sat fagene som grundpiller, men også fokus på kompetencer og læring. Finland har i sit nye curriculum mere fokus på det tværfaglige end tidligere, men det er afbalanceret, andre lande går mere radikalt til værks«. Andreas Rasch-Christensen mener, at Danmark kan lære af måden, Finland implementerer en ny læseplan på med mere lærerinddragelse og knap så markante ændringer. »Det at sikre en inddragelse af lærerne hele vejen igennem er afgørende for, om en reform kan få en gennemslagskraft, og så gælder det heller ikke om at forandre hele skolen fra start til slut. Dér kunne man have tænkt anderledes med den danske reform i stedet for at indføre alle elementer fra dag ét. Det lykkes aldrig. Så hvis man skal være lidt flabet, så handler det om, at finnerne har haft lidt mere omtanke«. pai@folkeskolen.dk, bje@folkeskolen.dk
Foto: Lars Just
»Jeg tror ikke, at I kan få den virkelige forbedring, som jeres børn, lærere og familier har brug for, ved at prøve at blive bedre i Pisa«, siger den finske forsker Pasi Sahlberg.
FINSK FORSKER:
Vi interesserer os ikke for Pisa Det er langtfra Pisa-resultaterne, som styrer retningen for den finske skole, fortæller den finske forsker Pasi Sahlberg. Han roser de nye læseplaner, men advarer mod et for stort fokus på digitalisering. »I Finland fokuserer vi ikke meget på Pisa, hverken da resultaterne var høje eller nu, hvor de går nedad«, slår den internationalt kendte skoleforsker fast. Han fortæller, at man allerede kendte til de problemer, som Pisa peger på, da landets interne skoleforskning havde identificeret en nedadgående kurve særligt i læsning. »Vores største bekymring er faldet i både læsefærdigheder og antallet af unge drenge, som bruger tid på at læse for sjov. Der er endnu
ingen forskning, som kan forklare problemet. Men mit eget bud er det stigende tidsforbrug foran tv- eller computerskærm. Vi har fået en signifikant andel af drenge, som bruger mellem fire og seks timer om dagen foran skærmen«, siger Pasi Sahlberg.
Hold igen med digitalt fokus Han roser de nye læseplaner. Men de viser ikke en ny retning for den finske skole. For dertil er ændringerne for små, mener han. Til gengæld advarer han mod et stort fokus på digitalisering. »Det er nødvendigt, at vi inddrager mere digitalisering. Men det er ikke en god ide bare at øge tiden foran en skærm i skolen og til lek-
tierne derhjemme. Faktisk mener jeg, at det vil have den modsatte effekt i forhold til, hvad vi ønsker. Så Finland skal tænke sig rigtigt godt om i forhold til, hvordan man implementerer en digitalisering«. Ifølge ham er de nye læseplaner ikke et resultat af de faldende placeringer i Pisa. I stedet kritiserer han Danmark for at have indordnet skolesystemet efter Pisa. »Mere end halvdelen af OECD-landene har ændret deres nationale uddannelsespolitik, læseplaner og bedømmelse efter Pisa. Det er også sket i Danmark, hvor I bekymrer jer for meget om Pisa, siger Pasi Sahlberg. pai@folkeskolen.dk, bje@folkeskolen.dk
Lærerløn Lærerne ligger på niveau med OECD-gennemsnittet for lærere og dermed på 80 procent af, hvad andre i Finland med lignende uddannelsesniveau tjener. Overbygningslærere har højere løn end 1.-6.-klasselærere. De har mulighed for ekstra penge ved at tage flere undervisningstimer, og de får en bonus baseret på tilbagemeldinger fra kolleger, forældre og leder.
Lærerne ligger på niveau med andre ansatte i Danmark med samme uddannelsesniveau. Kilde: Education at a Glance 2015
Udgifter per elev i 2012
1.-6. klasse: 57.754 danske kroner. 7.-9. klasse: 89.653 danske kroner.
0.-6. klasse: 76.068 danske kroner. 7.-9. klasse: 79.589 danske kroner. Korrigeret for købekraft. Kilde: Education at a Glance 2015
FOLKESKOLEN / 02 / 2016 /
147410 p06-13_FS0216_Finland.indd 9
9
25/01/16 16.04
