Efterskolen 8-2018 by Efterskoleforeningen

14. marts 2018

Nr. 8

Sydkoreansk sus til årsmødet Mr. Oh tog årsmødet med storm for hans ihærdige arbejde med at importere efterskoleidéen

Foto: Peter Klode

Mentorer løfter Galtrups unge

Stor reportage fra årsmødet

Digital opdragelse i fokus på efterskoler

Indhold

Efterskolen 14. marts 2018 Nr. 8 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Ole Wisler, ole@magasinhuset.dk. Tlf. 40287888 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 50. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Nyt fra efterskolerne 10

Kritik af it-investeringer

Lektor Jesper Balslev stiller kritiske spørgsmål til massiv investering i teknologi. 12

Galtrups mentorer

Konflikter og frafald bliver mindre gennem mentorprojekt. 18

Årsmødereportage 20

Skarp debat om tilskud

Penge på spil i årsmødets længste debat. 23

To nye i bestyrelsen 24

Stærk stemme Portræt af Jeppe Søe. 25

Rationel skoledrift Portræt af Ulrik Goos Iversen. 27

Resolution nedstemt

Nu ser vi fremad

To gange Troels taler ud efter årsmødet. 29

Demokratiet får eftersyn 30

Hjerte eller regneark

Finansminister Kristan Jensen om det han fik med fra to år på efterskole. 32

Mr. Oh's lykkelige revolution

Sydkoreaner vil ændre samfundet gennem efterskoleidéen. 36

Perfektion giver mistrivsel Ungdomsforsker om bagsiden af unges forventninger til det perfekte liv. 39

Elever diskrimineres

Kan ikke optages på HF uden afgangsprøve. 40

Teknologi og menneske 48

Digitale krænkelser

Sådan handler efterskolerne i kølvandet af de 1004 sigtelser i sag om billeddeling.

Nyheder

Replik

Man skal lede længe efter at finde mage til makværk som overenskomstforhandlingerne. Jeg synes ikke, forhandlerne kan være bekendt at bringe landet i den her situation. Kan de ikke finde ud af det, skal de finde nogle andre, der kan finde fælles løsninger. Lov 409 skal afløses af en aftale. Lov 409 er det mest elendige papir, jeg har set. Og det ligger så langt fra det menneskesyn, jeg tror på. For det er ikke med til at give liv og kraft i det liv, vi har brug for som efterskolelærere. Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

Levring klar med eSport Levring Efterskole melder sig nu også i rækken af efterskoler, der udbyder eSport som linjefag. Faget indeholder både praktiske og teoretiske moduler såvel som fokus på elevernes spilfærdigheder, taktiske-, mentale-, og kommunikative udvikling, alt imens samarbejde, kost og motion også vil indgå som en fast del af undervisningen. »Det er en seriøs sport i rivende udvikling, og med et stort konkurrenceaspekt,

der kræver mange færdigheder, for at man kan begå sig på topplan i. Derudover er det et utroligt spændende område, som vi på Levring Efterskole rigtig gerne vil være en del af,« fortæller skolens forstander, Kim Thynebjerg. Levring Efterskole vil gerne være med til at nedbryde forestillingen om, at e-sport bare er noget, der foregår på teenageværelset foran computerskærmen time efter time.

Retstavning og matematik på vej ud… »Vi bør fokusere meget mere på specialiserede kompetencer end på almen dannelse. Mindre humaniora, mindre litteratur fra forrige århundrede. Hvis man vil have succes fremover, så skal man enten være god til at betjene den nye teknologi eller til at skabe den. Så du skal enten være uddannet i datalogi eller naturvidenskab, eller også skal du satse på noget, der er så specielt, at maskinerne ikke kan det. Du skal være kunstner, designer, tekstforfatter eller noget andet kreativt. Generalister er ikke fremtiden. Maskiner og kunstig intelligens kommer til at udkonkurrere og overflødiggøre dem. Den udvikling har uddannelsessystemet slet ikke forholdt sig til«. Ordene kommer i dagbladet Politiken fra Matt Britton, der er direktør i marketingfirmaet CrowdTap. Hans pointe er, at børn skal lære, hvor verden er på vej hen – ikke hvor den har været. Derfor skal der også noget nyt til i skolerne. Han stiller for eksempel spørgsmålstegn ved, om det er relevant at lære matematik eller lære at stave, når vi ved, at teknologien alligevel klarer disse ting for os. »Jeg ved godt, det lyder vanvittigt, men hvis jeg havde sagt til dig for 150 år siden, at børn ikke længere burde lære at malke en ko, så ville du også have sagt, at det var vanvittigt. Men den kompetence blev jo overflødig.«

Efterskolen · 14. marts 2018

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Unge sydslesvigere på efterskole

Så mange meter tilbagelagde efterskolepigerne på Koldingegens Idrætsefterskole i en romaskine i løbet af 24 timer, da de for nylig ville slå den hidtidige verdensrekord. 323 kilometer i en romaskine er ret langt, når maskinen skal holdes i gang hele tiden, og det var da også noget af en udfordring, fortæller lærer Per Brinck:

Bork Havn bygger til Når det ringer ind til efterskoleåret 201819, bliver det med 20 ekstra elever på Bork Havn Efterskole. Med en ny udvidelse af skolens faciliteter bliver det nemlig muligt af opgradere elevtallet til 120. Og det kan lade sig gøre fordi efterskolen siden 2017 har haft gang i en stor tilbygning. For nylig var der rejsegilde på skolens nye faciliteter, som inkluderer en ny, stor spisesal, køkken, foredragssal, cykelskur og elevindkvartering. Samtidig laves nuværende køkken og spisesal om til blandt andet aktivitetsrum og dagligstue. 4

Efterskolen · 14. marts 2018

»Jeg er mega stolt over, at ingen gav op undervejs. De har støttet hinanden, og bakket op om det i samtlige 24 timer, så der er fantastisk, de nu kan kalde sig verdensmestre,« siger han. Den hidtidige verdensrekord havde nogle franske piger på 312.476 meter.

Øko på Frijsenborg Køkkenet på Frijsenborg Efterskole har fået tildelt bronze Øko-mærket for en målrettet indsats for at anvende mere økologi. »Nu har vi papir på det. At vi laver tingene fra bunden, lærer eleverne at spise mere grønt, mindre kød og handle lokalt. Det er rigtig godt,« siger lærer Lone Greve til den lokale ugeavis.

Foto: Colourbox

323.132

Dansk Skoleforening for Sydslesvig har fået bevilliget tre millioner kroner fra Sydslesvigudvalget til blandt andet at gennemføre et projekt, der sender Skoleforeningens unge på efterskole. Projektet gennemføres i samarbejde med Grænseforeningen og Efterskoleforeningen i Danmark. Formålet med projektet er at øge sydslesvigske unges kendskab til dansk sprog og kultur ved at stimulere interessen for efterskoleophold i Danmark. Projektet sender derfor, fra næste skoleår, alle elever i 7. klasse i Sydslesvig på et 24-timers efterskolebesøg. Allerede i indeværende skoleår satser projektet på at kunne sende 250 skoleelever afsted.

Projektet indebærer også, at nogle familier kan få ekstra økonomisk hjælp til et efterskoleophold. Den væsentligste forhindring for at sydslesvigske unge kommer på efterskole, er prisen. De følger de danske satser for tilskud til forældres egenbetaling, men forældre i Sydslesvig, i gruppen med lavere middelindkomst, har ikke købekraften til at finansiere et skoleophold. Projektet stiller derfor 200.000 kr./år til rådighed som ekstra tilskud til denne gruppe, hvilket anslås at øge antallet af sydslesvigske efterskoleelever med 10-15.

Klank Efterskole fylder 150 år

I november 1868 blev Klank Højskole indviet på toppen af Klankbakken. I dag er Klank en moderne efterskole, som møder de unge, hvor de er, men også forventer, at de kommer med engagement og lysten til at dygtiggøre sig. Her er god plads til det selvvalgte i det sociale liv på skolen samt i linje- og valgfagene. Jubilæumsåret byder på en lang række arrangementer og kulminerer den 3. november på selve 150-års-dagen. Frem til november er 8 arrangementer, som knytter an til skolens hverdag via deres forankring i skolens 8 linjefag; Ridning, cykling, musik, adventure, kunst, dans, design og fodbold. Arrangementerne er tiltænkt tidligere, nuværende og kommende elever samt alle med interesse for skolen og dens virke. Skolen startede som højskole, men har også virket som landbrugsskole, friskole samt børneskole og endelig, fra 1914, som efterskole.

Elever hjælper flygtninge Hver uge møder 7-8 elever fra Nordsjællands Efterskolen op på flygtningecenteret, modtagecenter Gribskov, og leger og laver forskellige aktiviteter med centerets flygtninge. I øjeblikket bor der 14 unge i alderen 13-18 fra Afghanistan, Syrien og Sierra Leone. Det tidligere statsfængsel og den tidligere militærnægterlejr har plads til 50 flygtninge, men tallet er dalet inden for det sidste halve år - lige som det er sket med antallet af flygtninge generelt. I sommer nåede tallet op på 43. Alle aktiviteterne styres af de unge, skriver Frederiksborg Amts Avis. En af efterskoleeleverne, 16-årige Karl Risager fra Greve, siger om sit engagement: »Man skal elske ens næste som en selv.« Karl Risager går i efterskolens 10. klasse på ungdomslederlinjen Kompasset.

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

eSport er en sammensætning af hård konkurrence på betingelser af spiltræning, samarbejde, kommunikation, taktik og strategi samt mentaltræning. Derfor er vi også nødt til at have fokus på elevernes kost og motion, så vi giver dem de bedste forudsætninger for at kunne spille koncentreret, i den tid det kræver.

Udvider linjen med eSport Rydhave Slots Efterskole har kun haft eSport et halvt år, men er allerede klar til at udvide linjen med flere pladser. Efterskolen har ret hurtigt slået igennem med en eSport-linje, som nyder stor efterspørgsel. Derfor har bestyrelse og ledelse besluttet at udvide linjen med 35 pladser fra næste skoleår. Det er spillene League of Legends og Counter-Strike, der primært spilles på linjen.

Mathias Jørgensen, kommende underviser eSport-linjen på Levring Efterskole.

Efterskole billigt til salg

Salget af Falster Efterskole, der gik konkurs den 24. november 2017, går nu ind i den afgørende fase, oplyser kurator, advokat Jens Brusgaard. Skolen er sat til salg til 6,5 mio. kroner, hvilket er næsten halv pris i forhold til den seneste handelspris i 2010, hvor skolen blev handlet for 12 mio. kroner. Udover selve skolen vil en køber samtidig disponere over 5 personaleboliger, der vil kunne udlejes eller bebos privat af en eller flere købere. 6

Efterskolen · 14. marts 2018

»Jeg fornemmer, at folk ønsker, der snart kommer aktivitet i bygningerne igen, og gerne noget, der har en positiv værdi for lokalområdet,« siger Jens Brusgaard. Udover at bygningerne egner sig til skole, så er der foreslået formål som vandrerhjem, forsamlingshus, ældrekollektiv, kursusejendom, lilleefterskole og meget andet. Skolebygningerne rummer mulighed for at have over 62 gæster boende på

de 31 dobbeltværelser. Hertil kommer storkøkken, spisesal med plads til over 100 spisende, foredragssal, gymnastiksal, dagligstue, stor have/park, fodboldbane, værksteder m.v. Alle møbler og inventar medfølger, hvilket gør muligt at starte op fra den ene dag til den anden. »Vi mangler nu, at den helt rigtige idé mødes med en eller flere investorer,« siger Jens Brusgaard.

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

SKAB BROEN

15-årig bryder med e-sport Den 15-årige Anders Thøger Tygesen fra Esbjerg gør det modsatte af alle andre unge: Han har netop droppet eSport-linjen på Højer Efterskole og skifter til skolens springgymnastiklinje. De fysiske udfordringer og fællesskabet i gymnastikken gav simpelthen bedre oplevelser end timerne i gamer-lokalet, bag nedrullede gardiner…

Der var stort deltagelse fra både efterskoler, erhvervsliv og politikere til brobygnings- og inspirationsdagen SKAB BROEN først i marts. Her præsenterede E2E – efterskole til erhvervsliv – deres første skole-virksomhedsprojekter. Og dagen blev en succes med omkring 150 deltagere fordelt på 37 stande. Efterskoleelever fra Ladelund, Skamling, Vojens og Varde præsenterede deres projekt og produktidéer for første gang. »Det er helt fantastisk, hvad I har haft gang i. Man kan virkelig se en gnist i jeres øjne og mærke, at det har været fedt for jer at komme ud i virksomhederne. I kan være stolte af jeres produkter,« roste Karin Skjøth eleverne på dagen. Karin Skjøth er projektleder på E2E-projektet. Hun oplever, at fordommene om erhvervsuddannelserne bliver gjort til skamme igennem blandt andet E2E projektet. »Vores erfaringer fra E2E-projektet i region syd viser, at frygten for at binde sig til en smal erhvervsuddannelse fremfor en bred, gymnasial uddannelse er helt ubegrundet. Og vi er med til at ændre fordommene om, at erhvervsuddannelser kun er for de elever, der ikke er så gode 8

Efterskolen · 14. marts 2018

i skolen og har ”krudt-i-numsen”. Og vi får fortalt og vist de unge, det ikke er nødvendigt at tage en STX for at være sikre på et godt arbejdsliv og karriere,« fortæller Karin Skjødt. På SKAB BROEN dagen var der 4 zoner. I Educationszone kunne eleverne præsentere deres produkter og ideer. I Workzone kunne virksomhederne præsentere sig. I læringszonen kunne blandt andet vejledere og lærere hente inspiration i konkret viden og undervisningsmaterialer til skole-virksomhedssamarbejdet. Og sidst kunne de unge få en snak med deres eventuelle, kommende samarbejdspartner i Matchmakingzonen. Dagen sluttede med kåringen af det mest realiserbare elevprojekt udviklet i samarbejde med virksomhederne. Der var alt fra intelligente T-shirts, LEGO-app, ure til psykiatrien og projekter til forbedring af dyrevelfærd i grisetransporter. Det var Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole, i samarbejde med et plejehjem og SOSU Syd, der vandt med idéen om et intelligent smykke, som kan spore ældre demente. Du kan læse mere om E2E projektet på www.tietgen.dk/e2e/om-e2e

»Jeg havde aldrig forestillet mig, at springgymnastik ville være noget for mig, men det er virkelig sjovt. Jeg har lært nogle fede spring - og jeg vil gerne lære endnu flere,« fortæller 15-årige Anders Thøger Tygesen. Gaming var ellers hans store fritidsinteresse, men livet på skolens eSportslinje kunne ikke hamle op med fællesskabet på springlinjen. Selvom Højer Efterskole har stort fokus på deres e-sportlinje er gymnastik et kerneområde, og alle elever har seks gymnastiklektioner samt to uger om året, hvor der udelukkende er gymnastik på skemaet. »Det giver et unikt fællesskab, og derfor lægger vi så meget vægt på gymnastikken, og at alle bakker op om den,« siger forstander Mads Hegaard Hansen.

Rundt om folk

33 Nøvlingskov-elever har været i Myanmar

Det er andet år, at en flok elever fra 10. kl. og tre lærere rejser til Myanmar for at være en del af projekt "Minglabar Myanmar", der går ud på at engagere primært unge myanmar'ere i civilsamfundet og det frivillige foreningsarbejde, for også derved at udvikle demokratiforståelsen i landet, der har levet under diktatur i mange år. Nøvlingskov-eleverne er en del af projekt ”Minglabar Myanmar”, som de på forhånd har indsamlet ca. 50.000 kr. til. Derudover har eleverne selv betalt for rejseudgifterne til visum, vaccinationer og flybillet til det østasiatiske land. Desuden brugte eleverne deres vinterferie på rejsen. Lærer Morten Ahle fortæller, at det har været en helt fantastisk tur på alle måder. »Programmet er gået rigtig godt, eleverne har været helt vildt seje, engagerede og generelt har de bare været meget positive.« Det indsamlede beløb på ca. 50.000 kr. til projektet, som Danmission, KFUM og KFUK og FDF står bag, har eleverne bl.a. skaffet ved at arrangere sponsorløb og tilbyde deres arbejdskraft til mange forskellige ting. På turen besøgte eleverne bl.a. den tidligere hovedstad, Yangon, som er landets største by. Her mødte de lokale unge og holdt dialogsamtaler om, hvad det vil sige at være »medborger« eller »civilborger« i et samfund. Desuden var der sightseeing, og ligesom sidste år besøgte eleverne også forskellige projekter, både nye og »gamle«.

Anne-Mette Reeckmann er fratrådt sin stilling som forstander på Tolne Efterskole. I hendes sted har bestyrelsen konstitueret Søren Thomsen. Han kommer fra en stilling som maritim uddannelseskoordinator ved MARCOD Frederikshavn. Udover en baggrund som mekanikeruddannet og læreruddannet er Søren Thomsen i gang med en diplomuddannelse i ledelse ved University College Nordjylland. Han var før sit job som uddannelseskoordinator ansat som lærer på Tolne Efterskole.

Frøslevlejrens Efterskole har igennem de seneste år haft en stor søgning og har derfor besluttet at ansætte en viceforstander. Jens Bak er derfor ansat pr. 1. januar 2018. Han har gennem 18 år arbejdet med uddannelse af unge mennesker bl.a. 7 år som efterskolelærer. Desuden har Jens Bak haft flere ansættelser som leder med ansvar for personale og administration og har været udstationeret i udlandet i flere omgange.

35-årige Gideon Jakobsen er tiltrådt som ny forstander på Frydensberg Efterskole ved Mariager. Han kommer fra en stilling som præst i Bykirken i Odense. På Efterskolen Frydensberg afløser han Martin Lysgaard, der har været konstitueret forstander siden 1. august. Martin Lysgaard fortsætter som viceforstander, samme stilling som han bestred, før tidligere forstander Finn Mester valgte at søge nye udfordringer.

Dansk Håndbold Forbunds tidligere talentchef Claus Hansen tiltræder til sommer nyt job på Idrætsskolerne Ikast (ISI). Her bliver den tidligere talentchef ny sportslig ansvarlig på tværs af idrætsmiljøerne. Udover samarbejde omkring fodbold og håndbold med blandt andre FC Midtjylland skal han samarbejde med lokale klubber indenfor sportsgrene som eksempelvis golf, badminton, volley og cykling.

Alle navnenyheder har vores interesse. Send redaktionen et tip og et foto. Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Når man har sex, må man godt vide, hvad hinanden hedder. Sex er ikke bare forbrug, vi skal have værdigheden tilbage i seksualiteten. Hella Joof i en opsang til de voksne om at tale om kærlighed, krop og sex med de unge, så de ikke er på Herrens Mark.

Efterskolen · 14. marts 2018

5 hurtige

Teknologi

Ingen ved om ny teknologi virker i undervisningen

Skoler landet over investerer med bind for øjnene i ny teknologi med løfter om et enormt potentiale. Men der foreligger meget lidt dokumentation for, om investeringerne lønner sig, mener Jesper Balslev, lektor og underviser ved Københavns Erhvervsakademi samt ph.d.-stipendiat. Han er aktuel med bogen ”Kritik af den digitale fornuft” Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskolen · 14. marts 2018

”Kritik af den digitale fornuft i uddannelse” er et opgør med vores måde at tænke om “det digitale” på og et forsøg på at opstille et mere velovervejet alternativ til den panik, der synes at være blevet en permanent samfundstilstand: At enten holder vi os for øjnene og hopper om bord på det digitale højhastighedstog nu, eller også bliver vi efterladt for evigt på den forhistoriske perron. Forfatter Jesper Balslev mener lige frem, at gode gamle, analoge undervisningsmetoder fortrænges, uden vi har bevis for, at de nye virker. Ny teknologi med alle dens distraktioner, reklamepåvirkning og flimmer, giver ifølge Jesper Balslev ikke bedre vilkår for den ældste af alle teknologier; nemlig at tænke dybt, at forholde sig fundamentalt spørgende til nøgleproblemer, at blive oprørt over at kede sig, af få vilde ideer, at beskæftige sig med tanker og litteratur, der ikke lige passer ind i et tweet eller en update.

?: D u stiller dig kritisk i forhold til massive it-investeringer i skoler og uddannelse. Hvad er det primære i din kritik

For det første at præmissen for at gøre investeringerne var, at her var et potentiale til en dramatisk forbedring af uddannelse, ultimativt for at øge samfundets generelle produktivitet. Det er tydeligt, at teknologierne ikke kan bære det håb, at fordelene er marginale, og at der i diskussionen om digitalisering er en tendens til at overse de mange andre faktorer, som har indflydelse på den gode undervisning.

?: E r det ikke godt, at også skolerne er med på beatet og tager teknologi til sig. Det er jo kommet for at blive

Det er lige, hvad de skal! Men man kan sagtens forholde sig undersøgende, nysgerrigt og kritisk til “bleeding-edge” teknologier uden at købe standardløsninger i det omfang, der bliver gjort nu (f.eks. i form af ipads og PC’er til alle). Det giver ikke mening at sige “det er kommet for at blive”, fordi vi ikke kan forudsige fremtiden. Nogle teknologier vil forsvinde helt igen, andre nye vil dukke op. I nogle sammenhænge vil vi genoptage brugen af robuste teknologier. Måske er vi i en periode, hvor vi overinvesterer på de forkerte områder, og at det, som vi tror er standard, vil forsvinde helt.

Det giver ikke mening at sige “det er kommet for at blive”, fordi vi ikke kan forudsige fremtiden. Jesper Balslev, lektor og underviser ved Københavns Erhvervsakademi.

?: H vorfor tror du, at man investerer i it, hvis det er rigtigt, at det ikke giver en læringsmæssig gevinst

Fordi computere har den fantastiske fordel, at de kan returnere visuelle “beviser” på den måde de bliver brugt, f.eks. i form af infografik der er nem at forstå, dele og formidle. Men det er langt fra sikkert at oste, diagrammer og søjler siger noget sandere om virkeligheden end det som en fagperson eller et kollektiv af fagligheder kan gøre sig af refleksioner.

I det omfang computere giver os noget brugbar data om virkeligheden, siger de måske kun noget om en lille flig af virkeligheden.

opdyrke evnen til at tænke, læse, regne og forstå sociale sammenhænge. Det kan computere nogle gange hjælpe os med, men de kan også forhindre os i det.

?: V il du mene, at det ligefrem kan være antiproduktivt at investere så massivt i IT

?: E r vi digital naive, når vi kritikløst siger, at investering i moderne teknologi er vejen frem

Ja. Så længe vi endnu ikke har opfundet den bioteknologi, der kan gøre os alle sammen til koncertpianister og nobelpristagere igennem et simpelt kirurgisk indgreb, er det vigtigste overhovedet at

Ja, det synes jeg. Vi er i hvert fald unikke i verden på den måde. I mange andre lande er man langt mere forsigtig og vurderende, før man laver infrastruktur-investeringer af den størrelse, som vi gør det. •

Efterskolen · 14. marts 2018

EfterskoleLIV

Støtte

Min mentor forstår mig Galtrup Efterskole på Mors har en del elever med særlige behov. De har derfor udviklet et nyt, målrettet mentorprojekt, der giver god mening for eleverne, og oplever nu meget bedre tillid og tryghed, hvilket er med til, at antallet af både konflikter og frafald er faldet mærkbart Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

MENTOR Mentorprojektets 4 trin Grundlæggede er efterskoleåret og mentoraktiviteterne bygget om omkring fire trin, der overlapper de forskellige kvartaler i løbet af skoleåret: Trin 1: Tryghed og tillid til lærere og hinanden (drengeture, pigeture samt fælles weekendophold for at samle flokken) Trin 2: Fokus på egne ressourcer - hvad kan man byde ind med, og hvordan er man afhængig af andre via samarbejdsøvelser? Udflugter, hvor fysiske opgaver bliver prøvet af. Trin 3: De små succeser og nye delmål, hvor det er anerkendelse af stabilitet og robusthed via synliggørelse. Ydre motivation for opnåede færdigheder, tingsliggørelse har streetcredit i dette segment af elever, så gruppen kan godt få små gadgets, der synliggør progression. Trin 4: Efterfølgende netværk og muligheder samt tillid til at klare sig uden samme støtte året efter via italesættelse af opnåede kompetencer. Besøge potentielle steder man kan fortsætte efter 10.klasse.

Efterskolen · 14. marts 2018

Da 15-årige Natascha Jørgensen begyndte på efterskole, var hun ekstremt ked af det. Hun havde tidligere i livet oplevet voksensvigt, og var voldsomt presset over de mange nye indtryk på skolen. Hun kunne ikke magte de store forandringer, som skulle ske det næste stykke tid, og gad derfor ikke være på skolen. Det udviklede sig den allerførste aften. Positivt. »Den første aften på efterskolen blev meget vigtig for mig. Jeg havde egentligt allermest lyst til at droppe ud og tage hjem, men så kom Mathias og snakkede med mig. Det gjorde mig faktisk tryg og rolig. Han gav mig også lige en krammer og sagde, at alt nok skulle gå,« husker Natascha Jørgensen. Den samtale startede en vigtig, personlig relation mellem Natascha Jørgensen og Mathias Heindorf Albertsen. Han er 25 år og fastansat lærer. Sammen med kollegaen Anne Askov Heideman Johansen på 26 år, er de to lærere i dette skoleår ansat som faste mentorer i projekt ”Mentorpakken”, som Galtrup Efterskole tilbyder deres 12 elever med særlige behov. Det kan eksempelvis være elever med spiseforstyrrelse, selvskade eller misbrug.

»Vi mener nøglen til fastholdelse ligger i at koncentrere arbejdet på færre hænder, der går all in, i stedet for mange voksne, som gør lidt. Gennem en fokuseret handling opnås hurtigere en personlig tillid og tryghed, og det er i opstartsfasen, at nye elever er mest sårbare og usikre på, om de kan magte opgaven; at lære at gå på efterskole,« fortæller de to mentorer. »Dér, den første aften, blev der skabt en tryghed og tillid fra Nataschas side, hvilket har gjort, at hun også har brugt meget tid med mig, selvom Anne er hendes mentor,« fortæller Mathias Heindorf Albertsen. De to mentorer har delt eleverne i mentorgruppen ud fra, hvilke kompetencer de selv har som lærere og som mennesker. Anne har de elever, som har størst brug for psykologiske redskaber, mens Mathias har de elever, som har brug for en klar struktur i hverdagen. Fra nederlag til succes Mange af eleverne med særlige behov kommer med nederlag i rygsækken, og de har svært ved at forestille sig, forstå og acceptere succes på egen krop. Derfor har der været lagt ekstra ressourcer i indledningsvis at give de eleverne en oplevelse af, at de også kan forvente at få et godt efterskoleår med masser af gode oplevelser på samme måde som andre unge.

»Mit tidligere skoleforhold var helt af h…… til. Jeg har nærmest ikke været i skole i to år, før jeg kom her på Galtrup. Jeg følte mig ofte stresset og deprimeret,« fortæller Benjamin Linnemann, der er 15 år gammel. Både lærere og de andre elever på den tidligere skole var meget uforstående overfor hans situation, hvilket gjorde det svært for ham. I dag synes Benjamin, det er fedt og rart at gå på Galtrup Efterskole. Han elsker at spille en masse musik på skolen, og kommer nu også glad til alle undervisninger. »Det er pisse fedt at have en at snakke med, når det engang imellem er rigtig svært, og når stressen melder sig. En, som forstår mig og mine problemer, og som jeg stoler på. Mathias forstår mig meget bedre, end jeg egentligt troede, han gjorde. Og han har ikke givet op på mig, selvom jeg sidste år havde det rigtig svært,« fortæller Benjamin Linnemann taknemmeligt. Han tror igen på fremtiden, og er glad for, han har lært at slappe af og tage tingene, som de kommer. Også

Natascha Jørgensen ser fremad. »Jeg skal gå på Galtrup til næste år og måske også i 10. klasse. Min mentor Anne betyder meget for mig. Jeg har altid en, der har tid til at snakke med mig, når jeg har det dårligt – en jeg kan stole på. Jeg har lært, at man altid skal være åben og stole på nye mennesker - også selvom det er svært,« fortæller Natascha. Individuel pakke Projektet med de to faste mentorer er allerede ved at være lidt af en succes på skolen. De dedikerede mentor-ressourcer giver mulighed for at hjælpe og guide eleverne individuelt. Det giver synlige tegn på tryghed og tillid, hvor en stor, daglig kontakt opfylder elevernes ønske om personlig opmærksomhed. Noget som de næsten alle har savnet tidligere. Og så lærer de enkelte elever nogle greb, så de bedre kan håndtere vanskelige situationer. »Vi har eksempelvis arbejdet med håndtegn og signaler, så man ikke altid skal forklare sig lige før ”det koger”. Vi

Galtrup Efterskole ligger på Mors i Limfjorden, og er en almen efterskole med musik og sport i et internationalt miljø. Skolen har omkring 85 elever - herunder 12 elever med særlige behov samt 12 elever af anden etnisk herkomst.

•

Anne Askov Heideman Johansen (th) er mentor for Natascha Jørgensen, som droppede at droppe ud af efterskolen, fordi hendes mentor var der og forstod hende.

Efterskolen · 14. marts 2018

EfterskoleLIV

Støtte

Benjamin Linnemann (th) er glad for efterskolen og for sin mentor Mathias Heindorf Albertsen. Før han kom på Galtrup Efterskole, havde han faktisk ikke været i skole i 2 år.

har også lavet alternative småaftaler, som de øvrige lærere kender og bakker op om, og vi har strategier for bedre at aflæse og tolke andre elever for bedre at kunne trække sig fra konflikter,« fortæller Anne Askov Heideman Johansen. »Vi har arbejdet intenst med at styrke vores personlige relation til eleven for at skabe tryghed. Det har været førsteprioritet. Men vi har også lært, at det er vigtigt at gribe ind i tide og have tid og ro til at løse de konflikter, der opstår henad vejen,« supplerer Matthias Heindorf Albertsen. De to mentorer har i øvrigt haft stor glæde af de ugentlige evalueringsmøder, der har været afsat i projektet. Det har givet mulighed for at sparre og få løst de individuelle mentoraktiviteter, der er faciliteret til de forskellige elever. »Mentorpakke-konceptet handler i bund og grund om at møde den enkelte, udfordrede elev, hvor han eller hun er, og så flytte eleven. Hver enkelt elevs for14

Efterskolen · 14. marts 2018

Vores mentorelever vokser og får lyst til at gå i skole. Det pædagogiske mål er at gøre eleverne til ”Kaptajner i eget liv". Jens Hvid, forstander på Galtrup Efterskole.

løb er udviklet til dem specielt, for selvom problemerne på papiret kan se ens ud, er de det aldrig,« siger Anne Askov Heideman Johansen. Bedre styr på det hele Galtrup Efterskole er en traditionel, almen Grundtvigsk og Koldsk efterskole, hvor social og faglig inklusion udgør nogle af grundpillerne »Vi har et grundlæggende ønske om, at vores skole skal repræsentere en dansk ungdomsårgang. Udover vores mentorpakke laver vi et lignende stykke arbejde med integration og dansk som andetsprog. Vi har i øjeblikket omkring 12 mentorelever samt 12 elever af anden etnisk herkomst. Derudover har vi omkring 60 elever med røde kinder, som bare går helt normalt på efterskole,« fortæller Jens Hvid, der er forstander på Galtrup Efterskole. Han er meget tilfreds med de to, nye mentorer og deres resultater.

»Vores mentor-elever vokser og får lyst til at gå i skole. Det pædagogiske mål er at gøre eleverne til ”Kaptajner i eget liv”, og mentorerne har forhindret frafald for flere af eleverne. De giver eleverne tro på egne evner, og hjælper dem med at finde en pejling i fremtiden og blive uddannelsesparate,« siger Jens Hvid. Også rent administrationsmæssigt har mentorpakken været en succes med den nye opdeling. Mange elever er nemlig i gråzonen mellem faglig og social støtte, og det bliver ofte forvirrende for alle, hvornår der er tale om social eller faglig støtte. Pengene kommer to forskellige steder fra, og revisionen er meget opmærksom på, hvad der er hvad. »Revisoren er også glad, da det nu er meget tydeligt, hvordan vi læser timerne og pengene, og man kan se, hjælpen går de rigtige steder hen,« fortæller Jens Hvid. Han og de to mentorer; Matthias Heindorf Albertsen og Anne Askov Heideman Johansen, ser nu frem til at dele strategien og de gode erfaringer med andre efterskoler, der har brug for at hjælpe elever med særlige behov.

Mentorpakken Galtrup Efterskole har i dette skoleår kørt et projekt, hvor de har allokeret en fuldtidsstilling fordelt på en lærer af hvert køn, som deler arbejdet med de 12 elever, der alle, af sagsbehandlere, er vurderede frafaldstruede, udsatte og eller særligt sårbare. Hver elev tildeles 3 dedikerede, sociale støttetimer om ugen. Prisen er 750 kr. om ugen, og kommunerne kan tilkøbe hele skoleår eller perioder. Den anden halvdel af tiden udfylder mentorer som normal efterskolelærer med undervisning, kontaktlærerfunktion og tilsyn.

Forstander Jens Hvid ser frem til at dele strategien og de gode erfaringer med mentorpakken med andre efterskoler.

»Vi er åbne for at komme ud og fortælle vores historie, da vi mener, at projektet er vigtigt, vidensdeling efterskoler imellem er vigtigt, og alle kan have god gavn af vores nye viden,« lover Anne Askov Heideman Johansen. •

Formålet er at udvikle et koncept for forandring af arbejdsmåder omkring de elever, der får kommunalt betalte, sociale støttetimer. Det er en opgave, der hidtil har været varetaget af den enkelte elevs egen kontaktlærer, der så har haft en udvidet kontaktlærerfunktion. Nu adskilles rollerne således, at kontaktlæreren tager sig af alt det praktiske og fysiske, mens den personlige mentor arbejder med det personlige og psykiske hos eleven med særlige udfordringer. Administrationsmæssigt er nødvendigt at tænke lidt gynger og karruseller. Der kan være perioder, hvor der er meget travlt som mentor, samt perioder hvor der er mindre travlt. Der er kommet elever til i løbet af skoleåret, der har haft brug for akuthjælp, og det skal mentorerne være klar til.

Galtrup Efterskole har fået økonomisk tilskud til udvikling af mentorpakken fra puljen af “forsøgs- og udviklingsmidler", der administreres af Efterskoleforeningen på vegne af Undervisningsministeriet.

Efterskolen · 14. marts 2018

Løst og fast

Frikvarter

MUS har overlevet sig selv Flere eksperter forudser i Ugebrevet A4, at de årlige medarbejderudviklings-samtaler har overlevet sig selv, og bør erstattes af noget mere fleksibelt. »Når et arbejdsmarked bevæger sig så hurtigt, som det gør, og vi ikke aner, hvad vi møder i morgen, hvilke nye procedurer, vi bliver præsenteret for, ændrede it-systemer og så videre, så er det jo fuldstændig forældet, at tænke MUS som noget, man gør én gang årligt, siger Karen Plenge Johansen, der er konsulent i Dansk Magisterforening. Søren Frimann, der er lektor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, har beskæftiget sig indgående med effekten af MUS og overværet og analyseret mange samtaler i detaljer. Han mener, at formen let kan ende i en stiv og generel snak. »Man bruger et skema, som i nogle tilfælde er alenlangt, og det udspecificerer hele samtalen. Men en samtale skal jo være levende og ikke basere sig på et skema,« siger han og peger på, at der bliver stillet overflødige spørgsmål. »Man starter ligesom forfra hver gang. Hvis du og jeg havde en samtale om noget i sidste uge, så starter vi jo heller ikke fra A, når vi taler sammen igen, men samler tråden op, hvor vi slap.«

Straf forhindrer ikke kriminalitet

Da regeringen sænkede den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år var det med det formål at få færre unge til at begå kriminalitet. Men et større studie fra VIVE – Det nationale forskning- og analysecenter for velfærd kan slet ikke påvise en generel præventiv effekt af at introducere hårdere straf for en yngre målgruppe. Undersøgelsen viser, at de 14-åri-

ge, som fik deres sag behandlet i retssystemet, var mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet sammenlignet med de 14-årige, der tidligere fik deres sag behandlet af de sociale myndigheder. De 14-årige, som mødte retssystemet, havde lavere sandsynlighed for at gå i 9. klasse, og de fik lavere karakterer ved afgangsprøven i dansk i 9. klasse.

Blandt politikere og administratorer af staten har der dannet sig en konsensus om, at velfærdsstatens største problem er fagmiljøerne blandt pædagoger, lærere eller socialrådgivere. Disse miljøer er ekspansive, ineffektive, ufleksible og fagforeningsorienterede, og de forhindrer simpelthen en effektiv styring af den offentlige sektor. Mikkel Thorup, idéhistoriker, til Politiken. 16

Efterskolen · 14. marts 2018

I 2017 havde BørneTelefonen 50.767 samtaler med børn og unge. 14.234 henvendelser handlede om psykosociale problemer som angst, ensomhed og selvmordstanker.

Hvis ikke det er relevant for den enkelte unge at vælge en erhvervsuddannelse, så tror jeg, vi nærmest kan foie-gras-stoppe argumenter ned i halsen på dem, uden det har nogen som helst virkning. Kristian Jensen, finansminister.

5 tip

Angst. Ensomhed. Selvmordstanker Stadig flere henvendelser til BørneTelefonen handler om psykiske problemer som angst og selvmordstanker. Der er sket mere end en fordobling på bare fem år. Knap hver tredje henvendelse til BørneTelefonen i 2017 var fra et barn eller ung med ondt i psyken. 14.234 gange fik et barn eller unge hjælp til psykosociale problemer og dette antal er mere end fordoblet siden 2012. »Udviklingen kan ses som en reaktion på den hverdag, vi byder børn. Hvordan institutionslivet prioriteres og hvilke krav, vi stiller i skolen. Men det handler også om mangel på omsorg og et digitalt liv, hvor forestillinger om det ’perfekte liv’ kan lægge et pres på de unge,« siger vicedirektør Helle Tilburg Johnsen fra Børns Vilkår.

Få innovation og kreativitet ind i undervisningen Kreativitet og innovation er kompetencer, det 21. århundrede i højere og højere grad efterspørger. Men hvordan får man lige disse to abstrakte begreber implementeret i undervisningen? Det giver Marianne Wolter sine bud på her. Hun er digital redaktør hos det digitale undervisningsforlag Clio Online 1. Giv plads til refleksionen Vi har alle travlt i dag. Der er meget, der skal nås, og derfor går man ofte hurtigt fra ét kapitel til det næste, også i undervisningen. Men refleksion er nødvendigt – både når det gælder at huske, hvad man har lært, og når man skal stimulere tanker og den dybe forståelse. 2. Skab rum for vidensdeling Den rigtig gode idé er sjældent noget, man kommer frem til alene. Og fælles videndeling eller brainstorm er noget, som kan puste liv i kreativiteten. En idé til undervisningen er først at inddele klassen i mindre grupper, lade dem finde de gode idéer sammen og få dem til at skrive alle idéer ned på post-its eller en online tavle som Google Keep eller mindmeister. Visualiseringen af idéerne hjælper nemlig ikke kun den enkelte gruppe med at være innovative og kreative, men derimod hele klassen, fordi alle nu bliver inddraget i tankerne. 3. Hack et hverdagsproblem Når du og din klasse fokuserer på løsninger af hverdagens små problemer, så lærer eleverne ikke blot at tænke problemløsende – de beskæftiger sig også med en modtagergruppe og lærer derved også at sætte mennesket og brugeren i fokus. Og så er der selvfølgelig den bonus, at når eleverne bruger deres egen hverdag i undervisningen, så bliver de mere involverede, da de jo kan relatere sig til opgaven. Hvis du er i tvivl om, hvordan man kan gribe sådan en opgave an, så er Hack et hverdagsproblem titlen på et forløb på læringsportalen Digitalfaget.dk. Alle med et UNI-Login kan prøve det gratis. 4. Sidestil kompetencer med viden Innovation og det 21. århundredes kompetencer hænger tæt sammen. Udvælg et par kompetencer, f.eks. samarbejde og kritisk tænkning, som du vil fokusere på i løbet af skoleåret, integrer det i undervisningen, og sidst, men ikke mindst – giv eleverne feedback på deres kompetenceudvikling. 5. Grin kreativiteten frem Humor er et vigtigt element for at skabe et positivt frirum i klassen, hvor kreativitet kan blomstre. Ved at anvende humor i undervisningen og i gruppearbejdet opfordrer du eleverne til at grine med hinanden og ikke af hinanden. Når der er plads til at grine sammen, skaber du et miljø, hvori dine elever får mulighed for at skabe og pleje deres egen unikke og kreative stemme, og samtidig kan du åbne op for gunstige diskussioner. Efterskolen · 14. marts 2018

Årsmøde

2018

Årsmødereportage Tekst: Ole Wisler, Marie Enevoldsen og Torben Elsig-Pedersen Foto: Peter Klode

Efterskolen · 14. marts 2018

Vokseværk Endnu engang havde Efterskoleforeningens årsmøde vokseværk. 1.302 personer – heraf 1.203 medlemmer og 99 inviterede gæster, bestyrelsesmedlemmer og ansatte deltog i generalforsamlingen. Det var et hundrede stykker mere end sidste år. Også fredagens foredrag var velbesøgte med omkring 830 deltagere.

Æder af egenkapitalen Efterskoleforeningens pengetank på omkring ti millioner kroner skrumper de næste par år, da den skal være med til at finansiere driften. Foreningen budgetterer således med underskud på driften på knapt 1,8 mio. kr. i 2018 og 1,6 mio. kr. i 2019. Årsagen er blandt andet udgifter til en række forskningsog analyseprojekter. »Det er en helt bevidst handlig at trække på egenkapitalen efter adskillige år med overskud på budgettet,« sagde afgående kasserer Hans Jørgen Karlshøj-Andersen, der lagde op til, at kontingentet for fjerde år i træk er uændret.

Det sociale charter er ikke bare for sjov. Det er en ambition at give endnu flere børn muligheder. Den mission skal sætte retningen for at efterskolerne bliver tilgængelige for endnu flere børn og unge. Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

Efterskolen · 14. marts 2018

Tilskud

2018

Årsmødereportage

Lang og skarp debat om tilskuddet

Nyt grundtilskud Tilskuddet hæves med 182.000 kr. svarende til en forøgelse af grundtilskuddet med 30 procent. Nyt grundtilskud udgør 789.069 kr. hvis Folketinget bakker op. Afstemning: Ja: 775, Nej: 171 Blank: 12. Vedtaget med 81% af stemmerne. 8. klasse Ny tillægstakst på 7821 kr. til elever i 8. klasse. Afstemning: Ja: 506, Nej: 388,Blank: 69. Vedtaget med 52% af stemmerne. Elevstøtte Familier med de laveste husstandsindkomster skal have mere i støtte. Afstemning: Ja: 689, Nej: 210, Blank: 40. Vedtaget med 73% af stemmerne. Supplerende elvstøtte Den individuelle supplerende elevstøtte skal beregnes efter skolernes andele af elever fra lavindkomstfamilier. Afstemning: Ja: 621, Nej: 174, Blank: 141. Vedtaget med 66 af stemmerne. 20

Efterskolen · 14. marts 2018

Der var penge på spil i årsmødets længste debat. Men også knivskarpe holdninger, værdier og regulær uenighed 1 time, 24 minutter og 40 sekunder. Debatten om efterskolernes interne omfordeling af statstilskuddet blev både lang og viste fronter og uenighed skolerne imellem, inden bestyrelsen fik sine fire forslag stemt hjem. Men trods store meningsforskelle, lød det både i korridorer og fra talerstol, at selv en så svær uoverensstemmelse blev håndteret både sobert og ordentligt.

på op imod 26.000 kroner over andre skolers. Det er her polariseringen finder sted,« sagde han. Fra Bo Thorup, forstander på Midtjysk Efterskole lød der også opbakning til bestyrelsens forslag, som han kaldte fornuftigt, selvom det ikke løser alle udfordringer. »Jeg har en fortid i en anden branche, og her var der enighed om, at jo større man er, desto bedre aftaler kan man lave om indkøb, og dermed har man mulighed for at skabe en bedre økonomi. Vi skal sikre skoleformens mangfoldighed, for gør vi ikke det, så sikrer man heller ikke sig selv som skole.«

Knasten stod om behovet for en omfordeling af midlerne, hvor blandt andet de mindste skoler får gavn af et lidt højere grundtilskud. Undervejs blev der udtrykt tvivl om fakta og beregninger. »Det er et besynderligt forslag, og der er tale om en omfordeling, som er vilkårlig,« sagde forstander Troels Ross Petersen, BGI akademiet, som talte på vegne af en række større skoler. Han mener, at forslaget bygger på falsum og fordomme, når det hævdes, at især de store skoler har større overskud. Han vendte sig samtidig imod en retorik i både markedsføring og udsagn fra en række efterskoler, som spiller på, at nogle efterskoler er bedre end andre. »Når en formand i bladet argumenterer for, at det er bedre at udvikle indadtil end udadtil og når en skole markedsfører sig på, at hos dem bliver eleven ikke væk i mængden, så lægger man op til brydninger. For er der nogle efterskoler,

som ikke vil lægge vægt på nærvær? De samme forkerte toner går igen i debatten om omfordeling, hvor det er underforstået, at flere penge skal gå til dem, der laver rigtig efterskole,« sagde Troels Ross Petersen, og fandt det kritisabelt at op imod 150 efterskoler vil tabe penge på forslaget om en tilrettet tilskudsmodel. Modsvaret kom efter en lang og intens debat fra blandt andet Jens Brusgaard Nielsen, bestyrelsesformand på Eriksminde Efterskole. Han kaldte Troels Ross Petersens brug af tallene for faktuelt forkert. Jens Brusgaard henviste til forskellige revionsrapporter som siger, at der er økonomiske fordele ved at drive en stor skole. »Man skal ikke påstå, at en omfordeling, hvor nogle efterskoler mister 1.000 kroner pr. årselev skaber en særlig polarisering. Allerede i dag har vi efterskoler, som selv har valgt en samlet elevpris

Udhuling af tilskud Foreningens formand Troels Borring havde som optakt til debatten mindet om, at et tilskudssystem, som har kørt siden 2004, naturligt kan trænge til en justering. Mens driftstaksterne fremskrives hvert år, så er der ikke sket nogen fremskrivning af grundtilskuddet, som derfor procentuelt fylder mindre i dag end da systemet blev indført. Det fulgte forstander Lars Mortensen, Vandel Efterskole, op: »Vi har behov for en genopretning af grundtilskuddet, da der er sket en udhuling hvert eneste år siden 2004, så det i dag udgør en væsentlig mindre del af skolens samlede økonomi.« Ole Sørensen, Ågård Efterskole, supplerede: »Når grundtilskuddet udhules, så tilskyndes skolerne til øget vækst i antal elever. Personligt havde jeg gerne set et endnu højere grundtilskud, men vi har nu talt økonomi i så mange år, at det her forslag er bedre end ingenting.«. Gavner kommunekassen Forslaget om en omfordeling af den statslige elevstøtte, så det bliver lidt billigere for lavindkomstfamilierne at få børn på efterskole, er ifølge Ole Vind, Flemming Efterskole,, betænkeligt, da det primært kan komme til at gavne kommunekasserne. »Jeg anslår, at 14-16 millioner kro- • Efterskolen · 14. marts 2018

Tilskud

2018

Årsmødereportage

ner af de penge ender som besparelser i kommunerne, da de slipper for at hjælpe nogle af disse børn. Jeg synes forslaget, om at omfordele mellem familierne, er fordelingspolitik, hvor man griber ind i noget, der minder om skattepolitik. Det skal foreningen holde sig fra, fordi det ret hurtigt bliver ideologi og partipolitik.« Samme budskab kom fra Niels Skak Jensen, Gørlev Idrætsefterskole, der mente, at foreningen kommer med en dårlig sag til Christiansborg, når den, for at hjælpe de svageste, indirekte antyder, at der er forældre (de rigeste), som får for meget i støtte. Men de argumenter købte Nikolaj Foldager ikke: »Det har intet med partipolitik at gøre, at vil lave efterskole for alle. Det handler blot om at tydeliggøre nogle værdier, som er til gavn for hele de danske samfund.«

Efterskolen · 14. marts 2018

Forslaget understøtter vores legitimitet og frihed. Derfor stemmer jeg ja, selvom også vi mister lidt i tilskud. Det handler om at sætte det fælles bedste i højsædet. Christian Haugaard-Jakobsen, Midtsjællands Efterskole.

Grumset billede Også den individuelle supplerende elevstøtte, som hver enkelt efterskole kan anvende til at nedsætte elevbetalin-

gen for udvalgte familier, blev foreslået omlagt, så skoler med flest elever fra lavindkomstgrupper fik en større andel af midlerne. »Jeg vil gerne aflevere penge, hvis det går til noget godt,« sagde Rud Nielsen, Hjemly Idrætsefterskole. »Men det er noget grumset, hvem der får gavn af de her penge, og lavindkomstgruppen har vi allerede tilgodeset i forslaget om forældrebetalingen.« Han frygter dermed, at det er midtergruppen, der kan ende med at blive dem, der ikke har råd til at sende deres børn på efterskole. Efter en af de længste debatter i årsmødehistorien kunne bestyrelsen få sine forslag stemt igennem. Nu venter så en urafstemning, hvor hver enkelt efterskole har hver en stemme,t og dermed endeligt skal afgøre om forslagene vedtages. Følger skolerne tendensen på årsmøde vil det være en formsag. •

Bestyrelsesvalg

To helt nye ansigter i bestyrelsen Journalist og debattør Jeppe Søe, der tillige er næstformand for Halvorsminde Efterskoles bestyrelse, er sammen med forstander Ulrik Goos Iversen fra Bavnehøj Efterskole de to nye ansigter i Efterskoleforeningens bestyrelse. Det ligger fast efter et stort kampvalg, hvor ni efterskolefolk kæmpede om de fem stole, der var sat i spil ved valghandlingen. De to får følgeskab af det erfarne bestyrelsesmedlem Lone Greve Petersen, lærer og afdelingsleder på Frijsenborg Efterskole. Hun har siddet i foreningens bestyrelse de seneste tolv år og opnåede altså genvalg sammen med Esben Jensen, bestyrelsesmedlem på BGI Akademiet, og Mette Thesbjerg, sekretær på Den danske Design- og Håndværk-

sefterskole i Skjern. De to sidstnævnte har siddet i bestyrelsen det seneste år som suppleanter. Nu får de en fuldgyldig plads. De fire kandidater, som ikke opnåede valg, bliver suppleanter i nævnte rækkefølge: Ole Sørensen, Inger Dueholm, Kurt Kirkegaard og Christian Bennett. Foruden de fem valgte kandidater består bestyrelsen desuden af formand Troels Borring, Torben Vind Rasmussen, forstander på Ryslinge Efterskole, Stine Bossen, lærer på Vejle Idrætsefterskole og Stine Marie Aaby, lærer på Efterskolen Ådalen. Læs portræt af de ny bestyrelsesmedlemmer på næste side.

Kattie Egede Motzfeldt Projektleder for grønlandske elevers efterskoleophold i Danmark »Vi har fået noget at arbejde med!« Hvad er det bedste, du har oplevet på årsmødet? Jeg synes emnet om relationsarbejde og motivering af de unge, som Noemi Katznelson præsenterede, er meget givende for mig. Det, at efterskolerne arbejder og fokuserer på relationer i forhold til de unge, er helt naturligt. Har du fået netværket her på årsmødet? Helt bestemt. Og forud for årsmødet har jeg været rundt og besøge efterskoler, som skal huse kommende grønlandske elever. Vi arbejder på at udruste de grønlandske elever til deres ophold, så de er mindre frafaldstruede. Vi skal blandt andet planlægge en 3-4 dages efteskolecamp for dem. Hvad tager du med hjem? Jeg har et meget mere klart billede af, hvad vi skal arbejde med for at give de grønlandske elever bedst mulige redskaber, for at kunne klare deres efterskoleophold i Danmark – også omkring det sproglige og det kulturelle. Vi har i øvrigt to efterskoler på Grønland. Den ene er med her i år, den anden blev desværre forhindret på grund af vejret. Men vi tager sammen en dialog, når vi kommer hjem. Vi har fået noget at arbejde med.

Efterskolen · 14. marts 2018

NYE ansigter

2018

Årsmødereportage

En stærk stemme i debatten Jeppe Søe er født på Krogerup Højskole i 1971. Siden ungdommen har han været optaget af debatten om de frie skoler i Danmark. Han har arbejdet som journalist og studievært ved landsdækkende medier, bl.a. TV2 og DR, og har siden 2000 blogget ved større fagblade og dagblade om bl.a. skoleforhold. Foruden sin post ved Halvorsminde, er Jeppe Søe fast kommunikationsrådgiver på Viby Efterskole, og så har han Grundtvig tatoveret på ryggen – i stort format.

Jeppe Søe Næstformand for Halvorsminde Efterskole

Hvad var din motivation for at stille op til bestyrelsen? Jeg tror, at efterskolerne er løsningen på en række af de problemer, som Danmark har og får. Efterskolen er det sted, hvor man på det helt rigtige tidspunkt i livet får en mulighed for at tænke sig om. Så min motivation er kærlighed til efterskolen. Hvad kan du bidrage med? Jeg kan bl.a. være med til at give efterskolerne en stærkere stemme i debatten. Det undrer og irriterer mig, at når man ser en udsendelse om dannelse i tv, så er der ikke nogen med fra efterskolerne. Så står der en professor, som har skrevet noget i et Excel-ark og taler om, hvad dannelse er. Når jeg hører sådan en debat, så deltager jeg. Vi skal turde gå ind i debatter, der ikke ligefrem har efterskole som overskrift, men hvor det, vi står for og er dygtige til, kan have en stemme. Og det vil jeg selvfølgelig blive ved med at kæmpe for – nu med en titel. Hvilke udfordringer ser du for efterskolerne lige nu? For de frie skoler generelt er det en udfordring, at politikerne har meget svært

Efterskolen · 14. marts 2018

ved at forstå ordet fri. Der kommer flere og flere besynderlige, administrative krav, som gør, at friheden får det sværere. Jeg synes, at vi alle sammen har et forbandet ansvar for at prøve at kæmpe for den frihed og huske dem på, at der faktisk er en grund til, at vi har to lovgivninger indenfor undervisningsområdet. Hvad kan efterskolerne og foreningen gøre i den sammenhæng? Vi bliver nødt til at tage de her kampe og blande os mere i debatten – også for at komme fordommene til livs. Det er rystende, at der stadig er nogen, der påstår, at efterskoler ikke er fagligt gode til at undervise, når vi nu ser rapport på rapport sige præcis det modsatte. Hvad synes du om generalforsamlingens beslutning vedr. tilskudssystemet? Jeg er faktisk ikke så optaget af det her, for det er jo ikke en stor økonomisk bet. Dét, som jeg er optaget af, er sammenhængskraften. Den her debat kan potentielt splitte foreningen i de små og de store. Så jeg tror, at vi i de næste år skal være ekstremt opmærksomme på, at vi tilgodeser hele den danske efterskole – altså både de små og de store. Vi skal se på, om der er nogle steder, hvor vi i virkeligheden ikke favner skoler med 600 elever godt nok eller skoler med 60 elever godt nok. Det betyder, at vi skal arbejde på – både i bestyrelsen, men så sandelig også ude på efterskolerne – at forstå, at hinandens forskelligheder er efterskolens største mulighed. •

Vi præsenterer her de to nyvalgte til Efterskoleforeningens bestyrelse

En mere rationel skoledrift Ulrik Goos Iversen er født i 1971 og har siden 2011 været forstander på Baunehøj Efterskole. Han er Cand. mag i filosofi og historie, og så har han bl.a. arbejdet som lærer på Kastrupgårdsskolen i Tårnby, på Niels Brock HHX, KU og på RUC. Hvad var din motivation for at stille op til bestyrelsen? Det er vigtigt, at man stiller sig til rådighed, og nu har jeg været forstander i syv år og er landet i det, så jeg synes, det er min tur til at yde noget for fællesskabet.

Ulrik Goos Iversen Forstander på Baunehøj Efterskole

Hvad kan du konkret bidrage med? Jeg vil gerne yde almindeligt rugbrødsarbejde, og jeg synes, der er rigtig mange interessante projekter. Der er bl.a. en helt konkret økonomisk ting, nemlig samarbejder mellem skolerne. Kan vi hjælpe hinanden til at føre en mere rationel drift, så vi ikke behøver at lade forældrebetalingen stige eller at udvide vores skoler for at kunne få det til at løbe rundt? Her mener jeg faktisk, at efterskoleforeningen bør spille en større rolle – og det er jo også noget af det, som Mette Thesbjerg har rigtig fint gang i med hendes indkøbsforening (Skoleindkøb, red.). Det er rationel skoledrift, og det er kedeligt, men jeg mener altså, at det er noget af det vigtige rugbrødsarbejde, som foreningen også bør tage på sig. Hvilke udfordringer ser du for efterskolerne lige nu? Der er jo hele tiden den politiske fare, som ligger i, at vi risikerer at få begrænset vores økonomiske råderum. Hvis der måske en dag ikke længere er 10. klasser, men fortsat skal være efterskoler, så skal vi have et beredskab, der gør os i

stand til at videreføre den fine tradition, som vi har – på nye betingelser. Hvad kan efterskolerne og foreningen gøre i den sammenhæng? Vi skal bl.a. se på, hvordan vi helt undgår, at de besparelser kommer. Vi bliver nødt til at imødegå angreb og påstande om, at vi er overflødige. Det gør vi med at lave relevant og god efterskole. Alt det skal vi snakke om – uden at pådutte hinanden noget. Det er ikke meningen, at foreningen skal rende rundt med løftet pegefinger, men derfor kan man jo godt rammesætte nogle værdidebatter. Og der mener jeg faktisk, at frirumsdebatterne er fine. Man kan jo tage forstanderne fra to efterskoler, som divergerer meget, og sætte dem sammen i en snak om, hvordan de hver især bidrager til, at folket og dets repræsentanter i fremtiden også synes, at det er værd at støtte vores skoleform. Hvad synes du om generalforsamlingens beslutning vedr. tilskudssystemet? Personligt stemte jeg ja til alle fire punkter. Det er ikke, fordi jeg entydigt er tilhænger, men jeg kan se en skævhed, som på den lange bane vil give en modstand mod skoleformen. Man kan ikke forvente, at man fra politisk hold vil blive ved med at støtte en skoleform, som ikke er åben for alle, og som ikke er med til at løse de samfundsmæssige problemer. Det kan godt være, at forslaget helt individuelt ikke er rationelt, men kollektivt er det. Selvom en skole på kort sigt risikerer at miste nogle penge, så vil det på den lange bane være med til at sikre vores tilskud. •

Efterskolen · 14. marts 2018

Dialog

2018

Årsmødereportage

Begmand til resolutionsforslag

Et resolutionsforslag fremsat af en række, primært større efterskoler, fik trods en hensigt om at samle foreningen en hård medfart af årsmødet. »Der er behov for, vi står sammen om at udvikle skoleformen. Vi skal have fokus på visioner og pædagogik, altså det der samler os, i stedet for på det, der deler os,« lød det fra forstander Michael Bjørn i motivationen for forslaget ”En fælles vej for vores forening”. Forslaget var formuleret i brede vendinger, men en enkelt passus om, at identitet, værdier og en fælles vision kommer før økonomi, fik forsamlingen til at stemme nej tak. »Det er godt nok svært at være uenig i ordene i papiret, men bestyrelsen kan ikke bakke op om at tilsidesætte økonomi som et fælles fundament. Bestyrelsen skal ikke have en spændetrøje for, hvad den må beskæftige sig med,« sagde formand Troels Borring.

Resolutionsforslaget var udsprunget af en gruppe efterskoler, som var skeptiske over for ændringerne i tilskudssystemet. Det forhold kom til at skinne igennem i debatten. Hanne Lindahl, bestyrelsesmedlem på Ågård Efterskole, var ”rystet over forslaget”, selvom det var fyldt med, hvad hun kaldte flotte ord. »Men hvordan kan efterskolefolk foreslå, at der er noget – økonomi – vi ikke må tale om. Det er en hån mod den demokratiske proces i foreningen. Vi har ikke brug for en håndfæstning på, hvad vi må og ikke må tale om,« sagde hun i behandlingen af et forslag, der kom til behandling lige efter, at de 1.300 sangglade deltagere havde sunget ”Danskerne findes i mange modeller”, så det kunne høres over det halve Østfyn: Lad os tale om det frit, lære hvor vi står, blive tvivl og kulde kvit, skabe gyldenår

Men poesien kunne dog ikke forsone gemytterne. Flere brugte ord som uholdbart og falliterklæring om resolutionsforslaget. »Jeg er fundamentalt imod det forslag. Det snarere skiller os, end det samler os. Man må acceptere at være i mindretal,« sagde Peter Munk Povlsen fra Tommerup Efterskole med slet skjult henvisning til, at der netop var vedtaget et forslag til en ny tilskudsmodel. Forslagsstillerne følte sig dog misforstået. »Vores hensigt er ikke, at der er noget, vi ikke må tale om. Det er derimod tænkt som en invitation til et fortsat varmt samarbejde,« lød det fra Rud Nielsen, Hjemly Idrætsefterskole. •

Efterskolen · 14. marts 2018

Replik

2018

Årsmødereportage

Som Fanden læser Biblen Det havde givet os mulighed for at justere i teksten,« siger Troels Ross Petersen, leder på BGI Akademiet og en af talsmændene for de efterskoler, som stemte imod ændringer i tilskudssystemet og efterfølgende fremsatte en resolution på årsmødet. Troels Ross Petersen mener i øvrigt, at trods meningsforskelle, så var det ordentligheden, der løb med sejren på årsmødet. »Der har været nogle fløje i diskussionen, men jeg ser det som et godt årsmøde, fordi vi alle fortsat har respekt for hinanden og vores forskellige synspunkter. Det er vigtigt for at komme videre.«

Resolutionsforslaget blev misforstået, mener Troels Ross Petersen.

Store efterskoler føler sig misforstået i debatten om deres resolutionsforslag, som blev udlagt som en hindring for fortsat at drøfte økonomi. »Jeg synes nogle læste resolutionen som Fanden læser Biblen. For det var ikke vores ønske at forhindre en fremtidig dialog om økonomi. Vi synes bare, der er områder, som er vigtigere at samles om i foreningen. Desuden kunne vi godt have ønsket os, at bestyrelsen havde givet os et praj om, at de gik imod forslaget, for vi havde faktisk spurgt bestyrelsen, hvordan den ville stille sig.

Efterskolen · 14. marts 2018

dets beslutninger, men ønsker også at være garant for at alle signaler, uanset meningsforskelle, kommer med i det videre arbejde. »Vi er en forening med mange synspunker, og ingen skal føle sig kørt over, selvom de måske ikke lige blev tilgodeset i afstemningerne. Debatten er med til at udvikle foreningen, og vi er klar til at gå videre i fællesskab.« Troels Borring mener i øvrigt, at forslaget om medlemsdemokrati i høj grad tilgodeser de medlemsskoler, der gerne ville holde gang i dialogen gennem et resolutionsforslag. •

Ser du mere splittelse efter dette årsmøde? »Nej. Der er ingen fare for, at foreningen bliver sprængt. For ingen er så tossede, at de begynder på det. Det har betydning for alle, at vi har et godt samarbejdsklima, og det synes jeg faktisk, vi kan have, netop fordi debatten var sober og anstændig.« Hvad er det I gerne vil drøfte fremover? »Jeg vil for eksempel gerne videre med en dialog om det sociale taxameter, fordi det kan ramme mere præcist i forhold til at løse sociale opgaver. Desuden vil jeg gerne være med til at nedbryde nogle fordomme om, hvilke skoler der har størst overskud. Der florerer en række myter om økonomi og skolestørrelser og den diskussion er ikke slut, for jeg tror ikke det er sidste gang, vi kommer til at drøfte økonomi og tilskud i foreningen eller på årsmødet.« Formand ser fremad Formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring, glæder sig over årsmø-

Formand Troels Borring vil holde dialogen i gang.

Medlemsdemokrati

Fundamentet til eftersyn Efterskoleforeningens demokratiske proces, medlemsdemokrati og bestyrelsessammensætning kommer til debat det næste år. Et enigt årsmøde bakkede op om bestyrelsens ønske om at give demokratiet et servicetjek. Forslaget er blandt andet fremsat under inspiration af, at der på sidste årsmøde blev talt om demokratisk underskud i foreningen ligesom bestyrelsen har en intention om at kigge på, hvorvidt foreningsstrukturen understøtter foreningens formål. »Det primære er, at vi fremadrettet er en stærk samlet bevægelse. Og jo, vi er både en interesseorganisation, vi er skoleformens forening med en bred medlemssammensætning og i visse situationer er vi også brancheorganisation. Hvordan sikrer vi demokratiet og skal vi have en ny måde at sammensætte bestyrelsen på, så forskellige medlemskategorier er tilgodeset,« spurgte Esben Jensen retorisk i sin motivation af forslaget.

Rigtige mænd Vi har drøftet flere unge til erhvervsuddannelserne de sidste ti år, uden der er sket ret meget. De unge søger ikke bare efter et fag. De søger også identitet, fællesskab, nære venner og prestige. Det betyder, at erhvervsuddannelserne selvfølgelig også bør indeholde dannelse og værdier som livsoplysning og livsduelighed i en kombination. For så sker der noget, de unge bliver klogere af, sagde Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen. …På efterskolerne kan vi give nyt liv til disse håndværksfag. Vi bør reetablere både værksteder og håndværksfag. Der er brug for at vi ikke bare drøfter overgange og åben skole. Vi skal gøre noget mere synligt helt nede i børnehøjde, i folkeskolen. Hvorfor ikke arbejde med håndværk allerede der. Man bliver et stærkere menneske af at kunne bestride et håndværk. Ja, min ambition er, at det er godt at kunne tø et vandrør op. Det bør enhver ung mand sgu kunne finde ud af…

Netop spørgsmålet om bestyrelsessammensætning greb forstander Asbjørn Nielsen, Skibelund, i sin kommentar: »Det er bestyrelserne, der har det økonomiske ansvar på vores skoler, så jeg synes det er naturligt at sikre, at de også har repræsentation i foreningens bestyrelse,« sagde han, mens andre netop betonede, at mangfoldighed i bestyrelsen skaber det bedste grundlag. Asbjørn Nielsen åbnede samtidig for en drøftelse af kontingentet. I dag betaler skolerne pr. årselev, men har samme indflydelse og ret til at trække på rådgivning. • Efterskolen · 14. marts 2018

Samfundsværdi

2018

Årsmødereportage

Når hjertet vinder vinder samfundet

Minister Kristian Jensen kom veloplagt men lidt hængt som hovedtaler på Efterskoleforeningens årsmøde. Vi mødte ham til en snak om efterskolernes samfundsværdi – der både er hjertelig og hardcore

Han bærer et stort smil, virker oplagt, men ser dog samtidigt lidt hængt ud; Kristian Jensen, regeringens finansminister. Han er hovedtaler på efterskolernes årsmøde lørdag formiddag. »Jeg kom i seng klokken halv fire i morges, da jeg har været forældrevagt i forsamlingshuset, hvor min søn og skolekammerater holdt efterskolefest,« fortæller Kristian Jensen, og høster stort respekt og bifald fra salen. Efterskolen har altid fyldt meget i Kristian Jensens liv. Han har selv gået på Bjergnæs Efterskole tilbage i 1987-88, i dag er hans ældste søn på efterskole, den næste skal afsted til sommer og det er også meningen den tredje på 10 år skal på efterskole, når den tid kommer. Masken ryger »Efterskolen har formet mig, og jeg havde helt sikkert været en anden, hvis jeg ikke havde været på efterskole,« siger Kristian Jensen. På Bjergnæs var der et par lærere, som var gode til at snakke politik med eleverne, og der blev diskuteret drømme og visioner. »Efterskolen hjalp mig med at finde svaret på tre vigtige spørgsmål: Hvem er jeg? Hvad vil jeg blive? Og hvordan kommer jeg derhen?« fortæller Kristian Jensen. Og det er også det essentielle for Kristian Jensen; at de unge finder ud af, hvem de er, og at de kan gøre det på et sikkert område, hvor det er ok at fejle og at være sig selv. »På efterskolen ryger masken. Både for andre og for en selv. Og så er man nødt til 30

Efterskolen · 14. marts 2018

at være sig selv. Og finde ud af, hvem man vil være!« siger Kristian Jensen Nye samfundborgere For Kristian Jensen udgør efterskolerne en fantastisk rugeplads for nye, ansvarlige samfundsborgere, der kan bidrage til at samle en verden, der desværre bliver mere og mere fragmenteret.

Efterskolerne skal være en skoleform, hvor man møder samfundets forskelligheder, for bagefter at kunne agere i det. Kristian Jensen, finansminister. »Vi må ikke kun reagere som forbrugere, læne os tilbage med en kundeattitude og sige: Jeg har betalt min skat, og købt mig retten til noget. Vi skal reagere som borgere og vide, vi har et ansvar for fælleskabet,« siger Kristian Jensen og roser efterskolerne for at levere ideelle minisamfund, hvor man er borger og får en forståelse af, man er en del af helheden.

»Efterskolen er en værdibaseret, samfundsskabende institution, som skal levere på den vare. For hvis ikke, så vil der på et eller andet tidspunkt være nogen, der kommer og siger: Hvorfor er det så, at staten skal betale høje tilskud til 10. klasse?« frygter Kristian Jensen, der taler af hjertet, når det drejer sig om efterskoleformen. Efterskolerne leverer »For mig at se, så vinder hjertet over regnearket, for efterskolerne leverer det, jeg gerne vil have; gode samfundsborgere,« siger Kristian Jensen. Han opfordrer i den sammenhæng til undgå mentale curlingbaner, hvor alt er fokuseret i den retning unge gerne vil, så de ikke udfordres eller presses. »Det ekstra lag, som efterskolerne lægger på vores børn, kan risikere at blive tyndere. De bliver gode borgere, som kan agere og klare sig, fordi de har været i situationer på forhindringsbaner, i trygge miljøer, hvor man godt tør satse og fejle, fordi man ved, der er nogen, der hjælper en videre,« siger Kristian Jensen. Han synes, det er sjovt at observere, at Danmark har rejst til Sydkorea for at se, hvorfor de scorer så højt på det faglige niveau. Og de så rejser til Danmark for at se, hvad der gør, at vi scorer så højt på det menneskelige niveau. »Jeg anerkender, der er et dilemma, men jeg mener klart, vi kan satse på begge dele. Altså, vi skal både lave fagligt stærke elever og menneskeligt robuste elever.«

Efterskolen hjalp mig med at finde svaret på tre vigtige spørgsmål: Hvem er jeg? Hvad vil jeg blive? Og hvordan kommer jeg derhen? Kristian Jensen, finansminister.

Mangfoldighed Står det til Kristian Jensen, skal efterskolerne have en stor mangfoldighed og samtidigt meget gerne en sund lokal forankring, der kan legitimere skoleformens eksistens. »Efterskolerne skal have en vis form for mangfoldighed, fordi man så faktisk har levende laboratorier, der udvikler noget, andre ikke kan finde ud af. Og jeg ser gerne, at efterskolerne også fylder mere i den danske udskoling. Uanset om det er 9. el-

ler 10. klasse så må de gerne have en større andel, fordi det får en afgørende rolle, om vi får et samfund med robuste børn med solide rødder. Jeg mener faktisk, vi får stor værdi for de midler, der bruges på efterskolerne,« siger Kristian Jensen, der ikke ønsker at blande sig i diskussionen om fordeling af tilskudsmidler. »Til gengæld så mener jeg det, når jeg siger; at mangfoldigheden er afgørende for efterskolerne. Og mangfoldigheden består både i, hvilken interesse vores

elever har, men også hvilken baggrund eleverne har. Og efterskolerne skal være en skoleform, hvor man møder samfundets forskelligheder, for bagefter at kunne agere i det,« siger Kristian Jensen. Han anbefaler også, at efterskolerne sætter mere fokus på at gøre sig relevante og aktive i lokalsamfundet. På den måde får skolen i praksis vist, den merværdi de skaber, og opnår dermed også flere ambassadører end hos blot eleverne og deres familier. • Efterskolen · 14. marts 2018

Eksport

2018

Årsmødereportage

Mr. Oh’s lykkelige revolution Han har sat sig for at levere en lykkelig revolution til sydkoreanerne. Og hans våben er blot en simpel, men relativ tro kopi af de danske efterskoler

Efterskolen · 14. marts 2018

Efterskolen Âˇ 14. marts 2018

Eksport

2018

Årsmødereportage

For fem år siden havde Sydkorea den laveste fødselsrate i den udviklede verden, den højeste skilsmisseprocent og verdens højeste selvmordsrate. Til trods for at de havde verdens hurtigst voksende økonomi, var de samtidigt et af verdens mest ulykkelige folk. På det tidspunkt skrev den sydkoreanske journalist Mr. Yeonho Oh primært om politik til sin online avis OhMyNews, men det store skisma mellem konkurrencesamfundets økonomiske vækst og befolkningens mentale deroute fyldte mere og mere. »Jeg tænkte: Vi er nødt til at ændre retning her i Sydkorea, så jeg ændrede mit journalistiske fokus fra politik til fokus på livskvalitet. Jeg begyndte at interesse mig for lykke og ledte efter det land i verden, der var det mest lykkelige. På det tidspunkt var det Danmark, ifølge United Nations happiness indeks,« fortæller Mr. Oh, som han kaldes i folkemunde. Han troede, at et fem-dages studie var nok i Danmark, men fandt, at Danmark er et fantastisk land. »Jeg måtte tilbage igen efter blot seks måneder og igen seks måneder efter,« siger Mr. Oh og griner lidt af, han nu har været i Danmark 15 gange. I 2014 udgav han bogen: ”Kan vi også være lykkelige?” Den er i dag solgt i mere end 80.000 eksemplarer. Han har siden holdt 803 foredrag om sine erfaringer fra de danske efterskoler, det lykkelige land i nord og det at bygge en efterskoleverden op i Sydkorea for at skabe et lykkeligt folk.

Efterskolen · 14. marts 2018

Alle vil være nummer 1 og være i top 10, men det efterlader 90%, der ikke kan være der. Og de bliver ulykkelige… Undgår bevidst politikere Det er ikke let at ændre en kultur og menneskers tankegang, der er udviklet over masser af generationer. »Jeg lærte, at det er fællesskabet, der gør danskerne glade. I forstår at tænke; hvem er vi og hvordan vi er stærke – sammen. I Sydkorea er overlevelse vigtigt, så vi tænker meget på os selv; mit hjem, min succes, jeg skal være nummer et, jeg skal være i top 10,« fortæller Mr. Oh. Hans ambition er nu, at ændre sydkoreanernes værdisæt og tankegang gennem uddannelse og dannelse - ikke gennem politik. Han er optaget af, at skabe fundamentet for en bevægelse. »Ligesom historien i Danmark er det ikke regeringen, der kan ændre retningen. Det er den basale bevægelse i befolkningen, der er vigtig,« siger Mr. Oh og fortsætter: »Jeg har mange gode venner i regeringen, og jeg kan bede dem om at støtte vores skoleidé, men jeg gør det ikke, for jeg er meget bevidst om, at bevægelsen ikke skal være drevet politisk.«

100 % Grundtvig OhMyNews har i dag 120 ansatte og Mr. Yeonho Oh er, via sit mediehus, medstifter af Ggumtle Efterskole, som åbnede for 30 elever for to år siden. Efterskolen er helt privat og uden statstilskud, hvorfor den også er for de mere velstillede sydkoreanere. Mr. Oh har dog allokeret plads til, at 10% kan komme på et legat, så også unge fra fattige familier kan komme på efterskole. »Måske kan vi en dag, som i Danmark, få lavet en politisk uddannelsesresolution, der støtter efterskolerne og gør det muligt for flere at komme afsted. Men det er ikke den rette tid lige nu. Måske kan vi spørge politikerne, om de vil hjælpe, når vi har 20 efterskoler,« siger Mr. Oh. Han er overbevist om, at hvis politikere delegerer penge, så vil de også let kunne bryde ind i processen og stille krav. »Som det er lige nu, har vi faktisk mere frihed end de danske efterskoler. Vi kan gøre lige, hvad vi vil og skal ikke spørge nogen. Så det er næsten 100% Grundtvig,« griner Mr. Oh.

Drømmer om international efterskole Umiddelbart er ambitionen, at der er opført 20 efterskoler i løbet af de kommende 10 år. Også danske elever er velkomne. For to år siden kom den første danske efterskoleelev til Sydkorea. Hun havde tilfældigt set en artikel om Gmyntle Efterskole og e-mailede Mr. Oh »Jeg skrev til hende: Jamen, vi er ikke klar. Alt foregår på sydkoreansk. Men det var hun helt OK med, så hun kom og nød de otte måneder på vores efterskole,« griner Mr. Oh. Det koster omkring 5.000 kroner om måneden at gå på Gmyntle Efterskole. Mr. Oh har også en ambition om et dansk sydkoreansk joint venture projekt, der skal etablere en international efterskole i Sydkorea. »Vi skal have 50 koreanske elever og 50 elever fra hele verden. Det er min drøm, at vi engang kan lave det sammen,« siger Mr. Oh, der også vil hyre danske efterskolelærere på sigt. De tre OK’er Fællesskab og glæde er det centrale i de danske efterskoler og den dannelse og kultur, som elever tager med videre ud i samfundet, men er det også muligt for sydkoreanerne? »Ja, nu skal vi bare gøre det og ikke tale om det. Min nye bog, der netop er udkommet, handler kun lidt om Danmark og meget mere om, hvad vi har gjort og lært de seneste 4 år,« fortæller Mr. Oh. Den nye bog ”Are we able to love” rummer blandt andet noget om

den vigtigste læring: De tre OK’er: »Her forklarer vi, at det er OK at tage en pause. Det er ikke dovenskab, men faktisk ret produktivt. Det er helt nyt for sydkoreanere eksempelvis at tage et år ud og gå på efterskole. Det er OK at tage en anden vej. Sydkoreanere har kun omkring 10 veje at gå og man gør typisk, hvad ens forældre siger, man skal, ikke hvad man selv vil. Det er OK at fejle. Alle vil være nummer 1 og være i top 10, men det efterlader 90%, der ikke kan være der. Og de bliver ulykkelige. Alle har ret til at være glade,« siger Mr. Oh. Et frugtbart mix Inden mødet med Mr. Oh, har vi snakket med finansminister Kristian Jensen. Han er fascineret af det sydkoreanske efterskolesamarbejde, og vi beder ham derfor stille et spørgsmål til Mr. Oh. »Jeg kan godt tænke mig at vide, hvordan du ser, vi bedst kan kombinere det bedste fra det sydkoreanske skolesystem og det bedste fra det danske?« spørger Kristian Jensen. »Jeg tror, at i fremtiden vil kreativitet og det at løse problemer i fælleskab være de to vigtigste kvalifikationer. Fordi verden ændrer sig så hurtigt, at vi er nødt til selv at have svarene – de kan ikke findes hos lærerne. Så jeg tror, at det at mixe vores to landes spidskompetencer er særdeles frugtbart. Danske studerende er gode til at arbejde sammen og være kreative, mens sydkoreanske er særdeles udholdende,« lyder svaret fra Mr. Oh. •

Det udsagn jeg blev hårdest ramt af på årsmødet i 2017, var at Efterskoleforeningen skulle være i demokratisk underskud. Sådan ser jeg det ikke, men hvis nogen oplever det sådan, må jeg tage det til mig. Der er naturligvis hele tiden brug for at afstemme forventningerne. Ligesom I har forventninger til foreningen, har jeg også store forventningerne til medlemmernes engagement.

Matilde Bendix Peitersen Vejleder, lærer og skolemor på Skanderup efterskole »Jeg er inspireret på både krop og sjæl« Hvad er det bedste, du har oplevet på årsmødet? Mr. Oh fascinerede mig. Den begejstring han har omkring det at sætte noget i værk, det er en imponerende pionérånd. Han brænder for det. Og det kan vi tage med i det, vi arbejder med. Jeg er også fan af Noemi Katznelson, og har læst flere af hendes bøger, som jeg bruger i mit vejlederarbejde. Hun gør forskning vedkommende, forståelig og sjov. Det er livsbekræftende. Det er vores fællessang og Troels Borrings beretning også. Det er det hele værd at komme her. Hvad synes du om debatten og afstemningen ifm tilskudssystemet? Jeg var rigtigt glad for den gode tone og vores forståelse for hinanden. Også afstemningen var god. Hvad synes du om din bestyrelses arbejde? Meget godt! Og jeg er meget stolt over at være en del af efterskolefællesskabet. Har du fået netværket her på årsmødet? Ikke så meget som jeg nok har kunnet. Tror, det skyldes, at jeg ikke kunne være med om fredagen. Men det er rart, der er forholdsvis lange kaffepauser. Det giver mulighed for at få snakket lidt på tværs. Hvad tager du med hjem? Mangel på søvn. Nej, spøg til side. Jeg synes, jeg er inspireret på både krop og sjæl. Der er udstillinger med god kunst, gode snakke og oplæg. Især det med relationsarbejde, og hvordan vi motiverer de unge, er noget, jeg kan bruge derhjemme.

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen. Efterskolen · 14. marts 2018

Ungdom

2018

Årsmødereportage

Perfektionen giver mistrivsel Perfektion fylder voldsomt i de unges liv i dag. De unge stræber efter at gøre alt rigtigt, opfylde forventningerne og leve det perfekte liv. For en del resulterer det i mistrivsel

»Der ser ud til at være en tendens til, at mange unge mistrives, fordi de i alt for høj grad forsøger at tilpasse sig,« sagde Niels Ulrik Sørensen

Risikoen for, at de unge brød med normerne, udviklede en utilpasset adfærd og mistrivedes, var tidligere kædet sammen med vold, kriminalitet, stoffer og lignende. Men i dag opstår mistrivsel også blandt unge, der i høj grad forsøger at tilpasse sig, som stræber efter at gøre, hvad der forventes og altså mistrives, fordi de så at sige er for tilpassede. »I disse år sker der således en forskydning i det, vi kalder risikoadfærd. Og selv om langt de fleste unge trives, er bestemte former for mistrivsel i vækst,« sagde næstformand i Center for Ungdomsforskning, Niels Ulrik Sørensen i et oplæg om ungdomsliv på Efterskoleforeningens årsmøde. Han pegede på, at flere og flere udvikler spiseforstyrrelser,

stress, ensomhed og nedtrykthed, og at antallet af unge med diagnoser stiger. »Noget tyder på, at måden, vi organiserer og rammesætter ungdomslivet, fremmer bestemte former for mistrivsel,« sagde han. Seks tendenser »Selv om der er forskel på de unge, er der i hvert fald seks tendenser, der i dag præger de unges liv på tværs af køn, social baggrund og andet,« sagde Niels Ulrik Sørensen. Han pegede i den sammenhæng på, at ungdomslivet fylder mere og mere, og det derfor kan være sværere for de unge at få adgang til en position i voksenlivet. På et skred i relationerne mellem voksne og unge, hvor

det hierarki og den afstand, der tidligere var, langsomt nedbrydes, så rammerne bliver uklare, og den unge overlades til sig selv og sit eget projekt. Også en øget individualisering og søgen mod det perfekte er en tendens, der ses. Den medfører, at det normale bliver indsnævret, og de unge kan føle sig unormale, hvis ikke de har absolut succes på alle livets områder. Niels Ulrik Sørensen pegede også på, at de sociale medier kan være med til at stresse de unge, fordi de hele tiden skal være på, have mange venner og leve et misundelsesværdigt liv. Han angav skolens præstationsfremmende og konkurrenceprægede kultur som en tendens, der fremmer en op- • Efterskolen · 14. marts 2018

Ungdom

2018

Årsmødereportage

fattelse af, at man enten er vinder eller taber, og at mellemgruppen her har en tendens til at opfatte sig selv som tabere, og vinderne derfor er meget få. Endelig pegede han på problemer med at lægge femtidsplaner i en foranderlig verden samtidigt med, at forventningen

om et målrettet og planlagt liv bliver større og større. »På den ene side oplever de unge en kortsigtet tidshorisont på grund af et uforudsigeligt og hastigt accelererende samfund, og på den anden side forventes der, at de pine død skal have en plan og

Noget tyder på, at måden vi organiserer og rammesætter ungdomslivet fremmer bestemte former for mistrivsel. Niels Ulrik Sørensen, ungdomsforsker.

Efterskolen · 14. marts 2018

tage de rigtige valg,« sagde Niels Ulrik Sørensen. Fokus på processen »Der er ikke tvivl om, at de unge er udfordret, og at en del mistrives, men jeg ser også en del af udviklingen som positiv,« sagde Niels Ulrik Sørensen, der opfatter den øgede respekt for individet, og den større frihed fra de gamle strukturer som et udtryk for et mere demokratisk og frit system. Det er så absolut et gode med mere demokrati, men vi er nødt til at skabe nye strukturer, hvor bedømmelsen ikke ensidigt hæftes på resultater, hvor vi i højere grad er opmærksomme på processerne, og hvor vi gør op med den nul-fejlskultur, som hersker nu,« sagde han. •

Politik

Elever uden prøve diskrimineres Efterskolerne skal være et alternativ til folkeskolen. Men ligeså snart en skole forsøger at sprænge rammerne, er det så som så med friheden. Det mindede forstander Mette Sanggaard Schultz, Ollerup Efterskole, om, da hun tog ordet under debatten på årsmødet. En ny lov om optagelse på HF efter 9. klasse bringer nemlig de elever i fare, som ikke har taget folkeskolens afgangsprøve, men i stedet deltaget i et anderledes undervisningstilbud, som i øvrigt er udviklet med midler fra Undervisningsministeriet. »Jeg troede ganske enkelt, det var en fejl, at disse ganske vist få elever diskrimineres og derfor skrev jeg til undervisningsministeren. Men af svaret kan jeg se, at det ikke er en fejl som

ministeriet ønsker at rette, til trods for at vi i Danmark har en Grundlov, der giver forældrene ret til at vælge uddannelsestilbud til deres børn så længe undervisningen står mål med folkeskolen. Men netop de elever i vores 9. klasse har ingen rettigheder, og hvis ikke det ændres, så bliver vi nok nødt til at nedlægge den alternative klasse.« Mette Sanggaard Schultz mener, det er et kraftigt anslag mod efterskolernes frihed, hvis de ikke kan udføre uddannelsesmæssige eksperimenter. Den nye 9. klasse på Ollerup Efterskole er paradoksalt nok udviklet med fokus på at øge det faglige fokus og den faglige bevidsthed hos eleverne, så de skulle få mere ud af forløbet end i en traditionel 9. klasse. •

Skolen handler om meget mere end faglighed, valg af ungdomsuddannelse og karakterer. Børn og unge går også i skole for at blive dannede mennesker. Alle børn og unge har ret til at få del i den dannelse, hvor perspektivet er frie selvbestemmende mennesker. Men hvis ikke man er uddannelsesparat, hvad er man så? Ja, så er man bare et menneske – og det er faktisk slet ikke så tosset. Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

Mads Kristian Østergaard Pedersen, lærer (nyuddannet) på Nr. Aaby Efterskole »Det her er mit første årsmøde, og det var rart at se, at så mange kan engagere sig i en flere timer lang debat…« Hvad er det bedste, du har oplevet på årsmødet? Det gjorde meget stort indtryk på mig, at Mr. Oh fra Sydkorea har været i gang med at sprede de kerneideer, vi har her i den danske efterskoleverden i et sydkoreansk skolesystem, der er meget fokuseret på effektivitet .Han prøver at få noget mere glæde og dannelse med ind. Det var utroligt fedt at høre. Også at høre, at det vi tager lidt for givet, kan gøre en stor forskel. Det var berigende. Hvad synes du om debatten og afstemningen ifm tilskudssystemet? Det her er mit første årsmøde og det var rart at se, at så mange kan engagere sig i en flere timer lang debat, fordi man gerne vil være en del af det demokrati, vi har her i efterkoleverdenen. Og så synes jeg, det var dejligt at opleve, at fordi man er uenig, kan man godt have en god dialog. Det gavner flest mulige. Hvad synes du om din bestyrelses arbejde? Det er opmuntrende at opleve, der er så mange gode kræfter, der vil lægge så meget hjerteblod i arbejdet med at drive bestyrelsen. Har du fået netværket her på årsmødet? Ikke så meget som jeg gerne ville. Jo, til festen i aftes, men det var mest ude på dansegulvet … Jeg har fået snakket en del med dem, jeg kender i forvejen, men jeg har ikke fået snakket så meget med kollegaer fra andre efterskoler, som jeg gerne ville. Det er måske nok også min egen skyld, i og med jeg ikke kunne være med i de workshops, der var om fredagen. Der har man nok bedre mulighed for at have noget med de andre efterskoler. Hvad tager du med hjem? Det jeg primært tager med er den positive oplevelse af, at vi – i stedet for vi hver især driver vores egen efterskole – er mange efterskoler, der driver efterskoler i et fællesskab og har interesse for hinandens efterskoler. Vi skal lave gode efterskoler sammen og ikke hver for sig. Efterskolen · 14. marts 2018

TECH

2018

Årsmødereportage

Teknologi og menneske smelter sammen Efterskolerne må genopfinde samværskulturen med stadig hastigere indtog af ny teknologi i både undervisning og personlig kommunikation Teknologi giver nye muligheder, men udfordrer også konstant. Jobs bliver overflødige, og vi må hele tiden genopfinde, hvor menneskets styrke er i forhold til teknologien, lød det blandt andet fra Christiane Vejlø.

Om få år er din iPhone afløst af et par små kontaktlinser, som du bærer overalt. Du kan kommunikere med dem, hvis du blinker med øjnene, tager du et foto eller optager en film, og du kan have et filter kørende, så du oplever verden på nye måder. Det lyder som favre nye verden, men teknologien er stort set udviklet. Har du aversioner imod det og siger, det aldrig kommer til at ske for dig, så kan du formentlig være helt sikker på, at de elever efterskolen modtager om føje år har taget den helt ny og banebrydende teknologi til sig. Det stiller nye krav til samvær, men giver også helt nye muligheder for læring. Det var nogle af budskaberne, da teknologiekspert og radioværten Christiane Vejlø tog årsmødets deltagere med på en virtuel sightseeing til de teknologiske muligheder, som står lige for. Og det handler blandt andet om, at mennesker og teknologi i højere grad smelter sammen. Glem alt om offline For efterskolerne betyder en ny teknologi, der integreres langt mere med personen via chips, kontaktlinser og smykker i øvrigt også, at regler om mobilfri 40

Efterskolen · 14. marts 2018

uger og offlinekultur på visse tider af døgnet må op til revision. Måske bliver det slet ikke muligt at diskutere, men vil blot være et vilkår, som skoledriften må indordne sig efter… »Teknologi er magi. Ny teknologi er karakteriseret ved, at det er opfundet, efter vi er født, og derfor kan vi have svært ved at forholde os til det. Det er nemmere at forholde sig til gammel teknologi som spisebestik og hjulet, for det har vi kendt lige så længe, vi har levet, og derfor er det en naturlig del af vores liv. Men den nye teknologi kommer også, uanset hvor frustrerende det kan være for nogle,« lød det fra Christiane Vejlø. 5.000 års data på 1 år Og selvom det kan være svært at forestille sig en stadig eksplosiv udvikling i teknologiens udbredelse, er det ifølge Christiane Vejlø måske værd at minde sig selv om, hvor meget der er sket de sidste ti-femten år. Da mange af lærerne på landets efterskoler var børn havde de fleste også svært ved at forestille sig en smartphone, der gør det muligt at kommunikere med hvem som helst uanset, hvor de befinder sig i verden. Som illu-

stration på hvor stærkt det går – også med at sætte teknologiske spor, når vi kommunikerer på facebook, google, færdes i bymiljøer også videre – kunne hun oplyse, at der alene det seneste år er skabt og registreret lige så mange data som i de foregående 5.000 år. Klasselokalerne vil også i fremtiden blive infiltreret af stadig mere teknologi. Virturel Reality-teknologi og –briller vinder frem inden for læring, terapi og uddannelse, og vil give helt nye muligheder for en mere effektiv læringskultur. Ikke nødvendigvis som erstatning for lærerne, men som et godt supplement. »Vi lærer bedre, når vi selv er deltagere, og når vi bliver engageret i stoffet. Det er netop den mulighed VR-teknologien tilbyder. Det giver et helt nyt perspektiv på læring, når eleven kan opleve sig selv gå rundt i gaderne i det gamle Athen og tale med Sokrates og samle en lerkrukke op. Samtidig er det en teknologi, der tilbyder underholdning som en del af undervisningen, og netop det må man indstille sig på at kommende generationer forventer. For det møder de alle andre steder.« slutter Christiane Vejlø. •

Selvindsigt

2018

Årsmødereportage

Hyklerisk ledelse fungerer Ledere af frie skoler agerer i et spændingsfelt mellem svært forenelige værdier og forventninger. Det er et vilkår, der må accepteres. Lederne bør kigge indad og se på de responsmønstre, de har, når værdierne konflikter

»For at skabe balance mellem spændingerne er lederen ofte nødt til at hykle, for en kortere eller længere periode at ”lade som om”. En del forskning viser, at hykleri faktisk fungerer,« sagde Klaus Majgaard

Ledelsens mandat på de frie skoler er skrøbeligt som en flygtig gasart På et øjeblik kan det være forsvundet. Det eksisterer nemlig kun i kraft af, at lederen er i stand til at skabe en koalition mellem aktører med vidt forskellige forventninger og værdier. At lederen kan skabe en fleksibel, åben og præcis fortælling, der etablerer et kompromis mellem de modsatrettede værdier og forventninger til skolens konkrete praksis. Det er i hvert fald scenariet, hvis man spørger forstander for Askov Højskole, Klaus Majgaard, der på Efterskoleforeningens årsmøde fremlagde sine overvejelser om spændingsfelter i ledelsen af frie skoler. »Ledelse i de frie skoler er et spørgsmål om at finde og skabe værdier og handlingsveje for medarbejdere og samarbejdspartnere,« sagde han og forklarede, at ledelsesrummet karakteriseres ved at være spændt ud mellem to modsatrettede poler.

Man ryger af og til på røven »På Askov Højskole har vi for eksempel en række idealer, der handler om demokrati, dannelse og folkeoplysning, men samtidigt er vi underlagt markedskræfterne og skal sikre, at vi får nok elever. De to ting konflikter,« sagde Klaus Majgaard. Han tilføjede, at som leder er han nødt til at agere i det spændingsfelt og skabe den nødvendige konsensus i organisationen. »Som leder står man på et balancebræt, man kan ikke vælge nogle af ud42

Efterskolen · 14. marts 2018

fordringer fra, og det er helt sikkert, at brættet en gang imellem knækker, og man ryger på røven. Det er nærmest et vilkår for ledelse,« sagde han og syntes, at det på mange måder kan være med til at kvalificere lederen, når brættet knækker. Lære at leve med modsætningerne Ifølge Klaus Majgaard kan lederen gøre flere ting for at undgå konflikten. Spaltning er en. Her tænkes i sort og hvid, og man stempler det, man ikke kan lide som det onde. Fortrængning er en anden. Her opløser man konflikterne ved at gå op i abstraktionsniveau og dermed skabe konsensus. »Men man kunne også containe. Altså acceptere at være i spændingen, finde en måde hvor kompleksiteten bliver en del af organisationen og udvikle et fælles sprog for spændingerne,« sagde han og forklarede, at det i den sammenhæng er vigtigt, at lederen kender sig selv og sine reaktioner.

Jeg bliver ikke bedre end min egen modenhed, så jeg er nødt til at arbejde med de responsmønstre, jeg slæber med ind i opgaven. Først da kan jeg hjælpe medarbejderne og samarbejdspartnerne med at løse opgaven. Klaus Majgaard, forstander for Askov Højskole. Se på egen reaktioner »Min pointe er, at vores evne til, som ledere at bane vej i spændingsfelterne, også afhænger af vores egen måde at håndtere spændingerne. Tror man for eksempel, at en kritik rettet mod noget i organisationen er et personligt angreb. Søger man konsekvent mod sikker drift, når problemer opstår. Eller ser man måske sig selv som den heroisk kæmpende leder, der overvinder al modstand. Mange af os har nok lidt af det hele og mere til,« sagde Klaus Majgaard og syntes, at en leder hele tiden skal øve sig på at blive mere moden og forstå egne reaktionsmønstre. »Jeg bliver ikke bedre end min egen modenhed, så jeg er nødt til at arbejde med de responsmønstre, jeg slæber med ind i arbejdet. Først da kan jeg hjælpe medarbejderne og samarbejdspartnerne med at løse opgaven,« sagde han. •

Kaj Loftlund Formand for bestyrelsen på Klintebjerg Efterskole »…der er noget på spil og jeg tænker, man stadig skal tage det rigtigt alvorligt, fordi det er meget væsentligt, vi ikke splitter foreningen.« Hvad er det bedste, du har oplevet på årsmødet? Jeg har været her alle tre dage, og har oplevet mange spændende oplæg, men specielt Noemi Katznelson præsenterer nogle væsentlige ting omkring unges motivation og læringsrum, og hvad det er, der skaber betingelser for, at de unge kan trives i de rum. Hvad synes du om debatten og afstemningen i forbindelse med tilskudssystemet? Jeg synes, at netop det med tilskudssystemet var det mest spændende. Overordnet var det jo en fornuftig debat, hvor man respekterer hinandens synspunkter. Man mærker tydeligt, der er noget på spil og jeg tænker, man stadig skal tage det rigtigt alvorligt, fordi det er meget væsentligt, vi ikke splitter foreningen. Jeg har i øvrigt en baggrund som psykolog og jeg ser gerne, at tilskuddene kommer på baggrund af det enkeltes barns behov, og derfor skal følge barnet. Jeg kan godt frygte, at hvis man giver det til skolerne som helhed, så drukner de særlige tilskud i een stor tildeling. Hvad synes du om din bestyrelses arbejde? Det er jeg meget tilfreds med. Jeg synes vores bestyrelse tager den debat til sig, som tydeligt ligger i de forskellige syn, der er hos de forskellige store og små skoler. Har du fået netværket her på årsmødet? Ja! Det, at man kommer fra en specialskole, betyder, at man mødes med dem, man kender fra andre specialskoler. Og så er vi tre afsted fra bestyrelsen. Det styrker også vores interne relation. Her kan vi mødes om det, der også er vigtigt i den faglige snak, men som ligger udenfor den umiddelbare dagsorden på vores bestyrelsesmøder. Hvad tager du med hjem? Jeg har fået flere gode ting med hjem, som vi skal arbejde videre med i bestyrelsen. Blandt andet omkring unges motivation og læringsrum. Nu skal jeg lige spekulere lidt mere over det, og så tager vi det, når vi kommer hjem. Det har alt i alt været et både vigtigt, men også godt årsmøde. Vigtigt først og fremmest på grund af vi ser en splittelse mellem store og små skoler, og godt i det hele taget, fordi det er rigtigt rart at være her. Det er 25. gang jeg deltager og dette årsmøde har været et af de bedste.

Efterskolen · 14. marts 2018

Debat

Hvorfor taler vi ikke om…

Alle efterskoler passer ikke til alle børn Et år på efterskole kan have en afgørende betydning i et ung menneskes liv og set med mine øjne bør efterskolen være et tilbud til alle uanset ressourcer og baggrund. Der er mange gode efterskoler, men ikke alle er rigtige for alle unge mennesker

Mia Byrialsen, psykolog og efterskolemor

Som Sisyfos har min datter dagligt, år efter år, slidt med skolearbejdet, men aldrig opnået følelsen af at komme videre. ”Jeg ville så gerne, at lærerne så min indsats” skriver hun i en kronik i skolen. Årevise anstrengelser uden følelsen af succes, resulterer i lavt selvværd, stress, fysiske smerter og selvmordstanker. Jeg har set det hos min datter og jeg ser det dagligt i mit arbejde med børn og unge. Når børn ikke kan leve op til de krav vi stiller Levine (2005) beskriver, hvordan vi forventer, at børn skal have gode sociale færdigheder, være gode til at huske, kunne følge en sproglig instruktion, være dygtige til læsning, stavning, skrivning, matematik, sprog samt til at reflektere, have indsigt og være i stand til at problemløse. Jeg tænker Levine har ret, når han skriver, at ingen i en voksenverden forventer, at alle voksne er gode til alt. På trods af det, forventer vi, at vores børn er det og derfor risikerer vi, at de får det forfærdeligt med sig selv, hvis de ikke kan leve op til omgivelsernes krav. Selvværdet knuses og vores unge mennesker kan let føle sig værdiløse, fordi vi måler dem på deres succes i skolen, som får en stadig stigende betydning for, hvordan vi vurderer et barn klarer sig. Fra nederlagsfølelse til sejr Alt for ofte ser jeg fortvivlede unge, som ihærdigt prøver på at klare sig godt, og hvordan de alligevel

Efterskolen · 14. marts 2018

gang på gang føler de skuffer, fordi de ikke kan leve op til omgivelsernes krav. Det samme skete for min egen datter og løsningen på hendes mistrivsel blev et efterskoleophold på Frijsenborg, en mindre almen efterskole. Efter få uger var min datters forpinthed forsvundet og sjældent har jeg set så hurtig en bedring - både fysisk og psykisk. Jeg spørger stadig mig selv: "Hvad er det så lige efterskolen gør? "Det simple svar er: "Hun bliver set." Min datter bliver mødt i øjenhøjde, der er blevet skabt bærende relationer til autentiske voksne og hun er blevet inkluderet i et fællesskab, hvor alle betyder noget. De unge ser hinandens styrker og kompetencer - er det ikke i det faglige i klasseværelset, er det måske i de menneskelige, kreative eller sportslige egenskaber. De unge får øje på, at alle er gode til noget. Min datter vil svare: "Efterskolen har reddet mit liv". Det er store ord, men hun forklarer, at der er et ubeskriveligt fællesskab med accept og respekt for forskellighed. Alle er vigtige for fællesskabet og alle har et værd. Der er tillid til at lærerne vil en det bedste – lærerne tror på en og brænder for deres arbejde. Faktisk konkluderer hun, "at vi bare er en stor familie, hvor lærerne er en ekstra bonus". Samfundsborger Fællesskabet på min datters efterskole har givet hende og hendes efterskolevenner en øget forståelse for at være samfundsborger, hvor hver enkelt

Min datter bliver mødt i øjenhøjde, der er blevet skabt bærende relationer til autentiske voksne og hun er blevet inkluderet i et fællesskab, hvor alle betyder noget.

bidrager til et demokratisk samfund. Derfor mener jeg også, at elevsammensætningen på efterskoler bør repræsentere det samfund, de unge skal være borgere i - og bør være repræsentativt for samfundet, så de unge mennesker lærer, at vi alle sammen grundlæggende er ens og lige meget værd. Den mindre efterskole For min datter har det været afgørende – ligesom det vil være for flere af de unge jeg ser i arbejdsøjemed – at det er en mindre efterskole. Her er der en særlig mulighed for at etablere tætte bånd og skabe et fællesskab, hvor alle kender hinanden. Set med mine øjne er netop dette unikt for den mindre efterskole. Betyder det, at alle efterskoler skal være små? Nej. Det handler måske snarere om, at der er mange rigtige efterskoler, men ikke alle er rigtige for den enkelte. Jeg er taknemmelig for, at vi fandt den efterskole, der er rigtig for min datter, således at hun i dag er fagligt rustet til ungdomsuddannelse. Jeg vil ønske, at flere unge mennesker får samme mulighed. At flere erfarer, at alle har noget værdifuldt at byde på uanset baggrund. •

Efterskolen · 14. marts 2018

Kalender

Kurser

Inklusion med IT Giv jeres ordblinde elever det bedste skoleår. For undervisere af elever med læse- skrivevanskeligheder Tid: 23. marts kl. 10:00- 14:30 Sted: Frederiksberg Friskole, Kbh. Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde

Arbejdsmiljøuddannelse den obligatoriske Nye arbejdsmiljørepræsentanter og de ledere, der er udpeget til arbejdsmiljøorganisationen, skal på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen særligt tilrettelagte kurser for de frie skoler. Tid: 9. april - 11. april Sted: Odense Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Konference om krisekommunikation på efterskoler Du møder som efterskoleleder mange udfordringer i hverdagen, og de kan af forskellige grunde ende i mediernes kritiske søgelys. Den nye generation af elever og forældre er hurtige til at kontakte pressen eller udnytte sociale medier efter konfrontationer - så selv mindre sager om mistrivsel, dårlig kommunikation, faldende karakterer, mobning og bortvisning kan betyde, at din efterskole pludselig er på forsiden af landets aviser. Tid: 11. april kl. 09:30- 15:30 Sted: Balle Musik- & Idrætsefterskole Arrangør: Balle Musik- & Idrætsefterskole og Balle Kursus & Læring Tilmeldingsfrist: 3. april, 2018

Efterskolen · 14. marts 2018

Vejledning i efterskolen (Diplommodul - kostskolepædagogikkens særlige muligheder. Introduktion til PD-modulet den 3. september 2018 og 2 internater den 26.9. -28.9.2018 og den 7.11.-9.11.2018. Tid: 3. september Sted: Den Frie Lærerskole i Ollerup Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2018

Basiskursus for nye vejledere i Efterskolen Efterskolens vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. Målgruppe: Nye vejledere i efterskolen, samt vejledere i efterskolen med max. 2 år som vejledere. De 2 internater afholdes den 3.10- 5.10.2018 og den 28.11.- 30.11.2018. Tid: 3. oktober - 5. oktober Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2018

Sydslesvig: Sprog- og kulturmøde Er I klar til at modtage en eller flere unge sydslesvigere i skoleåret 2018/19? Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt opdateret, skab et netværk og lav besøgsaftaler med danske skoler i Sydslesvig. Målgruppe: Lærere og ledere, hvis efterskole tilbyder ”14 dage på efterskole” for sydslesvigske unge i 2018/19 samt lærere og vejledere fra danske skoler i Sydslesvig. Tid: 4. oktober - 5. oktober Sted: Kursuscenter Christianslyst Arrangør: Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen

Bruxelles – studietur Studietur til Bruxelles for lærere og ledere på efterskolerne. Tid: 20. november - 22. november Sted: København og Bruxelles Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2018

Efterskolebestyrelseskursus Kom og vær med til et par spændende dage sammen med mange andre bestyrelsesmedlemmer fra alle landets efterskoler. Der er både politiske- og faglige input samt en masse erfaringsudveksling og sparring med andre bestyrelsesmedlemmer. Tid: 5. oktober - 6. oktober Sted: Frøslevlejrens Efterskole Arrangør: Bestyrelsesudvalget under efterskoleforeningens region syd samt Efterskoleforeningen

The Power of Belonging The second togetherness conference The 1st Togetherness Conference explored ‘Togetherness as Motivation’ and discussed whether this might be thought of as a 21st century skill. In this, our second international conference, we shall look at the power of belonging in an educational context, at what it means to belong, at integrating individual fulfilment with collective action and social responsibility, at developing a sense of interdependence and a future in which all can belong. Tid: 11. oktober Sted: Den frie Lærerskole, Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole, Efterskolerne, Højskolerne og Dansk Friskoleforening

Efterskolen Âˇ 14. marts 2018

Digitalt

Opdragelse

Efterskoler om digitale krænkelser:

Kultur og samtale bedre end firkantede regler Nogle børn og unge har svært ved at finde ud af, hvad de må dele på nettet. På mange efterskoler er digital opdragelse dog en naturlig del af hverdagen. Læs her, hvordan otte forskellige efterskoler tackler udfordringen Interview: Søs Lykke Sloth

Etik fylder meget Ulrik Goos Iversen, forstander på Baunehøj Efterskole Har de mange sager om deling af en krænkende video givet anledning til at tale om digital opdragelse på skolen? Ja, vi har haft det oppe på morgensamling. Jeg kunne ikke drømme om ikke at forholde mig til det. Så ville jeg svigte min opgave. Eleverne synes, at det er en ekstrem sag og er hovedrystende over for det. Selvfølgelig følger de med i sagen, men generelt synes jeg ikke, det fylder meget hos eleverne. Jeg spurgte, om de var klar over, hvad man må og ikke må, og det er min opfattelse, at eleverne har ret godt styr på reglerne. De ved godt, hvad de skal gøre, hvis de ser en video med to venner have sex. Altså hvad de må dele, og hvad de må have på deres pc generelt. Hvordan arbejder I konkret med digital opdragelse? Vi har en seksualundervisningsdag, hvor vi bl.a. taler om sexovergreb. Vi har også et fast tema, der hedder identitet – med stor vægt på kønsidentitet. Mange hos os har en fri opfattelse. Vi har bl.a. Bytte-køn-fest. Kønsdebat fylder meget på vores skole. Har I særlige regler om digital opdragelse generelt? Vi har nogle regler generelt. De har ikke adgang til telefoner udenfor værelset. Og de første syv uger må de ikke have deres telefoner. Derudover taler vi meget med dem om etik. Det er ikke et problem hos os. Vi har langt mere fokus på deres rolle i f.eks. overvågning – hvilke spor, de efterlader. Med fokus på, hvordan de bliver udnyttet kommercielt. Men også, hvad man har liggende på sin pc. 48

Efterskolen · 14. marts 2018

Vi arbejder med en offlinekultur Heine Boe, forstander på Efterskolen for Scenekunst Har de mange sager om deling af en krænkende video givet anledning til at tale om digital opdragelse på skolen? Ikke direkte. Mange af sådanne sager tager vi op til morgensamling, og den her kunne vi godt have taget op. Jeg vil faktisk prøve at høre dem om det. De sidste år har vi brugt mange kræfter på at arbejde med vekselvirkningen online-offline-perspektivet. Altså at man både har et offlineliv og et onlineliv. Med i det er der også samtaler med, hvordan man agerer online. Man har mindre filter på. Det er nemmere at komme til at få skrevet noget, man fortryder. De der syv sekunder, det tager fra en indskydelse kommer, til man tænker over, om det er en god ide, kan man have nået at sende noget, man kommer til at fortryde. Hvordan arbejder I konkret med digital opdragelse? Vi er nødt til løbende at tage nogle samtaler omkring god tone. Hvornår må man have sin mobil fremme, og hvornår må man ikke. Vi arbejder bevidst med at udvikle en onlinekultur og en offlinekultur. Vi taler meget om fordelene ved at være offline. Om at kunne sige: Gider du ikke slukke din telefon. Har I særlige regler om digital opdragelse generelt? Vi har ikke særligt mange regler omkring mobiler og sociale medier. Når vi spiser, og når vi har morgen- og aftensamling er der mobilfri zone. Vi arbejder ikke med at slukke for nettet. Eleverne har jo alligevel hurtigt net på deres telefoner, så det er omsonst. I stedet handler det om at udvikle den her offlinekultur og onlinekultur. Jeg synes faktisk, de er gode til det. Har I lavet regler om digital opdragelse i lyset af de 1.004 sager? Nej, det har vi ikke. Min oplevelse er, at de synes, at vores snakke om at færdes på de sociale medier og de risici, der er, er dækket godt ind af de drøftelser, vi har haft tidligere om online- og offlinekultur.

De voksne spiller en stor rolle Dorte Bondo, forstander på Sofie Rifbjerg Efterskole

Vi styrer med dialog, ikke med regler Asbjørn Nielsen, forstander Skibelund Efterskole Har de mange sager om deling af en krænkende video givet anledning til at tale om digital opdragelse på skolen? Det har givet anledning til dialog. Især omkring måden at agere på på de sociale medier. Vi har haft det oppe til morgensamling og i kontaktgrupperne. Blandt andet har vi talt om alvoren i, at så mange almindelige unge bliver sigtede i en politisag. Dels har vi talt om historien, dels at man som almindelig Facebookbruger, på Instagram og på Snapchat har et ansvar. Vi har også talt om, at det, der kan virke forholdsvist uskyldigt i en teenageforståelse, pludselig bliver meget alvorligt. De unge deler jo helt naturligt billeder, og alle løber ind i noget, som ikke er hensigtsmæssigt. Her handler om at turde at sige fra. Man kan ikke styre de andre, men man kan lære selv at sige fra selv. Hvordan arbejder I konkret med digital opdragelse? Det er ikke sådan, at vi har en handlingsplan for digital opdragelse. Men særligt dansklærerne har taget snakken med eleverne om etik på nettet, at handlinger har konsekvenser, og at man ikke er anonym på nettet. Har I særlige regler om digital opdragelse generelt? Nej, vi har ikke mange regler. Vi vil gerne være en dialogbåret skole, ikke regelstyret. Eleverne skal lære at agere fornuftigt med mobilen.

Har de mange sager om deling af en krænkende video givet anledning til at tale om digital opdragelse på skolen? Ja, det har det. Vi har taget situationen op i vores undervisningsteams. Der er blevet talt om vigtigheden af ikke at dele ting, der kan være stødende for andre. At man ved at dele gør noget ved mennesker, de ikke har sagt ja til. Helt aktuelt er eleverne på lejrskole i et vandland, og der har vi valgt, at de ikke må tage mobilerne med ind, fordi de står i badebukser og bikini. Det har eleverne taget til sig uden problemer. Hvordan arbejder I konkret med digital opdragelse? Vi har et overordnet fag, der hedder livskundskab med et kursus i sociale platforme. Desuden har vi lige booket Sexualisterne og Digitalisterne til at komme ud på skolen og holde foredrag for eleverne om netop digital dannelse. Vi har elever, der kan have svært ved socialt samspil, og som ikke altid har de samme grænser som andre. Eller mangler forståelse for konsekvenserne af bl.a. at sende billeder af sig selv. Af den grund går vi nok i endnu højere grad ind i problemstillinger, fordi vi ved, at vi eleverne har behov for hjælp. Samtidig skal vi forholde os til, at f.eks. elever med autisme har glæde af mobilen til at danne relationer. Har I særlige regler om digital opdragelse generelt? Vi har mobilfri zone på vores spisetorv, men ellers eleverne mobiler og tablets på sig, for vi bruger dem i undervisningen. Man må dog ikke gå på sociale medier i undervisningen. Når vi siger godnat 22.30, skal mobiler og tablets også sove. Ellers forsøger vi ikke at have så mange regler, for vi vil l rigtig gerne have eleverne til at forholde sig til sociale medier med omtanke. Har I lavet regler om digital opdragelse i lyset af de 1.004 sager? Nej, vi har ikke lavet nye regler. Vi vil hellere skabe en kultur, der forholder sig til det, så eleverne lærer digital dannelse. Vi voksne har en kæmpe rolle i at vise vejen.

Har I lavet regler om digital opdragelse i lyset af de 1.004 sager?? Nej, det har vi ikke, og tror jeg heller ikke, der som sådan er brug for. Det er ikke sagerne, der skal styre. Det er en evigt, tilbagevendende opdragelse. Sager dør hen, men det gør ungdomskulturen jo ikke, og det er den, vi skal forholde os til.

Efterskolen · 14. marts 2018

•

Digitalt

Opdragelse

Efterskoler om digitale krænkelser:

Opdragelse i god skik Kjeld Lykke Christiansen, forstander på Dejbjerglund Efterskole Har de mange sager om deling af en krænkende video givet anledning til at tale om digital opdragelse på skolen? Ikke denne specifikke sag. Vi har haft digital opdragelse oppe i forbindelse med digital mobning og i forbindelse med aktuelle, lokale sager. For et par år siden havde vi en sag, hvor en elev tager et billede af en anden elev og deler det via snapchat. For sjov og uden bagtanke. Men billedet bliver delt uden for skolen, og situationen tager en alvorlig drejning, hvor de involverede bliver meget ulykkelige over udfaldet. Med den sag in mente har jeg været særligt opmærksom. Hvordan arbejder I konkret med digital opdragelse? Det gør vi på flere måder. Via fortælletimer og dansktimerne. Bl.a. har vi temaer i dansk, hvor vi naturligt berører digital opdragelse. Det kommer ind under et tema om f.eks. ung i dag, identitet eller mobning. Vi har også haft eksterne oplægsholdere ude og tale om digital mobning. Hvis der så opstår situationer, håndterer vi dem. Mange situationer kan vi ikke forberede os på. Det handler om at tale med eleverne om sund fornuft. Har I særlige regler om digital opdragelse generelt? Man må ikke offentliggøre billeder fra skolens fællesområder - dvs. gymnastiksale, undervisningslokaler osv. uden forstanderens accept. Man må godt tage billeder på deres værelser og på private områder. Det er en del af skolekontrakten, som eleverne og forældrene skriver under på, inden de starter. Vi forsøger også at opdrage eleverne i f.eks: Hvad er god underholdning? Hvad er god skik? Hvad er god opførsel på nettet? Har I lavet regler om digital opdragelse i lyset af de 1.004 sager? Nej, det har vi ikke i plenum. Det kan være naivt, men det har ikke virket som om, at det har optaget eleverne meget. Vi har i stedet valgt at tale med eleverne når sager opstår. Det fylder mere hos dem.

Efterskolen · 14. marts 2018

Fra ydre autoritetsstyring mod mere indre styring Anne Dahl Iversen, forstander. Mellerup Efterskole Har de mange sager om deling af en krænkende video givet anledning til at tale om digital opdragelse på skolen? Vi har ikke talt med eleverne om den aktuelle sag i plenum. Vi er midt i OSO og er på den måde i en slags boble og er meget optaget af det. Det er muligt, at der er blevet snakket om det rundt på skolen, men det har ikke fyldt specielt. Jeg har selv overvejet at tage det op i forbindelse med morgenfortælling, hvor jeg viser udvalgte nyhedsklip, som vi snakker om. Hvordan arbejder I konkret med digital opdragelse? Vi har nok været lidt længe om at udnytte alle de digitale løsninger, og der er udleveret mange papirer i undervisningen. Selvfølgelig bruger eleverne deres computer i timerne, men mobilen ligger ofte på værelset og fylder ikke vildt meget i dagtimerne. Men eleverne er i år blevet koblet op på et intranet, hvor de kan se dagens program, aflevere lektier, dele filer og så videre og det betyder faktisk at eleverne indirekte opfordres til at bruge mobiltelefonen mere end før, og det er selvfølgelig noget vi er opmærksomme på. Vi tager seks mand afsted efter vinterferien til et foredrag med Imran Rashid om digital dannelse. Jeg synes, at vi som skole skal forholde os til digitaliseringen og tale meget mere om digital dannelse. Har I særlige regler om digital opdragelse generelt? Vi havde en episode for nogle år siden med en elev, der havde glemt at logge af Facebook, og der var nogle andre elever, der havde været inde og skrive en opdatering på hans profil. Det var ment som en joke, men der var altså nogle uden for skolen, der blev forskrækkede. Vi tog situationen op på et fælles elevmøde. Det var der en god fælles læring i, fordi vi fik en diskussion om blandt andet konsekvenserne ved at begå identitetstyveri og om betydningen af tillid og respekt. Vi har ikke regler på skolen om mobiler udover, at de selvfølgelig ikke må bruges i spisesalen og i undervisningen. Vi har et meget værdibaseret afsæt. Vi vil gerne samtalens vej, og vi vil gerne, at eleverne har mulighed for at skabe nogle erfaringer i forhold til brug af mobilen og computer. Elevernes dannelsesrejse handler om at bevæge sig fra en ydre autoritetsstyring mod højere grad af indre styring, hvor eleverne pejler efter et eget værdisæt. Der står ikke en mor eller far nogle steder, der siger, at de ikke må spise slik, eller hvornår de skal sove eller slukke computeren.

Vi ønsker ikke forbud Digital mobning accepteres ikke Mette Romer Søborg, viceforstander, Oure Efterskole Har de mange sager om deling af en krænkende video givet anledning til at tale om digital opdragelse på skolen? Ja, det har det. Men vi talte allerede om digital opdragelse, inden sagerne kom. Men vores samtaler blev aktualiseret af det. Vi har haft forskellige drøftelser i både 9. og 10. klasse. Dels er eleverne meget overraskede over konsekvenserne af at dele, og det har vi talt med dem om. Dels har vi nu kunnet sætte fokus på, at det kan være ulovligt at dele og ikke bare noget, at de voksne går og taler om og advarer mod. Det er vigtigt, at eleverne kender konsekvenserne af deres handlingerne. Hvordan arbejder I konkret med digital opdragelse? Vi har en introperiode, hvor vi taler meget om digital opdragelse. Her taler vi både om samfundets regler og om skolens regler. Så har vi hvert år et foredrag om digital dannelse for både elever og lærere. For os handler det om at være ajour med udviklingen på de sociale medier, og hvordan vi forholder os til dem. Så har vi vores ugentlige husmøder og vores undervisning i kultur og samfundsfag, der tager aktuelle problemstillinger op. Bl.a de 1.004 sager. Vi bør faktisk tale om problemstillingerne omkring de sociale medier langt tidligere. Helt ned i de små klasser. For hvad sker der, når man får en mobiltelefon, og hvad er reglerne? På efterskolen har vi også en forpligtelse selvfølgelig. Der opstår mange situationer, hvor eleverne skal tænke sig om en ekstra gang, fordi der er noget, der er fristende. Har I særlige regler om digital opdragelse generelt? Vi har regler om digital mobning, og her taler vi ikke kun af seksuel karakter. Digital mobning er udsmidningsgrund. Vi går selvfølgelig altid i dialog med de involverede, men hvis der er en situation, hvor det er foregået uden accept, så er det udsmidning. Jeg mener ikke, at løsningen er at tage mobilerne fra dem. Det handler om at forholde sig til at have en mobil, sørge for opdragelsen og det dannelsesmæssige i det.

Leif Lundsgaard, forstander, Salling Efterskole Har de mange sager om deling af en krænkende video givet anledning til at tale om digital opdragelse på skolen? Ja, det har det. Vi har talt om episoden i en fællestime. Eleverne var meget forundrede over konsekvenserne af at dele noget på de sociale medier. At det var så ulovligt at gøre det. Vi gjorde det konkret ved at kigge på børneattester. En af konsekvenserne ved at dele er jo, at man får en anmærkning og ikke må arbejde med børn i mange år. Vi kiggede derfor på børneattester og talte om konsekvenserne af sådan en anmærkning. Hvordan arbejder I konkret med digital opdragelse? Vi har ikke en decideret plan for digital opdragelse. Vi har heller ikke digital opdragelse på skemaet. Men vi tager det op sag for sag. Det er ofte ubetænksomhed, når der sker noget på skolen. Jeg oplever ikke episoder, der er ment onde. På et tidspunkt havde vi en episode på Snapchat, og her talte vi efterfølgende om: Ville I sige det her til hinanden eller vil I kun skrive? Det handler om at kunne forstå forskellen på det talte sprog og det, man skriver på de sociale medier, hvor man ikke har øjenkontakt. Hvis man f.eks. bruger pistoltegnet, hvad betyder det? At jeg vil skyde dig, eller at det bare er dumt? Det var en øjenåbner for eleverne. Har I særlige regler om digital opdragelse generelt? I al vores omgang med hinanden har vi en regel om at behandle hinanden ordentligt, og det skal man også på sociale medier. Det er skrevet ned. Desuden har vi nogle generelle regler. Bl.a. bliver vores netværk slukket klokken 22.30, men de bruger jo bare deres 3G, hvis de vil. Det kan vi jo ikke styre. Vi vil ikke have forbud. Det handler om at ruste eleverne til den virkelighed, vi er i. At bruge deres mobiler rigtigt og agere fornuftigt på de sociale medier. Når der er en skævert, retter vi ind. Og her snakker vi om sager, der ikke er alvorlige. Dem har vi ikke haft heldigvis. Har I lavet regler om digital opdragelse i lyset af de 1.004 sager? Nej, det har vi ikke gjort. Jeg synes, vi er dækket godt ind af de eksisterende.

Efterskolen · 14. marts 2018

Annoncer

Få en lærer på krogen Magasinet Efterskolen udkommer hvert forår i ekstra stort oplag til de studerende på landets læreruddannelser. Det er en god mulighed for, at skolerne kan gøre ekstra opmærksomme på sig selv i forbindelse med stillingsopslag. Så indryk din jobannonce i Efterskolen nr. 9 og få kontakt med de lærere, som snart er nyuddannede. Efterskolen nr. 9 udkommer 18. april og sendes til læreruddannelserne i ekstra oplag. Fristen for bestilling af annoncer til dette nummer er 9. april.

Se mere annonceinformation www.efterskoleforeningen.dk

Annonceadministration

Hanne Skøtt annonce@efterskoleforeningen.dk | Tlf. 3317 9586

Efterskolen · 14. marts 2018

Efterskolen Âˇ 14. marts 2018

Annoncer

Efterskolen Âˇ 14. marts 2018

Annoncer

Efterskolen Âˇ 14. marts 2018

Annoncer

Efterskolen Âˇ 14. marts 2018

Annoncer

Efterskolen Âˇ 14. marts 2018

Annoncer

Efterskolen Âˇ 14. marts 2018

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Lov spænder ben mur, hvis de bagefter søger optagelse på HF. Nogle gange bliver lovgivning og bekendtgørelFor en ny lov betyder, at elever fra 9. klasse kan ser så fastlåste, at de forhindrer den kreativitet, søge optagelse på HF, såfremt de er erklæret udvikling og nybrud, som enhver burde kunne uddannelsesparate og har opnået et gennemse behovet for i et samfund, hvor skolerne uddanner børn og unge til et arbejdsmarked, som snit på 4 ved folkeskolens afgangsprøve. Men ingen kender. Sandheden er jo, her kommer problemet for eleat de fleste unge kommer ud til verne i den alternative 9. klasse, jobs, der end ikke er opfundet hvor de ikke får en traditionel endnu. Alligevel er der en meafgangsprøve. Disse elever er Taberne bliver de udelukket og kan end ikke gå op get smal opfattelse af, hvordan elever, der går nye til en optagelsesprøve. en skoledag skal være skruet veje, sprænger Forstander Mette Sanggaard sammen. Hvilke fag, der er på rammerne, har Schultz mener ligefrem, at disskemaet. Hvilken struktur dagen skal have. Hvilke prøver og mod til noget nyt. se rigide regler slår skoleudtest, der skal afvikles. Måske er det ellers viklingen ihjel. Og hun har en Men er det nu klogt, når ingen netop de elever, et pointe. ved, hvilken fremtid der venter. Det er ubegribeligt, at miniarbejdsmarked i Var det så ikke bedre med langt steriet holder så fast på formstadig forandring flere eksperimenter? krav og stive regelsæt. har brug for. På Ollerup Efterskole har de Det kan godt være, vi har en udviklet en helt ny 9. klasse, der meget fornem formulering i ikke afsluttes med folkeskolens afgangsprøve. Grundloven om, at vi ikke har skolepligt, men De har i stedet udviklet et forløb, der øger det undervisningspligt. Og det kan godt være, at vi faglige fokus og den faglige bevidsthed. De arhylder en fri skoleform, der skal kunne være et alternativ. Men hvis alt udenom bliver så fastbejder med reflekterende studiegrupper og forskudte prøveterminer, så eleverne har fokus på låst og alle skal presses igennem den samme færre fag ad gangen og dermed får bedre faglig meget lille adgangsport til en ungdomsuddanfordybelse. nelse, så bliver de fine ord om frihed og skoleudHele målet er, at eleverne oplever arbejdsforvikling noget hule. Taberne bliver de elever, der går nye veje, sprænger rammerne, har mod til mer og -metoder rettet mod deres fremtidige noget nyt. Måske er det ellers netop de elever, et ungdomsuddannelse. arbejdsmarked i stadig forandring har brug for. Det lyder godt. Men det passer ikke ind i syHvis politikerne var lige så fleksible som stemet. Undervisningsministeriet har ganske elever og skoler, så blev sådan nogle fejl rettet vist givet økonomisk støtte til udviklingen, omgående. men i praksis løber eleverne panden imod en

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ă&#x2020;ndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042