konfronteret
o Fot :M a l te Kri stia nse n
»Vi ønsker ikke, at det faglige skal være det eneste, man fokuserer på« Man får det, man måler, siger formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen. Kommissionen foreslår højere karakterkrav for optagelse på læreruddannelsen. Det er for at løfte lærerfaget, som han kalder samfundets vigtigste profession. Esben Christensen Spørger
Peter Birch Sørensen, økonomiprofessor og formand for Produktivitetskommissionen, svarer:
H vordan er offentlige institutioners værdiskabelse noteret i Produktivitetskommissionens optik? »For det første er udgangspunktet en række tendenser, der er et udslag af, at man i en meget lang periode ikke har lagt vægt på produktivitet og indtjeningsevne. I takt med at flere og flere kommer ind i uddannelsessektoren, så vokser også finansieringsbehovet, det bliver mere vigtigt, at der bliver skabt et skattegrundlag, der kan finansiere alt det her. Og det afhænger af, om folk kan skaffe et job med en ordentlig løn efter uddannelse. Så hele vores offentligt finansierede uddannelsessystem forudsætter en robust skattebase, og den undergraver vi, hvis vi bare lader de her tendenser køre videre. Vi anerkender, at for eksempel folkeskolen har andre målsætninger end produktivitet – kritisk tænkning, kreativitet, sociale kompetencer og den slags – men vi kan ikke se, at der skulle være en modsætning mellem det og det at kunne læse, skrive og regne. Nogle gange bliver det sat op, som om det er enten-eller«. I anbefaler blandt andet resultatløn til ledere og lærere. Er der ikke en risiko for, at det bliver kontraproduktivt, når man fokuserer så markant på resultater?
» Hvis resultatløn skal have den ønskede effekt, så forudsætter det, at der er konsensus på den skole, det drejer sig om. At det er et legitimt middel at bruge, og at der er konsensus om, hvad det er for et succeskriterium, vi har – hvad er det, vi gerne vil belønne? Og hvis de forudsætninger er klare, så er der masser af erfaring for, at så virker det efter hensigten. Men det er jo også rigtigt, at der er en tendens til, at man får det, man måler. Derfor skal man selvfølgelig anlægge en helhedsvurdering. Udgangspunktet er, at man i en lang årrække ikke har lagt nok fokus på det faglige. Vi ønsker ikke, at det faglige skal være det eneste, man fokuserer på, men vi ser et behov for, at man i højere grad fokuserer på det. Masser af forskning viser for eksempel, at det især er elever fra uddannelsesfremmede miljøer, der har gavn af, at man lægger vægt på, at de bliver løftet fagligt i skoletiden«. I anbefaler højere karakterkrav til læreruddannelserne, men høje krav til læreruddannelsen kan give underskud af lærere? »Vi har en række forslag til at undgå den lærermangel. Men det er et forsøg på at hæve lærerfagets prestige. Skolelærerne har fået
tørre tæsk i lang tid på mange fronter, så vi vil være kede af at blive opfattet som nogen, der bare kommer og giver tæsk. Jeg mener virkelig, at det fag – og den profession – er samfundets vigtigste: ikke bare i forhold til produktiviteten. Derfor er det vigtigt, at vi har dygtige lærere«. I kalder det forkert, når folkene bag Timss og Pirls og John Hattie siger, at flere timer ikke har en effekt? »En af grundene til, at det kan være svært at måle sammenhængen mellem, hvor mange undervisningstimer eleverne får, og hvor godt de klarer sig, er, at på de områder, hvor man har elever med socioøkonomisk svag baggrund, vil man typisk sætte ind med flere undervisningstimer i et forsøg på at kompensere for, at eleverne har en svag baggrund. Derfor kan det, når man ser på et tværsnit af skoler, se ud, som om at jo flere undervisningstimer man tilbyder, des dårligere klarer eleverne sig«. esc@dlf.org
folkeskolen / 01 / 2014 /
141865 p10-11_FS0114_Aktualiseret_Konfronteret.indd 11
11
06/01/14 13.56
