aktualiseret
Evalueringen af A08-arbejdstidsaftalen får heller ikke plads på KL’s hjemmeside om lærernes arbejdstid, meretidsammen.dk, oplyser Michael Ziegler.
KL negligerer evaluering af lærernes arbejdstidsaftale KL og DLF står i fællesskab bag en evaluering, der viser, at arbejdstidsaftalen fra 2008 har sat en positiv udvikling i gang. Den var færdig i efteråret, men KL vil ikke offentliggøre den. Nu offentliggør DLF den alene.
TeksT
Maria BEchEr TriEr
foTo
KL
Den såkaldte A08-aftale har sat en positiv udvikling i gang i skolen. Planlægningen af skoleåret er blevet lettere. Der er kommet større fokus på undervisning, og skolelederne er optagede af at udvikle dialogen med lærerne om mål, retning, prioritering og resultater. Sådan lyder hovedkonklusionerne i den evaluering, som KL og DLF i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2011 satte i gang. »Det er fantastisk at opleve, at det, vi sammen med KL havde som målsætning, også er 8/
blevet implementeret i virkeligheden. Og så er det sket i en periode med besparelser og massive stillingsnedlæggelser. På trods af alt det, KL siger, så viser evalueringen, at A08 har været et godt redskab«, siger formand for DLF Anders Bondo Christensen. Han peger på, at KL i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger flere gange har sagt, at lærernes arbejdstidsaftale bremser udviklingen i folkeskolen. Den fælles evaluering var færdig allerede i efteråret. Siden er begge parter kommet med få præciseringer. DLF sendte det sidste udkast til KL den 28. november og har ikke siden fået en tilbagemelding fra KL. »Det er formentlig et resultat af, at KL har haft et behov for at mistænkeliggøre den af-
tale, vi har. KL har jo netop givet udtryk for, at aftalen forhindrer udvikling. Og det virker selvfølgelig paradoksalt, hvis man sender en evaluering ud, som viser det stik modsatte. Det kan man måske godt forstå. Men særligt reelt er det ikke«, siger Anders Bondo.
KL: Evaluering ikke interessant nu Formand for KL’s løn- og personaleudvalg Michael Ziegler siger, at grunden til, at KL ikke ønsker at sende evalueringen ud, er, at fokus lige nu er et helt andet sted. »Den aktuelle evaluering bekræfter de pæne ord om aftalen, vi kender i forvejen. Men det ændrer ikke på, at der stadig er alvorlige skavanker ved A08. Vores fokus er et andet sted. Derfor er evalueringen ikke
folkeskolen / 04 / 2013
139300 p08-09_FS0413_aktualiseret.indd 8
15/02/13 14.15