K LI P F R A NETTET
17. april 2018 | kl. 15.30 Foto: Kali9/iStock
It-værktøjer i de første dansktimer gør ikke eleverne bedre It-programmernes hjælpemidler gør ingen forskel, når det gælder elevernes evne til at læse og skrive, viser en ny undersøgelse fra DPU. Forskerne har i tre skoleår fulgt 522 elever fra 0. til 3. klasse, som to lektioner om ugen har anvendt oplæsnings- og ordforslagsværktøjer. De er blevet testet hvert halve år, og her har hjælpemidlerne vist sig ikke at have indvirkning på elevernes faglige niveau. »Det ser ud til, at hjælpemidlerne er en motivationsfaktor, måske fordi de skaber variation. Man kunne forestille sig, at redskaber til ordforslag hurtigere ville flytte børn, der har knækket koden til at lydstave, til også at kunne stave ikkelydrette ord. Men den effekt har vi ikke kunnet se«, siger lektor Dorthe
Klint Petersen, der er en af forskerne bag undersøgelsen. Forskerne har fokuseret på hele klasser, men også zoomet ind på elever, der ved slutningen af 0. klasse havde svagere forudsætninger for den første læse- og staveundervisning end deres klassekammerater. Nogle vil nok undre sig over, at motivation for at lære ikke i sig selv har en positiv indvirkning på indlæringen. »Vi har målt på meget konkrete punkter i form af stavefærdighed, læseforståelse og ordforråd. Vi har ikke set på, om de er mere
Oplæsnings- og ordforslagsprogrammer som Cd-Ord er populære i folkeskolen. Men de gør ikke eleverne bedre til at læse og skrive.
aktive og engagerede i det, der ellers foregår i klasserne. Eleverne med it-hjælpemidler siger, at de synes, det er sjovere at skrive længere tekster. Der kunne det være interessant at kigge på, om deres tekster for eksempel er bedre skruet sammen«, siger Dorthe Klint Petersen. Undervisningsminister Merete Riisager mener, at undersøgelsen understreger, at man skal passe på med at tro, at teknologi i sig selv giver bedre undervisning. folkeskolen@folkeskolen.dk
13. april 2018 | kl. 13.05
Lærerne bliver nu medlem af en kæmpe hovedorganisation De delegerede i FTF og LO har sagt ja til at fusionere, og Danmarks Lærerforening bliver nu en del af den nye hovedorganisation med næsten halvanden million lønmodtagere. »Det betyder ikke bare noget for lærerne, men for hele fagbevægelsen. Danmarks Lærerforening er til for lærerne, og det skal vi være,
24 /
FOLKESKOLEN / 08 / 2018
men når vi snakker om en hovedorganisation, så er det fagbevægelsens stemme ind i hele det demokratiske samfund i Danmark«, siger DLF’s formand, Anders Bondo Christensen, til folkeskolen.dk. I LO stemte 384 delegerede for en fusion, mens 11 stemte imod. I FTF stemte 71,4 procent for en sammenlægning.