AN MELDELSER
Smagens didaktik • Karen Wistoft, Lars Qvortrup • 249,95 kroner • 160 sider • Akademisk Forlag
Optur for Otur
Foto: Imgorthand/iStock.
Den lokalhistoriske app Otur fik en andenplads ved uddelingen af Historiske Dages Fornyelsespris på festivalen Historiske Dage. Prisen præmierer nye, overraskende og anderledes måder at formidle historie på, og komiteen bag fremhævede i sin begrundelse, at Otur på afgørende punkter adskiller sig fra andre historie- og museumsapps, blandt andet fordi alle har mulighed for at producere indhold og ruter. Appen er oprindelig udviklet til undervisningsbrug. Appen er gratis og kan findes på http://historielab.dk/til-undervisningen/otur-app/
Overblik over mulighederne Unge med særlige behov har nu fået en bog, der skal hjælpe dem i gang med og gennem en ungdomsuddannelse. Den hedder »Bogen – for unge med særlige behov. Fra grundskolen til voksenlivet« og indeholder blandt andet en oversigt over muligheder efter folkeskolen, information om botilbud og økonomiske muligheder og lovstof. Bogen koster 149 kroner for et eksemplar. Den er udkommet på Forlaget KSI. Se ksi.dk for information om mængderabat og bestilling.
48 /
FOLKESKOLEN / 08 / 2018
»Ved første øjekast virker den scenariedidaktiske relationsmodel noget uoverskuelig, men forfatterens forklaring af modellen gør det komplekse forståeligt. Som lærer er det godt at blive mindet om, hvilke didaktiske muligheder der kan understøtte en mere virkelighedsnær undervisning«. Folkeskolens anmelder Christina Krolmer om bogen »Lærerens scenariekompetence«. Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/630542
Anmeldelserne afspejler anmeldernes personlige og faglige mening og er ikke udtryk for redaktionens holdninger.
n Madkundskab
Sæt smagen i centrum
Hvad er smag – fagdidaktisk set – og hvordan kan man undervise i det? Dette spørgsmål giver bogen et velkvalificeret bud på. ○ ANMELDT AF: WINNIE FROM THESBØL
At sætte smagen i centrum øger elevernes læringsforventninger, hvilket er en af de afgørende forudsætninger for et højt læringsudbytte, skriver Karen Wistoft og Lars Qvortrup i deres bog »Smagens didaktik«. Forfatterne argumenterer for, at der er solide forskningsmæssige begrundelser herfor, og at der – efter at faget hjemkundskab blev til madkundskab i 2014 og dermed fik ny fagprofil, nye kompetenceområder og målsætninger – lægges op til at arbejde med smag i mindst tre af de fire kompetenceområder, hvilket vises og begrundes i bogens sidste afsnit. På denne baggrund foreslås en fagdidaktisk smagssystematik, en oversigt over, hvilke dimensioner der indgår, når man smager på noget og kommunikerer det med andre. Bogen er inddelt i tre afsnit: Første afsnit er et historisk blik på børn, smag og madlavning set gennem kogebøger til børn fra 1970 og frem til i dag. Andet afsnit er en didaktisk reflekteret og begrundet smagssystematik, og sidste del er et bud på en smagsdidaktik. I afsnit to beskrives syv dimensioner, som kobles til en række grundbegreber, inspireret af sociologen Niklas Luhmann. Hver dimension forklares og begrundes hver for sig, og i tredje afsnit sættes dimensionerne ind i en kommunikationsmatrix, hvor hver smagsdimension har sin tilhørende vidensform og argumentationsform. På den måde lærer eleverne at kommunikere »smag« inden for en given ramme, hvilket er med til at bevidstgøre og kvalificere både den enkeltes og den fælles oplevelse af smag. Målet med undervisningen er, med afsæt i Luhmann og inspireret af Kant, at eleven tilegner sig viden og færdigheder, her i form af smagskompetencer, og »gør sig til en person«, her bruger forfatterne betegnelsen at blive smagsmyndig. Sidst i bogen foreslås en smagsdidaktisk grundstruktur, som hjælper underviseren gennem de overvejelser og forberedelser, der går forud for undervisningen. Det er en meget grundig og gennemarbejdet bog, der ikke kan undgå at inspirere til den gode madkundskabsundervisning, hvad enten man er studerende eller uddannet lærer i faget. Men den kræver også, at læreren stiller krav til sig selv og sin undervisning.