rapporteret
Eksperter om reformen:
Den nye skole bliver en helt anden verden Den folkeskolelov, som regeringen vedtager sammen med Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative i dette efterår, bliver skelsættende, siger eksperter. Den kommer på niveau med skolelovene i 1937, 1958, 1975 og 1993, mener de. Én frygter, at fremtidens lærer bliver alt for teknisk betonet, og sidestiller læreren med en mekaniker. Tekst
John Villy Olsen
Den nye skole. Undervisningsminister Christine Antorini bruger vendingen igen og igen. Den er blevet hendes slagord for den skole, som lærerne kommer til at arbejde i fra august 2014. Den nye skole. Vendingen er også blevet KL’s slagord. KL har således givet sin nye pjece om skolen titlen »En ny folkeskole«. Men hvad er egentlig det nye ved denne nye skole? Ja, på det konkrete plan er det nye, at der bliver mere tid til læring, siger professor Niels Egelund, der sidder i Skolerådets formandskab. Og ikke kun mere tid til læring, men mere tid til forskellige former for læring: • læring med lærere som vejledere • undervisning uden for skolens matrikel • lektiecafeer • pædagoger med i undervisningen • hver lærer skal i gennemsnit levere næsten tre undervisningslektioner mere om ugen • lærerne skal i højere grad forberede sig på skolen • skoleledelsen får øget indflydelse på lærernes arbejdstid. »Det bliver en noget anden verden for eleverne og især for lærerne«, fastslår Niels Egelund. En anden verden på det konkrete plan, men også på et mere overordnet niveau. Der er tale om et nyt skolesyn. 28 /
»Hvor vi tidligere ville give eleverne forudsætninger for at kunne lære noget – og ville lære noget – dér tager vi nu anderledes markant fat for at få sat læring i gang«, siger han.
Haarder ændrede formålet Frøet til denne nye måde at se skolen og undervisningen på blev lagt i jorden i 2006, da Christine Antorini som uddannelsesordfører og Bertel Haarder som undervisningsminister ændrede formålsparagraffen på et vitalt didaktisk punkt sammen med Konservative og Dansk Folkeparti: Før 2006 skulle skolen således »fremme elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder«. Efter 2006-ændringen skal skolen »give eleverne kundskaber og færdigheder«. »Fremme« er blevet til »give«. »Vi ser et markant sving væk fra reformpædagogikken og over mod en mere traditionel pædagogik, hvor det er læreren, der styrer slagets gang«, siger Niels Egelund. Sporskiftet gennemsyrer nu hele den skolepolitiske tænkning, påpeger Niels Egelunds kollega fra det pædagogiske institut ved Aarhus Universitet, lektor Thomas Aastrup Rømer, som har modtaget Holger-prisen fra Det Alternative Sorø-møde for sine kritiske uddannelsespolitiske analyser. »Den nye læreruddannelsesreform, SRSF-regeringens udspil til skolereform fra december, lovforslaget til ny skolelov, som i øjeblikket behandles i Folketinget, og KL’s sidste skolepolitiske udspil, »Nysyn på
Politikerne på Christiansborg er ved at ændre folkeskolen markant.
folkeskolen« fra 2010 og »En ny folkeskole« fra juni i år – alle disse udspil og reformer er et direkte opgør med oplysning, kundskaber, dannelse og åndsfrihed«, siger Thomas Aastrup Rømer. »Man vil have læring, som defineres ekstremt smalt i operative måltal«, tilføjer han og henviser til, at skolerne fra august 2014 skal måles på, om eleverne gør fremskridt i læsning og matematik i de nationale test.
Politikerne skriver skolehistorie med 2013-loven Som Thomas Aastrup Rømer mener også Niels Egelund, at politikerne er ved at skrive skolehistorie. »Der er ikke tale om begrænsede justeringer, men om en så grundlæggende ændring af elevernes og lærernes vilkår i skolen, at man må sige, at 2013-loven kommer på niveau med både 58-loven, 75-loven og 93-loven«, siger Niels Egelund. Professor i pædagogik Per Fibæk Laursen,
folkeskolen / 19 / 2013
139315 p28-29_FS1913_Folkeskolereform.indd 28
04/11/13 16.08
