Efterskolen 8-2017

15. marts 2017

Nr. 8

Årsmøde:

Klædt på til mønsterbrud Fokus på, hvad der skal til for at arbejde med socialt udsatte elever.

28

Innovativ praktik Elever fik forandringsbrillerne på.

10

Foto: Peter Klode

Årsmødereportage 18 sider med med tekst og billeder fra årsmødet.

18

Udenlandske lærere Den internationale skole.

46

Indhold

Efterskolen 15. marts 2017 Nr. 8 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 49. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 10

Forandringsbrillerne på Innovation og OSO 20

Kritik af elevstøtteforslag 22

YK

SA

61

TR

8

Debatpanelet 1 G N R . 54

-

28

Klædt på til mønsterbrud Socialt udsatte udfordrer lærerkompetencerne 34

Sangforedrag

Om inspiration og samarbejde mellem Jens Rosendal og Rasmus Skov Borring 38

Håndværksfag, en del af dannelsen

Respekten om håndværksfagene skal øges

Tanker efter årsmødet

40

24

Feedback nødvendigt

Styr på læreprocesserne gennem feedback 25

Træn kreativiteten Der skal være plads til at snuble

Mennesker i Efterskolen Nyvalgt bestyrelsesmedlem Stine Bossen 44

Det internationale

Forskellige bud på hvad et internationalt læringsmiljø indeholder

Nyheder

Årsmøde

Hvis man vil sælge en stol, så finder man en kunde, der mangler en stol. Man tager ikke en kunde, der leder efter en græsslåmaskine, og overbeviser ham eller hende om stolens fortræffeligheder. Sådan er det også med unge, der leder efter den rigtige uddannelse. Hvis en ung gerne vil være teolog eller pædagog, så giver det kun sjældent mening at presse ham eller hende igennem en tømreruddannelse.

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Rekord 1235 deltog i Efterskoleforeningens årsmøde. Det er 20 procent flere end året før, og det største antal deltagere nogensinde. Deltagerne repræsenterede 164 efterskoler. Også konferencerne fredag før årsmødet var godt besøgt med omkring 800 deltagere.

Godt afkast Efterskoleforeningen kom ud af 2016 med et overskud på 1,2 mio. kr. på rengskabet. Overskuddet skyldes blandt andet et godt afkast af foreningens egenkapital, som er investeret i aktier og obligationer, men også et mindreforbrug til bl.a. kampagner og årsmøde.

Budgetteret underskud vedtaget

Flere på erhvervsuddannelse...

Torsten E. Jensen @TorstenEJ 4. mar.

Tjek dette gode råd til ungdommen fra Marstal Navigationsskole #Svejseevner #efterskoleaarsmøde

Budgettet for 2018 blev vedtaget med et indbygget underskud på knap 1,5 millioner kroner.

Underskuddet skal finansiere en række udviklings- og forskningsprojektet. Det handler bl.a. om et tre årigt forskningsprojekt, der skal dokumentere værdien af efterskolernes pædagogiske praksis og om udviklingen af intensive læringsforløb. »Bestyrelsen finder det forsvarligt, at finansiere udviklingsprojekterne gennem egenkapitalen. Den vil falde til omkring de 7 millioner, hvilket vi finder er en rimelig buffer,« sagde kasserer Hans Jørgen Karlshøj-Andersen.

Læs mere fra årsmøde på side 16-34.

Efterskolen · 15. marts 2017

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Vinderne blev Gruppe 3 med et multifunktionelt sengebord og Gruppe 11 med "Åkanden" - en slags sofa med bord i midten i organiske former lidt á la en åkande. Sengebordet løser et aktuelt behov for et bord på et ungdomsværelse, som ikke er et gammeldags skrivebord – og ”Åkanden”, fordi det var det bedst designede møbel, siger Thomas Ewers, som er salgschef hos Thorsø Møbler.

Fremtidens møbler På Hestlund Efterskole vil man gerne være med til at uddanne fremtidens iværksættere og idémagere. Derfor har man skabt Innova10, som er målrettet undervisning i innovationens teorier og redskaber. Eleverne får også lov at prøve deres kundskaber af i praksis. Således har eleverne netop afsluttet en to-dages

designworkshop - monitoreret og senere bedømt af kompetente fagfolk fra møbelvirksomheden Thorsø Møbler. Opgaven lød kort og godt på at designe forskellige møbler til skolens kommende topmoderne værelsesfløj. Altså fremtidens møbler til fremtidens skole.

Konditor eller kirurg Eleverne på Hårslev Efterskole har ifølge Sjællandske – Næstved, Faxe, Vordingborg afholdt en uddannelsesmesse, som afslutning på et længere forløb om job- og karrierevalg. Brobygning, erhvervsemnedage, gæstelærere og vejledningssamtaler med skolens vejledere lagde op til selve messen, som blev afholdt i skolens hal. Her kunne eleverne for eksempel høre om, hvordan man bliver kirurg og selv prøve at placere organer, eller man kunne prøve sig selv af som konditor og dekorere en kage. Formålet med messen var, at give eleverne mulighed for at fortælle andre om en uddannelse frem for bare at undersøge den for sig selv.

4

Efterskolen · 15. marts 2017

Forleden blev projekterne præsenteret for dommerne fra Thorsø Møbler. Der var blandt andet en sofa med indbygget køleskab, TV og højttalere, der var LEGO-agtige møbelelementer, som kunne sættes sammen efter behov og temperament og der var elegant designede auditoriestole.

Jeg forklarede hende, hvorfor vi som efterskole ikke kan løfte en elev som ham (red: udsat ung), fordi hans problemer efter min vurdering var behandlingskrævende. Vi har jo ikke psykologer ansat. Sagsbehandleren fortalte, at hun var enig med os, men at hendes vurdering var blevet ignoreret af kommunen.

Forstander på Fenskær Efterskole, Niels Kirk til Politiken 14. februar

Ønsker flere iværksætterpiger Efterskolen New Nordic Youth har ifølge Frederiksborg Amts Avis indgået en millionaftale med partnere i erhvervslivet. Efterskolen har valgt at øremærke en del af beløbet fra rammeaftalen med erhvervslivet til at få flere piger til at uddanne sig inden for IT og iværksætteri. »Vi mener, at pigerne skal med i kampen og være med til at forme fremtidens arbejdsmarked,« siger Jane Holstein fra New Nordic Youth, der åbner til sommer på det tidligere konferencecenter Toruplund. New Nordic Youth understreger at alle - ikke kun piger - individuelt kan søge optagelse på efterskolen med tilskud. »Alle skriver nogle ord om, hvorfor de synes et ophold på New Nordic Youth Efterskolen for iværksætteri - ville være godt for dem og deres interesse, og så afgøres det hvordan et tilskud til den enkelte gives,« siger Jane Holstein og tilføjer, at det ikke alene vil være familiens økonomi, der indgår i vurderingen, og at tilskud kan gives både til piger og drenge.

New Nordic Youth er ifølge det nordsjællandske medie tæt på at have de 60 elever, der skal til for at starte skolen til sommer. Man håber, at få flere end 60 elever det første år, og at det lykkes at hæve antallet af piger, så der er mere end de knap 20 procent, pigerne aktuelt udgør blandt dem, der har meldt sig.

6

efterskoleelever var i praktik i vinterferien. Eleverne er på Sportsefterskolen Sjælsølund ved at uddanne sig til skiinstruktører. De unge går på skilinjen ”Copenhagen Ski Academy”, som efterskolen tilbyder og når de forlader efterskolen har de en Basic ski instructor uddannelse.

Økologisk sølvmærke

På Karise Efterskole har køkkenet i flere år været optaget af nærende måltider, sjove spiseoplevelser og økologi. Det arbejde har nu båret frugt, og Karise Efterskole har netop fået sølvmærket i økologi.

Et sølvmærke i økologi betyder, at skolen køber økologisk, svarende til 60 – 90 % af de samlede indkøb. Det betyder samtidig, at Karise Efterskole skåner grundvandet for en masse pesticider. »Vi arbejder hver dag på gode og bæredygtige løsninger, fokus på madspild og vigtigst, at vores elever møder en spændende og sund madkultur. Hver dag skal byde på noget for sanserne og sindet. Økologisk mad er fri for pesticidrester, kunstige sødemidler og syntetiske

smagsforstærkere, som vi ved kan påvirke hjernen og indlæringsevnen negativt.

Derfor er det særdeles vigtigt for vores gruppe af unge, at der bliver taget hånd om at servere mad, der er fri for de uønskede stoffer. »Vi har taget en beslutning om at ville lave økologisk mad, og lægger samtidigt vægt på at maden har en god sammensætning af vitaminer, mineraler og sunde fedtsyrer. Økologi er en livsstil, som vi på skolen, har taget til os,« siger køkkenchef på Karise Efterskole, Jane Larsen Et sølvmærke i økologi skal selvfølgelig fejres, og det blev det en fredag i februar med lækre hjemmelavede Økolagkager til medarbejdere for ældre og elever.

Demokratifestival aktiverer de unge De fire frie skoler i Ollerup står igen i år for en Demokrati Festival i forbindelse med grundlovsdag. Festivalen bliver blandt andet besøgt af Mette Frederiksen, David Trads og Sigurd Barret. Børn og unge har en helt naturlig plads på festivalen, og i år arrangerer man således en særlig demokratidag allerede 1. juni for omkring 600 unge. Mere end 300 elever fra Svendborg Kommunes 8. klasser skal være sammen

med efterskoleelever, højskoleelever og studerende fra Den frie Lærerskole.

Målet er at sætte ’Unge, demokrati, samtale og indflydelse’ på dagsorden blandt de unge. Heldagsarrangementet bliver til i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd, og der bydes på workshops, samtale-caféer, oplæg fra unge, paneldebatter og ungevalg.

Læs mere på www.demokratifestival.dk Efterskolen · 15. marts 2017

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Nyt aktivitetshus taget i brug Lystruphave Efterskole har præcist et år efter første spadestik taget skolens nye aktivitetshus i brug. Med nybyggeriet er et nyt indgangsparti, nye opholdsarealer og en ny hal klar til brug. Et fitnessrum venter bare på at udstyret skal komme, og der bliver snarest indrettet et nyt klasselokale. »Der har været mange sten på vejen, fra vi fik idéen til de nye områder. Jeg har ikke tal på, hvor mange skitser og tegninger vi har liggende, og vi har vendt og drejet hvert hjørne for at få skrappe krav til beliggenhed, udseende, konstruktion og vores behov til at passe sammen,« siger forstander Niels Martin Sørensen.

Lystruphave Efterskole har i snart 15 år hverken haft gymnastiksal eller hal. Man har i stedet brugt den fantastiske natur omkring skolen både i idrætsundervisning og i fritiden. »Det har været en rigtig god udfordring at få det til at fungere, og det giver god mening, at eleverne skal ud og få frisk luft uanset temperatur og vejrforhold. Men det bliver dejligt med de nye rammer. Det har været på ønskelisten at få en hal siden 2009,« siger Niels Martin Sørensen.

Flere sydslesvigere på efterskole Ifølge Flensborg Avis ønsker Sydslesvigudvalget, at flere fra mindretallet får et ophold på en efterskole. Aktuelt er der cirka 50 elever fra det danske mindretals skoler, der med støtte fra Dansk Skoleforening hvert år tager på efterskole. Og nu ser man gerne, at flere får muligheden. »Vi har fra Sydslesvigudvalget fået signaleret, at det er et antal, som man gerne vil være med til cirka at fordoble over en femårig periode,« sagde skoledirektør Lars Kofoed-Jensen ifølge det nordslesvigske medie, da styrelsen i Dansk Skoleforening mødtes på i februar.

6

Efterskolen · 15. marts 2017

CS:GO turnering Flere efterskoler har oprettet esportlinjer, og nu kan gaming.dk fortælle, at et samarbejde mellem TV Syd og syv danske efterskoler resulterer i en CS:GO turnering for efterskoler.

Det er forhåbningen fra TV Syds side, at turneringen kommer til at vokse fremadrettet og at flere hold stiller op i en fremtidig turnering. Direktøren for TV Syd, Betina Bendix håber på et decideret landsdækkende mesterskab engang i fremtiden. Frøslevlejrens Efterskole, Højer Efterskole, Højer Designefterskole, Vesterlund Efterskole, Adventure Efterskolen, Øse Efterskole, Sydvestjyllands Efterskole.

910

kroner fik 13 elever fra Ranum Efterskole i indsamlingsbøtten, da de samlede ind til SOS børnebyerne i Afrika, efter at de havde besøgt Sydafrika. Eleverne gik rundt hos borgerne i Ranum og opbakningen var stor. De unge havde taget billeder i Afrika, og dem solgte de for 25 kroner stykket.

Efterskole ønsker flere flygtninge Bornholms Efterskole vil ifølge DR P4 Bornholm gerne have flere flygtninge i klasserne. Konstitueret forstander, Rasmus Kvist synes, efterskolerne generelt har gode forudsætninger fort at sikre, at unge flygtninge bliver integreret i det danske samfund. Det bekymrer ham dog, at et efterskoleophold er en dyr fornøjelse, og han ser gerne, at staten bakker op med en ekstra støtte. Rasmus Kvist peger på, at en bedre integration også vil kræve, at lærerstaben på skolen efteruddannes.

SkoleIT præsenterer

Zamrum Gratis med SkoleIT Google Apps

Ét rum samler det hele Vagtdagbog Fravær Opslagstavle m.

SMS notifikation Lektiebog

Google Classroom Google drev 2 TB data pr. bruger Google dokumenter Google kalender

Nyhedsbreve

Google mail

Mine elever

Online print

Opret Google grupper

Online billede- & videoarkiv

Læs mere på skoleit.dk/zamrum eller ring 43 58 45 75

håndterer data i overensstemmelse § Zamrum med den nye EU-persondataforordning

UNI • Login

Efterskolen · 15. marts 2017

7

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Vinder af DM i Skills fik gourmet-frokost Aalestrup Efterskole løb med sejren, da de tidligere på året deltog i DM i Skills for efterskoler. Dermed vandt de tre elever på vinderholdet en luksusfrokost til hele efterskolen, som den 1. marts fik besøg af gourmetslagter-elever fra TechCollege i Aalborg. Gæsterne serverede en lækker treretters menu til en værdi af 10.000 kroner.

Efterskolekonkurrencen ved DM i Skills er del af en større uddannelsesmesse, der hvert år sætter fokus på erhvervsskolerne.

Konkurrencen gentages i januar 2018 i Herning, hvor både nord- og midtjyske efterskoler har mulighed for at deltage.

Omsorgsfuld, energibundt, snakkende, idérig…

Efterskoleforeningens formand Troels Borring fyldte 60 år 1. marts og blev fejret ved en reception fredagen før årsmødet.

Omkring 170 efterskolefolk, venner og samarbejdspartnere kiggede forbi for at kippe med flaget. Efterskoleforeningens direktørteam, Bjarne Lundager Jensen og Anette Ingemansen betegnede i en fælles tale formanden som livskraftig og fuld af energi, hvilket kan mærkes i form af nye ideer, anderledes og skæve projekter, men også i en omsorgsfuld interesse for medarbejderne. Eller som næstformand Helle Krogsgaard formulerede det, så er formanden let at begejstre, hvilket fører til mange nye ideer, som han mener foreningen bør involvere sig i.

8

Efterskolen · 15. marts 2017

Rundt om folk

27

shows på et par måneder er hvad der ifølge Viborg Stifts Folkeblad venter 156 elever på Bjergsnæs Efterskole. Eleverne har netop haft premiere på årets store gymnastikopvisning, som der har været arbejdet hårdt med. »Den første opvisning er altid noget særligt, og især fordi den foregår til Vinterstævnet på den lokale højskole. Her er stemningen altid helt i top, og det er en kæmpe oplevelse for eleverne; uanset om det er første gang, man betræder et opvisningsgulv, eller det er noget, man har prøvet før,« siger forstander Troels Aamand Det midtjyske medie skriver, at der i turnéprogrammet optræder byer som Farsø, Bjerringbro, Herning, Aabenraa, Vejle, Skive, Hobro, Skjern, Klim, Aalborg og Aarhus samt flere opvisninger i Viborg, hvor foråret kulminerer lørdag 29. april med Bjergsnæs Gymnastikgalla i Tinghallen.

Sker der noget på din skole?

Så må du gerne fortælle det her på siderne.

Redaktionen modtager gerne tekst og billeder, når I har gang i noget nyt, spændende, skævt på jeres skole.

Send kort tekst og billeder til redaktionen@magasinhuset.dk

Kristina Schou Madsen, 31, tager orlov fra jobbet som efterskolelærer på Koldingegnens Idrætsefterskole for gennem det næste halvandet år at leve som professionel trailløber. Hun er vinder af verdens hårdeste etapeløb Jungle Ultra. Som en del af orloven tager hun i efteråret på en 1300 km lang løbetur fra Skagen til København, og undervejs vil hun besøge 50 efterskoler og højskoler med foredraget ”Jungle Ultra – motivation, livsglæde og lyst med ekstremløb”. Hun løber fra skole til skole.

Se mere på www.kristinaextremerunning. com, hvis I vil have besøg.

Det blev til kun to en halv uge i jobbet på Lomborg Gymnastik-og Idrætsefterskole for forstanderparret Jan Uhre Thomsen og Mette Højbjerre Thomsen, der sagde deres stilling op i sidste uge.

Men parret har allerede fået et andet forstanderjob. Fra 1. april skal de stå i spidsen for Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole.

Forstander Alan Larsen og skolemor Lisbeth Sand Larsen har besluttet at fratræde deres stillinger på Brejninggaard Efterskole med udgangen af juli 2017.

Fremover får skolen en ny ledelsesstruktur med en forstander og to afdelingsledere. Det nye lederteam er rekrutteret blandt skolens nuværende medarbejdere. Kristian Grell, som har været viceforstander på Brejninggaard Efterskole i tre år, bliver skolens nye forstander.

Lærer Benjamin Stræde bliver ansat som administrativ afdelingsleder og souschef og lærer Morten Henneberg bliver ansat som pædagogisk afdelingsleder. De tiltræder i deres nye stillinger pr. 1. august.

Levring Efterskole har ansat Pernelle Fau Clausen som ny pædagogisk afdelingsleder, mens Lone Boye Lassen starter i jobbet som administrativ afdelingsleder. Den nye pædagogiske afdelingsleder Pernelle Fau Clausen kommer især til at stå for den pædagogiske udvikling på skolen.

Hun kommer med ledelseserfaring fra blandt andet en skole i Singapore og Den Internationale Skole i Aarhus.

Lone Boye Lassen kommer som administrativ afdelingsleder til blandt andet at holde styr på skemaer, anderledes uger, arbejdstider og eksamensplaner.

Palle Pors tiltræder 1. april stillingen som forstander på Korinth Efterskole Spejderskolen ved Faaborg. Palle Pors skal bidrage til øget elevtal, inspirere til forandring og engagere både elever og lærere. Han kommer fra en stilling som afdelingschef på SOSU Fyn, og han har før det blandt andet mange års erfaring fra de frie skoler og idrætsverdenen. Den 55-årige kommende efterskoleforstander ser sin opgave som at få skolen mere på landkortet. »I mine år i miljøet omkring de frie skoler har jeg ikke bemærket Korinth Efterskole.

Nu bliver jeg inviteret indenfor, og jeg er meget opsat på, at få skolen på efterskolelandkortet. Vi skal udvikle os, og vi skal have elevtallet op,« siger han.

Efterskolen · 15. marts 2017

9

EfterskoleLIV

Innovation

Innovation øger engagementet Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Læring

Et bud på en sund burger, en virksomheds sikkerhedspjece for ordblinde, et maleri, en kasse med legeinstruktioner og -materialer, et tjek-ind system til herberger og en webshop, hvor man kan prøve det tøj, man ønsker at købe, er bare nogle af de ideer, eleverne på Lystruphave Efterskole er kommet på.

Som noget nyt har de unge haft fokus på innovation i forbindelse med deres praktik og den Obligatoriske Selvvalgte Opgave (OSO). Eleverne har i et tre ugers forløb lært om innovation, fundet et praktiksted og forberedt sig på praktikken, lavet et produkt og fremlagt resultaterne af deres arbejde. »Vi har i flere år koblet OSO med en praktikuge, men den innovative tilgang, hvor eleverne sendes ud på praktikstedet med forandringsbriller på, giver rigtig god mening for vores elevflok,« siger lærer Jesper Karlov.

Han peger på, at mange ordblinde elever kæmper med deres selvværd og gennem deres skoleforløb har brugt megen energi på at skjule sig. »Vi ønsker, at eleverne oplever, at de har en stemme i verden og en ret til at bruge den, og vi kunne se, at den in10

Efterskolen · 15. marts 2017

På Lystruphave Efterskole har eleverne haft forandringsbrillerne på i deres praktik. Arbejdet med den Obligatorisk Selvvalgte Opgave er blevet kvalificeret gennem innovationsarbejde. Den innovative arbejdsform har engageret de unge og øget deres motivation

Vi ved fra tidligere projekter at innovation generelt har en motiverende og engagerende funktion, og den udnytter vi i det her projekt.

Karin Skjøth

novative tilgang, der er en del af udviklingsprojektet om Innovations-Brobygnings-Opgaven (IBO) lige er noget, vi kan bruge,« siger Jesper Karkov.

Forstyrrer den vanlige tankegang »Jeg håber, det innovative mindsæt, altså den måde vi har arbejdet i dette projekt, kan blive en måde, vi også arbejder i andre sammenhænge,« siger Jesper Karkov.

Eleverne har gennem leg og øvelser, der tager udgangspunkt i procesmetoden ”Den kreative Platform”, fået forstyrret deres vanlige tankegang, og dermed fået mod på også at tænke kreativt i andre sammenhænge. »Vores elevgruppe har det ofte svært, når de skal løse opgaver med en høj grad af selvstændighed som for eksempel OSO-opgaven. Ved at arbejde grundigt med først at få præmisserne på plads, får eleverne en bedre forståelse af, hvad det er, de skal,« siger han og tilføjer, at projektet har haft effekt på flere planer.

Alle er på banen »Projektet har været med til at udbygge samarbejdet med lokale virksomheder

Jacob Hessellund var i praktik på et værksted for store entreprenørmaskiner. Da han startede, fik han udleveret en instruktionsmanual til en af maskinerne Men på grund af sin ordblindhed havde han svært ved at læse manualen, Jacob udarbejdede en vejledning til en højtlæsnings- og oversættelsesapp på mobilen, så folk med læsevanskeligheder guides til at få indholdet læst op.

Lystruphave Efterskole

og knytte praktikstederne tættere til skolen, og det har haft en enorm positiv effekt på eleverne,« siger Jesper Karkov.

Eleverne er for eksempel mere aktive og taler mere, end de normalt gør i undervisningen. »Ingen kan snige sig udenom, og det er ellers noget, vores elever er ret trænede i, men i det her arbejde har alle været på banen, blandt andet har de alle lavet et produkt og en fremlæggelse, noget som er en stor udfordring for de fleste af vores elever,« siger han og peger på, at den største udfordring har ligget i at få de unge til at være bevidste om, hvornår de er innovative. »Vi skal fremadrettet arbejde mere med hvilke kriterier, der er for, hvornår noget er innovativt. Det vil også gøre, at de unge kan blive mere kritiske overfor deres egne innovationstanker,« siger han og fortæller, at han har oplevet et enormt engagement fra elevernes side.

Engagerede elever Jonas Tufvesson fra 10. klasse var i praktik i en tøjbutik, og da han tog for-

andringsbrillerne på, undrede han sig over, at butikken ikke havde en webshop. Forklaringen lå i, at butikken var en del af en franchise kæde, hvor alt markedsføring og lignende foregår centralt. »Det har desuden altid undret mig, at man ikke kan få lov at prøve tøjet, når man køber det på en hjemmeside,« siger han. Derfor programmerede han selv en webshop, hvor det er muligt at prøve tøjet, inden man køber det. »Det har været fedt at arbejde på den her måde. Man kommer til at tænke over en masse ting,« siger han og synes, at det med at skulle være innovativ og stille spørgsmål gjorde praktikken mere interessant. »Man bliver mere engageret, når man selv er med til at bestemme, og det har været rigtig sjovt at lave hjemmesiden,« siger han. Forløbet har været med til, at han nu er mere afklaret i forhold til, hvad han gerne vil fremover. »Jeg vil gerne starte min egen tøjbutik eller webshop, men i første omgang tager jeg en HF,« siger han.

Lystruphave Efterskole er for normalt begavede unge, der har problemer med dansk eller matematik. Skolen har 83 sengepladser og optager elever til 8., 9., og 10. klasse og undervisningen foregår på hold med maksimalt 12 elever. Dansk matematik og engelsk er delt efter niveau og læringsstil.

Efterskolen er tilknyttet KFUM og KFUK i Danmark og Y’s Men International Region Danmark.

Eleverne føres op til folkeskolens afgangsprøve.

Der kan gives dispensationer i enkeltfag eller dele af fag. Der er også mulighed for at tage 10. klassesprøven i dansk, engelsk og matematik.

• Efterskolen · 15. marts 2017

11

EfterskoleLIV

Innovation

med en ugepraktik, som skolen i flere år har knyttet til OSO,« siger Karin Skjøth. Det er meget forskelligt, hvor meget tid den enkelte skole har investeret i projektet, og resultatet afhænger blandt andet af, hvor meget man har arbejdet med det innovative.

Lasse Andersen var i praktik på en restaurant og undrede sig over, hvorfor man ikke havde fokus på sundhed. Hans produkt var en sund burgermenu, hvor eksempelvis de traditionelle pommes frites var byttet ud med stegte bønner.

Eleverne flytter sig »Der er ingen tvivl om, at nogle af eleverne her på Lystruphave har syntes, at det var svært at tænke innovativt, og det har givet lærerne nogle udfordringer,« siger Karin Skjøth. Hun er sikker på, at det bliver anderledes anden gang og selv om projektet ikke er evalueret er det hendes klare indtryk, at lærerne ser muligheder i IBO. »Jeg hører lærerne sige, at det her er godt, fordi det flytter eleverne,« siger hun.

Jonas Tufvesson synes, forløbet fik ham til at tænke på en masse ting, han ikke tidligere havde skænket den store opmærksomhed. »Det var nyt for mig med det innovative, hvor man stiller en masse spørgsmål og ender med at lave et produkt, som måske kan hjælpe praktikstedet,« siger han og synes, det gjorde praktikken sjovere, og at han lærte meget. »Det var egentligt ikke så svært at tænke innovativt, når man havde fået gennemgået nogle måder, man kunne gøre det på,« siger han.

Elevernes valg skal kvalificeres Karin Skjøth, der er proceskonsulent på projektet, fortæller, at et af målene netop er, at det påvirker de unges valg, så de bliver afklarede. »Der eksisterer i dag meget lidt evidens for hvilken betydning OSO har for de unges uddanJonas Tufvesson undrede sig over, nelsesvalg. Ideen er derfor, at foranhvorfor man ikke kan få lov at prøve tødringsbrillerne skal kvalificere deres jet, når man køber det i en webshop. Som produkt har han derfor programmeret valg, og dermed også OSO,« siger hun en grydeklar webshop, hvor det netop og ser meget gerne, at OSO kombineres er en mulighed at prøve om tøjet passer. med brobygning forstået i meget bred forstand og ikke kun som brobygningsugen. »Projektet hedder derfor Innovations-Brobygnings-Opgaven (IBO). Vi ved fra tidligere projekter, at innovation generelt har en motiverende og engagerende funktion, og den udnytter vi i det her projekt,« siger hun. Fire skoler deltager i projektet og har arbejdet på forskellige måder. Det innovative og samarbejdet med en partner er for tre af skolernes vedkommende foregået gennem et endagsbesøg hos partneren, hvor eleverne har fået ideer til, hvad der kunne forandres og derefter på skolen har udviklet ideerne. »Men på Lystruphave Efterskole hænger projektet sammen 12

Efterskolen · 15. marts 2017

Innovations-BrobygningsOpgaven (IBO) Ideen til opgaven er opstået på baggrund af projektet ”Demokratisk Iværksætter” og udviklet af Karin Skjøth. I samarbejde med Halvorsminde Efterskole er der søgt og bevilliget Forsøgs- og udviklingsmidler fra Efterskoleforeningen og støtte fra Fonden for Entreprenørskab.

Fire skoler deltager: Halvorsminde Efterskole, Lystruphave Efterskole, Faxehus Efterskole og Ladelund Efterskole.

Victoria Niehau var i praktik hos en billedkunstner, og som produkt malede hun et billede. Hendes innovative idé går på, at billedkunstneren ved at bruge sociale medier kan blive inspireret i processen med at male sine billeder. Ved at oploade et ufærdigt billede på Instagram kan han for eksempel få feedback fra dem, der følger ham.

UCN står for følgeforskning på projektet og fremlægger resultaterne på en konference 9. maj på Tietgen Handelsgymnasium, Odense. Invitationer sendt i februar.

Målet er at kvalificere de unges uddannelsesvalg ved at give eleverne positive og meningsfulde oplevelser med virksomhedsbesøg og brobygning. Innovationstankegang er et af midlerne og virker erfaringsmæssigt engagerende og motiverende. De innovative ideer udvikles til en partner uden for skolen, hvilket er med til at gøre elevernes opgaver mere relevante, praktiske og konkrete.

Innovation er for alle »Man hører tit, at det kun er ressourcestærke elever, der kan arbejde med innovation, men arbejdet på Lystruphave viser det modsatte,« siger Karin Skjøth

Ingen kan snige sig udenom, og det er ellers noget vores elever er ret trænede i, men i det her arbejde har alle været på banen, blandt andet har de alle lavet et produkt og en fremlæggelse, noget som er en stor udfordring fort de fleste af vores elever.

Jesper Karkov

og peger på, at innovationsarbejdet tilbyder meget strukturerede måder at arbejde med ideudviklingen. Desuden skal lærerne være dygtige procesledere. »Det har været interessant at se en gruppe elever, der har lidt så mange nederlag i deres skoletid, vokse og få sejre,« siger hun og tror, at mange ordblinde er stærkt entreprenante, fordi de måske har været nødt til at tænke i alternative baner det meste af deres skoletid.

Jersper Karkov fortæller, at skolen har stærkt fokus på at gøre eleverne selvhjulpne. »Det er vi gode til i mange sammenhænge, men i forhold til det med at arbejde selvstændigt og fremlægge sit arbejde, har vi altid haft en udfordring,« Arbejdet med det innovative i projektet har givet en række værktøjer, som eleverne forholdsvist let kan håndtere. »Og så er det noget, de kan tage med videre i livet efter skolen,« siger han. •

Projektet er opbygget i fem faser • Forberedelsesdage – finde tema, finde modtager • Opbyggelse af viden og forståelse • Brobygning/praktik/modtagerbesøg med fokus på forandring • Ideudvikling og idekonkretisering • Realisering/ aflevering (til modtager) - evaluering Succeskriterier • Udvikle undervisningsforløb, som kan ligge til grund for udvikling af en ny OSO, der kan anvendes på efterskoler, men også i folkeskoleregi.

• At flere efterskoler afprøver IBO i 2017/18 • At der udvikles modeller for partnerskabssamarbejder, så der skabes belæg for at erstatte dele af den obligatoriske brobygningsuge med en partnerskabssamarbejdsuge, hvor eleverne kontakter og besøger partneren, og derved opnår indsigt og forståelse for partnerens arbejdsvilkår, virkelighed og grundlaget for den ide, der skal udvikles.

• At IBO på sigt får en tættere tilknytning til den obligatoriske brobygning • At IBO får en større sammenhæng med brobygning til ungdomsuddannelser, således at eleverne får sparring på deres IBO-ide på ungdomsuddannelsen.

Efterskolen · 15. marts 2017

13

Løst og fast

Turbolæring

Frikvarter

DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforskning holder konference 20. april om brugen af turboforløb til læring.

De nyeste tendenser, pædagogik, indhold, historik og konkrete eksempler på intensive læringsforløb bliver præsenteret. www.edu.au.dk

Forlag vil erobre lærerværelset Danmarks største undervisningsforlag, Alinea, udfordrer de traditionelle måder at kommunikere med skoleverdenen på. Det sker med lanceringen af to nye formater, der skal give plads til både konfrontation, diskussion og fordybelse. Forlaget lancerer en række LIVEudsendelser på Facebook og et nyt online-medie med blogindlæg, podcasts og video. Hensigten er at være med til at sætte den faglige dagsorden og bringe forlag og lærere tættere på hinanden. »Vi har sadlet helt om, for vi har et stort ønske om at være med til at rykke ved, hvad et forlag er og kan. Og det mener vi, at vi kan ved at sætte nye standarder for, hvordan vi som forlag kommunikerer med lærerne og giver plads til samtaler, faglige diskussioner og fordybelse,« forklarer Alineas marketingchef, Gitte Baungaard og understreger, at indholdet på de to nye platforme skal kunne konkurrere på lige fod med de uafhængige nyhedsmedier.

Bestil

Efterskolesangbogen til det kommende skoleår senest d. 10/6

Bruges allerede af 25% af landets efterskoleelever

Nu også i spiraludgave

I gennemsnit over det seneste år meldte 26 pct. af VVS- og blikkenslagerforretningerne, 25 pct. af el-installatørerne og 24 pct. af it-konsulenterne, at de oplevede mangel på arbejdskraft. Det begrænser deres produktion.

(Kilde: Danmarks Statistik)

Praktisk begavet

Der er en revne i alting.

Det er der, hvor lyset kommer ind.

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om, at uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) skal have en ny praksisfaglig dimension.

Leonard Cohen

Tal med din teenager Nutidens præstationssamfund har givet teenagere nye udfordringer. Består jeg opt agelsesprø ven?

Bliver jeg uddannelsesparat? Er jeg lidt for tyk? Hvor mange likes fik mit billede?

Grethe Lindbjerg Sørensen, mor til 2 teenagere, efterskolelærer gennem 18 år og desuden teenagecoach, uddannelsesvejleder, og kommunikationsterapeut er aktuel med bogen “Tal med din teenager – kvæl konflikterne og styrk selvværdet”.

Hendes budskab er, at forældre og andre voksne kan gøre en stor forskel gennem det nære samvær med de unge – og hjælpe teenagerens selvværd på rette vej.

Bogen kan købes på gi-raff.dk/butik

Grethe Lindbjerg Sørensen er tidligere efterskolelærer og forfatter til en række bøger om unge, teenagerproblemer, uddannelsesvalg mv.

!

Efterskoler inviteres til at deltage i Freds Cykel Løb 20. maj fra Islandsbrygges Kulturhus fra kl. 12 til 21. www.tidtilfred.nu

I dag vurderer skolen elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger.

Men med det nye forlig vil partierne ændre vejledningsloven.

“Den nuværende uddannelsesparathedsvurdering fungerer godt, men ved at vi udvider den til også at indeholde en vurdering af elevernes praktiske kompetencer, får alle – også eleverne selv – et rigtig godt indtryk af, hvad de er dygtige til og måske, hvor de skal gøre en ekstra indsats. Det sender samtidig et tydeligt signal om, at de praktiske kompetencer også er væsentlige. Vi er overbeviste om, at en praksisfaglig dimension i UPV vil give elever et fornyet syn på uddannelsesmulighederne,” lyder det I en fællesudtalelse fra undervisningsminister Merete Riisager og Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Man bliver ikke stærkere af at løfte på lette vægte.

Dylan Williams

Efterskolen · 15. marts 2017

15

Årsmøde

2017

Årsmødereportage

MIT ÅRSMØDE

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen og Torben Elsig-Pedersen Foto: Peter Klode

16

Efterskolen · 15. marts 2017

Lene Blinksbjerg, forstander, Nørbæk Efterskole

Jeg er her cirka hvert andet år lidt afhængigt af, hvordan det lige kan passe med det private. Jeg vil gerne, at de ansatte bakker op om årsmødet, som kan være med til at styrke fællesskabet på skolen. Jeg opfordrede også de ansatte til at deltage sidste år, men der kunne det ikke lade sig gøre, så jeg er glad for, at vi er syv lærere og fem fra bestyrelsen af sted.

Jeg synes, de ansatte har godt af at opleve, hvordan efterskolen er mere end lige vores egen lille andegård.

Prisen skal ned Står det til Efterskoleforeningens formand skal prisen på et efterskoleophold ned for familier med lave indkomster. »Familierne og de unge skal have et reelt valg om at komme på efterskole. I dag er mindsteprisen 31.000 kroner, og det er ikke alle familier, der kan betale det. Derfor skal vi

omlægge elevstøtten så lavindkomstfamilier kommer til at betale i nærheden af 10.000 kroner,« sagde Troels Borring i sin beretning, hvor han også lancerede et mål om at flere unge skal på efterskole. I 2020 ser han gerne, at op imod 3000 flere unge end i dag benytter sig af skoleformen.

10. klasse er noget af det mest nødvendige for de unge. Elever fra efterskolernes 10. klasse har et langt mindre frafald på ungdomsuddannelserne. 10. klasse er det bedste bud, vi har i Danmark på at forberede elever, der er usikre på deres uddannelsesvalg.

Troels Borring, formand, Efterskoleforeningen.

Efterskolen · 15. marts 2017

17

Årsmøde

2017

Årsmødereportage

Debatten blev udskudt Forslag om nedsættelse af arbejdsgruppe om revision af tilskudssystemet blev vedtaget med ganske små ændringer og uden den store debat Økonomi

En arbejdsgruppe skal frem til årsmødet 2018 se på, hvordan et nyt tilskudssystem eventuelt kan skrues sammen, så det sikrer skoleformens frie idegrundlag og skaber gode vilkår for skoleformens udvikling i fremtiden. På årsmødet blev det vedtaget at nedsætte en sådan gruppe. »Det handler om rettidig omhu. Det er jo ikke os, der bestemmer det her, men vi kan sætte tingene i det rette perspektiv.

Vi vil gerne en skoleform, der er vidtfavnende og mangfoldig. Hvor det er let at oprette skoler,« sagde formand Troels Borring, da han begrundede forslaget.

Han pegede på, at mange følelser kan komme spil, når et nyt tilskudssystem skal diskuteres. »Derfor er en åben debat nødvendig, og hvis der i 2018 fremlægges et forslag på årsmødet, skal det til urafstemning, før det endeligt kan vedtages,« sagde han.

Vedtaget uden den store debat Mange havde forventet en længere debat i forbindelse med nedsættelsen af arbejdsgruppen. Også Rud Nielsen fra Hjemly Idrætsefterskole, der for blandt andet at undgå at skyde en sådan i gang på årsmødet, foreslog nogle ændringer. Ændringerne blev vedtaget så arbejdsgruppen nu kan fremlægge mere end et forslag til model, og præmisserne for arbejdet blev gjort bredere. »Jeg foreslår justeringerne, for at få arbejdet i gang, og for at vi ikke her på årsmødet skal starte en debat. Den bør vi taget i bladet, på de foreslåede medlemsmøder, og når forslaget eller forslagene bliver fremlagt på årsmødet,« sagde Rud Nielsen.

Hans ønske om at gemme debatten blev opfyldt, da kun meget få kommen18

Efterskolen · 15. marts 2017

Ole Sørensen glædede sig over, at der nu er en arbejdsgruppe, der skal kigge på tilskudssystemet. Han synes, at forslaget er udtryk for rettidig omhu, men også at det er på høje tid.

terede forslaget. De, der gjorde, støttede op om arbejdsgruppen og det justerede kommissorium.

Ole Sørensen fra Ågård Efterskole synes for eksempel, at der både er tale om rettidig omhu, men også at det er på høje tid. »Det er afgørende, at mangfoldigheden og hele Danmarks Efterskole kobles op på det arbejdsgruppen skal arbejde med,« sagde han og tilføjede, at han ikke som nogle tidligere under den mundtlige beretning kunne få øje på noget demokratisk underskud i forbindelse med forslaget og fremlæggelsen af det.

Troels Borring opfordrede til, at alle der havde gjort sig tanker om forslaget, fremlagde deres tanker inden forslaget blev sendt til afstemning. Men det affødte ikke mange reaktioner fra salen.

Forslaget blev vedtaget med overvældende tilslutning.

»Jeg er selvfølgelig utrolig glad for, at forsamlingen vedtog forslaget med det ændringsforslag, der blev stillet. Nu skal bestyrelsen have lejlighed til at drøfte den videre proces grundigt igennem.

Det gør vi på det første bestyrelsesmøde den 14. marts, og herefter melder vi ud til alle skoler om, hvordan man indstiller sig til arbejdsgruppen,« siger Troels Borring. •

MIT ÅRSMØDE

Esben Kullberg, sekretariatsleder, Lige Værd

Det er første gang, jeg er her, og jeg er inviteret med som gæst, fordi vi har en række områder, hvor vi samarbejder. Vi organiserer jo den del af efterskolerne, der har et samlet særligt tilrettelagt tilbud, og det er vigtigt, at vi følger med i, hvad der foregår i ”den store forening”. Jeg regner med, at samarbejdet mellem os og Efterskoleforeningen bliver udbygget de kommende år. Vi støtter indlysende nok arbejdet omkring det sociale charter. Specialefterskolernes placering er for mig at se blevet tydeligere de senere år, og det bliver spændende at se, om den vej efterskolerne har valgt, kan skabe interesse om de pædagogiske tiltag, der sker på specialefterskolerne, og måske gøre dem relevante på en ny måde.

Efterskolen er noget af det mest samfundsøkonomisk rentable. Men fællesskab, samvær og personlig udvikling er svært at sætte ind i et excelark, og derfor oplever vi ofte, at effekten af vores arbejde bliver undervurderet.

Troels Borring, formand, Efterskoleforeningen.

Efterskolen · 15. marts 2017

19

Årsmøde

2017

Årsmødereportage

Kritik af elevstøtteforslag Debat

MIT ÅRSMØDE

Efterskoleforeningens bestyrelse har været for hurtig til at køre et nyt forslag om en ændring af den statslige elevstøtte ud i offentligheden, mener to forstandere, der gik ind i debatten på årsmødet. Forslaget har til hensigt at gøre det billigere for lavindkomstfamilierne at få deres børn på efterskole, mens de rigeste familier må betle lidt mere.

Men forstander Olav Storm, Ranum Efterskole, kaldte det ligefrem demokratisk underskud, når skolerne kan læse om forslaget i pressen og på Facebook, før det er diskuteret med skolerne. »Vi blev ringet op af forældre, der ville høre om det var rigtigt, for det stod jo på Facebook. Jeg synes I skal sørge for,

20

Johan Aaen, lærer, Bjergsnæs Efterskole

Efterskolen · 15. marts 2017

at vi har fælles fodslag før sådan noget meldes ud. Jeg er med på, det kun er et forslag, men forældrene tror jo, det er vedtaget, når det meldes ud,« sagde Olav Storm.

Også Ole Vind, forstander på Flemming Efterskole, var bekymret over forslaget, fordi han mener, at det reelt vil føre til, at kommunerne slipper lidt billigere, og at det samtidig kan åbne for en politisk drøftelse af om støtterammen skal nedsættes. I det hele taget ønskede han, at skoleformen arbejder på at holde fast i den brede elevgruppe og ikke kun fokuserer på, hvordan efterskolerne kan bidrage til at løse statens problemer. »Politisk nedsættes ekspertudvalg for at løse sociale udfordringer, og der ta-

Mit årsmøde hat været anderledes, fordi jeg i år har stået for musikken til fællessangen, hvor jeg sidste år blev hentet ind i sidste øjeblik som vikar på pianoet. Jeg synes, det kunne være sjovt at samle et band fra flere efterskoler, og det er lykkedes, for vi repræsenterer fire efterskoler. Vi kendte hinanden fra konservatoriet og selvfølgelig har det været lidt svært at mødes, men vi har haft en enkelt gang, hvor vi alle kunne øve sammen. Det har været sjovt, og vi var lidt spændte på, om det blev for voldsomt med trommer, som vi havde med for første gang, men det så ud til at virke.

les om, at det er en politisk nødvendighed. Vi risikerer også at blive en statslig nødvendighed, som primært skal løse problemerne for de 15 procent unge, der falder igennem. Men vi skal ikke bare løbe efter de politiske vinde og dermed begrænse vor berettigelse til at favne de udsatte. Vi skal være efterskoler for hele Danmark. Vi eksisterer ikke fordi vi er en nødvendighed i den snævre politiske-statslige forstand, vi eksisterer, fordi 28.000 familier vælger os til. Vi er en folkelig sag,« sagde Ole Vind.

Foreningens formand kaldte det derimod for rettidig omhu, at foreningen spiller ud med et forslag, der skal gøre det økonomisk opnåligt for flere familier at sende deres børn på efterskole. »Vi har sat et pejlemærke om at være hele Danmarks Efterskole, vi har på sidste årsmøde besluttet et socialt charter, som skal gøre efterskolen tilgængelig for flere unge. Derfor har vi pligt til at handle. Jeg mener, det er helt forfejlet at tale om demokratisk underskud, for det er pejlemærker og beslutninger, vi har taget i fællesskab. Jeg ville være mere bekymret, hvis bestyrelsen ikke fulgte op på de vedtagelser med nogle forslag.

Men jeg medgiver, at vi kunne have kommunikeret forslaget ud mere hensigtsmæssigt,« sagde Troels Borring. •

Tænk hvis det bare var lidt lettere at …

• • • • •

føre protokol uden at få grå hår holde styr på skemaplanlægning og arbejdstidsstyring administrere møder med indkaldelser, referater mv. lave avancerede tilmeldinger til arrangementer, samtaler, weekends m.m. have overblik over ressource- og lokalebooking

Det er det!

SkolePlan samler al skolens IT i én og samme portal. Én gang for alle. Vi gør det lettere at drive skole! Skal vi også gøre det lettere for jer?

Ring direkte på

40 29 58 13 Venlig hilsen Brian Reinhold, SkolePlan

Årsmøde

2017

Årsmødereportage

Efterskolen har sammensat et nyt debatpanel.

Deltagerne vil fremover blande sig i debatten i hvert nummer.

Her er nogle af paneldeltagernes tanker efter årsmødet

David Sommer, lærer, Aagaard Efterskole

Endnu engang synes jeg, at Efterskoleforeningen har formået at skabe et vedkommende årsmøde med en fin sammenhæng mellem de forskellige nedslag i temaer og de oplægsholdere, der har belyst disse fra forskellige platforme.

Formanden præsenterer blandt andet Efterskoleforeningens vægtning af de bløde værdier, der skal være med til at berette vores eksistensgrundlag. Værdier som kan kapitaliseres og hermed også være en del af samfundsøkonomien. Stine Bosse lærte os på en af fredagens kurser, at det kun er, når andre end os selv kan mærke værdierne, at vi lever nok op til disse. Altså når disse bliver så implementerede, at de ikke blot er et værdigrundlag, vi kan referere, men i stedet en fornemmelse man sidder tilbage med efter mødet med en given efterskole. Derfor må vi på skolerne spørge os selv, om vi udtrykker vores værdier tydeligt nok, så man vælger skole ud fra dem, eller om det stadig er de mange nyspirrede kunstgræsbaner, man kan mærke, når kommende elever er på udkig efter en efterskole.

22

Efterskolen · 15. marts 2017

Erik Junker, forstander, Hald Ege Efterskole

Vi var alle enige om det meste. Og det bør selvfølgelig bekymre. Men det er altså svært at være uenig i, at vi skal udvise rettidig omhu; at det skal være muligt at drive skole i alle størrelser, og at lavindkomstfamilier skal have bedre mulighed for at have råd til et efterskoleophold. Jeg er tilhænger af det hele og har masser af tillid – også demokratisk - til en skarp bestyrelses fortsatte arbejde.

Men så glæder jeg mig også til fremtiden, hvor jeg håber: 1. At den rettidige omhu ikke blot bliver en flydende Mærsk-betegner, men at vi bliver knivskarpe på, hvori omhuen består, og hvad vi mener med den, så vi netop gør det rigtigt. Og rigtigt første gang.

2. At jeg lærer at indse relevansen i ny-klassikeren: ”Det skal være muligt at drive både store og små efterskoler”. Det troede jeg faktisk allerede, det var.

3. At vi skaber et tilskudssystem, hvor pengene i højere grad følger bøvlet, så det med klangbund i det sociale charter værdsætter det særligt fine ved os: At vi netop er for alle. Hele året.

Også når det er nemmere at lade være.

Mette Sanggaard Schultz, forstander, Midtfyns Efterskole

Hvis vi skal være hele Danmarks efterskole, skal vi være mere optagede af, hvordan vi håndterer mangfoldighed i hverdagen. Og vi skal være mere fælles om, hvordan vi kommunikerer mangfoldigheden som en værdi for den enkelte.

For imens de fleste synes at hylde ideen om socialt ansvarlige og mangfoldige efterskoler, bliver det for de færreste familier afgørende for deres eget valg af skole. Måske snarere tværtimod: For det skal ikke være lige netop min søn, "der skal bo på værelse med en, der kan finde på at smugryge", "Og sig mig engang, hvor stor en andel har I egentlig af dem, der har noget i bagagen?"

Vi får på vores skole ofte at vide, at vi har nogle fantastiske værdier og en hjertevarm pædagogik – af familier som derefter vælger en anden efterskole med flottere faciliteter og en mere homogen elevgruppe.

Lad os derfor i den kommende tid få en fælles drøftelse af, hvordan vi som skoleform understøtter befolkningens forståelse af mangfoldighedens værdi – ikke kun for samfundet generelt – men især også for den enkelte efterskoleelev.

Replik til årsmødet

Rasmus Agergaard Pedersen, viceforstander, Midtsjællands Efterskole

Den reelle debat om tilskudssystemet venter forude.På trods af få indlæg, der primært handlede om nuancer i præmisserne for kommissoriet, var vedtagelsen af styrelsens forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe om revision af tilskudssystemet et helt afgørende punkt for årsmødet. Det er en klar forlængelse og et forsat nødvendigt fokus på charter for socialt ansvar fra sidste årsmøde.

Debatten skal nok komme i 2018, når arbejdsgruppen har forslag til en revision klar. Det er helt afgørende, vi i den samlede sektor og på alle efterskoler gør et øget arbejde for at sikre, at gøre skoleformen mere tilgængelig.

Særligt for familier med en trængt økonomi.

Mængden af ubrugte midler til individuel supplerende elevstøtte stiger, og selvom vi nu venter på forslag til et nyt tilskudssystem, så må det ikke blive en sovepude for ikke at bringe alle vores midler og muligheder i spil.

Michael Thagaard, forstander, Faaborgegnens Efterskole

På årsmødet i weekenden spurgte Stine Bosse; Hvad er efterskolernes raison d’être – grund til at eksistere – er der egentlig en reel grund? Ifølge professor i psykiatri Viktor Frankl er mennesket ultimativt selvbestemmende. Hvem vi bliver, bestemmer vi selv. Helgen eller skurk – engageret eller ligeglad – mennesket har begge potentialer i sig. Hvilket af potentialerne, der kommer til udtryk, hvilket af dem, der virkeliggøres, er et spørgsmål om beslutninger. Ikke om omstændigheder. Hvis den antagelse er korrekt, er det vel også gældende for efterskolernes placering i skoleverdenen. Hvilke udviklingsmuligheder, der virkeliggøres er et spørgsmål om beslutninger. “Vi tager socialt ansvar” kunne læses på et af refleksionskortene på årsmødet. Hvis det skal være et udsagn, der rækker udover refleksionen, er det altafgørende, at vi ser det som en nødvendighed og ikke blot en mulighed. Når vi vælger, bliver det en nødvendighed; danskerne findes jo i mange modeller.

Imens de fleste synes at hylde ideen om socialt ansvarlige og mangfoldige efterskoler, bliver det for de færreste familier afgørende for deres eget valg af skole. Måske snarere tværtimod.

Mette Sanggaard Schultz, forstander, Midtfyns Efterskole

Mogens D Jensen, forstander, Horne Efterskole

Hvorfor vil ingen være Klods Hans, det er jo trods alt ham, som får prinsessen til sidst?

Et par ”herremænd” fandt til årsmødets talerstol. De havde rejst den lange vej og medbragt nye ord, der skulle sætte riget på den anden ende. De ville kommentere på bestyrelsens forslag om en revision af tilskudssystemet. Ordet demokrati havde fundet vej ind i deres økonomiske beregninger, og resultatet var blevet et underskud. Det viste sig at være gammel sur frygt. De havde end ikke formået at give den en ny forklædning.

Reaktionen blev da heldigvis også derefter; alle de andre 1233 tilrejsende forblev tavse.

Ingen turde sige de væsentlige ting: om meningen med det hele, kærlighedens magt og alt det der. Og dog. Den vise mand fra Vesterland, Jens Rosendal, dukkede op på det yderste mandat lige før slottet ved Nyborg lukkede og slukkede. Han fik det sidste ord: ”Det er kærligheden der holder det på plads”. Det som Klods Hans ville have sagt, da han jo ”samler livet op”, den fornemste af alle egenskaber til alle tider.

Mit ønske og håb for skoleformen bliver, at der næste år bliver sagt: At vi, det store flertal af efterskoler, fandt de gode grundtvigske dyder. At vi sammen forstår, at det ikke er midler, der skal flyttes mellem skolerne – men elever. At alle Danmarks efterskoler skal være et tilbud til alle betyder nemlig: At der skal være fagtilbud på ALLE efterskoler, der ikke kræver forkundskaber. At prisen IKKE må være det, der forhindrer nogen i at gå på hvilken som helst efterskole i hele kongeriget. Ja, at samtlige landets efterskoler viser med tydelighed i deres tilbud, at eleven/forældrene kan vælge frit mellem skolerne i den frie skole.

Efterskolen · 15. marts 2017

23

Årsmøde

2017

Årsmødereportage

Feedback er nødvendig Pædagogik

Det er ikke afgørende om feedback er skriftligt eller mundtligt. Det afgørende er, at eleverne tager det til sig og accepterer, at de skal have feedback.

Feedback er uundværlig, hvis vi skal vide, om eleverne lærer noget. Den skal gives på det rigtige tidspunkt, eleverne skal have mulighed for at italesætte det, de har lært, og de skal acceptere, at de skal have feedback Ifølge Ph.d og docent ved UCN, Preben O. Kirkegaard, er undervisning og læring begreber, der hører sammen, men det udfordrer os, at de er adskilte. Ingen aner, om det, der undervises i, bliver hørt og forstået af eleverne. »Det begrunder i virkeligheden, hvorfor feedback er nødvendig,« sagde han i forbindelse med en workshop om formativ vurdering på Efterskoleforeningens årsmøde. Det, der foregår i hovedet på eleverne, er skjult, forklarede han, så for at finde ud af, om eleverne har forstået noget, og undervisningen har haft virkning, skal man vide noget om elevens forståelsesniveau. I den forbindelse er der i hvert fald tre udfordringer: 1. Man skal sikre, at feedbacken foregår på det rigtige tidspunkt. Det er vigtigt, at den ikke kommer for tidligt og heller ikke for sent. Tidspunktet vil altid være til diskussion, og det er vigtigt, at lærerne diskuterer det.

2. Vi ved, at forståelsen bliver større, hvis man får lov at italesætte det, man har lært. Derfor skal man sikre, at eleverne taler om det, de har lært, så det ikke forsvinder.

3. Man skal rammesætte feedback, så alle forstår hvornår, og hvordan feedback foregår, og man skal sikre, at eleverne har adgang til relevant information lige på det tidspunkt i læreprocessen, hvor de behøver det. Det betyder ikke, at læreren skal være til rådighed hele døgnet, men det betyder, at man skal udvikle metoder, så eleverne oplever, at de kan få den nødvendig hjælp. Det kan være gennem videoer eller andet materiale. Det er afgørende, at lærerne er opmærksomme på at her er en udfordring og giver løsningsforslag. »Det er ikke afgørende om feedback er skriftligt eller mundtligt. Det afgørende er, at eleverne tager det til sig og accepterer, at de skal have feedback,« sagde Preben O. Kirkegaard og tilføjer, at læring kræver en vis grad af disciplin.

Ph.d og docent ved UCN, Preben O. Kirkegaard er tilknyttet et projekt på Haarby Efterskole, hvor man arbejdet målrettet med formativ vurdering på baggrund af Dylan Williams teorier. På årsmødet gav Preben O. Kirkegaard et teoretisk oplæg i forbindelse med workshoppen: ”Fælles om læring – om værdierne af formativ vurdering i undervisningen.”

Selvreguleret læring »Hvis ikke man udsætter sig for disciplinens tugt, så lærer man ikke noget. Man er nødt til at fokusere, og det kommer af at arbejde vedholdende og udholdende,« sagde Preben O. Kirkegaard og forklarede, at man er nødt til at dvæle i processen og komme i dybden, derfor er selvregulering vigtigt. »Selvdisciplinering eller selvkontrol er en motivationel ka-

pacitet, og motivation er noget, der kan konstrueres gennem didaktisk tilrettelæggelse,« sagde han og tilføjede, at læreprocesser er vilde og ukontrollerede, og at det kan være uhyre vanskeligt at kontrollere det ukontrollerbare. »Hvis flere skal lære mere, skal vi have flere til at opleve, at de faktisk har styr på læreprocesserne, og der er feedback nødvendig. •

24

Efterskolen · 15. marts 2017

Det kreative skal trænes Kreativiteten har både en blød og en hård side, mener Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet. Erhvervslivet skatter således kreativiteten højt, fordi den blandt andet er med til at udvikle produkter, men den er også en gave til den demokratiske udvikling. »Vi har alle kreativiteten i forskellig grad, og den kan læres og øves,« sagde hun på Efterskoleforeningens årsmøde og forklarede, at kreativiteten trives med frihed. »Man er sjældent kreativ, når man skal gøre noget andre har bestemt, så er det i hvert fald mest for at omgås reglerne,« sagde hun. Frihed, medbestemmelse, indflydelse og ejerskab i forhold til opgaven øger den enkeltes kreativitet. »Det er derfor vigtigt, at vi som uddannelsesinstitutioner tilvejebringer rum, så man kan øve sig på det kreative,« sagde hun. Pædagogikken må således ikke være optaget af, om eleverne svarer korrekt, men støtte de unge, så de undrer sig og stiller spørgsmål. Der skal gives plads til at snuble. »Kreativiteten er kulturelt betinget, socialt understøttet og opstår i

Lad det kreative blive en del af alt, hvad der sker på skolen og ikke kun noget, der foregår i en speciel uge ind imellem, sagde Lene Tanggaard.

praksisfællesskaber, og for mange af os er det sådan, at tænkning først opstår, når vi begynder at handle. En kreativitetsfremmende pædagogik skal derfor have øje for mere end det, der kan ses,« sagde Lene Tanggaard.

Et kreativitetsfremmende læringsmiljø skal således give plads til eksperimenter gennem konkrete forsøg, give en forståelse af at teorier kan udfordres og laves om, skabe mulighed for samarbejde og give plads til, at man kan snuble. •

Efterskolen · 15. marts 2017

25

Årsmøde

2017

Årsmødereportage

En enkelt udskiftning Stine Bossen Davidsen fra Vejle Idrætsefterskole blev valgt ind i Efterskoleforeningens bestyrelse på bekostning af Mette Ibsen Thesbjerg.

Seks stillede op til fire ledige pladser i Efterskoleforeningens bestyrelse. Fire der i forvejen sad i bestyrelsen, og to der nyopstillede. Årsmødet skulle vælge tre bestyrelsesmedlemmer for en tre årig periode og et enkelt, der skal på valg igen næste år.

Stinne Bossen Davidsen, der er lærer på Vejle Idrætsefterskole blev valgt ind som nyt medlem af bestyrelsen, og Mette Ibsen Thesbjerg, der er sekretær på Den Danske Design- og Håndværksskole i Skjern, mistede sin plads. Hun fortsætter som første suppleant.

Forstander på Ryslinge Efterskole, Torben Vind Rasmussen, og lærer på Efterskolen Ådalen, Stine Marie Aaby blev valgt for tre år, mens bestyrelsesformand på Gymnastikefterskolen Stevns og kasserer i Efterskoleforeningen Hans Jørgen Karlshøj blev valgt for et år.

Bestyrelsesmedlem på BGI Akademiet, Esben Jensen blev valgt til anden suppleant.

Varieret undervisning med digitale værktøjer Besøg CFU’s stand på Skolemessen 2017, og bliv skarp på, hvordan: ● du og dine elever streamer film og tv på mitcfu.dk ● dine elever læser e-bøger på mitcfu.dk ● dine elever lærer at søge kritisk med værktøjet søgsmart.dk Vi glæder os til at se dig!

26

Efterskolen · 15. marts 2017

MIT ÅRSMØDE

Henrik Wiid, lærer, Waldemarsbo Efterskole

Det er anden gang, jeg er her. Jeg er ret ny i efterskoleverdenen, og det her bidrager til at give mig en følelse af at være rigtig efterskolelærer. Jeg har det ikke under huden som så mange andre. Men det er fantastisk at opleve stemningen og fællesskabet og at stå og synge sammen med så mange. Vi er tyve af sted fra min skole, og det er klart, at det giver en ekstra positiv oplevelse at være sammen med kollegerne på denne måde.

Lønsystemet fungerer ikke Når et stort flertal af efterskolerne flittigt benytter sig af at udbetale forskellige engangsvederlag til forstanderne, må det være udtryk for, at lønsystemet slet ikke fungerer. Det mener formanden for Tommerup Efterskole, Flemming Vium, der luftede budskabet fra årsmødets talerstol.

Anledningen var blandt andet en bemærkning fra foreningens formand, der i sin beretning sagde, at bestyrelserne ikke skal gå i for små sko, når de diskuterer aflønning.

Flemming Vium hæftede sig også ved, at foreningen i den skriftlige beretning oplyste, at skolerne ikke anvender de muligheder, der ligger i lokallønnen.

Derfor ville han vide, om foreningen synes, det er et godt lønsystem. »Min holdning er, at lønsystemet ikke fungerer,« sagde han.

Troels Borring gav ham ret. »Ja, lønsystemet er noget møg. Og jeg tror aldrig, man har hørt mig sige andet.«

Årsmøde

2017

Årsmødereportage

Klædt på til mønsterbrud En lille hær af 70 centimeter høje papfigurerer tog i løbet af lørdagen opstilling i foyeren på Hotel Nyborg Strand, efterhånden som årsmødedeltagerne i grupper havde udstyret dem med de kompetencer og personlige egenskaber, som hører med til en godt påklædt efterskolelærer, der vil gøre en forskel for udsatte unge.

Opgaven var en opfølgning på foreningens arbejde med at udmønte det sociale charter, så efterskolerne bliver mere rummelige, men også gør en reel forskel for flere unge.

Mønsterbrud tager tid Lærere skal skabe plads til nærvær og opbygge tillid til eleverne, hvis arbejdet med at skabe mønsterbrud skal lykkes, lyder det fra Signe Øwre, Lunderskov Efterskole og Silke Gerks fra Borremose Erhvervsefterskole. »Det er vigtigt , at læreren formår at lytte til eleven og dermed føre en samtale. Læreren må gerne være et forbillede og skal være med til at skabe en relation, så eleven føler sig som en del af fællesskabet.« Men nogle gange kan der være et dilemma i at skabe en god relation, når læreren samtidig skal overveje, om der er forhold som forstander og forældre bør underrettes om. Det kan udfordre det fortrolige rum til eleven. Samtidig nævner gruppen, at det kræver mange ressourcer at lykkes med arbejdet med de tungeste elever. »Mønsterbrud tager bare mere tid, end der altid er til rådighed i en travl skolehverdag.« Diskussionen om, hvad der skal til for at skabe mønsterbrud var ifølge de to lærere god, fordi det gav bud på, hvordan opgaverne gribes an rundt om på forskellige efterskoler. »Samtidig blev jeg mindet om, at vi alle sammen kæmper den her kamp på vores skole.

Nogle gange kan man godt tro, at man er ret alene om de her udfordringer, men det er jo en fælles kamp og opgave på alle efterskoler,« siger Silke Gerks.

28

Efterskolen · 15. marts 2017

Det skal kunne mæ Ordene tro og tillid går igen i både hovedet og hjertet på den efterskolelærer, som Kathrine Nørgaard fra Den danske Design- og Håndværksefterskole, var med til at skabe: »Det er vigtigt, at vi møder eleverne med både tro og tillid, for hvis man som ung ikke selv har for meget tro på sig selv, er det vigtig, at der er nogle voksne, der nærer tro og tillid til en. Men det slår ikke til, at man bare ved, at de voksne har tillid til en, eleven skal også kunne mærke det i hjertet.

Det skal føles ægte og autentisk,« fortæller Kathrine Nørgaard efter gruppearbejdet.

Gruppen blev enige om, at gode relationer til eleverne også skabes bedst, hvis lærerne giver lidt af deres hjerte til eleverne. »Ja, det behøver faktisk ikke kun at være lidt, læreren må gerne give meget mere end lidt.« siger Kathrine Nørgaard.

Det der i øvrigt kendetegner en lærer, der magter mønsterbrud er ifølge gruppen, at hun kan giver eleverne anerkendelse, er rummelig, tør lytte og har mod til at træde ind i elevens arena for at være nysgerrig på at forstå eleven.

Gruppemedlemmerne blev enige om, at det der ofte forhindrer dem i at gøre nok for udsatte elever, er, at de føler sig pressede på tid. »Det kan være en styrke, at lærergruppen er lige så forskellig som elevgruppen, men det kan nogen gange betyde, at vi i bedste mening kommer til at gøre vidt forskellige ting for at nå målet sammen med eleven.«

rkes, at vi vil eleven

Skab tryghed og gode relationer Eleverne skal føle sig set, hørt og forstået, lyder det fra Johannes Fomsgaard Pedersen, Hestlund Efterskole og Tore Liltorp, Efterskolen Ådalen.

I deres gruppe lagde de vægt på, at mønsterbrud kræver, at lærerne arbejder på at skabe tryghed, så eleverne får mod til at turde. Relationen til læreren er alfa og omega, hvis mønsterbrud skal lykkes, så eleverne får hjælp til at bryde mønstre og gå nye veje.

Forskellighed i temaet, lyder et par af ordene på gruppens lærerdukke. »På lærerværelset er der ofte meget forskellige lærere med forskellige kompetencer. Det skal vi være gode til at udnytte, for vi kan noget forskeligt. Det skal vi se som en styrke og sætte det i spil, så det giver nye muligheder for de unge.« Gruppen peger på, at lærerne i nogle tilfælde mangler efteruddannelse, for at kunne håndtere de udfordringer eleverne kommer med.

Efterskolen · 15. marts 2017

29

Årsmøde

2017

Årsmødereportage

Danske unge til Grønland I årtier er grønlandske unge taget til Danmark for at få et efterskoleophold. Men i fremtiden kan rejsen også gå den anden vej, foreslog Doris Jakobsen, minister for kultur, uddannelse, forskning og kirke i Grønland, da hun talte på årsmødet. For med to efterskoler på Grønland er muligheden nu til stede.

Omkring 400 grønlandske unge rejser hvert år ud i verden på primært efterskoleophold i Danmark, men nogle også på andre former for udlandsophold med skolegang. »Det er godt at rejse ud og møde andre venner, kulturer og levemåder. De mange grønlandske unge på danske efterskoler spejler sig i andre unge, får nyt håb om uddannelse. I dag er der stadig flere unge grønlænder, som tager en uddannelse, og jeg tilskriver efterskolerne en god indflydelse på de unge i den anledning,« sagde Doris Jakobsen. •

Doris Jakobsen håber, at grønlandske efterskoler med tiden kan tiltrække unge fra Danmark

Har din skole et stærkt brand?

Et stærkt brand En stærk profil og et stærkt brand er vigtig, hvis man som efterskole ønsker at skille sig ud fra mængden.

PE-Redskaber hjælper jer gerne med at blive mere synlige, f.eks. ved at fremstille redskaber i skolens farver og design samt med jeres logo trykt på.

Det skaber en flot helhed både på skolen og ved opvisninger.

Samtidig er ingen i tvivl om, hvor redskaberne hører hjemme.

I er altid velkommen til at kontakte os Tlf.: 73 84 51 00 www.trampolin.dk En flot helhed 30

Efterskolen · 15. marts 2017

Blikfang

Individuelle løsninger

Mød os på

Vær dig selv Den eneste alvorlige opgave i livet er at vælge at være sig selv, som man er. Ordene er Kirstine Andersens udlægning af Søren Kierkegaard.

Kierkegaard var optaget af, at mennesket skal stå ved sit særpræg. Med den tilgang bedriver filosof og ledelseskonsulent Kirstine Andersen ledelsesrådgivning og mindede om, at man ikke kan tilegne sig en bestemt opskrift for, hvordan man er en god leder. Det handler om at have sig selv med og bygge oven på sin person. »Man må finde sin egen måde at være leder på, hvis det skal virke ægte og autentisk. I Kierkegaards univers handler det om at tage livet på sig og blive sig selv. Er man leder, må man først og fremmest træde i karakter som menneske.« Kirstine Andersen sagde med inspiration fra Kirkegaard, at man ikke kan sætte sig selv som en anden spadserestok i entreen, når man går på arbejde. For så er man kun skyggen af sig selv. •

MIT ÅRSMØDE

Kirstine Andersen leverede god udstråling og humør, selvom hun ankom til Nyborg med to en halv times forsinkelse.

Men selvom man har glemt en aftale, må man være sig selv.

Lone Heegaard, sekretær, Vejle Idrætsefterskole

Jeg er her for anden gang, og jeg kan godt lide, at man får en masse input fra de andre skoler. At man møder folk, der måske tidligere var hos os og andre, som man kender gennem efterskolearbejdet. Det er rart at få et fornemmelse for, hvad der sker i foreningen, og jeg synes, at beretningen var rigtig god, men den mundtlige var for lang.

Det var rigtig fedt at høre dirigenterne slutte af med en sang.

Efterskolen · 15. marts 2017

31

Årsmøde

2017

MIT ÅRSMØDE

Årsmødereportage

Socialt ansvar giver farligt rygmærke

Tina Winther, lærer, Bork Havn Efterskole

Det er fjerde gang, jeg er her, men nogle år siden sidste gang. Vores forstander opfordrede os til at deltage, og det har været en god oplevelse. Jeg bliver hver gang overrasket over den gode stemning, og det er dejligt at få styrket netværket. Og så er det jo rart at få et billede af, hvad der rør sig.

Jeg synes, ”Frirummet” er et særdeles interessant initiativ. Vi har arbejdet med noget i den stil hos os, og måske skulle vi invitere til en frirumsdebat på vores skole. Det kunne være spændende.

Efterskolernes fokus på socialt ansvar risikerer at tegne et forvredent billede af skoleformen i offentligheden. For når meget af fokus kommer til at handle om socialt charter, og hvordan efterskolerne tager sig bedre af udsatte unge, kan det betyde, at folk opfatter efterskolen som et sted for svage unge. Akkurat som det var opfattelsen i 80’erne. Det mener forstander Thomas Stapel Melander fra Lunderskov Efterskole. »Vi skal overveje nøje, hvordan vi taler om det sociale charter, for min bekymring er, at det kan komme til at definere efterskolen som et sted, der især tager sig af unge med særlige behov, selvom om mange af os er almene efterskoler med en bred sammensat elevgruppe.« Han gav det eksempel, at Lunderskov Efterskole i mange år ved siden af

at være almen efterskole også har gjort plads til elever med aspergers og unge med særlige behov. »Selvom vi primært er en efterskole for helt almindelige unge, så møder jeg ofte, at folk kender os for at tage os af autister og psykisk syge børn. Vi bliver kendt for et særlig rygmærke. Jeg er bekymret for at italesættelsen af det sociale charter kan give os det billede, vi kæmpede med i 80’erne, hvor skoleformen blev opfattet som et sted for de besværlige unge, der ikke passer ind andre steder. Vi har brug for de gode og helt almindelige elever, hvis vi skal løfte en social opgave. Derfor tror jeg, vi skal arbejde med de sociale udfordringer, men vi skal tale om noget andet, så det ikke præger hele vores billede i offentligheden,« sagde Thomas Stapel Melander. •

Vedtagelse af det sociale charter sidste år er ikke tom retorik. Det er noget, vi kan se og mærke. De mange initiativer giver respons i det politiske landskab.

Troels Borring, formand, Efterskoleforeningen.

32

Efterskolen · 15. marts 2017

Man skal kunne mærke værdierne Stine Bosse talte om at have hjertet – og værdierne – med på arbejde.

Regler er overflødige, hvis værdierne er på plads. For så kan medarbejderne agere ud fra værdierne, i stedet for at have faste regler og procedurer. Det var et af budskaberne fra tidligere koncerndirektør i Tryg, Stine Bosse, der i dag besidder en lang række af bestyrelsesposter. »Hvis medarbejderne siger, at I mangler regler, så er det ofte et udtryk for, at man ikke har været grundig nok med værdiarbejdet. Værdierne skal være så indarbejdede, at medarbejderne kan agere intuitivt,« sagde hun blandt andet, og slog dermed fast, at man ikke kan mene sine værdier nok. »Værdierne skal kunne mærkes. I skal kunne mærke i maven og hjertet, hvis noget strider imod jeres værdier.« Hun talte samtidig for, at man kun skal arbejde med værdier, hvis man vil tage dem alvorligt og føre dem ud i livet. »Der skal handles så værdierne udleves, og de skal betyde så meget, at det af og til kommer til at gøre lidt ondt at stå fast på værdierne. Ellers er der noget galt.« •

Syngende afslutning på generalforsamlingen Stemningen fik et løft, da dirigenterne Steffen Pedersen og Tine Engel Kjøller afsluttede generalforsamlingen med en sang, hvor de ærgrede sig over at måtte slippe de mange deltagere. Sangen sluttede med: I vor`s hoveder er vi nødt til at stopp`, men vor`s hjerter kan ikk` gi` jer op.

Efterskolen · 15. marts 2017

33

Årsmøde

2017

Årsmødereportage

De kom med alt, hvad der var dem

Rasmus Skov Borring havde gennem en ven fået fat i en af Jens Rosendals tekster, som ingen endnu havde sat musik til. Han kontaktede den vestjyske digter, og siden har de arbejdet sammen om nye sange og har afholdt en række sangforedrag, som det der afsluttede Efterskoleforeningens årsmøde 2017.

34

Efterskolen · 15. marts 2017

En bænk med udsigt over vadehavet, en tur til New York, John Lennon, Verdensuniversitetet i Thy, en turne i Californien og en fødselsdag fejret med et klaver i vandkanten. Årsmødedeltagerne blev ført vidt omkring, da digteren Jens Rosendal på 84 år og komponisten Rasmus Skov Borring på 34 afsluttede årsmødet med et sangforedrag.

Lange og rungende klapsalver mødte de to i samme øjeblik, de gik på scenen.

De fortalte om, hvordan deres samarbejde var kommet i stand og om, hvor inspirationen til de forskellige sange er kommet fra.

Jens Rosendal er den nulevende kunstner, der har flest sange i højskolesangbogen og har blandt andet modtaget JyskeVestkystens kulturpris. Ved sangforedraget præsenterede de to kunstnere både sange, som de tidligere har skrevet hver for sig og nogle af dem, de har lavet sammen.

Da forsamlingen istemte ”Du kom med alt, hvad der er dig” rejste alle sig, og de resterende sange blev afsunget stående og med en kraft, der omfavnede de to på scenen. »Man sidder jo i værkstedet og gør sig tanker om en sang, men det er jo, når sangene synges i fællesskab, at man virkelig opdager, om de fungerer,« sagde Rasmus Skov Borring. •

Noter

Naturvejleder til alle skoler Friluftsliv

Fremover kan alle efterskoler få glæde af naturvejlederordningen. Efterskoleforeningens bestyrelse har besluttet at afskaffe kontingentet til ordningen, således at ordningen fremover er et tilbud til alle efterskoler.

»Alle efterskoler arrangerer mange former for aktiviteter, hvor naturen indgår, for eksempel i intro- og outrodage, i den faglige undervisning eller i skolens valgfag.

Derfor mener vi, at alle efterskoler skal have mulighed for at få kompetent rådgivning på området,« mener Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

Der er nedsat et friluftsudvalg med bestyrelsesmedlem Morten Budde som formand. Én af udvalgtes første opgaver har været, at udarbejde forslag til sikkerhedsprocedurer ved aktiviteter som for eksempel cykling, alpint skiløb, kanosejlads med videre, som skolerne kan tage til sig eller selv udvikle på. Skabelonerne forventes færdige ultimo marts.

Mere på www.efterskoleforeningen.dk – under indsatsområder og udviklingsprojekter.

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Vil du med i bladudvalget?

Sparring

Vil du gerne være med til at præge, hvad der står i Efterskoleforeningens fælles blad til alle medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og andre aktører i skoleformen?

Bladudvalget mødes to gange om året.

Vil du høre mere om arbejdet, er du velkommen til at kontakte redaktør Torben Elsig-Pedersen, tlf. 40945740, torben@magasinhuset.dk

OBS!

Lige nu 4 å rs “OMKOSTN INGSGARA NTI” UDEN merp ri s og UDEN s erviceaftale !

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Efterskolen · 15. marts 2017

35

Debatpanelet

Indspark

Af Carsten Petersen, forstander på Oure Efterskole og medlem af skoleledelsen

Se verden i øjnene Myndige, ansvarlige verdensborgere og FN´s 17 verdensmål som pædagogisk retningsgiver Efterskolernes og de øvrige frie skolers eksistensberettigelse er, at de lever i kraft af en vision og en pædagogisk idé – at de hver for sig har en ganske særlig mission. Der er vel at mærke ikke tale om et fælles grundlag og program for alle de frie skoler eksempelvis betegnet som et grundtvig-koldsk skolesyn eller alt mulig andet.

Det unikke ved den danske friskolelovgivning er jo netop, at skolerne er frie, og at de hver for sig skal gøre rede for deres pædagogiske projekt og værdigrundlag. Det giver den enkelte skole en identitet og en indre sammenhæng, der forhåbentligt ansporer til fortløbende refleksion og debat om udviklingen af skolen og dens pædagogik.

Vi har i Oure formuleret et dannelsessyn, der sigter på udvikling af myndige og ansvarlige mennesker og verdensborgere. Det er udtryk for, at vi til stadighed skal vurdere vores pædagogiske praksis i lyset af denne vision. Et dannelsessyn, der er inspireret af den europæiske oplysningstænkning, der har sat menneskerettigheder og det enkelte individs betydning og suverænitet i centrum.

Det er hele tiden nødvendigt at opfinde og formulere nogle løftestænger, der kan gøre de pædagogiske visioner håndterbare for lærere og elever. Vi har brugt formuleringen af en fælles Oure-læseplan til et sådant redskab. Vi har ligeledes en fælles projektuge om året, hvor hele skolen beskæftiger sig med nutidens og fremtidens globale udfordringer. Vi har udviklet et konkret samarbejde og co-læringsprojekt med en kenyansk skole beliggende i Nairobis slumområde. Skolens spisehus har ligeledes gjort spørgsmålet om bekæmpelse af madspild og bæredygtighed til et konkret projekt, der støtter et driv36

Efterskolen · 15. marts 2017

husprojekt på den kenyanske skole.

Alle disse erfaringer er nu samlet i tre bogudgivelser, senest med udgivelsen af bogen ” Se verden i øjnene”. En konkretisering af hvordan globaliseringens nye udfordringer og muligheder kan benyttes konkret og håndgribeligt i en skolehverdag, med vores unge mennesker som skabende og reflekterende medspillere.

FN’s mål og skoledagen Globaliseringen er mere end nogensinde på godt og ondt ifølge vores opfattelse tidens helt centrale spørgsmål. Vi har derfor fremadrettet valgt at gøre FN´s 17 verdensmål til en central størrelse i forhold til de kommende års pædagogiske udvikling på skolen. Spørgsmålene om menneskerettigheder, om global bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab vil således blive centrale elementer i den daglige pædagogiske virksomhed.

Det er selvfølgelig en udfordring for skolens ledelse og for alle ansatte at gøre FN´s verdensmål til en virkningsfuld pædagogisk løftestang for skolens værdigrundlag og pædagogik. Det afgørende er en fælles vilje og forståelse for betydningen af en sådan fælles platform.

Efterskoleformens største værdi og effekt kommer til udtryk, når eleverne møder en skole og alle dens ansatte, der har en fælles vision og mission. I den sammenhæng er bæredygtig global udvikling og globalt medborgerskab tidens største udfordring. • DEBATPANEL: Engagerede efterskolefolk vil fremover bidrage med synspunkter i Efterskolens debatpanel.

Scandinavian Congress Center Aarhus 26. - 27. april 2017

Følg os Faceboopå og Twitt k er

7794 - jyst

KOM GRATIS IND Registrér dig på skolemessen.dk inden 4. april og deltag i konkurrencen om hotelophold.

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 Efterskolen · 15. marts 2017

37

Debat

Dannelse

Gør håndværksfag til dannelsesfag

Erik Lindsø Forfatter, foredragsholder og højskolemand.

Han har bl. a. været forstander på Rønshoved Højskole og er nu tilknyttet Rødding Højskole. Han er far til seks - tre af dem har været på efterskole og tre vil komme det. Se www.folkeakademiet.dk

Historisk erfaring er god at have med sig. Jeg kunne ønske mere historik i debatten om uddannelse, specielt i de verserende tiltag for at gøre håndværksfag mere attraktive, så flere elever søger erhvervsuddannelser.

I 1960'erne og 70'erne var det forbundet med større prestige at blive håndværker, og man var lykkelig, når man fik en læreplads. Jeg er årgang 1954, og jeg husker min jubel, da jeg fik læreplads som radiomekaniker hos Radio Christensen i Ålestrup. At blive tømrerlærling hos Tømrer Christiansen i min barndoms landsby i Himmerland var det største, man kunne opnå – og mange ville alene af den grund være tømrer. Det ville jeg også, men jeg var en af de mange, der ikke fik en plads hos ham. Tømrer Christiansen var lig med både status og ypperligt håndværk. Christiansen var også lig med dannelse, fordi han var vidende og favnende udover håndværket, og derfor som god håndværker også sad i råd og bestyrelser.

Tømrer Christiansen var en mand, vi var stolte over, og for mange i min skoletid var han et idol og et pejlemærke for en sikker fremtid.

Jeg kom på Borremose Ungdomsskole og gik der i tre år, hvor håndværksfag havde høj status, og vi kunne vælge fag som metalsløjd, træsløjd, landbrug, landmåling, mekanikerværksted (hvor vi både kørte i gamle biler ude på marken og reparerede vores knallert), elektronik, radioteknik m.v. Det var her, min interesse for radiofaget blev vakt. Lærerne i disse fag var selv af faget. I alle fagene lærte vi at bruge redskaber. Jeg lærte f.eks. at svejse, reparere ledninger og bruge landmålerudstyr. Min efterskole har taget navneforandring og hedder i dag Borremose Erhvervsefterskole. Jeg ved ikke, hvordan det går den, men jeg tror, det er en historisk arv, der har fået den til at satse på det erhvervsrettede.

Fra min egen efterskoletid husker jeg disse mange håndværkerfag som dannelsesfag. Hvorfor? Fordi de gav os selvværd, stolthed, praktisk indsigt og forbundethed med en tradition, der rækker ud over os selv. Carl Madsen var uddannet snedker og underviste i fagene. Han havde

38

Efterskolen · 15. marts 2017

boet i Tanzania og var etnografisk interesseret, og når vi høvlede og snedkerede, fortalte han om de afrikanske håndværkere – og om at smeden er den ældste håndværker, og han findes i alle kulturer. Jeg tænker på alle disse historier hver gang, jeg selv står og laver et stykke håndværk i huset, jeg bor i.

Jeg vil foreslå, at man tager den håndværkertradition, som mange efterskoler en periode var bærere af, op igen. Netop nu, hvor alle snakker

En håndværker, der kan spille musik, male og danse, bliver en bedre håndværker!

Erik Lindsø dannelse, og hvor nogle ser dannelsesperspektivet truet, foreslår jeg helt konkret, at efterskolerne gør håndværksfag til selvfølgelige dannelsesfag. Så de bliver til en del af den dannelse, vi er enige om er en nødvendig del af skole og uddannelse. Det vil også højne erhvervsfagenes status.

Det kan sagtens ske, uden at man sætter gode kreative og ekspressive fag overstyr, som mange skoler i dag slår sig op på. En håndværker, der kan spille musik, male og danse, bliver en bedre håndværker! En håndværker, der kender til gode historier, bliver en bedre håndværker. Ligesom en akademiker, der kan sætte en lampe op og selv kan lappe sin cykel, er en bedre akademiker.

Den bedste lærer i min børneskole var lære Ib, der var fantastisk til at fortælle nordiske myter.

Jeg var for et par år siden sammen med gamle klassekammerater. En af dem, Oluf, der var umulig i skolen, men som siden blev murer og i

Debat

dag har egen stor cementvirksomhed, der laver fliser, gylletanke m.v. Vi mindedes Ib, og det undrede mig, at Oluf i den grad blev glad ved mindet om de nordiske myter. Jeg spurgte, hvad det var, der for ham var så godt ved de myter. Han svarede: "Jeg aner det ikke, men de virker endnu."

I mit univers er det en utålelig tanke, at omdrejningspunktet for elevernes læring nu skal være rendyrket vold.

Jeg måtte droppe min læreplads som radiomekaniker, fordi jeg er farveblind, og jeg blev senere lærer og akademiker (religionsvidenskab). Sådan en af slagsens, der kan svejse, lodde og - som jeg netop har gjort - skære en dør til og sætte en låsekasse i. Jeg har en håndværksmæssig dannelse med mig, som har virket. Håndværksfag i min efterskoletid og i min opvækst har lært mig respekten for håndværk, men vigtigst har disse fag lært mig betydningen af faglig stolthed.

Hannah Arendt skelner mellem anerkendelse og vedkendelse. I dag higer vi efter anerkendelse. I den faglige stolthed ligger indbygget en vedkendelse.

Det er vigtigere, at man vedkender sig faget, mere end at man får mesters anerkendelse. Det er det, som et godt håndværk kan lære os. Når vi til at vedkende os faget, giver det os stoltheden ved faget som gevinst – og hermed en oprejsthed i livet. Jeg tror, at de nordiske myter hjalp Oluf til sin håndværksmæssige stolthed. Ligesom en håndværksmæssig dannelse har hjulpet mig til finde ud af, hvad akademisk stolthed er.

Fik vi igen givet håndværksfag status som dannelsesfag, kunne vi igen få fagfolk på tværs af faggrænser til at snakke sammen – i en samfundssamtale, som vi trænger til at få nuanceret og gjort til andet og mere end en cand. polyt.-samtale suppleret af, hvad velmenende og dygtige tænketanke og allehånde kommentatorer sætter i søen.

Vi trænger til jordnærhed i debatten.

Det er det, historien kan give os: Vi har kunnet. Derfor kan vi også igen. Efterskolerne bærer rundt på denne erfaring.

Se at få den aktiveret. •

Læserbrev

Hans Jochimsen

E-sport med vold, mord og voldtægt Hans Jochimsen forstander Ladelund Ungdomsskole

Ifølge ”Efterskolen” i januar er e-sport på fremmarch. En ekspert udtaler, at det kan løfte læringen. Det er da muligt, at det er en af gevinsterne ved de omtalte skydespil. Og så skal vi da have dem?

Nu tilhører jeg så den generation, der ”rynker på næsen”, hvilket forhåbentlig ikke kun de håbløst gammeldags gør. Jeg gør det nemlig ikke udelukkende, fordi jeg er gammel. Jeg gør det også, fordi jeg tillader mig at stille spørgsmålstegn ved den åbenbart uhæmmede accept, artiklerne vidner om, og som man ofte møder, når der er tale om IT i undervisningen.

Jeg ser på billederne, at der bl.a. er tale om spillene Grand Theft Auto og Counter Strike. Spil, der i høj grad bygger på røveri, mord og voldtægt. Og det er da nytænkning i vores skoleverden.

I mine indrømmet mange år i efterskolen har vi altid beskæftiget os med værdier. Hvad ville vi give vore unge med i deres videre færd? Det var værdier som tro, håb og kærlighed, nærvær, fællesskab, hjælpsomhed osv.

I mit univers er det en utålelig tanke, at omdrejningspunktet for elevernes læring nu skal være rendyrket vold. Og nej, jeg tror ikke, at disse unge spillere ender som massemordere og børnemishandlere. Men hvis vi forestiller os, at vi alle lever et sted mellem gud og fanden, er det nærliggende at tro, at vi med disse nye dannelsesidealer rykker i det mindste en smule nærmere fanden.

Måske spiller det godt ind i tidsånden, men er det også et godt udgangspunkt for dannelsen af et humanistisk, demokratisk menneskesyn? Næppe. • Efterskolen · 15. marts 2017

39

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Bedst sammen med andre Nyvalgt bestyrelsesmedlem Stine Bossen trives bedst i et dynamisk samarbejde.

Hun kan lide at udfordre rammerne og udvikle nyt sammen med andre. Dannelsesprojektet er vigtigt for hende, mangfoldigheden nødvendig, og de unge skal klædes på fagligt Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Stine Bossen, som på årsmødet blev valgt ind i Efterskoleforeningens bestyrelse, arbejder på niende år på Vejle Idrætsefterskole. Da hun startede, var skolen kun et år gammel. Hun har således været med til at bygge en ny skole op fra bunden, og det har været en fantastisk oplevelse. »Plejer har vi jo ikke kendt. Det meste har været nyt, og jeg tror, at det har været med til at præge mig, så jeg er god til at stille spørgsmål til rammerne og afprøve, hvad de kan holde til,« siger hun og forestiller sig, at det kan være værdifulde kompetencer i arbejdet i den ny bestyrelse. Hun glæder sig til samarbejdet og peger på, at det netop er i samarbejdet, hun fungerer bedst. »Der er ikke tvivl om, at man får mest ud af mig, når samarbejde er på programmet,« siger Stine Bossen. Hun har altid været nysgerrig, arbejdsom og haft blik for detaljerne, er dedikeret og loyal, og hun var ret tidligt klar over, at hun ville være efterskolelærer.

Fællesskabet gjorde indtryk Stine Bossen havde gennem en moster, der var efterskolelærer, hørt om skoleformen og været med mosterens efterskole på skitur. Da hun selv kom på efterskole, blev hun fascineret af det tætte forhold mellem lærer og elev og

40

Efterskolen · 15. marts 2017

tænkte, at efterskolelærer lige var et job for hende. På efterskolen fik hun også skudt en række fordomme i sænk i forhold til, hvordan hun tænkte om andre grupper af unge. Det gik op for hende, at det man er fælles om ikke afhænger af ens baggrund, og at alle har noget at bidrage med. »Det var stærkt at opleve fællesskabet og mangfoldigheden på efterskolen, og jeg ville gerne være med til at give andre unge den samme oplevelse,« siger det nye bestyrelsesmedlem og tilføjer, at hun dog lige skulle have et sabbatår, tage en HF, og gennemføre en dannelsesrejse til østen, inden hun tog en lærereksamen på Silkeborg Seminarium. »Jeg valgte Silkeborg Seminarium, fordi jeg havde hørt, at de lagde meget vægt på fagligheden,« siger hun.

Fagligheden er vigtigt »Jeg lægger stadig vægt på fagligheden, men selvfølgelig i kombination med dannelsesprojektet. De to ting hænger sammen,« siger Stine Bossen. Hun finder det vigtigt, at efterskolerne klæder de unge på til deres videre uddannelse, og det gælder både i forhold til den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling. »Jeg vil gøre mit allerbedste for at stå mål med folkeskolen. Det går jo

Jeg synes også, det er vigtigt, at foreningen fokuserer på de ansattes kompetenceudvikling.

godt i forhold til 10. klasse, men jeg ser gerne, at vi bliver bedre til også at sikre, at 9. klasse på efterskolen kan matche grundskolernes tilbud,« siger hun og peger på, at efterskolerne selvfølgelig skal udnytte de muligheder, den frie skoleform giver for at arbejde med fagligheden på mange forskellige måder. Hun vil gerne bringe et større fokus på det faglige ind i foreningens arbejde.

Med i tænketanken om arbejdstid »Jeg har tidligere deltaget i foreningens tænketank om arbejdstiden. Det var interessant, og jeg kunne godt tænke mig at følge op på det arbejde,« siger Stine Bossen. Hun synes, det er vigtigt, at den enkelte skole finder sin egen måde at gøre det på, og at arbejdstiden ikke kommer til at stå i vejen for skolernes udvikling. »Det er muligt, at det er faldet på plads rundt omkring, men jeg kunne godt tænke mig at være med til at undersøge, om det fungerer tilfredsstillende på skolerne, både for ledere, elever og lærere,« siger hun.

Kompetenceløft nødvendigt »Jeg synes også, det er vigtigt, at foreningen fokuserer på de ansattes kompetenceudvikling,« siger Stine Bossen.

Hun er stærk tilhænger af de initiativer,

der er taget omkring det sociale charter, men tror at det bliver nødvendigt at give de ansatte et kompetenceløft, hvis de skal kunne håndtere nye grupper af elever. »Det kan være flygtninge der skal integreres, det kan være elever med ADHD eller Aspergers. Foreningen skal overveje, hvordan vi kan tilbyde kurser og erfaringsudveksling, så vi kan løfte de nye opgaver kvalificeret,« siger hun.

Det fælles før den enkelte skole »Det er vigtigt, at vi hele tiden arbejder for skoleformens eksistensberettigelse, beskriver hvorfor vi er uundværlige og fastholder mangfoldigheden, så vi bliver hele Danmarks efterskole,« siger Stine Bossen. Hun tror, det kalder på en økonomisk omfordeling, og synes i den sammenhæng, at hensynet til det, der er fælles for skoleformen, godt må fylde mere end hensynet til den enkelte skole. »Det bliver spændende diskussioner frem til næste års årsmøde, men jeg er sikker på, at vi finder en løsning,« siger hun.

Et større perspektiv »Nu har jeg længe været optaget af min egen skole. Jeg vil gerne se det i et større perspektiv og arbejde for hele skoleformen,« siger Stine Bossen. Hun er sikker

på, at hun kan bidrage til samarbejdet.

Kan være med til at kvalificere diskussionerne, stille undrende spørgsmål og udfordre rammerne. Hun er klar til at yde den nødvendige arbejdsmængde og ser efterskolen som en helhed, hvor alle involverede løser vigtige opgaver. »Jeg synes, helheden er vigtig, og jeg er god til at se tingene fra alle perspektiver,« siger hun og fortæller, at hun selvfølgelig har clearet sin deltagelse i bestyrelsen både med arbejdspladsen og hjemme.

Fodbold og kajak 35 årige Stine Bossen er gift og har to døtre på fem og to. Når ikke hun er på arbejde eller optaget af at få familien til at fungere, løber hun ture i skoven og besøger ind imellem et fitnesscenter. »Egentlig er jeg fodboldspiller, men har ikke haft tid til det de senere år. Jeg regner dog med at skulle i gang med noget old girls bold inden for den nærmeste fremtid« siger hun og fortæller, at hun bor tæt på vandet i Bredballe ved Vejle. Og det vil hun gerne benytte sig mere af. »Jeg har lovet mig selv, at jeg skal sejle havkajak inden jeg bliver 40, og det når jeg helt sikkert,« siger hun. •

Efterskolen · 15. marts 2017

41

Kalender

Kurser og møder

Inklusion med IT

Internationale læringsmiljøer

For undervisere af elever med læse- og skrivevanskeligheder. På dette kursus lærer du blandt andet, hvordan iPads og iPhones kan bruges som supplement i den daglige undervisning, hvordan du gør eleven prøveklar mht it-redskaber og bliver klog på relevante digitale undervisningplatforme.

Tid: 21. marts kl. 10:00- 14:30 Sted: Vrigsted Efterskole Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde og Efterskoleforeningen

Hvordan kvalificeres verdensborgerskab og den internationale dimension på efterskolen?

Tid: 9. maj kl. 09:00- 16:00 Sted: Eisbjerghus Efterskole (Middelfart) Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. maj, 2017

Arbejdsmiljøuddannelse den obligatoriske Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse”.

Tid: 4. april - 6. april Sted: Odense Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Konference om bedre læring for unge ordblinde Velkommen til spændende oplæg, erfaringsudveksling, foredrag og et stort udbud af workshops om læring, læse- og skriveteknologi, innovativ brobygning og meget mere. Konference med fokus på vidensdeling blandt undervisere og andre fagpersoner med tilknytning til unge ordblinde.

Tid: 20. april kl. 09:00- 15:30 Sted: Gylling Efterskole Arrangør: Ordblindeefterskolerne i samarbejde med Huset Jandorf

Se flere kurser på efterskoleforeningen.dk 42

Efterskolen · 15. marts 2017

Broen mellem efterskole og erhvervsuddannelse

Konference En dag med fokus på viden om god brobygning, meningsfulde oplevelser i brobygningen og rekruttering til erhvervsuddannelserne.

Tid: 9. maj kl. 10:00- 16:00 Sted: Tietgen Handelsgymnasium, Odense Arrangør: Efterskoleforeningen m.fl.

Tilmeldingsfrist: 19. april, 2017

Vejledning i efterskolen (Diplommodul) - kostskolepædagogikkens særlige muligheder. Introduktion til PD-modulet den 28. august 2017 og 2 internater den 27.09.29.09.2017 og den 6.11.-7.11.2017.

Tid: 28. august Sted: Den Frie Lærerskole i Ollerup

Konference - Kreativitet og dannelse Årets udgave af konferencen er en fantastisk mulighed for inspiration, input og dialog for dig, der brænder for kreative processer, faglighed og (ud-)dannelse.

Gennemgående figur er Lene Tanggard, professor i pædagogisk psykologi, Institut for kommunikation, Aalborg Universitet, som med hendes tanker om kreativitetens vilkår kitter dagen sammen.

Tid: 28. september kl. 09:30- 16:00 Sted: Campus Carlsberg, København V Arrangør: Det Kreative Skolenetværk Tilmeldingsfrist: 28. august, 2017

Basiskursus for nye vejledere i Efterskolen Efterskolens vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre.

2 internater den 4.10.-6.10.2017 og den 29.11.-1.12.2017.

Tid: 4. oktober - 6. oktober Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2017

Hands on international cooperation Kvalificer skolens internationale fokus, rejserne samt den internationale dimension i undervisningen. Fire dages seminar om den internationale dimension - heraf to dages kontaktseminar sammen med lærere fra hele Europa.

Tid: 13. november - 16. november Sted: Riga, Letland Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2017

Efterskolebestyrelseskursus Kom og vær med til et par spændende dage sammen med mange andre bestyrelsesmedlemmer fra alle landets efterskoler. Der er både politiske- og faglige input samt en masse erfaringsudveksling og sparring med andre bestyrelsesmedlemmer.

Tid: 29. september kl. 15:00 - 30. september 13:00 Sted: Frøslevlejrens Efterskole Arrangør: Bestyrelsesudvalget under efterskoleforeningens region syd samt Efterskoleforeningen

Er du træt af at rette opgaver?

Så lad da vær’! Prøv vores interaktive og selvrettende opgavesystem ...

Clio Træningsøvelser Clio Evalueringsopgaver

Clio Prøver

Prøv gratis på clioonline.dk

KRONIK

Internationalt

Hvad er et internationalt læringsmiljø?

Udenlandske lærere på skolen og rejser, hvor eleverne ikke bare er turister, men arbejder sammen med unge fra andre kulturer, kendetegner et internationalt læringsmiljø eleverne lærer at arbejde sammen med nogen, der ikke ligner dem selv. De bor, spiser, leger, dyrker sport og har fælles oplevelser sammen med jævnaldrende fra et andet land. Det kan være grænseoverskridende at spise fremmed mad, og varmen kan være uudholdelig. Det kan kulden så også, siger de indiske udvekslingselever.

Det er efterskolernes force, at eleverne kan være sammen 7-24, og at lærerne både kan tilrettelægge styrede aktiviteter og frit samvær i forbindelse med udvekslinger. Det er netop denne blanding af formel, nonformel og informel læring, som giver det store læringsudbytte. De oplevelser, som eleverne får under en efterskoleudveksling i 15-16 års alderen, vil aldrig siden kunne gentages. Heller ikke selvom de senere bliver Erasmusstuderende eller kommer til at arbejde i udlandet.

Tekst: Tove Heidemann

På nogle skoler kan man se det, allerede når man ankommer. Der er andre flag oppe end Dannebrog. Der hænger plakater og postkort fra udenlandske destinationer i klasseværelserne. Der bliver snakket på et andet sprog end dansk hen over frokostbordene. Altså må der være en udvekslingsklasse på besøg.

Det er en udfordring for de danske elever. De skal være værter for deres udenlandske kammerat, kunne tale med dem, selvom begge parter måske har et lidt vaklende engelsk. De skal få dem til at føle sig godt tilpas, have gæsten med hjem i weekenden og organisere nogle gode oplevelser. Men det er det, man lærer af, siger lærerne.

Der er stor forskel på, om en skole satser på læring gennem mødet med det ukendte og udfordringer eller på ”hjemlighed” og forudsigelighed. Det er en grundlæggende kulturforskel.

Den skole, der har tryghed og kendthed som grundlæggende værdier, vil få vanskeligt ved at udvikle et internationalt læringsmiljø – men så må den satse på noget andet.

Rejserne skaber læring For eleverne (og deres forældre) er de største internationale oplevelser formentlig deres egne rejser. Det at de kommer steder hen, hvor de aldrig ville komme som rygsækrejsende eller charterturister. Rejsens formål er ikke kun at se og opleve et fremmed land og en fremmed kultur, men nok så meget at 44

Efterskolen · 15. marts 2017

Den skole, der har tryghed og kendthed som grundlæggende værdier, vil få vanskeligt ved at udvikle et internationalt læringsmiljø.

Tove Heidemann

Mobile lærere Det styrker det internationale læringsmiljø, at lærerne også er mobile. De leder naturligvis udvekslingerne, men derudover kan de deltage i kurser og studieture i udlandet bl.a. finansieret af Erasmus+. De kommer hjem med nye ideer og netværk. Udenlandske lærere på skolen er guld værd. De udenlandske lærere, som er ansvarlige for deres elever, er der ganske vist kun i kort tid, men man kan få en aftale med nærmeste læreruddannelse om at få udenlandske Erasmusstuderende i praktik, eller man kan bestille en undervisningsassistent for flere måneder.

Pædagogik

Internationalt

Efterskolernes forskellige rammer for det internationale læringsmiljø

Mangfoldighed i form af lærere og elever med en anden national baggrund modvirker etnocentrisme. Det at man opfatter sin omverden – politisk, kulturelt og religiøst – ud fra sin egen. Og at ens egen vel at mærke er den rigtige.

De andre er forkerte, mærkelige, måske endda farlige.

Det er lige netop den type forestillinger, vi gerne vil undgå at vores elever udvikler. De skal blive åbne, nysgerrige, fordomsfrie, empatiske. De skal kunne se en sag fra flere sider, de skal kunne sætte sig i andres sted. Det er ikke det samme som at forkaste den nationale baggrund man selv har, måske tværtimod. Når man lærer om andre, bliver man også bevidst om, hvad der er værd at bevare og styrke i ens egen kultur. ”Et internationalt læringsmiljø bidrager til at højne den faglige kvalitet og de internationale kompetencer og netværk hos studerende.” Øget indsigt gennem globalt udsyn 2013 ”Viden om andre lande, sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse er væsentlige for at deltage aktivt i et samfund præget af globaliseringen. Det er grundlæggende kompetencer, som de unge skal have allerede i folkeskolen”. Fremgang, fornyelse og tryghed (Globaliseringsstrategien) 2006. •

Tove Heidemann er formand for Eisbjerghus Internationale Efterskole og tidligere head of international relations på UC Syddanmark.

På efterskolerne er der stor forskel på, hvordan rammer og dagligdag på den enkelte skole har fokus på elever med en anden kulturel baggrund end dansk. Flere og flere efterskoler har i dag internationale elever på skolen og det i et sådant antal, at enkelte skoler har ændret skolens hverdagssprog til at være bilingual (dansk/tysk, dansk/engelsk eller dansk/tyrkisk). Det betyder også at flere og flere skoler ansætter internationale lærere, som ikke blot taler forskellige sprog, men som har netop den kulturelle baggrund, som skolen søger, for at kunne matche større grupper af elever med samme kulturelle baggrund.

Galtrup Musik- og Idrætsefterskole:

Et mangfoldigt skolesprog Tekst: Maj Blazejewicz

På Galtrup Musik og Idrætsefterskole er ca. en 1/3 af eleverne tosprogede. De kommer fra alverdens lande og med alverdens baggrunde, fra vidt forskellige kulturer og har meget forskellige forudsætninger for at gå i skole i Danmark. Dog er der altid mange elever fra Grønland. I løbet af året har vi desuden altid udenlandske lærerstuderende i praktik og besøg af unge udvekslingsstuderende.

Skolens sprog er derfor mangfoldigt, både når det kommer til talesprog og kulturelle sprog. Det arbejder vi aktivt med på alle tider af døgnet. Fokus på sprog er vigtigt. Ikke kun i de boglige fag, men også når skolens praktiske opgaver skal klares, når der snakkes over en kop the, eller når der bare skal laves lidt fis mellem lærere og elever. Personalet skal turde at spørge ind til elevens sprog, dumme sig på andre sprog, huske at gentage beskeder og undgå sproglige faldgruber, og ikke mindst skal de acceptere at der tales mange sprog i huset, som de voksne ikke nødvendigvis forstår. Det er vigtigt for os, at alle på Galtrup er stolte af vores skoles blandede kultur, vores mange sprog og vores floks store diversitet. Det skal være en styrke, vi kan bruge aktivt i hverdagen.

• Efterskolen · 15. marts 2017

45

Pædagogik

Internationalt

Billederne stammer fra det internationale skolemiljø på henholdsvis Galtrup Efterskole og Eisbjerghus Internationale Efterskole

Skals Efterskole:

Det internationale er et dannelsesprojekt Tekst: Vicky Ehrenreich

På Skals Efterskole ønsker vi at tiltrække internationale elever, fordi de kan være med til, at alle på skolen sammen kan udvikle mere af den nysgerrighed og åbenhed for ”det andet”, som er så vigtig i vores dannelsesprojekt med de unge. Det at være blandt andre der umiddelbart ikke ligner en selv, ja blot forventningerne om, at den anden er anderledes, øger kvaliteten af interaktion, mellem mennesker. Du lægger mærke til mange flere ting hos partneren, fordi du forudsætter forskellighed i mødet. Det kræver kreativitet og nytænkning for at sikre sig, at man bliver forstået. I samarbejdet mellem eleverne gør de sig mere umage for at opnå en enighed, uanset om det er at moppe gulvet på etagen, eller være fælles om en præsentation i klassen. Når man tør se sig selv med andres øjne giver

_

SKOLEREJSER

TRYGGE RAMMER FOR STORE OPLEVELSER ”Vi har valgt Unitas Rejser, fordi det er hos dem, vi får mest kvalitet for pengene... jeg oplever, der er godt styr på det hele, og der er taget hånd om alt for os”.

Forstander Jesper Wedel, Husby Efterskole

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste adventure rejse? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Norge

Krakow

Harzen

Spindl

Toscana

Winterberg

fra kr. 1.015

fra kr. 1.425

fra kr. 1.475

fra kr. 1.495

fra kr. 1.595

fra kr. 1.625

_

Patrick S. Jacobsen Gruppeafdelingen

46

Efterskolen · 15. marts 2017

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk

det udviklingsmuligheder – hvorfor gør jeg som jeg gør, eller skal jeg gøre det anderledes?

Eleverne på Skals Efterskoler siger: Anders Hagen: ”Det giver muligheder for at se ting fra andre perspektiver og giver dig en lyst til at træde et skridt tilbage og tænke over tingene fra deres synsvinkel.”

Anne Kirstine Jeppesen: ”For example, if you meet someone who is different from you, it can be quite an eye opener and you´ll think ”oh, you can be like that… I didn´t know.”

Cecilie Susgaard Bomholt: ”Det at vi er forskellige, gør os mere modne.”

Asbjørn Thykjær Højrup: ”For mit vedkommende, har forskellighed gjort mig mere modtagelig overfor nye ting.”

Sofie Primdal Toft: ”Man bliver inspireret.”

Emilia Nejsborg Larsen: ”Vi oplever alle noget forskelligt og ser på tingene forskelligt, så vi bliver nødt til at få hjælp fra hinanden, for at se hele vejen rundt om jorden.”

Therese Rübner-Petersen: ”Man accepterer andre som de er og lærer at fungere med folk, man tidligere ikke vil have troet, man ville fungere med.”

Anna Kirstine Jeppesen: ”Kills any ideas we other students have about their culture or country.”

Cecilie Susgaard Bomholt: ”Man lærer af hinanden og om hinanden. Den der kommer fra udlandet skal man tage ekstra godt imod, da hun ikke kan dansk. På den måde udvikler man sig.”

Ellen Borg: ”Having diversity in forms of languages and nationalities, also helps wanting to learn more languages.”

Ranum Efterskole College:

Lærer os selv at kende i mødet med den fremmede Tekst: Olav Storm

Det, der skaber det internationale miljø, er samspillet mellem elever fra mere end 16 nationaliteter, lærere fra 9 nationaliteter på skolen i hverdagen og det, at vi 8 gange i løbet af skoleåret har besøg af 12-24 unge fra bl.a. Kina, USA, Thailand, Malaysia, Frankrig og Italien. Godt 100 ud af skolens 430 elever er udenlandske og dansk/udenlandske unge.

Vi lægger vægt på at være én efterskole for alle uanset sprog og nationalitet – for hele verden. Det er vores erfaring, at et internationalt skolemiljø ikke kan dikteres af, at alle skal tale engelsk, men at man skal give plads til, at man taler det sprog, der giver mening i relationen. Vi kalder det sindelagssprog.

Det er ligeledes vigtigt, at undervisningen er tilrettelagt, så de udenlandske unge også udfordres fagligt. Vi blander danske og udenlandske elever i alle fag.

Hvert skoleår får vi besøg af 3-4 frivillige kulturlærere igennem udvekslingsorganisationer og European Voluntary Service. Kulturlærerne underviser ikke, men indgår i skolens • Efterskolen · 15. marts 2017

47

Pædagogik

Internationalt

Seminar om internationalt læringsmiljø Sted: Eisbjerghus Internationale Efterskole, Nørre Aaby Tid: Tirsdag den 9. maj 2017 Tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/kurser Efterskoleforeningens internationale udvalg ønsker med seminaret at kvalificere og se på hvordan efterskoler på vidt forskellige måder skaber internationale læringsmiljøer til gavn for alle skolens elevers tilegnelse af interkulturelle kompetencer.

hverdag og bidrager til at f.eks. franske, spanske og asiatiske elever får mulighed for at bruge deres modersmål.

Det er i mødet med den anden fremmede, at vi lærer os selv at kende som danskere og som borgere verden.

Det at være en international efterskole kræver et godt fundament i kollegafællesskabet, skolens værdigrundlag og pædagogiske praksisser. Når forskellige kulturer blandes åbnes Pandoras æske for forskellige læringskulturer, forældresynspunkter, opdragelses- og samværsformer, samt måder at håndtere pædagogiske udfordringer på skolen. Det er imidlertid vores erfaring, at jo mere vi som skole turde og satsede på kulturel mangfoldighed ved at blande eleverne og anerkende flere sprog, jo bedre forståelse og accept viser eleverne for hinanden, og samlet set er skolens læringsmiljø og elevernes trivsel socialt blevet styrket betydeligt. Det er med andre ord afgørende for det internationale miljø, at det er en præmis i hele efterskolens virke, og at det har afsæt i skolens værdigrundlag.

Eisbjerghus Internationale Efterskole

Portugisisk lærer gav sparring Tekst: Lotte Fabrin

I august havde vi en portugisisk lærer, Cristina Oliveira, i "praktik" eller job shadowing i to uger. Hun deltog sammen med 3-4 af lærerne i undervisningen og spillede ind i planlægning og sparring med os. Formålet var, at hun skulle få et kendskab til en dansk efterskole, vores pædagogik og didaktik i især engelskundervisningen. Og det fik hun - men vi fik meget mere!

Cristina gav os sparring, underviste sammen med os, lavede portugisisk begynderundervisning som aftenaktiviteter og initierede eller deltog i andre aktiviteter for og med eleverne.

Al kommunikation måtte foregå på engelsk, både blandt læ48

Efterskolen · 15. marts 2017

rere og elever, når vi havde Cristina med, og det gav en helt naturlig flerkulturel og flersproglig start på skoleåret.

Vi har ca. 120 elever på Eisbjerghus Internationale Efterskole, og i løbet af et skoleår får vi besøg af ca. 120 udenlandske udvekslingselever i halvanden til to uger hver. Alle vores elever prøver således at værte en udenlandsk buddy og de fleste har op til flere besøg af andres buddies på værelset, hvor de må rykke lidt sammen. Det er spændende, lærerigt og hårdt for eleverne. For at det skal blive gode oplevelser, der fremmer den interkulturelle forståelse, så er forberedelsen af eleverne det allervigtigste. Måske sammen med at eleverne skal have ejerskab for det program, som deres gæster og de har sammen, mens de har besøg. De skal altså selv have været med til at planlægge og have ansvar for gennemførelsen.

Frijsenborg Efterskole:

Verdensborgeren som udgangspunkt Tekst: Lone greve

I forhold til Tove Heidemanns definition og beskrivelse så er der ikke et internationalt læringsmiljø på Frijsenborg Efterskole.

Vores dannelsesperspektiv er verdensborgeren og det understøttes gennem valg af undervisningens indhold, men sproget er dansk bortset fra, når vi har gæster. Vores elevgruppe er meget mangfoldig: Vi har fire elever fra Syrien, en fra Afghanistan, to fra Norge, tre adoptionsbørn fra Kina, en fra Cuba, en fra Indien, en dreng hvis far er iraner og en pige hvis far er tyrker.

Bortset fra at syrerne taler kurdisk arabisk, så tales der dansk.

Sidste år havde vi en sydkoreansk lærer i en måned. I øjeblikket har vi en englænder i virksomhedspraktik 5-6 uger. Før jul havde vi en hørelærer fra England en uge, besøg af en japanske professor, religions og kulturdag i Gellerup og omegn. •

Pædagogik

Internationalt

Regler for optagelse af internationale elever på efterskole Tekst: Jakob Clausager Jensen

Udenlandske elever (også nordiske) udløser driftstilskud som alle andre elever på efterskole, hvis de udenlandske elever udgør et mindretal på kurset. En udenlandsk elev kan således godt udløse tilskud uden at udløse elevstøtte. Udenlandske elever har derimod ikke krav på statslig elevstøtte, hvorfor skolepengebeløbet skal betales af eleverne selv. Skolen har dog mulighed for at nedsætte skolepengene til den udenlandske elev til minimum ifølge finansloven. Ud fra dette beløb kan skolen yde delvis friplads, hvilket betyder, at betalingen kan nedsættes til halvdelen heraf. Endvidere er det også muligt at give individuel supplerende støtte, hvis man har midler til rådighed i denne pulje. Det er ikke hovedsigtet med midlerne, men det er muligt (Lycke 2012).

Kursusbetingelser i forhold til udenlandske elever på efterskole: 1. Kurset skal gennemføres med et flertal af danske elever eller elever, der kan sidestilles hermed, hvilket betyder, at eleverne ved kursets begyndelse opfylder følgende krav jf. Tilskudsbekendtgørelsens § 14 stk.

2: Med danske statsborgere sidestilles elever, der ved kursets begyndelse: • Tilhører det danske mindretal i Sydslesvig.

• Har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.

• Er statsborgere i de øvrige nordiske lande og kan godtgøre at have haft ubrudt og lovlig bopæl i Danmark i mindst to år op til kursets start.

• Er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).

• Er statsborger i er andet EU-land eller EØS-land, hvis eleven har lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i Danmark, eller eleven i øvrigt er omfattet af Rådets forordning af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens fri

bevægelighed indenfor Fælleskabet.

• F orsørges af forældre, der er omfattet af pkt. 5.

3. Flertallet skal opnås blandt de elever, der gennemfører hele kurset. Herudover er det er krav, at der i hver enkelt kursusuge er et flertal af danske statsborgere eller elever, der kan sidestilles hermed.

4. Hvert kursus skal gennemføres med mindst 8 elever, der har deltaget i hele kurset. Samtidig skal hver kursusuge have mindst 12 elever.

Helt overordnet vil udenlandske elever, der kommer til Danmark for at gennemføre et efterskoleophold ikke være omfattet af tilskudsbekendtgørelsen og derfor ikke sidestillet med danske statsborgere.

Nordiske elever vil i langt de fleste tilfælde, med mindre de har haft bopæl i Danmark i mindst to år op til kursets start, være udenlandske elever (Hvidbjerg 2012).

Kilder: Hvidbjerg, Torben (2012): Statsautoriseret revisor, svar til Ranum Efterskole 20/8 2012 Lycke, Jørgen (2012), Økonomisk konsulent, Efterskoleforeningen

Fang en frisk lærer Bladet Efterskolen udkommer hvert forår i ekstra stort oplag til de studerende på landets læreruddannelser. Det er en god mulighed for, at skolerne kan gøre ekstra opmærksomme på sig selv i forbindelse med stillingsopslag.

Så indryk din jobannonce i Efterskolen nr. 9 og få kontakt med de lærere, som snart er nyuddannede.

Efterskolen nr. 9 udkommer 19. april og sendes til læreruddannelserne i ekstra oplag.

Fo

: to

Co

lo

u

o rb

x

Fristen for bestilling af annoncer til dette nummer er 3. april til annonce@efterskoleforeningen.dk

Se mere annonceinformation www.efterskoleforeningen.dk

Annonceadministration

Hanne Skøtt | annonce@efterskoleforeningen.dk | Tlf. 3317 9586 Efterskolen · 15. marts 2017

49

Annoncer

Gudenaadalens Efterskole

Kom til Nørre Nissum Efterskole

søger to lærere – en fastansættelse og en barselsvikar

Har du lyst til at arbejde på en efterskole med højt til loftet, masser af grin og skønne elever, så har vi brug for nye passionerede kollegaer fra den 1. august 2017.

Du får mulighed for at prøve kræfter med jobbet som efterskolelærer, få erfaring med undervisning og pædagogisk arbejde i et vikariat eller i en fast stilling.

Vi søger lærere, der har faglig interesse i og kan dække nogle af følgende fag i 9. og 10. klasse: matematik, fysik, dansk, engelsk, idræt, håndbold og krea.

De fleste af vores 155 elever dyrker boldspil, og vi søger en idrætslærer, der brænder for idræt og som vil være med til at udvikle vores håndboldlinje og være en del af vores samarbejde med Team Vestjylland.

Vi har også brug for lærere, som kan udvikle vores KREA, til gavn for de 40 elever, der hvert år vælger faget.

Så er du den kreative type med farver i håret, penslen i hånden og kan du bruge en symaskine, så var det måske noget for dig.

Skriv gerne hvilke andre fag og kompetenceområder du evt. kan byde ind med. Det kan f.eks. være du er god til PR og kan opdatere vores hjemmeside På skolen er vi et velfungerende medarbejderteam, og du vil blive en del af et spændende og udfordrende arbejde i et dynamisk lærerteam, hvor vi vægter dialog, samarbejde og kvalitet med rigtig gode muligheder for efteruddannelse. Udover undervisningen vil der være tilsyn og andre kostskoleopgaver forbundet med arbejdet.

Er du interesseret, så ring til os, kom på besøg eller skriv en ansøgning og lad os sammen snakke om mulighederne for ansættelse.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside nissum.dk.

Vi forventer, at du i din ansøgning forholder dig til skolens værdigrundlag, der hos os, er forankret i folkekirken.

Kontakt Linda eller Brian Hoff Larsen på 3054 8095 el.

2362 0019.

Ansøgning til stillingerne sendes til nne@nissum.dk eller til Nørre Nissum Efterskole, Kirkebyen 16, 7620 Lemvig og skal være skolen i hænde senest mandag den 3. april.

Samtalerne vil finde sted fredag den 7. april.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Vi har brug for to dygtige og engagerede lærere, der kan indgå i vores lærerteam fra 1. august 2017. Der er tale om en fastansættelse på fuld tid samt et barselsvikariat på ca.

75% af en fuld stilling gældende skoleåret 2017-18.

• Hvis du søger den faste stilling, skal du kunne undervise i dansk (FP10) og gymnastik. Vi har brug for en lærer, der kan indgå i vores gymnastiklærerteam i samarbejde med de 5 andre gymnastiklærere omkring den daglige gymnastiktræning og udarbejdelse af opvisningsprogram til vore gymnastikopvisninger. Det er vigtigt, at du har god erfaring med gymnastik både på udøver – og instruktørniveau. Ligeledes skal du være en del af rytmelinjen, hvor du, i samarbejde med 2 kollegaer, skal varetage den daglige undervisning.

Engelsk kunne også være en mulighed i forhold til denne stilling.

Vi hører gerne om, hvad du ellers kan undervise i.

• Hvis du søger barselsvikariatet, skal du kunne undervise i fysik (FP10) – hvis du kan undervise i håndbold, vil det fint, men ikke afgørende.

Vi hører gerne om, hvad du ellers kan undervise i.

For begge stillinger vil der være kostskolerelateret arbejde inkluderet.

Gudenaadalens Efterskole er en Grundtvig/ Koldsk efterskole med 176 elever i 9. og 10. klasse. Vi er et godt og velfungerende medarbejderteam på 37 ansatte. Vi har en veludbygget skole med gode faciliteter som hal, springsal med springgrav, et helt nyt springcenter og gode undervisningslokaler beliggende i et naturskønt område med Gudenåen som nærmeste nabo.

Du kan se mere på: www.gudenaadalen.dk Ansættelse vil ske efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås hos skolens forstander Jesper Emil Sørensen eller viceforstander Torben Stampe på 8646 3133.

Ansøgningen skal være skolen i hænde senest den 31/3 2017 kl. 12.00 og sendes til: je@gudenaadalen.dk

Untitled-1 1

50

Efterskolen · 15. marts 2017

07/03/17 15:06:58

Kontorleder til Den frie Lærerskole i Ollerup

Vi søger en kontorleder, som skal varetage den daglige ledelse af de administrative opgaver inden for følgende områder: • Regnskabsadministration, drift og budget • Relevant lovgivning • Løn og ansættelsesadministration • Studenteradministration og optag • Udlejningsadministration Kontorlederen indgår i ledelsen, med reference til forstander og styrelsen.

Din opgave bliver: • Skabe en solid og driftssikker administration • Skabe et højt serviceniveau og kvalitet i opgaveløsningerne • Arbejde med udgangspunkt i skolens værdigrundlag Vi forventer at du: • Har en relevant uddannelse og et betydeligt kendskab til administrationsområdet og gerne fra en uddannelsesinstitution • Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere • Har overblik og kan samle trådene Se mere om stillingen på skolens hjemmeside.

Det vil være en fordel, hvis du har ledererfaring og meget gerne kendskab til uddannelsesområdet.

Ansøgningsfrist 6. april 2017 kl. 12:00. Ansættelsessamtaler i uge 16.

Tiltrædelse den 1. juni 2017 eller efter nærmere aftale.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i dine kvalifikationer på basis af overenskomsten på HK-området.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Ole Pedersen på tlf. 62241066 eller skriv på mail: forstander@dfl-ollerup.dk Svendborgvej 15, 5762 V. Skerninge Tlf. 62241066 www.dfl-ollerup.dk e-mail: dfl@dfl-ollerup.dk

Himmerlandscentrets Idrætsefterskole - HCI søger en årsvikar i drengegymnastik i skoleåret 2017-2018

Da en af vores lærere skal på barsel, søger vi en engageret lærer, der kan være vikar fra d. 1. august 2017 til d. 30 juni 2018. Det er en forventning, at du kan varetage undervisningen i drengegymnastik og spring samt matematik eller fysik/kemi.

Eleverne tager ud til 15-16 opvisninger i løbet af foråret, og vi søger en lærer, der kan bidrage med energi, inspiration og nytænkning. Har du derudover andre fag, du brænder for, er du velkommen til at skrive det i din ansøgning.

I forbindelse med arbejdet som efterskolelærer er der tilsynsopgaver i form af aften og weekendarbejde. Der vil desuden være en række planlægningsopgaver, som du bliver ansvarlig for.

HCI er er en boglig efterskole, der lægger stor vægt på boldspil og gymnastik. Vi er ikke en linjefagsskole, men vægter i stedet, at de unge mennesker også kommer til at opleve nye idrætsdiscipliner.

I vores værdigrundlag står der: ”at samværet på HCI skal være båret af ligeværdighed mellem mennesker, hvor

samtalen er det væsentligste middel til at nå hinanden. Retten til forskellighed er grundlæggende og skal give fællesskabet substans, men stiller samtidig krav om tolerance og forståelse over for andre” Det er meget vigtigt for os, at værdigrundlaget også efterleves i vores pædagogiske praksis.

Har vi vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte forstander Jens Brix Grønhøj på telefon 20 585 588 for yderligere oplysninger.

Ansøgningen sendes til forstander Jens Brix Grønhøj på mail groenhoej@hci.dk Ansøgningsfristen er fredag d. 7. april kl. 12.00. Samtaler afholdes tirsdag d. 18. april 2017 Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Himmerlandscentrets Idrætsefterskole Jyllandsgade 10 Haverslev 9610 Nørager

Skoleleder søges til Klovborg Friskole Klovborg Friskole søger ny pr. 1./8.

Klovborg Friskole søger ny skoleleder pr.skoleleder 1./8.

Dine kvalifikationer

Dine kvalifikationer Vi forventer, at du

Kort om skolen

Kort om skolen

Klovborg Friskole er en lille Grundtvig-Koldsk friskole i det midtKlovborg Friskole er en lille Grundtvig-Koldsk friskole i det midtjyske med ca. 60 elever. Vi tilbyjyske med ca. 60 elever. Vi tilbyder undervisning for 0.-9. årg. der undervisning for 0.-9. årg. på samlæste hold. Vi brænder for at være friskole og har et nært på samlæste hold. Viogbrænder at væremedarbejderstab. friskole og har nært samarbejde med både forældre elever, samtfor en engageret Vi haretfortælmed bådeogforældre elever,ogsamt enmennesker engageret medling samarbejde og medborgerskab på skemaet dannelse afog livsduelige ansvarlige vægtes højt.arbejderstab. Vi har fortælling og medborgerskab på skemaet og dannelse af årlivsduelige ansvarlige vægtes højt.

Gennem de seneste er dersøger sat gangog i mange initiativer mennesker til pr. udvikling af skolen, bl.a. er der inveKlovborg Friskole ny skoleleder 1./8.

dubrænder for friskolearbejdet.  Vi forventer, Er en ildsjæl,atsom  • Er Er og god til at indgåfor i dialog og samarbejde med både børn og voksne. entillidsskabende, ildsjæl, som brænder friskolearbejdet.  Har undervisningserfaring og også gerne ledererfaring.

• Er tillidsskabende, og god til at indgå i dialog og samarbejde  Vil indgå i skolens liv og virke, herunder kontakten med lokalsamfundet.

Skoleleder søges til Klovborg Friskole

steret i energiforbedringer, vi harår lejet bus til afhentning udenbys elever, og vi har Gennem de seneste erender sat gang iafmange initiativer til nyudviktænkt ind-af ogskolen, udskoling. bl.a. er og vi har nytænkt ind- og udskoling. ling

Kort om skolen

Klovborg Friskole er en lille Grundtvig-Koldsk friskole i det midtjyske med ca. 60 elever. Vi tilbyder undervisning for 0.-9. årg. på samlæste hold. Vi brænder for at være friskole og har et nært KortKort om jobbet om jobbet samarbejde med både forældre og elever, samt en engageret medarbejderstab. Vi har fortælSom skoleleder på Klovborg Friskole har du ansvaret for at Som skoleleder på Klovborg Friskole har og duansvarlige ansvaret for atvægtes ling og medborgerskab på skemaet og dannelse af livsduelige mennesker højt. Være skolens ansigt udadtil – herunder at varetage den overordnede forældrekontakt.

• Være skolens ansigt udadtil – herunder at varetage den over Varetage den daglige pædagogiske ledelse, samt sikre fortsat pædagogisk udvikling.

Gennem de senesteforældrekontakt. år er der sat gang i mange initiativer til udvikling af skolen, bl.a. er der inveordnede steret i energiforbedringer, Samarbejde med skolebestyrelsen og varetage skolens daglige økonomiske vi har lejet en bus til afhentning af udenbys elever, og viledelse. har ny• Varetage den daglige pædagogiske ledelse, samt sikre fortsat tænkt Tage om medarbejdernes trivsel og sikre et positivt arbejdsmiljø. indoghånd udskoling.

pædagogisk udvikling.

med både børn og voksne.

• Har undervisningserfaring og også gerne ledererfaring.

Stillingen er en fast lederstilling, men der vil også indgå undervisning. Ansættelsesgraden er på Dine • Vilkvalifikationer i skolens liv og virke, herunder kontakten med 85-100 %indgå afhængigt af, hvor mange undervisningstimer, der indgår.

Vi forventer, at du lokalsamfundet.

Kontakt os gerne for at høre mere – eller aftal et tidspunkt for et besøg. Henvendelse til skolens formandErFinn en ildsjæl, friskolearbejdet.

Schmidtsom tlf. brænder 22 13 34 for 30 eller konstitueret skoleleder Bente J. Hansen på tlf. 75 76 lederstilling, menogder vil også 13Stillingen Er31 tillidsskabende, og god til at indgå i dialog samarbejde medindgå både børn og voksne.

38/21 30 er 26. en fast

visning.

Ansættelsesgraden er på 85-100 % afhængigt af,  under Har undervisningserfaring og også gerne ledererfaring.

Løn efter gældende overenskomst. Ansøgning med relevante bilag, CV og referencer sendes til mange undervisningstimer, der indgår.  hvorVil indgå i skolens liv og virke, herunder kontakten med lokalsamfundet. klovborgfri@yahoo.dk senest d. 3./4. Der afholdes ansættelsessamtaler fredag i uge 14.

Kontakt os gerne for at høre mere – eller aftal et tidspunkt for et

besøg. skolens formand Finn Schmidt tlf. 22 13 34 Stillingen er Henvendelse en fast lederstilling,til men der vil også indgå undervisning.

Ansættelsesgraden er på 30 eller konstitueret skoleleder Bente J.derHansen 85-100 % afhængigt af, hvor mange undervisningstimer, indgår. på tlf. 75 76 13

Klovborg Friskole

38/21 31 30 26.

L

L

L

Kontakt os gerne for at høre mere – eller aftal et tidspunkt for et besøg. Henvendelse til skolens ivsmod æring igeværd Ansættelsen sker i henhold tilkonstitueret den gældende formand Finn Schmidt tlf. 22 13 34 30 eller skolelederoverenskomst.

Bente J. Hansen på tlf. 75 76 medKlovborg skolebestyrelsen og varetage skolens daglige Friskole - Grønnevænget 7 - 8765 Klovborg - Tlf.nr. 75 76 13 38i intervallet - klovborgfri@yahoo.dk - www.klovborgfriskole.dk 13Løn 38/21 31 30 26.

379.300 – 451.247 kr. Ansøgning med relevante

• Samarbejde Kort om jobbet økonomiske ledelse.

Som skoleleder på Klovborg Friskole har du ansvaret for at

• Tage hånd om medarbejdernes trivsel og sikre et positivt arbejds Være skolens ansigt udadtil – herunder at varetage den overordnede forældrekontakt. miljø.   

Varetage den daglige pædagogiske ledelse, samt sikre fortsat pædagogisk udvikling.

Samarbejde med skolebestyrelsen og varetage skolens daglige økonomiske ledelse.

Tage hånd om medarbejdernes trivsel og sikre et positivt arbejdsmiljø.

bilag, CV og referencer senest Løn efter gældende overenskomst. sendes Ansøgning til medklovborgfri@yahoo.dk relevante bilag, CV og referencer sendes til d. 3./4. Der afholdes ansættelsessamtaler fredag i uge klovborgfri@yahoo.dk senest d.

3./4. Der afholdes ansættelsessamtaler fredag14. i uge 14.

Klovborg Friskole

Livsmod

Læring

Ligeværd

Klovborg Friskole - Grønnevænget 7 - 8765 Klovborg - Tlf.nr. 75 76 13 38 - klovborgfri@yahoo.dk - www.klovborgfriskole.dk

Efterskolen · 15. marts 2017

51

Annoncer

Osted Fri- og Efterskole søger

Afdelingsleder til efterskolen • Har du lyst til at være med til at udvikle og forny en 100 år gammel grundtvig/koldsk efterskole?

• Ser du dig selv som holdspiller, og har du lyst til at blive en del af et stærkt og velfungerende ledelsesteam?

• Kan du begejstre og engagere elever og medarbejdere?

• Er du både tydelig og anerkendende – og har kan du bevare overblikket i pressede situationer?

Så har vi et fantastisk job til dig med tiltrædelse snarest muligt.

Om dig

Du har efterskoleerfaring og kan motivere og begejstre dine omgivelser.

Du er både tydelig og konsekvent, men er også empatisk og anerkendende i din tilgang til andre. Du er et godt forbillede for medarbejderne og er en struktureret, stabil og selvstændig person, fyldt med ideer og lyst til at præge og udvikle efter­ skolens arbejde med faglighed, dannelse og fællesskab.

Om stillingen

I samarbejde med skolens forstander er afdelingslederen med til at skabe de bedst mulige rammer for elevernes trivsel, udvikling og læring og for et godt arbejdsmiljø for skolens ansatte. Afdelingslederen forestår den daglige ledelse af efter­ skolen, herunder det overordnede tilsyn med eleverne.

Der er knyttet kostskoleforpligtelser til stillingen. Vi råder over en flot tjenestebolig på 220 m2, som vi gerne ser, at du/I har lyst til at flytte ind i. Dette er dog ikke en betingelse.

52

Efterskolen · 15. marts 2017

Om os

Osted Fri­ og Efterskole er en grundtvig/koldsk kombineret skole. Efterskolen er en bred, almen efterskole med plads til ca. 120 elever. Hertil kommer en friskole med ca. 200 elever, SFO, klub og børnehave.

Vi prioriterer en høj faglighed i såvel boglige som praktisk/musiske fag. I det kommende skoleår skal bl.a. skolens musikområde udvikles.

Skolen har til huse i rummelige og veludstyrede lokaler, har unikke udenomsarealer med egen skov, sø og det helt nyetablerede ”NaturVærket”, hvor friluftsliv og udeskole har optimale betingelser.

Praktisk

Du kan læse mere om os på www.ofe-skole.dk eller på Facebook. Skolens nye forstander Per Krøis Kjærsgaard (2927 2559) eller formand Bjarne Lundager Jensen (4041 9333) kan kontaktes for yderligere oplysninger eller for aftale om rundvisning.

Ansøgninger skal fremsendes elektronisk til job@ofe.dk. senest søndag den 26. marts. Vedlæg relevante bilag som eksamenspapirer, anbefalinger og udtalelser fra tidligere jobs.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 366.166 ­ 456.751 (april 2017)

BRAMMING GYMNASTIKOG IDRÆTSEFTERSKOLE Søger viceforstander samt afdelingsleder I forbindelse med at vores viceforstander gennem mange år går på efterløn, ønsker vi at omlægge skolens ledelsesstruktur. Derfor søges en viceforstander samt en afdelingsleder, der begge skal indgå i ledelsesteam med skolens forstander. Afdelingslederstillingen er 50/50 ledelse og lærerstilling. Stillingerne vil være opdelte i henholdsvis overvejende pædagogiske og administrative opgaver, der fordeles ud fra ansøgernes kompetencer.

Administrative kompetencer og arbejdsopgaver: • Struktureret i sin arbejdsform • Skema, arbejdstid og vagtplaner m.m.

• Kan arbejde med intrasystemer (Viggo) • Prøveafvikling og indberetninger • IT-ansvarlig • Gerne PR-minded • Undervisning

Pædagogiske kompetencer og arbejdsopgaver: • Overordnet ansvar for FREM10D (prøvefri 10. årgang) • Planlægning, evaluering og videreudvikling • Forældrekontakt • Overordnet ansvar for faglige årsplaner og målbeskrivelser • Pædagogisk sparring for skolens faglige teams • Være på forkant med nye tiltag fx nye prøvefag • Pædagogisk sparring/udvikling med skolens øvrige ledelse • Skolens pædagogiske profil • Visioner • Undervisning

Vi er en gammel, traditionsbunden, Grundtvig/Koldsk efterskole med 132 dejlige elever, der hver dag skaber glæde og energi, ligesom de udfordrer og forstyrrer os, og sikrer at vi aldrig går i stå. Vi har gode fysiske rammer, med 2 haller, springsal, kunstgræsbane, og generelt gode undervisningslokaler; men vi søger også her hele tiden at udvikle og forbedre os. Skolen har en sund økonomi og rigtig god elevsøgning.

Du vil blive en del af en efterskole, der vægter såvel gymnastik og linjefag som den boglige undervisning meget højt. Vi stiller ikke niveaumæssige krav til eleverne, men siger gerne: “Hos os skal man ikke være verdensmester, men man skal gøre sig umage”. Har du lyst til at gøre dig umage sammen med os, så send en ansøgning senest d. 27. marts til Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole, Gabelsvej 12, 6740 Bramming eller på mail til: kt@bramming-efterskole.dk.

Begge stillinger er med tiltrædelse pr. 1. august 2017, og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval for viceforstander 394.509-457.814 kr., afdelingsleder 351.257-438.154 kr.

Tallene er angiver i 2012 grundbeløb.

Få yderligere oplysninger på skolens hjemmeside (www.bgi-e.dk) eller kontakt skolens forstander Kirsten Tygesen tlf. 75 17 38 33.

Samsø Efterskole søger 4 undervisere Samsø Efterskole tilbyder eleverne oplevelser til lands, til vands og i luften.

Til næste skoleår søger vi 4 kollegaer:

IT-nørd • Vandhund Frilufts-fan • Træningstosse - eller en kombination af disse….

Alle stillinger indeholder både boglige fag og valgfag. I den boglige undervisning skal vi have dækket matematik, dansk, engelsk og fysik/kemi. En læreruddannelse er ikke et krav, men du skal have kompetencerne og lysten til at kunne undervise unge.

IT-delen omfatter support af vores netværk og computere, samt vejledning af elever i Office 365.

I vandet mangler vi instruktører der kan undervise i kajakroning, sejlads og dykning.

På friluftssiden skal vi have dækket det traditionelle friluftsliv og adventure race. Kan du undervise i jagt, så skriv det endelig.

I vores fitnesslokale mangler vi undervisere til bodytoning og fitness.

Hvis du brænder for unges menneskers udvikling, kan inddrage ”til lands, til vands og i luften” i din undervisning og kan se dig selv som øbo, så har du muligheden for at få 30 gode kolleger på den smukkeste ø midt i Danmark.

Samsø Efterskole er en Grundtvig/Koldsk efterskole med 165 elever fra hele Danmark. Samsø Efterskole har niveaudelt undervisning i de boglige fag og de ca. 40 fede valgfag udfordrer eleverne til lands, til vands og i luften!

For at varetage jobbet er det nødvendigt, at du bor på Samsø. Der er pt. ingen ledige tjenesteboliger, men såfremt du ikke allerede bor på Samsø, så vil efterskolen gerne hjælpe med at finde en bolig på øen.

Er I et par der begge kan undervise, er I velkomne til at sende en samlet ansøgning.

Du kan se mere om Samsø Efterskole på www.samsøefterskole.dk Yderligere oplysninger i forhold til stillingerne kan fås ved henvendelse til forstander Lasse Ovesen tlf. 30 36 41 11.

Ansøgningen sendes til info@samsoefterskole.dk, så den er kontoret i hænde senest d. 18. april kl. 12.

Samtaler afholdes d. 25. april.

Ansættelsesdato 1. august 2017 Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Efterskolen · 15. marts 2017

53

Annoncer

HAR DU LYST TIL AT BLIVE EN DEL AF ET VELFUNGERENDE LÆRERTEAM?

Vi skal bruge 3 – 4 nye kollegaer i skoleåret 2017 – 18. Er du optaget af unge mennesker, dygtig til dine fag, ambitiøs, samarbejdsvillig og klar til både forudsigelige og uforudsigelige udfordringer ?

Der er tale om 2 faste og 1 – 2 tidsbegrænsede stillinger. Alle stillinger er på fuld tid. Vi SKAL have dækket engelsk, dansk og fysik. Herudover kommer vi til at mangle lærere, der kan dække følgende fordybelsesfag: materiel design, IT-værksted og Cambridge engelsk. Tilsyn med eleverne indgår i stillingerne.

HVIS DU: • brænder for dine fag • er fagligt kompetent, • er klar på forpligtende samarbejde med dine lærerkollegaer • OG - hooked på efterskoletanken så send en ansøgning til forstander@vesterlund-efterskole.dk

Vesterlund Efterskole Vesterlundvej 33 7323 Give Tel 75 73 61 11 Fax 75 73 62 10 kontor@vesterlund-efterskole.dk www.vesterlund-efterskole.dk

VESTERLUND EFTERSKOLE HAR 185 ELEVER PÅ 9. OG 10. KLASSETRIN I dansk, matematik og engelsk er undervisningen samlæst.

I øvrige boglige fag er undervisningen årgangsdelt.

Skolen har 4 profiler: BOGLIG – GYMNASTIK – FRILUFTSLIV – SANG & MUSIK. Skolen er eftertragtet og velrennomeret.

YDERLIGERE OPLYSNINGER Ved henvendelse til forstander Anne Nyhus på 7573 6111 lokal 1.

Ansøgningsfrist 7.4.2017. Samtaler finder sted i uge 16. Løn og ansættelse i henhold til overenskomst med Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Blegbanken 1B, 7100 Vejle

Sct. Norberts Skole i Vejle søger afdelingsleder for udskolingen pr. 1. august 2017 Vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvis • du brænder for pædagogisk udviklingsarbejde i udskolingen • du er initiativrig, fleksibel og omstillingsparat, er positivt indstillet og har gode samarbejdsevner • du vil bidrage og medvirke til udvikling i skolen generelt med respekt for eksisterende traditioner og kultur • du har lyst og evner til at motivere skolens lærere med henblik på at skabe arbejdsglæde og professionalisme i hverdagen Vi forventer, at • du er uddannet lærer med ledelseserfaring og kan indgå i et loyalt samarbejde med skolens øvrige ledelse • du er en tydelig leder, der med myndighed, omtanke og overblik kan skabe gode rammer og tage de nødvendige beslutninger, og at du ser muligheder frem for begrænsninger • du er synlig, både i forhold til elever, forældre og kolleger • du forstår at engagere dit personale, så de føler sig set og hørt

54

Efterskolen · 15. marts 2017

• du er en stærk kommunikator, der går forrest sammen med personalet • du er tillidsvækkende og empatisk

Sct. Norberts Skole er en katolsk skole, der har til formål at skabe et varmt og trygt skolemiljø, båret af det kristne livs- og menneskesyn.

Ansvarsområder: • Pædagogisk leder for 7. – 10. klasse • Ansvarlig for planlægning og prøveafvikling samt planlægning og afvikling af obligatoriske tests • Varetagelse af indskrivningssamtaler til 7. – 10. klasse • Ansvarlig for vikardækning og vikaradministration i samarbejde med skolens lønadministration • Ansvarlig for planlægning af lærernes arbejdstid samt løbende korrektioner i årets løb • Til stillingen er knyttet 4 – 5 ugentlige lektioner

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning sker på lederaftale i intervallet kr. 361.753 – kr. 451.247

Sct. Norberts Skole er en fri grundskole med 530 elever fordelt på bhkl. – 10. kl. samt børnehave med 75 børn. Skolen har i alt 85 ansatte medarbejdere. Skolen ligger i det centrale byområde få minutter fra Strøget og banegården.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Morten Hvass eller skoleleder Henrik Bech på tlf. 7583 5100.

Se også vores hjemmeside www.sct-norberts-skole.dk Ansøgningen mærkes ”Afdelingsleder” og sendes til: sct-norberts-skole@sct-norberts-skole.dk Ansøgningen skal være skolen i hænde senest torsdag den 20. april 2017.

Ansættelsessamtalerne foregår i uge 19.

Lærer søges...

Du brænder for efterskoleformen, og du kan undervise i engelsk og gerne 10+Videnskab.

a... ikke vil hjem fr Efterskolen, du OLE.DK ANGEFTERSK WWW.FJORDV

Ansøgningsfrist: 2. april 2017

NCEN PÅ...

ILLINGSANNO LÆS HELE ST

Vi tilbyder blandt andet: · En attraktiv efterskole hvor gymnastik, boglige fag og valgfag inden for boldspil, musik og kreative fag er i centrum

S ØG E S

· 136 dejlige unge mennesker i et hjemligt miljø med nærvær og dannelse i hovedsædet, og hvor ingen ”bliver væk i mængden” · Gode moderne faciliteter, herunder to haller og nyanlagt kunstgræsbane og mountainbikeanlæg

PR. 1. AUGUST 2017 2 dygtige lærere til undervisning i et eller flere af disse fag:

DRENGEGYMNASTIK, TYSK, MATEMATIK, FYSIK/KEMI

· En skole, som er tydelig både i sit værdigrundlag, rammerne, undervisningen og samværet · Bærbar PC og Smartboards til den boglige undervisning, som har lærerproducerede hjemmesider som platform Ansættelse efter overenskomst mellem: Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

SK RIV

... også, hvilk e andre fag du brænd er for, fx kreative fa g, mountainbike , friluftsliv, e-sp or t eller appudvikling

Yderligere oplysninger om skolen: Kontakt forstander Ole Sørensen på telefon 75 55 31 33.

Du er også meget velkommen til at aftale et besøg!

Ansøgningsfrist: 31. marts.

Du opfordres til at sende ansøgningen i god tid.

Ansøgningen sendes til: Ågård Efterskole, Kirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved eller mail: post@aagaardefterskole.dk

Læs mere om arbejdslivet på Ågård Efterskole på WWW.AAGAARDEFTERSKOLE.DK, hvor du også kan komme videre til vores Facebook-side.

Efterskolen · 15. marts 2017

55

Annoncer

Vi ønsker: en leder, der har mod til at holde fast i friskoletanken  en leder, der tager del i det lokale liv  en leder med fokus på trivsel og fællesskab  en leder – der i samarbejde med lærerne – har fokus på den fortsatte udvikling af det faglige, pædagogiske og sociale miljø  en leder, der er tydelig i sin kommunikation  en leder, der underviser og lærer børnene at kende, og har en empatisk og positiv tilgang til børnene  en leder, der har stærke pædagogiske og didaktiske kompetencer  en leder, der sammen med skolens medarbejdere, forældre og bestyrelse sikrer, at vi når de mål, vi sammen sætter os  en leder, der sørger for, at den gode fortælling om skolen fortsætter og dermed profilerer skolen udadtil på en positiv måde.



Da Ringe Friskoles nuværende og respekterede leder gennem mange år, efter eget ønske, har valgt at gå på pension, søger vi ny skoleleder pr. 1.8.2017.

Vi søger en person med menneskeligt overskud og format, der er indstillet på at føre en dialogbaseret ledelse, hvor medarbejderne er ansat til at være med til at skabe skolen i samarbejde med ledelsen og forældrene.

Vi ønsker en leder, der med udgangspunkt i skolens værdier, vil skabe sammenhæng, nærvær og fortsat udvikling i skolens hverdag.

Skolen bygger på et forpligtende fællesskab, hvor morgensang og fortælling er vigtige elementer. Derudover er varierende undervisningsformer med et højt fagligt niveau kendetegnende for skolen.

Ringe Friskole er en moderne og veldrevet Grundtvig/Koldsk friskole med meget gode og tidssvarende faciliteter og en god økonomi.

Skolen har ca. 200 elever fra 0.-9.kl og oplever stor søgning. Vi er ca. 25 medarbejdere.

Ringe Friskole er en del af den kombinerede skole Ringe Fri- og Efterskole. Et tæt samarbejde med forstanderen for den samlede skole - samt med efterskolen i øvrigt - er en vigtig del af jobbet.

Kontakt forstander Finn Larsen (40327034) for rundvisning eller yderligere spørgsmål til stillingen. Det er også muligt at kontakte skolens nuværende leder, Elsebet Suurballe, eller bestyrelsesformand Jens Baadegaard for yderligere oplysninger om stillingen.

Stillingen aflønnes i intervallet kr. 415.746-498.491 pr.

1. april 2016 i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og LC. Tiltrædelse sker pr. 1.8.2017 eller efter nærmere aftale.

Ansøgningen sendes samlet på ét pdf-dokument til skolen på rfe@rfe.dk senest den 12.4.2017 kl. 12.00 og mærkes ”ansøgning skoleleder”.

Samtaler finder sted fra den 24.4.2017.

Ringe Fri - og Efterskole, Rolighedsvej 25, 5750 Ringe, tlf. : 62621368, mail: rfe@rfe.dk

Udgivelsesplan for Efterskolen Nr. Udkommer 9 19. april 2017 10 17. maj 2017

Annoncedeadline 3. april 2017 8. maj 2017

Nr. 9 udkommer i ekstra stort oplag til læreruddannelserne.

56

Efterskolen · 15. marts 2017

Annoncebestilling:

Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, annonce@efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586

Sydøstsjællands Idrætsefterskole SØGER NY FORSTANDER

Vores afholdte forstander har efter 25 år på skolen valgt at gå på pension, og vi søger derfor en ny forstander til at udvikle vores boglige profil og højne vores sportslige niveau.

SØS er en idrætsefterskole beliggende i Haslev med 135 elever i 10. klasse, hvor vi har fagligt fokus og højt niveau på vores idrætslinjer, fodbold, håndbold, basketball og gymnastik/dans. Skolen er en særde­ les veldrevet efterskole med sund økonomi og gode faciliteter.

Som skolens forstander vil du få ansvaret for den daglige drift samt faglig, pædagogisk og øko­ nomisk ledelse. Du vil i samarbejde med viceforstander, sekretær, 16 lærere og 12 praktiske medarbejdere skulle føre skolen sikkert ind i fremtiden. Vi forestiller os, at du har stor interesse for idrætten, og at du vil vægte skolens arbejdsmiljø højt.

VI FORVENTER: • gode lederegenskaber og gerne erfaring fra lignende stilling • kompetencer og indsigt i admini­ stration og økonomistyring • en dygtig kommunikator og konfliktløser i forhold til elever, forældre og medarbejdere • videreudvikling af skolen med respekt for vores traditioner og inddragelse af medarbejderne • tydelighed, mod og masser af drive

LÆS MERE OM SKOLENS VÆRDIER OG DAGLIGDAG PÅ SOES-IDRAET.DK

VI TILBYDER: • en velfungerende idrætsefter­ skole med sund økonomi og stor elevtilgang • en engageret medarbejderstab, der brænder for efterskolelivet • en arbejdsplads med ambitioner, hvor idræt, faglighed, humor og trivsel er nøgleord • en afvekslende dagligdag med højt aktivitetsniveau, muligheder og udfordringer • et job med ledelses­ og udviklingsmuligheder

ANSØGNINGSFRIST mandag d. 3. april.

VEDR. STILLINGEN OG ANSØGNINGSPROCEDURE: • Ansættelse sker i henhold til over­ enskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation • Aflønning i intervallet kr. 475.470551.025 (april 2017) • Tiltrædelse 1. august 2017 • Der er tilhørende præsentabel forstanderbolig • Ansættelsessamtaler: første runde d. 2. og 3. maj, anden runde d. 8. maj 2017

Ansøgning med CV sendes til skolens bestyrelsesformand, Claus H. Larsen, chl@lyngkilde.dk, som også kan kontaktes for yderligere oplysninger på mail eller på 40 30 41 71.

Annoncer

Ærø Efterskole Søger: Viceforstander

Ærø Efterskole er et samlet specialundervisningstilbud i henhold til efterskolelovens § 25 stk. 1 omkring almindelig specialundervisning og lovens § 25 stk. 2 omkring vidtgående specialundervisning.

Skolen har pt. et elevtal på 60 elever og elevgruppen består at unge mennesker med særlige læringsforudsætninger. De fleste elever har i deres tidligeres skoleforløb modtaget almindelig specialundervisning eller vidtgående specialundervisning.

Skolens undervisning er baseret på praktisk undervisning på 7 forskellige værksteder.

Vi forventer: • At du sætter dit personlige aftryk på Ærø Efterskoles udvikling.

• At du vil være med til at give skolens elever det bedst mulige afsæt til deres fremtid.

• At du vil værne om og argumentere for målgruppens rettigheder, i et ikke altid rummeligt samfund.

• At du vil videreudvikle skolens solide fundament til fremtidens udfordringer.

• At du er rummelig og evner at samarbejde med et bredt felt af interessenter.

• At du er løsningsorienteret og kan tænke individuelle løsninger i en fast struktur.

Dine kommende arbejdsopgaver: • Tæt kontakt til elever og personale • Udvikling af Ærø efterskole i samarbejde med Forstander og Bestyrelse.

• Ansvarlig for administrative opgaver.

• Bagvagt/tilkaldevagt hverdage og weekends.

Vi tilbyder: • En efterskole med frihed under ansvar.

• ”Rutinerede kollegaer” i forbindelse med oplæring i administrative arbejdsopgaver.

• En skole med kort vej fra beslutning til handling.

• En efterskole der positivt forventer, at du kommer med ny inspiration.

• Stor tjeneste bolig til rådighed.

For yderligere oplysninger, se hjemmeside: www.aeroe-efterskole.dk Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet kr. 411.254 - 477.246 (april 2017).

Brøderup Efterskole søger viceforstander

Brøderup Efterskole er grundlagt i 1867 efter Grundtvigs tanker om skole og livsoplysning. Vores læringsmiljø er nøje afstemt med, hvordan unge mennesker bedst trives, udvikles og forberedes til en god fremtid i et demokratisk samfund.

Vi ønsker at være en betydende faktor i udviklingen af de unge med udgangspunkt i vores værdier.

Skolen er lokalt funderet og beliggende i en enestående natur. Vi tilbyder både faglig b og personlig udvikling – med en bred menneskelig mangfoldighed. Elever og lærere har et tæt sammenhold, der giver sociale netværk for livet.

Dine arbejdsopgaver • • • • • • • •

Varetage den daglige pædagogiske ledelse Stå for planlægning i forhold til elever og elevadministration Ligeledes planlægning i forhold til lærere og administration Være synlig i hverdagen i forhold til personale, elever og forældre Undervisning på 10. klasses niveau Have tilsyn samt deltage i arrangementer og fællestimer Deltage i markedsføring og profilering af skolen Netværke for at skabe samarbejde i lokalområdet og med kolleger i og uden for efterskolen

Dine kvalifikationer og kompetencer • • • • • • • • • •

Kan identificere dig med Brøderup Efterskoles værdigrundlag Efterskolebaggrund eller erfaring med efterskolekultur Den nødvendige pædagogiske og skolemæssige uddannelse Relevant faglig baggrund og ledelseserfaring God igangsætter og afslutter Inddrager og uddelegerer i samarbejde med medarbejderne Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag Brænder for at omgås og kende eleverne Er stabil, pligtopfyldende og robust Hvis du i tillæg kan spille et instrument er det ikke en ulempe

Vi tilbyder • • • • • •

En skole med stabil elevsøgning En engageret medarbejderstab Stor skolekreds og aktiv elevforening En skole hvor empati, tillid og demokrati er en fast del af hverdagen Gode undervisningsfaciliteter og stabil økonomi Æstetisk fine rammer

Ansøgning Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2017. Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval 411.254 – 477.246 pr. år (1. april 2017).

Ansøgningsfrist 7. april 2017 Ansættelsessamtaler: uge 19 og 20

Din ansøgning sendes til thomas.hein@aeroe-efterskole.dk Spørgsmål senest d. 15. april kl 12.00 Spørgsmål kan rettes til Bestyrelsesformand Philip Green på tlf. 2162 3040 eller Forstander Kasper Luffe tlf.: 2215 4136 Ansættelsesforhold starter hurtigst mulig, dog senest 1. august 2017 er mulighed for at besøge skolen i ansøgningsperioden. ÆRØDer EFTERSKOLE I tilfælde af spørgsmål er du velkommen til - en specialefterskole at kontakte os på tlf 30711724. ÆRØ EFTERSKOLE Vi glæder os til at høre fra dig.

Brøderup Efterskole Faglighed

Mangfoldighed

Fællesskab

Udvikling

sætter spor

Brøderup Efterskole, Karlshøj 40, 4733 Tappernøje - www.brøderupefterskole.dk

58

Efterskolen · 15. marts 2017

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Aarhus Efterskole kalder!

Brøruphus Efterskole søger lærer til pigegymnastik og engelsk/tysk Vi søger en energisk og engageret lærer med et positivt livssyn, høj faglighed og en anerkendende tilgang til eleverne. Du skal brænde for efterskolens alsidige opgaver og livsstil, du skal være tydelig, og du skal have lyst til dele din hverdag med unge mennesker.

Du skal kunne undervise i pigegymnastik, fællesgymnastik, valgfag samt engelsk eller tysk, og vi vil også gerne høre, hvad du ellers kan undervise i. Derudover er aftentilsyn, weekendvagter og kontaktlærerfunktionen selvfølgelig en vigtig del af jobbet.

Hos os får du en aktiv og meningsfyldt hverdag med 177 elever og bliver en del af en kærlig og humoristisk flok af 31 kollegaer, der er ambitiøse, positive og udviklingsorienterede.

Ansøgningsfrist den 16. april.

I udgangspunktet er stillingen på 80%.

Læs mere på vores hjemmeside: www.broeruphus.dk Ansættelse sker i henhold til ”Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”

Brøruphus Efterskole Brøruphusvej 5, Brørup 8660 Skanderborg 86538900 broeruphus@broeruphus.dk www.broeruphus.dk

aarhusefterskole.dk

To fastansættelser samt et barselsvikariat.

Du kan læse om skolens værdigrundlag, fagudbud og andet på vores hjemmeside www.aarhusefterskole.dk og vi forventer, du i din ansøgning forholder dig til skolens værdigrundlag og eget syn på undervisning og samvær i en tradition, der er tæt forbundet og forankret i en folkekirkelig og almen dannelsestradition.

Som enkeltperson kan du jo sikkert ikke det hele, men vi skal bruge en sproglærer- tysk/engelsk, én der kan give vores sprog og fortællinger nye ord og billeder, så det giver mening for skolens elever, én der kan udvikle og passe vores hjemmeside og evt. andre sociale medier (PR) - måske en mediemand, én der brænder for idrætten, én der brænder for drengeaktiviteter, eller hvad du nu ellers brænder for og som du mener vores elever ikke må gå glip af… skriv din ansøgning af hjertens lyst.

Ansøgning sendes pr. mail til forstander Bent Ole Bærenholdt senest 7.april på: Forstander@aarhusefterskole.dk Vi forventer at afvikle ansættelsessamtalerne midt i april. Ansættelsen vil finde sted under gældende overenskomst og aftale mellem finansministeriet og LC. Der vil blive arrangeret en enkelt rundvisning på skolen, hvor forstanderen vil fortælle mere om skolens historie, traditioner og visioner; lørdag den 1. april kl.

14.00 i skolens foredragssal.

Vi søger også handicaphjælpere til skoleåret 2017 - 2018 - se opslaget på vores hjemmeside.

Henvendelse vedr. disse stillinger rettes til afdelingsleder Thomas Bach; thomas@Aarhusefterskole.dk

Efterskolen · 15. marts 2017

59

Annoncer

Tryghed og komfort • Vi anvender altid 4-stjernede luksusbusser • Vi går ikke på kompromis med køresikkerheden • Vore chauffører er veluddannede og erfarne • Vore chauffører er vant til at køre med unge mennesker • Udflugter er indlagt i prisen

RING OG FÅ ET TILBUD

BUSREJSER oplevelser og fællesskab

Berlin fra 995,-

Bruxelles fra 1.475,-

Prag fra 1.285,-

Aktivitetsrejse til tjekkiet: Det Bøhmiske Paradis byder på udfordringer i alle sværhedsgrader. Klatring i Krkonosebjergene, rafting i Jizerafloden, mountainbike og masser af hygge og kammeratskab. Professionelle instruktører.

Egen bus til rådighed til udflugter i naturen eller nærliggende byer.

44 94 60 90

Se mere på www.grupperejsebureauet.dk

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

nnonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

ar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 januar januar2010 2010

pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

E R U T E I D U T S ropa u E f a e t s e m t e - til d

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y b Stor ing d il u b m a e t & n actio

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Efterskolen · 15. marts 2017

61

BLIV KLOG PÅ Annoncer

LINJETURE HUSK...

VI SKRÆDDERSYR REJSEN TIL NETOP JERES LINJEFAG ELLER FOKUS FOR REJSEN.

LINJETURE FOR EFTERSKOLER! Skal I på linjetur i et linjefag, så overlad planlægningen af alt det praktiske til os - så kan du koncentrere dig om at finde på det sjove og faglige indhold til turen! Bliv inspireret herunder: • Linjetur med Fodbold til Liverpool, Torrevieja eller Barcelona • Linjetur med Adventure til Krakow, Gardasøen eller TrollAktiv • Linjetur med Kunst/Design til Barcelona, Valencia eller Berlin • Linjetur med Mediefag til Bruxelles, Madrid eller Malaga

Kontakt os og hør mere om hvordan vi kan sammensætte en spændende og indholdsrig linjetur for netop dit linjefag.

Vi kan stå for hele eller dele af jeres arrangement.

Ring på 8020 8870 eller kontakt Juliane eller Lise direkte via mail.

juliane@ alfatravel.dk

lise@ alfatravel.dk TLF 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Ensretning 20 procent af hver årgang har syv år efter 9. klasse hverken opnået studie- eller erhvervskompetence. Det svarer til 14.000 unge i hver årgang.

Det er den altoverskyggende udfordring, som det såkaldte ekspertudvalg om ”Bedre veje til en ungdomsuddannelse” forsøger at løse ved bl.a. at foreslå én indgang for disse unge til videre uddannelsesforløb. Forløb, der ifølge ekspertgruppen bør organiseres af kommunerne.

Det er ret markante forandringer, der lægges op til: UU-centre og PPR-kontorer nedlægges i princippet for at indgå i en ny fælles kommunal indsats. En en ny forberedende uddannelse skal erstatte de mange forskellige tilbud, vi kender i dag.

Tankegangen bag synes at være forenkling og en lige vej igennem systemet, hvor den unge får én fast vejleder og vejviser i hånden.

Præmissen om forenkling er nærliggende, når antagelsen er, at disse unge farer vild i et system, der har oplevet 25 forskellige reformer med knopskydninger til følge alene siden år 2000.

Antagelsen er, at de unge i restgruppen er frustrerede og forvirrede, når de møder mange forskellige kontaktpersoner og skoletilbud. Konsekvensen er desuden ifølge ekspertgruppen, at uddannelsesmulighederne i det forberedende system er usammenhængende. Derfor forslaget om en ny ungeindsats med et nyt samlende forberedende tilbud til de 20 procent af de unge,

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

som har svært ved at finde den lige vej.

Hensigten er god.

Alligevel er spørgsmålet, om man med organisationsændringer og mere enstrengede forløb formår at løse den egentlige opgave.

Man kan sagens tegne et billede af et fragmenteret system. Spørgsmålet er bare om ensretning er det rigtige svar over for en målgruppe af unge med vidt forskellige interesser, drømme, negative og positive oplevelser og kompetencer. Det eneste de har tilfælles er, at de er ”restgruppe”. I ekspertgruppens forslag er et ensidigt fokus på en ny ensrettet kommunal indsats vejen frem. Det er måske en del af løsningen. Men ekspertgruppen overser, at mange unge faktisk finder muligheder i en række private skoleforløb, daghøjskoler, højskoleophold, efterskolerne og ved at finde deres egne veje i de sprækker, der opstår.

Vi ved, at bl.a. et efterskoleophold eller et ophold på en højskole sætter markante spor i unge menneskers liv. Opfordringen til ekspertgruppen og politikerne er at tænke det ind som helt markante bud på, hvordan de her unge får et nyt afsæt. Kort og godt: Send dog langt flere ind i et fællesskab, hvor man lever, bor og udvikler sig i relationen med andre.

Det er vigtigt ikke at lukke ned for muligheder i en iver efter at ensrette og presse, uanset hvor ædle motiverne måtte være.

De unge skal mødes, hvor de er. Og som de er.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

TIL SKOLER

Tilbuddet gælder til og med 31. marts

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Køkken & catering

Rengøring

Silence sofasæt – Lyddæmpende effekt Perfekt til fælles- og opholdsområder Sofaen kan bruges alene eller sættes sammen som et sæt med et lille bord imellem og på den måde opstår et lille intimt rum.

ord

b 2 sofaer +

, 9 9 9 8 s 11249,-

Varenr.

355888 814925 355887

Beskrivelse Sofasæt med 2 sofaer og loungebord 2 personers høj sofa Loungebord

Online www.lomax.dk

Pris 13.497,130 x 130 x 78 5999,Ø60 x 61 1499,-

Mål i cm HxBxD

Ring

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

Inkl. mom

SPAR 33%

TILBUD 8999,4999,-

E-mail

Lomax

salg@lomax.dk

Elsenbakken 37 3600 Frederikssund

Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

Gratis levering ved køb for min. kr. 800,- ekskl. moms (kr. 1000,- inkl. moms)