragelse til debat i MeningsMinisteriet. 34

Debat: En samlet forening 36

Kurser 47

Efterspil

Nyheder

Replik

Vores nuværende problem er ikke børnene, men at få de voksne til igen at opføre sig som opdragere. Det er her, alle vi voksne har en chance for at skabe en positiv forandring. Hvis et barn møder voksne, der sætter og begrunder grænser - for grænser skal selvfølgelig kommunikeres og ikke dikteres - så vil barnet stå stadigt stærkere, mere samvittighedsfuldt og i sidste ende egnet til selv at tage et voksenansvar og samfundsansvar for opdragelsen af næste generation. Claus Holm, DPU’s institutleder, der er med Børne- og Socialministeriets nystiftede debatpanel med fokus på opdragelse.

Vi er beærede over, at vi får lov til at lege med nogle grønlandske unge mennesker, og det gør bare vores læringskulturfællesskab meget rigere! Jens Beerman, forstander på Halvorsminde Efterskole

Præciseringer

Fortrøstning hos trængt musikefterskole Båring Efterskole har været trængt med kun 53 elever i dette skoleår. Skolens forstander Michael Beiskær er dog fortrøstningsfuld, da der har været mange flere besøgende til efterskolernes aften end sidste år. Det har allerede betydet mange flere elevtilmeldinger nu end på samme tid sidste år. En ny e-sport linje er

også med til at øge interessen for den rytmiske efterskole, og der planlægges mere markedsføring fremover. »Udfordringen er, i lighed med andre musikefterskoler, at de musikalske fag ikke vægtes så højt i folkeskolen. Resultatet er, at færre elever gribes af musikken«, fortæller Michael Beiskær.

I sidste nummer rodede vi lidt rundt i antallet af efterskoler for unge med særlige behov og særlige indlæringsvanskeligheder. Der findes 39 efterskoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, heraf er de 20 ordblindeefterskoler og de andre 19 henvender sig til elever med ”særlige behov” og kalder sig også nogle gange special-efterskoler. Disse efterskoler henvender sig til elever med generelle indlæringsvanskeligheder og har også typisk elever med specifikke vanskeligheder samt elever med udviklingsforstyrrelser m.v. I samme nummer havde vi en artikel om cykelrytter Michael Rasmussens arbejde på et par danske efterskoler. I den forbindelse kom vi til at kalde Idrætsefterskolen Klintsøgaard for Klintsøgaard Efterskole. Men det sidste er forkert, fordi idræt indgår meget præcist i navnet – og profilen.

Efterskolen · 19. februar 2018

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Efterskolesucces i Nordjylland

Privatskole vil konkurrere med efterskoler International School Ikast-Brande – ISIB – gør klar til et helt nyt tilbud: Et 10. klasses projekt, der skal hedde Year 11. Skolen mister nemlig en del af deres elever efter 8. klasse, og de får dermed ikke gjort deres overbygning færdig i det samlede, internationale uddannelsesprogram Cambridge for 9. og 10. klasse. Fremover vil ISIB derfor tilbyde eleverne Year 11, der skal være et alternativ til efterskolen, som mange vælger. »Det er en mulighed for et akademisk, internationalt dannende år, hvor man kan

overveje sine muligheder, modnes og være mere parat til fortsat uddannelse og arbejdsmarked. Der er et marked for Year 11, som træder ind i stedet for efterskole og som et år, hvor man gør klar til en eventuel gymnasieuddannelse,« siger skolens leder Ricardo Passo og fortæller, at man i Year 11 måske helt vil afskaffe uniformskravet og nøjes med en dresscode. Det skal være med til at signalere, eleverne er uden for skolens normale rammer, og fordi de mere modne unge ikke er så indstillet på at gå i uniform.

De nordjyske efterskoler har været hårdt ramt efter finanskrisen, hvor færre sendte deres børn på efterskole. Nu begynder det dog at lysne, og på Blidstrup Efterskole er der optimisme. Vi har langt flere tilmeldinger til næste skoleår, end vi havde på samme tidspunkt sidste år, siger forstander Karsten Madsen til Limfjord Update. Skolen har oplevet en stigning på 20 procent flere tilmeldinger end normalt, og der var også rekordmange fremmødte til årets efterskoleaften. En del af successen på Blidstrup tilskrives den relativ nye håndværkerlinje, som trækker elever fra hele landet.

Efterskolernes Filmfestival hylder unge talenter I år blev Dolly Awards afholdt for femte gang. Festivalen, der varer en hel weekend, havde i år deltagelse af 12 efterskoler med Lunderskov Efterskole som vært. I weekenden kunne de filmelskende elever møde andre unge filmskabere, blandt andre Lasse Hvidtfeld, der er vin-

Efterskolen · 19. februar 2018

der af Dolly Awards 2017 og Tone Ottilie, der er Ekko Shortlist- og Robertvinder. De delte begge rundhåndet ud af gode råd til filmarbejdet. Weekenden bød også på et hav af workshops med filmskuespil, filmmusik og kamerateknik. Og der var Masterclass

med Carsten Bjørnlund, som gav teaterog filmlærere indsigt i forholdet mellem instruktør og skuespiller Efterskolernes filmfestival, Dolly Awards, er stiftet af Lunderskov Efterskole og er de kreative efterskolers svar på idrætsefterskolernes stævner. Prisen for bedste film betyder ikke blot en flot statuette. Med prisen følger også en direkte plads i finalen ved TheNextFilmFestival, Danmarks største filmkonkurrence og -event for filmskabere under 21, et produktionslegat til et af Danmarks filmværksteder og en tilmelding til verdens største filmfestival for unge, NFFTY i Seattle. Årets Dolly Award gik til filmen “Overgangen” fra Lunderskov Efterskole. Den fik , dog skarp konkurrence af Mariager Efterskoles “Rød som Sne”.

Pakkeløsninger funktionelle kvaliteter stærke priser Hestlund skaber fremtidens App-designere

På Hestlund Efterskole er en gruppe elever i gang med at ruste sig til en fremtid, hvor der bliver brug for mennesker, der kan designe og programmere apps. De ruster sig til Industrialisering 4.0, hvor sammensmeltning mellem den digitale verden og den fysiske byder på selvkørende biler, køleskabe, der ’råber op’, når der mangler mælk, intelligente hjem med automatisk udluftning, varmeregulering og meget mere. »Alle burde i virkeligheden have et minimum af viden på dette område, fordi det netop fylder så meget i vores hverdag, som det gør. Dette hold bliver en del klogere på emnet på kort tid – og samtidig lægger de måske kimen til et arbejdsliv i en branche med decideret jobgaranti. Det er da værd at tage med,« siger Thomas Leopold. Han er underviser i det nye fag App Design, hvor eleverne stifter bekendtskab med en række grundlæggende redskaber, og på kort tid lærer de at skabe resultater. Det fascinerer eleverne. Nogle har konstrueret en app, der kan udregne arealer, mens andre elever har lavet deres telefoner om til nyttige lommelygter. En af eleverne er Nis Oke Breckling, som aldrig skænket app-design en tanke, inden han af ren nysgerrighed valgte sig ind på holdet. »Jeg tænkte bare; gad vide, hvad det går ud på? Og så blev jeg tændt med det samme. Nu synes jeg, det er så spændende, at jeg faktisk sagtens kan se mig selv som app-designer i fremtiden,« siger den unge programmør.

til efterskolers elever og lærere

Miley Hoodie fås også i disse farver Mike Hoodie fås også i disse farver

Norris Pulli unisex fås også i disse farver

Norris Pulli, unisex Power Pants, unisex Miley Hoodie, dame el. Mike Hoodie, herre COOLDRY® KVALITET, ÅNDBAR OG SVEDTRANSPORTERENDE samlet sætpris ekskl. moms

599,-

Inkl. moms 748,75

Ved årsaftale på 1, 2 el. 3 år ekstra 10, 15, 20% i rabat (Ved køb af min. 50 sæt)

tornvigs

Kontakt Image Kompagniet for nærmeste forhandler på tlf. 7585 8493

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

413.166

kroner kunne efterskolerne overrække til Danmarksindsamlingen, og det vakte stor jubel blandt alle de efterskoleelever, som var med i det store DR show, der blev afviklet på Dokk1 i Aarhus. I alt blev der samlet 78.868.425 kroner ind til børn uden hjem. Danmarks efterskoler har siden 2009 samarbejdet med Danmarksindsamlingen i kampen mod fattigdom. Gennem aktivitetsuger, indsamlinger, undervisning og sjove arrangementer skaffer eleverne penge til fattige i hele verden. Forstanderbattle, som var efterskolernes nye event op til det store TV Show på DR, tiltrak sig masser af opmærksomhed. ”Indsamlingbeløbet nåede faktisk at stige med næsten 50.000 kr via sms-bidrag fra checken blev skrevet om eftermiddagen til den skulle overrækkes om aftenen,” fortæller Sune Kobberø fra Efterskoleforeningen. Finalen i Forstanderbattle stod mel6

Efterskolen · 19. februar 2018

lem forstanderne fra Skals Efterskole, Tommerup Efterskole og Vardeegnens Efterskole. Skals vandt med flest sms’er tæt fulgt af Tommerup og Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. Finalen blev afgjort for rullende kameraer, hvor anden og tredjepladsen fik en spand vand i hovedet (se billedet), hvorefter vinderskolen fra Skals kunne oplyse det samlede donerede efterskolebeløb og lade sig hylde af publikum. De tre finalistskoler samt Idrætsefterskolen Lægården var inviteret med som publikummer i Aarhus, og Idrætsefterskolen Grønsund var med som publikummer i callcentret i København. I alt 46 efterskoler bidrog til årets indsamling, og mange havde stor succes med at bruge den sms-kode, som alle efterskoler frit kunne downloade og benytte. Du kan i øvrigt se de mange sjove videoer fra forstanderbattle på www.efterskolernesdanmarksindsamling.dk

Her er der tid til relationsarbejde, jeg kan sætte mig og snakke med eleverne. Man arbejder på en anden måde på en efterskole. Man er her meget, man er rundt for at sige godnat til eleverne og man får et andet forhold til eleverne, og det kan man tage med i undervisningen. Lærer Joan Rasmussen, der efter flere år i folkeskolen med ondt i maven har fundet arbejdsglæden på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. Ugeavisen Varde.

Rundt om folk

Succes for efterskoleelever ved DM i Skills I en hektisk og nevepirrende finale snuppede Frøstruphave Efterskole førstepladsen ved DM i Skills for efterskoler og vandt en komplet frokost til hele efterskolen. Det var de tre 9. klasses elever, Katrine Knudsen, Majken Randeris Nielsen og Niels Skibsted Dahl Jakobsen, der stod for den flotte sejr. Hele 36 hold deltog i konkurrencen. Hele skolen var også med til DM i Messecenter Herning. Både for at heppe og samtidig møde håndværkere og faglærere for at blive klogere på alle mulige erhvervsuddannelser. Efterskoleforeningen og Skills Denmark har samarbejdet om udvikling af efterskolekonceptet. I 2017 blev det tilbudt de nordjyske efterskoler, i 2018 fik de nordjyske og midtjyske efterskoler

Svend Lindholm Hansen er tiltrådt som forstander på Gram Efterskole. Han har været forstander i tre år på Ungdomshøjskolen ved Ribe og tidligere virket som efterskole-og højskolelærer gennem mere end 20 år.

Anne Nyhus og Ole Kirk, Vesterlund Efterskole, har meddelt skolens bestyrelse og medarbejdere, at de ønsker at trække sig tilbage. Ole Kirk stopper som viceforstander i løbet af efteråret 2018. Anne Nyhus fortsætter som forstander indtil begyndelsen af skoleåret 2019–20. Anne Nyhus og Ole Kirk overtog i 1993 opgaven som forstanderpar efter Kirsten og Ingemann Stenstrup. Vesterlund Efterskole er oprettet i 1921. Anne Nyhus er skolens 4. forstander.

Forstander Asbjørn Nielsen fra Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole bliver efter ti år som forstander ny direktør for VUC Syd. Den 47-årige Asbjørn Nielsen tiltræder 1. Maj og får til opgave at give VUC Syd en ny start efter et turbulent forløb med afskedigelser, undersøgelser af hele organisationen og tilbagebetaling af millionbeløb.

tilbuddet, og i 2019 inviteres alle landets efterskoler med, når der skal dystes op til DM i Skills for efterskoler i Næstved. Her kan alle efterskoler få skillstraileren ud og kvalificere sig til DM. »I 2019 udvides projektet, så der også kommer rollemodeller med fra erhvervsskolerne ud på efterskolen. Det er dermed muligt at tilbyde eleverne en endnu bredere vejledningsaktivitet,« fortæller Lis Brok-Jørgensen fra Efterskoleforeningen. Hun oplever, at Skills Denmark er en succes, der er med til at give flere elever fokus på erhvervsuddannelserne. Vejledere landet over fortæller også, at EUX nu trækker flere efterskoleelever.

38-årige Rasmus Agergaard Pedersen tiltræder 1. marts som generalsekretær for børne- og ungdomsorganisation Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF. Han kommer fra en stilling som viceforstander på Midtsjællands Efterskole.

Carsten Petersen, der siden siden 1990 har været en del af ledelsen på højskolen og efterskolen i Oure, fyldte 60 år i begyndelsen af februar. I dag er Carsten Petersen forstander på landets største efterskole i Oure på Sydfyn.

53-årige Lone Primdahl Dolmer er på 20. år forstander og pædagogisk leder på Farsø Efterskole, der er en efterskole for ordblinde. Men nu tager hun orlov for at prøve præstegerningen. Hun færdiggjorde i 2014 teologuddannelsen og er fra februar konstitueret sognepræst i et barselsvikariat ved Års Kirke i Himmerland.

Mærkedage, jobskift, udnævnelser, jubilæer mv. Alt navnestof har interesse. Send det til: redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 19. februar 2018

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Mere hygge på Skovbo Efterskole

De har næsten lige afsluttet byggeriet en helt ny teatersal, og nu skal spisesalen så udvides til det dobbelte, plus der skal

tilføjes to nye undervisningslokaler på Skovby Efterskole. Det skal alt sammen være med til at give mere kvalitet og hygge.

Hjembæk Efterskole i nye bygninger Hjembæk Efterskole har igennem mange år sparet sammen, og nu kan de endelig taget deres helt nye sportshal samt fire nye klasselokaler, toiletter og et motionsrum i brug – alt sammen arkitekttegnet af Kullegård Arkitekter fra Holbæk. »Vi har længe ønsket os et sted, hvor vi kan lave fysiske aktiviteter indendørs. Tidligere har vi lejet os ind i Jyderup Hallen, men i takt med, at der kom mere og mere pres på hallen, kunne vi til sidst kun leje timer om aftenen. Og det måtte vi afslå,« fortæller forstander Henrik Teglstrup til Nordvestnyt. Grund og byggeri har sammenlagt kostet 20 millioner kroner. Det har været vigtigt for bestyrelsen, at byggeriet har passet ind i landskabet. Det betyder, at når man kommer ude fra Bakkedraget og bevæger sig ind på skolens område, så kan man faktisk ikke se, at der ligger en stor hal. Hjembæk Efterskole åbnede i 2002, og henvender sig til unge, der har vanskeligt ved at læse og skrive. Der er pt. 68 elever og 17 medarbejdere, og der er elever på venteliste i de kommende år. 8

Efterskolen · 19. februar 2018

»Det er grundlæggende for, at vi kan få mere kvalitet i de tilbud, vi har her på skolen,« siger Allan Møller, der er lærer på skolen. Skovbo Efterskole er kendt for skolens årlige musical, hvor der kommer mange gæster, og dem vil man også gerne skaffe plads til, uden det går ud over de unges opholdssteder. Nu bliver der skabt bedre forhold, når spisesalen kan rumme flere mennesker, og samtidig kan man indrette det tilstødende lokale og elevernes opholdslokale, så det bliver endnu mere hyggeligt at være der. »Vi arbejder hele tiden på at højne kvaliteten her på skolen, og her er førstehåndsudtrykket også vigtigt i det samlede regnskab, når nye elever kigger efter en skole, fortæller,« Allan Møller. Skolen har plads til 108 elever.

Mød skoleverdenen på to faglige messedage, med nye læremidler, foredrag, forfattermøder, kurser og digital læringsteknologi i praksis. Se det forrygende program på skolemessen.dk

le er

TIS GRAA arhus april 18.-19.

8508 - jyst

INSPIRATION INDSIGT RELEVANS

t he - og de

Bestil din gratis billet på skolemessen.dk

Giv eleverne et sundt indeklima – miljøvenligt og meget billigere MicroVent er rørløs og energibesparende ventilation, som gør det nemmere og billigere at forbedre indeklimaet.

Dronninglund Efterskole Diskrete skærme udvendigt.

Fordele ved MicroVent: a50 % lavere anlægspris a85 % lavere elforbrug a85 % varmegenvinding aMeget lavt lydniveau aHøj brugerkomfort aTil værelser, opholdsrum, undervisningslokaler, bad og toilet.

Optager ingen plads indenfor.

Se +40 referencer på inventilate.dk

InVentilate Orionvej 2 7430 Ikast Tlf. 72 301 024 info@inventilate.dk www.inventilate.dk

5 hurtige

Demokrati

Ungdomsoprøret er en by i Rusland Sammenlignet med unge i resten af verden, er danske børn og unge i alderen 14-15 år politisk passive. De accepterer i højere grad end unge i mange andre lande tingenes tilstand, viser international forskning, som lektor Jonas Lieberkind har studeret. Derimod har danske unge stor viden om politik og demokrati.

Efterskoleeleverne udviser større engagement og samfundsansvar end deres jævnaldrende, viste en undersøgelse for nylig. Men generelt er unge i 14-15-års alderen politisk passive, mener lektor Jonas Lieberkind fra Aarhus universitet, der gennem internationale studier forsker i børn og unges demokratiopfattelse. Danske unge mangler indignation, så et klassisk ungdomsrør skal man ikke forvente lige om hjørnet Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskolen · 19. februar 2018

?: Giv en status på danske unges politiske interesse

»Det ser både godt og skidt ud. Meget tyder på, at de er vidende og interesserede i samfundet. Men det ser skidt ud i den forstand, at de er en smule politisk passive. De har ingen ambitioner om at involvere sig i samfundet eller om at deltage i noget for at forandre det. For de ser institutioner, konventioner og normer som nogle, vi bør have. De har ingen ambition om at udfordre eller ændre dem.«

?: Hvad skal der til for at unge vil involvere sig i et politisk fællesskab

»Hvis ambitionen er at få dem til at involvere sig, skal de møde en rigtig virkelighed med forskelle i holdninger og livsvilkår. Men i folkeskolen er politik noget, man underviser i som i et reservat. Det sættes ind i en pædagogisk kontekst i klasserummet, hvor det gøres til genstand for undervisning. Tager man udgangspunkt i en politisk begivenhed, så nuanceres det, der slibes kanter af, man vender og drejer det, snarere end man forfølger og går ind i budskaberne. De unge får altså en viden, men de oplever ikke at det bliver holdningsbaseret. Det forbliver at være undervisning. «

?: Får eleverne prøvet deres indflydelse af i folkeskolen

»Faktisk siger kun 20 procent af skolelederne i en undersøgelse, at de i høj grad reelt giver eleverne medindflydelse i skolen. Det er et lavt tal i en skole, hvor eleverne skal opdrages til demokrati. Klasserummene er åbne, man lægger vægt på, at alle har det godt, men selvom man ikke skulle tro det i Danmark, så er der ikke stor tradition for , at man inddrager eleverne og giver dem reel indflydelse.«

Unge har ingen ambitioner om at forandre eller udfordre institutioner, konventioner og normer. Jonas Lieberkind

?: Er løsningen, at skolen skal involvere sig mere i samfundet

»En af løsningerne er, at man i skolen bør interessere sig for en politisk realitet som andet og mere end blot en pædagogisk aktivitet. Eleverne skal opleve, at politik faktisk er noget, man kan slå sig på, at politik også vedrører en indignation, en lyst, et temperament. Det skal

ikke pædagogiseres. Det er vigtigt, eleverne kommer ud af skolen, så de ser og oplever andre politiske realiteter end dem man normalt ser. Men dansk pædagogik handler hele tiden om at reducere uenighed. Det er et godt og hæderligt formål, men det betyder også, at de ikke møder en uenighed, som kan udmønte sig som en politisk aktivitet.«

?: Er de unge lidt sløve i politisk forstand

»Vi ser, at de danske unge – blandt andet

dem der har været på efterskole – er aktive i mange sammenhænge, når de bliver lidt ældre. Men det er typisk ikke på en måde, hvor de er drevet af politisk indignation. De er talende, interesserede og aktive i alt muligt, men de har et lidt passivt livssyn, når det kommer til det rent politiske. Så man skal bestemt ikke forvente et nyt ungdomsoprør, for danske unge er trygge og glade for det samfund, de lever i. Men når man kigger rundt på de globale udfordringer kunne der være nok at kæmpe for politisk, men ungdomsgene-

ENGELSK TIL EFTERSKOLEN

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

•

8660 Skanderborg

rationen agerer anderledes i verden, end vi har været vant til. Tidligere gik unge på barrikaderne, i dag spiller de helt inden for normerne. Hvis de bryder rammerne lidt, så er det i deres helt personlige valg. For eksempel får de hele tiden at vide, at de skal tage en erhvervsuddannelse. Det budskab tvister de. De er vildt optagede af at få en uddannelse, men de bryder med samfundets krav, ved at lave deres eget oprør inden for rammerne ved for eksempel at vælge en erhvervsuddannelse fra. Det er deres oprør.« •

Stifinderen som videoanimation

• Stifinderen - engelsk grammatik som videoanimation, Bogen “Stifinderen - en differentieret engelsk grammatik” gennemgås i 18 videoanimationer à 3-10 minutter. Velegnet som forberedelse (“Flipped Classroom”) eller til repetition. Kan pauses og genses, så eleven kan arbejde i sit eget tempo. Vælg selv mellem danske eller latinske betegnelser. Se kapitel 3 gratis på www.andrico.dk.

Tilbud! Videoerne følger gratis med ved køb af papirbogen i klassesæt (priser ekskl. moms)

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk

Efterskolen · 19. februar 2018

Økonomi

Tilskudsrevision

Konference med udsyn Efterskoleforeningen inviterer 11. oktober 2018 til international konference i samarbejde med Folkehøjskolernes Forening, Dansk Friskoleforening og Den frie Lærerskole. Temaet er The power of belonging – fællesskabets kraft. »Vi vil undersøge, hvordan skole og uddannelse kan understøtte og udvikle individuelle kompetencer og færdigheder, der bidrager til demokratisk forståelse og samfundsengagement,« siger Jakob Clausager, international konsulent i Efterskoleforeningen.

Stipendier kan søges Familier med indkomster under 240.000 kroner årligt kan i perioden 6. til 20. marts søge om 20.000 kroner i tilskud til egenbetalingen i skoleåret 2018/19. Pengene kommer fra de fem millioner kroner, som Egmont Fonden i alt har afsat til stipendier til udsatte unges ophold på efterskoler. Ordningen, der går under navnet En Håndsrækning administreres af Efterskoleforeningen. For at komme i betragtning skal det dokumenteres, at den unge unge har særlige udfordringer enten socialt eller læringsfagligt. Familien skal også have søgt kommunen om økonomisk støtte til opholdet. Der vil i skoleåret 2018/19 være ca. 42 stipendier til uddeling. Se mere på efterskoleforeningen.dk.

Efterskolen · 19. februar 2018

Årsmøde med meget på spil Efterskoleforeningens årsmøde første weekend i marts bliver et tilløbsstykke som aldrig før. Samtidig bliver der flere kampafstemninger FORSLAG Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Der er stor interesse for at få indflydelse på efterskolernes udvikling, så derfor sætter årsmødet i marts atter deltagerrekord med omkring 1.300 deltagere. En af årsagerne kan være, at bestyrelsen fremsætter forslag om en ny tilskudsmodel og dermed søger årsmødets opbakning til, hvilken retning de politiske drøftelser skal tage i fremtiden. Samtidig har en række medlemmer fremsat et resolutionsforslag, der lægger op til en ny proces, hvor det værdimæssige kommer før det økonomiske. Forslagsstillerne mener, at dette kan være et modtræk til en tilskudsdebat, som ”har splittet foreningen”, som det hedder i oplægget. Kampvalg om poster De mange deltagere i generalforsamlingen skal også igennem en stor afstemning om, hvem der skal sidde i foreningens bestyrelse. Ud af bestyrelsens ni medlemmer er fem pladser sat i spil. Hele ni kandidater har meldt sig på banen i spillet om magten. Kandidaterne er: Esben Jensen (genopstiller), Inger Dueholm, Jeppe Søe, Kurt Kirkegaard, Lone Greve Petersen (genopstiller), Mette Ibsen Thesbjerg (genopstiller), Ole Sørensen, Ulrik Goos Iversen og Christian Bennett. Tre af de nuværende bestyrelsesmedlemmer har valgt ikke at genopstille. Det drejser sig om Anne Fabiansen, Hans Jørgen Karlshøj-Andersen og

næstformand Helle Krogsgaard. Kandidaterne præsenteres i årsmødehæftet, som følger med dette nummer af Efterskolen. Formand Troels Borring glæder sig over det store engagement i foreningen. »Når der er kampvalg og interesse for sagerne på dagsordenen, så siger det noget om, at der er stort engagement i medlemskredsen og meget på spil i skoleformen. Det glæder mig, at der er så stor opbakning om at påvirke skoleformens udvikling. Så det kan kun blive et både spændende og godt årsmøde med den opbakning.« Se forslag og kandidater i årsmødehæftet.

Helle Krogsgaard siger farvel.

Hans Jørgen Karslhøj-Andersen stopper.

Anne Fabiansen genopstiller ikke.

Alle kan bruge genbrugt IT

Med genbrugt IT kan du få mere for pengene og gøre en positiv forskel for miljøet. Vi har gjort os umage for at kunne give dig et kvalitetsprodukt til den bedst mulige pris. Få et highend produkt og spar op til 50% i forhold til nyprisen. Genbrug er løsningen. Det vil vi gerne understrege ved, at give dig 14 dages fuld returret – selvom du har åbnet kassen – og dertil garanti de første 12 måneder. Miljøhensyn er i øvrigt en gratis del af pakken. Det er da enkelt og lige til! Særligt til skoler og virksomheder Refurb tilbyder fleksible løsninger og attraktive finansieringsmodeller til større setup af hardware. Da vi både køber og forhandler IT får du med Refurb en totalleverandør. Udover hardware tilbyder vi: • Fleksible leje, leasing eller afdragsløsninger • Onsite og next businessday service • Garanti op til 36 måneder Læs mere på refurb.dk eller kontakt • Udvidet- eller Totalforsikringer os på telefon 7020 3647 for et • Take back løsninger uforpligtende tilbud • Microsoft Authorized Refurbisher • Miljø og CSR profilering

Efterskolen · 19. februar 2018

EfterskoleLIV

Ordblinde

Læsehjælp bliver livshjælp Kragelund Efterskole har stor succes med deres nye koncept, hvor ordblinde unge hjælper andre unge med læsevanskeligheder. Nu rulles projektet ud, og dermed kan alle danske efterskoler gratis få hjælp til elever med ordblindhed. Og her er ikke kun tale om læsehjælp. Det er faktisk også en vigtig livshjælp – for alle parter Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

menholdet er det bedste her på skolen. Da jeg fik vist, hvor vigtigt det er at bruge IT-hjælpemidlerne, og hvordan man kunne bruge dem, forandrede det min hverdag. Jeg tror, det hjalp, at det var jævnaldrende, som viste mig, det var

UDVIKLING

Fælles er, at de er udfordrede. Og at næsten alle unge ordblinde har oplevet sig selv som anderledes. Den udfordring af selvværdet kan sætte sig dybe spor. »Det sidder altså dybt i folk, at ordblindhed bare er et finere ord for dumhed. Mange unge er blevet kaldt det, og jeg har selv oplevet en lærer, der kaldte mig dum. Det sidder fast i mig, så jeg nogle gange siger til mig selv, at jeg nok bare er dum og ikke ordblind,» fortæller Sara Kathrine Kristiansen. Hun er 16 år, og går i 9. klasse på Kragelund Efterskole for at få hjælp til at tackle de problemer, hun har haft med sin ordblindhed. Hun bakkes op af sin kammerat. »Jeg kom ofte til at sidde alene, når der skulle arbejdes i grupper. Læreren satte mig ikke ind i en gruppe og forklarede, at jeg var på lige fod med dem, og at jeg havde mine IT-hjælpemidler,« fortæller Mathilde Berg Hansen, der går i 10. klas-

Ordblindhed Omkring 7% af den samlede befolkning er udfordret af ordblindhed (dysleksi). Ordblinde har svært ved at lære at læse skrevne ord, fordi de har svært ved at forbinde bogstaver med deres lyde. Det har intet med personens intellekt at gøre.

Efterskolen · 19. februar 2018

Hvis man har ordblinde på sin efterskole, er det vigtigt, man forstår deres udfordringer, og at de selv forstår, de ikke er alene, og at de skal lære at bruge deres IT-værktøjer. Det vil vores elever meget gerne hjælpe med – sådan elev til elev, fortæller Jens Lau Pedersen, der er forstander på Kragelund Efterskole.

se og er nu på sit andet år på Kragelund. Hun understreger, at ordblinde fint kan være på intellektuelt niveau med de andre elever. »Det bedste ved at gå her er, at man får hjælp til det, man har svært ved, og at ingen ser ned på dig, fordi du bruger hjælpe-programmerne,« siger Mathilde Berg Hansen. Også 16-årige Simon Madsen er glad for sit ophold på ordblindeefterskolen, og for det spark han fik bagi af tidligere elever fra Kragelund, som besøgte hans folkeskole. »Kragelund er et rart sted og sam-

smartere at bruge værktøjerne,« fortæller Simon Madsen. Styrket selvværd Man mærker tydeligt de tre, unge ordblinde har fået styrket deres selvværd, siden de begyndte på efterskolen. En del skyldes naturligvis, de er i et dejligt efterskolemiljø, hvor der er andre unge ordblinde. Men det skyldes faktisk også skolens nye koncept, hvor de er en del af det team, som Kragelund Efterskole sender ud for at hjælpe andre unge med læsevanskeligheder. Her holder de også foredrag for større forsamlinger af lærere, forældre og ansatte på skoler med unge ordblinde. »Jeg har i dag meget nemmere ved at snakke med folk og fortælle, jeg er ordblind. Det bliver også nemmere for mig at komme i et videre skoleforløb, for jeg

er slet ikke så genert mere. Jeg har fået meget mere selvtillid af at komme ud og fortælle min historie,« fortæller Mathilde Berg Hansen, og fortsætter: »Det er fedt at komme ud og fortælle sin historie, fortælle andre unge, at de ikke er alene med deres ordblindhed og udfordringer. Det var der ikke nogen, der kom og fortalte til mig på min skole. Jeg fik bare kastet hjælpemidlerne i hovedet og fik slet ikke lært, hvordan man bruger dem!« De tre elever har nu været med på seks undervisningsture, og de er faktisk lidt høje ovenpå på alle de positive resultater, de har oplevet. »Det var rigtigt rart at opleve, nogle af de yngre elever lige skulle blære sig over for deres lærer med, at nu kunne de indtale teksten, i stedet for at skulle skrive det hele,« fortæller Simon Madsen. Han

Kragelund Efterskole er en efterskole for normaltbegavede unge med læse- og stavevanskeligheder. Der er omkring 100 elever fordelt på 8., 9. og 10. klasse. Skolen er oprettet i 1990 og ligger i Hedensted Kommune.

•

En del af teamet, der nu tilbyder gratis hjælp og undervisning til lærere og elever med læsevanskeligheder på alle efterskoler. Fra venstre er det Sara Kathrine Kristiansen, Bente Bahn Mathilde, Berg Hansen, Inge Burchardt og Simon Madsen.

Efterskolen · 19. februar 2018

EfterskoleLIV

Ordblinde

Gratis hjælp til ordblinde efterskoleelever Din efterskole kan nu kvit og frit booke et engageret team af lærere og elever fra Kragelund Efterskole til at komme ud på jeres skole og formidle viden og erfaring om ordblindhed – både i teori og praksis. Der er 4 pakker at vælge imellem men det kan også konstrueres, så det passer til skolens behov. Det anbefales dog at koble arrangement 1 og 2 sammen. 1) Oplæg for skolens ansatte 2 lektioner Oplæg for alle undervisere om ordblindhed og det, der følger med. Fortællinger om personlige oplevelser med at være ordblind samt elev-lærer undervisning i brug af aktuelle IT-værktøjer. 2) Ung-ung undervisning 2 lektioner Vores team af lærere og elever mødes med jeres ordblinde elever. Fortællinger om personlige oplevelser med at være ordblind samt direkte elev-elev undervisning for skolens ordblinde elever i smart brug af aktuelle IT-værktøjer. 3) Vejledning i forbindelse med afdækning Ved mistanke om ordblindhed hos elev tilbydes hjælp og vejledning i forbindelse med afdækning og efterfølgende introduktion til it-hjælpemidler. 4) Vejledning i forbindelse med prøveafholdelse hjælpe til at skabe overblik og erfaringsudveksle i forhold til de praktiske og tekniske udfordringer i forbindelse med de særligt, gældende vilkår for ordblinde elever.

har også fungeret som en slags it-ordblindehjælper på sin gamle skole, og er derfor vant til at forklare programmerne for andre unge – og lærere. »Jeg synes, det er så fedt, at se både jævnaldrende og yngre forstå, at hvis de bare bruger de hjælpemidler, så er de på niveau med alle de andre. Ordblinde er sådan set lige så dygtige og kloge som andre, vi er bare ordblinde og kan ikke stave og læse ligeså godt,« supplerer Sara Kathrine Kristiansen. Og ordblindhed er bestemt ikke ensbetydende med, at man er uintelligent eller ugidelig. Tværtimod er de fleste ordblinde måske endda mere engagerede og dedikerede til at lære, fordi de har lært at kæmpe for det. Hjælp fra efterskole til efterskole Omkring 8% af landets godt 28.000 efterskoleelever har læse- og stavevanskeligheder, og nogle er konstateret ordblinde. En del vælger at tage på ordblindeefterskole, men lige så mange vælger at tage deres efterskoleår på en almen efterskole. Der er elever, der kommer på efterskole med en IT-rygsæk uden egentlig at være i stand til at bruge den. Andre elevers læse- og stavevanskeligheder opdages først på efterskolen. Det kan ud over de faglige udfordringer komme

Ordblinde er sådan set lige så dygtige og kloge som andre, vi er bare ordblinde og kan ikke stave og læse ligeså godt.

Sara Kathrine Kristiansen, 16 år

til at påvirke elevens trivsel og samlede udbytte af efterskoleopholdet. Derfor har Kragelund Efterskole med støtte fra forsøgs- og udviklingspuljen til efterskolerne udviklet et koncept, hvor de nu kan hjælpe både lærere og ordblinde på andre efterskoler. »Mange forældre har opfordret os til at dele vores viden, så andre får glæde af det så tidligt som muligt. Samtidigt

Hvis du vil booke et gratis ordblindeoplæg og undervisning eller vil du bare vide mere, kan du kontakte Kragelund Efterskole på tlf 75 89 35 22 eller på mail: kontoret@kragelund-efterskole.dk

Efterskolen · 19. februar 2018

Det var rigtigt rart at opleve, nogle af de yngre elever lige skulle blære sig over for deres lærer med, at nu kunne de indtale teksten i stedet for, at skulle skrive det hele. Simon Madsen, 16 år

har vi fået opfordringer fra andre skoler om, at vores elever skal dele deres erfaringer med at være ordblind,« siger Jens Lau Pedersen, der er forstander på Kragelund Efterskole. Han ser det som en forpligtigelse, i relation til skoleformen, at dele skolens unikke ordblindeviden med andre efterskoler. Derfor satte han sig, sammen med sine lærerkollegaer Inge Burchardt og Bente Bahn, for at udvikle et færdigt koncept. »Vi er med dette projekt med til at skabe en åbenhed omkring ordblindhed ude på skolerne, så alle parter kan fungere i kommende samarbejdssituationer med ordblinde,« siger Inge Burchardt. Hun og hendes kollega Bente Bahn har en generel opfordring til alle efterskolelærere, der har ordblinde elever i deres klasse: »Vær nysgerrig. Du behøver ikke være professor i ordblindhed. Bare spørg ind

og interessér dig for din elev og hendes hjælpemidler: Hvad kan de og hvordan bruger de dem? Spørg endelig, hvordan du som lærer, kan hjælpe.« Får de unge hjælp og forståelse, får de også ro og et bedre selvværd. Så snart det ikke er tabu, og man er en integreret del af fællesskabet øges elevens selvværd, og det har betydning for læringsevnen. »Et øget selvværd betyder, de får ro på. De kan pludselig bruge al deres energi på at lære. Det ser vi med næsten alle ordblindeelever,« fortæller Bente Bahn. Der er dog en grundlæggende sårbarhed hos de unge ordblinde, som hænger ved. Derfor pointerer Kragelund Efterskole, at deres elever er ikke professionelle undervisere, og at de har meget på spil, når de kommer ud for dele deres oplevelser. »Vi forventer, at elever og voksne er forberedte på mødet med vores elever, når vi kommer ud på efterskolerne,« siger Bente Bahn. Men de fleste ordblinde har dog også en fantastisk styrke og robusthed. »Ordblindeelever har en ihærdighed, som jeg ikke har set andre steder. De har knoklet. De har fejlet, og de har sejret. Hvis jeg nogensinde skulle ansætte medarbejdere i en virksomhed, så ville det blive ordblinde. De er bare de sejeste,« siger Inge Burchardt. Hun påpeger, at man ikke kan bruge medlidenhed til noget eller at det er synd for de ordblinde. Det er simpelthen et vilkår, som ikke ændrer sig. Derfor opfordrer hun til, at efterskolerne er med til at bakke op om projektet, så alle de unge ordblinde kan få en hjælp, som de kan bruge resten af livet. •

Jeg har i dag meget nemmere ved at snakke med folk og fortælle, jeg er ordblind… Jeg har fået meget mere selvtillid af at komme ud og fortælle min historie.

Mathilde Berg Hansen, 17 år

Smart: Få din mobil til at læse for dig Du behøver ikke nødvendigvis at være ordblind for at have glæde af at få læst tekst op på din tablet eller smartphone. Her er et tip fra eleverne på Kragelund Efterskole, så du kan få skærmoplæsning på din iPhone. Træk blot to fingre nedover skærmen, så læser den op. Gå i Indstillinger/generelt/tilgængelighed/tale/læs skærm op

Foto: C

Efterskolen · 19. februar 2018

olourbo

Løst og fast

Frikvarter 20 procent af unge, der går i gymnasiet eller HHX har inden for det sidste år sendt eller postet et billede/video af sig selv i undertøj eller nøgen. Kilde: www.skolesundhed.dk

Demokratikampagne til danske skoler

Danske skoler vil til udviklingslandene

Flere skoler skifter kunst og katedraler i Firenze ud med anspændte destinationer som Uganda og Palæstina. Det er især gymnasier, højskoler og efterskoler, der i højere grad søger viden om udfordringer i verdens fattigste lande, fordi de hellere vil møde menneskerettighedsaktivister end italienske museumsfolk. »Vi oplever helt tydeligt, at skolerne i langt højere grad søger at blive klogere på verdenen omkring dem. Efterspørgslen på kurser med

internationale problemstillinger stiger – og det samme gør antallet af studieture til udviklingslande, som vi står bag,« siger Helle Skovmose, der er ansvarlig for projektet ”VerdensKlasse” i Mellemfolkeligt Samvirke. Et projekt, der er etableret på baggrund af stigende efterspørgsel fra skoler om globale forhold. I 2016 afholdt Mellemfolkeligt Samvirke kurser for omkring 750 danske elever – et tal, der i 2018 sandsynligvis vil blive næsten fordoblet.

En international undersøgelse blandt elever i 8. klasse i 24 lande viser, at danske unge indtager førstepladsen, når det handler om viden om demokrati, politik og samfundsforhold. Til gengæld bruger danske elever ikke i samme grad deres viden til at udvise politisk engagement og deltage aktivt i demokratiet. Derfor søsætter Undervisningsministeriet nu en national kampagne, ’Demokrati under udvikling’, der skal støtte demokratiets udvikling i skolen og i lokalsamfundet. Kampagnen løber i hele 2018 med en særlig temauge i uge 12. Den nationale kampagne er rettet mod grundskoler, gymnasier, erhvervsskoler, produktionsskoler og almene voksenuddannelser. På www.demokratiunderudvikling.dk findes materialer og aktiviteter, der understøtter arbejdet med fællesskab, demokrati og medborgerskab i den faglige undervisning. Derudover findes redskaber, der kan understøtte elevernes kritiske refleksion og kompetencer til at handle demokratisk.

Nyt ungdomsmedie med undervisningsforløb I februar åbnede det nye ungdomsmedie Koncentrat, der er udviklet og drives af lærere og journalister. Målet er at styrke unges demokratiske selvtillid og at være lærernes hjælpende hånd. Koncentrat er det eneste ungdomsmedie, der laver overbliksnyheder, som systematisk udkommer med undervisningsforløb til 7. til 10. klasse. Ideen er at give unge velskrevne artikler om alt fra #Metoo til Nordkorea, mens lærerne får hjælp i en travl hverdag til at bringe aktualitet ind i undervisningen. Det hele foregår via Uni-Login. Læs mere på www.koncentrat.dk , og prøv mediet gratis i 30 dage. 18

Efterskolen · 19. februar 2018

Mentalt udviklingsforløb søger idrætsefterskole til pilotprojekt

Sådan håndterer du vold og trusler Hver femte lærer har været udsat for vold inden for det seneste år, og hver fjerde lærer har været udsat for trusler. Derfor har Undervisningsministeren taget initiativ til at dæmme op for problemet, ved i første omgang at udgive en vejledning, som skal give skolerne viden om, hvordan de kan arbejde med at forebygge og håndtere, når der er elever, der er enten truer eller slår en underviser. Den nye vejledning markerer første skridt i den samlede indsats, der fortsætter i foråret 2018. Du kan hente en PDF af vejledningen her: https://goo.gl/M5XgLG

Efter to års prøveperiode på Vejle Idrætsefterskole søger Mind Your Talent nu en eller flere Idrætsefterskoler til at deltage i et pilotprojekt. Mind Your Talent består af fire kandidatstuderende i Idræt ved Syddansk universitet; Katrine Windahl Kofoed, Mathias Johnsen, Emil Mario Søgaard Ljungström og Mads Schulze Jørgensen. Projektet startede som et forløb for specielt udvalgte atleter på Vejle Idrætsefterskole som Katrine igangsatte i forbindelse med en studiepraktik i foråret 2017. Med en blanding af stor faglig ballast som kandidatstuderende på Idræt og Sundhed og egne erfaringer fra Team Danmarks Talentudvikling, praktiserede Katrine coaching med idrætspsykologiske problemstillinger og talentudvikling i fokus. I de seneste to efterskoleår, 20162017/2017-2018, har over 45 atleter, fra Vejle Idrætsefterskole, deltaget i forløbet. Mind Your Talent blev dannet i håbet om at kunne afvikle, udvikle og praktisere forløbet på flere idrætsefterskoler landet over. Pilotprojektet vil således blive et samarbejde mellem de fire idrætsstuderende samt de pågældende interesserede efterskoler. Derfor vil vi, i Mind Your Talent, gerne høre fra interesserede Idrætsefterskoler, som kunne finde et pilotprojekt for skoleåret 2018/19 spændende. Vi glæder os til et eventuelt møde. Hvis I har spørgsmål eller kommentarer til forløbet, projektet eller personerne bag, er I mere end velkomne til at kontakte os på 60130992 eller mindyourtalent@outlook.dk

SKOLEREJSER der gør en forskel

SKOLEREJSEN DER UDFORDRER ELEVERNE En aktiv skolerejse sikrer, at alle elever får en oplevelse for livet... Og rig mulighed for at udfordre egne grænser! I Harrachov i Tjekkiet kan I prøve kræfter med • Cave-Expedition og Kickbike • Mountainbike og Zipline • Klatring og Rapelling • Bjergvandring m. overnatning • ... SAMARBEJDE MED FOKUS Dialogen med jer som skole er vigtigst - og det er den lige fra første samtale, til I er vel hjemme igen. Vælg et bureau, der har fokus på • Tryghed • Fleksibilitet • Personlig service FÅ BESØG PÅ SKOLEN Ring til os og fortæl om jeres overvejelser omkring den næste skolerejse. Vi kommer gerne ud til et møde hos jer.

KONTAKT OS Få GRATIS tilbud, der matcher jeres ønsker, behov og budget Tlf.: 82 303 909 Mail@aktivferie.dk

AktivFerie.dk Jernbanegade 44 | 6000 Kolding Læs mere på www.aktivferie.dk

Efterskolen · 19. februar 2018

Kompetence

Relationer

Louise Klinge:

Vi er født relationskompetente Hun er ekspert i lærernes relationskompetencer og derfor efterspurgt, når vi skal tæt på og forstå den utrolig vigtige, men yderst komplekse relation mellem lærer og elev. Vi har mødt Louise Klinge, Ph.d og skolekonsulent til en snak om, hvad der skal til for at kunne mestre relationen, og hvad det er værd for både elev, lærer og samfund Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Der kan ikke skrives formler for menneskelige relationer, siger du. Men der er nogle grundlæggende elementer, som man med fordel kan se på i lærer-elev relationen. Hvad er det for fælles træk? Og kan en lærer lære sig at mestre disse egenskaber? Der er jo faktisk tale om grundlæggende, personlige egenskaber? Vi er som mennesker født relationskompetente, for vi kan kort efter fødslen aflæse andres signaler og respondere hensigtsmæssigt, så vi kan indgå i et positivt samspil. Og det er det relationskompetence handler om. I en skolekontekst, hvor opgaven ikke blot er at indgå i positive samspil, men på samme tid at danne og uddanne, er opgaven naturligvis langt mere kompleks. Her er relationskompetente handlinger dem, der fremmer klassens læringsfællesskab og hver elevs trivsel og udvikling, både fagligt, socialt og personligt. Min forskning viser, at relationskompetente handlinger har 3 primære kendetegn: 20

Efterskolen · 19. februar 2018

1) De muliggør afstemninger med hvert barn og klassen, så børnene kan mærke, at læreren har dem på sinde - det sker gennem såkaldte 'afstemmere', der er de træk ved lærerens mimik, gestik, tonefald og ordvalg, der muliggør et positivt samspil. 2) De er omsorgsetiske, idet de nærer elevens etiske ideal om at møde omverden respektfuldt og venligt. Mødet er båret af lærerens respekt for den lærende, hvor læreren har hele det udviklende menneske på sinde. Dvs. at relationskompetence ikke handler om konfliktsky hensynsbetændelse, da der kan være brug for, at et barn fx nænsomt skubbes ud af sin komfortzone. 3) Endelig er relationskompetente handlinger kendetegnet ved, at de understøtter elevers behov for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed, da de 3 psykologiske behov er afgørende for al menneskelig udvikling og trivsel. Alle lærere handler indimellem relationskompetent. Men da lærergerningen er så utrolig kompleks, er der nogen, der ikke kan handle relationskompetent i en tilstrækkelig grad, sådan at de gennem deres undervisning fremmer klas-

sers læringsfællesskab og hver elevs trivsel og udvikling. Hvilke muligheder og udfordringer ser du, man som efterskolelærer har i forhold til sine elevrelationer? Det er en enorm fordel, at man kan lære de unge godt at kende, fordi en central betingelse for at handle relationskompetent, er et specifikt kendskab til dem, man underviser. Som Kierkegaard allerede udtrykte, da han skrev: "At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der." Relationer opbygges over tid, og relationers kvalitet afhænger af de enkelte samspil sammen med parternes følelser og forventninger til hinanden. I og med, efterskolelærere ser den unge i mange sammenhænge, har de mulighed for hele tiden at lade sig minde om, at der er gode grunde til hver enkelt elevs adfærd. Troen på, at alle mennesker har gode grunde til at gøre det, de gør, letter vejen henimod at handle relationskompetent, så man kan møde den anden så venlig og respektfuldt, at han vil tage

Alle lærere burde for mig at se få meget mere supervision og dermed mulighed for at vende de store dilemmaer og problematikker med en psykolog.

Louise Klinge Louise Klinge er oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og filosofi, men har siden valgt at beskæftige sig med grundskolen. I en årrække har hun arbejdet som lærer og støttelærer på alle klassetrin på både folke- og friskoler samt på en erhvervsuddannelse. I 2016 blev hun færdig med sin ph.d. om læreres relationskompetence. Den blev lavet i samarbejde med Københavns Universitet og Professionshøjskolen Metropol. Formålet var at udvikle et professionelt sprog om relationen mellem lærer og elever og dels at undersøge, hvad der skal til, for at lærere agerer relationskompetente. Hendes formidling af afhandlingen var i øvrigt så god, at hun blev kåret som den bedste forskningsformidler i Ph.d. Cup 2017, hvor hun vandt i finalen på DR. Med afsæt i sin forskning og erfaringer som lærer, er Louise Klinge i dag skolekonsulent og hun holder workshops for lærere, pædagoger, lærerstuderende, skoleledere og forvaltninger samt længerevarende efteruddannelsesforløb omkring relationskompetence på skoler." Hun arbejder samtidigt på Spiralprojektet, finansieret af Egmont Fonden, hvor skolebørn, lærere, skoleledelser og Experimentarium sammen undersøger, hvordan skolen kan fremme børns lyst til læring med fokus på de børn, der er i læringsvanskeligheder.

• Efterskolen · 19. februar 2018

Kompetence

Relationer

imod det, man som lærer giver - hvad enten det er faglige input eller livsråd. TV2 har nyligt lavet et eksperiment og en udsendelse med fokus på hård vs blød læring: PISK eller GULEROD hed udsendelsen. Hvad mener du de forskellige læringsstile og læringsmiljøer (hård eller blød) betyder for lærer/elev relationen? Utrolig meget forskning viser, at hvis vi skal styrke elevers indre motivation, sådan at de engagerer sig i læringsprocesser, skal vi hverken bruge pisk eller gulerod, men lade aktiviteterne fremstå sådan, at de i sig selv giver eleverne lyst til og måske ligefrem en trang til at læne sig ind i læringsfællesskabet. Det sker først og fremmest, når de kan se mening med aktiviteterne, når de kan få udfordringer, de kan håndtere, og når de gennem deres deltagelse kan opleve sig som en værdifuld del af et fællesskab. Her trives man imens. Man kan sagtens opnå bestemte faglige resultater gennem fx et hårdt miljø. Ingen elever er imidlertid hjerner på en pind, men sidder i klassen som hele mennesker med følelser, nerver, tanker og drømme. Derfor skal vi altid huske hvilke spor, stemningen og fokusset i undervisningen trækker, når de går ud af døren efter undervisningen og ud af skoleporten efter endt skolegang. Og så skal vi huske, at undervisningsro ikke er det samme som læringsro, som Anja Stanek også har pointeret i sin forskning. Du advokerer for mere tid til lærerne, så de kan få mere generel og specifik viden om deres elever. Du siger, at lærere skal opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed, de skal have en receptiv rettethed (dvs have en modtagende opmærksomhed på både elev, undervisningsindhold og sig selv). Den receptive rettethed befordres af, at læreren kan mønstre; positive emotioner, nærvær, mentalisering (kunne komme eleven positivt og nysgerrigt i møde og samtidigt kunne reflektere over egne ord og 22

Efterskolen · 19. februar 2018

handlinger) samt kunne levere en fagdidaktisk distance (dvs for at kunne levere et undervisningsindhold, hvor man kan samstemme det med elever og sig selv, skal man kende sit fag til bunds.) Det er lidt af en pulje at skulle håndtere som person. Kan den enkelte lærer det i dag, med de ressourcer der stilles til rådighed? I mit ph.d.-projekt sammenholdt jeg lærer-interviews med elev-interviews med video-optagelser af undervisningen, og de betingelser, du beskriver i spørgsmålet, er resultatet af den kortlægning, der viser hvad der var til stede, når læreren var i stand til at handle relationskompetent. Så ja, det er en stor mundfuld, men det er nu engang sådan virkeligheden ser ud. At vi så har strukturer og rammer i vores nuværende skolesystem, som på mange måder kan vanskeliggøre, at læreren kan handle relationskompetent, det er naturligvis et enormt stort problem. Hør Louise Klinge på Efterskoleforeningens Årsmøde Du kan opleve Louise Klinge på Efterskoleforeningens Årsmøde, hvor hun fortæller mere om relationskompetente handlinger, der er med til at styrke efterskoleelevernes engagement. Foredraget er programsat til fredag den 2. marts kl 16:00 – 17:30.

Hvis vi skal se på det ideelle arbejdsrum, så handler det bl.a. om, at man som lærer: - kan se mening i sit arbejdsliv og handle i overensstemmelse med sin selvforståelse - oplever, at der er de ressourcer til rådighed, man behøver - kender sine elever godt - indimellem kan 'trække vejret i bund' og komme fuldt og helt til stede, så man ikke gribes af konstant gøremålstravlhed. Undervisning er så kompleks en kunst, at hvis man ikke er nærværende, kan man respondere hensigtsmæssigtsigt på de mange behov, der er på så mange niveauer.

- er i en omsorgsfuld skolekultur, hvor det også kan være en fest at gå på arbejde. Hvor man griner og løfter hinanden. Hvad er den samfundsmæssige gevinst ved et øget fokus på at styrke lærer/elev relationen? Kan man hente den investerede tid og de investerede penge hjem på den lange bane? Mindst 122.000 af eleverne i skolen kommer fra familier med alkoholmisbrug. Mere end hvert fjerde barn har i dag været udsat for fysisk vold og hver tiende for psykisk vold. Disse børn er afhængige af, at møde professionelle omsorgspersoner, der kan bidrage positivt til deres opvækst. Mange af dem behøver en voksens vedvarende opmærksomhed og hjælp, sådan at de overhovedet kan koncentrere sig om det faglige indhold i undervisningen. Neurovidenskaben har tilvejebragt vigtig viden om hjernens plasticitet, så man i dag ved, at udviklingsmuligheder ikke er forbipasserede, når børn når en bestemt alder. Biologiske processer er nært forbundet med samspilsprocesser. Og hvorvidt et barn realiserer mange sider af sit væsen afhænger i høj grad af, i hvilken udstrækning barnets kontekst tilvejebringer de nødvendige ressourcer gennem en blanding af støtte og udfordring. Der er i lærer-elev-relationen mulighed for at lette emotionelle og kognitive vanskeligheder hos barnet, som er forårsaget af opvækstbetingelser med uhensigtsmæssig eller fravær af stimulering. Og de positive samspil i undervisningen er hos alle børn med til at frisætte deres ressourcer, så de tør folde sig ud og bidrage. Skolen skal sikre, at alle børn efter endt skolegang både kan og vil bidrage til deres omverden, og her spiller de daglige samspil med læreren den største rolle. Lærer-elev-relationens betydning for menneskelig blomstring - og dermed for samfundets tilstand - er derfor svimlende. •

spor.dk

Manglende inspiration? Prøv naturen Spor i Landskabet gør det nemt at flytte undervisningen udenfor. Etablér en natursti i lokalområdet med eleverne og skab en attraktiv platform for undervisning udendørs. Styrk klassens sammenhold og brug naturen aktivt i f.eks. biologi, geografi og fysik/kemi. Vi bidrager med god energi, gratis materialer, koordinering og rådgivning.

Vil du vide mere? Kontakt Kirsten på 33394000 eller spor@lf.dk

Moral

Billeddeling

Hvad gør du som lærer? Efter Umbrella-sagen, hvor 1004 unge er sigtede for distribution af børneporno, kan der være behov for at følge op i klasserne og tale om digitale krænkelser, delingskultur og digitale værdier. Efterskolerne er også del af en ungdomskultur, hvor det kan være oplagt at sætte en ramme for den digitale opdragelse. Med hjælp fra Red Barnet er her nogle gode råd til lærerne.

Digitale sexkræn 1 Forbered elever som er personligt berørte. Tag en individuel snak med elever, som du ved har personlige erfaringer med krænkelser på nettet. Det kan være svært og overvældende at deltage i undervisningen, hvis man har personlige erfaringer – både som krænket eller som en der har delt materiale der har krænket andre. Det er vigtigt at I har gennemgået, hvad der kommer til og ske, og tilpasser forløbet efter behov.

Mere viden Red Barnet har udarbejdet en række materialer. En god indgang til lærerne: https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat/ digitale-sexkraenkelser/ Og til de unge: www.sletdet.dk I næste nummer: Fokus på efterskolernes arbejde med digital dannelse.

Efterskolen · 19. februar 2018

Man kunne lige så godt komme nøgen i skole.

Gymnasieelev, 1.g.

Skab et trygt rum. Tal om, hvilke aftaler der gælder i klassen, når I tager emnet op. Spørg eleverne, hvilke aftaler der er vigtige for dem, hvis det skal være trygt og inkluderende at deltage i undervisningen. Lad eleverne komme med forslag til aftaler, find sammen ud af, hvordan man skal opføre sig, for at overholde aftalen. F.eks.: kan ”vi skal respektere hinanden” konkretiseres til ”vi skal lytte til hinanden” eller ”vi skal tale pænt til hinanden”.

nkelser 4

Tal om emnet på et generelt niveau. Opfordre eleverne til ikke at dele følsomme og personlige oplevelser i klassen. Men gør det samtidigt klart for eleverne, hvor de kan gå hen, hvis de har oplevet at blive krænket på nettet eller hvis de har delt noget, der har krænket andre. Tal om, at det er vigtigt at søge hjælp fra en voksen, hvis de står i den situation.

2 Tydeliggør formålet. Gør det klart for eleverne, hvad formålet med at arbejde med digitale krænkelser er. Hav fokus på, hvilken digital kultur, der fremover skal være i klassen og på skolen.

5 Vær tydelig omkring lovgivningen. Diskutér forskellige nuancer og perspektiver, men vær tydelig omkring lovgivningen på området.

Efterskolen · 19. februar 2018

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Den empatiske pedel På Vandel Efterskole har de en pedel ud over det sædvanlige, og det har han endda papir på. Brian Antonsen er nemlig prisvindende mentor. Han har igennem alle sine godt 15 år som pedel på skolen taget sig empatisk af sårbare eller udfordrede praktikanter. Og der er plads til flere i fremtiden, selvom det også koster noget ekstra tid og et mentalt overskud Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Efterskolen · 19. februar 2018

Snakken går hyggeligt henover kaffekopperne på Vandel Efterskole denne grå vinterformiddag. Ved bordet sidder forstander Lars Mortensen og et par lærere, der netop er kommet hjem fra årets skitur. Eleverne har hjemmedag, så der er roligt på skolen. Ved bordet sidder også Brian Antonsen, skolens pedel samt hans to kollegaer; Martin Iversen, der er skolens faste tømrerpedel og Henning Højrup, der er skolens faste murerpedel. De får lige vendt siden sidst og planlagt dagens mange gøremål, siger tak for kaffe og forsvinder ud på den store skole. De tre pedeller Brian Antonsen er uddannet maskinarbejder. Han begyndte som pedel på Vandel Efterskole tilbage i 2003, efter han igennem 15 år havde arbejdet som maskinarbejder på det lokale maskinværksted, der lavede pakkeudstyr til Lego. Da han kom til Vandel Efterskole var værelserne meget slidte og skolen trængte til en kærlig hånd. Han blev enig med den daværende forstander om, at de skulle ansætte en tømrer, og så skulle der ellers renoveres værelser. Samtidigt var det sådan, at den lokale murermester i Vandel, Henning Højrup, stod og skulle på efterløn alt imens han også stod midt i en skilsmisse.

»Så jeg blev enig med Henning om, at han, som et slags fratrædelsesjob, bare kunne komme på efterskolen. Så havde han også et sted, hvor han kunne få sin varme mad – og noget at rive i,« fortæller Brian Antonsen. Nu har det ”fratrædelsesjob” faktisk varet i 14 år... »Så var vi sådan et lille sjak, og vi har sammen, igennem årene, lavet en utrolig masse renovering og istandsættelse på skolen. Henning kommer fra 7.30 til 12.30, og Martin er her hele tiden.« På det tidspunkt, hvor Martin kom ind som tømrer, var det svært at finde kvalificerede håndværkere til de mange opgaver, så konklusionen blev, at det var lige så smart, at lave en fast aftale med tømreren. Og forstander Lars Mortensen er meget tilfreds med den lidt atypiske 3-pedel-konstruktion. »Med 9.000 kvm skole- og administrationsbygninger, idrætshal, elevværelser, tjenesteboliger og eget varmeanlæg, opstår der hele tiden opgaver, der skal løses. Enten skal du ud i byen og købe hjælp eller også kan du, som os, lave det selv. Det er faktisk en gevinst for os, at vi selv hurtigt kan løse alle de håndværker-opgaver, vi hele tiden har,« siger Lars Mortensen og fortætter: »Det er Brian, der er sjakbajs på det

Brian har rigtig, rigtig stor værdi for os. Fordi, det han gør og står for, fletter så fornemt og godt ind i den måde, vi tænker vores skole på… Det handler her om at forstå, at omstændigheder i livet kan ramme dig og mig, og at vi alle kan komme i en situation, hvor vi har brug for hjælp. Lars Mortensen, forstander på Vandel Efterskole

team. Han har en håndværksmæssig faglighed, der gør, at han kan lede de opgaver og medarbejdere. Og så har han altså en god evne til at vurdere, hvad vi gerne vil have og hvad der gør sig godt, fysisk, for Vandel Efterskole. Og så er han oveni meget vellidt i kraft af sine menneskelige egenskaber.« Brians Antonsens menneskelige egenskaber kommer ikke kun hans kollegaer til gode. Hans empatiske gener giver ham også overskud til at hjælpe mennesker hele vejen rundt. Medfødt mentor Det ligger i hans natur. Brian Antonsen er født og opvokset på en lille gård i den nærliggende smukke landsby Randbøldal, hvor han har lært at være opmærksom på andre og være der for mennesker, der har brug for en hjælpende hånd. Efter en lille udflugt til Vejle i sine unge år vendte Brian tilbage til Randbøldal »Jeg er en bondedreng, og jeg var ikke helt god til at bo inde midt byen, så efter et lille års tid kom jeg hjem igen og overtog mine forældres gård,« fortæller Brian Antonsen. Og det har de siden nydt godt af i lokalsamfundet og på den lokale maskinstation, hvor Brian tidligere arbejdede. »Det var altid mig, der tog lærlinge

ind, og havde dem igennem forløbet, da jeg var maskinarbejder,« fortæller Brian Antonsen. Han mener, han har fået en god empatisk forståelse, fordi han igennem rigtigt mange år også har været frivillig idrætsleder og træner hos Fire Høje Idrætsforening – specielt med håndbold og fodbold. Han kan ikke lade være, og det er derfor helt naturligt, at han på Vandel Efterskole har været mentor for mange jobpraktikanter igennem årene. »Da jeg startede havde jeg en sent udviklet ung mand, der hjalp mig med alt det grønne udenfor, hjalp med at klippe hæk, græs og beskære vores træer. Han fandt dog senere kærligheden i Schweitz, så ham har vi ikke mere,« fortæller Brian. Siden har de ofte ringet fra Vejle Kommune og hørt, om han kan tage en jobpraktikant. »Jeg siger ja, for jeg er et ret åbent menneske, og jeg vil gerne hjælpe de, der ikke har det så nemt i tilværelsen,« fortæller Brian Antonsen. Han har typisk praktikanter omkring tre måneder ad gangen, og nogle gange bliver perioden forlænget alt efter, hvad der kan være af udfordringer. »Nogle skal ikke andet end blot hjælpes til bare at komme op og komme her. Den sidste vi har haft er en syrisk flygt-

ning, der er flygtet fra Aleppo, og nu har valgt at bo i Randbøldal med sin familie. Han kan ikke snakke dansk eller engelsk, så det har været lidt af en udfordring. Man kan ikke bare sige: ”Kan du ikke lige rense tagrenden på hovedbygningen eller skifte et par pærer på elevgangen?” Men vi har nu klaret det nogenlunde med noget tegnsprog,« griner Brian, og påpeger, man skal være opmærksom på, det koster noget at tage folk ind med udfordringer. Prisvinder Brian Antonsen husker tilbage på en praktikant, som havde det rigtigt svært psykisk. Han hjalp ham næsten med alt. Med at komme op, få ham til at få handlet ind, gå ture og være der for ham, holde ham i gang, så han ikke gik hen og puttede sig. »Folkene på kommunen havde faktisk glemt ham lidt. En dag kom der en sagsbehandler. Hun var rystet over, der ikke havde været nogen fra kommunen, der havde fulgt op på ham. Og hun syntes, det var flot, at jeg havde taget mig rigtigt godt af ham. Det lå jo noget udenfor aftalen,« fortæller Brian. En dag ringer Vejle Kommune så og fortæller, at han er indstillet til Vejle Kommunes mentorpris. • Efterskolen · 19. februar 2018

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Forstander Lars Mortensen med endnu et job, der lige skal fixes. Nogle elever har været hårde ved en dør og den automatiske dørlukker er ødelagt. Pedel Brian Antonsen tager gerne en rolig snak med de elever, der eventuelt har ødelagt noget, for at høre deres version.

»Det var jo noget overrasket over, men det var selvfølgelig rart at få anerkendelse for det,« fortæller Brian, der vandt prisen, hvor der fulgte en check på 10.000 kr. Værdifuld pedel Brian Antonsen er helt autodidakt og har ikke nogen coach eller mentoruddannelse, men han er faktisk blevet tilbudt en relevant efteruddannelse. »Vejle Kommune har tilbudt mig et mentorkursus. Det vil jeg gerne deltage i, men der skal jo også lige være tid til det,« siger den engagerede pedel. Han har tidligere oplevet at være i situationer, hvor han har vurderet, at problemet krævede en yderligere indsats. »Vi havde en praktikant, der var gået konkurs, huset på tvangsauktion, konen var gået og så faldt han til flasken. Han drak ikke her på skolen, men det gav nogle udsving, som vi måtte håndtere,« fortæller Brian, der faktisk fik ham til at lukke op, så han kunne hjælpe ham – og det hjalp. »Desværre ville kommunen så pludselig raskmelde ham, så det var ikke en helt så succesfyldt oplevelse, og det var vi faktisk begge lidt ærgerlige over,« siger Bri28

Efterskolen · 19. februar 2018

an Antonsen, og ser lidt alvorlig ud. Det er nu ikke noget, der sådan lige kan slå den empatiske pedel ud af fatning, og han er altid klar til at tage nye praktikanter. »Vi har sagt ja til alle, som kommunen har spurgt, om vi ville have ind som praktikanter. Jeg mener, vi skal være med til at give alle muligheden for en ny start,« siger Brian Antonsen. Den opfattelse rammer lige ned i efterskoleforstanderens livssyn. Rummelighed og fælleskabsfølelse er nemlig en del af det at være efterskole, og det betyder noget at have en person ansat med de personlige kvaliteter, som Brian Antonsen besidder. »Brian har rigtig, rigtig stor værdi for os. Fordi, det han gør og står for, fletter så fornemt og godt ind i den måde, vi tænker vores skole på; som et lære- og værested for eleverne. Vi vil gerne skabe et tæt og nært miljø med en oplevelse af, at vi alle med vores færden og tilgang kan bidrage afgørende til, hvilken kultur og atmosfære, der bliver på stedet. Det handler her om at forstå, at omstændigheder i livet kan ramme dig og mig, og at vi alle kan komme i en situation, hvor vi har brug for hjælp,« siger Lars Mortensen. •

Vi havde en praktikant, der var gået konkurs, huset på tvangsauktion, konen var gået og så slog han sig på flasken. Brian Antonsen, om en af de oplevelser han har haft med praktikanter.

SkolePlan

- din skoles nye IT-platform? Vi stiller med 17 års IT-erfaring fra de frie skoler, en gennemprøvet platform og over 20.000 brugere. Skal vi hjælpe dig til en lettere hverdag?

ADMINISTRATIV PLATFORM ● ● ● ● ● ● ●

Karakterhåndtering Webtilmeld Elevadministration Skemalægning Arbejdstidsstyring Løn-integration Fravær/protokol – og meget mere

PÆDAGOGISK PLATFORM ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

Intranet – lærer, elev og forældre Elevjournal, sikker håndtering af følsomme oplysninger Sikkert beskedsystem Mødekalender med dagsorden, referat og bilag Ugeplaner Online redigering af officedokumenter Tilmeldinger, samtaler, arrangementer m.m. Konferencer (Grupperum) Dagbog/klasselog Lektier Fravær/protokol – og meget mere

APP TIL ANDROID OG IPHONE ● ● ● ● ● ●

Besked/postsystem Skema Fravær/protokol Dagbog/klasselog Opslag Lektier – og meget mere

INTEGRATIONER (DATAUDVEKSLING) ● ● ● ● ● ● ● ●

Proløn Karakterdatabasen Uni-login Ung-ip Google Calendar, Office365 Tabulex EDB-brugs Dansk SkoleData – og flere

Ring til Brian Reinhold på 4029 5813 eller læs mere på skoleplan.dk

Debat

Spanskrør eller laissez faire Børne- og socialminister Mai Mercado sætter gang i en debat om opdragelse. Vi har spurgt en række efterskolefolk, der er tæt på de unge, om der er behov for flere klare rammer og disciplin

Forældre køber aflad Jens Ove Friis, bestyrelsesformand for Frijsenborg Efterskole 1. Hvad synes du om ministerens initiativ til en debat om opdragelse og forældreansvar? Vi trænger til denne debat. Samfundet ændrer sig hurtigere end nogensinde. Nogle af disse ændringer gør, at man som forældre kan have svært ved at navigere i de krav og ønsker, der stilles til forældreansvaret. Mit håb er at debatten kan markere nogle pejlemærker for, hvad man må kunne forvente af et forældreansvar, når det gælder opdragelse. 2. Mangler børn og unge opdragelse eller værdier? Børn beder jo konstant om, at deres forældre og andre voksne som de ser op til sætter de grænser, børnene naturligt har brug for. Den nødvendige robusthed skabes ved at stille krav til børnene. Dette bør ske helt fra starten af den opdragelse, som forældrene er ansvarlige for. Det ved langt de fleste forældre, men der er desværre også en del forældre, som ikke har dette for øje. 30

Efterskolen · 19. februar 2018

3. Mangler de unge opdragelse, når de kommer på efterskole Forældre er forskellige og ikke mindst derfor er børn også forskellige. Ingen på skolen forventer, at der kommer en flok ens opdragede børn. Derfor er det jo naturligt, at efterskolefællesskabet tager over der, hvor forældrene har sluppet. Jeg hører ofte fra vores skole, at der kan være pænt store opgaver at løfte i forhold til det opdragelsesmæssige udgangspunkt, som er gældende for den enkelte elev. Jeg hører det egentlig aldrig omtalt som et problem, men mere som en del af den opgave vi som efterskole har. En god løsning af denne opgave, skulle jo gerne vise sig i, at vi hvert år i juni står med en flok unge, som har fået en god oplevelse for livet – til trods for at alle er kommet på basis af vidt forskellige opdragelsesmæssige forudsætninger. Et efterskoleophold er for både forældre og elever en hel ny start.

4. Er der kommet flere curlingbørn? Der er ingen tvivl om, at mange forældre i alt for høj grad bærer deres børn gennem opvæksten. Dette faktum minimerer børnenes evne til at opnå den fornødne robusthed. Årsagen til at forældrene fejler på dette punkt, skal findes i, at mange forældre køber sig til aflad over for deres børn i forhold til nærvær, som de udmærket ved mangler i hverdagen. I takt med at samfundet skaber nogle velfærdsnormer, som kræver rigtig meget af den enkelte forældre, så har mange forældre en permanent dårlig samvittighed overfor den attention, som de er i stand til at mobilisere overfor deres børn. Det forsøger man så at kompensere med dyre gadgets, ekslusive ferier og ved populært sagt at “bære skoletasken til skolen” for deres børn.

Opgør med 70’er pædagogikken Mogens Dalager Jensen, forstander på Horne Efterskole 1. Hvad synes du om ministerens initiativ til en debat om opdragelse og forældreansvar? Det er vigtigt, at vi endelig kommer i gang med en debat om emnet børneopdragelse. Vi har i perioden fra 1970'erne til i dag oplevet, at velfærdssamfundet har overtaget helt basale dele af børneopdragelsen, som førhen var dannelse, man med stolthed leverede i familien. Lad os få italesat, hvad man som forældre bør opdrage sine børn til. 2. Mangler børn og unge opdragelse eller værdier? I 1970'erne blev friheden løsnet så voldsomt, at vi mistede forpligtelsen til at give vores erfaringer videre mellem generationerne. Individet blev sat op som et unikt væsen med alle iboende muligheder. Vi glemte bare, at vi alle har brug for forbilleder, erfaring og retning. På den måde har menneskeheden jo overlevet historisk. Det skulle vi så ikke mere. Derfor står vi i dag med unge, som er på overarbejde som unikke væsner,

der skal finde svarene i sig selv. Vi har ikke peget på en verden, der er større end mig, som kan lede og vejlede på basis af erfaringer, der trækker på menneskehedens historie. 3. Mangler de unge opdragelse, når de kommer på efterskole Velfærdssamfundet har gjort sit bedste. Det er heldigvis ikke nok. Institutionel opdragelse hjælper det enkelte barn med at socialisere. Derfor oplever vi, at de unge kommer ind på efterskolen og kvitterer for den ”udvidede åbningstid”. Når det kommer til det personlige, så har det sin pris, at normer og værdier er i opbrud uden at blive erstattet af nye. Vi har haft travlt med at lægge afstand til de autoriteter forældregenerationen voksede op i. På det alter mistede vi dyderne; de karakterer som er personlige værktøjer til at fungere blandt andre, og som er et samfunds støtteben. De skal findes frem igen. Sammen med forældrene. Altså en genopdragelse af forældrene til et nyt ståsted i deres forældrerolle. 4. Er der kommet flere curlingbørn? Tydelige voksne giver tydelige børn. De findes stadig i mængder på vores efterskoler. Vi møder naturligvis også børn, som bliver båret ind på skolen. Forældrene er fra afleveringsøjeblikket advokat og sagsbehandler for deres barn. Dermed har de afgivet retten til at opdrage som forældre. I de enkelte tilfælde skal der finde en genopdragelse sted for at få forældrerollen aktiveret. I et samfundsperspektiv skal debatten slippes løs; hvad er opdragelse og hvad er forældrenes ansvar? I øvrigt en ligegyldig debat – hvis den ikke har retning.

Efterskolen · 19. februar 2018

•

Debat

Opdragelse kræver en hel landsby Mette Sanggaard Schultz, forstander, Ollerup Efterskole – sang & musik 1. Hvad synes du om ministerens initiativ til en debat om opdragelse og forældreansvar? Jeg hilser en debat om vores måde at agere i fællesskaber og dermed også være og tage del i samfundet velkommen. Lidt ærgerligt er det, at denne debat kun skal komme forældre til gode - for jeg tænker faktisk, vi alle har godt af en samtale om vores måde at tage del i samfundets fællesskaber på. 2. Mangler børn og unge opdragelse eller værdier? Børn og unge mangler ikke mere opdragelse eller værdier end alle andre medlemmer af dette samfund! Problemet i en nøddeskal er, at vi tror, vi kan udpege forældrene som de ansvarlige. Opdragelse kræver en hel landsby og

vi har snarere brug for en samtale om, hvad ”landsbyen” er i det senmoderne samfund. 3. Mangler de unge opdragelse, når de kommer på efterskole Det interesserer mig ikke så meget, hvad de unge måtte mangle. En af kvaliteterne ved et efterskoleophold er, at vi fra start kan gøre os klart, hvad vi gerne vil bibringe de unge og så starter vi derfra. Vi bruger vores energi på at møde de unge der, hvor de unge er - og bruger nok knapt så mange kræfter på at begræde forandringerne. Det ville vel være unaturligt - ja måske endda usundt hvis ungdomskulturen ikke var i forandring over tid

og vores opdragelsesopgave på efterskolerne ikke behøvede at ændre sig. 4. Er der kommet flere curlingbørn? Jeg genkender i hvert fald et samfund, hvor vi mennesker generelt er blevet dårligere til at være i ubehag og lidelse. Vi vil gerne undgå kriser og det der gør ondt. Vi accepterer i mindre grad fejl, uheld og udfordringer som en naturlig del af tilværelsen. Jeg oplever dog, at der bliver større og større lydhørhed, når man i skolesammenhæng bringer en tilværelsesforståelse, som den vi f.eks. finder i ”Jeg elsker den brogede verden” i spil. Jeg tænker ikke, at denne manglende accept er særligt kendetegnende kun for forældre.

Få kender til huslige pligter Stine Bossen, lærer, Vejle Idrætsefterskole 1. Hvad synes du om ministerens initiativ til en debat om opdragelse og forældreansvar? Det er altid interessant med debatten, fordi man bliver skarpere på sit eget synspunkt. Det giver mulighed for refleksion, når man hører andres holdning i en given sag. 2. Mangler børn og unge opdragelse eller værdier? Jeg synes, børns største udfordring er troen på sig selv og at holde fast i, hvem de er. Det er ikke den pædagogiske opdragelse som sådan, der mangler, men man kunne fokusere endnu mere på bevidstheden om de værdier, man gerne vil give sine børn, så de har et grundlag at handle ud fra. 3. Mangler de unge opdragelse, når de kommer på efterskole Det er faktisk den huslige opdragelse, jeg synes, de mangler 32

Efterskolen · 19. februar 2018

allermest. Hvordan vasker man tøj? Hvordan rydder man op? Hvordan gør man rent? Derudover synes jeg ikke, at der er så mangfoldig en bevidsthed i mange unge. Det er ikke alle, der kender så meget til det, der er anderledes end dem selv. Det er én af de store opgaver for os at skabe bevidsthed omkring. 4. Er der kommet flere curlingbørn? Ja, der er da noget om det – og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg også nogle gange kører mine børn i skole. Når det er sagt, er der mange, der har brug for at blive påmindet om denne problemstilling, så vi kan tænke os om og overveje, om vi sætter for meget ind det ene eller andet sted.

Unge mangler regler og retningslinjer David Sommer, lærer, Ågård Efterskole 1. Hvad synes du om ministerens initiativ til en debat om opdragelse og forældreansvar? Som udgangspunkt virker en opdragelsesdebat som et sympatisk tiltag og en fin modpol til en ofte naiv og ensporet fokus på faglighed. Det er altid fornuftigt at få nuanceret en debat, specielt i en tid, hvor forældre higer efter inputs til, hvordan man f.eks. skal håndtere børnenes ageren i den digitale verden. Når det så er sagt, er det væsentligt at spørge, hvad debatten skal udmønte sig i. Hvis Mai Mercado ønsker debatten bredt ud for efterfølgende at kunne lovgive på området, tænker jeg, at hun er på afveje. 2. Mangler børn og unge opdragelse eller værdier? Børn og unge mangler rammer, regler og retningslinjer, der skal

hjælpe dem til at forme deres egne værdier. Hvis man skal være sit eget livs kunstner, skal man vide, hvordan man holder på en pensel. 3. Mangler de unge opdragelse, når de kommer på efterskole Mange elever møder op på efterskolerne med et værdisæt, der ikke når meget længere end til eleven selv. De er igennem deres skoleforløb opdraget til at stikke næsen i egen navle, og kun forholde sig til, hvordan jeg udvikler mig bedst uden nogen stillingtagen til, hvordan jeg kan være med til at gøre andre bedre. Vi har en unik mulighed for at præsentere eleverne for værdien af et fællesskab, men det kræver, at vi på skolerne er konsekvente i vores arbejde med fællesskabet, og får dette tænkt ind i alle aspekter af vores daglige virke. 4. Er der kommet flere curlingbørn? Jeg kan bedre genkende en tendens til, at forældre i en misforstået kærlighedserklæring, eller måske i et ønske om at barnet skal lære at træffe selvstændige valg, fuldstændig glemmer at give barnet nogle rammer, regler og retningslinjer, at udvikle sig indenfor. Det skaber grænsesøgende elever, der famler sig frem og i øvrigt ikke ved, hvad de skal gøre af sig selv, når de møder modstand.

Efterskolen · 19. februar 2018

Debat

Værdier

En samlet forening står stærkest Omfordelingspolitik er ikke i alle skolers interesser. Derfor bør diskussionen handle om værdier og ikke om økonomi

Erik Junker, Hald Ege Høj-, Fri- & Efterskole

Helle Vestergaard, BGI akademiet (Begge deltagere i gruppen af 48 skoler, der har været samlet i forbindelse med foreningens arbejde omkring tilskud Dialogskolerne)

Endnu har vi ikke hørt nogen erklære sig uenig i, at det er vigtigt, at vi bevarer sammenhængskraften i foreningen, hvis vi vil være hele Danmarks efterskole. Vi tror, at vi alle er enige om, at en samlet efterskoleforening står stærkest i mødet med de mange forskellige udfordringer, der vil være i fremtiden. Bestyrelsens forslag til omfordeling mellem skolerne virker uhensigtsmæssig, da det gør foreningen til dommer over, hvad der er den rigtige og forkerte skole. Med det fremsatte forslag vil der være et stort mindretal, der ikke får varetaget deres interesser. Skoler der altså også er medlemmer af foreningen, og som har en forventning om, at Efterskoleforeningen varetager alle skolers interesser. Vi er – og det er vigtigt – drevet af den helt samme lyst og vilje til det, der binder os sammen, og som vi er fælles om: At lave en god efterskole, et godt dannelsesprojekt. Men nu spørger vi: Er det her min forening? Vi spørger også: Er der andre veje, vi i fællesskab kan gå, som ikke skaber splittelse i skoleformen? Hvorfor skal vi begrænse hinanden? Det er os ganske enkelt en gåde, at folk i den frie skoleverden begynder at begrænse hinanden. Debatten om tilskud har allerede nu givet anledning til at drøfte, hvad der er den rigtige efterskole. Og herunder også, hvad der er den knap så rigtige og måske helt forkerte efterskole: Er der grænser for fællesskabers størrelse, finder der ordentlig dannelse sted osv. Uagtet at netop det med klangbund i den fælles kærlig-

Efterskolen · 19. februar 2018

hed, vi alle har til efterskoleformen, kan være meget spændende og livgivende at diskutere, er det ikke en vej at gå ned af, når det handler om tilskuddene. Friheden er vores privilegie Vi er uendeligt privilegerede at leve i et land, der giver så stor frihed til netop vores skoleform. En frihed vi skal bruge til fælles bedste! Troels Borring udtaler i det seneste nummer af Efterskolen: ”Man skal være drevet af, at lave den bedste efterskole for sine elever”. Vi er (håber vi) alle sammen drevet af at lave den bedste efterskole for de elever, der vælger os. Det er netop friheden, der bør kendetegne vores skoleform, og vores fælles interesse som forening. Med forslaget om yderligere omfordeling bliver noget mere rigtigt og frit end andet. Ved at favorisere de små og mindre skoler, stilles vi ikke lige, og det udfordrer den frihed, der burde være ens for alle. Hvad er Efterskoleforeningens formål? At vi står i en mulig splittelse bør give anledning til dyb eftertanke – for hvad er det Efterskoleforeningen er sat i verden for? Det kan vi læse i foreningens formål, og her kan vi slet og ret ikke finde en eneste indikation på, at Efterskoleforeningen skal bedrive omfordelingspolitik (hvad dette er). Omfordelingspolitik er noget, regeringer kan betjene sig af, når de ønsker at fremme eller begrænse en adfærd – nogle bestemte dispositioner. Det er netop politik. Efterskoleforeningen er en interesseorganisation, og det tjener os alle bedst, hvis foreningen

Vi er uendeligt privilegerede at leve i et land, der giver så stor frihed til netop vores skoleform.

bliver på den banehalvdel, og at vi i fælleskab bliver endnu stærkere på, hvad der er vores fælles afsæt for at være hele Danmarks efterskole. I vores optik skal det fælles afsæt være frihed. At hver enkelt efterskole skal basere sit virke på den frihed, lovgivningen giver plads til, og hvor der sker en naturlig regulering via markedets mekanismer. Alle elever og alle efterskoler er lige meget værd Det er faktisk vores frihed til at være forskellige, der er skoleformens styrke. Skoleformens vækst de seneste år skyldes blandt andet, at der er flere store efterskoler, der har tiltrukket helt nye segmenter til skoleformen. I stedet for at vi bliver hinandens fjender, bør vi være hinandens venner – det har vi også en lang tradition for. ALLE efterskoler er – nøjagtig lige som alle børn er det – lige meget værd, og vi bør have respekt for hinandens arbejde og hinandens forskellighed. Efterskolerne skal tilbyde eleverne et frit valg, og hvis det valg rent faktisk skal være frit, så er det afgørende, at efterskolernes virke er baseret på lige vilkår for alle. En anden proces Lad os i stedet igangsætte en ordenlig og ærlig proces, der samler os, binder os sammen – ikke splitter os - og som tager udgangspunkt i denne frihed, og hvordan netop den kan bruges på en måde, hvor vi konstant udvikler os og udvider rummet for, hvad efterskoler kan og er. Vi skal undersøge skoleformens muligheder og i

foreningsregi og god bevægelsestradition tage hinanden steder hen, hvor vi ikke kan komme på egen hånd. Flytte hinanden. Også efterskoler skal forandre sig for at bestå. Vi er bestemt mere end et lovfællesskab, og der er så meget, vi er enige om. Vi deler formandens gode visioner om at brede efterskoletanken ud til flere, så lige præcist dette helt særlige dannelsestilbud kommer så mange som overhovedet muligt til gode. Vi har en kærlighed til hele skoleformen og tror også på den som en stor, stor værdi for samfundet. Og lad os i en sådan proces se på, om der kunne tilføres midler til skoleformen. Det kunne være, at vi skulle gentænke ideen om et socialt taxameter, hvor pengene i højere grad følger bøvlet – kærligt ment som de ekstra resurser, sårbare elever af og til kræver – med udgangspunkt i Det Sociale Charter, som vi jo er enige om og glade for. Men den eventuelle udfordring er omfordelingspolitikken heller ikke et svar på. Den er vel næppe heller et middel til at nå visionen om flere på efterskole. Hvis tilskudsomfordelingen er et svar, kender vi ingenlunde spørgsmålet godt nok til at kunne nikke anerkendende til forslaget. Og den deler os mere end den samler os; det er ikke godt. Vi vil gerne invitere til en ny proces. En proces der tager udgangspunkt i det værdimæssige og ikke det økonomiske. En proces der tager udgangspunkt i, hvad vi kan løfte som skoleform – sammen – netop fordi vi er forskellige. Vi bør fokusere på det der samler os – ikke det der deler os! •

Efterskolen · 19. februar 2018

Kalender

Kurser

Arbejdsmiljøuddannelse den obligatoriske Nye arbejdsmiljørepræsentanter og de ledere, der er udpeget til arbejdsmiljøorganisationen, skal på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen særligt tilrettelagte kurser for de frie skoler. Tid: 13. marts - 15. marts Sted: Aalborg Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Konference om krisekommunikation på efterskoler Du møder som efterskoleleder mange udfordringer i hverdagen, og de kan af forskellige grunde ende i mediernes kritiske søgelys. Den nye generation af elever og forældre er hurtige til at kontakte pressen eller udnytte sociale medier efter konfrontationer - så selv mindre sager om mistrivsel, dårlig kommunikation, faldende karakterer, mobning og bortvisning kan betyde, at din efterskole pludselig er på forsiden af landets aviser. Tid: 11. april kl. 09:30- 15:30 Sted: Balle Musik- & Idrætsefterskole Arrangør: Balle Musik- & Idrætsefterskole og Balle Kursus & Læring Tilmeldingsfrist: 3. april, 2018

Salg af nye og brugte busser/minibusser • • • • • • • • • • • •

Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser. Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker. Reparation af trafik skader. Udskiftning af ruder. Maling og foliearbejde. Montering og rensning af partikelfilter. Hjælp med finansiering. Evt. services aftale. Eftermontering af sikkerhedsseler. Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. Mulighed for hjælp med transport til og fra vores værksted. Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel. 30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

Efterskolen · 19. februar 2018

Styrk dine roller som efterskolelærer 24/7 Kurset styrker dig i alle de roller og relationer, som et 24/7-efterskolelærerliv indeholder, og giver dig anvendelige værktøjer og indsigter, så du kan udnytte dit potentiale i efterskolens centrale læringsrum. Kurset afholdes over 2 moduler. 2. modul den 2.. - 3.5. 2018. Tid: 12. april - 13. april Sted: Hornstrup Kursuscenter, Vejle Arrangør: Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening Tilmeldingsfrist: 25. februar, 2018

Vejledning i efterskolen (Diplommodul) - kostskolepædagogikkens særlige muligheder. Introduktion til PD-modulet den 3. september 2018 og to internater den 26.9. -28.9.2018 og den 7.11.-9.11.2018. Tid: 3. september Sted: Den Frie Lærerskole i Ollerup Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2018

Basiskursus for nye vejledere i Efterskolen Efterskolens vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. Målgruppe: Nye vejledere i efterskolen, samt vejledere i efterskolen med max. to år som vejledere. De to internater afholdes den 3.10- 5.10.2018 og den 28.11.- 30.11.2018. Tid: 3. oktober - 5. oktober Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2018

Sydslesvig: Sprog- og kulturmøde Er I klar til at modtage en eller flere unge sydslesvigere i skoleåret 2018/19? Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt opdateret, skab et netværk og lav besøgsaftaler med danske skoler i Sydslesvig. Målgruppe: Lærere og ledere, hvis efterskole tilbyder ”14 dage på efterskole” for sydslesvigske unge i 2018/19 samt lærere og vejledere fra danske skoler i Sydslesvig. Tid: 4. oktober - 5. oktober Sted: Kursuscenter Christianslyst Arrangør: Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen

Søg midler til kompetenceudvikling Hvis du skynder dig, kan du nå at få del i Undervisningsministeriets kompetencefondsmidler for første kvartal af 2018. Ansøgningsfristen er 25. februar. Der kan søges om 20.000 kr. pr. skole. Efterskoleforeningen administrerer midlerne. Der er i første omgang 169.050 kr. til disposition i perioden 1. kvartal 2018. Udmelding vedr. 2.-4. kvartal 2018 afventer overenskomstparternes forhandlinger.

Der er givet en meget kort frist til at uddele midlerne for 1. kvartal 2018, og Efterskoleforeningen skal derfor have modtaget ansøgningerne senest søndag den 25. februar 2018. Midlerne skal være forbrugt senest 31. december 2019. Læs mere om, hvordan midlerne søges og find skema til ansøgning på efterskoleforeningen.dk

Efterskolebestyrelseskursus Kom og vær med til et par spændende dage sammen med mange andre bestyrelsesmedlemmer fra alle landets efterskoler. Der er både politiske- og faglige input samt en masse erfaringsudveksling og sparring med andre bestyrelsesmedlemmer. Tid: 5. oktober - 6. oktober Sted: Frøslevlejrens Efterskole Arrangør: Bestyrelsesudvalget under efterskoleforeningens region syd samt Efterskoleforeningen

EFTERSKOLETUR

TIL MILANO 5 DAGE/4 NÆTTER, FRA KR. 1.995,Vi tilbyder også skolerejser til Krakow, Prag, Berlin, London og mange flere destinationer...

98 12 70 22 • info@eurotourist.dk • www.eurotourist.dk

Efterskolen · 19. februar 2018

Bevis

Smykke

Hørby Efterskole fik en mere højtidelig afslutning af skoleåret, da forstanderen overrakte efterskolesmykket til hver elev.

Efterskolesmykket Smykke til efterskole-dimittender 75 kr. pr. styk Sidste frist for bestilling 15. marts. www.efterskole.dk/smykke

Smykket er tænkt som en gave fra efterskolen til efterskoleeleverne, som f.eks. kan overrækkes af forstanderen/ kontaktlæreren til eleven i forbindelse med dimissionen. »Vi er meget glade for den store interesse for efterskolesmykket, som sidste år blev bestilt til mere end 3.000 af efterskolernes elever, som en gave fra skolen der blev overrakt ved afslutningen«, siger Sune Kobberø, kommunikationsansvarlig i Efterskoleforeningen. Efterskoleforeningen håber at denne nye tradition vil bidrage til at synliggøre den særlige milepæl, det er at afslutte et efterskoleophold, hvor smykket er et symbol på, at eleven er en del af det store landsdækkende fællesskab af efterskoleelever, som har nogle unikke erfaringer med at være en del af et forpligtende fællesskab. 38

Efterskolen · 19. februar 2018

Eleverne var rigtigt glade for smykket som et symbol på, at de var færdiguddannede efterskoleelever. Helle Krogsgaard, lærer på Hørby Efterskole

Variér din undervisning

Ses v stan i på den ?

– med digitale læremidler fra CFU

Besøg Danmarks Læringsfestival, og hør om: E-BØGER – undgå glemte bøger og rykkere, skriv noter i bogen, brug ordsøgning og ordbog samt CFU's vejledninger til læreren SPILLEFILM – stream i klassen, giv dine elever adgang både i skolen og hjemme, markér udvalgte sekvenser, brug CFU's vejledninger til læreren SØGSMART – lær dine elever kildekritisk informationssøgning med værktøjet SøgSmart Tyvstart allerede nu på mitcfu.dk og søgsmart.dk

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

OBS!

Lige nu 4 å rs “OMKOSTN INGSGARA NTI” UDEN merp ri s og UDEN s erviceaftale !

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Efterskolen · 19. februar 2018

Annoncer

SØGES: Visionær viceforstander! PR. 1. AUGUST 2018

Haarby Efterskole er en meget velfungerende skole med kompetente medarbejdere og 108 glade og motiverede elever. Eleverne på skolen engagerer sig i både en idrætslinje og en faglig studieretning, så de bliver klædt bedst muligt på til fremtiden. Skolen fylder 20 år til efteråret, og vi har for 4 år siden udviklet et nyt værdigrundlag, der bl.a. er baseret på anerkendelse, udfordring og refleksion. Værdier, der hver dag træder frem i vores kultur, og som sammen med en nyudviklet mission/vision skal medvirke til at skabe retning for skolens pædagogiske praksis i fremtiden. Haarby Efterskole er kendetegnet ved en høj grad af medarbejderinvolvering ift. den daglige drift, uddelegering af opgaver samt udvikling. Samtidig er vores pædagogiske praksis præget af seriøs undervisning med løbende formativ vurdering og aktiv elevinddragelse. VI SØGER: · En empatisk og relationelt stærk viceforstander, der vil medvirke til at udvikle Haarby Efterskole med de nuværende værdier, og som vil indgå i et dialogbaseret ledelsesteam med forstander. · En visionær viceforstander med undervisningserfaring og stor interesse for samt viden om pædagogik, didaktik og teamudvikling, da pædagogisk ledelse er en del af stillingen.

Har du kompetencer inden for de områder, vi skal have dækket, er du velkommen til at sende en ansøgning. Du får mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen. På skolen findes en stor og moderne tjenestebolig, som der er mulighed for at flytte ind i. ANSØGNINGSFRIST Frist for ansøgning er 7. marts 2018, kl. 12:00. Ansøgning sendes til ht@haarbyefterskole.dk. Mærk ansøgningen ”viceforstander HE”. Første samtale foregår 13.-14. marts. Anden samtale foregår 22. marts. Imellem første og anden samtale skal ansøgere, der udvælges, gennemføre en test og efterfølgende samtale med konsulent. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønindplacering vil ske i intervallet 417.273 - 484.231 kr. - grundbeløb pr. 1. dec. 2017. YDERLIGERE OPLYSNINGER Kontakt forstander Henrik Thrane for yderligere oplysninger på telefon 21 22 66 40 / ht@haarbyefterskole.dk

· En viceforstander, som er dygtig kommunikativt både internt og eksternt, og som måske også har flair for marketing/sociale medier. · En viceforstander, som er kompetent ift. IT og administrativt arbejde. · En viceforstander, som også har mod på at arbejde med planlægning og afvikling af arrangementer samt stå for nogle fælles samlinger med elever.

DYGTIGE LÆRERE

SØGES PR. 1. AUGUST 2018

VI TILBYDER: · En attraktiv efterskole hvor gymnastik, boglige fag og valgfag indeholdende boldspil, musik og kreative fag er i centrum · 136 dejlige unge mennesker i et hjemligt miljø med nærvær og dannelse i hovedsædet, og hvor ingen ”bliver væk i mængden” · Gode moderne faciliteter, herunder to haller og nyanlagt kunstgræsbane og mountainbikeanlæg · En skole som er tydelig både i sit værdigrundlag, rammerne, undervisningen og samværet · Den boglige undervisning foregår naturligvis digitalt med udgangspunkt i lærernes selvproducerede portaler og med fokus på den digitale dannelse · Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation Læs yderligere om arbejdslivet på Ågård Efterskole på: WWW.AAGAARDEFTERSKOLE.DK hvor du også kan komme videre til vores Facebook-side.

i Du skal kunne undervise : fag se dis af et eller flere · Drengegymnastik · Fodbold · Dansk · Matematik · Fysik/kemi · Tysk

Efterskolen · 19. februar 2018

Her blive r du ikke væk i mængden...

· En viceforstander med ledelseserfaring, eller som har interesse i at påbegynde lederuddannelse.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Kontakt forstander Ole Sørensen på telefon 75 55 31 33. Ligeledes er du meget velkommen til efter aftale at besøge os. Skriv også hvilke andre fag du brænder for, fx · Kreative fag (gerne billedkunst)

· Mountainbike · Friluftsliv · Programmering

ANSØGNINGSFRIST: 12. MARTS Du opfordres til at sende ansøgningen i god tid. ANSØGNINGEN SENDES TIL: Ågård Efterskole, Kirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved eller mail: post@aagaardefterskole.dk

KLEJTRUP MUSIKEFTERSKOLE søger FORSTANDER pr. 1. august 2018 Vores forstander går på pension. Han har sammen med en engageret medarbejderstab drevet en efterskole, der hviler på tre grundpiller: musik, høj faglighed og fokus på fællesskabet.

• har administrativ og økonomisk indsigt og overblik • har interesse for lokalområdet og ønsker at være en del af det

Klejtrup Musikefterskole er en skole med et godt ry, en sund økonomi og en god søgning.

Vi tilbyder dig: • indflydelse på visioner og strategi for skolens fremtidige udvikling • en ansvarlig, dygtig og stærkt engageret personalegruppe • en velfungerende og ansvarlig bestyrelse • en arbejdsplads med højt til loftet, hvor musik, medbestemmelse, god energi og aktivitet er nøgleord • en fritliggende forstanderbolig i et hyggeligt landsbymiljø med et aktivt foreningsliv

Klejtrup Musikefterskole tager musikken alvorligt - både i det faglige, det sociale og det kreativt skabende. Vi mener, at musik har en værdi i sig selv - og det at arbejde med musik kan skabe selvstændige, kreative, samarbejdende og tænkende mennesker. Vi bygger på Grundtvigs skoletanker om en levende vekselvirkning, oplysning og oplivning. Vi forestiller os, at du som vores kommende forstander: • kan trives og agere i et musisk miljø • har erfaring med såvel undervisning som ledelse • kan udvikle det pædagogiske miljø og er i stand til at inspirere • kan lide unge mennesker og brænder for at skabe de bedste betingelser for deres trivsel, læring og udvikling • kan stå inde for skolens værdigrundlag og udleve værdierne i praksis • er nysgerrig og har et hjerte, der banker for den frie skoletradition og efterskoleformen • er visionær, kan træffe beslutninger og føre dem ud i livet

Løn i henhold til gældende overenskomst mellem ministeriet og LC. Intervallet er 482.428,92 – 559.090,17 Henvendelse vedrørende stillingen kan ske til Bestyrelsesformand Poul Anker Møller 6177 2801 Forstander Finn Jægersdorf 4017 6716 Viceforstander Camilla Mørk 2398 4839 Læs mere om skolen og stillingen på www.klejtrupmusikefterskole.dk/forstander-søges Ansøgningen skal være skolen i hænde senest d. 1/3, 2018 - mærket ansøgning. Send ansøgningen og bilag til nuværende forstander fj@klejtrupmusikefterskole.dk og skolens formand pam@poulanker.dk.

Klejtrup Musikefterskole • Musikbakken 2, Klejtrup • 9500 Hobro • www.klejtrupmusikefterskole.dk

Efterskolen · 19. februar 2018

Annoncer

SKOLELEDER SØGES Vores dygtige skoleleder siden 2006 har valgt at gå på pension. Vi søger derfor en ny skoleleder der vil stå i spidsen og lede skolen sammen med en viceleder. Vester Skerninge Friskole er opstået ud fra de Grundtvig-Koldske skoletanker og henter stadig inspiration heri. Skolen er veldrevet med stor opbakning fra forældre og det øvrige lokalsamfund. En sund økonomi sikrer gode rammer og mulighed for at forfølge de gode ideer, udvikle og eksperimentere. Vi er bevidste om vores ståsted og historie, men også nysgerrige på fremtiden og de forandringer der kommer, og søger den skoleleder som drømmer om at sætte sit personlige præg på skolens fortsatte udvikling. VI SØGER EN LEDER Der kan sikre udvikling og høj kvalitet af skolens undervisning og pædagogik, både når det gælder dannelse og faglighed. Du er

bevidst om værdien af et stærkt fællesskab og har visioner om videre udvikling af skolefællesskabet. Du skal medvirke til at gøre skolen synlig, nærværende og attraktiv i lokalsamfundet og bygge stærke relationer til det omgivende samfund. Du ser forskellighed som en styrke, men er samtidig i stand til at skabe en enhed ud af forskelligheden. Du skal stå i spidsen for den daglige drift og lede på baggrund af skolens værdigrundlag, og du brænder for at lave god skole. Du er en tydelig og nærværende personaleleder, som er i øjenhøjde med børn såvel som voksne. Du har en stærk faglighed, der sikkert har sit afsæt i lærer- eller pædagogområdet. Derudover har du ledelseserfaring og meget gerne lederuddannelse. VI TILBYDER En varm og udfordrende arbejdsplads med appetit på liv og læring i et tæt fællesskab mellem

230 skønne børn, 30 ansatte og 140 familier. Læs uddybende stillingsbeskrivelse på skolens hjemmeside www.vskfri.dk. Stillingen tiltrædes 1. august 2018. Yderligere oplysninger hos bestyrelsesformand Kristian Mondrup på mobil 4020 7444 eller mail: kristian.mondrup@hotmail.com. Evt. besøg på skolen kan også aftales her. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC. Aflønning forhandles i intervallet 426.977 - 511.957 kr. Ansøgninger med relevante bilag sendes i ét samlet pdf dokument til: mail@JobVskFri.dk Ansøgningsfrist d. 16. marts kl. 12.00. Alle ansøgninger behandles af ansættelsesudvalg med diskretion. Samtaler gennemføres i to runder. Første runde gennemføres onsdag d. 4. april.

Vester Skerninge Friskole - Nyvej 7 - 5762 Vester Skerninge 42

Efterskolen · 19. februar 2018

Økonomisk konsulent til Efterskoleforeningen En af vores erfarne kolleger går på pension. Vi søger derfor en ny konsulent med analytisk indsigt og strategisk udsyn, der kan rådgive og bistå skolerne indenfor det økonomiske og ledelsesmæssige område. Du kommer til at arbejde sammen med andre konsulenter, som rådgiver og bistår landets 244 efterskolers administrationer, ledelser, bestyrelser og revisorer. Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2018.

Dine arbejdsopgaver er bl.a.

Vi tilbyder dig

• rådgivning og vejledning af skolerne om skoledrift og ledelse. Herunder økonomi, tilskudsregler, elevstøtte, regnskabsaflæggelse, bestyrelsesarbejde og ledelsesopgaven generelt.

• en dynamisk arbejdsplads med udgangspunkt i Vartov midt i København

• bidrage til bestyrelsens politiske arbejde med bl.a. økonomiske analyser

• forpligtende samarbejde i et inspirerende og afvekslende miljø præget af høj faglighed, hvor sparring og videndeling vægtes højt

• bidrage til foreningens generelle interessevaretagelse på skolernes vegne, fx overfor Undervisningsministeriet i forbindelse med nye lovforslag m.v. • planlægning og afvikling af kurser indenfor dine fagområder. Herunder udvikling af tilbud til ledergruppen • skriftlig formidling indenfor dine fagområder i nyhedsbreve m.v.

• stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver

• arbejde i en værdibåret forening med plads til debat • gode løn- og ansættelsesvilkår med en ugentlig arbejdstid på 37 timer • møde- og kursusvirksomhed, også udenfor normal arbejdstid og udenfor København, da efterskolerne ligger spredt over hele landet.

• yde bistand til bestyrelser og ledelser om fx strategi og skoleudvikling

Vi forventer af dig, at du

Yderligere oplysninger

• har gode samarbejdsevner og kan samarbejde på mange niveauer både indadtil og udadtil

Du kan læse mere om Efterskoleforeningen på www.efterskoleforeningen.dk

• har strategisk sans og interesse for hele skoleformens udvikling

Du er velkommen til at kontakte vicedirektør Anette Ingemansen, 3317 9581 eller økonomisk konsulent Ole Bjerring 3317 9766 for yderligere oplysninger.

• har flere års erfaring indenfor efterskoleverdenen eller den frie skoleverden som fx forstander eller viceforstander • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau eller tilsvarende faglige kvalifikationer • gode analyse- og formidlingsevner

Din ansøgning inklusive relevante referencer skal være modtaget i Efterskoleforeningen senest den 9. marts 2018 kl. 12.00. Vi planlægger at holde samtaler i uge 11. Ansøgning og bilag sendes elektronisk til job@efterskoleforeningen.dk

• er i stand til at omsætte og formidle din professionelle viden til skolernes medarbejdere og bestyrelser • har en helheds- og løsningsorienteret tilgang til opgaverne

Efterskoleforeningen er skoleformens fælles forening. Foreningens sekretariat ligger i Vartov i København og beskæftiger 20 medarbejdere. Foreningen omfatter alle 244 efterskoler og knap 6.000 personlige medlemmer (medarbejdere på skolerne og medlemmer af skolernesbestyrelser). Foreningen ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, som vælges for 3 år ad gangen. Foreningens formål er at arbejde for skoleformens frie idégrundlag og skabe gode vilkår for skoleformens udvikling. Foreningen skal arbejde for, at skoleformen bidrager til at danne og uddanne unge til livsduelige og demokratiske medborgere, at skoleformen bidrager aktivt i samfundet, og at alle unge har mulighed for at vælge efterskole.

Annoncer

8ernstorffsminde Efterskole søger

Ansøgningsfrist: 1. marts 2018

Da to af vores gymnastiklærere har fået nye udfordringer - Malthe skal være instruktør for Verdensholdet og Martin skal udover arbejdet på Berns stå i spidsen for Svendborg Sportsfestival - søger vi to kompetente erstatninger. Person 1 skal kunne: # Undervise i TeamGym & spring # Udvikle TeamGym- og springlinjen i samarbejde med Berns’ andre lærere i spring

Krav til ansøgere: Du skal ville arbejde tæt sammen med andre Du skal være en dygtig underviser Du skal kunne tage initiativ og vise handlekraft

Person 2 skal kunne: # Sammensætte kreativ opvisningsgymnastik # Udvikle og undervise i opvisnings- og drengegymnastik

Vi ser gerne, at du kan undervise i andre fag - og gerne i biologi og/el. fysik/kemi - men det er ikke et krav.

Du skal kunne varetage den ene eller den anden stilling - eller en kombination.

Begge stillinger er som udgangspunkt på fuld tid medmindre ansøgerne ønsker det anderledes. Ansættelserne sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 7. og 8. marts 2018.

Har du spørgsmål til jobbet, eller ønsker du at se skolen, kan du kontakte vores forstander, Lars Kirkegaard tlf. 62 65 12 29 el. mobil: 53 69 20 29 Send din ansøgning vedlagt relevante bilag til: info@berns.dk elller Bernstorffsminde Efterskole Bernstorffsminde 4 5600 Faaborg

Bernstorffsminde 4 - 5600 Faaborg - 62 65 12 29 - info@berns.dk - www.berns.dk

SKOLELEDER SØGES

til Bjergby Friskole på Mors Vi søger en leder, der med god energi, faglighed og gode menneskelige kvaliteter, vil stå i spidsen for den fortsatte udvikling af Bjergby Friskole. Du er: • Inspirerende og motiverende • En dygtig kommunikator med gennemslagskraft • Anerkendende i din ledelsesform • Vidende om økonomi og administration

BERLINSPECIALISTEN

Vi vil meget gerne vise dig skolen, inden du søger, så ring og aftal et møde. Kontakt skolens bestyrelsesformand Lisbeth Krog, tlf. 29 99 66 35.

Berlin 4 dage/3 nætter

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen fastsættes i intervallet 389.547 - 463.437 kr. pr. januar 2018. Se mere om Bjergby Friskole og hele stillingsopslaget på www.bjergby-friskole.dk Tiltrædelse: 01.08.2018 Ansøgningsfrist: 11.04.2018

Efterskolen · 19. februar 2018

Vi er specialister på grupperejser til Berlin Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

MELLEM BUDGET - Barcelona

LAVT BUDGET - Berlin

HØJT BUDGET - New York

Hvad er jeres budget?

SKOLEREJSER TILPASSET JERES BUDGET Hvilke rejsemuligheder giver JERES budget? Husk - jo før I er ude, og jo mere fleksible I kan være med rejseperioden, jo billigere kan vi oftest lave jeres samlede rejse!

LAVT BUDGET - rejs fx til:

Erfaren håndtering af både små og meget store grupper

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Berlin, Amsterdam, Bruxelles, Hamborg, Budapest

MELLEM BUDGET - rejs fx til:

Fast kontaktperson og sparring fra start til slut

Barcelona, Dublin, Sarajevo, Neukirchen, Lissabon 24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

HØJT BUDGET - rejs fx til: New York, Grønland, Beijing, Club La Santa, Toronto

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Annoncer

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

E R U T E I D U T S pa o r u E f a e t s e m - til det

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

Efterskolen · 19. februar 2018

tornvigs.dk

jser, e ir k s , e js e r y b r Sto ing d il u b m a e t & n actio

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Er opdragelse nødvendig Da mine børn var små, havde vi en lille bog på reolen med titlen ”Se mig far”. Den handlede om en lille dreng, der med stor kreativitet og nysgerrighed gjorde sig rigtig umage med at save, hamre og bygge fine ting. Han efterlignede far. Han så op til far. Derfor ville han så gerne vise far de mange fine ting. Han ville som alle andre børn gerne være sammen med far og få fars opmærksomhed og anerkendelse. Men far havde travlt. Så far så ingenting. Knægten fik det værre som tiden gik. Fik lavt selvværd. Gik amok. Manglede han opdragelse? Jeg skal vende tilbage til, hvorfor det nu er så vigtigt med den bog: ”Se mig far”. Lige nu har børne- og socialministeren sat gang i en vigtig debat om opdragelse. Debatten har allerede ført til en række udsagn om de pokkers curlingforældre, om behovet for flere regler og retningslinjer, for mere konsekvens og så videre. Hjemme på min bogreol står tre bind fra et forskningsprojekt fra 1998 med titlen Grænser eller ej. Anledningen til titlen er, at man allerede dengang for 20 år siden kunne konstatere, at det var blevet vildt populært blandt både pædagoger, lærere og forældre at tale om behovet for grænser. Man kan stadig høre det. For i en verden med kaos, travlhed og foranderlighed er det nemt at spørge efter grænser. Men er det et for letkøbt svar på udfordringerne med urolige børn, der ikke lige passer ind i kravet om orden og god opførsel. For som det hedder i en af bøgerne ender det

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

let i en autoritær og ordensorienteret betydning, der lukker af for børneperspektivet. Hvorfor er det lige, at barnet reagerer som det gør. Er det på grund af manglen på grænser, regler og autoritet? Eller er det på grund af manglen på inddragelse og nærvær? Erik Sigsgaard skrev i 1994 bogen med den tankevækkende titel ”Er opdragelse nødvendig”. Her skrev han bl.a.: ”Siger pædagoger, at dit barn har behov for, at andre sætter grænser for det og omgiver det med ”faste rammer”, så tro dem ikke. Tryghed kommer ikke af faste rammer, men af at dele et liv sammen i handling, glæde og kærlighed”. Altså at børnene er med i et (arbejds-) fællesskab med mor og far, at der er tid til at udforske ting sammen. At far har tid til at se de fine ting, som barnet laver. For det er igennem dette nærvær, at barnet lærer at begå sig, optager gode værdier og dermed bliver et dannet menneske. Et ordentlig menneske, som er til at holde ud at være sammen med. I dette nummer siger en efterskoleforstander, at det kræver en hel landsby at danne et barn. Hvordan får vi tid og rum for den form for dannelse – også inden børnene starter på efterskole? Børnene søger næppe efter grænser. De søger efter venskab, ligeværdighed, kærlig opmærksomhed og nærvær. De søger efter en far, mor og andre nære voksne, der ser dem. Så går det hele uden opdragelse. ”Se mig far”.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

ERIKSMINDE EFTERSKOLE SØGER NY FORSTANDER

Med udgangen af indeværende skoleår har skolens forstander gennem 4 år og lærer gennem en årrække valgt at fratræde for at tiltræde en ny stilling som højskoleforstander. Vi søger derfor en ny forstander pr. 1. august 2018. Eriksminde Efterskole er en Grundtvig-Koldsk skole. Vi vægter det eksistentielle, det praktiske og både boglig og kunstnerisk faglighed. Eleven er en ligeværdig samtalepartner, og i mødet udvikles den enkelte og fællesskabet løftes. Vi søger de gode historier, der i fortælling og samtale skaber mening i tilværelsen og giver plads til fantasi og kreativitet. Skolen ligger 25 km. syd for Århus og har en levende historie som fri skole, der går tilbage til 1865. Der arbejdes aktuelt med en spændende udvikling af skolens rum- og rammer. Vi er 108 elever og 25 engagerede medarbejdere. Du er en person: med menneskeindsigt og lyst til at arbejde med unge med visioner der både udfordrer og respekterer skolens historie og værdigrundlag med ledelseserfaring eller lyst til ledelse med sans for økonomi såvel som gode bud på efterskoleformens fremtid der har lyst til at bo på skolen Vi tilbyder: forstanderbolig med bopælspligt åbent og inspirerende miljø en skole med sund økonomi ansættelse og løn iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC med aflønning i intervallet kr. 456.110,00 - kr. 528.529,00 (grundbeløb marts 2012). Med den foreløbige reguleringsprocent er intervallet aktuel kr. 482.428,92 - kr. 559.090,17 + pensionsbidrag. Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen kan rettes til bestyrelsesformand Jens Brusgaard på mobil 22 62 03 44 eller jb@fredericiaadvokaterne.dk Ansøgning inkl. CV og relevante bilag sendes til jb@fredericiaadvokaterne.dk (pdf eller word) senest 11. marts 2018, kl. 20.00. Ansættelsessamtaler forventes gennemført og afsluttet i slutningen af marts 2018. Yderligere oplysninger www.eriksminde.net, se særskilt filmappe vedr. stillingen.