Folkeskolen nr. 01, 2015

Page 29

Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf. org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 3 skal være redaktionen i hænde senest onsdag den 21. januar klokken 9.00.

Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.

John Frandsen, pensioneret lærer, Aalestrup

}Et godt eksempel på regeringens armslængdeprincip

Tårnby udstiller uvidenhed på den arrogante måde Der er åbenbart ingen grænse for tåbelighederne. Forvaltningschef i Tårnby Susanne Hammer-Jakobsen mener, at lærerne må finde andre måder at rette stile på, hvis tiden bliver for knap, for eksempel kan eleverne selv gøre det (Folkeskolen nummer 20, artiklen »Lærerne får mundkurv på«, redaktionen). Eleverne kan være selvhjulpne på flere måder, men en stil er ikke en diktat. I en stil skal læreren ikke fokusere på stavefejl, men på indhold, opbygning, tankevirksomhed og kendskab til emnet bare for at nævne nogle af tingene.

Læreren »retter« stil ved samtale med eleven. »Hvorfor skriver du det på den måde? – det der er bare godt fundet på – kan du ikke lige forklare, hvad du mener med det her – indledningen er rigtig god, men jeg forstår ikke rigtig slutningen – du har været rigtig grundig med det her – dette afsnit er blevet lidt for langt« og så videre. Dette kan hverken eleven selv eller sidekammeraten gøre. Det er forstemmende, at en forvaltningschef inden for skoleverdenen udstiller sin uvidenhed på denne arrogante måde.

Henrik Glensbo

»Torsdag den 18.12.2014 (Radioavisen P4 klokken 16.00) fortæller Bjarne Corydon lærerne, at de da ikke skal begynde at ændre på arbejdstidsreglerne. Armslængdeprincippet gælder tilsyneladende kun for enkelte ministre og så sandelig ikke for finansministeren. ’Der er gennemført reformer på dette område, som nu skal have ro til at virke. De har kun været i gang i ganske få måneder, derfor er det slet ikke vores opfattelse, at der skal flyttes noget på noget i den forbindelse’. En elegant sammenblanding af reform og arbejdstidsaftale. Lige så elegant er finansministerens indblanding i de kommende overenskomstforhandlinger, hvor det havde været korrekt i forhold til armslængdeprincippet at lade kommunerne indgå i forhandlinger med DLF. Men jeg aner en mistro til kommunernes evne/vilje til at ville gå lige så rabiat til forhandlingerne, som finansministeren ønsker, de skal. Forfriskende er det, at finansministeren klart melder ud, hvad overenskomstforhandlingerne i hvert fald ikke skal ende med!«

VIND EN DAG I STUDIET MED PHARFAR OG CYKELHJELME TIL EN HEL KLASSE Lad din klasse lave en tekst om cykelhjelme til musikken fra Nederen Forældre. Deltag i konkurrencen på sikkertrafik.dk/nederen Her kan du også bestille gratis kampagnepakker med minihjelm og klistermærker.

folkeskolen / 01 / 2015 /

144562 p26-31_FS0115_Debatteret.indd 27

27

05/01/15 13.37


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.