AULA
Nu er de første lærere på Aula Lærere i fire kommuner er kommet på den nye digitale samarbejds platform Aula, som alle skoler skal tage i brug til sommer. For at gøre platformen let at anvende for lærere, elever og forældre har udviklerne kigget mod sociale medier som Facebook.
TEKST
ANDREAS BRØNS RIISE
På skoler i Gladsaxe, Høje-Taastrup, Odder og Aarhus Kommuner har nogle lærere fået en tyvstart. Skolerne er som led i en pilotfase gået i gang med at bruge Aula, afløseren for Skoleintra, allerede i denne måned. Første led i pilotfasen er uddannelse af skolernes superbrugere. Derefter skal administratorer og resten af det pædagogiske personale på pilotskolerne oplæres i brug af platformen, og efter vinterferien bliver elever og forældre på fire skoler i Gladsaxe og Aarhus også lukket ind på platformen. Hen over foråret går uddannelsen af 3.500 superbrugere på landsplan i gang. De skal stå for implementeringen ude på skolerne. Det store skift for alle skoler sker hen over sommeren, og når det nye skoleår begynder i august 2019, bliver den nye digitale platform hverdag for lærere, elever og forældre over hele landet. Ifølge Christina Thenning Hansen, implementeringsansvarlig for Aula i kommunernes udbudsfællesskab Kombit, har det været målet at udvikle en løsning, der er så intuitiv at bruge, at man undgår, at oplæringen får karakter af »klikkurser«. »Vi lærer ikke folk, hvordan man sender en besked i Aula. Vores oplæring tager udgangspunkt i en virkelighedstro case, og hvordan Aula bedst kan understøtte den kommunikation, man gerne vil have i den situation. Eksempel: Et lærerteam er bekymret for lille Ottos trivsel. Hvordan kan Aula i det givne 6/
FOLKESKOLEN / 01 / 2019
scenarie understøtte den kommunikation, man helst vil have i teamet, med ledelsen og med forældrene?« fortæller hun.
Skolekommunikation gentænkt Aulas forgænger, Skoleintra, har godt 15 år på bagen. Derfor er indførelsen af en ny samarbejdsplatform en god anledning til ude i kommunerne og på skolerne at tage en snak om, hvad der er lært af snart to årtier med digital kommunikation i folkeskolen, mener Christina Thenning Hansen. »Meningen med pilotfasen er naturligvis at afprøve, om systemet virker. Men det er et lige så stort mål at få feedback fra pilotskolerne på de lange værdidiskussioner om, hvad den gode kommunikation er, og hvordan et digitalt system understøtter den bedst muligt. Hvis vi var så kloge for 15 år siden, som vi er nu, hvordan ville vi så have gjort fra start?« siger hun. For at gøre Aula så let at gå til som muligt ligger det designmæssigt tæt op ad det, man kender fra sociale medier. For eksempel bliver beskeder mellem lærer og forældre vist som talebobler i stedet for som e-mails, som man kender det fra blandt andet Facebook. »Aula skal trække på genkendelighed fra sociale medier. Jo mere det minder om for eksempel Messenger, jo lettere er det at bruge. Også for de ikketeknologivante forældre og de forældre, for hvem en lang mail kan virke uoverskuelig«, siger Christina Thenning Hansen. Projektleder i Kombit Jakob Volmer supplerer: »Der er ingen kommercielle interesser, ingen profilering af brugerne, ingen likes,
ingen reklamer. Aula minder i sit udtryk om et socialt medie, dog med et andet dataetisk grundlag og fokus på elevernes læring og trivsel. Men måden, man laver opslag, uploader billeder og sender beskeder til hinanden på, vil de fleste kunne genkende«.
Aftal spilleregler på forhånd Sociale medier har gjort det lettere at kommunikere, men de har også hos mange ført til en stressende følelse af altid at skulle stå til rådighed og en umiddelbarhed i kommunikationen, der gør, at tonen ikke altid er lige konstruktiv. Derfor anbefaler Kombit, at man på alle skoler drøfter, hvilke fælles spilleregler der skal gælde for brugerne efter sommerferien. »Så man undgår, at lærerne skal stå til rådighed døgnet rundt, men så forældrene omvendt ikke får dag til dag-opgaver, der stresser familielivet unødigt«, siger Christina Thenning Hansen og tilføjer: »Vi ved også, at sprogbruget på de sociale medier flytter med ind på platforme som Aula. Også her er det en god ide at tage en snak om, hvordan man i fællesskab sikrer den gode omgangstone – og det er en god ide at tage de snakke om tilgængelighed og tone ’i fredstid’. Står man først i en konfliktsituation, er det sværere at blive enige«. Også niveauet af kommunikation er det en god ide at diskutere på forhånd, tilføjer Jakob Volmer.
