Foto: Lars Aarø
»Nye Fælles Mål vil styrke dannelsen« De nye Fælles Mål skal være enklere, klarere og målbare. Kritikere advarer mod, at dannelsen forsvinder, men arbejdsgruppernes formand, forskningschef Andreas Rasch-Christensen, mener, at dannelsen bliver styrket. Pernille Aisinger Spørger
Andreas Rasch-Christensen svarer
Hvorfor skal vi have nye Fælles Mål? »De nuværende Fælles Mål er ikke blevet brugt i ret stor udstrækning, og lærerne efterspørger et redskab til at målfastsætte i forhold til elevers læring og til at håndtere differentiering. Derudover har eksempelvis en OECD-undersøgelse vist, at lærerne evaluerer på deres egen undervisning, ikke på elevernes læring. Og der har der været en international udvikling i en række af de lande, vi sammenligner os med, hvor vi kan hente erfaringer. Det er ikke et succeskriterium i sig selv, at man skal lægge sig i kølvandet på, hvad andre lande gør. Men vi kan se, at nogle steder har det været et godt redskab for lærerne«. Er der forskningsmæssigt belæg for at udarbejde nye mål? »Ja. Bare for at nævne et eksempel, så peger Hattie i sit metareview på, at hvis man, vel vidende at de ikke kan noget i sig selv, isolerer faktorerne og ser på, hvordan et målstyringsredskab skal være for at understøtte læreren ideelt, så skal der være få klare læringsmål«. En forsker, der har evalueret de tidligere mål, fortæller, at problemet ikke var målene, men implementeringen ude på skolerne. Samme pointe går igen i Danmarks Evalueringsinstituts rapport. Kan I ikke risikere at gøre et stort arbejde, som ikke flytter noget? »Jo, helt sikkert. Jeg er 110 procent enig i, at den ledelsesmæssige opbakning og for-
ankring af arbejdet ude på skolerne er afgørende. Man skal have det til at passe ind i kulturen på stedet, og det er en langstrakt proces, hvor man skal ind at arbejde med det i lærernes grund- og efteruddannelse. Men det er også vigtigt, at de mål, man implementerer, faktisk er læringsmål. I mange fag er det i dag mål for fagets indhold og ikke for elevernes læring. Og hvis man skal rette kritik ind i mit eget system, så er en af problemstillingerne også, at Fælles Mål nogle steder stort set ikke har spillet en rolle i læreruddannelsen«. De nye mål bliver mindre brede og mere målbare. Betyder det også mere fokus på færdigheder og mindre på dannelse? »Når man går ind og opererer med læringsmål og taler om forenkling, præcisering og ensartethed, så bliver man mere specifik, for hvis et målstyringsredskab er for generelt, bliver det uanvendeligt. Men det er på ingen måde målsætningen at nedprioritere dannelse, tværtimod. Hvis dannelsen bare er noget overordnet og diffust – man skriver det i en formålsparagraf og tror, at man er home safe – så kommer det ikke til at betyde noget, fordi vi så ikke har forholdt os til, hvad det er, vi vil med dannelsen. Det handler ikke om at styre og implementere en bestemt type af dannelse. Men vi må også have mål for dannelsen. Så jeg mener, at det her kan være med til at styrke den dannelse, som vi
altid har snakket om, men som bare har været vanskeligt for skolen at arbejde med«. Kan man udarbejde målbare mål for dannelse? »Det kan man godt, det er bare nogle andre typer af evalueringsredskaber, man lægger til grund for det. Hvis man for eksempel ville måle elevers identitetsudvikling, ville jeg bruge et evalueringsredskab som elevfortællinger for at se pejlemærker for deres identitetsudvikling. Men det er klart, at det bliver en lidt mere arbitrær størrelse«. KL, Skolelederne og Børne- og Kulturchefforeningen ønskede i deres høringssvar i højere grad, at målene skal være et styringsredskab, mens DLF trak i den modsatte retning. Hvor er anbefalingerne endt? »Det, vi arbejder med nu, er et redskab, som læreren kan bruge i dialog med eleverne, forældrene og andre kolleger. Det er ikke bare en tjekliste med otte mål eller et centralt styringsredskab«. Har politikerne påvirket de endelige anbefalinger? »Nej, de nedsatte en gruppe med faglige eksperter og interessenter og accepterede vores anbefalinger. Men det kan sagtens komme, når vi begynder at snakke indhold, på samme måde som det gjorde i forhold til kristendomskundskaben i læreruddannelsen«. pai@dlf.org
folkeskolen / 19 / 2013 /
139315 p06-07_FS1913_Aktualiseret_Konfronteret.indd 7
7
04/11/13 16.06
