Skole-hjem-samtale
Samtalerne var intetsigende for forældrene
ORD Henrik Stanek FOTO Tor Birk Trads
8.c's lærere Charlotte Henneberg og Marie Fjeldgren er glade for den nye samtaleform, som deres tidligere kollega Anne Kim Hebsgaard Lauritsen har udviklet.
Seks ud af otte forældrepar efterlyste bedre skole-hjem-samtaler. En lærer med antropologbaggrund har derfor udviklet en ny model for samtalerne på 8. årgang på Videbæk Skole.
38
Indtil for fire år siden sad forældrene foran et par lærere på Videbæk Skole og fik at vide, hvordan deres barn i 8. klasse klarede sig. Når lærerne spurgte, hvad eleven syntes, og eleven tøvede et øjeblik, skyndte forældrene sig typisk at svare. “Som lærere bruger vi skole-hjem-samtalerne til at tale om karakterer, test og trivsel. Sådan foregik det også, da jeg gik i skole”, husker Anne Kim Hebsgaard Lauritsen. I mere end en forstand er hun arkitekten bag den samtaleform, skolen har indført på 8. årgang. Hun var lærer i overbygningen, da der i 2017 opstod politisk interesse for overgange i børns liv. Da hun er uddannet antropolog, bad skolens ledelse hende bruge disse kompetencer til at undersøge, hvordan elever og forældre opfatter skiftet til 7. årgang. Det skyldtes, at Videbæk Skole får elever fra tre fødeskoler efter 6. klasse. Viceskoleleder Simon Thaysen savnede kvalitet i skole-hjem-samtalerne og bad derfor Anne Kim Hebsgaard Lauritsen om også at spørge til den del. “Den traditionelle form kører nærmest som en monolog, hvor forældrene får en historie om deres barn fra lærerne. Samtidig har Ringkøbing-Skjern Kommune det syn, at børn og
