Efterskolen nr. 18 2011

efterskolen No. 18 · 16. juni 2011 · efterskoleforeningen

Foto: Finn Iversen

www. efterskolen. com

12

fed fest afslutter året Flere skoler afslutter året ved at deltage i store fælles musikfestivaler.

Her fra sjællandske skolers træf i Tølløse.

04 sommeroffensiv Efterskoler går sammen om deltagelse i FDF's sommerlejr. Det giver synlighed overfor en stor potentiel elevgruppe.

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 1

14 sundhed trives

20 landets yngste

Efterskolernes fællesskab er et godt udgangspunkt for at give eleverne sundhedsmæssig dannelse.

12,3 i snit ved studentereksamen gav job som lærer på en efterskole.

i fællesskab

efterskolelærer

10/06/11 12.15

02

indhold

04

08

efterskolen No. 18 · 16.

juni 2011

· efterskole

foreninge

n

Foto: Finn Iversen

www. efterskolen. com

no. 18 juni 2011

08relationspædagogik

12

fed fest afs lutter året

Flere skoler afslutter Her fra sjællanske året ved at deltage i store fælles skolers træf musikfestiva i Tølløse ler.

04 sommeroffens

iv

redaktion

Efterskoler går sammen om deltagelse sommerlejr. i FDF's Det giver potentiel elevgruppe. synlighed overfor en stor

14 sundhed i fællesskab trives

Efterskolern

es fællesskab er punkt for at give eleverne et godt udgangssundhedsmæ dannelse. ssig

20 landets yngste efterskolelær er

12,3 i snit ved studenterek samen gav lærer på en job som efterskole.

Kommunikationsbureauet Elsigs Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

nytter og rykker

Lærerene på Dronninglund Efterskole har opgraderet den pædagogiske værktøjskasse og arbejder nu mere bevidst med relationspædagogik.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740 Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist, lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336 Jannik Hjarup, journalist, jannik@magasinhuset.dk. Tlf. 40175666

04

18

Efterskoler fremtræder fælles på stor spejderlejr.

Et år på idrætsefterskole giver markant ændring af muskelstyrke og udholdenhed.

06

20

Bygger nye faciliteter og satser på ny ungdomstrend.

Han var 19, da han blev efterskolelærer, og han stiller op til Folketinget. Mød en engageret medarbejder.

sommeroffensiv

layout

Kommunikationsbureauet Elsigs

tryk

test giver bedre form

Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

skole investerer 36 mio.

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

11

kvalitet udvikles i konkrete projekter

deadline

Se udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se annoncering.

12

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

fed fest Elever fra sjællandske skoler festede og spillede i Tølløse.

udgiver

14

sundhed styrkes bedst i fællesskab

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 2

Demokratisk tilgang giver eleverne reelle muligheder for at forandre deres egen sundhed.

16420 Mediegruppen

efterskolen · no. 18 · juni 2011

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 43. årgang.

ISSN: 0109-8535

22

nyt fra foreningen

Læserdebat om kvalitet i efterskolen.

abonnement

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

yngste efterskolelærer

24

sårbare unge Vejledning hjælper lærere til at arbejde med sårbare unge.

30

tag på kursus

31

redaktionelt synspunkt

17

læserdebat

10/06/11 12.15

nyhed

12

03

31

af: Jannik Hjarup, journalist

nye sejlregler for efterskoler

Søfartsstyrelsen har netop udsendt ny information om reglerne for efterskoler, der ønsker at have eleverne med på vandet

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 3

Er der ikke tale om egentlig undervisning men pædagogisk tilrettelagt samvær, såsom introuger med kanosejlads, gælder der andre, mere lempelige, regler.

Reglerne er ifølge søfartsstyrelsen af midlertidig karakter, og man tilkendegiver også her fra, at man løbende vil revidere reglerne.

Vejledning Den ottende juni i år har Efterskoleforeningen udgivet en vejledning, hvor skolerne kan læse om, hvordan man på betryggende måde kan tage eleverne med ud på vandet.

Vejledningen indeholder forskellige gode praktiske råd om for eksempel forsikringer og svømning, ligesom der er en udførlig checkliste, man med fordel kan anvende inden man lægger fra land. Vejledningen beskriver også roller og ansvare hos både lærere, forstandere, elever, forældre og bestyrelser. »Når vi laver sådan en vejledning, der er et supplement til Søfartsstyrelsens regler, er det for at give skolerne et redskab, der gør det nemmere at forstå reglerne og leve op til dem. Og så man selv kan lave egne sikkerhedsbestemmelser på skolerne,« siger Sophus Bang Nielsen.

Vejledningen kan også bruges mere generelt, hvis man som skole dyrker aktiviteter, der kan udvikle sig til at være farlige.

En arbejdsgruppe for efterskoler med maritim aktivitet har videre udarbejdet et ma-

nifest, der tilkender holdninger om sikkerheden til søs. Manifestet er udsendt til samtlige skoler og bestyrelsesformænd i sidste uge.

Efterskoleforeningen håber at få tilkendegivelser tilbage fra skolerne om hvorvidt, det er holdninger man kan tilslutte sig. »Det er for at vi som skoleform kan sende et signal om, hvor alvorligt vi tager det her, og at vi gerne underkaster os en regulering på området. Og så vi sammen kan give udtryk for nogle holdninger til sikkerhed,« lyder det fra Sophus Bang Nielsen.

Se mere på www.efterskoleforeningen.dk

Vi forstår ikke helt Søfartsstyrelsens krav om, at det skal høre ind under erhvervssejlads

efterskolen · no. 18 · juni 2011

Som en direkte følge af ulykken på Præstø Fjord lancerer Søfartsstyrelsen nu nye retningslinjer for, hvordan efterskoler skal gebærde sig, når de har eleverne med til søs.

Reglerne er en præcisering, hvori man for eksempel kan læse, at eleverne nu skal bestå en såkaldt brugerniveau EPP3, hvis de skal ro kajak som en del af undervisningen. EPP3 er et noget højere niveau end for eksempel kajakklubber forlanger af deres medlemmer, inden de slippes løs på egen hånd.

Som udgangspunkt er sejlads på efterskoler erhvervssejlads – der findes ikke særskilte regler for sejlads i skoleregi. Noget man i Efterskoleforeningen ikke er udelt begejstret for. »Vi forstår ikke helt Søfartsstyrelsens krav om, at det skal høre ind under erhvervssejlads. Vi betragter det som undervisning.

Men det er Søfartsstyrelsen, der har fat i den lange ende, og vi vil selvfølgelig arbejde sammen med dem fremover,« siger Sophus Bang Nielsen, sekretariatsleder i Efterskoleforeningen.

Men Søfartsstyrelsen giver dog et par åbninger, så man ikke er underkastet helt de samme regler som egentlig erhvervssejlads.

Sejler man for eksempel i kano i undervisningsøjemed skal læreren have Kajak- og Kanosamrådets instruktøruddannelse og undervisningen skal foregå i tråd med uddannelsens sikkerhedsbestemmelser.

10/06/11 12.15

04

nyheder nyt fra efterskolerne

efterskoler i fælles sommer-offensiv

Foto: FDF.

Efterskoleeleverne på FDFs landslejr skal blandt andet til koncert med Carpark North.

af: Per Tornvig, journalist

Som noget nyt tager fem efterskoler sammen på FDFs landslejr ved Himmelbjerget. Forstander tror på fælles synlighed og håber på en ny sommertradition

efterskolen · no. 18 · juni 2011

N

år FDF denne sommer holder landslejr på Sletten ved Himmelbjerget med 12.000 børn og unge, vil op mod 200 af deltagerne komme fra syv efterskoler over hele landet.

De fem af efterskolerne er gået sammen og tilbyder eleverne ti dages aktiv sommerferie i lejrens Seniorcity med 2000 deltagere fra 15-18 år. Eleverne fra de to øvrige skoler har opgaver på scenen i forbindelse med lejrens underholdning.

Det er forstander på Kongeådalens Efterskole, Jes Imer, der er koordinator for efterskolernes deltagelse på landslejren. »Tidligere tog efterskolerne på landslejr hver for sig og var anbragt forskellige steder rundt om i lejren. Nu slår vi os sig sammen for også at give eleverne en stor efterskole-

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 4

oplevelse på lejren,« siger Jes Imer I Seniorcity får efterskolerne én stor fælles lejrplads, og det kommer til at vække opsigt. »Der er ingen tvivl om, at skolerne bliver mere synlige, når vi er sammen. I stedet for at promovere os selv, kommer der mere fokus på selve efterskoleideen overfor lejrens øvrige unge. Og det er godt og vigtigt,« siger Jes Imer.

Han mener også, at landslejren bidrager med ny inspiration indbyrdes mellem skolerne. »Skolerne kommer til at lære meget af hinanden, når vi skal have en hverdag til at fungere under lidt mere primitive former, end vi er vant til hjemme hos os selv,« siger

Jes Imer, der håber at traditionen vil brede sig med endnu flere deltagende efterskoler næste gang.

Under lejren får efterskoleeleverne en række oplevelser og udfordringer. For eksempel begynder lejren med en koncert med et af Danmarks mest populære bands, Carpark North.

Senere får eleverne også praktiske opgaver i forbindelse med et stort løb for lejrens mindste deltagere fra 9 til 11 år. Den næste generation af efterskoleelever.

Efterskoleelevernes deltagelse på landslejren er frivillig og skal ses som et særligt sommerferietilbud. På Kongeådalens Efterskole har 1/3 af de 75 elever valgt at tage imod tilbuddet.

10/06/11 12.15

nyhed

05

af: Jannik Hjarup, journalist

snuden skal

ud af bøgerne Når elever skal lære om naturvidenskab, kan de lige så godt gøre det, hvor naturvidenskaben er i brug. Derfor er VIA Horsens i gang med at lave drejebøger til naturvidenskabelige virksomhedsbesøg

H

vorfor ikke få lidt input fra den virkelige verden, når man har fysik, kemi, biologi, matematik eller andre naturvidenskabelige fag.

Få snuden op af bøgerne og ned i kolberne. Det har man tænkt på VIA University College Horsens, og på Hellebjerg Efterskole har man samlet handsken op.

Niels Frederiksen, der underviser i fysik på Hellebjerg Efterskole, tog et hold på Palsgaard i Juelsminde, som producerer emulgatorer til fødevareindustrien, for på den måde at få en faglig kobling ind i et lokalt virksomhedsbesøg.

Lars Preuss Nielsen, Ph.d. og ansat hos Palsgaard, gav eleverne en forelæsning om produktion af monoglycerider på et ret højt niveau.

Noget der tiltalte fysik- og kemilæreren. Der var også plads til dej på fingrene, da eleverne skulle lave lagkagebunde, og der blev også plads til en mere samfundsorienteret debat omkring e-numre.

Studievejledning Udover at have fingrene i dejen, møder de unge også mennesker, der relaterer sig til faget ude på virksomhederne.

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 5

Sund Matematik

- temaet til

Matematikkens Dag 2011 Tilmelding fra 7. juni på

www.dkmat.dk Tilmeld din klasse til de gratis konkurrencer 17. november og få adgang til Matematikkens Univers i hele 4. kvartal Tilmeld dig til introduktionskurset 9. september i Odense Bestil materialet ‘Sund Matematik’ inden 27. juni og få 20 % rabat på bogen.

Læs mere hos Danmarks Matematiklærerforening på

www.dkmat.dk

efterskolen · no. 18 · juni 2011

Projekt samspil Bag det hele står VIA University College Horsens, som gerne vil fremme de naturvidenskabelige fag. Derfor har man arrangeret 16 forskellige virksomhedsbesøg, der dækker de forskellige naturvidenskabelige retninger. Lærerne har efterfølgende skrevet en drejebog, som kan anvendes af andre lærere, hvor det beskrive udførligt, hvordan man kan planlægge og gennemføre virksomhedsbesøg, ligesom der er produceret undervisningsmateriale, der er frit tilgængeligt på nettet.

Projektet, der hedder Projekt Samspil, har til formål at få flere børn og unge gjort interesseret i naturvidenskab.

Baggrunden er, at hvis udviklingen fortsætter som hidtil bliver der mangel på ingeniører, fysikere, molekylærbiologer og andre med naturvidenskabelig indsigt. »Færre unge har interesse, og det er en udvikling, vi gerne vil vende. Vi vil gerne give områdets unge nogle gode oplevelser, og samtidigt skabe kontakt mellem de unge og det lokal erhvervsliv,« siger Stine Bjorholm, der er akademisk medarbejder på VIA Univeristy College Horsens.

»De møder nogle rollemodeller inden for faget, og de kan på den måde se, hvad forskellige uddannelser kan føre til. De får et indblik i, hvad de kan blive og hvordan,« siger Stine Bjorholm. Ønsker man at gøre brug af manualerne kan de findes på www. projektsamspil.dk. Alle drejebøgerne er lavet ud fra besøg på østjyske virksomheder, men de kan sagtens overføres til andre virksomheder andre steder i landet.

10/06/11 12.15

06

nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Eleverne må løbe på væggene Fra september 2012 kan eleverne for første gang gå på en særlig parkourlinje herhjemme og træne ”storby-bevægelseskunst” hele året på efterskolen BGI akademiets nye specialbyggede baner, redskaber og haller i Hornsyld syd for Horsens. »Parkour handler om at bruge mure, gelændere, vægge, monumenter og bygninger aktivt, i stedet for blot at gå uden om dem,« fortæller efterskoleleder Helle Vestergaard. »Du løber, springer, kravler, sætter af og lander i én uafbrudt bevægelse. Det ser naturstridigt og smukt ud – nærmest som en blanding mellem Spider-man og springgymnastik.« BGI akademiet går snart i gang med det nye projekt til 36,5 millioner kroner. Og det bliver stort: Alene indendørsarealet bliver på 4000 kvadratmeter; svarende til fem håndboldbaner. Nybyggeriet inkluderer et udendørs urbant miljø med skater- og rulleskøjtebane, en håndbold- og opvisningshal med 1200 tilskuerpladser, udvidede dansefaciliteter, tekniktræningsbaner til fodbold, multibane med blød asfalt – samt udendørs og indendørs faciliteter til parkour. »Hvis efterskolerne fortsat skal spille en rolle i samfundet, er det afgørende, at vi også tør møde de unge dér, hvor de er og dér hvor de er på vej hen – fx med parkour,« siger Helle Vestergaard. Inspirationen er hentet i Parkour Parken i Ørestaden og hos Tempest Freerunning Academy, som er et større projekt i Los Angeles.

BGI akademiet er landets næststørste efterskole med 62 ansatte og 400 elever.

1600 gæster kom på plads i den store flotte park, og det skyldes i høj grad at de 11 deltagende skolers musiklærere efterhånden er garvede deltagere i festivalen som kører på 22. år med og for efterskolerne i tidligere Vejle Amts Region.

Da de deltagende skoler også laver andet end at spille musik i hverdagen, byder festivalen også på en masse andre aktiviteter.

Skolerne har forinden kunnet tilmelde hold til konkurrencer i tovtrækning, høvdingebold og fodbold, og der er lagt op til fri leg på slackline og beachvolleybanen.

Læs hele beretningen på www.efterskolen. com under efterskolelandskabet.

Skole får skilinje Med en stor begejstring for skiløb og en geografisk placering, der giver mulighed for dagsture på ski, starter Isterød Efterskole i Nordsjælland en skilinje. Copenhagen Ski Academy er åben for alle niveauer, bare den unge brænder for at udvikle sig som skiløber samtidig med at de går i 9. eller 10. klasse.

Linjen giver mulighed for at supplere opholdet på efterskole og de obligatoriske skolefag med intensiv træning på pisterne og helt op til 25-30 dage på ski i løbet af et skoleår, fordelt på 2-3 længere træningsture og et antal endagsture til Valåsen i Sydsverige.

Camp skal skaffe elever Vitttrup Efterskole lancerer for første gang en Fodbold-camp. Det sker i den første uge af skolernes sommerferie.

Baggrunden for initiativet er ifølge skolen, at efterskolerne i nogen grad fortsat ses som et ”spildår” i forhold til klubtræningen. »Den holdning vil vi naturligvis gerne til livs,« siger skolens fodboldlinje-træner Kasper Kristensen, som ved siden af sit arbejde på Vittrup Efterskole er talenttræner for et U14-hold i Frederikshavn.

Døgnet på efterskole vil give deltagerne en fornemmelse af indholdet på fodboldlinjen, men derudover vil de naturligvis også få en fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på efterskole. »Det er ingen hemmelighed, at efterskoleformen presses fra mange sider, men vi ved, at et efterskoleår indeholder så mange udfordringer af såvel social som faglig karakter, at vi fortsat har en berettigelse i uddannelsessytemet. At man kan kombinere uddannelse og interesser, gør det blot endnu mere oplagt at tænke efterskole. I vores skoleform oplever eleverne, at der en enorm høj grad af sammenhængskraft – og det skaber øgede resultater – uanset om det er på fodboldbanen eller i klasseværelset,« siger Lene Hviid, forstander på Vittrup Efterskole.

Skolen håber også at kunne få et par elever mere til fodboldlinjen ved at udbyde den nye camp.

efterskolen · no. 18 · juni 2011

Bråskov rocker ”I skal forestille jer, at I i jeres familie derhjemme får 15 gæster hver. Så går man jo ikke lige ind på værelset og lukker døren.” Det var en af de sidste sætninger i peptalken til eleverne på Bråskovgård Efterskole inden årets musikfestival for alvor gik i gang onsdag den 25. maj.

Forinden var der, udover at øve musik, gået tid med at rejse telte, bygge scener, stille boder op, lave turneringsplaner og et utal af andre små, men vigtige arbejdsopgaver.

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 6

10/06/11 12.15

nyt fra efterskolerne

Hvor

07

Find job er på og nyhed om rskolen.c www.efte

DrømmEr du dig hen?

Uanset om du drømmer om ferie eller nyt job, er det muligt at forene begge dele. For selvom du nyder ferielivet, kan du sagtens følge med på www.efterskolen.com - og se om der er nye stillingsopslag.

Sommeren igennem kan skolerne opslå ledige stillinger

Det er muligt at søge efter medarbejdere gennem Efterskolens hjemmeside www.efterskolen.com - hele sommeren igennem.

Send blot annonceteksten til: annonce@efterskoleforeningen.dk og vi lægger den i løbet af nogle få dage på hjemmesiden.

Prisen er 1500 kr. ekskl. moms.

Det trykte blad udkommer således: Nr. 1 udkommer 4/8, udgave målrettet forældrene.

Annoncefrist er overskredet.

Nr. 2 udkommer 18/8, annoncefrist 8/8.

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 7

www.efterskolen.com

[Til skolerne]

10/06/11 12.15

08

relationspædagogik

elever skal være røde eller grønne ikke blå eller sorte Lærerne er blevet bedre til at indgå relationer. Den pædagogiske værkstøjskasser er opgraderet og de er begyndt at tænke over deres rutiner. I tilgift er skolen blevet mere demokratisk

D

et kan lyde lidt luftigt, relationspædagogik, men det virker. Lærerne på Dronninglund Efterskolen har fået nye værktøjer til værktøjskassen. »Det er som en skovl, man kan gå ud i haven med og grave i jorden,« siger Alice Juul, der er lærer på Dronninglund Efterskole. Hun har mange lovord til overs for

bonus

efterskolen · no. 18 · juni 2011

relationspædagogik Relationspædagogikken fokuserer på relationen mellem mennesker, og bygger på den opfattelse, at mennesker er født socialt og med indbygget motivation for fællesskab og kommunikation med omverden.

Mennesker udvikler sig gennem relationer til andre.

Den professionelle skal signalere accept, opmuntring og anerkendelse, relationspædagogikken bygger på, at alle gør deres bedste ud fra de forudsætninger og præmisser de er udstyret med.

Måden voksne reagerer på elevens signaler er afgørende for elevens opfattelse af sig selv og sin oplevelse af succes eller fiasko.

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 8

relationspædagogikken, som samtlige lærere på skolen har været på kursus i. Hun er især glad for, at det ikke bare er en teori, men også i høj grad en teknik, der kan anvendes i den daglige omgang med eleverne, og hun føler sig overbevist om, at skolen vil blive bedre til at holde på eleverne, ligesom hun synes, at man allerede nu, når elever, man ikke har kunne nå før. »Jeg synes det er fornemt, at man kan gøre noget med så enkle redskaber.« Skolens lærere har lagt deres forhold til eleverne ind i et farveskema. De røde elever er dem, der går lige i hjertekulen, de grønne er dem man har et problemfrit forhold til, de blå er dem, man ikke kender, mens de sorte er dem man har et konfliktfyldt forhold til. Ved at sammenholde lærerenes relationsskema, har man spottet tendenser, og på den måde fundet ud af, mod hvilke elever man skal rette sit fokus.

Derefter er det lærernes ansvar at gribe fat i den enkelte elev og få forbedret relationerne – og dermed elevens efterskoleophold. Alice Lund mener, at det hjælper at få skemalagt eleverne, så man ved, hvem der måske har brug for en snak. Hun understreger, at det er lærerens ansvar at tage fat i den enkelte elev, når man ved, hvem der har brug for fokus. »Det er helt åbenlyst, at det sætter nogle ting i gang, når man bruger skemaerne. Vi får en snak om små ting med dem, eller sørger for at spøge dem om de vil være med til et eller andet. Der er også nogle, som har brug for en mere dybdegående samtale. Eleverne oplever sig set og mødt, og på den måde skaber man en mere positiv platform, som man kan bygge videre på,« forklarer Alice Juul.

Selvom man på Dronninglund Efterskole, først er begyndt i år med relationspædago-

gikken, er der allerede mærkbare forbedringer, og flere elever har flyttet sig fra de negative farver til de positive.

Skifter farve »Den er hurtigtvirkende, og det er, hvad vi har brug for. Vi har jo kun eleverne i ti måneder, så vi er nødt til at arbejde hurtigt,« siger Alice Juul. »De sværeste er de blå, som måske går og gemmer sig lidt. De har måske et lavt selvværd og har svært ved kontakt, eller måske ønsker de ikke en kontakt. Og man skal jo også have lov til at være ”blå”, men vi får set dem, der er sårbare på grund af en problematisk opvækst, eller fordi de er fra en fremmed kultur eller andet.« Samtidig med man får hurtigere øje på, hvem der måske skal have en hjælpende snak, opstår der også en støre ligeværdighed mellem lærer og elev. Når man arbejder med relationspædagogik er de professionelle nemlig forpligtet til at lytte til eleverne, og gå ind i en dialog med eleverne frem for at fortælle dem, hvad de skal gøre eller lade være med at gøre. »Vi har masser af regler, og der er også elever, der synes de er alt for skrappe, men nu har vi en mere åben dialog om reglerne, og på den måde føler eleverne sig også mere ligeværdige. Vi er forpligtet til at lytte,« siger Alice Juul. »Ungdomskulturen i dag er mere spørgende og kræver en mere åben kommunikation end før. Eleverne føler sig mere positivt mødt, når vi lytter. Vi forsøger os lidt med demokrati.« Bliver bedre lærere Skolens lærere er delt op i relationsgrupper,

10/06/11 12.15

relationspædagogik

09

På Dronninglund Efterskole er alle lærere i gang med en miniuddannelse i relationspædagogik, som strækker sig over 1½ år og er et uddannelsesforløb i samarbejde med Efterskoleforeningen og andre efterskoler i Danmark.

Undervisningen planlægges og leveres af University College – Sjælland og har ca. 100 deltagere fra forskellige efterskoler i hele Danmark. Projektet består af i alt fem moduler, hvoraf det første var et fælles kick-off seminar i Sorø. Siden hen er deltagerne blevet delt i tre geografiske hold, ”Sjælland”, ”Fyn- og Sydjylland” og”Midt og Nordjylland”, som hver især arbejder videre med de næste moduler. Kursets temaer behandles på de enkelte moduler, og der arbejdes i studiegruppe/ lærerteams i tiden mellem de enkelte moduler.

Der er ifølge Alice Juul kommet et mere ligeværdigt forhold mellem lærere og elever på Dronninglund Efterskole.

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 9

sen/ Baghus l Bo rasmus Foto: michae

man gentager, når man står i bestemte situationer, men det er ikke altid, at de fungerer mere. Man kommer til at reflektere over sine rutiner, og det har ”forstyrret” mig til at sætte tanker i gang omkring praksis,« siger Alice Juul.

et

Hun mener, at relationspædagogikken generelt er meget praktisk anvendeligt. »Pointen er, at man viser interesse for den enkelte elev. Og at det er vores ansvar at sætte øget fokus på dem, der har behov for det«.

efterskolen · no. 18 · juni 2011

hvor de kan diskutere og reflektere over rollen som lærer. Her kan man tage en »professionel samtale mellem ligestillede.« Man kan i grupperne drøfte dilemmaer, som man har mødt i hverdagen. Et gruppemedlem fremlægger sit dilemma, mens en anden spørger ind til det. Man må ikke give gode råd. Kun spørge. Gruppens øvrige medlemmer lytter og redegør så for deres tanker. »Vi giver os god tid i grupperne. Der er noget selvpsykologi i det. Man kommer til at se på, hvordan man selv fungerer som lærer i forskellige situationer. Man finder ud af, at man har nogle mønstre eller standarder,

10/06/11 12.15

relationspædagogik Foto: michael Bo rasmussen/Baghuset

10

relationspædagogik nytter og rykker Forstanderen på Dronninglund Efterskole har ikke fortrudt, at man har taget relationspædagogikken til sig

efterskolen · no. 18 · juni 2011

E

fterskoleformen er stadig en attraktiv skoleform for mange danske teenagere.

Asbjørn Ramlov , forstander på Dronninglund Efterskole mener, at relationer er noget af det vigtigste. »Relationerne er et vigtigt omdrejningspunkt for alt det vi laver. Relationer er vigtige både når det handler om den enkelte elevs personlige udvikling, men også når det gælder den faglige læring,« fortæller Asbjørn Ramlov.

Nyere undersøgelser fra dansk clearinghouse understreger, at en lærers relation til den enkelte elev betyder meget mere for læringen end en bestemt undervisningsform.

Det at få lov til at være sammen med de unge mennesker 24-7 et helt år af deres liv giver nogle særlige muligheder for at komme ind bag ved facaden på den enkelte teenager og dele liv med dem i både gode og svære tider. Det betyder noget både for eleven og læreren at de kender hinanden godt hvad enten det handler om drømme eller frustrationer i en dansk time. »Læreren kan stadig godt være irriterende og stille urimelige krav, men det er sjældent muligt at være uvenner med læreren ret længe af gangen, idet læreren jo også er der, når dansktimen er overstået.

Det tætte sammenhold i elev-elev-relationen og lærer-elev-relationen gør, at man hurtigt lærer, at få snakket om tingene og relativt hurtigt kommer videre med det livet handler om,« siger Asbjørn Ramlov.

Fælles pædagogisk sprog Når Dronninglund Efterskole vælger at investere så meget tid og så mange ressourcer på

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 10

at efteruddanne alle lærerne i relationspædagogik, er det en investering i fremtiden. »I al pædagogisk arbejde og samarbejde er det vigtigt, at alle medarbejdere er enige om, hvad vi tænker og hvad vi gør. Hvis ikke vi har et fælles sprog for hvad vi vil med de unge mennesker, og hvordan vi når de mål, som både de og vi sætter, kan det give anledning til mange frustrationer i hverdagen,« lyder det fra forstanderen.

Derfor har alle skolens lærere været med i det pædagogiske projekt, der er et samarbejde med Efterskoleforeningen.

Imødekommelse af sårbare elever Ligesom så mange andre efterskoler og i øvrigt andre skoleformer, oplever også Dronninglund Efterskole en andel af sårbare elever i hverdagen. For eksempel ADHDelever. »Vi vil gerne gøre en forskel også for sårbare unge, men vi er meget opmærksomme på, at det tager tid og ressourcer at tage vare på disse elever. Derfor optager vi kun ganske få elever med diagnose og kun de elever, som har den nødvendige støtte med i bagagen,« siger Asbjørn Ramlov. En af grundene til, at det kan lade sig gøre er også, at en stor del af skolens elever er meget ressourcestærke og godt kan forstå, at nogle elever har behov for særlige vilkår, for at få tingene til at lykkes. Det kræver i endnu højere grad forståelse og energi fra lærernes side og her kan uddannelsesforløbet i relationspædagogik være med til at udruste lærerne med en øget viden om sårbare elever, samt viden om handlinger og redskaber til gode samtaler.

Større åbenhed og styrkelse af samarbejdet At indgå i dette relationsprojekt kræver en del af den enkelte lærer. Både en del læsestof til de enkelte moduler, men ligeså meget åbenhed i forhold til de andre i det pædagogiske team. Det store arbejde ligger i hverdagen mellem de enkelte moduler, men det tilfører også en masse energi og er en styrkelse af lærerkollegiet og af lærerarbejdet.

Et tilvalg er også et fravalg »Når man som skole vælger at arbejde med relationspædagogik betyder det noget for den pædagogiske praksis og for synet på den enkelte elev. Det er også et fravalg af den gamle militaristiske konsekvenspædagogik, hvor fokus ligger på ulydigheden og hvor den ulydige dømmes ude med det samme. Med den relationelle tilgang går det længere tid inden vi når ind i en hjemsendelsesretorik.

Nogle forveksler relationspædagogik med en blødsøden lasifair pædagogik, hvor der ingen rammer er tilstede, men det er absolut ikke tilfældet,« mener Asbjørn Ramlov. »Relationspædagogikken holder i samme grad fast i tydelige rammer, men forskellen er, at man bliver villig til at gå et lille skridt længere også med de vanskelige og sårbare elever, fordi det for os er en form for falliterklæring af måtte tage afsked med en elev midt i et forløb, hvis det handler om, at vi som skole ikke når ind bag facaden på en given elevs adfærd.« Forstanderen indrømmer dog, at det kan blive nødvendigt at tage afsked med elever, men der bør afprøves mange andre veje inden man kaster håndklædet i ringen.

10/06/11 12.15

ordet på bordet

011

t e d r o b å p t e ord Debatindlæg se

ndes til redaktio

nen@ elsigs.dk

Jeg bakker ud af eventuelt kommende møder. Der er større fornuft i at bruge kræfterne på at udveksle viden om konkrete tiltag.

kvalitet skal udvikles i konkrete projekter af: Jens Petersen, forstander på Frijsenborg Efterskole

D

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 11

At flere skoler udveksler konkrete tiltag, oparbejder viden og erfaring, er for mig at se en reel fokusering på det der er: kvaliteten i efterskolen – naturligvis når det samtidig har det brede sigte og den inkluderende holdning.

De kommende år bliver svære – for nogle skoler er det allerede meget svært!

• De skoler, der ønsker at skoleformen har bredde, der ønsker at rumme de lidt anderledes elever, - der ønsker at udvikle den demokratiske dannelse m.v. må nødvendigvis samarbejde.

• De skoler, der ikke ønsker denne bredde – men hellere satser på at være gymnasieforberedende, skoler, der bevidst er selektive i deres optagelse eller skoler, der markedsfører sig som eliteskoler for sport, musik etc., må på sigt selv finde ud af at begrunde deres lovmæssige berettigelse.

Afslutningsvis endnu engang STOR tak for initiativet til de tre initiativtagere. Efter indslaget på årsmødet kunne jeg godt se, at I blev set på, som “den Gode, den Onde og den Grusomme”.

Efter dagen på Brogården blev årsmødeindslaget løftet op på det niveau, der kendetegner det arbejde I står for.

De to kvalificerede og velforberede indspark ved mødet: Katja Munch Thorsen fra EVA, der fortalte om erfaringer med certificering og akkreditering af uddannelsesinstitutioner samt Ole Pedersen fra den Fri Lærerskole “om kvalitet” var det hele værd – ærgerligt at ikke alle, med nerve og interesse for efterskolens kvalitet hørte disse oplæg. Tak for en god dag!

efterskolen · no. 18 · juni 2011

iskussionen om i hvor høj grad den enkelte skole kan blive så elitær, at åbenheden i forhold til alle typer elever – samt efterlevelsen af skoleformens hovedsigte - kan blive for indsnævret, lå formodentligt bag “de tre musketerers” udspil om kvalitet i efterskolen.

En superinteressant og relevant diskussion, der også medførte at mange kolleger fra min skole havde lyst til at blande sig i debatten på Brogården den 16/5 – og at ikke mindre end 6 kolleger benyttede sig af mulighed for at møde frem.

Når jeg nu efter mødet takker for initiativet, men samtidig bakker ud af eventuelt kommende møder, er det, fordi jeg mener, at der er større fornuft i at bruge kræfterne på at udveksle tanker, viden og erfaringer på konkrete tiltag, når det gælder om at skærpe kvaliteten.

Hos os har vi gjort gode erfaringer med integrationsarbejdet. Let er det ikke – men ej heller umuligt, det er erfaringer der skal spredes. Medborgerskab med afgangsprøve i faget har rykket i vor skole, herligt at to skoler på baggrund snakken den 16/5 nu aflægger os besøg for at få inspiration – sund kost og sund livsstil, er et emne, hvor mange skoler, som vi gør erfaringer. Satsning på mere (og bedre) brug af IT i undervisningen, har allerede medført samarbejde på tværs af skolerne, flere må gerne blande sig. Udveksling af faglige initiativer og ideer (på alle faghylder) er ligeledes i spil. Bæredygtighed er en ny dagsorden, hvortil der allerede er lavet et forarbejde og hvor et møde er annonceret i efteråret.

10/06/11 12.15

12

musikmiljø

fantastisk fed fest!

af: Mette Holten, lærer på Tølløse Slots Efterskole

efterskolen · no. 18 · juni 2011

Duften af pandekager, brændte mandler og festival-stemning har ramt ”slottet”.

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 12

10/06/11 12.15

musikmiljø

13

2000 efterskoleelever fra 28 skoler rockede løs i Tølløse Slot Efterskoles smukke omgivelser

Det er totalt awsome. Her er en super-fed stemning – og alle er i vildt godt humør.« Pigerne, Kimmie og Anna fra Tølløse Slots Efterskole, er nærmest målløse. Med ét er deres efterskoles omgivelser forvandlet til en sand rockfestival - med alt hvad der hører sig til: duftende boder, dansende og dasende elever på plænen og ikke mindst 4 store scener, hvorfra nye som gamle rock-, popog funk-toner vælter ud i stride strømme til stor begejstring for alle de glade, fremmødte efterskole-elever og lærere fra hele Sjælland. »Det er mega afslappende og kanon sjovt. Man snakker med alle mulige forskellige – og så kan man bare snuse rundt og

høre de andre efterskole-bands,« griner Kimmie og Anna, der netop er i fuld sving med at bakke deres eget band op på den Store ”Løvescene” i Slottets park.

På græsset i den naturskønne park ligger 2 lærere fra Stevns Efterskole henslængt i græsset: »Hold op, det er hyggeligt det her. Og sikke nogle omgivelser at holde sådan en fest i,« smiler de og tager en slurk kaffe, mens de grinende tilføjer: »Dejligt arrangement…Ih, hvor eleverne hygger sig.« Jo, det er ganske vidst… Slottet blev forvandlet på én dag… og de mange efterskole-elever, der snart forlader deres ’livs bedste år’ kan se tilbage på en helt særlig dag i musik-festens tegn.

efterskolen · no. 18 · juni 2011

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 13

Fotos: Finn Iversen

»

10/06/11 12.15

sundhed

Foto: Henning Hjort

14

af: Karin Skjøth og Maiken Rahbek Thyssen, efterskolelærere

sundhed styrkes efterskolen · no. 18 · juni 2011

bedst i et fællesskab Den demokratiske tilgang, der bygger på elevernes sundhedsmæssige dannelse, er et bud på, hvordan efterskolerne kan kvalificere og udvikle sig som sundhedsfremmende skoler

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 14

10/06/11 12.15

sundhed

15

En demokratisk tilgang giver eleverne reelle muligheder for at beslutte og forandre vilkår, der berører deres egen sundhed.

E

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 15

Fællesskabets muligheder Et uddannelsesmiljø kan, med henvisning til teoretikeren Etienne Wenger, ses som et praksisfællesskab med læringsrum. Wenger forudsætter, som led i sin teori om praksisfællesskaber, at mennesket er socialt og at læring i et praksisfællesskab kan få mennesker til at opleve følelsen af mening, som her skal ses i forhold til mening med sundhed.

Forudsætningen for at opleve mening i praksisfællesskaber er dog bundet til, hvordan den enkelte oplever sin aktive deltagelse, og hvor deltagelse refererer til både deltagelsesprocessen og til den enkeltes relationer til andre deltagere i praksisfællesskabet. Praksisfællesskabet har altså en betydning for, hvorledes eleverne vil lære og her siger Wenger, at den personligt mest transformative læring, er en læring, som er forbundet med medlemskab af disse praksis-

fællesskaber.

Fællesskabet er samtidig et udtryk for de sociale kontekster, hvor vores handlinger defineres som værd at udføres i og vores deltagelse kan genkendes som kompetence. Eleverne vil altså føle det værd at engagere sig i fællesskaber omkring sundhed, hvor deres bidrag eller deltagelse opleves af eleven som værende værdifuldt og dermed at eleven har en kompetence, som kan videreudvikles.

Når eleverne træder ind i efterskolemiljøet, træder de ind i et kommende praksisfelt, som dannes via de formelle og uformelle grupperinger, der sker, når man lever sammen døgnet rundt. Hvordan kan efterskolens sundhedsundervisning drage fordel af praksisfællesskabets muligheder for læring?

Læring er social deltagelse og derfor må en sundhedsundervisning bygge på deltagerprincippet, hvor eleverne får reelle muligheder for at beslutte og forandre vilkår, der berører deres egen sundhed. Når undervisningen må bygge både på viden om sundhed, må den også bygge på viden om årsager, effekter, alternativer og forandringsstrategier for livsstil- og levevilkår, hvilket er de grundlæggende elementer i det brede og positive sundhedsbegreb.

Ved at muliggøre praksisfællesskaber, der refererer til sundhedsfremme, vil eleverne gøre sig erfaringer med forandring af egne levevilkår for sundhed, men også erfaringer med dannelse af sundhedsmæssige 

efterskolen · no. 18 · juni 2011

r efterskolen sundhedsfremmende i sig selv? Det spørgsmål kan man fristes til at stille efterskolerne på baggrund af den opfattelse, der ofte kan opleves i efterskoleverdenen i forhold til sundhed.

Den ovenstående antagelse gælder naturligvis ikke alle efterskoler og bygger ikke på empirisk materiale om, hvorledes sundhed opfattes og undervises i ude på landets 262 efterskoler. Opfattelsen bygger nærmere på forfatternes egne subjektive oplevelser både på egne, men også på de efterskoler, vi har et kendskab til i forskellige regi.

Interessen for sundhedsfremme i efterskolen er voksende, hvilket kan ses i kraft af Efterskoleforeningens prioritering af sundhedsfremme, og argumentation for at efterskolerne implementerer en tilgang til sundhed, der bygger på det brede og positive sundhedsbegreb.

Dog kan man betvivle, hvor udbredt interessen for denne tilgang er på eftersko-

lerne. For når man ser på antal deltagere i sundhedsworkshoppen på årsmødet og Efterskoleforeningens sundhedskonference i maj er interessen ikke overvældende. Med baggrund i, hvad vi ser som en manglende implementering af sundhedsfremme i efterskolernes pædagogik, vil vi som masterstuderende i sundhedspædagogik argumentere for, at sundhedsfremme får en mere central placering i efterskolernes pædagogik.

Vi vil derfor præsentere en mere handleog deltagerorienteret tilgang, der ikke kun bygger på antallet af sunde måltider og regelmæssig motion. Eleverne kan via deltagelse og opnåede handleerfaringer i forbindelse med sundhed, opnå en læring om sundhed, som rækker ud over efterskoleopholdet. Desuden vil efterskolen kunne leve op til faghæfte 21 for sundhedsundervisningen i folkeskolen, hvilket vi jo har en forpligtigelse til.

10/06/11 12.15

16

sundhed

praksisfællesskaber, der vil udvide elevernes kompetencer på det område.

efterskolen · no. 18 · juni 2011

Deltagelse På den ene side har praksisfællesskabet en betydning for læring om sundhed og på den anden side har elevens mulighed for deltagelse også betydning: Venka Simovska, professor i sundhedspædagogik ved DPU, skelner mellem to forskellige former for deltagelse: symbolsk og ægte. Hvor den symbolske deltagelse er knyttet til smalt sundhedsbegreb, hvor målet med sundhedsinterventionerne er givet på forhånd nemlig den ”rette sunde adfærd og livsstil hos den enkelte elev”. Mens den ægte deltagelse, som Simovska argumenterer for, handler om, at eleverne stimuleres til kritisk bevidsthed i forhold til sundhed og fremmer deres potentialer til at forholde sig til kompleksiteten i deres eget liv.

Målet ved ægte deltagelse er herved rettet mod en ”individ-i kontekst” forståelse, hvor man tager udgangspunkt i de unges ideer og sundhedsopfattelser, så man herigennem kan planlægge aktiviteter, som er relevante for deres hverdagsliv og samtidig giver dem reelle muligheder for at gribe forandrende ind i de vilkår, der vedrører deres sundhed. Vellykket læring om sundhed, handler således ikke kun om, hvad de unge ved og gør, men snarere om hvad han/hun ønsker at gøre, og er i stand til at gøre alene eller i samarbejde med andre. De unges kompetencer bliver således tæt knyttet til konteksten - her efterskolen, idet de unge er så kompetente, som konteksten giver dem mulighed for at være.

Denne tilgang vil samlet set bygge på en demokratisk tilgang, hvor eleverne får reelle muligheder for at beslutte og forandre vilkår, der berører deres egen sundhed.

Dannelse Ovenstående demokratiske tilgang til sundhedsfremme kan ses som, at demokrati er deltagelse og handling er bevidst adfærdsændring og kan derfor ses som at blive mere myndig i forhold til egen sundhed. Derfor må dannelse rette sig mod at kvalificere til at handle bevidst og deltage på en kvalificeret måde.

Et konkret bud på dette kunne være at sigte mod at rette elevernes optik mod udvikling af en bedre sundhed, set i det brede og positive perspektiv. Dette kan tilrettelægges i forskellige faser og som en kombination af vidensformidling, elevernes egne sundhedsprojekter og analyse, der inddrager eleverne som medforskere og dermed undersøgere af egen praksis.

Sundhedsindsatsen strækker sig over et helt skoleår og foregår i flere faser, som både retter sig mod elevernes aktive delta-

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 16

gelse, men som eleverne selv undersøger resultaterne af, for dermed at fremme deres indsigt i forandringsmuligheder og fastholdelse af initiativerne.

Et andet afsæt til at få elevernes sundhedsbegreber og ideer i spil er med afsæt i en ”Sundhedspaparazzi”, hvor elevernes fotos af, hvad de ser som sundt og usundt, danner baggrund for diskussioner i undervisningen om, hvad der skal og kan forandres.

Herudover vil vi henvise til nogle konkrete undervisningsmaterialer og metoder, som harmonerer med ovenstående sundhedspædagogiske tilgang til sundhedsfremme. Fx ”Du bestemmer”, ”Aktive vurderinger” samt undervisningsmaterialet ”Tackling - sundhed, selvværd, samvær”. Materialerne kombinerer udvikling af personlige og sociale kompetencer med undervisning i ”traditionelle” sundhedstemaer som fx alkohol og rygning (se henvisninger nedenfor) .

Som det ses, knyttes arbejdet med sundhed til efterskolernes centrale mål om at bidrage til de unges demokratiske dannelse. Det sundhedsfremmende arbejde skal således ikke ses som en ”ekstra aktivitet” i en tid, hvor man nemt kan føle sig overvældet af diverse reformer og ekstra aktiviteter påduttet udefra, men derimod som en integreret del af skolens pædagogiske hverdag.

Ved at give handlerum for de ideer for sundhed, som elevernes ønsker at igangsætte, får eleverne mulighed for at danne sig erfaringer og dermed handlekompetencer i demokratiske processer. På den måde er dannelse og demokrati forbundet med processer, hvor det handler om at argumentere og lytte, hvilket nødvendiggør kontaktgruppernes funktion og dermed lærernes empati, forståelse og indsigt i elevernes ressourcer.

Samtidig er det vigtigt at have gjort sig overvejelser om det handlerum, man giver eleverne. Kan eleverne fx ændre alt omkring maden og strukturen i dagligdagen. Forskning peger endvidere på, at sundhedsforandringer opnået gennem den demokratiske tilgang har mulighed for at række ud over konteksten efterskole.

Vi ser således den demokratiske tilgang, der bygger på elevernes sundhedsmæssige dannelse, som et bud på, hvorledes efterskolerne kan kvalificere og udvikle sig som sundhedsfremmende efterskoler og udfolde de unikke muligheder, vi mener vores skoleform har for at fremme unges sundhed på kort og lang sigt.

Karin Skjøth, lærer på Ladelund Efterskole, masterstuderende i sundhedspædagogik.

Maiken Rahbek Thyssen , lærer ved Kragelund Efterskole, masterstuderende i sundhedspædagogik

bonus Vil du vide mere Arborelius E: Du bestemmer! En anderledes sundhedsvejledning.

Ringkøbing. Ringkøbing Amtskommune,1997 Botvin,Gilbert, :Tackling –sundhed, selvværd, samvær , Sundhedsstyrelsen og Alinea, 2006 Poulsen, Anette: Aktive vurderinger - en sundhedspædagogisk metode til værdiafklaring, komiteen for sundhedsoplysning, 2010 www. aktivevurderinger.dk

Kursus Hands on Baltikum 7.-10. november 2011 Tallinn, Estland Formålet med kurset er - at kvalificere den internationale dimension i undervisningen.

- det personlige møde med lærere fra Finland og de baltiske lande.

- fokus på mulighederne for online samarbejde i den daglige undervisning Kurset foregår på engelsk, da lærere fra andre lande deltager - dag 1: udrejse og oplæg om historie, kultur, traditioner mm.

- dag 2: oplæg omhandlende mulighederne for internationalt samarbejde - dag 3: skolebesøg eller planlægge fremtidigt samarbejde - dag 4: oplæg om internationale projekter, udveksling samt muligheder for efteruddannelse samt hjemrejse Pris: 3.500kr.

Tilmeldingsfrist: 1. september 2011 Kontakt jcj@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk/kalender

10/06/11 12.15

læserdebat

17

t e d r o b å p t e ord Debatindlæg se

ndes til redaktio

nen@ elsigs.dk

en række skoler bløder

af: Finn Andsbjerg Larsen, konsulent, tidligere forstander

Reaktion på udtalelser fra Efterskoleforeningens formand i sidste nummer

K

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 17

Svar fra Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen: Kære Finn Andsbjerg Larsen Jeg har faktisk et glimrende billede af landet som helhed. Jeg er ofte på besøg til større og mindre grupper af skoler, besøg på den enkelte skole, deltager i regionsmøder. Jeg skelner ikke mellem indkomster, profiler eller geografi.

Jeg støtter og arbejder – om nogen - for skoleformens mangfoldighed. Så min udkigspost befinder sig helt nede ved realiteterne. Jeg er også på det rene med og medgiver dig, at ”enkelte skoler” i sin formulering springer meget uheldigt i øjnene, når en skole selv står og mangler elever. Jeg er helt klar over, hvad konsekvenserne er i forhold til, at der er vigende søgning for den enkelte skole. Der er fortsat to måneder til at optage elever, inden det nye skoleår går i gang og meget vil ske inden da. Dvs. den fulde sandhed om søgningen til skoleåret 11/12 kan først skrives midt i august 11.

Det der er sagens kerne er, at efterskoleprojektets kvalitet for den unge – ikke er i krise - tværtimod. Vi er til gengæld i en konkurrencesituation, som vi ikke har set tidligere, og vi kan ikke tvinge nogen ind på en bestemt efterskole. Ligeledes kan vi ikke dirigere dem hen, hvor det passer os bedst - set i forhold til, hvor der er ledige pladser.

Det er de unges og familiernes marked – det må vi forholde os til. De tager derhen, hvor de kan få deres ønsker for dannelse og uddannelse opfyldt.

Det er muligt, at jeg er for optimistisk indstillet som menneske.

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg arbejder for, at alle unge skal have en reel mulighed for et efterskoleophold – uanset hvem det måtte være og det kræver at mangfoldigheden af skoler er tilstede.

Vi har et gedigent uddannelsestilbud til de unge, og det er jeg på skoleformens vegne stolt af og derfor optimist – også i min udtryksform.

efterskolen · no. 18 · juni 2011

ære Troels Ordet skaber, hvad det nævner, og det er da rart, at du forsøger at skabe optimisme. Men det gør meget ondt på det, du kalder ”enkelte skoler”.

I de 25 år jeg har haft tilknytning til efterskolen har krisen aldrig før været så stor.

En række skoler bløder – og er det ikke på sin plads som formand for hele foreningen at fortælle den fulde sandhed.

I mit konsulentarbejde for en række efterskoler er billedet, at store stærke hæderkronede skoler har nedjusteret med op til 40 elever og det på trods kan de ikke fylde skolen. Nedjusteringer der koster millioner med massive besparelser og fyringer til følge. Oven i det forsvinder store dele af den likviditet, der gav skolerne handlemuligheder.

Mellemindkomstgruppen er hårdt ramt og for de almene skoler, der primært har denne elevgruppe, går det jævnt ned ad bakke. De kan ikke markedsføre sig til flere elever, for pengene til forældrebetaling er der ganske enkelt ikke.

Mellem 20-30 skoler skal formodentlig lukke over de næste år, for der er hverken elevgrundlag eller økonomi til at holde dem i live.

Nu handler det ikke mere om hvis – men når en række skoler skal lukke. Og det kan godt være, at du fra din udkigsplads, kun kan se højindkomstskolerne eller landsdækkende statistikker der viser pæne tal – men det gør meget, meget ondt i øjeblikket på en meget stor gruppe af ”enkelte skoler”.

Optimisme er godt, men lige nu har vi måske mere brug for en formand, der kommer ud, hvor det gør ondt og viser en eller anden form for solidaritet. Og så skal vi turde tage ordet krise i munden. Oprindeligt betyder det jo vendepunkt – og ikke som i dag kun et negativt ladet udtryk.

Vi skal turde erkende efterskolernes forskellighed og de vilkår, vi står overfor, og måske også mødes i et samarbejde og ønske om, at bredden og dermed at mellemindkomstgruppen bevares som kunder i butikken.

10/06/11 12.15

18

test

fra fornemmelser til viden af: Brian Boe, master i fitness og træning, efterskolelærer Bøvling Idrætsefterskole

Bøvling Idrætsefterskole bruger bruger fysiske test til at hjælpe elever i fysisk form. Et år på idrætsefterskole giver en markant ændring af kropssammensætning, udholdenhed og muskelstyrke, viser resultaterne

efterskolen · no. 18 · juni 2011

S

om en del af et masterprojekt på Syddansk Universitet og Bøvling Idrætsefterskoles selvevaluering har vi de sidste to skoleår gennemført et projekt, der systematisk screener elevernes fysiske profil og opstiller individuelle træningsmål for den enkelte elev.

I Bøvling Idrætsefterskoles selvevaluering hedder det bl.a.: “Idrætsundervisningen er et højt prioriteret område...”. ”Vi har en klar fornemmelse af, at eleverne kommer i betydeligt bedre form”.

Formålet med projektet var derfor at dokumentere denne fornemmelse.

Projektet skulle give os målbare resultater og værdifuld viden for lærerne i forhold til afdækningen af den enkelte elevs udviklingspotentiale og i forhold til evaluering, tilrettelæggelse og optimering af den fysiske træning i skoleåret.

Formålet var desuden - for de enkelte elev - at de ved hjælp af resultatet af den fysiske profil fik et indblik i egne fysiske styrker og svagheder med henblik på at opstille individuelle træningsmål. Derudover var ambitionen at skabe en bevidsthed hos eleverne om fysik som begreb og de arbejdskrav, der stilles til den enkeltes idrætsgren, samt motiverer til fysisk træning både under efterskole opholdet og efterfølgende.

Eleverne blev testet tre gange i løbet af skoleåret. Første gang umiddelbart efter skolestart i august. De øvrige test lå henholdsvis halvvejs og i slutningen af skoleåret.

Eleverne blev screenet på følgende parametre: Maksimal iltoptagelse, kondital, eksplosiv styrke, muskel hurtighed og antropometriske mål; vægt, højde og fedtprocent.

Det var et mål, at testene skulle være simple at udføre og ikke krævede specifikke kompetencer, da eleverne kom fra meget forskellige idrætter med forskellige og specifikke arbejdskrav. Samtidig var de meget forskellige i idrætslig og udviklingsmæssig baggrunde.

Hvordan gør man?

Testdagene gennemføres over en formiddag (70 elever - 10 klasse) under overskriften

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 18

TestTirsdag. Før morgenmad, men efter toiletbesøg, vejes og måles elevernes højde og fedtprocent. ”The harpenden caliper” bruges for at bestemme elevernes kropssammensætning ud fra 4 hudfoldsmålinger.

Ud fra summen af hudfoldsmålingerne beregnes fedtprocenten jf. formel fra Durnin & Womesley. Efter morgenmad udføres en standardiseret opvarmning før de eksplosive test.

De eksplosive test, hoppe- og sprint-test, udføres for at vurdere henholdsvis eksplosiv styrke og hurtighed. Til måling af relativ hoppehøjde benyttes jump and reach test, som indikerer forskellen mellem stående højde og hoppehøjden (cm).

Til måling af hurtighed benyttes en 30 meter sprinttest (sek/30 m). Efter en pause på 30 minutter udføres Coopertest (meter/12 min), en indirekte test for at estimere maksimal iltoptagelse og kondital.

Resultaterne Der er mange interessante aspekter i resultaterne. Også selv det er et øjebliksbillede af en tilfældig udvalgt årgang på Bøvling Idrætsefterskole netop dette år, og screening af elever fra flere efterskoler er nødvendig for at kunne drage konklusionerne i forhold til idrætsefterskoler generelt.

Alligevel kan man godt antage, at billedet af udviklingen af en elev på en idrætsefterskole formentlig vil være lignende på hovedparten af idrætsefterskole i Danmark.

Konklusioner Der er tre markante konklusioner i projektet, der bør fremhæves: Der er store biologiske forskelle mellem kronologiske jævnaldrende.

Der sker en signifikant ændring i kropssammensætningen under et ophold på idrætsefterskole.

RESultatER antRoPomEtRISKE ScREEnIngER: Antropometrisk screening

skolestart måling

halvvejs

slutmåling

Piger gns. højde

165,3 cm

166,0 cm

166,5 cm

vækst +1,2 cm

Piger gns. vægt

58,1 kg

58,3 kg

60,7 kg

+2,6 kg

Piger gns. fedtprocent

27,54 %

24,78 %

25,46 %

-2,08 %

Drenge gns. højde

174,8 cm

176,2 cm

177,0 cm

+2,2 cm

Drenge gns. vægt

63,7 kg

63,8 kg

67,2 kg

+3,5 kg

Drenge gns. fedtprocent

14,01 %

11,91 %

11,85 %

-2,16 %

RESultatER FySISKE ScREEnIng Fysisk screening

skolestart måling

halvvejs

slutmåling

vækst

Piger gns. hoppehøjde

37,1 cm

39,3 cm

43,2 cm

+5,1 cm

Piger gns. 30 m sprint

5,39 sek

5,32 sek

5,19 sek

-0,2 sek

Piger gns. Coopertest

2251 m

2191 m

2364 m

+74 m

Piger gns. kondital

40,90 ml/kg/min

39,52 ml/kg/min

43,52 ml/kg/min

+2,62 ml/kg/min

Drenge gns. hoppehøjde

51,96 cm

55,79 cm

61,10 cm

+9,14 cm

Drenge gns. 30 m sprint

4,90 sek

4,80 sek

4,65 sek

-0,25 sek

Drenge gns. Coopertest

2780 m

2637 m

2841 m

+61 m

Drenge gns. kondital

50,51 ml/kg/min

48,19 ml/kg/min

52,00 ml/kg/min

+1,49 ml/kg/min

10/06/11 12.15

test

19

Hoppehøjdemåling med Yardstick.

Hudfoldsmålinger med harpenden caliper tang.

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 19

kg/pige og 3,5 kg/dreng falder fedtprocenten hos begge grupper. En alderssvarende dreng i Danmark holder en jævn fedtprocent i denne udviklingsperiode og alderssvarende piger øger fedtprocenten med 1% om året.

Denne udvikling hos testpersonerne dækker både over øgning af muskelmasse, men også en reduktion af fedtmasse i forhold til alderssvarende “ikke-efterskoleelever”.

En normal fysisk udvikling er i denne periode kendetegnet ved meget stor udvikling primært pga. væksten i dimensioner, muskulatur og kredsløbet.

Udviklingen af eleverne på Bøvling Idrætsefterskole viser i testperioden, da også signifikant fremgang. I elevernes udholdenhed er pigernes kondital gået fra middel til højt og drenge har flyttet niveauet fra middel til over middel set i forhold til alderssvarende normalbefolkning i Danmark, der ikke dyrker idræt på konkurrenceplan.

Hvis udviklingen på udholdenhed er god, er udviklingen i muskelstyrke på eleverne fremragende med henholdsvis 13,7% gennemsnitlig fremgang for piger og 17,5% fremgang for drenge i hoppehøjden i forhold til udgangspunktet.

Det bekræfter den fysiologiske teori om, at der kan opnås meget store træningsmæssige tilpasninger af disse parametre i netop denne biologiske udviklingsperiode. Det bør derfor have højest prioritet i planlægningen af træningen af netop denne aldersgruppe, at det primære træningsområde bør være at påvirke muskelstyrke og udholdenheds-træning i denne periode. Effekten af træning/påvirkning af disse parametre er accelererende i denne biologiske periode. Èt efterskoleår tilsvarer måske ikke syv træningsår, men det kan lægge en fysisk base der er værdifuld mange år frem.

efterskolen · no. 18 · juni 2011

Der sker stor træningsmæssig udvikling af muskelstyrke og udholdenhed i perioden på efterskole, dels som følge af naturlig udvikling og dels som følge af træningsmæssige påvirkninger.

Det er tydeligt, at selvom alle eleverne er nogenlunde kronologiske jævnaldrende +/- 1 år, er der store biologiske forskelle i deres udvikling. En gennemsnitlig højdetilvækst på 1,2 cm for piger og 2,2 cm for drenge på et år ligner umiddelbart en udvikling i den senpubertære periode. Men tallene gemmer på store individuelle variationer fra 0 cm til 5 cm tilvækst/år. Det kunne tyde på, at eleverne er meget forskellig steder i deres biologiske udvikling, og dette bør inddrages i planlægningen af den fysiske træning.

En anden bemærkelsesværdig faktor i den antropometrisk screening er, hvorledes krops-sammensætningen ændres signifikant for drenge og piger gennem skoleåret. På trods af en gennemsnitlig vægtøgning på 2,6

10/06/11 12.15

20

portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e n n e m

af: Jannik Hjarup, journalist

danmarks yngste efterskolelærer Jeppe Mikkelsen var blot 19 år, da han blev ansat som lærer på Vandel Efterskole. Det har været et givtigt år for skolen, for kollegerne, for eleverne og for Jeppe Mikkelsen selv

efterskolen · no. 18 · juni 2011

F

or ikke så mange år siden var Jeppe Mikkelsen selv efterskoleelev. Faktisk forlod han Rejsby Europæiske Efterskole i Skærbæk i Sønderjylland i 2007. Blot tre år senere blev han ansat som lærer på Vandel Efterskole ved Vejle. Nu, et år senere, skal han videre. »Jeg vil gerne give det, jeg selv fik, da jeg gik på efterskole.

Det er fantastisk at være en del af det sociale fællesskab på Vandel. Eller se, hvordan eleverne hygger sig, når man har stablet et arrangement på benene,« siger Jeppe Mikkelsen.

Han var bare 19 år, da man på Vandel Efterskole valgte at ansætte ham som lærer. Han blev valgt på sit fagligt høje niveau – ud af et felt med uddannede erfarne lærere – uden end et eksamensbevis i attachemappen og et cv, der begrænsede sig til lidt fritidsarbejde i Bilka og lidt som lærervikar, mens han gik 2.g. Han har dog efter sin ansættelse fået et eksamensbevis fra Horsens Statsskole. Gennemsnittet lyder på 12,3. Han underviser i engelsk, samfundsfag, matematik og valgfagene brændpunkter og politisk debat.

At score højt på gymnasiet og være en god efterskolelærer er ikke det samme, og Jeppe Mikkelsen erkender gerne, at det har været nødvendigt at trække på kollegernes viden og erfaringer. »Der har været et godt kollegialt sammenhold, og jeg har spurgt utroligt meget. Jeg fik at vide, da jeg blev ansat, at jeg skulle spørge. Man skal ikke være for stolt til at spørge. Og så har jeg brugt mange timer på læringsmetoder, og på at tænke over, hvordan man underviser. Jeg synes selv, det er gået meget godt.

Hvis jeg selv havde været elev og modtaget den undervisning, ville

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 20

jeg være meget godt tilfreds,« siger Jeppe Mikkelsen. På lærerværelset har han vundet så meget respekt, at kolleger har bedt om at få hans materiale fra samfundsfagsundervisningen, ligesom han føler, at han er blevet godt modtaget af eleverne. Han har med vilje ikke fortalt eleverne om hans alder, med mindre de har spurgt. »Jeg vil gerne bedømmes som lærer og ikke for min alder.« Han har forsøgt at opdyrke det gode lærer/elev-forhold som kendetegner efterskolerne. »Bare det at man snakkede med sin lærer. Wow. Jeg har forsøgt at give noget af mig selv. Og har taget min kontaktgruppe med hjem.« Fra et hjem med tv-avis At være fremme i skoene er ikke fremmed for Jeppe Mikkelsen. Han kommer fra et hjem, hvor det var naturligt, at han så Tv-avisen med sin far, og hvor samfundsforhold, omverden og videbegær var en fast bestanddel af familielivet. I niende klasse tog han på Rejsby Efterskole, der er en boglig efterskole. »Det gav mig et fagligt, bogligt boost. Mine lærere fra efterskolen har inspireret mig til selv at blive lærer.« Og så har han, trods de kun 20 år, også erfaring fra det politiske og frivillige arbejde. Blandt andet som byrådskandidat for de radikale i Horsens og nu som folketingskandidat. Erfaringer han kan bruge i sit lærervirke. »Jeg tror det var en stor årsag til, jeg fik jobbet,« siger han.

Han har blandt andet skulle deltage i politiske paneldiskus-

10/06/11 12.15

portræt

21

Med et snit på 12,3 ved studenter-eksamen blev Jeppe Mikkelsen efte rskolelærer som kun 19-årig. Nu stiler han efte r en politisk karriere.

Jeg vil gerne give det, jeg selv fik, da jeg gik på efterskole.

Det er fantastisk at være en del af det sociale fællesskab.

sioner med ministre og partiformænd, og han mener, at det politiske og frivillige arbejde har gjort ham bedre til at motivere og engagere folk.

Når han har ført sine elever op til eksamen, og sommerferien begynder, ved han endnu ikke helt, hvad der så står på programmet. Måske kommer han i Folketinget efter næste valg. Før eller siden står den formentlig på Statskundskab på Århus Universitet. »Måske kunne jeg blive diplomat eller udenrigsordfører. Jeg vil helst noget, der er vendt ud i verden, og ikke det hjemlige navlepilleri. Måske kunne jeg blive ambassadør. Det kunne være fedt.«

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 21

efterskolen · no. 18 · juni 2011

Højskoleophold under overvejelse »Jeg er stadig ung, for fem år siden var jeg på vej på efterskole. Jeg er stadig ikke sikker på, hvem Jeppe Mikkelsen er. Så derfor overvejer jeg at tage på højskole. For det sociale og for at være et sted, hvor der er højt til loftet – et sted hvor tolerancen gror.«

10/06/11 12.15

22

foreningsnyt

nyt fra

efterskoleforeningen sætter retning med

”efterskole i tiden og til tiden”

af: Troels Borring formand for Efterskoleforeningen

efterskolen · no. 18 · juni 2011

E

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 22

fterskoleformen har igennem den sidste snes år oplevet en kolossal udvikling. Vi er gået fra at være en mindre kendt skoleform for en mindre del af befolkningen til at være en ”berømt” skoleform for hele familien Danmark.

Vores elevantal er eksploderet, skolerne er vokset, markedsbegreber, så som ”branding” og ”image”, er blevet dagligdagsbegreber på mange skoler side om side med de pædagogiske. Nogle skoler har forandret og udviklet sig meget, og diskussionen om og hvordan de har forandret sig til det bedre kører fortsat i skoleformen. Andre skoler har næsten ikke forandret sig, og det giver mindst lige så megen anledning til debat.

Konjunkturerne har været høje de sidste år, og samfun samfundet og borgerne har haft godt med likvider. Disse tider har ændret karakter, og vi vil sandsynligvis komme til at mærke dette ret kontant i de kommende år. Samfundsøkonomien strammer til og de politiske forventninger til, at alle parter i samfundet løfter sin del af det sociale ansvar er store – og det på tværs af alle politiske partier og positioner.

Vi vil tage et stort samfundsmæssigt ansvar ved at tage hånd om samtlige unge, hvor samtlige evner skal styrkes. Det er vigtigt, at vi får sat en pædagogisk og menneskelig diskurs i hele uddannelsessektoren. Et samfund udvikler sig ikke tilnærmelsesvis kvalificeret igennem et regneark og OECD rapporter.

Projekt ”Efterskole i tiden og til tiden” undersøger, hvordan skoleformen og Efterskoleforeningen kan gribe de udfordringer, der tegner sig for fremtiden konstruktivt an, således at vi bevarer og udvikler videre på det bedste fra vores skoleform i takt med de kommende samfundskrav og forventninger.

10/06/11 12.15

foreningsnyt

23

efterskoleforeningen

Efterskolens virke skal sættes i relation til den samfundsmæssige kontekst, så vi kan gøre os mere tilgængelige for de såkaldt efterskolefremmede.

Der er behov for at få gennemtænkt og formuleret en organisatorisk, strategisk handlingsplan, der kan sætte de samfundsmæssige, nationale og globale udfordringer og muligheder i perspektiv, i forhold til det vi er og gerne vil for efterskoleformen.

Efterskolens virke skal sættes i relation til den samfundsmæssige kontekst; konkurrencesamfundet og det politiske liv. Både for vores egen skyld, men bestemt også for at gøre os mere tilgængelige for de såkaldt efterskolefremmede.

Pejlemærker Vi udvikler og beskriver en politikdel, der baseres på en analyse af efterskoleformålet og Efterskoleforeningens visionerne i forhold til de rammer, ”nye tider” sætter for vores visioner - fx konkurrencestat, globalisering, effektivisering/kvalificering, ”noget-for-noget” tænkningen og forbrugertænkningen, som indimellem forveksles med individualisering mv.

Konkret vil politikdelen munde ud i 4 pejlemærker med hver 3 underlæggende temaer for Efterskoleforeningens arbejde de kommende år: Frihedstænkningen i efterskoleverdenen Fællesskab Mangfoldighed Disciplin, strategi og kompromisser i skoleformen og foreningen (”Spørg ikke hvad foreningen kan gøre for dig, men hvad din skole kan gøre for efterskoleformen” - eller omvendt).

2) • • •

Kvalitet i efterskoleverdenen Faglig og organisatorisk kvalitetssikring Skoleudvikling – sammen og hver for sig Læreruddannelsen og den særlige lærergerning i efterskolen (ex. relationsarbejdet)

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 23

Socialt ansvar i efterskoleverdenen Kommunikation Samarbejde med kommuner og ungdomsuddannelser Efterskolen som social-økonomisk virksomhed

4) • • •

Bæredygtig efterskole Skolepositionering og branding ”God skole”: bygninger og arealer, drift, energi mv.

Pædagogisk udvikling - undervisning og samvær

nedsætter kommission Vi nedsætter som led i dette arbejde en kommission 1. august, som får til opgave at komme med konkrete forslag til, hvordan efterskoleformen øger sit samfundsmæssige ansvar - hvor der skal tænkes i pædagogik og økonomi. Uden på nogen måde at kende det færdige resultat, som fremlægges til årsmødet 2012, forventer jeg, at vi får et særdeles kvalificeret materiale til at øge vores indflydelse og påvirke de politiske beslutningsprocesser .Ligeledes vil det styrke det foreningsmæssige fællesskab, som enhver efterskole er dybt afhængige af. Det er min mission, at vi også sammen skaber store resultater.

Alle skoler – uanset størrelse og indhold – skal have de bedst mulige rammebetingelser for at lave god efterskole. Vi har både et ben i folkeoplysningen og et ben i det kompetencegivende uddannelsessystem. Det er et særkende, som ikke findes andre steder i uddannelsessektoren.

Efterskoleformen er stolt traditionsbærer og samtidigt er vi optaget af at forbedre os. Vi vil bygge bro mellem grundskolen og ungdomsuddannelse, og vi vil frem for alt danne og uddanne eleverne til gode og stærke livsduelige medborgere.

God sommer til alle i skoleformen samt vore samarbejdspartnere.

efterskolen · no. 18 · juni 2011

1) • • •

3) • • •

10/06/11 12.15

annoncer

unge

De sårbare unge skal have mere ud af et efterskoleophold, og derfor udgiver efterskoleforeningen nu en manual, der fortæller, hvordan man kan hjælpe de såbre unge gennem et godt efterskoleforløb

E

fterskoleforeningen har i samarbejde med Fonden Vita - Center for socialt arbejde og Nationalt Videncenter for frie skoler lavet en vejledning i hvordan efterskolerne bedst håndterer sårbare unge.

Sårbare unge – en vejledning til efterskolerne, som udgivelsen hedder, beskæftiger sig blandt andet med forholdet mellem lærere og elever, forholdet mellem skolen og forældrene og forholdet mellem skolen og den unges bopælskommune.

Det 63 sider lange hæfte er både et sted, hvor skolerne kan søge inspiration og søge helt specifik hjælp, til hvordan man målretter indsatsen overfor de sårbare unge.

Vesterdal Efterskole søger lærer i musik og fysik/kemi (evt. matematik)

Vi søger fra 1. august 2011 en lærer, der brænder for musik.

Du skal være optaget af rytmisk sammenspil og korledelse, og er du interesseret i elektronisk musik, folkemusik, studieteknik eller andet, som du kan berige skolens musikliv med, er vi meget interesserede i at høre om det. Men mest af alt skal du have lyst til at indgå i et tæt kollegialt samarbejde med efterskolens anden musiklærer om at inspirere og udvikle musiklivet på efterskolen. Derudover skal du kunne undervise i et af følgende fag - ifysik/kemi matematik.

Er du interesseret at indgå og/eller i Efterskoleforeningens team af konsulenter?

Det juridisk-økonomiske betjenesdig af i4efterskolelivet konsulenter, Vi forventer, at du har område lyst til at engagere ogsom blive rådgiver en og bistår landets 262 efterskoler, enkeltmedlemmer, foreningens styrelse del af et humørfyldt og intenst fællesskab blandt søde elever og dynamiske og efterskoleforældre. kolleger. lægger vægt på udviklingen af det musisk-kreative menneske.

Derfor er Dine Viarbejdsopgaver vil være brede og bl.a. omfatte hverdagen på Vesterdal præget af musik, skuespil & drama, værkstedsfag, • rådgivning til skolerne om ansættelsesretlig lovgivning, idræt & friluftsliv samt film & medie. overenskomster og aftaler

Juridisk konsulent til Efterskoleforeningen

• rådgivning af bestyrelser om opgaver, ansvar, vedtægtsfortolkning mv.

Lad os høre, hvad du kan tilføre Vesterdal.

• vejledning om lovregler og lovfortolkning Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du • telefonisk rådgivning af skoler og forældre i forbindelse med meget velkommen til at kontakte os på tlf. 64 42 11 12. forældreklager • planlægning og afvikling af kurser indenfor dine fagområder Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og • skolebesøg i forbindelse med møder og rådgivning af bestyrelser eller Lærernes Centralorganisation. ved afskedigelsessager Din ansøgning skal være os i hænde senest mandag d. 20. juni 2011 kl.

• rådgivning om tilskudsregler, elevstøtte mv.

12.00, gerne via mail på karen@vesterdal.dk.

vesterdal efterskole //

Hvad forventer vi af dig?

• at du er cand.jur., cand.merc.jur. eller evt. har anden relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse og har haft særligt fokus kunst design på ansættelsesret • at du i dit hidtidige ansættelsesforløb har haft ansvar for at rådgive om www.vesterd al.d k gl. assensvej 12, 5580 nr. åby ansættelsesretlige forhold • at du har kendskab til eller interesse for øvrige ovennævnte arbejds- (en styrke) // filmfestival // fællesaften (ons.) // og meget mere... forskellighed områder, herunder meget gerne bestyrelsers arbejdsopgaver og ansvar • at din tilgang til opgaver er helheds- og løsningsorienteret • at du har god indlevelsesevne og kan omsætte og formidle din profes- sionelle viden til skoleformens medarbejdere og bestyrelser • at du er parat til at deltage i rejse-, møde- og kursusvirksomhed, også udenfor normal arbejdstid, da efterskolerne ligger spredt over hele landet olen • at du er indstillet på at indgå på de særlige samarbejdsvilkår, der eftersk gælder i en mindre interesseorganisation med politiske ildsjæle Foto: Thoma

s Havlyk

ke

efterskole 2010 ·

Vi kan tilbyde dig

• muligheden for at sætte dit præg på udvikling af foreningens tilbud indenfor det juridiske og økonomiske område • en dynamisk arbejdsplads midt i København med gode personlige udviklingsmuligheder 06r atione provok ansvar • at indgå i et forpligtende samarbejde i et inspirerende og afvekslende er fremm miljø præget af høj faglighed, hvor sparring og vidensdeling vægtes højt • mulighed for at arbejde i en værdibaseret forening med plads til debat • deltagelse i videreuddannelse • et job med høj faglighed og ansvarsfulde opgaver • gode løn-, pensions- og ansættelsesvilkår med en ugentlig arbejdstid på 37 timer inkl. frokostpause efterskolekab, hvor nger. get leders e foreni es i linjefa i de frivllig v fremm ledere og initiati til at blive d rustes Handlekraft på Lollan elever

effekt

r erevne at samar

ikler led

l væk r ska ttelse af parelse

r nedsæ reningen ordinæ 03 bes Efterskolefo med ekstra i 2014.

Uhørt restøtten foræld terer. protes

ne

baree for sår for sårbar

stor værdi und i kom12 stor hold har baggr koleop rt med

elever samm 08 udv hold lærer konflikter. Alt Steen koleop løse

en

Et efters i rappo lyder det arbejde. unge, sociale munernes

og , mener Et efters tage ansvar i erhver vslivet bejde, vner e. ledere sor i ledels brugbare profes randt, Hildeb

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om Efterskoleforeningen på Få rabat og nå ud til tre gange så mange læwww.efterskoleforeningen.dk Du er velkommen til at kontakte souschef Anette Ingemansen, 3317 9581, sere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen, 3317 9580 eller specialkonsulent Efterskolens annoncesamarbejde.

Christian Petersen, 3317 9763 for yderligere oplysninger.

TRIO

Se mere på www.efterskoleforeningen.dk

mber

· 16. septe

filmedie idræt

rtage Repo fra et ød folkem

n

foreninge

No. 03

Hæftet udspringer af projektet Familierådgivning i Efterskoleregi. Et projekt, der tydeligt viser, at det betaler sig at sætte hurtigt og målrettet ind overfor de sårbare unge. Projektet, der løb fra 2007 til 2009, med 13 deltagende efterskoler, viste blandt andet, at det er muligt at få dropoutprocenterne ned, og at de unge oplever færre konflikter med deres familier.

Vejledningen er finansieret af Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsmidler, Efterskoleforeningen og Fonden Vita.

musik

drama

musikteater (alle) // norge (alle) // røde ruth (bus) // kage (onsdag) // art-event (valg) // kreativitet (nye vinkler)

Vejledning om sårbare

musik // skuespil & drama // film & foto // kunsthåndværk & design // idræt frihed under ansvar (fundamentet) // musikfestival (1-dags) // omsorg (for alle) // 111 fantastiske (elever)

24

Priser og formater på www.efterskolen.com

efterskolen · no. 18 · juni 2011

Din ansøgning inklusive relevante referencer skal være modtaget i Efterskoleforeningen Bestil senestjobannoncer den 6.6.2011 hos

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 24

Efterskoleforeningen Vi planlægger at afholde samtaler i uge 24. Ansøgningen og bilag sendes tlf. 33 17 95 86 elektronisk til info@efterskoleforeningen.dk annonce@efterskoleforeningen.dk

Efterskoleforeningen er skoleformens fælles forening. Foreningen omfatter alle 262 efterskoler, og knap 6.000 personlige medlemmer (medarbejdere på skolerne og medlemmer af skolernes bestyrelser). Foreningen repræsenterer skoleformen overfor myndighederne, yder pædagogisk, juridisk og økonomisk rådgivning til skoleformen, og informerer elever, forældre, vejledere m.fl. om mulighederne for at komme på efterskole. I foreningens sekretariat er der aktuelt 17 medarbejdere.

10/06/11 12.15

jobannoncer

25

søger ny tovholder med sans for samspil til Strategi & Udvikling Vi har en lang tradition for at involvere ledere og medarbejdere i Alkas udvikling - og nu står vi over for et faseskifte, hvor vi har brug for ny energi, inspiration og virkekraft.

Faseskiftet vi er i gang med, sker på flere fronter: • Alka går fra at betjene kunderne over telefonen til at være i samspil med den selvhjulpne kunde - over net og telefon.

• Organisationens områder udbygger samspillet om viden og færdigheder, så vi skal have bedre styr på videndeling.

• Tovholderen af Strategi & Udvikling fratræder 1. april 2012 og vi skal have den nye tovholder ind i rytmen inden da – jo før, jo bedre!

Arbejdet omfatter: 1. Udvikling og gennemførelse af begivenheder, herunder: 4 årlige møder for 50 ledere, 1 årligt lederseminar samt vores virksomhedskonference for 300 deltagere, hvert andet år.

2. Sparring af forretningsområder omkring den bedst mulige udvikling af både mennesker og opgaver. Det kalder vi at være “HR-partner” 3. Evaluering og videreudvikling af Alkas strategi i samarbejde med Alkas direktion og de øvrige HR-partnere.

Kravene til dig er store: 1. Du skal have styr på didaktik. Vi forventer derfor at du har mindst 4 års erfaring fra selvstændigt tilrettelagt og gennemført undervisning - og du må meget gerne være en ørn til CL. 2. Du skal kunne tænke på tværs af faggrænser og organisation.

Vi har brug for en ildsjæl, der kan “komme op i helikopteren” og som ikke er bange for at se verden på en anden måde end os andre. Du skal have evnen til at forstå større sammenhænge.

Måske har du liniefag i religion eller musik - eller måske er du blot bidt af Grundtvig, myter og legender.

3. Du skal kunne organisere og lede. Måske har du organisatorisk erfaring, ledelseserfaring - eller også er du “bare” den, der er tovholder på idrætsdage, lejrskoler og musicals.

Mulighederne er store. Du kan være på fuld tid eller deltid. Du bliver en del af Alka og HR-afdelingen i Høje Taastrup - og vi står aldrig stille.

Send din ansøgning senest 29/6 2011. Check www.alka.dk og find ud af hvordan.

Om Alka Forsikring

Alka Forsikring er et danskejet forsikringsselskab med i alt 450 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Høje Taastrup og kundecentrene i Århus og Kolding.

Alka ejes af lønmodtagerorganisationer og via gruppelivs- og ulykkesforsikringer forsikrer Alka 1,2 mio. lønmodtagere.

Alka har otte år i træk været blandt de forsikringsselskaber, som har de mest tilfredse kunder.

Gode arbejdsforhold

Alka er en dynamisk arbejdsplads, som medarbejderne sætter pris på. Vi har et udfordrende og udviklende arbejdsmiljø, hvor den enkelte medarbejder kan udvikle sine evner og udnytte sine muligheder bedst muligt, så Alka kan opretholde og yderligere udvikle sine fornemme kunderelationer.

Vi har fleksible arbejdstidsordninger og en knap 36 timers arbejdsuge.

Alka måler systematisk medarbejdertilfredsheden med henblik på fortsatte forbedringer i medarbejdernes totale arbejdssituation.

I Alka bygger vi vores samarbejde på enkelhed, tillid og gejst. Vi ser forskellighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 25

10/06/11 12.15

26

annoncer

FEMMØLLER EFTERSKOLE SØGER FORSTANDER Hvem er vi?

Femmøller Efterskole er en teater- og musikefterskole midt i Danmark. Vi vægter god, faglig undervisning, et blomstrende, kreativt teater- og musikmiljø og et forpligtende og rummeligt fællesskab. Vi ønsker at kvalificere eleverne til videre uddannelse, at udvikle deres kreativitet og danne til aktive demokratiske medborgere.

Vi har 100 elever og er 21 ansatte samt en arbejdsom og interesseret bestyrelse. Vores hverdag er præget af et højt aktivitetsniveau i såvel faglige som fællesskabsmæssige sammenhænge. Det er vigtigt for os, at både elever og personale har indflydelse på vores skole og vil tage ejerskab.

Hvad søger vi?

Vi søger en person med:  Evne for ledelse, så skolen kan videreføres i den gode samarbejdsånd  Evne til nytænkning, så skolens gode udvikling kan fastholdes  Pædagogisk indsigt og lyst til at omgås unge mennesker i et musisk miljø  Forståelse for alle faggruppers arbejdsvilkår og værdi og deres bidrag til hele skolens virke  Flair for administration Kort sagt en forstander som med varme, humor, forståelse, gennemslagskraft og stor faglighed vil være en del af skolen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Jørn Back Mikkelsen, tlf. 86 34 57 80 og forstander Heine Boe, tlf. 86 36 24 00. Besøg på skolen kan aftales med forstander Heine Boe. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Lønnen aftales i intervallet kr. 420.721,86 – 493.201,36 (1.april.2010).

Ansøgningsfristen er 12. august 2011. Tiltrædelse 1. november 2011.

Yderligere oplysninger findes på www.femmoeller.dk.

Ansøgningen sendes til: Femmøller Efterskole Molsvej 137 8400 Ebeltoft Mrk. ”Ansøgning”

Blåbjerg Friskole søger lærer

Blåbjerg Friskole og Børnehave

efterskolen · no. 18 · juni 2011

Da en af vore lærere har søgt andre udfordringer, søger vi med tiltrædelse den 1. august 2011 en ny lærer.

Bliv lærer på Hestlund Efterskole

Pr. 1. august 2011 søger vi en engageret lærer, der brænder for at udfordre og udruste vores elever samt give dem et fantastisk efterskoleår!

Stillingen er primært tilknyttet skolens ældstegruppe (5.- 8. kl.), og vi skal gerne have dækket fysik/kemi, idræt, en klasselærerfunktion, dansk og du må gerne have flair for IT og/el. musik, og skal selvfølgelig kunne undervise i almindelige skolefag.

Kvalifikationer vi vil lægge vægt på: • Du kan undervise i tysk, engelsk og gerne dansk.

• Du har et kristent livs- og menneskesyn, som du vil møde og udfordre vores elever med, og at du er aktiv i skolens bagland.

• Du vil være med til at skabe rammer for tryghed og omsorg.

Vi tilbyder: • en hverdag, som giver mening • samarbejde med engagerede kolleger • mulighed for at sætte sit personlige præg • et spændende job med mulighed for faglig og personlig udvikling • løn og ansættelse efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC

Hestlund Efterskole er en kristen efterskole med nærvær og holdninger. Vi er en skole i rivende udvikling med mange nye initiativer bl.a.: Nye linjefag, Mac-partnerskole og Innovativ 10. klasse.

Ring og hør nærmere: Johannes Pedersen, forstander, Tlf.: 6060 6546 Ansættelse sker i henhold til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist er den 20. juni på mail til jp@hestlund.dk

På skolens hjemmeside www.blaabjergfriskole.dk kan du læse hele stillingsopslaget indeholdende ansøgningsfrist og kontakt muligheder.

Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170, 6854 Henne Tlf.: 7525 6604 www.blaabjergfriskole.dk · E-mail: kontor@blaabjergfriskole.dk

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 26

Hestlund Efterskole Skyggevej 21, 7441 Bording www.hestlund.dk / he@hestlund.dk / 86 86 21 11

10/06/11 12.15

rejseannoncer

27

Gr u p p e r e js e r p å s k i 20 12 Team Benns giver jer en skiferie, der er til at betale. Vi arrangerer hele skirejsen for jer og står for alle de praktiske detaljer, der sparer jer masser af tid. Vi har masser af erfaring, sikkerheden er i top og vore mange dygtige danske skiguider står klar til at hjælpe jer på pisterne.

længe leve sne og kulde! skeikampen Bus ∙ søndag - lørdag afrejse uge 1-6 5 dg. liftkort & skileje og guideservice

Skitorget Appartments 7 dage, kr. 2.599,Kontakt 65 65 65 63 ski@team-benns.com

kvitfjell

Bus ∙ søndag - lørdag afrejse uge 1-2 5 dg. liftkort & skileje og guideservice

zell am see

Bus ∙ fredag - onsdag afrejse uge 1-6 + 9-12 1/2 pension, 4 dg. liftkort & skileje og guideservice

superpriser fra kr.

2.499,pr. person

Studio H. nybyg. lejligheder PensionLucas Hansl, Bruck 7 dage, kr. 2.499,6 dage, kr. 2.599,-

c.

Visningstur nov./de på ng til me ldi tlf. 65 65 65 63

Studierejse til London

1.398,pr. person

Skolerejser til Prag 6 dage / 3 næTTer

5 dg/4 nt fra kr. 2.245,Med FLY i flersengsværelser på hostel

Top 3 studiebesøg:

SKI

Norge, Sverige, Østrig, Tjekkiet og Norditalien

OUTDOOR STORBY

Berlin, Paris, Prag, Krakow, Amsterdam, München ...

Læs mere på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.dk

www.up-travel.dk lene.bang@up-travel.dk tlf. 2112 4122

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 27

Go beyond sightseeing

Top 3 studiebesøg: - Theresienstadt - Skoda fabrikkerne - Foredrag med tidligere ansat ved den danske ambassade

Kontakt Tina 46 91 02 49 tian@team-benns.com

efterskolen · no. 17 · juni 2011

Tjekkiet, Østrig, Norge og Polen

- Etnisk tur, kultur & religion - Skolebesøg Harrow School - Besøg på Cabinet War Rooms & HMS Belfast

Med bus og i flersengsværelse på hostel.

10/06/11 12.15

28

rejseannoncer

Skole- og ungdomsrejser

Husk at forkæle dig selv!

GOD SOM M E R FE RI E

Vi sidder klar ved telefonerne efter ferien Vini, Anita og Niels

Kontakt os for udarbejdelse af tilbud Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

Tlf. 87 231 245 rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S STRASBOURG

CESKY RAJ

efterskolen · no. 18 · juni 2011

alle Europæiske storbyer, f. eks.

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 28

Det Bøhmiske Paradis

KLATRING RAFTING MOUNTAINBIKE udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

- ring og få et uforpligtende tilbud…

10/06/11 12.15

annoncer

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

29

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Berlin. . . . . . . . . . . .

Cesky Raj . . . . . . . .

Prag . . . . . . . . . . . .

Krakow . . . . . . . . . .

Warszawa . . . . . . . .

Budapest . . . . . . . . .

London . . . . . . . . . .

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

765 1.395 1.109 1.190 1.250 1.315 1.605

10% PÅ CESKY RAJ SEPT./OKT.

Annoncefrist

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

for næste nummer er 8. august annonce@ efterskoleforeningen.dk

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

Salg af FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet.

minibusser til skoler, institutioner, private og firmaer

Ring og hør nærmere.

MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIER

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 29

Haraldsdalvej 9 · 6330 Padborg Tlf. 4697 5500 www.vagnerikhvid.dk mail@vagnerikhvid.dk

efterskolen · no. 18 · juni 2011

Biltlf. 30 98 13 70 man.-fre. kl. 8-9

10/06/11 12.15

30

kurser&møder

kalender lyst til pligt? - Frie skolers fællesmøde 10. november - 12. november Sted: ollerup målgruppe: medarbejdere ved frie skoler arrangør: Dansk Friskoleforening tilmeldingsfrist: 1. oktober, 2011 Program og tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Tilmeldingsfrist 1./9. www.efterskolegym.dk >

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@elsigs.dk

april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Vejlederkonference 19.-20. september Vingstedcentret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten Arrangør: Efterskoleforeningen

Mini-uddannelse Dansk som andetsprog

Undervisning til tiden 10/10 2011 Vartov, København Knference: En samtale mellem grundtvigsk pædagogisk tænkning og nyere pædagogiske teorier. Arr.: Grundtvigsk Forum.

Tilmeldingsfrist 15/9. Se mere på www. grundtvig.dk

Vejle Center Hotel Instruktør 1 havkajakkursusforløb

19. – 21. september og 17. – 18. november www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Skikursus

Start 17/8 – 4 kursusdage Som en følge af den øgede fokus på sikkerhed i forbindelse med sejlads i den pædagogiske verden udbydes dette ekstra kursus til Havkajakinstruktør Tilmeldingsfrist: 6.august 2011 til Ungdomsringen. Mail til: els@ungdomsringen.dk for flere oplysninger

Træklatreinstruktørkursus Første kursusmodul: 2-5. september 2011 Andet kursusmodul: 4-6. november 2011 Begge kursusmoduler starter kl. 17.00 den første dag og slutter kl.16.00 sidste dag.

Knøsgården mellem Silkeborg og Ry

efterskolen · no.

18 17 · juni 2011 efterskolen · no. · juni 2011

Tilmeldingsfrist 18./8. Flere oplysninger hos larsborch@tdcadsl.dk

Inspirationskursus for idrætslærere 14. september - 16. september Sted: Viborg Målgruppe: Ansatte i efterskoler og friskoler Arrangør: Efterskoleforeningen og Dansk friskoleforening Tilmeldingsfrist: 2. august, 2011 Program og tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Inspirationskursus for friluftslærere 29-30/9 Kattinge Værk Fokus på sejlads, regler og sikkerhed.

Tilmelding: 10. sept. 2011 Kontakt: Naturvejleder Lars Borch, 86898888 eller mail: larsborch@tdcadsl.dk Kursus for lederteam i efterskolen

6-7./9. 2011 Gudenådalens Ungdomsskole, Hovedgaden 2, 8860 Ulstrup

2 moduler. Start: 26. – 27. september eller 22. – 23. marts 2012

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 30

Hands on Baltikum 7. – 10. november 2011 Tallin Estland

Gymnastiklærer kursus

Efterskolernes Gymnastiklærerforening indbyder alle interesserede til det årlige inspirationskursus på Gudenådalens Ungdomsskole.

4. december - 9. december Sted: Kaprun, Østrig Målgruppe: Lærere i efterskolen Arrangør: Nordjyske region Tilmeldingsfrist: 19. september, 2011 Program og tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Der udbydes to ens kurser med tilmelding nu: Kursus 1 foregår 26. – 27. september og 29. – 30. november 2011. Opfølgningsdag i november/december.

Kursus 2 foregår 22. – 23. marts og 25. – 26.

Se www.efterskoleforeningen.dk/ kalender Nedsat pris: 3500 kr.

Information hos Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk

Ledelse af en skole i udvikling Uddannelse for forstandere på efterskoler 3 moduler. Start: 16. – 18. november 2011 Fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evne til at få en udviklingsproces til at forankre sig.

Tilmelding senest 7/10 på www.efterskoleforeingen.dk/kalender

10/06/11 12.15

synspunkt

31

efterspil når krybben er tom af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

I

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 31

Efterskolerne lever i et spænd mellem markedets efterspørgsel og politikernes vilje til at understøtte og prioritere tilbuddet. Men det vil være særdeles uheldigt, hvis en tid med et stagnerende eller måske dalende elevtal får som konsekvens, at efterskolerne opruster den interne uenighed om mål og midler. Skoleformens overlevelse politisk og i forældrenes øjne fordrer et klart fælles brand og dermed en klar og fælles profil. Man skal kort og godt kunne regne med, hvad efterskolerne står for, og hvad de bidrager med til den enkelte unge og til samfundet som helhed.

Derfor er der al mulig grund til at arbejde med skoleformens indhold. Fokus skal rettes mod pædagogik, rummelighed, relationer, bæredygtighed og uddannelsesparathed. For skoleformens styrke er, at den vil de unge noget. At den vil engagere og flytte. Det er det, der tæller hos forældre og elever – men det er også det, der vægtes på Christiansborg.

Svaret på de nuværende udfordringer i form af faldende tilskud og stagnerende elevtal er ikke intern ævl og kævl. Det giver ikke en eneste elev mere. Svaret må være, at hver enkelt skole kaster al energi ind i, hvordan der kan drives efterskole i fremtiden. Hvad der skal ændres for at være et attraktivt skoletilbud i en ny markedssituation, hvor opholdet både er dyrere og i stigende konkurrence med ungdomsuddannelser og 10. klassescentre. Hvis der så samtidig kan udstikkes pejlemærker for, hvad efterskoleformen samlet set står for og bidrager med, er der grund til fortsat optimisme for skoleformen som helhed. Men det kommer ikke af sig selv.

God sommer til alle.

efterskolen · no. 18 · juni 2011

mine efterhånden elleve år i efterskoleverdenen har det ofte slået mig, hvor harmonisk og pragmatisk, man kommer igennem uenigheder. Ofte brydes meninger, men uvenskab kommer det sjældent til, fordi efterskolefolk trives i en frihedskultur, hvor modpartens ret til at have et andet synspunkt respekteres til fulde.

Ofte synes det som om, det heller ikke har de store konsekvenser at lade uenighederne fare, for i sidste instans har hver enkelt skole sin egen frihed. Man kan være nok så uenige om pædagogik, restriktioner og metoder over for eleverne, for hver enkelt skole er suveræn til at gøre som man vil, blot tilskudsloven overholdes. Dette vilkår gør det vanskeligt at samles om en fælles efterskolekvalitet.

De sidste par år har der alligevel været debatter, som har skabt uenighed i skoleformen. Debatten om en ny tilskudsmodel er et eksempel. Her var det nemlig ikke lige meget, hvad modparten mente. Her ville holdningerne få betydning af økonomisk art for de enkelte efterskoler, hvis holdningerne var blevet til konkrete forslag, der kunne vedtages. Debatten ebbede ud og blev afløst af nye politiske udfordringer i form af nedskæringer på bl.a. forældrebetalingen.

Men en ydre modstander er også nemmere at samles om end en intern omfordeling af midler skolerne imellem.

I skrivende stund kendes elevtallet for det kommende skoleår ikke. Men det er ganske vist, at nogle skoler mangler elever, mens andre skoler er fyldt godt op. For nogle går det endda fortsat så godt, at man har mulighed for at investere i større anlæg for at stå godt i et fremtidigt marked, hvor konkurrencen mellem de enkelte efterskoler formentlig bliver mere tydelig, end den har været de seneste mange år med opadgående elevtal.

Der kan ventes en stigende polarisring skolerne imellem.

10/06/11 12.15

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Maskinel Magasinpost MMP ID nr. 42042

Fysik/kemi · 7.-10. klasse (16091) EFTF18-2011

Online Fysik og Kemi-test • Online test af elevernes nye færdigheder • Hvert kapitel i Ny Prisma bøgerne har egen test • Den trykte vejledning beskriver evalueringernes faglige temaer

Test og evaluering Test og evaluering er et redskab til løbende evaluering af eleverne. Materialet består af en vejledning og en netbaseret del. I vejledningen beskrives testens faglige temaer, og der er materiale til formative evalueringsopgaver, der giver eleverne mulighed for at anvende deres viden og kompetencer i forskellige sammenhænge – skriftligt og mundtligt.

Netbaseret test Den netbaserede del er tests i elevernes færdigheder.

Evalueringsmaterialet består bl.a. af en netbaseret test til hvert kapitel. Testene tager udgangspunkt i de faglige begreber, der arbejdes med i de enkelte kapitler og indeholder mange forskellige typer af opgaver.

• Ny Prisma kan ses som en direkte overbygning på tidligere klassetrins natur/teknikundervisning.

• Mange temaer lægger op til samarbejde med geografi og biologi - samt opfyldelse af Fælles Mål 2009.

!

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 32

Prisma 10U elevbog og kopimappe i netversion alinea.dk · tlf.: 3369 4666

10/06/11 12.15