aktualiseret
Regeringen demotiverer lærerne Med mistillid til lærerne kvæler politikerne lærernes innovationslyst og får dermed på længere sigt en ringere folkeskole, mener arbejdslivsforsker Helle Hein. Drop snakken om arbejdsvilkår og gå efter en højere sag, nemlig elevernes udvikling, lyder Helle Heins råd til lærerne
Sæt eleven i centrum Hendes råd til lærerne er klart – drop snakken om arbejdsvilkår og gå efter den højere sag – nemlig elevernes udvikling. »Det ville klæde lærerne at optræde som en profession. De skal i deres retorik gøre opmærksom på konsekvenserne for eleverne og landets fremtid. De skal sætte fokus på de uddannelsesmæssige og dannelsesmæssige konsekvenser, det her vil få«.
Ulykkelige overenskomstforhandlinger
TeksT
MaRia BecheR TRieR
Helle Hein er cand.merc. og ph.d. tilknyttet Copenhagen Business School. Hun er netop nu ved at lægge sidste hånd på sin bog om det begreb, hun kalder primadonnaledelse – og var hendes tid ikke optaget af den deadline, havde hun arbejdet på kronikker og anden bearbejdning af meningsdannelsen om folkeskolen. For Helle Hein forudser en dyster fremtid for folkeskolen, hvis retorikken omkring lærerne ikke bliver rettet op. 6/
»I det øjeblik man fremsætter en mistillidserklæring til en faggruppe, så vil reaktionen være, at de vil begynde at være meget nøjeregnende med deres tid og energi. Givetvis ikke på kort sigt – lærerne er som andre professioner meget samvittighedsfulde. Men på længere sigt er der ingen tvivl om, at det vil føre til kollektiv frustrationsregression. Der vil ske en fælles demotivation i lærerprofessionen, som på sigt ikke kan andet end forplante sig som et ringere produkt i folkeskolen«, siger Helle Hein, der ikke selv har børn, men mener, at retorikken omkring lærerne på sigt kan få betydning for Danmarks fremtid.
Helle Hein kalder de igangværende overenskomstforhandlinger for ulykkelige og tror ikke på, at de gavner skolen. I hendes optik burde overenskomstforhandlinger i langt højere grad handle om indholdet i folkeskolen frem for arbejdsvilkår. »Jeg tror, de fleste lærere er klar til at give noget, hvis de kan se, at det gavner sagen. Men hvorfor skulle de give noget, hvis de kan se, at det samtidig går ud over sagen? Så bliver det jo fuldstændig meningsløst«, siger Helle Hein og viser stor forståelse for, at lærerne er nervøse for, at kommunernes ønske om mere undervisning fra lærerne ikke kommer til at betyde mere undervisning til eleverne, men snarere er et kommunalt ønske om at spare og dermed kunne skære yderligere ned på antallet af lærere.
Tilstedeværelsespligt er »uhørt dumt« Både kommunerne og skolelederne ytrer ønsker om, at lærerne som udgangspunkt har pligt til at være til stede på skolen i arbejdstiden.
folkeskolen / 01 / 2013
139297 p06-09_FS0113_aktualiseret.indd 6
07/01/13 14.07
