debatteret
Kræv jeres ret til ledelse DLF mener Af Dorte lange næstformand for DLF
Du, der er lærer, forbereder dig i øjeblikket sammen med dine kollegaer og ledelse på de ændringer, der skal gælde for næste skoleår. Der kommer mange nye opgaver. For eksempel skal alle undervise tre lektioner mere i gennemsnit, uden at opgaver falder væk. Ingen repræsentanter fra regering og arbejdsgivere har indtil nu set, at det kan blive et problem for kvaliteten af undervisningen og for jeres arbejdsmiljø, at der bliver mindre tid til for eksempel forældresamarbejde og forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Heller ikke skoleledernes repræsentanter har tilkendegivet, at det skulle være et problem. Mange ledere kan godt se det – og det kan mange kandidater til kommunalvalget også. I mange kommuner mener et stort flertal af kandidaterne, at det betyder noget for kvaliteten af undervisningen, at lærerne har tilstrækkelig tid til at forberede den. Det er en skam, at de kandidater ikke var ved magten i foråret, da KL sammen med Moderniseringsstyrelsen gennemførte sit overgreb. De foretog overgrebet på dig og dine kollegaer, fordi I nægtede at tillade, at der blev gennemført regler for arbejdet i skolerne, som forringer elevernes undervisning og resultater. KL og Moderniseringsstyrelsen interesserede sig kun for at bane vejen for en halvering af væksten i den offentlige sektor – og her var lærerne de første. Nu er der en åben dør til at tvinge kommuner og skoleledere til at gennemtrumfe mere undervisning per lærer – på bekostning af kvaliteten. Overgrebet blev grundigt forberedt, og det egentlige formål om »mere for mindre« blev skjult bag påstande om, at lærere ikke arbej22 /
der særlig meget, og at de ikke ønsker ledelse. I ved, at begge dele er forkert. I knokler – og I ønsker ledelse. Med lov 409 har I fået en udvidet ret til ledelse, som I er nødt til at gøre krav på i fremtiden. I møder eleverne, og I ser de behov, som I nu får ringere mulighed for at imødekomme. Ledelsen er nødt til at vise jer, hvordan opgaver og resurser kan hænge sammen, og ledelsen er nødt til at forklare forældre og forvaltning, hvilket niveau de kan forvente fra skolen, med de resurser der stilles til rådighed. Det er en stor og næsten umulig opgave, jeres leder får, og vi kæmpede og advarede imod den i foråret. Ledernes repræsentanter ønskede opgaven, så nu må alle ledere også tage den.
I møder eleverne og ser de behov, som I nu får ringere muligheder for at imødekomme. I DLF vil vi sammen fortsætte med at forsvare kvaliteten i undervisningen. Vores professionsideal beskriver flot, hvad det er, vi stræber imod. Det ideal står stadig ved magt, og vi vil fortsat kræve vores elevers ret til ordentlig undervisning. Du og dine kollegaer blev lærere, fordi I ønsker at gøre en forskel for jeres elever, så når det viser sig, at resurserne ikke står mål med opgaverne, så er det jeres professionelle pligt at gøre opmærksom på det – og I må kræve jeres ret til ledelse.
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet. Torben Larsen:
»Når Folkeskolen så spørger ind til udvælgelsesprocessen, svarer et medlem af priskomiteen Hanna Mølgaard: »Priskomiteen har ikke haft fokus på forfatternes køn, så der er i alt fald ikke tale om, at mændene er blevet valgt fra!« Men de er jo blevet valgt fra? I stedet for at fokusere på, som Hanna Mølgaard gør, at det er, fordi de kvindelige studerende er mere disciplinerede og regelrette i deres opsætning af bacheloropgaven, burde man præmiere de opgaver, der var lidt skæve og så tingene på en ny måde. Og ikke bare følge den skabelon, som priskomiteen nu har vedtaget er præmissen for en præmie«. Trine Ferdinand:
»Chefkonsulent Hanna Mølgaard udtaler, at årsagen er, at kvinder har gået i flinkeskolen! Er det flinkeskoleagtigt at gøre sig umage med opgaverne, at være ambitiøs? Den myte trives åbenbart også i de højere luftlag, ligesom den trives fint i grundskolen. Hvad med at kvinder måske er mere ambitiøse, dygtige og engagerede?« Sabrina Madsen:
»Hvad sker der for, at hver gang kvinderne begynder at klare sig bedre end mændene, så er der en eller anden (mand), som straks skal forsøge at finde alle mulige andre ydre omstændigheder til dette i stedet for bare at anerkende kvindernes intelligens og dygtighed?«
}Kommentarer til nyheden »Igen: Kun kvinder skriver vinderprojekter«
folkeskolen / 19 / 2013
139315 p22-23_FS1913_Debatteret.indd 22
04/11/13 11.34