Efterskolen 9-2016

21. april 2016

Nr. 9

Ny lærer om efterskolejob:

Lettere end frygtet Michelle K. Winding er igang med sit første år som lærer. På en efterskole skal hun spille flere roller: Nogle gange være den sure mor, andre gange den støttende mor eller den forstående lærer.

20

Lyst og motivation Ny undersøgelse slår fast, at et efterskoleophold motiverer til uddannelse.

12

Ingen lærermangel Kommunerne klager over lærermangel. Efterskolerne får stadig mange ansøgere til nye job.

18

Elitær gymnastik Debat om forårsopvisninger: Er gymnastikefterskolene for alle?

34

Indhold

Efterskolen 21. april 2016 Nr. 9 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborg A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 48. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 10

5 hurtige om fair løn

FSL vil have fair løn. Men er det fair at udstille skolernes lønniveauer. Vi spørger lærerformand Uffe Rostrup.

12

Klar til ungdomsuddannelse

Eleverne får lyst og bliver motiverede til at lære. Samtidig afklarer vejledningen om fremtidig uddannelse.

14

En rolig stemme i øret

Eleverne på Eisbjerghus Internationale Efterskole kan nu vælge valgfaget Life Balance.

18

Lærermangel? Ikke her!

Efterskolerne får fortsat et stort og kvalificeret antal ansøgere til stillingerne.

20

Ny lærer: Lettere end jeg frygtede 27

Ny indkøbsforening

Kan hurtigt tjene sig hjem.

28

Samme tilbud

Bjergsnæs Efterskole udvisker forskellen på 9. og 10. klasse 32

Tøver med fælles mål 34

Eliten får plads

Debat om gymnastikkulturen 42

Kursustilbud 44

Stillingsannoncer

Nyheder

Replik

Vi bliver ved med at fortælle, at det er vigtigt, de læser videre. Men det synes jeg ikke, det er. Det er meget vigtigere, at vi finder noget, der passer til dem, så de kan få et godt liv og komme i arbejde med det, de nu gerne vil.

Ulrik Wilbek, borgmesterkandidat for Venstre i Viborg Kommune, til bladet Kommunen.

Jelved om uddannelse Marianne Jelved (R) mener ifølge Altinget, at dansk uddannelsesdebat mere handler om økonomi, begrænsninger og arbejdsmarkedets kortsigtede behov end om visioner og udsyn. Og det beklager hun: »Vi skal slet ikke gøre det vanskeligere for unge mennesker at få en uddannelse.

Det er så kortsigtet og snæversynet.

Hvis unge vil have en studentereksamen, skal vi ikke afvise dem.«

»Vi bliver et rigere samfund af at investere i uddannelse. Vi får et mere fleksibelt arbejdsmarked og skaber muligheder for at blive et foregangsland, få nye virksomhedstyper og innovation. Efter min opfattelse kan et samfund ikke blive overuddannet.«

DM i 10 km løb I marts blev der afholdt Efterskole DM i 10 km løb på Strib Idrætsefterskole, og dagen efter, lørdag den 12. marts var det Danmarks dygtigste løbere som kæmpede om DM titlerne i 10 km løb på landevej.

Strib Idrætsefterskole spillede en stor rolle i både DM på 10 km landevej, Efterskole DM og Strandvejsløbet og både lærere og elever var med i planlægningsfasen og på løbsdagene. Eleverne havde kun DM løb på skemaet i dagene op til løbet, og

mens det blev afholdt. Blandt eleverne var der valgt to ”Løbsformænd”, som sammen med arrangør Mads Stryhn havde det store overblik dagene igennem.

Løbet var for alle efterskoler og blev afviklet, så der virkelig var noget for alle.

Lige fra oplevelsen af at løbe 10 km for første gang, til de elever der virkelig ville løbe stærkt. Der var i alt tilmeldt ca. 950 (heraf ca. 92 lærere) fra 25 forskellige efterskoler.

»På en måde er hele uddannelsesdebatten på vildspor. Prøv at se det fra en helt anden vinkel. Hvis du tager en studentereksamen, får du også en bredere horisont og mere viden, og det kan godt være, at den elektriker eller tømrer, der også har en studenterhue, ender med at blive direktør, fordi han er bedre til tal og får øje på nye muligheder.«

»Erhvervsmulighederne bliver i virkeligheden større af to uddannelser. Det er galt, hvis vi lader økonomien sætte grænser for, hvad folk har mulighed for, hvis de gerne vil skifte fag og dermed uddannelse.« Efterskolen · 21. april 2016

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Efterskoleelever besøger flygtningelejr

Efterskole i robot konkurrence I marts deltog tre elever fra Sydvestjyllands Efterskole i RoboParty på Minhouniversitetet i Guimarães i Portugal.

RoboParty er et arrangement, der er blevet afholdt gennem 10 år, og formålet er at vække de unges interesse for robotteknik og automatiseringsprocesser. Der deltog 145 hold á 4 personer, heraf ét hold fra Danmark og 5 fra Irland. Resten var portugisiske.

Hovedindholdet var at samle en robot, Botn’roll One A, og derefter programmere den. Afslutningsvis var der tre konkurrencer for programmeringen: at køre gennem en labyrint hurtigst mulig, at følge en linie og til sidst en dansekonkurrence, hvor 4 grupper sammen skulle lave koreografi og programmere robotterne til at lave en opvisning til et stykke selvvalgt musik.

»Vi havde håbet at vinde konkurrencen, hvor robotten skulle følge en linie, og vi arbejdede det meste af natten for at optimere programmet. Til sidst havde vi en gennemkørselstid på 19 sekunder,« siger lærer Mads Madsen. Desværre nægtede robotten at samarbejde ved selve konkurrencen, hvilket var rigtig ærgerligt, da vindertiden blev 23 sekunder. Efterfølgende viste sig, at en strømledning ikke var skruet ordentlig fast. »Men det har det været en meget lærerig tur. Det er rigtig dejligt at få lov til at arbejde koncentreret med et projekt i næsten tre døgn og sammen med så mange andre med samme interesse,« siger Mads Madsen Turen var sponseret af firmaerne Poly Tech, Lassen Ventilation og B-web.

For os repræsenterer Kina og de øvrige industrilande i Asien de enorme muligheder, der er i en globaliseret verden. Flygtningesituationen i Uganda hører derimod til blandt de absolutte udfordringer. Vores elever er jo nogle af fremtidens beslutningstagere.

Derfor er det afgørende vigtigt, at de både ser globaliseringens forside og bagside med deres egne øjne. Det skal ruste dem til at blive langt bedre forvaltere af kloden, end min egen generation nogensinde har været.

Forstander på Odsherreds Efterskole, Tom Hagedorn.

4

Efterskolen · 21. april 2016

Elever fra Odsherreds Efterskole besøgte i marts en flygtningelejr i Uganda.

Turen er kommet i stand i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, som er begejstrede for efterskolens initiativ. »Vi vil gerne være med til at give danske efterskoleelever et indblik i vores arbejde, og hvordan nogle af klodens allerfattigste mennesker lever. Vi vil også gerne vise dem, at der trods fattigdom er håb, og at der selv blandt flygtninge er stærke mennesker, der kæmper for et værdigt liv. Rejserne vil modne eleverne, og forhåbentlig inspirere dem til at gøre en forskel både nu og i fremtiden,« udtaler chefkonsulent I Folkekirkens Nødhjælp Birthe Juel Christensen.

Eleverne har siden skoleårets start forberedt sig på opholdet. »Det er ikke nogen turistrejse, de skal på, men en rejse, der vil give dem indsigt i, hvad fattigdom og udviklings- og nødhjælp er for noget. De vil møde en række menneskeskæbner, heriblandt mange børn, og de vil komme til at se, hvordan man bor og lever, når man er på flugt,« hedder det I en pressemeddelelse fra efterskolen.

60

millioner kroner til en årlig rente på 6,5 procent. Det er ifølge Fyns Amts Avis betingelserne i et pantebrev, som Rantzausminde Efterskole kæmper med.

Pantebrevet stammer fra efterskolens køb af den tidligere SID-skole. Men nu er det lykkedes at indgå en aftale med pantebrevets ejer Ole Van Der Heide.

Aftalen giver arbejdsro frem til 2019. »Vi har aftalt, at vi kun betaler afdrag efter, hvor mange årselever vi har – og slipper for renter,« siger bestyrelsesformand Lennert Simonsen til det fynske medie.

Efterskole skaber international opmærksomhed Østerskov Efterskole er den eneste skole, der underviser udelukkende via læringsrollespil.

Det er den store omverden begyndt at opdage, og bare dette skoleår har flere internationale medier besøgt skolen for at fortælle om denne særlige og mere og mere populære undervisningsform.

I marts besøgte det tyske ProSieben program Galileo skolen, for at undersøge, hvad det er, denne særprægede undervisningsform kan. ProSieben er en landsdækkende tysk Tv-kanal, og Galileo er et vidensprogram, der dækker mange forskellige emner, nu også om en rollespilsskole. »Vi gør nogle ting på vores skole, som er helt nye for dem. Læringsrollespil er ved at blive mere udbredt i Danmark, men i mange andre lande er det stadig noget, som får folk til at spærre øjnene op,« fortæller Mads Lunau, skolens forstander, i et forsøg på at forklare, hvorfor store

internationale medier rejser til Hobro for at besøge skolen.

Læringsrollespil lægger en fiktion ned over undervisningen, som danner rammen for undervisningen. Det kan være senatet i det gamle Rom eller en politistation i New York.

Denne fiktion danner så rammen for undervisningens indhold, men giver samtidig også eleverne frihed til at handle inden for denne fiktion, de bliver på den måde aktive medskabere i undervisningen. »Østerskov Efterskole flytter den unge fra tilskuer til deltager. Når vi har haft dem i hænderne er det slut med passivt at overvære undervisning eller blot opleve medier -­de vil deltage i samfund, skole og fritid,« siger Mads Lunau og tilføjer at Prosieben ikke er de første internationale gæster. Skolen har tidligere blandt andet haft besøg af to andre tyske journalister, af hollændere, af et Østrigske videnskabsprogram og sydkoreansk fjernsyn.

Verden Gennem Linsen

Fra kommende skoleår opretter Bråskovgaard Efterskole et ny fotolinje, som kommer til at hedde Verden gennem Linsen.

Fotolinjen tager udgangspunkt i den voksende trend i ungdomskulturen, hvor de unge i høj grad foto-dokumenterer deres hverdag gennem Instagram, Snapchat og til en vis grad også Facebook. »Der er for tiden en samfundstrend ­ som vi ser det ­hvor billeddokumentation fylder mere og mere. Det har vi derfor valgt at sætte fokus på med linjefaget, Verden Gennem Linsen,« fortæller forstander Preben Brunsgaard.

På Fotolinjen vil efterskoleeleverne komme til at arbejde med fotojournalistik og herunder fotoetik, naturfotografering, portrætfotografering, fotokunst ­ og selvfølgelig vil de skulle arbejde med foto- og kamerateknik, billedopsætning, lyssætning, komposition samt udforske mulighederne i fotoredigering og billedmanipulation.

Efterskolen · 21. april 2016

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

1500

mennesker har haft fornøjelsen af at se Næsgaard Efterskoles musical ved tre forestillinger i marts måned. Musicalen er kommet i stand i efterskolens årlige musicaluge, hvor eleverne får ideerne til forestillingen og derefter skriver manuskript, laver kulisser, skriver og øver sig på

sange og sætter forestillingen op. Årets musical havde titlen Utopia, og eleverne prøvede at vise, at man ikke kan skabe det perfekte samfund, fordi alle har forskellige meninger og holdninger, til både politik, religion og mange andre ting.

Processen var hård og lang. Alle eleverne har syntes, at det var en sjov og spændende uge, med både op og nedture. »Det har både været sjovt, men også grænseoverskridende, at spille skuespil, når så mange af os, ikke har prøvet det før,« siger Maja Westergaard og Thera Adriansen.

Efterkommer af dansk slave nyder musical om slaveriet Eleverne på Hestlund Efterskole ved Bording har netop opført årets musical ”SÅ SORT SOM GULD” for fulde huse.

Omdrejningspunktet for manuskriptet var dansk slavehandel og slaveri i Dansk Vestindien 1670-1848. Blandt publikum ved en af forestillingerne var en kvinde med et meget personligt forhold til den virkelige historie bag musicalen.

Anne Walbom fra Frederiksberg valgte at rejse de 298 kilometer til Hestlund Efterskole ved Bording, fordi hun var for nysgerrig og for begejstret til at lade være.

Hun er formand for Dansk Vestindisk Selskab og kunne ikke tro sine egne øjne, da hun erfarede, at et helt hold efterskoleelever fra Midtjylland i forbindelse med årets musical havde kastet sig over slaveriet i Dansk Vestindien: »Jeg udbrød ”YES!”, for musicalen er vand på min mølle i mere end én forstand.

6

Efterskolen · 21. april 2016

Dels er den, ganske som vores venskabsforening, med til at udbrede kendskabet til dette mørke kapitel af danmarkshistorien; dels behandler den et højst interessant hjørne af min egens slægtshistorie,« forklarer Anne Walbom.

Formanden for Dansk Vestindisk Selskab er nemlig tipoldebarn af Anna Pauline Hansen, som blev født som slave på Sct. Croix, men som af sin danske far blev taget med til Danmark i 1827. »Det var en helt speciel oplevelse at overvære ”SÅ SORT SOM GULD”. En stor fornøjelse og den lange køretur værd. Hvis alle unge var som dette hold, så kunne vi ånde lettet op. Mange detaljer om slaveriet er kommet med, og det er imponerende i en så indviklet historie. Hatten af for lærere og elever,« siger Anne Walbom med stor entusiasme.

Bronzemærke i økologi Køkkenpersonalet på Ryslinge Høj- og Efterskole har det seneste halve års tid sat økologi og bæredygtighed i højsædet, og mandag d. 7. marts blev indsatsen belønnet ved fødevaremessen FOODEXPO 2016 i Herning.

Her fik personalet overrakt Det Økologiske Spisemærke i bronze, som bevis på at 30-60 % af køkkenets indkøb er økologiske. »Det er bl.a. alle mælkeprodukter, et års forbrug af 14 tons mel og størstedelen af grøntsagerne, der er økologiske,« fortæller køkkenchef Dorthe Pedersen. »Vores tilgang til den sunde livsstil med kvalitetsråvarer og hjemmelavede produkter vægtes højt, og giver eleverne mulighed for at mærke i deres egen hverdag, hvor meget sundhed og god kvalitet betyder,« fortæller hun.

Rantzausminde skifter navn Svendborg Medie og Sports Efterskole er det nye navn på Rantzausminde Efterskole. Udover at underbygge skolens geografiske placering og lokale forankring er ønsket at bygge bro til den amerikanske sportskultur, som man mener vil vokse sig større i Danmark.

Bestyrelsen ønsker samtidig at fastholde skolens stærke profil på medieområdet.

Skolen vil stadig tilbyde et aktivt og reelt elevdemokrati, som lærer eleverne at forvalte et demokratisk liv.

Rundt om folk

På Efterskolen Epos har biologilærer og bæredygtigheds-entusiast Nina Tofte Hansen nedsat en anderledes arbejdsgruppe. Gruppens mål er at gøre Epos grøn og bæredygtig og for at ’klæde sig selv på’ til den store opgave, trækker gruppemedlemmerne i superhelteoutfit. Gruppen tæller ud over biologilæreren tre elever. Indtil videre bliver der arbejdet med skraldesortering og kompostering af køkkenaffald. Desuden er skolens årgangstrøjer produceret af fair trade og 100% økologisk bomuld.

Viceforstander John Birk kunne 1. april fejre 25-års jubilæum på Gødvad Efterskole. Han har i løbet af årene prøvet at undervise i det meste. Igennem 15 år var han tillidsmand for sine kolleger, indtil han i 2008 blev viceforstander. I en halv-årig periode i 2011 var han også konstitueret forstander i forbindelse med et forstanderskifte.

Forstanderparret Bjarne og Henriette Ebbesen forlader Sundeved Efterskole i Bovrup og skifter til Gråsten Landbrugsskole. Forstanderparret forlader efterskolen med fyldt elevtal efter sommerferien og god økonomi.

Martin ”FlaQz” Petersen, tidligere efterskoleelev på Frøslevlejrens Efterskole, bliver lærer på skolens nye linjefag i eSport, som har fået stor interesse fra gamere landet over. Linjen åbner til august. Gaming og eSport på Frøslevlejrens Efterskole bliver et værksted til at træne og udvikle spillerne. »Vi går i dybden med de klassiske titler som CS og LoL og skal igennem forskellige strategier og spillestile i begge spil.

Vi kommer også til at få besøg af dygtige spillere igennem skoleåret, og skal ud og forsvare skolens ære i konkurrencer,« siger den nye lærer.

Den 35-årige lærer Rasmus Kvist bliver ny forstander på Bornholms Efterskole, efter at skolens tidligere forstander, Margrethe Kjellberg, har fået nyt job. Rasmus Kvist er konstitueret i et år, med henblik på en permanent ansættelse. Rasmus Kvist har været ansat på skolen siden august 2012, hvor han har fungeret som lærer og blandt andet stået i spidsen for at udvikle skolens internationale afdeling.

Det er den praktiske undervisning, der er vejen til indlæring, og vi ser tydeligt, at eleverne vokser og bliver glade for at gå i skole, når de får succesoplevelser, selvværd og en tryghed ved sig selv.

Efterskolelærer Andreas Vind, der også er medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse, er ny formand for foreningens Kommunikationsenhed.

Han afløser Hans Jørgen KarlshøjAndersen, der dog stadig sidder i enheden. Ny i kommunikationsenheden er Troels Borring.

John Birk, viceforstander på Gødvad Efterskole.

Vind Året der gik 2015 Vi trækker lod om en præmie blandt de bedste navnenyheder, som sendes til redaktionen. Næste gang kan du vinde Bezzerwizzers Året der gik 2015, som er udloddet af www.tjeckshop.dk. Alle navnenyheder har vores interesse: jobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage osv.

Send redaktionen et tip og et foto. Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 21. april 2016

7

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Kæmper for gratis psykologhjælp i demokratiets navn Seks piger fra Vostrup – Efterskolen for Musik og Teater – har produceret armbånd til fordel for deres kamp for gratis psykologhjælp til unge. Som led i bibliotekernes Demokratistafet, som nåede Ringkøbing-Skjern Kommune i uge 14, havde de reception og release af armbåndene på Skjern Bibliotek. Ved samme lejlighed har pigerne lavet en udstilling om deres projekt på bibliotekerne i Tarm og Skjern. Disse udstillinger flytter senere videre til bibliotekerne i Videbæk og Ringkøbing.

Projektet er opstået som en del af Vostrup Efterskoles undervisning i demokratisk iværksætteri. Her har målet været, at eleverne skulle skabe et projekt i samarbejde med en organisation fra lokalområdet. Pigerne har fundet en yderst engageret samarbejdspartner i Arne Christiansen, som er formand for Bedre Psykiatri i Ringkøbing – Skjern Kommune.

Pigernes og Arne Christiansens fælles motivation handler om at skabe opmærksomhed om behovet for at kunne få hjælp, når sundheden og trivslen er tynget af psykiske belastninger af forskellig art. De seks piger har alle en historie, hvor de har haft oplevelser med ikke at kunne få psykologhjælp, da de havde behov for det. Og nogle af pigerne har oplevet at skulle kæmpe en urimelig kamp med systemet for at blive taget alvorlig.

Ydermere har nogle af pigerne kun fået hjælp, fordi deres forældre havde råd til at betale for det. Det ligger dem meget på sinde at gøre en indsats for, at andre unge skal få en nemmere vej gennem systemet, og dermed hurtigere få det godt.

Armbåndene kan foreløbigt købes på Vostrup Efterskole, men på sigt håber pigerne at kunne sælge dem flere steder.

Overskuddet går til den lokale forening for Bedre Psykiatri. Derudover har de lavet en facebookside, som hedder ”Gratis Psykologhjælp NU”, hvor der allerede er stor aktivitet.

8

Gymnastikshow gik viralt Det gik ikke stille af, da efterskolerne i Region Sydøstjylland holdt deres årlige gymnastikopvisning i april i Forum Horsens. Stævnet er kulminationen på årets arbejde, og det, alle har set frem til hele skoleåret.

Men det er ikke kun eleverne og deres lærere, der ser frem til opvisningen. Også elevernes forældre og bedsteforældre glæder sig, og det i så stort et omfang, at der slet ikke er plads nok til publikum. »Vi fylder Forum Horsens til bristepunktet, og har måttet begrænse adgangen.

De deltagende skoler har fået billetter i forhold til antal af elever, de deltager med. Men vi ved, at mange flere gerne vil se opvisningen, siger den ansvarlige for arrangementet,« Per Thorsen fra Ågård Efterskole.

Derfor blev opvisningen som noget nyt streamet live, så alle efterskoler i hele landet havde en mulighed for at se med. »Vi ville jo gerne vise hele verden, hvor dygtige efterskoleeleverne er til gymnastik, og det fik alle nu en mulighed for,« siger han.

Da Vinci fra Øse Leo D - The Musical er endnu et skud fra Øse Efterskole med selvskrevet musical. Dette er den fuldstændige usandfærdige og usandsynlige fortælling om drengen Leonardo da Vinci - blandt venner kaldet Leo D - og hans møde med tre unge fra 2016. Historien indeholder umulig kærlighed, fest i gaden, krig og fred, pudsige påfund og store følelser.

Hele cocktailen er tilsat musik og sang og som altid på Øse efterskole er det musisk/kreative i fokus også på Film, animation & IT afdelingen, der deltager med animationer, live feeds og andet halløj på hele tre projektor lærreder.

Efterskolen · 21. april 2016

ESS

EARLY BIRD PRIS FREM TIL D. 27. APRIL

Allerede forudbestilt af 50 efterskoler

책 p l i t s e b g o Se mere

efterskolesangbogen.dk

ESS_ann_210x285.indd 1

11/04/16 10.20

Fair løn

5 hurtige

Skolerne hænges ikke ud, det er blot oplysning Er min lærer mindre værd end andre lærere? Sådan spørger en lille dreng på fairlærerløn.dk. Og Frie Skolers Lærerforening, som står bag kampagnen fair lærerløn, giver prompte svaret: Ja, lærerne på de frie skoler tjener mindre end folkeskolelærerne. På hjemmesiden kan man også se, hvilke skoler der ifølge fagforeningen betaler for lidt i løn. Men Uffe Rostrup, formand for FSL, mener ikke skolerne hænges ud

?: Hvad er baggrunden for, at hele Danmark gennem en online kampagne skal kende til lønvilkårene på de frie skoler Baggrunden er ganske enkelt den, at lærerne på de frie skoler lønmæssigt er kommet meget efter folkeskolen. I 1999 havde vi fuldstændigt identiske lønforhold, men i dag er en lærer på en fri grundskole i gennemsnit ca. 1.000 kr. efter folkeskolelærerens løn, mens en efterskolelærer er ca. 1.500 kr. efter. Vi har fra medlemmerne hørt, at det er vigtigt, at forældrene til børnene på skolerne også ved dette.

?: Skolerne skal spare 2 procent om året . Med øgede lønkrav oveni risikerer I så ikke at animere til afskedigelser?

Jeg vil gerne vende spørgsmålet om. Hvis nu den decentrale løn, som jo er problemet i dette her regnestykke, var centralt fastsat til for eksempel 10 % gældende for alle, så ville decentral løn blot være endnu et af de krav, som skolen skulle opfylde for at drive skole. Skolerne ville så indrette sig efter det. Tænkningen i det stillede spørgsmål er præcist grunden til, at lønnen har svært ved at følge med på efterskolerne. Det er ledelsen, som skal afsætte de nødvendige midler 10

Efterskolen · 21. april 2016

til decentral løn og drive skolen, og det er i sidste ende også dem, der skal finde ud af, hvor pengene skal komme fra.

?: Hvem siger egentlig, at lønnen skal være ens i folkeskole og efterskole/friskole. Det er to forskellige virksomheder og job med forskelligt indhold og afsæt?

Det er der ingen, der siger. Jeg så da meget gerne, at lønnen lå over folkeskolelærernes løn. Ikke mindst efterskolelærerne fortjener i den grad en løn, som er højere. De arbejder på skæve arbejdstider, arbejder i den mest populære og hypede grundskoleform, har ofte svært ved at sætte grænser for arbejdet, samt er dybt dedikerede, professionelle og omsorgsfulde. Alligevel har de den ringeste løn i hele grundskolesektoren – det er ganske enkelt ikke godt nok.

?: E r det fair at hænge skoler offentligt ud på en hjemmeside og sociale medier, fordi I mener, at de betaler for lidt i løn?

Vi hænger ingen skoler ud overhovedet! Vi fremhæver de skoler, hvor tillidsrepræsentanten mener, at man har en fair lærerløn på vores lønlandkort. Vi gør faktisk meget ud af at fremhæve de gode eksempler. Men det er vigtigt at bemærke, at baggrunden er, at siden 1999 er det yderst begrænset, hvad vi har fået af hjælp fra skoleforeningernes side – og herunder Efterskoleforeningen – til at få det decentrale lønsystem til at fungere. Derfor er det korrekt, at vi gør brug af nye måder til at gøre opmærksom på problemet.

?: V i er i en tid med lærermangel. Risikerer I ikke at skræmme nye lærere væk fra de frie skoler?

I foråret, hvor vi forhandlede ny overenskomst, blev vi tudet ørerne fulde af, at der ikke var grund til at ændre på lønforholdene på de frie skoler, da der ikke var rekrutteringsproblemer, så det er tilsyneladende på ingen måde et problem.

Men det er til gengæld fair, at nye ansøgere, som søger over i den frie skolesektor, får alle oplysningerne med. Det er jo ikke fordi, at skolerne skilter med, at de ikke betaler fair lærerløn. ●

Vivild Gymnas k– og Idrætse�erskole

Bramming Gymnas k– og idrætse�erskole

Med NKI i spidsen for jeres nye kunstgræsbane-projekt sikres en op mal projektstyring fra A- l-Z. Vi kan stå for den fulde entreprise og har et bredt netværk af pålidelige samarbejdspartnere l både bundopbygning, drænløsning, hegn, lys, mål/net mv. Vi har mere end 16 års erfaring med anlæg af kunstgræsbaner, og har inden for de seneste 3 år etableret mere end 20 FIFA ** anlæg landet over. ��lgende e�erskoler har vi ind l videre ha� fornøjelsen af at anlægge baner hos:

For NKI ophører et samarbejde ikke med at banen er anlagt.

· Bramming Gymnas k- og Idrætse�erskole

Vi indgår gerne i en a�ale om e�erf�lgende vedligehold� således at I har en bane der er op mal i hele anlæggets leve d.

· EVN, Nyborg · Idrætse�erskolen Gr�nsund

· �venstrup ��erskole

Rig gt vedligehold forlænger din investerings leve d.

· �ydvestjyllands ��erskole

Vi indgår også gerne a�aler om vedligehold af baner der ikke er anlagt af os.

· VGI, Vivild

Vi vægter afpasningen af jeres behov, holdt op mod kvalitet, de miljømæssige aspekter og ikke mindst opfølgning, ekstremt højt, hvilket meget tydeligt fremgår af vores referencer. Besøg meget gerne vores hjemmeside www.kunstgræs.dk og læs udtalelser på referencesiden.

NY KUNSTGRÆSBANE FACILITETEN DER GØR EN FORSKEL Efterskolen · 21. april 2016

11

EfetrskoleLIV

Uddannelsesvalg

Eleverne bliver klar til ungdomsuddannelsen Eleverne på landets efterskoler får lyst til at lære mere, bliver afklarede på deres valg af ungdomsuddannelse og får faglig selvtillid. Det viser ny analyse fra DAMVAD Analytics

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Tidligere efterskoleelever er aktive i timerne på deres ungdomsuddannelser og er nysgerrige efter viden. Det er ifølge en ny undersøgelse fra DAMVAD Analytics en del af udbyttet af et efterskoleophold, hvis man spørger de elever, der gik på efterskole sidste år og som nu er i gang med en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen fokuserer på efterskolernes bidrag til at styrke elevernes overgang mellem efterskole og ungdomsuddannelse. Konklusionen er, at eleverne på efterskolerne bliver mere uddannelsesparate og sikre i deres uddannelsesvalg.

De tidligere efterskoleelever mener, at deres faglige nysgerrighed er blevet skærpet gennem opholdet på efterskolen. Mere end halvdelen af eleverne siger, at de i højere grad nu søger viden om emner, de arbejder med i timerne.

Rektor Stefan Hermann fra Professionshøjskolen Metropol siger, at netop nysgerrighed og motivation er afgørende i lære- og dannelsesprocesser. »Derfor er skolernes bidrag hertil meget positivt.« Efterskoleopholdet har ligeledes bidraget til, at eleverne kan håndtere de faglige krav på ungdomsuddannelserne.

Samtidig er det 88 procent af eleverne i 9. klasse, der har fået en kritisk sans med sig ud af opholdet, og derfor nu mener, at de forholder sig kritisk til viden.

Tilfredse aftagere Aftagerne på erhvervsuddannelserne vurderer, at efterskoleeleverne har gode 12

Efterskolen · 21. april 2016

faglige kompetencer, fordi de er vant til at arbejde praktisk og problembaseret. Det tæller også, at efterskolerne præsenterer eleverne for flere forskellige fag og aktiviteter, som er med til at afklare dem om deres uddannelsesvalg, hedder det.

Modsat vurderer nogle gymnasier, at eleverne fra 10. klasse kan være udfordrede i starten af skoleåret, fordi de kommer fra et skoleår, hvor der ikke har været så mange obligatoriske faglige timer som i 9. klasse.

Husk fagligt fokus Netop det faglige indhold, mener Stefan Hermann, bør være et fokuspunkt for efterskolerne.

værsformer og personlig udvikling. »Betyder det, at det faglige mellemværende bliver knapt så stærkt positioneret?« spørger Stefan Hermann.

Personlig udvikling tæller Langt de fleste efterskoleelever tager på efterskole for at udvikle sig personligt og socialt. 87 procent vurderer, at efterskolen har bidraget til, at de kan indgå venskaber med nogen, som er forskellig fra dem selv og lige så mange mener, at det, at de bor sammen har udviklet dem mest som person.

Resultatet glæder efterskoleforstander Steffen Pedersen. »Det bekræfter, at vi driver skole,

Det er centralt i lære- og dannelsesprocesser, at der er et fokus på faglige dyder.

Stefan Hermann, rektor Professionshøjskolen Metropol »Det lyder måske kedeligt og gammeldags, men det er centralt i lære- og dannelsesprocesser, at der er et fokus på faglige dyder. Her er rum for udvikling uden at gå kompromis med de strålende kvaliteter, der kendetegner de fleste efterskoler.« Stefan Hermann spørger således om der en tendens til, at den tydelige dannelsesorientering i skolernes formål, forbindes for entydigt med sociale sam-

hvor de unge både bliver robuste og kommer i personlig udvikling. Vi har været igennem en periode, hvor megen fokus er drejet over på det faglige, men jeg oplever, at der mere end nogensinde før er et stort behov for, at vi arbejder med den personlige udvikling. Derfor er jeg glad for at undersøgelsen viser, at efterskolerne faktisk gør det godt på det område,« siger Steffen Pedersen, der er forstander på Ladelund Efterskole.

Stefan Hermann, der også er formand for regeringens ekspertudvalg om uddannelse og overgange, vurderer det for ret sandsynligt, at efterskolerne løfter eleverne socialt og personligt. »Sammenholder man analysen med en lang række af de andre undersøgelser om efterskolerne, forekommer det helt sandsynligt, at opholdet bidrager til en betydelig modning af de unge. Opholdet er et mentalt rygstød, hvor man får en

oplevelse af at være henvist til de andre.

Disse forhold er uden tvivl værdifulde i forhold til de unges videre uddannelse og bidrager til deres afklaring, valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse,« siger Stefan Hermann.

På Ladelund Efterskole mener forstander Steffen Pedersen, at blandt andet kammeratskabseffekten er en af årsagerne til at eleverne udvikler sig personligt. Fordi eleverne i et tæt samliv møder

nogle der er forskellige fra dem selv. »Desuden er vi gode til at skabe trygge miljøer, hvor det er naturligt, at man udvikler sig og hvor der stilles krav. I et trygt og tillidsfuldt miljø tør eleverne at påtage sig større udfordringer, fordi det er muligt at fejle uden at blive til grin. Det er meget vigtigt, at de unge kan prøve sig af i en tid, hvor de ellers lever i en præstationskultur, hvor rigtig meget gælder om at være perfekt.« ●

Arkivfoto: Per Gudmann

Undersøgelsen bekræfter, at vi driver skole, hvor de unge både bliver robuste og kommer i personlig udvikling.

Steffen Pedersen, forstander Ladelund Efterskole

Ifølge Stefan Hermann bidrager et efterskoleophold værdifuldt til de unges videre afklaring, valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse Efterskolen · 21. april 2016

13

EfetrskoleLIV

Nyt fag

En rolig stemme i øret hjælper de unge på vej Et pilotprojekt med personlig udvikling skaber balance mellem skolearbejdet og efterskolelivet for eleverne på Eisbjerghus Tekst: Jeppe Lykke Hansen, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

Pædagogik

Det er ikke nemt at være barn på vej til voksen, og de fleste unge mennesker tumler med en række af livets store spørgsmål. Det er naturligt, men kan gå ud over skolegang og føre til dårlige valg. Derfor har Eisbjerghus Internationale Efterskole i Nørre Aaby med støtte fra Efterskoleforeningen og undervisningsministeriet iværksat pilotprojektet, Styrk din navigation, der skal hjælpe eleverne til at skære igennem tanke-

myldret og finde bedre vej her i livet.

Bag projektet står afdelingsleder og velværekonsulent Charlotte Tegen og den odenseanske virksomhed Indumind, der har udviklet de 21 såkaldte læringspakker til eleverne. Charlotte Tegen kom i kontakt med Indumind i forbindelse med sin egen videreuddannelse og vurderede, at de værktøjer, hun selv fik, også ville kunne komme hendes elever på efterskolen til gode. »Jeg tænkte, der skal jo bare sådan nogle små justeringer til, for at man kan få det meget bedre,« fortæller hun.

Lytter og tænker Læringspakkerne er lydfiler, de unge hører på telefon, tablet eller computer, og

som taler dem helt ned i tempo som en slags meditation. Samtidig med at lydfilerne får de unge til at slappe helt af, stiller de en række coachende spørgsmål.

Det kan for eksempel være om forskellen mellem positive og negative tanker, og hvad de egentlig gør ved den unge. Det kan også være, hvilken forskel de selv kan gøre på en situation ved at byde ind med hhv. dårlig eller god stemning. Hver lydpakke tager ti til tyve minutter. »Det her giver dem værktøjer til at tackle sådan noget som værelsesproblemer, så det ikke udvikler sig til uoverskuelige konflikter, og ender med ’nu tager jeg hjem’,« siger Charlotte Tegen.

Og langt de fleste af eleverne har taget læringspakkerne til sig »Der har været et par elever, der har sagt, at det ikke var noget for dem, og det er fint nok. Det er vigtigt at finde noget, der virker for en, men langt de fleste er rigtig tilfredse, og vi kan se, at det har givet flere af dem en mere positiv tilgang til tingene,« fortæller Charlotte Tegen.

Mere fokus efter første forløb Frederikke Lykke Korreborg fra 10. klasse har gennemført hele forløbet med læringspakkerne i efteråret, hvor skolen kørte første forløb. Hun fortæller, at det har hjulpet hende til at blive mere fokuseret. »Nu tænker jeg, er det her egentlig en positiv tanke, gavner det mig, at jeg tænker sådan her, eller skal jeg lave om på noget? Det er meget det, man lærer med positive og negative tanker,« siger hun.

For hende handler det om at få skabt ro – både omkring sig, men også indeni.

14

Efterskolen · 21. april 2016

»Det giver en lov til at komme helt ned på jorden og bare tage sig tid til sig selv.

Det mangler man ellers på efterskolen,« lyder det fra Frederikke Lykke Korreborg.

Hun suppleres af Ida Torpe Thorhauge fra 9. klasse, som er startet på læringspakkerne i skolens andet forløb.

Ida Torpe Thorhauge fortæller, at hun forventer, at de vil hjælpe hende til at få bedre styr på sine tanker. »Jeg kan mærke, at det allerede har hjulpet på hele mit cirkus af forvirring at få sat mig ned, tage en dyb indånding og slappe af. Jeg har et mindset, som er 100 steder på en gang, og det bliver ikke bedre af at gå på efterskole, hvor der sker 100 ting på en gang,« siger hun.

Frygten for at gå glip af noget At være på efterskole er for de unge et af livets første store eventyr, hvilket for mange af eleverne kommer til udtryk i det, der kaldes fomo, fear of missing out. Det er en stor del af det pres, som de unge ubevist bærer på deres skuldrer. »Når man er på efterskole, har man fomo 24/7. Når man sætter sig ind på værelset, kan man være rigtig bange for, at nu laver de andre et eller andet helt vildt sjovt, som jeg går glip af. Her lærer vi, at det er fint at tage 20 minutter på værelset, og man får det bedre bagefter,« fortæller Kamma Kamille Schiott, der også er med i efterskolens anden runde af Styrk din navigation.

På den måde er læringspakkerne med

Uanset hvor mange ressourcer man har med hjemmefra, kan man stadig løbe panden mod en mur. Nogle af dem føler, at hvis de ikke får 12, er de ikke lykkes som menneske. Det bliver man ensom af. Og de bliver slået omkuld, hvis de kun får ti.

Charlotte Tegen, afdelingsleder

til at styrke de unges evner til være nærværende i forhold til dem selv og den situation, de befinder sig i. »Der var en, der sagde, at læringspakkerne får skabt den ro, som gør, at jeg ikke kører parallelle tanker på alt det andet, jeg også skal huske og forholde mig til, når jeg bare er sammen med mine efterskolevenner. Jeg får egentlig lov til bare at være i det, jeg skal være i, for jeg har fået afklaret mine tanker, og jeg har givet mig selv tid og ro til at tænke tankerne til ende,« fortæller Charlotte Tegen.

Vis verden hvad du vil Forløbet handler også om at give de unge bedre sociale kompetencer, så de ikke sidder på deres værelser, og ikke kan forstå, hvorfor venskaberne ikke bare opstår af sig selv. »Der er elever, der er kede af det, og som har svært ved at føle sig som en del af fælleskabet. Dem vil vi gerne have til at tænke over, hvad de kan gøre, så de selv viser, hvad de vil og ikke bare lader de andre styre,« siger Charlotte Tegen.

Opbakning fra lærerstaben Projekt Styrk din navigation ligger under faget Life Balance, som har to timer hver mandag. Dermed kræver det også opbakning fra skolens andre lærere, når eleverne skal have tid til at sætte sig for sig selv i løbet af ugen. Konkret har skolen bl.a. åbnet muligheden for, at eleverne kan gøre det under morgensamling. • Efterskolen · 21. april 2016

15

EfetrskoleLIV

Nyt fag

»Heldigvis er kollegaerne gode til at støtte projektet, og jeg hører også fra kontaktlærerne, at de kan mærke, at det her gør en forskel for eleverne,« siger Charlotte Tegen, der samler op på elevernes erfaringer til Life Balance. Der løber hun så ind i næste udfordring. Det er nemlig ikke så svært at få de unge til at bruge læringspakkerne, men det kan være svært for dem at dele deres erfaringer. »Det er godt nok, så længe det er i deres eget univers, og de ikke skal stå til skue, men det er virkelig gavnligt for dem at opdage, at der er andre, der har det på samme måde som dem selv. Når de pludselig tør dele ud, får de en opbakning fra de andre, der virkelig knytter bånd,« siger Charlotte Tegen.

Får indsigt i deres følelser Med læringspakkerne bliver de unge mere bevidste om de følelser, der bobler rundt inden i, og det hjælper dem også til at blive mere konkrete og konstruktive omkring deres følelser. »De kan ikke sætte ord på, hvordan det føles at være glad. De kan sagtens finde ud af det, hvis de er kede af det.

Så er det ondt i maven eller hovedpine, men hvor føles det at være glad? Det skal de hjælpes til at finde ud af,« fortæller Charlotte Tegen.

Der er mange aspekter i efterskoleli-

Projektet Styrk din navigation er sat i værk i skoleåret 2015/2016 med støtte fra forsøgs- og udviklingsmidler fra Undervisningsministeriets bevillingsnævn for efterskoler samt Efterskoleforeningen. Fra næste skoleår forventes det at være en integreret del af valgfaget Life Balance på Eisbjerghus Internationale Efterskole.

vet, men ifølge Charlotte Tegen er der også meget snak, hvor læringspakkerne i stedet går direkte til kernen på en meget konkret måde.

Likes og pres fra alle sider Langt de fleste af eleverne på Eisbjerghus Internationale Efterskole kommer fra relativt ressourcestærke hjem, men

det kan også være hjem, der er præget af travlhed og et højt ambitionsniveau. For nogle af de unge skaber det et bevidst eller ubevidst pres. »Man skal gerne ’likes’,« siger Charlotte Tegen og fortsætter: »Uanset hvor mange ressourcer man har med hjemmefra, kan man stadig løbe panden mod en mur. Nogle af dem føler, at hvis de ikke får 12, er de ikke lykkes som menneske. Det bliver man ensom af. Og de bliver slået omkuld, hvis de kun får ti. Det er en af de store udfordringer.« Energi og overskud Frederikke Lykke Korreborg føler, at hun har fået et redskab, hun kan tage frem, når det hele bliver for meget. Når der er for mange lektier, og hun må erkende, at hun bare ikke kan nå det hele. »Så kan jeg sætte mig ned, tage et par dybe vejrtrækninger og lige fokusere på mig selv i fem minutter. Der er nogen, der ser det som noget lidt hokus pokusagtigt, men det virker bare. Man får mere energi og overskud,« siger hun. ●

16

Efterskolen · 21. april 2016

Højs

Højskolesangbogen Alle tiders efterskolesangbog med 572 sange til hele livet

“Der ligger et stærkt dannelsesideal i at møde både ældre og nyere sange i Højskolesangbogen. Det skaber et kulturelt fundament.”

”Højskolesangbogen er stadig skoleformens foretrukne.”

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Rasmus Skov Borring, pianist og komponist til bl.a.“Gi’ os lyset tilbage”

Normalpris kr. 215,-

Rabatpris kr. 183,- pr. stk. ved køb af mindst 20 højskolesangbøger

+ tilsvarende antal GRATIS sanghæfter

med 17 nye sange

Normalpris kr. 25,- pr. stk.

Særtilbuddet gælder frem til 1. juni 2016

OBS! T IL JUN UDKO MMER I MED A CD K MENT KOMPAGN EVED R SKOV A BORR SMUS ING

App med sangene

BØGERNE KAN KØBES PÅ:

webshop.hojskolerne.dk

Højskolesangbogen-rabat266X365.indd 1

Hent app med Højskolesangbogen og Det blå sanghæfte i Google Play eller App Store. App’en rummer sangtekster, melodier, noder og baggrundstekster, og du kan lave din egen liste over favoritter. Med AirPlay kan du vise sangenepå storskærmen. www.hojskolesangbogen.dk/app

05-04-2016 11:55:42

Rekruttering

Lærermangel?

– ikke på efterskolerne Der tales ofte om lærermangel, men det er tilsyneladende ikke noget, efterskolerne kæmper med.

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Man hører ofte om lærermangel. Ifølge en undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening har tre ud af fire kommuner således haft problemer med at finde uddannede lærere inden for det seneste år. Noget tyder dog på, at efterskolerne ikke i samme grad oplever problemet. Magasinet Efterskolen har været i kontakt med nogle af de efterskoler, der i dette forår har søgt nye medarbejdere.

De adspurgte skoler har haft mellem 20 og 50 ansøgere per opslået stilling, og skolerne vurderer, at ansøgerfeltet har haft de nødvendige kvalifikationer. »Vi har haft 95 ansøgere til to stillinger, og vi er sikre på, at vi nok skal finde de rette, når vi har samtaler i denne uge,« siger viceforstander på Haarby Efterskole, Henrik Thrane og tilføjer, at den rette ikke nødvendigvis har en læreruddannelse.

Menneskelige kompetencer er også vigtige »Man kan have opnået sine kvalifikationer på mange forskellige måder. Selvfølgelig skal fagligheden være i orden, men det er afgørende for os, at en ny ansat også har de menneskelige kvalifikationer, der gør, at dannelsesprojektet kan lykkes,« siger Henrik Thrane og fortæller, at skolen desuden lægger vægt på, at nye lærere enten har de pædagogiske og didaktiske kompetencer, der skal til, eller er indstillet på at skaffe sig dem. »De læreruddannede har en fordel med hensyn til det didaktiske og pæda18

Efterskolen · 21. april 2016

gogiske, fordi det er en del af deres uddannelse, men vi ansætter for eksempel gerne en universitetsuddannet sproglærer og forventer så, at vedkommende arbejder med at udvikle sine didaktiske kompetencer,« siger han og tilføjer, at skolens ansatte er en god blanding folk med og uden en læreruddannelse.

Alt andet lige godt med læreruddannede På Ågård Efterskole er de ansatte også en blanding af folk med forskellig uddannelse. Skolen har netop haft 50 ansøgere til en stilling, og forstander Ole Sørensen vurderer, at hovedparten af ansøgerne har en læreruddannelse.

Man kan have opnået sine kvalifikationer på mange forskellige måder. Selvfølgelig skal fagligheden være i orden, men det er afgørende for os, at en ny ansat også har de menneskelige kvalifikationer, der gør, at dannelsesprojektet kan lykkes.

Henrik Thrane

»Vi lægger vægt på, at vores ansatte har de kvalifikationer, der er nødvendige for at varetage hele jobbet som efter-

skolelærer, og det handler både om det faglige, det pædagogiske og om at være i stand til at skabe relationer til de unge,« siger han og forklarer, at man derfor går efter fuldtidsansættelser, fordi en timelærer, der måske bare har et par timer om ugen ikke kan indgå i hele efterskolens dagligdag. »Alt andet lige går vi derfor efter folk med læreruddannelse, men alt andet er ikke altid lige, så vi kan godt finde på at ansætte en, der ikke har læreruddannelsen, men til gengæld kan tilbyde en række spidskompetencer inden for gymnastikken,« siger Ole Sørensen og tilføjer, at antallet af ansøgere skifter fra opslag til opslag, men at der altid har været nok.

Antal ansøgere afhænger af skolens placering På Lyngs Idrætsefterskole, der ligger på Thyholm, har man omkring 20 ansøgninger til en lærerstilling. »Vi har ikke problemer med at ansætte kvalificeret arbejdskraft, men vi har ikke så mange ansøgere, som jeg hører om på de østjyske efterskoler,« siger forstander Søren Toft. Han tror, det hænger sammen med, at skolen ligger, hvor den ligger. »Det er klart, at der kan være en fordel ved at have flere at vælge mellem, men jeg synes, at vi hver gang ansætter rigtig gode og dygtige lærere,« siger han og tror, at efterskolerne generelt er mere søgte end folkeskolerne, fordi arbejdsforholdene på mange måder er bedre end i folkeskolen. »Vi er jo frie skoler og kan for eksempel selv vælge, hvordan vi vil planægge arbejdstiden,« siger han. ●

Bliv klar til de digitale prøver med Clio Onlines interaktive og selvrettende opgavesystem PRØV GRATIS

Træningsøvelser

Evalueringsopgaver

Vælg mellem mere end 1.500 selvrettende opgavesæt til alle kulturfag, naturfag og sprogfag. Du har også mulighed for at skabe dine egne interaktive opgaver og differentiere opgavesæt fra elev til elev eller ud fra klassens behov. Med Clio Onlines opgavesystem sikres det bedst mulige grundlag for den praktiske prøveforberedelse.

Prøv gratis i 30 dage på clioonline.dk

Prøver

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Ny lærer:

Lettere end jeg frygtede Michelle K. Winding er efterskolelærer på første år. Hun har travlt, men er rigtig glad for jobbet. Der er meget, hun er usikker på, og hun gør tit tingene flere gange for at sikre, at det er i orden. Hun synes dog ikke, at det første år har været så hårdt, som hun havde hørt, det skulle være Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

20

Efterskolen · 21. april 2016

Da Michelle K. Winding inden sin afGør mange ting flere gange sluttende eksamen på seminariet var til »Jeg vil jo gerne gøre det rigtig godt, ansættelsessamtale på ISI - Idrætsefterså mange gange gør jeg tingene flere skolen i Ikast, havde hun gennemtrævlet gange for at være sikker på, at jeg har skolens hjemmeside og sat sig grundigt styr på det. Det kan for eksempel være ind i værdigrundlaget. Hun blev en smule en roman, vi skal gennemgå, som jeg overrasket over, at samtalen mest kom til læser to gange for at være sikker,« siger at handle om hende. Om hvad hun havde Michelle K. Winding, der godt kan føle lavet, og hvilke holdninger hun havde til sig fagligt udfordret, især i forhold til mennesker, fag og pædagogik, men hun dansk, som hun ikke havde de sidste år synes, det var en behagelig samtale. Sipå seminariet. den er der andre ting, der har været an»Nogle ting kan føles lidt langt væk, derledes, end hun forestillede sig, og hun men det er lige så meget de mere prakfortryder på ingen måde, at hun valgte tiske ting, der udfordrer,« siger hun. Det skolen og jobbet. »Jeg er utrolig glad for at være her, og når man er ny, vil Jeg vil jo gerne gøre det rigtig godt, der hele tiden være så mange gange gør jeg tingene flere noget, der kommer gange for at være sikker på, at jeg har bag på en, noget der styr på det. Det kan for eksempel være ikke er, som man en roman, vi skal gennemgå, som jeg havde forestillet læser to gange for at være sikker. sig,« siger hun og synes blandt andet, at det har været overraskende lettere at begynde, end hun kan handle om, hvordan man får fat i havde frygtet. tekster og materialerne, eller det kan »Man hører jo fra andre, at det er virvære noget med, hvad der lige forventes kelig hårdt at begynde som ny lærer, og af en i forskellige situationer. når jeg taler med mine seminarieven»Og så fylder afgangsprøverne riginder, der alle er i folkeskolen, bliver jeg tig meget. Mine elever skulle jo nødigt bekræftet i den opfattelse,« siger hun og klare sig dårligere til prøverne, bare tror, at en af grundene til, at det er lidt fordi de har en ny lærer,« siger hun og er lettere på efterskolen, er, at der ikke er glad for, at hun kan hente hjælp hos kolfuld tilstedeværelse som i folkeskolen. legerne. »Jeg har for eksempel skemafri om fredagen og kan derfor sidde hjemme og Gode kolleger forberede mig,« siger hun og synes bePå Idrætsefterskolen i Ikast har man stemt, at der er nok at se til. ikke udpeget en speciel lærer til at være

mentor for nye lærere, som man nogle steder gør. »Til gengæld kan jeg spørge alle kollegerne, hvis der er noget, jeg har brug for at få hjælp til, og de er altid søde og hjælpsomme,« siger Michelle K. Winding, som er helt tryg ved at spørge og også benytter sig af det. »Jeg er i det hele taget blevet taget virkelig godt imod både af kolleger, ledelse og elever,« siger hun.

Hvis man kan fungere med aften- og weekendvagter, så er efterskolen god, fordi man her får fat i mere end bare det faglige. Relationsarbejdet foregår nemlig både i det faglige rum og i samværet med eleverne. Man kan for eksempel både have det sjovt og nå at få talt om mange ting under et spil pool.

Forskellige roller overfor eleverne »Ved en netop afholdt gallafest på skolen bød to elever mig op til dans. Det var fedt, og jeg tager det som et tegn på, at der er noget, jeg gør rigtigt,« siger Michelle K. Winding. Hun synes, hun har fået et godt forhold til eleverne og tror, at det hænger sammen med, at hun ikke er så meget ældre end dem. »Når eleverne fortæller om musik eller om en eller anden serie, de er optaget af, så er det jo tit noget, jeg også hører eller ser. På den måde får jeg noget forærende i samværet med dem,« siger hun og tilføjer, at hendes opgave så er at forvalte relationerne til de unge på den rigtige måde. »Man har mange roller i forhold til eleverne. Man skal nogle gange være den sure mor, andre gange den støttende mor eller den forstående lærer, og nogle gange skal man bare være der og høre på dem,« siger hun og præciserer, at det er vigtigt at navigere rigtigt i den sammenhæng. »Man skal respektere de unge og lytte til dem, men man skal også huske, at man er den voksne,« siger hun og tilfø-

• Efterskolen · 21. april 2016

21

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

»Netop det menneskelige fylder på efterskolen, hvor man er meget tættere på eleverne end i folkeskolen, og det var en af grundene til, at jeg søgte jobbet,« siger hun.

jer, at arbejdet med de unges menneskelige udvikling er noget af det, der tænder hende mest i jobbet.

Fokus på den menneskelige vinkel »Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker. At være med til at udfordre dem og måske hjælpe dem til at tage de beslutninger, der er rigtige for dem,« siger Michelle K. Winding og fortæller, at hun i den sammenhæng trækker på sine erfaringer som håndboldtræner og fra en række besøg i Ghana, hvor hun i blandt andet DGI regi arbejdede med at etablere en sportsfestival og underviste på en idrætslederuddannelse.

22

Efterskolen · 21. april 2016

Holder lidt igen som ny »Jeg er ansat i et vikariat, og det er medvirkende til, at jeg nogle gange holder lidt igen i forhold til diskussionerne på lærermøder og lignende,« siger Michelle K. Winding. Og det er ikke fordi, hun oplever, at kollegerne synes, hun skal holde sig tilbage.

Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker. At være med til at udfordre dem og måske hjælpe dem til at tage de beslutninger, der er rigtige for dem.

Gøre en forskel for eleven »Jeg kan være usikker på det med at føre eleverne til prøverne, men jeg synes egentligt, at min undervisning er kvalificeret, og jeg føler, at jeg har god kontakt til eleverne,« siger Michelle K. Winding og fortæller, at hun bliver rigtig glad og stolt, når noget lykkes. Det kan være, når hun flytter noget fagligt hos en elev, men oftest er det, når hun oplever, at hun kan gøre en forskel i arbejdet som familiegruppelærer. »Når en elev kommer med noget, der er svært for vedkommende, og man så lytter og oplever, at man kan hjælpe, så bliver man både stolt og glad,« siger hun. ●

Foto: Carl Gustav Klemmed Lorentzen

Michelle K. Winding føler sig godt klædt på til arbejdet med det faglige, men bruger megen tid på at forberede sig, da hun vil være helt sikker på, at hun har styr på stoffet.

I praktik på en efterskole På seminariet var Michelle K. Winding i praktik både i indskoling og udskoling, og hun havde en praktikperiode på en efterskole. »Jeg vidste derfor, at jeg helst ville arbejde med udskolingen, og jeg synes, det var rigtig fedt at være i praktik på en efterskole. Da jeg samtidig holder meget af sport, var det oplagt at søge ISI, som jeg kendte lidt til i forvejen gennem mit håndbold. Så jeg søgte uopfordret, blev kaldt til samtale og fik jobbet,« siger hun og fortæller, at en del af seminarielærdommen er direkte anvendelig på efterskolen. »Jeg føler mig godt klædt på til det faglige, og for eksempel brugte vi meget tid på seminariet på at arbejde med at gøre fælles mål direkte anvendelige i forhold til den daglige undervisning. Det hjælper mig nu,« siger hun og tilføjer, at man som ny er en lille smule tilbageholdende i forhold til at blande sig i diskussionerne omkring skolens udvikling.

»Der bliver altid lyttet, hvis man siger noget, så det er noget, der sker inde i mig selv,« siger hun og tror, at hun langsomt vil blande sig mere og mere i takt med, at hun får større overblik og overskud. »Jeg kan jo rigtig godt lide arbejdet, og vil gerne være med til at præge skolens udvikling,« siger hun.

FOLD TEMAET ‘BØRN PÅ FLUGT’ UD I UNDERVISNINGEN Materialer til både madkundskab, engelsk, dansk, historie, natur/teknik, matematik og idræt.

Foto: Carl Gustav Klemmed Lorentzen

Ikke siden Anden Verdenskrig har så mange været på flugt.

Mange af dem børn. Sæt fokus på dette aktuelle tema i undervisningen, og hjælp eleverne med at støtte Folkekirkens Nødhjælps arbejde ved at bage, sælge og donere.

Læs mere på www.bagsådetbatter.dk

Nyt undervisn ingsmateriale om Syrien og Sydsudan

Løst og fast

Frikvarter

I den gamle verden handlede det om lydighed – om social kontrol. Hvis du rettede dig efter forskrifter og handlede ansvarligt, skulle det nok gå.

I dag skal du kunne styre dig selv, sige ja og nej, motivere dig selv og disciplinere dig selv.

Per Schultz Jørgensen i Information

Hjernefitness giver unge nattesøvnen tilbage Med kun en times ugentlig hjernetræning får unge væsentligt bedre selvværd, nattesøvn og koncentration. Det viser et pilotprojekt på et gymnasium i Odense, og resultaterne bakkes op af international forskning. »Forløbet gav nogle rigtig gode resultater, så det bliver meget spændende at få træningen ind som en fast del af dagligdagen på skolen,« udtaler Gitte Bargholt, rektor på Tietgen Handelsgymnasium. Med 10 mio. kr. fra Nordeafonden rulles metoden nu ud til 18 gymnasier og erhvervsskoler landet over.

For og imod - 21 dilemmahistorier Bogen For og imod indeholder 21 korte historier med hvert sit dilemma om etik og livsfilosofi.

Bogen er tiltænkt undervisning i skolens ældste klasser, efterskoler og ungdomsskoler i fagene kristendom, dansk og samfundsfag. Dilemmaerne spænder fra meget konkrete til almene etiske problemstillinger. De falder inden for temaerne, etik, sige sandheden, prioritering og livsfilosofi. »Bogen lægger op til alsidige diskussioner om virkelige dilemmaer, som mange vil kunne forholde sig til. Den er skrevet i et let forståeligt sprog og den lever op til sit formål,« siger professor emeritus fra DPU Hans Vejleskov.

24

Efterskolen · 21. april 2016

Ny gratisportal med stileemner til overbygningen Stileemner.dk er en ny og gratis webportal, hvor du kan finde et utal af kreative og sjove oplæg til danske stile.

Stileemnerne kan være tilsat musik, video eller andet, der kan vække motivationen og skabe inspiration hos eleverne.

Stilene på siden er udarbejdet således, at eleverne kan aflevere deres opgaver i mange forskellige medier som fx instagram, billeder, sms, video, prezi, hørespil, radiomontage, audiowalk, samt skrift af forskellig art.

Folkeskolereformens øgede fokus på bevægelse kan optimere elevernes mulighed for mere læring, bedre trivsel og sundere børn, fastslår ny rapport fra Vidensråd for forebyggelse. »Skolerne kan ved at integrere og understøtter fysisk aktivitet være med til at sikre, at alle eleverne bliver så dygtige, de kan, trives endnu bedre og naturligvis bliver sundere,« siger Bente Klarlund Pedersen, professor, Institut for Klinisk Medicin på Rigshospitalet og formand for arbejdsgruppen bag rapporten.

Foto: Palle Peter Skov

.dk

Elever bliver dygtigere, når de er fysisk aktive

Undersøgelser har vist, at op mod 50 procent af de unge føler sig stressede dagligt eller ofte, og man ved, at bl.a. trivsel har stor indflydelse på indlæring og fastholdelse.

Kilde: Nordae Fonden

MATUP TUNUANI

Nyt Asterisk:

Rustet til robusthed

(BAG DØREN)

Ny Dokumentarfilm om den grønlandske ungdom kan med held anvendes på danske efterskoler og specielt på de skoler, hvor der går grønlandske elever. Filmen giver et indblik i grønlandsk ungdomskultur. 115 timers råfilm optaget på et kollegium, hvor Rune Bundgaard og Martin Svinkløv i fire måneder boede, er klippet ned til en dokumentarfilm, som følger en flok unge gymnasieelever på en af kollegiets gange.

I grønland er de unge nødt til at flytte langt væk hjemmefra for at gå på gymnasiet eller tage anden form for uddannelse. Filmen er optaget af spørgsmål som: Hvordan får eleverne hverdagen til at fungere? Hvis de da overhovedet gør det? Hvordan ser forældrene selv deres rolle? Og hvordan støtter man bedst sit barn på 600 kilometers afstand?

Filmens primære målgruppe er naturligvis de grønlandske unge, som herigennem kan få blik for hvad der venter, og hvad de faktisk skal kunne klare for at tage en uddannelse. Derfor er filmen helt oplagt at vise på de efterskoler, hvor der er grønlandske elever. Ved en sådan visning vil deres danske kammerater samtidigt få et indblik i den grønlandske ungdomskultur, og møde nogle unge, der kæmper med det samme, som de nok ind i mellem selv gør. Bare igen på en lidt anden skala.

Samtidig kan filmen give det pædagogiske personale et indblik i, hvad de grønlandske elever kommer fra - og ikke mindst hvad det er, de skal gøres klar til.

Se mere på: www.matup.gl

eller facebook.com/matup.gl

Nære relationer, fællesskab og positive forventninger er med til at skabe robusthed hos børn. Resiliens er temaet i det nye Asterisk, hvor du kan læse om den nyeste forskning på området. »Alle de miljøer, man som barn færdes i, influerer på resiliens. Når vi taler forebyggelse, så er pointen, at jo flere miljøer – fra hjem til skole, nærmiljø, fritidsliv og lokalsamfund – vi kan påvirke, jo større effekt har det på et individs resiliens,« siger professor i udviklingspsykologi ved DPU Dion Sommer.

Læs også om fremdriftsreformens konsekvenser for studerende og mødet mellem en rocker og en forsker.

5.000 skoleelever skal have turbo-undervisning Alt for mange folkeskoleelever har ikke de nødvendige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Det skal der nu tages hånd om ved at sende 5.000 elever på turboforløb. Sådan lyder reaktionen fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) i kølvandet på nye tal, der viser, at hele 27 procent af

folkeskolens 8. klasse-elever ikke har de faglige, personlige og sociale forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. »Lige nu svigter vi en betydelige del af vores unge i grundskolen. Det bliver vi simpelthen nødt til at gøre noget ved,« lyder det fra undervisningsministeren.

Efterskolen · 21. april 2016

25

studietur

”

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Nu kan vi bruge vores energi på alt det fede!

Østerskov Efterskole bestiller hvert år deres skolerejser hos Unitas Rejser. Det er der en helt særlig grund til, siger viceforstander Jakob Bavnshøj: ”Vi kunne meget tydeligt se, at vi fik mest for pengene hos Unitas Rejser. Det handler ikke om for os, hvorvidt Unitas Rejser er fem kroner billigere end andre, men det er i stedet garantien for god service, der betyder meget for os”.

Indtil 2011 bestilte og arrangerede Østerskov Efterskole selv alle skolerejserne. Det var dog meget tidskrævende, og resultatet var ikke altid på højde med det, et rejseselskab kunne tilbyde. Derfor er Østerskov Efterskole glade for, at de i dag får Unitas Rejser til at gøre arbejdet for dem.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Udvalg af studieture Berlin/Dresden/Prag Barcelona Bruxelles/Amsterdam Lombardiet Paris/Normandiet

fra kr. 1.355 fra kr. 1.650 fra kr. 1.655 fra kr. 1.695 fra kr. 1.945

Se flere rejseforslag og priseksempler på www.unitasrejser.dk/skolerejser

Økonomi

Indkøb

Ny indkøbsforening kan være en god forretning De frie skoler kan opnå store besparelser på indkøb ved at gå sammen i den nystiftede forening Skoleindkøb, som Efterskoleforeningen og Højskoleforeningen har taget initiativ til

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Der kan være mange penge at spare på skolens næste indkøb på mad, elektronik, rejser eller noget helt fjerde. Den ny indkøbsforening Skoleindkøb lægger op til markante besparelser.

Indkøbsforeningen er netop blevet stiftet gennem et samarbejde mellem Efterskoleforeningen og Højskoleforeningen, men andre frie skoler kan også komme med i samarbejdet.

Forstander Morten Budde, der også sidder i Efterskoleforeningens bestyrelse, ser positive perspektiver i, at de frie skoler køber ind sammen. »Vi får med Skoleindkøb vores eget indkøbsfællesskab, men vi kobler det op på indkøbsforeningen Ifirs, der i forvejen har et godt koncept, hvor de blandt andet skræddersyer indkøbsaftaler for

gymnasier og erhvervsskoler. Det er er en mulighed for, at vi sammen kan opnå nogle besparelser,« siger Morten Budde, der sidder i bestyrelsen for den nye indkøbsforening.

Han mener, at indkøbsforeningen både er en fordel for små og store skoler, idet alle kan tage del i de specifikke udbud og opnå den samme besparelse.

Kontingentet til foreningen kan derfor hurtigt være tjent hjem igen.

Generalsekretær i Højskoleforeningen, Niels Glahn fortæller, at der er foretaget et pristjek på udvalgte skolers forskellige indkøb, og det har påvist bespareler i størrelsesordenen 5 til 50 procent, alt efter hvor gode skolerne i forvejen er til at optimere og forhandle deres indkøb. »Selv de skoler som efter egen opfattelse havde forhandlet gode priser kunne for eksempel opnå besparelser på ca-

tering på 5 procent. Hvis en mellemstor skole alene køber mad for en million kroner, er fem procent dog en pæn skilling i besparelse. På andre varegrupper har vi oplevet endog meget større besparelser,« siger Niels Glahn.

I en tid, hvor skolerne pålægges årlige besparelser på to procent fra statens side, kan der være et særlig incitament til at opnå besparelser.

Det koster ca. 13.500 kr. for en skole at tilslutte sig Skoleindkøb, der får sekretariat i Højskoleforeningen. Skolerne i indkøbsfællesskabet får deres eget login, hvor de både kan se priserne i Skoleindkøb, men samtidig kan se hvad de samme varer koster i statens indkøbsaftaler. Dette gør det muligt hurtigt at foretage en vurdering af, hvor de pågældende varer skal indkøbes. ● Se mere på www.skoleindkøb.dk

Efterskolen · 21. april 2016

27

EfetrskoleLIV

9. klasse

Samme tilbud til alle På Bjergsnæs Efterskole skal der ikke være forskel på, om eleverne går i 9. eller 10. klasse. Alle elever skal have det samme tilbud, derfor har man blandet eleverne og arbejder med holddelinger frem for traditionelle klasser. Projektet er en del af Efterskoleforeningens 9. klassesprojekt, og det ser ud til at virke efter hensigten

Tekst: S vend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

På mange efterskoler oplever eleverne stor forskel på, om de går i 9. eller 10. klasse. Typisk vil 9. klasserne have flere timers undervisning og en længere skoledag. De mange prøvefag kommer let til at fylde og giver en række bindinger i skemaet, og ofte præger det pædagogikken. Forstander på Bjergsnæs Efterskole, Troels Aamand, synes desuden, at der kan være en tendens til, at eleverne i 9. klasse får en lavere status, fordi de er yngre. »Der kan godt være en tendens til, at der opstår en slags kasernementalitet blandt eleverne, hvor det er i orden at trykke de mindste en lille smule,« siger han, og selv om han ikke synes, det er et stort problem på hans skole, ser han gerne, at forudsætningerne for, at det opstår, fjernes. »Jeg tror først, det forsvinder fuldstændigt, hvis man nedbryder forskellene og giver alle elever det samme tilbud,« siger han.

Samlæste årgange Og det er netop, hvad man gør på Bjergsnæs Efterskole. De knap 160 elever er delt i to store grupper, som består af ele28

Efterskolen · 21. april 2016

ver fra både 9. og 10. klasse, har alle de samme fag og er lige længe i skole. »Vi samlæser altså årgangene, og så arbejder med vi med forskellige holddelinger i stedet for klasser,« siger Troels Aamand og fortæller, at det helt klart har nedbrudt forskellene. At eleverne faktisk slet ikke er optaget af, om man går i 9. eller 10. klasse. »Jeg ved faktisk ikke, hvem der går i 9. eller 10., og det er også helt ligegyldigt. Det er ikke klassen, der tæller, men mere hvem man er, og hvad man er god til,« siger Karoline Lundhøj Dahl, som går i 9. klasse på skolen. Inden hun begyndtepå efterskolen, havde hun hørt, at der godt kunne være forskel på, hvilken klasse man gik i, og at 10. klasseseleverne gik og følte sig lidt bedre end resten af elevgruppen. »Men sådan har det slet ikke været her, og det virker, som om alle på skolen har det rigtig godt sammen,« siger hun.

Ny form for relationsarbejde »Netop relationer er det ene af de to fokuspunkter, vi arbejder med i forhold til Efterskoleforeningens 9. klassesprojekt, det andet er overgange,« siger lærer på skolen Morten Graae og forklarer, at holddelingerne er en ny form for relati-

Bjergsnæs Efterskole er en almen efterskole som har fokus på gymnastik, fodbold, kreativitet og de boglige fag, mens de klæder eleverne på til det voksne liv. Skolen har plads til 156 elever fordelt på 9. og 10. klasse

onsarbejde, som giver en både faglig og social gevinst. »Den sociale gevinst viser sig på mange måder, og man kan tydeligt se, at fællesskabet fungerer. Når ikke der er undervisning, er der for eksempel altid mange elever og gang i mange ting på skolens fællesarealer,« siger han.

Det sociale har indlysende nok betydning også for den faglige gevinst, fordi eleverne lærer bedre, når det sociale er på plads, og de føler sig som en del af skolens fællesskab. Men 9. klassesprojektet bidrager også på anden vis til elevernes læring. »Der ligger et læringspotentiale i, at eleverne fra 9. er sammen med de lidt ældre. Det gælder blandt andet i forhold til at tage ansvar, men også i forhold til det faglige, hvor de lidt yngre udfordres af de ældre,« siger Troels Aamand.

Damvad chokerede Og netop et øget fagligt udbytte er et af målene for arbejdet på Bjergsnæs. Skolen har fokus på det faglige og syntes egentligt, at det gik fint også med 9. klasserne. »Damvad Rapporten var ret chokerende læsning, og det tog noget tid før vi ligesom accepterede, at undersøgelsen var valid, at skoleformen faktisk ikke gør det godt nok for 9. klasserne, og det ville vi gerne være med til at ændre på,« siger Troels Aamand. Skolen søgte derfor om at komme med i Efterskoleforeningens projekt. Ansøgningen byggede

videre på et eksisterende arbejde under Ny Nordisk Skole, hvor man arbejdede med at aktivere de elever, der ikke altid var aktive i timerne. »Vi havde fokus på overgange og motivation, og det lå lige til højrebenet at tage afsæt i det projekt. Det nye er holddelingerne. De er motiverende, og de giver mulighed for, at vi kan udfordre eleverne der, hvor de er,« siger Morten Graae og tilføjer, at de mange holddelinger også er en af de store udfordringer for lærerne.

Den væsentligste opgave på Bjergsnæs handler om at gøre eleverne livsduelige. Om at de unge udvikler sig personligt og socialt, men bestemt også fagligt. Jeg forstår ikke, når nogle skelner mellem dannelse og faglighed.

For mig hænger det tæt sammen.

Troels Aamand

Måske færre hold næste år Det har taget voldsomt meget tid at lave de mange forskellige hold. I et fag som engelsk har der foreløbigt været fire delinger og i matematik drejer det sig om otte gange, eleverne sættes på nye hold. »Vi har lavet nye hold hver gang, vi er startet på et nyt emne, og måske har vi delt mere end, hvad godt er,« siger lærer og uddannelsesvejleder Mette Førby og fortæller, at der er blevet brugt rigtig meget tid på at danne holdene. Specielt inden jul var det en af de opgaver, der trak tænder ud og tog tid fra den fælles forberedelse. »Det er blevet lidt bedre her i foråret, fordi vi måske er blevet lidt bedre til det, men jeg tror, at vi næste år skal dele færre gange,« siger hun og fortæller, at der er blevet eksperimenteret med mange forskellige holddelinger. »Vi har blandt andet niveaudelt, sat eleverne sammen i kontaktgrupperne, og vi har delt efter køn, og eleverne kan godt lide de mange hold,« siger hun.

Sebastian Føns, der går i 9. klasse, har afgjort været glad for holddelingerne.

•

Samlæsningen på Bjergsnæs Efterskole har udvisket skellene mellem 9. og 10. klasse. Ingen tænker rigtigt over, hvilken klasse en elev går i og sammenholdet mellem eleverne er blevet styrket.

Efterskolen · 21. april 2016

29

EfetrskoleLIV

9. klasse

»Man tænker ikke så meget over, hvilken klasse kammeraterne går i. Det er mere noget med at være lige så langt som sidemakkeren,« siger Sebastian Føns fra 9. klasse.

»Det har gjort, at vi meget hurtigt har lært alle at kende, det har været fedt at prøve kun at være drenge sammen, og de niveaudelte hold var også gode,« siger han og synes også, der ligger en styrke i at møde flere forskellige lærere.

Flere at forholde sig til »Relationen mellem eleverne er klart blevet styrket i dette projekt, men relationen mellem lærer og elev er i spil, så lærerne kommer tættere på flere elever,« siger Mette Førby og forklarer, at ideen er, at hver lærer skal have 22 elever, som skal føres op til afgangsprøverne. 22 elever som læreren har en god og tæt relation til. »Det vil helt klart gøre eleverne trygge og nok også lette arbejdet for lærerne,« siger hun.

Kollegaen Morten Graae er enig, men savner også det tætte forhold til klassen, han tidligere havde. »Man skal forholde sig til langt flere elever nu, og der er for eksempel en udfordring i forhold til at rette opgaver og levere dem tilbage til eleverne og i forhold til lektier, fordi der er mange lærerskift,« siger han og peger på, at der også har været en udfordring omkring indholdet i undervisningen. »Vi har jo skullet gentænke vores fag og undervisningen, fordi vi nu rækker 30

Efterskolen · 21. april 2016

over to klassetrin. Det har taget en del af vores tid, men vil selvfølgelig blive mindre næste år,« siger Morten Graae og tilføjer, at det har været rigtig godt at deltage i Efterskoleforeningens projekt.

han har deltaget i og er specielt glad for mødet med andre skoler. »Det er meget inspirerende at møde andre lærere, der også er i gang med at udvikle, og så har det været nogle fantastiske og meget brugbare oplæg, vi har fået,« siger han og tilføjer, at det faktisk er alle eleverne, der profiterer af samlæsningen 10. klasse udfordres 9. klasses eleverne profiterer helt indlysende af projektet. Arbejdet med relationer giver den nødvendige tryghed, og samlæsningen betyder, at de også bliver udfordret fagligt. »Men også 10. klasserne profiterer af det her. Tidligere har mange tænkt, at 10. klasse skulle være et slapperår,« siger Mette Førby. Men i det ny projekt har 10. klasse flere timer end tidligere, og mange af dem udfordres af ambitiøse 9. klasseselever.

Cecilie Falsig, der går i 10. klasse fortæller, at hun egentlig regnede med at skulle tage den lidt med ro på Bjergsnæs, men synes at hun har nok at se til. »Det er ikke et slapperår det her, men det gør nu ikke så meget, for det er både spændende og lærerigt at gå på efterskolen,« siger hun.

Godt styret projekt »Det her projekt er det største udviklingsprojekt, jeg har været en del af,« siger Troels Aagaard og synes, at det har været en fornøjelse at deltage i de arrangementer, som har været en del af Dannelse og faglighed projektet.

Troels Aamand er meget tilfreds med at »Ledelsesdelen har været meget kvafå gjort op med lificerende, og de tanken om, at gange vi har væman skal slappe ret af sted lærere Vi har jo skullet af i 10. klasse. og ledere sam»Den væsentmen, har også gentænke vores fag og ligste opgave på været godt. Proundervisningen, fordi Bjergsnæs handjektet bliver styvi nu rækker over to ler om at gøre ret på rigtig god klassetrin. Det har taget eleverne livsduvis, og det har for en del af vores tid, men elige. Om at de eksempel været vil selvfølgelig blive unge udvikler særdeles godt, mindre næste år. sig personligt og når vi har haft socialt, men bebesøg af projektMorten Graae stemt også fagleder Trine Juul ligt. Jeg forstår Røtting, som har ikke, når nogle skelner mellem dannelse hjulpet os videre med vores ideer og stilog faglighed. For mig hænger det tæt let med meget kvalificerede oplægsholsammen,« siger han og synes, at projekdere,« siger han. tet foreløbigt har været en succes.

Morten Graae har også sat pris på det,

Jeg ved faktisk ikke, hvem der går i 9. eller 10., og det er også helt ligegyldigt. Det er ikke klassen der tæller, men mere hvem man er, og hvad man er god til.

Karoline Lundhøj Dahl

Alle laver OSO »Vi har nedbrudt skellene mellem 9. og 10. og kvalificeret relationsarbejdet, men vi har også gode resultater i forhold til overgange til ungdomsuddannelserne,« siger Mette Førby og fortæller, at 9. klasserne deltager i brobygning, og at projektopgaven er afløst af den Obligatorisk Selvvalgte Opgave. »OSO var relateret til en række brobygningsaktiviteter, virksomhedsbesøg og interviews, og den blev lavet lige op til, at eleverne skulle vælge,« siger hun.

Det har således givet rigtig god mening, og det er Mette Førbys indtryk, at flere elever end tidligere har været afklarede. »De unge har været gode til at argu-

mentere for deres valg, og mange har ændret på, hvad de først havde forestillet sig,« siger hun og regner med, at projektet også fortsætter i det kommende skoleår.

Skal være indsatsen værd »Vi skal jo evaluere arbejdet og så beslutte om og hvordan, vi skal fortsætte,« siger Morten Graae og tilføjer, at det i den forbindelse er afgørende, at resultaterne er indsatsen værd. »Vi har haft travlt. Dels har det taget tid at dele eleverne på de mange hold, og dels har det fyldt at skulle gentænke undervisningen i vores fag,« siger han og synes, at man måske skal dele lidt mindre næste år, men at der overordnet er tale om en succes. »Vi skal selvfølgelig rette projektet til, men jeg synes bestemt, at det går den rigtige vej,« siger Troels Aamand. Om resultaterne fra Bjergsnæs ender med at være en del af de endelige anbefalinger, ved man først, når den samlede evaluering af de 12 deltagende skolers projekter er foregået. »Vi er glade for den udvikling, der er sket her på skolen, men det afgørende er jo, at en ny undersøgelse kan vise, at vi som skoleform er blevet bedre til at løfte opgaven omkring 9. klasserne,« siger han. ●

9. klasse på efterskole Efterskoleforeningen ønsker at udvikle og styrke 9. klasse på efterskoler med henblik på at forbedre 9. klasseelevernes overgang til og gennemførelse af ungdomsuddannelse.

9. klassesprojektet skal på den baggrund dels skabe vidensgrundlag om efterskolernes aktuelle rammer og tiltag i arbejdet med 9. klasse og dels igangsætte et antal uddannelseseksperimenter med henblik på at skabe og vurdere nye tiltag og pædagogiske handlemuligheder i arbejdet med 9. klasse på efterskolerne.

12 efterskoler deltager i udviklingsarbejdet, der har fokus på fem områder: • Efterskolernes udnyttelse af sin status som fri skole • Udvikling af lærer-elev relationen • Udvikling af fællesskaber • Unge med særlige udfordringer • Overgang mellem efterskole og ungdomsuddannelse De 12 deltagende efterskoler er: Askov Efterskole, Brejninggaard Efterskole, Ollerup Efterskole, Osted Fri- og Efterskole, Faarevejle Fri- og Efterskole, Faaborgegnens Efterskole, Ladelund Efterskole, Rejsby Europæiske Efterskole, Ågaard Efterskole, Vandel Efterskole, Vesterdal Efterskole og Bjergsnæs Efterskole.

»En gang imellem arbejder vi med noget, som dem, der går i 10. klasse, allerede har lært. Det kan godt være lidt irriterende, men det kan også være med til, at man selv gør lidt ekstra for at få det lært,« siger Karoline Lundhøj Dahl fra 9. klasse.

Efterskolen · 21. april 2016

31

Fælles Mål

Stå mål med

Konference gav ro i sindet Tekst: Christian Tegllund, journalist christian@magasinhuset.dk

Det var med en vis skepsis, at en lang række ledere og lærere fra fri- og efterskoler mødte op til konferencen ”At stå mål med folkeskolen efter reformen – præsentation af de nye forenklede Fælles Mål”. Efter godt tre timer med oplæg, diskussioner og øvelser var de fleste deltagere dog positivt stemt omkring de nye ændringer De frie grund- og efterskoler har siden 1953 skullet stå mål med folkeskolen.

Men hvordan står man mål i en tid præget af reformer og målstyring, og hvordan skal de nye forenklede Fælles Mål fra 2015 egentlig bruges i dagligdagen?

32

Efterskolen · 21. april 2016

»Der har været en lang periode, hvor vi ikke har vidst, hvad det ville betyde for efterskolerne, at de nye forenklede fælles mål har haft meget detaljerede færdigheds- og vidensmål. Vi har simpelthen ikke vidst, hvor direkte vi skulle stå mål med folkeskolen,« siger Lone Greve Petersen, der er formand for pædagogisk enhed i Efterskoleforeningen og en af kræfterne bag konferencerne. »Det vi nu har fået at vide er, at det hele er mindre kompliceret, end det først blev fremlagt. Jeg har ihvertfald fået afmonteret en bekymring om, hvor stor en detaljeringsgrad vi skal stå mål med. Det de frie skoler vil blive målt på er, om de lever op til de kompetencemål, som er knyttet til hvert fags kompetenceområde,« siger hun.

Læringsmål fremfor undervisningsmål Baggrunden for konferencen er de nye forenklede Fælles Mål, der fra 1. august 2015 blev obligatoriske og dermed afløste udgaven af de Fælles Mål fra 2009. De Forenklede Fælles Mål består af få, over-

ordnede kompetencemål, der beskriver, hvad eleverne skal kunne på fagenes gældende trin. En forenkling, der er blevet til efter en kæmpe proces med mere end 25 arbejdsgrupper og hundredevis af møder i perioden oktober 2013 til juni 2014. Ifølge Christian Rasmussen, der er chefkonsulent i Grundskolecenteret, er forskellen mellem de Fælles Mål fra 2009 og de nye forenklede Fælles Mål ret tydelig. »De gamle mål havde ikke et tilstrækkeligt klart fokus på elevernes faglige udbytte af undervisningen. Det var simpelthen svært at sige, præcis hvad de var rettet imod. Med de nye forenklede Fælles Mål er vi gået efter mere entydigt at skabe læringsmål i stedet for undervisningsmål,« siger han. De forenklede Fælles Mål er selvfølgelig lavet for at gøre undervisningen bedre for eleverne, men ifølge Christian Rasmussen vil de nye mål i høj grad også komme lærerne til gode. »Fordelen for underviserne er, at de får en klar fælles rammesætning af, hvad det er for et fagligt indhold, de

arbejder med. Det vil simpelthen give nogle fælles begreber, der kan styrke samarbejdet om elevernes læring,« siger han.

Lettelse at spore Med til konferencen var en række efterskolelærere, og en af dem var Rie Braad fra Gudenådalens Efterskole. »Jeg synes faktisk, det var en lettelse

Rie Braad: Få ting vi skal, men meget vi kan.

at få at vide, at der er så få ting, vi skal, men rigtig mange ting, vi kan. Der er bare flere tilbud,« siger hun, men forklarer samtidig, at hun dog kan være en smule bekymret for det store arbejde, der ligger i at dokumentere de mange mål. »Vi er en skole med nogle få klasser, og hvis vi skal skriftliggøre alt, bliver det et stort arbejde i forhold til en folkeskole, som kan gøre det kredsvis for skolerne i deres område. Arbejdsmængden er skæv i forhold til mængden af elever og klasser,« siger hun.

Idræt bliver en udfordring Selvom Lone Greve generelt ser positivt på de nye forenklede Fælles Mål, er den hellige gral dog ikke helt velforvaret. »Reformen gjorde idræt til et prøvefag, hvilket vi oplever som en stramning. Mange af vores skoler laver idræt på en helt anden måde end i folkeskolen.

Det kan være friluftsliv, dans, drama eller løb. Derfor har jeg været bekymret

Lone Greve: Det er mere enkelt end frygtet at leve op til Fælles Mål.

for, hvordan skolerne skulle kunne tilrettelæge en undervisning med alle de mange specifikke mål som er beskrevet i faget,« siger hun og uddyber, at ministeriet dog præciserede, at det kun er de tre overordnede kompetencemål, som skolerne skal ”stå mål med”, hvilket faktisk giver en fortsat frihed for den enkelte skole til at tilrette deres idrætsundervisning. ●

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Efterskolen · 21. april 2016

33

Debat

Pro Et Contra: Eliten får hele pladsen Susanne Andersen, gymnastikinstruktør og mor til elev på Sorø Gymnastikefterskole Flere gymnastikefterskoler lader mange elever sidde passivt og se på, mens de dygtigste folder sig ud i opvisningerne. Erfaren gymnastikinstruktør og mor rejser kritik Opvisninger har forårstraditionen tro indtaget halvgulvet i idrætshallerne landet over. Men det provokerer, at de dygtigste får opmærksomheden, mens bredden på mange efterskoler i en stor del af opvisningen henvises til at være passive tilskuere eller til at slæbe redskaber. Gymnastikinstruktør, tidligere elitegymnast og nu mor til to drenge, Susanne Andersen fra Værløse rejser kritik af det, hun oplever.

I år går Susanne Andersens yngste søn på Sorø Gymnastikefterskole, og hendes ældste søn har tidligere gået på Vejstrup Efterskole. Men ikke kun på de to efterskoler har hun oplevet, at efterskolerne gør mest for eliten. Det ser hun også ved opvisninger på Efterskolernes Dag og ved de mange forårsopvisninger, hun selv deltager i som instruktør. »Mange steder sidder bredden over.

Men man lærer ikke noget af at sidde og se på, at de bedste elever får lov til at foretage 6-7 spring, mens man måske kun selv får lov til et. Jeg synes, det står 34

Efterskolen · 21. april 2016

i kontrast til det, efterskolerne ellers siger om fællesskab og plads til alle,« siger Susanne Andersen. »Når efterskolerne fortæller om værdierne, oplever jeg ikke, at man formulerer den niveaudeling, som er så tydelige i gymnastikken i praksis.« Pædagogisk debat Hun ønsker en debat om de pædagogiske perspektiver. »Det er tydeligt, at efterskolerne også bruger opvisninger som en del af markedsføringen og derfor gerne vil vise det bedste frem. Derfor er det altid de samme elever, der står forrest, men der må også være pædagogiske muligheder i at lade andre elever vokse med opgaven ved at give dem plads og have tillid til, at de kan udfylde en plads. Jeg synes, efterskolerne også i deres gymnastik skal give alle elever mulighed for at udvikle sig.« Susanne Andersen erkender, at hun kan opfattes som en besværlig forældre.

Men understreger, at hun ikke rejser debatten for sine egne børns skyld. For den yngste er snart færdig med sit ophold.

Men derimod for at rejse en debat gymnastiklærere og ledelser imellem. »Som gymnastikinstruktør oplever jeg, hvordan man kan få de mindre gode gymnaster til at udvikle sig ved at give dem tillid og en fremtrædende plads.

Det kan man også gøre på efterskolerne,« siger Susanne Andersen.

Hun mener, at bredden er vigtig, for ellers bliver der heller ingen elite. Gymnastik er også holdsport, men det nedtones i den måde mange efterskoler håndterer opvisningerne, mener hun.

Skæv prioritering »Jeg færdes meget i gymnastikmiljøet, og her er vi begyndt at tale om, at det ser ud til, at tendensen med at sætte de stærkeste mere i fokus er stigende. Det er klart, at der er god markedsføring for skolerne, hvis de kan udvikle kommende gymnaster til Verdensholdet, men det må ikke komme til at overskygge opgaven med at bringe alle elever lige meget i spil.« Helt konkret har Susanne Andersen oplevet, at parkourtimer er aflyst for, at de dygtigste gymnaster kan øve deres opvisning. »Jeg forstår ikke prioriteringen. I matematikundervisningen ville man da forhåbentligt ikke sætte de svageste elever og mellemgruppen ned i et hjørne, fordi det er sjovere at undervise de dygtigste,« siger hun. »Jeg forstår ikke, at man anvender nogle helt andre pædagogiske principper i gymnastikken.« Susanne Andersen understreger, at kritikken ikke er et angreb på de to skoler, hvor hendes børn har konkrete erfaringer. Faktisk har familien valgt andre efterskoler fra, hvor elitefokus blev oplevet som endnu mere udtalt. ●

Michael Bjørn, forstander på Vejstrup Efterskole Engagement er ligeså vigtig som dygtighed Hvad er din kommentar til, at det opleves som, at bredden sidder over i en stor del af opvisningen, mens de dygtigste får lov til at udfolde sig? »Jeg tiltrådte som forstander for et år siden, så jeg kan ikke svare på, hvordan det foregik tidligere. Mit udgangspunkt er, at Vejstrup skal være for alle. Eleverne skal have lyst til at lave gymnastik, for det er en del af vores profil, men vi er ikke optaget af om folk er dygtige. Faktisk er vi optaget af, at alle får en plads. Derfor skifter eleverne plads, så det ikke hver gang er de samme, der står forrest. Det skal ikke kun være de dygtigste.

Det ligger i gymnastikken væsen, at alle ikke kan stå forrest, når vi har 240 elever. Derfor oplever vi indimellem, at både de dygtigste og de uøvede kan føle sig oversete.

Harmonerer det med værdierne om, at der skal være plads til alle, hvis det af forældre kan opleves sådan, at nogle elever får langt mere plads i opvisningen end andre?

Ja, for vi vil have plads til alle. Vi har ikke elever, der sidder over i en væsentlig del af opvisningen, så jeg mener vores tilgang harmonerer fint med, at alle skal involveres. Vi værdsætter elevernes engagement og lyst mere, end hvor dygtig man er.

Men selvfølgelig skal der også være plads til at være god.

Hos os er gymnastikken et vigtigt fag i forhold til at løfte elevernes ansvarlighed og styrke fællesskabet. Men det er klart, at når vi lægger vægt på gymnastik, så vil der også være elever, der vælger os fra. Disse elever kan så finde andre faglige tilbud på andre skoler.

Kan du genkende den kritik, der rejses, når du kigger ud over gymnastikmiljøet?

Jeg kan genkende kritikken, men jeg tror, det er et opmærksomhedsfelt på mange af de efterskoler, der arbejder med gymnastik.

Det udtales, at det ser ud som om, at tendensen er stigende i forhold til at give mere plads til de stærkeste elever - måske i markedsføringsøjemed. Er det en kritik, du kan genkende?

Der er et pædagogisk sigte med vores opvisninger, hvor eleverne får en god oplevelse ved at yde meget. Som skole er vi samtidig opmærksom på, at det er strategisk i markedsføringen, at vi laver god opvisning. Vi vil gerne vise, at vi både har plads til elite og til de øvede gymnaster. ●

Johannes Juulsgaard Cramon, afdelingsleder på Sorø Gymnastikefterskole Elevernes egne valg slår igennem Hvad er din kommentar til, at det opleves som, at bredden sidder over i en stor del af opvisningen, mens de dygtigste får lov til at udfolde sig? »Det er selvfølgelig uheldigt, hvis man sidder tilbage med den fornemmelse efter at have set vores opvisning, for det hænger på ingen måde sådan sammen.

Alle elever er med i lige mange obligatoriske gymnastik serier, alle har muligheden for at springe, og derudover har alle mulighed for at vælge de valgfag, der har med opvisningen at gøre.

På Sorø Gymnastikefterskole er det elevens eget valg og interesse, der bestemmer, hvor stor en del af opvisningen han/ hun vil være med i. Har man ikke denne indsigt, kan jeg til

dels godt forstå, at man kan sidde med en fornemmelse af mangel på lighed, og jeg tror desværre, det er her, at nogle kan få et forvrænget billede af ligheden.« Harmonerer det med værdierne om, at der skal være plads til alle, hvis det af forældre kan opleves sådan, at nogle elever får langt mere plads i opvisningen end andre? »Jeg mener selv, at vi har fundet en god balance, hvor eleverne deltager i nogle obligatoriske serier, og hvor de også har mulighed for at vælge ekstra opvisningsfag. Det ville være en reel problematik, hvis alle elever ikke havde samme valg, men dette er ikke tilfældet.« ● Efterskolen · 21. april 2016

35

Kronik

Evaluering i efterskolen - legitimering eller udvikling?

Kan man forestille sig en evalueringspraksis, som ikke forbliver et legitimeringsarbejde fra skrivebordet, men faktisk bliver en integreret del af skolens praksis med efterskolens værdigrundlag som guidende udgangspunkt - og som faktisk bidrager løbende med ny viden, der understøtter det pædagogiske- og lærerfaglige arbejde?

Tekst: Ditte-Marie Tehrani, evalueringskonsulent i Ineva

På efterskolen er den pædagogiske praksis i centrum. Kerneopgaven er at bidrage til elevernes almendannelse, at give dem mod på livet og lyst til aktiv deltagelse i fællesskaber. Denne praksis er domineret af faglige, professionelle værdier, normer og traditioner, og har traditionelt set været meget optaget af eget virke, råderum og professionel autonomi og måske i lidt mindre grad optaget af kontakten til det omkringliggende samfund. Dette er ikke længere en mulighed, da efterskolerne i højere grad skal legitimere deres virke ud ad til; dels overfor politikere, som udstikker krav om evalueringer og gennemsigtighed, og dels overfor potentielle elever, forældre og ansatte, som gerne vil vide noget om skolernes pædagogiske udgangspunkt, og hvad der lige præcis 36

Efterskolen · 21. april 2016

kendetegner den specifikke skole, som de er interesserede i.

Mange efterskoler synes derfor at befinde sig i en form for dilemma, da den pædagogiske praksis fordrer én type logik, som handler om kerneopgaven, mens dét at leve op til politikernes krav fordrer en anden logik, en form for legitimeringslogik og markedets præmisser en helt tredje logik, nemlig en brandinglogik. Efterskolernes trebenede dilemma består derfor i at prioritere deres indsatser og fokusområder og netop fordi sammenhængen mellem de nævnte logikker ikke synes umiddelbart iøjnefaldende, opfattes de tre ben; pædagogisk praksis, lovkrav og branding, i mange tilfælde som forskellige og uafhængige opgaver, der kan igangsættes og løses i de konkrete situationer, hvor behovet opstår. Det ses dog, at aktiviteter med branding for øje sammenkobles med pædagogisk praksis, f.eks. ’Åbent Hus’ og andre arrangementer, hvor sko-

lerne inviterer omverdenen indenfor. At det netop er brandingaktiviteter, som skolerne prioriterer og har formået at gøre til en del af den pædagogiske praksis forekommer naturligt og forståeligt, for uden elever ingen efterskole.

Evaluering dekoblet fra praksis Langt sjældnere forekommer det, at arbejdet med de lovpligtige evalueringer har en direkte forbindelse til praksis, udover inddragelse af elevernes karakterer og måske i bedste fald en spørgeskemaundersøgelse til eleverne. Dette kan skyldes en bevidst strategi fra ledelsens side og derved en håndtering af det føromtalte dilemma, nemlig prioriteringen af opgaverne, hvorfor disse evalueringsopgaver først og fremmest tjener det formål at leve op til lovens krav og derved udarbejdes fra skrivebordet som en symbolsk handling overfor omgivelserne. Igennem denne strategi kan ledelsen tilkendegive deres opbakning

til evalueringstiltag udadtil og overfor det politiske niveau, mens de indadtil og overfor medarbejdere måske lader emnet fylde mindst muligt. Blandt nogle medarbejdere kan evalueringer opfattes som kontrolopgaver, der står i modsætning til den høje grad af autonomi, som ofte kendetegner arbejdet på en efterskole. Så ved at omgås evaluering, som beskrevet ovenfor, opnår lederne både ekstern legitimitet og intern forståelse.

En anden mulig forklaring på, at de lovpligtige evalueringer kan være eller måske allerede er afkoblet fra den pædagogiske praksis kan være, at ledelsen oplever, at de ikke har de fornødne ressourcer eller værktøjer til at gennemføre kvalificerede evalueringer, som kobler sig til udviklingen af den pædagogiske praksis, undervisningen og efterskolens værdigrundlag. En sådan type evaluering vil typisk være kompleks og indeholde både summative og

Det springende punkt er at integrere evaluering som en del af efterskolens dagligdag, således at evaluering sker som en naturlig del af praksis, og ikke fordi, man skal eller bør.

formative dimensioner, som skal understøttes af viden systematisk og kræver inddragelse af både elever, medarbejdere og bestyrelse. Den metodefrihed som påhviler ledelsen i evalueringsarbejdet kan derfor, hvis lederne ikke er fortrolige med evalueringsmetodiske tilgange, medvirke til en forsimplet og ’overordnet’ evalueringstilgang, som mere eller mindre ubevidst afkobles udviklingen af den pædagogiske praksis. Selvom ledere og lærere på efterskoler øjensynligt er fortrolige med evaluering i praksis og jævnligt gennemfører evalueringer af

undervisning og projekter som en del af det didaktiske arbejde, så fordrer ’evaluering af skolens samlede undervisning’ og ’selvevalueringen’ et større systematisk og inddragende evalueringsarbejde, såfremt det også er hensigten, at evalueringerne skal bidrage til udviklingen af skolen som samlet hele.

En tredje mulig forklaring på den manglende sammenhæng mellem evalueringerne, udvikling af praksis – og i dette tilfælde også skolens brandingstrategi - kan være ledelsens bekymring for, om ’grundige’ evalu- •

UVM/TILSYN

MARKED/ EFTERSPØRGSEL

Evaluering af den samlede undervisning + Selvevalueringen

UDVIKLING AF PRAKSIS

Hvordan praksis, og udvikling af praksis; det som efterskolen først og fremmest handler om, inddrages og anvendes i evalueringerne med skolens værdigrundlag som guidende udgangspunkt. Hverdagsevalueringerne bringes i spil i de lovpligtige evalueringer, som ikke kun tjener til at leve op til lovkravet, men i ligeså høj grad bidrager til en fortsat udvikling af praksis.

Hverdagsevaluering på skole- og individniveau

PRAKSIS UNDERVISNING & SAMVÆR

VÆRDIGRUNDLAG

Evaluering i efterskolen - legitimering eller udvikling?

Efterskolen · 21. april 2016

37

Kronik

eringer måske vil påpege skolens svage punkt(er)? For hvordan formidles det i afrapporteringen på eksempelvis skolens hjemmeside, at skolen har en udfordring i forhold til at håndtere pjækkeri?

Eller at skolen har problemer med at fastholde medarbejderne? At skolen har den eller disse udfordringer, forekommer højst sandsynligt at være i direkte modstrid med det indtryk, skolen gerne vil give ud af til. Der synes derfor umiddelbart at være flere ’gode’ grunde til at løse evalueringsopgaverne fra skrivebordet, om end de måske for de fleste forekommer en smule intetsigende og uanvendelige.

Nye muligheder i evaluering?

Men kunne man forestille sig en mere inddragende og meningsfuld tilgang til evalueringsarbejdet? En tilgang, som fokuserer på at forbedre (improve) det evaluerede frem for blot at bevise (prove), om undervisningen, indsatsen eller den daglige praksis virker eller ej? En tilgang, som forbinder udarbejdelsen af de lovpligtige evalueringer med skolens pædagogiske udvikling og dermed giver indhold til skolens brandingstrategi?

En tilgang til evaluering, som ikke forbliver et appendix til praksis, men som bliver en integreret del af skolens praksis med efterskolens værdigrundlag som guidende udgangspunkt?

Ja, det kan man faktisk godt, og en mulighed er den tilgang til evaluering, som kaldes Innovativ evaluering (Dinesen og de Wit, 2010 og 2013).

Det springende punkt er at integrere evaluering som en del af efterskolens dagligdag, således at evaluering bliver anvendelsesorienteret og sker som en naturlig del af praksis, og ikke fordi, man skal eller bør. Det kan måske forekomme unødvendigt at understrege dette, da der sandsynligvis vil være en opfattelse af, blandt mange medarbejdere, at ”det gør vi jo allerede”, men ikke desto mindre viser det sig til tider, at nogle medarbejdergrupper er eller foretrækker at være mere handlingsorienterede frem for at stoppe op og evaluere og forholde sig til egen og andres praksis.

38

Efterskolen · 21. april 2016

Værdigrundlag/ praksis

Tema: Det forpligtende fællesskab Fokus: Elevpligter i hverdagen

Fokus: Husgrupper

Fokus: 'Efterskoledøgn' for 6.-7.kl

Efterspørgsel: Hvordan og i hvor høj grad understøtter ”elevpligter i hverdagen” elevernes forståelse af at være en del af et forpligtende fællesskab?

Efterspørgsel: Hvordan understøtter husgruppelæreren 'det forpligtende fællesskab' i husene

Efterspørgsel: Hvorvidt og i hvor høj grad understøtter elevernes deltagelse i efterskoledøgn efterskolens strategi om ”det forpligtende fællesskab” ?

Knyttes an til: Efterskolens rengøringspolitik. Der ønskes identifikation af retningslinjer for elevrengøring

Knyttes an til: Kursus for nye husgruppelærere

Knyttes an til: Brandingstrategi "Hos os bliver du en del af et forpligtende fællesskab" Og videreudvikling af 'Efterskoledøgn'

Det ses her, hvordan evalueringens overordnede tema ”Det forpligtende fællesskab” har givet anledning til forskellige efterspørgsler på viden. Vælger man at evaluere med afsæt i én eller flere efterspørgsler, vil denne viden, som evalueringen frembringer, knytte sig til forskellige udviklingspunkter og tiltag omkring den pædagogiske praksis eller brandingstrategien, som der skal arbejdes med fremadrettet. Samlet set kan dette arbejde indgå i skolens selvevaluering.

Herudover er en væsentlig pointe, at der er behov for, at den viden, som den enkelte lærer eller teamet opnår gennem evaluering, flytter sig fra individplan til en fælles viden i hele organisationen.

Hvis ikke evaluering bliver et fælles anliggende, som udspringer af et ønske om at blive klogere på sit felt, så forsvinder sigtet på udvikling af det pædagogiske arbejde.

Hvad er vi nysgerrige efter at vide?

Et godt sted at starte efterskolens evalueringsarbejde er at finde ud af, hvad ledelsen, medarbejderne eller eleverne er oprigtigt nysgerrige efter at blive klogere på. Og et første skridt i den retning kan være at se nærmere på efterskolens værdigrundlag. Det gode og gennemarbejdede værdigrundlag forklarer uddybende, hvad efterskolen står for, hvad den skal, og hvordan den skal det. Værdigrundlaget sætter ideelt set retning for al aktivitet på efterskolen, hvorfor

værdigrundlaget også er det afsæt, der dels kan give anledning til undren og nysgerrighed, når det sammenholdes med praksis, og dels skabe sammenhæng mellem pædagogisk praksis, lovkrav og branding.

Med blikket rettet delvist på værdigrundlaget og delvist på praksis, skal evalueringens tema eller evalueringsspørgsmål besluttes. En del af evalueringsarbejdet er netop at prioritere i forhold til evalueringen, så den ikke omhandler ’alt’, men forholder sig til specifikke områder. Det vil sige; hvilket tema skal evalueringen dreje sig om?

Hvad er man på efterskolen optaget af?

Er det læringsmiljø og inklusion? Er det medbestemmelse eller er det elevernes generelle sundhed og kost?

Med evalueringens overordnede tema på plads afdækkes evalueringens efterspørgsel (der er sandsynligvis flere efterspørgsler); Hvad er det, indenfor dette tema, som ledelsen, medarbejderne og

Med evalueringens overordnede tema og efterspørgsel afdækket udarbejdes selve evalueringsdesignet. Og det er her, der er mulighed for at indtænke, hvordan evalueringen spiller sammen med eller understøtter øvrige evalueringsopgaver (eksempelvis de lovpligtige), interessepunkter indenfor den pædagogiske udvikling og skolens brandingstrategi.

Der er ingen tvivl om, at en sådan inddragende tilgang til evaluering, som tager udgangspunkt i faglig nysgerrighed, er en større proces, hvis evaluering på efterskolen tidligere har været udarbejdet fra ledelsens skrivebord alene og påhvilet den enkelte lærer i forhold til egen undervisning. Dog er hensigten med innovativ evaluering, at denne måde at evaluere på hurtigt bliver en integreret del af praksis, og dermed ikke noget ekstra arbejde, man ’også’ skal gøre.

En god evalueringspraksis opnås selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden, men kræver viden, metodefærdigheder og kompetencer – og opbakning. Tendensen peger i retning af, at evaluering bliver en større del af det organisatoriske liv på efterskolen, hvorfor det også er en ledelsesmæssig opgave at bringe evaluering i spil på en meningsfuld og udbytterig måde. En måde der ikke alene tjener til legitimering af praksis, men løbende understøtter udvikling af praksis. ●

Kontakt dmt@ineva.dk og få tilsendt en gratis håndbog, som kan guide dig gennem evalueringens forskellige trin.

Læs mere om innovativ evaluering på www.ineva.dk

Foto: Anne-Sofie Helms

måske også eleverne er oprigtigt nysgerrige efter at blive klogere på? – formuleret som helt konkrete spørgsmål. Og hvordan skal den viden, som evalueringen bidrager med, anvendes? For evalueringens anvendelsessigte er særdeles vigtig at være bevidst om allerede indledningsvist, hvis evalueringen skal blive meningsfuld og udbytterig. Hvis det allerede er kendt på forhånd, at den årlige afslutningsfest gennemføres på traditionel vis, uanset hvad en evaluering vil frembringe af perspektiver, er der ingen grund til at bruge tid og energi på at evaluere. Det er således ikke hensigtsmæssigt at evaluere alting. Gennemføres evalueringen derimod ud fra en reel efterspørgsel; et forhold ved praksis, som man ønsker at blive klogere på og ved, at man vil ændre/ justere, hvis evalueringen peger i den retning, så begynder evalueringen at blive nærværende.

SKAL DINE ELEVER SAMLE IND FOR RED BARNET?

Søndag d. 4. september samler Red Barnet ind til børn fanget i katastrofer. Du og dine elever kan tilmelde jer samlet og med blot 3 timers indsats gøre en kæmpe forskel for verdens børn.

I ugen op til indsamlingen kan I evt. arbejde med temaet ’Når katastrofen rammer’ og det digitale undervisningsmateriale, som Red Barnets skoletjeneste stiller til rådighed på: www.redbarnet.dk/skole.

Tilmelding sker på: www.redbarnet.dk/klasse.

Spørgsmål besvares på: landsindsamling@redbarnet.dk.

HVER TIME TÆLLER når katastrofen rammer

Efterskolen · 21. april 2016

39

Annoncer

FSLLÆRER K UR S U S Klasseledelse i praKsis

Kurset styrker dine evner til klasseledelse gennem en eksemplarisk, involverende og praksisnær undervisning.

Du får en række teoretiske inputs, som øger din viden om, hvad klasseledelse er, og hvordan det bedst praktiseres, og gennem diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver bliver du bevidst om og udvikler din egen praksis.

Undervisere: Søs Rask Andresen – proceskonsulent, lærer & coach. Nanna Paarup - udviklingskonsulent, cand. merc. & coach dato: 12. og 13. september 2016

Cooperative learning 1

Kurset henvender sig til alle, der med cooperative learning vil opnå mere motivation og fokus i undervisningen, mere aktive elever og et højere læringsudbytte for alle elever, uanset deres niveau og eventuelle særlige behov.

Undervisere: Cooperative Learning DK leverer underviserne dato: 3. og 4. oktober 2016

lærerens arbejdsrelationer

Som lærer på en fri skole skal du kunne samarbejde med mange forskellige mennesker – forældre, kolleger, elever og ledelse – og relationerne mellem jer er afgørende for et godt og konstruktivt samarbejde. På kurset får du hjælp til at komme godt fra start med de afgørende relationer, og du får inputs til helt nye måder at gribe samarbejdet an på.

Arbejdsformen er en god blanding af oplæg, diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver.

Underviser: Lisa Ott har holdt flere godt besøgte og flot evaluerede kurser for Frie Skolers Lærerforening dato: 5. og 6. december 2016

flipped learning

Kurset introducerer dig til flipped learnings særlige læringssyn og giver et bud på, hvordan undervisning med digitale medier understøtter og fremmer den enkeltes læringsproces bedst muligt – blandt andet ved at flytte ejerskabet for undervisningen væk fra læreren og hen imod elevens aktive deltagelse i læringsprocessen. Flipped learning handler om at tænke pædagogik og didaktik mere end at tænke digitale materialer.

Undervisere: Roald Hachmann og Peter Holmboe er fra UC SYD og forfattere til flere bøger om flipped learning dato: 17. og 18. januar 2017

Cooperative learning 2 Dette kursus er til dig, der allerede har en del erfaring med cooperative learning og kender den grundlæggende teori.

Kurset varer to dage, og sammen med del 1 danner det et sammenhængende kursusforløb på fire dage.

Undervisere: Cooperative Learning DK leverer underviserne dato: 6. og 7. februar 2017

MotivationspædagogiK

Kurset formidler inspiration fra nogle af tidens mest omtalte læringsprojekter og sætter fokus på, hvordan du arbejder pædagogisk med motivation i en moderne kontekst. Du får inspiration til at organisere din undervisning, så alle lærer mest muligt, du får viden om positiv psykologi og de fem trivselskategorier, og du opnår kendskab til flowteorien og får konkrete ideer til at arbejde med flow i din undervisning.

Underviser: Svend Erik Schmidt fra TV 2-serierne ”Plan B” og ”Skolen – Verdensklasse på 100 dage” dato: 18. og 19. april 2017

Læs mere om FsL Lærerkursus på FsL.dk/kurser 40

Efterskolen · 21. april 2016

Chresten Kold

Efterskolerne med på ”Himmelske dage” ”Himmelske dage” hed tidligere Danske kirkedage. Nu har festivalen skiftet ikke bare navn, men den flytter også for første gang til København. Og tre efterskoler deltager med indslag fredag den 6. maj dels på Rådhuspladsen, dels på store scene på Nytorv.

Fåborgegnens Efterskole deltager allerede kl. 9.30 med foredrag af billedkunstneren Jens Galschiøt. Rialto: teatrets Stinne Skovbjerg og Rebecca Svensson viser dele af deres show ”En pinlig affære”, Mathilde Falck spiller sine sange og fortæller om sit liv, og endelig har forfatteren Knud Romer sagt ja til at deltage kl. 15.

Skovbo Efterskoles elever opfører på Store Scene kl. 16 brudstykker af teaterkoncerten ”Mere end perfekt”, som handler om ungdomsliv 2016. ”Vi leder efter håb og drømme i rigtige menneskeøjne fremfor at se overfladiske photoshoppede idealer pixileret på en virtuel skærm”.

Midtsjællands Efterskole inviterer til fortælletime om Verdensborgere (kl.

10.15) og senere på eftermiddagen sang i en rigtig efterskolesangtime med egne kor og det fælles efterskolekor.

Der vil i efterskoleteltet løbende være postkort/lounge, hvorfra man kan skrive et postkort fx til en glemt ven, der vil være mulighed for at smage Himmerigsmundfulde fra Kulinarisk Sydfyn, og der vil være et Dialoghjørne med Ungdommens Parlament.

Andre efterskoler er naturligvis velkomne til at deltage denne dag – fx som en del af en studietur til København. Efterskolerne opfordres til også at orientere ex-efterskoleelever om festivalen og muligheden for en spændende dag midt i København K. Det meget omfattende og alsidige program kan ses på www.himmelskedage.dk.

Undervisningen afpasset efter børnenes evner og trang Tekst: Bodil Christensen, læreruddannelsen, Aalborg

Chresten Mikkelsen Kold skrev i 1850 ”Om børneskolen”, hvorfra citatet i overskriften er hentet. ”Om børneskolen” indeholder kapitler om religionsundervisning, de tre færdigheder: læsning, regning og skrivning, om eksamen, lektier og udenadslære.

Chresten Kolds skoletanker er (heldigvis) fortsat en del af den danske skoles pædagogiske bagkatalog, omend Kold aldrig ville være fortaler for læringsmålstyret undervisning. I år ville Kold være fyldt 200 år, og derfor afholdt Læreruddannelsen i Hjørring, UCN i samarbejde med Efterskoleforeningen og de Nordjyske Provstier en konference med titlen: Kold på toppen. Konferenceprogrammet viste mange sider af den kold’ske skolearv, og helt i Chresten Kolds ånd var der masser af fortælling, billeder, drama, gymnastik og gode foredrag.

Marianne Jelved åbnede konferencen med et skarpt angreb på den mål-forstyrrede undervisning, som hun betegnede skolepolitikernes glæde ved fastlagte mål. Jelved betonede det kold’ske læringssyn, der aldrig ville sætte lærerens professionelle dømmekraft ud af funktion. Undervisning og læring er et fælles projekt i en vekselvirkning mellem elever og lærer.

Ove Korsgaard, prof. Emeritus, gav et billede af den pædagogiske omvæltning, der skete i 1800 –tallet. Som baggrund

skal man tænke på standssystemet og kirken som statens myndighed, der blev udfordret af de gudelige vækkelser i slutningen af 1700 tallet. Det var de stærke jyder fra Horsensegnen, men de fandt også sted i Ryslinge på Fyn, på Mors og i Vendsyssel og Harbøer.

Når friskoler og højskoler får så stor betydning, så er det også fordi der sker et afgørende skifte i forståelsen af ”folk”. Det ”jævne folk” går fra at være en underkendt stand til at være den kategori, der tegnede samfundet. Et paradigmeskifte i samme karakter som skiftet fra katolicismen til protestantismen.

Man ser det i gymnastikken, hvor man eksempelvis i Hvidbjerg forsamlingshus skulle lære at gå på ”en folkelig ret og rank måde” fremfor at gå på ”almuens knæ-søkkende langsomme vis”.

Det er tankevækkende, at opgøret med det gamle standssystem begyndte som en religiøs vækkelse. Friskoleloven fra 1855 sagde allerede dengang, at ”undervisningen i de frie skoler skal stå mål med” den, der gives i folkeskolen.

Den praktiske version af Kolds skoletanker gav Hørby Efterskoles elever udtryk for i et fremragende uddrag af efterskolens musical ”Kold”. Med sang, drama og musik blev Kolds liv fortalt.

Tolne Efterskole viste hverdagslivet på efterskolen i malerier malet med komplementærfarver og skarpe konturer.

Halvorsminde Efterskoles elever gav en gymnastikopvisning, således at ånd og krop også blev udtrykt i konferencens program. ● Efterskolen · 21. april 2016

41

Kalender

Kurser og møder

Efterskolen ud i verden seminar om efterskolernes udenlandsrejser Efterskolerne rejser meget og over hele verden, men med vidt forskelligt udbytte for eleverne. Internationalt udvalg ønsker med seminaret at sætte fokus på efterskolernes rejser for at støtte skolernes konstante fokus på at kvalificere egne rejser.

Tid: 11. maj kl. 09:00- 16:00 Sted: Glamsdalens Idrætsefterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 25. april, 2016

Inklusion med IT Alle elever skal inkluderes i en positiv læringsproces, også dem med læse-stavevanskeligheder. På dette kursus lærer du blandt andet, hvordan iPads og iPhones kan bruges som supplement i den daglige undervisning, hvordan du gør eleven prøveklar mht it-redskaber og bliver klog på relevante digitale undervisningplatforme.

For undervisere af elever med specifikke indlæringsvanskeligheder.

Tid: 13. maj kl. 10:00- 14:30 Sted: Nørbæk Efterskole Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde og Efterskoleforeningen

EU’s udfordringer - studietur til Bruxelles Formålet med studieturen er at give kursisterne en bred viden om EU’s institutioner, det daglige arbejde i Bruxelles samt nuværende og fremtidige problemstillinger indenfor EU samarbejdet. Herudover at kvalificere undervisningen omhandlende EU i forhold til at kunne skabe sammenhæng mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark, samt refleksion over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde.

Tid: 22. maj - 24. maj Sted: Bruxelles Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. maj, 2016 42

Efterskolen · 21. april 2016

Temadag om dialog, tillid og samarbejde

Medicinhåndteringskursus 2

FSL og Efterskoleforeningen inviterer til temadag for forstandere og tillidsrepræsentanter på efterskoler om dialog, tillid og samarbejde.

Tid: 23. maj kl. 09:00- 12:30 Sted: Tommerup Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen og FSL Tilmeldingsfrist: 17. maj, 2016

Medicinhåndteringskursus 2 har primært fokus på, hvordan medicinen virker i kroppen og tager udgangspunkt i den aktuelle medicin, som lederen og / eller medarbejderen er ansvarlig for at håndtere i egen institution.

Tid: 27. september kl. 09:00- 15:30 Sted: Bøgevangskolen, Vejle Arrangør: Ligeværd Tilmeldingsfrist: 26. august, 2016

Temadag om dialog, tillid og samarbejde

Basiskursus for nye vejledere i Efterskolen

FSL og Efterskoleforeningen inviterer til temadag for forstandere og tillidsrepræsentanter på efterskoler om dialog, tillid og samarbejde.

Tid: 24. maj kl. 09:00- 12:30 Sted: Midtjysk Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen og FSL Tilmeldingsfrist: 17. maj, 2016

Efterskolens vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre.

Den tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden.

Tid: 5. oktober - 2. december Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2016

Vejledning i efterskolen

(Diplommodul) Efterskolens vejledning er en integreret dimension i arbejdet med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. Den tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden. Modulet kan tages i forlængelse af Basiskurset som overbygning eller som efter/videreuddannelse for den erfarne.

Tid: 1. september - 11. november Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2016

Praktisk inklusion af alle unge på efterskole

- hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge?

Kurset består af 2 gange internat den 24.

-26 oktober og den 28. - 30. november samt opsamlingsdag den 13. marts 2017.

Tid: 24. oktober - 26. oktober Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 6. september, 2016

Få redskaber til at forstå og imødekomme unge med ADHD og ADHD-lignende adfærd Dette kursus er målrettet arbejdet med unge med ADHD og ADHD-lignende adfærd, men metoderne kan med fordel bruges til alle unge. Der vil være en grundig introduktion til viden om ADHD og til konkrete pædagogiske redskaber og metoder, der er virksomme i forhold til at udvikle og samarbejde med unge, som udfordrer vores pædagogiske praksis.

Tid: 3. november - 4. november Sted: BALLE Kursus & Læring, Vejle Arrangør: ADHD-foreningen og BALLE Kursus & Læring Tilmeldingsfrist: 1. oktober, 2016

Kursus for nye efterskolelærere Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag. Du får sammen med de andre kursister mulighed for at fordybe dig i din egen og de andres hverdag, de formelle rammebetingelser som efterskolelærere har i dag og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra.

Tid: 14. november kl. 11:00 - 16. november 13:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen

Hvorfor integrere lektier i undervisningen?

Og hvordan gøres det?

International conference: Togetherness as motivation a 21st century skill?

Speakers: Yuri Belfali, Thomas Ziehe, Ove Korsgaard, Carolyn Jackson, Noemi Katznelson, Lene Tanggaard Pedersen, Sune J. Hansen.

Tid: 24. november kl. 08:30- 17:00 Sted. Den frie Lærerskole i Ollerup Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2016

OLLERUP FRISKOLE SØGER 2 LÆRERE Ollerup Friskole vokser. Vi udvider derfor med en ekstra lærer/ pædagog i indskolingen. Derudover har vi en stilling ledig i vores overbygning.

Vi søger 2 personer, der vil indgå i et fagligt og kreativt skolefællesskab.

VI VÆGTER: • Faglighed og kreativitet • Bevægelse, musik, fællesskab, mangfoldighed og fordybelse • Motivation, nysgerrighed og lyst til at lære • Én til en iPad – IT med fokus på pædagogik og læring VI FORVENTER, AT DU: • er engageret, ansvarlig og har lyst til at sætte dit positive præg på friskolen • har et fagligt ’drive’ og lyst til at indgå i et forpligtende samarbejde med lærere og pædagoger • er god til samarbejde, anerkendelse og relationer VI SØGER: 1. En fastansat lærer med fokus på naturfag på fuldtid til overbygningen 2. En lærer/pædagog med ca. 85% beskæftigelse til indskolingen Læs mere om ollerupfriskole på: www.ollerupfriskole.dk Mere om de enkelte stillinger på: www.ollerupfriskole.dk/stillinger

Foredrag og workshop ved ph.d. Flemming B. Olsen Kontakt: 31 71 14 91 / flemming.olsen@sdu.dk

Henvendelse til skoleleder Jakob Ringgaard på 20575781 eller mail@ollerupfriskole.dk

llerupFriskole Faglig &

Efterskolen · 21. april 2016

43

Annoncer

Sekretariatsleder,

Indkøbsforeningen for Frie Skoler ”Skoleindkøb” ”Skoleindkøb”, der er etableret på initiativ af Folkehøjskolernes Foreningen i Danmark (FFD) og Efterskoleforeningen, søger leder, der kan stå i spidsen for den nye indkøbsforening.

Du kan læse mere herom på www.skoleindkøb.dk Jobbet Der er tale om et selvstændigt job, hvor man både skal kunne tiltrække nye medlemmer og stå for det daglige administrative arbejde. Jobbet kan ligeledes omfatte udbudsarbejde ved indgåelse af indkøbsaftaler, herunder udarbejdelse af tilbudslister, indsamling af datamateriale samt kontakt til medlemsskoler og leverandører.

Skoleindkøb har til huse i Højskolernes Hus, hvor du vil få kontorplads i sekretariatet og referere til generalsekretæren i det daglige. Du vil dermed også indgå i det daglige kollegiale samarbejde i et hus med godt 20 medarbejdere. Der vil skulle påregnes en del udedage. I takt med, at foreningens medlemstal vokser, vil der blive knyttet yderligere arbejdskraft til foreningen.

Din profil Da du skal stå i spidsen for opbygningen af en ny forening, forventer vi, at du har en vis ledelseserfaring med god indsigt i økonomi og administration, ligesom du er god til at kommunikere. Din profil er udadvendt med særlig vægt på det entreprenante.

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og løse dine opgaver med systematik og grundighed.

Du har styr på detaljerne og kan bevare overblikket, når der er travlt. Du er informationssøgende, god til at kommunikere, har gennemslagskraft og kan samarbejde på tværs af faggrupper.

Dine kvalifikationer Vi forventer, at du • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund eller lignende kompetencer (økonom, jurist, forretningsfører) • har kendskab til de frie skoler • Har erfaring med indkøb • er kompetent it-bruger, herunder stærk i Microsoft Excel, godt kendskab til Microsoft Office, samt Navision eller lignende.

• kan arbejde med implementering af nye IT-programmer • har forretningsforståelse og indsigt i markedsmekanismerne • har gode kommunikationsevner, gerne med erfaring med kommunikation på tværs af faggrupper

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni eller snarest derefter.

For yderligere oplysninger kan generalsekretær Niels Glahn kontaktes. E: ng@ffd.dk, T: 3336 4032 Løn aftales med afsæt i statens lønramme 36 (chefkonsulent) og kvalifikationstillæg efter nærmere forhandling. Der er kantineordning og andre personalegoder knyttet til stillingen.

Ansøgning sendes til Skoleindkøb, att. Niels Glahn. Der bedes fremsendt max. 2 siders ansøgning, samt kortfattet CV via mail i pdf-format til sng@skoleindkob.dk Ansøgningsfrist d. 25. april kl. 12.00 Der kan forventes afholdt samtaler d. 27. april

44

Efterskolen · 21. april 2016

HAR DU LYST TIL AT BLIVE EN DEL AF ET VELFUNGERENDE LÆRERTEAM?

Er du glad for unge mennesker, fagligt dygtig, samarbejdsvillig og parat til forudsigelige- og uforudsigelige udfordringer – så er det måske dig vi mangler?

Til august mangler vi 1 lærer, som brænder for alt det der med IT. Du har styr på de mange muligheder som computeren, smartphonen og internettet giver, og du er skarp på Excel. Du må faktisk gerne være lidt af en nørd. Du skal nemlig dække et helt nyt fordybelsesfag i Vesterlund – regi, som vi kalder IT – værksted. Vi har tænkt tanker om, hvad faget KAN indeholde og hvad det IKKE skal indeholde, men den endelige fastlæggelse af fagets formål og indhold sker i sparring med dig.

Stillingen er på fuld tid, så vi vil også gerne høre, hvad du kan dække af fag udover IT – værksted. Til stillingen hører også tilsyn.

Er du glad for unge mennesker og hooked på efterskoletanken, så send en ansøgning til forstander@vesterlund-efterskole.dk.

Læs mere om os på www.vesterlund-efterskole.dk Yderligere oplysninger ved henvendelse til forstander Anne Nyhus / afdelingsleder Lars Nørregaard på 7573 6111 lokal 1.

Ansøgningsfrist mandag den 9.5.2016 Løn i henhold til overenskomst med Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

til Finderup Efterskole fra 1. august 2016

Finderup efterskole er en lille specialefterskole for unge mellem 14 – 18 år med særlige behov. Skolen er oprettet af KFUM og K og Y´s men. Her er et stærkt fællesskab båret af et kristent værdigrundlag. Nærhed, støtte og omsorg er nøgleord i dagligdagen. Her er plads til alle og til at være den, man er og udvikle sig derfra. Undervisningen tager udgangspunkt der, hvor hver enkelt elev er kommet til, og både de boglige og de praktiske fag prioriteres højt. For de, der ønsker og evner det, er det muligt at tage FP9.

Derfor søger vi en lærer, som - kan undervise på udskolingsniveau og føre til prøve i dansk og evt. matematik - har linjefag i dansk og gerne i et eller flere af flg. fag: Matematik, engelsk og naturfag - brænder for at arbejde med specialpædagogik - nyder samværet med de unge både i undervisningen og i fritiden - har gode IT- kundskaber Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC Vil du vide mere om skolen, kan du gå ind på www.finderupefterskole.dk Har du lyst til at høre mere om stillingen eller se skolen, er du meget velkommen til at kontakte forstander Karen Bastrup 23633750 eller viceforstander Frank Møller 23633751.

Ansøgningen sendes til karen@finderupefterskole.dk.

Ansøgningsfristen er mandag den. 9. maj kl. 12.

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt torsdag den 12. maj

MUSIKLÆRER

PÅ VESTERDAL EFTERSKOLE

Vi søger fra 1. august 2016 en lærer, der brænder for musik. Du skal være en dygtig underviser i rytmisk sammenspil. Er du interesseret i studieteknik, elektronisk musik, korledelse, folkemusik eller andet, som du kan berige skolens musikliv med, er vi interesserede i at høre om det.

Mest af alt skal du have lyst til at indgå i et tæt kollegialt samarbejde med efterskolens anden musiklærer om at inspirere og udvikle musiklivet på efterskolen. Det er en fordel, hvis du kan undervise i et andet fag end musik – gerne matematik eller drama.

Vi forventer, at du har lyst til at engagere dig i efterskolelivet og blive en del af et humørfyldt og intenst fællesskab blandt søde elever og dynamiske kolleger. Vi lægger vægt på udviklingen af det musisk-kreative menneske. Derfor er hverdagen præget af musik, kunst & design, drama, idræt og film & medie.

Lad os høre, hvad du kan tilføre Vesterdal.

Du kan få yderligere oplysninger og evt. aftale et besøg på skolen ved at kontakte os på tlf. 6442 1112.

Ansættelse sker jf. overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Din ansøgning skal være hos os senest den 2. maj 2016 kl. 12.00 via mail på... pia@vesterdal.dk.

VESTERDAL efterskole WWW.VESTERDAL.DK // GL.ASSENSVEJ 12, 5580 NR. ÅBY

musik

drama

kunst design

filmedie idræt

MUSIKTEATER (ALLE)//SVERIGE (ALLE)//RØDE RUTH (BUS)//KAGE (ONSDAG)//TURNÉ (MUSIK)//

Lærer

MUSIK // SKUESPIL & DRAMA // FILM & FOTO // KUNST & DESIGN // IDRÆT FRIHED UNDER ANSVAR (FUNDAMENTET) // MUSIKFESTIVAL (1-DAGS) // OMSORG (FOR ALLE) //

Vesterlund Efterskole Vesterlundvej 33 7323 Give Tel 75 73 61 11 Fax 75 73 62 10 kontor@vesterlund-efterskole.dk

FORSKELLIGHED (EN STYRKE) // FILMFESTIVAL // OG MEGET MERE...

Efterskolen · 21. april 2016

45

Annoncer

吀爀甀攀 一漀爀琀栀 䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀 猀最攀爀 氀爀攀爀攀 琀椀氀 甀渀搀攀爀瘀椀猀渀椀渀最 椀 琀礀猀欀Ⰰ 昀礀猀椀欀 攀氀氀攀爀 瘀愀氀最昀愀最攀琀 ᰠ瀀攀爀昀漀爀洀愀渀挀攀ᴠ ⠀搀愀渀猀 漀最 琀攀愀琀攀爀⤀⸀ 嘀椀 栀愀爀 戀爀甀最 昀漀爀 搀椀最 瀀 攀琀 猀琀爀欀琀 栀漀氀搀 瀀 吀爀甀攀 一漀爀琀栀 䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀⸀ 䐀甀 欀愀渀 瘀爀攀 氀爀攀爀ⴀ 攀氀氀攀爀 甀渀椀瘀攀爀猀椀琀攀琀猀甀搀搀愀渀渀攀琀⸀ 䐀攀琀 瘀椀最琀椀最猀琀攀 攀爀Ⰰ 愀琀 搀椀渀 昀愀最氀椀最攀 攀欀猀瀀攀爀ⴀ 琀椀猀攀 攀爀 栀樀Ⰰ 漀最 愀琀 搀椀渀 瀀攀爀猀漀渀氀椀最攀 最攀渀渀攀洀猀氀愀最猀欀爀愀昀琀 攀爀 漀瘀攀爀 搀攀琀 猀搀瘀愀渀氀椀最攀⸀ 唀渀搀攀爀瘀椀猀渀椀渀最攀渀 瀀 吀爀甀攀 一漀爀琀栀 䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀 攀爀 渀樀攀 漀瘀攀爀瘀攀樀攀琀 漀最 戀愀猀攀爀攀琀 瀀 渀礀攀爀攀 攀洀瀀椀爀椀猀欀 昀漀爀猀欀渀椀渀最Ⰰ 戀氀⸀愀⸀ 猀礀渀氀椀最 氀爀椀渀最⸀ 䐀攀爀甀搀漀瘀攀爀 攀爀 瘀椀 最爀甀渀搀氀最ⴀ 最攀渀搀攀 漀瀀琀愀最攀搀攀 愀昀 昀漀爀猀欀渀椀渀最猀爀攀猀甀氀琀愀琀攀爀 昀爀愀 瀀漀猀椀琀椀瘀 瀀猀礀欀漀氀漀最椀 漀最 猀琀礀爀欀攀戀愀猀攀爀攀琀 氀爀椀渀最⸀ 匀欀漀氀攀渀 攀爀 瀀爀椀瘀椀氀攀最攀爀攀琀 洀攀搀 攀渀 戀攀猀琀礀爀攀氀猀攀Ⰰ 搀攀爀 爀甀洀洀攀爀 攀爀攀 搀愀渀猀欀攀 昀漀爀猀欀攀爀攀Ⰰ 搀礀最琀椀最攀 猀欀漀氀攀昀漀氀欀 漀最 欀漀渀猀甀氀攀渀琀攀爀⸀ 䐀攀 攀爀 愀氀氀攀 攀欀猀瀀攀爀琀攀爀 椀 甀搀搀愀渀渀攀氀猀攀⸀ 䐀攀琀 最椀瘀攀爀 攀渀 猀椀欀欀攀爀 欀甀爀猀 昀漀爀 瘀漀爀攀猀 猀欀漀氀攀⸀ 吀爀甀攀 一漀爀琀栀 䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀 攀爀 漀瀀琀愀最攀琀 愀昀 搀攀琀Ⰰ 搀攀爀 爀攀渀琀 昀愀欀琀椀猀欀 瘀椀爀欀攀爀 䘀愀最氀椀最栀攀搀Ⰰ 瀀攀爀猀漀渀氀椀最琀 氀攀搀攀爀猀欀愀戀 漀最 猀漀挀椀愀氀攀 欀漀洀瀀攀琀攀渀挀攀爀 攀爀 搀攀琀Ⰰ 搀攀爀 昀漀爀 漀猀 搀攀攀渀攀爀攀爀 攀琀 洀攀渀渀攀猀欀攀 椀 戀愀氀愀渀挀攀⸀ 䐀攀琀 攀爀 搀攀琀Ⰰ 搀攀爀 攀爀 洀氀攀琀 洀攀搀 攀昀琀攀爀猀欀漀氀攀ⴀ 爀攀琀 瀀 吀爀甀攀 一漀爀琀栀 䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀⸀ 䤀 昀愀最攀琀 唀渀氀漀挀欀椀渀最 倀漀琀攀渀琀椀愀氀 ⠀唀倀⤀ 愀爀戀攀樀搀攀爀 瘀椀 洀攀搀 琀攀洀愀攀爀 猀漀洀 昀⸀攀欀猀⸀ 洀椀渀搀猀攀琀 漀最 瀀攀爀猀漀渀氀椀最琀 氀攀搀攀爀猀欀愀戀⸀ 嘀椀 琀爀欀欀攀爀 攀氀攀瘀攀爀ⴀ 渀攀猀 攀爀昀愀爀椀渀最攀爀 漀最 昀爀攀洀猀欀爀椀搀琀 栀攀爀昀爀愀 洀攀搀 椀渀搀 椀 搀攀渀 瀀爀瘀攀漀爀椀攀渀琀攀爀攀搀攀 甀渀搀攀爀瘀椀猀渀椀渀最 漀最 猀欀漀氀攀渀猀 瘀愀氀最昀愀最Ⰰ 猀漀洀 瘀椀 攀爀 洀攀最攀琀 猀攀爀椀猀攀 漀洀欀爀椀渀最⸀ 吀爀甀攀 一漀爀琀栀 䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀 攀爀 攀渀 洀氀爀攀琀琀攀琀 愀爀戀攀樀搀猀瀀氀愀搀猀⸀ 䐀攀爀昀漀爀 攀爀 搀攀琀 瘀椀最琀椀最琀 昀漀爀 漀猀 愀琀 戀氀椀瘀攀 搀礀最琀椀最攀爀攀 漀最 搀礀最琀椀最攀爀攀⸀ 嘀椀 栀愀爀 氀戀攀渀搀攀 氀爀攀爀琀爀渀椀渀最 ጠ 漀最 瘀椀 猀礀渀攀猀 猀攀氀瘀Ⰰ 瘀漀爀攀猀 昀愀最氀椀最攀 猀瀀愀爀爀椀渀最 攀爀 甀搀 漀瘀攀爀 搀攀琀 猀搀瘀愀渀氀椀最攀⸀ 匀漀洀 渀礀 氀爀攀爀 瘀椀氀 搀甀 洀漀搀琀愀最攀 琀爀渀椀渀最 椀 吀爀甀攀 一漀爀琀栀ⴀ瀀搀愀最漀最椀欀 戀搀攀 琀攀漀爀攀琀椀猀欀 漀最 瀀爀愀欀ⴀ 琀椀猀欀⸀ 倀 搀攀渀 洀搀攀 氀攀瘀攀爀 漀最 甀搀瘀椀欀氀攀爀 瘀椀 瘀漀爀攀猀 瀀搀愀最漀最椀欀 漀最 椀搀攀爀 栀瘀攀爀 搀愀最⸀ 䐀攀琀 最椀瘀攀爀 搀礀渀愀洀椀欀 椀 攀琀 猀漀氀椀搀琀Ⰰ 猀愀洀愀爀戀攀樀搀攀渀搀攀 昀氀氀攀猀猀欀愀戀⸀ 嘀椀 琀爀漀爀 瀀Ⰰ 愀琀 爀愀洀洀攀爀 攀爀 洀攀搀 琀椀氀 愀琀 猀欀愀戀攀 最漀搀攀 爀攀猀甀氀琀愀琀攀爀⸀ 嘀椀 栀愀爀 攀渀 昀愀渀琀愀猀琀椀猀欀 戀攀氀椀最最攀渀栀攀搀 瘀攀搀 栀愀瘀 漀最 猀欀漀瘀⸀ 匀愀洀洀攀渀 洀攀搀 攀琀 欀欀欀攀渀 椀 琀漀瀀欀氀愀猀猀攀 最椀瘀攀爀 搀攀琀 漀猀 搀攀 戀攀搀猀琀攀 洀甀氀椀最栀攀搀攀爀⸀ 刀愀洀洀攀爀渀攀 椀渀搀攀戀爀攀爀 漀最猀 琀礀搀攀氀椀最 爀攀琀渀椀渀最 漀最 猀琀爀甀欀琀甀爀⸀ 䰀攀搀攀氀猀攀渀 甀搀搀攀氀攀最攀爀攀爀 最攀爀渀攀 愀渀猀瘀愀爀 ጠ 漀最 栀愀爀 漀洀瘀攀渀搀琀 甀搀琀愀氀琀攀 昀漀爀瘀攀渀琀渀椀渀最攀爀 漀洀Ⰰ 愀琀 琀椀渀最攀ⴀ 渀攀 渀爀 椀 洀氀⸀ 䐀攀爀昀漀爀 攀爀 搀攀爀 漀最猀 攀渀 猀琀漀爀 最爀愀搀 愀昀 昀爀椀栀攀搀 漀最 猀攀氀瘀猀琀礀爀椀渀最 椀 攀琀 氀爀攀爀樀漀戀 瀀 吀爀甀攀 一漀爀琀栀 䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀⸀ 䈀氀⸀愀⸀ 昀爀 搀甀 攀欀猀椀戀攀氀 愀爀戀攀樀搀猀琀椀搀Ⰰ 爀攀琀琀攀爀攀ⴀ 搀甀欀琀椀漀渀 漀最 洀甀氀椀最栀攀搀 昀漀爀 欀瘀愀氀椀椀欀愀琀椀漀渀猀氀渀⸀ 嘀椀 攀爀 攀渀 猀欀漀氀攀 瀀 瘀攀樀⸀ 嘀椀 猀琀椀氀氀攀爀 栀樀攀 欀爀愀瘀 琀椀氀 栀椀渀愀渀搀攀渀⸀ 嘀椀 昀漀爀瘀攀渀琀攀爀Ⰰ 愀琀 搀甀 最爀甀渀搀氀最最攀渀搀攀 攀爀 戀搀攀 洀攀渀琀愀氀琀 攀欀猀椀戀攀氀 漀最 爀漀戀甀猀琀⸀ 䐀甀 猀欀愀氀 欀甀渀渀攀 昀愀瘀渀攀 攀氀攀瘀攀爀渀攀 漀最 猀欀愀戀攀 搀攀 戀攀搀猀琀攀 洀甀氀椀最栀攀搀攀爀 昀漀爀 昀愀最氀椀最 昀漀爀搀礀戀攀氀猀攀Ⰰ 氀爀椀渀最 漀最 琀爀椀瘀猀攀氀⸀ 䴀氀攀琀 攀爀Ⰰ 愀琀 搀攀渀 攀渀欀攀氀琀攀 攀氀攀瘀 漀瀀渀爀 搀攀 戀攀搀猀琀 琀渀欀攀氀椀最攀 欀漀洀瀀攀ⴀ 琀攀渀挀攀爀 漀最 搀攀爀瘀攀搀 戀椀搀爀愀最攀爀 琀椀氀 攀琀 猀琀爀欀琀 昀氀氀攀猀猀欀愀戀⸀ 䄀渀猀琀琀攀氀猀攀渀 猀欀攀爀 攀昀琀攀爀 漀瘀攀爀攀渀猀欀漀洀猀琀 洀攀氀氀攀洀 䘀椀渀愀渀猀洀椀渀椀猀琀攀爀椀攀琀 漀最 䰀爀攀爀渀攀猀 䌀攀渀琀爀愀氀漀爀最愀渀椀猀愀琀椀ⴀ 漀渀⸀ 䄀渀猀最渀椀渀最 猀攀渀搀攀猀 栀甀爀琀椀最猀琀 洀甀氀椀最琀 琀椀氀 昀漀爀猀琀愀渀搀攀爀 䬀愀爀攀渀 䴀愀爀椀攀 䴀愀搀猀攀渀 瀀 欀洀䀀琀爀甀攀渀漀爀琀栀攀昀琀攀爀猀欀漀氀攀⸀搀欀

søger forstander Vores afholdte forstanderpar skal være forstanderpar på Gråsten Landbrugsskole. Derfor søger vi en forstander, eventuelt et forstanderpar, fra den 1. august 2016 eller efter aftale.

Sundeved Efterskole er en velfungerende efterskole med 151 elever. Vi står med en veludbygget skole, der er god søgning til skolen og vi har en god økonomi. Skolen er en naturlig og aktiv del af lokalsamfundet.

Vi er en grundtvigsk efterskole med fokus på ”det hele menneske” og vi vægter det almendannende højt. Vi er en bred idrætslig skole med fokus på gymnastik, lige som vi vægter de musisk/kreative og de boglige fag højt. Vi stiller krav til eleverne, både fagligt og socialt, og vi forventer, at alle yder deres bedste.

Den nye forstander skal være innovativ og kunne gå forrest i den fortsatte udvikling af skolen, i samarbejde med bestyrelsen og medarbejderne. Vi er vant til en ledelse, som stiller høje krav til sig selv, men som også uddelegerer og giver plads til nytænkning. Endvidere forventer vi: • Du skal være inddragende og anerkendende, men samtidig kunne sætte tydelige rammer og følge op.

• Du skal have høje ambitioner og kunne begejstre medarbejdere og elever.

• Du skal endvidere være resultatorienteret og have god økonomisk forståelse.

46

Efterskolen · 21. april 2016

Vi søger en forstander, som efterfølgende er med til at ansætte en viceforstander. Vi er dog åbne overfor, at man ønsker at søge som et par.

Til skolen er der tilknyttet en forstanderbolig.

Send din ansøgning med eventuelle bilag til hpa@ibc.dk senest den 13/5 kl. 12.00.

Alle ansøgninger bliver behandlet med diskretion.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.sundeved-efterskole.dk, hvor der også vil komme en uddybende beskrivelse af stillingen.

Du er velkommen til at kontakte skolens næstformand Claus Aagaard Holm, 21 22 63 52, eller skolens formand, Henrik Pallesen, 61 65 12 82.

Vi har første samtalerunde den 25/5 og 27/5.

Vi har anden samtalerunde den 10/6.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Aflønning sker i intervallet 456.110 – 528.589 kr.

(1/4 2012). Mulighed for individuel lønaftale inden for rammen for merarbejde, resultatløn og kvalifikationstillæg.

Dygtig forstander til Bøgevangskolen, Vejle

Til Bøgevangskolen i Vejle søges en dygtig forstander. Du får det fulde ansvar for skolens drift og store muligheder for at påvirke din egen hverdag i et miljø, hvor empati, respekt, tillid og engagement er fremherskende faktorer. Du tilbydes en udfordrende stilling for en meget veldrevet skole, hvor hovedopgaven bliver at fastholde skolens position som selvstændig Fri Fagskole samt udvikle skolen til fremtidens udfordringer. Skolen har ca. 60 årselever.

Stillingen kræver bred indsigt i de forskellige discipliner inden for skoledrift, hvor personaleledelse, indtjeningsoptimering, økonomi, salg- og markedsføring (Elevtilgang), kontakt til offentlige myndigheder/ministerier samt kontakt til forældre er vigtige faktorer.

Kendskab til og erfaring inden for specialpædagogik og de mange digitale hjælpemuligheder, der er inden for dette område, vil være en fordel.

Du får ansvaret for at implementere skolens målsætninger og strategier. Udarbejdelse af budgetter i samarbejde med den øvrige organisation er en naturlig del af arbejdet. Du er naturlig backup 24/7.

• Som forstander er du købmand, er velbevandret inden for regnskab, økonomistyring og budgettering samt kender værdien af hurtigt at kunne tilpasse skolen i et til tider hastigt foranderligt samfund. Du har politisk tæft og kender til, eller er i stand til hurtigt at sætte dig ind i, de lovmæssige krav - og agere efter dem.

• Du har en kommunikativ stil såvel internt som eksternt.

• Bestyrelsen forventer, at du kender til almindelige ledelses- og styringsværktøjer og er velbevandret indenfor IT.

Stillingen kræver overblik, handlekraft og fleksibilitet.

• Du bor i eller er villig til at flytte til Vejleområdet.

Kandidaten: Som den rigtige kandidat er du i dag skoleleder for en lille eller mellemstor skole enten inden for et specialeområde, efterskole, husholdningsskole eller lignende.

• Du har en pædagogisk uddannelse og har endvidere videreuddannet dig inden for ledelse. Du har en pædagogisk tilgang til arbejdet og du er gerne et musisk menneske. Du har gennem din karriere bevist evnen til at drive, udvikle og lede en skole.

• Du er nede på jorden og har veludviklede lederevner og stor erfaring og succes med ledelse. Du er en hands-on, synlig leder med en menneskelig tilgang, og går foran med en kommunikativ, begejstrende, uddelegerende og motiverende lederstil, hvor respekt for værdier, elever og medarbejdere er i højsædet.

Du er vant til konflikthåndtering og møder eleverne med tillid og respekt.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation, hvor lønammen er fra kr. 433.294,01 til kr. 507.938,83 (1. april 2016).

Bøgevangsskolen ønsker ansættelsen afsluttet således, at den kommende forstander kan starte ved det nye skoleårs (2016/17) begyndelse.

En start 1. august 2016 vil derfor være passende.

Ansøgningsfristen er således den 15. maj 2016 ved midnat. Udvælgelse til og samtaler begynder kort derefter.

Ring til bestyrelsesformand Søren Bøge Sørensen på mobil +45 2027 4666 for yderligere oplysninger og/eller mail sbs@esbeesheadhunting.com, hvortil motiveret ansøgning og CV tillige skal sendes.

Bøgevangskolen er en del af de frie fagskoler og tilbyder en samlet pakke, til unge som har særlige behov. Vores fokus ligger på at klargøre eleverne til et selvstændigt voksenliv. Hovedparten af skolens elever er tilmeldt den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Bøgevangskolen er beliggende på toppen af Vejle bakke, men i gåafstand til Vejle by. Det ses som et vigtigt element i skolens tilbud, da det er vigtigt, at eleverne lærer at begå sig byen. Bøgevangskolen tilbyder eleverne et forløb i trygge rammer, hvor de kan udvikle deres færdigheder. Bøgevangskolen er en tidligere husholdningsskole, og derfor ligger undervisningens fokus også på husholdning og madlavning. Vi tilbyder dog også en række andre fag, som eleverne kan vælge. Se i øvrigt på www.bvsk.dk

Efterskolen · 21. april 2016

47

Annoncer

Haubro Landsbyskole Himmerlands Friskole

Søger 2 læreruddannede kolleger pr. 1/8-2016 med linjeuddannelse i nedennævnte fag:

– fysik, matematik, tysk, biologi, geografi, idræt (drenge) samt udeskole (n/t, historie, kristendomskundskab og billedkunst/ håndværk i de mindste klasser).

Den ene stilling er et barselsvikariat indtil 30/6-2017. Den anden stilling er fast.

Vi har p.t. ca. 110 elever fordelt på 0. til 9. årg., hvor der er samlæsning i nogle årgange.

Vi forventer, at du: * kan indgå i et konstruktivt samarbejde, hvor dialogen fremmer forståelsen * er et positivt og åbent menneske * sætter elevernes læring i centrum ud fra en anerkendende tilgang til den enkelte elev * ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere * kan følge fælles retning/ beslutninger og medvirke til at udmønte disse Værdigrundlag: Friskolen er en grundtvig-koldsk friskole, der er præget af mange traditioner, hvor vi samarbejder med byens foreninger og lokalområdet.

Ud over fagligheden vægter vi at opbygge et læringsmiljø, hvor fordybelse, fantasi, fysiske udfoldelser er nøglebegreber for elevernes trivsel og læring.

Glade børn er mest undervisningsparate, hvorfor vort motto er: ”Gå glad i skole og lige så glad hjem efter en god skoledag”, hvorfor vi ønsker at fortælle den gode historie fra hverdagen.

Ansøgningen sendes til: Haubro Landsbyskole Himmerlands Friskole, Vadgårdvej 4, 9600 Aars eller info@haubrofriskole.dk, så den er os i hænde senest den 9. maj 2016.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger på friskolens hjemmeside: www.haubrofriskole.dk eller hos: konstitueret skoleleder Preben Krøldrup tlf. 40531977 / viceleder Kristina Engemand tlf. 22733397

Børnehaveklasseleder søges pr 1. august 2016 Vi søger en sprudlende og hjertevarm børnehaveklasseleder i fast stilling på vores friskole.

Herudover søger vi…

Overbygningslærer i barselsvikariat fra 12. september 2016 og skoleåret ud - til undervisning i dansk 8. kl. og tysk i 7., 8. og 9. klasse (prøveforb.) samt valgfag.

Se de fulde stillingsopslag og meget mere om os på www.vskfri.dk eller her på .

Ansøgning med CV og relevante bilag mailes i én pdf-fil til skoleleder@vskfri.dk senest onsdag den 4. maj kl. 12.00 mærket ”ny bh.kl.leder” eller ”barselsvikar i OB”.

Samtaler torsdag den 12. maj. Yderligere oplysninger hos skoleleder Jens Fabricius, tlf. 4046 0040 eller afdelingsleder Thomas Visby, tlf. 3112 5136.

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge. Tlf. 6224 1600. www.vskfri.dk

En af Danmarks ældste Grundtvig-Koldske friskoler søger SKOLELEDER Vi søger en leder der med et imødekommende væsen kan samle og rumme livet i og omkring Kertemindeegnens Friskole. En leder som vil være medskabende i en kultur, hvor fællesskab, kommunikation og samarbejdsevne får elever og medarbejdere til at blomstre.

Vi ønsker, at du kan arbejde med en videreførelse af skolens helt særlige ånd, og at du kan se dig selv i skolens værdigrundlag.

Vi ønsker, at du er pædagogisk velfunderet og at du er god til at uddelegere opgaver og ansvar samtidig med at du bevarer overblikket. Du skal kunne gå forrest med stort engagement og være den synlige kulturbærer og lederskikkelse, derigennem skabe energi i organisationen.

Kertemindeegnens Friskole er en stor skole, hvor elever, forældre og medarbejdere er sammen om at skabe en hverdag, hvor vi med leg, musik, fortælling og livsglæde skaber et trygt og nærværende læringsmiljø.

Vi vægter udvikling af elevernes sociale og relationelle evner helt tidligt for derved at give dem et grundlag for fremtidig livsduelighed.

Dette har en positiv effekt på fagligheden gennem hele skoletiden og er i tråd med det Grundtvig-Koldske skolesyn.

48

Efterskolen · 21. april 2016

Vi kan tilbyde en spændende hverdag, hvor vores skønne elever og dygtige medarbejdere udlever skolens værdier med initiativ, medansvarlighed og engagement. I vores meget velfungerende SFO er leg og kreativitet i fokus, både inde og ude på vores naturskønne område.

I fremtiden vil skolen også få tilknyttet egen børnehave og vuggestue.

Har du passion for skolelivet og en drøm om at være med til at videreudvikle en fantastisk skole med eleverne i centrum, så kan du være den rette person til stillingen. Ledelseserfaring samt indsigt i økonomi vil være en fordel.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kertemindeegnens Friskole: • 152 år gammel • 263 elever fra et stort opland.

• 0.-10. Klasse, to spor fra 7.-9. klasse.

• 32 ansatte • Placering i naturskønt område med gode faciliteter inde og ude.

• Ipad i indskoling og mellemtrin.

• Egen computer eller Ipad i overbygning.

Skolens hjemmeside www.kertfri.dk for nærmere information. Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen kontakt bestyrelsesmedlem og tovholder for ansættelsesprocessen Pelle Clemmensen på 2992 9066.

Ansøgningen sendes elektronisk til skoleleder@kertfri.dk, mærket ‘skoleleder’ senest 9. maj 2016 kl. 12.00.

Stillingen ønskes besat 1. august 2016.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 415.746-498.491 (april 2016).

Ansøgningen behandles med fuld diskretion.

Konsulent medvirker til ansættelsesforløbet og kandidaterne testes før anden samtalerunde.

Klintebjerg Efterskole søger en dygtig og engageret lærer, der kan varetage undervisningen af elever med særlige læringsforudsætninger. Stillingen er med ansættelse pr. 1. august 2016.

Skolen henvender sig til unge i alderen 14 til 18 år, som alle har modtaget specialundervisning i folkeskolen.

Forventningerne til en kommende lærer vil være, at man skal kunne tilrettelægge sin faglige undervisning med udgangspunkt i de aktiviteter linjen Jagt og fiskeri tilbyder.

Vi kan tilbyde: • 85 imødekommende og forventningsfulde elever • et menneskesyn der bygger på ligeværd og anerkendelse • en engageret personalegruppe • et udviklende miljø • teamsamarbejde • en pragtfuld beliggenhed ved Odense Fjord

Vi søger en kollega der: - kan arbejde teoretisk / praktisk indenfor områderne jagt og fiskeri - kan undervise i almen fagrække samt varetage undervisning i idræt - kan og har erfaring indenfor specialundervisning - kan indgå i et eksisterende team, hvor der på et fundament af tillid og ansvar lægges vægt på en positiv og anerkendende tilgang til vores elever - kan indgå i konstruktivt samarbejde med forældre og andre faggrupper omkring den enkelte elev - kan stå inde for skolens værdigrundlag

Tiltrædelse 1. august 2016. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist senest den 1. maj 2016. Ansøgningen sendes pr. mail til: kontor@klintebjerg-efterskole.dk Der afholdes ansættelsessamtaler d. 25. maj 2016.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander Birgit Neergaard eller viceforstander Charlotte Jespersen på tlf. 64821887.

Beskrivelser af skolens linjer findes på: www.klintebjerg-efterskole.dk Der vil til stillingen være forventning til, at du deltager i efterskolens kultur, og der skal påregnes kontaktlærerfunktion samt tilsyn som aften- og weekendvagt.

EFTERSKOLELÆRERE SØGES Vi søger 3-4 fastansatte lærere pr. 1. august 2016

Vi mangler bl.a. undervisere, der kan indgå på en af vores linjer; MEDIE & KOMMUNIKATION, KUNST & GRAFISK DESIGN eller PULS & OUTDOOR.

Læs mere på skolens hjemmeside: skanderupefterskole.dk

Derudover skal vi have dækket: matematik, engelsk, tysk, læsevejledning, guitarundervisning, fransk, fysik, naturfag og vejledning.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til forstander Rune Peitersen på 7559 4126

Lad os høre, hvad du ellers kan og vil.

Ansøgninger sendes som én samlet pdf til: kontor@skanderupefterskole.dk

I alle stillinger indgår naturligvis almindelige efterskoleopgaver som tilsyn, k-lærerfunktion og andre opgaver, der er en del af efterskolelivet

Ansøgningsfrist: 4. maj 2016 Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

SKANDERUP EFTERSKOLE

MEDIE & KOMMUNIKATION / KUNST & GRAFISK DESIGN / PULS & OUTDOOR / TEATER & MUSIK / IT & TEKNOLOGI

Kastanie Allé 51, 6640 Lunderskov Telefon 75 59 41 26 kontor@skanderupefterskole.dk www.skanderupefterskole.dk

Vi har ledige tjenesteboliger, så har du lyst til at flytte tæt på, er det også en mulighed.

SKOLEN FOR

Samtaler afholdes 10. & 11. maj 2016

Efterskolen · 21. april 2016

49

Annoncer

VEJLE

IDRÆTSEFTERSKOLE søger ny lærer i dansk og engelsk til fastansættelse på fuld tid pr. 1. august 2016

SE MERE PÅ WWW.VIES.DK/JOB

Høng Efterskole matematik-/fysiklærer

Vi søger en fagligt kompetent efterskolelærer pr. 1. august 2016.

Vil du være med til at præge en fyldt skole i rivende udvikling og med ny profil? Så send os din ansøgning og CV. Vi søger en lærer som…

• kan undervise i matematik, fysik og gerne geografi, biologi, engelsk.

Herudover ser vi gerne, at du kan byde ind med valgfag.

• har et godt humør samt et positivt livssyn.

• har lyst til at arbejde med unge mennesker og må gerne have efterskoleerfaring.

• kan indgå i alle de for efterskolelivet forbundne opgaver, blandt andet aften- og weekendvagter.

Vi tilbyder…

• en fast fuldtidsstilling i et godt arbejdsmiljø.

• fast arbejdsplads, bærbar PC og iPad. • mulighed for personlig udvikling og efteruddannelse.

• engagerede og dygtige kollegaer.

• stor indflydelse og fleksibilitet i hverdagen.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgning sendes til forstander Thorkild Specht på ts@hoengefterskole.dk senest 4. maj 2016.

Der vil blive afholdt samtaler den 12. maj.

Studie- Fællesskab forløb

Yderligere oplysninger samt aftale om rundvisning kan ske ved henvendelse til forstander Thorkild Specht på 42500518.

Eliteidræt

Høng Efterskole • Tranevej 15 • 4270 Høng www.hoengefterskole.dk

Lærer søges til barselsvikariat Sofie Rifbjerg Efterskole er en specialefterskole for unge med særlige undervisningsbehov. Vi huser 86 elever og 42 engagerede medarbejdere og er beliggende i Øster Kippinge i naturskønne omgivelser. Sofie Rifbjerg Efterskole har gennem en årrække været gennem en positiv udvikling. Hele medarbejdergruppen og bestyrelsen har udarbejdet skolens vision og værdier. Overskriften i vores vision lyder: Sofie Rifbjerg Efterskole vil være blandt Danmarks bedste specialefterskoler til individuel udvikling. Hele visionen og værdier kan ses på vores hjemmeside.

En af vores lærere skal på barselsorlov og i den forbindelse søger vi en uddannet lærer til vikariat fra 14. august 2016 til 1. juli 2017. Du skal kunne undervise i dansk og matematik på indskolingsniveau eller FP9 niveau. Vi har mulighed for internt at kunne rokere rundt, så du kommer til at arbejde der, hvor dine kompetencer er stærkest. Det vil være en fordel hvis du har kompetencer i forhold til læsevanskeligheder.

Vi søger en lærer, som: • har kompetencer i forhold til specialundervisning og specialpædagogik • er engageret, struktureret og tydelig i sin undervisning • har gode relationelle evner • har en positiv tilgang til samarbejdet med elever, forældre og kollegaer • har god indsigt i og forståelse for elevernes problemstillinger og er omsorgsfuld, anerkendende og nærværende • vil arbejde med skolens vision • deltage i aften- og weekendvagter i begrænset omfang Vi kan tilbyde: • høj fleksibilitet • teamsamarbejde • et åbent og respektfuldt miljø, præget af engagement og udvikling • elever, der stiller krav til alle sider af din person • elever som skaber energi og glæde i vores efterskolehverdag.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærerens Centralorganisation.

Ansøgningsfrist er mandag den 25. april.

Skriftlig ansøgning sendes til mail: kontor@sofierifbjerg.dk.

Yderligere oplysninger kan rettes til forstander Dorte Bondo eller Malene Frank på 54 43 21 26.

Brarupvej 2 · 4840 Nr. Alslev www.sofierifbjerg.dk

Sofie Rifbjerg Efterskoles elever kommer i langt de fleste tilfælde fra specialskoler eller klasser. Fælles for eleverne er, at de alle har særlige forudsætninger og behov, som er forskellige.

I vores kontekst og ungdomskultur med struktur og hjemligt miljø profiterer eleverne af vores helhedsorienterede efterskolemiljø. Skolen har plads til 83 elever.

50

Efterskolen · 21. april 2016

Brøruphus Efterskole søger

NY FORSTANDER pr. 1. august 2016

Vores initiativrige og højt værdsatte forstander ønsker at søge nye udfordringer. Derfor søger vi pr. 1. august 2016 en ny forstander, der har lyst til at stå i spidsen for at videreudvikle og styrke skolens profil.

Kan du se dig selv helt i front for en levende, tidssvarende og kvalitetsbevidst skole med en sund økonomi og et engageret personale? En skole, der tror på at unge kan noget, vil noget, er videbegærlige, nysgerrige og har lyst til oplevelser? Så er det måske dig, vi søger!

Brøruphus Efterskole er en skole med: • en god økonomi og stabil elevtilgang • en dygtig, engageret og loyal personalegruppe • flotte og veludbyggede faciliteter • en velfungerende og engageret bestyrelse • et skolemiljø, der tilgodeser såvel bredde og fællesskab som det individuelle udviklingspotentiale • stærke rødder i lokalsamfundet og er en anerkendt sparringspartner i efterskolelandskabet Dine kvalifikationer og kompetencer: • ledelseserfaring og erfaring med økonomisk styring • kendskab og gerne erfaring med den frie skoleverden og gældende lovgivning • i stand til at uddelegere opgaver, så øvrig ledelse og medarbejdere inddrages • kan træffe beslutninger og føre dem ud i livet • kan kommunikere klart – internt som eksternt • kan stå inde for og udleve skolens værdigrundlag • er visionær og initiativrig • udadvendt og i stand til at profilere skolen i forhold til relevante samarbejdspartnere og lokalsamfundet Herudover lægger vi vægt på, at du har en anerkendende og motiverende ledelsesstil og værdsætter mødet med medarbejdere, elever og forældre.

Du brænder for: • at give unge mennesker en ballast til at udvikle sig både menneskeligt og fagligt gennem efterskoleåret • sammen med andre at fortælle, synge og undre dig over livets mangfoldighed • at bevare skolen som en attraktiv arbejdsplads Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation, hvor lønrammen er fra kr. 466.028,00 til kr. 540.083,00 (1. april 2015). Der er ikke bopælspligt på skolen.

Besøg på skolen kan aftales med skolens bestyrelsesformand Anders Christensen på tlf. 40 23 70 22. Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til viceforstander Jan Nielsen, tlf. 86 53 89 00.

Ansøgningen fremsendes pr. mail til ny@broeruphus.dk, senest torsdag den 19. maj 2016.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 31. maj 2016 og evt. mandag d. 6. juni 2016.

Du kan læse mere om skolen på www.broeruphus.dk eller på Facebook.

Brøruphus Efterskole er en moderne Grundtvigsk efterskole med 175 elever på 9. og 10. klassetrin. Vi tilbyder et højt fagligt niveau såvel inden for de boglige fag som i linjefagene: Håndbold, Fodbold, Badminton, Musik, Kunst og Teater. Skolen er særdeles veludbygget og har et spændende og rigt undervisningsmiljø.

Efterskolen · 21. april 2016

51

Annoncer

søger ny leder Midt på Fyn, i rolige omgivelser og omkranset af smuk natur, ligger Nordskovens Friskole – en af landets ældste friskoler.

Vores undervisningsprofil ligger i krydsfeltet mellem den GrundtvigKoldske almendannende skoletradition og tilbuddet om undervisning til børn med særlige behov.

Med beslutningen om at blive specialpædagogisk profilskole, er vi godt i gang med at lægge fundamentet for skolens virke de næste mange år. Vores lille velfungerende skole imødekommer hver dag ca. 40 børns behov.

Da vores dygtige leder gennem mange år nu går på pension, søger vi en ny skoleleder pr. 1. august 2016, eller snarest derefter, som vil være med til at løfte opgaven og dele skolehverdagen med os.

Her er ro til at gro.

Som kommende leder på Nordskovens Friskole kan du navigere konstruktivt i følgende spændingsfelter ★ Er du nærværende med hjertet på rette sted – og med flair for økonomi og administration? ★ Kan du være medskaber på et forudsigeligt skolemiljø – og navigere fleksibelt fra situation til situation? ★ Har du respekt for en skole med dybe rødder – og kan skabe udvikling i en foranderlig tid? ★ Har du fokus på elevernes sociale og følelsesmæssige udvikling – samtidig med at du har øje for skolefaglig læring? ★ Kan du tage ansvar og skære igennem – samtidig med at du lytter og skaber samarbejde? ★ Vægter du, at eleverne skal lære at være i fællesskaber – og har samtidig øje for at styrke og nære elevernes livskraft? ★ Har du specialpædagogisk viden og erfaring – samtidig med at du har et centralt blik for det almendannende skoleliv? ★ Brænder du for mulighederne i den frie skole – samtidig med at du kan samarbejde med de etablerede systemer? ★ Forstår du at en friskole er forældrenes skole – og ved du samtidig, at du nogen gange er personalets fyrtårn og redningskrans?

Har vi fanget din interesse?

Ansøgning med eksamenspapirer og relevant dokumentation for tidligere ansættelser sendes til: Lisbet Brunn · lisbetbrunn@gmail.com Mærket: Jobansøgning Ansøgningsfrist:

Den 6. maj 2016. kl. 12:00 Kun ansøgninger, der er fremsendt rettidigt med vedhæftet dokumentation for uddannelse og tidligere ansættelser samt tydeligt angivet mobilnummer og e-mailadresse vil komme i betragtning.

Samtalerunde 1:

Den 24. maj 2016 fra kl. 15:00

Samtalerunde 2:

Den 31. maj 2016 fra kl. 15:00

Inden du skriver din ansøgning bedes du orientere dig grundigt på skolens hjemmeside www.nordskovensfriskole.dk for yderligere information.

Har du spørgsmål til stillingsopslaget, kan du kontakte skolens leder Karin Lykkegaard på adm@nordskovensfriskole.dk Ansættelse sker iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC med aflønning i intervallet 376.304 - 447.682 kr./årligt.

52

Efterskolen · 21. april 2016

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

de frie skolers advokat ® Danmarks Danmarks førende førende advokatfirma advokatfirma når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

www.frieskolerlaw.dk

SKOLEREJSE TIL BETAGENDE BUDAPEST

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870 Vi er specialister i grupperejser for undervisningssektoren. Vi tilbyder rejser til hele Europa, og Budapest er et af vores mest populære rejsemål.

Byens billige priser, et spændende fagprogram, kort rejsetid samt trygge rammer gør den populær. Overvej derfor Budapest som destination for jeres næste skolerejse. Afrejse fra både Jylland og Sjælland.

PROGRAMFORSLAG TIL SKOLEREJSEN -Besøg Budapests underjordiske grotter -Atomkraftværket Paks -Nokia, Audi og Grundfos -House of Terrors og Holocaust museum -Ungarns parlament med guide -Afslapning i Budapests berømte termalbade HUSK! At vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene.

Ring eller skriv til os og få et gratis tilbud.

BILLIGST FRA KUN 1.498, -

N E Y B S E N set perle i Norge !

- en over

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

PRISEN INKLUDERER:  4 overnatninger på hotel fra søndag til torsdag  HELPENSION  Transport i 4* bus  Færgetransport t/r  Daglig transfer til alpincenteret  Leje af alpinski inkl. udstyrsforsikring  Liftkort i 4 dage pris fra

3.095,tornvigs.dk

Ring og hør nærmere – eller spørg til vores andre skidestinationer Kontakt Mette Marie på tlf: 7587 2344 eller mm@jellingrejser.dk, www.jellingrejser.dk

Efterskolen · 21. april 2016

53

Annoncer

STUDIEREJSER EUROPA UDSYN MED INDSIGT

BERLIN..............fra kr. 995 KRAKOW..........fra kr. 1395 PRAG.................fra kr. 1285 HAMBORG.......fra kr. 1295 BRUXELLES.....fra kr. 1550 BUDAPEST.......fra kr. 1395 AMSTERDAM...fra kr. 1485

KRAKOW fra kr.

tlf. 4494 6090 |

1395

mail: info@grupperejsebureauet.dk | www.grupperejsebureauet.dk

Skolerejser med bus

Ring eller mail efter uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

54

Efterskolen 路 21. april 2016

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

San bogskrigen Hver fugl synger med sit næb, siger man. Og efter hver sin sangbog, kan vi nu føje til. For nu bliver der endnu flere muligheder i den retning, når ”Efterskolesangbogen” ser dagens lys i det kommende skoleår. Den nye sangbog lander midt i et marked, hvor Højskolesangbogen, DGI Sangbogen og skolernes egne sanghæfter traditionelt har fyldt godt. Spørgsmålet er, om der egentlig er behov for en ny sangbog?

Det kan ligne en tanke, at KFUM og KFUK ikke står mere klart frem som afsender. Organisationen er naturligvis i sin gode ret til at sende en ny sangbog på gaden. En del skoler vil givet vis også få god glæde af den. Men organisationen går lige til stregen – og nogle vil mene et stykke over – når den spiller så klart på efterskolenavnet . Og så endda samtidig skjuler, hvem der er den egentlige afsender.

På den ene side er det dejligt, at flere byder sig til for at formidle den danske og udenlandske sangskat, og gerne med sange der klinger i et nutidigt efterskoleøre. Men selvom en forsamling normalt mødes i harmoni og glæde, når tonerne slås an til fællessang, så har udspillet om en ny ”efterskolesangbog” nærmest udløst en sand sangbogskrig på meninger, markedsføring og markeringer. Alene markedsføringen vidner om, at netop efterskolernes sangtradition også udgør et marked, som både nye og gamle sangbogsudgivere tager ganske alvorligt.

Højskoleforeningen har svaret igen ved at tydeliggøre sine tilbud.

En stor del af miseren om den nye udgivelse skyldes, at ”Efterskolesangbogen” smykker sig med lånte fjer. Mange har fået den opfattelse, at det er en officiel sangbog fra skoleformen, måske endda med Efterskoleforeningen som afsender. Men dette er ikke tilfældet. Når misforståelsen opstår, skyldes det naturligvis, at afsender ikke fremgår af annoncerne, og man skal på sangbogens hjemmeside lede længe efter ophavsmanden.

Det gode ved den nyopståede konkurrence er således flere og mere synlige tilbud til sangglade efterskoler. Hvis det derimod på sigt ender med en svækkelse af institutionen Højskolesangbogen, har vi mistet den dimension, der handler om at formidle, ikke blot de mest populære efterskolesange, men også den historiske og kulturelle skatkiste, som Højskolesangbogen netop har den luksus at rumme i kraft af, at den står så centralt i hele sangkulturen.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

»Vi har måske hidtil forsømt at markedsføre de tilbud om sanghæfter med de nyeste sange, som vi tilbyder blandt andet til efterskolerne. Samtidig har vi et samarbejde med komponist Rasmus Skov Borring om at indspille akkompagnement til det nye sanghæfte. Næste skridt bliver en indspilning med akkompagnement til de mest populære efterskolesange,« siger Niels Glahn, der er generalsekretær i Højskoleforeningen.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

HARRACHOV I KRKONOSE BJERGENE SKOLEREJSER I TJEKKIET Holtum Rejser er specialister i at lave Adventure rejser til Harrachov & Krkonose Bjergene. Den smukke by danner rammerne for en lang række af spændende udfordringer der blot venter på Jeres besøg.

Vores rejser styrker et godt sammenhold i klassen.

De grænseoverskridende udfordringer udfordrer alle deltagers mod.

I vil bevæge Jer igennem unik natur og komme tæt på Tjekkiets historie.

RING TIL OS Få råd og vejledning af erfarende konsulenter. De kender området og alle muligheder. Vi kan også implementerer Jeres linjefag på turen. Fx ved turnering mod lokal sportsforening.

Tlf.: 75 72 22 00

Vedelsgade 85A • 7100 Vejle www.holtum-rejser.dk • info@holtum-rejser.dk Rejsegarantifond: 2661

Vi glæder os til at høre fra Jer!