Folkeskolen nr. 01, 2019

Page 45

NYT OM DIT FAG ANMELDELSER

ERNÆRING OG SUNDHED

Sæt smagen i centrum ○ ANMELDT AF: WINNIE FROM THESBØL

Smagens didaktik • Karen Wistoft, Lars Qvortrup • 249,95 kroner • 160 sider • Akademisk Forlag

At sætte smagen i centrum øger elevernes læringsforventninger, hvilket er en af de afgørende forudsætninger for et højt læringsudbytte, skriver Karen Wistoft og Lars Qvortrup i deres bog »Smagens didaktik«. Forfatterne argumenterer for, at der er solide forskningsmæssige begrundelser herfor, og at der – efter at faget hjemkundskab blev til madkundskab i 2014 og dermed fik ny fagprofil, nye kompetenceområder og målsætninger – lægges op til at arbejde med smag i mindst tre af de fire kompetenceområder, hvilket vises og begrundes i bogens sidste afsnit.

På denne baggrund foreslås en fagdidaktisk smagssystematik, en oversigt over, hvilke dimensioner der indgår, når man smager på noget og kommunikerer det med andre. Det er en meget grundig og gennemarbejdet bog, der ikke kan undgå at inspirere til den gode madkundskabsundervisning, hvad enten man er studerende eller uddannet lærer i faget. Men den kræver også, at læreren stiller krav til sig selv og sin undervisning. ➜ Læs hele anmeldelsen på folkeskolen. dk/630498

Lidt ensformig økologi ○ ANMELDT AF: WINNIE FROM THESBØL

Økologi – fra jord til bord • Landbrug & Fødevarer • Madkundskabsforum.dk/ læremidler

»Økologi – fra jord til bord« består af en lærervejledning, fem film om økologisk produktion med tilhørende elevark med læringsmål, et opskriftshæfte og en afsluttende test. I de små film ser vi det økologiske landbrug fra sin bedste side: produktion af grisekød, oksekød, kyllinger, æg og frugt, grønt og korn. I elevarkene arbejdes videre med at uddybe økologisk produktion og bæredygtighed, mærkning, sundhed, madspild, og i lærervejledningen opfordres til forskellige aktiviteter og måder at arbejde med materialet på. Opskriftshæftet er sæsoninddelt, og der bruges

overvejende danske råvarer og dansk producerede fødevarer, står der i indledningen. Der arbejdes med få forskellige råvarer, og ensformigheden i valg af råvarer kan godt virke dræbende: kartoffel, gulerod, selleri og rødbede er hovedgrønsagen i 16 ud af 21 opskrifter. Her har man virkelig tilgodeset økonomien. Så selv om dette materiale tilsyneladende er lige til at gå til, kræver det en linjefagsuddannet lærer til at redidaktisere læremidlet i forhold til den konkrete undervisning, hvilket også nævnes i lærervejledningen. ➜ Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/639231

Har du en elev med cøliaki?

På en gennemsnitlig dansk skole vil op mod 5 elever have cøliaki. Cøliaki er en alvorlig tarmsygdom. Når en person med cøliaki indtager gluten, bliver tyndtarmens overflade ødelagt. Det betyder, at kroppen ikke optager alle madens næringsstoffer. Den eneste behandling for cøliaki er en streng glutenfri diæt – hver dag, resten af livet. Det er ikke et valg eller en livsstil. Det er livsnødvendigt Børn med ubehandlet cøliaki trives ofte dårligt, vokser for lidt, er trætte og har maveproblemer. For barnet på glutenfri diæt er det svært at være en del af fællesskabet i skolen, når barnet ikke kan være med til sociale aktiviteter eller undervisning, der handler om mad. Fælles morgenmad, fødselsdage, udflugter, lejrskoler, snobrødsbagning og undervisning i madkundskab kan være en

udfordring for barnet med cøliaki, der ikke kan deltage på lige fod med de øvrige elever. Få hjælp til at hjælpe din elev! Cøliakirådgivningen er et gratis tilbud, hvor du kan få viden om cøliaki og glutenfri diæt. Du får konkrete råd til at inkludere barnet med cøliaki i madkundskab og sociale aktiviteter. Du kan også få hjælp og sparring til at støtte en elev med trivselsproblemer som følge af cøliaki. Cøliakirådgivningen tilbyder hjælp fra kliniske diætister, en psykolog og frivillige, der selv har cøliaki hver mandag-torsdag kl. 18-20. Læs hvordan du kommer i kontakt med Cøliakirådgivningen på www.coeliaki.dk. Sundhedsministeriets Sundhedsfremmepulje støtter Cøliakirådgivningen. FOLKESKOLEN / 01 / 2019 /

45


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.