Efterskolen nr. 14 2011 by Efterskoleforeningen

efterskolen

No. 14 · 14. april 2011 · efterskoleforeningen

jobannoncer bag i bladet

slut med curling-pædagogik

Foto: Ole Joern/Red Star

Slut med at feje alle forhindringer af vejen for eleverne. Fanø Efterskole indfører ny pædagogisk praksis.

03 elevstøtte

22 radiatorlærer sendt på pension

Efter lang tids uvished, har Folketinget vedtaget ny støtte til elever på efterskoler.

Vestjysk efterskole har gode erfaringer med tolærer-ordning.

med konsekvenser

24 lærerstuderende

rykker ind i familien Lærerstuderende kan nu blive del af Efterskoleforeningen for halv pris. To studerende har banet vejen.

indhold

efterskole n No. 14 · 14.

april 2011

· efterskole

foreninge

jobannoncer bag i bladet

03 elevstø tte med konsek venser

Efter lang tids uvished, har Folketinget ny støtte til elever på vedtaget efterskoler.

redaktion

Joern/Red

Star

praksis.

22 radiatorlære r sendt på pension

Vestjysk efterskole har gode lærer-ordnin erfaringer g. med to-

Foto: Ole

no. 14 april 2011

slut med curling-pæ dagogik

Slut med at feje alle forhindringe Fanø Efterskole r af vejen indfører ny for eleverne. pædagogisk

24 lærerstudere nde rykker ind i familien

Lærerstuder ende kan nu blive del foreningen af Efterskolefor halv pris. To studerende vejen. har banet

Kommunikationsbureauet Elsigs Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740. E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

farvel til curling-pædagogik På Fanø Efterskole er det slut med at feje alle ujævnheder af vejen for de unge.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740 Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist, lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

layout

Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

Ikke alle lærerstuderende oplever, at de bliver klædt på med it-færdigheder. Det tager tid at blive opgraderet, lyder det fra seminarierne.

Arne Pedersen beskylder styrelsesmedlem for at blæse i dommerdagsbassuner over aftalesystemet.

it-udvikling tager tid

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315. Annonceinformation på www.efterskolen.com

nyt fra efterskolerne

deadline

Rundtur i efterskolelandskabet.

Se udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

abonnement

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

sæt mål og nå dem Med SMART-modellen er det muligt at realisere sine mål.

udgiver

set med elevøjne

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: 0109-8535

16418 Mediegruppen

efterskolen · no. 14 · april 2011

Udgives af Efterskoleforeningen. Efterskolen 43. årgang.

sur fsl-formand

digital dannelse i haslev Rapport fra et projekt.

radiatorlæreren på pension Gode erfaringer med to-lærer-ordning på Fjordvang Ungdomsskole.

studerende ind i varmen

Elevernes oplevelse af Fanøs nye pædagogik.

Lærerstuderende vil gerne være en del af Efterskoleforeningen. To studerende har banet vejen.

send grædekonerne på efterskole Folketingsmedlem Britta Schall Holberg skriver i læserdebatten.

de skrå brædders pædagogik Lærer skriver bog om teaterfagets muligheder i efterskolen.

nyhed

ny elevstøtte får ventelister til at skrumpe af: Jannik Hjarup og Torben Elsig-Pedersen

En omlægning af elevstøtteordningen med dertilhørende besparelser har skabt mange frustrationer. Men forstandere er fortrøstningsfulde

forsørgere, som bor sammen med en ny samlever. I de tilfælde kommer samleverens indkomst til at tælle med i den samlede husstandsindkomst. Sammenlignet med tidligere vil en række enlige forsørgere således opleve at skulle betale mere for et efterskoleophold. Lundby Efterskole har ikke oplevet frafald, siden det blev besluttet at øge forældrebetalingen, og der har ikke været flere henvendelser om økonomien, end der plejer. »Hvis jeg skal pege på en effekt, kunne det være det, at vores venteliste er kortere end nogensinde. Vi er fuldt booket op på skolen, men vi har ikke mange på venteliste,« lyder det fra Lundby Efterskoles forstander, Truels Truelsen. Han forventer dog henvendelser omkring individuel elevstøtte på Nye Elevers Dag. »Men det ville overraske mig, hvis det bliver seks. Vi har normalt et par stykker.« Truels Truelsen mener i øvrigt, at det er rimeligt, at de familier med de højeste indkomster betaler mest. Formanden for Efterskoleforeningen er klar over, at det har voldt visse problemer på skolerne, når man skal gå fra et tilskudssystem til et andet. Han noterer sig også, at det har skabt reaktioner fra forældrene. »Nogle forældre oplever, at det er en

voldsom ændring i økonomien her og nu, andre at det er en rimelig omlægning, hvor det, en familie kommer til at betale, afspejler husstandens indkomst. Baggrunden er, at der samlet set er sket en reduktion i tilskuddet til forældrebetalingen, og foreningens mål er at arbejde på bedre økonomiske vilkår, så alle forældre fortsat kan sende deres børn på efterskole. Det signal har vi tænkt os at sende til en ny regering, når der har været valg i år,« siger Troels Borring.

Vi har haft seks henvendelser omkring individuel elevstøtte. Det er betydeligt flere end vi plejer.

efterskolen · no. 14 · april 2011

tor uvished om, hvad et efterskoleophold koster i næste skoleår har præget diskussionerne hos mange forældre, skolesekretærer og forstandere de seneste måneder. Men sidste dag i marts vedtog et flertal i Folketinget den nye lov om elevstøtte. Partierne i oppositionen stemte imod, fordi ændringerne er en del af regeringens genopretningspakke, der beskærer i udgiften til uddannelse, herunder efterskolerne. På Efterskolen ved Nyborg har man ikke oplevet frafald, efter de ny regler er fastsat, men mange forældre har spurgt. »Men vi har jo ikke kunne fortælle dem noget. Vi har haft seks henvendelser omkring individuel elevstøtte. Det er betydeligt flere end vi plejer. Der er år, hvor vi ikke har sådan nogle henvendelser,« siger forstander Keld Schmidt, der ikke bliver overrasket, hvis der kommer en forældrereaktion oven på de nye regler. Den nye elevstøtteskala betyder, at familier med indtægter op til 610.000 kroner bevarer uændret støttet, hvorimod det bliver dyrere for familier med højere indtægter at sende et barn på efterskole. Det helt nye i bekendtgørelsen er, at indkomsten gøres op på baggrund af husstandens indtægt. Det berører især enlige

it-udvikling tager tid på læreruddannelse

efterskolen · no. 14 · april 2011

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Ikke alle lærerstuderende oplever, at uddannelsen klæder dem på til at integrere it i skolen. Men it-udvikling tager tid, forklarer studieleder Susanne Agerbæk, der mener, at landets største seminarium er nået langt

it-færdigheder

Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco

»Vi skal passe på ikke at blive fuldstændig forblændet af det store it-dyr, men huske at holde fokus på kernen; hvad er det eleverne har brug for at lære, og hvordan lærer de det bedst muligt?« siger Susanne Agerbæk, der er studieleder på Læreruddannelsen i Aarhus.

OHP´erne er afskaffet »Der vil være studerende, det møder det for lidt. It er stadigt relativt nyt for en del af un-

Det store it-dyr til diskussion Hovedparten af underviserne på Læreruddannelsen i Aarhus er, ifølge Susanne Agerbæk, glade for de mange muligheder, som it-udstyr og adgang til snart sagt alle undervisningsprogrammer og -hjemmesider giver dem i deres undervisning. Men en gruppe af seminarielærerne er stadig tilbageholdende på området. For nogle skyldes reservationen, at de teknisk set føler sig underlegne i forhold til deres studerende, mens andre har pædagogiske betænkeligheder ved at bruge it i undervisningen. »Vi har nogle få undervisere, der af pædagogiske årsager ikke kan se fornuften i at bruge it i undervisningen. De siger: "Der findes ikke undervisningsprogrammer, der gør de studerende til bedre lærere,"« fortæller Susanne Agerbæk og tilføjer: Der hvor der virkelig arbejdes i fag som pædagogik og psykologi er jo også i det levende undervisningsrum med levende undervisning - i dialogen og i udvekslingen mellem underviser og studerende. Vi skal passe på ikke at blive fuldstændig forblændet af det store it-dyr, men huske at holde fokus på kernen; hvad er det eleverne har brug for at lære, og hvordan lærer de det bedst muligt?«

Susanne Agerbæk oplever, at bølgerne til tider går højt, når seminarielærerne diskuterer anvendelse af it i undervisningen i deres faggrupper. Diskussioner som nogle af underviserne fortsætter med deres studerende. Menneskesynet bag et it-program Stillet overfor lærerstuderendes ønske om, at seminarielærerne introducerer udvalgte undervisningsprogrammer inden for fagområder, er Susanne Agerbæk skeptisk. »Jeg tror bestemt, de studerende har ret i, at underviserne ikke er all round orienterede i udvalget af undervisningsprogrammer inden for deres fagområde. Det ville kræve, at de skulle bruge uforholdsmæssig megen tid på undervisningsprogrammerne, der inden længe er forældede. De studerende har i højere grad brug for redskaber til at se igennem læringssynet bag undervisningsprogrammet,« fastslår Susanne Agerbæk. De studerende har medansvar Til spørgsmålet om Læreruddannelsen i Aarhus klæder de studerende på til at integrere it i undervisningen, mener studielederen, at de studerende har medansvar for at erhverve sig tilstrækkelige it-kompetencer. Det letteste er at sige, "at det er min undervisers skyld" frem for at sige, "jeg har et ansvar som studerende." Men vores studerende er børn af deres tid, en zappertid, hvor de er blevet mødt med ”Hvad vil du helst?” og ”Du kan, hvad du vil.” Det betyder, at de er vant til at blive taget hånd om og forventer af blive det af vores lærere. Her skal vi fortælle vores studerende, at de tager en uddannelse - ikke får den givet,« mener Susanne Agerbæk. Studielederen på Læreruddannelsen i Århus, Susanne Agerbæk er ikke i tvivl om, at udvikling inden for it vil betyde, at it om fem er en integreret del af megen undervisning. Men samtidig håber hun, at undervisere og studerende på et kvalificeret grundlag vil tage stilling til, hvornår det giver mening at anvende it i undervisningen: Om fem år er vi et sted, hvor vi er i stand til at bruge it til det, it er god til – og lade den ligge til det, it ikke er er god til.« lisbeth@elsigs.dk

Alene det, at vi har afskaffet alle overheadprojektorer, er med til at skubbe til processen. Man er nødt til at forstå det som en udvikling, der tager tid.

efterskolen · no. 14 · april 2011

å Læreruddannelsen i Aarhus er overheadprojektorerne for længst skiftet ud med elektroniske tavler, det trådløse netværk virker i hver en krog af det store hus, og når de 120 undervisere videregiver opgavebeskrivelser og litteraturlister til uddannelsesinstitutionens omkring 1700 studerende foregår det over studienet. Alligevel oplever ikke alle lærerstuderende, at uddannelsen ruster dem tilstrækkeligt til at integrere it i undervisningen. Men udvikling inden for it tager tid, fastslår studieleder for den pædagogiske faggruppe, Susanne Agerbæk, der erkender, at nogle studerende møder for lidt it i timerne.

derviserne, og Smart Board kom næsten fra den ene dag til den anden,« siger Susanne Agerbæk med henvisning til undervisernes forskellige kompetencer inden for it. »Af vores 120 undervisere er ikke alle toptunet til at bruge it i undervisningen. Men alene det, at vi har afskaffet alle OPH´er er med til at skubbe til processen. Man er nødt til at forstå det som en udvikling, der tager tid,« siger Susanne Agerbæk. For et år siden bad Læreruddannelsen i Aarhus alle dets undervisere vurdere egne itkompetencer, og siden er alle blevet tilbudt niveaudelte kompetenceløftkurser a´ tre timer i mail og kalender i Outlook, Studienet, Smart Board, Excel, One-note og Open Mind. Kurser som næsten 90 % af stedets undervisere har takket ja til et eller flere af. Desuden afholder læreruddannelsens it-afdeling jævnligt it-cafeer, hvor pædagogiske it-supportere hjælper seminarielærerne med at løse og komme videre med konkrete problemstillinger.

it på seminariet

voxpop

Camilla Kattenhøj Nørgaard, 3. årgang, Læreruddannelsen i Aarhus:

Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco

Foto: Henrik

Her på seminariet forsøger man at klæde os på til at bruge it i skolen, men jeg synes, der er enorme mangler. For eksempel kan vi downloade en masse undervisningsprogrammer via studienet, men får ikke undervisning i at bruge dem, og så det får ikke den store effekt. Vi har Smart Boards i undervisningslokalerne, men de fleste af lærerne bruger langt fra alle de muligheder, de har. På samme måde ligger der enorme ressourcer på nettet, men jeg synes ikke, vores undervisere benytter sig af ressourcerne. Mange ting omkring it kan man selv undersøge, og det gør jeg. En studiekammerat og jeg satte os ned og undersøgte, hvad vi kunne bruge en Smart Board til og har siden undervist i det på workshops her på læreruddannelsen.

Ida Spangsberg Hansen, 4. årgang, formand for De Studerendes Råd (DSR) på Læreruddannelsen i Århus:

Kastenskov/F otoco

Nej, jeg synes, it i læreruddannelsen er blevet pakket væk i frivillige kurser, så det er mere op til en selv at skaffe sig kompetencerne. Jeg mangler, at lærerne siger, at præcist det her program er hensigtsmæssigt i denne her sammenhæng. På den måde vil jeg, som studerende, hurtigt kunne skabe mig et overblik over de mange muligheder. Jeg mangler tid til at afprøve og vurdere de mange nye undervisningsprogrammer og ender derfor med at give lidt op og bruge de programmer, jeg kender på forhånd. Jeg møder oftest it i undervisningen, når en underviser har lavet et slideshow, eller viser at de har lagt et link ud på studienet. I matematik bruger vi også engang imellem et geometriprogram.

efterskolen · no. 14 · april 2011

Foto: Henrik

Ligesom jeg på læreruddannelsen får undervisning i at analysere undervisningssystemer i papirform, får jeg også undervisning i at analysere undervisningsprogrammer inden for it. Som studerende har jeg selv et ansvar for at vurdere de undervisningsmaterialer, vi bruger, så de passer til elevernes forudsætninger. Jeg har også selv et ansvar for at pointere overfor de lærere, der måske ikke bruger særlig meget it i undervisningen, at jeg ønsker mere af det. Jeg oplever, at læreruddannelsen giver os kompetencerne i at bruge it i skolen, men at underviserne kan blive bedre til at italesætte alt, hvad der har med it at gøre, så vi bliver opmærksomme på de redskaber, vi får. Nogle af mine undervisere har åbnet mine øjne op for de muligheder, der ligger i mobiltelefoner og Smart Board. Jeg forsøger også at bruge it, når jeg er i praktik, men min erfaring er, at en backup plan er nødvendig, og hvis jeg kommer ud på en skole, hvor jeg kan se, at deres it-udstyr kan volde problemer, vælger jeg at planlægge min undervisning uden.

Jan Petersen, 2. årgang, Den frie Læreruddannelse i Ollerup Jeg har valgt mediefag, hvor vi lærer at integrere it i undervisningen. Det handler bl.a. om at se mulighederne i, at eleverne kan bruge mobilen og kameraer som redskaber i deres projekter. Derimod synes jeg ikke, at man er helt oppe på beatet med at integere it som en naturlig del af de andre fag.

Wichmann Foto: Johnny

Morten Holm Lassen, 3. årgang, Læreruddannelsen i Aarhus:

Foto: Johnny Wichmann

Kastenskov/F otoco

Efterskolen har spurgt fem lærerstuderende, om de oplever, at læreruddannelsen klæder dem på til at integrere it i undervisningen, og hvilke hvilke it-redskaber de møder og bruger på deres læreruddannelse.

Emily Ann Brahm, 2. årgang, Den frie Læreruddannelse i Ollerup: På første årgang fik vi nogle tilbud om forskellige it-kurser, så dem der følte et behov kunne få opgraderet deres niveau. Jeg var for eksempel på et enkelt forløb med introduktion til Smart Board. og jeg har en fornemmelse af, at jeg vil kunne bruge det i undervisningen. I fagene er it integreret på forskellig vis, men det er ikke sådan, at det får en særlig opmærksomhed. Vi laver oplæg på powerpoint og alle hjemmeopgaver og kommunikation kører over nettet. Så det er min fornemmelse, at alle bruger it dagligt.

13111

GØR

D HAN

NYHED i-bog til iwb og pc

GRATIS! Køb grundbogen og få i-bogen gratis med*

NYT ENGELSKSYSTEM TIL OVERBYGNINGEN Nemt at differentiere Det unikke ved Crossroads er grundbogens tekstdifferentiering. Grundbogen fås i to udgaver, Texts og Texts · light. Bøgerne bruges sammen, da layout og illustrationer er ens, mens teksterne er på to forskellige niveauer. Eleverne kan således arbejde sammen, uanset hvilket niveau de er på. i-bøger Til begge versioner af grundbogen hører en i-bog, hvor eleverne har nem adgang til at høre de indtalte tekster i klassen og hjemme. Desuden er der webopgaver med feedback og link til elevernes egen WordBank. Opgaver på flere niveauer Arbejdsbogen, Tasks, er en flergangsbog for alle elever uanset niveau. Bogen indeholder opgaver og en basisgrammatik. Bestil på www.gyldendal-uddannelse.dk eller på telefon 33 75 55 60

TRÆNGER I OGSÅ TIL NYE BØGER? – SLÅ TO FLUER MED ET SMÆK! Køb grundbogen og få årsabonnement af i-bogen gratis med. Tilbuddet gælder indtil 30. juni 2011. Så bestil sættet allerede i dag på www.gyldendal-uddannelse.dk

Crossroads 8 TEXTS: Kr. TEXTS · light: Kr. TASKS: Kr. i-bøger: samlet abonnement, pr. år, pr. klasse: Kr. Lærervejledning: Kr. Lærer-cd´er: Kr. Crossroads 9 udkommer forår 2012.

165,165,135,399,499,499,-

*Tilbuddet gælder ved køb af et klassesæt på minimum 15 stk.

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Jordvarme afslører vikingerne Ønsket om at etablere jordvarme på Sydvestjyllands Efterskole har afsløret spændende arkæologiske fund. I forbindelse med en række forundersøgelser, før efterskolen kan etablere anlægget, er det åbenbaret, at der helt tilbage i 1000-tallet levede mennesker omkring Bramming Hovedgård, hvor efterskolen har til huse. Arkæologerne betegner udgravningen på de 5000-6000 kvadratmeter som unik og meget interessant ud fra et arkæologisk synspunkt. Der er fundet potteskår og jernslagge, der kan tyde på, at der engang har ligget en smedje på stedet.

efterskolen · no. 14 · april 2011

Hellebjerg opgraderer faciliteterne En kunstgræsbane bliver første skridt i en omfattende renovering af Hellebjerg Idrætsefterskole. Efter anlæggelsen af fodboldbanen, der skal være færdig til det nye skoleår i august, begynder en egentlig udvidelse af skolen, der både omfatter opførelsen af to nye elevboliger, modernisering af skolekøkkenet og en ny forstanderbolig. Resultatet bliver, at Hellebjerg fremover vil have kapacitet til 184 elever mod de nuværende 172. Der er dog ikke planer om at øge elevtallet med det samme. Længere ude i fremtiden ligger tegningerne til en ny hal også i støbeskeen, men indtil videre er dette sat i bero. Den samlede pris beløber sig til omkring 20 mio. kroner.

Skole opsætter vindmølle Dybbøl Efterskole har i halvandet år arbejdet med planerne for at opsætte en husstandsvindmølle, og nu er planerne blevet realiseret med opsætning af en vindmølle den 31. marts. Møllen betyder, at skolen kan producere en stor del af den strøm, der bruges, selv, og det vil nedbringe CO2-udslippet betydeligt. Forstander Erik Rosenbæk Bollerslev siger, at møllen også skal lære de unge at tænke på miljøet.

Ziehe besøger Hørby Under sit besøg på Hørby Ungdomsskole havde Thomas Ziehe lejlighed til at møde såvel skolens lærere som en lille gruppe elever for at få en snak om ungdom, ungdomsliv og skolens rolle, når det handler om at danne og uddanne eleverne til at kunne navigere i det voksenliv, der venter alle. I oplægget for Hørby Ungdomsskoles lærerkollegium fremhævede Ziehe et træk, der karakteriserer unge i det 21. århundrede, hvor de unge lever et – hvad Ziehe kalder – ’Liv 1’ og ’Liv 2’. Hvor Liv 1 er den virkelige fysiske verden, er Liv 2 den selvverden, den unge eksempelvis bygger op på internettet og gennem populærmusik. Undersøgelser foretaget blandt unge i Tyskland viser, at over halvdelen af de tyske unge betegner det, der ligger i Liv 2 som den vigtigste del af deres liv. Ziehe fremhæver ligeledes forskellen mellem unge i dag og unge i 60´erne og 70´erne, hvor de unge tidligere gjorde oprør mod forældregenerationens regler og tra-

ditioner, mens det at være ung i dag ikke er ensbetydende med dette oprør, men i højere grad af, at den unge ikke forholder sig til det, der er fastsat og bestemt af forældregenerationen, så længe det ikke har en direkte indflydelse på det liv, den enkelte lever – ”de gør deres og jeg gør mit”. Samtidig understreger Ziehe, at mange af de unge, han i sin forskning kommer i kontakt med, giver udtryk for en søgen efter kontinuitet og tryghed, hvor de for længst har gennemskuet voksne, der sætter sig op til noget, de ikke er og spiller en rolle over for den unge. Ziehe introducerede i forlængelse heraf begrebet ’unplugged aktiviteter’, hvor den voksne, læreren eller forælderen er til stede sammen med den unge, slet og ret som det menneske han eller hun nu engang er.

Projekter der rykker Evnen til at gå fra idé over viden til handling er udgangspunktet for 10. årgang på Ryslinge Efterskole, der i disse uger afslutter deres projektlederuddannelse. Projektforløbet er en del af skolens helt store satsning indenfor projektledelse og iværksætteri, som er et samarbejde imellem DGI, Efterskoleforeningen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler i Ollerup og Videncenter for natur, teknik og sundhed i Sorø. Målet er at udvikle flere iværksættere og ildsjæle til fremtidens samfund, og ifølge

nyt fra efterskolerne

Besøg i Mellemøsten forstander Torben Vind Rasmussen er skolen godt på vej. »Det er utroligt at se, hvordan eleverne selv tænder på idéudvikling på denne tid af året, hvor de i starten af skoleåret i højere grad skulle tændes af lærerne,« siger Torben Vind Rasmussen og fortsætter: »Hvis vi i fremtiden skal bevare en stærk velfærdsmodel og et innovativt erhvervsliv, kan vi lige så godt starte bevidstheden før ungdomsuddannelsen. Når en elev forlader Ryslinge Efterskole, skal hun have skabt en bevidsthed om egne evner til at brænde så meget for et projekt, at det bliver realiseret. Hun skal have en fornemmelse af, hvilke netværk hun har og kan bruge i processen, og sidst men ikke mindst skal hun vide noget om fundraising, budgetlægning, kommunikation og organisationsopbygning,« siger Torben Vind Rasmussen. Læs artikel fra eleverne på www.efterskolen.com under efterskolelandskabet.

r noget Sker de erskole? eft på din er og billeder yhed ndes til Korte n lerne se .dk o k rs e ft fra e lsigs onen@e redakti

Gourmet på vestjysk efterskole Den københavnske kok, Thomas Venøbo, der til daglig arbejder på Trattoria Fiat på Kgs. Nytorv, skal i 14 dage hjælpe pigerne i Sdr. Feldings Efterskoles køkken med at vinkle teenagernes mad på nye måder. Inspireret af blandt andet den engelske kok Jamie Oliver, vil Thomas Venøbo arbejde med at præsentere lækker og spændende mad med fokus på sundhed og æstetik. Vel at mærke uden at køkkenleder Marianne Andersens budget falder fuldstændig fra hinanden. Fire medarbejdere i skolens køkken får også glæde af kurset. Sdr. Feldings Efterskole har ofte haft kost og sundhed på skemaet for skolens 80 elever. Eleverne har også tidligere arbejdet med finere madlavning, men det er første gang man afholder et kokkekursus for skolens køkkenpersonale i eget køkken. »Det skal blive spændende at arbejde med nogle af de nyeste trends fra det københavnske køkken. Jeg er ikke i tvivl om at eleverne sætter pris på god mad, og for os i køkkenet er det herligt at få nye udfordringer,« siger køkkenleder Marianne Andersen.

I marts var 24 elever, to lærere, en forstander og et bestyrelsesmedlem fra Nørre Nissum Efterskole i Palæstina for at se nærmere på konflikten mellem Israel og Palæstina. En spændende tur, som har fået elever og lærere til at genoverveje synet på Mellemøsten. Højdepunkterne på turen var at se, hvordan muren påvirker almindelige palæstinensere, at se hvordan konflikten er kommet længere og længere væk fra en fredsaftale i den seneste tid. Deltageren overnattede hos palæstinensiske familier. »Det var rigtig tankevækkende at opleve, hvordan palæstinenserne har deres helt almindelige hverdag midt i et liv fyldt med afspærringer, check-points og sikkerhedsmure. Efter vores hjemkomst bliver hverdagsproblemer på skolen - som fisk til middag – ligegyldige, når man tænker på, at de bønder, vi har besøgt, mister hele deres livsgrundlag ved at få beslaglagt deres marker. Det sætter i den grad vores rejse i perspektiv,« skriver lærer Solvej Gasseholm i en pressemeddelelse.

til curling-p忙dagogik

efterskolen 路 no. 14 路 april 2011

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Foto: Ole Joern/Red Star

farvel

pædagog

På Fanø Efterskole er det slut med at feje ujævnheder væk foran eleverne. I stedet hjælper kontaktlærerne eleverne til at lære selv at tage ejerskab for og løse de forhindringer, de møder

Kontaktlæreren som løftestang Hjælpen til at se anderledes på elevgruppen kom i form af kursusforløbet 'Kontaktlæreren som løftestang', som bygger på ideen, at kontaktlæreren er det redskab, der får eleverne til at vokse og gro. Kontaktlæreren skal derfor klædes på til at hjælpe eleverne til at tage ansvar for at finde svar og løsninger på de udfordringer, de har. Bag kurset står procesfacilitator og tidligere efterskolelærer Gitte Olsen, der mener, at forældre, lærere og pædagoger gør børn og unge en bjørnetjeneste, når de i den bedste mening fjerner modstand og ujævnheder på deres vej. »Som forældre går vi ofte ind og ordner ting og situationer for vores børn, som de udmærket selv er i stand til at tage hånd om, og vi lærere og pædagogoger er også gode problemløsere. Så i vores ønske om at gøre vores bedste, hjælper vi eleverne med deres kriser og venindekonflikter - og ender ofte med at komme til at overtage projektet. Når voksne overtager håndteringen af problemerne komme unge til at mangle tillid til deres egne evner og tro på, at de har ressourcer til at løse dem selv,« uddyber Gitte Olsen. Professionelle forældre Beskrivelsen af læreren som problemløser

og til tider curling-forælder kan 43-årige Marianne Lauritsen, der er lærer på Fanø Efterskole, nemt genkende. »Jeg har tit haft lyst til at invitere en elev med hjem i weekenden eller hjælpe en anden med penge til nyt tøj,« fortæller Marianne Lauritsen, der til tider har sat handling bag sine tanker. Også en af skolens yngste lærere, 29-årige Benjamin Gade, der blev ansat ved skoleårets start, kender tendensen til at tage over. »Nogle af eleverne nurser jeg for meget. Jeg havde for eksempel en pige i klassen, der ikke kunne finde ud af at binde sine bøger ind og ikke kunne få hjælp fra sine forældre. "Så gi´ dem til mig, så får jeg min kæreste til at binde dem ind" var min reaktion. Det ville selvfølgelig have været bedre, hvis jeg havde sat mig ned og vist hende, hvordan man binder bøger ind,« siger Benjamin Gade, der oplever, at lærerne er nødt til at træde ind som professionelle forældre for eleverne. Efterskolelærere, der påtager sig ansvar for det meste, er såre almindelige, mener forstander Dorte Rud Jager. »Der er ikke noget nemmere for os end at tage ansvar. Vi er vant til at tage ansvar

Der er ikke noget nemmere for os end at tage ansvar. Vi er vant til at tage ansvar for stort set alt. Men vi skal lære at spille bolden over på børnenes halvdel. Dorte Rud Jager, forstander på Fanø Efterskole.

efterskolen · no. 14 · april 2011

Foto: Ole Joern/Red Star

or efterskolelærere med hang til at afværge og løse problemer, er der nok gå i gang med på Fanø Efterskole. 70 procent af den fire år gamle efterskoles elever er sårbare unge, der har hårdt brug for de voksnes hjælp til at klare livet. Og efterskolens voksne vil hellere end gerne hjælpe, men efter et skoleår hvor både lærere og ledere nærmest hang i laser før sommerferien, har efterskolen valgt at lægge den pædagogiske kurs om. Fanø Efterskole har sagt farvel til curling-pædagogik og velkommen til en tilgang, hvor lærerne ikke overtager elevernes problemer, men i stedet lærer de unge selv at tage ansvar for og løse deres problemer. »Vi er en relativ ny efterskole, der ikke har bedsteforældrenes børn og er nødt til at acceptere, at vi får mange børn med en tung rygsæk. Men sidste år smed vi et hav af børn hjem på en tænker eller helt ud på grund af rygning, hærværk, tyveri og snifning. Vi blev slidte, og vi var trætte, fordi vi hele tiden havde fokus på alt det, der ikke virkede. Ved skoleårets afslutning tænkte jeg, at hvis vi overhovedet skulle overleve, var vi nødt til tænke anderledes og få hjælp til at se anderledes på vores børn,« fortæller forstander Dorte Rud Jager om nogle af sine overvejelser forud for kursskiftet.

pædagogik

for stort set alt. Men vi skal lære at spille bolden over på børnenes halvdel,« fastslår hun En anerkendende tilgang Vejen frem er, ifølge Gitte Olsen, at vi hver især tager et personligt lederskab. »De børn har den virkelighed og skal lære at gå ind og tage ejerskab for den. Målet er, at eleverne bliver ansvarstagende. På den måde bliver de ikke kun forvaltere af de voksnes løsninger, men lærer at reflektere og finde svar selv,« siger hun. Relationen mellem eleven og kontaktlæreren er ifølge Gitte Olsen vigtig. Derfor har hun blandt andet har lagt teori og øvelser omkring den anerkendende tilgang og forståelse af forskellige verdensbilleder ind i kurset. »Når man tænker anerkendende, arbejder man ud fra, at der bag enhver adfærd er en positiv hensigt. Også selvom adfærden er uhensigtsmæssig. Når vi leder efter den positive hensigt, skaber vi grobund for god kommunikation, for dialog. Det betyder ikke, at vi skal acceptere adfærden, men vise, at "jeg anerkender dig, som du er, også når du er vred, glad, sjov og irriterende", og hjælper eleven til selv at finde svar på, hvordan den uhensigtsmæssige adfærd kan ændres. Den anerkendende tilgang har fokus på ressourcer, værdier, succeshistorier og ønsker om fremtiden- og giver samtidig stemme og plads til det, der er svært,« forklarer Gitte Olsen.

Ansvarstagende elever »For at skabe ansvarstagende elever, må man som kontaktlærer lade være med at løse eleverne indbyrdes konflikter, men hjælpe dem til selv at finde ideer til løsninger og opstille egne mål, som de dermed får ejerskab for og en større motivation for at nå,« siger Gitte Olsen, der har introduceret et almindeligt coaching-redskab, SMART - metoden til at nå

frem til specifikke og tydelige mål sammen med eleverne. »Hvis to piger er kede at bo på værelse sammen, kan kontaktlæreren guide dem til selv at løse konflikten og opstille mål gennem åbne spørgsmål, som: Hvordan kunne I godt tænke jer at have det sammen? I hvilke situationer har I især konflikter? Hvordan kunne I løse den konflikt? På den måde bliver de to piger ansvarstagende, i stedet for, at deres kontaktlærer siger: "Jamen, kan I ikke bare gøre sådan og sådan.” Læreren tager ansvar for processen, og eleverne leverer løsningerne,« fortæller Gitte Olsen og tilføjer, at en sidegevinst ved at arbejde på den måde er, at lærerene kan bevare overblikket og være omsorgsfulde uden at blive drænet for energi, når de ikke selv bliver sovset unødigt ind i elevernes problemer Forstander Dorthe Rud Jager ser allerede nu tydelige tegn på det udviklingsforløb ledere og pædagogiske medarbejdere på Fanø Efterskole har været igennem det forløbne år: »I personalegruppen er der en helt anden stemning, og lærerne er begyndt at blive på skolen for at forberede sig efter skoletid. Vi har ikke smidt elever ud i år, og der er en helt anden energi i elevflokken. Vi har fået gladere elever.« I "Set med elevøjne" på side 14 fortæller to elever, hvordan de har oplevet, forandringerne på Fanø Efterskole. lisbeth@elsigs.dk

Foto: Ole Joern/Red Star

efterskolen · no. 14 · april 2011

Værktøjer fra coaching I værktøjskassen til at udvikle kontaktlærer-

rollen har lærere, pædagoger og ledere på Fanø Efterskole også fået den coachende tilgang, der fordrer, at de spørger og lytter langt mere under samtalerne med deres kontaktelever, end de hidtil har gjort. Og Marianne Lauritzen oplever, at de nye værktøjer er brugbare. »I samtaler med eleverne syntes jeg før, jeg tit skulle hive svarerne ud af eleven. Men nu er jeg blevet meget bedre til at lægge bolden over på elevernes side, så de får medansvar for samtalen og resulataterne af den. Før ville jeg måske have sagt til en elev, der pjækker: "Du skal komme til mine timer, fordi du skal til eksamen til sommer. Men nu spørger jeg:"Hvad skal der til for, at du gerne vil komme til mine timer?"« siger Marianne Lauritzen. Benjamin Gade mærker ligeledes, at de nye redskaber har udviklet hans kontaktlærersamtaler. Jeg bruger mere tid på at lytte end før, står ikke mere på spring med nye spørgsmål og har fundet ud af, at det er okay med en pause med stilhed i samtalen. Jeg er blevet bedre til at fornemme, hvordan eleven har det, og om der er noget, som kræver min opmærksomhed,« fortæller Benjamin Gade.

Marianne Lauritsen i samtale med sin kontaktelev 16-årige Julie Thygesen.

pædagogik

T R A M S d e m g n i målsætn Ofte sætter vi mål, men når dem ikke, fordi vi undlader at gøre forarbejdet grundigt nok. SMART- metoden handler om at skabe specifikke og tydelige mål, der giver mange små sikre succeser og skaber motivation for at sætte nye mål SMART- metoden går ud på, at det mål, der skal nås, beskrives, så det bliver: Specifikt - Målbart - Attraktivt - Accepteret - Realistisk - Tidsbestemt S: Står for Specifikt Du skal blive helt sikker på, hvad dit mål er. Måske har du flere mål, og du er derfor nødt til at vælge hvilket mål, der er det vigtigste lige nu. Desuden skal dit mål være så specifikt og enkelt, at du umiddelbart kan handle på det. Eksempel: F: Jeg kunne godt tænke mig, at der blev lidt mere ryddeligt derhjemme C: Hvor kunne du særlig godt tænke dig at få ryddet op? F: Rodet i kælderen irriterer mig meget C: Er der noget rod i kælderen, der irriterer dig mere end andet F: Ja, det lille kælderrum, som jeg gerne vil have som et slags fadebur, er fyldt med uvedkommende ting C: Er der noget bestemt i det lille kælderrum, som du kunne tænke dig at få ryddet op i? F: Ja, det ville være dejligt at få ordnet hylderne på væggen til venstre – jeg vil også gerne have ryddet op ude i cykelskuret C: Hvad er vigtigst for dig at få ryddet op i: Hylderne på væggen i det lille kælderrum eller cykelskuret? F: Hylderne i kælderrummet C: Ok – er det så det mål, du går efter lige nu? M: Står for Målbart Det er vigtigt, at du helt tydeligt har formuleret, hvad der er anderledes, når du har nået målet. Dette handler dels om, hvordan du konkret kan se/mærke forskel, men i høj grad også om hvilke følelser det giver dig at nå målet. Eksempel: C: Hvordan kan du se, at du har nået dit mål? F: Fortæller … C: Hvordan føles det, når du har gjort det? Hvad tænker du? Hvad gør det ved dig, at du har nået målet? F: Fortæller …

Hvis du f.eks. gerne vil holde op med at ryge, og det er attraktivt til en 5-tal, så skal du måske overveje et mål, der er mere attraktivt. A: Står for Acceptabelt Det er vigtigt, at det mål, du sætter dig, også er acceptabelt for andre personer, som det kan have indflydelse på. Det der skal accepteres er ofte den tid og de ressourcer, som du afsætter til det. Måske vil det gå op for dig, at du faktisk har nogle gode støtter, som anerkender dit mål og bakker op om det. Eksempel: C: Er dit mål acceptabelt for andre end dig selv? R: Står for realistisk Er det realistisk, at du kan nå dit mål i forhold til de ressourcer du har til rådighed – fysisk, psykisk, økonomisk, tidsmæssigt ... Eksempel: C: Hvor realistisk er det for dig at nå dit mål i forhold til din nuværende situation? T: Står for tidsbestemt Når du sætter et mål, skal du vide, hvornår du vil påbegynde arbejdet, og hvornår dit mål skal være nået. Eksempel: C: Hvornår går du i gang? F: … C: Hvornår skal du have nået dit mål? F: … C: Hvornår skal vi aftale, at du ringer til mig (eller omvendt) og fortæller, hvordan du nåede dit mål? Kilde: Gitte Olsen fra kurset ”Kontaktlæreren som løftestang”

efterskolen · no. 14 · april 2011

A: Står for Attraktivt For at nå dit mål skal det være attraktivt for dig, ellers er der ikke motivation for at nå det. Hvad vil det betyde for dig at nå dette mål?

Eksempel: C: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er højst, hvor attraktivt er det for dig at nå dit mål?

pædagogik

set med elevøjne »Lærerne er blevet meget bedre til at spørge og høre, hvordan vi har det« Julie Thygesen, 16 år, 3. årselev på Fanø Efterskole Sidste år var det hårdt. Man vidste ikke, om ens kammerater var der næste dag, og stemningen var ikke ret god, fordi alle hele tiden var obs på, at så blev den og den smidt ud, og så kom der en ny. Lærerne brugte meget tid på de, der lavede problemer. Der var meget mobning og bestemte grupper, man hørte til. I timerne følte man ikke, at man helt fik den hjælp, man havde brug for, fordi lærerne diskuterede og skældte ud på de, der lavede problemer. Det tog også hårdt på lærerne. I år er vi ikke så gruppeopdelte, og der er ikke nær så mange konflikter og mobning. Lærerne er blevet bedre til at løse problemerne, før de bliver vildt store, for eksempel på nogle af pigeværelserne, hvor de ikke kan

finde ud af at bo sammen. Lærerne er blevet meget bedre til at spørge og høre, hvordan vi har det. De har fået mere overskud og tid til at spille et spil med en, spille bold eller rette en opgave. Når lærere sætter noget i gang, viser det, at de har overskud. Hver måned kårer lærerne Månedens Elev, som er en elev, der har været til alle timer, lavet lektier og gjort noget for andre. Og Ugens Roser bliver læst op på fællesmøde, her fik mit tyskhold ros, fordi vi havde været meget engagerede i fire tysktimer. Det bliver man da lidt glad for. At nogen påskønner det, man gør. Når lærerne skælder ud, så er det som om, man kun får det at vide, der er forkert. Ros gør, at man får mere lyst til at gøre det rigtige.

Marianne Lauritsen og Julie Thygesen (tv.)

»I år smiler lærerne for det meste«

efterskolen · no. 14 · april 2011

efterskolen · no. 13 · marts 2011

Jacob Gade Mouritzen, 16 år, 2. årselev på Fanø Efterskole

Sidste år var lidt kaotisk, der blev smidt 35 hjem, og vi skiftede en del lærere. Vi var delt op i to grupper, der var dem som sagde "fuck det hele, jeg gør som det passer mig", og der var dem, der ikke lavede ballade, selvfølgelig lidt. De fleste af dem, der blev smidt hjem, var der en god grund til, og det var faktisk alle dem, jeg ikke kunne lide. I år er der ikke nær så meget ballade som sidste år. Der er ikke nogen lærere, som er blevet fyret, og det er rart, at lærerne er stabile. I år smiler lærerne for det meste, er positivt indstillede og prøver at komme positivt ind i klassen. Der er heller ikke nogen elever, som er blevet smidt hjem i år. De vil gerne undgå at smide folk hjem. Der jo også det med pengene. Men det pisser mig lidt af, at de

ikke smider rygere hjem, de godt ved vil ikke stoppe med at ryge, selvom det er en røgfri efterskole. Jeg er blevet kåret til Månedens Elev. Jeg tænkte, at jeg nok ville blive kåret, for-

Benjamin Gade og Jacob Gade Mouritsen (th.)

di jeg smilte, var glad og kom til timerne. Ugens roser er også et godt initiativ. Jeg tror, det hjælper nogen, at de får at vide, at de har gjort noget godt i den her uge.

læserdebat

t e d r o b å p t e ord Debatindlæg se

ndes til redaktio

nen@elsigs.dk

grædekonerne trænger til et efterskoleophold af: Britta Schall Holberg, folketingsmedlem for Venstre

kreativitet og innovation i dem, så de kan være motorer, når vi fra Danmark skal producere og levere viden og varer, som kan sælges dyrere i den globale økonomi. Den enkelte unge må uddannes til at være socialt robust og kompetent til at håndtere det at være medborger i et globalt samfund, og at arbejde i virksomheder, hvor omstillingspresset er konstant. Vore elever skal kunne bevæge sig på tværs af landegrænser og kunne samarbejde med kolleger fra mange forskellige lande og kulturer… Og så skal vi ikke glemme, at almen dannelse også er en kompetence. Vi skal have alle med. Vi skal pleje talentet i alle unge mennesker. Der er alt for mange, som ikke bliver stimuleret til det yderste af deres potentiale. Her stod en foreningsformand, der ville noget med sin skoleform. En formand, der talte til alle sine 990 tilhørere for at få dem med. Og de var med. Sangen efter talen vidnede om det. Snakken mellem bordene vidnede om det. Gruppearbejdet med eksempler fra efterskoler der prøver nye veje. Yes Wee can!!! Og da ordet blev givet frit, da var det ideer, der kom på bordet. Nogle havde været samlet et sted om en ide, som de nu ville præsentere, nogle andre havde været samlet om en anden ide til udvikling af indsatsen, som de nu gerne ville præsentere. Her var ingen brok og sure miner. Her var vilje til at bestille noget og tænke nyt. Udvikle skolerne, udvikle eleverne, udvikle sig selv. Det hele kan sammenfattes i den sætning en af debattørerne sluttede sit indlæg med: ”Vores forenings opgave er ikke at skærme os mod virkeligheden. Foreningens opgave er at hjælpe os kraftfuldt på vej i virkeligheden.”

efterskolen · no. 14 · april 2011

vad skal vi leve af i fremtiden? Det er blevet spørgsmålet i Danmark, fordi vi er blive klar over, at spørgsmålet er mere relevant, end vi i årevis har villet se i øjnene. En af de ting, vi skal leve af er, at vore unge er så veluddannede, som muligt. Men den danske debat har på det område i flere år kørt i en uproduktiv og negativ ring med konklusionen: det går skidt med den uddannelse. Mange unge falder fra, undervisningen er dårlig, lærerne er dårlige og uengagerede…. Den, der måtte forfalde til disse triste tanker om rigets tilstand, burde have været flue på væggen på efterskolernes nys overståede årsmøde på Nyborg Strand. Her var sandelig ingen grædekonetoner. Der var 990 utrolig engagerede deltagere. Salen var stopfyldt. Gangene var fyldte. Der summede simpelthen af engagement over alt. Og så blev der sunget, så taget løftede sig: Se nu stiger solen af havets skød. Stemningen var sat: Vi tager en sang til og nok en. Og så gik formanden på talerstolen og holdt en af de taler, vi hører alt for få af i disse år. Bevares: Efterskolerne har også en enorm succes i disse år. Eleverne strømmer til, selv om forældrene skal betale. Det gør de gerne, for de synes, de får nogle helt nye unge hjem efter et sådant ophold. Og tallene viser, at efterskolerne er bedre til at få de unge videre i en ungdomsuddannelse. Det giver naturligvis selvtillid. Og det var da også selvtillid, der strømmede fra talerstolen. Her er et udpluk af elementerne til den femårs strategiperiode, formanden lage grundstenen til. Der var ikke anledning til at hvile på laurbærrene fik den store forsamling at vide. Samtidig med at økonomien strammer til, skal vi effektivisere og stille større faglige krav. Vi skal klæde vore unge på til at leve i en global verden, og vi skal indpode

læserdebat

t e d r o b å p t e d or nd Debatindlæg se

es til redaktione

n@elsigs.dk

kom frit frem med visionerne af: Arne Pedersen, formand for Frie Skolers Lærerforening

Kære Poul Asserhøj. Nyt fra Efterskoleforeningen i sidste nummer af Efterskolebladet betror du os, at du under de seneste overenskomstforhandlinger hørte nogen kalde aftalesystemet ”tilsandet”. I artiklen udvikler du synspunktet ved selv at kalde fagforeningerne reaktionære. Herefter peger du på, at hele samfundssystemet er tilsandet for til slut stilfærdigt at meddele os, at samfundet med sådan et aftalesystem uundgåeligt vil gå til grunde. Vi mangler sådan set bare, at du hvisker os i øret, at hele jordklodens eksistens er på spil på grund af aftalesystemet. Det er hverken nyt eller usædvanligt, at ældre herrer blæser i dommedagsbasuner. Det skal du have lov til, og det er der formentlig ikke mange, der tager notits af. Problemet er bare, at du ikke er en tilfældig sur mand. Du er repræsentant for Efterskoleforeningen, en af vores nærmeste samarbejdspartnere, og du formodes, at være en af dem, der netop skal skabe fremtidens skole. Du er også arbejdsgiverrepræsentant ved overenskomstforhandlingerne på Efterskoleforeningens vegne. Du formodes at være en af dem, der udvikler aftalesystemet. Frem for bare at bebude alle tings undergang ville det være noget mere konstruktivt, hvis du brugte dit krudt på at fortælle os, hvordan fremtidens skole og et godt aftalesystem efter din mening ser ud. Aftalesystemet er efter min opfattelse fremragende. Det bygger på, at to parter i en dialog skaber et arbejdsmarked, der er til glæde for lønmodtagere, arbejdsgivere og samfundet som sådan. Aftalesystemet er en del af det demokrati, vi lever i, og det har

efterskolen · no. 14 · april 2011

været med til at skabe et af verdens bedste samfund. Selvfølgelig er alt ikke rosenrødt, meget kunne være bedre, men sådan er det med dialog og demokrati. Det tager tid at skabe enighed. Det midlertidige lønsystem, som du hævder, at din artikel ikke handler om, men som alligevel fylder en fjerdedel af artiklen, er vi som fagforening bestemt heller ikke tilfreds med. Det er et lønsystem, som igennem de sidste ti år har udhulet efterskolelærernes løn, ikke mindst fordi alt for mange efterskoler undlader at udbetale lokalløn på det niveau, vi har aftalt. Lad os sammen arbejde på, at forny lønsystemet. Det er sådan set det, du selv har siddet og aftalt med os i Finansministeriet for under en måned siden. Hvad er dine visioner Poul, lad os høre lidt om dem? Så havde vi da noget at diskutere.

Problemet er bare, at du ikke er en tilfældig sur mand. Du er repræsentant for Efterskoleforeningen.

læserdebat

Jeg arbejder for en skoleform, som skal kunne tiltrække alle unge i samfundet.

et rystende årsmøde – nu med kniv – del 2 af: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Efterskoleforeningens visioner fremlagt på årsmødet 2008 er en rettesnor i arbejdet: • En skoleform der bidrager til, at eleverne udvikler sig til ansvarlige og engagerede verdensborger. • En skoleform, der reelt er åben for alle uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund. • En skoleform bidrager til, at flest muligt unge gennemfører en ungdomsuddannelse. • En skoleform, der til, stadighed er optaget af centrale samfundsspørgsmål. • En skoleform, der udvikler sig i tiden og til tiden. Det er min kurs, og jeg sætter det ind i samfundsmæssig kontekst og gør mig overvejelser om, hvordan skoleformen kan udvikle sin platform bedst muligt i uddannelses- og samfundsbilledet, hvor vilkårene er under kontinuerlig forandring – til gavn for de unge. Vi er blevet bedt om at løse en uddannelsesopgave på et særligt grundlag – lovens hovedsigte - uanset hvilken efterskole vi er. Det kræver samarbejde skolerne imellem, og det kræver, at Efterskoleforeningen tør formulere politik og gå i byen med den. Årsmødet er det sted, hvor retningen skal sættes og tak for den respons, som artiklen og øvrige tilbagemeldinger byder på. efterskolen · no. 14 · april 2011

n overskrift på et indlæg i det seneste nummer af Efterskolebladet af Claus Bock, forstander på Mellerup Fri – og Efterskole, giver anledning til at forholde sig til indholdet. Jeg kan kun være tilfreds med, at der kommer tilbagemeldinger fra årsmødets deltagere – på såvel talestolen på årsmødet eller efterfølgende til møder rundt om i landet eller indlæg i bladet. Jeg skal ikke på nogen måder kaste mig ud i forsvarstale for det ene eller andet. Jeg læser omvendt, at teksten henvender sig – også til mig, idet formanden og styrelsen er direkte nævnt. Derfor er det også rimeligt, at jeg her kommer med en lille replik i forhold til, hvad dele af forsamlingen eventuelt udtrykte, og som jeg ikke skulle have bemærket. Jeg går ikke til årsmødet for at skulle tækkes nogen bestemt, det gælder enkelte politikere eller særlige grupper af medlemmer. Der kan være forskellige grunde til, at der er bifald eller at forsamlingen undlader det. Jeg forventer, at medlemmer giver klart udtryk for deres meninger, når Styrelsen inviterer til det. Jeg tolker ikke på kvaliteten af en generalforsamling ud fra højden af bifald. Er der ”mørke skyer” eller voldsomme udsving i det styrelsen og jeg udtrykker, skal ordet på bordet. Jeg arbejder for en skoleform, som skal kunne tiltrække alle unge i samfundet, og jeg opbygger samarbejdsrelationer til samarbejdspartnere, som reelt kan hjælpe til med det – om de så har til huse på Christiansborg eller har en særlig type uddannelser/ titel forholder jeg mig ikke til. Jeg er helt på det rene med, at der i skoleformen er mange forskellige meninger om skoleformens inderste væsen og hvordan det skal komme til udtryk i praksis.

stort&småt

r e t r a frikv 18

Livet er sker, m det, der e lægger ns du an d plan er. re John L en n o n

festival

”korstævne” Invitation til

n mber Operatio g den 17. nove da rs s to ku er fo er r SYNG arrang koler, som ha landets efters af ed de m r fo ps r ho SYNG -efte af tre korworks rationen består ører inkl. på musik. Ope e kor-instrukt nt mest kompete s et byde på nd vil la n af ge tre landsdele. Da tre de på flere t el rumme op til koncer t ford rene vil kunne ko og et g, er an gn rs pa groovy ko vil blive akkom r. Sk ønsangen er fte ev se el rt de væ re hund rskolelever fra stående af efte be nd ba et af mest skolen. klares allernem og tilmelding fo in e er rm Næ syng.dk mail til syng@ ved at sende en 9-2011. andag den 5/ tilmelding er m Sidste frist for

efterskolen · no. 14 · april 2011

Gode historier om landsstævne rne

DGI har lanceret et ny t site om mi nder og gode historier fra landsstæ vnerne, hvor efters kolernes store hold har haft en markent rolle de se ne ste gange. Tjek historierne og skriv også selv om dine egne oplevelser på ww w.landsstaevner.d gi

stort&småt

Konference om fr afald Videnscenter om fastholdelse og fra fald og Gymnasieskolernes Rekto rforening inviterer til konference om fastholdelse. Konferencen sætte r fokus på, hvad lærere, ledere og vejledere kan gøre for at blive bedre til at få ele verne til at gennem før e en ungdomsuddannelse. Hvad skal der til for at fastholde de unge? Hvilke fas tholdelsestiltag vir ker? Hvordan kan vi sammen få nye idéer? Hvorda n kan man som lærer arbejde me d at skabe en go d studiestart efter folkeskolen? Disse er blot nogle af de spørgsmål, der stilles til debat på konferencen. Konferencen finder sted den 27 . april på HøjeTaastrup Gymnas ium, Frøgaard Allé 2, kl. 9.30 14.45. Pris: 20 0,kr. pr. Person. Tilme lding på dette link: ww w.voff.dk /aktiviteter

Joan Tønder GrønninG

allergi

Bogen om

Forebyg allergi og allergisymptomer hos

dig eller din familie

Viden om allergi

r e l o k s å p Stress es p m æ k e b skal

er præget ladser, der på arbejdsp el mmeside ss u je tr h t ny konstan derne. En ej b ar ed Stress er en nelm til r og uddan og høje krav ere på skole d ej b af travlhed et er ar D . ed dtere stress ledere og m står ygge og hån skal hjælpe b er re d , fo g at in oner med g & Forskn in sn vi er e og d er sesinstituti det Un , hvor led ejdsmiljørå hverdag.dk” ri tø sf rk es branchearb tr væ ”s e ide og konkret e hjemmes inspiration e bag den ny åd b te ere kan hen medarbejd . dtere stress ån jer til at h

gi, men Statens Over 1 mio. danskere har i dag aller tallet i 2020 er at erer, vurd hed sund Institut for Folke – hertil kommer steget til 1,7 mio. voksne danskere børn. gi” en unik og Til alle dem er ”Bogen om Aller den første bog som den i ford bog, uundværlig hånd om alle allergitynogensinde samler opdateret viden den enkelte hvad lse per og fokuserer på forebygge r mindst fylde gi aller at for n, selv kan gøre i hverdage muligt. på AstmaAllergi Forfatteren og tidligere redaktør n også vil boge at Bladet, Joan Grønning, fortæller, bruge kan rne Lære rne. være egnet for efterskole rne, og eleve rvise unde at til sinfo rund bogen til bagg til at sinfo rund eleverne kan bruge bogen som bagg skrive skoleopgaver. skrøner og husmor Bogen er saglig og renset for emgået af 10 genn er old indh ge råd, og dens fagli førende danske allergispecialister. efterskolen · no. 14 · april 2011

Se mere på www.bogenomallergi.dk

meninger

læserpanelet mener: “Som forældre går vi ofte ind og ordner ting og situationer for vores børn og unge, som de udmærket selv er i stand til at tage hånd om, og vi lærere og pædagoger er også gode problemløsere. Så i vores ønske om at gøre vores bedste, hjælper vi eleverne med deres kriser og venindekonflikter – og ender ofte med at komme til at overtage projektet,” siger procesfacilitator og tidligere efterskolelærer, Gitte Olsen, i artiklen “Farvel til curling-pædagogik”.

Genkender du billedet af efterskolelæreren, der i sin iver efter hjælpe eleverne med deres problemer, risikerer at overtage problemet?

Niels Martin Hougaard Sørensen

Helle Vestergaard leder, BGI Akademiet

efterskolen · no. 14 · april 2011

forstander, Lystruphave Efterskole

Jeg kan da godt forestille mig billedet, for efterskolelærere er jo omsorgspersoner. Men i virkeligheden oplever jeg lærere som nogle, der ser projektet i at lære eleverne at tage vare på egne konflikter. Men vi har satset mange udviklingsmidler på at give lærerne gode redskaber til denne opgave. Det er jo det gode gamle danske begreb ”coaching”, vi benytter overfor elever. Derved beholder de selv problemløsningen, selvom de gerne vil være fri.

Curlingpædagogik er helt klart noget, jeg kan nikke genkendende til. Børn er et produkt af deres opdragelse og deres tilgang til tilværelsen er i nogen grad præget af, at der bliver ”fejet” for dem. Det giver udfordringer, da vi skal få eleverne til at forstå, at når vi ikke går ind og overtager deres problemer, er der ikke tale om svigt. Det er en vanskelig refleksion, da det andet ligger dybt i mange unges opdragelse. Ofte er de unge/forældrene uden redskaber til at løse problemer og konflikter. De går hellere væk fra konflikterne frem for ind i dem. Livet på en efterskole bliver derfor en kæmpe udfordring, da konflikter og problemer ikke kan undgås, når man kommer så tæt på hinanden. Generelt synes jeg, at lærerne er dygtige til at forsøge afgrænsningen og give eleverne redskaber til selv at løse problemerne. Udfordringen ligger ofte i at man begynder fra et "nul-punkt" og skal lære eleverne helt nye færdigheder.

digitalt

digital dannelse til eleverne på haslev idrætsefterskole

af: Vibeke Bargfeldt, lærer på Haslev Idrætsefterskole

Nicolaj Foldager lærer, Onsild Idrætsefterskole

o konsulenter fra Digital Dannelse besøgte for nyligt Haslev Idrætsefterskole for at klæde elever og lærere på i forhold til at blive god til at navigere i den digitaliserede verden. Cybermobning, online og offline fællesskaber samt god netetikette var nogle af emnerne. Misbrug af sociale medier På skolen har vi flere gange oplevet elevernes manglende forståelse af, hvad man kan kalde privat kommunikation og offentlig kommunikation på nettet, samt hvor hurtig links kan sprede sig ud i den virtuelle verden, hvis man uploader billeder, sange eller andet på for eksempel Youtube. Blandt andet derfor syntes vi, det ville være en rigtig god ting for vores elever at blive ført gennem en workshop, som netop havde til formål at danne og uddanne eleverne i brugen af de digitale medier. Det er bestemt heller ikke sidste gang, vi vil gøre brug af denne mulighed, da det gav eleverne en mere nuanceret forståelse af forskellen mellem den digitale verden og den fysiske verden, vi lever i. Digital indfødte Dagens unge er såkaldte digital indfødte – de er vokset op med brugen af de digitale medier som en stor del af deres sociale netværk og måde at kommunikere på. For dem handler det ikke så meget om at kende til alle de muligheder den virtuelle verden stiller til rådighed, som det handler om at blive opnormeret i deres digitale dannelse. Workshoppen var bygget op omkring eksempler, eleverne kender fra deres egen hverdag, som alle deres online fællesskaber kontra det fællesskab de er i på efterskolen. Desuden blev der stillet skarpt på den online intimitet overfor den fysiske intimitet. Der er ingen tvivl om, at eleverne fik stof til eftertanke i forhold til, at det for mange opleves som samme type fællesskaber og samme grad af intimitet, uanset om det er offline eller online. Konsulenterne gjorde endvidere eleverne mere bevidste omkring den virtuelle markedsføring, hvor gennemsigtigheden af hvem afsenderen er, ofte er meget ringe. Via videoklip fra Youtube viste de, hvordan markedsføringen har fået nye dimensioner med den virtuelle verdens uendelige muligheder. Det vi før betegnede som spam i vores indbakke, modtager vi nu fra venner, som videresender reklamefilm til os, og derved er markedsføringssuccesen i top. Cybermobning og netetikette Cybermobning er en af de mest anvendte mobningsmetoder, hvilket blev meget tydeligt, da eleverne skulle række hånden op, hvis de havde prøvet at blive mobbet digitalt. Nogle elever berettede om facebooksider, der var oprettet i deres navn, med deres billeder, uden de kendte noget til det. På deres væg var der opdateret alt fra pinlige ting, som fremstod som om de selv der skrev. Andre havde oplevet trusler og onde sms´er via mobilen. Eleverne skulle til sidst reflektere over, hvad god netetikette er. I grupper skulle de finde tre påbud og tre forbud, som skulle ende med at blive årgangens retningslinjer for god opførsel på nettet. Eleverne tog opgaven meget seriøst og fik formuleret mange gode retningslinjer. De handlede om ikke at provokere bevidst, ikke lade sig provokere, ikke lægge links/billeder ud som bevidst vil såre nogen, om at lytte efter når nogen beder om, at noget man har skrevet eller uploadet skal slettes. Alle påbuddene og forbuddene kan ses på skolens hjemmeside. Elevernes påbud og forbud bar meget præg af dagens oplæg og debat, og der er ingen tvivl om, at eleverne denne dag blev opnormeret i deres digitale dannelse! DR1 viser i foråret i programmet "Bag facaden" billeder fra workshoppen.

efterskolen · no. 14 · april 2011

Det er selvfølgelig altid en bedømmelse, om man bør gå ind og ”overtager” et problem. Nogle problemer kan være så komplekse, at det ikke er rimeligt, hvis det unge menneske alene skal bære den byrde, det kan være. Et svært emne, hvor man i nogle tilfælde sagtens kan komme til at overtage et problem, kan være i forbindelse med værelseskonflikter. I vores iver efter at få den slags problemer løst hurtigt, bliver løsningen måske at lave et værelsesbyt eller flytte en elev over i en tom seng. Spørgsmålet er så, om man i virkeligheden har løst problemet? Og har elev en lært noget af konflikten? Jeg tror det ikke! Generelt tænker jeg, at det er et problem, hvis man som lærer går ind og overtager problemet. I stedet skal man lytte til eleven og forsøge at agere som værktøjskasse og guide, således at eleven mere eller mindre selv finder løsningen på problemet. I disse tilfælde vil eleven have lært noget om sig selv, konfliktløsning og om livet generelt, men hvis vi bare overtager problemerne og pakker de unge mennesker ind i vat, lærer de aldrig at stå på egne ben. Det kan få alvorlige konsekvenser for dem, når de på et tidspunkt kommer ud i den virkelige verden. Efterskolen er ”den virkelige verden i trygge rammer”. Det er en fejl, hvis eleverne ikke også kommer til at mærke lidt modgang, og at ting kan være svære at løse i løbet af deres efterskoleophold. Det er for mig at se en væsentlig faktor for, at eleven kan udvikle sig og modnes.

to-lærer-system

n e r e r æ l r o t a i d a da r r o t a i d a r n i s d forlo

sen

rdside Hindhede og Hans Mogen

af: Conny Gnutzmann, Mette Fjo

Mindre radiatorlærer og større udbytte af skolens tolærersystem. Sådan lød startskuddet til et udviklings-projekt på Fjordvangs Ungdomsskole ved Ringkøbing Fjord, der godt nok har givet flere kolde bagdele, men til gengæld fyret op under arbejdsglæden hos både lærere og elever

efterskolen · no. 14 · april 2011

vorfor undersøge tolærersystemet? Det ved vi jo godt, hvad er. Det er to lærere, som hurtigere og længere kan hjælpe specielle elever med at koncentrere sig, løse opgaver samt give hjælp og opmærksomhed, fordi de er to lærere i rummet i specialundervisningen. Eller det er to lærere, som i den inkluderende skole-strategi kan holddele i stærkere og svagere elever, så både stærkere og svagere elever kan få mere tilpasset undervisning, hjælp og opmærksomhed i perioder. Eller det er en lærer og en assistent i indskolingen, som deler arbejdet imellem sig, så lærer underviser, og assistent ”hjælper” forstyrrende elever. Tolærersystem er jo bare en måde at få alenelærersystemet til at fungere bedre, kunne det konkluderes. På Fjordvang Ungdomsskole har vi gennem flere år arbejdet med tolærerundervisning. Det har vi haft mange fordele af, men vi oplevede alligevel, at begrebet ”radiatorlærer”, altså den lærer som varmer sin bag på radiatoren og overvåger eleverne, mens kollegaen øser ud af sin viden, ofte blev nævnt som en ulempe. I sommeren 2009 indgik Fjordvang Ungdomsskole og Det Pædagogiske Fakultet i UC Syddanmark i Esbjerg en aftale om at indlede et udviklingsprojekt, som skulle undersøge og udvikle tolærersystemet på Fjordvang Ungdomsskole. Med udviklingsprojektet ønskede skolen at udvikle lærernes kompetencer i klasserumsledelse, udnytte tolærersystemet bedre og udvikle læringsledelsen i forhold til 35 meget forskellige elever i 9.a i skoleåret 2009/2010. Større arbejdsglæde ”Hvorfor blev du lærer?” Det var et af de første spørgsmål konsulenten stillede, før vi for alvor kom i gang med det projekt, der skulle udvikle tolærersystemet. Et enkelt spørgsmål, som let skulle kunne besvares,

når vi nu gik og var glade for vores arbejde. Spørgsmålet er alligevel dukket op flere gange i løbet af året. At være lærer handler vel i grunden om at have lyst til at være med til at ”danne” børn. At give undervisning, pirke til nysgerrigheden, hjælpe til med at begribe verden. Floskler eller virkelighed? Er det sådan det er at være lærer i dagens Danmark? Nogle gange kan det godt føles som om ressour-

bonus

Tolærersystem/ -undervisning på efterskole Fjordvang Ungdomsskole og UC Syddanmark har, finansieret af Efterskoleforeningen, gennemført et udviklingsprojekt, hvor tolærersystem/undervisning har søgt en udvikling af opmærksomheden på elever som aktører i dialogiske undervisningssamtaler og aktive læringsarbejdsprocesser. Undervisningssamtalerne i tolærersystemet/-undervisningen adskiller sig radikalt fra traditionel læringsledelsestænkning i enelærersystemet/-undervisningen. Udviklingsprojektet er afsluttet med seminar i maj 2010 og fulgt op af artikler og afrapportering vinteren 2010. Afrapporteringen kan hentes på Fjordvang Ungdomsskoles hjemmeside og på UC Syddanmarks hjemmeside under ”Ungdomspædagogik”.

cer og kompetencer går til spilde, når man står med en klasse, hvor nogle umotiverede elever kræver ens opmærksomhed, og man bruger alt for meget tid på at sætte grænser og klappe computerskærme ned. Målet med udviklingen af tolærersystemet hos os har været at øge arbejdsglæden hos både lærere og elever. Og blive klogere på hvad der skal til for at udnytte to læreres individuelle kompetencer indenfor samme klasserum. Feltstudier i undervisning Svaret på spørgsmålet: ”Hvorfor blev du lærer?” skulle være med til at undersøge mulighederne og horisonten i udviklingsprojektet. Udviklingsprojektet undersøgte ikke bare det allerede udviklede tolærersystemet på Fjordvang Ungdomsskole. Normal alenelærerundervisning på to sammenlignelige efterskoler blev også undersøgt. Dette feltstudie viste i grove træk, at alenelærerundervisning kan opdeles i instruktioner, elevers arbejde med opgaver og gennemgang af elevernes arbejde. Når læreren instruerede og gennemgik, foregik det som en mær-kelig, offentlige monolog, hvor læreren spørger, udvalgte elever svarer, og læreren evaluerer svaret. Feltstudierne viste, at en del elever under instruktion og gennemgang blev aktive deltagere og markerede hyppigt. Flere blev passive deltagere, der fulgte med og lærte af andres svar. Få blev forstyrrende ikke-deltagere, der fyldte rummet med uro. En enkelt i hver klasse blev tavs ikke-deltager. Mellem instruktionen og gennemgangen arbejdede eleverne mest alene med opgaver. Høj faglighed og engagerede elever Vi ønskede en høj grad af faglighed og engagerede elever. Vi ønskede at have to lærere

to-lærer-system

i et lokale samtidig, minimere tavleundervisningen og dermed også opgive en stor grad af kontrol. Men ville eleverne lære noget, hvis de ikke lærte det af os? Det krævede overvindelse at overlade læringen til eleverne, selv om vores sunde fornuft gennem længere tid havde fortalt os, at det var den bedste undervisningsform. Vi ønskede en lærerrolle, som i højere grad udviklede sig til at være en faglig vejleder, der fortsat er i en ekspertrolle. En professionel som overgiver meget mere plads til den anden underviser samt elevernes arbejdsrum. Undervisningen vil hermed i større udstrækning være baseret på dialog frem for monolog fra lærerens side.

Faglig sparring gør lærerjobbet mere interessant Efter at have arbejdet intensivt med at udvikle tolærersystemet i et år, har vi nu kunnet konstatere, at der sker noget i klasserummet med to lærere. Det står klart, at tolærersystemet giver os en større frihed i lærerrollen, men samtidig også stiller udfordringer til samarbejdsevner. Friheden består i, at der er to lærere, som på samme tid har overblik og giver nærhed til eleverne. Man behøver ikke have øjne i alle hjørner og kroge af klasselokalet. Det er lykkes at gøre eleverne mere engagerede. Samtidig betyder tilstedeværelsen af en kollega, at både lærere og elever oplever større tryghed, og det giver færre konflikter. Som lærer er det udviklende at indgå i et arbejdsfællesskab. Den faglige sparring både i forberedelsen og i undervisningen er med til at gøre lærergerningen mere interessant – især hvis man tør give afkald på enelærer-rollen og udnytte hinandens kompetencer.

Om forfatterne: Conny Gnutzmann og Mette Fjordside Hindhede er lærere på Fjordvang Ungdomsskole. Hans Mogensen er lektor på UC Syddanmark redaktionen@elsigs.dk

efterskolen · no. 14 · april 2011

Tolærersystem med Cooperative Learning Udviklingsprojektet videreudviklede en praksis med Cooperative Learning som allerede var udviklet på Fjordvang Ungdomsskole. Undervisning baseret på Cooperative Learnings principper betyder, at de 35 elever i 9. a modtager under-visning i samme rum, sidder i faste bordgrupper sammensat af stærke, mellemstærke og svage elever, der er positivt afhængige af hinanden og samtidig individuelt ansvarlige i samspillet omkring opgaverne. Inden det kollektive læringsarbejde i bordgrupperne går i gang, har en lærer indledt med en kort instruk-

tion. Af-sluttende gennemgang blev ofte udeladt. Tolærersystemet på Fjordvang Ungdomsskole betyder, at de to lærere er fælles om at forberede rammen for undervisningen: Hvad skal eleverne lære og hvordan? Under elevernes kollektive læringsarbejde cirkler lærere i begyndelsen oftest rundt mellem bordgrupperne, som en slags vagtgange, der sikrer ro, koncentration og hurtig hjælp til elever. Efterhånden udvikler lærerne en ny praksis, hvor de deltager mere og mere i lange samtaler i bordgrupperne. Læreres samtaler er i øjenhøjde med eleverne. Samtalerne har timens temaer og opgave som fælles fokus. Samtalerne har et andet mønster end den normale undervisningssamtale med læreres spørgsmålsvar-sekvenser og forklarende monologer. Det betyder, at de fleste elever er aktive og i samtale med hinanden og med læreren. Der er mindre ikke-undervisningsrelevant snak blandt eleverne, og lærerne behøver næsten ikke at korrigere elevernes adfærd. Læringsledelsen i tolærersystemet i 9.a er blevet til dialogiske læringssamtaler: Et perspektiv på elever som nysgerrige aktører, som sammen med læreres deltagelse, ro og nærvær, er i et fælles læringsarbejde, som lægger vægt på elevers forståelse og kompetencer. Elever bliver til deltagere og inkluderede i både 9. a og i læringen.

studerende

studerende vil være med i familien

Foto: Johnny Wichmann

Simon Voetmann og Jesper Villadsen mener, de lærerstuderende allerede i studietiden skal involvere sig i skoleforeningerne.

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Lærerstuderende kan fremrover blive medlemmer af Efterskoleforeningen til halv pris. Initiativet udspringer fra Den frie Lærerskole

efterskolen · no. 14 · april 2011

vergangen fra lærerseminariernes studiemiljø til udfordringerne i et rigtigt job i et klasseværelse overrasker hvert år mange nyuddannede lærere. For jobbet er helt forskelligt fra det, de studerende har oplevet på seminariet. En gruppe af lærerstuderende på Den frie Lærerskole ser et medlemskab af Efterskoleforeningen som et lille skridt i retning mod, at de studerende allerede under studierne kan begynde at danne sig et indtryk af skoleformen. Derfor har de nu fået Efterskoleforeningen til at tilbyde et medlemskab til halv pris til alle lærerstuderende. »Som studerende på Den frie Læreruddannelse er vi ude i et års praktik, hvor vi er ansat på en fri skole. Selv var jeg på en efterskole og kom derfor med til foreningens årsmøde og modtog gennem hele året bladet Efterskolen. Man bliver en del af familien i det år, og det er oplagt, at vi kan fortsætte tilknytningen, når vi er tilbage på lærerskolen. Det er faktisk lidt mærkeligt, at det bare stopper efter praktikken,« siger Simon Voetmann, der sidste år var i årspraktik på Blidstrup Efterskole.

Han husker mødet med foreningens årsmøde som en særlig oplevelse. »Det var vildt at se, det er en hel bevægelse, hvor alle brænder for sagen. Man får helt klart en fornemmelse af, at det bestemt ikke er ligegyldigt at beskæftige sig med efterskoleformen,« siger Simon Voetmann. Han har sammen med Jesper Villadsen, der sidste år var i praktik på Høng Efterskole, taget initiativ til at få de studerende med i Efterskoleforeningen. »Det er klart vores håb, at overgangen fra studiemiljøet på Den frie Lærerskole til et lærerjob bliver lettere, når vi allerede føler, vi har en kontakt gennem foreningen og ud i skoleverdenen,« siger Jesper Villadsen, der også forventer, at det vil stille de studerende lidt bedre som kommende jobansøgere, fordi de har fulgt med i, hvad der rører sig i skoleformen. Simon Voetmann peger på, at læreruddannelsen netop bygger på engagement. »Vores uddannelse bygger meget på, at man skal involvere sig og påvirke tingene. Derfor er det helt naturligt, at vi også søger med i skoleforeningerne. Vi vil gerne være en

del af bevægelsen, og når vi går på Den frie Lærerskole, har vi valgt at arbejde for nogle holdningsskoler,« siger Simon Voetmann. Indtil videre får de studerende bladet Efterskolen tilsendt 18 gange om året som del af deres medlemskab, men på sigt håber de også at blive en del af foreningens årsmøde og andre tilbud. »Man kunne da også forestille sig, at der er temaer i foreningen, hvor det var oplagt, at vi gav inspiration. Jeg ved ikke konkret, hvordan det skal foregå, men hvis foreningen har problemstillinger, som vi som kommende medarbejdere kunne byde ind på, kunne det sikkert godt være en del af det projektarbejde, vi foretager som led i vores uddannelse,« siger Simon Voetmann. Lærerstuderende fra alle seminarier har mulighed for at melde sig ind i Efterskoleforeningen til halv pris. Se boks. torben@elsigs.dk

kort nyt

BAT STUDIERA

Lærerstuderende får billigt medlemskab

ny struktur i CFU Sjælland University College Sjælland får ny struktur som konsekvens af, at en tredjedel af CFU’s driftsbevilling bortfalder i 2013 som følge af regeringens genopretningsplan. CFU Sjælland, den tidligere amtscentral og en del af University College Sjælland, assisterer grundskoler og ungdomsuddannelser med pædagogisk rådgivning, håndtering af undervisningsmateriel samt kursusaktivitet i hele region Sjælland. Det nye strukturforslag samler de fleste af CFU Sjællands aktiviteter i Vordingborg, men bevarer undervisningslokaler og voksenpædagogiske miljøer i Slagelse og Roskilde. Det nye strukturforslag sigter mod nedlæggelse af tilsammen 26 stillinger. »Man skal sige tingene, som de er; med en reduktion i finanslovsbevillingen på op mod 1/3 er det et tilbageslag for CFU som serviceorganisation,« udtaler dekan Lars Thore Jensen.

Fremover kan lærerstuderende blive medlemmer af efterskoleforeningen til halv pris. For 125 kr. om året vil de studerende modtage bladet Efterskolen 18 gange årligt, de får adgang til foreningens årsmøde og andre aktiviteter og kursustilbud. For Efterskoleforeningen er tilbuddet et spørgsmål om at investere i den fremtidige arbejdskraft til skoleformen. Send mail til vf@efterskoleforeningen.dk – oplys dit navn, adresse og hvor du er studerende.

mange 11-15-årige har usunde vaner

efterskolen · no. 14 · april 2011

Siden 1984 er der sket et betydeligt fald i andelen af 11-15-årige, som betragter deres helbred som meget godt. Mange får for lidt motion, har svært ved at sove og erstatter fysisk samvær med elektronisk eller telefonisk samvær. Det viser ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Børn, der kommer fra familier med lav uddannelse og indkomst, lever markant mere usundt og er mere belastet af sygdomssymptomer end børn i andre socialgrupper. Andelen af overvægtige i socialgruppe seks er tre gange større end i socialgruppe et. De får oftere fastfood, slik og sodavand og spiser sjældnere morgen- og aftensmad sammen med forældrene. Desuden er de mindre fysisk aktive. Vaner som er grundlagt i barndommen og ungdommen fortsætter med stor sandsynlighed i voksenlivet. En større andel af 11-15-årige spiser frugt og grøntsager hver dag, og en mindre andel spiser dagligt slik og chokolade end for ti år siden. Men der er stadig mange, som ikke lever op til anbefalingerne, og f.eks. kniber det med faste måltider for mange. Blandt 15-årige siger 19 pct. af pigerne og 28 pct. af drengene, at de drikker alkohol mindst en gang om ugen. Næsten hver fjerde elev i niende klasse ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere og en ud af ti ryger dagligt. Det er få 11-15-årige, som er fysisk aktive mindst syv timer om ugen i fritiden. Anbefalingerne er ellers, at børn og unge dagligt bør have mindst en times fysisk aktivitet. Siden 2006 er der tendenser mod en voksende andel som er fysisk inaktive. Mønstret er tydeligst blandt ældste drenge. Samtidig med at der i løbet af de seneste otte år er sket en stigning i andelen som er i telefonisk eller elektronisk kontakt med andre, sker der et fald i andelen som er fysisk sammen med venner i fritiden.

nyhed

et år med mønsterbrydning skal hjælpe udsatte unge af: Jannik Hjarup, journalist

Efterskoler kan bryde mønstre, og det skal bruges til at hjælpe udsatte unge. Sociale myndigheder og Efterskoleforeningen går i et samarbejde til kamp mod den sociale arv N år de hjemmelige teltpløkker rykkes op til fordel for et år på efterskole, har det ofte stor positiv effekt på den unges identitet - nu og i fremtiden. Derfor er efterskolerne en oplagt mulighed, når de unge, der er på skæv kurs, skal på ret køl, og der skal gøres op med den sociale arv. Børnefamilieenheden Brønshøj Husum Vanløse og Efterskoleforeningen har derfor startet et samarbejde, der vil sende udsatte unge på efterskole, og gøre skolerne bedre til at få socialiseret de udsatte unge. »Vi tror, at det for mange unge, kan være bedre at komme ud i mere et normaliseret tilbud, end det vi tilbyder i dag, hvor de unge ofte kommer til at spejle sig i andre lige så dårlige unge,« siger Claus Emanuelsen, der er sagsbehandler og projektkoordinator ved børnefamilieenheden.

efterskolen · no. 14 · april 2011

Ti skoler Det er vigtigt, at de unge, der har vidt forskelige baggrunde, bliver integreret på steder med nye normer og ikke bliver normsættende på deres nye efterskoler, og derfor skal der helst heller ikke gå mere end én på hver skole. Ifølge Maren Ottar Hessner, konsulent og projektkoordinator ved Efterskoleforeningen,

har man fundet ti interesserede skoler og har flere på bedding. Man har spurgt på forskellige sjællandske efterskoler, men har fået henvendelser fra hele landet. »Kravet er egentlig blot, at skolerne gerne vil arbejde med udsatte unge, og udvikle en pædagogik i forhold til dem, og sætte nogle timer af til dem,« siger Maren Ottar Hessner, der videre forklarer, at alle efterskoler uanset profil kan være med. Skolerne vil blive støttet med kurser, forberedelse, netværk, hotlines og en koordinator. Match Inden eleverne skal af sted, bliver de grundigt matchet med efterskolen. »Selvom de alle er udsatte unge, er de jo forskelige personer, og det er forskellige ting, der motiverer dem. Det er vigtigt at møde dem på deres interesser,« siger Maren Ottar Hessner. I Brønshøj, vil man gøre de – forhåbentligt – kommende gode eksempler til ambassadører for projektet, der i første omgang kommer til at tælle omkring ti til 12 unge. »Det kan også være, at det bliver fire eller 20, det er ikke så vigtigt. Jeg ser hellere ét godt forløb end 12 halvdårlige,« siger Claus Emanuelsen.

For mange unge kan det være bedre at komme ud i mere et normaliseret tilbud, end det vi tilbyder i dag.

Efterskoleforeningen samarbejder med kommune om at bryde den negative sociale arv, fortæller Maren Ottar Hessner

De unge vil få deres ophold helt eller delvist betalt af kommunen, alt efter forældrenes økonomi. Efterskoleforeningen søger fondsmidler til at dække de omkostninger, der vil være i forbindelse med forberedelse og evaluering af projektet og til kurser til skolerne. Skoleåret 2011/12 bliver et pilotprojekt, men det er planen, det skal vokse med tiden. Interesserede efterskoler kan kontakte pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner i Efterskoleforeningen - moh@efterskoleforeningen.dk. jannik@magasinhuset.dk

kort nyt

hvor sidder kvaliteten? Efterskolernes kvalitet kommer til debat og under lup, når efterskolefolk fra hele landet samles 16. maj til det første møde om "kvalitet i efterskolen" - et arbejde der blev skudt i gang på Efterskoleforeningens årsmøde. Deltagerne kommer til at drøfte spørgsmål som "Hvad betyder det, når vi taler om kvalitet?" og "Hvordan ved de unge og forældrene, at en efterskole tilbyder kvalitet i efterskoleopholdet". Initiativtagerne til projektet har foreslået en helt særlig certificering af efterskoler, som vil leve op til nogle bestemte parametre for, hvad der er god efterskole. Dagen byder på oplæg fra Evalueringsinstituttet, der er vandt til at arbejde med certificering af uddannelsesinstitutioner. Desuden vil forstander Ole Pedersen fra Den frie Lærerskole sætte kvalitet i de frie skoler ind i et perspektiv af de frie skolers tradition, Annette Vilhelmsen, Nationalt videncenter for frie skoler skal tale om kvalitet i en dannelseskontekst, mens Tove Heidemann fra UC Syddanmark vil lægge op til drøftelse af, hvordan efterskolens kvaliteter kan synliggøres.

Rettelse Vi kom i sidste nummer til at skrive, at vinderen af efterskolernes konkurrence i sangskrivning får en pengepræmie plus mulighed for at indspille vindersangen i et professionelt lydstudie. Det er ikke helt korrekt. Vinderen får mulighed for at indspille sangen i et studie, og dette har en værdi af 10.000 kr. Det er fortsat muligt at deltage i konkurrencen. Se mere på: www.efterskoleforeningen.dk/sangskrivning

Tilmelding til kontor@fjordvangungdomsskole.dk

Overblik, indblik og kommunikation - Viggo, et talende redskab... Opslagstavle

Hjemmesidestyring ODBC adgang

Infoskærme

Valg til valghold

Lokalefordeling Fildeling Afleveringer

Weekendlister Virtuelle rum

Evalueringer

Brugerbestemt skema

Referenceudpluk: Skyum Idrætsefterskole Ølgod Efterskole Dejbjerglund Efterskole Haarby Efterskole Flemming Efterskole

“Innovativ, brugervenligt og brugertilpasset” Ole Vind, Flemming Efterskole

hvemerviggo.dk

efterskolen · no. 14 · april 2011

Få en gratis demonstration...

teater

de skrå s r e d d æ r b k i g o g a d pæ af: Jannik Hjarup, journalist

Hvad enten man skal være gartner, buschauffør, mekaniker eller måske kemiker, kan man tage noget med ned fra efterskolens skrå brædder. Men pædagogikken skal være med, hvis man spørger Eva Klinting – det gør man

efterskolen · no. 14 · april 2011

an kommer til at indgå i et forpligtende samarbejde, og det giver disciplin, er Eva Klintings første ord, når hun skal fortælle om teatrets fordele i undervisningen. Det er langt fra de sidste. Hun er passioneret, teaterlærer og ansat på Femmøller Efterskole på Djursland. Herudover har hun skrevet bogen Det Store Teaterprojekt – Teaterarbejde Med Unge, der udkommer til maj. Ordene falder kort efter tre elever er sendt tilbage til den store sal på Ådalens Efterskole i Hørning ved Århus, hvor femmøllerne denne mandag aften skal træde op med forestillingen Beautiful Losers. Et »skal ind og hjælpe til. Der er brug for alles hjælp,« er beskeden til de tre elever, der er på vej andetsteds. De dukker sig. Vrider sig og bliver glatte. Eva Klinting smiler, men de tre er ikke af krogen, og må tilbage til den store sal, hvor ting skal hænges op, ledninger rulles ud, lys og lyd ord indstilles, scenen samles... »Det ville være et postulat at sige, at eleverne bliver bedre mennesker af at være med i et teaterprojekt, men eleverne bliver mere rummelige og får en forståelse for, hvorfor nogle mennesker gør, som de gør. Og det giver dem, personlig gennemslagskraft,« fortsætter hun. Efter 14 år som teaterlærer på Femmøl-

ler er Eva Klinting ikke i tvivl om efterskoleteatrets fortræffeligheder – som kreativ udfoldelsesmulighed såvel som pædagogisk værktøj. Pædagogiske målsætninger På teaterlinjeskolerne kan der være en tendens til, at man sætter meget store og flotte produktioner op, som snarere har et kunstnerisk teatersigte end et pædagogisk mål, men ifølge Eva Klinting skal man huske at få den pædagogiske vinkel med. Man kommer som lærer ikke uden om at sætte sig nogle klare pædagogiske mål med et teaterprojekt – handler det om, at man vil have det sjovt en uge med eleverne, eller om man vil arbejde hårdt mod et kunstnerisk mål. I et pædagogisk perspektiv er processen lige så vigtigt som resultatet. »Et projekt er lykkedes, når målet er nået. Det kan lyde enkelt, men man skal huske at måle på det, der har været målet med projektet. Har målsætningen været at skabe et bedre sammenhold mellem eleverne, er det det, man skal vurdere om er lykkedes.« Skiftende mål De pædagogiske mål kan skifte fra projekt til projekt. Nogle gange vil projektet være topstyret, hvor lærerene kommer med ma-

nuskript og planer for opsætning og står for instruktion, hvilket mest udfordrer eleverne på det teaterfaglige niveau: skuespil, musik og teknik ligesom de lærer at arbejde under en leder. »At man rent faktisk skal gøre som bossen siger,« som Eva Klinting udtrykker det. Andre projekter tager udgangspunkt i elevernes egen ideer. »Det gør eleverne bedre til ideudvikling, iværksætteri. De skal også instruere hinanden. For nogle er det naturlig, mens det for andre er en overraskende udfordring bare at få ro og motivere sine medelever. Det giver nogle lederevner. Når man er på vej til at blive voksen, er det godt at kunne stå i spidsen for andre.« Teater kan ifølge Eva Klinting sagtens bruges tværfagligt, faktisk vil de fleste teaterprojekter have et mål fra danskfaget indbygget i sig. Men andre fag kan sagtens inddrages.

teater

Eva Klinting synes man skal kaster sig ud i teaterprojekter, men aldrig alene. Der er meget at holde styr på, men til gengæld får eleverne meget med der fra.

»Vælger man Hamlet er det jo meget teater, men det kan bruges som udgangspunkt til research, og give eleverne viden om historiske fakta.« Ikke terapi Teater er ofte inde at røre ved de store følelser, og det kræver pli og fokus. Eva Klinting kalder det et overgreb at tvinge elever på scenen. Teater er ikke terapi. »Det er ikke et terapeutisk projekt. Man skal have lov til at sige fra, hvis man ikke mener, man kan løse en opgave på scenen. Og det kræver som lærer at man guider eleverne grundigt, når man laver teater. Og det er ikke bare på scenen, der er opgaver. Der er masser omkring scenen, det er vigtigt at opgaverne giver mening, så man ikke bare finder et hjørne til skolens generte elev.«

Styring Teater kræver en fokuseret styring. »Man skal have det pædagogiske mål skal på plads. Det er en anden måde at undervise på og ofte en anden måde at tænke på. Man skal være indstillet på projektstyring og påtage sig ledelse. Der er en masse logistiske problemer – der skal bookes lokaler, køkkener og så videre. Og man skal for eksempel være klar til at tælle timer for sine kollegaer. Jeg synes man skal kaste sig ud i det – ambitiøst – men aldrig alene.« Ordene falder kort inden Eva Klinting skal tilbage til den store sal, hvor eleverne skal guides gennem de sidste forberedelser. En pige er »så dårlig« og vil gerne have nogle piller. Dem skal Eva Klinting lige finde. jannik@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 14 · april 2011

Det ville være et postulat at sige, at eleverne bliver bedre mennesker af at være med i et teaterprojekt, men eleverne bliver mere rummelige og får en forståelse for, hvorfor nogle mennesker gør som de gør. Og det giver dem, personlig gennemslagskraft.

anmeldelse

danrknerelse der vi

anmeldt af: Heine Boe, forstander

Ny bog om efterskolens pædagogik

efterskolen · no. 14 · april 2011

ad det være sagt med det samme: Læsningen af bogen ’Dannelse der virker – efterskolens pædagogik’ er en sand fornøjelse. Bogen har meget at byde på for såvel den erfarne efterskolelærer, der med bogen vil få udvidet og nuanceret sin almenpædagogiske og didaktiske tilgang til efterskolelivet, som den unge lærer, der står overfor en til tider uoverskuelig efterskolevirkelighed, og som med bogen får et begrebsapparat at begribe efterskolen med. Også for den udenforstående – og dermed i en almenpædagogisk debat i almindelighed – har bogen noget at bidrage med, idet den sætter begreb på efterskolens særlige muligheder og styrker. Bag det forsknings- og udviklingsprojekt, som bogen er et resultat af, står UC Syddanmark i samarbejde med Efterskoleforeningen. Målet har været på den ene side at give en grundig beskrivelse af sammenhængen mellem efterskolens hovedsigte og efterskolernes pædagogiske praksis og på den anden side på et forskningsmæssigt grundlag at kunne dokumentere efterskolens værdi for det danske samfund. Tæt på dannelse Gennem fire veldisponerede kapitler om ’Efterskolens dannelsesprocesser’, ’Efterskolens dannelseshistorie’, ’Efterskolens som pædagogisk institution’ og ’Efterskolens dannelsesdidaktik’ får vi en samlet fremstilling af efterskolens forvaltning af sin rolle som dannelsesinstitution i samfundet. Der tages udgangspunkt i efterskolens fornyede hovedsigte i lov om frie kostskoler fra 2006, nemlig livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Teoretisk tages der udgangspunkt i en moderne anerkendelsestænkning særligt Axel Honneth. Der arbejdes videre med reference til andre centrale teoretikere og praktikere, ligesom der inddrages et betydeligt empirisk materiale.

Bogens forfattere ser en parallelitet mellem hovedsigtets tre begreber, livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og Honneths beskrivelse af tre tilsvarende dannelsessfærer: Dannelse gennem venskabelige fællesskaber, dannelse gennem interessefælleskaber og dannelse gennem efterskolefællesskaber. Dette skulle gerne føre til tre tilsvarende dannelseserfaringer nemlig: Selvtillid, selvværd og selvagtelse. Denne teoretiske model føres nu konsekvent igennem i bogen. I fremstillingen af efterskolens dannelseshistorie vises, hvorledes de tre perspektiver har været tilstede gennem efterskolens historie, men har været vægtet forskelligt. Efterskolen som dannelsesinstitution fremstilles på samme måde med tre perspektiver: En bevarende formidling, en forandrende formidling og en innovativ formidling. I sidste del af bogen peges der på, at der i efterskolen arbejdes med en tilsvarende dannelsesdidaktik: Et strukturerende samvær, et undervisende samvær og et vejledende samvær, der fremmer hhv. livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Endeligt arbejdes der med en efterskolepædagogik, der tilsvarende afspejler disse tre perspektiver, nemlig således at en venskabspædagogik, en myndighedspædagogik og en intergenerationel pædagogik understøtter hvert sit element i hovedsigtet. Denne opbygning er bogens styrke og bogens svaghed. Samvær er styrken Det er bogens styrke, at den giver en sammenhængende fremstilling af efterskolens praksis på en sådan måde, at der tages udgangspunkt i hovedsigtet, og det beskrives, hvorledes dette kan forfølges gennem skolens hverdag, og der sættes begreb og gives ansatser til en egentlig efterskolepædagogik og dannelsesdidaktik. Der gøres tillige op med modsætningen mellem undervisning og samvær, og der peges på at samvær er grundlæggende i efterskolens virkelighed – og at dette samvær har forskellig karakter i de forskellige dannelssfærer – og at netop det samvær, der kan etableres på en efterskole

er skoleformens klare styrke – og at det er her, efterskolen har et væsentligt bidrag til såvel den almenpædagogiske tænkning og til samfundet som sådan. Den stringente tænkning og opbygning bliver dog tillige bogens svaghed, i og med en sådan stram teoretisk ramme kommer til at udelukke andre perspektiver, end dem der er synlige for netop dette perspektiv. Således oplever man det noget forenklende, når såvel efterskolens historie som efterskolen set som dannelsesinstitution skal presses ind i dette teoretiske system. Anderledes stærke står derimod beskrivelserne af efterskolens dannelsesprocesser og efterskolens dannelsesdidaktik. Vil man derfor have et mere bredspektret billede af efterskolens pædagogik, kan det fortsat som supplement anbefales at læse Ulla Ambrosus Madsens bøger, både ’Hverdagsliv og læring i efterskolen’ og ’Efterskolens betydning’, og Anders Bech Thøgersen, ’På sporet af succes’ og tilsvarende udgivelser om efterskolen, der hver for sig kan udfolde andre perspektiver ved efterskolens pædagogik, dannelsesprojekt og historie. ’Dannelse der virker – efterskolens pædagogik’ er dog uden tvivl det grundigste og mest gennemarbejdede bidrag til beskrivelsen af efterskolens pædagogik og dannelsesdidaktik siden Ulla Ambrosius Madsens Ph.d.-afhandling fra 1994, og som sådan skal den hermed på det kraftigste være anbefalet.

DANNELSE DER VIRKER - efterskolens pædagogik Forfattere: Alexander von Oetingen, Christina Hvas Andersen, Niels Buur Hansen og Leo Komischke-Konnerup Forlaget Klim. Udgivet i samarbejde med Efterskoleforeningen og UC Syddanmark.

efterskolen

fokus på leg og sikkerhed i kano og kajak Dansk Kano og Kajak Forbund og Efterskoleforeningen indgår samarbejde, der skal sætte fokus på leg og sikkerheden i forbindelse med kanoog kajakaktiviteter

2011 arrangeres fire inspirationsdage i henholdsvis Viborg Kajakklub den 23 maj, Kerteminde Kajakklub den 24. maj, Vallensbæk Kano & Kajak Club den 25. maj og Kajakklubben Esrum Sø i Nødebo den 26.maj. Til inspirationsdagene har lærere og pædagoger mulighed for at snuse til kanoog kajaksportens mange muligheder. Målet er at give deltagerne ideer og inspiration til arbejdet med kanoog kajak i idræts- og friluftsundervisningen, og sætte fokus på sikkerheden. Om baggrunden for samarbejdet siger udviklingskonsulent i DKF, Rune Dahl Mortensen: »Dansk Kano og Kajak Forbund har en lang tradition for at arbejde målrettet med børn & unge, så for DKF er det helt naturligt at indgå i et samarbejde med Efterskoleforeningen. Vi ønsker at præsentere lærere og pædagoger for de mange muligheder for naturoplevelser, motion og socialt samvær, der venter dem og deres elever på danske søer, åer, fjorde og langs kysten. Samtidig vil vi også gerne sætte fokus på sikkerhed og uddannelse, da det er en forudsætning for gode oplevelser.«

Dansk Idrætslærerforening og Ungdomsringen er også med i samarbejdet om Inspirationsdagene. Arrangementerne er gratis Man kan tilmelde sig inspirationsdagene via kalenderen på www.kano-kajak.dk. Hvis du allerede er uddannet kano- eller kajakinstruktør, kan du også tilmelde dig DKF’s årlige instruktørsamling d. 27-29. maj 2011 i Kerteminde via kalenderen på www.kano-kajak.dk Skole- og Institutionsaftalen Udover inspirationsdagene samarbejdes om at udbrede kendskabet til og brugen af den såkaldte ’Skole- og institutionsaftale’: »Dansk Kano og Kajak Forbund har i samarbejde med blandt andet Efterskoleforeningen udarbejdet det vi kalder for skoleog institutionsaftalen. Med en sådan aftale kan skoleledelsen tage ansvar og arbejde struktureret med hvad der undervises i, hvem der gør det, samt hvor og hvornår kanoog kajakaktiviteterne foregår. Et af de vigtigste elementer i aftalen er, at skolen siger ja til kun at benytte sig af uddannede instruktører. Desuden giver aftalen skolen mulighed for at udstede Euro Paddle Pass (EPP) certifikater,

som efterskoleeleverne kan bruge som adgangsbillet til de danske kanoog kajakklubber, når de vender hjem efter endt efterskoleophold,« Siger Rune Dahl Mortensen. Aftalen er udarbejdet i et samarbejde mellem Ungdomsringen, Efterskoleforeningen, Højskoleforeningen, Universiteterne og Dansk Kano og Kajak Forbund i regi af Havkajaksamrådet. For information om ”skoleog institutionsaftalen” kontakt Udviklingskonsulent i DKF: Rune Dahl Mortensen, tlf. 30 52 09 50, rdm@kano-kajak.dk Instruktøruddannelse Hvis du har planer om at tage en instruktøruddannelse, henvises til Efterskoleforeningens instruktørkurser i kano og kajak, der følger normerne fra Euro Paddle Pass (EPP) og DKF’s Instruktøruddannelser. Kontakt Naturvejleder i Efterskoleforeningen, Lars Borch, tlf.86898888 eller 21 60 03 02 eller mail: larsborch@tdcadsl.dk for yderligere information om instruktørkurser.

efterskolen · no. 14 · april 2011

foreningsnyt

nyt fra

sagde du pædagogisk enhed?

af: Mette Sanggaard Schultz Medlem af styrelsen og pædagogisk enhed

efterskolen · no. 14 · april 2011

om nyvalgt styrelsesmedlem har man mange spørgsmål. Ovenstående kunne have været et af mine. Det var det nu ikke af årsager du får at vide, når denne klumme nærmer sig sin slutning. Men læs nu alligevel videre, for det kunne ligeså godt have været mine spørgsmål - thi hvad ved en gennemsnitsmedarbejder på en efterskole egentlig om foreningens arbejde? Se på dig selv: Ved du, hvad pædagogisk enhed er? Og har du sat dig ind i, hvilke projekter der arbejdes med for tiden? En af vores vigtigste opgaver er at synliggøre skoleformen. Dette skal enheden, ifølge dens opdrag, gøre gennem større pæda-

gogiske tiltag og deltagelse i den uddannelsespolitiske debat. De senere års politiske stormvejr med forslaget om afskaffelse af 10. klasse og senest besparelser på forældrestøtten gør det vanskeligt ikke at se nødvendigheden af en målrettet indsats på dette område. Men dette fokus må ikke få os til at glemme, at før vi med overbevisning kan fortælle omverden, hvad vi som skoleform kan, må vi også indbyrdes kunne fortælle hinanden, hvad vi kan. Og hvis vi med succes vil lancere os selv som en skoleform, der følger med udviklingen og bidrager til at løse samfundsmæssige opgaver, må vi til stadighed finde, samle og dyrke guldkornene i den pædagogiske praksis på skolerne. Pædagogiske brændpunkter I pædagogisk enhed har vi har altså en anden og mindst lige så vigtig udfordring, som også figurerer i det nævnte opdrag. Vi skal sætte pædagogiske brændpunkter på dagsordenen internt i foreningen og lave konferencer, der er med til at sætte den pædagogiske dagsorden og inspirere internt i skoleformen, ligesom vi skal tage initiativer til udviklingsarbejde samt koordinere forsøgs- og udviklingsprojekter. I de forholdsvis få uger, jeg har været medlem af enheden, har jeg konstateret, at der ikke mangler ideer og tiltag. Men hvordan er det nu lige vi

formidler projekternes indhold til medarbejderne rundt omkring på skolerne, så de bliver til reel inspiration? Så de kan skabe udvikling og fungere som fælles forum for erfaringsudveksling? Vi skal nå helt ud i skolernes dagligdag. Der er allerede fokus på formidlingsaspektet i forbindelse med forsøgs- og udviklingsarbejde, men vi er oppe imod hårde kræfter: Efterskolefolket er ofte travlt optaget af

Tag spørgsmålet om Efterskoleforeningens bidrag til pædagogisk udvikling og inspiration op på det næste lærermøde.

foreningsnyt

efterskoleforeningen

Flere nyheder fra foreningen

Tag en ung (eller gammel det er også i orden) kollega i hånden og træk ham eller hende ind i arbejdet med udviklingen af skole-formen.

hverdagens mange opgaver og gøremål. Jeg gætter på, at der er langt mellem de, der nidkært studerer alle emnerne bag de mange links i foreningens nyhedsbreve – det ankom jo den dag, jeg rettede stile. Og sikkert også mellem de, der rent faktisk deltager i alle de konferencer, de synes, ser interessante ud - for den ene ligger i musicalugen og de andre i den anden ende af landet. Og hov, den tilmeldingsfrist nåede jeg ikke. Du kan sikkert selv forsætte listen af rimelige undskyldninger og gennemskue, at vi i Pædagogisk enhed får brug for både opfindsomhed og flid for at løse opgaven.

mss@efterskoleforeningen.dk

efterskolen · no. 14 · april 2011

Et punkt til lærermødet Ikke mindst har vi også brug for jeres hjælp. Tag spørgsmålet om Efterskoleforeningens bidrag til pædagogisk udvikling og inspiration op på det næste lærermøde. Drøft vores projekter og tiltag - f.eks. arrangementerne i kølvandet på bogen "Dannelse der virker". Er det ikke relevant? Kniber det med tid og mulighed? Er der noget andet, som i jeres øjne er vigtigere i den pædagogiske debat? Hvordan kunne I tænke jer at få serveret den pædagogiske inspiration - hvad ville være et sølvfad på jeres skole? Nyhedsbreve? Hjemmeside? Lyd- eller videopodcasts? Blogs? Eller noget helt andet? Fat pennen og send os jeres overvejelser! Jeg glæder mig til at læse dem og bringer nu den i indledningen lovede forklaring, ledsaget af en undskyldning og endnu en opfordring:

Da jeg i sin tid var nyansat efterskolelærer, var jeg så heldig, at en mere erfaren kollega tog mig ved hånden og trak mig med ind i et af Efterskoleforeningens forsøgs- og udviklingsprojekter. Det blev for en ung lærer et fascinerende møde med Vartov og et mere konkret kendskab til Efterskoleforeningen og arbejdet i Pædagogisk enhed. For nylig blev det så til et dumt spørgsmål mindre og mindet om gnisten, der tændte mit engagement i arbejdet for skoleformen. Og nu er det vist på plads med en undskyldning. Da du allerede har læst dig langt ind i dette blad, følte du dig sikkert stødt af indledningen, fordi du, som min erfarne kollega, naturligvis holder dig ajour med de pædagogiske tiltag og er klar til at springe på vognen. Ikke fordi du skal, men fordi du ikke kan lade være. Jeg er glad for, at du trods fornærmelsen fortsatte din læsning, for et særligt budskab til dig skal lyde: Tag en ung (eller gammel - det er også i orden) kollega i hånden og træk ham eller hende ind i arbejdet med udviklingen af skoleformen. Tag dig ikke af, at tiden er lidt knap, for vedkommende får så rigeligt igen af gejst og gnist. Og når du nu er i gang, så ring lige til din naboskole og hør, om det ikke også var noget for dem! Der er nemlig altid plads til en mere, der vil bidrage aktivt til den fælles udvikling af skoleformen.

Efterskoleforeningen intensiverer de løbende nyhedsopdateringer på www.efterskoleforeningen.dk. Fremover vil der være flere omtaler af aktuelle nyheder, arrangementer og projekter, som foreningen arbejder med. Frem til sommer står 24-årige Christina Juul Sørensen for opdateringerne. Hun har de seneste måneder været i praktik på Efterskoleforeningens sekretariat som led i studierne i kommunikation og erhvervsøkonomi på CBS. Indtil sommer, hvor Christina Juul Sørensen skal på højskole, arbejder hun ved siden af studierne på sekretariatet. Christina Juul Sørensen har i øvrigt et efterskoleophold på Baunehøj Efterskole bag sig.

jobannoncer

NORD-SAMSØ EFTERSKOLE

SØGER LÆRER PR. 1. AUGUST 2011 Nord-Samsø efterskole tilbyder både obligatoriske prøvefag, valgfag og linjefagene musik, teater, multimedie, billedkunst og friluftsliv/sejlads. Vi har temadage, alternative uger med emner og projekter, studieture, turneer og togter. Vi har 69 elever, som alle deltager i møder, rengøring og køkkenarbejde. Vi forventer, at du – er robust og initiativrig – har lyst til at involvere dig fagligt og socialt i unge mennesker – kan udfordre eleverne holdningsmæssigt og fagligt. Vi kan tilbyde – 69 forventningsfulde elever og 12 engagerede kolleger. Demokrati og åbenhed er et omdrejningspunkt hos os. Du skal være villig til at indgå i beslutningsprocesser på lige fod med alle øvrige kolleger – og sammen med eleverne. Du vil derfor også få indflydelse på fagfordelingen, så vi udnytter vores resurser bedst muligt. Dog skal du kunne undervise i engelsk, og i flere af fagene dansk, matematik, samfundsfag, historie, biologi og geografi. Da vi fra det kommende skoleår overgår til en mere digitaliseret undervisning, skal du føle dig hjemme i brugen af IT i undervisningen og digitale medier. Alle elever og lærere får udleveret en Macbook, som skal bruges i undervisningen. Hvis du har kompetencer indenfor andre fag og aktiviteter, f.eks. medier, sport og motion, kan disse måske også indgå i dit skema. Lad os høre, hvad du har at byde på! Der er knyttet kontaktlærerfunktion samt aften- og weekendvagter til stillingen. Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Skolen kan evt. være behjælpelig med at finde en bolig. Klik ind på www.n-s-e.dk eller ring til os på tlf. 8659 6500 for mere information. Skriftlig ansøgning skal være modtaget senest fredag den 29. april 2011. Ansøgning sendes til

Nord-Samsø Efterskole

efterskolen · no. 14 · april 2011

Sdr. Møllevej 5 · 8305 Samsø

2 - 3 lærere søges Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole med ca. 110 elever. Fra august har vi også 9. klassetrin med. Forpligtende fællesskab, ligeværdighed, alsidighed og faglighed er kendetegnende for skolen. Følgende fag ønskes dækket: • Fysik, matematik i 7. 8. og 9. klasse m. afgangsprøve • Dansk m.v. på mellemtrinet • Dansk, matematik i indskolingen Oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Uffe Kirk, 8668 2582. Skriftlig ansøgning, frist den 29. april, samtaler i uge 18 og 19. Gudenådalens Friskole Bjerring Hede 13B, 8850 Bjerringbro www.gufs.dk – kontor@gufs.dk Ansættelser sker efter overenskomsten mellem LC og Finansministeriet.

jobannoncer



Ladelundvej 75. 6600 Vejen - 75381006 - postkassen@ladelundefterskole.dk

Søger dynamisk lærer til drengegymnastik Vikarstilling i skoleåret 2011-2012

Vi søger 2 barselsvikarer samt 1 lærer på fuld tid Start 1. august 2011. Arbejdsområde stilling 1 (vikariat til og med 20.01.12): Dansk i 10 kl., obligatorisk idræt og idrætsrelaterede valgfag. Arbejdsområde stilling 2 (vikariat til og med 14.10.11): Projektlinien, musik/kor og drama.

Derudover • Friluftsliv eller værksted • Biologi og/eller geografi

Arbejdsområde stilling 3 (fast stilling): Tysk, (og gerne) musik samt fag indenfor det humanistiske område.

Alle oplysninger på skolens hjemmeside: www.ladelundefterskole.dk

For alle stillinger gælder at de omfatter tilsyn, arrangementer og det med kostskoleformen forbundne arbejde.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist 2. maj.

Hvem er vi? En efterskole for unge mennesker i 8., 9. og 10. klasses alderen, som trænger til at fokusere på sund kost og større fysisk aktivitet, evt. med henblik på vægttab. Kongensgaard Efterskoles værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn med rod i den danske folkekirke. For yderligere oplysninger om skolen henvises til skolens hjemmeside www.kge.dk Hvad ønsker vi af dig: • Du brænder for at arbejde med unge. • Du kan fuldt ud tilslutte dig skolens værdier. • Du ser vigtigheden af motion og sund livsstil. Løn og ansættelsesforhold i henhold til Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation

Rinkenæs Efterskole søger 1 lærer pr. 1. august 2011 Vi søger primært en musiklærer, der vil brænde for at udfordre vore elever på det musikalske område og være en del af vores team omkring vores Music Class. Udover samspil/band skal du gerne have erfaring med korledelse. Derudover vil vi gerne, at du kan byde ind på andre fag som f.eks. biologi, geografi, tysk, engelsk eller et af vore mange valgfag. I 2006 oprettede vi vores sang- og musikprofil, som hvert år tiltrækker mange elever. Udover Music Class og musiktilvalgsfag deltager alle vores elever i fælleskor 2 timer om ugen. Du er meget velkommen til at ringe og/eller komme på besøg til en snak og en rundvisning. Læs meget mere om Rinkenæs Efterskole på www.rinkenaes.dk .

Skriftlig ansøgning sendes til Rinkenæs Efterskole mrk. ”ansøgning”, Sejrsvej 100, 6300 Gråsten og skal være skolen i hænde senest torsdag d.28. april. Ansøgningen må også gerne sendes som vedhæftet fil på mail til: forstander@rinkenaes.dk

Ansøgningen sendes til: Kongensgaard Efterskole, Nygårdvej 2, Nr. Nissum, 7620 Lemvig.

 

efterskolen · no. 14 · april 2011

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Yderligere oplysninger ved henvendelse til forstander John Østergaard, tlf. 74 65 13 08

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Carsten Jensen tlf. 97891544 eller mail kge@kge.dk. Ansøgningsfrist den 22. maj 2011 Besked om samtaler umiddelbart herefter.

jobannoncer

Ny skoleleder søges (genopslag) Har du lyst til at være ”fyrtårnet” for 476 glade elever, en meget engageret forældregruppe og 62 nærværende og fagligt velfunderede medarbejdere? Kan du, i samspil med os, videreføre og fortsat udvikle vores dynamiske skole, hvor kreativitet og faglighed ”går hånd i hånd”? Vil du være med til at arbejde frem mod vores mål, der er ”at skabe en skole, hvor tryghed, glæde og omsorg er omdrejningspunktet for fællesskabet, og hvor det også er vigtigt, at undervisningen fremmer det enkelte barns personlige, kreative og faglige udvikling”? Vil du være med til at gøre vores gode og velfungerende skole endnu bedre? Så send os din ansøgning senest den 5. maj pr. post til skolen eller pr. mail til kirsten.engsig@rathlouskolen.dk Vi er stolte af vores skole og vi viser den gerne frem. Kontakt os og aftal tid for et besøg og en samtale med vores viceskoleleder og/eller bestyrelsesformand. Yderligere oplysninger samt udførlig stillingsbeskrivelse og uddybende materiale, kan findes på skolens hjemmeside www.rathlouskolen.dk – eller rekvireres på skolens kontor.

Ansættelsesprocedure: Ansøgningsfrist den 5. maj. Der gennemføres to samtalerunder. Den første finder sted den 16. og den 17. maj og anden samtalerunde er den 23. maj. Tiltrædelse: 1. august 2011 eller efter aftale. Løn: Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningen finder sted i henhold til gældende regler, dvs. i intervallet 439.071-528.589 kr. Kontaktoplysninger: Rathlouskolen Rosensgade 83, 8300 Odder Tlf.: 8656 1844 www.rathlouskolen.dk Viceskoleleder Kirsten Roed Lauridsen Tlf.: 8656 1842 / 2971 1844 Bestyrelsesformand Kenn S. Johansen Tlf.: 2539 2870

Haarby Efterskole – sprog & idræt søger pr. 1. august lærere:

Brænder du for håndbold og har du trænererfaring? Så er du måske vores nye håndboldtræner, der skal være en del af skolens håndboldlinie. Vi forventer, at du har lyst til at arbejde seriøst med den daglige håndboldtræning, at du er vant til trænerrollen, og gerne at du har en træneruddannelse.

Stillingerne kan både være fuld- eller deltids samt faste og tidsbegrænsede.

Udover at være vild med håndbold skal du også kunne undervise i et eller flere boglige fag og meget gerne indgå i vores valgidrætstilbud.

Mangler du et sted at bo, kan vi også klare det, idet vi pt. har et dejlig stort hus ledigt.

Hvis du også har sprogøre og kan byde ind med topkvalificeret undervisning på 10. klasses niveau i enten:

Løn: Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

– tysk, fransk, spansk eller dansk, hører vi gerne fra dig.

Ansøgningsfrist: 21. april 2011.

Eller måske er du et matematikgeni, der kan undervise i kulturfag og reparere elevernes computere, så kunne det også være interessant.

Ansøgningen sendes til:

Du skal derudover varetage kontaktlærerfunktionen og selvfølgelig også indgå i det daglige tilsyn på efterskolen.

efterskolen · no. 14 · april 2011

Du er læreruddannet, universitetuddannet eller noget helt tredje; det er ikke det afgørende, idet vi søger engagerede undervisere med faglige kvalifikationer.

Så har du lyst til at arbejde i et spændende og udviklingsorienteret efterskolemiljø, hvor vi har store forventninger til hinanden og vores elever, så er det måske dig, der skal være vores nye kollega?

Kim Thynebjerg, kt@haarbyefterskole.dk Yderligere oplysninger om skolen gives gerne af forstander Kim Thynebjerg eller viceforstander Henrik Thrane, tlf. 64 73 33 10. Ligeledes er du meget velkommen til efter aftale at besøge os. Læs om os på www.haarbyefterskole.dk

jobannoncer

Søger lærere til sports- & naturlinjen Her får du en unik mulighed for at sætte dit præg på en ”ny” efterskole. Nørre Ørslev Ungdomsskole med mere end 130 års skoletradition har flyttet rødderne til helt fantastiske muligheder/rammer på Næsgaard. Vi har fået en forrygende start og udvider derfor elevtallet til 121 elever. Derfor skal vi bruge flere dygtige lærere. Næsgaard Efterskoles placering lige ned til Østersøen og nogle af Danmarks smukkeste kystskove gør den til en af landets absolut smukkeste arbejdspladser. Skolen er en 1-årig skole for elever på 9. og 10. årgang. Næsgaard Efterskole tilbyder et højt timetal på 4 linjer, og vægter boglige fag og linjefag lige. Mulighederne er mange på vores skole, så uanset dine fagkombinationer bør du overveje at søge. Vi vil gøre os umage med at lave et godt skema til dig.

Vi søger lærere som… - har en synlig lyst til at arbejde med unge mennesker - kan tilbyde kompetent undervisning i fodbold og gerne et af vores andre store boldspil - er kvalificeret og certificeret til at undervise i havkajak og eventuelt andre former for vandsport/natursport. Måske er du friluftsvejleder? - er dygtige undervisere i et eller flere boglige fag og i stand til at føre eleverne til prøve - kan se sig selv som en betydningsfuld person i elevernes frie rum

Vi tilbyder… - engagerede og kompetente medarbejdere, som løfter i flok - en efterskole i udvikling - ressourcestærke elever - mulighed for (videre)uddannelse - særdeles gode undervisningsfaciliteter Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC. Ansøgninger, der skal være skolen i hænde senest mandag den 2. maj, stiles til: efterskolen · no. 14 · april 2011

Næsgaard Efterskole Sport – Natur – Kreativitet Att. Anders Bøje Jørgensen Bringserevej 2, 4850 Stubbekøbing Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Anders Bøje Jørgensen på 54 86 80 30.

Se mere på www.næsgaard.dk 49014_Annonce183x265_marts11.indd 1

30/03/11 09.39

jobannoncer

Forstander til Efterskole Villads Villadsen GENOPSLAG Efterskole Villads Villadsen søger ny forstander til det kommende skoleår.

Vi søger derfor en fagligt dygtig og livsglad forstander •

med gode samarbejds- og kommunikationsevner.

Efterskolen har plads til 80 elever og tilbyder 3 linjefag: Outdoor/ adventure, Kunst/design og Medie/kommunikation. Hertil kommer almindelige skolefag.

•

der er synlig blandt elever, lærere og øvrige ansatte og kan tegne skolen udadtil.

•

Du får stillet en nyrenoveret efterskole til rådighed og 18 medarbejdere fra både Grønland og Danmark. Der er mulighed for ansættelse af forstanderpar.

der kan motivere, samle et hold og engagere gennem åben dialog og samarbejde.

•

der har ﬂair for, eller vilje til at sætte sig ind i de vilkår, der gælder administration og økonomi på en efterskole.

Som forstander har du, i samarbejde med ansatte, bestyrelsen og lokalsamfundet, en række udfordringer:

Desuden vil det være ønskeligt, hvis du er dobbeltsproget, men det er ikke et krav.

•

At fastholde skolens positive udvikling fagligt og økonomisk.

•

At videreudvikle det pædagogiske udgangspunkt, der hidtil er etableret.

•

At sikre arbejdsglæde og trivsel for medarbejdere.

•

At dokumentere og synliggøre efterskolens virke og resultater.

•

At sikre fortsat stor elevsøgning.

Du er velkommen til at søge ﬂere oplysninger ved skolens nuværende forstander Rasmus Andersen på telefon 00299 911300, mobil 00299 523130, mail ra@vve.gl eller på www.vve.gl. Bestyrelsesformand Nuka Kleemann kan kontaktes på mobil 00299 556464. Ansøgning, CV samt kopier af eksamensbeviser mailes til ra@vve.gl, så det er fremme senest:

Den 3. maj 2011

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Efterskole Villads Villadsen og Centralorganisationen for lærere i folkeskolen i Grønland, IMAK (Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat). Ved ansættelse ydes fri tiltrædelsesrejse for den ansatte og dennes familie og tidligst efter 3 år tilsvarende fratrædelsesrejse. Ligeledes ydes flyttegodtgørelse samt ferie- frirejse efter gældende regler. Der stilles bolig til rådighed efter gældende regler.

Qasigiannguit – Diskobugtens perle - er Grønlands næstældste by, grundlagt i 1734. Qasigiannguit Kommune er ikke en stor by, dog har byen en stor historisk betydning indenfor ﬁskeri – rejeﬁskeriet – i Grønland. Produktion af levende ressourcer er hovederhvervet i byen. Læs mere på www.qaasuitsup.gl

Viceskoleleder

SKT. KNUDS SKOLE, AARHUS SKT. KNUDS SKOLE er en eftertragtet moderne fri grundskole i hjertet af Aarhus. Skolens værdigrundlag hviler på et katolsk/kristent grundlag og er kendetegnet ved en aktiv trivselspolitik og et højt fagligt niveau set i forhold til den enkelte elev. Vi har ca. 430 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9. klasse og en velfungerende SFO med ca. 140 børn.

efterskolen · no. 14 · april 2011

Vi er en traditionsrig skole med en engageret og positiv medarbejderstab, hvor trivsel, anerkendelse og faglighed er fælles værdier. Hverdagen er præget af en stor fællesskabsfølelse, hvor man nærer omsorg for hinanden. Der er stor forældreopbakning, en engageret bestyrelse, en dygtig og forandringsparat skoleleder. Skolen har en god og sikker økonomi, gode bygningsmæssige rammer og tidssvarende undervisningslokaler. Vi tilbyder dig: • at arbejde i et spændende og ligeværdigt ledelsesteam • stor indflydelse på skolens vision og udvikling • en levende arbejdsplads med en sund og humørfyldt hverdag • et dygtigt og engageret personaleteam med stor fællesskabsfølelse, hvor omsorg og anerkendelse prioriteres højt • en midtbyskole, der udnytter byens mange muligheder • en positiv og velfungerende bestyrelse, der bakker op om skolen Vi søger en viceskoleleder som: • har en skolemæssig baggrund og både personligt og fagligt er velfunderet • har pædagogisk indsigt og er visionær • har lyst til at varetage den daglige skoledrift – de typiske viceskolelederopgaver

• sammen med lederen viser vejen – inspirerer til refleksion og pædagogisk udvikling • er en tydelig og nærværende leder over for personale, elever og forældre • værdsætter de ansatte – bakker op Det ses gerne, at du har ledelseserfaring. Din primære udfordring er sammen med ledelsen at sikre skolens daglige drift, samt at skolen fortsat vil være attraktiv både for elever og ansatte. Det vil bl.a. sige at udvikle skolen så den imødekommer fremtidskrav uden at tilsidesætte dens traditioner og værdier. Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job – og personprofilen på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside www.sktknudsskole.dk Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp på tlf. 24 87 19 05 eller Skt. Knuds Skoles leder, Inge Sjøgaard, på tlf. 86 13 75 11. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet: 394.509 - 457.814 kr. Der afholdes to jobsamtaler, første samtale den 12. maj, hvor der udvælges kandidater til personprofiltest og anden samtale, som afholdes den 18. maj. Ansøgning Send ansøgning samt CV og relevante bilag som en PDF eller Word-fil på mail MB@bogetorp.com senest den 8. maj 2011. Tiltrædelse: 1. august.

jobannoncer

Science og kommunikation Flakkebjerg Efterskole søger 2 engagerede undervisere Stilling 1: Science Explorer er en af to naturvidenskabelige linjer på Flakkebjerg Efterskole. Vil du være med til at forme et af landets bedste efterskoletilbud til den fysik/kemi-, innovations- og matematikinteresserede elev? Så hører vi gerne fra dig. Vi søger en fultidsunderviser til ansættelse 1/8 2011. Stilling 2: Til Explorer.KOM søger vi en barselsvikar pr. 1/8 2011. Du må meget gerne have erfaring med kommunikation og journalistik i praksis, og du skal kunne formidle denne faglighed meningsfyldt og motiverende. Du skal kunne føre holdet til prøve i faget dansk. Har du kompetencer indenfor fagene musik, tysk, fransk og medborgerskab, så kan du desuden hjælpe os med at dække undervisningen på disse områder. Et år på Flakkebjerg Efterskole er et dannelsesprojekt, der udvikler eleverne til selvforvaltende refleksive medborgere, som har mod, motivation og kompetence til at forme deres fremtid og til at medvirke til en lokal og global bæredygtig udvikling baseret på kulturel mangfoldighed og en mere retfærdig fordeling af verdens resurser.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ring til forstander Jan Coermann på 30 63 54 44. Ansøgningen skal være skolen i hænde senest mandag den 2. maj kl.12. Flakkebjerg Efterskole, Slagelsevej 13, 4200 Slagelse

efterskolen · no. 14 · april 2011

Vi forventer - at du kan bakke op om skolens værdigrundlag - at du vil være efterskolelærer, med alt hvad det indebærer - at du har lyst og evne til at engagere dig i den enkelte elev og samarbejde i læringsorienterede team - at du har faglige ambitioner og gode IT-kundskaber - at du har en indre entreprenør og kreativ skabertrang

annoncer

2 lærere til PIGEGYMNASTIK efterlyses…. Aabybro Ungdomsskole søger pr. 1. august 2011 en lærer samt en timelærer, som brænder for at undervise samt det at være lærer på en efterskole. Vi har 168 elever på skolen, som er spændte på, hvem du er, og hvilke fag du kan tilbyde!

Vi søger 2 årsvikarer på fuld tid fra 1. august Vivild er en velfungerende efterskole, der bygger på Grundtvigs tanker om positivt og udviklende samvær med unge mennesker. Der venter 160 velfungerende idrætselever på at få dig som lærer.

Pigegymnastik

eller

Pigehåndbold

Udover gymnastik eller håndbold, skal du kunne varetage mindst ét bogligt fag. Engelsk, tysk, matematik, historie eller samfundsfag. Vi er meget fleksible og vil gerne lytte til hvad du også har at tilbyde. Gymnastikken er obl.gymnastik for 80 piger, fællesgymnastik med drengene og 2 valg hold i rytmegymnastik. Du vil indgå i et team af 4 gymnastiklærere. Vi får mange dygtige pigehåndboldspillere. Pigerne træner 3 gange om ugen og deltager i div. turneringer. Vi søger lærere, der har lyst til efterskolelivet og brænder for deres fag. Det er vigtigt, at du har lyst til at udfordre de unge og være sammen med dem. Positive personer, der ønsker at indgå i et velfungerende samarbejde med de øvrige medarbejdere. Der er mulighed for tjenestebolig. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgning senest 27. april 2011. ‘Ring og hør nærmere, 86 48 60 65, (se www.vgi.dk) – Langgade 37, 8961 Allingåbro. På medarbejdernes vegne, Carsten Holvad, forstander.

Vi skal bruge 2 dygtige og energiske lærere til pigegymnastik. Du skal være med til at videreføre og videreudvikle vores gode traditioner med gymnastik, spring og mere danseorienterede fag og indgå i et nært teamsamarbejde, hvor I er i alt fire gymnastiklærere. Som gymnastiklærer vil undervisningserfaring fra amtshold være en fordel. Gymnastikken er det primære, men giv et bud på, hvad du ellers kunne tænke dig at undervise i. Vi er en Grundtvigsk efterskole med eleverne fordelt på 8., 9. og 10. årgang. Skolen er fortrinsvis en egnsskole. Vi har et engageret og velfungerende lærerteam. Der undervises ca. 14 timer pr. uge, hvortil kommer tilsyn. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Yderligere oplysninger hos skolens forstanderpar Birgitte Witting og Ib Juul Christensen på tlf. 98 24 10 99 (kontor), eller 21 76 98 16 (privat). Se også skolens hjemmeside: www.aabybroungdomsskole.dk Ansøgningsfrist er 22. april og ansøgningen sendes til: Aabybro Ungdomsskole, Højskolevej 7, 9440 Aabybro

Studierejse Prag Ørestad Friskole søger lærer med undervisningsglæde og sund fornuft Ørestad Friskoles opgave er at give alle elever en god undervisning og en udviklende skolegang. For at kunne det, tror vi på, at lærerne skal undervise, ledelsen skal lede, forældrene skal opdrage – og at alle skal støtte hinanden. Efter sommerferien udvider vi med endnu en årgang, så fra august 2011 har vi brug for en seminarieuddannet lærer, hvis undervisningshjerte banker højlydt for faget dansk i indskolingen eller på mellemtrinnet. Udover dansk, skal vores nye lærer have lyst og uddannelse til at undervise i et eller flere af følgende fag: Fysik og kemi, Natur og teknik, Engelsk, Geografi, Tysk, Fransk, klasseledelse i indskoling eller på mellemtrinnet. Ørestad Friskole Vi er præget af et stærkt fælles holdningsgrundlag, hvor den sunde fornuft er i højsædet, og hvor skolegangen er kendetegnet ved et tillidsfuldt samarbejde mellem forældre, ansatte og ledelse.

efterskolen · no. 14 · april 2011

Den sunde fornuft kommer fx også til udtryk i niveaudelt undervisning i hovedfagene, i obligatorisk madordning og i en ophævelse af det skarpe skel mellem skole og sfo. Skolens kultur bygger på, at undervisningspraksis udvikles og gennemføres i et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger, fagledelse og skoleleder. Vi afsætter tid til at tale med nye medarbejdere, og ingen hverken må eller skal løse problemer alene. Hvis du synes, det lyder interessant, så se hele stillingsopslaget på vores hjemmeside www.oerestad-friskole.dk – eller på www.frieskoler.com

Annoncefrist Blad nr. 15 udkommer 2. maj, deadline 26. april klokken 10.00

6 dg/3 nt fra kr. 1.398,Blad nr. 16 udkommer 18. maj, deadline 6. maj

se mere på www.efterskolen.com

Med bus i flersengsværelser på hostel

Top 3 studiebesøg: - Theresienstadt - Skoda fabrikkerne - Foredrag m. tidl. ansat ved den danske ambassade

Læs mere på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.dk

Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er den 19. april kl. 10. Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Vi glæder os til at høre fra dig!

Go beyond sightseeing

rejseannoncer

Skole- og ungdomsrejser

Begrænset plads på vores unikke rejsemål Bestil nu!

Adventure • Natur • Storby • Kultur • Tema • Friluftsliv • Historie • Ski

Bestil efterårets oplevelser nu! Skal hele skolen afsted på samme rejse - eller skal indholdet tilpasses de enkelte linier, så I tager afsted til flere rejsemål? Måske I ønsker at overnatte det samme sted, men have forskellige aktiviteter under opholdet... mens en linie klatrer i bjerge og kører mountainbike, besøger en anden linie lokale fabrikker og drypstenshuler! Vi skræddersyr efterårets rejser ud fra netop jeres ønsker og behov! Vi tilbyder dig den bedst mulige service før, under og efter rejsen. Den rette rådgivning og dialog danner basis for, at du bliver helt tilfreds! Unitas Rejser tilbyder personlig betjening i særklasse. Kontakt os for udarbejdelse af tilbud Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

Tlf. 87 231 245 rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk

Skolegrupper i europa 2011/2012 I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skoleog ungdomsrejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

STorBY Amsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

SkilejrSkole

Pris fra

DKK 735,- pr. pers.

aDVeNTure

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers. Klinovec, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

Aktiv ferie for Grupper

Rekvirér tilbud hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

efterskolen · no. 14 · april 2011

Sammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Nu har vi flyttet Norge til Østrig! Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.

rejseannoncer

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S ST R A S B OUR G

CESK Y RAJ

alle Europæiske storbyer, f. eks.

Det Bøhmiske Paradis

K LATRIN G RAFTING MOUNTAINBI K E udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

- ring og få et uforpligtende tilbud…

På studierejse til Amsterdam 6 DAGE / 3 NÆTTER MED EGEN BUS efterskolen · no. 14 · april 2011

Inkl. fly, flersengsværelse på hostel

Vi arrangerer studierejsen og står for alle de praktiske detaljer! Det sparer jer masser af tid ! Kontakt Tina på tlf: 46 91 02 59 team-benns.com

Top 3 studiebesøg: ∙ Anne Franks Hus ∙ Heineken Experience ∙ Guidet tur i Red Light District

Hellere med FLY?

Klarer vi også... 5 dg/4 nt. fra kr. 1995,- pr. person

Din personlige rejse begynder på

Team-benns.com

SUPER PRIS m. bus fra kr.

1.315,pr. person

43 rejseannoncer

efterskolen 路 no. 14 路 april 2011

annoncer

Busrejser for efterskoler Hvor skal I hen i skoleåret 2011/12?

Skitur

Natur

Kultur

Hovden Hafjell Idre Fjäll Wagrain Eisacktal

Tjekkiet Østrig Norge Polen Sverige

Berlin Prag Paris Amsterdam München

Få ny inspiration til rejsen i 2011/12! Ring efter uforpligtende tilbud med pris!

www.up-travel.dk

lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 Rekl 110207

Europas storbyer: Skirejser: Eksempelvis Eksempelvis

Cesky - Action 1.335,Cesky RajRaj - Action kr.kr.kr.1.335,Berlin fra 770 Prag 1.055,Prag kr.kr. 1.055,Berlin kr. 1.110,Cesky Raj (Action eller ski) fra kr. 1.395 Berlin kr. 1.110,Tyskland - naturcamp kr. 1.110,Tyskland kr. kr.1.110,Prag 6- naturcamp dg./3 nt. fra 1.109 Krakau kr. 1.110,Krakau kr. 1.110,Warszawa naturcamp Tyskland frakr.kr. 1.125,1.430 Warszawa kr. 1.125,Budapest kr. 1.110,Krakow 6 dg./3 nt. fra 1.190 Budapest kr. kr.1.110,NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER! NYT! VI TILBYDER Warszawa 6 OGSÅ dg./3SKIREJSER! nt. fra kr. 1.250

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk 6 dg./3 fra kr. 1.315 tlf:Budapest 3698 1939 / 7516nt.4215 vm-rejser.dk London

fra kr. 1.605

NYT: VI TILBYDER OGSÅ BORNHOLM!

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

Skiferie. Eget hotel med storkøkken

efterskolen · no. 14 · april 2011

Annoncefrist Blad nr. 15 udkommer 2. maj, deadline 26. april klokken 10.00

Store fællesarealer og egen svømmehal Langrend og alpin

Berlin 5 dage inkl. Gautefall i Norge 5 dage

Bus t/r, 3 overnatninger samt inkl. Bus t/r,fra 4 ………..…........... nætter, færge 1.525,morgenmad samt ski/liftkort fra.……........2.045,-

Krakov 6 dage inkl

Nesbyen i Norgesamt 5 dage Bus t/r, 3 overnatninger morgenmad fra…….…….……...1.695,med helpension inkl. Bus t/r, 4 nætter, færge Aktivitetsrejser: samt ski/liftkort fra……...…..2.795,-

Tjekkiet 5 dage inkl.

Actionrejser:

Bus t/r, 4 overnatninger, 4 aktiviteter Samt helpension fra…..……......1.775,Eksempelvis

Tjekkiet dageinkl. inkl. Norge 5 6dage

Bus færge, t/r, 5 overnatninger samt Bus, 4 overnatninger samt fra……....…........ 1.745,4helpension aktiviteter fra …………………. 1.565,-

75 75 87 87 23 23 44 44

www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

BERLINSPECIALISTEN

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Europas storbyer: Eksempelvis Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk Berlin 5 dage inkl. www.berlinspecialisten.dk Bus, 4 overnatninger, morgenmad fra....... 1.595 Krakov 6 dage inkl.

Priser fra kr. 1.295,For hotel og transport. 4-5 Skidage

Ring på tlf 86153599 www.Ruby-Rejser.dk

Bus t/r, 3 overnatninger samt Morgenmad fra………...…………...……..….1.695

Aktivitetsrejser:

Eksempelvis

Tjekkiet 5 dage inkl. helpension

Bus, 4 overnatninger, 4 aktiviteter fra…....1.775

Norge 5 dage inkl.

Bus, færge, 4 overnatninger samt 4 aktiviteter fra ............................................1.565

75 87 23 44

www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

annoncer

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Hjælp til skolelederskifte! Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler. Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven. Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov. Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces. Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan. • Vi laver personanalyser og tager referencer. • Vi tager os af alt det praktiske. • Vi headhunter – efter aftale. • Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne. • Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05. Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Bogetorp.indd 1

30/06/10 21.15

Når både overblik og detaljer tæller Læs mere på bdo.dk/skoler

minibusser til skoler, institutioner, private og firmaer

Haraldsdalvej 9 · 6330 Padborg Tlf. 4697 5500 www.vagnerikhvid.dk mail@vagnerikhvid.dk

efterskolen · no. 14 · april 2011

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 47.000 medarbejdere i 119 lande.

Salg af

kurser

kalender Dannelse der virker

Tysk og matematik

26. april på Sorø Gymnastikefterskole 17. maj på Strib Idrætsefterskole 18. maj på Bjergsnæsskolen Alle dage kl. 14-17

13. april 2011 Tølløse Slots Efterskole

Temadage om anbefalingerne fra bogen "Dannelse der virker – efterskolens didaktik". Budskaberne i bogen vil blive præsenteret af Alexander von Oettingen, hvorefter to af bogens øvrige forfattere, Niels Buhr og Leo Komischke-Konnerup, sætter fokus på udvalgte anbefalinger. Tilmelding til temadagene foregår via kursuskalenderen på www.efterskoleforeningen.dk

Region sjælland samler de sjællanske tysk- og matematiklærere til en dag med inspiration fra oplægsholdere og vidensdeling.

30. maj – 31. maj Brogården i Strib

Elever med særlige forudsætninger, herunder opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD, ADD, autisme mv. er i øjeblikket i fokus på mange efterskoler. Der er brug for, at vi på efterskolerne bliver bedst muligt klædt på til at arbejde også med disse unge. Efterskoleforeningen ønsker at kvalificere arbejdet med at undervise, vejlede og være sammen med disse unge og indbyder i samarbejde med efterskoleinitiativet "Plads til alle" til denne konference. Målgruppe: Lærer, vejledere og ledere på alle typer efterskoler Arr.: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist 29/4. Program og tilmelding: www.efterskoleforeningen. dk/kalender

2. fremmedsprog i 10. klasse 30. august 2011, Solrød Strand 6. september 2011, Vinderup

Arr.: Tysk Fagudvalg og Fransk Fagudvalg i Sproglærerforeningen. Kontakt Susanne Hviid, susanne@hviid.dk

Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@elsigs.dk

internationale dimension i undervisningen. Mulighed for møder mellem den enkelte kursist og lærere fra Finland og de tre baltiske lande. Se www.efterskoleforeningen.dk/ kalender Deltagerpris: 4500 kr. Information hos Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk

Ledelse af en skole i udvikling Uddannelse for forstandere på efterskoler 3 moduler. Start: 16. – 18. november 2011

Uddannelsen tager afsæt i de særlige udfordringer, forstandere møder på efterskoler, hvor der skal ledes i et spændingsfelt imellem livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Uddannelsens hensigt er bl.a. at skærpe den enkelte forstanders fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evne til at få en udviklingsproces til at forankre sig.

Kursus for lederteam i efterskolen 2 moduler. Start: 26. – 27. september eller 22. – 23. marts 2012

Kursus med udgangspunkt i de udfordringer og muligheder, de enkelte lederteam har. To moduler og en opfølgningsdag på skolen. Der udbydes to ens kurser med tilmelding nu: Kursus 1 foregår 26. – 27. september og 29. – 30. november 2011. Opfølgningsdag i november/december. Kursus 2 foregår 22. – 23. marts og 25. – 26. april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

efterskolen · no. 14 · april 2011

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Info: info@tinedalskov.dk

Skismaet mellem de høje faglige forventninger og mange elever der ikke er verdensmestre i at gå i skole. De nye prøveformer i 2. fremmedsprog på FS10 Efterskole for alle – også for unge med opmærksomhedsforstyrrelser

Se også kalenderen på

Mini-uddannelse Dansk som andetsprog

Hands on Baltikum

Vejle Center Hotel 19. – 21. september og 17. – 18. november

7. – 10. november 2011 Tallin Estland

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Kurset har til formål at kvalificere det internationale arbejde, studieturene samt den

Tilmelding senest 7/10 på www.efterskoleforeingen.dk/kalender

synspunkt

efterspil verdensklasse – intet mindre end verdensklasse! af: Ann E. Knudsen, hjerneforsker

Men sociale kompetencer, fællesskaber og hjælpsomhed er sært undervurderet i starten af dette årtusind. Jeg kan godt høre, at jeg let kommer til at lyde som en gammel hippie, men pointen er faktisk, at det er uhyre sjældent, at enestående opdagelser og videnskabelige gennembrud kommer på baggrund af èt menneskes indsats og evner. Forskning er fællesskaber på godt og ondt, selv Einstein havde sparringspartnere. Den ensidige fokus på konkurrence og målbare individuelle resultater i stedet for resultater af temauger, projektarbejde med tid til fordybelse i fællesskab, projekt ”Unge forskere” osv. bekymrer, især set i perspektivet af de ressourcer vi lever af i Danmark og i øvrigt gerne skulle have solgt ud over landets grænser! Sociale kompetencer - at kunne tilsidesætte egne umiddelbare behov for ”the greater good”, at kunne arbejde sammen om noget over tid - er alt sammen egenskaber som er nødvendige både for at kunne få et samfund til at fungere og for at producere det, vi skal leve af – forskning, know how, kreativitet og viden. Hvis vi presser på efter kinesisk forbillede og bliver de rene ”Tigermoms”, er risikoen så ikke, at det unikke går tabt? Kan man forestille sig mennesker lykkes på alle fronter – alene? En af grundene til, at vi overhovedet er nået så langt i evolutionen, er menneskets unikke evne til at samarbejde, indgå i relationer og i fællesskab løse konflikter og problemer. Lad os holde fast i og opprioritere netop disse egenskaber hos de unge og de kommende generationer.

efterskolen · no. 14 · april 2011

er er sket et skred i vores bevidsthed. Har konkurrence altid været et positivt ord? Ja, jeg mener selvfølgelig ikke den form for konkurrence, der kan være i børns liv og lege: ”Hvem kommer først? Hvem er højest? Og ”Hvem overlever længst i sørøverleg eller høvdingebold?” Det er vel strengt taget måden at blive et individ på – altså det at sammenligne sig med de andre, og overveje hvad ”den anden” tænker om mig. Nej, mere som at i dag kan alt konkurreres om lige fra skolepræstationer til musisk udfoldelse. Målsætningen er, at vi skal være i verdensklasse indenfor skole, sundhedsvæsen og industri. Ja, det er vel næsten ikke længere blot en målsætning, men et krav! Vi skal tilsyneladende være i verdensklasse for at kunne klare os i konkurrencen om alt – lige fra det gode liv til det gode samfund. Men hvad sker der i grunden, hvis vi konkurrerer på alt og måske undervejs glemmer ansvar, fællesskabsfølelse og etik? Økonomer, politikere og jurister vil gerne have os til at tro, at mennesker er blevet til dem, vi er i dag, fordi vi op gennem historien har været i konstant konkurrence med vores medmennesker. Men jeg er nødt til at sige, at den forestilling i høj grad er en moderne opfindelse. Vi ville slet ikke have kunnet overleve som jægere og samlere, hvis ikke vi kunne samarbejde. Gennemtænk lige forestillingen om at nedlægge en urokse selv eller forsvare sig mod en huleløve! Mennesket er grundlæggende et flokdyr og evolutionen har fremelsket vores evne til at indgå i relationer. Og netop evnen til gensidig hjælpsomhed er både en af menneskets dybeste impulser og en af vores fornemmeste egenskaber.

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Maskinel Magasinpost MMP ID nr. 42042

Engelsk · 7.-9. klasse

(15718) EFT14-2011

Få tid til det sjove Med Happy får du alt, hvad du behøver for at gøre undervisingen varieret, udfordrende, sjov og fagligt helt i top for dine elever!

Komplet

Linksamling til alle kapitler på Elevunivers.dk

HAPPY består af: • Tekster og opgaver på tre niveauer • Systematisk arbejde med ordforråd og læseforståelse • Skriftlighed hele vejen igennem online materiale • Fyldigt test- og evalueringsmateriale se alinea.dk • Cooperative Learning- aktiviteter

online materiale se alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666