Efterskolen 8-2015 by Efterskoleforeningen

26. marts 2015

Nr. 8

Sådan bliver du samfundsborger Vores uddannelsessystem er afgørende for den demokratiske dannelse af vores unge, sagde rektor Stefan Hermann på Efterskoleforeningens konference om dannelse. Dannelse vil altid være et pædagogisk anliggende. 24

Foto: Peter Klode

ÅRSMØDE reportage

Jeg er overbevist om, at efterskolerne er kommet for at blive. Det er blevet et led i den danske ungdomsundervisning, som slet ikke kan undværes. Jørgen Olsen, der har deltaget i 60 årsmøder i Efterskoleforeningen

Indhold

Efterskolen 26. marts 2015 Nr. 8 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 47. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Nyt fra efterskolerne 5

Løkke: Efterskolerne kan bidrage

Lars Løkke Rasmussen ser gerne, at efterskolerne kommer til at spille større rolle i integrationen. 10

Skilsmisse på Skovbo

En skilsmisse er en livskrise for et barn. Skovbo Efterskole har et særligt tilbud til de skilsmisseramte. 14

Ledere finder sammen

De to lederforeninger på vej til sammensmeltning. 17

OK på plads

Tre-årig aftale giver ro. 18

Tema: Årsmøde

Vi skal være hele Danmarks efterskole, lød det fra formand Troels Borring på Efterskoleforeningens generalforsamling. Læs temasiderne.

Jelved: Læreren er borgerens mand, ikke systemets 22

Ryg og rejs

Elev smidt hjem for at ryge en enkelt cigaret. Det gav debat på årsmødet. 30

Asger Aamund til årsmøde

Afliv kaffeklubben og være professionel i bestyrelsen, lød det. 38

60 års jubilar

Jørgen olsen deltog i sit 60. årsmøde 40

Morten Budde – ny mand i bestyrelsen 48

Partilederrunden

Mød denne gang Anders Samuelsen.

Nyheder

Replik

Kritiske røster mener, at mange af vores elever ikke har brug for et efterskoleophold, hvis de kommer fra velfungerende og velpolstrede hjem og klarer sig godt i skolen. Men det er enøjet at fokusere udelukkende på karakterer. Tværtimod er der mange flere unge, der i de kommende år, vil have godt af at komme på efterskole. Faktisk viser vores forældreundersøgelse, at de unges behov for udvikling – både socialt, personligt og fagligt – er stort set lige stort på tværs af indkomstgrupper.

€ Lærerjobbet skal tales op

Troels Borring i sin formandsberetning

»Vi skal fortsat kunne tiltrække og fastholde engagerede lærere og øvrige medarbejdere til efterskolerne. Aflønningen af medarbejderne skal derfor også stå mål med indsatsen,« sagde Troels Borring i sin formandsberetning ved Efterskoleforeningens årsmøde. »Lokal løndannelse er en af de muligheder, der er for at anerkende og motivere de lærere, der i hverdagen yder en god og robust indsats med undervisning, samvær, og udvikling af skolen til gavn for eleverne, skolen og samfundet. Lokal løn er også en del af lærernes løn, og det er vigtigt, at lærerne oplever, at den udvikles i takt med deres faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Nok er det særligt at være efterskolelærer, men det bærer ikke lønnen i sig selv.«.

Royalt besøg på Samsø Efterskole Det hollandske kongepar og Kronprinseparret har netop været på besøg på Samsø for at se nærmere på øsamfundets arbejde med vedvarende energi, økologi og bæredygtighed. De royale gæster besøgte i den forbindelse Samsø Efterskole, som har fokus på grønne løsninger og oplevelser i naturen.

I 20 minutter oplevede de kongelige, hvad et efterskoleophold kan byde på. De kongelige fik en rundvisning, og eleverne præsenterede blandt andet, hvordan de arbejder med fysikprojekter og forskellige sportsgrene. Kronprins Frederik fik en tur i skolens flysimulator og spurgte blandt andet interesseret til, hvordan de unge arbejder med dykning.

Siden årsmødet er overenskomsten på efterskoleområdet forhandlet. Læs hvordan det gik på side 17

Efterskolen · 26. marts 2015

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Koncert med kommende elever

Frøslevlejrens Efterskole inviterer eventuelt kommende elever til at opleve efterskolelivet i en hel weekend. De unge skal spise og overnatte på skolen, og nogle af de unge skal sammen stable en koncert på benene. En koncert der afslutter weekenden. Andre kommer til at arbejde med video eller med lys og lyd.

Flyvende musical For femte gang i streg kunne Næsgaard Efterskole præsentere en selvproduceret musical – nemlig ”Flight NE1415”. Musicalen udspillede sig i en lufthavn, hvor forskellige scenarier, der både typisk og atypisk kunne forekomme i en lufthavn, er blevet spillet af eleverne. Alle elever på skolen har haft mulighed for at være med. Nogle var skuespillere andre scenefolk, makeup artister, køkkenfolk eller kommunikationsmedarbejdere. Musicalen blev vist ved tre forestillinger for tidligere elever, for forældre og søskende, og til sidst for alle de kommende elever. Der har over de tre dage i alt været 1.400 mennesker inde og se musicalen. 4

Efterskolen · 26. marts 2015

Eleverne tænker ud af boksen Hestlund Efterskole har innovation på skemaet i 10. klasse. Eleverne udvikler kreative processer, nye produkter og tænker ud af boksen i faget INNOVA10. En konkurrence udfordrede for nyligt de unge til at bygge et hus i Bording, en by i stagnation. Huset skulle være et attraktivt hus, som kan trække nye borgere til det midtjyske. Arkitekterne Preben Munk, Herning og Martin Kallesø, København har brugt en del timer på Hestlund Efterskole og spændt fulgt elevernes arbejde med at skabe de nye huse. De er imponerede over forskelligheden, og hvor langt ele-

verne kunne nå på kort tid. »Det er spændende at se, hvorfra de unge får deres inspiration, og hvordan de arbejder med innovation. Gode løsninger er ofte simple, og det er imponerende, hvad eleverne har nået på de fire dage, de har haft til konkurrencen,« siger Preben Munk fra Arkitektfirmaet Kristian H. Nielsen i Herning. Joachim, MC, Mads og Magnus vandt den store arkitektkonkurrence, og dommerne var ikke i tvivl om, at huset med det specielle tag og den perfekte indretning uden spildplads var bedste bud på et godt hus til Bording.

Udkanten styrker sammenholdet Den rådne banan, Vandkantsdanmark, eller Udkantsdanmark. Affolkningen af landområderne har mange navne, og selv om der er langt mellem de positive meldinger om livet i periferien, er man på Langelands Efterskole glade for at ligge langt væk fra alting. Distancen til forældre og hjem er nemlig med til at styrke det fællesskab, eleverne oplever på skolen. »Vi går lidt i en boble hernede. Det er en god ting, for vi kommer ligesom til at passe lidt mere på hinanden. Der er jo ikke så meget andet hernede, så vi bliver hurtigt tætte« siger Maren Høj Muff, der går på skolens teaterlinje. Forstander Iver Iversen mener dog ikke, at det nødvendigvis handler om at trække sig fuldstændig ind i sig selv, men snarere om at skabe en god distance til det vante

og kendte. »Det skal jo ikke lyde, som om vi lukker hele verden ude. Vi har et godt symbiotisk forhold til den by, vi bor i, men det er klart, at skolen bliver en helhed og et liv i sig selv. Det er den måde, en efterskole skal fungere på,« siger han og peger på, at skolens placering er en væsentlig del af det at opbygge fællesskabet.

tons gear, to lastbiler og to busser skal der til, når Den Rytmiske Efterskole igen tager på Danmarksturne med alle elever. Eleverne spiller i Nørrebrohallen, Magasinet Odense, Musikhuset Århus, Vejstrup efterskole og to efterskoler på Sjælland og i Jylland. Hele januar, februar og marts måned har eleverne arbejdet med årets numre, performance og opstilling. Årets tema er Daniel Lanois, som er en fransk-Canadisk sangskriver, sanger og ikke mindst producer. Han har produceret U2, Bob Dylan, Peter Gabriel og mange flere. Eleverne vil spille numre af alle disse artister.

Lars Løkke: Efterskoler kan bidrage til integrationen Lars Løkke Rasmussen ser gerne, at efterskolerne kommer til at spille en mere central rolle i integrationsspørgsmålet, og han opfordrer kommunerne til også at tage deres ansvar for at få flere unge med anden etniske baggrund til at komme på efterskole. Opfordringen kom, da Lars Løkke Rasmussen i februar besøgte Vandel Efterskole vest for Vejle, hvor han både deltog i fællessang og blev vist rundt af efterskoleeleverne Julie Damkær og Asbjørn Pedersen, inden han holdt møde om efterskolernes udfordringer med skolens forstanderpar, en række Venstrepolitikere og formand og direktør fra Efterskoleforeningen. »Besøget har endnu en gang bekræftet mig i, at efterskolen er en god skoleform,« sagde Lars Løkke Rasmussen, hvis søn var på efterskole i Sønderjylland for et par år siden. En del af mødet med Efterskoleforeningen kom til at handle om, hvordan efterskolerne i højere grad kan blive et muligt tilvalg for alle Danmarks unge, også de, der lever i familier, hvor man måske ikke umiddelbart har den fornødne økonomi. Det var under den debat, at spørgsmålet om efterskoler-

nes rolle i integrationen blev rejst. »Det er en fantastisk oplevelse at komme på efterskole, stå på egne ben og opbygge værdifællesskab sammen med mange andre unge. Den oplevelse synes jeg også, vi kunne tildele flere af de unge med anden etnisk baggrund. Tænk hvad et efterskoleophold kan gøre for de unge, som vokser op i et bymiljø som er lidt udansk, fordi de fleste ikke taler dansk som deres første sprog, og hvor mange af de voksne er arbejdsløse. Tænk hvad det kan rykke, hvis der kommer to drenge fra Gellerup eller Vollsmose ind og lever sammen andre unge med afsæt i i frihed under ansvar på en dansk efterskole,« sagde Lars Løkke efter mødet. Der er kun nogle få hundrede elever med anden etnisk baggrund på efterskolerne, og det antal ønsker Venstres formand kommer i vejret. Han peger blandt andet på, at kommunerne i højere grad kan bruge efterskolerne som en mulighed for de unge. »Noget tyder på, at kommunerne kan tage deres ansvar mere højtideligt og bruge efterskolerne som et af redskaberne i integrationsindsatsen,« sagde Lars Løkke Rasmussen. Efterskolen · 26. marts 2015

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Like me, like me! Elever fra Flakkebjerg Efterskoles Artlinje udstillede sidst i marts en række værker på Sorø Kunstmuseum. »Vi har haft et rigtig godt samarbejde med kunstmuseet, og eleverne er rigtig glade for, at et anerkendt museum har antaget deres udstilling. Det er en vigtig del af elevernes projektarbejde, at de ser, at deres arbejde bliver taget seriøst og ikke ”bare” er et skoleprojekt,» siger Nina Frost. Hun er en af to undervisere på kunstlinjen og fortæller, at udstillingen tager udgangspunkt i ungdomskulturen, hvor det handler rigtig meget om at skabe identitet og søge efter anerkendelse, og hvor de sociale medier er en stor del af hverdagen. Det har givet eleverne inspiration til at udfordre tanken om generation ”Likehunter”, og udstillingen har da også fået navnet ”Like me, like me”.

»Der er en stor diversitet i elevernes værker, og udstillingen rummer mange forskellige udtryk. Både tegning, fotografi, video og skulptur,« siger Nina Frost.

millioner kroner har Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole brugt på nyt byggeri. De mange penge er finansieret med hjælp fra Norddjurs Kommune, Sparekassen Norddjurs og Nykredit. Pengene er gået til tre projekter. Dels er skolens gamle hal blevet bygget om. En ny elevfløj med plads til 48 unge har set dagens lys. Og en ny opvisningshal står klar 1. april. Skolen har således fremover to haller, som kan rumme 700 siddende tilskuere. Efterskolen i Vivild er rammen om idrætten I Vivild by og omegn. De nye faciliteter skal således udlejes til lokale brugere.

BLIV KLOGERE PÅ VERDEN Lær en anden kultur indgående at kende og få et ekstra familiemedlem. Du kan blive værtsfamilie i en kort eller længere periode - men uanset hvad varer oplevelsen hele livet! Udvekslingsstudenterne er mellem 15-18 år og kommer til Danmark fra august 2015. WWW.AFS.DK 6

Efterskolen · 26. marts 2015

Rundt om folk

Tidligere efterskoleforstander Tage Jepsen er bliver projektleder for Efterskoleholdet til DGI Landsstævnet 2017 i Aalborg. Står det til ham, skal mange flere efterskoler med til landets største idrætsstævne. »Jeg synes, at det er tid til, at vi ser på, hvordan vi kan lokke endnu flere forskellige skoler, der ikke nødvendigvis har en idrætsprofil, til,« siger Tage Jepsen, der gerne vil give plads til nye tiltag. »Det er jo en helt fantastisk fællesskabsfølelse, man får, når man er med til landsstævnet, og det er der flere, der skal have mulighed for at blive en del af.« Tage Jepsen har arbejdet 35 år i efterskoleverdenen, de sidste 15 som forstander på Fjordvang Ungdomsskole.

ØSE i EU 20 elever fra Øse Efterskole var først i marts i Strasbourg for at besøge Europa Parlamentet. Skolen var udvalgt til at repræsentere Danmark ved et Euroscolaarrangement. Unge fra 21 EU lande deltog på Euroscoladagen, hvor der blev diskuteret seks problemstillinger: miljø og vedvarende energi, informationsfrihed og borgerkultur, 2015 - det europæiske udviklingsår, Europas fremtid, migration og integration samt ungdomsbeskæftigelse. Eleverne havde forberedt sig på besøget siden jul i et valgfag på efterskolen, hvor de har fået viden om EU’s historie og institutioner og sat sig ind i de emner, som skulle diskuteres på Euroscoladagen. Eleverne var således godt klædt på, da de tog mod Strasbourg. Både elever og lærere fik en kæmpe oplevelse, og efter de mange diskussioner og møderne med de forskellige landes repræsentanter, gik de fra Europa Parlamentet med en masse nye indtryk og et større billede af arbejdsprocesserne i Parlamentet. »Bare turen i det hele taget var fantastisk. Jeg synes, at det var en oplevelse for livet.” fortæller Michelle Lauridsen og de fleste elever fremhæver selve stemningen i Parlamentssalen, og det at møde unge fra andre lande og snakke engelsk samt at få en større viden om EU som en særdeles positiv oplevelse.

Lis Brok-Jørgensen, konsulent i Efterskoleforeningen og næstformand i Danmarks Vejlederforening, kommer det næste halve års tid frem til foreningens generalforsamling til at fungere som formand for Danmarks Vejlederforening. Foreningens nuværende formand, Helene Valgreen fratræder for at blive pædagogisk konsulent i projekt Brug for alle unge under Undervisningsministeriet. Stridsholt Nordjyllands Idrætsefterskole skal have ny forstander. Steen Jensen fratræder på grund af stress. Han har været forstander på Stidsholt i syv et halvt år. Jeanette Larsen er konstitueret forstander på Stidsholt. Henrik Hartvig, 51, bliver ny forstander på Viby Efterskole. Han har tidligere både været høj- og efterskoleforstander og kommer senest fra et job som projekt- og kunstnerisk leder på SoundHouseBrandbjerg på Brandbjerg Højskole.

Bestyrelsen for Fjordvang Ungdomsskole og forstander Gyrite Andersen har i enighed valgt at stoppe samarbejdet, meddeleler skolen i en pressemeddelelse. Gyrite Andersen fik et lille år i forstanderstolen. Svend Krogsgaard Jensen, journalist gennem de seneste fire år på bladet Efterskolen, fylder 60 år den 2. april. Svend Krogsgaard Jensen har en fortid som lærer og skoleleder i Aarhus, før han uddannede sig til journalist og fik beskæftigelse i efterskoleformens tjeneste. 1. april tiltræder Thomas Danielsen stillingen som viceforstander på Kragelund Efterskole. Han er 40 år og kommer fra en stilling som lærer på Ågård Efterskole, hvor han har været ansat siden august 2001. Thomas Danielsen overtager stillingen efter Jacob Mangelsen, der valgte at skifte viceforstanderjobbet ud med en stilling som afdelingsleder på Rosenvangskolen i Århus.

Efterskolen · 26. marts 2015

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Efterskoler skal lære os at sige futsal

Elever kalker gravsteder 30 Elever fra vestfyns efterskole har besøgt Danmarks tidligere koloni Tankebar på den indiske østkyst, hvor de har deltaget i et projekt, som har fokus på at restaurere bygninger og andet fra den danske kolonitid. Efterskolen har været i Trankebar flere gange. Hver gang deltager efterskolens elever i et historisk projekt. Denne gang var en af opgaverne kalkning af gravstederne på den gamle danske Nygade Kirkegård. En anden var oprydning på Trankebar Maritime Museum, og en tredje var det praktiske arbejde med etableringen af Dronningens Bibliotek, som ligger i forbindelse med museet. De unge fik også indblik i, hvordan det er at være ung i Trankebar, da de besøgte lokale skoler og private hjem i omkringliggende landsbyer.

100

unge fra folkeskolens 5., 6. og 7. Klasse deltager i påsken i ”Et døgn på Efterskole” på Midtjysk Efterskole. Deres egen skole er lukket, og de har så valgt at prøve efterskolelivet af. Det er tredje år, skolen i samarbejde med DGI afholder arrangementet, og interessen er overvældende. »De unge gider ikke holde ferie, de vil hellere ud og opleve noget nyt, og mange af dem benytter lejligheden til at se, hvordan det er at være på en efterskole. Det resulterer for manges vedkommende i, at de beslutter sig for senere at blive elev på skolen,« fortæller forstander Bo Thorup. 8

Efterskolen · 26. marts 2015

Da 350 efterskolelever fra hele Region Sydøstjylland først i marts løb ind på banerne i Hedensted Centret ved Horsens, var det ikke for at dyste i traditionel indendørs fodbold. De skulle være med i det første store futsal-stævne for efterskoler i regionen. Futsal er en anden måde at spille fodbold på, når vejret ikke indbyder til udendørs aktiviteter. Ordet stammer fra spansk Futebol de Salão, som ganske enkelt betyder indefodbold. Spillet blev udviklet i Uruguay i 1930 for at tilfredsstille befolkningens behov for at kunne spille fodbold på meget lidt plads, og

det indeholder elementer fra almindelig fodbold, basketball og håndbold og er en af de hastigst voksende sportsgrene i verden. Efterskolerne i Region Sydøstjylland er overbeviste om at futsal vil slå ordinær indendørs fodbold af pinden.

Køkkenpersonalet inspireres i Spanien På Dronninglund Efterskole går man nye veje for at inspirere køkkenpersonalet. Det spanske islæt har i flere år fyldt en del på Dronninglund Efterskole i kraft af udvekslingsklasserne, der har samarbejdet med skoler i Spanien. Og nu var turen altså kommet til skolens køkkenpersonale. Mens skolens elever var på skitur i Norge, satte de fire køkkenansatte sig i et fly til Malaga, for at komme på madlavningskursus i det spanske køkken. Turen blev til på foranledning af skolens forstander, og køkkenleder Britta Brogaard havde taget kontakt til Tina Scheftelowitz, som er forfatter til salat- og kogebogsserien ”Suveræne salater”. Tina Scheftelowitz er tilfældigvis også indehaver af et kursussted ”Casa Donna Angela” i Frigiliana, som er en lille by med ca. 300 indbyggere nord for Malaga. Sammen med yderligere fire køkkenansatte fra Sjælland tilbragte køkkenpersonalet fire

dage i det spanske køkken, men der blev også tid til en vandretur og sightseeing i byen Frigiliana. I løbet af ugen blev der tilberedt og smagt på mange lækre spanske specialiteter, og de fire køkkenansatte er ikke i tvivl om, at det har været et helt fantastisk kursus. »Tina og hendes kollega Lars har været gode til at lære fra sig og komme med gode ideer til efterskolevenlig mad og inspireret os til at få endnu flere grøntsager i maden,« siger Britta Brogaard og peger på, at det også har været godt for køkkenpersonalet at være sammen på en ny og anderledes måde. »Nu kender vi hinanden endnu bedre og er klar til at lave spansk mad,« siger Britta, der sammen med Ulla Voerbeck, Hanne Jensen og Jonna Holdorf allerede har kvitteret med en hel uges spansk mad, til stor glæde for både elever og ansatte på skolen.

Vi tager os af IT

S책 kan I lave skole...

Tlf: 4358 4575

EfterskoleLIV

Trivsel

Skilsmisse på skemaet På Skovbo Efterskole mødes elever fra skilsmisseramte hjem jævnligt for at dele deres følelser og erfaringer. Det er godt at få talt om dét, der er den største livskrise i mange børns liv - også selvom det er længe siden, forældrene gik fra hinanden. For der dukker hele tiden nye problemer op, forklarer fire elever Sårbare unge

Tekst: Sally Hilden, journalist redaktion@magasinhuset.dk

Da Kamilla Pagels var barn, kom hendes klasselærer i 4. klasse med en trist nyhed til eleverne: En af deres kammeraters forældre skulle skilles. Det var et stort chok, mange blev kede af det og græd, og der blev talt meget om skilsmisse den dag. I dag arbejder Kamilla Pagels selv som lærer på Skovbo Efterskole, og hun ved, at det ikke længere får den samme opmærksomhed, når en familie går itu. »Det er blevet sådan ”nå ja, det er jo meget normalt”. Jeg tror, det ville være en god ting, hvis vi lærere begyndte at tage skilsmisserne mere alvorligt,« siger Kamilla Pagels. Derfor tog hun sidste år initiativ til en samtalegruppe for elever med skilte forældre. Blandt andet tog hun et kursus hos Center for Familieudvikling i København, hvor hun fik værktøjerne til at lede en samtalegruppe om skilsmisser. »Som lærer har jeg talt med mange unge, der er påvirkede af deres foræl10

Efterskolen · 26. marts 2015

dres skilsmisser. Også selvom det er mange år siden, de blev skilt. Jeg har måske tænkt, at de virkede som nogle glade unge. Men gang på gang viser det sig, at det er en hel anden virkelighed, der gemmer sig inde i deres hoveder,« siger hun. Elever: Det hjælper at dele erfaringer Gruppen mødtes syv gange i efteråret i et planlagt forløb. Det er en del af den uddannelse, man får hos Center hos Familieudvikling, fortæller Kamilla Pagels. »Ungegrupperne var frivillige og lå i undervisningstiden, da det gav mest mening. Der har været cirka lige mange drenge og piger med, og de har været meget trofaste. Faktisk har de alle sammen været der hver gang,« siger hun. Anna Fredtoft, Marchus Kjøller, Cecilie Olsen og Mathilde Mølgaard er fire af de ti unge, der frivilligt har valgt at være med i skilsmissegruppen. Nogle har valgt at være med, fordi de har haft brug for nogle at tale med, andre fordi de gerne vil hjælpe deres venner til at få det bedre, forklarer de over frugt og kage en solskinsdag i januar på Skovbo Efterskole.

»Jeg syntes, det kunne være fedt at møde nogle med de samme problemer som en selv. Jeg har stået meget alene med det, så det har været fedt at dele mine erfaringer med folk, der ved, hvordan man har det,« siger Marchus på 17. Hans forældre blev skilt, da han var fem, men hans forældre har svært ved at kommunikere, så bruddet har fulgt Markus gennem det meste af hans liv. 16-årige Cecilies forældre gik fra hinanden da hun var fire. Hun forklarer, at hun mest gik med i gruppen for at støtte en veninde. Men alligevel har hun fået nogle gode ting ud af det, indrømmer hun: »Man hjælper hinanden, når man deler sine erfaringer. Måske har Anna været igennem noget, som jeg kan lære noget af. Eller Markus kan lære noget af mig,« forklarer Cecilie. Anna mener, at efterskolen bringer en anden dimension ind i det: »Men det er noget andet at gøre det på efterskolen, hvor man bor sammen med folk. Så føler man sig meget mere tryg.« ”Jeg vil jo ikke gøre mine forældre kede af det” Alle fire elever kommer fra familier, hvor det er flere år siden, forældrene

blev skilt. Kamilla Pagels fortæller, at hun er blevet overrasket over, hvor meget skilsmisserne fylder – selv efter mange år: »Selve bruddet er en ting. Men noget andet er alle de ting, der fylder bagefter; for eksempel en ny papmor eller stedsøskende, der har fået ens værelse, en konfirmation, der gik i kage. Alle de ting, der gør, at skilsmissen bliver ved med at være nærværende for de unge,« siger hun. Flere af eleverne fra gruppen kan fortælle historier om forældre, der ikke kan tale sammen. Om mindre søskende, der skal passes. Og om alle de hensyn, man som barn bliver nødt til at tage, når mor og far på kant med hinanden. »Der kommer hele tiden nye ting der er svære. Nu er jeg 16, og jeg skal vælge, hvor jeg skal bo efter efterskolen. Det er et svært valg, for jeg vil jo ikke gøre mine forældre kede af det,« forklarer Matilde. Marchus nikker: »Der har været perioder, hvor min far og jeg ikke har set hinanden, og hvor han har sagt, at han ville bryde kontakten til mig og min bror. Det er ret hårdt,« synes jeg. Men de unge har fundet meget støtte i gruppen, forklarer de. For eksempel lige

inden jul, hvor Kamilla Pagels aflyste en undervisningsgang. Der ville de alligevel mødes, fordi det altid er ’ekstra nederen’ at være skilsmissebarn i julen. »Vi er nok ikke dem, der går mest sammen til hverdag. Men det er alligevel nogle meget tætte venskaber, vi har fået. Det er rigtig rart,« forklarer Matilde. Folk ved ikke, hvor ondt det gør Kamilla Pagels fortæller, at hun undervejs har talt flere gange med skolens familieterapeut. For af og til er der dukket ting op, som har krævet, at hun har taget fat i en elev efterfølgende. Som udgangspunkt har hun dog været bevist om, at det ikke har været hendes opgave at gå ind og ’lege psykolog’, som hun siger: »Hvis der har været noget, der har været særlig svært, har jeg samlet de pågældende elever op bagefter. Men jeg har bevidst valgt ikke at bore i tingene. Formålet har været at få dem til at dele deres erfaringer med hinanden.« Og det er gået så godt, at skolens ledelse har besluttet at fortsætte gruppen med nye elevhold til næste skoleår. Også selvom Kamilla Pagels har oplevet, at

der er flere forældre, der har udtryk bekymring for, om der nu er blevet ribbet op i nogle ting, deres ellers var faldet på plads. »Eleverne får det jo ikke værre af, at man taler med dem om, hvad der er sket. For det var jo allerede svært i forvejen. Jeg tror, man snyder sig selv, hvis man tror, at de ting er noget, der går over af sig selv. Det er vigtigt, at vi tager skilsmisseaspektet alvorligt, når vi som professionelle arbejder med de unge. Også selvom skilsmisser er så almindelige, som de er,« siger hun. Cecilie har en helt klar holdning til, hvad man som barn har brug for, når ens familie går i stykker: »Jeg synes, det er superdumt, at det er blevet så normalt at blive skilt. Det rammer ofte rigtig hårdt. Lige meget hvor gammel du er, har du brug for omsorg, når det sker. Men når det er så normalt, bliver folk ligeglade med det. Men det er fordi de ikke ved, hvor ondt det gør.« •

Efterskolen · 26. marts 2015

EfterskoleLIV

Trivsel

På Skovbo bliver de svære følelser til teater

Skovbo Efterskole Skovbo Efterskole er en 18 år gammel skole, som ligger midt på Sjælland mellem Køge og Ringsted. Plads til 109 elever. Skolen drives på det kristne livs- og menneskesyn. Profilen lægger vægt på kreative og musiske fag.

Skovbo Efterskoles årlige teaterforestilling tager afsæt i de unges virkelighed. I år var skilsmisse i fokus.

Brudte familier har også været temaet for Skovbo Efterskoles teaterkoncert. Det giver nemlig rigtig god mening at bruge scenekunst i det pædagogiske arbejde med de unge, fortæller dramaturg og teaterlærer Anja Ohlsen. Også når det er svære tematikker, der er på spil 12

Efterskolen · 26. marts 2015

På Skovbo Efterskole har man gennem mange år haft tradition for at sætte værdibaseret teater op. Ikke noget med genfortolkninger af Westside-story her, nej forestillingerne skal betyde noget for de unge, de skal tage afsæt i deres eget liv, fortæller teaterlæger Anja Ohlson. Hun er uddannet dramaturg, og har i en årrække arbejdet som seminarielærer, hvor hun underviste de studerende i, hvordan man kan bruge teater i det pædagogiske arbejde med børn og unge. »Jeg underviser blandt andet i, hvordan man kan skrive virkelighedsmonologer. Altså monologer, hvor man blander et element fra sit eget liv ind i sit arbejde,« siger hun. I år har temaet for efterskolens teaterforestilling været skilsmisse. Anja Ohlsen fik ideen, da hun sammen med resten af skolens medarbejdere hørte et foredrag om brudte familier. »Det slog mig, hvor oplagt det er at bruge skilsmissen som tema, fordi der er så meget på spil samtidig med der er mange unge, der har oplevet det,« siger hun.

En heftig proces Hele skolen har været involveret i processen omkring teaterforestillingen, og det betyder også, at alle medarbejdere har været opmærksomme på, hvordan eleverne reagerede: »Vi ved, at teaterperioden altid er udfordrende for dem. Det er jo derfor, vi gør det. Det rykker ved dem, det kan vi se. Men vi har nok taget flere snakke med eleverne i år end vi plejer,« siger Anja Ohlsen. »Det er en heftig proces at arbejde med noget så svært som skilsmisser på den her måde Men det er også enormt stærkt. Når man spiller teater og musik og i det hele taget arbejder med at give sine erfaringer en scenisk form, får man ofte nogle erkendelser der gør, at man ser tingene på en anden måde. Eleverne når både frem til en ny forståelse af sig selv, men får også et helt andet indblik i deres kammeraters liv,« forklarer teaterlæreren. Og så giver det noget rigtig spændende teater, mener hun. For der sker noget,

når man bruger teaterets virkemidler til at fortælle historier fra det virkelig liv: »Replikkerne bliver meget autentiske, fordi det er de unges egne ord og fortællinger,« siger hun. Styrker fællesskabet En af de store opgaver har været at hjælpe de unge til at sætte deres grænser og sige fra, hvis materialet blev for personligt, forklarer teaterlæreren: »Jeg har hele tiden skullet vurdere, hvornår jeg skulle skubbe på, og hvornår jeg skulle give slip,« siger hun, og fortæller om en pige, der ikke ville sige en replik, der handlede om, hvordan had og savn til hendes forældre nogle gange kan være to sider af samme sag. »Min reaktion var, at det selvfølgelig er helt fint. For det var en svær replik. Det er sådan nogle ting, jeg hele tiden har været meget opmærksom på,« siger Anja Ohlsen.

Tavshed om skilsmisser er den største faldgrube Søren Marcussen er leder af skilsmisseafdelingen i Center for Familieudvikling. Han mener, at fagfolk bør blive bedre til at hjælpe børn fra brudte hjem. For skilsmisser er blevet så almindelige, at børn oplever, at deres sorg bliver bagatelliseret

Er der forskel på, hvordan børn og unge reagerer på en skilsmisse?

På den ene side er unge i en løsrivelsesfase, hvor det er naturligt at være mere optaget af sit eget liv end, hvad far og mor går og foretager sig. Men det er også en alder, hvor de observerer meget og reflekterer over det, der sker. Det er ikke meget, man kan holde skjult for en teenager. De har større forståelse for, hvordan det er for forældrene af stå i den situation, og de kan blive meget forurettede på deres forældres vegne. Det kan give anledning til nogle store konflikter, for eksempel når forældrene får nye kærester.

Hvad sker der, når børn fra brudte familier kommer på efterskole?

Men selvom det har været svært, oplever hun, at det i sidste ende har styrket sammenholdet på skolen: »Vi har fået rigtig god feedback fra eleverne. Mange af dem har talt om, at fællesskabet på skolen er blevet stærkere, fordi vi har sagt til dem: Hey, kig lige på, hvad det er, jeres kammerater gerne vil fortælle på den scene. Det er derfor, det giver så meget mening at bruge nogle af de svære tematikker på den her måde.« •

Også for skilsmissebørn kan det være sundt at komme hjemmefra. Efterskolen kan blive et frirum, hvor de ikke hele tiden er ramt af en loyalitetskonflikt. Hos os taler vi om, at børnene er meget optagede af, at de ikke kan tale frit, fordi de oplever, at deres forældre er kede af det. Jeg tror, det kan gøre de unge godt at komme på en efterskole, hvor der er en åben kultur og nye kammerater og voksne at tale tingene igennem med.

Hvordan har vores syn på skilsmisser ændret sig de sidste 10-15 år?

Vi forskere taler om, at en skilsmisse er den mest almindelige livskrise blandt nutidens børn og unge. Faktisk er skilsmissen blevet så almindelig, at der er studier, der har vist, at det gør dem svæ-

rere at komme igennem for børnene i dag end for 10 eller 20 siden. Mange børn oplever, at deres omgivelser bagatelliserer deres sorg, fordi ’det er der jo også en masse andre, der har været igennem’. Men hvis nu flere børn på den samme skole havde en forælder, der døde, ville man jo ikke have en logik, der gik på, at det er nemmere for den enkelte, fordi mange andre også havde oplevet det. Der ville man have en forståelse for det enkelte barn.

Hvad kan man som lærer eller pædagog gøre for at hjælpe den unge igennem en skilsmisse? Vi har i mange år talt meget om, hvordan man som fagperson hjælper børn, der mister nogle af deres nærmeste eller oplever et voldsomt sygdomsforløb i familien. Men vi taler mindre om, hvordan vi kan hjælpe børnene gennem en skilsmisse. Det er vigtigt, at man har en helt basal viden om, hvordan en skilsmisse påvirker et barn, så man kan tilbyde en kvalificeret hjælp. Noget af det bedste, man kan gøre, er helt simpelt at tale med barnet om det.

Men hvad hvis man kommer til at rode op i nogle ting?

Det hedder sig, at tale er sølv, tavshed er guld. Det er helt forkert i den her sammenhæng. Det kan godt være, at barnet kommer til at græde, hvis I taler om skilsmissen, men det eneste du gør i den situation er at give barnet en legitim grund til at komme ud med det, der er indeni. I meget vanskelige skilsmisser kan man som lærer være opmærksom på, om man skal tilbyde barnet noget andet hjælp, for eksempel i form af psykologbistand. Men den største faldgruppe er, at vi ikke taler med barnet om skilsmissen. At vi bagatelliserer det, gør det til et tabu. • Efterskolen · 26. marts 2015

EfterskoleLANDSKAB

Fusion

Lederforeninger slår sig sammen Efter tolv års strid forenes lederne i en mere selvstændig lederforening

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Vi meldte os ud, fordi vi ikke følte, der blev lyttet nok til os i lærerforeningen. I dag har vi langt hen ad vejen opnået den autonomi, vi ønskede . Esben Jensen Bruddet med lærerne for tolv år siden var uundgåeligt. Det satte gang i en proces, mener Esben Jensen.

Bitter strid og ideologiske forskelle fik i 2003 lederne i efterskolen til at splitte sig op i to forskellige organisationer. Men nu lyder der nye forsonende toner, og de to lederforeningers bestyrelser er enige om, at en samling atter er optimalt for at kunne varetage ledernes interesser. Derfor lægger de to lederforeninger – Ledere i frie Skoler og Frie Skolers Ledere - på deres generalforsamlinger i begyndelsen af april op til en sammensmeltning, som i praksis kan være en realitet allerede fra august. Ledere i frie Skoler, som brød ud af fællesskabet med lærernes fagforening i 2003, tæller i dag cirka 130 medlemmer, og de vil fra 1. august blive optaget med fulde medlemsret14

Efterskolen · 26. marts 2015

tigheder i Frie Skolers Ledere, som har forhandlingsretten i samarbejde med LC-Lederforum. Der er sket meget siden bruddet for tolv år siden. Frie Skolers Ledere er på vej til en løsrivelse fra lærerforeningen og har flyttet sekretariatet væk fra Frie Skolers Lærerforening i Risskov. I 2016 er det forventningen, at lederne får deres egen ledersøjle med selvstændig forhandlingsret. Det er den nye selvstændighed, som får Leder i frie Skoler til at anbefale en sammensmeltning. Bestyrelserne i de to lederforeninger har haft en tæt dialog det seneste år for at nå frem til en løsning. »Vi har langt hen ad vejen opnået det,

der var baggrunden for bruddet. Nemlig at lederne får mulighed for at påvirke deres egen situation uden at være underlagt marioteten af lærere i Frie Skolers Lærerforening. Desuden kan vi ved at samle kræfterne sætte lederrollen i fokus,« siger Esben Jensen, der er formand for Ledere i frie Skoler. »Ambitionen er en selvstændig ledersøjle i LC, hvor vi også har forhandlingsretten,« siger han. Selvstændighed er målet Esben Jensen mener, at bruddet for tolv år siden var uundgåeligt, og at det satte gang i en proces, hvor lederne i både den nye lederforening og i FSL-regi gradvist fik større autonomi.

»Vi meldte os ud, fordi vi ikke følte, der blev lyttet nok til os. Men vi så samtidig, at lederne i FSL begyndte at få mere selvstændighed, og i dag har vi langt hen ad vejen opnået den autonomi, vi ønskede,« siger Esben Jensen. Ved Frie Skolers Lederes generalforsamling arbejdes der henimod, at to af de nuværende bestyrelsesmedlemmer i Ledere i Frie Skoler bliver valgt ind i bestyrelsen.

Håber på flere medlemmer Rud Nielsen, der er formand for Frie Skolers Ledere, håber, at genforeningen kan give et mere klart billede af, hvor lederne i de frie skoler bør organisere sig. »Vi har igennem flere år haft et lidt grumset billede med to lederforeninger, hvilket har betydet, at det kunne være svært at se, hvem der repræsenterede lederne. Det bliver langt tydeligere nu, hvor vi igen samles i en for-

ening,« siger Rud Nielsen. Opsplitningen i to lederforeninger har ført til, at nogle ledere ikke er organiseret eller har valgt alternative lederforeninger. »Vi anslår, at der er cirka 400 ledere i de frie skoler, som ikke er med i en af de to foreninger, som nu smeltes sammen. Det er vores håb, at en ny samlet forening med en klar profil på de frie skoler kan betyde, at flere melder sig ind, så vi kan stå samlet, når vi skal varetage ledernes interesser,« siger Rud Nielsen. Lockout banede vejen Baggrunden for, at de to lederforeninger nu finder sammen skal ses i sammenhæng med, at de to lederforeninger på folkeskoleområdet fandt sammen for et par år siden. Samtidig banede lockouten af lærerne vejen for, at ledere i FSL-regi fik større autonomi. »Med lockouten blev det tydeligt, at vi måtte skilles mere fra lærerforeningen, for vi mistede omkring 150 ledere, som ikke ville være med til at betale til lærernes konfliktkasse. Så lockouten har været anledning til, at vi nu er i et forløb, hvor vi får vores autonomi som lederforening, og det var, hvad der skulle til, for at vi atter kan samle lederne inden for de frie skoler,« siger Rud Nielsen.

En ny samlet lederforening vil appellere til dem, der i dag er uorganiseret, mener Rud Nielsen

Citus

KontoManager

Let og hurtig administration af elevbank. • • • • • •

Mail til elev/forældre ved alle økonomiske transaktioner. Lynhurtigt tablet program til peek udbetalings situationer. Web sider til elev administration, mail opsætning, mv. Weekend bus tilmeldinger. Slut med forældre der ringer for at høre om saldo. Spar masser af timer i forhold til papir-, excel- eller andre manuelle systemer.

• Se demo på www.cituskontomanager.dk/demoskole.aspx • Kontakt os for en uforpligtende demo ude hos jer. Citus Software ApS

•

Højvangen 6

EfterskoleBladet-Reklame 2.indd 1

•

4690 Haslev

•

40 14 57 68

•

webmaster@citus.dk

16-03-2015, 07:11

Løst og fast

Frikvarter

I 2014 blev 19.435 ægtepar skilt. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år, og det er 23 pct. flere end det gennemsnitlige antal skilsmisser de seneste ti år.

Et lands opfindelser siger meget om nationen. Det er ikke tilfældigt, at det var en dansker, der opfandt antabus og korkbæltet. Poul Hammerich

Animationsfilm skal hjælpe lærerne

Elever skriver bog Skolerne i Oure udgiver ny bog forfattet af skolens efterskoleelever. Bogen er et produkt af et flerårigt samarbejde mellem skolen og tre skoler i Kenya. Den skal styrke det internationale samarbejde og bringe unge fra Danmark og Kenya tættere på hinanden. ”Harambee – lets learn together” er bogen kommet til at hedde. Harambee henviser til Kenyas officielle motto, der betyder: Lad os trække i flok. Og netop samarbejde og dialog har været omdrejningspunktet for udarbejdelsen af bogen, som er sammensat af forskellige artikelbidrag fra de danske efterskoleelever, der i en intensiv temauge har ageret journalister og produceret interviews og reportage artikler til bogen. Flere af de unge har skypet sammen, og det er planen, at de skal lære hinanden at kende via elektroniske medier og siden mødes personligt ved længerevarende udvekslingsophold. Artiklerne giver læseren perspektiv på den samfundsmæssige og teknologiske udvikling i Kenya set gennem de unge efterskoleelevers briller. Flere af artiklerne reflekterer endvidere over den kenyanske kultur, og undersøger hvordan det er at være ung i Kenya. »Den nære hverdag fylder naturligt meget for de unge mennesker, men de er også en del af en større sammenhæng. Den skal de lære om, konfronteres med, vokse ind i og kunne tage ansvar for. Vores elever skal deltage i den globale samtale med borgere, som har et andet perspektiv og grundlag at tale ud fra både økonomisk og kulturelt,« siger rektor på Oure Kostgymnasium, Allan Kruse. 16

Efterskolen · 26. marts 2015

Viborg Kommune har i samarbejde med førende psykologer og Det Ny Havredal lavet en animationsfilm, der skal hjælpe lærere til at blive bedre til at tackle uorganiserede børn. Den danske folkeskole lægger stor vægt på, at eleverne kan arbejde selvstændigt, men det er en stor udfordring for uorganiserede børn. Filmen giver lærerne nogle konkrete redskaber til at forebygge og takle udfordringerne. »I Danmark stiller vi store krav til børns evne til at være selvstændige og selv organisere deres arbejde. Det giver nogle særlige udfordringer for lærere og pædagoger i forhold til den relativt store gruppe børn, der har disse vanskeligheder. Animation giver mulighed for bedre at forstå problemet både fra elevens og fra lærerens og pædagogernes synspunkt, og vi ved, at visuel “støtte” til tekst gør at informationer i langt højere grad kan integreres i dagligdagen,« udtaler psykologerne Dorte Damm og Lene Broe. Se filmen her: www.youtube.com/watch?v=J1IpfBXfJwM

Fuck en lækker røv Er en sproglig makeover med turbo for alle, der hver dag dummer sig, når de skriver. En super forenklet guide til den svigtede sprogbruger. Du lærer alt det basale, som du burde have lært i skolen – også at sætte kommaer uden at dø af kedsomhed. Og du kommer til at forstå, hvorfor det er vigtigt. Bogen kan let og smertefrit redde dit liv – i hvert fald kan den redde dit omdømme, jævne vejen til drømmejobbet og i det hele taget gøre dig mere skinnende lækker på skrift, end tilfældet allerede er.

Arbejdstid

Pædagogik og Etik – hvor fører folkeskolereformen os hen? Rødding Højskole 28. juni til 4. juli. Kurset tager fat om den klassiske diskussion af for28. juni - 4. juli 2015 holdet mellem pædagogik og etik, især med fokus på den nye folkeskolereform. Har vi en skole for folket efter folkeskolereformen? Hvor blev dannelsen af? Hvor fører uddannelsestænkningen os hen? Tilmelding: www.rhskole.dk (under korte kurser) eller på tlf. 74842284 Pædagogik og etik

Overenskomst

Tre årig overenskomst på plads Lønstigninger, mere barsel til fædre og de ansattes ret til selv at placere særlige feriedage er en konsekvens af den netop indgåede tre årige overenskomst. Foreningen afholder en række informationsmøder om OK15

Hvor fører folkeskolereformen os hen?

Ved at leve livet erfares det, ved at elske livet forklares det.

Efterskolernes Musikfestival 2015 Musik fra mindst fire scener med professionelle lydmænd venter, når Efterskolernes musikfestival løber af stablen tirsdag d. 19 maj 2015 på Skovbo Efterskole. Ud over musikken vil der være boder, oppustelig fodboldbaner, klappefår, hoppeborge, volleyturnering, parkour, basket og hvad der ellers kan være med til at skabe en god festival. Logistikken er udfordrende. Sidste år deltog for eksempel mere end 1400 i arrangementet, så det er vigtigt, at interesserede skoler hurtigst muligt melder sig. Læs mere og tilmeld jer på www.efterskolernesmusikfestival.dk

Tekst: S vend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Fremover kan lærere placere de særlige feriedag, der ofte går under betegnelsen 6. ferieuge, som de selv ønsker. Aftalen gælder fra ferieåret, der starter 1. maj 2015, og lærerne skal så tidligt som muligt give besked om, hvornår de ønsker dagene placeret, så de ikke forstyrrer skolens samlede planlægning. Lærernes ret til således at afholde de fem fridage efter eget ønske er et af resultaterne af en ny treårig overenskomst, som netop er indgået. Overenskomsten giver desuden fædre ret til en ekstra uges betalt barsel, og giver lønstigninger på 6,6 procent over de kommende tre år. Dialogen i fokus Lov 409 vil fortsat være rammen omkring planlægningen af lærernes arbejdstid, men moderniseringsstyrelsen og Lærernes Centralorganisation har

OBS

udarbejdet et papir, der beskriver, hvordan den gode dialog bør understøtte arbejdet med at planlægge lærerens arbejdstid. Papiret er en form for hensigtserklæring og fokuserer på dialogen omkring for eksempel opgaveoversigter, tidsregistrering og forberedelse af undervisningen. God aftale Efterskoleforeningen har ikke deltaget direkte i forhandlingerne, men er blevet hørt og er tilfreds med overenskomsten. »Jeg synes, det er en god aftale,« siger Poul Asserhøj fra Efterskoleforeningens bestyrelse og peger på, at det er godt, at aftalen blev treårig. »Med en tre årig aftale får skolerne ro til at finde deres ben i arbejdet med de nye arbejdstidsregler,« siger han og fortæller, at foreningen afholder en række medlemsmøder om overenskomsten i april.

Medlemsmøder Efterskoleforeningen afholder i april fire møder, hvor man informerer om overenskomsten: 9. april

kl.

9. april

kl. 14.00 - 16.00 Nordfyns Efterskole

13. april kl.

9.00 - 11.00

Efterskolen Lindenborg

9.30 - 11.30 Skibelund Gymnastik- & Idrætsefterskole

13. april kl. 14.30 - 16.30 Skals Efterskole Tilmelding kan ske på Efterskoleforeningens hjemmeside.

Efterskolen · 26. marts 2015

Årsmøde

1.016 ÅRSMØDE

Så mange deltagere var tilmeldt Efterskoleforeningens årsmøde. De repræsenterede 156 efterskoler. Antallet af deltagere var en anelse mindre end sidste år, hvor 1.045 deltog. -

Budget vedtaget ØKONOMI

Kontingentet til Efterskoleforeningen blev hævet med, hvad der svarer til 2 procent i 2016 til i alt 705 kroner pr. årselev. Stigningen svarer til 15 kr. Til gengæld nedsættes det særlige bidrag til ekstra markedsføring med 20 kr. pr. årselev. -

I kan lave god kaffe, så det er en god forudsætning for, at et kulturmøde kan finde sted. Åbn skolerne for konkrete initiativer, hvor lokale og flygtninge inviteres inden for. Der er brug for handling og for at bidrage til sammenhængskraften, så vi fortsat kan have et tolerant og ligeværdigt samfund. Per Paludan, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd 18

Efterskolen · 26. marts 2015

Flere børn skal have gavn af et efterskoleophold. I dag er der familier, som ikke har råd Hele Danmarks efterskole. Det er overskriften på det arbejde, Efterskoleforeningens bestyrelse tager fat på i den kommende tid. På årsmødet slog formand Troels Borring fast, at ambitionen om at rekruttere elever blandt flere familier ligger klar, men at skoleformen i dag ikke kan siges at være et tilbud til alle. Nogle familier har ganske enkelt ikke råd. »Der er familier, som ikke har problemer med at betale 80.000 kr. for et efterskoleophold. Der er andre familier, som

ikke er i stand til at kunne betale 20.000 kr. Begge grupper skal være hos os. Egenbetaling er et godt princip, men det skal også ligge inde for en ramme, hvor det er muligt at kunne betale – sådan er det ikke nu,« sagde Troels Borring. Formanden opfordrede kommunerne til at hjælpe til med at få flere unge på efterskole, ligesom han slog til lyd for en mere offensiv brug af den supplerende elevstøttepulje, som hver enkelt efterskole råder over.

Årsmødereportage Tekst: Sally Hilden, Signe Funding Therkildsen, Svend Krogsgaard Jensen og Torben Elsig-Pedersen Foto: Peter Klode

To nye i bestyrelsen

Vi skal være hele Danmarks efterskole

Fem kandidater kæmpede om tre bestyrelsesposter i Efterskoleforeningen. Lærer og nuværende bestyrelsesmedlem Lone Greve Petersen blev genvalgt. Der kommer to nye ansigter i bestyrelsen. Forstander på Thorsgaard Efterskole Morten Budde og lærer på Flemming Efterskole Andreas Vind blev begge valgt for en tre-årig periode. Mød Morten Budde i portrættet på side 40-41 og Andreas Vind i næste nummer. Som første suppleant blev sekretær fra Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern Mette Ibsen Thesbjerg valgt. Anden suppleant blev bestyrelsesformand fra Brejninggaard Efterskole Harald Gustav Olesen.

MORTEN BUDDE

»Jeg møder familier, hvor interessen er der, men hvor midlerne ikke er tilstede. Forældre som ikke har et reelt valg, og som kun kan komme i nærheden af et efterskoleophold, hvis andre hjælper til,« sagde Troels Borring. Udover at bidrage med faglig ballast til de unge kan efterskolerne bidrage til, at de unge bliver robuste til at håndtere de krav, der stilles på ungdomsuddannelser, arbejdsmarkedet og i livet. »Derfor er alle unge uanset ophav velkommen på efterskole. Der er ikke nogle forkerte elever hos os eller nogle, som ikke skal have lov til at være med,« sagde formanden i sin beretning. •

ANDREAS VIND

Efterskolen · 26. marts 2015

Årsmøde

Det er meningen der tæller De unge skal føle sig anerkendt og opleve, at de er en del af et fællesskab. Et fælles og alment sprog skal præge kommunikationen og ikke et ekskluderende fagsprog.

Dannelse er menneskets søgen efter mening, og selvdannelsen sker kun i mødet med den anden, sagde Marianne Jelved på efterskoleforeningens årsmøde og fandt det opmuntrende, at de unge organiserer sig i alternative fællesskaber

Efterskolen · 26. marts 2015

Når man skal tale om dannelse er det ifølge kulturminister Marianne Jelved vigtigt at have grundlaget på plads. Forstå at dannelse kun sker i mødet med andre, og at anerkendelse og oplevelsen af at høre med til fællesskabet er essentielt. »Selvdannelsen går gennem den anden, og identiteten skabes, når man fortolker den andens fortolkning af en selv,« sagde hun på Efterskoleforeningens årsmøde og tilføjede, at et læringsfællesskab derfor starter med, at man bliver set og anerkendt og, at man som udgangspunkt oplever, at man har ret til at være med i fællesskabet. »Som lærer skal man huske, at man har med sårbare væsener at gøre, og at man har ansvaret for, at den unge føler sig anerkendt og har en plads i fællesskabet,« sagde hun og pegede i den sammenhæng på, at læreren er borgerens mand og ikke systemets. »Jeg ved ikke, om det er kanoniseret, det jeg her giver udtryk for, men det er sandt,« sagde hun og forklarede, at sproget er væsentligt. Dannelse er søgen efter mening »Fagsprog kan være stærkt ekskluderende, så det handler om at skabe situationer, hvor man som for eksempel i kunst bruger det universelle alment menneskelige sprog, for det er vigtigt at

have et alment sprog, vi er fælles om,« sagde Marianne Jelved og tilføjede, at vi bruger det æstetiske sprog, når vi taler om, hvad der giver mening. »Og dannelse i et moderne samfund er netop menneskets søgen efter mening og ikke dets bevidstløse accept af normer og værdier,« sagde hun og forklarede, at det betyder, man skal vide, hvad meningen er med undervisningssituationerne. Noget som efterskolerne skal huske på, fordi de har en meget væsentlig dannelsesopgave. »Når man vil gøre den verden, man lever i til en bedre verden, skal man altså tage udgangspunkt i lovgivningen, men hele tiden have øje for, hvad meningen er,« sagde hun. Selvorganiserede unge Marianne Jelved fandt det meget opmuntrende, at de unge søger meningen og fællesskabet. »Men de går ikke nødvendigvis ind i de eksisterende fællesskaber. De organiserer sig på nye måder og etablerer fællesskaber, hvor de selv har indflydelse på, hvad meningen er,« sagde hun og tilføjede, at den frivillighed, der tidligere var knyttet til foreninger, måske nok smuldrer i disse år, men til gengæld går de unge andre veje og skaber nye former for fællesskaber i samfundet.

»Efterskolernes placering i lokal samfundene gør det naturligt at lade eleverne arbejde i det lokale, og der opdage nye måder at gøre tingene på. Og selvfølgelig skal loven holdes, men det er vigtigt, at de unge selv tager vare på det, de sætter i gang, og gør det uden at spørge alle mulige,« sagde hun. •

Dannelse i et moderne samfund er netop menneskets søgen efter mening og ikke dets bevidstløse accept af normer og værdier.

LÆS E-BØGER I SKOLEN Vil du udnytte de digitale fordele – også når du læser litteratur med eleverne? Hos CFU kan du gratis låne en lang række skønlitterære e-bøger til alle klassetrin. E-bøgerne kan læses på både pc, tablet og smartphone. Læs mere om e-bøger på cfu.dk

Å OS P MØD EN S S E LEM SKO RIL 3. AP US 22.-2 RH •A SCC

CFU servicerer grundskoler og ungdomsuddannelser med læremidler, vejledning og kurser. Find dit lokale CFU på cfu.dk

Efterskolen · 26. marts 2015

Årsmøde

Smidt hjem for at ryge en cigaret Mens Efterskoleforeningen arbejder for at gøre plads til alle unge på efterskolerne, er der stadig skoler, som bortviser elever for mindre regelbrud. Det vakte debat på årsmødet

Der var på årsmødet klar opbakning til Efterskoleforeningens bestyrelse, som under overskriftet ”Hele Danmarks efterskole” lægger op til, at skoleformen skal være tilgængelig for endnu flere unge. Men af debatten fremgik det, at den dagsorden ikke kun handle om at rekruttere unge fra nye miljøer. Det bør også handle om, at fastholde de unge, som går på skolerne. Også selv om de træder lidt ved siden af. Forstander Anne Fabiansen, Tølløse Slots Efterskole, takkede bestyrelsen for at understrege børnekonventionens bud om, at elever skal høres i forbindelse med eventuelle bortvisninger. »Det er godt, I lægger op til, at skoler genovervejer om, og hvordan de skal håndtere bortvisninger. Mit ønske er, at vi arbejder på at få en skoleform, hvor bortvisninger slet ikke er en del af vores pædagogik,« sagde Anne Fabiansen. Men at der kan være et stykke vej til den vision, viste forstander Jan Coermanns indlæg. Han havde i ugen op til årsmødet taget imod en elev, der var blevet bortvist fra en anden efterskole for at have røget en enkelt cigaret. »Det er en dreng, der har haft en svær skolegang, men er blomstret op på efterskolen. Det blev stoppet, fordi han røg en enkelt cigaret. Vi modtog en knækket dreng,« sagde Jan Coermann, som også kunne fortælle, at han havde kontaktet

Efterskolen · 26. marts 2015

drengens tidligere efterskole for at høre, om der ligger mere bag bortvisningen. »Forklaringen er, at det er skolens varemærke at være røgfri. Hvis vi skal være hele Danmarks efterskole og rumme flere elever, så kræver det, at vi sørger for, at eleverne kan blive hos os, selvom de laver en enkelt fejl. Skolerne har deres frihed, men vi bør hver især være forpligtede til at rumme eleverne og til at turde udfordre hinanden, når nogle skoler går over grænsen,« sagde Jan Coermann.

Hvis vi skal være hele Danmarks efterskole, kan vi ikke sende elever hjem for at have røget en enkelt cigaret, mener Jan Coermann, der er forstander på Flakkebjerg Efterskole

Brug individuel støtte Samtidig opfordrede han efterskolerne til at få aktiveret den individuelle supplerende elvstøtte, så der kan tages ekstra initiativer for at give plads til både Hassan og Brian på efterskolerne. »Alle skal have mulighed for at komme på efterskole, og derfor ser jeg gerne, at vi både får et socialt taxameter og får udmøntet den individuelle elevstøtte. Det kan være et bidrag til, at flere unge får del i vores fællesskab,« sagde Jan Coermann. Efterskoleforeningens formand opfordrede efterskolerne til at overveje, om det er klogt at have en automatik for at sende elever hjem. »Jeg forsvarer gerne efterskolerne, når medierne ringer, men det er svært, hvis det er for hjemsendelser, hvor der ikke har været en ordentlighed i beslutningen, og hvis det sker uden samtaler med forældrene. Vi skal ikke anfægtes på vores ordentlighed,« sagde Troels Borring. Han understregede, at missionen om at rumme et stadig større udsnit af de danske unge både kræver nye økonomiske muligheder, men også en pædagogisk tilgang, så flere elever kan forblive en del af fællesskabet, når de først er kommet ind. •

THORSØ hel side annonce

En ny måde at tænke værelser på ser lyset.

Vores nye koncept, Living, bygger på mange års erfaring og indblik i de krav, som stilles til funktionelle og fleksible værelser. Senge-, opbevarings- og arbejdsplads har altid været de primære parametre for et komplet værelse, men stadig flere parametre kommer til og udfordrer den traditionelle tankegang. Living tager udfordringen op! Design: Thorsø

DET HANDLER OM, AT SKABE RAMMER DET HANDLER OM, AT SKABE PLADS DET HANDLER OM, AT SKABE NÆRVÆR DET HANDLER OM, AT SKABE TRYGHED DET HANDLER OM, AT SKABE ET HJEM

Årsmøde

Politisk engagement kræver prioritering En god retning

Demokratisk dannelse kommer langt hen ad vejen forud for politisk engagement. Det sagde flertallet, da der blev holdt gruppedrøftelse om ”De unge politiske engagement”

TILSKUD

»Dejligt, at I mener det alvorligt med ”Hele Danmarks efterskole”, for det kræver pædagogisk og ledelsesmæssigt mod. Vi skal arbejde videre på at få det sociale taxameter, og det er godt, at vi nu får genoprettet grundtilskuddet, fordi det har betydning for, at vi kan have forskellige størrelser af efterskoler.« Sådan sagde forstander Ole Sørensen, Aagaard Efterskole, da han gik på talerstolen for at kommentere beretningen. Han hæftede sig ved, at bestyrelsen ønsker en anstændig tilskudspolitik, så det er muligt både at have store skoler og efterskoler med 80 elever. »Det er en god retning, der sættes af foreningen, men det er samtidig tilpas blødt sagt, fordi det ikke må handle om, at vi skal slå hinanden med den ene eller anden model for, hvordan en efterskole skal se ud. Jeg hilser velkomment, at der fortsat arbejdes videre med tilskudsmodeller så vi kan blive ”Hele Danmarks efterskole”.« -

Jeg glæder mig over, at I værner om den integrerede vejledning og ønsker at udfordre automatikken i uddannelsesvalget. Efterskolerne er en seriøs partner i udviklingen af vejledningen til de unge. Helene Valgreen, afgående formand for Danmarks Vejlederforening

Efterskolen · 26. marts 2015

Mange – hvis ikke alle – er enige om, at efterskoler arbejder med demokratisk dannelse. Men hvordan står det til med at engagere de unge politisk? Det var temaet på et af de i alt fire gruppedrøftelser under årsmødet. Lærer fra Frøslevlejrens Efterskole Rune Henningsen holdt oplæg om, hvordan han i sit daglige virke arbejder med at engagere eleverne politisk. »Arbejdet med politisk engagement kræver, at man gør sig meget klart, hvad det er, man som skole vil eleverne. Det vil sige at gøre sig klar i indholdsplan

samt andre undervisnings- og aktivitetsmål,« sagde Rune Henningsen til de mange interesserede efterskolefolk. Både for Rune Henningsen og deltagerne i gruppedrøftelserne er demokratisk dannelse og politisk engagement langt hen ad vejen to sider af samme sag. Nogle af deltagerne mente, at demokratisk dannelse kommer forud for politisk engagement. »De unge lærer først at være politiske engagerede, når de har demokratisk dannelse på rygraden. Demokratisk dannelse kommer helt naturligt forud

Vi får kniven på struben, hvis ikke vi øger tempoet på bl.a. integrationen af unge med anden etnisk baggrund og øger appetitten på bøger og dannelse fra uddannelsesfremmede hjem. Vi har ikke friheden til at vælge fra, og det er en fælles opgave for samtlige efterskoler. Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Hvordan arbejder I med at engagere eleverne politisk? Karsten Madsen, forstander på Blidstrup Efterskole For os handler det meget om demokratisk dannelse og få skabt nogle rum, hvor vi får lært demokratiet i virkeligheden. For eksempel har vi knyttet 20.000 kroner til vores fælles mødekasse. Så lærer eleverne demokrati i virkeligheden, ved at man skal argumentere og respektere hinanden. Og så træffer man den beslutning, som flertallet kan blive enige om. Jeg tror, det er langt vigtigere for de unge i første omgang at lære, hvordan man begår sig i et demokratisk samfund, før man lærer om politisk dannelse. Demokratisk dannelse går helt naturligt forud for politisk engagement.

Niels-Erik Jørgensen, lærer ved Efterskolen Smededal

for politisk engagement,« sagde en deltager, der fik opbakning fra andre i salen. Men Rune Henningsen mener, at man bør smelte de to indsatsområder sammen, fordi de er så tæt forbundet. »I arbejdet med demokratisk dannelse bør arbejdet med elevernes politiske engagement indgå helt naturligt ved at give eleverne mulighed for at ytre sig og handle politisk på efterskolen – og i samfundet.« Blandt andet skal Frøslevlejrens elever i samfundsklassen ”Flex10” til Folkemødet denne sommer, ligesom klassen under kommunalvalget i 2013 arrangerede offentligt valgmøde med deltagelse af alle topkandidater i Aabenraa kommune. »Arbejdet med politisk engagement – og demokratisk dannelse – kræver, at både ledelse og lærere er engagerede i dette arbejde og ikke overlader det til et par enkelte samfundslærere,« sagde Rune Henningsen. •

Det gør vi på flere forskellige måder og planer. Men først og fremmest arbejder vi med den demokratiske dannelse. Det gør vi dels ved at have et fælles udvalg, der har repræsentanter fra hvert ’boafsnit’, der diskutere aktuelle problemstillinger på skolen. Desuden har 10. klasserne faget ”Verden omkring os”, der tager aktuelle problemstillinger op. Vi tager både den demokratiske dannelse og det politiske engagement hos de unge meget seriøst.

Rune Henningsen, lærer ved Frøslevlejrens Efterskole:

Fordi man inviterer den politiske virkelighed ind på efterskolen, der på mange måder er et beskyttet værksted. Derved er eleverne – forhåbentlig - rustet til den politiske virkelighed, når de forlader efterskolen. Efterskolen · 26. marts 2015

Årsmøde

Efterskolen · 26. marts 2015

Mit årsmøde

Sune Kempel Lærer Næsgaard Efterskole Vi er fem mand fra min skole, og det er anden gang, jeg er med på årsmødet. Jeg kommer her, fordi jeg godt vil have en fornemmelse af, hvad der rør sig i foreningen også politisk, og så er jeg her for at møde andre lærere, blive inspireret og eventuelt udbygge mit netværk. Jeg synes, det er et problem, at man åbenbart smider elever hjem uden at høre dem og deres version af sagen. Der er tilsyneladende behov for at ændre den kultur, der er opstået nogle steder. Hos os smider vi dog sjældent nogle hjem, og når det sker, synes jeg, det foregår på en ordentlig måde. Nogle gange kan man endda få det indtryk, at de unge tænker, at de slet ikke kan blive smidt hjem, fordi vi oftest giver dem en chance ekstra. Foreningen skal jo ikke ud og bestemme, men det er rigtig godt, at den italesætter problemet, og på den måde forsøger at ændre kulturen.

Efterskolen · 26. marts 2015

Årsmøde

Tag demokratiet alvorligt

Nye vedtægter sætter unge i centrum Hans Jørgen Karlshøj-Andersen: Alle medlemmer har indflydelse

En modernisering af Efterskoleforeningens vedtægter gled glat igennem årsmødet, men forud er også en længere proces med flere medlemsmøder, hvor forslaget er vendt og drejet. »Med de nye vedtæger sender vi markante signaler om, at vi som forening skal arbejde på, at alle unge skal have mulighed for at vælge et efterskoleophold, og vi sætter en klar retning for, at skoleformens opgave er at bidrage til at danne og uddanne de unge til livsduelig medborgere,« sagde formand Troels Borring blandt andet i sin motivation for vedtægterne. Foreningens formål er fremadrettet at arbejde for skoleformens frie idégrundlag og skabe gode vilkår for skoleformens udvikling. Samtidig understreges det, at foreningen skal arbejde for • at skoleformen bidrager til at danne og uddanne unge til livsduelige og demokratiske medborgere, 28

Efterskolen · 26. marts 2015

• a t skoleformen bidrager aktivt i samfundet, • at alle unge har mulighed for at vælge efterskole. Undervejs i processen har foreningens medlemsgrundlag været drøftet. »Med det nye sæt vedtægter slås det fast, at Efterskoleforeningen er en skoleformsforening, hvor alle medlemmer har indflydelse og stemmeret,« siger foreningens kasserer Hans Jørgen Karlshøj-Andersen, der har været en af drivkræfter i arbejdet med de nye vedtægter. Dermed er lagt op til, at foreningen fortsat favner alle interessenter i skoleformen lige fra medarbejdere, bestyrelser, ledelser, forældre og elever. Blandt de øvrige justeringer i vedtægterne er, at vi nu skal til at vænne os til at sige bestyrelsen i stedet for slet og ret styrelsen om foreningens daglige politiske ledelse. •

Efterskolernes ønske om at danne demokratiske medborgere står i skærende kontrast til den måde demokratiet udfoldes på ved foreningens egen generalforsamling, mener Niels Brinkmann fra Samsø Efterskole. Det var første gang han deltog i foreningens årsmøde i Nyborg, men bad hen imod generalforsamlingens afslutning om ordet. For det han havde oplevet, svarede ikke til forventningen. »Jeg troede, jeg kom til en forsamling, hvor vi skulle bruge demokratiet til at udfordre hinanden og gå i dialog, men når medlemmer udtrykker bekymring for principperne i regnskabet eller stiller spørgsmål til vedtægterne, får de ikke svar. Det er ikke godt nok,« sagde Niels Brinkmann henvendt til bestyrelsen. Og til deltagerne mindede han om, at der er noget på spil på en generalforsamling, og at det indebærer, at man deltager i dialog og debat. »Til os der deltager i lærermøder er intet lige til. Der er væsentlige debatter med modsigelser. Men på generalforsamlingen er det som om, at alt er lige til. Det bekymrer mig,« siger Niels Brinkmann. •

Folkeskolen forbløder Der er brug for et større ambitionsniveau end det, der kan måles på en karakterskala, lød formand Troels Borrings replik til reformerne på folkeskoleområdet, da han aflagde beretning. »Den menneskelige ballast fylder ikke meget i retorikken. Økonomitænkningen fylder alt i den daglige retorik. Børn er brikker i et puslespil, og det handler om budgetter, som skal gå op. Børn er et konkurrenceparameter, og der er ikke plads til de bløde værdier.« Han opfordrede til, at flere blander sig i debatten, så ikke folkeskolen får lov til at forbløde, mens vi ser til. »Folkeskolereformen er af mange debattører blevet udråbt som individuali-

stisk konkurrencestatstænkning, som rykker den demokratiske dannelse i baggrunden. Jeg er tilhænger af koblingen mellem krop og hoved. Leg og læring er det helt rigtige. Jeg frygter, at den reform, som på papiret skulle give vores børn en bedre og mere varieret hverdag, udvikler væsentligt snævrere rammer for undervisningen end godt er. Reformen udvider brugen af obligatoriske test og betydningen af dem – det er en skidt udvikling. Enhver, der arbejder med børn, ved, hvad det har af konsekvenser for krop og sjæl. Udover kropslige skader på nysgerrighed, motivation og lyst, fremmer det at bestå og ikke at forstå.« •

Igen i år var der lagt kræfter i årsmødets kunstudstilling.

Mit årsmøde

Per Steen Hansen Bestyrelsesformand, Bernstorffsminde Efterskole Vi er otte af sted fra skolen denne gang, og jeg har vel været her otte til ti gange. Jeg synes jo, det er fantastisk at være sammen med 1000 mennesker om det her projekt – efterskolen. Og så er det rart at møde andre mennesker, som måske kan inspirere. Få udbygget sit netværk. Det er vigtigt, at vi fastholder de elever, der kommer på vores skoler og måske også får fat i de 20 procent, der aldrig viser sig hos os. Som bestyrelse blander vi os jo ikke i driften og har ikke direkte noget at gøre med de elever, der eventuelt bliver bortvist, men vi bliver taget med på råd. Jeg kommer meget på skolen og drøfter mange ting med forstanderen også sager, hvor elever sendes hjem. Foreningen kan og skal jo ikke bestemme i sager om bortvisning, men de skal afgjort tale om det, informere og lægge op til diskussioner, så tingene kan ændre sig.

Efterskolen · 26. marts 2015

Årsmøde

Asger Aamund: Afliv kaffeklubben

Asger Aamund: bestyrelsen har altid ansvaret, men kan delegere magten.

Efterskolerne er i kraft af stigende elevtal virksomheder med stor millionomsætning og mange medarbejdere. Det stiller nye krav til både ledelsen og bestyrelserne, og det var baggrunden for, at erhvervsmand Asger Aasmund var en af bidragyderne på workshop dagen før årsmødet. Hans budskab var klart, at der er mange lighedspunkter uanset, om man driver en markedsorienteret virksomhed i medicinalindustrien eller en efterskole baseret på et værdigrundlag. »Bundlinjen er mennesker begge steder, og i modsætning til tidligere kan man ikke lede med kasernedisciplin gennem ordre og kontrol. Medarbejderne stiller spørgsmål ved tingene, og det kræver en ny ledertype,« sagde Asger Aamund. »Lederen skal indse, at virksomheden kun får succes, hvis han sørger for, at medarbejderne har succes.« Men det stiller også nye krav til bestyrelserne, som både skal inspirere og kontrollere. »Vi elsker planlægning, men afskyer kontrol. I Danmark er det socialt uacceptabelt at være uenige, men i moderne ledelse og bestyrelsesarbejde er man nødt til at kunne være uenige for at udvikle virksomheden,« mener Asger Aamund, som dermed opfordrede til at vinke farvel til kaffeklubben i bestyrelsen og i stedet sige god dag til et moderne bestyrelsesarbejde. Vis usikkerheden Bestyrelsen skal skabe tillid til den daglige ledelse, fordi tilliden skal bruges til at forstanderen tør vise sin usikkerhed. »Den dårlige ledelse spiller med kortene tæt til kroppen og lader som om, den har styr på det. Den gode ledelse tør agere i usikkerhed og dermed åbne for inspiration til at løse problemerne,« siger Asger Aamund. Følelser er drivkraft Folketingets tidligere formand Christian Mejdahl (V) var ligeledes inviteret til at give sit besyv med i forhold til det gode bestyrelsesarbejde. Han har

Efterskolen · 26. marts 2015

Mit årsmøde Asger Aamunds råd til bestyrelsen: Lav en klar forventningsafstemning med ledelsen. Hold halvårlige jobsamtaler mellem formand og forstander, for at holde retningen. Tag konflikter i bestyrelsen tidligt og frontalt. Bekæmp kliker i bestyrelsen.

Christian Mejdahl: Husk at tage jer godt af de nyvalgte i bestyrelsen, så de kan komme i arbejdstøjet.

beklædt en lang række hverv fra borgmester over folketingsmedlem til bestyrelsesmedlem på Farsø Efterskole. For ham rummer det frivillige og ulønnede bestyrelsesarbejde en særlig kraft, fordi det næres ved de værdier, man samles om. »Følelser er viljens brændstof. Jeg har siddet i både ulønnede og i professionelle bestyrelser, og det er mit indtryk, at engagementet er lige så højt i de frivillige. Jeg vil anse det som et tab, hvis de frie skoler kommer der til, at man skal til at have professionelle bestyrelser,« lød det fra Christian Mejdahl, som også benyttede seancen til at rose efterskolernes indsats for de unge. Vigtig bagage »Det er helt utroligt, hvad et efterskoleophold kan gøre for et ungt menneske. I møder de unge i en tid, hvor sindet er følsomt og påvirkeligt, og som et af de efterhånden få uddannelsessteder giver I dem dannelse og værdier med, som de kan styre efter resten af livet.« Selv gik Christian Mejdahl som ung også på efterskole: »Den bagage, jeg fik med dengang, har været ganske nyttig i det liv, jeg har levet.« •

Vær offensiv med både gode og dårlige nyheder over for offentlighed og presse.

Anders Østerby Viceforstander, Sydvestjyllands Efterskole Vi er seks af sted fra skolen, og det er fjerde gang, jeg er her. Jeg kommer her, fordi jeg synes, det er vigtigt at støtte op om foreningen, som gør et stort og vigtigt stykke arbejde for vores berettigelse i det danske uddannelsessystem. Jeg kan godt være nervøs for, om vi kommer til at undergrave vores egen berettigelse ved for eksempel at lave minigymnasier i 10. klasse. Vi skal være opmærksomme på, at vi er afslutningen på grundskolen og skal forberede de unge til at tage en ungdomsuddannelse, ikke selv være en eller ligne for meget. Så kunne politikerne måske godt tænke, at vi er overflødige. Foreningen gør allerede et godt stykke arbejde i den sammenhæng, og det skal den fortsætte med. Den skal jo ikke ind og sanktionere, men fastholde et fokus på vores fælles bedste.

Efterskolen · 26. marts 2015

Årsmøde

Jørgen Olsen:

Efterskolerne er kommet for at blive Årsmødet bød ikke kun på vedtægtsændringer og handlingsplan. Jørgen Olsen modtog stående bifald i forbindelse med sit årsmøde nr. 60, da han på talerstolen takkede af med ordene ”Efterskoler er unikke og er kommet for at blive” Det var et stykke efterskole-historie, der på dette års årsmøde fandt vej op på talerstolen. Æresmedlem af Efterskoleforeningen 86-årige Jørgen Olsen deltog i sit årsmøde nr. 60 - aldrig før har nogen deltaget i så mange årsmøder i Efterskoleforeningens regi. Jeg rykkede virkelig på efterskole »Årsmøderne har altid haft stor betydning for mig, fordi efterskolerne har betydet så meget i mit liv. Da jeg begyndte på Osted Fri- og Efterskole i 1944-1945 rykkede jeg virkelig. Det var så igangsættende for mig. Forstanderen Niels Pedersen satte tanker i gang hos os 62 elever, som vi aldrig havde tænkt før. Det var så fantastisk,« sagde Jørgen Olsen, der måtte synke en ekstra gang i starten af sin tale med udsyn til 1000 efterskolefolk. Noget tid efter efterskoleopholdet startede han på lærerskolen i Ollerup, hvor han deltog i sit første årsmøde i 1954. Siden er det ”gået slag i slag” med undtagelse af ét år, hvor Jørgen Olsen ikke havde råd til at deltage. »Først deltog jeg i årsmøderne som lærerstuderende og senere som lærer fra Osted Fri- og Efterskole, hvor jeg var i otte år. Sidenhen deltog jeg som ansat i Undervisningsministeriet og senere i 32

Efterskolen · 26. marts 2015

Kulturministeriet som undervisningsinspektør, hvor jeg var ansat i 23-24 år.« Største forskel er længere skoleår Mange efterskolefolk mener, at Jørgen Olsen har haft en afgørende indflydelse på den måde, efterskolerne bliver drevet på i dag. Selv mener Jørgen Olsen, at den største forskel på efterskole dengang og nu er længden på skolekurset. Da han var efterskoleelev, gik man der kun i fem uger. Nu er det blevet et kostskoletilbud, hvor man er et helt skoleår ad gangen. »I de to ministerier arbejdede jeg med at godkende disse ændringer juridisk. Ligesom jeg godkendte alle de efterskoler, der poppede op i landet. Jeg tror, jeg fik lejlighed til at skrive under på godkendelsen af 120 nye efterskole, sagde Jørgen Olsen, der modtog et stort bifald for det af de 1000 efterskolefolk. »Behovet for efterskole voksede i min tid i de to ministerier. Hvis der var en tom bygning, var der hurtigt nogle, der fik ideen til at etablere efterskole. Så mit job bestod også i at tage ud og besøge initiativtagerne og godsige det. Det var fantastisk.« Efterskolerne er unikke Jørgen Olsens liv har fra barns ben været præget af efterskole. Han lyser der-

for også op, når han skal give sit bud på, hvorfor efterskolerne er en så vigtig spiller i det danske uddannelsessystem. »Jeg er overbevist om, at efterskolerne er kommet for at blive. Det er blevet et led i den danske ungdomsundervisning, som slet ikke kan undværes,« siger Jørgen Olsen og fortsætter. »Det unikke ved efterskolerne er, at man har eleven døgnet rundt og udnytter den situation. Jeg plejer at sige, at det er godt at være tysklærer, men hvis læreren ikke arbejder med det hele menneske, så skide være med tysk. Det

Grønlandske efterskoler søger inspiration Grønlandske efterskoler står mere alene med opgaverne. Årsmødedeltagelse og besøg på danske efterskoler skal derfor tjene som inspiration og gerne føre til netværksdannelser

gælder om, at det unge menneske bliver engageret og tager ansvar, og at de forstår sammenhænge. Den nærhed, der er mellem læreren og eleven på efterskolen er helt unik, finder du ikke mange andre steder. Det gælder i dag, og det gælder også om 10 år.« »Men nu vil jeg gerne sige tak for de mange gode år. Nu holder jeg op, nu kan jeg ikke mere. Om lidt fylder jeg 86 år, så nu må I have det så rart, for nu går jeg hjem,« sagde Jørgen Olsen, der modtog stående klapsalver fra de omkring 1000 efterskolefolk. •

I Grønland er der to efterskoler og begi kultur og dialekt,« siger Kunuunnguaq ge var repræsenteret på EfterskoleforOlsen og tilføjer, at de fleste elever på eningens årsmøde. hans skole kæmper med en række ud»Det er første gang vi er med,« siger fordringer. forstander på Maniitsumi Efterskole, Kunuunnguaq Olsen og fortæller, at det Pædagogiske udfordringer er meget inspire»Vores elever er rende at opleve ikke de stærkeste årsmødet og være unge. I Grønland er sammen med så der karakterkrav, mange mennenår man vil videre sker, som er optapå ungdomsudget af at lave god dannelserne, og de efterskole. fleste af vores elever »Det er dejligt opfylder ikke adat få bekræftet, gangskravene,« siat det vi gør ikke ger Kunuunnguaq er helt ved siden Olsen og fortæller, af,« siger han og at det indlysende fortæller, at der er nok stiller en række mange paralleller pædagogiske udmellem de grønfordringer både Kunuunnguaq Olsen fortæller, at hans efterskole landske og danske dannelsesmæssigt har til huse i bygninger, som ejes af Selvstyret, men efterskoler. og fagligt. at skolen selv bestemmer hvordan den vil holde skole. »Vi er også værdibaserede skoler, og vi arbejder med Netværk og inspiration både fagligheden og den personlige dan»Mens vi er i Danmark, skal vi da også nelse,« siger han og tilføjer, at det også er besøge nogle efterskoler, og på den måde rart at opleve, at det ikke kun er i Grønhåber vi at få inspiration til det videre arland, man af og til er nødt til at sende bejde,« siger han og forklarer, at man som elever hjem. efterskole i Grønland står lidt alene. »Vi er kun to efterskoler, og der er 600 Mangfoldigheden vigtig km mellem os,« siger Kunuunnguaq OlOg der er langt hjem for de fleste elever sen og fortæller, at skolerne i løbet af i Grønland. Maniitsumi Efterskole har foråret skal besøge hinanden for første for eksempel elever fra Thule i nord og gang. fra Scoresbysund i øst. »Vi tror, vi kan inspirere hinanden, »Vi vil gerne have en stor mangfoldigmen en del af ideen med at rejse herned hed i elevflokken. På den måde lærer de er også at få skabt en form for netværk unge af hinanden og oplever forskellene med danske efterskole,« siger han. • Efterskolen · 26. marts 2015

Årsmøde

Politikerne skal ud på skolerne Efterskoleforeningen er kontinuerligt i kontakt med det politiske system, men ser gerne at de enkelte skoler også får tag i politikerne. Inviterer dem på besøg. Laver arrangementer hvor de deltager eller på anden måde sikrer, at politikerne får fat i den gode historie om efterskolerne. På Osted Fri- og efterskole er man bevidst om værdien af en tæt kontakt til politikerne. »Politikerne skal vide, hvem vi er, og vi skal forsøge at gøre dem til loyale venner og fortælle dem de gode historier fra efterskolerne,« fortalte forstander, Kim Thavi Albrecht, i et oplæg på et gruppearbejde på årsmødet. Han forklarede, at det blandt andet handler om at få doku-

Line Winther Lærer, Baunehøj Efterskole Det er vigtigt at få politikerne ud på skolerne. Efterskoleforeningen skal selvfølgelig arbejde på det politiske plan, som de gør, men skolerne har mulighed for i højere grad at vise de direkte eksempler og værdierne i praksis. Det er vigtigt, at politiker som for eksempel sidder i folketinget og træffer beslutninger, som påvirker efterskolerne, har konkrete billeder af, hvad der foregår ude på skolerne.

Efterskolen · 26. marts 2015

menteret efterskolernes samfundsopgave, at give politikerne konkrete billeder på hvad der sker på efterskolerne, men selvfølgelig også lade det være en del af elevernes læring. »Det kunne måske endda anspore nogle af eleverne til senere at blive politikere, der med en god efterskoleoplevelse i bagagen formodentligt vil kæmpe for skoleformen,« sagde han og fortalte at Osted Fri- og Efterskole har haft fat i både lokale og nationale politikere. Politikerne vil gerne Efterskoleordfører for de radikale, Jeppe Mikkelsen, fortalte, at langt de fleste politikere gerne kommer ud og besøger,

Kristian Maagaard Lærer, Frijsenborg Efterskole Der kan godt være behov for at invitere politikerne ud på skolerne for den vej rundt at gøre opmærksom på os selv, men det er ikke vores primære opgave. Det er i stedet at lave den gode efterskole og gerne med tiltag i lokalsamfundet. Hvis vi gør det godt nok, så kommer politikerne af sig selv. Men det er selvfølgelig vigtigt, at vores elever får mulighed for at møde politikere, så de blandt andet kan se, at der er mennesker bag meningerne.

når der inviteres. »Vi har jo blandt andet brug for at se og opleve det, der ikke kan måles; det menneskelige og dannelsesmæssige,« sagde han og fortale, at der aldrig er møder på Christiansborg om mandagen. »Så på en mandag er chancerne størst, men husk at være i god tid, kontakt politikernes sekretærer og følg op på jeres kontakt,« sagde han og anbefalede at tænke kreativt og overveje, om det arrangement, man inviterer til, kunne give politikeren presseomtale. »Og så skal I have fokus på det, der er vigtigt for jer, og I skal prøve at formidle, hvordan jeres skole er med til at løse en samfundsopgave,« sagde han. •

Trine Thorøe Olesen Lærer, Bråskovgaard Efterskole Der er ikke tvivl om, at det er vigtigt, at vi gør os bemærket. At få politikerne i tale er en måde at gøre det på. Og i den sammenhæng skal vi alle være ihærdige både forening og skoler. Og så er det vigtigt for vores elever, at de møder rigtige politikere og på den måde bedre forstår, hvordan beslutningerne i samfundet tages.

SE FILM OG TV ONLINE I KLASSEN Så du et interessant program i går, som passer perfekt ind i jeres forløb? Gennem CFU kan du streame mere end 22.000 undervisningsrelevante tv-udsendelser, dokumentar- og spillefilm – direkte ind i klasseværelset.

Læs mere om streaming på cfu.dk

Å OS P MØD EN S S E LEM SKO RIL 3. AP US 22.-2 RH •A SCC

CFU servicerer grundskoler og ungdomsuddannelser med læremidler, vejledning og kurser.

Find dit lokale CFU på cfu.dk

VALGRESULTAT I oktober 2014 blev der udskrevet valg til LB Foreningens generalforsamling.

Der skulle i tre valgområder vælges kandidater tilhørende henholdsvis folkeskoleområdet, medlemsgruppe 1, og undervisningsområdet uden for folkeskolen og andre medlemmer uden tilknytning til undervisningsområdet, medlemsgruppe 2. Valget er gældende for en periode på 4 år fra den 1. maj 2015. Valgområde 10 Nord- og Midtjylland Der skulle vælges 3 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 1 delegeret for medlemsgruppe 2. Der blev ikke opstillet flere kandidater, end der skulle vælges.

• Lektor Kirsten Petry, Viborg, medlemsgruppe 2. • Tine Kanne Sørensen, Århus, medlemsgruppe 2. • Lektor Hedvig Gerner Nielsen, Randers, medlemsgruppe 2. Valgområde 12 Nordjylland Der var kampvalg i både medlemsgruppe 1 og medlemsgruppe 2. For medlemsgruppe 1 skulle der blandt 4 opstillede kandidater vælges 3 delegerede og for medlemsgruppe 2 skulle der blandt 3 opstillede kandidater vælges 2.

Valgt ved fredsvalg blev: • Lærer Rita Helbo Jensen, Herning, medlemsgruppe 1. • Lærer Finn Brask, Holstebro, medlemsgruppe 1. • Lærer Thomas Steen Rasmussen, Vejle, medlemsgruppe 1. • Lektor Lea Larsen, Fredericia, medlemsgruppe 2.

Valgt blev: • Pens. skolebibliotekar/lærer Ingeborg Kragh, Aalborg, medlemsgruppe 1. • Pens. teamleder Erling Schmidt, Aalborg, medlemsgruppe 1. • Kredsformand Lars Busk Hansen, Hjørring, medlemsgruppe 1. • Gymnasielærer Martin Hare Hansen, Brønderslev, medlemsgruppe 2. • Styrmand/lærer Ivan Leth, Sindal, medlemsgruppe 2.

Valgområde 11 Østjylland Der skulle vælges 4 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 3 delegerede for medlemsgruppe 2. Der blev ikke opstillet flere kandidater, end der skulle vælges.

Desuden blev Henning Risager, Strandby valgt som 1. suppleant for medlemsgruppe 1 og Ebbe Nygaard, Aalborg, valgt som 1. suppleant for medlemsgruppe 2.

Valgt ved fredsvalg blev: • Pens. lærer Allan Søndergaard, Sabro, medlemsgruppe 1. • Viceskoleleder Carsten Mørck-Pedersen, Silkeborg, medlemsgruppe 1. • Konsulent Keld Munniche Andersen, Århus, medlemsgruppe 1. • Lærer Kurt Drammelsbæk Sørensen, Spentrup, medlemsgruppe 1.

Venlig hilsen Carsten Mørck-Pedersen Formand

Anne Mette Toftegaard Adm. direktør

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S). Valgresultat - Efterskolen_181x119.indd 1

09-03-2015 09:19:46

Efterskolen · 26. marts 2015

Årsmøde

Friheden skal udnyttes Udviklingsprojekt skal gøre 9. klasse på efterskolerne bedre. I den forbindelse skal skoleformens frihed blandt andet udnyttes til at organisere undervisningen på nye måder. Efterskolerne har potentialet til at udfordre de unges individuelle søgen efter det perfekte Undersøgelser viser, at de unge profiterer af at tage 10. klasse på efterskole, men resultaterne er knap så gode for 9. klassernes vedkommende. »Elever der har taget 9. klasse på efterskole klarer sig signifikant dårligere end elever fra privatskoler, frie skoler og folkeskoler, når det for eksempel handler om at gennemføre en ungdomsuddannelse,« sagde bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen Lone Greve på en workshop i forbindelse med årsmødet. Efterskoleforeningen har taget initiativ til et udviklingsarbejde omkring 9. klasse på efterskole, og omkring 200 efterskolefolk deltog i workshoppen, som blandt andet havde fokus på, hvordan efterskolerne i højere grad kan udnytte skoleformens frihed til at gøre 9. klasse bedre. En rapport, som Efterskoleforeningen har fået udarbejdet, viser, at mens efterskolerne ser ud til at være særlig optaget af at udnytte den pædagogiske frihed, som 10 klasse rummer, så fremstår undervisningen i 9. klasse som forholdsvis traditionel. »Friheden bliver altså ikke udnyttet, så her er rum for udvikling,« sagde Lone Greve og pegede på, at folkeskolereformen indlysende nok påvirker efterskolernes muligheder for at lave en anderledes 9. klasse, og at de unge menneskers generelle livsbetingelser og måde at tænke om som sig selv spiller en rolle. 36

Efterskolen · 26. marts 2015

Når det perfekte bliver det normale Souschef ved CEFU, lektor og forskningsleder Niels Ulrik Sørensen ser to tendenser i de unges selvopfattelse. »De unge har en tilbøjelighed til at fokusere på sig selv; på hvad de kan, men også på hvad de ikke kan, hvad der er forkert ved dem, og hvordan de skal lave sig selv om,« sagde han i sit oplæg og forklarede, at der desuden er en tendens til, at de unges forestilling, om hvordan man bør være, højnes. »Man kan sige, at det perfekte bliver målestokken for de unge. Det perfekte bliver det normale,« sagde han og fortalte, at valgene om fremtiden dels føles nødvendige, men også opleves som meget skræmmende. »De unge skal således finde ud af hvem de selv er, før de kan give sig i kast med at skabe sig selv. Men da de er uklare på, hvem de selv er, så kan det være svært for dem at vide, hvem de selv kan blive, og det opfatter de som en skræmmende åbenhed,« sagde han og tilføjede, at de unge således konstant sammenligner

Friheden bliver altså ikke udnyttet, så her er rum for udvikling. Lone Greve

Niels Ulrik Sørensen fortalte at de unge i dag er optaget af at være perfekte i alle forhold.

sig med andre perfekte unge og finder sig selv utilstrækkelige. »Individualiseringen og performancekulturen er en del af forklaringen på denne udvikling, og det er fællesskabet og mangfoldigheden, der trækker den anden vej,« sagde han og pegede på, at efterskolerne her har et særligt potentiale. Fem temaer »Det er ikke sikkert, at alle kan genkende denne generelle udvikling blandt de unge, men efterskolerne bør tage det med i deres overvejelser over, hvordan man gør skolen bedre også i forhold til 9. klasserne,« sagde forsker ved CEFU, Ph.d. studerende Tilde Mette Juul, der har besøgt en række efterskoler som baggrund for udviklingsarbejdet om 9. klasse på efterskole. »Vi ser i hvert fald fem temaer, som man med held kan tage fat i for at forbedre arbejdet med 9. klasse. Lærerelev relationen, efterskolernes fællesskab, unge med særlige udfordringer, overgange til ungdomsuddannelserne og de særlige muligheder, der ligger i at være frie skoler,« sagde hun og nævnte, at der indlysende nok er en række barrierer inden for hvert felt.

»I forhold til at udnytte skoleformens særlige frihed noget mere peger mange på, at flere prøvefag og et tidspres på, hvad man skal nå er en væsentlig barriere,« sagde Tilde Mette Juul og pegede desuden på, at det aktuelle fokus på en meget høj faglighed også har en tendens til at fastholde en traditionel organisering af undervisningen. »Konkurrencen om de unge har også betydning, og skolerne skal være opmærksomme på i hvilken grad, de taler et særligt fag-fagligt dannelsessyn frem i kontakten med forældre, elever og lærere,« sagde hun og fortalte, at 12 skoler deltager i udviklingsprojektet. Vidensdeling Trine Juul Røttig, der er projektleder på projektet fortalte, at de 12 skoler selv har meldt sig som eksperimentskoler, og at de det næste halvandet år eksperimentere med de fem pejlemærker. »Nogle skoler arbejder med alle pejlemærkerne og andre kun med et eller to,« sagde hun og fortalte, at projektet kører i fire spor; et lærerspor, et lederspor, et lokalt skolespor og et vidensdelingsspor. »Der er jo ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken, så vi er optaget af, hvordan vi kan dele de resultater eksperimentskolerne når frem til med jer, men også hvordan vi kan få jeres gode ideer til at blive en del af projektet,« sagde hun. •

Mit årsmøde Forslag fra workshoppen om vidensdeling: • Lad regionerne gå forrest og spille en aktiv rolle i vidensdelingen. • Kategorisér erfaringerne og gør dem søgbare. • Bruge alle kommunikationskanaler. • Lave site der kan samle diverse materialer og videoer. • Besøge andre skoler. • Fortløbende lave milepæleartikler i efterskolebladet. • Lave fagdage hvor man i praksis får prøvet nogle af resultaterne af, og så kan tage dem med hjem til egen skole.

Marianne Laursen Viceforstander, Galtrup Efterskole I år er jeg den eneste fra min skole, og det er vel 10. gang, jeg er her. Jeg kommer, fordi jeg gerne vil være opdateret på, hvad der sker i foreningsregi og for at møde kolleger og eventuelt udvide mit netværk. Den største udfordring er arbejdet med skolernes sociale ansvar. Det er vigtigt, at vi alle påtager os det, og jeg kunne godt tænke mig en fordelingsmodel, der i højere grad ansporer til at tage ressourcesvage elever ind. Hos os har vi elever med meget forskellig baggrund, og omkring 40 procent af dem har kommunalt tilskud med. Og vi vil dem meget gerne, men det er ressourcekrævende. Det skærer mig da også i hjertet at høre, at mange skoler slet ikke bruger den individuelle supplerende elevstøtte, hos os spæder vi til. Jeg kunne godt tænke mig, at pengene gik tilbage i en pulje, og det var muligt at søge penge fra den pulje. Jeg synes foreningen gør et godt stykke arbejde også i forhold til det sociale ansvar, og jeg synes, vi er på rette vej.

VURDÉR DIGITALE LÆREMIDLER Er det svært at skelne mellem skidt og kanel, når du skal vælge apps, portaler eller andre digitale læremidler til din undervisning? Med CFU’s værktøj Vurdigi kan du og dine kolleger vurdere og vælge digitale læremidler på et kvalificeret grundlag. Læs mere på vurdigi.dk

Å OS P MØD EN S S E LEM SKO RIL 3. AP US 22.-2 RH •A SCC

CFU servicerer grundskoler og ungdomsuddannelser med læremidler, vejledning og kurser. Find dit lokale CFU på cfu.dk

Efterskolen · 26. marts 2015

Årsmøde

Der skal være plads til små efterskoler Efterskoler på under 80 årselever skal kunne eksistere. Alt skal ikke bare være stort. For de små efterskoler kan også bidrage til at løfte flere elevgrupper – blandt andet de unge, som trives i mindre fællesskaber, mener Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen. »Det forudsætter, at der er økonomi i at kunne drive mange forskellige skolestørrelser med et økonomisk fundament på den enkelte efterskole, så ugepriserne holdes i ro eller falder.«

Der skal være andre veje for skolernes overlevelse end en konstant jagt på flere årselever, fordi tilskuddene ikke følger med. »Der skal være en elevstøtteramme med en fordelingsnøgle, som tager højde for en forskellighed i husstandsindkomsten anno 2015, og der skal en anstændig fordelingsnøgle til i forhold til skolestørrelser,« sagde Troels Borring, og kunne samtidig løfte sløret for, at det fra 2016 er lykkedes at få reguleret grund-

tilskuddet, så det følger udviklingen i driftstaxameter. Foreningen arbejder også fortsat på et socialt taxameter, fordi det kan medvirke til at fastholde eleverne i efterskoleforløbet. »Vi har også hos os et for stort frafald, og det bør halveres. Et socialt taxameter kan understøtte unge, der særligt er udfordrede og et socialt taxameter vil kanalisere ressourcer til de efterskoler, som særligt løfter den opgave.« •

Ledelsen har fået øget ledelsesrum, og det matcher en værdibaseret skoleform rigtigt godt. Flest mulige beslutninger skal kunne træffes hjemme på egen skole med afsæt i det respektive værdigrundlag. Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Efterskolen · 26. marts 2015

skituren 2016

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk GRATIS præsentationstur 14. - 18. april 2015 Sälen, Trysil og Hemsedal Få mere information tlf. 8723 1245

i k s

6 1 0 2 r e l

o k s

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

troværdighed ærlighed tryghed

Årsmøde

Mennesker i Efterskolen

Født ind i efterskolen Morten Budde, der er nyvalgt bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen, er vokset op på en efterskole. Han ser gerne, at der er plads til intern kritik og diskussion i foreningen, som skal sætte en retning Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Som barn af forstanderparret på det, der i dag hedder Vandel Efterskole, er forstander på Thorsgaard Efterskole, Morten Budde, næsten født ind i efterskoleverdenen. »Jeg har oven i købet været elev på to forskellige efterskoler, men som ung troede jeg egentligt ikke, at jeg skulle ende i efterskolen. Jeg havde flere ideer og tænkte blandt andet på journalistikken,« siger det nyvalgte bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen. Efter nogle års søgen, hvor han blandt andet rejste en del, gav det alligevel mening af starte på Den Frie Lærerskole, og derefter var det helt naturligt at søge job på en efterskole. »Jeg synes, efterskolen er en fantastisk og privilegeret skoleform,« siger han og fortæller, at han startede sin karriere som lærer på Thorsgaard Efterskole, var forstander på Gødvad Efterskole i fire år og så søgte forstanderstillingen på Thorsgaard Efterskole, da den blev ledig. Højt til loftet »Thorsgaard Efterskole er en utrolig arbejdsplads, meget rummeligt med højt til loftet for både elever og ansatte. Jeg måtte bare tilbage,« siger 41 årige Morten Budde og fortæller, at det med

Efterskolen · 26. marts 2015

at være forstander var noget, der langsom modnedes i ham. »Jeg blev ikke forstander som følge af en karriereplan, men langsomt gik det op for mig, at jeg synes, det er vigtigt, at det er de rigtige beslutninger, der tages. Og så lå forstanderstillingen lige for,« siger han og peger på, at det er lidt det samme, der har drevet ham til nu at blive bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen. »Men det handler også om, at der er den rigtige timing i forhold til min livssituation, og så er der ting, jeg synes kunne være anderledes,« siger han. Intern kritik nødvendig »Jeg synes, det er vigtigt, at der i en forening som vores er plads til at kritisere hinanden. Jeg ved, at nogen finder det meget uheldigt og tror, at det vil skade hele skoleformen,« siger Morten Budde, der modsat mener, at skoleformen kan komme under pres og miste sin legitimitet, hvis ikke man internt tager diskussionerne åbent og ærligt. »Det er blandt andet diskussioner om, hvad den gode efterskole er, som er vigtig,« siger han og frygter, at skoleformen kan miste terræn, hvis ikke man holder fast i, at en efterskolens primære opgave er at skabe hele mennesker.

»Vi skal være rummelige og sikre, at mangfoldigheden er til stede. Ikke kun i skoleformen som sådan, men også på den enkelte skole. Vi skal sikre, at de unge ikke kun møder andre unge, der er som dem selv,« siger han og tilføjer, at det også er vigtigt at lytte til den kritik, skoleformen møder eksternt. Vi skal lytte »Jeg har flere gange oplevet, at vores forening har vat i munden, når den for eksempel bliver kritiseret for ikke at tage et socialt ansvar,« siger han og synes, at man i de situationer skal lytte meget nøje efter. »Jeg vil til min død forsvare den skole vi laver, men vi må acceptere at dem, der er med til at finansierer os også stiller krav,« siger han og forklarer, at det for ham handler om at turde diskutere, hvad det er skoleformen skal kunne. »Hvis vi ikke tør diskutere, hvad vi vil, og hvordan vi tolker den lov, vi er underlagt, så mister vi vores berettigelse,« siger han og tilføjer, at skoleformen samtidigt har meget at være stolt af. Retning er vigtig »Der er meget vi er gode til, og vi har opnået fantastiske resultater. Det skal vi selvfølgelig blive ved med,« siger Mor-

Jeg har en klar opfattelse af, hvad en efterskole skal kunne, men jeg arbejder jo ikke for at nedlægge skoler, der tænker anderledes. Foreningen skal rumme det hele.

ten Budde og peger på, at foreningen har formået at sætte en retning og samtidigt give plads til forskelligheden. »Jeg har en klar opfattelse af, hvad en efterskole skal kunne, men jeg arbejder jo ikke for at nedlægge skoler, der tænker anderledes. Foreningen skal rumme det hele. Vi er bare nødt til at have diskussionerne, og der kan det være nødvendigt at sætte tingene lidt på spidsen, hvad jeg ofte bliver beskyldt for at gøre,« siger han og fortæller, at han har en travl hverdag, hvor jobbet fylder meget. Tid til hunden og båden »Jeg finder dog altid tid til at følge med i de samfundsmæssige diskussioner, og da jeg ikke har fjernsyn, får jeg mine informationer fra radio og aviser, hvor jeg specielt er optaget af de grundige baggrundsartikler,« siger Morten Budde og tilføjer, at han om sommeren gerne tager konen og de tre børn med på tur i familiens sejlbåd, mens han om vinteren kaster sig over bagning og madlavning. »Og så har jeg et gadekryds af en hund, som jeg lufter i den fantastiske natur, der ligger her ved Mariager Fjord,« siger han. • Læs portræt af det andet nyvalgte bestyrelsesmedlem, Andreas Vind, i næste nummer. Efterskolen · 26. marts 2015

Årsmøde

Et kig til årsmødets maskinrum

Lørdagen til årsmødet er kulminationen på mange måneders arbejde. I 10 år har Connie Sandholt fra Efterskoleforeningens sekretariat sammen med foreningens konsulent Sune Kobberø koordineret de praktiske forberedelser til efterskolernes største event Dagen startede klokken 07:30, hvor jeg mødes med mine kollegaer fra sekretariatet til morgenmad. Det er altid en god start, fordi vi lige får lejlighed til at få koordineret de sidste ting inden dagen starter for alvor. Bagefter skal vi ned og uddele årsmødematerialer til alle gæsterne. Det gør vi sammen med konsulenterne, og det er en fin lejlighed til at få snakket med deltagerne, der som regel altid har nogle spørgsmål af forskellig art. I år er tingene forløbet rimelig roligt. Her til formiddag har jeg blandt andet sørget for, at der var styr på blomster og andre gaver. Og så hev Marianne fra receptionen fat i mig, og sagde, at der var en gæst, der ikke var tjekket ind. Det giver ikke mening, for ham talte jeg med i går, så ham skulle jeg lige have fat i. Gruppedrøftelserne skulle i gang kl. 11.15, så vi var tre der fór rundt med hhv. 42

Efterskolen · 26. marts 2015

power points på USB-stik og sækkevogn med materialer til de 8 gruppelokaler. Bordplanerne er et stort puslespil. Min kollega Dawn Fastholm er den, der styrer de store bordplaner til frokosten og aftenens middag. Det kan godt tage flere dage at lægge dem rigtigt, så folk kan komme til at sidde der, hvor de ønsker. Det sker i et samarbejde med Nyborg Strand. Jeg skal til gengæld sørge for bordplanen for foreningens inviterede gæster. I år var der et par pludselige aflysninger fra nogle af vores inviterede gæster, og så skulle vi lave om i sidste sekund. Efter frokosten kommer der styr på de fleste praktiske ting, og jeg får tid til at lytte til præsentationen af kandidaterne til bestyrelsesvalget. Efter stemmeafgivelsen skal vi tælle stemmer sammen med de valgte stemmeoptællere. I år var der kampvalg, Så vi var omhyggelige med optællingen og blev nødt til at tælle om flere gange.

Forberedelserne til næste år starter efter sommerferien, hvor foreningens kommunikationsenhed mødes og aftaler rammerne for det næste årsmøde. Der bliver der talt om, hvem vi kunne tænke os som foredragsholdere og den slags, for de skal bookes i rigtig god tid. Vi begynder at få travlt i november, hvor vi skal have indkaldelsen klargjort til decemberbladet og gøre invitationerne til vores ca. 6.500 medlemmer og til foreningens gæster klar til udsendelse lige efter jul. I ugerne op til den første weekend i marts har hele kontoret rygende travlt, så årsmødematerialerne kan blive pakket og klar til at sende til Nyborg Strand om torsdagen, før fredagen før den store dag lørdag. Når vi mødes lørdag aften til middag slapper jeg af. Nu kan det ikke gå helt galt. Det er altid dejligt at se de mange glade mennesker og tænke, at vores arbejde er godt givet ud. •

Hvor meget skal eleverne bestemme? Hvor meget elevindflydelse skal man give sine elever, spurgte Efterskoleforeningen til en af de fire gruppedrøftelser. Forstander Jan Coerman fortalte om praksis på Flakkebjerg Efterskole, hvor eleverne bliver inddraget i alt fra kostplaner til ansættelser

Hvordan skaber efterskolerne deltagelse, medejerskab og motivation hos de unge, samtidig med at medarbejderne på skolerne bevarer autoriteten som voksne? Og hvordan inddrager skolerne de unge og giver dem ansvar, uden at den enkelte bliver forpligtet udover egne evner? Kort sagt: Hvor går grænsen for elevstyring kontra lærerstyring i efterskolen? Det var temaet for årsmødets gruppedrøftelse om elevstyring, hvor Jan Coermann, forstander på Flakkebjerg Efterskole, gav eksempler på, hvordan man bruger elevinddragelse på hans skole. »Vi har meget elevinddragelse på vores skole. Det har vi, fordi vi uddannelser fremtidens medborgere, og det kræver, at de får en viden om, hvad det vil sige at deltage i en demokratisk proces,« sagde han. Det betyder, at eleverne blandt kan blive inddraget i ansættelser, kostplaner og tilrettelæggelse af undervisningen, ligesom efterskolen har en dag om året, hvor det er eleverne selv, der skal køre skolen. »Den dialog, der opstår med eleverne i forbindelse med de her ting er meget spændende. Selvfølgelig kan det være både bøvlet og langsommeligt at arbejde på den måde, ligesom det ikke er alle elever, der reagerer positiv på det. Men det er det, vi gør, for det er vores holdning, at demokratisk dannelse er en del af skoleformen,« siger han, inden de mange deltagere i grupper fortsætter snakken ved bordene. Du kan se slides fra Jan Coermanns oplæg på www.efterskoleforeningen.dk •

Mads Overvad Nielsen lærer, Hørby Efterskole Som lærere er vi forpligtede på at kridte banen op. Vi skal skabe det spillerum, som eleverne kan bevæge sig i og få medindflydelse og medansvar i. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at det ikke må blive sådan et pseudo-demokrati, eleverne skal have nogle reelle muligheder for indflydelse, men vi skal heller ikke sige: Værsgo, nu får I alle muligheder i hele verden, det kan de slet ikke overskue. Det er meget modigt og interessant, det Flakkebjerg gør. For eksempel, at de overlader skolen til eleverne en hel dag, det er virkelig at invitere til en masse bøvl. Men omvendt tror jeg, at det er en meget lærerig proces for eleverne.

Frida Birkebæk Nielsen lærer, Ølgod Efterskole Vores elever kommer med meget forskellig baggrund. Principielt set tror jeg ikke, at eleverne kan få for meget medansvar, men jeg tror i hvert fald nogle af vores elever ville have meget svært ved at administrere det. Jeg ville i hvert fald være meget spændt på, om de kunne bruge det konstruktivt. Og som lærer kan det være svært at slippe tøjlerne. Jeg tror i hvert fald, jeg ville være bekymret, hvis der pludselig kom meget mere elevinddragelse på vores skole.

Troels Mynster lærer, Tølløse Slots efterskole Eleverne ved som regel, hvad de vil. Men det er ikke altid de ved, hvad de har brug for. Det er os som skole og lærere, der skal vide det. Jeg er ret skeptisk overfor, at eleverne skal være med til at bestemme undervisningen. Jeg mener, at de har brug for at vide, hvor vi står, for det giver eleverne en sikkerhed at vide, at der er ting, der ikke er til diskussion. Jeg synes ikke, man som professionel skal være bange for at være stærk og tydelig. Det har de unge brug for i en verden, hvor tingene flyder. Når det er sagt kan medindflydelse i for eksempel et elevråd være med til at skabe engagement, og det er også vigtigt. Efterskolen · 26. marts 2015

Årsmøde

Efterskoler øger tilliden Danskerne er et lykkeligt folk, og samfundet er præget af en høj grad af tillid. Tilliden næres af mødet med andre, og efterskolen har gode muligheder for at øge den Danskerne beskrives ofte som det lykkeligste folk i verden, og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Gert Thinggaard Svendsen, fortalte på Efterskoleforeningens årsmøde, at Danmark også er verdensmester i tillid. »Der ser ud til at være en sammenhæng mellem lykke og tillid,« sagde han og fortalte at, man kan forklare lykke på en række måder. Blandt andet har fysisk velstand betydning. »Men der er 25 procent, som vi ikke kan forklare med de målemetoder, vi kender. Der ser således ud til at være en form for usynligt råstof, som bidrager til lykken,« sagde han og pegede på, at tillid måske kan være en del af forklaringen, og at tilliden er stor i Danmark. Stor tillid i Danmark For at få et billede af omfanget af tillid i forskellige lande har man i en undersøgelse stillet folk spørgsmålet: ”Mener du, man kan stole på de fleste andre mennesker”.

Efterskolen · 26. marts 2015

I Danmark svarede 78 procent ja til spørgsmålet, mens det i Brasilien kun var 3 procent. Gennemsnittet på verdensplan var 28 procent. »Der er ikke entydige forklaringer på, hvad der gør forskellen, og for eksempel ved vi at tilliden ikke er afhængig af køn eller geografi,« sagde Gert Thinggaard Svendsen og tilføjede, at uddannelse til gengæld ser ud til at betyde en del, således at højere uddannelse giver højere tillid. »Bureaukrati, snærende regelsæt og rigid jura ved vi til gengæld har en ne»Tilliden opbygges i mødet med andre mennesker. Og her er efterskolerne vigtige« sagde Gert Thinggaard Svendsen

gativ virkning på tillid, og det kan måske forklare noget af forskellen mellem Danmark og Brasilien,« sagde han og gav en historisk forklaring på, hvordan tilliden opstår i et samfund. Mødesteder »Tilliden er meget synlig i forbindelse med handler. Derfor har markeder og handelspladser historisk haft stor betydning for tilliden,« sagde Gert Thinggaard Svendsen og forklarede, at de fleste handlende vender tilbage til et marked mere end en gang. Og derfor er de nødt til at skabe tillid, så mulighederne for ny handel ikke ødelægges. »Det at mødes med andre generer således tillid, fordi man skal mødes igen, og Danmark har traditionelt været præget af mange mødesteder, som forsamlingshuse, foreninger, sportshaller og lignende,« sagde han og nævnte også efterskolen. Efterskolen skaber tillid »Efterskolen er et mødested og bidrager som sådan til at øge tilliden, og der er rig mulighed for at arbejde pædagogisk med at udvikle mere tillid,« sagde han og opfordrede til, at man på skolerne gør en bevidst indsats. »Måske er efterskolen netop en del af det usynlige råstof. De 25 procent, vi ikke kan forklare i forhold til at forstå, hvad lykke er,« sagde han. •

Efterskolernes markedsføring skal tage afsæt i den autentiske identitet Men hvad betyder det? Kommunikationsdirektør Nikolaj Stagis, forklarede, hvorfor det er vigtigt at være autentisk i sin kommunikation

på? Og hvordan kan vi udtrykke os, så vi får skabt nogle gode relationer,« siger Nikolaj Stagis og fortsætter:   »Det er utroværdigt, hvis man forsøger at formidle noget, der ikke tager afsæt i det, man står for. Derfor er det vigtigt, at man forsøger at svare på de tre spørgsmål. Ellers kan man ikke skabe et autentisk brand.« •

Glem de smarte reklamemænd, der lover et qucikfix på jeres faldende elevtal med dyre kampagner i flotte farver. Det, der virker, hvis en skole skal have flere elever, er autentisk kommunikation, der tager afsæt i skolens værdier og skaber et klart, stærkt brand.   Det var ganske kort budskabet, da direktør i kommunikationsvirksomheden Stagis, Nikolaj Stagis, holdt oplæg for efter5. - 11. juli 2015 skolerne på foreningens kommunikationskursus. »Vi har en høj grad af velfærd i vores del af verden. Og det Den mundtlig fortælling er en skaber krævende forbrugere, der ønsker relevante og meurgammel underholdningsgenre. ningsfulde tilbud. Derfor er det så vigtigt, at man som virkKurset henvender dem, 28. junisig - 4.til juli 2015 somhed arbejder med sit brand og sikrer, at det, man kommuder har lyst til at tage livtag med nikerer, er autentisk,« sagde han.   fortællekunsten både begynHar vi en skole for folket efter– folkeskolere»Den autentiske virksomhed er den, der formår at formidle dereblev og dannelsen øvede. Vi af? kommer tæt formen? Hvor Hvor fører sig selv på en troværdig måde. At vi tror på, at de i en eller anuddannelsestænkningen os hen? Siden på den mundtlige fortællers den udstrækning har en god sag, de arbejder for. LEGO, Noma 1990’ernesværktøjer: PISA-chokHistorien, har den danske folkestemmen, og Apple er gode eksempler.« skole væretkroppen udsat forog et kontakten massivt politisk medpres

Fortæl på livet løs Et fortællekursus

Pædagogik og etik

Hvor fører folkeskolereformen os hen?

for at udvikle sig til det, man i dag kalder for tilhørerne. Tre dimensioner af autenticitet  en kompetenceog outputstyret skole. Undervisere er bl.a. LiseMød Marie Ifølge Stagis er der tre dimensioner af autenticitet, man kan og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik Seidelin Nedergaard med mere slå på, når man skal finde ud af, hvordan man skal forme Schmidt, sit Ove Asger BaunsbakendKorsgaard, 20 års professionel erfaring Alexander von Oettingen og Nielsog brand. Der er den historiske autenticitet, hvor man viser,Jensen, at og Katrine Faber, skuespiller Buur Hansen m.fl. man bygger på lange, solide traditioner. Den refleksive autenfortæller. ticitet, hvor man viser, at man tror på sig selv, er innovativ Pris 4.300 kr.4.500 kr. Pris og kan forny sig. Og sidst, men ikke mindst den ekspressive www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284 autenticitet, hvor man gennem sin formidling skaber nærvær.  www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284 »Man skal spørge sig selv: Hvor kommer vi fra? Hvad tror vi Efterskolen · 26. marts 2015

v o j s r o v h t e d e t S b a k s n e d i v er en

heder g i l u m f a rden e v n e – e nivers U i e g a d Skole

Hele klassen hele dagen

Klar til at lege hjernen større? En skoledag i Universe indeholder engagerende undervisningsforløb og fri leg i parken. Uanset om I bygger robotter, udforsker vulkaner indefra eller blæser lunger op med et sugerør, garanterer vi lige dele grineflip og voksehjerne. Både hjernen og kroppen udfordres på helt nye måder, og eleverne lærer at omsætte teori til praksis inden for naturfag, innovation og meget mere.

Spændende forløb til alle klassetrin Tag din klasse med til en forunderlig verden, hvor børn er raketingeniører, og voksne er legebørn. Alle vores 14 forløb lever op til Fælles Mål og er integrerede i ét dagsprogram, som er tilpasset til indskoling, mellemtrin og udskoling. Læs mere om alle vores skoleforløb på universe.dk/skoler eller ring til os på 8881 9500

2.800,Pris for skoleåret 2015 – 2016

Sådan kunne jeres dag se ud 10:00 Undervisningsforløb/ oplevelsesbånd

12:00 Frokostpause 12:30 Fri leg

14:00 Undervisningsforløb/ oplevelsesbånd

16:00 Tak for i dag

Hvad vil I blive klogere på?

Her er 4 af de 14 forløb, vi udbyder. Se mere på universe.dk/skoler

Fremtiden har brug for kloge og kreative naturvidenskabelige og teknologiske hoveder, der kan tænke opfindsomt og ud af boksen. Forløbene er designet til at udfordre elevernes evne til at tænke innovativt og problemløsende i en legende og inspirerende ramme.

Opfinderuniverset

Innovations specialisten

Mærk Matematikken

Organspecialisten

Eleverne bliver stillet over for en udfordring, der tager udgangspunkt i deres egen hverdag. De bliver tilbudt forskellige værktøjer og materialer, og resultatet er en konkret opfindelse, der til sidst skal præsenteres. Hvem har den bedste idé, der kan løse problemet?

Gennem en narrativ ramme bliver eleverne ansat i en innovations-virksomhed, der har til hovedformål at opfinde nye geniale ideer. Eleverne skal via WeDo og deres evne til at samarbejde konstruere deres eget produkt.

Forløbet er et stjerneløb, hvor eleverne er på en undersøgende og eksperimenterende opdagelse i parken. Vi skal bl.a. finde højden på Blå Kube, finde omkredsen på parkens store hamsterhjul, give ordrer ved gravemaskinerne og meget mere. Parkens unikke design gør det muligt at arbejde med anvendt matematik på en inspirerende og nærværende måde.

Alle organer er vigtige, men vi vil se lidt nærmere på f. eks hjerte, øje og lunger. Hvad er et organ og hvad kan det? Kan man finde pupillen? Og hvor lille er stigbøjlen egentlig? Organerne undersøges i det nye naturfagslokale FUF ved hjælp af diverse redskaber som skalpel, sav og hvad der ellers er brug for.

RSE E V I N U LEJRSKOLE

Overnat i vores hyggelige lejrskole med fuld forplejning og gør jeres skoledag til en lærerig lejrtur.

universe.dk/lejrskole

Alt det praktiske • • • • •

Prisen for en hel dag inkl. 1 undervisningsforløb er 2.800 kr. inkl. moms. Prisen er for skoleåret 2015-2016 med max 28 elever og 2 lærere. Skoledage skal bookes min. 14 dage i forvejen. På skoledage vil der være begrænset adgang til attraktionerne. Skoledage ligger på udvalgte hverdage (man-fre) i følgende perioder: 7. april - 29. maj og 31. august - 9. oktober 2015. • På parkdage kan undervisningsforløb bookes for 1.695 kr. (ekskl. entré).

Universe · Mads Patent Vej 1 · 6430 Nordborg · info@universe.dk · universe.dk

...hvor sjov er en videnskab

Partilederrunden: Efterskolens interviewserie med danske toppolitikere. M酶d denne gang lederen af Liberal Alliance.

Efterskolen 路 26. marts 2015

POLITIK

Interview

Anders Samuelsen:

Vi skal tale om det samfund, vi drømmer om Det er fattigt, hvis politik kun handler om at skabe tryghed og dermed kommer til at handle om at bevare det, vi kender, mener Liberal Alliances leder. For konsekvensen bliver et samfund, der går i stå

Efterskolen · 26. marts 2015

POLITIK

Interview

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

10. klasse på efterskole er et godt tilbud til de unge, mener partileder Anders Samuelsen fra Liberal Alliance, som derfor freder 10. klasse, hvis partiet får afgørende indflydelse efter et kommende valg. Dermed lægger Liberal Alliance sig i kølvandet af flere andre partiledere, som har deltaget i Efterskolens partilederrunde de seneste måneder. Men partileder Anders Samuelsen siger samtidig, at det ikke nytter at lukke øjnene for den kendsgerning, at tilbud som 10. klasse kræver en sund økonomisk politik. Derfor kræver en opretholdelse af 10. Klasse for alle, at der gennemføres nye økonomiske reformer, som kan skabe vækst i samfundet. »Jeg støtter tanken om, at de unge og deres familier selv skal vælge, om de har behov for 10. klasse. Unge er forskellige. For mit eget vedkommende havde det været en katastrofe, hvis jeg var kommet i 10. klasse på Samsø, hvor jeg voksede op, for så var jeg blevet skoletræt og var aldrig kommet videre. Men jeg tror, at forældrene selv kan vælge, om deres børn har brug for 10. klasse. Vi kan ikke sætte begrænsninger op for det valg,« siger Anders Samuelsen. Men han advarer også om, at der ikke er råd til alt, uden en ny økonomisk politik. »Jeg hylder forældrenes frie valg, men det kræver, at vi laver en ordenligt økonomisk plan, for i dag, hvor vi har underskud i statens budget, er der ikke råd til 10. kasse. Vi bliver nødt til også at diskutere, hvordan vi får råd gennem en ny økonomisk politik, for ellers kommer vi på et tidspunkt til at opleve beskæringer på 10. klasse og andre uddannelsestilbud,« siger Anders Samuelsen. Hvad er det især, du ser efterskolerne kan bidrage med til de unge? »Selvstændighed er noget af det vigtigste, efterskolerne kan give de unge, fordi de unge får mulighed for at se sig

Efterskolen · 26. marts 2015

selv i et andet perspektiv end i det beskyttede hjem,« mener lederen af Liberal Alliance. Anders Samuelsen kender efterskolerne fra familie, der har haft børn på efterskole og gennem broderen, der arbejder som efterskolelærer. Selv kom Anders Samuelsen aldrig på efterskole, men mødte alligevel efter 9. klasse et miljø, der på nogle måder mindede om det. »Jeg er vokset op på Samsø, men forlod øen efter 9. klasse og kom på gymnasiet i Viborg, hvor jeg boede på kollegium. Så jeg har i en tidlig alder lært at flytte hjemme fra for at bo sammen med andre unge og indordne mig sammen med andre. Det er jo en ung alder at flytte på kollegium i, men jeg oplevede, hvordan man kan vokse i inspirationen fra andre, og det er vel det, efterskoler i høj grad kan give de unge mulighed for,« siger Anders Samuelsen. Samtidig kom han væk fra et ø-samfund, hvor det dengang ikke blev betegnet som særligt væsentligt, at man uddannede sig videre. I kollegiemiljøet oplevede han, at nogle brugte megen tid på lektierne, mens andre valgte fest og øl. Udfylder efterskolerne den sociale rolle i uddannelsesbilledet, som du kan tænke dig? »Politisk skal vi skal træde varsomt med krav om sociale forpligtelser til efterskolerne. Jeg respekterer den frie skoleverden. I dag er der fripladsordninger, og jeg mener, man allerede tager et socialt ansvar, så jeg mener, der er en god balance. Det er vigtigt, at de frie skoler selv kan bestemme over deres elevoptag. Vi skal passe på med at presse en masse systemer og restriktioner ned over dem. Vi politikere skal ikke at smadre et godt system.« Hvis du var undervisningsminister, hvad ville du så ændre? »Som det første ville jeg sørge for at komme af med folkeskolereformen og i stedet give folkeskolerne en form for selvejende status,« siger Anders Samu-

Hvis vi ikke har den frie skole, er der stor risiko for, at vi ikke får udfordret vores måde at drive skole på. Anders Samuelsen

elsen. Liberal Alliance står uden for folkeskoleforliget og har blandt andet kritiseret reformen for en længere skoledag, der ikke tilstrækkeligt giver mulighed for, at alle børn kan udfordres. »Desuden vil vi ændre refusionsprocenterne til de frie skoler, så de igen kommer op på 75 procent mod i dag kun 71 procent af udgiften til folkeskolen. Vi synes, det er vigtigt at støtte de frie skoler,« siger Anders Samuelsen, som også ville give gymnasierne endnu større frihed og samtidig gå i spidsen for et opgør med det snobberi, der hos mange får det klassiske gymnasium til at fremstå som det bedste valg. Målet skulle være at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. En af forhindringerne ved at flere unge vælger erhvervsuddannelser er vel også manglen på praktikpladser? »Derfor skal vi give virksomhederne gode vilkår. Vækst er ikke et mål i sig selv, men det er et drivmiddel for at få flere virksomheder til at skabe muligheder for folk, herunder flere praktikpladser. Min erfaring fra min tid med arbejdet med døve og hørehæmmede var, at hvis vi kom til arbejdspladser, hvor det

gik godt, så åbnede de altid døren og var rummelige over for at skabe jobs, for at tage socialt ansvar og give plads til folk med handicap. Men kom vi til virksomheder i krise, så mødte vi en lukket dør, fordi de havde nok at gøre med at få det til at hænge sammen. Vi bør give virksomhederne vilkår for vækst, så de kan ansætte folk, for hvis vi ikke gør det, taber vi jobs og får en langt større belastning i det sociale system. Det er den grundlæggende socialpolitik, alle bør forholde sig til.« Anders Samuelsen har ikke meget til overs for dem, der sidder i deres trygge middelklassemiljø og har diskussioner om, hvorvidt det er nødvendigt med vækst, og om ikke det var bedre at satse på en mere grøn kurs. »Sådan tænker man jo kun, hvis man har sit på det tørre. Men hvis man er presset og frygter for sit arbejde, så har man et fokus på, hvordan vi skaber flere jobs i Danmark. Jeg synes, det bør være dagsordenen, for ellers udviser vi disrespekt over for dem, der er pressede,« siger Anders Samuelsen, der taler for en større forandringsvillighed blandt politikerne. »Der er intet perspektiv i at snakke om det Danmark, vi kender, som socialdemokratierne går til valg på eller på Venstres genindførelse af håndværkerfradraget. Vi bør da i stedet have visioner for det Danmark, vi drømmer om at leve i. Derfor har vi lagt en plan frem, som kan skabe 250.000 flere jobs i den private sektor.« Ja, men den plan indebærer jo så også færre ansatte i den offentlige sektor. »Netto skaber vi langt flere jobs, fordi vi synes, det er bedre, at folk får mulighed for at klare sig selv. Det er en ansvarlig socialpolitik. Og så vil jeg godt slå en pæl igennem myten om, at vi afskaffer den offentlige sektor. I dag er der 152 offentligt ansatte pr. 1000 indbyggere, vores forslag er at bringe det antal ned til 126 offentligt ansatte pr. 1000 indbyggere, så det er ikke sådan, at der ikke er

nogen til at passe på de ældre eller til at undervise vores børn i skolerne. Tværtimod ønsker vi at frigøre medarbejdernes ressourcer til at koncentrere sig om det, der er vigtigt. I dag bruger socialrådgiverne op imod 80 procent af deres tid på alt muligt andet, end det der hjælper deres klienter. Vi vil frigøre ansatte fra det offentliges kontroltyranni. Vores forslag flytter den offentlige sektor fra at være den anden største i verden til at være den tredje største i verden, så vi vil fortsat have en ret stor offentlig sektor, og vi vil fortsat have et lighedsbegreb, som gør, at vi er mere lige end svenskerne, selv når vi har gennemført hele vores økonomiske politik.« Hvilken rolle ser du, at de frie skoler spiller i det samlede uddannelsesbillede? »Hvis vi ikke har den frie skole, er der stor risiko for, at vi ikke får udfordret vores måde at drive skole på. Det er farligt, hvis vi kun har en folkeskole og beslutter os for, at det er det eneste rigtige. For hvor er så modsigelsen og udviklingen. Uden en fri skole, et alternativt tilbud, risikerer man at lukke synspunkter ude, som kan være tættere på sandheden end det, som flertallet har valgt. Det er vigtigt, at den frie skole kan udfordre og inspirere det spor, som et flertal har valgt for folkeskolen. Det gavner alle, at der er flere skoleformer,« siger Anders Samuelsen og peger desuden på dannelsen, som et element, der får god plads i de frie skoler. »Vores folketingsmedlem Thyra Frank siger nogle gange, at dannelse nærmest er vigtigere end uddannelse. Uanset om du skal arbejde med ældre eller have job i en bank, er det vigtigt at have de rigtige værdier med. Det er mit indtryk, at den frie skoleverden inklusive efterskolerne er gode til at udfordre vores måde at tænke uddannelse og dannelse på, fordi de også fokuserer på, at vi skal have et større helhedssyn på det at være menneske.«

Hvad er en dannet borger? »Det er at have nogle værdier, som kan fungere som et alternativt kompas, når man udfordres eller møder noget ukendt. Hvis man kun har faglige færdigheder, er der en ubalance i et menneskes liv. Det er ikke nok, at man er god til at tjekke af i et skema, om man har udført en arbejdsopgave korrekt. For så har man godt nok gjort det, der stod i arbejdsbeskrivelsen, men man har måske ikke gjort det, man burde. Derfor skal vi have nogle værdier at styre efter i alt det, vi gør. Det handler dannelse om for mig. Om hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er nødvendigt for mig at gøre. Dannelsen kan man ikke læse sig til. Det er lidt lige som at sparke et straffespark. Teknisk set kan du godt definere tilløbet og sparketeknikken et hundrede procent. Men hvis du ikke har fornemmelse og intuition, så misser du alligevel. Derfor er både uddannelse og dannelse vigtig i menneskets liv.« •

Hvor er perspektivet i at snakke om det Danmark, vi kender? Vi bør da i stedet have visioner for det Danmark, vi drømmer om at leve i. Anders Samuelsen

Efterskolen · 26. marts 2015

Debat

Hvorfor taler vi ikke om…

Modborgere skal bekæmpes med værdier

Mikkel Wegner Bonde kommunikationsmedarbejder og musiklærer på Brøruphus Efterskole

Lørdag den 14. februar blev Danmark ramt af et forfærdeligt terrorangreb, der endnu en gang har gjort det tydeligt, at der er kræfter, der ikke ønsker et samfund med fri og åben debat, og at vi har et land, hvor der er mennesker, der mener, at de har retten til både at være dommere og bødler over andre, hvis de har holdninger, der afviger fra deres egne. Derfor er det også blevet endnu tydeligere, at vi har en kæmpe opgave i at stå fast på vores grundlæggende værdier og sørge for, at de bliver kendt af alle. Vi må sørge for, at alle får den livsoplysning, der gør, at det enkelte menneske får en indsigt i, hvad det vil sige at være menneske og derigennem ser en mening med livet. Du skal tænke frit Det handler om værdier, og her har efterskolen en særlig styrke og et særligt ansvar. Vi har påtaget os ansvaret for at være med til at lære vore unge mennesker at tænke frit, at de lærer sig selv så godt at kende, at de har modet og viljen til at gå ud i verden og leve deres liv efter den overbevisning, de har. De skal turde udfordre sig selv og andre, de skal turde sige, hvad de mener, og de skal frem for alt ikke leve i frygt for, hvilke konsekvenser deres holdninger har. Du skal udfordre dig selv Eleverne har frihed under an-

Efterskolen · 26. marts 2015

svar. Det vil sige, at blandt andet ytringsfriheden skal bruges med omtanke – men de må aldrig være bange for at ytre holdninger. Når vi derhen, er vi ikke længere frie, og vi har svigtet de unge mennesker. En af vores fornemmeste opgaver som efterskole er derfor at sikre, at eleverne lærer sig selv så godt at kende, at de får modet til at gå ud i verden og udfordre sig selv og os andre – både på meninger og på oplevelser.

Går vi på kompromis med vores grundlæggende værdier, så går vi på kompromis med det samfund vi kender i dag. Det kræver mod Som de voksne og erfarne medborgere vi er, er det derfor også vores opgave at tydeliggøre, hvilke konflikter der er, når sådanne værdier skal efterleves i praksis. Hvordan kan det være, at ikke alle deler vores opfattelse af, hvad man må sige, og hvordan kan det være, at der er nogle, der mener, det er i orden at slå andre mennesker ihjel, fordi de har andre holdninger end dem selv?

Det er vores opgave at gøre disse konflikter tydelige og samtidig understrege, at hvis vi går på kompromis med vores grundlæggende værdier, så går vi på kompromis med det samfund, vi kender i dag. Hvis frygt får os til at tie og påvirker vores handlinger, så har vi tabt og kun ved at tydeliggøre over for vores elever, hvilke værdier vi kæmper for, kan vi være med til at sikre, at vi også i fremtiden kommer til at leve i et frit, demokratisk samfund, hvor alle har retten, ikke pligten, til at sige, hvad de vil (så længe der ikke er tale om injurier). Hvis der er nogen, der er uenige, kan de altid tage til genmæle eller gå til domstolene, men aldrig ty til vold. Et naivt håb Det er mit naive håb, at terrorangrebet har gjort det tydeligt, hvor vigtigt det er, at alle lærer disse værdier at kende, og at det kun er muligt, hvis vi ikke bygger en mur mellem kulturer og religioner, men i stedet insisterer på, at alle i vores samfund bliver inkluderet. Og det er mit naive håb, at efterskolerne kommer til at spille en særlig rolle, da vores styrke netop er den demokratiske dannelse, der gennem livsoplysning styrker den enkelte og hjælper vores elever til at blive aktive og selvstændige medborgere og ikke radikaliserede modborgere. •

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

Meddelelse om

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING LB Foreningen F.M.B.A. afholder ordinær generalforsamling på adressen: Kompagnistræde 39, 1208 København K i Kompagnisalen. Tidspunkt: Lørdag den 18. april 2015, kl. 10.00. Med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning, herunder med redegørelse for driften i datterselskabet LB Forsikring A/S 3. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapporten for 2014 4. Beslutning om anvendelse og forde ling af årets overskud i henhold til den godkendte årsrapport 5. Forslag fra bestyrelsen om ændring af foreningens vedtægter. Det er be styrelsens opfattelse, at vedtægts kravene om brug af medlemsblade mv. til offentliggørelse af diverse forhold

relateret til foreningens virksomhed er utidssvarende i forhold til nutidens kommunikationsformer. Det drejer sig om § 8, 13 afsnit: vedrørende meddelelse om valg af delegerede, § 8, 12. afsnit: vedrørende meddelelse om valgresultatet og § 10, 3. afsnit: vedrørende indkaldelse til generalfor samlinger 6. Godkendelse af lønpolitik for LB Foreningen 7. Valg af revisor 8. Eventuelt

Adgang til generalforsamlingen har samt lige delegerede, der tillige har stemmeret. Endvidere har medlemmer af Lærerstandens Brandforsikring ret til at overvære gene ralforsamlingen og tage ordet der, dog uden stemmeret.

Senest 14 dage før generalforsamlingen vil dagsorden med de fuldstændige for slag og årsrapport med koncernregnskab være fremlagt til eftersyn for medlemmerne på selskabets kontor.

LB FORENINGEN F.M.B.A. Farvergade 17 1463 København K

Materialet vil også kunne findes på www.lbforeningen.dk under menupunktet ”Om LB Foreningen” under punktet ”Generalforsamling”.

Anmeldelse om overværelse af general forsamlingen skal være LB Foreningen F.M.B.A., Direktionssekretariatet, i hænde, senest mandag den 13. april 2014, hvor efter adgangskort vil blive tilsendt.

På bestyrelsens vegne Carsten MørckPedersen Formand

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S). Indkaldelse til generalforsamling - Efterskolen_181x119.indd 1

09-03-2015 08:37:18 Efterskolen · 26. marts 2015

Annoncer

minikursus

Manuskriptskrivning Manuskriptskrivning Scener fra livet – livet på scenen

Et fortællekursus

Scener fra livet – livet på scenen

2015 5.5.- -11.11. julijuli 2015

timer der løfter dine kompetencer

Pædagogik og etik

kursus Hold bedre møder

Det er en særlig litterær genre at skrive Det er en særlig litterær genre manuskript til et teaterstykke. Man skriver attilskrive manuskript til et teaterstemmer scenen. Om du er professionel stykke. Man skriver stemmer til 28. teaterlærer juni - 4. juli forfatter eller skribent, eller2015 et scenen. Om du er professionel menneske, som blot har lyst til at udtrykke Harsig vi kreativt en skole for folket er folkeskoleremed teatermanuskripter, er dette forfatter eller eft skribent, teaterlærer formen? blev dannelsen af? Hvor fører kursusHvor for dig. eller et menneske, som blot har kursus uddannelsestænkningen os hen? Siden Kurset består kreativitetsskrivetil atafudtrykke sigog kreativt Tegn din 1990’erneslyst PISA-chok har den danske folkemed bl.a. manuskriptforfatter Peter undervisning øvelser med teatermanuskripter, dette skole været udsat for et politisker pres Hugge samt foredragmassivt af dramatiker Line kursus for Knutzon at udvikle sig. tilfor det,dig. man i dag kalder for m.fl Kursetog består af kreativitetsen kompetenceoutputstyret skole. Mød 4.500 kr. Kjeld Holm, og skriveøvelser med bl.a. ogPris debatter med Lars-Henrik Schmidt, Ove Korsgaard, AsgerPeter Baunsbakmanuskriptforfatter Hugge www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284 Jensen, Alexander von Oettingen og Niels samt foredrag af dramatiker Line Buur Hansen m.fl. m.fl . Knutzon

kursus Bliv ven med skole-/hjemsamtalen!

fsl.dk/ minikursus

Hvor fører folkeskolereformen os hen?

Pris 4.300 kr.4.500 kr. Pris www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

SKOLEMESSEN

Efterskolen 88,5x119.indd 1

02/03/15 12.29

Din fagmesse for læremidler

James Nottingh

Jens Rasmusse n

Gratis

Sara Ejersbo

kurser adgang 60 foredrag

mere end 150 udstillere

Daniel Zimakoff

Mette E. Bruun

Følg med på

Hella Joof

skolemessen.dk

Bestil online din gratis billet NU og deltag i konkurrencen om fine hotelophold

Scandinavian Congress Center · Aarhus · 22. og 23. april 2015 · Begge dage kl. 9 - 17 Gyldendal

Alinea

Landbrug & Fødevarer ·

Efterskolen · 26. marts 2015

Ordbogen.com

Solutors

FUI

Protac A/S

· Centre for Undervisningsmidler

Kalender

Kurser og møder

Digitale metoder

Den inkluderende undervisning af elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i dansk og matematik. IT talegenkendelse, oplæsning/matematikvanskeligheder, FarvOrd3, Video Tid: 8. april kl. 10:00- 15:00 Sted. Emmerske Efterskole Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde

Temadag om sejladsregler

Vi vil dels informere om ændringerne i bekendtgørelsen, og så vil vi samle op på sidste nyt om passageransvarsforsikringen, jeres erfaringer med sejladsregler, sikkerhedsinstruks og sætte fokus på begrebet ”godt sømandsskab”. Hvad forstår man ved det? Og hvordan sikrer man, at medarbejderne har de rigtige kompetencer? Tid: 13. april kl. 10:00- 15:00 Sted: Havnegade 4, Odense Arrangør: Havkajaksamrådet Tilmeldingsfrist: 8. april, 2015

Arbejdsmiljøuddannelse

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse”. Tid: 21. april - 23. april Sted: Hornstrup Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Verden ind i efterskolen efterskolen ud i verden

Hvordan kvalificeres verdensborgerskab og den internationale dimension på efterskolen? Tid: 28. april kl. 09:00- 16:00 Sted:Rønde Efterskole Arrangør: Internationalt udvalg i Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 20. april, 2015

Inklusion i efterskolen - PD modul På kurset gennemgås teorien og de praktiske teknikker omkring træklatring. Tid: 21. april - 20. maj Sted: Knøsgården mellem Ry og Silkeborg Arrangør: Ungdomsringen og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. april, 2015

Alle efterskoler skal håndtere inklusion, og selv den mest erfarne lærergruppe kan møde store udfordringer i de meget sammensatte elevgrupper, som kommer til efterskolen. Her er et nyt uddannelsestilbud som giver viden og metoder til det daglige arbejde med inklusion i efterskolens særlige rammer. Tid: 1. september - 13. november Sted:Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør:Den frie Lærerskole, Efterskoleforeningen og UC Lillebælt Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2015

Havkajakinstruktør 1 - VEST

Havkajakinstruktør 1 - ØST

Træklatreinstruktørkursus

Kurset består af to dele; Første del er i svømmehal med vandtilvænning, redningsøvelser m.m. Anden del foregår dels med kortere turforløb, hvor der arbejdes med de færdigheder, der er nødvendige på ture og dels arbejdes der videre med øvelserne fra svømmehallen i ”rigtigt” vand samt roteknik m.m. Tid: 25. april - 3. juni Sted: Knøsgården og Hou Maritime Idræftsefterskole, ved Odder Arrangør: Ungdomsringen og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 7. april, 2015

Kurset består af to dele; Første del er i svømmehal med vandtilvænning, redningsøvelser m.m. Anden del foregår dels med kortere turforløb, hvor der arbejdes med de færdigheder, der er nødvendige på ture og dels arbejdes der videre med øvelserne fra svømmehallen i ”rigtigt” vand samt roteknik m.m. Tid: 18. april - 28. maj Sted: Natur- og Aktivitetscentret Kattinge Værk Arrangør: Ungdomsringen og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. april, 2015

Vejledning i efterskolen (Diplommodul)

Modullet kan tages i forlængelse af Basiskurset som overbygning eller som efter/ videreuddannelse for den erfarne. Modullet afholdes over 3 gange: Introdag den 1. september, den 23. - 25. september og 11. - 13. november 2015. Tid: 1. september - 13. november Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2015

Basiskursus for nye vejledere i Efterskolen

Målgruppe: Nye vejledere i efterskolen, samt vejledere i efterskolen med max. 2 år som vejledere. Kurset afholdes over to gange - anden gang den 25. - 27. november 2015. Tid: 7. oktober - 27. november Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2015

Hands on international cooperation

Formålet med kurset er at kvalificere det internationale arbejde, rejserne samt den internationale dimension i undervisningen. Tid: 9. november - 12. november Sted: Riga, Letland Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2015

Se flere kurser på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

Efterskolen · 26. marts 2015

Annoncer

2 lærere søges til Dybbøl Efterskole

Efterskolen for bogligt interesserede specialundervisningselever

Til en spændende og velfungerende skole med gode rammer, et godt arbejdsmiljø og fantastiske kolleger søges 2 nye lærere. - Den ene lærer skal have erfaringer inden for jordbrug - havebrug - motor og metalfag til undervisning i vores linjefag. - Herudover skal vi have dækket fagene dansk - matematik - engelsk - idræt - Andre fag efter aftale Så hvis du: • Har lyst til at være en del af efterskolelivet? • Brænder for specialundervisning? • Har en positiv indstilling og er dygtig og engageret? Så søg job på Dybbøl Efterskole med tiltrædelse 1. august 2015. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC. Ansøgning sendes pr. mail til dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk. Senest torsdag den 9. april kl. 12.00. Kontakt skolens forstanderpar: Erik og Evelyn Bollerslev på tlf.: 74487080. Dybbøl Efterskole er en specialundervisningsefterskole for 85 elever. Skolen har eksisteret i 23 år. Vi har gode undervisningsfaciliteter til både idrætslige, boglige og praktiske fag.

Salling Efterskole søger ny viceforstander Da vores viceforstander gennem mange år går på pension, søger vi en ny, der i tæt samarbejde med skolens forstander skal varetage den daglige ledelse.Salling Efterskole er en solid grundtvigsk efterskole, der vægter såvel undervisningen som det sociale samvær højt. Vi er en velfungerende skole med god økonomi og nogle særdeles gode rammer. Vi har 158 dejlige elever i 9. og 10. klasse og 30 medarbejdere, der vægter et godt arbejdsmiljø og en uformel tone højt. Stillingen kan bl.a. indeholde elevadministration, kalenderadministration, lærernes vagt- og opgavefordeling samt problemløsning. Herudover vil stillingen også indeholde undervisning i boglige fag eller linjefag samt vagt og tilsyn i begrænset omfang.Hertil kommer en varieret dagligdag med en mangfoldighed af spændende opgaver og sjove oplevelser. Samt naturligvis ledelses- og udviklingsopgaver. Vi forventer af dig, at • du har lyst til efterskolelivet! • du er engageret i de unges dagligdag • du har lyst til at tage del i de daglige ledelsesopgaver • du har lyst og ideer til, hvordan vi kan videreudvikle vores skole • du er ”ligefrem”, uhøjtidelig og har et godt humør! Hvis du ikke allerede har en lederuddannelse, forventer vi, at du gennemfører lederuddannelsen inden for de frie grund- og efterskoler, som VIA University College udbyder. Stillingen ønskes besat pr 1/8 2015, men der kan aftales delvis tiltrædelse før.Har du lyst til at vide mere, kan du kontakte skolens forstander, Leif Lundsgaard, på 9614 8215 / 4042 0233 eller skolens formand, Henrik Ladefoged, 2018 3655 ligesom du er meget velkommen til at aftale et besøg. Du kan læse meget mere om skolen og vores dagligdag på www.Salling-Efterskole.dk Vi kan evt. være behjælpelig med bolig. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen placeres i intervallet 395.509 kr. – 457.814 kr.Ansøgning inden 13/4 til: Salling Efterskole, Nr. Alle 1, Jebjerg , 7870 Roslev, att. Leif Lundsgaard. Skolen er beliggende i Jebjerg ved Skive og er en grundtvigsk efterskole med 158 elever på 9. og 10. klassetrin, 18 lærere og 11 TAP’ere. Eleverne har boglig undervisning, fællesgymnastik og fællestime. Skolen udbyder 9 forskellige linjefag: Animation & Mediedesign, Musik, Design, Fitness & Adventure, Spring gymnastik, Rytmisk gymnastik, Fodbold, Håndbold (piger) & Billedkunst.

Idrætsefterskolen Ulbølle Idrætsefterskolen Ulbølle og STU søger lærere til efterskole søger lærere til efterskole Vildt spændende job på vildt og STU spændende efterskole!!!

Klik ind på www.ieu.dk og læs Vildtmere. spændende job på vildt meget

spændende efterskole!!!

Klik ind på www.ieu.dk og læs meget mere Ragebølskovvej 3 • 6400 Sønderborg • Tlf.: 74487080 dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk www.dybboelefterskole.dk

Efterskolen · 26. marts 2015

Super engagerede sprog- og idrætslærere! Er du frisk på at prøve kræfter med en efterskole, der arbejder målrettet med sprog og sport? Vi mangler to kompetente lærere til at undervise i i tysk, engelsk og idræt i 10. klasse. Du skal kunne føre eleverne til FP10 i tysk/engelsk, og har du også erfaring med Goethe tysk og/eller Cambridge engelsk er dette en fordel. Desuden skal vi have dækket uddannelsesvejledning. Stilling 1 (fast stilling): · Tysk · Valgidræt · Uddannelsesvejledning · Kontaktlærer

Stilling 2 (barselsvikariat 90%): · Tysk/Goethe tysk · Engelsk/Cambridge engelsk · Valgidræt · Kontaktlærer

Haarby Efterskole, sprog og sport, tiltrækker elever, der gerne vil udfordres i deres sidste skoleår inden ungdomsuddannelserne, og fra næste skoleår sætter vi ekstra fokus på at optimere elevernes læringsproces. Hos os møder du motiverede unge, og du får mulighed for at blive en del af en meget engageret personalegruppe. Vores elever har idræt hver dag, og vores kommende kollegaer skal kunne tilbyde forskellige idrætsgrene hen over året. Kan du tilbyde idræt, der både taler til piger og drenge, boldspil, fysisk træning, fitness, yoga eller andre spændende idrætsgrene, vil vi gerne høre fra dig. Du skal som kontaktlærer til ca. 10 elever kunne være den faste støtte til eleverne i starten af året, og i hele skoleåret

være sparringspartner til de unge. Vi søger lærere, der på en anerkendende måde, kan møde eleverne som de er, og også er rustet til at tage den svære snak, når det er nødvendigt. Begge stillinger rummer, ud over de nævnte opgaver, aftenog weekendtilsyn, og så skal vores kommende kollega også indgå i de forskellige efterskoleopgaver, der finder sted i løbet af året. Er du interesseret i at blive en del af Haarby Efterskole, så mail din ansøgning til os senest d. 7/4-15. Mail: ht@haarbyefterskole.dk. Mærk ”ansøgning lærer” Løn og ansættelse (pr. 1/8-2015) sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. For mere info kontakt: Viceforstander Henrik Thrane på tlf. 21 22 66 40 eller Forstander Kim Thynebjerg på tlf. 24 40 20 35.

ASSENSVEJ 8 · 5683 HAARBY · TELEFON +45 64 73 33 10 HE@HAARBYEFTERSKOLE.DK · WWW.HAARBYEFTERSKOLE.DK

Den danske Design– og Håndværksefterskole søger forstander Vores efterskole har  fokus på at være kreativt skabende og at gøre sig umage  særdeles gode faciliteter

 180 aktive og glade elever  dygtige og engagerede medarbejdere  25 års jubilæum Se det fulde stillingsopslag på www.dhe.dk

Ansøgningsfristen er mandag d. 27. april 2015 med ansættelse pr. 1. august 2015.

Samtaler afholdes i uge 19.

Den danske Design– og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern Tlf. 97 35 40 44 dhe@dhe.dk

Efterskolen · 26. marts 2015

Annoncer

Lærer til Ringsted Lilleskole Ringsted Lilleskole søger

2 nye fuldtidslærere pr. 1.8. 2015 Ringsted Lilleskole er tilsluttet Lilleskolernes Sammenslutning og ligger naturskønt i udkanten af Ringsted. Vi er en skole i stærk vækst med en dynamisk og spændende udvikling. For øjeblikket har vi 150 glade elever (Bh.kl.-8.kl.) og 20 dygtige og aktive ansatte, et godt Fritidshjem og engagerede forældre. Fordi vores børn er vigtige! Er udgangspunktet for vores pædagogik, som sigter mod at give vore elever en stærk social, kreativ og faglig dannelse. Vi er en lille skole med et positivt miljø, der bygger på fællesskab og samarbejde, konstruktiv dialog og engagement. Vi tilbyder:     

klasselærerfunktion i 7. kl. (herunder dansk, historie og idræt) engelsk og matematik i skolens ældste klasser (8.-9.) dansk i 1. klasse, samt idræt og natur og teknik i indskolingen og på mellemtrinnet musik på forskellige klassetrin, samt sammenspil for de ældste (sammen med en anden lærer) hvis du også kan byde ind med begyndertysk samt et naturfag (geografi - biologi) kunne det være dejligt.

Vi forventer, at du:  har lyst og evner til at arbejde projektorienteret og tværfagligt  har en god faglig baggrund og erfaring med lilleskole/friskoleverden  har et godt IT-kendskab (vi anvender Ipads i vores undervisning)  vil være engageret i skolens udviklingsarbejde  kan indgå i et konstruktivt samarbejde med skolens interessenter  er et positivt og åbent menneske, der vægter relationer

ER DU VORES NYE KOLLEGA? Blidstrup Efterskole søger pr. 1 august 3 lærere til fastansættelse

Lidt om os: Blidstrup Efterskole er en alsidig skole med et bredt udvalg af fag. Vi tror på, at de unge skal udfordres på kendte, såvel som nye sider af sig selv. Ud fra et kristent livs -og menneskesyn ønsker vi at skabe rum for et trygt og forpligtende fællesskab. Vi er beliggende på Mors 15 km fra Nykøbing, og har 80 elever fordelt på 9. og 10. klassetrin. Tjenestebolig kan tilbydes

Vi søger: Lærere der kan varetage undervisning i:

musik, idræt, engelsk, tysk og kristendom I musik skal du være med til at udvikle et rytmisk musikliv. På idrætssiden er det mest en boldspiller, vi er på udkik efter. Skolen har et højt fagligt ambitionsniveau, så i fagene engelsk, tysk og kristendom har du rig mulighed for at bruge dine evner som lærer. Hvad du ellers kan tilbyde af fag hører vi naturligvis gerne om.

Ansøgningsfrist: Er fredag d. 10 april 2015. Ansøgningerne sendes pr. brev eller mail på nedenstående adresser. For mere info eller en evt. fremvisning på skolen er du meget velkommen til at kontakte forstander Karsten Madsen på tlf; 21 68 79 25

Blidstrup Efterskole Blidstrupmark 23 | 7990 Øster Assels | post@blidstrup.dk

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Vi du vide mere: Flere oplysninger om jobbet kan fås hos skoleleder Konrad Kriescher på telefon 27 84 05 72 eller 82 30 41 00. Besøg også skolens hjemmeside www.ringsted-lilleskole.dk Ansøgning med relevante bilag sendes til lilleskoleringsted@gmail.com og skal være skolen i hænde senest torsdag d. 23. april 2015 kl. 12.00. Ansættelsessamtale forventes afholdt i løbet af uge 18.

søger 1 lærer pr. 1. august 2015 Idrætsefterskolen Klintsøgaard er en skole for 108 elever på 10. klassetrin. Vi er 20 engagerede og hjælpsomme medarbejdere, heraf 12 fuldtidsansatte lærere. Vi søger en lærer: • Der kan undervise i dansk og evt. linjefaget Outdoor/Adventure • Der kan byde ind med spændende valgfag • Der har humor og et positivt livssyn • Der har evne og vilje til at samarbejde • Der har lyst til at arbejde med unge og engagere sig i forskellige opgaver – kontaktlærerfunktion, weekendarbejde, aftentilsyn, etc. • Byd gerne ind med andre ting, du brænder for.

Ringsted Lilleskole Fordi vores børn er vigtige

Vi tilbyder: • Særdeles gode muligheder for medindflydelse • Fleksible arbejdsforhold • Velfungerende elever • Smuk og naturskøn beliggenhed Vi forventer, at du fagligt holder fanen højt, er demokratisk indstillet og har et humanistisk menneskesyn. Idrætsefterskolen Klintsøgaard ligger i naturskønne omgivelser 200 meter fra Kattegat mellem Sjællands Odde og Nykøbing Sj. Det er vores hovedsigte, at skabe aktive og positive unge, at styrke deres selvtillid og evne til selvstændig vurdering samt fremme deres demokratiske holdning. Vi lægger vægt på, at eleverne udvikler deres samarbejdsevner, viser åbenhed og tolerance og medvirker aktivt til opbygning af fællesskabet. Vi henviser endvidere til skolens hjemmeside: www.klintsoegaard.dk Løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Ansøgningsfrist er: 20. april 2015. Ansøgningen sendes til Idrætsefterskolen Klintsøgaard, Klintvej 71, 4500 Nykøbing Sj., eller pr. mail: kontor.343303@ klintsoegaard.dk vedlagt dokumentation for uddannelser. Besøg på skolen aftales med Olav Raahede tlf: 21781858, mail: olav@klintsoegaard.dk

Efterskolen · 26. marts 2015

SPORTSEFTERSKOLEN SINE søger efterskolelærere til det kommende skoleår Du er typen, der vil alle dele af efterskolelivet: • samvær med skønne 9. - 10. kl. elever og sparring med uhøjtidelige, dygtige kollegaer • drømmer om at fritidsinteresser og arbejde smelter sammen. Du er vild med sport og en dygtig underviser • ønsker en varieret, spændende hverdag, hvor du får lov til at undervise i dine linjefag • synes at teamarbejdet er en gevinst for din egen performance • elsker at rejse, da vi hvert år har to udenlandsrejser (ski og sport/kultur) • ikke er bange for at involvere dig i enkeltelever, både når det går godt, og når der er brug for den tætte eller alvorlige samtale. Sportsefterskolen SINE byder 258 elever velkommen efter sommerferien. Det er 85 elever flere end det nuværende elevhold. Vi mangler derfor en række fagkombinationer. Vi ved dog allerede nu, at vi får brug for en del dansklærere og sproglærere, samt fysiklærere. Kan du engelsk på højt niveau er vores Cambridgeklasser helt sikkert en udfordring og et hit for dig. Desuden mangler både håndbold og fodbold kompetente trænere. Men uanset hvad du har af linjefag, så læg billet ind på en stilling. Det kunne være, at din fagkombination er en af brikkerne i puslespillet. SINE har 8 forskellige sportslinjer og har gennem årene haft en meget stor søgning fra unge mennesker fra hele Danmark, der bare er vilde med sport. De træner 5 gange om ugen og bruger desuden skolens styrke- og træningscenter som supplement. Se sportslinjerne her: www.sine.dk SINEs hverdag er fyldt med oplevelser, og de fantastiske rammer med fire haller, kunstgræsbaner, golf driving range, tennisbaner, friluftsbad og skov udgør idrætsanlægget og de fysiske rammer. Vi er desuden en iPad-skole, hvor alle elever og ansatte bruger iPaden som IT læringsværktøj, hvor det er relevant. Du vil som ny lærer få udleveret en iPad og få tilbudt en række kurser, så du hurtigt kan følge med. Kan du se dig selv i ovennævnte beskrivelse, vil du hurtigt falde til på SINE, hvor der er en fed humor, en ugentligt 0-dag (fridag) og en masse søde og begejstrede kollegaer, der gerne vil hjælpe nye kollegaer i gang. Ansøgningsfrist: onsdag den 1. april. Ansættelsessamtaler i uge 16 og 17. Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Informationsmøde for interesserede ansøgere den 28. eller 29. marts kl. 10-13. Er du interesseret, så tilmeld dig nu på sine@sine.dk Yderligere oplysninger kan fås hos konstitueret forstander, Lars Thomsen eller konstitueret viceforstander, Kasper Heilmann på tlf. 7474 4990. Ansøgningen skal sendes til sine@sine.dk eller Idrætsvej 23, 6240 Løgumkloster

Efterskolen · 26. marts 2015

Annoncer

Lærere søges til Efterskolen Helle Et antal lærerstillinger på Efterskolen Helle opslås til besættelse snarest eller pr. 1. august 2015. Undervisningen på vores efterskole er praktisk-kreativt og konkret funderet og tager udgangspunkt i den enkelte elevs læringsforudsætninger. Vi søger en lærer, der kan undervise på vores Natur & Adventure-linje i biologi, naturvidenskabelige områder og sløjd samt i frilufts- og adventure-aktiviteter. Ud over undervisningen på linjen vil der blive tale om undervisning i dansk, matematik, personlig undervisning, valgholds- eller aftenskoleundervisning. Der ud over har vi brug for lærere, der kan undervise i musik og/eller i matematik på skolens afgangshold samt i flere af vore almene fag: Idræt, fortælling, dansk, engelsk, valgfag samt aftenskolefag. Musikundervisningen foregår i nybyggede undervisningslokaler med øvelokale og lydstudie. Ansættelse og løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist den 15. april 2015 kl. 12.00. Ansøgninger med relevante bilag bedes sendt elektronisk til: kontor@efterskolenhelle.dk. Yderligere oplysninger ved henvendelse til viceforstander Anne Mette Reeckmann 2112 4465. Der er et Åbent Hus arrangement på skolen for ansøgere den 8. april kl. 16.00. Se uddybende stillingsopslag på www.efterskolenhelle.dk.

Efterskolen Helle Dyrehavevej 28, Gjerrild 8500 Grenå Tlf. 8638 4466 kontor@efterskolenhelle.dk www.efterskolenhelle.dk

Efterskolen Helle er en specialefterskole, der henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har ca. 68-75 elever og 30 ansatte. Skolen ligger nær skov og strand i Gjerrild, 12 km nord for Grenå.

søger

lærere og en barselsvikar

• Har du lyst til efterskolen – vil du være med, hvor der sker noget hele tiden? • Har du lyst til at være sammen med eleverne og udfordre dem? • Er du rummelig og klar til at arbejde sammen med et ungt dynamisk lærerteam? • Brænder du for det du arbejder med? Vi søger: • To fastansatte lærere fra 1. august • En årsvikar fra 1. august • En barselsvikar fra 1. august Vi søger lærere, der kan undervise i et eller flere af følgende fag: Dansk • Tysk • Projektorienteret 10. kl. • Drengegymnastik • Kunst/design Medie • Værksted – metal, motor og træ • Ridning • Andre fag efter aftale For stillingerne gælder det, at vi søger de rigtige personer, der vil brænde for Ladelund Efterskole og eleverne.Vi skal have dækket boglige fag og linjefag, derudover hører vi gerne hvilke valgfag du brænder for. Vi tilbyder: • En spændende, bred og almendannende Grundtvigsk efterskole med masser af muligheder • En moderne efterskole, fyldt med 135 elever • En skole der arbejder i teams, hvor alsidighed og frihed giver mange muligheder for alle • Gode rammer for både elever og personale • Et skoleliv, der er præget af åbenhed, tillid og livsglæde • God geografisk placering midt mellem Esbjerg og Kolding. • Hjælp med at finde en bolig – evt. på skolen Se www.ladelundefterskole.dk for mere information og præsentationsfilm. Kom gerne på besøg og yderligere oplysninger ved forstander Steffen Bendix Pedersen, 7538 1006 eller 2447 6006. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist: 10. april til Ladelund Efterskole, Ladelundvej 75, 6600 Vejen. Eller på mail til: steffen@ladelundefterskole.dk

Blåkilde Efterskole Blåkilde Efterskole søger to lærere på fuld tid pr. 1. august 2015 Gymnastik- og springlærer

Tysklærer

På Blåkilde Efterskole ønsker vi at fremme elevernes sunde livsstil og tilbyde fysiske aktiviteter for alle. En af de aktiviteter som vi gerne vil tilbyde fremadrettet er spring og gymnastik, hvor fysisk/teknisk udvikling og kropserfaring går hånd i hånd med leg og kreativitet. Vi bygger derfor nye springfaciliteter som forventes færdige ultimo september.

Blåkilde Efterskole vægter god faglig undervisning. Læringsmiljø og læringssyn er nyrenoverede. Der udarbejdes fælles årsplan og fagteamet samarbejder om en årgang. Et positivt arbejdsmiljø med dygtige, hjælpsomme og engagerede kollegaer, hvor der er rige muligheder for udfordringer.

Vi søger en underviser, der • brænder for gymnastik og spring og som har fornødne kundskaber til at varetage springundervisningen forsvarligt • gerne vil være med til at udvikle gymnastikfagene • med humor kan indgå i et kreativt og dynamisk miljø • er selvstændig og kan tage ansvar • kan identificere sig med skolens kristne værdigrundlag Til jobbene hører også de opgaver, som naturligt hører til efterskolelivet – herunder aftenvagter, weekendtilsyn, udlandsrejser og andre fælles aktiviteter. Skriv også, hvilke andre fag du brænder for, - både boglige fag og valgfag. Blåkilde Efterskole er en almendannende efterskole med et bredt valgfagsudbud. Ansøgeren kan forvente at være en del af en engageret og motiveret lærergruppe og at arbejde blandt unge med livsmod og forventninger.

Efterskolen · 26. marts 2015

Vi søger en underviser, der • behersker sproget og har forudsætninger for at give en gedigen og inspirerende undervisning • har et godt kendskab til tysk kultur og historie • kan føre eleverne op til afgangsprøverne på 9. og 10. klassetrin i samspil med erfaren kollega • er vild med at være sammen med unge • kan identificere sig med skolens kristne værdigrundlag Blåkilde Efterskole ligger 1 km. syd for Tarm og har 110 elever i 9. og 10. klasse. Læs mere på hjemmesiden www.blaakilde-efterskole.dk Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Yderligere oplysninger kan fås ved forstander Henning Kristensen, tlf. 97 37 11 63 / 22 83 11 63. Send din ansøgning til: hk@blaakilde-efterskole.dk Ansøgningsfrist tirsdag den 31. marts 2015, kl. 12.00. Samtaler afholdes tirsdag den 7. april sidst på eftermiddagen/aftenen.

Forstander Forstander

Sportsefterskolen SINE søger en Forstander, med lyst til at udvikle fremtidens efterskole. Der er tale om en skole værdier, med og etlyst ønske at visionerne føres ud i livet. Sportsefterskolen SINE med søgerstærke en Forstander, til atom udvikle fremtidens efterskole. Der er tale om en skole med stærke værdier, og et ønske om at visionerne føres ud i livet.

Ønsket er en Forstander der kan udtrykke sig i klare vendinger, og som evner at skabe Ønsket er en Forstander der kan udtrykke sig i begejstring for sine ideer.evner Du eratdygtig klare vendinger, og som skabetil at få folk med ogfor vedsine hvordan begejstring ideer.der Du skabes er dygtigejerskab til at få hos og i ﬂokken. Du ved hvordan folk den medenkelte og ved hvordan der skabes ejerskab mennesket sættes athvordan det går ud hos den enkelte og iicentrum ﬂokken. uden Du ved over de professionelle rammer. mennesket sættes i centrum uden at det går ud Gennem en synlig og positiv tilgang formår du over de professionelle rammer. at engagere og inddrage dinetilgang medarbejdere. Gennem en synlig og positiv formår duDu ved hvordan ledelse udføres og kan stå inde Du for at engagere og inddrage dine medarbejdere. de forventninger der stilles for at skabe en skole ved hvordan ledelse udføres og kan stå inde for der lever op til sinder mission de forventninger stilles såvel for at som skabevision. en skole

der lever op til sin mission såvel som vision. Du kommer til at stå i spidsen for en gruppe højt engagerede der er for fagligt stærkt Du kommer til atansatte, stå i spidsen en gruppe funderede. Dit ansvar bliver skole højt engagerede ansatte, deraterskabe fagligtenstærkt der fastholder sit høje faglige og professionelle funderede. Dit ansvar bliver at skabe en skole fællesskab. Et sit fællesskab der og bygger på en ærder fastholder høje faglige professionelle lig og ordentlig omgangstone, og hvor alleenoplefællesskab. Et fællesskab der bygger på ærver at deres indsats gør en forskel. Som leder lig og ordentlig omgangstone, og hvor alle opleviser vejen,indsats men pågør enen måde, så alle er leder med. ver atduderes forskel. Som viser du vejen, men på en måde, så alle er med. Din proﬁl er kendetegnet ved ledelseserfaring, hvor der lerertale om ledelseved med stort L. Du kan Din proﬁ kendetegnet ledelseserfaring, have nåeterdit nuværende ledelsesrum afDu mange hvor der tale om ledelse med stort L. kan veje, men ved at kommunikation, formidlingshave nået dit nuværende ledelsesrum af mange evne, handlekraft og evnen til atformidlingsgøre en god veje, men ved at kommunikation,

plan synlig og forståelse er vigtige nøgleord. Du en dokumenteret ogvigtige solid erfaring, planhar synlig og forståelse er nøgleord.som kan understøtte SINES fremtidige mål. Du har en dokumenteret og solid erfaring, som

kan understøtte SINES fremtidige mål. Har stillingen skabt interesse, kan du høre mere ved bestyrelsesformand Har stillingen skabt interesse,Frank kan Andersen du høre telefon 20 24 62 33, eller chef-konsulent Tim mere ved bestyrelsesformand Frank Andersen Hyldal Sørensen 24 86 75 90. Kontakt gerne telefon 20 24 62 33, eller chef-konsulent Tim konstitueret Forstander Thomsen for gerne et beHyldal Sørensen 24 86Lars 75 90. Kontakt søg. Du kan også fi nde mere via hjemmesiden konstitueret Forstander Lars Thomsen for et bewww.sine.dk søg. Du kan også finde mere via hjemmesiden Stillingen ønskes besat 1. august . Løn vil være www.sine.dk iStillingen henholdønskes til gældende ogvære lønbesat 1.overenskomst august . Løn vil aftalemellem Finansministeriet og Lærernes i henhold til gældende overenskomst og lønCentralorganisation. Afl ønning er aftalemellem Finansministeriet ogi intervallet Lærernes kr. 456.110 – 528.589 (marts 2014). Hertil vil Centralorganisation. Aflønning er i intervallet årligt kunne forhandles et personligt tillæg. kr. 456.110 – 528.589 (marts 2014). Hertil vil Samtaler forventes gennemført april måned. årligt kunne forhandles et personligt tillæg. Der anvendes persontest i forløbet. Frist for anSamtaler forventes gennemført april måned. søgning er 5. april, 2015. Der anvendes persontest i forløbet. Frist for ansøgning er 5. april, 2015. Ansøgning og CV mærket ”Forstander” sendes til offentlig@poulsen-job.dk. Ansøgning og CV mærket ”Forstander” sendes til offentlig@poulsen-job.dk.

evne, handlekraft og evnen til at gøre en god Det er SINE´s mission, at tilbyde en skole, hvor eleverne har mulighed for at fordybe sig i den sport de brænder for, samtidigt med at de vil få et højt kvaliﬁceret fagligt såvel som socialt skoleophold. Det er SINE´s mission, at tilbyde en skole, hvor eleverne har mulighed for at fordybe sig i den sport de brænder for, samtidigt med at de vil få et højt kvaliﬁceret fagligt såvel som socialt skoleophold.

Efterskolen · 26. marts 2015

Annoncer

To friskole lærere Vi søger to lærere med linjefag i dansk, matematik, natur fag og idræt, som brænder for at undervise i disse fag samt at være en del af en friskole med et stort engagement. Du skal være en del af et lærerteam, der har fokus på faglig og pædagogisk udvikling. Vi giver alle elever et matematikløft ud fra Bjørn Adlers teorier omkring dyskal kuli. Matematik ser vi som et redskab til at bevare lysten til læring. De kreative fag som musik, teater, billedkunst og værk steder ser vi som vigtige for, at alle børnenes kompetencer kommer til udtryk. Skolen har en udeskole placeret i en skov tæt ved skolen. Har du inter esser/uddannelse indenfor dis se områder, er du velkommen til at uddybe dem. Rødding Friskole har stor elevtilgang i såvel skole som børnehave og forventer i de kommende år at vokse til ca. 150 elever. Er du interesseret i at være med til at præge udviklingen af Rødding Friskole i fremtiden, så send os en ansøgning. Rødding Friskole er en Grundt vigKoldsk friskole med 117 elever og 30 børn i vores børnehave. Skolen er oprettet i 1946 og bor i hyggelige omgivelser i den 4længede gård Klokkehøj midt i Rødding by. Tiltrædelse 10. august. Stillingerne er fuldtidsstillinger. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Check vores hjemmeside www.roeddingfriskole.dk for mere information. Yderligere information fås hos skoleleder Jens Christiansen tlf. 74 84 15 42. Ansøgningsfrist tirsdag 7. april. Ansøgning med bilag sendes til post@roeddingfriskole.dk

IDR ÆTSEFTERS KOLE NDBOLDTR ÆN ER SØS

SØGER HÅ

idrætseftersko søger pr. 1. augu le st en fagligt stærk og 2015 geret håndboldtræ enga der brænder for ner, at være med til at skabe gode resultater.

VI TILBYDER.. • en spændende og ud fordrende stilling på en velfungerende og progressiv idrætsefterskole med et højt aktivitetsniveau • et dynamisk medarbejder team og 130 dygtige og for ventningsfulde 10. kl. elever • en skole, der lægger vægt på et fagligt højt niveau i alle fag

TIL GENGÆLD FORVENTER VI.. • at du har masser af håndbold erfaring og gerne trænerud dannelse • at du kan undervise i et eller flere af skolens boglige fag: tysk, fysik, engelsk, dansk og matematik samt interesse betonede valgfag • at du er engageret, initiativrig og ansvarsfuld • at du brænder for undervisning og samvær med eleverne

ANSØGNINGSFRIST: 23. APRIL 2015 Samtaler gennemføres umiddelbart herefter. Ansættelse sker efter gældende regler og overenskomsten mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås på www.soes-idraet.dk eller ved henvendelse til forstander Lissi Braae, tlf. 56 31 20 90.

Efterskolen Solbakken søger ny lærer pr. 1. august 2015 Vi søger en lærer som: • Har lyst til at arbejde med unge med læse- og stavevanskeligheder • Kan undervise i et eller flere af fagene dansk, engelsk og matematik, eventuelt på 10. klassetrin • Brænder for at undervise i forskellige kreative valgfag • Kan lide at have stor indflydelse på sit eget arbejde

Er du den lærer vi søger? Se stillingsopslaget på www.efterskolensolbakken.dk

Efterskolen · 26. marts 2015

Salling Efterskole søger lærere pr. 1. august

Vi søger en lærer til en fast stilling pr. 1/8 2015

Elevtallet stiger og vi søger derfor 2-3 lærere til ansættelse på fuld tid.

Vi søger en dygtig og engageret lærer, der kan spille klaver til vores morgensamlinger m.m. Herudover skal der undervises i øvrige fag efter aftale.

Du skal undervise i et eller flere af fagene: pigegymnastik, dansk, matematik, tysk og fysik samt i et af vore linjefag, gerne Billedkunst. Herudover er der naturligvis tilsyn og weekendvagter.

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole er en aktiv skole, med plads til 125 unge mennesker. Vi lægger vægt på naturoplevelser og har følgende linjefag: Mountainbike, Adventure, Outdoor, Orientering og Islandske heste. Vi er en boglig skole, der fører til prøve i FSA og FS10, og derudover har vi også en projektklasse. Se mere om vores aktiviteter og værdigrundlag på vores hjemmeside: www.himmelbjergegnens.dk

Vi forventer, at du er faglig dygtig, ansvarsfuld og samarbejdsvillig. Vi tilbyder et spændende og afvekslende job i et godt og velfungerende lærerteam, hvor samarbejde og humor vægtes højt. Ring og hør nærmere hos skolens forstander, Leif Lundsgaard, på tlf. 9757 4384 / 4042 0233 eller klik ind på vores hjemmeside www.Salling-Efterskole.dk Vi kan evt. være behjælpelig med bolig. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgning inden 13/4 til: Salling Efterskole , Nr. Alle 1, Jebjerg, 7870 Roslev.

Vi forventer at du -

Kan gå ind (som eneste musiklærer på skolen) og tage ansvar for vores lille musikdel – samt at du kan spille klaver. Har lyst til at blive en del af efterskolelivet med alt hvad dertil hører, fx vagter på skæve tidspunkter, ture, kontaktgruppelærerfunktion osv.! Kan byde ind med kvalificeret undervisning i et af de boglige fag, og måske også på et af linjefagene? Har lyst til at færdes blandt efterskoleelever og være med til både at udfordre og favne dem. Har humoristisk sans og gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder -

Mulighed for at du sammen med skolens øvrige personale kan præge skolens udvikling. Ambitiøse og humoristiske kollegaer som løfter i flok. Elever der gerne vil udfordres og favnes. Gode muligheder for medindflydelse på dine arbejdsområder.

Yderligere oplysninger fås ved forstander Lars Fey (26127656). Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag d. 10. april kl. 14.00. Ansøgningen sendes til: kontor@himmelbjergegnens.dk

Skolen er beliggende i Jebjerg ved Skive og er en grundtvigsk efterskole med 158 elever på 9. og 10. klassetrin, 18 lærere og 11 TAP’ere. Eleverne har boglig undervisning, fællesgymnastik og fællestime. Skolen udbyder 9 forskellige linjefag: Animation & Mediedesign, Musik, Design, Fitness & Adventure, Spring gymnastik, Rytmisk gymnastik, Fodbold, Håndbold (piger) & Billedkunst.

Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 17. Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC.

Efterskolen · 26. marts 2015

Annoncer

Ledig stilling på attraktiv skole Gørlev Idrætsefterskole søger pr. 1. august 2015 en efterskole lærer, der vil være med til at skabe rammerne for et værdifuldt efterskoleliv for 165 forventningsfulde elever. Vi har brug for en inspirerende og fagligt dygtig gymnastiklærer. Du skal være med til at løfte og fortsætte den gode udvikling af skolens gymnastikprofil, sammen med skolens øvrige gymnastiklærere. Dit primære område bliver rytmelinjen, pigegymnastik og fællesgymnastik.

Yderligere oplysning: viceforstander Niels Skak Tlf: 30235071 Ansøgningsfrist: onsdag den 8. april. Gørlev Idrætsefterskole, Kirkevangen 13, 4281 Gørlev. Mail: viceforstander@ idraetsefterskolen.dk

Du skal brænde for undervisning og samvær med eleverne Derudover skal du have kompetencer, der sætter dig i stand til at undervise i et bogligt fag. Gerne et sprogfag. Forhåbentlig har du også andre fag, hvor du kan begejstre og være med til at sikre kvalitet i skolens faglighed. Ud over undervisning hører andre efterskoleopgaver som tilsyn og kontaktlærerfunktion også med til stillingen.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 16 og 17.

Gørlev Idrætsefterskole er et levende og spænd ende sted. Skolen har nogle meget gode fysiske rammer, bl.a. en nybygget hal med moderne spring faciliteter. Vi har plads til 165 10.klasseselever. Vi er en idrætsefterskole med en alsidig profil, som oplever en stor søgning af elever. Du kan se frem til en stilling på en skole, hvor fleksibilitet og ordentlig hed er nøgleord.

Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Central organisation.

210x148mm-gørlev-annonce.indd 1

05/03/15 13.26

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

 Busrejse T/R  6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension  4 aktiviteter  Heldagsudflugt til Prag

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44 eller forespørg på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1

Velkommen hjem til en dejlig, dansk morgencomplet OK Plus Padborg Lejrvejen 12 6330 Padborg Tlf.: 74 67 00 66

Efterskolen · 26. marts 2015

03/11/14 13.57

Rugbrød 4 forskellige rundstykker Blødkogte æg 3 slags pålæg Ost 2 slags marmelade Kaffe, te, juice og mælk

Vi har plads til 180 personer Bestil i god tid hos Vagn på tlf. 74 67 00 66

OLLERUP EFTERSKOLE Sang & Musik – søger lærere til boglige fag, musikfag, valgfag, inklusion/støtte, administrativt projektarbejde og koncertafvikling. Hertil kommer kostskolearbejde. Med tiltrædelse den 1. august 2015 søges lærere til at varetage undervisning i: • dansk (10. klasse), engelsk (9. klasse +10. klasse), fysik (10. klasse) • idræt og valgfag (f.eks. friluft, kunst eller håndværk) • musik: sammenspil, musikteori, instrumentalundervisning (enten guitar, klaver, trommer eller bas) • kostskolearbejde • administrativt projektarbejde i samarbejde med skolens forstander samt afvikling af koncerter Hvis du har interesse i at blive lærer – evt. i kombination med et virke som projektansvarlig, på Ollerup Efterskole, bedes du sende en motiveret ansøgning, hvoraf det fremgår hvilke fag, du er kvalificeret til at undervise i samt gerne angive mulige valgfag. Vi søger engagerede lærere der besidder: • Udstråling • Initiativ- og iderigdom • Evnen til at skabe glæde og inspiration • Et personligt overskud, humor og et ærligt udtryk • Evnen til at være et naturligt centrum og sætte sig igennem

Trysilfjellets billigste skiutleie Pris eks alpinpakker

1 dag

6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr Voksen nybegynner alpint/snowbl. Voksen middels Alle typer utstyr Avansert alpint

80 195 255 295 350

295 595 695 795 970

Avansert pluss alpint

435

1150

Langrenn Racing Langrenn standard Langrenn Ungdom 0–15 år

255 155 130

695 44 320

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

Opptil 50 % for Efterskoler

Da vi har brug for lærere i et omfang der ikke går op med fuldtidslærere, bedes du angive, om det har din interesse at få et deltidsarbejde. Oplysninger om Ollerup Efterskole kan indhentes på www.ollemus.dk eller på telefon 6224 2419. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist fredag den 10. april kl. 10.00. Vi holder samtaler mandag den 4. maj og tirsdag den 5. maj. Ansøgningen stiles til forstander Jesper Vognsgaard og sendes til mail@ollemus.dk eller Svendborgvej 10, 5762 Vester Skerninge.

Tlf: 0 3 1 9 5

Vi kan transportere skiutstyret til din hytte. SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Tlf +47 03195 - info@skishop.no

BERLINSPECIALISTEN

Bladet Efterskolen udkommer hvert forår i ekstra stort oplag til de studerende på landets læreruddannelser. Det er en god mulighed for, at skolerne kan gøre ekstra opmærksomme på sig selv i forbindelse med stillingsopslag. I år er det blad nummer nr. 9, der udkommer 23. april, som udkommer i ekstra stort oplag og sendes til læreruddannelserne.

Fang en ny lærer

Fristen for bestilling af annoncer til dette nummer er 13. april kl. 12.

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

Bestil din stillingsannonce hos Hanne Skøtt i Efterskoleforeningen, annonce@efterskoleforeningen.dk Se mere annonceinformation her: www.efterskolen.com

Efterskolen · 26. marts 2015

Annoncer

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway? Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595

Studlieherleevejsrdeenr

pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495 Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595 Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995 London, 6 dage fra kun kr. 1.995 Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.” Kontakt: 86 20 77 80 | cabh@jr.dk

70 20 19 15

NR_07_Efterskolen_181x119mm.indd 1

STUDIEREJSE TIL

LONDON 5 dg./4 nt. FLY fra kr.

1.865,-

www.jr.dk

22-01-2015 10:23:56

GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE..... Spar tid og penge med KILROYs studierejsekoncept Styrk Fagligheden med kompendium & studiebesøg Tryghed & Sikkerhed Erfarne rejsekonsulenter

KILROY er specialister i at arrangere studierejser med et højt fagligt indhold. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær. Forslag til studiebesøg i London: • Skolebesøg Harrow School • Theater Workshop • Besøg i BBC Studios Forslag til andre rejsemål: Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt ........................ Istanbul, fly, 6 dg/5 nt ............................. Krakow, fly, 5 dg/4 nt .............................. Dublin, fly, 5 dg/4 nt ............................... Madrid, fly, 5 dg/4 nt ............................... Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroy.dk

kilroy.dk

Efterskolen · 26. marts 2015

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

795,2.225,1.780,2.075,2.190,-

OPLEV EUROPA

– SKOLEREJSER TIL HELE EUROPA BERLIN FRA KR. 965 PRAG FRA KR. 1.285 KRAKOW FRA KR. 1.575 FIND ATION INSPIR ES PÅ VOR IDE ES HJEMM

BUDAPEST FRA KR. 1.770 HAMBURG FRA KR. 995 AMSTERDAM FRA KR. 1.595

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

efterskolen_181x119_ann1NY.indd 1

Danmarks billigste

SKIREJSER FRA 1.998,-

13/03/15 15.16

Hos AlfA Travel tilbyder vi nok Danmarks billigste skirejser for efterskolegrupper. De grupper, som kan være fleksible med afrejsedatoerne, kan komme på ski for under kr. 2000,- pr. person, og det er inkl. liftkort og skileje!

NEUKIRCHEN - WILDKOGEL Skiområdet er overskueligt og MEGET velegnet til store grupper. Både hoteller og skiudlejning er gearet til at tage imod store grupper fra efterskoler. Der er gode begynderpister og masser af udfordringer for øvede skiløbere.

BESTIL INDEN 1. APRIL TIL 2015-PRISER Busrejse 6 dage/ 3 nætter fra kr. 1.998,- (flex-pris) Busrejse 7 dage / 4 nætter fra kr. 2.298,- (flex-pris)

Prisen inkluderer: Busrejse t/r, 3/4 overnatninger, halvpension, 4/5 dages liftkort og skileje. Kontakt én af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skirejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Lise Sloth Pedersen

VARIERET SKILØB FULD VALUTA FOR PENGENE OVERSKUELIGT OG VENLIGT SKIOMRÅDE

Efterskolen_Skirejser_marts.indd 1

Christian Skadkjær

Allan Nielsen

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 3/10/2015 2:19:09 PM Efterskolen · 26. marts 2015

Annoncer

Spar tid på at arrangere

studierejsen

Vores online registreringsservice letter administrationen af tilmeldingerne. Se mere på: www.profil-grupperejser.dk/online-registreringsservice Profil Grupperejsers 55 rejsespecialister kender verden – og vi skræddersyer det faglige indhold på studierejsen efter jeres ønsker.

Kontakt os og bliv inspireret: www.profil-grupperejser.dk/studierejser • kontakt@profil-grupperejser.dk • 77 33 55 33 efterskolen_bladet_kvartside.indd 1

12-01-2015 11:21:58

Kompetent rådgivning til studierejsen

ROM fra kr.

1.990,med fly, 5 dg/4 nt.

Hos BENNS sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt. Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Andre rejsemål: Athen, fly, 5 dg/4 nt ............................................. fra kr. 2.395,Prag, fly, 5 dg/4 nt ................................................. fra kr. 1.525,Amsterdam, fly, 4 dg/3 nt ................................ fra kr. 1.745,Barcelona, fly, 5 dg/4 nt NU fra Billund fra kr. 1.980,Paris, egen bus, 6 dg/3 nt ................................... fra kr. 1.765,Top 3 faglige besøg i Rom: • Agri-turen, italienske landsbyliv & olivenproduktion • Skolebesøg • Besøg Pompeji & vulkanen Vesuv Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Louise på tlf: 46 91 02 49

lokl@team-benns.com

www.benns.dk

Deadline:

Kontakt:

Nr. 9 Udkommer 23. april. Annoncefrist 13. april kl. 12

Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, annonce@efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586

Efterskolen · 26. marts 2015

Dit personlige rejsebureau

Øvrige annoncer: AC Annoncer, ac@ac-annoncer.dk, tlf. 86280315, mobil 21725939

SKIREJSER 2015/2016 ØSTRIG, SVERIGE, POLEN OG NORGE BOOK NÆSTE ÅRS SKITUR NU

AKTIVREJSER

FIND INSPIRATION PÅ VORES HJEMMESIDE

ØSTRIG, POLEN OG TJEKKIET FÅ EN OPLEVELSE FOR LIVET 44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

efterskolen_181x119_ann1NY.indd 2

13/03/15 15.14

Skolerejser med bus 

Skirejser mod nord eller syd



Adventure-rejser



Storby-rejser

Læs mere på www.up-travel.dk eller kontakt lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Efterskolen · 26. marts 2015

Annoncer

Pædagogik og etik Pædagogik og etik Hvor fører folkeskolereformen os hen?

Hvor fører folkeskolereformen os hen? 2015 28. 28 junijuni - 4.- 4. julijuli2015

Pædagogik og etik

Har vi en skole for folket efter folkeskolereHar vi en skole for folket efter Hvor fører folkeskolereformen formen? Hvor blev dannelsen af? Hvor fører folkeskolereformen? Hvor blev uddannelsestænkningen os hen? Siden dannelsen28. af? Hvor fører uddan-danske 4. juli 2015 1990’ernesnelsestænkningen PISA-chok harjuni denos hen? folkeskole udsat for et eft massivt politisk pres Siden PISA-chok Har viværet en skole for1990’ernes folket er folkeskolerefor at udvikle sig til det, man i dag kalder for har blev den dannelsen danske folkeskole været formen? Hvor af? Hvor fører en kompetenceog outputstyret skole. Mød uddannelsestænkningen os hen?politisk Siden pres udsat for et massivt og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik 1990’ernes PISA-chok harsig dentildanske folkefor at udvikle det, man i skole været udsat for et massivt politisk pres Schmidt, Ove Asger BaunsbakdagKorsgaard, kalder for en kompetencefor at udvikle til von det, Oettingen manskole. i dag kalder for og sig outputstyret Mød og Jensen, Alexander og Niels en kompetenceog outputstyret skole. Mød debatter Buur Hansen m.fl. med Kjeld Holm, Lars-

os hen?

og debatter medSchmidt, Kjeld Holm, Henrik OveLars-Henrik Korsgaard,

Schmidt, Ove Korsgaard, Asger BaunsbakPris 4.300 kr. Asger Baunsbak-Jensen, Alex-

Jensen, Alexander vonOettingen Oettingenog og Niels Niels ander von www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284 Buur Hansen m.fl . Buur Hansen m.fl.

DEN SVÆRE SAMTALE Hvordan støtter du unge, der har oplevet dødsfald eller skilsmisser? Få redskaber til det på kurset Unge og sorg. Tid: 05.-06.05.2015 Sted: Middelfart Underviser: Jes Dige, Kræftens Bekæmpelse

Få mere at vide om kurset på kurserogkonferencer.dk

Pris 4.300 kr.4.300 kr. Pris www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

RØNNE REVISION

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte! Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler. Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan. • Vi laver personanalyser og tager referencer. • Vi tager os af alt det praktiske. • Vi headhunter – efter aftale. • Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne. • Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger. Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05. Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

Efterskolen · 26. marts 2015

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Er du i flow? Eleverne skal blive så dygtige, de kan. Dette er blevet et mantra i folkeskolereformen og indebærer vel, at alle elever uanset deres forudsætninger skal udfordres, så de kontinuerligt løftes til et lidt højere niveau. Der er meget fokus på outputtet af folkeskolereformen, og derfor får test og målinger endnu flere fortalere. Man vil vide, om reformen virker. Faren er naturligvis, at der bliver ekstremt fokus på mål og resultater, mindre på det der får eleverne til at blomstre. Inde i skolens maskinrum er der fortsat brug for at sætte fokus på, hvad læring er, og hvornår det rykker for den enkelte elev. Her er sikkert mange svar og metoder. Men engang imellem er det nyttigt at vende tilbage til kernen i det, der skaber motivation og lyst til at lære. Uagtet at det politiske fokus er på output. For den gode læringsproces er det vigtigere, at eleven kan se meningen. At der er klare forventninger og rammer for det nu, der udgør undervisningen. Det er et helt andet fokus end det målbare output. Mange efterskolelærere vil sikkert nikke genkendende til John Hatties udsagn om, at eleverne skal føle sig så trygge, at de tør vise, hvad de ikke ved. For

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

det kræver tryghed og tillid ikke bare til læreren, men også til kammeraterne. Samtidig fordrer det faktisk en stor indre styrke og mod. Samtidig kan du stille dig selv spørgsmålet, om du er i flow. Og om dine elever kommer i flow af det, I laver i undervisningen. Mihakly Csikszentmihalyi, som er fadder til flow-teorien, taler om, at den enkelte skal udfordres på en sådan måde, at målene er inde for rækkevidde. I flow er muligheden for at glemme sig selv og blive opslugt af opgaven. Men det kræver, at udfordringen ligger i zonen mellem kedsomhed og angst/stress. Opgaven skal altså være svær, men ikke for svær, hvis man skal opleve den totale involvering i et nu, der er fyldt med glæde, lethed og nærvær. Hvor tit er vi egentlig i situationer, hvor vi smelter helt sammen med opgaven og glemmer alt muligt ligegyldigt omkring os? Og glemmer alt om output. Der ligger et stort læringspotentiale i at arbejde med flow i undervisningen, hvis man kan finde meningen og intensiteten i fixpunktet mellem udfordringer og færdigheder. I princippet er det kernen i al god undervisning. Så kommer outputtet helt af sig selv.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

SE MERE PÅ sebogen.dk

KLOG PÅ DANSK Klog på dansk udfordrer eleverne til at gå i dialog, analysere og reflektere over litterære og multimodale tekster for at opnå nye erkendelser – danskfaglige såvel som personlige. ■

Afsæt i fængende temaer – familiemønstre og sociale medier

■

Engagement og refleksion – eleven bruger sine sansninger

og erfaringer i tekstarbejdet ■

Genvej til målstyret undervisning – tydelige læringsmål,

tegn på læring og oplæg til evaluering

se mere på gyldendal-uddannelse.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk