debatteret
Legeterapi
– en vej ind til det traumatiserede barn Bag adfærdsmæssige forstyrrelser hos børn ligger ofte omsorgssvigt og skræmmende oplevelser. Legeterapi og traumebehandling kan give tidligt skadede børn et bedre funktionsniveau. Læs historien om Michael.
Kronik Solveig Grønborg, pædagog, terapeut og supervisor
sætning for det videre arbejde med traumerne. Jeg arbejdede med Michael i legeterapi, inden vi tog fat på traumebehandlingen.
Fantasi og kreativitet åbner til det traumatiserede barn Traumatiserede og skadede børn vil ofte have udviklet eller tillært sig »masker«, roller og aparte udtryksformer som en spejling og overlevelsesstrategi. De er ofte langt fra deres oprindelige autentiske udtryk. Da jeg mødte Michael første gang, var han fem år og anbragt i plejefamilie. Michael kom oprindeligt fra en familie med en retarderet mor og hendes retarderede kæreste. Plejeforældrene beskrev ham som stærkt forstyrret, uden for pædagogisk rækkevidde og udviklingsmæssigt og sprogligt meget langt tilbage svarende til 1-1½ år.
I skolen voldte Michael store problemer og var som seksårig stærkt på vej i specialklasse. Han blev væk fra timerne og løb helt væk fra skolen eller begyndte at slå på både børn og voksne.
Når konflikterne opstod, blev Michael meget fastlåst/rigid, og det var umuligt for pædagoger og lærere at nå ind til ham.
Legeterapi er en forudsætning for traumebehandling Legeterapi er et fast sæt af lege, som gentages igen og igen for at skabe kontakt og tillid og bringe barnet tilbage til de udviklingstrin, hvor der har været mangelfuld stimulering. Her arbejdes ikke direkte med traumerne. Formålet er at bringe barnet i udvikling og i større kontakt med sig selv og er en forud20 /
Ud fra Michaels adfærd i skolen, hvor han enten blev udadreagerende, forsvandt eller ikke kunne »nås«, var min hypotese, at hans adfærd kunne forstås som reaktivering af traumer. I traumebehandlingen arbejdes udelukkende med det, barnet siger eller viser, da forcering af processer kan afstedkomme retraumatisering. De uhensigtsmæssige sider af Michaels personlighed ville vi gerne lære at kende, invitere »ind i varmen«, så vi kunne forstå dem og give ham selv en indsigt i sine reaktioner og sin adfærd. Ved at få indsigt i og kontakt til problemområdet kunne Michael opnå en mulighed for – og frihed til – at vælge en anden adfærd. Jeg bad Michael forme sig selv i ler; den glade Michael, den vrede Michael og til sidst den Michael, der sparker og slår. I arbejdet med ler skal barnet bruge fysiske kræfter på blødgøring og æltning. Bevægelsen i kroppen skaber bevægelse i psyken. Ved hjælp af leret sker der samtidig en legemliggørelse af problemstillingen og en eksternalisering af problemområdet. Dette skaber en distance til problemfeltet og er en hjælp til at undgå at blive overvældet.
svare sig med. Plejemor brød ind og sagde, at det ikke kunne nytte noget at være sej og slå igen. Man kan imidlertid ikke opdrage sig ud af traumet. Når vi siger til barnet, at det skal lade være med at gøre noget, for eksempel forsvare sig, fastholder vi barnet i problematikken. Det, barnet udtrykker, skal mødes og bearbejdes.
Man kan ikke opdrage sig ud af traumet Michael arbejdede med stor iver og glæde, og den glade Michael blev en meget glad figur med en integreret skål, hvor der skulle placeres et lys. Den vrede Michael var en vred figur med masser af våben til at for-
folkeskolen / 03 / 2014
141952 p20-21_FS0314_Kronik.indd 20
31/01/14 10.38
