Efterskolen 8-2013

efterskolen

No. 08 · 31. januar 2013 · efterskoleforeningen

indstik: s foreningen beretning

12 Rabalder i køkkenet: Gode råd fra nutidens Emma Gad 14 omlagt støtte sikrer inklusionen

Sdr. Feldings Efterskole har fokus på inklusion.

Anerkendende pædagogik, skræddersyede støtteforløb til de unge og systematik i ansøgningen om ekstra ressourcer skaber resultater.

28 forældrenes DNA Forældrerollen har ændret sig.

35 efterskolernes aften gav positiv omtale

Tilbagemeldinger viser, at efterskolernes aften har trukket folk af huse og skabt positiv omtale i medierne.

02 indhold

14

32

efterskole n No. 08 · 31.

januar 2013

· efterskole

foreninge

n

indstik: foreningens beretning

no. 08 januar 2013 redaktion

12

14 omlagt støtte sikrer inklusionen

Sdr. Feldings Efterskole har fokus Anerkenden på inklusion. de pædagogik, teforløb til skræddersye de unge og de støtsystematik om ekstra i ansøgninge ressourcer n skaber resultater.

Rabalder i køkken Gode råd et: fra nutidens Emma Ga d 28 forældrenes Forældreroll

en har ændret

DNA

sig.

35 efterskolerne s aften gav positiv omtale

Tilbagemeld inger viser, at efterskolern trukket folk es aften har af huse og skabt positiv i medierne. omtale

12

takt og tone i køkkenet

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Flegborg 2A, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk

Den ny tids Emma Gad påpeger, at god omgangstone er afgørende for arbejdsmiljøet.

Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com

05

18

Nyt angreb på 10. klasse, men både forskere og politikere advarer mod at målrette årgangen.

Tilskudssystemet er i ubalance, fordi skolerne er tvunget til at vokse for at overleve.

efterskolen en genvej

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740 Svend Krogsgaard Jensen, journalist, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden, journalist

06

layout

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

nyt fra efterskolerne

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

10

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

mindre kontingentforhøjelse på vej

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadline

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Nyt udvalg peger på, at inklusionsopgaven er en fælles opgave.

1579 Mediegruppen

efterskolen · no. 08 · januar 2013

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

forældrenes dna Forældrene har ændret sig.

Flere efterskoler overlader ansvaret for Danmarksindsamlingen til eleverne.

alle efterskoler skal være inkluderende

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 45. årgang.

28

14

17

udgiver

nye regler for sejlads

32

Anerkendende pædagogik, skræddersyede støtteforløb til de unge og systematik i ansøgningen om ekstra ressourcer skaber resultater på Sdr. Feldings Efterskole.

abonnement

26

Skal finansiere foreningens internationale arbejde.

omlagt støtte sikrer inklusionen

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com

læserdebat:

elevautonomi i den gode sags tjeneste

38

de dumme mødre Kronik af journalist og TV-tilrettelægger Michael Klint.

50

kurser og møder

nyhed 03

35

38

tilsyn forhindrer eksporteventyr af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Stram lovgivning sætter stopper for eksport af uddannelsessytemer til Kina. I stedet sættes Odsherreds Efterskole under tilsyn

U

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, hvor skolens bestyrelse bliver bedt om at svare på en række spørgsmål, så det kan ”sikres, at skolens nuværende aktiviteter er i overensstemmelse med lov om frie kostskoler”.

Tom Hagedorn er dybt ærgerlig over, at projektet således er blevet standset, før det for alvor kom i gang.

Baggrunden er, at efterskoler ikke har samme mulighed for at gå ind i eksport af uddannelse på lige fod med for eksempel universiteter og professionshøjskoler.

En efterskoles midler må alene bruges til skole- og undervisningsvirksomhed.

Efterskoler må kun i begrænset omfang have accessorisk virksomhed som en naturlig udløber af skolens daglige virksomhed og må ikke drive egentlig erhvervsmæssig virksomhed bort set fra udlejning af lokaler.

Minister: Ingen forretning Børne- og undervisningsminister Christine Antorini skrev således til Odsherreds Efterskole, at ”det ikke falder inden for lovgivningens formål for en efterskole at drive systemeksport som eksportforretning med fortjeneste for øje”. Videre gjorde hun

klart, at efterskoler bør koncentrere sig om den opgave, de er godkendt til: At give vores børn den bedst mulige undervisning.

Til Efterskolen siger Christine Antorini: »Med den nuværende lovgivning har vi sikret, at en efterskoles midler kun må anvendes til efterskolens skole- og undervisningsvirksomhed. Det er efter min mening vigtigt for skoleformen, at skolerne ikke driver egentlig erhvervsmæssig virksomhed.«

Vi bad om et møde for at tale om dispensationsmuligheder, så vi kunne skabe eksport. I stedet blev vi sat under tilsyn.

Tom Hagedorn, forstander

efterskolen · no. 08 · januar 2013

de i verden er eksport af uddannelse og pædagogiske systemer en forretning i milliardklassen, og enkelte danske professionshøjskoler og erhvervsskolen Niels Brock har også taget sine første spæde skridt ud i noget, der kan blive et eksporteventyr. Men det på verdensplan helt unikke skoletilbud, som efterskolerne udgør, må ikke bidrage til at øge Danmarks eksportindtægter.

Odsherreds Efterskole på Sjælland har ellers i flere år arbejdet på at bane vej for eksport af pædagogisk udviklingsarbejde til Kina. Skolen stod foran at kunne indgå den første kontrakt med 120 kinesiske skoler, men er blevet bremset af Børne- og Undervisningsministeriet. Målet var et 3-årigt moderniseringsforløb af de kinesiske skoler. »Allerede sidste forår forsøgte vi at komme i dialog med børne- og undervisningsministeren for at undersøge mulighederne for en tidsbegrænset dispensation, så vi kunne afprøve mulighederne. Vi fik aldrig et møde i stand, men fik i stedet et brev, hvor ministeren bad Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen om at se på vores virksomhed,« siger forstander Tom Hagedorn.

I december modtog skolen så et brev fra

04 medlemsmøde

Det er efter min mening vigtigt for skoleformen, at skolerne ikke driver egentlig erhvervsmæssig virksomhed.

Christine Antorini

Hun ønsker med tilsynet at få en redegørelse for efterskolens tiltag, og vil først derefter vurdere, hvad der så skal ske. »Når vi har modtaget efterskolens redegørelse, vil vi se på, om efterskolens nuværende aktiviteter er i overensstemmelse med lov om frie kostskoler. Derudover vil jeg vurdere, om der skal tages initiativ til ændringer i loven,« lyder det fra Christine Antorini.

På forstanderkontoret i Odsherred er der dog stor forundring. »Tilbage i juli måned skrev ministeren sammen med ministrene Morten Østergaard og Pia Olsen Dyhr en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor de slog til lyd for mere eksport af uddannelse. Det harmonerer meget dårligt med at man så i praksis bremser initiativer som vores i stedet for at hjælpe os på vej,« siger Tom Hagedorn.

I kronikken lød det blandt andet, ”at vi skal ind og have fat på de nye vækstmarkeder.

Og her er et enormt potentiale inde for uddannelse. Det angår både at tiltrække flere internationale studerende til Danmark og eksportere danske undervisningssystemer til udlandet”.

Af kronikken fremgår det, at der kan blive tale om en milliardforretning. England tjener årligt omkring 14,1 milliarder engelske pund på denne eksport. I New Zealand udgør salget af uddannelse næsten 7 procent af den samlede eksportindtægt.

Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini mener dog ikke, de to sager har meget til fælles. I et svar til bladet Efterskolen siger hun: »I kronikken skriver vi om de videregående uddannelser. Når det gælder efterskoler bør de have deres fokus på den vigtige

opgave at give deres elever den bedst mulige grundskoleundervisning og dermed et godt grundlag for deres fremtid. Jeg mener derfor ikke umiddelbart, at det falder inden for formålet med efterskoler at drive systemeksport.« Udvikling af skolen Den aftale som Odsherreds Efterskole i første omgang er blevet forhindret i at indgå svarer til en omsætning på fire millioner kroner, og ville omfatte udveksling af lærerkræfter, hvor skolens lærere skulle bidrage med viden og undervisning til det kinesiske skolesystem. »Som en del af projektet har vi etableret samarbejde med professionshøjskolen Metropol og Dansk designcenter. Vi har mange kontakter i Kina, så ved siden af eksportmulighederne, rummer det her samarbejde langt flere muligheder for kompetenceudvikling af vores egen skole og medarbejderne end nok så mange kurser. Det her vil faktisk være med til at opkvalificere efterskolen langt mere markant, end vi kan gøre på anden vis, fordi vi skal levere det ypperste hver gang, vi er i dialog med vores globale partnere,« siger Tom Hagedorn.

Projektet har samtidig åbnet for et samarbejde med skolefolk i Ghana og Frankrig.

bonus

Haarder vil lempe reglerne

efterskolen · no. 08 · januar 2013

T

idligere undervisningsminister Bertel Haarder stiller sig uforstående over for, at det skulle være uforeneligt med lovgivningen, at Odsherreds Efterskole deltager i eksport af uddannelsessystemer.

Derfor vil han gerne være med til at kigge på reglerne. »Odsherreds Efterskole har haft foretræde for Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser, og der opfordrede jeg efterskolen til at tage kontakt til Niels Brock, som har erfaringer med uddannelseseksport. Jeg har også opfordret efterskolen til at opstille en business case, så det bliver anskueliggjort, om der er et forretningsgrundlag. Hvis det er tilfældet har jeg svært ved at se, at der skal stilles hindringer i vejen,« siger Bertel Haarder.

Venstrepolitikeren mener således, at efterskolen bør have mulighed for at gennemføre projekterne, hvis de er økonomisk bæredygtige. »Det er klart, at skolen ikke må bruge de statslige tilskud til eksportaktiviteter. Men omvendt bør reglerne heller ikke forhindre, at en

efterskole kan realisere eksport af uddannelsesmodeller. Så hvis det er tilfældet, så vil jeg meget gerne være med til at se på en lempelse af reglerne,« siger Bertel Haarder.

Da børne- og undervisningsministeren tilbage i sommeren 2012 bad om at få et tilsyn på skolen, åbnede hun samtidig en sprække for mindre lempelser i reglerne. Men det vil først komme på tale, når tilsynssagen er overstået.

I mellemtiden er de konkrete eksportmuligheder for Odsherreds Efterskole forduftet.

nyhed 05

efterskolen er en genvej Nyt frontalangreb på 10. klasse.

Men både forskere og politikere advarer mod at målrette årgangen

O

rganisationerne Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har fundet sammen i en fælles alliance for at få unge til at målrette deres vej gennem uddannelsessystemet. I en ny rapport beskriver de blandt andet, hvordan det koster samfundet milliarder, når unge vælger ”omveje” som 10. klasse. Organisationerne ønsker, at flere vil gå direkte fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse. Men synspunktet møder ikke ligefrem opbakning på Christianborg, hvor flere politikere fra regeringspartierne advarer imod at pille ved efterskolernes 10. klasse. »Nogle unge har brug for 10. klasse til at blive modnet og få dække faglige huller,« siger undervisningsordfører Troels Ravn (S) til Politiken. »Også efterskolerne er et super tilbud, og det skal vi passe meget på med at pille ved.« De radikales uddannelsesordfører siger: »Det står ikke øverst på vores radikales ønskeseddel at pille ved det, for 10. klasse er med til at afklare en stor gruppe unge. Jeg tror meget mere på, at vi skal hjælpe unge til at træffe et valg, end på at vi skal tage valget fra de unge,« siger Lotte Rod (R).

Også Efterskoleforeningen reagerer på det nye angreb mod 10. klasse, hvor tanken om at begrænse adgangen endnu engang fremføres. »Hvis 10. klasse skal være et tilbud forbeholdt de fagligt svage elever, mister vi fordelene ved den klassekammeratseffekt, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en af deres egne undersøgelser påpeger, er uundværlig, når de fagligt svage elever skal løftes,« siger Efterskoleforeningens formand, Troels Borring.

Han mener, at 10. klasse kun for de svage er en farlig vej at gå. »10. klasse skal være et tilbud til alle unge, der ønsker at udvikle deres evner på bedst mulig vis, og 10. klasse skal inkludere og skabe sammenhængskraft – derved bliver efterskoleopholdet en genvej og ikke en omvej,« siger fromanden og henviser til de undersøgelser, som viser, at unge, der har gået på efterskole, er mere motiverede, får bedre karakterer og ikke så ofte afbryder deres ungdomsuddannelser.

Centerlederen ved Center for Ungdomsforskning, Noemi Katznelson, advarer ligeledes imod, at 10. klasse kun bliver for de svageste. »De unge er meget opmærksomme på, om uddannelse har status. Så hvis 10. klasse med et trylleslag er for de svage elever, så falder status, og mange fravælger det år, som ellers kunne have rustet dem fagligt. DI og AE risikerer at skyde sig selv i foden, fordi det i stedet kan skabe flere forkerte valg og dermed flere omveje,« siger hun til Politiken.

Noemi Katznelson

Ny bog om De unge mødre.

Læs om Nadja Kaagh, Hannah Ginic og Sabrina Larsen.

FAIRBO

OKS

lint

e g n u e D mødre Michael K

13/11/12

138175_DE

DRE_PR

UNGE MØ

.indd 1

FORSIDE

15.07

Køb den hos din boghandler eller på Saxo.dk

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Unge er meget opmærksomme på, om uddannelse har status.

Så hvis 10. klasse med et trylleslag er for de svage elever, så falder status.

Årets pigegave

06 nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Ny forstander på Adventure Efterskolen »Det er en stor ære at blive betroet dette eventyrlige job,« siger Henrik Hartvig. Han tiltræder første februar stillingen som forstander på Adventure Efterskolen. Tidligere har han blandt andet været forstander på Helnæs Efterskole og på Ærø Højskole. »Vi er glade for, at vi har fundet den rigtige afløser for Karsten Dressø, som vi har været meget tilfredse med, og jeg er sikker på, at vi på Adventure Efterskolen bliver glade for samarbejdet med Henrik,« siger formand for bestyrelsen, Peter Jacobsen. »Efterskoledrift er benhård business. Og det kræver en knivskarp profil, innovativ, strategisk tænkning, og et intenst markedsføringsarbejde i konkurrence med de andre efterskoler. De fem fede profilfag, Adventure Efterskolen udbyder, udviser netop denne skarpe profil og vidner om en gennemtænkt strategi for at udvikle skolen og dermed fremtidssikre tilgangen af elever. Det er det grundlag, vi på Adventure Efterskolen skal bygge videre på. Og jeg glæder mig helt vildt og eventyrligt til at komme i gang. Det er klart, at selvom vi på de enkelte efterskoler er konkurrenter, er vi også kolleger, der sammen skal bevise, at vores skoleform er unik og evident for samfundsudviklingen.

Derfor skal skolerne samarbejde så meget som muligt,« siger Henrik Hartvig. Han er gift med Annemette S. Laursen – skoleleder på Svanninge Skole, og sammen har de tre børn.

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Fynsk solstrålehistorie Gennem det sidste år har fem sydfynske frie skoler arbejdet tæt sammen i bestræbelser på at få etableret solcelleanlæg på skolerne.

Købsaftalerne er nu på plads, således at skolerne i alt får sat 600 kW anlæg op. Lyset fra solen, der skinner på de fem skoler, bliver transformeret til el-energi, så der årligt kan høstes omkring 600.000 kWh. Idrætsefterskolen Ulbølle startede deres 60 kW anlæg

på taget af den nye idrætshal kort før hallens indvielse 1.december. Faaborgegnens Efterskole kunne tænde for solcelleanlægget på årets korteste dag. De øvrige skoler får monteret anlæg først i det nye år, så der kan høstes solstråler allerede fra det spæde forår: Den frie Lærerskole 197 kW, Fåborgegnens Efterskole 120 kW, Ollerup Efterskole for musik og sang 160 kW og Vester Skerninge Friskole 60 kW. Udover det økonomiske incitament har det haft stor betydning for skolerne, at de i deres (ud)dannelsesprocesser med børn og unge kan være med til at pege på gode svar på de meget store og meget alvorlige spørgsmål om energiforsyning og klimaforandringer. Spørgsmål og problemer som nutidens børn og unge uden tvivl kommer til at skulle forholde sig til som voksne.

Derfor har alle skoler sammen med solcelleanlæggene også sikret sig demonstrationsog forsøgsanlæg til fysikundervisningen, ligesom det bliver muligt at visualisere, måle og anskueliggøre solhøsten – gennem netbaseret adgang til tal og grafer – i undervisningen og for alle andre interesserede.

Det bliver også muligt at følge den daglige solhøst på skærme på skolerne.

Ny forstander på Korinth Efterskole Henrik Madsen tiltrådte første december 2012 som forstander på Spejderskolen – Korinth Efterskole. Henrik Madsen er 49 år og kommer fra en stilling som teamleder på Syddansk Erhvervsskole i Odense.

Han er uddannet lærer fra Zahles Seminarium og skuespiller fra Jytte Abildstrøms teater: Riddersalen.

Henrik Madsen har desuden arbejdet 14 år i Air Greenland som uddannelses- og personalechef.

I fritiden driver han herresædet Øresø ved Kalundborg, hvor gæster har mulighed for at få en gastronomisk oplevelse i de smukke og private rammer. Desuden er Henrik Madsen involveret i sejlads med spejderskibet Ran og optaget af ridning.

Japanske gloser i Højer Fra det kommende skoleår kan eleverne på Højer Efterskole vælge japansk. Østasiatisk kampsport fylder allerede en del på Højer Efterskole, der som den første efterskole tilbyder linjefagsundervisning inden for taekwondo, judo og især karate på højt niveau. I fremtiden vil det nu også være muligt for eleverne at lære at læse manga på japansk og stifte nærmere bekendtskab med japansk musik, anime og japanske lege.

Japansk lyder eksotisk og fremmed, men det har været et gymnasiefag i Danmark i mere end 10 år. Derfor mener efterskoleforstander på Højer Efterskole, Erling Joensen, at det vil være helt naturligt med japansk på skoleskemaet. »Vi har været så heldige, at få kontakt med en samarbejdspartner på Tokai University«, siger Erling Joensen. Han har i sin tid som højskoleforstander på Idrætshøjskolen Bosei haft stor succes og erfaring med Japansk på skoleskemaet.

Over Kattegat til dansktime Eleverne fra Tømmerup Efterskole havde en anderledes danskundervisning, da de tog færgen til Århus for at mødes med forfatteren Svend Åge Madsen. De unge mødte velforberedte op. De havde læst en række af forfatterens værker og forberedt en bunke kvalificerede spørgsmål til mødet med den århusianske forfatter. Turen over Kattegat gav også eleverne mulighed for at se kulis-

nyt fra efterskolerne

serne for Svend Åge Madsens fortællinger i fugleperspektiv. Der var nemlig indlagt en tur rundt i Olafur Eliassons Rainbow Panorama på taget af kunstmuseet Aros.

Andenplads i ’DM i sol’ Elever fra Hestlund Efterskole fik andenplads i konkurrence om at bekæmpe kræft.

Sponsorerede parasoller, som opstilles på strande, festivaler, campingpladser o.l., var tre efterskoleelevers bud på at bekæmpe kræft. Ideen var så god, at de besatte andenpladsen i konkurrencen ’DM i SOL – jagten på skyggen’.

170 skoler deltog i konkurrencen, som er udskrevet i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Experimentarium. Der var mange kreative bud på, hvordan man undgår solen og dermed får kræft. Men nogle af de indsendte indslag var særligt gode, og Christian Hansen, Cecilie Horn og Emma Søgaard Jensen fra Hestlund Efterskole modtog 7.500 kroner for deres løsningsforslag.

De tre elver går i Innova10, som er Hestlund Efterskoles 10. Klasse. Her er der særligt fokus på innovation. Opgaven med at deltage i konkurrencen var en af de første innovationsopgaver i dette skoleår. »De arbejdede koncentreret, havde mange ideer, turde udfordre sig selv og fik lavet et godt storyboard til en film. Det gav åbenbart bonus, og det er jo flot,« siger Søren Eriksen, der er lærer i en af Innova10 klasserne.

Gang i fjerboldene Der blev slået lystigt til fjerboldene, da Himmerlandscentrets Idrætsefterskole (HCI) stod som arrangør af de Nordjyske Mesterskaber i badminton for hold. Mere end 200 spillere fordelt på 32 hold fra 11 nordjyske efterskoler var med og kæmpede sig igennem 304 kampe, før vinderne kunne kåres. Det blev i A-rækken: Skyum, B-rækken: Skyum, C-rækken: Åbybro og D-rækken: HCI. Senere på skoleåret spilles der DM, hvor vinderne fra de regionale stævner deltager.

Boksning og turbokurser Kongenshus Efterskole brugte ifølge Viborg Stifts Folkeblad Efterskolernes Aften til at præsentere tre nye linjefag. De tre fag er Outdoor, Kost & Motion, samt Fitness & Boksning. Udover de nye linjefag lancerer skolen et nyt tiltag for elever, der måske ikke har fået de karakterer, der giver adgang til en ungdomsuddannelse.

Det sker den 20. januar, hvor Turbo10 begynder. Her kan man tage et turbokursus med boglige fag på 10. klasses niveau og dermed opkvalificere sig til at søge ind på en ungdomsuddannelse.

Erhvervspris til Efterskole Ifølge Horsens Folkeblad.dk er efterskolen BGI Akademiet blevet kåret til Årets Nytænker i Hedensted Kommune.

Erhvervsprisen, der I begyndelsen af januar blev uddelt for femte gang, gik til efterskolen, fordi den har skabt

arbejdspladser og sat Hedensted Kommune på landkortet ved at bygge landets største parkouranlæg.

Forstander fyret uden varsel Ifølge Fyns Stifstidende er forstanderen på Den Rytmiske Efterskole i Baaring, Jens Horn, blevet afskediget med øjeblikkeligt virkning lige inden juleferien.

Formand for skolens bestyrelse, Erik Malling forklarer fyringen med, at forstanderen stod i vejen for rette udvikling. »Vi har nogle planer om, hvordan vi kan udvikle musikken i innovativ retning. Vi skal have et åbent musikmiljø, hvor musikere kan komme ind og spille og opholde sig i perioder. Det gør os attraktive at komme i partnerskaber med nogle, der har med musik at gøre,« siger Erik Malling til Fyns Stifstidende og tilføjer, at skolen var gået i stå med Jens Horn ved roret.

yhed til Korte n sendes kolerne rs et.dk e s ft u e h fra agasin m @ n e n o redakti

efterskolen · no. 08 · januar 2013

r noget Sker de erskole? eft på din er og billeder Christian Hansen, Cecilie Horn og Emma Søgaard Jensen fra 10. klasse på Hestlund Efterskole har netop vundet en andenpræmie i den landsdækkende kampagne ’DM i SOL’, som handler om, hvordan vi beskytter os mod solen og undgår kræft.

07

08 nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet

110.000 til mørklægning

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Ollerup Efterskole har modtaget knap 110.000 kroner i tilskud til forbedring af skolens koncertfaciliteter. Pengene vil blive brugt til mørklægning af skolens koncertsal – Symfonien, samt til scenepodier. »Vi er meget glade for donationen. Det er et gammelt ønske, som nu kan realiseres,« fortæller forstander Jesper Vognsgaard.

Ollerup Efterskole har store ambitioner om sammen med skoledriften at udvikle sig til også at være et kulturelt og dannelsesmæssigt kraftcentrum i Syddanmark. Ud over skoledriften arrangerer Ollerup Efterskole løbende koncerter for egnens musikinteresserede i koncertsalen.

Pengene er bevilget af LAG Svendborg.

En forening, som er etableret under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 med det formål at fremme landdistriktsudviklingen i Svendborg Kommune.

Efterskole i 29 km's højde Skals Efterskole sendte i begyndelsen af det nye år et HD kamera op i stratosfæren. Lærer ved efterskolen, Trevor Cousins, har taget initiativ til projektet.

»Jeg har skabt ”near space ballon” projektet for at engagere eleverne i en form for aktivitet, som de kan involvere sig i, også når de er færdiguddannede,« fortæller han.

Ballon opsendelsen er en del af fysikundervisningen, hvor eleverne blandt andet er involveret i diskussioner om hvilke materialer, der bedst kan sikre en succesfuld opsendelse. De er med til at vurdere, hvornår en opsendelse vil være bedst. Og de regner på, hvor kameraet vil lande, når det kommer tilbage til jordens overflade.

Ballonen nåede ifølge videnskab.dk op i 29 kilometers højde. Den tog turen fra Skals ved Viborg ned over det midtjyske vest for Silkeborg, tæt forbi Grindsted og derfra sydover. I 29.138 meters højde sprang ballonen.

En halv time senere landede dens last med faldskærm cirka 20 kilometer øst for Esbjerg.

Ny elevfløj giver overskud Dybbøl Efterskoles nye elevfløj er bygget så energibesparende, at skolen forventer, den leverer et overskud på 2000 kilowatt strøm til resten af skolen. »Vandhanerne er intelligente og lys på badeværelser slukker automatisk. Alle lamper er udstyret med LED-pærer, som bruger meget lidt strøm og kan holde i sytten år,« siger forstander Erik Bollerslev. Han bygger ikke først og fremmest for at spare penge, men for at vise vejen frem for andre. »At udlede mindre CO2 er det vigtigste for mig. Hvis vi vil noget med vores samfund, og give noget videre til vores børn og børnebørn, så er det vigtigt, at vi også selv gør noget,« siger Erik Bollerselv.

Bygningen indvies omkring uge fire. Der bliver plads til 16 piger, som skal deles om badeværelser, fællesområder og en lille gård udenfor.

Mindeord I Politiken minder tidligere undervisningsdirektør Asger BaunsbakJensen forhenværende forstander ved Rantzausminde Efterskole, Jacob Andersen.

Jacob Andersen var initiativtager til etableringen af Rantzausminde Efterskole, som han ledede fra 1956 – 78. Fra 1967 – 69 var han desuden medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse.

Asger Baunsbak-Jensen skriver, at Jacob Andersen var stærkt inspireret af pædagogen A.S.Neill og hans kostskole Summerhill. »Han var således banebrydende med en ny pædagogik, hvor han inddrog eleverne i alle beslutninger. Han havde en uafkortet tro på det enkelte menneske og dets bidrag til fællesskabet,« skriver Asger Baunsbak-Jensen.

nyt fra efterskolerne

09

Øse i TV-GLAD

Solgården sejrer i aviskonkurrence

Lukket efterskole bliver opholdssted I december blev den konkursramte Holmstrup Efterskole solgt for 3,2 millioner kroner på en tvangsauktion oplyser Nordvestnyt. dk. Der skal nu være privat opholdssted for unge, der har været udsat for omsorgssvigt. Køberen er Per Schou Johansen fra Holbæk, som i 19 år har været kostskoleinspektør på Stenhus Kostskole. »Jeg har længe haft en drøm om at lave et rigtig godt hjem for børn, der har været udsat for omsorgssvigt« Fortæller Per Schou til norvestnyt.dk.

Næstekærlighed på de skrå brædder Alle elever og medarbejdere på Skovbo Efterskole deltog i årets teaterkoncert “Næsten, mig og Gud”. I ti dage har skolens hverdag stået i teaterets tegn. Al traditionel undervisning var afløst af elevernes arbejde med skuespil, musik, kostumer, sminke, kulisser, scenebygning, lys og lyd, inden premieren løb af stablen med 300 tilskuere.

Teaterkoncerten har hentet sit indholdsmæssige gods i spændingsfeltet mellem postmodernismens stærke fokus på individet, iscenesættelsen af selvet og den danske filosof og teolog K.E.Løgstrups tanker om, at mennesket grundlæggende er et fællesskabsindivid, der vil relationer. »Indholdet er meget meningsfuldt i en postmoderne individuel kontekst, hvor mantraet er ”mig – mig – mig”. Her handler det om fællesskab og næsten. Dybe kristne værdier, som vi får øjnene op for gennem teaterarbejdet. Vi forventer, at arbejdet med indholdet vil sætte varige spor. Både i elever og læreres liv,« siger forstander Jan Dufke.

r noget Sker de erskole? eft på din er og billeder

yhed til Korte n sendes kolerne rs et.dk e s ft u e h fra agasin m @ n e n o redakti

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Efterskolen Solgården har netop taget førstepladsen i konkurrencen ”Skriv til avisen”.

Eleverne i tiende klasse på den vestjyske efterskole sejrede i konkurrence med 1400 skoleklasser, som i år kæmpede om hæderen og præmien på 25.000 kroner.

Formanden for dommerkomiteen komikeren, Jan Gintberg, udtaler om artiklerne: »At læse dem var som at se en rigtig velspillet fodboldkamp, hvor holdene bobler af spilleglæde«. En ros der glæder Peter Jensen, som var en af lærerne bag elevernes vinderavis.

Dommerkomiteen fremhæver, at artiklerne var meget velskrevne, og at det var lykkedes for eleverne at komme ud og lave gode historier.

Konkurrencens emne var netop: Vi er ude. Og eleverne formåede at skabe sammenhæng mellem de enkelte artikler og det overordnede emne. »Eleverne har været ude og møde mennesker,« siger Peter Jensen og fortæller, at det blandt andet blev til spændende artikler om en fyring af en medarbejder, der havde meldt sin egen arbejdsplads til levnedsmiddelstyrelsen, samt en reportage fra en tur på tomlen.

Præmieoverrækkelsen sker i København, hvor eleverne blandt andet skal besøge Christiansborg og er inviteret til rådhuspandekager på Københavns Rådhus.

Øse efterskole havde i forbindelse med Efterskolernes Aften fokus på glæden. Tre dages projektorienteret undervisning fyldt med tempo, deadlines, aftaler, energi, møder, grin og glæde sluttede af med et show, der blev optaget på TV-GLAD i Esbjerg foran et live-publikum. Øse Efterskole afsøger hele tiden nye samarbejdspartnere og arbejdsmetoder.

Sidste år producerede efterskolen en musical, som gennem ni shows blev overværet af 1900 mennesker. Musicalen blev blandt andet opført på Koldinghus. I år samarbejder skolen med TV-Glad. »Projekt GLAD er et undervisningsforløb, der skaber samspil mellem skolen fire linjer og fremmer fællesskabsfølelsen blandt eleverne. Samtidigt lærer vores elever, at samarbejde på kryds og tværs af kompetencer og interesseområder,« oplyser skolen.

10 årsmøde

mindre kontingentforhøjelse skal sikre det internationale af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Styrelsen foreslår en kontingentforhøjelse på fem kroner per årselev. Penge der skal øge foreningens aktivitetsniveau på det internationale område. En undersøgelse viser, at behovet og interessen er til stede på skolerne

Å

efterskolen · no. 08 · januar 2013

rsmødet 2012 pålagde Efterskoleforeningens styrelse at undersøge behovet for et internationalt sekretariat.

Styrelsen peger på, at behovet er til stede og ønsker i mindre omfang at øge aktivitetsniveauet på området. Konkret foreslår styrelsen at forhøje den internationale konsulents arbejdstid med syv ugentlige timer. Finansieringen skal sikres af en kontingentforhøjelse på fem kroner per årselev.

Styrelsens indstilling sker på baggrund af visionerne for skoleformen, visionerne for det internationale arbejde og en undersøgelse foretaget i efteråret 2012.

Store forskelle Undersøgelsen blev gennemført af antropolog Lise Lyngby Binderup og viser, at der er meget stor forskel på den enkelte skoles internationale aktivitetsniveau. 255 skoler er blevet spurgt i undersøgelsen og svarprocenten var på 62. Efterskoleforeningens konsulent for internationale aktiviteter, Jakob Clausager Jensen, er overrasket over, hvor mange efterskoler, der slet ikke har internationale aktiviteter. »Der er stor forskel på i hvilken grad skolerne arbejder med det internationale,

men det er overrasker mig, at 41 procent af skolerne overhovedet ikke har haft nogle af de internationale aktiviteter, der spørges til.

Det er ikke godt, når foreningen fokuserer på at uddanne til verdensborger,« siger han og fortæller, at styrelsen derfor peger på, at det internationale sekretariat skal arbejde for, at flere skoler kommer på banen.

der ligger en væsentlig opgave i at etablere en engelsk udgave af efterskole.dk. »Det vil lette arbejdet med at skabe kontakt mellem danske efterskoler og udenlandske skoler, når vi får efterskole.dk oversat til engelsk. Det vil være med til at promovere skoleformen,« siger han.

Hjælpe flere i gang »Fokus skal være på de skoler, som ikke er kommet i gang og ikke på de skoler, der allerede har en international profil,« siger Jakob Clausager Jensen og tilføjer, at undersøgelsen viser, at skolerne efterspørger råd og vejledning på en række områder. Størst behov synes der at være for at finde ud af, hvordan man søger midler gennem for eksempel fonde. For hvordan man etablerer samarbejde med udenlandske skoler. For lærernes muligheder for at efteruddanne sig indenfor området. Samt for hvordan en skole kan etablere kontakt til udenlandske gæstelærere.

Styrelsens indstilling til årsmødet kan læses i indstik i dette nummer af Efterskolen.

Efterskolen.dk på engelsk Jakob Clausager Jensen peger på, at verdensborger vinklen er vigtig, men også at

Fokus skal være på de skoler, som ikke er kommet i gang og ikke på de skoler, der allerede har en international profil.

xxxx 11

Invitation

til GRATIS studietur Valdres - Geilo - Hemsedal

Få gode idéer og hjælp til planlægningen af jeres skoles næste skirejse! I samarbejde med Danmarks Skiforbund og destinationerne Valdres, Hemsedal og Geilo tilbyder Best Travel en rejse til Norge, hvor I kan finde inspiration til jeres fremtidige skiture.

Alle skoler kan deltage med op til 2 repræsentanter – ganske GRATIS og uforpligtende!

På turen kommer vi omkring ovenstående destinationer, hvor vi vil blive præsenteret for hvad de hver især kan tilbyde indenfor skiløb, indkvartering, aktiviteter m.m. Der bliver selvfølgelig mulighed for at afprøve skiterrænet alle steder.

For yderligere information og tilmelding, se mere på www.bestski.dk/tour2013 eller kontakt gruppeansvarlig Mette Nielsen på direkte tlf. 46 95 58 41.

Best travel • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • grupperejser@besttravel.dk

Rejseperiode 10.-15. marts 2013 Transport i 4-stjernet hvilebus.

Det vil være opsamling med bus fra Aarhus via Fyn til København.

Afrejse fra Aarhus ca. kl. 16.00 søndag.

På destinationerne bliver I indkvarteret i hytter eller på hotel.

Dette kan variere fra destination til destination.

Best travel afholder alle omkostninger til transport, ophold, måltider, skileje og liftkort på rejsen.

BEMÆRK Begrænset antal pladser! efterskolen · no. 08 · januar 2013

Best Travel og Danmarks Skiforbund vil være repræsenteret under turen og vil stå til rådighed i forbindelse med spørgsmål, gode ideer m.m.

Det praktiske…

12 køkken

takt og tone i køkkenet giver godt arbejdsmiljø af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Omgangstonen er vigtig i køkkenet, hvor der ofte er stress på, og hvor nye elever ofte er med til at tilberede mad. Kurser sætter fokus på takt og tone

E

efterskolen · no. 08 · januar 2013

t godt arbejdsmiljø er ikke gjort med nye hæve-sænke-borde eller en gratis frugtordning. Det handler i langt højere grad om, hvordan kollegerne omgås hinanden i hverdagen. Og med lidt helt almindelige god gammel takt og tone, er meget opnået.

Det mener Gitte Hornshøj, som skriver

bøger og holder foredrag om respekt og går under tilnavnet den ny tids Emma Gad. På to kurser for efterskolernes køkkenpersonale vil Gitte Hornshøj, der selv har drevet restaurant, øse af sine erfaringer.

Netop arbejdsmiljøet i et køkken kan nemlig undertiden være ganske stressende

og derfor give anledning til knubbede ord mellem kollegerne. »Hvis medarbejderne har nogle gode værdier med i rygsækken og alle ansatte kender de fælles spilleregler, bliver det meget bedre at gå på arbejde. Men i køkkenerne er omgangstonen ofte et stort problem.

Omgangstonen kan være barsk og er ikke for sarte sjælene,« lyder Gitte Hornshøjs egen erfaring.

Det kan køkkenlederen på Horne Efterskole, Jette Svendsen, nikke genkendende til. Hun er med i den arbejdsgruppe, der arrangerer kurser for efterskolernes køkkenpersonale og har selv arbejdet 17 år i efterskolekøkkenet. »Når vi har travlt kan der meget let opstå misforståelser, og de kan være anledning til, at nogle føler sig overhørt eller at der opstår, det vi i Jylland kalder, en træls tone,« siger hun.

Hård jargon Jette Svendsen nævner for eksempel, at der kan være meget forskel på, hvad der menes, hvis en lærer siger til køkkenet, at eleverne skal bruge madpakker en bestemt dag. Nogle vil forvente, at der skal ligge et hundrede madpakker klar, andre at eleverne selv skal smøre. »Hvis ikke vi øver os i kommunikationen, får spurgt ind til, hvad der menes, så snakker vi let forbi hinanden. Det giver frustrationer.

På samme vis opstår der let gnidninger, når vi har elever med i køkkenet. Eleverne har jo ikke den samme forståelse af, hvad der skal ske, som os, der har vores daglige gang i køkkenet.« Jette Svendsen oplever fra sine samtaler med kolleger, at der ofte er en hård jargon

En nutidig Emma Gad: Gitte Hornshøj giver gode råd til det gode arbejdsklima i køkkenet

køkken 13

i efterskolernes køkkener, og de nye kurser i marts skal være med til at tage fat om problemet.

Høflighed i høj kurs Foredragsholder Gitte Hornshøj forklarer, at der tales meget i bydeform i køkkenerne, uden at man måske tænker over, hvordan det opfattes. »Nogle har svært ved at trives, hvis der hele tiden er kommandoer som ”Flyt dig” eller ”Kom med det fad”. Derfor kan meget opnås, hvis man indimellem også giver sig tid til at tale om, hvordan det er at arbejde i et køkken og ser det som et teamwork. Alle skal kunne se, at det giver mening at løfte i flok, og det skal være sjovt at få ting til at lykkes sammen. Men det bliver det kun, hvis man taler om, hvordan det skal foregå,« siger Gitte Hornshøj.

Der er ganske enkelt brug for en bedre takt og tone i køkkenerne. »Alt for ofte oplever jeg, at ting tales ned, men man kan vende det rundt og bruge sin energi på at tale ting op,« lyder det fra Gitte Hornshøj, der har den gode opførsel og det gode humør som sit speciale. Senest har hun været med til at tilrettelægge programmerne ”Høflighed på 100 dage” for DR2, og hun har en klar fornemmelse af, at der er stigende interesse for høflighed, og hvordan man skal omgås hinanden. »Det er ved at gå op for rigtigt mange, at god takt og tone er væsentlig for at få succes. Engang var den gode opførsel og etikette måske lidt gammeldags, men det er min opfattelse, at de gode værdier nu kommer tordnende tilbage. Uden takt og tone skriver du dig ud af sociale sammenhænge, og det bliver vanskeligere at være på arbejdsmarkedet,« siger Gitte Hornshøj.

Se mere i kursuskalenderen bag i bladet eller på www.efterskoleforeningen.dk under kurser.

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Info

Kurset for køkkenansatte foregår enten 6. marts (Risskov Efterskole) eller 21. marts (Ringe Fri- og Efterskole).

Emnerne er madspild og respekt, takt og tone.

14 mangfoldighed

På Sdr. Feldings Efterskole har Stefan Dall Hansen mødt glade mennesker, som forstår ham og tager sig af ham. På hans tidligere skoler forstod de ham ikke, og lærerne havde ikke tid til at sætte sig ind i, hvordan han havde det.

omlagt støtte sikrer inklusionen af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Anerkendende pædagogik, skræddersyede støtteforløb til de unge og systematik i ansøgningen om ekstra ressourcer har givet fantastiske resultater med inklusionsarbejdet på Sdr. Felding Efterskole

H

alvandet år på Sdr. Feldings Efterskole har gjort underværker for Stefan Dall Hansen. Tidligere havde han stort set ikke venner og kom ofte i konflikt med klassekammerater og lærere. Nu har han knyttet venskaber med adskillige, og konflikterne er der meget langt imellem. »Her møder jeg glade mennesker, som forstår mig og tager sig af mig. På mine tidligere skoler forstod de mig ikke, og lærerne

havde ikke tid til at sætte sig ind i, hvordan jeg havde det,« siger han og forklarer, at han er et systemmenneske. At han har brug for at vide, hvad der skal ske omkring ham i god tid. »Det er noget, jeg har fundet ud af heroppe på efterskolen, og jeg tror det hænger sammen med, at jeg har aspergers,« siger Stefan Dall Hansen. Han er en af efterskolens inklusionselever.

Bevidst inkluderende På Sdr. Feldings Efterskole har man succes med at hjælpe elever som Stefan Dall Hansen. Skolen henvender sig til unge, der har læse- stavevanskeligheder, og afdelingsleder for støtteområdet Mette Bylling Pinto fortæller, at skolen arbejder meget bevidst med inklusion. »Aktuelt er 29 af skolens 88 elever det, vi betegner som inklusionselever,« siger hun

mangfoldighed 15

og forklarer, at det konkret betyder, at der er fulgt en eller anden form for papirer med eleven til skolen. Det kan for eksempel dreje sig om unge med diagnoser, som ADHD og lettere aspergers. Det kan være børn, der har selvskadende adfærd. Og det kan være unge med svage sociale kompetencer. Fælles for inklusionseleverne er, at de udløser ekstra ressourcer. Enten fra SU-styrelsen, hvis der er tale om faglige problemer, eller fra hjemkommunen, når det er sociale problemstillinger, der fylder. »Vores inklusionselever klarer sig rigtig godt. Så vi har helt sikkert fat i noget, der virker,« siger Mette Bylling Pinto. Hun fortæller, at tre afgørende faktorer har gjort en forskel. »En bevidst anerkendende pædagogik.

En særlig organisering, der skræddersyer et støtteforløb for eleverne. Og en systematik i arbejdet med at søge midler til de unge, sikrer kvaliteten i arbejdet,« siger hun og fortæller, at det bevidste inklusionsarbejde har stået på i tre et halvt år.

En af styrkerne ved kompetencekortlægningen er, at vi hele tiden vender tilbage til den, taler om målene, om i hvilken grad den unge har nået dem, og sætter nye mål når det er nødvendigt.

Motivation og samarbejde Mette Bylling Pinto fortæller, at det anerkendende kræver, at de ansatte kan skelne mellem elevens person og elevens adfærd. »Elevernes adfærd er jo begrundet i det, de kæmper med. Vi skal kunne respektere dem som personer og samtidigt stille krav til adfærden,« siger hun og tilføjer, at den unge indlysende nok skal være motiveret for at ville ændre adfærd og gerne have en ambition om at udvikle sig. »For inklusionseleverne kan det ikke altid lade sig gøre uden, de får støtte,« siger Mette Bylling Pinto og peger på, at et tæt samarbejde med kommunerne her er nødvendigt.

påtog sig opgaven ud over lærerarbejdet,« fortæller Asbjørn Lyby. En ordning der gjorde ledelsesarbejdet vanskeligt. Det havde derfor højeste prioritet, at få kommunerne med på en ordning, hvor skolen får støtteressourcen og selv anvender den bedst og mest effektivt. En proces der krævede en del arbejde i begyndelsen. »Jeg har haft mange møder med kommunerne og været meget vedholdende i min kontakt til dem,« siger Mette Bylling Pinto og tilføjer, at den ny måde at tildele støtteressourcer stiller krav om dokumentation.

Mistrivsel Forstander Asbjørn Lyby fortæller, at både elever og lærernes trivsel var under pres, da skolen for tre et halvt år siden påbegyndte Dokumentation ændringerne i arbejdet med de elever, der »Når støtteressourcen går ind i skolens store har behov for ekstra støtte. kasse bliver det meget vigtigt, at vi kan »Elevgruppen har ikke ændret sig væsentRessourcer direkte til skolen dokumentere, hvad timerne bliver brugt til,« ligt fra dengang, så mange elever mistri»Da vi begyndte inklusionsarbejdet fik siger Mette Bylling Pinto. Der bliver derfor vedes, fordi vi ikke kunne give dem den eleverne støtte ved, at kommunen indgik udarbejdet en skræddersyet støtteplan til nødvendige støtte. Og lærerne, der gjorde aftale med en støtteperson. Det kunne for hver enkelt elev. Denne plan dokumenterer et stort arbejde, følte tit, at de ikke løste eksempel være en af skolens lærere, der dels, hvad ressourcerne går til, men den opgaven godt nok,« siger han og tilføjer, at de ansatte ofte følte, at det var svært at leve op til skolens værdigrundlag. Grundlaget bygger på en opfattelse af, at alle mennesker er unikke og skal mødes med respekt og tillid. Der var enighed om, at både elevgruppen og værdierne var de rigtige, ttetimer så opgaven var at skabe en rørende stø d e v

a m e k ngss dagligdag, hvor der var plads SFE evalueri er: til alle. En dagligdag som CPR numm iale r: Svage soc de he ig el kunne sikre både ansatte og af vansk n: C Typer Elevens nav elevers trivsel. :

er Støtteperson kompetenc »Hvis værdierne skal have

støttetimer ype: Sociale nogen mening er pædagogikStøttetimet er: ale støttetim ken derfor nødt til at være rende soci rø d ve t e jd rbe

anerkendende,« siger Asbjørn tning for a e af målsæ Lyby og fortæller, at skolen Beskrivels elv at: bedre til s skal blive i samarbejde med psykolog Peter Storgaard arbejder efter et system kaldet KRAP – Kognitiv, fra andre. ller penge e g tin e g Ressourcefokuseret, Anerkenst til at ta r jeg får ly kontrol, nå dende, Pædagogik. e g . ta e t n A le / re a - 1 lper mig. at turde væ , da det hjæ »Den anerkendende tilgang - 2/ Lære dre til at motionere rligt forhold til mad. be tu til eleverne betyder, at vi møder - 3/ Blive edre til at have et na b e liv B dem, som de er, men det betyder - 4/ også, at vi er meget tydelige i foring s at udvikl hold til dem og stiller krav,« siger es, sålede cc su f a n grade Asbjørn Lyby. til 5 ud fra skala fra 1 en med eleven. n e å p s e Bedømm es samm Perfekt res. Udfyld en altid/5= dokumente fte/4=Næst o s ke yk L ange/3= s enkelte g k/2=Lykke tis a m le b ro 1=Meget p 5

e Ko Kompetenc

rtlægning

4

16 mangfoldighed

Afdelingsleder for støtteområdet, Mette Bylling Pinto: »Vi gør et stort stykke arbejde allerede inden eleverne kommer her, og det er med til at give vores gode resultater. Er vi for eksempel i tivivl om, hvorvidt de unge kan klare at være på efterskole, har vi dem i praktik, inden vi tager stilling til, om de skal begynde her.«

Det har haft høj prioritet at få kommunerne med på en ordning, hvor skolen får støtteressourcen, som følger med den enkelte elev, og selv anvender den bedst og mest effektivt. En proces der krævede en del arbejde i begyndelsen.

efterskolen · no. 08 · januar 2013

respekterer også, at eleverne er forskellige og har forskellige behov for støtte. »Udgangspunktet for tildeling af støtte er, at vi ser de unge som unikke personer med unikke behov. Deri ligger anerkendelsen også,« siger Mette Bylling Pinto og tilføjer, at skolen for yderligere at kvalificere arbejdet med den enkelte unge har udviklet et kompetencekortlægningsredskab, Individuelle planer Mette Bylling Pinto og hendes kollega Jan Joensen har sammen udviklet et redskab, der gør det let at arbejde med mål for den enkelte elev. Et kompetencekortlægningsskema. »Eleven er med til at sætte målene og løbende med til at vurdere i hvilken grad målet er nået,« siger Mette Gylling Pinto og

forklarer, at det er vigtigt, at arbejde med så få mål som muligt og med meget konkrete mål. »Ofte er det elevens adfærd, der er i fokus. Det kan være en, der skal blive bedre til at komme op om morgenen. Det kan være mål omkring hygiejne eller mål om at lade være med at afbryde kammerater og lærere,« siger hun og forklarer, at inklusionseleverne ofte har en adfærd, der kommer til at stå i vejen for deres udvikling. Både den personlige, den sociale og den faglige. »En af styrkerne ved kompetencekortlægningen er, at vi hele tiden vender tilbage til den, taler om målene, om i hvilken grad den unge har nået dem, og sætter nye mål, når det er nødvendigt,« siger hun.

Stefan Dall Hansen bruger sit kompetencekort dagligt.

»Det hænger på indersiden af døren til mit skab, så jeg kigger på det hver dag for at minde mig selv om, hvad det er, jeg skal blive bedre til,« siger han og tilføjer, at han selv synes, han er blevet bedre til rigtig mange ting.

Gode resultater Mette Bylling Pinto fortæller, at det ikke kun er Stefan Dall Hansen, der har profiteret af skolens inklusionsarbejde. »Vi har rigtig gode resultater. De unge klarer sig fantastisk til afgangsprøverne,« siger hun og tilføjer, at hun også kan mærke på kommunernes interesse, at skolen har fat i noget af det rigtige. Og så er frafaldet mindre end tidligere. »Vi sender ikke ret mange elever hjem mere. Og det er helt sikkert, fordi vi er blevet bedre til at give den rigtige og tilstrækkelige støtte,« siger hun.

Bedre arbejdsmiljø Forstander Asbjørn Lyby fortæller, at skolens arbejdsmiljø er blevet meget bedre i takt med, at arbejdet med inklusionseleverne er blevet systematiseret. »For tre år siden havde vi mange langtidssyge, men det har ændret sig radikalt,« siger han og tilføjer, at arbejdet dog stadig kræver robuste voksne.

mangfoldighed 17

alle skoler skal være

inkluderende af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Spørgsmålet er ikke om, men hvordan efterskolerne skal være inkluderende.

Og alle efterskoler skal være med til at løse opgaven. Sådan lyder det fra et nyt udvalg i Efterskoleforeningen

I

nklusionsdebatten fylder på den skolepolitiske dagsorden i disse år, og Efterskoleforeningen finder det vigtigt, at efterskolerne byder aktivt ind i debatten. Det kan blandt andet ske ved at udvikle inkluderende miljøer i undervisningen, i samværet og i arbejdsmæssig forstand. »Vores skoleform har rigtig gode muligheder for at gå forrest i udviklingen af inkluderende miljøer,« siger konsulent i Efterskoleforeningen, Maren Ottar Hessner. Hun sidder med i et nyt udvalg, som foreningen har nedsat med det mål at fremme foreningens og den enkelte skoles arbejde med inklusion. »Vi er ovre det punkt, hvor vi diskuterer om efterskolerne skal være inkluderende, så udvalget skal arbejde med, hvordan det kan gøres,« siger hun og forklarer, at det i den sammenhæng er vigtigt at have fokus på eleverne. »Skolen skal passe til nutidens unge. Det bør ikke være omvendt, hvor de unge skal passe til skolen,« siger hun og tilføjer, at det efter udvalget opfattelse er en opgave, som alle skoler skal være med til at løfte.

»I et sådant udvalg kan der for eksempel være behov for juridisk, økonomisk, pædagogisk eller organisatorisk viden. Udvalget er derfor sammensat, så vi har så mange kompetencer som muligt repræsenteret,« siger Maren Ottar Hessner og tilføjer, at i det omfang, der ikke er de nødvendige kompetencer til stede i forhold til konkrete sager, vil man indkalde eksterne eksperter. »Det har desuden været vigtigt, at der er praktikere i udvalget, både ledere og lærere, som har fingrene i det konkrete arbejde,« siger hun og tilføjer, at foreningen har takket nej til flere, som havde meldt sig til arbejdet. »Der var stor interesse for at deltage i arbejdsgruppen. Et positivt tegn, der viser, at skolerne er optaget af inklusionsarbejdet,« siger Maren Ottar Hessner. svend@magasinhuset.dk

Forskellige tilgange »Alle skal arbejde med inklusion og sikre mangfoldigheden, men skolerne skal finde deres egen vej,« siger Mette Sanggaard Schultz og tilføjer, at det er vigtigt, at skolerne er ansvarlige i denne sammenhæng. »Det ville være dumt blindt at takke ja til enhver udfordring. Vi skal selvfølgelig sørge for, at vi er i stand til på forsvarlig vis at løse de opgaver, vi påtager os,« siger hun og tilføjer, at der er mange steder, hvor man arbejder kvalificeret med inklusionen. »Den viden og ekspertise, der er opbygget på disse skoler, bør bredes ud til andre skoler,« siger hun og forklarer, at for at arbejdet kan give mening og skabe den nødvendige forandring på skolerne har det været vigtigt at nedsætte et meget bredt sammensat udvalg.

Bredt sammensat udvalg Velfungerende inklusion afhænger af mange forskellige faktorer.

Mette Sanggaard Schultz: »Der ligger et væsentligt dannelseselement i mødet med det anderledes. Derfor er inklusionen central.«

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Vi er ovre det punkt, hvor vi diskuterer om efterskolerne skal være inkluderende, så udvalget skal arbejde med, hvordan det kan gøres.

Opgave for alle skoler Næstformand i Efterskoleforeningen og formand for det nye udvalg, Mette Sanggaard Schultz, finder det vigtigt, at alle skoler byder ind på opgaven. »Der ligger et væsentligt dannelseselement i mødet med det anderledes. Derfor er inklusionen central. Mangfoldigheden sikrer nemlig et bedre efterskoleophold for alle,« siger hun og tilføjer, at en kraftig polarisering i skoleformen, hvor nogle skoler kun indskriver ressourcestærke elever, mens svagere elever samles på andre skoler, desuden kan blive et problem politisk. »Hvis politikerne ser, at nogle skoler har en fabelagtig økonomi og fantastiske faciliteter, som langt overstiger folkeskolens ressourcer, kan det blive et problem for os. Så det er vigtigt, at vi deles om opgaverne og trækker på samme hammel,« siger hun. Det betyder dog ikke, at alle skal gøre det samme.

18 læserdebat

t e d r o b å p t e ord følgegruppe – om igen! af: Berno Jacobsen, forstander Østhimmerlands Ungdomsskole

Tilskudssystemet er i ubalance, fordi skolerne er tvunget til at vokse for at overleve

efterskolen · no. 08 · januar 2013

U

nder overskriften ”Tilskud kan ikke redde udkantsskoler føres” en tendentiøs og utrolig mærkelig bagvendt diskussion om vores tilskudssystem.

Lad mig først slå fast, at den måde vores tilskudssystem igennem en årrække har udviklet sig på, har favoriseret udviklingen hen imod det at blive større, idet grundtilskuddet i mange år har været fastfrosset, og derfor er blevet udhulet, således at kun det elevbaserede tilskud er blevet tildelt de stigninger, der er blevet bevilliget.

Vi har altså objektivt set et tilskudssystem, der igennem mange år har underbygget en bestemt udvikling, og det var netop med baggrund i denne udvikling, at styrelsen fik sin analyseopgave.

Lad mig ligeledes slå fast, at en analyse af tilskuddet ikke bør have noget med diskussionen om Bilka contra den lille købmand, udkant eller geografi at gøre.

Dette kan tilbagevises blot ved det faktum, at to af efterskoleverdenens største skoler er udkantsskoler. Ranum Efterskole ligger så langt ude, at det er sidste stop for de busser, der når derud, og Oure ligger mig bekendt også i et såkaldt udkantsområde.

Det ser således ud til, at det ”rigtige” koncept tiltrækker elever uafhængigt af geografi.

For vores vedkommende ligger vi et sted, hvor der faktisk ikke kører busser til.

Alligevel har skolen været fyldt op hvert år ved skolestart i de 58 år skolen har eksisteret. Fyldt op typisk med så lang en venteliste, at vi på et tidspunkt har måttet sige til folk, at det ikke gav mening at blive skrevet op længere.

Vi har således op igennem årene sagtens kunnet vælge at optage flere elever, men har oplevet, at vi med vores skolestørrelse har kunnet tilbyde netop det, som passede til vores pædagogiske ide, og som mange har efterspurgt.

Det skal også bemærkes, at vi igennem alle årene har haft alle pladser besat stort set uden, at vi har måttet reklamere for det.

Lad mig også slå fast at en sådan diskussion ikke handler om at være rigtig efterskole eller ej. Den diskussion defineres af lovgivningen.

Frihed til at drive skole med den skolestørrelse og med det indhold vi hver især ønsker bør, formoder jeg, være et fælles synspunkt for alle i efterskoleverdenen.

Derimod kan et tilskudssystem naturligvis aldrig sikre imod skolelukninger, idet det selvfølgelig er op til den enkelte skole at definere et indhold, der tiltrækker tilstrækkelige elever.

Tvunget til at udvide Men hvad er problemet så? Problemet består i, at vi gennem en årrække har udhulet muligheden for frit at vælge skolestørrelse.

læserdebat 19

Vi må konstatere, at vi nok på vores skole har været lidt privilegeret, og at vi herefter må påtage os et større socialt ansvar.

Et ansvar, som vi anerkender, og som naturligvis bør påhvile alle efterskoler.

En tilfældig følgegruppe I artiklen er det som om en tilfældig følgegruppes synspunkter har legitimitet.

Det er og bliver en følgegruppe, og jeg er sikker på, at en anderledes sammensat følgegruppe ville have angrebet spørgsmålet ud fra andre præmisser, og at en mere eller mindre tilfældigt anderledes sammensat følgegruppe ville kunne komme til andre konklusioner.

Egentlig er jeg bærer af det synspunkt, at grundelementerne i vores tilskudssystem er ok. At et system sammensat med grundtilskud og tilskud pr. hoved

suppleret med økonomisk tilskyndelse til at påtage sig særlige opgaver som eksempelvis at skabe gode tilbud til tosprogede er både godt og rigtigt.

Problemet er blot at vores system er kommet i ubalance.

Så opgaven handler ikke om yderområder eller om en type skole er mere efterskole end en anden. Der skal ikke herske tvivl om, at ingen efter min mening kan sige, om store skoler er bedre eller mere efterskoleagtige end mindre skoler eller omvendt.

Målet skal derimod være at dæmme op for en udvikling imod yderligere favorisering af det at være en stor skole.

Målet må være, at sikre frihed til at vælge, om man vil være en skole til 75, 100, 175, 200, 275 eller flere.

Det er og bliver en følgegruppe, og jeg er sikker på, at en anderledes sammensat følgegruppe ville have angrebet spørgsmålet ud fra andre præmisser, og at en mere eller mindre tilfældigt anderledes sammensat følgegruppe ville kunne komme til andre konklusioner.

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Det synes jeg, vores skole er et godt udtryk for. Derfor vil jeg bruge vores efterskole som eksempel.

Først vil jeg konstatere, at for vores vedkommende har den udvikling, vi har været i, betydet, at vi har måttet tage til efterretning, at vi umuligt kunne få økonomien til at hænge sammen med de 94 elever, som vi anså som vores ideal, ligesom vi må være ærlige at vedkende os, at forudsætningerne for at foretage forholdsvis små investeringer lå i et yderligere elevoptag.

Derfor er vi nødtvunget udvidet til nu at være en skole til 100 elever.

Nu kunne det, at vi føler os pressede, skyldes, at vi ødslede med pengene, men lad mig slå fast, at vi på alle parametre ligger med et lavt forbrug, undtagen i forhold til vores køkkenudgifter der er lidt højere, dels fordi vi som en del af vores koncept er delvis økologiske, og dels fordi der hos os er en tradition for, at langt over halvdelen af eleverne bliver på skolen i weekenderne.

Problemet er, at vi er ved at nå til grænsen for det mulige, når vi med en ansvarlig økonomi på en skole med 100 elever skal lave budget.

Vores risikorum i kraft af det budgetterede overskud er kun ca. 20.000 af de næsten 14 millioner, vi har i omsætning, vel at mærke når vi budgetterer med et gennemsnitligt elevtal på 98 af de 100 elever ganske vist i 41 uger.

Jeg vil også gerne slå fast, at en revision af vores grundlæggende tilskudssystem efter min menig ikke har noget med det sociale ansvar at gøre.

20 læserdebat

t e d r o b å p t e ord alle skal forpligtes på svage elever af: Agnethe Gammelgård, tidl. efterskolelærer og styrelsesmedlem

T

ak til Morten Budde for ”Ordet på bordet” (no. 07) og hermed min fulde tilslutning.

De faktiske forhold er, som Morten beskriver dem. Debatten om ”disse unge” er der til stadighed, og den bliver ikke mindre skinger og pinlig efterhånden.

Frihedskortet er blevet – og bliver spillet hver eneste gang, og derfor er vi, hvor vi er. Tiden ER kommet til, at hver skole forpligtes på at rumme ”disse unge”. Det handler om at ”turde” og ”at gide”, men hvis alle ”tør og gider på samme tid”, er satsningen og risikoen minimal.

I årsskriftet fra Eriksminde d.å. står at læse Per Slyngborgs afslutningstale til elevholdet 2011/12. Heri siger han blandt meget andet, at ”fællesskaber som består af mennesker, som kun tager ansvar for

sig selv, er en misforståelse”, og at ”frihed til forskellighed er for meget af det gode, hvis der ikke er værdier og rammer, som der er enighed om, at forskelligheden skal trives indenfor”.

Her er vi ved kernen, for i og med at vi har en fælles efterskoleopgave at løse, nemlig hvordan skoleformen også i den henseende tager samfundsansvar, må Efterskoleforeningen ved dens Styrelse træde i karakter og handle på, at ”en Efterskoleforening, som består af efterskoler, der kun tager ansvar for sig selv, er en misforståelse”.

Hvis den misforståelse ikke rettes, er det fuldkommen ligegyldigt med en fælles paraply, som Efterskoleforeningen jo er. Så derfor: Troels Borring og Co. – smid hvad I har i hænderne og sæt den opgave øverst

på dagsordenen. Alle skoler skal forpligtes på at tage en vis andel af elever med svag social baggrund og det ikke med et tilskudssystem, så man som skole kan betale sig fra at blive fri for ”disse unge”. Thi den vægtigste del af samfundsopgaven går på at være med til at mindske den selektering af elever (og af mennesker), som mere og mere åbenlyst foregår overalt. Én af efterskolens kerneværdier er, at unge mennesker bringes sammen på tværs af alle mulige skel!

Tag fat om nældens rod – for ad frivillighedens vej får man ingen broget elevflok på den enkelte skole.

Jeg véd det – I véd det – alle véd det!

MATEMATIK så r det svinge

Torsdag den 14. marts 2013 · Helnan Marselis Hotel, Aarhus C efterskolen · no. 08 · januar 2013

Den mundtlige gruppeprøve i matematik er tilbage

Hvordan styrker og stimulere vi mundtligheden i den daglige undervisningen?

Hvordan tilrettelægges en undervisning der bygger på mundtlighed?

Kan vi styrke fagligheden ved at fokusere på mundlighed?

Læs mere og meld dig til på viacfu.dk/mateva senest onsdag den 6. februar Arrangør: Annette Lilholt, CFU-Nordjylland, ael@ucn.dk - Ole Haubo Christensen, VIA CFU, oleh@viauc.dk

viacfu.dk/mateva

læserdebat 21

rejser sætter spor af: Carsten Morsbøl, Horne Efterskole

Der sker meget med eleverne, når de rejser med efterskolerne.

En kommentar til Ulla Ambrosius Madsens forskning

U

Og måske er det det, jeg savner i Ullas kritik. At mærke, at udbyttet er større end indsatsen, og det vi lykkes med større end det vi slås med.

Det er fantastisk, og hele turen værd, at se en pige, som inden afgang tvivlede alvorligt på sit engelsk, men som nu kommer traskende med nye tre veninder, som hun ivrigt fortæller om dansk mad og endeløse TVserier. Måske med et begrænset engelsk, men netop med det engelsk hun kan.

Eller en dreng med masser af trælse ting i rygsækken, som på andendagen er rørt dybt ned i sin sjæl, og derfor forærer sine nye Ethnic sko til hans nye kammerat.

En gestus med masser af undertoner, og dog en gestus, hvor en dansk teenager er flyttet ud over sig selv og ind i sin kammerats verden.

Eller pigen, der om aftenen kommer og spørger os, om hun må tage med en pige hjem i weekenden, fordi hun gerne vil møde pigens forældre.

Eller en dreng, der et halvt år efter hjemkomsten bliver spurgt over facebook om at sende penge ned til en kammerat han mødte, og som fluks samler penge ind blandt sine kammerater. Svaret bliver en snak om, hvordan man hjælper bedst, hvor han fastholder os lærere på, at konkret hjælp må være bedre end langsigtet snak.

Sætter spor For rigtig meget af det, der sker i eleverne i mødet med Afrika, er spirer som først spirer frem måneder eller år efter hjemkomst.

Så meget mere relevant er det, at turen er placeret som del af deres efterskoleophold, lige inden gymnasiet eller hvad de ellers starter op på. Lederen af den første venskabsskole vi lærte at kende i Nigeria, sagde ofte, at ingen af os kan overskue frugten af det arbejde, vi har gang i.

Det er billeder, stemninger og ansigter, som bliver liggende i de unge, og som ikke kun i gymnasiet vil give dem enorme fordele i samfundsfag og engelsk, men som også som voksne vil være med til at perspektivere deres livssyn og selvforståelse.

Men hvad får afrikanerne ud af vores besøg, spurgte jeg lederen. Hun fortalte, at det, at nogen gider rejse så langt og bruge så mange penge på at møde afrikanske unge, er et boost af deres identitet og et signal om samhørighed, som ingen afrikanere kunne have givet dem tilsvarende, og som, når det får lov til at blive til venskab, vil være med til at bære dem gennem vanskelige tider.

Det ændrer ikke på de iagttagelser Ulla Ambrosius har gjort, blandt andet på rejse sammen med Horne, men det perspektiverer bøvlet, og gør, at vi gider indarbejde Ullas pointer, så vi får endnu stærkere unge med hjem næste gang.

efterskolen · no. 08 · januar 2013

lla Ambrosius Madsen var oplægsholder på internationalt udvalgs seminar ”Efterskolen ud i verden” i november, og gav en skarp og subjektiv kritik af efterskolernes møde med fremmede kulturer.

Overskriften var ”Pædagogiske muligheder, udfordringer og paradokser”, og UAM satte gennem en række konkret eksempler en solid finger på mange af de kulturelle og etiske problemstillinger, vi havner i ved at rejse ud i verden med unge danske teenagere, og ligeledes som lærere rejse ud og blive presset ud over komfortzonen, ud i grænselandet, i spil med sig selv, sine værdier og sin træthed.

Ulla viste, at ikke alle unge har ressourcer til at klare kulturmødets udfordringer, og ikke alle lærere på forhånd har indstillet sig på, hvor voldsomt det påvirker eleverne, og hvor voldsomt det påvirker en selv. Og viste også i hvor høj grad vi bærer vores egen kultur med os, og er fanget af den, selvom vi forsøger at leve os ind i en anden.

For opgaven vi har givet os selv som efterskoler, er at tage en snes unge i deres mest tingfixerede, mest usikre og identitetsudfordrede, mest eksperimenterende og grænseafsøgende, mest fællesskab- og tryghedssøgende alder og slippe dem løs i en stram, fysisk stærk, hierarkisk og moralsk funderet kultur. Men det er samtidig også her, de største sejre bliver hevet i land.

22 læserdebat

t e d r o b å p t orde nej tak til kvoter

Tilskudssystmet favoriserer de store skoler af: Carsten Jensen, Anne Marie Jensen, Vibeke Borum, Mette Dalggard, Catharina Zimino, Gitte Dissing, Jette Poulsen, Jens Kamp, alle fra Kongensgaard Efterskole.

efterskolen · no. 08 · januar 2013

S

å lærte vi, at skoler kan sammenlignes med købmandsbutikker – at markedsmekanismerne kan man ikke gøre noget ved, at sådan er det og sådan bliver det, og at hvis man ikke kan få kunder, der hvor man er, så må man flytte hen, hvor kunderne er.

Hold da op for en tænketank. Enhver hytter sig selv og fanden tager de sidste.

Er det virkelig hvad en fri skole-tænketank kan fremvise af tanker. Vi gruer for årsmødet hvor disse vidtløftige tanker skal luftes.

Der sammenlignes til folkeskolen, hvor der effektiviseres. Fint, men vi er ikke folkeskolen, og man kan bare ikke drage den sammenligning – det er at sammenligne to usammenlignelige størrelser. Et stort kommunalt system overfor et langt mindre ikke sammenhængende system af selvstændige skoler.

Og netop de selvstændige skoler, med hver deres definerede mål er så de store skolers nøgle til succes. Har de små og mellemstore skoler ikke et pædagogisk projekt – øjensynlig ikke i Anne Fabiansens optik.

Et taxametertilskud baseret på geografisk placering afvises. Hvorfor mon? Fordi det er politik, at holde liv i virksomheder i afvandringsområder. Det er rigtigt, vi ikke skal føre politik, vi skal bare lave skole.

Men måske kunne man tænke i skolens elevmæssige sociale sammensætning som

et parameter eller er det socialpolitik – og det går måske ikke, hvis vi bare lave skole.

Der kan tænkes i den etniske sammensætning – det er blevet gjort – men det kan udvikles.

Skole er politik og vi er en del af den politik, der føres. Man kan gøre noget ved udviklingen og vi har nærmest pligt til det.

Efterskoletilbud skal være til alle unge – også de der ikke er til gymnastikopvisninger, musik og teater på højt plan – eller nogle af de andre højt profilerede skolesager (som de fleste store skoler profilerer sig på).

Der er elever, der falder udenfor – som er utrygge i store sammenhænge og som kæmper med lavt selvværd, ar på sjælen efter mobning og manglende motivation.

Der er løsningen ikke en gymnasieforberedende stor skole, men snarere et tæt pædagogisk miljø, hvor verden er overskuelig og sejrene indenfor rækkevidde.

Hvor ungdomsuddannelse, store sociale sammenhænge og opvisninger, forestillinger og koncerter er langt væk.

I dette miljø er hver eneste lærers/medarbejders kendskab til hver eneste elev essentielt, så vi ikke kommer til at trække hver sin vej.

Skoleformen vil blive pålagt at tage socialt ansvar – og selvfølgelig kan og vil vi leve op til det.

Vi har altid haft skoler som havde fat i de svageste og mest sårbare elever. Før-

hen hvor normal-efterskolen var på omkring 100 elever, var det overskueligt. Men i takt med at skolerne er blevet større, er presset på de mindre skoler blevet større.

Der er skoler som vores, hvor over 50 pct. af eleverne får kommunal støtte eller totalbetaling, og vi arbejder gerne med dem. De ville aldrig klare sig på/vælge en stor skole.

Men det er bekosteligt, og derfor er tilskudssystemet, hvor vi bare tæller høveder uretfærdigt. Det tilgodeser de store skoler. Det kan alle jo se. Så lad os aftale, at vi ser udfordringen med sårbare elever som et fælles anliggende, lad os løfte i flok og tænke spændende tanker.

Og lad den ligge med, at der skal være en øvre grænse for særtilskud – vi har langt over 60 pct., som er hvad nogle kalder svage/sårbare og de har valgt os – det er et eget valg og det skal de have lov til at tage. Vi indretter vores arbejde og pædagogik efter det faktum at sådan ser vores elevgruppe ud. Men lad være med at tage forældrenes ret til at vælge skole fra dem. Vi skal ikke have en situation, hvor der kun er plads til så og så mange svage elever, stærke springere eller håbefulde håndboldspillere – kvoter, nej tak.

læserdebat 23

tiden er løbet fra egentiden af: Esben Jensen, forstander, Vejstrup Efterskole

D

e nuværende aftaler om lærernes arbejdstid stammer fra 1990’erne, og det er jo ikke en evighed siden, men efterskolerne har udviklet sig markant i de efterfølgende år. I det hele taget er forandringshastigheden på godt og ondt sat markant op både på efterskolerne og i vores omverden. Derfor er tiden løbet fra central detailregulering. Den slags kan ikke følge med forandringstempoet.

Virkeligheden og arbejdstidsmodellen passer simpelthen ikke sammen. Det er de fleste enige om ude på skolerne, når vi møder udfordringerne i virkeligheden og på et niveau, hvor det er tillid og ikke mistillid, der tegner rammerne for samarbejdet lærerne indbyrdes og mellem lærere og ledelse.

Jeg vil gerne slå fast, at det ikke handler om, at lærerne skal have mindre tid til forberedelse. Det er ikke min ambition, når vi samtidig hævder et højt fagligt niveau. Selvfølgelig skal lærerne have ordentlig tid til forberedelse.

Den nuværende aftale bygger på, at lærerne underviser i en bred vifte af fag med forskellige forberedelsesbehov og altid med én lærer til én klasse. Tankegangen er, at så udligner forberedelsesbehovet sig hen over skemaet og skoleåret, så alle lærere reelt får den egentid, som de har behov for bl.a. til deres forberedelse.

Sådan er virkeligheden bare ikke – i hvert fald ikke på størstedelen af Danmarks efterskoler. Mange skoler har i dag profilfag og linjehold, hvor forventningerne til lærerne er anderledes end i andre fag.

På min skole fylder gymnastik meget. Vi har eksempelvis 60 springelever med fire lærere tilknyttet. Lærernes roller veksler og dermed deres forberedelsesbehov.

Vi har gymnastik som et profilfag. Min forventning til vores gymnastiklærere er, at de leverer gymnastikopvisninger, som er blandt de bedste i landet. Det vil sige, at ud over de almindelige pædagogiske krav, så forventes her ekstraordinære opvisningsprogrammer og tilsvarende forberedelse og træning på højeste niveau.

Tager vi boglige fag, så har vi eksempelvis Cambridgeengelsk. I øjeblikket er holdet på 25 elever. Det stiller da andre krav til læreren og lærerens forberedelse og efterbehandling, end hvis holdet er på 15 elever, men undervisningen udløser samme egentid.

Vi har også fag, hvor holdene er mindre, og hvor vi ikke forventer den samme topprofilerede undervisning, men hvor en veluddannet lærers grundkompetencer langt hen ad vejen rækker. Vi bryder os ikke om at kalde nogle fag mindre vigtige, men virkeligheden er jo, at når vi prioriterer noget meget højt, så er der

Mangler fleksibilitet Den nuværende arbejdstidsmodel mangler fleksibilitet. Vi bør i langt højere grad kunne aftale på den enkelte skole, hvordan egentiden fordeles på de forskellige fag og holdtyper. Det kan give en rigtig god snak og en nødvendig snak om, hvad der prioriteres højt, og hvad der også skal være i orden, men prioriteres lavere på lige præcis ens egen skole.

Vi er som skoleform nødt til at give os selv mulighed for at udvikle os, og en fleksibel egentid aftalt på den enkelte skole indenfor fælles rammer er en nødvendighed. I fremtiden bliver skolernes profil, skolernes struktur og skolernes indhold endnu mere forskellige, og det er positivt, men det giver også behov for forskellige rammer for arbejdet. Lad os nu tro på fremtiden og finde vejen til fleksibilitet i arbejdstiden, så alle lærere føler, at de får den tid til rådighed, som passer til netop deres virkelighed.

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Vi bør i langt højere grad kunne aftale på den enkelte skole, hvordan egentiden fordeles på de forskellige fag og holdtyper.

pr. definition også noget, der prioriteres lavere.

24 stort & småt

r e t r a frikv

klasselokale under 24

festival

en myte r e e g n u e iv Pass omi og

Fotovisualisering: Niels Lützen Landskabs ark

itekter

af landets økon mere optaget er e ig år 5-2 den øvrige be De 16 batmøder end de e isk F. lit DU po r deltager i flere se foretaget fo p-undersøgel lu de al la G eg en lig er er folkning, vis e, at de unge enkelt en myt ke af ns t ga ge er ta et op ”D fleste unge er t,” ede. Langt de ge i demokratie lta og snæversyn de e rn ge vil og n m le ge el lin m ik samfundsudv ocent af unge gne Bo. 95 pr Si og d er an nn rm ve fo s siger DUFs litik med dere erer således po ut sk di år 25 16 og er omstemaer, de familie. og andre ungd n ’e fSU æ ke sk ik be økonomi og Og det er batterer især de ge ge un un De De . per. optaget af rige aldersgrup s rat som de øv taget af landet op t tigelse – akku es m er r de e, pp ru sg dt ng get blan er den befolkni n, der er foreta undersøgelse økonomi, viser nskere. lige så poliknap 1.750 da n, at unge er n viser desude se el øg procent af rs de 30 Un aldersgrupper. de som andre re folkning har ge be ga e en rig k tis ocent af den øv pr 31 og e ig de 16 -25-år i 2012. litisk aktivitet deltaget i en po

Få en andel i Vartov – køb en brosten

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Det folkelige åndehul i København – Var tov – hvor også Efterskoleforeninge ns Sekretariat har til hus e, gør det nu til en folkesa g at renovere grønnegår d. De fine brosten er mere top pede end godt er og lind etræerne fra midten af 180 0-tallet trives ikke.

Der for har Grundt vigsk Forum besluttet at renovere går den, hvis der kan skaffes mid ler.

Andelsbeviser sælge s for 100 kr. stykket – og man har lov til at købe flere beviser.

Køber man en and el, så får man også and el i folkeskoleoplysningen, lyder budskabet.

Se mere på ww w.grun

dtvig.dk

»Folk befolk eskolen e til erh et af menn r på mang e og ad vervslivet, sker, der i e måder k s f Når h ærd er rett å hele der ke kender lærin ele folkesk et mod gymes tilgang g o gået i s-kultur og len er præ nasiet…. ge fol af lærer keskolen, i folk, der s t af en e u g med e ddannelse ymnasiet lv har o , rhver vsudd så bliver d g på et anne lidt af l s e e t r f n r avalg e Direkt ør Eva . « H of m Komm an u succe

- B ang ner, h vor hu , CPH W n m en s p å, h er at læ est, til blad vo r m et Dan ang e r e rne m elever, ske åler fo der ko lkesko mm e r le ns i gym nasiet .

stort & småt 25

Uge Sex – også på efterskolen Uge Sex er Sex & Samfun ds seksualunder visningskampagne til gru ndskole og ungdomsud dannelser, der finder ste d hvert år i uge 6. Uge Sex handler både om de klassiske seksualunder visningsemner som pubertet, sex sygdomme , prævention, graviditet og abort – og om emner som følelser, kroppens mangfoldighed, køn, intimitet, pornografi, sek sualitet, ansvar og rettigheder. »Vi ved fra undersøgelser , at mange lærere føler sig dårligt klædt på til seksualunder visningen. Men vi ved også, at Uge Sex får lærerne til at bruge mere tid på sek sual­undervisning, og at de bliver mere tilfreds e med egen undervisning,« siger cand. pæd. og projektleder i Sex & Samfund, Line Anne Roi en.

Hvert år tilbyder Uge Sex nye og særligt udviklede undervisnings materialer. Materialerne er trindelte og tilre ttelagt efter kravene i Faghæfte 21. Materiale rne til 7.-9. klasse består af et grund- og et tem amateriale til underviser en med forløb og øvelser til undervisningen i bla ndt andet dansk, historie og samfundsfag. Årets tema er Familier. Derudo ver tilbydes elev-websitet ww w.sexfordig.dk.

10. klasser kan frit vælge mellem materialer og øve lser fra udskolings- elle r ungdomsuddannelsesdel en.

e at røre »Jeg vil bede jer husk få motion jer og bevæge jer og g vil – det er vigtigt, men je ig at aldr endnu mere bede jer kunne at glemme jeres evne til e lade jer røre og kunn lade jer bevæge.« Forstander Per Slyngborg

, i tale til elever. , Eriksminde Efterskole

Læs mere og tilmeld dig og dine elever på ww w.ugesex.dk.

Et godt online liv

Disse er i fokus på konferencen Digital trivsel, de fagpersoner, de r henvender sig r arbejder med til unge. Konferen i Hvidovre og 6. cen foregår 5. mar ts I Koldng mar ts .

Se mere på w w

w.foredragogko nf

erencer.dk

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Nettet, Facebo ok og mobilen er blevet en se unges dagligda lvfølgelig del af g og sociale liv . Derfor bør de være et fokusp t digitale også unkt i det pæda gogiske arbejd koder og problem e. Men hvilke sæ stillinger knytte rlige r der sig til de di sociale medier? gitale universe Hvad kendeteg r og ne r sp ro ge Hvilke rettesnor t, når unge er on e er der for trivs lin e? el og mistrivsel? kompetencer og Og hvilke personlige styrk er skal udvikles enkelte unge få for, at den r et godt onlineli v?

26 sikkerhed

Nye regler for sejlads U

lykken på Præstø Fjord, som i januar har fået sit retslige efterspil i retten i Nykøbing Falster, har afstedkommet nye retningslinjer for sejlads med elever.

Målet med de nye retningslinjer er at øge kendskabet til de gældende regler og understøtte det naturlige fokus, der har været på sikkerheden efter den tragiske ulykke for to år siden.

De nye regler slår fast, at al sejlads med børn, unge og voksne på bl.a. skoler, institutioner, opholdssteder mv. altid er erhvervssejlads. Det betyder bl.a., at sejlads i forbindelse ”pædagogisk tilrettelagt samvær” ikke mere findes i reglerne og at

den type sejlads er erhvervssejlads. Desuden er ”professionel oplæring” fremover alene beregnet for sejlbåde og andre fartøjer med et dimensionstal (bredde * længde af fartøjet.) på over 20 og det betyder i praksis, at de fartøjer efter de nye regler, ikke skal synes af Søfartsstyrelsen, når de anvendes til undervisning/professionel oplæring.

For at undgå at de nye regler ikke sætter en stopper for sejlads, der kan foregå sikkert under de rette forhold – og i det rette fartøj – er det efter de nye regler et krav, at skolen udarbejder en sikkerhedsinstruks, som bl.a. beskriver risici og sikrer, at alle kan reddes i tilfælde af en ulykke.

De nye retningslinjer og kravet til sikkerhedsinstruksen kan findesp å www.efterskoleforeningen.dk Foreningen har været dybt involveret i udarbejdelse af de nye regler. »Vi understreger overfor skolerne, hvor vigtigt det er, at de har styr på sikkerheden.

Der er ingen tvivl om, at den tragiske ulykke var en øjenåbner, der naturligvis gav anledning til selvransagelse i hele efterskolelandskabet. Det er vores klare overbevisning, at der ikke findes en skole, der ikke har gået sine sikkerhedsinstrukser efter i sømmene efter ulykken,« siger Efterskoleforeningens formand, Troels Borring.

Unikke oplevelser...

ISLAND fra kr.

3.158,-

RING GRATIS 80 20 88 70 ....se også www.alfatravel.dk

A R K I T E K T R Å D G I V N I N G efterskolen · no. 08 · januar 2013

OMBYGNING • TILBYGNING • NYBYGNING MANGE ÅRS ERFARING MED RÅDGIVNING INDENFOR SKOLER, DAGINSTITUTIONER OG IDRÆTSBYGGERIER.

AKTIV ITALIEN - 6 dage/ 5 nætter inkl. program fra kr. ............. 3.898,NEW YORK - 7 dage/ 5 nætter fra kr. .................................................. 5.848,WIEN - 5 dage/ 4 nætter fra kr. ....................................................................1.898,ISTANBUL - 5 dage/4 nætter fra kr.........................................................2.798,“Selvom man i efterskole-regi ofte rejser i en stor gruppe, så kan man sagtens tænke alternativt, når årets skolerejse skal planlægges. Besøg fx Islands helt unikke natur, og tag på vulkantur, hvalsafari og hesteridning. Oplev en af øens spændende biotek virksomheder eller gå på oplevelse i den livlige hovedstad Reykjavik. Kontakt os for en snak - sammen kan vi finde frem til det rejsemål der passer til jeres skole og jeres elever.”

Heine Pedersen, mere end 10 års erfaring med grupperejser

SØREN ANDERSEN ARKITEKTER A/S www.arkitekter-as.dk Sønderlandsgade 7 • 7500 Holstebro • Tlf 97 42 17 33

Ring GRATIS 8020 8870 info@alfatavel.dk www.alfatravel.dk

alfa-Efterskolen_unikkerejser_jan13.indd 1

1/21/2013 9:51:18 AM

rejser 27

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring

Vi sænker prisen på bilforsikring

Færre skader - billigere bilforsikring Medlemmerne i Lærerstandens Brandforsikring har passet rigtig godt på deres biler, og det har givet færre skader.

Derfor sænker vi prisen på alle bilforsikringer med et samlet beløb på 100 mio. kr. i 2013.

Se hvad din bilforsikring kommer til at koste på www.lb.dk under ”Mit LB” Bestil et tilbud Er du blevet nysgerrig på, om du kan få en attraktiv bilforsikring hos Lærerstandens Brandforsikring?

Kontakt os på 33 11 77 55 eller beregn selv din pris og bestil tilbud på www.lb.dk

rdning ny elitebilistor 30 år for dig ove

automatisk år, bliver du Brandfor30 r ve o u d Er ns ærerstande elitebilist i L u opfylder vores krav. d sikring, hvis n m ordninge Læs mere o k på www.lb.d

28 udspil

forældrenes DNA

– forældrerollen har ændret sig af: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Efterskoleforeningens formand kortlægger skoleformens DNA. Denne gang har han fokus på forældre. Øvrige artikler er bragt i de seneste to numre

D

a jeg i 1994 som forstander bød velkommen til mit første elevhold, sagde jeg til forældrene, at vi naturligvis var taknemmelige for, at de havde valgt os til at give deres børn et godt efterskoleår. Jeg forventede, at de mødte op til et par forældrearrangementer.

Ellers ville vi rigtig gerne have mest mulig ro og fred fra dem. Vi havde to telebokse, som eleverne kunne ringe fra, det satte sine begrænsninger.

selv, som er robust og sårbar på én og samme tid. Forældre som er flyttet til Danmark fra et andet land og kultur har også forskellige forventninger til forældrerollen og deres børns selvstændighed.

Samme år skulle jeg optage mit første hold til børnehaveklassen, da jeg var forstander på en kombineret skole. Vi havde en eftermiddag med børn og forældre, hvor jeg fortalte om skolens værdier mv. og tilgangen til børns hverdagsliv – herunder skoledelen. Tilliden mellem skole og forældre var tilstede såvel i efterskolen som friskolen. I skolens hverdagsliv kunne vi holde fokus på børnene og de unge.

I efterskoleformen skal vi have alle forældrene: Den karl smarte far i den store bil, den ydmyge, den generte, den rige, den snakkesalige mor osv. Vi ved også, at der er børn, som har mange forældre og andre som ingen har.

Fælles for os alle er, at vi skal tages alvorligt og behandles derefter i med- og modgang.

efterskolen · no. 08 · januar 2013

15 år senere så verden unægtelig noget anderledes ud. Teknologien havde nu muliggjort, at vi havde løbende kontakt med forældrene. Enhver situation bliver delagtiggjort fra flere sider døgnet rundt på de sociale medier og vi forældre er ofte ”lige rundt om hjørnet".

Klar til at samle op, hvis børnene skulle falde.

En meget stor gruppe af forældre befinder sig på denne frekvens. Der er også forældre, som alt for ofte ikke er tilstede og som ”samler ingen op”.

Fælles for os som forældre er, at vi gerne vil det allerbedste for vores børn – det er vores udgangspunkt. Det lykkes ikke altid, det ved vi. I vores iver efter at ville børnene det allerbedste, udvikler vi samtidig sårbarhed og manglende menneskelig robusthed. Forældre, som vælger ”det må du selvom” pædagogikken, hvor børn må klare sig selv fra en tidlig alder, lægger så en beskyttende skal om sig

Forældrebilledet er en yderst broget størrelse.

Historien kan vi drømme om – ”dengang da jeg kunne få lov til at være efterskolelærer det meste af tiden”.

Der er ingen forældre, som sender børnene på efterskole for at få tiden til at gå. Det er drøn hamrende alvor. Vi sender vores børn på efterskole, fordi vi tror, det vil give dem den styrke – fagligt og menneskeligt – som de har brug i deres videre liv. De stiller sig selv det ultimative spørgsmål: ”Hvordan finder jeg min vej i livet, hvor jeg til dels beskæftiger mig med det, jeg er god til og brænder for og samtidigt tager del i de fælles forpligtigelser, jeg som samfundsborgere er forpligtet på at tage del i”. Vores børn er målrettede. Rigtig mange har en plan med et efterskoleophold og andre bygger den op på efterskolen.

Teenageårene er en ganske særlig periode i livet. Ualmindelig meget skal falde i hak og ethvert menneske har sin rytme. Det forhold beskæftiger enhver forældre sig med. Der er rigtig mange velmenende eksperter til at rådgive, men det ville så være rigtig fint, hvis de engang imellem koordinerede deres synspunkter.

xxxx 29

Vi har forpligtigelsen og retten til at klæde vores børn godt på og vi bestemmer selv, hvordan vores børns skolegang skal skrues sammen.

Mange børn og unge har fået det indtryk fra deres forældre, erhvervsvejledere, lærere, bedsteforældre og andre, at de absolut helst skal ind i et længere uddannelsesmønster.

Derfor fokuseres der voldsomt på, at de unge skal ind på gymnasium. Her ”kammer vi forældre så helt over” med ambitioner på vores børns vegne.

I 1994 var rollerne tydelige fra begyndelsen af skoleåret. Det er blevet meget mere komplekst og for mange forældres vedkommende forventer vi, at være tæt på. Også på en efterskole. Vi har ret til at stille spørgsmål om regler og værdier.

Kort sagt: Vi vil gerne give vores børn et efterskoleophold. Men vi forældre vil også være med.

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Forældre sender børnene på efterskole, fordi det vil give dem den styrke – fagligt og menneskeligt – som de har brug i deres videre liv.

30 portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e n n me

22-årig skriver teaterdirektør og lærer på visitkortet af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Den kun 22-årige Jeppe Sand har prøvet mere end de fleste.

Indtil videre har han valgt uddannelse fra, men underviser selv på en efterskole. Ved siden af er han skuespiller, projektleder og teaterdirektør

efterskolen · no. 08 · januar 2013

»I

begyndelsen var det faktisk svært at forstå, at der var fordele ved at være ung lærer, for jeg måtte bruge rigtig megen energi på at finde min læreridentitet og finde mine egne grænser,« siger den kun 22-årige Jeppe Sand, der er lærer på Ryslinge Efterskole på Midtfyn.

Jeppe Sands konstatering bygger på de erfaringer han gjorde sig, da han for nogle år siden fik lærerjob netop som han havde forladt gymnasiet og kun var et par år ældre end mange af efterskoleeleverne.

Men der er også fordele ved at være ung i jobbet. »Jeg blev hurtigt kammerat med eleverne og kunne nemt indstille mig på deres niveau og tanker, selvom vi havde forskellige roller på skolen. De var elever og jeg var lærer.« Men især det første år var der udfordringer for Jeppe Sand. Måske fordi han begyndte skoleåret med at have nogle få dramatimer, hvor eleverne oplevede ham som den sjove og skæve lærer. Men efterhånden fik han flere timer i andre fag. »Det betød, at jeg gled over i en ny rolle, hvor jeg skulle være mere ansvarlig.

For nogle elever kunne det være svært at forstå, at ham den sjove på deres egen alder pludselig havde en mening om natterend og satte grænser. Nogle havde nok svært ved at forstå, at ham den 20-årige

dramalærer kunne have en mening om, hvorvidt de skulle gå i Brugsen midt på dagen. Det krævede en del kampe og i den proces handlede det også om, at jeg skulle finde min rolle. Året efter var det hele nemmere, for da mødte eleverne mig fra begyndelsen som lærer med et mere almindeligt skema.« Men det var en udfordring at skulle påtage sig rollen som den, der skælder ud engang imellem, når man som Jeppe Sand har en lys og munter tilgang til opgaverne. »I begyndelsen var det en klar udfordring for mig, at gå ind i den rolle at være den der bestemmer. I dag går det meget nemmere.« Sjov mand får ansvar Jeppe Sands indgang til efterskolen var gennem skuespil og drama, og fra disse fag bruger han mange redskaber i det daglige på skolen. »Min force er at fange elevernes opmærksomhed og få dem med i undervisningen. Men som tiden er gået, har jeg fået flere boglige fag og opgaver som kontaktlærer, og det har krævet, at jeg skulle finde ud af, hvem jeg er som lærer. Jeg synes, det er rigtigt spændende at møde eleverne i andre arenaer end i teatersalen og har for eksempel været glad for også at være kontaktlærer. Det er

udfordrende at arbejde med eleverne om det, der kan være svært, for det kræver nogle andre kompetencer, end dem jeg bruger, når jeg er sjov mand i teatersalen.

Kontaktarbejdet handler mere om at gå ind i relationerne, men som ung lærer er min force måske, at jeg ofte kan tale med i øjenhøjde omkring de problemer, eleverne oplever. Jeg er jo også ung og oplever for eksempel en gang imellem at have kærestesorger,« siger Jeppe Sand.

Udfordret blev den unge efterskolelærer, da han uden en lærereksamen i bagagen skulle have elever op til prøve i matematik i sommer. »Jeg var da en smule nervøs, men jeg vidste jo også, at det nok skulle gå,« siger den unge lærer med en tilsyneladende ubekymret tilgang til livets udfordringer. »Jeg vidste også, at nok manglede jeg erfaring og uddannelse, men jeg vidste, at jeg havde udarbejdet nogle ret gode eksamensoplæg. Nogle byggede på rigtige budgetter fra ”Det skrå teater”. Så jeg vidste, at jeg havde styr på det.« Jeppe Sand er i dette skoleår efterskolelærer på 70 procent tid i forhold til en fuldtidsstilling. Men ved siden af har han også ganske travlt, så samlet bliver det alligevel til to jobs. Den unge lærer har haft fart på siden han forlod sit eget efterskoleophold som 16-årig.

portræt 31

I teatermiljøet handler det ofte om, hvordan man kan skubbe andre lidt væk for at få en rolle. På efterskolen handler det om, hvad vi kan skabe, hvis alle bidrager.

Pressede på og fik hovedrolle På sin vej har Jeppe Sand også nået at

have hovedrollen i en forestilling på Odense internationale musikteater, som hører under Odense Teater og en birolle i den nyeste Far til fire film. »Jeg var så optaget af at komme til at spille teater, da jeg gik i gymnasiet, at jeg lagde ansøgninger og cv ind flere gange på Odense Teater. Til sidst har de nok tænkt, at de måtte se, hvem jeg var, og så begyndte jeg at gå til hånde og fik også nogle små roller.« Den 22-årige efterskolelærer er således helt bevidst om, at der skal et vist ego til at begå sig i teatermiljøet, hvor der er rift om roller, ressourcer og en plads i rampelyset. »Derfor er det også forunderligt at have et arbejde på efterskolen ved siden af. I teatermiljøet handler det ofte om, hvordan man kan skubbe andre lidt væk for at få en rolle. Der handler det om mig.

I efterskolen er det stik modsat, for her handler det om, hvad vi kan skabe, hvis vi gør det i fællesskab, og hvis alle er med og bidrager.« Uddannelse kan vente Indtil videre har Jeppe Sand ikke selv tænkt ret meget i egen uddannelse. »Men det var da lidt tankevækkende, da jeg skulle undervise eleverne op til, at de skulle skrive deres OSO-opgaver. Min

egen uddannelseshistorie er jo ret kort, men jeg har i løbet af ganske få år tilegnet mig mange forskellige kompetencer. Jeg ved noget om at drive en virksomhed, om projektledelse og om at lave budgetter.

Det kan jeg bruge helt konkret, når vi underviser i projektledelse på efterskolen.« Jeppe Sand synes, det er helt fint, at mange unge drøner lige igennem uddannelsessystemet, men han synes også, der skal være plads til, at nogle unge vælger en anden vej. »Det kræver faktisk mod at turde gå en anden vej. Det kan godt være, forældrene ikke synes, det er så fedt, hvis deres børn vælger uddannelse fra og kaster sig ud i nogle andre projekter. Men man skal ikke undervurdere den kvalitet, der kan være i, at nogle unge har energi og tør gå efter deres drømme uden om uddannelsessystemet. På den måde har jeg ikke noget imod at være rollemodel for nogle af de unge, der vælger anderledes. Og jeg er bevidst om, at jeg er skurkemodel i forældrenes øjne,« siger Jeppe Sand og griner. »Det er en kvalitet i sig selv, at nogle tør gå andre veje, end de fleste. Det er en god kvalitet at være ansvarsfuld over for sig selv og gøre det, man kan stå inde for, og det man tror på.«

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Efterskole satte gang i en drøm Det var egentlig på Nr. Aaby Efterskole, han mødte teaterverden og det var der, han fik ideen til at arbejde videre i den retning. Eller rettere det var i sommerferien, da efterskoleåret var stoppet. »Jeg oplevede et stort tomrum, for jeg var vant til at kunne gå ned i teatersalen og lege med nogle andre. Men så tænkte jeg, at det univers må man kunne skabe på andre måder,« fortæller Jeppe Sand.

Han oprettede derfor ”Det skrå teater” i Odense sammen med en flok venner.

I første omgang som en forening, fordi 16-årige ikke kan få et virksomhedsnummer og drive momsregistret firma. Men i dag er ”Det skrå teater” en virksomhed, der kører projekter i samarbejde med Odense Kommune og samtidig tilbyder underholdning ved firmafester, receptioner og private fødselsdage.

Foruden Jeppe Sand er der tilknyttet et par håndfulde skuespillere og teknikere på freelancevilkår. Den unge skuespiller, efterskolelærer og projektmager har skabt gode relationer til kommunen, så i dag driver ”Det skrå teater” også kultur- og teaterstedet ”Skibssmedjen” for Odense Kommune.

Ved kassen i Dagli’Brugsen på Bogø, hvor eleverne har fået brugsuddeler Ulriks tilladelse til at løbe de lokales indkøb hjem, står Simone Henriksen, Aviaja Enoksen og Caroline Dannow klar i sportstøj med bøsser og de særlige indsamlingsposer.

elevautonomi i den gode sags tjeneste af: Sally Hilden, journalist

For mange efterskoler er Danmarksindsamlingen ikke bare en indsamling. Det er også her, skolerne minder eleverne om, at de har et samfundsansvar. Tre efterskoler har endda overladt indsamlingen til eleverne. Det skaber engagement, mener lærere og forstandere

D

efterskolen · no. 08 · januar 2013

er er ingen grænser for de gode ideer.

The sky is the limit, som man siger. Over hele landet har efterskoleelever siden før jul knoklet for at skrabe penge sammen til Danmarksindsamlingen. På Bogø spurtede svedige fodbolddrenge fra Grønsund Idrætsefterskole indkøb fra den lokale brugs hjem til kunderne en lørdag i januar. I Vestsjælland har de unge fra Idrætsefterskolen Klintsøgaard haft travlt med at samle sponsorgaver

ind hos de lokale virksomheder. Og Faaborgegnens Efterskole er i skrivende stund i gang med at starte et naturvidenskabeligt indsamlingsprojekt op sammen med en stor, dansk virksomhed, hvis navn indtil videre må forblive en hemmelighed.

Fælles for de tre skoler er imidlertid én ting: Eleverne har fået til opgave at løfte indsamlingen selv og uden for megen indblanding fra lærerne. For nu skal de unge tage ansvar. »Som skoleform har vi ansvar for at uddanne vores unge til at være aktive samfundsfundsborgere. Og det gør vi bedst ved at give de unge ejerskab over deres aktiviteter. Det er den måde, vi kan vise dem, at man kan rykke ved en masse ting, hvis man knokler for det,« mener blandt andre

Ingen Danmarksindsamling uden sang, heller ikke på Idrætsefterskolen Grønsund, hvor musikholdet har arbejdet koncentreret med at skrive en støttesang.

Du kan høre den og mange andre på www.efterskolernesdanmarksindsamling.dk

forstanderen på Faaborgegnens Efterskole, Michael Thagaard.

Ejerskab skaber engagement Men han er ikke den eneste, der tror på, at eleverne vokser af at gøre det selv. Idrætsefterskolen Klintsøgaard satte i december en projektuge af til indsamlingen. Eleverne fik et kort oplæg, hvor de fik at vide, at de skulle samle så mange penge ind som muligt. Men også, at det var op til dem selv at bestemme, hvordan de ville samle ind. »Det er friere end den måde, vi plejer at arbejde på, så vi har været ret spændte på resultatet,« fortæller Christian Sloth Larsen, der er lærer på skolen. Den vestsjællandske efterskole valgte Danmarksindsamlingen som tema for projektugen af flere årsager.

For det første, fordi det er en del af skolens værdisæt at lære eleverne i at deltage aktivt i samfundet. For det andet fordi det gav mulighed for en mere elevstyret arbejdsproces. »Selvom vi har haft et klart pædagogisk mål med indsamlingen, har vi som undervisere ikke været nødsaget til konstant at

danmarksindsamling 33 Da Faaborgegnens Efterskoles indsamlingsplaner ved redaktionens afslutning endnu holdes hemmelige, vises her et billede fra sidste år, hvor alle eleverne indtog blandt andet girafburet i Odense Zoo, Christiansborg og Rådhuspladsen for at gøre rent.

Washroom Outlaws, kaldte eleverne sig – og ingen kunne vide sig sikre!

kigge eleverne over skuldrene og se, om de nu også lærer det, de skal lære,« siger Christian Sloth Larsen.

På Faaborgegnens Efterskole har projektholdet 10Plus siden efteråret arbejdet med indsamlingen, der blot er en af mange aktiviteter, hvor eleverne bliver opmuntret til at tage roret, fortæller den ene af skolens to forstandere, Michael Thagaard. »Vi kan se, at der, hvor der sker mest med vores elever er der, hvor de føler det er deres projekt. Og så er det så vores opgave som undervisere at skabe rammerne og understøtte eleverne i det, de gør,« siger forstanderen.

Humor er et bærende element På Faaborgegens Efterskole har projekthol-

Beløbet er ikke det vigtigste Danmarksindsamlingen er stadig i gang, og derfor ved ingen skolerne hvor meget de ender med at samle ind. Men det er heller ikke beløbets størrelse, der er vigtigst. I hvert fald ikke på Idrætsefterskolen Klintsøgaard, fortæller Christian Sloth Larsen. Han tror, at eleverne sikkert kunne samle betydelig meget mere ind, hvis det var lærerne, der havde bestemt og arrangeret samtlige aktiviteter. Men så var det pædagogiske sigte gået tabt og formålet med projektet røget.

Hvad skolen muligvis har mistet i indsamlingsbeløb, har eleverne imidlertid fået i succesoplevelser. »Vi er, må jeg nok indrømme, ret stolte af vores elevgruppe. De har klaret opgaven enormt godt – så måske var der ingen grund til at vi var så spændte, da vi satte projektet i gang,« siger forstanderen.

bonus Danmarks Indsamling Det er DR og landets 12 største humanitære organisationer, der står bag Danmarksindsamlingen.

Efterskolerne har deltaget i Danmarksindsamlingen siden 2008, og har efterfølgende slået rekord hvert år, både på antal deltagende skoler og antal indsamlede kroner.

• Efterskolernes Danmarks Indsamling 2008/2009: 557.991 kroner.

• Efterskolernes Danmarks Indsamling 2009/2010: 891.662 kroner.

• Efterskolernes Danmarks Indsamling 2010/2011: 1.016.042 kroner.

• Efterskolernes Danmarks Indsamling 2011/2012: 1.209.262 kroner.

(42 deltagende skoler).

Flest sms-stemmer i 2011/12: Idrætsefterskolen Grønsund med 1.184 sms-stemmer.

Størst samlede beløb: Skals Efterskole med 237.38 kroner.

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Ud af ”efterskoleboblen” Ansvar er også et nøgleord på Idrætsefterskolen Grønsund, hvor eleverne primært har arbejdet med indsamlingen i fritiden. Lærer Kresten Fjord er glad for at få en anledning til at få eleverne skubbet ud af ”efterskoleboblen”, som han kalder det. »Vores elever er enormt gode til at fordybe sig i deres efterskoleophold. Nogle gange så gode, de fuldstændig glemmer, at der en anden verden udenfor. Men med indsamlingen bliver de lige mindet om, at de har et demokratisk ansvar for andre mennesker derude i virkeligheden,« siger han.

Men Kresten Fjord har også igen og igen understreget overfor eleverne, at det er frivilligt at være med i indsamlingen. De skal kun involvere sig i, hvis de har virkelig har lyst.

Det har omkring 100 af skolens 120 elever valgt, og han tror, at det skyldes én ting: »Det er deres projekt, deres ideer og deres indsamling. Vi vejleder og hjælper til undervejs, men der er ingen tvivl om, at de har absolut ejerskab over det, og det er det, der skaber deres begejstring. I starten havde jeg rimelig styr på hvad der foregik, men nu kan jeg godt mærke, at det bliver mere og mere autonomt. Det er simpelthen så fedt,« griner Kresten Fjord.

det Plus10 haft en særlig udfordring: De har skullet forvandle naturvidenskabelige discipliner til brugbare indsamlingsmetoder. Og dét har været svært for eleverne, fortæller Michael Thagaard. Men sådan en flok 16-17-årige drenge og piger er ikke begrænsede af en masse kedelig praktik, når de sidder og ideudvikler, som han siger. Han vil ikke helt løfte sløret for, hvad der er på programmet af hensyn til overraskelseseffekten.

Men indtil videre ser det ud til, at eleverne blandt andet har arrangeret et samarbejde med en større dansk virksomhed, og Michael Thagaard er spændt på hvad der kommer til at ske de næste uger. »Når eleverne får lov til at tage styringen, betyder det selvfølgelig, at der er nogle ideer, vi bliver nødt til at sige nej til. Imidlertid betyder det også, at vi får en indsamling fuld af humor, galskab og iderigdom. Det, tror jeg, er meget værdifuldt for alle involverede.«

34 efterskolernes aften

live fra efterskolernes aften af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Nord-Samsø Efterskole satsede digitalt på Efterskolernes Aften

O

verfartstiden og afhængigheden af færgernes sejlplaner gør det til en udfordring for potentielt nye elever at besøge øernes efterskoler på Efterskolernes Aften.

Nord-Samsø Efterskole tog i år konsekvensen af dette og satsede på at få digitale besøg frem for fysiske. »Vi profilerer os som en digitaliseret skole, derfor faldt det naturligt at satse på virtuelle gæster,« siger forstander Jørgen Hald.

Skolen lancerede på Efterskolernes Aften et chatforum, hvor kommende elever og deres forældre kunne både se og snakke med nogle af lærerne og med skolens nuværende elever. På hjemmesiden var der endvidere mulighed for at følge med i en livetransmitteret videorundvisning på skolen.

Live rundvisning »Livedelen var vigtig for os. Målet var, at gæsterne skulle kunne sidde hjemme og føle, at de var på skolen, også selv om det blev en rundvisning i delvis mørke,« siger

Jørgen Hald og fortæller, at knap 60 gæster kom igennem på chatten. Nogle havde dog tekniske problemer på deres egen computer, som gjorde, at de blev kastet af igen. Og en del af gæsterne var gamle elever, som lige skulle se, hvad det nye initiativ kunne. »Jeg har ikke det nøjagtige tal, men vurderer, at vi har haft reel kontakt med omkring 15 elever gennem de digitale medier, og dertil kommer de ti fysiske besøgende, som rent faktisk tog færgen her over,« siger han og betegner aftenen som en succes.

Engagerede unge Jørgen Halds succeskriterier handler ikke udelukkende om antallet af gæster, men er i høj grad også en vurdering af, hvad eleverne fik ud af arbejdet med at skabe rammerne omkring det virtuelle forløb. »Vores elever har været særdeles engagerede i arbejdet. Og for os var det en kærkommen lejlighed til at lave et projekt, hvor eleverne oplevede, at deres arbejdsindsats

reelt blev brugt til noget,« siger Jørgen Hald og fortæller, at skolen også i hverdagen vil arbejde med det nyoprettede chatrum.

Andre kan profitere af det »Vi har investeret en del midler i softwaren til chatrummet, så den vil vi også bruge i hverdagen,« siger Jørgen Hald. Han regner med, at chatten skal være åben et par timer eller mere om dagen fremover. »Man kommer ind i chatrummet via vores hjemmeside, og det er her muligt at se, om chatten er åben,« siger han og fortæller, at det vil give interesserede mulighed for løbende at skaffe sig viden om skolen.

Han synes, at det er en rigtig god mulighed for hans efterskole, blandt andet fordi den ligger, hvor den gør, men han er sikker på, at andre skoler også vil kunne profitere af at etablere et lignende chatrum. »Jeg kan klart anbefale andre at gøre, som vi har gjort,« siger Jørgen Hald. svend@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Eleverne på Nord-Samsø Efterskole chattede på Efterskolernes Aften med kommende elever

Jeg har ikke det nøjagtige tal, men vurderer, at vi har haft reel kontakt med omkring 15 elever gennem de digitale medier, og dertil kommer de ti fysiske besøgende, som rent faktisk tog færgen her over.

efterskolernes aften 35

efterskolernes aften genererer positive historier af: Svend Krogsgaard Jensen, jou

rnalist

Efterskoleforeningens evaluering af efterskolernes aften viser, at arrangementet er en succes set i forhold til antal besøgende på den enkelte skole. En vigtig effekt er desuden de positive historier om skoleformen, som arrangemente t medfødte

E

fterskolernes Aften trak tilsynelad enhar været tilfredse med foreninge ns de flere nye elever end tidligere. En kampagnemateriale. evaluering foretaget af Efterskole foreningen viser, at 55 procent af de 138 skoler, Generel tilfredshed med kampag nesom besvarede foreningens spørgesk ematerialet ma, havde flere besøgende end i 2012.

Evalueringen viser, at 80 procent af En tredjedel oplevede samme tilslu tning skolerne syntes godt eller meget godt som året før, mens kun godt 11 proc ent om kampagneplakaten. To tredjedel e af havde færre besøgende. For 83 proc ent skolerne syntes godt eller meget godt om af skolerne levede besøgstallet desu den de web annoncer, som skolerne kunn e op til eller oversteg forventningern e. bruge. Og 62 procent vurderer faceb ookArrangementet skabte megen posit iv begivenhed og fotokonkurrence som omtale i medierne. En hurtig søgn ing godt eller meget godt. Kampagnens på Infomedia, som er en database over tema bliver ligeledes vurderet posit ivt. 66 offentliggjorte artikler, viser, at rigtig procent krydser af ud for godt eller rigtig mange efterskoler har lavet udadvend te godt. aktiviteter i forbindelse med aften en.

Evalueringen gav mulighed for at Aktiviteter som lokale medier har skrive korte kommentarer som supp leskrevet om. ment til spørgeskemaet, og her er der en Værdifuld omtale Kommunikationsansvarlig i Efterskole foreningen Sune Kobberø fortæller, at en af styrkerne ved en kampagne som Efterskolernes Aften netop er, den opmærksomhed medier udviser. »Både Jyllands Posten, Politiken og Kristeligt Dagblad havde efterskole tillæg med positive efterskolehistorier freda gen inden arrangementet. Det synes, vi er et meget værdifuldt resultat af at afho lde et sådant arrangement,« siger han og tilføjer, at det også ser ud til, at skole rne

del, som ikke brød sig om kampagn ens tema.

Lidt frelst tema En række af kommentarerne pege r på, at temaet om lys og mørke har en lidt for religiøs tone. Mange går desu den på, at temaet let kan efterlade et indtr yk af selvfedme. Et billede af at dem der går på efterskole, er de rigtige, de ”frel ste”, medens dem der ikke er på efterskole er ude i mørket. »Rent sprogligt bryder jeg mig ikke så meget om at placere personer, der ikke går på efterskole, som værende nogl e der vandrer i mørket. For dystopisk for mig,« skriver en skole i sin kommen tar. svend@magasinhuset.dk

Både Jyllands Posten, Politiken og Kristeligt Dagblad havde eftersk oletillæg med positive efterskolehis torier fredagen inden arrangemen tet.

Det synes, vi er et meget værdifu ldt resultat af at afholde et sådant arrangement

Antal besøgende i forhold til sid

ste år. efterskolen · no. 08 · januar 2013

36 måltid

Efterskoleopskrifter I dette nummer præsenterer køkkenet på Horne Efterskole en opskrift, som skolen selv har udviklet.

Opskriften er blevet til i spændingsfeltet mellem det daglige horneKøkken og linjefaget horneGastro, fortæller kok og køkkenleder Uffe Truelsen.

Send jeres favoritopskrift med foto til redaktionen.

Smaskforkælet gris Til 4 personer Ca. 600 g svinekam uden eller med svær Friske krydderurter (timian-rosmarin-salvie-løvstikke m.fl.)

800 g. kartoffel ca. 200 g. renset hokaido græskar (gerne med skal) eller lign.

2 stk. alm. løg 2 stk. store gulerødder 4 stk. fed hvidløg 3 stk. laurbærblade 4 dl. hønsefond evt. vand Salt og peber Blend eller fint hak krydderurterne og smør svinet ind (det bliver bedst hvis det ligger natten over, men det kan også gøres hurtigere).

Grønsagerne renses, skrælles efter behov og skæres i grove tern ca. 2x2 cm og lægges i bunden af et smurt ildfast fad sammen med laurbærbladene. Herefter vendes lækkerierne med salt og peber, fonden hældes over og svinet lægges på toppen. Hele herligheden ryger i ovnen på ca. 150 grader i ca. 2 timer. Der skal evt. sølvpapir over og/eller tilsættes mere væde i løbet af stegningen.

SPIS SPIS SPIS – og gerne med masser af groft brød til!

nyheder efterskolen · no. 08 · januar 2013

Tilskuerbilletter udsolgt til landsstævnet Der har været rift om billetterne til de store arrangementer ved DGI's landsstævne i Esbjerg den 4. – 7. juli 2013, hvor efterskolerne spiller en afgørende rolle med det hidtil største efterskolehold.

Efterskoleholdet står for et opvisningsshow ved de to festaftener under stævnet – og det er disse to arrangementer, der meldes udsolgt til sammen med åbning og afslutning.

Det kommer ikke helt bag på arrangørerne, at der er mange, der gerne vil overvære de store festlige arrangementer til landsstævnet.

Selvom der er udsolgt på tilskuerbilletter, er der stadig en del billetter tilbage til stævnedeltagerne. En særlig pulje billetter er reserveret til stævnedeltagerne, men også her er der svundet en del i billetterne til festaftenerne og afslutningen.

Hvis ikke alle billetter, der er afsat til stævnedeltagerne, bliver købt, vil de resterende billetter blive sat til salg til tilskuere. Det vil ske den 1. maj 2013 klokken 10.00, og offentliggøres på hjemmesiden www.L2013.dk

xxxx 37

SKOLEMESSEN SKOLE MESSEN

Danmarks største fagmesse for læremidler Roskilde Kongres- og Idrætscenter 6. og 7. marts

2013

Centralværkstedet og DGI-huset Aarhus 10. og 11. april

Trine May Bjarne Reuter Keld Nørgard

Henrik Einspor Kim Blæsbjerg

Anders Colding-Jørgensen

Steen Hildebrandt Lars Qvortrup

Steen Hildebrandt NØRD’erne Rmil og Kåre

Ina Borstrøm Lisbeth Zornig

Mere end 100 udstillere og 50 gratis foredrag Forfattere i Den Røde Stol TAPAS og DEBAT Gratis kurser Følg med på

skolemessen.dk

Roskilde

Plainfor next generation

Skolemessen arrangeres af Centre for Undervisningsmidler i Danmark i et samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse og de to brancheforeninger BFU og SFU.

Aarhus

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Forfattere i Den Røde Stol TAPAS og DEBAT På sporet at den gode udvikling

38 kronik

de dumme

mødre af: Michael Klint, journalist

Journalist Michael Klint, der som tv-tilrettelægger har vundet to Cavling-priser, er aktuel med bogen De unge mødre. Han forsvarer i denne kronik de unge mødre og tv-programmet af samme navn: Virkeligheden er meget værre end på skærmen

efterskolen · no. 08 · januar 2013

D

e bliver kaldt ”De dumme mødre”, ”De tunge mødre” og meget andet nedsættende, men uge efter uge fascinerer Nadja, Hannah, Camilla og de mange andre unge mødre et fast publikum på op mod 200.000 seere. Serien har fået en særstatus på tværs af de digitale og sociale medier, som er uden sidestykke. Tal fra to fansider på Facebook viser, at der er til sammen 40.000 fans og over 100 relaterede Facebook-grupper, hvor brugerne diskuterer og parodierer de medvirkende. Hvorfor er det populært?

Måske fascinerer de unge mødre, fordi de afspejler noget i tiden, nemlig moderskabets aktuelle betingelser. Medieforskere har blandt andet hæftet sig ved, at veluddannede kvinder nyder at ”bearbejde deres egen præstationsangst og dårlige samvittighed ved at sammenligne sig med de unge mødre”, som de opfatter som mindre ambitiøse og seriøse. De ser på dem ”på samme måde som man betragter dyr i zoologisk have” (Karen Hvidtfeldt: ”Medieret moderskab”, Kvinfo.dk, 24. februar 2010).

For mig at se udforsker seerne grundlæggende en kamp i en ung kvinde, der ønsker at blive forstået, som ønsker magt over sin egen krop og sin egen tilværelse, og som derfor realiserer et i nogle tilfælde irrationelt ønske om at blive mor. Derfor bliver de outsidere, der går mod strømmen, hvilket jeg synes er fascinerende.

Men holdningen hos mange kritikere af serien er ofte den, at de unge kvinder burde tænke sig om og vente med at få børn. Ligesom flertallet. Det skydes måske, at det nye ”normale” tidspunkt for at blive forældre har rykket sig markant til op i 30erne, og at de nye ”normale” forældre dermed er kommet endnu mere på afstand af teenagemødrene.

Kløften er stor, og forståelsen og tolerancen er måske derfor ikke mere den samme. De unge mødre er blevet forkerte mødre, eller ligefrem dumme mødre. Og deres egne mødre var sikkert også dumme mødre. Det hele kommer af en ond cirkel, som burde brydes, hedder det.

Tv-serien har på den baggrund delt vandene og givet anledning til debat.

Beskriver virkeligheden Det begyndte allerede med seriens start i 2005, men tog fart i 2009, da et speciale fra to RUC-studerende og en artikel i dagbladet Information bragte en række fordomme om tv-serien til torvs. De RUCstuderende beskrev, hvordan en snæver gruppe veluddannede kvinder fnisede over de unge mødres grimme hjem eller deres kunstige negle med tossede farver, og hvordan de blev forargede over, at de unge mødre røg, mens deres børn var til stede.

Informations-artiklen De Dumme Mødre citerede nogle hånlige hjemmesider: Det sjoveste er, at de faktisk er så dumme, at de

ikke fatter, hvad de selv siger. Hold da kæft!

Hvordan kan man være så dum? De bryder sgu da alle rammer for uvidenhed.

I artiklen anklages producenten af tv-serien, Kaare Sand, for at udstille de unge mødre og lave freak tv. Det afviste producenten, der dengang som nu holder fast i, at programmerne blot beskriver virkeligheden.

Dagbladet Information havde så en ny vinkel på tv-serien året efter. Nu mente man ikke, at unge mødre blev udstillet som dumme, men at de blev glorificeret, at de ligefrem fik en problematisk stjernestatus.

Anledningen var, at socialministeren mente, at nogle teenagere målrettet gik efter at blive gravide for senere at kunne blive berømte tvkendisser, og at tv-programmerne fik antallet af teenagemødre til at stige. I artiklen kunne man blandt andet læse: Socialminister Benedikte Kiær (K) frygter, at tv-serien vil få antallet af teenagemødre til at stige.

Ministeren blev citeret for, at serien idylliserer og glorificerer teenagemødre og giver dem stjernestatus. ”Jeg har desværre hørt om enkelte tilfælde, hvor piger, som er i en meget sårbar social situation, giver udtryk for, at de målrettet går efter at blive gravide, så de kan komme med i programmet,” siger ministeren.

Tv-producenten Kaare Sand afviste påstandene. De blev også afvist af fagfolk og organisationer som Sex og Samfund og

Mødrehjælpen. Og sidst i artiklen kunne man interessant nok læse følgende: ”Ifølge Danmarks Statistik har antallet af unge mødre mellem 14 og 20 år ligget nogenlunde stabilt de seneste år. Sidste år (2009, red.) drejede det sig om 1738, hvilket er 123 flere end i 2007, men 90 færre end i 2008.”

Hverken avisen eller ministeren fulgte op på sagen. Der var heller ikke meget at følge op på. Tallet har de sidste par år ligget mellem 800 og 900. Dokumentationen manglede og fagfolkene var anonyme. Der dukkede heller aldrig en eneste ung mor op, der kunne understøtte påstanden.

I øvrigt viste tallene sidst i artiklen et mindre fald i antallet af teenagemødre. En tendens, der fortsatte i årene efter. Så hvis tv-programmerne har nogen effekt, så er den måske nærmest den modsatte, nemlig at serien skræmmer unge piger fra at blive mødre.

Er unge dårlige mødre?

Og kritikken af tv-serien fortsatte. Mødrehjælpen føjede i 2012 et nyt ord til debatten: Stigmatiseret. Tv-serien brændemærker

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Ville nedgøre tv-serien Som i mange sager, hvor medierne får skyld for at udløse uønskede handlinger i befolkningen, er det sjældent budbringeren, der er årsagen. Og når socialministeren, fagfolk og journalister på Information ikke drog den modsatte konklusion og forklarede, at tv-serien måske nærmere afskrækkede teenagere fra at få børn, så skyldtes det måske bare, at formålet var et andet, nemlig at nedgøre tv-serien. Den slags tv er blandt de politisk korrekte noget bras, for det bliver sendt på en betalingskanal; det er nok kun lavet for at tjene penge, og det ligner jo også en reality-serie.

Tilbage stod, at tv-serien på en temmelig uretmæssig baggrund fik et noget blakket ry.

Men seerne var ligeglade og hang trofast på uge efter uge og gør det stadig i skrivende stund.

De RUC-studerendes undersøgelse var inde på, hvorfor nogle af de politisk korrekte elsker at hade tv-serien. Den påpegede, at de unge mødre giver reaktioner hos især veluddannede kvinder, som svarer til dengang, hvor det finere borgerskab følte sig hævet over og grinede af de jævne folk på gaden. Tv-serien giver mulighed for at blive opmærksom på sine egne fordele og sin egen glamour, hed det, og programmet bekræfter klasseforskelle, hvor kvinderne ser sig selv som de respektable og får defineret de lavere klassers kvinder som urespektable.

Det bekræfter kvinderne i deres idealer og giver dem selvtillid.

40 xxxx

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Tv-serien om de unge mødre kan åbne vores øjne for en verden, vi ellers ikke ser. Serien gør os klogere på de unge mødre, får os til at respektere deres valg, lytte til dem, forstå deres verden og deres problemer. eller stempler på en negativ måde de unge mødre. De kunne kun vanskeligt træde ud af stereotypens skygge, hed det.

Argumentationen byggede på et eksempel, hvor en forstanderinde under Mødrehjælpen skrev om en ung mor, der i en bus følte sig nedgjort, fordi de andre passagerer stirrede på hende, som om hun var en af de dårlige mødre fra tv-serien.

Så hvis de unge mødre i tv-serien ikke i forvejen følte sig som dårlige mødre, så kunne de så her indirekte læse, at det var de altså, og at deres medvirken i tv også ødelagde alle andre unge mødres image.

Men forudsætningen for påstanden må jo i givet fald være, at de unge mødre i tv-serien generelt af seerne ses som dårligere mødre.

Er de virkelig det?

Der har hen over årene været godt 70 medvirkende mødre i tv-serien. Hvis de var så dårlige mødre, som forstanderinden indirekte hævder, så var en del af deres børn vel også fjernet og anbragt uden for hjemmet, frivilligt eller tvangsmæssigt. For med mindre man definerer dårligt moderskab utroligt bredt og meget individuelt, så må man vel retfærdigvis tage udgangspunkt i den af samfundet vedtagne grænse for dårligt moderskab.

Den hedder misrøgt, og lige præcis misrøgt og unge mødre er der i den grad fokus på i kommunerne. Som ingen anden gruppe af mødre i dette land bliver de unge mødre overvåget og kontrolleret med henblik på deres forældreevner.

Min gennemgang af tv-serien viser, at myndighederne kun er skredet til tvangsanbringelse uden for hjemmet i fem tilfælde.

Altså fem ud af 70, og to af disse tvangsfjernelser viste sig ikke at holde i retten. I det ene tilfælde havde myndighederne rejst falske voldsanklager mod moderen og fængslet hende i et halvt år. I det andet tilfælde tabte kommunen i retten efter i tre år at have overvåget og samlet beviser mod den unge mor. Man måtte altså give børnene tilbage til de to unge mødre.

Der er altså reelt kun tre unge mødre ud af de 70 medvirkende henover flere hundrede programmer i en periode på syv år, hvor man officielt har kunnet tillade sig at betegne mødrene “dårlige” mødre. Det er en meget lav procentdel, og det er langt under den procentdel, der gælder for den ge-

nerelle andel af tvangsfjernede børn blandt teenagemødre herhjemme, som er på knap 10 procent.

Med andre ord: Hvis man skulle anklage tv-programmet for noget, så skulle det faktisk være det modsatte, nemlig at serien tegner et lidt for lyserødt billede af virkeligheden som teenagemor i Danmark.

Bedre mødre af at komme i tv Så hvem dømmer hvem? Er det tv-programmerne, der dømmer og brændemærker de unge mødre, eller er det de såkaldte eksperter, der ser tv som fanden læser biblen? Og med hvilken ret og hvilken indsigt kritiserer de indirekte disse mødrenes opførsel i tvserien? For det er jo det, vi snakker om, de medvirkendes pasning og opførsel, deres håndtering af børnene.

Man er tilsyneladende en dårlig mor, når man spiser og lever anderledes, end eksperterne forventer. Når der ikke er faste måltider og faste sengetider i hjemmet. Når man som nybagt mor er usikker og uerfaren.

Problemet er bare, at det ikke er tv, der har skabt den virkelighed. Og der findes mig bekendt ingen undersøgelser eller videnskabelig dækning for påstanden om, at tv eller andre medier generelt gør livet værre for udsatte grupper, bare fordi mediet beskæftiger sig med dem. Snarere tværtimod.

Man kan med lige så stor troværdighed hævde det modsatte. Nemlig at de unge mødre bliver bedre mødre af at komme i tv.

Føler sig ikke som tabere Og så til argumentet om, at det er freak-tv og at det udnytter mødrene. Det er ikke, hvad mødrene fra serien fortæller. De siger tværtimod, at det nærmere har styrket deres selvværd, givet respekt omkring deres person og øget støtten til dem. De fortæller om støttegrupper og pengehjælp. Seerne vil gerne hjælpe de unge mødre, det er nok en naturlig og human reaktion, når man ser folk i problemer, frem for at se ned på dem.

De unge mødre, jeg har snakket med (knap 20), medvirker i tv-serien, fordi de har lyst og interesse i det. De føler sig ikke som

tabere. De føler sig ikke som dårlige mødre.

De føler sig ikke stigmatiseret. Nej, de bruger medierne. Alt hvad de kan. På alle platforme, på Facebook, på Twitter osv. De skriver blogs og dagbøger, og de ringer tit selv til redaktionerne, når der er sket noget nyt i deres liv. De kan faktisk godt lide opmærksomheden. Ja, nogle af de unge mødre er vilde med den.

Hvorfor tager Mødrehjælpen og andre så de farvede briller på og vælger nogle negative sekvenser ud for at ophøje dem til eksempler på, at folk elsker at hade de unge mødre og gøre grin med dem? Hvorfor fokusere på nogle få hjerteløse personer, der åbenbart ikke har noget bedre at foretage sig end at gøre grin med andre? Hånlige tåber, der formentlig gør grin med handicappede, muslimer, jøder, hvem som helst, fordi de dybest set ikke tænker sig om?

Der er mange ting, som mennesker ikke bryder sig om at se i medierne. Men skal man skrinlægge populære, debatskabende udsendelser, fordi nogle få smagløse seere lufter deres fordomme eller griner af de medvirkende. Fordi nogen tror, at de bliver nedstirret og nedgjort i bussen på grund af en bestemt tv-serie? Nej, det er deres problem, i mindre grad de medvirkendes og slet ikke tv-programmernes.

Skulle vi ikke hellere se på, hvad serien om de unge mødre ellers kan? Nemlig åbne vores øjne for en verden, vi ellers ikke ser, en del af Danmark, som vi ikke troede fandtes. En serie, der gør os klogere på de unge mødre, får os til at respektere deres valg, lytte til dem, forstå deres verden og deres problemer?

Tv-programmet og de unge mødre lider mindre under egne fejl end under såkaldte eksperters malplacerede fordomme.

Artiklens forfatter har skrevet bogen De unge mødre

Få en hf-uddannelse i et fantastisk studiemiljø Kom til åbent hus, hvor du kan se “huset” og få noget at vide om VUC’s spændende hf-uddannelser for både unge og voksne.

Åbent hus

Lørdag d. 2. feb. kl. 11-13

Sønderborg, Løkken 1 VUC tilbyder hf på 2 og 3 år Show med Omar Marzouk Rundvisninger

Hf – Vælg mellem flere linjer - Science - Sundhed - Kultur

Få en snak med kursister og vejledere

- Hf Lighthouse - Medie International design - Hf for ordblinde og innovation - Hf Sport

Du låner en iPad/MacBook på VUC

vucsyd.dk

7361 3334 post@vucsyd.dk

42 projekt

Foto: Tine Hvolby

industriprojektet fortsætter til næste år af: Sally Hilden, journalist

Efterskoler, virksomheder og ungdomsuddannelser i industriprojektet er klar til at fortsætte samarbejdet. Også selvom ingen endnu ved, om projektet får støtte til gennemførslen af endnu et skoleår

efterskolen · no. 08 · januar 2013

D

et er ikke slut med at give unge mulighed for at prøve kræfter med naturvidenskab i praksis. Ikke hvis det står til de ungdomsuddannelser, efterskoler og virksomheder, der har deltaget i Industriprojektet. De mødtes i midten af januar for at gøre status og udveksle erfaringer. »Særligt positivt var det, at deltagende skolefolk og virksomheder meldte samstemmigt tilbage, at de vil fortsætte med samarbejdet i det kommende skoleår,« fortæller pædagogisk konsulent og projektkoordinator i Efterskoleforeningen, Christine Sestoft.

Haldor Topsøe er en af de virksomheder, der har besluttet at fortsætte efterskolesamarbejdet. For selvom resultaterne på den korte bane er svære at måle, og selvom samarbejdet koster virksomheden ressourcer, har Industri-projektet en vigtigt funktion, siger HR manager Ole Stahl.

»Vi gør det her, fordi vi tror på, at det på sigt er afgørende, at vores unge får øjnene op for, at det er spændende at beskæftige sig med naturvidenskab. Vi kan se, at det tænder noget i øjnene på dem, når de møder vores forskere og ser, hvordan naturvidenskab bliver anvendt i praksis,« fortæller han.

Virkeligheden er værdifuld Også på Han Herreders Ungdomsskole, hvor 14 elever på skolens science-hold har deltaget i projektet, har man bestemt, at det ikke er slut med tæt samarbejde mellem EUC-Thisted og virksomheder – og en god portion praktisk erfaring til eleverne. »Vores elever reagerer meget positivt, når de kan se, at det de laver har mulighed for at blive til virkelighed. Det er værdifuldt, så det er klart, at det ikke er noget, vi er parat til at give slip på,« fortæller lærer Jens Andersen.

Ligesom de øvrige efterskoler, erhvervs- og ungdomsuddannelser og virksomheder ser de derfor lige nu på, hvordan man kan løfte opgaven ind i det kommende skoleår – med eller uden fortsatte fondsmidler fra Industriens Fond. »Jeg håber, at vi får mulighed for at køre endnu et skoleår i Industriprojektet, men uanset hvad så er jeg helt sikker på, at vi kommer til at se flere af den her slags samarbejder på tværs af virksomheder, efterskoler og ungdomsuddannelser i fremtiden. Erfaringen viser entydigt at den type samarbejder er meget frugtbare for alle parter – ikke mindst eleverne,« siger Christine Sestoft.

Praksisdelen af foreningens arbejde med projektet slutter til sommer. Herefter vil der blive udarbejdet film- og vejledningsmateriale til brug for virksomheder og skoler, der kunne tænke sig at prøve kræfter med lignende samarbejder.

info 43

bliv klogere før årsmødet Fredag før Efterskoleforeningens årsmøde gennemføres tre kursustilbud på Hotel Nyborg Strand

K

blot nogle af de spørgsmål, som kommunikationskurset giver svar på.

Kommunikation, profilering og brug af sociale medier Hvordan sikrer I, at jeres efterskole skiller sig ud fra mængden? Hvilke værktøjer og overvejelser skal der til, hvis man vil skabe et unikt brand?

Hvordan integrerer man naturligt de sociale medier i hverdagen? Og kan man bruge sine elever til at skabe målrettet kommunikation? Det er

Spring ud på dine skæve ben – efterskolerne som springbræt til ungdomsuddannelserne Hvilke tiltag og aktiviteter skal der til, for at de unge kan klare sig i en fremtid, som er svær at forudsige?

Konferencen sætter fokus på dannelsesbegrebet som indimellem opleves som fraværende i uddannelsespolitikken. Der gives også praktiske bud på, hvordan en række efterskoler kvalificerer eleverne til fremtiden. Dagen slutter med en paneldebat mellem folk fra ungdomsuddannelserne og en række forskere.

ommunikation, springbræt til ungdomsuddannelse og opgør med konkurrencestaten er temaerne for de tre fredagskurser til Efterskoleforeningens årsmøde. program og tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk under kurser

Opgør med konkurrencestaten Vi har udviklet en samfundsmodel, præget af vanetænkning, central styring og bureaukratisk kontrol, og man kan spørge sig selv, om dette virkeligt er den rigtige vej for Danmark og det danske uddannelsessystem, eller om vi endnu engang kan finde en særlig dansk model, der er nyskabende og passer bedre til Danmark og vores ønsker for fremtiden?

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte!

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.

Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Bogetorp.indd 1

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.

• Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne.

• Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

30/06/10 21.15

44 jobannoncer

KONGEÅDALENS KONGEÅDALENS EFTERSKOLE EFTERSKOLE KONGEÅDALENS EFTERSKOLE SØGER NY FORSTANDER PR. 1. AUGUST 2013 SØGER NY FORSTANDER PR. 1. AUGUST 2013 SØGER NY FORSTANDER PR. 1. AUGUST 2013

Vores forstander går på pension, og skolen skal hermed Vores forstander går på pension, og skolen skal hermed ansætte en ny. Kongeådalens Efterskole er oprettet af FDF i 1979.

Vores forstander går på pension, og skolen skal hermed ansætte en ny. Kongeådalens Efterskole er oprettet af FDF i 1979. ansætte en ny. Kongeådalens Efterskole er oprettet af FDFHenvendelse vedrørende stillingen kan ske til bestyrelsesformand Peter Hundei 1979.

VI FORVENTER FORVENTER DU DU HAR: HAR: VI VI DU HAR: • FORVENTER Tilknytning til FDF eller lignende børne- og ungdomsarbejde.

• Tilknytning til FDF eller lignende børne- og ungdomsarbejde.

VI DU HAR: • Tilknytning til FDF eller lignende børne- og ungdomsarbejde.

Interesse for efterskolelivet.

• FORVENTER Interesse for efterskolelivet.

• • • • • •

Interesse for efterskolelivet.

Såvel økonomisk som administrativt overblik.

Tilknytning til FDF eller lignende børne- og ungdomsarbejde.

Såvel økonomisk som administrativt overblik.

Såvel økonomisk som administrativt overblik.

Visioner for skolens fremtid, som udleves i fællesskab med Interesse for efterskolelivet.

Visioner for skolens fremtid, som udleves i fællesskab med Visioner for skolens fremtid, som udleves i fællesskab med medarbejdere, bestyrelse, elever og forældre Såvel økonomisk som administrativt overblik. medarbejdere, bestyrelse, elever og forældre.. medarbejdere, bestyrelse, elever og forældre.

Visioner for skolens fremtid, som udleves i fællesskab med medarbejdere, bestyrelse, elever og forældre.

VI VI TILBYDER: TILBYDER:

Henvendelse vedrørende stillingen kan ske til bestyrelsesformand Peter HundeHenvendelse vedrørende stillingen kan ske til bestyrelsesformand Peter Hundebøll på telefon 29443999 eller til forstander Jes Imer på telefon 22918533 bøll på telefon 29443999 eller til forstander Jes Imer på telefon 22918533 bøll på telefon 29443999 eller til forstander Jes Imer på telefon 22918533 Henvendelse vedrørende stillingen kan ske til bestyrelsesformand Peter HundeAnsøgningsfrist søndag d. 17. februar kl 12. bøll på telefon 29443999 eller til forstander Jes Imer på telefon 22918533 Ansøgningsfrist søndag d. 17. februar kl 12.

Ansøgningsfrist søndag d. 17. februar kl 12.

Ansøgning med relevante bilag sendes til bestyrelsesformand Peter Hundebøll Ansøgningsfrist søndag d. 17. februar kl 12.

Ansøgning med relevante bilag sendes til bestyrelsesformand Peter Hundebøll Ansøgning med relevante bilag sendes til bestyrelsesformand Peter Hundebøll på peterh@FDF.dk på peterh@FDF.dk på peterh@FDF.dk Ansøgning med relevante bilag sendes til bestyrelsesformand Peter Hundebøll Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler lørdag d. 23. februar 2013. på peterh@FDF.dk Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler lørdag d. 23. februar 2013.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler lørdag d. 23. februar 2013. www.keskole.dk Hele stillingsopslaget og info om skolen ses på www.ke-skole.dk Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler lørdag d. 23. februar 2013.

Hele stillingsopslaget og info om skolen ses på www.ke-skole.dk Hele stillingsopslaget og info om skolen ses på www.ke-skole.dk Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Hele stillingsopslaget og info om skolen ses på www.ke-skole.dk Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

VI TILBYDER: • Fyldt efterskole.

• Fyldt efterskole.

VI TILBYDER: • Fyldt efterskole.

En alsidig efterskole med en række faglinier og niveaudelt undervisning • En alsidig efterskole med en række faglinier og niveaudelt undervisning En alsidig efterskole med en række faglinier og niveaudelt undervisning i de fleste af prøvefagene.

• Fyldt efterskole. i de fleste af prøvefagene. i de fleste af prøvefagene.

En skole med tradition for spændende og anderledes lejrskoler og • En alsidig efterskole med en række faglinier og niveaudelt undervisning • En skole med tradition for spændende og anderledes lejrskoler og • En skole med tradition for spændende og anderledes lejrskoler og udlandsture. i de fleste af prøvefagene. udlandsture. udlandsture.

En dygtig og engageret personalegruppe.

• En skole med tradition for spændende og anderledes lejrskoler og • En dygtig og engageret personalegruppe.

• En dygtig og engageret personalegruppe.

FDF kraftcenter. udlandsture.

• FDF kraftcenter.

FDF kraftcenter.

Nyere forstanderbolig.

• En dygtig og engageret personalegruppe.

• Nyere forstanderbolig.

Nyere forstanderbolig.

• FDF kraftcenter.

Kongeådalens Kongeådalens Efterskole, Efterskole, • Nyere forstanderbolig.

Kongeådalens Efterskole,

Dovervej Dovervej 19, 19, Dover, Dover, 6660 6660 Lintrup, Lintrup, 74855333, 74855333, info@keskole.dk info@keskole.dk Dovervej 19, Dover, 6660 Lintrup, 74855333, info@keskole.dk Kongeådalens Efterskole, Dovervej 19, Dover, 6660 Lintrup, 74855333, info@keskole.dk

Indskolingslærer til Egebakkeskolen, Brabrand

Annoncefrist

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Blad nr. 9 udkommer 21. februar 2013 Annoncefrist 8/2.

Kontakt Hanne Skøtt tlf. 33179586, annonce@efterskoleforeningen.dk

Grundet udvidelse af skolen søger vi til august 2013 en lærer, som kan påtage sig at stå i spidsen for 24 elever i 0. klasse og lede dem – og deres forældre ind i skoleverdenen og Egebakkeskolens kultur.

Du skal følge klassen som dansk- og klasselærer i indskolingsforløbet og gerne være indskolingens kompetente og engagerede natur/teknik- og idrætslærer.

Vi arbejder målrettet med klasseledelse og musisk-kreative tilgange til læring og forventer at du kan byde ind med dine erfaringer her.

Egebakkeskolen er en fri grundskole i Brabrand. Vi har ca. 230 elever i ét spor, men udvider til sommer skolen, idet vi optager to 0. klasser. Læs mere om skolen på www.egebakkeskolen.dk Vi forventer, at ansøgere besøger skolen på ét af flg. tidspunkter: tirsdag, den 22. januar eller onsdag, den 23. januar. Begge dage kl. 14.00 – ca. 16.00. Tilmelding til skoleleder Lisbeth Rasmussen på nedenstående mail eller tlf.

Ansøgning med relevante bilag skal være skolen i hænde på egebakkeskolen@egebakkeskolen.dk senest tirsdag den 29. januar kl. 10.00.

Ansættelsessamtaler afholdes den 4. og 6. februar fra kl. 14.00.

Egebakkeskolen

Holmstrupgårdvej 32, 8220 Brabrand · 8624 6061 www.egebakkeskolen.dk

jobannoncer

45

Dansk Friskoleforening søger sekretariatsleder Genopslag Dansk Friskoleforening søger ny leder af foreningens sekretariat, som består af otte medarbejdere. Sekretariatet servicerer vores 273 medlemsskoler, som er spredt over hele landet. Rådgivningen af medlemmerne har høj prioritet på sekretariatet, hvorfor den daglige konsulentfunktion er central i den opslåede stilling. Vi forventer desuden, at den nye sekretariatsleder kan indgå i et tæt samarbejde med den politiske ledelse og har lyst til at sætte sit fingeraftryk på den fortsatte udvikling af sekretariatet.

Ansættelse kan ske fra 1. marts 2013 – dog senest 1. august 2013.

Stillingen forudsætter et godt kendskab til de frie skoler, og dette vil spille en væsentlig rolle for at komme i betragtning til stillingen.

På Dansk Friskoleforenings hjemmeside www.friskoler.dk kan du læse mere om stillingsindholdet, og du er velkommen til at kontakte landsformand Ebbe Lilliendal på 21723380 eller ebbe@friskoler.dk, hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget.

Vi ser frem til din elektroniske ansøgning, som sendes til job@friskoler.dk senest mandag den 18. februar 2013 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 9.

Kværs Idrætsfriskole søger skoleleder Kværs Idrætsfriskole søger en skoleleder med en profil, der går i harmoni med ekstra idræts- og sprogundervisning.

Kværs Idrætsfriskole starter op til august 2013, hvor den kommunale folkeskole lukker. Elevgrundlaget for skolen er 100-120 elever, og vi starter op med 30 elever i 0. – 4. klassetrin. Der vil være tilknyttet SFO, og du vil indgå i tæt samarbejde med børnehaven, der ligger på samme grund i helt nye bygninger.

Friskolen ligger i grænselandet, og har tilknyttet 2 nye sportshaller. Derfor er skolens naturlige fokusområder idræt og sprog.

Vi forventer af dig som ny skoleleder: • Talent for god ledelse, synlighed og gode samarbejdsevner

•

Kan holde overblik og træffe korrekte beslutninger Bevidst om værdien i et børneunivers, hvor skolen fungerer i tæt samarbejde med børnehaven Deltagelse i lokalområdets aktiviteter

Vi kan tilbyde: • En skole med unikke sportsfaciliteter • En god forældre opbakning • Løn efter gældende overenskomst • Ansættelse pr. 1. juli Se mere på skolens hjemmeside www.kvaersfriskole.dk eller kontakt formand for skolebestyrelsen Jens Good, 2125 7492, good@bbsyd.dk.

Er ovenstående lige noget for dig, og vil du være med til at gøre en forskel for skolen, og dens børn, så send en ansøgning til good@bbsyd.dk.

Ansøgningsfrist 20. februar 2013.

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Der er et stærkt lokal engagement i de tre små landsbyer, der er opland til skolen.

• •

46 jobannoncer

Morsø Frimenighed søger præst Vi søger præst til en fuldtidsstilling pr. 1. maj 2013 eller snarest derefter, da vores nuværende præst har fået anden stilling.

Vi er en aktiv og velfungerende menighed, der hører til i Ansgarskirken i Øster Jølby på Mors. Byen har friskole, folkeskole, efterskole og et idrætscenter samt gode indkøbs- og transportmuligheder til Nykøbing og Thisted, hvor der er gymnasier m.m. fx et aktivt musikog teaterliv.

Vi har foruden fuldtidspræsten ansat en dygtig præst i en kvart stilling. Det betyder, at du får friweekend en gang i måneden.

Præsterne, organisten og kirkesangerne har et fint samarbejde om at udvikle det musikalske område, så vi har et godt musikliv i og omkring kirken.

Konfirmandholdet er på ca. 15 børn.

Bogholder/skolesekretær til

Kalundborg Friskole Vores dygtige og afholdte sekretær går på pension.

Derfor skal vi bruge en afløser for hende d. 1. april 2013.

Der er tale om en stilling på 30 timer ugentligt.

Hvis du kunne tænke dig et særdeles alsidigt, krævende og spændende job, skulle du måske læse hele stillingsopslaget på

www.kalfri.dk Vi forventer mange ansøgninger – så du skal have solid erfaring og uddannelse inden for bogholderi/ administration.

Vi skal have din ansøgning senest mandag d. 18. februar kl. 12.

Menighedsrådet er aktivt og kommer i vidt omfang til gudstjenester og arrangementer i præstegården og hjælper til med det praktiske ved arrangementer.

Både kirken, der er fra 1871, og vores rummelige præstegård med konfirmandstue, der ligger ved kirken, er nyrestaurerede. Du kommer til at bo på særdeles favorable vilkår i præstegården.

Vores menighed har stolte traditioner. Den blev grundlagt som valgmenighed i 1869 og omdannet til frimenighed i 1883. Vi er landets største grundtvigske frimenighed med ca. 1400 medlemmer.

– friskole med opstart august 2013

Vi ønsker, at vores nye præst skal være et åbent og engageret menneske med godt kendskab til det folkelige, som er vant til at arbejde selvstændigt og • med evne til formidling • med åbenhed og initiativ i forhold til menighedens liv og virke • med lyst til at engagere både unge og ældre • med lyst til at engagere sig i det kulturelle liv i området

Friskolen Vellev er en nystartet friskole, der tager over fra den nuværende kommuneskole i august 2013.

Vi ser helst, at du er uddannet teolog, men også andre ansøgere kan med de rette kvalifikationer komme i betragtning.

Vi søger en synlig leder, der – vil sikre at skolen er en attraktiv arbejdsplads for både børn og lærere, så alle blomstrer og udnytter deres kompetencer maksimalt.

– er god til at kommunikere klart, både internt og eksternt.

– brænder for friskoletanken og deler vores vision om at gøre Friskolen Vellev til en god skole både fagligt og socialt.

– vil lægge den pædagogiske linie, stå i spidsen og deltage aktivt i undervisningsteamet.

– ønsker at være med til at tegne skolen udadtil.

Vi tilbyder en god løn i lønramme 31-34 efter anciennitet med rådigheds- og præstetillæg, jf. funktionærloven.

Frimenigheden melder endvidere præsten ind i Pensionskassen af 1950 og betaler pensionsbidrag dertil. efterskolen · no. 08 · januar 2013

Skoleleder

Vi søger en ildsjæl, der vil stå i spidsen for opstarten af vores nye friskole og lægge en klar kurs, baseret på vores værdigrundlag: – En skole, hvor børn får lyst til at lære under fællesskab, faste rammer og tryghed.

– En skole, hvor børn er engagerede og lærer at tage medansvar for sig selv og sine omgivelser.

– En skole, hvor faglighed og fællesskab er i fokus.

– En skole, der tager udgangspunkt i det enkelte barn.

– En skole, der vægter sundhed, bevægelse og miljøbevidsthed.

Yderligere oplysninger om Morsø Frimenighed kan ses på vores hjemmeside www.morsoefrimenighed.dk.

Du er også velkommen til at kontakte menighedsrådsformanden Henning K. Poulsen, tlf. 97 74 18 87 eller præsterne Hanne Dahl, tlf. 22 88 15 38 og Peter Haandsbæk Jensen, tlf. 42 43 09 57.

Bag Friskolen Vellev står et aktivt lokalsamfund med stærkt sammenhold og stor opbakning om den lokale skole. Der er på nuværende tidspunkt indskrevet 63 elever.

Ansøgningen sendes pr. mail til henningp@sol.dk senest d. 15. februar 2013.

Din ansøgning sendes på mail til Kim Hammershøj – kvh@friskolen-vellev.dk – senest den 15. februar 2013, men gerne snarest, da vi løbende vurderer de indkomne ansøgninger.

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem FM og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 373.098 - 443.868.

For mere information se vores hjemmeside – www.friskolen-vellev.dk eller kontakt formand for skolebestyrelsen, Kim Hammershøj – kvh@friskolen-vellev.dk, tlf. 36 46 81 52.

rejseannoncer

47

Skolerejser til alle europæiske storbyer Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skræddersyede studierejser til alle europæiske storbyer.

KontaKt os og få et tilbud:

44 94 60 90 info@grupperejsebureauet.dk

toP 5 destinationer:

berlin: TV-tårnet og Stasifængsel ............

Prag: sort teater og gult marked ............ bruxelles: EU og Waterloo ...................

Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........

eller se alle vores rejsemål på

grupperejsebureauet.dk ...... det er os, du kommer tilbage til

Ny hjemmeside på

www.up-travel.dk

Bestil næste års skolerejse i god tid - og få flere valgmuligheder!

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Tjekkiet og Østrig

Ring eller mail efter et uforpligtende tilbud!

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow …

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Adventurerejser:

48 rejseannoncer

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin

Caravelle 2,5 TDI automatic · 150 HK

SKOLEREJSE TIL

PRAG

5 dg./4 nt. fly fra kr.

1.690

Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

kilRoyGRouPs.com

Årgang: 2008.

Frikørt taxa i tip-top stand sælges. Helt køreklar, 8-peroner + fører.

Vognen er gennemgået fra A til Z hos VW i Tyskland og har bl.a. helt nyt ventilhus.

Står meget flot og bør ses – og prøves.

Km: 323.000 – med mindst det samme tilbage i motoren.

.500

: 228 Pris

Henvendelse på tlf. 26 73 12 09

www.berlinspecialisten.dk

Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

Forslag til skolebesøg: • Theresienstadt • Besøg på Skoda-fabrikkerne • foredrag ved tidl. ansat på den danske ambassade

Annoncer

Kontakt os for mere information: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

Kontakt Hanne Skøtt tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk

GøR skoleRejsen en klAsse bedRe

berlin med bus fra kr.

Superpriser på skolerejser - med bus eller fly KRAKow • med egen bus • 6 dage/3 nætter ...........

KRAKow • med fly • 5 dage/4 nætter .........................

fra kr. fra kr.

1.330 1.855

Top 3 studiebesøg: Auschwitz • Foredrag i Det Nordiske Hus • Virksomhedsbesøg

AMSTERdAM • med bus • 6 dage/3 nætter ................

AMSTERdAM • med fly • 5 dage/4 nætter ..................

fra kr. fra kr.

1.335 2.025

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Top 3 studiebesøg: Kanalrundfart • Virksomhedsbesøg • Zaanse Schans, Marken & Volendam

wiEN • med fly • 5 dage/4 nætter ...............................

fra kr.

1.795

Top 3 studiebesøg: Opel bilfabrik • FN-byen • Kraftværket “Wien Freudenau”

duBLiN • med fly • 5 dage/4 nætter ...........................

fra kr.

2.165

Top 3 studiebesøg: Kilmainham Gaol • Guinness Storehouse • Wicklow Mountains

Kontakt Louise på tlf: 46 91 02 49 lokl@team-benns.com

Mød os på facebook.com/TeamBenns

685 pr. person 4 dg/3 nt.

TEAM BENNS ER: • Flest rejsemål & bedste priser • Kompetent/erfaren • Stort fagligt program • Tryghed & sikkerhed • Vi gør arbejdet for dig

annoncer

Tjekkiet

... og action i Spindleruv Mlyn Kald det bare Spindl

49

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Oplevelser, der skal opleves!

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

Præsentationsrejse 17. - 21. april 2013 Se det fulde program på www.skoleungdomsrejser.dk Tilmeld dig senest 5/2 2013

MARKEDSPLADSEN KØB-SALG-BYTTE-GIVES VÆK

Adventure i Spindl Seværdigheder i Prag Unikke lokale guider Få gratis programforslag

Send tekst til hs@efterskoleforeningen.dk

Sommerhus i vandkanten udlejes Havnsø, Kalundborg Info på: http://www.bricksite.com/sommerhusihavnsoe/velkommen Kontakt: lhojstrup@gmail.com

efterskolen · no. 08 · januar 2013

Tlf. 87 231 245 Glarmestervej 20A 8600 Silkeborg www.skoleungdomsrejser.dk • rejser@unitas.dk

Små ikke-erhvervsmæssige annoncer kan indrykkes i markedspladsen.

50

kurser&møder

kalender Personlig udvikling i ledelse - version 2 21. marts – 22. marts Du vil både som person og som mellemleder får en større indsigt i, hvordan du håndterer forskellige, udfordrende situationer i hverdagen. Du vil få en større forståelse for, hvorfor du gør som du gør, og dermed blive mere afklaret i forhold til hvilket ledelsesfokus du som mellemleder skal indtage.

Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. februar, 3013

Informationsmøder om inklusion og specialundervisning 18.2.2013 på Hald Ege Efterskole 20.2.2013 på Tølløse Slots Efterskole 25.2.2013 på Skanderup Efterskole Efterskoleforeningen inviterer til 3 møder, hvor vi informerer om de nye tilskudsbetingelser.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Verden ind i efterskolerne

efterskolen · no. 08 · januar 2013

26. februar kl. 09.00 – 16.00 Hvordan kan man som lærer kvalificere arbejdet med at skabe verdensborgere?

Kurset har fokus på viden om elevernes og til dels lærernes tilegnelse af interkulturelle kompetencer.

Sted: Vandel Efterskole Arrangør: Internationalt udvalg i Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 20. februar, 2013

Temadag Mere overskud og engagement i undervisningen 6. marts kl. 10.00 – 16.00 Temadagen giver ledelsen, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten ideer til at styrke skolens arbejde med at skabe overskud og engagement.

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@magasinhuset.dk

Sted: Hotel Scandic Roskilde Arrangør: Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen temadagen Tilmeldingsfrist: 5. februar, 2013

Fra kursus til praksis. Dansk som andetsprog – en ressource i arbejdet med inklusion

Kursus for nye efterskolelærere 22. april – 23. april Klæd de nye efterskolelærere ordentligt på til udfordringen. Sæt kryds i kalenderen til forårets kursus for nye efterskolelærere.

Sted. Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. marts, 2013

14. marts kl. 09.00 – 15.15 Sekretærkursus 2 Efterskoleforeningen tilbyder en implementeringsdag målrettet de efterskoler, der har medarbejdere med uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog. Dagen vil give gode råd til, hvordan efterskolerne implementerer den viden, de har om dansk som andetsprog, i praksis.

Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 12. februar, 2013

9. april – 10. april Kurset indeholder meget væsentlige emner om administration af bl.a. elever, tilskud og skolekontrakter, som det er nødvendigt, at den/de administrative medarbejdere har helt inde under huden.

Sted: DGI-Byen, København Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 3. februar, 2013

Kursus for køkkenansatte Pedelkursus 21. marts kl. 09.30 – 16.00 10. april – 12. april Kurset er et inspirationskursus for alle køkkenansatte på efterskoler og indeholder oplæg, debat og erfaringsudveksling om emnerne madspild og takt og tone på arbejdspladsen.

Sted: Ringe Fri- og Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 18. februar, 2013

Førlederkursus, Modul 2

Pedelkurset vil fokusere på støjdæmpning, men vil også beskæftige sig med gulvbelægning og lys, og der vil være lidt om pedellers ansættelsesforhold. Som tidligere bliver der god mulighed for at udveksle erfaringer med andre pedeller, og der bliver tid til hyggeligt, socialt samvær.

Sted: Hotel Nørre Vosborg, Vemb i Vestjylland.

Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 6. februar, 2013

15. april kl. 09.00 – 17. april 16.00 Modul 2 er et værktøjsorienteret kursus, hvor kursisterne bliver præsenteret for en overordnet indføring i love og overenskomster på efterskoleområdet. Desuden sættes fokus på forstanderen som personaleleder.

Sted: Brogården i Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 6. marts, 2013

Inspirationskursus – friluftsliv 7. – 8. maj 2013 på Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole Friluftslivslærere får mulighed for at afprøve forskellige/nye områder selv, samt at give mulighed for at kunne diskutere faglige spørgsmål med gode kolleger.

Tema: Sejlads og sikkerhed, førstehjælp, kanolege, kajkpolo, kajakteknik, naturparkour, motorsav i friluftslivet mv.

Tilmelding til naturvejleder Lars Borch, tlf: 8689 8888, mail: larsborch@tdcadsl.dk senest 15/4-13

synspunkt 51

efterspil upstairs and downstairs af: Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør, Tænketanken DEA

T

10. klasse på efterskole. Men der er behov for at se nærmere på, hvordan man kan forbedre 10. klasse. Herunder at se på 10. klasse i sin helhed. Vi er nemlig på vej mod en polarisering af 10. klasse i 2 meget forskellige verdener.

Den ene verden er det vi kan kalde 10. klasse ”downstairs”, som er det nærmeste 10. klassescenter i din kommune. Her er dine børn sammen med andre demotiverede unge og det er svært at bryde mønsteret. Det er vigtigt at fremhæve, at der på mange 10. klassecentre i kommunerne ydes en stor indsats for, at gøre undervisning praksisbaseret og derigennem motivere flere unge til at tage en uddannelse. Men vi kommer ikke uden om, at det er op ad bakke, da mange af eleverne er ressourcesvage og demotiverede; 10 klassecentrene er blevet et beskyttet værksted for underklassens børn.

Den anden verden er 10. klasse på en efterskole ofte uden for kommunen. Det har ikke været planlagt, men efterskolens 10. klasse er blevet en rugekasse, hvor de ressourcestærke børn går i en kostskole, der gør dem endnu stærkere. Det er 10. klasse ”upstairs”.

Halvdelen af landets 10. klasseselever tager deres 10. klasse på en efterskole. Hverken deres forældre eller eleverne karakteriserer et efterskoleophold som en omvej eller en forsinkelse, men snarere som en intens dannelsesrejse, der styrker både det faglige niveau og motivationen til at tage en ungdomsuddannelse.

Og vi ved fra en række undersøgelser, at et efterskoleophold er en solid

investering – både for den enkelte unge og for samfundet som helhed.

Unge, der har gået på efterskole, er mere motiverede, får bedre karakterer og afbryder ikke så ofte deres ungdomsuddannelser. Det har vi tal på.

Selvom der er resssourcesvage elever på efterskolerne – ikke mindst på de mindre specialefterskoler – er der behov for, at flere efterskoler påtager sig et større ansvar for at løfte endnu flere elever fra ”downstairs”.

Det var derfor, at Udvalget for socialt ansvar i marts 2012 anbefalede, at regeringen afsætter nye midler, i alt 50 mia. kr., til både fripladsordning og socialt taxameter med henblik på at få flere ressourcesvage elever til at tage 10. klasse på efterskole.

Men det er blot begyndelsen.

Der er behov for meget mere radikal nytækning, hvis vi skal redde 10. klasse på længere sigt. Der er behov for at skabe meget bedre forbindelse mellem 10. klasse på efterskolerne og 10. klassecentrene i kommunerne rundt omkring i landet. Den såkaldte kammeratskabseffekt skal bringes endnu mere i spil. Ikke alene bare på individniveau, men også på klasse- og skoleniveau, således at stærke 10. klasser på efterskolen kan hjælpe og støtte svage 10. klassecentre i den nærmeste kommune.

Jeg vil anbefale, at Efterskoleforeningen nedsætter en kommission, der skal formulere efterskolernes bud på fremtidens 10. klasse med et helhedssyn. Ellers brækker 10. klasse midt over. Og det er efterskolerne, der kommer til at betale prisen.

efterskolen · no. 08 · januar 2013

o ud af tre unge farer vild, når de går ud af skolen og skal have en ungdomsuddannelse. Lange pauser, afbrudte uddannelser og studentereksaminer, der følges op af endnu en ungdomsuddannelse er mere reglen end undtagelsen. Det viser undersøgelsen ”Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet”, som DI og AE-rådet har offentliggjort med store typer på forsiden af Politiken i januar.

Undersøgelsen viser, at kun 20.862 af de 61.094 unge, der i 2011 gennemførte en ungdomsuddannelse, er gået den lige vej. Resten har været forsinkede i mere end to år. Uddannelsesvejledningen er for ringe og alt for mange elever vælger 10. klasse i blinde, lyder det i kor fra både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne.

Derfor skal 10. klasse reduceres eller afvikles. Det er en pudsig logik.

Og det virker nærliggende, at argumentere for det stik modsatte. Nemlig at 10. klasse skal styrkes, så flere får et ekstra år til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse.

Som nyere forskning har påvist, så er mange unge på uddannelsesrejse på jagt efter identitet. De er ofte ikke i stand til at vælge det rigtige fag eller en karrierevej som 15-årige. Derfor er løsningen mere kompleks end at reducere 10. klasse. Det gavner ikke at unge, der i forvejen har svært ved at beslutte sig for, hvad de vil, får et år mindre at beslutte sig i.

Det vil skade mere end at gavne, at afvikle 10. klasse. Ikke mindst fordi den underliggende dagsorden er en reduktion af statstilskuddet til

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

8528

7.- 9. klasse

Ny fagportal

biologi.gyldendal.dk Alt hvad du behøver til biologiundervisningen samlet på ét sted • Didaktiserede undervisningsforløb • Masser af inspirerende øvelser • Struktureret med udgangspunkt i Fælles Mål

Undervisningsforløb biologi.gyldendal.dk er bygget op omkring strukturerede forløb, som indeholder rigt illustrerede fagtekster, videoer, animationer, praktiske øvelser, oplæg til ekskursioner og interaktive øvelser. Forløbene er lette at navigere i og lige til at gå til.

Opslagsværker Portalens opslagsværker gør, at man altid har definitioner på fagets begreber og emner lige ved hånden. Opslagsværkerne Danmarks dyr og Danmarks planter inviterer desuden til, at man lader nysgerrigheden føre en rundt mellem de flot illustrerede beskrivelser af over 500 danske dyr og planter.

Et levende site Portalen bliver løbende opdateret med nye forløb og flere funktioner og redskaber.

Skoleabonnement, pr. år, pr. klasse, 7.-9. klasse kr. 500,-

Planlæggerværktøj Med lærerværktøjet ’Planlæggeren’ kan du tilrettelægge din undervisning og få overblik over, hvilke trinmål de enkelte forløb understøtter. Med få klik kan du udvælge, hvilke forløb der skal indgå i din årsplan.

Alt hvad du behøver til biologiundervisningen samlet på ét sted ...

30 dages GRATIS prøvelogin