konfronteret
Foto: Bo Tornvig
»Det er ikke et enten-eller, men et både-og« Danmarks Lærerforening genudsender »professionsidealet«, men er timingen rigtig med presserende problemer og ubesvarede spørgsmål til lærerarbejdet i skolen efter reformen? Esben Christensen Spørger
Anders Bondo Christensen svarer:
H vorfor professionsidealet nu? Hvorfor ikke sige, at lærerne er usikre på lov 409, at der er massevis af arbejdsmiljømæssige spørgsmål, som skal besvares – lad os tage dem først? »For mig er det ikke et enten-eller, men et både-og. Jeg tager lærernes bekymringer dybt alvorligt, i forhold til den hverdag de kan se foran sig med meget mere undervisning, store forventninger og krav til deres undervisning, men samtidig betydelig dårligere muligheder for at løse de opgaver, der er i tilknytning til undervisningen. Men det står ikke i modsætning til, at vi, samtidig med at vi går ind på den bane, også siger, at vi har brug for at få hejst den fagprofessionelle fane. Hvis vi kun koncentrerer os om arbejdsmiljøet, risikerer vi i virkeligheden, at der sker en markant ændring af lærerrollen. I England ændrede lærernes selvopfattelse sig i løbet af en håndfuld år«. Men virkeligheden i skolen er jo, at inklusion og besparelser har fyldt meget de sidste år, og nu kommer reformen så. Er der ikke nogle brande, der skal slukkes? »Hvis vi kun gjorde det ene – uanset om det er brandslukning eller professionsidealet – så svigtede vi som Lærerforening, og vi svigtede
som lærere. Men jeg har meget forståelse for lærere, der siger, ’at for mig er det helt afgørende nu, hvordan jeg lykkes efter den 1. august, og der lægger jeg hovedkræfterne’«. Er Lærerforeningen offensiv nok i forhold til at gå konstruktivt ind i testdagsordenen? »Vi vil konsekvent bruge den viden, vi har. Og når man nu for eksempel ved, at nationale testsystemer får den her kontrolfunktion, der gør, at undervisningen bliver snævret ind mod det, der testes, og at vi dermed får nogle elever, der bliver fagligt dårligere rustet til at klare de opgaver, de bliver stillet både i deres eget liv og af samfundet, så anbefaler vi ikke det. Vi oplevede også, da Lars Løkke kom ud og ville offentliggøre resultaterne af de nationale test, at vi blev nødt til at fortælle, at det kan godt være, at der er et politisk flertal i Folketinget for det, men vi kan ikke anbefale det, for vi ved, at det vil medføre, at eleverne får dårligere undervisning. Lærere er ikke imod test, lærere har altid brugt test, så længe det er et godt aktivt pædagogisk redskab. Men vi bliver nødt til at fortælle, at vi faktisk ved med meget stor sikkerhed, at når test bliver et måleinstrument for kvaliteten i skolen, så får det en meget negativ effekt for den undervisning, som eleverne får«.
M en skolen er ved at flytte sig, test og resultatstyring spiller sandsynligvis en endnu større rolle i skolen om to år. Skal I ikke melde jer mere ind i samtalen, hvis I vil blive i den? »Vi har ikke siddet på en fjern ø og råbt op. Jeg var i tæt dialog med blandt andre den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) om, hvorvidt vi kunne lave et partnerskab om folkeskolen. Det første, vi gjorde, da vi så regeringen komme med et udspil, der hed ’Gør en god skole bedre’, var at komme med et oplæg, der hed ’Sammen gør vi en god skole bedre’, hvor vi prøvede at melde ind i forhold til de målsætninger, der lå i regeringens oplæg, men som samtidig byggede på nogle ting, som vi forskningsmæssigt kunne stå inde for. Hvis de, der har viden og indsigt på området, siger: ’Okay, der sidder nogle økonomer i KL og nogle økonomer i regeringen, der har sat en dagsorden, så tilpasser vi os bare den’, så får man ikke en bedre skole. Og vi blev lærere, fordi vi har et mål med det arbejde, vi udfører med eleverne, og det skal vi italesætte, for ellers svigter vi vores opgave«. esc@dlf.org
folkeskolen / 02 / 2014 /
141951 p10-11_FS0214_aktualiseret_konfronteret.indd 11
11
20/01/14 13.09
