DEBAT Når lærerens gode intention har den stik modsatte virkning
Foto: Anne Kring
Lærere forsøger ofte at hjælpe isolerede elever ved at koble dem på legegrupper eller sammensætte arbejdsgrupper i skolen. Men børn har brug for hjælp til at inddrage hinanden i det fælles – ellers kan lærerens bestræbelser ende med at forstærke barnets oplevelse af at være udenfor, beskriver forsker Christina Holm Poulsen.
KRONIK CHRISTINA HOLM POULSEN LEKTOR OG PH.D. VED FORSKNING OG UDVIKLING, PROFESSIONSHØJSKOLEN UC SYD
Børnene spiser frokost i den 3. klasse, hvor jeg som forsker er på feltarbejde. Ligesom jeg har set i så mange andre klasser, benytter læreren børnenes spisepause til at koordinere, hvem der leger med hvem i det kommende frikvarter. Lærerne har ofte øje for de børn, der har vanskeligt ved at være med i skolens fællesskaber, og de prøver via forskellige sammensætninger og opdelinger af børnegruppen at skabe deltagelsesmulig46 /
FOLKESKOLEN / 05 / 2019
heder for klassens forskellige børn. I den pågældende klasse er det ofte Sofie, der ikke har nogen at være sammen med, og lærerne prøver på forskellige måder at få Sofie med i en leg eller en aktivitet. Denne dag forsøger læreren at skabe deltagelsesmuligheder ved at spørge en gruppe piger, om Sofie må være med i deres leg. Efter lidt betænkningstid indvilger pigerne i, at Sofie gerne må være med, og Sofie følges derefter med pigerne ud på skolens legeplads. Fra et lærerperspektiv ser problemet således ud til at være løst, men følger man børnene i frikvarteret, ser det imidlertid anderledes ud. Det viser sig, at pigerne har særdeles vanskeligt ved at få lærerens sammensætning af børnegruppen til at fungere i praksis.
Sofie befinder sig på sidelinjen og er tilskuer til legen, og det ser ud til, at de andre piger ikke ved, hvordan de skal få hende inddraget i legen. Efter kort tid opgiver børnene at få legen til at fungere, hvorefter Sofie går alene rundt i skolegården, mens de andre leger noget andet. Trods lærerens intention om at hjælpe Sofie ved at sætte hende sammen med nogle af klassens piger virker hjælpen ikke i forhold til de sociale vanskeligheder og den ensomhed, Sofie oplever i sit skoleliv. I situationen blev Sofie koblet på fællesskabet, og efterfølgende skulle børnene selv håndtere udfordringen med at få lærerens sammensætning til at fungere – en opgave, som børnene ikke formåede, og som betød endnu en oplevelse for Sofie af at være uden-
