Efterskolen 8 2014

Page 1

20. februar 2014

Nr. 8

Håndværk skal have højere status 16

INDSTIK: Årsmødehæfte

Kønsroller trives Stadig få kvinder i spidsen for efterskolerne. 10

Proces ny arbejdstid Fokus på at skabe den gode efterskole. 22

Debat om arbejdstid Tre bud på nye arbejdsbetingelser. 30


Indhold

Efterskolen 20. februar 2014 Nr. 8 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 10 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborgs A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 46. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 7

Rundt om folk 10

Kønsrollerne lever

Kun hver fjerde leder i efterskolen er en kvinde. 14

Minister ønsker ligestilling

Manu Sareen vil have flere kvinder på lederposter og i efterskolernes bestyrelser.

22

Arbejdstid

Den gode efterskole skal være omdrejningspunkt for nye aftaler. 30

Debat: Arbejdstid

En leder, et bestyrelsesmedlem og en lærer giver hver sit bud. 36

Kunst på årsmødet Præsentation af udstillingen. 38

Formand og advokat Jens Brusgaard voksede op på to efterskoler. I dag fører han sager for de frie skoler.

16

Håndværk får status

Osted Fri- og Efterskole underviser i håndværk og innovation. 20

Frikvarter

43

Jobannoncer 51

Efterspil


Nyheder

Replik

Q&A: …efterskolerne kæmper forgæves for at finde sociale begrundelser for de enorme udgifter, de udløser. Lad os være ærlige: De havde ikke - og har ikke - noget socialt formål. De flytter ikke penge fra rige til fattige. Tværtimod. De har et helt andet formål, som er begrundelse nok: Fællesskab, åndsliv og moralkapital, som også et moderne samfund har hårdt brug for. Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder i en kronik i Kristeligt Dagblad

Næstformand trækker sig Efterskoleforeningen skal have ny næstformand, når styrelsen konstituerer sig efter generalforsamlingen i marts. Mette Sanggaard Schultz, der har været næstformand de sidste to år, er blevet tilbudt jobbet som forstander for Midtfyns Efterskole og Sønder Nærå Friskole, og har i den forbindelse valgt at trække sig fra styrelsesarbejdet. »Jeg er på ingen måde træt af arbejdet i Efterskoleforeningen, men har valgt at koncentrere mig fuldt ud om jobbet som forstander,« siger 39-årige Mette Sanggaard Schultz, der har siddet tre år i styrelsen. Hun ventes at flytte ind i forstanderboligen på Midtfyns Efterskole i løbet af foråret. Formelt skal en generalforsamling 27. februar i den midtfynske skolekreds godkende ansættelsen. Mette Sanggaard Schultz har de sidste ti år været lærer på Aagaard Efterskole. Hun er uddannet cand. mag i filosofi og æstetik og kultur.

Hvad giver det, at arbejde med håndværksfag på efterskolen? Anders Risager lærer på håndværkerlinjen, Osted Friog Efterskole Vi kan være med til at give håndværksfagene højere status. De er jo andenrangs i disse år, og det er helt urimeligt. Da vi har eleverne hele døgnet, kan vi langt bedre vejlede og støtte dem, så de får et realistisk billede af, hvad det vil sige at være håndværker – det er vigtigt. Frederik Pepe Staal 8. Klasse, Osted Friog Efterskole Det er fedt at lave noget andet end at være i klassen hele tiden. Fedt at bruge hænderne og få lavet noget. Og så er det rigtig hyggeligt at arbejde sammen med de andre i værkstedet. Holger Wiuff afdelingsleder for efterskoledelen på Osted Fri- og Efterskole Mangfoldighed er vigtigt for en efterskole som vores, og håndværkerlinjen tiltrækker nogle andre elevtyper, end dem vi har på de andre linjer. Det gør, at alle nu får mulighed for at møde nogle, der er anderledes end dem selv. Frederik Pagh 10. klasse, Osted Friog Efterskole Fordelen er, at man får et personligt bånd til dem, man går sammen med, og man kan lave lidt fis med hinanden, mens man arbejder. Og så bliver man jo bedre til det, man laver og finder ud af, hvad man gerne vil senere. Efterskolen · 20. februar 2014

3


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Skyum donerer penge til børnecanserafdeling Skyum Idrætsefterskole donerer 22.963,50 til børnecancerafdelingen på Aalborg Sygehus. Donationen er halvdelen af overskuddet fra den årlige julevelgørenhedsdag. Eleverne havde inde velgørenhedsdagen besluttet, at halvdelen af overskuddet skulle gå til børnecancerafdelingen. En af skolens elever blev som spæd opereret for kræft. Siden er hun kun blevet mindet om sygdommen, når hun har set operationsarret. Hendes historie inspirerede eleverne til at give de mange penge til cancerbørnene. På julevelgørenhedsdagen blev der solgt kager, kranse, dekorationer, bolsjer og julegodter, som forældre i samarbejde med eleverne havde produceret. Der var desuden gymnastikopvisning og juleshow, og skolen skønner, at omkring 800 – 1000 gæster var på besøg på dagen. Tidligere har elevhold på Skyum doneret overskuddet til Kræftens Bekæmpelse og Julemærkefonden.

Efterskole trækkes i retten ALL SHOOK UP på Rinkemæs Efterskole. Eleverne på Rinkenæs Efterskole opførte sidst i januar musicalen, All Shook up, der handler om en fyr på motorcykel, som indtager en kedelig gammeldags by i 50ernes USA. Motorcyklenfyren, Chad, sætter gang i byen med sin guitar og sin

charme og møder kærligheden. Resten af byen drages mod kærligheden og livsglæden. Det hele er pakket ind i masse Elvis numre, som can’t help Falling in love, One night with you og titel nummeret ALL SHOOK UP.

Nordjysk efterskole drejer nøglen Lille Vildmose Naturefterskole har smidt håndklædet i ringen og meddelt at skolen pr. 31. januar har opsagt samtlige medarbejdere og sendt eleverne hjem. Med kun 23 elever var der ikke længere økonomi til at køre efterskolen videre. »Det er bestemt ikke noget jeg er glad for,« siger bestyrelsesformand Henning 4

Efterskolen · 20. februar 2014

Hansen til Nordjyske Stiftidende Vendsyssel. Han ærgrer sig i bagklogskabens klare lys over, at man startede nyt hold i august. »Men dengang troede vi på, at vi kunne få det til at løbe rundt,« siger han og fortæller, at det er lykkedes at få alle elever placeret på andre efterskoler.

I oktober sidste år blev forstanderparret på Balle Fri- og Efterskole bortvist, og nu ser det ud til, at sagen ender i retten. Ifølge Vejle Amts Folkeblad vil de bortvistes faglige forening, Ledere i Frie Skoler, trække skolen i retten i et civilt søgsmål. Formand for Ledere i Frie Skoler, Esben Jensen, oplyser at foreningen stiller krav om halvandet års løn til hver af de to bortviste. Bestyrelsesformand, Dorte Svane Peschardt, imødeser retssagen med sindsro og har siden bortvisningen stået fast på, at forstanderparret ikke skulle have nogen form for kompensation. Hun ærgrer sig dog over, at nogle af skolens medarbejdere sandsynligvis vil blive indkaldt som vidner i den kommende retssag. »Det er jeg ked af, at de skal igennem. Men igen, hvis det er det, der skal til, så er vi klar,« siger hun til Vejle Amts Folkeblad.


Eksamensfri juridisk rådgivning MEET H E

per hansen special (kold)

* * OR * * AT HO ME * * OR AT VAR ** TOV

RE

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING Efterskolen · 20. februar 2014

5


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Alligevel ikke lukningstruet

Kørestolsbrugere på ski

Sportsefterskolen SINE troede en kort overgang, at de var nødt til at lukke, fordi skolen ikke ejer sine egne haller, men lejer sig ind i Klosterhallerne. I januar meldte skolens forstander René Jacobsen ifølge JyskeVestkysten ud, at skolen var lukningstruet. Han henholdt sig til oplysninger, han havde fået i en samtale med en person fra Kulturministeriet, og da den lokale kommunes juridiske afdeling ligeledes gav udtryk for, at skolen skulle eje hallerne. Men nu har Undervisningsministeriet meddelt, at det ikke er tilfældet, og det glæder forstanderen. »Jeg er selvfølgelig glad, og det betyder, at både efterskolen og Klosterhallen kan fortsætte det samarbejde, vi hidtil har haft, og at vi på ingen måde er lukningstruet,« udtaler René Jacobsen.

Fire elever fra Hardsyssel Efterskole byttede kørestolen ud med ski, da de var med på skolens skitur til Norge. To af drengene, Martin Birkebæk og Frederik Ahle, prøvede for første gang at opleve farten, og synes godt om oplevelsen. »Det adrenalin-kick, man får, er rigtig svært at ryste af sig igen. Følelsen kan man nærmest kun få ved at stå på ski,« siger Frederik Ahle til Herning Folkeblad. Turen bød også på en tur med hundeslæde. »Det var en kæmpe oplevelse. Og så var det rart, at vi sluttede af fælles foran bålet med varm saft, hygge og røverhistorier om slædehundene,« udtaler Martin Birkebæk.

Næsten en million til Danmarks Indsamling Efterskoleelever laver populær kunst Ifølge Vesterhavsposten har der været stor interesse for at købe kunstværker produceret af efterskoleelever fra Frøstruphave Efterskole, Vardeegnens Gymnasieforberende Efterskole og Øse Efterskole. Elever fra de tre skoler udstiller frem til midt i marts deres værker i Ravmuseets Kunsthal. Alle elever er debutanter og har kreeret værker til udstillingen, der har det overordnede tema ”Tro”. Eleverne skulle ved at kombinere litteratur, billedanalyse og tolkning afspejle tro i et fysisk kunstværk. Kontakten mellem kunsthallen og de unge kunstnere er skabt gennem efterskolernes billedkunstlærere.

6

Efterskolen · 20. februar 2014

Efterskolerne bidrog atter med kreative idéer og kolde kontante til Danmarks Indsamlingen. Årets indsats resulterede i et beløb på 973.025 kroner fra de 40 efterskoler som deltog. Kommunikationsansvarlig i Efterskoleforeningen Sune Kobberø er også i år imponeret over efterskolernes indsats: »Det er fedt med et projekt, hvor pædagogik, kommunikation og velgørenhed går op i en højere enhed, og jeg tror, at det er derfor, at der er så mange skoler, der vælger at deltage i indsamlingen. I den forbindelse det vigtigt at understrege, at efterskolernes engagement gør stort indtryk på DR og vores øvrige samarbejdspartnere. Det skyldes ikke mindst deres fantastiske kreativitet og engagement.« Pengene går til 12 konkrete projekter i 12 forskellige lande på tre kontinenter. De skal blandt andet forebygge hiv og aids blandt kvinder, bekæmpe mødredødelighed i forbindelse med graviditet og fødsler, og hjælpe forældreløse børn til en fremtid.

Særligt tilbud til 12 unge med ADHD På Brejning Efterskole vil der fra skoleåret 2014/15 være plads til 12 unge diagnosticeret med ADHD. Skolen oplyser på sin hjemmeside, at skolens naturlige rammer er ideelle til at arbejde målrettet mod at finde ”indrestyring”. Det gælder selvfølgelig for alle unge, men især unge med ADHD. De 12 unge får rammer, der understøtter behovet for at kunne trække sig tilbage og finde ro, og der vil være særlige lærerressourcer prioriteret til at finde frem mod indrestyring og større ro. Tilbuddet er forberedende til afgangsprøve i 9. eller 10. klasse og inkluderer blandt andet: • Intensiveret brug af naturen til aktivitet og eftertanke. • Udvidet personlig vejledning og coaching. • Mulighed for at trække sig tilbage efter behov. • Rig mulighed for voksenkontakt i undervisning og fritid. • Udvidet skole-hjem-samarbejde.

Satser på tomandsværelser Nørre Aaby Efterskole vil bygge ny værelsesfløj med otte tomandsværelser. Udbygningen vil kun øge elevtallet med to til tre elever, selv om der nu er 16 nye senge. »Vi har i dag nogle tre- og firemandsværelser. Vi vil gerne have tomandsværelser til alle elever. Det, synes vi, giver den bedste dynamik. Derfor vil vi gerne udvide og forbedre på den måde,« udtaler skoleleder Kåre Bauer Hansen til Fyens Stifstidende. Skolen er meget snart klar til at holde licitation på byggeriet af den nye værelsesfløj, så den kan stå klar til næste skoleårs elever.


Rundt om folk

Ny muslimsk efterskole forhåndsgodkendt Til august slår en ny efterskole dørene op i de bygninger, der tidligere husede Hindholm Efterskole. Den ny efterskole, der får navnet Mina Hindholm Efterskole, hviler som den første i landet på et muslimsk livs- og menneskesyn. Efterskolen er netop blevet forhåndsgodkendt. På skolens hjemmeside kan man læse, at skolen gerne vil gøre en målrettet forskel, således at et større antal unge med anden etnisk baggrund bliver præsenteret for efterskoleformen, og vælger den til med ønsket om at være en del af et fællesskab.

Vinterferie på efterskolen Rejsby Europæiske Efterskole blev i vinterferien indtaget af 13 – 15 årige unge, som brugte en uge på en sprogcamp. Eleverne fik en uges ”rejse” gennem seks europæiske lande. Al undervisning foregik på engelsk og alle 46 pladser havde ifølge Skærbæk Avis været besat i lang tid. Sprogcamp-eleverne kom fra hele landet, og i ugens løb fik de indblik i sprog, kultur og samfundsopbygning i England, Spanien, Tyskland, Tjekkiet, Italien og Frankrig. Desuden får de unge en smagsprøve på efterskolelivet.

Bedsteforældre på efterskole Try efterskole havde en søndag i begyndelsen af februar inviteret elevernes bedsteforældre til at komme og se, hvordan deres børnebørn lever på efterskolen. Dagen blev lidt af et tilløbsstykke, hvor omkring 60 bedsteforældre mødte op og deltog i en række workshops. Sprog var temaet for dagens arbejde, og dagen bød desuden på kaffe og rundvisning på efterskolen.

Der bliver kampvalg om pladserne i Efterskoleforeningens styrelse på årsmødet 1. marts. Fem kandidater stiller op til de tre pladser, som er i spil i år. Se kandidaterne og deres præsentationer i årsmødehæftet, som udkommer sammen med dette blad.

Søren Møllgaard Kristensen, 40, bliver ny forstander på Eriksminde Efterskole, når Per Slyngborg stopper til sommer. Søren Møllgaard Kristensen har været lærer på Eriksminde Efterskole siden 2004, kun afbrudt af et år som kulturformidler og integrationsansvarlig på Sygehus Thy-Mors. Han har virket som tillidsrepræsentant og var i efteråret 2012 konstitueret som forstander. Han udnævnes officielt på en ekstraordinær generalformsaling 25. februar.

SKALs Efterskoles bestyrelse har netop besluttet at fastansætte de to konstituerede afdelingsledere, Lars Mouritzen og Kirsten Benner Gerbek, som siden sommerferien har været konstitueret som henholdsvis pædagogisk afdelingsleder og administrativ afdelingsleder, efter at skolens daværende viceforstander ønskede at forlade sin stilling. Lars Mouritzen er desuden udpeget som souschef.

Vostrup Efterskole - Skole for Musik og Teater skal i gang med at ansætte en ny forstander til det kommende skoleår. Forstander Kresten Høier, der har været i efterskoleverdenen i mere end 35 år ønsker at træde tilbage. De sidste 25 år har han været i Vostrup. Først et år som iværksætter med etablering af skolen og derefter 24 år som forstander

Bestyrelsen for Adventure Efterskolen på Broagerland har med 49-årige Steen Emgren valgt en lokalt forankret person som ny forstander på skolen. Steen Emgren er født i Sønderborg og bor nu i Dybbøl. Hans seneste job var som dagtilbudsleder i Sønderborg Kommune. Han er uddannet lærer og har arbejdet som sådan på to efterskoler dels Sang-og Musikefterskolen i Ollerup og dels Haslev Idrætsefterskole. Senere har han været souschef og konstitueret forstander på både Gerlev Idrætshøjskole og Idrætshøjskolen i Sønderborg.

Forstander Charlotte Borchorst Faurschou på Orkester Efterskolen er blev tildelt prisen som årets ildsjæl af DR’s P2. Hun får prisen for at have skabt en efterskole med udgangspunkt i den klassiske musik. Foto: Agnete Schlichtkrull.

41-årige Jane Bodholt Svendsen er på ferie i Mexico med sin mand og yngste søn, da hun får sit livs værste besked: En dragebåd fra Lundby Efterskole er kæntret ved Præstø Fjord. Hendes ældste søn, Kristoffer, var ombord. En helikopter har reddet ham op af det kun to grader varme vand, men for sent. Han er heldigvis blevet genoplivet og fløjet til Rigshospitalet, hvor han ligger i koma. Sådan præsenterer forlaget LinjeH bogen “Kæntring”, hvor Jane Bodholt Svendsen beskriver, hvordan det har været for familien at tackle den krise, den gennemlevede efter ulykken. Bogen udkom på tre års dagen for ulykken.

Rundt om folk Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 20. februar 2014

7


EfterskoleLANDSKAB

5 hurtige

Kamp om tidligere efterskoles lokaler To parter vil gerne overtage de bygninger, der tidligere husede Sommersted Efterskole. Den ene part ønsker at etablere en ny efterskole, og sidst i januar blev der holdt stiftende generalforsamling i foreningen bag dette projekt. Jyske Vestkysten skriver, at det næste skridt bliver at kontakte Nykredit, der ejer bygningerne. Men en anden gruppe vil etablere en sønderjysk STU i bygningerne. Med en STU - særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse – ønsker man at give unge med særlige behov mulighed for at tage et treårigt uddannelsesforløb.

Plads på Efterskolernes Musikfestival 20. maj afholdes Efterskolernes Musikfestival på Skovbo Efterskole. En række efterskoler har allerede meldt sig, og antallet af deltagere er oppe på over 600. Men der er plads til flere, og arrangørerne går efter at overgå sidste års deltagerantal på mere end 800. Der arbejdes i skrivende stund med tre scener, og professionelle lydmænd og fortrinlige anlæg sikrer de optrædende optimale vilkår. Hvis man gerne vil deltage kan man kontakte Skovbo Efterskole. Og på www.facebook.com/ efterskolernesmusikfestival kan man finde flere oplysninger om festivalen.

Sven Primdal, forstander på SKALs Efterskole, som for femte år i træk var den efterskole, der samlede flest penge ind i Danmarks Indsamlingen. Skolens indsamlingsresultat løb i år op i 180.480 kroner. ?: Hvorfor involverer Skals sig så kraftigt i Danmarks indsamlingen

Vi ønsker at bibringe eleverne en nysgerrighed for den verden, de lever i, og ikke mindst evnen til at kunne forstå sammenhængen i en global verden. Samtidig ønsker vi, gennem elevernes oplevelse med indsdamlingen, at eleverne skal tage fra SKALs med et ønske om at drage ud i verden og gøre en forskel.

?: Hvad får jeres elever ud af at samle penge ind til verdens fattigste?

Eleverne lærer at forstå menneskers hverdag ude i verden. Det skaber større forståelse for alle slags mennesker og vilkår hjemme. Det er på lang sigt med til at nedbryde racisme, fremmedhad og skabe et åbent, dansk samfund, hvor unge ikke bare ser sig selv som danske borgere men som verdensborgere. Mange unge kan i dag se frem til et job, hvor det at kunne begå sig globalt i forskellige kulturer er påkrævet. Den egenskab har eleverne forhåbentlig med sig, når de forlader efterskolen.

?: Hvordan har du det med, at humanitært arbejde bliver til tv-underholdning og markedsføring af efterskolerne TV er den største kilde til information – også om den svigagtighed, som præger verden. At hjælpe mennesker i nød er et så stort mål, at underholdning som middel og motivation kan forsvares og forklares. Efterskolernes deltagelse er med til, sammen med andre store arrangementer, at synliggøre skoleformen og give skolerne en tydelig platform som andet og mere end blot ”skoler”.

?: Hvad er den bedste oplevelse, du tager med dig fra årets Danmarks Indsamling

Hver gang vi deltager i DI gribes jeg af den alvor, hvormed eleverne går til opgaven på. Elevernes økonomiske bidrag kommer gennem rigtige ”hands-on” projekter i et tæt og forpligtende samarbejde med virkelige mennesker uden for skolens egen lille verden. På denne måde lykkes det at få efterskolen ud i verden og verden ind i efterskolens egen ”dagligstue”.

?: Hvor rejser du selv hen, når du skal opleve og når du skal slappe af Når jeg skal ”mærke” verden rejser jeg ofte og gerne (ud) til Afrika, hvor jeg enten går i ”fodsporene på Mandela” som rejseguide eller besøger min datter, svigersøn og barnebarn i Zimbabwe, hvor min datter nu på 5. år arbejder for FN. Når jeg skal slappe af foregår det oftest i min sejlbåd eller i mit sommerhus ved Limfjorden. 8

Efterskolen · 20. februar 2014


Østrig Saalbach Zell am See SkiAmadé Obertauern

Obertauern uge 2, 2015 Spar kr. 300 pr. person

fra kr. 2.295 fra kr. 2.475 fra kr. 2.625 fra kr. 3.095

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Få råd og vejledning til skolerejsen Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen


EfterskoleLIV

Ansættelsespolitik

Et job for en rigtig mand

Kun hver fjerde leder i efterskolen er kvinde. Det er langt færre end i folkeskolen og på de frie grundskoler, hvor knap halvdelen af lederne er kvinder. Er tjansen som efterskoleforstander mest for mænd? Tekst: Sally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk Illustration: Solveig Mønsted Hvidt

På landets folkeskoler og frie grundskoler er der næsten lige så stor sandsynlighed for, at du møder en kvinde på ledergangen, som at du møder en mand. Men tal fra Undervisningsministeriet viser, at ligestillingen ikke trives helt så godt på efterskolerne, som den gør på resten af landets skoler. Kun 25 procent af lederne på landets efterskoler hedder 10

Efterskolen · 20. februar 2014

for eksempel Ulla, Trine eller Maria til fornavn. Resten er mænd. Alligevel er Anne Nyhus, der siden 1993 har været ansat som forstander på Vesterlund Efterskole, positivt overrasket over tallene: »Jeg synes, det er flot, at andelen af kvindelige efterskoleledere er blevet så høj. Da jeg blev ansat, var jeg en af de allerførste kvindelige efterskoleforstandere, mens det også dengang var rimelig normalt med kvindelige ledere i folkeskolen,« siger hun.


% Et ekko fra fortiden De forholdsvis få kvindelige ledere i efterskolen er et ekko fra gamle dage, hvor efterskolens ledelse byggede på datidens forestilling om en harmonisk familiestruktur. Det mener i hvert fald professor på Institut på Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet Johs. Nørregaard Frandsen. Han er medforfatter til bogen ”Mere end en

Andelen af kvindelige ledere Tallene er fra skoleåret 11/12 Folkeskolen: 46,2 procent Friskoler og private grundskoler: 46, 2 procent Efterskoler: 25,5 procent

skole – de danske efterskolers historie”, og løfter ikke et øjenbryn over tallene. »Efterskolerne skelede til højskolernes kostskolestruktur: Dengang ansatte man typisk et forstanderpar, hvor manden var skolens patriarkalske overhoved, alfaderen, og forstanderens hustru var ’mutter’. Og det er altså den patriarkalske kultur, man stadig kan se et ekko af på landets efterskoler,« siger han. Når Anne Nyhus tilbage i 90’erne skulle arbejde sammen med andre forstanderne, var det uden undtagelse, at hun var eneste yngre kvinde blandt ældre mænd. »De behandlede mig altid pænt. Men jeg fornemmede, at det var med et vist forbehold. Som om de ikke helt troede

på, at sådan en som mig var i stand til at klare jobbet som efterskoleforstander,« siger hun. Efterskolen æder dig med hud og hår Men det forholdsvis lave antal kvinder i efterskoleledelserne er ikke kun et udtryk for en verden, hvor det er alfaderen, der sætter retningen. Johs. Nørregaard Frandsen peger også på, at når man i folkeskolen og på de frie grundskoler som leder går hjem, når man har fri, er man som efterskoleleder på arbejde døgnet rundt. »Det er en livsstil at være efterskoleforstander. Efterskolen æder dig med hud og hår, og derfor tror jeg, at der • Efterskolen · 20. februar 2014

11


EfterskoleLIV

Ansættelsespolitik

er flere mandlige ledere i efterskolen. Mænd er villige til at betale mere af deres liv for arbejdet, end kvinder er, hvad enten det er på en efterskole eller i en bank,« siger professor Johs. Nørregaard Frandsen. Det billede er Marianne Abrahamsen, lektor på Institut for Kulturstudier på Syddansk Universitet, ikke uenig i. Hun har forsket i ledelse på gymnasier, og formulerer sig på en lidt anden måde: »Kvinder, der er ledere, står alligevel for husholdning og børn i højere grad end deres mænd. Strengt taget kan man sige, at en kvindelig leder har mere arbejde end en mandlig leder har, fordi hun stadig har det primære ansvar for familien,« siger hun.

12

Efterskolen · 20. februar 2014

Forskel på mænd og kvinders karrieremønstre Marianne Abrahamsen tilføjer, at der i hendes forskning viste sig at være markante forskelle på de karrieremønstre, som mændene og kvinderne fulgte. »Kvinderne er domæneryttere, og mændene er chanceryttere. Kvinderne holder sig til det, de kan i forvejen. De bliver uddannelsesvejledere eller formænd for faglige foreninger, hvis de trænger til nye udfordringer, mens mændene er mere tilbøjelige til at tage chancer. De siger ja tak til at påtage sig hverv inden for områder, som de ikke føler sig sikre på, eller søger en lederstilling, selvom de ikke har nogen ledererfaring. Og det samme mønster gør sig ganske givet også gældende i efterskolen, mener lektoren. Men det forklarer ikke, at der generelt er en overrepræsentation at mandlige chefer i fag, der har en overvægt af kvindelige medarbejdere, mener professor ved Institut for Uddannelse på Danmarks Pædagogiske Universitet, Dorthe Staunæs. Hun har blandt andet forsket i køn og ledelse, og fortæller, at der traditionelt set er der en forestilling om, at det, der kendetegner en god leder, er det, der stemmer overens med vores forestilling om en rigtig mand »Det er en handlekraftig styrmand, der både kan sætte retningen og få os sikkert gennem stormen,« siger Dorthe Staunæs. Hun bruger eksemplet til at forklare, i hvor høj grad køn spiller ind, når vi skal vurdere en persons kompetencer. Uanset, om vi vil være ved det eller ej.

% Andelen af kvinder i efterskolernes bestyrelser

Medlemmer: 40 procent Formænd: 14 procent Kilde: Undervisningsministeriet og Efterskoleforeningen

Forstander: Patriarkalsk kultur er aftagende For eksempel er empati og omsorg blevet stærke plusord, når man skal hyre en leder til sin virksomhed. Og umiddelbart skulle man tro, at det kom kvinderne til gavn. Men undersøgelser fra erhvervslivet viser, at når en mand udviser empati og lydhørhed overfor sine medarbejdere, genkender vi det som professionalisme. Når en kvinde udviser samme lederegenskaber, tager vi det som et udtryk for de egenskaber, hun ejer i kraft af sit køn. »Det viser, at køn kommer til at blande sig på nogle uforudsigelige måder, når vi skal besætte lederposter,« siger Dorthe Staunæs. På Vesterlund Efterskole mener Anne Nyhus dog ikke, at efterskolen i særlig grad lider under kønsstereotype fordomme, der holder kvinder væk fra forstanderposterne. »Min fornemmelse er, at den patriarkalske kultur, der i større eller mindre grad har hersket på efterskolerne, er aftagende. Tværtimod glæder jeg mig over, at kvinderne nu i lige så høj grad som mænd er i spil, når en efterskole skal have en ny forstander.« �


INKLUSION Protac SenSit

SANSE produkter n Styrker n Virker n Øger n Giver

kropsfornemmelsen

Danmarks Læringsfestival stand 57 Foredrag tirs. 25.03. kl. 13.30 om ”Inklusion og Sanseintegration” v/ergoterapeut Pouel Thomsen

beroligende

trygheden ro og koncentration

n Støtter

indlæring

Skolemessen DGI-Huset stand 57 Foredrag ons. 09.04. kl. 14.30 om ”Sanseintegration og Indlæring” v/ergoterapeut Mia Brag

Protac SenSit® Kuglestol der omslutter og skaber rum for ro og koncentration. Protac GroundMe® En fod- og siddepude. Anvendes til at understøtte fødder og fremme god siddestilling eller som sidde/balancepude. Protac Kuglepuden™ Giver en dynamisk siddestilling. God effekt på motorisk uro og hyperaktivitet.

Protac GroundMe

Protac MyBaSe

Protac MyFit® En vest som styrker kropsfornemmelsen og virker beroligende i læringssituationer og i det sociale rum. Protac MyBaSe® Unik luftmadras med kugler. Træner og udfordrer barnets balance- og koordinationsevne.

Protac Kuglepuden og Protac MyFit

Tilmeld nyhedsbrev på www.protac.dk eller scan QR-koden


EfterskoleLIV

Kønspolitik

Det går for langsomt med at få flere kvinder på lederposter, også på efterskolerne, mener Manu Sareen, minister for ligestilling.

Ny lov skal fremme ligestilling Lovændring vil sikre flere kvinder i ledelser og bestyrelser, blandt andet på efterskoler, mener Manu Sareen (R), blandt andet minister for ligestilling. Men formand for Ledere i Frie Skoler, Esben Jensen, afviser, at de frie skoler har et ligestillingsproblem: ”Loven giver os unødvendigt arbejde” Der skal flere kvinder i ledelser og bestyrelser, mener regeringen, der i slutningen af 2012 vedtog en ændring af ligestillingsloven. Den nye lov er nu trådt i kraft, og det betyder, at efterskolerne fremover blandt andet skal opstille måltal for, hvordan de vil få flere kvinder i bestyrelser og ledelser. »Danmark har nogle af verdens bedst uddannede kvinder. Men alt for få af 14

Efterskolen · 20. februar 2014

dem bruger deres gode uddannelse og kompetencer i de øverste ledelseslag og bestyrelser. Kvinderne skal have mulighed for at bidrage til udviklingen i virksomhederne og bidrage der, hvor beslutningerne træffes. Samtidig må vi bare konstatere, at udviklingen er gået for langsomt,« skriver Manu Sareen (R), Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i en e-mail til Efterskolen. Formand for Ledere i Frie Skoler og forstander på Vejstrup Efterskole, Esben Jensen, tror dog ikke på, at lovændringen vil få nogen betydning for kønsfordelingen på skolerne. »Ærlig talt tvivler jeg på, at det her cirkulære vil flytte noget som helst. Ligestilling – som jeg selvfølgelig går ind for – skal komme af sig selv,« siger han. Efterslæb på efterskoler Esben Jensen afviser ikke, at loven kan have sin berettigelse steder, hvor der reelt er store ligestillingsproblemer. Men

på de frie skolers område mener han ikke, at arbejdet med at indberette, opstille målkrav og udfærdige kønspolitik modsvarer graden af ulighed på efterskolerne og de frie skoler: »Det er mit indtryk, at både efterskoler og frie skoler har en jævn kønsfordeling. Jeg er klar over, at der er et efterslæb blandt lederne på efterskolerne, men her vil der af sig selv ske en udligning inden for en kort årrække, tror jeg. Kort sagt mener jeg, at loven giver os unødvendigt arbejde,« siger han. Men det giver Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Manu Sareen (R) ikke meget for: »Vi ønsker, at de statslige virksomheder og institutioner går forrest. Derfor er alle statslige virksomheder og institutioner med kollektive ledelsesorganer omfattet af reglerne. Og derfor er også efterskoler forpligtet til at arbejde med kønsfordelingen i deres bestyrelser og ledelse.« �

Ligestillingsloven og efterskolerne Ligestillingsloven blev i december 2012 ændret med henblik på at fremme regeringens målsætning om en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd i de øverste ledelsesorganer.

Efterskolerne skal fremover: • Opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen • Udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer, hvis man er mere end 50 ansatte. • Foretage en årlig indberetning til Ministeriet for Ligestilling om: - Bestyrelsens sammensætning - Institutionernes måltal - Institutionernes status for opfyldelse af måltallene - Institutionernes politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer.


Etabler et Skolespor og lad skolen sætte et aftryk i lokalsamfundet • Et skolespor er en offentlig trampesti i naturen tæt på skolen • Sporet etableres i samarbejde mellem skole og landmænd/lodsejere • Eleverne indsamler informationer om naturen, lokalhistorie m.v. til en offentlig sporfolder • Sekretariatet for Spor i Landskabet hjælper gennem hele processen. Alt sammen uden omkostninger for skolen Se eksempler og bestil gratis undervisningsmaterialer på www.spor.dk/skolespor. Kontakt sekretariatet på spor@lf.dk eller telefon 3339 4917

Mange elever vil være stolte over at efterlade et spor og et minde, som deres efterfølgere vil få glæde af

Projekt ’Skolespor i Landskabet’ er støttet af Nordea-fonden og med Tips- og Lottomidler til Friluftslivet

Bente Bahn, lærer Kragelund Efterskole

EFtE rud da n n El s E MASTER

i

Fra forskning til klasse Masteruddannelsen bygger videre på den viden og erfaring, du har som lærer. Uddannelsen giver dig kompetencer til at perspektivere og udvikle din undervisningspraksis. Blandt andet: ❚ Indblik i aktuel naturvidenskabelig forskning ❚ Træning i at reflektere, så du kan udvikle din undervisning ❚ Kompetence til at igangsætte udviklingsprojekter i din kommune Læs mere på ➜ www.sdu.dk/naturfagsundervisning Forskningsb a s Er E t

naturfagsundervisning In fo RM ATIo n S M ød E ➜ Tirsdag d. 18. marts kl. 15.30-18.30 på Syddansk Universitet i Odense.

❚ Uddannelsen starter i september. ❚ Ansøgningsfristen er 30. juni. ❚ Ring på tlf. 65 50 10 54 eller på e-mail: efteruddannelse@sdu.dk E F tE r u ddannE l s E


EfterskoleLIV

Pædagogik

Håndværk skal have højere status Ny linje vil gøre håndværk mere tiltrækkende. Vil øge antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse og mindske frafaldet. Der arbejdes tæt sammen med lokale håndværkere om praktik, og der arbejdes på, at de unge kan få merit for tiden på efterskolen håndværk Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Bassen banker bastant bag L.O.C.s rytmiske rim, blander sig med lyden af en stiksav på vej gennem en spånplade, med en skruemaskines hvinende klage og med drengenes højlydte samtale. Det lille anlæg er på kanten af sin ydeevne og forvrænger lyden. »Vi er i gang med at bygge nye højtalere, så vi kan høre musikken ordentligt,« siger Frederik Pepe Staal og lader stiksaven hvile. Han går i 8. klasse på Osted Fri- og Efterskole og er en af ti elever på skolens håndværkerlinje. En linje, hvor de unge prøver kræfter med en række håndværksfag, finder ud af hvad der kræves for at arbejde som for eksempel tømrer, murer, mekaniker eller smed, bestemmer sig for om det er den vej de vil gå og letter overgangen til den tekniske skole. »Håndværksfagene har ikke særlig høj status i disse år, og der er rigtig mange, der falder fra, når de er startet på teknisk skole. Det vil vi gerne prøve at ændre på,« siger Anders Risager, der 16

Efterskolen · 20. februar 2014

er lærer og uddannet tømrer og underviser på håndværkerlinjen. Det betyder, at motivation spiller en fremtrædende rolle i arbejdet med de unge. Projekter med mening »For at motivere eleverne, forsøger vi at lave nogle ting, som giver mening for dem,« siger Anders Risager og fortæller, at højtalerne er et eksempel på et projekt som sprang ud af elevernes ønske om at høre musikken ordentligt i værkstedet. Men også et projekt hvor de unge skal bygge et hønsehus giver mening. »Det er vigtigt, at det vi laver kan bruges til noget,« siger Anders Risager og tilføjer, at det også er vigtigt, at de unge får et realistisk billede af, hvordan en håndværker arbejder. Det betyder, at de unge kommer på besøg på forskellige virksomheder, og at de kommer i praktik hos lokale håndværksmestre. »Her bliver de udfordret i forhold til, hvad de kan, ser hvad de skal blive bedre til, og så føler de på egen krop, hvordan sådan noget som at møde til tiden slet ikke er til diskussion,« siger Anders Risager og tilføjer, at det med mødetiden også er en del af arbejdet i linjetimerne.

Efterskolens særlige muligheder »Vi er meget opmærksomme på, at man møder til tiden og overholder aftaler,« siger Anders Risager og fortæller, at for nogle unge er det ikke nødvendigvis en selvfølge, og at efterskolen her har nogle særlige muligheder for at arbejde med de unge. »Vi har jo de unge hele døgnet, så der er rig mulighed for at få talt med dem, hvis de har problemer med at komme op eller på anden vis står i noget, der gør, at det er svært at få gjort det, man skal,« siger han og peger på, at det tætte forhold mellem lærer og elev også giver optimale muligheder for at vejlede de unge og hjælpe dem med at finde ud af, hvad de gerne vil. Afklaring, dannelse og færdigheder »Afklaringen er en vigtigt del af målsætningen. Den kan være med til at mind-


Lærer Anders Risager hjælper en af drengene på håndværkerlinjen. Han arbejder meget bevidst med at lade de unge selv finde ud af, hvordan de løser et problem, men samtidigt synes han, at det er vigtigt, at det de laver også fungerer. Så han er indlysende nok nødt til at træde til med en hjælpende hånd en gang imellem.

Broen fra efterskole til ungdomsuddannelse bliver centralt tema på årsmødet Af Signe Funding Therkildsen, journalist

ske et senere frafald,« siger forstander Kim Thavi Albrecht og fortæller, at den ny linje desuden skal medvirke til, at flere unge søger ind på de tekniske skoler, skal sikre et konstruktivt samarbejdet med lokale håndværksmestre og den tekniske skole, men også udvikle de unges færdigheder. »Det gode ved det her projekt er, at de unge finder ud af, hvad de vil samtidigt med, at de bliver dygtigere til det praktiske arbejde, og gennem skoleformens dannelsesdel udvikler sig personligt og socialt,« siger Kim Thavi Albrecht. Logistikken fylder »Men vi udfordres også. Hvis vi for eksempel har de unge for længe i praktik og på teknisk skole, går de jo glip af efterskolens samværsdel,« siger Anders Risager, der har haft travlt med at få logistikken til at gå op, så praktikken kan passes ind i forhold til både efterskolens og håndværksmestrenes hverdag. »En håndværker starter jo allerede klokken syv, så de unge skal af sted inden deres kammerater står op,« siger han og forklarer, at det også kan være en udfordring at sikre, at de unge i praktikken får et bredt kendskab til, hvad for eksempel tømrerarbejde består af. »Vi planlægger jo praktikken i god tid, men mesteren ved måske først samme dag, hvad hans folk præcist skal lave,« siger Anders Risager og fortæller, at man i år er landet på, at praktikken som udgangspunkt ligger på de dage, hvor linjetimerne afvikles. »Det betyder, at de unge helst skal i praktik om onsdagen, men hvis ikke det giver menig, så forsøger vi at passe det ind på bedste vis. Og vi har et rigtig godt samarbejde med både

Hvordan binder efterskoler bro til ungdomsuddannelse, så færre unge bliver tabt i svinget? Det er et af temaerne på Efterskoleforeningens årsmøde 29. februar – 2. marts. Overgangen fra efterskole til grundskole har før vundet plads her i spalterne. Og som opvarmning til årsmødet har vi besøgt Osted Fri- og Efterskole, der har etableret håndværkerlinjen ”Håndværk & Innovation”, hvor ungdomsuddannelse og virksomhed er tænkt ind i en praksisnær undervisning. På årsmødet publicerer Efterskoleforeningen et katalog, der kigger nærmere på syv efterskolers arbejde med at bygge bro til ungdomsuddannelse – særligt erhvervsuddannelser. Kataloget er nødvendigt og temaet højaktuelt, der kalder på Efterskoleforeningens opmærksomhed. Tal dokumenterer, at ansøgertallet til erhvervsuddannelse er alarmerende lavt. Ligesom tal dokumenterer, at næsten 50 procent falder fra undervejs i en erhvervsuddannelse. »Denne udvikling skal vi have vendt. Og med efterskolernes særlige, pædagogiske 24/7-miljø kan vi spille en central rolle for at løse problemet,« siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Efterskoleforeningen. Det er Efterskoleforeningens håb, at flere efterskoler vil lade sig inspirere til at etablere overgangsprojekter, hvor den enkelte unge bliver mere afklaret og udfordret i sit uddannelsesvalg. »Mange efterskoler er allerede i gang, hvilket sætter to streger under, at skoleformen tager sit ansvar bevidst for at få flere afklarede elever over i en ungdomsuddannelse. Efterskolerne er en del af løsningen,« siger Bjarne Lundager Jensen.

• Efterskolen · 20. februar 2014

17


EfterskoleLIV

Pædagogik

Det gode ved det her projekt er, at de unge finder ud af hvad de vil samtidigt med, at de bliver dygtigere til det praktiske arbejde, og gennem skoleformens dannelsesdel udvikler sig personligt og socialt.

Kim Thavi Albrecht Forstander

Eleverne vil gerne høre musikken ordentligt, når de arbejder i skolens værksted. De besluttede derfor at lave nye højtalere. Først skulle de forstå, hvordan en højtaler fungerer, og derefter gik de i gang med at lave de nye.

mestrene og teknisk skole i Roskilde,« siger han Merit og taksonomisk uddannelsesbog Samarbejdet med teknisk skole handler dels om den almindelige brobygning. Men der udover følger de unge undervisningen på forskellige hold. Og så er det aftalt, at de unge kan få merit for det, de har lært på håndværkerlinjen. På den 18

Efterskolen · 20. februar 2014

måde kan de springe hele eller dele af introduktionsforløbet over. »Vores elever er jo som udgangspunkt afklarede. De ved, om de vil gå tømrervejen eller for eksempel vil være murer, så de behøver ikke blive introduceret til en række forskellige fag en gang til,« siger Kim Thavi Albrecht og fortæller, at skolen er ved at udvikle en uddannelsesbog, som skal følge de unge på efterskolen og tjene som dokumentation for,


at de har været omkring forskellige fag og mester en række håndværksmæssige metoder. »Jeg har tidligere taget en uddannelse som navigatør, og derfra har vi hentet ideen om en taksonomisk uddannelsesbog. Den systematiske måde at arbejde med bogen på gør, at både den unge og læreren kan følge med i, hvad eleven kan, og hvad der endnu mangler. Og teknisk skole kan bruge den, når de vurderer, om der kan gives merit, « siger han. En meritordning er realistisk Osted Fri- og Efterskole har en aftale med teknisk skole i Roskilde om, at linjens elever kan få merit. »Men det er den enkelte tekniske skole, som bestemmer hvem og hvordan, man kan få merit,« siger Kim Thavi Albrecht og forklarer, at det giver nogle indlysende problemer, da skolens elever jo slet ikke kommer fra lokalområdet og måske skal gå på teknisk skole i Næstved eller Holbæk. »Vi kan jo ikke samarbejde med alle mulige tekniske skoler, så her ligger der en opgave som Efterskoleforeningen måske kan være med til at løse,« siger han. Direktør i Efterskoleforeningen, Bjarne Lundager Jensen, fortæller, at foreningen meget gerne vil være med til at udvikle overgangen mellem grundskolen og erhvervsuddannelserne. Det kommende årsmøde vil blandt andet sætte fokus på det. Bjarne Lundager Jensen vurderer, at det er realistisk at

finde frem til nogle standarder for, hvad der kan give merit. »Det er indlysende nok en politisk beslutning, men jeg tror, der er opbakning til ideen, og foreningen vil i hvert fald forsøge at påvirke, hvor det er muligt,« siger han. Overblik og fordybelse I værkstedet træder Anders Risager til, fordi en elev har problemer med at få en højtalers sider til at passe sammen. En liste sidder lidt skævt og lærer og elev retter den sammen til. »Det er en balance det med at hjælpe de unge. Jeg skal jo ikke være over dem hele tiden, men omvendt er det jo bedst, hvis de oplever, at det de laver er i orden,« siger han og fortæller, at han også hele tiden er opmærksom på balancen mellem på den ene side at give de unge indblik i mange forskellige håndværk, og på den anden side give dem mulighed for at fordybe sig i det enkelte håndværks metoder og færdigheder. »Når man selv er håndværker og har været det længe, glemmer man, at unge mennesker måske ikke har styr på det hele,« siger Flemming Kristensen, der er en af skolens tre pedeller. De tre pedeller indgår i projektet og byder ind med deres forskellige håndværksmæssige baggrund. »Jeg kan godt lide at være sammen med de unge, men glemmer som sagt ind imellem, at de ikke kan så meget, som jeg måske tror. Men det er måske ikke så mærkeligt, for hvor skulle de have lært

Efterskoleforeningen vil gerne være med til at udvikle overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelse, og det er efter min vurdering realistisk at finde frem til nogle standarder for, hvad der kan give merit. Bjarne Lundager Jensen Direktør, Efterskoleforeningen

Håndværk & Innovation

Linje på Osted Friog Efterskole Eleverne på linjen kommer fra 8., 9., og 10. klasse • 8 ugentlige lektioner på linjen • 20 fællestimer på Teknisk skole • 40 individuelle timer på teknisk skole • Obligatorisk brobygning • 2 til 3 ugers praktik hos lokale håndværkere • Skolens pedeller indgår i projektet Forløbet på Håndværk & Innovation afsluttes med et større projekt, hvor alle de håndværkerfag, eleverne har stiftet bekendtskab, indgår.

det. Der er ikke meget praktisk arbejde i folkeskolen mere,« siger han, men synes at de unge er kommet godt efter det. Eleverne tager fra Lærerne på teknisk skole synes tilsyneladende også, at de unge fra Osted Friog efterskole er kommet godt efter det. I hvert fald fortæller Anders Risager, at eleverne fik ros for deres kunnen, da de sidst var på teknisk skole. »Men jeg synes også, at de virker glade for vores linje, og at de tager godt imod,« siger han. Frederik Pagh fra 10. klasse har været meget tilfreds med håndværkerlinjen og fortæller, at det har været godt at stifte bekendtskab med de forskellige fag. »Der er et godt sammenhold og vi har det fedt sammen i linjetimerne, og så er det rart at blive udfordret,« siger han og tilføjer, at det har hjulpet ham til at finde ud af, hvad han gerne vil. � Efterskolen · 20. februar 2014

19


Løst og fast

Frikvarter

Hvis jeg havde spurgt mine kunder, hvad de ville have, havde de ønsket sig en hurtigere hest! Henry Ford.

En hyldest til Eurovision Efterskoleforeningen går på jagt efter de vildeste Eurovision-hyldester. Efterskoleforeningen har i flere år afholdt DM i Sangskrivning og sidste år kickstartede DM i Kortfilm. I år udvider foreningen endnu engang med en helt særlig kategori: DM i Eurovision. Kan skolens elever optræde og synge, så man kan mærke det i hjertet, og kan de skyde en musikvideo, så man tror, den for real? Så fortæl dem, at de kan deltage i DM i Eurovision, Efterskoleforeningens nye konkurrence-knopskud. Se mere på www.efterskoleforeningen.dk

Ny læringsfestival

UNI-C og Centrene for Undervisningsmidler (CFU) er gået sammen om at skabe Danmarks Læringsfestival. Første gang løber festivalen af stablen 25.-26. marts I Bella center i København. Danmarks Læringsfestival er en kombineret konference og udstilling, der præsenterer alt det nyeste inden for undervisning og læring fra aktører og producenter på området. Konferencen fokuserer på didaktik, politiske initiativer, forskningsresultater og anvendelse af it i undervisningen og byder på 45 foredrag med førende forskere, debattører, undervisere og pædagogiske konsulenter. På konferencen kan deltagerne blandt mange andre møde Jørn Lund, Stine Bosse, Manu Sareen og Mads Thimmer. Undervisningsminister Christine Antorini vil uddele årets undervisningsmiddelpris, som gives til et nyt undervisningsmiddel af særlig høj kvalitet. www. danmarkslaeringsfestival.dk 20

Efterskolen · 20. februar 2014


7-12 årige bruger ikke primært de voksnes sociale medier som Facebook og Twitter, men er i stedet i høj grad sociale, når de spiller. Det viser ny undersøgelse, som er gennemført af Medierådet for Børn og Unge og DR Medier.

Vi lærer kun fra dem, vi elsker. Goethe

Klog på dansk Forskere fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) præsenterer i foråret en række åbne forelæsninger i København om forholdet mellem didaktik og danskfaget i grundskolen. Forelæsningerne handler om kommunikationsformer, børnelitteratur og litteratur i udskolingen. Læs mere på temasiden www.edu.au.dk/dansk.

Idrætselevers faglige præstationer ved afgangsprøverne i 9. klasse er bedre i matematisk problemløsning og mindst på højde med andre elever i f.eks. dansk, selv når der tages forbehold for de fordele, idrætselevernes kønsmæssige, etniske og socioøkonomiske profil kan forventes at give dem. Idrætseleverne ser ud til at orientere sig mod en dobbeltkarriere, hvor videre uddannelse og talentudvikling kombineres. De fleste vægter begge dele lige højt. Kilde: Ny rapport om eliteidrætsklasser i folkeskolen.

Efterskolen · 20. februar 2014

21


EfterskoleLIV

Arbejdstid

Den gode efterskole skal vise vejen Tænketank anbefaler, at skolerne holder forestillingen om den gode efterskole højt, når den nye arbejdstid skal på plads. Detaljerne bliver indlysende nok vigtige, men de må ikke styre processen. Budskabet skabte genklang hos de fleste deltagere på et af Efterskoleforeningens medlemsmøder Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Efterskoleforeningens tænketank om arbejdstid har netop publiceret en rapport, som giver bud på, hvad der er vigtigt i den proces, alle efterskoler skal igennem, inden de nye elever fylder sengene op i august. Rapporten lægger op til, at skolerne starter med den brede pensel. Tager udgangspunkt i værdierne. I et tæt samarbejde mellem ledelse og ansatte formulerer, hvad den gode efterskole er. Og hele tiden holder sig det for øje, når man går ned i detaljen og skifter den brede pensel ud med en spids blyant. »I rapporten maler vi helt bevidst med den brede pensel, fordi vi tror, det er vigtigt at starte med at skabe fælles fodslag på skolen. Skabe enighed om hvad den gode efterskole er,« sagde konsulent i Efterskoleforeningen, Ole Bjerring, på et medlemsmøde om arbejdstiden på Frijsenborg Efterskole. Han tilføjede, at den spidse blyant dog helt indlysende kommer i brug på et tidspunkt. Detalje og helhed hænger sammen »Den spidse blyant er til detaljerne, og de er selvfølgelig vigtige, men man er nødt til at starte med de store linjer,« sagde Ole Bjerring og forklarede, at detaljen og helheden på sigt skal gå op i en 22

Efterskolen · 20. februar 2014

højere enhed, og at de indbyrdes vil påvirke hinanden. »Visionen skal måske rettes til, når man går ned i detaljen og omvendt kan der være detaljer, som er overflødige, når visionen er på plads,« siger han og tilføjer, at man ikke nødvendigvis finder den bedste løsning lige med det samme, men skal udvikle på den over flere år. Eleverne skal have et godt år Ifølge formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring, er det dog vigtigt, at man har en god og brugbar løsning allerede fra første skoleår. »Vi skal sikre, at de elever, der begynder til sommer, får et succesfuldt efterskoleår, ellers risikerer skolerne at miste elever,« sagde han i sin velkomst og forklarede, at tænketanken meget bevidst har undladt at fremlægge en konkret skabelon, som alle skoler kan tænke sig ind i. »Tænketankens oplæg er direkte anvendeligt, men skolerne er forskellige, og det er vigtigt, at den enkelte skole finder sine egne ben,« sagde han. Forskellige steder i processen Forskelligheden kommer også til udtryk i, hvor langt den enkelte skole er nået i processen. »Der bliver afgjort forskel på, hvordan skolerne gør det her, og nogle skoler er muligvis knap kommet i gang,« fortæl-

ler Ole Bjerring og tilføjer, at andre skoler måske er kommet så langt, at de har skiftet mening om, hvordan man bedst får det til at fungere. »De skoler, der er kommet langt, er måske først og fremmest skoler, der har besluttet at arbejde med fuld tilstedeværelse,« siger han og forklarer, at en sådan beslutning lægger en ramme, der skal udfyldes, mens skoler, som går efter fleksibilitet og differentierede modeller endnu mangler at tage nogle afgørende beslutninger. »Billedet af, hvor skolerne står, er broget,« siger han og peger på, at mange skoler er præget af den usikkerhed, som kommer, når nyt og ukendt land skal betrædes. Trygheden ligger i detaljen »Det kan være svært at forholde sig til noget, man ikke har et billede af,« siger Ole Bjerring og peger på, at der ligger en vis tryghed i detaljerne. I den forbindelse nævner han diskussionen om tidsregistrering. »Hvis det grænseløse arbejde virker truende, kan det være trygt at lave meget detaljeret tidsregistrering,« siger han og tror, at opfattelsen af tidsregistreringen meget vel kan ændre sig, når først der kommer konkrete billeder på, hvordan lærerne kommer til at arbejde. »Man skal have billeder på, hvordan lederne udfylder det nye ledelsesrum.


Indstil kompasset Raport fra Efterskoleforeningens tænketank om nye arbejdstidsregler Find rapporten på www.efterskoleforeningen.dk

Bliver det positive billeder, kan de måske erstatte den tryghed, som detaljeret registrering kan give,« siger Ole Bjerring og tilføjer, at åben og fordomsfri dialog i den sammenhæng er vigtig. Åben dialog »En løbende og åben dialog kan skabe den nødvendige tryghed,« siger Ole Bjerring og peger på, at hverken lærere eller ledere i den forbindelse må være bange for, at ”bordet fanger”. »Der skal være plads til, at man også formulerer sig om ting, man ikke er helt afklaret med,« siger han og mener, at det både gælder i forhold til detaljen og i forhold til de visionære overvejelser om, hvad den gode efterskole er. Stor enighed om at fastholde det overordnede perspektiv Rapportens budskab om at fokusere på visionen om den gode efterskole så ud til at vinde genklang hos de godt 180 deltagere, der fra mere end 50 efterskoler havde fundet vej til Frijsenborg Efterskole. I en afsluttende tilkendegivelse, pegede et overvældende flertal på, at det vigtigste i det fremtidige arbejde netop var at holde perspektivet om den gode efterskole fast og at lade dialogen styre arbejdet. � Medlemsmødet sluttede med, at deltagerne ved hjælp af farvede papirslapper tilkendegav, hvad de fandt vigtigst i arbejdet med at indføre den nye arbejdstid. Et overvældende flertal pegede på at holde forestillingen om den gode efterskole højt og sikre en åben dialog.

Godt 150 lærere og ledere fra mere end 50 efterskoler var mødt op til medlemsmøde om arbejdstiden på Frijsenborg Efterskole. I en form inspireret af et TV-programmet ”Højlunds Forsamlingshus” fra 90´erne fik deltagerne mulighed for at dele ideer og erfaringer med hinanden. Diskussionen kom omkring emner som: graden af tilstedeværelse, tidsregistrering, forberedelsestid, det grænseløse arbejde, aftaler eller ej mm. Efterskolen · 20. februar 2014

23


Voxpop

Arbejdstid

Fem efterskolefolk fortæller, hvad de tænker om tilstedeværelse, differentieret forberedelse og tidsregistrering

?

Jesper Emil Sørensen Forstander på Gudenaadalens Efterskole Tilstedeværelse: Hos os arbejder vi på en fleksibel løsning, men dog sådan at fuldtidsansatte lærere er på skolen hver dag. Vi mener, at det er meget vigtigt, at vi er opmærksomme på den enkelte elev. Derfor skal lærerne være på skolen hver dag. Men ikke fuld tilstedeværelse, vi anerkender, at lærerne har behov for at forberede sig i andre sammenhænge end på skolen. Differentieret forberedelse: Vi vil differentiere. Der vil blive forskel på hvad fagene udløser, men alle dansklærerne vil få en samme forberedelsestid og lige så med andre fag. Og

så vil helt nye lærere få noget ekstra tid. Tidsregistrering: Vi kan ikke undgå tidregistreringen, men over tid vil vi gerne af med den. Lærerne har været vant til registreringen, og det bliver for utrygt at fjerne den fra år et. Jeg tror ikke, at arbejdsglæden forsvinder for lærerne, fordi de skal registrere deres tid, snarere tvært imod, så vil det kunne sikre den, fordi lærerne kan føle sig trygge ved, at de arbejder det, de skal. Men registreringen skal gerne foregå i et regneark, der har væsentligt færre celler end det, vi har idag.

Lise Bojer Søndergaard Lærer og TR på Hou Maritime Idrætsefterskole Tilstedeværelse: Jeg foretrækker, at det bliver en fleksibel løsning, for jeg tror, at der er en kultur i efterskoleformen, som kræver en stor grad af fleksibilitet. Det vil være vanskeligt at køre fuld tilstedeværelse og stadig have den gode tilgang til en god efterskole. Differentieret forberedelse: Den er vanskelig. Der er en række forskellig opgaver, som kræver meget forskellig forberedelse og efterbehand-

24

Efterskolen · 20. februar 2014

ling. Så i en eller anden form kunne det måske være en god ide, men den er jeg ikke færdig med at tænke igennem. Tidsregistrering: Det bliver let skruen uden ende, hvis vi skal registrere ned i mindste detalje og alt tælles op. Så vi skal have en ordning, hvor det ikke er alt, der skal registreres. Vores skolekultur er ikke til en sådan registrering.


Erik Rosenbæk Bollerslev Forstander på Dybbøl Efterskole Tilstedeværelse: Jeg er ved at indgå en aftale om, at lærerne har noget vi kalder disponibel tid på vores skole. En slags afløser for egentiden, og det betyder, at vi får en fleksibel ordning, hvor lærerne kun er på skolen i dele af arbejdstiden. Differentieret forberedelse: Det er ikke en god ide. Det vil kun give ærgrelser. Jeg tror, at forskellene, i hvor meget tid man bruger til at forberede og efterbehandle de enkelte opga-

ver, udligner sig over tid. Så jeg regner med, at det bliver i stil med det, vi har nu. Men man kan selvfølgelig aldrig vide. Tidsregistrering: Vi har altid kørt med tidsregistrering, så det fortsætter vi nok med. Dog ikke med en alt for rigid registrering. Men tidsregistrering bliver der, og hvis det så viser sig, at der bliver forskel mellem det, vi har aftalt og den reelle tid, så løser vi det konkret.

Brian Ovesen Viceforstander på Frijsenborg Efterskole Tilstedeværelse: Vi går efter fleksibel tilstedeværelse. Vi havde ikke selv en forestilling om fuld tilstedeværelse, men var interesserede i at vide hvad læreren tænkte, så vi har spurgt dem, og de foretrækker også en fleksibel løsning. Differentieret forberedelse: Vi har diskuteret det. Vi vil ikke på forhånd sige, at der er nogle fag, der er mere forberedelsestunge end andre, men til gengæld er der forskel på efterbehandlingen. Så måden, vi har gjort det på er, at de fag, hvor der er meget rettearbejde, får en

højere faktor end for eksempel idræt, men det er ikke på grund af forberedelsen. Og så satser vi på en ressourceneutral ordning. Tidsregistrering: Det bliver der nok i et vist omfang, men det er noget, vi diskuterer lige nu. Jeg tænker, at det, der giver den største arbejdsglæde, er størst mulig fleksibilitet. Og hvis det står til mig, skal vi have store selvforvaltede puljer. Men vi er som sagt ikke færdige med diskussionerne.

Mogens Vestergård Pedersen Forstander på Hørby Efterskole Tilstedeværelse: Vi får en fleksibel grad af tilstedeværelse. Jeg tor ikke på, at vi, med den kultur vi har på vores skole, kan få det optimale ud af den arbejdstidsaftale, der kommer, ved at jeg siger, at folk skal være 1672 timer på skolen. Og vi skal aftale det i dialog. Jeg tror, at vi kan blive enig om en model, hvor man har et pulje timer til arbejde, der ikke nødvendigvis skal laves på skolen Differentieret forberedelse: Vi er ikke kom-

met så langt endnu, men jeg synes, det er en debat, vi er nødt til tage. Måske ikke så meget i forhold til forberedelsen, men efterbehandlingen og evalueringen fylder jo efterhånden rigtig meget i mange af de boglige fag, så det skal vi nok kigge nærmere på. Tidsregistrering: Den vil jeg gerne, at vi bliver fri for, og vores kultur har hidtil ikke været præget af en rigid optælling. Men helt undgå det kan vi nok ikke.

Efterskolen · 20. februar 2014

25


Kurser og møder

&

MØDE

sprog

debat

7. april kl. 10:00 - 8. april 15:30 Målgruppe: Kurset henvender sig til vejledere, undervisere, mentorer og andre, der arbejder med unge, der mistrives, er udsatte og i risiko for ikke at kunne gennemføre en uddannelse. Sted: Brogaarden, Middelfart Arrangør: Generator

KURSER Faglighed

skole

Kognitiv metode - kvalificering af samtale med unge

uddannelse

LÆRING

31. marts - 1. april Personlig effektivitet: Få mere ud af din tid samt inspiration til at bryde daglige vaner og mønstre. Indsigt og træning i konkrete kommunikative værktøjer og persontypologi. Netværk med andre sekretærer. Arbejdsret og personaleadministration. Sekretærernes egne ansættelsesforhold. Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 25. februar, 2014

viden

Kursus for sekretærer

miljø

Kalender

Arbejdsmiljøuddannelse 28. april - 30. april Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse”. Sted. Hornstrup Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Se flere kurser på Studietur til Bruxelles

6. oktober - 8. oktober Sted: Bruxelles Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2014

26

Efterskolen · 20. februar 2014

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.


Din fagmesse for læremidler

SKOLEMESSEN SKOLEM MESSEN e r e l l i t s d u 0 3 1 d Mere en ratis foredrag og 60 g

Anders Bondo Christensen Steen Hildebrandt Bjarne Reuter Lars Qvortrup Jesper Wung-Sung Mette Vedsø Kim Blæsbjerg Mette Finderup Caroline Ørsum Trine May og mange mange mange mange mange flere

er, Billett redrag til fo g n i d l inger n s tilme y l p re o messen.dk og fle le www.

sko

2014

Centralværkstedet og DGI-huset, Aarhus Onsdag den 9. og torsdag den 10. april Begge dage 9 -17

2013 Mere end 100 udstillere og 50 foredrag

SKOLEMESSEN.DK


Fag & pædagogik

Instruktørkursus på ski

Nyt skole-skiinstruktørkursus for efterskolelærere skærper sikkerheden

Sikker på skitur med eleverne Sikker og sjov færdsel i fun-parken, gode metodikker til at undervise elever og viden om udstyr og teknik. I uge 47 (2013) var 17 efterskole- og ungdomsskolelærere 4 dage på kursus for at blive skoleskiinstruktører. Kurset var arrangeret af Danmarks Skiforbund og organisationen Unge Med Power, der laver pædagogisk udvikling og kurser for lærere. Formålet med skole-skiinstruktør kurset er at tilbyde lærere, der tager på skiture med elever, kompetencer og me28

Efterskolen · 20. februar 2014

todikker til at undervise elever sikkert og kvalificeret på ski. Med på kurset var efterskolelærer Anne Holm, lærer på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole. »Jeg kan i høj grad bruge indholdet på kurset til min egen undervisning, når vi skal af sted med vores elever. Vi fik øvelser og metoder til opbygning af undervisning til alle niveauer af skiløbere. Derudover fik jeg en masse brugbar materiale med i rygsækken, som jeg kan

videregive til mine kollegaer. Kurset rykkede også på min personlige udvikling i forhold til skiløb, hvilket var en fed bonus. Det var fantastisk, at kurset var målrettet mod så specifik en målgruppe, som vores elever er.« Undervisning i funparken Indholdet på kurset er specielt tilrettelagt, så det passer til målgruppen af unge mennesker, der kommer af sted med skolen på skitur. Derfor rummer


Gadgets

kurset undervisning i alle aspekter som unge synes er sjove på ski. For eksempel var den danske freestylemester og world cup skiløber, Rasmus DJ, kaldt ind til at introducere, hvordan fun-parken bliver en sikker legeplads for eleverne. Med simple anvisninger og forståelse for miljøet i parken, kan alle boltre sig derinde. Send lærerne og eleverne trygt af sted på skitur Forstander på Sportsefterskolen SINE, René Jacobsen, beskriver det nye kursustilbud. »Jeg ser skikurserne for lærere, som et nødvendigt skridt på vejen til trygge og sikre skiekskursioner for efterskolerne. Jeg har både som rejsearrangør og forstander set, at antallet af skader nedbringes radikalt, når der bliver brugt kompetente skiinstruktører. Det kan sagtens være lærere, de skal bare have de rette kompetencer.« René Jacobsen mener forstandere skal være varsomme med at påtage sig al planlægningen af skiturene for at spare på økonomien. »Besparelser kan medføre kompromisser med sikkerheden. Det er lige fra at planlægge alt selv, mangel på rejseforsikringer og tvivl om skyldsspørgsmål ved uheld, til at lade sine lærere instruere eleverne uden de rette kompetencer.« �

Tips & tricks

Udvalgt af Andreas Vind, lærer på Flemming Efterskole.

3 IT-værktøjer til din undervisning Padlet

En virtuel væg, hvor klassen kan lægge tekst, billeder, videoer og meget mere op. Alle kan se, hvad de andre lægger op, og en hel klasse kan dermed bidrage til f.eks. brainstorm, idéudvikling eller indsamling af fælles viden. Padlet er gratis og virker på både computer, tablet og smartphones. www.padlet.com

Screencast-o-matic

Dette program optager din stemme og alt, hvad der foregår på skærmen. Videoen kan efterfølgende deles som fil eller på youtube. Lad fx eleverne aflevere deres besvarelse som video, eller gennemgå som lærer et eksempel, som eleverne kan se igen og igen. Programmet er gratis, og det kører direkte i browseren. www.screencast-o-matic.com

Prezi

Hvis du bruger diaspræsentationer i undervisningen, kan du med fordel prøve Prezi, der giver dig flere visuelle muligheder, og det er nemt og overskueligt at arbejde med. Det er desuden muligt at arbejde i samme præsentation med andre, så eleverne kan samarbejde om en opgave (fx tidslinjer eller begrebskort). Det er gratis at bruge Prezi, og som lærer kan du få en udvidet udgave uden betaling. www.prezi.com

Kurset afvikles hvert år i uge 47. www.ungemedpower.dk Desuden udbyder friluftsgruppe under Efterskoleforeningen årligt skikurser. Føg med i opslag i kursuskalenderen. Efterskolen · 20. februar 2014

29


Debat

Arbejdstid

Bestyrelsen skal sætte fokus på kerneopgaven Alt nyt medfører ofte almindelig modstand mod forandring. Derfor er det vigtigt, at skolens bestyrelse inddrages i forandringerne, således at skolens ledelse har et klart mandat

Inspiration til ny arbejdstid

Ulla Visbech bestyrelsesmedlem Design- og idrætsefterskolen Skamling.

Vi bringer på de følgende sider tre indlæg med fokus på den nye arbejdstid set fra et bestyrelsesmedlem, en leder og en lærer. Artiklerne er let forkotede udgaver af indlæg, som bringes i rapporten "Indstil kompasset", der er blevet til på baggrund af Efterskoelforeningens tænketank om de nye arbejdstidsregler. Rapporten kan findes på www.efterskoleforeningen.dk

BESTYRELSEN

Efterskolerne skal stadig være et ”pædagogisk eksperimentarium” og tilbyde en skoleform, der kan matche folkeskolen og samtidig kunne tilbyde ”det mere”, som er i efterskolen. Derfor er vi som skoleform også nødt til at forholde os til de forandringer folkeskolereformen og nye arbejdstider som følge af lov 409 medfører. Ligesom folkeskolen i de kommende år vil ændrer sig, må efterskolen også forandre sig, her og nu med nye måder at tilrettelægge lærernes arbejdstid. På sigt vil vi nok også skulle ændre i form og organisering, så vi stadig kan tilbyde ”det mere”, end en almindelig folkeskoles udskoling kan. For den enkelte efterskole handler det om at have en økonomi og rammer, der gør, at man relativt hurtigt kan skifte kurs, når forandringens vinde giver modvind for den enkelte skole. Derfor handler det om at sikre sig mulighed for at navigere som ledelse og bestyrelse. Lov 409 giver som ramme mulighed for netop det. Man er ikke længere bundet af centralt fastsat arbejdstidsaftale, der binder lærerressourcer og økonomien på bestemte måder. 30

Efterskolen · 20. februar 2014

Nu er der langt større handlefrihed for ledelserne hvad angår tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid, så den understøtter den enkelte skoles kerneopgaver og giver plads til ”det mere”, som gør efterskolerne til noget særligt. Det er naturligvis en udfordring for både ledelserne og lærerne, indtil alle parter har fået de nye vilkår under huden. Udvidelse af ledelsesrummet For mig at se er udvidelsen af ledelsesrummet helt nødvendigt – både for skolernes ledelser og bestyrelser. Den gode bestyrelse bør være i konstant dialog med skolens ledelse, og skolens ledelse bør være i konstant dialog med medarbejderne om at skabe gode rammer for at drive efterskole. Det er en hårfin balance, når man som bestyrelse sparrer med ledelsen, uden at det bliver til direkte indblanding i de daglige driftsbeslutninger, som det er ledelsens opgave at træffe. Men det er nødvendigt, at også bestyrelsen er med i arbejdet med at fastlægge principper for tilrettelæggelsen af arbejdstid, fordi uanset hvorledes vi vender og drejer det, så er lærernes arbejdstid forbundet med de største udgifter i skolens driftsbudget, og derfor også et område bestyrelsen skal have fokus på. Det handler naturligvis stadig om, at man som bestyrelse holder sig på ”egen banehalvdel” i forhold til ledelsen – man skal som bestyrelse ikke ned i det konkrete arbejde med at udmønte ny arbejdstidstilrettelæggelse, men man skal være i dialog med ledelsen om de principper, der ligger til grund for tilrettelæggelsen og de heraf afledte økonomiske konsekvenser, som nye arbejdstider får, og om tilrettelæggelsen understøtter de værdier, som den enkelte skole har for sit efterskolearbejde.


Man kan sige, at de nye arbejdstidsregler også for bestyrelserne betyder nye opgaver og nye måder at arbejde på. Når der ikke længere er en centralt fastsat arbejdstidsaftale, som fastsætter de overordnede principper for den konkrete udmøntning, må disse principper fastlægges på den enkelte skole. Det er helt sikkert meget forskelligt, hvor snittet mellem bestyrelsesarbejde og ledelsesarbejde ligger på de enkelte skoler. Der er forskellige traditioner og kulturer for, hvorledes man arbejder sammen. Men uanset samarbejdstraditionerne må principperne for arbejdstiderne blive et bestyrelsesanliggende på det overordnede plan, fordi de har væsentlige økonomiske konsekvenser for den enkelte skole. Man kan sige, at lov 409 giver den enkelte skoles et meget større ledelsesrum, som man som bestyrelse skal bakke op og understøtte.

Kerneopgaven må være at drive efterskolen med udgangspunkt i de valgte værdier og arbejde sig hen mod skolens vision. Skolens fremdrift mod visionen og værdierne for skolens og personalets arbejde med kerneopgaverne skal være udgangspunktet for måden bestyrelsen generelt rammesætter skolens arbejde, - og i dette tilfælde for hvordan vi fastsætter principperne for lærernes arbejdstid. Det nytter for eksempel ikke, at man definerer sig som en skole med innovationsundervisning, der vil fremme innovative elever - og samtidig fastlægger arbejdstiden for et år ad gangen, så der ikke levnes plads til hurtige ændringer, hvis de er nødvendige for at implementere de innovationer, eleverne frembringer. Manglende fleksibilitet kan i et sådan tilfælde virke dræbende på innovation. Alt nyt medfører ofte almindelig modstand mod forandring. Derfor er det vigtigt, at skolens bestyrelse inddrages i forandringerne, således at skolens ledelse har et klart mandat og støtte fra bestyrelsen, når forandringens (mod) vinde blæser. Den enkelte bestyrelse skal indgå i dialog med skolens ledelse – ikke fordi ledelsen ikke kan klarer opgaven alene – men fordi den nye arbejdstid handler om, hvorledes skolens ”kerneopgave” kan foldes ud – og ikke mindst for at bestyrelsen kan støtte skolens ledelse i de ændringer, der foretages, tilvejebringe den nødvendige økonomi og de rammer, man ønsker for netop sin efterskole. �

For mig at se er udvidelsen af ledelsesrummet helt nødvendigt.

Fokus på kerneopgaven Hvis jeg skal komme med en konkret anbefaling til, hvorledes man kan arbejde med nye arbejdstider i samarbejdet mellem ledelse og bestyrelse, skal man starte et helt andet sted end selve arbejdstidsaftalen. Man skal på den enkelte skole starte med at diskutere, hvad skolens kerneopgave er. Det handler om at gøre skolens kerneopgave central for tilrettelæggelsen af dagligdagen, indretningen af bygningerne, for ledelsesstrukturen - og for lærernes arbejdstid og alle andre "ydelser", vi har på den enkelte skole, som udgør ”det mere”, vi tilbyder på efterskolerne.

Efterskolen · 20. februar 2014

31


Debat

Arbejdstid

Ledelsen har fået ledelsesretten For nogle en angstprovokerende kendsgerning, for andre en mulighed for at skabe rammer, der vil give bedre arbejdsbetingelser og mere faglig udvikling

LEDELSEN

Helle Vestergaard leder på efterskolen BGI akademiet

32

Den nye arbejdstid betragter jeg som en kompleks opgave, da den har mange lag og får en stor betydning for den kerneopgave, efterskolerne er sat i verden for. Netop derfor giver det mening for mig at rammesætte den forandringsproces, der skal i gang med nogle helt overordnede tanker. Forandringsprocesser er båret af den skolekultur, der hersker på den enkelte skole. Når man skal ind og forholde sig til den nye arbejdstid, er det derfor vigtigt at lave en form for analyse af kulturen i organisationen, da den har betydning for, hvordan processen kan gribes an, hvordan der kommunikeres og også hvordan den endelige forandring forankres i organisationen. Der er god inspiration at hente hos Edgar Schein og hans berømte isbjergsmetafor, hvor han arbejder med artefakter, værdier og grundlæggende antagelser. Det er normalt meget svært at gå ind og påvirke de grundlæggende antagelser. Endvidere er udfordringen også, at vi som ledere ikke nødvendigvis er bekendte med lærergruppens fællesantagelser. De vil ofte være skjult for os. Den forandring, der er kommet fra politisk side, er så stor, at der billedligt er tale om, at der er brækket et rigtigt stort stykke af isbjerget. Et stykke, der betyder, at det i en periode kommer i ubalance, men også at det finder en balance i en ny form. Det er ikke sikkert, at man på den enkelte skole har lyst til og mod på at skabe forandringer med udgangspunkt i arbejdstiden. Det kan være man synes, at man gør det godt nok. Det kan ganske givet være en rigtig analyse af ens egen institution, men som isbjerget i havet er du som skole også påvirket af dine omgivelser, og de omgivelser er med den nye arbejdstid og nye folkeskolelov i bevægelse.

Efterskolen · 20. februar 2014

Jeg hæfter mig især ved følgende intentioner og udmeldinger fra såvel Undervisningsministeren som fra Moderniseringsstyrelsen: • F agligheden skal have et løft, og alle børn skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, uanset deres baggrund (Christine Antorini) • Vi går fra at respektere friheden til at definere egen faglig-pædagogisk tilgang til at have fokus på sparring og samarbejde om opgaverne. Desuden understøtter de nye arbejdstidsregler nye undervisningsformer (Moderniseringsstyrelsen) Egentiden er afskaffet Faglighed, nye undervisningsformer og samarbejde er helt sikkert i fokus på rigtigt mange efterskoler. Det der er forskellen med den nye arbejdstid er, at ledelsen på en anden måde end tidligere skal gå i dialog med den enkelte lærer og prioritere og definere, hvordan dette arbejde skal finde sted. Egentidsbegrebet er afskaffet, og det betyder, at den enkelte lærer ikke har en stor pulje timer, vedkommende selv kan disponere over. Lærer og ledelse skal i stedet i dialog om, hvordan og hvilke opgaver der skal løses, herunder hvor meget tid der skal bruges til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Ret til ledelse Lederne har fået ledelsesretten. Det kan måske virke angstprovokerende for nogle medarbejdere og ledere! Der er ingen tvivl om, at det er en stor og vigtig opgave, ledelserne har fået, og der er heller ingen tvivl om, at ledernes evne til at engagere og involvere medarbejderne i processen om ny arbejdstid kan få afgørende betydning for, at projektet lykkes, og at medarbejderne i efterskolen kan bevare engagementet og gejsten for jobbet. Jeg tror også, at nogle


• Hvilke fysiske rammer kræves, hvis/når lærermedarbejdere vil opleve, at de får bedre arbejdsbetinne skal arbejde mere på skolen, og hvordan skagelser og større grad af faglig udvikling med den nye ber vi det gode fysiske arbejdsmiljø? arbejdstid, får dæmmet op for det grænseløse arbejde • Hvilken betydning har forløbet i foråret med eller noget helt tredje. Jeg tænker, at lederens rolle lockout og efterfølgende lovindgreb for den ensom personaleleder vil blive mere synlig, end der tidkelte lærers holdning til den nye arbejdstid? ligere har været mulighed for. Lederen skal i højere • Har lærersammensætningrad turde indgå i den faglige gen med forskellig alder og dialog med medarbejderen og anciennitet en betydning naturligvis også evne at rumme for den forestående foranden betydning, en ny arbejdstid dringsproces? får for den enkelte medarbejder. Lederens rolle som Dialogen med den enkelte personale-leder vil Det er de færreste skoler, der medarbejder og kommunikablive mere synlig, end finder den færdige løsning pr. tionen omkring arbejdstiden der tidligere har været 1. august. De fleste skoler vil og processen kan være en afmulighed for. selvfølgelig have en ramme, gørende faktor i hele implemen jeg tror, det er vigtigt at menteringen. Vi skal forsøge være opmærksom på, at der at skabe en kommunikation altid sker uforudsete ting, når teorien og tankerne omkring arbejdstiden, der betyder, at alle parter møder virkeligheden. Lederen har ansvaret for har mulighed for at indgå i respektfulde relatioprocessen, men lederen alene kan ikke løse opganer til hinanden. ven. Hver enkelt skole er helt afhængig af, at medarbejderne spille positivt ind i processen, og at leEn forandringsproces deren lytter til medarbejderne og derefter forstår Processen de kommende måneder bliver intens. Der at melde tydelige rammer ud, så ingen er i tvivl om er mange ting, der skal diskuteres og tages højde for forventninger til den enkelte og den samlede peri den forandringsproces, de fleste skoler vil stå foran. sonalegruppe. Nogle af de ting, der kan/bør diskuteres er: • Hvad er den gode skole? Ingen facitliste • Hvordan kan vi bruge de nye arbejdstidsaftaler Det er vigtigt, at skolerne kommer i gang hurtigst til at nå vores mål? muligt. Man må endelig ikke vente på instrukser • Hvordan tror vi, at den nye arbejdstidsaftale vil og cirkulærer fra Ministeriet, og man kan også påvirke vores skolekultur? sagtens gå i gang med den information, der er • Hvordan vil eleverne få glæde af, at lærerne er kommet fra Efterskoleforeningen. Forvent ikke, mere på skolen? der kommer en "opskrift" på, hvordan opgaven • På hvilken måde forholder vi os til fuld eller flekgribes an. Der findes nemlig ikke en facitliste på sibel tilstedeværelse? denne opgave. Ledelsen skal have gang i værdi• Hvordan forholder vi os til forberedelse og efog strategitænkningen, kulturanalysen og forterbehandling: enhedstænkning eller differenandringsledelse - alt sammen i samarbejde med tiering (det at alle fag ikke kræver den samme medarbejderne. forberedelse)? Målet for alle må naturligvis være at lave god • Hvordan går vi fra talt retfærdighed til oplevet skole inden for de nye rammer til glæde for eleretfærdighed? verne. Midlet til dette er medarbejdere, der har en • Hvordan kan samarbejdsformer styrke fagligplatform, hvor de kan udfolde deres faglighed og heden? engagement for lærergerningen. � • Hvordan holder man styr på tiden? – også uden at det bliver administrativt tungt Efterskolen · 20. februar 2014

33


Debat

Arbejdstid

Lærere skal have individuelle opgavebeskrivelser Den nye arbejdstids”aftale” kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø og en positiv udvikling for mig som lærer og min skole LÆRERNE

Stine Bossen lærer, Vejle Idrætsefterskole.

Under gennemgangen af arbejdstidsaftalen blev det tydeligt for mig, at jeg skal tage del i processen for at opnå indflydelse på mine egne arbejdsforhold og skolens implementering af den nye arbejdstidsaftale. Jeg blev bekræftet i, at jeg ikke skal arbejde flere timer. Til gengæld skal min arbejdstid tilrettelægges anderledes. Der vil ikke længere automatisk udløses timer inden for de enkelte opgaver, men via dialog med ledelsen vil vi finde frem til, hvor mange opgaver og deres indhold, jeg skal løse inden for min årsnorm. Nu skal den enkelte lærer være loyal over for sit eget forbrug af timer og medindrage sin leder i måden at arbejde på. Jeg har været opmærksom på, at vi i personalegruppen modtager forandringer forskelligt, hvilket har været meget tydeligt i processen på min arbejdsplads. Jeg har skullet acceptere, at nogen har brugt tid og energi på denne forandring, mens andre ser til. Jeg kan kun opfordre jer til som lærere at være en del af forandringsprocessen og stille spørgsmål til jer selv, hinanden og ledelsen. Den automatiske egentid er væk Det giver ingen mening, at jeg skal have lige meget forberedelsestid til begge mine to 9. klasser i matematik. Deres niveau er næsten ens, deres årsplan er næsten identiske og jeg har primært valgt at bruge samme undervisningsmateriale. For mig udløser dette noget ekstra tid, som kan bruges mere hensigtsmæssigt. "Mer-tiden" kan for eksempel bruges til at køre tolærersystem eller til mere samarbejde om didaktiske overvejelser og udvikling af et nyt og spændende undervisningsforløb.

34

Efterskolen · 20. februar 2014

Ligeledes mener jeg, at det kun er rimeligt, at man får kigget på den store opgave, rettearbejdet, der lige nu ligger i vores egentid. Det er oplagt, at der nu bliver kigget på omfanget af rettearbejde for de enkelte fag, og på indholdet og evalueringsmetoderne af disse. Forskellige roller i teamet? Strukturen på vores skole er bygget op omkring selvstyrende teams. I mit team er vi 5 lærere, der varetager undervisningen og elevernes trivsel. Opgaven omkring trivslen fylder en del, og det vil det også gøre i fremtidens teamopgave-beskrivelse. Jeg har tænkt på, om dialogen med ledelsen kan foregå i teams, og hvilken værdi det kan give til teamsamarbejdet. Et eksempel fra min skole er, at alle lærere i mit team varetager opgaven som kontaktlærer med udgangspunkt i en fælles lokalaftale og en beskrivelse af opgaven. Vi ved godt, at alle ikke bruger samme mængde tid på denne funktion, og vi løser opgaven forskelligt. Jeg bruger selv meget tid på de sårbare unge, vi har i teamet, og de elever, som har brug for en ekstra snak i ny og næ. De lander oftest på mit bord. Det er jeg rigtig glad for, og jeg nyder at bruge mine kompetencer optimalt på denne del af kontaktlærerrollen. En anden kollega i teamet er super god til at formulere og visualisere vores arbejde. Han laver blandt andet altid gode elevudtalelser, som også er en del af kontaktlærerfunktionen og teamets opgaver. Når opgavebeskrivelserne nu skal være individuelle, kan det kun være en fordel, at vi får en bevidsthed om vores styrker og svagheder i teamet.


Der skal laves forskellige beskrivelser af vores arbejdsopgaver i teamet med henblik på optimal udnyttelse af vores ressourcer. Vi skal turde italesætte os selv og hinandens spidskompetencer og via dialog mellem teammedlemmer og ledelse være i stand til at lave en opgavebeskrivelse, der stemmer overens med opgavemængden for hver enkelt.

Gå i gang! For mange er der måske stadig lang tid til den 1. august, og for anMere tilstededre er det lige om hjørnet. Det er værelsestid kan ikke for sent at begynde drøftelskabe bedre serne på skolen. Der er muligheder rammer for kollegial sparring i den nye arbejdstidsaftale, men de skal vendes og drejes, for at de vil og mere kontakt give mening. med eleverne. Mine egne synspunkter forandres stadig i processen, og jeg tror bestemt ikke, at vi på min skole har fundet den færdige løsning inTilstedeværelse? den det nye skoleår, men vi er klar til at prøve noget I forhold til vores organisation mener jeg ikke, at af og skabe os nogle erfaringer, der kan være med fuld tilstedeværelsestid i sig selv giver mening, til at sætte en udvikling i gang. Det bliver spændenmen mere tilstedeværelsestid kan skabe bedre de at følge med i, hvilke synspunkter og erfaringer rammer for kollegial sparring og mere kontakt med de enkelte skoler kommer frem til. � eleverne, som for mig skal være målet med tilstedeværelsestiden. Det centrale er, at tilstedeværelsestiden skal give mening for hver enkelt medarbejder, og at det bliver defineret, hvad den skal bruges til.

Master i teaterpædagogik – er helt udramatisk og bringer dine kompetencer op på et højere niveau Professionshøjskolen Metropol tilbyder i samarbejde med Universität der Künste Berlin og Betty Nansen Teatret en unik mulighed for videreuddannelse for professionsuddannede på alle niveauer inden for undervisnings-, teater-, kultur-, og formidlingsverdenen. Uddannelsen er så fleksibel at du kan passe dit arbejde ved siden af studiet

Informationsmøde 20. marts 2014 kl. 19-21 i København Se mere på master-i-teater.dk Kompetencegivende efter- og videreuddannelse

Efterskolen · 20. februar 2014

35


Annoncer

Billedkunstner Carsten Frank udstiller på årsmødet

36

Efterskolen · 20. februar 2014


Kunst på årsmødet Tekst: Birthe Tarp Hansen og Bodil Budde

I år vil vi præsentere tre spændende kunstnere til kunstudstillingen på Nyborg Strand. Det er maleren Olav Martinsen fra Velling nær ved Ringkøbing fjord. Det er keramikeren Elsebeth Øberg fra Sdr. Bork og endelig er det maleren Carsten Frank, som er pæredansk, men som bor i Spanien det meste af tiden. Det store fællestema for alle tre kunstnere er inspirationen fra den natur, som omgiver dem og os. Olav Martinsen vil præsentere tre af sine forskellige temaer nemlig ”fugle”, ”marsken” og billeder fra Færøerne og Frankrig. Vi synes det er dejlige billeder, som viser os et menneske, som er opvokset ved Vesterhavet, og som formår at formidle sin store interesse for naturen og fuglene, så det bliver en øjenåbner for os alle. Billederne rummer en kraft og en sansning, som man mærker langt ind i sjælen, og vi glæder os til at præsentere billederne for jer. Carsten Franks billeder er også smukke og fine. Han arbejder abstrakt og ekspressivt, men de billeder, vi udstiller, har også et strøg af naturalisme. I hvert fald beskriver han naturen, som han oplever den gennem farverne, menneskene og landskabs-

formerne. Vi har ikke truffet Carsten Frank, men vi har fået lov at låne nogle af hans billeder gennem Galleri NB i Viborg, hvilket vi er meget taknemlige for. Den sidste kunstner er keramikeren Elsebeth Øberg. Hun bor et sted i det vestjyske, nærmere betegnet på Mærskvej i Sdr Bork. Det er langt, langt ude på landet, men ikke desto mindre ligger der et hus som rummer galleri for både billedkunst og keramik. Vi kørte derud på opfordring for at kigge, og vi må sige, det var turen værd. Smukke, smukke keramikting brændt i en træfyret brændeovn. Derved ”glaseres” tingene af forskellige træsorter og forskellige ting som brændes i ovnen. Den brændefyrede stentøjsovn blev bygget i 2008 af et vestjysk netværk til udvikling af brændefyrede keramikovne. Resultaterne er altid forskellige, og til dels uforudsigelige, men vi blev begejstrede og glæder os til at præsentere det hele for jer til årsmødet. �

FMJ AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

Eckersberg Skole Morten Ellegaard, Skoleleder

”Jeg vil anbefale FMJ til andre skoler. Seriøs og professionel rådgivning med gode løsninger som endda også passer til vores pengepung. Jeg føler vi får en meget kompetent behandling selvom vi er en lille skole.”

RING, og få en AV-ingeniør GRATIS til rådighed, i op til 2 timer, hos jer

Telefon: 75 85 91 00 E-mail: fmj@fmj.dk Artiklens forfattere, Birthe Tarp Hansen og Bodil Budde, står hvert år for en kunstudstilling ved Efterskoleforeningens årsmøde.

www.fmj.dk Reel AV rådgivning siden 1969

Efterskolen · 20. februar 2014

37


EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Trækker på sin opvækst i Tekst: S vend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

En opvækst på to efterskoler kvalificerer Jens Brusgaards arbejde som advokat for en række frie skoler. Det indgående kendskab til efterskolernes værdier sætter den konkrete juridiske bistand ind i et større perspektiv

38

Efterskolen · 20. februar 2014

Det er som at komme hjem, når advokat Jens Brusgaard besøger en efterskole. Og det gør han jævnligt. Dels fordi han er bestyrelsesformand på Eriksminde Efterskole, men også fordi han som advokat har specialiseret sig i at hjælpe de frie skoler med juridisk bistand. »Når jeg for eksempel spiser med på en efterskole, bringer det mig øjeblikkeligt tilbage til min barndom,« siger han. Tjenesteboligen på Haslev Efterskole var i otte år hans hjem, og da hans far var med til at starte Flakkebjerg Efterskole i 1978 og blev dens første forstander, rykkede Jens Brusgaard med familien lidt længere østpå. »Jeg havde min daglige gang på de to efterskoler. Både min far og mor arbejdede på skolerne, og jeg talte med eleverne og de voksne, så man kan roligt sige, at jeg har efterskolen under huden,« siger han og tilføjer, at det på mange måder kvalificerer hans professionelle arbejde for de frie skoler. Kendte værdier er et plus »Når jeg arbejder med de frie skoler, kan jeg give en mere helhedspræget vejledning, fordi jeg forstår konteksten, og fordi jeg kan spejle mig i skolernes værdier og holdninger,« siger Jens Brusgaard og fortæller, at det er en meget speciel og god oplevelse at være sammen med folk, man er på linje med holdningsmæssigt.

»Jeg har jo også mange advokatsager, hvor jeg ikke har samme værdier som klienten. Det betyder ikke, at jeg gør mit arbejde dårligt, men det giver noget ekstra, når man arbejder med folk, som man deler værdier og holdninger med,« siger han og peger desuden på, at han og hans firma har opbygget et erfaringsgrundlag, som også kvalificerer arbejdet. Juridisk bistand til efterskolerne »Erfaringerne har vi fra arbejdet med omkring 300 frie skoler,« siger Jens Brusgaard og fortæller, at det i sin tid var konsulent i Efterskoleforeningen, Arne Kristiansen, der henvendte sig til hans advokatfirma, for at høre, om det var interesseret i at løse juridiske opgaver for efterskolerne. »Han ville gerne styrke efterskolerne, så de kunne stå stærkere i forhold til blandt andet fagforeningerne,« siger Jens Brusgaard og fortæller, at det langsomt har udviklet sig, så de frie skoler som samlet gruppe nu er firmaets største kunde. »Vi er tre advokater, som arbejder med de frie skoler, så behovet er der. Sagerne er af forskellig art, men ansættelses- og afskedigelsessager fylder mest, og de senere år er sagerne blevet mere komplekse,« siger Jens Brusgaard og tilføjer, at hans professionelle erfaringer desuden er en fordel i bestyrelsesarbejdet på Eriksminde Efterskole.


advokatarbejdet Bestyrelsesformand »Jeg blev opfordret til at gå ind i bestyrelsesarbejdet og valgt til formand i 2013. Og det er indlysende, at jeg i bestyrelsesarbejdet kan trække på erfaringen fra de mange sager, jeg til dagligt sidder med,« siger Jens Brusgaard, som synes, at bestyrelsen skal have fokus på økonomien og følge den tæt. »Men det er lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, at man har fokus på skolens samlede opgave. At man i bestyrelsen og i dagligdagen også har øje for betydningen af det uformelle samvær mellem lærer og elev,« siger han og tilføjer, at samværsdelen netop er det unikke ved efterskoleformen, og at det derfor er vigtigt, at bestyrelsen prioriterer den og ikke for eksempel skærer voldsomt i vagterne. Samværet vigtigt »Som barn var jeg tit med min far på skolen, når han havde vagt i weekenderne, og jeg er sikker på, at de uformelle snakke, min far havde med eleverne, har haft stor betydning for deres udvikling,« siger Jens Brusgaard og tilføjer, at efterskolernes væsentligste opgave i disse år er at få gjort opmærksom på, hvad skoleformen kan. »Og det gælder både for Efterskoleforeningen, men så sandelig også for den enkelte skole, hvor man hele tiden skal have fingeren på pulsen og være op-

Det er vigtigt med forskellige kompetencer, hvis bestyrelsen skal være slagkraftig, og det skal den være, hvis opgaven skal løses tilfredsstillende

Jens Brusgaard

mærksom på, hvilke ændringer i samfundet, der kan have betydning for skolerne,« siger han og mener, at det stiller krav om at have en meget bred vifte af kompetencer i efterskolens bestyrelse. Slagkraftig bestyrelse nødvendig »Man skal have nogle i bestyrelsen, som har forstand på økonomi. Andre der ved noget om pædagogik. Og nogle der har forstand på markedsføring for at nævne et par områder, der er vigtige,« siger Jens Brusgaard og synes indlysende nok, at hans egne juridiske kompetencer også er til gavn for efterskolen. »Det er vigtigt med forskellige kompetencer, hvis bestyrelsen skal være slagkraftig, og det skal den være, hvis opgaven skal løses tilfredsstillende,« siger han og peger på, at skolerne uafladeligt skal gøre opmærksom på, hvordan efterskolerne giver de unge noget, som de ikke kan få andre steder. Havde fået nok efterskole »Det er en fantastisk udvikling de unge gennemløber på efterskolerne,« siger Jens Brusgaard, der i bagklogskabens klare lys godt kan ærgre sig lidt over, at han aldrig selv tog et år på efterskole. »Jeg tror, jeg på det tidspunkt havde fået nok af efterskole, så jeg sprang over. Noget jeg måske godt kan fortryde nu, men den gang gav det mening,« siger han. �

Efterskolen · 20. februar 2014

39


Inspiration

Anmeldelse

ILL-hæfterne er en gave Materiale om innovation, iværksætteri og ledelse er god inspiration til årsplanen Tekst: Ole Conrad Kondrup, forstander, Rydhave Slots Efterskole

At være lærer i et fag, som alle politikere, forældre og erhvervslivet er enige om som en del af løsningen på både finanskrisen, miljøproblemerne og på det genopdagede ungdomssløvsind, er lidt af en mundfuld. At være forstander for en efterskole, hvor personalets ideer holder i en kø så lang som en ægte tysk sommerstau, uden et fag at putte dem i, så opleves IIL-hæfterne som en ægte gave. Nogle gange er det som kineserne siger, ”…når eleven er klar, kommer læreren!” De to hæfter supplerer hindanden perfekt, især når man opdager, at der faktisk er to hæfter. Det er de færreste seminarieuddannede lærere, der har en teoretisk ballast inden for innovation, iværksætteri og ledelse. Faktisk kan nogle berette om en decideret modstand mod dette aspekt af samfundslivet i pensum på læreruddannelsen. Når man sidder med hæfterne første gang, bliver det næsten pinligt, at både litteraturen og øvelserne er så ukendte i skoleverdenen. Langt de fleste lærere ville med hæfterne, nemt kunne researche, planlægge og forberede både et valgfag på 80 timer og et hovedfag, uden loft, alene ud fra hæfterne. Hæfterne gør det ikke alene, men de er fantastiske som inspiration og som grundlag for en rigtig fin årsplan. Som ledertræner, konsulent og forstander opleves kulturen omkring hele projektet at være præget af pionerånd, sammenhold og skaberglæde. Alle efterskoler modtager jævnligt tilbud om 40

Efterskolen · 20. februar 2014

materiale, der giver indtryk af at ville revolutionere vores undervisning. Går ikke uden kurser Jeg håber, at forstanderne og bestyrelserne giver lærerene plads til at udvikle dette fag. At de skimmer hæfterne og opdager, at vi er på forkant med folkeskolereformens krav om en mere varieret hverdag og kompetenceudvikling hos lærerene. Prøv at finde en vilkårlig øvelse i Øvelseshæftet og find så dagens avis. Læg mærke til hvor mange steder i en ganske almindelig papiravis, hvor der findes artikler, der kan perspektiveres til den vilkårlige øvelse. Prøv at finde en vilkårlig artikel i en avis og find så, ganske let, en øvelse der kan matches. Midt i begejstringen for IIL og hæfterne i særdeleshed må jeg dog sige, at uden kurser går det ikke, uden at læse noget primær litteratur går det ikke. IIL er et nyt fag i skoleverdenen, som har et kæmpe potentiale. For de engagerede lærere vil kunne levere imponerende meget undervisning for den investering skolen skal gøre i det nye materiale og kurser. Samarbejde med erhvervslivet Som et måske afgørende punkt kan være de muligheder, der ligger i at lave et samarbejde med erhvervslivet i skolens lokale geografi. Jeg kender og mødes med mange erhvervsledere, som smiler begejstret, når jeg viser dem hæfterne. Hæfterne kan kritiseres for at gå handelsskolernes ærinde, men det almene gymnasium kan også kritiseres for ikke

De engagerede lærere vil kunne levere imponerende meget undervisning for den investering skolen skal gøre i det nye materiale og kurser. Ole Conrad Kondrup


at udnytte potentialet hos de kreative, skabende unge med ledelsesgener. På efterskolerne har vi nu to flotte gennemarbejdede, nødvendige, men utilstrækkelige, hæfter, som enhver skole med ambitioner kan skabe et helt nyt fag ud fra. De er nødvendige, fordi de faktisk har det væsentligste med. De er utilstrækkelige, fordi der skal læses mere end dem og fordi kurserne også vil hæve udbyttet betragteligt. På Rydhave Slots Efterskole vil vi i år skabe et stort Grundlovsmøde med Søren Gade og Lene Tanggaard, vi vil skabe en hel Innovationsuge og vi fik ideen til et nyt hovedfag, Barcelona Traveller. Tak for det IIL. �

Innovation, iværksætteri og ledelse Sammen med DGI Uddannelsesforum har Efterskoleforeningen udviklet et 'efterskolefag' for arbejdet med innovation, iværksætteri og ledelse (IIL). Konkret er der tale om et undervisningsforløb og et lærerkursus, samt en undervisningsguide og øvelseskatalog. Tilsammen skal konceptet understøtte efterskolerne i at give efterskoleelever kompetencer i arbejdet som leder af frivilligt arbejde og/eller i foreningslivet, i skolen eller i fritiden.

Kursus Næste IIL-kursus finder sted på kursuscentret Brogården, ved Middelfart, over 2 x 2 dage: 5.-6. maj og 8.-9. oktober Tilmeldingsfristen er 31. marts 2014 Se mere om kurset og materialerne på www.efterskoleforeningen.dk under pædagogiske projekter Og på facebook, IIL efterskole

Nu også kulturrejser til hele verden Eksempler: Østrig*

Neukirchen Axamer Lizum Steinach Norge

Hovden Hemsedal Sverige

Idre Fjäll

: fra kr. 3.345,: fra kr. 3.345,: fra kr. 3.375,: fra kr. 2.445,: fra kr. 2.545,: fra kr. 2.645,-

Prisen er inkl.: Bustransport 4 nætter 5 dages liftkort 5 dages skileje *Østrig inkl. Morgenmad & aftensmad

www.connseb.dk For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Schlüter Jacobsen tlf. 42 49 45 80 eller Mette Nielsen tlf. 22 18 12 97 Connseb Travels

Helsingforsgade 27A

8200 Aarhus N

- Grupperejser med holdning info@connseb.eu


Annoncer

Du passer på vores fremtid

Du passer på vores fremtid, fordi du udruster vores børn med viden for livet. Og det har du fagligt belæg for. Men når du virkelig gør en forskel, er det ikke, fordi det har stået i pensum. Det sker, fordi du brænder for sagen.

JUNI 2013

AUG 2013

JUNI 2013

AUG 2013

JUNI 2013

AUG 2013

Vi er bedst i Tænk Penges test af hus og ulykke. Se lb.dk/taenkpenge

Kontakt os for et tilbud www.lb.dk/fremtid • 33 11 77 55

42

Efterskolen · 20. februar 2014

fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende.

I Lærerstandens Brandforsikring er du medlem. Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode. Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større

At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et anderledes forsikringsselskab. Læs mere om hvad det betyder på lb.dk/fremtid eller ring 33 11 77 55.

AUG 2013

JUNI 2013

Den forskel, vi gør som forsikringsselskab, kan heller ikke beskrives

i en police. Det handler om holdninger og måden, vi arbejder på.

Vi passer på dig LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring


Har du modet… - til at være viceleder på en skole der skiller sig ud fra mængden? Vi er: -

glade for den Grundtvig-Koldske friskoletradition. stolte over at være en prøve- og karakterfri skole. optagede af det kreative og musiske i alle fag.

Vi har: - 180 glade og nysgerrige elever. - en lærer- og forældreflok, der tager del og ansvar. - plads til gode huler og befriende mudder på støvlerne. Du har lyst til at: - være visionær med respekt for skolens værdigrundlag. - være med i ledelse, planlægning og administration. - undervise og være klasselærer. - dedikere dig til fælleskabet. Der vil for den rette være mulighed for at indgå i et planlagt generationsskifte på skolelederposten. Ring og aftal et besøg og få yderligere oplysninger om stillingen hos skoleleder Jørgen Nielsen 64 41 51 01 eller skolens formand Rasmus Brodersen 21 22 89 34. Læs endvidere om os på www.middelfart-friskole.dk Tiltrædelse 1. maj eller efter nærmere aftale. Ansøgning sendes senest 10. marts 2014 til Middelfart Friskole, Kålsbjergvej 35, 5500 Middelfart eller på mail: mail@middelfartfriskole.dk

FORSTANDER TIL JARUPLUND HØJSKOLE Jaruplund Højskole søger ny forstander pr. 1. juli 2014 Jaruplund Højskole er en dansk folkehøjskole, der i mere end 60 år har været en del af det folkelige-kulturelle arbejde i det danske mindretal i Sydslesvig. • Du må have solide pædagogiske og ledelsesmæssige evner. • Du må have sans for økonomisk og administrativ styring. • Du må have lyst til at virke gennem samarbejde, synlighed og nærvær. • Du må have evne til at inspirere både elever, kursister og medarbejdere. • Du må have overskud til at lede arbejdet med at udvikle og markedsføre højskolen. • Du må kunne holde vinduet åbent mellem Danmark og det danske mindretal i Sydslesvig. • Du må have gennemslagskraft til at sætte Jaruplund Højskole på landkortet i Danmark, Norden og det øvrige Europa. • Du må have blik for at udnytte de muligheder, der ligger i højskolens beliggenhed i Tyskland. • Du må beherske tysk på samtaleniveau. • Du må være indstillet på at bo i højskolens forstanderbolig. Ansøgning senest 24. marts 2014 til Bestyrelsen - Jaruplund Højskole Lundweg 2, Jaruplund – DE 24976 Handewitt

JARUPLUND HØJSKOLE Vikarstilling med start 10. marts 2014 En lærer i lykkelige omstændigheder gør, at vi fra 10. marts har brug for ekstra hjælp på Tommerup Efterskole. Vi lægger stor vægt på, at du kan identificere dig med skolens kristne værdigrundlag og ser meget gerne, at du er energisk og ungdommelig. Vi har brug for vikarhjælp på fuld tid i over et år - frem til skoleårets afslutning i 2015. Vi skal først og fremmest have dækket engelsk i 10. klasse. Derudover skal vi også have dækket fagene tysk og dansk. Det vil være et plus hvis du dertil kan byde på undervisning i fodbold. Hertil kommer alle de andre ting, som naturligt hører til efterskolelivet – herunder dag- og aftenvagter, weekendtilsyn og andre fælles aktiviteter. Der vil være mulighed for tjenestebolig. Tommerup Efterskole er en BRED efterskole, hvor vi lægger vægt på ”lyst til livet – mod til mening”, seriøsitet i undervisningen, fællesskab og fælles-skrål. Vi har musik, teater og fodbold og et stort Cambridge hold. Læs mere på skolens hjemmeside. Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Yderligere oplysninger om stillingen samt aftale om besøg på skolen kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Jakob Carl Christensen, på telefon 64 76 10 12 / 23 20 27 06. Send din ansøgning til: ansogning@tommerup-efterskole.dk Ansøgningsfrist torsdag d. 27. februar 2014, kl. 12.00. Samtaler afholdes onsdag den 5. marts sidst på dagen.

www.jaruplund.de

Deadline: Nr. 9 Udkommer 27. marts Annoncefrist 14. marts Nr. 10 Udkommer 24. april Annoncefrist 7. april kl. 12 Blad nr. 10 udkommer i ekstra stort oplag til de studerende på lærerseminarierne.

Kontakt Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586

Efterskolen · 20. februar 2014

43


Annoncer

SKOLELEDER Roskilde private Realskole er beliggende midt i byen med fjordudsigt. Der er 335 elever fordelt på et spor i bh.kl. – 4. klasse og to spor i 5. – 10. klasse, samt en SFO med ca. 80 børn. Det er en traditionsrig skole, hvor der arbejdes på at fastholde og styrke en venlig omgangstone, en åben dialog samt gensidig respekt mellem alle, der færdes på skolen. Skolen har en sund og sikker økonomi. Den består af meget velholdte ældre bygninger i tre etager med flere nyere tilbygninger – læs mere på skolens hjemmeside. VI TILBYDER DIG • en velfungerende skole med ordnede forhold og frihed til ledelse • en sikker og solid arbejdsplads • en sund og humørfyldt hverdag • en dygtig, engageret og loyal personalegruppe • en skole med undervisningsfaciliteter af høj kvalitet

• • • • •

en god økonomi en skole, hvor ord fører til handling en skole, der har et positivt image en skole, hvor det personlige og ligeværdige møde mellem børn og voksne vægtes højt en skole med kort kommandovej

VI SØGER EN LEDER, SOM • har ledererfaring og skolemæssig arbejdsbaggrund • har pædagogisk indsigt og er god til skriftlig og mundtlig kommunikation • er synlig i hverdagen - internt som eksternt - skolens frontfigur • skaber tydelighed i beslutningerne og deres gennemførelse • har økonomisk forståelse, strategisk indsigt og er en god personaleleder • har personlig udstråling, overblik og god situationsfornemmelse • er initiativrig, anerkendende, engageret og god til at tage ansvar for beslutninger

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job- og personprofilen på www.bogetorp. com eller www.rprroskilde.dk. Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp 2487 1905 eller næstformand Allan Corfitsen 2446 2669 eller viceskoleleder Linda Schrøder 3126 3102. Tiltrædelse 1. august eller efter aftale. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 408.947 – 490.339. ANSØGNINGSFRIST Send ansøgning, cv og relevante bilag som pdf eller word-fil på mail til: EJ@bogetorp.com senest den 14. marts. Jobsamtaler afholdes 24. marts og 2. april.

Køng Køng Idrætsfriskole Idrætsfriskole søger søger skoleleder skoleleder Vores Vores energiske energiske skoleleder skoleleder skal skal være være formand formand for for Dansk Dansk Friskoleforening. Friskoleforening. Vi Vi søger søger derfor derfor en en ny ny skoleleder skoleleder tiltil Køng Køng Idrætsfriskole Idrætsfriskole fra fra august august 2014. 2014. Køng Køng Idrætsfriskole Idrætsfriskole kendetegnes kendetegnes ved ved en en stærk stærk kultur, kultur, som som bygger bygger på på Grundtvigs Grundtvigs tanker tanker om om plads plads tiltil forskelforskellighed lighed og og respekt respekt for for mangfoldighed. mangfoldighed. De De 122 122 glade glade børn børn og og 22 22 engagerede engagerede ansatte ansatte udgør udgør et et solidt solidt fællesskab fællesskab med med plads plads tiltil at at udtrykke udtrykke og og udvikle udvikle sig. sig. Vi Vi har har særligt særligt fokus fokus på på idræt idræt og og frifriluftsliv, luftsliv, ligesom ligesom den den fælles fælles frokost frokost er er et et dagligt dagligt mødested mødested for for elever, elever, lærere lærere og og øvrigt øvrigt personale. personale. Køng Køng Idrætsfriskole Idrætsfriskole består består af af historishistoriske ke bygninger bygninger og og inspirerende inspirerende udeudearealer, arealer, som som er er under under udbygning udbygning og og renovering renovering tiltil styrkelse styrkelse af af det det fremtifremtidige dige læringsrum læringsrum og og Idrætsfriskolens Idrætsfriskolens udvikling. udvikling.

Vi Vi søger søger en en skoleleder, skoleleder, der der har har lyst lyst tiltil at at stå stå ii spidsen spidsen for for Køng Køng Idrætsfriskole Idrætsfriskole med: med: •• •• •• •• •• ••

mod mod på på ledelse ledelse ii tæt tæt samarbejsamarbejde de med med vores vores viceskoleleder viceskoleleder glimt glimt ii øjet øjet beherskelse beherskelse af af fairplay fairplay idrætsfaglig idrætsfaglig indsigt indsigt og og forståelse forståelse for for samspillet samspillet mellem mellem friluftsliv, friluftsliv, idræt, idræt, leg leg og og læring læring administrativ administrativ og og økonomisk økonomisk tæft tæft evne evne tiltil at at lytte lytte og og kommunikere kommunikere med med børn, børn, forældre, forældre, personale personale og og interessenter interessenter

Se Se mere mere om om Køng Køng Idrætsfriskole Idrætsfriskole på på www.koeng.dk, www.koeng.dk, hvor hvor du du også også finder finder en en uddybende uddybende stillingsbeskrivelse. stillingsbeskrivelse.

Vi Vi ser ser gerne, gerne, at at du du besøger besøger IdrætsIdrætsfriskolen friskolen ii hverdagene hverdagene eller eller aftaler aftaler tid tid for for besøg besøg lørdag lørdag den den 15. 15. marts marts 2014. 2014. Henvendelse Henvendelse rettes rettes tiltil viceskoleleder viceskoleleder Elise Elise J. J. Stenmann Stenmann Hansen Hansen på på 2857 2857 2996 2996 eller eller elise@koeng.dk elise@koeng.dk eller eller tiltil formand formand Lene Lene Munk Munk Larsen Larsen på på 2972 2972 3053 3053 eller eller lela@sosufyn.dk lela@sosufyn.dk Løn Løn og og ansættelsesvilkår ansættelsesvilkår ii henhold henhold tiltil gældende gældende overenskomst overenskomst mellem mellem Finansministeriet Finansministeriet og og LC. LC. Løn Løn aftales aftales ii intervallet intervallet 408.947 408.947 –– 490.339 490.339 kr. kr. (april (april 2013). 2013). Ansøgning Ansøgning med med relevante relevante bilag bilag sensendes des på på mail: mail:ansoegning@koeng.dk ansoegning@koeng.dk senest senest den den 21. 21. marts marts 2014. 2014.Alle Alle ansøgninger ansøgninger og og forespørgsler forespørgsler behandles behandles fortroligt. fortroligt. Ansættelsessamtaler Ansættelsessamtaler afholdes afholdes ii uge uge 14. 14.Tiltrædelse Tiltrædelse 1. 1. august august med med god god mulighed mulighed for for overlevering. overlevering.

Køng Køng Idrætsfriskole, Idrætsfriskole, Fåborgvej Fåborgvej 15, 15, 5620 5620 Glamsbjerg, Glamsbjerg, tlf. tlf. 6472 6472 1412, 1412, www.koeng.dk www.koeng.dk

44

Efterskolen · 20. februar 2014


FORSTANDER SØGES PR 1.8.2014 TIL VOSTRUP EFTERSKOLE - SKOLE FOR MUSIK OG TEATER Vostrup Efterskole - Skole for Musik og Teater - søger forstander pr 1.8.2014, da skolens forstander gennem skolens første 24 år har valgt at gå på efterløn.

Skolen

Vostrup Efterskole er Danmarks første skole for musik og teater. Skolen har plads til 81 elever og har 15 ansatte. Der er et hyggeligt, trygt og nært miljø i gode bygninger med veludstyrede undervisningslokaler og eget musik- og teaterhus, som benyttes flittigt af både skolen og lokale foreninger. Skolens 81 elever er fordelt på 9. klasse, der afslutter året med Folkeskolens Afgangsprøve, og 10. årgang musisk-kreativ uden prøve. I stedet for eksamen afslutter 10. årgang året med Vostrup Efterskoles særlige projektopgave. Udover boglige fag vælger alle skolens elever musik eller teater som liniefag, og eleverne har mange lektioner ugentligt i disse fag. Skolens personale – både det praktiske og det pædagogiske – er engageret og fagligt velfunderet. Skolens bestyrelse er forstanderens sparringspartner, og bestyrelsen tager aktivt del i skolens liv.

Den kommende forstander

Du er en visionær og engageret leder, der går foran og kan inspirere og begejstre både elever og medarbejdere. Du har interesse i kulturlivet, og du har lyst til at arbejde et sted, hvor musik og teater er bærende elementer. Du er en synlig leder, der kan skabe vækst, trivsel og udvikling.

Du har kendskab til den frie skoleverden, og du har lyst til at omgås vores elever på en god og ligeværdig måde i et miljø, hvor døren til kontor og lærerværelse som udgangspunkt altid er åben. Du får ansvaret for skolens pædagogiske, organisatoriske og økonomiske drift.

Vi tilbyder

Fritliggende og attraktiv forstanderbolig står til rådighed. Ansættelse og løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC (aflønning i intervallet kr. 420.722493.201 - pr. 31.03.2012). Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen kan rettes til bestyrelsesformand Ole Marzec på tlf. 5118 0825 eller til skolens forstander Kresten Høier på skolens telefon 9737 4188. Ansøgningsfrist: Send ansøgningen, CV og relevante bilag som PDF eller Word fil på mail til kontor@vostrupefterskole.dk senest 13.marts 2014. Samtaler forventes gennemført i uge 14, 2014. Tiltrædelse 1.8.2014. Yderligere information på skolens hjemmeside www.vostrupefterskole.dk

Vostrup Efterskole

- Skole for Musik & Teater

forstander Vi kan tilbyde: • en skole med godt 100 årselever - i god drift og en sund økonomi • dygtige og engagerede medarbejdere • gode muligheder for at videreudvikle skolen i respekt for skolens traditioner og værdigrundlag • tidssvarende undervisningsfaciliteter • ny separat forstanderbolig

Skolens forstander gennem de seneste 22 år har ønsket at fratræde med udgangen af indeværende skoleår, og derfor søger vi en ny forstander med tiltrædelse senest 1. august 2014. Høng Efterskole er en almendannende skole, hvor fysisk aktivitet og praktiske, kreative og musiske fag vægtes i samme grad som de boglige fag, der alle er niveaudelt.

Vi søger en forstander som: • er synlig i hverdagen – internt som eksternt • forstår at agere mellem tradition og fornyelse • har pædagogisk indsigt og erfaring – gerne fra efterskole e.l. • er god til skriftlig og mundtlig kommunikation • har økonomisk indsigt og forståelse • tager udgangspunkt i samarbejde, motivation og personaleledelse

• har overblik og god situationsfornemmelse • er initiativrig, anerkendende, engageret og god til at tage ansvar og beslutninger • vil bo med sin familie på skolen Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation i lønintervallet 456.110 – 528.589 (pr. 31.03.2012) Se mere om skolen på www.hoengefterskole.dk Du er også velkommen til at besøge skolen – kontakt forstander Bente Johnsen tlf. 58 85 20 05. Ansøgningsfrist 1. marts 2014. Ansøgning sendes til skolens formand Verner Hansen, vernerhansen@mail.tdcadsl.dk Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11.

Høng Ef t Erskol E · t r a n EV Ej 15 · 4270 Høng

Efterskolen · 20. februar 2014

45


Annoncer

Øster Åby Friskole søger en dansk- og engelsklærer til overbygningen pr. 1.8.2014 Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole og børnehave med 210 elever fra børnehaveklasse til 9. Klasse. På vores friskole vægter vi et tæt samarbejde mellem børn, medarbejdere og forældre. Vi søger en lærer, der kan undervise i dansk og engelsk, og kan føre eleverne til afgangsprøve i begge fag. Ligeledes vil det være meget ønskeligt, hvis du også kan undervise i hjemkundskab og idræt. Skemaet kan blive suppleret med andre fag. Vi forventer derfor en medarbejder der: • har stort overblik, såvel fagligt som menneskeligt • vil arbejde målrettet og udviklingsorienteret • vil engagere sig i hele skolens liv

Vi lægger vægt på initiativ og ansvarlighed, og at du er tydelig over for elever og forældre. Du skal være med til at styrke vores dynamiske læringsmiljø på skolen. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås hos skolens leder Per Wendelboe på tlf. 6223 1454 og på www.voresfriskole.dk Ansøgningsfrist senest mandag den 3. marts 2014 kl. 12.00. Ansøgningen sendes som et samlet dokument inkl. bilag til kontor@voresfriskole.dk Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 11.

KE søger søger en KE enfysiklærer fysiklærerogogenenengelsklærer engelsklærer Pr. 1. marts 2014 søger vi to lærere til Pr. 1. marts 2014 søger vi to lærereVitiltilbyder vikariater frem til sommerferien vikariater frem til sommerferien • en skole i udvikling. med mulighed •foretfastansættelse. evt. med mulighed forevt. fastansætspændende læringsmiljø. DenDen eneene skalskal kunne varetage i fysik/kemi i 9. og 10. klasse. telse. kunne varetageundervisningen • et åbent og udviklingsorienteret undervisningen og lærerpersonale. Den andeni fysik/kemi skal kunnei 9. varetage undervisningen i engelsk i 10. klasse. 10. klasse. Den anden skal kunne • en skole, som lægger vægt på diavaretage undervisningen i engelsk logen såvelen mellem Derudover må begge lærere gerne ikunne byde ind med noget medarbejdere af det følgende: 10. klasse.  kunne undervise i biologi og geografiindbyrdes i 9. klasse. som med eleverne. kunne undervise i linjefaget leg skole (se beskrivelse på hjemmesiden). Derudover må begge lærere gerne Sport •og en med 130 elever - samt et  kunne til fællessang. kunne byde ind medspille en noget af det personale, hvor humoren er en ind med forslag). følgende:  kunne undervise i et valgfag (byd selvvigtig del af dagligdagen.  kunne ihave skolens udstyr som•ansvarsområde. • kunne undervise biologi og AV geoen skole, hvor den almindelige grafi i 9. klasse. undervisning og kostskolelivet går forventer • Vikunne undervise i linjefaget Sport op i en højere enhed. at du er engageret, fleksibel og loyal, samt at du professionelt bakker op om skolens og leg (se beskrivelse på hjemmesiværdigrundlag. den). Skolen er en almen Grundtvig/Koldsk  at du har lyst til at engagere dig i den enkelte elev samt i medarbejdergruppen. • kunne spille tildu fællessang. efterskole beliggendebogruppe i særdeles  at som en naturlig del af arbejdet indgår i kontaktgruppe, og tilsyn. • kunne undervise i et valgfag (byd naturskønne omgivelser. selv ind med forslag). Ansættelse sker efter overensVi tilbyder • kunne have skolens udstyr som komst mellem Finansministeriet  en skole i AV udvikling. ansvarsområde. og LC. Hvis du ønsker yderligere  et spændende læringsmiljø. oplysninger så kontakt Forstander  et åbent og udviklingsorienteret lærerpersonale. mellem indbyrdes som Vi forventer en skole, som lægger vægt på dialogen Larssåvel Brudvig påmedarbejdere email: LB@KEEF.DK med eleverne. • at du er engageret, fleksibel og loeller mobil: 30327731. Besøg vores  en med 130 elever - samt et hjemmeside personale, hvor –humoren er en vigtig del af yal, samt at duskole professionelt bakker www.keef.dk dagligdagen. op om skolens værdigrundlag. Ansøgningsfristen er søndag d. 23.  en skole, hvor den almindelige undervisning og kostskolelivet går op i en højere • at du har lyst til at engagere dig i februar 2014 – og ansøgningen stiles enhed. den enkelte elev samt i medarbejtil Kerteminde Efterskole, Degnedergruppen. højvej 20, 5300 Kerteminde. Skolen er en almen Grundtvig/Koldsk efterskole beliggende i særdeles naturskønne omgivelser. • at du som en naturlig del af Ansøgningen kan også mailes til: LB@ Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. arbejdet indgår i kontaktgruppe, KEEF.DK bogruppe og tilsyn. Hvis du ønsker yderligere oplysninger så kontakt Forstander Lars Brudvig på email: LB@KEEF.DK eller mobil: 30327731 Besøg vores hjemmeside – www.keef.dk

Ansøgningsfristen er søndag d. 23. februar 2014 – og ansøgningen stiles til Kerteminde Efterskole, Degnehøjvej 20, 5300 Kerteminde. Ansøgningen kan også mailes til: LB@KEEF.DK

Helsingør lille Skole

SØGER SKOLELEDER Helsingør lille Skole søger engageret og visionær skoleleder til de pædagogiske og personalemæssige opgaver i skolens ledelsesteam. I dialog med personale, forældre, børn og skolens bestyrelse kommer du som leder til at spille en afgørende rolle for samarbejdet på skolen. Klik ind på www.lilleskolen.dk og læs meget mere om stillingen og skolen. Tiltrædelse 1. maj eller hurtigst muligt. Sidste ansøgningsfrist er fredag d. 28. februar 2013 kl. 12.00.

søger lærere – 3 barselsvikariater

søger lærere – 3 barselsvikariater

Vores unge lærere er i fuld gang med at sikre den kommende håbefulde børn. Vi søger Vores ungegeneration lærere er iaf fuld gang med at sikre den derfor dygtige, engagerede lærere, der brænder for kommende generation af håbefulde børn. Vi søger friskoletanken og vil indgå i et tæt samarbejde med derfor dygtige, engagerede lærere, der brænder for forældre og kollegaer. friskoletanken og vil indgå i et tæt samarbejde med forældre og kollegaer. Vil du hjælpe os mens vores dygtige lærere barsler, og kan du se dig selv i vores værdier: Tryghed – FælVil du hjælpe os –mens vores dygtige lærere barsler, lesskab – Dialog Faglighed, er du måske lige den, vi og kan du se dig selv i vores værdier: Tryghed – søger. Fællesskab – Dialog – Faglighed, er du måske lige Ansøgningsfrist 26. februar. den, vi søger.

Læs mere på www.voldumegnensfriskole.dk Helsingør lille Skole Fredericiavej 1, 3000 Helsingør

46

Efterskolen · 20. februar 2014

Ansøgningsfrist 26. februar. Læs mere på www.voldumegnensfriskole.dk


Personale-

Relations-

ledelse

kompetence ?

Administration

SKOLELEDER

Bestyrelse

Undervisning Forældre

Pædagogisk ledelse

Vi søger en skoleleder pr. 1. 8. 14, da vores nuværende går på pension efter 26 år på Løgumkloster Friskole. Skolen er en 27 år gammel Grundtvig-Koldsk friskole, der ligger midt i Løgumkloster by. Det er en del af vores pædagogik, at vi samlæser vores ca. 80 børn i Lille-, Mellem- og Storeklassen. Ud over fællesskabet lægger vi bl.a. vægt på, at eleverne lærer at løse konflikter og at tage ansvar. VI arbejder med brøker og retvinklede trekanter, laver fremtidsprojekter og byplanlægning, spiller musik og fodbold, cykler og laver teater, læser 111.401 sider på tre uger, har værkstedsperioder og udeskole, vi er på 2 årlige lejrture, hvoraf den ene er en friluftstur ...Og så holder vi kolleger af at være afsted sammen - fx til ’Frie Skolers Fællesmøde’, vi laver personaletræning sammen og hvert andet år rejser vi med hinanden.

DU     

Har administrativ & økonomisk sans - også i forhold til de udfordringer friskolerne generelt står overfor i de kommende år er til orden & kaos, visioner & traditioner kan indgå i ligeværdige relationer med både børn og voksne kan indgå i en flad struktur, hvor vi deles om opgaverne er humoristisk, empatisk og seriøs

Send din ansøgning til vores bestyrelsesformand, Hans Nørgaard på skolens adresse:

Vi vil gerne have besøg af dig, inden du søger, så ring og aftal det med os. Ansøgningsfrist: Den 15. 3. 2014. Samtaler forventes at finde sted: Uge 13. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning efter aftale i intervallet 373.098-443.868 kr. (april 2013-niveau).

Markedsgade 35-37, 6240 Løgumkloster, tlf. 74 74 52 20 Læs mere om os på www.loegumklosterfriskole.dk

Efterskolen · 20. februar 2014

47


Annoncer

Bestil næste års skolerejse nu  og få flere valgmuligheder! Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Adventurerejser: Tjekkiet, Østrig og Tyskland

Ring eller mail

Storbyrejser:

efter et uforpligtende tilbud!

Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

25 året for Berlinmurens fald Berlin er den storby i Europa, der har gennemgået den mest dynamiske udvikling gennem de seneste 25 år. Det skyldes ikke mindst Berlinmurens fald i november 1989. Det skal fejres og vi tilbyder GRATIS 1/2 dags byrundtur i Berlin med dansktalende guide for alle rejser, der bestilles i perioden jan.-okt. 2014. Berlin

bus 4 dage/3 nætter

GRATIS BYRUNDVISNING MED GUIDE 10-året for udvidelsen af EU mod øst fra kr. 1.095

Der er mange muligheder for studiebesøg og spændende oplevelser i Berlin f.eks.: • Besøg i rigsdagskuplen • Stasi-museet • Check Point Charlie • Det tekniske museum • Berliner Unterwelten • Sachsenhausen • TV-tårnet • Potsdam og Cecilienhof

48

Efterskolen · 20. februar 2014

Ring og få et tilbud

De østeuropæiske lande blev optaget i EU i 2004. Vi bidrager til jubilæumsåret og giver GRATIS 1/2 dags byrundvisning med guide for alle rejser, der bestilles i perioden jan.-okt. 2014. Prag

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.295

Krakow

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.495

Budapest

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.640

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk


F I N A L

C A L L AlfA Travel er ekspert i skirejser for både små og store grupper. Vi laver tilpassede tilbud til hver enkelt gruppe, og vi kender alt til efterskolernes specielle behov.

1.998,-*

SKITUR NEUKIRCHEN | 6 dage fra kr. SKITUR MATREI | 6 dage fra kr.

Priserne for skirejserne til 2015 er nu klar - bestil tilbud allerede idag. Hvis I har mulighed for at være fleksible med rejsedatoerne, så kan I opnå en rabat på op til kr. 500,- pr. person.

VIND EN IPAD

2.898,-

Det skader aldrig at få en ”second opinion”. Vi trækker lige nu lod om en Ipad blandt alle, der bestiller tilbud på en grupperejse. Gå ind på www.alfatravel.dk/finalcall og se mere. Vi laver gerne et gratis og helt uforpligtende tilbud på jeres rejse.

* FLEX-pris gældende på udvalgte afgange. Priserne er gældende for 2015. Læs mere på www.alfatravel.dk/flex

Ønsker du en uforpligtende snak om jeres skoles rejseaktiviteter, så kommer vi gerne på besøg hos jer. Ring og bestil besøg i dag.

HUSK! Prisen inkluderer busrejse, indkvartering med halvpension, liftkort og skileje. Vi arrangerer også skirejser til Norge og Sverige og andre rejsemål i Østrig. Lise Sloth Pedersen er din ekspert i skirejser. Ring på gratis nummeret 80 20 88 70 eller skriv en mail til info@alfatravel.dk - www.alfatravel.dk.

RING GRATIS på kundenummeret 80 20 88 70 Se alle rejser og bestil tilbud på www.alfatravel.dk

Efterskolem_Aktivrejser.indd 1

2/5/2014 3:12:29 PM

Kompetent rådgivning til studierejsen Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt. Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse

BARCELONA fra kr.

2360,med fly, 5 dg/4 nt.

Andre rejsemål: Amsterdam, fly, 4 dg/3 nt................................ Firenze, fly, 5 dg/4 nt ...................................... Istanbul, fly, 6 dg/5 nt ..................................... Krakow, egen bus, 6 dg/3 nt ...........................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1735,2625,2225,1510,-

Top 3 faglige besøg i Barcelona: • Besøg på vingården Cava Cordornieu • Gaudi tematur • Besøg på klostret Montserrat Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Vibeke på tlf: 46 91 02 59 vije@team-benns.com www.team-benns.com

Mød os på facebook.com/TeamBenns

Efterskolen · 20. februar 2014

49


Annoncer

BERLINSPECIALISTEN

SKOLEREJSE TIL

new york 6 dage/4 nætter Fly, fra kr.

5.330

Danmarks førende i grupperejser til Berlin

Hjælp til skolelederskifte!

Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

Bo på Manhattan - det rigtige NYC

kilroygroups.com

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE

Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

Forslag til faglige besøg: • Foredrag ved dansk journalist • Harlem Tour inkl Gospel • Musical på Broadway Kontakt os for mere information: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

gør skolerejsen en klasse bedre

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler. Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven. Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov. Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces. Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan. • Vi laver personanalyser og tager referencer. • Vi tager os af alt det praktiske. • Vi headhunter – efter aftale. • Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne. • Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger. Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05. Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway? Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen – fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595

Studl heielerevejsrdener

Pr. pers. i en gruppe

ti

Andre eksempler på studierejser m/fly

London, 6 dage Prag, 5 dage Beijing, 8 dage Delhi, 7 dage

1.995 fra kun kr. 1.995 fra kun kr. 5.995 fra kun kr. 4.995 fra kun kr.

Priserne er pr. pers., hvis man rejser i en samlet gruppe.

Læs mere på jr.dk

62680_JR_ann_HA1_Efterskolen_181x119mm.indd 1

50

Efterskolen · 20. februar 2014

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

har over 12 års branche erfaring og har speciale i studierejser. Kontakt Carsten og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov. Kontakt: 86 20 77 80 / cabh@jr.dk

70 20 19 15

www.jr.dk

15/05/13 15.29


Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, Redaktør

Unge i Kansas-tøj Skal en uddannelse kvalificere til et job? Spørgsmålet er atter aktuelt efter et par uger, hvor der igen er debat om, hvorvidt unge påbegynder uddannelser, som ikke i særlig grad fører til job bagefter. Derfor blev råbt til selvjustits på universiteter og andre læreanstalter, som udbyder en række uddannelser, hvor det er svært for de unge efterfølgende at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Anderledes målrettethed er der i koblingen til virksomhederne i de stadig flere projekter, hvor efterskoler sætter håndværksfag på skemaet. Der er ingen tvivl om, at det er gode bud på, hvordan håndværksfaget kan få ny status og få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Det siger sig selv, at uddannelserne skal have jobrelevans. Det siger også sig selv, at hvis op imod halvdelen af de universitetsuddannelser, som Akkrediteringsinstitutionen har undersøgt, ikke sandsynliggør et behov, er der brug for ændringer. Ikke bare for erhvervslivets skyld, men i høj grad også for de unges skyld. Fem års universitetsstudier skal ligesom føre til noget og ikke bare løbe ud i sandet. Eller som den ny uddannelsesminister, Sofie Carsten Nielsen, siger: »Det er rent ud sagt et problem, når så mange uddannelser ikke har en ordentlig og direkte kontakt med det arbejdsmarked og de job, som de gerne skulle sende deres kandidater ud til.« Vender man blikket mod håndværksfagene har Mattias Tesfaye fat i en pointe, når han i sin bog ”Kloge hænder”, hævder, at samfundet har tilrettelagt uddannelserne på en måde, der i stigende grad

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

adskiller den teoretiske viden om et emne fra den praktiske udførelse af håndværket og faget. Det afspejler sig på jobbet, hvor arbejdet ofte tilrettelægges af folk, der udelukkende har en boglig tilgang til arbejde, og det mærker så forskellige fag som pressefotografer, sygeplejersker og tømrersvende i deres dagligdag. Problemet for både samfundet og mennesket er, at hverken hænderne eller hovedet kan udvikle sig, hvis ikke de arbejder tæt sammen i gensidig respekt, hævder Tesfaye. At hoved og praksis – undervisning og jobrelevans - skal være forbundet, gælder ikke kun håndværksfag, som Tesfaye er gået i brechen for. Det burde vel i grunden også gælde på de akademiske uddannelser. Når stadig flere efterskoler kobler undervisningen med håndværksmæssige fag og samarbejder direkte med virksomheder og tekniske skoler, er det et skridt i den rigtige retning. Det er positivt, at man nu ikke bare kan finde unge i idrætstøj, men også i blåt Kansas på landets efterskoler. Det ligger direkte i tråd med de politiske ønsker, der er om, at flere unge får øjnene op for de erhvervsrettede uddannelser. Men uanset det politisk korrekte projekt, som flere efterskoler tager til sig, så lurer der også her en fare for, at unge kan køre ind på blind vej. For gode intentioner skal også følges op med, at virksomheder og erhvervsorganisationerne tager samfundsansvar. Manglende praktikpladser er deres udfordring. Det er ikke nok at kritisere blindgyder i uddannelsessystemet, hvis der ikke skabes reelle muligheder for de unge på arbejdsmarkedet.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410


Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

ENGELSK

R E A M E T LE L SE E S U A AKT .-10. KL 8 L I T Flere titler på vej.

9053

Close-up er Gyldendals temaserie til engelsk i 8.-10. klasse. Bøgerne tager fat på centrale problemstillinger i de engelsktalende lande og giver eleverne indblik i kultur- og samfundsforhold. Aktuelle temaer og varierede teksttyper Close-up præsenterer et bredt udvalg af aktuelle og spændende temaer. Der er fokus på de kommunikative færdigheder, og bøgernes tekster og opgavetyper lægger op til analyse, perspektivering og debat. Bøgerne byder på et bredt udvalg af tekstgenrer, og alle tekster er grundigt glosseret. Målrettet prøverne Close-up støtter eleverne i forberedelsen af både de mundtlige og de skriftlige prøver. Elevbøgerne lægger op til individuel fordybelse og rummer nyttige tips til de selvvalgte emner og udarbejdelsen af disposition. Lærervejledningerne indeholder bl.a. eksempler på mundtlige prøvespørgsmål og et stort udvalg af kopiark med opgavetyper, der kendes fra de skriftlige prøver. BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

se

på websitet

bestil

til gennemsyn

køb online

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

NY TITEL! Elevbøger Lærervejledninger Alle priser er ex moms.

Kr. 177,Kr. 431,-


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.