D E B AT
Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen
Skolen for folket – eller skolen for F Vi må snarest vælge, i hvilken retning folkeskolen skal bevæge sig i fremtiden. Kan vi vælge at fortsætte ad den demokratiske sti, hvor det er fællesskabet, der vægter højest – eller skal vi vælge den liberalistiske sti, hvor det er individet først, og samfundets udvikling er dybt afhængig af, om det enkelte menneske – for eksempel Folmer – lykkes og får succes, skriver kronikøren, lærer Palle Kjellberg. KRONIK AF PALLE KJELLBERG, LÆRER
L ad det være sagt med det samme: Jeg holder meget af at arbejde som lærer. Jeg holder af at undervise og nyder det daglige samvær med eleverne. Jeg sætter stor pris på samarbejdet med kolleger og forældre, og sidst, men ikke mindst, giver det mening for mig at arbejde med læring og demokratisk dannelse af børn og unge i Danmark. Men jeg er godt og grundigt forvirret … Jeg er forvirret over, hvad folkeskolen er for et sted, og hvor skibet sejler hen. 18 /
For mange signaler Jeg er forvirret over, hvad min rolle er i en skole, som peger i mange retninger, og forvirret over de mange forskellige signaler, der bliver sendt fra alle mulige steder i samfundet, når snakken falder på folkeskolen og dens indhold. Folkeskolen befinder sig i et alvorligt dilemma, hvor der på den ene side er stærke kræfter i samfundet – politikere, skolefolk, skoleledere og forældre – som, bevidst eller ubevidst, gennem de sidste 20 år og måske flere har villet gøre folkeskolen til et projekt for den enkelte elevs succes og ... ja, altså fokus på eleven – for eksempel Folmer – og dennes karriere. På den anden side står, lidt skarpt opstillet, lærerne, som langt hen ad vejen mener, at undervisning og læring er lig
med dannelse til demokrati og fællesskab, som det også er udtrykt i folkeskolens formålsparagraf stykke 3. Jeg spørger mig selv, om det overhovedet giver mening at have en folkeskole i en global verden, der mere end nogensinde er styret af udbud og efterspørgsel. Skulle man i stedet tage konsekvensen og lade det være op til forældre og børn selv at vælge, hvilken skoleform der passer bedst til dem, og lade de markedsøkonomiske kræfter bestemme, hvilke tilbud der er at vælge imellem?
Jeg tror på folkeskolen som kulturbærer Efter min mening er det selvsagt en dårlig idé at lade de markedsøkonomiske kræfter herske. Jeg tror på folkeskolen som kultur- og samfundsbærende institution.
FOLKESKOLEN / 06 / 2017
149519 p18-19_FS0617_Kronik.indd 18
17/03/17 10.57
