Efterskolen nr. 7 2011

efterskolen

No. 7 · 24. november 2011 · efterskoleforeningen

Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco

www. efterskolen. com

20

robotter på efterskole På Nordborg Slots Efterskole programmerer morgensdagens ingeniører legorobotter

03 skulderklap til

10 piger og drenge bør

26 efterskoler i

Finanslovsforslaget, som ruller besparelsen på forældrenes betaling tilbage, ser ud til at blive vedtaget.

Der er ingen fordele i forhold til udbyttet af undervisningen ved at skille piger og drenge, men andre bevæggrunde for deling kan være rimelige.

Bæredygtigheden skal gennem projektet, Efterskolernes Balanceakt, gøres til en integreret del af skolernes dagligdag.

efterskolerne

lære sammen

bæredygtig balance

02

indhold

26 efterskole n No. 7 · 24.

15

novembe

r 2011 · efterskole

foreninge

toco

n

Foto: Henrik

Kastenskov/Fo

www. efterskolen. com

no. 07 november 2011 redaktion

20

robotter på efterskole

03

skulderklap efterskolerne til

Finanslovsfo rslaget, som ruller forældrenes betaling tilbage, besparelsen på vedtaget. ser ud til at blive

På Nordborg

Slots Efterskole programme morgensdag rer ens ingeniører legorobotte r

10 piger og lære samm drenge bør en

Der er ingen fordele i forhold undervisnin til udbyttet gen ved at af skille piger men andre og drenge, bevæggrun de for deling rimelige. kan være

26 efterskoler bæredygtig i balanc

e

Bæredygtig heden skal gennem projektet, Efterskolern es Balanceakt, del af skolernes gøres til en integreret dagligdag.

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com

20

nørder programmerer robotter Eleverne på Nordborg Slots Efterskole tager nogle af deres første skridt på vejen mod en karriere som ingeniør eller programmør, når de får deres logorobotter til at lystre.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740

04

26

jobannoncer og abonnement

Efterskolerne oplever en stigende interesse fra forældre omkring sikkerheden til søs.

Projektet, Efterskolernes Balanceakt, giver skolerne mulighed for at arbejde konkret med bærdygtigheden.

øvrige annoncer

08

28

layout

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadline

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com .

abonnement

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

udgiver

efterskolen · no. 07 · november 2011

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 44. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: 0109-8535

fokus på sikkerheden til søs

drenge og piger nyder at være delt Eleverne på Vejle Idrætsefterskole er glade for at arbejde kønsopdelt, men kun i en periode.

bæredygtig balance nødvendig

skoletasken Boganmeldelser og -omtaler

30

musikalsk springgymnast

12

læserpanelet Er kønsopdeling godt?

18

frikvarter

24.

få dit budskab igennem

Nete Nørgaard-Nielsen stiller skarpt på stemmen og kropssproget.

If Ofodile underviser i gymnastik på Vejstrup Efterskole og har skrevet sangen, "Finder min plads", som synges på mange efterskoler.

32

pr-udgifter bør synliggøres i budgettet Hans-Jørgen Karlshøj foreslår, at der indføres en ”kampagnekonto” i regnskabet.

38

kurser og møder

nyhed

03

39

24 af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

borgen støtter efterskolerne

Der tegner sig et flertal for finansloven og dermed for et skulderklap til efterskolerne. Efterskoleforeningen glæder sig, men pointerer at der stadig er store udfordringer

E

fterskolerne kan sandsynligvis ånde lettede op, når finansloven vedtages i næste måned.

De ændringer i tilskuddet til forældrebetalingen, som den tidligere regering indførte med genopretningspakken, rulles nu tilbage, og tilskudsreglerne bliver formodentlig som ved indgangen til skoleåret 2010/11.

Det er klart, at finansloven skal vedtages før jubelen kan bryde endeligt ud, men meget tyder på, at der er en god chance for, at besparelserne tages af bordet. »Der har været markante udtalelser fra mange forskellige politikere, så jeg vil blive meget overrasket, hvis ikke forældrene igen kan få et større tilskud til elevbetalingen,« siger formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring.

VK er også glade for efterskoleformen Den tidligere regering støtter også efterskoleformen. De konservatives uddannelsespolitiske ordfører Mai Henriksen og medlem

Skovlund jubler Den ændrede forældrebetaling har haft effekt i dette skoleår og har ramt hårdt på flere af landets efterskoler. På Skovlund Efterskole har man i dette skoleår haft 37 tomme sengepladser.

«Jeg skønner, at den væsentligste forklaring på, at elevtallet er faldet så drastisk i år, er den højere forældrebetaling,« siger forstander Hans Christian Norlyk og tilføjer, at han forventer, at der nu igen kommer flere elever på skolen, men han tror ikke, at det kommer af sig selv, så skolen har nedsat et

PR-udvalg, der snarest barsler med en række initiativer.

Støtte kræver ansvarlighed Formand for Efterskoleforeningen Troels Borring opfatter finanslovsforslaget som et cadeau til efterskolerne, men ser masser af udfordringer. Han forklarer, at der stadig er en besparelse på driften, at statstilskuddet udhules af et efterslæb i forhold til prisstigninger, og at finanskrisen også rammer efterskoleverdenen. »Vi er glade for skulderklappet i finansloven. Så må vi tage de andre ting, som de kommer. Men det er vigtigt, at vi påtager os et samfundsansvar og beviser, at vi kan løse opgaver omkring for eksempel inklusion og integration på kvalificeret vis,« siger han.

Foreningen med på råd Det nye finanslovsforslag udløser 51 millioner, fordi man fastholder husstandsindkomsten som udgangspunkt for udregning af forældretilskuddet. Det er endnu ikke afgjort hvordan disse penge skal udmøntes.

Troels Borring finder det naturligt, at pengene går til at mindske forældrebetalingen og ikke til at løse et underskud på driften. »Tidligere er foreningen blevet taget med på råd om, hvordan forskellige nye tiltag bedst implementeres på efterskolerne.

Det forventer jeg også, at vi bliver i dette tilfælde,« siger Troels Borring og tilføjer, at de mange millioner kunne tænkes ind i forhold til opgaver omkring inklusion og integration. svend@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 07 · november 2011

Flertallet er til stede Der tegner sig da også et flertal for regeringens forslag omkring efterskolerne. Enhedslisten er indstillet på at fjerne den tidligere regerings besparelser. »Vi arbejder på, at alle forringelserne fra genopretningspakken fjernes,« siger uddannelsespolitisk ordfører for enhedslisten, Rosa Lund og forklarer, at partiet ønsker, at unge fra alle samfundslag skal have mulighed for at komme på efterskole.

af uddannelsesudvalget for Venstre, Esben Lunde Larsen er tilfredse med, at der nu kan findes penge til efterskolerne. »Det var en hård pille at sluge, da vi var nødt til at fjerne tilskuddet til forældrebetalingen, men i politik må man tænke i helheder,«siger Mai Henriksen.

Esben Lunde Larsen fortæller, at han på ingen måde synes om, at den ny regering vil finansiere finansloven med øgede skatter og afgifter, men at når det nu er sådan, er han fornøjet med, at efterskolerne tilgodeses. »Vi har altid ment, at efterskolerne er vigtige, og det var derfor af nødvendighed, at vi i genopretningspakken ændrede på forældretilskuddet,« siger Esben Lunde Larsen.

De to politikere vil dog ikke love, at deres partier stemmer for den ny finanslov. »Vi skal se det endelige finanslovsforslag, før vi kan tage stilling til, om vi stemmer for,« siger Mai Henriksen.

04

søsport

forældre vil vide besked om sikkerhed af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

En række efterskoler oplever større opmærksomhed omkring søsport. Nogle efterskoler får forældrene til at skrive under på, at eleverne må deltage

efterskolen · no. 07 · november 2011

ikkerhed fylder langt mere på efterskoler med søsport og sejlads end tidligere.

Det viser en rundspørge som Efterskolens redaktion har foretaget til en række skoler.

Efterskolerne oplever både, at de selv gør mere ud af informationen end tidligere, og at forældrene spørger mere ind til procedurer i forbindelse med sejlads.

En direkte udløber af ulykken på Præstø Fjord i februar er således, at forældrene er mere opmærksomme på sikkerhedsspørgsmålet. Men der er også efterskoler i rundspørgen, som ikke oplever, at forældrene spørger mere til sikkerheden.

På Hou Maritime Idrætsefterskole er lærere og ledelse meget mere opmærksomme på at kommunikere tydeligt ud, hvad der foregår. »For første gang var sikkerheden også et punkt på dagsorden første skoledag. Det er en direkte konsekvens af, at vi oplever, at forældrene spørger mere til området,« siger forstander Peter Gordon Knudsen. Andre efterskoler melder i forbindelse med Efterskolernes Dag om større interesse end tidligere omkring sikkerhedsspørgsmål.

Også i det daglige oplever nogle efterskoler større interesse: »Forældrene er meget mere interesserede i redningsmidler og sejltider nu. Sikkerheden er blevet et tungere tema i kommunikationen med forældrene,« siger forstander Jens Kjær fra Fiskeri og Søfartsefterskolen i Thyborøn.

Kræver forældres tilladelse En række efterskoler har selv taget temaet sikkerhed op i kommunikationen med forældrene. »Vi har sådan set ikke oplevet, at forældrene kommer og spørger mere til sikkerhed.

Men vi er også kommet dem i forkøbet ved selv at tage emnet op, når vi informerer,« siger forstander Rasmus Pommer på Rovvig Efterskole på Mors.

Enkelte efterskoler har skærpet kravene omkring forældrenes tilladelse, hvis eleverne

skal deltage i sejlads. Baunehøj Efterskole har således indført en ny procedure, hvor forældrene skal give tilladelse til, at eleverne kan låne skolens både i fritiden. »Der er enkelte forældrene, som siger nej til at skrive under. Selvom vi ikke har haft denne procedure før, tror jeg, forældrenes holdning hænger klart sammen med den ulykke, der skete på Præstø Fjord,« siger skolens sekretær Lene Schæffer.

På Fenskær Efterskole har Præstø-ulykken ligeledes ført

til, at forældrene fremover skal skrive under på, at eleverne må deltage i aktiviteter med et vist risikoelement. »Fra næste skoleår vil vi bede forældre skrive under på, at eleverne må deltage i aktiviteter som sejlads, klatring, trampolin, airtrack og andre aktiviteter, som indebærer en vis risiko for at komme til skade. Vor hensigt er primært at gøre forældrene opmærksomme på hvilke aktiviteter, vi har på skolen,« siger forstander Niels Kirk.

Arkivfoto: Palle Peter Skov

S

Sikkerheden er blevet et tungere tema i kommunikationen med forældrene.

efterskolen

05 13506

Letlæsning

13-15-årige

Dingo Ung Roman Dingo Ung Roman – er en helt ny serie til unge – primært drenge, som har brug for bøger med fart og nerve, et råt udtryk, en enkelt rød tråd og alderssvarende indhold.

Dingo Ung Roman inddeles i tre niveauer Niveau 1: Lix 10-15 Kugler over Nørrebro – Ellen Holmboe Niveau 2: Lix 15-20

Pris pr. bog

Kr. 116,ex moms

Er du okay? – Dorte Lilmose Hvad tror de selv? – Dorte Lilmose Log-in – Steen Føge Så slå ham – Steen Føge Niveau 3: Lix 20-25 Sonny Søren og spasserne – Jesper Nicolaj Christiansen Guldbuddhaen – Casper O. Fuld fart festival – Daniel Zimakoff

NYHED

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

efterskolen · no. 07 · november 2011

Se mere på www.dingo.gyldendal.dk

efterskolelandskabet Hele personalet på pædagogisk kursus Hele personalet på Sønder Felding Efterskole, også køkkenpersonale, kontorfolk og pedellen, har været på kursus i anerkendende pædagogik.

På den måde ønsker skolen at sikre sig, at eleverne møder voksne med den samme forståelse for pædagogik, hvad end de er i køkkenet, kontoret eller klasselokalet. »Nogen gange har du jo også elever ude hos dig i køkkenet, som har hovedet fuldt af ting, de bøvler med. Der kan vi godt være dem, der træder hjælpende til. Jeg synes i hvert fald, jeg har lært rigtig meget på kurset,« lyder det fra køkkenleder Marianne Andersen.

Kurset har været med til at fremme en positiv og anerkendende synsvinkel på de praktiske udfordringer som skolens personale og elever møder i hverdagen. »Kursets formål har været at give os alle sammen bedre redskaber til at fremme en positiv synsvinkel hos os selv, hinanden – og naturligvis eleverne. Glasset skal ikke ses som halvtomt, når det jo faktisk er halvt fyldt,« som forstander Asbjørn Lyby udtrykker det.

Under kurset har eleverne været på cykelture, stået for madlavning og andre praktiske opgaver bistået af bestyrelsesmedlemmer, forældre og nogle af skolens naboer.

efterskolen · no. 07 · november 2011

Ryslinge får ordførende forstander Forstanderen på Ryslinge Efterskole, Torben Vind Rasmussen, bliver fremover ordførende forstander for både høj- og efterskolen i Ryslinge. Det sker samtidig med, at højskolen får ny forstander og nyt navn.

Højskoledelen skal være et sted for ildsjæle med iværksætterånd og drives under navnet Innovationshøjskolen i Ryslinge.

Den idémæssige baggrund er hentet tilbage i højskolens historie. I dag har samfun-

det brug for innovation, at de unge mestrer det at skabe værdi og nye arbejdspladser.

Det stod højskolen for i sin oprindelige form, da den blev mødested for andelsbevægelse, forenings- og samfundsliv. Den historie vil Ryslinge nu revitalisere ved at uddanne ildsjæle.

Ny linje på Øhavets Efterskole Til skoleåret 2012 / 2013 opretter Øhavets Efterskole en ny linje, der hedder ”MIXERPULTEN”.

Linjen er for elever, der måske går rundt med en lille DJ i maven, og for elever, der drømmer om selv at kunne skabe elektronisk musik.

Linjens formål er først og fremmest at skabe musik via computeren – og at give eleverne forståelsen af effekter, musikteori og teknikken til at mikse og mastre egne numre.

Der vil også blive arbejdet med DJperformance, scratch, sampling af musik og billeder, scenebelysning og effekter.

Linjen vil samarbejde med skolens 3Dlinje, så der kan laves performance med både lyd, animation og 3D..

130.000 til førstehjælpskurser TRYG-fonden overrakte i forbindelse med Region Fyns konvent på Vejstrup Efterskole 130.000 kr. til efteruddannelse af regionens efterskolelærere. Pengene rækker til, at 200 lærere kan få et førstehjælpskursus.

Pengene blev overrakt til Birgit Sattler fra Vejstrup Efterskole. Hun har været primus motor i arbejdet med at skaffe pengene hjem.

Birgit Sattler blev som mange andre meget berørt af ulykken på Præstø Fjord og i Region Fyns bestyrelse gav det anledning til overvejelser over, om sikkerheden var i orden på efterskolerne. Det førte til ideen om at klæde lærerne på til at klare eventuelle ulykker. »Man skal tage ansvar for hinanden i stedet for at brokke sig over, at der ikke er nogle andre, der gør noget,« siger Birgit

n Isager

nyt fra efterskolerne

Foto: Karste

06

Sattler og fortæller, at det var forholdsvist let at få lavet en ansøgning, da først hun kom i gang.

Hun håber, at hendes initiativ kan inspirere andre til at gøre noget lignende.

Firmaet Forbindingskassen.dk har været særdeles behjælpelig i processen omkring selve ansøgningen til TRYG-fonden. Og firmaet står også for den praktiske afholdelse af kurserne, som løber af stablen på 15 kursusdage i løbet af de første vintermåneder. Kurserne er primært for lærere, men elever kan også deltage. Interesserede kan henvende sig på følgende mail: Sattler@ mail.tele.dk

Efterskoleelever cykler, løber og ruller for Afrikas Horn Den sidste lørdag i september indsamlede eleverne på Haslev Idrætsefterskole 75.000 kr. Pengene går til Folkekirkens Nødhjælp og bliver brugt til at hjælpe sultofre på Afrikas Horn.

Det store beløb kom i hus ved, at eleverne fik en række lokale sponsorere til at betale for hver omgang, der på en rundstrækning blev cyklet, løbet eller rullet på rulleskøjter.

Nogle elever tjente desuden en skilling ved at vaske biler for lokale bilister.

Forud for aktionsdagen havde generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, været på besøg på skolen for at fortælle om og vise billeder fra sit nylige besøg på Afrikas Horn. Besøget og billederne virkede som en ekstra motivationsfaktor.

I Folkekirkens Nødhjælp er der stor begejstring for elevernes meget fine indsats. »Et stort tillykke til eleverne med denne rekord-indsamling, men endnu mere betydning får det for de mange, som nu vil modtage hjælp midt i hungerkatastrofen,« siger generalsekretær Henrik Stubkjær.

nyt fra efterskolerne

07

Ny leder på Skovlund Efterskole Hans Christian Norlyk er tiltrådt som ny forstander på Skovlund Efterskole. Han kommer fra et job i ISS, hvor han har arbejdet med ledige. Tidligere har han været forstander på Gram Efterskole. Hans Christian Norlyk er 46 år, gift og far til tre børn. Han bor i Jelling, men arbejder på at flytte til Skovlund.

Venø Efterskole i amerikansk avis Rabalderstræde genopstår På Ladelund Efterskole har man netop haft teateruge, som sluttede med, at skolens 126 elever opførte stykket ”Rabalderstræde”, hvori indgik seks af Gasolins kendte sange.

Der er tale om en genopførelse, da skolen skrev og opførte stykket første gang for syv år siden. Tre andre efterskoler, forældre, søskende samt gamle elever havde fornøjelsen af at opleve resultatet af elevernes kreative arbejde.

At de danske efterskoler er et unikt dansk fænomen ved de fleste her i landet, men nu er der en række læsere af den amerikanske avis ”Bien”, som også får chancen for at opdage skoleformens fortræffeligheder.

Den direkte anledning til artiklen i den amerikanske avis er en reportage om en pige født i USA med engelsk far og dansk mor. Maria, som pigen hedder, er elev på Venø Efterskole og særdeles glad for skoleformen, og for den åbenhed hun møder her i landet.

Avisen ”Bien” har eksisteret siden 1882, og med udgangspunkt i Californien udkommer den til dansk-amerikanere over hele USA.

Volley-piger til WM i Frankrig Pigerne fra Idrætsefterskolerne i Ikast er netop kåret til danske mestre i skolevolleyball. Det betyder, at de i juni skal til Nice i Frankrig for at deltage i WM for skolehold.

Pigerne blev suveræne mestre og afgav ikke et eneste sæt ved finalestævnet.

Leder på Idrætsefterskolerne i Ikast, Flemming West, er glad for, at det først er i foråret, at pigerne skal til Frankrig. »Det er en fordel, at det hele først foregår i juni 2012. Det giver os mulighed for at sætte os ned i ro og mag og lægge en plan for turen,« siger han.

Aabybro klar til finalerne Både pigerne og drengene fra Aabybro Ungdomsskole er nu klar til i foråret at møde en række andre danske efterskolehold, når de prestigefyldte kampe om at blive Danmarks bedste fodboldefterskole i 2012 løber af stablen på Vivild Efterskole.

Kvalifikationen kom i hus, da begge skolens hold blev nordjyske mestre. For Aabybro Ungdomsskole er der tale om en historisk bedrift, da sko-

yheder til Korte n sendes kolerne fra efters en@elsigs.dk on redakti

Ny multisportsbane Den 24. november indvier Thyland Idrætsefterskole en multisportsbane med tilhørende sandbane til beachvolley og –håndbold.

Hermed sker en væsentlig styrkelse af mulighederne for fodboldlinien i vinterperioden.

Samtidig er der indgået et tættere samarbejde mellem efterskolen og ungdomsafdelingen i TFC. Samarbejdet indebærer blandt andet, at spillere fra efterskolen vil kunne være at finde på TFC’s ungdomshold.

Skolen vil dog fortsat være for bredden inden for idræt, hvor alle med lyst til aktiv udfoldelse er velkomne.

efterskolen · no. 07 · november 2011

r noget ? e d r e k S le ftersko er e n i d d på og bille

len aldrig før har haft både drengene og pigerne kvalificeret til DM. Skolens bedste resultat til dato, er en flot 2. plads i 1996.

Det nordjyske mesterskab er et resultat af 4 års hårdt og målrettet arbejde, hvor man på skolen har opprioriteret fodbolden. Tanken bag skolens fodboldlinje er, at fastholde de unge mennesker i deres sport og desuden forberede dem til et aktivt liv i foreningsverdenen. Man uddanner bl.a. eleverne til fodboldtrænere og ungdomsledere.

08 08

kønsopdeling samarbejde

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

kønnene kæmper

Foto: Efterskolen

- om at lave den bedste avis

På Vejle Idrætsefterskole er årets aviskonkurrence kønsopdelt.

Lærerne ønsker at give plads til de stille piger, og til at drengene tager mere ansvar

efterskolen · no. 07 · november 2011

R

edaktionslokalet er pyntet med blomster og stearinlys, og de arbejdende journalister drikker the mellem opringninger på mobilen, samtaler med redaktøren og research på internettet. Vejle Idrætsefterskole deltager, som så mange andre skoler i Ekstrabladets aviskonkurrence, og redaktionen ligner formodentlig mange andre skolers redaktion. Ved nærmere eftersyn viser det sig imidlertid, at redaktører og journalister alle er piger, der er ikke en dreng i lokalet.

Til gengæld sidder der i et andet lokale en konkurrerende redaktion, som udelukkende består af drenge.

Vejle Idrætsefterskole har delt niende klasserne i drenge og piger. Det er andet år skolen forsøger sig med kønsopdelte hold i aviskonkurrencen, og lærerne håber, at

eleverne ved udelukkende at være sammen med eget køn får en bevidsthed om, hvordan piger og drenge går forskelligt til en sag, og at det vil skabe plads til nogle af de elever, som ofte holder sig i baggrunden. »Jeg tror, at nogle af de stille piger bedre kan komme til orde, og at nogle af drengene lettere kan få plads til at tage et ansvar,« siger Katrine Bech Karlsson, der er den ene af fire lærere i niende klasse. Hun forklarer, at aviserne sandsynligvis også vil blive forskellige. I hvert fald har lærerne observeret, at pigerne i brainstormen har lagt mere vægt på de bløde værdier end drengene.

Konkurrence Når det handler om at vinde den interne konkurrence om, hvem der laver den bedste

avis, er der dog ikke noget, der tyder på, at pigerne har en blødere tilgang. Benedikte Bangsgaard, der er valgt som den ene af to redaktører, er overbevist om, at pigerne vil vinde. »Vi satser på at vinde, og det er fedt kun at være piger,« siger hun og forklarer, at netop det, at de kun er piger, kan give et forspring til drengene, fordi det giver mere ro, og man derfor lettere får styr på det, man er i gang med.

Drengehygge Ifølge Peter Nielsen, der sidder og arbejder med en artikel, har drengene nu rigtig godt styr på det. Han synes, at man laver meget mere, når man kun er sammen med drenge, og han refererer til, at det blandt andet er

kønsopdeling integration

Forskelle kan skabe udvikling Lærerne ser også, at eleverne går forskelligt til opgaven. De synes, at pigerne er bedre til at abstrahere og sætte problemstillingerne i perspektiv. Til gengæld har drengene lettere ved at provokere og vinkle skarpt. »Det bliver spændende, om pigerne kan sælge deres avis og få den ud over rampen,« siger Claus Larsen, en anden af niende klasse lærerne. Han forklarer, at netop det, at eleverne bliver opmærksomme på forskellene, er med til at udvikle dem. På den måde får de fokus på noget, som de måske kunne forbedre. »Der er flere af de tilbageholdende drenge, som giver udtryk for, at det er en god oplevelse at skulle gøre noget, man normalt ville vægre sig ved eller få for eksempel pi-

gerne til at gøre,« siger Katrine Bech Karlsson og fortæller, at hun er sikker på, at drengene profiterer ved, at pigerne ikke er der.

Alle profiterer Claus Larsen, der også var med sidste år, tror at piger og drenge på hver deres måde får stort set lige meget ud af den nye organisering. »Sidste år gav alle udtryk for, at det havde været fedt at prøve kun at være sammen med nogle af samme køn, men eleverne pegede også på, at de savnede det andet køn,« siger Claus Larsen og forklarer, at i forhold til det faglige indhold var eleverne enige om, at det andet køn kunne gøre avisen bedre, fordi de havde andre værdier og vinkler på stoffet.

Den enkeltes læring Netop de forskellige værdier og den forskellige måde at tackle arbejdsopgaverne vil Katrine Bech Karlsson bruge i de kommende

elevsamtaler. Her vil hun konkret henvise til elevernes oplevelser i avisugerne, når hun taler med dem om, hvad de skal blive bedre til. »kønsopdelingen har tydeliggjort nogle af elevernes styrker og svagheder,« siger hun og forklarer, at det for lærerne har givet en øget opmærksomhed på forskellene, og på hvad drenge og piger kan lære af hinanden.

Erfaringerne kan bruges Claus Larsen er sikker på, at eleverne får rigtig meget ud af at betragte deres egne læringsprocesser i lyset af, hvordan det andet køn lærer, og han tror, at lærerne, når forløbet er evalueret, kan bruge erfaringerne i konkrete undervisningssituationer. »det kan være, at vi laver et nyt forløb med kønsopdeling senere, eller at den enkelte lærer i nogle timer deler eleverne ind efter køn,« siger han. svend@magasinhuset.dk

Foto: Efterskolen

fordi, der ikke går så meget tid med unødigt fnidder. »Det er fedt med sådan en gang drengehygge,« siger han og fortæller, at drengenes avis bliver den bedste, fordi drenge tør gå mere til biddet og se tingene fra lidt nye vinkler. »Jeg tror pigernes redaktion er mere strømlinet end vores,« siger han.

09 09

Der er flere af de tilbageholdende drenge, som giver udtryk for, at det er en god oplevelse at skulle gøre noget, man normalt ville vægre sig ved eller få for eksempel pigerne til at gøre.

Drengene havde indrettet deres redaktion med blomster for hyggens skyld og nød roen i lokalet. De var dog sikre på, at der var mere ro hos pigerne. efterskolen · no. 07 · november 2011

10

kønsopdeling

drenge og piger

lærer bedst sammen af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Forskningen peger på, at kønsopdelt undervisning er en dårlig ide. Læringen øges ikke, men der kan være andre argumenter for at dele piger og drenge

D

efterskolen · no. 07 · november 2011

en ”lille forskel”, og de forstyrrelser den i årenes løb har bragt ind i klasserummet, har fået flere lærere til at overveje at dele eleverne efter køn. En sådan deling ser dog ikke ud til at øge elevernes udbytte af undervisningen.

Camilla Hutters, der er lektor og udviklingsleder på Center for Ungdomsforskning ved DPU, Århus Universitet, fortæller, at der ikke er forskningsmæssig belæg for, at eleverne lærer mere, hvis de er delt i piger og drenge. »Forskellene internt i pigegruppen og mellem drengene indbyrdes er langt større end kønsforskellene,« siger hun og forklarer, at det er disse individuelle forskelle, man skal tage hensyn til, hvis man ønsker at optimere læringen. »Det, der virker, er at differentiere i forhold til individer ikke i forhold til køn,« siger Camilla Hutters. Hun kan således ikke anbefale at splitte eleverne op efter køn, i hvert fald ikke hvis målet er, at eleverne skal lære mere eller bedre.

En deling efter køn kræver omtanke Lektor i psykologi ved Syddansk Universitet, Christian Gerlach, er af samme opfattelse.

Han fortæller, at kønnet ikke har indflydelse på, hvad eleverne får med sig fra undervisningen i hverken sprog, matematik eller læsning. Måske kan der være en kønsmæssig forskel i forhold til elevernes rumlige opfattelse, men den har ifølge Christian Gerlach ikke betydning for det skolemæssige. »Man skal ikke lede efter hjernemæssige argumenter, hvis man ønsker at dele piger og drenge,« siger Christian Gerlach. Han synes, at man skal tænke sig godt om, hvis man har ideer om at dele eleverne efter køn.

»Forskellen mellem piger og drenge er historisk blevet mindre, fordi vi har givet lige muligheder,« siger Christian Gerlach og forklarer, at man risikerer at forstærke forskellene, hvis man deler efter køn, fordi fokus i en sådan deling netop er på det, der er specielt ved henholdsvis dreng og pige. »Korte perioder, hvor man deler på grund af for eksempel sociale problemstillinger, kan være ganske fint,« siger han og forklarer, at det for efterskoleelever, hvor identitetsdannelsen fylder meget, kan give en vis ro kun at være sammen med sit eget køn.

Mandehygge Forfatter og kønsdebattør Bertil Nordahl mener, at det er vigtigt for de unge at have ro til at finde sig selv uden at skulle forholde sig til det andet køn. »Drengene har brug for lidt mandehygge, for et sted hvor de kan slappe af og ikke hele tiden skulle spille op til pigerne,« siger han og tilføjer, at pigerne selvfølgelig har samme behov.

Men en deling i længere perioder er ikke noget, han kan tilslutte sig. »Det er kunstigt at dele i piger og drenge, man skal jo netop lære at leve sammen med det andet køn, og det er svært, hvis man aldrig møder det,« siger Bertil Nordahl.

Positive oplevelser med deling Professor i pædagogik Per Fibæk Laursen har været konsulent på et projekt om drenges liv og læring i Århus Kommune. I projektet arbejdede man blandt andet med at dele efter køn, og evalueringen peger på, at både lærere og elever havde positive oplevelser med de rene pige og drenge hold.

»Både lærere og elever gav udtryk for, at kønsopdelingen førte til mere ro i klassen,« siger Per Fibæk Laursen og forklarer, at lærerne også oplevede, at det var lettere at tage hensyn til elevernes kønsspecifikke opførsel. »Man kunne godt tro, at mere ro i klassen og en afveksling i måden eleverne bliver delt ville føre til øget læring,« siger Per Fibæk Laursen, men forklarer at der ikke er forskningsmæssigt belæg for, at det er tilfældet.

Han ser dog ikke nogen grund til at fraråde en deling i piger og drenge. »Når både lærere og elever oplever det som positivt, giver det for mig god mening at dele eleverne i kortere perioder. Man skal bare være klar over, hvad man forventer at få ud af det,« siger han. svend@magasinhuset.dk

Det, der virker, er at differentiere i forhold til individer ikke i forhold til køn.

efterskolen

11

1 Dansk Billardservice ApS TILBUD på klædeskift!

Vi har Danmarks bedste priser på klædeskift Bestil Priskørsel kr. 2.495,Bestil nu!

– nu!

Pris–incl. kr. 2.495,Original Johnson poolbord

Pris fra 9995,Spar 1995,-

Airhockey bord

Biganzoli – bordfodboldspil

Pris fra 3995,Spar 1000,-

Stiga Privat Roller

Pris fra 3295,Spar 1000,-

Pris fra 3995,Spar 1000,-

www.danskbillardservice.dk Søndervold 258 7200 Grindsted Ole Widding Tel. 30 70 91 44

Alle priserne er excl moms og excl levering!

efterskolen · no. 07 · november 2011

Frank F. Pedersen Tel. 30 70 91 33

12

læserpanelet

læserpanelet mener: Flere skoler rundt i landet er begyndt at dele drenge og piger, når der arbejdes med holddelinger. Argumentationen er forskellig fra skole til skole, men bygger næsten altid på en antagelse om, at enten drenge eller piger får et frirum, hvor der kan tages hensyn til konkrete kønsspecifikke problemstillinger, og på en opfattelse af at drenge og piger lærer på forskellig vis, altså har forskellige læringsstile.

efterskolen · no. 07 · november 2011

Hvad synes du om, at man på efterskoler deler drenge og piger i undervisningen, og er det noget, I har konkrete erfaringer med eller ønsker at arbejde videre med?

Helle Vestergaard

Sven Primdal

Leder, BGI akademiet

Leder, Skals Efterskole

BGI akademiet deler primært drenge og piger i forbindelse med deres linjeundervisning i fodbold, håndbold og gymnastik. På cykellinjen har vi kun drenge og på danselinjen kun piger i øjeblikket. Desuden har vi nogle valgfag "Girls corner" og "Boys corner", hvor eleverne i høj grad dyrker pige/drengeting. Pigerne får lov at lakere negle, lave ansigtsmaske, være kreative og andre pigeting, mens drengene spiller poker, taler om bodegakultur og bliver ført ind i, hvordan man planlægger den ordentlige date. Selvfølgelig indeholder faget også mere dybe spørgsmål om ungdomsliv, men vinklen er den kønsspecifikke i disse fag.

På idrætslinjerne er det helt naturligt, at der primært er en deling af kønnene, da der er en fysisk forskel, og den mentale tilgang til idrætten kan være forskellig mellem drenge og piger.

I alle andre sammenhænge er piger og drenge meget sammen på BGI akademiet. Vi har stor succes med vores blandende boenheder, hvor piger og drenge bor i samme hus. Vores filosofi er, at de to køn har en forskellig tilgang til mange ting, men at de også skal lære at færdes blandt hinanden. Vores erfaring er, at det giver en balance. Pigerne får ikke lov at holde ren "hønsegård", og drengene får faktisk en større disciplin omkring deres "drengehørm", når pigerne er tæt på dem.

Vi har ikke planer om at dele i drenge og pigehold i den boglige undervisning.

Vi følger selvfølgelig de undersøgelser og erfaringer, der bliver gjort på området.

Erfaringerne, som vi i nogen omfang, ville kunne implementere i den almindelige undervisning, da lærerne jo er vandt til at arbejde med undervisningsdifferentiering.

På SKALs tror vi på værdien af både rytmegymnastik for piger, hockey for drenge (uden regler), pige/drenge weekends og drengematematik.

Det er velkendt, at elever lærer forskelligt og i forskellig tempi. På SKALs har alle elever en lærer som personlig vejleder.

Vejlederen coacher sin elev så denne finder sin læringsstrategi, som passer og udvikler eleven. I begyndelsen af hvert semester har lærer og elev en udviklingssamtale, hvor man sammen går igennem de langsigtede kundskabsmål. Dette følges op hver uge.

Udviklingssamtalerne dokumenteres i elevens logbog. I logbogen opregnes mål og strategier for elevens læring. Målet er at give eleverne mulighed for at blive undervist på kryds og tværs for på denne måde at blive udfordret maksimalt.

På SKALs tror vi på, at undervisningen bedst lykkes for både lærere og elever, hvis alle er placeret på lige præcist det niveau, der passer til den enkelte. Dette forudsætter en fleksibel organisering og gruppestørrelser, der afspejler elevernes mangfoldige læreprocesser.

Endvidere forudsætter en sådan tænkning nye læringsrum, vi har valgt at benævne ’ude’ og ’hjemme’: ’Ude’ er en mulighed for holddeling på tværs af klasser og årgange, mens ’hjemme’ er i klasserne.

En sådan organisering kvalificerer elevernes mangfoldige læreprocesser, da det motiverer og udfordrer den enkelte elev, der hvor hun/han er.

Nyere forskning viser, at undervisning på tværs af alder og klasser medfører, at lærere anvender mere udviklingsrelevant praksis og sætter ind med mere differentierede metoder, og at eleverne lærer meget af hinanden. Det kaldes aldersintegreret undervisning. Fleksible grupper er her nøgleordet.

Det er elevens behov, der styrer organiseringen. Elevgrupperinger kan dannes på baggrund af interesser, undervisningsbehov, samarbejde og læringsstil. F.eks. kan undervisning i matematik ske i homogene grupper med elever på samme udviklingstrin uanset årgang – eller i form af rene kønsopdelte klasser (ex. drengematematik).

Lærerne laver fælles årsplan. Der tænkes i materialer i forskellige niveauer (”blå”, ”rød”, ”sort”), i læringsstile, samt i planlægning af, hvornår eleven er ”hjemme” (i sin klasse), og hvornår eleven er ”ude” (sammen med ”ligesindede”), hvor der kan opdeles efter den enkelte elevs faglige niveau eller læringsstil eller køn eller tema, og hvor der endnu mere end ”hjemme” skal tages ansvar for egen læring.

Efterhånden som eleverne udvikler sig, reorganiseres grupperne tilsvarende.

Tilrettelæggelsen tager udgangspunkt i variationen i evner og behov, og eleverne grupperes efter niveau eller efter, hvordan de kan befordre hinandens læring.

annoncer

13

Videreuddannelse...

Effektiv kompetenceudvikling og videreuddannelse starter med en åben, interesseret dialog.

Sammen afdækker vi behovet og optimerer mulighederne.

Ledelsesudvikling Diplomuddannelser Kurser Konferencer Temadage Foredrag Konsulentbistand Udviklingsprojekter

Hvad har I behov for?

Gå ind på ucsyd.dk/videre og se, hvad vi foreslår som oplæg til en dialog om jeres præcise behov.

University College Syddanmark ucsyd.dk/videre

SE UDDANNEL PÅ NÆRT HOLD

En god læseoplevelser historie Gode lette klassikere

cafe-serien til de unge

Serien er i det humoristiske hjørne med 4 bearbejdede noveller af Finn Søeborg, Små historier om almindelige mennesker og deres liv, der bringer smilet frem. kr 82,-

Anton skal brændemærkes med et V – V for vegetar, men det stopper ikke her. For at komme med i gruppen, skal han først klare et par opgaver. kr 82,-

Tag med på rejsen fra toppen af en islandsk vulkan, 160 kilometer under jorden og langt tilbage i tiden i den bearbejdede udgave af Jules Vernes spændende bog. kr 118,-

PrisEr Excl moms

Læs mere om hver titel på www.spf-herning.dk Vi leverer gerne til gennemsyn

Special-pædagogisk forlag Birk centerpark 32 7400 Herning Tlf 97 12 84 33 forlag@spf-herning.dk www.spf-herning.dk

efterskolen · no. 07 · november 2011

Stemningen er langt alvorligere i den hjerteskærende mordgåde fra Århus, hvor Dicte Svendsen er hovedperson i Elsebeth Egholms bearbejdede roman. kr 98,-

Gry logger sig på Facebook. Det skulle hun ikke have gjort. En historie om veninder, kærestedrømme, fester og grimme overraskelser. kr 46,-

14

bæredygtighed

m rollespil

nvention so FN’s Børneko

Få en oplevelse for livet, mens I lærer om børns rettigheder og FN’s Børnekonvention!

Hør mere om

Børns Rettigheder eller book et spil på: info@urk.dk eller ring 35 37 25 55

efterskolen · no. 07 · november 2011

Vi leverer et komplet rollespil med: • Et passende antal instruktører • Planlægning og koordinering før og under rollespillet • Motivering af jeres elever under spillet • En fyldig evaluering af rollespillet sammen med eleverne • Diplomer til alle deltagerne som bevis på, at de har gennemført rollespillet Børns Rettigheder.

Børns Rettigheder er et 4-timers læringsrollespil, som giver jeres elever i 3. – 10. klasse et unikt indblik i FN’s konvention om børns rettigheder. Eleverne får stof til eftertanke når de oplever at miste selvbestemmelsen over for deres forældre efter en skilsmisse, hvordan det er at være fattig og ikke have råd til klasseturen, eller hvordan det er at skulle afsøge et minefelt som børnesoldat i den tredje verden.

Disse er bare nogle af de mange scenarier, som deltagerne i rollespillet Børns Rettigheder kommer til at opleve på egen krop. Med rollespillet som læringsform ruster Børns Rettigheder jeres elever til at forholde sig nuanceret til deres egen hverdag og til hverdagen hos deres jævnaldrende rundt om i verden.

Ud fra mantraet ”børn skal kende deres ret for at kunne kræve deres ret”, arbejder projektet Børns Rettigheder med at udbrede kendskabet til FN’s konvention om børns rettigheder – verdens mest udbredte internationale menneskerettighedstraktat. Børns Rettigheder har eksisteret i mere end 10 år, og projektet giver hvert år flere tusinde børn, unge og voksne indsigt i vigtigheden af at værne om børns rettigheder – både herhjemme og globalt.

ordet på bordet

15

t e d r o b å p t orde Debatindlæg se

ndes til redaktio

nen@ magasinhu

set.dk

af: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

entydige signaler til og fra skoleformen er nødvendige R

energi på at udvikle en ny kommunikations- og markedsføringsplan. Der skal bakkes op om nye tiltag for at trække uafklarede - og nye elevgrupper til - også selvom det kan forekomme besværligt for den enkelte skole. Efterskolernes dag er fortsat et flagskib, men skal suppleres.

Forældrene og de unge, søger derhen, hvor det passer dem – længere er den ikke. De forlader også skolen igen, hvis ikke forventningerne indfries. De unge fortæller de historier om os, som de vil - såvel de gode som de dårlige. Sådanne historier rammer ikke kun den enkelte skole, men hele skoleformen.

A,B og C skoler italesættes fortsat sporadisk. Det samme gælder, hvorvidt en lille skole er pædagogisk bedre end en stor eller omvendt. Det giver ingen mening fortsat at bruge tid på den diskussion. Der er god mening i, at vi forholder os refleksivt til, hvordan den økonomiske fordelingsnøgle kan se ud, for at alle har ordentlige vilkår til driften, og at vi er optaget af løsningsmodeller, som betyder, at vi kan mønstre alle typer unge til enhver tid.

Kvalitetsdebatten har fyldt en del de seneste måneder – ja siden senste årsmøde. Det er godt , at der er nogen, som har mod til at gå konkret i aktion. Det er til inspiration for alle, men efter min opfattelse er der kun et mærke, der er anvendeligt om skoleformen. Det er udover en skoles eget logo – Efterskoleforeningens logo/værdier i hverdagen. Det er det bedste kvalitetsmærke, som kan opdrives. Det er klar tale, og vores forældre forstår budskabet uden at blive forvirret.

Efter min opfattelse er der kun et mærke, der er anvendeligt om skoleformen. Det er udover en skoles eget logo – Efterskoleforeningens logo/værdier i hverdagen.

efterskolen · no. 07 · november 2011

egeringen og Enhedslisten har sendt et meget klart signal til Efterskoleformen. Vi skal deltage aktivt i at sikre, at flest mulige børn kommer godt gennem grundskolen og ungdomsuddannelsen – bidrage til, at den gruppe som Steen Hildebrandt omtaler i “Efterspil” om rest-danmark – også - får den bedst mulige basis for et godt liv. Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini udtrykker det således: “give unge lysten til at lære mere i skolen”.

Det er netop det, som er vores styrke. Den opgave, får vi reelt mulighed for at kunne varetage nu, fordi der “sprøjtes” økonomi direkte tilbage i forældreøkonomien.

Det er et meget vigtigt signal til forældrene i en tid, hvor lavkonjukturen er en kendsgerning, med den usikkerhed det medfører. Det påvirker direkte ind på køkkenbordet, og dermed de valg enhver familie må træffe. Vores skoleform må aldrig kunne fravælges, fordi det er økonomisk umuligt.

Vi skal om nogen være med til at sætte en optimistisk dagsorden for de unge, og vi er iøjeblikket 261 efterskoler om at tage det ansvar, og flere er på vej. For at det skal lykkes – kræver det, at samtlige skoler spiller med og bruger friheden til at “vælge til” og “tale ind i fælles bedste løsninger” med respekt for, at vejene er forskellige i forhold til det fælles mål. Om man kan lide det eller ej, er vi hinandens forudsætninger, og vi er forpligtet af et fælles ansvar i forhold til vores praksis, så enkelt er det. Energien skal bruges på at udtænke modeller, så vi er attraktive for enhver familie og kan leve op til de forventninger, vi som forældre har, når vi sender vores børn afsted på efterskole.

En væsentlig årsag til, at vi har 28.000 elever, er, at der er stor bredde, og der er ikke nogen skoler, som har patent på særlige korrekte holdninger, begreber eller udtryk, om det så er indenfor sportens verden eller i forhold til kvalitet. Vi kan ikke gøre os til herre over de unges valg af efterskole, og de er mobile – tager derhen hvor det passer dem. Tiden er inde til et gearskifte – hovedsigtet er ens. Vi skal bruge vores

16

ordet på bordet

t e d r o b å p t e d or Debatindlæg se

ndes til redaktio

nen@ magasinhu

set.dk

af: Ole Diemer, lærer på specialefterskolen Østergård

de udannede uddannede Undervisningsdebatten i dag er umådeligt fokuseret på sagen, mindre på eleven og slet ikke på den livsoplysende og dannende funktion

efterskolen · no. 07 · november 2011

D

et har siden oplysningstiden været et grundvilkår for opdragelse og pædagogik, at vi ikke ved, hvad børnene og de unge får brug for senere i livet. I en førmoderne og mere statisk tilværelse, var det muligt at have et program, der indeholdt de funktioner, man fik brug for som voksen. Samtidigt var verdens orden indstiftet af Gud, livet forudbestemt af skæbnen, og vi mennesker kunne kun rette ind, og affinde os med verdens gang.

Med oplysningstiden får vi både den frie vilje og ansvaret for at indrette vores verden, således at den bliver værd for mennesker at leve i. Siden da har pædagogikkens og opdragelsens rolle været spændt ud mellem to ting: På den ene side at fremme den enkeltes selvstændige og kritiske stillingtagen, altså at opfordre individet til at gribe sin frihed. På den anden side har det været en opgave at opdrage den enkelte til at være en del af fællesskabet og at afgive dele af sin frihed, for at fællesskabet kunne værne om den enkelte. Disse grundvilkår har ikke ændret sig væsentligt, om end det kan være svært at få øje på denne, i al væsentlighed, dannelsesmæssige dimension i nutidens skoledebat.

En anden tendens, der også har eksisteret siden oplysningstiden, er den videnskabeligt orienterede tilgang til tilværelsen.

Videnskaben erstattede Gud som tilværelsens højeste autoritet, og der var ingen grænser for, hvad menneskeheden kunne lægge ind under den videnskabelige tænknings domæne. Forskningen og teknologien erobrede verden, til tider på menneskets bekostning. Også denne tænkning rykkede ind i skole- og øvrige uddannelsessammenhænge.

Medarbejder eller medborger I Danmark har vi haft en lang tradition for også at kunne tænke menneskesyn, livsoplysning og demokratisk dannelse ind i sko-

lesammenhænge. En tradition, også efterskolerne skriver sig ind i. En tænkning, der i dag synes truet af en større og større rettethed mod mennesket som medarbejder, i stedet for mennesket som medborger.

Skolen for livet bliver til skolen for arbejdslivet, og læringsteknologier får forrang for menneskesyn og dannelse, samtidigt med at vi i behovet for kontrol og testning, glemmer, at det er et grundlæggende vilkår for skolevirksomhed, at den retter sig mod en fremtid, der er ukendt. Ikke blot for eleverne, men også for dem der tilrettelægger og lovgiver om undervisningen. Når man forsøger at politisere skolen og fastlægge indholdet gennem prøver, test, kanoner og andet, risikerer man at begå et læringsteknokratisk overgreb, der ikke ruster eleverne tilstrækkeligt til at kunne imødegå en ukendt fremtid, og som slet ikke fokuserer på elevernes evne til at deltage i skabelsen af et samfund, hvor menneskekærlige værdier ligger til grund for den måde, vi organiserer vores samvær med hinanden på. Livsoplysningen og den demokratiske dannelse skubbes til side til fordel for konkrete og målbare kompetencer. Når man så endeligt vil beskæftige sig med det, der ikke kan måles, så gør man det ved at reducere det til noget målbart.

Vi ender altså op med et skolesystem, der ensidigt prioriterer det faglige indhold, og hvor selv det mellemmenneskelige bliver behandlet som ”sociale kompetencer”. Disse lader sig så udsætte for den samme teknokratiske behandling som alle øvrige egenskaber med kompetencebetegnelsen påhæftet, og opfordringen til den enkeltes selvvirksomhed og refleksion bliver minimeret.

Udgangspunktet bliver en række tørre beskrivelser af ønskede egenskaber, der skal tilføjes den enkelte gennem skolegangen.

En verden, hvor vi ikke oplever og udlever sammen, men hvor al

ordet på bordet

viden kommer fra den voksne, og det ønskede resultat kontrolleres med prøver og test.

Efterskolerne er underlagt mange af de samme retningslinjer som resten af skolesystemet. Men i kraft af kostskoleformen, er der rig mulighed for også at beskæftige sig med noget mere end det, der står i kanonen. Da efterskolen er en privat skole og dermed idebåren, har den mulighed for at beskæftige sig med tilværelsen anderledes kvalitativt. Vi har tid med eleverne i et ganske andet omfang end diverse nedskæringsramte uddannelser, fordi vi er sammen i døgndrift. Og tiden uden for undervisningen bliver også brugt, og bør bruges med holdning og ansvar.

Vis en rigere verden Det er der, hvor videnskaben og det absolutte holder op, verden bliver spændende. Og er det noget efterskolen bør være, så er det spændende. Det kan også virke angstprovokerende at komme ud på kanten af det forklarlige, og det er netop derfor efterskolen har en opgave i at følge eleverne herud, og vise at her bliver verden ikke bare større, men på mange måder også rigere.

Undervisningen skal handle om et engagement i menneskelivet. Efterskolens opgave er også at lære børnene og de unge, at forholde sig til det moderne liv, og gøre det med selvstændighed, værdighed og respekt for mennesket, så de senere hen bliver i stand til at være med til at skabe et samfund, der bygger på menneskekærlige værdier. Her har efterskolerne en opgave i forhold til at vedkende sig deres værdigrundlag, hvor forskellige de end kan være, og bringe dem til debat med eleverne. At tillade at skolen også bliver rum for en udveksling af holdninger, og at disse

holdninger også vedrører både skoleformen og de tanker, der ligger til grund for den enkelte skole. Al pædagogisk praksis er værdibaseret, skolen er en pædagogisk praksis, og vi må, hvis vi vil have eleverne til at tænke selv, gøre dem opmærksomme på, hvilke værdier det er, vi har bygget vores skole på.

Undervisning handler om at være fælles om noget. Det vi er sammen om, er undervisningens indhold, men vores rettethed kan ikke kun være mod den fælles sag. Vi bliver nødt til også at være rettede mod eleven. Eleverne vil ofte først være i stand til at lære om sagen, hvis de fatter interesse i sagen gennem os. Men samtidigt bør vi være klar over, hvordan sagen er indlejret i resten af tilværelsen. Undervisningen må ud over at pege på selve sagsforholdet også pege ud over, og vise vej til de eksistentielle overvejelser, de sagsforhold vi beskæftiger os med i undervisningen, altid bør være indlejret i.

Undervisningsdebatten i dag er umådeligt fokuseret på sagen, mindre på eleven og slet ikke på den livsoplysende og dannende funktion, der ligger i, at pege på undervisningens, deltagernes og sagens indlejring i verden.

De tiltag, der for tiden er i gang for at dokumentere efterskolernes dannelsesværdi og overvejelserne om, hvad kvalitet i efterskolen er, bør ikke blot resultere i, at skoleformen finder fred med sig selv, men bør også være et udspil til resten af skoleverdenen om, at her er der noget at tage ved lære af.

Truslen er et ukærligt menneskesyn Skolen kan ikke kun formidle viden, men må nødvendigvis også formidle værdier. Og når skolen handler om at tilegne sig benhårde kompetencer som forudsætningen for at kunne begå sig i livet, så er den værdi, der formidles også, at det er dette det gælder: Vil du i verden frem, så uddan dig, og klar dig i konkurrencen om de mest attraktive positioner i samfundet. Hvis ikke du kan det, dømmes du ude. Dannelsen arkiveres og uddannelsen prioriteres. På sigt får det konsekvenser for den måde vores samfund indrettes på. I arv fra oplysningstiden har vi også fået forestillingen om menneskerettigheder og menneskets ligeværd.

Hvis vi laver en skole og et samfund, hvor mennesker ikke er stillet lige, og hvor menneskerettigheder kan gradbøjes og relativeres, uden at det vækker synderligt opsigt, skaber vi en verden af veluddannede medarbejdere og udannede samfundsborgere.

Den største trussel mod et menneskevenligt og demokratisk orienteret samfund kommer ikke fra udefrakommende ideologier eller religioner, men fra det ukærlige menneskesyn, der breder sig i vores skole og samfund. Et menneskesyn efterskolen som idebåren skole bør være en modreplik til.

efterskolen · no. 07 · november 2011

Når man forsøger at politisere skolen og fastlægge indholdet gennem prøver, test og kanoner risikerer man at begå et læringsteknokratisk overgreb.

17

18

frikvarter

r e t r a frikv klasselokale under ra Alkohol-TV f ung til ung hvor alt eb T V station, W en er en rt o U-rapp unge. I et nge til og for u af t ve la er indhold giver dhedsstyrelsen n su ed m e d ej samarb r at proe mulighed fo g n u e d en rt o U-rapp kohol. om unge og al ag sl d in eo d vi ducere på eoer publiseres De færdige vid rten.dk. w w w.u-rappo den tekecielle krav til sp ke ik es ill st Der kan laves uktionerne, der d ro p af el d niske s gamle styr, på familien d u t el n io ss fe på pro Det er helt obiltelefonen. m å p r le el a kamer yr de har til hvilket udst g o e, g n u e d op til

orten Foto: U-rapp

efterskolen · no. 07 · november 2011

adgang til. kke allerede en ræ ar h en rt o p ap U-r et til deres ytter websted en b er d e, er report resseret tationen er inte -s V T en m , ag indsl p for de e får øjnene o rn le ko rs te ef i, at r at fortælle nge her har fo u e d , er ed h mulig hol. torier om alko deres egne his

Flere mobiler end mennesker næste å

r

: Foto

Efte

len r s ko

I slutningen af 2012 vil an tallet af mobiltelefone r overstige an tallet af mennesker p å jorden. Ma rkedsanalyse selskabet Wir eless Intellig ence har tidligere forv entet, at det v ille ske i 2013 men en ny pro , gnose foruds er, at det ske senest decem r ber 2012.

I slutningen a f dette år, vil der være mere en seks millia rder telefoner i verden.

Pædagogisk massage 11 film om hvordan massage kan bruges som et pædagogisk redskab.

Dvd´en henvender sig til pædagogisk personale, der arbejdet med børn og voksne.

Du kan læse mere og bestille DVD'en på www.cfpm.dk

frikvarter

s ære univer v s s n e p p e i kro På oplevels aldet udstilling k

us har i en h r Å i t lv spørgse e e s s u ig s M t e o ll n ti Ste p”, s lig vi– svære kro p o r k videnskabe e r , g æ n “K tu r ø g e og aktuel d rdan man n o e v r h æ t, v r le æ å m nt, n pen releva p o 6? r k m o n de em 11 og 1 ll e m e r es e g ena mer de ung m o k for unge te g t in ll ede udsti m en særlig n e b n å n y e n g n n e e Id lupp lser under tive formid e a n tå r s e r lt fo a s r p o o kr ng, hv dningsrum læ de formidli k n e m g o a t r v d ti d k in intera de r såsom et e m r er fokus på fo tt s æ g s n e li g n er, u efølsom lo ns budskab e m r g a in v ll n ti e s d g o en r af u rmidlet vid n forståelse fo e t g v e ti s k e je g b n u en o præsentere t a r fo m e fr e og tekst. tr n o m s la g i unstejde med k b r a m a s i t unikt formid n er skab t e e g t in b ll a ti k s s d r U r ha åde n Bosch, de a s o R gen til en b n e in r ll e ti n s d u r ø pt, som g e. lingskonce de oplevels : n e g a r d d in Museet her o n te S g o æstetisk og gen m udstillin Læs mere o museet.dk www.steno

19

Truede o rd: Fjæle Kålhøgen F lottenh eimer

Sandheder og so

ciale medier

efterskolen · no. 07 · november 2011

Forfatter og coac h Anne Deppe ha r skrevet en bog om at brug e de sociale medie r til også at fortælle om liv ets skyggesider. At op datere facebook med ud sagn om ensomhe d, uren hud og knuste dr ømme. At beskriv e hele livet og ikke kun facade -delen. Bogen fortæ ller om livet på alle planer . Om alt det grim m e, m en også om det smuk ke, der gemmer sig lan gt derinde, hvor det gør ondt at kigge ind, men hvor de fleste svar gemmer sig.

20

science

nørderne af: Jannik Hjarup, journalist

kommer

efterskolen · no. 07 · november 2011

I fem år har Nordborg Slots Efterskole lagt vægt på det naturvidenskabelige. På en skole der emmer af fortid, er det fremtiden, der er i søgelyset. Her træder nogle af morgendagens ingeniører, programmører, biokemikere og molekylærbiologer deres første tech-skridt

21

Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco

science

A

fortæller Bolette Gadkjær Kristensen, der er lærer på skolens sciencelinje.

Erhvervsrettet En linje skolen oprettede for fem år siden, da man håbede på et samarbejde med Danfoss Universe. Det blev dog aldrig rigtigt til noget, da målgruppen der er en tand yngre end efterskolealderen.

Men skolen så alligevel et behov. Dels har det naturvidenskabelige været nedprioriteret i folkeskolen, og dels er der et behov i erhvervslivet for kloge hoveder med en naturvidenskabelig baggrund.

Og eleverne fra Nordborg stopper typisk heller ikke deres virke der. »Som udgangspunkt tager vores elever videre på HTX eller andre tekniske uddannelser. Det er en stor interesse hos dem, og ikke bare en grille, de skal prøve

efterskolen · no. 07 · november 2011

f trappens blanke trin, rundede af århundreder, føres man op til lokalerne, hvor fremtiden tegnes, og hvor de tekniske tænkere in spe oplæres til fremtidens slagmark, hvor våbnene er kreativitet, omstillingsparathed og innovation, og hvor modstanderne formentlig skal findes i Indien, Kina, Rusland og Brasilien.

For nærværende øves der med Lego.

Scienceholdet er i gang med megatronicsmodulet –robotbygeriet.

20 drenge og en pige, der alle er elever på Nordborg Slots Efterskole forbereder sig til årets Lego League, hvor deltagerne, fra forskellige skoler, dyster i netop discipliner som teknisk tænkning og kreativitet. Her skal bevægelsen analyseres i de mindste bestanddele. »Der er ikke noget, der er ”bare” her,«

22

science

af. Det er fremtidens ingeniører, der går her,« siger Rune Madsen, forstander på Nordborg Slots Efterskole.

Og undervisningens indhold er da også lagt an på at skulle være erhvervsvenlig. »Vi forsøger, at gøre det brugbart, og give eleverne en forståelse for, hvordan virksomhederne arbejder. Så det er noget eleverne kan bruge senere i livet,« forklarer Bolette Gadkjær Kristensen. Hun peger blandt andet på, at eleverne for eksempel under forberedelserne til Lego League arbejder med effektivitet. Det handler ikke blot om, at få opgaverne løst. Det handler også om at gøre det smart. En af sidste års elever, har allerede etableret sin egen virksomhed og har ingen ringere end Microsoft på kundelisten. »Og Lego er et smart redskab. Det giver dem virkeligt tingene i hænderne,« lyder det fra Bolette Gadkjær Kristensen.Faglighed og håndgribelighed går hånd i hånd her.

Fremtidens ingeniør En af de 21 elever er Jesper Mikkelsen Post fra Vamdrup. Han er 16 år og indrømmer gerne, med et smil på læben, at han stadig leger med Lego med sin femårige lillebror.

Han er fra landet, og havde svært ved at finde ligesindede – nørder – men her er han konstant omgivet af dem. »Det er en storoplevelse, og en stor omvæltning at komme her. Man kan virkeligt lære noget. Vi har tre engagerede lærere, der

alle er ildsjæle og virkeligt går op i det. Og udover det sociale, man får på en efterskole, får jeg her også en masse fagligt. Vi, eleverne, snakker meget om det, vi laver, også i fritiden,« fortæller Jesper Mikkelsen Post.

Han arbejder med programmeringen af de små Lego-robotter, der skal klare alskens opgaver på en bane på størrelse med et lille bordtennisbord. Robotterne skal kunne køre, løfte, skubbe og skrabe. Mange ting skal fra A til B og nogle videre til I, J, K og Z. Der er ikke noget, der er ”bare” her.

Mens andre tager sig af at bygge og beregne, og andre af rapportskrivning – det er et undervisningsforløb – brænder Jesper Mikkelsen Post for at fortælle robotterne, hvad de skal gøre og hvornår. »Jeg har altid været meget interesseret i naturfag. Mest elekronik. Jeg kan godt lide den systematik, der er i tingene, og jeg har altid været meget teknisk anlagt. Det er fedt at lægge tingene sammen, så de når noget højere, end man troede, men det dur jo ikke, hvis der ikke er noget program, der styrer dem,« lyder det fra Jesper Mikkelsen Post.

Går det som han håber, uddanner han sig til svagstrømsingeniør. Hans interesser ligger nemlig primært inden for computer, mobil og tv-verdenen.

En verden han er ved at finde vej ind i på sciencelinjen på Nordborg Slots Efterskole. »Jeg var lidt usikker på, hvad jeg skulle, der var noget, der mindede lidt om science

her, men jeg er glad for, at jeg valgte at gå på efterskole. Her er der også alt det sociale,« siger Jesper Mikkelsen Post.

Hipt Tidligere frygtede man den fremtidige mangel på folk med naturvidenskabelige kompetencer, men de seneste år er naturfagene ifølge Bolette Gadkjær Kristensen blevet mere populært. »Naturfag er blevet hipt. Eleverne har en erkendelse af, at det er ok at være nørd, og her har de lov til at være sig selv. Eleverne er meget målrettede mod universitetet, og med deres interesse stiger vores niveau også. Vi kan trække dem længere, når de kommer med interessen,« siger hun.

Forstander Rune Madsen er enig i, at bøtten er vendt. Han mener, at naturvidenskab har halet ind på de humanistiske fag – også i folkeskolen. »Der er jo også en vækst og en masse spændende nye jobs inden for den her verden. For eksempel i vindmøllebranchen og de store it-industrier, hvor den teknologiske udvikling altid sker meget hurtigt,« siger han.

20 drenge og en pige, alle elever på Nordborgslots Efterskole, fletter fingre og hjerneceller, ikke mindst hjernecellerne, med Legoklodser, der snart skal blive til robotter.

Der bliver virkeligt luftet ud blandt de små grå, og kreativiteten er sat på fuld udblæsning. Nørderne kommer.

Med ret simple midler bygger eleverne på Nordborg Slots Efterskole temelig avancerede robotter.

Det er stort set kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan lave med legoklodser.

Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco

efterskolen · no. 07 · november 2011

jannik@magasinhuset.dk

science

23

Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco

Som udgangspunkt tager vores elever videre på HTX eller andre tekniske uddannelser. Det er en stor interesse hos dem, og ikke bare en grille, de skal prøve af.

Det er fremtidens ingeniører, der går her.

bonus

Jesper Mikkelsen Slot vil gerne være svagstrømsingeniør. Synergien tiltaler ham meget. Det at man kan sætte nogle små klodser sammen til en enhed, der er meget mere end bare nogle klodser.

efterskolen · no. 07 · november 2011

Udover at ”lege med Lego” skal eleverne på Nordborg Slots Efterskoles sciencelinje også gennem modulerne: den blå planet, systemteknik, mennesket, natur og energi.

24

kronik

bliv set, hørt

og forstået

af Nete Nørgaard-Nielsen, medforfatter til ’Gennemslagskraft og nonverbal kommunikation'

Din evne til personlig gennemslagskraft afgør, om du får hele dit budskab igennem til dine elever, kollegaer eller skolens samarbejdspartnere. Her er et par råd til, hvordan du bliver endnu bedre til at bruge din stemme og dit kropssprog

D

efterskolen · no. 06 · november 2011

en personlige gennemslagskraft betyder rigtig meget i forhold til vores mundtlige kommunikation. Det er ikke nok at være en fagligt dygtig lærer og have argumentationen i orden, lære stoffet udenad og mene det, du siger. For hvis din stemmeføring og dit kropssprog signalerer, at du ikke er ordentligt tilstede i situationen – i kontakt med både dig selv og dine elever, så bliver din kommunikation aldrig rigtig effektiv.

Der skal være en tydeligt sammenhæng mellem de ord, vi siger, og kropssproget.

De fleste er klar over det, men det kniber somme tider med at få det omsat i praksis.

Det nytter ikke at fortælle eleverne, at de skal være mere åbne for forandringer, mens du selv står med korslagte arme og et tonefald, som signalerer, at du egentlig ikke selv tror på, de kommende forandringer. Den slags kaldes, at der er diskrepans mellem stemme og kropssprog. Det vil sige uoverensstemmelse mellem de ord, du siger, og måden du understøtter ordene på ved hjælp af stemmeføring og kropssprog. Modtageren vælger automatisk og ubevidst at tro på kropssproget – fordi det er indgroet i os, at ’kroppen lyver aldrig’.

Du skal ikke kun have gennemtænkt, hvad du vil sige, men også have besluttet, HVORDAN du vil bruge din stemme og dit kropssprog. Det gælder i alle undervisnings sammenhænge, ved forældresamtaler, MUS samtaler, når du holder møder eller skal tale i en større forsamling.

Efter foredraget ”Kom ud over scenekanten med dit budskab”, som jeg havde fornøjelsen af at holde for en stor gruppe efterskolefolk, blev der spurgt, om det er muligt at gøre andre begejstret for en sag, som man via sin stemmeføring og sit kropssprog viser, at man ikke selv tror på. Svaret er nej eller delvist nej.

For det er i hvert fald meget, meget vanskeligt. Hvis man ikke selv viser begejstring gennem stemmen og kropssproget, har man ikke begejstring at smitte andre med. Det sørger de små spejlneuroner for, som sidder i hjernen. Møder du et menneske, som smiler til dig – så giver spejlneuronerne dig lyst til at smile igen.

Man kan godt vide, at det er uhensigtsmæssigt ikke at kunne vise sin begejstring.

Men et andet er at kunne ændre sin manglede begejstring til begejstring, som andre tror på.

Sådan booster du din gennemslagskraft Gennemslagskraft er heldigvis noget, vi alle kan forbedre gennem træning og øvelse.

Selv om du er en usikker mus eller har den kedeligste fremtoning, kan du træne dig op til samme gennemslagskraft, som jubelråbet hos en nyslået lottomillionær.

kronik

Du skal ikke kun have gennemtænkt, hvad du vil sige, men også have besluttet, HVORDAN du vil bruge din stemme og dit kropssprog.

1. Med små og bevidste variationer i tonefald, taletempo og kropssprog bliver det legende let at fastholde din samtalepartner Kan du mærke, at dine tilhørere er ved at tabe koncentrationen, kan du med fordel ændre din stemmestyrke, sætte tempoet en smule i vejret eller foretage små ændringer i dit kropssprog.

En måde at træne variationer i tonefald og taletempo er ved at optage sig selv på bånd og lytte til optagelserne bagefter.

Det kan for mange være en lidt grænseoverskridende, men lærerig proces. Når du hører din stemme, så forestil dig, at det er en anden end dig, der taler. Lad være med at tænk på, hvordan du lyder på båndet.

Hold dit fokus og tjek følgende: Forstår du det overordnede budskab? Udtaler du alle ord og endelser? Lyder dit tempo friskt eller søvndyssende?

2. Vær ikke bange for pauser Rigtig brug af pauser giver din tale god rytme og fremdrift. Pausernes længde, placering eller antal er afgørende for, om dit budskab har gennemslagskraft. Når du holder en tænkepause, får du og dine tilhørere mulighed for, at resonere over budskabet.

En spændingspause kan derimod få dine tilhørere helt ud på stolekanten og skærpe deres opmærksomhed. Husk at spændingspauser kun har værdi, når de fyldes ud.

Du fylder pausen ud ved at holde vejret, som om du skulle til at sige noget. Ligesom når helten i den romantiske film med armene om sin elskede, kigger hende i øjnene en ekstra gang, (spændingspause) og siger: Naturligvis, min elskede, kommer jeg tilbage til dig. (spændingen udløses).

3. Den dybe vejrtrækning – vejen til nærvær Mange af de udfordringer, vi som undervisere i stemme og kropssprog ser, beror på en forkert og uhensigtsmæssig brug af vejrtrækningen. I en travl hverdag bliver vores vejrtrækning let stakåndet, således at vi kun taler fra ’halsen’ og ikke bruger hele kroppen som fundament under stemmen. Det resulterer i en mere uhensigtsmæssig måske

25

bonus Nete Nørgaard-Nielsen Har trænet mere end 1800 medarbejdere og ledere i at navigere stemmeføringen og kropssproget.

Vil du gøre ligesom dem, så besøg hjemmesiden www.ministryofmusick.dk

endda skinger eller skarp stemmeføring, og i mange sammenhænge virker den mindre seriøs og medfører desuden let overbelastning og træthed i stemmen.

Du får fat i den dybe vejrtrækning ved at lægge dig fladt på maven på gulvet eller en måtte med kinden på underlaget og hænderne afslappet ned langs siden. Når du føler, at du slapper helt af i kroppen, så placer håndfladerne over lænden, så de peger op mod loftet. Har du fat i den dybe vejrtrækning, vil dine håndflader løfte sig, når du trækker vejret, i takt med udvidelsen i ryggen og de nederste ribben.

Med disse råd, er du godt på vej til at komme ud over scenekanten med endnu mere gennemslagskraft.

bonus Har du lyst til flere øvelser og mere træning så køb bogen her. www.gyldendalbusiness.dk

efterskolen · no. 07 · november 2011

26

bæredygtighed

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

efterskolerne skal Foto: Balanceakten

finde balancen Nyt projekt om bæredygtighed tager afsæt i det, der sker på efterskolerne og fokuserer på at udvikle både pædagogik, drift og folkeoplysning i en bæredygtig retning

P

efterskolen · no. 07 · november 2011

å Christiansborg slotsplads balancerer fire tynde menneskeskikkelser på fjorten meter høje kulfiberstænger. Skulpturerne, som er udført af Jens Galschiøt, ser det ene øjeblik ud til at miste balancen og styrte til jorden. I næste øjeblik søger de det punkt, hvor balancen er genoprettet. De balancerende menneskeskikkelser skal minde politikere og forbipasserende om, at forholdet mellem natur og menneske er skrøbeligt. At vi skal leve bæredygtigt.

Skulpturerne er en del af et fælles nordisk koncept kaldet balanceakten. Nu får ti efterskoler mulighed for at finde balancen. Det kræver blot, at de melder sig til projektet: Efterskolernes Balanceakt.

De tre p´er Efterskolernes Balanceakt er et tilbud til op til ti efterskoler, som i foråret 2012 gennem workshops og netværk arbejder med at udvikle en bæredygtig efterskole.

Balanceakten er blevet til i lyset af tankerne om uddannelsens centrale rolle i forhold til at sikre en bæredygtig udvikling. Tanker, der blev formuleret på Rio topmødet i 1992 og igen på topmødet i 2002 i Sydafrika.

Tanker som førte til, at FN i 2005 vedtog at gennemføre et tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.

Efterskolernes Balanceakt bygger på, at det pædagogiske både skal være teoretisk og praktisk, at der bør være en direkte forbindelse til skolernes drift, og at skolernes ideer bør udbredes til andre.

»Arbejdet foregår med baggrund i det, vi har kaldt de tre p´er,« siger en af initiativtagerne til projektet, Lars Myrthu-Nielsen, som er leder af Øko-net. Han forklarer, at de tre p´er henviser til pædagogik, praksis og politik.

Lars Myrthu-Nielsen mener, at efterskolerne har specielt gode forudsætninger for at arbejde med det bæredygtige. Kostskoleformen giver efter hans opfattelse gode muligheder for at kombinere det pædagogiske og driften, og efterskolernes lokale forankring åbner for at arbejde med folkeoplysning, som i balanceakten er den væsentligste del af det politiske p. »Det handler om at tænke det bæredygtige ind i alt, hvad der sker på efterskolen,« siger Lars Myrthu-Nielsen og forklarer, at mange skoler allerede er i gang med at tænke bæredygtigt, og at Balanceakten skal være med til at brede disse tiltag ud til andre skoler.

Farsø og vindmøllen En af de skoler, der har meldt sig til at deltage i Balanceakten, er Farsø Efterskole.

Forstander Lone Primdahl Dolmer fortæller, at skolen har arbejdet med det bæredygtige på flere planer. Det falder derfor naturligt at deltage i Efterskolernes Balanceakt.

«Vi har arbejdet seriøst med at bygge vores egen vindmølle, men er løbet ind i problemer i forhold til lokalplanerne, som ikke tillader en mølle,« siger hun og forklarer, at man nu i stedet fokuserer på et projekt med solceller. Men også i undervisningen fylder

bæredygtighed

bonus De overordnede mål for Balanceakten: • • •

Undervisningen omfatter bæredygtighed i teori og praksis Efterskolernes drift er bæredygtig Efterskolerne skaber folkeoplysning samt folkelig og politisk debat om bæredygtig udvikling

27

Skolerne får tilbud om at låne en skulptur. Hvis en sådan står foran skolen, vil den helt sikkert føre til, at der kommer fokus på bæredygtigheden.

- Lars Myrthu-Nielsen

Det konkrete er vigtigt Der er ifølge professor i Miljøpædagogik, Jeppe Læssøe fra DPU, en risiko for, at bæredygtig udvikling let bliver til noget abstrakt, som det kan være vanskeligt for eleverne at forholde sig til. »Det er jo ikke som i matematik, at man kan finde facit og sætte to streger under,« siger Jeppe Læssøe og forklarer, at de ofte

meget komplicerede sammenhænge, der er omkring det bæredygtige, i pædagogisk sammenhæng skal konkretiseres. »Du skal kunne se det abstrakte i det konkrete,« siger han og fortæller, at når vi ønsker at lære eleverne om de sammenhænge, der er mellem vores ønske om at bevare noget for de kommende generationer, men samtidigt skabe udvikling, så kan det gøres ved at fokusere på konkrete ting som for eksempel, hvad eleverne spiste i går.

Jeppe Læssøe mener således, at succesen for Efterskolernes Balanceakt blandt andet afhænger af i hvilken grad, man evner at få den rette sammenhæng mellem det teoretiske og det konkrete.

Forankringen Mange projekter dør, når projektperioden slutter og de ekstra ressourcer er væk. Jeppe Læssøe forklarer, at det kan hænge sammen med, at der er formuleret uopnåelige og ultimative mål. »Projekter har større chance for succes, når succeskriterierne knytter sig til, at skolen er inde i en proces, end når de handler om at skulle leve op til fastlagte mål og forskrifter,« siger han.

Lars Myrthu-Nielsen fortæller, at Efterskolernes Balanceakt ved at tage udgangspunkt i skolernes konkrete erfaringer netop ønsker at være med til at påbegynde en proces. »Bæredygtighed er omfattende, men små skidt kan føre til meget,« siger han.

bonus Interesserede i projektet Efterskolernes balanceakt! kan kontakte Øko-net tlf. 40 73 43 24 eco-net@eco-net.dk Kontaktperson er daglig leder Lars Myrthu-Nielsen.

efterskolen · no. 07 · november 2011

Analyse af skolernes indsats Når de ti skoler har meldt sig, vil tiden op til den første workshop blandt andet gå med at beskrive, hvordan den enkelte skole hidtil har arbejdet med det bæredygtige, både på det pædagogiske, det praktiske og det folkeoplysende niveau. Skolerne skal sætte sig mål for deres arbejde, og give bud på hvordan målene kan nås. Analysen bliver udgangspunkt for vidensdeling og skal inspirere de deltagende skoler i deres videre arbejde.

Lars Myrthu-Nielsen fortæller, at Efterskolernes Balanceakt er et pilotprojekt, som afsluttes til juni. Det er hans håb, at erfaringerne fra de deltagende skoler kan udbredes til flere efterskoler. »Alle taler om det bæredygtige, men der sker for lidt. Efterskolernes Balanceakt skal være med til at sætte begrebet på alles læber og give bud på, hvordan det bæredygtige konkret bliver en del af efterskolernes hverdag,« siger han.

Foto: Balanceakten

det bæredygtige meget. I dette skoleår har de første tre måneders undervisning været bundet direkte op på begrebet. »Vi er meget optaget af det bæredygtige, og i den forbindelse synes vi, at det er vigtigt at gøre noget konkret,« siger Lone Primdahl Dolmer. Hun forestiller sig, at deltagelsen i Efterskolernes Balanceakt vil give mere viden om, hvad man kan gøre, og inspiration til hvordan skolen kan udvikle arbejdet. »At vi deltager i projektet sætter turbo på vores arbejde, og det forpligtiger os til at gøre mere ved det,« siger Lone Primdahl Dolmer og forklarer, at hun forventer, at de deltagende skoler kan hjælpe med at holde hinanden fast på, at der sker noget.

28

skoletasken

skoletasken boganmeldelser

fortællinger faglig læsning

Før deadline

og reflekterende. Det vil sikkert tage et halvt års tid at komme igennem alle kapitlerne for en almindelig 8.-10. klasse, men man kan jo med fordel vælge tre – fire kapitler ud, så der også bliver plads til andet.

Indholdsmæssigt er det relevant, opgaverne er danskfaglige og forståelige, - det er blot vældig svært at finde rundt i det meget, meget kulørte grafiske layout. Der er masser af farver, der er faktabokse, stjerner, talebobler, artikler på skrå og tværs, fotos og overskrifter i forskellige farver. Måske kan eleverne snildt navigere i det kaos, - så er det fint. En lidt mere konsekvent farvebrug kunne dog have lettet lidt af orienteringen for knap så unge undervisere.

Tid til Dansk i overbygningen Forfatter: Anders Heering Alinea, 120 sider

Prøveklar Anmeldt af: Bodil Christensen, seminarielærer

efterskolen · no. 07 · november 2011

dansk ”Avisen i undervisningen” er efterhånden et velkendt koncept. Der er god hjælp at finde på eksempelvis www.elevunivers.dk eller på ekstrabladets elevhjemmesider. Her får man megen teknisk og faglig bistand, hvis man vil arbejde med avisen og nyhedsmedierne som genre i danskfaget. ”Før deadline” lægger op til, at klassen etablerer en avisredaktion, allerede inden man har læst det første kapitel, og herefter kommer de relevante faglige områder i hver sit kapitel. Alle kapitler indledes med ”I dette kapitel skal du læse og lære om….” og kapitlet afsluttes med en praktisk opgave i stil med: ”Skriv en nyhed”, hvor der er gode råd om sprog. Der er kapitler om reportage, om foto, portræt, opinion, baggrundsartikler og breaking news. Der er masser af eksempler i tekst og billede, der er opgaver undervejs, hvor man kan arbejde alene, to og to eller i grupper, og der er til slut en evaluering, hvor eleverne skal se på hele arbejdet med bogen. Det er helt, helt korrekt i indhold og form. Meget pædagogisk

Reskrivning 9. klasse Læsning 9. klasse Læsning og sprogbrug 10. klasse Søren Aksel Sørensen Gyldendal

Anmeldt af: Bodil Christensen, seminarielærer

dansk Afgangsprøverne kan man forberede sig til. Som mangeårig censor for folkeskolens afgangsprøver har jeg ofte kunnet bemærke, at nogle klasser har fået de redskaber, der har gjort, at de har løst opgaverne med selvsikkerhed og en rutineret tilgang, mens andre elever har været overladt til egen strategi.

Man skal ikke bruge unødig tid på at forberede til prøvens form, men man lader jo eleverne i stikken, hvis de ikke lærer, hvilken strategi man skal bruge.

Disse øvehæfter (der i form og udseende er meget lig de klassiske ”Skriftlig for 8., Skriftlig for 9. osv osv) har på de hen ved 40 sider en række øvelser, eleverne kan have

glæde af i forhold til at opnå rutine i de respektive prøveformer.

Der er flere strategier til hver opgaveform, - alt efter om man er ”den hurtige læser”/ ”plejer at få 10 eller 12 i retstavning”, om man plejer at få 7 og betragter sig selv om en langsom læser; eller om man plejer at få 4, 02, 00 og tænker, at man er i gruppen ”meget langsomme læsere”. Eleverne ved oftest meget klart, hvilken gruppe de befinder sig i. Det er fantastisk godt, at der således er strategier til de stavesvage, strategier til de hurtige og til de middelgode læsere. Der er margen-overskrifter, så man ikke skal læse noget unødvendigt, der er en klar farveskala, der signalerer, hvor opgaven er, hvor teksten er, og på www.digitalretstavning.dk kan man finde hjælp til at afklare læsehastighed og finde prøveeksempler. Der er facitliste på filer.gyldendal.dk. Sådan.

De tre hæfter skal bruges. Det er en struktureret og lærerig gennemgang af prøveformerne, der kan gøre prøveforløbet mere overskueligt for eleven og samtidig kvalificere elevernes stave- og læsekompetencer.

Det er bare godt.

100 ideer til billedkunst i overbygningen Vibeke Riisager Bargfeldt & Christina Haufort Lindsdell Gyldendal 108 sider Anmeldt af: Bodil Christensen, seminarielærer

billedkunst Man kan med fordel planlægge sin undervisning i billedkunst efter Fælles Mål 2009, der nøje gør rede for, hvilke færdigheder eleven skal udvikle. Læser man i Fælles Mål lyder det meget omstændeligt, meget kedeligt, tørt og vanskeligt at forene målbeskrivel-

skoletasken værelsespædagogik

serne med et kreativt fag, som eleverne ofte har valgt fordi de gerne vil ”lave kunst” og udtrykke sig på forskellig vis.

Her er bogen ”100 ideer til billedkunst i overbygningen” er en fantastisk hjælp til billedkunstlæreren, der ofte kan have svært ved at ramme balancen mellem de faglige mål, elevernes mål og de fysiske rammer på passende vis. Her får man ikke blot 100 ideer, man får 100 ideer, der har en mening, et mål og et billedfagligt indhold.

Der indledes med en materialegennemgang, så man ved, hvilke akvarelfarver man skal vælge, hvilke lertyper der kan anvendes, og hvor man kan finde mere viden om sampling.

Herefter er billedideerne inddelt i emner (portræt, masker, croquis, fotokunst, happenings, parafraser, museumsbesøg, i fodsporet af kunstnerne og meget mere). Der er et indeks, hvor ideerne er inddelt efter materialer (ler, blyant, tråd, net, collage) og så kommer 100 sider med gode ideer. Hver side er organiseret med overskrifterne: Materialer (så man ved, hvad man skal bruge gennem hele forløbt), Fremgangsmåde (der også har gode forslag til brug af kunsthistorien og klassiske og moderne kunstneres værker) og tips hvor der er en række ideer, der måske også kunne være interessante.

Hver gennemgang slutter med forslag til udstilling, evaluering eller fremvisning på en eller anden vis. Alt har sin basis i Fælles Mål, og det er med gode billedeksempler. Mange efterskolers billedkunstværkstedselever har bidraget med afprøvning af de gode ideer.

Det er motiverende, inspirerende, engagerende, smukt og stilrent.

Det er er en bog i A4 format, der virkelig har billedkunstformat.

29 29

bogomtaler Hjælp til teaterprojekterne Håndbog i praktisk teaterarbejde. Bogen tager afsæt i efterskolernes store teaterprojekter. Den er fyldt med ideer og anbefalinger til, hvordan man som lærer og instruktør griber et teaterprojekt an.

Der er hjælp til projekter, som bygger på allerede skrevne teaterstykker, og til arbejdet med at skabe forestillinger ud fra elevernes eget materiale. Der er vejledninger i at sætte klare mål for projekterne, og bud på hvordan rammerne kan være med til at understøtte elevernes kreativitet.

Teaterprojekter er ofte tværfaglige og involverer mange forskellige parter. De store forestillinger stiller derfor høje krav til det organisatoriske overblik. Bogen giver derfor også input til udfordringer i forbindelse med projektstyring og ledelse.

Eva Klinting: Det store teaterprojekt -Teaterarbejde i efterskolen Forlaget Drama

At lykkes kræver nytænkning af lykke

Martin Seligman: At lykkes - en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel Forlaget Mindspace

efterskolen · no. 07 · november 2011

I sin nye bog ”At lykkes” opløser Martin Seligman ”lykke”monismen i mere brugbare termer. Han er af den opfattelse, at lykke som begreb er ubrugeligt både i videnskabelig henseende, men også som et hvilken som helst praktisk mål for uddannelse, terapi politik eller blot for forandring af det personlige liv.

Martin Seligman som er psykolog og ophavsmand til den positive psykologi finder det nødvendigt at nytænke lykke, positivitet og trivsel.

Lykke giver efter Martin Seligmans opfattelse ikke mening alene. Han fokuserer på, at et liv i trivsel rummer positive relationer og fordrer, at man har mulighed for at bruge sine evner. At trives er at lykkes, at man er bevidst om egne styrker og aktivt anvender dem.

Bogen henvender sig alle, der beskæftiger sig med menneskelig vækst og trivsel - professionelt såvel som privat.

30

mennesker i efterskolen

n le o k s r e ft e i r e k s e menn

på spring af: Jannik Hjarup, journalist

If Ofodile har levet et liv præget af spring. Han har taget sine evner med til efterskolen, hvor eleverne kan nyde godt af hans kompetencer. Og så har han skrevet efterskoleklassikeren, Finder Min Plads

efterskolen · no. 07 · november 2011

I

f Ofodile hører til den heldige gruppe af mennesker, der lever af deres hobbies. I hans tilfælde musik, springgymnastik og undervisning. Undervisning i musik og springgymnastik. Han er lærer på Vejstrup Efterskole på Fyn. Det har han været i tre år, men han har haft sin gang på skolen i omtrent ti – til at begynde med uden løn, som en slags hang-around, der kom på skolen, fordi han boede tæt på. »For ti år siden manglede jeg et sted at bo, og så fik jeg mulighed for at leje mig ind hos en kammerat, der boede i en lærerbolig, tæt på skolen. Og så inviterede jeg nærmest mig selv hen på skolen.« Efter nogle års ansættelse, tog han på Skårup Seminarium, for at blive uddannet lærer, hvilket han har været de seneste tre år.

Så det var i sandhed en tilfældighed, at 32-årige If Ofodile blev efterskolelærer. Selv om hans navn bringer tankerne til eksotiske egne, kommer man hurtigt tilbage igen, når man hører hans flydende århusianske. Hans forældre er fra Nigeria,

men han er født og vokset op i Århus. Det er også her, han begyndte sin gymnastikkarriere – i forældrenes sofa, som han fik hoppet i stykker, inden det blev sat mere i system hos Flying Superkids.

Spring og musik Efter en diskusprolaps er han selv holdt op som aktiv gymnast, men finder nu glæde ved at give sine kundskaber videre til efterskoleelever med interesse for gymnastik. Han underviser blandt andet i den opgraderede udgave af springgymnastik, powertumbling, hvor eleverne kaster sig ud i springserier med op til otte spring. »Jeg er utroligt glad for efterskolen, her er en masse unge mennesker, som har gymnastik som hobby. Her kan jeg dyrke mine interesser,« siger If Ofodile.

Ved siden af al gymnastikken og alle springene står han også for sangtimen på Vejstrup Efterskole, ligesom han står for morgensangen – musik er hans anden store interesse. Han har

menensker i efterskolen

desuden skrevet sangen "Finder Min Plads", der spilles og synges på efterskoler landet over.

Fundet sin plads Noget tyder på, at If Ofodile har fundet sin plads »For nuværende har jeg ikke planer om at skulle lave noget andet. Jeg er meget glad for at være her og for at kunne præge så mange unge mennesker, og være en gennemgående voksenfigur, mens de er her,« siger If Ofodile.

Det er ikke kun, når der skal springes, spilles eller synges, at han er der for eleverne, han går i lige så høj grad op i, hvad man vel kunne kalde efterskolernes kernekompetence; Elevernes personlige udvikling. »Det at sætte sig ned og snakke med dem en time eller to, er noget af det bedste ved at arbejde på en efterskole. At skabe tillid. De er midt i en løsrivningsperiode, men man kan stadig mærke, at de har et behov for en voksenfigur.«

31

For nuværende har jeg ikke planer om at skulle lave noget andet.

jannik@magasinhuset

Finder min plads 1. vers Finder min plads godt og tilpas og føler, at det er som hjemme Håber det går, og at jeg får en tid, jeg aldrig vil glemme. jeg vil så godt, jo falde til i livets store puslespil og finde den brik jeg er.

Find hele teksten og noder på: www.vejstrup.dk/dk/aktuelt/ sange.html

efterskolen · no. 07 · november 2011

If Ofodile har skrevet sangen sammen med lærer Anne Tingager.

32

nyt fra efterskoleforeningen

nyt fra

kampagnekonto kan synliggøre PR-udgifter af: Hans-Jørgen Karlshøj, medlem af styrelsen

efterskolen · no. 07 · november 2011

D

et er sæson for finanslove. Regeringen har Deres, at se til i den anledning.

Noget tyder på, at det igen bliver lidt lettere, at være efterskoleforældre, i hvert fald økonomisk.

Efterskoleforeningens finanslov for 2013 er også i støbeskeen, nu er den lige knap så volumniøs, så vi kalder det bare for budget.

Og så er der jo den afgørende forskel, at vores budget alene handler om, at få mest muligt for pengene .

Penge har jo den særegne egenskab, at jo færre der er til rådighed, des større opmærksomhed ofres de, jeg er meget bevidst om, at skolernes økonomi ikke danner grundlag for økonomisk løssluppenhed. Samtidig er det en kendsgerning, at jo vanskeligere skolernes hverdag former sig, jo større krav stiller det til foreningens og sekretariatets beredskab, der altid er til stede, men som efter min opfattelse bør prioriteres således, at områder/rådgivning/udvikling, der ikke tilbydes andre steder fra har 1. prioritet. Det er for alle parter det økonomisk mest optimale.

Foreningens /sekretariatets indsatsområder er ganske omfattende. Ca.60 pct af foreningens økonomi stammer fra kontingenter, resten er mere eller mindre øremærkede midler der administreres.

PR og kommunikation Et område, der alene finansieres af kontingentkroner er foreningens PR og kommunikation, som jeg lige vil dvæle ved og primært

ved elevrekruttering og markedsføring, som der er ofret stigende opmærksomhed og kroner på de seneste år.

Vi har løbende udviklet en markedsføringsstrategi sammen med regionerne og har nu et egentligt kampagneudvalg bestående af kommunikationsenheden og en kommunikationsansvarlig fra hver region. Jeg håber udvalgets sammensætning giver en øget føling og nærhed med de enkelte regioner og skolerne i dem, og dermed ejerskab til udvalgets beslutninger Der er et kommissorium, der bl.a. beskriver udvalgets opgave med udvikling og afvikling af kampagner, som: Efterskolernes dag, i september. Efterskolernes aften, i januar. og måske efterskolernes døgn i april/maj.

Efterskolernes aften løber af stabelen første gang d.11. Jan 2012 og er finansieret af regionerne, da der i foreningens budget kun er afsat midler til allerede planlagte kampagner i 2012.

Det er fint nok og stærkt gået af regionerne. Det er stærkt, at skolerne bakker regionerne op til alle efterskolers bedste, trods forskellige udgangspunkter elevtalsmæssigt. Nu holder vi vejret og håber på succes. Materialet bliver løbende tilgængeligt den næste tid. Det er spændende og vil lyse op i en mørk tid.

Kampagnekonto Men det er som bekendt også dyrt, at føre kampagne, personligt sammenligner jeg det

nyt fra efterskoleforeningen

33

efterskoleforeningen

Når 1+1 giver mere eNd 2…

Læs om de økonomiske fordele ved Kombinationsskoler på www.bdo.dk/skoler

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 47.000 medarbejdere i 119 lande.

GODE RÅD OM SKOLENS DRIFT Henrik Køber er konsulent for alle selvejende uddannelsesinstitutioner og tilbyder rådgivning om administrative, juridiske og økonomiske løsninger. n Frie grundskoler n Frie kostskoler n Private Gymnasier n Produktionsskoler n Institutioner for erhvervsrettede uddannelser n Institutioner for gymnasiale uddannelser n Institutioner for videregående uddannelser www.koeber.dk henrik@koeber.dk Telefon: 4040 9654

efterskolen · no. 07 · november 2011

med at købe elastik i metermål, vi skal tro på det. Jeg tror på det, men tror også kampagner kan have forskelligt omfang og dermed pris.

Tre årlige kampagner, som vi kender dem i stedet for en, koster 70 – 80 kr mere pr. elev end det vi hidtil har brugt årligt.

Der er enighed om, at det er mest hensigtsmæssigt, at foreningen modtager midlerne direkte til de landsdækkende kampagner. Det er således op til de enkelte regioner, i hvilket omfang de derud over vil opkræve kontingentet til brug for regionale tiltag.

Jeg foreslår derfor en ”kampagnekonto” i regnskabet, som er synlig, variabel og opkræves i det omfang, der er behov, som et selvstændigt kampagnekontingent, der fremlægges på årsmødet til rammegodkendelse i det aktuelle regnskabsår, og som altså kun opkræves i det omfang, der ligger en beslutning om, at bruge dem.

Der er givetvis forskellige holdninger til, ”om det nytter” afhængigt af skolernes elevtalsmæssige situation. Nogen vil sige, at skoleformens brand er så velkendt, at vi allerede er nået ud til vores mulige ”markedsandel”. Uden sammenligning i øvrigt fører både Coca-Cola og DSB jævnligt kampagner for at støve hukommelsessporene af, for at få skærpet opmærksomheden og styrket bevidstheden om ”produktet”.

Der er noget med, at gentagelse fremmer forståelsen. Endelig er der lav sikkerhed for, at budskabet når den relevante modtager i første hug. Lidt drilagtigt kan jeg sammenligne med, hvor svært foreningen har ved, at få alle relevante modtagere i foreningen ajourført med aktuelle informationer.

KØBER C O N S U LT

friskolebladet.indd 1

26/10/11 14.23

34

stillingsannoncer

SKOLELEDER SØGES til Mariagerfjord Idrætsskole, med start august 2012 i Onsild – tæt på Hobro og i Mariagerfjord Kommune. Mariagerfjord Idrætsskole skal være en privatskole, hvor fysisk aktivitet, velvære og trivsel vil blive drivkraften bag den boglige indlæring.

VI TILBYDER EN SKOLELEDER: • Mulighed for at præge stillingen (i samarbejde med skolens bestyrelse) • Medindflydelse på ansættelse af alt personale til skolen • En engageret forældrekreds og bestyrelse VI FORVENTER AT DU: • Har administrativ og økonomisk indsigt og ansvarlighed.

• Er en visionær ildsjæl, der kan motivere og inspirere samt være med til at præge skolens udvikling i tæt samarbejde med bestyrelse, medarbejdere og forældre.

• Deltage i skolens daglige undervisning.

• Er synlig og deltager i skolens liv og gerne lokalsamfundet.

Mariagerfjord Idrætsskole søger en leder, der har erfaring fra eller interesse i den frie skolesektor.

Tiltrædelse efter aftale.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønning sker efter aftale i lønintervallet kr. 368.295 til kr 438.154. Hertil kommer pensionsordning.

Ansøgningsfrist: 12. december 2011 Ansøgningen modtages på mail: info@mfiskole.dk – markér i emnefeltet: »Ansøgning – skoleleder« www.mfiskole.dk

Kerteminde Efterskole søger lærer Er du den nye engagerede kollega, som vi søger til et barselsvikariat pr. 1. januar 2012?

Vi søger en lærer • der kan varetage undervisningen i dansk og engelsk på 10. klassetrin.

• der kan varetage undervisningen i dans som linjefag.

• der kan varetage undervisningen i forskellige valgfag (byd selv ind).

Vi forventer • at du er engageret, fleksibel og loyal, samt at du professionelt bakker op om skolens værdigrundlag.

• at du har lyst til at engagere dig i den enkelte elev samt i medarbejdergruppen.

• at du som en naturlig del af arbejdet indgår i kontaktgruppe, bogruppe- og vagtteam samt weekendvagter.

Vi tilbyder • en skole i udvikling.

• et spændende læringsmiljø.

• et åbent og udviklingsorienteret lærerpersonale.

• en skole, som lægger vægt på dialogen såvel mellem medarbejdere indbyrdes som med eleverne.

• en skole med 126 elever fra det meste af Danmark - samt et personale, hvor humoren er en vigtig del af dagligdagen.

• en skole, hvor den almindelige undervisning og kostskolelivet går op i en højere enhed.

Skolen er en almen Grundtvig/Koldsk efterskole beliggende i særdeles naturskønne omgivelser.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Hvis du ønsker yderligere oplysninger så kontakt forstander Lars Brudvig på tlf. 65 32 17 75 eller tlf. 65 34 16 00 – 30 32 77 31 – LB@KEEF.DK Besøg vores hjemmeside – www.keef.dk Ansøgningsfristen er mandag d. 28. november 2011 – og ansøgningen stiles til Kerteminde Efterskole, Degnehøjvej 20, 5300 Kerteminde

Forstander Adventure Efterskolen

efterskolen · no. 07 · november 2011

Adventure Efterskolen er en moderne efterskole beliggende i naturskønne omgivelser på Broagerland. Adventure Efterskolen er en skole, hvis værdinormer i moderne stil tager udgangspunkt i GrundtvigKoldske traditioner med plads til og respekt for alle.

Din primære udfordring er at sikre skolens daglige drift, samt at skolen fortsat vil være attraktiv både for elever og personale og samtidig være visionær i tanke og handling.

Vi har moderne bygninger, som giver plads til 106 elever fordelt på 8., 9. og 10. klassetrin.

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job – og personprofilen på www.bogetorp.com eller www.adventure-efterskolen.dk eller scan QR-koden.

Skolen lægger stor vægt på sit navn – ADVENTURE – og har derfor investeret i mange oplevelser ud over fagligheden i de almene fag, som er rettet mod både gymnasier og erhvervsuddannelserne.

Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp, tlf. 24 87 19 05 eller skolens næstformand, Jørn Lehmann Petersen, tlf. 40 40 58 33.

Vi tilbyder dig: • stor indflydelse på skolens vision og udvikling – stor frihed til ledelse, • en levende arbejdsplads med en sund og humørfyldt hverdag, • en dygtig, engageret og loyal, personalegruppe, • en skole med nye tidssvarende bygningsmæssige rammer, • en skole, som indeholder rigtig mange muligheder og en spændende udvikling, • en positiv og velfungerende bestyrelse, der bakker op om skolen.

Tiltrædelse efter aftale Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 456.109 - 528.589 (april 2011).

Vi søger en forstander som: • har lyst til at varetage den daglige skoledrift og være en del af et velfungerende miljø, • har en naturlig autoritet og tillidsvækkende personlighed, • har empati, engagement og er en ildsjæl, • er motiverende og anerkendende i sin tilgang til unge mennesker, • evner en åben og tydelig kommunikation internt som eksternt, • værdsætter et naturligt og positivt samarbejde mellem bestyrelse, skole og hjem.

– senest den 12. december 2011.

Der afholdes to jobsamtaler – første samtale den 14. december, hvor der udvælges kandidater til personprofiltest til anden samtale, som afholdes den 20. december.

Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil pr. mail til: MB@bogetorp.com

stillingsannoncer

KAEF karise efterskole

Lærer Med ansættelse 1. januar 2012 eller snarest herefter søger Karise Efterskole en lærer.

Karise Efterskole henvender sig til elever, som har særlige læringsforudsætninger. En del af elevgruppen er udviklingshæmmede, ligesom skolen også har en del elever med autismespektrumtilstand.

Du skal have interesse for elevgruppen og efterskolelivet, som består af såvel undervisning som samvær.

35

Egebakkeskolen

søger barselsvikar pr. 1.3. 2012 Egebakkeskolen er en fri grundskole med 225 elever beliggende i Brabrand. Læs mere om skolen på www.egebakkeskolen.dk ”Musisk-kreative tilgange fremmer læring” Dette er ét af vore aktuelle pejlemærker og det er med udgangspunkt heri, at vi søger ”The Ildsjæl in the Classroom” (Anne Bamford).

Vi søger en ildsjæl, der vil brænde for at undervise i og videreudvikle flg. fag på mellemtrinnet:

Vi har en meget fleksibel opbygning af undervisningen og er derfor interesseret i at se, hvad du fagligt, pædagogisk og menneskeligt kan bidrage med.

● ● ●

Musik Engelsk Dansk

Det forventes, at du har relevant uddannelse/erfaring, kan arbejde selvstændigt og har lyst til at indgå i tæt samarbejde med efterskolens øvrige personale.

Vi forventer, at ansøgere aflægger skolen et besøg efter aftale med skoleleder Lisbeth Rasmussen.

Ansættelse sker i henhold til "Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation"

Ansøgning med relevante bilag fremsendes elektronisk til egebakkeskolen@egebakkeskolen.dk og skal være skolen i hænde senest torsdag, den 5. januar.

Samtaler afholdes den 12. og 17. januar.

Yderligere oplysninger på vores hjemmeside eller ved henvendelse til forstander Henrik Friis, tlf. 56 76 74 02 eller hf@kaef.dk Ansøgningsfrist 5. december 2011.

Karise Efterskole Rønne Alle 7 4653 Karise www.karise-efterskole.dk

olen eftersk ember

efterskole 2010 ·

8624 6061 · www.egebakkeskolen.dk

1 UGE d 26/5-2/6 e Lejligh t . pr. na Pr. pers

Foto: Thoma

s Havlyk

ke

· 16. sept

Egebakkeskolen · Holmstrupgårdvej 32, 8220 Brabrand

Skal SKOLEREJSEN være speciel - så kig her!

NA TOSCA

rtage Repo fra et ød folkem

n

foreninge

No. 03

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

fra kr.

06

r atione provok ansvar er fremm

efterskolekab, hvor nger. get leders e foreni es i linjefa i de frivllig iv fremm ledere og initiat til at blive d rustes Handlekraft på Lollan elever

effekt

r erevne at samar

l væk er ska ttelse af parels

r nedsæ reningen ordinæ 03 bes Efterskolefo med ekstra i 2014.

Uhørt restøtten foræld terer. protes

ikler led

lærer elever kter. Alt samm 08 udv r Steen koleophold løse konfli ne

baree for sår for sårbar

værdi r i komhar stor 12 sto baggrund koleophold rt med en

Et efters i rappo lyder det arbejde. unge, sociale munernes

r og t, mene Et efters tage ansva erhvervslive bejde, vner i e. ledere sor i ledels brugbare profes randt, Hildeb

139,-

GARDASØEN 1 UGE

Feriehus 12/5-19/5 Pr. pers. pr. nat fra kr.

96,-

COSTA BRAVA 1 UGE

/4 Mobilhome 31/3-7 Pr. pers. pr. nat

ADR 1 UG IATERHAV E ET Te

TRIO

Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86 annonce@efterskoleforeningen.dk

88,-

lt 21 /4-2 8/4 Pr. p ers. p r. na t fra k r.

25,Priserne er gældende ved fuldt belagte værelser.

Grupperejser

Ring på

70 15 41 41 til Jane eller Christina

www.friferie.dk . info@friferie.dk

efterskolen · no. 07 · november 2011

Få rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde.

Priser og formater på www.efterskolen.com

fra kr.

36

rejseannoncer

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S STRASBOURG

CESKY RAJ

alle Europæiske storbyer, f. eks.

Det Bøhmiske Paradis

KLATRING RAFTING MOUNTAINBIKE udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

- ring og få et uforpligtende tilbud…

Skole- og ungdomsrejser Adventure • Natur • Storby • Kultur • Friluftsliv • Ski

Bestil foråsrejsen nu!

Toscana - huleklatring, rapelling, vandring eller en tur med højhastighedstog til Rom. Mountainbike, ridning, sejlads under Bologna eller besøg Lamborghini fabrikken. Østrig - sommerski på gletsjer, klatring/rapelling, paragliding, vandring, rafting, canyoning eller isklatring.

efterskolen · no. 07 · november 2011

Norge - ropepark, bueskydning, rafting, mountainbike, fjeldklatring, rapelling og team-building. Sverige - kanolejrskole, terrænbane, klatring/rapelling, mountainbike og skydebanekonkurrencer. Overnatning i vildmarkslejr - i militærtelte eller indianske TeePee’s.

Vi skræddersyr rejsen ud fra jeres ønsker og behov!

At vælge rejsebureau er en tillidssag. Vi mener, at rådgivning og dialog er nødvendigt for en god rejseoplevelse!

Kontakt os for udarbejdelse af tilbud Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

Tlf. 87 231 245 rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk

Kontakt os Hør mere om vores nye rejsemål

annoncer

Få rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde.

Priser og formater på www.efterskolen.com

TRIO

37

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86 annonce@efterskoleforeningen.dk

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

Gymnastikredskaber købes: 1 stk. PLINT 1 stk. AIRTRACK 1 stk. Afsætstrampolin Henvendelse:

Havregården Tlf. 48 31 84 07 Bjarne Rasmussen

Annoncefrist for næste nummer er 2. december. annonce@ efterskoleforeningen.dk

Tlf. 7587 2344 · info@jellingrejser.dk

Studierejse til Paris

SKIREJSER til Norge Inkl. bus, færge, ski og liftkort / 4 til 6 dage Gautefall fra 2.065,Hovden fra 2.445,Nesbyen (inkl. helpension) fra 2.995,-

Kr.

720,pr. person

Europas STORBYER Prag 6 dg. fra 1.465,Budapest 6 dg. fra 1.565,Berlin 4 dg. fra 1.395,Paris 6 dg. fra 1.845,Inkl. bus, 3 nætter med morgenmad Priserne er ved samrejse og fuld bus.

Cesky - Action Cesky RajRaj - Action Prag Prag Berlin . . . . . . . . . . fra Berlin Berlin Tyskland naturcamp Cesky Raj . . . . . . fra Tyskland - naturcamp Krakau Krakau Prag Warszawa . . . . . . . . . . fra Warszawa Budapest Budapest Krakow . . . . . . . . fra NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER! NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

1.335,kr.kr. 1.335,kr. 1.055,1.055,kr. kr .

746 1.110,kr.kr. 1.110,kr.

1.110,kr . 1 .620 kr.

1.110,kr. 1.110,kr. 1.110,kr . kr. 1 .221 1.125,kr. 1.125,kr. 1.110,kr.

1.110,kr . 1 .271

Warszawa . . .4215 . . fravm-rejser.dk kr . 1 .312 tlf: 3698 1939 / . 7516 tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam ...

AKTIVE rejseprogrammer Norge – Troll Mountain 3 dg. fra 1.345,Inkl. 3 aktiviteter, hytte /lavo, færge til Hirtshals Tjekkiet – Bøhmiske Paradis 6 dg. fra 1.885,Inkl. bus, aktiviteter i 3 dage, helpension og udflugt til Prag 2 aktivitetsdage og én nat i Prag fra 1.695,-

Budapest . . . . . . . fra kr . 1 .398 London . . . . . . . . fra kr . 1 .708

5 dg/4 nt frakr. 2.280,6 dg/3 nt frakr. 1.640,-

Med fly i flersengsværelser på hostel

BEYOND SIGHTSEEING: • Kloakkerne (Kloakmuseum) • Parc de la Villette (Videnskabsbyen) • Bateaux Mouches (sejltur på Seinen) www.jellingrejser.dk | info@jellingrejser.dk | 7587 2344

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Læs mere på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.dk

Skolerejser Rutebus til Berlin 4 dage / 3 næTTer

Med rutebus og i flersengsværelse på hostel.

Top 3 studiebesøg: - Berliner Unterwelten - Rigsdagen - Sachsenhausen koncentrationslejr

Kontakt Tina 46 91 02 49 tian@team-benns.com

Go beyond sightseeing

efterskolen · no. 07 · november 2011

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

FLY BUS

38

kurser&møder

kalender

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@magasinhuset.dk

Lærende konference om ordblindhed

Handlekraftige teammøder

Kursus for lederteam i efterskolen

21. og 22. marts 2012 Crowne Plaza Copenhagen Towers

Golfhotel Vilcon Slagelse den 24/1-2012 Hotel Svendborg den 25/1-2012

22. – 23. marts og 25. – 26. april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012.

Internationale oplæg, lærende workshops om dysleksipædagogik, faglige netværk, pecha kucha (japansk præsentationskoncept), udfordrende paneldebatter, faglig markedsplads med stande.

På konferencen kan du møde fagpersoner fra den pædagogiske praksis og en række dysleksiforskere.

Skaber jeres teammøder udvikling?

Gå hjem med inspiration og konkrete værktøjer til videreudvikling af teammøder.

Oplægsholder: Tine Dalskov, foredragsholder og efterskolelærer.

Tid: kl. 9-11.30 Pris 695 kr.

Tilmelding info@tinedalskov.dk Senest 11. januar

Kurset tager afsæt i de udfordringer og muligheder, de enkelte lederteams har.

Der arbejdes med specifikke cases, som deltagerne bringer frem. Det kan være usikkerhed omkring rollefordelingen i teamet, vanskeligheder med kommunikation, tvivl i forbindelse med værdiarbejde, teamets ansigt ud ad til o.a.

Se program på www.ord12.dk www.efterskoleforeningen.dk/kalender Pris for deltagelse kr. 4.000.

Ordblindeefterskolerne i Danmark er medarrangør af konferencen.

Regneark, design og automatisering, excel Kursus for køkkenledere 6.-7./3. 2012 Haderslev Handelsskole, Haderslev Kurset henvender sig til alle, der vil forbedre IT kompetencerne i brug af excel regneark.

Undervisning af børn og unge med ADHD og autismespektrumforstyrrelser tirsdag den 6. december Frederiksberg Seminarium, Nyelandsvej 27-29, 2000 Frederiksberg Pris: 200 kr. inkl. forplejning Det er nødvendigt med tilmelding, hvilket kan ske på tlf. 3929 3909 eller på pf@psykiatrifonden.dk.

efterskolen efterskolen · no. · no.

07 07 · november · november 2011 2011

Konferencen er målrettet professionelle, der arbejder med børn og unge.

21.-23./3 2012 Dalum Landbrugsskole ved Odense www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Målgruppe: Administrative medarbejdere Arrangør. Efterskoleforeningen og Haderslev Handelsskole Tilmeldingsfrist: 7. februar, 2012.

Efterskolelærer parat www.efterskoleforeningen.dk/kalender 26.-27. /3 2012 Vejle Center Hotel Kursus for nye efterskolelærere

Kursus for forstandere og sekretærer 2 kurser. Enten 18.-19./3. Eller 20.-21./4. 2012 Brogården ved Middelfart Kurset kommer til at dreje sig om budgetlægning og likviditetsstyring samt personalejura. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Pedelkursus 25.-27./4 2012 Tune Kursuscenter ved Roskilde Kursets gennemgående tema bliver ”energi” med fokus på besparelse og udvikling af energiformer. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

synspunkt

39

efterspil af: Ellen Trane Nørby, folketingsmedlem (V)

BS, basserne

og efterskolerne E

n småskaldet mand, der kærligt råber ”Becker! du kan godt, kom så!”. Et møde med gårsdagens aftensmad på en skovbund og 3 kilometer, der tilbagelægges efter 36 minutters kamp mod asfalt, vind, knæ, tyngde, men mest af alt mod sig selv.

For udenforstående er ovenstående sætninger sikkert temmelig uforståelige, men for jer, der ligesom jeg har set et par afsnit af BS og Basserne, giver de sikkert mere mening.

Indrømmet, jeg er blevet lidt grebet af TV2s serie om en flok overvægtige piger, der drømmer om at komme i forsvaret og nu er overladt til BS´s mentale coaching, så de kan udvikle sig fra uselvstændige, toastbrødsspisende piger til veltrænede rekrutter. Mange af pigerne har taget livets knubs med sig på såvel sidebenene som mentalt, og det i en sådan grad, at de helt har mistet troen på sig selv.

Jeg tror, at min fascination af programmet er en mellemting mellem undren over, at en i den bedste mening opvækst indpakket i vat og overbeskyttethed kan ende

Men BS og basserne kunne vel lige så godt være programmet om livet på en række af specialefterskolerne, hvad end det er ordblindeefterskoler, efterskolerne for overvægtige unge eller andre af vores efterskoler, der hvert år løfter en kæmpe social opgave, og hvor den, eller de helt særlige lærere, spiller præcis den samme rolle som motivator, indpisker og kærlig støtteperson, som BS spiller overfor basserne. Og heldigvis for det.

Men hvis jeg så spoler lidt tilbage, så er problemet jo i virkeligheden, at vi kan nå der ud, hvor en række unge reelt skal reddes fra sig selv og deres spiral ned mod selvdestruktion. Der er alt for mange unge, der får knubs af livet, af skolen, eller af de kammerater, der ikke er der. Hvorfor er der ikke nogen, der har stoppet det og har grebet ind undervejs og givet den omsorg, og sat de pejlemærker, der skal til? Et fåtal får en ny start på en efterskole og drager derfra med en begavet bagage, præcis som Hansen, Becker og de andre basser får BSs ”Du kan godt!” med sig videre i livet. Men hvad med dem, der ikke får muligheden. Hvem tager sig af dem? Det var måske værd at overveje i en tid, hvor det ikke er fripladserne, men de generelle tilskud, der prioriteres….

efterskolen · no. 07 · november 2011

Det er piger, der er nået til det punkt, at de hellere vil give op, før de er begyndt, end risikere at løbe ind i endnu et af de mange nederlag, som livet har udstyret dem med.

Som BS konstaterer, så kendetegnes de på den ene side af kravsløshed, hvor alle opgaver kan bøjes af med et, ”det kan jeg ikke” og efterfølgende eftergivenhed, og på den anden side en situation hvor de ikke længere tror på, at de selv kan noget, netop fordi ingen nogensinde har stillet krav, skubbet dem ud til deres grænser og bekræftet og støttet dem i, at de kan meget mere, end de har fantasi til at forestille sig.

med at medføre, at unge piger helt mister selvstændigheden, ansvaret og troen på sig selv. Og så at se, hvor relativt lidt omsorg, motivation, insisteren og rigtige rammer, der kan få de her piger på ret kurs igen. Og hold da op hvor de til tider er seje og vokser i selvstændighed i takt med, at de får stillet krav, BS klap på skulderen og fra hinanden og får og tager ansvar.

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Dansk · 7.-10. klasse

(16384 • BureauLIST.dk) EFT7-2011

Gør danskfaget til et SCOOP! Download fra 00’erne – sprog og stil

”

... Fokus er på sprog og stil, og sproget og kommunikationsformerne er ændret markant i forhold til tidligere. Det giver et godt afsæt for undervisning i periodens tekster, billeder og film. ... Download fra 00’erne er et fremragende hæfte til eleverne i 7.-10. klasse, og ikke mindst det gode og fine layout er med til at sælge varen til eleverne. Det er en super kvalitet ved materialet, at forfatterne har koncentreret sig om at finde gode og egnede tekster. God fornøjelse til både elever og lærer.

Anmeldelse af Sofia Esmann Busch, Folkeskolen, jan. 2011

“

Scoop har også en elektronisk værktøjskasse, der ligger gratis på Elevunivers.dk.

Læs hele anmeldelsen på alinea.dk

online materiale se alinea.dk

online materiale se alinea.dk

online materiale se alinea.dk

Scoop-serien bruger film, billeder, digte, litteratur, nettet, fiktion og fakta som afsæt for spændende samtaler, perspektivering og analyse.

Læs mere om hele serien på alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666