TEMA: LÆRERUDDANNELSEN
blive i stand til at udvikle den og kritisere den og for at kunne reflektere over sin egen undervisningspraksis. Jeg frygter, at vi i fremtiden får teoretisk og didaktisk dårligere lærere«.
Tænk hvis lægevidenskaben gjorde det samme? Ifølge Alexander von Oettingen er lægevidenskaben et godt eksempel på, at uddannelsen ikke kun bør uddanne til det, der sker i folkeskolen i dag. »Vi har brug for lærere, som griber fremad mod nye teoretiske modeller. I dag sammenligner vi så tit folkeskolen med lægevidenskaben. Læreren skal være som lægen og bruge evidensforskning. Men når vi binder studiet direkte ind i klasselokalet, gør vi det stik modsatte«. »Det ville være en katastrofe, hvis lægeuddannelsen en til en svarede til, hvad der sker på sygehusene. Hvordan skulle vi så finde Alexander von Oettingen nye og bedre måder at kurere Prorektor på University College Syd sygdomme på?«
At læse til lærer er ikke en mesterlære. Det er en teoretisk praktisk uddannelse, som skal være i teoretisk distance til folkeskolen.
Uddannelsen mere robust end aktuelle trends Det er en ubegrundet frygt, mener Tove Hvid Persson, der er tidligere formand for styregruppen for udviklingen af den nye læreruddannelse og nuværende uddannelsesdirektør på læreruddannelsen på UCC. Hun forstår godt kritikken, men mener, at den bør nuanceres. »Hvis uddannelsen kun retter sig mod folkeskolereformen og synlig læring, har vi et kæmpe problem, men det gør den heller ikke. Uddannelsen baserer sig på et videngrundlag, der er bredere og mere robust end aktuelle trends«, fortæller hun og tilføjer: »De faglige miljøer på uddannelserne er desuden på godt og ondt selvdefinerende. Men det kan da godt være, at der er behov for at kigge endnu længere, end man gør i dag«. Folkeskolen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind. bje@folkeskolen.dk
Karakterkrav får plusser Flere nævner, at det indførte karakterkrav på et snit på mindst 7 har ført til mere motiverede studerende. »Det har haft en positiv betydning for de studerendes indgangsniveau og den refleksion, man kan forvente, at der foregår i samtalerummet på studiet«, fortæller underviser på University College Nordjylland Søren Pjengaard. Uddannelsesdirektør på læreruddannelsen på UCC er enig. Hun peger desuden på, at den nye uddannelse har styrket undervisningsfagene og praktikken. 8/
Forsker:
Forringet faglighed giver Pisaforvaltere Læreruddannelsen har udviklet sig i en helt forkert retning. Den er sakket bagud i forhold til andre professionsuddannelser, vurderer professor. En mulighed er at slække på kravet om antallet af fag til fordel for mere didak tik, mener formand for styregruppe. AF SEBASTIAN BJERRIL · ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH
A
lle landets professionsuddannelser er i disse år udfordret og bliver holdt i stram snor af politikerne. Værst er det gået ud over læreruddannelsen, vurderer professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet Karen Borgnakke, der har fulgt professionshøjskolernes udvikling af deres uddannelser. »De seneste ti år har forandringerne skullet gennemføres med en sådan hast, at det synes at gå ud over kvaliteten i alle led. Og
FOLKESKOLEN / 06 / 2017
149519 p06-13_FS0617_Laereruddannelsen.indd 8
17/03/17 15.19
