TEMA: LÆRERUDDANNELSEN
Optag under tidligere niveau Antallet af optagne studerende faldt med mere end 25 procent i forhold til året før, da den nye læreruddannelse slog dørene op for første gang i 2013. Og de to næste år viste optaget sig endda at blive endnu mere beskedent. Det ændrede sig i 2016, som var det år, siden den nye uddannelse blev introduceret, med flest optagne. Et antal, der dog stadig ligger 23 procent lavere end i 2012 og 41 procent lavere end i 2002, hvor antallet var på sit højeste. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Underviser:
Kendskabet til de studerende er g Den nye læreruddannelse er sammensat af alt for mange moduler, som fører til forvirring og mangel på progression. Ændringer kan være på vej, fortæller formand for professionshøjskolernes egen arbejdsgruppe, der netop nu kigger på uddannelsen. AF SEBASTIAN BJERRIL · ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH
L
æreruddannelsen har aldrig været mere fleksibel. Med den nye læreruddannelse kan de studerende nemlig i uvilkårlig rækkefølge vælge mellem en bred palet af kortere moduler, der toner deres personlige profil i den retning, de hver især ønsker det. De mange moduler har dog bragt store udfordringer med sig, fortæller underviser i pædagogik på blandt andet UCC Sten Larsen. »Moduliseringen er lig atomisering. Tager du eksempelvis mit område, er det nu delt op i fire moduler, hvor det før var samlet i ét«. Tidligere havde de studerende samme underviser hele vejen gennem faget, men nu skifter de, hver gang de påbegynder et nyt modul, selvom det er inden for samme fag. »Hvor bliver underviserens kendskab til de studerende så af? Jeg skal kende de studerende gennem en periode for at kunne presse dem på de rigtige steder, og det går simpelthen fløjten med de her moduler. Og
10 /
rent indholdsmæssigt er det svært at holde en rød tråd«, fortæller Sten Larsen. Det betyder ifølge Sten Larsen, at det bliver vanskeligt at nå frem til noget meningsfyldt i undervisningen, da han har vanskeligt ved at binde undervisningen sammen. »Hvad diskuterede vi sidste gang? Hvad kan vi nå frem til inden næste uge? Sådan nogle spørgsmål forsvinder, når progressionen og kontinuiteten fordamper«.
»Vi kan ikke følge de studerende« Underviser på University College Nordjylland Søren Pjengaard beretter om samme problemer. »Vi har svært ved at vide, hvilke moduler de studerende hver især har haft, og hvilke de skal have efterfølgende. Det gør det svært for os at referere til de andre moduler i vores undervisning og derved skabe sammenhæng i studiet«, fortæller han. De mange moduler, som de studerende kan tage på kryds og tværs, gør det generelt
svært for både studerende og undervisere at have hånd om uddannelsens opbygning og forløb. »Det giver en kraftig kompleksitet, hvor både studerende, undervisere og ledere har svært ved at gennemskue, hvordan uddannelsen i bund og grund er organiseret«, siger Søren Pjengaard.
Antallet af prøver eksploderet På den nye læreruddannelse vælter de studerende sig i prøver. Ifølge uddannelsesdirektør på UCC Tove Hvid Persson har indførelsen af kompetencemål oven i de eksisterende prøver resulteret i en fordobling af antallet af prøver på uddannelsen. »Det er en skidt udvikling, og det er helt skørt, at vi skal bruge kræfter på alle de prøver. Vi kunne godt ønske os, at uddannelsen alene blev reguleret af kompetencemålsprøverne«. En reducering vil ifølge Tove Hvid Persson kræve en politisk beslutning.
FOLKESKOLEN / 06 / 2017
149519 p06-13_FS0617_Laereruddannelsen.indd 10
17/03/17 15.19
