Efterskolen 9-2019 by Efterskoleforeningen

23. april 2019

Nr. 9

Tivoli Salat

Et mere varieret og grønt køkken vinder frem. 22

10. klasse hjælper unge Flere gennemfører en ungdomsuddannelse.

Praktikanter på efterskolen: Drømmejob med fede muligheder.

Sover bedre om natten Stor effekt af smartphone-fri skoleuger.

Indhold

Efterskolen april 2019 Nr. 9 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk

www.efterskoleforeningen.dk Redaktion Torben Elsig-Pedersen, ansvarshavende redaktør Tlf. 40945740, torben@magasinhuset.dk Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 51. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Nyt fra efterskolerne 10

10. klasse hjælper

Frafaldstruede unge gennemfører ungdomsuddannelsen. 12 Minitema:

Læreruddannelse

Fokus på praktikanter på efterskolerne.

Mobilfri skole

Frøstruphave Efterskole eksperimenterer med smartphone-fri uger. 28

Afrikanske partnerskaber Fokus på kulturmødet. 34

Mediehåndtering

Når kriser blæses ud på sociale medier. 18

Frikvarter 1 G N R . 54

Eleverne vokser

Projektlederuddannelse giver ansvar. 22

Grønt øko-køkken

Inspiration til et mere bæredygtigt køkken.

Kurser 40

Fest for Verdensmål

Sjællandske efterskoler i Fælles Forandring. 51

Efterspil

Konkurs og menneskeskæbner.

Nyheder

Replik

Alt begynder med en god lærer. Det er dem, der er med til at forme vores børn og ruste dem til fremtiden. Derfor er læreruddannelsen én af de vigtigste, vi har. Regeringen ønsker at hæve ambitionsniveauet for læreruddannelsen. Det faglige niveau og studieintensiteten skal simpelthen op. Tommy Ahlers (V), uddannelses- og forskningsminister

Theresa Niiranen Garney og Aske Lund Schjøtz fra musikholdet på Midtjysk Efterskole havde en fed dag som rockstjerner sammen med Carpark North.

Rockstjerner for en dag Selv om man som efterskoleelev af i dag ikke lytter til et 20 år gammelt nummer af Carpark North, kan man godt synes, at det er fedt at optræde sammen med dem. Det gjorde musikeleverne fra Midtjysk Efterskole. De har nemlig været med til at indspille en musikvideo med bandet Carpark North, som for 20 år siden blev dannet af nogle elever fra Mellerup Efterskole. Bandet har siden oplevet stor international succes, og for at fejre 20-års jubilæet, havde de inviteret efterskoleelever fra en række efterskoler til at deltage i optagelserne af deres video. Nummeret, eleverne skulle indspille, var bandets gennembrudsnummer Transparent & Glasslike. »Vi kendte ikke nummeret i forvejen, for det er ikke den slags musik, vi unge lytter til i dag,« fortæller Theresa Niiranen Garney

og Aske Lund Schjøtz. De to var blandt de øvrige elever, som deltog i indspilningerne. De oplevede en fantastisk lyd i salen, hvor i alt 20 efterskolebands dannede ring om de rigtige rockstjerner, og havde en god kontakt med dem. De nåede dog også at blive lidt trætte af nummeret. I ugerne op til indspilningen, skulle de øve, og det endte med at hænge dem langt ud ad halsen. »Vi spillede det nok mindst 20 gange til ære for optagelserne, og det var faktisk ikke så vigtigt, om vi spillede det rigtigt. Vi skulle bare se ud som om, vi spillede, og agere som rigtige rockstjerner,« fortæller de to. Musikvideo'en er netop blevet offentliggjort, og den har fået minderne frem hos mange efterskoleelever.

1648 Så mange flere ønsker at begynde i 10. klasse på en efterskole til sommer i forhold til dette skoleår. Især ser det ud til, at unge og deres familier i hovedstaden begynder at tage efterskolen til sig. Efterskolerne i region hovedstaden tegner sig alene for 578 flere elever end i 2018. Tallene stammer fra Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelserne (FTU), som viser en stigning på godt ni procent til efterskolernes 10. klasser, således at det samlede elevtal i efterskolernes 10. klasser kommer op på 19.083. »At der er kommet adgangskrav til den gymnasiale ungdomsuddannelse, kan være en af forklaringerne på den markante stigning. Flere unge, som var i tvivl om, hvorvidt de kunne klare adgangskravet, kan have valgt den sikre vej ved at tage på efterskole først. Og på den måde få et ekstra år med personlig og faglig udvikling,« siger Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen.

Jeg tror, der er kommet en helt anden opfattelse blandt københavnere af, hvad efterskolen er, og hvad den kan. Jens Nissen, forstander, Sportsefterskolen Sjælsølund, til DR

Efterskolen · 23. april 2019

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Specialestuderende forsker i efterskoleliv

Mande moves Øse Efterskole har i år for første gang haft valgfaget ”Mande Moves”, som et showdancehold kun for drenge. Drengene er primært fra skolens IT-linje, og at dans skulle være en del af deres efterskoleår, var der ingen, der havde set komme. Men selvom de aldrig har danset før, er de blevet så vilde med det, at de endte med at deltage ved kvalifikation til DM i dans for efterskoler.

Op til konkurrencen har de øvet aftener, pauser og hvornår de kunne komme til det. De er gået fra aldrig at have danset, ikke ane hvad pokker de lavede med deres kroppe og at synes det hele var liiidt akavet til, at de giver den max gas foran et dommerbord. Drengene har simpelthen fundet en danseglæde og et fælleskab i dansen, som ingen havde set komme.

Kære alle Det kan være svært at finde de rette ord som tak for den flotte afskedsreception, som blev holdt for mig d. 1. marts på Nyborg Strand i forbindelse med Efterskoleforeningens årsmøde. En stor tak for fremmøde, taler og ikke mindst musikalsk underholdning af eleverne fra Ollerup Musikefterskole. Jeg er meget berørt og taknemmelig over det hele. Jeg takker også for det meget flotte gavebord, jeg fik. Tak til jer alle for jeres store støtte og opbakning gennem mine formandsår. Vi ses i nye sammenhænge, og det vil jeg glæde mig til. Mange hilsener fra Troels Borring

Efterskolen · 23. april 2019

BGI akademiet, Glamdalens Idrætsefterskole, Vejstrup Efterskole og FIIBL (Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring) er gået sammen om et nyt forskningsprojekt, der skal undersøge, hvorfor mange unge oplever efterskolelivet som noget helt unikt. Projektet undersøger blandt andet, hvordan efterskolerne arbejder med områderne idræt, dannelse og uddannelse. Som et led i forskningsinitiativets indledende faser gennemføres specialeprojekter med kandidatstuderende fra SDU og bachelorprojekter med studerende fra UCL, der alle undersøger aspekter relateret til projektets fokus. De samlede resultater fra projektet præsenteres ved en konference i begyndelsen af august.

RobotParty i Bramming Kan man bygge og lære at programmere en robot på tre dage, når man ingen forkundskaber har? Det spørgsmål stillede man sig på Minhouniversitetet i Guimarães i Portugal for nogle år siden, og så udviklede man Bot’nroll og lavede RoboParty. Det har gennem årene udviklet sig til, at man i marts måned hvert år samler ca. 500 unge mellem ca. 13-18 år på universitetet i Guimarães til RoboParty. Man har bevist, at det kan lade sig gøre.

Fra efterskolehygge til Special Olympics i Abu Dhabi Eva Rosted fra Waldemarsbo Efterskole har i marts været afsted med Parasport Danmark til Speciel Olympics World Summer Games i Abu Dhabi. Her svømmede hun sig til en guldmedalje i 200 ryg og en sølvmedalje i 100 m bryst. I disciplinen 100 m medley kom hun på en flot 4. plads. Eva er i gang med sit 2. år på Waldemarsbo Efterskole, der ligger i Faxe Ladeplads på Sjælland. Waldemarsbo er en efterskole for elever med særlige læringsforudsætninger. Hver mandag og onsdag sen eftermiddag tager Eva med Flextrafik fra Waldemarsbo i Faxe Ladeplads til Haslev, hvor hun træner sammen med eliteholdet i Haslev Svømmeklub. Dette var en forudsætning for at hun kunne fortsætte på landsholdet.

RoboParty kommer nu til Danmark. Sydvestjyllands Efterskole har 3 gange haft den glæde at deltage med hold, sidst i 2018 med to hold. I år kommer arrangementet derfor til at foregå 12.-14. september på Sydvestjyllands Efterskole i Bramming. Alle folke-, fri- og efterskoler i landet, evt. også gymnasier inviteres til arrangementet, som også er åbent for hold fra udlandet. Deltagerne er i hold af 3 elever og 1 lærer/voksen, og de skal i løbet af arrangementet samle en autonom robot, Bot’nroll, både mekanisk og elektronisk (lodde komponenter på en printplade), og programmere den til tre konkurrencer: Labyrint / forhindringsbane, Linefollower og til sidst en dansekonkurrence. Se mere her: www.roboparty.dk

Efterskolen · 23. april 2019

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Startskuddet er gået i Frøslevlejren

Bieringhus lukker Efter 28 år som efterskole måtte Bieringhus Efterskole den 9. april sende alle elever hjem, fordi skolen går konkurs. Bestyrelsen oplyser, at skolen i en årrække har kæmpet med svigtende tilmeldinger. Ved lukningen gik der 41 elever på skolen, mens cirka 20 var tilmeldt efter sommerferien. Bieringhus Efterskole er en almen efterskole målrettet udsatte og sårbare elever. Hverken en ny ledelse, som blev ansat i begyndelsen af skoleåret, eller et nyt samarbejde med Omnes Esport om et nyt linjefag har kunnet ændre på svigtende elevtilgang.

Indmaden i barak K14, teatersalen på Frøslevlejrens Efterskole, er rykket ud med hjælp fra medarbejdere, elever og forældre, så den er klar til en større renovering. D.s.i Frøslevlejren som ejer bygningerne og administreres af Aabenraa kommune har besluttet at opgradere barakken både brand- og energimæssigt, så den lever op til forskrifterne for nutidigt byggeri, så efterskolen fremadrettet kan

drive undervisning og dyrke performancekunst i bygningen. Frøslevlejrens Efterskole opfører hvert år en meget professionel musical, som bliver vist i 8 forestillinger i marts måned. Elever og medarbejdere arbejder i 4 uger op til premieren – så det er et stort aktiv for efterskolen at få flotte, nye lokaler til denne aktivitet. Derudover har efterskolen flere linjefag, der opfører forestillinger eller koncerter i K14.

Sker der noget på din efterskole? Send tekst og billede til redaktionen@magasinhuset.dk

Stor udvidelse Nørre Åby Efterskole udvider med små 800 kvadratmeter i form af en ny dansesal, et motionsrum og et musikhus. Derudover bygges en elevfløj, da en af de gamle gange nedlægges. Forventningen er, at dete hele står klar til jul.

Efterskolen · 23. april 2019

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Naturen er et hit

Med mobiltelefonen går man tæt på med dem, der er langt væk, og langt væk fra dem, der er tæt på. Med brætspil kommer man fuldstændig væk fra dem, der er langt væk, og tæt på dem, der er tæt på en.

Efterskolen Flyvesandet på Nordfyn har succes med naturlinjer som jagt, ridning og fiskeri, der trækker elever fra ind- og udland. »Det er jagten, der gør, at jeg har valgt at komme til Flyvesandet. Jeg kommer fra en stor jagtfamilie, og her på skolen kan jeg tage jagttegn og få nogle store jagtoplevelser sammen med de almindelige fag i 9. klasse,« fortæller Kåri Båraldsson til Fyens Stiftstidende. Jagteleverne kan have deres egen jagthund med på skolen - ligesom eleverne på ridelinjen kan tage deres egen hest med. Efterskolen råder over mere end 180 hektar natur.

Peter Hedegaard, elev i 10. klasse på Hardsyssel Efterskole, til TV MidtVest.

Foto: Colourbox

Brætspil slår computeren hjem

Efterskolen · 23. april 2019

På Hardsyssel Efterskole syd for Struer har smartphones, tablets og computerspil fået en hård modstander i kampen om elevernes tid. Efterskolen har for første gang givet eleverne mulighed for at vælge brætspil som valgfag, og det er et tilbud, der er taget imod med åbne arme. Formand i Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær, siger til TV MidtVest,

at der i tiden er en tendens til, at børn og unge søger at være en del af et fællesskab, hvor de kan være sammen i det fysiske rum i stedet for i det digitale. »Vi oplever i disse år en stigende interesse for at være med i en forening. Vi har en masse spejderforeninger, hvor man er ude sammen i naturen, som har lange ventelister,« siger han.

Rundt om folk

Endnu en efterskoletyv dømt En 25-årig mand fra Aarhus er dømt for at stå bag tyveri af værdigenstande fra omkring 200 elever på høj- og efterskoler i det meste af Jylland i første halvår af 2018. Dommen lød på to år og ni måneders fængsel for at have stjålet værdier for omkring halvanden million kroner fra 30 forskellige skoler, heraf langt de fleste efterskoler. Manden fulgte samme mønster ved stort set alle tyverier: Imens eleverne var samlet til spisning, sneg han sig ind på deres værelser og stjal computere og andre værdigenstande. I retten forklarede manden, at han havde fået ideen til tyverierne fra sin omgangskreds, hvor det nærmest er en trend at stjæle på denne måde. Tidligere på året blev en bande dømt for en stribe cykeltyverier fra efterskoler.

Tom Viberg er ny forstander på Rågelund Efterskole. Han har flere års erfaring med ledelse inden for efterskoleverdenen. Senest fra Rødding, hvor han stod i spidsen for opstarten af en ny efterskole. Tom Viberg afløser Anders Bøtker, der har ønsket at gå på pension. Han har været på skolen siden 2003.

Efter 18 på på Blåkilde Efterskole, senest som viceforstander, rykker Morten Horsholt Mikkelsen videre som forstander på Nøvlingskov Efterskole.

Fra kommende skoleår står MaiBritt og Claus Pihl i spidsen for Efterskolen Solgården ved Tarm. Claus Pihl, der bliver forstander, har masser af erfaring fra sine stillinger som leder på en nystartet friskole og fra udskolingen på Holstebro Kristne Friskole. Mai-Britt Pihl er uddannet sygeplejerske og arbejder på Vestjysk Øjenklinik i Tarm. Mai-Britt bliver ansat i en stilling på 50 procent på Solgården, og hun vil samtidig fortsætte på deltid i øjenklinikken.

Rasmus Kierkgaard Andersen forlader sin stilling som forstander på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, hvor han har været siden 2011, for at blive skoleleder på Fanø Skole.

Den nystartede Kvie Sø Efterskole, der tager imod de første elever til august, har fundet sin forstander. Det er Lars Holm, der begynder 1. maj. Han kommer fra en stilling som mellemleder på en folkeskole, der har en afdeling for elever med autisme. Kvie Sø Efterskole er en efterskole for udviklingshæmmede teenagere med forskellige former for læringsvanskeligheder. Lars Holm har erfaring fra efterskoleverdenen, idet han tidligere har undervist på Samsø Efterskole og Hald Ege Efterskole.

Viceforstander Jesper Kristensen træder et trin op ad karrierestigen og overtager forstanderrollen på Onsild Idrætsefterskole fra 1. august. Jesper Kristensen har været 20 år i efterskoleverdenen og været viceforstander på skolen siden 2011.

Morten Budde, tidligere medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse, og nuværende forstander på Ringe Fri- og Efterskole, rykker til et nyt job som leder på friskolen Enghaveskolen i Faaborg. Morten Budde har 14 års erfaring fra efterskoleverdenen, blandt andet som leder på Thorsgaard Efterskole og Ringe Fri- og Efterskole.

Alle navnenyheder har vores interesse. Send redaktionen et tip og et foto. Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 23. april 2019

NYHED

10. klasse

10. klasse hjælper frafaldstruede til ungdomsuddannelse 10. klasse øger sandsynligheden for, at frafaldstruede unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Og sandsynligheden øges yderligere, hvis 10. klasse er gennemført på en efterskole. Det viser en undersøgelse, som analysefirmaet Moos-Bjerre har lavet for Efterskoleforeningen. Undersøgelsen understreger, at 10. klasse i sig selv øger sandsynligheden for, at de frafaldstruede unge – uanset om de går i folkeskole eller på efterskole – afslutter en ungdomsuddannelse. Faktisk er sandsynligheden for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse 14 til 17 procent højere for de frafaldstruede unge, der tager 10. klasse i forhold til de unge, der går ud efter 9. klasse. Tager de unge 10. klasse på efterskole, stiger sandsynligheden for, at de afslutter en ungdomsuddannelse med yderligere fem til seks procentpoint. Næsten 25 procent af alle 25-årige har ikke afsluttet en ungdomsuddannelse. Det er et problem, fordi netop en ungdomsuddannelse kan være med til at forebygge, at unge ryger ud i f.eks. arbejdsløshed, misbrug og kriminalitet. »Derfor giver det god mening at undersøge, hvad der skal til for, at flere af grundskolens elever bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og her er 10. klasse et vigtigt element,« siger Mette Hjort-Madsen, analysechef i Efterskoleforeningen. •

Moos-Bjerre analysen viser - at gennemførelse af 10. klasse i sig selv øger sandsynligheden for, at de frafaldstruede unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Det gælder både for folkeskoleelever og efterskoleelever. - at de frafaldstruede elever, der tager 10. klasse på en efterskole, har endnu større chance for at få en ungdomsuddannelse end dem, der tager 10. klasse i folkeskolen. - at den gruppe af frafaldstruede elever, der tager 10. klasse på en efterskole både påvirkes positivt af en ”10. klasses-effekt” og en ”efterskoleeffekt”. Grundlaget for undersøgelsen er registeroplysninger om de i alt 1,14 millioner skoleelever, der i perioden 1995-2016 afsluttede 9. eller 10. klasse. Heraf er der 37.000 unge, der har modtaget en forebyggende foranstaltning og afsluttet 9. eller 10. klasse i perioden. Undersøgelsen er gennemført i 2018.

Efterskolen · 23. april 2019

Eleverne efterspørger den almene 10. klasse til personlig og faglig afklaring, siger Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen.

Eksperter ser på 10. klasse Nyt ekspertudvalg nedsat af Undervisningsministeriet skal se på, hvordan 10. klasse i højere grad kan inspirere til og vise mulighederne i en erhvervsuddannelse Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

EKSPERTUDVALG

Et såkaldt ekspertudvalg skal resten af året arbejde på at komme op med en række ideer til, hvordan 10. klasse i højere grad kan vise de unge vej til en erhvervsuddannelse. Baggrunden er et fald i antal 10. klasseelever, der vælger erhvervsuddannelse. I år 2000 valgte 37 procent af 10. klasseeleverne at fortsætte på en erhvervsuddannelse, mens den andel var faldet til 25 procent i 2018. Det ønsker regeringen at ændre på. »Regeringen ønsker, at 10. klasse i højere grad skal være starten på en erhvervsuddannelse end afslutningen på grundskolen. Jeg ser frem til at få nye ideer til, hvordan 10. klasse i højere grad kan vise de unge, de muligheder en erhvervsuddannelse byder på. 10. klasse skal klæde de unge endnu bedre på til at vælge den ungdomsuddannelse, der passer deres interesser og evner bedst,« siger undervisningsminister Merete Riisager om nedsættelsen af udvalget. Hun får dog næppe selv anledning til at føre anbefalingerne ud i livet. Det forventes at ekspertudvalget kommer frem med sine ideer i slutningen af året. Altså efter det folketingsvalg, hvor Merete Riisager har bebudet sin afgang som både minister og folketingsmedlem. Frygt for glidebane Formanden for Efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen, noterer sig, at der i kommissoriet står, at der skal tages særlige hensyn til efterskolerne. Men

han frygter, at der åbnes for en glidebane, der kan risikere at den kommunale 10. klasse gøres til en forskole for erhvervsuddannelserne, og at efterskolerne kommer til at stå mål med dette. »I foreningen er vi enige i målsætningen om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Men det helt afgørende er, at den almene 10. klasse, i folkeskolen og på efterskolen, forbliver intakt. Det er den almene 10. klasse, de unge efterspørger til personlig og faglig afklaring,« lyder det fra Torben Vind Rasmussen. •

Kommissoriet åbner for en glidebane, der kan risikere at gøre den kommunale 10. klasse til en forskole for erhvervsuddannelserne, som vi på sigt skal stå mål med. Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen

Efterskolen · 23. april 2019

Læreruddannelse

Praktikanter

Bo, spis og lær På Hørby Efterskole er de glade for lærerpraktikanter, og de tilbyder lejligheder, så de unge studerende rigtigt kan snuse og lære om det ægte og berigende 24/7 liv som efterskolelærer

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Det er en god investering for efterskolen at have lærerpraktikanter, mener de på Hørby Efterskole i Nordjylland. Skolen har igennem efteråret haft fem praktikanter fra UCN’s to afdelinger i Nordjylland og her i foråret kommer der tre studerende fra Den Frie Lærerskole i Ollerup. De får igennem tre uger muligheden for komme tæt på livet og undervisningen på en efterskole. »Vi vil rigtigt gerne være med til at præsentere efterskolelærerlivet for de studerende. Og vi ved, at der er rigtig mange fra både seminarierne i landsdelen, men også fra Lærerskolen i Ollerup, der gerne vil ud og opleve, hvordan det rent faktisk forholder sig, når man skal indgå i en hverdag og i rækken af opgaver, som en efterskolelærer har i sit arbejde,« fortæller Mogens Vestergaard, der er forstander Hørby Efterskole. Vigtig afklaring På Hørby Efterskole oplever de, at langt de fleste lærerpraktikanter er rimelig afklarede med, hvorfor de vil i praktik på en efterskole. »De har som regel et mål, og de ved, hvad de vil undersøge og opnå i løbet af den tid, de er hos os. Men jeg op12

Efterskolen · 23. april 2019

lever også enkelte, som ikke helt har overvejet, hvad en praktik på en efterskole indebærer. De kan eksempelvis forundres over, at man også skal have en aftenvagt,« fortæller en smilende Mogens Vestergaard. Han ser dog, at mange praktikanter i den gruppe faktisk finder ud af, der er en række ting i efterskolen, som trækker, mens andre – også dem, som har været meget bevidste i deres valg af netop praktik på en efterskole – finder ud af, at det slet ikke er den form for arbejdshverdag, der passer dem. »Begge dele er jo en positiv udgang af praktikken, når man tænker på de videre valg for den enkelte studerende – og også efterfølgende for efterskolerne,« siger Mogens Vestergaard. Han er selv censor på læreruddannelsen – også i faget praktik, hvor de fleste studerende, der er i praktik på en efterskole er meget positive overfor skoleformen. »Mange studerende giver ved deres praktik-eksamen især udtryk for stor begejstring for det nære forhold, de opnår til eleverne både gennem undervisning og øvrigt samvær. Det tiltaler rigtigt mange,« fortæller Mogens Vestergaard.

Win-win for efterskolen Men det er ikke kun de lærerstuderende, der nyder godt af praktikordningen. Det er faktisk en win-win, hvor også efterskolen kan bruge praktikken og relationen til den nye lærer fremadrettet. »Vi får en tættere tilknytning til mennesker, der måske i løbet af få år bliver nye kollegaer på efterskolen. Og på den korte bane oplever vi, at mange knytter sig stærkt og positivt til eleverne og skolen, og så har vi dermed gode folk, som både kan og gerne vil være tilkaldevikarer i forbindelse med weekendvagter eller i andre situationer, hvor vi akut mangler et par hænder,« fortæller Mogens Vestergaard. Samtidig er han som skoleleder også glad for at komme tæt på de nye, unge studerende, så han kan følge med og få et indblik i de studerendes liv og virkelighed i forhold til de aktuelle udfordringer, de sidder med på deres vej til at skulle løfte lærergerningen ude på efterskolen. Derudover er praktiksamarbejdet ofte en vej til et kommende samarbejde til gensidig glæde for både praktikant og skole. Flere praktikanter lander nemlig, efter endt uddannelse, deres første job som lærer, på den efterskole, hvor de var i praktik. •

Foto: Emil Klitsgaard

Efterskolen Âˇ 23. april 2019

Læreruddannelse

Praktikanter

Efterlyser praktikpladser på efterskoler

Der er faktisk flere og flere lærerstuderende, der gerne vil have en praktikperiode på en efterskole. Mange nyuddannede lærere har i dag selv gået på efterskole, og de kender derfor i forvejen til skoleformen. Det kan være afgørende for, hvilken skoleform de vælger efter deres uddannelse. Samtidigt viser en undersøgelse om nye læreres motivation, at flere gerne vil ud at undervise på en efterskole, hvor der er friere rammer end i folkeskolen, og hvor de kan arbejde med et bestemt fokus, som de selv har interesse for. Hvis din efterskole vil tilbyde en praktikplads så klik ind på www.efterskoleforeningen.dk hvor du finder al den information, du skal bruge for at oprette praktikpladser – for eksempel: Hvordan I bliver godkendt som praktikskole, herunder eksempler på uddannelsesaftaler med professionshøjskoler, hvordan I præsenterer jer som praktiksted på jeres hjemmeside og økonomien i at have en lærerstuderende. Efterskolen får udbetalt et praktiktaxameter pr. studerende for at løse uddannelsesopgaven. Beløbet fastsættes på finansloven hvert år. www.efterskoleforeningen.dk/ da/Leksikon/GL/ Lærerstuderende-i-praktik

Efterskolen · 23. april 2019

Foto: Emil Klitsgaard

Efterskoleforeningen opfordrer efterskolerne til at melde sig som praktikskole for de nye lærere. »Der er mange efterskoler, der endnu ikke har tænkt den mulighed ind i deres skoleliv, men det er absolut en berigende proces for begge parter,« lover Lis Brok-Sørensen, der er konsulent i Efterskoleforeningen.

Afstem forventninger Selvom der følger et økonomisk tilskud med praktikanten, er der også et arbejde, der skal leveres fra skolen, så både skolen selv og praktikanten opnår det bedste forløb. »Det kræver noget at tilbyde en praktikplads, men det er en god og spændende ting at være med i, som vi bestemt ikke vil undvære her på Hørby,« fortæller Mogens Vestergaard. På Hørby Efterskole er der derfor en gennemgående person – en praktikleder – som sætter rammerne og laver aftaler med de studerende, så forventningerne afstemmes inden start. »Og så er det også vigtigt, de enkelte faglærere synes, det er spændende og sjovt at drøfte ups and downs med de studerende om undervisning og samvær med eleverne i forhold til deres oplevelser gennem praktikken,« siger Mogens Vestergaard. Han påpeger vigtigheden i, at personalet på skolen sætter sig sammen og finder ud, hvad man forventer af praktikanterne og dels, hvad man gerne vil have, praktikanterne skal få med fra efterskolen og skoleformen.

Lærerbolig til praktikanten De studerende, der ønsker at komme i praktik på Hørby Efterskole kan finde en lettilgængelig vejledning på skolens hjemmeside. Endvidere skal de til et par samtaler med praktiklederen og de respektive faglærere, inden de begynder i praktikken. »Det er vigtigt for os, at alle, inden praktikken begynder, er bekendt med hvad særkendet ved arbejdet på en efterskole er, og at en del af praktikken i høj grad også er at opleve og leve med i den skolehverdag, der ligger uden for den deciderede undervisning i fagene,« fortæller Mogens Vestergaard. Derfor sørger skolen for, at deres praktikanter for alvor kan snuse til 24/7 efterskolelivet. Her får praktikanterne tilbudt en lejlighed, så de kan bo på skolen i deres praktikperiode. »Det er vigtigt for os at tilbyde et komplet efterskolemiljø, som de kan ’flytte ind i’, når praktikken begynder. Vores praktikanter får deres egen, lille midlertidige lærerbolig, mens de er på skolen. Vores erfaring er nemlig, at de, der vælger at bo på skolen, bare får så meget mere valuta for pengene til deres videre refleksioner om lærerrollen og jobbet på en efterskole,« fortæller Mogens Vestergaard. •

OPLEVELSER – LÆRING - FÆLLESSKAB

STUDIETURE FOR EFTERSKOLER

Hvad er den gode studietur? Det er et stort ansvar og en krævende opgave at være tovholder på en studietur. Hvor skal man tage hen, hvordan får man engageret eleverne og samtidig sikret et godt fagligt indhold? Hvilke muligheder er der hvor og hvilke regler og krav er der til dig som ansvarlig lærer for turen?

Hent gratis guide til planlægning af turen her: grupperejsebureauet.dk Guide:

Sådan p lanlægg du den er pe studietu rfekte r til lær

eren, de r ska arrange re en stu l die

tur

Med 20 års erfaring i at arrangere studieture tilbyder vi: • Skræddersyede studierejser over alt i Europa • Troværdighed og fleksibilitet gennem hele planlægningen • Samme rejsekonsulent fra start til slut • Stort fagligt program i alle byer • 24 timers vagttelefon, når I er ude at rejse • Altid konkurrencedygtige priser

Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening - Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1621 Tlf.: 4494 6090 - info@grupperejsebureauet.dk – www.grupperejsebureauet.dk

Læreruddannelse

Praktikanter

» … så følte jeg, der var en helt anden “POWER” omkring at sige, at man var efterskolelærer« Mikkel Degn Andersen, 25 år Uddannet på læreruddannelsen på UCN i Ålborg Fag: Matematik, fysik, kemi og musik Praktiksted: Hørby Efterskole 16

Efterskolen · 23. april 2019

Hvorfor valgte du praktik på en efterskole?

Allerede inden min læreruddannelse, ville jeg efterskolejobbet. Jeg havde inden studiestart vikarieret på forskellige folkeskoler og kunne mærke, jeg havde det lidt stramt med, at næsten al tiden gik med undervisningsrelaterede opgaver, og at der sjældent var tid til mere dybdegående relationsarbejde. Jeg ville gerne præge unge mennesker i en positiv retning. Ikke blot på et fagligt niveau, men også på et mere personligt og socialt plan. Jeg husker min egen efterskoletid, som en tid, hvor der virkelig blev rykket ved mine egne dannelsesidealer, og hvor

jeg lærte at tænke mere selvstændigt. Medmenneskelighed, fælleskabsfølelse og åbenhed er i min optik, helt centrale begreber i efterskolelivet, som er vigtige for vores samfunds, sociale sammenhængskraft. At kunne være med til at værne om, og dyrke disse begreber, ser jeg som en af de fornemste samfundsopgaver. Derudover var der også nogle mere rationelle overvejelser. Jeg startede på læreruddannelsen under den, dengang nye reform. Jeg havde ikke lyst til at have et regulært 8-16 job, men så fede muligheder i at have et mere flex-præget job. Og så følte jeg, der var en helt anden “power” omkring at sige, at man var efterskolelærer.

»Først og fremmest var jeg interesseret i at komme i praktik på en specialskole, da den elevgruppe interesserer mig« Rasmus Raun Østergaard Uddannet på Læreruddannelsen på VIA University College i Århus

Hvilken efterskole valgte du til din praktik?

Valget af efterskole faldt meget let på Hørby Efterskole. Det var efterskolen, jeg selv havde gået på. Det var efterskolen, som havde en perfekt størrelse i forhold til at udbrede og praktisere de førnævnte dannelsesidealer, og det var en efterskole, som brugte ekstremt meget tid på, det vigtige relationsarbejde. Derudover vidste jeg, at Hørby Efterskole havde flere valgfag, som jeg havde interesser indenfor – blandt andet volleyball, musik, drama og fodbold.

Hvor er du lærer nu?

I dag arbejder jeg faktisk som lærer på Hørby Efterskole. Jeg underviser i mange af de fag, som interesserer mig. På mange måder opfylder Hørby Efterskole, og det at være efterskolelærer, mine tanker omkring drømmejobbet. Der er selvfølgelig en række udfordringer forbundet med det at være nyuddannet, men jeg føler, at jeg udfordrer mig selv hver dag, og at jeg samtidig giver mange elever mulighed for at udvikle sig i en positiv retning. Drømmen er, at jeg kan forblive på min nuværende arbejdsplads de næste mange år, og med årene få en større ro i mit arbejde og derved nyde at være i det, i endnu større grad end jeg i forvejen gør. •

Fag: Dansk, Idræt og historie Praktiksted: Fenskær Efterskole

Hvorfor valgte du praktik på en efterskole?

Jeg valgte at tage i praktik på en efterskole, da jeg er særligt interesseret i det relationelle arbejde, som ligger i efterskolen. Når det almindelige skoleskema er forbi, har man som efterskolelærer mulighed for at omgås eleverne i deres fritid, da de bor på skolen. Dette giver et andet indblik i deres liv samt en anden forståelse af eleverne. Man lærer eleverne rigtigt godt at kende.

Hvilken efterskole valgte du til din praktik?

Jeg havde min 4. års praktik på Fenskær Efterskole, som er en prøvefri specialefterskole, der ligger i Nørre Nissum. Først og fremmest var jeg interesseret i at komme i praktik på en specialskole, da den elevgruppe interesserer mig. Det værdigrundlag som Fenskær Efterskole har, var grunden

til, at jeg opsøgte dem. På Fenskær lærte jeg enormt meget i min praktik. Jeg blev især bekræftet i, hvor vigtigt det er at have en rolig og anerkendende tilgang til eleverne.

Hvor er du lærer nu?

Efter endt uddannelse har jeg fået en fast fuldtidsstilling på Frijsenborg Efterskole, som er en almen efterskole, der ligger i Hammel uden for Aarhus. Her er jeg flyttet i en lærerbolig sammen med min kæreste, Skolen er særligt kendt for, at 1/5 af elevgruppen har et høretab. Skolen har det helt rigtige udstyr til de elever med høretab, der sammen med de ansattes kompetencer sikrer, de får en lige så god undervisning som de elever, der ikke har et høretab. Jeg er vildt glad for at være på Frijsenborg Efterskole, og håber, at jeg kan være der i mange år. •

Efterskolen · 23. april 2019

Løst og fast

Frikvarter

Ny bog skal lære elever at like og dele med omtanke

Redigeret af Camilla Mehlsen & Vincent F. Hendricks ”LIKE er et analogt våben til digital krigsførelse mod cybermobning og misinformation” Jarl & Erik Storgaard, gymnasieelever

“You are fake news”

Donald J. Trump

DI GI TA L (U D)DA NNELS E

Shitstorme, fake news, fear of missing out. What’s not to like?

Ulovlig billeddeling, shitstorme og fake news er blot nogle af de dårligdomme, som de digitale medier får skyld for at sprede i samfundet. Men ifølge redaktørerne af den nye undervisningsbog LIKE, medie- og uddannelsesrådgiver Camilla Mehlsen samt professor Vincent F. Hendricks, overser vi en væsentlig del af problemet, hvis vi kun fokuserer på medierne og teknologien bag: »Hvis eleverne for alvor skal forstå, hvordan fake news kan blive delt og liket med lynets hast på de digitale platforme, skal de også være fortrolige med socialpsykologiske fænomener som fx lemmingeeffekter, flertalsmisforståelser og polarisering. De fænomener har eksisteret lige så længe, som vi mennesker har levet sammen i grupper, men det nye er, at moderne kommunikationsteknologier kan forstærke effekten af dem og sprede dem til utrolig mange mennesker på meget kort tid,« forklarer Vincent F. Hendricks. Det nye materiale LIKE klæder gymnasie- og folkeskoleelever på til at undgå de digitale mediers mange faldgruber. Camilla Mehlsen forklarer: »Bogen kombinerer teoretiske afsnit om både de tekniske aspekter af de digitale medier, fx bots, der kan sprede fake news på Twitter og Facebook, med den gruppetænkning, som får os til at like og dele den slags nyheder, fordi vi tror, at alle de andre også tror på dem. Og LIKE tager udgangspunkt i konkrete og aktuelle eksempler, som de unge møder i deres hverdag på de digitale medier.« Download bogen her: www.digitaluddannelse.org 18

Efterskolen · 23. april 2019

12+

Regeringen vil indføre en ny karakter – 12 med plus for den helt særlige præstation. En ny ekspertgruppe skal se på nogle af de øvrige udfordringer ved karakterskalaen.

Foto: Kim Vadskær

Mere ambitiøs læreruddannelse Skal læreruddannelsen være femårig, og bør den funderes på universiteterne. Diskussionen har stået på igennem flere år. Men efter en evaluering nu rejser alvorlig kritik af læreruddannelsen, er diskussionerne kommet frem igen. Uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) mener, at uddannelsen skal være mere ambitiøs, og han er åben for at forlænge den til en femårig kandidatuddannelse, hvis det viser sig at være den bedste måde at nå målet på. Han vil nedsætte en kommission, som med inspiration fra udlandet skal se på mulige løsninger.

Alle efterskoler opfordres til at deltage i den stort anlagte konkurrence ”Frihedssangen 2020.” Der er i alt 90.000 kroner på højkant. www.alsang.dk

Fra efterskole til erhvervsuddannelse Gratis konference om nye måder at arbejde med OSO, erhvervspraktik og brobygning samt udvikling af erhvervsrettede fag på efterskoler Gennem 2 år har 16 efterskoler og 11 erhvervsskoler deltaget i projekt E2E fra Efterskole til Erhvervsuddannelse. Over 1.700 elever har dermed udarbejdet en IBO (Innovations-Brobygnings-Opgave) – en nytænkning af OSO i 10. klasse eller deltaget i linjefagssamarbejde. På konference den 21. maj præsenterer E2E resultaterne fra projektet.

Der er opstået en erkendelse blandt politikerne af, at det er vanskeligt at forbedre skolen med teknokratiske reformtiltag oppefra, hvis ikke man har lærerne med sig. Det har vi især set under perioden med Merete Riisager som minister. Per Fibæk Laursen, professor i pædagogik til folkeskolen.dk

Læs mere på www.e2e-syd.dk. Tilmelding senest 1. maj på efterskoleforeningen.dk

Essaykonkurrence for unge om Dannebrog

Koncept for

Dannebrog 800

Danmarks-Samfundet søsætter en landsdækkende essaykonkurrence, hvor unge fra folkeskolerne og ungdomsuddannelserne inviteres til at give deres syn på verdens ældste nationalflag, Dannebrog. Danmarks-Samfundet vil gerne høre de unges tanker om, hvilken betydning vores nationale symbol Dannebrog har for dem i 2019. Essayet må gerne afspejle de unges personlige refleksioner og overvejelser om Dannebrogs betydning for dem. Deadline for aflevering af teksterne er den 1. oktober 2019 kl. 12.00. Præmier for i alt 28.000 kr. Se mere her: Dannebrog800.dk

Efterskolen · 23. april 2019

EfterskoleLIV

Projektledere

Eleverne vokser, når de får ægte ansvar På Brejning Efterskole lægger lærerne flere af skoleårets største og mest betydningsfulde projekter i hænderne på efterskoleeleverne, som får en certificeret projektledereksamen, konkrete projektværktøjer og erfaringen om, at sammen kommer man længst Tekst: Marie Torp Christensen, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

LOKALSAMFUND

De to busser er fyldte med spændte efterskoleelever, mens bagagerummene er ved at sprænges af tasker med indhold til den kommende uges udlandstur. Arbejdet med den årlige udlandstur startede allerede i september, hvor eleverne selv kunne komme med forslag til, hvor turen skulle gå hen. Skotland var i spil, men flest elever stemte for en tur, der først gør stop i Schweiz og derefter videre til Milano. Eleverne har brugt de sidste mange måneder på at planlægge Elever er med til at udvikle byvision for det lokalområde, hvor de bor et enkelt år.

turen, lægge budget, sikre logistikken som transport og sovesteder – og sidst men ikke mindst bestemt, hvem der skal sidde hvor i bussen. »Det gav da sommerfugle i maven at have ansvaret for en udlandstur for 100 mennesker, og jeg overvejede mange gange, om de beslutninger, vi tog, var de rigtige,« fortæller 17-årige Christoffer Villadsen Schneider, der sammen med en anden kammeret var projektleder for udlandsturen. »Jeg kan godt lide at være med til at tage de afgørende beslutninger, men nogle gange har det været svært, at jeg skulle tage mine kammeraters tid og trække dem ind i det tidspres, som vi stod overfor en gang imellem.«

Vi er blevet mere selvsikre, fordi vi ved, at vi kan. Sara Lerche, efterskoleelev

Eleverne får en ydmyghed overfor, at projekter kan være store, samtidig med at de oplever, at de ikke kan klare alt selv, forklarer Rie Møller Buchhave, der er lærer på Brejning Efterskole, og hendes kollega Andrea Ellegård er enig i, at de elevdrevne projekter kan noget helt særligt. »De oplever, at de får et ægte ansvar for nogle projekter, hvor de kan se, at deres beslutninger får betydning i den rigtige verden. Det gør, at skolen summer på en helt særlig måde i projektperioderne, hvor eleverne virkelig giver den gas og hele tiden koordinerer og tester ideer.« Bidrager til lokalområdets udvikling Og det er en vigtig del af projekterne på Brejning Efterskole, at de har udgangspunkt i virkelige problemstillinger og arrangementer. Derfor valgte man som årets eksamensopgave i år, at eleverne skulle være en del af kommunens Byvision 7080 projekt, hvor borgerne i lokalområdet har kunne dele deres input til en ny vision for lokalområdet.

Efterskolen · 23. april 2019

Projektleder på Brejning Efterskole Projektlederuddannelsen foregår løbende henover hele skoleåret i blandt andet Projektfag og i særlige perioder, hvor skemaet ryddes i to til tre dage, hvor eleverne kun arbejder med projekter. I foråret afsluttes projektlederuddannelsen med en tre-dages case og efterfølgende eksamen med en ekstern censor, som gør, at eleverne får en bevis på en certificeret projektledereksamen. Du kan læse mere på www.brejningefterskole.dk/ projektlederuddannelse

»Det var en virkelig fed projektcase, fordi den var helt reel. Vi oplevede, at der var en rigtig god stemning, når vi deltog i ideudviklinger og møder med de andre borgere. De tog vores holdninger meget seriøst og anerkendte os selvom, vi var de yngste,« siger 17-årige Sara Lerche, der sammen med sin eksamensgruppe var med til at foreslå blandt andet et ungdomshus og en flydende shelter. Hos Vejle Kommune gjorde det en forskel for Byvision 7080, at man inviterede den lokale efterskole med ind i projektet. Eleverne er i en målgruppe, som det har været svært at engagere, men de gjorde også noget ved selve debatten om fremtiden, vurderer Peter Sepstrup, der er projektleder for Byvision 7080 i Vejle Kommune. »Sammenlignet med andre unge har de været meget skarpere i deres holdninger og argumentation. Jeg oplevede, at de til borgermøderne udfordrede vanetænkningen og kom med nye vinkler i forhold til de ældre borgere.«

Værktøjer, der har betydning resten af livet Om det er en udlandstur, en byvision eller muligheden for at få lov til at holde geder på marken foran skolen, så er det de samme projektværktøjer som SWOT og risiko- og interessentanalyse, som eleverne bruger. »Eleverne kan godt opleve, at det er virkelig kedeligt, når de skal lære projektværktøjerne at kende, men det er nødvendigt for, at man kan bruge dem,« mener lærer Rie Møller Buchhave. »Nogle gange oplever jeg, at vi skal langt hen i et skoleår før, at eleverne ser, at det giver god mening at bruge projektværktøjerne fremfor at gøre, som de plejer.« De forskellige projektværktøjer introduceres i løbet af skoleåret, hvor kon-

taktgruppeturen i introdagene er det første, og derefter kommer Efterskolernes Dag, hvor målgruppeanalyserne kommer på banen. Efterskoleelev Sara Lerche forklarer: »Projektværktøjerne bruger vi til næsten alt på skolen – også når vi har en god ide til noget, som vi gerne vil have gennemført. De er gode til at dokumentere, at vi har en plan, og at det måske ikke er en helt dårlig ide, vi har fået.« Sara Lerche mener, at man med projektlederuddannelsen får ansvar vokser med opgaverne. »Vi har lært værktøjerne og er blevet mere selvsikre, fordi vi ved, at vi kan. Det gør, at vi kan vælge og gå ud og tage ansvar på eget initiativ både i vores eget liv og i samfundet,« siger hun. •

De får et ægte ansvar for nogle projekter, hvor de kan se, at deres beslutninger får betydning i den rigtige verden. Andrea Ellegård, efterskolelærer Efterskolen · 23. april 2019

Køkkenet på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole har besøg af Sisse Budtz-Jørgensen og Thomas Rybjerg fra NORM IVS til en inspirationsdag i det grønne køkken.

Efterskolen · 23. april 2019

MålTID

Økologi

Det økologiske køkken på efterskolen Nyt inspirationshæfte til et mere økologisk og bæredygtigt køkken på efterskolerne ser dagens lys

EFTERSKOLEMAD

Jeg har haft min første store succes. Jeg lavede en karrygryde, som de bare var helt vilde med. Og der var ingen kød i – det var kikærter. Vi er så stolte. Vi har knækket koden. Nu kan vi! Charlotte, køkkenleder Brøruphus Efterskole

I samarbejde med fire efterskoler, Økologisk Landsforening og med midler fra Fonden for økologisk landbrug udgiver konsulentfirmaet NORM IVS et hæfte med gode råd og inspiration til, hvordan der kan arbejdes med mad og måltider, så køkkenet bevæger sig i en økologisk og bæredygtig retning. Hæftet giver et indblik i, hvad det økologiske køkken er, hvad måltidet kan og, hvordan der kan arbejdes med smag. Hæftet indeholder også opskrifter, gode råd til at få mere grønt ind i maden, køkkentips og en guide til at reducere madspild. Tanken bag hæftet er, at det skal fungere som en vejledning til, hvordan skolen og køkkenet kan arbejde med en omlægning til et mere økologi uden, at der kommer en merudgift. Grønt, grønt og mere grønt Sundhed er mange ting og bestemt meget mere end blot livvidde, vægt og kostsammensætning. Sundhed er livskvalitet, rørlighed, fravær af sygdom og fysisk og mentalt velvære. Men vi kom- • Efterskolen · 23. april 2019

MålTID

Økologi

mer ikke udenom at indtaget af grønt og frugt spiller en rolle i vores personlige sundhed. Maden på landets efterskoler er god, den er lavet med kærlighed, flid, integritet og til tider tårer, når det er eleverne der skal pille løg. Men vi kommer ikke udenom, at der godt kunne være flere grøntsager på elevernes tallerkener. En analyse af indkøbene på de fire deltagende efterskoler viser, at de ligger fint i tråd med den gennemsnitlige danske kost. Indtaget af grønt skal fordobles, hvis vi skal følge kostrådet med de 600 gram frugt og grønt om dagen. Heldigvis passer det rigtig godt ind i det økologiske køkken, der har som et af dets hovedprincipper, at vi skal spise mere grønt og mindre kød. Måltidet Måltidet er noget vi er fælles om, noget vi mødes om. Det er et sted vi skaber sociale relationer, og hvor vi lærer at påtage os forskellige roller. Det er her, vi lærer at dele og gøre noget for andre, når vi gør noget så simpelt som at række kartoflerne videre eller dele den sidste frikadelle. Måltidet er med andre ord en kompleks social konstruktion, der har mange funktioner. Det er også ved måltidet, vi kan ændre de unges madvaner. Prøv bare at tænk på hvad der vil ske, hvis det med at smide mad væk blev socialt uacceptabelt. I dag går ca. 1/3 af alt vores mad til spilde. Det kunne også være vores holdning til at spise kød, - at det er en luksusspise og ikke en menneskeret, så vi gik fra at tale om 1-2 kødfrie dage om ugen, til at tale om hvilke dage, vi skal have kød. Økologien Selve ordet økologi betyder oprindeligt ”læren om naturens husholdning”. Optimal udnyttelse af råvarerne og minimalt madspild er grundpillerne i det økologiske køkken. »Økologi er vel bare sund fornuft. Den modstand vi møder er stort set altid af økonomisk karakter: Vi vil gerne, men det er for dyrt. Derfor har det været altafgørende for os at lave en omlægnings24

Efterskolen · 23. april 2019

Vi er blevet meget bedre til at arbejde med grønne retter, og eleverne synes, det er spændende at prøve noget nyt. Anette, køkkenleder på Blåkilde Efterskole.

vejledning, hvor det ikke koster penge at lægge om – så er der ingen undskyldning,« siger Thomas Rybjerg fra NORM IVS. Han mener det bare handler om at finde husmødrene frem i os selv: Brug det hele, smid ikke mad væk, og så er der lige den der med kødet. »Vi skal acceptere, at vi fremover skal spise mindre kød - hvilket også er godt for miljøet, vores egen sundhed og i særdeleshed for dyrene, der så kan få et værdigt liv,« lyder det fra Thomas Rybjerg. •

Tivoli Salat med stegte bønner Tivoli Salat var egentlig bare arbejdstitlen på denne salat, den skulle signalere, at der var gang i smag og farver, og så hang den bare ved. Nogle gange skal man også gøre nogle ting der ved første øjekast ikke giver mening. Det giver anledning til spørgsmål, og så har vi noget at tale om i køkkenet og ved spisebordet, mener Thomas Rybjerg fra NORM IVS

Efterskolen · 23. april 2019

Mobiltelefon

Pædagogik

40 teenagere uden smartphone På Frøstruphave Efterskole sættes der fokus på, hvad en smartphone gør ved os. Vores sociale liv, vores nattesøvn og konstant behov for stimulans ONLINE

iLeaveIT Fra d. 1. april til og med den 17. april har 40 elever og 4 lærere undværet deres smartphone. Smartphonen er blevet byttet ud med en såkaldt ”dumbphone”. Der er en ting, som ingen af os kan sige os fri for, hvis man har en smartphone: Det er, at telefo26

Efterskolen · 23. april 2019

nen påvirker vores vaner og adfærd. »Vi har på Frøstruphave Efterskole gerne ville arbejde lidt med, hvad det er smartphonen gør ved os. Noget af det, vi har mærket, er bl.a. at telefonen kan være forstyrrende i forhold til at danne de ”originale” sociale netværk”

– altså dem, der IKKE foregår her på skærmen men som foregår ansigt til ansigt,« fortæller Inge Vigsø Østerby, der er pædagogisk afdelingsleder. »En anden ting er, at telefonen også er blevet en ”sutteklud”, som holder os vågne længere end nødvendigt, og som

i to en halv uge

Hvad gør man så, hvis man som efterskole ønsker at skubbe på en digital dannelsesproces hos eleverne? Som udgangspunkt er der to muligheder: Enten kan man bruge forbud som middel – eller også kan man gå i dialog og bruge frivillighedens vej. Frøstruphave Efterskole har valgt det sidste. »Derfor opfandt vi ”ILeaveIT” eller – ”Jeg forlader IT”, hvor eleverne prøver på egen krop, hvad forskellen er på at have en smartphone i lommen eller ej.« •

Frøstruphave Efterskole En kristen efterskole oprettet i 1983 af Indre Mission og KFUM/KFUK i Vestjylland. Skolen har indført den nyeste it-teknologi i al undervisning, så de unge rustes fagligt og menneskeligt til at møde fremtiden. Skolen bygger på de kristne værdier og lægger bl.a. vægt på en undervisning i og holdning til menneskelige og etiske spørgsmål.

Sover bedre om natten Tidligere på året gennemførte skolen ad to omgange et lignende eksperiment, hvor en lige så stor gruppe elever frivilligt afleverede deres telefoner om aftenen for at være smartphone-fri i løbet af natten. Dengang blev eleverne stillet nogle evaluerende spørgsmål. De svarede blandt andet:

”Jeg oplevede, at jeg fik meget mere søvn, altså ikke fordi det ændrede selve søvnen, jeg sov jo fint, men fordi at jeg lagde mig hurtige til at sove. Jeg kan jo mange gange komme til at ligge meget lang tid med mobilen, inden jeg sover.” faktisk kan være destruktiv i forhold til kvaliteten af vores nattesøvn. Og sidst men ikke mindst er der flere forskere, som påpeger, at vores hjerne – særligt ikke i teenageårene – er udviklet nok til at kunne håndtere den adfærdsstyring en smartphone medfører.«

”Jeg vil tænke over, hvor meget jeg bruger den, og gøre noget ved det. Håber jeg.” ”Jeg har lært, at jeg ikke behøver at sidde med min telefon, når jeg keder mig.” ”At det er mig, der styrer den og ikke omvendt”

Efterskolen · 23. april 2019

Globalt

Udveksling

Efterskolen Âˇ 23. april 2019

Efterskoleelever mĂ¸der kenyanske elever i en te plantage i Kenya. Foto Niels Larsen.

Efterskolen Âˇ 23. april 2019

Globalt

Udveksling

Gør partnerskaber med en skole i Afrika en forskel? Når efterskolens elever møder elever fra andre lande, opstår der en nysgerrighed og lydhørhed. Foto Niels Larsen.

Styrkelsen af den internationale dimension har længe været en del af efterskolernes arbejde. Ofte er det et samarbejde med de europæiske skoler der er i fokus, men flere og flere efterskoler inddrager også skoler i Afrika eller Asien og laver globale linjer med eleverne. I denne artikel ser vi på, hvad der sker i et kulturmøde, når efterskoler etablerer et samarbejde eller partnerskab med skoler i Afrika KULTURFORSTÅELSE

Efterskolen · 23. april 2019

Tekst: Niels Larsen, journalist, Kijani Institute

Vi ved fra mange erfaringer og fra undersøgelser, at det internationale samarbejde giver eleverne en kæmpe oplevelse. Udvikler deres interkulturelle kompetencer, og ikke mindst får sat reelle og konkrete erfaringer på en online verden, der bliver større og større. En online verden, hvor mange unge henter deres første internationale erfaringer. Når man følger eleverne ude i verden på et besøg, eller når de møder andre elever fra skoler udenfor Europa og ser og hører om deres forbavselser, når de ser, hører, lugter, smager en anden kultur, sker der noget med den selvforståelse. En selvforståelse der i værste fald kan føre til forsimplinger og direkte forkerte opfattelser af, hvordan verden er uden for de nationale grænser som Danmark tilhører. Grænser, der omfatter en befolkning på godt 6 mio. mennesker med et sprog og et samfund, der er forholdsvis harmonisk. Internationale linjer og samarbejde med skoler i lande udenfor Europa Mange af de internationale forbindelser som efterskolerne har eller er knyttet til repræsenterer europæiske lande eller USA. En del efterskoler har internationale linjer, der også har et samarbejde med lande udenfor Europa eller USA, det kan være Asien eller Afrika. Lad os se nærmere på det samarbejde, der kan være tale om. Hvis vi i den ene ende af et samarbejds-kontinuum placerer turistturen som et mål og i den anden ende et mere forpligtende og bæredygtigt samarbejde, der ligefrem kan ende i en partnerskab, antyder det, at samarbejde med skoler i andre lande kan betyde noget forskelligt afhængig af begge partners forforståelse og evne til at danne en vis form for konsensus om, hvilken grad af samarbejde de taler om. Gennem en del år har denne signatur etableret samarbejde mellem skoler (efterskoler og folkeskoler) i Danmark og Kenya. Det har både ført til en masse glæder, forbavselser, frustrationer og

læring om, hvordan det er, at blive global medborger i verden. Men for at svare på artiklens overskrift allerede nu: Det gør faktisk en kæmpe forskel for eleverne og lærerne, når der dannes et forpligtende partnerskab med en skole i Afrika – her Kenya. I antropologien kalder man den proces,

Det kan betyde en oplevelse for livet, at elever fra forskellige kulturer møder hinanden.

hvor en kultur møder en anden kultur for akkulturering. Akkulturering Akkulturering bruges af specielt socialantropologer som begreb for den proces, der foregår, når to kulturer mødes. Alt efter om der er nogenlunde overensstemmelse mellem de to kulturers værdier og normer kan denne kulturoverføring foregå mere eller mindre konfliktfyldt, eller succesfyldt. Det afhænger af den påvirkning eller styrke, som den dominerende kultur har i forhold til den mindre dominerende kultur. Overført til danske efterskolers samarbejde med skoler i Afrika eller andre kontinenter, vil et kulturmøde ofte være defineret af den dominerende kultur, her den danske efterskole, som har pengene og som derfor ofte definerer kriterierne for samarbejdet. I samarbejdet vil der vise sig i hvert fald fire faser: Den første euforiske fase, den næste fase, der kan kaldes

kulturschokket. I tredje fase, sker den egentlige akkulturering, hvor de to skoler i kulturmødet finder en slags fælles forståelse. Endelig kan man tale om en stabilisering af samarbejdet, i den sidste stabile fase. I et samarbejde med en skole i et land, der er meget forskelligt fra Danmark, som Kenya, vil de fire faser i processen være fyldt med både glæder – positive oplevelser og erfaringer og skuffelser eller direkte negative erfaringer. Lad os se på de fire faser i forhold til mine erfaringer fra efterskoler i Danmark. Euforien Når danske lærere eller ledere er i Kenya for første gang, er de fleste overrasket over, hvor dynamisk og innovativt Kenya faktisk er. Mødet med skolernes ledere og lærere samt ikke mindst eleverne vækker glæde eufori, og masser af lyst til at komme i gang med et samarbejde. Kenyanere er ret gode til at tage imod elever, lærere og ledere fra skoler i andre lande. Eleverne i de kenyanske skoler er vilde med at få besøg fra Europa og med et primært sprog som engelsk, er det forholdsvist let at få en samtale i gang. Forskellene mellem fattige og rige i Kenya er enorm, så euforien handler også om de forbavselser, man får, når man ser de store forskelle. Det forbavser mange at Kenya er en af de meste fremmende IT nationer i Afrika. Det er faktisk en medarbejder ved Safaricom i Kenya, der har opfundet mobil Pay, som i Kenya hedder Mpesa. Euforien handler meget om, at de forestillinger vi havde om et land i Afrika, i mange tilfælde ikke passer og samtidig bliver mange danskere, eller mwazunguer (hvide europæere) set op til og de kommer med det samme i fokus. Kulturchokket Måske starter kulturschokket allerede når man er i Kenya den første gang. Jeg har set lærere og elever vandre gennem et af de største slumområder i Afrika, • Efterskolen · 23. april 2019

Globalt

Udveksling

Danske elever møder andre elever ude i verden. Foto Niels Larsen.

Kibera slummen i Nairobi, Kenyas hovedstad. I første omgang, er de meget tavse, vender det hele indad. I anden omgang, virker det meningsløst, at folk i vores verden kan leve så usselt. Efter et stykke tid vender oplevelser tilbage, fordi der er masser af liv i slummen. Små forretninger, en cykelhandler, der smiler, børn der leger, en radioforhandler, der spiller livlig musik. Masser af liv og glæde – på trods. Når samarbejdet kommer i gang med skolen i Kenya, og de virkelige forskelle viser sig, kan realiteterne med at samarbejde føre til frustrationer over kommunikationens træghed (internettet som skulle igangsætte en skypesamtale virker ikke), besværet med at finde frem til noget centralt indhold begge parter kan samarbejde om (for store forskellige i de to landes læseplaner), ud over selve udvekslingen. En undring over, at vi ikke helt ser på skole, uddannelse og de daglige aktiviteter på samme måde. 32

Efterskolen · 23. april 2019

En udfordring, der på hjemmefronten, altså den danske skole, består i den forventede opbakning fra flertallet af lærere mangler. Ofte kan samarbejdet komme til at handle om penge. Der er en ulighed i partnerskabet, i den forstand at de danske skoler har flere midler end den kenyanske partner. Men derfor kan samarbejdet stadig hvile på ligeværdighed. Erfaringerne fortæller at man skal være ret tydelig med en forventningsafstemning, og det viser sig ofte at den kenyanske partner godt kan rejse midler i hjemlandet.

Artiklens forfatter Niels Larsen er konsulent i Kijani Institute, der arbejder med skolepartnerskaber, og turen til Kenya er støttet af DANIDAS oplysningsbevilling.

Akkulturering Er den fase, hvor der sker en mere realistisk forening af de første oplevelser af kulturmødet, og hvor begge parter begynder at forstå mere af, hvad hele meningen med partnerskabet handler om. Den dominerende partner justere de forventninger, der kan være til samarbejdet. Den anden side, her den kenyanske, begynder efter en udvekslingstur, at forstå for eksempel den danske kulturs tillid til systemet (eks. skattesystemet), og ikke mindst den danske skoles forståelse af en elev-centreret læringskultur. Der kommer flere erfaringer omkring undervisningsforløb, hvor et fælles tema kan være fødevare fra jord til bord eller bæredygtighed, som for eksempel om de 17 Verdensmål. Der begynder at opstå en nysgerrighed omkring den kenyanske lærers håndtering af klassen med mere end 50 elever. Eleverne skriver breve til hinanden, der åbner verden op for begge sider. Der begynder at opstå

en forståelse af, at vi på mange måder ligner hinanden fremfor at vi fokuserer på forskelle. Der kan stadig være udfordringer i forhold til kommunikationen, indholdet, styringen og økonomien, men der er en vilje og en tålmodighed og ikke mindst en kultursensitivitet, der gør at samarbejdet fortsætter. Den stabile fase Nogle skoler i Danmark når aldrig så langt i et samarbejde med skoler i Afrika, så de når den stabile fase, hvor der er aftaler flere år frem. Her er der udviklet en klar og tydelig aftale kultur mellem partnerne, herunder faste aftaler for kommunikationen, som for eksempel hvornår der skal skrives mail – eller direkte skype møder mellem partnerne (hvis skolen i Kenya har Internet). Den stabile fase peger hen imod et mere bæredygtigt samarbejde, hvor der er opstået personlige og forpligtende tillid mellem lærerene, og hvor lærerne indarbejder de temaer de arbejder med i deres egen lærerplan og årsplaner, så det passer med læringsmålene. Det samme gælder for den kenyanske lærer. Ikke mindst betyder den stabile fase, at det er blevet hele skolens projekt, at

VE A DG

Der begynder at opstå en forståelse af, at vi på mange måder ligner hinanden fremfor at vi fokuserer på forskelle. have en samarbejdspartner i Kenya. Det vil sige at skolens bestyrelse, ledelse og hele personalet ser det som en naturlighed at laver planer sammen med partnerskolen. Gør det så en forskel? Det kommer selvfølgelig an på hvilken forskel vi snakker om. Der er ingen tvivl om at et Skype møde mellem eleverne giver en god motivation for at fortsætte. En Skype seance skal planlægges rigtig godt. Breve til og fra eleverne i Kenya til en dansk klasse, gør også en stor forskel. Hvis nogle af lærerne har besøgt hinan-

den fysisk og opnået en fortrolighed og tillid, er der rigtig meget at bygge på. Og det gør ofte en kæmpe forskel. Men det, der nok gør den største forskel, er elevudvekslingen. Det kan betyde en oplevelse for livet, at elever møder hinanden fra forskellige kulturer og arbejder meningsfuldt sammen. Endelig vil en mere strukturel forskel, hvor skolerne går ind i den sidste fase af akkultureringen, den stabile fase, betyde en bæredygtig forskel, hvor skolerne ser meningen med et langsigtet samarbejde, hvor eleverne dannes til egentlige verdensborger. •

Efterskoleelever fortjener

deres egen sangbog NY UDGAVE MED 55 NYE SANGE I alt 175 målrettede sange til efterskoleelever

Fås nu også i stor, slidstærk spiraludgave til pianister og guitarister

Bestil gratis e d Brug es sangtimer gratis slid er

hvor I lærer de nye sange

af tekst til visning kærm på stors

Se mere og bestil til næste elevhold på efterskolesangbogen.dk ESS_2019_210x92mm_ann.indd 1

Efterskolen · 23. april 2019

05/04/19 21.41

Kronik

Mediehåndtering

Medie-tsunami over de frie skoler Det digitale mediesamfund har forskubbet de tektoniske plader under den frie skole. Alle kan kigge personale og skoleleder over skulderen. Konflikter kan sprede sig på tværs af sociale medier, aviser, radio og TV på få timer. Bagefter er det imagemæssige pindebrænde synligt for alle på Google. Tsunamien kan ramme enhver. Hvad gør skolens ledelse under de nye betingelser? Medieforsker, Ph.D. Jesper Tække, Aarhus Universitet

Rasmus Anker Rysgaard, kommunikationsrådgiver og ejer af VOSTOK kommunikation

Efterskolen · 23. april 2019

Det starter som regel med et undersøisk jordskælv, som ingen ser, hører eller bemærker. Derfor overrasker tsunamien, når den pludselig rejser sig og hamrer ned over kysten. For få år siden var den danske verden af frie skoler lige så jordskælvs- og tsunamisikker, som det meste andet i vores lille land. Den primære offentlighed for en skole var dens bagland i organisationer eller lokalsamfund. Pressedækning var en sjældenhed. Internettet fandtes ikke. Men det digitale mediebillede har på få år forrykket den før så stabile undergrund for den frie skole. De forsamlede medier kan skrive, lave radio og producere TV om en skole i løbet af timer. Herefter rammer flodbølgen af kommentarer overalt på nettet. Når tsunamien rammer, stikker mange hovedet i busken eller øver et hurtigt konsulent-svar. Begge dele batter som en badering mod flodbølgens fråden. Det, der skal holde den frie skole flydende, er fortsat dens vigtigste brændstof: Fortællingen og dannelsen som re-

fleksiv kompetence. Men dannelsen må forstås og omsættes i mediemæssigt nye omgivelser. Verden ser med – internettet husker Er du omkring 30 år, kan du huske, at det engang var en begivenhed at koble sig på World Wide Web via et modem. Er du omkring 40, vil du også kunne huske tiden helt før internet og mobiltelefoner. Informationerne flød på helt andre måder. Først og fremmest langsommere og væsentligt tættere på de fysiske personer, det faktisk drejede sig om. For 30 år siden var skolens primære offentlighed dens bagland i form af organisationer eller lokalsamfund. Resten af Danmark var nærmest irrelevant set fra skolelederens kontor. Tvindskolerne kunne forberede revolutionen i fred og ro, de hellige kunne være præcis så hellige, de ville. Elever kunne afhøres og sendes på stroppetur uden nationale mediers mellemkomst. Det kunne højst blive en sag mellem forældre og skole. Med de digitale medier kan alle nu i princippet kigge skoleledelsen over skul-

Med de digitale medier kan alle nu i princippet kigge skoleledelsen over skulderen. En sag i medierne er derfor ikke en bagatel, men en sårbarhed, der kan få følger i årevis fremover.

Foto: Colourbox.

deren. Skrivelser, billeder og video kan nemt havne på nettet. Hele landet kan have en holdning til en given sag i løbet af timer. Og ender en sag først i medierne, kan det være uhyre vanskeligt at styre forløbet – endsige overhovedet komme til orde med skolens udlægning af sagen. Den får derimod hurtigt sit eget liv på tværs af medier, kommentarspor og Facebooksider. Når først den imagemæssige skade er sket, er den søgbar så langt øjet rækker. Også for journalister, som let kan lave en historie om eventuelle ”møgsager” fra tidligere år og starte en ny bølge. En sag i medierne er derfor ikke en bagatel, men en sårbarhed, der kan få følger i årevis fremover. Sagen kan springe op som usikkerhed mellem forældre, personale, ledelse og bestyrelse. Hvorfor havnede vi (igen) i medierne? Hvordan vil det påvirke elevoptaget? Er der i det hele taget styr på tingene? Mediemøllen er sjældent retfærdig. Men det er lugten i den frie skoles bageri, at de digitale medier har vendt op og ned på betingelserne. Den frie skole må leve i konstant forhøjet tsunami-beredskab. • Efterskolen · 23. april 2019

Kronik

Mediehåndtering

Den tillidsvækkende dannelse Dannelse kan defineres som en refleksiv kompetence: Kan jeg som menneske forholde mig til, hvordan andre forholder sig til mig? Kan jeg kommunikere relevant med dem, der forholder sig til mig på måder, jeg ikke ønsker? Dannelse kan betragtes som en muskel, der løbende skal trænes og holdes smidig. For skolen sker det via dialog, åbenhed og inddragelse både internt og eksternt. For dannelse er også evnen til at hvile i sin egen anderledeshed og acceptere andres. Dannelse kommer tydeligt til udtryk i den måde, vi udtrykker os på. Skolen, der både formår at rumme sit bagland og en bredere offentlighed i sin kommunikation, får som regel både forståelse og vækker tillid. Skolen med en refleksiv tilgang til egne værdier er næsten pr. automatik tillidsvækkende. Særligt hvis den samtidig er i stand til åbent at forholde sig til, at ikke alle er enige. Evnen til at rumme og imødekomme alternative eller ligefrem negative forståelser af ens handlinger som skole er afgørende for at klare sig igennem en medie-tsunami. For kun via en anerkendende og dannet tilgang til tsunamiens effekter, kan den ramte skole beholde ejerskabet til sin egen historie. Kun ved at forstå, at det skete uvægerligt er bagtæppe for det, der senere kan siges og forstås om skolen, kan flodbølgens vraggods bjærges. Dannet kommunikation i praksis I den digitale tid skal skolen kunne redegøre for sine værdier til mange flere end baglandet. For hele landet kan, og vil potentielt, følge med i det, som skolen gør og siger. Skolen skal kunne fortælle om sine værdier og sin baggrund på en måde, der både er spiselig for en bredere offentlighed og appetitlig for baglandet. Nogle religiøse skoler har måske særligt her en

Efterskolen · 23. april 2019

byd dem velkommen og svar åbent på deres spørgsmål.

løbende opgave med at finde den rette balance? For de færreste er det tilstrækkeligt at beskrive sine værdier på hjemmesiden. De sociale medier er uomgængelige for langt de fleste skoler. På de sociale medier skal skolens samlede fortælling løbende foldes ud. Vi skal kunne se, at skolens værdier leves i praksis. Baglandet skal engageres på en måde, der – igen – er spiselig for den brede offentlighed. Har der været en krise, kan indholdet med fordel tilrettelægges strategisk, så det imødegår dens virkninger. I fredelige tider opbygger skolen den store fortælling om sig selv. Hvis flodbølgen rammer, sker det nu i en kontekst af positive fortællinger og et engageret bagland. Jo stærkere skolens positive fortælling fremstår, desto mindre bliver skadevirkningerne, hvis medie-tsunamien rammer. Skulle ulykken ske, vil baglandet med stor sandsynlighed komme til hjælp – også online. Derfor bør sociale medier betragtes som væsentlige PR-redskaber af skolen. Der er meget mere på spil end muligheden for annoncer og dagbogsagtige opslag til forældrene. Betragt besøgende på sociale medier på lige fod med fysiske gæster på skolen. Vis dem, hvem I er –

Når bølgen rammer Når skolen rammes af kaos, skal den på forhånd have rollefordelingen på plads. Vi anbefaler, at skolelederen alene udtaler sig til medierne, og at bestyrelsens rolle findes i baggrunden med ros og opbakning til den valgte kurs. Skolelederen skal svare journalister beredvilligt og åbent. Mellemregninger og overvejelser kan ofte med fordel fremlægges. De bliver diskuteret på nettet alligevel. På sociale medier er det skolen som kollektivt ”vi,” der svarer på spørgsmål og modererer samtalen. Det er vigtigt, at der skrives velovervejet, imødekommende og med rod i skolens vedtagne værdier. Hvis stormen for alvor rammer, er det også vigtigt med løbende tilstedevær, så tingene ikke løber løbsk. Kun få personer bør være involveret i dialog og svare på skolens vegne. Det er ressourcekrævende at modere samtalen på sociale medier. Men det er altid en fordel, at diskussionen udfolder sig på skolens kanaler frem for steder, hvor moderation og reflekterede svar ikke er muligt. Skolen må alle steder åbent vedkende sig den problematik, der udspiller sig omkring den. På den måde sikrer den sig ejerskabet til sin egen historie og overblik, når skaden skal gøres op. Den refleksive dannelse og evnen til at omsætte den i praksis sidder i den frie skoles DNA. I 2019 er samtalen om dannelse og værdier ikke fysisk bundet til klasselokale, foredragssal og morgensamling. Den foregår også i det digitale rum – med hele Danmark som potentiel deltager. Jo før den frie skole erkender sine nye mulighedsbetingelser, desto bedre. For så vil færre skoler ende som digitalt pindebrænde i medie-tsunamiens brænding. •

Skræddersyede studieture til New York & Washington fra kr. 4.645,Når du køber studieturen hos BENNS, får Budapest | Fly | 5 dg/4 nt. ........................... kr.du: 1.498 55 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon New York