tematiseret tematiseret som DLF’s hovedstyrelse har etableret for at skabe et overblik over netop den situation. »En del elever flytter til friskoler, fordi den lokale folkeskole er blevet nedlagt, eller der er sket andre ændringer af skolestrukturen. Der er forældre, der synes, der er for mange elever i klassen i folkeskolen eller for mange urolige elever. Der er forældre, som frygter, at uroen går ud over det faglige niveau«, siger Gordon Ørskov. Ofte kan en sådan tendens blive selvforstærkende – når først et par toneangivende elever har forladt en klasse, så følger en hel flok måske efter. »Som lærer er det jo forbistret at se mange rigtig godt fungerende elever forsvinde ud af den klasse, man har, fordi det betyder, at ens mulighed for at skabe balance og et godt socialt liv formindskes. Og nogle steder sker der virkelig en polarisering, så der er folkeskoler, hvor man står tilbage med rigtig mange tosprogede og/eller rigtig mange socialt udsatte«. Gordon Ørskov Madsen mener godt, at man kan appellere til forældre om at overveje en ekstra gang, før de flytter deres børn: »Der er ikke nogen som helst indikationer på, at kvaliteten i undervisningen er bedre i privatskolen end i folkeskolen«, understreger han og tilføjer, at uanset hvor velbegavet og læreivrig en elev er, så skal og kan folkeskolen give den elev udfordringer. Politisk bør man efter Gordon Ørskov Madsens vurdering være opmærksom på de udfordringer, den enkelte skole står med, og sikre, at den får de nødvendige resurser: »Men i sidste ende handler det selvfølgelig også om social- og boligpolitik og om ghettodannelser – også i form af velhaverghettoer«. kra@dlf.org
øKOnOmIEn Statstilskuddet per elev i en fri grundskole sættes for tiden ned med ét procentpoint om året, så skolerne i 2010 fik 75 procent af gennemsnitsomkostningen for en folkeskoleelev, i 2011 74 procent, i år 73 procent, næste år 72 procent og i 2014 71 procent. Samtidig medfører besparelserne i folkeskolen, at det beløb, procentsatsen tages af, også bliver gradvist mindre. 87 procent af statstilskuddet dækkes af elevernes hjemkommune. Fordi stadig flere elever går i friskole frem for folkeskole, er de samlede offentlige udgifter til friskolerne dog stigende, mens udgifterne til folkeskole falder.
18 /
e PRIVATsskkoolle FOLKE eller
I skole fra 7.15 På Stavnsholtskolen er de glade for at afspejle det omkringliggende samfund. Det er ikke ranglister, der tæller, men at eleverne trives gennem skolen, at alle bliver udfordret, og at de klarer sig godt bagefter. Og så skal man møde en time tidligere, hvis man ofte kommer for sent.
F
or nogle elever begynder skoledagen klokken 7.15 på Stavnsholtskolen i Farum. Hver 14. dag er der »forsidning«. For de elever i udskolingen, der er kommet for sent tre gange over en periode. Så sidder eleverne og læser lektier og taler med afdelingsleder Jakob Bjerre om, hvorfor de ikke mødte til tiden. Forsidningerne er en del af en indsats for at ændre udskolingsklassernes kultur. Tidligere kunne der ofte være en hård tone i de ældste klasser, men så besluttede ledelse og lærere sammen med eleverne at gennemgå ordensreglerne, og det har blandt andet resulteret i forsidningen. For selv om alle er enige om, at trivsel betyder meget, så er skolen altså et lærested. 9.-klasserne er delt på hold tre tirsdag formiddage i træk. De arbejder med Svend Åge Madsens »Jagten på et menneske«. Nogle skal arbejde på forfatterniveau, andre med analyse og nogle med forforståelsen. Fire hold skal i gang denne morgen. Marianne Bondrup råber eleverne på sit hold op og sætter dem i gang med at lave tidslinje over de to forløb – de to verdener – i bogen.
Nogle elever kommer dryssende – trods konsekvensen om at skulle til forsidning. »Aj, Magnus, vi er sammen«, lyder det glad fra en pige. Arbejdet med romanen skal grupperne fremlægge for alle 62 elever som afslutning på forløbet.
Skolen afspejler nærområdet Stavnsholtskolen er en lav grå bygning fra 1975, der næsten er nabo til privatskolen Marie Kruses Skole. Kun Farum Arena ligger imellem de to skoler, der er forbundet af stier. I Arena spiller elever fra begge skoler bold og dyrker idræt. Også i frikvartererne mødes nogle for at spille fodbold. Skolen har en del elever fra boligblokkene Farum Midtpunkt, men der er to folkeskoler mere i nærområdet. Som nyuddannet arbejdede Marianne Bondrup på en friskole, men hun har været på Stavnsholtskolen siden 1997 og er rigtig glad for at arbejde på en skole, der afspejler det omkringliggende samfund. Hun har især timer som AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel), og hun fremhæver de gode muligheder for at efteruddanne sig. Hun har taget en AKT-uddannelse og en pædagogisk diplom-
folkeskolen / 21 / 2012
136680 p12-23_FS2112_Tematiseret.indd 18
19/11/12 11.11
