Efterskolen 9-2013

efterskolen

No. 09 · 21. februar 2013 · efterskoleforeningen

indstik: årsmødehæfte

18

Forsidefoto: Peter Klode

volontørens første møde med sne og efterskolen 04 større ledelsesrum

24 pligt til modsigelse

28 efterskolen i verden

Efterskoleforeningen ønsker færre snærende centrale regler omkring lærernes arbejdstid.

Videncenterleder Leo Komischke-Konnerup vil have efterskolernes stemme til at fylde mere i uddannelsesdebatten.

Tre efterskoler fortæller om deres mål, når de tager eleverne med på eksotiske rejser.

02 indhold

24

36

efterskole n No. 09 · 21.

februar 2013

· efterskole

foreninge

n

indstik: årsmødehæfte

04

18

volontøren s med sne første møde og eftersko len esrum

24 pligt til

modsigelse

Videncenter leder have efterskolern Leo Komischke- Konnerup es stemme vil uddannelses til at fylde debatten. mere i

Peter Klode

04 større ledels

Efterskolefo reningen ønsker centrale regler færre omkring lærernes snærende arbejdstid.

redaktion

Forsidefoto:

no. 09 februar 2013

28 efterskolen

i verden

Tre efterskoler fortæller om eleverne med deres mål, når de tager på eksotiske rejser.

færre centrale aftaler

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Flegborg 2A, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskoleforeningen efterlyser større ledelsesrum i kommende arbejdstidsaftale.

Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com

06

udvalg skal fremtidssikre arbejdstidsaftalen

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740 Svend Krogsgaard Jensen, journalist, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935

Uafhængigt at de nuværende overenskomstforhandlinger, vil Efterskoelforeningen have udvalg til at se fremad.

Sally Hilden, journalist

layout

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

08

tryk

voxpop

Rounborgs Grafiske Hus

24

pligt til modsigelse Skolernes frihed forpligter til at præge resten af uddannelsesdebatten i en menneskelig retning, mener Leo Komischke-Konnerup.

28

rejsernes formål Udvalgte efterskoler giver deres bud på, hvorfor det er vigtigt at rejse med eleverne..

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

10

nyt fra efterskolerne

øvrige annoncer

14

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

læserdebat: ingen belæg for ekstra støtte til de små

deadline

Troels Ross Petersen skriver om tilskudsordningen.

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com

abonnement

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.

16

læserdebat: ledelsesretten Formanden for Frie Skolers Lærerforening skriver om arbejdstidsaftaler.

udgiver

18

volontør på efterskole

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Blandede erfaringer med volontører.

måltidet

34

kunst på årsmødet

36

med efterskolen om bagbord II

38

frihed OG det bedste guld

42

jobannoncer

50 1380 Mediegruppen

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 45. årgang.

32

kurser og møder

nyhed 03

03 Stor jubel, da efterskolerne overrækker check til DR’s store indsamlingsshow fredag den 8 januar. Beløbet på checken er lidt lavere end det endelige beløb, da de sidste beløb blev registeret i weekenden. Foto: Alberte Skov.

»man bliver stolt på skoleformens vegne« af: Sally Hilden, journalist

Over 1, 2 millioner kroner, tusindvis af sms-stemmer og et utal af fantasifulde efterskolepåfund. Igen i år trumfede efterskolerne Danmarksindsamlingen

D

en fredag, Danmarksindsamlingen 2013 sluttede, var der kage på bordet i Efterskoleforeningen. For der var noget at fejre.

Ikke mindre end 1.229.623 kroner kunne foreningen nemlig, på vegne af engagerede efterskoleelever fra 68 efterskoler, sende af sted til Afrika. Og dét er store sager, mener Sune Kobberø, kommunikationsansvarlig i foreningen og tovholder på indsamlingen. »Det er absolut værd at glæde sig over, at vi i fællesskab får mulighed for at gøre en forskel. De penge vil gøre en forskel, når de når frem,« siger han.

Efterskolerne møder stor velvilje Modtagerne af de mange penge kan selvfølgelig ikke mærke forskel på, hvordan midlerne er blevet samlet ind. Men Sune Kobberø kan alligevel konstatere, at der i ugerne op til indsamlingsshowet er forskel på en million, når den bliver hevet ud af et budget og en million, der kommer fra unge mennesker, der har vasket biler, løbet stafet, spillet koncerter og bragt varer ud i den gode sags tjeneste.

Når han taler med de mange samarbejdspartnere og aktører, der i fællesskab løfter det store indsamlings-maskineri, er der som regel én ting, der går igen, siger han: »Folk oplever, at efterskolerne deltager i indsamlingen med uhørt energi og engagement, så vi bliver mødt med enormt meget sympati og velvilje. Det lyder måske lidt patetisk, men man bliver enormt stolt på skoleformens vegne.«

bonus Danmarks Indsamling Det er DR og landets 12 største humanitære organisationer, der står bag Danmarksindsamlingen.

Efterskolerne har deltaget i Danmarksindsamlingen siden 2008.

63 efterskoler deltog i Danmarksindsamlingen, hvilket er 21 mere end sidste år. Til sammen indsamlede efterskolerne 1.229.623 kroner.

Skals Efterskole stod alene for de 284.005 kroner og er således den efterskole, der har samlet det største beløb sammen, mens Frijsenborg Efterskole løb med flest sms-stemmer: Ikke mindre end 1519 styk.

Du kan på www.efterskolernesdanmarksindsamling.dk se videoer fra indsamlingen og finde flere resultater fra skolerne.

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Overrumplet af den gode energi Sune Kobberø bliver hvert år overrumplet af den energi og engagement, som skolerne og eleverne lægger i indsamlingen. Men han mener, han kender forklaringen: »Det er nemt at føle sig lidt hjælpeløs overfor de problemer, der toner sig op i den globale verden. Men her oplever man pludselig, at man, når man tager ansvar og i fællesskab med andre, kan være med til at gøre en forskel og rykke ved en dagsorden,« siger han.

Med en indsamlingsbøsse i million-størrelsen, når efterskolernes donation op på siden

af milliardvirksomheder som Novo Nordisk og Maersk’s Afrika-tilskud.

04 overenskomst

Efterskoleforeningen:

arbejdstidsaftale bør sikre mere ledelsesrum af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Efterskoleforeningen ønsker større ledelsesrum og færre snærende centrale aftaler for lærernes arbejdstid. Foreningen er opmærksom på, at den repræsenterer både medarbejdere, bestyrelse og ledere, når den bliver spurgt til råds i forbindelse med overenskomstforhandlingerne

D

en nuværende arbejdstidsaftale, som er en central del af overenskomstforhandlingerne, står i vejen for efterskolerne udvikling. Det er blandt andet de centrale aftaler omkring lærernes egen tid, der forhindrer en fleksibel afvikling af skoleåret. Det er er hvert fald opfattelsen i Efterskoleforeningen. »Vi mener, at det nuværende ledelsesrum er for snævert. For meget er reguleret centralt. Et eksempel er egentiden, som for

Frie Skolers Ledere:

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Arbejdstidsaftalerne bør sikre et godt arbejdsmiljø Frie Skolers Ledere ønsker forhandlingsretten fastholdt. En situation, hvor lederen skal aftale arbejdstiden direkte med den enkelte lærer, vil kunne føre til et dårligt arbejdsmiljø.

Formand Mogens Lorentzen synes, at den nuværende aftale fungerer fint.

Gennem lokale aftaler giver den plads til, at den enkelte skole kan udvikle sig, som den ønsker og lave aftaler, der understøtter denne udvikling. »Vi ser stort set aldrig sager her i foreningen omkring arbejdstiden. Et meget godt billede på at den nuværende aftale fungerer,« siger han og tilføjer, at det er vigtigt for foreningen, at der findes en aftalepart. »Det er ikke afgørende om det er en part på det centrale niveau eller om det er i form af den enkelte skoles tillidsmand, men vi ønsker en vi kan forhandle med,« siger Mogens Lorentzen.

eksempel ikke kan bruges i forbindelse med teamsamarbejde eller fælles planlægning. Det gør ledelsesarbejdet vanskeligt og kommer let til at stå i vejen for skolernes udvikling,« siger forstander på Idrætsefterskolen Ulbølle, Thomas Buch. Han er et af styrelsens medlemmer i den gruppe, der rådgiver moderniseringsstyrelsen og så gerne, at hele lærerens arbejdstid kunne forhandles ude på den enkelte skole.

Arbejde smartere »Vi ved af gode grunde ikke, hvordan forhandlingerne ender, men der ville blive frigivet en enorm energi med en aftale, hvor alt skal afgøres lokalt,« siger Thomas Buch, der er sikker på, at det ville højne kvaliteten af skolernes arbejde og sikre en bedre arbejdsplads. »Det er vigtigt at understrege, at vi ikke mener, at lærerne arbejder for lidt og skal arbejde mere. Det handler om at arbejde smartere, ikke hårdere. Vi tror, at man lokalt kan finde de bedste løsninger, fordi skolerne er forskellige,« siger han og tilføjer, at foreningen er meget opmærksom på den specielle situation, at den repræsenterer både ledere, bestyrelser og ansatte.

En særlig situation »Det er en særlig situation, at vi rådgiver arbejdsgiversiden, men repræsenterer hele skoleformen. En situation vi er meget bevidste om,« siger Thomas Buch. Han forklarer, at foreningen håndterer det ved hele tiden at forholde sig til, hvad der giver den bedste aftale for hele skoleformen. »Aftaler, der giver den optimale mulighed for, at skolerne kan udvikle sig lokalt, vil efter vores mening også være de bedste aftaler for lærerne. Vores opfattelse ligger i den sammenhæng på linje med moderniseringsstyrelsens oplæg til forhandlingerne,« siger han og tilføjer, at det sandsynligvis vil give udfordringer med sådanne aftaler. Både for lærere og ledere.

Foreningen vil støtte processerne »Vi tror på, at lederne i efterskolen er så dygtige, at de godt kan håndtere en aftale, hvor alt skal aftales lokalt,« siger Thomas Buch og forklarer, at foreningen er klar over, at hvis en sådan aftale kommer igennem, bliver der en opgave med at støtte skolerne i arbejdet. »Vi er klar over, at vi skal hjælpe med at klæde skolerne på til opgaven. Det kan for eksempel foregå gennem kurser og netværksdannelser,« siger han og tilføjer, at der givet vil være forskel på, hvor let processen vil løbe på de forskellige skoler. »Det afgørende er imidlertid, at der ikke laves centrale aftaler, som bygger på laveste fællesnævner. Hvis der opstår problemer på nogle skoler, må foreningen konkret støtte disse skoler. Men det skal ikke ske ved, at alle skoler indretter sig efter de steder, hvor man løber ind i problemer,« siger Thomas Buch og fortæller, at foreningen foreløbigt har været indkaldt til to møder i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Rådgivende rolle Efterskoleforeningen er en slags bisidder i forbindelse med forhandlingerne. Konkret indkalder moderniseringsstyrelsen foreningen sammen med de andre skoleforeninger og efterspørger råd i forhold til, hvilken betydning potentielt nye aftaler vil få for de forskellige skoleformer. »Vi deltager ikke i forhandlingerne, men fungerer som konsulenter,« siger Thomas Buch og fortæller, at der i skrivende stund er planlagt et enkelt kommende møde, hvor foreningen stiller med to politikere og en embedsmand. »Da vi ikke deltager i forhandlingerne, ved vi af gode grunde heller ikke, hvad vej det går.

Så vi er lige så spændte som alle andre,« siger han. svend@magasinhuset.dk

overenskomst 05

Ledere i frie skoler:

Mere ledelsesrum skal sikre skolernes forskellighed

Hvis der opstår problemer på nogle skoler, må foreningen konkret støtte disse skoler, mener Thomas Buch. Men det skal ikke ske ved, at alle skoler indretter sig efter de steder, hvor man løber ind i problemer.

En arbejdstidsaftale skal gøre det muligt for den enkelte efterskole, at udvikle sig som den ønsker. Ledere i Frie Skoler ser derfor gerne en ny aftale, som er på linje med moderniseringsstyrelsens udspil. »Den nuværende aftale fungerer i fredstids, men kan man ikke skabe enighed på en skole, falder man tilbage på den centrale aftale, som let kommer til at stå i vejen for en skoles særegne udvikling,« siger formand Henning Christiansen. Han ser derfor gerne, at lederne kan indgå aftaler med de enkelte lærere. »Det vigtigste er imidlertid, at den nuværende egentid blødes op,« siger han og tilføjer, at det er uholdbart, at der er dele af lærernes arbejdstid, som ikke er tilgængelig for ledelse. »Der er for eksempel forskel på, hvor meget den enkelte lærer forbereder sig, og jeg vil gerne have mulighed for at udmønte denne forskel gennem min ledelse,« siger han.

bonus

En aftale er nødvendig Frie Skolers Lærerforening vil gerne kigge på en ny arbejdstidsaftale, men det er vigtigt, at der er en aftale

E

Aftaleretten sikrer kvaliteten »Jeg kan sagtens forstå, at der til en given undervisningsopgave er en øvre grænse for, hvor meget forberedelsestid man skal have,« siger Uffe Rostrup, og tilføjer, at hvis kvaliteten i undervisningen skal sikres, er det dog afgørende, at der er en nedre grænse for hvor lidt forberedelsestid den konkrete undervisningsopgave tildeles.

»Vores udgangspunkt er, at vi gerne vil sikre kvaliteten i undervisningen, og der er ikke nogen, der endnu har kunnet forklare mig, hvordan man kan gøre det ved at afskaffe aftaleretten,« siger han og undrer sig over, at gymnasielærerne har indgået en aftale, hvor de tilsyneladende opgiver den.

Følger ikke gymnasielærerne »Jeg har sært ved at forstå, hvad der har fået gymnasielærerne til at indgå den aftale, de lige har lavet,« siger Uffe Rostrup og tilføjer, at han forestiller sig, at han på et tidspunkt i det kommende forhandlingsforløb bliver præsenteret for aftalen og for moderniseringsstyrelsens ønske om, at lærerne i de frie skoler følger trop. »Men det gør vi ikke. Det er afgørende for os, at der er en aftale, som skolerne kan læne sig op af. Som angiver et minimum for, hvad der skal til for at løse opgaven forsvarligt,« siger han.

efterskolen · no. 09 · februar 2013

n aftale er ifølge formand for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, at sammenligne med et ægteskab. Hvis en af parterne er utilfreds, er det svært at få tingene til at fungere. »Vi er egentlig meget godt tilfredse med den nuværende aftale. Den er ikke noget særligt, men den fungerer. Men det er der åbenbart nogen, der ikke synes, så lad os da kigge på den,« siger han og tilføjer, at problemet i forhold til moderniseringsstyrelsens udspil dog er, at det slet ikke indeholder en aftale.

»Langt de fleste skoler finder ud af at lave lokale aftaler, som både lærere og ledere er tilfredse med,« siger Uffe Rostrup og forklarer, at en arbejdstidsaftale netop bør sikre, at der er noget at falde tilbage på. Nogle regler som kan træde til, hvis der opstår uenigheder. »Aftaleretten er vigtig for os, og den vil vi ikke opgive. Vi laver ikke overenskomster for dem, der godt kan finde ud af det. Vi laver det for at sikre også de skoler, som løber ind i problemer,« siger han og peger på, at det er afgørende, at der er en aftale omkring forholdet mellem undervisning og forberedelse.

06 arbejdstid

udvalg skal fremtidssikre arbejdstiden

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Efterskoleforeningen ser gerne, at arbejdstidsaftalen afspejler den forskellighed, der kendetegner skoleformen. Det er indgangen til de aktuelle forhandlinger, men også idegrundlaget bag et kommende udvalgsarbejde

D

et er efterskoleforeningens håb, at en ny arbejdstidsaftale giver den enkelte skole mulighed for lokalt at lave aftaler, der passer præcist til skolens pædagogiske virkelighed.

Det er indgangen til de igangværende forhandlinger, men det er også udgangspunktet for et nyt udvalg, som foreningen har planer om at nedsætte. »En arbejdstidsaftale må ikke afspejle tingene, som de har været. Den skal give mulighed for at skoleformen kan udvikle sig,« siger formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring. Han fortæller, at foreningen har planer om at nedsætte et udvalg i løbet af foråret. Et udvalg som fordomsfrit skal se på, hvordan lærernes arbejdstid bedst understøtter skolernes udvikling. En arbejdstidsaftaleaftale som skal give plads til skoleformens særkende og mangfoldighed. »Engagement og energi har altid været vigtigt for vores skoleform, og det må en arbejdstidsaftale ikke dræbe. Hverken nu eller i de kommende år,« siger han og forklarer, at det nye udvalg skal formulere en vision for efterskolelærernes arbejdstid, hvilket blandt andet indebærer, at man diskuterer om ledelsesrummet er tilstrækkeligt på den enkelte skole

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Tillid til både lærere og ledelse »Nogle ser det som et udtryk for manglende tillid til lærerne, når man taler om at ville have mere ledelse. Men jeg ser det nærmest modsat,« siger Troels Borring. Han mener, at mere ledelse netop er et udtryk for, at man har tillid til både ledelse og lærere. Tillid til at man på den enkelte skole bedst er i stand til

sammen at lave de aftaler, der skal til for at sikre skolens udvikling. »Den enkelte skole ved jo bedst, hvordan forberedelsen, samarbejdet undervisningen, samværet, og hvad der ellers ligger af opgaver, bedst fordeles,« siger Troels Borring og tilføjer, at det er vigtigt at forstå, at det her ikke handler om, at lærerne skal arbejde mere end nu.

Fremtidssikre skoleformen »Det her handler jo ikke om, at vi vil pille energien ud af for eksempel lærernes forberedelse. Tværtimod vil vi gerne puste mere energi ind i den, så undervisningen og samværet bliver endnu bedre,« siger han og forklarer, at opgaven i virkeligheden består i at langtidssikre skoleformen. »Hvis vi som skoleform skal blive ved med at have en eksistensberettigelse, er vi nødt til at udvikle nye pædagogiske tiltag. Vi er nødt til at møde de unge, som de er, og ikke som de var, Det møde skal understøttes af aftalerne,« siger Troels Borring, der synes, at foreningen bør gå forrest i arbejdet med at formulere en vision også for arbejdstiden.

Andre arbejdsgrupper har før vist vejen »Vi har tidligere nedsat grupper, der arbejder med at formulere sig om, hvilken retning skoleformen skal gå,« siger han og nævner i den forbindelse som et eksempel, foreningens arbejde omkring det sociale ansvar. Et arbejde han synes har været særdeles kvalificerende for skoleformens fremtid. »Vi skal hele tiden være på forkant med udviklingen, og det gælder også omkring

arbejdstiden. Og udvalgets berettigelse er uafhængigt af de forhandlinger, der foregår lige nu. Udvalget skal arbejde på den lange bane,« siger Troels Borring.

Engagement og energi har altid været vigtigt for vores skoleform, og det må en arbejdstidsaftale ikke dræbe. Hverken nu eller i de kommende år.

bonus Udvalget kommer til at bestå af: 4-5 lærere fra forskellige efterskoler 2-3 forstandere 2 repræsentanter fra styrelsen 1-2 konsulenter fra pædagogisk og/ eller juridisk-økonomisk enhed

Det her handler jo ikke om, at vi vil pille energien ud af for eksempel lærernes forberedelse. Tværtimod vil vi gerne puste mere energi ind i den, så undervisningen bliver endnu bedre.

nyt fra efterskolerne

Invitation

til GRATIS studietur Valdres - Geilo - Hemsedal

Få gode idéer og hjælp til planlægningen af jeres skoles næste skirejse! I samarbejde med Danmarks Skiforbund og destinationerne Valdres, Hemsedal og Geilo tilbyder Best Travel en rejse til Norge, hvor I kan finde inspiration til jeres fremtidige skiture.

Alle skoler kan deltage med op til 2 repræsentanter – ganske GRATIS og uforpligtende!

På turen kommer vi omkring ovenstående destinationer, hvor vi vil blive præsenteret for hvad de hver især kan tilbyde indenfor skiløb, indkvartering, aktiviteter m.m. Der bliver selvfølgelig mulighed for at afprøve skiterrænet alle steder.

For yderligere information og tilmelding, se mere på www.bestski.dk/tour2013 eller kontakt gruppeansvarlig Mette Nielsen på direkte tlf. 46 95 58 41.

Best travel • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • grupperejser@besttravel.dk

Det praktiske…

Rejseperiode 10.-15. marts 2013 Transport i 4-stjernet hvilebus.

Det vil være opsamling med bus fra Aarhus via Fyn til København.

Afrejse fra Aarhus ca. kl. 16.00 søndag.

På destinationerne bliver I indkvarteret i hytter eller på hotel.

Dette kan variere fra destination til destination.

Best travel afholder alle omkostninger til transport, ophold, måltider, skileje og liftkort på rejsen.

BEMÆRK Begrænset antal pladser! efterskolen · no. 08 · januar 2013

Best Travel og Danmarks Skiforbund vil være repræsenteret under turen og vil stå til rådighed i forbindelse med spørgsmål, gode ideer m.m.

07

08 arbejdstid

Lærernes tillidsrepræsentant på Kastanievej Efterskole Stih Nilsson Vi laver de akkorder, der er nødvendige her på skolen, og det kan godt lade sig gøre inden for den eksisterende aftale. Omkring egentiden vinder man på karrusellen, hvad man taber på gyngen. I den sidste ende er det mit indtryk, at det udligner sig. Den nuværende aftale er dejlig ubureaukratisk, men hvis forberedelsestiden skal aftales individuelt, er jeg bange for, at det vil føre til en masse administration. Det er vigtigt, at forhandlingsretten ikke forsvinder. Jeg frygter en situation, hvor den, der for eksempel har det bedste forhold til ledelsen, kunne få de bedste aftaler. Det vil skabe splid blandt lærerne og føre til et dårligt arbejdsmiljø. Lærerne her på skolen er optaget af, hvordan forhandlingerne udvikler sig, og der er en bekymring for, hvordan det skal ende.

Ny arbejdstidsaftale på vej De igangværende overenskomstforhandlinger kan meget vel ende med en ny arbejdstidsaftale. En aftale som måske flytter forhandlingerne ud på den enkelte skole, måske endda som aftaler mellem lederen og den enkelte lærer. En anden tilgang til den nuværende egentid er et af de elementer, som oftest bliver nævnt i diskussionerne.

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Her giver tre tillidsmænd og to ledere deres bud på, hvad der er vigtigt i forhold til arbejdstiden.

Lærernes tillidsrepræsentant på Han Herreders Ungdomsskole Svend Åge Nielsen Jeg synes sagtens, at arbejdstidsaftalen, som den er nu, fungerer her. Det kræver et godt samarbejde mellem ledelse og lærere, og det har vi. Jeg er spændt på, om en ny aftale bliver præget af den diskussion, der kører på folkeskoleområdet, hvor man vil have lærerne til at undervise mere. Og jeg kan frygte, at det i så fald vil føre til, at man fokuserer for meget på den snævert faglige undervisning. På efterskolerne foregår der mange former for undervisning blandt andet i forbindelse med samværet med eleverne, og det bør der også være plads til i en aftale. Jeg er ikke bange, for at alle aftaler bliver lagt ud på skolen. Det fordrer en god dialog, som vi har her, men jeg ved ikke, om man har det alle steder. Jeg kan desuden forestille mig, at der bliver noget mere arbejde og administration i forbindelse med at lave aftalerne lokalt, når man ikke har noget at læne sig op af. Jeg kunne godt forestille mig, at man kigger nærmere på egentiden. Den er egentlig ikke helt fair som den ligger nu, hvor man ikke får mere tid, hvis man underviser mere. Og som sagt ville jeg ikke være nervøs for at skulle forhandle den med vores ledelse. Men jeg kan godt se ideen i, at der er noget som er fastlagt. Noget man kan læne sig op af. Og her tænker jeg også på ledelsen. Arbejdstidsforhandlingerne præger os ikke meget på skolen. Jeg har holdt et møde, og lærerne har selvfølgelig hørt om forhandlingerne , men det optager dem ikke i særlig grad.

arbejdstid 09

Forstander på Ladelund Efterskole Steffen Pedersen Jeg synes, vi har en fornuftig aftale, som den er nu. I hvert fald sådan som vi gør det her på stedet.

Der er jo gode muligheder for at lave aftaler, der passer til vores skole, gennem lokale aftaler på akkordbasis. Det vigtigste for mig i en ny aftale er at bevare fleksibiliteten. Det skal være så fleksibelt, at man kan indgå de aftaler, der er brug for på den enkelte skole. Snærende bånd kan jeg slet ikke have med at gøre. Jeg har ikke noget mod fælles retningslinjer, men er ikke bange for en aftale, hvor alt aftales på min egen skole. Det skulle vi nok finde ud af. Men det er vigtigt, at en aftale ikke giver en masse administration. Og det er vigtigt, at mine lærere har gode og rimelige arbejdsvilkår.

Forhandlingerne har ikke fyldt meget på skolen hidtil. Tillidsmanden har holdt et enkelt orienterende møde, men ellers er vi afventende.

Lærernes tillidsrepræsentant på Frijsenborg Efterskole Merete Lilhauge Den nuværende arbejdstidsaftale fungerer fint her på skolen. Vi indgår en række akkorder og sikrer derved, at vi kan lave den efterskole, vi gerne vil. For mig er det vigtigt, at en ny aftale sikrer et godt arbejdsmiljø på skolen. Skrækscenariet vil være en situation, hvor den enkelte lærer selv skal sidde med ledelsen og aftale sin egen arbejdstid. Det ville give grobund for misundelse og skabe splittelse blandt lærerne.

Jeg foretrækker derfor centrale aftaler for dele af arbejdstiden, blandt andet egentiden, og hvis ikke det sker så i hvert fald en aftale, hvor det er tillidsmanden, der forhandler med mandat fra hele lærerkollegiet. Overenskomstforhandlingerne har optaget os her på skolen, og vi diskuterer det og er spændte på, hvordan det falder ud.

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Forstander på Glamsdalens Idrætsefterskole Lene Aabye Møller Jeg synes, at tiden er løbet fra den nuværende arbejdstidsaftale som er stiv på en række områder. Det handler hovedsageligt om egentiden, som ikke giver mening i forhold til den måde lærerarbejdet fungerer i dag. Egentiden bygger på en opfattelse af den privatpraktiserende lærer, der forbereder sig helt alene og går ind bag en lukket dør og gennemfører sin undervisning. Sådan er det jo ikke mere, hvor teamsamarbejde og fælles forberedelse fylder mere og mere. En ny aftale skal derfor være meget mere fleksibel, end den vi har nu.

Jeg mener ikke, at aftaleretten skal afskaffes. De ting som er fælles for alle lærere eller grupper af lærere, skal der indgås aftaler om. Men i forhold til ting, der kun vedrører enkelte læreres arbejde, skal jeg som leder kunne agere uden først at lave en lokalaftale med tillidsmanden. Det er for stift. Jeg tror godt, at der er ting som med held kan aftales på centralt hold.

Det afgørende er, at det giver skolerne den nødvendige fleksibilitet.

Jeg kan for eksempel være lidt bekymret for, hvad der vil ske, hvis vi på skolen skal aftale for eksempel forberedelsen med hver enkelt lærer. Det kan let føre til en opfattelse af, at jeg spiller lærerne ud mod hinanden. Jeg er sikker på, at vi nok skulle få det løst, og måske kan det føre til nogle frugtbare diskussioner om det vil være indsatsen værd.

10 nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Gameshow om liv og frelse

Ny elevfløj på vej

Død og liv, fortabelse og frelse var temaerne, da eleverne på Sydvestjyllands Efterskole sidst i januar fremførte årets musical. Den var skrevet af skolens lærere og handlede om et gameshow, hvor det gode og det onde producerede et reality tv-show, som satte en ung mands skæbne på spil. Forestillingen var krydret med en række små videoklip, så film og teater smeltede sammen. Til multimediedelen havde skolen hyret en erfaren TV mand, som både hjalp eleverne med de små filmklip, der indgik i forestillingen, men også sammen med en gruppe elever dokumenterede hele processen, så de unge efterfølgende kunne tage en DVD med hjem til minde om arbejdet.

Gylling Efterskole opfører ny elevfløj. Den ny bygning bliver på to etager, og den kommer til at bestå af seks afdelinger med fire værelser i hver afdeling.

DM i kajakpolo for efterskoler Dansk Kajak Forbund har i de seneste år haft succes med at samarbejde med en række efterskoler om forskellige kajakaktiviteter.

Interessen og tilslutningen har været så stor, at der i forbindelse med dette års danmarksmesterskab for efterskoler er planer om at afholde kvalifikationsstævner både øst og vest for Storebælt. DM for efterskoler afvikles i to grupper, hvor den ene primært er tiltænkt efterskoler, som har ingen eller meget lidt træning i polokajakker, men dog har erfaring fra sejlads med havkajakker.

Læs mere på www.kano-kajak.dk.

Pris for plakat

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Besættelsesdrama genopføres Når årets musical på Hørby Efterskole løber af stablen i marts måned er der tale om genopførelsen af en forestilling, som skolen viste første gang i 1998. Hvidstengruppen danner rammen om musicalen, der stiller spørgsmål ved, om man skal overleve så længe som muligt i fred og fordragelighed uden at stikke næsen frem, eller om man skal risikere alt for at gøre en forskel, når det virkelig gælder. »De fleste af os mener nok det sidste og efterlever alligevel det første, men i krigstid kan almindelige mennesker vise sig at besidde et mod, de ikke på forhånd kendte,« skriver skolen i sin foromtale af forestillingen.

Elever fra Eisbjerghus Efterskole har ifølge fyens.dk vundet 5000 kroner i en plakatkonkurrence om kærestevold. Konkurrencen er udskrevet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Foreningen for Børn og Unge i voldsramte familier og Det kriminalpræventive Råd. Baggrunden er et ønske om at få mere fokus på psykisk kærestevold og dens konsekvenser. »Vi er rigtig glade for at have vundet den landsdækkende konkurrence og glæder os til at komme til København og få overrakt prisen,« siger lærer på Eisbjerghus Efterskole Christina Andersen til fyens.dk.

Ny forstander på Højer Efterskole Agnes Østergaard skal fremover stå i spidsen for Højer Efterskole. Hun har hidtil fungeret som pædagogisk leder og lærer på efterskolen og ved derfor, hvad der kræves. Tidligere har Agnes Østergaard været leder på 10. klassecenteret i Rødding, og hun har en master i HR og voksenuddannelse fra Danmarks Pædagogiske Univesitet. Kvalifikationerne er således på plads. Skolens bestyrelsesformand Martin Brunsgaard, giver da også udtryk for, at både han og bestyrelse, lærere og ikke mindst elever er glade for at valget faldt på Agnes Østergaard. »Vi kender Agnes som et dedikeret efterskolemenneske, hvis hjerte banker varmt for såvel Højer Efterskole som for hver enkelt elev på skolen. Jeg er overbevist om, at vi på Højer Efterskole bliver glade for samarbejdet med Agnes Østergaard, som kender huset og har stærke lederkompetencer. Hun er den helt rette til at videreføre den profil, som bestyrelsen og medarbejderne har opbygget for skolen,« siger han.

Praktik i Sydafrika Hele Skovlund Efterskole har ifølge jyskeVestkysten Billund netop været i Sydafrika, og en enkelt elev har tillige været i praktik i perioden op til resten af skolens besøg. Og flere elever får fremover mulighed for at komme i praktik på den sydlige halvkugle. Elever som på efterskolen har faget Business engelsk får tilbudt praktikopholdet, som vil foregå i flere sydafrikanske virksomheder.

nyt fra efterskolerne 11

»Det er for dem, der har lyst,« siger forstander Steen Møller til JyskeVestkysten.

I foråret giver Skovlund Efterskole desuden tolv elever mulighed for at deltage i et flygtningeprojekt i Georgien, og her er søgningen stor. »Mit problem er, at 25 gerne vil af sted,« siger Steen Møller, som har bedt de unge skrive en ansøgning.

Skovlunds internationale profil har også resulteret i, at eleverne fra næste år kan vælge kinesisk.

medaljekamp besejrede Åbybro. I drengenes finale stod HCI ligeledes overfor Åbybro, som man havde tabt til i indledende pulje.

Men da guldet skulle placeres, var det hjemmeholdet som trak det længste strå med en sejr på 28-18. Bronzekampen stod mellem Han Herreder og Onsild – den kamp sluttede med sejr til drengene fra Han Herreders Ungdomsskole.

De bedste hold fra finalestævnet har kvalificeret sig til forårets DM-stævne på Sjælland, hvor drengene fra HCI har noget at leve op til, da eleverne på det foregående hold sikrede deres skole DM-guldet i 2012.

Kamp under kurvene Driblinger, fast-breaks, rebounds og 3-point scoringer fyldte hallen på Himmerlandscentrets Idrætsefterskole (HCI), da man den første onsdag i januar var arrangør af de Nordjyske Mesterskaber i basketball for efterskolehold.

I pigernes finale viste værterne fra HCI ikke den store gæstfrihed, da Hørby blev henvist til sølvet med et nederlag på 38-4.

Bronzen gik til HCI2, som i den afgørende

Ipads til alle elever Hobro Efterskole følger en række andre efterskoler og udstyrer fra det kommende skoleår eleverne med en IPad hver. En tablet som de unge ifølge Nordjyske Stiftstidende Himmerland kan tage med, når de forlader skolen.

Det er ønsket om at følge med udviklingen og styrke de unges undervisning, som ligger bag beslutningen. »Vi kan højne indlæringen, når alle elever har IPads. Eleverne synes, det er intuitivt og nemt,« udtaler forstander Birgit Dahl Rasmussen.

for første gang på et ugelangt, højalpint trek nord for hovedstaden Kathmandu. Det blev den hårdeste tur, efterskolen har stået for, og trekket bød på mange store oplevelser for eleverne.

Målet for turen var det spektakulære Gosainkundapas i næsten 4700 meters højde, som der tog fem dage at nå.

Eleverne blev fulgt af to lærere, Kim Gieseler og Erik Bjerre, som har mange års erfaring med trekking. Med sig havde gruppen desuden den bomstærke sherpa Tagman og to bærere, som var med som backup, hvis nogle elever ikke magtede at bære de cirka 15 kilo tunge rygsække. Alle elever var udstyret med vintersoveposer, dunjakker og andet grej til ophold i hård frost. Der blev brug for alt udstyret, da Nepal oplevede den koldeste vinter i mange år.

De fleste elever fremhæver, at de er blevet klogere på sig selv, men også at de er blevet klogere på hinanden.

Venskaberne i gruppen er blevet meget stærkere efter turen. »Det har været godt at presse sig selv, og jeg har lært meget om, hvordan min krop og mit hoved fungerer.

Noget af det allervigtigste er, at jeg tager mange venskaber med hjem. Vi er blevet venner for livet, og jeg tror aldrig, jeg får stærkere venskaber,« udtaler deltager på turen, Oskar Buus, til Nordjyske Stifstidende Vendsyssel.

Efterskoleelever i 4700 meters højde

noget r e d r e Sk le? ftersko er e n i d på billed

og yheder s til Korte n e sende rn le o k rs e set.dk ft u e h a in fr magas @ n e n o redakti

efterskolen · no. 09 · februar 2013

I forbindelse med Ranum Efterskoles årlige tur til Nepal var en flok elever ifølge Nordjyske Stifstidende Vendsyssel på en hård og udfordrende tur til et bjergpas i 4700 meters højde.

83 elever var med på turen til Nepal, hvor de foretog sig forskellige ting. En del af de unge besøgte to venskabsskoler, som Ranum Efterskole er med til at drive på ottende år. En stor gruppe elever gik på forskellige kulturtreks i de høje bjerge, og en lille flok på 15 af de stærkeste elever var

12 nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Turné slutter på Godsbanen Femmøller Efterskole tager på turne med teaterkoncerten ”Scream of the Butterfly”.

En koncert der bygger på tolv af de bedste numre fra The Doors. Numrene er omarrangeret, og i en pressemeddelelse lover skolen et hæsblæsende og vildt sceneshow, der drøner hen over scenen i halvanden time. I uge tolv bliver forestillingen vist på andre efterskoler, og turneen slutter med tre forestillinger på Godsbanen i Århus.

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Efterskole på landevejen Hoptrup Efterskole tager ifølge Lokal-bladet Budstikken Haderslev på turne med en danseforestilling. 30 dygtige dansere vil vise deres færdigheder i det østjyske og på Fyn. Eleverne har knoklet hårdt de sidste mange uger for at blive klar til at vise frem, hvor meget de kan, når de er sammen. De er alle sammen med til at få det hele til at fungere via forskellige arbejdsopgaver. Nogle sørger for oprydning, andre for snacks til turen, og alle hjælper i fællesskab med at få scenen sat op og gjort klar med lyd og lys. Og eleverne er i rigtig gode hænder. Marianne Skaarup og Kristian Studsgaard underviser på Hoptrup Efterskoles danselinje, og de har stået for at lave koreografier og har gjort alt, for at få det absolut bedste resultat. Showet hedder "Passo – et danseeventyr", og er et show bestående af 12 vidt forskellige koreografier.

Det sønderjyske lokalblad fortæller, at det at tage på turné er en årlig tilbagevendende begivenhed på Hoptrup Efterskole. De fire linjefag, musik, dans, teater og musical, forbereder alle en produktion, der er egnet til at blive stillet op og pakket ned flere gange. De fire linjefag drager ud i landet på forskellige ruter, og når dermed rundt i det meste af landet. I alt bliver til op imod 30 forestillinger på blot fire intense døgn.

Svankjær Efterskole får ny forstander Svankjær Efterskole har fundet en ny forstander. Valget er faldet på Thomas Arvad Meier, der tiltræder stillingen den første marts.

Hvervet er siden sommeren 2012 blevet varetaget af Hans Rabenhøj, der har virket som konstitueret forstander.

Thomas Arvad Meier udtaler til nordjyske. dk, at det er beliggenheden ved Nationalpark Thy, skolens kristne værdier, spændende profilfag og friluftliv, der sammen med en god fornemmelse for stedets ånd har fået ham til at søge stillingen. »Jeg kender ikke en eneste i området, men det er et dejligt sted, det kan man mærke. Det betyder utrolig meget,« siger Thomas Arvad Meier til det nordjyske medie. Han kender til efterskoleverdenen fra tidligere ansættelser på Design og Idrætsefterskolen Skamling ved Kolding og på Hou Maritime Idrætsefterskole, og han har gennemgået en lederuddannelse i Efterskoleforeningens regi.

Personale og bestyrelse har været enige i valget af Thomas Arvad Meier. »Vi lagde vægt på hans evne til at samarbejde og omgås lærere, elever og forældre,« siger bestyrelsesformand Morten Gramstrup.

Aktuelt kommer Thomas Arvad Meier fra en stilling på 10. klasse-centret i Odder, men han har ifølge nordjyske.dk ikke været i tvivl om, at han ville søge tilbage til efterskoleverdenen. Han har ønsket at blive forstander, sådan at han kunne være med til at præge en skoles udvikling.

Thomas Arvad Meier flytter ind i forstanderboligen sammen med sin hustru, Iben, og deres to børn på otte år elleve år.

Den lille sorte på catwalk Højer Design Efterskole deltog I Fashion week i København i begyndelsen af februar.

Eleverne på skolens Mode – og Beklædningsdesign linje viste resultatet at deres arbejde med at fortolke den klassiske sorte kjole, som Audrey Hepburn bar i Breakfast at Tiffany´s.

Elevernes bud på den lille sorte blev vist frem på catwalken i København under modeugen, og kjolerne blev igen luftet i forbindelse med skolens åbenthus arrangement den 8. februar.

Skolen er optaget af det tværfaglige, så arbejdet med for eksempel at kreere kjolerne bliver en del af det samlede undervisningstilbud. »Det er en vigtig ambition for os. Vi vil kombinere elevernes meget kreative interesse i design og lignende med den faglige undervisning. Så samtidig med, at de unge laver det, de elsker, lærer de også noget nyttigt,« siger skolens forstander Kirsten B. Hansen.

iPad i efterskolen Eplehuset inviterer til iPad seminar – helt gratis naturligvis.

Vi vil sammen med Meebook give et indblik i nogle af de fordele, der er ved brug af iPad i undervisningen.

Aarhus den 13. marts København den 14. marts Tilmelding på eplehuset.dk/seminar

Digital undervisning

Der er en stigende interesse for brugen af iPad på skoler.

Men hvordan bevæger man sig fra undervisning fra skolebøger og papir over til en digital platform?

Seminarerne afholdes: Aarhus

Vejlby-Risskov Hallen Vejlby Centervej 51 8240 Risskov

Hvordan kan iPad styrke undervisningen?

• mulighed for differentierede læringsmetoder • adgang til mange typer indhold • struktureret planlægning af undervisningen • reducering af papirforbrug • alt materiale til undervisningen samlet et sted • effektivisering af arbejdsgange og mindre spildtid • elevaflevering og egen produktion

København

Hotel Skt. Petri Krystalgade 22 1172 København K

08.30 09.00 09.10 09.20 09.40 10.00 10.10 10.30 10.40 10.50 11.10

Registrering Velkomst Præsentation af Eplehuset Præsentation af Meebook Meebook i undervisning Pause Gyldendal - digitale bøger Kundecase Kontrol med iPad Safegroup - sikring af iPad Tak for i dag og spørgsmål

efterskolen · no. 09 · februar 2013

I samarbejde med blandt andre Meebook vil vi give et indblik i nogle af de værktøjer, som allerede har vist deres værd i den forbindelse.

Agenda

14 læserdebat

t e d r o b å p t orde Ingen forskning begrunder, at det er formålstjenligt, at der gives en særlig støtte til mindre skoler.

stort og småt

af: Troels Ross Petersen, leder på BGI akademiet

efterskolen · no. 09 · februar 2013

E

fterskolernes vækst i antal og størrelse de sidste 50 år har kun i begrænset omfang været offentligt debatteret. Til mit første forstandermøde i 1998 blev det drøftet, og flere var fortalere for, at 100 elever var det maksimale, hvis man ville kalde sig for en ”rigtig” efterskole. Men debatten døde der, og de næste 10 år voksede alle skolerne i regionen og snittet steg fra 99,7 elever til 142,2 elever. Først da juridisk /økonomisk enhed på årsmødet i 2010 havde forberedt en lille ”surprise”, i form af et forslag til en større økonomisk omfordeling mellem store og små skoler, ”gik der hul på bylden”.

Hvad de drøftelser, det har afstedkommet, har betydet for vores indbyrdes relationer og samhørighed, er nok en refleksion værd her op til årsmødet.

Noget er foregået sagligt og konstruktivt, mens andet har taget sit udgangspunkt i det fordums fyldte og alt andet end anerkendende. Har det ikke haft den store betydning? Har det medvirket til at fjerne vores fokus fra skoleudvikling, og hvordan vi bedst muligt kan bidrage til et velfærdssamfund, der er under pres? Og står vi i dag som efterskolebevægelse med uforandret styrke i forhold til den dialog, vi skal

have med dem, der er skeptiske overfor unges ”omveje”, og det behov for statslig støtte, efterskolerne og forældrene har?

Det er min opfattelse, at vi alle vil være bedst tjent med, at den interne debat om tilskud og omfordeling af midler ikke kommer til at køre meget længere, men omvendt bliver det ikke let at lande den og opnå konsensus.

Bjarne Lundager Jensen fra DEA opfordrede i september Efterskoleforeningen til at iværksætte ”forskning i hvilke skoleformer og læringsrum i efterskolen, der virker bedre end andre”, for at modvirke tendenser til splittelse.

Jeg deler dette synspunkt i forhold til at få bugt med nogle af de myter og fordomme, der er opstået i forhold til eksempelvis skolestørrelser, specialisering og profilering.

Mangler belæg for forskelle Vi har nu set foreningens udspil til årsmødet, hvor der søges et dobbelt mandat i forhold til det fremtidige tilskud.

Den del der omhandler etableringen af et socialt taxameter ligger i fin tråd med det, vi vedtog på sidste årsmøde. Kan det finansieres via omstillingsreserverne er det jo enkelt (mindre enkelt hvis Anto-

rini har andre planer med disse midler).

Forslaget om, at der skal tilvejebringes midler til en forøgelse af grundtilskuddet, kan det blive vanskeligt at forsvare politisk, da det reelt set indebærer en fordyrelse af skoleformen, og det vil kunne modvirke intentionerne bag forslaget om det sociale taxameter. Hvis vi ønsker et opgør med, at de mere sårbare og krævende elever, er overrepræsenteret på de mindre skoler, skal midlerne følge eleverne – vi risikerer allerede nu, hvor en mindre skole modtager 8400 mere i støtte pr elev end de gør på en større skole, at der er skoler, der fralægger sig noget af ansvaret for at fremme mangfoldigheden. Og igen – der mangler forskning, der kan begrunde, at det er formålstjenligt, at der gives en særlig støtte til mindre skoler.

Væksten i skolestørrelserne lader sig næppe bremse og grænsen for, hvor få elever man kan nøjes med i forhold til at få skabt et godt kostskolemiljø og kunne præstere en undervisning ”der står mål med” vil også kontinuerligt forandre sig.

Her må skolerne til stadighed gøre op, hvad der er rettidig omhu i forhold til at sikre sig overlevelse, og for at sikre det er en skole hver især kan stå inde for og brænde for.

mangfoldighed 15

FLYGTNING FOR ET DØGN Oplev livet som flygtning i rollespillet Unge på Flugt Unge på Flugt er et 24 timers læringsrollespil, som giver jeres elever i 8.-10. klasse et unikt indblik i, hvad det vil sige at være på flugt.

Eleverne får en oplevelse med stof til eftertanke, når de som somaliske familier må flygte fra krig, korruption, sult og fattigdom for at finde tryghed i et fremmed land.

Undervejs møder eleverne en lang række udfordringer, når de skal skaffe sig udgang fra hjemlandet, klare sig gennem checkpoints, afhøres af de danske myndigheder og meget andet.

Mellem 30 og 150 personer kan deltage i hver flugt.

Prisen afhænger af deltagerantal.

Hør mere om Unge på Flugt eller book en flugt på skolekontakt@gmail.com eller 28 95 66 05.

Ungdommens Røde Kors hjælper børn og unge i hele landet. Fra lektiehjælp og ferielejr til chat og væresteder. Læs mere om vores aktiviteter på www.urk.dk

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Med rollespillet som læringsform ruster Unge på Flugt jeres elever til at forholde sig nuanceret og kritisk til flygtningeproblematikker, når de møder dem i hverdagen. Dermed skaber spillet grobund for øget tolerance og forståelse mellem mennesker.

Unge på Flugt leverer et komplet rollespil med: » forberedelsesmøde med jeres lærergruppe » et passende antal instruktører » planlægning og koordinering før og under rollespillet » motivering af jeres elever under flugten » en fyldig evaluering af rollespillet sammen med eleverne » en vejledning og tjekliste med henblik på lærergruppens forberedelse

16 læserdebat

t e d r o b å p t e ord ideologisk projekt om fuld ledelsesret af: Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

efterskolen · no. 09 · februar 2013

I

Efterskolen nr. 8 skriver Esben Jensen (EJ), at tiden er løbet fra lærernes arbejdstidsaftale.

Måden at tildele forberedelsestid til undervisning skal ændres, og der skal være mulighed for blandt andet at tilgodese skolernes ønske om, at differentiere forberedelsestiden ved at indgå lokale aftaler.

Det er tankevækkende så meget fokus, der er kommet på lærernes arbejdstidsaftale efter, at regeringen valgte at præsentere en underfinansieret folkeskolereform, som kun er gangbar, hvis der ved de igangværende overenskomstforhandlinger kan findes 3 mia. kr. ved at omlægge lærernes arbejdstid. Et faktum som intet har med efterskolerne at gøre, men som ved de frie skolers forhandlinger lanceres af Finansministeriet (FM), som et ideologisk projekt om fuld ledelsesret.

Efter overenskomstforhandlingerne i 2008 inviterede Frie Skolers Lærerforening (FSL) interesserede skoler til at indgå forsøg om lærernes arbejdstidsaftale. Syv skoler tog handsken op heraf to efterskoler, hvoraf den ene stadig følger deres aftale, og to nye er kommet til senere. Tre skoler ud af godt 260 efterskoler er ikke mange. Dette blot for at sige: den arbejdstidsaftale, som findes på lærerområdet, har ikke tidligere været udfordret, og jeg vil derfor tillade mig at konkludere, at både ledelser og

lærere har levet fint med den. Hovedsageligt af én grund: den er kendt og skaber tryghed på skolerne.

EJ skriver i sit indlæg, at det vil være godt, hvis man kunne lave ”aftalerne” lokalt, sådan at det kunne tilgodese den enkelte skoles særlige profil og udfordring. EJ berører her noget helt centralt nemlig ”aftalerne”. For hvem er det, som skal være part i disse aftaler? Er det den enkelte lærer eller tillidsrepræsentanten (TR), som skal have adgang til at træffe aftaler med skolens ledelse?

Det kan man ikke se ud af EJ’s indlæg, men det er helt centralt. FM rejser ved de igangværende forhandlinger krav om at afskaffe aftaleretten på aftaler om arbejdstid på skolerne, så hvis de får deres vilje, så er der ingen TR at lave aftaler med! Det kan sikkert i mange forstander ører lyde forjættende, men det er vigtigt at gøre sig klart, at med 100 % ledelsesret følger også 100 % ledelsespligt. I FSL tror vi på, at det, der skaber gode efterskoler, er samarbejdet mellem ledelse og lærere (blandt andet karakteriseret ved aftalesystemet) – det at lærerne også har ansvar for skolen.

Derfor er det vigtigt, at TR kan tegne medarbejdernes fælles interesser.

FSL er ikke modstander af en lokal aftaleret, den findes allerede og administreres forbilledligt af de lokale TR’ere.

Faktisk er jeg glad for, at langt de fleste skoler, hvis ikke alle, laver egne lokalaftaler, som tilgodeser den enkelte skoles særlige behov. Det er i den forbindelse interessant, at EJ bruger argumentet om, at det skal være muligt at differentiere egentiden. Jamen, det er en hver

forstanders ret at tildele sine lærere ekstra forberedelsestid, hvis det er nødvendigt, og på den måde differentiere egentiden – desværre gør alt for få brug af denne mulighed!

Til sidst er det vigtigt for mig at fremhæve, at FSL ikke er modstander af forandringer af lærernes arbejdstidsaftale. Den kan skrues sammen på mange måder. Man kunne fx forestille sig, at man vendte modellen på hovedet, sådan at lærerne fik nogle timer til faglig ajourføring og spontan opstået kontakt med forældrene, og at en undervisningstime udløste en fast påregnelig forberedelsestid. Det ville give en bedre sammenhæng mellem undervisning og forberedelse. Det ville være nemt at forstå, nemt at administrere og det ville sikre, at kvaliteten af undervisningen ikke blev forringet. Nej, det som vi er modstandere af, er at der ifølge FM slet ikke skal være en arbejdstidsaftale. For hvorfor er det lige, at vi har en aftale?

Det er for at sætte ordentlige, fornuftige og objektive rammer for arbejdet på en fri skole. En laveste fællesnævner om man vil. Og i sådan et system er den lokale aftaleret helt afgørende.

FSL er ikke modstander af forandringer af lærernes arbejdstidsaftale.

læserdebat 17

Foto: David Bering

Spar penge på energien Med Merkurs Energikonto kan jeres skole energirenovere, uden at det går ud over økonomien. Der er penge sparet fra første dag, og lånet tilbagebetales med energibesparelser.

En energikonsulent fra NRGi giver en professionel vurdering af, hvilke energitiltag der bedst kan betale sig på jeres skole. Det gør det nemt og overskueligt at investere i en grønnere fremtid.

Energibesparelsen bruger vi til at betale for investeringerne, så vi ikke på noget tidspunkt får færre penge til skolen, tværtimod. Merkur har et rigtig godt kendskab til vores branche, så det har været dejligt ukompliceret at arbejde med dem.

Spjellerup Friskole har fået lavet solceller, varmepumpe, træpillefyr og ny belysning finansieret gennem Merkur.

Tlf.: +45 7027 2706 · www.merkur.dk · merkur@merkur.dk

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Jan Glerup, Skoleleder, Spjellerup Friskole

18 volontør

gift på efterskole af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Fokus på det internationale gav Eriksminde Efterskole en kort flirt med den nigerianske student, Gift Osagiede. Et interessant bekendtskab, som dog ikke helt levede op til forventningerne

efterskolen · no. 09 · februar 2013

D

en danske vinterkulde var meget overraskende for 20-årige Gift Osagiede, da hun i november landede på Eriksminde Efterskole.

Så overraskende, at skolen var nødt til at hjælpe den nigerianske student med noget varmere tøj. Kulden var dog kun en fysisk overraskelse, for modtagelsen på den østjyske efterskole var varm. »Jeg er meget glad for at være her, og folk har været rigtig søde ved mig,« siger hun og fortæller, at det dog har været en forvirrende oplevelse at komme til et land, hvor sproget er uforståeligt, men også en god oplevelse. »Jeg har aldrig set sne før og det var fantastisk at røre ved det, og lidt koldt,« siger Gift Osagiede. En cykeltur har ligeledes været en ny og stor oplevelse og i tekstil-værskstedet har hun lært at strikke. En aktivitet hun ikke kendte til, og noget hun vil bringe med hjem til Benin City.

volont酶r 19

efterskolen 路 no. 09 路 februar 2013

Evalueringer, hvor udvekslingsstuderende deltager, viser, at det ikke altid er lige let at komme som fremmed til en dansk efterskole, men i det her tilfælde har AIESEC over for mig beklaget forløbet og givet udtryk for, at de ikke har været gode nok.

Med på afbud Og hjemrejsen kom lidt tidligere end forventet på grund af en fest i familien. Da hun samtidigt var forsinket på vejen her op, blev det et meget kort ophold på den østjyske efterskole. Gift Osagiede var i Danmark under et AIESEC program. Normalt et ophold på otte uger, men her blev det kortet ned til fem. Oprindeligt havde Eriksminde Efterskole en aftale med en anden nigerianer. En lidt ældre mandlig studerende. »Vi havde regnet med at få en nigerianer op, som kunne undervise i musik og dans, og havde også etableret kontakten,« siger Kirsten Jæger, der er skolens tovholder på projektet. Men kort før udvekslingen skulle foregå blev han syg, og i stedet fik skolen kontakt til Gift Osagiede. »Det har været en stor oplevelse at møde Gift, men vi havde forestillet os, at hun i højere grad var en kollega,« fortæller Kirsten Jæger.

En ny elev Eriksminde Efterskole havde regnet med, at de via AIESEC ville få en studerende, der talte et godt og forståeligt engelsk og som i en vis forstand kunne gå ind i efterskolehverdagen på lærerniveau.

»Gift taler en form for pidgin-engelsk og er svær at forstå både for os lærere, men også for eleverne. Hun fungerer mere som en slags elev end som en lærer,« siger Kirsten Jæger og tilføjer, at Gift Osagiede samtidigt er for gammel til at være elev på lige fod med skolens egne elever. »På grund af sprogproblemerne og hendes alder er vi nødt til at tage os rigtig meget af Gift, så det har været en overraskende stor opgave for både lærere og elever,« siger Kirsten Jæger.

Sket en fejl Konsulent for internationale aktiviteter i Efterskoleforeningen, Jakob Clausager Jensen, fortæller, at det ofte er en stor opgave at modtage udenlandske studerende og lærere, og at der ligger en latent fare for at besøget ikke lever op til forventningerne. »Det er jo mennesker, der kommer på besøg, så der vil altid være en risiko for, at mødet bliver en skuffende oplevelse,« siger han og fortæller, at Eriksminde Efterskole dog har været usædvanligt uheldige. »Evalueringer, hvor udvekslingsstuderende deltager, viser, at det ikke altid er lige let at komme som fremmed til en dansk efterskole,

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Foto: Peter Klode

Gift Osagiede lærte at strikke i tekstilværkstedet på Erikminde Efterskole. Hun var meget optaget af teknikkerne og vil fortsætte med strikkeriet, når hun kom tilbage til Nigeria.

volontør 21

EISEC fulgte op Kirsten Jæger fortæller, at AIESEC reagerede meget hurtigt, da hun henvendte sig og fortalte, hvordan det gik med Gift Osagiede. »AIESEC sendte en person ud, lige så snart vi kontaktede dem,« siger hun og fortæller, at den udsendte var sammen med Gift Osagiede en hel dag og efterfølgende gav udtryk for, at noget kunne tyde på, at Gift Osagiede havde fået et reelt kulturchok ved mødet med Danmark. EISEC beklagede i den sammenhæng, at visumproblemer havde gjort, at den nigerianske studerende ikke havde fulgt det introduktionskursus, som AIESEC studerende normalt begynder et ophold i Danmark med. »Det var rart, at de reagerede så hurtigt, men det ændrer ikke ved, at vi synes opgaven har været stor og fyldt meget,« siger Kirsten Jæger.

Menneskeligt perspektiv »Alle på skolen har mere eller mindre været involveret i arbejdet omkring Gift,« siger Kirsten Jæger og fortæller, at hun som tovholder har været i gang stort set hele døgnet. Men hun synes ikke, arbejdsindsatsen står i forhold til det udbytte, skolen har fået. »Personligt har det været en stor oplevelse at lære Gift at kende, men for skolen har det ikke i samme grad været en succes, og slet ikke levet op til forventningerne« siger hun og tilføjer, at Gift Osagiedes tilstedeværelse dog har givet et menneskeligt perspektiv på nogle af de emner, som der er blevet arbejdet med i samfundsfag. »Og så håber jeg, at Gift har fået et mere nuanceret billede af, hvordan et nordisk land fungerer. Det kan godt virke som om, hun lige nu har et noget idylliseret billede,« siger Kirsten Jæger og fortæller, at mødet med Gift Osagiede er en udløber af skolens ønske om at fokusere noget mere på det internationale.

Foto: Peter Klode

men i det her tilfælde har AIESEC over for mig beklaget forløbet og givet udtryk for, at de ikke har været gode nok,« siger Jakob Clausager Jensen.

Gift Osagiede imponerede de danske elever med sine færdigheder i køkkenet. Hun nød samarbejdet med eleverne og køkkenpersonalet.

Personligt har det været en stor oplevelse at lære Gift at kende, men for skolen har det ikke i samme grad været en succes, og slet ikke levet op til forventningerne.

Internationalt fokus »Vi er en almen efterskole, med fokus på elevernes dannelse, men vi ville gerne have den internationale dimension mere i spil,« siger Kirsten Jæger og tilføjer, at skolen i den sammenhæng tog kontakt til konsulent i Efterskoleforeningen Jakob Clausager Jensen. Han kom og gav bud på nogle af de muligheder skolen eventuelt kunne gribe. »Det var et rigtig godt møde med Jakob, og vi gik straks i gang med at se på nogle af de forslag, han var kommet med,« siger Kirsten Jæger. Konkret søgte skolen om at komme til Strasbourg og besøge det europæiske parlament. Søgte midler til en rejse til et baltisk land for alle skolens elever. Og tog kontakt til AIESEC for at få en udvekslingsstuderende.

svend@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Videre trods skuffelse »Desværre var det kun aftalen omkring Gift, som blev til noget. Og den levede ikke op til vores forventninger,« siger Kirsten Jæger. Hun fortæller, at det dog ikke har fået skolen til at miste modet. »Vi ønsker stadig at øge det internationale fokus, men når vi næste gang skal have en studerende, skal vi sikre os, at det er en som har bedre forudsætninger for at indgå i skolens hverdag end Gift har haft,« siger hun og peger på, at en studerende fra et europæisk land kunne være en ide.

22 stort & småt

r e t r a frikv

klasselokale under Livets skole "Nogle gange er det livet, der skal gøre den unge ud dannelsesparat. Ikk e skolen eller vejle deren," skriver He lene Valgreen, de r er formand for Danmarks Vejlderf ening i bladet Ve orjlederen. Hendes kommentar komm forbindelse med er i regeringens folke skoleudspil, som hensigt at gøre ele ha r til verne klar til at gå direkte videre i en ungdomsuddanne lse efter 9. klasse .

Hun skriver videre : "Nogle gange er der brug for at tag e en pause fra de nære skoleforløb t li, at få lov til at træ kke vejret frit, tag efterskole i 10. kla e på sse, tage på udve ksling i andre lan måske for følge en de, drøm om kunst ell er spor t – eller gø noget helt andet." re

Absolut frihed m er det samme so d sløshe absolut mening er – for mennesket kun menneske i kraft af talrige rhold. afhængighedsfo H. C. Branner

Fotograf: Ul rik Jantzen

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Findes Danmarks bedste lærer på en efterskole? s bedste sat sig for at kåre landet Dagbladet Politiken har hædre at er pris ses ens Uddannel lærer. Ideen med Politik nes øjne, ver ele i ild de tæn e til at lærere, der er særligt god rykke. få undervisningen til at skabe engagement og dets lan an nogle lærere på Måske findes der såd prisen skal til g tnin komme i betrag efterskoler. Men for at læreren indstilles. dk , kan du se på Politiken.

Hvordan man gør det

stort & småt 23

Facebook giver nære relationer Lejrskoler med læringsmål et indhold af Lejrskoler kan tilrettelægges med og på den ny teter kvali ge fagli spændende skole dte aktiviudbu de alle har .dk alen port Lejrskole som bygn, teter en skolefaglig læringsdimensio gør den Desu ter. tivite ger på”røre og gøre”-ak e lægg plan at ligt skue over og t portalen det nem ynske Sydf Det i d phol oleo lejrsk et ille og best skoler at Øhav. Men er det interessant for efter tage på lejrskole?

Undersøgelser viser, at mennesker på Internette t og i særdeleshed på Facebo ok, har flere nære rela tion er end dem, der endnu ikke er online. Dette strider imo d en bred opfattelse og fordom om, at vores virtuelle akt ivitet fjerner os fra vores fysiske relationer.

I bogen Homo digital is forklares, hvordan vor es relationer påvirker vores lyk ke og ikke mindst vores fysiske tilstand.

Bogen Homo digital is indeholder en introdu ktion til det digitale landskab, her under teknologier, me die r og tendenser. Derudover handler bogen om me nneskets behov, adfærd og eksiste ns – og hvordan vi ove rfører dette til et digitalt univer s på både individplan og socialt.

Homo digitalis – Menne sker og organisationer fra forskning til digital praksis – er udgivet på Dansk Pys kologisk Forlag.

til de ture, Hvis skolen over vejer alternativer af skole der traditionelt er lagt ind i løbet ure, ture i ndst udla , året – ryste -sammen-ture – kan et tning afslu som eller n eksamensperiode bud. et være d phol lejrskoleo for udbySom resultat af et udviklingsprojekt v er aktiviØha e ynsk Sydf Det i dere af lejrskoler telagt tilret l orta olep lejrsk s fælle den på teterne gt fagli skole med henblik på at elever kan lære stille frem e, rsøg unde relevant stof ved selv at udstillinger og levere noget. Rundvisninger og e og erial smat rund bagg g, oplæ som indgår er dog Det r. inspiration for elevernes aktivitete slags en mere men skole ikke ligesom at være i . rium enta erim eksp udeskole eller teter skal Udover at styrke de skolefaglige kvali nemdet gøre også t det nye lejrskolekoncep rløb. olefo lejrsk sit gge mere at tilrettelæ

Bedre sk

oler i Mo

zambiqu

e

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Nedslidte lokaler, få undervisn lære og a ingsmate lt for man rialer, ude ge elever p å ma n g e nadsi klassevæ af skolern re lset er hve e i Mozamb lærerne h rdag ique. Kun ar en lære halvdelen ruddanne ikke får e af ls e og antalle n ordentl ig uddann t af børn, M en d er else er m med sin a assiv t. n d e l af d e blev samle 76 million t ind til D er kroner, a n marks Ind organisati d er samling 2 onen IBIS 013 vil u-l give 30 0 0 lærere og and sk o bedre un leelever d dervisnin ygtigere g.

24 portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e n men

friheden er en pligt til modsigelse af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Efterskolerne er gode til at tilpasse sig markedet og drive forretning.

Men skolernes frihed forpligter også til at påvirke resten af uddannelsessystemet i en menneskelig retning som modsvar til konkurrencestatens nyttetænkning, mener videncenterleder Leo Komischke-Konnerup

efterskolen · no. 09 · februar 2013

E

fterskolen er vor tids største og mest betydningsfulde ungdomspædagogiske succes. Så kontant lyder første sætning i bogen Efterskolen i Samfundet, som videncenterleder Leo Komischke-Konnerup har redigeret. Men han anlægger alligevel en alvorlig mine, når han bliver mindet om sætningen i det lille kontor på kvisten i UC Syddanmark i Haderslev, hvor han holder til.

Sagen er nemlig den, at resten af samfundet ikke har opdaget, at efterskolerne ligger inde med mange svar på de store uddannelses- og ungdomspolitiske spørgsmål. »Der er nok dokumentation for, at efterskolen har udviklet en ungdomspædagogisk erfaring, som er helt unik. Alligevel spørger alle, hvad vi skal stille op med de unge og hvem der ligger inde med svaret på ungdomspædagogikken. Det er besynderligt, at vi har en institution med et massivt elevtal og en lang tradition, der under skiftende forudsætninger har bevist, at den har formået at håndtere ungdommen. Alligevel virker det som om samfundet efterspørger en ungdomspædagogik.« Ungdomspædagogikken udfolder sig hver eneste dag på efterskolerne. »Efterskolen har opfundet en ungdomspædagogik, der virker,« siger Leo Komischke-Konnerup.

Efterskolen er en offentlig skole Men efterskolen har også selv en forpligtelse til at melde sig ind i den pædagogiske og samfundsmæssige debat. Med over 27.000 unge på efterskole hvert år, er skoleformen ikke bare et privat anliggende mellem forældre, børn og skole. »Efterskolen kan ikke bare være et spørgsmål om noget privat mellem de unge og deres forældre. Efterskolen er ikke privat, den er offentlig, fordi det der foregår i efterskolen har betydning for hele samfundet.

Derfor bør efterskolen i højere grad forstå sig selv som en del af et uddannelsesprojekt, som er forankret i samfundet og ikke uden for samfundet,« siger videncenterlederen. Han henviser til, at de frie skoler ofte har defineret sig som frie fra staten. Men grundlovens paragraf 76 om skolefrihed er ifølge Leo Konnerup ikke en undtagelsesparagraf. »Hovedsigtet regulerer efterskolen, men det der konstituerer efterskolen er præcist det samme som det, der konstituerer folkeskolen og de andre frie skoler. Jeg opfatter ikke paragraf 76 som en undtagelsesparagraf, men som en forpligtelse til, at børn og unge skal have et fornuftigt skoletilbud.

Det er fælles og konstituerende for både folkeskolen og efterskolen, men der er fri-

hed til selv at vælge hvor man modtager sin undervisning. Det eneste der er frihed fra er, at forældrene ikke behøver sende deres børn i folkeskolen.« Leo Konnerup appellerer til, at efterskolerne selv sætter gang i en dialog, om hvorvidt skolen er privat eller offentlig. »En del efterskoler opfatter sig som forretninger og har forventninger til Efterskoleforeningen som man vil have til en brancheforening. Andre efterskoler opfatter sig som del af en folkelig bevægelse. Det slår gnister mellem skolerne, men uenigheden rummer mulighed for en væsentlig diskussion omkring efterskolens samfundsmæssige betydning.« Valuta for pengene Hvad skal der til for, at efterskolen sætter en dagsorden, der ikke bare er for den selv? »Jeg har mødt mange efterskoler, der gerne vil formidle deres erfaringer, men jeg kan være i tvivl om, hvorvidt resten af samfundet har lyst til at opdage, at der er en ikke statslig skoleform, som har erfaringer og ideer, der måske kan inspirere. Det kan undre mig, at de frie skoler har fået tilkendt så lille en rolle i Ny Nordisk Skole. Man ser bort fra de skoler, der om nogen er forankret i en nordisk skoletradition.«

portræt 25

Politikerne burde kræve noget for pengene af de frie skoler, nemlig et bud på, hvordan der kan skabes en mere human, inkluderende og demokratisk skole, mener Leo Komischke-Konnerup.

Videncenterlederen mener, at politikerne i stedet for at diskutere om de frie skoler fylder for meget, i stedet burde vende blikket og være optagede af, om der foregår noget interessant i de frie skoler »Politikerne kunne med god ret sige, at de vil have noget for pengene. Nemlig at de frie skoler inviteres til at give bud på, hvordan der kan skabes en mere human, inkluderende og demokratisk skole. Det ville være mere frugtbart i stedet for at skælde ud på de frie skoler. Det er paradoksalt, at man ikke kræver valuta for pengene, når man lever i tid, der hedder noget for noget.

For de frie skoler har svar på mange af de spørgsmål, man kæmper med i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne.«

Kritik af konkurrencestaten Efterskolen er først og fremmest forpligtet på livsoplysningen, den folkelige oplysning og demokratiske dannelse. Derfor er det vigtigere begreber end blot at tilpasse sig konkurrencestatens syn på menneske og samfund. »En hver skole er forpligtet på at indføre i samfundsmæssige fællesskaber, men fordi efterskolen står i en tradition omkring livsoplysning, så kan indføring i samfundet ikke være, hvad som helst og kan ikke bare ses som en pædagogisk opgave. Man er nødt til også at se opgaven som en politisk og en folkelig opgave.

Efterskolen har en politisk opgave, nemlig at kritisere konkurrencestatens forestilling om mennesket og samfundet.« Højskolemanden Knud Hansen skrev

på et tidspunkt, at højskolens opgave er at protestere mod alt menneskefjendsk.

Konkurrencestatens nyttesyn på mennesket er for ensidigt og derfor har de frie skoler en opgave i at gå kritisk ind i en samfundsog uddannelsesdebat. Efterskolen har en særlig forpligtelse, fordi efterskolen er et folkeligt projekt. »Efterskolens folk kan træde frem af egen kraft og pege på forhold, der ikke svarer til deres erfaringer. Efterskolen har en velfungerende ungdomspædagogik og har mange svar på de problemer, samfundet står over for. Mange frie skoler har levet efter devisen, at den der lever stille lever

Friheden er ikke frihed fra noget som helst, men til at forpligte sig på staten og samfundet.

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Brug friheden rigtigt Frihedsbegrebet er ofte udlagt til, at efterskolerne er frie til forskellighed. Men efterskolens størrelse og betydning er nu så massiv, at der skal mere til. »Forskelligheden er afgørende for skoleformen. Uden forskelligheden ville efterskolen forsvinde. Men man skal ikke glemme at rette blikket mod det, der er fælles for efterskolen. I stedet for at tale om frihed fra, så mener jeg, efterskolerne har en forpligtelse til at definere en frihed

til at være en del af noget, der er større end den enkelte skole eller større end skoleformen.

Friheden er ikke frihed fra noget som helst, men til at forpligte sig til det som frie skoler elles har defineret sig fra.

Nemlig en frihed fra staten. Men det giver ikke mening, når man har 27.000 elever.

Det betyder dog ikke, at man så bare skal tilpasse sig.«

26 portræt

Efterskolen har en politisk opgave, nemlig at kritisere konkurrencestatens forestilling om mennesket og samfundet.

efterskolen · no. 09 · februar 2013

godt. Fordi man også er forretninger har man måske af gode grunde været optaget af at adskille sig fra naboefterskolen, fordi efterskolerne lever i en konkurrencesituation om eleverne. Men efterskolerne må ikke glemme, at de ikke kun er selvstændige forretninger, men også er en betydelig del af en betydelig samfundsinstitution. Det er vigtigt, efterskolen bidrager med, hvordan den i særlig grad kan påvirke samfundet og uddannelsespolitikken.« Det nyttige og det moralske Som folkeligt og politisk projekt bør efterskolerne blande sig i hele uddannelsesdebatten, mener Konnerup. »Vi lever i en tid hvor skole- og uddannelsessystemet bliver mindre humant og mindre demokratisk. Men de frie skoler er først og fremmest forpligtet på menneskelivet og ikke bare på at indføre til et samfund, men også til at kritisere samfundet. Derfor kan de frie skolers opgave være at insistere på, at fællesskabet er mere end et arbejds- og produktionsfællesskab, sådan som det fremstår i konkurrencestaten.« Selv Efterskoleforeningen har de senere år brugt konkurrencestatens rationelle logik i sin branding. Derfor er efterskolen blevet omtalt under begreber som fx karrierevejledning for at legitimere skoleformen politisk. Leo KomischkeKonnerup forstår godt, at skoleformen

under et stærkt politisk pres har været nødt til at gå med på den dagsorden.

Men han advarer også imod, at den får lov til at stå alene. »Efterskolen er forpligtet på både det nyttige og det moralske. Ofte ses det som modsætninger og enten vil man tale om det ene eller det andet. Efterskolen er nødt til at tage begge aspekter med.

Vi er nyttige for hinanden, men vi er ikke bare nyttige. For efterskolen handler det om at diskutere, hvordan vi kan skabe sammenhænge mellem det nyttige og det moralske. Det er dannelsesprojektets opgave.« Med henvisning til sociologen Zygmunt Baumann minder KomischkeKonnerup om, at det er dødsens farligt at skille det nyttige fra det moralske.

Historisk har det ført til store katastrofer. »I de her år har uddannelsessystemet fuld fart på at få skilt det nyttige fra det moralske. Læreren skal bare være ekspert i undervisning. Dannelsesprojektet er forsvundet og dermed forståelsen af, at det er vigtigt at skabe sammenhæng mellem det nyttige og det moralske. Det betyder også, at lærerens personlige ansvar glider væk. Dramatisk sat op var det med udgangspunkt i sådan en tænkning, at det var muligt at få togene til at køre til tiden til Auschwitz. Folk tog ansvar for at gennemføre netop deres del af opgaven, men ingen stil-

lede spørgsmålstegn ved, om det var rigtigt. Risikoen for, at det ender galt er til stede, når man skiller det nyttige fra det moralske,« siger Leo KomischkeKonnerup.

Mere end forretning Med efterskolens afsæt i et klart værdigrundlag, har skoleformen en vigtig samfundsmæssig opgave i at insistere på, at det at være menneske og borger handler om mere end blot individuel frihed og mere end blot om at være nyttig og loyal over for en stat og en arbejdsplads.

Efterskolen får ikke tilskud bare for at drive en skole, men derimod fordi der forventes noget mere. Den stat efterskolen er forpligtet på er den der står i grundloven og ikke den som konkurrencestaten formulerer. Derfor må skoleformens opgave være mere end at tilpasse sig og drive forretning, mener Leo Komischke-Konnerup. »At drive forretning er et middel, man er nødt til at betjene sig af, fordi man vil noget andet. Men det er dette andet, man skal rette blikket på. Det er her opgaven ligger. Hvis man alene ser efterskolen som forretning, så forsvinder begrundelsen for skoleformen. Vil man være del af et frit, liberalt erhvervsliv, kommer man i alvorlige politiske problemer, for så er der ingen begrundelse for, at staten giver et stort tilskud til efterskolerne.«

xxxx

27

OPLEV BØRNS RETTIGHEDER Lær om FN’s Børnekonvention Børns Rettigheder er et fire timers læringsrollespil, som giver jeres elever i 3.-10. klasse et unikt indblik i FN’s konvention om børns rettigheder. Eleverne får stof til eftertanke, når de oplever hvordan det er at miste selvbestemmelsen overfor deres forældre efter en skilsmisse, at være fattig og ikke have råd til klasseturen, eller at skulle afsøge et minefelt som børnesoldat i den tredje verden.

Disse er bare nogle af de mange scenarier, som deltagerne i rollespillet Børns Rettigheder kommer til at opleve på egen krop. Med rollespillet som læringsform ruster Børns Rettigheder jeres elever til at forholde sig nuanceret til deres egen hverdag og til hverdagen hos deres jævnaldrende rundt om i hele verden.

Børns Rettigheder leverer et komplet rollespil med: » et passende antal instruktører » planlægning og koordinering før og under rollespillet. » motivering af jeres elever under spillet » en fyldig evaluering af rollespillet sammen med eleverne » diplomer til alle deltagerne som bevis på, at de har gennemført rollespillet Børns Rettigheder.

Hør mere om Børns Rettigheder eller book et rollespil på info@urk.dk eller 35 37 25 55.

Ungdommens Røde Kors hjælper børn og unge i hele landet. Fra lektiehjælp og ferielejr til chat og væresteder. Læs mere om vores aktiviteter på www.urk.dk

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Ud fra mantraet “børn skal kende deres ret for at kunne kræve deres ret”, arbejder projektet Børns Rettigheder med at udbrede kendskabet til FN’s konvention

om børns rettigheder – verdens mest udbredte internationale menneskerettighedstraktat.

Børns Rettigheder har eksisteret i mere end ti år, og projektet giver hvert år flere tusinde børn, unge og voksne indsigt i vigtigheden af at værne om børns rettigheder – både herhjemme og globalt.

28 på rejse

EFTERSKOLEN REJSER UD I VERDEN. MEN HVAD ER FORMÅLET, NÅR SKOLERNE TAGER ELEVERNE MED PÅ REJSER TIL FJERNE OG EKSOTISKE HIMMELSTRØG? LYKKES KULTURMØDET OG HVAD ER ELEVERNES UDBYTTE. VI HAR BEDT ENKELTE EFTERSKOLER OM AT BESKRIVE FORMÅLET MED DERES REJSER. LÆS MERE PÅ DE FØLGENDE SIDER

Nr. Ni

ssum

Efters

kole

unge skal vide at verden er skæv – og at de kan gøre noget ved det af: Solvej Gasseholm, Nørre Nissum Efterskole

D

ette er overskriften for Nørre Nissum Efterskoles internationale projekt ”Global Teenager”, etableret i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og YMCA/YWCA i Betlehem. Projektet henvender sig til elever i 10. klasse., der ansøger skriftligt om at deltage, og der er desuden en egenbetaling på 6000 kr.

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Formålet for projektet er følgende: At uddanne en gruppe elever til at være internationalt orienteret og globalt ansvarlige unge mennesker, der med baggrund i et kristent menneskesyn tager ansvar for den verden vi lever i og får en oplevelse af, at de kan gøre en forskel. Vi vægter desuden kulturmøde og religionsdialog højt og har fokus på det fordomsfrie møde mellem mennesker.

Mere end en rejse At være global teenager er mere end blot en rejse ud i verden – det er et helårsfag på efterskolen, hvor eleverne undervises 4 timer om ugen og derudover deltager i en uges rejse til Palæstina/Israel. At være Global Teenager indeholde følgende elementer: Undervisning: Eleverne arbejder i undervisningen tværfagligt med historie, samfundsfag, religion, geografi, kulturforståelse, fundraising, kommunikation og formidling. Formålet er naturligvis at eleverne får en forståelse af den meget komplicerede situation i Israel/Palæstina og bliver i stand til at forholde sig nuanceret til de mange forskellige holdninger til konflikten.

Det er nemt at have alle de rigtige svar, når man også har alle pengene.

Kulturudveksling og rejser: I løbet af efteråret får skolen besøg fra Betlehem, 2 unge fra en lokal skole vi samarbejder med og 1 repræsentant fra YMCA/YWCA. Udover at undervise vores elever, deltager gæsterne i efterskolelivet og tager med eleverne hjem på weekend. Besøget giver eleverne en personlig relation til Palæstina og vores partner, og de inspireres til at få mere viden om området de skal besøge.

I foråret rejser de globale elever så 1 uge til Betlehem.

• Programmet er planlagt i samarbejde med vores lokale partner og består af består af informationsindsamling – vi mødes med forskellige organisationer der arbejder med konflikten, for at få en større forståelse af sammenhængene og mulige løsninger. Kulturmøde – vi har udveksling med en lokal skole, hvor vores elever deltager i undervisningen og efterfølgende tilbringer en aften og en nat hos en lokal familie. Sightseeing – vi besøger nogle af de mange seværdigheder, der er i området. Praktisk arbejde – vi planter oliventræer sammen med lokale bønder, træer som vi har samlet penge ind til.

Formidling Efter rejsen i foråret, formidler eleverne deres oplevelse og tanker via foredrag, artikler, interviews i medier osv. Desuden skriver de på skift på vores blog, for derved løbende at reflektere over og forholde sig til, den viden de får.

Fundraising Eleverne samler løbende ind til oliventræer i Palæstina, de planlægger, gennemfører og evaluerer både store og små indsamlingsevents.

Vores erfaring med projektet er, at eleverne igennem et år som globale teenagere, formår at tage stilling til den verden de lever i og får lyst til forsat at engagerede sig i internationalt arbejde. De oplever mødet med en anden kultur som en oplevelse, der både rummer

på rejse 29

d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Friluftsliv i fokus Friluftsvejleder 1-årig efter- og videreuddannelse eller som fleksibelt forløb, der giver dig et praktisk og teoretisk fundament for kursusvirksomhed og pædagogisk arbejde i relation til friluftsliv (60 ECTS).

Basisfriluftsliv, pædagogik, naturlære

Ans.frist 1. april

Studiestart 5. august

Pædagogisk diplommodul i friluftsliv og udemotion Diplommodul under Pædagogiske Diplomuddannelse i Idræt med fokus på uderum som legeplads, motionsrum, læringsmiljø, politik og projektledelse (10 ECTS).

Friluftsliv og udemotion udfordringer og ubeskrivelige episoder. De bliver mere bevidste om den kultur de kommer fra og hvordan ligheder og forskelle kan anskues. Derudover er det vores erfaring, at undervisningen ikke alene kvalificerer eleverne til vores rejse men også gør dem i stand til at studere, at arbejde med kompliceret fagligt stof. Det er noget de udtrykker stor glæde ved i deres videre studieforløb.

Studiestart 21. august

Masterkurser i friluftsliv Et forskningsbaseret og praksisrelateret deltidsstudie med friluftsliv som omdrejningspunkt, hvor de tre masterkurser samt masterprojekt kan indgå i en masteruddannelse som et fleksibelt forløb over 2-6 år (60 ECTS).

Politik, planlægning og forvaltning

Ans.frist 15. juli

Studiestart 29. august

Læs mere på centerforfriluftsliv.dk

efterskolen · no. 09 · februar 2013

For mere information: http://www.nissum.dk/global-teenager.html http://globalrejselinje.blogspot.dk/ http://www.youtube.com/watch?v=C5brWF2lKNs

Ans.frist 15. maj

30 på rejse

Man ka n ikke le de hvis man ikke ved hvor man skal hen

Horne

Efters

kole

hvorfor tager Horne til Uganda og Tanzania?

efterskolen · no. 09 · februar 2013

af: Carsten Morsbøl, Horne Efterskole Rationale I en postmoderne verden er der ikke flere rigtige løsninger. Kun løsninger. Da jeg læste Bauman forestillede jeg mig, at vi rives afsted af udviklingens mægtige flod. Men en flod har retning. Og ingen har retning i dag. Jo, en dag ad gangen. På hver sin ø af intensitet (Ziehe) har vi revet os løs og surfer afsted, dyster om, hvem der rider længst på den højeste bølge. Selv som efterskoler konkurrerer vi. I kampen om de unge.

Alt er blevet marked. Alt er køb, vind – eller forsvind.

Og en af disciplinerne er udlandsture.

Federe. Flere. Længere. Vildere.

Jeg tror, med Thomas Ziehe, at alt dette skaber en postmoderne skrøbelighed og længsel efter faste rammer. For moral. For mening. Som nemt kommer til at betyde, at vi hælder al mening i det nu eller det fællesskab vi lige nu befinder os i. Venner bliver alt. Og efterskole bliver et smagsfællesskab, hvor vi bekræfter hinanden grænseløst indadtil og sætter grænser udadtil. Andre gennemskuer det begrænsede og lukker op for en større verden.

En større verden Derfor har vi brug for at møde en ny verden, der kan gøre vores verden større. Brug for at møde unge, der kan udfordre og udvikle. I øjenhøjde. Ved at sprog, tøj, hudfarve, mad

og moral er skiftet ud. Og hvor vi bliver sat til at arbejde og svede, og sat på skolebænken ved siden af totalt fremmede unge i et overfyldt og steghedt rum 6000 km hjemmefra.

Forud går 7 måneders forberedelse i et integreret samspil mellem dansk, engelsk og kulturfaget horneXplorer, hvor vi diskuterer kulturforståelse, magt, økonomi, sprog, religion og Afrikas historie. Og vi tager på 8 heldagsture for at opleve kulturer i Danmark.

Vi har også aftalt, at XP er fuckfrit område.

For at vænne os til at vise respekt for at fuck faktisk betyder noget. I uendelighed diskuterer vi dresscode og privatssfære, fordi smukke former er privatliv, der hvor vi tager hen. Målbevidst arbejder vi med at se grænser som respekt, og se mad i et etisk, socialt og globalt perspektiv. På 9. og 10. klasses niveau.

I skole i Afrika Efter 3 dages rejse er det lige pludselig virkelighed. Varmen, genertheden, sproget, maden, sengen. Uden mobil og uden PCspil skal verden opfindes på ny. Det bliver til rigtig mange konflikter i uge 1. Og rigtig mange sejre i uge 2. Og som lærer er du på i døgndrift.

Plads til udvikling Vi ville rigtig gerne spise sammen med eleverne, men afrikansk gæstfrihed og en be-

vidsthed om, at hvide spiser bedre mad gør, at vi skal træde varsomt. Vi vil også gerne byde afrikanerne på dansk undervisning, og rigtig gerne ville vi pege på en anden pædagogik end pisk. Men det er nemt at have alle de rigtige svar, når man også har alle pengene. Derfor er vejen et fællesskab, der rækker ud over 2 ugers kulturbesøg.

For mere information: http://www.horne.dk/ det-faglige/linjefag/ hornexplorer-0

på rejse 31

at rejse er at leve af: René Brocelius Ottesen, Efterskolen Alterna

D

a Alterna i 1984 startede med under 20 elever var dannelse et af de afgørende nøgleord, som føg igennem luften. Holdningen dengang var, at det absolut ikke var spild af tid at bruge et helt år på at rejse, at arbejde og at afprøve sine værdier og sin tro, samtidig med at man satte de klassiske undervisningsfag på standby. Initiativtagerne til Efterskolen Alterna var overbevidste om at et sådant ”prøvefrit” skoleår ville modne, skabe udsyn og hjælpe til at få sat nogle klare mål for den efterfølgende ungdomsuddannelse.

Og skolens mødre og fædre havde ret.

Stort set alle unge, der har været på Alterna starter på en ungdomsuddannelse og får også gennemført den. I dag er Efterskolen Alterna den eneste af sin art i Danmark. Der er plads til 60 elever, som bor på sovesal, lever tæt og rejser primitivt, alt sammen noget som bruges til udvikling af elevernes medmenneskelige kompetencer. Skolen har allerede indskrevet 63 elever til næste skoleår og flere står nu på venteliste til at blive optaget.

På Efterskolen Alterna er året delt ind i en skoleperiode, en arbejdsperiode og en rejseperiode. I skoleperiode arbejdes der med sprog og kultur som en forberedelsen til rejsen. Desuden arbejdes der med værdiforståelse, tro, personlig udvikling og forberedelse

til opstart på ungdomsuddannelse. Skolen gennemfører som sagt et prøvefrit skoleår, men eleverne laver skriftlige opgaver, som vurderes. Denne vurdering danner grundlag for udarbejdelse af et kompetencebevis.

Arbejdsperioden er den tid, hvor eleverne meldes ud af skolen i 9 uger, hvor der skal tjenes penge til rejsen. Det er en hård tid, hvor eleverne får en smag på den ”virkelige” verden. Skolen understreger over for forældrene, at det er en rigtig dårlig idé at betale rejsen for deres unge. Værdien ved selv at have tjent penge til betaling for rejsen er stor. En elev fortalte, hvordan han virkelig nød rejsen, både fordi han vidste, han selv havde fortjent den, men også fordi den fattigdom, han mødte skabte en følelse af at gøre en forskel. Eleverne får med andre ord en oplevelse af, at det sure slid lønner sig og at nydelse og ydelse hænger sammen.

Efterskolen Alterna har 3 teams med omtrent 20 elever på hver. Alterna Sydamerika besøger 5 lande i Latinamerika. Alterna Afrika/Israel besøger Tanzania og Israel og Alterna Asien/Australien besøger Thailand, Cambodja og Australien.

Skolen har gennem årerne opbygget et godt netværk til lokale kirker og hjælpeorganisationer og har således fået samlet nogle erfaringer, som hjælper til at give eleverne

n

ole

sk fter

na

er Alt

E

en optimal rejseoplevelse.

Alterna understreger at mødet med en anden kultur først og fremmest er mødet med mennesker, som fortæller deres historie. Derfor er kontakterne meget vigtige.

Og de unge kommer meget tæt på. De bor i junglen nær den burmesiske grænse, hvor NGOer har etableret en flygtningelejr, de bor blandt børnene på et børnehjem i Phnom Pen, de bygger en kirke i Afrika eller graver en brønd, de besøger fængsler, børnehjem og fattige kirker i Sydamerika. Og det forventes at eleverne arbejder hårdt, hvilket gør et stort indtryk på lokalbefolkningen.

Man er jo ikke vant til at se hvide mennesker arbejde!

Det er også vigtigt at eleverne forstår udtrykket ”skik følge eller land fly”. De lærer at vise hensyn ved at spise den mad, der bliver serveret, følge de lokale skikke og i øvrigt bestræbe sig på at kommunikere med folk så godt de kan.

Efterskolen Alterna har gennem årene således oplevet ”at rejse er at leve”, men også at det samme liv modnes gennem at tage ansvar, være gavmild og tro på den begavelse alle mennesker har i forskellig skikkelse.

efterskolen · no. 09 · februar 2013

For mere information: www.alterna.nu

32 måltid

Efterskoleopskrifter En dejlig vegetarisk vintersuppe som de spiser med velbehag på Ollerup Efterskole. Når de får suppe, serverer de altid en for- eller efterret. Det kunne være en tærte, tarteletter, toast eller en dessert f.eks. en bagt æblekage.

Skolens køkken fortæller: "Vi har en ugentlig vegetardag, og ligeledes en ugentlig fiskedag og de er populære blandt de fleste elever."

Fransk urtesuppe Opskrift fra Ollerup Efterskole ca. 60 l.

Ingredienser: 2 hele hvidløg 20 løg 20 porrer 35 gulerødder Ca 35 l. grøntsagsboullion 2 store ds. hakkede tomater 2 l. rå ris 1 l. fløde Salt, peber, paprika og persille Fremgangsmåde: Grøntsagerne snittes og svitses.

Tilsæt suppen og risene og lad suppen koge ca. ½ time.

Tomater og fløde tilsættes til sidst. Smages til med salt og krydderier. Persillen drysses over inden servering.

Send jeres favoritopskrift med foto til redaktionen redaktionen@magasinhuset.dk

Klik, klik

– økonomisk overblik!

efterskolen · no. 09 · februar 2013

OfficeLink® er BDO’s Excel-baserede budgetog rapporteringsmodel – også til frie skoler.

Læs mere på www.bdo.dk/skoler

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

Eksamensfri juridisk rådgivning xxxx 33

MEET HERE **

per hansen special (kold)

OR * * AT HO ME * * OR * AT VA * RTOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

ANSÆTTESELSRET

efterskolen · no. 09 · februar 2013

HJEMMEBAG

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

34 kunst

kunst på årsmødet tekst: Birthe Tarp Hansen og Bodil Budde

Joan Artigas Planas

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Joan Artigas Planas

Vi udstiller to kunstnere i den store sal, hvor der holdes generalforsamling og to kunstnere i vandrehallen, så der bliver meget at se på.

De to kunstnere i salen er Kjeld Ulrich og Betty Fog, og de to kunstnere i vandrehallen er skulptøren Joan Artigas Planas og keramikeren Anne Mette Klit. Alle de værker, som vi udstiller af de 4 kunstnere er venligst udlånt af Galleri Rasmus, som vi hermed giver en stor tak for godt samarbejde.

Kjeld Ulrich Kjeld Ulrich er født i Odense og uddannet på det fynske kunstakademi, men har også i mange år boet i Frankrig. Han udstiller rigtig mange store steder i hele verden, og nu udstiller han også for os. Vi synes virkelig godt om hans billeder. Han er en kunstner, som altid er igang, og som til stadighed udvikler sin kunst.

Hans billeder er ofte bygget op med en baggrund i collageteknik, som han siden tegner, kradser eller maler på. Han siger selv, at han henter sin inspiration fra vidt forskelige ting: Et skænderi, et digt, en erindring, en drøm, og ofte med det underbevidste som sparringspartner.

kunst 35

Kjeld Ulrich

Betty Cristine Fog

Kjeld Ulrich

Joan Artigas Planas I vandrehallen præsenteres skulptøren Joan Artigas Planas, som er fra Barcelona. Hans små skulpturer balancerer mellem soklen og figuren.

Med et enkelt greb viser Artigasplanas os, hvad det drejer sig om i skulpturens verden – altings forhold til hinanden. Han siger selv, at hans figurer er en blanding af figurativ og abstrakt kunst, og afgrunden – eller ud over kanten – er et tilbagevendende motiv. I kan glæde jer til finurlige, sjove, smukke og tankevækkende skulpturer i vandrehallen.

Anne Mette Klit Endelig kan I se keramik af Anne Mette Klit. Hun er uddannet fra designskolen i Kolding. Hun laver spændende, farverig og billedrig keramik. Hendes ting er oftest rakubrændt, det lidt rå og ikke alt for afpudsede er hendes varemærke. Hun kombinerer ler med blonder, overføringsbilleder af dyr, og når i sit arbejde frem til et dybt originalt keramisk udtryk Så meget er der at glæde sig til. På gensyn i Nyborg.

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Betty Cristine Fog Betty Fog er uddannet på designskolen i Kolding og har i mange år arbejdet som selvstændig indenfor mode og design.

Betty Fog har længe interesseret sig for fotokunst. Hun laver spændende fotomontager, som har noget drømmeagtigt over sig. Det er close ups, sort/hvid og farver blandet i lag. Betty Fogs fotoverden blandes af mange forskelligartede motiver.

36 rejsebrev

med efterskolen om bagbord II af: Jens Petersen, forstander

I dette sidste rejsebrev er Jens Petersen på vej gennem Panamakanalen.

Bevæbnet med frie tanker og computer filosoferer han over efterskolen og Ny Nordisk Skole

efterskolen · no. 09 · februar 2013

S

iden sidste rejsebrev i slutningen af december, hvor jeg ombord på dette 250 meter lange, 63.000 ton store containerskib befandt mig på Atlanterhavet og (vidunderligt) langt fra internet, telefoner og forstyrrende elementer – er vi nu kommet igennem Caribien med et par spændende stop hen holdsvis i Catagena i Columbia, Santo Domingo i den Dominikanske Republik og senest i Panama, inden vi passerede kanalen. Dette betyder, at jeg nu befinder mig i Stillehavet 8 grader syd for ækvator og ca. 100 km vest for den Sydamerikanske kyst.

At passere Panamakanalen var ikke overraskende et af denne turs højdepunkter. Efter at det stort set konstant havde regnet i tre dage, – ikke bare små dryp, men regn i stride strømme – var dagen, hvor vi skulle bruge 9 timer på at komme gennem kanalen velsignet med smuk solopgang, blå himmel og nærmest havblik. Faktisk det roligste vand, jeg har set på hele denne tur!

Varmen var overvældende fra det øjeblik, vi nærmede os først sluse – og dermed den uigennemtrængelige vegetation på begge sider af kanalen. Jeg fik placeret mig udenfor på broen, under en parasol, med vand, kaffe og computer. Planen var dels at bruge de kommende timer på at opleve kanalen på nærmeste hold, dels at forsøge at tænke tanker i forhold til, hvorledes vi som efterskoler kan bidrage til projekt ”Ny Nordisk Skole”.

Først og fremmest tænker jeg, at vi skal byde denne mulighed for at være med til at sætte en ”dagsorden” velkommen. Det er for letkøbt at forholde sig distanceret og overlegent til tanken om ”NNS”. Jeg medgiver: pixi-beskrivelse af projektet, som indtil videre er søsat, er ikke specielt proteinrig.

Dog mener jeg, at vi skal forholde os seriøst til denne oplagte mulighed for, at dansk (skandinaviske) skoletradition, får mulighed for at sætte en ny agenda på den skolepolitiske front. At dette naturligvis skal ske i tæt samarbejde med folkeskolens aktører, gymnasiet og de frie skoler bør være en selvfølge.

I nærmest uendelig tid har vi skulle tilpasse os en curriculum tænkning, der udspringer af en angel/saksisk uddannelsestradition, hvor sigtet (lidt rockeragtigt sagt) konstant retter sig mod tilegnelse af konkret viden, afmålte færdigheder, målbare kompetencer; som oftest i forhold til fremtidigt erhvervsperspektiv. Vor mulighed i forhold til ”Ny Nordisk Skole”, er efter min mening, at dannelsesaspektet igen bør blive et fokus for, hvad vi ønsker at bidrage vore børn og unge.

Heldigvis er vi som (efter)skoleform på ingen måde på bar grund. Som bekendt afsluttede vor forening sidste år et glimrende forskningsarbejde, der tilmed resulterede i en velskrevet og kvalificeret pædagogisk bog: Dannelse der virker.

Fra min stol, her i en begyndende ulidelig varme, er det netop den demokratiske samtale, der er – og bør være grundlaget for en nordisk model. Det forhold, at elever og lærere mødes i en åben, demokratisk baseret og funderet relation. At man sammen skaber indsigt og forståelse – selvværd og tro på egne evner og dermed grundlag for tilegnelse af viden samt deling af denne viden. At det til stadighed forløber i et åbent og anerkende miljø, er vigtige faktorer, som skal beskrives, videreudvikles og dokumenteres. Det vil være mig en sand glæde, om det samtidig ville betyde, at vi i den pædagogiske dialog måtte finde Holger Henriksens bøger frem – samt give Løgstrups tanker et tiltrængt brush up!

Som jeg skrev i december, er der nærmest undren blandt ”søfolkene” her på skibet, når jeg fortæller om unge, der i den mest grænseafsøgende alder, valfarter til efterskolen.

At de unge ”køber” ideen om fællesskab, lange skoledage, masser af begrænsninger i det personlige frirum og evige forventninger i forhold til faglige og personlige mål overrasker mændene omkring mig. Jeg forsøger at forklare, hvad der for mig er en selvfølge, – at al vor undervisning skal bygge på engagement, lyst, og nysgerrighed – og endelig ikke på tvang, angst og autoritative krav. Budskabet med, at gøre noget (også) af lyst, vækker genklang bredt i besætningen –

rejsebrev 37

det er vigtigt for mig, i denne sammenhæng kraftigt at betone, at vi også kan og skal forene lysten og engagementet med en langt skarpere fokusering på vidensniveauet hos vore elever.

Jeg erkender gerne på baggrund af mine 22 år i folkeskolen og nu 8 år i efterskolen, at der i mange læringssammenhæng for danske børn og unge, har været et alt for stort fokus på form i forhold til det fokus, der har været på indhold. Når dette er sagt, må jeg bestemt sige, at lysten til, interessen for og enigheden om – at vi som lærere, konstant skal have fokus på et højere vidensniveau ”er totalt tilstede” i hvert fald på de efterskoler og folkeog friskoler, hvor jeg har min gang.

•••••

••••• Et væsentligt aspekt i opskriften på en kommende Ny Nordisk Skole, må naturligvis også tage udgangspunkt i en dygtig omgang med ”råvarerne” jævnf. Nyt Nordiske Køkken.

Hvad er det der gør, at hvad enten vi taler om danske medarbejdere i udenlandske virksomheder, danske soldater rundt i verden eller udstationerede danskere, det være sig i NGO eller andre sammenhænge oftest berømmes for en effektiv og professionel arbejdsmoral, et godt fokus på helheder og alternative muligheder – og ikke mindst en udpræget grad af selvstændig stillingtagen sammenholdt med et fokus på fællesskabet.

Disse kompetencer og evner til at indgå i en social kontekst rummer måske det allervigtigste element i forhold til, hvad Ny Nordisk Skole kan bidrage med.

Det står stadig lysende klart for mig, hvordan Thomas Ziehe for et par år siden overfor lærergruppen på Frijsenborg Efterskole beskrev sin forbløffelse over hvilke kompetencer, han havde mødt i vor elevgruppe.

Han havde, efter aftale, overtaget en større gruppe af skolens elever en hel formiddag.

Den ansvarlighed, lyst til at lære og manglende angst for at kaste sig ud i en filosofisk samtale med ”en gammel mand”, som han sagde – var noget af det mest spændende han længe havde oplevet. ”Vær ikke i tvivl”, sagde han, ”det disse elever får med sig i form af selvindsigt, medmenneskelig forståelse og engagement i livet omkring dem, er det vigtigste man kan tilbyde unge mennesker”. Herefter var vi enige om, at vi i lærergruppen samtidig skulle sikre fagligheden, samarbejdet, metodeudviklingen etc.

Jeg noterede mig også, at den gode tysker sagde: ”Den dannelse, som eleverne får med sig, kan ikke måles i en 45 minutters test, det kan kun målbar viden – derfor er det vigtigt, konstant at medtænke begge”.

Kombinationen af de mange vigtige erfaringer, vi i efterskolerne har af pædagogisk art i kombination med de tanker og pædagogiske ideer, som p.t. også udvikles i mange folkeskoler, bør forenes og sætte en ny standard – en Ny Nordisk Skolemodel.

At vi, som efterskoleform – så tillige (endog dokumenteret!) evner at gøre noget i forhold til at bryde social arv, er måske i international sammenhæng det vigtigste bidrag!

Med forsigtighed er jeg nødt til at sige, skam for de efterskoler, der ikke ihærdigt forsøger at fastholde og hjælpe netop de elever, der møder med anden social kontekst eller anden kulturel habitus. De bedste erfaringer fra henholdsvis folkeskoler, der har gjort en be-

vidst indsats – og efterskoler, der ligeledes har valgt dette fokusområde burde samtænkes i fremtidige initiativer.

Vanskeligheder i form af fordomme og berøringsangst , vil der være rigeligt af … et lille eksempel: i dette forår skrev lederen på vor lokale folkeskole og undertegnede sammen en opfordring til fagbladene: Folkeskolen og Efterskolen, om i fællesskab at beskrive, hvorledes et samarbejde om udvikling af faget Medborgerskab, nu på 5. år skabte samarbejde og udvikling på tværs af skoleformer – vi venter stadig på svar på denne henvendelse….

••••• Vi befinder os nu i slutningen af ”Culbra Cut” temperaturen er 36 grader og luftfugtigheden ubeskrivelig. Nu gælder det om at komme ned i niveau med havet igen – med andre ord, 3 nedstigninger.

Kl. 17.00 (efter 11 timer) er vi igennem hele kanalsystemet og passerer i den efterfølgende time selve Panama City, der nærmest ligner en lille udgave af et tropisk New York – med skyskrabere og store palmer.

De nye sluser får en bredde på 55 meter og en længde på 427 meter. Til den tid vil effektiviseringen af verdens containertrafik være så strømlinet, at der ikke også vil være plads til en enkelt passager som undertegnede – trist, fordi den stress og det manglende overskud, som gjorde, at jeg i sommer var nødt til at ”gøre noget andet”, hvis jeg skulle kunne fortsætte som en glad og tilfreds forstander, er gennem de sidste godt 3 uger blevet vendt til overskud, livsglæde og masser af energi, en oplevelse, som jeg godt kunne se mange af mine kolleger i efterskole og folkeskoleverdenen profitere af.

Alternativet kunne så være et af de enorme Cruise skibe, der også passerer kanalen – dog er blot lyden af forloren popmusik, forestillingen om ”happy-hours” i CaptainsBar og omklædning før menuen (mine fordomme, beklager) nok til at jeg ryster på hånden. Nej, tilbage til basis – viden, rummelighed og inklusion, såvel i livet som i NNS, det må være målet.

Første rejsebrev blev bragt i Efterskolen nr. 7.

Jens Petersen er nu tilbage i forstanderjobbet på Frijsenborg Efterskole.

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Store hvide hejre har nu afløst de pelikaner, som ved indgangen til kanalen fulgte skibet.

Der ligger en tung dis over det tropiske landskab – solen er nu oppe, og temperaturen stiger minut for minut. Ifølge skibets GPS befinder vi os nu præcis: 9.17 N* 79.55 W .

Panama har iværksat et kæmpe projekt i form af en ny kanal, der efter planerne skulle stå færdig i 2014 – med denne kanal bliver det muligt at gennemsejle med skibe op til fire gange den størrelse, som jeg befinder mig på nu.

Den særdeles imødekommende lods, der er i spidsen for de 4 personer, der p.t. befinder sig på broen, fortæller at man på nuværende tidspunkt forventer, at indvielsen bliver udskud til 2017, dels trækker arbejdsopgaverne ud og dels har de ændrede vejrforhold, med væsentligt flere tyfoner og øvrigt elendigt vejr, vanskeliggjort arbejdet.

Efter den første times sejlads, nærmer vi os nu første sluse, og pludselig forstår jeg behovet for at have en ekstra kanal, der er præcis plads til vor båd i slusen, faktisk er der kun godt en meter at give af, fordelt på hver side. Vort skib er 32,3 meter bred og i denne sluse er bredden 33,5(!) – i længden er der lidt mere at give af, vi måler præcis 254,8 meter – den maksimale længde i slusen er 294 meter. Der går omkring halvanden time med at komme igennem de tre sluser, der løfter os de ca. 26 meter, så vi kan fortsætte den videre færd de næste 5-6 timer gennem den højt beliggende Gatun sø med masser af små tropiske øer og en ufremkommelig frodig og grøn kyst omkring os.

Klokken er blevet 12.00 inden vi sejler ind i den gravede smalle kanal ”Culebra Cut” på 12,7 km. At forestille sig hvilke menneskelige omkostninger udgravningen af denne kanal må have haft, tilbage i 1880érne, hvor franskmændene påbegyndte udgravningen, der i øvrigt måtte stoppes grundet økonomiske forhold og ikke mindst sygdom (gul feber).

Efter selvstændigheden i 1903 fortsatte Panama i samarbejde med USA udgravningen, der stod færdig til indvielse d. 15. august

1914. USA havde herefter retten til kanalen indtil Panama overtog pr. 31. dec. 1999.

38 foreningsnyt

nyt fra

efterskoleforeningen

frihed OG det bedste guld af: Mette Sanggaard Schultz næstformand i Efterskoleforeningen

D

efterskolen · no. 09 · februar 2013

enne klumme handler om et simpelt “og”. Det står lige mellem bedste og frieste. I Efterskoleforeningens formål, som ud over udbredelse af “kendskabet til skoleformens frie idégrundlag og dens folkelige og kulturelle muligheder og betydning” byder os at “skabe de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse”.

Vi arbejder altså ikke kun for de frieste vilkår. Vi arbejder også for de bedste. Og disse bør samle os. Ikke altid i enighed. Men i dialog – om det fælles bedste. Et fælles bedste, som vi hver især kan bruge friheden til at forpligte os på. Et fælles bedste, som til enhver tid først og fremmest har alle Danmarks unge, og deres mulighed for at få udbytte af efterskolens forpligtende fællesskaber, for øje. Udbytte i form af dannelse og uddannelse. Nu og i fremtiden.

Hvis frihed fra andres indblanden er det eneste fælles bedste, giver det ikke mening at have en efterskoleforening. For en sådan kamp kan man i princippet kun føre alene.

For den, der kun har friheden “fra” for øje, bliver aldrig del af et fællesskab. Det er banalt. Alle, der har læst Palle alene i verden ved det. Et ubetinget frihedsbegreb er ikke foreneligt med menneskelig sameksistens. Hvis Palle ikke var del af din barndoms kanon, kan du konsultere en arbejdsløs for at få bekræftet, at en sommerferie kun er noget ved, når den har en ende.

En indrømmelse. Et folketingsmedlem gav os for nylig spørgsmålet: Hvad vil give jer større frihed til at drive jeres skole? Jeg er dybt optaget af at holde forældrenes grundlovssikrede ret til at vælge en anden dannelse og uddannelse for deres børn, end den statens institutioner tilbyder, i hævd. På trods af dette var min første tanke: Vi har ikke brug for større frihed – men snarere brug for indbyrdes at tale om, hvordan vi i fællesskab forvalter den megen frihed, vi allerede har!

Ellers kan jeg godt være bange for, at det frieste bliver på bekostning af det bedste!

De ultimativt frieste vilkår får vi nemlig, hvis

staten vælger helt at blande sig selv og sine finanser uden om.

En pointe er det, at vi midt i al vores påberåbte frihed bruger en betragtelig mængde tid på at definere os selv i forhold til hinanden. Det er nødvendigt, når man driver skole på noget, der kan beskrives som markedsvilkår. Naturligt skæver vi til naboskolerne – som i dette perspektiv kaldes konkurrenter – når vi for eksempel skal fastsætte skolepenge, udvikle vores linjer, vurdere vores faciliteters tidsvarenhed, introducere nye oplevelser og så videre.

Men er det virkelig kun frihed til at agere som konkurrerende virksomheder på markedet, vi ønsker? Prisen for denne frihed er jo netop afhængighed. Vi tvinges til hver især at navigere i forhold til de andres handlinger, uden mulighed for i fælles forum at drøfte hensigtsmæssigheden af den udvikling, der følger.

Folketingsmedlemmet, der spurgte til skoleformens frihedsønsker, får naturligvis svar i form af forhold, hvor vi kunne tænke os større fleksibilitet. Den tanke, som spørgsmålet gav mig, vil jeg i stedet sende videre til dens rette modtagere – Efterskoleforeningens medlemmer – med opfordringen om at drøfte efterskolen i spændingsfeltet mellem frieste “og” bedste.

Det hænder naturligvis, at friest rent faktisk også er bedst, men med mellemrum må man forholde sig til, om en udstrakt frihed på et givent område er foreneligt med de bedste vilkår i fremtiden for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse i skoleformen. Områderne kan være mange. Ingen nævnt – ingen udeladt!

At rejse netop dette spørgsmål, vil jeg derfor til enhver tid betragte som legitimt. Selvom

foreningsnyt 39

Tag del i debatten

Den, der kun har friheden “fra” for øje, bliver aldrig del af et fællesskab. begrundet uenighed indimellem vil være det højeste, vi kan stræbe efter, vil jeg ligeledes til enhver tid betragte den efterfølgende dialog som væsentlig og konstruktiv for vores bevægelse.

Derfor tog jeg oplivet hjem fra vores dialogmøder i december, hvor vi mødte medlemmerne, og endnu væsentligere, hvor medlemmerne mødte hinanden i konstruktiv dialog om et muligt fælles bedste – særligt i relation til emnet mangfoldighed og socialt ansvar.

Møderne gav mig en fornemmelse af en tiltagende forståelse af, at fælles forpligtelse er påkrævet, hvis vi vil handle proaktivt i forhold til samfundets udvikling og den politiske dagsorden. Men samtidig en bekymring, for i det vi drøfter og måske endda formulerer et fælles bedste, bliver det så ikke også pludselig et anliggende for bevægelsen, hvordan den enkelte skole udfolder sin frihed i forhold til dette bedste? Og er vi sikre på, at det nu også er klogt?

– som et engageret efterskolemenneske spurgte mig i en pause.

Årsmødet nærmer sig og vi konstaterer med glæde, at vi fylder Nyborg Strand til bristepunktet. Vi ser frem til at møde jer alle – i den store sal, i de lidt mindre workshops, over kaffekopperne på gangen, i Stjernebaren og til festaftenen.

I Styrelsen er vi særligt optagede af at give vores medlemmer stemme. Imidlertid finder ikke alle guldkorn vej til den helt store talerstol. Tidsrammen og deltagerantallet taget i betragtning er det helt naturligt. Men vi ved, at der ved bordene og på gangene tænkes mange interessante tanker undervejs. Derfor præsenterer vi i år et nyt tiltag, der skal engagere endnu flere i den levende debat.

Undervejs bliver det således muligt at kommentere og debattere årsmødets centrale spørgsmål elektronisk. Debatsiden vil ligeledes blive brugt til at samle op på indsigter og spørgsmål fra formiddagens workshops.

Vi forestiller os fremadrettet at bruge modellen i en lang række foreningsmæssige sammenhænge – til kurser, konferencer, dialogmøder med mere. Til at lade medlemmerne komme til orde, skabe debat – og ikke mindst til at fastholde alle guldkornene.

Glem al kommunikation med verden uden for årsmødet, men husk smartphone, tablet eller bærbar computer, så du kan bidrage til det fælles ved at dele meninger, billeder og oplevelser m.m. på www.facebook.com/efterskoleforeningen

Det er uden tvivl nemmest at lade være. Men vil vi noget fælles, nytter det næppe at unddrage sig enhver samtale om konkrete forhold på de enkelte skoler i henhold til frihedsbegrebet. Sådan foregår det heller ikke, når vi i dagligdagen med de unge holder et spejl op foran dem, så de kan se deres egne handlinger i forhold til fællesskabet.

NYT HOLD TIL APRIL

Det skader dog aldrig at overveje, hvordan man starter dialogen, og i denne henseende er de fleste efterskolemennesker ikke anderledes end de unge: Et åbent spørgsmål virker mere befordrende for den efterfølgende dialogs kvalitet, end en fordømmende pegefinger.

VIDEN OM UNGES PSYKE STYRKER VEJLEDNINGEN!

Som frie skoler befinder vi os konstant i en refleksiv praksis, hvor vi forankrer og forklarer de valg, vi træffer – overfor os selv, elever, forældre, kolleger, praktikanter, skolekredse m.m. Samtaler, der som oftest er udviklende. Så hvorfor skulle vi ikke også ville indgå i en lignende samtale med hinanden? Måske vi i forlængelse deraf i fællesskab kan godtgøre vores praksis og dens betydning for resten af samfundet også.

Du får indsigt, overblik, øvelser og redskaber til at fastholde og hjælpe elever til bedre skoleforløb.

Lær at skabe varige forandringer - med og for dem!

Læs mere på

www.dambyhahn.dk

DAMB HAHN UDVIKLING I CENTRUM

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Så næste gang du hører nogen være betænkelig, når du eller andre sætter spørgsmålstegn ved forhold i skoleformen eller endog på nogle af skolerne, håber jeg, at du venligt – men bestemt – vil minde dem om det lille, men for vores fælles fremtid så betydningsfulde “og”.

-tag en uddannelse i kognitiv metode

40 læserdebat

t e d r o b å p t e ord er elregningen rigelig stor?

Af: Carsten Schacht, tidligere forstander

efterskolen · no. 09 · februar 2013

D

a jeg for mange år siden var forstander for Ingstrup Efterskole (1980-86), var energi (varme, varmt vand og strøm) en meget tung post på budgettet. Gamle bygninger – dårligt isoleret – kostede mange penge at varme op.

Dengang blev svaret et stort halmfyr og næsten en kilometer fjernvarmerør til at forbinde alle bygningerne.

Jeg vil tro, at de fleste efterskoler i dag har gjort mange fornuftige tiltag, for at nedbringe omkostningerne til varme og varmt vand. Og måden at gøre det på er nok meget forskellig fra skole til skole – ud fra de bygningsmæssige forudsætninger.

Men én ting er i dag fælles for alle skoler: Et stort strømforbrug. Og der findes en løsning, som rigtig mange skoler kan anvende i den forbindelse.

I dag bor Anni (min kone) og jeg på et nedlagt husmandssted på Mols.

Vi har i alt 440 m2, som skal varmes op – også gamle bygninger omend de er rimeligt renoverede. Vi valgte varmepumper, som vores løsning til at nedbringe omkostningerne til varme og varmt vand. Men varmepumper kører på strøm, så inden vi så os om, havde vi et årligt forbrug på 28.000 kWh.

Av – sagde budgetkontoen.

Og hvad gør vi så?

I 2008 købte vi en 11 kW husstandsvindmølle fra Gaia-Wind. Den har nu snurret i godt 4,5 år – uden problemer.

Den lavede 40.000 kWh i 2011, selv om den står i Østjylland.

Og vores stakkels budgetkonto drog et lettelsens suk.

En vindmølle til efterskolen I 2010 lavede den daværende regering en ændring i afregningsreglerne for husstandsvindmøller.

Man tillod, at visse institutioner som efterskoler, friskoler, højskoler etc., kunne få en ordning, som hedder: Nettoafregning på årsbasis.

Denne ordning kan vi som privatpersoner desværre ikke få, selv om vores budgetkonto ellers ville blive endnu gladere.

Men selv uden denne ”nettoafregning” er vores mølle nok den bedste investering vi nogensinde har gjort.

Men som sagt – efterskoler kan!

Og så kunne jeg ikke lade være med at regne lidt på, hvad en efterskole kunne få ud af at investere i en husstandsvindmølle.

Spar 50.000 kr. om året Hvis man har en likvid kapital, og investerer den i en mølle, vil man kunne spare 70-80.000 kr./år på elregningen.

Når man så trækker de årlige omkostninger ved møllen (forsikring, service og mistede renter af den investerede kapital ved ca. 2% p.a.) fra, så står man tilbage med en nettobesparelse på 50-60.000 kr./år.

Det svarer faktisk til, at man får den investerede kapital forrentet med 1014% p.a.

Og det er vel ikke så ringe i disse tider.

I dag er der mig bekendt kun én efterskole, som har en 11 kW mølle – nemlig Dybbøl efterskole.

Jeg skriver derfor dette indlæg i Efterskolebladet for at gøre alle efterskoler opmærksom på denne indlysende mulighed for at spare en masse penge på energikontoen.

Hvis nogen af jer er interesseret i at høre mere om denne mulighed og se på mine beregninger, er I meget velkomne til at kontakte mig på telefon 28112577 eller på mail: cs@schacht-dk.dk

profil under hensyntagen til værdigrundlaget. foreningsnyt 41

Om skolen Aabybro Efterskole er en almen efterskole beliggende i Aabybro by ca. 15 km nordvest for Aalborg. Skolen blev grundlagt som højskole i 1877, og bygger på et grundtvigiansk livssyn. Vi har i dag 170 elever og 36 ansatte. Der er venteliste for elever, der ønsker optagelse i skoleåret 2013-14.

stoleleg i foreningens styrelse

ormand Troels Borring er sikker på genvalg, når EfterskoleOm jobbet foreningen holder årsmøde første weekend i marts. Ingen Vi kan tilbyde et job som forstander på en velfungerende efterskole med en god økonomi, modkandidater har meldt sig som udfordrere af formanden. må destruktur to styrelsesmedlemmer Povl Asserhøj og med hvor du har mulighed for at præge skolens virke i Derimod en flad og i samarbejde Christian Kloppenborg-Skrumsager belave sig på at skulle engagerede og loyale medarbejdere samt bestyrelse. kæmpe med to lærere om pladserne i styrelsen.

De to nye, der stiller op til styrelsesvalget, er lærer Helle Som forstander står du i spidsen for skolens ledelse, der også inkluderer to viceforstandere.

Krogsgaard fra Hørby Efterskole i Nordjylland og lærer Steen Ledelsesteamet arbejder tæt sammen og fordeler ledelsesopgaverne imellem sig.

Mortensen fra Sydvestjyllands Efterskole. Kandidaterne præsenterer sig i årsmødehæftet, findes midt i dette blad.

Forstanderen har det overordnede økonomiske, pædagogiske og som administrative ansvar for skolens virksomhed.

F

Om dig Vi søger en fleksibel og tålmodig person med en pædagogisk uddannelse og ledelseserfaring.

Vi ser gerne, at du har økonomisk indsigt. Erfaring med processtyring vægtes højt, ligesom det er vigtigt, at du som skolens ansigt udadtil, besidder personlig udstråling og gode kommunikative evner. Synlighed i hverdagen og en anerkendende tilgang til både elever og medarbejdere er nogle af de værdier, vi lægger stor vægt på.

Helle Krogsgaard Steen Mortensen Povl Asserhøj Christian KloppenborgTroels Borring Ansættelsesforhold og -forløb Skrumsager Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Enhver ansøgning og henvendelse behandles fortroligt. Ansøgning med kopi af relevante VELRENOMERET EFTERSKOLE SØGER FORSTANDER bilag og CV fremsendes pr. e-mail inden mandag d. 11. marts 2013 kl. 12.00 til Ansættelsesforhold og -forløb Som forstander står du i spidsen for skolens Aabybro Efterskole søger pr. 1. august 2013 en info@aabybroefterskole.dk.

Eksterne ansøgere vil blive foretrukket.

Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverensledelse, der også inkluderer to viceforstandere. forstander, der kan videreudvikle skolens profil under hensyntagen til værdigrundlaget.

Ledelsesteamet arbejder tæt sammen og fordeler ledelsesopgaverne imellem sig. Forstanderen har det overordnede økonomiske, pædagogiske og administrative ansvar for skolens virksomhed.

komst mellem Finansministeriet og LC. Enhver ansøgning og henvendelse behandles fortroligt. Ansøgning med kopi af relevante bilag og CV fremsendes pr. e-mail inden mandag d. 11. marts 2013 kl. 12.00 til info@aabybroefterskole. dk. Eksterne ansøgere vil blive foretrukket.

Samtaleforløbet vil foregå over 2 runder med første runde d. 19. marts og anden runde d. 26. marts. Der vil i forbindelse med 2. runde indgå en personprofiltest og indhentes referencer af alle ansøgere.

En udvidet stillingsbeskrivelse findes på skolens hjemmeside. Uddybende information kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Per Tværgaard Larsen (23962797) eller konstitueret forstander Birgitte Nielsen (40216256).

Samtaleforløbet vil foregå over 2 runder med første runde d. 19. marts og anden runde d. 26.

Om skolen Aabybro Efterskole er en almen efterskole beligmarts.

Der vil i forbindelse med 2. runde indgå en personprofiltest og indhentes referencer af gende i Aabybro by ca. 15 km nordvest for AalOm dig borg. ansøgere.

Skolen blev grundlagt som højskole i 1877, alle og bygger på et grundtvigiansk livssyn. Vi har i dag 170 elever og 36 ansatte. Der er venteliste for elever, der ønsker optagelse i skoleåret 2013-14.

Vi søger en fleksibel og tålmodig person med en pædagogisk uddannelse og ledelseserfaring. Vi ser gerne, at du har økonomisk indsigt. Erfaring med processtyring vægtes højt, ligesom det er vigtigt, at du som skolens ansigt udadtil, besidder personlig udstråling og gode kommunikative evner. Synlighed i hverdagen og en anerkendende tilgang til både elever og medarbejdere er nogle af de værdier, vi lægger stor vægt på.

En udvidet stillingsbeskrivelse findes på skolens hjemmeside. Uddybende information kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Per Tværgaard Larsen (23962797) eller konstitueret Om jobbet Vi kan tilbyde et job som forstander på en velfunforstander Birgitte Nielsen (40216256). gerende efterskole med en god økonomi, hvor du har mulighed for at præge skolens virke i en flad struktur og i samarbejde med engagerede og loyale medarbejdere samt bestyrelse.

Højskolevej 7 9440 Aabybro 98 24 10 99 www.aabybroefterskole.dk

A a b yb r o

Efterskole

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Aabybro Efterskole

42 jobannoncer

<<Røgfri efterskole>>

Projektkoordinator på halv tid Efterskoleforeningen skal i 2013-15 stå for projektet <<Røgfri efterskole>> for Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt ”Bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge”.

Vi søger en projektkoordinator på halv tid i skoleåret 2013-14 til at vejlede og inspirere 10 udvalgte efterskolers personale, have tæt kontakt til de nyuddannede rygestoprådgivere samt indsamle viden om problematikken til gavn for andre skoler.

I projektets anden fase, skoleåret 2014-15 (40 uger), kan vi tilbyde en fortsat ansættelse men med et beskæftigelsesomfang på 4 timer ugentligt.

Vi søger en person med erfaring fra efterskoleverdenen, og som har kvalificeret sig teoretisk og/eller praktisk inden for sundhedsfremme i bred forstand. Det er ikke en forudsætning at have speciel viden om rygning, men det forventes, at projektkoordinatoren forholdsvis hurtigt bliver en faglig kompetence på området.

Det er vigtigt, at projektkoordinatoren kan kommunikere med skolernes ledelse, personale, de unge og deres forældre. Den direkte kontakt med rygende eller rygeafhængige elever skal varetages af én eller to rygestoprådgivere, som er ansat på skolen.

Projektkoordinatoren skal være med til at uddanne de kommende rygestoprådgivere på korte kursusforløb og ud fra Sundhedsstyrelsens koncept.

Vi forventer, at du er god både til at lytte og til at vejlede og opmuntre, at du kan holde hovedet koldt og prioritere dit arbejde, og at du kan fungere som inspirator for rygestoprådgiverne.

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Det vil være en fordel at have bopæl vest for Storebælt og med adgang til bil. Såfremt projektkoordinatoren er ansat på en efterskole, vil der være mulighed for en (halv) frikøbsordning. Såfremt vedkommende ikke er efterskoleansat, vil ansættelse ske i Efterskoleforeningen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos souschef Anette Ingemansen (3317 9581) eller pædagogisk konsulent Ole Borgå (3317 9760).

Ansøgning sendes til info@efterskoleforeningen.dk senest 18.3.2013.

jobannoncer

43

Musikefterskolen søger en barselsvikar!

UddanneLSeSpoLitik - er det dig?

F

rie Skolers Lærerforening, FSL, ønsker at skærpe foreningens politiske profil. Det gælder især på det uddannelsespolitiske område, men også på øvrige områder, hvor samfundsudviklingen har eller kan få konsekvenser for vores medlemmer på frie skoler. For at kunne realisere dette mål søger vi til en nyoprettet stilling en konsulent med interesse for det uddannelsespolitiske og pædagogiske/didaktiske område til vores sekretariat i Risskov ved Aarhus.

StillingSindhold Du vil blive konsulent for FSL’s uddannelsespolitiske udvalg med væsentlige opgaver inden for planlægning og efterbehandling af møder samt bistand ved udvalgsmedlemmernes deltagelse i eksterne fora, udarbejdelse af høringssvar m.m. Du vil ligeledes holde dig orienteret om, hvad der rører sig og på eget initiativ orienterer udvalg og kolleger om udviklingen.

Endvidere vil du i et nærmere aftalt omfang indgå i vores medlemsrettede sagsbehandling.

På www.fsl.dk/stillingsopslag får du et mere udtømmende overblik over stillingens indhold.

KvalifiKationer Den ideelle ansøger har en baggrund som lærer, meget gerne fra det frie skoleområde. Videreuddannelse på diplom-, master- eller kandidatniveau vil være en styrke, ligesom erfaringer med fagpolitisk arbejde også vil være det. vilKår Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling med attraktive løn- og ansættelsesvilkår med tiltrædelse 1. maj.

Se mere på www.fsl.dk/ stillingsopslag.

Ansøgning sendes til job@fsl.dk senest den 25. februar kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler den 12. og/eller 14. marts.

FSL er fagforening for i alt 10.000 lærere, børnehaveklasseledere og ledere på de frie grundskoler og efterskoler. Læs mere på vores hjemmeside fsl.dk.

F R I E S K O L E R S LÆRERFORENING

ingsannonce_jan 2013.indd 1

Du skal i givet fald kunne undervise i dansk på et af vore gymnasieforberedende hold i 9. og 10. klasse. Det vil i den forbindelse være en fordel, hvis du er velbevandret i et eller flere af fagene historie, kristendom og samfundsfag. Herudover skal du undervise i musik og sammenspil på et af vore linjehold samt i kor.

Undervisningen af skolens fælleskor, der har deltagelse af alle skolens 120 elever, foregår i tæt samarbejde med to kolleger. Koret giver en del koncerter i både indog udland og har en central og vigtig placering i såvel skolens undervisningstilbud som i hverdagslivet på skolen.

Du må være fagligt velfunderet og brænde for dine fag og undervisningsfelter.

Læreruddannelse er ikke et krav, - vi ser gerne, at ansøgere har anden relevant uddannelse eller erfaringsbaggrund.

Vi går ud fra, at du tør involvere dig og har noget på hjerte. Vi mener, at åndsfrihed, åbenhed og ligeværd bør være udgangspunktet for al samvær og undervisning. Vi arbejder tæt sammen i et dynamisk og kreativt miljø, hvor den enkelte har høj grad af medbestemmelse og indflydelse på egen arbejdssituation.

Klik ind på vores hjemmeside www.musikefterskolen.dk eller besøg vores Facebookside for flere oplysninger om skolen. Eventuelle spørgsmål kan stilles til forstander Per Jacobsen på 6257 1363.

Hvis du er interesseret, skal du sende din ansøgning med relevante bilag til Musikefterskolen i Humble, Hovedgaden 21, 5932 Humble eller til pj@musikefterskolen.dk. Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 23. marts kl.

12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 14 og 15. Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Jelling Friskole søger

markant lederskikkelse Jelling Friskole starter op til august 2013 med et mål om at være et aktivt skoletilvalg for børn og forældre. Skolen er etableret af en gruppe initiativtagere, mens dens ide og indhold er blevet til i dialog med de kommende elevers forældre.

Skolen har en faglig profil, hvor anvendelse af kreative, kulturelle, sproglige, IT mæssige og tværfaglige kompetencer er et must.

Vi vil danne ’verdensborgere’ med udgangspunkt i barnet som individ gennem en stærk kobling mellem skole og hjem, lokalforankring – og ikke mindst gennem en meningsfuld undervisning. Elevgrundlaget pt er 40 – 50 elever i 0 – 7 klasse.

Og med potentiale til flere.

Vi forventer af dig: • Driftig og med en brændende ambition om at opbygge en bæredygtig skole • Dynamisk og udadvendt ved at være skolens ambassadør og sparringspartner i forhold til skolens samarbejdsrelationer • Innovativ og med mod til at eksperimentere og tænke nyt i undervisningen • Lyst til arbejdet med elever, forældre, lærere og med at opbygge skolens kultur og drift.

Vi kan tilbyde: • Store muligheder i skolens pædagogik og elevgrundlag til at organisere undervisningen på tværs af alder, hold og niveau • Unikke undervisningfaciliteter der muliggør nye undervisningsforløb • God forældreopbakning – og solid støtte til at gøre en forskel • Net af samarbejdspartnere i lokalområdet • Ansættelse i henhold til overenskomst mellem FM og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 373.098 – 443.868 Se mere på skolens hjemmeside på www.jelling friskole.dk under lederprofil. Du kan også kontakte Henrik Ottosen (2380 4034) eller Torben Nørgaard (2015 4340). Vil du være med til at opbygge en friskole og gøre en forskel for skolen og dens børn og forældre, send en ansøgning til info@jellingfriskole.dk Ansøgningsfrist er 8. marts 2013.

24/01/13 12.48

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om stillingen hos vicesekretariatschef Henrik Lykø Hansen eller sekretariatschef Henrik Wisbech, tlf. 8746 9110.

Vi søger fra det kommende skoleårs start 1. august og frem til ca. medio marts 2014 en barselsvikar på fuld tid. Måske er det dig?

44 jobannoncer

Skoleleder søges til Egense Friskole, SFO og Naturbørnehave Da vores nuværende skoleleder igennem mange år har valgt at fratræde sin stilling for at gå på efterløn, søger vi en dygtig person til at overtage efter ham…

Egense Friskole er en lille skole på ca. 40 elever og dertil tilknyttet SFO samt Naturbørnehave på pt. 18 børn. Naturen inddrages i undervisningen. Skov, hav, mose og fjord er en vigtig ressource for Egense friskole og naturbørnehave. Vi underviser 0.-7. klasse ud fra et Grundtvig-Koldsk fundament, med samlæsning i det omfang, det er en fordel fagligt og socialt.

Egense Friskole kan i efteråret fejre 50 års jubilæum og er stadigvæk en skole med visioner for fremtiden…

Vi søger en visionær og handlekraftig friskoleleder, som både kan undervise og lede. En leder, der formår at have mange bolde i luften og på demokratisk vis, samt i respekt for fællesskabet, tegner hverdagen for hele institutionen.

Vi søger en person: • Der er en tydelig og troværdig leder, som er i stand til at sætte retning og mål samt at følge op på disse.

• Der er visionær, omstillingsparat, kreativ, nærværende og engageret.

• Der har en anerkendende lederstil og gennem dialog og planlægning sikrer optimal udnyttelse af alle ressourcer.

• Der kan kommunikere klart, forståeligt og motiverende, både over for børn, forældre og personale.

• Der har lyst til og flair for økonomisk og administrativt arbejde.

• Der er uddannet lærer og gerne med erfaring inden for ledelse.

• Der tæller oplevelser frem for timer.

Egense Friskole tilbyder til gengæld dig: • En skole, SFO og Naturbørnehave med fantastiske rammer i naturen beliggende mellem skov, hav, mose og fjord.

• En engageret og dynamisk personale- og forældregruppe.

• En friskole, der igennem 50 år har været en stor del af lokalsamfundet og stadig nyder lokal opbakning.

• Mulighed for at sætte dagsordenen og præge fremtiden for Egense Friskole.

• At du i samarbejde med børn, elever og personale er med til at gøre Egense Friskole og Naturbørnehave til det bedste pasnings- og skoletilbud i området.

Har du lyst til at være en del af Egense Friskole, er du velkommen til at komme og besøge os og se, hvem og hvad vi er. Ellers klik ind på vores hjemmeside www.egense-friskole.dk Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Skoleleder Lars Andersen: 98311807 / 24422572 Bestyrelsesformand Heidi Mogensen: 42421280 Ansøgning sendes til: egefrisk@post6.tele. dk eller Egense Friskole, Kystvej 52, 9280 Storvorde. Ansøgningsfrist den 22. marts 2013.

Tiltrædelse 1. august 2013. Samtaler afholdes i uge 14 og 15. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet kr. 373.098 – 443.868. (april 12)

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Ollerup Friskole søger visionær skoleleder!

Er du den rette leder til vores fantastiske skole, med 170 dejlige børn? Vi søger en skoleleder som er: • Synlig, inspirerende og inddragende som personaleleder, med skolebaggrund, og helst med relevant lederuddannelse • Strategisk, med flair for økonomi og administration – og som vil finde det spændende at arbejde på at sikre skolen en stærk og sund økonomi • Dygtig til i samarbejde med bestyrelsen at opstille mål, retning og udvikling for skolen – og til at omsætte disse mål til konkrete handlingsstrategier • Interesseret i at indgå i et tæt samarbejde med forældrekreds og skolebestyrelse • I stand til at inddrage medarbejderne – f.eks. omkring individuel kompetenceudvikling • Anerkendende og motiverende i sin tilgang – såvel i det pædagogiske, faglige, og ledelsesmæssige, som overfor de vigtigste: skolens børn og deres forældre • Imødekommende og med et ”humoristisk glimt i øjet” • Visionær, og kan hjælpe os med at opstille mål og handlinger for visioner, specifikt omhandlende en kompetent og sprudlende lærerstab, samt en projektorienteret overbygning Hvad tilbyder vi dig?

Ollerup Friskole er en Grundtvig - Koldsk friskole på Sydfyn, hvor gode traditioner går hånd i hånd med ud-

vikling. Vi søger en skoleleder, der kan tænke og handle visionært i samspil med personalet, og som er i stand til at løfte vores profil – ”De tre tårne” - ”musik, bevægelse og medborgerskab” ind i den næste fase. Ollerup Friskole ligger i et unikt friskolemiljø, med tæt kontakt og fælles projekter med byens tre andre frie skoler. Et af vores fælles projekter er bl.a. en årlig grundlovsfest, hvor flere hundrede mennesker fra de omkringliggende byer hvert år samles til taler, musik og underholdning.

Et mål på Ollerup Friskole i disse år er at styrke vores økonomi, så vi fortsat kan være en attraktiv friskole i lokalsamfundet. Udviklingsprocessen går efter planen og du vil sammen med medarbejdere og bestyrelsen få mulighed for at sætte dit aftryk på udviklingen.

På Ollerup Friskole tror vi på, at mennesker udvikler sig, når de befinder sig i trygge fællesskaber, der rummer muligheder for at udfordre den enkelte. Som vor kommende skoleleder, leder du en engageret personalegruppe, der gerne vil udfordres, således vi sammen kan skabe det bedste læringsmiljø for vores elever. I indskolingen betyder det fokus på en tryg skolestart, på mellemtrinnet en forankring af nysgerrigheden hos den enkelte, og i overbygningen et miljø, der åbner døre og taler til nutidens unge – således fagligheden sikres hele vejen gennem skoleforløbet. Derfor er det vigtigt, at du

kender til skoleverdenen. Vi har på skolen følgende to visioner vi gerne vil have realiseret i de kommende år 2-3 år. Visioner som du med dine kompetencer vil være med til at sætte mål og handlinger for • Ollerup Friskole skal være kendt for vores kompetente lærere og pædagogiske personale der elsker deres job og sprudler af moderne pædagogiske værktøjer.

• Ollerup Friskole skal være kendt for en overbygning hvor eleverne arbejder projektorienteret og realiserer virkelige projekter i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Ønsker du at se skolen eller har du spørgsmål, kan du kontakte bestyrelsesformand Søren Balle Christiansen på tlf. 50499296 Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Lønnen aftales i intervallet 408.947-490.339 kr. (april 2012).

Ansøgning sendes elektronisk sammen med bilag til mail@ollerupfriskole.dk senest d. 15. marts 2013.

jobannoncer

45

HVIS DU VIL DELE DIT LIV MED OS,

VIL VI TIL GENGÆLD FYLDE DIN HVERDAG MED GODT HUMØR OG GØRE DEN TIL NOGET HELT SPECIELT!

Vi er 134 elever på en grundtvigsk efterskole, hvor gymnastikken er en vigtig del af vores fællesskab.

Du har nu chancen for at blive vores lærer og hjælpe os med at få fuldt udbytte af det måske vigtigste år i vores liv.

VI SØGER PR. 1/8 2013 LÆRERE, DER KAN UNDERVISE I: - DRENGEGYMNASTIK - MUSIK/KOR - KREATIVE FAG

Kontakt vores forstander Ole Sørensen, tlf. 7555 3133, hvis du vil vide mere eller har lyst til at komme og møde os.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærerens Centralorganisation.

Husk at sende din ansøgning senest d. 15. marts til: Ågård Efterskole, Kirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved Vi glæder os til du kommer!!!!!

Der er mange muligheder for boglige fag, så skriv hvad du brænder for!

Vi ønsker os lærere, der er levende i undervisningen, og som kan lide at være sammen med os! Lærere som er iderige og tør prøve noget nyt.

Det ville klart være et plus, hvis du også kunne nogle tricks på vores smartboards og den bærbare computer, skolen stiller dig til rådighed - vi er ret vilde med IT i undervisningen.

Du kan også boltre dig sammen med os i vore mange gode faciliteter, fx to haller med moderne springredskaber og veludstyrede faglokaler.

Skolen har en tjenestebolig til rådighed, - er det noget for dig?

PS:

Læs meget mere om vores skole og jobbet på www.aagaardefterskole.dk

Skoleleder til Norddjurs Friskole

Vil du være leder for danmarks smukkeste lilleskole?

Vi søger en leder, der ud over at stå for skolens daglig drift også formår at skabe pædagogisk samklang blandt elever, personale og forældre du er…

• Uddannet leder • Nytænkende • Tro mod skolens historie • I øjenhøjde med børn, personale, forældre og bestyrelse • Ansvarlig, synlig, tydelig, nærværende, lyttende, empatisk, humoristisk og autentisk

Norddjurs Friskole er en fri grundskole, der har ”Gå glad i skole” som motto. Vi vægter det hele menneske. Vi udvikler børns færdigheder inden for såvel musisk/kreative, sociale som boglige områder.

Skolen ligger i Grenaa i et område med masser af plads til udfoldelser for vores 212 elever samt vores forældre og personale. Vi har et spor fra børnehaveklasse til og med niende klasse.

Se stillingsopslag og stillingsbeskrivelse på www.norddjurs-friskole.dk , hvor du også kan se, hvad vi mere har at tilbyde.

Vi forestiller os, at du tiltræder senest den 1. august 2013 eller efter nærmere aftale.

Ansættelse sker efter overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i henhold til overenskomsten indenfor intervallet 399.336 – 478.814 kr. årligt plus pension.

Ansøgningsfrist er fredag den 15. marts og samtalerne vil foregå den 3. og 4. april samt en yderligere, uddybende samtale den 10. april 2013.

Din ansøgning skal sendes til skolebestyrelsens formand Kim Perto Andersen, Bredgade 25, 8500 Grenaa, så han senest har den med posten fredag den 15. marts 2013.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at rette henvendelse til næstformand Brit Løth Bager på tlf. 51 72 39 44 efter kl. 14 eller på mail brit.blb@hotmail.com.

efterskolen · no. 09 · februar 2013

du har…

• Pædagogisk ledelseserfaring • Økonomisk tæft • Forståelse for fællesskaber • Fokus på personalets trivsel og udvikling • Evnen til at styre og styrke

du skal…

• Have øje for skolens daglige drift • Være på forkant med fremtidens skoleudfordringer • Kunne følge ting til dørs • Indgå i den daglige undervisning • Gå glad i skole

46 annoncer

Brænder du for overbygning?

Fra 1. august 2013 har vi en lærerstilling ledig på Refsvindinge Friskole ved Nyborg. Skolen hviler på et grundvig/koldsk menneske- og livssyn, hvor fællesskab, traditioner, pædagogisk udvikling og nært samarbejde mellem skole og hjem er vigtige og bærende fundamenter for skolens dagligdag.

Vores skole spænder pt. fra 0. til og med 8. klasse og vil efter sommerferien have ca. 180 elever. I 2014 udbygger vi skolen med en 9. klasse og har allerede nu taget hul på en spændende proces, hvor nytænkning og visioner om den kommende overbygning skal tænkes ind i skolens helhed og værdigrundlag.

Derfor søger vi én, som brænder for – sammen med kolleger og forældre – at skabe en spændende overbygning, der på én og samme gang åbner verdenen for eleverne, giver fællesskab og individuelle udfoldelsesmuligheder og faglighed såvel som plads til alternative pædagogiske tilgange.

Du skal kunne varetage flere af nedenstående fag og meget gerne have erfaring med at føre elever til FSA: • Dansk (inkl. klasselærerfunktion) i overbygningen • Historie, religion og samfundsfag i overbygningen • Engelsk i overbygningen

Har du endvidere flair for IT-baseret undervisning, kan slå tonen an til morgensang og sætter pris på et godt grin og uformel stemning på lærerværelset, så er det absolut et plus.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Se mere om os på vores hjemmeside refsvindingefriskole.dk eller kontakt skoleleder Kasper Karlsen / souschef Ketty Rode på tlf. 6533 1229. Send din ansøgning samt relevante bilag til Refsvindinge Friskole, Nyborgvej 39, 5853 Ørbæk, eller på mail kontor@refsvindingefriskole.dk senest den 2. april 2013.

Hruba Skala, Cesky Raj

berlin med bus fra kr.

Superpriser på skolerejser - med bus eller fly pRAg • med fly • 6 dage/3 nætter ................................

fra kr.

1.690

Top 3 studiebesøg: Theresienstadt • Skoda-bilfabrikkerne • foredrag: Tjekkiske samfundsforhold

cESKy RAj + pRAg • med bus • 5 dage/3 nætter inklusive 4 aktiviteter ......................

fra kr.

1.955

pARiS • med egen bus • 6 dage/3 nætter ................. pARiS • med fly • 5 dage/4 nætter .........................

fra kr. fra kr.

1.825 2.295

fra kr.

1.335

efterskolen · no. 09 · februar 2013

De 4 aktiviteter er: Trekking • O-løb • Klatring • Bueskydning

Top 3 studiebesøg: Kloakkerne • Explore Paris lysbilledshow • Versailles

AMSTERdAM • med bus • 6 dage/3 nætter ................

Top 3 studiebesøg: Kanalrundfart • Virksomhedsbesøg • Zaanse Schans, Marken & Volendam

Kontakt Tina på tlf: 46 91 02 59 tibr@team-benns.com

Mød os på facebook.com/TeamBenns

690 pr. person 4 dg/3 nt.

TEAM BENNS ER: • Flest rejsemål & bedste priser • Kompetent/erfaren • Stort fagligt program • Tryghed & sikkerhed • Vi gør arbejdet for dig

rejseannoncer

47

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway?

Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen – fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

Tag fx på studierejse til Beijing i 8 dage Prisen er inklusiv: • Flybillet København – Beijing t/r • 7 overnatninger på hotel inkl. morgenmad.

fra kun kr.

5.595 Pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly

London, 6 dage Prag, 5 dage New York, 7 dage Delhi, 7 dage

1.995 fra kun kr. 1.995 fra kun kr. 5.995 fra kun kr. 4.995

Stiluhdeileerveerdjseen r t

fra kun kr.

Priserne er pr. pers., hvis man rejser i en samlet gruppe.

Læs mere på jr.dk

Rejsekonsulent

Jacob Lund

Jeg har rejst i 24 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.

Kontakt: 86 20 77 81 / jalu@jr.dk

70 20 19 15

62537_JR_ann_HA1_Efterskolen_181x119mm_r2.indd 1

www.jr.dk

08/02/13 12.03

Ny hjemmeside på

www.up-travel.dk

Bestil næste års skolerejse i god tid - og få flere valgmuligheder!

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Ring eller mail efter et uforpligtende tilbud!

Tjekkiet og Østrig

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow …

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Adventurerejser:

48 rejseannoncer

Tjekkiet

... og action i Spindleruv Mlyn Kald det bare Spindl

RING GRATIS 80 20 88 70 ....se også www.alfatravel.dk

DANMARKS BILLIGSTE

SKITURE fra kr.

2.498,-

Oplevelser, der skal opleves!

Alle priser til Østrig er inkl. liftkort, skileje, halvpension, indkvartering og busrejse.

Præsentationsrejse 17. - 21. april 2013

NEUKIRCHEN - 6 dage/ 3 nætter og 4 skidage fra kr. ................ 2.498,MATREI - 6 dage/ 3 nætter og 4 skidage fra kr. ..................................... 2.798,-

Se det fulde program på www.skoleungdomsrejser.dk Tilmeld dig nu.

KVITFJELL - 7 dage/ 4 nætter og 5 skidage (store gupper) fra kr. 2.998,“Vores skirejser til Østrig er super-populære! Specielt de lave priser i kombination med hyggelig indkvartering og rigtig gode skiforhold på vores rejsemål er medvirkende til dette.

Vi har allerflest grupper til Neukirchen, hvor der er skiløb for både øvede og begyndere. Vi tilbyder nu også rejser til Kvitfjell i Norge, hvor grupperne indkvarteres i lejligheder med mulighed for selvforplejning.”

Lise Sloth Pedersen, din kontaktperson ved rejser til Østrig

Ring GRATIS 8020 8870 info@alfatavel.dk www.alfatravel.dk

BERLINSPECIALISTEN

alfa-Efterskolen_Skirejser_jan13.indd 1

SKOLEREJSE TIL

Budapest

2/5/2013 2:16:34 PM

fly, 5 dg./4 nt. fra kr. 2.070 bus, 6 dg./3 nt. fra kr. 1.490

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg

efterskolen · no. 09 · februar 2013

Adventure i Spindl Seværdigheder i Prag Unikke lokale guider Få gratis programforslag

Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

kilroygroups.com

Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

Forslag til skolebesøg: • Skole-/institutionsbesøg • Virksomhedsbesøg • Foredrag om sigøjnere Kontakt os for mere information: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

Tlf. 87 231 245 Glarmestervej 20A 8600 Silkeborg www.skoleungdomsrejser.dk • rejser@unitas.dk gør skolerejsen en klasse Bedre

annoncer

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Hjælp til skolelederskifte!

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

49

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.

• Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne.

• Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.

Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

Annoncer Kontakt Hanne Skøtt tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Bogetorp.indd 1

30/06/10 21.15

Skolerejser til alle europæiske storbyer Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skræddersyede studierejser til alle europæiske storbyer.

Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........

eller se alle vores rejsemål på

grupperejsebureauet.dk ...... det er os, du kommer tilbage til

efterskolen · no. 09 · februar 2013

44 94 60 90 info@grupperejsebureauet.dk

toP 5 destinationer:

berlin: TV-tårnet og Stasifængsel ............

Prag: sort teater og gult marked ............ bruxelles: EU og Waterloo ...................

KontaKt os og få et tilbud:

50

kurser&møder

kalender Informationsdag om de nye sejladsregler 14. marts kl. 10:00-15:15 De nye ”regler for sejlads med fartøjer der medtager op til 12 passagerer” og ”regler for besætningsfastsættelse” blev offentliggjort den 1. okt. 2012.

Sted: Eisbjerghus Efterskole, Nr. Åby Arrangør: Ungdomsringen og Efterskoleforeningen

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@magasinhuset.dk

Arbejdsmiljøuddannelse

Sundhedsfremmekonference

22. april – 24. april

7. maj kl. 10.00 – 16.00

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse".

Sted: Aalborg Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Hvordan fremmer vi sundhed på efterskolerne? Det gør vi ved at blive inspireret og ved at ændre vaner og adfærd. Men tøv lidt: Er vi enige om, hvad sundhed er? Nej, ikke helt, for hvad der er sundhed for dig, er måske skadeligt for mig.

Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 5. april, 2013

Tilmeldingsfrist: 5. marts, 2013 EU's udfordringer – studietur til Bruxelles 22. april – 24. april

Informationsmøde om Innovation, Iværksætteri og Ledelse (IIL) – et efterskolefag

Formålet med kurset er at give kursisterne en bred viden om EU’s institutioner, det daglige arbejde i Bruxelles samt nuværende og fremtidige problemstillinger indenfor EU samarbejdet.

Sted: Bruxelles Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 20. marts, 2013

11. marts kl. 15.00 – 17.00 Kursus for nye efterskolelærere Informationsmøde om fagets formål og indhold og rammerne for faget, for de efterskoler, der gør sig tanker om at blive IIL-skole.

Sted: Strib Idrætsefterskole Arrangør: Efterskoleforeningen og DGI Uddannelsesforum Tilmeldingsfrist: 4. marts, 2013

22. april – 23. april Klæd de nye efterskolelærere ordentligt på til udfordringen. Sæt kryds i kalenderen til forårets kursus for nye efterskolelærere.

Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. marts, 2013

Førlederkursus, Modul 2 Inspirationskurset for friluftslærere 2013 15. april kl. 09.00 – 17. april 16.00

efterskolen · no. 09 08 · februar januar 2013 2013

7. maj – 8. maj Modul 2 er et værktøjsorienteret kursus, hvor kursisterne bliver præsenteret for en overordnet indføring i love og overenskomster på efterskoleområdet. Desuden sættes fokus på forstanderen som personaleleder.

Sted: Brogården i Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 6. marts, 2013

Det er 10. år vi udbyder inspirationskurset. Kurset i friluftsliv har til formål at give friluftslivslærere mulighed for selv at afprøve forskellige nye områder, samt give mulighed for at diskutere friluftsfaglige spørgsmål med gode kollegaer Sted: Knøsgården Arrangør: Naturvejledere og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. april, 2013

Efterskolen i samfundet – en konference om efterskolens frihed og sociale ansvar 8. maj kl. 09.00 – 15.30 Efterskolen er en skoleform der reelt skal være åbent for alle, uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund – en vision eller en umulighed? Målgruppe: Efterskolelærere, forstandere, bestyrelsesmedlemmer og andre med interesse for efterskoleformen.

Sted: University College Syddanmark, Kolding Arrangør: University College Syddanmark og Efterskoleforeningen.

Tilmeldingsfrist: 19. april, 2013

synspunkt 51

efterspil enighed gør stærk af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

O

konkurrencestatens endimensionale fokus på økonomisk rationale. Som om det er en logisk og uimodsigelig sandhed, at alt kan gøres op i nytteværdien.

Så det er et sundhedstegn, at efterskolefolk sjældent lader sig sætte ind i faste rammer. Men det er en fare, hvis det betyder, at efterskoleformens samlende kraft og udtryk bliver flygtig mellem hænderne som sand på en badestrand. For hvad er så efterskoleformens fælles kendetegn udover retten til frihed 24/7.

Efterskoleforeningen går i år længere end normalt for at få forsamlingen til at forpligte sig på noget fælles. Det sker med forslag om, at give foreningen mandat til at arbejde med et socialt taxameter. Og det sker når foreningen lægger nogle korte og præcise målsætninger ud til drøftelse.

Målsætningerne lyder således: • Efterskoleforeningen vil arbejde for, at de enkelte efterskoler tager ansvar for at reducere frafaldet.

• Efterskoleforeningen vil arbejde for, at de enkelte efterskoler optager flere udsatte unge.

•

•

Efterskoleforeningen vil understøtte de enkelte efterskolers arbejde med gode overgange til ungdomsuddannelserne.

Efterskoleforeningen vil fremme samarbejdsaktiviteter mellem de enkelte efterskoler og aktører i det omgivne samfund.

Målsætningerne lyder måske uskyldige og uomgængelige. Men de bliver først for alvor interessante, når hver enkelt efterskole vælger at bruge sin frihed til at foretage forandringer, således at frafaldet reelt bliver reduceret. Eller når skolen reelt inkluderer alle unge i samværet, altså sørger for at skolen appellerer til også de udsatte unge og så videre.

På overfladen kan de fleste sikkert tilslutte sig målsætningerne. Men det er handlingerne på hver enkelt skole, der viser om vi har en fælles skoleform eller om vi blot har en række skoler med ret til forskellighed.

Godt årsmøde.

efterskolen · no. 09 · februar 2013

m godt en uges tid samles omkring et tusinde efterskolefolk – medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og ledere – atter til den årlige familiefest i Nyborg. Efterskoleforeningens årsmøde minder om, at livet derude på de cirka 250 efterskoler er en del af noget større. Årsmødet fungerer samtidig som en moralsk oprustning og påmindelse om, at efterskolesagen er stor og vigtig.

Det er rart at være til årsmøde.

Men det kan undertiden også være uforløst. For nok er der mange ord, nogle gange endeløse strømme af ord. Men de er ofte led i en kæde af symbolsk retorik. Kun sjældent får de afgørende konsekvenser i form af beslutninger, som er forpligtende for alle i skoleformen.

Friheden er jo som det beskrives af flere forfattere i dette nummer en så afgørende værdi, at den nogen gange forhindrer fælles retning.

Friheden betyder også, at retten til forskellighed ofte kommer til at stå over muligheden for fælles retning.

Nuvel, retten til uenighed og forskellige syn på samme sag, kan være en styrke. Ikke mindst i et samfund, som i stigende grad indordner sig under

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

SAMFUNDSFAG

.DK L A END ing

YLDdervisn G . un AG DSF sfags

UN mfund F M SA al sa it

– dig

Gå ind på samfundsfag.gyldendal.dk og få et gratis prøvelogin!

8579

SAMFUNDSFAG.GYLDENDAL.DK indeholder et bredt udvalg af tekster, videoer, interaktive opgaver, forklarende infografikker, IWB-filer og meget mere. Arbejd med de færdige forløb, eller tilrettelæg frit din egen undervisning med fagtekster og kildemateriale.

FORLØBENE på samfundsfag.gyldendal.dk er fagligt funderede og indeholder et varieret udbud af større og mindre opgaver, som lægger op til at arbejde problemorienteret og perspektiverende med faget. Alle forløb er suppleret med lærervejledning, læringsmål og oplæg til evaluering.

MEDIEBASEN tilbyder et stort udvalg af fagtekster og kildemateriale. Download materialet og sæt det sammen i forløb tilpasset den aktuelle undervisning, eller anvend det til prøveoplæg, opgaver, gennemgange eller præsentationer.

METODER I SAMFUNDSFAG indeholder korte introduktioner til fagets metoder, suppleret med handleorienterede vejledninger, videoinstruktioner og eksempler, så eleverne kan gå i gang med interview, feltundersøgelse, analyse m.m.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk